Digitaliseret af / Digitised by

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

THE ROYAL LIBRARY

København / Copenhagen

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk

For information on copyright and user rights, please consult www.kb.dk

Danske Afdeling

SMÅTRYKSAFDELINGEN

Vejledning

r

DET KONGELIGE BIBLIOTEK Publikumsorienteringer 7 København 1988

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

130018501105

Danske Afdeling

SMÅTRYKSAFDELINGEN

Vejledning

2. rev. udg.

DET KONGELIGE BIBLIOTEK Publikumsorienteringer 7 København 1988

INDHOLD:

I. Indledning s. 3

II. Hvad er småtryk? s. 3

HI. Beskrivelse af Småtryksafdelingen s. 4

IV. Benyttelse af småtryk s. 5

V. Søgning og bestilling af småtryk s. 5

VI. Litteratur s. 14

Tillæg: Oversigt over emnegrupperne s. 15

Redigeret af Anne-Marie Smith og Steen Bille Larsen Det kongelige Bibliotek. Publikumsorienteringer 7 ISSN 0105-3167 Kgl. Bibi. Tryk København

3

I. INDLEDNING Siden 1697 har der eksisteret forskellige bestem­melser om pligtaflevering til Det kongelige Bi­bliotek. Småtryksafdelingen i Det kongelige Bi­blioteks Danske Afdeling blev oprettet i 1902 i forbindelse med en udvidelse af afleveringsplig-ten, der bl.a. medførte, at flere småtryk blev af­leveret.

IL HVAD ER SMATRYK?

Samlingernes indhold

Ordet "småtryk" skal ikke forstås helt bogsta­veligt, idet småtrykket normalt defineres efter tryksagens karakter og ikke efter stør­relsen.

Tryk med tilknyt­ning til en korporation

Småtryksafdelingen indeholder først og frem­mest tryk, som omhandler korporationers (dvs. institutioner, firmaer og foreningers) aktuelle, interne forhold. Publikationer af mere alment/ fagligt eller historisk indhold skal søges i Danske Afdelings kataloger.

Karakteristiske småtryk med tilknytning til en korporation er følgende;

Love og vedtægter Årsbereminger Byråds- og amtsrådsforhandlinger Regnskaber Interne tidsskrifter Vejledninger Medlemsfortegnelser og matrikler Kataloger Prislister Programmer og plakater Reklametryksager Lejlighedsaviser Sange og viser Jubilæumsskrifter og andre skrifter

af blandet indhold, hvis mere end 50 % af indholdet er af aktuel, intem karakter. (Før 1937 er næsten alle jubilæumsskrifter katalogiseret).

Endvidere er siden ca. 1930 bestemte kategorier af lokale tidsskrifter placeret i Småtryksafde-lingen: politiske blade, menighedsblade, idræts-blade, KFUM og K-blade, FDF-blade, grundejer- og lejerforeningsblade.

Endelig placeres traditionelt i Småtryksafde-lingen en række kategorier, som ikke har tilknytning til en korporation, men som det har været uhensigtsmæssigt at katalogisere:

Enkelte lyriske digte Skillingsviser (især fra 2. halvdel af det

19. århundrede) Enkelte personelle lejlighedsviser og -taler Enkelte prædikener Enkelte mindre traktater Telefonbøger Kalendere Lommebøger Vejvisere fra ca. 1985 ff.

IH. BESKRIVELSE AF SMÅTRYKS AFDELINGEN

Ordning og Det fordres ikke, at låneren kender de interne opstilling opstillingsprincipper, men en kort orientering er

nyttig.

Danske Afdelings Småtryksafdeling er en syste­matisk opstillet samling af tryksager, ordnet efter et særligt system, som er et kombineret biblioteks- og arkivsystem. Stoffet er opstillet i ca. 100 emnegrupper (se side 15), inden for hvilke en korporations udgivelser holdes samlet på den plads i systemet, den efter sit hoved­formål har fået.

Inden for den enkelte gruppe gælder normalt, at en korporations underafdelinger holdes sammen med korporationen, selv om deres virksomhed ikke naturligt hører hjemme i emnegruppen, f.eks. følger et firmas musik-, kunst-, teater- og idrætsforeninger firmaet.

4

Lokale tidsskrifter

Tryk uden tilknytning til en korporation

Udtaget småtryk Hovedparten af småtrykket fra før 1902 er ikke indordnet i de ovennævnte emnegrupper, men skal søges i den systematiske katalog for 1.- 2. samling, hvor det er afmærket med rødt og blåt kryds.

IV. BENYTTELSE AF SMATRYK

Benyttelse

Besøg i afdelingen

Kopiering af materiale

Småtryk kan ikke hjemlånes, men skal benyttes på Det kongelige Biblioteks læsesal. Dog kan det som regel udlånes til andre biblioteker.

Ved større undersøgelser kan man i særlige til­fælde efter forudgående aftale arbejde med materialet i selve Småtryksafdelingen.

Kopiering af materiale - fotokopi, mikrofilm etc - kan foretages på bibliotekets sædvanlige vilkår.

V. SØGNING OG BESTILLING AF SMÅTRYK

Forundersøgelsen Søgning af småtryk kan til en vis grad sammen­lignes med søgning af arkivmateriale. Man må i givet fald igennem en forundersøgelse for at finde frem til de institutioner, foreninger eller firmaer, som på et givet tidspunkt har eksisteret, og hvis virksomhed har relation til det på­gældende emne. Drejer det sig f.eks. om en topografisk undersøgelse, bør man først sætte sig ind i det pågældende lokalområdes historie. På samme måde må man først sætte sig ind i f.eks. et bestemt fags udvikling for derefter at kunne finde frem til de pågældende lokaliteter og virksomheder. Her kan man støtte sig på den eksisterende litteratur og på håndbøger (vej­visere, telefonbøger, statistiske værker, årbøger, samlede fremstillinger m.m.).

