Kreds MidtjyllandNR. 3 · 2015

For 16-årige Maria og hendes mor, Anette Hein Hansen, var mødet med

sygeplejersker i den tværfaglige indsats på Center for Spisefor-

styrrelse, BUC afgørende for, at Maria kunne komme videre i livet.

Side 14-17

VI FIK DEN NØDVENDIGE

HJÆLP

Magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland 8. årgang. Nr. 3, 2015

Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland• Marienlystvej 14

8600 Silkeborg• Stationsvej 8a

7500 Holstebro• Kystvejen 17, 1.

8000 Aarhus C

Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter.

midtjylland@dsr.dkTlf. 4695 4600www.dsr.dk/midtjylland

RedaktionDitte Scharnberg (DJ, ansvh. redaktør) Marie Adelstorp (DJ)

FotosJonna Fuglsang KeldsenStine Heileman (s. 8-9) Marie Adelstorp (s. 6, 7, 13)Jesper Grønlykker (s. 21)

Oplag18.800

DSR midtudkommer 4 gange årligt

Design og trykDaniel Dalsgaard, DatagrafCommunications

10

VORES MIDTPortræt af sygeplejelærer Else Møller, VIA Campus Silkeborg

AKTIVITETERDu kan løbende holde dig orienteret omalle de nyeste aktiviteter i kredsen påwww.dsr.dk/midtjylland/aktiviteter

Kredsens generalforsamling Læs mere s. 5

Forårsarrangementer for seniorer Læs mere s. 4

Chokoladekurser for dig og dine kollegerLæs mere s. 4

FIND OMTALE AF UDVALGTE

INDHOLD

14

BAGGRUNDReportage om sygeplejerskers ind-dragelse af patienter og pårørende på Center for Spiseforstyrrelse, BUC.

STAFETTENVi har brug for kritikkenInterview med Rasmus Willig, sociolog, Ph.d. og lektor på Roskilde Universitet

8

MIN VEJ I FAGETInterview med sygeplejerske Rikke Andersen, Kollektivhuset, Randers Kommune

22

ØJEBLIKKEFotoreportage med besøg i dialysesyge- plejerske Hannah Remmes verdener.

18

2

Sommeren er gået på hæld; vi

skriver september og med det

efterårets komme. Et efterår,

som desværre for mange syge­

plejersker vil blive præget af

konsekvenserne af besparelser i såvel

region som kommuner.

De fortsatte besparelser tvinger os alle

til at skulle tænke anderledes i og om

sygeplejen. Ikke alene for patienternes

og patientsikkerhedens skyld – for det er

vi tvunget til, når færre skal lave mere.

Dertil kommer, at vi ved, at fremtiden

vil udfordre os i forhold til demografien

– der bliver flere ældre med kroniske

sygdomme, flere cancerpatienter, mere

syge borgere i hjemmesygeplejen kom­

bineret med kortere liggetid, hurtigere

udskrivelser og meget mere. Men også

for vores egen skyld er det væsentligt, at

det er os som sygeplejersker, der sætter

en dagsorden for vores faglige indsats og

for fagets udvikling – af hensyn til patien­

terne men så sandelig også af hensyn til

os selv i forhold til det pres, vi nemt kom­

mer til at opleve individuelt på grund af

et alt for belastet arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljø under voldsomt presVi ved fra forskningen, at det er afgø­

rende, at vi som sygeplejersker får lov til

udføre høj faglig kvalitet også for at sikre

et godt arbejdsmiljø. Desværre viser den

nyeste SATH­rapport (Sygeplejerskers

Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred), at

stadig flere sygeplejersker oplever, at

arbejdsmiljøet er under pres. Tallene

viser, at der er sket en yderligere forvær­

ring i arbejdsmiljøet – siden 2012 er der

sket en stigning fra 34% til 51%, dvs. fra

hver tredje til hver anden sygeplejerske,

der giver udtryk for, at ’muligheden for at

løse deres kerneopgaver på et fagligt for­

svarlige niveau altid eller ofte er under

pres pga. faktorer i arbejdsmiljøet’. Det er

en dybt foruroligende udvikling, som vi

skal udfordre arbejdsgivere og politikere

til at handle på.

Hvordan sikre faglig kvalitet?Med dannelsen af en ny regering var der

lagt op til en ny kurs for sundhedsvæse­

net. Desværre viser det sig endnu ikke

i form af tilførte økonomiske midler til

sundhedsvæsenet. Alle afventer finans­

loven i oktober – hvor der forventes at

blive tilført midler for at indfri de løfter,

der blev udstedt under valgkampen

– herunder bedre vilkår for den ældre

medicinske borger og forbedring af over­

belægningssituationen.

Som kreds og i hele DSR har vi rejst

diskussionen om prioriteringen af øko­

nomi til sundhedsvæsenet og i selve

sundhedsvæsenet. Måske er det på tide,

at vi i fællesskab, som sygeplejersker i

DSR, også endnu skarpere afkræver svar

fra politikerne på, hvad dé forstår ved

faglig kvalitet – og hvordan de vil sikre

den? Hvor lang tid endnu tør de vente

med at tilføre ressourcer, så vi kan ændre

den nuværende situation, hvor graden

af faglig kvalitet mere og mere over­

lades til at være den enkelte med­

arbejders ansvar?

Din mulighed for indflydelseEfteråret giver dig flere mulighed

for at være med til at præge det

fremtidige politiske arbejde her

i Kreds Midtjylland. Jeg vil opfor­

dre dig til at deltage i generalfor­

samlingen den 27. oktober, hvor vi meget

gerne hører dine bud på, hvad der skal

præge kredsens indsats den kommende

periode. (Læs mere s. 5)

Og så vil jeg opfordre dig til sammen

med kolleger at være aktiv i forbindelse

med valget af ny kredsbestyrelse. Har du

mod på at stille dig og dine holdninger

til rådighed – vi har brug for mangfoldig­

hed i vores arbejde – så stil endelig op;

fristen er 30. september. Og husk endelig

at stemme, når valget foregår 26. 10 ­ 6. 11.

(Læs mere s. 7) Valget er DIN mulighed

for indflydelse!

Anja LaursenKredsformand

LEDER

Vi skal udfordre politikernes holdning til faglig kvalitet

3

NYT LOKALKONTOR I AARHUS

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg MIDTNYT

LAV JULENS FYLDTE CHOKOLADER MED KOLLEGER

DSR, Kreds Midtjylland gentager succes-

sen fra 2014 og inviterer alle interesserede

medlemmer til et chokoladekursus i enten

november eller december måned.

Kurset er under kyndig ledelse af chef-

konditor Henrik Kudsk og hans medarbejde-

re fra Le Gateau i Silkeborg. I løbet af aftenen

får deltagerne mere viden om chokoladen

Store dele af havneområdet i Aarhus er

under fornyelse og forskønnelse. Midt i det

hele - på adressen Kystvejen 17 - har Dansk

Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland fået en aftale

i stand om nyt lokalkontor på 1. sal. Bygnin-

gen rummer desuden gode mødefaciliteter,

som kredsens medlemmer kan få glæde af.

Den nye aftale betyder samtidigt et farvel til

det kontor i Mindegade, hvor den tidligere

Århus Amtskreds havde til huse.

