DidaktikrapportI praktik på Nord Samsø efterskole, N-S-E, efterår 2010

Frans Bach

RESUMEVirkelighedsnær fag – og almendidaktik, afprøvet på, og udlevet blandt, en flok un-ge ”Under Construction” i det hyperkomplekse samfund.

Frans Bach LN200922 Nr. Nissum 2010/11. DAf 10-1Didaktik/Praktik-rapport

Indholdsfortegnelse

Indledning...................................................................................................................................3

Beskrivelse af praktikkens rammefaktorer...................................................................................3

Planlægning af forløb i 10 kl.........................................................................................................4

Afvikling af forløbet.....................................................................................................................6

Bibliografi....................................................................................................................................8

2

Frans Bach LN200922 Nr. Nissum 2010/11. DAf 10-1Didaktik/Praktik-rapport

Indledning

Denne didaktik/praktik-rapport bevæger sig i to spor. Dels det fagdidaktiske – og fagpædagogiske

spor der forholder sig til arbejdet med film, som udgangspunkt for et tværfagligt forløb for fagene

Dansk og Samfundsfag, dels det professions-pædagogiske spor der behandler

lærer-elev-dialog/relationer på Nord Samsø Efterskole. Det professions-pædagogiske spor

dokumenteres gennem video-interview, hvoraf enkelte klip vil blive vist under

fællesgørelsen/oplæg på holdet. Interviewet i sin helhed forventes digitaliseret og vedlægges på cd-

rom.

Der vil i opgaven kunne opleves en ekskurs mellem 1. års praktikkens CKF og de CKF der har

været omdrejningspunkt for undertegnedes praktik. Omdrejningspunktet har i stedet været CKF fra

2. såvel som 3. års praktikken. (Skolestyrelsen)

Opgaven og forløbet inkludere både trinmål for faget Dansk såvel som Samfundsfag, da forløbet er

tværfagligt.

Beskrivelse af praktikkens rammefaktorer.

Herunder afdækning af elevernes læringsforudsætninger.

Nord Samsø Efterskole har 62 elever fordelt tre stamhold: 8. 9. og 10. kl. hvoraf 10 kl. udgør 23.

Der er tilknyttet 12 ansatte, heraf 8 lærer, alle ansatte agerer som kontaktlærer for hver deres gruppe

af elever. Alle ansatte indgår ligeledes i vagtskema og er ansat på ens vilkår og under samme

overenskomst.

Skolens klasser har hvert deres klasselokale med almindelig indretning. Skolen anvender i nogen

grad IT i undervisningen. Endvidere råder man over gymnastiksal såvel som samlingssal der

ligeledes fungere som linjefags lokale for Dramaundervisning. Her findes ligeledes projektor og

filmudstyr.

Skolen tilbyder, ud over de normale prøveforberedende fag, 5 linjefag, vægtende kreativitet og

oplevelse: Billedkunst, Drama/Teater, Medie/Film, Musik, Natur/Friluft.

Skolen tilbyder hertil en række valgfag.

3

Frans Bach LN200922 Nr. Nissum 2010/11. DAf 10-1Didaktik/Praktik-rapport

Eleverne bor i 3 bygninger med enheder vekslende fra 2 – mands til 4 – mandsværelser.

Kønsopdelingen sker kun på værelsesniveau, således at drenge og piger kan bor dør om dør.

Undervisningen er modul-opdelt, således at der skabes mulighed for tværfaglige forløb såvel som

fordybning i specifikke enkelt-fagsforløb. Skema veksler over året.

For nærmere uddybning af ovenstående, henvises til skolens hjemmeside, herunder skolens

indholdsplan. (Nord Samsø efterskole)

Jeg deltog ugerne 39 og 40 i 2 hele dages normal undervisning, for at samle empiri til planlægning

af forløbet. Observationer foretaget på klassen i forskellige undervisningssituationer, elevsamtaler

under sociale aktiviteter og faglærerens input, var med til at afdække elevernes

læringsforudsætninger. I forberedelsesfasen udarbejdede jeg ud fra denne empiri, forslag til

forløbets faglige, affektive og sociale mål samt forløbsplan ud fra de til praktikken valgte

undersøgelsespunkter. Dette blev godkendt af praktiklæreren, og indgik således som grundlag for

undervisningen.

