48
BOG REG NE STORE DEN

Den store regnebog

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Facitlisten til din næste hjemmeside

Citation preview

Page 1: Den store regnebog

bog

REGnE

storeDen

Page 2: Den store regnebog

rené pjengaard anders brunholm sylvest

Page 3: Den store regnebog

anders bruun lars kloster silkjær

Page 4: Den store regnebog

de

n sto

re re

gn

eb

og

facitliste

n

pro

file

ring

via h

jem

me

side

n

statisk e

ller d

yna

misk

gra

fik &

de

sign

tekst til n

ette

t

an

ima

tion pr

7 11 13 15 19 21 23

indhold

Page 5: Den store regnebog

pr

vide

o &

po

dca

st

we

b 2

.0

søg

eo

ptim

erin

g

skybru

d.d

k

ne

tord

bo

ge

n

ne

tord

bo

ge

n a

- i

ne

tord

bo

ge

n l - x

27 29 31 35 39 43 45 47

Denne reGneBoG tILHØrer:

Page 6: Den store regnebog

REGlars enevold thomas nielsen torben bank larsen anders hecter rasmus brødsgaard

Page 7: Den store regnebog

bog

REGnE

storeDen

Kære læser

Denne bog handler om hjemme­

sider. Om at lære logikken og se

matematikken i mediets mange

muligheder. Og om at tænke sig

grundigt om og lytte til gode råd

fra en flok erfarne fagfolk. Bogen

indeholder med andre ord facit­

listen til, hvilke overvejelser du

bør gøre dig, før du går i gang med

din næste hjemmeside.

Du kan læse bogen, som det passer

dig. Fra ende til anden på en

halv time. Eller et facit her og en

mellemregning der – alt efter tid

og interesse.

Under alle omstændigheder ønsker

vi dig god læselyst.

Skybrud.dk

7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47

Page 8: Den store regnebog

anders bruun

Page 9: Den store regnebog
Page 10: Den store regnebog
Page 11: Den store regnebog

FAcitlistEn

Page 12: Den store regnebog

Det er typisk her, potentielle nye kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere vil se dig i øjnene for første gang.‘‘

Page 13: Den store regnebog

PRoFilERinG vIa HjemmesIDen

For nogle er det logisk og ligetil, for andre er det komplekst

og kropumuligt at regne ud, hvordan man starter med at lave

en hjemmeside. Et godt råd er at begynde med at definere en

målgruppe og et formål. For har du ikke disse for øje, risikerer

du, at din hjemmeside bliver så svær at afkode, at den ikke er

interessant for nogen. Og det er jo uhensigtsmæssigt, når nu din

hjemmeside er dit ansigt udadtil.

Det er typisk her, potentielle nye kunder, medarbejdere og

samarbejdspartnere vil se dig i øjnene for første gang. Det er her,

de vil lade blikket fæstne sig og tjekke dig ud som virksomhed

eller organisation. Og kan de ikke gennemskue, hvad du vil,

opgiver de dig. Hurtigt.

Derfor bør du betragte din hjemmeside som en form for

profilbrochure. Blot i en digital udgave, hvor du har helt andre

muligheder. På en hjemmeside har du nemlig mulighed for at

integrere flere medier – fx lyd og levende billeder – ligesom

du har mulighed for at opdatere dit indhold løbende. Husk det

nu, så du ikke blot ender med at sætte strøm til din printede

profilbrochure.

facit 01

7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47

Page 14: Den store regnebog

Der er mere end 162 millioner hjemmesider på verdensplan,

mens der kun er 2 forskellige typer af hjemmesider, du behøver

at bryde hjernen med. Nemlig dynamiske og statiske.

En dynamisk hjemmeside er en hjemmeside, der opdateres

jævnligt, hvor du selv har mulighed for at ændre på indholdet.

Bag brugerfladen ligger der noget software – også kaldet CMS –

som gør det nemt for dig og dine medarbejdere at opdatere og

rette på hjemmesiden. Faktisk så nemt, at du kan sammenligne

det med at bruge tekstbehandlingsprogrammet Word.

