ANÆSTESI-

INTE

NSIV

- OG

OPVÅGNINGSSYGEPLEJERSKERIDANMARK

The product may be pending regulatory approvals to be marketedin your country. Contact yourMAQUET representative for moreinformation about SERVO-i withNAVA, or go to:www.maquet.com/nava

4

LederVi har fået en ny bestyrelse med Mette Ring som formand. Vi ønsker de nye i bestyrelsen velkom-ne, og regner med at det positive og nære sam-arbejde vil fortsætte. En stor tak til de som forlader bestyrelsen og tak for det gode samarbejde. En speciel tak til Birte Baktoft, som vi har haft et rigtigt godt og nært samarbejde med i mange år. Birte har sammen med sine bestyrel-ser hævet FSAIO væsentligt. Nogle af de ting, som er blevet bedre og bedre, er de forskel-lige arbejdsgrupper og at vi har fået opvågnings-sygeplejerskerne med os. Specialuddannelsen for intensivsygeplejersker er på plads. Disse ting er væsentlige for et godt fagligt selskab. Vi siger tak for de flotte 13 år, og det kæmpe arbejde du har gjort. Vi håber også at DSR vil påskønne dette. Vi siger også tak for de mange fagligt gode artikler hun har skrevet – vi forventer mange flere i fremtiden. En lille personlig tak for alle de gode og spæn-dende diskussioner, som startede på NOKIAS i Oslo/Sandvika ’89, – de bliver forhåbentlig ved.

Jeg vil til slut nævne, at man på Rigshospitalet har opdaget fordelen ved, at have specialuddan-nede intensivsygeplejersker på intensivafdelin-gen – bedre sent end aldrig.

Tag vare på dig selv og dine medmennesker.Jan

5

I skrivende stund er vi lige startet på 2011, så godt nytår til jer alle! Her ved starten af det nye år, bli-ver der varslet nye besparelser og omorganiseringer indenfor sund-hedsvæsnet. For øjeblikket oplever fl ere medarbejdere indenfor sund-hedssektoren, at det kan være svært at få job. Prioriteringer indenfor sundheds-væsnet bliver dagligt diskuteret. Vi oplever i øjeblikket, at der bruges mange ressourcer på akkredite-ring. Har det Faglige Selskab nogen holdning hertil? Har akkreditering nogen relation til vores fag og faglig-hed? Hvad betyder den store kon-centration om målelige indikatorer for vores selvstændighed i bevarel-sen og udviklingen af fagene? Vi må forholde os til hvad der bestemmer de rammer indenfor hvilke fagligheden udvikles, men endnu mere til de begreber, som styrer vores måde at være faglige på. Som Fagligt Selskab skal vi støt-te og give opbakning til medlem-merne. I den nystartede bestyrelse med 4 nye bestyrelsesmedlemmer er der da heller ingen tvivl om at der er masser af engagement og arbejdsiver til fortsat at arbejde for

et inspirerende Fagligt Selskab. Der vil blive arrangeret landskur-ser og temadage med højt fagligt indhold, ligesom der vil blive givet økonomisk tilskud til at FSAIO`s medlemmer kan deltage i interna-tionale kongresser. En af vores for-nemmeste opgaver er at motivere til at den enkelte sygeplejerske udøver professionel pleje og omsorg og samtidig er med til at bevare og udvikle den faglige tilgang. I 2011 og fremover vil FSAIO medvirke til sygeplejens udvikling - specielt indenfor at anæstesi- intensiv- og opvågningsspecialerne - samt fremme det kollegiale sam-menhold og opmuntre til fortsat dygtiggørelse.

Formanden har ordetv/ Mette Ring

6

Indholdsfortegnelse Side

Leder ………………………………………………………………… 4

Formanden har ordet ……………………………………………… 5

Når lungerne svigter, kan teknologien hjælpe …………………… 8

Elektronisk hotline fra ambulance til hospital ……………………… 20

10th SCINTIFIK CONGRESS of the EUROPEAN RESUCIATION COUNCIL …………………… 23

Udseendets betydning for læge-sygeplejerske-samarbejde …… 27

- et synspunkt ……………………………………………………… 36

Bestyrelsen har ordet ……………………………………………… 45

- Formandens beretning 2010

- Opslagstavlen

- Regionsgrupper

- Bortlodning af Landskursusophold

- Mål for FSAIO

- Studiestøtteordningen

Vejledning for indlæg i Dråben ……………………………………… 74

Korrekt og sikker blodprøvetagning er en for-udsætning for et godt resultat ved måling af blodgasser.

safePICO70 er en arteriesampler med tilhø-rende kanyle og nålebeskytter. Den praktiske nålebeskytter sikrer, at du og din patient undgår utilsigtede nålestik ved blodprøvetagning. Så kan du føle dig sikker, hver gang du tager en blodprøve.

Vælg den rigtige sampler. Det er et vigtigt led i blodgasanalysens arbejdsgange, der sikrer et optimalt resultat.

Alle Radiometers samplere er præheparinise-rede med elektrolytbalanceret heparin. Heparin-dosen forebygger koagler – selv efter forlænget opbevaring.

For yderligere information om safePICO70, se www.radiometer.dk eller kontakt Radiometer Danmark på tlf. 38 27 28 29.

safePICO70 – Optimal blodgasmåling fra start til slut

PrøvetagningKlargøring af prøve

Prøvemåling

Prøveresultat

8

Lungesvigt Det værste problem når lungerne svigter, er iltmangel, og afhængig af sværhedsgraden kan dette medføre døden. Lungesvigt kan også give pro-blemer med for dårlig udluftning af CO2 medførende respiratorisk acidose i varierende grader. Derudover tyder nyere undersøgelser på, at lungesvigt også i sig selv påvirker andre organers funktion, såkaldt remote organ failure. Man kan få lungesvigt af mange årsager, men der er 2 hovedårsager1. De mekaniske ventilationsbevægel-

ser af lungerne svigter 2. Dele af lungevævet virker ikke rig-

tigt trods mekanisk påvirkning af lungerne

Begge dele inddeles i noget, der kan være forbigående og i noget kronisk

Lidt danmarkshistorie om mekanisk ventilation Man har i fl ere hundrede år kendt til varianter af kunstigt åndedræt, sådan som vi stadig kan gøre det f.eks.

med Rubens ventilations ballon. I 1920´erne indførtes maskinelle meto-der i behandlingen af åndedrætslam-mede med ”jernlungen”, som omslut-tede patientens krop og med et undertryk fyldte lungerne med luft. Derfor hedder det at ligge i respirator. Der blev udviklet en dansk model af August Krogh i 1931 (1), men det blev ikke nogen større succes og denne form for respirator benyttes stort set ikke mere, selvom den på en måde er mere fysiologisk korrekt end over-tryksmetoderne. Den type respirator, der anvendes nu om dage fungerer i princippet ved, at der pumpes luft ned i luftvejene. Denne form for behandling med respi-rator er en dansk opfi ndelse, som var afl edt af den store polioepidemi i 1952-53. Epidemien ramte navnlig København hårdt, med 2.899 perso-ner ud af en befolkning på 1,2 millio-ner i hovedstadsområdet. Der havde tidligere været polioepidemier, men denne påvirkede i højere grad nerve-

Når lungerne svigter,kan teknologien hjælpe

Af stabslæge af reserven ved fl yvevåbnet,Benedict Kjærgaard overlæge ved thoraxkirurgiskafdeling, Århus, Universitetshospital i Aalborg

Smiths Medical har Portex® endotrachealtuben til dit behov.....Uanset om du forventer din patient er intuberet under et kortereeller længere forløb – eller om du blot vil sikre dig, at risikoen for VAP reduceres under intubationstiden ved at vælge vores effektive tube med port for sugning af sekret over cuffen.

Choice endotracheal tube- ved korttids intubation (OP)

Soft Seal ® endotracheal tube- ved korttids og længerevarendeintubationstid (OP/ITA)

SACETT ™ endotracheal tube- til patienter i højrisiko for aspiration; både i den akutte og mere stationære intubationsperiode (OP/ITA)

Smiths Medical Danmark ApS, Slotsmarken 18, 2970 Hørsholm, tlf: 7027 2095www.smiths-medical.com

NYHEDVAP risikoreduktion

10

systemet til respirationsmusklerne. I løbet af få uger var det ugentlige antal indlæggelser på Blegdamshospitalet Københavns epidemihospital mellem 200 og 300 polioramte, hvoraf 15% havde respirationsmuskelparese (2). I starten af epidemien døde 90% af personerne med respirations muskel lammelser trods alle tiltag incl. brug af ”jernlungen”. Den senere profes-sor Bjørn Ibsen og andre gjorde sig en del tanker om, hvad patienterne døde af, og det var øjensynligt ikke alene iltmangel, men også sekretop-hobning i lungerne samt manglende CO2 udskillelse. Man ændrede da strategien og foretog tracheostomi og intubation i trachea og håndven-

tilerede patienterne, da man endnu ikke havde overtryksrespiratorer. Da polioepidemien var på sit højeste, blev omkring 70 patienter manuelt ven-tileret døgnet rundt, indtil de havde genvundet spontan respiration, hvil-ket for de flestes vedkommende tog omkring tre måneder. Det var stort set ene medicinske studenter, der foretog denne enorme opgave. Senere i forlø-bet deltog også tandlægestuderende i arbejdet. Efter indførslen af disse behand-lingsprincipper reduceredes mortalite-ten inden for få uger fra omkring 90% til 25%. Faktisk blev en del patienter hjulpet allerede inden indlæggelsen, idet man her i landet som det første

Figur 1. Crosscirculationblev første gang benyttet i 1954, hvor et barn og dets fader fik kredsløbene for-bundet, mens barnet gennemgik en åben hjerteoperation for ventrikel septum defekt.

Din foretrukne partnerinden for diagnostik ogmonitorering af sepsis

Roche Diagnostics A/SIndustriholmen 592650 HvidovreTlf. 36 39 99 52www.roche.com

12

sted i verden indførte en slags præ-hospital team, som rykkede ud med ambulance til patienten og hjalp den-ne på vej til sygehuset. Denne succes gjorde, at der kom udvikling i gang af overtryks respiratorer til afløsning af studenterne. Efter succesen i København dis-kuteredes livligt i fagtidsskrifter om ventilation med undertryk eller med overtryk var bedst, men det blev over-tryksventilationen, der vandt. Faktisk blev den danske model stamfader til den intensiv afdeling, vi har i dag. De seneste års teknologiske mulig-heder har gjort det muligt at lave respi-ratorer, der på mange måder tilpasses patientens situation, hvad angår ind-blæsnings tryk, varighed m.m.m. En mindre ærværdig dansk indsats var udviklingen af den såkaldte Holger Nielsen metode til kunstig åndedræt i akutte genoplivnings situationer. Meto-den var i lang tid anerkendt over hele

verden som en dansk udviklet effektiv måde at give kunstigt åndedræt på, men det har senere vist sig at være en nærmest ubrugelig metode.

Når kunstigt åndedræt bliver ekstra kunstigt Ca. samtidigt med polioepidemien begyndte man at tænke på mulig-hederne for brug af den teknik, der senere blev til en hjerte-lunge-maski-ne. Det skulle bruges til at operere børn med medfødte defekter i hjerte-skillevæggen. De første tiltag foregik ved, at kredsløbet fra en voksen med samme blodtype som barnet blev for-bundet til barnets kredsløb, hvorefter man kunne lave midlertidig hjertestop på barnet under operationen (fig.1). Disse første operationer foregik i USA af dr. Lillehei og team. Det var meget farlige operationer, men relativt man-ge børn overlevede (3). Men senere udvikledes maskiner til at overtage

Patient med akut lungeinsufficiens bliver koblet til transportabelt ECMO og sene-re overflyttet til Skejby sygehus. Foto: Forfatteren

GE Healthcare

See the individual in the informationForestil dig anæstesi med et helhedsbillede af patientens tilstand. Med kritisk information ved � ngerspidserne - intelligent integreret, hvor behandlingen foregår. Carestation kombinerer det bedste fra GE’s anæstesiapparater, patientovervågning og kliniske informationssystemer med unikke software applikationer, der understøtter informerede beslutninger og bedre behandling.

Perioperative Care Re-imagined.

Aisys® carestation

GE Healthcare Clinical Systems A/SPark Allè 295, 2. sal2605 BrøndbyT: 4329 5700F: 4329 5701

Avance® carestation

14

både hjerte og lungefunktionen under operationer. Især lungefunktionen var det svært at udvikle, men i dag er de såkaldte oxygenatorer, der bruges ved hjerteoperationer engangsudstyr, der sælges for få tusinde kroner. Hele udviklingen var i mange år ret-tet mod hjerte-lunge-maskine udstyr beregnet til hjerteoperationer, men efterhånden som teknologien udvik-ledes fandt man på at udnytte det til støtte af enten hjerte- eller lunge-funktionen ved sygdom i disse orga-ner. Man har på hjertesiden udviklet pumper, som var tiltænkt midlertidig behandling i en situation, hvor patien-ten venter på en hjertetransplantation. Disse pumper er nu så udviklede, at enkelte patienter har haft dem i flere

år, og muligvis bliver disse kunstige hjerter en dag transplantationer over-legne. Endnu er det normalt pumper, som godt nok indopereres, men hvor styrenhed og batterier bæres uden på kroppen, f.eks. typen Heart-mate. På lungesiden er der endnu ikke mulighed for meget langvarig behand-ling med kunstige lunger, men der er sket store fremskridt de senere år. Der har været talrige idéer til kunstige lun-ger, men det er først i takt med den teknologiske udvikling, at nogle af dis-se idéer har kunnet føres ud i livet. Hvis man har en situation hvor lungerne svigter f.eks. på grund af et større traume, kan man forestille sig at lungerne ville kunne komme sig i løbet af måske en uge eller to, forud-

Under udvikling af forbedringer af ECMO behandling i tilfælde af H1N1 epidemi får sundhedsminister Jakob Axel Nielsen en demonstration af principperne.Foto: Aalborg sygehus fototjeneste.

