Det Kgl. Bibliotek - Integration med kvinder og piger …...Dansk, Vamdrup Bibliotek. Lillan Grützmeier (Vejle Bibliotek), Tove Vest-mark/Kristine Hinrichsen (Løvvang/NJL) og Lotte

BSRÅD OG V INK FRA B I B L I O T EKSSTYRELSEN • 12

Integration med kvinder og piger i fokus

BIBLIOTEKSSTYRELSEN

.

1Bibliotek, Børn og Kultur

BIBLIOTEKSSTYRELSEN

Integration med kvinder og piger i fokus

Råd og vink fra Biblioteksstyrelsen • 12

København 2005

Integration med kvinder og piger i fokus Råd og vink fra Biblioteksstyrelsen • 12

Udarbejdet af: Bente Lund Weisbjerg og Inger Frydendahl

Redaktion: Vibeke Cranfield

Udgivet i 2005 af Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K

Telefon: 33 73 33 73 E-post: [email protected] Hjemmeside: www.bs.dk

Layout: Stæhr Reklame og Marketing Forside: Udsnit fra omslag på Det globale i det lokale Typografi: Stone Tryk: CS Grafisk Oplag: 1.000

ISSN: 1399-5855 ISBN: 87-91554-52-7 ISBN elektronisk: 87-91554-53-5

Publikationen er tilgængelig på Biblioteksstyrelsens hjemmeside Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Publikationen indgår i en pakke med fire Råd og vink med hvert sit tema inden for biblioteksbetjening af etniske minoriteter samt publikationen Det globale i det lokale – integration og biblioteker som Biblioteksstyrelsen har udgivet i samarbejde med Statsbiblioteket.

2 Bibliotek, Børn og Kultur

3Bibliotek, Børn og Kultur

Indhold

Forord 5

Nødvendig viden om målgruppen 7

Råd og vink om metoder og processer 10

Hvor går grænsen - nye roller i biblioteket 18

Kvindernes mødested 20

Læring i medborgerskab 30

Pigeklubber - hvorfor og hvordan? 33

Litteratur med videre 38

Gode links 40

4 Råd og vink om anskaffelse af edb

Forord

5Det nyeDan-

“Har du integreret en mand - har du integreret en mand har du integreret en kvinde - har du integreret en familie”

Kvinderne spiller en afgørende rolle når flygtninge og indvandrere skal integre-res i det danske samfund. Det viser erfaringerne fra kvinde-pigeprojekterne un-der Biblioteksstyrelsens kampagne ‘Biblioteket – en port til det danske samfund’

Denne publikation er primært rettet mod de biblioteker som vil arbejde medbibliotekets mulighed for at spille en vigtig rolle i integrationsprocessen. Biblio-teket har et ansvar fordi det for flygtninge og indvandrere kan fungere som envæsentlig indgang til information om normer og skikke i det danske samfund,om nyheder og aktuelt i samfundsdebatten eller som muligheden for at kunneudfylde en plads i samfundet som en aktiv medborger. Biblioteket er et frirumuden sagsbehandlere og pædagogiske pegefingre. Det er et legalt mødested forde kvinder og piger som har begrænsede muligheder for at deltage i de øvrigetilbud i Danmark. Biblioteket kan desuden støtte mange dagligdags funktionersom uddannelsesvejledning, jobsøgning, lektiehjælp, sprogstimulering og ufor-mel læring i al almindelighed.

For mange kvinder og piger fra de etniske minoriteter er biblioteket ikke et afmange gode tilbud om at tage plads i medborgersamfundet, nej - biblioteket ertilbuddet.

Konsulent i netværksområde 3, Bente Weisbjerg, Odense Centralbibliotek, harindsamlet og skrevet råd og vink om metoder og processer, og de øvrige etniskekonsulenter Marianne Ellert, Albertslund Bibliotek/Gentofte Bibliotekerne, BeritSandholdt Jacobsen, Greve Bibliotek, og Gitte Fangel, Viborg Centralbibliotek,har bidraget med fælles viden og erfaringer. I publikationen indgår eksempler fra følgende projekter der har fået støtte fraUdviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker: Kom og vær med, Rødovre Kom-munebiblioteker; KASBA Kvindeaktiviteter og Samvær på Bibliotekerne i Al-bertslund; Biblioteket - en port til lokalsamfundet, Det nordjyske Landsbiblio-tek/Løvvang bibliotek; Mødestedet, Fredericia Bibliotek; Porten til Vejle - Bar-fodsbibliotekaren, Vejle Bibliotek; Etniske Kvinder - Krop og sundhed, Central-biblioteket i Esbjerg; Vi læser avisen - Sammen, Odense Centralbibliotek; CaféDansk, Vamdrup Bibliotek. Lillan Grützmeier (Vejle Bibliotek), Tove Vest-mark/Kristine Hinrichsen (Løvvang/NJL) og Lotte Nielsen, Ringe Bibliotek harbidraget med ‘historierne’ om deres projekter.

Inger Frydendahl

6 Biblioteket som port til de danske samfund

Mange etniske minoritetskvinder er iso-lerede i det danske samfund. Derfor erdet vigtigt at også bibliotekerne er medtil at løfte opgaven for kvinderne med atafkode det samfund de lever i. Jo merekendskab de har til samfundet, jo størretilhørsforhold får de til samfundet. Detgiver øgede muligheder for udvikling pådet personlige og på det samfundsmæssi-ge plan.

Som det første må man som etnisk min-oritet gøre sig en ting helt klart: Det eren naturlov at det er minoritetens ansvarat tilpasse sig det samfund man er flyttettil. Værtssamfundets opgave derimod erat sikre de optimale rammer for de nyemedborgere. De nye borgere skal såledeshave mulighed for at kunne leve op tilsamfundets krav. F.eks. skal der være mu-lighed for at kunne lære sig dansk for atfå et arbejde, og for at forstå vort sam-funds opbygning og kultur. Biblioteker-ne er netop en del af disse rammer.

Hvis bibliotekerne skal kunne løfte op-gaven, er medarbejderne nødsaget til athave en baggrundsviden og indsigt ometniske minoriteter. Det er f.eks. kultur,religion og opdragelse. For at få et ud-bytterigt samarbejde skal fagpersoner ha-ve kendskab til etniske minoriteters sam-talekultur, demokratiopfattelse, hold-ninger til det danske samfund og ikkemindst – hvordan kommunikerer fagper-soner effektivt så budskabet bliver for-

stået og anvendt? Jeg vil hermed beskri-ve nogle af de forhold det er vigtigt athave kendskab til:

De fleste familier kommer fra samfundhvor man er vokset op med en stor au-toritetstro og en social kontrol som gørdet svært at håndtere det at leve i et de-mokratisk samfund hvor den enkelte harfrihed under ansvar. Disse ting gør detsvært for mange etniske minoritetsfami-lier at tilpasse sig et individualistisk sam-fund som vores hvor der er en høj gradaf ligestilling mellem kønnene. Det gørdet vanskeligt især for manden, da mani det danske samfund forventer at handeler sin ‘statsministerpost’ i hjemmetmed kvinden, og i øvrigt også deler deøvrige funktioner i familien. Der kan hosmanden være et ønske om at bevare sinstatus som ‘statsminister’, men det kanogså være at han simpelthen er usikkerpå hvordan han deler posten med kvin-den. Hele familiestrukturen i et kollekti-vistisk samfund bliver skæv, når manskal leve i et individualistisk samfundder har en lang tradition for ligestillingmellem kønnene.

Mange etniske minoritetsfamilier lever ilukkede kollektive samfund i Danmark.Selvom man ikke lever i områder medstor koncentration af etniske minorite-ter, lever man ofte efter et kollektivistiskmønster som beskrevet tidligere. Famili-erne har svært ved at gennemskue hvad

7Integration med kvinder og piger i fokus

Nødvendig viden om målgruppen Af Esma Birdi, integrationskonsulent

det vil sige at leve i et individualistisksamfund. De fleste familier har ikke om-gang med danske venner privat, hvorforfordele og ulemper bliver tolket ud fradet man møder på gaden eller ved mødetmed det danske offentlige system og ik-ke det civile samfund.

Mange etniske minoritetspersoner kom-mer fra et kollektivistisk samfund hvorsamtalekulturen f.eks. mellem ægtefæl-ler er sådan at man taler overordnet omtingene, og samtalen mest handler omde daglige gøremål. Der bliver ikke talt såmeget med hinanden, men mere til hin-anden. Det samme gælder i kontaktenmellem børn og forældre. Det betyder atman ikke er vant til dialog og til at be-tragte hinanden som ligeværdige samta-lepartnere i familien.

Når et barn skal irettesættes, vil denvoksne tale formanende til barnet, ogden voksne forventer at barnet sænkersit blik og lytter samtykkende. I Dan-mark er man vant til at sige, “Se dog påmig, når jeg taler til dig”. Barnet bliverstillet til ansvar for sine handlinger ogskal forstå hvorfor det ikke må gøresådan en anden gang. I den kollektivisti-ske opdragelse bliver barnet derfor ikkevant til at debattere, diskutere, tale i dia-logform eller sætte spørgsmålstegn vedting det ikke forstår. Formålet med iret-tesættelse er at opnå lydighed fra barnet.Følgende eksempel illustrerer meget ty-deligt forskellen mellem de to opdragel-sesformer: En far til en treårig pige i endansk børnehave fortalte følgende: “Dajeg sagde til min datter: “lad være med

det”, svarede hun: “Du skal sige: Det mådu ikke – og så skal du sige, hvorfor jeg ik-ke må. Det gør de i børnehaven”.

I det individualistiske samfund opfor-dres børn allerede i børnehaven til at ha-ve selvstændige holdninger og menin-ger, så de er i stand til at kunne diskute-re med andre mennesker og bl.a. dervedskabe deres egen identitet. Debatkultu-ren, som er et vigtigt element i et demo-krati, eksisterer ofte ikke hos etniskeminoritetsfamilier. Børnene bliver derforikke opdraget til at ytre egne holdninger.Det kan betyde at de bliver passive i endiskussion. I konfliktsituationer kan detdesuden betyde at børnene ikke respek-terer andres meninger og anvender voldi stedet for at håndtere konflikten ver-balt. Omvendt oplever mange etniskdanske familier at opdragelsen måske erblevet overdemokratisk. Det betyder atbørn og unge skal tage stilling til alt formange ting i en tidlig alder hvilket kanmedføre for stort ansvar. Så en mellem-ting vil måske skabe en bedre balance.

I Danmark tages demokratiet for givet,og man er derfor ikke opmærksom på atmange indvandrere har et stort demo-kratisk underskud. Demokrati er i følgemange familier noget som foregår på detoverordnede plan, og ikke noget der kanomsættes til familiens hverdag. Der ereksempler på at selv efterkommere afindvandrere som er født og opvokset iDanmark, ikke har forstået de grund-læggende demokratiske principper, ogsåselvom de har gennemgået et uddannel-sesforløb herhjemme.

8 Integration med kvinder og piger i fokus

Samtalekulturen i det individualistiskesamfund er baseret på dialog. Det til-stræbes at konfliktløsning skal foregågennem diskussioner og debatter blandtligeværdige deltagere. Den demokratiskesamtalekultur bruges bevidst til at udvik-le samfundet i fællesskab. Man er i dia-log med hinanden på møder på f.eks.arbejdspladser og i foreninger, gruppear-bejder og offentlige høringer. Alle er så-ledes opvokset med og skolet til at findeen løsning ved at indgå i en konstruktivdialog.