”Kredsen har fået brug for mere plads og

frem for alt bedre mødelokalefaciliteter. Vi

glæder os over at blive en del af et nyt orga-

nisationsfagligt fællesskab, som vi også er det

på vores kontorer i Holstebro og i Silkeborg”

siger kredschef Ann Dahy og fortsætter:

”Det nye satellitkontor vil være ubeman-

det men kan anvendes til medlemsmøder,

medlemssamtaler og arbejdsstation for vores

formandsgruppe og medarbejdere. Den cen-

trale beliggenhed med Latinerkvarteret som

nabo kan danne gode rammer for større

møder, som også medlemsgrupper selv kan

booke sig ind på. Der er mødelokaler til hhv.

20, 25, 40 og 50 personer, som kan lejes til

faglige aktiviteter. Aftalerne kan formidles

gennem os.”

Kontorerne i Holstebro og Aarhus har

ikke faste åbningstider. Du skal derfor ringe i

forvejen og aftale tid for besøg eller møde.

og de gode råvarer, som konfekturen bliver

fremstillet af. Undervejs i festlighederne

byder kredsen på en let middag, så udnyt

chancen for en anderledes og hyggelig

aktivitet med dine kolleger.

Husk forklæde og kagedåseKurset koster 275 kroner pr. deltager og

dækker udgifterne til det kilo fyldte choko-

lader og konfekture, du kan tage med dig

fra kurset. Du kan tilmelde dig en aften i

chokoladens tegn den 16. og 30. november

samt 7. december 2015 på Teknisk Skole i

Silkeborg mellem kl. 17.00 og 20.00.

Tilmeld dig via adressen: dsr.dk/midtjylland/aktiviteter. Vi bekræfter din tilmelding, når

vi har modtaget beløbet.

4

FÅ FAGLIG INSPIRATION – OG BRUG DIN INDFLYDELSE

Tirsdag den 27. oktober inviterer kredsen

alle midtjyske sygeplejersker til at deltage

i den årlige generalforsamling. Dørene

åbnes 16.30 i Silkeborg Sportscenter, og

mellem 17.00-18.00 vil der være mulighed

for at styrke sig med godt til mave og

gane ved en buffet. Selve generalforsam-

lingen begynder kl. 18.30.

Vær opmærksom på, at spisning – og

eventuel bustransport til Silkeborg, som

arrangeres fra Viborg, Holstebro, Herning,

Horsens, Aarhus og Randers – kræver

tilmelding senest 16. oktober, mens alle

medlemmer kan deltage i selve general-

forsamlingen uden tilmelding. (Læs mere

og tilmeld dig på dsr.dk/midtjylland)

Faget til diskussionKredsbestyrelsen vil som en del af

diskussionen om kredsens indsats den

I dette efterår skal der vælges nye kredsbestyrelser i DSR – også i Midtjylland.

Hotel Koldingfjord blandt generalforsam-

lingens deltagere.

kommende periode fremlægge et de-

batoplæg med fokus på udfordringerne

i tillknytning til, at faget både er under

pres, men også i udvikling.

”Vi håber på en lige så givende

diskussion med indlæg fra medlemmer

fra alle hjørner af faget som under sidste

års generalforsamling,” siger kredsfor-

mand Anja Laursen. ”Det er afgørende

for vores arbejde som kredsbestyrelse

og kredskontor, at vi kan tage input

fra de midtjyske sygeplejersker med

deres syn på fagets udfordringer og

muligheder med i tilrettelæggelsen af

vores fagpolitiske og sundhedspolitiske

indsats.”

Generalforsamlingen vil være krydret

med musikalske indslag, forskellige

stande, ligesom der som vanligt vil blive

udtrukket lod om weekendophold på

5

Nyt debatoplæg fra kredsbestyrelsen

Kredsbestyrelsen fremlæg-ger på generalforsamlingen et debatoplæg med fokus på sygeplejerskers udfordringer i tillknytning til, at faget både er under pres, men også i udvikling.Kom og giv din mening til kende. Du finder debatoplægget på dsr.dk/midtjylland fra 7. oktober 2015

På årets generalforsamling kan du bidrage til debat om faget under pres – og faget i udvikling.

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen MIDTNYT

DU KAN FÅ INDFLYDELSE

VIBORG/SKIVE OG OMEGN

3. december Julefrokost med lækker frokostmenu og

hyggeligt samvær med tidligere kollegaer.

Kongenshus Hotel, Vestre Skivevej 142,

8800 Viborg Kl. 12.00-16.00.

Tilmelding senest 26. november til

8688 0084 eller Ingridboeg@hotmail.com

Pris: 250 kr.

TILBUD TIL SENIORERSom senior i Kreds Midtjylland kan du deltage i arrangementer tilrettelagt af de tre lokale Seniorsammenslutninger.

HOLSTEBRO/HERNING OG OMEGN

22. oktober 2015 ’Et sundhedsvæsen under hastig foran-

dring – muligheder og begrænsninger’.

Ved sygeplejerske, lektor ved VIA,

Holstebro og medlem af Regionsrådet

Susanne Buch Nielsen.

Sted: BUPL, Stationsvej 8, 7500

Holstebro kl. 14.00-16.00.

Arrangementet er gratis.

8. december 2015Hyggeligt samvær med god mad, sang

og musik.

Sted: Vores Cafe, Fonnesbechgade 18,

7400 Herning kl. 12.00-16.00.

Pris: 150 kr.

Tilmelding henholdsvist senest den

15. oktober og 24. november til 9741 4345

eller kmk_285@hotmail.com

AARHUS OG OMEGN

6. oktober 2015 Foredrag ved historiker Marianne

Philipsen om Grevinde Danner.

3. november 2015 ”Hospitalskloven fortæller” ved Karina

K. Sørensen.

8. december 2015Julefrokost. Nærmere information følger.

Foredragene foregår kl. 14.00-16.00 i

Klostercaféen, Klostergade 37, Aarhus C.

Til/afmelding 2398 1009 eller 8619 1708

senest fredag før mødet.

VALG AF NY MIDTJYSK KREDSBESTYRELSE:

6

Den nuværende kredsbestyrelse opfordrer til, at også du eller en kollega overvejer at stille op. Der er brug for – og plads til dig eller jer!

”I kredsbestyrelsen er man med til at sætte

retning for sygeplejerskers fag, løn, arbejds-

miljø og meget mere gennem spændende

fagpolitisk arbejde,” siger kredsformand

Anja Laursen. Hun opfordrer så mange som

muligt til at stille op – fristen er 30.

september.

”Man behøver bestemt

ikke at være organisato-

risk eller fagpolitisk

aktiv i forvejen

for at stille op,”

understreger hun.

”Hovedsagen er, at

man tør sætte egne

holdninger i spil og

udfordre andres. Det er nemlig, når vi har

vores meningers mod, tør diskutere og ikke

mindst træffe beslutninger om strategier

og retning for kredsens politiske arbejde, at

det flytter noget til gavn for sygeplejerskers

vilkår.”

Den kommende kredsbestyrelse består

af en kredsformand, fire kredsnæstfor-

mænd og 33 kredsbestyrelsesmedlemmer,

38 medlemmer i alt.

Brug din stemmeKredsformanden opfordrer alle midtjyske

sygeplejersker til at stemme, når valget

finder sted – og til at gøre en aktiv indsats

for, at alle kolleger stemmer.

