De mindre stationsbyer i Esbjerg Kommune

Regional Udviklingsplan

mindre stations-byer i esbjerg kommune

• Befolkningsudvikling• Ressourcer• Tilgængelighed• Lokalt center

viden til handling analyse af mindre byer i syddanmark

w

Regional Udvikling / Strategi & AnalyseSeptember 2013

Foto: Hyldager Fotografi og Bascon

indhold

byerne i tal / side 4

udviklingen — efterspørgsel efter byerne / side 7• Befolkningstal• Befolkningsudvikling• Ejendomspriser

basen — byernes indbyggere / side 11• Aldersfordeling• Husstandstyper• Socioøkonomisk status• Uddannelse• Indkomst

rollen — lokal centerfunktion / side 17• Tilgængelighed• Pendling• Arbejdspladser

introduktionViden til vækst og til handling. Med fokus på at etablere et solidt grundlag for udviklingsstrategier i byerne har Region Syddanmark gennem flere år arbejdet med forskellige typer byanalyser.

Analysen i rapporten indgår i forsøgsprojektet ’Mindre sta-tionsbyers sammenhængskraft’, som Esbjerg Kommune udvikler med støtte fra Ministeriet for By, Bolig og Landdi-strikter. Projektet fokuserer på den strukturelle og identi-tetsmæssige forandringsproces, de mindre stationsbyer gennemgår, og de muligheder der er for at understøtte ud-vikling i byerne positivt, så de undgår affolkning og forfald.

Projektet ledes af Esbjerg Kommune med økonomisk støtte fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.

Rapporten indgår desuden, som en del af Regional Udvik-lingsplans initiativ i Sydvestjylland om Byroller og Byfunk-tioner, der er et samarbejde mellem kommunerne i Sydvest-jylland og Region Syddanmark.

regional udviklingsplan side 3

de mindre stationsbyers sammenhængskraft

hvor mange bor der i byerne, og bliver der flere eller færre indbyggere? er der mange børn, unge eller ældre, og er folk i arbejde? det og mange andre spørgsmål kan der findes svar på i analysen, der kigger på byernes udvikling, byernes res-sourcebase og rolle.

tydelige byprofiler Byerne Egebæk-Hviding, Gredstedbro, Gørding og Tjæreborg er alle karakteriseret ved, at deres rolle som bosætningsbyer er stærkere end rollerne som erhvervs- eller handelsbyer.

Byerne ligner på flere måder hinanden, men ved at se nærmere på udviklingen i antal indbyggere, indbyggernes alder, uddannel-sesniveau, indkomst mv., kan der tegnes profiler af hver enkelt by, der både viser aktuelle forskelle og indikerer foskellige udvik-lingsvilkår og —potentialer.

udvikling og beliggenhedI 2013 bor der samlet 6.578 i de fire byer. Det er 84 flere end i 2008, hvilket svarer til en stigning på 1,3 procent. Udviklingen i byerne varierer imidlertid en del.

Indbyggertallet i Gørding og Gredstedbro har de seneste fem år været svagt faldende. I Egebæk-Hviding er befolkningstallet næ-sten helt konstant, mens befolkningstallet i Tjæreborg er steget med 4,7 procent siden 2008.

Tjæreborgs centrale beliggenhed i forhold til Esbjerg og tilta-gende rolle som integreret forstad skinnner her tydeligt igennem.

Mindre effekt for befolkningsudviklingen har det tilsyneladende for Gørding, at byens beliggenhed centralt i Sydjylland sikrer let adgang til arbejdspladser både i Sydvestjylland og i Trekantom-rådet.

ressourcemåling Indbyggerne i byerne udgør ressourcebasen for byernes primære udviklingspotentialer. Antagelsen er, at det alt andet lige er en fordel for en bys udviklingsmuligheder:

• Jo bedre uddannede borgerne er• Jo højere indkomstniveauet er • Jo ”yngre” byen er og• Jo højere andelen af familier er.

