Den gode

skoleøkologien med i skole

Den gode

skoleøkologien med i skole

15682#2 23/09/02 16:08 Side 1

Dansk Center for Byøkologi har produceret denne inspirationsguide i dialog med en tværfaglig ekspertgruppe omkring grundskolen. Guiden er et initiativ i Dansk Center for Byøkologi’s kampagne ”Økologi i Skolen”.Kampagnen er finansieret af midler fra ”Program til fremme af økologisk byggeri” under Erhvervs- ogBoligstyrelsen.

Redaktion: arkitekt m.a.a. Rie ØhlenschlægerTekst: Miljøjournalist Hans Pedersen og arkitekt m.a.a. Rie ØhlenschlægerLay-out og tryk: AKA-Print a/sTrykt på Multiart SilkOplag: 15.000 ex.ISBN: 87-987599-4-9Eftertryk tilladt med kildeangivelseSeptember 2002

Publikationen kan hentes på Erhvervs- og Boligstyrelsens hjemmeside www.ebst.dk og på Dansk Center forByøkologi’s hjemmeside www.dcue.dk Fotokilde er nævnt ved de enkelte ill. Vi beklager evt. manglende oplysninger, som vil blive rettet i web-udgaven,hvis ophavsretshaveren henvender sig.Hvor intet andet er nævnt er fotos fra Dansk Center for Byøkologis fotoarkivHenvendelse om publikationen på nedenstående adresse:

Dansk Center for ByøkologiJægergårdsgade 97Postboks 5095DK-8100 Århus CTlf.: 8940 5880Fax: 8940 5885E-mail dcue@dcue.dkwww.dcue.dk

Pris: 50,- (incl. ekspeditionsgebyr og porto)Rabat ved køb af større oplag.

541 312Tryksag

15682#2 23/09/02 16:08 Side 2

Den gode

skoleøkologien med i skole

15682#2 23/09/02 16:08 Side 3

Forord 5

Indledning 6

Fokustemaer Helhedssyn 8Jord 8

Plante- og dyreliv 10

Konstruktioner 12

Materialer 14

Affald 18

Luft og lyd 20

Vand 22

Varme 24

Elektricitet 26

Lys og farve 28

Generelle emner 30Bæredygtighed 30

Sundhed, fysisk og psykisk 31

Økonomisk bæredygtighed 32

Social bæredygtighed 33

Værktøjer 34

Oversigt over omtalte skoler 35Eksempler på nogle få blandt mange skoler som

har arbejdet med miljøet

Skolens miljø tjekliste 36En tjekliste til brug for processen på den enkelte

skole, tjeklisten angiver samtidig hvilke af skolens

aktører der må påtage sig ansvar for aktivitet.

Kilder til viden 38En samlet oversigt over relevant litteratur, websit-

es m.m.

Ekspertgruppen 40Samarbejdspartnerne som deltog i dialog under

udarbejdelsen af guiden

Indhold

Den gode

skoleøkologien med i skole

15682#2 23/09/02 16:08 Side 4

5

Den gode skole - økologien med i skoleDenne guide er lavet til de større skoleleverog til de voksne, fordi børn og voksne kansamarbejde om at lave en sund og godgrundskole og et bæredygtigt samfund.Guiden er opdelt i fokustemaer, som rum-mer forklaringer og giver ideer til hand-ling, både når nye skoler skal bygges,gamle renoveres, undervisning tilrette-lægges og hverdagen fungere i bæredygtigpraksis på skolen. Under hvert fokustemagives en række ”kilder til viden” og en tjek-liste som både rummer stikord til program-formulering, til projektering, drift og tilundervisning. Guiden rummer også etafsnit om generelle emner vedrørende dengode skole.

Til sidst finder man en samlet miljøtjekli-ste som alle skolens aktører kan bruge.

Guiden er lavet til alle jer der skaber sko-lens hverdag: Eleverne og deres forældre,skolebestyrelser, lærere, pædagoger og tek-nisk personale, skoleledelser, politikere ogrådgivere.

Hvis ikke I stiller krav om og sikrer kvali-tet i skolen, en kvalitet som omfatter bådede fysiske rammer, det psykiske miljø ogundervisningens indhold – hvem skulle sågøre det ?

Børn skal have de bedst mulige betingel-ser for en god opvækst i et trygt og sikkertsamfund. Det betyder bl.a. at vi skal sikrekvalitet: sunde, smukke, funktionelle ogmiljørigtige rammer om børnenes liv – etgodt undervisningsmiljø. – Den gode skole.

Dansk Center for Byøkologi September 2002

Forord

Fælles hygge ved bålet, Ajstrup Gl. Skole

15682#2 23/09/02 16:08 Side 5

Bæredygtighed er kvalitetRegeringen har i juni 2002 fremlagt ennational strategi for en bæredygtig udvik-ling, herfra citeres:

”Undervisning i temaet bæredygtighed ervigtigt på alle niveauer i undervisningssek-toren. Sigtet er at give alle mulighed for atudvikle deres viden om de mange problem-stillinger og emner, der indgår i debattenom bæredygtig udvikling på globalt, regio-nalt og lokalt plan”.

”Tænk globalt - handl lokalt” – er etkendt motto for Agenda 21 aktiviteter somogså gælder for grundskolen. ”Bæredygtighed er når” - vi ikke forurenermiljøet og ikke driver rovdrift på klodensressourcer.

Formål Denne guide er udarbejdet af Dansk Centerfor Byøkologi, i dialog med en lang rækkeaf de organisationer, som er med til atudvikle den danske grundskole. Guiden hardet enkle formål at arbejde for den godeskole ved at inspirere til bæredygtig hand-ling og give ideer til, hvad bæredygtighedkan betyde for undervisningen i den danskegrundskole og for skolens fysiske form ogdrift.

Stikord til fremtidens skole:• Kun gennem praktisk erfaring med

bygninger, der synliggør vores fællesansvar overfor miljøet, kan elever nåtil en forståelse af betydningen heraf.

• Bevidsthed om ressourcer• Æstetiske handlinger med etiske

konsekvenser• Omgivelsernes betydning for sund-

hed og trivselJørgen Reckmann, Statens Pædagogiske Forsøgscenter

Indledning

Kingoskolen - her er naturhus, eksperimentarium,væksthus og regnvandssø, arkitekter Nielsen & Rubow

6

15682#2 23/09/02 16:08 Side 6

7

Vi har udvalgt en række eksempler påmiljørigtig handling til gavn for kvaliteten iskolen – der findes mange flere eksempler– de bæredygtige ideer breder sig!

Jeg hører det – og glemmer detJeg ser det – og husker detJeg gør det – og forstår det

Alle har et ansvarSkoleledelsen Muligheden for at påvirke en udvikling/etprojekt er maksimal i begyndelsen af et for-løb og aftager hastigt hen gennem proces-sen. Planlægning af undervisning, af bygge-ri, af drift er steder, hvor en miljøpolitikskal ind og fastholdes.

Skoleledelsen kan først og fremmest sikreat der oprettes et sundheds- og miljøråd påskolen med deltagelse af alle grupper påskolen - således at man i dette forum kanlægge strategier for udviklingen af en sun-dere, bedre og mere miljørigtig skole. Deter oplagt at skolen laver en miljøpolitik meden miljøhandlingsplan som en understreg-ning af at man mener noget med snakkenom et godt miljø!

Skoleledelsen må især påtage sig ansvarfor alle tjekpunkter med grønt mærke.

Skolens undervisningsfaglige personaleHar mulighed for også at fokusere på inte-gration af relevante miljøfaglige undervis-ningsemner i de forskellige fagområder ogpå videreudvikling af miljøorienteredeundervisningsideer og –koncepter i tværfag-lig dialog på egen skole og i de faglige net-værk som f.eks. er nævnt her i guiden.

Skolens undervisningsfaglige personalekan især lade sig inspirere af tjekpunktermed rødt mærke.

Naturundervisning, Bjedstrup skole

Skolens eleverKan i elevrådet arbejde for at miljøspørgs-mål bliver taget alvorligt på alle områder afskolelivet. Det er jo trods alt jeres liv!Eleverne kan især lade sig inspirere af tjek-punkter med blåt mærke

Skolebestyrelsen Skolebestyrelsen har en oplagt interesse i atsikre sunde og gode rammer om skolegan-gen og må påtage sig rollen som vagthund,der sikrer at man både i byggeri, drift ogundervisning arbejder med sunde og mil-jømæssigt bæredygtige løsninger.Skolebestyrelsen må arbejde for at den nød-vendige kompetenceudvikling blandt sko-lens personale prioriteres.Skolebestyrelsen kan især lade sig inspirereaf tjekpunkter med lyseblåt mærke.

Skolens driftspersonaleHar en mulighed for at skabe et kreativtsamarbejde med det pædagogiske persona-le om løsningen af nogle af miljøopgavernepå skolen som f.eks. • Status på grønne regnskaber• Pasning af friarealer• Affaldssortering• o.s.v.

Driftspersonalet har et ansvar for at relevan-te ideer blandt tjekpunkter med lyserødtmærke overvejes.

PolitikerneHar det overordnede lokale ansvar for, at derskabes fysiske og økonomiske rammer for enudvikling frem mod bæredygtige skoler ikommunen. Politikerne må påtage sig etansvar for tjekpunkter med lysegrønt mærke.

Skolens rådgiverne (arkitekter og ingeniører m.fl.)En lang række rådgivere har kompetence tilat arbejde med miljørigtige løsninger i byg-geri og anlægsarbejder og vil være i stand tilat rådgive om miljømæssigt optimaleløsninger – guidens tjekliste kan bruges iprojekteringsprocessen. Miljørigtig projek-tering kan gennemføres på mange måder,men bygherren må sikre sig at der ansættesrådgivere med kompetencer på miljøområ-det og med vilje til at gennemføre en hel-hedsorienteret designproces. Se tjekpunktermed violette mærker.

Fokustemaer:HelhedssynI fokustemaerne gennemgås alle de områ-der hvor der kan foretages valg til fordel forden sunde miljørigtige hverdag i skolen.Helhedssynet spænder fra beslutningerunder programskrivning i forbindelse mednybyggeri eller renovering over beslutnin-ger om indkøb af rengøringsmidler tilbeslutninger om undervisningsemner ogmetoder.

Hvert fokusemne præsenteres under følgende overskrifter:Hvad er det ? som er en kort forklarendetekst.Hvad gør vi i anlægsfasen ? som giver ideertil miljørigtigt nybyggeri, renovering ogvedligeholdelse med illustrerede eksempler Hvad gør vi i skolens hverdag ? som giverideer til miljørigtig undervisning og drift afskolen, og viser eksempler fra forskelligeskoler.Kilder til viden, som giver litteratur- ogweb-henvisninger.Miljøtjekliste til skolens aktører.

Utterslev skole – en nybygget skole med naturviden-skabelig profil. KHR arkitekter

”Det er DAL/AA’s målsætning, at arkitekternesarbejde med miljørigtige løsninger skal være indi-skutabel standard”

Citat fra Danske Arkitekters LandsforbundsMiljøpolitik, juni 2000.

15682#2 23/09/02 16:08 Side 7

8

Hvad er det? Madjorden kalder man den øverste del afjorden. Det er den del af jorden, der kandyrkes, dvs. danne grundlag for at planter-ne kan vokse. Planterne er grundlaget for atdyr og mennesker kan eksistere. Så – udenjord går det ikke. ”Af jord er du kommen, tiljord skal du blive og af jorden skal du igenopstå”, som det er formuleret i begravelses-ritualet. En smuk beskrivelse af det nødven-dige biologiske kredsløb.

Hvis man graver et hul i jorden, vil manlangs hullets sider kunne se, hvor den mør-kfarvede madjord – det dyrkbare lag – slut-ter. Det er her, det foregår. De levende orga-nismer i jordskorpen omdanner lidt efterlidt plantedele og døde dyr til humus. Deter humussen, der får jorden til at syne sort.Humus blandet med ler og andre mineral-ske bestanddele kaldes muld. Muldlaget iDanmark kan være cirka en meter tykt.

Jord er en kompliceret blanding af mine-raler (sten, grus, sand, ler og salte) og orga-niske dele (humus). Finleret og humussenudgør de såkaldte kolloider. På overfladener kolloiderne negativt ladede og kan derforfor en stund fastholde elektrisk positive

stoffer, fx ioner af gødningssalte. Dissegødningssalte kan optages af planterne forsiden hen at komme tilbage igen til kolloi-derne som nedbrudte plante- eller dyredele,dvs. gødning. Først da er kredsløbet slut ogprocessen kan starte forfra. Madjorden er etcentralt element i det økologiske kredsløbpå kloden.

Arkæologisk udgravning i Århus Midtby, Lille Torv viserkulturlag – her er ikke meget natur. Øverst ses denmoderne brosten, så betonlag med sporvognsskinner,sandlag fra 1600 - 1800. Derunder et blåligt lerlag afsatovenpå et sort organiskholdigt lag fra 14-1500-tallet.Under det et brolægningslag fra ca. 1250 ovenpå etsandlag. Først herunder kommer et vandafsat naturligtsumplag som stammer fra den voldgrav omkringÅrhus som fandtes omkring 1100. Foto Hans Skov, Moesgård Museum

Jord

Gangbro over terræn som lades urørt i Berlin

Sikrer at depoter af afrømmet muld ikke erfor store og max henligger 6 mdr. for atopretholde mikrolivet i jorden.

For at fremme lokal nedsivning af regn-vand skal man bebygge og belægge (medfliser, asfalt osv) så lidt overflade sommuligt og dermed give mulighed for grøn-ne overflader og lokale biotoper.

Belægninger kan laves halvåbne så mankan gå på fast underlag samtidig med atregnvandet kan trænge ned.

Hvad gør vi i anlægsfasen ?

Lars Bach: Gas i stedet for gift. I Haven1996 nr.6/7 s.344-346.

Danmarks Naturfredningsforening: Den mil-jøvenlige husholdning. DN 1989.

Kjeld Hansen: Når offentlige køkkener vil handlegrønt. Miljøstyrelsen 1996.

Erik Kiel: Kompost, 2.udg. Høst og Søn 1985.Ella Maria Bisschop Larsen: Bedre miljø og mere

natur på offentlige arealer. Miljøstyrelsen 1995.Karna Maj: Økologi i haven. Pjece fra

Landsforeningen Praktisk Økologi 1998.NOAH: Danmarks miljømæssige råderum. NOAH,

1999.NOAH: Råderum i køkkenet. NOAH, 2001.

Ruth Nøjgaard: En have uden kemi.Miljøstyrelsen, Det Danske Haveselskab ogForbrugerstyrelsen, 1997.

Mette Østergaard: Den økologisk have, 2.udg.Aschehoug, 1997.

Torben Hansen: Kampen om kartoffelskrællerne.Teknologinævnet, 1993.

Troels V. Østergaard: Økologisk køkkenhave,2.udg. Skarv, 2000

Tidsskriftet Praktisk Økologi udgives af forenin-gen Praktisk Økologi.

www.friluftsrådet.dk/kampagner ”Grønt flag –grøn skole” og ”Børn og træer – plant og lær”

www.skoven-i-skolen.dk om at bruge skoven iundervisningen, Dansk Skovforening,Friluftsrådet, Skov- og Naturstyrelsen m.fl.

Kilder til viden

Nedknust tegl- og betonmateriale bruges til opbyg-ning af belægninger på stier

15682#2 23/09/02 16:08 Side 8

9

Jord

• Bebygget og belagt areal holdes mindstmuligt

• Byggepladsareal med tung trafik minimeres• Evt. forurening kortlægges og fjernes eller

forsegles• Små mulddepoter – max 6 måneder • Synligt snit gennem jordlagene• Ukrudtsbehandling – gas, gift eller mange

hænder?• Skolens eget komposteringssystem• Forbedring af jorden• Miljøvenlig gødning

”Det er lorten, der sætter kagen på bor-det,” sagde man i gamle dage. I praktiskdagligdag betyder det, at æbleskrog ogandre madrester sammen med plantedeleskal samles og komposteres for siden henat blive anvendt som gødning i køkkenha-ven eller andre steder, hvor man ønsker atgøre livet lidt grønnere. Er der for megetkompost, kan man tilbyde det til afhent-ning af private. Der er altid brug for muld.

Ormene arbejder som entreprenører.Både i jordskorpen og i kompostbunkenomsætter de plante- og dyrerester til muld.Men der er myriader af andre levende orga-nismer i jordbunden. Når regnormene hargjort det hårde arbejde sætter mindre orga-nismer ind. Som det sidste er det bataljo-ner af mikroskopiske svampe, bakterier ogvirus. Når de har fuldendt deres opgaveligger jorden klar til f.eks. køkkenhaven.

Dette forløb kan man iagttage i en kom-postbunke eller i en kompostbeholderanbragt i gården, haven, klasselokalet ellerunder køkkenvasken. Vil man fremme pro-cessen kan man skaffe sig nogle orm ogsørge godt for dem, dvs. ud over at de skal

have noget at spise tillige sørge for at defår et let fugtigt og lunt levested. Man skalvære god mod dyrene, specielt når de ermedhjælpere i husholdningen.

Børn fra Britsarvskolan i Falun Sverige undersøgerregnormenes liv i skoleklassen.

Eleverne på Burseryd skole ved Jönköping i Sverigesorterer affald fra papirkurve og madpakker.Madresterne anbringes i ”Gustav” eller ”Ragnhild” toens komposteringsanlæg i skolens kælder. I 14 dageer det ”Gustav”, der får lov at gære, hvorpå indholdeter komposteret og klar til at blive brugt til gødning iskolehaven eller andre steder. Derpå overtager”Ragnhild” sin del af den økologiske proces. Eleverne– på alle klassetrin – lærer om næringskredsløb oghar siden til opgave at lave lignende undersøgelserfor deres eget hjem.

Hvad gør vi i skolens hverdag ?