NYUDDANNEDE KOM, TALTE OG LYTTEDE

I dette efterår skal der vælges nye kredsbestyrelser i DSR – også i Midtjylland.

En del af kredsens nye sygeplejersker havde

takket ja til at benytte en torsdag eftermiddag

og aften i selskab med andre nyuddannede

kolleger, DSR-politikere og ansatte i kredsen til

arrangementet ’NY – og hva’ så?’.

Dagen bød på mulighed for rundvisning

i medlemshuset og snak med en faglig

konsulent, arbejdsmiljøkonsulent eller én af

kredsens politikere. Senere gik arbejdsmiljø-

konsulent Jette Wied Hatting på scenen for at

give de nye sygeplejersker gode råd om livet

som ny på en arbejdsplads. Musiker Thomas

Buttenschøn afsluttede aftenen med et både

rørende og underholdende musikalsk oplæg

om livet og erfaringerne som hiv-smittet

siden fødslen.

"Valget er den enkelte sygeplejer-

skes mulighed for at få indflydelse på,

hvordan DSR skal udvikle sig – og hvilke

indsatser vi skal vælge at prioritere,”

understreger Anja Laursen.

Valget foregår fra 26. oktober til 6.

november. Du kan læse mere om valget,

kandidaterne og om, hvad bestyrelserne

arbejder med på kredsvalg.dsr.dk Du får

tilsendt valgmateriale fra DSR bl.a. om

den elektroniske stemmeafgivning.

Du kan læse interview med bestyrel-

sesmedlemmer om, hvad kredsbestyrel-

sen har arbejdet med de seneste to år

på dsr.dk/midtjylland. Vælg Om kredsen,

Kredsbestyrelse i venstremenuen.

7

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Stine Heileman STAFETTEN

VI HAR BRUG FOR KRITIKKEN

8

STAFETTEN stiller skarpt på centrale spørgsmål om fag og organisation. Den går på skift mellem medlemmer, tillidsvalgte, politikere og eksperter.

Du er vist ikke

helt fremme i skoen."

Se fremad i stedet

for at kigge bagud." Hvis du har set et problem,

så gør selv noget ved det."

Rasmus Willig, sociolog, Ph.d. og lektor ved Roskilde Universitet, har i sit seneste forskningsprojekt undersøgt, hvordan kritik af arbejdsforhold fra sygeplejersker og andre offentligt ansatte håndteres. Han er stødt på udpræget selvcensur.

9

"E gentlig er det et mærkeligt projekt,

jeg har kastet mig ud i.” Sådan

lyder det fra Rasmus Willig, der de

seneste 7-8 år har spurgt sygeple­

jersker, lærere, pædagoger, socialrådgivere og

politibetjente, hvilke svar de har fået fra deres

ledelser og kolleger, når de har rejst kritik af

forholdene på deres arbejdspladser. Svarerne

er nu analyseret af forskeren, der i januar 2016

udgiver bogen ”Afvæbnet kritik”.

Selvcensur giver etisk stress”Projektet har næsten været FOR interessant,

for jeg har sporet en udpræget selvcensur,”

siger Rasmus Willig. ”Ikke bare censur af det

frie ord, men også af selve ’selvet’.

Når den enkeltes forventninger om at yde

omsorg på forsvarlig måde er strukturel umu­

lig på grund af manglende tid og ressourcer,

konstant omorganisering og krav til doku­

mentation; ja så må man ty til at censurere

sig selv – sin egen professionsetik – altså den

måde arbejdet kan gøres på. Og hvis man så

ytrer sig over for sin ledelse eller i offentlighe­

den om, at de faglige, etiske eller moralske for­

ventninger ikke kan imødekommes, ja så kan

de kritiske medarbejdere blive fyringstruet,

deres karriere gå i stå eller de bliver på anden

måde tilsidesat.

Når kritik ikke er en mulighed, forsvinder

noget af selvet, og virkningerne svarer næsten

til en psykologisk skade. Den enkelte kan ikke

være véd sig selv, og når man så ikke kan ytre

sig, udløses etisk stress. Det er en ny side af

selvcensuren, der bliver mere og mere tydelig.”

Også et demokratisk problemRasmus Willig peger på, at ’tavshedskulturen’

ikke alene breder sig men er ved at cementere

sig. Hans egen forskning og også FTFs løbende

undersøgelser af offentligt ansattes ytringsfri­

hed dokumenter dette.

”Vi har at gøre også med et demokratisk pro­

blem. Fx er sygeplejersker dem, der kan se og

vurdere, om politiske beslutninger og refor­

mer lever op til intentionerne. Når de ikke

oplever at kunne ytre sig herom, kommer vi

ikke til at kende konsekvenserne. Meget, der

ikke fungerer, fortsætter hermed – til skade

for både patienter og sygeplejersker,” siger

Rasmus Willig.

Han påpeger, at der desuden er tale om

et økonomisk problem, når det ikke bliver

påpeget, hvad der ikke fungerer, ligesom

vækst i stressreaktioner kan medføre forhø­

jet sygefravær.

Vi er alle ramtRasmus Willig håber med sin forskning og

kommende bog at kunne rejse debat om

den udbredte tavshedskultur.

”Jeg håber forholdsvist simpelt at påvise,

at vi alle er ramt,” siger han. ”Når nogle har

påvist kritisable forhold, hvem har så ikke

hørt sætningerne, eller måske selv ytret

dem, som fx:, ’Se fremad i stedet for at kigge

bagud’, ’Hvis du har set et problem, så gør

selv noget ved det’ og ’Du er vist ikke helt

fremme i skoen’.

Det gør mig nervøs, at en så grundlæg­

gende demokratisk værdi som kritik er under

så voldsomt pres på grund af organisatoriske

ændringer, styringsmekanismer og tekno­

logiudviklinger. I stedet ser vi tendenser som

fokus på resiliens – det at blive mere mod­

standsdygtig, at galvanisere sig. Man lærer og

udvikler teknikker til at komme op igen, når

man er faldet af hamsterhjulet. Dvs. kritikken

kommer ikke til at rette sig mod de strukturelle

vilkår, der forhindrer, at den kan udfolde sig.”

Rasmus Willig mener, at også ledelser er

i et dilemma:

”I princippet kan det for tiden bedre

betale sig at tie end at ytre sig. Ledere siger fx,

at tavshedskulturen er et vilkår; den bliver

bestemt et andet sted og er ude af deres

hænder. De oplever, at de har mistet deres

autonomi.”

Fagforeninger må forholde sig.Rasmus Willig løfter svagt sløret for, at der

i hans kommende bog, ”min vigtigste” siger

han, vil være nogle bud på, hvordan situatio­

nen kan ændres. Hvad angår fagforeninger­

nes rolle, mener han, de bør tage situationen

meget alvorligt på medlemmernes vegne.

”Fagforeningernes klassiske kampe om

løn, om at professionen er vigtig og om

arbejdsmiljø kan ikke kæmpes, så længe der

udøves selvcensur. Situationen er for tiden

helt individualiseret; vi taler jo netop om

’selv’censur og ikke ’vi’censur, og derfor står

fagbevægelsen over for en meget stor ana­

lytisk opgave. Hvordan skal man få åbnet op

for at fjerne selvcensur – dét kunne være en

opgave for fagbevægelsen at formulere ind i

en offentlighed.”

