DANMARKSBIBLIOTEKER - d b · på, at omkring en tredjedel af den danske befolkning ikke bruger biblio-tekerne, altså et fald på ca. 10 % i forhold til den seneste store Fritidsun-dersøgelse

Velkommen til Årsmøde 2009 og Aalborg Bibliotekerne

BERETNING 2008

BIBLIOTEKER DANMARKSNr 2. 2009

3 VELKOMMEN TIL ÅRSMØDE 2009

4 FORMANDENS BERETNINGBehov for ny fælles biblioteksvisionVagn Ytte Larsen

9 DB PRESSE OG HØRINGER

10 VELKOMMEN TIL ASSENS, DRAGØR OG MARIAGERFJORD KOMMUNER

11 DB I TAL

13 REGNSKAB

14 KULTUREVENTS OG KONFERENCER• Klassikerdag 2008• Skumringstime 2008• Forfatterpriser• Temadag om mobil biblioteksservice• Kulturkonference 2008

16 DB REGIONERNE

16 DB INTERNT

18 INFORMATION OG KOMMUNIKATION

21 PUBLIKATIONER

22 INTERNATIONALT

25 INTERNE UDVALG

26 EKSTERNE BERETNINGER

29 DB OG DE STUDERENDE

30 VELKOMMEN TIL AALBORG VÆRTSBY FOR ÅRSMØDE 2009Bodil Have

34 ‘DET NY BIBLIOTEK’Beretning fra Bibliotek og MedierJens Thorhauge

36 DANMARKS BIBLIOTEKSSKOLES BERETNINGPer Hasle

37 EDV. PEDERSENS BIBLIOTEKSFOND

38 NYE MEDLEMMER / ARRANGEMENTER

39 NYT UDVALG OM BIBLIOTEKERNES ROLLE I FREMTIDEN

40 KØR GRATIS MED S-TOG TIL BIBLIOTEKSARRANGEMENTER!

Publikationsdata – se bagsiden

Beretningsnummeret er en afrapportering af Danmarks Biblioteksforenings virksomhed i 2008 som planlagt i Virksomhedsplan for året (se: www.dbf.dk) i ord og tal. Udover formand Vagn Ytte Larsens beretning gives bl.a. enoversigt over foreningens mange forskelligartede aktiviteter i 2008 lavet af DB-sekretariatets medarbejdere samt enberetning fra hhv. Styrelsen for Bibliotek og Medier og fra Danmarks Biblioteksskole.

Som inspiration til Årsmøde 2009, der afholdes i Aalborg, giver Aalborg Bibliotekernes chef, Bodil Have, under over-skriften MOD, HELHED og BEVÆGELSE en introduktion til aktuelle mål for biblioteker og biblioteksservice i storkom-munen på siderne 30-32.

VELKOMMEN TIL DANMARKS BIBLIOTEKSFORENINGS ÅRSMØDE 2009!

Forsidefotos: Aalborg Bibliotekerne

Indhold

Velkommen tilDB ÅRSMØDE 2009

11.-13. marts i Aalborg Kongrescenter

NY NATIONAL BIBLIOTEKSSTRATEGI:Bibliotekerne som lokomotiv

for adgang til viden!Bibliotekerne skal mere end nogensinde markere sig som lokomotiver for viden og læring, lokalt som nationalt. Der er alle vegne behov for nytænkning omkring bibliotekernes roller og den sociale kapital.

Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde 2009 ser nærmere på de udfordringer som venter, blandt andet ved at præsentere en række konkrete eksempler på hvordan udfordringerne kan gribes an.

• Kom og tag del i debatten på generalforsamlingen og på fredagens seminarer• Mød kulturminister Carina Christensen og hør om hendes syn på bibliotekernes opgaver• Oplev helt ekstraordinært Ellen Tise, kommende præsident for den internationale biblioteks-

organisation IFLA, give sit syn på bibliotekernes udfordringer verden over i de kommende år. Opgaver som uden tvivl også vil sætte sit præg på den danske biblioteksudvikling.

Velkommen til et par virkelig spændende dage med generalforsamling, debat, inspiration og konkret ny viden til at tage med hjem samt ikke mindst masser af networking og socialt samvær med

andre politikere, biblioteksfolk og samarbejdspartnere.

Gå ikke glip af årets biblioteksmøde, udstillinger, festaften, prisuddelinger og kulturture.

Program er udsendt i december

Tilmelding, praktiske oplysninger og priser på www.dbf.dk

4

BEHOV FOR NY FÆLLES BIBL

Vagn Ytte Larsen, formand for Danmarks Biblioteksforening

Så fik vi afsluttet vores store Tur Danmark bortset fra Aal-borg, som meget passende nu kommer til at sætte punktumfor turen. Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalghar nu været rundt i alle landets kommuner. De sidste besøggik til forretningsudvalgsmedlemmernes kommuner. Demange indtryk fra Turen vil sammen med efterårets Bruger-undersøgelse 2008 danne baggrund for foreningens fremti-dige strategi. Arbejdet med den tog vi for alvor fat på i ef-teråret; op til hver valgperiode udarbejdes en ny strategi forden måde DB vil arbejde for bibliotekerne på. Det skal jegkomme tilbage til.

Set i bakspejlet vil jeg indledningsvis gerne nævne to ting fra året, der

gik. Først og fremmest viste biblioteksdebatten året igennem krystalklart,

at vi i Danmark savner et fælles fodslag – en ny fælles vision for det mo-

derne folkebibliotek. For det andet kom der så småt skred i afdækningen

af bibliotekets potentiale i forhold til udviklingen af samfundet. Men lad

mig starte med økonomien.

Her går det godt2008 var for kommuner såvel som for biblioteker konsolideringens år.

Naturligt nok så vi knap så mange bibliotekslukninger som i Kommunal-

reformens første år, 2007, men nogle var der og beklageligvis skete det

samtidig med reduktioner i biblioteksbudgetterne, jf. oplysninger til DBs

tendensundersøgelse af Budget 2009. Danmarks Biblioteksforening hav-

de gerne set en anden udvikling. Én ting er, at der lukkes afdelinger. Det

kan nogle steder være en rigtig løsning. Noget andet er, at de frigivne

midler ikke blev brugt til at styrke biblioteksservicen men til at dække

huller andre steder. Bevidstløs nedlæggelse går ikke, alle borgere skal

have et tilbud om biblioteksservice.

Denne situation skal sammenholdes med en anden udviklingstendens. En

Gallupundersøgelse lavet for Berlingske Tidende omkring årsskiftet peger

på, at omkring en tredjedel af den danske befolkning ikke bruger biblio-

tekerne, altså et fald på ca. 10 % i forhold til den seneste store Fritidsun-

dersøgelse fra 2004. Det går jo ikke. Vi befinder os i videnssamfundet,

hvor adgang til viden, innovation og oplevelsesøkonomi er nøglerne til

fortsat velfærd i Danmark. Som til regeringens erklærede målsætning om

et Danmark i verdensklasse, når vi taler uddannelse, videreuddannelse,

forskning og nyudvikling bredt set. Vi må og skal derfor have styrket fo-

kus på bibliotekerne og på deres betydning for den enkelte såvel som for

samfundets udvikling. Ikke mindst den store debat om bogen og bibliote-

ket i starten af 2008 viste helt klart, at det moderne bibliotek, affødt først

og fremmest af Lov om Biblioteksvirksomhed fra 2000, helt enkelt ikke

er slået igennem alle vegne. Mange politikere, andre opinionsdannere,

mediefolk og borgere er simpelt hen ikke klar over, hvad biblioteket kan

– og skal – i dag!

Hvad har vi i Danmarks Biblioteksforening så gjort i den sammenhæng

og i det forløbne år?

Biblioteksdebat og National strategi Danmarks Biblioteksforening har i flere år, faktisk siden Årsmødets op-

fordring i Odense i 2005, over for ministeren og i alle andre sammen-

hænge kraftigt understreget behovet for og arbejdet for en ny national

strategi. En ny fælles vision for biblioteket og en strategi med en præci-

sering af bibliotekets rolle i det moderne globale samfund, og med en

præcisering af bibliotekernes mangesidede service – som i dag drejer sig

om både fysiske som digitale, online baserede ydelser og betjening. Og

en fælles vision som bør omfatte bibliotekets opgaver, både når det gæl-

der dannelse, uddannelse og vidensadgang og -formidling. Det er derfor

med meget stor tilfredshed, vi modtog nu afgåede kulturminister Brian

Mikkelsens nye arbejdsprogram i august og hans udmelding om, at fol-

kebibliotekernes formidlingsrolle i videnssamfundet skal granskes.

Ikke mindre glade er vi nu, hvor vores nye kulturminister Carina Christen-

sen har nedsat et udvalg om “Folkebibliotekernes rolle i vidensamfun-

det”, som næste år skal komme med et bud på bibliotekernes rolle i dag

og på, hvordan bibliotekerne kan være med til at fremme målsætninger-

ne i regeringens globaliseringsstrategi. Den beskæftiger sig med bl.a.

livslang læring og uddannelse – områder som står helt centralt i bibliote-

ket i dag. DB er selvfølgelig med og bidrager til diskussionen og udval-

gets anbefalinger.

Decentral serviceMed reformens danmarksbillede, it-udviklingen generelt såvel som filial-

lukningerne består en af fremtidens helt store udfordringer i at skabe nye

tilbud omkring decentral biblioteksservice gennem nye “filialmodeller” og

FORMANDENS BER

LIOTEKSVISION

5Danmarks Biblioteker 2009 - nr. 2

vision og strategi for bibliotekerne i dag. Og fra mødet med Carina Chri-

stensen skal også nævnes karenstiden, som vi som bekendt gerne ser

afskaffet. Her er DB på ministerens opfordring i gang med en snak med

brancheforeningen, og vi håber, man på baggrund af udviklingen på mu-

sikområdet snart vil kunne lægge karenstiden bag sig.

Vi har desuden haft vore faste møder med bl.a. direktør Jens Thorhauge,

Styrelsen for Bibliotek og Medier og Kommunernes Landsforening (KL). Vi

har jo hver især vore opgaver og egne interesser at varetage og pleje

men har også, trods de forskellige roller vi spiller i biblioteksudviklingen,

lykkeligvis et godt og frugtbart diskussionsklima. Det gælder i øvrigt også

for kontakten med vore andre samarbejdspartnere i organisationer som

Børne- og Kulturchefforeningen og naturligvis med bl.a. Bibliotekspara-

plyens medlemmer. Afgørende for biblioteksinteressenternes gennem-

slagskraft er netop ét samlet biblioteksforum. Derfor er paraplyen, som

DB er sekretariat for, fortsat meget vigtig. For eksempel omkring interna-

tionale ophavsretsspørgsmål men da også i forbindelse med hjemlige

spørgsmål som senest bl.a. drejede sig om Biblioteksskolens udvikling.

Biblioteksuddannelserne er jo i sidste ende vejen til at sikre solid kvalitet

i bibliotekets service. Derfor er det også vigtigt, både for skolen og for

DB, at DB deltager i skolens råd mv. og ad den vej kan bidrage til en rig-

tig udvikling. DB følger i øvrigt nøje udviklingen om en alternativ uddan-

nelse i Syddansk Universitets regi.

Den nye centralbiblioteksstruktur slår nu for alvor igennem, og Danmarks

Biblioteksforening finder som bekendt, at den principielt har den rigtige

udformning, selv om man naturligvis altid kan debattere lokalt, om det nu

blev den rigtige kommune, der fik opgaven osv. Bibliotekschefforeningen

har rejst forslag om et overordnet råd for overbygningsopgaverne, og det

lyder som en rigtig tanke. Vi vil i alle tilfælde gerne i DB, i tillæg til de nu-

værende møder vi selv har med Styrelsen sammen med KL, se positivt

på et eventuelt råd. Det er naturligvis vigtigt, at aftagerne – bibliotekerne,

deres ledelser og medarbejderne og ikke mindst kommunerne og der-

med hele DBs medlemsskare – har fælles kanaler til at påvirke den over-

ordnede biblioteksstruktur på.

Det NYE BIBLIOTEK Bibliotekets opgaver er under forvandling, og vi behøver helt klart nye

målingsværktøjer til belysning af dem. Danmarks Biblioteksforening har

gennem øget fokus på netadgang til viden og kulturoplevelser. Udvikling-

en er godt i gang, og vi vil uden tvivl komme til at se rigtig mange nye

måder at betjene borgerne på lokalt. Lad mig nævne Gjern-modellen,

hvor borgerne kan komme og gå. Modellen har vakt stor opmærksom-

hed. DB ser også positivt på den – men vil ikke undlade at fremhæve, at

den jo ikke drives uden personale, hvis nogen går og tror det. Den tilby-

der faktisk almindelig åbningstid og betjening, og dertil muligheden for

selv at bruge biblioteket. Og den kræver løbende vedligeholdelse af sam-

linger og rum, og vi ser da helst, at den type betjening altid kombineres

med et tilbud om professionel vejledning på visse tidspunkter.

Sågar muligheden for at drive biblioteksvirksomhed med frivillige som i

gamle dage har været oppe at vende. DB har ikke noget imod nytænk-

ning, men det med frivillige er vel ikke nyt; humlen er, hvor skal grænsen

sættes. Danmarks Biblioteksforening finder det enkelt: et bibliotek har

professionel betjening!