Det er også vigtigt at gøre det areal hvorentreprenørmaskinerne færdes mindstmuligt for at undgå beskadigelser af jordla-gene (traktose) ved unødvendig sammen-trykning af jordlag.

Skab mulighed for at se et snit i terrænet– det naturlige eller kulturlagene, hvad erdet vi går ovenpå – lægger vores huse ogveje ovenpå? Det er godt at stå med beggeben på jorden, og vide, hvad det er manstår på. Det er godt at vide at man skalpasse på jorden.– Man kan se på jordlage-

ne når anlægsarbejder starter, men mankan også fastholde muligheden for at sejordlagene ved at lave f.eks en glasvægforan den rå jordvæg i kælderen.

Pigsten i Møgeltønder tillader regnvandet at trænge ned

Miljøtjekliste - jord

15682#2 23/09/02 16:08 Side 9

For at fastholde de naturlige økosystemerer det vigtigt, at man ved nyanlæg sikrer envarieret beplantning, som passer til detlokale klima, herunder frugtbærende væks-ter. Herved sikres en varieret fauna – fugle,sommerfugle, mariehøns osv.

Beskyt eksisterende naturelementer – spe-cielle biotoper, træer m.m. Vigtigt er det ogsåat beskytte bevaringsværdige træer underbyggeprocessen med hegn omkring træet iomkreds lige så stort som træets krone.

En økologisk fladefaktor – biofaktorFor at sikre naturindhold og mulighed for etnaturligt kredsløb i byen kan man stille kravtil den økologiske fladefaktor: Fladefaktorenberegnes som forholdet mellem summen afde overflader som bidrager til naturindhol-det (se værdifaktoren for forskellige arealer iboxen) og det samlede grundareal.

Et mikroklimaMikroklimaet betegner det lokale klimaomkring en bygning eller i et anlæg, engård eller en have. Mikroklimaet kan påvir-kes kraftigt af bygningsmæssige ogbeplantningsmæssige anlæg. F.eks. ervindforhold og luftfugtighed omkring byg-ninger med begrønnede facader behageli-gere end omkring høje bygninger medglatte overflader.

Det grønne tag Der er både tunge grønne tage med 15-20cm muldopbygning tilsået med græsarterog der er lette grønne tage med en lavopbygning med forskellige sukkulenter ogmosarter – planter som både kan tålemeget og lidt fugt. Den plantedækkedetagflade kan absorbere store mængderregnvand og forsinke afløbet. Belastningenpå afløbssystemet bliver derfor mindre ogluftfugtigheden i byen større

Børneinstitutionen Stenurten i København har tagmed mos. Arkitektgruppen Aarhus

Utterslev Skole Er planlagt bl.a. udfra ønsket om at sikreartsdiversiteten med en landskabsplansom inkluderer et bredt udvalg af plantear-ter som passer til lokaliteten.

Regnvandet ledes gennem åbne render til etsumpområde, hvor insekter, padder og sumpplantertrives. Gruppen for By- og Landskabsplanlægning

Det er en sejlivet myte, at klatrende planter øde-lægger murværket. Hvis muren er hullet, skal denrepareres. Er den ikke hullet vil en begrønningdæmpe udsving året igennem i temperatur og fug-tighed. Muren bliver ikke så kold eller så varm somuden begrønning. Ej heller så fugtig eller så tørsom uden begrønning. Og så giver det liv i byen.

Den økologiske værdifaktor for forskellige arealer

Asfaltarealer og bebyggede arealer ……………… 0

Beplantede arealer, skolehaver, naturgræs ……… 1

Begrønnede tage, beplantede p-dæk ……………0,5

Begrønnede facader ………………………………0,5

Halvåbne flader, som f.eks pigsten, grus ………0,3

Klippet græs, boldbaner …………………………0,5

Træer og skov beplantninger ……………………2,0

Hvad gør vi i anlægsfasen ?

Plante- og dyrelivHvad er det? Byerne udgør 5% af Danmarks areal. Herbor 84% af befolkningen. Derfor er det ibyerne, vi skal koncentrere sig om at brugefærre ressourcer. Og det er i byerne vi skalsøge at fremme naturindholdet, dvs. sigevelkommen både til vilde planter og kultur-planter og de dermed følgende fugle og ins-ekter.

Børn med en aktiv naturkontakt- • er mindre syge• får mere dagslys til glæde for hjerne,

skelet og krop• får bedre motorik• bliver bedre til at koncentrere sig• bliver mindre udsat for støj• bliver mere kreative• bliver mere hensynsfulde og bedre til at

tackle konflikter

Alterra – mødelokale/grupperum, arkitekt Behnisch & Behnisch

10

15682#2 23/09/02 16:08 Side 10

11

Karen Attwell, m.fl.: Facadebeplantning – enundersøgelse af fordele og ulemper. Bygge- ogBoligstyrelsen, 1993 www.rumformfunktion.dk

Karen Attwell: Skolers udearealer, igangværendeforskningsprojekt på By-og-Byg

Ella Maria Bisschop-Larsen: Bedre miljø og merenatur på offentlige arealer. Miljøstyrelsen, 1995.

Torben Dam: Den økologiske fladefaktor. I Stads-og Havneingeniøren 1995 nr.10

Troels Dilling-Hansen: Glæde, kundskab ogomsorg for alle livsformer. LØSNET 2001,sept.Michael Leth Jess: Naturen ind i hverdagen. I

Natur og Miljø 2002 nr 2 Ulrich Kern-Hansen: Naturens orden. Nucleus 1991.Ole Münster: Hvor ligger naturen? Thorup 1987.Naturen stopper ikke ved bygrænsen.

Miljøministeriet 1987.Hans Pedersen: Den grønne by. Modtryk 1996.www.dn.dk se kampagnen ”Natur hvor du bor”www.friluftsraadet.dk Projekt ”Grønt flag – grøn

skole”www.vildfred.dk. En hjemmeside om naturwww.friluftsraadet.dk Projekt ”Børn og træer –

plant og lær”www.by-og-byg.dk Grønt regnskab for skoler

Kilder til viden

Utterslev Skole,KHR arkitekter

Grøn spildevandsrensning i bassin

Plante- og dyreliv

Gennem mange år har skolegårde, veje ogpladser været præget af asfalt og betonoveralt. Nu er der tegn i sol, måne og skole-bestyrelser på, at der skal være grønnere.

Der er eksempler på, at træer bliver”befriet”, at hjørner af skolegården skifterasfalt ud med græs, at tætplyssede græsra-batter bliver til små hjørner natur. Blomsterbehøver ikke at være henvist til krukker ogkummer, men kan være dominerende for-løb gennem skolens udeområder.

I tætbebyggede områder er det ofteenkelt at skabe et grønt miljø ved atbeplante mure og gavle.

Der er utallige muligheder, når undervis-ningen lægges udendørs. Man kan dyrkegrøntsager til hjemkundskab i mistbænk,drivhus, i skolehaverne og på friland.

Urtebedene kan få extra varme fra enstenmur, som opbygges af affaldssten.Muren akkumulerer solvarmen og afgiverden igen om natten.

Man kan lave en jordkule eller jordkæl-der til frugt og grønt, dyrke et legehus afpil. Man kan lave sommersolafskærmningaf hurtigtvoksende humle, eller polygo-num (arkitektens trøst!) foran sydvendtevinduer, hvis solvarmen generer.

Undervisningen kan også henlægges til et

stykke natur som følges gennem et år, ellervære et besøg hos en økologisk landmand.Tilbyd evt. at deltage i en arbejdsopgave somkvittering for, at han/hun fortæller om livetsom producent af økologiske fødevarer.

Det er vigtigt at lave en giftfri pasnings-plan til udearealer med forskelligt pas-ningsniveau for forskellige arealer – såle-des at der om muligt findes ”vilde arealer”på skolens område. Det sidste er til glædefor insekter, mus, fugle og elever.

Her er bygget huler og reder til nogle af de smådyrsom vi gerne vil invitere til at bo omkring skolen, DeKleine Erde i Holland

Mange skoler har allerede økologisk driftaf skolekantine, hjemkundskab og lærer-værelse. En institution i Århus praktisererfælles indkøb af økologisk frugt og grønttil både institutionen og forældrene.

Glæde og kundskabPå Bjedstrup Skole i Ry indgår ordene”Glæde, kundskab og omsorg for alle livs-former” –i visionen for skolen. Megetundervisning foregår udendørs og alleklasser har en have, som de skal passe iden tid, de går på skolen. Alle haverne dyr-kes økologisk.

At passe bier rummer alle de økologiske aspekter,man kan ønske sig, Bjedstrup Skole

Overtro

Det er en myte at tro, at man bekæmper ukrudtved at slå vejkanter og rabatterne omkring skolen.Der kommer fx flere mælkebøtter, når man slårgræsset.

Hvad gør vi i skolens hverdag ?

• Byggepladsareal minimeres• Målsætning for den økologiske fladefaktor • Træer og markante biotoper beskyttes under

byggeriet• Klimatilpasning af byggeriet• Forbedring af mikroklimaet ved lægivende

beplantning på og mellem husene• Plads til mikroflora og -fauna (muligheder for

bosteder/reder)• Direkte kontakt til udearealer fra undervis-

ningsrum• Plads til undervisning ude og inde

• Plads til grønne elementer inde og ude – tilundervisning og fritid

• Begrønning af facader og tage• Direkte kontakt til udearealer fra undervis-

ningsrum• Varmeakkumulerende mure af genbrugssten i

haven• Plantebaseret sommersolafskærmning• Velplaceret og smuk affaldssortering og kom-

postering/kompostmaskiner • Skolehaver og ”sansehaver”• Dyrker frugt og grøntsager til brug i skolen• Jordkule til opbevaring af afgrøderne• Adoptér et stykke skovbund – hvad sker der

på et år?

Miljøtjekliste - plante- og dyreliv

15682#2 23/09/02 16:09 Side 11

Hvad er det ? Det handler om måden vi sammensættermaterialerne på, når vi laver bygge- oganlægsarbejder, og om stabilitet og styrke iforskellige materialer. Det drejer sig omoptimal brug af de forskellige materialersegenskaber.

Beton er godt til at optage trykkræfter,hvorimod stål er bedre til at optage træk-kræfter

Mængden af materialer afhænger af for-men, minimalkonstruktioner giver oftemeget smukke løsninger med mindre brugaf råstofressourcer. En stålgitterdrager bru-ger mindre stål end en massiv stålbjælke tilsamme belastning – og er smukkere.

Konstruktioner

Badalona, Spanien – en skole indrettet i en gammeltekstilfabrik. Arkitekt Enrico Mirailles

Trækonstruktionerne i Akademi Mont Ceris i Herne,er mindre miljøbelastende end betonkonstruktionerog opleves her som et meget positivt arkitektoniskelement – dejlige at røre ved, arkitekt Jourda &Perraudin

12

15682#2 23/09/02 16:09 Side 12

13

Konstruktioner

www.skoven-i-skolen.dk med inspiration tilat bruge skoven som undervisningslokale

Vækst, Hedeselskabets tidsskrift 2002 nr. 2 side7 om Hune Friskole i skoven

www.skoleenergi.dk se halmhusbyggeri påGjerndrup Friskole

Kilder til viden

Optimerer konstruktionsvalgene i forholdtil stedets betingelser ”arbejder med natureni stedet for mod naturen”, d.v.s. vælger dekonstruktionsløsninger som opfylder bru-gernes behov og ønsker med mindst muligressourceforbrug og miljøbelastning.Rådgiverne udfordres til at sammentænkekonstruktion og arkitektonisk udtryk – atkonstruktionen er arkitekturen er ikke altidtilfældet, prøv at kigge på byens huse !

Ved valg af konstruktion skal der ogsåtages hensyn til minimering af varmetabet.Et nutidigt hus må ikke have kuldebroersom leder varmen ud af huset, og husetsoverflade skal minimeres.

Moderne træbroerVejdirektoratet har opført en motorvejsbroaf træ og har hermed demonstreret at selvmeget tungt belastede konstruktioner medfordel kan udføres af træ, som er et fornye-ligt materiale, der ikke belaster miljøet.

Academi Mont Cenis er et kulturhus i Herne, Tyskland, hvorman har valgt at bruge lokalt skovet træ tilhusets hovedkonstruktion.

Motorvejsbro af træ Ikast, Vejdirektoratet, COWI

Hvad gør vi i anlægsfasen ?

Den tværfaglige undervisning kan koblenatur og teknik, matematik, fysik, historieog danskundervisning sammen i et bygge-projekt i fuld skala, hvor arbejdet med valgaf konstruktion bl.a. kan indledes medeksperimenter med ”styrke gennemform”: et stykke A4 papir kan foldes påmange måder – hvilken kan bære størstlast ?

Modelforsøg med forskellige materialergiver forståelse og respekt for materialerskonstruktive egenskaber – byg en taburetaf bølgepap – hvordan bliver den stærk –hvor lidt pap kan man nøjes med, hvis denskal kunne bære èn person ?

Gjerndrup FriskoleElever fra 7. og 8. klasse og lærere bygge-de sammen et 50 m2 hus af naturmateria-ler, som nu er godkendt som undervis-ningslokale til miljø og energi. ”ProjektHalmhus” skulle skabe indblik og for-ståelse for vort miljø, altså menneskets

eksistensgrundlag og målet var at nå læn-gere end til et overfladisk forhold til mil-jøet. Huset er bygget af tømmer og halm-baller, pudset og med træspån på taget .

Halmhuset har en bærende hovedkonstruktion aftømmer, Gjerndrup Friskole

Når skoven også er skole,Eleverne på Hune Friskole ved Blokhusbygger træhytter af lærketræer, de selv fæl-der i de 642 ha statsskov, de bruger somundervisningsrum. De har samtidig histo-rieundervisning – hvordan levede vikin-gerne i Danmark?

Hvad gør vi i skolens hverdag ?

• Minimeret ressourceforbrug til konstruktioner • Konstruktioner hvor kræfterne føres direkte

til fundament• Sammenhæng mellem form og konstruktion• Elevarbejde med konstruktionsforsøg• Elever og lærere bygger i 1:1 -et hus, et skur,

et halvtag, et væksthus eller….

Miljøtjekliste - konstruktioner

15682#2 23/09/02 16:09 Side 13

Hvad er det ? Det er alle de materialer, vi har omkring os –fra de sten skolen bygges af – den malingden er malet med, til det papir vi lægger iprinteren, den bold vi spiller basket med ogde rengøringsmidler, vi bruger på skolen.

Det behøver ikke se ”økologisk ud” for atvære det. Alle har set eksperimenterendeøkologisk byggeri, som ser meget ”økolo-gisk” ud, i spændende TV udsendelser, menogså ganske almindelige huse kan have denekstra kvalitet at være opført af sunde mate-rialer, som ikke belaster miljøet unødven-digt og som samtidig skaber et bedre inde-klima for de mennesker som skal brugehusene. Og ganske almindelige huse kanhave et minimalt ressourceforbrug til vand,el og varme.

Materialers kvalitetDer er mere end 80.000 forskellige bygge-materialer i dag – mange er udviklet/udvin-des og produceres uden optimal hensynta-

gen til miljøet. Men en række materialer –nyudviklede og gamle ”genopdagede”materialer beviser, at de kan fungere opti-malt og med lang levetid uden at være bela-stende hverken for bygningsarbejderne,brugerne af huset/ indeklimaet eller fornaturen.

Et materiales kvalitet er også knyttet tildets evne til at klare de mekaniske påvirk-ninger, materialet udsættes for i konstrukti-onen og udefra kommende (slid, vejrlig oghærværk) og til dets evne til at ældes udenat blive grimt. Beklædninger udskiftes, ikkefordi de er slidt op, men fordi de ikke kanvedligeholdes og er blevet så hæslige, atman ikke kan holde ud at se på dem mere.

Når mængden af affald er et stadigt sti-gende problem i Danmark understreger detvigtigheden af at vælge materialer med langlevetid og smuk patinering.

Genbrug, genanvendelse og komposteringMaterialer som ældes pænt og som kan ved-

ligeholdes, kan endvidere genbruges, hvisde indgår i konstruktioner som kan adskil-les. Genbrugte materialer kan tilføre ekstrakvaliteter/stemninger til byggeriet.

Gamle vinduer fra før ca 1960 er megetofte af god trækvalitet. Her kan en renove-ring mange gange give et slutresultat afbedre kvalitet – både teknisk og arkitekto-nisk.

Andre materialer kan genanvendes via enoparbejdningsproces – glas kan smeltes ogbruges igen, knust tegl og beton kan brugestil opbygning af nye belagte arealer – en delbyggeaffald kan indgå i produktion af nyebyggevarer (ca 80% af alt byggeaffald gen-anvendes).

En stor mængde restaffald ender hvert årsom dyrt deponeret farligt affald, somenten ikke kan destrueres eller som kun

Materialer

Teglfacaden (Århus Universitet) bliver smukkere medårene, hvorimod de plastikcoatede beslag ruster og sertriste ud efter få år!

Vinduer Øksnehallen, København– de gamle vinduermedbringer historien om godt håndværk og godematerialer. Lading arkitekter

14

15682#2 23/09/02 16:09 Side 14

15

Materialermed stort ressourceforbrug kan uskadelig-gøres. Affald som kan komposteres hvis detikke kan genanvendes er selvfølgelig bådemiljømæssigt og økonomisk at foretrække.

Skadelige stofferDer er fortsat en lang række materialer ivores hverdag, hvori indgår giftige stoffersom på forskellig vis afgives til omgivelser-ne. Miljøstyrelsen udgiver ”Listen over uøn-skede stoffer” og ”Effektlisten” som rum-mer stoffer som anses for problematiske.Endelig udgives EU’s liste over farlige stof-fer. Alle opdateres løbende. Ved at stille

krav om miljøvaredeklaration kan forbru-gerne få oplysninger om, hvilke giftpåvirk-ninger de udsættes for.