I ugen før praktikstart blev en lærer langtidssygemeldt, og i uge 45, under brobygningsforløbet hvor

10 kl var i Aarhus med en lærer, blev denne ligeledes sygemeldt og undertegnedes praktiklærer

overtog herfor. Skolen valgte at indkalde vikarer til dækning af disse læreres timer. Undertegnede

trådte efter eget valg til og varetog dele af samfundsfagsundervisningen i 9. klasse gruppe foruden

dansk – og samfundsfagsforløbet i 10. klasse

Dette sammenholdt med almindeligt efterskoleliv, aften – og weekendvagter, betød at

undertegnede, kom i det man vel lidt ironiserende, kan definere som ”Virkelighedsnær praktik”.

Dette afskrækkede dog ikke.

Planlægning af forløb i 10 kl.

Herunder almen didaktiske overvejelser og fagdidaktiske begrundelser for valg af indhold og

fokus.

Danskfaglige mål for forløbet.

At eleverne styrker deres kompetencer på nedenstående felter:

Forstå og anvende ”Berettermodellen” som redskab for handlingsanalyse af film

Forstå og anvende genrebegreber i udarbejdelsen af eget produkt.

Forstå og anvende rette kommunikative form i forhold til fremlæggelse af eget produkt.

Kunne indgå som aktiv reflekterende part i en evalueringssamtale.

4

Frans Bach LN200922 Nr. Nissum 2010/11. DAf 10-1Didaktik/Praktik-rapport

Der er i forbindelse med planlægningen ligeledes fastsat mål for forløbet ud fra ”Fælles mål – 2009

Dansk” såvel som fra ”Fælles mål – 2009 Samfundsfag”. Disse fremgår af bilag 2 ”Forløbsplan”.

Det har i planlægningsforløbet været væsentligt at eleverne oplevede medinddragelse i bestemmelse

af såvel arbejdsform såvel som i valg af genre for selvstændigt skriftligt eller multimodalt produkt

( (Raahauge Jens, 2010, s. 44-45) Eleverne har skullet anvende tematikken i filmen ”Hvordan vi

slipper af med de andre” som springbræt til arbejdet med de individuelle produkter.

Eleverne har fra før opstart på forløbet, været deltagende under fastlæggelse af de danskfaglige mål.

Disse tager altså udgangspunkt i elevernes selvopfattelse. Begrundelsen for at vælge denne, meget,

demokratiserede form, har været at give mulighed for højt niveau af ejerskab til såvel proces som

produkt for eleverne.

Almen didaktiske overvejelser.

Hiim og Hippe didaktiske relations model, har til dels givet inspiration til planlægningen af selve

forløbet. Denne model er dog til en vis grad udfordret i praksis. Det viste sig at feltet

”Læringsforudsætninger” indeholdt de største udfordringer idet elevgruppen er, om jeg så må sige

”Under Construction”. Klassen indeholdt en ekstrem spredning, socialpsykologisk såvel som

fagligt. Flere elever havde så dårlige skolemæssige oplevelser, at det ville have været utopisk, over

en bred kam at forfølge en gennemsnitlig 10 klasses faglige standpunkt. Derfor er jeg ikke af den

opfattelse at man, som Hiim og Hippe, kan ligestille undervisningens forskellige faktorer. (Laursen,

2008, s. 283 - 284). For at undervisningens indhold i forløbet derfor skal stå i forhold til målet, har

jeg særligt haft fokus på, og inddraget W. Klafkis didaktik, da jeg mener denne har særlig relevans

for planlægningen af indhold og forløb retten mod denne elevgruppe, og fordi det er en didaktik der

er udviklet dannelsesteoretisk. Undervisningen skal være eksemplarisk, hvad der hos Klafki

betyder, at elevernes arbejde med et konkret indhold skal pege hen mod det almene. Både indhold

og arbejdsformer skal ifølge Klafki, være eksemplariske og fremme elevernes selvbestemmelse og

medbestemmelse (Graf, 2004)

