Ungdomsuddannelser og grundskolens mellem- og udskolingstrin

POESIENS NATURWEIEEDVARD

UNDERVISNINGSMATERIALE

FAKTADette undervisningsmateriale henvender sig primært til ungdomsuddannelser og folkeskolens udskoling og er specialt henvendt billedkunst- og danskundervisningen. Materialet tager udgangspunkt i den store danske modernist Edvard Weie (1879-1943) og periodens kunstneriske virkemidler. Derudover sætter materialet fokus på Weies tanker om det poetiske livssyn og inddrager i denne sammenhæng samtidens litteratur.

Undervisningsmaterialet kan benyttes af klassen før og efter besøget i GL STRAND. Materialet er udarbejdet med henblik på gruppearbejde men også på, at eleverne kan arbejde individuelt med opgaver under besøget i udstillingen, og efter at klassen har fået en introduktion til udstillingen. Formålet er, at eleverne skal gå rundt i udstillingen på egen hånd og besvare spørgsmål og læse uddrag af tidens litteratur. Hvis I har særlige ønsker til forløbet, vil det også være muligt at sætte fokus på disse i samme forløb.

Udstillingsperiode: 7. februar - 3. maj 2015

Lærerkursus: Torsdag den 5. februar 2015 kl. 16.00.

Tilmelding til lærerkursus og booking af forløb på info@glstrand.dk

Pris for et omvisningsforløb: 525 kr.

Side 2UNDERVISNINGEdvard Weie, Vej mellem træer, 1926, olie på lærred, privateje

Side 3UNDERVISNING

Fotografi af Edvard Weie, ca. 1912

INTRODUKTIONEdvard Weie (1879-1943) er en af dansk kunsts mest centrale modernister. I starten af 1900-tallet arbejdede Weie sammen med andre kunstnere på at forny det maleriske udtryk. Udstillingen Edvard Weie: Poesiens Natur fokuserer på Weies arbejde med det moderne maleri og hans poetiske syn på maleriet.

Weie skildrede flere motiver, og på udstillinge opleves opstillinger, interiører, bylivet og landskaber. På trods af modernismens dyrkelse af maleriets formelle virkemidler – fladen, formen og farven – fastholdt Weie det figurative element i sine billeder. Han kritiserede også den modernsitiske kunst for kun at fokusere på maleriets eget sprog. Weie ville ikke skabe abstrakte malerier og var især glad for at male naturen og mytologiske fortællinger, som han fortolkede på sin egen måde. Ofte fik naturen hos Weie en åndelig og poetisk dimension.

Side 4Edvard Weie, Opstilling, 1935, olie på lærred, privateje

UNDERVISNING

HVEM VAR EDVARD WEIE?Edvard Weie blev født i 1879 i København og voksede op i en fattig familie på Christianshavn. Hans far forlod familien tidligt, og Weie boede sammen med sin mor og søster. Weie måtte tage en uddannelse som almindelig maler, og først bagefter kunne han overveje at blive kunstner.

Da Weie var 25 år gammel, kom han ind på Zahrtmanns skole. Skolen var en malerskole, der blev åbnet i 1885 af den danske kunstner Kristian Zahrtmann (1843-1917).

Weie tilhørte gruppen af de modernistiske kunstnere i Danmark – en gruppe af kunstnere, som eksperimenterede med maleriets egne virkemidler – som former, linjer og farve.

I de sidste år af sit liv skrev Weie et manuskript, som handlede om hans eget syn på kunsten. Manuskriptet blev først udgivet efter Weies død under titlen Poesi og Kultur af hans enke Agnes Louise Jensen i 1951.

Edvard Weie døde som 64-årig i 1943.

