DA

NSK

/ m

agas

inet

for

dan

skæ

rere

i fo

lkes

kole

n #

4 s

epte

mbe

r 20

11D

AN

SK 1

––

2012

Med

leM

sbla

d f

or

da

nsk

lær

erfo

ren

ing

ens

folk

esk

ole

sek

tio

n

dansk1

Med på det nordiskeerfaringer fra fem nordiske lande

inspirationtil undervisningen

i nabosprog

Tema

Folkeskolen er igen i sommer blevet reduceret til en politisk slagmark

LEDER

For 15 år siden udgav Nordisk Ministerråd publikationen Det umistelige om nordisk sprogforståelse,

men i tiden der er gået siden da, er den indbyrdes sprogforståelse blevet ringere – ikke mindst

blandt os i Danmark: Vi er de dårligste til at forstå nabosprogene, og vi er dem der bliver dårligst

forstået af de øvrige i Norden. Helt så galt står det ikke til imellem nordmænd og svenskere. Faktisk

er en af de populæreste studieværter i svensk tv nordmand, og han taler norsk i svensk fjernsyn. Det

ville aldrig gå an i Danmark hvor vi endog må tekste nogle af de jyske dialekter som opleves fjernt

fra mediernes københavnsk.

Vi er altså på vej til at miste det umistelige, måske fordi vi i en årrække efter krigen har taget det

nordiske (sprog)fællesskab for givet. Der har været en stærk følelse af et nordisk fællesskab

omkring demokratiopfattelse, kultur og sprog, men der er også sket nogle politiske og mediemæs-

sige valg som har ført landene i hver sin retning. Alligevel kan de følelsesmæssige bånd stadig binde

os til hinanden; senest så vi det ved udåden i Oslo og på Utøya. Jeg havde en samtale med en af

medarbejderne ved den norske ambassade som fortalte at et ungt dansk brudepar havde standset

deres limousine ud for ambassaden, og bruden havde givet sin brudebuket med tanke på ofrene.

Men tilsyneladende kan følelsesbånd alene ikke bære lysten og viljen til at forstå hinandens

modersmål frem. Undervisningen i nabosprogene bliver tilsyneladende prioriteret lavt mange steder,

betragtet som pligtstof og behandlet derefter.

Derfor er det sprog- og livsbekræftende at unge kræfter nu plæderer for at vi skal arbejde med

nabosprog, ikke bare for at kunne have sprogligt samvær på vores modersmål med 4 gange så

mange mennesker, men også for at blive sikrere i og mere bevidste om netop vores eget moders-

mål.

Nabosprogene taler til både følelsen og fornuften.

Jens raahauge

forMand

svensk og norsk i undervisningen kan også gøre underværker i arbejdet med dansk

Mit.dansklf.dk · dansklf@dansklf.dk · Tlf 33 79 00 10

Kom på Dansklærerforeningens kursus og få svar på nogle af spørgsmålene og bud på hvordan danskfaget kan se ud i fremtidens digitale skole.

kurset afholdes tre steder i landet:silkeborg den 25. septemberodense den 27. septemberkøbenhavn den 4. oktoberAlle steder fra 9.00-17.00

Pris: Kr. 800 for medlemmerKr. 1.100 for alle andrePrisen er ekskl. moms

DeT DigiTale Danskfag – Fokus på udFordringer og Muligheder

hvordan mon jeg kan bruge den interaktive tavle?

se hele prograMMet på miT.Dansklf.Dk. her tilMelder

du dig også kurset.

Jeg har et eller andet sted læst om en forfatter der

skriver sms-romaner eller sådan noget. har du hørt om

hende?

næ, men det lyder da spændende.

det kunne måske fange nogle af

eleverne.

digitale medier i danskfaget!

tænke, tænke ...

har du hørt noget om at der kommer digitale afgangsprøver?

Ja, men jeg ved ikke så meget om det.

Mustafa på skandinaviskAf Lise Vogt

Låna en nordboAf Maja Skanding

Hvorfor dansk?Af Sigríður Elísabet Ragnarsdóttir

Vilje til språkAf Bodil Aurstad

Klummen: Dansk smalhans Af Bertel Haarder

Din forening

Sprogpiloternes landvindingerAf Lis Madsen

Nyt om danskfaget

INDHOLDDANSK 1 –– 2012 ReDakTionens siDe

6

9

10

12

15

1618

21

22

24

26

28

30

3637

Udgiver: Dansklærerforeningens folkeskolesektion, Rathsacksvej 7, 1862 Frederiksberg C, Tlf.: 33 79 00 10. Email: dansklf@dansklf.dk. Telefonisk åbningstid: Mandag-fredag kl. 10-14. Redaktion: Jens Raahauge (ansv.), Birgitte Therkildsen og Nicoline Dahlberg. Manuskripter og indlæg sendes til Birgitte Therkildsen bth@dansklf.dk Folkeskolesektionens bestyrelse: formand: Jens Raahauge, jra@dansklf.dk, næstformand: Ann-Kathrin Aulkær Bentzen, aka@dansklf.dk. Læs mere om bestyrelsen på mit.dansklf.dk. Årsabonnement for kr. 185,- inkl. moms. Bladet kan rekvireres i løssalg hos Dansklærerforeningen for kr. 75,- inkl. moms. Grafisk design og tilrettelæggelse: Quote Grafik. Tryk: Zeuner Grafisk as. Oplag på 8.000 blade. Udkommer 4 gange årligt.

mit.dansklf.dk

Forsidefoto: Vibeke Olesen fotograferet af Lars HolmBagsidefoto: Vibeke Olesen fotograferet af David Lindebæk Bøje

6Mustafa på skandinavisk

några ord om språkför- ståelse i skandinavien

Skoleklasser fra Danmark, Norge og Sverige mailede sammen i et fælles undervisningsforløb om bogen Mustafas kiosk. Humor i Norden hed forløbet.

Hvilke skandinaviske lande er gode til at forstå hinanden, og hvem har svært ved det? Katarina Lundin giver sit bud på hvor der skal sættes ind.

22din uddannelse: på egne ben på FærøerneKathrine Sofie Kranker rejste til Klaksvik på Færøerne og tog sin praktik.

Der bliver lige nu læst og talt om det nordiske samarbejde og

dets mange muligheder i Norge, Sverige, Finland, Island, på

Færøerne og altså i Danmark. Redaktørerne for de nordiske

foreninger har samarbejdet om at samle artikler der handler om

det nordiske perspektiv. Nogle af disse artikler bringer vi i dette

nummer af DANSK.

I Fagformålet for dansk (Fælles Mål 2009) stk. 3 hedder det:

Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske

sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Det har vi taget særligt fat på, og DANSK 1 indeholder mange

ideer du som dansklærer kan lade dig inspirere af til dine

undervisningsforløb. Nogle af bladets tekster er mere til din

egen refleksion, og andre vil det være oplagt at bruge som

udgangspunkt for drøftelser i danskfagteamet på skolen når

det nordiske er på dagsordenen. Vi opfordrer til at det ikke

bliver korte nedslag og tjek af oversættelser, men at nordiske

tekster og andre udtryksformer i stedet indgår i længere og

bredere faglige forløb.

Når unge (og måske også voksne) fra de nordiske lande møder

hinanden, vælger de ofte at kommunikere på engelsk. De

glemmer, eller de har ikke lært, at de faktisk besidder et sprog

som, med lidt omhu og timing, kan forstås af omkring 20 mio.

mennesker rundt i de nordiske lande. Engelsk er der, for mange

helt naturligt og som fag i skolen, mens det at forstå og

kommunikere via nabosprogene i Norden er noget man skal

arbejde lidt mere for. Til gengæld oplever de fleste at de får

meget igen, og i undervisningssammenhæng giver det især

et fokus på sproglig opmærksomhed.

Det håber vi i redaktionen at I får lyst til at udfordre.

På mit.dansklf.dk har vi samlet ideer og links til videre

inspiration. Der er nok at tage fat på.

God nordisk læselyst.

venlig hilsen

redaktionen for dansk

så lykkedes det! Det er lykkedes at få samlet en bred vifte af oplæg og bud på mulighederne i det nordiske samarbejde. DANSK 1 har sit tema fælles med vores søster- foreninger i de andre nordiske lande og med Dansklærerforeningens med-lemsblad til gymnasielærere, Dansk noter.

insPiration– en vidtfavnende kilde til inspiration,

materiale og værktøjer til undervisning i danskviden

– en attraktiv udbyder af kurser, bøger og tidsskrifter for alle dansklærere

dialog– et fagligt forum og personligt netværk for

kolleger og samarbejdspartnere over hele landetindflYdelse

– en værdifuld bidragsyder til den politiske dagsorden for

undervisning i dansk

kerneydelserde4

Din uddannelse: På egne ben på Færøerne

Din uddannelse: Nabosprog er en gave – pak den ud!

Der er hjælp på vejAf Jens Raahauge

Pædagogisk frikvarter: Citatgaden i Oslo

Några ord om språkförståelse i SkandinavienAf Katarina Lundin

Faglige omtaler

Nordisk inspiration til dig selv og din undervisning

Nyt om bestyrelsen og generalforsamling38

”... egentligen är det alltså inte läsning av texter eleverna i första hand borde få undervisning i.”

30

6 7DANSK 1 –– 2012musTafa på skanDinavisk musTafa på skanDinavisk

Mustafa på skandinaviskHumor i Norden – et undervisningsforløb med skoleklasser fra Danmark, Norge og Sverige.

I uge 46 blev Humor i Norden sat på skemaet i 7. A på

Hornslet Skole og forskellige samarbejdsskoler i de nordiske

lande. Det var en del af projekt Morgengry, hvor en bestemt

tekst bliver læst op på et bestemt tidspunkt mange forskellige

steder i Norden. Projekt Morgengry arrangeres af Nordisk

Biblioteksuge i samarbejde med Foreningen Norden, og

Foreningen Nordens skoleudvalg har bidraget med et ide-

katalog til lærere, så Morgengrys tekstmateriale kan indgå

i undervisningen.

I år var teksten Mustafas Kiosk af Jakob Martin Strid for de

yngste. At vælge netop Mustafas Kiosk til et emne om Norden

kan siges at være humor i sig selv, men den viste sig at være

særdeles anvendelig til undervisning i de skandinaviske sprog

på 7. klassetrin. Teksterne var så sjove og enkle, at eleverne

havde overskud til at koncentrere sig om sproglige forhold

– ligheder, forskelle, mærkelige ord og ord, der var svære at

oversætte.

danske, norske og svenske klasser arbejder sammen

Som noget nyt blev der lavet et undervisningsforløb til

nordiske klasser, der havde lyst til at indgå i et samarbejde

med andre nordiske klasser. Fire klasser fra Danmark, tre

klasser fra Norge og tre klasser fra Sverige meldte sig.

Oprindeligt var tanken, at klasserne skulle deles op, så en

dansk, en svensk og en norsk skole skulle sende opgaver til

hinanden, men da der ikke var så mange, der meldte sig til

projektet, endte det med, at alt, der blev produceret, blev

sendt rundt til alle. Det gjorde også, at hvis en klasse ikke

havde tid til at arbejde på projektet en dag, ja så var der

måske en anden klasse, der sendte noget.

Som indledning skulle eleverne høre digte fra Mustafas

Kiosk læst op på henholdsvis dansk, norsk og svensk. Faktisk

kunne den også høres på islandsk, men det forstod eleverne

ikke ret meget af. Klassen fik adgang til både tekst med

tegninger og lydfiler på de forskellige sprog, og eleverne

fik til opgave at høre de forskellige oplæsninger. De skulle

også øve sig på at læse et vers op for klassen på et af nabo-

sprogene. Det gik rigtig fint, fordi de havde mulighed for at

gentage udtalen mange gange vha. lydfilerne.

Dernæst skulle de udarbejde spørgsmål til teksterne

på deres modersmål til de andre lande. En klasse fra Norge

udvalgte nogle digte fra Mustafas Kiosk og sendte bl.a.

disse spørgsmål rundt:

en tønne full av snørr: Hvor lenge har han pusset seg

i nesen? Når sto han på ski?

en frosk begikk ett bankrøveri: Hva tror du skjer når

frosken skyller seg ned i do?

skal nordiske digte oversættes?

I en anden af de norske klasser valgte de at nærlæse ”I havets

dyp”, som det hedder på norsk. Klassen sendte spørgsmål og

overvejelser til de andre klasser (se næste side).

Det førte til en spændende diskussion af, hvad der sker,

når man oversætter en tekst fra et sprog til et andet – og især,

som her, når det, der skal oversættes, også skal rime.

De andre landes spørgsmål blev besvaret, der blev set på

sjove ord og vendinger, og der blev lavet sætninger, som de

andre skoler kunne muntre sig med: Rødgrød med fløde, Fem

flade flødeboller på et fladt flødebollefad etc. Sjove sammen-

ligninger af, hvad rimene kommer til at hedde på de andre

sprog, var der også nok af. Biksemad bliver til råtten salat

på norsk og äcklig mat på svensk – ikke fordi biksemad skal

oversættes sådan, men fordi digtene skal rime. Sådanne

iagttagelser skærper elevernes sprogbevidsthed.

AF LISE VOGT, LæRER OG FAGKONSULENT I DANSKILLUSTRATION: JAKOB MARTIN STRID FOTO: QUOTE GRAFIK

Vi valgte ”I havets dyp” fra Mustafas

kiosk til litt nærlesing. Det var ikke så

enkelt å lage spørsmål. Når vi både får

høre diktene og lese dem selv på de

ulike språk, er det utrolig hvor mye vi

forstår.

• Hvahandleregentligdiktetom?

• Skrivfemordsomfortellerlitt

om diktet.

• Hvasynesdereomdiktet?

• Måetsliktdiktoversettesforat

vi skal kunne forstå det?

Det siste vi har er mer noen tanker rundt

diktet enn et spørsmål. På norsk står det

måneskinnsgråt. I den danske utgaven

brukes måneskinnstråd. Måneskinnsgråt

brukes for å finne et rimord. Dette ordet

er ikke et ord du finner i ei norsk

ordbok. Kan virkelig måneskinnet gråte?

I den danske utgaven står det måne-

skinnstråd, og det kan vi forstå. Alle har

sett måneskinnet speile seg som tråder i

vannet. Derfor stiller vi spørsmålet: Må

et slikt dikt egentlig oversettes?

Norsk:Død og pineblod og hat

Åh, hvor jeg elsker råtten salat

råtten salattil formiddagsmat

råtten salattil kveldsmat

råtten salattil nattmat

og råtten salat til fotbad!

sveNsk:Död och helvete

Blod och hatÅh, vad jag älskar

äcklig mat

äcklig mattill morgonmat

äcklig mattill middagsmat

äcklig mat till nattamat

och äcklig mattill fotaspat!

8 9DANSK 1 –– 2012 låna en noRDbomusTafa på skanDinavisk

fordomme om de andre lande

Som en del af undervisningsforløbet skulle eleverne afslut-

ningsvis prøve at fortælle om, hvad de troede om de andre

lande. I spalten med blå skrift er et uddrag af, hvad de skrev

fra Norge.

