Side 1 |

1. INDLEDNING

Bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse er en central politisk

prioritet for Europa-Kommissionen. Siden 2010 har dette været en del af

Europa 2020, EU-strategien for vækst og beskæftigelse, som har fokus på

jobskabelse og fattigdomsbekæmpelse. Et af strategiens fem overordnede mål er

at løfte mindst 20 mio. mennesker ud af

risikoen for fattigdom eller social udstødelse inden 2020 og derved

reducere fattigdom fra 116,4 mio. i 20081 til 96,4 mio. i løbet af ti år. I

kølvandet på den globale finansielle og økonomiske krise har Europa imidlertid

bevæget sig længere væk fra at opfylde sit fattigdomsmål. Øget økonomisk

aktivitet og forbedring af forholdene på

arbejdsmarkedet har medført en række generelle forbedringer i den sociale

situation i de fleste medlemsstater siden 2013.

Iværksættelsen af den europæiske

søjle for sociale rettigheder har sat

fornyet skub i indsatsen for at bekæmpe fattigdom. Søjlen forventes

at blive en referenceramme til at undersøge medlemsstaternes

beskæftigelsesmæssige og sociale resultater og til at drive reformer fremad

på nationalt plan. Den udgør mere generelt et nyt kompas for opbygningen

af et mere retfærdigt Europa og for

styrkelse af dets sociale dimension ved

1 Sammenlignet med de seneste AROPE-

data (2008) på det tidspunkt, da Europa 2020-strategien blev vedtaget i 2010.

at opstille retningslinjer på området som

f.eks. social retfærdighed, opadgående social mobilitet og bekæmpelse af

fattigdom og indkomstulighed.

Hensigten med dette dokument er at give en kort oversigt over social

inklusion i Den Europæiske Union2.

Dokumentet har følgende struktur: Først introduceres begrebet fattigdom og

social udstødelse, og hvordan dette begreb måles. Dernæst gennemgås de

nuværende udfordringer i Unionen, og til sidst beskrives specifikke politiske

midler, der understøtter social inklusion.

Supplerende temablade, som giver flere

oplysninger om politikområdet, er faktabladene om aktive

arbejdsmarkedspolitikker, pensionssystemernes tilstrækkelighed og

bæredygtighed, sundhed og sundhedssystemer, færdigheder og

arbejdsmarkedet, skattesystemer og

skatteforvaltning samt lønfastsættelsessystemer og indsatsen

mod ulighed.

2. POLITISKE UDFORDRINGER: EN OVERSIGT OVER INDSATSEN I EU-

LANDE

2.1. Måling af fattigdom og social udstødelse

Fattigdom og social udstødelse er et

komplekst fænomen, og det måles ved hjælp af en flerdimensionel

2 De lande, der er omfattet af tallene i dette

faktablad, er EU-28, medmindre andet er anført.

DET EUROPÆISKE SEMESTER TEMABLAD

SOCIAL INKLUSION

Side 2 |

metode. Unionen bruger derfor et sæt indikatorer til at vurdere fremskridtet for

opfyldelsen af EU's mål for

fattigdomsbekæmpelse.

Med den primære indikator måles det antal mennesker, der er udsat for

fattigdomsrisiko eller social udstødelse (AROPE). Denne tilstand defineres ved

brug af tre delindikatorer:

Udsat for fattigdomsrisiko (relativ

fattigdom eller indtægtsfattigdom) måler den andel af befolkningen, der

lever i en husstand med en ækvivaleret disponibel

nettoindkomst, der ligger under fattigdomstærsklen, som er fastsat til

60 % af den nationale median (efter

sociale overførsler). Mediantærsklen på 60 % er konventionel og

repræsenterer det indkomstniveau, der anses for nødvendigt for at have

en passende levestandard. Personer med en ækvivaleret disponibel

nettohusstandsindkomst under denne tærskel anses for at være udsat for

fattigdomsrisiko.

Alvorlige materielle afsavn måler

den andel af befolkningen, som lever i en husstand, hvis levestandard er

stærkt begrænset af ressourcemangel, og som ikke har

råd til bestemte ting, der normalt kendetegner en passende

levestandard i et samfund. Denne

indikator beskriver manglende evne til at betale mindst fire ud af ni

specifikke poster3

Husstande med meget lav arbejdsintensitet måler andelen af

befolkningen i alderen 0-59 år, som lever i husstande, hvor personer i

den erhvervsaktive alder i det

foregående år har udført arbejde svarende til mindre end 20 % af

deres samlede arbejdspotentiale.

