Side 1 af 14

DIGITAL MEDIEKULTUR – FORÅR 2012

Opgave Mapassionen.dk

Undervisere Sander Schwartz & Irina Shlovski

Udarbejdet af Kahlina Raben Ottosen

Oplysninger 230492 – krab

Antal ord 3390

Side 2 af 14

INDHOLDSFORTEGNELSE

Gruppeforhold .................................................................................................................................................................... 3

Problemfelt ........................................................................................................................................................................ 3

Teori .................................................................................................................................................................................... 4

Kultur ............................................................................................................................................................................. 4

Communities .................................................................................................................................................................. 5

Metode ............................................................................................................................................................................... 5

Afgrænsning af undersøgelsen .................................................................................................................................... 6

Strategi for data indsamling .......................................................................................................................................... 7

Analyse ............................................................................................................................................................................... 8

Sprog .............................................................................................................................................................................. 8

Humor ......................................................................................................................................................................... 8

Normer & social kapital ............................................................................................................................................. 9

Bagland ........................................................................................................................................................................ 10

Mad .............................................................................................................................................................................. 10

Konklusion ........................................................................................................................................................................ 11

Litteraturliste ................................................................................................................................................................... 12

Primær litteratur .......................................................................................................................................................... 12

Sekundær litteratur ..................................................................................................................................................... 12

Bilag .................................................................................................................................................................................. 14

Side 3 af 14

GRUPPEFORHOLD

I gruppe-processen, blev vi delt i to. Der findes derfor to grupper, som skriver om Madpassio-

nen.dk. Den ene: Cecilia Hartvig-Bollin, og den anden: Helene Krossa Brundby, Kahlina Raben

Ottosen, Michael Schou Larsen og Nathalie Strandby Lund. Dette er grunden til at de to gruppers

opgaver kan minde om hinanden.

PROBLEMFELT

”…der er lutter gode mennesker her på Madpensionatet.dk”. Det er hvad bjarnehb, bruger på Mad-

passionen.dk, skriver i en af de mange tråde, der er at finde på forummet. Siden blev oprettet i de-

cember 2010, og er et sted for, som de selv skriver, smag og smil. Her kan man, som bruger, mødes

omkring sin passion ved mad, men der er også plads til at dele sin glæde for hverdagsaktiviteter.

På siden er det muligt at besøge forskellige fora, som Mad lavet udendørs, Small-Talk og den popu-

lære Mad til hverdag og fest, som har 2.205 indlæg per dags dato1. De forskellige fora ligger hver

især op til et bestemt emne, og i Small-Talk bliver der for det meste delt ud af baglandet, som at

foråret er ved at springe ud, eller at konen er taget en tur til USA. Det er dog mest mad og madlav-

ning der er i fokus, og det er også det de fleste andre fora ligger op til. Siden rummer lige nu 269

medlemmer, hvor det især er en håndfuld, der jævnligt ligger indlæg op. Det er dem, der vil blive

lagt fokus på i denne opgave; hvordan de agerer sammen, og hvordan de skaber et fællesskab på

siden.

Det er til formål for denne opgave, at se på et forum ud fra et kultursynspunkt. Motivationen har

blandt andet været, at finde ud af, om man, ud fra observation af en hjemmeside, kan danne sig en

opfattelse af, om brugerne af denne side, føler sig som en del af et fællesskab med mad som fælles-

nævner.

Da opgaven er bundet op på den kvalitative fremgangsmetode, har problemformuleringen ændret

sig løbende i takt med, at der er kommet mere viden og resultater fra dataen. Nedenunder ses den

endelige problemformulering, som, ud fra case og interessepunkter indenfor den digitale mediekul-

tur, vil det være interessant at se på:

”Hvordan agerer brugerne, på Madpassionen.dk som et community?”

1 14. maj 2012

Side 4 af 14

TEORI

Som skrevet i Just & Burø (2010) teksten, skal man se teori som et par briller, man tager på. I denne

opgave ses der med to par briller: kultur-brillerne og community-brillerne, som begge er med til at

belyse casen.