Min holdning er at det er urealistisk atopnå et reelt samarbejde uden indsigt iovenstående ting.

Ved at gå systematisk til værks i at støtteintegrationen lever bibliotekerne i højgrad op til samfundets medansvar for eneffektiv integration. Forestiller man sigen situation hvor alle indvandrere ogflygtninge benytter bibliotekerne medsamme selvfølgelighed som at købe indeller vaske – altså som en hverdagsbegi-venhed – spår jeg integrationen en fan-tastisk fremtid.

Naturligvis skal integrationsarbejdet påbibliotekerne ses i et tidsmæssigt per-spektiv: Ved at fokusere på kvinder derkan påvirke deres børn, eller på de unge

piger er der tale om en virkning på læn-gere sigt – men mon ikke vi ret hurtigtkan måle en integrationsmæssig effektpå de unge der tilvælger biblioteket ogdets muligheder?

Biblioteket er et neutralt og ‘ufarligt’ sted– modsat diskoteker og barer – og det ernetop bibliotekets neutrale status der ercentralt for integrationen. Her er ingenreligiøse eller politiske budskaber. Her eråbent. Åbent for den information somlåneren ønsker at søge.

Bibliotekets neutrale status er ligestil-lingsfremmende. Kvinder der er under-trykte af deres familie – og som har di-rekte restriktioner med hensyn til deresfærden uden for boligen, vil kunne be-søge det lokale bibliotek uden at få even-tuelle ubehagelige spørgsmål – og detfremmer deres viden om det omgivendesamfund. Fordelen er at biblioteket pir-rer vores nysgerrighed. At besøge et bib-liotek er som at bladre i et leksikon ellersurfe på nettet: Det jeg tror jeg søger, erikke det eneste jeg finder. Jeg bliver in-spireret til at lære mere om andre emner– og dermed også om det samfund jeg le-ver i. Jeg kommer i dialog med andrebrugere og med personalet. Jeg integrerermig - uden at tænke over det – uden atbruge ekstra energi – det sker bare.


Kvinderne har nøglen til integrationDenne påstand har været præsenteret ipressen i utallige varianter gennem deseneste år. Mange erfaringer fra kvinde-projekter på integrationsområdet under-bygger påstanden om at kvinderne erindgangen til hele familien.

Moderen fungerer ofte som diplomat ogkompetenceudvikler for børnene. Huner en vigtig faktor som rollemodel og harstor indflydelse på og betydning for bør-nenes institutionsliv, sprogindlæring,skolegang og senere uddannelsesvalg ogjobmuligheder.

I bibliotekernes nye tiltag overfor etniskeminoriteter er en satsning på moderrol-len som indgang til hele familien – engod investering i de kommende genera-tioner.

Nøglebegreber, indfaldsvinkler og faldgruber Nøglebegreber i biblioteksarbejdet medkvinder fra etniske minoriteter er tryg-hed, ligeværd og oplevelsen af at blivebetragtet som enkeltindivid og blivemødt med en positiv forventning. Bibliotekernes høje status i indvandrer-miljøerne er også en vigtig faktor når detdrejer sig om at skabe en positiv stem-ning og et frugtbart udviklingsmiljø iprojekterne.

For mange af kvinderne er biblioteket

det eneste legale sted – uden for familien– med fri og lige adgang til oplevelser, vi-den og samvær. Denne fantastiske mu-lighed for at komme tæt på indvandrer-kvinderne, skal vi som biblioteksvæsenforstå at udnytte. Bibliotekerne har enenestående mulighed for at spille en rol-le i den proces der skaber grundlaget forden følelsesmæssige integration hoskvinderne. Esma Birdi hævder at den fø-lelsesmæssige integration som er en for-udsætning for integration slet ikke er tilstede hos mange af indvandrerkvinder-ne.

I biblioteket – og sammen med biblio-tekspersonalet – kan kvinderne få den vi-den, kunnen og selvværd der er grundla-get for følelsesmæssig integration og ak-tiv deltagelse i samfundslivet i Danmark.

Indfaldsvinklen til alle kvinde-pigepro-jekterne har været den samme; nemligkvindernes egne behov og ønsker, tætsamvær mellem deltagerne og projekt-medarbejderne og udgangspunkt i fælleslivserfaringer. Samtlige projekter harkrævet medarbejdernes villighed til at gi-ve noget af sig selv, og alle tilbagemel-dinger fra medarbejderne har vist at dehar fået tifold igen fra deltagerne.

De fleste kvindeprojekter har med succestaget udgangspunkt i kvindernes daglig-dag og aktuelle livssituation og væretmeget jordnære og behovsstyrede. I en


Råd og vink om metoder og processer

del tilfælde har deltagerne foretrukketvejledning af projektets bibliotekarerfrem for vejledning af en fagperson påområdet.

De mest diskuterede faldgruber og barri-erer i kvinde-pigeprojekter er rekrutte-ring af deltagere, fastholdelse, fremmødeog implementering af projektet. Et godt råd i forhold til rekruttering er athente kvinderne i allerede etableredesammenhænge, som klasser i sprogsko-len eller jobprojekter i kommunen. Hergælder det om at springe over hvor gær-det er lavest og få etableret givtige, vari-ge forbindelser med samarbejdspartnereog ‘deltagerleverandører’ i kommunen. Hvis det er muligt at hente projektdelta-gerne fra allerede eksisterende projekter,grupper eller sprogskolehold, følger deren vigtig sidegevinst med som heddersproglæreren, teamlederen eller projekt-lederen der kender kvinderne og deresbehov allerede, og som kan indgå i etfrugtbart og helhedsorienteret samarbej-de med deltagerne og bibliotekspersona-let. De velkendte problemer med frem-møde og fastholdelse i kvindeprojekt-sammenhænge er ikke så dominerendehvis biblioteksaktiviteten er en del af ek-sempelvis et kommunalt aktiveringspro-jekt.

Denne form for partnerskaber omkringprojekterne giver mulighed for at skabemere sammenhæng i kvindernes liv;mulighed for mere målrettede og livs-kraftige forløb og på længere sigt bedrechancer for at udvikle og implementereprojekterne i bibliotekets almindeligedaglige virksomhed.

En relativ stor udskiftning i personalet ikommunernes integrationsforvaltningerkan være en hindring for bibliotekernesetablering af solide og varige samarbej-der. Her stilles der store krav til bibliote-karen om en stædig, pågående og ved-holdende ageren over for både personaleog ledelse i den kommunale forvaltning.

Målgruppens mangfoldighed og behov Målgruppen for kvinde-pigeprojekterneer mangfoldig, og kvinderne har forskel-lige behov afhængig af faktorer som: • Hvilket land kvinden kommer fra? • Kommer hun fra storby eller land-

område? • Hvilket eller hvilke sprog beherskes/

færdigheder i dansk? • Hvornår og hvordan er hun kommet

til Danmark; som familiesammenført,som flygtning, som asylsøger?

• Alder? • Skole-, uddannelses- og jobmæssig

baggrund fra hjemland og i Danmark • Netværk, familie og social baggrund.

Kvindens livshistorie fra hjemlandet ogaktuelle livssituation i Danmark er til-sammen bestemmende for hvilke biblio-tekstilbud der er relevante for hende.

Analfabeten og den veluddannede kvin-de fra storbyen har helt forskellige for-udsætninger for at kunne udnytte bibli-otekernes eksisterende tilbud og har ind-lysende forskellige behov.

I nogle tilfælde vil bedsteforældre fraTyrkiet eller Pakistan måske have meretilfælles end pigen på 16 og hendes mor!


Hos den samme målgruppe med densamme brugerprofil, vil der sandsynlig-vis også være forskel på behovene i Vam-drup og Rødovre.

Metoder og processer Metodeudvikling har stået øverst pådagsordenen i de kvinde-pigeprojekterder er gennemført under Bibliotekssty-relsens kampagne ‘Biblioteket - en porttil det danske samfund’.

Flere af projekterne har været igennemen søgende og målgruppeorienteret pro-ces som er resulteret i helt nye arbejds-metoder i projektbibliotekerne.

Projekterne har taget udgangspunkt imålgruppens umiddelbare behov og lysttil samvær, aktiviteter, information,kompetenceudvikling, vejledning ogrådgivning.

Først gennem kontakten med brugerenafgøres hvilke kompetencer der efter-spørges, hvilke kvalifikationer der erbrug for, og hvilke roller der er de mesthensigtsmæssige at spille i den enkeltesituation. Denne arbejdsmetode udfor-drer vores vante bibliotekarrolle, men gi-ver også en stor tilfredsstillelse i jobbetnår nytteværdien af bibliotekartjenestenkan aflæses umiddelbart.

Et godt eksempel på behovsstyret pro-jektarbejde er Rødovre Biblioteks samar-bejde med Somalisk Kvindegruppe i By-bjerget Vuggestue. Her ønskede de soma-liske mødre at lære at lave nem og sunddansk mad som den børnene spiser ivuggestuen og børnehaven. Biblioteka-

rerne tog udfordringen op, og de somali-ske kvinder lærte i et skolekøkken i ettværfagligt team af pædagoger og biblio-tekarer at lave dansk mad. Under forbe-redelserne til kogebogen lærte de samti-dig noget om tekstbehandling og foto-teknik. Det blev indgangen til kvinder-nes aktive deltagelse i projektet som el-lers bestod af en samtalecafé med mangeandre emner som omdrejningspunkt –alle emner valgt af kvinderne.

De somaliske mødre i dette projekt haraltså været med hele vejen i et arbejds-fællesskab med dansk som fællessprog,hvor biblioteket var supporter og biblio-tekarerne proceskonsulenter, og arbejds-indsatsen har resulteret i udgivelsen afen smuk, lettilgængelig Dansk somaliskkogebog. Sidegevinsterne, i form af man-ge slags læring, har været utallige.

Der er et behov for at ‘ta’ i hånden helevejen’ for at nå målgruppen, og dennepædagogik kan virke grænseoverskriden-de for nogle i bibliotekspersonalet. Imid-lertid kan det være meget inspirerendeog kompetenceudviklende for personaletat arbejde på denne måde. Bibliotekernefår via personalets tætte samvær medmålgruppen en uvurderlig viden ommålgruppen og dens behov for biblio-teksbetjening.

Den tætte brugerkontakt kan også ud-nyttes til en kontinuerlig tilpasning afbibliotekets almindelige biblioteksorien-tering til de etniske minoriteters behov.

Erfaringerne viser at der er brug for enmålgruppeorienteret og behovsstyret


indsats fra bibliotekets side over for etni-ske minoritetskvinder, både for at til-trække kvinderne og for at sætte dem istand til at tage imod bibliotekets mangetilbud.

Et eksempel på fremgangsmåde • Vælg målgruppe Helt konkret er det vigtigt før projekt-start at beslutte hvem målgruppen er. Erdet den somaliske mødregruppe i vugge-stuen, vietnamesiske bedsteforældre, un-ge piger i Vollsmose, integrationsforvalt-ningen i kommunen eller tyrkiske kvin-der i Esbjerg.

Som eksempel vælger vi en kvindegrup-pe fra en større kommunes aktiverings-center for flygtninge og indvandrere.Kvinderne kommer i aktiveringscentretfor at blive afklaret personligt og i for-hold til arbejdsmarkedet.

• Få accept hos ledelsen Når målgruppen er bestemt (her kvinde-gruppen fra aktiveringscenteret) er næsteskridt et afklarende møde mellem biblio-tekets ledelse og ledelsen for samarbejds-partneren (her chefen fra aktiveringscen-teret) hvor projektet bliver fremlagt oggodkendt. Et synligt signal fra ledelsenhos begge parter om at dette projekt bak-kes op fra ledelsesside, er en forudsæt-ning for projektets gennemslagskraft ogbæredygtighed.

