2
Dyrkning af østers i Limfjorden GUDP støtter Københavns Universitet og lokale østersfiskere til grøn omstilling. Østers fra Limfjorden tilvejebringes i øjeblikket udelukkende ved fiskeri. Dette projekt går ud på, at erstatte eller supplere østersfiskeriet med opdræt. Dette er interessant af tre grunde. For det første er fiskeriet svingende fordi østersen er på sin nordlige udbredelsesgrænse og derfor ikke gyder hvert år. For det andet fordi der er bekymring for skrabningens indflydelse på bundforholdene i Limfjorden. Dette kan føre til et forbud mod fiskeriet i store dele af Limfjorden. Opdræt vil udgøre et bæredygtigt alternativ til fiskeriet. For det tredje er dyrkning langt mere effektivt. Der kan opdrættes langt større mængder end der kan fiskes. Østersen vil have en større gennemsnitsværdi, fordi størrelsen af de høstede østers vil være afpasset markedets behov. Derved skabes et værdiløft på ressourcen. Østers skal ikke fodres og medfører derfor en gunstig miljøpåvirkning, fordi de fjerner næringsstoffer fra Limfjorden. Projektet har potentiale til, at udvikle et nyt stort erhverv i et område, som ikke er begunstiget af lette beskæftigelsesforhold. Dette vil først og fremmest give beskæftigelse til de fiskere som fisker østers i Limfjorden; men der er mulighed for at dette erhverv kan blive langt større. GUDP (Grønt Udvikling og Demonstrations Program) støtter projektet med midler til Universitetet og medfinansiering til fiskernes egne investeringer. Udfordringen Udfordringen for de lokale fiskere af limfjordsøsters er, at kvoterne er meget varierende. Markedet kan aftage mange flere østers, end der i øjeblikket fiskes, da østers rekrutteringen har slået fejl de sidste par år. Østersfiskeriet foregår i høj grad i Natura 2000 områder, som er udlagt for at beskytte sårbar natur. Der er bekymring for at østersfiskeriet kan påvirke havbunden og der er risiko for, at østersfiskeriet bliver forbudt i Natura 2000 områder. Derved vil en stor gruppe fiskere blive arbejdsløse, i et område hvor der i forvejen er udfordringer med beskæftigelsen. Det vil være vanskeligt for fiskerne, at fange andre fisk, da de ikke har kvoter til andre arter. Derfor er det nærliggende at holde fiskerne i erhvervet ved at uddanne dem til østersdyrkere. Derfor har Thyborøn Fiskeriforening taget initiativ til dette projekt. Projektet Projektet består af flere forskellige faser. Der skal produceres østersyngel, såkaldt spat. Dette spat vil blive produceret på Venø Fish Farm (Venøsund fisk og skaldyr) af en erfaren Irsk østersproducent, som tidligere har produceret store mængder spat i dette anlæg. For at sikre en god tilgang af spat vil der også blive udført forsøg med indsamling af spat i Lemvig og dyrkning af østersspat i intensive anlæg på land. Mens der produceres spat vil Aquamind og Thyborøn Fiskeriforening udføre forsøg med forskellige bursystemer til opdræt af østers. Forsøgene følges af Københavns Universitet, som vil undersøge metoder til at mindske begroningen af disse anlæg. Netop begroning er, sammen med spat

Dyrkning af østers i Limfjorden - Aquamind | Working with …aquamind.dk/sites/default/files/images/osterspdf.pdfMicrosoft Word - østers_beredskabspapir22jan.docx Author Mikkel Kehler

Embed Size (px)

Citation preview

 

Dyrkning af østers i Limfjorden

GUDP støtter Københavns Universitet og lokale østersfiskere til grøn omstilling.

Østers fra Limfjorden tilvejebringes i øjeblikket udelukkende ved fiskeri. Dette projekt går ud på, at erstatte eller supplere østersfiskeriet med opdræt. Dette er interessant af tre grunde.

For det første er fiskeriet svingende fordi østersen er på sin nordlige udbredelsesgrænse og derfor ikke gyder hvert år. For det andet fordi der er bekymring for skrabningens indflydelse på bundforholdene i Limfjorden. Dette kan føre til et forbud mod fiskeriet i store dele af Limfjorden. Opdræt vil udgøre et bæredygtigt alternativ til fiskeriet. For det tredje er dyrkning langt mere effektivt. Der kan opdrættes langt større mængder end der kan fiskes. Østersen vil have en større gennemsnitsværdi, fordi størrelsen af de høstede østers vil være afpasset markedets behov. Derved skabes et værdiløft på ressourcen. Østers skal ikke fodres og medfører derfor en gunstig miljøpåvirkning, fordi de fjerner næringsstoffer fra Limfjorden.

