domino september 2013

Tema:Hvad plejer du? side 4-33

OCD: Frank er fange i sit eget fængselside 12-17

Lola Jensen:Børns vaner varer vedside 6-11

TRO - ÅND - LIV Nr. 5 September 2013ISSN: 1604-6528

Vejl. udsalgspris: 24,95

Ann Mae Sørensen:

Gud har mig, når jeg falderside 12-17

Side 2 domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

Klassisk kristendom i moderne og tidssvarende indpakning

Hvad er en FRIKIRKE?

Frikirke = meningsfuldt fællesskab

Frikirke = åndelig dimension i tilværelsen

Frikirke = personlig relation til Gud

Kendetegnende for de fleste frikirker er:• Åbenhed – alle er velkomne, også til at undersøge,

hvad der foregår, og det koster ikke noget at del-tage.

• Relevans – præsten prøver at overføre prædike-nens pointer på hverdagslivet.

• Socialt engagement – frikirker ønsker at være en del af løsningen på samfundets mange udfordrin-ger.

• Klassisk kristendom i moderne og tidssvarende indpak-ning – indholdet er ansvar, tilgivelse og næstekærlighed i for-holdet til Gud og mennesker. Formen er ofte rytmisk sang, nye salmer, fortællende prædikener, spontan bøn og samvær under afslappede former.

• Man inviteres til at engagere sig personligt i gudstjenester og aktiviteter – blandt andet gennem sang og musik.

Der er omkring 325 frikirker i Danmark, som tilsammen har flere end 25.000 medlemmer.

FrikirkeNet, der står som udgiver af domino, er et netværk af omkring 100 frikirker og frikirkelige organisationer og institutioner fra blandt andre pinsevækkelsen, Apostolsk Kirke, Baptistkirken, uafhængige frikirker og husmenigheder. Netværket har eksisteret siden 2004.

Læs meget mere om frikirker i hæftet Frikirke for alle på kortlink.dk/awh8 Og læs mere om FrikirkeNet på frikirkenet.dk

Fotos: Åbenkirke, Herning

Side 3domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk

Administration: Holbergsvej 45, 6000 Kolding, tlf. 75 50 02 00, [email protected]: Østergade 57-59, 5000 Odense C, tlf. 31 50 62 30, [email protected] domino udgives af FrikirkeNet. Se mere om organisationen på frikirkenet.dk, og læs mere om domino på domino-online.dk Annoncer i domino udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning. Alle bibelcitater er, med mindre andet er anført, fra Bibelselskabets autoriserede oversæt-telse fra 1992.

Redaktionen: Johnny Hansen, ansvarshavende redaktør - [email protected] Højgaard Jensen - [email protected] Linde, redaktionssekretær - [email protected] er tilknyttet en lang række dygtige medarbejdere, der bidrager med artikler og fotos ad hoc.

Produktion: Layout/ombrydning: Janie Conrad Riisager - [email protected]: Erik Damm - [email protected]: Martin GravgaardTrykning: StrandbygaardOplag: 5.600 stk.

Gaver til domino kan indbetales på konto: 1569 4795057102

domino · Nr. 5 September 2013

TEMA: Hvad plejer du?side 4-33

Barndommens vaner varer vedside 6-11

Jeg er fange i mit eget fængselside 12-17

15 teknikker til at bryde en vaneside 18-23

En hjælp til at komme videreside 24-29

Vejen til gode vanerside 30-33

Livsværktøjer 5:At leve med Bibelenside 34-35

Gud har mig, når jeg falderside 36-41

Bøgerside 42-45

Leder: Giv det gode plads i dit liv side 47

Bagside: Touren tur-returside 48

6-11

42-43

12-17 18-23

36-41


TEMA

HVAD pLEJER DU?

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirkerSide 4


Side 6-33 >>domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk Side 5

Jens [email protected]

INTRO:

Vaner og rutiner er helt nødvendige for at kunne fungere som menneske. Det ville være alt for træt-tende, hvis man skulle overveje hver eneste bevæ-gelse eller anden handling, inden man udførte den.

Men det kan naturligvis blive for meget. Vaner – om de er aldrig så gode og positive - kan blive så dybe og nedgroede, at man kun vanskeligt kan ændre kurs i sit liv, hvis man skulle ønske det. Man kan blive så vant til sine vaner, at man er blevet en tryghedsnarkoman, der ikke er i stand til at gribe muligheden for at vælge at gøre noget afgørende nyt.

Når det kan være virkelig vanskeligt at aflægge sig vaner og mønstre, hænger det måske sammen med, at en del vaner grundlægges allerede i barndom-men. Og det er åbenbart ikke helt forkert, hvad den jødiske kong Salomo skrev omkring år 1.000 f.Kr.: Væn drengen til den vej, han skal følge, så viger han ikke fra den, selv gammel. Det kan fami-lievejleder Lola Jensen tale med om (side 6-10).

Den ellers gode vanes magt kan i nogle tilfælde kamme over i en grad, så den bliver decideret de-struktiv – som når en OCD-ramt person kan bruge timer på at vaske hænder efter et toiletbesøg. Sådanne vaner er invaliderende, som Frank Jensens historie også viser (side 12-17).

De fleste reflekterer formentlig især over deres vaner, når der er noget, som de ønsker at ændre – holde op med at ryge; lade være med at afbryde, når andre taler eller at spise mindre og knap så ofte. Eller man tænker over sine vaner, hvis man

Foto: Colourbox

ønsker at etablere en ny og – med mindre man er bevidst selvdestruktiv – positiv vane. I den forbindelse kan videnskaben og erfarne ånde-lige vejledere være en stor hjælp, for der er forsket meget i, hvad vaner er, og hvordan man bevidst kan arbejde med at tillægge sig gode samt aflægge dårlige vaner (side 18-23 og 30-33).

Og hvis den dårlige vane ligefrem har sat sig som et dybtliggende mønster i tanke og adfærd, som man ikke kan bryde ved egen hjælp, kan et møn-sterbryderkursus måske være en vej frem (side 24-29).

Sidst, men ikke mindst, er der også talrige beret-ninger om, at mennesker har fået hjælp fra Gud til at overvinde dårlige vaner, bryde gamle mønstre og begynde på en frisk. Fordi Gud og hans ressourcer er en integreret del af deres liv. Som han i løbet af det seneste år er blevet det for Ann Mae Sørensen (side 36-41).Hvad plejer du? Gode eller dårlige vaner?

God læselyst!


T E M A : H V A D p L E J E R D U ?

BARNDOMMENS

VANERVARER VED


Vaner og rutiner. Familievejleder Lola Jensen er på 30. år optaget af at hjælpe forældre til at lagre gode vaner på deres børns harddisk, for vaner og rutine er med til at give børn ro. Og vaner, som grundlægges i barndommen, holder livet ud

Side 7domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dkdomino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk Side 7

>>

Forældre skal ikke være bange for at stole på deres sunde fornuft, for i langt, langt de fleste tilfælde, ved de instinktivt, hvad der er det bedste for deres barnLola Jensen

Foto: Kennet Havgaard/Scanpix


Lola Jensen har været familievejleder i snart 30 år, og hun er tilknyttet Go’morgen Danmark på TV2, hvor hun onsdag efter onsdag giver børnefamilier råd og vejledning. Hun er en varm fortaler for, at forældre tør stole på sig selv og deres instinkter, når det gælder om at lagre nogle langtidsholdbare dannelsesfiler – gode vaner – på børnenes hard-disk.- Aldrig tidligere har forældre været så optagede af at ville give deres barn det bedste af det bedste, som de er i dag. Det kompliment skal de have. Og aldrig tidligere har der været så meget information tilgængelig om det gode børneliv som i dag. Para-

doksalt nok kan dette være en ulempe, for jeg ser forældre, som i bestræbelserne på at finde svaret på, hvad der er det bedste for deres børn, googler rundt på nettet og søger i bøger, hvilket blot gør dem usikre på grund af de mange forskellige og modsatrettede svar, som de finder. Og usikre foræl-dre giver urolige børn.- Men bedre vilkår for barnet er så ligetil. Forældre skal ikke være bange for at stole på deres sunde fornuft, for i langt, langt de fleste tilfælde, ved de instinktivt, hvad der er det bedste for deres barn. Hvis blot forældrene tør flytte deres fokus fra hjer-nen til hjertet, når det gælder rammer og struktur,

samvær og nærvær, dannelse og opdragelse med videre, så vil de fleste finde hele eller næsten hele svaret der: inde i sig selv.

Vaner giver roLangt hen ad vejen kan Lola Jensen tilslutte sig de tre r-ord, som læge Sven Monrad i 1890 knæsatte som normen for det gode børneliv: Ro, regelmæs-sighed og renlighed. Og regelmæssighed handler blandt andet om gode vaner.- En del af pakken ved at have et barn er, at man påtager sig det stykke arbejde, som det er at lære sine børn grundlæggende vaner for god opførsel og

hygiejne: Tak for mad. Må jeg bede om brødet. Jeg har vasket hænder. Daglige rutiner får tingene til at glide af sig selv, og det er med til at skabe ro i børnenes hoveder. - Dertil kommer, at vanen sidder der for resten af livet. Hvis børn lærer, at de skal vaske hænder efter et toiletbesøg eller rydde op efter sig selv i køkkenet, så behøver man ikke sætte skilte op på deres arbejdsplads, når de er blevet voksne. Da jeg var barn, lærte min mor mig for eksempel, at jeg aldrig måtte lade mit affald ligge og flyde. Og jeg kan grine ad mig selv, når jeg den dag i dag sommetider er lige ved at blive kørt over i mine

bestræbelser på at fange et papir, der er fløjet fra mig, når jeg er inde på en rasteplads eller en tank-station for at få et eller andet spiseligt.

Retning uden kæft og tritUd over de tre nævnte r-ord tilføjer Lola Jensen gerne endnu et af slagsens i et godt børneliv: Ret-ning.- Jeg går ikke ind for kæft og trit, men gerne for retning, smiler hun.Mange forældre savner dog et værdisæt at læne sig op ad, når de skal give deres børn retning. Det er i hvert fald Lola Jensens erfaring.- Manglende holdepunkter har skabt en generation af forældre, der er i tvivl om, hvad de skal gribe fat i, og det giver usikkerhed i børneopdragelsen. Man kan nemt blive flakkende og søgende, hvis man ikke har en strop at holde fast i. Et af de steder, hvor man kan finde en værdistrop at holde fast i, er i den kristne tro. Det har Lola Jensen blandt andet skrevet om i forordet til Fami-liebibelen udgivet af Bibelselskabet.- Meget af det, som vi gerne vil holde fast i, kom-mer fra kristendommen, uden at vi måske siger eller er klar over, at det er derfra, vi har det. Det gælder for eksempel de ti bud og den gyldne regel om, at man skal gøre mod andre, hvad man ønsker, andre skal gøre mod en selv. Og så må grundlaget for det hele gerne være tro, håb og masser af kær-lighed – som der står om i Første Korintherbrev 13.- Sådanne retningslinjer er en god støtte. Forældre, der har de værdier på plads, vil have lettere ved at navigere uden behov for familievejledning, lyder hendes vurdering.

>>

En del af pakken ved at have et barn er, at man påtager sig det stykke arbejde, som det er at lære sine børn grundlæggende vaner for god opførsel og hygiejneLola Jensen

>>

Kom du ikke ind på drømmestudiet?