• Få accept hos kollegaer i biblioteket Fremlæg projektet og præsenter samar-bejdspartnere på personalemøde i biblio-teket.

• Få accept i personalet hos samarbejds-partner Få foretræde på personalemøde i samar-bejdspartners organisation. Fremlægprojektet på en måde som viser relevan-sen for personalet selv, såvel som for del-tagerne. Det er vigtigt at personalet kanse at projektet, udover den umiddelbareværdi for deltagerne, også er medvirken-de til at kvalificere de kommunale sags-behandleres arbejde i f.eks. aktiverings-centeret.

• Vær sammen med målgruppen Brug tid sammen med kvinderne i dedagligdagsaktiviteter der foregår i cen-tret. Find ud af hvor bibliotekets tilbudkan understøtte den aktivitet der allere-de er i gang, og kom med forslag til nyeaktiviteter hvor bibliotekstilbud indgårsom en naturlig del af forløbet. Det gæl-der om at anskueliggøre bibliotekets rol-le i integrationsarbejdet for såvel ledereog mellemledere som for deltagerne selv.Forsøg at bygge projektet op så der er ensammenhæng mellem projektet og kvin-dernes øvrige hverdagsaktiviteter for pådenne måde at skabe helhed i kvinder-nes liv.

• Giv biblioteksorientering ude og hjemme Giv målrettet biblioteksorientering tilpersonale og deltagere på stedet i centrethvor der varmes op til senere besøg påbiblioteket.

Inviter senere personale og deltagere tilrundvisning og orientering i bibliotekethvor forbrugerbibliotekaren fortællerom forbrugerinfo, børnebibliotekaren


demonstrerer sprogkufferter, og deltage-re og personale får biblioteket ind underhuden. Biblioteksorienteringen kan medfordel tage udgangspunkt i de temaersom kvinderne for tiden beskæftiger sigmed i aktiveringsprojektet, som for ek-sempel jobsøgning, personlig fremtræ-den og skriftlig og mundtlig dansk.

• Gå ud af biblioteket og tag brugerenved hånden Lad nogle af projektets aktiviteter foregåi aktiveringscentret – på deltagerneshjemmebane – og lad andre foregå i bib-lioteket. Gør biblioteket relevant i delta-gernes dagligdag og præsenter bibliote-ket som personalets helt nødvendigesamarbejdspartner.

• Lav aftaler ved projektafslutning Undgå ‘ude af øje, ude af sind’ proble-met og bevar kontakten til personale ogdeltagere. En metode til forankring afprojekter af denne type er at indgå sam-arbejdsaftaler.

I dette eksempel ville det være en oplagtidé at biblioteket indgår aftale med kom-munens aktiveringscenter om særligt til-rettelagte, regelmæssige biblioteksorien-teringer og rundvisninger af alle centretsbrugere og personale.

Aftalen kan også omfatte at biblioteka-ren løbende informerer personalet i akti-veringscentret om relevante biblioteks-tilbud i form af litteratur, materialer,links, kontaktpersoner, arrangementerog netværk.

Temaer og eksempler på indsatsområder På trods af mangfoldigheden i gruppenaf etniske minoritetskvinder kommerder en række fælles behov og ønsker tiludtryk i kvindeprojekterne: • Informations-, kommunikations-

og sprogkompetencer i dansk • Sprogtræning og samtaletræning • Hjælp til selvhjælp i hverdagen • Handlekraft og troen på sig selv • Etablering af netværk/samvær med

danske kvinder • Biblioteket som værested og mødested • Introduktion til dansk arbejdsplads-

kultur og det danske arbejdsmarked • Information, vejledning og støtte i for-

hold til forældrerollen, specielt i relati-on til børnenes institutionsliv, skole-gang, uddannelsesvalg og job

• Information, vejledning og støtte i forhold til sundhedssystemet

• Biblioteket som arbejdsplads og træningsbane mod et arbejdsliv.

Amneh Hawwa – palæstinensisk læge ogsexolog – mener at den største hindringfor integration og ligestilling er de socia-le problemer, og at bibliotekets rolle sominformator på dette område er megetvigtig og kan have afgørende betydningfor den enkelte indvandrerkvinde.

Markedsføring En effektiv markedsføring er forudsæt-ningen for at der kommer kunder i bu-tikken og brugere på biblioteket.

Markedsføring af bibliotekets tilbud tilkvinder og piger med anden etnisk bag-grund end dansk kræver en kontinuerlig,


målgruppeorienteret og opsøgende til-gang. De almindeligt kendte markedsførings-metoder med annoncering på dansk viaplakater, hjemmesider, aviser, radio ogfjernsyn har kun ringe gennemslagskraftover for denne målgruppe hvor mangeaf kvinderne lever ret isoleret i områdermed mange etniske minoriteter, savnerinformationskompetencer, ikke læserdanske aviser eller ser dansk fjernsyn ogsjældent har omgang med danskere. Herskal andre metoder i brug.

Streetwalking i de områder hvor mål-gruppen opholder sig i dagtimerne, er eneffektiv formidling af biblioteket. I bibli-otekarens streetwalking smelter mar-kedsføring og biblioteksbetjening sam-men. Det kan foregå på sprogskolen, iaktiveringsprojektet, hos kommunenssagsbehandlere, i børnehaven eller hossundhedsplejersken. Her opsøger biblio-tekaren kvinderne, bruger tid sammenmed dem, afkoder behov og ønsker forbibliotekssupport, opfylder nogle behovpå stedet og henviser andre til bibliote-ket.

Her er det vigtigt at den mobile bibliote-kar er klædt på til denne førstehjælpmed relevante materialer og pjecer påflere sprog, telefonnumre på kontaktper-soner og bibliotekets åbningstider.

Førstehjælpen kan typisk være informa-tion om sprogcafé med fri adgang, sprog-pædagogens træffetider i børnebibliote-ket, litteratur på modersmål, lektiecafe,kvinderådgivningstilbud som kvinde.finfo.dk, Dansk Flygtningehjælps guide-

ordning, forbrugerinformation, henvis-ning til fagperson i den kommunale for-valtning eller bibliotekets fagbøger omsukkersyge. Listen er uendelig.

Kvinderne selv er kun den ene af to vig-tige målgrupper for denne markeds-føring. Den anden målgruppe er alle deprofessionelle formidlere som kvinderneer i kontakt med i hverdagen. Bibliotekets markedsføring skal sikre atdisse vigtige forbindelsesled til kvinder-ne er informeret om bibliotekernes til-bud til kvinderne så de er i stand til at vi-dereformidle budskabet.

Metoden til markedsføring over for deansatte i kommunen og andre professio-nelle formidlere er opsøgende virksom-hed hvor bibliotekaren deltager i perso-nalemøder og med eksempler anskuelig-gør bibliotekets relevans for såvel borger-ne som personale.

Personalet i ældreforvaltningen og di-striktspsykiatrien er et oplagt marked foren styrket biblioteksindsats. Andelen afældre medborgere af anden etnisk her-komst er stigende, og i distriktspsykiatri-en kommer der også flere patienter tilmed anden etnisk baggrund.

Her kan markedsføring og målrettet bib-lioteksbetjening gå hånd i hånd, kvalifi-cere personalets arbejde med målgrup-pen og betyde større livsværdi for bor-gerne. Stort netværk og gode personlige forbin-delser, tværfagligt og tværsektorielt, eren god basis for markedsføring på langsigt.


En anden effektiv form for markeds-føring er at bibliotekaren sikrer sig ad-gang til relevante råd, foreninger ogklubber for at lave PR for biblioteket.

Hvis der stadig eksisterer et integrations-råd i kommunen, er det oplagt at biblio-teket er repræsenteret heri. En plads i in-tegrationsrådet giver direkte adgang tilalle etniske minoritetsgrupper i kommu-nen og er en særdeles god platform formarkedsføring af biblioteket.

De ansatte i bibliotekerne bør bruge 30%af den daglige arbejdstid på markeds-føring, siger Ulla de Stricker, når hunholder foredrag om biblioteker og mar-kedsføring i danske bibliotekskredse. Ul-la de Stricker er født og opvokset i Kø-benhavn og arbejder nu som bibliotekarog videnstyringsekspert i Toronto, Cana-da.

Standardmarkedsføring af bibliotekernevirker ikke, lyder det i hendes opsang tilbibliotekerne. Hun fortsætter: “Det kanbetale sig at investere grundigt i den tiddet tager at undersøge målgruppernesbehov, andre tilbud de benytter, deresopfattelse af os ...”.

Om bibliotekarens kompetencer lyderdet: “Konkrete færdigheder og tekniskkunnen er ikke altid tilstrækkeligt; en nytype ekspertise er nødvendig... vi harbrug for typer af bibliotekarer, for hvemsynliggørelse og markedsføring er en delaf deres væremåde”.

Om markedsføring overfor nydansker-

målgruppen siger Ulla de Stricker: “Erdet muligt at vi ved at blande os i mål-grupperne og det arbejde andre instanserforetager sig over for dem, kan kommedem nær på en sådan måde at vi kanoversætte erfaringerne derfra til relevan-te tilbud og kommunikation der fangerinteresse?”

Implementering Implementering og forankring i bibliote-kets almindelige drift er vel den vigtigsteog samtidig den vanskeligste del af etprojektforløb.

Projektmedarbejdere skal allerede førstart gøre sig tanker om projektets for-ankring i institutionen. Forankringenskal være et af succeskriterierne, og jor-den skal gødes for at give plads til dennenye aktivitet. Den løbende, interne mar-kedsføring af projektet skal bane vejenfor implementeringen.

Følgende faktorer kan have en positiv ef-fekt på implementering: • At projektidéen kommer fra medarbej-

derne selv – bottom up • At der er flere medarbejdere og for-

skellige faggrupper fra biblioteket involveret

• At ressourcepersoner er tilknyttede • At projektet er rimelig omkostningsfrit • At projektet kan passes ind i arbejds-

pladskulturen på stedet • At dokumentation og evaluering er

tænkt ind fra start • At bibliotekets ledelse har godkendt

projektet fra start.


I kvinde-pigeprojekterne i kampagnen‘Biblioteket - en port til det danske sam-fund’ er der i nogle tilfælde tænkt på im-plementering fra start, og i andre tilfæl-de er behovet for forankring blevet tyde-ligt undervejs i projektforløbet.

I Esbjerg Centralbiblioteks projekt ‘Etni-ske kvinder – Krop og Sundhed’ er im-plementeringen målet i sig selv, da dearabiske, tyrkiske og somaliske kvinderhar dannet netværksgrupper med base ibiblioteket som selv kører videre med ar-rangementer og møder efter projektetsafslutning.

I Fredericia Bibliotek er der en forhåb-ning om at kvindeaktiviteterne fra ‘Mø-destedet’ bliver videreført hvis bibliote-

kets nye projekt ‘Idébutikken - et demo-kratisk folkeoplysningsprojekt’ bliver enrealitet. Inspirationen til Idébutikkenkommer fra Idea Store i London.

I Albertslund Bibliotek vil møderne ikvindeprojektet ‘Kasba’ blive videreført isamarbejde med frivillige.

I Det Nordjyske Landsbibliotek/LøvvangBibliotek vil der være kaffe på kanden,og så forventer bibliotekspersonalet atkvinderne selv kan styre aktiviteterne.