AALBORG STIFTSTIDENDE A/S

Reg. nr. 17.677

VEDTÆGTER

Aalborg . 1977

Søgning i Danske Afdeling: Begynd som hovedregel i katalogerne

Bestilling uden søgning i kata­logerne:

Korporation og nøjagtig titel kendes

Når man - efter en eventuel forundersøgelse -skal foretage selve materialesøgningen i Dan­ske Afdeling, begynder man som hovedregel i afdelingens kataloger. Det skyldes, at man ikke altid ud fra titlen kan se, om en publika­tion er småtryk.

Man kan dog undgå at søge i katalogerne, hvis materialet falder ind under de i afsnit II, (side 3) nævnte kategorier. På grund af samlingens opbygning skal den udgivende eller omhandlede korporation altid fremgå af bestillingen.

Såfremt korporationens navn og publikationens nøjagtige og fuldstændige titel og udgivelsesår kendes, anføres disse oplysninger på bestillings­sedlen således:

DET KONGELIGE BIBLIOTEK - LÆSESALEN NB1 TYDELIG SKRIFT [ Bibliotekets noteringer

Katalogsignatur Format

Tidssknftysene, bind, år

Forfatter/udgiver (efternavn først)

Aalborg Stiftstidende Titel

Vedtægter : Trykkested

i Aalborg Trykkeår

1977 Dato

1/8 - 19 88 Navn, adresse

Navn Eksp af Antal bd Byttet

Adresse Udlånt Dato

H O L D Tlf nr

Plads- el vognnr

K 1 K K i ; L I C, F O R K N I N f. F O H I N D R E M I S S I O N I K 0 B K N H A V N

IS 8. >3/1 )

GAVER OG REGNSKAB

1, JANUAR—31. DECEMBER 1922

SANGBLAD ^ |

Ch' fføW:(

Kirkelig Forening for indre Mission

i København.

Korporation ken- Ønsker man at vide, om der findes småtryk des, men ikke vedr. en bestemt korporation, udfylder man en titel bestillingsseddel, hvor man angiver, hvilken

korporation, man ønsker undersøgt, samt hvilke typer af materiale, man er interesseret i. Periode skal altid anføres:

DET KONGELIGE BIBLIOTEK - LÆSESALEN NB' TYDELIG SKRIFT | Bibliotekets noteringer

Katalogsignatur Format

Tidssknftyserie, bind. år

Forfatter/udgiver (efternavn først)

Titel

Småtryk vedr. Kirkelig forening for Indre mission i København T Trykkested : Trykkeår

(love, beretninger, regnskaber) for perioden 1905-25 Dato Navn, adresse

2 18 - 1988 Navn

Eksp af | Antal bd j Byttet

Adresse Udlånt Dato Til nr

H • L • Plads- el vognnr.

Bestilling efter søgning i kata­logerne

Indførsler mærket med rødt og blåt kryds - udtaget småtryk

I alle andre tilfælde bør man - efter en eventuel forundersøgelse - starte sin søgning i Danske Afdelings kataloger.

I 1.-2. samlings systematiske katalog vil man kunne finde indførsler af småtryk - især fra tiden før 1902 - som er mærket med rødt og blåt kryds.

I den systematiske katalog for 1 .-2. samling fin­des småtrykket især i de lokalafgrænsede kata­logbind: Norden 31; Danmarks almindelige Topografi. Københavns Topografi og Historie 32 , Danmarks specielle Topografi 33 ;

Love

Dagmap-TIxeatrøts

P e r s o n a l e .

§ 20.

Å! Skrigen, Kalden, Syngen, Dansen, Pægtuiog og Støien paa Scenen, naar Tæppet er nede, mu&feres fra det Øjeblik Huset aabnes for PuWikiun indtil Forestillingens Bude med 4 Kr. for dem, ,s<nn ere sysselsatte ved Optø-reisen og med 8 Kr. for dem, %m ere tilstede paa 'J'lieatret uden af have Tjeneste.

mar

Saison 1901 -1908

Danmarks indre Forhold 34^'^; Færøerne, Island, Grønland, Vestindien 39; Slesvig og Holsten 40 Norge 41,

Der findes en særlig vejledning i benyttelsen af den systematiske katalog for 1.-2. samling (se side 14), og et emneordsregister, som kan være en hjælp ved søgning af litteratur om et bestemt emne.