Rasmus Willig, sociolog, Ph.d. og lektor ved Institut for Samfund og globalisering, Roskilde Universitet har bl.a. udgivet bøgerne ”Til forsvar for kritikken” (2007), ”Umyndiggørelse” (2009) og Kritikkens U-vending (2013). Udgiver januar 2016 ”Afvæbnet kritik”.

Læs mere på www.rasmuswillig.dk

Tre og et halvt års udfordrende

arbejde venter de sygeplejestu­

derende, når de spændte møder

frem til første skoledag på VIA

Campus i Silkeborg. Her venter dem en ud­

dannelse, der bl.a. skal klæde dem på til en

spændende, men også krævende hverdag

i sundhedsvæsenet, mener sygeplejelærer

Else Møller.

”Jeg gør derfor meget ud af at uddanne

de studerende til at være robuste – til at

tage ansvar – og til at kunne argumentere

fagligt for de valg, de tager. De skal være

parate til at modstå de krav og forvent­

ninger, der stilles til dem, og derfor mener

jeg, at simulationsbaseret undervisning er

noget af den bedste undervisning, vi kan

tilbyde de studerende,” fortæller Else.

Virkelighedsnær undervisningPå skolen i Silkeborg foregår simulations­

træning i ’færdighedslaboratoriet,’ der er

lokaler indrettet som på en almindelig

hospitalsgang. Else mener, det er essen­

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen VORES MIDT 10

Else Møller har i 25 år under-vist kommende sygeplejersker på sygeplejeskolen i Silkeborg. Med sin direkte facon og et energiniveau over normalen sætter hun sine aftryk blandt studerende og kolleger.

tielt, at de studerende mærker koblingen

mellem uddannelsen og virkeligheden.

Derfor har hun eksempelvis udviklet otte

cases i den akutte sygepleje, hvor hun selv

har sine rødder. Disse cases gennemspilles

af de studerende og sygeplejelærere imel­

lem, og her er Else Møller ikke bleg for at give

den som en krævende pårørende, følelses­

mæssigt påvirket sygeplejerskekollega eller

bange patient.

”Jeg er glad for mesterlæren set i den

nye fortolkning, hvor mesteren reflekterer

sammen med de studerende over egen

sygeplejepraksis. Det er her, jeg udfordrer

de studerende bedst. De har respekt for mig

som fagperson, og jeg hjælper dem til at

blive fagligt dygtige, samtidig med jeg kan

mærke, at det giver troværdighed blandt de

studerende, at jeg stadig er opdateret som

sygeplejerske.”

Sygeplejerske i feltenNetop faglige kundskaber og refleksioner er

nødvendige i en hverdag, hvor sygeplejer­

skers arbejdsvilkår har ændret sig markant

gennem tiden, påpeger Else.

”Jeg har så uendelig meget respekt for

mine kolleger, der dagligt arbejder blandt bor­

gere og patienter. Kompleksiteten er øget, og

vilkårene er ændret. Der stilles virkelig høje

krav til sygeplejen – og det med kortere tid til

at udføre sygeplejen i,” mener Else.

Hun ved, hvad hun taler om. Foruden sit

fuldtidsarbejde som sygeplejelærer har hun

siden 1995 været tilknyttet sygeplejerskernes

vikarbureau, hvor hun tager vagter i det midt­

jyske. Også når hun bliver ringet op en fredag

eftermiddag efter en 37timers arbejdsuge.

Derfor hænger der også altid en uniform på

hendes kontor.

”Jeg tager vagter for at forblive en trovær­

dig og autentisk sygeplejelærer, der kan koble

uddannelsen med virkeligheden. Mange af

mine kolleger forstår ikke, hvor jeg får ener­

gien fra. Og min mand mener, at jeg hurtigt

ville have fået en ADHD­diagnose, hvis jeg

ikke var fra den generation, jeg nu engang er,”

fortæller 60årige Else Møller smilende.

Hvorfor al den akademisering?Else nåede som ung lige at snuse til en bank­

uddannelse, der dog aldrig fængede. Derfra

tog hun et spring til sygeplejen, der lige siden

har fungeret som omdrejningspunkt i hendes

liv. Det har hun aldrig fortrudt. Sygeplejelæ­

rer ønsker hun i øvrigt at fastholde som sin

arbejdstitel, selv om hun også kan kalde sig

lektor og cand.cur.

I 2001 medførte en ny bekendtgørelse,

at undervisere på sygeplejeskolerne skulle

have en akademisk overbygning, hvis de fort­

sat ønskede at undervise.

”Det gjorde ondt, at jeg pludselig ikke

længere blev betegnet egnet til at undervise

– alene fordi jeg ikke havde en overbygning

på min grunduddannelse,” forklarer hun.

"Jeg elsker at udfordre de studerende"

11

Sygeplejelærer Else Møller under-viser studerende i ’færdighedsla-boratoriet’, VIA Campus Silkeborg.

12 Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen VORES MIDT

Modvilligt blev Else derfor cand.cur. i

sygepleje, selvom hun fra starten var

modstander af den retning, som faget og

uddannelsen begyndte at bevæge sig i.

Forventninger til de studerende”Jeg har meget klare holdninger til faget

og sygeplejeuddannelsen, og jeg går ikke

og putter med dem. Det er jeg sikker på,

at mine kolleger kan bevidne. Jeg forstår

eksempelvis ikke, at man sådan hylder

akademiseringen af en uddannelse, hvor

man i forvejen skal lære meget på tre og et

halvt år,” fortæller Else. Blikket er fast. Sæt­

ningen sluppet læberne uden tøven.

I et kvart århundrede har hun nu delt

ud af sin viden og erfaringer i sygepleje­

faget. Foran – og omkring hende – har lige

så længe stået studerende, der skal holde

ørene stive og noteapparatet klar, når Else

underviser.

”Jeg forventer utrolig meget af de stu­

derende. Jeg elsker at drille, provokere og

udfordre dem. Det er i undervisningen,

de skal prøves. Jeg skubber dem ud til

afgrunden – men ikke i afgrunden –hvilket

jeg også fortæller de studerende. De må

godt både føle, at det gør ondt. Og føle

kaos. Til trods for disse følelser kan de

blive i situationen og handle i den akutte

sygepleje. Det er da godt gået af dem. Jeg

har hørt flere af de studerende sige, at jeg

er sådan én, man husker. De synes, at jeg

er skrap – men retfærdig.”

Grundlæggende sygepleje vigtigÅrene er gået, tiderne skifter, og faget

udvikler sig, men det har ikke fået Else til

at ændre sin holdning.

”Jeg har gennem mange år kæmpet og

argumenteret for, at sygeplejefaget skal

satse mere på at være professionsrettet.

Der er ingen tvivl om, at de studerende

skal være teoretisk stærke, men jeg synes,

det er ærgerligt, at grunduddannelsen

også skal kvalificere de studerende med

akademiske kompetencer, så de har

mulighed for at læse videre på kandidatni­

veau. Hvorfor dog det? Det er stadig vigtigt

anno 2015 at have fokus på grundlæg­

gende sygepleje som et grundlæggende

fundament for den mere specialiserede

sygepleje. Som sygeplejerske gør man dag­

ligt en forskel, og derfor vil jeg rigtig gerne

lære de studerende, at de skal være glade

for faget. Stolte af det. Det er vigtigt, at vi

selv er med til at italesætte faget positivt,

for der foregår simpelthen så megen fanta­

stisk flot sygepleje rundt omkring.”