Fortvivl ikke, vi kan anbefale et halvt eller et helt år her på højskolen - ud over at det pynter på kvote 2-ansøgningen, så giver vi dig forrygende under-visning, personlig coaching, venner for livet og bedre mulighed for at føre dine drømme ud i livet.

Kontakt os i dag og hør nærmere. Du er velkommen til at komme 2 dage gratis og tjekke os ud! [email protected] · 96 68 26 68


Kursus for unge lovsangsledere 27-28. september 2013Kursus for menighedsledelser 4-5. oktober + 29-30. november 2013 Graham Powell – et liv i frihed 1-2. november 2013 National Bedeuge (m. bedehus.dk) 27-31. januar 2014Listen! Profetisk konference 16-22. marts 2014BA kursus: Spirit-filled Leadership and Acts 10-12. april 2014IMAGINE Art & Music festival 31. maj 2014Kolding Sommer Gospel 28. juni - 4. juli 2014

Læs mere og tilmeld dig på www.iabc.dk

KURSER OG ARRANGEMENTER 2013-2014

Manglende holdepunkter har skabt en generation af forældre, der er i tvivl om, hvad de skal gribe fat i, og det giver usikkerhed i børneopdragelsenLola Jensen

Pressefoto


Jeg vil gerne inspirere til, at vi spejder efter muligheder for kvalificeret samvær med børnene, hver gang lejligheden byder sig, så vi ikke mister gyldne anledninger til at down-loade vigtige filer til børnenes harddiskLola Jensen

>>



Googlegenerationens uvanerNår det gælder børnefamilier og deres vaner, har Lola Jensen iagttaget noget, som gør hende be-kymret i forhold til det livsvigtige nærvær, som børn lige fra fødslen har brug for fra deres far og mor: - Uanset hvor jeg kigger hen i det offentlige rum i dag, så finder jeg scener, hvor mødre ammer, eller forældre giver flaske, mens de taler i mobil. Foræl-dre går med et barn i klapvogn, og barnet vender

væk fra forældrene, som går og taler i mobil. Eller forældre henter børn i daginstitution og taler i mobil på vej derind. - Og når det gælder de lidt større børn, ser jeg på færger, i tog, i supermarkeder og på ferier, at flere og flere lader deres barn sidde og se en film på en iPad, mens forældrene snakker og hygger. - Men hvis man konstant har næsen begravet i en iPad eller iPhone, så er det, at jeg får tanken, om der mon sker den nødvendige tilknytning med de helt små? Om der er den nødvendige ro og det nødvendige nærvær omkring barnet? Om der er chancer nok i samværet med barnet til inspiration og øvelse af den nødvendige læring? Om der i det hele taget er chance for at øve alle de nødvendige dannelsesfiler?

En skrap mormor?Lola Jensen ved godt, at hun lyder som en skrap mormor, når hun siger ting som disse – og måske også en anelse teknologiforskrækket – men det er en passion for børnenes ve og vel, som driver hende til det.- Ofte er der så mange ting, som lige i øjeblikket forekommer at være vigtigere end børnene. Men det er så vigtigt med tydelige og nærværende for-ældre. Derfor vil jeg gerne inspirere til, at vi spej-der efter muligheder for kvalificeret samvær med børnene, hver gang lejlighed byder sig, så vi ikke mister gyldne anledninger til at downloade vigtige filer til børnenes harddisk, erklærer hun.


domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk Side 11

Foto: Kennet Havgaard/Scanpix

Ofte er der så mange ting, som lige i øjeblikket

forekommer at være vigtigere end børnene

Lols Jensen


Jeg er fange i mit eget fængsel

Han skurer og skrubber sine hænder i timevis. Han tæller sine skridt, og antallet skal helst kunne divideres med fire. Frank Jensen er styret af sine tvangshandlinger, der både har kostet ham hverdagen med familie og børn samt et liv på arbejdsmarkedet




>>

Fotos: Martin G

ravgaard


Sæben er på overarbejde hjemme hos Frank Jensen, 47 år, i Odense. Hver eneste dag bruger han cirka tre timer på at være i bad og vaske hænder.– Jeg har en grundopfattelse af, at jeg ikke må være beskidt. Umid-delbart skulle man sikkert tro, at det er fordi, jeg er bange for at blive syg, men det er altså mere en opfat-telse af, at hvis jeg er ren, så er jeg i stand til at forhindre katastrofer i at ske. Hvis mine børn for eksempel rø-rer ved mig, og jeg er beskidt, fore-stiller jeg mig, at der sker dem en ulykke. Er jeg derimod ren, sker der dem ikke noget. I psykologien kaldes det for magisk tænkning, hvilket jeg lider af i svær grad, forklarer Frank.Han er udmærket klar over, at det kan lyde som det rene nonsens i

andre folks ører. Men for ham giver det mening. Endda så meget, at tan-kerne konstant kredser omkring alle de handlinger og tvangsritualer, han skal udføre.– Jeg har fornuften i behold, men er samtidig styret af sygdommen. Men ligesom alkoholikeren ikke skal tage

sin første genstand, skal jeg stoppe før min første tvangshandling. Man kan også sammenligne det med spi-seforstyrrelse: Personer med spisefor-styrrelse ved godt, at de ødelægger sig selv, men kan alligevel ikke lade være med at fortsætte. Det er enormt belastende! Kortvarig lettelseNår han er færdig med sit morgenbad eller sine utallige grundige håndva-ske, føler han en form for fred.– Alting er i orden, og jeg oplever en ro og overbevisning om, at der ikke sker mine kære noget ondt. Desværre varer følelsen ikke ret længe. Det er som at tisse i bukserne for at holde varmen, og jeg er nødt til at gentage ritualerne for at opretholde følelsen

– og helst på en endnu mere kompli-ceret måde. Det er som at være i et fængsel, jeg selv har skabt.Som 29-årig fik Frank diagnosen OCD (Obsessive Compulsive Disorder), men sygdommen begyndte allerede, da han var otte år.– Jeg havde en idé om, at jeg skulle

røre ved mine forældre hver dag for at undgå, at de døde eller blev skilt. Det plagede mig meget. Så da min far døde i 2005, havde jeg svært ved at sørge, men forsøgte i stedet at styre det med en masse tvangshandlinger. Da han blev ældre, blev der føjet endnu flere tvangshandlinger til samlingen. For eksempel begyndte han at tælle sine skridt, og antal-let skulle helst kunne divideres med fire.– Fire er mit yndlingstal og for mig et symbol på alle verdenshjørner. Jeg kan derfor godt lide at udføre mine tvangshandlinger fire gange, fordi jeg så føler, at jeg kan forhindre ulykker og den medfølgende angst, siger Frank og understreger med et muntert smil, at han altså ikke lider af storhedsvanvid.

Håndvask i fem timerMed diagnosen fulgte en forklaring om, at han manglede nogle signal-stoffer i hjernen.– Det var en lettelse at vide, at jeg led af en sygdom. Tidligere troede jeg bare, jeg var sær.Frank var overbevist om, at vejen til helbredelse lå lige for. Desværre gik det ikke så nemt. Han begyndte at tage lykkepiller og begyndte at konsultere både en psykolog og en psykiater. Det hjalp lidt, men da han i slutningen af sin uddannelse til journalist skulle lave sin hovedop-gave, blev tvangshandlingerne inva-liderende.- For at undgå at gå på toilettet og vaske hænder, holdt jeg næsten op med at spise og drikke. Det betød, at jeg tabte mig 20 kilo på få måneder. Når jeg alligevel kom på toilettet, vaskede jeg hænder – nogle gange til det begyndte at bløde. På et tids-punkt havde jeg vasket hænder fem timer i træk, og dér fik min kæreste mig indlagt på psykiatrisk afdeling, siger Frank.Efter tre dage udskrev han sig selv

og fik da også skrevet opgaven fær-dig. Efterfølgende har han arbejdet som freelancer og i enkelte vikaria-ter som journalist. Men for fire år siden fik han tilkendt førtidspension og har ikke siden haft kontakt til arbejdsmarkedet. – Jeg fik pension efter en længere-varende indlæggelse på psykiatrisk afdeling, hvor jeg ikke længere følte, at livet var værd at leve.

prisen er højOmkostningerne ved at lide af OCD har været enorme. I 2007 måtte han forlade sin samlever gennem 11 år samt deres to børn.– Jeg kontrollerede konstant både børnene og min samlever, som skulle have helt rene hænder. Jeg drev dem til vanvid!I dag besøger børnene på henholds-vis 11 og 14 år deres far et par timer om ugen. De må ikke bruge hans toilet i lejligheden, men er i stedet henvist til ét nede i kælderen. Af frygt for at gøre dem beskidte har de aldrig overnattet hos ham.– Det er en høj pris at betale, og jeg er nogle gange lidt anspændt, når de kommer, men nyder alligevel deres selskab. Heldigvis har ingen af dem arvet min sygdom.Frank har boet i sin nuværende lej-lighed i seks år, og i de to første år havde han stort set ingen besøg. Det er dog stadig kun få gange i løbet af året, at han har familien på besøg og altid kun få ad gangen. Ven-nekredsen er begrænset til få nære venner. Nogle af dem har han mødt via psykiatrien, og her er der gensi-dig forståelse for hinandens lidelser.

>>

Hvis mine børn rører ved mig, og jeg er beskidt, forestiller jeg mig, at der sker dem en ulykke. Er jeg derimod ren, sker der dem ikke nogetFrank Jensen

Fire er mit ynd-lingstal og for mig et symbol på alle verdens-hjørner. Jeg kan derfor godt lide at udføre mine tvangshandlinger fire gangeFrank Jensen

Evangeliets Gyldne Sange

Salg: Ole Bøgh Andersen

tlf: 98 99 60 07 web: www.egsnet.dk

14 sange: kor, herrekor, duet og solo

NY CDfra

I Skyggen af det kors

1 Min kære ven har du mødt Guds søn. Åge Samuelsen 3,18

2 O, jeg ved et land. Traditionel (ukendt) 3,17

3 Endnu strømme fra Jesus. Åge Samuelsen 3,17

4 På en fjern ensom høj.(Solo Hans Brohus) Georg Benard 3,56

5 Lønkammerkrogen. Traditionel (norsk) 3,14

6 En pilgrims vandring. Åge Samuelsen 3,22

7 Jeg lever ved kilden. Traditionel 3,06

8 Stjerner på himmelen.(Duet) Putte/Knud Lysgård 3,30

Judith Nørholm / Kurt Gjerløv

9 Å, du kære Golgata. Åge Samuelsen 3,18

10 Jeg var slave i et fremmed land. Uffe Andersen 2,29

11 Jeg hørte englesang. Traditionel (svensk) 3,17

12 Hvem er det som går der. (Duet) Reider Holberg 3,37

Gunnar Eriksen/Bent Andersen

13 Er det slut på kraften. Åge Samuelsen 3,20

14 Et herligt liv jer ejer. Åge Samuelsen 2,55

15 Potporri. Viggo Abrahamsen 3,52

Philips Philips

Åge Samuelsen

16 I skyggen af det kors. Viggo Abrahamsen 3,26


I Skyggen af det kors


booklet.indd 1

03/04/08 9:42:20

kun

kr. 100.-

+ porto


Nogle gange vaskede jeg hænder, til det begyndte at bløde. på et tidspunkt havde jeg vasket hænder fem timer i træk, og dér fik min kæreste mig indlagt på psykiatrisk afdelingFrank Jensen

>>

Runa [email protected]

Hvis jeg aldrig fik lov til at vaske mine hænder og så videre, ville jeg gå amok og smadre alt omkring migFrank Jensen


Enkelte gange mødes de ude i byen, men det kræver en del research fra Franks side.– Jeg undersøger altid toiletforhol-dene, ligesom jeg altid medbringer min egen sæbe, servietter og vaske-klude med opvaskemiddel på. Sæben bruger jeg til hænderne, vaskekluden tørrer jeg vasken af med, og serviet-ten sætter jeg på håndtaget, når jeg åbner døren.

