1

Undervisningsmateriale

DEKALOG Baseret på Kieślowskis berømte TV-serie

Instrueret af Jacob F. Schokking

Marie Louise Wille, Thomas Levin, Søren Sætter-Lassen, Flemming Enevold, Elliott

Crosset Hove, Bodil Jørgensen, Molly Blixt Egelind, Jakob Åkerlind. Foto: Noam

Griegst.

Instruktør og scenograf Jacob F. Schokking Dramaturg og oversætter Karen-Maria Bille Komponist Gert Sørensen Video Alexander Fog

2

Kostumedesigner Stine Gudmundsen-Holmgreen

Medvirkende Molly Blixt Egelind, Flemming Enevold, Bodil Jørgensen, Elliott Crosset Hove, Thomas Levin, Søren Sætter-Lassen, Marie Louise Wille, Jakob Åkerlind

Undervisningsmateriale

Katrine Axlev

Spilleperiode

15. september – 15. oktober 2016

Spilletider

Tirsdag til fredag kl. 20

Lørdage kl. 16

Søndage kl. 15

Varighed

2,5 time inklusiv pause

Skoletilbud

Min. 15 unge under 25 år: Hver tirsdag kan I få Billy+ billetter til kun 60 kr. pr. billet

(Kategori: B og C)

Min. 2 unge under 25 år: 100 kr. pr. person (Kategori: B)

Min. 2 studerende uanset alder: 125 kr. pr. person (Kategori: B)

Billetbestilling

Hos Teaterbilletter kan du få hjælp til din bestilling. Ring på telefon 70272272 eller

skriv til billet@teaterbilletter.dk

Åbningstider: Mandag til fredag kl. 12-18, lørdag kl. 10-14.

3

OM UNDERVISNINGSMATERIALET

Dette undervisningsmateriale tager udgangspunkt i forestillingen Dekalog og egner

sig til folkeskoleelever i udskolingen og til gymnasieelever.

Undervisningsmaterialet består af både baggrundsmateriale og øvelser, der gør det

velegnet til undervisningen i dansk, religion, psykologi og drama samt tværfaglig

undervisning. Alle øvelser findes i sidste halvdel af undervisningsmaterialet.

Rigtig god fornøjelse

INDHOLDSFORTEGNELSE

Introduktion til Dekalog 4

Baggrund 5

Temaer 5

Kort om de seks bud, der optræder i forestillingen 6

Om forestillingens instruktør – Jacob F. Schokking 7

Interview med Jacob F. Schokking 9

Om Krzysztof Kieślowski 13

6 spørgsmål til Krzysztof Kieślowski 13

Øvelse 1.0: Analyse af forestilling 15

Øvelse 2.0: Find dilemmaerne 16

Øvelse 3.0: Mads og Monopolet 16

Øvelse 4.0: Opdatér De Ti Bud 17

Øvelse 5.0: Dekalog som ordfattigt drama 17

Øvelse 6.0: Improvisation uden ord 18

4

INTRODUKTION TIL DEKALOG

Teaterforestillingen Dekalog bygger på den verdensberømte polske filminstruktør

Krzysztof Kieślowskis TV-serie af samme navn. Serien, der havde premiere i 1988, var

bygget op som 10 timelange afsnit, der hver især tog tematisk afsæt i ét af Bibelens

Ti Bud.

I instruktøren og billedkunstneren Jacob F. Schokkings iscenesættelse af Dekalog er

De Ti Bud blevet reduceret til 6. Men det er stadig De Ti bud, der er forestillingens

omdrejningspunkt sammen med store etiske dilemmaer.

”Kieślowski skabte Dekalog på baggrund af De Ti Bud. Men buddene

havde allerede været fortolket og omskrevet igennem årtusinder, da

Kieślowski næsten dogme-agtigt satte sig for at lave film om dem. Han

brugte dette kæmpestof som anledning til at skabe ti stærke

skæbnefortællinger, der afføder forskellige moralske dilemmaer”