De danske elever ville ikke helt skrive under på det med

et land fladt som en pandekage og heller ikke helt godtage

kartoflen i halsen, så de svarede: ”Landskabet passer ikke

rigtigt, for vi HAR bakker, og vores sprog er normalt for os.

Vores land er fladt i forhold til jeres, men så fladt er det ikke.

Vi har også bakker, der giver sved på panden. Vi bor tæt på

Mols Bjerge. Madvanerne er rigtige nok, og det er fritiden

også.”

det videre forløb

Som supplement til de opgaver, der er beskrevet i Plan for uge

46 – Morgengry, fik en klasse med lærerstuderende til opgave

at lave en præsentation af dansk kultur, sprog og historie eller

en præsentation af Mustafas Kiosk. Præsentationerne om

Danmark blev suppleret med facts om Norge og Sverige. I alt

blev der produceret 8 små film, og den vindende gruppe fik en

bogpræmie.

Skoler og klasser har mange arrangementer, så det viste

sig svært kun at bruge en enkelt uge på projektet. Det blev

derfor strakt ud over en længere periode, og for 7. A’s

vedkommende blev det sluttet af til jul med at sende et

julebrev. På det tidspunkt var nogle af eleverne fra to af

skolerne (Danmark og Norge) begyndt at skrive privat med

hinanden, og det gør de stadigvæk. Måske er der knyttet

varige nordiske bånd, og måske bliver det nye tiltag med

supplerende undervisningsforløb en tilbagevendende mulighed

i forbindelse med projekt Morgengry i uge 46 – planlægnin-

gen for næste år er i hvert fald gået i gang.

På mit.dansklf.dk (under tidsskrifter, DANSK 1/2012)

finder du en nyttig nordisk linksamling som knytter sig

til denne artikel. Her kan du bl.a. læse mere om

Foreningen Norden og projekt Morgengry, læse om

undervisningsmaterialer om Norden og se de lærer-

studerendes film.

låna en nordbo

”Fins det folk som vil lære norsk i Finland?” er et spørsmål jeg

får høre jevnlig. Svaret er ja. Da jeg kom til Helsingfors på

utveksling fra universitetet i min hjemby Bergen for seks år

siden for å studere finlandssvensk litteratur og tospråklighet,

visste jeg lite om at jeg seks år senere skulle reise Finland rundt

som frilansende norsklærer.

Gjennom prosjektet Låna en nordbo kan lærere i både

svenske og finske skoler i Finland bestille en nordboer til

klassene sine som på tydelig ”blandinavisk” forteller om sitt

land og sitt språk. Motviljen mot den obligatoriske andrespråks-

undervisningen er stor i mange områder, og min jobb blir å

vise elevene at det svenske språket kan settes inn i en større

sammenheng, at man ved å lære svensk i Finland får nabo-

språkene og dermed også nabokulturen med på kjøpet. Som

en elev selv sa: ”Når 90 % av ordforrådet i svensk og norsk

er likt, får man jo 90 % rabatt på et annet språk!”

Som nordmann i Finland kjenner jeg hver dag på hvor

forskjellige holdninger til Norden som fins innenfor Norden.

I Norge tar man gjerne det nordiske for gitt og forstår nabo-

språkene relativt godt. I Finland må man kjempe mer for å få

folk til å se viktigheten av nordisk samarbeid. Mitt fremste

mål på skolebesøksturneene er å få elevene til å føle at hele

Norden allerede er deres, at språkene og historien tilhører

dem.

Jeg er overbevist om at en utvidelse av ordningen med

vennskapsklasser mellom nordiske land ville være gull verdt for

det fremtidige nordiske samarbeidet. I Finland har jeg sett

hvordan klasseutveksling mellom svenskspråklige og finsksprå-

klige skoler har fungert som vidundermedisin i den opphetede

språkdebatten. Når elevene får besøke hverandre bryter de

selv ned språklige barrierer og kulturelle fordommer mye mer

effektivt enn noen lærer i noe klasserom noen gang kan klare.

Arbeidet som nordist i Finland kan iblant føles ensomt.

Seminaret Ung i Norden var veldig inspirerende for meg. Det

var godt å få møte hyggelige kolleger fra hele Norden å dele

ideer og erfaringer med.

Maja Skanding er

nordmand og bosat

i Finland. Sammen

med projektet Låna

en nordbo rejser

hun rundt til finske

skoleklasser og viser

eleverne på hvilken

måde det nordiske

fællesskab er interes-

sant for dem.

Gjennom prosjektet Låna en nordbo kan lærere i både svenske og finske skoler i Finland bestille en nordboer til klassene sine som på tydelig ”blandinavisk” forteller om sitt land og sitt språk.

AF MAJA SKANDING, KULTURKONTAKT NORD, HELSINGFORS

www www www www

Hei til dere alle!i dag har vi skrevet ned litt om hva vi tror om

våre naboer.

matvanerVi tror at svenskene spiser kjøttboller, pølser og

renskjøt, potetstappe og Jansons fristelse.

Vi tror at danskene spiser røde pølser, fisk og

spaghetti, drikker Carlsberg og underberger.

fritidenVi tror at våre naboer:

er sammen med familie og venner

går på disco

leker og tuller

plages av småsøsken

Må hjelpe til hjemme

hjelper besteforeldre med forskjellige ting

Forteller norskevitser

spiller pc-spill og kikker på tV

noen leser bøker

landskapi sverige er det skog, skog og mer skog. (i hvert

fall når vi reiser rett østover fra der hvor vi bor)

i sverige er det fin veier, der det går an å kjøre

fort.

i sverige tror vi at folk bor langt fra hverandre i

røde hus med hvite vinduskarmer

i danmark kan du se milevis, det er flatt, flatt som

en pannekake.

det er ikke fjell i danmark og mange bor i murhus.

språksvenskene snakker fort med svært varierende

tonefall

hører vi dansk hørers det ut som man har en potet

i halsen.

dere svelger endelsene i ord.

ellers ble vi enig om at vi egentlig tror at vi er

ganske like.

J

”en utvidelse av ordningen med venn-skapsklasser mellom

nordiske land ville være gull verdt.”

10 11DANSK 1 –– 2012 HvoRfoR Dansk?HvoRfoR Dansk?

hVorFor dansk?

Igennem tiden har det været sådan at elever på forhånd

mener at dansk er kedeligt. Med disse tanker begyndte jeg at

undervise i dansk for nogle år siden. Jeg tog den beslutning

fra første dag at formålet med min undervisning først og

fremmest er at få eleverne til at synes at dansk er sjovt! De

skal prøve at forstå at ved at lære sproget åbner de døre

til næsten hele Skandinavien. Selvfølgelig skal man følge

pensummet, men man skal hele tiden finde undervisnings-

metoder som får eleverne til at interessere sig for emnet og

sproget.

I min skole, Áslandsskóli, i Hafnarfjörður begynder

danskundervisningen i 5. klasse selv om i de fleste skoler i

Island er det først i 7. klasse. Formålet i 5. klasse er at eleverne

kommer i berøring med sproget, bliver nysgerrige, og at de

interesserer sig for at lære mere. De lærer hvordan man

præsenterer sig, og arbejder med forskellige ordforråd, fx

farverne, dagene, månederne osv. Vi synger meget, spiller

forskellige spil hvor ordforrådsbingo er meget populært. De

lærer rim og remser, tegner billeder ud fra tekster og mange

andre sjove ting. Alle opgaverne er samlet sammen i deres

portfolio.

Lærermaterialerne som vi bruger i 6.-10. klasse, har det til

Typiske spørgsmål i dansktimerne i de islandske skoler er: ”Hvorfor skal vi lære dansk, og hvad kan man egentlig bruge dansk til?” Disse spørgsmål har dansklærere hørt generation efter generation.

AF SIGRíðUR ELíSABET RAGNARSDóTTIR, DANSKLæRER PÅ ISLAND

”Jeg tog den beslutning at formålet med min

undervisning først og fremmest er at eleverne

synes dansk er sjovt!”

fælles at de er opbygget som temaer med forskellige tekster

og opgaver som man kan arbejde med i de fire færdigheder,

dvs. at lytte, at læse, at tale og at skrive. Som lærer kan man

så vælge hvilke undervisningsmetoder man vil bruge. Jeg

vælger meget at arbejde med teksterne i bøgerne først, og

så prøver jeg at finde på anderledes opgaver som kan uddybe

forståelsen. De projekter som jeg har prøvet og synes virker, er

dem som giver resultat og giver eleverne mening. Jeg mener

også at det er vigtigt at jeg som lærer kan være spontan og fx

gå ind på internettet hvis eleverne viser interesse for et eller

andet som sker i Danmark – om det er noget i nyhederne,

sladder eller en ny sang fra Medina.

Det mest populære projekt er uden tvivl produktionen af

kortfilm hvor eleverne selv laver manuskript ud fra emner som

vi har arbejdet med i forvejen, fx kriminalitet. De optager

filmen selv, spiller selv rollerne, og selvfølgelig er filmen på

dansk. Det er vigtigt at eleverne sætter fokus først og

fremmest på det sproglige og ikke selve filmen. Til sidst er

klasseværelset ændret til en biograf, og så ser vi filmene og

giver kritik.

Et par eksempler på andre projekter som jeg har brugt, er

Musikgruppen – et projekt hvor eleverne formulerer tekster på

dansk til en bestemt sang eller til en sang som de selv

komponerer og indspiller på cd, og Min danske bog – en bog

som de selv laver og skriver forskellige tekster i på dansk, fx

vandrehistorier, digte, korthistorier, vittigheder, interviews og

tegneserie.

Ud over disse projekter er det også oplagt at lave projekter

omkring helligdagene, fx til jul, påske, fastelavn osv. Så får man

mulighed for at tale om traditionerne i Danmark og ligheder

og forskelle mellem vores to lande.

Min opfattelse er at de fleste elever nu er positive og

forstår lidt mere hvorfor dansk? Mange synes faktisk at dansk

ikke er lige så kedeligt som de forventede inden de begyndte

med undervisningen.

12 13DANSK 1 –– 2012 vilje Til spRåkvilje Til spRåk

Vilje til språkDet nordiske språksamarbeidet er noe helt enestående.

Det folk vanligvis forbinder med det nordiske språkfelles-

skapet, er at over 25 millioner mennesker har mulighet til å

kommunisere med hverandre via tre gjensidig forståelige og

nært beslektede språk: dansk, norsk og svensk. Det å oppdage

at man kan bruke et språk i en samtale med en som snakker

et annet språk, er en enestående opplevelse, men det virkelig

unike ved det nordiske språksamarbeidet er at vi i Norden

satser politisk på språk som en grunnleggende del av en

regional nordisk identitet. I Norden ser vi nemlig på språk

som sentrale i identitetsdannelsen, både for mennesker og

for samfunnsgrupper. Å bevare opplevelsen av et kommu-

nikasjonsfellesskap blir dermed en viktig faktor i det å bygge

nettopp nordisk identitet. En identitet som bidrar til å styrke

det nordiske samarbeidet på områder som for eksempel

utdannelse, arbeidsmarked, forskning, økonomi og velferd.

nordisk språkforståelse

Det er altså en politisk vilje til språk som favner mer enn

morsmålet, nasjonalspråket og engelsk i Norden. Det nordiske

kommunikasjonsfellesskapet er ivaretatt gjennom avtaler og

deklarasjoner – fra Helsingfors-avtalen i 1962 til Språkde-

klarasjonen i 2006. Særlig viktig i Språkdeklarasjonen er

målsetningene om at alle nordboere skal kunne kommunisere

med hverandre, først og fremst på et skandinavisk språk, og at

alle nordboere skal ha allmenne kunnskaper om hva språk er

og hvordan det fungerer. Forskningsrapporten Håller språket

ihop Norden fra 2005 viser imidlertid at forståelsen av dansk,

norsk og svensk har blitt dårligere blant ungdommer i Norden

de siste 30 årene. Det ser man både når man sammenligner

de unges testresultater med foreldrenes resultater, og når man

sammenligner resultatene med en undersøkelse blant unge

soldater fra 1972. Spesielt den gjensidige forståelsen mellom

dansk og svensk ser ut til å ha gått tilbake i løpet av en

generasjon.

Undersøkelsen går dessverre ikke langt i å utpeke årsaker

til resultatene eller tiltak til å styrke språkforståelsen, men den

legger frem flere interessante funn. Til tross for at det kan

fremføres innvendinger mot undersøkelsen ut fra et metodisk

perspektiv, peker den nemlig ut noen tendenser det er verdt

å merke seg. Blant de dansk-, norsk- og svensktalende forstår

nordmenn nabospråkene best. Også unge nordmenn med

minoritetsspråklig bakgrunn gjør det bedre enn dansker med

danskspråklig bakgrunn i testene. Færingene gjør det best av

alle i undersøkelsen – de er litt bedre i dansk enn de er i

engelsk og de forstår norsk nesten like godt som de forstår

engelsk. Det gjør Norge og Færøyene til mestere i internordisk

språkforståelse. At man i Norge med et rikt dialektmangfold,

to norske skriftspråk og et nært slektskap til dansk og svensk

har et godt treningsgrunnlag for å håndtere nabospråksfor-

ståelsen, er ikke så overraskende. Suksessfaktorene bak det

færøyske resultatet er det kanskje ikke like lett å peke ut, men

det som er felles for disse språksamfunnene, er språkbrukere

som er vant til å håndtere språklig variasjon, en trening som

åpenbart gir språklige muskler.

engelsk og skandinavisk

Et annet interessant resultat fra undersøkelsen er at forståelsen

av engelsk er jevnt god i hele Norden. Det har fått flere til å

stille spørsmålstegn ved nødvendigheten av og fremtiden til

det nordiske språksamarbeidet. Dette må ses i sammenheng

med en tendens til å rangere språkfag som mer eller mindre

viktige. Denne rangeringen har utspring i underliggende fore-

stillinger om språklige hierarkier. Engelsk er først og fremst

betraktet som et nyttig språk. Et redskap til å kommunisere

med hele verden i alle slags internasjonale sammenhenger,

og som ikke nødvendigvis er knyttet til en bestemt kultur.

Interessen for andre språk er derimot i mye større grad knyttet

til en forestilling om tilhørighet, en begeistring for et land, en

historie, en litteratur eller en personlig tilknytning.

AF BODIL AURSTAD, PROJEKTLEDER FOR NORDISK SPROGKOORDINATION

De nordiske språkenes omgivelser og vilkår har endret seg

dramatisk i løpet av 2 språkgenerasjoner, det vil si de 60 årene

det nordiske samarbeidet har vært formalisert under Nordisk

Råd. Men språk vil alltid være i bevegelse, og inngå i ulike

styrkeforhold. Til sammenligning kan vi gå enda 60 år tilbake

fra etableringen av Nordisk Råd. I 1896 skriver dramatikeren

Henrik Ibsen i et brev til Georg Brandes: «– De foreslår mig i

Deres forrige brev at aflægge et besøg i London. Ja, dersom

jeg var tilstrækkelig inde i det engelske sprog til at kunne tale

det, så rejste jeg kanske. Men så er desværre ikke tilfældet,

og derfor må jeg ganske opgive den tanke.» Ibsen sier altså

at han ikke kan dra til London fordi han ikke kan engelsk, og

likevel har han på den tiden allerede levd 24 år i utlandet!