KULTUR

Kultur ses i hverdagskontekst som noget, vi alle har. Det kan være nationalbestemt eller geografisk-

bestemt, men som udgangspunkt er kultur noget, der er menneskeskabt. Her er to former for kultur-

forståelse, som står meget i kontrast til hinanden, men som er værd at overveje:

”Kultur som noget ganske naturgroet og nærmest ubevidst, som gives videre fra gene-

ration til generation via opdragelse og traditioner, over for kultur som de bevidst ud-

formede og højst omskiftelige produkter, som vi forbruger efter smag og behag.”

Just & Burø (2010:18)

Kultur i form af tradition ses især indenfor hverdagsopfattelsen af begrebet. Man kan se på, hvordan

den ældre generation har én form for kulturopfattelse og den yngre har en anden. For begge parter

kan kultur være i form af traditioner, som også, selvom de er videregivet fra den tidligere generati-

on, kan variére meget. Især fordi, at traditioner hele tiden er under udvikling, så selvom de to gene-

rationer kan samles omkring de fælles, kommer der også nye til. Hvis man ser på kultur som et pro-

dukt, som f.eks. teater, film osv., er disse ikke naturgroet, men menneskeskabte og som ovenstående

citat påpeger, så er det noget vi bruger, når vi føler for det.

For at se på kultur som teori for en undersøgelse, er følgende citat relevant som udgangspunkt:

“What is important in this account is the ways in which cultural settings can be enu-

merated, differentiated, and then analyzed in terms of their properties.”

Dourish & Bell (2011:52)

Her tales der om de måder, hvorpå kulturelle miljøer kan analyseres. Da kultur er noget, vi har med

os over alt, kan det ofte i sammenhæng med analyser være en god idé, at se på en undersøgelse med

kulturelle briller. Med disse kan man blandt andet observere de socialt, accepterede normer, som er

at finde i et samfund, og som er dem, der er med til at definere kulturen.

Side 5 af 14

Teorien om kultur er relevant for opgaven, da kultur er allestedsnærværende i vores sociale liv (Just

og Burø, 2010), og det er derfor et vigtigt perspektiv at sætte op mod casen.

COMMUNITIES

Hvis man skal se på casen som et digitalt, kulturelt fænomen, vil det være passende, at observere

community-følelsen på forummet.

Community bliver blandt andet defineret af Baym (2010), som:”bases for the creation of new rela-

tionships as people from multiple locations gather synchronously or asynchronously to discuss top-

ics of shared interest […]” (p. 72). Denne definition er især sat op for online communities, som

casen I bund og grund også er, da den foregår på en digital platform, og derfor er tilgængelig fra

steder med internetadgang.

Der findes fem egenskaber, som man kan identificere et online community ud fra (Baym, 2010),

hvilket casen blandt andet vil blive analyseret ud fra: space, practice, shared resources and support,

shared identities og interpersonal relationships.

METODE

Inden for forskning er der især to metoder, man gør brug af: den kvantitative og den kvalitative.

Disse to varierer meget især i form af udførelse, hvor man i den kvantitative gør brug af surveys og

indsamler mere generel information, så går man mere ud fra filosofiske antagelser, strategier for

undersøgelsen og metoder til data indsamling, analyse og fortolkning i den kvalitative (Cresswell,

2009).

Det kan være svært at vælge hvilken metode, som vil passe bedst på den undersøgelse, man skal i

gang med, eller om man bruge begge. I forhold til denne undersøgelse af et online community vil

det være relevant, at se på opgaven ud fra den kvalitative metode, da aspekterne i metoden vil vise

sig relevante for casen. Derudover vil metoden også forme de resultater, der vil blive foretaget, som

f.eks. hvilke temaer, der er i forummet, og hvordan informanterne agerer i den givne situation. De

specifikke procedurer indenfor metoden, vil jeg komme ind på i dette afsnit.

