De studerendes informationsbehov på Det ...pure.iva.dk/files/35346946/Den_samlede_opgave.docx · Web viewSåledes tager IVAs nuværende anvendelse af digitale informationssystemer

Bacheloropgave ved DET INFORMATIONSVIDENSKABELIGE AKADEMI

De studerendes informationsbehov på Det Informationsvidenskabelige Akademi og anvendelsen af digitale informationssystemer

Anne Mikkelsen

27-05-2013

Abstract: This dissertation carries out an analysis of, how the students at The Royal School of Library and Information Science articulate a collective information need in a study-related and academic context, and how these information needs are fulfilled by The Royal School of Library and Information Science’s use of digital information systems. The analysis deals with a usability evaluation based on the results of the creation of collective information needs among the students in focus groups.

Vejleder: Camilla Moring

Ordoptælling: 10753

Bacheloropgave ved Det Informationsvidenskabelige Akademi Anne Mikkelsen

IndholdIndledning.........................................................................................................................................................4

Problemformulering.........................................................................................................................................4

Undersøgelsesdesign........................................................................................................................................5

Informationsbehov.......................................................................................................................................5

Fokusgrupper som metode..........................................................................................................................5

Teorianvendelse...........................................................................................................................................6

Etiske overvejelser........................................................................................................................................7

Informationsbehov...........................................................................................................................................8

Præsentation af fokusgrupper..........................................................................................................................9

Interaktionsanalyse af fokusgrupperne............................................................................................................9

Fokusgruppe 1............................................................................................................................................10

Fokusgruppe 2............................................................................................................................................11

Dannelse af konsensus...............................................................................................................................12

Usability..........................................................................................................................................................13

Brugssituationen.........................................................................................................................................13

Brugeren.................................................................................................................................................14

Brugerens mål og opgaver......................................................................................................................14

Konteksten.............................................................................................................................................14

Usability-kriterier........................................................................................................................................15

Funktionalitet.........................................................................................................................................15

Effektivitet..............................................................................................................................................19

Tilfredshed..............................................................................................................................................20

Produkt.......................................................................................................................................................21

Baggrunden for IVA’s valg af teknologier og den bagvedliggende strategi for anvendelse af digitale informationssystemer.............................................................................................................................21

Politiske beslutningers indflydelse på udviklingen og brug af systemer på IVA......................................22

Perspektivering: Kunne IVA have handlet mere hensigtsmæssigt?............................................................24

Konklusion......................................................................................................................................................27

Refleksion over metode..............................................................................................................................27

Kildefortegnelse.............................................................................................................................................29

Litteratur.....................................................................................................................................................29

2


Empiri.........................................................................................................................................................29

Bilag 1.............................................................................................................................................................31

Transskribering af fokusgruppen med deltagere fra 6. semester på bacheloren.......................................31

Bilag 2.............................................................................................................................................................50

Transskribering af fokusgruppen med deltagere fra 6. semester på bacheloren.......................................50

Bilag 3.............................................................................................................................................................67

Spørgeguide................................................................................................................................................67

3


Indledning

Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) igangsatte for cirka 10 år siden processen med anvendelsen af digitale informationssystemer i formidlingen af studierelaterede og faglige informationer til de studerende, da de tog platformen Studienet i brug. Siden da er platformen Itslearning blevet tilføjet til systembrugen.

Således tager IVAs nuværende anvendelse af digitale informationssystemer primært udgangspunkt i Itslearning og Studienet, som dog til dels understøttes af e-mails og IVAs egen hjemmeside i formidlingen af informationer til de studerende. Studienet kan beskrives som et meddelelsessystem, hvor de studerende løbende kan holde sig opdateret i forhold til nyhedsstrømmen på IVA. Derudover er Studienet et system, der understøtter administrative opgaver, hvor de studerende eksempelvis kan finde karakterudskrifter, tilmelde sig eksamener og orientere sig i forhold til skemaer og forelæsninger. Itslearning kan beskrives som en e-læringsplatfom og et pædagogisk værktøj, som, modsat Studienet, er dialogbaseret. Itslearning stiller således funktioner til rådighed, som har til formål at give særligt undervisere og studerende informationer, digitale værktøjer og ressourcer, som kan anvendes i læringsprocessen (Itslearning: the next generation learning platform). På IVA anvendes Itslearning i høj grad til at lægge lektions- og pensumsplaner op, idet dette er påkrævet af underviserne. Derudover er anvendelsen af funktioner op til den enkelte underviser.

I undersøgelsen vil fællesbetegnelsen digitale informationssystemer referere til både Itslearning, Studienet, emails og hjemmesider. Ved digitale informationssystemer forstås altså software og hardware systemer, som behandler data og informationer i en digitaliseret form.

Grundet en forøgelse i antallet af digitale informationssystemers har mængden af informationer, som de studerende kan tilgå digitalt været stigende. IVAs informationsressourcer er således blevet mere tilgængelige, og de studerende kan altså i stigende grad tilgå studierelaterede og faglige information, hvorfra og hvornår de ønsker det. Dette kan umiddelbart tolkes som en positiv udvikling for de studerende. Jeg har imidlertid selv som studerende på IVA, oplevet mange medstuderende udtrykke deres utilfredshed med IVAs anvendelse af digitale informationssystemer og hvorledes disse til tider ikke imødekommer deres studierelaterede og faglige informationsbehov. Det vækker derfor interesse, hvilke forhold der i særlig grad ligger til grund for de studerendes utilfredshed i deres interaktion med de digitale informationssystemer. På denne baggrund kommer problemformuleringen til at lyde som følgende:

Problemformulering

Hvorledes indfries de studerende ved Det Informationsvidenskabelig Akademis studierelaterede og faglige informationsbehov i deres interaktion med instituttets digitale informationssystemer?

4


Undersøgelsesdesign

På baggrund af data indsamlet fra fokusgrupper bestående af studerende fra Det Informationsvidenskabelige Akademi omhandlende deres studierelaterede og faglige informationsbehov, undersøges et dilemma, som handler om modsætningen mellem de IVA-studerendes informationsbehov og IVAs anvendelse af digitale informationssystemer. Der vil i undersøgelsen være fokus på de digitale informationssystemers struktur, da fokusgrupperne i særlig høj grad kritiserede dette, mens kritikken i mindre grad omhandlede systemernes indhold. Usability-tests er en anerkendt metode til at analysere digitale informationssystemers struktur, og denne tilgang vurderes delvis brugbar i forhold til denne undersøgelses fokus. I undersøgelsen indsættes usability-begrebet dog i en relativ ny kontekst, idet det bindes op på en forståelse af, at de studerendes informationsbehov opstår i en kollektiv skabelse af mening. Således er undersøgelsen udgjort af socialkonstruktivistisk perspektiv, hvor det antages, at de studerendes informationsbehov og holdningerne til IVAs systemanvendelse er noget der vedtages socialt. Altså er meninger og forståelser afhængige af den sociale kontekst, hvori de skabes (Halkier, 2010, s. 71-72). Med anvendelsen af kvalitative data i form af fokusgrupper som metode samt det socialkonstruktivistiske perspektiv, forlader jeg altså forestillingen om universelle og generaliserbare udsagn. Undersøgelsen kan derimod bidrage med en detaljeret helhedsforståelse af den digitale informationssystemsituation på IVA. På baggrund af undersøgelsens fokus foretages der altså en evaluering af IVAs digitale informationssystemers usability, med udgangspunkt i de studerendes kollektive skabelse af informationsbehov. Undersøgelsen vil udfolde sig i tre trin: Først beskrives kollektive informationsbehov, og hvorledes dette relaterer sig til de studerende. Herefter foretages en interaktionsanalyse af fokusgrupperne, og hvorledes der opstod kollektive dannelser af mening i grupperne. Til slut indsættes de studerendes studierelaterede og faglige behov i en usability-evaluering af brugen af digitale informationssystemer på IVA.

InformationsbehovI undersøgelsen af de IVA-studerendes studierelaterede og faglige informationsbehov anskues informationsbehov, som noget der udvikles i sammenspillet og kommunikationen mellem de studerende. Denne tilgang tager højde for, at de studerende er en del af et fælles socialt liv med fælles praksisser. Det formodes derfor, at der opstår en fælles italesættelse og forståelse af informationsbehovene. På denne baggrund tager undersøgelsen udgangspunkt i begrebet informationsbehov, som noget der skabes kollektivt. Til dette formål anvendes artiklen Diskursanalyse som metode til identificering af kollektive informationsbehov af Trine Schreiber, som er lektor ved IVA og forsker inden for medie og informationspraksis, medie og informationskompetence samt receptions- og praksisteorier. Den omtalte artikel vurderes særligt velegnet, idet Schreiber skelner mellem den klassiske opfattelse af informationsbehov som et individuelt og kognitivt anliggende og det kollektive informationsbehov, som udvikles i fællesskaber, hvor der er fokus på fælles antagelser, værdier og holdninger.

Fokusgrupper som metodeAnvendelsen af et kollektivt informationsbehovsbegreb får betydning for undersøgelsens metodebrug. Der tages således udgangspunkt i fokusgrupper, hvor jeg i anvendelsen lægger mig op ad den anerkendte

5


forkusgruppeforsker David Morgans definition. Morgan beskæftiger sig med fokusgrupper som en forskningsmetode, hvor dataproduktionen opstår gennem gruppeinteraktionen omhandlende et emne, som forskeren har bestemt. Således er metodens udgangspunkt altså en kombination af gruppeinteraktionen og det forskerbestemte emnefokus (Halkier, 2012, s. 9-10). Denne kombination er derfor yderst brugbar til at producere empiriske data, der kan fortæller noget om, hvordan mønstre i betydningsdannelser opstår blandt de studerende på IVA, når de skal beskrive deres studierelaterede og faglige informationsbehov. Halkier beskriver således, hvordan betydningsdannelser opstår i hverdagslivet som en del af menneskers sociale erfaringer, og at betydningsdannelserne er betinget af, hvad mennesker fortager sig hvor, hvornår og hvem de er sammen med. De sociale erfaringer bliver i højere eller mindre grad til selvfølgelige repertoirer, som mennesker benytter sig af, når de i samspil med andre fortolker og handler sig igennem dagligdagens aktiviteter. Fokusgruppedeltagerne får i forhandlingerne mulighed for at presse hinanden til at være eksplicitte i deres udsagn, hvilket er medvirkende til, at de selvfølgelige repertoirer for betydningsdannelser udfordres (Halkier, 2012, s. 10).

Jeg vælger at benytte en såkaldt tragtmodel i min strukturering af spørgsmålene til fokusgrupperne. En tragtmodel er en kombination af en løs struktureret model med lav moderatorinvolvering og meget få og meget brede, åbne startspørgsmål, mens den stramme model er kendetegnet ved en højere moderatorinvolvering med flere og mere specifikke spørgsmål. Jeg vil altså starte med åbne og brede spørgsmål og slutte af med mere specifikke spørgsmålstyper. Den brede eller løst strukturerede model er velegnet grundet dens eksplorative karakter, idet jeg kan få udfordret de personlige forståelser, som jeg selv har dannet mig af systemerne som studerende på IVA. Jeg ønsker, således at øge min viden om, hvilke mønstre af forståelser og praksisser, som præger de studerendes oplevelser og erfaringer med Studienet og Itslearning, og som måske er forskellige fra mine egne. Deltagerne skal derfor have mulighed for at fortælle om deres oplevelser og erfaringer ud fra deres eget perspektiv, hvor jeg ikke i forvejen har skærpet tilgangen til emnet ud fra mange og meget specifikke spørgsmål (se bilag 3 for spørgeguide). Diskussionerne har således i højere grad mulighed for at udfolde sig uden en høj moderatorinvolvering, som styrer diskussionens gang. Den stramme model for moderatorinvolvering og strukturering er velegnet til at understøtte mine egne undersøgelsesinteresser, idet jeg i højere grad kan spore diskussionen ind på mine primære interesseområder i forhold til de studerendes erfaringer og oplevelser med systemernes indhold og funktioner (se bilag 3 for spørgeguide). Den stramme struktur giver mig også mulighed for at lave systematiske sammenligninger af resultaterne fra de to fokusgrupper. Sådanne sammenligninger af resultaterne ville være vanskelige at foretage, såfremt jeg kun benyttede mig af den løst strukturerede model, idet grupperne ville kunne diskutere ud fra vidt forskellige vinkler til emnet (Halkier, 2012, s. 39-40).

Teorianvendelse I analysen af de indsamlede data fra fokusgrupperne vil der anvendes teori, som både har til hensigt at undersøge indholdet af det sagte, samt hvordan det siges. I forhold til indholdet ønskes de studerendes oplevelser, erfaringer og holdning til IVA’s brug af digitale informationssystemer belyst, mens der i det indholdsmæssigt sagte er fokus på de sociale former, hvorigennem det indholdsmæssige kommer til udtryk.

I undersøgelsen af det indholdsmæssigt sagte og hvorledes kollektive meningsdannelser opstår, foretages der en interaktionsanalyse blandt fokusgruppernes deltagere. Interaktionsanalysen tager afsæt i Victortia

6


Wilbeck et als artikel Learning in focus groups: an analytical dimension for enhancing focus group research(2007). Artiklen vurderes at være særlig brugbar, idet den opstiller konkrete analyseredskaber til belysningen af, hvordan holdninger konstrueres, udtrykkes, forsvares og til tider tilpasses i diskussionen blandt deltagerne.

I analysen af indholdet af det sagte vil der på baggrund af fokusgruppens respons være fokus på IVAs digitale informationssystemers usability. I en begrebsafklaring af usability anvendes Usability of complex information systems: evaluation of user interaction (2011). Bogen består af bidrag fra forskellige forskere med stor viden om feltet, og udmærker sig ved en grundig og dybdegående introduktion til feltet.

Til at foretage en evaluering af IVA’s digitale informationssystemer anvendes bogen Usability: testmetoder til mere brugervenlige websites på internettet (2009), skrevet af Ole Gregersen (cand. it med speciale i usibility) & Ian Wisler-Poulsen (cand. it i design, kommunikation og medier). Til trods for at bogen er skrevet til en relativ bred målgruppe, opstiller bogen nogle yderst anvendelige begreber og teoretiske rammesætninger til en usability-analyse. Som uddybende supplement til usability-evalueringen af IVAs digitale informationssystemer anvendes Peter Morville & Louis Rosenfelds Information Architecture for the World Wide Web (2007) til belysning af systemernes informationsstruktur. Morville & Rosenfeld er anerkendt som nogle af forgangsmændene inden for informationsarkitektur.

Etiske overvejelserDa denne undersøgelse bliver gjort offentlig tilgængelig, har jeg valgt at gengive deltagernes udsagn i anonymiseret form. Jeg har således tildelt andre navne til deltagerne. Jeg gjorde deltagerne opmærksomme på dette ved fokusgruppernes start, så de følte, at de kunne udtale sig, uden at eksempelvis negative kommentarer kunne få konsekvenser for dem siden hen. Jeg har også valgt at anonymisere underviserers navne, når de omtales negativt, da de ikke har mulighed for at forsvare sig. Derudover er der ikke taget andre etiske foranstaltninger, da det vurderes, at der ikke er tale om personfølsomme oplysninger, som ville kunne forårsage skade for de involverede.

Informationsbehov

7


Inden for informationsvidenskab har man i de foregående årtier beskæftiget sig med begrebet informationsbehov ud fra en forståelse om, at informationsbehovet opstod som et individuelt og kognitivt anliggende. Denne tilgang har i høj grad været præget af Tom Wilson og Robert Taylor, som beskæftiger sig med begrebet om informationsbehov ud fra en blandt andet psykologisk teori, hvor udgangspunktet er individets vidensmæssige udvikling. Således har Wilson og Taylors analysemodeller inspireret til mange undersøgelser om brugeres informationsbehov. Det er dog væsentligt at sætte spørgsmålstegn ved denne teoris tilgang i undersøgelsen af IVA-studerendes informationsbehov. Man kan spørge sig selv, om disse behov alene opstår hos den enkelte studerende eller om informationsbehovet i højere grad opstår i samspillet med andre studerende.

Schreiber gør op med den klassiske forståelse og diskuterer på denne baggrund begrebet om informationsbehov, som noget der ikke kan adskilles fra det sociale liv, hvor individet udvikler sine informationsbehov i kommunikationen med andre mennesker. Således udvikles der på denne baggrund nogle kollektive informationsbehov og en fælles forståelsesramme, og der vil derfor i en analyse være fokus på at bestemme den betydningsdannelse som foregår gennem kommunikationen (Schreiber, 2004, s.47-48).

Et punkt hvorpå Schreibers anvendelser af begrebet informationsbehov også adskiller sig fra den klassiske anvendelse er kontekstforståelsen. Wilson og Taylor benytter sig af en objektiverende tilgang, hvor konteksten anskues som en uafhængig størrelse, som har forskellig indvirkning på undersøgelsesobjektet. Wilson og Taylors mål er at udlede nogle generelle lovmæssigheder om adfærds- og behovsmønstret. De arbejder således ud fra en forståelse om, at der eksisterer nogle objektive informationsbehov, som blot venter på at blive fundet. Disse objektive informationsbehov skulle således kunne findes ved hjælp af en model over omgivelsernes indvirkning på individet og en bestemmelse af individets adfærd. Over for denne tilgang finder vi den fortolkende tilgang, repræsenteret af Schreiber, som ikke anskuer konteksten som en uafhængig størrelse. Den fortolkende tilgang anskuer derimod konteksten, som noget der er bærer af mening. En kontekst kan i denne forbindelse eksempelvis være en diskurs eller en forståelsesramme, der dannes, reproduceres eller forandres i kommunikationen med andre mennesker. Diskursen eller forståelsesrammen er således et meningssystem, hvor en bestemt optik på et emne reproduceres eller forandres. Den fortolkende tilgang kan altså anvendes til i analysen af meningsskabende processer ud fra en metodologisk kollektivisme, hvor der er fokus på fælles antagelser, værdier og holdninger. Der anlægges på denne baggrund et kollektivt fokus i identificeringen af de IVA-studerendes informationsbehov. Det vurderes, at de studerende indskriver sig i en fælles forståelse, som er knyttet til deres position som studerende, og de praksisser der er knyttet hertil, og måden hvorpå der er kommunikeres om dette i meningsskabende processer (Schreiber, 2004, s. 51-52).

Denne tilgang danner således udgangspunkt for valget af fokusgrupper som metode.

Præsentation af fokusgrupper

8


Der blev foretaget to fokusgruppeinterviews i undersøgelsen. Deltagerne blev udvalgt på baggrund af deres nuværende semesterplacering på uddannelsen. Fokusgruppe 1 bestod af studerende på 2. semester på bacheloren, mens fokusgruppe 2 blev udgjort af deltagere fra 6. semester på bacheloren. Denne opdeling blev valgt, idet der er mulighed for, at årgangene har forskellige oplevelser, erfaringer og holdninger med systemerne, da vægtningen og brugen af systemer har været forskellig over de seneste år. Endeligt kan jeg med data fra to fokusgruppe få indblik i, om der er nogen kritikpunkter af IVAs systemanvendelse, der går igen hos begge fokusgrupper, og som derfor kan betegnes som særlig problematiske.

Jeg vurderede, at hver fokusgruppe skulle bestå af 5-7 deltagere. Jeg rekvirerede 7 deltagere til fokusgruppe 1 ved at henvende mig uopfordret til dem på IVA. Jeg havde således ikke et foregående kendskab til dem inden interviewet. Jeg var bevidst om at rekvirere deltagerne, så de i hvert fald kendte mindst en eller flere i gruppen, så der på den måde blev skabt en relativ tryg atmosfære, hvor folk havde lyst til at udtrykke sig. Til selve interviewet dukkede der imidlertid 9 deltagere op, da nogle af deltagerne havde inviteret ekstra personer med. Jeg var bevidst om, at det kunne være mindre hensigtsmæssigt for fokusgruppens dynamik, idet hver deltager vil få mindre taletid, og fordi nogle af deltagerne måske ville føle sig mere utrygge ved at udtale sig grundet det højere antal af deltagere. Jeg vurderede imidlertid, at det ville skabe en dårlig stemning at afvise nogle af deltagerne. Jeg valgte derfor at integrere alle i fokusgruppen, med de negative konsekvenser, dette kunne have.

Jeg rekvirerede 5 deltagere til fokusgruppe 2. Jeg havde et perifert bekendtskab til flere af disse deltagere, idet de går på samme årgang som jeg. Jeg begyndte med at rekvirere to af dem, hvorefter jeg benyttede mig af sneboldeffekten, da disse to kom til at fungere som mellemled mellem mig og de resterende deltagere. Alle deltagerne kendte hinanden, hvilket jeg formodede ville kunne gavne dynamikken og kommunikationen i gruppen.