Det udtagne småtryk bestilles ved at anføre titel og trykkeår, samt katalogsignatur med tilføjelsen "Udt. småtryk". Nedenstående eksempel er fra katalogbind 34 side 474. Tryksagen er i oktavformat:

DET KONGELIGE BIBLIOTEK - LÆSESALEN NB1 TYDELIG SKRIF Bibliotekets notei

Kalalogsignatur t t t Format

3 4 - 4 7 4 - 8 °

Udt. småtryk

Tidsskn'l/sene bmcl. ar

Forfatter/udgiver (efternavn forsti

Titel Love for Dagmarteatrets Personale

: Trykkested . Trykkeår

København 1882 Datu Navr, adresse

3/8 - 19 88 Navn Eksp af j Antal bd , Byttet

Adresse Udlånt Dato TI! nr

H • L • Plads- e: vognnr

Overstregede I 1.-2. samlings systematiske katalog vil man indførsler desuden kunne finde publikationer, især fra

tiden før 1902, som er overført til Småtryks-afdelingen. Dette er markeret med en blyants-overstregning. Disse titler bestilles som det øv­rige småtryk ved på bestillingssedlen at angive korporationens navn og publikationens nøjagtige

12

pi

I j j ' l * •

X**'* idd/AJje jk-Jx /$-. > «•*.<, | Æ I JuULJrJ XaA-fé.,, Éj..,&éijU~ l.//Lu/tt¥3U>

yØ1- 4 v—I ri« ^amiiy ftrpumv, li •.sfHuSut- /t .fy/- l!B~ 4f Jf i&]

'.tÅJ JUJ* éf A- 1* j| .Kit^a" ««/» <yA'-aoAlje* Jtn&ts* tø- Sl.-JlUtfj Cl JnnJt Ju/e-duifa

* .i. ., ,'6^ tsUf b /cjidkfi ^jufauy fm-ffi, (i&* ttf'

1 X^' •

V>^ -

--

--

\3* J

^J4 %i.

i

W-—

I .-<> -

! •

M - -, ? X'xi 1:

\s%* —

/n rre/ / /% /<• MAJ få /tø

Jtdt&J-SfM' •^rJ+fta.A $t/2. AfZ ,/&S'

9 tnJ*#*/ *>,*//**?%. U/t**,ÅMi-*.*>~'jf*r 'J-U***** ^ / jfa*f4yrvf>Ak d*r*&rxA ^ , ..._ .i-.., J'j, <¥01, //v/

, „ t i i ø i'J "n/f'*,! J/\* rJifhri /'/• y' y f/r t, ./*,, ^/it— ./i'//( /l?? / ~'f' ) >1 t ^

.. Jlé~i>»U(e/t/,.,.**- JH'/,„. y - a *i

h,gfci gfatjøim *rtf,„attÅtAht6 tin. yfeåTr,

- - .jiifytk L futiiitiky Juik, J,/> iHcu'irfea/itH b fr-— ~ t, ri .j , //.r ,./t /&.••/ g/,/j tr rt ^tn 'i '*• £r**' ,

-ÅiiHfdu, a

t:j, £i*jt.

J(6-HfiUu>», Jle^rtUt fyfafa**'*, *>U • >'^c&'ic V XTHS,, »r.-Åuf »/La. •, / h*4t Mum* ̂ m m/K f. J&j

— .//„j..,få.ty.i,,) ,/&% i * < / . t^'cxk.w*'

"^*2 'H •' b.^isuA .

jfaturMk tf.fø. -w b- *t '•'jA. '-eb*#'. \ . K w^ •; £•'»> Wi ^4.^- \ t»w - '&%**'* CvAAÅy^,,a **£J/*\ *rti-l* W,,.^ t0!-^,. i.viv .«f«'M» li'i»i»/.jAJm. t}fa'au M***. ,7L^//,f.^ /jføuLj&j fi P^J,- atyJ A^S ^

(3 ' C* )

* , / l % / . ' 4 , /' I ;

, ,„/«/. /><r/- ^

XiU&M^d^ »̂-...̂

im ?

tf 'Awr--•»«» j««fc % fø'tdbjjr&jmtfi-H.jp' M&é f %JUk» laf , ,%W»<w/y , d.dJ&M mmu. w: ay' '

mzt.éA.AéJj™éM: 'lÅrMl. fM*;, • - ft'* *i<s*.-jm:j&;&ije*i - * i m t u " o f - M a ^ t o . . . e . - . i / U t c + ? 7 , l i s * 4 * -

fyJiffø* ••j/k.'ii<M,. ••/' .•>!(

Eksempel på kalalogside: Kalalogbind 34^', side 474 i Danske Afdelings 1.-2. samling.

To krydser i margenen markerer udtaget småtryk. En blyantsoverstregning viser, at

tryksagerne er overført til selve Småtryksafdelingen.

13

Vejledning fra Småtryksafde-lingens perso­nale

og fuldstændige titel og udgivelsesår. Se eksemplet på side 7.

Hvis en undersøgelse i katalogerne ikke har givet resultat, eller hvis man ønsker en mere dybt­gående undersøgelse, må man rette henvendelse til selve Småtryksafdelingen. Dette gælder også for tiden før 1902, hvilket skyldes at en væsentlig del af småtrykket i kata­logbind 32, 33 og 60 (blandede tidsskrifter) er udgået af katalogeme ved en omskrivning og overført til Småtryksafdelingen. Desuden er tryksager fra tiden før 1902, der på et senere tidspunkt er indgået i biblioteket som køb eller gave, placeret i selve Småtryksafdelingen.

Småtryksafdelingens personale vil altid være pa­rat til at hjælpe med yderligere vejledning.

Interne registranter

Der findes følgende internt opstillede registran­ter:

1. Alfabetisk registrant over periodica efter 1960, der udkommer mere end en gang årligt (indeholder alle egentlige tidsskrifter af intern karakter: skoleblade, firmablade, lokale fore- ningsblade osv.).

2. Alfabetisk udgiverregistrant over alle perio­dica efter 1960, der udkommer en gang årligt eller sjældnere (byrådsforhandlinger, års­beretninger, kongresbereminger osv.).

