Dette kapitel er opdelt i fire sektioner: Sidefiles.danfoss.com/TechnicalInfo/Dila/01/PF000G101_Kapitel_10.pdf · termometer) kræver ikke justering, hvis dets termometre er af høj

© Danfoss A/S (RA Marketing/MWA), 11 - 2007 DKRCC.PF.000.G1.01 / 520H1973 145

Fejlfinding

Tips til montøren Fejlfinding

Dette kapitel er opdelt i fire sektioner: Side

Måleinstrumenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147

Fejlårsag (Danfoss styreenheder til kommercielle fryseanlæg) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155

Fejlårsag i kølekredsløb med hermetiske kompressorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 185

Oversigt over fejlårsag (Danfoss-kompressorer) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 197


Fejlfinding

Tips til montøren Fejlfinding - Måleinstrumenter

Indhold Side

Måleinstrumenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149

Instrumenter til fejlfinding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149

Klassifikation af måleinstrumenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149

a. Usikkerhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149

b. Opløsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149

c. Reproducerbarhed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150

e. Temperaturstabilitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150

Elektroniske måleinstrumenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150

Kontrol og justering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150

Justering og kalibrering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151

Manometre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151

Servicemanometre. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151

Vakuummetre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151

Termometer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152

Hygrometer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152

148 DKRCC.PF.000.G1.01 / 520H1973 © Danfoss A/S (RA Marketing/MWA), 11 - 2007

Noter


Fejlfinding


CLASS N 1

90

b. Opløsning

a. Usikkerhed

Klassifikation af måleinstrumenter

Måleinstrumenter

Instrumenter til fejlfinding

Ae0_0047

Et måleinstruments usikkerhed (nøjagtighed) er den nøjagtighed, hvormed instrumentet kan gengive værdien af den målte størrelse.

Usikkerheden angives ofte i % (±) af enten: fuld skala (FS) eller måleværdien. For et bestemt måleinstrument vil en angivelse af usikkerheden som f.eks. ±2 % af måleværdi betyde, at det har mindre usikkerhed (er mere nøjagtigt) end det ville være, hvis usikkerheden var ±2 % af FS.

Ah0_0006

Et måleinstruments opløsning er den mindste enhed, der kan aflæses på instrumentet.

Et digitaltermometer, som f.eks. viser 0,1 °C som sidste ciffer har en opløsningsevne på 0,1 °C.

Opløsningen siger ikke noget om instrumentets nøjagtighed. Selv med en opløsning på 0,1 °C er det ikke usædvanligt, at nøjagtigheden er 2 K.

Det er derfor meget vigtigt at skelne mellem de to nævnte størrelser.

Ae0_0046

Instrumenter til fejlfinding og service på køleanlæg bør opfylde visse krav med hensyn til pålidelighed. Nogle af disse krav kan kategoriseres som:a. usikkerhed.b. opløsning.c. gentagelsesnøjagtighed.d. langtidsstabilitete. temperaturstabilitet.De vigtigste af disse er a., b. og e.

Ae0_0045

Det oftest benyttede udstyr til brug ved fejlfinding på køleanlæg er følgende:1. manometer.2. termometer.3. hygrometer.4. læksøger.5. vakuummeter.6. tangamperemeter.7. megger.8. polsøger.



Kontrol og justering

Elektroniske måleinstrumenter

e. Temperaturstabilitet

c. Gentagelsesnøjagtighed

Et instruments temperaturstabilitet angiver, hvor meget instrumentets absolutte nøjagtighed ændrer sig pr. °C temperaturændring, som selve instrumentet udsættes for.

Temperaturstabilitet angives i % pr. °C.

Kendskab til et instruments temperaturstabilitet er naturligvis vigtig, hvis instrumentet skal tages med ind i køle- og eller fryserum.

Ae0_0004

Ae0_0006

Udlæsninger fra almindelige instrumenter og evt. også nogle karakteristika kan ændre sig med tiden.

Næsten alle måleinstrumenter bør derfor med passende mellemrum kontrolleres og eventuelt justeres.

Der kan udføres simple tjeks som nævnt nedenfor, selvom de ikke kan erstatte den slags inspektion, der nævnes ovenfor.

Ae0_0005

Elektroniske instrumenter kan være følsomme over for fugt.

Nogle kan ødelægges på grund af kondens, hvis de sættes i drift umiddelbart efter, at de er flyttet fra kolde til varmere omgivelser.

Sådanne instrumenter må ikke sættes i drift, før hele instrumentet er varmet op til omgivelsestemperaturen.

Anvend aldrig elektronisk udstyr umiddelbart efter, at instrumentet er taget fra en kold servicevogn og bragt ind i varmere omgivelser.

Gentagelsesnøjagtighed med et måleinstrument er et udtryk for instrumentets evne til gentagne gange at vise samme resultat for konstant måleværdi.

Reproducerbarhed angives i % (±).

d. LangtidsstabilitetLangtidsstabilitet er et udtryk for, hvor meget instrumentets absolutte nøjagtighed ændrer sig f.eks. pr. år.

Langtidsstabilitet angives i % pr. år.

Ae0_0003


Fejlfinding


Kontrol og justering (forts.)

Vakuummetre

Servicemanometre

Justering og kalibrering

Manometre

Ae0_0010

Vakuummetre benyttes i køleteknikken til måling af trykket i rørsystemet under og efter en evakueringsproces.

Vakuummetre viser altid absolut tryk (nulpunktet svarer til absolut vakuum).

Vakuummetre må normalt ikke udsættes for nævneværdigt overtryk og bør derfor monteres sammen med en sikkerhedsventil, der er indstillet til det maksimale tilladte tryk i vakuummeteret.

Ae0_0007

En egentlig kontrol og justering af måle-instrumenter kan udføres af godkendte testinstitutioner.

Ae0_0009

Servicemanometre har som regel en eller flere temperaturskalaer for almindelige kølemidlers mætningstemperatur.

Manometre bør have en let tilgængelig indstillingsskrue for justering af nulpunktet, idet bourdon-røret ”sætter sig”, hvis det i lang tid har været udsat for højt tryk.

Manometre bør kontrolleres med jævne mellem-rum over for et nøjagtigt instrument. Til daglig bør man kontrollere, at manometret viser 0 bar ved atmosfæretryk.

Ae0_0008

Manometre til fejlfinding og service er som regel af Bourdon-rørstypen. Manometre på anlæg er normalt også af denne type.

I praksis måles tryk næsten altid i overtryk.Nulpunktet for trykskalaen er lig med normal barometerstand.

Manometre har derfor normalt en trykskala fra –1 bar (–100kPa) over 0 til + maksimal udlæsning. Manometre med skala i absolut tryk viser ca. 1 bar ved atmosfærisk tryk.



Hygrometer

Termometer

Ae0_0014

Til måling af luftfugtighed i kølerum og luftkonditionerede rum eller kanaler fås forskellige typer fugtighedsmålere:

HårhygrometerPsykrometerDiverse elektroniske hygrometre

Et hårhygrometer kræver justering, hver gang det tages i brug, hvis der skal opnås en rimelig nøjagtighed. Et psykrometer (vådt og tørt termometer) kræver ikke justering, hvis dets termometre er af høj kvalitet.

Ae0_0015

Ved lav temperatur og ved høj luftfugtighed bliver temperaturdifferencen mellem vådt og tørt termometer lille.

For et psykrometer er usikkerheden derfor stor under disse forhold og et justeret hårhygrometer eller et elektronisk hygrometer er mere velegnet.

Ae0_0013

Termometre kan forholdsvis let kontrolleres ved 0 °C, idet føleren kan stikkes 150 til 200 mm ned i en termoflaske med en blanding af knust is (fremstillet af destilleret vand) og destilleret vand. Den knuste is skal fylde hele termoflasken.

Hvis kolben kan tåle kogende vand holdes den i overfladen af spilkogende vand i en beholder med låg. Herved fås et rimeligt check ved 0 °C og ved 100 °C.

En egentlig justering kan kun udføres af et anerkendt testinstitut.

Ae0_0011

Til servicebrug anvendes mest elektroniske termometre med digital udlæsning. Følere fås f.eks. som overfladeføler, rumføler og indstiksføler.

Termometrets usikkerhed bør ikke være større end ±0,1 °C og opløsningsevnen bør være 0,1 °C.

Til indstilling af termostatiske ekspansionsventiler anbefales ofte brug af visertermometer med dampfyldt føler og kapillarrør.Det er som regel lettere at følge temperaturudsving på denne termometertype.


Fejlfinding


Hygrometer (fortsat)

Ae0_0049

Justering af et hårhygrometer kan foretages ved at vikle en ren, fugtig klud om hygrometret og anbringe det i en lufttæt beholder med vand i bunden (der må ikke komme vand ind i hygrometret eller på dets føler).

Beholderen med hygrometeret skal derefter stå i mindst to timer ved den samme temperatur, som målingerne blev taget ved.

Hygrometret skal nu vise 100 %. Hvis det ikke gør det, kan indstillingsskruen justeres.

Tips til montøren Fejlfinding – Fejlens placering (Danfoss styreenheder til kommercielle fryseanlæg)


Fejlfinding

Indhold Side

Generelt om fejl på køleanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157

Fejlfinding uden brug af instrumenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157

Kategorisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157

Kendskab til anlægget er påkrævet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157

Teoretisk viden er nødvendig. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 158

Synlige fejl og indvirkning på systemdrifte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159

Synlige fejl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159

Luftkølet kondensator . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159

Vandkølet kondensator . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159

Receiver med skueglas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159

Receiverstopventil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159

Væskeledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159

Tørrefilter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159

Skueglas. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159

Termostatisk ekspansionsventil. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 160

Luftkøler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 160

Væskekøler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 160

Sugeledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161

Regulatorer i sugeledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161

Kompressor. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161

Kølerum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161

Generelt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161

Fejl, som kan føles, høres eller lugtes og deres indvirkning på systemdriften . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162

Fejl, der kan føles . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162

Magnetventil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162

Tørrefilter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162

Fejl, der kan høres . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162

Regulatorer i sugeledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162

Kompressor. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162

Kølerum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162

Fejl, der kan lugtes. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162

Kølerum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162

Køleanlæg med luftkøler og luftkølet kondensator. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 163

Køleanlæg med luftkøler og luftkølet kondensator. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 164

Køleanlæg med vandkøler og vandkølet kondensator . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 165

Guide til fejlfinding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166

Fejlfinding i systemet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 167

Fejlfinding på den termostatiske ekspansionsventil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175

Fejlfinding på magnetventilen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 177

Fejlfinding på pressostaten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179

Fejlfinding på termostaten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180

Fejlfinding på vandventilen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 181

Fejlfinding på filtret eller skueglasset . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 182

Fejlfinding på trykregulatoren type KV . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 183


Noter



Fejlfinding

Kendskab til anlægget er påkrævet

Et vigtigt led i fejlfindingsproceduren er at få et godt overblik over køleanlæggets opbygning, funktion og styring, både mekanisk og elektrisk.

Kender man ikke anlægget på forhånd, bør man sætte sig ind i anlæggets rørdiagram og nøgleskema, og man bør orientere sig om anlæggets faktiske udformning (rørføring, komponentplacering samt eventuelle tilsluttede systemer som f.eks. køletårne og brinesystemer).

Ae0_0029

Kategorisering

Fejlfinding uden brug af instrumenter

Generelt om fejl på køleanlæg

Brochuren er opdelt i to afsnit. Det første afsnit handler udelukkende om fejl, der direkte kan opdages ved hjælp af sanserne. Der optræder symptomer, mulige årsager og indvirkninger på driften.

Det andet afsnit handler om fejl, der direkte kan opdages vha. sanserne foruden fejl, der kun kan konstateres med instrumenter. Der gives forklaring på symptomerne og mulige årsager, og der gives anvisning på udbedring af fejlene.

Ae0_0028

Med lidt erfaring vil mange almindeligt forekommende fejl på køleanlæg findes udelukkende ved hjælp af synet, hørelsen, føle- og til dels lugtesansen. De resterende fejl kan derimod kun påvises ved hjælp af instrumenter.

Ae0_0012

I dette hæfte gennemgås almindeligt fore-kommende fejl på mindre, forholdsvis enkle køleanlæg.

De beskrevne fejl, fejlårsager, udbedring og indvirkning på anlæggets drift gælder også for mere komplicerede og store anlæg.

Der kan imidlertid opstå andre fejl i sådanne systemer. Fejl vedrørende elektroniske regulatorer behandles heller ikke her.

Ae0_0001



Ae0_0016

Ved den følgende gennemgang af fejl på køleanlæg tages udgangspunkt i anlæg svarende til rørdiagrammerne figur 1, 2 og 3.

Anlæggene håndteres i retningen fulgt af kredsløbet. Fejlsymptomer, der kan opstå, er beskrevet i kredsløbets rækkefølge. Gennemgangen starter efter kompressorens højtryksside og går i pilenes retning.

Teoretisk viden er nødvendig

Ae0_0033

Ae0_0034

En vis mængde af teoretisk viden er nødvendig, hvis fejl og uhensigtsmæssig drift skal kunne opdages og afhjælpes.

Ved fejlfinding af alle slags fejl på selv forholdsvist simple køleanlæg er det vigtigt at have grundigt kendskab til faktorer som:

Samtlige anlægskomponenters opbygning, virkemåde og karakteristikker.Nødvendigt måleudstyr og måleteknik.Alle køletekniske processer i anlægget.Omgivelsernes indflydelse på anlæggets drift.Funktion og indstilling af regulatorer og sikkerhedsudstyr.Lovgivning vedrørende sikring og eftersyn af køleanlæg.

Inden fejlene i køleanlægget undersøges, kan man med fordel kaste et kort blik på de vigtigste instrumenter, der anvendes til fejlfinding.



Fejlfinding

Synlige fejl og indvirkning på systemdrift Tekst i [ ] angiver fejlens årsag

Synlige fejl Indvirkning på anlæggets driftLuftkølet kondensatora) Snavs, f.eks fedt eller støv, savsmuld, visne blade. Fejl under a), b), c), d) og e) forårsager:

- forhøjet kondensatortryk - nedsat køleeffekt - forøget energiforbrug. I en luftkølet kondensator bør forskellen mellem luftens tilgangstemperatur og kondenseringstemperaturen ligge mellem 10 K og 20 K, helst i den lave ende.