Interaktionsanalyse af fokusgrupperne

Ved at foretage en analyse af interaktionen blandt fokusgruppens deltagere, og hvorledes de diskuterer og definerer undersøgelsens emne, kan det undersøges, hvordan deltagerne indgår i en kollektiv meningsdannelse. På denne baggrund kan jeg undersøge, hvorledes holdninger konstrueres, udtrykkes, forsvares og til tider tilpasses i diskussionen blandt deltagerne og endeligt, hvorvidt nogle forståelser er mere dominerende end andre. I analysen af interaktionen anbefaler Wilbeck et al, at man tager udgangspunkt i Patricia E. Stevens (forsker i folkesundhed og med stor ekspertise inden for kvalitative researchmetoder og fokusgrupper) 12 punkter:

I hvor høj grad tog grupperne emnerne til sig? Hvorfor, hvordan og hvornår blev emnerne startet? Hvilke udsagn udløste konflikt? Hvor var der uoverensstemmelser? Hvilke fælles erfaringer blev udtrykt? Hvilke alliancer blev dannet? Var der bestemte udtryk, som blev ”tiet ihjel”? Var der bestemte holdninger, som dominerede?

9


Hvordan løste gruppen uenigheder? Hvilke emner udløste konsensus? Hvis interesser blev repræsenteret i gruppen? Hvordan blev følelser håndteret?

(Wilbeck et al 2007, s. 249-253)

På baggrund af fokusgruppernes forløb og undersøgelsens overordnede emne, vurderes det særligt væsentligt at beskæftige sig med hvorvidt grupperne tog emnerne til sig, hvilke konflikter og uoverensstemmelser der opstod og hvorvidt disse blev løst, samt om der opstod nogle dominerende holdninger og skabelse af konsensus.

For begge fokusgrupper gjorde det sig gældende, at deltagerne i høj grad tog emnet til sig. Det var tydeligt at emnet var en del af deres hverdagspraksis, og udgjorde et interesseområde. Interessen for emnet kom blandt andet til udtryk i diskussionernes dynamik, og der var i mindre grad var brug for moderatorindblanding for at få diskussionspunkterne udfoldet. Derudover foregreb deltagerne selv flere af emnerne, som var sat op i spørgeguiden.

Fokusgruppe 1Blandt fokusgruppens ni deltagere var der en udbredt tendens til utilfredshed med det digitale informationssystem på IVA. Således udtrykte størstedelen af deltagerne erfaringer og holdninger som bidrog til konsensus i kritikken af IVAs nuværende anvendelse af digitale informationssystemer. Cirka 2/3 af deltagerne kan beskrives som værende aktive i diskussionerne, mens de resterende var mere passive. De mere passive deltagere bidrog dog til den dominerende konsensus ved blandt andet at komme med understøttende udsagn og andre tilkendegivelser eksempelvis i form af mundtlige udtryk såsom mm-lyde og ved at nikke. Særligt én af de mere aktive deltagere, Dan, oppositionerede sig dog fra den dominerende konsensus og udfordrede løbende de andre deltagere med erfaringer, holdninger og perspektiver der skilte sig ud. Dette gjorde sig blandt andet gældende i den følgende samtale omhandlende, hvorvidt deltagerne oplever IVAs brug af forskellige systemer og samspillet mellem disse. På dette tidspunkt var der allerede opstået en udbredt konsensus om, at IVAs systemanvendelsen var kritisabel.

Dan: Som udgangspunk, så synes jeg det fungerer udmærket. Der er ingen.. altså, jeg har oplevet, at der nogle små smuttere, når jeg har været inde og lede efter studieordningen, øhh, der har de på et eller andet tidspunkt flyttet rundt på nogle ting, og så kunne man ikke finde det, og så kunne man ikke finde den årgang man egentlig gik efter, og… Så, ja. Men øhh.. men ellers som udgangspunkt, synes jeg det hele, det fungerer godt, så…

Camilla: Jeg synes bare det er irriterende, at det er to forskellige platforme

Moderator: Mm

Camilla: At det ikke er samlet [Det gad jeg virkelig også godt]. Det synes jeg er lidt så’en. Så skal man ikke kigge på Studienet, så skal man kigge på Itslearning ()

10


Anna: De burde også bare generelt kommunikere bedre med hinanden [Ja]. Itslearnings folkene og Studienets folkene, fordi alle vores undervisere de siger jo, at vi skal følge lektionsplanen, vi skal overhovedet ikke følge skemaet på Studienet. Oppe i administrationen de ved ikke, hvornår timerne starter eller hvornår timerne slutter, og de skriver tit forkerte ting

Moderator: Okay

Anna: Så det er altid Itslearning der har ret ifølge underviserne

Moderator: Ja

Else: Det kommer an på underviseren [Mm]

Dan: Jo, jo. Men det der er, det er, at det der ligger på Itslearning er underviserens skema

Anna: Ja, ja, men det er jo også det, der er. At de både kommunikerer bedre, så det er, at det rigtige skema kom på Studienet. Fordi der er jo et decideret skema på Studienet, som man kan gå ind og se…

Dan: Det er rigtigt (se bilag 1)

Efter Dans udmelding om, at han finder systembrugen forholdsvis tilfredsstillende, er flere af deltagerne parate til at modsige ham. Deres udtalelser vinder støtte blandt de øvrige deltagere, idet deres udtalelser får positive tilkendegivelser. Undervejs i samtalen oppositionerer Dan sig endnu engang ved at påpege, at underviserens skema ligger på Itslearning. Udtalelsen fremstår som en form for forsvar af uoverensstemmelserne mellem lektionsplanen på Itslearning og skemaet på Studienet. Anna kommer efterfølgende med et modargument, som i høj grad er en gentagelse af hendes forrige argument. Dan accepterer herefter Annas udsagn og giver hende ret i kritikken. Denne passage er karakteristisk for det generelle forløb af konsensusdannelse blandt deltagerne. Dan vinder i minder grad støtte til sine udtalelser fra de resterende deltagere, og hans oppositionering aftager til dels i løbet af forløbet. Dan udtrykker dertil siden hen flere mindre positive udtalelser om systembrugen, og lægger sig derved i højere grad op ad den dominerende konsensus:

Dan: Jeg vil sige, det fungerer til den smule jeg bruger det, men jeg er også godt klar over, at hvis man… hvis man nu strammede op både fra de studerendes side og nok også fra lærernes side, så kunne man bruge Itslearning til meget mere, så men, som det ser ud nu, har jeg ikke rigtig kunne se, øhh, pointen i det. Der bliver lagt nogle ting ud, som du skal ind og kigge på, og det er det (se bilag 1)

Fokusgruppe 2Fokusgruppe 2 bestod af en homogen gruppe, hvor alle bidrog som aktive deltagere i diskussionerne, og der var en udpræget utilfredshed med IVAs anvendelse af digitale informationssystemer. Homogeniteten kom også til udtryk i gruppens egen selvforståelse, idet deltagerne flere gange anvendte subjektet ”vi” frem for ”jeg”. Således begyndte David eksempelvis en sætning på følgende måde:

David: Det kan godt være, at vi ikke er dem, der ligger mest indsats i at (), hvordan finder man sådan en slags informtion-agtigt… (se bilag 2)

11


Gruppen oplevede dog også konflikter i forbindelse med forskellige oplevelser og holdninger. En udveksling af forskellige oplevelser i forhold til tilfredsheden af Studienet sammenlignet med Itslearning forløb som følgende:

David: Det fik vi også en grundig introduktion til (Studienet). Og det er også nemmere, man har menuen i venstre side, og der kan man også prøve sig frem. Der er ikke sådan knapper over det hele. Der er ligesom de der 20 muligheder ik’. Før eller siden rammer man ligesom, det man skal finde

Bent: Hvis man ikke kan finde det i udgangspunktet

Carl: Jeg synes stadig, at der er nogle kategorier, som er lidt… Altså, det er ikke altid helt til at finde ud af, hvad der ligger under administrative dokumenter og hvad der ligger under kompendier og…

David: Men det er hurtigt at klikke rundt [ja, ja], for det er kun det der ene side. På Itslearning kan man gå ind et sted, og man ved ikke, hvordan man kommer tilbage, skal man helt ud? Der er en helt anden kompleksitet i det system. Der er mindre uoverskueligt, hvis man netop ikke aner, hvor man skal finde det

Carl: Det er rigtig nok. Jeg synes stadig ikke, at det er helt ideelt på Studienet

David: Nej, det er det ikke. Det er mere kategoriseringen end layoutet måske?

Carl: Ja, det er nok rigtigt [pause]

Passagen udtrykker således, hvordan, særligt to af deltagerne, oplevede Studienets brugevenlighed forskelligt. David var umiddelbart tilfreds med systemet, mens Carl fandt kategoriseringen svær at gennemskue. Passagen udtrykker en overordnet tendens i interaktionen blandt deltagerne, hvor der indgås kompromisser mellem deltagerne. Således udviser både David og Carl i dette eksempel forståelse for modpartens argumentation og udsagnene tilpasses den andens, således der opstår en tilnærmelse af konsensus.

Dannelse af konsensusDer opstår altså en form for konsensus i begge fokusgrupper. I fokusgruppe 1 er der én dominerende holdning, som hovedsageligt udfordres af en enkelt deltager, Dan. De resterende deltagere udviser i ringe grad forståelse og accept af Dans modargumenter. Konsensus opstår derved først, idet Dan i højere grad begynder at anvende de resterendes deltagers perspektiv.

I fokusgruppe 2 er deltagerne i højere grad villige til at udvise forståelse for oplevelser og holdninger, som ligger uden for deres eget perspektiv. Således udvikles konsensus i højere grad løbende, idet der indgås kompromisser mellem deltagernes forskellige oplevelser og holdninger.

Gældende for begge grupper er dog, at konteksten udstikker en forståelsesramme, som bliver meningsdannende for de antagelser og holdninger, der reproduceres eller forandres i kommunikationen mellem deltagerene.

Usability

12


Gennemgående kritiserede begge fokusgrupper, at de digitale informationssystemer havde for mange platforme, og at systemerne var komplicerede og uoverskuelige at anvende. Systemernes indhold var i mindre grad udsat for kritik. De studerende oplevede, at indholdet var til stede, men at det på baggrund af de foregående kritikpunkter var vanskeligt at fremfinde.

På baggrund af fokusgruppernes respons vedrørende IVA’s nuværende brug af digitale informationssystemer og udformningen af websitene, vurderes det, at kritikpunkterne i særlig grad omhandler forhold vedrørende systemernes usability. Der vil derfor være fokus på dette i den efterfølgende behandling af fokusgruppedataene.

Usability kan på dansk oversættes til brugervenlighed. International Organization for Standardization (ISO; 1998) definerer usability som: effectiveness, effciency, and saticfaction with which a specified set of useres can achieve a specified set of tasks in a particulary enviroment”. Således har en evaluering af usability til formål at vurdere, i hvor høj grad systemers websites kan anvendes af en specifik bruger til at opnå specifikke mål, funktionelt, effektivt og tilfredsstillende i en specifik brugskontekst (Albers og Still, 2011, s. 8-10). Definitionen beskæftiger sig altså overordnet med tre punkter:

1) Brugssituationen

2) Usability-kriterier

3) Produktet

I evalueringen af IVA’s digitale informationssystemer, kan der således foretages en analyse af, i hvilken grad forskellige usability-kriterier er opfyldt for et produkt i forhold til brugssituationen. Derfor analyseres brugssituationen, og der foretages en definition af usabililty-kriterierne med henblik på at finde svar på, hvorvidt der er opnået en høj kvalitet i brugen af systemet og hvorvidt systemet er en succes. Gregersen & Wisler-Poulsen understreger, at analysepunkterne har forskellig betydning for forskellige systemers brug. I gennemgangen af de nævnte forhold foretages der derfor løbende en afvejning af, hvilke analyseelementer, der vurderes af særlig betydning i forbindelse med denne undersøgelses fokus. Således vil nogle punkter blive behandlet mere detaljeret end andre (Gregersen & Wisler-Poulsen, 2009, s. 17- 18).

Brugssituationen

I brugssituationen beskæftiger man sig populært sagt med: Hvem, hvad og hvor: brugeren (hvem), brugerens mål og opgaver (hvad) samt konteksten systemet anvendes i (hvor). I undersøgelsen af selve brugeren kan opstilles følgende spørgsmål: Hvem er den specifikke bruger af systemet, og hvilke erfaringer og kompetencer besidder brugeren? Disse informationer har betydning for måden, hvorpå brugerne anvender det konkrete system. I forhold til brugerens mål og opgaver i forbindelse med anvendelse af systemet, må man gå ind og undersøge brugernes specifikke behov og mål. Målet bestemmer opgaven, der skal udføres, og opgaven bestemmer de funktioner, der skal være til stede i systemet for at kunne udføre en opgave. Til slut kan det også væsentligt beskæftige sig med konteksten, og i hvilke sammenhæng brugen

13


foregår. Det kan være det fysiske sted, såvel som platformen, hvorpå systemet anvendes (Gregersen & Wisler-Poulsen, 2009, s. 17- 18).

BrugerenDenne undersøgelse tager udgangspunkt i de studerende på IVA, fokusgruppens deltagere, som brugerne af systemet. Deltagerne befinder sig i 20’erne, hvilket konstateres at være en generation som i høj grad er vokset op med IT og internet. Endvidere befinder de sig på længevarende videregående uddannelse på en uddannelsesinstitution, som beskæftiger sig med informationsvidenskab. Endeligt, henviser flere af deltagerne til erfaringer fra deres gymnasietid, hvor de brugte et lignende system, Lectio. Det vurderes således, at deltagerne besidder en høj viden inden for området, hvilket gør dem til kompetente brugere af et digitalt informationssystem.

Brugerens mål og opgaverEn generel tendens i deltagernes udtalelser omhandlende deres overordnede mål og opgaver i forhold til at finde informationer på systemerne, var at Studienet i høj grad blev brugt til at finde informationer af en administrativ karakter, såsom skema, studieordningen, karakterer, aflyste timer og undervisningslokaler. Itslearning blev i højere grad anvendt til mere fagspecifikke informationsbehov, som eksempelvis lektionsplanen, og til at finde slides og noter som bliver lagt op i forbindelse med undervisningen.

Der skal nævnes, at der blandt deltagerne var relativ stor forskel i brugens hyppighed og mængden af informationer, som deltagerne benyttede sig af i forbindelse med informationssystemerne. Således udtalte én repræsentant for deltagerne med en lavere brug af systemerne:

Else (fokusgruppe 1): Ja, altså jeg tror, at jeg måske sammenlagt, at jeg har været på Studienet tre gange eller sådan noget, og det er kun for at se karakterer. Ja, jeg har ikke engang slået op i studieordningen (se bilag 1)

Deltagerne udtrykte i forbindelse med deres interaktion med IVAs digitale informationssystemer overordnet behov for ét system, hvor alle informationer og platforme blev samlet, og hvor systemet var nemt og overskuelig at anvende. Deltagerne udtrykte derudover behov for interaktion mellem underviserne de studerende samt mellem studerende og studerende. Endeligt udtrykte de også behovet for at kunne uploade eksamensopgaver, så de kunne slippe for at aflevere fysisk eksemplarer.

KontekstenI forhold til denne undersøgelses fokus vurderes det, at konteksten for brugen er mindre væsentlig. Informationssystemerne kan tilgås fra forskellige fysiske steder, og kan således foregå ude på selve uddannelsesinstitutionen fra hjemmet eller et helt tredje sted. Endvidere kan systemerne afvendes på forskellige platforme, uden at dette har betydning for indholdet.

Usability-kriterier

14


Under usabily-kriterierne opstilles de overordnede kvalitetskrav til websitet, som skal opfyldes, for at websitet kan betegnes som brugervenligt. Denne undersøgelse beskæftiger sig primært med eksterne usability-kriterier, som omhandler krav, der generelt kan stilles til alle websites. Disse krav afgør altså, hvorvidt brugerne oplever websitets system som brugervenligt sammenlignet med andre lignende websitets.

Gregersen & Wisler-Poulsen opdeler og beskriver brugernes oplevelser i forbindelse med websites usability i tre kategorier: Funktionalitet, effektivitet og tilfredshed. Disse kategorier er de samme som omtales i ISO’s definition af usabilty, hvor kategorierne dog ikke defineres ydereligere. Kriterierne forbliver derved åbne for fortolkning og vanskelige at anvende i praksis. Gregersen & Wisler-Poulsen bidrager derimod med en mere udførlig og anvendelig beskrivelse i forhold til evalueringen af disse usability-kriterier (Gregersen & Wisler-Poulsen, 2009, s. 14- 17).

FunktionalitetGregersen & Wisler-Poulsen beskriver, hvorledes funktionalitet omhandler brugernes særlige mål eller behov, som de ønsker at få opfyldt. Såfremt websitet ikke imødekommer disse mål og behov på en på en brugbar måde, vil brugerne prøve at finde et andet sted, hvor de kan få opfyldt deres mål og behov. Funktioner som er vanskelige at anvende og som mangler de elementer, som efterspørges, resulterer i utilfredse brugere. Et websites manglende funktionalitet og brugervenlighed resulterer, i at brugerne oplever flere misforståelser og laver flere fejl. Brugerne bliver frustreret og da brugerne gerne vil undgå frustration, har dette betydning for et websites succes (Gregersen & Wisler-Poulsen, 2009, s. 15).

Dataene fra fokusgrupperne indikerede, at der var flere mangler i forhold til funktionaliteten af IVAs digitale informationssystemer:

1. Brugen af de forskellige platforme gjorde, at deltagerne havde vanskeligt ved at orientere sig i mængden af centrale informationer.

I denne forbindelse udtalte fokusgrupperne blandt andet problemer med at afgøre, om informationer var tilgængelige på Itslearning eller Studienet. Dette blev til tider yderligere kompliceret, når visse informationer skulle findes på IVA’s hjemmeside. Følgende samtale er fra fokusgruppe 1:


Moderator: Mm


Anna: Men der er også det, at mange gange, at når man ikke kan finde det på Itslearning eller Studienet, så er det faktisk bare på IVA.dk. Det er så der, hvor man så finder alle () for eksempel studieordninger og sådan noget I PDF format også. Så det er mange gange, at hvis man ikke kan finde det på de to hjemmesider eller… så kan man finde det på en tredje (se bilag 1).

15


Fokusgruppe 2 udtrykte også problemer med IVA’s brug af e-mailssystemer, som informationsplatform. De omtalte problemer i forhold til at gennemskue, hvilke informationer der gives gennem e-mails og det faktum, at der er forskellige mailsystemer i brug. Deltagerne har haft svært at gennemskue, hvilken mail de skulle anvende i kommunikationen med eksempelvis undervisere og administrationen:

Erik: Jeg synes, jeg har oplevet, at hvis jeg har sendt en mail til studieadministrationen eller sådan noget fra min personlige mail, så svarer de på min studiemail, og så har jeg bare siddet og ventet i 100 år, og så kommer jeg lige i tanke om, det kunne faktisk godt være… Det var lidt det samme, vi skulle til vejledning og vi spurgte vores vejleder i bacheloren, og havde svaret ham inde på Itslearning i den der Itslearning ting, og på en eller anden måde, har han svaret os, så svaret er kommet til min studiemail [latter]

Anders: Nej, det er fandeme dumt

Erik: Og så har jeg bare siddet at ventet ”det er sgu også lidt frækt af ham” [latter] (se bilag 2)

Brugen af mails til formidling af informationer er ifølge deltagerne blevet yderligere vanskeliggjort af tekniske problemer, hvor mails der skulle videresendes til de studerendes private e-mailadresse ikke altid er kommet frem.

2. Deltagerne udtrykte også behov for bedre kommunikation og samarbejde mellem undervisere og administrationen. De oplevede således uoverensstemmelser i informationerne, som bliver lagt op på de forskellige systemer. De oplevede særligt, at der var et misforhold i udmeldingerne omhandlende tidspunkter for forelæsninger og undervisningslokaler. Der opstod derfor forvirring om, hvilke informationer der skulle følges. Fokusgruppe 1 udtalte således:

Anna: De burde også bare generelt kommunikere bedre med hinanden [Ja]. Itslearnings folkene og Studienets folkene, fordi alle vores undervisere, de siger jo, at vi skal følge lektionsplanen, vi skal overhovedet ikke følge skemaet på Studienet. Oppe i administrationen, de ved ikke hvornår timerne starter, eller hvornår timerne slutter, og de skriver tit forkerte ting

Moderator: Okay

Anna: Så det er altid Itslearning der har ret ifølge underviserne

Moderator: Ja

Else: Det kommer an på underviseren [Mm](se bilag 1)

3. Deltagerne efterspurgte en øget interaktion mellem underviserne og de studerende, så der derigennem opstod en dynamisk brug af platformen Itslearning. Det blev eksempelvis fremhævet som særligt positivt, når underviserne benyttede sig af funktioner på Itslearning til løbende at lægge beskeder og opdateringer til fagene op. Deltagerne oplevede dog en manglende standardisering af undervisernes brug, hvilket skabte en usikkerhed omkring, hvad der kunne forventes af platformen og de oplysninger, der bliver lagt op. Endvidere oplevede deltagerne, at der var relativ stor forskel i, hvor aktivt underviserne anvendte Itslearning og dets funktioner:

16


Carl (fokusgruppe 2): Altså, jeg synes, det er generelt rart, når lærerne skriver forholdsvist meget, at det der med, at der bare lige engang imellem kommer et eller andet… Ja, det ved jeg ikke. Men det kan bare godt give en følelse af tryghed på en eller anden måde, hvis der ligesom bliver skrevet ud engang i mellem: Husk den her bog eller… Whatever. I hvert fald at lektionsplanen bliver opdateret hele tiden. Som for eksempel på et semester, har jeg haft et fag der hed… øhh… det har jeg allerede glemt nu, fordi det har været sådan et mærkeligt fag. Visuel kultur, og øhm der, der kom en lektionsplan op lige i starten, som var så’en en foreløbig lektionsplan, hvor der var noget for de næste tre gange eller sådan et eller andet, og så var det ikke rigtig mere, og den blev så bare aldrig blevet opdateret. Og det er så’en lidt frustrerende, og det som at… at det, ja det rum som er til det fag inden på Itslearning, det var bare ikke brugt overhovedet. Og det synes jeg, kan give sådan en følelse af, at alt det der kursus… det er som om det nærmest ikke eksisterer (se bilag 2)

Deltagerne udtrykte endvidere behov for en platform, hvor de studerende internt kan interagere og udveksle informationer og dokumenter med hinanden. Deltagerne var vidende om, at det var muligt at oprette gruppe på Itslearning, hvor de kunne interagere med hinanden. De fandt dog, at denne funktion var besværlig at anvende, således udtrykte en deltager fra fokusgruppe 1:

Frank: Det er faktisk meget sjovt, fordi på vores hold, der funktionerne i Itslearning faktisk blevet lidt invaderet, fordi alle bruger Dropbox og Facebook til at sprede dokumenter og budskaber og ting og sager, så det er måske det, der taler lidt imod Itslearning som…

Moderator: Fordi I så bruger funktionerne andre steder?