Målt på nævnte parametre står de fire mindre stationsbyer for-holdsvist stærkt. Forudsætningerne for at gribe og realisere hver enkelt bys udviklingspotentialer er i udgangspunktet fornuftige.

Særligt stærke fremstår Egebæk-Hviding og Tjæreborg. Befolk-ningen i de to byer er både ung og børnerig, vellønnet og velud-dannet.

Umiddelbart er den profil ikke så overraskende for Tjæreborg. Mindre indlysende er den stærke ressourcebase i Egebæk-Hvi-ding, der, bortset fra sin nærhed til Ribe, ligger mindre centralt end de øvrige mindre stationsbyer.

andre ressourcer Analysen baseres på tal af den type, der kan findes hos Danmarks Statistik og i CVR-registret. Den udvikling og de resssourcer, der identificeres er baseret på information, som kan læses ud af re-gisterdata. Andre ressourcer som frivillighed, ansvar og lokalt engagement er vigtige for byernes udviklingspotentialer, men er ikke mulige at fange med denne type data.

egebæk-hviding, gredstedbro, gørding, tjæreborg

side 4 byerne i tal

KR.

KR.

496husstande

478husstande

6.070 kr.koster en kvadratmeter parcel- eller rækkehus


1.196indbyggere

1.046indbyggere

335personer er under 20 år


282.000 kr.tjener borgerne i gennemsnit pr. år


20.300arbejdspladser kan nås fra egebæk-hviding på 30 min. i bil

61.700arbejdspladser kan nås fra gredstedbro på 30 min. i bil

egebæk-hviding

gredstedbro


KR.

KR.

1.070husstande

805husstande



2.586indbyggere

1.750indbyggere





60.900arbejdspladser kan nås fra tjæreborg på 30 min. i bil

79.400arbejdspladser kan nås fra gørding på 30 min. i bil

tjæreborg

gørding

side 6 Udviklingen — efterspørgsel efter byenside 6 Udviklingen — efterspørgslen efter byerne

1313 ud af de 45 mindre byer i Syddanmark har i årene 2008 til 2013 haft negativ befolknings-udvikling


EftErspørgslEn EftEr byErnE

84I 2013 bor der 6.578 i byerne Egebæk, Hviding, Gredstedbro, Gørding og Tjæreborg. Det er 84 flere end i 2008, hvilket svarer til en stigning på 1,3 procent.

5 til 24,4 %

befolkningsudvikling

2008-2013

0 til 5 %

-3,4 til 0 %

mindre byer i syddanmarkRegion Syddanmark gennemførte i 2010 analy-sen ”De mindre byer i Syddanmark”. I analysen blev der sat fokus på de 45 byer i Syddanmark, der har mellem 2.000 og 5.000 indbyggere.

Konklusionen var dengang, at det gik rigtig godt i langt de fleste af regionens mindre byer. 34 ud af de 45 byer havde haft en befolk-ningsudvikling (2006-2010), der lå over be-folkningsudviklingen for Region Syddanmark i samme periode (1,2 %).

Fremgang og stabilitetTjæreborg er den eneste af de fire mindre stationsbyer i Esbjerg Kommune, som har over 2.000 indbyggere, og derfor den eneste der var med i analysen af de mindre byer i Syddan-mark. Blandt andet på grund af en befolk-ningsvækst på hele 11 procent i perioden 2006 til 2010 blev Tjæreborg karakteriseret, som en stærk bosætningsby.