Et andet aspekt af decentral biblioteksadgang handler om bibliotekernes

mange tilbud om betjening via nettet. Danmarks Biblioteksforening følger

som altid udviklingen omkring bibliotek.dk meget nøje; det er en ene-

stående service, Danmark her har. Men vi er i DB også opmærksomme

på netservicen i øvrigt. Online-service er jo en suveræn måde at sikre

betjening til danskerne, dér hvor de befinder sig.

I DB har vi med stor tilfredshed via foreningens 2. næstformand Lone

Knakkergaard deltaget i arbejdet med den nye strategi for netbiblioteker,

hvor det statslige driftstilskud er omlagt til fordel for udvikling. Vi er nu

på vej mod en klart bedre koordinering af netydelserne, hvilket vil gøre

det lettere at bruge såvel som at markedsføre dem.

Jeg vil i den sammenhæng også fremhæve det gode samarbejde mellem

Gyldendal, Kulturministeriet, Styrelsen for Bibliotek og Medier samt DBC

omkring en onlineudgave af Den store Encyklopædi, som betyder, at man

i fremtiden med et klik i bibliotek.dk vil få adgang til den fulde artikel i

online-udgaven af Encyklopædien.

Kontakter, partnerskaber og rådsdeltagelseEn af måderne Danmarks Biblioteksforening arbejder på handler om kon-

takt og møder med relevante partnere. DB har i årets løb holdt møde

med både den tidligere og den nye kulturminister.

Vi har begge gange talt om behovet for og betydningen af en ny samlet

RETNING

6

derfor også de sidste par år skubbet på for en fornyelse af den officielle

biblioteksstatistik, så vi ikke bare måler på ydelser og aktiviteter fra før

århundredskiftet og den nye lov. Vi er derfor rigtig godt tilfredse med de

initiativer, som Styrelsen for Bibliotek og Medier nu har taget på feltet,

ligesom vi med interesse følger både resultaterne fra projektet, som af-

prøver mulighederne i Niels Ole Pors nye målingsredskab og andre nye

muligheder.

Biblioteket er under forvandling, også når det gælder det fysiske biblio-

teksrum. Det kræver ny indsigt og kendskab til udviklingsmulighederne.

Danmarks Biblioteksforening har derfor i det forløbne år selv lavet og ud-

givet en praktisk brugsbog: BIBLIOTEKSRUMMET. Inspiration til bygning

og indretning. Den henvender sig til kommunerne, arkitekterne og biblio-

tekerne m.fl., og den bliver nærmest revet væk. Den har også vakt inte-

resse i udlandet og udgives på engelsk i 2009. Har man ikke fået læst

den endnu, vil jeg anbefale, at man gør det snarest muligt. For her giver

fagfolk og eksperter fra Danmark og udlandet deres bud på morgenda-

gens bibliotek og kommer rundt om alle de vinkler, der skal overvejes,

når det gælder vedtagelse af en lokal bibliotekspolitik for fremtidens bib-

liotek!

Der er heldigvis mange bud på morgendagens, Fremtidens Bibliotek. Et

af dem drejer sig om biblioteket som lokalsamfundets mødested nummer

1, hvor kulturoplevelser, læring og viden kobles sammen. Med rum for

brugernes mange gøremål. Og med inddragelse af de nye teknologiske

muligheder i alle sammenhænge, selv om bogen og de trykte medier

fortsat står stærkt. I det forløbne år har jeg selv haft mulighed for at be-

søge to, som der tales rigtig meget om. Det uforlignelige Cerritos Public

Library i Californien, hvor Disney-konsulenter har været ind over indret-

ningen. Og så Hjørrings nye hovedbibliotek i Metropolen – et nyt center i

den vendsysselske by, indrettet i samarbejde med Bosch & Fjord; et fan-

tastisk sted. Begge formår på hver deres måde klart at tiltrække mange

besøgende.

Social kapital, kultur og sundhedBiblioteket fungerer blandt mange andre ting i dag også som et møde-

sted for lokalsamfundet. Det har i den sammenhæng et potentiale til at

igangsætte processer, der kan understøtte samfundets sociale kapital. Vi

taler ofte om sammenhængskraften i samfundet og værdien i at indgå i

sociale relationer, og her har bibliotekerne nogle helt formidable mulig-

heder. Borgerne kommer, som vi ved fra flere undersøgelser, ikke bare

på biblioteket for at låne materialer eller søge efter information. De kom-

mer også for at mødes i aktivitetssammenhænge, men også uformelt i

det åbne biblioteksrum. I hvilken grad dette er tilfældet analyseres nu i et

projekt, iværksat af Gentofte Centralbibliotek med bl.a. Danmarks Biblio-

teksforening som deltager.

For mig personligt blev denne funktion helt tydelig ved ALA’s, den ameri-

kanske biblioteksforenings megastore årsmøde i sommer. Gang på gang

hørte jeg om og så selv på flere biblioteker, hvordan de gennem bevidste

programaktiviteter – både som foredrag og debatter men også med

læringsprogrammer osv. – bidrog ikke alene til ny viden eller nye kompe-

tencer men også til at skabe nye sociale relationer og styrke lokal tilknyt-

ning. Bibliotekerne har et potentiale her, som vi politisk og praktisk –

hvis det holder – skal arbejde meget mere bevidst med.

Biblioteket er også en relevant aktør og spiller i andre sammenhænge.

Det så vi på Danmarks Biblioteksforenings store Kulturkonference 2008

om kultur og sundhed i september i Brande. Det var en øjenåbner for

mange af os, og vi skal i Forretningsudvalget se nærmere på, hvordan vi

kan trække bibliotekerne ind i kommunernes sundhedsarbejde og der-

med bidrage til den enkelte borgers livskvalitet. Godt at DBs Kulturudvalg

tog den sag op.

Noget andet er, at DB ofte vælger at samarbejde med andre partnere om

nødvendige seminarmøder o.l. som for eksempel Mobil Service-temada-

gen om decentral service via Det trådløse bibliotek – biblioteket i

hånden. Den kom i stand via et samarbejde mellem Danmarks Biblio-

teksforening, Biblioteksskolen og DBC – og blev afholdt på bibliotekssko-

len i januar. Den var så populær, at den blev gentaget i maj i Vejle.

Bibliotekerne og dets muligheder over for det lokale erhvervsliv, især de

mindre virksomheder, var en tredje vinkel, som skulle have været drøftet

på en novemberkonference forberedt i samarbejde med DB Region Sjæl-

land. Desværre var tilmeldingen ikke stor, og det har lært os, at vi frem-

over skal koncentrere os om en enkelt eller to konferencer i eget regi i

tillæg til årsmødet. Der er mange om buddet, og vores lokalpolitikere og

fagfolk halser rundt.

FORMANDENS BERET


Bibliotekerne rummer i det hele taget mange muligheder, som vi skal bli-

ve langt mere bevidste om både i foreningen men især ude i kommuner-

ne. Det fører mig lige hen til bibliotekets nye opgaver omkring borgernes

e-kompetencer.

Fokus på e-kompetencer og læringDanmarks Biblioteksforening har sammen med Bibliotekarforbundet og

Bibliotekschefforeningen udarbejdet et IT-fodslag. Det har vi, fordi vi har

gode erfaringer fra IT-Håndslaget i 1995, som medførte, at bibliotekerne

som de første institutioner i kommunerne for alvor gik i gang med at ud-

vikle hjemmesider og skabe adgang til viden og information via nettet.

Herunder fik alle borgere adgang til at kommunikere via mails og meget

andet – uanset om de havde en pc hjemme. Nu trækker bibliotekerne

igen aktivt med omkring udviklingen af det danske e-samfund. I lyset af

de seneste års indsats for at sætte borgerne ind i borger.dk har Dan-

marks Biblioteksforening m.fl., og med Styrelsen som tovholder, været

aktiv fortaler for også at trække på bibliotekernes kompetencer i den

fortsatte udvikling af borgernes e-kompetencer under IT- og Telestyrel-

sen. I starten af 2009 lanceres projektet med den dobbelttydige titel

“Lær mere om it” for offentligheden.

Dobbelttydigt, fordi det ikke kun henvender sig til ikke it-vante borgere

men også til vi mange, der går og tror, at vi kan det hele. Ofte snyder vi

os selv for relevant viden – fordi vi ikke har det fornødne kendskab til

søgning på nettet. Det har bibliotekerne. Derfor er de også oplagte spille-

re i denne sag jf. det nye it-fodslags intentioner om at tilbyde formalise-

ret it-læring i biblioteksregi.

Fremtidens børnDanmarks Biblioteksforening har altid fokus på biblioteksbetjeningen af

børn og unge og følger i samarbejde med Danmarks Skolebibliotekarer,

Bibliotekarforbundet og Kommunernes Skolebiblioteksforening selv op på

Styrelsen for Bibliotek og Mediers rapport (2007/8) Fremtidens Biblio-

teksbetjening af Børn. Med støtte fra Udviklingspuljen har foreningerne

påbegyndt projektet “Aktiver i nye samarbejdsformer mellem skole- og

folkebiblioteker – nye pejlemærker i fremtidens biblioteksbetjening af

børn” med Karin Gårdsted som projektkoordinator.

Det var glædeligt i den tidligere omtalte Gallupundersøgelse i Berlingske

Tidende at høre, hvordan unge er blandt nogle af bibliotekernes flittigste

brugere. DB har bl.a. gennem sin ungdomskonference sidste år været, og

er fortsat, en varm fortaler for at styrke de sider af biblioteket, som gør

det attraktivt for børn og unge.

Bibliotekerne skal i offensiven!Sådan sagde jeg på 2008 årsmødet – vist nok til nogens irritation. Men

for pokker, jeg mener det. Vi taler nu om meget mere målrettet og be-

vidst markedsføring. For bibliotekerne har mere end nogen sinde utrolig

meget at byde på, og det skal formidles langt mere offensivt, så både

borgere, lokalsamfund og vi politikere opdager det. Vel at mærke uden at

tabe basis af øje; vi skal alle sammen hjælpe til med at sætte fokus på

bibliotekets bærende idéer som en kultur- og værdiskabende institution,

og i særdeleshed på bibliotekets folkeoplysende og demokratiunderstøt-

tende opgaver.

Danmarks Biblioteksforening deltog i Styrelsen for Bibliotek og Mediers

gruppe vedr. koordineret markedsføring. Beklageligvis skulle man rundt

om flere hurdler, det har taget lang tid, men nu er styrelsens projekt så

omsider kommet i gang i form af en serie kurser på Danmarks Biblio-

teksskole i samarbejde med Stæhr Grafisk og ZH. Det venter vi os meget

af i DB, og vi håber, alle kommuners biblioteker bakker op og sender folk

af sted og dermed styrker kendskabet til biblioteket i dag, den mulighed

har vi længe efterlyst og arbejdet for.

DB interntMedlemsmæssigt og økonomisk var 2008 et godt år for foreningen, som

fik tre nye medlemskommuner: Assens, Mariagerfjord og Dragør og der-

med kunne 90 af Danmarks kommuner tælles som medlemmer i tillæg til

Flensborg. Blandt nye personlige medlemmer var i øvrigt en del stude-

rende – det lover jo fint for fremtiden.

Internt blev 2008 også året, hvor vi i Danmarks Biblioteksforening fik en

ny direktør. Winnie Vitzansky, direktør siden 1998, valgte at gå på pensi-

on fra udgangen af november og indgik en aftale med Forretningsudval-

get, som på sin side sammen med Lundgaard Konsulenterne slog stillin-

gen op, og ud af 35 ansøgere fandt frem til Michel Steen-Hansen, der før

starten i DB den 1. december 2008 var chef for bibliotekerne i Slagelse.

TNINGRepræ

sentantskabsmøde oktober 2008

8

Direktørskiftet og ansættelsesprocessen, som fulgte, betød selvfølgelig

en mindre overskridelse af budgettet.

Sammen med rigtig mange af vore samarbejdspartnere fik vi sagt tak for

indsatsen og taget behørig afsked med Winnie i forbindelse med årets 2.

repræsentantskabsmøde den 31. oktober på Sophienholm, som Lyngby

Kommune og Stadsbibliotek var så venlige at stille til rådighed. Mens

Michel blev kastet direkte ud i arbejdet med Danmarks Biblioteksfore-

nings fremtid og arbejde fremover på et strategiseminar for Forretnings-

udvalg og konsulenter på Bornholm i slutningen af november.

DB i fremtiden/Ny strategiI 2008 fik vi i DB nemlig taget hul på foreningens egen fremtid og arbej-

det med strategien for 2011 og årene fremover. Den skal være klar til

vedtagelse på generalforsamlingen i 2010 og vil være noget, vi arbejder

meget med i hele 2009 på forskellig vis. Første skridt på vejen blev taget

med strategiseminaret. Her satte vi et hovedtema for strategiarbejdet:

FRADB er en konsensusorganisation, der skaber indflydelse ved at

udsende meldinger om, hvordan bibliotekerne bør udvikle sig.

TILDB er en proaktiv debatskabende organisation for folkebiblioteker-

ne, der øver indflydelse gennem stimulering af debatten om frem-

tidens biblioteker. Midlerne er bl.a. at opstille skarpe dilemmaer og

tegne udfordrende scenarier.

