BOGSERIEN: Sådan bliver du uperfekt – og gladere!

DET MESTE ER RELATIVT

N Y T Æ N K

DET MESTE ER RELATIVT

Her kommer fortællingen om, hvorfor vi mennesker ikke er lykkelige. Intet mindre. Eller måske snarere hvorfor det er så svært at forblive glad for alt det, vi har over tid. Sammenligner vi os med mennesker i andre lande - vi helst ikke vil sammenlignes med -

burde vi stå op hver morgen, åbne vinduet og juble til alle de forbipasserende. Men det har jeg indtil videre ikke oplevet. Hvorfor? Fordi det meste er relativt. Grunden til at jeg ikke skriver at alt er relativt, vil jeg komme ind på i en anden bog.

D o g m e r e g l e r n e fo r d e n n e b o g

1. Den skal skrives lige fra hjertet

2. Der skal ikke tænkes over, hvad der skrives. Intuition er konge

3. Der må kun rettes grammatiske fejl. Ikke i indholdet

4. Bogen skal kunne læses på højst et kvarter

2

BOGSERIEN: Sådan bliver du uperfekt – og gladere!

Det meste er relativt

Her er situationen: Du har fundet en eller

anden bil, du er helt vild med. Den er

fantastisk. Man sidder bare godt, den

trækker som en okse, den er stille på

motorvejen og den ser helt godt ud. Den

må du bare have. Så er du et lykkeligere

menneske. Og det er en fed oplevelse at

være ejer af den. De første tre måneder. Så

sker der et eller andet. Du får den ikke lige

vasket og støvsuget så ofte som før. Og nu

har du vænnet dig til motorydelsen og det

lave støjniveau. Så kommer den første

regning for ejerafgiften. Og den var ikke

helt lille. Og et par måneder efter synes du

faktisk, at bilen er okay, men så er den

heller ikke federe.

Det var et eksempel på. hvordan vi

mennesker tilpasser os til det, vi har. Det er

sikkert meget godt, at vi gør det. Men når

vi først har erkendt det, ved vi også noget

om, hvorfor vi ikke bliver lykkeligere af

mere.

Hvor er du nu?

Pointen er, at vi mennesker tager

udgangspunkt i det, vi allerede har og

kender. Hvis vi bliver lidt i bilverdenen, er

der en verden til forskel på, om man kun

kender til en Polo eller man kender til

Porscher. Er du Polo-mand, vil du helt

sikkert blive begejstret for at sidde i en

Porsche. Eller bare en Mondeo. Er du

derimod helt fortrolig med en Porsche,

bliver du ikke høj af at sætte dig ind i en

Porsche.

Hvad kan vi lære af det? Jo, det handler

om, hvor du starter fra. Det er hele

pointen. Hvis du ikke er forvænt med fede

ting og oplevelser, skal der ikke så meget til

at begejstre dig. Lever du i forvejen et

luksusliv og har prøvet mange ting, skal der

en del mere til, før nakkehårene rejser sig.

Nu behøver det ikke bare at handle om

biler. Det kunne også handle om

uddannelse. Danske studerende har det

udgangspunkt, at uddannelse er gratis. Og

du får tilmed penge fra staten, hvis du

vælger at studere. Sådan er vi vant til at det

er - og skal være. Og hvis en beskæring af

SU'en kommer på tale i Folketinget, starter

demonstrationerne. Det ville være

katastrofalt og helt utænkeligt. Men vi skal

ikke længere væk end til vores nabolande,

før det ser helt anderledes ud. Måske er der

gratis uddannelse, men du får ikke

samtidig penge fra staten. Det lever de fint

med. For de er ikke vent til andet. Og tager

vi lidt længere væk, skal du betale det hele

selv, inklusive uddannelsen. Og sådan er

det bare.

Forskellen er udgangspunktet. Hvis du er

vænnet til noget, bliver det dit

udgangspunkt.