Befolkningstallet I Tjæreborg er stadig stigen-de, men mere moderat end tidligere. I de tre øvrige byer er befolkningstallene stabile, men i Gørding og Gredstedbro med en svag tendens til mindre fald.

ned i tempoHvor befolkningstallet i næsten alle de mindre byer i Syddanmark gik pænt fremad for et par år siden, så er billedet mere spredt i dag. I 2010 var det kun tre ud af 45 byer, som havde ople-vet et faldende befolkningstal. I perioden 2008 til 2013 har 14 af 45 mindre byer i Syddanmark fået færre indbyggere.

samlet efterspørgselPå de næste sider analyseres efterspørgslen efter de fire byer ved at se nærmere på be-folkningsudviklingen og ejendomspriserne. De to mål er ikke nødvendigvis sammenfaldende, men supplerer hinanden.

side 8 Udviklingen — efterspørgsel efter byerne

befolkningstal i de mindre stationsbyer1976—2013

Figuren viser befolkningstallets relative udvikling i de fire mindre stationsbyer.

2008 = Indeks 100

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik


900

1.200

1.500

1.800

2.100

2.400 Tjæreborg

Gørding

Egebæk-Hviding

Gredstedbro

96

98

100

102

104

2008 2009 2010 2011 2012 2013

Tjæreborg

Egebæk-Hviding

Gørding

Gredstedbro

sådan har befolkningen udviklet sigi esbjerg kommune2008—2013

Kortet viser den procentvise udvikling i befolkningstallet størrelse fra 2008 til 2013 i kommunen fordelt på sogne.

5 til 10 pct. 0 til 5 pct. -5 til 0 pct. -10 til -5 pct. under -10 pct.


#

##

#

#

#

##

#

Gredstedbro

Bramming GørdingTjæreborg

Ribe

Egebæk

Esbjerg Andrup

Tarp

de mindre stationsbyers udvikling2008—2013


gørding

6.262,-

Figurerne viser Esbjerg Kom-munes befolkning i 2008 og 2013 fordelt på byer, mindre stationsbyer, landsbyer og landdistrikt.Esbjerg by er inklusiv landsby-erne Guldager, Tarp, Bryndum, Andrup og Skads.

Kilde: Region Syddanmark og

Danmarks Statistik

Gennemsnitlig kvadratmeterpris for handlede parcel- og rækkehuse i byerne i perioden fra 1. juli 2011 til 15. juni 2013.Kilde: Region Syddanmark og OIS

befolkningsfordeling i esbjerg kommune

Esberg by 65,8%

Ribe 7,2%

Bramming 6,2%

De mindre byer 5,7%

Landsbyer 5,6%

Landdistrikt 9,5%

2008

2008

Esberg by 66,5%

Ribe 7,1%

Bramming 6,2%

De mindre byer 5,7%

Landsbyer 5,5%

Landdistrikt 9,0%

2013

2013

gredstedbro

6.339,-

det koster én kvadratmeter bolig

egebæk-hviding6.070,- tjæreborg9.555,-

esbjerg

11.564,-bramming9.149,-

befolkningstal og —udvikling i esbjerg kommune


Udvikling Udvikling2008 2013 2008-2013 2012-2013

Esbjerg Kommune 114.244 115.051 0,7% -0,1%Esberg by 75.139 76.393 1,7% 0,1%Ribe 8.229 8.142 -1,1% -0,5%Bramming 7.020 7.095 1,1% 0,0%

De mindre byer i Esbjerg KommuneTjæreborg 2.471 2.586 4,7% 0,7%Gørding 1.770 1.750 -1,1% -1,2%Egebæk-Hviding 1.191 1.196 0,4% -0,5%Gredstedbro 1.062 1.046 -1,5% 0,7%

Landsbyer 6.428 6.334 -1,5% -1,0%Landdistrikt 10.805 10.304 -4,6% -0,2%

De mindre byer i Syddanmark 2,4% 0,4%

Befolkning

ribe9.715,-

side 10 Udviklingen — efterspørgsel efter byenside 10 basen — byernes indbyggere

regional Udviklingsplan side 11

byErnEsIndbyggErEmenneskelige ressourcerIndbyggerne i byerne er ressourcebase for de fleste af de udviklingsmuligheder, byerne har.

På de næste sider gives en profil af byens indbyggere i forhold til de demografiske og socioøkonomiske parametre alder, indkomst, uddannelse, husstandstype og socioøkonomisk status.