15

sat at patienten overlever så længe. Her kan brugen af extra corporal cir-kulations teknik hvor blodet passe-rer en oxygenator og atter ledes ind i kroppen være til hjælp. Oxygenatoren kan både tilføre ilt til blodet og udlufte CO2. I de fleste tilfælde af lungesvigt vil man udtage blod fra et stort vene-kateter indlagt via lysken, pumpe det gennem en oxygenator og returnere det iltede blod til en anden stor vene, f.eks. på halsen. På denne måde sti-ger iltprocenten væsentligt i det blod, som hjertet modtager fra venesy-stemet og pumper videre gennem de ikke så godt fungerende lunger. Dette kan give et betydeligt ilttilskud. Metoden benævnes ofte ECMO (extra corporal membran oxygenering). Bil-

lede 1 viser en patient med svær akut opstået lunge insufficiens på grund af sygdommen Wegeners granuloma-tose med en iltmætning på kun ca. 65%. Patienten fik anlagt ECMO på Aalborg sygehus og derefter overflyt-tet til Skejby sygehus. Han blev fuld-stændig rask igen, men ville næsten med sikkerhed være død uden denne behandling. I Danmark bliver stort set alle patienter med behov for mere end kortvarigt ECMO overflyttet til Skej-by sygehus, som har landsfunktion for langtidsbehandling med ECMO. Skejby sygehus har en udrykningsen-hed til disse lungeinsufficiente, mens Aalborg sygehus med hjælp fra Fly-vevåbnet har en udrykningsenhed til patienter med behov for en anden

Patient med dårlig lungefunktion, hvor Novalung er tilsluttet lyskekarrene forud for en lungeoperation. Foto: forfatteren.

16

form for ECMO, nemlig patienter med akut hjertesvigt, som det kan ses ved accidentel hypotermi eller ved blod-propper i hjerte eller lunger. Det er et andet princip, der benyttes, men i en akut situation er der mulighed for de to afdelinger at trække på hinanden. På billede 1 deltager begge hold. Fra dansk side har vi deltaget en del i udviklingsarbejdet med at gøre disse systemer mobile. En stationær hjertelunge- maskine vejer således 3-400 kg, men vi var for godt 10 år siden med til at udvikle mobile syste-mer på ca. 40 kg (4). I dag arbejder et dansk firma på at udvikle en pum-pe på ca. 4 kg, og man forventer, at denne pumpe snart er i produktion.

H1N1 og lungesvigt ECMO har været anvendt i et vist omfang gennem de sidste 10 - 15 år til lungeinsufficiens med nogen suc-ces, afhængig af patientens grundli-delse. En stor multicenter database med ECMO behandling fra 1986 til 2006 for svær akut lungeinsufficiens viste ca. 50% overlevelse (5) Der har netop været en stor frygt for en voldsom epidemi med svine-influenza, pænere benævnt H1N1 eller type A influenza. Denne virus kan angribe mange organer, men noget af det, man kan dø af, er lun-gepåvirkning. Det har i en del tilfælde været muligt at redde patienter med H1N1 infektion ved brug af ECMO, og de mere udviklede lande har købt ganske massivt ind af udstyr til ECMO behandling. Svære tilfælde af sygdommen er ikke helt enkel at be handle, men ECMO kan i hvert fald få en plads i behandlingen, og interessen

for ECMO er blomstret op. På billede 2 var vi ved at forbedre metoderne og i den anledning fik sundhedsminister Jakob A. Nielsen en demonstration af ECMO på en ”frivillig patient” der kun-ne lide af svineinfluenza. Grisen var naturligvis bedøvet og den blev aflivet uden at vågne op. Brugen af ECMO til måske mange patienter i flere uger vil blive meget ressource tungt, men hidtil har vi kunnet klare det kapacitetsmæssigt. Udover på Skejby sygehus vil der i et vist omfang kunne behandles patien-ter på de andre universitetssygehuse.

Pumpeløs ECMO Vi har tidligere haft en trussel hæn-gende over os med muligt behov for ECMO på mange patienter. Det var i forbindelse med tsunami katastrofen i 2004, hvor vi i starten frygtede, at rigtig mange lå på sygehusene i Thai-land med svær lungeinsufficiens. Der var da yderligere det problem, at de så måske skulle transporteres med fly på ECMO, hvilket kan lade sig gøre, men hvor resurserne kun rakte til gan-ske få patienter. Der var dengang lige fremkommet en ny pumpeløs oxyge-nator, som dog ikke var testet i større materialer. Den overvejede vi at bruge i flyvevåbnets Hercules fly, men beho-vet viste sig ikke så stort alligevel, at vi vovede dette. Den nye pumpeløse oxygenator var et resultat af, at man i starten af dette århundrede blev i stand til at lave oxy-genatorer med meget lille modstand mod blodets passage, og med meget mindre skadevirkninger på blodet. Novalung fabrikken i Tyskland lavede den specielle oxygenator, der viste

Vidste du at…

Èn dråbe blod kan forblive smittefarlig i op til 7 dage?*

Vi sætter standarden for sikkerhed indenfor perifere IV-kanyler

Nu introducerer vi nyeste generation af sikkerheds IV-kanylerDa vi skulle udvikle BD Venflon™ Pro Safety, udfordrede vi vores forsknings-og udviklingsafdeling til at levere mere end blot en suveræn IV-kanyle. Vi forlangte også forbedret sikkerhed for brugerne.

Resultatet blev BD Venflon™ Pro Safety, som har en avanceret kanylebeskyttelseshætte, der hjælper dig mod smitte fra blodbårne patogener via smitte fra en stikskade eller via smitte over slimhinde:

du har forbedret sikkerhed mod at skære eller skrabe dig på metalkanter.

risikoen for utilsigtet blodspild under og efter an-læggelsen minimeres.

Kan du sige det samme om din nuværende IV-kanyle?* Centres for Disease Control and Prevention. 2001. Updated U.S. Public Health Service Guidelines for the Management of Occupational Exposures to HBV, HCV, and HIV and Recommendations for Postexposure Prophylaxis. Morbidity and Mortality Weekly Report. Vol 50

18

sig at kunne fungere uden en pumpe, hvis man valgte at bruge arterie-venøs cirkulation, således, at blodtrykket dri-ver blodet ud gennem Novalung oxy-genatoren og tilbage til veneblodet (6). Hertil kræves betydeligt mindre udstyr, men metoden er mindre god til at ilte blodet. Det er nemlig begræn-set, hvor meget arterieblod kan iltes. Derimod er metoden meget velegnet til at afhjælpe CO2 ophobning. Denne metode afprøvede vi sammen med Novalung fabrikken efterfølgende under langdistanceflyvning i Hercules fly med lungeinsufficiente grise med godt resultat (7). Billede 3 er fra denne afprøvning, hvor 2 grise fik deres livs flyvetur til Grønland. Metoden benyt-tes nu ofte af US Airforce ved hjem-transport af lungeskadede fra krigszo-

ner. Denne pumpeløse ECMO kan også være en støtte til en ellers van-skelig respiratorafvænning, og det kan være en hjælp under lungeoperatio-ner, hvor patienten måske har svært ved at tåle den ofte nødvendige en lunges ventilation. I sådanne tilfælde kan man anlægge en Novalung inden operationen starter og fjerne den igen bagefter, som det er demonstreret på billede 4.

Apnøisk ventilation Overskriften lyder selvmodsigende og er også ment som en provokation, men måske kommer teknikken til at kunne bruges. Den går ud på, at hol-de blodet ventileret uden at lungerne bevæger sig. Det kunne måske være

Grise behandlet med Novalung som støtte til dårlig ventilation under vejs fra Danmark til Grønland i flyvevåbnets Hercules fly. Foto: Flyvevåbnets fototjeneste

19

gavnligt efter svære lungeskader, som f.eks. efter en eksplosion, hvor der ellers ofte er behov for ganske store luftmængder blæst ned i lungerne af en respirator. Disse store tidal volumi-na kan være skadelige for de i forve-jen skadede lunger, der måske mest trænger til et hvil, for at komme sig. Hvis en gris er bedøvet kan man holde lungerne opblæste med et konstant tryk med ren ilt på 20 cm vand. Det har vist sig, at ilten optages meget fint i blodbanen i timevis ved dette uden respirationsbevægelser. Problemet er ophobning af CO2 men her bruger vi Novalung arterio-venøs ECMO, som i klinisk brug har været anvendt i adskillige uger (8). Vi tror at teknikken også vil kunne få en plads i behandlingen af kulilte forgiftede og måske ved stereotaktisk strålebehandling for lungecancer, hvil-ket vi i øjeblikket er ved at undersøge.

Den kunstige lunge som erstatning for transplantation Det ligger desværre ikke helt så godt med udviklingen af kunstige lunger til permanent erstatning for patientens egne lunger, som det gør med kunsti-ge hjerter. Der er et stort behov blandt patienter, der ellers skulle behandles med lungetransplantation, men tekno-logien skal udvikles bedre, inden man tilbyde dette. Man kunne forestille sig noget med en slags pumpeløs oxyge-nator implanteret i vena cava og der er sikkert mange firmaer, der leger med tanken. Jeg tror, dette eller noget lignende bliver muligt engang.

Reference List (1) Sund KH, Lunding M. Two ear-

ly Danish respirators designed for prolonged artificial ventilation. Acta Anaesthesiol Scand Suppl 1978;67:96-105.

(2) Tonnesen EK. [Anesthesiologic prin-ciples used in the treatment of polio patients. A great progress in intensive care]. Ugeskr Laeger 2000 January 3;162(1):46-7.

(3) Gott VL, Shumway NE. Cross-circu-lation: a milestone in cardiac surgery 1. J Thorac Cardiovasc Surg 2004 March;127(3):617.

(4) Kjaergaard B, Tolboll P, Lyduch S, Trautner S. A mobile system for the treatment of accidental hypothermia with extracorporeal circulation. Perfu-sion 2001 November;16(6):453-9.

(5) Brogan TV, Thiagarajan RR, Rycus PT, Bartlett RH, Bratton SL. Extra-corporeal membrane oxygenation in adults with severe respiratory failure: a multi-center database. Intensive Care Med 2009 September 22.

(6) Matheis G. New technologies for respiratory assist. Perfusion 2003 July;18(4):245-51.

(7) Kjaergaard B, Christensen T, Neu-mann PB, Nurnberg B. Aero-medical evacuation with interventional lung assist in lung failure patients. Resusci-tation 2007 February;72(2):280-5.

(8) Nielsen ND, Kjaergaard B, Koefoed- Nielsen J, Steensen CO, Larsson A. Apneic oxygenation combined with extracorporeal arteriovenous carbon dioxide removal provides sufficient gas exchange in experimental lung injury. ASAIO J 2008 July;54(4):401-5.

Bringes med tilladelse fra ”Hospital Health Care”

20

Som den eneste region i Danmark har Nordjylland installeret elektro-nisk journal i alle ambulancer, akut-biler, lægebiler og paramediciner-biler. Alle data overføres løbende til akutmod tagelsen – fra opkaldet finder sted til patienten ankommer. Det kan spare kostbar tid.

Blå blink i Nordjylland. Der er sket en ulykke, og ambulancen er på stedet. Redderne arbejder hurtigt og sikkert. Den forulykkede kvinde placeres på båre og løftes ind i ambulancen, mens redderen hele tiden taler beroligende med kvinden. De spørger om hendes personnummer, der tastes ind. I sam-me sekund kan de se det i akutmod-tagelsen inde på hospitalet og straks finde relevante journaldata frem: Hvad ved vi om denne patient? Har hun tid-ligere været indlagt? Hvad får hun af medicin? I ambulancen hænger en berø-ringsfølsom skærm, og redderne tryk-ker nu relevante informationer ind, mens de følger med på en skærm i akutmodtagelsen.Her får de meldinger om tilstand og behandling på skadestedet og under transporten, og der kommer løbende nye data om puls og blodtryk. Alle målinger overføres automatisk, og i akutmodtagelsen er de dermed på alle måder parate i det øjeblik, patienten ankommer.

Integreres med epjSystemet hedder amPHItm og er installeret i samtlige regionens ambu-lancer og øvrige præhospitale biler. Det er udviklet i samarbejde mellem det offentlige sundhedsvæsen i Nord-jylland på den ene side og private samarbejdspartnere som Falck og det nordjyske it-firma Judex A/S på den anden side. Anæstesioverlæge Marianne Tofte-gaard har været med i udviklingen, og hun er ikke i tvivl om, at amPHItm kan redde liv. »Det er jo svært at dokumentere, men når det gælder traumepatienter, alvorlige hjertetilfælde mv., er tid jo liv. Med systemet er vi hele tiden opdate-ret, fra opkaldet finder sted, til patien-ten ankommer. Vi ved, om det er et traumekald, vi ved, hvornår ambulan-cen kører fra skadestedet, og vi får målinger undervejs. Det betyder, at der kan spares tid, og systemet skal nu integreres med epj med de muligheder, det indebærer for hurtigt overblik«.

Tilpasset lægebilenamPHItm er tilpasset de forskellige funktioner på de forskellige præho-spitale niveauer. I lægebilen giver systemet således på stedet adgang til patientens sundhedsfaglige data og til medicinske informationer, ligesom systemet dokumenterer observationer

Elektronisk hotline fra ambulance til hospital

Manufactured by:The Laryngeal Mask Company LimitedLe Rocher, Victoria, Mahé, Seychelles

Authorised EU Representative:LMA Deutschland GmbHMildred-Scheel-Strasse 1Bonn, Germanywww.LMACO.com

Copyright© 2008, The Laryngeal Mask Company Limited

LMA, LMA Supreme, The Laryngeal Mask Company Limited logo and its component parts are trademarks ofThe Laryngeal Mask Company Limited. The LMA Supreme™ is protected by a series of granted and pendingpatents, each covering a distinctly unique invention.