Mange materialer er stadig ikke miljøva-redeklarerede, men flere kommer til når detefterspørges. I forbindelse med krav omdeklaration udfordres producenterne til atudvikle konkurrencedygtige materialeruden skadelige stoffer.

Miljøprofil og miljømærkningEt materiales miljøprofil viser, hvilken mil-jøbelastning en bestemt mængde af materi-alet har – set over materialets livscyklus, fra

produktion til den dag materialet er brugtop og bliver til affald. Ved valg af materialerbør miljøbelastningen vurderes: afgivermaterialet giftige gasser til indeklimaet ? –er det giftigt at røre ved ? - udvikler det gift-stoffer ved brand? Bruges der voldsomtstore energimængder til produktion afmaterialet? Disse spørgsmål må bygherrensrådgivere vurdere og afveje.

Genbrug af tegl til gulv i klimazonen,børneinstitutionen Stenurten,København

Blomsten og SvanenMiljømærkerne Blomsten ogSvanen angiver, at det mær-kede produkt hører til blandtde mindst belastende formiljø og sundhed, uden atøvrig kvalitet og funktionforringes

FSC-mærkningEr en international mærk-ningsordning for træ ogtræprodukter som har tilhensigt at sikre bæredygtigskovdrift.

Indeklimamærkningsordningen En frivillig mærkningsord-ning for byggematerialersom angiver i hvor lang tid etmateriale afgiver miljøbela-stende stoffer til indeklima-et. Materialer som ikke afgi-ver miljøbelastende stoffer tilindeklimaer må selvfølgeligprioriteres.

20

18

16

14

12

10

8

6

4

2

0

Res

sou

rcef

orbr

ug

kg/å

r

Ener

gifo

rbru

gM

J/år

Dri

vhu

seff

ect

x 10

0g C

O2/

år

Fors

uri

ng

gSO

2/år

Kvæ

lsto

fbel

astn

ing

gNO

3/år

Hu

man

toks

icit

etm

3 /år

Bor

tska

ffel

sekg

/år

Eksempel på miljøprofiler udar-bejdet af By & Byg. Fra bogen”Arkitektur og miljø”

■ Vinduer træ/glas. Miljøprofil for 1m2 ydervæg

■ Glasfacade aluminium/glas. Miljøprofil for 1m2 ydervæg

Miljømærkning33 24

15682#2 23/09/02 16:09 Side 15

16

Både elever og lærere er bygherrer, når derskal bygges nyt eller bygges om. Et byggerier et kreativt samarbejde, som vil påvirkebåde økonomisk og menneskeligt i mangeår.

Ekskursioner til sunde og gode bygnin-ger kan være til stor inspiration for formu-lering af byggeprogrammer.

Brugerne og bygherren må, for at sikresunde, gode og velfungerende rammer omlivet i skolen, definere krav i programfa-sen, herunder miljømål. Det er ikke nok atønske at der tages hensyn til miljøet.

Rådgiverne skal kunne dokumentere atmaterialevalgene er miljørigtige. Og mate-rialevalg skal vurderes i sammenhæng meddrift – hvilke rengørings teknikker ogrengøringsmaterialer skal anvendes.Endelig skal materialevalg vurderes total-økonomisk: hvad koster det i anlægsfasen,i drift og hvor længe kan det holde. Etmateriale med kort levetid kan med fordelerstattes af et lidt dyrere materiale meddobbelt så lang levetid. Rådgiverne kanlevere de totaløkonomiske beregninger.

Et projekt til ny- eller ombygning kanogså have en miljømæssig målsætning omat anvende genbrugsmaterialer fra lokal-området og generelt søge at anvende regi-onalt producerede materialer. Hvorfor dogbruge træ fra Nordamerika, hvis danskeller skandinavisk træ kan opfylde alleønsker til materialet ? Transport er en mil-jøbelastning.

Stenurten, integreret børneinstitution,Rantzausgade, Nørrebro KøbenhavnKøbenhavns Kommune har opført en bør-neinstitution, hvor materialevalgene skalsikre et godt indeklima. Konstruktionerneer opbygget så de kan ”ånde”, f.eks. kan

vægge, som er opmuret af ubrændte ler-sten og isoleret med hør, optage og afgiverumfugt og dermed være med til at stabili-sere indeklimaet. Der er brugt linoliebe-handlet træ, og der er ikke anvendt PVC-holdige materialer i byggeriet. På gulve erder dels genbrugsparket, dels genbrugsfli-ser. Udvendig er huset beklædt med dansklærk og taget er dækket af et mostæppe,som hele året rundt vil danne en smuk oglevende overflade. En solfanger leverer ca60% af det varme vand til institutionen.

Östra Tornskolan i Lund, SverigeEt tæt samarbejde mellem arkitekter ogskolefolk har skabt gode resultater i Lund.Her er anvendt bærende søjler og bjælkeraf beton og genbrugstegl til både yder-vægge og nogle vægge indvendig. –Skolen har fokus på genbrug, således

anvendes regnvand til toiletskyl og det gråspildevand renses i skolens eget rodzone-anlæg.

ÖstraTornskolani Lund.WhiteArkitekter

Hvad gør vi i anlægsfasen ?

Skolen må formulere en politik for ind-køb – hvilke kvalitetskrav vil vi stille,hvilke miljøkrav ? Og hvordan gennem-fører vi politikken i praksis, fra indkøb afpapir og malervarer til indkøb afrengøringsmidler, persienner og kanti-nemad. Alle skolens brugere må bliveenige om et sæt miljøregler for skolensmaterialeforbrug.

Vi lever i et brug-og-smid-væk sam-fund, men skolen kan inddrage arbejdetmed genbrug og genanvendelse både iundervisningen og som sociale arrange-menter f.eks. ”skolens eget genbrugs-marked”.

I Barcelona er Parc Guell berømt for sine bænke medgenbrugsfliser skabt af arkitekten Antonio Gaudi

Hvad gør vi i skolens hverdag ?

Materialer

Børneinstitutionen Stenurten. Arkitektgruppen Aarhus

15682#2 23/09/02 16:09 Side 16

17

Virksomhedsbesøg hos miljøcertificere-de producenter kan vise hvad miljøarbej-de i praksis betyder. Hos forhandlere afgenbrugsmaterialer kan der købes billigtind til byggeprojekter på skolen.

Stamheim – fritidsklubHer har brugerne – børnene og pædago-gerne arbejdet sammen med arkitekterneom designet af bygningen. Børnene harbl.a.lavet flisemosaikker på vægge oggulve af affaldsfliser, og arkitekten fikfingre i nogle flotte store skiferplader,som nu danner adgangsvejen til dennehøjt elskede fritidsklub.

www.acu-vejle.dk om økologisk bæredygtigtbyggeri for 4.-6. klasse, materiale til udlån,byg selv et modelhus.

www.mst.dk se Listen over uønskede stofferwww.skoleenergi.dk se halmhusbyggeriwww.teknologisk.dk/byggeri/253, se indekli-

mamærkningwww.ens.dk vedr. den økologiske daginstituti-

on StenurtenChris Butters: Bygg for en ny tid. NABU, 2000Ylva Björkholm: Ekologi som inspirerar. AB

Svensk Byggtjänst, 1998Rob Marsh m.fl. Arkitektur og miljø.

Arkitektskolens Forlag, 2000.

Kilder til viden

Miljøtjekliste - materialer

• Genbrug af bygninger• Genbrugsmaterialer• Miljøvaredeklarationer• Lokalt producerede materialer• Materialer som kan vedligeholdes/repareres• Rengøringsvenlige materialer • Varmeakkumulerende overflader indendørs • Indeklimapåvirkninger fra materialer • Materialernes hygroskopiske og akustiske

egenskaber • Miljørigtig vedligeholdelsesplan for alle

materialer• Affaldssortering• Genbrugsmarked/byttecentral • Miljøcertificerede leverandører af miljørigti-

ge driftsmaterialer• Økologiske fødevarer til kantine, lærer-

værelse og hjemkundskab • Integration af undervisning og anlægsarbej-

der/nybyggeri• Praktisk miljøarbejde som undervisning

Materialer

Genbrugsmaterialer fliser Stamheim. Arkitekt Peter Hübner

15682#2 23/09/02 16:09 Side 17

Hvad er det? Mængden af affald er stadig stigende, vi haret voldsomt behov for at minimere mæng-derne af affald, selvom vi er blevet megetbedre til at sortere vores affald. Hver danskerproducerer omkring 2,3 tons affald om året(1999), heraf er ca. 20% husholdningsaffald,knap 20% er emballage. Papir og pap udgørhalvdelen af emballagen, plastik omkring1/5, glas en smule mindre. 3% af al den olievi forbruger, går til fremstilling af plastik.

Hvis kloden år 2050 bebos af 10 milliardermennesker, der alle forbruger som vi gør idag, vil der på verdensplan blive brugt 1,7milliarder ton emballage om året, og mereend 300 millioner ton heraf vil være plastik.

Affaldsproblemerne kan i mange tilfældeløses allerede ved beslutningen om nyan-skaffelse. Overvej nøje om der er tale om ennødvendighed. Dernæst om produktet kanrepareres og hvor lang levetid det har. Bliverdet smukt af at blive brugt eller så grimt atdet af den grund må smides væk? Hvad vil”væk” sige?

Den næstbedste løsning er at genbrugeaffaldet, enten direkte eller ved at det bliversplittet til bestanddele, der atter kan indgå iproduktionen af nye varer eller anvendt påanden måde.

Affald”Alt affald er en skat”, gl. kinesisk ordsprog.

Noget af affaldet brændes i kommunale forbrænd-ingsanlæg og kan dermed udnyttes til varme i fjern-varmeanlæg. Men denne del af affaldet må ikke inde-holde en lang række kemiske stoffer, f.eks. spildolie,tjærestoffer, maling, tungmetaller. Dette ”problem-affald” skal transporteres til destruktion påKommunekemi i Nyborg. Det er imidlertid kun 60%af problemaffaldet, der havner på Kommunekemi.Det hævdvundne princip er, at ”forureneren skalbetale”. Da det er dyrt at få destrueret affald, måman formode at små virksomheder og landmændvælger andre løsninger.

www.affald.dk en hjemmeside om affald også med leg og læring om affald

www.friluftsraadet.dk se Projekt ”Grønt flag - grøn skole”

www.by-og-byg se grønne regnskaber for skoler

www.vildfred.dkSøren Breiting: Genbrug i kommunen.

Gyldendals miljøundervisning, 1992.Søren Breiting: Vi drukner i affald.

Gyldendal, 1994.Eigil Holm m.fl.: Alle taler om miljøet. Eigil

Holms forlag, 1987.Valdemar Kappel: Papir – et naturprodukt.

Skarv, 1989.Per Stig Møller: Miljøproblemer.

Munksgaard, 1995.

Kilder til viden

Nedbringer mængden af byggeaffald ianlægsfasen, en del byggevareproducenterhar allerede returordninger for emballagerog restprodukter.

Hvis der vælges langtidsholdbare løsnin-ger minimeres fremtidig affaldsdannelse.

Ved design af bygning og udearealer kanman sikre funktionel og smuk indpasningog udformning af anlæg til genbrugsde-pot, affaldssortering og kompostering.Kold kompostering er kun tilladt for vege-

tabilsk affald, varm kompostering kanmed dispensation også anvendes til ani-malsk affald, men komposten må ikkeuden dispensation fra nugældende regleranvendes til køkkenhaver. Regelsættetvedr. kompostering er i øvrigt individueltfra kommune til kommune.

Rensning af gråt spildevand til lokaltgenbrug til toiletskyl, havevanding ogandre sekundære vandforbrug eller tilnedsivning kan integreres hvis de lokale

Hvad gør vi i anlægsfasen ?

Elever fra Virupskolen i Hjortshøj samler affald

18

15682#2 23/09/02 16:09 Side 18

19

Affald

forhold er velegnede til det og hvis derkunne gives dispensation fra p.t.gældenderegler i Danmark.

Kildesortering i Ekologihuset i Lund – effektivt, men ikke pænt ?

Skolens høns kanspise det vegetabil-ske affald fra kanti-ne, skolekøkken og

madpakkerne

Kortlægger nuværende affaldsforhold (ind-går i skolens grønne regnskab) og opstillermiljømål på området.

Kontakter det lokale affaldsselskab, grøn-ne guider eller Agenda21 medarbejdere,som vil kunne hjælpe med lovgivning, sorte-ringsvejledninger, litteraturlister ogbesøgstjeneste.

I matematik og natur / teknik kan manregistrere mængderne af de forskellige for-mer for affald evt. opdelt på skolens for-skellige huse. Tallene indgår endvidere iskolens grønne regnskab.

Skolens miljømål og miljøregler (somopdateres årligt) kan nærmere definerespecielle indsatsområder som f.eks. udfas-ning af aluminiumsfolie eller minimeringaf restaffald.

Hvis affaldsindsatsen og miljømål koor-dineres med kommunens øvrige skoler kankonkurrenceelementet inddrages i arbejdet.

Skole/hjem samarbejdet kan fremmesved årlige genbrugsmarkeder/byttemarke-der, organiseret af børn og forældre.

Svensk affaldPå Burseryd skole i Sverige blev arbejdet

med affald og kompostering udvidet tilogså at omfatte hjemmene. Rengørings-midler blev undersøgt for farlighed – ogbrugt. Kort sagt: Som hjemmeopgave foreleverne blev rengøringsmidlerne under-søgt og der blev gjort rent i hjemmene,affaldet sorteret, skraldeposerne tømt.Forældrene slutter op om den skole!

Affaldssortering og indsamlingVirupskolen, Hjortshøj har lavet et sorte-ringssystem hvor man sorterer i elektriskeartikler, glas, papir, glemt tøj og kompostforuden det minimerede restaffald. Elever

på Virupskolen har i perioder tillige samletog sorteret affald uden for skolen. I Islander det almindeligt at hold af skolebørn iferierne samler skrald på offentlige arealer.I Rusland har man særlige kampagnedagemed rengøring og affaldsindsamling. IHorsens har man ”Ren Fjord” projektetmed frivillig indsamling af efterladenska-ber fra ”strandsvin”.

Samarbejde om affaldPå Nørrebro i København koordinerer enrække institutioner i foreningen ”BlåKapel” deres sorteringsindsats. Hellig Kors

Skolen og Blågårdsskolen sorterer papir ogrestaffald i klasselokalerne og træspån isløjdlokalerne, skolerne har derudover enmiljøstation med følgende fraktioner: pap,papir, glas, restaffald og kompost.Skolernes haveaffald komposteres i HelligKors Kirkens kompost.

Hvad gør vi i skolens hverdag ?

Miljøtjekliste - afald

• Byggematerialer med returordninger priori-teres

• Indkøb med mindst mulig emballage priori-teres

• Plads til affaldssortering ved kilden• Funktionelle og smukke affaldssorterings-

anlæg inde og ude• Grønt regnskab for affald evt. opdelt på

skolens forskellige afsnit• Miljøregler vedr. affald• Hvad sker der med støvsugerposens

indhold?• Hvordan sparer vi på kopipapir?

Indsamling og sortering af affald behøver ikke kun atforegå på skolens areal. Virupskolens affaldsindsamling.

15682#2 23/09/02 16:09 Side 19

Hvad er det ? Mennesker har det bedre når indeklimaeter i top – og de arbejder mere effektivt ogkoncentreret. Det gælder også skoleelever !

I BR95 (Bygningsreglementet) stilles kravom 6 m3 rum pr elev i et undervisningsrumtil 25 elever, her er forudsat mekanisk ven-tilation. Mekanisk ventilation kan udeladesved rum med større volumen (større arealog/eller større rumhøjde) hvis det kandokumenteres at luftkvaliteten kan bevares.

Luftkvaliteten sikres bl.a. ved at undgåmaterialer og behandlinger med usundeafgasninger. Men først og fremmest skaldet være nemt at lufte ud – at åbne vinduer.

Fugtabsorberende overfladerSkimmelsvampe dannes på fugtige overfla-der og kan medføre store gener i indekli-maet. Skimmelsvampe kan være medvir-kende årsag til øjenirritation, luftvejsirrita-tion, hovedpine, svimmelhed og koncentra-tionsbesvær. Hvis husets indvendige over-fladematerialer kan absorbere fugt (er hy-groskopiske) mindskes dannelsen af over-fladekondens og derved minimeres risiko-en for dannelse af skimmelsvampe.

Hvis husets indvendige overflader er hy-groskopiske fungerer overfladerne desudensom et fordampningskøleanlæg. Ved øgetudetemperatur falder rummets relative fug-tighed, og det bevirker at der bliver trukketfugt ud af materialerne og at temperaturensamtidig falder.

Lyd og akustikDen samme lyd kan være voldsom støj i etlokale og ubetydelig i et andet. I det førstetilfælde var der tale om et lokale med dårligakustik.

Lyd måles i decibel og de grænseværdiersom Bygningsreglementet fastsætter over-holdes ikke altid.

Luft og lyd Luftkvalitet og naturlig ventilationDer skal altid tages udgangspunkt i hvor-ledes der sikres et godt indeklima udenanvendelse af mekanisk ventilation.Arbejdstilsynet anbefaler, at der dimensio-neres ud fra en gennemsnitligCO2-koncentration på max 1000 ppm.Hvis afgasning af uønskede stoffer frabyggematerialer er minimeret, er ventilati-onsbehovet mindsket – hvis lokalets volu-men er passende stort er ventilationsbeho-vet yderligere minimeret. Hvis der herudo-ver er sikret mulighed for individuelt regu-leret naturlig ventilation, bliver behovet formekanisk ventilation ikke stort eller kanhelt spares. Naturlig ventilation understøt-tet af mekanisk ventilation kaldes hybridventilation

For at mindske varmetabet ved naturligventilation kan der arbejdes med forskelli-ge former for naturlig forvarmning af ven-tilationsluften i dagtimerne via trombe-

løsninger: dvs i et hulrum med soloriente-ret glas foran og en mørk bagvæg skabesopadgående varme luftstrømme, når solenskinner.