Side 6 af 14

I den kvalitative metode har forskeren en bestemt rolle. Den kan variere ud fra hvilken opgave man

har at gøre med. Da dette er et case study, altså en måde at undersøge en bestemt case på ud fra pro-

cesser, aktiviteter og events, vil jeg gå ud fra nogle bestemte roller som forskeren påtager sig igen-

nem undersøgelsen. (Cresswell, 2009:177).

Inden for denne metode, er det vigtigt at opsøge informanterne i deres naturlige omgivelser. Forske-

ren tager som regel udgangspunkt i sig selv som key instrument for indsamling af data, hvor man

selv bygger kategorier og temaer op, som passer på ens undersøgelse (Cresswell, 2009:175). Da

forskning indenfor den kvalitative metode især har fokus på fortolkning, vil forskerens baggrund

sætte præg på undersøgelsens udfald. Dog søger man i denne metode, at se på casen i forhold til et

holistisk synspunkt, hvor man prøver at danne sig et mere kompleks billede, hvilket vil sige, at

selvom forskerens baggrund for undersøgelsen er afgørende, så vil resultatet stadig være en gyldig

fortolkning.

AFGRÆNSNING AF UNDERSØGELSEN

For at afgrænse undersøgelsen vil det være på sin plads at begrænse omgivelser, informanter, hæn-

delser og proces, hvorpå disse hændelser foregår (Cresswell, 2009:178).

Omgivelser

Denne undersøgelse vil tage udgangspunkt på hjemmesiden Madpassionen.dk, som er et forum,

hvor man mødes omkring mad. Hjemmesiden er mulig at gå til uden at være logget ind, men for

at se billeder og deltage i kommentarfelter skal man oprette en profil, som er gratis og uforplig-

tende.

Informanter

I forhold til informanter, vil hvert medlem i gruppen blive tildelt en bruger på Madpassionen.dk.

Informanterne vil blive valgt ud fra kriteriet om, at de skal være nogle af de brugere, der har la-

vet flest indlæg på daværende tidspunkt. Disse brugere vil blive observeret hver dag i perioden

den 6. marts til den 19. marts, hvor alt hvad de skriver af kommentarer og indlæg vil blive note-

ret via tekst og skærmbilleder.

Side 7 af 14

Hændelser

Ud fra den kvalitative undersøgelsesmetode vil fokus for denne opgave være, at se på hvordan

brugerne agerer som et fællesskab på hjemmesiden. Dette indbefatter blandt andet observation af

interaktion mellem brugerne, brugen af forummet som et fællesskab og en tolkning af dette.

Proces

Der vil derudover være fokus på udviklingen af hvad informanterne vil gennemgå i form af ob-

servation af indlæg og dertil værende kommentarer.

STRATEGI FOR DATA INDSAMLING

Inden for dataindsamling findes der, ifølge Cresswell (2009:179), flere indsamlingstyper, man kan

tage udgangspunkt. Der er i denne undersøgelse gjort brug af observationer, da man har fulgt in-

formanterne på afstand og ikke været i kontakt med dem. Observationsformen er det man kalder en

complete observer, hvor forskeren observere uden at deltage. Ved at oprette profiler på forummet,

er der blevet opfyldt nogle af de forudsætninger for at indlede et godt feltstudie, nemlig intellektuel

interesse for et emne og adgang til omgivelser og informanter Lofland (2005:9). I forbinde med

denne oprettelse er der blevet gjort nogle etiske overvejelser, da det kan være et problem i forhold

til undersøgelsen, at træde ind i de omgivelser, man vil observere. Derfor er der under perioden ikke

blevet deltaget aktivt i forummet fra forskernes side af, da dette kunne have effekt på de udfald som

undersøgelsen skal vise.

Den kvalitative observation er en måde at samle data ind på, hvor man, som observatør, skriver vig-

tige fund ned som er relevante (Cresswell, 2009). Man kan gøre det ustruktureret eller semistruktu-

reret, hvor man i denne undersøgelse har man valgt først at bruge en ustruktureret form i dataind-

samlingen, hvor forskerne har skriver alle aktiviteter fra informanten ned. Efter dette går man ud fra

en semistruktureret fremgangsmåde, i form af open coding, hvor man tager dataen linje for linje,

observerer temaer, og derefter udarbejder til et mindmap (Bilag 1), hvorefter man i focused coding

går igennem dataen, og ser på den med nye, teoretiske øjne (Emerson et al, 1995).