3 1) husleje eller forsyningsregninger til

tiden, 2) tilstrækkelig opvarmning af boligen, 3) uforudsete udgifter, 4) indkøb af kød, fisk

eller tilsvarende proteinkilde hver anden dag, 5) en uges ferie borte fra hjemmet én gang om året 6) bil 7) vaskemaskine 8) farvefjernsyn 9) telefon.

Personer anses for at være udsat for fattigdomsrisiko eller social udstødelse,

hvis de lider under mindst én af de tre

dimensioner af fattigdom, der er beskrevet ovenfor. Nogle personer er

berørt af to eller endda tre typer fattigdom samtidig. Hvis man tager

summen af hver indikator, vil det derfor i visse tilfælde føre til dobbelttælling (se

figur 1).

Den sociale resultattavle under den

europæiske søjle for sociale rettigheder afspejler den flerdimensionelle tilgang i

Europa 2020-strategien og tilføjer yderligere indikatorer til måling af

fattigdom. De er følgende:

alvorlige boligafsavn, som måler

den andel af befolkningen, der bor i boliger, som betragtes som

overfyldte, og som samtidig er kendetegnet ved mindst ét af

følgende forhold: 1) utæt tag, 2) mangel på bad, bruser eller

indendørs toilet med udskylning eller 3) en bolig, der vurderes at være for

mørk.

Personer i beskæftigelse udsat

for fattigdomsrisiko måler den andel af befolkningen, som er i

beskæftigelse og har en ækvivaleret disponibel nettoindkomst, der ligger

under fattigdomstærsklen, som er

fastsat til 60 % af den nationale median (efter sociale overførsler).

Sammen med fattigdomsindikatorerne

giver målene for indkomstulighed4 et bredere billede af social udstødelse:

Gini-koefficienten – den mest almindeligt anvendte måleenhed for

ulighed. Den måler fordelingen af indkomst i et land eller en region. Jo

højere koefficienten er, jo større er uligheden, idet en koefficient på 0

angiver fuldstændig lighed (alle har

den samme indkomst), mens en koefficient på 100 angiver

fuldstændig ulighed.

4 Se Det europæiske semester: Temablad om indsatsen mod ulighed.

Side 3 |

Kvintilsatsen for indkomster (også kaldet "S80/S20-kvintilsatsen")

viser forskellen i indkomst mellem de

20 % af befolkningen, der har den højeste indkomst (den øvre kvintil),

og de 20 % af befolkningen, der har den laveste indkomst (den nedre

kvintil).

EU-SILC-undersøgelsen er den primære kilde til statistikker om indkomst,

fattigdom, social inklusion og levevilkår. En afgørende fordel ved denne

undersøgelse er, at den omfatter

detaljerede data om personer og husstande, som er indsamlet på en

harmoniseret måde på tværs af alle medlemsstater, så det er muligt at

foretage sammenligninger på tværs af landene. En central begrænsning er den

toårige forsinkelse5, inden data bliver tilgængelige til analyse og rapportering.

2.2. Oversigt over resultater

Frekvensen af fattigdom eller social

udstødelse er faldet til niveauet inden finanskrisen i 2008. I 20166 var

omkring 118 mio. personer eller omkring 23,5 % af den europæiske befolkning7 i

risiko for fattigdom eller social

udstødelse (se tabel 1 i bilaget), mens andelen af personer i risiko for fattigdom

eller social udstødelse i 2012 udgjorde næsten 25 % i 2012.

Indtægtsfattigdom var stadig den mest

udbredte form for fattigdom i 2016, idet

næsten 87 mio. personer (eller 17,3 %) var ramt.

Det antal personer, der lider alvorlige

materielle afsavn, faldt for fjerde år i træk. De foreløbige data for 2016 viser, at

denne andel med 7,5 % (eller 37,8 mio.

5 I 2017 offentliggør Eurostat f.eks. data for 2016 baseret på indkomster i 2015. 6 Anslåede data for indkomståret 2015. Data for Irland var endnu ikke tilgængelige på tidspunktet for denne offentliggørelse. 7 Det samlede antal personer udsat for

fattigdomsrisiko eller social udstødelse er lavere end summen af de antal personer, der

er udsat for hver af de tre former for fattigdom eller social udstødelse. Det skyldes, at nogle personer befinder sig i mere end én af disse omstændigheder samtidig.

personer) nåede det laveste punkt, der er registreret i Unionen siden 2005.