Et solpanel på taget driver en lille ventilator som for-cerer den naturlig ventilation i tysk motorvejscaféLechwiesen. Arkitekt Thomas Herzog

Hvad gør vi i anlægsfasen ?

Der skal fokuseres på lokal ansvarlighedfor kvaliteten af indeklimaet i skolensforskellige lokaler. F.eks. ved at elevernepå skift er klimaansvarlige i klassen.Forsøg med påvirkninger på indeklimaet– afgasningsforsøg i ”lugtekasser” ergod baggrund for at definere miljøkravtil indeklimaet.

De kommunale og amtskommunalemiljømedarbejdere kan bruges som eks-terne undervisere bl.a. ved besøg på enluftmålestation, så viden om syreregn,ozonhul, drivhuseffekt o.lign. anskuelig-gøres i lokalområdet.

Der må tages hensyn til indeklimaetved anskaffelser af inventar og maskiner.

Hvad gør vi i skolens hverdag ?

www.byg-erfa.dk Byg-Erfa: Lyd- og støjforholdi skolelokaler. Byg-Erfa erfaringsblad.

BR95, Bygningsreglementet kap. 9.3 Inge Mette Kirkebye: Sunde Skoler – om inde-

klimaforhold i undervisningsrum og instituti-oner for børn. By & Byg resultater

www.by-og-byg.dk/udgivelser/publikationer/-resultater/by_og_byg_resultater_020/index.htmBy & Byg: Skimmelsvampe i bygninger

www.by-og-byg.dk se Enghøjskolen og inde-klima

www.teknologisk.dk/byggeri/253,1?hilite=inde-klimamærkning om indeklimamærkning

Indeklimahåndbogen. By & Byg anvisning 182,2000

By & Byg: Naturlig ventilation i erhvervsbygnin-ger . 2002. By og Byg anvisning

www.boligministeriet.dk/publikationer/heldags/indhold.asp Publikation om lydforhold i hel-dagsklasser

Folkeskolen 2002 nr.17: Alle kan lide at lære.side 10

Kilder til viden

Planter er vigtige i ungdomsklubben i Stamheim,Tyskland, arkitekt Peter Hûbner

20

15682#2 23/09/02 16:09 Side 20

21

Luft og lyd

Indeklimaet i lokaler, som nemt bliver forvarme, kan også forbedres ved at arbejdemed synlige tunge konstruktioner, som vednaturlig ventilation om natten kan nedkø-les og derefter fungere som kølelementer idagtimerne.

Indeklimaet kan også påvirkes positivt afplanter, som i tørre perioder kan tilførehøjere luftfugtighed og rense luften.Planter optager CO2 fra luften og afgiver O2

- der skal større plantemængder til, føreffekten er markant. Planter i skolens rumkan dog også have både en faglig og enmental mission.

Mekanisk naturlig ventilationEr ikke en selvmodsigelse, men handlerom enkle elektriske åbne/lukkemekanis-mer i vinduer og ventilationslemme, somkan styres lokalt og centralt således at manmeget nemt kan regulere luftindtaget –herunder styre indbrudssikret naturlig nat-

køling af lokalerne. Naturlig ventilationkan evt. også udføres med energibesparen-de varmegenvinding via en varmevekslermed lavt tryk.

LydreguleringGode akustiske forhold bør primært indar-bejdes i designfasen og sikres ved valg afoverflader/profilering af overflader, såledesat de primære bygningsdele sikrer godelydforhold, hellere end ved tilføjelse af lyd-dæmpende batts og andre ekstra og res-sourcekrævende bygningsdele.Bygningsreglementet stiller krav om enefterklangstid på max 0,9 sek. i klasserumog max 0,6 sek. i SFO-lokaler. Akustikereanbefaler at man generelt sikrer en efter-klangstid under 0,6 sek.

Bedre indeklimaEnghøjskolen i Hvidovre fik forbedret sitindeklima markant ved en renovering som

skabte større volumen i klasseværelserne.Ved at fjerne det flade og utætte tag oglægge et saddeltag på hjemklassefløjen blevder skabt mulighed for god naturlig venti-lation. Den naturlige ventilation er timer-styret, således at ventilationsvinduerneautomatisk åbner i frikvartererne.

CO2 sensorer sladrerDaginstitutionen Stenurten i Københavnhar et mekanisk understøttet naturligt ven-tilationsanlæg (hybrid ventilation) hvorCO2 censorer i alle opholdsrum automatiskforstærker ventilationen, når CO2 indhol-det stiger over en fastsat grænseværdi. Deubrændte lersten fungerer som en hygro-diode, der optager fugt fra luften og afgiverden igen, når luften er tør. Og de brændtehulsten absorberer lyd – mange elementerspiller med for at skabe et godt indeklima

CO2- censoren, lersten og hulsten i børneinstitutionenStenurten, København. Arkitektgruppen Aarhus

LavteknologiÖstra Tornskolen i Lund er opført med etnaturligt ventilationssystem, som reguleresindividuelt i de enkelte klasselokaler.Vindtrukne ventilatorer på taget trækkerluften gennem klasselokalerne og forstær-ker dermed den naturlige skorstenseffekt(at varm luft stiger til vejrs)

Ved f.eks. kun at indkøbe elektriskemaskiner med minimum energiforbrug ogvarmeafgivelse.

Store mængder af planter i god vækstpåvirker indeklimaet positivt.

Tilrettelæggelse af rengøring og valg afrengøringsmidler skal ske med hensynta-gen til indeklimaet og materialernes lang-tidsholdbarhed (fiberklude slider f.eks.linoleumsgulve!)

LydPå Katrinebjerg skolen i Århus har 5.carbejdet med temaet lyd og vandtNyhedsmagasinet Ingeniørens konkurren-ce ”Unge forskere” 2002. Gennem en

række eksperimenter og målinger af lydog studier af flagermus og ugler m.m. har5.c fået viden om lyd. De har også måltstøj på Hasle Ringvej og har fundet ud afat en tyk jordvold kan reducere støjen ligeså meget som en noget tyndere betonvæg.I betonen sidder molekylerne nemlig tæt-test!

Stampede lervægge på et hospital i Østrig – et fordampningskøleanlæg. Arkitekt Erich Gutmorgeth

Miljøtjekliste - luft og lyd

• Design som understøtter naturlig ventilati-on

• Ventilationsåbninger uden indbrudsrisiko• Solassisteret naturlig ventilation• Indeklimamærkning af overfladematerialer• Det nødvendige luftskifte i de enkelte rum• Mål indeklimaet – luftfugtighed og CO2-ind-

hold• Miljøkrav til kontormaskiner• Akustisk regulering via formgivning, rum

med forskellige oplevelser• Indeklimavenlige rengøringsmaterialer og

teknikker• Planter i skolens opholdsrum

15682#2 23/09/02 16:09 Side 21

Miljøtjekliste - vand

• Mindst mulig lukket overflade• Genbrug af regnvand• Lokal evt. plantebaseret spildevandsrens-

ning af gråt vand til genbrug eller til lokalnedsivning

• Miljømål for vandforbrug• Vandbesparende installationer (toiletter og

armaturer)• Synlige forbrugsmålinger• Synlige vandstrømme fra tag til jord • Grønne tage som forsinkelsesbassin• Separationstoiletter, eller vandbesparende

toiletter• Flerstrenget afledningssystem – regnvand,

gråt spildevand, sort spildevand • Vandelementer i udearealer • Regnvand eller renset gråt spildevand til

sekundært forbrug• Besøg vandværk og rensningsanlæg• Tjek det grønne regnskab• Luk altid for vandhanerne• Spar på vandet når der bades• Fjern alle miljøskadelige rengøringsmidler

VandHvad er det?Vand er en nødvendighed for planter, dyrog mennesker. Cyklonerne bevæger sigustandseligt ind over Danmark med bygerog regn. Danmark er begunstiget af at liggei vestenvindbæltet med den deraf følgendenedbør.

Der indvindes og forbruges årligt rundtregnet 1,2 milliarder m3 grundvand iDanmark. Mængden varierer fra år til årafhængigt af landbrugets behov. Vi arbejder med: Grundvandet som dannes af det regnvandder filtreres ned gennem jordlagene - det ervores drikkevand. Det grå spildevand – afløb fra køkken- oghåndvaske og vaskemaskiner. Det sorte spildevand – afløb fra vores toilet-ter.

Det er dejligt at eksperimentere med vandFoto Bjarne Rasmussen

Vandforbruget fordeler sig sådan:Landbrug ca. 40%, Husholdningerne godt 30% og Industrien knap 30%.

GrundvandGrundvandressourcerne varierer meget fralandsdel til landsdel. Der er stor variation ijordbundsforholdene og i nedbørsmæng-den. I Vestjylland passerer hovedparten afnedbøren grundvandsmagasinerne på vej tilvandløbene, mens det i den øvrige del aflandet kun er en mindre del, der når grund-vandet, fordi det ledes bort gennem drænog kloakering.

I områder med stor vandindvinding kanman i tørre somre opleve, at vandløb ogsøer tørrer ud.

På sin vej fra regn, hagl eller sne tilgrundvandslagrene i undergrunden kanvandet blive forurenet med gødning (speci-elt nitrat) eller kemikalier.

Nitratindholdet er steget kraftigt i grund-vandet i de senere år i landbrugsområder,så en række af disse grundvandsdepoterikke længere overholder den vejledendegrænseværdi på 25 mg nitrat pr. liter.

Det dybe vandDet har været nødvendigt at hente vand opfra dybereliggende lag. Disse dybtliggende grundvandsmagasiner dannes imidlertidlangsomt, hvorfor risikoen for udtømninger stor.

Hvad skal der så gøres ved det? Det vigtigste er at få begrænset nitratned-sivningen fra landbruget, så grundvandetsindhold ikke overstiger grænseværdien,samt få forbudt sprøjtemidler, der kan sivened til grundvandet. Lossepladser og kemi-kaliedepoter må ikke udgøre en trussel modgrundvandet. Dernæst må vi spare på van-det.

At spare vand kræver, at man tænker sigom i alle situationer, hvor vand er involveret –og så er der i øvrigt penge at spare!

Når store dele af jordoverfladen i byernelukkes med bygninger, asfalt- og flisebe-lægninger og regnvandet derfra ledes tilkloakker og videre ud i havet blivergrundvandsressourcerne minimeret. Vedplanlægning af byggeri og udearealer erdet vigtigt at man minimerer arealet aflukket overflade - at man sikrer en godøkologisk fladefaktor (se side 10).

Alterra’s grønne tag forsinker regnvandets vej

Hvad gør vi i anlægsfasen ?

22

15682#2 23/09/02 16:09 Side 22

23

Man kan dele vandforsyningen i to. En tildrikkevand og madlavning (grundvand) ogen til toiletskyl, tøjvask, plantevanding ogrengøring (regnvand, overfladevand ellerrenset spildevand). (Der gives dog p.t. ikkedispensation til anvendelse af regnvand tiltoiletskyl i skoler, hvorimod regnvandgerne må genanvendes i skolers udearea-ler!)

Den største post på vandbudgettet ertoiletskyl. Ved at anvende separations-toiletter (med et minimalt vandforbrug)minimerer man vandforbruget. I en bydel iGöteborg er der anvendt separationstoilet-ter i fleretageshuse. Kloakker er kostbareat etablere. Hvis man anlægger et fler-strenget afledningssystem – hvor regn-vand og renset gråt spildevand primærtnedsives lokalt, bliver kloakledningen tildet sorte spildevand og renseanlæggene

mindre belastet (men får måske så proble-mer med at blive skyllet igennem?).

Grønne tage forsinker afledningen afregnvand, så afledningssystemet ikke over-belastes ved kraftige regnskyl, og kan vedfordampning befugte luften og dermedforbedre det lokale klima på tørre dage.

Ikke bare regnvandNår regnvandet ledes i åbne kanaler, somer smukt designet, så der skabes bevægel-ser og lyde i vandet opstår steder, hvor deter rart at være –og at lege.

De åbne regnvandsrender er dejlige legesteder. Emschen Park, Tyskland

Vand

Hvis vi alle lærer at respektere vandet somen kostbar ressource har vi meget grund-vand.

Hvor meget vand drikker planter? Hvormeget drikker du? Kan planter og menne-sker leve uden vand? Se på skolens grønneregnskab – hvor meget vand bruger vi –følg med – sæt miljømål og opret en vand-sparebande.

Vand er et dejligt materiale – lyden af ris-lende vand er dejlig, at røre ved vand er dej-ligt og vand kan bruges i mange fagligesammenhænge. Bassiner i væksthuse og ifriarealer kan blive til interessante ”forsk-ningsmiljøer”. Og plantebaseret spilde-vandsrensning kan både foregå i bassinerog i pilebede.

Lærkelængens regnvandsbassin er et eksperimenta-rium, Holsbjergskolen i Albertslund. Box25 arkitekter

StudiemiljøRegnvand fra det store tag på”Lærkelængen” ved Holsbjergskolen iAlbertslund opsamles i en kanal langsfacaden. Her kan man studere dyre- ogplantelivet i vandmiljøet, samtidig med atvandspejlet reflekterer et dejligt lysspil ind iskolens lokaler.

Hälsingborg renoveret boligområde, hvor en kunstnerhar udformet den rislende vandrende

Bispebjerg Skole har lavet miljøregler for vand:• Luk altid for vandhanerne• Vask altid op i balje• Rens/skræl ikke grøntsager under

rindende vand• Spar på vandet når du bader og børster

tænder• Leg aldrig med vandet

Hvad gør vi i skolens hverdag ?

Vandtrappe i Kassel – et dejligt sted

www.skoleenergi.dk se under ProjekterOve Loland: Grøn praksis. Malling Beck, 1997Fra taget til toilettet. Pjece fra Miljøstyrrelsen

og Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2002.Bekendtgørelse om vandkvalitet,

Bekendtgørelse nr. 871 af 21.9.2001

Kilder til viden

15682#2 23/09/02 16:09 Side 23

Hvad er det?Solen varmer os, men vi er ikke særlig godetil at udnytte den store energimængde somsolen leverer og bruger derfor andre energi-ressourcer til opvarmning af vore huse for atskabe et behageligt indeklima. Men der erikke sammenhæng mellem energiforbrugetog indeklimaets kvalitet.

175kWh/m2/år det er alt for meget!!Varme måles i kWh – og angives i forbrugpr m2 pr år som gør tallene sammenligneli-ge fra skole til skole. Danske skolers ener-giforbrug til opvarmning, ventilation ogvarmt brugsvand er i gennemsnit 175kWh/m2/år, med en spredning fra 60kWh/m2/år til 350 kWh/m2/år. Her er etstort potentiale for energibesparelser og forændring af brugeradfærd, og her kan spa-res mange penge.

Energiforbruget til kun varme og varmtvand er undersøgt af By & Byg for 100 sko-ler i 1998 og gennemsnitsforbruget var her130 kWh/m2/år med en spredning fra 67 til220 kWh/m2/år

Lovpligtig energimærkning af store bygningerEjendomme over 1500 m2 skal energimær-kes og have udarbejdet energiplan en gangom året på varme, el og vand. Den såkaldteELO-ordning. Bygningen energimærkes ogskal årligt udarbejde en handlingsplan med

forslag til rentable energibesparende tiltag iejendommen.Varme

100

80

60

40

20

00 50 100 150 200

%

kWh/m2

Miljøtjekliste - varme

• Definition af miljømål, opgivet ikWh/m2/år

• Har kommunen defineret egnemiljømål/krav til ressourceforbrug

• Solenergi til opvarmning – passiv og aktiv,husk solafskærmning

• Miljømæssigt optimal varmekilde, lokal(flisfyr) eller kommunal?

• Ingen kuldebroer i byggeriet• Behovsstyret varme• Er der energiruder i eksisterende bygnin-

ger?• Optimal isolering med minimal miljøbelast-

ning• Evt. lokal varmeforsyning inddraget i

undervisningen• Varmeregelsæt for skolen med miljømål• Varmesparebande• Eksperimenter med

varmeledningsevne/isoleringsevne• Eksperimenter med solvarme (parabolsol-

fanger steger æbleskiver)

• www.by-og-byg.dk/udgivelser/publikationer/resultater/by-og-byg-resultater_003/index.htmom energieffektive skoler

• www.uvm.dk/pub/2000/rum/ om Rum, formog funktion i folkeskolen – energi- og mil-jømæssige vurderinger.

• www.energiledelsesordningen.dkEnergimærkning af store bygninger, ELO-ord-ningen

• www.by-og-byg.dk/forskning/alternativ_isolering/index.htm om alternative isole-ringsmaterialer

• www.skoleenergi.dk Skolernes Energiforumgiver vejledning til energi- og miljøundervis-ningen, her kan man bl.a. se adr. på besøgs-steder, få undervisningsmateriale og se hvor-dan andre skoler har lavet energi- og miljø-undervisning.

• www.hvr.dk Energiledelse i små og mellem-store virksomheder. CD-rom udviklet afHåndværksrådet, 2002

• www.energimaerkning.dk• www.energiruder.dk • www.sparenergi.dk

Kilder til viden

Drengene er stolte afderes solvarmeanlæg,som de har lavet i for-bindelse med JordensDag i Storstrøms Amt

Varmeforbrug 1998

24

15682#2 23/09/02 16:09 Side 24

25

Bygherren må definere præcise miljømålfor energiforbruget i byggeprogrammet.Og man kan stille krav, som er skrappereend bygningsreglementets minimums-krav. En del kommuner har allerede defi-neret miljømål for energiforbruget.

Energioptimeret bygningsudformninger et grundlæggende krav ved både nybyg-geri og renoveringer. En komprimeretbygningsform sparer energi, kuldebroerkan elimineres og isoleringen kan optime-res. Tunge indvendige bygningsdele kanakkumulere varme og dermed være medtil at skabe stabile temperaturforhold.