Det er igennem denne fremgangsmetode, at der vil blive diskuteret, hvorvidt man har observeret, at

brugerne af Madpassionen.dk føler sig som en del af et community.

Side 8 af 14

ANALYSE

Dette afsnit vil tage udgangspunkt i de fire brugere: bjarnehb, Bjærge, Scooter og topgun, og hvor-

dan de agerer på forummet Madpassionen.dk. Analysen vil blive diskuteret ud fra de tre hovedte-

maer, som er kommet frem ved hjælp af forcused coding. Under disse temaer, vil teorien blive dis-

kuteret i forhold til den indsamlede data.

SPROG

Sproget på forummet er præget af den alder, som de fleste brugere på Madpassionen.dk har. De fire

brugere har en alder på omkring 60 år, og dette er noget man bider mærke i, i de indlæg og kom-

mentarer, som de ligger op. Som bjarnehb skriver til en opskrift: “Det er første gang, så jeg afsøgte

nettet for gode råd og opskrifter.” (bjarnehb:8). Det er en af de kommentarer, som har en antydning

af en ældre generation og især ord i genre med afsøgte, er at finde inde på forummet. Dette gør, at

denne side ikke bare er et hvilket som helst forum, men et forum, hvor man skal have in mente i den

videre analyse, at disse brugere formentlig har et andet forhold til internettet og online fora end den

yngre generation kan have.

HUMOR

Brugerne på Madpassionen.dk gør meget brug af humor, hvilket kan være en indikator for, at man

føler sig tilpas og accepteret i et forum. I de næste eksempler, kan man se, at det falder naturligt for

nogle brugere, at tage humor med i indlæg.

“Godt nok brugte i et ovalt fad, men jeg kan forestille mig, at det blot gjorde smagen ‘rundere’

(smileys)”, (bjarnehb:4). I dette eksempel ser vi bjarnehb bruge humor i sin kommentar, og for at

kunne dette, skal man føle sig accepteret som en del af gruppen. Observationer viser, at alle fire

brugere, benytter sig af humor i deres indlæg. En grund til dette kan være, at disse personer har del-

taget aktivt på sitet og har omkring 400 indlæg og kommentarer i gennemsnit på lidt over et år,

hvilket svarer til næsten et indlæg om dagen. Så man kan sige, at når bjarnehb(14) skriver: “Enten

var jeg slet ikke tæt på, eller så “lugter jeg ikke ret godt” (smileys)”, så er det fordi at brugeren ved,

at han er accepteret som en del af fælleskabet på forummet.

Der foregår en masse interaktion mellem brugerne af Madpassionen.dk, og til tider virker det som

om, at flere kender hinanden uden for forummet. Det næste citat er et eksempel på et bekendtskab,

Side 9 af 14

hvor Scooter skriver til bjarnehb: “Ahh... Bjarne, det er en skam du bor så langt væk. Jeg kunne da

være SKAFFER for dig et par dage, mens fru B er ude at rejse. (3 x smileys)” (Scooter:5). Ifølge

Baym, (2010:89) kaldes denne form for interaktion interpersonal relationships, som finder sted

mellem to brugere, og som er synlig for de andre brugere. Disse forhold kan bekræfte forbindelser-

ne mellem de brugerne, og kan derfor være med til at binde forummet mere sammen, og på den

måde skabe en følelse af community.