En statisk hjemmeside er derimod en hjemmeside, hvor dit

indhold sjældent ændrer sig. Hvor kun ganske få ting kræver

opdatering. Til gengæld skal du typisk have en programmør

til at udføre en opdatering, da den kræver en ændring i den

bagvedliggende kode.

Om din hjemmeside skal være statisk eller dynamisk afhænger

altså af, hvor ofte du har eller får brug for at opdatere indholdet.

Og lad det med det samme være sagt, at det betaler sig at tænke

realistisk. Det er nemlig med hjemmesider som med regne­

maskiner. Der er ingen grund til at investere i en regnemaskine,

der kan regne andengradsligninger, hvis du kun har brug for at

lægge til og trække fra.

statIsk eLLer

dynAmisk

Page 15: Den store regnebog

statIsk eLLer

dynAmisk

facit 02

7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47

Der er ingen grund til at investere i en regnemaskine, der kan regne andengrads ligninger, hvis du kun har brug for at lægge til og trække fra.‘‘

Page 16: Den store regnebog

rené pjengaard

Page 17: Den store regnebog

anders brunholm sylvest rasmus brødsgaard

Page 18: Den store regnebog

dE

siG

n

Page 19: Den store regnebog

Mulighederne er mange. Faktisk utallige, når det kommer

til design på en hjemmeside. Det betyder, at du har talrige

muligheder for at gøre din hjemmeside individuel og skille dig

ud fra mængden. For hvorfor ligne konkurrenterne, når du nu

gerne vil have, at dine kunder husker dig for at være noget unikt?

Fremtoningen på din hjemmeside er vigtig. Om kunderne kan

lide den grafiske stil og designet, er nemlig afgørende for, om du

fanger deres opmærksomhed. Nøjagtigt som det forholder sig,

når du står ansigt til ansigt med et nyt menneske, og i løbet af de

første sekunder har dannet dig et indtryk af personen.

Du bør derfor tænke over, hvordan du ønsker, at din virksomhed

skal tage sig ud på hjemmesiden. Skal den for eksempel fremstå

seriøs og særlig, informativ og interessant, enkel og elegant, kæk

og kreativ eller noget helt femte? Med få eller mange farver? Med

eller uden billeder? Ja, faktisk er det kun din fantasi, der sætter

grænserne for, hvad vi kan få din hjemmeside til at udtrykke.

facit 03

7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47

Om kunderne kan lide den grafiske stil og designet, er nemlig afgørende for, om du fanger deres opmærksomhed.‘‘

Page 20: Den store regnebog

tEkst I matematik er 100 større end 99. Sådan forholder det sig ikke

med tekst til nettet. Her er reglen nemlig, jo mindre tekst, desto

større sandsynlighed for, at den bliver læst. De færreste har

nemlig tid til at læse hele artikler på nettet, og de fleste af os

skimmer blot teksten. Derfor er det vigtigt, at du tænker over, at

tekst til nettet skal være kort, præcist og hurtigt komme til sagen.

Start derfor med at skrive 5­10 nøgleord ned, som er sigende for

dit budskab og dine brugere. Og byg så en kortfattet tekst op med

konklusionen først. Så er muligheden for, at din tekst bliver læst

større. Især, hvis teksten ikke er længere, end den her står skrevet.

De færreste har nemlig tid til at læse hele artikler på nettet, og de fleste af os skimmer blot teksten.‘‘

Page 21: Den store regnebog

tEkst 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47

facit 04

Page 22: Den store regnebog

Anim Ati onE

n af ford

elene ved

anim

ation er n

etop, at d

et er et visuelt væ

rk­tøj, d

er komm

er dig til u

nd

sætn

ing, n

år skriftsproget ikke slår til.

‘‘

Page 23: Den store regnebog

Anim Ati onAnimation er muligvis lig med tegnefilm for dig. Muligvis

ikke. Men uanset hvad, så er facit, at animation er meget mere

end underholdning. Animation er nemlig en klar og effektiv

formidlingsform, som kan lette dig for en masse ord på din

hjemmeside. Særligt af svært tilgængeligt stof. En af fordelene

ved animation er netop, at det er et visuelt værktøj, der kommer

dig til undsætning, når skriftsproget ikke slår til. Eller når ordene

trænger til at blive kvikket op.