Antagelsen er, at det alt andet lige er en fordel for en bys udviklingsmuligheder:• Jo bedre uddannede borgerne er• Jo højere indkomstniveauet er • Jo ”yngre” byen er og• Jo højere andelen af familier er.

Der findes andre indbyggerbårne ressourcer, som eksempelvis frivillighed, ansvar og lokalt engagement, som er mindst lige så vigtige, men ikke umiddelbart mulige at måle.

basenRessourcebasen er, målt på nævnte parametre, forholdsvis stærk i de fire mindre stationsbyer. Forudsætningerne for at gribe og realisere hver enkelt bys udviklingspotentialer er derfor i udgangspunktet fornuftige.

stærke kortSærligt stærke fremstår Egebæk- Hviding og Tjæreborg. Befolkningen i de to byer er både ung og børnerig, vellønnet og veluddannet.

Umiddelbart er den profil ikke så overraskende for Tjæreborg, der med sin geografiske place-ring og positive befolkningsudvikling har en tydelig funktion som ”ung” forstadskvarter til Esbjerg.

Mindre indlysende er den stærke ressource-base i Egebæk-Hviding, der bortset fra sin nærhed til Ribe, ligger mindre centralt end de øvrige mindre stationsbyer.

højeste uddannelse husstande socioøkonomi

andel medgrundskole

andel med videregående

indkomst pr. husstand

andel enlige uden børn

andel 25-64 årige

andel beskæftigede

egebæk-hviding 36% 18% 532.000 kr. 27% 53% 75%

gredstedbro 42% 14% 459.000 kr. 33% 50% 79%

gørding 45% 14% 453.000 kr. 38% 49% 78%

tjæreborg 33% 24% 566.000 kr. 27% 48% 82%

syddanmark 40% 21% 480.000 kr. 37% 51% 74%

Uddannelse er opgjort for alle over 15 år, som højest fuldførte uddannelse (grundskole er inkl. uopl. Indkomst er gennemsnitlig årsind-komst pr. husstand. Andel beskæftigede (erhvervsfrekvens) er opgjort blandt de 25-64 årige.


byernes ressourcebase 2012

side 12 basen — byens indbyggere

Figurerne viser befolkningen fordelt på køn og 10 års aldersgrupper i de mindre stationsbyer, Esbjerg Kommune og i hele landet.