I Ringe Bibliotek er det frivillige somkører kvindemøderne videre, og i Oden-se fortsætter kvinderne og bibliotekarer-ne avislæsningen i ‘Biblioteksklubben’.


Lillan Grützmeier, Vejle Bibliotek, hargennemført flere grænseoverskridendeintegrationsaktiviteter i Vejle og omegnfor, med og om piger og kvinder – senesti projektet ‘Barfodsbibliotekaren’. Bar-fodsbibliotekaren kobler biblioteksbetje-ning sammen med allerede eksisterendeaktiviteter og samlingssteder hvor etni-ske minoriteter kommer. Det er der kom-met mange erfaringer ud af. Lillan be-skriver i dette afsnit nogle af de dilem-maer som bibliotekaren kommer ud fornår hun går i gang med de nye rollersom nye målgrupper og nye samarbejds-partnere nødvendigvis må medføre.

Nogle gange må vi som fagfolk klø os ihovedet når vi ikke rigtigt ved hvad viskal stille op med vores roller. Det kom-mer ofte på tale i forbindelse med kvin-de/pigeprojekter når man kommer tætpå sin låner. Er du fagperson, eller er duprivatperson? Det er en hårfin balance.Jeg tror især at det er vigtigt at være sigselv. Men samtidigt er det en stor fordelat være kvinde når man arbejder meddisse projekter, for dybest set oplever jegikke den store forskel på om man kom-mer fra Vejle eller fra en landsby i Liba-non.

Når man f.eks. er med til en aften omkvinder og sundhed med den dansk/pa-læstinensiske læge Amneh Hawwa (somer en meget inspirerende foredragshol-

der), og hun spørger alle deltagerne udom deres motionsvaner og sundhed, erder en følelse af et varmt kvindefælles-skab på tværs af landegrænser.

Mænd, børn og sundhed er jo en fællesbestanddel i de fleste kvindeverdener.

Derfor kan man som fagperson godt følesig på udebane engang imellem, isærhvis man ikke ser sit arbejde som en delaf en større helhed, men bare ser det somen del af et professionelt univers.

Mister vi vores faglighed når vi bruger enaften på at besøge en klub for tyrkiskekvinder uden at diskutere biblioteksvæ-sen, men ‘bare’ får en god kvindesnak? Er det legitimt at være med til hobbyaf-tener i Beboerhuset uden at låne bøgerud. Men ‘bare’ læse højt, snakke og findehobbybøger frem?

Vi har i Vejle Bibliotek diskuteret demange forskellige problematikker mankastes ud i når man skal finde nye sam-arbejdspartnere og nye målgrupper. Improvisation er nøgleordet – det vikaldte at navigere i kaos for et par år si-den.

Vi skal til at definere nogle helt nye rol-ler for os selv.

Skal vi træde i karakter og optræde sompædagoger, eller skal vi bare glide af? Skal vi arbejde som opryddere og servi-


Hvor går grænsen - nye roller i biblioteketAf Lillan Grützmeier

cepersonale ved et hobbyarrangementhvor kvinder og børn bare forlader ste-det uden at rydde op efter sig? Skal vi be-gynde at opdrage på uvorne unger (nårmødrene ikke reagerer). Skal vi vente påat folk kommer 1⁄2 time for sent til et fo-redrag, eller skal vi bare starte til tiden?

Kurser for bibliotekets personale i Taktog Tone og strategi har vi oplevet et stortbehov for i Vejle. Hvornår giver manhånd, og hvornår er det forkert? Nårman mødes fra to forskellige kulturer,kan man nemt misforstå hinandens op-førsel.

Det er ganske små ting, men det er utro-ligt vigtigt at ‘agere’ korrekt over for enmålgruppe som føler sig udsat i forvejen. Desuden virker problemet også om-vendt.

Vores faglighed bliver også sat på prøveover for vore samarbejdspartnere. Når vif.eks. i forbindelse med vore læringsses-sioner i Beboerhuset er i kontakt medembedsmænd fra kommunen, støder viofte på interessekonflikter. Hvor gårgrænserne mellem deres og vores selv-forvaltning?

Skal en borger oplyses om at der er til-skud til at passe et barn hjemme – eller

skal man fremhæve den offentlige pas-ningsordning?

Skal politiet hjælpe og vise hvordan manudfylder diverse ansøgninger, eller skalman teste ansøgerens danskkundskaber?

Der kan være stor forskel på forvaltnin-gens opfattelse og en bibliotekars som jopr. definition skal stille oplysninger tilrådighed for borgerne. Og selv som bib-liotekar kan man komme i tvivl hvisprincipper og holdninger kommer i kon-flikt.

Et andet spørgsmål som uvægerligt vildukke op når man arbejder opsøgendemed integration, er arbejdet med frivilli-ge – som vi (indtil videre) ikke har haftden store erfaring med.

Mange frivillige kan have en anden må-de at tackle forskellige situationer på endvi er vant til på biblioteket. Hvad gørman når barfodsbibliotekaren er på ude-bane og oplever en frivillig som genereltopfører sig uprofessionelt over for enbruger?

Sådan er der så mange ting som gør bar-fodsarbejde til en stor og spændende ud-fordring som helt sikkert bliver en del afvores fremtid.


“Mange etniske minoritetskvinder er iso-lerede i det danske samfund,” skriver Es-ma Birdi. Samtidig ved vi at kvindernehar stor betydning for udviklingen af fa-miliens integration i samfundet. Disse toforhold er baggrunden for at vi i særliggrad ønsker at tiltrække kvinder og pigermed integrationstiltag på bibliotekerne.Vi vil gerne udvikle kvindernes kendskabtil bibliotekets muligheder og se demsom jævnlige brugere af bibliotekets ser-vice.

Men undersøgelser viser at kvinder fraetniske minoriteter bruger bibliotekernelangt mindre end mændene og langtmindre end deres danske medsøstre.Dette på trods af at indvandrere og flygt-ninge ellers som samlet gruppe brugerbiblioteket mere flittigt end etniske dan-skere. Mange af kvinderne har ikke brugt bibli-oteket meget i deres hjemland – hvisoverhovedet. Det skyldes bl.a. at i man-ge af de lande som kvinderne kommerfra, er bibliotekstilbuddet begrænset ogisær knyttet til skoler og universiteter.Bogmængden er ofte begrænset og slidt,og der har i mange af disse lande ikkeværet tradition for folkebiblioteker.

Det opsøgende bibliotek Hvordan får vi så fat på kvinderne og fårdem til at komme på biblioteket? En mu-lighed er at komme ud til dem hvor debor. Barfodsbibliotekaren i Vejle er et eksem-

pel på dette. Som beskrevet af LillanGrützmeier i forrige afsnit kommer bar-fodsbibliotekaren ud i boligområderne,deltager i hyggeaftener i den tyrkiskekvindeklub, samarbejder med de frivilli-ges lektiecafé eller ungdomsklubben ogstiller bogbussen op ved sprogcenteret. IOdense har streetwalk’eren arbejdet pådenne måde i flere år. Streetwalking gårud på at bibliotekaren bevæger sig udenfor bibliotekets fysiske rammer og arbej-der ude i marken i forskellige lokale in-stitutioner. Man stiller bibliotekaren tilrådighed som sparringspartner og samar-bejdspartner ude i kommunale integrati-onsprojekter. Derved kommer man auto-matisk i kontakt med en del af målgrup-pen, og man får tillige kontakt med lo-kale nøglepersoner i de etniske miljøerder kan virke som kontaktled eller am-bassadører og sprede information viamund til mund metoden. Læs mere omdet opsøgende bibliotek og streetwalkingi publikationen Det globale i det lokale –Integration og biblioteker samt på www.portentildanmark.nu

En anden måde at komme ud på de stra-tegiske steder er at benytte bogbussen ogfylde den med både relevante materialerog aktiviteter. Det har de gjort i Vejlehvor der er mange to-sprogede beboereog en del sociale problemer i områderneNørremarken og Løget. Andre gode ek-sempler på brug af bogbussen kan hentesfra Juelsminde og Vollsmose – se portentildanmark.nu.


Kvindernes mødested

EksempelBogbus i Løget Egentlig skulle den skræddersyede bog-bus i Løget have været et projekt for to-sprogede børn efter skoletid. Det blev detogså, men det blev samtidig et af deførste kvindeprojekter som kom ud afbiblioteksrummet, og det blev forløbe-ren for Barfodsbibliotekaren.

Formålet var at gøre opmærksom på bib-liotekets (og bogbussens) tilbud over forde mange børn i området, og især deresmødre som vi aldrig så, fortæller LillanGrützmeier. Et godt samarbejde med Vej-le Kommunes Flygtninge- og indvan-drerkoordinator, som Vejle Bibliotek toginitiativ til, førte i 2003 til at biblioteketmodtog 250.000 kr. fra Byudvalget i Lø-get til en bogbusdag om ugen som varspecieldesignet til området og som kun-ne fremme en vellykket integration.

“Vi begyndte allerede om formiddagenfra kl. 10-12 med at bugsere bogbussen istilling på brandvejen i Løget. Vi havdekun haft meget kort tid til planlægnin-gen af projektet og mindre end 14 dagetil at lave PR for holdetiderne og de akti-viteter vi ville lave. Vi havde været rundti opgangene med løbesedler og plakater.Men det der viste sig at være den aller-bedste PR, var at vores etniske medarbej-der Dina havde fortalt om os til alle hunkendte. Mund til mund metoden vargod. Bogbussen var blevet anbefalet afen af deres egne.

Gennem hele projektet var mund tilmund metoden en meget vigtig PR fak-tor, og den bedste reklame for bogbussen

var de aktiviteter vi lavede. Der blevnemlig snakket meget om dem. Dina oghendes veninder havde anbefalet massa-ge, fodpleje og make-up. Arrangementer-ne var en succes, og ud over at der varmange deltagere, fik vi for første gang enkvindelig indgang til de arabiske familiersom har vist sig at være utrolig vigtig.

Børnene fik vi godt tag i om eftermidda-gen hvor vi holdt fra kl. 14-17. Her varaktiviteterne også en vigtig faktor. Denstørste succes var skattejagter. Der var la-vet poster rundt om i terrænet hvor bør-nene skulle klare forskellige opgaver. Dade første havde været igennem, bredterygtet sig hurtigt, og snart kom der mas-ser af nye til som gerne ville prøve. Ogmange vendte tilbage for at prøve en turmere. De hoppede og sprang, de lavedekimsleg, og vi måtte så hjælpe dem nårde ikke kunne huske de danske ord fortingene. Så lidt skjult danskundervisningrøg med i købet. Vi har også haft mangeandre aktiviteter som fortælling, politi-hundebesøg, spejderdag, malerskole,breakdance og frimærkedag.

Når kvinderne kom i bussen, var detførste de søgte efter, det nyeste nummeraf Sayidaty, det arabiske Alt for damerne.Det havde vi købt på Dinas anbefaling,og det var nok et af de vigtigste indkøbvi gjorde. Børnene søgte efter helt andre ting. Hervar specielt playstation en magnet. I star-ten kunne vore bibliotekshjerter blødeved tanken om at de ikke tog bøger.Hvad var missionen med udlån af play-station og cd-romspil? Ville de blive bed-re til dansk eller bedre integreret ved at


sidde foran en skærm og spille? Vi er dogblevet overbevist om at det var rigtigt atsatse på disse medier, da det er blevetindgangen til biblioteket. De har fået til-lid til os, og pludselig får de øjnene opfor andre ting også. I første omgang må-ske nogle Disney bøger, men glæden vedbrug af bøger og andre medier er skabt.