– Instruktør, Jacob F. Schokking

De Ti Bud

1. Du må ikke have andre guder end mig

2. Du må ikke misbruge Herren din Guds navn

3. Du skal holde hviledagen hellig

4. Du skal ære din far og din mor

5. Du må ikke slå ihjel

6. Du må ikke bryde ægteskabet

7. Du må ikke stjæle

8. Du må ikke sige falsk vidnesbyrd imod din næste

9. Du må ikke begære din næstes hus

10. Du må ikke begære din næstes hustru, folk eller fæ eller

noget, der hører din næste til

Kilde: Kristendommen.dk

5

BAGGRUND

Dekalog er titlen på den polske filminstruktør Kryzysztof Kieślowskis serie af film

lavet til polsk TV i 1988. Manuskriptet til serien er skrevet i samarbejde med

Kieślowskis faste samarbejdspartner Krzysztof Piesiewicz. Dekalog består af ti

kortfilm baseret på De Ti Bud. Filmene udspiller sig alle i det samme triste

boligkompleks i det sensocialistiske Warszawa. Efter filmene var blevet vist på TV,

udviklede Kieślowski episoderne 5 og 6 til fuldt format, der herhjemme blev vist i

biograferne under titlerne En lille historie om kunsten at dræbe og En

kærlighedshistorie.

Dekalog har modtaget utallige internationale priser og er gået over i filmhistorien

som et hovedværk. I 1990 udgav Kieślowski og Piesiewicz manuskriptet til Dekalog,

men nu omformet til en novellesamling, hvor de i prosatekst fortæller de enkelte

historier. Novellesamlingen har i lige så høj grad som filmmanuskripterne dannet

forlæg for forestillingen. Det er første gang, værket opføres på et teater her i

Norden.

”jeg tager mig den frihed ikke at forholde mig 1:1 til de oprindelige ti

bud. Dramaturgen og jeg har valgt seks af Kieślowskis fortællinger og

skåret dem ind til kernen, og derfra folder jeg dem ud igen til et

kunstnerisk format, som egner sig til en teaterscene. Publikum skal

derfor ikke forsøge at få de enkelte historier til at passe med et

bestemt bud som i et puslespil. Hver fortælling rummer dilemmaer, der

kan føres tilbage til flere af de oprindelige bud.”- Instruktør, Jacob F.

Schokking

Temaer

Hvor meget spiller De Ti Bud ind i vores hverdag? Og kan de overhovedet bruges til

noget den dag i dag? Hvilke etiske og moralske dilemmaer møder vi, store som små,

gennem livet, og er vi parate til dem? Hvornår vælger vi at gå den vej, vi godt ved, at

vi burde, og hvornår vælger vi at gøre, hvad der passer os uden hensyntagen til vores

omgivelser?

Dekalog er en forestilling, der er i direkte øjenhøjde med hverdagsmennesker som

dig og mig og undersøger det, der er større end os: Hvilke bud og forbud er det, der

bestemmer vores liv? Og hvad er det for nogle modsætninger og etiske konflikter, vi

gemmer på?

6

KORT OM DE SEKS BUD, DER OPTRÆDER I FORESTILLINGEN 1: Du må ikke have andre guder end mig Pawel er 11 år gammel og bor alene sammen med sin far, Krzysztof, der er matematikprofessor og lidenskabeligt optaget af sin computer. Da Pawel netop har fået nye skøjter, afventer han utålmodigt, hvornår isen på søen kan bære. På grundlagt af Metereologisk Instituts tal lader Krzysztof computeren udføre de nødvendige beregninger for isens bæreevne. Jo, den er god nok, alle beregninger viser, at isen kan bære – men kan den nu også det? 2: Du må ikke misbruge Herren din Guds navn En ældre læge bliver en dag opsøgt af den unge Dorota. Hendes mand – Andrej - er indlagt på hans afdeling, og hun ønsker at vide, hvorvidt manden vil overleve. Da lægen bedyrer, at man ikke kan forudsige den slags, fortæller Dorota, at hun venter et barn med sin elsker. Hvis Andrej skal dø, vil hun beholde barnet. Overlever han, vil hun have det fjernet. Lægen er således presset til at fælde en dom – enten over den kræftsyge Andrej eller barnet i Dorotas mave. 3: Kom hviledagen i hu, så du holder den hellig Det er juleaften, og Janusz har netop afført sig sit julemandskostume efter gaveuddelingen, da det ringer på døren. Det er hans tidligere elskerinde, Ewa: hendes mand er sporløst forsvundet og hun beder nu Janusz om hjælp til at finde ham. Janusz, der stadig har en svaghed for Ewa, stikker konen en plade og tilbringer julenat sammen med Ewa i et forgæves forsøg på at finde hendes mand. Til sidst går Ewa til bekendelse. 5: Du må ikke slå ihjel En taxachauffør vasker sin bil og samler en kunde op en kold vinterdag. Kunden er en ung mand, der dirigerer vognen ud til et øde sted udenfor byen, hvor han slår taxachaufføren ihjel. Piotr, der netop har fået sin bestalling som advokat, debuterer nu som forsvarer for morderen. Som glødende modstander af dødsstraf forsøger hun at redde morderen fra galgen. 6: Du må ikke bedrive hor Tomek er nitten år og belurer sin smukke genbo, Magda, med en kikkert. Især når hun har herrebesøg, hvad hun tit har. Selv har han ikke nogen erfaringer med det modsatte køn, så hans kluntede forsøg på at nærme sig hende består i telefonopkald og tilbageholdelse af post. Da Tomek endelig bekender, at han elsker hende, forsøger Magda at bevise for ham, at sex og kærlighed er to væsensforskellige størrelser. Det ene er biologi, det andet findes slet ikke. 10: Du må ikke begære din næstes hustru Da Roman får vished for, at en sygdom har gjort ham uhelbredeligt impotent, siger han til sin kone Zofia, at hun må tage sig en elsker. Ikke så snart har han sagt det, før han opdager, at konen allerede har en elsker i skikkelse af ”den strålende Mariusz.” Halvt vanvittig af jalousi får han lavet en kopi af nøglen til den lejlighed, hvor konen mødes med elskeren. Da Zofia en dag overrasker Roman, mens han står på lur i

