26
DANSK I POZNAŃ Oplæg for DEO, Poznań 26. september 2014

Dansk i Pozna ń

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Dansk i Pozna ń. Oplæg for DEO , Pozna ń 26 . september 201 4. Institut for skandinaviske studier - historie og ansatte. dansk, svensk og norsk filologi blev oprettet som selvstændige kandidatstudier i 1974 /1975 (dansk) inden for Germansk Institut - PowerPoint PPT Presentation

Citation preview

Page 1: Dansk  i Pozna ń

DANSK I POZNAŃ

Oplæg for DEO, Poznań 26. september 2014

Page 2: Dansk  i Pozna ń

INSTITUT FOR SKANDINAVISKE STUDIER- historie og ansatte

• dansk, svensk og norsk filologi blev oprettet som selvstændige kandidatstudier i 1974/1975 (dansk) inden for Germansk Institut

• det vel nok største institut for skandinaviske studier uden for Norden

Page 3: Dansk  i Pozna ń

INSTITUT FOR SKANDINAVISKE STUDIER- historie og ansatte

• 26 ansatte i øjeblikket:– herunder 4 professorer, 10 forskningsadjunkter, 3

lektorer fra Skandinavien og 5 ph.d.-studerende– den danske afdeling tæller 9 personer– langt de ansatte har både undervisnings- og

forskningspligt– forskningsprojekter og undervisningsmaterialer: bl.a.

SM-korpus og Den varme kartoffel

Page 4: Dansk  i Pozna ń

INSTITUT FOR SKANDINAVISKE STUDIER- struktur

• uddannelserne følger generelt den såkaldte 3+2+4-struktur – bacheloruddannelse

• ”rene filologier”

– masteruddannelse• skandinavisk med dansk, svensk eller norsk som specialeområde

– ph.d.-uddannelse

Page 5: Dansk  i Pozna ń

INSTITUT FOR SKANDINAVISKE STUDIER- struktur

• instituttet tilbyder en pakkeløsning med to sprog:– et skandinavisk og engelsk eller tysk

• optag af studerende to ud af tre år på baggrund af karakterer fra studentereksamenen– optages 20 eller 40 studerende pr. sprogfag

• mange kandidater:– 10-15 pr. plads– dansk var i år blandt de allermest søgte uddannelser her

på uni (og faktisk i hele PL) målt på kandidater pr. plads

Page 6: Dansk  i Pozna ń

INSTITUT FOR SKANDINAVISKE STUDIER- populære studier

• populariteten skyldes:– relativt få studiepladser på offentlige universiteter

– sprogkombinationen: engelsk/tysk og et skandinavisk

– Skandinavien har et godt renommé

– UAM et skandinavisk center (kun Gdansk udbyder desuden filologiske studier)

– gode jobmuligheder

Page 7: Dansk  i Pozna ń

INSTITUT FOR SKANDINAVISKE STUDIER- de studerende

• de fleste omkring 18-20 år og kommer lige efter gymnasiet

• dog til tider et mere sammensat billede:– flere studerende læser andre fag ved siden af og er ofte

ældre

• har rigtig mange timer:– ca. 25 timer på BA og lidt færre på MA

– et fuldtidsjob at være studerende

– ”gymnasieform” opretholdes

Page 8: Dansk  i Pozna ń

INSTITUT FOR SKANDINAVISKE STUDIER- timeplanen

Page 9: Dansk  i Pozna ń

INSTITUT FOR SKANDINAVISKE STUDIER- de studerende

• bolig:– ca. halvdelen af de studerende fra Poznan, og de bor

hjemme. De andre kommer fra andre byer og deler typisk lejlighed med flere

• økonomi:– gratis at studere i PL, men kun de allerbedste studerende

modtager lave stipendier

– modtager nærmest alle økonomisk støtte fra forældrene

– tidligere havde de fleste studiejob samtidig med studierne, men nu relativt få (3/20 på 2. årgang i 2013)

Page 10: Dansk  i Pozna ń

INSTITUT FOR SKANDINAVISKE STUDIER- de studerende

• økonomi fortsat:– stor økonomisk afhængighed af forældrene

– begrænset ansvarsfølelse og respekt for de penge, de har til rådighed

– mangler ofte forståelse for, hvad der kræves for at tjene pengene

– de forkælede, krævende unge• kan have plusser og minusser for det polske arbejdsmarked

Page 11: Dansk  i Pozna ń

INSTITUT FOR SKANDINAVISKE STUDIER- de studerende

• social baggrund:– oftest fra familier med tradition for videregående

uddannelse, men ikke kun: • mange studerende er den første i deres familie, der tager en

universitetsuddannelse

– familier minimum middelklasse og med arbejde:• regningen skal jo betales

– mange studerende er privilegerede børn, der ikke interesserer sig det store for det omgivende samfund

Page 12: Dansk  i Pozna ń

INSTITUT FOR SKANDINAVISKE STUDIER- de studerende og arbejde• slutningen af BA- eller på MA-delen:– mange studerende får studiejob på baggrund af dansk,

fx:• sprogunderviser (dansk og engelsk/tysk)

• oversætter

• guide

• danske/polske virksomheder med kundekontakt i Danmark (fx for messecentret)

Page 13: Dansk  i Pozna ń

INSTITUT FOR SKANDINAVISKE STUDIER- de studerende og arbejde• efter MA-studierne arbejder langt de fleste med

dansk:– i danske/internationale virksomheder:

• står for kundekontakt til kunder på det polske marked (fx minkfarmeren)

• meget ofte outsourcede jobs: økonomiafdelinger, bogholder, HR-afdelinger (fx pensionsordninger), hotlines (fx inden for it),

– er ofte tale om store spillere på det internationale marked: HP, Statoil, Carlsberg, Samsung

• sprogrelaterede opgaver: fx Samsung

Page 14: Dansk  i Pozna ń

INSTITUT FOR SKANDINAVISKE STUDIER- de studerende og arbejde• efter MA-studierne arbejder langt de fleste med

dansk:– polske/internationale virksomheder med ansvar for

Skandinavien:• står for kontakten til kunder på det danske marked: (fx

produktionsfirmaer, Ikea, Goldman Sachs)

– som sprogunderviser eller oversætter

– praktisk taget alle får job efter studierne• og til gode lønninger – over 3000 zloty som startløn (ca. det

samme som en adjunkt/50% mere end sprogundervisere)

• ungdomsarbejdsløsheden udgør ellers over 23 %

Page 15: Dansk  i Pozna ń

INSTITUT FOR SKANDINAVISKE STUDIER- de studerende og arbejde

• studerende meget attraktive for det polske arbejdsmarked:– hænger altid op til flere

jobopslag på opslagstavlen

– ofte fra de største skandinaviske og internationale virksomheder

Page 16: Dansk  i Pozna ń

INSTITUT FOR SKANDINAVISKE STUDIER- de studerende i Danmark

• de studerende har hidtil haft gode muligheder for at opholde sig i DK:– sommersprogkurser

– højskoler

– uni (Erasmus og kulturaftaler)

– opholder sig generelt et semester i DK

Page 17: Dansk  i Pozna ń

INSTITUT FOR SKANDINAVISKE STUDIER- de studerende i Danmark

• er alle glade for opholdet – endnu mere end tidligere:– tidligere: danskerne kan være lukkede, vil ikke tale

dansk, især unge ikke interesserede i Polen, negative stereotyper om polakker, bliver set ned på mm.

– nu: møder danskerne med stor selvtillid uden mindreværdskomplekser, tiltro til egne evner, lidt mere modne end danske jævnaldrene, men har meget tilfælles, føler ikke, de har noget at bevise

Page 18: Dansk  i Pozna ń

INSTITUT FOR SKANDINAVISKE STUDIER- de studerende i Danmark

• flere er de seneste år taget til Danmark efter BA-studierne:– få studerende interesserede i at tage MA-studier hos os

– kan uddanne sig med SU i DK

– mange vil formentlig påbegynde helt nye studier i DK fra bunden af:• og de vil klare sig vildt godt!

– kan umiddelbart træde ind på det danske arbejdsmarked efter studierne

Page 19: Dansk  i Pozna ń

INSTITUT FOR SKANDINAVISKE STUDIER- de ansattes vilkår

• arbejdsvilkårene ikke de bedste:– lønningerne ret lave og tidsafgrænsede kontrakter

– store krav til publicering • men ingen økonomisk støtte til indkøb af materialer eller

konferencedeltagelse

• konsekvenserne er:– praktisk taget alle arbejder ved siden af

– svært at udøve forskning

– ikke længere så attraktivt at arbejde på uni

Page 20: Dansk  i Pozna ń

INSTITUT FOR SKANDINAVISKE STUDIER- arrangementer

• besøg fra forfattere, oversættere, forskere mm

• konferencer• kulturfestivaler• forskellige andre

arrangementer

Page 21: Dansk  i Pozna ń

LEKTORATSORDNINGEN - beskrivelse

• forvaltes af forskningsministeriet på baggrund af bekendtgørelse om lektoratsordningen

• havde 75 års jubilæum for to år siden

• formålet med lektoratsordningen er at udbrede kendskabet til dansk i udlandet via:– indstilling af ansøgere til sendelektorstillinger med

tilskud (max 6 år)

– støtte til afholdelse af arrangementer, indkøb af materialer, afholdelse af studieture mm

Page 22: Dansk  i Pozna ń

LEKTORATSORDNINGEN - danskstudier i udlandet

• danskundervisningen statistisk set:– antal universiteter med danskundervisning: 63

• alle kan søge om tilskud fra lektoratsordningen

– antal danskstuderende: ca. 3.000

– antal danskundervisere, herunder danskere: 95/60

– danske sendelektorater: 21• sendelektorer kan være udsendt i maksimum 6 år

• modtager økonomisk personligt tilskud fra Danmark

Page 23: Dansk  i Pozna ń

LEKTORATSORDNINGEN - fremtiden

• ret lys fremtid – med en politisk garanti om, at den nuværende bevilling

på ca. 9,5 mio. vil blive fastholdt de næste fem år

• åbning af nye sendelektorater:– Granada, formentlig i Kina, måske i Brasilien

Page 24: Dansk  i Pozna ń

LEKTORATSORDNINGEN - Institut for skandinaviske studier

• har haft en dansk sendelektor siden 1967

• modtager støtte til dækning af:– besøg fra forskere, forfattere mm

– indkøb af materialer

– studieture

• Poznan er super duper:– sidste tre lektorer hver 6 år

Page 25: Dansk  i Pozna ń

INSTITUT FOR SKANDINAVISKE STUDIER- struktur

Tak for opmærksomheden!

Page 26: Dansk  i Pozna ń

INSTITUT FOR SKANDINAVISKE STUDIER- struktur

• indsæt

• indsæt

• indsæt

• indsæt