Seminaret bragte mange input til fokus og formuleringer, som vil fylde i

vores arbejde i det kommende år, hvor vi netop vil styrke det proaktive

debatskabende i forbindelse med den kommunale valgkamp. Vores ar-

bejde for, at bibliotekerne skal i offensiven, betyder selvfølgelig, at det

skal vi også som forening.

...BERETNING

ORGANISATORISK FORENINGSUDVIKLING DB BRUGERUNDERSØGELSE 2008

Et spørgeskema blev medio september udsendt til Dan-marks Biblioteksforenings tre medlemsgrupper: med-lemskommunerne, de personlige medlemmer samt tilmedlemsinstitutioner mv.

Konklusioner fra brugerundersøgelsen blev præsenteretpå Repræsentantskabsmødet den 31. oktober. De skalbruges i Forretningsudvalgets arbejde med udformning afen ny strategi for foreningen.

Svarprocenten for undersøgelsen, som blev gennemførtelektronisk var tilfredsstillende. For hver af de tre med-lemskategorier fordeler den sig som følger:

A. 56 kommuner, dvs. 62% B. 178 personlige medlemmer, dvs. 44% C. 14 organisationer/institutioner og leverandører,

dvs. 32%.

Der er ingen slinger i valsen, når det gælder DBs hoved-opgave: 97% eller mere i hver af de tre grupper er enigeom, at “DBs hovedopgave fortsat er at arbejde for fri oglige adgang til information, viden og kultur generelt.” Har DB så indflydelse? Til udsagnet “DBs virksomhed har samlet set betydningfor den bibliotekspolitiske udvikling” er 93% i gruppe Aenige, mens det gælder hele 97% i gruppe B – og forgruppe C er tallet 86%.

Et uddrag af undersøgelsen kan ses af alle påhttp://www.dbf.dk/pp311008.


27. FEBRUAR:Bibliotekerne vil i offensivenOm årsmødet der bl.a. sætter fokus på nødven-

digheden af partnerskaber med andre kulturelle

institutioner.

5. MARTS:Hanne-Vibeke Holst modtager EdvardPedersens Biblioteksfonds ForfatterprisOm prismodtageren og motivering for valget.

Overrakt på kulturaftenen på Koldinghus i for-

bindelse med årsmødet.

6. MARTS:Peter Øvig Knudsen modtager Læsernes Bogpris 2008Om prisen som DB uddeler i samarbejde med

Berlingske Tidende. Blev overrakt på festafte-

nen på årsmødet i Kolding.

9. APRIL:God idé, Ringsted – politikerne harstadig ansvaretOpbakning til Ringsted Biblioteks plan om at

outsource driftsopgaver, gerne inden for ram-

merne af Offentligt-Privat Partnerskab, OPP.

Dog vigtigt at huske på, at det politiske ansvar

ikke kan outsources.

24. APRIL:Biblioteket skal være gratis. Kommen-tar fra DB i fællesskab med BF ogDansk ForfatterforeningDe konservatives politiske ordfører luftede tan-

ker om at pålægge forskellige biblioteksydelser

brugerbetaling. Kommentaren understreger vig-

tigheden af, at det forbliver gratis at benytte

samtlige bibliotekets tilbud.

2. JULI:Den usynlige succesÅrets Folkebiblioteksstatistik kommenteres, og

der gøres opmærksom på, at den aktuelle stati-

stik ikke systematisk medregner den stadigt

stigende aktivitet på bibliotekernes mange onli-

ne tjenester. DB opfordrer Styrelsen til at rette

op på dette.

10. JULI:Biblioteket og den sociale kapital i USAIndlæg fra DBs formand i forlængelse af delta-

gelsen på den amerikanske biblioteksforening

ALAs årsmøde. Om bibliotekernes muligheder

for også at deltage inden for andre sociale akti-

viteter og ydelser end de klassisk bibliotekari-

ske, f.eks. på emner som IT, helbred og bor-

gerskab.

27. AUGUST:Ikke ét sekund for tidligtKommentar og opbakning til kulturministerens

fremlæggelse af et kulturpolitisk arbejdspro-

gram som bl.a. indeholder budskabet om at ud-

arbejde en samlet strategi for, hvordan folke-

bibliotekernes rolle kan være med til at fremme

målsætningerne i regeringens globaliserings-

strategi. Helt i tråd med hvad DB igennem flere

år har arbejdet for at få til at ske!

10. OKTOBER:DBs nye direktør fundetMeddelelse om at Danmarks Biblioteksfore-

nings næste direktør bliver 40-årige Michel

Steen-Hansen.

PRESSE

31. OKTOBER:Fortsat nedgang i bibliotekernes budgetterUdsendt på baggrund af DBs undersøgelse af

bibliotekernes budgetter for 2009. Op mod

60 % af de danske kommuners folkebiblioteker

har ikke fået den fulde KL-fremskrivning på

4,6 % og får derfor et reelt fald i biblioteksbud-

gettet for 2009 sammenlignet med 2008.

11. NOVEMBER:Bibliotekerne gør det godt, men alt erikke rosenrødt Foreningens kommentar til rapport fra Styrel-

sen for Bibliotek og Medier om udviklingen på

biblioteksområdet efter kommunalreformen.

Især omkring økonomien er foreningen uenig i

det billede, som rapporten beskriver.

2. DECEMBER:Politikere nedsætter udvalg om biblio-tekernes rolle i videnssamfundetKommentar til folketingsdebat om biblioteker-

nes situation og nødvendigheden af en national

strategi for folkebibliotekerne, som beskrevet i

et forslag fra Socialdemokraterne.

DB HØRINGSVAR 200823. MAJ: vedr. udkast til revideret bekendt-gørelse om bachelor- og kandidatuddannel-ser ved Danmarks Biblioteksskole

26. NOVEMBER: vedr. udviklingsplan 2009for bibliotek.dk

18. DECEMBER: vedr. udkast til forslag tillov om ændring af ophavsretsloven

OFFENSIV

FORFATTERPRIS

OUTSOURCINGSTATISTIK SOCIAL KAPITALSTRATEGI

GLOBALISERINGBUDGETTER

KOMMUNALREFORM

VIDENSSAMFUND

UDDANNELSEDB PRESSE OG HØRINGER

VELKOMMEN TIL TRENYE DB KOMMUNER

10

NYE MEDLEMMER

ASSENS KOMMUNEIndbyggere: ca. 41.000

Aktuelt fokus: På sigt er det i dag tanken at sammenkoble biblioteker ogkommunens servicebutikker. Udvalget på studietur for at se på udformning af lokalbiblioteker.

Borgmester: Finn Brunse (A)Udvalgsformand: Truels Schultz (C) Bibliotekschef: John Erik PetersenBiblioteksstruktur: Hovedbibliotek og fem lokalbibliotekerwww.assensbib.dk

DRAGØR KOMMUNEIndbyggere: 13.131

Aktuelt fokus: Etablering af selvbetjenings- og tyverisikringsløsning (chip),samt forslag til etablering og markering af forskellige profiler for de to bib-lioteker.

Borgmester: Allan Holst (A)Udvalgsformand: Pia Osbæck (Løsgænger)Bibliotekschef: Hanne Nordahl FriisBiblioteksstruktur: Hovedbibliotek og en filial samt Lokalarkivwww.dragoer.dk/bibliotek

MARIAGERFJORD KOMMUNEIndbyggere: ca. 42.000

Aktuelt fokus: Et af Mariagerfjord Bibliotekernes nye resultatmål er,at biblioteket skal have en nettotilvækst af lånere på 700 stk. i 2009. Resultatmålene er aftalt med Kulturudvalget.

Borgmester: Hans Christian Maarup (A)Udvalgsformand: Erik Kirkegaard Mikkelsen (C)Bibliotekschef: Hans Ulrich HansenBiblioteksstruktur: Hovedbibliotek og fem filialerwww.mariagerfjordbibliotekerne.dk

Glam

sbje

rg fi

lial

TAL


DB UDVIKLINGDB I TAL

0

50

100

150

200

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

158

176184

192 193 195 194 190 191 192

88 91

0

100

200

300

400

500

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

350

442

487 491 480498

472 476 470 466440 432

0

20

40

60

80

100

120

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

23 23

9

48

74

92

71

88 87 84 83

102

0

20

40

60

80

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

68 67

61 62 6358

46 46 45 43 45 44

Kommuner 2008: 91I løbet af 2008 har 91 af de 98 kommuner enten fornyet eller tegnet nyt med-

lemskab af foreningen. Desuden har Flensborg fortsat deres medlemskab,

som er at betragte som et kommunalt medlemskab af foreningen. Hermed

når det kommunale medlemstal op på 91 – og befolkningsmæssigt dækker

DB medlemskommunerne hermed 95 % af Danmarks befolkning.

Nyindmeldte: Assens, Dragør og Mariagerfjord Kommuner

Personlige medlemmer 2008: 432Årets medlemstal viser et lille fald. Det absolutte tal har i øvrigt ligget ret sta-

bilt igennem en årrække.

Studerende medlemmer 2008: 102De senere års markante medlemsfremgang blandt de studerende synes at

have bidt sig fast.

Institutioner 2008: 44Meget stabilt tal set over de seneste 5 år.

REGNSKAB

RESULTATOPGØRELSE FOR ÅR 2008 (i t.kr.)

Budget 2009 Regnskab 2008 Opdateret budget 2008

Kontingenter 5.557 5.274 5.277

Salgs- og driftsindtægter 2.298 1.843 1.906

Annonceindtægter 165 198 154

Tilskud 445 278 283

Tilskud til internationalt arbejde 250 236 236

INDTÆGTER I ALT: 8.715 7.829 7.856

Direkte udgifter 3.520 1.911 1.996

Udgifter vedrørende møder, rejser m.v. 710 787 837

Andre eksterne udgifter 1.169 1.334 1.222

Personaleudgifter 3.668 4.042 4.172

Afskrivning m.v. 50 65 52

UDGIFTER I ALT: 9.117 8.139 8.279

RESULTAT AF PRIMÆR DRIFT -402 -310 -423Finansielle indtægter 165 180 160

Finansielle omkostninger 0 16 0

ÅRETS RESULTAT: -237 -146 -263

År 2008 År 2007AKTIVER:Materielle anlægsaktiver 99 164

Finansielle anlægsaktiver 155 148

Varebeholdning 376 201

Tilgodehavender salgsindtægter / kontingenter 171 348

Andre tilgodehavender 111 43

Periodeafgrænsningsposter 94 88

Moms 98 0

Likvide beholdninger 2.453 3.064

AKTIVER I ALT: 3.557 4.056

PASSIVER:Egenkapital 2.861 3.006

Leverandørgæld 335 259

Periodeafgrænsningsposter 35 254

Anden gæld 326 537

PASSIVER I ALT: 3.557 4.056


SKUMRINGSTIME – ET NORDISK BIBLIOTEKSPROJEKTSkumringstid, november 2008, i samarbejde med PR-foreningen for

nordiske bibliotekarer og Foreningen Norden.

DB opfordrede også i 2008 alle landets biblioteker til at deltage i novem-

ber måneds Skumringstime. Et unikt arrangement, hvor der på bibliote-

kerne afholdes oplæsninger rundt omkring i hele Norden, ofte ved lokal-

politikere. I samme tidsrum og med samme nordiske tekst. I 2008 den

finske forfatter Eeva Kilpis essay: Af kærlighed til Norden.

KLASSIKERDAG 2008Årets klassiker, Den Danske Sang, lå i forlængelse af Sangens år og

havde de litterære kvaliteter i den danske sangdigtning, som er

kommet til udtryk i folkehøjskolens sangbog gennem tiden. Det cen-

trale arrangement blev afholdt i samarbejde med/på Vartov. Forfatter

og formand for de litterære selskaber, Søren Sørensen, holdt årets

introduktionsforedrag. TV-Avisen bragte en omtale af begivenheden.

EVENTKULTUREVENTS OG KONFERE

14

Danmarks Biblioteksforening • Samrådet for de litterære selskaber • Støttet af Kunstrådet • Plakat: Stæhr Grafisk • Foto: Det Kongelige Bibliotek

Tjek ind på www.klassikerdagen.dk

Klassikerdagen 2008Tirsdag den 23. september

DEN DANSKE SANGDen danske sang er en klassiker, fordi den har haft grundlæggende betydning i dansk åndsliv gennem en

række lyriske værker med litterære kvaliteter. Et stort antal mennesker over en lang række af år har tilegnet

sig sangene, ofte lært dem udenad, citeret fra dem - og naturligvis sunget dem!

Klassikerdagen 2008 sætter teksten og det litterære i brændpunktet.

Blicher

Drachman

Holstein

Aakjaer

Gelsted

DB arrangerer events og møder med henblik på at- inspirere bibliotekerne til en aktivitet om et særligt emne- skabe opmærksomhed om samme emne i den brede offentlighed- skabe goodwill ved at indgå i samarbejde med andre organisationer

Danmarks Biblioteker 2009 - nr. 2

EDVARD PEDERSEN BIBLIOTEKSFONDS FORFATTERPRISPrisen gik til Hanne-Vibeke Holst. “Hvilken anden dansk forfatter har som

du inspireret læserne til at benytte Danmarks folkebiblioteker, hvem har

som du placeret sig markant i læsernes bevidsthed, hvem er bedre til at

udtrykke sig alment forståeligt i et forfatterskab af høj kvalitet…?” lød

det blandt andet i motiveringstalen for Hanne-Vibeke Holst, holdt af Kvin-

fos leder Elisabeth Møller Jensen.