7

lejligheden, forstår hun, hvor stærkt hun har såret sin mand. Men var det ikke Roman selv, der netop opfordrede hende til at få sig en elsker? I Kieślowskis dialog med det 10. bud kredser han om en tricky problemstilling: Er kærlighed noget, der findes i hjertet og ikke mellem benene?

OM FORESTILLINGENS INSTRUKTØR – JACOB F. SCHOKKING

Jacob F. Schokking er født i 1956 i Holland, men har boet og arbejdet det meste af sit

voksenliv i Danmark. Oprindeligt er han uddannet på Kunstakademiet i Gent, men

har efterfølgende kastet sig over scenekunst. I dag er han kendt som teater-og

operainstruktør.

Men hans baggrund som billedkunstner fornægter sig ikke i hans arbejde. I Jacob F.

Schokkings forestillinger spiller brugen af videoprojektion og performance en central

rolle og skaber forestillinger, der er stærkt visuelle.

Denne måde at arbejde på stiller imidlertid særlige krav til skuespillerne.

Mange teaterforestillinger bliver bygget op omkring karakterernes psykologi, og

skuespillerne er med deres karakterer med til at forme forestillingens udtryk. I

Schokkings Dekalog er det på mange måder billederne, der kommer først. Det er

billederne, der skaber en meget fast ramme om skuespillerne og deres arbejde med

at skabe karaktererne.

For at få den nødvendige præcision i billederne er skuespillerne tvunget til at tilpasse

sig lyssætning og projektioner. De kan ikke bare stå eller bevæge sig derhen, hvor

det fra et psykologisk perspektiv ville være logisk. De skal stå, hvor det giver mening i

forhold til billedet. Denne måde at arbejde på som skuespiller er meget anderledes

end de mere traditionelle teaterformer, hvor karakterernes psykologi og intention er

med til at skabe billederne.

Jacob F. Schokking har modtaget flere Reumertpriser for sin nyskabende tilgang til

teater, senest i 2009, hvor han fik prisen som Årets Instruktør.

Hvad er etik?

Etiske spørgsmål drejer sig om, hvordan man behandler andre

mennesker og andre levende væsener. Etik handler om, hvad det

gode liv er, og betydningen af at tage hensyn til andre og ikke kun

have blik for sig selv og sine egne behov.

Kilde: Etiskraad.dk

8

Elliott Crosset Hove, Thomas Levin. Foto: Thomas Petri.

9

INTERVIEW MED JACOB F. SCHOKKING

Seks fortællinger, der holder sammen på tilværelsen.

”Man kan jo ikke sidde og fedte med overvintret 80’er-ironi, når verden er fuld af

moralske dilemmaer, vi må forholde os til,” siger Dekalogs instruktør, Jacob F.

Schokking, der insisterer på, at teatret er et refleksionens rum.

Af Me Lund

Da han havde set det første afsnit af Krzysztof Kieślowskis Dekalog på TV, opdagede

Jacob F. Schokking, at han - i stedet for at være faldet i søvn foran sit fjernsyn – var

blevet spilvågen.