Jeg gør meget ud af at uddanne de studerende til

at kunne argumentere fagligt for de valg, de tager.”Sygeplejelærer Else Møller, VIA Campus Silkeborg.

12

13Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg MIDTNYT 13

Pensioneret sygeplejerske Hanne Sønder

har ført penslen på de malerier, der findes

i medlemshuset i disse måneder. Efter

40 år som sygeplejerske på hospitaler i

henholdsvis Skive og Holstebro er Hanne

Sønder for alvor begyndt at dyrke ma-

lerkunsten og har eksempelvis været på

malerferie i det nordlige Italien ti gange,

hvilket kan ses i hendes motiver. Også

farverige malerier af klove kan studeres

på nært hold. Inspirationen til klovnema-

lerierne kommer fra Hannes samarbejde

med hospitalsklovne på børneafdelingen i

Holstebro.

”Her stiftede jeg bekendtskab med hos-

pitalsklovnene og deres indsats over for

syge børn, deres forældre og personalet.

Det gav mig lyst til at male klovne med de

sjove røde næser,” fortæller hun.

Portrætter i fokus Om vinteren deltager Hanne i tegnekur-

sus, hvor hun de sidste år er begyndt at

tage fat på portrætmaleriet. Derfor er det

også muligt at se malerier af børnebørn

på udstillingen i kredsens kantineområde

samt naturbilleder fra Flyndersø. Maleri-

erne bliver hængende indtil november.

Gæst huset og se udstillingen, hvorfra det

er muligt også at købe et værk.

Læs mere om Hanne Sønder på

www.hanne-soender.dk

NETVÆRK TILBYDES DAG OM MINDFULLNESSKreds Midtjylland inviterer netværket for

sygeplejersker med varig nedsættelse af

arbejdsevnen til en særlig dag, hvor instruktør

i mindfulness, Michael Olsen, fører deltagerne

igennem dagen med teoretiske oplæg og

praktiske øvelser. Kredsen byder undervejs på

et let traktement.

Vil du vide mere? Arrangementet foregår i kredsens medlems-

hus den 20. oktober mellem kl. 16.00 og

20.00. Du kan tilmelde dig via dsr.dk/midtjyl-

land/aktiviteter. Kunne du tænke dig at vide

mere om netværket? Læs mere på kredsens

hjemmeside under Fag, Netværk.

Vil du eller din kollega udstille i kredsens medlemshus?

Gennem de sidste år har kredsen løbende haft skiftende udstillinger fra kreative sygeplejersker, der har udstillet malerier og forskel-ligt håndværk. Hvis også du eller en kollega ønsker at give andre et indblik i din kreative side, så kontakt servicemedarbejder Ulla Hoberg på adressen UllaHoberg@dsr.dk

Nye malerier i medlemshuset

Når ens barn får diagnosen spiseforstyr­

relse, ryger man i den grad ud i en krise,”

fortæller Anette Hein Hansen. Hendes

dengang 14­årige datter, Maria, fik diag­

nosen i november 2013.

”Man tænker: ’Hvor ramt er hun? Hvordan skal

det gå?’, og man har virkelig brug for hjælp.”

Hun fremhæver centrets mestringsgrupper

som det sted, der efterhånden gav hende den

nødvendige viden og ro til at kunne støtte Maria.

”Oplæggene og spørgsmålene fra sygeplejer­

sken og diætisten gav mig det, der skulle til for

selv at kunne finde balancen i at være ’den hårde

hund’,” siger Anette. ”Det er frygtelig hårdt at

skulle være kontrollant og hele tiden tage ansvar

for, at ens barn spiser – samtidig med at man skal

yde omsorg.

16-årige Maria er efter to års behandling på Center for Spise-forstyrrelse, BUC i Risskov på vej videre i sit liv. Som pårørende har hendes mor, Anette Hein Hansen, i tæt samarbejde med de fagpro-fessionelle været en nøgleperson i forløbet.

”NU ER VI LYKKELIGE PÅ VEJ”

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen SYGEPLEJERSKER INDDRAGER 14

Det lyse lokale med bløde

møbler og et stort spisebord

er flere gange om ugen fyldt

med patienter og pårørende,

der som en del af behandlingen på

Center for Spiseforstyrrelse deltager

i møde i centrets mestringsgrupper.

Det er samtidig arbejdsplads for di­

striktssygeplejerskerne Bodil Aaberg

og Malene Coulthard, der gennem

mange år har lagt faglighed og engage­

ment i centrets arbejde.

”Når vi møder de pårørende til

patienter med spiseforstyrrelse, er

de selvklart kriseprægede, og derfor

er det at oparbejde tryghed i forhold

til situationen og tillid til os og cen­

tret vigtigt til en begyndelse,” siger

distriktssygeplejerske Malene Coult­

hard. ”Vi skal sørge for at signalere ro

og gøre rammen for de pårørendes

indsats tydelig og gennemsigtig.”

Malene har sammen med en

diætist ansvaret for mestringsgrup­

per for patienter over 18, og nogle af

dem kan have svært ved at acceptere,

at pårørende skal inddrages. ”Men det

er slet ikke til diskussion,” forklarer

Malene. ”Her er vi benhårde, for også

for voksne patienter er inddragelse

af pårørende helt afgørende for, om

behandlingen lykkes.”

Distriktssygeplejerske Bodil

Aaberg har sammen med en diætist

ansvaret for mestringsgrupper

for børn under 18. ”For børnenes

vedkommende er forældrene, helst

begge, tæt med i hele forløbet. Vi har

en stor opgave i at støtte og kvalifi­

cere forældrene til at håndtere den

svære situation. Forældre er jo for­

skellige, men de skal være enige om

Pårørende er afgørendefor vellykket behandlingFor distriktssygeplejerskerne Bodil Aaberg og Malene

Coulthard er det at inddrage pårørende et højt prioriteret

område i sygeplejen på Center for Spiseforstyrrelse, BUC.

Samtalerne med de andre pårørende er også

af stor værdi. Det hjælper at kunne udveksle

erfaringer og gode råd og at dele bekymringer

og frustrationer.”

Tillid det afgørendeFor Maria har det afgørende i forløbet været at

oparbejde tillid til personalet.

”Det var trygt, at det var den samme sygeple­

jerske, der fulgte mig og hele tiden introduce­

rede mig til, hvad der skulle ske og hvorfor,” siger

Maria. ”Det betød også, at jeg lærte at åbne op og

udtrykke mig.”

Maria fremhæver også betydningen af, at der

både i mestringsgruppen og senere i teengrup­

pen, hvor der arbejdes med at blive klar til livet

på den anden side af en spiseforstyrrelse, var

forskelligt personale til stede.

”Det var godt med flere vinkler fra fx både en

sygeplejerske og psykolog på ens situation.”

Af forslag til forbedringer kunne Maria have

ønsket sig, at vejning og vægt ikke fyldte så

meget i det udslusende forløb i teengruppen.

”Man skal jo komme frem til at mestre det ’nor­

male’ liv,” mener hun.