Løsningen er problemetTidligere var Frank mere isoleret og kom sjældent ud. Så det er et skridt i den rigtige retning at kunne drikke

en kop kaffe med vennerne på en café. Indimellem formår han også at besøge sin mor, som heldigvis har to badeværelser.– Jeg har det ene for mig selv. Det giver mig en ro, så jeg kan udføre mine tvangshandlinger i fred. Når jeg tager af sted, gør jeg badeværelset klinisk rent. Hvis ikke jeg gør det, føler jeg en voldsom angst og ube-hag, selv om jeg udmærket er klar over, at det er spild af tid. Som med mange andre psykiske syg-domme oplever Frank både gode og dårlige perioder. I de gode kan han sammen med sin terapeut træne sig op til for eksempel at røre ved sine egne bukser, røre ved gulvet og give hånd uden at vaske hænder bagefter.– Hvis jeg aldrig fik lov til at vaske mine hænder og så videre, ville jeg gå amok og smadre alt omkring mig.

Jeg ville smide alle mine ting ud og aldrig lukke folk ind i min lejlighed igen, fordi jeg ville have en forestil-ling om, at alt var forurenet.Han ved, det lyder voldsomt. Men sådan er det. Alligevel klynger han sig til håbet om en bedre fremtid, hvor børnene for eksempel kan over-natte hos ham.– Min psykolog sagde engang, at løsningen er problemet – det vil sige, at jeg tager den kortvarige løsning (tvangshandlingerne, red.), fordi den er så fristende.Frank er i dag kontaktperson for OCD-foreningen på Fyn og tager

desuden rundt og holder foredrag om sit liv med sygdommen. Det styrker hans selvtillid og troen på en hver-dag uden timevis med vand, sæbe og konstante tællerier.– Jeg hader mig selv for, at jeg ikke bare stopper med alle mine tvangs-handlinger. Så jeg må konstant min-de mig selv om, at det er en sygdom. Jeg fortsætter med at kæmpe, og mit største håb er, at det lykkes.

>>

Hvad er OCD?

• OCD (Obsessive Compulsive Disorder) er en psykiatrisk lidelse med tilbagevendende tvangstanker og/eller tvangshandlinger.

• OCD er ikke en sindssygdom, selv om mange med lidelsen er bange for at blive opfattet som sindssyge af omgivelserne. OCD findes i alle sværhedsgrader, lige fra den helt milde med kun lejlighedsvis optræden til den svært invaliderende tilstand, hvor stort set alle døgnets vågne timer er beslaglagt af tvangstanker og handlinger.

• Tvangstanker er ideer, tankebilleder eller indskydelser, der dukker op i bevidstheden igen og igen på en ensartet måde. Det drejer sig oftest om frygt for at skade sig selv eller andre, frygt for smitte/ kemikalier, overdreven tvivl og behov for orden/symmetri. Tankerne er næsten altid pinagtigt generende og uhyre svære at modarbejde.

• Tvangshandlinger og ritualer er tilbagevendende handlinger, der udføres efter bestemte mønstre, ofte for at undgå en eller anden frygtet begivenhed og ofte foranlediget af tvangstanker. De hyppig-ste tvangshandlinger er vaske-/rengøringsritualer, kontrolritualer, tælleritualer og ordens-/symmetriritualer.

• Såvel tvangstanker som handlinger erkendes af patienten som overdrevne og meningsløse, men på grund af den samtidige angst og følelse af uro er de færreste OCD-ramte i stand til at bryde den onde cirkel ved egen hjælp. OCD rammer begge køn lige hyppigt.

Kilde: OCD-foreningen


Jeg hader mig selv for, at jeg ikke bare stopper med alle mine tvangshandlinger. Så jeg må konstant minde mig selv om, at det er en sygdom. Jeg fortsætter med at kæmpe, og mit største håb er, at det lykkesFrank Jensen

Foto: Colourbox

15 teknikker til at

bryde en vane



Videnskaben kan faktisk sige noget meget præcist om, hvad der skal til for at bryde en vane eller skabe en ny. Og flere bøger har på det seneste undersøgt de teknikker, som succesfulde mennesker bruger til at skabe en vaneændring. Her får du de 15 vigtigste


>>

Foto: Colourbox


1. Start småtVi mennesker har svært ved at skabe selv små ændringer i vores hverdag. Derfor er det første videnskabelige råd at starte i det små1. Det skaber både bedre forudsætninger for at få succes, og små sejre er forudsætnin-gen for vaneændringer, motivation og varige resultater. Det er den simple forskel mellem: Jeg vil løbe tre gange om ugen og: Jeg vil løbe en gang om ugen.

2. Lav en hvis så-planDet er svært at overholde vage og uspecifikke vaneforsøg. Alt for ofte ender vi med at springe ned fra stolen nytårsaften med en bjørne-tjeneste i hånden, der siger noget ukonkret som: Jeg vil i bedre form, jeg vil arbejde mindre, jeg vil spise sundere…Videnskaben viser, at det tværtimod handler om at lave specifikke hvis så-planer2:Hvis jeg bliver sliksulten, når jeg kommer hjem fra arbejde, så går jeg en tur.Hvis jeg vil springe et træningspas over, så skal jeg tage løbetøjet på.

3. Tænk over frekvensenDer findes mange forkerte bud på, hvor mange gange man skal udføre en handling, før den bliver en vane. Især tallet 213 er blevet misbrugt i denne sammenhæng. Sandheden er, at det afhænger helt af vanen, af din

Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt du falder i og bryder din nye vane. Det er et spørgsmål om, hvad du gør, når det sker

>>


Foto: Colourbox


motivation og af din personlighed.Men for alle handlinger gælder føl-gende: Jo flere gange du udfører den, desto større odds er der for, at den bliver så indgroet, at du kan kalde den en reel vane. Derfor kan det som nævnt være bedre at foku-sere på at løbe tre korte ture frem for én lang.

4. Stop med at dagdrømmeMan hører ofte, at man skal fokusere på slutresultatet. Det kan for eksem-pel være ved at visualisere, hvordan man vil se ud, hvis man tabte 10 kilo - hvordan det føles at lykkes med at spise sundere - eller oplevelsen af at være mere til stede med sine børn.Men det er forkert. Overdreven po-sitiv fantasering om sit slutresultat giver beviselige negative resulta-ter4 – uanset om det handler om at finde en partner, et nyt job eller gen-nemføre et maraton. De mennesker, der i forsøgene havde mere fokus på barrierer, faldgruber og udfordringer, havde større chance, fordi de dermed fik en realistisk plan.

5. Lav en realistisk planSuccesfulde vanebrydere laver en plan, som er realistisk at overholde. De skriver den ned, de noterer bar-rierer og udfordringer, så de er klar, inden de møder dem – det er blandt andet det, der gør dem mere succes-fulde end jubeloptimisterne.

6. Pas på ‘så kan det også være lige meget’-effektenDet er ikke et spørgsmål om, hvor-vidt du falder i og bryder din nye vane. Det er et spørgsmål om, hvad du gør, når det sker.Har du besluttet dig for aldrig at snooze igen? Det vil nok gå galt på et tidspunkt, men forskellen mel-lem succes og fiasko er, hvad du gør, når det går galt. Så kan det også være lige meget-effekten er kendt som den psykologiske mekanisme, der træder i kraft, når du misser din nye vane med for eksempel ikke at spise slik i hverdagen.For rigtig mange vanebrydere vil dette fejltrin resultere i en så-kan-det-også-være-ligegyldigt-adfærd, hvor man spiser ekstra meget slik. For dem, der ryger en cigaret, vil det betyde, at de vil ryge 40. For dem, der misser et træningspas, vil det betyde, at de ikke løber i hele næste kvartal. Derfor kan det være en god ide også at lave hvis så-planer til dette formål: Hvis det går galt, så…

7. Undertryk ikke din lyst – erstat denDe mennesker, der prøver at under-trykke deres lyst til at udføre den gamle vane med at lægge sig på sofaen i stedet for at tage løbetøjet på, klarer sig dårligt. Det skyldes, at de i deres adfærd har for meget fokus på det, de ikke skal gøre.

Vejen ud af denne misere er ifølge videnskaben at erstatte den gamle adfærd med en ny. For hvis du bare fjerner en vane, vil der være et tom-rum tilbage – og det skal fyldes ud af en ny aktivitet. Vil du stoppe med at åbne din mail-boks som det første om morgenen, fordi det er ineffektivt, så beslut dig for, hvad du vil gøre i stedet.

8. Skab en trigger for din nye vaneAlle vores vaner sættes i gang af en såkaldt trigger, som er det, vi gør umiddelbart inden vores vane. For en ryger kan det være lyden af bestik-ket, der samles på tallerkenen efter måltidet. Det signalerer, at nu skal der tændes en cigaret. Hvis du vil bryde en vane, gælder det derfor om at udskifte den gamle handling, der fulgte efter triggeren.Og hvis du gerne vil have en ny vane, gælder det derfor om at kon-struere en ny trigger for den pågæl-dende vane. I et forsøg lykkedes det for eksempel flere forsøgspersoner at bruge tandtråd, efter de konstruere-

>>

de denne trigger: Når jeg hører lyden af tandbørsten, der rammer kruset, så tager jeg fat i tandtråden.

9. Design din vane, så den er let at overholdeMadforskeren Brian Wansink har påvist, at afstanden til en slikskål er helt afgørende for, hvor meget vi spi-ser af den. I et forsøg med en række sekretærer viste forskeren, hvordan de sekretærer, der havde slikskålen på deres skrivebord, spiste mere end dobbelt så meget slik som dem, der havde skålen stående mindre end to meter væk fra dem – men altså ikke på deres bord. Det er i øvrigt også Wansink, der har bevist, at du spi-ser markant mindre, hvis du bruger mindre tallerkener.Pointen er altså: Vil du løbe, når du


Man kan sige noget meget præcist om, hvornår man bryder sine forsætter og falder tilbage i det gamle mønster. Det er nemlig typisk, når man er træt, er dehydreret og spiser forkert eller for lidt


kommer hjem fra arbejde, så sørg for, at løbetøjet ligger klart på sofaen. Vil du drikke mere vand på arbejde, så sørg for at have en kande stående på dit skrivebord. Ligesom sekretæ-rerne vil du have større succes med at overholde vanen, når det er let at udføre den.

10. Få en buddyForskning viser, at der er større odds for succes, hvis man får en buddy – altså en anden person at udføre va-nen med. Det kan være en løbemak-ker, man mødes fast med, eller det

kan være en kollega, der også skal spise en skål grøntsager til froko-sten. Men buddyen behøver ikke selv at være med: Din buddy kan også blot hjælpe dig med dagligt at holde dig op på din nye adfærd.

11. Visualiser processenDe mennesker, der bruger energi på at visualisere processen frem for at dagdrømme om slutresultatet, har større succes med at ændre deres va-ner eller skabe nogle nye. Dels fordi de ikke fokuserer på slutresultatet (som jo har negativ effekt), dels

fordi processen er hård og kompleks, så jo mere energi man lægger i at få hånd om den, des bedre.