”Indtil da havde jeg set TV som en pose chips: Man bliver ved at spise, selv

om der ingen næring er i det, man putter i munden. Det sætter sig ingen spor –

bortset fra, at man bliver fed, åndeligt fed. Men med Dekalog opdagede jeg, at TV er

et fantastisk billedmedie,” siger han.

”Dekalog var i virkeligheden et dogmeprojekt, før dogmefilmene officielt blev

opfundet: De Ti Bud omskabt til ti film fra et trøstesløst boligkompleks i Warsawa.

Det var så stærkt både i form og indhold, så gennemarbejdet, så helstøbt i sit

resultat, at jeg med det samme var overbevist om, at det ville have en lang

eftervirkning i mig.”

Jacob F. Schokking var fascineret af, at mens Kieślowski skabte Dekalog med

de små dybt menneskelige historier, var Gdansk lige ved at eksplodere. Han kunne

have lavet alle de ti film i den aktuelle politiske virkelighed, men det gjorde han ikke.

Heldigvis, mener Schokking, der sætter pris på dokumentarisme inden for

journalistikken, men ikke mener, den fører noget positivt med sig i kunsten.

Da Dekalog tog det europæiske TV- og filmpublikum med storm, havde den

hollandskfødte Jacob F. Schokking boet og arbejdet i Danmark i otte-ti år. Han er

uddannet på Kunstakademiet i Gent og havde fra billedkunsten bevæget sig ind i

performancen og installationen, altid konceptuelt tænkende, altid optaget af

musikkens ritualer og sprogets grænseområder, efterhånden optaget af at udvikle en

stærk visuelt og musisk form for teater. Med sin opvækst i et præstehjem var han nu

- udover at være imponeret af den stilistisk sikre billedside i Dekalog – også slået af

Kieślowskis sublime måde at behandle forlæggets enorme stof på.

”I vores del af verden, herunder også i det katolske Polen, er vi dybt

påvirkede af De Ti Bud, og derfor taler hans fortællinger umiddelbart til os. Gennem

årtusinder er de fortolket og omskrevet, brugt og misbrugt af mange forskellige

religiøse retninger. Så Kieślowski og hans medforfatter har fortsat en lang tradition

for at skabe deres egne fortællinger med udgangspunkt i de oprindelige bud.”

Det gælder også fortællingerne i billedkunsten, teatret, litteraturen og

musikken. Selv om mange mennesker i dag tror, vi lever i et sekulariseret samfund,

10

er vores kultur gennemsyret af den kristne tankegang. Jacob F. Schokking har qua sin

opvækst altid kunnet spotte og aflæse det religiøse sprogbrug i kunsten, men har

været mange år om at nå til professionelt at beskæftige sig med De Ti Bud. Faktisk

har han været i ’loop ud omkring det ydre rum’, som han siger, inden han vovede at

nærme sig dem.

Hvorfor har det været så svært for dig at nå dertil?

”Når man kommer fra konceptkunsten, og når man som jeg var ung i 80’er-ironiens

tid, er der lang vej til den ægte patos. Man må først lægge det ironiske filter af sig –

dét, at man dels opfatter verden med ironisk distance; dels selv dækker sig bag en

ironisk facade, så man aldrig helt hænger på det, man har sagt.”

Operaen Nuit des Hommes (1996) blev et vendepunkt for ham i den

udvikling. Med ny musik af Per Nørgård brugte Jacob F. Schokking Guillaume

Apollinaires tekster om Første Verdenskrig som afsæt for et svimlende visuelt

billeddigt om krigens gru.

”De digte var så voldsomme, at man ikke længere kunne sidde og fedte med

sin ironi,” husker Jacob F. Schokking, der i det hele taget ikke har meget pænt at sige

om 1980’ernes fremherskende doktrin, postmodernismen, hvor alle synspunkter

angiveligt skulle tillægges samme værdi med det resultat, at alt ikke bare var lige

gyldigt, men også blev ligegyldigt.

”Det var en rodløs tid. Jeg satte mig i et hjørne og arbejdede, mens jeg

ventede på, at postmodernismen ville drive over. Det var dér, jeg sad, da Dekalog

vækkede mig.”

Siden har Jacob F. Schokking gennem det, man kunne kalde ’visuel

grundforskning’ opfundet sit eget billedsprog med brug af avanceret computergrafik,

som har udfordret det konventionelle teaterformsprog. Genrerne har varieret –

opera, oratorium, performance, radioteater, teater - men det gennemgående træk

har været en majestætisk konceptuel konsekvens, som bl.a. har udløst flere

Reumertpriser. Ofte har han brugt sin særlige teknik til at kaste lys over

kontroversielle emner. Alene i år har han med Kinder K sat sin kunstneriske kraft ind

på at afbilde den nazistiske racehygiejne med vores egen tids fostervandsprøver som

ekkorum, og til december har han premiere på Det som diktatoren ikke sagde på

Takkelloftet i Operaen – et stykke politisk teater, der undersøger de bristede

illusioner, som revolutionerne under det Arabiske Forår medførte.