Når det så er sagt, er det vigtigt, at du bruger animation med

omtanke. For animation fylder ofte meget på din hjemmeside,

hvilket betyder, at din hjemmeside kan blive tung og langsom.

Og det kan være irriterende at vente på, hvis man er på jagt efter

hurtige informationer. Tænk dig derfor om og brug animation,

hvor det er hensigtsmæssigt.

facit 05

7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47

Page 24: Den store regnebog

anders hecter torben bank larsen

Page 25: Den store regnebog

skybrud.dk

Page 26: Den store regnebog

PRI et presserum har du altså mulighed for at ”fodre” pressen og gøre det nemt for journa listerne at fortælle historien om dig.‘‘

Page 27: Den store regnebog

PRVil du øge sandsynligheden for at få mere spalteplads i medierne,

er en mulig løsning at lave et presserum på din hjemmeside. Et

presserum er et menupunkt, hvor du kommunikerer målrettet til

journalister og researchere. Her kan du for eksempel placere ny­

heder og aktuelle historier om din virksomhed eller organisation

– ligesom du kan uploade aktuelle billeder og logomateriale. I et

presserum har du altså mulighed for at ”fodre” pressen og gøre

det nemt for journalisterne at fortælle historien om dig.

Ikke mindst, hvis du gør brug af den såkaldte RSS­teknologi, som

er en nem måde at holde pressen orienteret, når der udkommer

en nyhed på din hjemmeside. RSS er nemlig en teknologi, der

giver alle dine brugere mulighed for at få din hjemmesides

nyhedsoversigt direkte ned på deres egen computer. En teknologi,

som giver brugerne besked med det samme, når du lægger en

nyhed på din hjemmeside, frem for at de selv skal opsøge den.

Gentænk lige muligheden en ekstra gang. Det er nemlig ikke så

teknisk, som det måske lyder. Faktisk er det en simpel måde at

fange pressens opmærksomhed på.

facit 06

7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47

Page 28: Den store regnebog

VidEo

Med en video kan du enkelt og hurtigt forklare noget, der er svært at gøre forståeligt på skrift.‘‘

Page 29: Den store regnebog

Hvis et billede siger mere end 1000 ord, hvor mange ord siger en

video så? Temmelig mange. Video lyder måske gammeldags i dine

ører. Men det er det ikke, når den afspilles på nettet eller på din

digitale afspiller. Faktisk er video på nettet populært som aldrig

før. Tænk bare på en hjemmeside som YouTube, hvor der ligger

mange millioner videoer. Højere hastighed, billigere hardware

og mere brugervenlige teknologier har nemlig gjort det nemmere

at afspille video på nettet. Så der er god grund til at overveje

video­mediets muligheder.

Med en video kan du enkelt og hurtigt forklare noget, der er

svært at gøre forståeligt på skrift. Mediet taler samtidigt direkte

til dine modtagere. Og samtidigt kan det sætte ansigt, følelser og

kropssprog på den, der taler, og bringe dig tættere på dine kunder

eller brugere. Endelig er videomediet fleksibelt og kan benyttes,

lige når det passer dine brugere – især hvis du lægger videoen ud

som podcast på nettet.

Podcast er en lyd­ eller video­fil, der lægges ud på din hjemme­

side i mp3­format, som dine brugere har mulighed for at overføre

til en mp3­afspiller og se eller høre, når det passer dem. Dine

brugere kan abonnere på en podcast­tjeneste og få besked, hver

gang du udsender en nye fil/udsendelse. Smart ik’?

VidEofacit 07

7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47

& poDcast

Page 30: Den store regnebog

WEb

Kernen i web 2.0 er nemlig

flervejs kommunikation.

Page 31: Den store regnebog

Man skal ikke være den store matematiker for at regne ud, at

web 2.0 er en videreudvikling af web 1.0. Web 2.0 er blevet det

ord, man bruger til at beskrive den nyeste udvikling på nettet.