NORMER & SOCIAL KAPITAL

Når et forum jævnligt bliver opdateret, og deltagerne er de samme, dannes der normer eller en stan-

dard guide til, hvordan brugerne opfører sig i et online community (Baym, 2010:78). Normer eller

mønstre er også noget vi ser inden for kultur, hvilket oftest er med til at definere denne (Just &

Burø, 2010:22). I tilfældet med Madpassionen.dk ses disse normer tydeligt, som en slags forpligti-

gelse, som brugerne har overfor forummet og især i forhold til opdatering eller deltagelse på siden,

kan man finde eksempler på dette. Her har Topgun glemt at ligge en tråd op, som han eller havde

lovet, og i tro mod forummet undskylder han med: “... Da jeg har været en snøft til at få kameraet

tømt, er denne tråd en "anelse" forsinket (smiley)...” (Topgun:8). Dette eksempel på et norm er til at

finde flere steder på forummet, og det antages, at brugerne mener, at de har en forpligtigelse over

for de andre inde på siden, og hvis de lover at ligge en opskrift op og ikke gør det, kommer normet

om at undskylde for manglende deltagelse op, og der følger derefter en undskyldning og oftest også

en forklaring på, hvorfor de ikke har gjort det.

Et andet norm på siden er ros, da det virker som om, at siden ligger op til, at man skal rose de andre

brugeres indlæg. Dette synes ikke af tvang, men er blevet en del af forummet, fordi brugerne selv

har skabt dette. Der er flere eksempler på denne form for normer, som da Scooter roser bjarnehbs

indlæg: “Men ellers STOR ros for en skøn Tuna Loaf, den blev afprøvet i dag og smagte super godt.

(kokkesmiley)” (Scooter:15). Her roses der ikke blot, men tages også inspiration fra indlægget og

retten bliver selv afprøvet. I forbindelse med indlægget omkring Tuna Loaf deles der også tips ud

til, hvordan man laver retten bedst og bjarnehb kommer tilbage med et tip om, at man skal have is i

maven, og give retten omkring en halv time mere end det, der står i opskriften (bjarnehb:23). Her

gøres brug af det, som Baym (2010) kalder for shared resources and support, hvor supporten ses

som en slags social kapital. Han deler ud af sin kapital og øger forummets, på den bekostning, at

han på et tidspunkt får noget tilbage. Et andet eksempel på social kapital på Madpassionen.dk er

Bjærges kommentar: ”De ser da bare lækre ud Anna. Herligt at vide at jeg kunne være med til at

Side 10 af 14

inspirere dig.” (Bjærge:13). Dette viser, hvordan man kan inspirere andre og selv få noget tilbage. I

eksemplet har Bjærge kommenteret et indlæg af Scooter, som takker Bjærge for sin inspiration til

retten. Man kan sige, at begge parter får nytte af den sociale kapital, da de begge kan tage inspirati-

on fra hinandens opskrifter, og på den måde få nytte af forummet og dets muligheder. Endnu et ek-

sempel kunne være et citat fra bjarnehb: “Takken går på afsløringen af din hemmelighed om den

gode smag på wokgræntsager (kokkesmiley)” (bjarnehb:15), hvor en anden bruger giver tippet vide-

re, hvilket betyder, at han bidrager til bjarnehb’s sociale kapital (Baym, 2010:82).

BAGLAND

På et online community vil man kunne observere nogle roller, som brugerne påtager sig (Baym,

2010: 86). I det næste eksempel ser vi en bestemt rolle, nemlig en form for ekspert, hvor denne rolle

er med til at definere brugeren på det her forum. “... Det er dog konen der har lavet 80% af det.

Grunden til titlen er at laksen var allerede lavet sousvide og skulle bare tøes op og lige brændes på

overfladen. …” (topgun:6). Eksemplet viser, hvordan brugeren deler ud af sin viden omkring retten,

og dette kan ofte være en gennemgående rolle, som brugeren påtager sig som bruger i dette forum.

Dog har dette ikke en klinisk, ekspert status, da topgun har inddraget noget bagland i form af kom-

mentaren omkring sin kones deltagelse. Mange af brugerne på Madpassione.dk gør dette, og det er

blandt andet med til at definere målgruppen på siden, især også ud fra mange af de billeder af natu-

ren, som Bjærge ligger op, og laver indlæg ud fra (Bjærge:14). Men for at kunne dele ud af sit bag-

land, skal man også føle sig accepteret på forummet og i bedste fald, som en del af communitiet.