12. Kend din motivation Alt for ofte forsøger vi at ændre vaner, fordi det kunne være rart at blive lidt mere disciplineret med sin mailhåndtering, eller fordi det kunne være dejligt at tabe sig fem kilo. Så-dan en type motivation er slet ikke nok til at skabe en vaneændring. Du skal sørge for, at din motivation er stærk og forbundet med et virkelig brændende ønske.

13. Bliv opmærksom på den indre dialogNår du vil ændre en vane, vil du med garanti opleve udfordringer. Og før eller siden vil den indre dialog gå i gang. Den er designet til at give dig selv lov til at bryde din nye vane. In-den du går i gang med vaneændrin-gen, kan det derfor være en god ide at nedfælde de fem mest sandsynlige foredrag, som din indre stemme kan finde på at diske op med. Det gør det nemmere at opfange dem, så du reagerer på dem frem for at adlyde dem.

>>



14. Forpligt dig så meget som muligtVidenskabelige forsøg viser gang på gang, at forpligtelse er helt centralt, når man gerne vil have indflydelse på egne eller andre vaner5. To oplag-te måder at forpligte sig selv på sin plan på er at skrive sin plan ned og at fortælle andre om den. Hvis dine kollegaer ved, at du ikke vil spise slik på arbejdet, er det sværere for dig at falde i. Så sig det højt både privat, kollegialt og vær ikke bleg for at smide en post på Facebook om din ambition.

15. Sov, drik, spisOg sidst, men ikke mindst: Man kan sige noget meget præcist om, hvor-når man bryder sine forsætter og falder tilbage i det gamle mønster. Det er nemlig typisk, når man er

Hvis dine kollegaer ved, at du ikke vil spise slik på arbejdet, er det sværere for dig at falde i. Så sig det højt både privat, kollegialt og vær ikke bleg for at smide en post på Facebook om din ambition

1 http://www.huffingtonpost.com/2012/11/26/life-changes-how-to-create-habits_n_1970105.html2 http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S00652601063800213 http://www.spring.org.uk/2009/09/how-long-to-form-a-habit.php4 http://www.spring.org.uk/2011/01/success-why-expectations-beat-fantasies.php5 http://www.overbevisende.dk/afsloring-de-hjemloses-salgsteknik-og-hvordan-du-selv-kan-bruge-den/

træt, er dehydreret og spiser forkert eller for lidt.

Morten Mü[email protected]

Artiklen har tidligere været bragt som indlæg på bloggen bro-blog.dk, der drives af Bro Kommunikation.


Foto: Colourbox



EN HJÆLp TIL AT KOMME VIDERE



EN HJÆLp TIL AT KOMME VIDEREEt mønsterbryderkursus kan være vejen frem, hvis man sidder fast, ikke fungerer i nogle relationer eller oplever andre former for mistrivsel. Peder Poulsen er arkitekten bag de kurser, som Mariager Højskole og Kolding Internationale Højskole udbyder – og han bruger både Rembrandt, helte og en snegl til at hjælpe folk videre


>>

Foto: Martin Gravgaard


Peder Poulsen, cand.theol. og fa-milieterapeut, er kursusleder på og arkitekten bag de mønsterbryder-kurser, som Mariager Højskole og Kolding Internationale Højskole ud-byder. Kurserne har hver især plads til 18 deltagere og strækker sig over halvandet år fordelt på seks udvidede weekendkurser.- En mønsterbryder er én, der skifter sind og ændrer adfærd ved at opdage nogle nye handlemuligheder i sit liv,

lyder det sammenfattende fra Peder Poulsen. De, der kommer på kurserne, er ty-pisk nogle, der har en oplevelse af at sidde fast, står over for noget nyt i deres liv, ikke fungerer i nogle rela-tioner eller oplever andre udtryk for vantrivsel. Kurset er bygget op som et procesorienteret forløb, hvor del-tagerne kommer tæt på hinanden. - Man begynder med at fortælle sin livshistorie, åbent dele med de andre, hvad der gør ondt, og hvor man føler sig fastlåst. Ved at lytte til hinanden får man øje på ikke kun de andres svage sider, men også de glimt af styrke, som kan få den snævre hi-storie gjort bredere, forklarer Peder Poulsen.

Rembrandt i sneglefartFast inventar på alle kurser er et maleri af Rembrandt og en snegl. Sneglen skal symbolisere processen; det tager tid at ændre vanemønstre, derfor er et af Peder Poulsens man-traer for kurserne, at man skal huske

at få den indre snegl med.- I samfundet har vi jo diverse pain-killere, det vil sige smertelindrende midler. Meget af vores liv går ud på at undgå eller lindre smerte. Man lever i en slags fornægtelse og går uden om det, der gør ondt. På den korte bane kan man godt justere lidt på adfærden, men hvis man vil ind i grundstrukturen og mønstrene, så tager det tid. Dem, der kommer på kurserne er indstillet på at få et lidt

grundigere eftersyn, siger han.Det maleri af Rembrandt, som er blevet til mønsterbryderkursets bil-lede, illustrerer en scene fra Lukas-evangeliet 15, hvor en far byder sin bortløbne og fortabte søn velkom-men hjem. Med til beretningen – og maleriet - hører også en ældre bror, som er blevet hjemme hos faren og har passet sine pligter.- Den hjemmeboende bror er én, som anklager dig for at have ødelagt og formøblet din arv, forklarer Peder Poulsen. - Men som modpol omfavnes du af Guds hænder, der af Rembrandt er malet både i en maskulin og en femi-nin udgave. Man har en svag, femi-nin side og en stærk, maskulin side. De to skal finde en balance mellem hinanden, og det kan de gøre under ’Guds forældreskab’, som rummer både den trøstende og den støttende hånd. Det er et billede på, hvordan man finder balancen i sit liv og kan træde i karaktér; tage nogle nye skridt som et frit menneske.


En mønsterbryder er én, der skifter sind og ændrer adfærd ved at opdage nogle nye handlemuligheder i sit livPeder Poulsen

>>


>>

domino · Se flere nyheder på www.domino-online.dk Side 27

Meget af vores liv går ud på at undgå eller lindre smerte.

Man lever i en slags fornægtelse og går

uden om det, der gør ondt

Peder Poulsen

Mønsterbryderkursets seks dele1. Fortæl din livshistorie og forklar, hvor du føler dig faslåst.2. Sæt dig mål, find handlemuligheder og tag nye skridt. Hvordan kan jeg lade en ny historie begynde at

gælde for mig?3. Sorg og krise. Langt de fleste mønstre tjener til at skærme de smertefulde dele af hjertet. Når smerten

har vist vej til de brudte steder og helbredelsen begynder, er mønstrene overflødige.4. Afdækning af grundlæggende tankemønstre. Nogle er sunde og befordrer liv, og andre er forvrængede

og trænger til at blive skiftet ud med kærlige og sande ord.5. At hjælpe en forsonet tilgang på vej i forhold til ens afhængighedsadfærd. Jeg er ikke min adfærd; det

er noget, jeg gør. Det er vigtigt at kunne adskille sag og person, også i forhold til mig selv.6. Erkendelse af den nye oplivede og oplyste tilstand, som lykkeligvis har indfundet sig. Her evaluerer

kursisterne sig selv og hinanden og træner gode samtalemodeller, som de også kan bruge fremover i deres lyttetjeneste.

Kurserne er et samarbejde mellem Kolding Internationale Højskole, Mariager Højskole, Farmen Netværk, Gitte Lykke Consult og Dansk Oases Diakoninetværk.Næste kursus finder sted på Kolding Internationale Højskole med start den 3. marts 2014.

Foto: Colourbox


- Og det er netop det, der arbejdes hen imod på mønsterbryderkurserne.

Kursisterne er heltePå mønsterbryderkurserne er Peder Poulsen kursusleder og hovedunder-viser. Han suppleres af lærere fra de to højskoler samt af terapeut Gitte Lykke. Men en ikke uvæsentlig del af læringen får man fra de andre delta-gere, hvilket Peder Poulsen ser som en stor styrke.- Jeg synes virkelig, at de kursister, som jeg har og har haft, er nogle helte. De har modet til at holde op med at flygte og i stedet gøre sig

selv synlige og sårbare. De begynder at leve som en del af løsningen, træ-der ud af deres overspringshandlinger og ind i deres egen helhed. Jeg er stolt af dem, smiler han.- For det kræver stort mod at lade det svage og sårbare hos én komme ud i det åbne. Man har måske netop haft et mønster, hvor man dækkede over det, der gjorde ondt, men på kurset begynder man simpelthen at lade sin mund sige det, der er i ens hjerte. Det er modigt og befriende, og kursusdeltagerne støtter hinanden i åbenheden og i at tage nye skridt. - Hvis man for eksempel har været for føjelig og øver sig i at begynde at sige nej, så kan det måske være be-sværligt, men vi klapper også ad det,

for her gjorde man noget nyt. Her turde man være sig selv og ikke bare én, der føjer sig ind i flokken.

Menneske førstUd over at være teolog og terapeut er Peder Poulsen også uddannet i åndelig vejledning på det katolske Loyola Hall i England, som arbejder ud fra jesuitternes ignatianske tra-dition. Derfor er der helt naturligt et element af kristen spiritualitet i de mønsterbryderkurser, som Peder Poulsen står for. Men det spirituelle kommer ikke i første række.- Mønsterbryderkurset har først og

fremmest fokus på livshjælp - altså mit forhold til mig selv og andre. Man kan så senere tage et andet kursus i troshjælp og søge åndelig fordybelse, og det er der mange, der gør, anfører han. - På mønsterbryderkurset har vi dog både tidebønner samt morgenandagt og aftenandagt. Det kan også være, at nogle af deltagerne i en gruppe bliver enige om at bede for hinan-den. Men først og fremmest er kurset en hjælp på det menneskelige plan. Rækkefølgen er menneske først og kristen så.

Ole [email protected]


>>

Det kræver stort mod at lade det svage og sårbare hos én komme ud i det åbne. Man har måske netop haft et mønster, hvor man dækkede over det, der gjorde ondtPeder Poulsen


Hvad kursisterne sigerJeg har lært at stå mere ved mig selv, blevet mere bevist om mine ubalancer og har endelig fundet min stemme til at sige fra. Anne Mette

Undervejs har jeg opdaget en masse små piger inden i mig, som har fået lov at komme til udtryk, og som jeg kunne begynde at møde som en voksen, der kan og tør rumme dem. Det har været rigtig hårdt, men i en atmosfære af kærlighed, nåde og tilgivelse kan alt lade sig gøre – og den atmosfære har været til stede på kurset.Hanne

Jeg har oplevet kurset som en blid og kær-lig måde at opleve mig selv og andre på. At komme fra motorvejen over på skovstien er nu blevet en naturlig ting for mig. Igennem de halvandet år har jeg oplevet at få livslysten og energien styrket tilbage.Anonym

Jeg er blevet klogere på mig selv og andre mennesker. Jeg er blevet bevidst om mit indre barn, og jeg har fået en vision for, hvordan jeg kan modnes. Bente

Det at mødes seks gange i løbet af godt et års tid har gjort, at jeg er blevet holdt fast i at se mine syge mønstre i øjnene - at jeg altid skulle behage andre og ofte følte mig uelsket, forkert og havde skyld og skam. Jeg har fået redska-ber og støtte til at mestre dette, og jeg har fået et helt nyt Guds- og selvbillede. Jytte

på kurset begynder man simpelthen at lade sin mund sige det, der er i ens hjerte. Det er modigt og befriendePeder Poulsen

Foto: Martin Gravgaard


VEJEN til gode vanerHvordan skaber man gode vaner for spirituelle praksisser i

sit liv? Præst og forfatter Lars Due-Christensen øser i denne kommentar ud af sin viden om at bryde vaner og mønstre og

etablere nogle nye – også når det gælder discipliner som bønner og bibellæsning



Foto: Colourbox


>>


Det er faktisk ikke rigtig til diskussion. Vi observe-rer det hos os selv og andre. Socialvidenskaben har også for længst dokumenteret det; vi er vanemen-nesker. Måske tænker vi, at vaner er lidt kedelige – at det sjove som regel er noget, der ligger uden for vanerne. Men i virkeligheden befrier vanerne os fra en kæmpe byrde i utallige situationer. Vi gør det meste på samme måde, fordi det gør livet lettere og dermed frigør en masse energi til at udvikle og nytænke. Det er super godt med vaner!