Ordet dækker over en ny generation af netbaserede services

såsom, communities, wiki’s, blogs m.fl. Nøgleordene er dialog,

netværk og medindflydelse. Kernen i web 2.0 er nemlig flervejs­

kommunikation. Du betyder, at du ikke længere bør betragte

dine brugere, som passive modtagere af din hjemmesides ind­

hold, men derimod som medskabere af indholdet, fx i form af

kommentarer, billeder, videoer, links m.m.

Et eksempel på en web 2.0 løsning, som du har mulighed for at

integrere på din hjemmeside er en blog. Det er en form for en

dagbog eller et nyhedsbrev på nettet, hvor du eller dine medarbej­

dere fx skriver om et emne og får reaktioner og svar fra kunderne.

Fordelen er, at du her er i øjenhøjde med dine brugere og har

mulighed for at skabe en mere åben og direkte kommunikation.

facit 08

7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47

WEb 2.0

Page 32: Den store regnebog

rené madsen

Page 33: Den store regnebog

carsten nielsenjonas gonge hansen

Page 34: Den store regnebog

sØGEoPtimERinG

Ellers risikerer du at blive væk i mængden.‘‘

Page 35: Den store regnebog

Ét er regning – et andet er statistik. Og når nu statistikken viser, at

mere end 80 % af alle på internettet finder frem til en virksomhed

eller en service via Google, hvorfor så ikke overveje at optimere

din hjemmeside i forhold til søgemaskinen? Det er nemlig sådan,

at de færreste af os skriver en hjemmesideadresse direkte ind i

adresselinjen, når vi skal finde noget. Vi skriver typisk et eller

flere ord på Google for at finde frem til, hvad vi søger. Og da

Google ofte viser tusindvis af resultater, er det vigtigt, at din

hjemmeside dukker op blandt de første resultatsider.

Der er ikke et enkelt facit til, hvordan du ender blandt de første

på Google, men ved at arbejde målrettet med søgeord kan du

springe nogle af mellemregningerne over. Det handler kort fortalt

om, at du skal finde 5­10 centrale ord, som du tror, dine læsere

vil søge efter. Tænk i navne, navneord og begreber. Dine læsere

søger nemlig sjældent på udsagnsord og tillægsord.

Pointen er så, at dine nøgleord skal integreres på din hjemmeside

i forhold til den måde, som Google søger på. Det betyder altså,

at nøgleordene skal fremgå i din forsidetekst, i din hjemmesides

titelfelt, i navngivelsen af dine billeder på din hjemmeside, i

overskrifter, underoverskrifter og links til undersider m.m. Google

vil så matche de ord, som brugerne søger på, med de ord, som

søgemaskinen finder på din hjemmeside. Med andre ord er det

altså for søgeresultatet, du anvender netop de ord, som brugerne

søger efter. Ellers risikerer du at blive væk i mængden.

facit 09

7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47

Page 36: Den store regnebog

slutanders stentebjerg

Page 37: Den store regnebog
Page 38: Den store regnebog

Det DIGItaLe vejrfænomen …

Page 39: Den store regnebog

Mængden af hjemmesider er stor, mens mængden af hjem­

mesider, der skiller sig ud fra mængden, er lille. Så det er altså

ikke ligegyldigt, hvem der laver din hjemmeside. Du bør derfor

overveje, om Skybrud er løsningen for dig.

Skybrud.dk er et fullservice webbureau med mange millimeters

regn og solbeskinnede dage bag sig. Et webbureau med hang til

kreative og gedigne internetløsninger, som du kan regne med.

Skybrud.dk har nemlig siden maj 2000 hersket i den danske

internetsfære og fra domicilet i Vejle leveret design, CMS og

rådgivning til en bred skare af nationale og internationale

virksomheder samt til det offentlige Danmark.

Vi bor i et hyggeligt gammelt hus i hjertet af Vejle med kunst på

væggene og pizzabakker i vindueskarmene. Her vil vi rigtig gerne

invitere dig indenfor til en snak om vind og vejr – og naturligvis

hvad vi kan gøre for dig og din hjemmeside.