befolkning fordelt på alder og køn, 2013

mænd

kvinder

alder

alder

gredstedbro

tjæreborg

hele landetesbjerg kommune

Hele landet

B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller 100512.xlsx

315.132

339.639

329.269

355.579

402.682

360.621

350.783

214.943

146.864

331.188

356.708

338.625

356.197

412.359

362.464

341.428

186.312

83.965

0-9 år

10-19 år

20-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

60-69 år

70-79 år

80+ år

Hele landet


315.132

339.639

329.269

355.579

402.682

360.621

350.783

214.943

146.864

331.188

356.708

338.625

356.197

412.359

362.464

341.428

186.312

83.965

0-9 år

10-19 år

20-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

60-69 år

70-79 år

80+ år

Hele landet


315.132

339.639

329.269

355.579

402.682

360.621

350.783

214.943

146.864

331.188

356.708

338.625

356.197

412.359

362.464

341.428

186.312

83.965

0-9 år

10-19 år

20-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

60-69 år

70-79 år

80+ år

Egebæk

DMSB_B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller 100512.xlsx

8,6%

5,9%

3,9%

5,7%

7,9%

8,4%

6,4%

3,2%

1,5%

6,1%

7,8%

4,0%

5,8%

7,9%

5,7%

6,6%

3,6%

1,2%

Gørding


6,4%

6,5%

3,8%

5,7%

7,1%

6,5%

5,9%

4,5%

2,7%

6,0%

7,8%

4,5%

5,6%

6,6%

6,8%

5,4%

5,2%

3,0%

Tjæreborg


7,6%

7,0%

2,5%

6,4%

7,5%

5,8%

6,4%

4,2%

1,6%

6,7%

7,0%

3,0%

7,2%

7,4%

5,2%

7,1%

4,2%

3,1%

Hele landet


5,6%

6,0%

6,0%

6,2%

7,2%

6,5%

6,3%

4,0%

2,6%

5,9%

6,3%

6,2%

6,3%

7,4%

6,5%

6,1%

3,5%

1,5%

0-9 år

10-19 år

20-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

60-69 år

70-79 år

80+ år

Esbjerg


5,5%

6,4%

5,8%

5,8%

7,1%

6,9%

6,3%

3,9%

2,4%

5,6%

6,6%

6,3%

5,9%

7,3%

7,0%

6,3%

3,4%

1,4%

Gredstedbro


4,6%

6,0%

5,1%

5,7%

5,6%

7,2%

6,5%

3,6%

2,3%

6,9%

6,2%

4,5%

5,7%

5,6%

8,5%

6,5%

5,2%

4,3%

egebæk-hviding

gørding


Tabellen viser husstande i byerne fordelt på forskellige husstandstyper. En mindre gruppe øvrige husstandstyper er udeladt (de udgør samlet 3-4 pct.)



husstandsstørrelse 2012

33% 38%

27% 27%

38% 31%

36% 38%

15% 12%

14% 13%

9% 12% 16% 15%

4% 6% 6% 7%

Gredstedbro Gørding Tjæreborg Egebæk

Mere end 5 personer

5 personer

4 personer

3 personer

2 personer

1 person

egebæk-hviding gredstedbro gørding tjæreborg

Par med børn 29% 24% 25% 32%

enlig med børn 7% 6% 5% 5%

Par uden børn 34% 33% 28% 32%

enlig uden børn 27% 33% 38% 29%

husstandstyper

35,2 %I de mindre stationsbyer er der børn i mere end 35 procent af husstandene, det tilsvarende tal for hele regionen er under 30 procent.

I Tjæreborg og Egebæk-Hviding er der børn i næsten fire ud af 10 husstande.

1.303personer i byerne er over 65 år svarende til knap 20 procent.

Egebæk-Hviding skiller sig ud med under 15 procent ældre.

side 14 basen — byens indbyggere

Tabel og figur viser hhv. årsindkomst og fordeling af indkomst i indkomstintervaller. Begge er opgjort for indbyggere over 15 år.


Tabel og figur viser hhv. årsindkomst og fordeling af indkomst i indkomstintervaller.


personindkomst

husstandsindkomst

indkomstfordeling — personer

indkomstfordeling — husstande

23%

20%

26%

31%

25%

25%

27%

22%

24%

25%

30%

22%

18%

24%

29%

29%

Under 150.000 kr.

150.000 kr. til 239.000 kr.

239.000 kr. til 348.000 kr.

Over 348.000 kr.

Egebæk-HvidingGredstedbroGørdingTjæreborg

egebæk-hviding

gredstedbro gørding tjæreborg syddanmark

gennemsnitlig årsindkomst pr. indbygger over 15 år 282.000 kr. 258.000 kr. 255.000 kr. 301.000 kr. 270.000 kr.

egebæk-hviding gredstedbro gørding tjæreborg syddanmark

gennemsnitlig årsindkomst pr. husstand 532.000 kr. 459.000 kr. 453.000 kr. 566.000 kr. 480.000 kr.

KR.

KR.

26%

22%

25%

26%

27%

24%

27%

22%

20%

21%

24%

36%

15%

21%

33%

31%

Under 232.000 kr.

232.000 kr. til 380.000 kr.

382.000 kr. til 646.000 kr.

Over 646.000 kr.

