6

Hos Horten i Tuborg Havn nord for Køben-havn lyder der en sum-men af menneskestemmer, når man træder ind i receptionen. Det nye, moderne hus er desig-net med store åbne pladser, der skal fremme spontane møder og videndeling. Og apropos videndeling sidder de måske netop nu og taler om, hvad de næste numre af deres to trykte nyhedsbreve skal handle om. I det ene, ”Corporate Newsletter”, tager Horten brede erhvervsrettede emner af relevans for virksomhedsjurister op. Det andet, ”Ret & Indsigt”, er et offentligretligt nyhedsbrev rettet mod kommuner og andre med interesse for offentlig ret. De udkommer begge fire gange om året. Partner Søren Hornbæk

Svendsen har været redaktør for ”Corporate Newsletter” siden 2005. Han mener, at det betaler sig, når advokatkontorer bruger kræfter på nyhedsbreve.

”Jeg tror på, at når vi viser, at vi har en dyb faglighed inden for et emne ved at skrive og fortælle om det, så skaber det en tillid til os, allerede inden man har valgt sin advokat. Det betaler sig at give noget væk, som er så sagligt og gennemarbejdet,” fortæller han.

Ingen reklameSøren Hornbæk Svendsen hører tit kolleger, der fortæller, at de har fået sager ind fra klienter, som henviser til en artikel, de har læst i et af Hortens magasiner – ofte flere år efter, at det udkom. Selv oplever han også, at omverdenen reagerer på artiklerne.

”Det er noget af det eneste markedsføring, jeg har været med til at lave, hvor folk rent faktisk skriver kommentarer til mig”.

Konceptet for magasinerne er at producere nyhedsbreve med artikler om juridiske emner, der er aktuelle inden for juraens verden – men uden at reklamere for virksomheden. Magasinerne udkommer i 3500 eksemplarer, som sendes ud til abonnenter og fordeles på seminarer.

”Hvis vi begynder at lave reklame, mister magasinet sin autoritet og bliver uinteressant. Det er et juridisk tidsskrift, ikke et salgs-medie,” understreger Søren Hornbæk Svendsen. Og det ser ud til at holde stik. I hvert fald har et juridisk forlag henvendt sig og

Nyhedsbreve:

Mange advokathuse udgiver løbende deres egne nyhedsbreve. Men hvad får de ud af det? Og hvad kendetegner egentlig det gode nyhedsbrev? Vi har spurgt tre advokatfirmaer og to kommunikationseksperter.

Af Lene Rosenmeier

DET BETALER SIG AT DELE UD AF SIN VIDEN

horten yder full-service juridisk rådgivning til kommuner, offentlige og private virksomheder

nyhedsmagasin for kommuner nr. 01/2012

Medfører ”for lave” vejbidrag Modregning?forvaltningsloven 25 år - forvaltningsloven har siden sin ikrafttræden fået en stadig Mere

freMtrædende placering i den offentlige forvaltningbinder spildevandsplanen?koMMunerne løser opgaver saMMen

Horten yder full-service juridisk rådgivning til virksomHeder i det private erHvervsliv og den offentlige sektor

juridisk nyHedsmagasin nr. 01/2012

CORPORATe neWsletter

corporate fokus: fondens revisor

it-kontrakter – når en krone sparet

ikke er en krone tjent!

god kontraktHåndtering

nye regler for beskatning af

ansatte

7

bedt om lov til at bruge Hortens blade som led i deres informati-onssøgningstjeneste.

Ud over de to magasiner udgiver Horten 15-20 specialiserede online-nyhedsbreve om måneden.

Krav om gratis viden

Der er et stigende krav fra omverdenen om, at advokat-virksomheder deler ud af de-res viden i bl.a. nyhedsbreve, mener partner hos Eversheds i København, Nikolaj Juhl Hansen.