Med hensyn til det opsøgende arbejdehar vi haft et tæt samarbejde med lo-kalsamfundet i Løget. Alle, fra sundheds-plejersker, sprogpædagoger, viceværter,områdets lokale projektkoordinator tilVejles Flygtninge- og indvandrerkonsu-lent er blevet kontaktet personligt. Bolig-foreningernes formænd, viceværterne ogSognegården har velvilligt stillet lokalertil rådighed når det har været nødven-digt. Sidst, men ikke mindst, har vi haftet fremragende samarbejde med KirkensKorshær som har et ‘værested’ i Løget.Stedet er blevet brugt til arrangementer,og personalet har givet os en god ind-gang til området.

Der kom mellem fem og 15 kvinder pr.gang. Langtidsvirkningen er altid svær atmåle, men vi har hver gang meldt man-ge nye lånere ind og har haft et ret stortudlån. Kvinderne kommer nu også til ar-rangementer på biblioteket. Men det al-lervigtigste kan ikke gøres op i statistik.Vi har fået et uformelt frirum som kanvære med til at bygge bro mellem de for-skellige kulturer hvor både danskere ogto-sprogede bruger bogbussen som mø-dested og værested. En dag fik vi f.eks.besøg af en sygeplejerske som skulle in-terviewe nogle islamiske kvinder. Menhvor kunne hun finde dem? – i Bogbus-sen selvfølgelig.

Undervejs blev vi overraskede over denstore opmærksomhed vores arbejde fik ipressen og de sammenhænge hvor visamarbejdede med andre om området.Politikerne opdagede at vi kan være medtil at gøre en forskel. Det lunede med al-le de klap vi fik på skulderen. Men detder lunede allermest, var når lånerne vartilfredse. Som f.eks. dengang Nazarin på10 år kom og gav os et knus og sagde:“Hvor er det dejligt, når I er her.”

Bogbussen kører stadigvæk i Løget ogNørremarken, og vi har udvidet sorti-mentet af dameblade med de arabiskeLaha og Zahrat-al Khalij og det tyrkiskeElele. Vi har stadigvæk en god kontaktmed byudvalgskoordinatoren og andreaktive i lokalsamfundet, og bliver brugtmere af dem til PR osv.

Råd og vink Det opsøgende bibliotek

• Tag lokalsamfundet med på råd når duplanlægger aktiviteter og arrangemen-ter. Tænk på Integrationsråd, Byud-valg, konsulenter, Videnscenter for Integration m.v.

• ‘Sælg’ biblioteket i lokalområdet. Man-ge af de nye samarbejdspartnere er sletikke klar over alt det biblioteket også kan

• Tilbyd ‘streetwalk/barfodsbibliotekar’ til relevante kommunale organer og frivillige organisationer og brug en væsentlig del af tiden på at oplyse og udvikle personalets fornemmelse for bibliotekets formåen

• Find gode ambassadører blandt nøgle-personer i de etniske miljøer


• Acceptér at ikke alle ‘følere’ bliver til noget på kort sigt - men måske på læn-gere sigt.

• Brug bogbussen hvis I er så heldige at have en. Den er fleksibel – både med hensyn til indretning og afstande.

Børnene er en god indgangsvinkel Biblioteket er i høj grad vigtigt når mansnakker om børn. Hovedparten af de et-niske kvinder vil, ifølge en undersøgelsesom Ravinder Kaur har lavet i 2003, ger-ne have deres børn med på biblioteket.Dette gælder også ikke-brugere. Faktiskkan det være et problem for dem at del-tage i et kvindearrangement hvis de ikkekan tage de mindre børn med. Hvemskulle ellers passe dem?

Det er også meget vigtigt for de etniskekvinder at deres børn lærer at komme påbiblioteket lige fra starten, side om sidemed danske børn. Kvinderne vil gernevære eksemplariske rollemodeller overfor deres børn, og derfor vil de gernekomme på biblioteket sammen med dem– også selvom de nogle gange ikke selvhar lyst til at komme.

Disse forhold er udnyttet i en række afde projekter der er sat i gang med midlerfra Udviklingspuljen for folke- og skole-biblioteker.

Et eksempler er projektet ‘Kom og værmed’ i Rødovre som lavede sprogstimu-lering og aktiviteter med en musikpæda-gog for somaliske børn, sideløbende meden samtalecafé for børnenes mødre. Bør-nene fik en blanding af eventyr og histo-

rie, musik, dans og udklædning. Hver fa-milie fik en sprogkuffert. Kvinderne somvar den primære målgruppe, fik træningi det danske sprog dels med udgangs-punkt i madlavning og produktion afkogebog, dels i diskussioner og oplæg isamtalecaféen (omtalt tidligere som ek-sempel på behovsstyret projektarbejde).Kogebogen er et vigtigt, konkret, anven-deligt produkt som børnene også har bi-draget til med illustrationer til for- ogbagside.

I Café Dansk i Vamdrup Bibliotek mødeskvinderne hver tirsdag over forskelligeaktiviteter for at snakke dansk. Samtidiger der lektiehjælp for børnene. En skole-lærer, en sprogkonsulent og en spejderle-der der er god til de større børn, er sam-arbejdspartner.

Det nordjyske Landsbibliotek har udar-bejdet og afprøvet en model for et kvin-deprojekt med børn som indgangsvinkeltil målgruppen. De har også lavet enelektronisk manual til modellen.

EksempelLegestue for somaliske kvinder og deres børn På Løvvang Bibliotek i Det nordjyskeLandsbiblioteks område afholdes lege-stuearrangementer med jævne mellem-rum hvor børnene kommer sammenmed deres mødre. Sammen med kvin-derne tages forskellige emner op, f.eks.folketingsvalg, boligforeningens reglerog sund kost til børn. For børnene er deroplæsning, film m.v. Herudover hyggesder med te og småkager. Formålet med projektet er at vise biblio-


tekets muligheder for somaliske kvinderi nærområdet, og at gøre kvinderne bed-re rustede til at støtte op om deres børnsdagligdag i institution og fritid. Det er etmål at kvinderne ved projektets afslut-ning føler at biblioteket er ‘deres’, og atde ved hvilke tilbud biblioteket har til al-le brugere og dermed også til dem selv ogderes børn.

I den første fase af projektet arbejdede vimed vores netværk, fortæller Tove Vest-mark og Kristine Hinrichsen. Vi har taltmed folk i byen der arbejder med soma-liere og har skabt nogle gode kontakter,samt udvidet vores eget kendskab til densomaliske kultur. I den næste fase har vi iværksat legestu-erne. I starten var der meget få kvinder,men efterhånden har vi en gruppe på ca.5-6 kvinder der deltager i legestuernemed deres børn. Dette antal passer fintmed arrangementets form. For kvinder-ne bliver det trygt og hyggeligt, og an-tallet af børn er overskueligt. I alt er dergennemført 10 legestuer, fem studiekred-se, tre kulturelle arrangementer i testnin-gen af modellen.

Vi mener at vi har gjort en forskel for desomaliske kvinder vi har haft kontaktmed. Det kan ikke måles, men er megetvigtigt. De er begyndt at bruge bibliote-ket ud over legestuearrangementerne, ogisær børnene viser tydeligt “at det her,det er mit bibliotek”.

Emnerne vi har taget op, har været væ-sentlige, og vi har kunnet formidle sværttilgængelig information, som f.eks. bo-ligforeningens regler.

Aktiviteterne fortsætter på lidt mindreblus i den daglige drift i biblioteket. Ca.1 gang om måneden vil der være ‘kaffepå kanden’ og tid til en snak. Projektethar desuden været medvirkende årsag tilat Løvvang Bibliotek har fået et tætteresamarbejde med børnehaver og daghøj-skole i nærområdet end de før har haft.Det forventes at alle parter i fremtidenvil få udbytte af samarbejdet. Som lede-ren af et integrationsprojekt på den nær-liggende daghøjskole sagde: “Jeg har fak-tisk aldrig tænkt på biblioteket som ensamarbejdspartner, men I er jo oplagte.”Manualen findes gennem www.portentildanmark.nu og på www.bibliotekerpaatoppen.dk/netvaerk/indvandrer/port_lokalsamf_manual.htm

Råd og vink Legestuer med kvindesnak

• Undersøg hvilke børnehaver der har mange børn med anden etnisk oprin-delse end dansk, og brug børnehaven til at markedsføre kvindegrupper medtilknyttet legestue.

• Inviter kun de små børn med (ca. 0-8 år) – de store keder sig.

• Lav projektet i samarbejde med børne-institutionerne. Det er guld værd at have kendte pædagoger fra vuggestue og børnehave med til børneaktiviteter-ne. Både børn og mødre har tillid til dem.

• Kan dette ikke lade sig gøre, kan man eventuelt prøve at samarbejde med et nærliggende pædagogseminarium omat stille ‘legetanter’ til rådighed.


• Tag dine kolleger i ed. Mange børn gi-ver et højere støjniveau, og når de et-niske kvinder kommer på biblioteket istørre flokke, bliver der mere liv og an-derledes dufte. Vær sikker på at dine kolleger er indstillet på det.

• Sørg for at have et attraktivt materialeudbud til netop den gruppe kvinder ogderes børn som I har inviteret. Bestil f.eks. et somalisk depot af bøger og musik hvis det er somaliske kvinder der inviteres.

• Det er godt at have aktiviteten i et lokale hvor man kan sidde lidt for sig selv mens børnene boltrer sig i børne-biblioteket.

Mødestedet Erfaringerne fra de gennemførte kvinde-projekter viser tydeligt at biblioteketspiller en stor rolle som socialt samlings-sted for kvinder der er isolerede fra detdanske samfund og ofte også fra socialomgang med medsøstre. En del kvinder iprojekterne har spontant givet udtrykfor vigtigheden af at komme ud af dø-ren, mødes, tale sammen (også pådansk), selvom de har travlt med mangebørn, skole, lektier m.v. Samværet og ak-tiviteterne prioriteres højt, som det f.eks.er kommet frem i ‘Kom Og Vær Med’ fraRødovre, og kvinderne giver udtryk forat de kun ser hinanden til møderne i bib-liotekerne.

Biblioteket er et neutralt sted hvor de fle-ste kvinder kan komme uden at det er etproblem for familien og omgangskred-sen. Som Esma Birdi skriver, er bibliote-kets neutrale status ligestillingsfrem-mende. Undertrykte kvinder som famili-

en kontrollerer, vil som regel kunne be-søge det lokale bibliotek der har høj sta-tus og er ‘ufarligt’. Disse kvinder og ungepiger har ofte ringe mulighed for at mø-des andre steder.

Kvinderne i Ravinder Kaurs undersøgelsehavde ønsker om at biblioteket tilbødkulturelle arrangementer hvor man kun-ne udveksle traditioner og blive integre-ret i landet. De prioriterede at lære nogetaf arrangementerne der kunne gøre detnemmere at leve i et multikulturelt sam-fund. De ville gerne i kontakt med dan-ske kvinder i biblioteket og etablere ven-indeskaber med dem.

Et eksempel på dette var planen for pro-jektet KASBA på Hedemarkens Bibliotek iAlbertslund. Projektet som afholdt ar-rangementer om f.eks. sundhed, ældre-forsorg, lokalhistorie, energibesparelserog stavgang en gang om ugen i 30 uger,inddrog frivillige danske kvinder viaDansk Flygtningshjælp. Deres rolle skul-le være at hjælpe en fast gruppe etniskeminoritetskvinder med at forbedre deresdanskkundskaber og almene viden omdet danske samfund.