[Manglende vedligeholdelse]b) Ventilatorer er standset.

[Motor defekt][Motorværn afbrudt]

c) Ventilator har forkert omdrejningsretning.[Monteringsfejl]

d) Ventilatorvinger beskadiget.e) Finner deforme

[Hård behandling]Vandkølet kondensatormed skueglas: Se under ”Receiver”.

I en vandkølet kondensator bør forskellen mellem kondenserings-temperaturen og vandindløbstemperaturen ligge mellem 10 K og 20 K, helst i den lave ende.

Receiver med skueglasVæskeniveau for lavt.

[Manglende kølemiddel i anlæg] Damp/dampbobler i væskeledning.[Overbelastet fordamper] Højt sugetryk og konstantdrift.[Overfyldt kondensator i kolde perioder] Lavt sugetryk eller hyppige kompressorudfald.

Væskestand for høj.[Overbelastet system] Kondensatortryk muligvis for højt.

Receiverstopventila) Ventil lukket. Anlæg standset via lavtrykspressostat.b) Ventil delvist åben. Dampbobler i væskeledning.

Lavt sugetryk eller kompressorudfald.Væskeledninga) For lille Fejl under a), b) og c) forårsager:

- stort trykfald i væskeledning. Dampbobler i væskeledning.

[Dimensioneringsfejl]b) For lang

[Dimensioneringsfejl]c) Med skarpe bøjninger og/eller deform

[Monteringsfejl]TørrefilterDug eller rimdannelse på overfladen. Dampbobler i væskeledning.

[Filter delvist tilstoppet med snavs på indløbssiden]Skueglas Fare for:a) Gul Syredannelse, korrosion, udbrænding af motoren, vandfysning i

termostatisk ekspansionsventil.[Fugt i anlæget]b) [Fugt i anlæg] Fare for slid på bevægelige dele og tilstopninger i ventiler og filtre.

[Smudspartikler i anlæg]c) Ren damp i skueglas. Stilstand via lavtrykspressostat eller kompressorudfald.

[Mangel på væske i anlæg][Ventil i væskeledning lukket] Stilstand via lavtrykspressostat.[Fuldstændig tilstopning af f.eks. tørrefilter] Stilstand via lavtrykspressostat.

d) Væske og dampbobler i skueglas. For alle fejl under d) gælder: Kompressorcyklus eller kørsel ved for lavt sugetryk.[Mangel på væske i anlæg]

[Ventil i væskeledning delvist lukket][Delvis tilstopning af f.eks. tørrefilter][Manglende underkøling]



Synlige fejl og indvirkning på systemdrift (forts.) Tekst i [ ] angiver fejlens årsag

Synlige fejl Indvirkning på anlæggets driftTermostatisk ekspansionsventila) Termostatisk ekspansionsventil kraftigt tilrimet, fordamper

kun tilrimet i nærheden af ventilen. Fejl under a) forårsager drift ved lavt sugetryk eller kompressorudfald via lavtrykspressostat.

[Snavsfilter delvist tilstoppet][Følerfyldning delvist tabt][Tidligere nævnte fejl, som forårsager dampbobler i væskeledningen]

b) Termostatisk ekspansionsventil uden udvendig trykudligning, fordamper med væskefordeler. [Fejl i dimensionering eller installationen]

Fejl under b) og c) forårsager drift ved lavt sugetryk eller kompressorudfald via lavtrykspressostat.

c) Termostatisk ekspansionsventil med udvendig trykudligning, udligningsrør ikke monteret.

[Monteringsfejl]d) Føler ikke spændt helt fast. Fejl under d), e) og f ) forårsager overfyldt fordamper med risiko for

væskegennemløb til kompressor og dermed kompressorskader.[Monteringsfejl]e) Føler har ikke kontakt med røret i hele sin længde.

[Monteringsfejl]f ) Føler anbragt i luftstrøm.

[Monteringsfejl]Luftkølera) Fordamperflade kun tilrimet på tilgangsside, termostatisk

ekspansionsventil kraftigt tilrimet.Fejl under a) forårsager: -overhedning ved afgangen fra fordamper og drift ved gennemsnitligt lavt sugetryk,[Fejl i termoventil]

[Alle tidligere nævnte fejl som forårsager dampbobler i væskeledning]

b) Fronten blokeret af rimdannelse. Fejl under a), b), c), d), og e) forårsager: - drift ved hovedsaglig lavt sugetryk - nedsat køleeffekt. - forøget energiforbrug. For termostatisk ekspansionsventilregulerede fordampere: Forskellen mellem væskens indgangstemperatur og fordamper-temperaturen bør ligge mellem 6 K og 15 K, helst i den lave ende. For niveaustyrede fordampere: Forskellen mellem væskens indgangstemperatur og fordampertemperaturen bør ligge mellem 2 K og 8 K, helst i den lave ende.

[Manglende, defekt eller forkert indstillet afrimningsprocedure]

c) Ventilator kører ikke.[Motordefekt eller motorværn standset]

d) Ventilatorvinger defekte.e) Finner er deforme.

[Hård behandling]

Væskekølera) Termostatisk ekspansionsventilføler ikke spændt helt fast. Forårsager overfyldt fordamper med risiko for væskegennemløb til

kompressor og dermed kompressorskader.[Monteringsfejl]b) Termostatisk ekspansionsventil uden udvendig trykudligning

på væskekøler med stort tryktab, f.eks. coaxfordamper. Fejl under b) og c) forårsager: - drift ved hovedsagligt lavt sugetryk - nedsat køleeffekt - forøget energiforbrug. For termostatisk ekspansionsventilregulerede fordampere: Forskellen mellem væskens indgangstemperatur og fordampertemperaturen bør ligge mellem 6 K og 15 K, helst i den lave ende. For niveaustyrede fordampere: Forskellen mellem væskens indgangstemperatur og fordamper-temperaturen bør ligge mellem 2 K og 8 K, helst i den lave ende.

[Fejl i dimensionering eller installationen]c) Termostatisk ekspansionsventil med udvendig trykudligning,

udligningsrør ikke monteret [Monteringsfejl]



Fejlfinding

Synlige fejl og indvirkning på systemdrift (forts.) Tekst i [ ] angiver fejlens årsag

Synlige fejl Indvirkning på anlæggets driftSugeledninga) Unormal kraftig rimdannelse. Fare for væskegennemløb til kompressor og kompressorskader.

[Termoventiloverhedning for lille]b) Skarpe bøjninger og/eller deformering. Lavt sugetryk eller kompressorudfald.

[Monteringsfejl]Regulatorer i sugeledningDug- eller rimdannelse efter regulatoren, ingen dug- eller rimdannelse før regulatoren.

Fare for væskegennemløb til kompressor og kompressorskade.

[Termoventiloverhedning for lille]Kompressora) Dug- eller rimdannelse på kompressorens tilgangsside. Væskegennemløb til kompressor med risiko for kompressorskader.

[Overhedning ved udløb fra fordamper for lille]b) Oliestand for lav i krumtaphus.

[Utilstrækkelig olie i anlæg] Anlæg standset via en evt. oliedifferentrykspressostat (hvis monteret).[Olieophobning i fordamper] Forårsager slid på bevægelige dele.

c) Oliestand for høj i krumtaphus.[Overfyldning med olie] Væskeslag i cylindrene, risiko for kompressorskader:

- brud på arbejdsventiler. - brud på andre bevægelige dele. - mekanisk overbelastning.

[Kølemidlet blandet med olie i en for kold kompressor] [Kølemiddel blandet med olie på grund af en for lille overhedning ved fordamperens udløb]

d) Olie koger i krumtaphus ved start.[Kølemiddel blandet med olie i en for kold kompressor] Væskeslag, skader som under c).

e) Olie koger i krumtaphus under drift.[Kølemiddel blandet med olie på grund af en for lille overhedning ved fordamperens udløb]

Væskeslag, skader som under c).

Køleruma) Udtørrede overflader på kød, slappe grøntsager.

[For lav luftfugtighed - sandsynligvis som følge af for lille fordamper]

Forårsager dårlig fødevarekvalitet og/eller kasserede varer.

b) Døre utætte eller ulovlige. Kan medføre personskade.c) Manglende eller defekte alarmskilte. Kan medføre personskade.d) Manglende eller defekte udskilte. Kan medføre personskade.For b), c), d):

[Manglende vedligeholdelse eller dimensioneringsfejl]e) Manglende alarmanlæg.

[Dimensioneringsfejl] Kan medføre personskade.Generelta) Oliedråber under samlinger og/eller oliepletter på gulvet.

[Mulighed for utætheder ved diverse samlinger] Olie- og kølemiddeludslip.b) Afbrændte sikringer.

[Overbelastning af anlæg eller kortslutning] Anlæg standset.c) Motorværn afbrudt.

[Overbelastning af anlæg eller kortslutning] Anlæg standset.d) Afbrudte pressostater og termostater m.v.

[Indstillingsfejl] Anlæg standset.[Udstyr defekt] Anlæg standset.



Fejl, som kan føles, høres eller lugtes og deres indvirkning på anlæggets driftTekst i [ ] angiver fejlens årsag

Fejl, der kan føles Indvirkning på anlæggets driftMagnetventilKoldere end røret før magnetventilen.

[Magnetventil hænger delvist åben] Damp i væskeledning.Samme temperatur som røret før magnetventilen.

[Magnetventil lukket] Anlæg standset via lavtrykspressostat.TørrefilterFilter koldere end røret før tørrefiltret.

[Filter delvist tilstoppet med snavs på indløbssiden] Damp i væskeledning.

Fejl, der kan høres Indvirkning på anlæggets driftRegulatorer i sugeledningHyletone fra damptryksregulatoren eller en anden regulator.

[Regulator for stor (dimensioneringsfejl)] Ustabil drift.Kompressora) Bankelyde ved start

[Olie koger] Væskeslag.b) Bankelyde under drift. Risiko for kompressorskader.

[Olie koger] Væskeslag.[Slid på bevægelige dele] Risiko for kompressorskader.

KølerumDefekt alarmanlæg.

[Manglende vedligeholdelse] Kan medføre personskade.

Fejl, der kan lugtes Indvirkning på anlæggets driftKølerumDårlig lugt i kølerum til kød.

[Luftfugtighed for høj p.g.a. for stor fordamper eller for lav belastning]

Forårsager dårlig fødevarekvalitet og/eller kasserede varer.



Fejlfinding

gr

ønFa

rve

gul

br

un/s

ort

KP 1

5/17 D

CL/D

ML

SGI/S

GN

EVR

SGI/S

GNKP

62

TE

Høj

t væ

sken

ivea

uLa

vt v

æsk

eniv

eau

Lav

tem

pera

tur

Kom

pres

sorc

yklu

s”Va

ndst

ødH

øjt o

lieni

veau

Lavt

olie

nive

auO

lie k

oger

Olie

mis

farv

etKo

mpr

esso

ren

er k

old

Kom

pres

sore

n er

var

mRu

mte

mpe

ratu

ren

er fo

r lav

Rum

tem

pera

ture

n er

for h

øjLu

ftfu

gtig

hed

for h

øjLu

ftfu

gtig

hed

for l

av

Væsk

eD

amp/

væsk

eD

amp

Høj

ove

rhed

ning

Lav

ophe

dnin

gPe

ndlin

ger

Perio

disk

tænd

t/sl

ukke

tKo

nsta

nt lu

kket

Høj

tryk

rørs

tem

pera

tur

Høj

t kon

dens

ator

tryk

Lavt

kon

dens

ator

tryk

Høj

t sug

etry

kLa

vt s

uget

ryk

Pend

lend

e su

getr

ykH

øj

suge

gast

empe

ratu

rLa

v su

gega

stem

pera

tur

Fros

tblo

kerin

ger

Afr

imni

ng ik

ke fu

ldfø

rtKu

n rim

ved

term

isk

Vent

il og

ford

ampe

rindl

øb

Ae0_

0019

_02

Fig.

1

Køleanlæg med luftkøler og luftkølet kondensator



Ae0_

0030

Fig.

2

Køleanlæg med luftkøler og luftkølet kondensator



FejlfindingF =

Flo

w C

ontr

ol

Lav

suge

gas-

tem

per

atur

Høj

sug

egas

-te

mp

erat

ur

Høj

t sug

etry

kLa

vt s

uget

ryk

Pend

lend

e su

getr

yk

Stor

ove

rhed

ning

Lille

ove

rhed

ning

Pend

ling

Perio

disk

on/

offKo

nsta

nt lu

kket

“Pja

tkør

sel”

Bank

elyd

eH

øj o

liest

and

Lav

olie

stan

dO

lieop

kog

Olie

mis

farv

etKo

mpr

esso

r kol

dKo

mpr

esso

r var

m

Høj

t kon

dens

ator

tryk

Lavt

kon

dens

ator

tryk

Høj

tryk

rørs

tem

pera

tur

Farv

eG

røn

Gul

Brun

/sor

tVæ

ske

Dam

p/

væsk

eD

amp

Høj

væ

skes

tand

Lav

væsk

esta

nd

Farv

eG

røn

Gul

Brun

/sor

t

Væsk

eD

amp

/væ

ske

Dam

p

Høj

væ

sket

emp

erat

urLa

v væ

sket

emp

erat

ur

Lav

tem

per

atur

KP

17

Fig.