I dag er det utenkelig å ikke kunne engelsk. I Norge starter

engelskundervisningen allerede når elevene er seks år gamle,

og i mange sammenhenger regnes ikke engelsk riktig som et

fremmedspråk på linje med andre utenlandske språk. Engelsk

er imidlertid ikke i seg selv en trussel, men et nødvendig

alternativ i mange sammenhenger. Engelsk og skandinavisk

er ikke konkurrerende språk, men språk som spiller komplet-

terende roller i samfunnet, rett og slett fordi de fyller ulike

behov. Det er hvis vi tror at engelsk kan erstatte alle andre

språk i alle sammenhenger at engelsk blir et problem. Unge

nordboere slår ofte over i engelsk når de møter andre nord-

boere. Spørsmålet er imidlertid hvorvidt problemet bunner i

manglende språkforståelse, eller om det egentlig handler

om identitetsmarkører i forhold til urbanitet, internasjonal

orientering, utdannelsesnivå osv., og at disse identitetsmar-

kørene oppleves som mer sentrale enn de som bærer til-

hørigheten til det nordiske.

nordisk språkkampanje

Som en oppfølging av resultatene fra undersøkelsen av

internordisk språkforståelse og den etterfølgende styrkingen

av språksamarbeidet gjennomfører Nordisk Ministerråd og

Nordisk Sprogkoordination en nordisk språkkampanje under

overskriften: «Du forstår mer, enn du tror – hvis du tør». Målet

for språkkampanjen har vært å sette fokus på det nordiske

språkfellesskapet og hva det er som gjør dette fellesskapet

viktig. Kampanjens mange nordiske arrangementer og aktivi-

teter har derfor gjerne hatt et identitetsfokus. Men istedenfor

å legge mest vekt på historiske motsetninger og kultur- og

interessekonflikter, har kampanjen valgt å sette et positivt

fokus på det moderne nordiske fellesskapet: Språk er poli-

tikk og makt, men på samme måte som språk kan splitte og

undertrykke, kan de også forene og styrke. Disse kulturpo-

litiske betraktningene er ikke ukjente for språklærere, men

mange opplever at det nordiske perspektivet må tape i kam-

pen om oppmerksomheten mellom språkfagenes mange

moduler. Hvordan det nordiske perspektivet kan bidra til en

spennende undervisning, spesielt i fagene dansk, norsk og

svensk, har derfor også vært et omdreiningspunkt for kam-

panjen.

en pluss en er lik mer enn to – nordisk merverdi

En avgjørende faktor for å fange de unges positive interesse er

opplevelsen av relevans: følelsen av at det nordiske perspekti-

vet ikke bare angår dem, men at det også kan gi dem «det lille

ekstra»:

det personlige møtet

Nordboere som jobber eller studerer i et naboland, fungerer

gjerne som språkmisjonærer på tvers av grensene. Når det

gjelder de yngre nordboerne, som er mindre mobile, gjør

Foreningen Norden et viktig arbeid gjennom sitt vennskaps-

klassesystem. Vennskapsklasser lykkes oftest best dersom

elevene ikke bare møtes virtuelt, men også møtes i virkelig-

heten og at hvert besøk er velforberedt på den måten at

elevene i fellesskap løser oppgaver. Det kan dreie seg om alt

fra å arrangere en utflukt til å utarbeide en felles blogg, skrive

og illustrere eventyr, bygge språktrær i papp og kartong,

sammenligne filmene Max Manus og Flammen og Citronen,

lage en reklamefilm om hjemstedet eller reportasje fra

skoleturen osv.

det tidlige språkmøtet

Mange utdannede språkpiloter har gjennomført nordenunder-

visning for helt unge elever, for eksempel med ”trafikklys”-

metoden, der man fargelegger ordene i en tekst: Rødt for det

som er forkjellig, gult for det som staves ulikt og grønt for det

som er likt mellom språkene. Denne målgruppen er i mindre

grad omfattet av mandatet for den nordiske språkkampanjen,

men om man ser på den dansk-tyske språkkampanjen som

retter seg mot barnehagebarn, får man et godt eksempel på

hvordan tidlig kulturkontakt og fremmedspråksstimulering kan

gjennomføres på en god måte, selv om språkene ikke en gang

”en avgjørende faktor for å fange de

unges positive interesse er opplevelsen av

relevans.”

15TEMADANSK 1 –– 201214 vilje Til spRåk

er gjensidig forståelige. Under kampanjens ”Tør du”-konfe-

r-anse pekte forskeren Mila Vulchanova på hvordan det å

være eksponert for språklig variasjon i ung alder øker hjernens

plastisitet. Dette styrker ikke bare de språklige kompetansene

hos elevene, men også de non-verbale kommunikasjonskom-

petansene. Kort sagt kan man si at det å kunne forholde seg

til et språklig mangfold reduserer risikoen for at man blir

”sementert mellom ørene”. Å overvinne frykten for språklig

variasjon ser dermed ut til å være et av suksesskriteriene for

språkforståelse, i tillegg til språktrening.

oppdagelsesferden

Mange lærerstudenter understreker hvor viktig de selv op-

plever det å få demonstrert i praksis, og ikke bare bli fortalt,

at det finnes et språklig fellesskap mellom språkene dansk,

norsk og svensk. Bruk av film, TV-serier og parallellspråklig

materiale trekkes frem som noe som kan bidra til å se verden

med nye briller. Nettsteder som Norden før og nu og Norden i

Bio-filmpakkene er et fint utgangspunkt, hvis man da ikke som

lærer selv vil gå på jakt i bokhyller, filmlister eller nettaviser

etter interessant materiale. Nettsteder som Norden i skolen og

Nordisk språk.net, som lanseres som resultat av kampanjen i

2012, vil også kunne by på oppdatert undervisningsmateriale

med en språklig vinkel.

underholdning

Det politiske hovedoppdraget fra politisk hold er å styrke

barn og unges forståelse av det moderne hverdagsspråket,

sånn at vi også i fremtiden kan oppleve et skandinaviskspråklig

kommunikasjonsfellesskap i Norden. Hverdagsspråk som man

finner det i sportsreferater, film, TV-serier og musikktekster, er

undervisningsmateriale som ikke bare er nyttig, men også

kan være temmelig underholdende – tenk bare på hvordan

landskamper mellom de nordiske landene gjengis i nettavi-

sene!

læreplanene – ut med det nordiske?

Det er undervisningssektoren som, i samarbeid med kultur-

sektoren, har et hovedansvar for det nordiske språksamarbei-

det. Læreplanen i dansk i Danmark legger opp til at det ikke

bare er et fokus på leseforståelse, men også på at trening av

lytteforståelsen er ivaretatt i språkundervisningen. Dette er en

viktig målsetning, for det er nettopp mellom dansk på den ene

siden og norsk og svensk på den andre siden at lytteforståel-

sen er svakest. Som en del av den nordiske språkkampanjen

arrangerte Ministeriet for børn og undervisning i samarbeid

med Dansk Sprognævn og Nordisk Sprogkoordination

konferansen ”Hvorfor er dansk så svært?”, der dansk uttale

og utfordringer ved den for andre nordboere sto i sentrum.

Konferansen tiltrakk seg godt over hundre dansklærere og

fagkonsulenter, hvorav 30 % kom fra Vest-Norden (Færøyene,

Grønland og Island). Også undervisningsnettsteder som

Tungumalatorg.is og Snár.fo har fått utviklingsstøtte gjennom

språkkampanjen.

Med utgangspunkt i det nordiske perspektivet kan dansk-

faget bidra til å oppfylle målene i Språkdeklarasjonen. Ved

gjøre elevene mer oppmerksomme på språklæringsstrategier

og språklig entreprenørskap, i tillegg til kulturell bevisstgjøring,

får elevene et grunnlag for å diskutere hva språk er og hvor-

dan det fungerer. Satsning på språkundervisning speiler sam-

funnets syn på språkene de omhandler. Med en ny didaktisk

tilnærming og nye materialer for språksundervisningen tar vi

det nordiske språkfellesskapet på alvor.

På mit.dansklf.dk (under tidsskrifter, DANSK 1/2012)

finder du en nordisk linksamling med ”nyttige lenker”

som knytter sig til denne artikel.

www www www www

”engelsk og skandinavisk er

ikke konkurrerende språk, men språk

som spiller kompletterende

roller i samfunnet.”Folkeskolen er igen i sommer blevet reduceret til en politisk slagmark med udenomspædagogiske

talgrublerier. I skrivende stund siger overskrifterne at vi bør have karakterer fra 1. klasse, og at vi

skal hæve det faglige niveau, inkludere flere svage elever og skabe gennemskuelighed gennem

skolerating.

Men vi bliver nødt til at insistere på en diskussion af folkeskolens indhold. Dette nummer af

DANSK udkommer på FN’s internationale læsedag. Dette signalerer at vi anerkender læsning/

skrivning som den basale færdighed der giver eleverne adgang til oplevelser og viden og til at

kunne udtrykke sig og kommunikere i både tid og afstand. Men signalet er også at folkeskolen

skal løse sin opgave i samarbejde med elevernes forældre, og derfor er vi aktive i fx Ordet

Fanger-kampagnen som i sidste ende har til formål at gøre Danmark til en nation af læsere.

Vi bliver imidlertid også nødt til at diskutere hvad disse læse- og skrivefærdigheder skal bruges til,

og hvad der er grundlaget for dem.

På et seminar som jeg deltog i for nylig påpegede en svensk forsker det paradoksale i at vi

arbejder så hårdt for at få børn til at læse og skrive stadigt tidligere, når forudsætningen for at

arbejde med alfabetet er at børnene har lært at tænke. Og netop tænkning synes ikke at være på

den politiske agenda, og dermed desværre heller ikke på den pædagogiske. Synsning (enhver er

sig egen smagsdommer) og aktivitet (hurtigst muligt igennem alt) er plusord lige nu. Derfor er

der behov for at vi ønsker at arbejde med tænkning fra 1. klasse.

Lad os styrke tænkningen, både i og omkring folkeskolen, så det giver mening at satse på

læsning og skrivning.

Jens raahauge

forMand

Folkeskolen er igen i sommer blevet reduceret til en politisk slagmark

Det er en kilde til kulturel rigdom, at vi kan komme ind under huden på hinandens kultur-

produkter uden oversættere som mellemled.

En af mine største oplevelser som teenager var nogle sygedage i selskab med Knut

Hamsuns Pan. Jeg var grebet straks fra indledningen om ”Nordlandssommerens evige dag”,

der mindede mig om barndommens oplevelse med Selma Lagerlöfs Niels Holgersen, der

foregår i de ”evige snetinders overjordiske rige”. Sammenhængen mellem sproget og stedet

er meget vanskelig at få med i en oversættelse.

For slet ikke at tale om de vidunderlige svenske viser, ”Fridas visor”, sunget af Evert Taube,

og Bellmann, sunget af Cornelis Vreeswijk. Frygteligt at høre og læse dem i engelsk oversæt-

telse! Vi har vokaler i modsætning til englænderne. Lyt til et nordisk sangkor, og nyd de farver

og klange, som vokalerne skaber. Især færingerne boltrer sig i vokaler og diftonger, som gør

færøsk korsang særligt farverig.

Selv dansk er et smukt sprog – kan i hvert fald være det. Jeg elsker Grønnegårdsteatrets

friluftsforestillinger, ikke mindst fordi skuespillerne er nødt til at tale højt og klart. Joy Marie

Frederiksen, Ann Eleonora Jørgensen, Sonja Richter og mange andre. Til gengæld lider jeg,

når jeg ser de prisbelønnede nye danske film og tv-serier. Kunne de ikke også blive tekstet for

danskere!

Jeg har en bøn til Dansk Sprognævn: Kunne det dog ikke øve lidt sprogrøgt i stedet for

blot at registrere forbistringerne!

Forleden blev jeg i tvivl om, hvorvidt det hedder ”smalhals” eller ”smalhans”. Jeg slog det

op i Sprognævnets Retskrivningsordbog og blev irriteret, da der blot stod ”smalhans eller

smalhals”. Øv! Det bliver ingen jo klogere af. Hvorfor dog ikke fortælle, hvad der er det

korrekte, i stedet for blot at løbe efter, hvad folk siger og misforstår! – Heldigvis havde jeg

også en gammel dansk-fransk ordbog, hvoraf det fremgik, at det hedder ”smalhans”. Men

kan det virkelig passe, at man skal gemme en gammel dansk ordbog for at få besked om det

danske sprog!

dansk sMalhans

af bertel haarder,delegationsleder, nordisk råd

KLUMMEN

Det nordiske sprogfællesskab MÅ ikke forsvinde. Det er krumtappen i det nordiske samarbejde. Det giver os en sproglig og kulturel hjem-mebase på 25 mio. indbyggere. Det knytter erhvervsfolk, litterater, organisationer og politikere sammen til gensidig fordel og inspiration.

16 17DANSK 1 –– 2012DIN FORENING

Forfatteren Helle Helle er årets modtager af Dansklærer-foreningens pris, Tankestreg. Helle Helle bliver læst fra folkeskole til universitet, læserne holder af hendes tekster, og hendes sproglige jagt på det usagte gør det meningsfuldt at være underviser. Helle Helle ophæver den kunstige skelnen mellem sprog og litteratur – og det i øvrigt i en sådan grad at den påståede smalle sprognørd er blevet bestseller og har fået boghandlernes De Gyldne Laurbær.

Til lykke med De Gyldne Laurbær. Til lykke med Dansklærerforeningens Tankestreg.

Klik på Til dig der vil vide mere om på vores hjemmeside mit.dansklf.dk, og vælg det nordiske. Her finder du en beskrivelse af vores samarbejde i Nord-språk og link til undervisningsideer, opdaterede informationer om kurser, kampagner, støttemuligheder m.m.

Fagbladet Folkeskolen konstaterede i januar på baggrund af en meningsmåling at den obligatoriske litterære kanon af nogle lærere blev opfattet som et inspirationsoplæg. Det har ikke været Dansklærerforeningens vurdering, men vi er ekstra stolte af at kunne præsentere de to sidste bind i kanonserien i 2012. Bogen om Henrik Pontoppidan udkommer her i foråret, og den sidste om Grundtvig kommer til efteråret. Bøgerne er rigt illustrerede og indeholder masser af informationer og baggrundsstof til brug for den fortsatte undervisning i kanonlitteratur.