En yderligere begrundelse for at lade eleverne arbejde så relativt frit i både form og indhold skal

findes i Ziehes forskning i lærerporcesser. En af Ziehes pointer er at mange unge oplever sproget, i

sin analytiske eller reflekterende form, som et forsøg på at udøve magt. I stedet bliver sprog, form

5

Frans Bach LN200922 Nr. Nissum 2010/11. DAf 10-1Didaktik/Praktik-rapport

og indhold accepteret der, hvor det giver en umiddelbar identifikation. Det skal med andre ord give

mening og have umiddelbarhed. (Ziehe, 2008, s. 48 - 55)

Fagdidaktiske grundlag for valg af undervisningsindhold og forløb:

De fagdidaktiske valg i forbindelse med forløbets produktorientering, er truffet dels ud fra

ovenstående almen didaktiske overvejelser, sammenholdt med trinmål for de involverede fag, dels

ud fra teorifelterne og praksis omkring æstetisk børnelitteratur, (Rasmussen, 2009). Her blot med

fokus på at det er eleverne selv, der frembringer værket og at den erkendelse der opnås gennem

sanselighed, ligeså vel kan ligge i arbejdet med produktet som i læsningen af et litterært værk.

(Henkel, 2010)

I selve vejledningen af eleverne under disses arbejde med produkterne, arbejdedes der med

elevfagligheden jævnfør Hetmars tanker omkring divergent undervisning og lærer – elevsamtale om

teksten (Henkel, 2010).

Konkret evaluering af produkt, havde form af evalueringssamtaler, hvor klassen inddrages i

samtalen om fremlæggelsen og produktet.

Afvikling af forløbet

Herunder evaluering.

Min erfaring gjort i forløbet, stemmer meget godt overens med faglærerens praktikudtalelse,

(Foldager, 2010) der bygger på observationer taget såvel i undervisningssituationer, tilstedeværelse

under evalueringen og samtaler med eleverne. Samlet set oplevede eleverne at bevæge sig op i

taksonomien i forhold til de satte danskfaglige mål. Det vurderedes efterfølgende at den anvendte

form og metode, om end tidskrævende, kunne implementeres i et nyt forløb med succes.

Evalueringskategori:

Rammeevaluering (genreskrivning/sikkerhed, mundtlig respons) samt til dels mange

facetteret evaluering på felterne omkring elevernes grad af engagement, evaluering af

processen og elevernes læringsrefleksioner.

Evalueringsform: Evalueringssamtaler. (Skolestyrelsen)

6

Frans Bach LN200922 Nr. Nissum 2010/11. DAf 10-1Didaktik/Praktik-rapport

Evalueringen af elevernes selvstændige arbejde, har været organiseret som samtale mellem

lærer og den enkelte elev på klassen, dels som samtale mellem lærer og hele klassen i

plenum.

Evalueringen af arbejdsformen har været organiseret som en samtale mellem lærer og de etablerede

arbejdsfællesskaber, også i plenum.

Evalueringskriterier: Har eleverne opnået større genrekendskab/sikkerhed? Har alle elever

oplevet at få kvalitativ respons på eget arbejde? Har eleverne kunnet håndtere den frihed og

det ansvar der blev givet, hvor de frit kunne vælge mellem at arbejde i klasselokaler,

hyggestue eller egne værelser, selv at skulle strukturere deres arbejdstid, herunder

administrere pauser.

Hvorfor denne evalueringsform?: Fordi den skaber mulighed for fælles refleksion over fagligheden

såvel som forløbets overordnede tematik samt den fri arbejdsform

Et eksempel fra klasserummet:

Eleven A fremlægger sit skriftelige produkt. I dette tilfælde et digt. Elev A oplæser det skrevne for

klassen. Læreren spørger ind til elevens viden om genren, altså hvor i genren elevens digt befinder

sig, hvad eleven mener er kendetegnende for netop denne type af digte eks: ”Hvad mener du er

vigtigst for et digt i den genre du har valgt at skrive?” og ”Hvordan tror du dit digt bliver set af en

der læser det?” Ligeledes spørges ”Hvilke overvejelser gjorde du dig da du skulle vælge genre?”.