Egebæk-HvidingGredstedbroGørdingTjæreborg


Figuren viser socioøkonomisk status i 2012 for indbyggere i alderen 25-64 år.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks

Statistik

3%

75% 3%

11% 8%

4%

78%

2%

11%

5%

6%

73%

5%

11%

5%

4%

72%

3%

14%

7%

Selvstændige

Lønmodtagere

Arbejdsløse

Pensionister

Udenfor arbejdsstyrken

hvad laver de 25-64 årige?

egebæk-hviding

gredstedbro

tjæreborg

gørding

uddannelsesniveau

grundskole gymnasial udd.

erhvervs-faglig udd. kvu mvu lvu

egebæk-hviding 35,7% 2,9% 43,2% 2,8% 12,8% 2,7%

gredstedbro 42,4% 3,3% 40,0% 3,2% 10,3% 0,8%

gørding 44,7% 2,8% 38,7% 3,4% 9,0% 1,4%

tjæreborg 32,8% 4,0% 39,4% 3,6% 16,7% 3,4%

syddanmark 39,1% 5,8% 34,1% 3,9% 12,3% 4,8%

Tabellen viser indbyggere over 15 år fordelt på højest fuldførte uddannelse (i pct.). Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial ud-dannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse).


side 16 Udviklingen — efterspørgsel efter byenside 16 rollen — lokal centerfunktion


lokalcEntErfunktIon

Middelfart

Strib

GlamsbjergAssens

Aarup Vissenbjerg

Faaborg

Ringe

Årslev

Munkebo Kertemind

LangeskovNyboBellinge

Svendborg

Søndersø

Bogense

Otterup

Rudkøbing

HaderslevVojens

Billund

Grindsted

Nordborg

Broager

AugustenborgGråsten Sønderborg

Toftlund

Løgumkloster

Tønder

Skærbæk

Bramming

Ribe

Esbjerg

Varde

Ølgod

Brørup Vejen

Rødekro

Fredericia

Horsens

Brædstrup

KoldingLunderskov

Vamdrup

Børkop

Vejle

Give

Jelling

Odder

SkanderborgBeder

BrandeSkjern

Hvide Sande

Tarm

Hedensted

Juelsminde

258.000Bor man i Gørding har man adgang til mere end en kvart million danske arbejdsplad-ser i en radius af en times transport

aktivitetsniveauet i de fleste byer holdes ikke kun oppe af de indbyggere, der bor i byen. Afhængig af antallet af arbejdspladser i byen, detailhandlens styrke og nærheden til andre større eller mindre byer, er de fleste byer af en vis størrelse på forskellig vis lokalt center for et landdistrikt og eventuelt et antal landsbyer.

Udviklingen i de områder har derfor også stor betydning for udviklingen i byen.

bosætningsbyerDe fire mindre stationsbyer er relativt set bety-deligt stærkere bosætningsbyer end handels- og erhvervsbyer.

lokalt center eller opland?I alle byerne er der et beskedent antal ar-bejdspladser, og den samlede detailhandel er

ret begrænset — målt både i antal butikker og beskæftigelse. Byernes funktion som lokale centre er i den henseende begrænsede.

I den sammenhæng er byerne i højere grad selv en del af oplandet til byer som Esbjerg, Ribe og Bramming, hvor en stor del af de mindre stationsbyers indbyggere også arbejder.

beliggenhedPå de næste sider analyseres tilgængeligheden til arbejdspladser fra byerne, ind- og udpend-ling visualiseres, og der sættes tal på antallet af arbejdspladser i byerne.

så langt kan man komme fra gørding

I bil fra Gørding på:

0-30 minutter 30-60 minutter

Med bopæl i Gørding kan man, inden for:

• 30 min. nå 79.500 arbejdspladser • 60 min. nå 258.000 arbejdspladser

Kilde: Region Syddanmark og CVR

side 18 rollen — lokal centerfunktion

så langt kan man komme fra egebæk-hviding

så langt kan man komme fra gredstedbro

så langt kan man komme fra tjæreborg

Middelfart

Strib

GlamsbjergAssens

Aarup Vissenbjerg

Faaborg

Ri

ÅrsBellinge

Søndersø

Bogense

Otterup

HaderslevVojens

Billund

Grindsted

Nordborg

Broager

Augustenborg

Gråsten Sønderborg

Løgumkloster

Tønder

Skærbæk

Bramming

Ribe

Esbjerg

Varde

Ølgod

Brørup Vejen

RødekroAabenraa

Padborg

Fredericia

Taulov

Horsens

KoldingLunderskov

Vamdrup

Børkop

Vejle

Give

Jelling

Tarm

Hedensted

Juelsminde

Middelfart

Strib

GlamsbjergAssens

AarupVissenbjerg

Faaborg

Ringe

Årslev

Munkebo Ke

LangeskovBellinge

Odense

Svendborg

Søndersø

Bogense

Otterup

HaderslevVojens

Billund

Grindsted

Nordborg

Broager


Løgumkloster

Tønder

Skærbæk

Bramming

Ribe

Esbjerg

Varde

Ølgod

Brørup Vejen

RødekroAabenraa

Padborg

FredericiaTaulov

Horsens

Brædstrup

KoldingLunderskov

Vamdrup

Børkop

Vejle

Give

Jelling

Odder

BrandeSkjern

Hvide Sande

Tarm

Hedensted

Juelsminde

Mårslet

Middelfart

Strib

GlamsbjergAssens

Aarup Vissenbjerg

Faaborg

Ringe

Årslev

Munkebo Kert

LangeskovBellinge

Svendborg

Søndersø

Bogense

Otterup

Rudk

HaderslevVojens

Billund

Grindsted

Nordborg

Broager


Løgumkloster

Tønder

Skærbæk

Bramming

Ribe

Varde

Ølgod

Brørup Vejen

Rødekro

Fredericia

Horsens

Brædstrup

KoldingLunderskov

Vamdrup

Børkop

Vejle

Give

Jelling

Herning

Odder

Virklund j

Ry Hørning

SkanderborgBeder

BrandeSkjern

Hvide Sande

Tarm

Ringkøbing Videbæk

Hedensted

Juelsminde

Mårslet

I bil fra Egebæk-Hviding på:


Med bopæl i Egebæk-Hviding kan man indenfor:

• 30 minutter nå 20.300 arbejdspladser • 60 minutter nå 170.000 arbejdspladser


I bil fra Gredstedbro på:


Med bopæl i Gredstedbro kan man indenfor:



I bil fra Tjæreborg på:


Med bopæl i Tjæreborg kan man, indenfor:




adgang til arbejdspladser2012

Antal arbejdspladser indenfor indenfor en halv times kørsel:

402.000 til 716.000177.000 til 402.000120.000 til 177.00087.000 til 120.00062.000 til 87.00040.000 til 62.00021.000 til 40.0000 til 21.000

Kortet viser, hvor mange fuldtidsarbejdspladser, der

findes indenfor en halv times kørsel i bil. Udenlandske ar-

bejdspladser, eksempelvis tyske, indgår ikke i opgørelsen.


Tilgængelighed til årsværk30 min. i bil

402.000 to 716.000177.000 to 402.000120.000 to 177.000

87.000 to 120.00062.000 to 87.00040.000 to 62.00021.000 to 40.000

0 to 21.000

arbejdspladser, årsværk, sårbarhedegebæk-hviding gredstedbro gørding tjæreborg

arbejdspladsbalance (arbejdspladser pr. 25-64 årig) 0,41 0,38 0,56 0,52

antal årsværk (virksomheder i byen) 215 136 347 489

sårbarhed (største virksomheds andel af arbejdspladser) 47% 29% 23% 27%

antal udpendlere (bopæl i byen og arbejde andet sted) 438 383 598 920

antal indpendlere (arbejde i byen og bopæl andet sted) 200 140 274 496

Kilde: Region Syddanmark, CVR og Danmarks Statistik


udpendling fra egebæk-hviding

indpendling til egebæk-hviding

pendling til og fra egebæk-hviding

Antal, der pendler til et job i en anden by:

1 til 5 personer5 til 20 personerover 20 personer

Antal, der pendler til et job i et landdistrikt — opgjort pr. kommune:

1 til 5 personer 6 til 10 personer over 10 personer


over 10 6 til 10 1 til 5 -1 til -5 -6 til -10 under -10

Nettoindpendling fordelt på byer:

Antal, der pendler til et job i Egebæk-Hviding fra en anden by:


Antal, der pendler til et job i Egebæk-Hviding fra et landdistrikt — opgjort pr. kommune:

1 til 5 personer 6 til 10 personer

over 10 personer


Nettoindpendling er opgjort, som antal indpendlere fratrukket antal udpendlere. Grøn farve viser fra hvilke byer, der er nettoindpendling til Egebæk-Hviding. Rød farve viser til hvilke, der er nettoudpendling.








udpendling fra gredstedbro

indpendling til gredstedbro

pendling til og fra gredstedbro



Antal, der pendler til et job i Gredstedbro fra en anden by:


Antal, der pendler til et job i Gredstedbro fra et land-distrikt — opgjort pr. kommune:


over 10 personer


Nettoindpendling er opgjort, som antal indpendlere fratrukket antal udpendlere. Grøn farve viser fra hvilke byer, der er nettoindpendling til Gredstedbro. Rød farve viser til hvilke, der er nettoudpendling.



udpendling fra gørding

indpendling til gørding

pendling til og fra gørding








Antal, der pendler til et job i Gørding fra en anden by:


Antal, der pendler til et job i Gørding fra et landdistrikt — opgjort pr. kommune:


over 10 personer


Nettoindpendling er opgjort, som antal indpendlere fratrukket antal udpendlere. Grøn farve viser fra hvilke byer, der er nettoindpendling til Gørding. Rød farve viser til hvilke, der er nettoudpendling.



udpendling fra tjæreborg

indpendling til tjæreborg

pendling til og fra tjæreborg








Antal, der pendler til et job i Tjæreborg fra en anden by:


Antal, der pendler til et job i Tjæreborg fra et land-distrikt — opgjort pr. kommune:


over 10 personer


Nettoindpendling er opgjort, som antal indpendlere fratrukket antal udpendlere. Grøn farve viser fra hvilke byer, der er nettoindpendling til Tjæreborg. Rød farve viser til hvilke, der er nettoudpendling.


Regional Udvikling / Strategi & Analyse Damhaven 12 7100 Vejle

viden til vækst og til handling. Med fokus på at etab-lere et solidt grundlag for udviklingsstrategier i by-erne har Region Syddanmark gennem flere år arbej-det med forskellige typer byanalyser.

Analysen i rapporten indgår i forsøgsprojektet ’Min-dre stationsbyers sammenhængskraft’, som Esbjerg Kommune udvikler med støtte fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Projektet fokuserer på den strukturelle og identitetsmæssige forandringsproces, de mindre stationsbyer gennemgår og de muligheder der er for at understøtte udvikling i byerne positivt, så de undgår affolkning og forfald.

Projektet ledes af Esbjerg Kommune med økonomisk støtte fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.

Rapporten indgår desuden, som en del af Regional Udviklingsplans initiativ i Sydvestjylland om Byroller og Byfunktioner, der er et samarbejde mellem kom-munerne i Sydvestjylland og Region Syddanmark.

se mere på:detgodeliv.regionsyddanmark.dk

VIDEN UDDANNELSE INFRASTRUKTUR & MOBILITET KLIMA

Det Gode Liv som vækstskaber

Regional Udviklingsplan 2012-15

Temaet for Regional Udviklingsplan i Syddanmark er ”Det Gode Liv som vækstskaber”.

Documents

De mindre stationsbyer i Esbjerg Kommune