Mange lærerstuderende er allerede medlem af foreningen, og vi vil gerne have endnu flere der er fagligt involverede. Derfor holder vi i foråret oplæg på 8 læreruddannelsessteder rundt i landet. Oplæggenes titler er Dansklærer med varsomhed og vovemod, Muligheder med Dansklærerforeningens materialer og Evaluering i skolens ældste klasser. Vi håber dette kan inspirere til at flere gerne vil have besøg af repræsentanter for den faglige forening.

På mit.dansklf.dk kan du følge med i hvor Dansklærerforeningen er med i aktiviteter. Du kan læse om kurser, oplæg på konferencer og aktiviteter på de enkelte skoler. Måske er det lige i nærheden af dig. Du er altid meget velkommen.

Med god hjælp fra dansklærere rundt i landet har vi hele tiden fokus på at inspirere din undervisning. Der kommer løbende nye undervisningsforløb på mit.dansklf.dk. Se fx: Tim og piratmærket til 2. klasse, Web 2.0 og ældre litteratur til 8.-9. klasse, Elixir til 9.-10. klasse, Ord, Vitello og Verdens uartigste dreng til 2.-3. klasse og Mit lykkelige liv til 2.-3. klasse. Vi hører gerne din mening og modtager meget gerne nye ideer. Skriv til os på dansklf@dansklf.dk.

14.-15. marts kan du møde os i Roskilde, og 18.-19. april kan du møde os i Århus. Begge steder har vi en stand hvor vi præsenterer forlagets materialer og fortæller om foreningens mange aktiviteter. Vi deler standen med Systime og glæder os til at præsentere vores nye fælles tiltag. Tre af Dansklærerforenin-gens Forlags forfattere, Dy Plam-beck, Mette B. Westergaard og Lisa Marie Henderson, holder oplæg og præsenterer deres bøger og materialer på begge messer. Se programmet på skolemessen.dk.

vi pRiseR Helle Helle

vi har det nordiske på hjemmesiden hver dag

vi gør det inspirerende at undervise i kanonlitteratur

vi besøger læreruddannelsen

vi foRTælleR HvoR Du kan møDe os

vi producerer nye undervisningsforløb

vi deltager i skolemesserne

vinderne af skriv til avisen er fundet

dansklærerforeningens tankestreg går i år til helle helle

Foto

: Sac

ha M

aric

klik dig ind og læs mere

serien om kanonforfatterne er snart komplet

kontakt os hvis vi skal besøge dig

læs om vores aktiviteter på hjemmesiden

hent inspiration på hjemmesiden

Mød os i roskilde og Århus

To østjyske klasser, 7. B fra Strandskolen i Risskov og 8. A fra Skåde Skole i Højbjerg, har vundet årets Skriv til avisen-konkurren-ce. Deres aviser kan læses på mit.dansklf.dk under Nyheder 2012 – til inspiration for jer der planlægger at deltage i næste års konkurrence. Skriv til avisen har i øvrigt i 2011 for 20. gang fyldt uge 44 med projekt-undervisning for flere end en halv million skoleelever.

vi ønsker tillykke

Din forening præsenterer et udpluk af Dansk- lærerforeningens mange initiativer og

aktiviteter for grundskolelærere og lærerstuderende. Læs mere på mit.dansklf.dk.

forårets bogpakke er lige om hjørnet

Alle der har bestilt en eller flere af udgivelserne fra forårets bogpakke fra Dansklærerforeningens Forlag, kan godt glæde sig. Bøgerne udsendes midt i april, og der er rigtig meget godt at hente til inspiration for undervisningen nu og i det kommende skoleår. Indskolingslærerne kan glæde sig til Stjerneskud, et helt nyt skrive-stave-læse-materiale til 1.-3. klasse, mellemtrinslæ-rerne får bl.a. input til formidling af børne- og ungdomslitteratur i udgivelsen Børnelitteratur i skolebiblioteket, udskolingslærerne kan se frem til udgivelsen @ltid online med gode praksis- eksempler til undervisning med de digitale medier, og endelig er udgivelsen Skrivning i alle fag en gave til det skriftlige ar- bejde i ungdomsuddannelserne.

Læs om alle de nye udgivelser på mit.dansklf.dk, og husk at du altid som medlem kan købe et eksemplar med rabat!

vi HaR 17 nye uDgivelseR på vej

18 19DANSK 1 –– 2012 spRogpiloTeRnes lanDvinDingeRspRogpiloTeRnes lanDvinDingeR

Sprogpiloternes landvindingerNordisk sprog og kultur sættes på skemaet

Hvad vil det sige at give eleverne adgang til de skandinaviske

sprog og det nordiske kulturfællesskab, og hvordan kan man

gribe dette an i danskfaget? Et nordisk efteruddannelsespro-

jekt med betegnelsen Nordiske sprogpiloter giver et godt svar

på denne udfordring. Projektet blev igangsat i 2007 og kører

fortsat med støtte fra Nordisk Ministerråd, Nordisk Kulturfond

og De nordiske perler.

Sprogpilotprojektets idé og baggrund er beskrevet mange

steder, bl.a. i DANSK 4/2008 og på sprogpiloternes hjemme-

side, sprogpiloter.dk. Denne artikels formål er derfor ikke

at give en grundig præsentation af selve projektet, men der-

imod at give et indblik i den nabosprogsdidaktik, der er blevet

videreudviklet under projektet, og som kan inspirere andre

lærere, når de skal tilrettelægge undervisning, der letter den

unge generations adgang til det nordiske sprog og kulturfæl-

lesskab.

Sprogpilotprojektet er i sin nuværende form rettet mod

grundskolelærere, men der er stor interesse for på sigt at

udvide projektet, så der også udvikles kurser rettet specifikt

mod gymnasielærere.

nabosprogsundervisningens didaktik

Sprogpiloterne har alle gennemført en uges intensivt internat-

kursus – ikke med det helt samme program, men med en

række gennemgående temaer og en fast kerne af undervisere,

bl.a. denne artikels forfatter. Omdrejningspunktet for kurserne

er didaktik – hvad, hvorfor, hvordan og hvornår nordisk? I

forlængelse af kurserne og som optakt til de konferencer, der

afholdes ca. hvert andet år for alle uddannede piloter, bliver

der arbejdet med at udvikle undervisning i det nordiske, og i

det fællesskab mellem nordiske lærere opstår og udvikles ideer

til nyt stof og nye måder at gribe det nordiske an på. Det

særlige ved dette projekt er, at det er lykkedes at etablere et

velfungerende netværk af undervisere, som er optaget af det

nordiske, og som på tværs af de nordiske lande arbejder med

at udforske og nytænke undervisningen i og på nordisk.

Som projektleder og gennemgående underviser på alle

kurser har jeg fået et godt indblik i, hvad der fungerer, og jeg

har løbende justeret konceptet i forhold til, hvad lærerne har

givet udtryk for at have behov for i deres arbejde med at

undervise i og med det nordiske. Arbejdet med de blandede

hold af lærere fra hele Norden har endvidere givet mig en

særlig mulighed for at studere og reflektere over, hvad det er

for sproglige og kulturelle udfordringer, der er på spil, når folk

fra de nordiske lande kommunikerer med hinanden på hvert

deres skandinaviske sprog. Der er selvfølgelig stor forskel på,

om man kommunikerer på sit modersmål eller på et skandina-

visk sprog, som man har lært som fremmedsprog. I denne

artikel vil jeg koncentrere mig om at indkredse de strategier,

der tages i anvendelse, når skandinavisk talende kommunike-

rer gennem hvert deres modersmål.

undervisning i og på nordisk

Mange undervisere har i årenes løb fortalt, at de ikke føler

sig kvalificeret til at undervise i norsk og svensk, og at de er

usikre på, hvad det egentlig er, de skal gribe fat i. Ofte bliver

undervisningen derfor undervisning i nabolandets litteratur,

hvor det, der gør det til nabosprogsundervisning, er, at

teksterne bliver læst på originalsproget. At læse tekster på

svensk eller norsk er selvfølgelig en god idé, men det er ikke

ligegyldigt, hvordan arbejdet med teksterne gribes an, og hvad

målet med undervisningen er, og det er langtfra tilstrækkeligt

kun at arbejde med tekster på skrift.

Det giver ikke mening at arbejde med teksterne, som var

AF LIS MADSEN, PROJEKTLEDER FOR SPROGPILOTERNE

der tale om danske tekster, heller ikke selv om de er forsynet

med en ordliste, for det forudsætter, at eleverne allerede er

kompetente på nabosprog – og at de selv er klar over, at de

har nabosprogskompetence, men det er sjældent tilfældet.

Tekstarbejdet må (også) fokusere på det sproglige, og teksterne

må vælges, så de ikke er for vanskelige. Hvis arbejdet skal

glide lettere, er det en fordel at finde tekster, som appellerer

til eleverne, og som de derfor har en ægte nysgerrighed efter

at forstå.

Hvis målet med nabosprogsundervisning er at udvikle

receptive kompetencer i forhold til at forstå talt og skrevet

nabosprog, må der arbejdes med såvel talt som skrevet sprog,

og der må fokuseres på, hvordan forståelse etableres. Eleverne

må igennem undervisningen erfare, at de har sproglige kom-

petencer på nabosprog, og at disse kompetencer meget

hurtigt og let kan udvikles betragteligt. Når der undervises

med svenske og norske tekster og andet materiale, må der

derfor undervises i nabosprog, ikke i grammatik og gloser,

men med fokus på, hvad det er for udfordringer, der er med

forståelsen, når der tales og skrives henholdsvis norsk og

svensk.

Nabosprogsundervisning har både fælles træk med

modersmålsundervisningen og fremmedsprogsundervisningen,

men det giver ikke mening at reducere den til hverken det ene

eller det andet; den har – vil jeg hævde – krav på sin særlige

didaktik. Men det betyder selvfølgelig ikke, at den ikke kan

låne fra fx fremmedsprogsdidaktikken. Det interessante er

imidlertid i denne sammenhæng at fokusere på det særlige

ved nabosprogsundervisningen.

Det, det først og fremmest handler om, er at vænne øje og

øre til nabosprogets særlige staveformer – og for svensks

vedkommende et par bogstavvarianter – og ikke mindst til

udtaleforskellene. Undervisningen må derfor tilrettelægges,

så eleverne får lejlighed til at opdage de sproglige ligheder

og forskelle, både ved komparative iagttagelser af skrevet

sprog og ved at lytte sig til udtaleforskelle mellem dansk og

nabosproget. Komparativ sprogiagttagelse bør efter min

mening være helt central i nabosprogsundervisningen. Den

store lighed mellem de skandinaviske sprog gør, at nabo-

sproget er transparent forstået på den måde, at man umid-

delbart forstår det meste – man kan så at sige ”se igennem”

det og afkode det meste af betydningen, og det giver nogle

helt særlige pædagogiske muligheder for at få indblik i, hvad

sprog er, og hvad relationen mellem de forskellige konkrete

sprog er. At sammenligne en svensk grundtekst med flere

danske oversættelser giver fx et godt udgangspunkt for at

forstå, hvad der er på spil, når man oversætter fra et sprog til

et andet, og det giver indblik i, at der ikke eksisterer et en til

en-forhold mellem sprog – heller ikke mellem nært beslæg-

tede sprog.

kommunikative strategier

At arbejde med udvikling af kommunikativ kompetence er et

godt afsæt for undervisning i nabosprog. Når vi kommunikerer

fakta om sprogpiloterne:

• Sprogpilotprojektetblevstarteti2007.

• Etefteruddannelsesprojektforgrundskolelærere/

praktikvejledere i Norden

• Tildatoer107nordiskelærereblevetefterud-

dannet på 1 uges internatkurser til at kunne

varetage undervisning i nordiske sprog og nordisk

kultur

• Etudviklingsprojektmedfokuspåudviklingaf

nabosprogsundervisning/undervisning i nordiske

sprog og nordisk kultur

• Derarrangeresetkursus(fornyepiloter)elleren

konference (for alle tidligere uddannede piloter)

pr. år

• Projektleder(denneartikelsforfatter)harmod-

taget EU´s sprogpris for projektet i 2009

”komparativ sprog- iagttagelse bør efter

min mening være helt central i nabosprogs-

undervisningen.”

20 21DANSK 1 –– 2012 nyT om DanskfageTspRogpiloTeRnes lanDvinDingeR

på tværs af de nordiske lande, tager vi et sæt af forskellige

kommunikative strategier i anvendelse. Det er bl.a. disse

strategier, der skal udnyttes, fokuseres og udvikles i nabo-

sprogsundervisningen. På sprogpilotkurserne arbejder lærerne

i tværnationale grupper med konkrete opgaver, hvor de ty-

pisk skal løse en faglig opgave eller undersøge eller udvikle

en undervisningsidé ud fra et teoretisk oplæg om fx nordiske

sprog. Kurserne har vist sig at fungere som et fint laborato-

rium, hvor vi har kunnet træde tilbage og iagttage og reflek-

tere over, hvad det er, vi gør, når vi forsøger at forstå hinan-

den. Som en udløber af det har vi på kurset i 2011 optaget

deltagernes gruppediskussioner for at indfange de valgte

strategier. Jeg har forsøgt at beskrive og kategorisere de vig-

tigste af de strategier, som lærerne tog i anvendelse i deres

indbyrdes kommunikation, og som tydeligt understøttede

forståelsen, og jeg mener, at disse strategier er et godt ud-

gangspunkt for at arbejde med elevernes nabosprogsfor-

ståelse. De vigtigste strategier er:

• Atværeopmærksompåselvekommunikationenog

den andens forståelse, fx ved at stille spørgsmål til

forståelsen

• Atlytte–aktivlytningogfokuseretlytningefterligheder

og forskelle er helt central for den gensidige forståelse

• At”knækkelydkoden”iforholdtilnabosprogeneslyde

og ”oversætte” dem til kendte lyde

• Atværeopmærksompåkontekstenfordetenkelte

udsagn/den vanskelige glose – at arbejde med strategisk

lytning og skift mellem fokus på helhed og del er vigtigt

• Atudtalesitegetsprogtydeligt–opmærksomhedpå

egen udtale og egen brug af gloser er en nødvendighed

(tale tydeligt og langsomt)

• Atgentagevanskeligegloseroggerneomskrivemed

andre alternativer – og i det hele taget at metakom-

munikere om forståelsen

• Atanvendestøtteframodpartenssprog,fxsvenskegloser,

hvis man er dansk, eller gloser fra andre sprog, fx ”lån” af

en engelsk glose, hvis forståelsen glipper (men uden at slå

over i engelsk)

• Athaveetvistkendskabtilvigtigesærgloser

(centrale gloser, der er helt forskellige fra ens eget sprog)

• Athavekendskabtilbegrebet”falskevenner”ogde

vigtigste af dem, fx betydningen af rolig på dansk og

svensk

• Athavekendskabtilvigtigeudtaleforskelle,fxcentrale

vokal- og konsonantlyde på nabosprogene

• Atværeopmærksompåsyntaktiskelighedermellem

sprogene – det gør det lettere at ”gætte” vanskelige

gloser

Listen ovenfor er langtfra udtømmende, men den indkredser,

hvad der kan lette forståelsen, og hvad det dermed giver god

mening at fokusere på i nabosprogsundervisningen, hvis målet

er at styrke kommunikationen med de nordiske naboer. De

nævnte strategier udspringer alle af de sproglige udfordringer,

men de må naturligvis suppleres med en viden om, at der også

er kulturforskelle på spil, når vi kommunikerer over de nordiske

grænser, selv om vi på mange måder ligner hinanden i Norden.