LÆSERNES BOGPRIS For 5. år i træk uddelte Danmarks Biblioteksforening i samarbejde med

Berlingske Tidende og landets folkebiblioteker Læsernes Bogpris. Til

festaftenen på årsmødet i Kolding blev prisen på 50.000 kroner overrakt

Peter Øvig Knudsen for hans 2-binds værk om Blekingegadebanden.

Igen i år har kampagnen for prisen betydet, at foreningen har tilbudt

medlemskommunernes biblioteker deltagelse i en begivenhed, som både

lokalt og nationalt har fået stor opmærksomhed på grund af samarbejdet

med Berlingske Tidende. Prisen uddeles igen i 2009.

15

S OG KONFERENCERENCER

MOBIL BIBLIOTEKSSERVICE Temadagen “Det trådløse bibliotek – biblioteket i hånden” blev af-holdt i januar 2008 og trak fulde huse til Danmarks Biblioteksskolepå Birketinget i København. Den var arrangeret i et samarbejde mel-lem skolens Konsulentafdeling, DBC og DB og vakte så stor interes-se, at en 2. udgave af seminaret fandt sted sidst i maj 2008 på VejleBibliotek. Her hørte de mange deltagere oplæg fra centrale instanser, som al-lerede arbejder med mobile muligheder, og biblioteker, der forsøgerat indarbejde nye tjenester i det daglige arbejde, baseret på nye mo-bile teknologier.

KULTURKONFERENCE 2008- havde fokus på kombinationen Kultur & Sundhed og fandt ogsådenne gang sted i kulturarvsrammer – nemlig i Remisen i Brandetirsdag den 16. september. En velbesøgt og veloplagt konferenceendte med en række anbefalinger. De lød:

• Løft kombinationen op på et højere plan – politisk og organisato-risk – eventuelt i en ny national strategi for bibliotekerne.

• Vi har brug for mere viden på feltet. Både når det gælder forsk-ning i disse sammenhænge men i særdeleshed, når det gælder vi-den i de berørte sektorer; her har vi brug for nye uddannelsestil-bud og kurser. DB skal sammen med andre – for eksempel Bør-ne- og Kulturchefforeningen, Biblioteksskolen, m.fl. – gå forrest. Men ude i kommunerne skal vi ikke vente på, at denne proces sættes i gang af andre, vi skal selv lokalt tage fat i sagen, gerne via forsøg på området (og gerne med udviklingsstøtte fra Styrel-sen for Bibliotek og Medier).

• Kombinationen og konkrete initiativer skal medindtænkes i lokale bibliotekspolitikker og i lokalt samarbejde på tværs med især kommunernes sundheds- og plejesektor – til fordel for både bor-gernes helbred og for kommunernes sundhedsforanstaltninger. Her skal vi også huske at involvere de mange frivillige, som gen-nem foreninger og lignende på forskellig vis også arbejder med tilbud til borgerne af helbredsmæssig og kulturel karakter.

• Og så skal DB holde kontakt til og følge den nordiske udvikling viaden nye nordiske platform for kultur og helse, som Kulturregion Skåne er koordinator for.

Debatlysten var stor og tog hurtigt fart med mange engagerede ind-læg om, at “sundhed skal være en del af vores kulturpolitik”, menogså om, “at vi skal blive bedre til at arbejde på tværs af de kendtefaggrænser”.

De regionale biblioteksforeninger varetager DBs interesser lokalt gennem afholdelse af mø-der, konferencer o.l. Foreningerne har i det forgangne år konsolideret sig efter omlægningenfra amts- til regionsforeninger, herunder tilbudt en række studieture og arrangementer: Fyr-aftensmøder og konferencer.

DB understøtter arbejdet i de regionale biblioteksforeninger ved at være aktiv i dialogen mellem

Forretningsudvalg og medlemmer med henblik på at kunne reagere i overensstemmelse med de

trufne beslutninger og inddrage de regionale biblioteksforeninger i høringssvar og andre officielle

henvendelser, såfremt det er praktisk muligt. DB centralt har samarbejdet med bl.a. Region Sjæl-

land om Erhvervskonferencen 6. november. De fem regionale biblioteksforeningers formænd har,

så vidt det har kunnet lade sig gøre, været deltagere i TUR DK.

DB’S REGIONALE BIBLIOTEKSFORENINGER. AKTIVITETER I 2008

StudierejserFlere af de regionale biblioteksforeninger har afholdt studierejser for medlemmer. Region Sydarrangerede en studietur til Wien og Sjælland og Region Hovedstaden besøgte Berlin.

Bibliotekspriser Region Nordjylland har uddelt sin Kulturpris til det nye bibliotek i Hjørring, og Region Syd uddelte

på Sandbjerg-konferencen sin bibliotekspris til Inger A. Kjeldsen, ledende børnebibliotekar i Varde.

Også Region Midtjylland har indstiftet en bibliotekspris, og både Region Syd og Region Midtjylland

har desuden oprettet rejselegater.

KonferencerRegion Syd har afholdt to konferencer, herunder den årligt tilbagevendende Sandbjerg-konference.

Region Hovedstaden og Region Sjælland samarbejder om konferencer og afholder et fælles

forretningsudvalgsmøde hvert år.

Samarbejde med hovedforeningenHovedforeningen og Biblioteksforeningen Region Sjælland arbejdede sammen om konferencen

Viden skaber vækst – om bibliotekernes tilbud til erhvervslivet. Desværre var tilslutningen til konfe-

rencen sparsom, og den måtte aflyses.

Hjemmesiden De enkelte regionale biblioteksforeninger har hver deres hjemmeside – via www.dbf.dk –, hvor alle

arrangementer annonceres. Her kan findes også kontaktoplysninger, bestyrelsesmedlemmer, refe-

rater og fundatser for priser og legater. KGJ

FORRETNINGSUDVALGET 2008 I årets løb er der sket følgende ændringer: Hanne

Pigonska (V), byrådsmedlem i Odsherred, har er-

stattet Per Bisgaard som 1. næstformand, da PB

ifm. indvalg til Folketinget valgte at træde ud af

Repræsentantskabet. Samtidig indtrådte Lisbet

Rosendahl (V), byrådsmedlem i Varde og medlem

af Repræsentantskabet, i FU.

Lene Byrialsen, stadsbibliotekar i Odense, er ind-

trådt i FU i stedet for Annette Brøchner Lind-

gaard, bibliotekschef i Esbjerg, som fortsat sidder

i Repræsentantskabet. Erna Reutzer, administrati-

onschef ved Slagelse Bibliotekerne, har tilsvaren-

de afløst Kirsten Sparvath, bibliotekschef i Kol-

ding, i FU.

DB SEKRETARIATDanmarks Biblioteksforenings sekretariat holder

til på Vesterbrogade nr. 20 oppe under loftet på

5.sal i København.

Medarbejderstaben består med udgangen af

2008 af:

Michel Steen-Hansen, direktør

Hellen Niegaard, chefkonsulent og redaktør af

Danmarks Biblioteker

Kirsten Grubbe Jensen, bibliotekskonsulent

Michael Larsen, informationskonsulent

og webredaktør

Jeanette Fog Vogelius, assistent

Anette Fomsgaard, sekretariatsmedarbejder

Ditte Fomsgaard Johansen, studentermedhjælper

og rengøringsdame

Nadia Andrea (VISMA), ekstern bogholder.

DB REGIONERNE DBINTERNT

16

Kig forbi vores stand

Besøg vores stand nr. 14+15+16

på Danmarks Biblioteksforenings

Årsmøde i Ålborg

11.–13. marts 2009

THE AMERICAS +1 877 935 456 4 EUROPE +44 (0) 870 350 3055 ASIA PACIFIC +86 21 62522211

Et sikkert valg.

Globalt. Lokalt. Bekvemt.FKI Logistex er en af de førende udbydere af selvbetjeningssystemer til udlån, aflevering og sortering til biblioteker i hele verden. Ved at automatisere håndteringen af materialer, optimerer FKI Logistex Library Solutions servicen for lånerne og forbedrer arbejdsmiljøet og ergonomien for bibliotekspersonalet.

De tidskrævende processer ved aflevering af materialer bliver minimeret, samtidig med at cirkulationen af bibliotekets materialer forøges væsentligt. Bibliotekspersonalet får derved frigivet mere tid til at udføre opgaver rettet mod lånerne.

FKI Logistex tilbyder komplette løsninger til automatisering af biblioteksprocesser inkl. RFID, stregkode-til-RFID konvertering, LMS integration og sikkerhedssystemer til såvel store som små biblioteker.

Besøg www.fkilogistex.com/Library eller ring til +45 87 41 43 54 for at høre mere om FKI Logistex og vores løsninger.

Målet for al DBs kommunikationsvirksom-hed er oplysning om foreningens biblioteks-og kulturpolitiske holdninger med henblikpå at påvirke og bidrage til den landspoliti-ske udvikling på området.

Medlemmer og andre interessenter modta-ger fast DBs tidsskrift Danmarks Bibliotekerog en række former for servicemails. Andrekanaler er DBs årlige udgivelse Biblioteks-vejviseren, en håndbog til den danske bibli-otekssektor. Informationsvirksomheden be-står herudover af en række pressemeddelel-ser eller af rekvirerede oplæg om foreningenog aktuelle biblioteksspørgsmål.

DANMARKS BIBLIOTEKERForeningens blad Danmarks Biblioteker har

som målsætning at styrke beslutningsgrundla-

get i kommunalbestyrelser og biblioteker ved at

tage aktuelle og udvalgte kultur- og biblioteks-

politiske spørgsmål op. Ved at give indblik i

bibliotekernes opgaveløsning og i principielle

spørgsmål som bibliotekernes værdigrundlag,

den demokratiske ret til fri adgang til viden i lo-

kalsamfundet mv. Bladets ledere skrives af for-

manden, Vagn Ytte Larsen, i samarbejde med

direktør Winnie Vitzansky (fremover direktør

Michel Steen-Hansen). Chefkonsulent Hellen

Niegaard er ansvarshavende redaktør.

Bladets indhold i 2008 har, ligesom foreningens

dagsorden, været præget af kommunalreformen

og de afledte konsekvenser på biblioteksområ-

det. Herudover har Danmarks Biblioteker blandt

andet dækket de mange nye opgaver og servi-

ceområder, som bibliotekerne i dag arbejder

med fra it-kompetence til borgerne, informati-

onsformidling via skærme til for eksempel

hospitalsservice, integration i Odense til ny bor-

gerservice på hjul i jyske kommuner. Hertil

kommer mere principielle indslag om bibliote-

kerne i forhold til social kapital, oplevelsesøko-

nomi osv. Bladet har altid fokus på den nye

biblioteksudvikling og har bl.a. dækket debatten

vedrørende det moderne folkebibliotek afledt af

den såkaldte biblioteksfejde, der startede ved

årsskiftet 2007-2008, da Pernille Schaltz, ny

leder af hovedbiblioteket i København, ved sin

tiltræden erklærede, at “Bøger skal have mod-

stand”. Både den budgetmæssige udvikling

såvel som den opgavemæssige blev dækket

bredt og igen i år bl.a. i sammenhæng med be-

hovet for en national strategi og behovet for en

bedre dokumentation af bibliotekernes opgave-

løsning herunder rejst krav om ny og forbedret

officiel biblioteksstatistik. Endelig blev der bragt

indslag fra DBs store årsmøde i Kolding, fra

DBs, regionsforeningernes og andres konferen-

cer og møder om aktuelle spørgsmål.

I syv numre hvert år fortælles om hovedforenin-

gens arbejde og de krav, kommunerne skal le-

ve op til, og om forskellige løsningsmodeller og

redskaber til at løse opgaven med. Bidragyder-

ne er lands- og kommunalpolitikere, fagfolk,

specialister og andre, der beskæftiger sig med

enten videns- og informationsområdet eller

med kulturen bredt set. Det ottende nummer er

DBs beretningsnummer, som udkommer op til

årsmødet. Alle centrale aktører på biblioteks-

området som for eksempel Folketingets Kultur-

udvalg og andre samarbejdspartnere, med-

lemskommuners kulturudvalgsmedlemmer, ho-

vedbibliotek og filialer med mere end 12 timers

åbningstid samt til alle personlige DB-medlem-

mer modtager bladet. Hertil kommer et antal

abonnenter.

Online-udgaven af bladet findes på www.dan-

marksbiblioteker.dk. Her publiceres bladet ugen

efter at selve tidsskriftet er udsendt til posten.

Her kan man desuden til enhver tid genfinde

artiklerne helt tilbage fra de første årgange.

WWW.DBF.DK Foreningens hjemmeside redigeres og opdate-

res løbende med information om DBs aktivite-

ter, herunder undersøgelser, pressemeddelel-

ser, kommentarer og lignende. Informations-

konsulent og webredaktør Michael Hartz Larsen

er ansvarlig for opgaven.