MAD

Man kan begynde at se relationer til den ældre generation, når det kommer til den egentlige snak om

mad. På Madpassionen.dk deler brugerne ikke som sådan ud af opskrifter, så det er ikke en hjem-

meside man vil bruge til at slå aftensmaden op på. Tværtimod, så kræver det oftest, at man er sat ind

i de tidligere indlæg om mad, før du forstår en del af indlæggende. Der kørte blandt andet en samta-

le om ramsløg på forummet, da det blev observeret, og selvom dette kan virke irrelevant for nogle,

så er det sådanne ting brugerne mødes omkring på dette forum. I trådene var der eksempelvis idéer

til, hvordan man kunne bruge løget i retter, hvilket kan sættes op mod Bayms (2010:82) teori om-

kring communities og lyst til at dele ud af deres viden og hjælp. Der blev blandt andet delt tips om,

hvor man kunne finde løgene (Bjærge:5) eller om hvordan man kan få 600-800 kr. for et glas sylte-

de ramsløgsknopper (Scooter:9). Alle informanter deltog i denne debat, hvilket er med til at vise, at

Side 11 af 14

de er en del af kernebrugerne på Madpassionen.dk, og at der måske kan være tale om et commumity

på denne side.

KONKLUSION

I den foregående undersøgelse, om hvorvidt brugerne af Madpassionen.dk agerer som et communi-

ty, er der blevet draget en del konklusioner. Hvis man tager udgangspunkt i Bayms (2010:75-90)

definitioner på et online community, kan man se flere ligheder mellem teorien og casen. I forhold til

practice, som i denne opgave er blevet analyseret ud fra de normer, der er at finde på communitiet

og som også er at finde i kulturbegrebet, så er der blevet observeret flere retningslinjer som for ek-

sempel en forpligtigelse for opdatering og ros. Der bliver gjort meget ud af at undskylde for mang-

lende opdatering, og så er ros at finde i størstedelen af indlæg på forummet.

I forhold til shared resources and support, er dette blevet diskuteret i form af social kapital, hvor

især udveksling af tips og hjælp bliver set som en stor del af kapitalen, og kan være en af grundende

til, at brugerne benytter sig af dette forum. Disse brugere har også nogle roller, shared identities,

hvor rollen som vidensdeler er blevet observeret, hvilket også er en rolle, der går igen inde på fo-

rummet.

En sidste konklusion er i forhold er i forhold til interpersonal relationships, der er at observere mel-

lem nogle af brugerne. Disse er med til at binde sidens brugere sammen, og er som det sidste med

til at definere forummet: nemlig som et online community. De opstillede kriterier for et community

passer på forummet, hvilket vil sige, at konklusionen er, at brugerne af Madpassionen.dk agerer

som et community.

Side 12 af 14

LITTERATURLISTE

PRIMÆR LITTERATUR

- Baym, N. K. 2010. Communities and Networks. Personal Connections in the Digital Age.

Cambridge, UK: Polity Press, pp. 72-98.

- Creswell, J. W. 2009, Qualitative Procedures. Research Design: Qualitative, Quantitative,

and Mixed Method Approaches. Thousand Oaks: Sage Publications, pp. 173--‐202.

- Dourish, P. and Bell, G 2011. Making for the Social the Cultural. Divining A Digital Future.

Cambridge, Massachusetts: The MIT Press, pp. 45--‐60.

- Emerson, R., Fretz, R. and Shaw, L. 1995, Processing Fieldsnotes: Coding and Memoing.

Writing Ethnographic Fieldnotes.Chicago: University of Chicago Press, pp. 142--‐168.

- Just, S. N. and Burø, T. 2010. Hvad er kultur og kommunikation? Kultur og Kommunikati-

onsteori: En introduktion. København: Hans Reitzels Forlag, pp. 9--‐23.

- Lofland, J. 2005. Starting Where you are. Analyzing social settings: a guide to qualitative

observation and analysis. Calif: Wadsworth, 9--‐32.