Det er derfor vigtigt at supplere de sproglige strategier med en

opmærksomhed på, at vi anvender egne kulturelle skemaer,

når vi forsøger at forstå modparten, og at disse skemaer ikke

i alle tilfælde er tilstrækkelige – og at de i nogle tilfælde endda

kan forhindre eller forstyrre forståelse.

At have nabosprogskompetence indebærer, at man lyn-

hurtigt kan justere sit øre og sit øje, så det fremmede ikke

fremtræder som fremmed, men som en variant af det kendte.

Efter 1 uges internatkursus har sprogpiloterne erfaret, at det

er det, det handler om. Vores optagelser af gruppesamtalerne

gennem kurset viser, at der kun skal ganske få dages under-

visning og samvær til for at udvide nabosprogsforståelsen

markant.

”undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kultur-

fællesskab”

Fælles Mål 2009 – dansk, faghæfte 1. Ministeriet

for børn og undervisning

nordspråk fylder 40 år i 2012

nordisk språksamarbeid

Det nordiske har stået på dagsordenen i skoleverdenen i

mange år, og Nordspråk har spillet og spiller stadig en helt

central rolle i forhold til at tage temperaturen på, hvad der

foregår på den litterære og kulturelle scene i Norden, ligesom

Nordspråk har været med til at sikre, at undervisningen i det

nordiske stof hele tiden opdateres og får ny inspiration. I år

fylder Nordspråk 40 år. Det er flot, at en forening, der bygger

på frivilligt arbejde, og som har måttet søge støtte fra år til år,

har overlevet så længe.

Nordspråk er en sammenslutning af nordiske foreninger

for undervisere i nordiske sprog som modersmål og fremmed-

sprog. I Nordspråks arbejdsgruppe sidder 1-2 medlemmer fra

hver forening, og mindst en gang om året mødes arbejdsgrup-

pen og planlægger det/de kommende års kurser og udgivelser.

De seneste år har de faglige foreningers tidsskriftredaktører

været en integreret del af Nordspråk, og samarbejdet har

betydet fælles nordiske temanumre og nordiske artikler i de

enkelte landes tidsskrifter. Nærværende nummer af DANSK

er et eksempel på samarbejdet.

Nordspråks primære formål er at arrangere efteruddannel-

seskurser om nordiske temaer. Et fast programpunkt er de

nordiske sommerkurser. Nordspråk udgiver også undervis-

ningsmaterialer til undervisning i nordiske sprog og nordisk

kultur. Nabosprogsdidaktik, der primært retter sig mod

lærerstuderende og uddannede lærere, en nordisk filmpakke

har givet lærere let adgang til at arbejde med relevante

nordiske spillefilm, og forskellige sproglige materialer har

givet dansklærerne i Island et godt afsæt for deres sprog-

undervisning.

Læs mere på nordsprak.dk. Nordspråk er en del af

et 3-årigt program, Nordisk Mål, og støttes af Nordisk

Ministerråd. Dansklærerforeningen er forvaltningsorgan for

Nordspråk og hjælper bl.a. med regnskaber og stiller sekre-

tærhjælp til rådighed.

Engelsk er et nyttig språk. Det er vårt viktigste redskap til å

kommunisere i en internasjonal sammenheng. Men språk er

mer enn formidling av et budskap. I Norden er vi særlig

oppmerksomme på språk som sentrale i identitetsdannelsen.

Å styrke språkforståelsen mellom dansk, norsk og svensk er

derfor et ledd i det å bygge en nordisk identitet, som styrker

det nordiske samarbeidet også på andre områder. I 2006

undertegnet regjeringene en deklarasjon om nordisk språk-

politikk, der de viktigste målene er å styrke språkfellesskapet

og gi alle nordboere allmenne kunnskaper om hva språk er.

Etableringen av Nordisk Sprogkoordination og den nordiske

språkkampanjen skal bidra til å sette fokus på det nordiske

perspektivet i språkundervisningen. Satsning på undervisning

og ordbøker speiler samfunnets syn på språkene de omhand-

ler. Med nye nettressurser for nabospråksundervisning og nye

nettordbøker tar vi det nordiske språkfellesskapet på alvor.

Se nordisksprogkoordination.org

Nyt om danskfaget fortæller om hvad der sker i danskfaget rundt om i landet. Kender du til et arrangement der finder sted efter 23. maj 2012, en udgivelse eller andet af interesse for dine kollegaer, så send os en

mail på dansklf@dansklf.dk.

Til lykke, grattis, onnea, gratulerer, til hamingju, gratulerar, til lukku

22 23DANSK 1 –– 2012

Artikelserien Din uddannelse tager pulsen på læreruddannelsen. Den sætter fokus på

danskfagets muligheder og udfordringer på uddannelsesinstitutionerne og på de nye tanker og tilgange der optager studerende og undervisere.

Læs mere på mit.dansklf.dk

på egne ben på Færøerne

Hvorfor valgte du Færøerne?”Det var egentlig en drøm som opstod mens jeg var på højskole. Her mødte jeg nogle færinger, og de inviterede mig. Da jeg så skulle finde et praktiksted, undersøgte jeg mulighederne, og det lykkedes at finde en skole at samarbejde med. Når man er i praktik uden for Dan-mark, refererer man til de internationale koordinatorer for læreruddannelsen, og man sørger selv for alle aftaler. Jeg var meget mere på egne ben end i de vanlige praktikordninger.”

Hvordan var skolen og danskundervisningen?”Skolen ligger som sagt i Klaksvik som er Færøernes næststørste by. Den hedder Skúlin við Ósánna og er en nybygget skole med to spor fra 0.-9. klasse. Jeg under-viste i en 7.- og en 8.-klasse. Jeg har afsluttet mit ene store linjefag, dansk2 – dansk i overbygningen, sidste år, så egentlig var der størst fokus på mine to andre linjefag, samfundsfag og kristendom, men dansk kom til at fylde meget, og det er jeg glad for.

Dansk har en lidt speciel rolle på Færøerne, og det er også i en brydningstid. Det betragtes som deres andet modersmål, og der undervises i det fra 3. klasse. Elev- erne er også til afgangsprøve i dansk – næsten som i Danmark. Dog er der ikke nogen prøve i læsning. Bryd- ningen består i den komplekse rolle som danskfaget har. Hvordan og i hvad skal der undervises, og hvor meget må det fylde? Skal det være et kommunikationsfag, eller skal det ligne danskfaget i Danmark med fokus på både sprog, litteratur og kommunikation? Må der fx foregå aktiviteter i dansk som ikke først er foregået eller også kan foregå i færøsk? Hvis vi fx ser på den nyere børne- og ungdomslitteratur, så kender de ikke rigtigt den lidt mere komplekse genre, og den er der jo mange muligheder med i danskfaget.

Det diskuteres også hvilken rolle dansk skal have i fremtiden. Eleverne har brug for dansk, mange af dem skal videreuddannes i Danmark, og meget litteratur – og tv – er på dansk, men i løsrivelsesdiskussionerne ser man anderledes på dette.

Kathrine Sofie Kranker er studerende på læreruddannelsen i Aalborg. Hun valgte at lægge sin praktik på 3. årgang i Klaksvik på Færøerne. Efter opholdet mødte DANSKredaktionen Kathrine til en samtale om det at undervise i dansk i en anden kontekst end den kendte.

Fagligt og pædagogisk oplevede jeg også at man på Færøerne er et andet sted. Eleverne er ikke så modne når de går i 8. klasse – de får lov at være børn noget længere. Tonen er ikke så fri som i Danmark, og når det fx gælder planlægning, så diskuterer lærerne på skolen lige for tiden hvordan de skal udforme og anvende årsplaner.”

Hvilke undervisningsforløb arbejdede du med i praktikken? ”Mit fokus var i begge klasser på sprog og på erindrin-ger. Jeg havde klart de bedste oplevelser i 7. klasse. De var meget åbne og engagerede. Vi arbejdede med forskellige former for sprog, slang, street language og ungdomssprog. Vi testede også vores sprogalder på www.dsn.dk. Læreren var dansker, men havde mange års erfaring som lærer på Færøerne, og hun kom til den erkendelse at hendes eget sprog var gået lidt i stå. Hun havde brug for at følge den sproglige udvikling i Dan- mark mere intensivt.

En sjov oplevelse var da vi arbejdede med raptekster. Eleverne var nærmest chokerede over at der kunne være tekster med bandeord i undervisningen, og da de selv skulle skrive raptekster, spurgte de forsigtigt om de så også godt måtte indeholde bandeord. Det ville nok ikke forekomme i den danske folkeskole.

For at lære eleverne at kende indledte jeg i begge klasser med at læse og skrive erindringer. Her brugte jeg Et hjem med gevær og Shawarmarama som Dansklærer-foreningen hjalp mig med at skaffe. Det var rigtig godt

at præsentere dem for den type litteratur. Vi skrev er- indringer – nogle magtede genren rigtigt godt, andre var ikke vilde med at skrive – og slet ikke på dansk. Vi arbejdede med oplæsning og udtale, vi dramatiserede og lavede paneldiskussioner, fx om sprog og etik i raptek-ster. Det var de rigtigt gode til. Desuden havde jeg meget stor glæde af materialer på nettet. Helt lavpraktisk var det jo begrænset hvad jeg kunne medbringe, men jeg mener også at det er oplagt at bruge internettet både direkte i undervisningen og som min egen inspiration.”

Hvordan skal du efterbehandle din praktik?”Lige nu er jeg i gang med mit professionsprojekt som i år har temaerne skole-hjem-samarbejde, klasseledelse og motivation. Med afsæt heri skal jeg beskrive og vurdere mine erfaringer og udfordringer i praktikken. Praktikken giver anledning til at overvejede hvor klar jeg er til at blive lærer. Jeg føler mig klædt godt på fagligt, men det didaktiske overblik er kun i sin vorden.”

Og du er medlem af Dansklærerforeningen?”Jeg har altid været medlem – altså lige fra jeg begyndte med faget på læreruddannelsen. Der er så meget god litteratur, og så er det skønt som studerende at følge med i DANSK. Jeg synes man skal være medlem af sin faglige forening. Det er jeg også i mine andre linjefag. Det er godt med denne kombination af inspiration, faglig viden, vejledning og gode ideer. Det lykkedes også at få min færøske praktiklærer meldt ind.”

”For at lære eleverne at kende indledte jeg

i begge klasser med at læse og skrive erindringer.”

Kathrine Kranker og 7. A på Skúlin við Ósánna

24 25DANSK 1 –– 2012

nabosprog er en gaVe – pak den ud!

”Jeg kan ikke se nogen som helst grund til at lade være med at inddrage norsk og svensk i skolens daglige undervisning. Så hvorfor er nabosprogene så nedpri-oriterede i danskundervisningen, ja, i undervisningen i det hele taget? ”Det spørgsmål stiller Bettina Dam Rüger til sig selv og os andre da vi ringer til hende for at gratulere med den pris hun har vundet i Nordisk Sprogkampagnes konkurrence for lærerstuderende i Norden. Prisen blev tildelt for bacheloropgaven Nabo-sprog som integreret element i udviklingen af senmo-derne identitet og entreprenørskab.

”Jeg er selv vokset op i et tosproget hjem og fik tidligt i folkeskolen en interesse for sprog. Jeg oplevede jo at jo mere jeg kendte til en samtalepartners moders-mål, desto bedre forstod jeg vedkommendes budskab og kultur. Jeg fik via fremmedsprogsundervisningen opbygget en metasproglig bevidsthed som jeg mener at alle børn og unge har krav på at opnå fordi de skal begå sig og handle i en verden hvor de i højere og højere grad vil komme i berøring med andre over hele kloden”, fortæller Bettina Rüger og fortsætter: ”Jeg har så valgt

at kaste blikket på nabosprogsundervisningen fordi det forekommer mig at være et oplagt sted at starte. De skandinaviske sprog er jo så nært beslægtede at man vil kunne opnå en kickstart af en metasproglig bevidsthed, både til gunst for sprogundervisningen i almindelighed og til gavn for elevernes indsigt i deres eget modersmål, dansk, i særdeleshed.”

”Men, men, men … jeg blev noget overrasket da jeg fandt ud af hvor lav status undervisningen i norsk og svensk har blandt dansklærerne. Jeg måtte spørge mig selv om det kunne skyldes dovenskab eller uvidenhed eller hvad ved jeg. Hvorfor så dansklærerne ikke de mange muligheder som for mig var helt evidente? Og når jeg så så på den nabosprogsundervisning som rent faktisk finder sted så er der nærmest tale om lavstatus som selvopfyldende profeti: Undervisningen i norsk og svensk sker isoleret fordi man skal, og ikke som noget integreret hvor tekster på disse sprog bidrager til en helhed”, forklarer Bettina Rüger.

”Så hvad skulle jeg gøre, opgive mit forehavende eller forsøge mig med at skitsere nogle konkrete under-

DANSK har talt med Bettina Dam Rüger der her fortæller om sit arbejde med at gøre inddragelse af nabosprogene både enkel og perspektivrig. På lærer-uddannelsen i Jelling skrev hun bache-loropgave om nabosprog – en opgave som sidenhen blev præmieret af Nordisk Sprogkampagne.

visningsmetoder der kunne vise andre de muligheder jeg så? Jeg valgte det sidste ud fra en opfattelse af at de skandinaviske sprogs nære indbyrdes slægtskab er en så stor gave til sprogundervisningen at det vil være nærmest kriminelt ikke at pakke den ud.”

”De tre konkrete sprogarbejder (som præsenteret her til højre, red.) skal selvfølgelig ses i sammenhæng med det oplagte i at have en nordisk venskabsklasse fordi sprog styrkes af autentisk kontakt, og i sammen-hæng med at norske og svenske tekster anvendes i dagligdagen i alle fag”, understreger Bettina Rüger.

På spørgsmålet om hvorvidt Bettina Rüger selv efterlever disse ambitioner nu hvor hun står i lærer- hverdagen, svarer Bettina: ”Der er ironisk nok sket det at jeg ikke underviser i dansk lige nu, men i fremmed-sprog. Men her kan jeg faktisk anvende mine erfaringer med de tre undervisningsmetoder. Men det er altså mere end oplagt at begynde i danskundervisningen, og hvis eleverne kan ane denne metasproglige bevidsthed, får de også større appetit på fremmedsprogene.”

www www www www

Bettina Dam Rügers bacheloropgave kan læses

på sprog-piloternes hjemmeside. Se linket på

mit.dansklf.dk (under tidsskrifter, DANSK 1/2012)

I sin bacheloropgave præsenterer Bettina Dam Rüger tre konkrete undervisningsforløb:• EnbogstavlegpåSmartboardhvoreleverne

eksperimenterer med at ”fordanske” en nordisk tekst, fx fra venskabsklassen, ved at udveksle bogstaver. Eleverne opnår dels en metasproglig bevidsthed i forhold til norsk og svensk og dels en øget indsigt i sprogregler i dansk retskrivning.