At denne idé ikke kunne realiseres er enanden sag, og skyldes at det ikke lykke-des at få fat i den planlagte målgruppe afressourcesvage kvinder uden tilknytningtil arbejdsmarkedet og med ringe videnom det danske samfund og det danskesprog. I stedet kom der fortrinsvis res-sourcestærke kvinder som deltog når dervar noget der interesserede dem og ellersikke. I stedet for 20 faste deltagere har ca.100 deltaget en gang imellem. Skuffelsen


hos de frivillige var stor, fordi de ikkelærte deltagerne nærmere at kende, ogfordi de deltagende kvinder ikke i til-strækkelig grad havde brug for dem, menidéen var god hvis rekrutteringen af del-tagere var lykkedes.

Formålet med mødestederne i projekter-ne har i stort set alle tilfælde været atmålgruppen skulle lære at bruge biblio-teket og samfundets øvrige mulighederfor at søge oplysning og oplevelse.

I den forbindelse kan vi i høj grad brugeerfaringerne i KASBA-projektet hvor denfejlslagne rekruttering af deltagere harført til udvikling af en model for et fastbibliotekstilbud om mødested og biblio-teksbetjening for etniske minoritetskvin-der. Der var blandt projektdeltagerne in-gen interesse for en biblioteksoriente-ring. Derimod for andre former for brugaf biblioteket. I evalueringsrapporten be-skriver Ravinder Kaur et koncept for‘Mød bibliotekaren’ som henvender sigmed et åbent tilbud til alle i stedet for etforpligtende tilbud til en fast deltager-gruppe. “Hvis kvinderne skal motiverestil at bruge biblioteket, er det ikke nok atder står indvandrermaterialer på hylder-ne”, skriver Ravinder Kaur. Der skalmenneskelige ressourcer til med biblio-teksbetjening specielt til etniske minori-teter. Hun foreslår at biblioteksbetjenin-gen for indvandrerkvinder organiseresf.eks. en gang om ugen i to timer hvorder er kaffe på kanden, og hvor man kanspørge om alt. Der kunne skabes et sam-arbejde med en socialrådgiver, en lærereller en sundhedsplejerske som på skifthar ‘vagt’ i mødestedet sammen med en

bibliotekar. Biblioteksbetjening af etni-ske minoriteter bliver således et fast til-bud på samme måde som f.eks. jobhjør-net, lektiecaféen, erhvervsservice, For-brugerInfopunkt, skoleorientering, be-tjening af børneinstitutioner m.v. – enfast del af biblioteksvirksomheden somligger i naturlig forlængelse af bibliote-kernes idé og virkefelt som folkeoplysen-de. Ravinder Kaur foreslår endvidere atder oprettes brugerråd med både indvan-drere og frivillige danske kvinder somkan være igangsættere for aktiviteter ogfastholdere af processen, og hvor biblio-teket kun er med på sidelinjen med fag-lig hjælp. Lignende former for åbne mø-desteder er under udvikling flere steder ilandet – bl.a. i Helsingør og Fredericia.

EksempelMødested i Ringe ‘Mødestedet’ i Ringe var et samarbejdemellem Flygtningehjælpens frivillig-gruppe i Ringe og Ringe Bibliotek. For-målet var at give piger og kvinder etoverblik over deres muligheder i det dan-ske samfund, at bryde den isolation ogensomhed som er dagligdag for mangeaf de piger og kvinder der bor i de om-kringliggende landsbysamfund, ved atskabe dialog og lokalt netværkt samt atgive piger og kvinder mulighed for atdeltage i aktiviteter som de ellers er af-skåret fra af kulturelle og af økonomiskeårsager (frirum). ‘Mødestedet’ er for piger og kvinder fra12 år og op. Der er flest 16 til 26-årige,men alle aldersgrupper er repræsenteret.Såvel mødre som døtre og svigerdøtredeltager, og der møder mellem 20 og 30kvinder op pr. gang – primært fra Koso-


vo-Albanien og Afghanistan. Gruppenmødtes en hverdagsaften ca. en gang ommåneden i omkring to timer. Det er ikkeså vigtigt hvad der er på programmet, dadet er mødet med andre der er det pri-mære, men det er alligevel en god idé atlade gruppen selv komme med forslag tilindhold.

Lotte Nielsen fra Ringe Bibliotek giver enopskrift på syv vellykkede arrangemen-ter: • Introduktion til arrangementet – hvadvil I gerne vi laver sammen? Vi kom medideoplæg – hvorefter pigerne i grupperfandt frem til ideer. Aftenen blev rundetaf med bankospil.

• Juletema – vi lånte et skolekøkken oglavede gløgg, konfekt, juleklip mv. Sam-tidig stod pigerne selv for at arrangeredans for de interesserede i et tilstødendeklasselokale. Dansen var meget populær– pigerne vil gerne vise og mødes om de-res egen kultur – her dansen.

• Besøg af kørelærer som orienterede omat tage kørekort i Danmark. Bagefter tal-te vi om bryllupstraditioner fra de firekulturer som var repræsenteret inklusivden danske, og der var udstillet forskelli-ge effekter som havde forbindelse tilbryllupsceremonier. En meget hyggelig,sjov og givende aften.

• Besøg af sundhedsplejerske som fortal-te om vigtigheden af sund kost og moti-on. Samtidig havde vi en lille udstillingaf pigernes eget håndarbejde som blevstuderet flittigt og igen viste forskellig-hed i vores kulturer.

• Vi havde besøg af en smykkedesignersom underviste pigerne i at fremstilleudvalgte smykker. De fleste fik lavet tosmykker hver. Også en meget hyggeligaften hvor der blev lidt mere tid til at fåsnakket med hinanden.

• En ren danseaften hvor tre kulturerhver viste deres traditionelle danse. Pi-gerne stod selv for at danse for og vi fikalle danset meget. Vores danse er megetforskellige, og man kan sikkert sige me-get om en kultur bare ved at studere dan-sen. Der er en kæmpe kontrast mellemyndefuld afghansk dans til Den toppedehøne fra Danmark.

• En tur i svømmehallen som vi lejedehelt for os selv. Så alle piger kunne delta-ge.

Der har været et stort fremmøde lige frastarten. Pigerne er lige så langsomt ble-vet bedre til at give en hånd med. Mende er ikke gode til at melde sig til. Vi vid-ste aldrig på forhånd hvor mange derkom, og de blev heller ikke bedre til detefterhånden. Men de kom – og det er jodet vigtigste, siger Lotte Nielsen.

‘Mødestedet’ kører videre med Flygtnin-gehjælpens frivilliggruppe som arrangøri bibliotekets lokaler (gratis). Frivillig-gruppen har planer om at udbygge ‘Mø-destedet’ og lave et sted for både mændog kvinder hvor der kan læses avis og gi-ves lektiehjælp mv. Ved særlig lejlighe-der bidrager biblioteket fortsat, og dersamarbejdes om konkrete arrangementersom f.eks. kulturdage.


Råd og vink Mødesteder

• Det er en fordel at have repræsentan-ter fra de forskellige etniske grupper med i arrangementsgruppen

• Hold øje med andre kulturers højtiderog mærkedage

• Lyt til kvindernes egne ønsker til aktiviteter

• Det er vigtigt at afsætte tid til snak – ikke for stramme programmer

• Vær tålmodig - det er normalt at kvin-derne først kommer op til tre kvarter efter mødestart, og de tilmelder sig sjældent på forhånd

• Sørg for at forankre netværket i en fast gruppe som kan bruge hinanden senere

• Lær kvindernes navne og giv dem eventuelt individuelle invitationer fragang til gang

• Kaffe og te med masser af sukker er enselvfølge, og småkager er også popu-lære

• Pas på at det ikke bliver et projekt for projektets skyld – ha’ kvindernes udbytte for øje hele tiden

• Giv mulighed for at mindre børn kan blive passet i biblioteket

• Baggrundsviden om kvindernes kulturer vigtig

• Vær opmærksom på om en oplægshol-der eller tolk måske tilhører en ‘forkertklan’ – det er ikke altid en fordel at bruge personer fra lokalmiljøet.

Bedre dansk er trækplaster Både kvantitative og kvalitative under-søgelser peger på at biblioteket kan bety-de meget for kvindernes indlæring afdansk. Ravinder Kaurs undersøgelse pe-ger samtidig på at kvinderne først ogfremmest håber på at biblioteket kanhjælpe dem med danskkundskaber. IRavinders undersøgelse svarer hovedpar-ten af biblioteksbrugerne at de anvenderbiblioteket i processen med at læredansk, og endnu flere af ikke-brugerneville gerne bruge biblioteket for at læredansk. De ønsker primært at låne danskebøger som egner sig til sprogindlæring,og som er specielt beregnet for indvan-drere. De vil også meget gerne mødedanske kvinder på biblioteket.

Hos mange af kvinderne i målgruppenfor kvindeprojekterne har der været etudtalt behov for sproglæring og uformelsprogtræning. Det er kendetegnende forkvinderne at de savner kompetencer påkommunikationsområdet. På trods afmange års ophold i Danmark og en delforløb på sprogskoler, er kvindernesdanskfærdigheder generelt ret mangel-fulde og deres aktive ordforråd er oftemindre end deres passive.

Der er flere enkle modeller for biblio-teksprojekter som tilgodeser målgrup-pens ønske om flere informations-, kom-munikations- og danskkompetencer.Avisprojektet ‘Vi læser avisen – SAM-MEN’, som er omtalt andetsteds i dennepublikation, er et eksempel på et projektaf denne type hvor nogle aviser, nogleindvandrerkvinder, en bibliotekar og et


velegnet rum i biblioteket er udgangs-punktet for et effektivt læringsforløb.

En sidegevinst i mange af de gennemfør-te projekter har været at kvinderne lærerbedre dansk ved at samtale og stillespørgsmål, lytte og debattere. Det er al-tid en overvejelse om man skal brugetolk, men erfaringerne viser at selv medtolkning sker der en udvikling af spro-get. En officiel tolk har i nogle af projek-terne vist sig at skabe afstand. I projektet‘Kom og vær med’ i Rødovre gik man istedet over til at bruge en medarbejderfra Integrationsteamet i kommunen,som kvinderne kendte i forvejen. Hanblev mindre og mindre brugt til tolk-ning, og til sidst kunne kvinderne rettehans oversættelser. Men principielt børman have dansk som fællessprog i for-bindelse med aktiviteterne, så bedredansk kan være et incitament for kvin-derne til at deltage.

I ‘Mødestedet’ i Ringe kom der enkeltekvinder der ikke kunne meget dansk, ogderfor ikke fik så meget ud af aftenensprogram. Men de nød at være sammenog holde fri fra deres hjemlige pligter -og sandsynligheden taler for at deresdanske forståelse er forbedret.

I Albertslund erfarede man i KASBA-pro-jektet at sprog er andet end ord, og atmange af kvinderne ‘stod af’ hvis for-middagene indeholdt for mange infor-mationer. Det sproglige niveau blev der-for tilpasset deltagerne. En del mødre har i projekterne ytret øn-ske om at lære de samme sange, rim og

remser som deres vuggestue- og børne-havebørn lærer. Mødrene vil gerne kun-ne være tæt sammen med deres børn vedsengetid for eksempel, og det kræver atmødre og børn kender de samme god-natsange på dansk og har den samme be-grebsverden – på dansk. Bibliotekernehar her en mulighed for i et samlet til-bud at give børn og mødre sammesprogstimuleringstilbud i bibliotekets le-gestue og samtidig præsentere børnebib-liotekets mange muligheder for oplevel-ser og læring som understøtter sprogind-læringen og barnets udvikling generelt.