SEKUNDÆR LITTERATUR

- Baym, N. K. 2008. What Constitutes Quality in Qualitative Internet Research? In: Narjham,

A. N. & Baym, N. K. ed. 2008. Internet Inquiry. Thousand Oaks Sage Publications, pp. 173-

189.

- Drotner, K. 2011. Mediernes Mediehistorie. Mediehistorier. Frederiksberg: Samfundslitera-

tur, pp 163-192

- Geertz, C. 1973. Thick Description: Towards an Interprative Theory of Cultures. The Inter-

prative Theory of Cultures. New York: Basic Books, pp. 313.

- Hegedahl, P. and Rosenmeier, L. R. 2007. Den Sociale Kapitals Fædre. Social Kapital: Som

teori og praksis. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur, pp. 9-36.

- Hogan, B. 2010. The Presentation of Self in the Age of Social Media: Distinguishing Per-

formances and Exhibitions Online. Bulletin of Science, Technology & Socielty,30 (6), pp.

337-386.

Side 13 af 14

- Orgad, S. 2009. How Can Research Make Sense of the Issues Involved in Collecting and In-

terpreting Online and Offline Data? ? In: Markham, A. N. & Baym, N. K. ed. 2008. Internet

Inquiry. Thousand Oaks Sage Publications, pp. 33-53.

- Parks, M. 2011. Social Network Sites as Virtuel Communities. In: Papacharissi. Z. A. Net-

worked Self: Identity, Community and Culture on Social Network Sites. New York:

Routledge, pp. 105-123.

- Standage, T. 2003. Telegraphy – The Victorian Internet. Communication in History (Crow-

ley, D. & Heyer, P. ed.). Chicago: University of Chicago Press, pp. 132-138.

- Booth, W. C. Colomb, G. G. and Williams J. M. 2005. From Topic to Questions. The Craft

of Research. Chicago: University of Chicago Press, pp. 40-74.

- Wilson, M. 2006. Technology and Society. Technically Together. New York: Peter Lamges

Publicing, pp 47-84.

- Ellison, N. B.; boyd, d., (In press) Society through Social Network Sites. In Dutton, W. H.

(Ed.), The Oxford Handbook of Internet Studies. Oxford: Oxford University Press.

- Bell, D. 2007. Why Castells? Cyberculture Theorists. Manuel Castells and Donna Harra-

way. London and New York: Routledge, pp. 52-87.

- Shifman, L. 2011. An anatomy of a Youtube meme. NewMedia & Society, pp. 1-17.

- Hesmondhalgh, D. 2007. New Media, Digitalization and Convergence. The Cultural Indus-

tries. London: Sage Publications, pp. 240-269.

- Gillespie, T. 2007. A Heroic Tale of Devilish Piracy and glorious Progress. Wired Shut:

Copyright and the Shape of Digital Culture. Cambridge, Mass.: MIT Press, pp. 105-135.

- Langer, J. 2008. The Familiar and the Foreign: Playing (Post) Colonialism in Worlds of

Warcraft. Digital Culture, Play, and Identity. A World of Warcraft Reader (Corneluissen, H.

G. & Rettberg, J. W. ed.). Cambridge, MA: MIT Press, pp. 87-108.

- Dahlgren, P. 2009. Civic Cultures: An analytical Frame. Media and political engagement:

Citizens, Communication, and Democrazy. New York: Cambridge University Press, pp. 57-

89.

- Kahne, J., Lee, N. and Feezell, J. T. 2011. The Civic and Political Significance of Online

Participatory Cultures among Youth Transitioning and Adulthood (WORKING PAPER).

- Davis, A. 2009. New media and fat democracy: the paradox of online participation. New

Media & Society, 12(5), pp. 745-761.

Side 14 af 14

- Mortensen, T. E. 2007. Me, the other. I: P Harrigan and N. Wardrip-Fruin, ed., Second Per-

son: Role Playing and Story in Games and Playable Media, Cambridge and London: MIT

Press 2007, pp. 297-305.

BILAG

Bilag 1: Codebook