Passiv solDet er gratis varme at anvende solens ener-gi (passiv solenergi), men det kræver videnhos rådgiverne om den rette brug. Uhindretsolindfald i undervisningsrum i sommer-halvåret er oftest et problem, hvorimodsolindfald i morgentimerne i vinterhalvåretkan spare energi til opvarmning. Med videnom solhøjder og mulighederne for arkitek-tonisk integreret solafskærmning kansolens gratis varme udnyttes optimalt.

Aktiv solAnvendelse af aktiv solenergi i form af sol-paneler kan også reducere varmeudgifter-ne. Totaløkonomiske beregninger vil oftevise, at der er fornuftig økonomi udoversund miljøtænkning i dette. Solpaneler vilkunne klare en stor del af forbruget tilvarmt vand i sommerhalvåret, således atden ressourcetunge cirkulation på varme-systemet kan slukkes.

Isolering kan være så megetPlanter udenpå husene isolerer med etresultat på op til 2% mindre varmeforbrug.

Et uopvarmet vindfang eller et uopvarmetdrivhus udenpå facaden minimerer ogsåvarmetabet. Og forøget isolering minime-rer varmetabet.

Nogle isoleringsmaterialer har hygro-skopiske egenskaber (kan optage og afgivefugt) – huse isoleret med hør eller cellulo-se behøver ikke plasticdampspærre, menkan nøjes med en dampbremse af papir.Der er mange forskellige isoleringspro-dukter på markedet, valget skal afstemmesmed øvrige konstruktioner og materialer,men der må tages udgangspunkt i ønskeom minimeret miljøbelastning.

Den grønne facade på Århus Kommunehospital ersmuk, er bosted for fugle og andre smådyr, dæmpervinden omkring hushjørnerne og varmeisolerer huset.

En transparent udvendig isolering afpolycarbonatrør tillader solvarmen atopvarme den bagvedliggende tunge mørkemur – varme afgives om natten til rumme-ne bagved og sparer dermed opvarmning.

Windberg, kollegium, ark. Thomas Herzog, Tyskland

Hvad gør vi i anlægsfasen ?

Skolen egne varme miljømål følges op afeleverne med grønne regnskaber (på sko-lens intranet), styring af anlægget ogadfærdspåvirkninger.

Forbrugsaflæsninger bør foregå lokalt iskolens forskellige afsnit. Skolens varme-regler kan sætte standarder for udluft-ning, temperaturer og varmt tøj om vinte-ren. Forsøg i 1:1 med varme produktion påmange måder.

Skolens egen masseovnPå Bjedstrup Skole i Skanderborg har 4.klasse ansvaret for at fyre i skolens ca. 4tons tunge masseovn, som er placeret imuren mellem deres klasseværelse oggangen. Indfyringen foregår fra klasselo-kalet – 4 klasse arbejder med ildelementetog energi i praksis og i teori.Varmekanalerne og bageovnen vender udmod gangen, her kan eleverne få varmetden medbragte ”frokostpizza”.

Københavns Kommunes børneinstituti-on ”Stenurten” på Nørrebro har en masse-ovn som det centrale punkt i fællesrum-met.

Masseovnen i børneinstitutionen StenurtenArkitektgruppen Aarhus

Energiruder ved alle udskiftningerVed et simpelt forsøg med spejling kan detundersøges om der er energiruder i vindu-erne. En 2-lags energirude har 4 spejlin-ger, hvoraf den flade, hvor energibelæg-ningen er påført giver en spejling i afvi-gende farve. Der er god økonomi i at ladealle udskiftninger være til energirudermed max U-værdi 1,1 – så bliver rudernevarme. Skal der bruges nye vinduer skal devære energimærkede. Det er vigtigt at tjek-ke ikke blot rudens U-værdi, men ogsåhele vinduets U-værdi.

De kunne selvEleverne på Gjerndrup Friskole monteredeselv et solvarmeanlæg på taget af dethalmhus, som nogle af deres kammeraterhavde bygget i natur- og tekniktimerne.Solvarmeanlægget består af 2 vandbasere-de solfangere, en solcelledrevet styrings-enhed, pumper og ekspansion m.m. Etanlæg som kan køre uden tilførsel afanden energi end solens. Anlægget erberegnet til at levere 65% af husets varme.

Solstegte æbleskiverPå Tisvilde Skole har eleverne i samarbej-de med det lokale Miljø- og Energikontorarbejdet med en parabolsolfanger somkunne stege æbleskiver.

Hvad gør vi i skolens hverdag ?

Varme

15682#2 23/09/02 16:09 Side 25

Hvad er det?Elektricitet er en raffineret og ressourcetungenergiform som vi ikke kan undvære.Elforbruget blot til belysning udgør 10 – 20%af det samlede energiforbrug på skolen.

En undersøgelse (Enervision A/S, 2001)har påvist at kommunerne kan halvere elfor-bruget i undervisningslokalerne og spare 80mio.kr årligt blot ved at anvende lavenergiar-maturer med høj belysningskvalitet.

A,B,C- mærkning af elartikler sikrer, atman ved at vælge A-mærkede artikler fårdet mindste energiforbrug. Det mindste el-forbrug fås dog ved at minimere mængdenaf el-forbrugende udstyr, og ved at anvendedet nødvendige udstyr på den mindst res-sourceforbrugende måde (f.eks. ingenPC’er på stand-by natten over !)

Ved anvendelse af solceller til produktionfås el med meget lille miljøbelastning.Produktionen af solceller er i udvikling,hvorfor det forventes at prisniveauet vilvære faldende, og totaløkonomien dermedstadig mere gunstig.

• www.scienceacross.org Science Across theWorld er et europæisk samarbejde mellemskoler om energispørgsmål

• www.encon.dk hos energiselskabet ENCONkan man købe et solcelleundervisningssæt

• www.orgve.dk hos Energi- ogMiljøkontorerne og hos Organisationen forVedvarende Energi kan man købe små solcel-leanlæg til eksperimenter i undervisningen.

• www.skoleenergi.dk Skolernes Energiforum,her kan man se rapporter fra arbejdet medenergi på skoler, se ”Forsøg med Energi” og fåideer til aktiviteter. Og man kan se miljø-handlingsplaner for forskellige skoler, og låneundervisningsmaterialer.

• Solenergi i kommunerne. KommunernesLandsforening, 2001

• www.muu.dk Miljøministeriets miljøunder-visningsportal for bl.a. grundskolen

• www.uvm.dk/pub/2000/rum/12.htm • Solceller i arkitekturen – By og Byg 2002

Kilder til viden

Brug dog dagslyset – det er smukkest.Bygningsreglementet BR95 kræver, atenergiforbruget skal minimeres mestmuligt, således skal belysningsanlægopdeles i zoner med mulighed for styringefter dagslysforhold og funktioner.

Lyset kan ledes ned i og ind i rummene, smukt ogelbesparende, Københavns Lufthavn.KHR arkitekter

Hvad gør vi i anlægsfasen ?

Skolelever skal selvfølgelig vide nogetom elektricitet – skolens egne anlæg eren åben lærebog som elverne kan bruge iet samarbejde med skolens driftsperso-nale og lærere. I skolens miljøhandlings-plan kan en elsparebande være et initiativhvis effekt direkte kan omsættes til øgede

Hvad gør vi i skolens hverdag ?

Vindmøllepark på Middelgrunden, København

Elektricitet

26

15682#2 23/09/02 16:09 Side 26

27

Luk vinduerne opVentilation skal ligeledes udføres medmindst muligt el-forbrug, altså så vidt deter muligt skal der sikres godt indeklimaved naturlig ventilation (herunder rigtigbygningsudformning).

SolcellerSolcellen transformerer solens energi tilelektricitet. Allerede nu vil totaløkonomi-ske beregninger vise, at solcellepaneler tilerstatning for en dyr facadebeklædningeller tagmateriale ud over at være miljø-mæssigt godt også vil være økonomisk for-svarligt.

Totaløkonomisk vurdering af et ventilati-onsanlæg viser f.eks. en årlig udgift på ca.16.000 kr. ved et konventionelt ventilati-onsanlæg med genvinding og en årligudgift på ca. 15.500 kr. ved et ventilations-anlæg med solvarme og solceller (CenergiaA/S, 2002).

Solceller kan sidde i lukkede paneler,indstøbes i glas, eller i eternittagskifer.

HolsbjergskolenSolcellerne i ovenlysvinduerne på Lærke-længen leverer elektricitet til skolen ogskaber et flot skyggebillede som bevægersig henover væggen i dagens løb.

Solceller som solafskærmning i glastag , De KleineErde, Holland

SolafskærmningSolceller indstøbt i glas kan anvendes somsolafskærmning på facaderne, uden atlukke helt for lyset, samtidig med at deproducerer elektricitet

Kontor- og bolighus i Basel, arkitekt Herzog & deMourron

midler til f.eks. ekskursioner, computereeller sommerfester.

ElproduktionReerslev Skole har fået et 100 watt solcelle-panel monteret på taget. Eleverne følgerproduktionen på en PC: strømstyrke, total

produktion og temperatur. Overskydendeelektricitet bliver solgt til elektricitetsværket.

Vores vindmølleRanum Skole har egen vindmølle, læsmere om den på Skolernes Energiforum.

Forsøg med solcellerBåde Organisationen for VedvarendeEnergi og Energiselskabet ENCON sælgersolcellesæt til undervisning og mindre eks-perimenter. Skolernes Energiforumudlåner materialer til undervisningsbrug.

Miljøtjekliste - elektricitet

• Definition af miljømål og miljøregler forelforbrug (elsparebande)

• A-mærkede produkter• Optimal dagslysforsyning• Evt. mekanisk ventilation energioptimeres

og lidt større anlæg udføres med genvin-ding

• Solcellepaneler som skyggegiver og elpro-ducent

• Grøn el fra vindmøller• Automatisk sluk-funktion for belysning• Dagslysstyret sluk af belysning• Kun automatisk tænd kriminalpræventivt

udendørs• Udendørs overdækket tørreplads i stedet

for tørretumbler• Vaskemaskiner og opvaskemaskiner med

varmtvandstilgang• Individuel måling af forbrug på bygningsaf-

snit• Synlig placering af el-målere • Forbrugsregistrering på skolens intranet til

undervisningsbrug• Solceller til undervisningsbrug – f.eks. sol-

celledrevet vandpumpe• Følg produktionen på en vindmølle, byg en

vindmølle• Aldrig apparater på stand-by • Omregn egen energi til kWh på en kondicy-

kel

Solcellepaneler som facadebeklædning, Herten Tyskland

Elektricitet

15682#2 23/09/02 16:10 Side 27

Lys og farverLivsvigtigt lysEt samfund er ikke bæredygtigt, hvis bor-gerne ikke har det godt!

Undersøgelser har dokumenteret sam-menhæng mellem dagslysforsyningen ogevnen til læring. Forskning har også efter-vist sammenhænge mellem manglendedagslys og depressioner. Svenske, canadi-ske og amerikanske undersøgelser har vistat dagslys, lyskvalitet og synsforhold harstor betydning for børns trivsel og udvik-ling (”Energieffektive skoler” s.34).

Farver påvirker psyken – og lysfarvenpåvirker oplevelsen af farve og tekstur.

En By & Byg undersøgelse blandt kontor-ansatte har vist, at næsten alle foretrækkerat have deres arbejdsplads nær vinduet påtrods af gener med reflekser og blænding icomputerskærmen.

En undersøgelse af 9 eksisterende skoleri Ballerup, København og Farum (EFP nov.2001 ”Fremtidens Energieffektive skoler”)viser, at det er muligt at spare mellem 25 og45 % af energiforbruget til belysning ved atprojektere skoler, så de udnytter dagslysetbedre.

www.uvm.dk/pub/2000/rumwww.muu.dk er Miljøministeriets miljøunder-

visningsportal med hjemmeside for grund-skolen

Paul Hammerich: Lysmageren. Gyldendal, 1989Stege Skole. I Arkitekten 1999 nr. 5 side 22-25www.by-og-byg.dk/forsk se indeklima i konto-

rerDansk Dagslys. I Lys 1998 nr. 1http://www.by-og-byg.dk/udgivelser/publikati-

oner/resultater/by_og_byg_resultater_003/index.htm om energieffektive skoler

Fremtidens energieffektive skoler – EFPnovember 2001

Kilder til viden

Miljøtjekliste - Lys og farver

• Blændfri og refleksfri belysning• Bygningsform som lukker dagslys ind uden

at give for meget solvarme• Store rumhøjder og høje vinduer• Side- og ovenlys som belyser lofter og giver

lys ind i husets midte• Transparente vægge (gennemsigtige) i faca-

de og inde i huset• Translucente vægge (lysgennemskinnelige)

i facade og inde i huset• Valg af farver og materialer som reflekterer

lyset• Forskellige farver til forskellige funktioner,

bevidste farvevalg

Translucente facader giver extra lys uden indkig.Arkitekt Thomas Herzogs Tegnestue, München,Tyskland

Børnene i Horten iHolland har dekoreretbrandstationen. Solcelleri taget leverer strømmen

28

15682#2 23/09/02 16:10 Side 28

29

Lys og farver

Højloftede rum giver mere dagslys, ogalmindeligt sidelys i ikke for dybe rum eroptimalt. Dybere rum kan have suppleren-de lyskilder fra ovenlys eller højtsiddendelys i bagvæg.

Men husk at flexibel solafskærmning ogmulighed for mørklægning og lyse over-flader på og omkring vinduesrammerne ervigtigt for at undgå blænding og for lyskva-liteten.

God belysning på arbejdsprocessen er

vigtig, suppleret med mindre baggrunds-belysning.

Farver og lys skaber rumlige oplevelser.Rådgivere med viden om farver og lys mårådgive om så vigtige ting som valg af far-ver, dagslysforsyning og lyskilder.

At lokke lyset langt ind i rummetReflekterende lyshylder – måske endogmed en spejlende overflade kan reflekteredagslys ind i rummet, og lyshylder kan

samtidig fungere som en del af solaf-skærmningen.

Spejle sender lyset videreI NMB-banken i Amsterdam sender spejlelysreflekser ned gennem flere etager. IHedebygade kareen sikrer en heliostat atman kan opleve dagslys i badeværelserne imidten af den 5 etager høje boligkarré.

NMB-bank, Amsterdam. Arkitekt Ton Albers m.fl.

Hvad gør vi i anlægsfasen ?

Slukker det elektriske lys og opleverdagslysets variation.

At samles omkring et enkelt stearinlyspå en mørk vinterdag er måske den bed-ste belysning til undervisning i historieeller naturfag.

At sætte fokus på hvilke energikilder vihar lyst til og behov for at bruge – hvor-når.

Udover at mørke farver akkumulerervarme og lyse farver og blanke overfladerreflekterer lyset, påvirker farverne ogsåoplevelserne af ting og mennesker irummet. Farver kan ophidse og farverkan berolige, farver kan råbe højt og far-ver kan være diskrete. Eksperimenterkan være en del af undervisningen i bil-ledkunst eller i naturfag. Hvornår har videt godt i rummet?

Stenurten – klimazonen i institutionen har 100%dagslys til leg når det er for vådt og koldt til at legeude hele dagen.

Hvad gør vi i skolens hverdag ?

15682#2 23/09/02 16:10 Side 29

30

Bæredygtig udvikling er en udvikling, hvorvi ikke forurener miljøet og ikke driverrovdrift på klodens ressourcer.

Hvis forbruget af ressourcer fortsættermed at stige som hidtil, vil der år 2050 værebrug for to jordkloder – det fås næppe!Allerede nu er presset på klodens ressour-cer så stort, at vi bruger 20% mere end jor-dens bæreevne.

De rigeste 20% af verdens befolkningbruger ca. 80% af ressourcerne.

De fattigste 80% bruger de resterende ca.20%.

Det økologiske fodaftrykDer er stor forskel på landenes ”økologiskefodaftryk”, altså hvor stor en del af verdensressourcer der forbruges. Fodaftrykket for-tæller, hvor stort et arealforbrug (hektarland og vand) det enkelte menneskes res-sourceforbrug kan omregnes til.

Det økologiske fodaftryk for mennesker iforskellige lande er i gennemsnit ca.

BæredygtighedsindikatorerIndikator betyder ’angiver’. En bæredygtig-hedsindikator er en (talbaseret) parameter,som på en forenklet måde formidler infor-mation om forhold vedrørende bæredygtigudvikling. En række udvalgte indikatorersamlet i et indikatorsæt kan give et hurtigtoverblik over, om forandringer i samfundetog i miljøet sker i en bæredygtig retning.

Eksempler på indikatorerSigtedybde i søer og åer, CO2-udledning pr.indbygger, levealder, antal astmatilfælde,antal rovfugle er eksempler på indikatorersom siger noget i sig selv, men samtidigsiger noget om (indikerer) tendenser i sam-fundsudviklingen.

Johannesburg 2002På det globale verdenstopmøde iJohannesburg har Danmark fremført sinnationale strategi for bæredygtig udvikling2002. De centrale målsætninger i strategien

er, at Danmark skal være blandt de indu-strialiserede lande, der er bedst til at ned-bringe forurening; der skal ske en afkoblingmellem økonomisk vækst og miljøbelast-ning; der skal ydes et væsentligt bidrag til atimødegå de globale klimaændringer.

Vi skal bruge ressourcerne mere effektivt;miljøhensyn skal indgå i alle sektorer;bæredygtig udvikling er en internationaludfordring, der skal løses i fællesskab.

Dette er således grundlaget for alt prak-tisk Agenda 21-arbejde og for en miljøpoli-tik og en handlingsplan for din skole.Omsat til dagligdagen betyder det, at skolenskal udarbejde en miljøhandlingsplan, derindeholder et miljøprogram til brug vednybyggeri, ombygninger og renoveringer oget sæt miljøregler for dagliglivet på skolen.