En anden mulighed er at indrette samta-lerum i biblioteket. Et rum hvor det taltesprog er i fokus, hvor legeteket, lydbøger,cd’ere, dvd’ere og musik understøtter dettalte sprog og inspirerer til fortælling.

Det er vigtigt at det fysiske rum somkommunikationsprojekter afvikles i, gi-ver mulighed for ro og fordybelse. Nårdeltagerne er på meget forskellige ni-veauer rent sprogligt, er der behov forstor koncentration fra både deltager- ogprojektlederside.


At etablere medborgerskab er et merepræcist begreb end det meget brede be-greb integration. Hvis jeg bruger vendin-gen at jeg gerne vil etablere et medbor-gerskab i læringscenteret, signalerer jegtydeligt at jeg tager udgangspunkt i be-hovet hos den enkelte bruger.

Geogios Skouros, leder af læringscenteret på Vollsmose Bibliotek

Læring i denne sammenhæng er en pro-ces hvor der finder en socialisering sted.Læringsprocessen sker primært på denlærendes egne præmisser.

Mange biblioteker overvejer i øjeblikkethvordan de kan omdefinere deres fysiskerum fra at være læsesal og bogdepot til atblive et aktivitetsrum, og på den mådeudnytte lokalerne så de understøtter dethybride bibliotek. Det kunne f.eks. skeved at lave avislæsningsrum, computer-rum eller lektiecafé – det er tre eksemplerpå læringscentre. Læringscenterets formål er at give hjælptil selvhjælp med den lærendes behov icentrum. Læringscenteret kan have mange formersom eksemplerne viser, men det der erkendetegnende, er at det er et frirummed aktiviteter der giver brugerne ad-gang til informationer som de kan om-sætte til læring og viden gennem reflek-sion. De fysiske rammer er underordne-de.

Læring foregår anderledes uformelt endnår man følger et formaliseret undervis-ningsforløb. Læringscenteret kan havefastlagte og styrede undervisningsforløb,men kernen er det uformelle læringsbe-greb uden det konkurrenceelement derofte præger en normal undervisningssi-tuation.

Læringscenteret giver mulighed for at ar-bejde intensivt med udvalgte målgrup-per og f.eks. lade dem møde positive rol-lemodeller som kan styrke deres integra-tion.

Etableringen af et læringscenter kræver - indsigt i målgruppen - forståelse for de lærendes situation og

reaktioner - viden om de emner de lærende ønsker

indsigt i - tekniske og kulturelle kompetencer til

at håndtere forskellige situationer.

En del biblioteker er dog tilbageholden-de med at lave læringscentre fordi de ik-ke har de samme medarbejderressourcer,politiske bevågenhed og fysiske rum somf.eks. Vollsmose Bibliotek. Men man be-høver ikke starte kæmpestort og forkro-met - man kan starte med et lille over-skueligt projekt som f.eks. en lektiecafé(se Råd og vink nr. 9/2005 Biblioteket somport til det danske samfund – vi går i gang)eller en pigeklub en gang om ugen.


Læring i medborgerskab

Man kan også læse avis sammen med engruppe kvinder med anden etnisk bag-grund som de har gjort på Odense Cen-tralbibliotek.

EksempelVi læser avisen - SAMMEN Odense Centralbibliotek har udviklet etlæringskoncept der i særlig grad er be-regnet til de etniske minoritetsgrupperhvis informationskompetence og sprog-færdighed i dansk som andetsprog er be-grænset. Projektet er evalueret af lektorHans Elbeshausen, Danmarks Biblioteks-skole, som vurderer at der er tale om ny-tænkning og modeludvikling. Evalue-ringsrapporten kan ses på Odense Cen-tralbiblioteks hjemmeside: www.odense-bib.dk

Kurset handler om empowerment og hartre delmål. For det første skal målgrup-pens informationskompetence øges.Dette skete gennem avislæsning, fore-drag og ekskursioner. Øget informations-kompetence er et bidrag til at styrke mål-gruppens aktive medborgerskab. For detandet skal målgruppens fælles informati-onsbehov være den styrende faktor ilæringsprocessen. Hertil anvendes ‘detarbejdende værksted’ som er en erfa-rings-, produktions- og interaktionsbase-ret formidlingsmetode. Desuden skaldeltagernes kommunikative kompetencestyrkes. Dette sker ikke gennem sprogun-dervisning, men gennem kommunikati-onstræning.

Kursusforløbet strakte sig over tre måne-der hvor deltagerne mødtes tre formid-dage om ugen. Sammen med en biblio-

tekar gennemgik kvinderne artikler fraFyens Stiftstidende og MetroXpress. Det erkvinderne som vælger artiklerne der bli-ver udgangspunkt for et uformelt læ-ringsforløb for udvikling af informati-onskompetencer med fremfinding afsupplerende informationer.

Kommunikationstræningen foregår viaden praktiske sprogudøvelse hvor kvin-derne samtidig lærer hvordan man di-skuterer og er i dialog med hinanden. En anden del af aktivitetsforløbet er stu-dieture til relevante steder og personer,som f.eks. Social- og sundhedsskolen, fø-deafdelingen på hospitalet og en café forsprogtræning.

I testforløbet deltog 19 kvinder hvor ho-vedparten kom fra Somalia og Melle-møsten. Kvinderne kom via det multi-kulturelle jobforberedelsesprojekt Al-Drub som var en aktiv samarbejdspart-ner. Kvinderne havde opholdt sig i Dan-mark i ca. ti år, havde i reglen ingen ud-dannelse, var ikke tilknyttet det danskearbejdsmarked og havde ringe sprog-kundskaber. Deres forskellige livshistori-er blev starten på mange diskussioner.De fleste emner som kvinderne valgte,handlede om kvindeliv generelt, sund-hed, børn, familieliv, uddannelse, arbej-de i Danmark, racisme og sprogfærdig-heder. Men der blev også valgt emnersom globalisering, religion og politik.

To bibliotekarer og en assistent fra bibli-oteket gennemførte projektet.

Målgruppens informationskompetenceer blevet øget i et omfang som man ikke


havde kunnet forvente, kursets længdetaget i betragtning. Dette gælder i særliggrad avislæsningen. Meget tyder på atdeltagerne har ændret adfærd og nujævnligt bruger danske aviser som infor-mationskilde i hverdagen. I dag indgåravislæsning og debat som en naturlig oguundværlig del af aktiviteterne i jobaf-klaringsprojektet Al Drub, direkte inspi-reret af avisprojektet på biblioteket.

Der er tale om direkte aktivering af med-borgerskabet. Hvad angår arbejdslivskul-tur og danske kultur- og samfundsfor-hold, kan man konstatere større interes-se hos alle deltagere og en holdningsæn-dring blandt et flertal af deltagerne.

Deltagerne gav efter kursets afslutning tilkende at deres danskfærdigheder var ble-vet bedre eller meget bedre. Konceptetfor sproglæringen spillede godt sammenmed det øvrige læringskoncept.

Deltagerne var så optaget af kurset atman fortsatte med ‘Biblioteksklubben’på Odense Centralbibliotek. I Biblioteks-klubben bliver der læst avis og diskuteretnyheder, uddannet solide biblioteksbru-gere og foretaget spændende ekskursio-ner til for eksempel Johannes Larsen Mu-seet. Biblioteksklubben vil i næste perio-de beskæftige sig mere med kunst og kul-tur. En kreativ dansk kvinde, tidligereansat på biblioteket, deltager på frivilligbasis i avislæsningen. Hendes deltagelsegiver kvinderne mulighed for at spejlesig i en dansk kvinde med arbejdsløs-hedsproblematikken på tæt hold.

Avislæsningen er nu en naturlig og efter-spurgt del af Odense Centralbibliotekstilbud.

Råd og vink Medborger-læring

• Vær opmærksom på at læring er en proces der først og fremmest foregår i den lærendes bevidsthed - ikke i un-derviserens bevidsthed.

• Tag udgangspunkt i dagligdagsproble-mer og virkeligheden omkring os. Pro-jektet bør kunne drejes derhen hvor det viser sig at de enkelte deltagere harønsker og behov.

• Et godt medborger-projekt udruster deltagerne med et netværk de kan bru-ge til at lære sig selv ny viden. Biblio-tekets opgave er derfor ikke at under-vise, men at udruste deltagerne med netværk og metoder.

• Vis respekt – kvinderne skal opleve at blive taget alvorligt og blive lyttet til, at opleve at “min mening er vigtig – også for andre”

• Det er svært for sprogligt svage perso-ner at svare præcist på spørgsmål da ordforrådet ikke slår til, men det passi-ve ordforråd er betydeligt større end det aktive. Brug derfor mundtlighed frem for skriftlighed.

• Vær flere om holdlederfunktionen – hvis det er muligt. Så har deltagerne flere forskellige personligheder at ‘væl-ge’ imellem og forholde sig til. Samti-dig har teamet større mulighed for at sparre, evaluere og udvikle aktiviteter.


Biblioteket er det legale mødested. Herkan piger møde en masse menneskeruden at risikere at få et dårligt rygte. Forforældrene er biblioteket forbundet medviden, klogskab, fornuft – så det er sværtfor dem at argumentere imod at pigernekommer dér.

Jacklin Tawfiks, brobygger og leder af Aktivitetsrummet

i Vollsmose Bibliotek

Mange etniske minoritetspiger balance-rer i grænselande mellem ude og hjem-me og mellem svære valg og dilemmaer.Hvor hører man til, hvem skal man lyttetil, hvad vil man gerne selv?

Pigerne har brug for frirum og fred til atfinde ud af hvem de er, og hvad de ger-ne vil med uddannelsen, karrieren, ægte-skabet, familien, kvinderollen osv.

Mange af pigernes familier lægger megetvægt på deres kulturelle og traditionellenormer og værdier. Kulturforskellen ska-ber problemer for de fleste unge piger idet danske samfund fordi forskellighe-derne ikke accepteres af deres forældre.Når en ung indvandrerpige møder detdanske samfund, må hun udvikle enrække færdigheder for at klare sig. I man-ge tilfælde er det utrolig svært fordi hunbåde skal opfylde omgivelsernes forvent-ninger og leve op til sin families forvent-ninger. Problemet for disse piger består iat de er opvokset her i landet, og ofte har

andre forestillinger om hvad de gerne vilmed deres liv end det deres forældre harplanlagt for dem. Mange af pigerne øn-sker ikke at ende ligesom deres mødre;men ved på den anden side heller ikkehvad de kan gøre for at undgå det. Piger-ne har brug for hjælp til at finde en løs-ning på deres problemer og komme vi-dere med deres liv.

Biblioteket er ét af de steder pigerne ger-ne må komme for deres forældre – og og-så ét af de steder hvor de kan knytte søg-ning efter identitet med søgning efter vi-den om det danske samfund – og even-tuelt forme netværk både til ligesindede,til etniske danske piger og til gode voks-ne vejledere.

Flere biblioteker har fået erfaringer medhvordan man kan støtte de etniske mi-noritetspigers integration og identitet-sarbejde.