”Måden, vi bliver bedt om at lave partnerskaber med vores klien-ter på, er under voldsom forandring. Og der vil blive stillet krav til advokater om, at de stiller en generel viden til rådighed for at få specialiseret arbejde med at rådgive om konkrete omstændighe-der. Der er ingen tvivl om, at ”value adding”-service som nyheds-breve, træning og standarddokumenter vil fylde mere og mere fremover,” fortæller Nikolaj Juhl Hansen.

Selv sidder han som redaktør for de nyhedsbrevaktiviteter, der foregår hos Eversheds Danmark. Ud over bidrag om danske juranyheder til firmaets internationale nyhedsbrev omfatter hvervet produktion af fire rent danske nyhedsbreve inden for ansættelsesret, skatteret, konkurrenceret samt et nyhedsbrev for danske virksomheder med interesse i Kina.

Nyhedsbreve på TwitterSom noget forholdsvist nyt er Eversheds begyndt at sende deres nyheder ud via de sociale medier.

”Når vi sender et nyhedsbrev ud, så tweeter vi om det. Det bliver loaded op på vores Twitterprofil, som samtidig er linket op til alle

vore medarbejderes LinkedIn-profiler. Så hver gang, vi skriver et tweet, rammer det ca. 3500 kontakter på LinkedIn,” fortæller Nikolaj Juhl Hansen.

Ekspert i digitale medier Nicolai Hæggelin fra firmaet Digital Works peger på, at netop sociale medier spiller en væsentlig rolle i forhold til at måle, om ens nyhedsbrev er en succes,

”Hvis man kan skrive noget indhold, der er så godt, at folk deler, ”liker” eller kommenterer det på et socialt medie, har det bestået den store lakmusprøve. Det er et kvalitetsstempel, der viser, at det rent faktisk er værdifuldt for læserne,” forklarer han.

Magasin med bløde historier

Advokatfirmaet Dahl tweeter ganske vist ikke deres nyheder. Til gengæld producerer virksomheden et egentligt kundemagasin, som ikke kun fokuserer på jura. Det er magasinet Responsum, der er rettet mod erhvervslivet bredt, og som hidtil er udkommet på tryk fire gange om året.

”Med magasinet vil vi gerne vise, at vi ikke er tørre og triste ad-vokater. Vi fortæller derfor også historier om, hvad vi gør i vores fritid og lignende. Og vi kan konstatere, at vores klienter har det liggende fremme på bordene, når vi besøger dem,” fortæller partner Dan B. Larsen. Han fungerer som redaktør for magasinet, der hidtil er blevet sendt ud i 3000 eksemplarer til nuværende og potentielle klienter. Det er en dyr affære, og firmaet har netop besluttet, at Responsum fremover bliver et online-magasin.

Mens Dahl har en journalist til at hjælpe med at skrive artikler til magasinet, står firmaet selv for artiklerne i deres øvrige online-nyhedsbreve, der er målrettet professionelle målgrupper - typisk inden for arbejdsret samt forsikrings- og erstatningsret.

”Her har vi en lukket cirkel af modtagere, der interesserer sig for de områder og får nyhedsbreve, som ganske vist er overor-

Foto: Flemming Nissen

1

Eversheds HR Team februar 2012

Rod i papirerne

Det kan blive dyrt at ansætte medarbejdere, der ikke har en dansk opholds- og arbejdstilladelse. Det måtte en mindre virksomhed sande, da Højesteret idømte dem en rekordstor bøde på 200.000 kr. for overtrædelse af udlæn-dingeloven.

Selvom mange udlændinge er frie til at bo og arbejde i Danmark, er nogle dog forpligtede til at indhente en opholds- og arbejdstilladelse. Muligheden for at bo og arbejde i Danmark afhænger først og fremmest af udlændingens nationalitet og kvalifikationer.

Muligheden for ophold i Danmark

Nordiske statsborgere kan frit rejse til Danmark, opholde sig, studere og ar-bejde. Selvom de frit kan rejse ind i Danmark uden pas, skal de dog på for-langende kunne forevise legitimation.