3. Alfabetisk udgiverregistrant over alle perio­dica efter 1962, der udkommer en gang årligt eller sjældnere på 5 sider eller derunder (hovedsageligt regnskaber).

4. Alfabetisk titelregistrant over kalendere og lommebøger.

5. Pladskatalog over mikrofilm af småtryk

Småtryk i REX

Endelig er en skillingsviseregistrant under udarbejdelse.

Med overgangen til online-katalogen REX vil en række tryksager, som er placeret i Småtryks­afdelingen, kunne lokaliseres. F.eks. vil alle periodica med ISSN (International Standard Serial Number) blive lagt ind i REX. Småtryk vil i REX få signaturen: DA-småtryk

14

V. LITTERATUR

Lise Hesselager: Danske småtryk i Det kgl. Bibliotek. (Fortid og Nutid, bd. 25. 1972, side 63-98).

Steen Bille Larsen: Det kgl. Biblioteks danske Småtryksafdeling - dens anvendelse i studier af arbejderbevægelsens historie. (Meddelelser om Forskning i Arbejderbevægelsens Historie, nr. 5. 1975, side 31-51).

Danske Afdeling. Systematisk katalog for 1.-2. samling (1482- 1959). Vejledning. København. Det kongelige Bibliotek. 1972. (Publikums-orienteringer 6). ISSN 0105-3167.

Lokale småtryk: fortegnelse over småtryk vedrørende danske lokaliteter uden for København: registreret i Småtryksafdelingen i Det kongelige Biblioteks Danske Afdeling. Roskilde. Dansk Lokalbibliografi. 1983-. 1. samling ved Therese Høeg Jacobsen. 1983. 479 s. 2. samling ved Therese Høeg Jacobsen og Eva Rasmussen. 1986. XIV,

376 s.

15

TILLÆG: Oversigt over emnegrupperne Genoptryk af s. 88-98 af Lise Hesselager: Danske småtryk i Det kongelige

Bibliotek. (Fortid og nutid, bd. 25. 1972).

Kortfattet oversigt over emnegrupperne med angivelse af emner og typer af

tryk, hvis placering ikke forekommer umiddelbart indlysende, og de væsentlig­

ste placeringsregler.

Adspredelser. Programmer og plakater for cirkus, varietéer og aftenunderhold­

ninger. Enkelte kunstnere (varieté- og kabaretkunstnere, oplæsere, visesan­

gere etc.)- Basarer, panoptikon, menagerier, folkemøder og -fester (karneval,

bal). Artister, tankelæsere, tryllekunstnere. Engageringsbureauer. Foreninger

af personer, som er beskæftiget i forlystelsesbranchen.

Afhold. Redningshjem og afholdshjem. Anti-afholdsforeninger (Den personli­

ge friheds værn).

En stor gruppe, der tidligere havde en enorm accession af foreningstryksa-

ger. Den er nu hendøende og fortæller l igesom gruppen Filantropi sin egen

historie om det private initiativs forfald. Emnet er alkohol og tobak, nu også

narkotika.

Aktieselskaber. Alfabetisk ordnet.

Opsamlingsgruppe for alle andre firmaer end andelsselskaber (Handel) og fir­

maer, der trækkes til andre emnegrupper (Forsikring, Penge, Landbrug, Have­

brug etc.) .

Indeholder enkelte firmaers vedtægter, regnskaber og beretninger, t idsskrif­

ter m. m. Instruktionsbøger o. 1. for enkelte varer findes her, men ikke kataloger

og prislister (Prislister).

Arbejdsgivere. Foreninger alfabetisk ordnet efter fag.

Opsamlingsgruppe for foreninger af arbejdsgivere (mestre) inden for alle fag,

der ikke trækkes af andre emnegrupper (Havebrug, Bogvæsen, Gas, vand, el

etc.) .

Auktioner. Auktionskataloger over løsøre - kun opbevaret i begrænset omfang.

Opsamlingsgruppe for auktioner, der ikke trækkes af andre emnegrupper

(Bogvæsen, Kunst).

Bogvæsen. Boghandler-, antikvar- og auktionskataloger. Fagets repræsentanter:

Forlæggere, boghandlere, bogtrykkere, typografer og bogbindere. Bibliofilklub­

ber. Skriftprøvebøger. En samling af ældre subskriptionsindbydelser.

16

Borgerforeninger. Lokalt ordnet.

Brandvæsen. Lokalt ordnet.

Broderskaber. Alfabetisk ordnet.

Loger og ordener: Frimurere, I .O.O.F. Rotary og andre.

Bygningsvæsen. Institutioner beskæftiget med byggeforskning, byplanlægning og

boligtilsyn. Bygningsvedtægter. Parcel-, grundejer-, ejendoms-, boligselskaber

og -foreninger. Lejerforeninger. Bygningsinspektører, ejendomsmæglere og

-handlere. Fjernvarmecentraler. Vejlag.

Danmark under og efter Besættelsen. Opråb og plakater. Særlige foranstalt­

ninger, foreninger og korps.

Den almindelige påvirkning af det danske samfund under besættelsen og

krigen (vareknaphed, dyrtid etc.) skal søges i andre emnegrupper (Handel,

Forsorg etc.) .

Il legale tryksager er i hovedsagen indlemmet i Det kgl. Biblioteks il legale

samling (småtrykket kan findes i bibliografien Besættelsestidens il legale blade

og bøger 1940-45, trykt 1954. I Besættelsestidens Fakta 1945-46 er optaget

Frihedsrådets proklamationer og meddelelser).