Det klassiske (og første eksempel) er ‘Ak-tivitetsrummet’ i Vollsmose Biblioteksom blev etableret i 2001. Hensigten var– og er stadig – at give et fritidstilbud tilpiger med etnisk baggrund i alderen 10-18 år. I aktivitetscenteret kan pigerne fåen chance for at finde ud af hvem de er,og hvad de gerne vil i deres fremtid. Des-uden fungerer aktivitetsrummet som enformidler af kontakt mellem pigerne ogmellem pigerne og det danske samfund. Aktivitetsrummet i Vollsmose Biblioteker en rigtig god model for etablering af


Pigeklubber - hvorfor og hvordan?

en pigeklub i biblioteker i områder medmange indbyggere af anden etnisk bag-grund end dansk.

EksempelFrirum med forældrenes accept Ativitetsrummet er et fælles frirum forpigerne til at være sammen med venin-der uden for hjemmet og uden for foræl-drenes rækkevidde og kontrol, hvilketforældrene til muslimske piger normaltikke har det så godt med, medmindre deer sikre på at værestedets normer og reg-ler er i overensstemmelse med deres for-ventninger og selvfølgelig med dereskulturelle normer og regler. Lederen afAktivitetsrummet, Jacklin Tawfiks, for-tæller at for at pigerne kunne melde sigtil og benytte det frirum som hun oghendes hjælpere prøvede at skabe fordem, var det deres opgave først og frem-mest at give forældrene den nødvendigesikkerhed eller rettere sagt tryghed medhensyn til krav og forventninger. Foruden den måtte pigerne sandsynligvisikke benytte Aktivitetsrummet. Da devidste at mange af pigernes forældre ikketaler dansk, valgte de at oversætte en in-formationsbrochure til arabisk, persisk,tyrkisk og somalisk.

Aktivitetsrummet har spillet en utroligpositiv rolle for de piger der benytter det.Det har i stor grad medvirket til at for-hindre noget af den følelsesmæssige iso-lation, som mange af pigerne oplever –de møder andre unge piger med lignen-de problemer, danner sociale netværk ogkommer i dialog med hinanden omhvordan de kan tackle deres indre kaos.

Indholdet er faglige, kreative og sociale tilbud Aktivitetsrummet drives i dag i samar-bejde med Klub Ragnarok og Rising Ung-domsskole, og der er mellem 120 og 140piger tilknyttet. Der kommer mindst 50piger hver gang Aktivitetsrummet eråbent fra mandag til fredag mellem 13-17. Pigerne er delt i tre grupper: 10-12 år,12-14 år og 14-18 år. Formålet med aktiviteterne er at udviklepigernes kompetencer inden for det fag-lige, det kreative og det sociale. Derfor erder tre typer af tilbud til pigerne: faglige,kreative og sociale. Der er f.eks. lektie-hjælp, internetundervisning og uddan-nelsesvejledning. På det kreative felt erder tilbud om workshops i f.eks. billed-kunst. Når produkterne udstilles, kan pi-gerne få nogle succesoplevelser som dekan bygge videre på. Socialt gælder detaktiviteter som sport, musik og ture udaf huset, samt almindelig hygge og sam-vær.

Det er vigtigt at introducere pigerne formeningsfulde aktiviteter der kan væremed til at styrke deres selvværd samt vi-se dem hvad det vil sige at være en del afet fællesskab.

Det er vigtigt at personalet fremstår somengagerede, tydelige og troværdige voks-ne over for pigerne så de har nogle brug-bare rollemodeller. En stor del af disse pi-ger går og tumler med en masse proble-mer og spørgsmål og har virkelig brugfor en voksen som de har tillid til, ogsom de kan snakke med om de ting ogtanker de ikke kan gå til deres forældremed.


For at arbejde med denne gruppe piger erdet meget vigtigt at have et godt kend-skab til og udvise forståelse for pigerneskulturbaggrund. Dette gør sig ikkemindst gældende i samarbejdet med pi-gernes forældre.

EksempelPigeklub i mindre målestok En pigeklub behøver ikke nødvendigvisat trække store ressourcer. Et konkret ek-sempel på en mindre aktivitet er et sam-arbejde mellem Vejle Bibliotek og Nørre-marksskolen om en lektiecafé for de ‘stil-le piger’. Det var piger i 4.-6. klasse, bådedanske og tosprogede som blev udvalgtaf deres klasselærere på grund af deresspecielle behov.

Målet var at bryde den sociale arv for destille piger på Nørremarken, skabe fællesforum og netværk for dem, sætte fokuspå såvel det faglige som det socialeaspekt for pigerne, da begge dele er vigti-ge faktorer når man vil bryde den socia-le arv, samt på sigt – også sætte fokus påmødrene. Pigerne blev tilbudt lektiehjælp på sko-len fire dage om ugen. En kreativ socialdag blev tilbudt en eftermiddag omugen. Det var her biblioteket kom ind ibilledet.

Lillan Grützmeier, Vejle Bibliotek vartovholder i lektiecaféen. Hun beskriverforløbet:

“10 torsdag eftermiddage kom pigegrup-pen (på ca. 10 piger) på besøg på Biblio-teket, og her havde vi så sammensat enbred vifte af tilbud til dem.

Vi startede med en café hvor vi hver isærviste en ting som betød meget for os per-sonligt. På den måde fik vi et godt ind-tryk af hvem vi var.

Vi havde biblioteksorientering, oplæs-ning, hørte lydbøger og dansede med‘vores’ biblioteks danse-pædagog, LoneByrner.

Vi kunne sagtens have fortsat for vi op-dagede jo at vi slet ikke havde nok tid.

Nogle af pigerne kendte bogbussen, menfå havde været på biblioteket.

Spørgsmål som “hvor meget koster det?”og “kan jeg låne til min mor” var megetalmindelige.

I det hele taget var pigerne meget over-raskede over alt det vi har på et bibliotek– at man kan låne aviser og blade på læ-sesalen, at man kan låne musik, surfe ogchatte på nettet, men især låne bøger.Det syntes de var en stor oplevelse.

Det at få en snak med pigerne mens vihjalp dem med at finde bøger, var envigtig ting.

Så var det jo også et hit at danse. Detskabte et godt sammenhold, at vi kunnedanse og grine sammen.

Det var lidt mindre tiltrækkende når videcideret gik ind i en ‘undervisningslig-nende’ situation og ville læse med piger-ne fra gang til gang. Det var der ikke denstore interesse for.


Vi har lige evalueret forløbet med tov-holderen på Nørremarksskolen, og der erhelt sikkert basis for et fremtidigt samar-bejde.

... Og så glæder vi os over at vi har setnogle af ‘vores’ piger på biblioteket.


Råd og Vink Etablering af pigeklubber

• Gør meget ud af at give forældrene sik-kerhed og tryghed med hensyn til de-res krav og forventninger – også i for-bindelse med de enkelte aktiviteter udaf huset

• Find aktiviteter der kan styrke pigernesselvværd

• Vær parat til at være en rollemodel • Vær parat til at svare på spørgsmål og

hjælpe med at tage stilling til proble-mer som pigerne ikke kan gå til deres forældre med.

• Skaf jer kendskab til pigernes kultur-baggrund – det er vigtigt for at forstå pigerne og kommunikere med deres forældre

• Det er fint at bibliotekaren i pigeklub-ben går ind i en helt ny rolle som for-trolig og som vejleder, at hun eventu-elt udleverer sig selv og får dybere ind-sigt i pigernes verden. Men vær op-mærksom på at rollerne igen er byttetom på vagterne, når pigerne måske bli-ver for kammeratlige, så der skal sættesgrænser som man ikke er vant til. Tal med pigerne om disse forskellige rolleri de hyggelige omgivelser i klubben.

Berger, Ågot Mangfoldighedens biblioteker: flersprogligbiblioteksbetjening i DanmarkBibliotekarforbundet, 2001

Biblioteket som port til det danske sam-fund – Vi går i gangBiblioteksstyrelsen, Råd og vink, oktober 2005

Dahl, Karen Margrethe & Vibeke Jakobsen Køn, etnicitet og barrierer for integrationSocialforskningsinstituttet, 2005

Det globale i det lokale – integration ogbiblioteker Biblioteksstyrelsen og Statsbiblioteket,2005

Det urolige bibliotekBiblioteksstyrelsen, Råd og vink, oktober 2005

Elbeshausen, Hans Vi læser avisen – Sammen. Avislæsningsom målgrupperelateret kulturarbejde.Om etniske minoritetsgruppers læringpå Odense Centralbibliotek. Institut forBiblioteksudvikling. Danmarks Biblio-teksskole. Marts 2005.

Frirum til integration: en undersøgelse af de etniske minoriteters brug af bibliotekerne Udarbejdet i samarbejde mellem Stats-biblioteket, Odense Centralbibliotek ogÅrhus Kommunes Biblioteker. ÅrhusKommunes Biblioteker, 2001

Heller, Esther På tværs af grænser - en film om tvang-sægteskaber og arrangerede ægteskaber(dvd-film) Heller Film cop. 2005 samtinspirationshæfte 43 sider

Images of Asian Women– vhs-video 28 min Interview med to kvinder fra Vollsmosemed asiatisk baggrund: Det er blevet tilen snak om blandt andet ægteskab,børn, racisme og ligestilling Produceret af: Aktivitetsrummet i sam-arbejde med itv Vollsmose 2003

Integration med sprogstimulering i fokusBiblioteksstyrelsen, Råd og Vink, november 2005

Jessen, Tatiana & Enlisa Khanna (red.) Veje til mangfoldighed - Interkulturel for-ståelse, behandling og udredning af etniskeminoriteterFrydenlund 2003

Kaur, Ravinder Etniske kvinder og folkebibliotekerProjektopgave på Danmarks forvalt-ningshøjskole, Samfundsvidenskabeligmetode, april 2003. En redigeret udgaveer tilgængelig på Internettet

Kaur, Ravinder KASBA – Biblioteksinstitutionen som ram-me for almen integration af indvan-drerkvinderEvalueringsrapport af projektet på Hedemarkens Bibliotek, Albertslund,2005


Litteratur med videre

Kjeldgård, Pernille Ledelse af mangfoldige ressourcer - integra-tion af nydanskere på arbejdspladsenMedlemsrapport, Foreningen Nydan-sker, Januar 2001

Kontakt og Tone – Fortællinger om kulturmøderIBIS, 2002

KulturbrobyggerneEn film om, hvordan det gik kulturbro-byggerne efter projektets ophør (dvd-film 36 min.), Odense Centralbibliotek,PR-afdeling

kvinde.finfo.dk – Afrapportering og evalueringUdarbejdet af Center for Integration Forår 2005

Larsen, Marianne Nøhr De små oprør – tanker og metoder i arbej-det med minoritetspiger (om det praktiskearbejde med kulturmøder, pige- og familie-arbejde)Århus Universitetsforlag august 2004

Sareen, Manu Når kærlighed bliver tvang: generations-konflikter og tvangsægteskaber i DanmarkPeople’s Press, 2003


Finfo.dk

Forbindelser.dk

Indvandrerbiblioteket.dk

Kvindefinfo.dk

Portentildanmark.nu

Bazart.dk (kunstnerkatalog)

Enida.dk – Etnisk netværk i Danmark

Rem.dk (Rådet for etniske minoriteter)

MIXeurope.dk (Netværksforening, der arbejder for etxenofobifrit fællesskab i Europa - stillerbl.a. mentorer fra etniske minoriteter tilrådighed for etniske majoriteter)


Gode links

Documents

Det Kgl. Bibliotek - Integration med kvinder og piger …...Dansk, Vamdrup Bibliotek. Lillan Grützmeier (Vejle Bibliotek), Tove Vest-mark/Kristine Hinrichsen (Løvvang/NJL) og Lotte