3

Køleanlæg med vandkøler og vandkølet kondensator

Ae0_

0035

_02



Guide til fejlfinding Følg pilene rundt i diagrammerne fig. 1 og 3 s 10/12. Start efter kompressoren Side

Højt kondensatortryk.......................................................................................................................................... 167Lavt kondensatortryk ......................................................................................................................................... 167Pendlende kondensatortryk ............................................................................................................................ 167Høj trykrørstemperatur ...................................................................................................................................... 168Lav trykrørstemperatur ...................................................................................................................................... 168Lav væskestand i receiver ................................................................................................................................. 168Høj væskestand i receiver .................................................................................................................................. 168Køleeffekt for lille .................................................................................................................................................. 168Lav temperatur på tørrefilter ............................................................................................................................ 168Skueglassets fugtindikator – misfarvet gul................................................................................................. 168Skueglassets fugtindikator misfarvet - brun eller sort ............................................................................ 168Dampbobler i skueglas foran termostatisk ekspansionsventil ............................................................ 169Fordamper blokeret af rimdannelse ............................................................................................................. 169Fordamper kun tilrimet ved termostatisk ekspansionsventil ............................................................... 169For høj luftfugtighed i kølerum ....................................................................................................................... 170For lav luftfugtighed i kølerum ....................................................................................................................... 170For høj rumtemperatur ...................................................................................................................................... 170For lav rumtemperatur ....................................................................................................................................... 170Højt sugetryk ......................................................................................................................................................... 170Lavt sugetryk ......................................................................................................................................................... 171Pendlende sugetryk ............................................................................................................................................ 171Høj sugegastemperatur ..................................................................................................................................... 171Lav sugegastemperatur ..................................................................................................................................... 171Kompressorcyklus” ............................................................................................................................................... 171Afgangsrørstemperatur for høj ....................................................................................................................... 172Kompressor for kold ............................................................................................................................................ 172Kompressor for varm ........................................................................................................................................... 172Bankelyde i kompressor ..................................................................................................................................... 172Høj oliestand i kompressor ............................................................................................................................... 172Lav oliestand i kompressor .............................................................................................................................. 172Olie koger i kompressor ..................................................................................................................................... 173Misfarvet olie i kompressor ............................................................................................................................... 173Kompressor kan ikke starte .............................................................................................................................. 173Kompressor kører uafbrudt ............................................................................................................................. 174



Fejlfinding

Fejlfinding i systemet

Symptom Mulig årsag UdbedringKondenseringstryk for høj Luft- og vand kølet kondensatorer.

a) Luft eller andre ikke-kondenserbare luftarter i kølemiddelsystemet.

Udluft kondensatoren vha. genvindingsanlæg, start anlægget, og lad det køre til det er driftsvarmt. Udluft om nødvendigt igen.

b) Kondensatorflade for lille Udskift kondensatoren med en større.c) Kølemiddelfyldning på anlægget for stor

(væskeophobning i kondensator).Aftap kølemiddel indtil kondensatortrykket er normalt. Skueglasset skal forblive væskefyldt.

d) Kondensatortrykregulering indstillet til for højt tryk.

Indstil til korrekt tryk.

Kondenseringstryk for højt Luftkølede kondensatorer.

a) Snavs på kondensatorflade.. Rens kondensatoren.b) Ventilatormotor eller -vinge defekt eller for lille. Udskift motoren eller ventilatorvingen eller begge.c) Lufttilgang til kondensatoren begrænset.. Fjern hindringer for luftindløb, eller flyt

kondensatoren.d) Omgivelsestemperatur for høj.. Skaf indløb til frisk luft, eller flyt kondensatoren.e) Forkert luftretning gennem kondensatoren. Skift ventilatormotorens rotationsretning. På

kondensatorenheder skal luftretningen gå gennem kondensator og derefter hen over kompressor.

f ) Kortslutning mellem kondensatorblæserens tryk- og sugeside.

Monter en passende kanal, eventuelt til udendørs luft.

Kondenseringstryk for højt Vandkølede kondensatorer.

a) Kølevandets temperatur for høj. Sørg for lavere vandtemperatur.b) Vandmængde for lille. Forøg vandmængden, eventuelt v.h.a.

automatisk vandventil.c) Belægninger på vandrørenes indvendige

overflader (aflejringer osv.).Rens kondensatorens vandrør, eventuelt ved afsyring.

d) Kølevandspumpe defekt eller standset. Undersøg årsag, udskift eller reparer eventuelt kølevandspumpen.

Kondenseringstryk for lavt Luft- og vandkølede kondensatorer.

a) Kondensatorflade for stor. Etabler kondensatortrykregulering eller udskift kondensatoren.

b) Lav belastning på fordamperen. Etabler kondensatortrykregulering.c) Sugetrykket for lavt f.eks. på grund af

væskemangel i fordamperen.Find fejlen på strækningen mellem kondensator og termostatisk ekspansionsventil (se under ”Sugetryk for lavt”).

d) Kompressorens suge- eller afgangsventil kan være utætte.

Udskift kompressorventilpladen.

e) Kondensatortrykregulator indstillet til for lavt tryk. Indstil kondensatortrykregulator til korrekt tryk.f ) Uisoleret receiver anbragt for koldt i forhold til

kondensatoren (receiveren virker som kondensator).Flyt receiveren, eller forsyn den med en passende isolerende kappe.

Kondenseringstryk for lavt Luftkølede kondensatorer.

a) Køleluftens temperatur for lav. Etabler kondensatortrykregulering.b) Luftmængde til kondensatoren for stor. Udskift ventilatoren til en mindre, eller etabler

hastighedsregulering af motoren.Kondenseringstryk for lavt Vandkølede kondensatorer.

a) Vandmængde for stor. Monter automatisk vandventil, type WVFX eller indstil den eksisterende ventil.

b) Vandmængde for lav. Nedsæt vandmængden, evt. vha. automatisk vandventil, type WVFX.

Kondensatortrykket pendler

a) Pressostat for start/stop af kondensator blæser har for stor differens. Kan forårsage dampdannelse i væskeledningen i et stykke tid efter start af kondensatorblæser p.g.a. kølemiddelophobning i kondensator.

Indstil differencen til en lavere værdi eller benyt regulering ved hjælp af ventiler (KVD + KVR), eller benyt hastighedsregulering af blæsermotor.

b) Den termostatiske ekspansionsventil pendler. Indstil den termostatiske ekspansionsventil til større overhedning eller udskift dysen til en mindre.

c) Fejl ved kondensatortrykregulering med ventiler type KVR/KVD (dyse for stor).

Udskift ventilerne med mindre størrelser.

d) Som følge af pendlende sugetryk. Se under ”Sugetryk pendler”.e) Kontraventil med forkert størrelse eller placering

i kondensatorledningen.Kontroller størrelsen. Monter kontraventilen under kondensatoren og tæt på receiverindløbet.



Fejlfinding i systemet (forts.)

Symptom Mulig årsag UdbedringAfgangsrørstemperatur for høj

a) Sugetryk for lavt på grund af:1) Væskemangel i fordamperen. Find fejlen på strækningen fra receiver til

sugeledning (se under ”Sugetryk for lavt”).2) Lav fordamperbelastning. Sammesteds.

3) Utætte suge- eller trykventiler. Udskift kompressorventilpladen.4) Overhedning for høj i intern varmeveksler eller

sugeakkumulator i sugeledningen.Undlad varmeveksling, eller vælg eventuelt en mindre varmeveksler.

b) For højt kondensatortryk. Se under ”Kondensatortryk for højt”.Trykrørstemperatur for lav a) Væskegennemløb til kompressor (termo-statisk

ekspansionsventil stillet til for lille overhedning eller følerplacering forkert).

Se side 175 og 176.

b) Kondensatortryk for lavt. Se under ”Kondensatortryk for lavt”.Væskeniveauet i receiver for lavt

a) Mangel på kølemiddel i anlægget. Undersøg årsagen (utætheder, overfyldning i fordamper), fjern fejlene, og efterfyld evt. anlægget.

b) Overfyldning i fordamper.

1) Lav belastning, som medfører kølemiddelophobning i fordamperen.

Se side 175 og 176.

2) Fejl på ekspansionstermostaten (f.eks. indstillet til for lille overhedning, følerplacering forkert).

Se side 175 og 176.

c) Kølemiddelophobning i kondensatoren, fordi kondensatortrykket er for lavt.

Luftkølede kondensatorer: Etabler kondensator-trykregulering ved hastighedsregulering af ventilatormotor med f.eks. RGE.

Væskeniveauet i receiver for højt Køleeffekt normal.

Kølemiddelfyldning i anlæg for stor. Aftap en passende mængde kølemiddel, dog således at kondensatortrykket stadig er normalt, og skueglasset er fri for damp.

Væskeniveauet i receiver for højt Køleeffekt for lavt (muligvis

kompressor cyklus).

a) Delvis tilstopning af en komponent i væskeledningen.

Find komponenten, og rens eller udskift den.

b) Fejl ved den termostatiske ekspansionsventil (f.eks. overhedning for stor, dyse for lille tabt fyldning, delvis tilstopning).

Se side 175 og 176.

Tørrefilter koldt, eventuelt dugget eller tilrimet.

a) Delvis tilstopning af smudsfilter i tørrefilter.

Undersøg, om der er urenheder i anlægget, rens det om nødvendigt, og udskift tørrefiltret.

b) Tørrefilter helt eller delvis mættet med vand eller syre.

Undersøg, om der er fugt eller syre i anlægget, rens det om nødvendigt, og udskift tørrefiltret (”burn out-filter type DA”), eventuelt flere gange. I tilfælde af kraftig syreforurening: Udskift kølemiddel og oliefyldning, og monter tørrefilter type DCR med udskiftelig indsats i sugeledningen.

Fugtindikator misfarvet Gul

Fugt i anlægget. Undersøg anlægget for utætheder. Reparer eventuelt. Undersøg anlægget for syre. Udskift tørrefiltret (eventuelt flere gange). I meget svære tilfælde kan det være nødvendigt at udskifte kølemiddel og olie.

Brun eller sortBrun eller sort Urenheder i form af småpartikler i anlægget. Rens om nødvendigt systemet. Udskift skueglas type SG/SGNI og tørrefilter.



Fejlfinding


Symptom Mulig årsag UdbedringDampbobler i skueglasset før den termostatiske ekspansionsventil

a) Manglende væskeunderkøling på grund af for stort trykfald i væskeledning, som kan skyldes:1) Væskeledning for lang i forhold til

rørdiameter.Udskift væskeledning med rør med passende diameter.

2) Væskeledning for snæver. Udskift væskeledning med rør med passende diameter.

3) Skarpe bøjninger og lignende i væskeledning. Udskift skarpe bøjninger og komponenter, som kan forårsage for store trykfald.

4) Delvis tilstopning af tørrefilter. Undersøg anlægget for urenheder, rens eventuelt, og udskift tørrefiltret.

5) Fejl ved magnetventil. Se kapitlet ”Magnetventiler”.

b) Manglende væskeunderkøling på grund af varmeindfald i væskeledning, som kan skyldes høj temperatur omkring væske-ledningen.

Sørg for lavere omgivelsestemperatur, eller monter varmeveksler mellem væske- og sugeledning, eller isoler væskeledningen fra omgivelserne eventuelt sammen med sugeledningen.

c) Vandkølede kondensatorer: For lille underkøling pga. forkert gennemløbsretning for kølevand.

Skift plads på kølevandets indløb og udløb. (Vand og kølemiddelstrømmen skal være modsatte).

d) Kondensatortryk for lavt. Se under ”Kondensatortryk for lavt”.e) Receiverstopventil for lille/ikke helt åben. Udskift ventilen, eller luk den helt op.f ) For stort hydrostatisk trykfald i væskeledning

(for stor højdeforskel mellem termostatisk ekspansionsventil og receiver).

Monter varmeveksler mellem væske- og sugeledning før stigningen på væskeledningen.

g) Defekt eller forkert indstillet kondensatortrykregulering, som forårsager væskeophobning i kondensatoren.

Udskift, eller indstil KVR-regulatoren til korrekt værdi.

h) Ved kondensatortrykregulering ved start/stop af kondensatorblæseren kan der forekomme damp i væskeledningen i nogen tid efter start af blæser.

Hvis nødvendigt, udskift reguleringen med kondensatortrykregulering via ventiler (KVD + KVR) eller med hastighedsregulering af blæser-motor type VLT®.

i) Væskemangel i anlæg. Efterfyld anlægget, men vær først sikker på, at ingen af fejlene nævnt under a), b), c), d), e), f ), g), og h) er til stede. I modsat fald risikeres overfyldning af anlægget.

Luftkølere Fordamper blokeret af rim.

a) Manglende eller ineffektiv afrimnings-procedure.

Installer afrimningssystem, eller juster afrimningsproceduren.

b) Luftfugtighed i kølerum for høj på grund af fugtbelastning fra:1) Uindpakkede varer. Anbefal emballering af varer, eller juster

afrimningsprocedure.2) Luftindtrængning gennem utætheder i rummet eller åbentstående dør.

Fjern utæthederne. Anbefal, at døren holdes lukket.

Luftkølere Kun rim på fordamperen

ved ledningen ved den termostatiske ekspansionsventil, svære rimdannelser på den termostatiske ekspansionsventil.

Kølemiddeltilførsel til fordamper for lille på grund af:

a) Fejl på termostatisk ekspansionsventil som f.eks.:1) Dyse for lille. 2) Overhedning for stor. 3) Følerfyldning delvist tabt. 4) Smudsfilter delvis tilstoppet. 5) Dyse delvist blokeret af is.

Se side 175 og 176.

b) Fejl som nævnt under ”Dampbobler i skueglas”. Se under ”Dampbobler i skueglas”.Luftkølere Fordamper beskadiget.

Finner er deforme. Ret finnerne ud vha. finnekam.




Symptom Mulig årsag UdbedringLuftfugtighed i kølerum for høj, rumtemperatur normal.

a) Fordamperflade for stor. Forårsager drift ved meget høj damptemperatur i korte driftsperioder,

Udskift fordamperen med en mindre.

Belastning på rum for lav f.eks. ved vinterdrift (for lille affugtning på grund af kort samlet køretid pr. døgn).

Etabler fugtregulering med hygrostat og varme-legeme samt sikkerhedstermostat type KP 62.

Luftfugtighed i rummet for lavt

a) Kølerum dårligt isoleret. Anbefal forbedret isolering.b) Stort internt energiforbrug f.eks. til lys og

ventilatorer.Anbefal mindre internt energiforbrug.

c) Fordamperoverflade for lille, hvilket forårsager lange køretider ved gennemsnitlig lav fordampertemperatur.

Udskift fordamperen med en større.Monter evt. KVP+CPCE

Lufttemperatur i kølerum for høj.

a) Fejl ved rumtermostat. Se kapitlet ”Termostater”.b) Kompressorkapacitet for lille Se under ”Kompressor”.c) Belastning på rum for stor på grund af:

1) Indlægning af varer, der ikke er nedkølede. Anbefal indlægning af mindre portioner, eller forøg anlæggets kapacitet.

2) Højt energiforbrug, f.eks. til lys og blæsere. Anbefal nedsættelse af energiforbruget, eller forøg anlægskapaciteten.

3) Kølerum dårligt isoleret. Anbefal forbedret isolering.