EU/EØS-statsborgere og schweiziske statsborgere kan ifølge EU reglerne om fri bevægelighed bo i Danmark i op til tre måneder. Hvis de er jobsøgende forlænges perioden dog til seks måneder. Ønskes opholdet forlænget, kræver dette et registreringsbevis (EU/EØS og schweiz) eller et opholdskort (tredje-lande). Et registreringsbevis kan opnås, såfremt udlændingen fx har lønnet arbejde, leverer en tjenesteydelse i Danmark, er udstationeret, mv.

Muligheden for arbejde i Danmark

Ønsker en arbejdsgiver at ansætte en udlænding, kræves det normalt, at han/hun er i besiddelse en arbejdstilladelse. Ansætter arbejdsgiveren mod bedre vidende eller uagtsomt en udlænding, der ikke er i besiddelse af en arbejdstilladelse, kan arbejdsgiveren risikere at blive mødt med bøde og fængsel i op til to år. Det er derfor ved ansættelsen af udlændinge afgørende at bede om den fornødne dokumentation inden ansættelsen. Da arbejdsgive-ren normalt er forpligtet til at bistå ved jobansøgningen, når der rekrutteres direkte fra udlandet, er denne forholdsregel generelt kun nødvendig i de til-fælde, hvor der rekrutteres udlændinge, der allerede opholder sig i Danmark.

Højesterets dom

Sagen omhandlede en lille familiedrevet kinesisk restaurant. Den årlige om-sætning efterlod ikke plads til at ansætte en medarbejder. Da en kinesisk statsborger tilbød sin hjælp, takkede ægteparret ja. Arbejdet stod på i 1 ½ - 2 år, i hvilke kineseren arbejdede to – tre gange om ugen i tre – fem timer ad gangen. Som modydelse modtog han op til 2.000 kr. hver måned, som-metider inklusiv måltider.

1 Rod i papirerne

2 Vidste du, at…

4 DATAhjørnet

4 Hej SKAT

6 Hvem er vi

Contacts For further information, please contact your usual Eversheds contact or Catrine Søndergaard Byrne Associate / Head of Employment and Data Law team / Attorney-at-Law +45 33 75 05 64 catrinesondergaard-byrne@eversheds.com For a full list of our offices and contact details please visit

www.eversheds.dk

1

N Y T O M

E R S T A T N I N G S -

&

F O R S I K R I N G S R E T

Udgiver: DAHL Advokatfirma Januar 2012 – Årgang 11 nr. 24

D a h l | N y h e d s m a g a s i n | d e c e m b e r 2 0 1 1 | # 6

Det hanDler om at vinDeFuldmægtig Mette Melgaard sammenligner sit nye job hos DAHL med livet som professionel håndboldspiller. I begge verdener stræber man efter at være bedst | s8

KamPen om GaSFlaSKenVaremærkerettighederne viger for den frie konkurrence | s6

Dahl KØBenhavnEt anderledes advokatkontor | s4

erhvervSleJeKontraKtenGældende retspraksis kan koste dyrt | s10

8

dentligt tørre og omfattende, men til gengæld meget relevante for dem, fordi de sidder og arbejder med de områder til daglig,” forklarer Dan B. Larsen.

Forstå læsernes behov Ifølge Nicolai Hæggelin et det gode nyhedsbrev kendetegnet ved, at det er udformet, så det er i øjenhøjde med læserne.

”Hvis jeg siger ja til at modtage et nyhedsbrev fra advokatbran-chen, skal det også gerne berige mig, selvom jeg ikke er uddannet jurist. En stor del af de nyhedsbreve, jeg har set, er meget svære og tunge at læse for den almene forretningsdrivende,” mener han. Ifølge en anden ekspert i kommunikation, Stiig Helgens Bingelii fra firmaet Brandhouse, er det afgørende, at nyhedsbrevet bærer præg af, at afsenderen har gjort sig umage med at sætte sig i sine modtageres sted.