Danske i udlandet. Foreninger af danske, der er eller har været i udlandet.

Emigration. Rebildfester.

Efterkommere af danske betragtes ikke som danske (se dog Udenlandsk

småtryk).

Herunder kun foreninger, der har til formål at opretholde en kontakt eller

venskabsforbindelse med udlandet. Foreninger, der som formål har at dyrke

kulturelle eller polit iske forbindelser med udlandet, findes under Politik, og

foreninger, der som hovedformål har at dyrke et fremmed lands sprog eller

l i t teratur, under Lærde selskaber: Sprog. Gruppen trækker i forhold til Uden­

landsk småtryk.

De dansk-vestindiske øer. Opstillet i de samme emnegrupper som det øvrige

småtryk. En scrap-bog for årene 1842-52. En del småtryk om øsalget.

Faglige foreninger. Alfabetisk ordnet efter fag.

Herunder også lærlingeforeninger. Indeholder vedtægter, (kongres)beretnin-

ger etc. , men ikke overenskomster, se næste gruppe.

Opsamlingsgruppe for faglige svende- og arbejderforeninger inden for alle

fag, der ikke trækkes af andre emnegrupper (Havebrug, Bogvæsen, Gas, vand,

el etc.) .

17

Faglige forhold. Arbejdsdirektoratet. Udbyttedelingsnævnet. Arbejdsløshed og

arbejdsanvisning. Voldgift (kendelser). Strejker. Overenskomster og aftaler

(alfabetisk ordnet efter fag) mellem arbejdsgivere og faglige svende- og arbejder­

foreninger undtagen dem. der indgås af foreninger placeret under andre emne­

grupper (se ovenfor under Faglige foreninger).

Overenskomster indordnes altid under den forening, hvis medlemmer udfører

arbejdet.

Filantropi. Stiftelser. Legater. Filantropiske foretagender med formål som frem­

skaffelse af arbejde, bespisning, oprettelse af hjem for mænd, kvinder og børn.

understøttelse ti l nødlidende (under krige) og syge, tyende og fanger. Frelsens

Hær.

Kristeligt fi lantropisk arbejde findes under Kirkeliv.

Gruppen Forsorgs vækst i forhold til denne gruppe viser samfundsudvik­

lingen.

Filn} og lysbilleder. Det danske Filmmuseum. Statens filmcentral. Dansk Kultur­

film. Filmproduktion og -udlejning. Skolefilm. Fagets repræsentanter (bio­

grafinspektører etc.) . Filmprogrammer (de nyere er alfabetisk ordnet, de ældre

lokalt ordnet efter biograf).

Fiskeri. Gruppen har trukket fiskehandlere og lystfiskere (som kunne have væ­

ret placeret under henholdsvis Handel og Idræt). Salterier. Røgerier og fiske­

konservesindustri . Stenfiskere.

Det er dog vist en tilsnigelse, når enkelte fiskekasse- og fiskenetfabrikker er

placeret her (burde have været placeret under Aktieselskaber/Prislister). Der­

imod horer emnet i almindelighed hjemme her.

Forsikring. Hovedsagelig alfabetisk ordnet efter forsikringsart. Selv om de fleste

forsikringsselskaber nu har blandet forsikring, opretholdes inddelingen, men der

findes et hjælpekartotek.

Trækker efter de nye regler alle enkelte branchers forsikring. Herunder sy­

geforsikring. men de anerkendte statsunderstøttede syge- og fortsættelsessyge­

kasser findes under Gensidig støtte.

horsorg. Socialforskningsinstituttet . Social forvaltning og socialkontorer (lokalt

ordnet). Socialinspektører og -rådgivere. Pleje- og forsorgshjem. Børnehjem.

Mødrehjælp. Folkepensionister. Dyrtidsforanstaltninger (Rationeringskort).

Trækker alle sociale foranstaltninger, der ikke er begyndt som filantropiske

foretagender eller er placeret i andre emnegrupper. Gruppen omfatter ikke

institutioner, der har patientbehandling (Hospitaler, åndssvage- og sindssygean­

stalter findes under Lægekunst).

Færøerne. Trækker alle tryksager vedrørende Færøerne og på det færøske sprog.

Opstil let i de samme emnegrupper som det øvrige småtryk.

18

Gas- vand. el. Gas-, vand- og elværker. Foreninger af funktionærer og

arbejdere. Danmarks elektriske materielkontrol. Stærkstrømsreglementer.

Gensidig støtte. Syge- og begravelses-, støtte- og hjælpekasser. Spareforenin­

ger. 100-mandsforeninger. Foreninger af dannebrogsmænd og-riddere.

Ordensvæsenet findes under Statsstyre.

Når de statsanerkendte og -understøttede sygekasser findes her, skyldes det, at

de har deres oprindelse i forrige århundredes helt private sygekassesystem.

Grønland. Trækker alle tryksager vedrørende Grønland og på det grønlandske

sprog.

Opstil let i de samme emnegrupper som det øvrige småtryk.

Handel. Børsen. Vekselerere. Justervæsenet. Foreninger af handlende, der ikke

trækkes af andre emnegrupper (Bogvæsen, Pressen (bladhandlere), Kunst, Fiskeri

etc.) . Handelens arbejdsgiver- og understøttelsesforeninger. Foreninger af han­

dels- og kontorfolk og personer med højere handelsuddannelse. Firmaer inden

for spedition, reklame. Toldklarerere. Mæglere (ikke skibs- og ejendomsmæglere).