Med 10,4 % (eller 38,8 mio. personer) er andelen for meget lav arbejdsintensitet

stadig højere end andelen i 2008 (9,2 %). Alligevel fik forbedrede

arbejdsmarkedsforhold og øget økonomisk aktivitet i 2015 andelen af

personer, der lever i arbejdsløse husstande, til at falde for første gang

siden 2008.

På trods af den nyligt forbedrede

fattigdomssituation er indkomstuligheden høj, hvilket giver

anledning til bekymring om retfærdig fordeling blandt befolkningen.

S80/S20-kvintilsatsen for indkomst har

været stigende i de senere år og ligger på 5,1 i 2016. En stigende tendens kan

også konstateres for Gini-koefficienten, som lå på 31 i 2015.

Tallene for fattigdom og social

udstødelse på EU-plan – beregnet

som et vægtet gennemsnit af de nationale tal – dækker over

betydelige forskelle fra medlemsstat til medlemsstat (se figur 2). I 2016 var

næsten en tredjedel af befolkningen i fire medlemsstater i risiko for fattigdom eller

social udstødelse: Bulgarien (40,4 %), Rumænien (38,3 %), Grækenland

(35,6 %) og Litauen (30,1 %). I

modsætning dertil blev de laveste niveauer rapporteret i Tjekkiet (13,3 %),

Finland (16,6 %) og Nederlandene (16,7 %) (se tabel 1 i bilaget).

Fattigdomsdynamikken varierer

også på tværs af aldersgrupper og

befolkningsbaggrund. Nogle få grupper i samfundet er øjensynligt mest sårbare:

unge, børn, personer med handicap, arbejdsløse og tredjelandsstatsborgere.

Næsten en tredjedel af Europas unge

er udsat for en øget risiko for

fattigdom eller social udstødelse. Ungdomsarbejdsløsheden er faldet for

tredje år i træk og ligger i 2016 på 18,7 %. Tallet ligger dog stadig over

dets niveau før krisen i 2008 (15,6 %). Samtidig var næsten en tredjedel

(30,5 %) af de unge (18-24-årige) i

Side 4 |

risiko for fattigdom eller social udstødelse i 2016.

Børn er en anden gruppe, som er udsat for en større risiko for

fattigdom eller social udstødelse. I 2016 lå risikoen for børn (0-17-årige) på

26,4 % – højere end risikoen for personer i den arbejdsdygtige alder (18-

64-årige med 24,2 %) og ældre (over 65 med 18,3 %). Børns sårbarhed er

generelt konsekvensen af deres

forældres arbejdsmarkedsstatus, især kombineret med begrænset adgang til

sociale ydelser og lav indkomst.

Personer med handicap er også i væsentligt større risiko for fattigdom

eller social udstødelse. Blandt personer

med handicap i Unionen var 30,2 % (31 mio. personer) i risiko for fattigdom eller

social udstødelse i 2015, en andel, der er betydeligt højere end for personer uden

handicap (20,8 %). Denne risiko øges i takt med handicapgraden og nåede op

på 36,7 % af de svært handicappede i Unionen i 2014.

Risikoen for fattigdom eller social udstødelse for arbejdsløse var 67,1 %

i 2016. Antallet af langtidsarbejdsløse nåede desuden op på næsten 48 % af

det samlede antal arbejdsløse. Denne udvikling er særligt bekymrende, idet

lange perioder med arbejdsløshed kan

føre til alvorlig forringelse af færdigheder og udsætte de ramte personer for en

øget risiko for fattigdom eller social udstødelse. Mange langtidsarbejdsløse er

desuden ikke længere dækket af nogen form for indkomststøtte eller social

beskyttelse.

At være i beskæftigelse beskytter ikke altid mod fattigdom, og stigningen i

fattigdom hos personer i

beskæftigelse er en anden bekymrende tendens. I 2015 havde

9,5 % af de beskæftigede en utilstrækkelig indkomst – en stigning i

forhold til 2008-niveauet8 (8,5 %). Denne udvikling påvirkes af den øgede

anvendelse af midlertidige ansættelsesaftaler og deltidsjob. Disse

jobtyper er ofte forbundet med lavere løn og lavere arbejdsintensitet – vigtige

faktorer bag den øgede risiko for

fattigdom9. Sådanne ansættelsesaftaler hænger på den anden side tæt sammen

med tendensen til digitalisering af arbejdet, det øgede fokus på bedre

balance mellem arbejde og privatliv og reintegration af kvinder med børn på

arbejdsmarkedet.