7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47

Page 40: Den store regnebog

lars kloster silkjær

Page 41: Den store regnebog
Page 42: Den store regnebog

nÆtoRdboGEnnEtoRboGEnnEttoboGEnnEtoRdbÅGEnnEtoRdboRGEn

Page 43: Den store regnebog

7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47

nEtoRdboGEn

Internetverdenen er fyldt med buzzwords og tekniske udtryk, som

vi hos Skybrud.dk så vidt muligt prøver at vige udenom, når vi taler

med andre end os selv. Skulle du alligevel støde på dem, har vi

samlet nogle af de mest brugte i en lille ordbog på de efterfølgende

sider for at give dig et overblik over, hvad de dækker over.

Page 44: Den store regnebog

AjAx

Asynchronous Javascript and XML. Gruppe af forbundne teknologier,

som anvendes til at gøre hjemmesider hurtigere modtagelige for

brugeres input.

BACKEND (sE også froNtEND)

Et lukket administrationsmiljø, hvor det er muligt at udføre

handlinger baseret på den rolle, man har i systemet. Fx hvis en

webredaktør skal kunne redigere indhold på en side.

Blog

Af ”Web log”. Hjemmeside, som kan kommenteres og abonneres på,

ofte vedligeholdt at én person. Kan sammenlignes med en dagbog.

Drives bl.a. af lysten til at dele viden, tanker og meninger med resten

af omverdenen.

BrowsEr

Et program, der fortrinsvis bruges til at se sider på internettets

grafiske del, World Wide Web. De almindeligste programmer er

Internet Explorer, Firefox, Safari og Google Chrome.

CMs

Content Management System. System til at oprette, styre og publicere

indhold med. Oftest anvendt i forbindelse med internettet.

Css (stylEshEEt)

Cascacing Style Sheet. Et sprog, brugt til at beskrive præsentationen

af et dokument skrevet i et sprog som fx HTML. CSS definerer farver,

skrifttyper og opsætning og er skabt for at adskille indhold og design.

Se HTML.

DAtABAsE

SQL: Structured Query Language.

MSSQL er Microsofts egen udviklede database og kræver licensering.

MySQL er en Open Source database og kræver ingen licensering.

DNs

Domain Name System. Det databasesystem, der holder styr på

internettes mange adresser.

DowNloAD

At overføre en fil fra internettet til ens egen, personlige computer.

A - i

Page 45: Den store regnebog

DyNAMisK hjEMMEsiDE

Anvendes om en hjemmeside, der kan opdateres vi et CMS. Se CMS.

fAQ

Frequently Asked Questions with Answers. En liste med svar på de

mest almindelige spørgsmål på en hjemmeside.

firEwAll

Et program, der beskytter et firmas interne netværk mod indtrængen

udefra via internettet.

flAsh

Adobe­teknologi, som muliggør større grad af interaktion og

animation på hjemmesider.

froNtEND

Et miljø, som bruges til at præsentere data. En frontend kan både

være et lukket og et åbent miljø. En hjemmeside er som regel en åben

frontend, som giver anonym adgang, hvorimod et intranet som regel

er en lukket frontend.

ftP

File Transport Protocol. Overførsel af filer (tekst, billeder, computer­

programmer, etc.) via internettet.

gif/jPg/PNg

De mest almindelige billedfilformater på Internettet. GIF bruges groft

sagt til illustrationer, JPG bruges til fotografier, mens PNG kan bruges,

hvis et område i et billede skal være helt eller delvist gennemsigtigt.

PNG understøtttes dog kun af nyere browsere.

htMl

Hyper Text Markup Language. Det formateringssprog, man skriver

sider på World Wide Web med.

httP

Hyper Text Transfer Protocol. Den protokol, der bruges til at overføre

websider over internettet.

iP-ADrEssE

Internetprotokol. Den mest gængse består p.t. af fire 8 bitcifre,

fx 192.168.0.1. Et 8 bitciffer dækker over decimaltal fra 0 til 255.

7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47

Page 46: Den store regnebog

liNK

Et klikbart ord, ikon eller billede, der henviser til en side eller fil.

God kotume er at få links til at skille sig ud fra andre omkring­

liggende og/eller tilsvarende elementer.