Det er besluttet, at hjemmesiden i løbet af

2009 flytter fra det nuværende Microsoft base-

rede CMS til et open-source CMS. For at for-

enkle al DB-søgning og skabe en art DB vi-

densbank indarbejdes ved samme lejlighed

samtlige artikler fra Danmarks Biblioteker – i

dag disponible via www.danmarksbibliote-

ker.dk i foreningens primære hjemmeside

dbf.dk.

MAIL SERVICES OG AVISERNE SKRIVERMedlemsmails udsendes løbende efter behov

og er i 2008 udsendt ca. 20 gange. De anven-

des til annoncering af kommende aktiviteter

samt til orientering om igangværende sager,

som DB er engageret i. Desuden til andre aktu-

elle nyheder og begivenheder som skønnes re-

levante for dele af eller hele medlemskredsen.

OPLÆG Danmarks Biblioteksforenings formand, direktør

samt chefkonsulent har desuden holdt oplæg

om foreningen, dens arbejde og synspunkter

samt om ny biblioteksudvikling på danske og

udenlandske biblioteksmøder.

18

INFOINFORMATION & KOMMUNIDanmarks Biblioteksforenings virksomhed gennemføres i stor udstrækning via forskellige former for informations- og kommunikationsarbejde


DB NU PÅ FACEBOOK Danmarks Biblioteksforening lagde i starten af

december 2008 forsigtigt ud med at lave en

profil på Facebook.dk for også ad denne vej at

komme i dialog med egne interessenter såvel

som brugere af biblioteker med flere. Meget

hurtigt efter fulgte en lille skare af “members”,

så man ved årets udgang var oppe på ca. 250

medlemmer. Tallet er nok ikke så overras-

kende, for der er i disse år stor interesse for

dialog via Facebook.dk og andre interaktive

fora som for eksempel blogs. Det overraskende

var, at der stort set med det samme var debat

bl.a. om privatisering af biblioteker.

Især når det gælder debat, er de mange mulig-

heder for dialog på internettet uovertrufne i for-

hold til, at alle kan komme til orde og kommu-

nikere lige her og nu. Både folk med (og uden)

noget på hjertet. Det politiske liv har for lang tid

siden taget internetbaserede kommunikations-

former til sig – og det er ikke kun landspoliti-

kerne, der bruger blogs, borgmestrene er også

ved at komme med på beatet. I Danmarks Bib-

lioteksforening tror man på mulighederne men

vil også bruge siden til andet. For eksempel an-

noncerer man også her sine eksisterende akti-

viteter som bl.a. Årsmøde 2009 og nye numre

af tidsskriftet Danmarks Biblioteker. Se mere

på Facebook.dk.

O&KOMMUNIKATIONKATION

Facebook blev suveræn vinder blandt danske netbrugere i 2008.

Ved årets slutning havde sitet næsten to millioner månedlige

brugere - og dokumenterede dermed, at sociale netværk på

internettet er en mainstream.

• Brugertallet på facebook voksede med 500% i 2008

• Facebook har 2,5 gange flere sidevisninger end Google

• I oktober måned 2008 brugte danskerne over 12,5 millioner

timer på nettet

• Halvdelen af brugerne er over 40 år og lige så aktive på sitet

som de yngre

DR Medieforskning feb. 09

BIBLIOTEKSRUMMETInspiration til bygning og indretningRedaktion: Hellen Niegaard, Jens Lauridsen & Knud

Schulz

Biblioteket er under forvandling, og Danmarks Biblio-

teksforening har som inspiration til det lokale arbejde

for opdatering af eksisterende og bygning af nye bibli-

oteker udarbejdet og udgivet publikationen BIBLIO-

TEKSRUMMET. Inspiration til bygning og indretning.

En praktisk brugsbog tænkt som udgangspunkt for

den lokale bygge- og opdateringsproces. Den giver en

række konkrete input, der bør overvejes lokalt, og er

skrevet af eksperter og biblioteksfolk.

Bogen, som udkom i marts i 1.000 eksemplarer, er

blevet godt modtaget og har solgt godt, og der er tilli-

ge interesse for den i andre lande. Der arbejdes derfor

med indledende forberedelser til en engelsk udgave,

som, såfremt den godkendes ifm. virksomhedsplanen

for 2009, skal lanceres på IFLA 2009 i Milano.

ØVRIGE PUBLIKATIONERDanmarks Biblioteksforening samarbejder medDanmarks Biblioteksskole om udgivelse af pub-likationer og forskningsresultater af interessefor et bredere publikum i sektoren. I 2008 ud-gav DB to således værker.

ALL THAT AND BOOKS TOODe amerikanske folkebiblioteker tiltrækker sig idisse år stor opmærksomhed blandt nordiskebiblioteksfolk. I publikationen giver CasperHvenegaard Rasmussen og Henrik Jochumsen,lektorer ved Danmarks Biblioteksskole, envelskrevet og facetteret beretning fra deres rej-ser i USA.

AT FORSTÅ BIBLIOTEKETRedaktion: Jack Andersen, Henrik Jochumsen& Casper Hvenegaard RasmussenBogen introducerer forskellige teoretiske be-tragtningsmåder for, hvordan man kan forståbibliotekerne i det senmoderne videnssamfund.

BIBLIOTEKSVEJVISERENMed bibliotekskonsulent Kirsten Grubbe Jensenog assistent Jeanette Fog Vogelius som redak-tører er der også i sommeren 2008 indhentetopdaterede informationer til den nye udgave afBiblioteksvejviseren, således at bogen blevtrykt og udsendt i slutningen af 2008. Der er880 abonnenter på bogen.

Danmarks Biblioteker 2009 - nr. 2 21

ALL THAT... AND BOOKS TOO!EN RUNDREJSE GENNEM AMERIKANSKE BIBLIOTEKER

Af Henrik Jochumsen & Casper Hvenegaard Rasmussen

DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING

BIBLIOTEKETEn introduktion til teoretiske perspektiver

Red.: Jack Andersen, Henrik Jochumsen & Casper Hvenegaard Rasmussen

AT FORSTÅ

PUBLIKATIONERPUBLIKATIONER

22

IFLA PUBLIC LIBRARIES’ SECTION Kent Skov Andreasen, informationschef,

Odense Centrallbibliotek

Også 2008 blev et aktivt år i IFLAs sektion for

folkebiblioteker. I februar, afholdtes Midyear

Meeting i Odense med Odense Centralbibliotek

som vært. Udover det rent faglige program bød

besøget af de 15 medlemmer af Standing Com-

mittee også på et møde med borgmester Jan

Boye, der gerne ville høre om og drøfte det in-

ternationale biblioteksarbejde.

På midtvejsmødet blev det udvalgte tema for

sektionens sessioner og foredrag til IFLA’s ver-

denskonference i Quebec planlagt færdig. “Ad-

vocacy” – er det konkrete og strategiske arbej-

de for at få sat folkebibliotekerne højere op på

både den samfundspolitiske og den lokalpoliti-

ske dagsorden. Sektionens program var tilrette-

lagt i samarbejde med sektionen for Metropoli-

tan Libraries, og sektionen arrangerede sam-

men med den canadiske biblioteksorganisation

desuden en meget velbesøgt og vellykket for-

konference i Montreal under titlen Navigation

with Youth, der satte fokus på tendenserne i

biblioteksarbejdet rettet mod de unge brugere.

Desuden har vi i komiteen især arbejdet med

udvikling af IFLAs strategi på folkebiblioteks-

området, som opfølgning på et møde vi havde

med IFLA præsident, Claudia Lux, året før samt

de øvrige igangværende projekter, hvoraf et in-

ternationalt kortlægningsarbejde inden for Bibli-

oteks- og arkivområdet blev publiceret i forbin-

delse med en lanceringsreception under Que-

bec-konferencen.

IFLA LIBRARIES FOR CHILDREN AND YOUNG ADULTS SECTIONKirsten Boelt, publikumschef,

Aalborg Bibliotekerne

IFLA konferencen er årets store begivenhed,

når man arbejder med international biblioteks-

samarbejde. Dette års konference i Quebec var

spændende og meget givende og var en succes

også set fra “børnevinklen”. Sektionen stod for

tre sessioner, hvor bl.a. Young adults-guideli-

nes blev præsenteret, og hvor der var fire op-

læg fra henholdsvis Canada, Benin, Cuba og

Sverige.

Sektionen arbejder hele tiden med planlægning

af det næste års IFLA konference, så derfor er

planlægningen af 2009 konference godt på vej.

Her planlægges en fælles dobbeltsession i sam-

arbejde med sektionen “Library Buildings”. Em-

net er indretning og indhold i børnebiblioteker,

børnekultur, børns mediebrug og børnebibliote-

kers indretning og design. I 2009 er der desu-

den satellitmøde i Rom, hvor sektionen samar-

bejder med Literacy and Reading – om læse-

kampagner m.m.

Sektionen arbejder i forhold til en strategisk

plan for 09-10. Heri indgår et projekt med ar-

bejdstitlen “sisterlibraries”. Ideen er, at to bibli-

oteker samarbejder om udviklingen af børne-

bibliotekstilbuddet, udveksler erfaringer m.m.

Desuden arbejdes der med et ungeprojekt, hvor

unge fra forskellige dele af verden udveksler

‘livshistorier’ m.m. elektronisk. Det vil give ar-

bejdet med sisterlibraries et konkret indhold,

som kan anvendes i forhold til bibliotekernes

brugere. Sektionen udgiver et nyhedsbrev se:

http://www.ifla.org/VII/s10/index.htm

Det er meget opløftende at deltage i arbejdet,

alle er dybt engageret og deltager ivrigt i drøf-

telserne.

IFLA MANAGEMENT OF LIBRARY ASSOCIATIONS SECTIONHellen Niegaard, chefkonsulent, DB

I MLAS, biblioteksforeningernes egen sektion,

har Hellen Niegaard plads i komitéen. Den fun-

gerer som IFLAs sparringspartner i overordnede

bibliotekspolitiske spørgsmål og arbejder for

udvikling af biblioteksforeninger, bl.a. gennem

sessioner på den årlige IFLA-konference, som i

år blev afholdt i samarbejde med sektionen for

Continuing Professional Development and

Workplace Learning og ALP. MLAS arbejder

med værktøjer til professionalisering af biblio-

teksforeningerne med særligt fokus på fore-

nings-, medlems- og ledelsesudvikling. Det

sker primært gennem GLAD, Global Develop-

ment of Library Associations arbejdsgruppen,

hvor Hellen Niegaard sidder. Målet her er bl.a.

en ny medlemswiki og et nyt ‘uddannelsestil-

bud’ til foreningsledere i relation til årets IFLA

konferencer.

IFLA / ALP (ACTION FOR DEVELOPMENTTHROUGH LIBRARIES PROGRAMME COREACTIVITY)Winnie Vitzansky, tidl. DB direktør

IFLA /ALP er et af IFLAs såkaldte Core Activiti-

es, der skal støtte biblioteks- og biblioteksfore-

ningsudviklingen i Afrika, Asien og Latinameri-

ka. Siden programmets start i 1984 har det

haft til huse på Uppsala Universitet. Program-

met har gennem årene primært været finansie-

ret af de nordiske bistandsorganisationer, sup-

pleret af støtte fra de nordiske landes biblio-

teksorganisationer samt IFLA. De seneste år

har det været den svenske bistandsorganisati-

on, SIDA, der har sikret den nødvendige hoved-

finansieringen.

INTERNATIONALT

INTERNATIONALT

I 2008 har budgettet til biblioteksprojekter i ud-

viklingslandene (ca. 20 per år) ligget på ca. tre

millioner kroner, hvortil skal lægges den bety-

delige lokale finansiering, der er i alle projek-

terne. ALP har et såkaldt Advisory Board, hvortil

jeg af IFLA er udpeget til at repræsentere de

nordiske lande. I 2008 har jeg deltaget i to Ad-

visory Board meetings i IFLA/ALP i henholdsvis

Quebec, Canada og Haag.

Selve arbejdet med de mange projekter rundt

om i verden koordineres fra kontoret i Uppsala.

Det er et stort og meget vigtigt arbejde, som

ifølge IFLAs regionsrepræsentanter bærer en

væsentlig del af den biblioteksudvikling, der

finder sted i udviklingslandene, men ALP står

over for meget store udfordringer af økonomisk

og organisatorisk art. SIDA finansieringen op-

hører i 2010, og IFLA arbejder derfor på dels at

skaffe anden finansiering dels at ændre ALP’s

organisation, så programmet bliver knyttet tæt-

tere til IFLAs øvrige politikarbejde i Haag.

På IFLA/ALP mødet i Haag i december blev det

besluttet, at der på IFLA mødet i Milano til som-

mer skal foreligge en plan for ALP program-

mets overgang til anden organisation og anden

finansiering.