At få nye vaner er let Mormor var som mormødre skal være; fuldstændig ligeglad med sukker- og fedtprodukters sundheds-truende kvaliteter. Derfor var tre ugers ferie hos mormor nok. Vi fik lommepenge hver dag samt ubegrænset adgang til at sælge havens jordbær og kirsebær ved vejen. En daglig tur til den lille brugs i Knudsker omsatte kontanterne til kolde cola og sprøde chips. Således skabtes en vane; uden be-svær, med mange glæder og utrolige mængder af hygge. Det er let at få nye vaner – ikke?

Nye vaner er et opgør med gamle vanerHvorfor vil vi overhovedet have andre vaner? Har vi ikke de vaner, vi har, fordi det er dem, vi gerne vil have? Underligt nok er svaret på det sidste spørgsmål et

rungende nej. I mere eller mindre konsekvensfyldte afskygninger har vi alle sammen vaner, vi egentlig helst var foruden. På det område er vi i samme båd. I den filosofiske tænkning forklares dette mærkelige paradoks med tilstedeværelsen af to viljer. Vi har det med at ville to modstridende ting på én gang. Når jeg i dag, 40 år klogere og en del kilo tungere, står foran de fristende hylder med chips i alle af-skygninger, mærker jeg viljernes kamp; min umid-delbare vilje vil have chips, men min dybere, mere reflekterede vilje siger nej. Jeg vil virkelig gerne, og jeg vil virkelig ikke. Og hvad mere er – denne dybe, indre vilje har en helt klar holdning til den chipshungrende vilje; jeg ville ønske, at jeg ikke ville have de der elendige chips – jeg ville ønske, at jeg i stedet ville have gulerødder og broccoli. Sagen er, at hver gang vi mærker et ønske om at få nye vaner, indebærer det et opgør med gamle vaner. Nye vaner opstår ikke i et tomrum – de erstatter gamle vaner.

At få nye vaner er revolutionerendeDa jeg i en alder af 39 år gik på vægten og kunne konstatere, at katastrofen var kommet snigende og nu manifesterede sig i uhyggeligt anklagende, røde diodetal, var jeg klar over, at jeg måtte have andre vaner. Det førte til en proces, som har gjort bade-vægten i meget bedre humør. Jeg opdagede, at det at få nye vaner var svaret på mit problem. Jeg ville stadig gerne have chips – men opdagede, at der var noget, jeg hellere ville; nemlig at være normalvæg-

tig og i god form. Virkningen var revolutionerende. Det var ikke bare min vægt, der blev påvirket, men mit energini-veau, mit selvværd og mit almindelige velvære. Jeg opdagede også, at de lektier, jeg lærte i min kamp for nye spise- og motionsvaner, var brugbare til alle mulige andre ting.

Vejen til nye vanerAt tage beslutningen om en ny vane er som et hundredmeterløb. Vi står på stadion; er til fest nyt-årsaften; til familiemiddag; sidder eftertænksomt og ser på en smuk solnedgang eller er grebet af en god gudstjeneste. Stemningen er høj, og vi gribes af trangen efter at blive et bedre menneske - at nå vores potentiale, fuldføre vores kaldelse eller hvilke ord, vi nu bruger om det. Dén beslutning er let. Det er overstået på kort tid, og alle er glade. Men at ændre en vane er som at løbe et maratonløb. Det tager tid, det er hårdt, der er tilbageslag undervejs, og belønningen er fantas-tisk. Så hvis du gerne vil få en ny vane i dit liv, er der her fem velafprøvede råd:

• Vid, at du vil det Det er råd nummer et. For hvis jeg ikke vir-kelig vil ændre mine vaner – så kommer det ikke til at ske. En af de allertidligste såkaldte ørkenfædre - kristne eremitter, som søgte Gud i ørkenens ensomhed – ved navn Fa-der Poimen sagde: Alt, hvad mennesket ikke

KOMMENTAR:


>>


virkelig vil, er kun kortvarigt. I foreningen Anonyme Alkoholikere taler man om at nå sin bund. Det vil sige, at man ikke længere har andre alternativer til at dø end at ændre sine vaner. Dem, der ikke virkelig vil løbe et maraton, giver op efter tredive kilometer – eller før. Hvad hvis jeg finder ud af, at jeg ikke vir-kelig vil det? Så kan jeg faktisk arbejde med min vilje. Det gør jeg ved at opsøge de situa-tioner, de mennesker eller de bøger, som in-spirerer mig til det, jeg ville ønske, jeg ville. Vores vilje er fleksibel, og vi er forvaltere af vores egen vilje, ligesom vi er forvaltere af alt muligt andet.

• Gør det sammen med andre Chancen for, at det lykkes, mere end for-dobles, når vi inviterer andre ind i vores proces. Ikke nødvendigvis mentorer, som skal fungere som en slags overdommere, men medvandrere, som også er i gang med at æn-dre vaner. Bedst er det, hvis der er nogle i selskabet, som har tydelige erfaringer med at bryde gamle vaner og at skabe sig nogle nye. De fungerer som levende reklamesøjler, der beviser, at det kan lade sig gøre.

• Begynd i det små Start med noget, som er så lidt, at du forag-ter det, sagde de gamle ørkenfædre til deres ivrige disciple. Det er her, de fleste af os

snubler. Vi sløjfer alt sødt; løber alt for langt og hurtigt; læser ti kapitler i Bibelen, hvor vi før læste nul; eller vi beder en time, hvor vi før bad tre minutter i brusebadet. Det afgørende er ikke den mængde, du be-gynder med – jo mindre, des bedre. Det afgø-rende er, at det bliver en daglig vane. Sådan lyder rådet fra de erfarne.

• Husk væskedepoterne Er du tilskuer til et maratonløb, vil du ofte se et mærkeligt syn efter cirka 25 kilometer: unge, veltrænede mænd, der trimler om, går i krampe eller bare giver op, mens gamle, halv-gumpetunge mænd og kvinder løber videre i rolig rytme. En af forklaringerne er ofte, at de unge og uerfarne springer væskedepoterne over og spæner overmodigt videre, mens de gamle bruger tid på at drikke vand og ind-tage diverse energiprodukter. For mig er en halvårlig, åndelig stilhedsre-træte blevet et af mine helt store væskedepo-ter i livet; at være i stilhed; at få alt serveret lige fra maden på bordet til tidebønner, som bedes i kapellet; at læse uden stress; at lade Gud være Gud og falde ned i hvile. Her inspi-reres mit åndelige liv. Det er som en åndelig energibar, der giver styrke til de daglige og ugentlige åndelige øvelser med bibel, bøn og gudstjenester. For en af mine bekendte har fjorten uforstyr-rede dage på en strand samme effekt. Vi er

forskellige og må finde den ’energibar’, der passer os bedst.

• Fejr sejrene Jeg havde halvvejs besluttet at give op, da jeg pludseligt opdagede velkendte ansigter i tilskuerskaren. De smilede, klappede og råbte: God løbet, du er så sej! Da gik det op for mig – det var faktisk flot. De tredive kilometer var passeret. Der var grund til at fejre, og det gav et sus af ny energi og en motivation til at fuldføre de 42,195 kilometer. Dette er også en af grundene til, at vi har brug for at følges med andre: vi har brug for nogen på ruten, som glæder sig og fejrer sammen med os. En del af os vil have en tendens til at være sortseere og ensidigt fokusere på det, vi endnu mangler, eller på, at vi ikke er nået længere. Skal vi lykkes i vaneændringerne, må vi gøre op med den slags og lære at fokusere og glæde os over det, der rent faktisk er sket. Så, hvis du har læst så langt, i denne artikel om vaneændring, er du allerede nået et lille stykke vej – tillykke!

Lars Due-Christensenpræst i Lyngby Frikirke og forfatter til blandet andet bøgerne Velkommen til virkeligheden og Når livet leves – en hverdag ad [email protected]

Foto: Colourbox


L I V S V Æ R K T Ø J E R 5

At leve med Bibelen


I 2012 udgav baptistpræst Ole Lundegaard bogen Grundtrin, hvori han opridser 16 kristne praktikker – måder at udøve den kristne tro på. domino har bedt Lundegaard i klummeform gengive en af de 16 praktikker i hver af dominos seks 2013-udgivelser. Klummen kalder

vi Livsværktøjer, og dette er den femte af slagsens

Det ville være helt utænkeligt at lave en serie om kristne praktikker uden at nævne den måske mest grundlæg-gende af dem alle – at leve med Bibe-len. Det er med vilje, jeg kalder det at leve med Bibelen og ikke blot at læse Bibelen, for det handler om at lade Bibelens ord være en konstant samtalepartner i livet. Bibelen er både en meget let bog og en meget svær bog at forstå. Mange har oplevet, at noget, man læser, nærmest springer ud fra siderne og taler med Guds stemme direkte ind i ens liv. Men andre gange kan det være svært, og der er meget, man ikke forstår. Så skal der arbejdes! Bibelen er en bog, vi både må lytte til med et åbent sind, og en bog vi arbejder med og studerer.

Spis bogenDer er naturligvis meget i Bibelen, der er fremmedartet, og mange af beretningerne skubber til os, udfor-drer os – endda støder os. Men de giver os også et hjem. Vi finder os selv her. Her læser vi om mennesker, der - som vi selv - kæmper med Gud, længes efter Gud, bliver væk fra Gud – og findes af Gud. Her er menne-sker, der giver sig hen til Gud, prøves af Gud, fatter nyt mod og ny tro. Bibelen indeholder den store historie om Gud og mennesker, som vi kan spejle os i og vejledes af. Profeten Ezekiel i Det gamle Testa-mente fik på et tidspunkt et budskab fra Gud, som han fik besked på at – spise! Spis denne bog, sagde Gud til ham. Når vi spiser, sker et stofskifte, så maden forvandles til energi, og vi kan leve.

Skal blive til handlingSådan bør vi også gøre med Bibelens ord: Tage dem helt ind i vores liv, så de forvandles til det liv, som Gud både vil give os og hjælpe os til at leve. Ordene skal forvandles til kær-lighedsgerninger: til et bæger koldt vand til den, der trænger; til helbre-delse; til retfærdighed og til hænder løftet i tilbedelse af Gud. Det er fra Bibelen, vi kender Guds mål: At hans kærlighed skal gennem-

strømme vores liv og velsigne os og gøre os til en velsignelse for andre. Må du få lov at opleve det, når du lever med Bibelens ord.

Syv konkrete forslagHer følger syv konkrete forslag til, hvordan du kan leve med Bibelen:1. Sæt dig for i den kommende

uge at læse lidt i din bibel hver dag. Lad Bibelen ligge fremme i din stue eller dit køkken, så du bliver mindet om det.