.NEt/AsP/PhP

Udviklingsplatforme til at bygge softwaresystemer på.

PDf

Åbent standard­filformat skabt af Adobe i 1993, som bliver anvendt

til at repræsentere 2­dimensionelle dokumenter i et apparatuafhæn­

gigt og skærmopløsningsuafhængigt dokument med fast opsætning.

PoDCAst

Lyd­ og/eller videofiler, som publiceres løbende over internettet.

PlugiN

Et type program, man kan tilføje til sin web­browser, så den får ekstra

funktioner, typisk multimediefunktioner. Fx Flash og Silverlight.

rss

Rich Site Summary. Format, som anvendes til at publisere indhold

som ofte opdateres, som fx nyheder og blogs. Også kendt som Real

Simple Syndication.

sEo

Search Engine Optimization. Proces, hvor man forbedrer webindhold

med henblik på at gøre det lettere tilgængeligt i søgemaskiner.

sifr

Scalable Inman Flash Replacement. Teknologi, som muliggør

udskiftning af tekst på hjemmesider med Flash. Se Flash.

silvErlight

Microsoft­teknologi, som muliggør større grad af interaktion og

animation på hjemmesider.

sitE

Et “sted” på internettet. En gruppe af websider, der hører sammen,

danner tilsammen et site.

l - X

Page 47: Den store regnebog

sPAM

Dét at overfylde elektroniske diskussionsgrupper eller private e­mail­

bokse med uønskede indlæg.

stAtisK hjEMMEsiDE

Hjemmeside, der ikke kan opdateres uden programmering. Det

modsatte af dynamisk, hvor data og interface ikke er adskilt.

stAtistiK

Denne kan bruges til at se forskellige informationer omkring en

hjemmeside. De mest interessante er antallet af unikke besøg og

henvisninger.

tAg

Nøgleord eller term, som tildeles et bestemt stykke information og

ikke indgår i et hierarki.

trAfiK

Summen af den samlede download og upload, som har interageret

med en hjemmeside, som kan måles i bytes. Der kan også være tale

om, hvor mange besøgende en hjemmeside har.

uPloAD

At sende en fil fra sin egen computer til fx en værtscomputer på

internettet.

url

Uniform Resource Locator. Populært sagt en adresse, fx på World

Wide Web. http://www.skybrud.dk/ er en URL.

virus

Software, som kan inficere en computer eller et helt netværk af

computere, oftest med henblik på at beskadige eller stjæle data.

wEBhotEl

Tildeling af fysisk plads på en computer tilsluttet internettet, som

kan bruges til at gemme en hjemmeside på. Den besøgende kan tilgå

denne vha. en browser. Se browser.

xMl

Extensible Markup Language. Computersprog til at beskrive andre

computersprog med. Muliggør bl.a., at forskellige computersystemer

kan tale sammen.

7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47

Page 48: Den store regnebog

skybrud.dkdæmningen 36

7100 vejletlf. 7020 1223

fax 7572 2182

[email protected]

Skybrud.dk har gennem årene løst masser af regnestykker og

andengradsligninger for bl.a. Danfoss Universe, Danish Crown,

Den Jyske Sparekasse, Egernsund Tegl, Friland, Green Network,

Landbrugsraadet, Region Syddanmark, TEMPUR, Tulip, Vejle

Kommune og University College Vest.

Skybrud.dk er et fullservice internetbureau med mange

millimeters regn og solbe skinnede dage bag sig. Et internetbureau

med hang til kreative og gedigne internetløsninger, som du kan

regne med. Skybrud.dk har nemlig siden maj 2000 hersket i den

danske internetsfære og fra domicilet i Vejle leveret design, CMS

og rådgivning til en bred skare af nationale og internationale

virksomheder samt til det offentlige Danmark.

Vi bor i et hyggeligt gammelt hus i hjertet af Vejle med kunst på

væggene og colaflasker i vindueskarmene. Her vil vi rigtig gerne

invitere dig indenfor til en snak om vind og vejr – og naturligvis

hvad vi kan gøre for dig og din hjemmeside.