Side 5UNDERVISNING

Edvard Weie, Dame med parasol, Christiansø, ca.1935, olie på lærred, privateje

MODERNISMEI starten af 1900-tallet voksede der i Europa en radikal ny kunstopfattelse frem. Verden havde forandret sig ved århundredeskiftet, og overalt i Europa var industrialiseringen i fuld gang. Den naturalistiske og realistiske kunst var allerede blevet udfordret i slutningen af 1800-tallet af nye måder at skabe kunst på. De franske impressionister begyndte at fokusere på lys og farve, når de malede. Af og til opløste impressionisterne også det maleriske motiv fuldstændigt, så det færdige maleri fremstod som en flimmerende farveoverflade. Netop den erfaring, at maleriet kunne løsrives fra sin genstand og have sit helt eget udtryk, åbnede nye veje for kunstnerne. Fx begyndte den franske maler Paul Cézanne at analysere verden og sammensætte den på en måde, der fulgte sine egne indre love. Fra hele Europa kom kunstnerne til Paris for at opleve de nye tendenser og lade sig inspirere af de nye stilretninger, som markerede sig i byen. Dette nybrud fik betegnelsen modernisme.

Modernismen kom til Danmark i det andet årti af 1900-tallet, hvor kunstnere som Edvard Weie, Harald Giersing, Karl Isakson, Olaf Rude og Vilhelm Lundstrøm var klar til at udforske maleriet på ny. Flere af kunstnerne skabte også debat med deres nye billedsprog, der blev opfattet som både nyskabende og provokerende. Den mest markante kritik kom fra professor Carl Julius Salomonsen, der underviste i almen patologi. Salomonsen forklarede samtidens kunst som et udslag af en smitsom sindslidelse, som han kaldte for ”dysmorfisme”. Ordet kommer af det græske adjektiv ”dysmorphos” og refererer til noget vanskabt og hæsligt. Salomonsen var sikker på, at de moderne kunstnere levede i en dysform forestillingsverden, eftersom at de ikke kunne skildre virkeligheden, som den så ud.

Side 6UNDERVISNING

Edvard Weie, Fra en villahave ved Sundet (Solskin og dovenskab), 1914, olie på lærred, privateje

Edvard Weie, Fra en have, årstal ukendt, olie på lærred, privateje

MED BLIK FOR DET MODERNEPå samme måde som de øvrige danske modernister arbejdede Weie med farver, form og linjer i sine malerier. Flere gange malede Weie også de samme motiver igen og igen for at finde frem til farvernes indbyrdes harmoni. Når Weie malede sit motiv forenklede han også formen på motivet. Formerne gengav Weie som store flader med brede penselstrøg, mens han reducerede linjerne til få, store linjer.

OPGAVER

Se på Weies maleri Fra en have og beskriv billedet. Se på formerne og farverne i billedet. Hvad har Weie lagt vægt på?

Se nærmere på billedet. Hvor er vi henne? Hvordan har Weie skabt rum og dybde i billedet?

Diskutér værkets titel. Hvordan synes I, at den passer til det, man ser på billedet.

Side 7UNDERVISNING

KUNSTNEREN ØVERI lighed med de andre modernistiske kunstnere malede Weie mange stilleben. Et stilleben er et billede af opstillede genstande som fx blomster, frugter og vaser m.m. Selve ordet stilleben kommer fra tysk og betyder ”stille-liv”, og det var særligt i Nederlandene i 1600-tallet, at kunstnerne malede de “livløse” opstillinger. Deres maleriske fremstillinger var ofte præget af symboler, der henviste til livets skrøbelighed. Fx malede kunstnerne et dødningshoved, slukkede starinlys eller blomster og frugter, der var ved at gå i fordærv.

I den modernistiske kunst havde opstillingerne en anden betydning. Her fokuserede kunstnerne ikke på at fremstille symbolske betydninger, men brugte arbejdet med opstillingerne som maleriske øvelser. Weie malede mange af sine opstillinger igen og igen for at opnå den helt rette komposition og farvesammensætning i billedet.

Værk i fokus: Opstilling, 1932

I Opstilling fra 1932 har Weie opbygget maleriet af flere forskellige farvefelter. De forskellige hverdagsobjekter, som Weie skildrer, er blevet forenklede og malet som store flader. Farven er påført i et tyndt lag, og flere steder har Weie valgt ikke at dække det hvide lærred. Penselstrøgene er tydelige og brede. Det er uden tvivl farverne og de enkelte penselstrøg, som er det centrale i billedet. Gennem linjerne, der dannes af penslens strøg og farvernes indbyrdes spil, skaber Weie forgrund og baggrund i billedet. Farverne er også lagt på i flere lag og angiver på denne måde en dynamik og en rumlig dybde.