Forslag og fremtidFor Anette var den største udfordring at få fri

fra arbejde til at være hos Maria i spisesituatio­

nerne.

”Jeg kunne godt have brugt noget hjælp fra en

socialrådgiver i forhold til at afklare mulighe­

der for orlov, ligesom noget familieterapi ville

have været en stor hjælp i forhold til, hvordan

min fraskilte mand og jeg skulle få klare aftaler

med hinanden om at tackle situationen,” siger

Anette.

Anette peger også på, at et nyt initiativ kunne

være at oprette en mulighed for telefonkontakt

for pårørende til de fagprofessionelle mellem

møderne. ”Det ville give øget tryghed især i star­

ten af behandlingsforløbet,” mener hun.

Fremtiden tegner godt, mener både mor og

datter, selv om det er en øvelse for dem begge

efter de mange måneder med stram styring at

lære at slippe kontrol. ”Nu er vi lykkelige på vej,”

konkluderer Anette.

CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSE, BUC

Om Center for Spiseforstyrrelse, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center• Har sengeafsnit og ambulatorium i Risskov, daghospital og

ambulatorium i Herning• Behandler årligt omkring 500 patienter – heraf ca. halvdelen

voksne over 20 år• Har ca. 80 ansatte, heraf 22 sygeplejersker

Læs mere på www.psykiatrien.rm.dk

15

Patienter udrykker sig om deres situation med

spiseforstyrrelse bl.a. gennem collager.

at afklare deres forskellige roller

over for barnet.”

MestringsgrupperCenter for Spiseforstyrrelse, Børne­

og Ungdomspsykiatrisk Center

(BUC) blev oprettet i 2000. I dag

er centret organiseret med en

sengeafdeling, et daghospital og

ambulatorium i Risskov og ambu­

latorium og daghospital i Herning.

Hjemmebesøg en også en del af

behandlingstilbuddet.

På initiativ af teamet i Herning

opstod for fire år siden ideen om

at oprette mestringsgrupper for

patienter og pårørende.

”Det er i mestringsgrupperne, de

pårørende særligt kan inddrages,”

fremhæver Bodil. ”De pårørende

oplever her deres nære i samspil

både med andre med spiseforstyr­

rede og os fagprofessionelle. De

pårørende har også mulighed for

at udveksle erfaringer med andre

pårørende, og gennem vores

ledelse af møderne finde såvel

støtte som blive udfordret.”

Den sygeplejefaglige indsatsI hele behandlingsforløbet, der

omfatter en individuel del med en

behandlende læge eller psykolog

vekslende med møderne i me­

stringsgruppe suppleret af hjem­

mebesøg, har alle i den tværfaglige

indsats på centret fokus på den

enkeltes motivation.

”Motivationen til at indgå i

behandlingen udspringer af den

enkelte patients syn på sig selv og

erkendelsen af sygdommen, så det

er her, vi fokuserer vores sygeple­

jefaglige kunnen,” fortæller Malene.

Hendes udsagn understreges af

de collager, patienter har lavet, som

er en del af rummets udsmykning.

”Desuden er det særdeles vigtigt,

at vi i mestringsgrupperne spiser

måltider sammen med patienter og

deres pårørende, så vi over tid kan

lave observationer. Her bringer vi

vores psykiatriske viden og kom­

petencer i forhold til terapeutisk

styring af en gruppe i spil.”

Bodil understreger, at observati­

onerne bruges i gruppens arbejde

for at få emner til at folde sig ud og

den enkelte patient til at forholde

sig til sig selv.

De to kolleger har i begge typer

mestringsgruppe samme syn på

deres sygeplejefaglige opgaver i

forhold til de pårørende.

”De pårørendes medvirken er

altafgørende for, om den syge kan

bevare håbet om at komme igen­

nem forløbet. Vi understøtter, at det

er dem, der kan hjælpe den syge til

at finde og holde fast i drømmene

om fremtiden. Og får drømmen fat

– om uddannelse, mand, børn, et

krydstogt eller næsten hvad som

helst – ja, så kommer vendepunk­

tet,” uddyber Malene.

To gange om året mødes cen­

trets sygeplejersker med kolleger

fra teamet i Herning til sygepleje­

faglig sparring.

”Det er altid givende med

faglig udveksling,” siger Bodil og

Malene. Senest har de som ansatte

udarbejdet en fælles mestrings­

gruppemanual med henblik på at

udbrede metoden til andre

psykiatriske afdelinger, og

flere benytter sig nu af

metoden.

Flere tilbud – og nyt initiativSom led i tilbuddene

afholder centret løbende

særlige pårørende/pa­

tientarrangementer med

oplysning og undervis­

ning i faktorer omkring

spiseforstyrrelser. Desuden

tilbydes psykoeducation i

mange andre led fx under­

visning på skoler, ligesom der

kan afholdes netværksmøder

omkring patienten med fx læ­

rere, pædagoger og skoleledere,

bostøtter og sagsbehandlere.

På centret har man netop fået

satspuljemidler til fra maj i år og i

en treårig periode at gangsætte et

initiativ med Tværfaglige udad­

gående team (TUT). Formålet er

intensivering af behandlingstilbud

til børn og unge, og der er ansat en

ny sygeplejerske.

Projektet omfatter udvidede

hjemmebesøg og oprettelse af

’spiseværksted’ hver anden uge,

hvor patienterne medbringer mad

til to måltider, så "spisesituationen

får fokus som en arbejdsproces",

forklarer Bodil og Malene.

Det er tydeligt, at de to engage­

rede sygeplejersker ser frem til at

kunne fortsætte arbejdet med i

gensidighed at udvikle tilbuddene

til patienter og pårørende og egen

faglighed.

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen SYGEPLEJERSKER INDDRAGER 16

Distriktssyge-plejerskerne Bodil

Aaberg (tv) og Malene Coulthard, Center for

Spiseforstyrrelse, BUC inddrager patienter

og pårørende bl.a. i mestringsgrupper.

Allerede da det første brev med

indkaldelse til den indledende

undersøgelse af datteren på

Center for Spiseforstyrrelse,

BUC ved læge og psykolog lå i postkas­

sen, blev det understreget, at det ville

være godt, at en pårørende deltog.

”Min mand og jeg har i hele forløbet

været inddraget, når vores voksne

datter ønskede det – og det gjorde hun

heldigvis,” fortæller Lene Schouborg.

”Vi deltog også i alle centrets aften­

arrangementer med oplysning om

spiseforstyrrelser, for det er jo påvist,

at jo mere pårørende er inddraget, jo

større er chancen for helbredelse. Og

det var bestemt også vores erfaring, at

den overvældende angst, du føler som

pårørende, kan man få styr på, jo mere

man ved. Og jo mere grounded man

selv er, jo mere tydelig kan man være,

og jo bedre kan man hjælpe en spise­

forstyrret.”

Støtte fra de fagprofessionelleHjælpen skulle i begyndelsen være

meget konkret: købe ind, lave maden og

anrette den – og ikke mindst var det vig­

tigt at spise sammen. ”Og samtidig er det

hele tiden vigtigt, man som pårørende

gør, hvad man kan, for at den syge kan

bevare håbet og troen på at komme til

at mestre sygdommen,” fortæller Lene.