4) Stor luftinfiltration. Anbefal tætning af rum og mindst mulige døråbninger.

d) Fordamper for lille Udskift fordamperen med en større.e) For lille eller manglende kølemiddeltilførsel til

fordamperen.Se under ”Dampbobler i skueglasset før termoventilen” og side 175 og 176.

f ) Fordampningstrykregulator indstillet til for højt fordampertryk.

Indstil fordampningstrykregulator til korrekt værdi. Brug manometer.

g) Lavtrykspressostat indstillet til for højt udkoblingstryk.

Indstil lavtrykspressostat til korrekt udkoblingstryk. Brug manometer.

h) Kapacitetsreguleringsventil åbner ved for højt fordampertryk.

Indstil kapacitetsreguleringsventil til lavere åbnetryk.

i) Krumtaptrykket er indstillet til for lavt åbnetryk.(KVL)

Indstil ventilen til højere åbnetryk, hvis kompressoren kan tåle det.

Lufttemperatur i kølerum for lav.

a) Fejl ved rumtermostat: 1) Udkoblingstemperatur indstillet for lavt. 2) Følerplacering forkert.

Se side 180

b) Omgivelsestemperatur meget lav. Etabler termostat-styret el-opvarmning, hvis det er absolut nødvendigt.

Sugetrykket er for højt a) Kompressor for lille. Udskift kompressoren med en større.b) En eller flere af kompressorens ventiler utætte Udskift ventilmellempladen.

c) Kapacitetsregulering defekt eller forkert indstillet.

Udskift, reparer eller juster kapacitetsreguleringen.

d) Anlægsbelastning for stor. Anbefal mindre belastning, eller udskift kompressoren med en større eller montér krumtaphustrykregulator type KVL.

e) Ventil for varmgasafrimning utæt. Udskift ventilen.Sugetryk for højt og sugegastemperatur for lavt.

a) Termostatisk ekspansionsventil overhedningsindstilling er for lav, eller føleren er placeret forkert

Se side 175 og 176.

b) Dysen på den termostatiske ekspansionsventil er for stor.

Udskift dysen med en mindre.

c) Utæt væskerør i varmeveksler mellem væske- og sugeledning.

Udskift eller monter varmeveksleren type HE.

Sugetryk for lavt, konstant drift.

Lavtrykspressostat forkert indstillet eller defekt. Juster eller udskift lavtrykspressostaten type KP 1 eller kombineret pressostat KP 15.



Fejlfinding


Symptom Mulig årsag UdbedringUnormal drift eller kompressorcyklus

a) Lav anlægsbelastning. Etabler kapacitetsregulering, eller forøg lavtrykspressostatens differens.

b) Kølemiddelmangel i fordamper stammende fra:

1) Kølemiddelmangel i receiver. Se under ”Væskestand i receiver for lav”.

2) Væskeledning for lang. Se under ”Dampbobler i skueglas”.

3) Væskeledning for snæver. Sammesteds.

4) Skarpe bøjninger eller lignende i væskeledning.

Sammesteds.

5) Tørrefilter delvist tilstoppet. Se under ”Dampbobler i skueglas”.

6) Magnetventil ”hænger”. Sammesteds.

7) Manglende væskeunderkøling. Sammesteds.

8) Fejl ved termoventil. Se side 175 og 176.

c) Fordamper for lille Udskift med en større fordamper.d) Fordamperblæser defekt. Udskift, eller reparer blæseren.e) For stort trykfald i fordamper og/eller

sugeledningUdskift om nødvendigt fordamper og/eller sugeledning.

f ) Manglende eller utilstrækkelig afrimning af luftkøler.

Etabler afrimningssystem, eller juster afrimningsproceduren.

g) Udfrysning i brinekøler. Forøg brinekoncentrationen, og kontroller frostsikringsudstyret.

h) For lille luft- eller brinemængde gennem køler. Undersøg årsagen, og ret fejlen. Se under ”Luftkølere” og ”Væskekølere”.

i) Olieophobning i fordamper. Se under ”Oliestand i krumtaphus for lav”.Sugetrykket pendler Termostatisk ekspansion ventildrift.

a) Den termostatiske ekspansionsventils overhedning for lille.

Se side 175 og 176.

b) Dysen på den termostatiske ekspansionsventil er for stor.

c) Fejl ved kapacitetsreguleringen.

1) Kapacitetsreguleringsventilen for stor. Udskift kapacitetsreguleringsventilen KVC med en mindre.

2) Pressostat(er) til trinregulering forkert indstillet.

Indstil til større forskel mellem ind og udkoblingstryk.

Sugetrykket pendler. Elektronisk ekspansions-

ventildrift

Pendlinger forekommer normalt. Ingen.

Sugegastemperatur for høj Kølemiddeltilførsel til fordamper for lille på grund af:

a) Anlæggets kølemiddelfyldning for lille Påfyld kølemiddel til korrekt niveau. b) Fejl i væskeledning eller komponenter i denne. Se under følgende emner: ”Væskestand i

receiver”, ”Tørrefilter koldt”, ”Dampbobler i skueglas”, ”Sugetryk for lavt”.

c) Termostatisk ekspansionsventil stillet til for stor overhedning, eller følerfyldning delvis tabt.

Se side 175 og 176.

Sugegastemperatur for lav. Kølemiddeltilførsel til fordamper for stor på grund af:

a) Termostatisk ekspansionsventil stillet til for lille overhedning.

Se side 175 og 176.

b) Termostatisk ekspansionsventilføler forkert placeret (for varmt eller med dårlig kontakt til rør).

Se side 175 og 176.

Kompressor Kompressorcyklus (Udkobling via

lavtrykspressostat.

a) Kompressorkapacitet for stor i forhold til den øjeblikkelige belastning.

Etabler kapacitetsregulering ved hjælp af kapacitetsreguleringsventil type KVC eller parallelkoblede kompressorer.

b) Kompressor for stor. Udskift kompressoren med en mindre.c) Fordampningstrykregulator indstillet til for højt

åbnetrykIndreguler KVP-regulator til korrekt værdi ved hjælp af manometer.




Symptom Mulig årsag UdbedringKompressor Kompressorcyklus (Udkobling via højtrykspressostat).

a) For højt kondensatortryk. Se under ”Kondensatortryk for højt”.b) Fejl ved højtrykspressostat. Udskift højtrykspressotaten KP 5/7 eller

kombineret pressostat KP 15/17.c) Højtrykspressostat indstillet til for lavt

udkoblingstryk.Indstil pressostaten til korrekt værdi ved hjælp af manometer. Undgå kompressorcyklus ved at benytte højtrykspressostat med manuel reset.

Afgangsrørstemperatur for høj

Afgangsrørstemperatur for høj. Udskift ventilmellempladen. Se i øvrigt under ”Afgangstemperatur for høj”.

Kompressor Kompressor for kold

Gennemløb af flydende kølemiddel fra fordamper til sugeledning og eventuelt til kompressor på grund af forkert indstillet termostatisk ekspansionsventil.

Indstil termostatisk ekspansionsventil til laver overhedning vha. MSS-metoden, se kapitel ”Termostatisk ekspansionsventiler” eller side 175 og 176”

Kompressor Kompressor for varm.

a) Kompressor og eventuelt motor overbelastet på grund af for stor fordamperbelastning og dermed for højt sugetryk.

Sørg for en mindre fordamperbelastning, eller udskift kompressoren med en større

b) Dårlig motor- og cylinderkøling på grund af: Find fejlen på strækningen mellem kondensator og termostatisk ekspansionsventil (se under ”Sugetryk for lavt”).

1) Væskemangel i fordamperen.

2) Lav fordamperbelastning. Sammesteds.

3) Utætte suge- eller trykventiler. Udskift ventilmellempladen.

4) Overhedning er for stor i varmeveksleren, eller sugeakkumulator i sugeledningen.

Undlad varmeveksling, eller vælg evt. en mindre varmeveksler type HE.

c) For højt kondensatortryk. Se under ”Kondensatortryk for højt”.Bankelyde: a) Vedvarende b) Ved opstart.

a) Væskeslag i cylinder på grund af væskegennemløb til kompressor.

Indstil termostatisk ekspansionsventil til større overhedning ved hjælp af MSS-metoden.

b) Olie koger på grund af kølemiddelabsorption i olien i krumtaphuset.

Monter varmelegeme i eller under kompressorens krumtaphus.

c) Slid på kompressorens bevægelige dele - især lejer.

Reparer, eller udskift kompressoren.

Kompressor Olieniveau i krumtaphuset. for højt. Ved stor belastning, ellers ikke.

Oliemængde for stor.Aftap olie til korrekt niveau, men vær først sikker på, at den store oliemængde ikke skyldes kølemiddelabsorption i olien.

Ved stilstand og underVed stilstand og under opstart.

Kølemiddelabsorption i olien i krumtaphuset på grund af for lav omgivelsestemperatur.


Kompressor Olieniveau i krumtaphuset lav.

a) Oliemængde for lille. Påfyld olie til korrekt niveau, men vær først helt sikker på, at oliemanglen i krumtaphuset ikke skyldes olieophobning i fordamperen. Monter olielåse med 1,2 m til 1,5 m afstand i lodrette sugeledninger. Hvis væsketilførslen sker forneden i fordamperen, kan det være nødvendigt at bytte om på tilgangs- og afgangsrør (væsketilgang foroven).

b) Dårlig oliereturnering fra fordamperen, som kan skyldes:1) For stor diameter på lodrette sugeledninger. 2) Manglende olieudskiller. 3) Manglende fald på vandret sugeledning.

c) Slid på stempel/stempelringe og cylinder. Udskift slidte komponenter.d) På kompressorer i parallel: I alle tilfælde: Den sidst startende kompressor er

mest udsat for oliemangel.1) Med olieudligningsrør: Kompressorerne står ikke i samme vandrette

plan. Udligningsrøret for snævert.

Opret kompressorerne, så de står helt i samme vandrette plan. Monter større udligningsrør. Monter om nødvendigt dampudligningsrør

2) Med oliestandsregulering: Svømmerventil er delvist eller fuldt blokeret.

Rens, eller udskift niveaubeholderen med svømmerventil.

Svømmerventilen sidder fast. Sammesteds.

e) Olietilbageføringen fra olieudskilleren er delvist eller fuldt blokeret, eller svømmerventilen sidder fast.

Rens, eller udskift oliereturrøret, eller udskift svømmerventil eller hele olieudskilleren.



Fejlfinding


Symptom Mulig årsag UdbedringKompressor Olie koger ved opstart.

a) Stor kølemiddelabsorption i olien i krumtaphuset på grund af lav omgivelsestemperatur


b) Anlæg med olieudskiller: For stor absorption af kølemiddel i olien i olieudskilleren under stilstand.

Olieudskiller for kold under stilstand. Påmonter termostatstyret varmelegeme eller monter magnetventil med tidsforsinkelse i oliereturrøret. Monter kontraventil i afgangsrøret efter olieudskilleren.

Kompressor Olie koger under drift.

a) Gennemløb af flydende kølemiddel fra fordamper til kompressorens krumtaphus.

Indstil den termostatiske ekspansionsventil til større overhedning vha. MSS-metoden.

b) Anlæg med olieudskiller: Svømmerventil lukker ikke helt i.

Udskift svømmerventil eller hele olieudskilleren.

Kompressor Olie misfarvet.

Systemforurening stammende fra: I alle tilfælde: Skift olie og tørrefilter.a) Utilstrækkelig renholdelse under montage. Rens om nødvendigt kølemiddelsystemet.b) Olienedbrydning på grund af fugt i systemet. Rens om nødvendigt kølemiddelsystemet.c) Olienedbrydning på grund af for høj

trykrørstemperatur.Find, og afhjælp årsagen til for høj trykrørstemperatur. Se under ”Trykrørstemperatur for høj”. Rens om nødvendigt anlægget.

d) Partikler fra slid på bevægelige dele. Rens om nødvendigt kølemiddelsystemet. Udskift slidte dele, eller monter ny kompressor.

e) Utilstrækkelig rensning efter motorafbrænding. Rens kølemiddelsystemet. Monter ”burn-out” filter type DA. Om nødvendigt udskiftes filtret flere gange.

Kompressor Kan ikke starte.

a) Manglende eller for lav spænding til sikringsgruppe.

Ring til forsyningsselskabet.

b) Gruppesikringer afbrændt. Find årsagen. Ret fejlen, og skift sikringer.c) Sikring i styrekreds afbrændt. Find årsagen. Ret fejlen, og skift sikringer.d) Hovedafbryder ikke tændt. Tænd kontakten.e) Termosikring i motorværn afbrudt eller defekt

f.eks. som følge af:Find fejlen, ret den eller udskift termosikring.

1) For højt sugetryk. Se under ”Sugetryk for højt”.

2) For højt kondensatortryk. Se under ”Kondensatortryk for højt”.

3) Snavs eller kobberplettering i kompressorens lejer m.v.

Rens kølemiddelsystemet, og udskift kompressor og tørrefilter.

4) For lav forsyningsspænding. Ring til forsyningsselskabet.

5) Fasebrud på 1 fase. Find fejlen (ofte en sikring der er brændt over) og reparer den.

6) Kortsluttede motorviklinger (motorafbrænding).

Rens om nødvendigt kølemiddelsystemet, og udskift kompressor og tørrefilter.

f ) Motorviklingsbeskyttere i motor afbrudt på grund af for stort strømforbrug.

Find årsagen til for stort strømforbrug, ret fejlen, og start anlægget, når viklingerne er kølet tilstrækkeligt (kan tage lang tid).

g) Kontakter i motorværn brændt på grund af:

1) For stor startstrøm. Find årsagen til overbelastningen af motoren, ret fejlen, og udskift kontaktoren.

2) Kontaktor underdimensioneret. Udskift kontaktoren til en større.

h) Øvrigt sikkerhedsudstyr afbrudt, forkert indstillet eller defekt:

I alle tilfælde: Find årsagen, ret fejlen, før anlægget sættes i drift:

Oliedifferenspressostat. (oliemangel, olie koger). Se under ”Kompressor, Oliestand for lav”. SeSe under ”Kompressor, Olie koger…”

Højtrykspressostat. Se under ”Kondensatortryk for højt”.Lavtrykspressostat. Se ”Sugetryk for lavt”.Flow-kontakt. (for lav brinekoncentration, svigt af brinepumpe, tilstoppet filter i brinekreds, for lav fordampertemperatur).