OPGAVER

Beskriv farverne i billedet. Virker de triste eller glade, negative eller positive?

Se nærmere på rummet i billedet. Hvad er afbildet? Og hvor? Hvordan har Weie skabt en fornemmelse af dybde i billedet?

Udpeg forskellige komplementærfarver i billedet og diskutér, hvilken effekt det har, at Weie har brugt disse farver.

Edvard Weie, Opstilling, 1932, olie på lærred, privateje

Side 8UNDERVISNING Karl Isakson, Opstilling med apperlsiner og påskeliljer, 1911, olie på lærred, ARoS Kunstmuseum

KomplementærfarverI opstillingen har Weie arbejdet med komplementærfarver: rød-grøn, gul-violet, blå-orange. Komplementærfarver, er de farver, som ligger overfor hinanden i farvecirklen, og som derved giver hinanden størst mulig kontrast og størst muligt liv. Hos Weie skaber komplementærfarver områder i billedkompositionen, der er tydeligt forskellige fra hinanden, og de enkelte farver danner også en kontrast mellem kold og varm.

Weie var meget inspireret af den samtidige maler Karl Isakson (1878-1922), der også var en stor kolorist. Isakson havde en stor interesse for farven og formen. Fx mente Isakson, at genstanden først vil være perfekt afbildet i det øjeblik, at farven er lagt på lærredet. Sammenlign Weies opstilling med Isaksons Opstilling med påskeliljer og appelsiner fra 1911. Diskutér forskelle og ligheder. Hvad har Weie lagt vægt på i forhold til Isakson?

Side 9UNDERVISNING

Edvard Weie, Motiv fra Langelinie, 1925, olie på lærred, privateje

DET MODERNE LIVUdover at male mytologiske kompositioner og skildringer af naturen, malede Weie andre motiver. Fx afbildede han flere gange området omkring Langelinie i København, som allerede i midten af 1800-tallet var blevet et populært udflugststed. Det moderne liv, som udspillede sig forskellige steder i byrummet, var et nyt motiv, som optog kunstnerne, og allerede i slutningen af 1800-tallet malede de franske impressionister de nye, brede boulevarder i Paris. Boulevarderne var et symbol på det moderne liv og var det sted i byen, hvor borgerskabet kunne promenere, se på andre, men også selv blive set. På Weies tid var Langelinie blevet til en promenade, som mange mennesker besøgte for at nyde vejret, rekreere og promenere.

Værk i fokus: Motiv fra Langelinie, 1925

Motivet fra Langelinie fremstår meget moderne i Weies fortolkning. Vi kan se mennesker, som er ude og spadsere i et klart sommerlys. Men for Weie var det ikke særligt vigtigt at skildre det sociale liv, som udspillede sig på stedet. Vi kan ikke genkende personerne eller sige noget om, hvilken social stand de tilhører. For Weie var det vigtigt at male motivet, som han selv så og oplevede det. Fx er motivet langt fra naturalistisk malet. Det er forenklet, og detaljerne er ophævet. De enkelte personer er flygtigt malet, og de flyder næsten sammen med de andre former i billedet. Weie har bygget billedet op af flere forskellige farvefelter, og det er også igennem farvernes indbyrdes forhold, at Weie har skabt både form og dybde i billedet. Bl.a. har Weie brugt komplementærfarverne rød og grøn, som både forstærker og harmonerer med hinanden. Billedet er også figurativt og abstrakt på samme tid. På den ene side kan vi genkende menneskerne, promenaden og vandet, men vi kan på den

OPGAVER

Hvordan arbejder Weie med den modernistiske stil i værket Motiv fra Langelinie? Beskriv stemningen og farveholdningen.

Se i materialet på næste side på fotografiet af Langelinie fra starten af 1900-tallet. Er der nogle ligheder?

Kan du nævne steder i København i dag, hvor man kommer for at slappe af. Se andre og blive set?

Hvordan skildrer vi det moderne liv i dag?

anden side fornemme, at Weie har været optaget af at fokusere på farven. På den måde får motivet fra Langelinie et subjektivt præg. Vi ser motivet igennem Weies øjne og får et indblik i, hvordan han så og oplevede sit motiv.