”Når distriktssygeplejersken var

på besøg og deltog i måltider, var det

hende, der kunne udfordre og støtte

min datter i, at hun skulle lære sig igen

at spise med spiseske i stedet for teske

– og at bide i et æble og en rugbrød

fremfor at fortsætte med at skære det i

småbidder. Alle de små læringsting var

så vigtige,” understreger Lene.

Også mestringsgruppen fremhæver

Lene som afgørende for forløbet:

”Sygeplejerskerne og de andre fag­

proffessionelle var rigtig gode til at give

råd fx også om, hvordan man tackler

den syges vrede. Og at lære én at man

som pårørende skal holde sig på sin

egen banehalvdel – fx ikke sige: ’Jeg

kan godt forstå …’, for det kan man ikke.

Men i stedet sige: ’Jeg kan godt se, det er

svært for dig.’”

Lene kunne, hvad fremtiden angår,

ønske sig, at der ikke bliver lagt så afgø­

rende vægt på, om den syge opfylder

målvægten inden for den normerede

tid. ”Der bør findes udslusningstilbud til

alle. Ellers risikerer man at tabe hele ind­

satsen på gulvet,” understreger hun.

”Man skalgroundes”Som mor til en udeboende 21-årig datter, der har haft spise-

forstyrrelse, har Lene Schouborg sine bud på, hvordan det

opleves at blive inddraget som pårørende i et behandlings-

forløb i psykiatrien.

17

At realisere sine drømme

Det stod ikke skrevet over

Hannahs vugge, at det var

sygeplejerske, hun skulle være.

Men da en veninde, der var hjemme-

sygeplejerske på barndomsøen Fur,

resolut udbrød: ”Dú skal være syge-

plejerske!” og tog hende med på

arbejde, fik hun blik for faget. I 1980

var hun færdiguddannet fra Sygeple-

jeskolen i Viborg og har siden 1989

arbejdet som dialysesygeplejerske

på Regions hospitalet Viborg.

At skabe noget”Jeg har hele livet sørget for at have

drømme og villet skabe noget – se

det vokse frem,” fortæller Hannah

Remme.

Første skridt var et indretningsfir-

ma og en webbutik med ting til hjem-

met. Og efter en bed & breakfastferie

tænkte hun og manden, Arne: ”Ja,

hvorfor ikke?”. Så da gode venner for

ti år siden gav et tip om en tidligere

gård med ombygget lade og stald

til salg ved Hjarbæk Fjord, blev der

taget en rask beslutning. Efter mange

Ud over livet som dialysesygeplejerske har Hannah

Remme eget indretningsfirma. Og dertil driver hun

sammen med manden kombineret bed & breakfast,

café og butik ved Hjarbæk Fjord.

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen ØJEBLIKKE 18

Hannah Remme serverer kaffe for gæsterne Erna og Tage Porskjær i den tidligere gård, der nu rummer ”Butik og Cafe Remme”.

19

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen ØJEBLIKKE

Hannah Remme serverer alene hjemmeavlede produkter for sine bed & breakfast-gæster, så æg kommer fra egne høns.

timers arbejde og knofedt er det nu

her de driver B&B, cafe og butik under

det fælles motto: ’Luksus til hverdag’.

Luksus til hverdag Fra egne høns serveres der hjemme-

avlede æg til de overnattende gæster,

ligesom alt andet, der serveres også i

cafeen, er hjemmedyrket eller –lavet. I

’Butik Remme’ er udvalget ”topkvalitet

for den kræsne køber,” som Hannah

siger. Og tilføjer med et smil: ”Der er

ikke noget til købs, man ikke kan leve

uden, men livet er noget skønnere,

hvis man gør det.

Vi skal leve, mens vi er her – sørge

for også at gøre det godt for os selv,”

opfordrer hun.

Nærvær i relationerSelv om efterløn nu er en mulighed,

har Hannah ikke tænkt sig at slippe

sygeplejen.

”Faget optager mig utrolig meget,

og som vejleder gennem mange år har

jeg jo ikke alene skullet arbejde med

at holde mig ajour i faget og formidle

dets kerne til de unge, men har også

kunnet ladet mig inspirere af dem.”

For Hannah er det afgørende, at

værdierne hænger sammen på tværs i

hendes verdener:

”Både i sygeplejen og alle mine

andre verdener er det helt centrale det

at læse andre mennesker og at have

kontakt. Det er afsættet for dé gode

oplevelser i relationerne, som giver

glæde i hverdagen.”

20

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg FAGNYT 21

De kommunale budgetter lægger i flere kommuner op til fortsatte

besparelser. Kredsens formandsgruppe er derfor i gang med at be-

søge borgmestre og forvaltningschefer i en række udvalgte midtjyske

kommuner. Formålet er at diskutere og påvirke konsekvenser af

besparelserne men også at diskutere, hvordan sygeplejen kan udvikle

sig i det nære sundhedsvæsen, og hvordan der kan samarbejdes

mellem kommuner og region for at skabe sammenhængende forløb

for patienter og borgere.

”Drøftelserne er vigtige for at udvikle kredsens kontakt med de

politiske beslutningstagere,” siger kredsformand Anja Laursen. ”Vi

har indtil videre oplevet stor imødekommenhed og lydhørhed, og vi

håber, vores faglige input vil blive inddraget i de politiske beslutninger

fremadrettet.”

Besøgene blev indledt i foråret, og for efteråret er der planlagt be-

søg i kommunerne Syddjurs, Randers, Norddjurs, Samsø, Ikast-Brande,

Holstebro, Skanderborg, Horsens, Skive og Lemvig. Målet er på sigt at

være i kontakt med borgmestre i alle kommuner.

Fællestillidsrepræsentanter i aktionOgså de 19 fællestillidsrepræsentanter for sygeplejersker i midtjyske

kommuner arbejder på at påvirke politikere. I et fælles brev til Kommu-

nernes Landsforening har de påpeget, at det pres, der er i øjeblikket

hviler på sygeplejerskers faglighed, kræver handling. Sygeplejerskerne

spurgte bl.a. i brevet: ”Hvad vil KL konkret gøre for, at der i årene

fremover bliver de nødvendige faglige, økonomiske og normerings-

mæssige rammer for, at borgerne kan modtage den sygeplejefaglige

behandling og rehabilitering, som de har behov for?”.

KL har ikke sendt et direkte svar på dette spørgsmål, men i sit

brev til fællestillidsrepræsentanterne fremhæver KL, at ”KL har længe

ønsket, at der bliver lagt en samlet plan for det nære sundhedsvæsen,

som understøtter udviklingen i primærsektoren” og ”Det kræver

investering at omlægge opgaver og herunder sikre, at de kommu-

nale medarbejdere har de rette kompetencer til at varetage de nye

opgaver”.

Fællestillidsrepræsentanterne er i øjeblikket i gang med at udforme

en opfølgende henvendelse til alle byråd i de 19 midtjyske kommuner.

KREDSEN I DIALOG MED BORGMESTRE OG

Opsagte sygeplejersker får tilbud om råd- givning og hjælp

Som følge af Region Midtjyllands spareplan er

en række sygeplejersker varslet omplaceret,

varslet ned i tid eller varslet opsagt. Sidst-

nævnte var alle tilbudt et særligt medlems-

møde den 25. september 2015 i kredsen, hvor

repræsentanter fra både Dansk Sygeplejeråd

og DSA orienterede de berørte sygeplejersker

om deres rettigheder og muligheder.