Der spørges ind til hvilke overvejelser eleven har gjort sig i.f.t. digtets indhold kontra den

overordnede tematik der i dette tilfælde er ”Fællesskab og individ”. Igen med åbne autentiske

spørgsmål, der leder til refleksion.

Der var i dette tilfælde tale om en fagligt meget kompetent elev, hvorfor det ikke var nødvendigt at

etablere platform for at sikre optag (Dysthe 1997 s226-243). I stedet udfordredes elevens

faglighed med spørgsmål om intertekstualitet og om inspirationskilder til elevens digt.

Klassen inddragedes herefter i samtalen om fremlæggelsen og produktet.

Her perspektiveredes, gennem spørgsmål til klassen, til andre typer lyrik og poesi der er familiære

med A´s digt og dettes undergenre. Under denne perspektivering, anvendes etablering af platform

gennem de andre elevers respons på A´s digt. Her lader læreren andre elevers faglige viden om eks.

Rap-tekster, danne platform for fælles optag om ligheder og forskelle genre imellem. Herigennem

søges tilstræbt at elever der har usikker eller manglende viden om, og forståelse af, genren, får

udbygget denne via dialog på klassen. Altså at der sker optag.

7

Frans Bach LN200922 Nr. Nissum 2010/11. DAf 10-1Didaktik/Praktik-rapport

8

Frans Bach LN200922 Nr. Nissum 2010/11. DAf 10-1Didaktik/Praktik-rapport

Bibliografi

Ziehe, T. (2008). I T. S. Ziehe, Ny ungdom - og udsædvanlige læreprocesser (H. Vangsgaard, Ovs., 2. udgave, 1, oplag udg., s. 49 - 50). København: Forlaget Politisk Revy.Dysthe, O. (1997). Hvordan praktiseres dialogisk undervisning? In O. Dysthe, Det flerstemmige klasserum (pp. 226-243). Århus: Klim.Foldager, T. (6. 12 2010). Praktik - fagudtalelse . Nordby, Samsø.(2004). I S. T. Graf, Fylde og Form - Wolfgang Klafki i teori og praksis (2. udgave, 1. oplag udg.). Forlaget Klim.Henkel, A. Q. (2010). At læse med fordobling. I A. K. Skyggebjerg, Stjernebilleder (1. udgave, 2. oplag udg., Årg. 1, s. 44). Dansklærerforeningens forlag.Laursen, P. F. (2008). Didaktiske nærbilleder fra klasserummet. I P. F. Peter Brodersen, Effektiv undervisning (1. udgave, 2. oplag udg., s. 283-284). København: Nordisk Forlag A/S.Nord Samsø efterskole. (u.d.). http://www.n-s-e.dk/filemanager/pdf/Indholdsplan_NSE_1011.pdf. Hentede 1. 12 2010Skolestyrelsen. (u.d.). Undervisningsministeriets evalueringsportal. Hentede 8. 12 2010 fra http://evaluering.uvm.dk/templates/laerereOgLedere_layout.jsfRaahauge Jens, M. E. (2010). I Dansklærerforeningen, Min historie i undervisningen (1. udgave, 1 oplag udg., s. 44-45). Dansklærerforeningens forlag.Rasmussen, L. B. (2009). Sanselig erkendelse - om børnelitteraturens æstetik. I A. K. Skyggebjerg, Stjernebilleder - Børnelitteratur, teori og metode (1. udgave, 2. oplag udg., Årg. 1, s. 21-33). Dansklærerforeningens Forlag.

Elektroniske kilder til støtte for udarbejdelsen af forløbsplan

http://www.uvm.dk/service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles

%20Maal%202009%20-%20Samfundsfag/Trinmaal%20-%20samfundsfag%20-

%20synoptisk.aspx?faellesmaal=1 Fundet 04.10.10

http://www.uvm.dk/service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles Maal

2009 - Dansk/Slutmaal for faget dansk efter 10,-d-, klassetrin/Sprog litteratur og

kommunikation.aspx Fundet 4.10.10

9

Frans Bach LN200922 Nr. Nissum 2010/11. DAf 10-1Didaktik/Praktik-rapport

10