Side 10UNDERVISNING

Langelinie, ca. 1900-tallet. Folk er samlet for at se flagsmykkede skibe. Københavns Museum

Side 11UNDERVISNING

Edvard Weie, Blomstertorvet, Højbro Plads, 1911, olie på lærred, privateje

OPGAVER

Gå sammen i små grupper og vælg et værk i udstillingen, som har et bestemt sted som motiv. Lav i fællesskab en analyse af det valgte værk.

Formel billedanalyse:

Beskriv, hvad du ser på maleriet – prøv at nævne så mange detaljer som muligt. Beskriv motivets komposition og linjer samt motivets opstilling i for-, mellem- og baggrund. Beskriv farveholdningen og lyset. Beskriv perspektiv og dybde i billedet.

Indholdsmæssig billedanalyse og fortolkning:

Hvad er det for et sted, Weie har valgt at male? Fortæller Weies valg af farver og lys noget om stedet? Hvad vil Weie fortælle med det sted, han har malet? Diskutér, om det portrætterede sted lige så godt kunne forestille et andet sted? Fysisk eller mentalt. Hvorfor eller hvorfor ikke?

Side 12UNDERVISNING

Edvard Weie, Aladin i den vidunderlig hule, 1909 olie på lærred,

Livsanskuelsesdebatten”Livsanskuelsesdebatten” fandt sted i Danmark i 1920erne og involverede mange af samtidens vigtigste forfattere, teologer, videnskabsmænd og kunstnere. Debatten fyldte især meget i de førende aviser og tidsskrifter. Livsanskuelsesdebatten var en kulturkamp mellem på den ene side en gruppe af religiøse anført af den danske forfatter og digter Helge Rode (1870-1937), der kritiserede naturvidenskaben og darwinismen og på den anden side de radikale tænkere i samfundet, som havde en tiltro til naturvidenskaben.

Debatten var især et opgør med brandesianismen og de strømninger, som Georg Brandes havde introduceret for det danske samfund i 1871 med det moderne gennembrud. Disse strømninger involverede radikalisme, naturalisme og darwinisme.

Den omfattende debat om livsanskuelse skal også forstås på baggrund af Første Verdenskrig (1914-1918), hvor teknologiens bagside blev tydelig for enhver. Flere kulturelle skikkelser betragtede krigen som et værdisammenbrud og efterspurgte en debat om de fundamentale værdier i samfundet. Mange tilsluttede sig kristendommen, men nogle af samtidens teologer var influeret af den videnskabelige bibelkritik og fandt inspiration i andre åndelige retninger som teosofi og spiritisme.

Weie var påvirket af livsanskuelsesdebatten, og han refererer til den i sit manuskript Poesi og Kultur (1951). For Weie var kunsten et udtryk for de fundamentale værdier, og han mente at kunsten skulle være en poetisk og billedlig ramme for det samfundsmæssige liv. Kunsten skulle hæve sig over en verden fuld af fejl og mangler og

Side 13UNDERVISNING

Edvard Weie, Mindet ved Christiansø, 1918, olie på lærred, privateje

FARVER OG TONER

Johannes Jørgensens digte gør brug af mange metaforer og farver. Hans forfatterskab er også fyldt med sanselige registreringer af naturen og detaljerede syns- og høreindtryk. Naturskildringerne kan ses som billedlige tegn på en sjælelig tilstand.

Weie mente også, at former, linjer og farver i et maleri kunne sidestilles med tone, takt og melodi. Gennem farven skabte han særlige stemninger i sine billeder. I sit manuskript Poesi og Kultur (1951) beskrev Weie farven på følgende måde: “Thi Farven kan også tages (…) for Kunsten overhovedet totalt revolutionerede Betydning, nemlig som Klang. Ved simpelthen at sidestille Farven med Tonen! Ved simpelthen at udnytte Farvens mystiske Evne til ligesom Tonen at vække Sindets Stemning ved sin rent fysiske Paavirkning.”