Frank: Og grunden til det er, at det er noget besværligt rod at gå ind i. Så, ja… (se bilag 1)

I fokusgruppe 2 kom en lignende holdning til udtryk:

David: Ja, det tror jeg også det der… noget af det jeg undrer mig mest over ved Itslearning, at alt det der, som vi er enige om at Studienet kunne, det sådan grundlæggende kan tingene bedre end Itslearning, men at alle de funktioner der er uden om Itslearning, at de ikke er gode nok til at konkurrere med andre… at man stadig opretter grupper på Facebook [ja], hvilket jo er alle de ting der skulle være fordelen ved Itslearning. Det vælger man bare at gøre ved nogen andre platforme, fordi Itslaerning siden ikke er god nok (se bilag 2)

4. Deltagerne fandt det fordelagtigt, at man i princippet kan uploade sine eksamensopgaver til Itslearning. Dette var således en funktion, som kunne have talt til Itslearnings fordel. Funktionen vakte imidlertid frustration blandt deltagerne, da den ikke var blevet taget i brug. En deltager i fokusgruppe 2 udtalte på denne baggrund:

Anders: Men det var noget af, jeg synes var mest øhh, potentiale i Itslearning, det er måske det der med afleveringsfunktionen. Fordi over på KUA, da vi havde dansk, der afleverede vi bare elektronisk hver gang, og vi uploadede det bare. Og det var altså ret nemt, synes jeg. Bare dejligt at vide, at man ikke skulle til at printe det ud og bruge tid på alt det der. Bare læg det op, send og så fik du en kvittering for det (se bilag 2)

5. Overordnet var der en manglende viden om funktionerne på Itslearning, og hvordan de fungerer. Begge grupper diskuterede eksempelvis fag-dashboardene. Flere af deltagerne var frustrerede over, at samtlige semestres fag blev fremvist, hvilket resulterede i mindre overskuelighed og en lav aktualitet af systemets

17


indhold. Andre deltagere opfattede derimod fremvisningen af samtlige fag, som værende positivt, idet de havde adgang til tidligere kursers indhold, hvilket de vurderede kunne blive brugbart igen på et senere semester. Det særlig interessante i denne udveksling af holdninger var, at mange af deltagerne ikke vidste, at de selv kunne gå ind og indstille hvilke fag, de ønskede fremvist på fag-dashboardet. På denne baggrund blev en funktion, som kunne have tilgodeset de studerendes forskellige behov i stedet til et frustrationselement blandt en del af deltagerne. En udveksling af holdninger i fokusgruppe 1 lød på denne baggrund som følgende:

Dan: Altså på den måde synes jeg det er udmærket (der henvises til, at indholdet på Itslearning inddelses under de forskellige fag), så jamen okay, jeg har de her to fag per semester, som er fag, der og der ik’. At nogen af de andre fag så også stadig bare ligger og fylder, det ved jeg så ikke om… men altså, bare det at det er inddelt efter, hvilket fag du har, det synes jeg er en udmærket funktion

Moderator: Ja, det gør det så nemmere at navigere blandt øhh…?

Dan: En anelse i hvert fald

Camilla: Det vil jeg give Dan ret i, altså… Jeg erindrer vagt, at de der fag man havde fra første semester også stadigvæk er nogle fag, man kan kigge på, det synes jeg egentlig ikke er så ()

Else: Det synes jeg egentlig er ret okay, så kan man altid finde de gamle dokumenter og bruge senere i studiet [okay]. Det er jo også sådan, at hvis man sletter eller også () [selvfølgelig]

Camilla: Ja, det kan jeg godt følge dig i

Frank: Jeg er enig med Camilla, jeg synes også, at det er irriterende, at der er sådan…

Henrik: Det burde jo bare ligge under tidligere fag

Frank: I stedet for at der to fag, man kan gå ind og kigge på, så er der fire nu. Det er en lille irritation oven i…

...

Mette: Altså, jeg kan meget godt lide at alle fagene er der. Det synes, jeg er meget rart. Men, nej. Jeg har ikke noget at tilføje

Camilla: Jeg tænker så lidt, hvis de så var prioriteret efter det, der var de mest aktuelle, ligger øverst

Anna: Det kan man faktisk godt. Jeg tror faktisk, at han decideret sagde i starten, at vi fik at vide, at man selv kan vælge hvilke fag, man har på sit dash board, som det hedder. Men han sagde det bare hurtigt, forbigående øhh…

På baggrund af deltagernes erfaringer og holdninger, kan det altså udledes, at deltagerne generelt er forholdsvise utilfredse med IVA’s nuværende brug af systemer. De studerende finder, at brugen af forskellige systemer, gør det vanskeligt at overskue, hvor de kan finde den information de søger. De oplever i mindre grad, at systemernes funktioner og brugen heraf imødekommer deres mål og behov på en brugbar måde. De finder endvidere, at funktionerne på Itslearning er besværlige at anvende, og at de ikke udnyttes

18


optimalt. De studerende benytter sig derfor også af platforme uden for IVAs regi til at orientere sig omkring et fagligt og studierelaterede indhold. Det vurderes, at der særligt i anvendelsen af Itslearning er potentiale, idet deltagerne efterspørger flere af de funktioner som Itslearning udbyder. Dog indikerer deltagernes holdninger, at Itslearning på nuværende tidspunkt er for besværlig i forhold til, hvad det bidrager med.

EffektivitetEffektivitet tager ifølge Gregersen & Wisler-Poulsen udgangspunkt i brugernes ønske om, at kunne udføre handlinger nemt og hurtigt. Hvis de ikke er i stand til at finde det de søger nemt og hurtigt, vil de prøve at finde et andet sted, hvor handlingerne kan udføres på et mere effektivt niveau. Hvis et website og dets arbejdsgange opleves som besværligt og omstændigt, vil det altså indvirke på dets succes.

Fokusgrupperne oplevede i mindre grad websitene som effektive. Deres kritikpunkter omhandlede i høj grad struktureringen af informationer, som vanskeliggjorde visse handlinger. Altså, kritiserede deltagerne systemernes informationsarkitektur.

Overordnet har informationsarkitektur til formål at strukturere informationsressourcer på et website eller intranet for eksempel i form af hierarkier, niveauer og grupperinger. Struktureringen af informationerne sker på baggrund af en kombination af organisering, labeling (opmærkning), navigation og søgesystemer, hvilket har til formål at understøtte brugerne i effektivt at kunne den finde den information de søger (Morville & Rosenfeld, 2007, s. 4-5). Organisationssystemerne har til formål at præsentere, kategorisere og gruppere websitets indhold på baggrund af fælles karakteristikker og relationelle forhold i form af taksonomier, kontekstuelle links, navigationssystemets emnekategorier og metadatatermer (Morville & Rosenfeld, 2007, s. 58-77). Labeling-systemer har til formål at repræsentere indholdets karakteristika i organisationssystemet, navigationssystemet og i overskrifter. Dette sker på baggrund af beskrivelser og navngivninger i et sprog, som gerne skulle være meningsfuldt for brugeren. Navigationssystemerne opstiller værktøjer til, at brugeren kan bevæge sig rundt i sitets indhold og identificere sin placering i websitets samlede struktur. Navigationssystemer består af basissystemer, som kan være globale (direkte adgang til nøglemråder), lokale (undersøgelse af et aktuelt område) eller kontekstuelle områder (eksempelvis til en specifik side eller et specifikt dokument, som er relevant for den lokale kontekst). Derudover er der supplerende systemer, såsom sitemaps, indekser og guides, som giver mulighed for at tilgå det samme indhold af forskellige veje (Morville & Rosenfeld, 2007, s. 115-127). Søgesystemerne udgør en anden måde, hvorpå brugerne kan tilgå informationen på sitets indhold. Et søgesystem gør brugerne i stand til at søge på sitets indhold på baggrund af de indholdselementer, der er indekseret eller gjort søgbare i det pågældende system. Disse søgbare elementer kan eksempelvis bestå af fuldtekst, metadata og kontrollerede vokabularer (Morville & Rosenfeld, 2007, s. 145-149).

Altså, kan det udledes, at organisering, labeling, navigation og søgemuligheder indgår i et relationelt forhold til hinanden. Således påvirker eksempelvis organiseringen og labelingen af informationsressourcerne selve navigationen.

Overordnet oplevede deltagerne færre problemer i forhold Studienets effektivitet. Dog nævnte nogle af deltagerne fra fokusgruppe 2, at de kunne have problemer med at gennemskue kategorierne, og at det var svært at afgøre hvilket indhold, der kunne findes under de forskellige labels.

19


Deltagerne omtalte i særlig høj grad problemer forbundet med navigationen på Itslearning. Deltagernes overordnede kritikpunkter af navigationen omhandlede således, at det var svært at bevæge sig rundt i systemets mange funktioner, og at det var vanskeligt at afgøre sin aktuelle placering. Dette påvirkede deres udbytte af de tilgængelige informationsressourcer. En samtale (også anvendt i interaktionsanalysen) om effektiviteten af Studienets versus Itslearnings forløb eksempelvis som følgende i fokusgruppe 2:

David: Det(Studienet) fik vi også en grundig introduktion til. Og det er også nemmere, man har menuen i venstre side, og der kan man også prøve sig frem. Der er ikke sådan knapper over det hele. Der er ligesom de der 20 muligheder ik’. Før eller siden rammer man ligesom, det man skal finde


Carl: Jeg synes stadig, at der er nogle kategorier, som er lidt… Altså, det er ikke altid helt til at finde ud af, hvad der ligger under administrative dokumenter, og hvad der ligger under kompendier og…

David: Men det er hurtigt at klikke rundt [ja, ja], for det er kun den der ene side. På Itslearning kan man gå ind et sted, og man ved ikke, hvordan man kommer tilbage, skal man helt ud? Der er en helt anden kompleksitet i det system. Der er mindre uoverskueligt, hvis man netop ikke aner, hvor man skal finde det (se bilag 2)

En lignende kritik af navigationen af Itslearning blev udtrykt i fokusgruppe 1:

Else: Det er ikke så nemt at gå frem og tilbage og sådan noget (Itslearning)… [nej]. Det giver ikke mening nogen gange…

Anna: Og også fordi det er så forvirrende, så bruger man ikke Itslearning optimalt [nej]

Moderator: Mm

Anna: Og der bruger man det på det basiske, man henter dokumenter [ja], og så beskeder. Det er det (se bilag 1)

Deltagerne omtalte ikke forhold vedrørende systemerne og anvendelsen af søgefunktioner. På Studienet er søgefunktionerne yderst begrænset, da der kun kan søges på ansatte og studerende. Søgefunktionen på Itslearning er imidlertid mere omfattende, så at denne funktion ikke nævnes, som noget der udgør en aktiv del af deltagernes søgeadfærd, kan derfor vække undren.

Tilfredshed Tilfredshed handler ikke kun om, hvordan websitet rent faktisk anvendes, men også om, hvordan det føles at anvende. Her er kvalitetskriterierne subjektiver, såsom om det er motiverende, engagerende og lækkert at bruge. Dette er forhold som påvirker brugerens oplevelse af kvalitet, og er dermed afgørende for et websites succes (Gregersen & Wisler-Poulsen, 2009, s. 15).

Et kritikpunkt som begge fokusgruppe nævnte i denne forbindelse var designet på Itslearning og de følelser der opstod i forbindelse med dette. Designet og særligt farvebrugen blev beskrevet som uappellerende og uoverskueligt, således udtrykte en deltager fra fokusgruppe 1 følgende:

20


Henrik: Det der med det grønne tema, de kører derinde (Itslearnin) [det er forfærdeligt at kigge på]. Man bliver mega forvirret af det (se bilag 1)

En samtale mellem deltagerne i fokusgruppe 2 understøttede denne oplevelse:

Bent: Det skulle lige være designet på Itslearning

David: Æstetisk?

Bent: Ja, bedre farver. Ikke så blandet synes jeg. Det er så rodet derinde

Anders: Ja, det er meget rodet

…

Carl: Itslearning det er noget lort

Bent: Det er noget lort [latter]

Altså blev de personlige oplevelser med særligt Itslearning vurderet som mindre succesfulde, hvilket resulterede i en følelse af relativ lav brugervenlighed.

Produkt

Produktets eller systemets usability-kvalitet er evalueringens omdrejningspunkt, således opsætter websitets bagvedliggende teknologi en række vilkår for, hvad der muligt og ikke muligt. Derudover må usability-kriterierne tage udgangspunkt i strategien, som er opstillet for produktet og systembrugen, således at de vurderinger der foretages af websitet, også er en vurdering af, i hvor høj grad websitet er justeret i forhold til den anlagte strategi. Dette kræver indsigt i de teknologiske muligheder, samt hvilken strategi der er opstillet for websitet. Dette får betydning for hvilke features, funktioner og informationsdesign, der tilsammen udgør grundlaget for websitets eksistensberettigelse (Gregersen & Wisler-Poulsen, 2009, s. 20-21).

Baggrunden for IVA’s valg af teknologier og den bagvedliggende strategi for anvendelse af digitale informationssystemer Der er fortaget et baggrundsinterview med Peter Havnø, som er chef for Forskning og Studier på IVA. Havnøs arbejdsopgaver omhandler blandt andet studieadministration samt database-design og administrative informationssystemer. Interviewet er foretaget med henblik på at få indblik i strategien omhandlende IVAs valg og brug af digitale informationssystemer og de bagvedliggende teknologier, som understøtter anvendelsen af ønskede funktioner.

Havnø beretter, hvorledes Studienet blev oprettet for cirka 10 år siden og havde til formål at øge serviceniveauet for de studerende ved at fungere som meddelelsessystem samt fremme mulighederne for

21


selvbetjening. Informationerne skulle være nemt tilgængelige, og man gik væk fra håndbetjening af blanketter til elektronisk håndtering af tilmeldinger mm. Studienet skulle således forbedre gennemsigtigheden og kommunikationen, på det der dengang hed Biblioteksskolen. Tiltaget var også et udtryk for en rationaliseringstanke, idet man ville skulle bruge færre midler på administrative udgifter, som man stedet kunne anvende på skolens kerneydelser i form af uddannelse

Omkring 2005 tilføjede man komponenten Kursuswebs til Studienet. Kursuswebs havde til formål at samle centrale informationer fra de forskellige fag (Interview med Havnø).

I 2010 valgte man på IVA at tage systemet Itslearning i brug på forsøgsbasis. Havnø fortæller, at IVA ønskede et system, hvor der kunne skabes et virtuelt læringsrum mellem undervisere og studerende samt mellem studerende og studerende. Valget af et system faldt på standardsystemet Itslearning, idet det kunne understøtte de førnævnte behov, og idet man kunne kæde dette system sammen med andre underliggende systemer og databaser. Havnø beretter, at valget af systemet var en afvejning af flere faktorer. Det der talte til Itslearnings fordel, var at det er et velafprøvet system, som har vundet stor udbredelse blandt forskellige institutioner (herunder Københavns Universitet). Derudover besidder Itslearning mange komponenter, som åbner op for et højt antal funktioner. Itslearning kan dække forskellige uddannelsessituationers behov og funktionalitetskrav og dermed muliggøre et bredt samarbejde og fællesskab. Havnø understreger dog, at de mange funktionsmuligheder som Itslearnings besidder, også er dets svaghed. Et komplekst system med mange funktioner vil ofte resultere i et mindre intuitivt system med en mindre overskuelig brugergrænseflade. Således har valget af systemet været en afvejning mellem usability og funktionskrav (Interview med Havnø).

I 2012 gik man bort fra forsøgsordningen og begyndte at benytte Itslearning på fuld skala. IVA’s undervisere benytter sig dog af platformens funktioner i forskellige grad. På nuværende tidspunkt er det ifølge Havnø påkrævet, at underviserne som minimum lægger lektions- og pensumsplan op på platformen (Interview med Havnø). Der kan på denne baggrund sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt platformens funktioner udnyttes optimalt. Der er imidlertid også undervisere, som i højere grad benytter sig af platformens funktioner. Således kan valgfaget for Web Content Management for 6. semester, 2013, eksempelvis nævnes. I dette valgfag benyttede underviserne sig af platformen til at lægge evalueringsskema, powepoints og beskeder op mellem undervisningsgangene, de studerende skulle derudover uploade deres portfolioopgaver i en arbejdsmappe, og der blev oprettet et forum, hvor eleverne kunne diskutere internt.

Politiske beslutningers indflydelse på udviklingen og brug af systemer på IVAIndtil 2011 var IVA tilknyttet Kulturministeriet. Kulturministeriet havde mange relativt små videregående uddannelser under sig. Uddannelsesområderne spændte relativt bredt og vedrørte kulturelle uddannelser (herunder IVA), arkitektur og design, musikkonservatorier og andre kunstneriske uddannelser (Internationalisering ved de videregående kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner, 2012, s. 8-9). Hver institution havde indtil 2010 deres egne digitale informationssystemer, som var præget af forskellige tilgange og forståelser af, hvilke funktioner et system skulle besidde. Med henblik på at anvende færre midler på systemudvikling besluttede Kulturministeriet i året 2007, at der skulle udvikles et fælles system til alle uddannelsesinstitutionerne under Kulturministeriet. Der blev i denne forbindelse nedsat

22


arbejdsgrupper, som havde til formål at finde frem til en fælles løsning, som tilgodeså alle institutionerne. Kravet om en fælles løsning mellem Kulturministeriets institutioner resulterede i, at man på IVA valgte ikke at videreudvikle Studienet, idet et nyt system var på vej. I 2011 flyttede IVA fra Kulturministeriet til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, og i 2012 påbegyndte IVA fusionsprocessen med Københavns Universitet. Disse to ændringer betød at IVA alligevel ikke skulle indgå i et fælles system med de andre uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, men at IVA i stedet skulle indgå i det allerede eksisterende digitale systemfællesskab med KU. Grundet disse nye forhold blev det daværende arbejde med systemudviklingen indenfor Kulturministeriets regi sat i bero, og det nåede derfor aldrig at blive udfoldet i praksis på IVA. IVA har imidlertid ikke kunne overgå direkte til KUs systemer, hvilket hovedsagligt skyldes, at systemomlægninger er en tidskrævende proces. Overgangen til KUs systemer vil foregå gradvist frem til årsskiftet 2013/14. Dette betyder, at man kan tage KUs intranet i brug sidst på foråret 2013, men må vente med at overgå til KU’s digitale læringssystem, Absalon til årsskiftet 2013/14.

Når IVA ved årsskiftet 2013/14 er overgået til alle KU’s systemer vil de forskellige systemer og funktioner samles under et selvbetjeningsinterface (interview med Havnø).