Situationen for personer, der ikke er

født i Unionen, er særlig relevant i lyset af det voksende behov for at

reagere på tilstrømningen af asylansøgere. I 2015 blev risikoen for

fattigdom eller social inklusion for personer, der ikke er født i Unionen,

anslået til 39,1 % – næsten det dobbelte

af risikoen for personer, født i Unionen (21,6 %).

Andre grupper10, som lider under

fattigdom eller social udstødelse, omfatter enlige forældre, familier

med mange børn og minoriteter som

f.eks. romaer.

8 EU-27, data for HR foreligger ikke for 2008. 9 Employment and Social Developments in Europe (ESDE) 2016, s. 87. 10 Sammenlignelige EU-data foreligger ikke for alle disse grupper.

Side 5 |

3. POLITISKE MIDLER TIL AT LØFTE

UDFORDRINGERNE

Forebyggelse og bekæmpelse af fattigdom, social udstødelse og

ulighed afhænger i vid udstrækning af de foranstaltninger og reformer,

der gennemføres i medlemsstaterne.

EU's opgave er at støtte og supplere medlemsstaternes politikker på

områderne for social inklusion og socialbeskyttelse gennem politiske

retningslinjer og finansiel støtte til reformer.

EU's aktive tilgang til inklusion11 har til formål at: i) hjælpe de personer, der

kan arbejde, med at finde bæredygtig beskæftigelse af høj kvalitet, ii) yde

hjælp til de personer, som ikke kan arbejde, som er tilstrækkelig til at sikre

et værdigt liv, iii) yde støtte til social deltagelse. Denne tilgang er baseret på

tre komponenter: tilstrækkelig

indkomststøtte, rummelige arbejdsmarkeder og adgang til

kvalitetstjenester.

11 Se Kommissionens henstilling aktiv integration af mennesker, som er udstødt fra

arbejdsmarkedet (2008/867/EC) og arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om implementation [SWD(2017) 257 final].

sikre tilstrækkelig indkomst til alle

og samtidig undgå, at personer, der kan arbejde, holdes fast i

arbejdsløshed eller inaktivitet skabe rummelige

arbejdsmarkeder ved at give alle mulighed for at komme i lønnet

beskæftigelse til en rimelig løn. Rummelige arbejdsmarkeder kræver

bl.a. aktive arbejdsmarkedspolitikker,

der forbedrer matchningen mellem arbejdstagere og job, og som hjælper

de arbejdsløse med at bevare kontakten til arbejdsmarkedet12

give adgang til sundhedspleje13, sociale ydelser og andre

støttetjenester, som kan fjerne hindringerne på arbejdsmarkedet og

dermed imødegå fattigdom og social

udstødelse. Børnepasningstjenester giver f.eks. forældre mulighed for at

vende tilbage til markedet. Andre specifikke programmer og tjenester

bruges til at nå ud til de mest udstødte (hjemløse, tidligere

straffede, psykisk syge og narkomaner) og hjælpe dem med at

blive reintegreret i samfundet.

12 Se Det europæiske semester: Temablad om aktive arbejdsmarkedspolitikker. 13 Se Det europæiske semester: Temablad om sundhed og sundhedssystemer.

Figur 1 – Antal personer udsat for fattigdomsrisiko eller social udstødelse analyseret efter indikatortype, EU-28, 2015* (mio.)

Kilde: Eurostat (onlinedatakoder t2020_5, t2020_52, t2020_53 og ilc_pees01)

* Skæringsdata om fattigdomsindikatorerne for 2016 var ikke tilgængelige på tidspunktet for denne

offentliggørelse.

EU-

28=0

Side 6 |

Medlemsstaterne råder over en række

politiske redskaber, som kan bruges til at forbedre deres sociale resultater.