Sæt pris på det, du har

Jeg talte med en kammerat, der var faldet

af an 4-hjulet motorcykel. Og som var tæt

på at komme alvorligt til skade og få

kroniske problemer med blandt andet

ryggen. For ham var det tidligere en

selvfølge, bare at kunne bevæge sig og lave

al den fysiske aktivitet, han gad. Men efter

ulykken var han rigtig glad, hvis der var

udsigt til, at han ville kunne bevæge sig

normalt igen. Det er måske også svaret på,

hvorfor svært handicappede mennesker

kan udstråle glæde og lykke. Eller

sportsfolk, der har haft kræft. For det

sætter tingene i perspektiv. Måske kan man

ikke så meget længere. Men det man kan,

er man lykkelig for. Og det giver en

mulighed for at fokusere på alt det, der

3

giver mere mening end det, vi andre går og

bekymrer os om.

Det store paradoks

Det store paradoks består så i, at hvis vi

opnår en masse og køber en masse gode

ting, ja så bliver det før eller siden

standarden. Det nye nulpunkt. Som at

sætte triptælleren på nul. Det besynderlige

er, at så sætter vi ikke pris på det, vi

allerede har på samme måde som hvis vi

slet ikke havde det. Men starter vores

begejstring fra det nye udgangspunlt. Og

derfor dkal der mere og mere til at gøre os

lykkelige og glade. Det er måske derfor at

virkelig rige mennesker ikke bare svæver

rundt på lyserøde skyer. Men også går ned

med depressioner og stress som alle andre.

I virkeligheden har de, rent matematisk

set, mindre, der tiltrækker dem og gør

indtryk.

Og det er måske også svaret på, at nogle

fattige mennesker faktisk kan virke

lykkelige. Selvom de ikke ret meget i

forhold til os. Deres udgangspunkt er helt

afgjort et andet sted. Og der er helt sikkert

også en nedre grænse for, hvor lidt man

kan have, før det ikke er sjovt længere. Men

der begynder at tegne sig et billede af

paradokset nu. Vi ønsker os brændende

ting, vi mener vil gøre os lykkeligere. Når vi

så endelig får dem, finder vi ud af, at det

faktisk ikke gjorde os lykkeligere alligevel.

En god ven sendte mig igår netop et link til

sangen, der handler om netop det. Den

kommer her:

The The: True Happyness This Way Lies

Så hvad kan vi lære af det?

Vi kan lære en masse. Men vi gør det ikke.

Jeg kender det selv. Vi burde tage ved lære

og blive så kloge, at vi ikke igen og igen gør

de samme ting. "Hvis bare jeg fik…" eller

"Når jeg får…, så bliver alting bedre".

Sagen er oftest, at den største glæde er

forventningens glæde. Og den skal man

ikke undervurdere. Men det får mig til at

tænke: Alle de "proaktive" fortæller os, at vi

skal sætte os nogle mål. Og gå efter dem.

Og når du har nået dit første mål skal du

straks videre til det næste. For ellers er du

et menneske, der er gået i stå. Det er jeg

ikke sikker på, at man nødvendigvis skal.

Jeg er til gengæld sikker på, at det er vejen

hen imod noget - eller bare vejen, der er

den vigtige. For det er nemlig hverdagen.

Det er der, hvor du lever. Hvis du drømmer

om at kunne betale for dit drømmehus om

fem år, risikerer du meget nemt, at du river

fem år ud af dit liv for at kunne skrive

under på skødet. Så har du huset. Og det er

sikkert dejligt. Men glem ikke, hvilken pris

du reelt betalte for huset. Det var ikke kun

beløbet nederst på slutsedlen.

Nu kan det komme til at lyde som om jeg

opfordrer dig til ikke at ville noget i livet.

For det kan alligevel ikke betale sig. Du

bliver alligevel ikke gladere eller

lykkeligere. Det var ikke meningen. Min

pointe er, at du skal gøre alt det, DU

drømmer om at gøre. Men hold dig til or

det DU. Du skal ikke gøre, hvad ANDRE

drømmer om at gøre. Eller hvad ANDRE

drømmer om, at DU skal gøre. Når du

mener at noget er betydningsfuldt eller

spændende, så kan du sætte dig nogle mål,

hvis det er det, du vil. Men er det vigtigste

ikke, at livet er betydningsfuldt og

spændende fremfor en lang række af

milepæle med mål?

4

Du kan skrive til mig her.

Bedste hilsener

Simon T. P. Nielsen

Anmeldelse

Check Answer

Fortæl gerne, hvad du synes om bogen.

A. Virkelig god

B. Okay

C. Kedelig

D. Dødsyg

5