Økologisk fodaftryk

Hvis alle mennesker på kloden brugte lige såmange ressourcer som gennemsnitsdanskeren villeder være brug for i alt 31/2 jordkloder!

USA ……………………………………………9,6 Ha

Canada…………………………………………7,2 Ha

Singapore………………………………………6,6 Ha

Danmark ………………………………………5,9 Ha

Tyskland ………………………………………4,6 Ha

Japan …………………………………………4,2 Ha

Spanien ………………………………………3,8 Ha

Kina ……………………………………………1,4 Ha

Indien …………………………………………1,0 Ha

Bangladesh ……………………………………0,6 Ha

www.panda.org WWF globale miljøoplysningerwww.rprogress.org om det økologiske fodaf-

trykSøren Breiting: Miljøundervisning i udvikling.

Gyldendal 1997Brundtlandkommissionen: Vores fælles frem-

tid. FN-forbundet og MellemfolkeligtSamvirke 1987.

Kjeld Hansen: Guide til et grønt Årtusinde.Høst & Søn 2000.

Hans Pedersen: Længe leve jorden. Modtryk, 1989.Carsten Scheuer: Forurening uden grænser.

Verdensnaturfonden 1988.www.mst.dk se National strategi for bæredyg-

tig udvikling www.danskbyokologi.dk information om mil-

jørigtigt byggeri i Danmarkwww.ecobuilding.dk EU hjemmeside om ”solar

low-energy demonstration projects in Europewww.lokalagenda21db.dk for information om

Agenda21-initiativer i Danmarkwww.verdensborger.dk om globale dimensio-

ner i miljøundervisningenwww.miljoeedderkoppen.dk miljøundervis-

ning fra 5. kl på internettetwww.skolverket.se/studier/miljo/miljoskolorwww.miljoerejsen.dk et undervisningsmateria-

le om globale miljøvinkler, hjemmesideudviklet til grundskolen af Foreningen afDanske Biologer og Geografforlaget, aug. 2002

www.ffm.dk Forum for miljøundervisningForandringsagent i lokal Agenda 21. Danmarks

Naturfredningsforening, 2001Birgitte Hoffmann m.fl.: Fra tilskuer til deltager.

Danmarks Naturfredningsforening, 1999www.u-land.dk Zapp jorden rundt. Kill Willy – for 7. – 10. klasse.

Global Island – for 7. – 10 klassewww.globalisland.nu Spil for de 13 – 16 årige

Kilder til viden

Bæredygtighed

Miljøtjekliste - bæredygtig indsats i skolen

• Kompetanceudvikling på miljøområdet ialle skolens personalegrupper.

• Miljøpolitik og miljøhandlingsplan for sko-len

• Miljøordensregler for skolen• Miljøprogram for alle nyanlæg, ombygnin-

ger og renoveringer• Integration af miljøvinklen i alle fagsam-

menhænge – fra billedkunst til matematik-undervisningen.

• Er der Agenda 21-aktiviteter i lokalområdet,som skolen kunne knytte sig til?

• Agter du at ændre din levevis?

Figure 8:ECOLOGICAL FOOTPRINT, by region and income group, 1999

Glo

bal

hec

tare

s p

er p

erso

n

10

0

8

4

2

6

311 387 350 503 323 3 313Population (millions)

774

North AmericaWestern EuropeCentral and Eastern Europe

Middle East and Central AsiaLatin America and the Caribbean

Asia-PacificAfrica

High incomecountries

Middle incomecountriesLow incomecountries

15682#2 23/09/02 16:10 Side 30

31

Det har vist sig at børn er mere modtageligeend voksne for en række stoffer. Ikke destomindre er grænsen for, hvor stor koncen-tration af stoffet man kan tåle at komme ikontakt med fastsat for voksne!

Et skoleeksempel Indholdet af bly i børns tænder sammenlig-net med scoren i intelligenstest. Og under-søgelser af adfærd i klassen sammenholdtmed koncentrationen i tænderne. Det visersig, at selv lave koncentrationer af bly i blo-det indvirker på nogle processer i hjernen,der har betydning for indlæringsevnen.

Der er ingen grund for at tro, at pestici-der, pthalater, alkydaminer m.v. skulle havepositiv indvirkning på børns indlæringsev-ne eller forbedre lærernes arbejdsmiljø!

Det er velkendt at indeklima er heltafgørende for ens velvære og dermed foropholdet i skolen. Forsøg har vist at men-nesker befinder sig bedst ved en stuetempe-ratur på 21° uafhængigt af luftfugtighed.Men skal man skabe de ideelle rammer forskoleundervisning må man gå systematisktil værks og undersøge både temperatur,luftfugtighed, lyd, lys, radioaktiv strålingmv. En række undersøgelser har vist, atdagslys og naturkontakt giver øget psykiskog fysisk velvære.

Så enten må man skabe gode rammerindendørs eller også må man afholde alundervisning i det fri.

En række biologiske faktorer har endvide-re indvirkning på opholdet inden døre: hus-

støvmider, svampesporer og pollen. Disseindvirker særligt på immunsystemet.

Dertil kommer det psykiske miljø, dvs.hvordan har eleverne det indbyrdes og medlærerne.

Naturkontakt og dagslys er vigtige para-metre for både psykisk og fysisk sundhed –en række undersøgelser har vist at fravær afdagslys hæmmer koncentrationsevnen ogindlæringsevnen. Det er vigtigt at følge døg-nets rytme, være en del af dagens gang !

At det smukke – det skønne – det dejligehar stor betydning for vores velfærd er klartfor de fleste. At prioritere æstetisk kvalitet ide fysiske omgivelser er ikke blot godt forvores mentale tilstand, det er også totaløko-nomisk vurderet god strategi. På mangeskoler opleves det at nedslidte, hærgede oggrimme omgivelser medfører mere hær-værk end smukke og velplejede omgivelser.

Fra en undersøgelse foretaget 2000 afBørnerådet og Danmarks PædagogiskeUniversitet: 1003 elever i 6. klasse blevspurgt om deres oplevelse af arbejdsmiljøetpå skolen:• 34% syntes ikke deres klasseværelse var

rart at være i• 36 % syntes ikke skolegården var rar at

være i og endnu flere kunne ikke lidetoiletterne, faktisk så meget at hver fjerdeelev holder sig hele dagen for at undgå atbenytte toiletterne.

Vingehuset, Ballerup

Væg på toiletter i ungdomsklubben i Stamheim. Herhar børnene selv udsmykket væggene med flisemosa-ikker. De toiletter bliver brugt!

”Umiddelbart ser jeg den største udfordring i detpsykiske undervisningsmiljø, fordi en god og trygtilværelse som studerende eller elev er selvegrundlaget for at lære”

Jes Lunde, formand for Dansk Center forUndervisningsmiljø

”14- årig dreng med skimmelsvampeallergi må gåud af skolen” citat fra nyhedsudsendelse i DR03.12.01

www.mst.dk se under kemikalier – Listen overuønskede stoffer

Livet skal leves, bd.2, s.164-169. Nucleus, 1987.www.dcum.dk Dansk Center for

Undervisningsmiljø Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø.

LOV nr. 331 af 16/05/2001 Lov om elevers og studerendes undervisnings-

miljø. LOV nr. 166 af 14/03/2001.www.boernesundhed.dk Dansk Center for bør-

nesundhed

Kilder til viden

Sundhed, fysisk og psykiskMiljøtjekliste - Sundhed, fysisk og psykisk

• Kortlæg hvilke uønskede stoffer der mulig-vis er i skolemiljøet

• Sammenhold ”Lov om arbejdsmiljø” meddin skole

• Sammenhold ”Lov om elevers og studeren-des undervisningsmiljø” med din skole

• Undersøg mobning på din skole• Etablering af sikkerhedsgrupper vedr.

undervisningsmiljø• Undervisningsmiljøvurdering• Prioriter skønheden i bygninger, ved inven-

tarvalg og i anlæg af udearealer

15682#2 23/09/02 16:10 Side 31

Økonomisk bæredygtighedDet er vigtigt at kombinere vurdering afanlægsudgifter og af driftsudgifter. Ofte vilen begrænset udvidelse af anlægsudgiften(f.eks til energiruder) kunne medføre redu-cerede driftsudgifter til opvarmning (quabedre isolering), således at en merudgift tilanlæg over en kortere årrække er tilbagebe-talt, med efterfølgende overskud på total-økonomien.

Totaløkonomi betegner en vurdering aføkonomi over en lang periode – og erudtryk for en relativt ny tænkning, idet dan-ske bevillingssystemer gennem mange århar været fokuseret på anlægsudgiften, oftemed det resultat at man har anvendt på kortsigt billige løsninger, som på langt sigt harmedført meget store omkostninger tiludbedring af skader – udskiftning af tidligtnedbrudte /nedslidte materialer osv.

Dårlige materialer uden vedligehold

Ved lov af 17. dec. 1997 er der indført kravom totaløkonomiske vurderinger ved samt-lige offentligt støttede byggerier, herunderaltså også bygninger til skole- og fritidsord-ninger.

Totaløkonomien er enkel at overskue, nårdet drejer sig om investeringer til nedbrin-gelse af energiforbruget, f.eks. sammen-hængen mellem en extra investering til iso-lering sammenholdt med en årlig besparel-

se til opvarmning. Nogle besparelserkræver endog ikke extrainvesteringer : atsikre maximal dagslysforsyning behøverikke være dyrere end at lave halvdårlig dags-lysforhold, men kan nedbringe elforbruget,som også yderligere kan nedbringes vedanvendelse af energibesparende armaturer.Det er enkelt! Vanskeligere bliver det straksnår man sammenholder en evt. extraudgifttil allergisikrede materialer med de udgiftertil læge/sygedagpenge/hospitalsopholdsom usundt indeklima kan forvolde.Ganske vist er begge udgifter offentlige,men skolevæsenet mærker ikke umiddel-bart den besparelse som sundhedsvæsenetopnår med færre allergisygdomme. Og denøgede komfort og bedre helbred som, idette eksempel, allergikerne får, prissættesheller ikke i skolevæsenets regnskab. Rigtigtotaløkonomi er vanskelig!

Legemiljø af robinietræ har lang levetid, GBL, Kolding

Miljørigtig skole er billigereGjerde Skole i Norge er eksempel på en mil-jøtilpasset norsk skole med lavere anlægs-udgifter end standard. Skolen har bl.a.naturlig ventilation. Håndværkerudgifternehar været ca. nkr. 8.000,-/m2 (1998) hvilketer noget lavere end sædvanlige norske sko-ler med mekaniske ventilationsanlæg. Etmekanisk ventilationsanlæg har desudenkortere levetid end bygningerne, hvorimod

den bygningsintegrerede naturlige ventilati-on har lige så lang levetid som bygningerne.

Lavere driftudgifterEnghøjskolen i Hvidovre blev renoveret ogombygget i 1997 – 99. Skolen er blevetextraisoleret og det mekaniske ventilations-anlæg er fjernet og erstatte med et hybridsystem. (Arkitekt Thure-Nielsen & RubowA/S og ingeniør Dominia A/S)

Enghøjskolens renovering – besparelserpå energiforbrug til opvarmning:

Skolens årlige varmeforbug i kWh/m2

Enghøjskolens renovering – besparelser påsamlet elforbrug til belysning og ventilationm.m:

Skolens samlede elforbrug pr år i kWh/m2

Renoveringen har resulteret i betydeligedriftsbesparelser på el- og varmeforbrug.Skolens dagslysforsyning er optimeret, deranvendes hybrid ventilation, bygningerne erisoleret bedre og indeklimaet er blevet for-bedret.

1992/93 12993/94 1995/96 1998/99

Samlet 64 63 72 39

1992/93 1993/94 1994/95 1998/99

Skole 145 170 253 65

Fælles-bygning 351 384 563 147

Samlet 166 191 284 73

Økonomisk bæredygtighed

Miljøtjekliste - Økonomisk bæredygtighed

• Sæt fokus på de totaløkonomiske beregnin-ger

• Sammenlign alternative løsninger totaløko-nomisk og miljømæssigt

32

15682#2 23/09/02 16:10 Side 32

33

Social bæredygtighed er måske vigtigst afalt både et resultat af miljømæssig og øko-nomisk bæredygtighed og en uomgængeligforudsætning for miljømæssig og økono-misk bæredygtighed.

At skabe et samfund hvor alle borgereføler et medansvar for samfundets fællesforhold er til enhver tid den basale opgave.

Byen og skolen mødesBritsarvskolan i dalarbyen Falun i Sverigehar som en af de første svenske skoler fåetmiljøcertifikat. Denne udmærkelse får manfor at ændre skolen i miljørigtig retning.

Affaldssortering og kompostering gen-nemføres konsekvent, men det betydeligsteog mest perspektivrige initiativ er at ændreskolegården fra asfaltjungle til et mere ven-ligt miljø og til at ændre en del af skolensareal til en såkaldt ”Stadsdelspark”, som erfælles med det boligområde, skolen harsom nabo, og hvor en stor del af elevernebor med deres forældre. Dette boligområde

har ry som det mest belastede i Falun.Og forældre og børn bruger Stadsdels-

parken. Man mødes og går ofte derfra over iden tilstødende have, hvor man sammenpasser og plejer prydplanterne. Det er ikkemuligt at dyrke grøntsager, fordi områdeter forurenet med kobber fra byens berømtekobbermine, der netop er blevet fredet somen del af UNESCOs ”Verdens arv”.

Tydeligvis drejer miljøundervisningen påBritsarvskolan sig om at opbløde grænsenmellem skole og det omgivende samfund,opbløde grænsen mellem skoletid og dentid, hvor man mødes i Stadsdelsparken. Dethele liv og det hele menneske bliver med etslag gjort jordnært.

Kilder til viden

Lise Reinholdt: Bosætningseksperimenter.Svanholms Forlag, 1997

Grønne boligområder på tværs.Formidlingscentret Storkøbenhavn, 1997

Social bæredygtighed

Et hjørne af Stadsdelsparken i Falun er omdannet til en tunnel af piletræer

15682#2 23/09/02 16:10 Side 33

I dette afsnit er omtalt en række af de værk-tøjer som kan bruges i arbejdet for at udvik-le sundere og mere miljørigtige skoler. Iguiden er der desuden under de enkeltefokustemaer, nævnt nogle hjemmesider,hvor der findes en række værktøjer til brug iundervisningen.

Beat 2001 By & Byg, Statens Byggeforskningsinstituthar udviklet et miljøprofilberegningspro-gram. Programmet kan beregne miljøprofilerfor bygningsdele, for bygningskonstruktio-ner og for hele bygninger. Programmet giverværdier for ressourceforbrug, energiforbrug,drivhuseffekt, forsuring, kvælstofbelastning,humantoksicitet og bortskaffelse.

TotaløkonomiAlt offentligt byggeri skal foretage totaløko-nomiske beregninger for at sikre de mestoptimale løsninger. Der er udviklet etberegningsprogram kaldet ”Trambolin”som kan bruges af rådgiverne til disse vur-deringer. Programmet har behov for videre-udvikling!

Til totaløkonomiberegninger vedr. ener-giinvesteringer findes desuden et privatudviklet beregningsprogram, ”Optibuild”som kan sammenligne økonomien i alter-native energiinvesteringer. Beregnings-programmet er udviklet af ingeniørfirmaetCenergia.

BPS 121, Miljørigtig projekteringEn arbejdsmetode udviklet af ingeniører ogarkitekter for Miljøstyrelsen til brug for pro-jekteringsprocessen. Værktøjet giver enarbejdsmetode til kortlægning af miljøbe-lastninger i en bygge- og anlægsproces, tilopstilling af miljømål og til valg af virke-midler til afhjælpning af miljøbelastninger.

Værktøjet kan hjælpe den uerfarne rådgi-

ver i gang med at tænke i miljørigtigeløsninger, men brugen af metoden er ikkeen forudsætning for vellykket sundt og mil-jørigtigt byggeri.

ISO 14001, miljøcertificeringssystem for virk-somhederISO 14001 er en international standard formiljøcertificering af virksomheder.Certificeringen forpligter virksomheden tilmeget systematisk og skriftligt dokumente-ret at kortlægge og løbende registrere virk-somhedens miljøforhold: energi og materi-aleforbrug, udledninger til omgivelsernem.v. og skriftligt fastlægge fremgangsmå-der og kommandoveje i det daglige arbejde,der har miljømæssig betydning.

En gang årligt bliver forholdene kontrol-leret af en eksternt instans.

EMAS - EUs miljøcertificeringsordning ”EUs ordning for miljøstyring og miljørevi-sion” er en frivillig EU-ordning for virk-somheder, der har indført miljøstyring påhøjt niveau.

Grønne regnskaber for skoler Et let tilgængeligt regneark specielt udar-bejdet til grundskolen af By & Byg, StatensByggeforskningsinstitut. Regnearket kanholde styr på el, vand, varme, affald, C02-udledninger og den økologiske fladefaktor.

Grønne indkøbPå Statens og Kommunernes fælles hjem-meside findes vejledninger og redskaber tilhjælp ved udvikling af grønne indkøbsvaneri grundskolen. Der kan bl.a. findes henvis-ninger til forhandlere af de fleste produkterman får brug for i skolen.

Tjek dit økologiske fodaftrykEt meget simpelt skema til hurtig vurderingaf dit personlige økologiske fodaftryk (pri-mært til voksne). Testen er udviklet af ”DeKleine Erde”, et udviklings- og undervis-ningscenter i Holland, som arbejder medlokal og global bæredygtighed. Testen eroversat til dansk af Organisationen forVedvarende Energi.

Miljømanualer til byggeri og byfornyelseEn del byer har udarbejdet manualer, somdels definerer miljøkrav til det offentligebyggeri – herunder skoler – dels kommermed en række anbefalinger til det miljørig-tige byggeri. På Dansk Center forByøkologi’s hjemmeside kan ses en oversigtover en række danske manualer.

www.danskbyokologi.dkEr en database med inspiration om miljørigtige byggerier i Danmark.