Find årsagen til nedsat eller manglende flow i brinekredsløbet, og ret fejlen. Se ”Væskekølere”.

Frosttermostat (for lav brinekoncentration, svigt af brinepumpe, tilstoppet filter i brinekreds, for lav fordampertemperatur).

Find årsagen til for lav temperatur i brinekreds-løbet, og ret fejlen. Se ”Væskekølere”.




Symptom Mulig årsag UdbedringKompressor Kan ikke starte.

i) Reguleringsudstyr afbrudt, forkert indstillet eller defekt: Lavtrykspressostat, rumtermostat.

Find, og ret fejlen. Start anlægget. Se ”Sugetryk for lavt” og side 179. Se også side 175 og 176.

j) Motorviklinger afbrændt.

1) Åben kompressor:

Overbelastning af kompressor og motor. Find årsagen til overbelastningen, ret fejlen og udskift motoren.

Motor underdimensioneret. Udskift motoren med en større.

2) Hermetisk og semihermetisk kompressor:

Overbelastning af kompressor og motor. Find årsagen til overbelastningen, ret fejlen og udskift kompressoren.

Syredannelse i kølemiddelsystem. Find årsagen til syredannelse, ret fejlen, afmonter kompressoren, rens om nødvendigt kølemiddelsystemet, monter nyt ”burn-out”-filter, påfyld ny olie og kølemiddel, monter ny kompressor.

k) Rivning i lejer eller cylinder på grund af:

1) Snavsepartikler i kølemiddelsystemet. Rens systemet, og monter nyt tørrefilter og ny kompressor.

2) Kobberplettering af blanke dele som følge af syredannelse i kølemiddelsystemet.

Rens systemet, og monter nyt tørrefilter og ny kompressor.

3) Manglende eller utilstrækkelig smøring som følge af:

I alle tilfælde: Find årsagen, ret fejlen og udskift defekte dele, eller monter ny kompressor.

Defekt oliepumpe.

Olien koger i krumtaphuset. Se under ”Kompressor, olie koger”.

For lidt olie. Se under ”Kompressor, oliestand i krumtaphus for lav”.

Olieophobning i fordamper. Se under ”Kompressor, oliestand i krumtaphus for lav”.

Dårlig eller manglende olieudligning mellem parallelkoblede kompressorer (den sidst startende kompressor oplever oliemangel).

Se under ”Kompressor, oliestand i krumtaphus for lav”.

Kompressor kører uafbrudt, for lavt sugetryk.

Lavtrykspressostat indstillet til for lavt udkoblingstryk eller defekt.

Se ”Sugetryk for lavt”.

Kompressor kører uafbrudt, for højt sugetryk.

a) Kompressorens suge- eller trykventil eller begge utætte.

Udskift ventilmellempladen.

b) Kompressorkapacitet for lille i forhold til den øjeblikkelige belastning.

Anbefal mindre belastning, eller udskiftning af kompressoren til en større.



Fejlfinding

Fejlfinding på den termostatiske ekspansionsventil

Symptom Mulig årsag UdbedringRumtemperatur:for højt

Trykfaldet igennem fordamperen for stort. Udskift ekspansionsventil til ventil med udvendig trykudligning. Efterindstil evt. overhedningen på ekspansions-ventilen.

Manglende underkøling foran ekspansionsventilen. Undersøg underkølingen af kølemidlet foran eks-pansionsventilen.Etabler større underkøling.

Trykfaldet over ekspansionsventilen er mindre end det trykfald, ventilen er dimensioneret til.

Undersøg trykfaldet over ekspansionsventilen.Udskift evt. til større dyseindsats og/eller større ventil.Efterindstil evt. overhedningen på ekspansions-ventilen.

Føler, der er placeret for langt fra fordamperafgang eller efter en indvendig varmeveksler eller for tæk på store ventiler, flanger osv.

Kontroller følerens placering.Placer føleren væk fra store ventiler, flanger osv.

Ekspansionsventilen tilstoppet med is, voks eller andre urenheder.

Rens ventilen for is, voks eller urenheder.Kontroller skueglas for farveskift (gul farve betyder for meget fugt).Udskift evt. tørrefilter. Kontroller olien i køleanlægget.Er der skiftet eller påfyldt olie?Er der skiftet kompressor? Rens filtre for urenheder.

Ekspansionsventilen er for lille. Kontroller ekspansionsventilens kapacitet i forhold til fordamperen.Udskift til større ventil eller dyse.Efterindstil overhedningen på ekspansionsventilen.

Ekspansionsventilen har tabt fyldningen. Kontroller ekspansionsventilen for tabt fyldning.Udskift ekspansionsventilen. Efterindstil overhedningen på ekspansionsventilen.

Der er sket en fyldningsvandring i ekspansions-ventilen.

Kontroller om fyldningen i ekspansionsventilen er korrekt. Identificer, og fjern årsagen til fyldnings-vandring. Efterindstil overhedningen på ekspan-sionsventilen.

Rumtemperaturen er for høj

Ekspansionsventilens føler har ikke god kontakt til sugeledningen.

Kontroller følerens fastgørelse på sugeledningen.Isoler om nødvendigt føleren.

Fordamperen helt eller delvis tilrimet. Afrim fordamperen, hvis det er nødvendigt.

Køleanlægget pendler Ekspansionsventilens overhedning er stillet til en for lille værdi.

Efterindstil overhedningen på ekspansionsventilen.

Ekspansionsventilen har for stor kapacitet. Udskift ekspansionsventilen eller dysen med en mindre størrelse. Efterindstil overhedningen på ekspansionsventilen.

Køleanlægget pendler ved for høj rumtemperatur.

Føler er placeret uheldigt f.eks. på samlerør, stigrør efter olielomme eller i nærheden af store ventiler, flanger eller lignende eller efter en varmeveksler.

Kontroller følerens placering. Placer føleren, så den modtager sikkert signal. Kontroller følerens fastgørelse på sugeledningen.Indstil evt. overhedningen på ekspansionsventilen.

Sugetrykket er for højt. VæskegennemløbFor stor ekspansionsventil.Indstilling af ekspansionsventil er forkert.

Kontroller ekspansionsventilens kapacitet i forhold til fordamperen.Udskift med større ventil eller dyse.Efterindstil overhedningen på ekspansionsventilen.

Ekspansionsventilen har tabt fyldningen. Kontroller ekspansionsventilen for tabt fyldning.Udskift ekspansionsventilen. Efterindstil overhedningen på ekspansionsventilen.


Forøg overhedningen på ekspansionsventilen.Kontroller ekspansionsventilens kapacitet i forhold til fordamperens drift.Udskift ekspansionsventilen eller dysen med en mindre størrelse. Efterindstil overhedningen på ekspansionsventilen.



Symptom Mulig årsag UdbedringSugetrykket er for lavt Trykfaldet igennem fordamperen for stort. Udskift ekspansionsventil med ventil med udven-

dig trykudligning.Efterindstil overhedningen på ekspansionsventilen.

Manglende underkøling foran ekspansionsventilen. Undersøg underkølingen af kølemidlet foran eks-pansionsventilen.Etabler større underkøling.

Fordamperens overhedning er for stor. Kontroller overhedningen.Efterindstil overhedningen på ekspansionsventilen.

Trykfaldet over ekspansionsventilen er mindre end det trykfald, ventilen er dimensioneret til.

Undersøg trykfaldet over ekspansionsventilen. Ud-skift evt. med en større dyseindsats og/eller ventil.

Føleren er placeret for koldt, f.eks. i kold luftstrøm eller i nærheden af store ventiler, flanger el. lign.

Kontroller følerens placering. Isoler om nødvendigt føleren. Placer føleren væk fra store ventiler, flanger osv.

Ekspansionsventilen er for lille Kontroller ekspansionsventilens kapacitet i forhold til fordamperen.Udskift med større ventil eller dyse.Efterindstil overhedningen på ekspansionsventilen.

Ekspansionsventilen tilstoppet med is, voks eller andre urenheder.

Rens ventilen for is, voks eller urenheder.Kontroller skueglas for farveskift (gul farve betyder for meget fugt).Udskift evt. tørrefilter.Kontroller olien i køleanlægget.Er der skiftet eller påfyldt olie?Er der skiftet kompressor?Rens filtret.

Ekspansionsventilen har tabt fyldningen. Kontroller ekspansionsventilen for tabt fyldning.Udskift ekspansionsventilen.Efterindstil overhedningen på ekspansionsventilen.


Kontroller fyldningen i ekspansionsventilen.Efterindstil overhedningen på ekspansionsventilen.

Fordamperen helt eller delvis tilrimet. Afrim fordamperen, hvis det er nødvendigt.

Væskeslag i kompressoren Ekspansionsventilen har for stor kapacitet. Udskift ekspansionsventilen eller dysen med en mindre størrelse.Efterindstil overhedningen på ekspansionsventilen.

Overhedningen på ekspansionsventilen er indstil-let til en for lille værdi.

Forøg overhedningen på ekspansionsventilen.

Ekspansionsventilens føler har ikke god kontakt til sugeledningen.

Kontroller følerens fastgørelse på sugeledningen.Isoler om nødvendigt føleren.

Føleren er placeret for varmt eller i nærheden af store ventiler, flanger m.m.

Kontroller følerens placering på sugeledningen.Flyt føleren til en bedre placering.

Fejlfinding på den termostatiske ekspansionsventil (forts.)



Fejlfinding

* Snittegning findes i indledningen. Se også reservedelsdokumentationen på http://www.danfoss.com

Symptom Mulig årsag UdbedringMagnetventil åbner ikke

Ingen spænding på spolen. Undersøg, om ventilen er åben eller lukket.1) benyt en magnetdetektor2) løft spolen, og mærk om der er modstand.NB!Tag aldrig spolen af ventilen, hvis der er spænding på – spolen kan brænde af.Undersøg el-diagram og el-installation. Undersøg kontakter i relæ. Undersøg ledningsforbindelser. Undersøg sikringer.

Forkert spænding/frekvens. Sammenlign spolens data med installationens data.Mål driftsspændingen ved spolen.– Tilladt spændingsvariation: 10 % over mærkespændingen 15 % under mærkespænding.Evt. udskift med korrekt spole.

Afbrændt spole Se under symptom ”Afbrændt spole”.

For højt differenstryk Undersøg ventilens tekniske data og differenstryk.Udskift med passende ventil.Reducer differenstrykket, f.eks. tilgangstrykket.

For lavt differenstryk. Undersøg ventilens tekniske data og differenstryk.Udskift med passende ventil.Undersøg membran og/eller stempelringe, og udskift O-ringe og pakninger *) Udskift O-ringe og pakninger *)

Beskadiget eller bøjet ankerrør. Udskift defekte komponenter *)Udskift O-ringe og pakninger *)

Urenheder ved membran/stempel Udskift defekte komponenter *)Udskift O-ringe og pakninger *)

Urenheder ved ventilsæde.Urenheder ved anker/ankerrør.

Rens ventil for urenheder. Udskift defekte dele *) Udskift O-ringe og pakninger *)

Korrosion/kavitation. Udskift defekte dele *)Udskift O-ringe og pakninger *)

Manglende komponenter efter adskillelse af ventil. Monter manglende komponenter *) Udskift O-ringe og pakninger *)

Magnetventil åbnes delvist

For lavt differenstryk. Kontroller ventilens tekniske data og differenstryk. Udskift med passende ventil.Undersøg membran og/eller stempelringe, og udskift O-ringe og pakninger *).

Beskadiget eller bøjet ankerrør Udskift defekte komponenter *)Udskift O-ringe og pakninger *)

Urenheder ved membran/stempel Rens ventil for urenheder. Udskift defekte komponenter *) Udskift O-ringe og pakninger *)

Urenheder ved ventilsædeUrenheder ved anker/ankerrør.

Rens ventil for urenheder. Udskift defekte dele *)Udskift O-ringe og pakninger *)

Korrosion/kavitation. Udskift defekte dele *)Udskift O-ringe og pakninger *)

Manglende komponenter efter adskillelse af ventil. Monter manglende komponenter *)Udskift O-ringe og pakninger *)

Fejlfinding på magnetventilen



* Snittegning findes i indledningen. Se også reservedelsdokumentationen på http://www.danfoss.com

Symptom Mulig årsag UdbedringMagnetventilen lukker ikke/lukker delvis.

Stadig spænding på spolen. Løft spolen, og mærk om den gør modstand.NB! Tag aldrig spolen af ventilen, hvis der er spænding på - spolen kan brænde af. Undersøg el-diagram og el-installation. Undersøg kontakter i relæ. Under-søg ledningsforbindelser.

Manuel spindel ikke skruet tilbage efter brug. Undersøg spindelens position.

Pulsationer i trykledningen. For højt differenstryk i åben position. Trykket i afgangssiden periodisk højere end trykket i tilgangssiden.

Kontroller ventilens tekniske data og differenstryk. Undersøg trykforhold og strømningsforhold.Udskift med passende ventil.Undersøg den øvrige installation.

Beskadiget eller bøjet ankerrør Udskift defekte komponenter *)Udskift O-ringe og pakninger *)

Defekt ventilplade, membran eller ventilsæde. Undersøg trykforhold og strømningsforhold.Udskift defekte komponenter *)Udskift O-ringe og pakninger *)

Membran eller støtteplade vendt forkert. Undersøg for korrekt samling af ventil *)Udskift O-ringe og pakninger *)

Urenheder i ventilplade. Urenheder i pilotdyse. Urenheder ved ankerrør.

Rens ventil for urenheder. Udskift O-ringe og pakninger *)

Magnetventilen lukker ikke/lukker delvis.

Korrosion/kavitation af pilot-/hoveddyse. Udskift defekte dele *)Udskift O-ringe og pakninger *)

Manglende komponenter efter adskillelse af ventil. Monter manglende komponenter *)Udskift O-ringe og pakninger *)

Magnetventilen støjer Frekvensstøj (brum). Årsagen ligger ikke ved magnetventilen.Kontroller strømforsyningen.

Væskeslag, når magnetventilen åbner. Se kapitlet ”Magnetventiler”.Væskeslag, når magnetventilen lukker. Se kapitlet ”Magnetventiler”.