NORDISK SAMARBEJDEDet nordiske samarbejde med de øvrige natio-

nale biblioteksforeninger har fortsat en central

plads i DBs internationale engagement. På mø-

de i foråret i Helsinki deltog Vagn Ytte Larsen,

og her besluttedes bl.a. at rette henvendelse til

IFLA om behovet for at sikre, at ALP-program-

met (se ovenfor) kan videreføres. Derudover

planlagdes, hvordan de nordiske biblioteksfore-

ninger kan støtte den nyvalgte president-elect

for IFLA, Ellen Tise. Begge emner blev videre-

ført på IFLA konferencen i Quebec. De nordiske

foreninger havde møde med IFLAs generalse-

kretærer (afgående og indkommende) om udar-

bejdelse af en ny struktur for ALP. Dette arbej-

de videreførtes i Haag i december. Derudover

var der møde med Ellen Tise, og det blev be-

sluttet, at de nordiske lande vil gøre to ting for

at støtte Ellen Tise’s arbejde:

• Så vidt muligt indarbejde Ellen Tise’s tema

for IFLA: Libraries Driving Access to Know-

ledge i det nationale arbejde. Det sker i Dan-

mark ved årsmødet i 2009 i Aalborg, hvor

Ellen Tise har givet tilsagn om at deltage.

• Organisere en Nord-syd konference i

Botswana i forbindelse med SCECSAL 2010.

Dette arbejde startes på DBs Årsmøde i

Aalborg.

EBLIDA COUNCIL MEETING, HAAG, MAJ 2008EBLIDA holdt i år sit councilmøde i Haag. Vagn

Ytte Larsen og Winnie Vitzansky deltog. EBLIDA

har fået ny præsident, direktøren for den øst-

rigske biblioteksforening, Gerald Leitner. Gerald

Leitner ønsker at revitalisere EBLIDA gennem

en klarere politisk rolle. Et første skridt var, at

Council mødet blev efterfulgt af en heldagskon-

ference i Amsterdam om europæisk biblioteks-

politik, organiseret i samarbejde med den hol-

landske biblioteksparaply. DBs internationale

arbejdsgruppe har på sit møde i september fo-

reslået EBLIDA at tage initiativ til at organisere

en europæisk læsekampagne med afsæt i en

meget succesfuld østrigsk kampagne. Dette

forslag blev meget positivt modtaget af Gerald

Leitner, der tager det op på førstkommende Ex-

ecutive Committee møde.

DELTAGELSE I AMERICAN LIBRARY ASSOCIATIONS KONGRES 2008Danmarks Biblioteksforenings formand deltog

sammen med chefkonsulent Hellen Niegaard

efter invitation i den amerikanske biblioteksfor-

enings årsmøde, ALA 2008, i Californien. Ud-

over at styrke netværk med andre biblioteksfor-

eninger gav kongressen inspiration til DBs ar-

bejde med at synliggøre bibliotekernes rolle i

samfundet. I USA fungerer bibliotekerne bl.a.

via en række egentlige programaktiviteter i høj

grad som lokalsamfundets lokomotiv for per-

sonlig udvikling, helt i overensstemmelse med

det fornyede fokus på bibliotekerne som væ-

sentlige i forhold til opbygning af både kulturel

og social kapital.

IFLA KONFERENCE, QUEBEC, AUGUST 2008Det grænseoverskridende bibliotek og dets po-

tentiale stod øverst på dagsordenen på IFLA

2008 konferencen i både plenumdiskussioner

og sessionsmøder såvel som på IFLA-sektio-

nernes komitéarbejdsmøder. Omkring 4.000

delegerede fra 150 lande var samlet i dagene

10.-14. august til verdens største internationale

biblioteks- og informationsmøde for fra alle

tænkelige vinkler at diskutere, hvordan man

bedst “giver alle mennesker adgang til infor-

mation og viden – på tværs af tid, rum og af-

stand – og behovet for afledt biblioteksudvik-

ling”.

DIN & ISO Hellen Niegaard deltager som international ob-

servatør i arbejdsudvalget vedr. opdatering og

udvikling af bygningsnormer for folke- og

forskningsbiblioteker under Deutsches Institut

für Normung, Berlin. Målet er færdig- og offent-

liggørelse 2009. Hun er desuden fra 2008 med-

lem af den nye internationale arbejdsgruppe:

ISO/TC 46/SC 8/WG 8 Working Group Statistical

data for Library Buildings. Styrelsen for Biblio-

tek og Medier dækker mødeudgifter hertil.



FORRETNINGSUDVALGETVagn Ytte Larsen (A). Formand

Hanne Pigonska (V). 1. næstformand

Lone Knakkergaard 2. næstformand

Flemming Knudsen (A)

Michael Frederiksen (A)

Lisbet Rosendahl (V)

Jørn Rye Rasmussen (F)

Annette Brøchner Lindgaard

Afløst af suppleant: Lene Byrialsen

Kirsten Boelt

Kirsten Sparvath p.t. afløst af

suppleant: Erna Reutzer

DBs direktør Michel Steen-Hansen

Sekretær: Kirsten Grubbe Jensen

BIBLIOTEKSVEJVISER. REDAKTIONSUDVALG Leif Andresen, Styrelsen for Bibliotek og Medier

Erland Kolding Nielsen, Det Kongelige Bibliotek.

Lone Knakkergaard, Danmarks Biblioteksfore-

ning

Fra sekretariatet:

Jeanette Fog Vogelius

Kirsten Grubbe Jensen

MEDIEUDVALGETSvend Thue Damgaard (B)

Niels Dejgaard

Lene Harder, Danmarks Blindebibliotek

Carl Gustav Johannsen, Danmarks Biblioteks-

skole

Pia Neidhardt

Fra sekretariatet:

Hellen Niegaard

Michael Hartz Larsen

DANMARKS BIBLIOTEKSFORENINGS FOND Vagn Ytte Larsen (A)

Peder Ellegaard Larsen (C)

Lisbet Rosendahl (V)

Kent Skov Andreasen

Carsten Winther

FORFATTERPRISUDVALGET FOR EDV. PEDERSENS BIBLIOTEKSFONDS FORFATTERPRISJohn Bech Hansen (A)

Kaj Dam Rasmussen (L)

Martin Lundsgaard-Leth

Erland Kolding Nielsen, Det Kongelige Bibliotek

INTERNATIONAL ARBEJDSGRUPPEDBs formandskab

Udvalgets øvrige medlemmer udgøres af de

personer, som udsendes af og repræsenterer

DB i internationale organisationer, foreninger,

på seminarer og konferencer og i andre inter-

nationale sammenhænge. DBs direktør er født

medlem af udvalget

DBS KULTURUDVALGIsabella Meyer (C). Formand

Maria Jakobsen (V)

Grethe Olsen (F)

Peter Sejersen (A)

Lone Hedelund

Martin Lundsgaard-Leth

Hellen Niegaard, DB

R. LYSHOLT HANSENS BIBLIOTEKSPRISVagn Ytte Larsen (A). Formand

Karin Storgaard (O)

Lene Byrialsen

Carsten Winther

Gustav Lysholt Hansen

Danmarks Biblioteksforenings direktør

er sekretær for fonden.

ÅRSMØDE. PROGRAMUDVALGETDan Skjerning (A)

Leif Bæk (V)

Lone Hedelund

Erna Reutzer

Fra Sekretariatet:

Jeanette Fog Vogelius, assistent

Michael Larsen, informationskonsulent

DBs direktør Michel Steen-Hansen

INTERNTINTERNE UDVALG

BIBLIOTEKSRÅDET, 2008Winnie Vitzansky, tidl. DB direktør

Biblioteksrådet er et rådgivende organ nedsat

af Styrelsen for Bibliotek og Medier.

Danmarks Biblioteksforening har i 2008 været

repræsenteret af overtegnede på rådets første

tre møder. I forbindelse med direktørskiftet i

Danmarks Biblioteksforening har direktør,

Michel Steen-Hansen, overtaget Danmarks Bib-

lioteksforenings plads.

I Biblioteksrådet drøftes centrale bibliotekspoli-

tiske problemstillinger. På de tre møder i 2008

drøftedes:

• Koordineret markedsføringsindsats i biblio-

tekssektoren

• Nedsættelse af arbejdsgruppe mellem folke-

og forskningsbiblioteker om fælles indkøb af

materialer

• Drøftelse af arbejdet i Koordineringsudvalget

for netbibliotekerne

• Digitalisering

• Orientering om de strategiske indsatsområ-

der for 2009 i Udviklingspuljen for folke- og

skolebiblioteker

• Endelig drøftedes situationen i folkebibliote-

kerne på baggrund af de mange filialluknin-

ger. Det blev besluttet, at rådet vil være op-

mærksom på situationen med henblik på en

evt. pressemeddelelse.

Derudover bliver rådet generelt informeret om

arbejdet i Styrelsen for Bibliotek og Medier.

RAPPORT FRA UDDANNELSESRÅDET VEDDANMARKS BIBLIOTEKSSKOLE 2008

Der blev afholdt et møde i Uddannelsesrådet

ved Danmarks Bibliotekskole i 2008. Mødet

blev ledet af konstitueret rektor, Trine

Schreiber, da man var midt i processen med

ansættelse af ny rektor.

Det var Uddannelsesrådets sidste møde, da det

fra 2009 erstattes af et aftagerpanel. Danmarks

Biblioteksforening vil søge at få plads i dette

udvalg, hvis medlemmer sandsynligvis vil blive

udpeget af kulturministeren.

Udvalget behandlede følgende hovedtemaer på

mødet:

Bacheloruddannelsen og det erhvervsrelaterede

projekt. Den nye studieordning forventedes klar

fra 1. september 2008. Der var formuleret de-

taljerede kompetenceprofiler og -mål, og der

var etableret undervisningsteams. I forlængelse

af orienteringen om uddannelsen orienterede

Tine Schreiber om Syddansk Universitets nye

initiativ med en beslægtet bacheloruddannelse i

bibliotekskundskab og vidensformidling.

Kandidatuddannelsen og den nye studieordning

er trådt i kraft i Ålborg, og her er der gode erfa-

ringer fra samarbejdet med Aalborg Universitets

kandidatuddannelse i informationsformidling.

Biblioteksassistentuddannelsen. I 2008 havde

der været for få tilmeldinger til biblioteksassi-

stentuddannelsen til at det kunne bære opret-

telsen af et hold. Da der er tale om en forsøgs-

ordning, havde Biblioteksskolen søgt ministeriet

om en ændring af bekendtgørelsen. Generelt

var der utilfredshed med, at organisationerne,

herunder Danmarks Biblioteksforening, ikke var

blevet orienteret om, at uddannelsen var blevet

sat på stand by.

Udvalget drøftede endvidere Diplomuddannel-

sen, Bekendtgørelse om aftagerpaneler og som

sædvanlig Biblioteksskolens kursus- og konsu-

lentvirksomhed.

I slutningen af 2008 kom så den officielle mel-

ding om, at Uddannelsesrådet endeligt var ned-

lagt.

BIBLIOTEKSSTYRELSENS FAGLIGTRÅDGIVENDE UDVALG FOR UDVIKLINGS-PULJEN (RUF) Lone Knakkergaard og Carsten Winther,

bibliotekschefer i hhv. Vejle og Hjørring

På RUF’s eneste møde i 2008 behandledes

ansøgninger fra efteråret 2007. Indsatsområ-

derne, prioriterede i 2008:

- Bibliotekets rolle som demokratisk væksthus

- Bibliotekets rolle som kulturmødested

- Bibliotekets rolle som støtte til den danske

vidensstrategi

- Etablering af adgang til digitalt indhold

- Fremtidens bibliotekstilbud til børn

- Frie forsøg

- Skolebiblioteket.

Der indkom 87 ansøgninger fordelt på alle om-

råder, hvor “Frie forsøg” udgjorde det største

antal (29). Der var 18 ansøgninger til “Fremti-

dens biblioteksbetjening af børn”, mens “Bibli-

otekets rolle som støtte til den danske videns-

strategi” kun resulterede i fire ansøgninger. I

alt var der ansøgninger for godt 37 millioner

EKSTERNTBERETNINGER - EKSTERNE R

26

kroner, hvilket skal ses i lyset af, at der i 2008

var 12,4 mio. til rådighed.

Også i 2008 tilfaldt det største beløb puljen til

“Fri forsøg” (knap 5,5 millioner i 2008 og

2009), mens “Fremtidens biblioteksbetjening af

børn” bliver understøttet med knapt 3 millioner

i 2008 og 2009).

Pga. af folketingsvalg og forsinkelse af finans-

loven blev ansøgningerne først behandlet på et

møde i slutningen af februar, hvilket har bety-

det forsinkelser i projekterne.

BORGER.DK KONTAKTUDVALG - NU “DEN DIGITALE BORGER”Annette Brøchner Lindgaard, bibliotekschef,

Esbjerg

Helt overordnet handler arbejdet her om biblio-

tekernes rolle i forhold til at uddanne borgerne

til at bruge de offentlige webbaserede tilgange

til information.

2007-samarbejdsaftalen mellem Borger.dk

partnerne og folkebibliotekerne blev afløst af en

ny treårig aftale mellem Styrelsen for Bibliotek

og Medier i slutningen af 2007.

Her åbnes op for andre emner, og det betyder

bl.a., at der i løbet af 2008 tillige er indgået af-

tale med IT- og Telestyrelsen om folkebibliote-

kernes medvirken i “IT for alle” programmet og

“Lære mere” projektet.

I lighed med i 2007, blev der i 2008 gennem-

ført en række kompetenceudviklingsaktiviteter i

de fire kompetencenetværker. Det er fortsat et

hold af digitale trænere og kontaktpersoner fra

kommunerne, der udgør rygraden i arbejdet

med at formidle Borger.dk til borgerne.