DET INDRE LANDSKABWeie besøgte ofte Christiansø. Den lille ø, som ligger i Østersøen 20 km ude for Bornholm, var på Weies tid et lille fiskersamfund og et uspoleret sted. Weie blev ofte inspireret af øens romantiske og dramatiske natur, som han malede flere gange.

Weies landskabsbilleder viser ikke kun virkelige landskaber, men er også billeder på et indre landskab. Det indre landskab, som Weie fremsætter med sine landskabsbilleder, har ligheder med samtidens litteratur hos forfattere som fx Sophus Claussen, JP Jacobsen og Johannes Jørgensen.

Særligt var Weie inspireret af Johannes Jørgensens (1866-1956) tanker om poesi. Jørgensen involverede sig også i livsanskuelsesdebatten, og han efterlyste en poesi, der viste mere åndelige værdier. Litteraturen skulle hæve sig over den moderne verdens usikkerhed og fortolke virkeligheden poetisk. Jørgensen udtrykker sig i en stemningsfuld naturlyrik, der formidler en længsel efter naturens og kunstens egen kraft. På samme måde som hos Weie møder vi hos Jørgensen naturen og landskabet som et særligt sted for kunstnerisk inspiration. Både Weie og Jørgensen er optagede af kunstnerens indre landskaber og kunstens egne virkemidler. Ved at undersøge digtets og maleriets egne virkemidler, skaber de begge ny poesi.

Formelle fornyelser i lyrikken

Modernismens foretrukne genre er lyrikken, der nu vækkes til live. De nye kendetegn i lyrikken er digtenes regelbrud.Vi ser et opgør med digtets traditionelle opbygning og sprog. Nyt er især de frie vers, brudte linjer og et farverigt billedsprog inspireret af naturen og kunstnerens indre stemme. Digtets form optager tidens nye digtere, og verslinjer, rytme og syntaks omdannes til originale udtryksmåder for poesien.

Udvalgte lyriske virkemidler

Enjambementer. Et enjambement binder overgangen fra en verslinje sammen med den næste, således at de to linjer syntaktisk hører sammen.Allitteration eller bogstavrim. Hvis der er en lighed mellem ordenes forbogstaver. Personifikationer. En levendegørelse af abstrakte begreber. Metaforer: Overføring af ord fra en sammenhæng til en anden, der skaber en ny billedlig betydningAnaforer: En gentagelse inden for digtetSynæstesier: Koblingen mellem to sanser

Side 14UNDERVISNING

OPGAVER

Beskriv kompositionen og de lyriske virkemidler i digtet Sommernat. Prøv at nævne så mange detaljer som muligt.

Kan du finde eksempler på, at Johannes Jørgensen bruger sine sanser, når han skriver digte?

Hvilke farver er der digtet? Hvilke stemmer kan du finde?

Find Weies maleri Mindet ved Christiansø og sammenlign med digtet Sommernat. Hvad forsøger Weie at sige med sin skildring af naturen?

Diskutér, hvordan man kan forstå Weies maleri i forhold til de emner, livsanskuelsesdebatten handlede om?

I digtet Sommernat (1887) giver Johannes Jørgensen naturen stemme, og et af virkemidlerne er lyde, toner og stemmer. Digtet viser billeder fra naturen og digtet kredser om naturens mange farver. Herigennem skabes særlige stemninger.

Læs uddraget fra digtet Sommernat

Stort og stille ligger Landet, dæmringslyst, med grøngraa Flader, med en Skovbræm skarpt mod Himlens stjærnetomme, gyldne Rand, og det sidste Fodfjed døde i de nattelyse Gader, og den sidste, fjærne Vognlyd slugtes af det tavse Land.

Stift og tomt imod mig Byens blinde Rudeøjne stirrer, sagte susende gaar Vinden gennem fredløst Poppelløv, skarpt en Faarekyllings Toner gennem Nattens Stilhed svirrer, og ned over Vejens Græskant synker Dagens hvidgraa Støv.

Nattens brede, blegblaa Vinger ligge søvntungt over Staden, spinde Næt af hede Drømme om det slummerbundne Land – under Kys og sagte Hvisken gaar der to igennem Gaden, og langt ude i det fjærne hører jeg en Hund slaa an.