En gennemgang af systemernes teknologier samt strategierne der ligger til grund for anvendelsen af systemerne, vidner om et komplekst informationsmiljø, hvor forskellige målsætninger for systembrugen har ændret sig undervejs. Systembrugen på IVA har således været underlagt ydre faktorer i form af politiske beslutninger, som har afbrudt planlagte udviklingsprocesser for de digitale informationssystemer. Studienet og Itslearning besidder funktioner som i princippet kan leve op til IVAs strategi om et øget serviceniveau, en øget interaktion samt et virtuelt læringsrum. Fokusgrupperne finder, at mange af systemernes funktioner, er ønskværdige og ville kunne opfylde flere af deres informationsbehov. Fokusgrupperne vurderer dog, at flere af funktionerne er besværlige at anvende, og de undlader derfor i nogle situationer at bruge dem, mens de i andre tilfælde benytter sig af lignende funktioner på platforme, som ligger udenfor IVAs regi. Man kan selvfølgelig spørge sig selv om, hvorvidt IVA i deres systembrug overhovedet skal stille funktioner til rådighed, som de studerende alligevel anvender andre steder. Et modargument til dette kunne dog være, at de studerende i så fald er nødsaget til at være medlemmer af eksempelvis Facebook og Dropbox, hvilket heller ikke er uproblematisk. Dette er dog ikke en diskussion, som vil blive udfoldet yderligere i denne undersøgelse. Anvendelsen af funktionerne bliver blandt andet beskrevet som problematisk, idet der anvendes forskellige systemer til at lægge centrale informationer på. Dertil har introduktionen til Itslearning været mindre dækkende i forhold til de færdigheder, deltagerne vurderer at have brug for i deres interaktion med systemerne og for at opnå effektiv udnyttelse systemernes muligheder. Der er således flere forhold, der spiller ind i en diskussion omhandlende anvendelsen af de digitale systemeres eksistensberettigelse og legitimeringen af systembrugen. På baggrund af systemernes mangler i usabilities, må systembrugen vurderes at være mindre succesfuld. Man må dog i vurderingen også tage højde for de ydre faktorer, som har haft afgørende indvirkning på strategien og for brugen af teknologier. Således har konteksten, som har omgivet systemudviklingen langt fra været ideel, hvilket til dels kan retfærdiggøre den nuværende manglende usability i de studerendes interaktion med systemerne. Man kan dog sætte spørgsmålstegn ved, om man på IVA kunne have gjort

23


mere for at gøre processen mindre vanskelig og frustrerende for brugerne. Dette spørgsmål danner udgangspunkt for den efterfølgende perspektivering.

Perspektivering: Kunne IVA have handlet mere hensigtsmæssigt?

IVA har altså været underlagt forhold, som har kompliceret processen i udviklingen af de digitale informationssystemer. Men kunne IVA have foretaget handlinger, som til en vis grad kunne have afhjulpet situationen og højere grad have imødekommet en højere tilfredshed blandt de studerende?

Et punkt som udgjorde et dominerende tema for begge fokusgrupper, var en oplevelsen af en mangelfuld introduktion til Itslearning. Kritikken omhandlede flere forskellige forhold. Fokusgruppe 1 fremhævede, at introduktionen til systemet havde været overfladisk, og at en del af de oplysninger der var blevet præsenteret for dem, havde udgjort mindre relevans, mens der var andre oplysninger, der blev udeladt i præsentationen, som de ville have fundet af langt større betydning:

Camilla: Det er det samme. Altså, der er mange funktioner på Itslearning, som man ikke helt ved… Altså man får en introduktion i starten til Itslearning, men det er… Jeg ved ikke helt, om det kunne blive bedre ()

Moderator: Nej

Anna: Det er så også meget det, der blev fortalt til introduktionen. Det var ting, man faktisk selv kunne regne ud [ja]

Moderator: Okay

Anna: Det behøver man ikke, andet end at man måske lige skal huske, at der skal stå e-log in op i den der… [ja, ja] () agtige noget

Moderator: Ja

Anna: Ellers kan man ikke logge ind

Moderator: Okay

Anna: Der sad man fast de første ti minutter…

Moderator: Ja, det er ærgerligt

Dan: Der kunne man måske godt have brugt en bedre gennemgang af sidens funktion

Else: Eller måske have haft en lille opfølger, i hvert fald så man lige får…

Georg: Det tog mig i hvert fald et halvt år inden, at jeg opdagede, at der var en share funktion derinde (se bilag 1)

24


Fokusgruppe 2 kritiserede, at de fik introduktionen til Itslearning, mens det stadig var på forsøgsbasis, og derfor blev anvendt i mindre skala. De oplevede på denne baggrund, at der gik for lang tid mellem introduktionen indtil de skulle anvende systemet i praksis. Deltagerne havde derfor glemt størstedelen af introduktionen, hvilket vanskeliggjorde udførelsen af handlinger i systemet. Dertil oplevede de også, ligesom fokusgruppe 1, en manglende afstemning mellem den egentlig brug i praksis, og indholdet der blev præsenteret i introduktionen:

Carl: Man kan også sige, det er måske lidt underligt, at introduktionen nok var et år eller et andet inden man begyndte at bruge Itslearning [ja]. Det var måske lidt underligt. Også det med, at vi blev introduceret for en masse ting, som måske ikke var så vigtige. Altså ja, når jeg tænker på det nu, så er det ikke mange af de ting, vi blev introduceret for, noget vi har haft brug for siden(se bilag 2)

En grundigere introduktion og bedre timing i forhold til introduktion og anvendelse ville formentligt have kunnet øge brugernes færdigheder i deres anvendelse af Itslearning. Deltagerne ville dermed kunne opnå et større udbytte af funktionerne, og deres frustration vil mindskes, idet de bedre ville kunne overskue systemets muligheder og struktur, og dermed i højere grad opleve fordelene ved systemet frem for besværlighederne.

Et andet punkt hvor IVAs ledelse og administration muligvis kunne have afhjulpet en del af de studerendes frustration og utilfredshed, var ved i højere grad at have involveret de studerende i problemstillingerne. Det var en udtalt tendens blandt begge fokusgrupper, at deltagerne udviste en manglende indsigt i baggrunden for det utilfredsstillende systembrug. Der blev udtrykt stor undren over den lave kvalitet i systemerne, og deltagerne kunne ikke umiddelbart forstå, at det skulle være så kompliceret, at få et bedre system til at fungere.

Begge gruppe fremhævede således også paradoksaliteten i, at IVAs kerneområde omhandler informationsvidenskab, men at institutionen selv anvender informationssystemer mindre succesfuldt. Således udtalte nogle af deltagerne i fokusgruppe 1:

Henrik: Men det virker lidt hul i hovedet, at en skole som underviser i informationssøgning og arkitektur, de har et system som er, ja… [det er der mange der siger] det er beklageligt

Jens: Det virker også underligt, at de ikke har det samme (system) (se bilag 1)

Særligt fokusgruppe 2 udviste interesse for baggrunden og spurgte indtil dette. Ved denne forespørgsel redegjorde moderatoren for, hvorledes overgangen til et nyt ministerium og fusionering med KU har resulteret i forskellige retningslinjer for systembrugen, som har vanskeliggjort processen. Deltagerne udviste på denne baggrund en større forståelse for situationen:

Erik: Ja, det giver god mening, fordi, hvis man bare tænker, at det er det funktionelle, så burde de jo bare betale pengene for selv at udvikle et system, der kører, som man gerne vil have det. Men jeg kan selvfølgelig godt se, at hvis der har været nogle andre ting inden over, så giver det da god mening, at det sejler lidt, men øhh…

25


Moderator: Men det er også et område, hvor jeg tænker, jeg ved ikke, om det var administrationen, der skulle have været bedre til at formidle, og øhm, om det havde… jeg ved jo ikke om det havde hjulpet i den sidste ende, men øhh…

Erik: Næ, men jeg kan huske, at jeg i hvert fald undrede mig over det med at vi skulle skifte. Hvorfor kunne de ikke bare lave det der (), noget der er bedre

Moderator: Ja, hvor svært kan det være

Erik: Hvor svært kan det være [latter]. Det kan simpelthen ikke være billigere, at gå over til Studienet eller… der må simpelthen være så meget lort, som ja… (bilag 2)

Det formodes altså, at en bedre formidling af den nuværende systemsituation muligvis ville kunne fremme de studerendes forståelse, således de i mindre grad oplever at den lave kvalitet i systemanvendelsen som et udtryk for inkompetence fra ledelsens og administrationens side. Således vil man evt. kunne afhjælpe noget af frustrationen blandt de studerende.

Endeligt kan det ikke afvises, at de studerendes egen indsats og engagement kunne være bedre i brugen af de digitale informationssystemer. Denne undersøgelse bygger i høj grad sine resultater og vurderinger på de studerendes oplevelser og holdninger. Det er dog også væsentligt at sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt de studerendes egen indsats i forhold til at forstå og udvikle deres færdigheder i anvendelsen af systemerne, kunne have været mere aktive og opsøgende. Hvorvidt systemernes manglende succes alene er forårsaget af teknologien, strategien, introduktionen og formidlingen, eller om det også er et udtryk for de studerendes manglende engagement må forblive et åbent spørgsmål i denne undersøgelse. Som udgangspunkt kan det dog konstateres, at et systembrug, hvor informationerne er så svært tilgængelige, at brugerne til tider opgiver på forhånd eller forsøger at tilgå inforationerne på anden vis, er problematisk.

26


Konklusion

Det Informationsvidenskabelig Akademis anvendelse af digitale informationssystemer indfrier kun i et relativt begrænset omfang de studerendes studierelaterede og faglige informationsbehov. Undersøgelsen tager udgangspunkt i antagelsen om, at informationsbehovet udvikles kollektivt blandt de studerende på IVA. De studerende indskriver sig i en fælles forståelse, som er knyttet til deres position som studerende, og de praksisser der er knyttet hertil, hvilket resulterer i fælles betydningsdannelser af meninger. I undersøgelsens to fokusgrupper opstod der således konsensus i hver gruppe, idet deltagerne på forskellig vis løbende tilpassede deres antagelser og holdninger til hinanden. I begge fokusgrupper var konsensus præget af en udtalt utilfredshed med IVAs brug af digitale informationssystemer, som resulterede i en manglende indfrielse af deres studierelaterede og faglige informationbehov. De studerende oplevede en manglende usability i deres interaktion med systemet. Brugen af flere forskellige platforme i form af Studienet, Itslearning, e-mails og IVAs hjemmeside medvirkede til, at den generelle brugeroplevelse blev forringet. Deltagerne kunne således have svært ved at afgøre på hvilke platforme specifikke informationer kunne tilgås, og deltagerne havde endvidere oplevet, at der kunne forekomme modstridende informationer mellem de forskellige digitale informationssystemer.

Principielt vil særligt ibrugtagelsen af Itslearning og dets funktioner i høj grad kunnet have medvirket til en indfrielse af deltagernes studierelaterede og faglige informationsbehov i deres interaktion med de digitale informationssystemer. Platformen stiller funktioner til rådighed, som eksempelvis ville kunne understøtte en øget interaktion mellem undervisere og studerende, samt muligheden for at de studerende kan uploade deres eksamensopgaver. Flere af Itslearnings funktioner anvendes imidlertid ikke i praksis på IVA. Dertil fandt deltagerne, at mange af funktonerne var besværlige at anvende, og de opgav derfor i nogle tilfælde eller benyttede sig af lignende funktioner på andre platforme end de IVA stiller til rådighed. Det konkluderes derfor, at fordelene som den nuværende brug af Itslearning bidrager med ikke opvejes af den manglende usabilty, som deltagerne oplever i deres interaktion med systemerne.

IVAs manglende indfrielse af de studerendes studierelaterede og faglige informationsbehov kan til dels forklares med, at målsætningerne for systembrugen har ændret sig undervejs. Systembrugen på IVA har således været underlagt ydre faktorer i form af politiske beslutninger, hvilket har vanskeliggjort udformningen af langsigtede udviklingsstrategier for anvendelsen af digitale informationssystemer. IVA kunne dog have draget fordel af at give de studerende en bedre introduktion til Itslearning, således at de studerendes færdigheder i interaktionen med platformen blev optimeret. Dette kunne til dels have bidraget til en øgede indfrielse af deres studierelaterede og faglige informationsbehov.

Refleksion over metodeAnvendelsen af fokusgruppe som metode var givtig, idet jeg fik indblik i informationsbehov, der skabes i fællesskab, og hvorledes disse behov blev forhandlet socialt og kollektiv mellem fokusgruppedeltagerne. Dette ville eksempelvis ikke ville kunne opnås gennem individuelle interviews eller spørgerskemaer. Fokusgrupperne var også brugbare, idet jeg i høj grad fik udfordret mine egne antagelser til emnet, som jeg har udformet under min egen studietid på IVA. Der var således flere af mine forforståelser, som jeg fik sat spørgsmålstegn ved. Disse forforståelse, som jeg i høj grad havde taget for givet, blev i fokusgrupperne

27


diskuteret ud fra forskellige vinkler, hvilket var fremmende for, at jeg kunne anskue problemstillingen ud fra et bredere perspektiv. Dette har således været gavnligt for undersøgelsens design og resultater.

28


Kildefortegnelse

Litteratur

Albers, Michael J. & Still, Brian (2011). Usability of complex information systems : evaluation of user interaction. CRC press

Gregersen, Ole & Wisler-Poulsen, Ian (2009). Usability : testmetoder til mere brugervenlige websites på internettet. Grafisk litteratur

Halkier, Bente (2010). Focus groups as social enactments : integrating interaction and content in the analysis of focus group data. I: Qualitative Research 10; 71, s. 71-89

Halkier, Bente (2012). Fokusgrupper(2. udg.) . Samfundslitteratur

Itslearning : the next generation learning platform http://www.itslearning.eu/Websites/itslearningtest/images/Files/itslearning-brochure-eu-A4_web.pdf, lokaliseret 4. Maj 2013)

Internationalisering ved de videregående kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner (2012). Kulturminsteriet

Morville, Peter & Louis Rosenfeld (2007). Information Architecture for the World Wide Web. Sebastopol: O’reilly

Schreiber, Trine. (2004). Diskursanalyse som metode til identificering af kollektive informationsbehov. I: Biblioteksarbejde 70; 2004, s. 47-62

Wilbeck, Victortia & Dahlgren, Madeline Åbrandt & Öberg, Gunilla (2007). Learning in focus groups : an analytical dimension for enhancing focus group research. I: Qualitative Research 7; 249, s. 249-269

Empiri

Baggrundsinterview med chef for Forskning og Studier på IVA, Peter Havnø. Afholdt den 2. maj 2013 af ca. 60 minutters varighed

Fokusgruppe 1 med deltagere bestående af studerende fra 2. semester på bacheloren. Afholdt den 6. maj 2013 af ca. 50 minutters varighed

Fokusgruppe 2 med deltagere bestående af studerende fra 6. semester på bacheloren. Afholdt den 6. maj 2013 af ca. 50 minutters varighed

Hjemmesiden Itslearning (IVA)

29

http://www.itslearning.eu/Websites/itslearningtest/images/Files/itslearning-brochure-eu-A4_web.pdf


Hjemmesiden IVA.dk

Hjemmesiden Studienet (IVA)

30


Bilag 1

Transskribering af fokusgruppen med deltagere fra 6. semester på bacheloren Moderator: Jeg kan jo begynde med, at fortælle, hvad mit overordnede mål med denne her undersøgelse er. Og det er, at finde ud af, om de studerende herude føler, at de får opfyldt deres informationsbehov i forhold til Itslearning og Studienet. Og øhh, det der har gjort mig interesseret i emnet er, at jeg synes, jeg har hørt flere studerende kritisere de nuværende systemer øhmm, og måden de fungerer på, men jeg ved jo ikke, hvordan det egentlig forholder sig blandt jer, og om det er sådan en generel holdning, eller om det bare er dem der råber højest, der er utilfredse med det. Øhmm, ja, mit mål med den her fokusgrupper er først og fremmest at høre jer diskutere, og høre hvad I finder frem til. Og øhm, jeg er meget interesseret i de oplevelser og erfaringer I har, og i må også meget gerne komme med konkrete historier og eksempler. Øhmm, og det er det jeg har til at begynde med. Og så vil begynde med at høre, hvad i typisk har brug for at finde af informationer, når I bruger Studienet og Itslearning. Det må gerne være helt lavpraktisk og konkret

Dan: Det er ikke det jeg bruger mest. Når jeg søger, så er det mest, hvad er det det hedder, studieordningen på Studienet og lektionsplanen på Itslearning, og hvis der er blevet lagt noter ud, så er det også på Itslearning. Så det øhh, det er de to primære dele, jeg bruger det til

Moderator: Ja

Dan: Øhh, de, nyhedsopslagene på Studienet, dem kigger jeg meget lidt på

Moderator: Hvordan kan det være. Er det fordi det ikke har din interesse eller…?

Dan: Ja, men igen. Jeg logger for det meste kun ind på Studienet, primært når jeg skal have slået noget i enten studieordningen eller karaktererne eller sådan

Moderator: Ja

Dan: Altså når jeg har et formål med at skulle være på

Moderator: Ja

Dan: Så normalt alle de der nyhedsopslag, de går lidt henover hovedet på mig

Moderator: Mm

Frank: Det er vel også fordi, at mange af dem kommer på Facebook, øhh, alligevel. I hvert fald dem, det synes jeg ofte, at hvis der er et eller andet som er så’en semivigtigt, så bliver det lagt i IVA gruppen, og så behøver man ikke gå hele vejen derind for at…

Moderator: Nej

Else: Ja, altså jeg tror at jeg måske sammenlagt, at jeg har været på Studienet tre gange eller sådan noget, og det er kun for at se karakterer. Ja, jeg har ikke engang slået op i studieordningen

Moderator: Nej

31


Else: Så øhh…

Camilla: Men jeg synes også, Studienet det bruger man kun, hvis der er noget pensum eller litteratur. Der er nogle af vores undervisere, der har henvist til det ”Det finder man på Studienet”. Okay, så går man derhen og finder det og så ()

Frank: Det er Itslearning ik’?

Anna: [Nej] nej der er deciderede kompendier på Studienet.

Frank: Nå

Moderator: Så underviserne bruger det simpelthen også forskelligt, altså…

Camilla: [Ja] ja, det er da meget godt [ironisk]

Else: Det er der ikke nogen undervisere, der har sagt til mig

Anna: Eller også sidste semester, der brugte jeg Studienet meget til at finde ud af, hvornår der var forelæsninger [Ja], men der var der selvfølgelig fejl i i forhold til lektionsplanen og Studienet, hvornår det startede

Moderator: Nåhrr

Anna: Og det var altså sådan at hver gang, der var en forelæsning, så alle var der nærmest… der var forskellige tidspunkter

Moderator: Ja

Anna: Vi kom altid for sent

Else: Ja, jeg kom også en halv time for sent et par gange

Anna: Jamen, det er fordi på Studienet tror jeg, at der stod den startede klokken 11, men på lektionssplanen startede den klokken 10.30

Moderator: Ja, det er ikke optimalt

Georg: Men, jeg synes også nogle gange, at der er problemer med, at man ikke kunne finde den umiddelbart på øhh… Itslearning

De andre: Ja

Georg: For så kunne man godt bare lige få en løftet pegefingre af dem, der nu holdt denne her forelæsning, og så, jamen jeg synes ikke, at der er sådan et oplagt sted at kigge på Studienet til sådan noget

Moderator: Nej

Georg: Nej, på Itslearning [rettelse]. Itslearning. Som man godt kunne bruge

32


Moderator: Så det er også det med, at man skal kunne samle information fra flere kilder, der er problematisk?

Flere: Ja

Anna: Ligesom med IAS-opgaven…

Moderator: Hvad der?

Anna: Ja, vi har en IAS-opgave, der går ud på, at man skal samle Facebooksiden med alle de forskellige intranetter…

Moderator: Ja

Anna: Til en, for som den opgave var

Moderator: Okay

Dan: Så det er både Facebook, Studienet…?

Anna: Itslearning, email og alt det der i en. Ja til en. Så man skal koge det ned til et intranet

Dan: Lever Biblnet stadig?

Anna: Ja

Dan: Ok

Anna: Men vi har aldrig hørt om det før den her opgave

Dan: Nej, men jeg troede faktisk, at det var blevet lukket ned, så’en med…

Anna: Jeg tror kun, at det er de ældre studerende der bruger det

Dan: Ja, det…

Moderator: I bruger det ikke?

Dan: [Nej] Altså jeg gjorde, men nu startede jeg så også et år før alle jer andre

Moderator: Okay

Dan: Jeg er på andet semester for anden gang…

Moderator: Ja

Dan: Så, jeg kan godt huske den, øhh, men den har nogenlunde samme funktion som Facebook har i dag

Moderator: Mm

Dan: Bare bygget mere op som et internetforum

33


Anna: Okay

Dan: Så…

Moderator: Men har I andre været derinde eller…?

I munden på hinanden: [Nej] [Jeg har været inde og kigge på den, og det er det] [Jeg kendte den ikke] [Jeg kendte den heller ikke]

Moderator: Nej

Dan: Ja, men jeg tror nemlig, at det blev lukket ned eller det gik over til Facebook her fra sidst på sommerferien

Moderator: Okay

Dan: Så..

Moderator: Mm [pause]. Så har jeg et andet spørgsmål. Det kommer til at gå lidt ind over det vi har talt om, men det er også fint nok. Hmm. Min oplevelse er, at I ikke føler, at det har fungeret optimalt. De der forskellige systemer og platforme man har skullet flette sammen?