I oktober 2088 kom version 2 af Borger.dk. Den

blev lanceret i forbindelse med pr-kampagnen i

uge 47. For andet år i træk dannede uge 47

ramme om en Borger.dk kampagne. Og det er

på baggrund af de konkrete forløb kontaktud-

valgets vurdering, at det skal være en tilbage-

vendende begivenhed i de kommende år.

BIBLIOTEKSFAGLIGT UDVALG FOR BIBLIOTEK.DK Lone Knakkergaard, bibliotekschef, Vejle

Udvalget har afholdt to møder med udviklings-

planen for bibliotek.dk som det væsentligste

punkt. Udvalget drøfter de forslag, der skal ind-

gå i høringsdokumentet og orienteres efterføl-

gende om høringsresultatet og de deraf afledte

beslutninger, som træffes efter styrelsens møde

med lederforeningerne. Udviklingsplanens sta-

tus kan ses på styrelsens hjemmeside, således

at alle har mulighed for at se status og følge

prioriteringer i samarbejdet mellem Styrelsen

og DBC.

I foråret gennemførtes et større markeds-

føringsprojekt, hvor der bl.a. blev reklameret for

bibliotek.dk på Ekstra Bladets og Gaffa’s hjem-

mesider. Umiddelbart gav det effekt, men da

bannerreklamerne stoppede, faldt aktiviteten

tilbage på det hidtidige niveau. Udvalget anbe-

falede, at bibliotek.dk også tænkes ind i det

markedsføringsprojekt, som Styrelsen plan-

lægger i 2009.

Den årlige tilfredshedsundersøgelse fastholder

dog den store tilfredshed med bibliotek.dk og

kan igen i år inspirere til yderligere udviklings-

initiativer.

Midt på året udsendte IT- og Telestyrelsen en

undersøgelse af offentlige hjemmesider, den

fandt bl.a., at bibliotek.dk “ikke lever op til kra-

vene om tilgængelighed på hjemmesider”. For

at få belyst problemerne til bunds er biblio-

tek.dk blevet testet endnu en gang, og efterføl-

gende har DBC gennemgået og prioriteret de

problematiske områder og rettet de fejl, der

umiddelbart kunne løses, og som var mest syn-

lige for omverdenen.

STATENS KUNSTFOND 2008Erna Reutzer, administrationschef,

Slagelse Bibliotekerne

Arbejdet i Statens Kunstfonds Repræsentant-

skab har i 2008 været præget af tre emner:

• kulturministerens udpegning af nye formænd

for de otte kunstkyndige tremandsudvalg for

den kommende tre-årige periode

• debatten i medierne om livsvarige ydelser

• lovrevision af lov om Kunstrådet og lov om

ændring af lov om Statens Kunstfond

I Repræsentantskabet, hvor jeg har den for-

nøjelse at repræsentere Danmarks Biblioteks-

forening, blev der afholdt fem møder, hvoraf et

var et fællesmøde mellem de to repræsentant-

skaber under Kunststyrelsen. Selv deltog jeg i

tre møder, hvoraf vi på det tredje af de ordi-

nære møder tildelte livsvarige ydelser til billed-

kunstneren Ole Broager og fotografen Tove

Kurtzweil samt til forfatterne Niels Frank og Ida

Danmarks Biblioteker 2009 - nr. 2 27

RÅD OG UDVALG

28

Jessen. Maksimumsydelsen er ca. 140.000

kroner pr. år og minimumsydelsen udgør ca.

15.300, det afhænger af den enkelte modta-

gers skattepligtige indkomst. Der er altså ikke

tale om “løn” til kunstnerne men mere en aner-

kendelse af deres bidrag til dansk kultur og

kunst. Lige nu er der 10 ledige kunstnerydel-

ser, der forventes at blive fordelt i marts 2009.

I forbindelse med revisionen af det lovmæssige

grundlag for vort virke i Statens Kunstfond har

vi afgivet høringssvar med vægt på tre punkter:

• stor tilfredshed med at det tostrengede

kunststøttesystem med Kunstrådet og Sta-

tens Kunstfond bevares

• foreningen finder det positivt, at de stramme

karensregler for medlemskab af repræsen-

tantskaberne bliver mindre restriktive

• tilfredshed med, at det årlige fællesmøde

mellem de to repræsentantskaber erstattes

af et større seminar for kunstmiljøet om for-

skellige aspekter af kunstens rolle i samfun-

det, men det findes uheldigt, at finansiering

ikke medfølger.

REPRÆSENTANTSKABET FOR KUNSTRÅDET Lene Byrialsen, chef, Odense Centralbibliotek

Repræsentantskabets opgaver er iflg. Kunst-

rådslovens § 8:

• at foretage indstillinger til kulturministeren

om medlemmer til Kunstrådet, til dets fagud-

valg samt i givet fald til udvalget for dansk

billedkunst i udlandet

• at følge Kunstrådets virksomhed

• at forelægge det fra Kunstrådet modtagne

regnskab og den modtagne beretning med

de bemærkninger, som det ønsker at knytte

dertil

• at mødes én gang årligt med Repræsentant-

skabet for Statens Kunstfond til en fælles

drøftelse af Kunstrådets og Statens Kunst-

fonds virksomhed

Arbejdet har i 2008 været præget af drøftelse af

en rapport fra Pluss Leadership: Undersøgelse

af Kunstrådet, iværksat af Kulturministeriet. Lov

om Kunstrådet skal revideres i 2008-09, og

Kulturministeriet har rekvireret undersøgelsen

med henblik på at kvalificere dette arbejde.

19. december 2008 udsendtes høringsmateria-

le om forslag til lovændring for hhv. Kunstrådet

og Statens Kunstfond. Der er en række store

som små ændringsforslag, her skal nævnes:

• Kunstrådets navn ændres til Statens Kunst-

råd

• Ændring af karensregler for medlemmer

• Den hidtidige bestemmelse om, at Repræ-

sentantskabet skal følge Kunstrådets virk-

somhed, udgår

• Det årlige fællesmøde mellem repræsentant-

skaberne for Kunstrådet og Statens Kunst-

fond skal afløses af et større årligt seminar

om kunstens rolle i samfundet

• Kunstrådets Repræsentantskab har dårlig

fremmødeprocent,og der gives i lovforslaget

to år til forbedring

Høringsfristen udløber 16. januar 2009.

OVERBYGNINGSUDVALGET VED DANMARKSBLINDEBIBLIOTEKLene Byrialsen, chef, Odense Centralbibliotek

Danmarks Blindebibliotek er national overbyg-

ningsbibliotek for blinde og svagtseende. Bibli-

oteket producerer og formidler digitalt og ana-

logt materiale til målgruppen i tekst, lyd og

punkt. Overbygningsudvalget orienteres om og

drøfter bibliotekets virksomhed, herunder sam-

arbejdet med folkebibliotekerne.

Der har i 2008 været afholdt ét møde i Over-

bygningsudvalget ved Danmarks Blindebiblio-

tek. På mødet præsenteredes Blindebibliotekets

nye direktør, Michael Wright.

Biblioteket er pt. i gang med at udarbejde og

indgå resultatkontrakt med Kulturministeriet in-

deholdende en strategi for 2009-2012.

Et væsentligt indsatsområde bliver betjening af

ordblinde, dels i forhold til uddannelses- og er-

hvervsmæssige sammenhæng, dels i forhold til

at understøtte den enkeltes almene deltagelse i

samfundsdebatten. Med den digitale julehilsen

blev det afsløret, at DBBs nye navn bliver NOTA

DET DANSKE FILMINSTITUTS (DFI) KONTAKTUDVALGMartin Lundsgaard-Leth, bibliotekschef,

Ikast-Brande

I foråret 2008 afholdtes konstituerende møde i

kontaktudvalget. Peter Madsen fra Gymnasie-

skolernes Lærerforening blev valgt til formand

og undertegnede til næstformand.

I efteråret afholdtes det årlige fællesmøde for

medlemmerne af Filminstituttets bestyrelse og

kontaktudvalg. Her orienterede direktør Henrik

Bo Nielsen (tidligere direktør på Information),

der i foråret 2008 afløste Henning Camre bl.a.

om, hvor langt filminstituttet er nået med sik-

ring og restaurering af danske film; herunder

de såkaldte “nitrit-film” produceret indtil 1950,

der efterhånden er ved at være godt sikret i en

gammel bunker fra den kolde krig. I samme

forbindelse kan nævnes DFI’s bidrag til en

digitalisering af (film-) kulturarven. En omkost-

ningstung men højtprioriteret opgave, hvis pro-

dukt, efter min mening i fremtiden, bør blive til-

gængelig for borgerne via biblioteket og gerne

efter samme teknisk snilde model som Filmstri-

ben?

Af særlig interesse for bibliotekerne er nettjene-

sten Filmstriben. Her distribueres streamede

kort- og dokumentarfilm til skoler og bibliote-

ker. Den indeholder p.t. ca. 500, især nyere,

film. Fra og med 2008 er alle nyproducerede

kort- og dokumentarfilm i øvrigt tilgængelige

via Filmstriben. Filmstriben blev i 2008 gratis at

benytte for folkeskolen samt ungdoms- og mel-

lemuddannelserne. Folkebibliotekerne skal der-

imod fortsat betale 0,45 kr. pr. indbygger. For

Ikast-Brande Kommune betyder dette således

en årlig udgift på 18.000 kr. Indtil nu har kun

otte biblioteket tegnet abonnement på Filmstri-

ben. Det er bekymrende få, derfor vil DFI i

EKSTERNT


2009 forsøge sig med en billigere prissætning.

Filmstriben er en skattekiste, som alle borgere

via bibliotekerne bør kende til og have adgang

til. En måde at sikre dette på, kunne jo være at

give bibliotekerne den samme “gratis” adgang

som skolerne. Men i første omgang afventes et

bedre prisudspil fra DFI.

DET DANSKE FILMINSTITUT, RÅDET FOR KORT- OG DOKUMENTARFILMKent Skov, kommunikationschef,

Odense Centralbibliotek

Rådet for Kort- og dokumentarfilm rådgiver

Filminstituttets direktion og bestyrelse i filmfag-

lige spørgsmål, herunder distribution og formid-

ling til skoler og biblioteker og laver indstillin-

ger ved ansættelse af filmkonsulenter.

For mit vedkommende har det helt centrale ar-

bejde i år drejet sig om at få retableret den el-

lers velfungerende ordning om fast og fri distri-

bution til bibliotekerne, der faldt fra hinanden i

2007. Det skete bl.a. som konsekvens af det

politiske medieforlig, der trådte i kraft fra 2008.

Her blev forpligtelsen til at producere og distri-

buere film på DVD overflyttet fra Filminstituttet

til de enkelte producenter, herunder prisfast-

sættelse og salg.

Dermed trådte den 10 år gamle ellers velfunge-

rende distributionsaftale mellem Filminstituttet

og centralbibliotekerne reelt ud af kraft.

I Rådet – og uden for, bl.a. i forbindelse med

det årlige filmseminar for bibliotekarer i Oden-

se, arbejdes der nu på igen at få etableret sta-

bile forhold både via rettighedsforhandlinger

med producenterne og en salgsordning, der

igen sikrer en smidig og nødvendig formidling

af den unikke danske dokumentarfilmskat til de

mange filminteresserede biblioteksbrugere.

DB OG DE STUDERENDEOgså i 2008 blev tre studerende fra Danmarks Biblioteksskole tilbudt fripladser til foreningensårsmøde, og igen med stor succes. De studerende giver udtryk for stor glæde og interesse vedmuligheden for at deltage på årsmødet og de er efterfølgende rigtig gode ‘ambassadører’ forforeningen på skolen. Tre studerende tilbydes også friplads på næste årsmøde.

En temadag for Danmarks Biblioteksskoles studerende er desuden blevet afholdt i Aalborg i septem-

ber, hvor godt 20 studerende deltog. Den efterfølgende evaluering viste stor begejstring for initiativet.

Desuden afholdtes en studietur for studerende på skolen i København i oktober, hvor knap 30 stude-

rende deltog. Også her var der stor opbakning til initiativet og generel tilfredshed med studieturens

forløb.

I forbindelse med foreningens løbende udgivelser af publikationer, rapporter og lignende er det beslut-

tet, at studerende fra Danmarks Biblioteksskole ved medlemskab af foreningen så vidt muligt skal til-

bydes nye udgivelser til en mærkbart reduceret pris i forhold til normalprisen. Denne mulighed har der

været stor interesse for, hvilket kan ses af den nu stabilt høje medlemstilslutning blandt skolens stude-

rende.

I løbet af året har der i forbindelse med arbejdet omkring opdatering af foreningens vedtægter også

været fokus på at sikre en plads for studerende i foreningens Repræsentantskab. Alt sammen initiati-

ver som er med til at styrke foreningens synlighed og betydning blandt skolens studerende.

Skole- og kulturudvalget i Aalborg Kommune

har vedtaget en række visioner for Aalborg Bib-

liotekerne til og med år 2012.