• Etsprogtræsomhængersynligtiklassen,oghvoreleverne deltager i vurderingen af skandinaviske ord de undrer sig over eller ser en sammenhæng i. Er det ældgamle arveord, låneord eller fremmed-ord? De forskellige kategorier præsenteres ved forskellige farver som sættes på træet. Eleverne opnår gennem dette arbejde en bevidsthed om at sprog ikke er naturbestemt, men kulturbestemt.

• Etsætkortmed”falskevenner”hvorelevernepræsenteres for ord som har samme skriftbilleder, men forskellige betydninger. Gennem dette arbejde opnår eleverne en skærpet bevidsthed om udvik-lingen i ords betydning.

Jag har sett en jättestor mås idag.

Den flög runt ned i hamnen.

Jag har sett en jättestor mås idag. Lars er en rar mann. Kranen på toalettet er i stykker.

Kranen på toalettet er i stykker.

Vi får vaske hender i kjøkkenet.

Lars er en rar mann.

Han går med bare føtterhele vinteren.

Lav dine egne folde-ud-kort med “falske venner”. Ordets rette betydning afsløres når lågen åbnes.

2726 DANSK 1 –– 2012 DeR eR Hjælp på vejDeR eR Hjælp på vej

der er hJælp på VeJ

”Vi må gå nye veje, udnytte at den teknologiske udvikling gør

det muligt at lade eleverne fra forskellige nordiske lande tale

med hinanden, arbejde sammen over lange afstande. Vi må

lade eleverne netværke så de lærer af sprog i brug.” Sådan

svarer sprogpiloten Thomas Henriksen, der er sprogleder for

Norden i Skolen hos Foreningen Nordens Forbund, på mit

spørgsmål om hvad der især kan bidrage til at styrke nabo-

sprogsundervisningen.

”Det er jo oplagt at en levende nordmand er mere

spændende for elever i 7. klasse end en af Ibsens tekster. Vi

må tænke ud over de ældre tekster og satse på relationer

mellem mennesker. Jeg har oplevet elever i 4. klasse blive så

opslugt af at arbejde sammen med jævnaldrende fra andre

nordiske lande at de glemte at de talte forskellige sprog”,

fortæller Thomas Henriksen.

Som jeg hører det, prioriterer du lytteforståelsen højt.

”Ja, men lytteforståelsen er væsentlig. Det er på det felt

eleverne klarest oplever at de er inddraget. Det er jo en del

af mundtlighedens natur. Men skriftsproget er sandelig også

vigtigt. Her kan vi jo arbejde med sprogets elementer helt ned

på ordniveau. Jeg bruger fx en trafiklysmetode hvor ordene i

en tekst farves grønne, gule eller røde alt efter om de betyder

og staves ens, betyder det samme men staves forskelligt eller

ikke findes på ens eget sprog. De fleste tekster bliver meget

gule.

På den og lignende måder får elever ikke bare en

forståelse for nabosprogene, men måske især for hvad deres

eget sprog er.”

Når nu det lyder så oplagt, hvorfor er det så ikke almindelig

praksis i skolerne allerede?

”Jamen hvor kan lærerne gå hen lige nu og finde noget der er

nemt at gå til når man skal planlægge en kvalitativ undervis-

ning? Der findes da mange nordiske links. Men de linker tit til

hinanden – og de peger tit på stof til enkeltlektioner og ikke til

integrerede forløb.

Men der findes da fine tilbud, fx Norden i bio. Her kan

man fx tekste filmen så man på en gang hører og læser et

nabosprog. Men det kan være uoverskueligt at finde de gode

tilbud i linkvrimlen. Og hvis man skal ændre praksis fra

one-to-many-modellen til netværksmodellen som inddrager

eleverne, så må det være nemt at finde frem til stoffet.”

Og det har du og Norden i Skolen tænkt jer at gøre noget ved

– i en grad så I har modtager en pris fra Nordisk Sprogkampagne.

”Ja, vi vil lave en portal, nordeniskolen.org, som gør det

muligt at finde det man har brug for, ved at gå ét sted hen.

Det bliver gratis, og derfor har vi nogle forhandlinger med

dem der er kommercielle. De skal jo tjene penge på deres

I en samtale med Jens Raahauge fortæller projektleder Thomas Henriksen om det levende nordiske og røber at portalen der skal gøre det nemmere at planlægge undervisningen med nabosprog, er på vej.

Svensk tekstuddrag fra filmen Elixir. Teksten er markeret i farver ud fra trafiklysmetoden. Grønt markerer sammenfald mellem

svensk og dansk. Gul markerer anderledes stavemåde end dansk. Rød markerer at ordet er forskelligt fra dansk.

Först trodde den fete chilenaren att den var från hans mormor i Chile. Men frimärket var från Sverige. Nån från Sverige hade skickat den. Först vågade han inte prova. Det kunde ju vara gift eller knark. Ändå kunde inte fetarslet låta bli att dricka av läsken. Typiskt chilenare. De är så jävla korka-de. Kommer dina ögon alltid att vara så? Det kan jag inte svara på.

AF JENS RAAHAUGE, FORMAND FOR DANSKLæRERFORENINGENS FOLKESKOLESEKTIONILLUSTRATIONER: THOMAS HENRIKSEN

”… en levende nordmand er mere spændende for elever i 7. klasse end en af ibsens tekster.”

produkter og har altså en anden dagsorden end os der har

fået projektmidler. Men vi skal nok finde en løsning.”

Og hvor mange år skal vi så vente på at den idealistiske snak

bliver til brugbart værktøj for lærerne?

”Vi forventer at gå i luften før 1. august med henblik på forsøg

og afpudsning, så vi har projektet helt klar til efteråret.”

Hvilket årstal?

”2012! Vi er allerede ret langt.”

Super. Vi glæder os. Når det lykkes, er der grund til at ønske

både jer og lærerne tillykke med den pris I har modtaget fra

Nordisk Sprogkampagne.

28 29DANSK 1 –– 2012pæDagogisk fRikvaRTeR

Citatgaden i oslo

– henrik ibsens ord på karl Johan

”Vi har i hovedsak tre kilder til ordtak i norsk språk: Bibelen, folkediktningen og

Henrik Ibsen. I dagligspråket gjør vi bruk av formuleringer som få vet stammer

fra vår verdensberømte dramatiker og ordkunstners hånd.”

Sådan indledes præsentationen af 69 citater fra forskellige værker af den norske

forfatter og dramatiker Henrik Ibsen (1828-1906). Citaterne er formet i gyldne

stålbogstaver og nedlagt i fortovet på Oslos hovedgade Karl Johans Gata, og går

man som Ibsen gjorde hver eneste formiddag, vejen fra hans tidligere hjem (i dag

Ibsenmuseet) til den agtværdige Grand Cafe i Kristiania, eller Oslo som vi kender

byen som i dag, så kan man fornøje sig med at læse og tænke over den gamle

forfatters vise ord hvoraf et lyder: ”Livet har lært mig ikke at tro på talemåder.”

”De utvalgte sitatene i helleleggingen er foreslått av folk flest, og rommer tankevek-

kende og provoserende utsagn fra drama, dikt, taler og brev. De reiser også spørsmål

om allmennmenneskelige problem, identitet og talemåter.”

Ideen med at øge kendskabet til en forfatter ud fra særlige citater er ikke specielt

norsk, men det gør den ikke ringere. Man kan anvende citaterne på mange måder: til

egen fornøjelse og eftertænksomhed eller til diskussion med andre. Man kan også

vælge det bedste eller mest mystiske citat, eller man kan tage ideen og bruge den i

arbejdet med andre forfattere, fx fra dansk litteraturs kanon.

En af de hjemmesider der er knyttet til citatgaden, giver mulighed for at udvælge og

begrunde yndlingscitatet. En ubekræftet statistik peger på ”Det, som du er, vær fuldt

og helt, og ikke stykkevis og delt” som det nordmændene synes allerbedst om.

Læs mere om Henrik Ibsen, citaterne og citatgaden på

www.norskfolkemuseum.no/Tilknyttede-Enheter/Ibsenmuseet

last ikke tiden.

havde tiden været større, så var du bleven mindre.

ibsen-citat på karl Johan

FOTO: CARL STØRMER (IBSEN PÅ VANDRING), ERIK EDVARDSEN

ibsen på vandring

ibsen-citat på karl Johan

ibsen-citat på karl Johan

30 31DANSK 1 –– 2012någRa oRD om spRåkföRsTåelse i skanDinavien någRa oRD om spRåkföRsTåelse i skanDinavien

Några ord om språkförståelse i Skandinavien I Sverige, Norge och Danmark har det under de senare årtiondena skett en allt större både globalisering och internationalisering i de tre skandinaviska länderna, och detta verkar ha skett på bekostnad av det skandinaviska.

Den anglosaxiska populärkulturen har en stor dragningskraft

på dagens ungdom, och de skandinaviska barnen har engelska

på schemat från tidiga år. Sådana tydliga tendenser i sam-

hällsutvecklingen får konsekvenser även för grannspråksför-

ståelsen, i denna artikel definierat som svenskars förståelse av

danska och norska, danskars förståelse av svenska och norska

och norrmäns förståelse av danska och svenska.

Redan nu behöver begreppet (språk)förståelse kommente-

ras. I artikeln avses i första hand perception av talat och skrivet

språk utan möjlighet att delta i ett samtal, ställa följdfrågor

eller tillsammans med andra gemensamt resonera sig fram till

förståelse av ett innehåll. Testpersonerna arbetade följaktligen

på egen hand och skulle efter att ha lyssnat eller läst besvara

frågor som rörde både ordförråd och innehåll. Upplägget

valdes dels för att resultaten skulle kunna jämföras med tidi-

gare så kallade språkförståelsetester i Skandinavien, dels för

att undersökningen skulle vara kvantitativ.

I denna artikel fokuseras resultaten från några olika

undersökningar om språkförståelse, som rör dels grann-

språksundervisning i de tre skandinaviska länderna, dels olika

aspekter av förhållandet mellan kunskaper i svenska, danska

respektive norska och grannspråksförståelse. Utgångspunkten

är den stora, kvantitativa undersökningen Internordisk språk-

förståelse i en tid med ökad internationalisering där resultaten

efter hand fördjupats och kompletterats med andra undersök-

ningar. Alla fakta i artikeln är, om inte annat anges, hämtade

från Delsing & Lundin (2005), Lundin & Zola Christensen

(2001, 2007) eller Lundin (2005a, 2005b, 2006).

några generella resultat

Den kvantitativa undersökningen i projektet Internordisk

språkförståelse i en tid med ökad internationalisering är den

första stora undersökningen av interskandinavisk språkförstå-

else på 30 år. Initiativ till projektet togs av Nordiska kulturfon-

den, bland annat mot bakgrund av det allmänna intrycket att

grannspråksförståelsen försämrats under den tidsperiod som

gått sedan Øivind Maurud (1976) genomförde sin undersök-

ning om skandinavisk språkförståelse men att det inte fanns

några belägg för ett sådant antagande.

I projektet undersökte vi ungdomars förståelse av de tre

skandinaviska språken danska, norska och svenska. Projektet

hade flera syften, och tre av dem berörs i denna artikel. Ett

första syfte var att mäta den faktiska grannspråksförståelsen

bland unga språkbrukare i Skandinavien. Här avses följaktligen

hur duktiga svenskar är på att förstå norska och danska och

vice versa.1 Ett andra syfte var att mäta grannspråksförståelsen

bland dem som har något av de tre stora skandinaviska

språken som andraspråk och följaktligen ett annat språk som

sitt förstaspråk. Som en följd av den tydliga internationaliserin-

gen de senaste årtiondena var ett tredje syfte att undersöka

hur väl skandinaverna förstår engelska jämfört med hur väl de

förstår grannspråken.

AF KATARINA LUNDIN, DOCENT I NORDISKE SPROG OG LEKTOR I SVENSK VED MALMö HöGSKOLA

Av metodiska och praktiska skäl valde vi gymnasister som

testpersoner i undersökningen. Ett skäl var att vi genom

att välja gymnasister relativt enkelt fick tillgång till många

testpersoner per undersökningstillfälle, ett annat att gymnasi-

ster rent åldersmässigt är en homogen grupp och ett tredje att

gymnasister som grupp kan betraktas som representativa för

den yngre delen av befolkningen i Skandinavien och övriga

Norden. Testpersonerna är relativt jämnt fördelade över

teoretisk och praktiskt inriktade gymnasieutbildningar. Totalt

deltog drygt 1500 testpersoner i undersökningen. Av dessa

har ca 25 % något annat språk än danska, norska respektive

svenska som förstaspråk.

I de tre skandinaviska länderna valde vi respektive huv-

udstad – Köpenhamn, Stockholm, Oslo – som undersök-

ningsort. Eftersom det är rimligt att anta att gymnasisterna i

de tre skandinaviska huvudstäderna inte har samma möjlig-

heter till kontakter med grannländer, grannspråk och

grannspråkstalare valdes ytterligare en stad ut i respektive

land: Århus i Danmark, Malmö i Sverige och Bergen i Norge.

Det framgår tydligt att norrmännen presterar betydligt

bättre än danskar och svenskar på testet och klarar svenska

och danska i princip lika bra. Det är också tydligt att svenskar-

na är duktigare än danskarna på att förstå grannspråk. Även

i Mauruds (1976) undersökning presterade norrmännen

betydligt bättre än svenskar och danskar. Att norrmännen är

bättre än andra skandinaver på att förstå de övriga skandinavi-

ska språken är kan troligen åtminstone delvis förklaras av att

norskan har ordförrådet gemensamt med danskan och uttalet

gemensamt med svenskan. Detta placerar norrmännen i en

särställning gentemot de andra skandinaverna. Ytterligare en

trolig förklaring till norrmännens försteg är att de är mer vana

vid olika språkvarianter genom bokmål och nynorsk. Båda

dessa förklaringar är inomspråkliga. Norrmännens försteg kan

möjligen också förklaras genom utomspråkliga faktorer;

norrmännens intresse för Sverige och svensk fin- och popu-

lärkultur verkar vara större än svenskarnas för Norge etc.