2. Væn dig til altid at læse din Bibel med en blyant eller kug-lepen i hånden og et stykke papir i nærheden. Skriv dine spørgsmål og tanker ned. Tal med andre om dine spørgsmål og tanker. Vær ærlig om det, du ikke forstår.

3. Hvis du aldrig har prøvet det, så giv dig selv den oplevelse, det er at læse et helt skrift i ét stræk. Det giver en helt anden forstå-else, end hvis man blot læser på må og få, hist og her. Det tager for eksempel kun en times tid at læse hele Markusevangeliet.

4. Find nogle at læse Bibelen sam-men med, enten i en mindre eller lidt større gruppe.

5. Læs Bibelen med dine børn. Gør for eksempel en børnebibel til højtlæsningsbog om søndagen.

6. De fleste går på et tidspunkt i stå i deres læsning af Bibelen. Hvis det er sket for dig, så for-tvivl ikke! Det kan være et sig-nal til, at du måske skal begyn-de at læse på en anden måde, eller læs i en periode en bog om Bibelen. Der findes mange gode bøger, der kan belyse baggrun-den for de enkelte beretninger og ord.

7. Vælg en gang imellem et enkelt vers og lær det udenad, så du kan gå og fundere over det - også når du ikke har en bibel ved hånden.

Ole [email protected]


Foto: Colourbox

Side 36 domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirkerdomino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirkerSide 36

Fotos: Martin Gravgaard

Jeg kan komme til Gud med alt, hvad jeg har – uanset hvor sort det ser ud. Og jeg er helt tryg i, at han elsker mig, lige meget hvad jeg gør, og at han har mig, når jeg falderAnn Mae Sørensen


Et møde med ungdomskirken Skywalk pirrede Ann Mae Sørensens nysgerrighed, og hun begyndte at opsøge kirkens møder. En hilsen fra Gud givet gennem en veninde overbeviste Ann Mae om Guds eksistens og fik hende til at vælge, at det fra da af skulle være Gud og hende

>>

Side 38 domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirkerdomino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirkerSide 38

Toast med skinke og ost. Indtaget i mere eller mindre overrislet tilstand. Sådan er nogle af den 19-årige 3. g’er Ann Mae Sørensens første erindrin-ger i forbindelse med kristne. Da hun gik i 1. g, var der altid en gruppe kristne, som solgte toast, når der var fest på Paderup Gymnasium i den sydøst-lige del af Randers.

- De holdt til i et lokale, hvor der var dæmpet musik, så man havde mulighed for at hyggesnakke. Det var meget fedt at kunne købe lidt mad, når man var sulten – men ellers syntes jeg, at det var lidt mærkeligt, mindes Ann Mae.Ann Mae bor sammen med sine forældre og sin 16-årige lillebror i landsbyen Assentoft otte kilo-

meter uden for Randers. Kirke og kristentro fyldte så godt som ingenting i barndomshjemmet, selv om kristne værdier som for eksempel næstekærlighed havde sin naturlige plads i opdragelsen. Derfor var det en helt ny verden for hende, da der ved sko-lestarten for lidt over et år siden dukkede nogle kristne 1.g’ere op, som var venner med et par af Ann Maes klassekammerater fra 2. g. På den måde kom hun til at lære kristne frikirke-unge at kende. Frikirker havde hun ellers kun hørt

om i kristendom eller religion, så det var en helt ny verden for hende.- Senere har jeg fundet ud af, at jeg gennem hele min folkeskoletid gik i klasse med nogen, som kom i en frikirke – men det anede jeg ikke noget om dengang, smiler hun.

Nysgerrig og skræmtSidste efterår arrangerede ungdomskirken Skywalk, som holder til i centrum af Randers, et møde på Paderup Gymnasium, hvor Ann Mae deltog. Hun fulgtes med nogle af de kristne 1.g’ere, som hun var kommet til at kende.- Det fangede mig virkelig og gik lige ind i hjertet. Jeg havde ikke nogen åndelig oplevelse, men hele lokalet var som fyldt af kærlighed, og det rørte mig bare og gik lige ind. - Dén oplevelse gjorde mig meget nysgerrig efter at finde ud af, hvad det var for noget det hele. Sam-tidig syntes jeg, det var skræmmende, for folk stod med løftede hænder på mødet, mens de sang til Gud. Det, som blev sagt fra mikrofonen, var ellers meget brugervenligt, hvis man kan sige det sådan, og ikke ekstremt på nogen måde. Men jeg blev lidt skræmt af oplevelsen alligevel. Jeg tænkte: Det kommer aldrig til at ske for mig, men jeg var eks-tremt nysgerrig, og jeg syntes, det var fedt, at jeg kunne være der sammen med mine venner.

Noget værre nogetI tiden derefter talte Ann Mae med sine kristne venner om oplevelsen, og de prøvede at forklare hende noget om, hvad man kunne opleve, når man kom i kontakt med Helligånden.

>>

De forklarede, hvordan forskellige mennesker oplevede Helligånden på forskellige måder, men jeg tænkte: Det er godt med jer. Det er noget værre noget, I vil rode mig ud iAnn Mae Sørensen

>>


Der var 300 mennesker på min alder, og hvis man kunne samle så mange unge om noget, som jeg ikke havde anet eksisterede, så måtte der være et eller andet om detAnn Mae Sørensen


www.facebook.com/frikirkenet

Følg os på facebook

Tilmeld dig på www.connectionsdk.dk

OpstandelseslivEsbjerg

Richard Hays, MexicoLørdag d. 2. februar KirkeCenter Livets Kilde, Ådalsparken 33

Kim Torp, DanmarkLørdag d. 25. maj Ølgod Menighedscenter, Garverivej 3

Graham Powel, CanadaLørdag d. 26. oktober Bibel & Missionscentret, Thyparken 11

Ølgod

Thisted

Den som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt. (Johs. 15:5)

Hvis Gud ikke kunne hjælpe mig i dén situation, så kunne jeg ikke bruge kristentroen til noget, og så måtte jeg lede videre et andet sted, for jeg havde virkelig brug for hjælpAnn Mae Sørensen

Lige dér blev jeg overbevist om, at der er en, som hører mine bønner, når jeg beder, og den dag lavede jeg en aftale med Gud om, at det fra da af skulle være ham og jegAnn Mae Sørensen


www.prorex.dk Telefon 7456 3343

Ny Testamente for alleNy Testamente for alleNy Testamente for alleTom Wrights bibelstudie-serie er det oplagte valg, når der skal � ndes nyt materiale til e� erårets studiekredse.Tankevækkende spørgsmål, forslag til bøn og lovprisning, personlig til egnelse og bag-grundsviden.Læs mere på www.prorex.dk

I e� erfølgeren til Himlen � ndes virkelig fortæller Coltons for-ældre, Todd og Sonja Burpo, hvad der siden er sket i deres liv. Bogen indeholder 42 re� ek-sioner over oplevelser, spørgsmål og erfaringer. De viser, hvordan troen på himlen kan hjælpe os med at stå modgang og vanskeligheder igennem – også tabet af en af vore kære, voksen eller barn.

Re� eksionerne i Himlen til forskel er en magtfuld påmindelse om, at på den anden side af de tunge tider, vi måtte opleve her på jorden, venter Guds fantastiske gave, himlen, på os.

Himlen er Guds sidste ord – og det gør en verden til forskel!

HimlenHimlenHimlentil forskeltil forskeltil forskeltil forskeltil forskeltil forskel

240

sider

indb

.

50% RABAT*50% RABAT*50% RABAT*Som special-tilbud tildominos læsere tilbyder videnne bog til halv prishele september månedNormal: 199,95dominopris: 100,-

Om det så skulle koste mig livet er en beretning inde fra en menighed om overgreb og magtmisbrug i Guds navn, livsfarlig loyalitet, om at være både o¦ er og krænker i en og samme person – og om den svære proces at erkende, hvad kroppen allerede har fortalt: Du skal ud herfra!

*) for at opnå rabatten skal du bestille på www.prorex.dk og angive ordet ”domino” i feltet til bemærkninger. Så frætræk-ker vi rabatten manuelt, inden vi ekspederer ordren.

50% RABAT*50% RABAT*50% RABAT*

dominos læsere tilbyder vi

Om det så skulle koste mig livet

296

sider

indb

.

ProRex Domino 13sept.indd 1 06-09-2013 15:13:11

- Det var totalt uvirkeligt og uhåndgribeligt for mig. De forklarede, hvordan forskellige mennesker oplevede Helligånden på forskellige måder, men jeg tænkte: Det er godt med jer. Det er noget værre noget, I vil rode mig ud i. - Men min nysgerrighed blev alligevel ved med at være lige stor.Ann Mae begyndte at komme til ungdomsgudstje-nester og andre arrangementer i Skywalk – men aldrig alene. Hun fulgtes altid med nogle kristne venner fra sin egen klasse eller fra klassen under sig.- Efter at have været i Skywalk et par gange, hvor jeg hver gang var blevet lige rørt af den kærlige at-mosfære, men ellers ikke havde oplevet noget, tog jeg af sted til en fælleskirkelig ungdomskonference kaldet Brighter, som Skywalk var vært for. - Jeg havde aftalt at følges med en af mine venin-der, som heller ikke var kristen, men hun meldte afbud et par timer før, og så ringede jeg rundt til alle, som, jeg vidste, skulle være med derude, og spurgte: Vil du ikke sidde ved siden af mig eller passe på mig? Jeg ville virkelig gerne derud, men turde ikke tage alene af sted.Ann Mae fandt nogen, hun kunne koble sig på og kom af sted til konferencen. Og endnu en gang blev hun stærkt påvirket af atmosfæren.- Jeg tænkte: Ok, det kan godt være, at der er noget i det her. Der var 300 mennesker på min alder, og hvis man kunne samle så mange unge om noget, som jeg ikke havde anet eksisterede, så måtte der være et eller andet om det. Derfor aftalte jeg med mig selv, at jeg fra da af ville være åben og se, hvad der kom ud af det.

Tudbrølede fra først til sidstEfter konferencen fortsatte Ann Mae med at kom-me i Skywalk. De fleste af hendes klassekamme-rater syntes, at det var lidt mærkeligt og spurgte: Er du så kristen nu? Er du meget kristen eller lidt kristen? - Og jeg måtte svare, at det vidste jeg ikke engang selv – jeg var kun lige begyndt at komme der og kunne ikke lige definere, hvad jeg var og ikke var.På et tidspunkt havde Ann Mae en periode, hvor hun følte, at nogle af hendes venner udnyttede hende. Samtidig blev hendes mormor alvorligt syg af leukæmi, og begge dele ramte hende hårdt. - Jeg havde det ikke så godt, så da jeg var til et møde i Skywalk, hvor prædikenen handlede om, hvordan man ser på sig selv, og hvor det gang på gang blev slået fast, at du er elsket af Gud, han ser dig, og han vil hjælpe dig – så følte jeg nærmest, at hele mødet var lavet lige til mig. Jeg tudbrølede

fra først til sidst og kunne slet ikke styre mig.En af Ann Maes veninder tog hende med ud på toilettet for at trøste hende, og Ann Mae sagde, at hvis der virkelig var en Gud, så skulle han vise sig for hende nu, for hun havde brug for ham.- Hvis han ikke kunne hjælpe mig i dén situation, så kunne jeg ikke bruge kristentroen til noget, og så måtte jeg lede videre et andet sted, for jeg havde virkelig brug for hjælp. Min veninde bad for mig – bad Jesus komme og hjælpe mig og tage alle mine problemer.