Værktøjer

Kilder til viden

www.friluftsraadet.dk projekt Grønt flag - grønskole

www.orgve.dk tjek dit økologiske fodaftryk www.getgreen.org www.by-og-byg.dk om ”Grønne regnskaber for

skoler” og om ”Beat 2001”www.ski.dk/groent/ om grønne indkøbwww.energiledelsesordningen.dk om den

lovbefalede energimærkningsordning for byg-ninger over 1500 m2 ,

Trambolin . København, Boligministeriet, 1998.www.dcue.dk/Default.asp?ID=193 Dansk

Center for Byøkologi, Vejledningerwww.danskbyokologi.dk

34

15682#2 23/09/02 16:10 Side 34

35

Bispebjerg SkoleFrederiksborgvej 1072400 København NVTlf.: 3810 5421

Gjerndrup FriskoleSurhavevej 316650 BrørupTlf.: 7538 2496

Norddjurs FriskoleLergravsvej 48500 GrenaaTlf.: 8630 9565e-mail: kontor@norddjurs-friskole.dk

Utterslev SkoleSkoleholdervej 202400 København NVTlf.: 8232 1500e-mail: utterslevskole@utterslevskole.kk.dk

Bjedstrup SkoleBjedstrupvej 18660 SkanderborgTlf.: 8657 7127e-mail: mencarst@cybernet.dk

StenurtenRantzausgade 53Nørrebro,2200 København N

Virup SkoleVirupvej 1758530 HjortshøjTlf.: 8743 1122 Fax: 874301132

Hellig Kors SkoleSkyttegade 12200 København NTlf.: 3539 8305Fax: 3537 2361

KatrinebjergskolenKatrinebjergvej 608200 Århus NTlf.: 8616 8222

HolsbjergskolenHerstedvestervej 442620 AlbertslundTlf.: 4364 0222

Reerslev SkoleTingstedvej 40Reerslev2640 HedehuseneTlf.: 45352240

Reerslev FriskoleKongstedvej 10Reerslev4291 Ruds VedbyTlf.: 5824 3046Fax: 5824 3024

BlågårdsskolenHans Tavsens Gade 42200 København NTlf.: 3520 0300e-mail: blaagaardsskolen@blaagaardsskolen.kk.dk

EnghøjskolenBødkerporten 6a2650 HvidovreTlf.: 3634 4334e-mail: enghoej@hvidovre.dk

Tisvilde SkoleTisvilde Bygade 373220 TisvildelejeTlf.: 4870 7525

Hune FriskoleVesterhavsvej 69492 BlokhusTlf.: 9824 9255Fax: 9820 8229

Adresseliste

15682#2 23/09/02 16:10 Side 35

Miljøtjekliste - jord

■ ■ ■ ■ ■ ■ Bebygget og belagt areal holdes mindst muligt■ ■ ■ ■ ■ ■ Byggepladsareal med tung trafik minimeres■ ■ ■ ■ ■ ■ Evt. forurening kortlægges og fjernes eller forsegles■ ■ ■ ■ ■ ■ Små mulddepoter – max 6 måneder ■ ■ ■ ■ ■ ■ Synligt snit gennem jordlagene■ ■ ■ ■ ■ ■ Ukrudtsbehandling – gas, gift eller mange hænder?■ ■ ■ ■ ■ ■ Skolens eget komposteringssystem■ ■ ■ ■ ■ ■ Forbedring af jorden■ ■ ■ ■ ■ ■ Miljøvenlig gødning

Plante- og dyreliv

■ ■ ■ ■ ■ ■ Byggepladsareal minimeres■ ■ ■ ■ ■ ■ Målsætning for den økologiske fladefaktor ■ ■ ■ ■ ■ ■ Træer og markante biotoper beskyttes under byggeriet■ ■ ■ ■ ■ ■ Klimatilpasning af byggeriet■ ■ ■ ■ ■ ■ Forbedring af mikroklimaet ved lægivende beplantning på og mellem husene■ ■ ■ ■ ■ ■ Plads til mikroflora og -fauna (muligheder for bosteder/reder)■ ■ ■ ■ ■ ■ Direkte kontakt til udearealer fra undervisningsrum■ ■ ■ ■ ■ ■ Plads til undervisning ude og inde■ ■ ■ ■ ■ ■ Plads til grønne elementer inde og ude – til undervisning og fritid■ ■ ■ ■ ■ ■ Begrønning af facader og tage■ ■ ■ ■ ■ ■ Varmeakkumulerende mure af genbrugssten i haven■ ■ ■ ■ ■ ■ Plantebaseret sommersolafskærmning■ ■ ■ ■ ■ ■ Velplaceret og smuk affaldssortering og kompostering/kompostmaskiner ■ ■ ■ ■ ■ ■ Skolehaver og ”sansehaver”■ ■ ■ ■ ■ ■ Dyrker frugt og grøntsager til brug i skolen■ ■ ■ ■ ■ ■ Jordkule til opbevaring af afgrøderne■ ■ ■ ■ ■ ■ Adoptér et stykke skovbund – hvad sker der på et år?

Konstruktioner

■ ■ ■ ■ ■ ■ Minimeret ressourceforbrug til konstruktioner ■ ■ ■ ■ ■ ■ Konstruktioner hvor kræfterne føres direkte til fundament■ ■ ■ ■ ■ ■ Sammenhæng mellem form og konstruktion■ ■ ■ ■ ■ ■ Elevarbejde med konstruktionsforsøg■ ■ ■ ■ ■ ■ Elever og lærere bygger i 1:1 -et hus, et skur, et halvtag, et væksthus eller….

Materialer

■ ■ ■ ■ ■ ■ Genbrug af bygninger■ ■ ■ ■ ■ ■ Genbrugsmaterialer■ ■ ■ ■ ■ ■ Miljøvaredeklarationer■ ■ ■ ■ ■ ■ Lokalt producerede materialer■ ■ ■ ■ ■ ■ Materialer som kan vedligeholdes/repareres■ ■ ■ ■ ■ ■ Rengøringsvenlige materialer ■ ■ ■ ■ ■ ■ Varmeakkumulerende overflader indendørs ■ ■ ■ ■ ■ ■ Indeklimapåvirkninger fra materialer ■ ■ ■ ■ ■ ■ Materialernes hygroskopiske og akustiske egenskaber ■ ■ ■ ■ ■ ■ Miljørigtig vedligeholdelsesplan for alle materialer■ ■ ■ ■ ■ ■ Affaldssortering■ ■ ■ ■ ■ ■ Genbrugsmarked/byttecentral ■ ■ ■ ■ ■ ■ Miljøcertificerede leverandører af miljørigtige driftsmaterialer■ ■ ■ ■ ■ ■ Økologiske fødevarer til kantine, lærerværelse og hjemkundskab ■ ■ ■ ■ ■ ■ Integration af undervisning og anlægsarbejder/nybyggeri■ ■ ■ ■ ■ ■ Praktisk miljøarbejde som undervisning

Skolens miljøtjekliste

■ Politikerne■ Skolens rådgiverne ■ Drift personale■ Skoleledelsen■ Skolens undervisningsfaglige personale■ Skolebestyrelsen ■ Skolens elever

36

15682#2 23/09/02 16:10 Side 36

Affald

■ ■ ■ ■ ■ ■ Byggematerialer med returordninger prioriteres■ ■ ■ ■ ■ ■ Indkøb med mindst mulig emballage prioriteres■ ■ ■ ■ ■ ■ Plads til affaldssortering ved kilden■ ■ ■ ■ ■ ■ Funktionelle og smukke affaldssorteringsanlæg inde og ude■ ■ ■ ■ ■ ■ Grønt regnskab for affald evt. opdelt på skolens forskellige afsnit■ ■ ■ ■ ■ ■ Miljøregler vedr. affald■ ■ ■ ■ ■ ■ Hvad sker der med støvsugerposens indhold?■ ■ ■ ■ ■ ■ Hvordan sparer vi på kopipapir?

Luft og lyd

■ ■ ■ ■ ■ ■ Design som understøtter naturlig ventilation■ ■ ■ ■ ■ ■ Ventilationsåbninger uden indbrudsrisiko■ ■ ■ ■ ■ ■ Solassisteret naturlig ventilation■ ■ ■ ■ ■ ■ Indeklimamærkning af overfladematerialer■ ■ ■ ■ ■ ■ Det nødvendige luftskifte i de enkelte rum■ ■ ■ ■ ■ ■ Mål indeklimaet – luftfugtighed og CO2-indhold■ ■ ■ ■ ■ ■ Miljøkrav til kontormaskiner■ ■ ■ ■ ■ ■ Akustisk regulering via formgivning, rum med forskellige oplevelser■ ■ ■ ■ ■ ■ Indeklimavenlige rengøringsmaterialer og teknikker■ ■ ■ ■ ■ ■ Planter i skolens opholdsrum

Vand

■ ■ ■ ■ ■ ■ Mindst mulig lukket overflade■ ■ ■ ■ ■ ■ Genbrug af regnvand■ ■ ■ ■ ■ ■ Lokal evt. plantebaseret spildevandsrensning af gråt vand til genbrug eller til lokal nedsivning■ ■ ■ ■ ■ ■ Miljømål for vandforbrug■ ■ ■ ■ ■ ■ Vandbesparende installationer (toiletter og armaturer)■ ■ ■ ■ ■ ■ Synlige forbrugsmålinger■ ■ ■ ■ ■ ■ Synlige vandstrømme fra tag til jord ■ ■ ■ ■ ■ ■ Grønne tage som forsinkelsesbassin■ ■ ■ ■ ■ ■ Separationstoiletter, eller vandbesparende toiletter■ ■ ■ ■ ■ ■ Flerstrenget afledningssystem – regnvand – gråt spildevand, sort spildevand ■ ■ ■ ■ ■ ■ Vandelementer i udearealer ■ ■ ■ ■ ■ ■ Regnvand eller renset gråt spildevand til sekundært forbrug■ ■ ■ ■ ■ ■ Besøg vandværk og rensningsanlæg■ ■ ■ ■ ■ ■ Tjek det grønne regnskab■ ■ ■ ■ ■ ■ Luk altid for vandhanerne■ ■ ■ ■ ■ ■ Spar på vandet når der bades■ ■ ■ ■ ■ ■ Fjern alle miljøskadelige rengøringsmidler

Varme

■ ■ ■ ■ ■ ■ Definition af miljømål, opgivet i kWh/m2/år■ ■ ■ ■ ■ ■ Har kommunen defineret egne miljømål/krav til ressourceforbrug■ ■ ■ ■ ■ ■ Solenergi til opvarmning – passiv og aktiv, husk solafskærmning■ ■ ■ ■ ■ ■ Miljømæssigt optimal varmekilde, lokal (flisfyr) eller kommunal?■ ■ ■ ■ ■ ■ Ingen kuldebroer i byggeriet■ ■ ■ ■ ■ ■ Behovsstyret varme■ ■ ■ ■ ■ ■ Er der energiruder i eksisterende bygninger?■ ■ ■ ■ ■ ■ Optimal isolering med minimal miljøbelastning■ ■ ■ ■ ■ ■ Evt. lokal varmeforsyning inddraget i undervisningen■ ■ ■ ■ ■ ■ Varmeregelsæt for skolen med miljømål■ ■ ■ ■ ■ ■ Varmesparebande■ ■ ■ ■ ■ ■ Eksperimenter med varmeledningsevne/isoleringsevne■ ■ ■ ■ ■ ■ Eksperimenter med solvarme (parabolsolfanger steger æbleskiver)

Elektricitet

■ ■ ■ ■ ■ ■ Definition af miljømål og miljøregler for elforbrug (elsparebande)■ ■ ■ ■ ■ ■ A-mærkede produkter■ ■ ■ ■ ■ ■ Optimal dagslysforsyning■ ■ ■ ■ ■ ■ Evt. mekanisk ventilation energioptimeres og lidt større anlæg udføres med genvinding■ ■ ■ ■ ■ ■ Solcellepaneler som skyggegiver og elproducent■ ■ ■ ■ ■ ■ Grøn el fra vindmøller■ ■ ■ ■ ■ ■ Automatisk sluk-funktion for belysning■ ■ ■ ■ ■ ■ Dagslysstyret sluk af belysning■ ■ ■ ■ ■ ■ Kun automatisk tænd kriminalpræventivt udendørs■ ■ ■ ■ ■ ■ Udendørs overdækket tørreplads i stedet for tørretumbler■ ■ ■ ■ ■ ■ Vaskemaskiner og opvaskemaskiner med varmtvandstilgang■ ■ ■ ■ ■ ■ Individuel måling af forbrug på bygningsafsnit■ ■ ■ ■ ■ ■ Synlig placering af el-målere ■ ■ ■ ■ ■ ■ Forbrugsregistrering på skolens intranet til undervisningsbrug■ ■ ■ ■ ■ ■ Solceller til undervisningsbrug – f.eks. solcelledrevet vandpumpe■ ■ ■ ■ ■ ■ Følg produktionen på en vindmølle, byg en vindmølle■ ■ ■ ■ ■ ■ Aldrig apparater på stand-by ■ ■ ■ ■ ■ ■ Omregn egen energi til kWh på en kondicykel

Lys og farver

■ ■ ■ ■ ■ ■ Blændfri og refleksfri belysning■ ■ ■ ■ ■ ■ Bygningsform som lukker dagslys ind uden at give for meget solvarme■ ■ ■ ■ ■ ■ Store rumhøjder og høje vinduer■ ■ ■ ■ ■ ■ Side- og ovenlys som belyser lofter og giver lys ind i husets midte■ ■ ■ ■ ■ ■ Transparente vægge (gennemsigtige) i facade og inde i huset■ ■ ■ ■ ■ ■ Translucente vægge (lysgennemskinnelige) i facade og inde i huset■ ■ ■ ■ ■ ■ Valg af farver og materialer som reflekterer lyset■ ■ ■ ■ ■ ■ Forskellige farver til forskellige funktioner, bevidste farvevalg

Bæredygtig indsats i skolen

■ ■ ■ ■ ■ ■ Kompetanceudvikling på miljøområdet i alle skolens personalegrupper.■ ■ ■ ■ ■ ■ Miljøpolitik og miljøhandlingsplan for skolen■ ■ ■ ■ ■ ■ Miljøordensregler for skolen■ ■ ■ ■ ■ ■ Miljøprogram for alle nyanlæg, ombygninger og renoveringer■ ■ ■ ■ ■ ■ Integration af miljøvinklen i alle fagsammenhænge – fra billedkunst til matematikundervisning.■ ■ ■ ■ ■ ■ Er der Agenda 21-aktiviteter i lokalområdet, som skolen kunne knytte sig til?■ ■ ■ ■ ■ ■ Agter du at ændre din levevis?

Sundhed, fysisk og psykisk

■ ■ ■ ■ ■ ■ Kortlæg hvilke uønskede stoffer der muligvis er i skolemiljøet■ ■ ■ ■ ■ ■ Sammenhold ”Lov om arbejdsmiljø” med din skole■ ■ ■ ■ ■ ■ Sammenhold ”Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø” med din skole■ ■ ■ ■ ■ ■ Undersøg mobning på din skole■ ■ ■ ■ ■ ■ Etablering af sikkerhedsgrupper vedr. undervisningsmiljø■ ■ ■ ■ ■ ■ Undervisningsmiljøvurdering■ ■ ■ ■ ■ ■ Prioriter skønheden i bygninger, ved inventarvalg og i anlæg af udearealer

Økonomisk bæredygtighed

■ ■ ■ ■ ■ ■ Sæt fokus på de totaløkonomiske beregninger ■ ■ ■ ■ ■ ■ Sammenlign alternative løsninger totaløkonomisk og miljømæssigt

37

15682#2 23/09/02 16:10 Side 37

Bøger:

Arkitektur og miljø: form konstruktion materialer -og miljøpåvirkning / Rob Marsh, Michael Lauring,Ebbe Holleris Petersen - Århus : ArkitektskolensForlag, 2000. - 128 sider : ill.

Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn medvandforsyningsanlæg. Bekendtgørelse nr. 871 af21.9.2001

Bisschop-Larsen, Ella Maria: Bedre miljø og merenatur på offentlige arealer. Fotos: Leif Bisschop-Larsen. - 2. oplag. Kbh. : fås i: Miljøbutikken,1995. - 93 sider : ill

Björkholm, Ylva: Ekologi som inspirerar : 12 miljöa-npassade skolhus/ Ylva Björkholm og MalinLindqvist . - Stockholm: AB Svensk Byggtjänst,1998. 160 sider: ill

Breiting, Søren: Genbrug i kommunen. Tegninger:Per Illum. - 1. udgave, 2. oplag. - [Kbh.] :Gyldendal, 1995. - 48 sider : ill. i farver. -(Gyldendals miljøundervisning. Grøn serie)

Breiting, Søren: Miljøundervisning i udvikling : erfa-ringer fra MUVIN-projektet . - [Kbh.] :Undervisningsministeriet, Folkeskoleafdelingen :[eksp. Gyldendal], 1997. - 88 sider : ill.

Breiting, Søren: Vi drukner i affald. Kbh.: Gyldendal,1995. - 48 sider: ill

Brundtland-Kommissionen Vores fælles fremtid :Brundtland-kommissionens rapport om miljø ogudvikling . - [Kbh.] : FN-forbundet :Mellemfolkeligt Samvirke : 1988. - 360 sider

Butters, Chris: Bygg for en ny tid : mot en miljøven-nlig arkitektur - 127 norske eksempler. Oslo:NABU, 2000. 204 sider: ill.

Bygningsreglement ‘95: med krav til varme- ogbrandisolering : udfærdiget i medfør af §§ 3,5 og16, stk. 4 i byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.357 af 3. juni 1993 : ikrafttrædelsesdato 1. april1995. - Frederikshavn : Dafolo ; 1995. - 203 sider

Danmarks miljømæssige råderum: kampagnen foret bæredygtigt Europa / udarbejdet af NOAH’sSustainable Europe Koordinationsgruppe. - Kbh.: Friends of the Earth Denmark, NOAH, 1999. - 60sider : ill..