The next generation.

Vil du forebygge intubations traumer?Vil du undgå aspiration?Kan du være sikker på korrekt placering?Vil du beskytte din patient?

Det kan du nu!

LMA Supreme™ – er den første engangs LMA larynx-maske med indbygget drænerings-

kanal.

Med dræneringskanal, sikker placering og større cuff-tæthed er LMA Supreme en endnu

bedre larynxmaske.

LMA Supreme er utrolig let at placere.

LMA Supreme samler alle fordelene fra tidligere LMA larynxmasker i et.

LMA Supreme er den mest avancerede LMA larynxmaske som din luftvej har brug for.

GM Medical A/S4557 0881 · info@gm-medical.dk · www.gm-medical.dk

22

og handlinger til patientjournalen. Malthe Klange er fuldmægtig i Præ-hospitals- og beredskabsenheden, Region Nordjylland, og for ham er systemet ikke kun vigtigt i den dagli-ge, præhospitale indsats. Det er også et godt redskab til optimering, forsk-ning og uddannelse, fordi alle data gemmes i systemet: »Med amPHItm har vi fået et rigtig godt værktøj til planlægning og koor-dinering, fordi alt registreres, så vi kan se kørselsmønstre mv. Det sidste nye

er, at amPHItm nu er blevet suppleret med AMK-modulet. Hermed kan man få overblik over, hvilke patienter der er hvor, og hvilke hospitaler og akut-modtagelser der har plads. Dermed kan man i den enkelte ambulance ved større ulykker eller katastrofer hur-tigt se, hvor der skal køres hen med patienten«, siger Malthe Klange.

Bringes med tilladelse fra ”Ugeskrift for læger”

Hvem har ambulancen eller lægebilen med? Hvordan er tilstanden? Hvad er der sket indtil nu? Svarene kommer som en lind strøm af informationer, data og målinger, og på hospitalet kan man derfor forberede sig optimalt på patientens ankomst. Her føl-ges der med ved en amPHItm-skærm i akutmodtagelsen ved Aalborg Sygehus Syd. Foto: Judex A/S.

23

Vi var 2 anæstesisygeplejersker fra Regionshospitalet Ringkøbing, der del-tog i ”The Guidelines Congress i Opor-to Portugal. Der var i alt 2500 deltagere fra hele verden, 319 Posters, 117 Free Papers og mange udstillere. Første dag var der præsentation af de 5 nye guidelines, de mest aktuelle retningslinier og diskussioner. Mange deltagere og enkelte fremlæggere var den første dag dsv ikke mødt op pga dårligt vejr og aflyste fly. Blandt deltagerne var der bred enig-hed om at følge de nye retningslinier, samtidigt var der også stor diskussion om, om det var det rigtige, for allerede på nuværende tidspunkt arbejder man via en intens forskning på at justere ret-ningslinierne igen om 5 år. De hotteste emner var især brugen af O2, ventilation, medicin og væske. Eksempelvis viste flere undersøgelser, at forsøg på avanceret luftvejshåndte-ring under genoplivning tog for lang tid og nedsatte ”hands on” tiden betyde-ligt. Derfor opfordrer man til at afstå fra avanceret luftvejshåndtering, hvis man ubesværet kan ventilere patienten på maske. Det blev pointeret, at avanceret luftvejshåndtering kun skal udføres af rutineret anæstesipersonale.

Et meget stort emne/problem, der også blev diskuteret var, hvordan man bedst får de nye guidlines og algoritmer implementeret, både i sundhedssyste-met og i befolkningen. For at få den avancerede genoplivining til at fungere optimalt er det vigtigt at kunne udføre den basale genoplivning. Der forestår et stort arbejde i at få denne viden ud til lægfolk, så der var meget stort focus på, hvordan man lærer børn basal gen-oplivning, og hvornår man starter på at lære dem at bruge AED’er. En anden grund til, at det er vigtigt at lære børn basal genoplivning er, at de er meget modtagelige fra 6 til 14 års alderen og at sidegevinsten er meget høj, ca. 2,5 person får gennem børnene viden om basal genoplivning. Fra 16 til 18 års alderen falder interessen meget, for så

10th SCINTIFIK CONGRESS of the EUROPEAN RESUCIATION COUNCILDecember 2-4-2010 Oporto Portugal.

Ved Carsten Meller og Hanne Krogsgaard, Anæstesisygeplejersker, Regionshospitalet Ringkøbing

24

igen fra 60 års alderen at stige vold-somt (nok fordi de selv kommer i risi-kogruppen).

Hypotermibehandling til genoplivede patienterDet var både ekstern og intervaskulær køling, der var tale om, og også om, hvor mange timer kølingen skulle vare. Sammen med hypotermibehandlingen var det af stor betydning, at normo-behandle patienterne med ilt, også i ROSC-perioden var det vigtigt, hverken at hyper eller hypo behandle patienter-ne med ilt, men behandle dem så SAT ligger mellem 94 og 98%. Selve medicineringen under ALS blev selvfølgelig også diskuteret meget, skulle der gives Adrenalin og Cordaro-ne?, nogle undersøgelser viste det ene og andre det andet. En norsk undersø-gelse viste bl.a., at hvis man giver en dårlig CPR når Adrenalinen at meta-bolisere, inden den når frem og virker. Adrenalin og Cordarone skal altid gives efter stød, så kompressionerne hurtigt får sendt medicinen rundt. Konkluo-nen på anvendelse af medicin i ALS-behandlingen blev, at der fortsat skal gives Adrenalin go Cordarone, men ikke Atropin.

”Den pludselige uventede død”Et andet emne var ”Den pludselige uventede død” blandt unge sportsfolk. Mange undlader at starte genoplivning, fordi man ikke tror, det skyldes hjerte-stop, når en ung sportsudøver falder om. Det har vist sig, at mange af de unge, der får ”sudden death” under sportsudøvelse, har medfødt udiag-nosticeret hjertefejl. Denne gruppe har stor mulighed for overlevelse, hvis man starter BLS straks. Derfor anbefa-les også kraftigt, at der findes AED’er i skoler og sportshaller. Kongressen bød naturligvis på man-ge flere temaer, men vi valgte at foku-sere på ovenstående, da det var det meste relevante i vores daglige arbej-de. Efter 3½ spændende og oplevelses-rige dage sluttede kongressen lørdag aften og alle var klar til at tage hjem. Uheldigvis var der flyvelederstrejke i Spanien, så der var forbud mod at flyve over spansk luftrum. Vi var heldige, for vi havde først bestilt hjemrejse til søn-dag eftermiddag. Vi kom hjem næsten til tiden, medens mange kongresdel-tagere ufrivilligt fik forlænget deres ophold i Oporto med 2 til 6 dage. Til sidst mange tak til FASIO for øko-nomisk støtte til kongressen.

Sevorane® sevofluran

• Sevorane® sevofluran indeholdermindst 300 ppm vand for atbeskytte mod Lewis syrer

• Sevorane-flasken er monteretmed lukket QuikFil® påfyldnings-system

• Sevorane-flasken er fremstillet i stødsikker PEN (polyethylennaftalate)

SEVORANE® SEVOFLURAN - VÆSKE TIL INHALATIONSDAMPIndeholder mindst 300 ppm vand for at beskytte mod Lewis syrer. Der er ikke tilsat andre stoffer eller kemiske stabilisatorer. ATC-kode: N 01 AB 08.Indikationer: Universel anæstesi. Dosering: Anæstesiindledning: Inhalation med sevofluran 0,5-1,0% i O2/N2O stigende med 0,5-1,0% sevofluran op til mak-simalt 8 % hos voksne og børn indtil ønsket anæstesidybde. Anæstesivedligeholdelse: Inhalation med 0,5-3% sevofluran i O2/N2O. Ældre: Ofte vil det krævelavere koncentrationer af sevofluran for at opretholde kirurgisk anæstesi hos ældre patienter. Kontraindikationer: Kendt allergi over for sevofluran eller andrehalogenerede anæstesimid-ler. Uforklarlig feber eller leverpåvirkning efter anæstesi med halogenerede anæstesimid-ler. Bør ikke anvendes til patienter medkendt eller mistænkt disposition for malign hypertermi. Interaktioner: Det er vist, at sevofluran kan administreres sikkert og effektivt sammen med adskilli-ge andre lægemidler, som normalt administreres i kirurgiske situationer såsom lægemidler med virkning på centralnervesystemet, lægemidler med effekt pådet autonome nervesystem, muskelrelaksantia med effekt på bløde muskler, antibiotika inklusiv aminoglukosider, hormoner og syntetiske substitutter, blod-derivater og kardiovaskulære lægemidler, inklusiv efedrin. Sevofluran kan administreres samtidig med barbiturater. Sevofluran kan administreres samtidigmed benzodiazepiner og opiater. Benzodiazepiner og opiater forventes at reducere sevoflurans MAC i samme omfang som andre inhalerede anæstetika.Nitrogenoxid: Som for andre flygtige anæstetika MAC reduceres med omkring 50 % hos voksne og omkring 25 % hos pædiatriske patienter. Neuromuskulæreblokkere: Sevofluran påvirker både styrken og varigheden af den neuromuskulære blokade af non-depolariserende muskel-relaksantia. Når sevofluran anven-des som supplement til alfentanil-nitrogenoxid anæstesimidler, bliver effekten af den neuromuskulære blokade stærkere, hvis den er induceret med pancu-ronium, vecuronium eller atracurium. Reducerer man dosis af den neuromuskulære blokker under den indledende anæstesi, kan det resultere i en forsinkel-se af en tilstand, der er passende for endotrakeal intubering på grund af utilstrækkelig afslapning af musklerne. Den forstærkende effekt af en neuromusku-lær blokker ses få minutter efter administration af sevofluran er påbegyndt. Hvis der ikke findes specifikke retningslinjer, kan følgende iagttages: dosis af non-depolariserende muskelrelaksantia bør ikke reduceres ved endotrakeal intubering, og ved vedligeholdelsesanæstesi bør dosis af non-depolariserende muskel-relaksantia reduceres i forhold til dosis ved nitrogenoxid/opiat anæstetika. Administration af supplerende doser af muskelrelaksantia bør ske under hensyn-tagen til respons på nervestimulation. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Sevofluran virker uterus-relakserende og nedsætterden utero-placentale blodgennem-strømning, hvorfor forsigtighed må udvises ved obstetrisk anæstesi. Anvendelse af moderat hyperventilation ved neuroki-rurgiske indgreb anbefales for at modvirke en stigning i det intrakranielle tryk. Gentagen brug bør undgås. Dystoniske bevægelser, som er forsvundet udenbehandling, er set hos børn, som har fået sevofluran til anæstesiinduktion. Forbindelsen til sevofluran er usikker. Malign hypertermi er rapporteret i enkeltetilfælde. Der er i enkelte tilfælde rapporteret om postoperativ hepatitis, men med usikker forbindelse til sevofluran. Hos særligt følsomme personer kan inha-lation af Sevorane® udløse en hypermetabolisk tilstand i skeletmuskulaturen, som medfører et stort oxygenbehov, og det kliniske syndrom kendt som malignhypertermi. Det klinisk syndrom viser sig ved hypercapnia og kan også omfatte muskelrigiditet, takykardi, takypnø, cyanose, arytmier og/eller ustabilt blod-tryk. Nogle af disse ikke specifikke symptomer kan også forekomme ved let anæstesi, akut hypoxia, hypercapnia eller hypovolæmi. Behandling af malignhypertermi omfatter afbrydelse af behandling med det udløsende lægemiddel, administration af intravenøs dantrolennatrium og nødvendig understøttendebehandling. Der kan forekomme nyresvigt senere og urinflow bør måles og opretholdes. Ved vedligeholdelsesanæstesi kan en øgning af koncentrationen afsevofluran medføre et dosisafhængigt fald i blodtrykket. Store fald i blodtrykket kan være relateret til dybden af anæstesien og kan modvirkes ved at sænkekoncentrationen af inspireret sevofluran. Som for andre anæstetika er det vigtigt at vedligeholde hæmodynamisk stabilitet for at undgå iskæmi i myokardiethos patienter med hjertesygdom. Opvågning efter universel anæstesi bør følges tæt, inden patienten sendes bort fra opvågningsafdelingen. Anæstetika er ble-vet forbundet med usædvanlige stigninger i serum-kalium, som har resulteret i kardielle arytmier og død hos pædiatriske patienter i tiden efter operation.Patienter med latent såvel som åbenbar neuromuskulær sygdom, specielt Duchennes muskeldystrofi, synes at være de mest sårbare. Samtidig anvendelseaf succinylcholin er blevet forbundet med de fleste, men ikke alle tilfældene. Disse patienter fik også signifikante stigninger i serum-kreatin-kiniase-niveau-erne og i nogle tilfælde ændring i sammensætningen af urinen med myoglobinuria. På trods af symptomligheder med malign hypertermi viste ingen af dissepatienter tegn eller symptomer på muskelrigiditet eller hypermetabolisk tilstand. Tidlig og aggressiv intervention i behandlingen af hyperkaliæmi og bestan-dige arytmier anbefales, ligesom efterfølgende undersøgelse for latent neuromuskulær sygdom. Sjældne tilfælde af ekstrem varme, røg og/eller spontan ildfra anæstesiapparatet er rapporteret ved anvendelse af sevofluran sammen med udtørret CO2-absorberkalk. En eksoterm reaktion, forøget nedbrydning afsevofluran og produktion af nedbrydningsprodukter kan forekomme, når CO2-absorberkalken udtørres, som efter en længerevarende periode med strøm aftør gas henover dåsen med CO2-absorberkalk. Hvis den behandlende læge har en formodning om, at CO2-absorberkalk kan være udtørret, skal denne udskif-tes inden administration af sevofluran. Sevofluran bør administreres med forsigtighed til patienter med nedsat nyrefunktion. Hos patienter med risiko for stig-ning af ICP bør sevofluran administreres med forsigtighed sammen med ICP-reducerende tiltag såsom hyperventilation. Overdosering: Symptomer:Respirationsdepression. Kredsløbsinsufficiens. Behandling: Symptomatisk. Bivirkninger: De mest almindelige bivirkninger er: Kvalme, opkastning.Bradykardi, takykardi. Hypotension. Hypertension. Ophidselse. Hoste, respirationsdepression, laryngismus. Feber, kuldegysninger. Øget spytafsondring.Hypotermi. Forøgede SGOT-niveauer. Somnolens, hovedpine, svimmelhed, tremor. For ikke almindelige og sjældne bivirkninger henvises til det fulde produk-tresumé. Graviditet og amning: Erfaring savnes. Pakninger og priser inkl. gebyr: (pr. maj 2008): V.nr. 445660. Pakningsstørrelse: 1 x 250 ml. Pris (AIP):kr. 1.300,56. (for dagsaktuelle priser – se venligst www.medicinpriser.dk). Udlevering: B. Registreringsindehaver: Abbott Laboratories, North Chicago,IL60064, U.S.A. Repræsentant: Abbott Laboratories A/S, Emdrupvej 28 C, 2100 København Ø. Forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendteproduktresumé. Produktresuméet kan læses i sin fulde længde på www.laegemiddelstyrelsen.dk eller rekvireres hos Abbott Laboratories A/S, Emdrupvej 28C, 2100 København Ø. Telefon: 39 77 00 00. Fax: 39 77 01 99.