”Det skal være relevant, kortfattet og need-to-know i stedet for nice-to-know. Indholdet skal være en fordel for læseren i stedet for en fordel for afsenderen. Vi sorterer alle ubevist i nyhedsbreve ud fra princippet ”What´s in it for me?”. Derfor er en forståelse af modtagerens situation regel nummer 1,” forklarer Stiig Helgens Bingelii, der i øvrigt selv er uddannet jurist.

”Alle brancher har en tendens til at blive introverte. Det vil sige, at de tænker, at det, der er interessant for dem selv, også er interes-sant for deres kunder. Og det er en fejl”, forklarer han.

Sproget vigtigtHos Horten forsøger de at være bevidste om at møde modta-gernes behov - også når det gælder den sproglige udformning af nyhedsbrevene, selvom de, som Søren Hornbæk Svendsen udtrykker det, kan blive endnu bedre.

”Vi har nogle gode skriveregler, som vi arbejder med, og minder hinanden om, hver gang der skal skrives”.

Det er typisk en yngre jurist eller jurastuderende, der skriver første udkast til et nyhedsbrev. For at blive rustet til opgaven gen-nemgår alle fuldmægtige et undervisningsforløb, hvor de bl.a. lærer om kommunikation og formidling og om at sætte sig ind i klientens behov.

”Det er en god anledning til at sætte kommunikation og formid-ling på de unges dagsorden og til at øve dem i at formidle deres juridiske viden klart og tydeligt,” mener Søren Hornbæk Svend-sen.

Også hos Eversheds er der fokus på den form, nyhederne bliver serveret på.

”Det er vigtigt for os, at vi skriver et forståeligt sprog uden en masse paragrafhenvisninger. Det skal ikke se ud, som om det er et stykke lovgivning. Det skal være levende og læseligt, også for ikke-jurister, uden at det dermed skal forsimples,” siger Nikolaj Juhl Hansen.

Eksperternes råd til nyhedsbreveneKommunikationseksperterne Nicolai Hæggelin og Stiig Helgens Bingelii deler her ud af deres gode råd til, hvordan advokatvirksomheder kan øge sandsynligheden for, at deres nyhedsbreve bliver læst.

Hvordan skal nyhedsbrevet udformes?• Man bruger kun ganske få sekunder på at overveje, om man

vil åbne en mail. Derfor skal det være helt klart, hvorfor ny-hedsbrevet er interessant at åbne. Emnelinien skal fortælle præcist, hvad det er for en værdi, modtagerne får, hvis de investerer deres tid i det.

• Forsyn hver artikel med en knivskarp teasertekst, der fortæl-ler, hvorfor lige netop denne artikel er interessant.

• Det er ikke en fordel at oversvømme modtagerne med for meget indhold. 1-5 artikler er passende. Det afgørende er stoffets relevans for målgruppen.

• Fastlæg en skabelon for det indhold, I vil bringe i jeres ny-hedsbrev. Det er vigtigt med indhold, som kan ramme alle de målgrupper, I har besluttet jer for at skrive til.

Hvad vil modtagerne have?• Kunsten er at finde ud af, hvad målgruppen interesserer sig

for. Det kan man f.eks. gøre ved at spørge dem om det. Det er besværet værd.

• Det er en god idé at arbejde med de nøgletal, der knytter sig til en nyhedsbrevkampagne. Det er f.eks. nyttigt at se på, hvor mange der åbner nyhedsbrevet, hvilke artikler de klikker mest på - og hvor mange, der deler nyhedsbrevet på sociale medier. Det giver en god idé om, hvad folk interesse-rer sig – og ikke interesserer sig – for. De fleste professionelle e-mailmarketingsystemer kan generere statistik over disse og andre interessante tal.

Hvornår, hvor langt og hvor ofte?• Der findes ikke et entydigt svar på, hvornår på ugen det er

bedst at sende et nyhedsbrev ud. Men på B2B-markedet ser det lige nu ud til, at søndag aften eller begyndelsen på ugen er et godt tidspunkt.

• Hvor ofte, man sender sit nyhedsbrev ud, er i virkeligheden ikke så afgørende. Det vigtigste er, at der er noget relevant at skrive om.