Eksempelvis:

tilvejebringe effektive uddannelsessystemer og

systemer for livslang læring for alle14, så alle kan opnå de

færdigheder, de skal bruge for at

komme ind på og udvikle sig på arbejdsmarkedet, sikre, at børn fra

socialt dårligt stillede familier får lige muligheder, og at lavtuddannede får

lige adgang til livslang læring vedtage skattepolitikker15, som

giver alle aktører (arbejdstagere, arbejdsgivere og iværksættere)

incitament til at engagere sig fuldt ud

i økonomiske aktiviteter

14 Se Det europæiske semester: Temablad om færdigheder og arbejdsmarkedet. 15 Se Det europæiske semester: Temablad om skattesystemer og skatteforvaltning.

indføre

lønfastsættelsespolitikker16, der sikrer tilstrækkelige indkomster og

samtidig tager hensyn til virkningerne på

konkurrencedygtighed og jobskabelse sikre tilstrækkelige og

bæredygtige pensioner17, også ved at vedtage aktive aldringspolitikker

vedrørende beskæftigelse, deltagelse

og fremme af en uafhængig tilværelse. I gennemsnit er

pensionister i Unionen mere beskyttet mod fattigdom eller social

udstødelse end befolkningen som helhed

vedtage lovgivning mod forskelsbehandling for at fjerne de

hindringer, som specifikke grupper

16 Se Det europæiske semester: Temablad

om lønfastsættelsessystemer. 17 Se Det europæiske semester: Temablad om pensionssystemernes tilstrækkelighed og bæredygtighed.

Figur 2 – Personer udsat for fattigdomsrisiko eller social udstødelse (2016): standardiserede værdier

Kilde: Eurostat, EU-SILC, onlinedatakode: tsdsc100

Data for Irland var endnu ikke tilgængelige på tidspunktet for denne offentliggørelse, og derfor anvendes 2015-

tal.

Side 7 |

møder, når de søger job, leder efter en bolig eller ønsker at udøve deres

sociale rettigheder.

4. POLITISK STATUS I FORSKELLIGE LANDE

4.1. Forbedring af effektiviteten og

virkningen af indkomststøtte

Sociale overførsler og skatter

omfordeler indkomst mellem personer og husstande. De kan have stor

indvirkning på fattigdom og indkomstulighed. I 2015 nedbragte

udgifter til sociale ydelser18 (minus pensioner) andelen af fattige i Unionen

fra 25,9 % til 17,3 %. Virkningen af social beskyttelse varierer dog betydeligt inden

for Unionen – fra under 7 % i Bulgarien,

Cypern, Estland, Grækenland, Italien, Letland, Polen og Rumænien til mere end

25 % i Belgien, Danmark, Finland og Irland (se figur 3).

18 Sociale ydelser omfatter opdelt efter funktion: alders- og efterladteydelser

(pensioner), sygedagpenge, sundhedsydelser og handicapydelser, familie- og børneydelser, arbejdsløshedsydelser, boligydelser og ydelser vedrørende social udstødelse.

Ud over niveauet af sociale overførsler har udgifternes effektivitet og virkning

også betydning, dvs. at udgifterne sikrer

de bedste økonomiske resultater (effektivitet) med de laveste

omkostninger og med maksimal afsmitning på beskæftigelse og vækst

(virkning).

Forskelle i de sociale udgifters effektivitet og virkning afhænger af

flere faktorer. Der er for det første stor

forskel i niveauet af fattigdom og ulighed inden sociale overførsler afhængigt af

fordelingen af oprindelig indkomst (dvs. indtægt fra arbejde, herunder fra

selvstændig beskæftigelse, kapitalindkomst og pensioner19).

Segmenterede og polariserede arbejdsmarkeder20 skaber ofte højere

niveauer af ulighed inden overførsler,

hvilket kan kræve mere omfordeling.

19 Pensioner anses for oprindelig indkomst,

fordi de omfordeler indkomst i løbet af et liv. 20

Segmentering er en situation, hvor en

gruppe velbeskyttede arbejdstagere findes

side om side med en gruppe arbejdstagere i dårligere betalt og mere usikker beskæftigelse, uden at sidstnævnte har mulighed for at forbedre deres situation.

Side 8 |

Der er for det andet betydelige forskelle i

omfanget af og strukturen for udformningen af udgifterne til social

beskyttelse, som kan forklare forskellene

i de omfordelende virkninger på tværs af indkomst- og befolkningsgrupper.

Centrale elementer omfatter udgiftssammensætningen efter funktion

og type, skattesystemets progressivitet, kombinationen af universelle og

indtægtsbestemte ydelser og udgifternes "arbejdsmarkedsvenlighed" (dvs.

hvorvidt de støtter integrationen på

arbejdsmarkedet og tilskynder til at arbejde).

4.2. Specifikke områder af social

beskyttelse

Ud over arbejdsløshedsydelser21 bruges

der også mindsteindkomstordninger (f.eks. sikkerhedsnet som en sidste

udvej) til at støtte de mest udsatte personer.