Dan: Som udgangspunk, så synes jeg det fungerer udmærket. Der er ingen.. altså jeg har oplevet, at der nogle små smuttere, når jeg har været inde og lede efter studieordningen, øhh, der har de på et eller andet tidspunkt flyttet rundt på nogle ting, og så kunne man ikke finde det, og så kunne man ikke finde den årgang man egentlig gik efter, og… Så, ja. Men øhh.. men ellers som udgangspunkt, synes jeg det hele det fungerer godt, så…


Moderator: Mm


Anna: De burde også bare generelt kommunikere bedre med hinanden [Ja]. Itslearnings folkene og Studienets folkene, fordi alle vores undervisere de sigerjo, at vi skal følge lektionsplanen, vi skal overhovedet ikke følge skemaet på Studienet. Oppe i administrationen de ved ikke hvornår timerne starter eller hvornår timerne slutter, og de skriver tit forkerte ting

Moderator: Okay

Anna: Så det er altid Itslearning, der har ret ifølge underviserne

Moderator: Ja

Else: Det kommer an på underviseren [Mm]

Dan: Jo, jo. Men det der er, det er, at det der ligger på Itslearning er underviserens skema

34


Anna: Ja, ja, men det er jo også det der er. At de både kommunikerer bedre, så det er, at det rigtige skema kom på Studienet. Fordi der er jo et decideret skema på studenet, som man kan gå ind og se…

Dan: Det er rigtigt

Anna: De næste timer som man har. Det gjorde jeg rimeligt meget sidste år, for at kunne planlægge, hvornår man kunne noget [Ja]. Og der samlede det jo både alle de der forskellige fag man havde

Moderator: Ja, så det er også mere overskueligt på den måde?

Camilla: Ja

Georg: Jeg synes bare det utroligt, lidt det intranet man havde i gymnasiet. Det synes jeg, fungerede ti gange bedre [JA]. Jeg synes det er utroligt, at når man går på en uddannelse, hvor man ligesom lærer lidt om sådan noget her, så er det meget sjovt, at det fungerer så dårligt…

Moderator: Ja

Georg: og at det ikke er mere overskueligt. Og selvfølgelig fungerer det, og man kommer nogenlunde til tiden ik’, men det kunne bare have været meget bedre. Synes jeg… ()

Anna: Man burde bare starte på Lectio igen

Georg: Præcis. Jeg savner Lectio

Anna: Lectio er bare det bedste. Man kan både aflevere dokumenter og opgaver, man får ordentlige beskeder med hinanden gennem lærerne i stedet for et chatforum

Moderator: Ja

Anna: Så det er nærmest sådan et email-system, der er også lektionsplaner, deciderede, inde, hvor man også kan tilføje emner og… der er mange ting. Der er også ordentlige skemaer, og der er en ordentlig forside, som ikke er forvirrende, og hvor der er for mange informationer på, fordi der er det jo delt op på Lectio og så på hjemmesiden

Moderator: Ja

Anna: Men det er jo bare godt, synes jeg, Lectio

Moderator: Ja

Frank: Der synes jeg, vi skal beholde Itslearning [Ironisk] [Ja, det gør jeg også]

Anna: Altså bare vent til du kommer op…

Dan: Itslearning kan jo generelt dybest set opfylde alle de funktioner. Jeg tror bare…

Frank: Det er bare ikke sat særligt godt op

35


Dan: Nej, jeg tror også bare det er et spørgsmål om, at man lige i en eller anden forstand skal tage sig sammen og bruge det. Fordi jeg tror, at der mange som siger, altså… hvad er det nu for nogen, altså… går ind og se, altså nu går vi lige ind på det fag, og så henter vi lige de noter… Det er nok, så går vi lige ind og ser på lektionsplanen og sådan noget.

Anna: Men det er jo også Itslearning de bruger på KUA, og de bruger Absalon Itslearning, det er deres Itslearning, og det skulle være… og alle jeg kender på KU, de brokker sig over det

Moderator: Ja, det var interessant

Dan: De… de…

Anna: Det synes jeg…

Henrik: Altså, jeg kender mange, der synes det er godt

Moderator: Absalon? Ja

Anna: De fleste jeg kender…

Frank: Jeg har også fået negativ feedback fra Absalon, fra det jeg har hørt, altså…

Anna: Ja

Dan: () negativ feedback på alt administrativt på KU

Anna: Ja, at det generelt er det. Men så til gengæld, hvis man snakker om AULA, det er så Århus Universitets hjemmeside, der intranettet, det fungerer super godt, og det er i forbindelse med Studienet

Dan: Mm

Camilla?: Det er utroligt, at der er så stor forskel

Anna: Ja… Det er i hvert fald meget det jeg har hørt

Moderator: Ja… spændende. Det er nogle ting, jeg slet ikke selv har tænkt på. Gode pointer… Øhmm… Nu hvis vi så går mere ned i den der mere funktionelle del af øhh… systmerne. Vi har været lidt inde på det. Hvordan synes I, at det er at finde rundt på systemerne. Øhmm, Jeg har indtryk af, at, som jeg vurderer det, at det er ret uoverskueligt at navigere

Frank: Jeg synes, at Studienet, er rimeligt nemt og overskueligt at finde rundt på

Moderator: Ja

Frank: Men i det, at man så’en primært får at vide, at man skal bruge Itslaerning, så er det jo lidt irrelevant. Jeg synes Itslearning, det er jo, selvfølgelig kan man godt finde det, men jeg synes ikke, det er logisk sat op

Moderator: Nej

Else: Det er ikke så nemt at gå frem og tilbage og sådan noget… [nej]. Det giver ikke mening nogen gange…

36


Anna: Og også fordi det er så forvirrende, så bruger man ikke Itslearning optimalt [nej]

Moderator: Mm

Anna: Og der bruger man det på det basiske, man henter dokumenter [ja], og så beskeder. Det er det

Moderator: Ja [pause]. Nu skal jeg lige tjekke, at jeg har sat den til [båndoptageren]. Det havde jeg. Puha. Øhmm. Ja. Er der nogen andre kommentarer til det eller?

Camilla: Det er det samme. Altså, der er mange funktioner på Itslearning, som man ikke helt ved… Altså man får en introduktion i starten til Itslearning, men det er… Jeg ved ikke helt, om det kunne blive bedre ()

Moderator: Nej

Anna: Det er så også meget det, der blev fortalt til introduktionen. Det var ting, man faktisk selv kunne regne ud [ja]

Moderator: Okay

Anna: Det behøver man ikke, andet end at man måske lige skal huske, at der skal stå e-log in op i den der… [ja, ja] () agtige noget

Moderator: Ja

Anna: Ellers kan man ikke logge ind

Moderator: Okay

Anna: Der sad man fast de første ti minutter…

Moderator: Ja, det er ærgerligt

Dan: Der kunne man måske godt have brugt en bedre gennemgang af sidens funktion

Else: Eller måske have haft en lille opfølger, i hvert fald så man lige får…

Georg: Det tog mig i hvert fald i halvt år inden, at jeg opdagede, at der var en share funktion derinde

Moderator: Ja

Camilla: Ja, det er…

[Latter]

Jens: Det vidste vi heller ikke. Det har taget et år

Moderator: Hold da op

Hans: Jeg har chattet med Sebastian derinde

Jens: Er det rigtigt?

37


Hans: Ja, så skrev jeg hej til ham så skrev han hej

Anna: Man kan se, hvem der er online derinde, så hvis det er på lidt sjove tidspunkter, så kan man trykke på den og snakke

Jens: Det vil jeg gøre ()

Anna: Ja

Henrik: Det mangler måske lidt mere personlighed, hvis man så’en skulle gå ind og tjekke det så’en dagligt noget man brugte, hvis man nu samlede både Studienet og Itslearning, så’en… jeg ved ikke lige helt hvordan

Frank: Jeg synes godt der kunne mangle, altså det der er() altså alle første-års, alle andet-års pg alle tre-års, det synes jeg er meget fint, for eksempel til sådan nogle forelæsninger, at de også kunne komme ind på Itslearning på en lidt mere lige til måde

Moderator: Ja

Frank: For jeg har også haft den der med, at man kom for sent, fordi man ikke kunne finde tidspunktet

Moderator: Ja

Frank: Og det synes jeg er fordi, at jeg ikke rigtig har vidst, hvor jeg skulle lede efter de der forelæsninger på Itslerning

Moderator: Nej

Frank: Hvis de ikke har stået på lektionsplanen

Anna: Jeg tror, at det var fordi, at det var fordi de ikke stod på lektionsplanen, at der var tvivl om, det var på grund af Studienet

Moderator: Mm

Frank: Man så tænker jeg bare, at det kunne løses på den måde, med at der kunne være nogle lidt mere overordnede grupper

Moderator: Ja. Mm… Interessant [pause]. Øhmm, oplever I så også, vi har igen været lidt inde på det før, at anvender lærerne det så også meget forskelligt? Altså det indhold de ligger op og de funktioner de bruger i Itslearning. Har I nogen erfaringer med det?

Else: Ja, vi har en underviser, som øhh…, der bliver ikke modtaget opgaver via Itslearning. Det… Jeg ved ikke hvorfor, altså der bliver lagt øhh… powerpoint ind og alle mulige tekster og sådan noget, men vi kan ikke aflevere på Itslearning, og det synes jeg er sådan lidt mærkeligt. Men altså, jeg tror måske, at det har noget at gøre med, at ens undervisere heller ikke er helt fortrolig med Itslearning og at vi højst sandsynligt også skal gå væk fra det igen, så folk… herefter fusionen og sådan noget. Også fordi…

Anna: Absalon, det er jo også Itslearning

38


Else: Ja ja, men siger jo kun, hvad jeg har hørt.. Men det undrer mig bare lidt, at det skal gå til en privat mail i stedet for

Moderator: Ja

Camilla: Jeg synes også, jeg ved ikke om det er generelt, at underviserne heller ikke helt har styr på Itslearning, men… man må ikke generalisere vel, men…

Moderator: Jo, det må man gerne her [latter]

Camilla: Men, jeg tror i hvert fald, at der er undervisere som måske godt kunne bruge ()

Moderator: Ja

Camilla: ()

Moderator: Mm

Camilla: Der er lidt… det er meget forskelligt hvad underviserne, hvor meget de bruget det og hvad de bruger den til

Anna: Der er nogen der hænger fast i Word Perfect [ja, præcis].

Else: Det var noget vi havde dengang, jeg skulle lære at bruge en computer

Dan: Men altså, de fleste af dem jeg har haft, de benytter det i hvert fald rimeligt meget på samme niveau. Jamen der bliver lagt generel til beskeder til faget ud, der bliver, hvis der er nogen der laver powerpoints, så bliver de lagt ud i beskederne sammen med lektionsplanen

Moderator: Ja

Dan: Så det er jo så også dybest set de to typer af information jeg bruger Itslearning til. Altså, jamen går ind og siger, nu har de lagt beskeder ud, og på den måde (), nu er der kommet noter ud til det her fag og så det…

Moderator: Ja

Dan: Jeg har ikke haft så meget voldsomt meget grund til at bruge Itslearning

Moderator: Nej. Hvad med jer andre, kunne I ønske, at det måske havde nogle flere funktionaliteter, som blev brugt

Frank: Det er faktisk meget sjovt, fordi på vores hold, der er det funktionerne i Itslerning er faktisk blevet lidt invaderet fordi alle bruger Dropbos og Facebook til at sprede dokumenter og budskaber og ting og sager, så det er måske, det taler lidt imod Itslearning som…

Moderator: Fordi I så bruger funktionerne andre steder?

Frank: Og grunden til det er, at det er noget besværligt rod at gå ind i. Så, ja…

39


Dan: Jeg er faktisk sikker på at man kan gå ind og lave, du ved, grupper inde på gruppenet i øhh…

Anna: Det kan man godt, vi ved bare ikke hvordan

Dan: Nej

Moderator: Mm

Else: Og det er heller ikke… Det er ikke så nemt, som at gå på Facebook. Der er I jo venner alligevel, så der kan i bare lige finde hinanden og lige lave en gruppe, og inden på Itslearning, der ja… Det er ikke så hjemligt

Dan: Men igen på Itslearning, der behøver man ikke engang være venner. Altså, så længe du har et fag, så længe du har det samme fag

Anna: Ja ja

Dan: Så er du samlet i en gruppe til at starte med, og så kunne man for eksempel, hvis øhh, (), så kunne I lige gå ind og lave jeres egen lille… [studiegruppe], ja, og så kunne I begynde at smide jeres dokumenter der…

Anna: Mm, ja

Dan: Jeg er i hvert fald rimelig sikker på, at funktionerne er der

Anna: Jeg giver op

Dan: Men øhh…

Else: Det er bare svært at finde på Itslearning

Moderator: Ja

Dan: Det går hurtigere med Facebook

Camilla: Nogen gange, vores lærer i vidensformer, hun brugte øhmm, (). Hun havde nogle spørgsmål… [ugesedler] UGESEDELER, hvor man selv kunne skrive sammen. Der var ikke rigtig nogen der brugte det

Moderator: Nej

Camilla: Fordi der er mange funktioner som sikkert er meget relevant for os, men det…

Moderator: Nej

Frank: Altså, vi brugte ugesedlerne ()

Camilla: Men vi kommeneterde jo ikke. Der var jo ikke rigtig nogen diskussion i de ugesedler, som læreren lagde op til

Moderator: Nej

Frank: De blev også lagt på Dropbox, tror jeg

40


Camilla: Jo, det tror jeg nok

Frank: Det tror jeg faktisk

Camilla: Ja

Georg: Der er lidt. Det har været virkelig godt, at vi har flyttet medie [Ja]

Moderator: Og det har underviserne så også, lyder det som?

Georg: Nej, nej det er…

Moderator: Nå, okay. Det er fordi du sagde de blev lagt på Dropbox, så tænkte jeg, at det var underviseren der ()

Georg: ja altså, hun havde en invitation, om at vi så kunne øh… diskutere de der spørgsmål. Det var spørgsmål der sådan skulle… Det var sådan noget der skulle hjælpe os med at forstå tekster og sådan noget

Moderator: Ja

Georg: Øhm… der var det planen, at vi skulle have sådan en tråd fra hver uge. Jeg tror ikke ()

Moderator: Mm

Georg: ()

Anna: Der var ikke rigtig nogen der brugte det

Frank: Så det vil sige, hele den diskussion faldt til jorden, altså sammen med Itslearning

Moderator: Ja

Camilla: Men det måske også fordi… Det ved jeg ikke… Det kræver også, at folk engagerer sig, at man gerne vil starte den der diskussion ()

Moderator: Ja

Dan: Ja… Man kunne jo gøre et forsøg med at lave det samme på Facebook, hvis man kender en gruppe. Så kunne man se, om folk rent faktisk begynder at diskutere der

Moderator: Ja

Frank: Det har vi jo faktisk lidt på vores holdgruppe [ja, har vi ikke?]. Der bliver lagt, det er i IAS, det kan være andre ting også, hvor folk de smider spørgsmål op de sidder og tænker over en eller anden søndag aften eller et eller andet, så kommer der som regel lige et par vinkler på det

Camilla: Ja, men diskussionerne bliver meget, meget hurtigt lange og øhh, jeg synes det er svært at overskue de der lange kommentarer som er på Facebook. Hvad er irrelevant? Så bliver det sådan en samtale inden i samtalen. Det er forvirrende

Moderator: Mm

41


Else: Men til gengæld kan man gå tilbage og se, hvem der sagde hvad [ja], og hvad var det nu lige (det kan man godt]. Det er jo meget smart

Dan: Så kan man altid finde den kommentar som har flest likes

Moderator: Ahh. Det var et godt trick (griner)

Anna: Yes

Dan: Ja… Men altså igen Itslearning, jeg tror det er en blanding af, at vi ikke har fået nok introduktion til det. Jo, vi har fået en introduktion, vi har bare ikke fået en grundig nok gennemgang af () [overhovedet ikke], og så har vi, folk har jo på forhånd Facebook og Dropbox og øhh, sandsynligvis før de starter. De fleste i hvert fald

Moderator: Ja

Dan: Og så er det, det man kender, og så er det nemmere

Camilla: Men så er det med Itslearning, den er så’en meget… Det giver jo lidt sig selv, men… Den skal jo også ligger der i starten, men... Jeg synes bare, der er en hel masse nye ting i starten, så der er mange informationer man skal forholde sig til, som gør så, så er der også det her. Det er så’en lidt. Arghh, man kan bare ikke overskue det

Moderator: Nej. Så det bliver måske også lidt nedprioriteret i forhold til alle de andre ting

Camilla: Og så, det tog mig så’en lidt, det der e-log in, okay så fungerer det

Anna: Det var en meget vigtig…

Camilla: Ja, det er sådan lidt den information man ()…

Anna: Fordi den først kom efter man havde siddet og prøvet i hvert fald

Camilla: Nå, okay

Else: Hvis man havde fået det af vide fra starten af

Moderator: Ja. Nu taler vi så om, at man bruger mange af de der forskellige platforme som Facebook og Dropbox og måske også nogen andre. I oplever ikke nogen gange, at der sådan lidt et informationskaos, altså hvor… hvor finder jeg hvilken information, og er der nogen informationer jeg går glip af og…

Hans: Det er faktisk ret velstruktureret i forhold til Facebook og Dropbox. Fordi Dropbox, det er jo bare dokumenterne og Facebook der har vi jo så… [alle diskusionerne] og (). Det ligger så også ofte på Dropbox

Else: Det kræver så bare lidt, at fra starten at man... Jeg har aldrig haft Dropbox før, det er sådan lidt: Hvordan kommer man med i det der fis der. Altså, det kræver ligesom, at der er en, måske fra holdet, der siger sådan gør man og… på den måde kan man (), så os andre kan finde ud af det. Hvordan det fungerer

Moderator: Oplever I så nogen fra jeres hold, der så måske ikke benytter sig af Dropbox?

42


Camilla: Det vej jeg ik’… Det er der selvfølgelig nogen der ikke gør, altså…

Frank: Der var mange der fik det i forbindelse med studiet i hvert fald ()

Moderator: Jeg har faktisk ikke fået det, vil jeg erkende. Men det er måske mere et kendetegn for folk på de nyere…?

Georg: Jeg benytter det ikke

Henrik: Jeg bruger det ikke til skolen

Georg: Vi øhh… Det er bare Facebook frem og tilbage. Men så synes jeg også, der er så få steder at kigge, så der går lige, jeg har en ide om at det enten ligger på Facebook eller også ligger det på Itslearning

Moderator: Ja

Georg: Og så, hvis det ikke er det ene sted, så er det det andet sted, og så er det også hurtigt at og…

Moderator: Ja… Jeg kigger lige mine noter igennem… Og generelt, oplever I så, at det lykkedes at finde den information I skal bruge. Nu nævnte i det med de… der er forskellige tidspunkter med hensyn til forelæsninger. Altså, hvordan oplever I, at det lykkedes med at få den information I har brug?

Camilla: Jeg synes bare, der så mange platforme i brug, altså, i og med vi har Facebook og Studienet og vi har Dropbox, så er der bare en helt masse steder, hvor at (), så kan det godt være der nogle steder, hvor informationen skulle lægge, men så bliver dokumenterne, som jeg ikke lige har set er opdateret på ens Dropbox, og så, nå okay, så har man ikke lige set det… Øhmm ()

Anna: Men det er jo der Facebook er en rigtig god platform, fordi hvis man er i tvivl, så skriver man jo derinde, og så er der jo flere der svarer

Dan: Men Facebook findes jo så ikke i underviserens øjne, så det er simpelthen ikke… Det er et spørgsmål om, der er en studerende der ved det

Else: Altså, jeg spurgte underviseren som regel, hvis jeg var i tvivl. Hvornår var den og den forelæsning og som regel så vidste de det

Moderator: Som regel…

Else: Og ellers, så… Så kunne jeg gå et andet sted hen og spørge. Og ja, jeg kom først på Facebook her for et par måneder siden… Ja, så øhh… Nu må du jo bare ændre dig

Moderator: Ja

Frank: Jeg ringer bare til Tue. Det er en fra vores hold

Anna: Han har styr på alt, og det er jo det der er med Facebook, Tue eller en anden fra vores hold har altid styr på det

Hans: Vores hedder Uffe [han har altså også styr på alt], han () [Jo det er Uffe også]

43


Henrik: Det er sådan en rolle, som ().

Moderator: Så det er også nogle sociale relationer, som går ind og overtager?

Dan: Ja, ja

Camilla: Det er også bare rart, at der er sådan et menneske, som faktisk har styr på det. Det er sådan nogle ()

Anna: Sådan at kunne få noget hjælp

Moderator: Ja

Camilla: () vil jo gerne hjælpe, og det er jo rart, at () siger, at det gider han ikke. Det kræver bare, at sådan nogle gerne vil dele, altså på den måde er villige til at hjælpe os andre som bare er helt på røven, altså…

Frank: Så Uffe er faktisk et bedre alternativ, et godt alternativ til selve Itslearning [latter]

Moderator: Det blev så konklusionen for bacheloropgaven [griner], ”så skal man lige have fat i ham Uffe der” [pause]. Synes I nogle gange, at der mangler noget indhold på systemerne. Nu går vi så væk fra det rent funktionelle, men så selve indholdsdelen. Er der nogle ting I har søgt på, som simpelthen ikke findes derinde? Eller er der nogen oplysninger, som I ikke føler er tilgængelig?