Jämfört med Mauruds (1976) undersökning har däremot

danskarna och svenskarna bytt plats eftersom danskarna enligt

Maurud förstod grannspråken bättre än svenskarna och det

nu är tvärtom. Man kan dock inte säga att svenskarna har

blivit bättre än danskarna på grannspråksförståelse – såväl

svenskar som danskar har blivit sämre på grannspråksförstå-

else, både totalt sett och jämfört med norrmännen, men

svenskarna har försämrats i något mindre utsträckning än

danskarna. Att svenskarnas resultat är bättre än danskarnas

kan delvis förklaras med att testpersonerna i Malmö preste-

rade bra på dansktestet. Malmö var inte med i Mauruds

undersökning, och om testpersonerna i Malmö räknas bort

från svenskarnas resultat blir svenskarnas och danskarnas

grannspråksförståelse i princip i paritet med varandra.

Om man jämför resultatet på grannspråkstestet med

resultatet på engelsktestet visar det sig att alla testpersoner

uppnår ett bättre resultat på engelskundersökningen än

grannspråksundersökningen. Till skillnad från testpersonernas

grannspråkskunskaper är deras engelskkunskaper goda. Detta

är kanske heller inte ett resultat att förundra sig över – gym-

nasister i Skandinavien har studerat engelska under många år

och börjar ofta mycket tidigt. Danskarna har ett klart sämre

resultat på engelsktestet än svenskar och norrmän.

Den kvantitativa undersökningen Internordisk språkförstå-

else i en tid med ökad internationalisering fokuserade endast

språkförståelse i en testsituation där gymnasisterna inte hade

möjlighet att ställa följdfrågor eller föra dialog. Resultaten från

undersökningen säger med andra ord långt ifrån allt om hur

kommunikation mellan skandinaver ser ut och fungerar och

hur förståelsen då kommuniceras. I verklig kommunikation

krävs givetvis att man både förstår och gör sig förstådd. Den

skandinaviska språkgemenskapen – som är internationellt

omskriven som ett område där alla kan tala sitt eget språk och

bli förstådda av invånarna i grannländerna – bygger på att vi

talar vårt modersmål och att vi försöker förstå ett delvis

främmande språk.

En kvalitativ uppföljande och kompletterande undersök-

ning av autentisk kommunikation mellan danska och svenska

”... svenskarna är duktigare än danskarna på

att förstå grannspråk.”

32 33DANSK 1 –– 2012 någRa oRD om spRåkföRsTåelse i skanDinaviennågRa oRD om spRåkföRsTåelse i skanDinavien

lärarstudenter ger andra olika, intressanta resultat (Lundin

& Zola Christensen 2007). Ett alldeles givet resultat är att

kommunikation handlar om så mycket mer än vad som kun-

nat testas i den kvantitativa undersökningen – kommunikation

som förståelse av helhet istället för kommunikation som för-

ståelse av ord, satser eller fragment av innehåll är vitt skilda

ting. Ett annat tydligt resultat var att testpersonerna i de

efterföljande intervjuerna uppgav att de upplevt kommuni-

kationen som lyckad. Detta är intressant mot bakgrund av

att flera av samtalen med nödvändighet måste beskrivas

som hackiga eftersom samtalsdeltagarna hade uppbenbara

svårigheter att förstå sina grannspråkstalande samtalspart-

ners. En kvalitativ undersökning av reell språkförståelse visar

följaktligen inte samma resultat som den kvantitativa under-

sökningen, eller kanske snarare den visar andra resultat.

grannspråken i skolan

I följande avsnitt vill jag lyfta fram tre aspekter som rör na-

tionalspråket i förhållande till de skandinaviska grannspråken.

Det handlar om grannspråksundervisning och om förhållandet

mellan kunskaper i och om nationalspråket och kunskaper i

grannspråken. Begreppet ”nationalspråk” definieras här som

det språk som är just nationalspråk i respektive skandinaviskt

land, alltså svenska i Sverige, norska i Norge och danska i

Danmark.

I den omfattande kvantitativa undersökningen var vi intres-

serade av om testpersonerna fått någon form av undervisning

i grannspråk(en) under sin sammanlagda skoltid. Gymnasi-

sterna fick välja mellan alternativen ”ja”, ”nej” och ”bara

lite”. Kategorin ”bara lite” kan uppfattas som vag och vid,

men de som valde det svarsalternativet ombads specificera sitt

svar genom att ange vilken typ av undervisning de fått, när

det fått den och vad den innehållit. Endast 4,5 % av testper-

sonerna svarade att de fått någon form av grannspråksunder-

visning under de år de gått i skolan. Hela 52,3 % svarar ”nej”

och 43,2 % svarar ”bara lite”. Enligt föreliggande läroplaner

borde gymnasisterna ha fått någon form av grannspråksun-

dervisning under sina skolår. Skillnaderna i erbjuden grann-

språksundervisning mellan de skandinaviska länderna kan

troligen till viss del förklaras med utbildningssystemen i res-

pektive länder. Exempelvis kan en blivande svensklärare få sin

examen i svenska från lärarutbildning eller fristående utan

att ha fått någon grannspråksundervisning över huvud taget.

Det står också klart att testpersonerna i Norge och

Danmark fått betydligt mer grannspråksundervisning i de båda

språken än testpersonerna i Sverige. Undantaget i Sverige är

gymnasisterna i Malmö som har fått undervisning i danska i

samma utsträckning som danskarna och norrmännen fått i de

båda andra grannspråken. Att man satsar på danska i Malmö

är rimligt eftersom Danmark är en potentiell framtida

arbetsmarknad. Det är troligt att detta också påverkar

svensklärarnas intresse att undervisa i och om danska språket.

När de testpersoner som fått grannspråksundervisning

specificerar vad denna undervisning innehållit ger de en

entydig bild: det handlade i princip genomgående och ute-

slutande om läsning av texter på det aktuella grannspråket.

Detta öppnar för diskussion.

För det första tycks det sällan vara läsningen som är det

stora problemet när det gäller de skandinaviska språken.

Undersökningsresultaten visar entydigt att skrift är avsevärt

enklare än tal när det gäller att förstå grannspråk. Skriven

danska och skriven norska har likheter på alla språkliga plan,

även om nynorskan avviker mer från danskan än vad bokmål

gör. Även när svenskar och svenska inkluderas är den inter-

skandinaviska språkförståelsen relativt oproblematisk när det

gäller skrivet språk. Man kan alltså konstatera att det testper-

sonerna får undervisning i samtidigt är det de har lättast för

– egentligen är det alltså inte läsning av texter eleverna i första

hand borde få undervisning i.

För det andra kan man möjligen anta att lärarnas fokus

på läsning beror på att de själva inte behärskar grannspråken

eller har fått någon undervisning i grannspråk i någon större

utsträckning. I så fall är det betydligt enklare att tillsammans

med eleverna läsa en skriven text – som kanske också finns i

översättning till det egna språket – än att ge sig i kast med

diskussioner om och förståelse av talspråk eller talat språk.

Ett intressant resultat är att det finns ett tydligt positivt

samband mellan undervisning i grannspråk och det faktiska

testresultatet. Detta positiva samband kan tas som en försiktig

indikation att tröskeln kanske ändå inte är så hög innan

man når en förbättrad förståelse av grannspråk – ett positivt

samband kan ju faktiskt påvisas trots undervisningens ringa

djup och omfång.

Det finns också samband mellan grannspråkskunskaper

och kunskaper i nationalspråket. Dessa samband blir tydliga

på två sätt. För det första är grannspråken svårare att förstå

för elever som har något annat språk än de aktuella national-

språken norska, svenska eller danska som förstaspråk/språk

i hemmet. För det andra visar sig goda kunskaper hos

förstaspråkstalare inte bara i utan även om det egna språket

spela en stor roll när det gäller grannspråksförståelse. I föl-

jande avsnitt presenterar och diskuterar jag kort forsknings-

resultat om dessa olika samband.

Inledningsvis kan vi konstatera att de elever som inte

talar svenska, norska respektive danska i hemmet uppnår

ett betydligt sämre resultat på grannspråksförståelsetestet.

Gymnasisternas förstaspråk är alltså en viktig faktor när det

gäller att förstå grannspråk. Men inte desto mindre förstår de

testpersoner i Norge som har ett annat förstaspråk/språk i

hemmet än norska sina grannspråk bättre än de testpersoner

i Danmark och Sverige som har danska respektive svenska som

förstaspråk. Det faktum att de norrmän som har norska som

sitt andraspråk är bättre på att förstå sina grannspråk än de

svenskar och danskar som har svenska respektive danska som

sitt förstaspråk kan förmodligen förklaras på samma sätt som

för de norska förstaspråkstalarna ovan: genom bokmål och

nynorsk är norrmän vana vid olika språkvarianter, och där-

utöver har norskan ordförrådet gemensamt med danskan och

uttalet med svenskan.

Bland de testpersoner som har svenska, danska respektive

norska som sitt andraspråk är skillnaderna stora beroende på

vilket ursprung och förstaspråk de har. Samma mönster går

igen i de tre skandinaviska länderna. De testpersoner som –

något förenklat – har uppgett ett nordvästeuropeiskt språk

som sitt förstaspråk/som det språk som talas i hemmet klarar

sig betydligt bättre än de som uppgett ett språk från övriga

Europa eller utanför Europa. Resultatet kan troligtvis förklaras

med både inomspråkliga och utomspråkliga faktorer. En in-

omspråklig faktor är att inlärningen underlättas om det språk

man ska lära sig (målspråket) exempelvis har strukturella

likheter med eller uppvisar liknande ordförråd som det språk

man redan behärskar (källspråket). En utomspråklig faktor är

det faktum att nordvästeuropéerna generellt är bättre inte-

grerade i de skandinaviska samhällena.

Man kan också konstatera att det verkar finnas ett tydligt

positivt samband mellan goda kunskaper i nationalspråket och

bättre förutsättningar för grannspråksförståelse också när det

gäller förstaspråkstalare. Att inte bara naturligt behärska sitt

nationalspråk utan att också besitta goda kunskaper om

språket verkar alltså vara en tillgång i grannspråksförståelse-

sammanhang. Inte heller detta är egentligen ett märkligt

resultat. Det är fullt rimligt att anta att en svensk elev som har

goda kunskaper i exempelvis svensk språkhistoria och stilistisk

och kanske därutöver har mycket skönlitteratur i bagaget och

som en följd ett gott ordförråd har möjlighet att hitta svenska

ord som kan motsvara exempelvis danskans ifølge, skridt eller

spørgsmål. Om detta antagande är korrekt innebär det i sin tur

att glappet är stort när det gäller förutsättningar att förstå

grannspråken för nationalspråkstalare och de som inte har

nationalspråket som förstaspråk. Det innebär i så fall också att

elever som redan har ett försteg framför andra på grund av

det man förenklat kan kalla ett gynnsamt sociokulturellt

kapital har en fördel också när det gäller grannspråksförstå-

else.

några avslutande reflektioner

En mycket förenklad slutsats är att ungdomarna i Skandina-

vien idag inte förstår sina grannspråk i någon särskilt stor

”... egentligen är det alltså inte läsning av texter eleverna i första hand borde få undervisning i.”

35DANSK 1 –– 201234 någRa oRD om spRåkföRsTåelse i skanDinavien

J

J

J

utsträckning i en testsituation. I en mer autentisk kommuni-

kationssituation ser bilden däremot annorlunda ut. Gymna-

sisterna förstår engelska i betydligt större utsträckning, och

de skandinaviska ungdomarna söker sig betydligt hellre till

England eller USA än till de skandinaviska länderna för utbyte.

De skandinaviska ungdomarna erbjuds heller inte

grannspråksundervisning i någon särskilt stor utsträckning,

och av testpersonerna i Sverige har väldigt få angett att de

över huvud taget fått någon undervisning i danska eller norska

– de svenska gymnasister som angett att de över huvud taget

fått någon grannspråksundervisning är Malmögymnasisterna

som fått undervisning i danska. Eftersom tröskeln för att förstå

sina grannspråk ändå förefaller vara relativt låg är trenden

negativ ur språkförståelsesynpunkt. Sambandet mellan

grannspråksundervisning och testresultat tyder på detta. I en

tid av internationalisering – antalet modersmål har ökat i de

skandinaviska länderna och engelskans ställning stärks alltjämt

– borde den skandinaviska språkgemenskapen odlas. Men i så

fall måste intresset för Skandinavien förankras hos dagens

ungdomar.

Katarina Lundin er

docent i nordisk sprog

og lektor i svensk ved

Malmö Högskola. Hun

har skrevet en række

udgivelser om nabo-

sprogsforståelse i

Norden – blandt andet

er hun medforfatter

til Håller språket ihop

Norden? En forsknings-

rapport om ungdom-

arnas förståelse av

danska, svenska och

norska fra 2005.

noter:1 Denna så kallade huvudundersökning utvidgades

sedan för att även mäta förståelsen av danska, norska

och svenska hos nordbor utanför Skandinavien. Vi

hade följaktligen testpersoner på Island, Färöarna och

Grönland samt i Finland som testades på de tre

skandinaviska språken.

litteratur:

Delsing, Lars-Olof & Katarina Lundin (2005): Håller

språket ihop Norden? En forskningsrapport om

ungdomarnas förståelse av danska, svenska och

norska. TemaNord 2005:573

Lundin, Katarina (2005a): ”Hur väl förstår vi varandra i

Norden idag?” I: Språk i Norden 2005. Språknemn-

dene i Norden

Lundin, Katarina (2005b): ”Grannspråksförståelsen i

Norden idag”. I: Ordenes slotte. Om sprog og litteratur

i Norden. Hyldest til Vigdís Finnbogadóttir. Nordisk

Kulturfond

Lundin, Katarina (2006): ”Grannspråk och granns-

pråksförståelse”. I: Tredje nationella konferensen i

Svenska med didaktisk inriktning. Nationella närverket

för Svenska med didaktisk inriktning

Lundin, Katarina & Robert Zola Christensen (2001):

Grannspråksförståelse i Öresundsregionen år 2000.

Gymnasisters läsförståelse. Nordlund 22:1

Lundin, Katarina & Robert Zola Christensen (2007):

”Kommunikationsstrategier i svensk-danska samtals-

rum – några inledande iakttagelser”. I: Språk i Norden

2007. Språknämnderna i Norden

Maurud, Øivind (1976) Nabospråksforståelse i

Skandinavia. En undersøkelse av gjensidig forståelse av

tale- og skriftspråk i Danmark, Norge og Sverige.

Stockholm: Nordiska rådet. Nordisk utredningsserie

1976:13

LÆS MED ØRERNE

Ordet Fanger afvikler i uge 15 en landsdækkende læsekampagne for 7.-10. klassetrin.

Formålet er at give både de usikre og de gode læsere en spændende læseoplevelse.

Vi har samlet 10 gode historier, som skuespillerne Marie Askehave og David Owe

har indlæst uddrag af. De kan høres, når eleverne scanner QR koden på kampagnens

plakat. Historierne kan indgå i et undervisningsforløb, som vi naturligvis også har

gode forslag til.

At høre en bog giver oplevelser og viden, ligesom en tekst der læses. Især

svagt læsende har fordel af ”lytte-læsning”, for det styrker både ordforråd

og handlingsforståelse.