27

ORIGINALARTIKELGentofte Hospital ogFrederikssund Hospital

RESUMEINTRODUKTION: På baggrund af sygeplejerskers vurdering af, at det tværfaglige samarbejde med læger ikke er optimalt, var formålet at under-søge, om sygeplejersker vurderer lægernes udseende som betydnings-fuldt for deres evne til at samarbejde.MATERIALE OG METODER: Dette er et enkeltblindet, kvasieksperimen-telt interventionsstudie. Interventio-nen er en total plastikkirurgisk body makeover af de inkluderede læger, hvor halvdelen skulle opereres køn-nere, halvdelen grimmere. Gruppeind-delingen sikres gennem en multifakto-riel ANOVA-analyse. Jefferson Scale of Attitudes Toward Physician-Nurse Collaboration benyttes til baseline- og followupstudie af sygeplejerskernes vurderinger.RESULTATER: Eftersom forskerne havde svært ved at finde kirurger der – ud fra etiske overvejelser – ville udføre de indgreb, som medførte et grimmere udseende, samt svært ved at få de deltagende læger til at ind-

vilge i at blive opereret grimmere, blev forskningsprojektet aldrig realiseret. Desuden havde forskningsprojektet besværligheder med at opnå fonds-midler til operation af alle lægerne.KONKLUSION: Alt i alt kunne det tyde på, at læger ofte har vanskelig-heder med at samarbejde med syge-plejersker, uanset om lægerne er til-trækkende eller har svagere fysiske træk, og at læger ikke umiddelbart er interesseret i at undersøge eventuelle muligheder for at forbedre samarbej-det. Forskerne foreslår, at yderligere tiltag forsøges, hvis sygeplejerske-læge-samarbejdet skal forbedres. Dette bør foregå ved dybdeinterview for at opnå en overensstemmelse om interaktionen, så et nært og frugtbart samarbejde kan opstå.

I en stadigt voksende og mere kom-pleks og uforudsigelig sygehusver-den er tværfagligt samarbejde som eksempelvis mellem sygeplejerske og læge ikke længere et spørgsmål om vilje, men en tvingende nødvendig-hed. Samtidig er tværfagligt samar-bejde blevet et ideal, som det er svært at knibe sig uden om. Historisk set er

Udseendets betydning for læge-sygeplejerske-samarbejdetCand.cur. Connie Berthelsen, overlæge Ole M. Christensen og cand.cur. Hanne Konradsen

28

dette samarbejde determineret ud fra kønslige og sociologiske stereotyper [1]. Mandsdominationen af hospitaler-ne var for hundrede år siden indbyg-get i sygeplejerske-læge-samarbejdet [2], og nyere undersøgelser har vist, at på trods af en øget lighed mellem kønnene i den vestlige verden er de nutidige hospitalsmiljøer fortsat klas-sedominerede og patriarkalske [3, 4]. Det er muligvis derfor, at sygeplejer-sker til stadighed og i lavere grad end læger giver udtryk for at samarbejde finder sted [5]. I flere undersøgelser har man fundet, at der er forskelle mellem, hvorledes de to fagprofes-sionelle grupper vurdere graden og kvaliteten af samarbejdet. I en under-søgelse af, hvorfor sygeplejersker fin-der samarbejdet så problematisk, blev dette begrundet i forskelligartede for-ventninger og prioriteringer i relation til samarbejdet [3]. Samtidig er syge-plejerskers jobtilfredshed relateret til deres vurdering af graden af det tvær-faglige samarbejde [6], som igen er relateret til, hvor længe sygeplejersker forbliver i en ansættelse [7]. Eftersom sygeplejersker og læger

forventes at interagere usædvanligt tæt i arbejdet mod det fælles mål at pleje og behandle patienten [1], er det nødvendigt at undersøge, om eventuelle kontroversielle ændringer kan skabe et bedre samarbejde mel-lem sygeplejerske og læge. Da det ikke har været muligt at finde studier om udseendets betydning for syge-plejerske-læge-samarbejdet trods en struktureret litteratursøgning på PubMed, Cinahl og Cochrane Library under anvendelse af søgeordene phy-sical appearance, collaboration, body image, nurse, doctor, physician, qua-lification og competence i forskellige kombinationer, vil dette studie have til formål at undersøge problemstillingen: Vurderer sygeplejersker lægers udse-ende som betydningsfuldt for deres evne til at samarbejde?

MATERIALE OG METODERDesignUndersøgelsen er et enkeltblindet, kvasieksperimentelt interventionsstu-die, som vil finde sted på to kliniske afdelinger (A og B) på to forskellige hospitaler i Danmark, således at der

r Figur 1

30

er længst mulig afstand fra hinanden for at undgå kontaminering af data.

DeltagereInklusionskriterier: Alle sygeplejersker på begge kliniske afdelinger tilbydes inklusion i studiet for at opnå størst mulig spændvidde i de kulturelt, histo-risk og socialt betingede bedømmel-ser af lægernes udseende. Alle læger fra afdeling A vil blive til-budt inklusion. Lægerne på afdeling B vil blive tilbudt midlertidig ansættelse andetsteds. Eksklusionskriterier: For deltagende læger: kendt psykiatrisk lidelse, tidligere ansættelsesforhold på interventionsafdelingen og allergi af betydning for operativt indgreb. For deltagende sygeplejersker på afdeling B: kendskab til de deltagende læger fra tidligere ansættelser.

DataindsamlingThe Jefferson Scale of Attitudes Toward Physician-Nurse Collaboration har gennemgået flere modifikationer og fremstår nu i en endelig version [8, 9]. Skalaen blev oprindelig udvik-let ud fra litteraturgennemgange, der omhandlede sygeplejerske-læge-interaktionen og områder af tværfag-ligt samarbejde. Skalaen vil i dette studie blive benyttet til baseline- og followup-studie af sygeplejerskernes vurdering af, om lægernes udseende er betydningsfuldt for deres evne til at samarbejde. De enkelte punkter i The Jefferson Scale of Attitudes Toward Physician-Nurse Collaboration besvares på en firepunkts Likertskala fra meget uenig til meget enig. Jo højere score, jo mere positiv holdning til sygeplejer-

ske-læge-samarbejde. Baseline: Sygeplejerskernes vurde-ring måles ved anvendelse af spørge-skemaet inden interventionen på afde-ling A. Sygeplejerskerne kontaktes på afdelingerne og gives såvel mundtlig som skriftlig information om studiet. Intervention: Lægerne fra afdeling A vil blive kontaktet og tilbudt delta-gelse. De vil modtage skriftlig informa-tion om studiet samt en samtykkeer-klæring, der beskriver de etiske over-vejelser. En total plastikkirurgisk body makeover gennemføres på alle læger, idet halvdelen opereres kønnere og halvdelen grimmere. Udvælgelsen sker ved lodtrækning. Lægerne skif-ter herefter arbejdsplads til afdeling B Figur 1.

FollowupSygeplejerskerne på afdeling B fun-gerer som kontrolgruppe. Undersø-gelsen er enkeltblindet, idet sygeple-jerskerne på afdeling B, der modta-ger lægerne efter interventionen, ikke på forhånd har viden om, hvem der

31

er opereret kønnere, og hvem der er opereret grimmere. Målingerne genta-ges efter seks måneder ved anvendel-se af spørgeskemaet, når det normale samarbejde er kommet på plads.

Etiske overvejelserDeltagelse i undersøgelsen er frivillig, de inkluderede data behandles ano-nymt og fortroligt. Total body make-over-operationerne forventes derfor at skulle foregå i lukkede omgivelser, således at den postoperative periode kan foregå uden involvering fra omgi-velserne. Inkluderede deltagere sikres økonomisk kompensation i forbin-delse med øgede transportudgifter. Studiet fordrer forsigtighed i forhold til diskriminering af læger, både de der har opnået svagere fysiske træk ved kirurgisk behandling og også de, som har svagere fysiske træk under base-line-målinger præoperativt. Deltagelse i undersøgelsen vil derfor omfatte til-bud om reoperation tilbage til oprin-deligt udseende, ifald deltagere skulle ønske dette. På grund af studiets tal-rige etiske dilemmaer, vil der blive søgt om godkendelse hos Videnskabsetisk Komite og hos Datatilsynet.

STATISTISK ANALYSEThe Jefferson Scale of Attitudes Toward Physician-Nurse Collabora-tion er valgt, idet det er en multiitem-skala med høj indholds-, kriterie- og begrebsmæssig validitet. Undersøgelsen søges vurderet ved differencen imellem baseline-værdien fra afdeling A og værdierne fra afde-ling B, idet gruppeinddelingen imel-lem de kønne og grimme opretholdes igennem en multifaktoriel ANOVA-ana-

lyse. Kriterierne for anvendelse af analy-sen søges godtgjort ved Kolmogorov-Smirnov-testen. Hvis kriterierne for normalfordeling og varianshomoge-nicitet ikke er overholdt, anvendes en nonparametrisk tovejsvariansanalyse. Der testes på 5% sikkerhedsniveau.

RESULTATEREftersom forskerne havde svært ved at finde kirurger der, ud fra etiske overvejelser, ville udføre de indgreb, som medførte et grimmere udseende samt svært ved at få inkluderet læger, der var villige til at risikere, at skulle opereres grimmere, blev forsknings-projektet aldrig realiseret. Desuden havde forskningsprojektet besværlig-heder med at opnå fondsmidler (der blev estimeret til minimum kr. 210.000 pr. inkluderet deltager jævnfør prisek-sempel i Tabel 1), samt med at opnå videnskabsetisk godkendelse.

DISKUSSIONKosmetisk kirurgi bliver stadig mere populært og ses som en accepta-

Tabel 1

32

bel metode til at forandre den fysiske fremtræden [10]. Noget tyder på, at fysisk fremtræden har betydning for den måde, hvorpå man fungerer i grupper, og på hvor sikkert man taler i grupper [11], og andre bedømmer personer med et attraktivt ydre til at besidde en bedre og stærkere selv-opfattelse [12]. I tidligere studier har man vist, hvorledes patienter tillæg-ger læger personlige egenskaber ud fra deres påklædning. Således vil en læge, der er iført hverdagspåklæd-ning blive opfattet som mindre venlig og mindre tillidsfuld end en læge, der er iført en hvid kittel [13]. I reklamer anvendes ofte kønne modeller, idet de forventes at få os til at agere positivt overfor det produkt, der reklameres for [14], dette kunne ligeledes tænkes at gælde på andre områder, således at udseendet har betydning for vores ønske om at »investere i« eller sam-arbejde med en anden person. Det forventes, at der vil fremkomme en kønsbestemt skævvridning i undersø-gelsens resultat, idet mænd er mere tilfredse med deres kroppe end kvin-der er [15], og idet mennesker, der føler sig kønne, er mere tilfredse med deres sociale interaktioner [16]. Lige-ledes er andre mere tilbøjelige til at tro på kønne mennesker, f.eks. er det vist, at dommere oftere tror de mindre kønne afgiver falsk vidnesbyrd [17]. Stereo type forestillinger om sammen-hænge mellem forskellige former for udseende og personers indre karak-tertræk har altid eksisteret. Lige fra rødhårede personer, der tillægges et mere hidsigt temperament til forestil-linger om, at smukke mennesker har bedre sociale kompetencer end de,

der er mindre attraktive [14]. Skøn-hed er hovedsageligt en subjektiv bedømmelse, og studier har da også vist, at begrebet er kulturelt, histo-risk og socialt betinget. Det betyder dog ikke, at begrebet er grænseløst, men at der kan opsættes nogle spe-cifikke retningslinjer for »skønhedens proportioner« [18]. Gennemgående skønhedskriterier har f.eks. vist sig at omfatte symmetri i ansigtstræk og kropsproportioner [19], vægt og højde inden for normalområdet, blød hud og velholdte tænder. Intet tyder på, at disse generelle skønhedskrite-rier ikke også skulle gælde i en dansk kontekst. Den 13. januar 2009 rap-porterede analyseinstituttet Cint i P3 fra en dansk undersøgelse, hvori 63% mente, at kønne mennesker har lette-re ved at få et job, og hvor 9% erklæ-rede sig villige til at gennemgå en for-skønnende operation for at få et job. På grundlag af ovenstående kon-kluderes det, at der mangler sam-arbejde fra lægers side for at kunne fuldføre undersøgelsen. Alt i alt kunne det tyde på, at læger ofte har van-skeligheder med at samarbejde med sygeplejersker, uanset om lægerne er tiltrækkende eller har svagere fysiske træk, og at læger ikke umiddelbart er interesseret i at undersøge eventu-elle muligheder for at forbedre dette, selv om det forventes at kunne styrke samarbejdet. Forfatterne foreslår, at yderligere tiltag bør forsøges, hvis sygeplejer-ske-læge-samarbejdet skal forbedres. Dette bør foregå ved dybdeinterview, sygeplejersker og læger imellem, for at opnå en overensstemmelse om interaktionen, så et nært og frugtbart