Dan: Altså ud over de der (), som de på et tidspunkt, hvor de havde rykket rundt på studieordningen… Så, nej… Altså, der ligger jo ofte mere information, end jeg personligt leder efter. Fordi, når (), så ved jeg, hvad det er jeg leder efter og finder det og logger af igen

Camilla: Det er måske heller ikke al information på Studienet, som er lige relevant for alle. Altså, de der nyheder, jeg har ikke kigget så meget på dem, men det er måske ikke alle nyheder, der er så relevante for os studerende

Moderator: Nej

Camilla: Jeg kan ikke udtale mig om det…

Anna: Men der er også det, at mange gange, at når man ikke kan finde det på Itslearning eller Studienet, så er det faktisk bare på IVA.dk, det er så der, hvor man så finder alle () for eksempel studieordninger og sådan noget I PDF format også. Så det er mange gange, at hvis man ikke kan finde det på de to hjemmesider eller… så kan man finde det på en tredje.

Moderator: Okay. Det vidste jeg faktisk heller ikke det der

Anna: Fordi jeg kan ikke finde studeordningen der på Studienet, men den er ude på IVA.dk [der tales i munden på hinanden]. Er det så er en diskussion om, hvor mange sider der skal være i en ogave, så er det jo der… [Tue] [latter]

Henrik: Men det virker lidt hul i hovedet, at en skole som underviser i informationssøgning og arkitektur, de har et system som er, ja… [det er der mange der siger] det er påklageligt

44


Jens: Det virker også underligt, at de ikke har det samme

Henrik: Altså hvis man dagligt går ind og tjekker Facebook nu, men hvis nu også absolut også skal gå ind og tjekke de andre online fællesskaber, så… Jeg gør det ikke i hvert fald

Frank: Man skulle have sådan en brugerskabt flade, hvor, ligesom på Eye Google, hvis du kender det, hvor man selv, du har sådan nogle gadgets, så skal man selv kunne ha’ sådan en udgave af, hvor man så kan have altså lektionsplaner, og et link til den, og undervisninsgplaner og ting og sager…

Moderator: Så du kan sætte det op i forhold til dit eget behov?

Frank: Ja, ja. Og så en nyhedsboks, og sådan noget, i stedet for, at man skal sidde og lede rundt efter hele lortet… Det ville man jo bruge, for så vil man jo bare have det hele ved hånden ik’

Henrik: Jeg savner mest det der overordnede skema [ja] der var på lektionsplanen, fordi jeg synes, det er… at skulle ind og så skulle ind og finde den der øhh, studieplan… og man skal tænde sin computer først [latter], og så er man allerede [det ligger jo på et forsiden af Studienet, gør det ikke?] jamen, det holder jo ikke…

Anna: Det skal jo ikke følges på det tidspunkt. Det er det underviserne siger. Fordi at tidspunkterne er mange gange forkerte…

Henrik: Jamen også fordi, hvis jeg gerne vil kigge på det der net, øhh, skema på Studienet, så gør jeg det søndag aften, så tjekker jeg: Hvad venter der, og så står der ingenting, fordi så er det de forkerte dage, så er det først efter klokken 24.00 det shifter over til den næste uge, og så, så bliver man bare.... Så er det alligevel hurtigere på Lectio. Men det kunne bare være rart, at der var det der hurtige overblik

Anna: Og så en notits til, hvad man skulle læse

Henrik: Ja, ja, det er det

Anna: Det er dejligt

Camilla: ()der stod lektie, okay. Det skal vi læse til den og den dag

Anna: Og så hvis der er noget kommentarer, så er der også kommentarfelt, så man kan skrive ting, og så hvad vi skal være specielt opmærksomme på og... hvis man nu bliver syg

Camillia: Hvis der ligger et dokument, som er vedhæftet til teamene, så øhh. Det er de her spørgsmål vi skal gennemgå i forhold til de her tekster. Okay, så giver det mening. I stedet for at man skal kigge på lektionsplanen, kigge på Itslearning for at finde de der spørgsmål, der er lagt til os

Moderator: Og mister man så også nogle gange overblikket, tænker jeg, [det gør man], hvis der er de fem forskellige tråde på skærmen?

Frank: Jamen også fordi, jeg har, mange af underviserne, de kører så’en med, for eksempel med sådan nogle spørgsmål der, og så er det en eller anden mappe der hedder gruppe.. uge øh 6-12 eller et eller

45


andet, og det er lidt… Det har jeg sgu ikke lige styr på, hvad det er for en uge vi er. Så skulle det være [Nej, der grines], så skulle det være () på den måde

Else: Normalt er det kun undervisere og gravide kvinder der kører i uger [Latter]

Moderator: Ja… Ved I egentlig, hvad... Jeg har selvfølgelig prøvet at undersøge det her lidt for hvorfor situationen er som den er. Har I øhh… nogen ideer om…

Anna: Kommunikationen er for dårlig mellem de forskellige platforme og lærerne og de folk der står for det, vil være mit bud

Moderator: Mm

Frank: Og så er det vel bare blevet vedtaget, at man skulle have de der to systemer [ja], en eller anden ()

Anna: Den ene til lærerne den anden til det administrative

Moderator: Men det er ikke noget I øhh… har hørt lærere udtale sig om, underviserne udtale sig om. Eller at administrationen har været inde og over og forklare hvorfor det egentlig ser ud, som det ser ud?

Georg: Altså ikke mere end sådan lettere irritation over Studienet, eller Itslearning [rettelse] ikke fungerer bere. Det er sådan det eneste der…

Anna: Eller at studienet ikke følger lektionsplanen

Georg: Ja, men så øhh, ikke noget omkring hvorfor det lige er de to systemer vi har, hvorfor de…

Moderator: Okay

Anna: Men var det ikke noget med da Itslearning, at de havde vedtaget, at det bare var et semester, hvor det blev prøvet for et par år siden, og så faktisk et år senere, så blev det så vedtaget af en eller anden grund

Moderator: Ja, det har været sådan et prøveforløb med det

Anna: Ja, og der var de ret negative over for det, men så har de alligevel godkendt et år senere eller sådan noget

Moderator: Ja

Anna: Det er det man hører fra de ældre studerende i hvert fald. Jeg havde lige glemt det

Moderator: Der har så også været noget med, at vi har ligget under forskellige ministerier og der har været forskellige bekendtgørelser fra deres side og ideer om, hvordan tingene skulle være. Men tror I, Jeg har indtryk af, at I ikke sådan er vildt positive i forhold til systemerne. Tror I…

Dan: Jeg vil sige, det fungerer til den smule jeg bruger det, men jeg er også godt klar over, at hvis man… hvis man nu strammede op både fra de studerendes side og nok også fra lærernes side, så kunne man bruge Itslearning til meget mere, så men, som det ser ud nu, har jeg ikke rigtig kunne se, hvad øhh, pointen i det, der bliver nogle ting ud, som du skal ind og kigge på, og det er det

46


Moderator: Mm

Anna: Ja, Itslearning har potentiale til at blive bedre og det ville kunne bruge det mere, der skal bare være informationer om hvordan vi bruger det

Camilla: Præcis

Georg: Men jeg synes ikke, at det er en indsats fra lærerne og studerende [nej], jeg synes mere det er, at systemet skal gøres mere tilgængeligt

Henrik: Men det er da også lidt selvforstærkende, effektmæssigt, at så tænker man, at jeg bruger ikke det der Itslearning, det gør de andre jo helle ikke. Alle er jo alligevel på Facebook, som du selv siger. Det er hurtigere og mere overskueligt, så man kan oprette grupper. Det kan man sikkert også på Itslearning.

Anna: Det kan man

Georg: Men man er ikke sikker på, at folk tjekker det og bruger det, som man gerne vil have

Moderator: Nej

Dan: Så skal man være i en gruppe, hvor man ligesom har aftalt, at det er der vi ligger det. Og der fungerer det dybest set lige så godt som en Dropbox, så øhh

Else: Altså nu er jeg rimelig teknikforskrækket, og har ikke rigtig gjort mig så meget i computere og sådan noget, men bare måden det ser ud på, altså, når man kigger på skærmen, så er Facebook, så meget nemmere at finde rundt i end i Itslearning, når man først har oprettet en gruppe, så jeg har sgu ikke kunne finde den igen nærmest

Moderator: Nej

Henrik: Det der med det grønne tema, de kører derinde [det er forfærdeligt at kigge på]. Man bliver mega forvirret af det

Moderator: Ja

Else: Men sådan helt.. ja, lavpraktisk. Det gør jo også rigtig, rigtig meget for folk der ikke er helt fortrolige med lige hvad det er

Moderator: Ja

Camilla: Jeg synes, at det er rart at (), for at sige nu personer, om at nu er der blevet lagt noget op i den og den gruppe, okay, det er da meget rart, så føler man ikke… man ved jo aldrig helt hvornår, der er blevet lagt noget op Itslearning. Nå, så kan man jo lige kigge på det, bare for at sige, at man har kigget på det, og så, jeg ved ikke helt om det er relevant, eller om der overhovedet er noget at komme efter

Georg: Ja, for der er en indbakke op til højre, og så [ja, og så], nede i højre hjørne, der er der så, der kan blive lagt dokumenter op, som også kan være relevante. Og så kan du gå over til venstre og kigge [ja] inden i underviserens liste af mere eller mindre overskuelige mapper [ja], og kigge, og det er det jeg savner, bare at have det samlet et sted, hvor man ligesom kan, okay der…

47


Camilla: Også i forhold til det med funktioner, hvor man får en besked på Facebook, når der er noget relevant. Altså, hvis vi nu siger, at hvis der er nogen der har slået noget op i vores A4 gruppe, okay, så ved jeg da, at han har gjort det, altså, og så kan man se om det er noget, som jeg vil forholde mig til eller om… det er bare det, at man ved at der er sket noget

Moderator: Det gør måske så også, at man går ind og tjekker…

Camilla: JA

Dan: Så kan man få Itslearning til at give besked til sin email, fordi IVA går ud fra at folk tjekke fra tid til anden

Camilla: Ja, ja, selvfølgelig

Anna: Men den funktion var jo også tidligere på Studienet, at når der kom en nyhed på Studienet, så fik man også en email, men den er gået i stykker p.g.a. fusionen

Moderator: Ahh

Anna: Så der er diskussioner om, den skal nedlægges eller om der skal oprettes en ny, fordi vi skal over på KU-net i stedet for Studienet, os…

Frank: Jeg tror jeg blokerer for de der mails, der kommer så meget, som er irrelevant

Anna: Så det er også gået i stykker lige pludselig. Det også derfor man ved mindre end før hen man tjekkede på Studienet, at man nu ikke får nyhedsmail (). Så kan man kan jo lige så godt tjekke skærmene her på skolen, for her er det de samme nyheder som går, som er på Studienet

Camilla: Jeg synes måske, at skærmene her på.. () Der er tit [der er tit], hvor skærmene ikke blive opdateret lige hurtigt (), men ellers synes jeg faktisk… Det ved jeg ikke… ja… ()

Moderator: Øhh. Noget jeg skulle have bedt jer om i starten… Jeg skal lige høre, har folk nogle andre tilføjelser, som jeg ikke har fået spurgt ind til, for det vil jeg egentlig meget gerne høre

Anna: Ikke lige umiddelbart

Dan: Altså hvis vi skal give Itslearning bare en lille smule ros i løbet af det her, så bare det at tingene er inddelt på fagene, når du går ind, det synes jeg er meget behagelig. Øhh, de kan så, det er så først, at det er funktionerne inden under, at det begynder at blive rigtig rodet, men bare det at du ved, jamen jeg leder efter en information i det her fag, så kommer du jo også ud og se, jamen der ligger jo, afhængig af hvor tit du gør det, så mange ulæste informationer herinde

Moderator: Ja

Dan: Altså på den måde synes jeg det er udmærket, så jamen okay, jeg har de her to fag per semester, som er fag, der og der ik’. At nogen af de andre fag så også stadig bare ligger og fylder, det ved jeg så ikke om… men altså, bare det at inddelt efter hvilket fag du har, det synes jeg er en udmærket funktion

Moderator: Ja, det gør det så nemmere at navigere blandt øhh…

48


Dan: En anelse i hvert fald

Camilla: Det vil jeg give Dan ret i, altså… Jeg erindrer vagt, at de der fag man havde fra første semester også stadigvæk er nogle fag man kan kigge på, det synes jeg egentlig ikke er så ()

Else: Det synes jeg egentlig er ret okay, så kan man altid finde de gamle dokumenter og bruge senere i studiet [okay]. Det er jo også sådan, at hvis man sletter eller også () [selvfølgelig]

Camilla: Ja, det kan jeg godt følge dig i

Frank: Jeg er enig med Camilla, jeg synes også, at det er irriterende, at der er sådan…

Henrik: Det burde jo bare ligge under tidligere fag

Frank: I stedet for, at der to fag, man kan gå ind og kigge på, så er der fire nu. Det er en lille irritation oven i…

Moderator: Og der kommer jo flere, jo flere semestre…

Anna: Så kan man jo finde ud af, hvad man har læst [der tales i munden på hinanden] Man kan jo altid bruge det senere. Første semester var jo et grundlag for de andre fag

Jens: Jeg har lige brugt noget fra vidensformer, tror jeg, i visuel kommunikation, som man ikke lige skulle tro, havde noget med det at gøre, men det havde det

Georg: Jeg skal til at bruge noget øhh, vidensmedier til noget IAS, men et er en opgave jeg selv har skrevet. Det er ikke så meget, hvad der var af Tokes ting og sager

Dan: Det er os, nu er det ikke så relevant for mange, men der er så nogen der bliver genindskrevet som mig, og jeg har fået overført de fag jeg har bestået, så jeg havde vidensmedier i efteråret og så har jeg valgfag nu. På Itslerning der er det stadigvæk sådan at jeg stadigvæk er tilmeldt alle hold, så jeg har, sidste semester haft to ekstra hold på, som bare pumper beskeder op, hver gang jeg er på Itslearning. Og så ude i siden, der står der stadigvæk at de der portfolier der skal afleveres. Og stadigvæk hele den der: for sent, for sent [ej, så bliver man bare ked af det]

Moderator: Arghh en stressfaktor

Dan: Bare lidt [latter]. Så… Så, der ved Studienet i det mindste, at jeg har ikke de fag, for det er fra administrationens side

Moderator: Er der andre kommentarer? Jeg er nysgerrig efter det hele

Mette: Altså, jeg kan meget godt lide at alle fagene er der. Det synes, jeg er meget rart. Men, nej. Jeg har ikke noget at tilføje

Camilla: Jeg tænker så lidt, hvis de så var prioriteret efter det, der var de mest aktuelle ligger øverst

49


Anna: Det kan man faktisk godt. Jeg tror faktisk at han decideret sagde i starten, at vi fik at vide, at man selv kan vælge hvilke fag, man har på sit dash board, som det hedder. Men han sagde det bare hurtigt, forbigående øhh…

Moderator: Så det er måske også bare et udtryk for, at man kunne have brugt en bedre introduktion eller…?

Else: Jeg husker et eller andet med, at der var et fag dash board og et privat dash board, og så har jeg ikke drevet det videre

Moderator: Nej

Else: Men igen, så kunne det måske være godt med et lille hurtigt opfølgende kursus, sådan et power point med billeder. Noget i den dur

Dan: Det er min næste overspringshandling, lave sådan et: sådan bruger du Itslearning [latter]

[Da deltagerne ikke har mere at tilføje i forhold til emnet og dialogen munder ud i small talk, ender den officielle del af interviewet her]

Bilag 2

Transskribering af fokusgruppen med deltagere fra 6. semester på bacheloren Moderator: Jeg kan begynde med at fortælle, hvad mit overordnede mål er. Det er at finde ud af om de studerende… hvorvidt de får opfyldt deres informationsbehov i forhold til Itslearning og Studienet, og øhmm. Det der har gjort mig interesseret i emner er, at jeg har hørt flere kritisere systemerne, men jeg ved ikke, om det bare er dem der råber højest, eller om det er en generel holdning, så det er også det, jeg ønsker at få undersøgt. Og så er målet med denne her fokusgruppe først at fremmes at høre jer diskutere internt, øhmm, og så stod der også i bogen, at det også er vigtigt at fremhæve, at der ikke er nogen rigtige eller forkerte svar. Det ved I nok godt, men for at være en god pædagog, så kom det lige her. Jeg vil begynde med at høre, hvad I typisk har brug for at finde af information, når I bruger Itslearning og Studienet. I må meget gerne komme med konkrete eksempler og historier

Carl: Endnu engang

Moderator: Hvad i typisk har brug for at finde af information, når I bruger Studienet og Itslearning

Carl: Altså først og fremmest skema og lektionsplanen, vil jeg nok sige er det vigtigste

Moderator: Mm. Ja

Bent: Ja og også en eller anden form for updating i forhold til lektionsplanen, og hvis nu der er nogle beskeder fra lærerne

50


Carl: Altså, jeg synes, det er generelt rart, når lærerne skriver forholdsvist meget, at det der med, at der bare lige engang imellem kommer et eller andet… Ja, det ved jeg ikke. Men det kan bare godt give en følelse af tryghed på en eller anden måde, hvis der ligesom bliver skrevet ud engang i mellem: Husk den her bog eller… Whatever. I hvert fald at lektionsplanen bliver updateret hele tiden. Som for eksempel på det semester, har jeg haft et fag der hed… øhh… det har jeg allerede glemt nu, fordi det har været sådan et mærkeligt fag. Visuel kultur, og øhm der, der kom en lektionsplan op lige i starten, som var så’en en foreløbig lektionsplan, hvor der var noget for de næste tre gange eller sådan et eller andet, og så var det ikke rigtig mere, og den blev så bare aldrig blevet opdateret. Og det er så’en lidt frustrerende, og det som at… at det, ja det rum som er til det fag inden på Itslearning, det var bare ikke brugt overhovedet. Og det synes jeg, kan give sådan en følelse af, at alt det der kursus… det er som om det nærmest ikke eksisterer

Anders: Altså Studienet, det bruger jeg nok mest til bare sådan overordnet at finde ud af, om der er aflyste timer og sådan noget, og øhmm [og hvad for nogle lokaler timerne], ja, hvad for nogle lokaler timerne er i. Og ja, Itslearning det bruger jeg mere specifikt til hvert enkelt fag, ja sådan lidt mere… Det kunne for eksempel være en opdatering af lektionsplanen, men jeg synes i det her Litteraturens Scener, vi har haft i det her semester, der er det blevet brugt rimelig godt af øhh, Niels [Mm] Det er så’en at der jævnligt kommer en opdateret lektionsform eller hvad vi skal forberede os på og sådan noget, ja…

Erik: Men jeg synes også nærmest, at det er det første fag, hvor det har kørt så meget ensidigt kun på Itslearning, og der har jo nærmest ikke været noget på Studienettet

Anders: Nej, det er rigtigt

David: Men skemaet er stadig derinde. Det er jo der, det også der det er nemmest at finde, for det er på forsiden. Der ser man ligesom umiddelbart [ja]. Det tager ikke særlig lang tid at tjekke

Bent: Det var så det samme sidste semester, hvor vi havde tre fag () på Itslearning. I grunden synes jeg, det er irriterende, at vi har to sider

Erik: Super irriterende. Det virker ret meningsløst. Fuldstændig

Bent: Det synes jeg er det()

Moderator: Jeg skal lige tjekke, at jeg har tændt her [båndoptageren]. Det vil godt nok være ærgerligt. Den kører. Ja

Erik: Fordi Itslearning, jeg synes ikke at det indtil videre har bidraget med så meget, udover, eller jeg går også ud fra, at meningen var at det lissom skulle integreres i de ting der allerede var på Studienet, og hvis det ligesom ikke kommer, så er der ikke rigtig noget udover. Jeg synes, det kørte fint nok før, da underviserne bare skrev opdateringer derinde

David: Det var faktisk bedre, for der fik man sådan en generel forside [der tales i munden på hinanden], ja, og nu skal man ind i de forskellige fag på Itslearning og de gamle fag bliver ikke fjerne [nej, de bliver ikke fjernet]. Man sidder bare og roder rundt, og det er sådan… det der layout når man er kommet derind, så skal man klikke på flere fag. Nogle af fanerne er så mere..

51


Carl: Der med de fag der ikke bliver fjernet, det synes jeg dog er nyttigt i nogle tilfælde. Jeg har på et tidspunkt, ligesom kommet i tanke om: Nåhr ja, det kan godt være jeg skulle prøve at kigge på det her fag, fordi det var, jeg tænker det kunne være der var noget litteratur jeg kunne bruge til senere, men man kan jo sige, man kunne måske stadig godt sørge for, at de var tilgængelige, men at der ligesom var en der var differentieret på en eller anden måde.