For højt differenstryk og/eller pulsationer i tryk-ledning

Kontroller ventilens tekniske data og differens-tryk. Undersøg trykforhold og strømningsforhold. Udskift med passende ventil. Undersøg den øvrige installation.

Afbrændt spole (Spolen er kold med

spænding på)

Forkert spænding/frekvens. Kontroller spoledata.Evt. udskift med korrekt spole.Kontroller el-diagram og el-installation.Undersøg maks. spændingsvariation.- Tilladt spændingsvariation: 10 % over mærkespænding 15 % under mærkespænding.

Kortslutning på spole (kan være fugt i spolen).

Undersøg øvrige installation for kortslutning. Undersøg ledningsforbindelser ved spole.Efter afhjælpning af fejl udskiftes spole (sørg for korrekt sammenspænding). Kontroller O-ringe, der er monteret på ankerrøret og den indvendige topmøtrik.

Ankeret kan ikke trækkes i ankerrøret.a) Beskadiget eller bøjet ankerrørb) Beskadiget ankerc) Urenheder ved ankerrør.

Udskift defekte komponenter.Rens for urenheder*)Udskift O-ringe og pakninger *)

For høj medietemperatur. Sammenlign ventil- og spoledata med installa-tionsdata. Udskift med passende ventil.

For høj omgivelsestemperatur. Det er måske nødvendigt at ændre ventilens position. Sammenlign ventil- og spoledata med installationsdata. Øg ventilationen omkring ventil og spole.

Beskadiget stempel, stempelring (ved servostyrede magnetventiler type EVSA/EVRA).

Udskift defekte dele.Udskift O-ringe og pakninger *)

Fejlfinding på magnetventilen (forts.)



Fejlfinding

Symptom Mulig årsag UdbedringHøjtrykspressostat afbrudt.Advarsel: Start ikke anlægget, før fejlen er fundet og udbedret!

For højt kondensatortryk, der kan skyldes:Snavsede/tilstoppede kondensatorflader.Stoppede ventilatorer/svigtende vandtilførsel.Defekt fase/sikring til ventilatormotor.For stor kølemiddelfyldning på anlægget.Luft i anlægget.

De nævnte fejl udbedres.

Lavtrykspressostat kan ikke stoppe kompressoren.

a) Differensindstillingen er for stor, så udkoblings-trykket kommer under –1 bar.

b) Differensindstillingen er for stor, så kompresso-ren ikke kan køres ned til udkoblingstryk.

Øg indstillingstrykket, eller nedsæt differencen.

Kompressorens køretid er for kort.

a Differensindstillingen på lavtrykspressostat er for lille.

b) Højtrykspressostaten er indstillet til et for lavt tryk, som ligger for tæt på normalt driftstryk.

c) For højt kondensatortryk, der kan skyldes: Snavsede/tilstoppede kondensatorflader. Stoppede ventilatorer/svigtende vandtilførsel.Stoppede ventilatorer/svigtende vandtilførsel. Defekt fase/sikring til ventilatormotor. For stor kølemiddelfyldning på anlægget. Luft i anlægget.

a) Øg differensindstillingen.

b) Kontroller højtrykspressostatens indstilling. Øg den, hvis anlæggets data tillader det.

c) De nævnte fejl udbedres.

Udkoblingstrykket for KP 7 eller KP 17, HP-siden, passer ikke med skalaværdien.

Fail safe-systemet i bælgelementet er aktiveret, hvis afvigelserne har været større end 3 bar.

Udskift pressostaten.

Differensspindelen er skæv, og apparatet fungerer ikke.

Tumblerdrift fejler pga. forsøg på at teste lednings-montagen manuelt fra apparatets højre side.

Udskift apparatet, og undgå fremover at teste manuelt på anden måde end den, som Danfoss anviser.

Højtrykspressostaten klaprer

Væskefyldt bælgelement gør dæmpedysen i tilgangsstudsen uvirksom.

Monter pressostaten således, at væske ikke kan samle sig i bælgelementet (se instruktion). Undgå at kolde luftstrømme passerer pressostaten. Det kan bevirke, at der kondenserer væske i bælgele-mentet. Monter en dæmpedyse så tæt på kom-pressoren og så langt fra pressostaten som muligt.

Periodisk kontaktsvigt på computerstyrede reguleringer med minimal spænding og strømstyrke.

For stor overgangsmodstand i kontakterne. Monter KP med guldkontakter.

Fejlfinding på pressostaten



Symptom Mulig årsag UdbedringKompressorens køretid er for kort og temperaturen i kølerum er for høj.

Køleanlægget arbejder med for stor temperatur-differens.

Kapillarrøret på en termostat med dampfyldning berører fordamperen eller sugeledningen, som er koldere end føleren.a) Nedsat luftcirkulation omkring termostatens

føler.b) Køleanlæggets temperatur ændrer sig så hurtigt,

at termostaten ikke kan følge med.c) Rumtermostaten er monteret på en kold væg i

kølerummet.

Placer kapillarrøret, så føleren altid er den koldeste del.

a) Find en bedre følerplacering med større luft-hastighed eller bedre kontakt med fordamperen.

b) Benyt en termostat med mindre følerdimension. Reducer differencen. Sørg for, at føleren har bedre kontakt.

c) Isoler termostaten fra den kolde væg.

Termostaten starter ikke kompressoren, selv om følertemperaturen er høje-re end indstillingsværdien. Termostaten reagerer ikke på håndopvarmet føler.

a) Termostaten har helt eller delvis tabt fyldningen pga. knækket kapillarrør.

b) En del af kapillarrøret i en termostat med damp-fyldning er koldere end føleren.

a) Udskift termostaten, og monter føler/kapillarrør rigtigt.

b) Find et bedre sted at montere termostaten, så føleren altid er den koldeste del. Skift til adsorp-tionsfyldt termostat.

Kompressoren kører stadig, selv om termostatens føler er koldere end indstillings-værdien (områdeindstilling minus differens).

En termostat med dampfyldning er indstillet uden hensyntagen til diagramkurverne i instruktionen.

Ved lav intervalindstilling er termostatens differen-tial større end angivet på skalaen (se diagrammet på instruktionsarket).

Termostat med adsorp-tionsfyldning arbejder ustabilt.

Store udsving i omgivelsestemperaturen giver kapselfølsomhed.

Undgå svingningerne i termostatens omgivelses-temperatur. Hvis det er muligt, anvendes en termostat med dampfyldning (ikke følsom over omgivelsestemperatursvingninger).Udskift termostaten med en termostat med større føler.

Differensspindelen er skæv, og apparatet fungerer ikke.

Tumblerdrift fejler pga. forsøg på at teste lednings-montagen manuelt fra apparatets højre side.

Udskift apparatet, og undgå fremover at teste manuelt på anden måde end anvist af Danfoss.

Fejlfinding på termostaten



Fejlfinding

*) Find dokumentation om reservedele på http://www.danfoss.com

Symptom Mulig årsag UdbedringKondensatortryk for højt (vandkølede kondensatorer)

Vandventil, type WV, er indstillet til for højt et tryk (vandmængden for lille).

Forøg vandmængden ved at indstille vandventilen til et lavere tryk.

Filtret foran vandventil, type WV, er tilstoppet. Rens filtret, og skyl derefter vandventilen igennem ved at åbne for fuld gennemstrømning (2 skrue-trækkere, se instruktion).

Bælgen i vandventil, type WV, er utæt. Undersøg, om bælgen er utæt vha. af en læksøger. Udskift bælgelement. Se Reservedelskatalog *. Der må ikke være tryk i bælgelementet under af- og påmontering.

Kapillarrørsforbindelsen mellem vandventil, type WV, og kondensator er stoppet eller klemt.

Undersøg, om kapillarrøret er stoppet eller klemt. Udskift kapillarrøret.

Vandventil, type WV, er lukket på grund af defekt i øverste membran.

Undersøg vandventilen for revne i membranen.Udskift membranen.Se Reservedelskatalog *.Der må ikke være tryk i bælgelementet under af- og påmontering.

Kondensatortrykket for lavt (vandkølede konden-satorer)

Vandmængde for stor. Indstil vandventilen, type WV, til en mindre vand-mængde, dvs. højere tryk.

Vandventil, type WV, er åben på grund af defekt i nederste membran.

Undersøg vandventilen for revne i membranen.Udskift membranen.Se Reservedelskatalog *.Der må ikke være tryk i bælgelementet under af- og påmontering.

Vandventil, type WV, kan ikke lukke på grund af snavs i ventilsæde. Ventilkegle hænger på grund af snavs.

Undersøg vandventilen for snavs, og rens den.Udskift nødvendige dele.Se Reservedelskatalog *.Der må ikke være tryk i bælgelementet under af- og påmontering.Monter et filter foran vandventilen.

Kondensatortrykket pendler

Vandventil, type WV, er for stor. Skift vandventilen ud med en mindre.

Fejlfinding på vandventilen



Symptom Mulig årsag UdbedringIndikator i skueglas viser gult.

Der er for meget fugt i anlægget. Udskift tørrefiltret*

Manglende fordamper-kapacitet.

For stort trykfald over filtret. Sammenlign filterstørrelsen med anlæggets kapacitet.Udskift tørrefiltret*

Filtret er stoppet til. Udskift tørrefiltret*

Filtret er underdimensioneret. Sammenlign filterstørrelsen med anlæggets kapacitet.Udskift tørrefiltret*

Bobler i skueglas efter filter.




Manglende underkøling. Undersøg årsagen til manglende underkøling.Efterfyld ikke kølemiddel pga. manglende under-køling.

Manglende kølemiddelfyldning. Efterfyld den nødvendige kølemiddelmængde.

Filtrets udløbsside er koldere end indløbssiden (kan være iset til).




* Husk at afblænde det gamle filter efter afmontering.

Fejlfinding på filtret eller skueglasset



Fejlfinding

Symptom Mulig årsag UdbedringRumtemperatur for høj

Fordampningstrykregulator type KVP er indstillet for højt.

Indstil fordampningstrykregulatoren til et lavere tryk. Indstillingen bør være ca. 8-10K lavere end den ønskede rumtemperatur.Husk at skrue dækhætten på efter endt indstilling.

Utæt bælg i fordampningstrykregulator, type KVP. Løsn dækhætten langsomt.Er der tryk eller spor af kølemiddel under dækhæt-ten, er bælgen utæt. Ventilen udskiftes.

Rumtemperaturen er for lav Fordampningstrykregulator, type KVP er indstillet for lavt.

Indstil fordampningstrykregulatoren til et højere tryk. Indstillingen bør være ca. 8-10 K lavere end den ønskede rumtemperatur. Husk at skrue dæk-hætten på efter endt indstilling.

Sugetrykket pendler. Fordampningstrykregulator, type KVP, er for stor. Udskift fordampningstrykregulator med en mindre størrelse.Husk at skrue dækhætten på efter endt indstilling.

Kapacitetsregulator, type KVC, er for stor. Udskift kapacitetsregulator til en mindre størrelse. Husk at skrue dækhætten på efter endt indstilling.

Sugetrykket er for højt. Kapacitetsregulator, type KVC, er defekt eller indstillet for højt.

Udskift kapacitetsregulator. Indstil kapacitets-regulator til et lavere tryk.Husk at skrue dækhætten på efter endt indstilling.

Kondensatortryk for højt - luftkølede kondensatorer.

Kondensatortrykregulator, type KVR, er indstillet til for højt et tryk.

Indstil kondensatortrykregulatoren til korrekt tryk.Husk at skrue dækhætten på efter endt indstilling.

Kondenseringstryk Kondensatortryk for højt (vandkølede kondensatorer)

Bælgen i kondensatortrykregulator, type KVR, kan være utæt.

Løsn dækhætten langsomt. Er der tryk eller spor af kølemiddel under dækhætten, er bælgen utæt. Udskift ventilen.

Krumtaphustrykregulator ude af indstilling.

Utæt bælg i krumtaphustrykregulator, type KVL. Løsn dækhætten langsomt. Er der tryk eller spor af kølemiddel under dækhætten, er bælgen utæt.Ventilen udskiftes.

Kompressorens trykrør er for varmt.

Evt. utæt bælg i kapacitetsregulator, type KVC. Løsn dækhætten langsomt. Er der tryk eller spor af kølemiddel under dækhætten, er bælgen utæt.Udskift ventilen.

Varmgasmængden er for stor. Indstil evt. kapacitetsregulatoren, type KVC, til et lavere indstillingstryk. Monter evt. en indsprøjt-ningsventil til indsprøjtning i sugeledningen (f.eks en TE 2).

Temperatur i receiveren for høj. Ingen underkølet væske

Receivertrykregulator, type KVD, er indstillet til for lavt tryk.

Indstil receivertrykregulatoren til et højere tryk. Det kan også være nødvendigt at indstille konden-satortrykregulatoren til et højere tryk.

Bælgen i receivertrykregulator, type KVD, kan være utæt.

Løsn dækhætten langsomt. Er der tryk eller spor af kølemiddel under dækhætten, er bælgen utæt.Udskift ventilen.

Fejlfinding på trykregulatoren type KV


Fejlfinding

Tips til montøren Fejlfinding – Fejlens placering i kølekredsløb med hermetiske kompressorer

Indhold Side

1.0 Kompressoren/anlægget kører ikke (start) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 187

2.0 Kompressoren/anlægget kører med nedsat køleeffekt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 190

3.0 Energiforbrug for højt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 193

4.0 Støj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 195


Noter


Fejlfinding


Am0_0077

Am0_0076

Am0_0075

Kompressoroverbelastning kan observeres ved, at kompressoren ikke vil starte eller ved, at den starter og stopper igen efter meget kort tid (via motorværnet). Hvis kompressoren anvendes uden for de tilladte driftsområder, vil det normale resultat være overbelastning. Driftsområder, såsom spændingstolerancer, frekvenser, temperatur/tryk og kølemiddeltype, angives i det individuelle datablad. I anlæg, der ikke er beskyttet af et højtryks udkoblingskontakt på afgangssiden, kan en ventilatormotor, der er defekt eller udkobles via et motorværn forårsage overbelastning på kompressoren. Som regel kan man meget præcist bestemme mængden af kølemiddel. I kapillarørsanlæg er den mest sikre metode at foretage temperaturmålinger på fordamperen og sugeledningen.