Gud som en klippeDa Ann Mae og veninden forlod toilettet, mødte de en anden af Ann Maes veninder lige uden for toi-lettet. Hun gik med en opvaskebalje i hænderne.- Hun fortalte, at Gud havde sagt til hende, at hun skulle vaske mine fødder, som Jesus havde vasket sine disciples fødder, inden han blev korsfæstet. Og hun skulle fortælle mig, at Gud elsker mig, og at han så mig, og at han ville hjælpe mig. Det var en sindssyg oplevelse for mig, og jeg brød fuld-stændig sammen. Så var der virkelig én, som hørte mig. Lige dér blev jeg overbevist om, at der er en, som hører mine bønner, når jeg beder, og den dag lavede jeg en aftale med Gud om, at det fra da af skulle være ham og jeg.Siden da har Ann Mae været en fast del af Sky-walk, og i øjeblikket deltager hun i SkyAcademy, som er slags minibibelskole med 16 lektioner for-delt over et år, hvor man får undervisning i emner omkring lederskab, kommunikation og kirke.- Der synes jeg, at jeg lærer utrolig meget om Gud, og jeg oplever også, at jeg kommer tættere på ham. Jo mere jeg læser i min bibel, des tæt-tere kommer jeg på ham. Selv om jeg læser mange andre bøger, er Bibelen noget helt særligt – jeg kan slet ikke slippe den igen, fordi der er så mange gode ting i den. - For mig er Gud en klippe. Jeg kan komme til ham med alt, hvad jeg har – uanset hvor sort det ser ud. Og jeg er helt tryg i, at han elsker mig, lige meget hvad jeg gør, og at han har mig, når jeg falder. Det er bare ikke noget, man får noget andet sted på nogen som helst måde. Gud har gjort så meget for mig, uden at han forventer noget til gengæld. Jeg ville heller aldrig kunne betale ham tilbage – jeg kan prøve på det, men jeg vil aldrig kunne det. Han har gjort så meget for mig, bare fordi han elsker mig.


>>


Den sidste nadver

Den 6. september udkom bogen ’Den sidste nadver – en rejse blandt de efterladte kristne i den arabiske verden’. I bogen beskriver journalist ved Weekendavisen Klaus Wivel, hvad han kalder ’en skandale, som udspiller sig lige for øjnene af os’: Nemlig massefordrivelsen og undertrykkelsen af den kristne minoritet i Mellemøsten

B Ø G E R


Foto: Sofie Amalie Klougart


Hvad er baggrunden for, at du har skrevet bogen?- De seneste små ti år har jeg været optaget af de kristnes skæbne i Mellemøsten. Jeg har beskæf-tiget mig en del med palæstinensernes situation og var i Israel under både den første og den anden intifada. Under sidstnævnte havnede jeg hos en kristen familie og så ved selvsyn, hvilket helvede livet er for mange kristne, som lever med daglig chikane fra islamiske miljøer og fra den israelske besættelsesmagt. Det fik mange hundreder af dem til at flygte i den tid. - De kristne har forladt området gennem de sene-ste 150 år, men det er taget voldsomt til på det sidste. Og jeg synes, at det er en kæmpe historie, at kristne forlader de arabiske lande i stort tal. Det er gamle kristne områder med nogle af de vigtigste byer i kristendommen, og jeg forstår ikke, hvor-

for der ikke er blevet skrevet om det i bøger. Kun nogle få avisartikler. Jeg følger nogenlunde med i, hvad der udkommer om emnet, også i udlandet, og der er stort set aldrig nogen andre end aviserne, som skriver om de kristne i Mellemøsten.- Selv har jeg skrevet et par artikler om det her og der, men har blandt andet kunnet se, at to tredje-dele af de kristne i Irak er flygtet fra landet siden 2003. Hvilket er en kæmpe historie, der ikke rigtig er nogen, som har taget sig af. - Og da revolutionen i Egypten var på sit højeste, var der masser af rapporter om angreb på kristne, og der var mange kristne, som flyttede ud af lan-det. Jeg gik i gang med bogen, efter at titusinder af kristne – og muslimer – demonstrerede mod forskellige kirkeafbrændinger, hvor militæret ikke havde gjort noget for at beskytte kirkerne. Demon-strationen blev angrebet af militæret, som både skød med skarpt og kørte pansrede køretøjer ind i folkemængden. 27-28 personer blev ved den lejlig-hed dræbt.- Det var så voldsomt, at jeg fandt det på sin plads at skrive et åbent brev til Villy Søvndal og spurgte, hvad han ville gøre ved det. Jeg bad ham indkalde ambassadører fra hele Mellemøsten - for det er over hele Mellemøsten, at kristne lider – og gøre dem klart at det var et problem og noget alvorligt.- Men jeg fik aldrig noget svar fra Søvndal.

Hvorfor reagerer du på de kristnes situation i Mellemøsten, når så mange andre, som må ligge inde med samme viden som dig, ikke gør det?- Jeg forstår ikke, hvorfor der ikke er andre, som reagerer. Jeg er ikke selv kristen eller medlem af folkekirken, men det her er et stort emne uanset hvad. Det burde optage den kristne verden i meget større stil, end det gør.- Det bliver kun spekulation, men jeg har alligevel prøvet at finde ud, hvorfor emnet ikke er højere oppe på dagsordenen. En af grundene kunne være, at der i de miljøer, som på akademisk niveau be-skæftiger sig med Mellemøsten, har været en ten-dens til at forsvare muslimerne, fordi muslimerne har været under angreb i Vesten. Så er man måske kommet til at undlade at se på de ofre, som den muslimske verden frembringer - blandt andet at de

kristne flytter i så stor stil og bliver diskriminerede på alle mulige måder. Måske har denne tendens ført til en angst for at tage det her emne op i aka-demiske miljøer.- En anden årsag kunne være, at vi i den vestlige verden lever i et postkristent samfund. Vi er ikke kristne, men sekulære, og derfor er vi ikke særligt optagede af de kristnes situation. Dertil kommer, at hele den sekulære idé, som kommer fra oplys-ningstiden og har mange århundreder bag sig, udspringer af et opgør med kristendommen. Og det ligger måske så dybt i os stadigvæk, at kirken har været sekularismens hovedmodstander, at det kræ-ver en mentalitetsændring, før vi er i stand til som sekulære at gå ind og forsvare de kristne.

Hvilken begivenhed gjorde stærk-est indtryk på dig under din rejse til Mellemøsten, hvor du mødte diverse kristne, præster og kirkeledere?- Det var min tur til Irak. Der gik det op for mig, hvor svært - hvor forfærdeligt - de kristne har det. De bliver decideret myrdet, og kirker bliver bombet. I de to byer, hvor forfølgelsen er værst, Bagdad og Mosul, er de kristne i stor stil blevet for-drevet. Jeg mødte mange, som var blevet fordrevet eller kidnappet, eller hvis familie var blevet skudt. - Det gjorde et meget stort indtryk på mig og var

en virkelig øjenåbner. 84 procent af de irakiske kristne mener selv, at alle kristne vil have forladt landet i løbet af de næste ti år. Det er fuldstændig horribelt, hvis det skulle ske, men som tingene ser ud lige nu, kan det meget vel blive tilfældet. Og hvis der er nogen få, som bliver tilbage, vil det være dem, som ikke er i stand til at flytte: de gamle og de fattige.

Hvad mener du, vestlige lande/Danmark bør gøre?- Jeg tror, at vi først og fremmest skal være op-mærksomme på, at det er stort problem. Følgelig må vi tage det op med de arabiske lande, at de skal behandle deres mindretal ordentligt. For det er ikke kun kristne mindretal, som bliver udsat for forfølgelser, men de kristne er som kanariefuglen i mineskakten i forhold til, hvordan situationen

er i Mellemøsten. Og den er forfærdelig. Det er det eneste sted i verden, hvor de kristne relativt set bliver færre og færre, hvilket er grotesk, når det er der, kristendommen kommer fra.- Vi bliver nødt til meget offensivt at fordømme, hvad der foregår, men jeg hører ikke noget. Flere end 60 kirker og kristne butikker og klubber er blevet brændt ned, og det er en fuldkommen ka-tastrofe, at vi ikke hører noget særligt om det i Danmark eller EU, eller at Villy Søvndal som uden-rigsminister reagerer på det.- Og det er ikke kun det, at bygningerne er blevet brændt ned. De kristne bliver heller ikke beskyt-tede. Politi og sikkerhedsstyrker i for eksempel Egypten ser passivt til, mens kirker og kristne bliver angrebet. Derfor føler de kristne sig natur-ligvis meget udsatte, og det bør vi påtale over for de arabiske lande i meget skarpere vendinger, end vi gør lige nu.

• Kristeligt Dagblads Forlag• 320 sider• 299,95 kroner

Jeg forstår ikke, hvorfor der ikke er andre, som reagerer. Jeg er ikke selv kristen eller medlem af folkekirken, men det her er et stort emne uanset hvadKlaus Wivel


B Ø G E R

Mærk GudHenrik Højlund, der er kendt som en skarp debat-tør og formand for Evan-gelisk-Luthersk Netværk, har skrevet denne bog for at betone erfaringsdelen af det kristne liv. Det er ikke nok at forholde sig til Gud som et abstrakt begreb eller en fjern, almægtig skikkelse – nej, Gud er nærværende i alle men-neskers liv, og derfor kan alle komme til at mærke, opleve og erfare ham. Hvis blot de vil.Højlund trækker ikke kun på sine egne erfaringer af Gud, men gør flittigt brug af kirkefædre, refor-matorer, Søren Kierkegaard og andre troende, som kan tale med om det at mærke Gud.

• Kristeligt Dagblads Forlag• 214 sider• 199 kroner

JL

BroenI Broen blander Karen Kingsbury en boghandels kamp for overlevelse sammen med en kærlig-hedshistorie. Molly Allen og Ryan Kelly tilbragte år tilbage mange timer sam-men i den nu lukningstru-ede boghandel. De seneste fem år har de ikke haft kontakt til hinanden, men de har aldrig glemt hinan-den og den særlige kemi, som var imellem dem. Karen Kingsbury er en meget produktiv forfatter, som skriver kærlighedshistorier iblandet åndelig opbyggelse. Hun har solgt flere end 25 millioner bøger og taler ofte ved kvindekonferencer. Efter udgivelsen af Broen, som fik en særdeles positiv modtagelse i USA, skrev hun kontrakt med sin ud-giver om yderligere ti romaner – så man kan vente sig meget mere fra hendes hånd.

• Scandinavia• 160 sider• 199 kroner

JL

Advokatselskab med møderet for højesteret

Jernbanegade 37, 6870 Ølgod, og Kongensgade 36, 1., 6700 EsbjergTlf. 75 24 46 00 - www.advopartner.dk – [email protected]

Søren Kokkenborg

”Vidste du, at en enkemand skal skifte med børnene, hvis afdøde havde særeje? Derfor ophæver mange ægtefæller deres særeje, når de kommer i pensionsalderen, således at de på normal måde kan beholde alt og sidde i uskiftet bo med fællesbørnene ved den enes død.” Det er derfor vigtigt at få den rette assistance i familie- og arvemæssige forhold.