Ambu® Aura-i™ engangslarynxmaskenAmbu Aura-i er velegnet til intubering af ET-tuber og til at guide

Fiber/Videoskoper

Velegnet til intubering

Kan anvendes dagligt som almindelig larynxmaske

Alle Et-tuber kan anvendes

Et-tube størrelse angivet på larynxmasken

Har navigationsmærker til at guide skopet

Har indbygget bideblok og dybdemærke angivelse

NYHED

PACKAGING MATERIALSQuantity/pouch 1Quantity/box 10

SPECIFICATIONS

Infant Pediatric Adult

Mask size #1 #1½ #2 #2½ #3 #4 #5 #6

Packaging color code

Patient weight <5 kg 5-10 kg 10-20 kg 20-30 kg 30-50 kg 50-70 kg 70-100 kg >100 kg

Maximum cuff

inflation volume4 ml 7 ml 10 ml 14 ml 20 ml 30 ml 40 ml 60 ml

Maximum intra-cuff

pressure60 cmH2O

Airway connector 15 mm ISO 5356-1

Min. I.D. tube 6.3 mm 6.9 mm 8.7 mm 10.0 mm 11.0 mm 12.4 mm 12.7 mm 12.7 mm

Inflation valve Luer cone ISO 594-1

Appropriate storage

temperature+10°C - +25°C

Weight 11 g 15 g 21 g 35 g 38 g 56 g 77 g 98 g

Internal volume of

ventilatory pathway5 ml 6 ml 9 ml 14 ml 14 ml 24 ml 31 ml 36 ml

Pressure drop <1.25 cmH20at 15 l/min

<1.25 cmH20at 15 l/min

<1.25 cmH20at 30 l/min

<1.25 cmH20at 30 l/min

<1.25 cmH20at 60 l/min

<1.25 cmH20at 60 l/min

<1.25 cmH20at 60 l/min

<1.25 cmH20at 60 l/min

Min. interdental gap 15 mm 17 mm 20 mm 24 mm 26 mm 30 mm 33 mm 35 mm

Internal pathway 9.1 cm 10.7 cm 12.2 cm 14.6 cm 14.2 cm 16.2 cm 17.8 cm 19.2 cm

Intubation use

Max ETtube 3.5 4.0 5.0 5.5 6.5 7.5 8.0 8.0

The Ambu Aura-i is developed in conformity with the Council Directive 93/43/EEC concerning medical devices.

ORDERING SPECIFICATIONS

Item no. Size Type

329 100 000 1 Disposable Laryngeal Mask – Intubating

329 150 000 1½ Disposable Laryngeal Mask – Intubating

329 200 000 2 Disposable Laryngeal Mask – Intubating

329 250 000 2½ Disposable Laryngeal Mask – Intubating

329 300 000 3 Disposable Laryngeal Mask – Intubating

329 400 000 4 Disposable Laryngeal Mask – Intubating

329 500 000 5 Disposable Laryngeal Mask – Intubating

329 600 000 6 Disposable Laryngeal Mask – Intubating

Ambu® Aura-i™ engangslarynxmaskenAmbu Aura-i er velegnet til intubering af ET-tuber og til at guide Fiber/Videoskoper

Ambu A/SBaltorpbakken 13DK-2750 Ballerup

DanmarkTlf.: +45 72 25 20 00Fax: +45 72 25 20 53

www.ambu.comsalg.dk@ambu.com

35

samarbejde kan opstå.

KORRESPONDANCE: Hanne Konradsen, Afdeling E, Gentofte Hospital, DK-2900 Hellerup. E-mail: hakon@geh.regionh.dkINTERESSEKONFLIKTER: Ingen

LITTERATUR1. Sweet SJ, Norman IJ. The nur-

se-doctor relationship: a selec-tive literature review. J Adv Nurs 1994;22:165-70.

2. Garmanikow E. Sexual division of labour: The case of nursing. I: Kuhn A, Wolfe A, eds. Feminism and materialism. London: Routledge, 1978.

3. Skei K. Collaboration at risk: regi-stered nurses’ experiences on orthopaedic wards. J Clin Nurs 2008;17:1907-14.

4. Allan I. Artificial sexuality. Nurs Stand 1992;6:50-1.

5. Copnell B, Johnston D, Wilson A et al. Doctors’ and nurses’ percepti-ons of interdisciplinary collaboration in the NICU, and the impact of a neonatal nurse practitioner model of practice. J Clin Nurs 2004;13:105-13.

6. Zwarenstein M, Bryant W. Interven-tions to promote collaboration bet-ween nurses and doctors. Cochra-ne Database Syst Rev 2000;(2):CD000072.

7. Fewster-Thuente L, Velsor-Friedrich B. Interdisciplinary collaboration for healthcare professionals. Nurs Adm Q 2008;32:40-8.

8. Hojat M et al. Comparison of Ame-rican, Israeli, Italian and Mexican physicians and nurses on the total and factor scores of the Jefferson scale of attitudes toward physician-nurse collaborative relationships. Int J Nurs Stud 2003;40:427-35.

9. Dougherty MB, Larson E. A review of instruments measuring nurse-

physician collaboration. JONA 2005;35:244-53.

10. Sarwer DB, Crerand CE. Body image and cosmetic medical treat-ments. Body Image 2004;1:99-111.

11. Zakahi WR, Adkins M, Duran RL. Social anxiety, only skin deep? The relationship between ratings of phy-sical attractiveness and social anxie-ty. Comm Res Rep 1994;11:23-31.

12. Hobfoll SE, Penner LA. Effect of physical attractiveness on thera-pists’ initial judgements of a per-son’s self-concept. J Consult Clin Psychol 1978;46:200-1.

13. Brase G, Richmond J. The white-coat effect: Physician attire and per-ceived authority, friendliness, and attractiveness. J Appl Soc Psychol 2004;34:2469-81.

14. Rumsey N, Harcourt D. The psy-chology of appearance. Berkshire: Open University Press McGrawHill Education, 2005.

15. Frederick DA, Peplau LA, Lever J. The swimsuit issue: Correlates of body image in a sample of 52,677 heterosexual adults. Body Image 2006;3:413-9.

16. Reis HT, Wheeler L, Nezlek J. Physical attractiveness in social interaction. J Pers Soc Psychol 1980;38:604-17.

17. Miyake K, Zuckerman M. Beyond personality impressions: Effects of physical and vocal attractiveness on false consensus, social comparison, affiliation, and assumed and percei-ved similarity. J Pers 1993;61:411-37.

18. Patnaik VVG, Rajan SK, Sanju B. Anatomy of “A beautiful face and smile”. J Anat Soc India 2003;52:74-80.

19. Perret DI, Burt DM, Penton-Voak IS et al. Symmetry and human facial attractiveness. Evol Hum Behav 1999;20:295-307.

”Ugeskrift for læger 171/51-2001”

36

”Det er helt fint, at sygeplejersker læser Habermas, hvis

de har lyst til det. Men det skal de gøre i deres fritid.

Vi må holde fast i, at der er en praktisk, faglig kerne i

de her fag, en kerne, man skal koncentrere sig om. Vel-

færdsuddannelserne skal ikke gøres over-intellektuelle,

for det forhindrer en masse gode praktiske folk i at tage

den slags uddannelser. Og de folk får vi hårdt brug for i

de kommende år.”

Formand for Socialistisk Folkeparti Villy Søvndal, (F) i Ældre Sagen Nyt

den 1. december 2010.

– et synspunkt!

Arbejdsgruppen af intensiv sygeplejersker Region Sjælland arrangerer

Peter SkanningOverlæge ved forgiftningscentralen Bispebjerg Hospital

til foredrag om

rusmidler og forgiftninger

Tirsdag den 3. maj 2011 kl. 18.00 – ca. 21.30

i auditoriet på Køge Sygehus

Arrangementet er for personale ved regionens intensiv afdelinger

Enkel, men samtidig sofistikeret

a division of Medtronic

LIFEPAK® 20 monitor/defibrillator giver brugeren mulighed for at gå fra AED funktion til avanceret hjertelungeredning ved tryk på en enkelt knap. LIFEPAK® 20 er konstrueret til brug på en akutvogn og er velkendt for sin brugervenlighed. Den anvender Adaptiv bifasisk teknologi med stød op til 360 joules og er derfor blandt de kraftigste defibrillatorer på markedet.

For yderligere oplysninger ring 3248 1800 eller se på www.physio-control.dk

40

Indkaldelse til årsmøde for intensive arbejdsgrupper

Onsdag den 8. juni 2011 kl. 9:30 – 15:00

Århus Sygehus Nørrebrogade 44, Århus CEndelig lokalitet oplyses ved tilmelding

Program: 09:30 – 09:45 Kaffe og rundstykker

09:45 – 09:50 Velkommen

09:50 – 10:00 Præsentationsrunde

10:00 – 10:45 Organdonation – udrykningsteam fra Neurokirurgisk afdeling

10:45 – 11:00 Pause

11:00 – 12:00 Bestyrelsen har ordet

12:00 – 12:45 Frokost

12:45 – 13:45 Indlæg fra grupperne

13:45 – 14:00 Kaffe

14:00 – 14:45 Diskussion

14:45 – 15:00 Afrunding og tak for i dag

Med venlig hilsen

Den intensive arbejdsgruppe i Region Midt

Interesserede fra arbejdsgrupperne og bestyrelsen bedes sende tilmelding til ritrasmu@rm.dk

senest den 15. maj 2011

Ressourcespild

Overlægeformand:Skrot kvalitetsmodelDen Danske Kvalitetsmodel skal skrottes. Den er for dyr, og der er ikke dokumentation for, at den bibringer noget fornuftigt, siger for-manden for Overlægeforeningen, Erik Kristensen, til ugeskriftet.dk. Den markante melding kommer som reaktion på Region Midtjyllands sparekatalog på mere end 500 mio. kr. over to år. 1.500 job forventes at forsvinde, heraf 1.000 som fyringer. ”Al den akkreditering og arbej-det med modellen tager en bunke tid og koster en forrygende bunke penge. Meget klinisk personale bruger utrolig meget tid på noget, der ingen gavnlig effekt har for patienterne”, siger Erik Kristensen. Han mener, at de kommende fyringsrunder vil belaste et i forvejen presset personale yderligere.

Hjælp til at forbedre akutte situationer med nyfødte

Laerdal træningsløsninger for neonatale og

pædiatriske afdelinger

SimNeSimNewB

www.laerdal.com

TE-171/172 TE-311/312

HEMAX Medical ApS • Generatorvej 41 • 2730 HerlevTlf. 36 45 65 17 • www.hemax.dk • hemax@hemax.dk

RYTHMIC MICROPUMP

INFUSIONS- OG SPRØJTEPUMPER FRA TERUMO

SMERTE- OG INFUSIONSPUMPER FRA MICREL

M E D I C A L ™

TERUMO:Kendetegn for alle Terumos pumper:

• Høj brugervenlighed. • Robuste pumper. • Lang levetid.

TE-171/172 infusionspumpe:

• ”Mid-press” betyder, at pumpen ikke klemmer infusionsslangen helt flad og dermed ødelægger blodlegemerne. Derfor er pumpen meget velegnet til blodtransfusioner. • Stor spredning på indløbshastigheden – fra helt lav til høj. 0,1 ml/t til 1200 ml/t. • Høj præcision.

TE-331/332 sprøjtepumpe:

• Letlæseligt display. • Med tydeligt decimal markering. • Tydelig monitorering af alarmer.

MICREL:RYTHMIC smertepumpe:

• Let og kompakt pumpe. • Simpel at programmere. • Nyskabende og unikke infusionssæt. • Infusionssættet kommer samlet i en pakke – dermed meget hygiejnisk og nemt. • ”Air in line” alarm-irritationen er væk takket være air eliminerings filteret, som er

indbygget i det unikke infusionssæt.