Som en hovedregel er der indbygget et motorværn i alle kompressormotorer. Hvis viklingsbeskyttelsen udkobler motoren på grund af den akkumulerede varme i motoren, kan udkoblingstiden være forholdsvis lang (op til 45 minutter). Når motoren ikke længere kører, bekræfter modstandsmålingen, hvorvidt motorværnet har foretaget en udkobling, eller om der er en defekt vikling. En mekanisk sammenbrænding vil vise sig ved gentagne startforsøg efterfulgt af et højt strømforbrug og høje viklingstemperaturer, der kan forårsage udkobling af motorværnet.

Hvis hovedsikringen springer, skal årsagen findes. Dette vil ofte være en defekt i motor-viklingerne eller i motorværnet, kortslutning til stellet eller en brændt strømindgang, der kan forårsage udkobling af hovedsikringen. Hvis en kompressermotor ikke vil starte, skal modstanden altid kontrolleres først. På alle kompressorer er det muligt at finde alle hoved- og startviklinger, som vist på tegningen. Modstandsværdier angives i det individuelle datablad.

Udkobling af hovedafbryder Afbrændte sikringer.Kortslutning til stelMotordefektDefekt strømindgangElektrisk udstyr

Kompressor Kompressormotor/motorværn er mekanisk blokeret,Overbelastning Spænding/frekvens Trykuregelmæssigheder Kølemiddeltype Trykudligning Ventilator udkobling

Høj- og lavtrykskontakter Mekanisk defektForkert forbindelseForkert differensindstillingForkert udkoblingsindstillingTrykuregelmæssigheder

Termostat Mekanisk defektForkert forbindelseDifferens for lilleForkert udkoblingsværdi

1.3

1.2

1.1

1.0 Kompressoren/anlægget kører ikke (start)



Am0_0082

Am0_0081

Am0_0080

Am0_0079

Am0_0078

Et startrelæ kan kontrolleres med en lampe, se tegningen. Relæet fungerer korrekt, hvis lampen ikke lyser op, når relæet er i opretstående position. Relæet fungerer også korrekt, hvis lampen lyser op, når relæet vender på hovedet.

PTC (25 Ω for 220 V netforsyning og ca. 5 Ω for 115 V netforsyning) kan kontrolleres ved brug af et ohmmeter.

I anlæg, hvor trykudligningen ved start ikke altid er sikker, skal kompressoren udstyres med en HST-startanordning. Dette gælder også for kapillarrøranlæg med stilstandstid på mindre end 5 minutter. Defekte eller forkerte relæer og kondensatorer kan forårsage startproblemer, eller udkobling af kompressoren via motorværnet. Skriv producentens kompressordata ned. Hvis man mistænker, at startanordningen er defekt, skal hele udstyret udskiftes, også relæer og kondensatoren.

Kompressorer til kapillarrøranlæg er sædvanligvis udstyret med en PTC LST-startanordning. Opstart med en PTC kræver fuldstændig trykudligning mellem høj- og lavtrykssiderne for hver start. Derudover skal PTC stå stille i ca. 5 minutter, inden den kan køre, for at sikre, at PTC-komponenten er nedkølet for at opnå maksimalt startmoment. Når en ”kold” kompressor startes, og strømmen udkobles efter kort tid, kan der opstå konflikt mellem PTC og motorværnet. Da motoren ophober varme, kan der gå op til ca. 1 time, før det er muligt at gennemføre en normal start.

I systemer med termostatiske ekspansionsventiler skal opfyldningen kontrolleres ved hjælp af et skueglas. I begge anlæg skal mængden af kølemiddel være mindre end den mængde, der kan være i kondensator/receiver.

1.8

1.7

1.6

1.5

1.4


Fejlfinding


Am0_0085

Am0_0084

Am0_0083

Anlægget kan også udkoble på grund af en defekt eller en forkert indstillet/dimensioneret termostat.Hvis termostaten mister fyldning, eller hvis temperaturen er for høj, kan systemet ikke starte. Hvis temperaturdifferencen er indstillet for lavt, vil kompressoren stå stille i kortere tid, der kan derved opstå startproblemer med en LST-startanordning, og kompressorens levetid kan blive forkortet. Kompressorer kan evt. monteres med en HST-startanordning. Som hovedregel skal trykudligningstiden ved brug af en LST-startanordning være 5 til 8 minutter for køleskabe og 7 til 10 for frysere.

Hvis en HST-startanordning anvendes, er målet at opnå så få udkoblingsperioder pr. time som muligt. Der må under ingen omstændigheder være mere end ti starter pr. time. Se kapitlet ”Termostater”.

På nogle markeder tilbyder Danfoss kondenseringsenheder med kombineret høj- og lavtryksafbrydere, der beskytter kompressoren mod for højt tryk på afgangssiden og for lavt tryk på sugesiden. Hvis højtryksafbryderen har udkoblet anlægget, skal der udføres en kontrol for at se, om der opstår trykuregelmæssigheder. Hvis lavtryksafbryderen er koblet ud, kan årsagen være for lille mængde kølemiddel, utætheder, isdannelse i fordamperen og/eller delvis blokering af drøvleenheden. Hvis der ikke er trykuregelmæssigheder på høj- eller lavtrykssiderne, skal trykafbryderen kontrolleres. Se kapitlet ”Pressostater”.

Man kan også kontrollere en kondensator ved at påføre nominel netspænding i få sekunder og derefter kortslutte ledninger. Hvis der kommer gnister, fungerer kondensatoren korrekt.

1.11

1.10

1.9



Am0_0089

Am0_0088

Am0_0087

Am0_0086

Sammenføjninger, der er dårligt loddet, kan også forårsage blokering af anlægget. Det er vigtigt at lodde sammenføjningerne ordentligt ved brug af rigtig loddemetal, der indeholder den korrekte sølvprocentdel. Anvendelsen af flussmaterialet skal begrænses og være så lavt som muligt.

Se fejlfinding side 10.

Kommercielle køleanlæg skal som regel udstyres med filter med en “solid core”, f.eks. type DML. Se også kapitlet ”Tørrefiltre & skueglas”.Tørrefiltret skal udskiftes efter hver reparation. Når man udskifter et ”pencilfilter” (ofte anvendt i køleskabe), skal man sørge for at sikre sig, at der anvendes passende filtermateriale til kølemidlet, og at der er nok materiale.

Se fejlfinding side 9.

Vi anbefaler, at der installeres filtre af god kvalitet. Hvis filtermaterialet er af dårlig kvalitet, vil der forekomme slid, der udover at forårsage delvis blokering af kapillarrøret og filtret i den termostatiske ekspansionsventil, også vil skade kompressoren (primært afbrændinger).

Hyppige årsager til nedsat køleeffekt er koksaflejring og forkobring, hvilket forårsager nedsat levetid for kompressoren og sprænger pakninger i kompressorens ventilsystem. Koksaflejring forekommer oftest som et resultat af fugt i køleanlægget. Fugt kan også forårsage forkobring på ventilsæder ved høje temperaturer. Sprængningspakningerne er et resultat af for højt kondenseringstryk og for høje kortlivede trykbelastninger >60 bar (væskeslag).

2.4

Kompressor UtæthederKoksaflejring

Trykuregelmæssigheder BlokeringIkke-kondenserende gasserFugt.SnavsVentilatordefektTab af køleeffektOverfyldning af kølemiddelIsdannelse

DrøvleenhedKapillarrør/termostatisk ekspansionsventil

Statisk overhedningsindstillingDysestørrelse/diameter

2.3

2.2

2.1

2.0 Kompressoren/anlægget kører med nedsat køleeffekt


Fejlfinding


Am0_0093

Am0_0092

Am0_0091

Am0_0090

Overfyldning af et køleanlæg, der er udstyret med en termostatisk ekspansionsventil bliver kritisk, når der fyldes mere på, end receiveren kan indeholde, dvs. kondenseringsområdet reduceres, og kondensatortrykket bliver højere.

Det er vigtigt at dosere kølemiddelmængden præcist – især i kapillarrøranlæg. Hovedreglen er, at temperaturen på fordamperindløbet så vidt muligt skal være den samme som temperaturen på udløbet, og at der skal opnås så meget overhedning som mulig mellem fordamperens udløb og kompressorens indløb. (Indløbstemperaturen på kompressoren skal være 10 K mindre end kondenseringstemperaturen).

Snavs på kondensatoren og en defekt på ventilatormotoren kan forårsage for højt kondenseringstryk og dermed nedsat køleeffekt. I sådanne tilfælde kan den indbyggede højtryksafbryder give overbelastningsbeskyttelse på kondensatorsiden. Bemærk: Det indbyggede motorværn giver ikke optimal beskyttelse til kompressoren, hvis kondensatortrykket stiger som et resultat af et udfald i ventilatormotoren. Motorværnets temperatur stiger ikke hurtigt nok til at sørge for udkobling af beskyttelsen. Dette gælder også, når mængden af kølemiddel er højere end den mængde, som afgangssiden kan indeholde.

Sammenføjninger med dårlige lodninger kan også forårsage utætheder og koksaflejring. I et kølekredsløb skal mængden af ikke-kondenserende gasser holdes under 2 %, ellers vil trykniveauet stige. Hovedformålet med evakuationen er at fjerne ikke-kondenserende gasser, før kølemidlet påfyldes. Dette medfører også en tørreeffekt i køleanlægget. Evakuering kan udføres fra både afgangssiden og sugesiden eller udelukkende fra sugesiden. Evakuering fra begge sider giver det bedste vakuum. Evakuering fra sugesiden vil bare gøre det vanskeligt at opnå tilstrækkelig vakuum på afgangssiden. Derfor anbefales en ensidet evakuering med mellemliggende udskylning med nitrogen, indtil der opnås trykudligning.

2.8

2.7

2.6

2.5



Am0_0095

Am0_0094

Den optimale anlægseffekt opnås, når en varme-veksler monteres for at sikre underkøling. Ca. 5 K i anlæg med termostatisk ekspansionsventil og ca. 3 K i anlæg med kapillarrør. I anlæg med termostatisk ekspansionsventiler skal suge- og væskeledningen loddes sammen over en afstand på 0,5 til 1,0 m. I kapillarrøranlæg skal kapillarrøret og sugeledningen loddes sammen over en afstand på 1,5 til 2,0 m.

Det forekommer meget sjældent, at der er for lidt kølemiddel på anlægget, medmindre der er utætheder. Uregelmæssig isdannelse på fordamperen er tit et tegn på manglende kølemiddel. Den uregelmæssige isdannelse nedsætter ikke bare køleeffekten, den kan også give problemer i fordampeafrimning, da afrimningstermostatføleren ikke kan registrere isdannelsen. Derfor anbefales det at dosere påfyldningen af kølemiddel meget præcist, for at være sikker på at isen på fordamperen fordeles ligeligt.

2.10

2.9


Fejlfinding


Am0_0098

Am0_0097

Am0_0096

Statisk køling (under visser omstændigheder og i oliekøler) er tilstrækkelig til de fleste husstandskøleapparater, hvis de afstande, der er angivet af producenten, overholdes, især i forbindelse med indbyggede apparater.

Konstant overbelastning vil give tegn på slid i kompressorlejerne og ventilsystemerne. Overbelastning, der forårsager hyppige viklingsbeskyttelseudkoblinger, kan også producere et øget antal elektriske udfald.Hvis anlæggets grænser overskrides, skal anlægget tilpasses. For eksempel ved brug af den termostatiske ekspansionsventil med en MOP, der begrænser fordampningstrykket, en pressostat eller en kondenspressostat. Se også kapitlet ”Termostatiske ekspansionsventiler” og kapitlet ”Pressostater”.

Trykuregelmæssigheder og overbelastning forårsager kompressordefekter, der manifesteres i form af øget energiforbrug. Se de tidligere sider for oplysninger om problemer i forbindelse med trykuregelmæssigheder og kompressoroverbelastning fra anlæggets synspunkt.For højt fordampnings- og kondenstryk forårsager kompressormotorbelastning, der fører til øget energiforbrug. Problemet opstår også, hvis kompressoren ikke er tilstrækkeligt kølet, eller hvis der opstår overspænding. Underspænding er som regel ikke et problem i Vesteuropa, for spændingen falder her sjældent under 198 V.

Kompressor Tegn på slid på kompressorenMotordefektNedsat køleeffektKompressorkøling

Trykuregelmæssigheder BlokeringIkke-kondenserende gasserFugtSnavsVentilatordefekt

Overbelastning Anlæggets grænser overskredetSpænding/frekvensTrykuregelmæssighederTemperatur. Kølemiddeltype

3.3

3.2

3.1

3.0Energiforbrug for højt



Am0_0100

Am0_0099

Det anbefales desuden at tilse anlægget ofte, herunder rengøring af kondensatoren.

Kommercielt udstyr skal ventilatorkøles. Den normalt anbefalede lufthastighed i kondensatoren og kompressoren er 3 m/s.

3.4

3.5


Fejlfinding


Am0_0103

Am0_0102

Am0_0101

Støj i anlægget er en kritisk faktor for hus-holdningsapparater. Her er det karakteristisk med støj i væsken ved fordamperens indløb. På anlæggets side er det vanskeligt at afhjælpe problemet, da dette er masseproduceret udstyr. Hvis filtret er monteret lodret, kan det måske hjælpe at montere det vandret i stedet. Det er imidlertid vigtigt at huske på, at støjen kan forstærkes ved strukturer, f.eks. i forbindelse med indbyggede apparater. I sådanne situationer bør man kontakte producenten.

De sjældne støjproblemer, som opstår, opstår mest på grund af produktionsfejl, f.eks. trykrør, der rører ved kompressorhuset, olieniveauet er for højt/lavt, for meget afstand mellem stempel og cylinder eller forkert samling af ventilsystemet. Det er nemt at diagnosticere støj af denne type, hvis man anvender en skruetrækker som ”stetoskop”.

Danfoss-kompressorer og kondensatorenheder giver normalt ikke anledning til støjklager. Kompressorens og især ventilatorernes støjniveau er helt i tråd med markedets efterspørgsel. I de sjældne tilfælde, hvor vi modtager en klage, er det ofte på baggrund af installations- eller anlægsfejl.