Nodebogen til EvangelietonerHar du en nodebog til Evangelietoner – så vil jeg gerne købe den.Leif NielsenTommeliden 9, 5270 OdenseMobil: 25 15 39 87Mail: [email protected]


B Ø G E R

Lige så forskellig som migEn usædvanlig og sand beretning om to mænd fra henholdsvis samfundets bund og top, som finder hinanden i et venskab, der får stor betydning for dem begge. Med egne ord fortæller Denver Moore og Ron Halls på skift elementer af deres historie, så at bogen fremstår som en fælles erindringsbog. Bogen har ligget på New York Times’ bestsellerliste og anbefales af både Texas’ guvernør og af borg-mesteren i Forth Worth, hvor en stor del af histo-rien foregår. Begge politikere beskriver, hvordan bogen har inspireret dem i forhold til at løse samfundsproblemer – for Rons og Denvers historie viser, at løsningen på mange problemer er, at mennesker sætter sig selv til side og villigt og bedende tør være åbne og træde ind i et andet menneskes liv.

• Scandinavia• 286 sider• 199 kroner

JL

søndag d. 29 sep. kl. 13-17

ÅBent HUs

Optagelsessamtaler til 2014-2015 sep/Okt 2013

KOM5 dages retræte

OG SE KOM OG SMAG

16 - 20 oktober 2013

Peder Poulsen, Øyvind Borgsø, Finn Pedersen, Jakob Vagner, Marianne B. Pedersen mfl.

Mere info og tilmelding:www.mariager-hojskole.dk · 96 68 26 68


FrikirkeNet ønsker at skabe plads til Gud i vores land. Derfor ser vi det som vigtigt at opbygge netværk til relevante personer, der vil kunne bidrage til dette. Vi ønsker at lytte til deres historie, overvejelser og input, således at vi selv inspireres til at tage del i det fælles ansvar for vores land.

Tilmelding på lederkonferencen.dk

PLADS TIL GUD?

FrikirkeNets lederkonference

8. - 9. november 2013 i Kolding

Charlotte Dyremose (tidl. MF)Kulturminister Marianne Jelved

2012FrikirkeNetLederkonference

Det er med forventning, at vi byder velkom-men til FrikirkeNets lederkonference 2012. Sidste år havde vi den glæde at være i København og har fået meget positiv feed-back på både indhold og muligheden for at netværke. Mange havde oplevelsen af at være sammen om noget vigtigt, noget vi gør bedre sammen end hver for sig.

I år rykkes konferencen til Mariager. Vi indlogerer os i den helt nyopførte elevfløj ved Mariager Efterskole og vil bruge både efterskolen og Mariagerfjord Frikirke til afholdelse af konferencen.

Vi har valgt at fokusere på karismatikken i år. Vi ved, at karismatikken har mange for-skellige udtryk og vil på konferencen søge at give et indblik i dette. Paul Scanlon fra Abundant Life Church i England fortæller om

deres rejse. Tonny Jacobsen fra Pinsekirken Vejle vil give perspektiv på det overnaturlige i en dansk kontekst, og det samme vil tre andre danske prædikanter (Jørn Hyldgaard fra Åbenkirke, Claus Bækgaard fra Roskilde Baptistkirke og Peter Holmsgaard fra Apo-stolsk Kirke i Aalborg) når de interviewes af journalist Allan Høyer om deres erfaringer med det overnaturlige. Endelig vil teolog og forsker Niels Christian Hvidt lægge vejen forbi og give to af sine meget efterspurgte foredrag: Kan troen flytte bjerge? og Profeti-ens betydning i kirken.

Der bliver naturligvis også god tid til at dyrke netværket og relationerne med både nye og gamle bekendte samt lytte til koordinations-gruppens tanker for det kommende år. Det er vores håb og bøn, at enhver tager hjem inspireret, udfordret og beriget.

OVERNATURLIG NATURLIGVIS

9. - 10. November

HUSK

Theol.dr. Niels Christian Hvidt Paul Scanlon

TILmELdING OG ydERLIGER INFORmATION På www.LEdERKONFERENCEN.dK

Annonce Domino.indd 1 20/06/12 10.08

HUSK


aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k î i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k î i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

L E D E R

Johnny [email protected]

HUSK

Tag med på et eventyr – book en informationspilot

MAF’s informationspiloter vil rigtig gerne lande i din by og byde både store og små forsamlinger velkommen ombord til en uforglemmelig rejse. Gennem beretninger, billeder og fi lm får I indblik i, hvordan man med MAF’s små fl y kan gøre en verden til forskel.

Book en af vores informationspiloter til et møde i din by på www.maf.dk eller kontakt MAF’s landskontor.

Lad MAF lande i din by

[email protected] · Tlf. 3042 9658

MAF er en fælleskirkelig missions-organisation, som hjælper mis-sionsselskaber, kirker og nødhjælps-organisationer i 30 u-lande.

☛ NYHED!!! ☚

OMEGAKRISTENT CENTER FOR HELHED & FRIHED

➤ Helbredelse af sj¾len ➤ Befrielse fra d¾moniske magter ➤ Guds n¾rv¾r & herlighed ➤ Frihed fra Œndeligt magtmisbrug Undervisning ➤ Tr¾ning ➤ RŒdgivning ➤ Forb¿n Undervisning - Workshop - Kollektiv forb¿n Hver anden torsdag kl. 19.00-21.30 Personlig forb¿n & rŒdgivning efter aftale L¾s mere: www.omega-kc.dk VESTERGADE 54, THISTED - [email protected] - tlf. 53535138

l¿rdag den 31. august 13

Hvad plejer du?

Ovenstående tre ord har den dobbelte betydning både at referere til, hvilke vaner vi har, men også til, hvad det er i vores liv, vi viser omsorg, giver plads og fremelsker.

Et ’ældgammelt’ computerudtryk (fra dengang det hed en datamat) hedder GIGO, og det kan også fint bruges om os som mennesker. GIGO står for Garba-ge In - Garbage Out - altså det affald, du fylder ind, er det affald, der kommer ud. Du kan ikke give computeren skylden... På samme måde med os som mennesker. Det, vi fylder os med, er det, som kommer ud af os igen. Når vi så lever i et samfund, hvor vi hele tiden har muligheden for at fylde vores sanser med skrald - negativitet, dårlige nyhe-der, sexficering, materialisme, degradering af bestemte grupper mennesker, antiautoritet, fordummende medier... forlæng selv listen, så er det ikke un-derligt, at vi kan finde det svært at være positive, trosfyldte og opmuntrende i forhold til vores omgivelser. Tal har vist, at børn ser op imod 200.000 voldshandlinger og 40.000 mord, inden de fylder 18 år - hovedsageligt ved at tilbringe over tre timer om dagen i gennemsnit med at se tv. Hvis du analyserede dit tidsforbrug eller stimuleringen af dine sanser i denne uge, hvor stor en procentdel ville så være skrald eller bare intetsigende, og hvor meget ville være opbyggende og stimulerende? Et par af de gode råd fra Bibelen lyder: Intet råddent ord må udgå af jeres mund, kun et godt ord til nødvendig opbyg-gelse, så det kan blive til velsignelse for dem, der hører det. I øvrigt, brødre, alt, hvad der er sandt, hvad der er ædelt, hvad der er ret, hvad der er rent, hvad der er værd at elske, hvad der er værd at tale godt om, kort sagt: det gode og det rosværdige, det skal I lægge jer på sinde.

Hvordan mon vores hverdag, vores hjem, vores arbejdspladser og vores sam-fund ville se ud, hvis vi holdt os lidt mere til de råd og gav disse ting vores pleje, vores omsorg og vores fokus?

Hvad plejer du?

Giv det gode plads i dit liv


aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k î i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k î i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z cK L U M M E

Illustration: Peter Nielsen

- Hvor i Bibelen synes du, at jeg skal tage afsæt for min klumme den her gang? spurgte jeg forhåbningsfuldt min langt bedre halvdel.- Bibelen? svarede hun lovlig kvikt.- Jeg synes, du skal skrive om Tour de France, for det er da det, du har stude-ret mest på det sidste…Væk var hun på en af sine regelmæssige løbeture og efterlod mig uden chance for forsvar. Og måske har hun ret, for trods deltagelse i to kristne sommer-stævner, så er der gået mange timer foran skærmen.

Og indrømmet: Det har været en fantastisk sommer i selskab med TV2 og de veltrimmede drenge i Frankrig.Eneste ’slange i Paradis’ var fruens forskellige, ubesvarlige spørgsmål:- Dansk hold? Hvorfor hedder de så alle sammen noget mærkeligt til efter-navn?- Hvorfor reklamerer de for en bank? Det burde da være et apotek.- Er du sikker på, at det der EPO er mere usundt end den liter cola og det kilo Matador Mix, du indtager, mens de kører op af Alpe d’Huez?Og det allerværste:- Hvordan kan du holde dig lysvågen i fire timer til ham der Jørgen Leth, når du oftest sidder og nikker efter 20 minutter af prædikenen i kirken om søn-dagen?

Nu, hvor jeg stadig leder efter brugbare svar, er lysene i Paris slukket, cham-pagnen drukket, og den gule trøje sendt til vask, mens jeg er tilbage i min bibel. Her hæfter jeg mig ved, at der rundt omkring i teksterne nævnes masser af bjerge, og så glæder jeg mig over, at ’Den store Sportsdirektør’ prioriterer holdkørsel, hjælperyttere og teamspirit langt højere end soloudbrud og podie-pladser.Mon ikke Gud og jeg skal se touren igen næste år?

Ha’ lige et festligt og farverigt efterår.

Touren tur-retur

Peter WürtzSkoleleder på Gl. Lindholm Skole i Nø[email protected]

Rejser med indhold– med danske rejseledere

BusrejseSydvestjylland– natursafari m. sort sol27. - 30. septemberKrondyr i brunst, vild marsk ved Ribe og et rigt fugleliv i Tipperne m. lokalkendte naturentu-siaster.

Kilimanjaro – Toppen af Afrika 13. - 23. marts 2014Fantastisk vandretur på 70 km: Fra tropisk afrikansk regnskov til polarklima 5.895 m.o.h.

Israel i efterårsferien12. - 20. oktober

Efterårsrejse25. oktober - 3. november

Rundrejse i påsken13. - 21. april 2014

BusrejseBornholm– Østersøens perle30. sept. - 5. okt.Alletiders Bornholm: Hammershus, sven-skerhuse, Christiansø, Ekkodalen, silderø-geri, rundkirke, m.m.

I Davids og Jesu fodspor12. - 21. oktober

Bibel- og badeferie20. - 27. februar 2014

Marokko – rejsen til et eventyr 2. - 9. november Oplev stemningen fra 1001 nats eventyr, bl.a. markeder, paladser og besøg hos berberfamilie.

[email protected] 2022

Find flere rejser på:

Grækenland – i Paulus’ fodspor 3. - 12. okt.Vi følger Paulus fra hans landgang i Kavala i nord, over Thessaloniki og Korinth, til Athen i syd.

Israelsrejser

Fest den 26. oktober

Er du single – har du mod på at møde nye mennesker, som er åbne, behagelige og charmerende – så kom til vores fest.

Denne gang er der et græsk tema med græsk mad og græsk kædedans (og foregår i Københavnsområdet)

Vi starter med gåtur i naturen kl. 14.30 efterfulgt af spisning kl. 18.00. Se eventuel hjemmeside www.forfriefugle.dk

Det koster kr. 180 for medlemmer og kr. 250 for ikke-medlemmer Vi er kristne med forskellige retninger og mellem 25-65 år Tilmelding til [email protected] senest den 17.oktober.

Documents

domino september 2013