21 Se Det europæiske semester: Temablad om arbejdsløshedsydelser.

For at sikre optimal virkning er det

vigtigt, at disse ordninger integreres med andre politiske redskaber. Dette

omfatter:

sammenkobling af

mindsteindkomstordninger med aktive arbejdsmarkedspolitikker for

at undgå, at personer ikke har incitament til at arbejde eller fanges i

inaktivitet

strømlining af mindsteindkomstordninger i forhold

til andre sociale beskyttelsestjenester (f.eks. boligydelse, sundhedspleje og

børnepasning) med henblik på at lette adgangen, maksimere

anvendelsen og sikre konsistensen (f.eks. undgå overlapning mellem

ydelser).

Figur 3 – Virkningen af sociale overførsler* på reduktion af fattigdom, 2016 og ændring i forhold til det foregående år

Beregnet ved at sammenligne fattigdomsrisikosatserne inden sociale overførsler med satserne efter overførsler. I disse beregninger betragtes pensioner ikke som sociale overførsler.

Kilde: Eurostat, EU-SILC 2016.

NL

AT

DK

FI

SE

BE

CZ

FR

HU

SIUK

ES

HR

LU

PL

PT

SKBG

EL

IT

LT

RO

CY

DE

MT

EE

LV

y = 0,0232x - 1,6189

R² = 0,0103

-8,0

-6,0

-4,0

-2,0

0,0

2,0

4,0

6,0

12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44 46 48 50 52 54 56 58 60

Vir

knin

g af

so

cial

e o

verf

ørs

ler (

min

us

pe

nsi

on

er)

på

red

ukt

ion

af

fatt

igd

om

-æ

nd

rin

g i

forh

old

til 2

01

5

Virkning af sociale overførsler (minus pensioner) på reduktion af fattigdom

2016

Side 9 |

Børne- og familieydelser kan i høj grad medvirke til at reducere fattigdom

blandt modtagerne. Deres

fattigdomsafbødende virkning varierer fra medlemsstat til medlemsstat, idet

børne- og familieydelser reducerer børnefattigdom markant i Finland,

Irland, Det Forenede Kongerige og Tyskland og kun i begrænset omfang i

Spanien, Portugal, Grækenland, Polen, Bulgarien og Italien.

Figur 4 – Fattigdomsreducerende virkning af familieydelser og børneydelser til børn i alderen 0-17 år

Kilde: Eurostat, EU-SILC UDB 2013

Side 10 |

Krav til mindsteløn bruges i mange EU-medlemsstater til at bekæmpe

fattigdom hos personer i

beskæftigelse. I flere medlemsstater ligger mindstelønnen imidlertid under

fattigdomstærsklen. I 2016 havde 22 EU-medlemsstater en national

obligatorisk mindsteløn fastsat af regeringen.

I de resterende seks EU-lande

fastlægges de nedre løngrænser oftest

ved kollektive overenskomster på sektorniveau og omfatter en stor andel

af arbejdsstyrken. Dette er tilfældet i Østrig, Cypern, Danmark, Finland, Italien

og Sverige.

4.3. Fattigdom hos personer i

beskæftigelse

I 201522 var andelen af personer i beskæftigelse udsat for

fattigdomsrisiko stabil med 9,5 %, men stadig højere end 2008-

niveauet23. Andelen af personer i

beskæftigelse udsat for fattigdomsrisiko varierede meget

i Unionen, fra 4,0 % i Tjekkiet til 18,6 % i Rumænien og 13,4 % i Grækenland.

Der er også forskelle mellem personer,

som er aktive på arbejdsmarkedet: De

selvstændige er udsat for en større risiko for fattigdom end lønmodtagere, mens

deltidsansatte er udsat for en større risiko for fattigdom end fuldtidsansatte24.

22 2016-data for EU-28 og for Irland var ikke tilgængelige på tidspunktet for denne

offentliggørelse. 23 EU-27, data for Kroatien foreligger ikke for 2008. 24 ESDE 2016, s. 84.

Ikkestandardmæssige arbejdstagere har lavere lønninger end standardmæssige

arbejdstagere. Nogle lavtlønnede

arbejdstagere kan kompensere for den lavere løn med længere arbejdstid, men

ufrivilligt deltidsarbejde forstærker virkningen af lavere løn.

Andre faktorer, der påvirker andelen af

personer i beskæftigelse udsat for

fattigdomsrisiko omfatter

husstandssammensætning og modtagelse

af sociale overførsler. Hvis husstanden

omfatter andre arbejdstagere eller ældre,

kan det tilføre husstanden yderligere

indkomst i form af løn eller aldersydelser.