David: Men det er jo på Studienet, det er jo forskellen på Studienet og Itslearning [ja,ja]. Der kan man jo finde dem, men de bliver ikke vist hver gang man går ind på lige linje med de nye fag

Carl: Ja, men det er nemlig åndssvagt, at de står sådan ind imellem hinanden. Jeg ved ikke, om det bare er fordi de står alfabetisk eller sådan noget. Det kan jeg så ikke lige huske. Men det er i hvert ikke engang sådan, at det er de tre øverste, som der er de, eller to eller hvor meget, som er de aktive fag. Det er ret åndsvagt

Bent: Jeg synes også bare at Itslearning er uoverskueligt, jeg tror der er nogle funktioner, som de ikke bruger. Hele den der portfolie og ()

Carl: Altså, jeg kan da huske det der vi havde på første semester, altså den der gennemgang af xx, hvor han viste alle mulige ting man kunne. Det er ikke noget, jeg i hvert fald har beskæftiget mig videre med

Bent: Jeg tror jeg tænkte over det der, og så ikke mere.

Carl: Og, så tænkte man nemlig, uhh, nej der er godt nok mange ting man skal kunne derinde, men det er ikke rigtig noget der ligesom var…

Anders: Jeg synes også, netop i layoutet, det er et eller andet forvirrende i det. Det er hvert fald fordi, at nogen gange får man de der mails fra undervisere, men jeg får dem fandeme ikke tjekket, fordi det fremgår bare ikke tydeligt nok, at jeg har fået mailen. Altså, der står sådan i parantes 1 eller 2, men altså på Facebook, der kan man ligesom, der får jeg tjekket med det samme, hvis jeg har fået en besked og der gør min nysgerrighed, så at jeg får tjekket med det samme. Det træder bare ligesom ikke tydeligt frem på [men er det ikke også fordi vi samtidig har den der IVA mail], jo det er også rigtig nok

Carl: Men er det de samme eller er det to forskellige? Jeg tjekker i hvert fald ingen af dem [latter]

[Der tales i munden på hinanden] [Så er man på den sikre side] [Latter]

Carl: Jeg ved ingen ting. Jeg er kun…

Bent: () som jeg synes, man tjekker løbende

Carl: Jeg tjekker jo stadig grupperne i de forskellige fag. Men det der mail [ja], det virker bare helt åndssvagt

Bent: Og så ofte står der det samme, som der står på opdateringerne

Carl: Ja, men nogen gange ikke. Jeg har en gang prøvet, at jeg opdagede et eller andet som kom ud i en af de der mails, det var nok den på Studienet, tror jeg. Der var så et eller, som jeg troede jeg ikke havde taget stilling, og det havde jeg så alligevel, og så var det for sent. Men fordi man er blevet vant til, at de relevante

52


informationer kommer ud i grupperne, så nogle gange kommer der noget på en mail, og det er meget irriterende [latter]

David: Det er også fordi, at det ikke fungerer det der overførelse. I begyndelsen kunne man sådan videresende alt på gmail eller stille den ind til at gøre det. Det brugte jeg lang tid på, men det har aldrig fungeret. Jeg har talt med nogen der har fået det til, og nogen der ikke har fået det til, og nogen hvor nogle af mailene kommer en gang imellem [latter]. Det er meget blandet, for der hvor man får det hele og så får man det ikke. Jeg ved slet ikke, hvad det er for noget

Bent: Det er også det der med, når det er så forvirrende, så holder man bare op med at bruge det

Carl: Også fordi det er for sjældent der kommer noget ud. Altså, der går ret tit lang tid mellem at der kommer noget, og så glemmer man at gå derind

Bent: Det har sikkert også noget at gøre med, hvor aktiv man er. Altså det der med, grupper, sådan studiegrupper og sådan noget. Det er ikke noget jeg bruger selv

Anders: Nej, det havde jeg også indtryk af, at det skulle fungere som sådan en platform. Sådan faglig udveksling på en eller anden måde. Sådan med de Studiegrupper der, at vi fik til opgave på et tidspunkt at vi skulle oprette sådan nogle studiegrupper. Altså, jeg husker at kommunikationen var så elendig der: Lad os mødes klokken ti, på et eller andet [ja], så var der: Det havde vi ikke lige set… Nå, okay

Erik: Ja, og det der afleveringsfunktioner, det er der heller ikke blevet brugt endnu i nogle af fagene. Det troede jeg også var lidt af det vi fik at vide, så kommer det til at køre sådan der, og så slipper I for at skulle ud og aflevere…

Anders: De brugte den i bacheloren, gjorde de ikke det? Med den der formel…

Carl: Jo med den ene ting. Den ene ting

Anders: Men det var også sådan en meget safe ting, at bruge den på

David: Der fik vores undervisere heller ikke vores

Anders: Nå, okay. Skide godt [ironisk]. Nej…

Bent: Det var noget med, at lærerne heller ikke havde fået det eller sådan noget

Anders: Jo

Erik: Men jeg tror, at det var fordi den kun var sendt fra min ik’, hvor vi var to i en gruppe, og så havde han måske bare tjekket, om der var kommet noget fra dig. Hvad fanden er det man skal gøre. Skal man begge to lægge noget op. Det kan fandeme ikke passe [Latter] [Nej]

Moderator: Mit næste spørgsmål var så, om der var nogle ting I godt kunne tænke jer blev bedre, med det kan jeg så næsten udlede, at der er mange ting der… [Nej, ironisk] [latter] Det kører bare rigtig godt? [ironisk]

53


Carl: Altså første og fremmest kunne det være rart, hvis der blev valgt én. Altså, det var ligesom om, at da vi startede, fik vi at vide: Jamen lige nu er der stadig Studienet og Itslearning, men vi kommer til at gå over til Itslearning. På det tidspunkt blev Itslearning slet ikke brugt. Og nu bliver Itslearning brugt lidt mere, men Studienet er der stadig

Moderator: Ja

Carl: Og jeg ved ikke, hvorfor det tager SÅ lang tid at skifte over. Det er alligevel mærkeligt [nej]

Erik: Nej, der er bare alt det der med karakterer og skemaer, som bare er sådan noget… det lød som om, nej, men det var ikke så svært at få over. Og der er ikke sket noget på to år [mm]

David: Men det jeg tænker, skulle forbedres er eller det ligesom, eller jeg ved ikke… Problemet er vel bare, at der findes andre platforme, der er meget bedre til at gøre mange af de ting, der er meningen at man skal kunne på Itslearning. Og det at folk ikke bruger Itslearning, det betyder ikke, at de ikke udveksles information, det betyder, at de hellere vil gøre det i Googledox eller på Facebook eller…

Carl: Altså det der med at lave en gruppe, det er meget mere overskueligt på Facebook

David: Ja til at udveksle: Hvornår skal vi mødes…

Carl: Lige præcis

David: Og så sender man dokumenter på mail eller Googledox eller et eller sådan noget, hvis man skal udveksle informationer, når man skriver sammen… Tænker jeg

Moderator: Ja. Men I oplever så ikke, at når der alle er alle de forskellige platforme, at der noget information man ikke fanger? Øhmm…

Bent: Jo, jo. Det var også derfor jeg synes Studienet var så godt. For det var funktionelt enkelt. Plus det er meget () i forhold til farvevalg

Carl: Altså, jeg tror de ville være overskueligt, hvis man kombinerede ens egne, almindelige mail, og så med Facebook og så med en af de der platforme der og ikke nogen IVA-mail, det skal der bare ikke være. Det er der ingen grund til. Bare lad alle informationer kommer op inde i grupperne inde på, hvad der nu bliver valgt Itslearning eller Studienet

David: Men IVA mail er jo en god ide i udgangspunktet, hvis det havde været lagt op til, at det var nemt at få videresendt til din gmail. Fordi så kunne de der ville have en egen mail i forhold til Studienet, der måske fik mange andre ting i sin mail…

Carl: Ja, men sådan noget, det vil jeg aldrig gøre. Jeg vil aldrig få det gjort

David: Men det fik vi jo besked om i begyndelsen, hvis man havde lagt op til, at man skulle gøre det. Og det havde været meget nemt

Carl: Ja, ja. Men jeg vil stadig foretrække, at det slet ikke findes. Sådan noget er for kompliceret for mig

54


David: Men det er jo, hvor kompliceret man gør det. Vi havde jo, de der walk througs lektioner der i begyndelsen. Vi sad jo, og kun lavede det der med Studienet en hel time, men så kunne man også oppe på tavlen: Gå ind på din Studiemail, fordi der skulle alle ligesom logge in på, på et eller andet tidspunkt. Heroppe i hjørnet kan I skrive den mail i vil have videresendt til. Hvis det havde fungeret, så vil det have været meget… [ja] meget fint. Tænker jeg

Carl: Jamen, jeg vil stadig fortrække bare at beskederne bliver lagt inde i grupperne

Bent: Jeg synes også der er sådan noget med information på semestrene ()

Moderator: Undskyld hvad?

Bent: At der sådan er information på semestrene. Kompendier og sådan noget, dine karakterer og sådan noget på Studienet. Sådan er der ikke rigtigt på Itslearning. Så vidt jeg ved. Man kan ikke så mange ting på Itslearning [Latter]

David: Altså, man skal jo stadig ikke tilmelde sig ting på Studienet. Tilmelde sig eksamen og sådan nogle ting

Erik: Der er jo stadigvæk det der () her på skolen. Der er vel stadigvæk kun på Studienet med blandt andet fag og sådan noget

Bent: Det er inde på Studienet

Erik: Ja, det kunne bare være bedre at ligge de to ting sammen

Anders: Men det var noget af, jeg synes var mest øhh, potentiale i Itslearning, det er måske det der med afleveringsfunktionen. Fordi over på KUA, da vi havde dansk, der afleverede vi bare elektronisk hver gang, og vi uploadede det bare. Og det var altså ret nemt, synes jeg. Bare dejligt at vide, at man ikke skulle til at printe det ud og bruge tid på alt det der. Bare læg det op, send og så fik du en kvittering for det

Carl: Ja, det fungerede udmærket

Anders: Det, synes jeg, fungerede fint

Moderator: De bruger det samme system på KU, det hedder bare Absalon så vidt jeg ved. Men, oplevede I, at der var nogle funktioner der, som de tog I brug, som I egentlig godt kunne…

Anders: Jeg brugte det aldrig, og vi fik også nærmest sådan en halv invitation til det

Carl: Det var endnu mere… Altså generelt var deres () for mig endnu mere forvirrende end det er her, synes jeg

Moderator: Nå

Carl: Eller i hvert fald med det… med den interaktion vi havde med det. Jeg vil sige, lige præcis det der med at aflevere, det var meget nemt

Bent: Der havde vi så bare tre forskellige platforme vi skulle…

55


Carl: Jamen det er det. Altså… Det var totalt umuligt

Moderator: Ja, men det er jo så det, vi overgår her til efter fusionen

Bent: Hvis bare der er èt, så kan man godt vænne sig til det

Anders: Jeg tror mere, at det var fordi, at vi derover ikke fik en rigtig guide til at komme ind i de rigtige grupper der for der jo en milliard grupper, og…

Carl: Ja, det skulle man meget selv finde ud af

Anders: Ja, vi var lidt uden for. Vi fandt ud af, hvordan man skulle aflevere, og det var det vigtigste

Moderator: Nu hvis vi så går ned i den lidt mere funktionelle del i forhold til systemet. Vi har været lidt inde på det, men hvordan synes I så det er at navigere rundt inde i systemerne? Kan I finde den information I har brug for? Kan I finde vej i…

David: Begge to eller hvad

Moderator: Ja, vi tager det sådan lidt overordnet, du er også velkommen til at…

Bent: Jeg synes at hvis man bruger tid på det. Men Studienet vinder i hvert fald

Moderator: Ja

David: Det fik vi også en grundig introduktion til. Og det er også nemmere, man har menuen i venstre side og der kan man også prøve sig frem. Der er ikke sådan knapper over det hele. Der er ligesom de der 20 muligheder ik’. Før eller siden rammer man ligesom, det man skal finde


Carl: Jeg synes stadig, at der er nogle kategorier, som er lidt… Altså, det er ikke altid helt til at finde ud af, hvad der ligger under administrative dokumenter og hvad der ligger under kompendier og…

David: Men det er hurtigt at klikke rundt [ja, ja], for det er kun det der ene side. På Itslearning kan man gå ind et sted, og man ved ikke, hvordan man kommer tilbage, skal man helt ud? Der er en helt anden kompleksitet i det system. Der er mindre uoverskueligt, hvis man netop ikke aner, hvor man skal finde det

Carl: Det er rigtig nok. Jeg synes stadig ikke, at det er helt ideelt på Studienet

David: Nej, det er det ikke. Det er mere kategoriseringen end layoutet måske?

Carl: Ja, det er nok rigtigt [pause]

Moderator: Så for at tage indholdsdelen og gå væk fra det funktionelle, oplever I så nogle gange, at der er indhold, som I ikke kan finde? Som enten slet ikke er der, eller som er svær at finde frem til?

Erik: Altså, det kommer jo også lidt an på lærerne, synes jeg [ja]

Carl: Der er helt klart nogen der er bedre til at, som vi var inde på før, til at opdatere end andre

56


Erik: Det kan jo faktisk lige præcis med Itslearning være lidt svært, når man er inde under det fag, at der ligesom er sådan en nyheds feed, og så i hvert fald med Niels, så var der også nogle gange, hvor han havde skrevet en mail ud til [ja, det var jo det], især når vi skulle have vejledning i grupper og så havde han sendt mails ud og så skulle man lige huske at se, om der lige stod et et-tal oppe i hjørnet, for om der var kommet en mail. For ellers havde man ikke rigtig nogen chance for at vide det

David: Men der, det tror jeg også, jeg har samme oplevelse som Carl med Studienettet, at der kunne det nemlig nogen gange være svært, at finde nogen af de der kompendier, fordi man netop ikke vidste, eller nogen af de der ting, der lå i grænselandet mellem faglige og administrative dokumenter, der var det denne der kategorisering, der nogen gange var lidt svær, hvor man kunne sidde og rode rundt. Man fandt det til sidst og måske skulle man spørge nogen, men der kunne det være sådan lidt…

Bent: Der er heller ikke kontakt med lærerne. Jeg synes egentlig, at det er meget rart at lærerne skriver: Her er semesterplanen [ja, det synes jeg også]

Carl: Når de gør det, så giver det, sådan en eller anden tryghed i forhold til at lærerne rent faktisk møder op. For eksempel nu, jeg kan se inde på mit skema, at jeg bør have lektion i morgen, men fordi lektionsplanen, at der ikke står noget på den, så er det lidt, jeg ved ikke, jeg er ikke helt sikker på, at læreren selv kommer [latter]. Men det er jo så, de enkelte læreres problem, kan man sige. I princippet, men…

Moderator: Men apropos det du siger, hen de anden gruppe jeg talte med, de sagde at de nogle gange har oplevet at få modstridende informationer i forhold til lektionsplaner og tidspunkter

Carl: Ja, det er rigtigt, nogen gange, synes jeg også godt, at der stå forskellige lokaler for eksempel inde på Studienet og så på en eller anden lektionsplan. Det er selvfølgelig også lidt forvirrende.

Moderator: Ja, det er måske ikke optimalt. Men I har ikke oplevet andre ting, som har gjort at I har misset noget undervisning eller er kommet for sent

David: Jeg oplevede et problem med litteratur, hvor det har været meget uklart, hvor man skulle finde de forskellige ting

Carl: Det er rigtigt

David: Og det er også sådan noget i forhold til, at der er noget, hvor det har ligget, hvor det har ligget som i kompendier i PDF format og noget der lå som tekstdokumenter og, jeg ved ikke… Altså at der er et mis match mellem litteraturlisten og de steder, som litteraturlisten sagde man skulle finde det, men som ikke lå der

Carl: Og så er det nogle gange, hvor lærerne forventer, at man selv finder tingene på nettet [mm], men det er ikke altid det fremgår. Så man regner lidt med, at… nu kan jeg ikke engang huske hvad de mapper hedder… Der er ligesom et sted hvor man kan trykke sig ind, hvor så litteraturen ligger, og det er bare ikke altid, at det man forventer ligger der, ligger der

Moderator: Nej

57


Anders: Næ, jeg ved heller ikke, inde på Itslearning, der står, der er en der hedder præsentationsportfolio vist nok, og så er der en der hedder arbejdsmappe, men det er vist bare en standardting, men jeg ved ikke hvad fanden det er. Sker der noget derinde, og så er der, hvor læreren selv har skrevet litteratur, og jeg ved ikke det der, måden den er sat op på, det ser i hvert fald ikke ud til at læreren bruger

David: Men det er bare generelt besværligt, synes jeg, selv lige efter jeg lige havde været til den der introduktion, fik man sådan en opgave: Forsøg at oprette de der grupper, studiegrupper og sådan noget. Det er i hvert fald besværligt. Altså at oprette er fint nok, men at bruge det. Det fungerer ikke, sådan jeg husker det, det fungerer ikke særligt godt. Det er lidt fordi () er fuldstændig teknologisk ()

Moderator: Kunne det måske have været velegnet med en opfølgning på introduktionen eller er det noget I har tænkt over?

Bent: Jeg tror måske en opfølgende introduktion, men så også bare, at der kun er en side, for så er det også til at bruge det

Carl: Man kan også sige, det er måske lidt underligt, at introduktionen nok var et år eller et andet inden man begyndte at bruge Itslearning [ja], det var måske lidt underligt, Også det med, at vi blev introduceret for en masse ting mellem, som måske ikke var så vigtige. Altså ja, når jeg tænker på det nu, så er det ikke, mange af de ting vi blev introduceret for, er ikke noget vi har haft brug for siden

David: Det er også det med, at man ikke direkte begynder at bruge det meget i praksis. Det vil gøre en meget stor forskel selv efter de med de grupper, eller året efter vi skulle begynde at bruge Itslearning, så var det stadigvæk mange der ikke brugte det, så hvis man aldrig får brugt de ting, man ligesom havde i den der latterlige introduktion i praksis i forhold til undervisningen, så har man aldrig haft brug for at kunne… [sådan har jeg det også]

Erik: Der var også ligesom en overgangsperiode vi havde på vores andet år, hvor der var nogle undervisere som ikke ville bruge Itslearning, og nogle der sagde: Det kommer på Itslearning, det I skal bruge. Øhh, det var jo også dejligt forvirrende.

Anders: Ja, det kunne man jo også være fint, lige så vel som vi kunne have en opfølgende introduktion omkring Itslearning, så kunne underviseren måske også have fået en eller anden, øhh undervisning i eller vejledning i til, hvordan de kan bruge det, Altså, at det måske var lidt mere standardiseret, som at efter hver undervisningsgang, så lægger man øhh, den powerpoint op [mm], man har talt ud fra, så man bare ved også som studerende, at tingene er at finde derinde, øhmm, i stedet for at vi skal spørge hver gang: Lægger du den der op?

Bent: Det tror jeg generelt er en ret vigtig ting herude. Jeg synes bare, at der så meget diffust, eller også bliver det i hvert fald brugt halvhjertet. Hvis der sådan nogle klare ensrettede… øh…

Carl: Altså, lærerne er helt klart ikke enig om, hvordan det skal bruges

Bent: Nej præcis, det gør jo også, at det ikke motiverer os til at bruge det

David: Jeg har alligevel haft nogle undervisere, som er gode til at lægge, altså alle powerpointene er blevet lagt op inden undervisningen

58


Erik: Og det er rart

David: Og så ved man jo at de er der, selv om man læser dem eller ikke læser dem inden undervisningen, men så ved man, at de er der aftenen i forvejen

Erik: Og så kan man kigge alle XX’s 104 billeder igennem [latter]

David: Ja

Bent: Men bare det at man har muligheden for det

David: () på skolen

Moderator: Det er også, nu har jeg selv undersøgt, hvad baggrunden for hvorfor systemerne er som de er. Har I nogen ide om… altså har I oplevet, at administrationen har meldt ud og sagt: Vi har de og de problemer, der er de forhold der kan spille ind, så derfor fungerer systemerne ikke optimalt, eller derfor…

Bent: ()

Carl: Nå, ja. Det var noget der var med at Studienettet var nede nogle gange. Det har Itslearning vist ikke været, så vidt jeg kan huske

Erik: Nå… Men er det ikke fordi der er nogle andre der er udbydere af Itslearning?

Carl: Jo, det er måske rigtigt

Erik: Så er det blevet større siden

Carl: Men ellers synes jeg…

Moderator: I kender ikke rigtig baggrunden for det?

Flere: Nej

David: Altså, de var meget klare med at sige, at den der overgangsperiode, og at det var rigtig vigtigt at de klagede, man skulle bruge begge dele [ja], at det kun var en overgangsfase [mm]

Moderator: Kan I alle sammen huske det

Flere: Jahh [mere eller mindre tøvende]

Erik: De snakkede noget om, at der var nogle funktioner, som ikke, som de ikke kunne få lavet til Studienet, som bare, som allerede var i Itslearning

David: Men at der var noget de ikke kunne få lavet på Itslearning endnu, det var på Studienettet, men at det var en overgangsperiode (), men så var det to år

Carl: Tre

Bent: Det tager tid

59


Erik: Men, hvad er baggrunden så?