Er det Dekalogs reference til vores kristne baggrund, der interesserer dig i dag, hvor

vi bliver voldsomt konfronteret af andre trosretninger?

”Jeg er så meget præstesøn, at jeg aldrig har været fristet af en missionerende

attitude. Jeg er ikke ude på at fælde moralske domme over de mennesker, vi møder i

11

Dekalog. Det var Kieślowski heller ikke. Han lader dilemmaerne stå åbne som i en

bog, man efterlader slået op. Han er solidarisk med karaktererne og rydder plads til,

at de repræsenterer mange forskelliges chatteringer af gudsforholdet.”

I virkeligheden er det slet ikke det religiøse eller de moralske dilemmaer i sig

selv, der taler til Jacob F. Schokking i Dekalog. I de fleste af sine teaterprojekter har

han undersøgt fortællingens mangfoldige funktioner. Den er et centralt element i

vores måde at få greb om vores eget liv på. Og det er vores stadige trang til at skabe

fortællinger for at kunne tackle tilværelsen, han ønsker at sætte fokus på med

forestillingen.

”Vi må holde fast i, at dét at skabe og udveksle nuancerede fortællinger er et

af de væsentligste civilisatoriske projekter, vi har. Tillader vi forenklinger, eller

forbyder vi visse fortællinger, har vi mistet noget meget væsentligt i vores kultur.

Livet er jo sådan, at den ene dag lever du lykkeligt i en harmonisk fortælling

om far, mor og barn, men så rammer katastrofen – trafikuheld, sygdom, krig – og alt

er forandret. For at få orden oppe i dit hoved, er du nødt til at snakke med vennerne

eller med en psykolog om din situation. Når du har fået fortællingen om den nye

virkelighed til at hænge nogenlunde sammen, kan du fungere normalt igen.”

På den måde giver vi den række af tilfældigheder, som tilsammen danner

vores liv, en form for mening – ellers dør vi. Men de mennesker, der ikke evner det,

går i stykker. De magter kun at gennemgå katastrofefortællingen om og om igen. På

den måde risikerer de aldrig at komme ud af deres traumatiske oplevelse.

”Mennesker i psykose oplever, at verden kommer ufiltreret til dem. De kan

ikke sortere det væsentlige fra det uvæsentlige. Vi andre bruger fortællingen, og det

vil i vid udstrækning også sige kunsten i dens mange former, som

filtreringsmekanisme og som en måde at give begivenheder og forløb mening og

indhold.”

Men hvad nu, hvis der vitterlig ikke er en mening?

”Så prøver vi at lave dén fortælling: Kieślowskis historie om taxamordet skaber en

fortælling om meningsløs vold. Kieślowski bruger dog den meningsløse hændelse til

at undersøge fælleskabets ret til at gengælde et mord med et andet: dødsstraffen.

Hans fortællinger understreger det lemfældige i, hvordan et menneskes skæbne

udvikler sig. Bortset fra de religiøse fundamentalister, som mener, at alt er del af en

guddommelig plan, har de fleste af os en fornemmelse af, at noget bare sker

tilfældigt. Og så er det, at fortællingerne sætter de uforståelige begivenheder ind i

en ramme.”

Du kalder det skæbne?

”At tingene sker, som de sker? Ja, hvad ellers?”

12

Tilfældigheder, slet og ret. Med ordet skæbne lyder det som noget, der er

forudbestemt.

”Noget skæbnesvangert? For mig er skæbne ikke ensbetydende med, at der er en

bagvedliggende kraft, som styrer begivenhederne. Skæbne er, når ting har så store

konsekvenser, at ordet ’tilfældigt’ virker afmægtigt og ikke slår til. Derfor har vi

mennesker opfundet et begreb, som ikke nødvendigvis hænger sammen med en gud

eller med evil forces, eller hvordan man vil male billedet op. Grækerne beskæftigede

sig med det, den nordiske mytologi gjorde det. Skæbne beskriver den mystiske

afdeling af tilværelsen, hvor mennesket ikke har adgang til brugsanvisningen.”