MICROPUMP infusionspumpe:

• Nem og hurtig programmering i ML/T • Lille, let og transportabel • Lang batterilevetid • Bruger standard sprøjter • Hurtig identifikation af alarmer • Stor sikkerhed og præcision

M E D I C A L ™

HEMAX Medical ApS • Generatorvej 41 • 2730 HerlevProduktspecialist Anja Hermansen • Tlf.: 28 18 70 64 (Jylland & Fyn)Produktspecialist Karen Ambirk • Tlf.: 20300208 (Sjælland)

45

46

Formandens beretning 2010

v/ Mette Ring

ANÆSTESI-

INTE

NSIV

- OG

OPVÅGNINGSSYGEPLEJERSKERIDANMARK

Landskurser2010 blev året hvor FSAIO`s forårs-landkursus ikke havde så mange deltagere som de tidligere år – dette tilskrives den økonomiske afmatning, vi alle har mærket. Der var planlagt et spændende og indholdsrigt pro-gram, som de deltagende kursister var meget tilfredse med. Forårslands-kurset blev afviklet lige da vulkanen på Island startede med at sende aske ud over hele Europa. En af underviserne på landskurset kom fra Tromsø. Hjem-rejsen tog 2½ døgn! Endvidere blev DRÅBEN`s 25 års jubilæum fejret på forårslandskurset. Der var arrangeret reception med musikindslag og DRÅBEN-redaktio-nen blev behørigt fejret og takket for den enestående indsats i de første 25 år. Der blev ikke afholdt et efterårs-landskursus i 2010 af hensyn til, at så mange som muligt kunne deltage i NOKIAS, den Nordisk kongres på Færøerne der blev holdt i september 2010. Den 9. november blev der holdt Landsdækkende Temadag for Opvåg-ningssygeplejersker – og andre inte-resserede medlemmer af FSAIO på Hotel Frederik i Slagelse. Temadagen var arrangeret af Øst-opvågnings-arbejdsgruppen. Det var en stor suc-ces med ca. 130 deltagere, der fik mange faglige input samtidig med at der blev etableret netværk på tværs af landet.

Der har nu været tre forskellige regionsgrupper, der har arrangeret landskursus/temadag. I 2008 var det anæstesigruppen i Region Nord, der arrangerede landskursus på Comwell i Rebild. Gruppen kunne efterfølgende tage på en studietur til Boston, der til dels var betalt af overskuddet fra landskurset. I 2009 var det Trekantens intensiv-gruppe der arrangerede efterårslands-kursus på Comwell i Kolding. Dette landskursus var også en stor succes. Gruppens medlemmer kunne efterføl-gende til dels få udgifterne til deltagel-se i NOKIAS på Færøerne betalt. Øst – opvågnings-arbejdsgruppen har ligeledes ønsker om kongresdelta-gelse i udlandet. I oktober 2011 afhol-des den første internationale kongres for opvågningssygeplejersker i Toronto Canada.

ValgI 2010 blev der afholdt valg til FSAIO`s bestyrelse. For første gang blev valget afholdt elektronisk via FSAIO`s hjem-meside. Der var opstillet 9 kandida-ter til de 7 bestyrelsesposter plus 2 suppleanter. Valget blev annonceret i DRÅBEN og på FSAIO`s hjemmeside plus der blev sendt plakater rundt til alle landets anæstesi – intensiv - og opvågningsafsnit. Desværre var stemmeprocenten meget lav, men reglerne for valgproceduren var over-holdt. Ud fra de afgivne stemmer var der valgt bestyrelsesmedlemmer og

47

2 suppleanter. Det er en stor force for det fremtidige bestyrelsesarbejde at bestyrelsen er fuldtallig med repræ-senter fra alle 3 specialer. Formand Birte Baktoft valgte ikke at genopstille ligesom FSAIO´s kasserer- Karin Fietje gennem mange år nu også har vide-regivet posten.

Internationale samarbejder EfCCNa: European Federation of Criti-cal Care Nursing association I 2010 har planlægningen af 4th EfCCNa congress and FSAIO spring congress fyldt meget. Mange FSAIO medlemmer har gjort en stor indsats for at promovere den store europæi-ske kongres sammen med FSAIO – bestyrelsen og EfCCNa-repræsen-tanter. Der er sammensat et spæn-dende program med udelukkende sygeplejersker som oplægsholdere. Der er kommet abstracts fra 27 for-skellige lande. Tilmeldingerne til kon-gressen kommer stadig, så det skal blive spændende at se, hvor mange deltagere, der bliver til denne første europæiske kongres for Critical Care Nurses i Danmark.

IFNA: International Federation of Nur-se AnaesthetistsI juni 2010 blev den 9. Verdens-kongres for anæstesisygeplejersker afholdt i Haag i Holland. Flere af FSAIO`s bestyrelsesmedlemmer del-tog i kongressen, hvor der var mange fagligt nye og spændende indlæg fra rundt i verden.

WFCCN: World Federation of Critical Care NursesDer er afholdt kongres I Singapore. WFCCN planlægger at holde møde i København i forbindelse med EfCCC-

Na/FSAIO – kongressen i marts.

NOSAM: Nordisk SamarbejdeNOSAM har som nævnt holdt NOKI-AS på Færøerne. Medlemmer af NOSAM er anæstesi – og intensiv-sygeplejersker fra de nordiske lande. Næste gang NOKIAS afholdes bliver i Danmark i 2013.

RegionsgrupperDer har været afholdt mange faglige arrangementer lokalt i arbejdsgrup-perne. Det har været meget inspi-rerende at se, hvordan nu 3 forskel-lige arbejdsgrupper indenfor FSAIO´s 3 specialer har haft succes med at arrangere landskurser/temadag. For-håbentlig er der startet en tradition, som vil fortsætte fremover.

Udvalg, arbejdsgrupper og rådFSAIO er repræsenteret i flere forskel-lige udvalg. Blandt flere kan nævnes Den Danske Anæstesi Database (DAD), Dansk Selskab for Patientsik-kerhed, Center for Organdonation. Gennem 2010 har der været afholdt flere møder med DSR, bl.a. med hen-blik på hvordan DSR kan støtte De Faglige Selskaber i deres arbejde. Der er kommet nye momsregler, som har betydet ændrede økonomiske vilkår for de Faglige Selskaber. FSAIO har valgt at fortsætte med at varetage kassererposten suppleret med hjælp fra ekstern revisor. Endvidere har der i DSR været afholdt møder og konfe-rence for De Faglige Selskaber. Dette bl.a. med henblik på hvordan vi i fæl-lesskab kan skabe inspiration og sæt-te fokus på sygeplejen.

48

Årsberetning for IFNA

v/ Lotte Reiter og Dorte Söderberg

Verdensorganisationen for anæste-sisygeplejersker har eksisteret siden 1989. Danmark har været medlem siden 1997 og i skrivende stund er der 35 medlemslande. Formålet med IFNA er bl.a. at samarbejde om udvik-ling af anæstesiuddannelsen, at støtte den faglige udvikling indenfor anæ-stesisygeplejen, at give mulighed for efteruddannelse samt at fremme aner-kendelsen af anæstesisygepleje som selvstændigt fag på verdensplan. I juni 2010 var der verdenskongres i Haag, Holland. Selve kongressen har der været referater fra i DRÅBEN skrevet af deltagende sygeplejersker og mødet i IFNA inden kongressen er beskrevet i september - nummeret af DRÅBEN, af Lotte. Overordnet kan siges at der var rigtig mange spæn-dende emner og udviklende møder med anæstesisygeplejersker fra hele verden. Fremover vil der være verdenskon-gres for anæstesisygeplejersker hvert 2. år og den næste afholdes i Ljubl-jana, Slovenien 26-29/5 2012 – www.wcna2012.com Af aktuelle aktiviteter kan nævnes etablering af et internationalt pilotpro-jekt om akkreditering af anæstesiud-dannelsen i forhold til de af IFNA ved-tagne standarder. IFNA søger interes-serede deltagere.

Ved mødet inden kongressen i Haag blev der nedsat en ny arbejds-gruppe under forretningsudvalget i IFNA, nemlig Practice Committee. Den afgående præsident for IFNA, Sandy Oullette er formand, og Danmark er repræsenteret ved Jakob Vedtofte, fra Rigshospitalet. Se specielt referat fra første møde i denne komite herunder.

Næste møde i IFNA er i maj 2011.

IFNA -Practice Committee, hvad skal den så lige lave??Af Jakob Ibsen Vedtofte, Rigshospita-let, e-mail: jakob.vedtofte@rh.regionh.dkIFNA (International Federation of Nur-se Anesthetists) havde besluttet op til Verdenskongressen i Haag, at sup-plere deres udpegede komiteer med en Practice Committtee og jeg var så heldig at blive valgt som medlem af komiteen. Kvalifikationerne for med-lemmer af gruppen er, at man har en akademisk uddannelse, og er fortrolig med forsknings- og udviklingsarbejde. De øvrige medlemmer af gruppen er Sandy Oullette fra USA, som er afgå-ende præsident for IFNA, Lars Eggers fra Schweiz, som holdt et oplæg ved kongressen i Haag og Vera Meeusen, Holland, som vandt posterkonkurren-cen i Haag.

49

Practice Committee’s opgaver er især følgende, som kan have betyd-ning for danske anæstesisygeplejer-sker: • en verdensomspændende under-

søgelse af anæstesisygeplejerskers kliniske praksis

• løbende efteruddannelse af anæ-stesisygeplejersker

• samt forskellige støttefunktioner i forhold til afvikling af næste Ver-denskongres i Slovenien i 2012

Den verdensomspændende undersøgelse af anæstesisyge-plejerskers kliniske praksis. Formålet med undersøgelsen er at kortlægge hvilke arbejdsopgaver anæ-stesisygeplejersker udfører i de for-skellige lande med henblik på at kun-ne diskutere egen praksis som anæ-stesisygeplejerske. Vera Meeusen har i august publiceret en undersøgelse af variationen i de europæiske anæ-stesisygeplejerskers kliniske praksis i et europæisk anæstesitidsskrift. Det blev derfor vedtaget at gennemføre den verdensomspændende spørge-skemaundersøgelse på samme måde for at udnytte disse erfaringer. Der er dog store metodiske problemer med at gennemføre undersøgelsen, som efter planen skal omfatte både IFNA’s 35 medlemslande og ikke-medlem-mer af IFNA.

Practice Committee arbejder også med løbende efteruddannelse Gruppen skal udarbejde forslag til struktur i en løbende efteruddannelse for anæstesisygeplejersker, idet det anæstesiologiske speciale er i kon-stant omstilling på grund af den tek-

nologiske udvikling på området. Der-for må man kunne forvente at der vil være behov for løbende fornyelse af viden efter endt specialuddannelse, tænk blot på at saturationsmåling og kapnografi er tilkommet inden for de sidste 15 år og at adskillige anæste-sisygeplejersker er uddannet før den tid. For nuværende har USA efterud-dannelse som et krav, og det er en udvikling, som medlemmerne har bestemt via en afstemning. Der er relativt få andre lande, som har arbej-det med løbende efteruddannelse, heriblandt Holland som har et frivilligt system. Norge har sendt et forslag ind til regeringen om et tvungent efterud-dannelsessystem og Schweiz arbejder pt. med et forslag til en model, som beskriver anæstesisygeplejersken som en medicinsk ekspert med følgende forskellige roller: den fagprofessionelle rolle, rollen som kommunikator, team-medlemmet, lederen, sundhedsadvo-katen og den videns udviklende rolle, som er kendt som kategorier fra den lægelige specialuddannelse. Grup-pen foreslår i øvrigt, at betegnelsen løbende efteruddannelse bliver erstat-tet af betegnelsen fortsat professionel udvikling, da dette begreb er i bedre overensstemmelse med moderne kompetenceteorier. Desuden er det vigtigt at et internationalt udarbejdet forslag anerkender alle de kompeten-cer som en anæstesisygeplejerske er i besiddelse af, som følge af det dag-lige kliniske arbejde samt deltagelse i forskellige faglige aktiviteter i og uden-for arbejdet.

50

Practice Committee’s udkast og medlemmernes reaktionSom det fremgår, er IFNA modellen for fortsat professionel udvikling ikke besluttet endnu. Den amerikanske repræsentant vil fremlægge et for-slag til næste møde i maj. Derfor vil det være interessant at få jeres tanker om fortsat professionel udvikling på

banen. Måske kan det en dag blive en realitet for danske anæstesisyge-plejersker. Så hvis du har en holdning, så skriv en kommentar her i bladet, eller direkte til mig, så et internationalt forslag kan blive i overensstemmelse med flest mulige medlemmers interes-ser.