Moderator: Altså, det er i hvert fald () for eksempel det med at vi har ligget under forskellige ministerier, og der har været forskellige retningslinjer. Over ved Kulturminsteriet, det vil de gerne have, at der blev oprettet et fælles system for alle institutionerne herunder, og så igangsatte de en masse arbejde med det, men så da de kom over på KU (), og det blev så (), alt det arbejde der var startet, det blev så sat på standby. Så der har været mange forskellige, sådan ydre forhold som også har… [mm, okay]. Men jeg ved heller ikke, hvor relevant det er som studerende, jeg synes bare selv, det var ret interessant at få indblik i, fordi man så også opnår en eller anden forståelse for, hvorfor…

Erik: Ja, det giver god mening, fordi, hvis man bare tænker, at det er det funktionelle, så burde de jo bare betale pengene for selv, at udvikle et system der kører, som man gerne vil have det. Men jeg kan selvfølgelig godt se, at hvis der har været nogle andre ting inden over, så giver det da god mening, at det sejler lidt, men øhh…

Moderator: Men det er også et område, hvor jeg tænker, jeg ved ikke, om det var administrationen, der skulle have været bedre til at formidle, og øhmm, og det havde, jeg ved jo ikke om, det havde hjulpet i den sidste ende, men øhh…

Erik: Næ, men jeg kan huske, at jeg i hvert fald undrede mig over det med at vi skulle skifte. Hvorfor kunne de ikke bare lave det der (), noget der er bedre

Moderator: Ja, hvor svært kan det være

Erik: Hvor svært kan det være [latter]. Det kan simpelthen ikke være billigere, at gå over til Studienet eller… der må simpelthen være så meget lort, som ja…

David: Men ()

Erik: Ja i ()

Moderator: Ja, I har jo faktisk allerede været ret meget ind over mine spørgsmål. I har ikke nogle andre ting, I så’en lige kunne smide på banen

Erik: Næ, men hvad sagde den anden gruppe? Havde de nogen spændende perspektiver, som vi ikke har talt om?

Bent: Var de fra 6. semester?

Moderator: De var nemlig fra 2. semester. Så, det der faktisk var interessant, er at de har haft lidt mere introduktion i forhold til Itslearning og også, at der ikke har været det der år eller hvor lang tid der nu var, fra vi fik introduktionen til vi rigtig begyndte at bruge det. Øhmm, og så talte vi også i høj grad om det der med de forskellige platforme, hvor de benytter sig af, men det har vi også været inde på, Facebook (), og at det er fordi, at det ofte bare er nemmere at bruge nogle andre platforme [mm]

David: Ja, det tror jeg også det der… noget af det jeg undrer mig mest over ved Itslearning, at alt det der, som vi er enige om at Studienet kunne, det kan sådan grundlæggende tingene bedre end Itslearning, men at alle de funktioner der er uden om Itslearning, at de ikke er gode nok til at konkurrere med andre… at

60


man stadig opretter grupper på Facebook [ja], hvilket jo er alle de ting der skulle være fordelen ved Itslearning. Det vælger man bare at gøre ved nogen andre plaforme, fordi Itslaerning siden ikke er god nok

David: Til gengæld så må man sige, at der er jo en ret god pointe i, at man kan være studerende uden nødvendigvis, at være på Facebook

Carl: Mm, ja det er klart. Altså, men på den måde, så er det jo, så kan man jo side, at hvis det havde fungeret lidt bedre, og været sådan lidt mere gennemskueligt, så kunne () man kun gøre, så er det helt klart stadig, hvad kan man sige, ønskværdigt, at der er de der gruppefunktioner. Men det er bare lige nu, jeg har ingen ideer om, hvordan det… Jeg tror på et tidspunkt, at der var nogen… jeg kan ikke helt huske om det var på det semester eller forrige hold, at der var nogen, der sagde noget med, at der var en gruppe, hvor man kunne () eller sådan noget, men jeg kan ikke huske, om jeg nogen sinde kom derind eller om…

Bent: Men så er det også ()

Carl: Det ved jeg ikke

David: Nej, for det er jo også det. Det er fandme svært at finde ud af, hvem der er med de grupper [ja]. Hvem der ligesom er kommet ind, og hvem der ligesom (), der er alle de der…

Carl: Altså, man kan jo sige ideen med, ja det var vel faktisk det der stort set var ideen med Itslearning, så vidt jeg ved ()

David: Ja, det er måske ikke kun ()

Carl: Nej, det er rigtig nok, men jeg vil stadig sige, at de gange, hvor jeg har væreti Studiegrupper, som har fungeret bedst, så har det altid været med gruppe inde på Facebook [ja] [helt sikkert]

David: Ja, men det er måske også noget med at anerkende det og netop at forsøgeat lave koblingen mellem de systemer, altså… Det er da ikke svært at lave en Itslearning app, på Facebook

Carl: Nej, men så kræver det jo, at folk har Facebook

David: Jo, jo, men så kan man jo også gøre det samme tilsvarende med Google, altså at forsøge at implementere de platforme, man godt kan se, at der er nogle folk der benytter sig af i stedet for () det er virkelig det () ved () med Youtube og googlesammenslåning, man kan () flere og flere ting på Facebook. Det er så’en det alle andre folk gør ude på…

Carl: Men så gør man det stadig sværere at være uden Facebook

David: Jo, men det er svært at være studerende. Itslearning vil stadigvæk eksistere, men at man også kunne linke de forskellige systemer sammen, så man kunne besvare ting, altså videresende tingene fra Facebook på Itslearning, så alle ligesom kunne kigge på

Carl: Altså, det tror jeg, jeg ville synes var uigennemskueligt

David: Ja, det tror jeg sgu

61


Moderator: Nu hvor i så nævner Facebook., har i så en primær informationskilde, jeg talte også med de andre, men rigtig mange af de, de bruger, altså i forhold til informationer, de bruger faktisk hovedsagelig Facebook, fordi () at som regel vigtige informationer ligger der

Carl: Altså i forhold til hvad

Moderator: Altså i forhold til Studienet og Itslearning. Altså, der hvor i får flest informationer fra. Har I en primær kilde? Altså, digitale…

Bent: Jeg bruger Studienet

Moderator: Studienet?

Carl: Altså omkring sådan noget som afleveringsdatoer og sådan noget der?

Bent: Ja, det står gerne her

Carl: Det ved jeg ikke. Jeg har da i hvert fald prøvet nogle gange, når der har været de der grupper, at man enten har nogle semestergrupper, eller studiegrupper på Facebook. Så, har jeg helt klart brugt den til noget jeg ikke kunne finde frem på Itslearning eller Studienet. Bare lige spørge lidt ud: Er der nogen der ved det. Og det har jeg altid fået noget ud af. Det har helt klart nogen gange været nemmere, end at forsøge at gennemskue hvilken mappe, man skulle lede efter den information i

Erik: Også IVA’s overordnede Facebookgruppe, men det er måske lidt mere de der sociale ting, og så kan man jo så stille spørgsmål i ny og næ ()

Carl: Ja, det virker da som, at der er rimelig høj aktivitet derinde. Jeg bruger den ikke rigtig selv, den der generelle gruppe. Så, det ved jeg faktisk ikke

Erik: Nej, men det er måske også sådan lidt, så længe der stadig kommer information altså fra Studienet eller fra Studieadministrationen eller sådan noget, altså jeg synes det er lidt farligt i forhold til sådan noget. Nu er jeg i hvert fald meget gået over til at bruge Itslearning, så jeg måske ikke tjekke de nyheder der kommer inde i den der feed eller sådan noget, men så er det bare, at fokusere på de ting der er på faget og glemmer lidt, hey, der var Hjarvard forelæsning eller sådan… ja eller man skal også have et KU kort, altså det glemmer jeg fuldstændig at tjekke

Carl: Det er rigtigt

Bent: Det er rigtigt

Erik: Og det får man vist nok også, jeg tror man får det sendt videre. Det kommer vist også på ens studiemail, ik? Nogen af de der opslag [jo]. Det får jeg også sendt videre, og det er nærmest, det er nærmest… Det er mere uoverskueligt, så har man lige 60 mails fra sin (), som bliver sendt videre og sådan noget () [latter]

Anders: Jeg tror det er der, jeg får mindst (), den der studiemail [ja]

Carl: Den skal bare dø [der tales i munden på hinanden]. Sådan har jeg det også

62


David: () adskilt fra Studienettet (), hvis der havde været en inbox på studienettet () og se den, hvor man ligesom var logget ind, men at man har den samme email adresse, som ikke er den samme, som man har, hvad fanden er det nu det hedder ()

Carl: Total idiotisk

David: Altså, jeg prøvede bare at logge ind engang. Det gik ikke [latter], så forsøger man jo ikke igen. Kun fordi man er tvunget til det, og det er fordi der var et eller andet man skulle besvare derind

Bent: Jeg kan også huske, da vi startede over på KUA, jeg havde ingen ide om hvad hold vi skulle være på, for jeg vidste ikke med Itslearning eller Studienet ()…

Anders: Jeg tror faktisk at det kom i en mail også, men () i studieadministrationen

Bent: (). I tog derover for at finde ()

Carl: Ja, det gør det i hvert fald ikke… Hvis man skal begynde at kombinere vores system med derover på KUA’s. Det gør det i hvert fald ikke nemmere. Så, det er måske en fordel ved, at det fusioneres nu, at det kommer til at være det samme. Fordi når man, altså det er forvirrende nu, hvor der er de to ting der og når man har haft valgfag over på KUA, så har det været fuldstændig umuligt. Altså, fuldstændigt

Bent: Fordi er jo godt (), men der er vildt mangel på kommunikation

Anders: Ja, de gange vi har siddet bare med de nordmænd der… nej, () det var aflyst [latter]

Erik: Jeg synes jeg har oplevet, at hvis jeg har sendt en mail til studieadministrationen eller sådan noget fra min personlige mail, så svarer de på min studiemail, og så har jeg bare siddet og ventet i 100 år, og så kommer jeg lige i tanke om, det kunne faktisk godt være… Det var lidt det samme, vi skulle til vejledning og vi spurgte vores vejleder i bacheloren, og havde svaret ham inde på Itslearning i den der Itslearning ting, og han på en eller anden måde, har svaret os, så svaret er kommet til min studiemail [latter]

Anders: Nej, det er fandeme dumt

Erik: Og så har jeg bare siddet at ventet: det er sgu også lidt frækt af ham [latter]

David: Men er det ikke også sådan med biblioteket? Har man ikke også de ting på studiemail? () Det er også forfærdeligt nok, der har de også skrevet at man har været for sent til at aflevere Det har jeg sgu ikke set [nej] [latter]. Men det er jo også det, at der sker jo ikke noget. Altså, det er i hvert fald det jeg har fundet ud her på det sidste. Det er lidt besværligt, så det er gået fint [det har jo ikke de store konsekvenser]. Der er ligesom ikke sket noget [latter]. () Det er sgu gået meget godt [der tales i munden på hinanden]

Carl: Vi har jo nogen gange haft snakket om… Der har været nogle perioder, hvor man så’en har følt, at man ikke helt var ’on top’ på en eller anden måde. Hvor man ikke rigtig har været en del af (). Og øhh, det man så kan sige, den følelse, altså havde måske været lidt afhjulpet, hvis det… hvis systemet havde været bedre. Så vil jeg sige, at selv om det er rigtig nok, at det virker som om, vi alle sammen har haft den nogenlunde samme tilgang til de her ting. Vi klarer det alligevel meget godt, så havde det nok været meget rart i stedet for med et bedre…

63


Moderator: Man jeg fornemmer ikke en kæmpe frustration blandt jer [der tales i munden på hinanden]

Carl: Jeg er nok også lidt…

Bent: Og det går fint og man får også afleveret til tiden

Carl: Men det er frustrerende når lærerne ikke bruger det, så er det fucking frustrerende ()

David: Også hvis der ikke havde været et socialt miljø, måske, så selv om vi ikke er så meget en del af det sociale miljø herude, så generelt synes jeg, at så nogen har fanget op, at nu er der et eller andet der sker et eller andet sted, der er ret vigtigt [latter]. Det skal der ligesom have været en der har kigget på. Hvis ikke det her (), hvis man havde været fjernstuderende og ikke været i kontakt med nogen på skolen [så kan man ende op med], så kan man ender med at blive fucked, at du ikke har tilmeldt dig eksamen, fordi du ligesom ikke ved at du skal det. Eller bare det der med, hvad man skulle. Der var nogen, hvor man skulle tilmelde sig, og nogen hvor man ikke skulle andet (). Det var også et eller andet, jeg kun fik at vide fordi jeg snakkede med folk fra skolen, og ikke fordi det fremgik tydeligt af Studienettet

Moderator: Det var ikke bachelor…? tænker jeg

David: Jo, jeg kan ikke huske, hvad det var. Det var i hvert fald lidt sådan at man gik… At man skulle tilmelde sig, men hvis man ikke gjorde noget så… Der var et eller andet

Erik: Jo, der var en hvor man, ja men før det sådan at man absolut ikke skulle tilmelde sig, der skulle man framelde sig inde på…

David: Ja, så skulle man framelde sig

Erik: Så, var der et eller andet tidspunkt, hvor man skulle ind og trykke tilmeld

Moderator: Ja, det er rigtigt

David: Skal man ikke det igen?

Erik: Det håber jeg ikke [latter]

Carl: jeg synes, noget andet er, at den gruppe som er herude til bacheloropgaven er rigtig dårlig og virkelig frustrerende. Jeg føler mig totalt, nu er det måske også fordi, jeg ikke kan finde ud af… Jeg har været til vejledning én gang. Jeg kan ikke finde ud af det med at skrive til vejledere. Man vil helst være fri for sådan noget. Jeg vil helst bare have, at det stod et eller andet sted, og så klarede mig selv. Jeg er totalt på bar bund med den der bachelor. Jeg sidder med (), men i virkeligheden ved jeg ikke hvad kravene er. Jeg håber bare jeg kan… Der er en eller anden, der har fortalt mig, at den skal være 40 sider lang. Jeg ved ikke. Hvor det står, og jeg ved ikke rigtig [latter] [studieordningen], jamen det der studieordning, det () og så at finde det. Jeg ved aldrig om der er rigtige, og nogen gange finder jeg det, jeg gerne vil og nogen gange finder jeg det ikke. Men i hvert fald, jeg vil virkelig gerne have at den der fucking grupper der på Itslaerning på bacheloropgaven, at der faktisk stod, hvad for nogle dokumenter man skulle bruge [der tales i munden på hinanden]. Og det man plejer at få ud når man skal skrive en eksamensopgave, så plejer man at få noget papir ud, hvor der står de ting. Og det er som om, måske er det fordi der ikke er nogen bestemte

64


undervisere, der ikke føler noget ansvar for bacheloropgaver eller sådan noget, men det er som om, der bare ikke kommer noget ud

David: Det er rigtigt, man skal også lede meget efter det der studieordning, for at finde (), for vi fandt nemlig ud af, at det skulle være 45 side og ikke 40 sider, for der var nemlig også nogen der havde sagt til os, at det er 40 sider

Carl: ER der nogen der ved, hvor man læser de her ting, for giv mig et link

Erik: For det er ikke så nemt at finde

David: Og så skal man bladre meget i [ja], for at finde ud af…

Erik: Ja, lav sådan en gruppe inde på Itslearning, for den er jo perfekt til at lægge sådan nogen () op

Carl: Jeg tænkte også da den kom: Nå fedt nok, for () opgave og så blev den oprettet, men der kom ikke rigtig noget ind i den

Erik: Og det eneste der står derinde, det er en eller anden underviser der har skrevet [en besked til lærerne], ja en besked til lærerne [latter]. Fedt [ironisk], eller hvor finder vi []

Anders: Hvad fanden da. Det er virkelig dumt, at vi også kan se det. Okay, der er forvirring nok omkring systemet. Ej, det virker jo helt dumt

Carl: Jeg føler mig i hvert fald som en idiot i forhold til de der systemer. Jeg er ikke specielt teknikinteresseret, eller sådan noget. Jeg vil bare gerne have tingene kommer. De skal bare komme ind af min dør, og det har de gjort nogle gange, men når det så ikke gør, så giver man op. Så går jeg bare i gang [der tales i munden på hinanden] [latter]

Bent: Det er bedre, hvis man…

Carl: Ja, ja

David: Det kan godt være, at vi ikke er dem, der ligger mest indsats i at (), hvordan finder man sådan en slags informtion-agtigt. Men det siger også lidt, at det er i hvert fald er svært nok nogen gange at finde de informationer, man skal bruge, til at man opgiver det, og tager chancen med, at det nok skal gå lige meget hvad. Ik? Ja, og der er det allerede lidt for svært. Det vil jeg sige, at man ikke bare umiddelbart kan finde det, så vælger man i stedet for at gå uden om den information

Carl: Jeg føler lige nu, at jeg sagtens kunne aflevere en bacheloropgave, hvor (), og så dumpe på grund af en eller anden… at jeg ikke havde noget abstract, eller at jeg ikke havde nogen forside, hvor der stod hvilket hold jeg var på i 3. semster elelr et eller andet [latter]. Sådan noget vil jeg gerne vide

David: Ja, ja

Anders: Ja, det kunne man godt savne lidt

Moderator: Mm… Har i andre ting at tilføje? I skal ikke. Det var bare, hvis der var et eller andet. Jeg er nysgerrig

65


Layoutdesign

Bent: Det skulle lige være designet på Itslearning

David: Æstetisk?

Bent: Ja, bedre farver. Ikke så blandet synes jeg. Det er så rodet derinde

Anders: Ja, det er meget rodet

Bent: Det minder om sådan en gammelindbakke i hotmail eller sådan noget

David: Nå, jeg troede, du mente der var flottere design end inde på Studienettet

Bent: Nej, det er studienettet. Det er flot disponeret

Carl: Itslearning det er noget lort

Bent: Det er noget lort [latter]

Moderator: Det bliver så konklusionen [ironisk]

Carl: Nej, det er ikke godt. Og så Itslearning med en lille smule Studienet, det er endnu værre

David: Det er endnu værre [ja]

Erik: Og studiemail, det er ()

Bent: Det topper også [der tales i munden på hinanden og laves spøg]

Bent: En anden ting jeg synes, er () begynder at ligne hinanden () det synes jeg er dumt.

Moderator: Det er måske en misforståelse

Bent: Det er dumt. Du møder dem alligevel på skolen og arbejder ansigt til ansigt. Så man behøver ikke, eller nogen gør måske, det der chat og profil og en masse informationer om dig. Det virker bare så ()

David: Ja, men har sådan en personlig profil derinde

Erik: Ja, man skulle lave sådan sine egen portfolie, på et tidspunkt

Bent: På Itslearning?

Anders: Altså, jeg ved fandme ikke, hvad vi skal bruge det til

Erik: Så er det ()

David: Jamen der synd for dem der bruger det, der er det meget synligt, men jeg har aldrig kigget ind på det. Der er sådan en tre fire styks, der har lagt ting op. Jeg er bare glad for, at det ikke er mine opgaver [latter]. For de skal altså ikke derud

Carl: Så kan man gå ind og læse din opgave

66


Bent: Jeg synes bare umiddelbart, at man får kastet det i hovedet

Carl: Der er for mange insignifikante ting

Bent: Fuldstændig

Moderator: Så faktisk er det bedre, at fjerne nogle af alle de der funktioner, hvis man alligevel ikke bruger dem?

Bent: det bør kun være oplysninger om, (), og så enkeltfagene det vil være okay, og så generelle funktioner

Carl: Og så kun funktioner som fungerer, og som er nemme at gennemskue, uden at behøve at lave den profil, hvor man skriver ()

Bent: Kun fordi man synes det er spændende. Der må godt være sådan et fora eller et og andet

Carl: Ja, det kan også godt være, at det ville være nemmere. Bare sådan et forum. Det ved jeg ikke

Anders: Det er også en god ide, at ()

[Da deltagerne ikke har mere at tilføje i forhold til emnet og dialogen munder ud i small talk, ender den officielle del af interviewet her]

Bilag 3

Spørgeguide

Brede og åbne startspørgsmål (den løst strukturerede model):

De studerendes typiske informationsbehov i forhold til systemerne

Hvad har I typisk brug for at finde af information, når I bruger Itslearining og Studienet.

De studerendes oplevelse og erfaringer med Studienet og Learning

Hvad er jeres oplevelse og erfaringer med Studienet og Learning

Er der nogle ønsker til forbedringer af systemerne?

Er der nogen ting ved systemerne, I tænker kunne blive bedre?

67


Specifikke spørgsmål (den stramme model):

Funktionalitet

Er systemerne nemme at finde rundt på?

Oplever I problemer med at skulle samle information fra de forskellige platforme?

Ved I hvilken information, I finder hvor?

Lykkedes det at finde den information I søger?

Indhold

Har systemerne alt det indhold i har brug for?

Lykkedes det at finde den information I søger?

Oplever I, at underviserne bruger Itslearning forskelligt i forhold til hvad og hvordan informationer lægges op?

Brug af internetfora som supplement til deltagernes studierelaterede informationsbehov

Benytter I jer nogen gange af fora– fx Facebook, Biblnet og forummet på Itslearning til at finde information som måske ligger på Studienet eller Itslearning?

Hvis ja, hvorfor?

68

Documents

De studerendes informationsbehov på Det ...pure.iva.dk/files/35346946/Den_samlede_opgave.docx · Web viewSåledes tager IVAs nuværende anvendelse af digitale informationssystemer