Kompressor TrykkredsløbOlieniveauAfstand: stempel/cylinderVentilsystem

Ventilator Deforme ventilatorvingerSlid på lejerGrundplade

Ventiler Fløjtelyde fra termostatisk ekspansionsventil”Klapren” fra magnetventiler og kontraventiler

Støj i anlægget Væskestøj(hovedsageligt i fordamper)

Montering RørlægningKompressor-, ventilator- og kondensatorbøjler

4.3

4.0Støj

4.1

4.2



Am0_0106

Am0_0105

Am0_0104

Hvis støjen stammer fra ventilerne, er årsagen som regel forkert dimensionering. Magnet- og kontraventiler skal aldrig have den størrelse, der passer til rørforbindelserne, men de skal passe til Kv-værdien. Dette sikrer det nødvendige minimale trykfald, der skal til for at åbne ventilen og holde den åben uden ”klapren”. Et andet fænomen er ”fløjtelyde” i den termostatiske ekspansionsventil. Her skal det kontrolleres hvorvidt størrelsen på dysen svarer til anlæggets karakteristika, og især om der er nok underkølingsvæske foran ekspansionsventilen [ca. 5 K].

Ventilatorer anvendes fortrinsvist i kommercielle køleanlæg. Der vil blive genereret støj, hvis ventilatorvingerne bliver deforme eller rører ved kondensatorens ribber. Slidte lejer kan også producere meget støj. Ventilatorenheden skal ligeledes være fastgjort, så den ikke kan bevæge sig i forhold til monteringsbøjlen. Som regel er der et højere støjniveau ved ventilatorer end ved kompressorer. I nogle tilfælde er det muligt at nedbringe støjniveauet ved at installere en mindre ventilatormotor, men det kan kun anbefales, hvis kondensatorområdet er overdimensioneret.

For at forhindre støjoverførsel, skal rørarbejdet ikke røre ved kompressoren, varmeveksleren eller endevæggene. Når der installeres en kompressor, skal de leverede fittings og indføringstyller anvendes til at forhindre, at gummifødderne klemmes så meget, at de mister deres støjdæmpende egenskaber.

4.7

4.6

4.5


Fejlfinding

Tips til montøren Fejlfinding – Oversigt over fejlens placering (Danfoss-kompressorer)

Indhold Side

Generelt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 199

Fejlfinding. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 199

Hurtigkontrol af elektrisk kompressor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 199

Kontrol af hoved- og startviklinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 200

Kontrol af beskyttelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 200

Kontrol af relæ. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 200

Kontrol af PTC . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 201

Fejlfinding (mest almindelige fejlårsager, der kan findes, før man afmonterer kompressoren). . . . . . . 202


Noter


Fejlfinding


Hvis kompressoren stadig ikke kører, er det sikkert på grund af en elektrisk kompressorfejl. Se skemaerne for detaljeret fejlfinding.

Hurtigkontrol af elektrisk kompressor

For at undgå unødvendig betjening af beskyttelsen og dermed ventetid, er det vigtigt at udføre fejlfinding i den rækkefølge, der angives nedenfor. Udfør test i overensstemmelse med beskrivelserne på følgende side.

Fjern det elektriske udstyrKontroller de elektriske forbindelser mellem hoved- og starttapperne på kompressorklemmerneKontroller de elektriske forbindelser mellem hoved- og fællestapperne på kompressorklemmerneUdskift kompressoren, hvis der ikke opnås resultat med ovenstående forbindelsestestsEllers skal det elektriske udstyr udskiftes

En kompressor med PTC kan ikke starte ved tryk, der ikke er udlignet, og PTC kan ikke nedkøles så hurtigt. Det kan tage mere end 1 time, før kompressoren kører normalt igen.

Fig. 2 Startrelæ

Am0_0070

Fig. 1 PTC-startanordning

Fejlfinding

Generelt

Det er en god tommelfingerregel at afbryde spændingsforsyningen i mindst 5 minutter, inden den systematiske fejlfinding påbegyndes. Dette sikrer, at PTC-startanordningen er nedkølet og er klart til start.

Et fald i spændingen eller strømafbrydelse inden for de første minutter af en nedkøling af apparatet med en kold kompressor kan føre til en spærringssituation.

Dette afsnit er især henvendt til servicefimaerne i forbindelse med husholdningsapparater og lignende. Det handler mest om PL-, TL-, NL- og FR-kompressorer til 220-240 V. Se databladene for flere oplysninger om kompressorer.

Kompressorer af type PL, TL, NL, FR og delvis SC er udstyret med en PTC-startanordning (fig. 1) eller et relæ og kondensator (fig. 2). Motorværnet er indbygget i viklingerne.

Hvis der opstår en startfejl med en kold kompressor, kan der gå op til 15 minutter, inden beskyttelsen kobler kompressoren ind.

Når beskyttelsen kobler ud, og kompressoren er varm, kan det tage op til en 1 time, inden beskyttelsen kobler kompressoren ind igen.

Kompressoren må ikke startes uden det elektriske udstyr.

Am0_0069



Kølevikling

Viklingsbeskytter

Start vikling

I omvendt retning (spolen vender nedad)Mål forbindelsen mellem stik10 og 11

Mål forbindelsen mellem stik 10 og 11I normal lodret position (som montering, spolen opad):

Fjern relæet fra kompressoren.Mål forbindelsen mellem stik 10 og 12 (se fig. 5):

Kontrol af relæ

Modstanden mellem terminal M (hoved) og C (fælles) på kompressorklemmerne måles med et ohmmeter, se fig. 3 og 4.

Værdien på kolde kompressorer (ca. 25 °C) er ca. 10 til 100 Ohm til 220-240 V kompressorer. Der er behov for præcise værdier fra den specifikke kompressors datablad for at udføre en delvis kortbeskyttelsesregistrering, der kan findes på hjemmesiden for Danfoss kompressorer.

Kontrol af beskyttelse

Fig. 4 Viklinger og beskyttelseFig. 3 Kompressorklemmer

Am0_0072Am0_0071

Modstanden mellem terminal M (hoved) og S (start) på kompressorklemmerne måles med et ohmmeter, se fig. 3.

Kontrol af hoved- og startviklinger

Forbindelse → Hoved- og startviklinger er som regel OK → Udskift relæet

Ingen forbindelse → Hoved eller startviklinger defekt→ Udskift kompressoren

Forbindelse → Beskyttelse OK

Ingen forbindelse → Kompressoren er kold → Beskyttelse defekt → Udskift kompressoren

Kompressoren er varm → Beskyttelsen er måske OK, men udkoblet→ Vent på indkobling

Forbindelse → Defekt relæ→ Udskift relæet

Ingen forbindelse → OK

Forbindelse → OK

Ingen forbindelse → Defekt relæ→ Udskift relæet

Ingen forbindelse → Defekt relæ→ Udskift relæet


Fejlfinding


Fig. 6 PTC-forbindelser (bagside)Fig. 5 Relæforbindelser

Am0_0074Am0_0073

Mål modstanden mellem M- ogS-terminalerne, se fig. 6.Modstandsværdi mellem 10 og 100 Ohm ved rumtemperatur for 220 V PTC.

Fjern PTC fra kompressoren.Ryst med hånden. Terminal C kan rasle lidt.

Kontrol af PTC

Forbindelse → PTC fungerer → OK

Ingen forbindelse → PTC defekt → Udskift PTC

Indvending raslelyd(undtagen tab C) →

PTC defekt → Udskift PTC



Fejlfinding Mest almindelige fejlårsager, der kan findes, før man afmonterer kompressoren.

Kontroller

Spænding ved stik og sikringerAktiveret apparatTermostatens funktionKabler og forbindelser i apparatetSpænding ved kompressorklemmerneRelæfunktionen ved at ryste den og lytte efter om ankeret fungererKondensatorfunktionPTC ved at ryste denPTC-modstand 10 til 100 Ohm mellem M- og S-terminalerneLang nok stoptid til trykudligning

PTC-modstand 10 til 100 Ohm mellem M- og S-terminalerneRelæfunktionen ved at ryste den og lytter efter om ankeret bevæger sigKondensatortryk og ventilationOmgivelsestemperatur for høj iflg. type-mærkaten på apparatetKontroller viklingsmodstanden

Kontroller beskyttelsen med ohmmeterStart med korrekt udstyrSpænding og betingelser,viklinger og beskyttelse OKFyld op, og søg efter utætheder

Omgivelsestemperatur iflg. typemærkaten på apparatetKondensator- og kompressorventilation

Fyld op, og søg efter utætheder Sugetryk for lavt. Kapillar blokeret, hvis tryk-ket er for lavtKontroller

Termostattype og -funktionFyld op, og søg efter utætheder

Kontroller, om der er is på fordamperenTermostatfunktion og -indstillingerIndvendig afrimnings ventilatorfunktionKompressorbelastning, kompressor- og kondensatorventilationKompresserspændingsforsyning for lav minimum 187 VKompressorspændingsforsyning forlav Kontroller termostaten og apparatets kabler, og se om der er løse forbindelserMotorviklingsmodstand til delvis kort-slutning eller til stel

Aktivitet(afhænger af resultatet)

Udskift relæet

Udskift startkondensatorenUdskift, hvis der forekommer støjUdskift PTC, hvis ikke 10 til 100 OhmJuster termostatdifferencen

Udskift PTC

Udskift relæ og kondensator

Sørg for tilstrækkelig ventilation

Udskift kompressoren

Udskift kompressorenUdskift kompressoren

Sørg for et anlæg uden utæt-heder og korrekt påfyldning

Udskift filter

Sørg for tilstrækkelig ventila-tion og afstand til væggen

Udskift kompressor, hvis kølingen stadig ikke fungerer ordentligtUdskift termostatenSørg for et anlæg uden utæt-heder og korrekt påfyldning Udskift filterSørg for, at afrimningen er gjort godtUdskift termostatenSørg for tilstrækkelig ventila-tion og afstand til væggenSørg for korrekt strømforsyning

Reparer alle forbindelser

Udskift kompressoren

Mulig årsag

Kompressoren får ingen eller dårlig strømforsyning

Defekt relæDefekt startkontrolPTC defekt

Kompressor med PTC kan ikke starte ved tryk-differens

PTC defekt

Defekt relæ

Kompressor overbelastet

Defekte motorviklingerDefekt beskyttelse Mekanisk blokeret

Ingen eller lav mængdekølemiddel

For højomgivelsestemperaturFor høj kondensatortemperatur

Kapillarrør delvist blokeretVentiler kokset eller skadetTermostat ikke OKForkert mængde kølemiddel

Ophobning af is på for-damperen

Kompressor tripper ved motorværn

Første analyse

Kompressoren kører ikke

Kompressoren kører 100 %

Kompressoren starter/stopper

Kundekrav

Ingen/nedsat køling


Fejlfinding


Kundekrav

Støj

Sikringer sprænges ved apparatet

Førsteanalyse

Rasler eller laver en lyd

Banker ved start eller stop af kom-pressoren

Relæet klikker ofte efter start

Kortslutning i apparat

Kortslutning i kompressor

Sikringen springer ved kompressor-start

Kondensator eksploderet

Startrelæknap sprængt af

Mulig årsag

Røret rører kabinettet

Kompressor rører kabinettetIndvendig affjedring eller afgangsrør i stykker

ResonansVentilatorstøj

Kompressorblokken rammer kabinettet indvendigt

Kompressor overbelastet

Defekt relæ Defekt kabelføring i apparatetDefekt termostatForbindelse til stelDefekte klemmer

Kortslutning mellem kabler ved klemmerneKortslutning i kompressor-motorFor lav forsyningsspænding.Sikring belastet med for mange apparaterSikringen, der kan nulstilles, reagerer for hurtigt

Delvis kortslutning til stel

Defekt relæ

Forkert relætypeEkstremt antal kompressor-starter og -standsninger Kortslutning i kompressor-motor

Kontroller

Rørets placering

Kompressorens montering og gummifødder

Lyt til kompressoren, mens du holder en skruetrækker med spidsen mod kompres-soren og til dit øre med håndtagetFind de vibrerende monteringsdeleVentilatorvibrationer eller ventilator-monteringKompressor overbelastet af tryk

VentilatorfunktionFor stor mængde kølemiddelTrykudligning før start og antal genstarter

Omgivelsestemperatur i overensstemmelse typemærkatKompressor- og kondensatorventilator. Kon-troller ventilatorfunktion

Korrekt relætype til kompressorAlle forbindelseskabler og strømforsyningsledning, for at se efter løse forbindelser og kortslutningerTermostatforbindelserModstand fra ledning/neutral til stelOm der er brændemærker på terminalerne

Forbindelser og kabler ved kompressor

Modstandsværdi i viklingerModstand mellem klemmer og jordSpændingsforsyning ved kompressorstart > 187 VSamlet sikringsbelastning

Sikringsbelastning og -type

Modstand mellem klemmer og jord

Relæfunktionen ved at ryste den og lytte efter, om ankeret bevæger sigRelætypeRelætypeTermostat defekt eller differens for lilleKompressormotormodstande

Aktivitet(afhænger af resultatet)

Bøj røret forsigtigt, til det kommer på pladsPlacer gummifødder og tilbehør korrektHvis der er unormale lyde, udskift kompressoren

Placer eller reparer korrektReparer ventilator og vinge, udskiftes hvis defektRengør kondensatoren, hvis den er støvet Sørg for, at ventilatorluft-cirkulationshullerne er passende

Genopfyld, hvis det er for højtJuster termostaten, hvis stands-ningstiden er mindre end 5 minAfbryd apparatets funktion, hvis omgivelserne er for varmeRengør kondensatoren, hvis den er støvet Sørg for, at ventilatorluft-cirkulationshullerne er passendeUdskift relæet, hvis det er forkertReparer forbindelserne

Reparer forbindelserne

Udskift det elektriske tilbehør

Isoler kabler og forbindelser

Udskift kompressoren, hvis den er kortsluttet

Slut apparatet til forskellige sikringerHvis det er muligt, kan den udskiftes med en type, der er en anelse langsommereUdskift kompressoren, hvis den er kortsluttetUdskift relæ og kondensator

Udskift relæ og kondensatorUdskift relæ og kondensatorJuster eller udskift termostatUdskift kompressoren

Fejlfinding (fortsat)

Noter

Fejlfinding

Noter

Fejlfinding

Noter

Documents

Dette kapitel er opdelt i fire sektioner: Sidefiles.danfoss.com/TechnicalInfo/Dila/01/PF000G101_Kapitel_10.pdf · termometer) kræver ikke justering, hvis dets termometre er af høj