Der blev i 2010 holdt to møder for repræsentanterne. Første møde var planlagt til sidst i april i Bruxelles. Mødet blev udsat til sidst i juni, da støvskyen fra Island, satte de flyrejsende på standby sidst i april. På mødet i juni blev der stemt om hvem der skulle arrangere den 5. EfCCNa-kongres. Der var 3 lande som havde udarbejdet kongrestilbud, det var Belgien, Tyrkiet samt Serbien. Valget faldt på Serbien, der så skal have værtsskabet for kongressen i 2013. Der har været tradition for at kongressen afholdes hver 3. år., men det blev vedtaget at den 5. EfCCNa-kongres, skulle være i 2013. Det andet møde for EfCCNa-

repræsentanterne blev afholdt i Zag-reb, Kroatien. Der blev her primært arbejdet i de forskellige grupper repræsentanterne er delt op i. Flere af jer intensive sygeplejersker har bidraget til A Delphi Study, som nu i januar er blevet publiceret i tids-skriftet Journal of Advanced Nursing med titlen: Research priorities of adult intensive care nurses in 20 European countries. Tak til alle jer der har bidra-get med oplysninger til undersøgel-sen. Resultater fra E-Link undersøgel-sen som mange af jer også har været involveret i, vil blive præsenteret på den kommende EfCCNa/FSAIO kon-gres i København den 24.-26. marts

European federation of Critical Care Nursing Associations

v/ Mette Ring

51

2011. På EfCCNa`s hjemmeside: www.efccna.org findes flere oplysnin-ger om arbejdet i EfCCNa. Den kommende ”4th EfCCNa congress and FSAIO spring con-gress 2011” med temaet: ”Europe-an Critical Care Nursing: Working together for a better tomorrow” i København 24.-26. marts er blevet planlagt og promoveret i hele 2010: www.efccna2011.dk Programmet er

på plads og der bliver oplæg fra syge-plejersker fra 27 forskellige lande. Det er et meget spændende pro-gram for den største europæiske kon-gres for Critical Care Nursing i Dan-mark. Der bliver med stor spænding set frem til marts 2011, hvor intensivsyge-plejersker vil mødes til en international kongres under mottoet for EfCCNa:

Working together – achieving more

NOSAM er den Nordiske samarbejds-organisation for anæstesi – og inten-sivsygeplejersker. Medlemslandene inden for intensivsygepleje er Norge, Sverige og Danmark. Indenfor anæ-stesi - sygepleje er medlemslandene Finland, Sverige, Norge, Island, Færø-erne og Danmark. Der afholdes møde ca. hver 8 – 9 måned på skift mellem landene. I maj 2010 var Danmark vært for mødet, som blev afholdt i Køben-havn. På dette møde blev der lagt den sidste hånd på forberedelserne til NOKIAS, Den Nordiske Kongres, som skulle afholdes på Færøerne i sep-tember. Blandt andet besluttede vi at lave en nye fælles nordisk poster, da

den vi havde var gået i stykker. Selve tekstindholdet til posteren blev ændret lidt. Posteren blev fremvist på NOKIAS første gang NOKIAS blev afholdt først i sep-tember på Færøerne for ca. 350 del-tagere. Det var første gang at Færø-erne var vært. Det var en fantastisk kongres, hvor ”Nordens Hus” i Thors-havn dannede rammerne. Kongressen gav deltagerne et indblik i tilværelsen i et ø samfund og en fornemmelse af hvordan et hospitalssystem fungerer i sådant et samfund. Der var rigtig mange gode indlæg på et højt fagligt niveau. Som noget nyt havde NOSAM - gruppen planlagt en uddannelses-dag, hvor man fik indtryk af uddannel-

NOSAM

v/ anæstesisygeplejerske Kirsten Høgh

52

serne i de enkelte lande. Fremadrettet har NOSAM gruppen besluttet at prioritere uddannelserne indenfor specialerne, da de ikke er ens i nogen af landene. Ønsket er at man i NOSAM-gruppen kan arbejde

og motivere til en mere ensretning og opkvalificering af specialuddannelser-ne. Næste NOSAM møde finder sted i Sverige i maj 2011.

WFCCN

v/ Lone Juhl

Verdenssammenslutningen af inten-sivsygeplejersker blev stiftet i 2001 i Sydney og har i dag 35 lande repræ-senteret. Se hjemmesiden http://en.wfccn.org/.

WFCCN har afholdt syv kongresser, hvoraf den sidste fandt sted i Manila i 2010. Der er p.t. ingen kontingent og økonomien er beskeden men dog på plussiden pga. sponsorater. Bestyrel-

sens formand er Wouter de Graaf fra Holland. Der afholdes en verdens-kongres som lægger sig op af ver-denskongres for læger. Tidspunktet for den næste kongres er endnu ikke annonceret. Tidsskriftet CONNECT er det offi-cielle tidsskrift for både WFCCN og EfCCNa – den europæiske organisa-tion for intensivsygeplejersker.

Intensiv-, anæstesi – og opvågnings arbejdsgrupperv/ Kirsten Høgh

Arbejdsgrupperne for anæstesi og intensiv har i 2010 været igennem en ændring i organiseringen. Bestyrelsen valgte i 2009 at følge DSR´s omstruk-turering som følge af regiondannelser-

ne med den konsekvens, at nogen af arbejdsgrupperne måtte lægges sam-men. Fordelen ved at omstrukturere er at tilskuddet til hver arbejdsgruppe er sat større.

53

Den tidligere anæstesi arbejdsgrup-pe på Fyn er desværre nedlagt, de har haft svært ved at rekruttere nye med-lemmer samtidig med at flere af grup-pens medlemmer gik på efterløn. De 3 arbejdsgrupper for opvåg-ningssygeplejersker er i den nye bestyrelse lagt ind under samme kon-taktperson som anæstesi og intensiv. Bente Buch er efter valget blevet den nye kontaktperson. FSAIO ser gerne at nye arbejds-grupper opstår i de kredse, hvor der endnu ikke findes nogen. Antallet af grupper er dog afhængig af specia-lets medlemsantal i FSAIO. Retnings-linjer og betingelser for oprettelse af nye grupper findes et andet sted i DRÅBEN og på FSAIO´s hjemmeside www.dsr.dk/fsaio. På nuværende tidspunkt er der 3 grupper for intensiv sygeplejersker i kreds: Syddanmark, Midtjylland og Sjælland, her kunne der opstå grupper i Kreds Hovedsta-den og i Kreds Nordjylland. Der er 5

grupper for anæstesisygeplejersker en i hver kreds og der er 3 grupper for opvågningssygeplejersker, i hhv. Østdanmark, Nord- og Midtjylland og Syddanmark. Der har i foråret været afholdt års-møder i de 3 specialer, hvor der var et fagligt indlæg hos dem alle. Indlægge-ne var meget interessante og inspire-rende. Således vil der fremover blive planlagt med faglige indlæg til årsmø-derne. I november blev der, som erstat-ning for Efterårslandskurset, afholdt Landsdækkende Temadag arrangeret af Opvågningsgruppen i Østdanmark. Det var en spændende dag med mange gode indlæg og foredrag. Der var ca. 130 deltagere. Bestyrelsen har kontakt med grup-perne via de årlige møder og referater fra arrangementer og møder. Alle refe-rater lægges på FSAIO’s hjemmeside, så alle har mulighed for ar følge med.

FSAIO´s hjemmeside har adr.: www.dsr.dk/fsaio.

Vi prøver at gøre hjemmesiden så attraktiv som muligt, ved at opdatere den løbende med det der er aktuelt. Hjemmesiden bliver besøgt af flere og flere medlemmer, og bestyrelsen

håber at det i stigende grad kan blive vores ansigt udadtil til medlemmerne. Ind- og udmeldelse, adresse- og navneændringer foregår via hjemme-siden. Du skal være logget ind, for at kunne sende en adresseændring. Vi lægger alle referater fra medlem-

Hjemmesiden

v/ Majken Dam Frederiksen

54

mer der har modtaget studiestøtte til forskellige kurser og kongresser på hjemmesiden. Husk at læse dem. Du kan læse referater fra SI-gruppernes møde og IFNA´s møder. Som noget nyt, lægger vi invitationer til temaafte-ner på. Dette er arrangementer som arbejdsgrupperne arrangerer, det er især opvågningsarbejdsgrupperne der bruger dette. Du kan se kommende kurser og

kongresser annonceret på hjemmesi-den. Efter afholdelsen af vores egne kurser, prøver vi at lægge noget af materialet på hjemmesiden, således at medlemmer der ikke deltog, kan læse enkelte foredrag. Husk man kan abonnere på nyhe-der, ved at tilmelde sig. Så modtager man automatisk en mail, da der er oprettet en nyhed på siden.

Denne post er en af de store poster i bestyrelses arbejdet, og derfor har vi arbejdet på at gøre det nemmere gen-nem årene og det begynder at vise sig nu.. En stor ændring har været at over-gå til FSAIO´s hjemmeside www.dsr.dk/fsaio med al ind- og udmeldelse, navne- og adresseændring. Dog er der stadig enkelte medlemmer der skriver til mig på almindelig mail. Det er også fint. Ved at bruge hjemmesidens blan-ketter til ind- og udmeldelse, får DSR´s medlemsregistrant samtidig oplysnin-gerne, og dette gør så at jeg med det samme får besked hvis et medlem ikke er medlem af DSR. Det er et krav for at kunne blive medlem af et fagligt selskab. Vores kontingent bliver nu opkræ-vet af Medlemskontoret.dk, og det samarbejde fungerer rigtigt godt. De

er en stor hjælp fra mig som med-lemsregistrant. Hermed er min opfordring til alle vores medlemmer, at så vidt muligt at bruge hjemmesiden til kontakt til med-lemsregistranten. En stor opfordring til alle medlem-mer: Husk at melde adresseændring til mig, ellers modtager I ikke vores medlemsblad DRÅBEN Danmark, når den udkommer. Der er som regel ca. 30 medlemmer der ikke for bladet, pga. fejl adresse registrering. Vi er ikke tilkoblet folkeregisteret, ligesom DSR er det. FSAIO har ca. 2600 medlemmer, og desværre er medlemstallet falden-de. Så fra mig skal der lyde en opfor-dring til alle FSAIO´s medlemmer om at lave reklame for vores faglige sel-skab, så medlemstallet igen begynder at stige.

Medlemsregistranten

v. Majken Dam Frederiksen

55

Kassererenv/Kirsten Høgh

FSAIO har en god og sund økonomi, hvor vi fortsat kan støtte op om den faglige udvikling af vores fag. Det være sig i form af tilskud til arbejds-grupperne, studiestøtte, det nordiske og internationale samarbejde, besty-relsens deltagelse i diverse udvalg og råd. Støtte til vores fagblad DRÅBEN og afholdelse af de relevante og fag-ligt kvalificerede landskurser.

2010 var et valgår og vi fik ny kas-serer. Jeg vil fortsat arbejde på at vi vil have en god og sund økonomi og at vi fortsat kan uddele mange penge til vores medlemmer via studiestøtten og arbejdsgrupperne. Jeg har været bestyrelsesmedlem i 7 år og glæder mig meget til udfordringen med kas-serer posten.

Samarbejdet med DRÅBENv/ Nina Lennert

Der har været afholdt to fælles møder mellem FSAIO og DRÅBEN-redak-tionen i 2010. Derudover en del kommunikationen over mail mellem FSAIO`s kontaktperson til DRÅBEN – redaktionen. Efter det overståede valg til bestyrelsen i 2010 blev jeg på vores konstituerende møde i efteråret udpeget til at være kontaktperson til DRÅBEN. Jeg skal viderebringe de informationer fra bestyrelsen, der ønskes bragt i DRÅBEN. Jeg er af den ansvarshavende redaktør Jan Nor-mann Kristensen og af den afgående kontaktperson blevet sat grundigt ind i hvad denne post indebærer. DRÅBEN udkommer jo 4 x årligt, hvilket betyder

at der året igennem skal samles mate-riale sammen, som skal viderebring-es til udgivelse. Af informationer fra bestyrelsen vil en stor del bl.a. handle om vores aktiviteter i FSAIO såsom referater fra og invitationer til kurser, temadage, kongresser, årsmøder m.v. Ting du kan have mulighed for at del-tage i. Har du kendskab til hvad der sker både her til lands og ude i den store verden, som kan have interes-se for medlemmer af FSAIO, må du meget gerne sende disse oplysninger til mig på mail: ninlen@live.dk. Som nyvalgt kontaktperson fra FSAIO er ønsket at det gode samar-bejde må fortsætte.

56

3. årsmøde for Opvågnings Arbejdsgrupperne

Den 17. maj 2011 fra kl. 09.30 til 15.00.Sted: Odense Universitetshospital,

klinikbygningen i Nielsine Nielsen lokalet

Dagsorden:1. Velkomst. 2. Kaffe/the og rundstykker3. Godkendelse af dagsorden4. Godkendelse af sidste referat5. Tema – børn i opvågningen a. Anæstesi til børn indlæg ved anæstesisygeplejerske fra OUH b. Udskrivningskriterier for børn c. POUR – et dilemma? d. Dokumentation af opvågningssygeplejen til børn e. Samarbejde med stamafdelingen 6. Frokost 7. Meningsudveksling a. DDKM – hvad arbejder vi med? b. Udvalgte retningslinjer udsendes før mødet. c. Opvågningssygeplejerskens funktionsområde d. Opvågningsuddannelsen – hvor er vi henne? e. Fælles input taget fra årsberetningerne f. Patientklassifi kation ved Bente Buch.8. Evaluering/Afslutning.9. Tak for denne gang.

Tilmelding gruppevis til Susanne W. Olsen på Mail: scan@dsa-net.dk inden 1. april 2011.

Der tages forbehold for ændringer i dagsordenen, endelig dagsorden udsendes 14 dage før mødet.

Opslagstavlen:

Kurser og kongresser i 2011

March 2011 31st International Symposium on Intensive

Care and Emergency Medicine March 22-25, 2011 •

Brussels, Belgium

World SIVA ( World Society of Intravenous Anaesthesia):

næste kongres 31 marts – 2 april 2011, Singapore,

Singapore-ANZICS Intensive Care Forum 2011: ( The

Australian and New Zealand Intensive Care Society) 22

- 24 April 2011

April 2011 The 7th Emirates Critical Care Conference and

Exhibition, ECCC Dubai 2011 3rd Asia-Africa Conference

of World Federation of Societies of Intensive and Critical

Care Medicine (WFSICCM) in conjunction with 6th Inter-

national Pan Arab Critical Care Medicine Congress (IPAC-

CMS) April 21-23, 2011 • Dubai Festival City, United

Arab Emirates

Ljubljana Symposium on Pediatric and Neonatal Intensive

Care April 23-24, 2011 • Ljubljana (Slovenia)

IFNA afholder verdenskongres for anæstesisygeplejersker

(WCNA) i Slovenien 26-29 maj 2012

International Society of Advance Care Planning & End of

Life Care Conference 2011: 22 to 24 June 2011 London,

United Kingdom

ESCIM, (European Society of Intensive Care Medicine) :

næste kongres er i Berlin, 01-05 October 2011

6th International Baltic Congress of Anaesthesiology and

Intensive Care: 18 to 20 October 2012, Vilnius, Lithuania

58

CRITICAL CARE NURSING IN EUROPE: WORKING TOGETHER

59

60

ANÆSTESI-

INTE

NSIV

- OG

OPVÅGNINGSSYGEPLEJERSKERIDANMARK

Regionsgrupper for anæstesi- intensiv- og

opvågningssygeplejerskerLokale arbejdsgrupper i regionerne, som er nedsat med det formål at styrke den faglige udvikling indenfor anæstesi – intensiv – og opvåg-ningssygepleje, kan ansøge FSAIO om økonomisk støtte til driftsomkost-ninger.Med udgangspunkt i medlemstal ydes der tilskud til 5 anæstesi – 5 intensiv og 3 opvågningsgrupper. Hvor det geografisk er en fordel kan grupperne dele sig i 2, og som følge heraf dele tilskuddet.