Oplysningsbureauer. Kreditbøger. Kreditorforeninger. Kriseforanstaltninger (Pris­

kontrolrådet etc. , se også Forsorg). Andelsforeninger og -foretagender (andels­

mejerier og -slagterier findes under Landbrug).

Havebrug. (Planteavl). Statens forsøgsvirksomheder og laboratorier. Plante­

skoler (herunder også kataloger og prislister. Haveselskaber og koloniha­

ver. Dyrkning af frø og enkelte planter. Foreninger af personer med til­

knytning til havebrug: havearkitekter, gartnere etc.

Havne- og brovæsen. Lokalt ordnet.

Hertugdømmerne. Opstillet i de samme emnegrupper som det øvrige småtryk.

(Enkelte grupper savnes dog - således findes intet personelt småtryk). Herunder

småtryk vedrørende Hertugdømmerne som helhed eller enkeltvis og småtryk

omhandlende tidligere danske områder i den danske periode. Endvidere små­

tryk omhandlende forhold med relation til grænseproblemerne, herunder aktivitet

ti l fremme for danskhed eller tyskhed i grænseområderne. Udtrykket skal fortol­

kes meget bredt: Hvis en tryksag anvender nabolandets sprog, betragtes dette

som »aktivitet t i l fremme for danskhed, henholdsvis tyskhed«. Sønderjydske for­

eninger, grænseforeninger placeres her.

Småtryk uden relation til grænseproblemerne placeres uanset udgivelses- el­

ler trykkestedet under de øvrige emnegrupper, når det omhandler forhold nord

for den nuværende grænse, eller i gruppen Udenlandsk småtryk, når det omhand­

ler forhold syd for grænsen. Hvis det omhandler forhold syd for grænsen, skal

det naturligvis kun opbevares, hvis det enten er på dansk eller udgivet/trykt i

Danmark.

19

1 gruppen rindes tryksager om Genforeningen, medens småtryk om krigene

i 1 848 og 1 864 findes under Militærvæsen.

Højere umlervisningsanstaJter. Universiteterne. De polytekniske og farmaceutiske

læreanstalter. Landbohøjskolen. Tandlægehøjskolen (Kunstakademiet er under

Kunst, Musikkonservatoriet under Særlige skoler). Institutter og laboratorier

under de forskellige undervisningsanstalter. Lektionskataloger. Matrikler. Be­

retninger. Foreninger af studerende inden for de forskellige fag.

Studenterforeninger i almindelighed er placeret under gruppen Studenter. For­

eninger af kandidater er placeret i de emnegrupper, hvor de efter deres fag

hører hjemme.

Idræt. Alfabetisk ordnet efter sportsgren (lystfiskere er dog placeret under

Fiskeri). Herunder sptjdervæsen (også KFUM og K-spejdere). Set. Georgsgil-

der. Friluftsrådet. Fagenes fest.

Industri. Industrielle fonds. Arbejds-. erhvervs- og bedriftsråd. Dansk standar­

diseringsråd. Statsprøveanstalten. Dansk kedelforening. Rationaliseringsforenin-

ger. Forskellige moderåd. Håndværk og husflid. Arbejdstilsynet. Arbejderbe­

skyttelse. Patentvæsen. Industri- og håndværkerforeninger i almindelighed. Na­

vere. svende og lærlinge i almindelighed.

De enkelte fags svende og lærlinge er placeret under Faglige foreninger,

mestrene under Arbejdsgivere.

Island. Trækker aile tryksager vedrørende Island og på det islandske sprog.

Opstil let i de samme emnegrupper som det øvrige småtryk.

Jernhanevwsen. Herunder jernbanefærger og -broer. Eksempler på køreplaner

(ikke afleveringspligtige siden 1927).

Kalendere og lommebøger. Kalendere uden tekst er ikke afleveringspligtige siden 1927.

Kirkeliv.

Folkekirken. Kirkelige embeder (fra bisper ti l kordegne og klokkere). For­

eninger (Foreningen for borgerlig konfirmation og borgerligt ægteskab, Oxford­

bevægelsen, nu Moralsk oprustning). Enkelte sogne (kirker, menighedsarbejde,

-børnehaver etc.) . Filantropisk arbejde (Diakonissestiftelsen, Set. Lukasstiftelsen

— den lægelige del af arbejdet findes under Lægekunst). Vestindisk, grønlandsk,

islandsk kirkesag — vistnok den eneste undtagelse fra reglen om, at disse

områder trækker alle tryksager. Indre og ydre mission. KFUM og K (undta­

gen spejderne). FDF. søndagsskoler. Salmer. Traktater (mindre, fortrinsvis 4-sider og folders).

20

Kirkegårde i almindelighed findes her, men enkelte kirkegårde findes under

Topografi.

Andre trossamfund. Alfabetisk ordnet.

Komnninalvæsen. Spidsgruppe til Topografi; Byerne, idet den indeholder for­

eninger af kommunale embedsmænd. Kommunale valg og vælgerforeninger.

Folketingsvalg og tryksager udgivet af polit iske foreninger i anledning af kommu­

nale valg placeres under Politik.

Kongehuset. Især lejlighedstryk (programmer, festaviser, menuer, viser).

Kunst. Kunstmuseer. Kunstakademiet. Arkitektur, fotografering, kunsthåndværk.