LÆS MERE OM AKTIVITETEN PÅ WWW.ORDET-FANGER.DK

Kampagnen er udviklet i samarbejde med Dansklærerforeningen, Nota og Nationalt Videncenter for Læsning.

En landsdækkende læsekampagne for 7.-10. klassetrin

”ett intressant resultat är att det finns ett tydligt positivt samband mellan undervisning i grannspråk och det faktiska testresultatet.”

36 37DANSK 1 –– 2012faglige omTaleR noRDisk inspiRaTion

nordisk inspiration til dig selV og din underVisning falske venner /falska vänner i norden er en Facebook-side

der giver unge i Norden mulighed for at mødes online. På

Facebook-væggen kommunikeres der på dansk, svensk og

norsk, og der kan etableres venskaber på tværs af grænser.

Det er en enkel vej til at udveksle små og store nyheder og

synspunkter, og til at erfare hvor nemt det er at forstå

hinandens sprog hvis man vil.

norden før og nu. På dr.dk/norden finder du mange ideer

til at gøre arbejdet med det nordiske sjovt og levende. Der er

spil, øvelser, lyd og billeder. Tjek fx spillet Pak kufferten hvor

eleverne skal putte forskellige genstande i kufferter til de

forskellige lande. Du kan også teste dig selv …

snoball.no. Snöball Film AS er et norsk filmselskab der

udvikler og producerer undervisnings- og informationsfilm.

Snöball Film vandt i 2011 den ene halvdel af Nordisk Minister-

råds Sprogkampagnes projektkonkurrence for ideen om at

udvikle det filmbaserede websted nordiskesprak.net.

Projektet åbnes i løbet af 2012.

nrk.no/skole. På samme måde som vi i Danmark kan anvende

dr.dk/skole, kan du finde små klip om Norge, norsk kultur,

norske unge og norsk historie på nrk.no/skole. Det er oplagt

at hente de små klip og bruge dem som afsæt for samtaler om

sprog og kultur i klassen.

www.skoleipraksis.no. 4 små praksisfilm om læsning og

skrivning. Inspiration til lærerne med ideer til at se større mu-

ligheder i fagene og til at tænke nyt om egen praksis. Filmene

er oplagte som udgangspunkt for drøftelser i fagteamene.

nordisksprogkampagne.org. I 2011 indledtes en særlig

nordiske sprogkampagne under Nordisk Ministerråd. Målet er

at styrke børn og unges forståelse af dansk, norsk og svensk

og på den måde bidrage til at styrke det nordiske sprogfælles-

skab. Kampagnes motto er: Du forstår mere end du tror, hvis

du tør. På kampagnens hjemmeside er der masser af inspira-

tion at hente.

nabosprogsforståelse

– en motorvej til lydbøger

I skandinavisk kommunikation skal man ikke suspendere alle

de lydudviklinger, der har været i sprogene, siden opsplitnin-

gen af fællesnordisk fandt sted for over tusind år siden, men

lære at leve med dem og glæde sig over, at efter kort tids

sammenhængende eksponering for et nabosprog opnår man

en langt større beherskelse af dette nabosprog, end man gør

af egentlige fremmedsprog efter mange års undervisning. Der

er en oplagt nordisk forståelsesrabat at indkassere, og den

giver adgang til omkring 25 mio. mennesker.

Det er tydeligt, at det er gået ned ad bakke med nabo-

sprogsforståelsen, hvad der fremgår af denne grafiske

opstilling; forståelsesskalaen går fra 0 (= ingen forståelse) til

10 (fuld forståelse). Man ser den talendes sproglige udgangs-

punkt, dér hvor forbindelseslinjen begynder, og så ser man,

hvor meget den nabosprogstalende modtager forstår af af-

senderens sprog. Som det ses, er det gået tilbage med nabo-

sprogsforståelsen fra 1972 til 2003. Nordmændene er stadig

de bedst stillede. Danskerne er tilsyneladende blevet lige så

dårlige til at forstå svensk, som svenskerne er til at forstå

dansk.

Læs hele Jørn Lunds artikel ”Røgede ørreder i

Hjørring” på mit.dansklf.dk (under tidsskrifter,

DANSK 1/2012).

Nota er Danmarks Nationalbibliotek for mennesker med

læsevanskeligheder. Hvor der på de videregående uddannelser

er en formaliseret ordning med gratis adgang til lydbøger, så

halter dette i grundskolen. Det vil Nota gerne have ændret og

har derfor fået gennemført en undersøgelse der dokumenterer

den positive effekt af at anvende lydbøger i skolesammenhæng.

Via medlemskab af Nota kan man som underviser af § 17-

brugere få gratis adgang til materialerne til brug i undervis-

ningssammenhænge. § 17-brugere indbefatter synshandi-

cappede, ordblinde eller eksempelvis personer med en anden

diagnose, eksempelvis ADHD, der også kan medføre læsevan-

skeligheder. Som underviser kan man gennemse de forskellige

materialer og hjælpe sine elever med at hente bøgerne via

download og streaming fra Notas netbibliotek www.e17.dk.

Det er nemlig ikke tilladt at videregive bøger til eleverne eller

hente materialer til privat fritidsbrug. Notas virksomhed bygger

på § 17 i Ophavsretsloven. Ifølge § 17 må Nota uden at

indhente tilladelse fra rettighedshavere producere og sprede

alle publikationer i tilgængelige formater. Nota må kun uddele

materialer til personer der kan dokumentere at de har et

handicap der er beskrevet i § 17.

E17 er opkaldt efter § 17 i ophavsretsloven og har et

bevidst ordspil, der leder tanken hen på en motorvej – en

motorvej til tilgængelige publikationer. Herfra distribueres

lyd-, e-bøger og udgivelser i punktskrift. Her kan man få

adgang til de 27.000 lydbøger, som biblioteket pt. råder over.

Netop nu er Notas it-medarbejdere i gang med at udvikle en

mobil afspiller, der vil gøre det muligt for de omkring 35.000

ordblinde og synshandicappede brugere at lytte til og læse

lydbøger på deres smartphone. Den forventes klar til lancering

i foråret 2012.

Hvorfor er dansk så svært? var temaet for en konference i januar 2012. Professor Jørn Lund gav sit overbevisende bud på et svar, og DANSK bad ham bidrage med en artikel.

Faglige omtaler bringer beskrivelser af udgivelser og aktiviteter der er aktuelle og

vitale for danskfaget. Her kan du hente inspiration til tilrettelæggelsen af din undervisning og til din egen faglige

opgradering.

AF JØRN LUNDILLUSTRATIONER AF PER IVAR VAAGLAND, EFTER MAURUD (1976) OG DELSING OG LUNDIN ÅKESON (2005)

www www www www

nordisk sommerkursus 2012 Den 30. juli-3. august på Sandbjerg Gods, Danmarktema: ”Fra katedral til salon” – om sprog og identitet i grænselandet

sted: Sandbjerg Gods i Sønderjylland, tæt ved den tyske grænse. Se også www.sandbjerg.dk

Pris: 4.000 d.kr.

tilmeldingsfrist: Senest 15. april på www.dansklf.dk/nordiskekurser

Kursusbeskrivelse:

Der vil på kurset være en vekselvirkning mellem oplæg, forelæsninger, diskussioner og udflugter. Der vil være et særligt

fokus på kulturmøder i grænselandet og på sprogets rolle og betydning for kultur og identitet i et nordisk perspektiv.

Med udgangspunkt i Sønderjyllands mest markante historiske og kulturelle steder bevæger vi os rundt i grænselandet. Vi

krydser grænser mellem natur og kultur, litteratur og historie og får besøg af oplægsholdere fra hele Norden.

Læs det fulde program på www.dansklf.dk/nordiskekurser

38 DANSK 1 –– 2012 glæD Dig Til næsTe nummeR af DansknyT om besTyRelsen og geneRalfoRsamling

Dansklærerforeningen gentager succesen og udvider

i år mulighederne for at deltage.

Skal du rette dine elevers skriftlige afgangsprøver, eller

vil du bare gerne klædes godt på til arbejdet med skriftlig

fremstilling i de ældste klasser, så er her en god mulighed.

På kurset gennemgår vi årets opgavesæt, og vi drøfter

opgavekrav og vurderingskriterier. Vi ser på udvalgte

elevbesvarelser, drøfter vurderingen af dem, og vi giver

et overblik over de formelle forhold ved prøverne.

Rettekurserne holdes af Jørgen Larsen og Birgitte Ther-

kildsen – begge medlemmer af opgavekommissionen for

dansk, skriftlig fremstilling.

23.5. i Billund, 24.5. i Odense, 24.5. i København,

29.5. i Århus, 30. 5. i Silkeborg, 30.5. i Kalundborg

Læs mere og tilmeld dig på mit.dansklf.dk

ReTTekuRseR 2012

Tema: Mundtlighed & Medier

Har du gode ideer til anvendelsen af interaktive tavler, så de fremmer elev-aktiviteter og mundtlighed?Vil du dele dine ideer med andre? Send dem til dansklf@dansklf.dk.

Nogle af konferencens oplægsholdere vil bidrage med deres syn på den udfordring og de muligheder der er i at sætte fokus på både medierne og det mundtlige sprog. I bladet vil du også møde andre faglige artikler om sprogudvikling, det særlige ved de mundtlige genrer og ikke mindst ideer til undervisningsforløb der integrerer it og medier i det mundtlige arbejde.

DANSK har fra slutningen af 2011 fået nyt udseende, og der er kommet nye faste indslag i bladet. Således kan du også glæde dig til en spændende klumme, et portræt af en aktiv dansklærer og et pædagogisk frikvarter. Sammen med DANSK 2 udkommer HOT 2012. Glæd dig til 23. maj.

Næste nummer af DANSK lægger sig i slipstrømmen af Dansklærerforeningens konference der har overskriften Mundtlighed og medier.

bruger du iWb i din undervisning?

nordisk udVeksling

Har du besøgt eller haft besøg af klasser fra andre nordiske lande? Skriv lidt om dine erfaringer, og send dem til os. Så spreder vi

dem på vores hjemmeside. Send til dansklf@dansklf.dk.

DANSKLÆRER- FORENINGENS FæLLES GENERALFORSAMLINGLørdag den 21. april 2012, DGI Byen, København, kl. 10.00-12.00Dagsorden, if. vedtægterne:

• Valgafdirigent

• Valgafreferent

• Dansklærerforeningensfællesbestyrelsesberetning

• Forelæggelseafregnskabtilgodkendelse

• Indkomneforslag

• DansklærerforeningensHusA/S.Orienteringvedselskabetsbestyrelse

• Eventuelt

bestyrelsen for dansklærerforeningens folkeskolesektion

Her kan du se hvordan bestyrelsesmedlemmerne har fordelt opgaverne imellem sig:

Jens Raahauge: Formand, redaktør af DANSK, boggruppe mellemtrin, kurser, hjemmesiden,

Læsning for livet (dlf) og netværk i Nordsjælland.

Ann-Kathrin Aulkær Bentzen: Næstformand, boggruppe mellemtrin og netværk i Aarhus-området.

Ansat på Forældreskolen i Aarhus.

Mette Teglers: Referent, Uvm’s læseprisudvalg og tovholder for boggruppe mellemtrin.

Ansat på Søndermarksskolen, Frederiksberg.

Thomas Frandsen: Redaktion af Fællesskriftet, opgavenetværk, Ekko, dommer og styregruppe Avisen

i Undervisningen og boggruppe udskoling. Ansat på Vestegnens Privatskole, Taastrup.

Henriette Langkjær: Tovholder på boggruppe indskoling, Nationalt Videncenter for læsning, Kurser og

netværk i Trekantsområdet. Ansat på Søndermarkskolen, Billund.

Jørgen Larsen: Tovholder HCA 2013 og boggruppe udskoling. Formand i Fællesforeningen.

Lise Stadelund: Styregruppe Avisen i undervisningen, opgavenetværk og tovholder boggruppe

udskoling. Ansat på Skolerne i Oure.

Gitte Storgaard Funch: Repræsentant i Nordspråk, suppleant i Nationalt Videncenter for læsning og

bogudvalg indskoling. Ansat på Kjellerup Skole.

Du er altid velkommen til at komme med ideer til tiltag i bestyrelsen. Skriv til dansklf@dansklf.dk.

vibeke olesen57 år. underviser på skals efterskole i dansk, engelsk og genbrugsdesign. nordisk sprogpilot.

Jeg blev helt sikkert dansklærer, fordi jeg selv har haft dansklærere, som alle virkelig

forstod at formidle det danskfaglige på bedste vis. Jeg elskede simpelthen danskfagets sproglige

udfordringer og blev nordisk sprogpilot, fordi jeg altid har haft hang til nabosprogene. Tænk, at

man kan begå sig blandt så mange millioner på sit eget modersmål. Fascinerende. Intet mindre.

en kanon oplevelse med danskfaget er fx, når 21 efterskoleelever i en super 10.-klasse,

efter at have lyttet til og læst en Amalie Skram-tekst på originalsproget, engageret påpeger

ligheder og forskelle mellem dansk og norsk – og gerne vil udfordres på nabosprogene igen.

Forhindringer på vejen til god danskundervisning er der på min arbejdsplads

i efterskolens verden ikke mange af. Vi tilbyder et gymnasieforberedende skoleår, og eleverne er

meget motiverede for faglige udfordringer. I teamet af dansklærere er vi bevidste om forventnin-

gerne, og ambitionsniveauet er højt. Herudover er vi så privilegerede, at vi udelukkende underviser

i de fag, som vi virkelig brænder for!

Jeg er optaget af, hvad vi kan gøre ved det faktum, at skandinaviske unge tyer til det

engelske, når de mødes. Som efterskole med en international profil har vi hvert år udveksling med

skoler i udlandet, og her er engelsk naturligvis kommunikationssproget. Derfor må det nordiske

islæt gå andre veje. Vi har på skift fortælletimer for hele elevholdet, og her oplever jeg, at oplæg

som ”Ord i nord” og ”Humor i nord” er øjenåbnere, som medvirker til større sproglig opmærk-

somhed. Som nordisk sprogpilot siger det sig selv, at jeg gerne lægger kræfter i at forny indsatsen

for, at også morgendagens voksne vil kunne opleve glæden ved at kommunikere med deres

nordiske naboer på deres eget modersmål.

Medlem af dansklærerforeningen blev jeg desværre først sent. Medlemskabet har

egentlig stået højt på ønskesedlen i mange år, hvor jeg læste medlemsbladet på læsesalen.

Prioriteringerne ændrer sig, når børnene flytter hjemmefra. Det er i sandhed en gave at få lov

til at blive 50+.

Mit bedste råd til nuværende og kommende dansklærere er at lægge sig i selen

for at få et godt team af dansklærere, men også for at prioritere løbende udviklingssamtaler med

eleverne. Hos os har hver elev logbogsbaserede samtaler to gange om måneden. Det er en stor,

men meget effektiv, investering i fremtiden.

pORTRæT AF EN DANsKLæRER