Er du berørt?Dansk Sygeplejeråd er med til at sikre, at

alt foregår efter reglerne og på en ordentlig

måde, hvis du bliver varslet omplaceret, ned

i tid eller afskediget. Kontakt din tillidsrepræ-

sentant, så hjælper han eller hun dig som

bisidder og forhandler, når du skal mødes

med din arbejdsgiver. Læs mere på dsr.dk/

afskediget

Du kan også orientere dig om spareplanen

i øvrigt på en særlig temaside på dsr.dk/midtjylland

FRA 2013-2015: Medicinsk sengeafsnit 2, Regionshospitalet RandersJan.- mar. 2015: Trondheim Kommune, Norge

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen MIN VEJ I FAGET

NÅR SYGEPLEJE, ALDERDOM OG UNGDOM

KRYDSER HINANDENS

VEJEEfter erfaring som sygeplejerske på en

medicinsk afdeling og i en norsk kommune har Rikke Andersen nu fundet sin drømmestilling som sygeplejerske tilknyttet plejeboliger på

et områdecenter i Randers Kommune.

A t 27årige Rikke Andersen

skulle arbejde med menne­

sker, har hun aldrig selv be­

tvivlet. Hun kredsede derfor om både

pædagog­ og psykologuddannelsen,

før hun på sin vis instinktivt vendte sit

fokus mod sygeplejen.

”Det var faktisk lidt af en tilfæl­

dighed, at jeg søgte ind på sygeple­

jerskeuddannelsen. Men jeg kunne

fra starten mærke, at det var et rigtigt

sats,” fortæller Rikke, der undervejs

bl.a. kom i praktik i ældreplejen og

siden på en medicinsk sengeafdeling

på Regionshospitalet Randers. Her

blev hun som nyuddannet fastansat

og har siden har været tilknyttet som

vikar for ”at holde den akutte syge­

pleje ved lige”.

Tid er en afgørende faktor”Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg

synes, man som nyuddannet får

virkelig god og brugbar erfaring som

sygeplejerske på et hospital. Men det

er for alvor først nu, jeg mærker, hvor

tilfredsstillende det er at have bedre

tid og gode vilkår at udøve god og

grundig sygepleje i. Der er eksem­

pelvis ikke et sår her på stedet, som

vi ikke har lagt en plan for,” smiler

sygeplejersken.

’Nu’ dækker over et arbejde som

sygeplejerske tilknyttet plejeboliger

på Kollektivhuset i det nordvestlige

Randers, hvor hun har ansvar for

sygeplejen af 16 borgere. I april 2015

blev Rikke ansat i et barselsvikariat,

der ledte til en fastansættelse. I Kol­

22

for alvor sendte tankerne hen imod en

fremtid inden for ældreplejen. Ansæt­

telse i Kollektivhuset har siden styrket

den formodning.

”Jeg synes, at områdecentret er

dygtige til at prioritere, at vi både kan

gå i dybden og bredden, når vi skal

løse en sygeplejeopgave – og vi kan og

skal begrunde hvert et valg fagligt. Det

giver arbejdsglæde og energi,” oplever

Rikke.

Vejleder for studerendeRikke er i øvrigt ikke altid den eneste

sygeplejerske tilknyttet de 16 borgere

på gangene i Randers. For med ansæt­

telsen af en sygeplejerske førte også

tilgang af en sygeplejestuderende. En

af områdecentrets to centersygeple­

jersker har ansvaret og er klinisk vej­

leder for den studerende. Men inden

eksamen venter et forløb, hvor Rikke

har ansvar for den daglige vejledning.

Heriblandt at den studerende lærer at

udføre, formidle, udvikle og lede basal

sygepleje i praksis og samtidig får

dette koblet sammen med den teori,

man lærer på skolen.

”Jeg elsker at arbejde med de

studerende, for de kommer med den

nyeste viden og er dygtige til at stille

mange gode spørgsmål. Er der noget,

jeg er i tvivl om, så sætter jeg mig med

den studerende og læser op på områ­

det, og på den vis bliver min sygepleje­

viden udfordret dagligt. Det sætter jeg

virkelig stor pris på.”

lektivhuset har hun holdt af hverda­

gen og arbejdet fra dag ét. Hun roser

sin ledelse og kolleger for at være

medvirkende faktorer til et godt

arbejdsmiljø. Og for at være med til at

danne ramme om god pleje til ældre

mennesker, der ikke længere magter

at bo i eget hjem. I stedet har borgerne

nu hver en stor og åben stue med eget

køkken og stort badeværelse. Her skal

de fleste leve og bo indtil det sidste,

og Rikke Andersen og et tværfagligt

hold af medarbejdere er med til at

sikre deres alderdom de bedst mulige

vilkår.

Omvæltningen i NorgeUnder arbejdsdagene på den medi­

cinske sengeafdeling boblede en

spirende nysgerrighed efter at prøve et

arbejdsliv som sygeplejerske i udlan­

det inden for den primære sektor. Nys­

gerrigheden udmøntede sig i, at Rikke

fik bevilget tre måneders orlov, hvor

hun fik ansættelse i Trondheim Kom­

mune. Dette ophold blev dog langt fra

den oplevelse, Rikke håbede på.

”Min opfattelse var, at hverdagen

var meget lidt struktureret, uden

at nogen for alvor tog ansvar for de

ældres velbefindende. Det var van­

skeligt for mig at være vidne til, at man

ikke reflekterede over plejen, som

vi i Danmark bliver uddannet til. Det

var derfor noget af en omvæltning at

arbejde i Norge. Omvendt var det også

dér, hvor jeg for alvor fandt mit ståsted

som sygeplejerske. På trods af min

alder og erfaring var jeg ofte den mest

erfarne fagperson, og derfor lærte jeg

på den hårde måde at tage ansvar og

forsøge at skabe bedre struktur i hver­

dagen,” siger Rikke.

Det var oplevelserne i Norge, der

MIN VEJ I FAGET sætter fokus på sygeplejersker, der har taget springet fra én gren af sygeplejen til en anden.

TIL April 2015: Sygeplejerske i områdecenteret Kollektivhuset, Randers

23

Sygeplejerske Rikke Andersen sammen

med beboer Christian Harritz, Kollektivhuset,

Randers Kommune.

Vind en biografoplevelse for to personerDansk Sygeplejeråd købte Testrup Højskole for en periode. Men fra hvornår?1905, 1927 eller 1936.

Angiv dit svar via dsr.dk/midtjylland eller gennem QR-koden på denne side. Frist: 25. oktober 2015.

TILBAGEBLIK TESTRUP SOM SYGEPLEJEHØJSKOLE

Testup højskole fungerede som sygeplejehøjskole i en periode på næsten 40 år. I de første 20 år var det

under ledelse af forstanderinde Maren Grosen. De sidste tyve år med Ingrid Kaae (foto) som leder. Skolen

var den første og mest kendte af en række sygepleje-højskoler i Danmark. Da sygeplejerske uddannelsen

blev omlagt, vendte skolen tilbage til at være en almen folkehøjskole i den grundtvigske tradition.

Læs mere på www.testrup.dk