Proveniensprincippet er her i nogen grad underordnet det personelle ordnings-

princip. Således trækker kunst- og kunstnerforeninger de af dem afholdte ud­

stil l inger, men enkelte kunstnere trækker frem for udstil l ingslokalet. Dog hol­

des nummererede katalogrækker samlet, og der skrives henvisninger til de

enkelte kunstnere.

Af enkelte firmaer findes her kun kunsthandlere, reproduktionsanstalter, ar­

kitektfirmaer.

Guld- og sølvsmede, porcelænsfabrikker, keramikere etc. er flyttet ti l Aktie­

selskaber/Prislister, da gruppen efterhånden blev overfyldt med prislister, og

det også blev meget svært at skelne mellem kunsthåndværk og ren industri .

Kvinder. Statens husholdningsråd. Herunder alle kvindeforeninger - undtagen

de politiske - og alt hvad der ifølge gammel tradition henregnes til de specielt

kvindelige sysler; husholdning, håndarbejde (strikkeopskrifter), skønhedspleje

etc. (dog ikke barnepleje, se Lægekunst, Filantropi, Forsorg).

Landbrug. Korn- og foderstofforeninger og -forretninger. Gødningsselskaber.

Mergelselskaber. Hedeselskaber. Mosekultur. Grundforbedring. Laboratorier. Di­

verse landbrugsinstitutioner og -foreninger. Landøkonomiske selskaber, landbo-

og husmandsforeninger. Fleste (Hestesport under Idræt). Kvæg, herunder hus­

dyrsygdomme). Svin (herunder svineslagterier). Andre Husdyr. Stambøger. Me­

jerivæsen (herunder enkelte mejerier, smør. ost. Fagets foreninger).

Lejligheds- og juleaviser. Denne gruppe er ved sin blotte eksistens kommet til at

trække tryksager, der ifølge proveniensprincippet skulle placeres i andre grup­

per (blade udgivet af handelsstandsforeninger o. 1.).

Lotteri.

Lægekunst. Sundhedsvedtægter. Hospitaler og institutioner for sindssyge, ands-

svage. blinde, døve, vanføre. Rekonvalescenthjem, kursteder og sygehjem. Me­

21

dicinalfabrikker (herunder også kataloger og prislister). Apoteker, farmaceuter.

Læger, sygeplejersker, tandlæger, jordemødre etc. (Skolelæger under Skolevæsen).

Dansk Rode Kors. Samariter. Massage. Badeanstalter. Naturlæger. Ligbræn­

ding. Veterinærvæsen (ikke husdyrsygdomme). Rotteudryddelse og mange an­

dre emner, som ikke har meget med hinanden at gøre.

Lærde selskaber. Alfabetisk ordnet efter videnskabsgren eller stikord. Museer

og arkiver, botaniske og zoologiske haver.

En del foreninger er trukket ud til diverse fag (lægevidenskabelige forenin­

ger. juristforeninger, magisterforeninger, men ikke ingeniørforeninger).

Til Filosofi; Etik er flyttet det meste af en tidligere eksisterende gruppe: Hu­

mane selskaber (omfattende foreninger mod racehad, sladder etc.) .

Militærvæsen. Hær. flåde og luftvåben. Soldaterhjem og -mission. Hjemme­

værn. Luftværn. Civilforsvar. Foreninger af hjemsendte soldater. Tryksager

om krige (løbesedler, skill ingsviser etc. , især fra 1848-50 og 1864).

M u s i k . Det samme gælder her som under Kunst. Proveniensprincippet er i no­

gen grad underordnet det personelle ordningsprincip. Således trækker musik- og

musikerforeninger de af dem afholdte koncerter, men enkelte kunstneres

koncerter trækker frem for koncertlokalet. Dog holdes koncertrækker sam­

let.

Musikkonservatoriet er ikke her (cfr. Kunstakademiet under Kunst) og har

åbenbart heller ikke været fornemt nok til at blive placeret under Højere

læreanstalter, men er placeret under Særlige skoler.

Musik har trukket alle faglige foreninger, ikke blot af musikere, men også

klaverstemmere etc.

Musikhandlere, instrumentfabrikker og grammofonselskaber findes også her

(herunder kataloger og prislister).

Oplysning. Folkeuniversitetet. Biblioteksvæsen (her placeres alle institutionsbib-

lioteker. som fungerer selvstændigt). Læseselskaber. Forsamlingshuse (den

nyere tids forsamlingshuse som Ålborghallen er spredt under de forskellige

emner, og tryksager om selve bygningen er placeret under Bygningsvæsen).

Ungdomsforeninger (ikke de politiske).

Penge. Penge og bank, men ikke børs (Handel). Sparekasser. Kredit- og hypo­

tekforeninger. Financieringsselskaber. Låne- og andelskasser. Assistentshuset. Pan­

telånere. Foreninger af banker etc. og funktionærer.

Personalhistorie. Lejlighedstryk (taler o. 1., men ikke viser). Gruppen er ikke

stor, da det meste personelle småtryk går til andre grupper: Personelle viser.

Kongehuset, Politik. Kunst, Musik, Adspredelser og andre grupper, som træk­

ker personer qua medlemmer af en korporation. Island, Færøerne og Grønland

trækker personelt småtryk.

22

Politi. Politivedtægter / Detektivbureauer / Politihunde / C. B. og C. B. U.

Vagtværn. Evakuering.