Facadebeplantning: en undersøgelse af fordele ogulemper / Karen Attwell ... [et al.] ; udarbejdet forBoligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen ; afForskningscentret for Skov og Landskab, StatensByggeforskningsinstitut og Dansk TeknologiskInstitut. - [Kbh.] : Boligministeriet, Bygge- ogBoligstyrelsen, 1993. - Ca. 90 sider : ill. ; 30 cm.

Forandringsagent i Lokal Agenda 21 / Ia BrixJensen, Line Holst Jensen - Kbh. : DanmarksNaturfredningsforening, 2001. - 56 sider : ill.

Fra tilskuer til deltager! : metoder til borgerdelta-gelse i byøkologi og Agenda 21 / BirgitteHoffmann & Jens Kofoed. - Lyngby : Byplan ogByøkologi, 1999. - 163 sider : ill.

Grøn hverdag i skolen : miljøstyring i kommunaleinstitutioner / udarbejdelse ...: Peter Blichfeldt ...[et al.]. - Kbh. : Kommunernes Landsforening :Miljøstyrelsen, 1998. - 16 s. : ill..

Grønne boligområder på tværs : artikler og syns-punkter om grønt og socialt projektarbejde i boli-gområder / redaktion: Kay Jokil, Lars Messell,Karen Pedersen . - Kbh. : FormidlingscentretStorkøbenhavn, 1997. - 62 sider : ill

Hammerich, Paul: Lysmageren : en krønike om PoulHenningsen . - [Kbh.] : Gyldendal, 1989. - 485sider : ill.

Hansen, Kjeld: Guide til et grønt årtusinde : vælglivsstil for din fremtid / oversat og bearbejdet fraengelsk af Kjeld Hansen ; efter “Manual 2000” afJohn Elkington og Julia Hailes. - Kbh. : Høst, 2000.- 564 sider

Hansen, Kjeld: Når offentlige køkkener vil handlegrønt : en håndbog, der formidler erfaringer medomlægning i offentlige køkkener til økologiskeprodukter . - Kbh. : Miljø- og Energiministeriet,Miljøstyrelsen, 1996. - 176 sider : ill.

Hansen, Torben: Kampen om kartoffelskrællerne /tekst: Torben Hansen og Gitte Meyer . - Kbh. :Teknologinævnet, [1993]. - 31 sider : ill.

Holm, Eigil: Alle taler om miljøet - og alle kan gørenoget ved det / [af] Eigil Holm, Jens Houmann ogNiels Kolind . - [Gedved] : Eigil Holm, 1987. - 96sider : ill

Indeklimahåndbogen / redaktion: Ole Valbjørn ... [etal.] - 2. udgave. - Hørsholm : StatensByggeforskningsinstitut, 2000. - 395 sider : ill.. -(SBI-anvisning ; 196)

Jensen, Niels-Arne: Byøkologiske løsninger : statusfor viden og erfaringer / udarbejdet forBoligministeriet ; af Institut for Planlægning (IFP),Danmarks Tekniske Universitet ; forfattere:Niels-Arne Jensen, Morten Elle, Jesper Ole Jensen.- [Kbh.] : Boligministeriet, 1998. - 398, 12 sider

Kappel, Valdemar: Papir - et naturprodukt . - [Kbh.]: Skarv, 1990. - 72 sider : ill.

Kern-Hansen, Ulrich: Naturens orden : økologiskjordbrug i Danmark / Ulrich Kern-Hansen ;redaktion: Hans Pedersen, Jan Vestergård Jensen,Lisbeth Prynø . - Århus : Nucleus, 1991. - 88 sider: ill.

Kiel, Erik: Kompost - den levende jord / - 2. revide-rede og udvidede udgave. - [Kbh.] : Høst : i sam-arbejde med De danske Haveselskaber, 1985. - 62sider : ill.

Livet skal leves : biologi for HF og gymnasium. -Århus : Nucleus. - Bind 2 / [af] Eilif Byrnak ... [etal.] . - 1987. - 240 sider

Loland, Ove: Grøn praksis : en håndbog om grønteknologi for undervisere og planlæggere . -Albertslund : Malling Beck, 1997. - 93 sider : ill.

Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø.Lov nr. 166 af 14.3.2001

Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lovom boligbyggeri, lov om byfornyelse, lov ombyfornyelse og boligforbedring, lov om individuelboligstøtte, lov om leje, lov om midlertidig regu-lering af boligforholdene og lov om ejerlejlighe-der (Ændring af styrings- og finansieringsreglerm.v. for det støttede byggeri). Lov nr. 970 af17.12.1997

Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø og lov omvisse havanlæg . Lov nr. 331 af 16.5.2001

Den miljøvenlige husholdning : hvad skal jegvælge? . - 2. udgave. - Kbh. : Komma & Clausen :Danmarks Naturfredningsforening, 1992. - 80sider

Münster, Ole: Hvor ligger naturen -? / [af] OleMünster . - [Kbh.] : Thorup, 1987. - 50 sider : ill

Møller, Per Stig: Miljøproblemer - lokalt og globalt :en grundbog . - [Kbh.] : Munksgaard, 1995. - 96sider : ill.

Naturen stopper ikke ved bygrænsen : om natursynog naturforvaltning / [redaktion: Sesse Bang ... etal.] . - Kbh. : Miljøministeriet, 1987. - 110 sider : ill.

Naturlig ventilation i erhvervsbygningerBy og Byg anvisning nr. 202, 2002

Nøjgaard, Ruth: En have uden kemi : til glæde formennesker og miljø / tekst af Ruth Nøjgaard ogChristian Ege Jørgensen ; med bistand fra JensPovl Andersen og Lars Fock og Bent LaugeMadsen. Miljøstyrelsen\. - Kbh. : Miljø- ogEnergiministeriet, 1997. - 19 sider : ill.

Når klokken ringer - : en branchevejledning omrisikomomenter i undervisningen / skrevet afElsebeth Ravnkilde Jensen og Bent Christiansen .- Kbh. : Branchearbejdsmiljørådet Undervisning& Forskning, 2001. - 144 sider : ill.

Pedersen, Hans: Den grønne by / Hans Pedersen - 1.oplag. - Århus : Modtryk, 1996. - 80 sider : ill.

Pedersen, Hans: Længe leve jorden : ti trusler modmiljøet . - Aarhus : Modtryk, 1989. - 95 sider : ill.

Reinholdt, Lise: Bosætningseksperimenter : lære-stykker om fire eksperimenterende lokalsam-fund på vej mod bæredygtighed . - [Aalborg] :Forskningsgruppen Arbejds- og Levemiljøer,Aalborg Universitet:distribution: Indtryk, 1997. -199 sider : ill.

Ressurshushold og arkitektur : en vejledning til for-

Kilder til viden

38

15682#2 23/09/02 16:10 Side 38

39

skriftene, dokumentasjonskrav og målet om mermiljøvennlige bygninger / red. Trond Kanstad . -Oslo : Det norske arkitektakademi, 1999. - ill

Råderum i køkkenet: Hjemkundskab for det 21.århundrede / redaktion: NOAH’sBæredygtighedsgruppe ; Pernille Hagedorn-Rasmussen ... [et al.]. - Kbh. : NOAH, 2001. - 128sider : ill.

Scheuer, Carsten: Forurening uden grænser; redaktion: Søren Breiting, Tommy Dybbro,Carsten Scheuer]. - Kbh. : Verdensnaturfonden,cop. 1988. - 48 sider : ill.

Skolebyggeri og indretning. Hæfte 1-9 . - Vejle :Kroghs Forlag, 2001

Skolen - et fysisk landskab - et mentalt rum /hovedredaktør: Inge Mette Kirkeby . -Skanderborg : Amtscentralen for Undervisning,Århus Amt, 1998. - 127 sider : ill.

Solenergi i kommunerne. - [Kbh.] : KommunernesLandsforening : Domus Arkitekter : i samarbejdemed Energistyrelsen, [2001]. - 35 sider : ill.

Solceller i Arkitekturen. Kim B Wittchen, OleSvensson, Hørsholm , 75 sider – By & Byg, 2002

Straagaard, Annette: Liv og rum : en inspirations-bog om pædagogiske visoner og fysiske rammer /Annette Straagaard og Lotte Secher . - Vejle :Kroghs Forlag, 1996. - 78 sider : ill.

Sunde skoler: indeklimaforhold i undervisningsrumog institutioner for børn / Inge Mette Kirkeby ...[et al.]. - Hørsholm : StatensByggeforskningsinstitut, 2001. - 27 sider (By ogByg resultater ; 015)

Trambolin: Program til beregning af:Totaløkonomisk rammebeløb for boligervha.nuværdiberegning. København :Boligministeriet, 1998

Zoom: om at opleve arkitektur / Mette Albrechtsenog Elisabeth Reddersen . - Frederiksberg :Dansklærerforeingen, 1999. - 142 sider : ill

Østergaard, Mette: Den økologiske have . - 2. udga-ve. - Kbh. : Aschehoug Fakta, 1997. - 135 sider : ill.

Østergaard, Troels V.: Økologisk køkkenhave : dyrk-ning, blandingskulturer, sædskifte, kompost,jorddække . - 2.udg. [Kbh.] : Skarv/Høst : i samar-bejde med Det Danske Haveselskab, 2000. - 152sider : ill.

Pjecer:

Fra taget til toilettet - om brug af regnvand fra tagei wc-skyl og vaskemaskiner.- København :Erhvervs- og Boligstyrelsen / Miljøstyrelsen, 2002.22 sider: ill

Økologi i haven: en muldrig og levende jord giverfrodighed/ Karna Maj Landsforeningen PraktiskØkologi, 1998

Tidsskrifter:

Arkitekten 1999 nr. 5 side 22-25 Stege Skole / KimDirckinck-Holmfeld, interview med KirstenKrogh-Jespersen, Knud Friis

Haven 1996 nr. 6/7 side 344-347. Heri: Lars Bach:Gas i stedet for gift

Folkeskolen 2002 nr. 17 side 10-11. Heri: Alle kanlide at lære - og vinde / Helle Lauritsen, interviewmed Mads Jacobsen

Foreningen Dansk Byøkologi, nr. 3, 2000Tema nr. om Miljørigtige skoler og daginstitutioner

Lys 1998 nr. 1 side 26-30, 43-47, 69. Heri:Danskdagslys / Jens Christoffersen, Erwin Petersen

LØSNET 2001 september. Heri: Troels Dilling-Hansen: Glæde, kundskab og omsorg for alle livs-former

Natur og Miljø 2002 nr. 2 side 4-6. Heri: MichaelLeth Jess: Naturen ind i hverdagen

Praktisk økologi/ udgives af foreningen PraktiskØkologi

Stads- og havneingeniøren 1995 nr. 10 side 54-57.Heri: Dam Torben: Den økologiske fladefaktor

Vækst. 2002, nr. 2 siden 7. Heri: Hune Friskole i skoven

Zapp jorden rundt. 2002 nr. 2. Global Island

Zapp jorden rundt. 2002 nr. 4. Kill Willy

Fra internettet:

ACU-Vejle, under Udlånssamling findes materialeom økologisk bæredygtigt byggeri for 4.-6. klas-setrin www.acu-vejle.dk

BEAT 2001. Edb-værktøj til miljøvurdering af bygge-varer, bygningsdele og bygningerwww.by-og-byg.dk/udgivelser/pc-programmer/beat2001/generelt.htm

Boligministeriet. Lydforhold i heldagsklasserwww.boligministeriet.dk/publikationer/heldags/indhold.asp

By og Byg. Energieffektive skolerwww.by-og-byg.dk/udgivelser/publikationer/resul-tater/by_og_byg_resultater_003/index.htm

By og Byg. Fremtidens energieffektive skolerwww.by-og-byg.dk/udgivelser/publikationer/resultater/by_og_byg_resultater_017/abstract_resultater017.htm

By og Byg. Grønt regnskabwww.by-og-byg.dk

By og Byg. Om alternative isoleringsmaterialerwww.by-og-byg.dk/forskning/alternativ_isolering/index.htm

By og Byg. Reduceret energiforbrug til skoleventila-tion: www.by-og-byg.dk/udgivelser/publikationer/resultater/by_og_byg_resultater_004/index.htm

By og Byg. Skimmelsvampe i bygningerwww.by-og-byg.dk/udgivelser/publikationer/resul-tater/by_og_byg_resultater_020/index.htm

By og Byg. Skolers udearealer. Igangværende forsk-ningsprojekt på By-og-Byg.www.rumformfunktion.dk

By og Byg. Sunde skolerwww.by-og-byg.dk/udgivelser/publikationer/resul-tater/by_og_byg_resultater_015/index.htm

Byg-Erfa. Lyd- og støjforhold i skolelokaler. Byg-Erfaerfaringsblad 010302 www.bygnet.dk/bygnet/servlet/BygNetServlet?action=1412&id=1061

Danmarks Naturfredningsforening. Natur hvor dubor. www.dn.dk/ www.vildfred.dk

Dansk Center for Byøkologi. Miljørigtigt byggeriwww.danskbyokologi.dk

Dansk Center for Byøkologi. Vejledningerwww.dcue.dk/Default.asp?ID=193

Dansk Center for børnesundhed.www.boernesundhed.dk

Dansk Center for Undervisningsmiljø. DCUMwww.dcum.dk

Dit affald. Undervisningsmateriale for 1.- 4. og 5.-10. klassetrin. www.affald.dk

Ecobuilding Homepagewww.ecobuilding.dk

Encon: www.encon.dk

Energiledelsesordningen. Energimærkning af storebygninger: www.energiledelsesordningen.dk

Energiruder www.energiruder.dk

Energistyrelsenwww.ens.dkwww.sparenergi.dk

Environmental Defence. get greenwww.getgreen.org

Forum For Miljøundervisningwww.ffm.dk

Friluftsrådet. Grønt flag - grøn skoleFriluftsrådet. Børn og træer - plant og lærwww.friluftsraadet.dk/kampagner

Geografforlaget og Skolemedia. Miljørejsenwww.miljoerejsen.dk

Global Island. Spilwww.globalisland.nu

Miljøedderkoppenwww.miljoeedderkoppen.dk

Miljøministeriet. Lokal Agenda 21 databasewww.lokalagenda21db.dk

Miljøministeriet. Miljøundervisnings- ogUddannelsesportalwww.muu.dk

Miljøstyrelsen. Stoflisten over uønskede stofferMiljøstyrelsen. National strategi for bæredygtigudviklingwww.mst.dk

NVE: www.energimaerkning.dk

Organisationen for vedvarende Energiwww.orgve.dk

Redefining Progresswww.rprogress.org

Science across the world.Europæisk samarbejdemellem skoler om energispørgsmålwww.scienceacross.org

Skolernes EnergiForumwww.skoleenergi.dk, under Projekter fx.halmhusbyggeri på Gjerndrup Friskole

Skolverket. Nationell myndighet för barnomsorgoch skola www.skolverket.se/studier/miljo/miljoskolor/index.shtml

Skoven i skolenwww.skoven-i-skolen.dk

Statens og Kommunernes Indkøbs Service. GrøntIndkøbsNetwww.ski.dk/groent

Teknogisk Institut. Dansk Indeklima Mærkningwww.teknologisk.dk/byggeri/253,1?hilite=indekli-mamærkning

u-land.dk. Danmarks globale portalwww.u-land.dkUndervisningsministeriet. Om Rum, form ogfunktion i folkeskolen – energi- og miljømæssigevurderinger.www.uvm.dk/pub/2000/rum

Verdensborger.dk. Globale vinkler i miljøformatio-nernewww.verdensborger.dk

WWF Verdensnaturfonden.www.panda.dk

CD-rom:

Energiledelse i små og mellestore virksomheder.Håndværksrådet, 2002

15682#2 23/09/02 16:10 Side 39

Danmarks Elevorganisation, ThomasAlbrechtsen

Folkeskoleelevernes Landsorganisation, TinaNielsen

Skole og Samfund, Jørgen Springborg Danmarks Lærerforening, Peter Blichfeldt Lederforeningen i Danmarks Lærerforening,

Mogens Opstrup Dansk Friskoleforening, Jette Fuglebæk Sammenslutningen af Frie Skoler, Peter

Højgaard Pedersen Kommunernes Landsforening, Anette

MunksholmUndervisningsministeriet, Peter Birk Hansen Økonomi- og Erhvervsministeriet, Lisbeth Jordan By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut,

Kirsten Engelund Thomsen

Danmarks Pædagogiske Universitet, Bodil Wang Statens Pædagogiske Forsøgscenter, Flemming

Nielsen Dansk Center for Undervisningsmiljø, Ulla

Kjærvang Danske Arkitekters Landsforbund, Miljøudvalget,

Chris Fløe Svenningsen Ingeniørforeningen i Danmark, IDA, Selskabet

for Grøn Teknologi, SGT, Jonas Honoré Grønt flag - Grøn skole, Friluftsrådet, Ida Krüger Skolernes Energiforum, Organisationen for

Vedvarende Energi, Janus Hendrichsen Landsforeningen Økologisk Byggeri, Hans

Pedersen Forum for Miljøundervisning, Søren Vinding

Ekspertgruppe

40

15682#2 23/09/02 16:10 Side 40

Dansk Center for Byøkologi har udgivet denne guide i forbindelse medkampagnen ”Økologi i skolen”, som er finansieret af “Program til fremme aføkologisk byggeri” under Erhvervs- og Boligstyrelsen. Guiden giver bådeinspiration og konkret viden om nybyggeri, renovering, drift og undervisning og indeholder bl.a. en miljøtjekliste.

Formålet med guiden er at inspirere til sunde og miljørigtige valg og atopfordre til bæredygtige handlinger i skolens hverdag.