Sociale overførsler kan øge husstandens

disponible indkomst og reducere

fattigdomsrisikoen for personer i

beskæftigelse.

Side 11 |

4.4. Adgang til kvalitetsydelser

Adgang til kvalitetsydelser som f.eks. børnepasning, bolig, sundhedspleje,

langtidspleje og uddannelse bidrager til social inklusion.

Adgang til billig børnepasning af høj kvalitet er f.eks. afgørende for at give

børn de bedste chancer i livet – uanset deres sociale baggrund – og letter

forældrenes integration på arbejdsmarkedet. Det er imidlertid

dokumenteret, at de mest sårbare børn (f.eks. børn fra lavindkomstfamilier eller

familier længst væk fra

arbejdsmarkedet, romabørn, børn med migrantbaggrund og børn med handicap)

generelt deltager mindre.

Dette lave niveau for deltagelse i børnepasning skyldes en række faktorer

som f.eks. tilgængelighed og adgang

(navnlig i landdistrikter), økonomisk overkommelighed, berettigelse og

forældrenes valg. Eksempelvis

kan udgifterne til børnepasning kombineret med forældrenes lave løn

også være en alvorlig hindring for

adgangen til børnepasningstjenester i f.eks. Bulgarien, Tjekkiet, Irland,

Letland, Litauen og Slovenien, hvor enlige forældre med dårlige lønudsigter

ikke har tilstrækkeligt økonomisk incitament til at deltage på

arbejdsmarkedet og ikke udnytter muligheden for børnepasning.

Tilstrækkelig adgang til familietjenester og andre tjenester er også afgørende for

at sikre velfærden for børn, som vokser

op under dårlige vilkår.

Adgang til sundhedspleje af høj

kvalitet25 fra en tidlig alder er afgørende for, at mennesker kan vokse, leve sundt

og bidrage til samfundet. Fattigdom og ulighed i adgangen til sundhedspleje kan

føre til sygdom, manglende arbejdsdygtighed, afhængighed, øget

fattigdom og udstødelse. I de fattigste

EU-regioner er et barns risiko for at dø inden sin første fødselsdag mere end fem

gange så høj som i de rigeste regioner, mens forskellen i forventet levetid

mellem de fattigste og rigeste personer i nogle medlemsstater når op på ti år.

25 Se Det europæiske semester: Temablad om sundhed og sundhedssystemer.

Figur 5 – Fattigdom hos personer i beskæftigelse i 2008, 2012 og 2015

Note: Ansatte personer i alderen 18-68 år. Ingen data for 2006 for Kroatien (2009 anvendt i stedet). "EU" henviser til EU-27 i 2006 og til EU-28 i de øvrige år. Kilde: Eurostat, [ilc_iw01]

Side 12 |

Særligt sårbare personer, f.eks. ældre og personer med handicap, kræver særlig

opmærksomhed. Ved at sikre, at

sådanne personer har adgang til sundhedstjenester så tæt på deres

bopæl som muligt (også i landdistrikter), kan institutionalisering undgås.

Mangel på passende boliger, man

kan betale, er et andet emne, der giver anledning til stigende

bekymring i offentligheden. I 2015

levede 4,9 % af den europæiske befolkning i husstande, som lider

alvorlige boligafsavn26, mens 11,3 % af husstandene brugte mere end 40 % af

deres disponible indkomst på bolig.

26 Målt som den andel af befolkningen, der

bor i boliger, som betragtes som overfyldte, og som samtidig er kendetegnet ved mindst

ét af følgende forhold: utæt tag, mangel på bad, bruser eller indendørs toilet med udskylning eller en bolig, der vurderes at være for mørk.

En ny profil for hjemløse er også ved at træde frem. Den består af kvinder,

familier med børn, unge og personer

med migrantbaggrund.

Politiske midler til afhjælpning af dette problem omfatter adgang til socialt

boligbyggeri eller boligstøtte af god kvalitet, beskyttelse mod udsættelse og

tilbud om husly og tjenester til hjemløse med henblik på at fremme deres sociale

inklusion.