Der kan max. søges kr. 15.000,00 kr. pr. år pr. gruppe.Ansøgningsfrist for tilskud fra FSAIO d. 1. maj 2011.

Betingelser og forpligtelser:- Arbejdsgruppens medlemmer skal være registrerede, betalende med-

lemmer af FSAIO. - FSAIO oplyses om navn og adresse på samtlige af gruppens medlem-

mer.- FSAIO bekendt gøres med hvem der er formand, kasserer og referent.- FSAIO bekendt gøres med gruppens årsplaner.- Arbejdsgruppen udarbejder budget for det kommende år og aflægger

regnskab for det forgangne år. Regnskabsåret er fra 1. maj til 30. april.- Den økonomiske støtte skal bruges til møder, faglige arrangementer,

temadage og studiekredse for sygeplejersker.- Referater tilsendes FSAIO´s kontaktperson, som får referatet lagt på

hjemmesiden.

Årsmøde afholdes på skift blandt regionsgrupperne i alle specialer i for-året. FSAIO støtter den afholdende gruppe med 5.000,00 kr. til dækning af udgifter til lokaleleje og forplejning.

Referenceperson:Bente Buch, Ordrup Jagtvej 97, 2920 Charlottenlund,Tlf: 35457210. Mail: bebuch2003@yahoo.dk

✂

Bortlodning afLandskursusophold Bestyrelsen i FSAIO har besluttet at bortlodde 2 gratis pladser på efterårslands-kurset til medlemmer af FSAIO. Dette indebærer kursusafgift og 2 overnatninger på kursusstedet. Transport til kursusstedet og tjenestefri er for egen regning.

For at deltage i lodtrækningen skal du:

1. Have været medlem af FSAIO i minimum 1 år på trækningstidspunktet og din kontingentbetaling skal være registreret.

2. Være villig til at skrive et kort referat max. 2 A4-sider til Dråben. Skriv om det, der gjorde størst indtryk på dig, eller om dét, du bedst kan tage med dig hjem og bruge. Sendes til Nina Lennert på mail : ninlen@live.dk

3. Udfylde nedenstående kupon og sende den i en lukket kuvert til formanden for FSAIO: Mette Ring, Heliosvej 12, 9210 Ålborg SØ

Bortlodningen fınder sted ved at to uvildige personer trækker navne blandt de indkomne blanketter den 2. juni 2011. Vinderne får direkte besked.FSAIO gør opmærksom på, at man kun kan deltage på nedennævnte landskur-sus. Skulle man være forhindret i at deltage, kan pladsen gives videre til en ven-inde/kollega under samme betingelser som ovenfor!!

Undertegnede ønsker at deltage i lodtrækningen om 1 af 2 fripladser på Efterårslandskurset d. 19.-20. september 2011.

Medlemsnummer DSR ______________________________________________

Navn ______________________________________________________________

Adresse ___________________________________________________________

E-mail: ____________________________________________________________

Arbejdssted: _______________________________________________________

Telf. nr. privat: ____________________ Telf. nr. Arbejde: ________________

Speciale: Anæs: _____________ Int: _____________ Opv.: ______________

Indsendes senest den 1. juni 2011.

ANÆSTESI-

INTE

NSIV

- OG

OPVÅGNINGSSYGEPLEJERSKERIDANMARK

Mette RingHeliosvej 129210 Ålborg SØ

Frankeres som brev

✂

63

imagine

SAVE THE DATE: OCTOBER 2 - 5, 2011

International Conference for PeriAnesthesia Nurses

Toronto, Ontario ~ Canada

SPONSORSAmerican Society of PeriAnesthesia Nurses(ASPAN) www.aspan.org

British Anaesthetic & Recovery Nurses Association (BARNA) http://barna.co.uk

Irish Anaesthetic & Recovery Nurses Association(IARNA) www.iarna.ie

National Association of PeriAnesthesia Nurses of Canada (NAPANc) www.napanc.org

Mark your calendar and plan to attend the inaugural International Conference for PeriAnesthesia Nurses taking place in fabulous Toronto, Canada!

Just imagine … meeting nursing colleagues from around the globe, sharing diverse practice knowledge and cutting edge research, and all the while meeting new friends. This is a world-class and exciting event not to be missed!

Contact info@napanc.orgfor more information

64

65

Mål for FSAIO

ANÆSTESI-

INTE

NSIV

- OG

OPVÅGNINGSSYGEPLEJERSKERIDANMARKAt sikre selskabets fortsatte beståen

og berettigelse ved at:

✔ Overholde de af Dansk Sygeplejeråd (DSR) udarbejdede vedtægter for Faglige selskaber

✔ Samarbejde med DSR

✔ Højne det faglige niveau og synliggøre sygeplejen ved at arrangere og afholde landskurser

✔ Bidrage til at DRÅBEN DANMARK består, for at sikre formidling af nyheder og information, samt faglige artikler til medlemmerne

✔ Arbejde for at sikre specialuddannelserne til anæstesi- og intensiv-sygeplejersker

✔ Arbejde for efteruddannelse til opvågningssygeplejerskerne

✔ Repræsentere danske anæstesi-, intensiv og – opvågningssygeple-jersker i det nordiske og internationale samarbejde

✔ Arbejde for at fremme det tværfaglige samarbejde mellem medlem-merne

✔ Arbejde for at der er specialuddannede sygeplejersker i anæstesi- og intensivafdelingerne

✔ Arbejde for en sund økonomi

66

STUDIESTØTTEORDNINGMålet med studiestøtteordningen er at give medlemmer af FSAIO mulighed for at komme til udlandet i forbindelse med:• studieophold • kongresser • kurser

Betingelserne for at komme i betragtning:• studieopholdet/kongressen/kurset skal have relevans for specialerne:

intensiv/anœstesi/opvågning.• arrangementet skal vœre uden for Danmark• man skal have vœret medlem af FSAIO min. 1 år på ansøgningstidspunk-

tet• man skal have søgt arbejdsgiver om tjenestefri og økonomisk støtte

INDEN man søger FSAIO. Kopi af svar fra arbejdsgiver skal vedlœgges ansøgningen.

• man skal oplyse, hvor man ellers søger støtte• anslået budget skal vedlœgges• der skal vœre en udførlig begrundelse for at deltage• Ansøger skal skrive et resume af arrangementets faglige højdepunkter og sende det elektronisk til lonejuhl@gmail.com senest en måned efter studieopholdet/kongressen.

Ansøgningsskema:Ansøgningsskemaet kan hentes på hjemmesiden www.dsr.dk/fsaio, gå ind under studiestøtte, udfyld skemaet, og send det elektronisk til Lone Juhl, mail: lonejuhl@gmail.com , kopi af, eller indscannet kopi af brev fra arbejds-giver om tjenestefri og evt. bevilling af penge til arrangementet bedes ved-hæftet mailen.

Ansøgninger fremsendes senest 3 måneder før arrangementet finder sted. Vær opmærksom på at fristen for ansøgning kan fremrykkes ved kongresser som NOKIAS, WCNA, EFCCNA, dette offentligøres i Dråben og på hjemmesiden. Alle ansøgninger behandles af hele bestyrelsen.

Der kan maksimalt gives 5000 kr. til et arrangement.Navne på alle studiestøttemodtagere vil blive bragt på hjemmesiden, www.dsr.dk/fsaio fra December og 3 måneder frem.

ANÆSTESI-

INTE

NSIV

- OG

OPVÅGNINGSSYGEPLEJERSKERIDANMARK

ORIOLA A/S, Sandvadsvej 17 B, 04600 KØGE, tlf 4690 1409, fax 4690 1405, www.oriola.dk

Astofl o Astodia Astopad

68

Personalet fra Intensiv Afsnit, Regionshospitalet Holstebro – Hospitalsenheden Vest

inviterer til

10. Holstebro Symposium om Intensiv Terapi & Sygepleje

”Væsketerapi til kritisk syge:Less is more”

Dato: Onsdag den 18. maj 2011 kl. 08.00 – 16.00Sted: Mødelokalerne indgang U, Regionshospitalet Holstebro

Væsketerapi er fortsat en hovedhjørnesten i behandlingen af den kri-tisk syge hæmodynamisk ustabile patient. Væskehåndteringen baseres imidlertid oftere på usikre kliniske skøn og slagord som: ”keep them dry and watch them die” end på opnåelige mål; en praksis der ofte fører til betydelig overhydrering og ødem. Der er en klar sammenhæng mellem overhydrering og dødelighed hos den kritisk syge septiske patient. Væ-sketerapi skal styres ved hjælp af målbare dynamiske præloadparametre og måling af hjertets minutvolumen. Kliniske skøn og måling af arterie-tryk og central venøst tryk udsiger intet om hjertets minutvolumen eller patientens volumenstatus. Kun Pulse Contour Cardiac Output; PiCCO (Pul-sion) teknologien kan levere reproducerbare, ikke-observatør afhængige dynamiske data. Gennem workshops fremlægges og diskuteres erfaringerne med PiCCO, væsketerapi og ernæring. Med dette symposium vil vi gerne udfordre dig på den gældende opfat-telse af væsketerapi.

Foredrag ved: Prof. Dr. med. Berthold Bein, UNI-Klinikum Campus Kiel, Germany Prof. Dr.med. Erling Bjerregaard Pedersen, Medicinsk Forskning,

Holstebro Målgruppe: Læger og plejepersonale fra intensive afdelinger.

Pris: Kr. 400,- incl. forplejning, max. ca. 100 deltagere

Sidste 18. april 2011 tiltilmelding: lægesekretær Helle Hyldahl, tlf.: 9912 6156, e-mail: Helle.Hyldahl@vest.rm.dk Ved tilmelding bedes oplyst følgende: Stilling, navn, sygehus, afdeling, adresse og EAN nr.

Strategiske printløsningerINTEGREREDE PRINTLØSNINGERHos en række af vores større kunder inden for både medicinalindustrien og øvrige industrier har vi løftet Print-on-Demand til et endnu højere niveau. Her er der tale om integrerede printløsninger, hvor vi indgår direkte i kundens supply chain i et lukket it-system.

FÆRDIGVARER/STANDARDVARERGennem mange år har Rosendahls Print·Design·Media været førende, når det gælder levering af standardtryksager (blanketter, bestillingskort mv.) til bl.a. læger og tandlæger. I dag er også denne del af virksomheden i vid udstrækning automatiseret i kraft af vores brugervenlige webshop.Kig ind på: www.htodense.dk

OFFSETRosendahls Print·Design·Media har rødder tilbage til 1927. Vores innovative og proaktive tilgang til markedet og kundernes behov er derfor funderet i en solid faglig indsigt og en bred kompentence. Ud over de behovsstyrede printløsninger leverer vi stadig traditionelle offset-tryksager.

ISO-CERTIFICERINGERSom endnu et udtryk for vores kompetencer som strategisk print- og logistikpartner producerer Rosendahls Print·Design·Media i henhold til Good Manufacturing Practice (GMP). Samtidig er vi certificeret efter såvel DS EN ISO 9001 (kvalitet) og DS EN ISO 14001 (miljø), ligesom vi har vores egen kvalitetskoordinator til at sikre den kontinuerlige udvikling af vores kvalitetsprocesser i både projektledelse, produktion og logistik.

Rosendahls A/S · Landbrugsvej 20 · DK-5260 Odense S · www.htodense.dk · mail@htodense.dk · T +45 66 12 60 91

70

71

Årsmøde foranæstesiarbejdsgrupperneOnsdag den 25. maj 2011 - kl. 09.30 – 15.30

Arbejdsgruppen Region Midt inviterer.Mødet afholdes i DSR´s lokaler Mindegade 10, Århus C

Der kan deltage 4 personer fra hver arbejdsgruppe.OBS! mulighed for parkering i Sallings P-hus eller ved havnen.

Tilmelding samt forslag til dagsordenBedes sendt senest d. 29. april 2011.

Sendes til Dorte Lykke Kirkegaard eller Hanne Marie Sørensen sjdk@adslhome.dk hannsoer@rm.dk tlf. 97 40 33 04 tlf. 86 41 89 59 arbejde: anæstesiafdelingen arbejde: anæstesiafdelingen Holstebro: tlf. 99 12 50 00 Randers: tlf. 89 10 29 53

Tilmelding pr. mail foretrækkes.

Flg. bedes oplyst ved tilmeldingen:

- Navn & DSR medlems nr.- Arbejdsgruppens hjemmehørende (region)- Arbejdsstedets adresse og tlf.nr.

VIGTIGT!! Husk forslag til dagsorden....

På gensyn. Vi glæder os til at se jer.

På vegne af anæstesiarbejdsgruppen i Region Midt

Dorte og Hanne

72

ANÆSTESI-

INTE

NSIV

- OG

OPVÅGNINGSSYGEPLEJERSKERIDANMARK

74

Sankt Knuds Vej 37 DK-1903 Frederiksberg C www.tgm-teknik.dk

� +45 43 96 95 95 Fax +45 43 96 98 98 tgm@tgm-teknik.dk

New Powerful Temperature Management Warning Unit

New Bair Hugger serie of Under Body Blankets

Pediatric - Large Pediatric - AdultSpinal - Lithotomy - Full Access

Afs

end

er: D

råb

en D

anm

ark,

Age

rbøl

par

ken

26, 7

323

Giv

e

Magasinpost MMPID-nr. 46182