Politik. Landsting og folketing. De politiske partier og foreninger. Lands­

tings- og folketingsvalg (kommunale valg står i Kommunalvæsen). Forsvars-

og fredsforeninger. Internationale organisationer. Kulturelle forbindelser med

udlandet, herunder danske institutter, Det danske Selskab etc. (se også sprog­

foreninger under Lærde selskaber). Skandinaviske foreninger (Norden), hjem­

stavnsforeninger (lokalpatriotisme!). Politiske viser (skill ingsviser), viser fra

grundlovs- og Himmelbjergfester.

Post- og telegrafvæsen. Post- og telegrafreglementer. Filatelist- og korrespon­

danceklubber. Frimærkehandlere (de fleste frimærkekataloger hører ikke hjem­

me i Småtryksafdelingen, da de ikke er kataloger over eksisterende samlinger).

Pressen. Bladhusenes interne tryksager (regnskaber, omdelerblade etc.) og tryk­

sager vedrørende dagblade og tidsskrifter (regnskaber etc.) . De politiske parti­

ers presse. Journalister. Bladhandlere. Presse- og annoncebureauer. Dansk

pressemuseum.

Prislister og kataloger. Alfabetisk ordnet efter salgsartikel (der findes et å jour-

ført kortkatalog over emnegruppen, hvoraf fremgår, hvilke kataloger skal søges

under andre emnegrupper). Visse artikler er gået ti l andre grupper (medicinal­

varer, planter, musikinstrumenter, grammofonplader etc.) .

Priskuranter over udført arbejde findes under Faglige forhold og andre emne­

grupper (Gas, vand, el. Bogvæsen etc.) .

Radio og TV. Kursushefter. Lytter- og fjernseerforeninger. Radiobranchefor­

eninger. Foreninger af radioteknikere og -mekanikere, båndamatører.

Rejseliv. Mindre turisthåndbøger. Hoteller, restauranter etc. Beværter-, ho­

telejer* og restauratørforeninger (ikke skibsrestauratørforeninger). Funktionæ­

rer i hotelbranchen. Turistforeninger og -bureauer. Rejsebureauer og -klub­

ber. Automobilselskaber (Taxa). Luftfart (Sportsflyvning under Idræt). Eks­

empler på fartplaner, som ikke er afleveringspligtige siden 1927.

Retspleje. Enkelte mindre lovsamlinger ifølge en ældre praksis (Pios love og Au­

gust Olsens love). Retshjælp. Juristforeninger. Fængselsvæsenet. Enkelte love

er placeret under de emner, hvor de hører hjemme.

Selskabelige foreninger. Lokalt ordnet.

Skattevæsen. Skattedepartementet. Landsskatteretten. Statens ligningsdirekto-

rat. Vedtægter og skattebøger.

23

Skolevæsen.

/ almindelighed. Skole-, lærer- og elevforeninger, der ikke er knyttet t i l en­

kelte skoler. Børnehaver. Statens pædagogiske studiesamling (tidligere Dansk

skolemuseum). Skolemateriel.

Gruppen trækker meget stærkt: Skolerejser, -idræt, -koncerter. Skolelæger,

-tandlæger og -psykologer.

Skoleradio, -teater og -film findes dog ikke her.

Almindelige skoler. Lokalt ordnet.

Omfatter alle børneskoler til og med gymnasiet. Endvidere ungdoms-, aften-

og efterskoler.

Særlige skoler. Alfabetisk ordnet efter emne.

Omfatter næsten al anden undervisning. Se også Højere læreanstalter. Kunst

(Akiidemiet), Lægekunst (skoler for handicappede). Kirkeliv (bibelskoler).

Skovbrug og jagt. Skovdirektoratet. Skove og plantager. Forstkandidater, skov­

ridere og -fogeder. Skov- og jagtbetjente. Foreninger af skovejere og -ar­

bejdere. Dansk strandjagtforening.

Statsstyre. Omfatter den del af statsforvaltningen, der ikke kan placeres spe­

cielt . Ministerier (de fleste institutioner under disse er specielt placeret).

Diplomat- og konsulatvæsen. Ordensvæsenet. Statens redskabsprøver. Fol­

keregistret. Foreninger af statens tjenestemænd (ikke de faglige).

Studenter. Studenterscener. Studenterkollegier og ungdomskollegier (disse blev

tidligere spredt under Topografi). Ungdommens uddannelsesfond.

Gruppen omfattede tidligere kun personer med studentereksamen. Den træk­

ker meget stærkt; musik-, idræts-, kristelige og politiske foreninger (de faglige

foreninger er placeret under de respektive læreanstalter).

Søfart. Dampskibsselskaber, rederier, skibsværfter etc. Lodsvæsen. Redningsvæ­

sen. Dykkere. Fyrvæsen. Søkortarkivet. Istjenesten. Eksempler på fartplaner,

som ikke mere er afleveringspligtige.

Omfatter alle faglige foreninger med den mindste ti lknytning til søen: skibs-

restaurationsforeninger. bådebyggere, skibsmæglere, stevedorer etc.

Teater. Omfatter også opera, ballet og revyer, men ikke varietéer (Adspredelser).

Herunder al teatervirksomhed (også skolescener) undtagen studenterscener.

Amatørteater, dukke- og marionetteater. Det teaterhistoriske museum. For­

eninger af skuespillere, teaterejere etc.

Hvad biblioteket ejer af programmer og plakater fra tiden før (ca.) 1920 kan

findes i katalogerne 34m , 17 og 60 (en oversigt findes i Småtryksafdelingen).

Der er en oversigt over programmer, som findes i Småtryksafdelingen.

Telefonvæsen. Kun et udvalg af lokale telefonbøger er opbevaiet.

Toldvæsen.