Projektet har potentiale til, at udvikle et nyt stort erhverv i et område, som ikke er begunstiget af lette beskæftigelsesforhold. Dette vil først og fremmest give beskæftigelse til de fiskere som fisker østers i Limfjorden; men der er mulighed for at dette erhverv kan blive langt større.

GUDP (Grønt Udvikling og Demonstrations Program) støtter projektet med midler til Universitetet og medfinansiering til fiskernes egne investeringer.

Udfordringen

Udfordringen for de lokale fiskere af limfjordsøsters er, at kvoterne er meget varierende. Markedet kan aftage mange flere østers, end der i øjeblikket fiskes, da østers rekrutteringen har slået fejl de sidste par år.

Østersfiskeriet foregår i høj grad i Natura 2000 områder, som er udlagt for at beskytte sårbar natur. Der er bekymring for at østersfiskeriet kan påvirke havbunden og der er risiko for, at østersfiskeriet bliver forbudt i Natura 2000 områder. Derved vil en stor gruppe fiskere blive arbejdsløse, i et område hvor der i forvejen er udfordringer med beskæftigelsen. Det vil være vanskeligt for fiskerne, at fange andre fisk, da de ikke har kvoter til andre arter. Derfor er det nærliggende at holde fiskerne i erhvervet ved at uddanne dem til østersdyrkere. Derfor har Thyborøn Fiskeriforening taget initiativ til dette projekt.

Projektet

Projektet består af flere forskellige faser.

Der skal produceres østersyngel, såkaldt spat. Dette spat vil blive produceret på Venø Fish Farm (Venøsund fisk og skaldyr) af en erfaren Irsk østersproducent, som tidligere har produceret store mængder spat i dette anlæg.

For at sikre en god tilgang af spat vil der også blive udført forsøg med indsamling af spat i Lemvig og dyrkning af østersspat i intensive anlæg på land.

Mens der produceres spat vil Aquamind og Thyborøn Fiskeriforening udføre forsøg med forskellige bursystemer til opdræt af østers. Forsøgene følges af Københavns Universitet, som vil undersøge metoder til at mindske begroningen af disse anlæg. Netop begroning er, sammen med spat

 

produktion, de største udfordringer for projektets rentabilitet.

Limfjordsøsters

Limfjordsøsters, som dette projekt arbejder med, er den oprindelige østers i Europa. Tidligere var der et stort fiskeri og opdræt i hele Europa, men indførte sygdomme har betydet at arten stort set er forsvundet som kommerciel art. Limfjorden er fri for denne sygdom, som kaldes bonamia. Derfor er det en stor mulighed at opdrætte Europæisk østers i Limfjorden. Prisen for Limfjords østers er ca. 45 kr/kg. Til sammenligning er prisen for torsk på 25 kr/kg og på rødspætter ca. 10kr/kg. Prisen forventes ikke, at falde foreløbig fordi den franske produktion af stillehavsøsters, på 125.000 tons, har store problemer med sygdom.

Projektets vision

Projektet er et forretningsudviklingsprojekt og har som vision, at der inden ti år skal være en årlig produktion af opdrættede Limfjordsøsters på 10.000 tons. Dette svarer til ca. 5 % af den Europæiske produktion og det vil kræve ca. 100 østersavlere og væsentligt flere i tilknyttede industrier.

Deltagerne i projektet

Deltagerne i forsøget er dels Københavns Universitet (projektledelse og videnskabeligeundersøgelser), Aquamind (koordinering, spat produktion og storskala forsøg), Thyborøn Fiskeriforening (koordinering og uddannelse), Gallway Shellfish (produktion af spat) Venøsund fisk og skaldyr (spatproduktion), Thyholm Musling (produktion af østers og indsamling af spat i Lemvig). De tre østersfiskere

Henrik Foldager, Allan Leslie Bach og Niels Ole Hansen, skal opdrætte østers på kommerciel skala, samt være rollemodeller for resten af Limfjordens fiskere.

 

 

 

Billederne   viser   østersspat   fra   Venøsund   fisk   og  skaldyr,   hvor   der  med   stor   succes   er   produceret  østersspat.    

 

Kontaktpersoner Yderligere  oplysninger  fås  hos:  

Lektor  Bent  Vismann,  Københavns  Universitet  

E-­‐mail:  [email protected]  mobil  23707635  

Partner  Johan  Nielsen,  AquaMind  

E-­‐mail:  [email protected]  mobil  22374390