Er det de første sætninger af sådan en brugsanvisning, du håber at skrive med din

version af Dekalog?

”Jeg håber, at vores forestilling eksponerer fortælleakten, sådan at det bliver

transparent nok – og krystallinsk nok - til, at publikum kan bruge det som et

refleksionsrum. Forestillingen er som et kalejdoskop, der - for hver gang scenen

drejer - viser et nyt rum med et nyt moralsk dilemma. Forhåbentlig skaber

refleksionen en lang eftervirkning i publikum.”

Bodil Jørgensen, Elliott Crosset Hove, Thomas Levin, Jakob Åkerlind, Marie Louise

Wille, Søren Sætter-Lassen, Molly Blixt Egelind, Flemming Enevold. Foto: Thomas

Petri.

13

OM KRZYSZTOF KIEŚLOWSKI

Krzysztof Kieślowski (1941-1996). Polsk filminstruktør og manuskriptforfatter. En

storrygende, gådefuld mand, hvis snørklede forklaringer og store uvilje mod korte og

lette svar fik en engelsk journalist til at sammenligne ham med en professor-terning.

For Kieślowski var der ingen lette svar - kun spørgsmål, etiske problemer og

komplekse menneskelige følelser. Han mente, at det var kulturens opgave at

beskæftige sig med følelser. Ifølge Kieślowski er følelser nemlig det eneste, der

binder os sammen som mennesker.

I 1996 døde Kieślowski, kun 54 år gammel. En gigant i europæisk filmkunst og en af

sin generations største filminstruktører var blevet tavs.

Men det er ikke for sent at blive klogere på Kieślowski. Her på Betty Nansen Teatret

har vi samlet uddrag af forskellige interview med Kieślowski i ét.

Måske kan de gøre os klogere på manden bag Dekalog.

Krzysztof Kieślowski. Foto: PR

6 spørgsmål til Kieślowski

1: Du har lavet mange film, både Dekalog og film-trilogien Blå, Hvid og Rød, der tager

udgangspunkt i store temaer fx det franske motto: Frihed, lighed, broderskab.

Hvorfor var det interessant for dig?

Af præcis de samme grunde som gjorde mig interesseret i ”Dekalog”. I ti sætninger, ti

bud der udtrykker det essentielle i livet. Og de tre ord ”frihed, lighed og broderskab”

14

gør det samme. Millioner af mennesker er gået i døden for disse idealer. Vi ville finde

ud af, hvordan disse idealer opleves i praksis, og hvilken betydning de har i dag.

2: Hvad får dig til at kaste dig over mega-projekter som for eksempel Dekalog, der

indbefatter 10 film af en times varighed?

Jeg ved ikke, om det var så stort et projekt. Udfordringen var at kaste sig over noget,

der er så velkendt og godt beskrevet og så se det fra et nyt perspektiv. Der er blevet

skrevet så meget om De Ti Bud i både kristne, jødiske og filosofiske tekster. Vi

tænkte, at det ville være interessant at gå til De Ti Bud på en helt anden måde. Og vi

fik den ide at gøre hvert af De Ti Bud til en udfordring for et menneske, for

derigennem at finde ud af, om mennesket ville være i stand til at møde udfordringen.

Spørgsmålet var, om det moderne liv ikke er for kompliceret til, at det overhovedet er

muligt at følge De Ti bud?

3: I Dekalog betyder tilfældigheder meget, eller kan man tale om skæbne?

Skæbne kan du godt kalde det, men det er også i høj grad tilfældigheder og vores

egen frie vilje. Jeg tror, de tre ting hænger sammen: Tilfældigheder, skæbne og den

frie vilje. Men de påvirker vores liv i forskellig grad på forskellige tidspunker.

4: Du har lavet film i hele Europa og på flere sprog. Føler du dig som europæer?

Nej. Jeg føler mig som polak. Specifikt føler jeg, at jeg er fra en lille landsby i det

nordøstlige Polen, hvor jeg har et hus, og hvor jeg elsker at være. Men jeg arbejder

ikke der. Jeg kløver brænde.

5: Hvad er din største inspirationskilde?

Livet og litteratur.

6: I starten af din karriere lavede du dokumentarfilm, hvordan har det påvirket dine

senere film?