Dato: 30. oktober 2017

Side 13 |

BILAG

Tabel 1 – Personer udsat for fattigdomsrisiko eller social udstødelse 2008 og 2016

% af den samlede befolkning i tusinder

2008 2016 2008 2016

EU * 23,7 23,5 115 908 117 951

Østrig 20,6 18,0 1 699 1 542

Belgien 20,8 20,7 2 194 2 335

Bulgarien 44,8 40,4 3 421 2 890

Kroatien : 27,9 : 1 159

Cypern 23,3 27,7 181 234

Tjekkiet 15,3 13,3 1 566 1 375

Danmark 16,3 16,7 887 948

Estland 21,8 24,4 291 318

Finland 17,4 16,6 910 896

Frankrig 18,5 18,2 11 150 11 463

Tyskland 20,1 19,7 16 345 16 035

Grækenland 28,1 35,6 3 046 3 789

Ungarn 28,2 26,3 2 794 2 541

Irland 23,7 : 1 050 :

Italien 25,5 29,9 15 082 18 095

Letland 34,2 28,5 740 554

Litauen 28,3 30,1 910 871

Luxembourg 15,5 19,7 72 114

Malta 20,1 20,1 81 85

Nederlandene 14,9 16,7 2 432 2 797

Polen 30,5 21,9 11 491 8 221

Portugal 26 25,1 2 757 2 595

Rumænien 44,2 38,8 9 115 7 694

Side 14 |

Slovakiet 20,6 18,1 1 111 950

Slovenien 18,5 18,4 361 371

Spanien 23,8 27,9 10 786 12 827

Sverige 14,9 18,3 1 367 1 799

Det Forenede Kongerige

23,2 22,2 14 069 14 359

* Data for 2008 omfatter ikke HR, data for 2016 er anslået og omfatter ikke IE

: foreligger ikke

Kilde: tsdsc100

Side 15 |

Tabel 2 – Fattigdomsindikatorer: Landesammenligning

Andel udsat for fattigdomsrisiko eller social udstødelse (AROPE), andel udsat for fattigdomsrisiko (AROP), andel udsat for alvorlige materielle afsavn (SMD) (% af

befolkningen), husstande med meget lav arbejdsintensitet (VLWI) (% af befolkningen i alderen 0-59 år), EU, euroområdet og individuelle medlemsstater, 2012-2015

Note: Grønne bjælker angiver et fald mellem 2012 (hvor de lysegrønne bjælker stopper) og 2015 (hvor de

mørkegrønne bjælker stopper).

Røde bjælker angiver en stigning mellem 2012 (hvor de lyserøde bjælker stopper) og 2015 (hvor de

mørkerøde bjælker stopper).

Grå bjælker angiver lille eller ingen ændring.

AROPE kombinerer AROP, SMD og VLWI. Længden af komponenternes bjælker svarer ikke

nødvendigvis til længden af AROPE-bjælken, fordi komponenter overlapper i AROPE og i de enkelte

komponenter.

Året henviser til året for EU-SILC-undersøgelsen. "Indkomstmål" er fra det foregående år. AROPE og

AROP: indkomst fra det foregående år. SMD: indeværende år. VLWI: status i det forgangne år.

For Bulgarien og Estland er der datamangler i serien for 2014 (Bulgarien: AROPE og SMD; Estland:

AROPE, AROP og VLWI)

Kilde: Eurostat, EU-SILC (ilc_peps01. Ilc_li02, ilc_mddd11, ilc_lvhl11)

0 5 10 15 20 25 30 35 40 45

BG

RO

EL

LV

LT

HR

CY

IT

ES

HU

PT

IE

EE

EU28

UK

PL

EA19

MT

BE

DE

SI

LU

SK

AT

DK

FR

FI

NL

SE

CZ

At risk of poverty or social exclusion

2015 (decrease) 2012

2012 2015 (increase)

neutral neutral

0 5 10 15 20 25

BG

RO

EL

LV

LT

HR

CY

IT

ES

HU

PT

IE

EE

EU28

UK

PL

EA19

MT

BE

DE

SI

LU

SK

AT

DK

FR

FI

NL

SE

CZ

At risk of poverty

0 5 10 15 20 25 30 35 40 45

BG

RO

EL

LV

LT

HR

CY

IT

ES

HU

PT

IE

EE

EU28

UK

PL

EA19

MT

BE

DE

SI

LU

SK

AT

DK

FR

FI

NL

SE

CZ

Severe material deprivation

0 5 10 15 20 25

BG

RO

EL

LV

LT

HR

CY

IT

ES

HU

PT

IE

EE

EU28

UK

PL

EA19

MT

BE

DE

SI

LU

SK

AT

DK

FR

FI

NL

SE

CZ

Very low work intensity