Jeg tror, at livet er mere intelligent end litteratur. Og det, at jeg har arbejdet så

meget med dokumentarfilm, har været både en velsignelse og en forhindring i mit

arbejde. I en dokumentarfilm er manuskriptet kun et afsæt til at lede dig i en bestemt

retning. Man ved aldrig, hvordan historien vil folde sig ud. Derfor er det vigtigt at få

så meget materiale som muligt. Det er derfor i klipperummet, at en dokumentarfilm

bliver til. Jeg arbejder stadig på den måde. Hvad jeg indspiller er ikke rigtigt historien,

billederne indeholder bare de elementer, der bliver til historien.

Kilder:

http://instruction2.mtsac.edu/french/cinema2/Directors/interview%20Kiesl.htm

https://www.youtube.com/watch?v=mOANs2OaCwA

https://www.theguardian.com/film/2011/nov/09/krzysztof-kieslowski-interview

15

”Vi må holde fast i, at dét at skabe og udveksle nuancerede fortællinger er et af de væsentligste civilisatoriske projekter, vi har.

Tillader vi forenklinger, eller forbyder visse fortællinger, har vi mistet noget meget væsentligt i vores kultur.”

– Instruktør, Jacob F. Schokking

Øvelse 1.0: Analyse af forestilling

Første indtryk af forestillingen

- Hvad havde du forventet?

- Hvordan reagerede du?

- Hvordan reagerede det øvrige publikum?

- Hvad husker du bedst fra forestillingen?

- Hvilke billeder/scener fra forestillingen kunne du bedst lide?

- Er der noget, du ikke forstår?

Scenografi/Lys/Lyd

- Hvordan ser scenografien ud?

- Hvordan er rummet indrettet (farver, materialer, rekvisitter, kostumer)

- Hvorfor tror du, at scenografien ser sådan ud? Hvordan hænger den sammen

med forestillingens tematik?

- Hvordan bliver lyset brugt? Som stemning, til at skabe rum osv.

- Hvad betyder forestillingens lydunivers for oplevelsen? Sætter den en

stemning, tempo, understøtter følelser e.lign?

- Prøv at forestille dig forestillingen uden musik – hvordan ville den så være?

Forestillingens tematiske sammenhænge/dramaturgi

- Hvad handler forestillingen om?

- Hvilke temaer bliver belyst i forestillingen?

- Hvordan adskiller forestillingen sig fra ”lineære historier” fx eventyr, hvor der

er en begyndelse, midte og en slutning?

Beskrivelse af forestillingen

- Hvordan kan man beskrive spillestilen? (naturalistisk/realistisk, cirkusagtig,

kropslig, dansepræget ect.)

- Forestillingen er baseret på/inspireret af en TV-serie. Hvordan adskiller en

teateroplevelse sig fra en TV-oplevelse?

16

“TV-industrien bryder sig ikke om at se verdens kompleksiteter i

øjnene. Den foretrækker simpel dækning med simple idéer: det her er

hvidt, det dér er sort, det her er godt, det dér er dårligt.”

– Krzysztof Kieślowski

Øvelse 2.0: Find dilemmaerne

Denne øvelse kombinerer forestillingsanalyse og diskussion. Øvelserne kan med

fordel kombinere klasseundervisning og gruppearbejde.

Spørgsmål:

Hvad kendetegner et dilemma?

Hvornår har I selv stået overfor et dilemma?

Identificer de dilemmaer, som karaktererne står overfor i forestillingen.

Hvorfor er det dilemmaer?

Er der nogle af dilemmaerne, der er sværere end andre?

Øvelse 3.0: Mads og Monopolet

1: På baggrund af de oplistede dilemmaer (øvelse 2.0) bliver klassen delt op i

grupper af 3-5 personer. Hver gruppe arbejder med ét dilemma.

2: Hver af gruppens medlemmer får tildelt en opgave, således at én er ”Mads

Steffensen”, én støtter den ene ”løsning” og den anden støtter den anden.

3: Gruppen skal diskutere for og imod, men skal til slut komme med et svar på

dilemmaet, som leveres til klassen samlet.

NB! Det er ikke vigtigt, om man på forhånd er for eller imod. Det vigtigste er, at alle

positioner bliver ”besat”, så problemernes kompleksitet kan komme frem i lyset.

3.1: Variation

Dele af øvelsen kan også foregå i klassen. Det er dog vigtigt, at der både er en side

”for” og ”imod”

3.2: Skriveøvelse – Brev til Monopolet

Tag det dilemma, du husker bedst og omskriv det til et brev til Mads og Monopolet.

Monopolet kender dig ikke ”de er ikke fedtet ind i situationen”. Brevet skal skrives i

første person ental, og det er vigtigt, at dilemmaet træder tydeligt frem.

17

Øvelse 4.0: Opdatér De Ti Bud

Spørgsmål:

Kan I nævne De Ti Bud?

Hvad betyder De Ti Bud, både konkret men også i overført betydning?

Kan I få øje på nogle af De Ti Bud i forestillingen?

Hvordan bruger vi De Ti Bud i dag?

Er der nogle af De Ti Bud, der ikke længere er relevante, eller bør skiftes ud med

andre?

4.1: Versioner af De Ti Bud

Gå på nettet, og se om I kan finde forskellige versioner af De Ti Bud.

Er der forskel på de forskellige versioner?

Hvad adskiller dem, og kan man stadig tale om, at det er ”de samme”?

4.2: De Ti Bud i 2016

Denne øvelse kan laves individuelt eller i grupper.

Giv De Ti Bud en opdatering, og præsenter resultatet for klassen.

4.3: De Ti Bud som Satire

Kieślowski bruger De Ti Bud som ”en motor” til at tale om mennesker og

menneskelige dilemmaer. Men man kan også bruge De Ti Bud som motor til at kaste

et satirisk blik på mennesker eller et selvkritisk blik på sin generation.

Omskriv De Ti Bud til ”Gymnasieelevens Ti Bud”, ”Ungdommens Ti Bud” el.lign

Fx 1. Bud: Du må ikke fralægge dig din smart-phone.

Øvelse 5.0: Dekalog som ordfattigt drama

Brug i denne øvelse manuskriptuddraget fra Dekalog 1 (Se vedlagte bilag), således at

historien om Pawel og hans far hænger sammen som én sammenhængende historie.

5.1: Lad eleverne genopsætte historien, MEN som naturalistisk teater/en scene i en

film.

NB! Udfordringen ligger i at fjerne ord og beslutte, hvad der skal/kan spilles, så man

ikke ”siger hvad man gør” – det er en klassisk fejl, som mange unge teaterfolk begår.

5.2: Når eleverne har vist første version, så prøv én gang til, hvor der skæres endnu

flere ord fra. Undersøg hvor få ord, der skal til, for at scenen stadig giver en form for

mening.

5.3: Diskuter, hvad der sker med scenen i takt med, at de får færre ord? Bliver den

blot meningsløs, eller giver manglen på ord plads til, at noget nyt kan opstå?

18

Øvelse 6.0: Improvisation uden ord

Meget stemning, suspense, drama og improvisation bliver ødelagt af, at

skuespillerne taler for meget. Undersøg, hvor lang tid en improvisation kan køre,

uden at det er nødvendigt at tale – det er sværere, end man tror!

6.1: En improvisation sættes op, fx 4 personer står i et busskur. Det regner. En 5.

person, uden paraply, kommer til.

Hvor lang tid kan situationen køre, uden at det er nødvendigt at tale. De elever, der

ikke er på scenen har opgaven med at være dommere. De skal sige til, når de mener,

at tavsheden bliver unaturlig eller skuespillerne ”snyder” ved hjælp af gestik.

6.2: Når situationen ”går i stykker” kan man lade endnu en buspassager komme ind

eller starte en ny situation.

6.3: Hvis eleverne er lidt for gode til at være stille, så kast udfordringer ind. Fx når jeg

klapper, så bliver I alle sammen oversprøjtet af en lastbil, der kører igennem en

vandpyt el. ”Der kommer røg ind i venteværelset”.

Andre eksempler på situationer: Venteværelset. Alle har et symptom, fx nyser,

halter, hoster el.lign. Der er 3 stole, men 5 patienter. Alle vil gerne sidde ned.

NB! Øvelsen kan være svær i begyndelsen og forudsætter, at man har talt om

improvisation, om at lytte og om at ”sige ja”. Hvis det lykkes, er øvelsen et godt

udgangspunkt for at snakke om, hvor meget kommunikation der er i et rum også før,

der kommer ord.

Link samling:

http://www.cinematheia.com/masterclass-with-krzysztof-kieslowski/ (Interview

med Kieślowski, der går i dybden omkring hans måde at skabe film på)

http://instruction2.mtsac.edu/french/cinema2/Directors/interview%20Kiesl.htm

(Interview med Kieślowski)

https://www.youtube.com/watch?v=mOANs2OaCwA (Interview med Kieślowski,

engelske undertekster)

https://www.theguardian.com/film/2011/nov/09/krzysztof-kieslowski-interview

(Interview med Kieślowski fra den engelske avis The Guardian)