Borgeren skal sættes i centrum, og biblioteket

skal være et unikt og synligt tilbud overalt, hvor

brugerne og behovene er. Det fysiske og virtu-

elle bibliotekstilbud skal gennem tidens medier

formidle viden og oplevelser og støtte den en-

keltes livslange læring. De 15 lokalbiblioteker

skal være et knudepunkt i lokalområdet ved at

understøtte og synliggøre det demokratiske og

kulturelle liv, og bibliotekstilbuddet skal tilpas-

ses lokale behov og prioriteringer. Endelig skal

Aalborg Bibliotekerne gennem udsyn og inno-

vation være en forpost i biblioteksudviklingen

og en attraktiv samarbejdspartner.

I 2009 skal der især fokuseres på:

• at sætte brugeren i centrum

• at nyindrette biblioteksrummet

• at udvikle læringstilbud i samarbejde med

nye samarbejdspartnere

• at styrke markedsføringen af bibliotekets

ydelser og projekter.

HovedbiblioteketEt af de mere markante projekter på hovedbib-

lioteket i Aalborg, hvor lige præcis brugerne –

og ikke samlingen – sættes i centrum, har

været “Det (næsten) bogløse børnebibliotek”,

der i begyndelsen af 2008 skabte stor debat

om, hvad bibliotekerne gør i dag, og hvad de

bør gøre fremover.

Projektet, der siden er blevet en del af den

daglige drift, drejer sig om at ligestille materia-

ler og medier ved at lade bogen og de nye me-

dier spille sammen og supplere hinanden med

de kvaliteter, de hver især har. Det handler og-

30

Mod, helhed og bevægelse er værdierne på de i alt 16 biblioteker og tre bogbusser, som står for bibliotekstilbuddet ilandets 3. største kommune

VELKOMMEN TIL AALBORG –Aalborg Bibliotekerne – mod, helhed og bevægelse!

Bodil Have, bibliotekschef, Aalborg Bibliotekerne

Endelig er der i Aalborg allerede to markante

lokalbiblioteksprofiler, nemlig Haraldslund

Vand- og Kulturhus og Trekanten bibliotek &

kulturhus.

Aalborg Bibliotekerne har tre bogbusser, der

primært betjener yderområderne i kommunen –

et bibliotekstilbud, der ikke mindst efter ned-

læggelse af de ni lokalbiblioteker har vist sin

berettigelse. I 2009 er der på anlægsbudgettet

afsat midler til udskiftning af den ældste af de

tre bogbusser.

Projekter og særlige tilbudAalborg Bibliotekerne har året igennem gang i

mange store og små projekter.

Et af de helt store projekter i 2009 bliver et

samarbejde med DR, som i løbet af efteråret

etablerer en børnekanal. Et af de nye program-

mer på børnekanalen bliver sendt live hver dag

fra Aalborg Bibliotekerne. Til gengæld skal Aal-

borg Bibliotekerne koordinere samarbejdet med

landets øvrige børnebiblioteker. Formålet er, at

DR og bibliotekerne sammen er dagligt til stede

og synlige i børns liv på hver sin unikke måde.

Nordkraft, det tidligere elværk i Aalborg, er net-

op nu på vej til at blive omdannet til et kulturelt

så om at indrette det fysiske rum, så det svarer

til børns medievaner.

For øjeblikket arbejdes der på hovedbiblioteket

med indretning i et større perspektiv, hvor pla-

nen er en basis- eller lagersamling, suppleret

af det “rum’lige” bibliotek, hvor materialer,

medier og aktiviteter i fleksible “temarum” ud-

gør hver sin helhed.

På hovedbiblioteket findes også Zonen, et vel-

komstområde, hvor man kan gå direkte ind fra

gaden og finde det allernyeste – uanset om det

er en bog, en film, et spil eller en musik-cd.

Zonen, der udgør ca. 1 % af medierne, står for

knap 10 % af hovedbibliotekets samlede udlån.

Lokalbiblioteker og bogbusserI 2007 blev antallet af lokalbiblioteker i den nye

Aalborg Kommune reduceret fra 24 til 15.

Siden har det været et politisk mål at skærpe

lokalbiblioteksprofilerne og i højere grad mar-

kere det enkelte lokalbibliotek som et attraktivt,

synligt og dynamisk tilbud i lokalsamfundet.

Lokalbiblioteket skal ikke være et mini-hoved-

bibliotek, men målrettes det lokalområde, bibli-

oteket dækker.

Inden for de sidste par år er der gennemført en

markant profilering, renovering og nyindretning

af lokalbiblioteker. I 2007 åbnede et nyt biblio-

tek i Nibe. I 2008 blev et af de største lokalbib-

lioteker – nemlig det gennem mange år ned-

lægningstruede bibliotek i Nørresundby – gen-

nemgribende renoveret. I Storvorde flyttede fol-

kebiblioteket fra fællesbiblioteket på skolen til

egne lokaler i det tidligere rådhus, og i Vodskov

blev biblioteket efter Gjern-modellen omdannet

til et (næsten) døgnåbent bibliotek med

åbningstid fra 9 morgen til 9 aften og beman-

ding i 1/3 af åbningstiden.

I alle disse tilfælde viser 2008-statistikken, at

en virkelig målrettet profil, en øget tilgængelig-

hed og en tidssvarende fysisk indretning med-

fører en markant øget benyttelse. I Nibe, Stor-

vorde, Vodskov og Nørresundby er udlånstalle-

ne steget med 8-45 %, og besøgstallene er de

samme 4 steder steget med 9-53 %.

I løbet af 2009 gennemføres der øget selvbetje-

ning efter Vodskov-modellen på yderligere 2-3

lokalbiblioteker, der samtidig får skærpet den

indholdsmæssige profil. Besparelser på budget-

tet har bl.a. medført reduktioner af lokalbiblio-

tekstilbuddet, men erfaringerne indtil nu er, at

øget selvbetjening (dvs. væsentlig flere åb-

ningstimer, men reduceret betjening) af borge-

re og brugere snarere opfattes som en service-

forbedring end det modsatte.

På de tre biblioteker i yderkanten af kommunen

– Nibe, Hals og Storvorde – er der etableret

borgerservice som supplement til det centrale

BorgerServiceCenter på rådhuset i Aalborg. Og i

Vejgaard arbejdes der p.t. med et projekt om

legende familier.


VÆRTSBY FOR ÅRSMØDE 2009

Haraldslund Svømmehal og Bibliotek

32

op nu på vej til at blive omdannet til et kulturelt

kraftcenter. Her flytter art cinema biografen ind

sammen med Jomfru Ane og Jako-Bole teatre-

ne, DGI, Den musiske Skole og mange flere.

Hovedbiblioteket skal levere og udvikle et digi-

talt informationssystem for husets mange be-

boere.

Den første del af Nordkraft tages i brug i for-

sommeren 2009, og et par år senere lukkes

dørene op for Aalborgs nye musikhus, som

kommer til at ligge over for Nordkraft ned mod

fjorden. Der skal laves et nyt gadegennembrud

ned mod fjorden, en gade som næsten ligger i

hovedbibliotekets baghave. Disse nye huse –

og gamle bygningers nye funktioner – bringer

nyt liv til den østlige del af centrum og vil træk-

ke mange mennesker til. Det giver biblioteket

nye og anderledes muligheder og partnere og

en helt særlig mulighed for at tænke nyt, eks-

ponere tilbuddene på en ny måde og i det hele

taget skabe nye udviklingstiltag.

Aalborg Bibliotekerne har et bredt og varieret

arrangementsprogram. Et af de store trækpla-

stre er de månedlige bogcaféer, som kan ople-

ves i hovedbibliotekets glashjørne. Her bydes

på bl.a. på italienske, irske og finske forfattere

fulgt på vej af landets mad og drikke, og her

kan man opleve de tunge klassikere akkom-

pagneret af Madeleinekager og te. En anden

stor succes er “Viden i Tiden”, som sætter spot

på emner, der er oppe i tiden og giver deltager-

ne viden og inspiration med baggrund i digitale

resurser og det fysiske bibliotek.

Aalborg Bibliotekerne har et godt samarbejde

med byens oplysningsforbund. I fællesskab ar-

rangeres debatskabende foredrag, forfatterafte-

ner og meget mere. Nyeste samarbejdsfelt er

etableringen af Kaffé Fair på hovedbiblioteket.

Caféen ejes og drives af FOKUS Folkeoplysning,

som efter et offentligt udbud nu driver café i

bibliotekets facade ud mod gågaden.

Fotos: Aalborg Bibliotekerne

AALBORG BIBLIOTEKERNE LIGE NU

Mod, helhed og bevægelse har i et par

år været Aalborg Bibliotekernes erklære-

de værdier. Det er ikke mindst en udfor-

dring i 2009, hvor der skal gennemføres

en besparelse på 4,4 mio. kr., og hvor

budgettet dermed over de sidste tre år

er blevet reduceret med over 10 %.

Dét kræver mod, helhed og bevægelse.

Udfordringen er at holde fokus på borge-

re, medier og et attraktivt bibliotekstil-

bud på forkant med omverdenen. Og ud-

fordringen er løbende prioritering, hvor

der både er fokus på daglig drift og ud-

vikling.

Fotos fra hovedbiblioteket i Aalborg kommune

34

Arbejdet med at styrke og udvikle folkebib-liotekerne har i beretningsåret været styretaf Bibliotek og Mediers strategi for biblio-teksudvikling, ‘Fra information til viden’.Bestræbelserne samler vi under overskriften– ‘det ny bibliotek’.

‘Det ny bibliotek’ har udover det klassiske ma-

terialetilbud en bred vifte af webbaserede ydel-

ser, programsatte lærings- og kulturaktiviteter

samt nye former for opsøgende virksomhed.

De webbaserede ydelser har styrelsen under-

støttet med fortsat udvikling af bibliotek.dk og

iværksættelse af arbejdet med et nyt websted

for børn. De programsatte lærings- og kulturak-

tiviteter understøtter vi blandt andet med til-

skud til lektiecaféer og Læselyst-aktiviteter.

Nye former for opsøgende virksomhed er blandt

andet de satspuljefinansierede aktiviteter med

‘Bogstart’, tilskud til medborgercentre, samt til-

skud til oprettelse af børnehavebiblioteker.

Hertil kommer at Udviklingspuljen støtter et

stort antal projekter, der alle kan ses i lyset af

konceptet for ‘det ny bibliotek.’

En særlig indsats knytter sig til opfølgning på

rapporten Fremtidens biblioteksbetjening af

børn, der udkom i begyndelsen af 2008. Rap-

porten indeholder 10 bud på en styrkelse af be-

tjeningen af børn. Styrelsen har iværksat aktivi-

teter til realisering af alle 10 bud. Eksempler

herpå er det kompetenceudviklingsprogram,

der begynder i dette forår i et samarbejde mel-

lem Danmarks Biblioteksskole, Danmarks

Pædagogiske Universitetsskole og Syddansk

Universitet i opdrag fra styrelsen. Det vigtige

bud om nye samarbejdsformer mellem skole-

og folkebiblioteker forfølges i et projektsamar-

bejde mellem skole- og folkebiblioteksorgani-

sationerne, herunder Danmarks Biblioteksfore-

ning, mens en tredje indsats om udvikling af

legeaktiviteter realiseres i et samarbejde mel-

lem en række biblioteker med Århus som pro-

jektleder.

Væsentlige opgaver i året har været forberedel-

sen af centralbiblioteksreformen, der er gået i

gang i 2009 med den effekt, at der er frigjort

midler til en øget indsats for nationale webtje-

nester. Reformen medfører også en tilpasning

af den nationale kørselsordning, der fortsat fun-

gerer tilfredsstillende.

En særlig indsats har bestået i at udvikle et

koncept for styrelsens støtte til bibliotekernes

markedsføring. Resultatet er iværksat som et

kompetenceudviklingsprojekt for 20 biblioteker,

der skal udarbejde konkrete markedsførings-

handlingsplaner, som derefter skal implemen-

teres. Projektet følges op af en model med til-

skud til bibliotekernes markedsføring.

Der har været betydelig politisk opmærksom-

hed på folkebiblioteket og formodentlig den

mest omfattende offentlige debat om bibliote-

ker nogensinde i 2008. Debatten står til en vis

grad stadig mellem ‘biblioteksfornyere’, dvs.

bibliotekerne, og ‘traditionalister’, bl.a. forfatte-

re, som forlanger, at alle titler skal stå fremme

på hylderne – og som er afvisende over for an-

dre medier end bøger. Nogle af kritikerne afvi-

ser sågar lånesamarbejdet og den nationale

kørselsordning som galimatias. Heldigvis er der

i den seneste tid en tendens til, at der omtales

flere og flere projekter, der viser, hvad ‘det ny

bibliotek’ kan. Et smukt eksempel var et ind-

slag i DR1’s tv nyheder i januar i år om et me-

get vellykket Udviklingspuljestøttet projekt i

Horsens om opsøgende biblioteksbetjening af

en række virksomheder.

En ny dimension i debatten er knyttet til rap-

porten om folkebibliotekernes udvikling det

første år efter kommunalreformen. Rapporten

er udarbejdet af Bibliotek og Medier til Folketin-

gets Kulturudvalg på opdrag af den tidligere

kulturminister og blev bl.a. på grund af mini-

sterskifte først offentliggjort i efteråret 2008.

Rapporten er baseret på den tilgængelige stati-

stik og en spørgeskemaundersøgelse til landets

folkebiblioteker. Hovedkonklusionen er, at de

mange filiallukninger – der var en væsentlig

anledning til rapporten – er udtryk for en nød-

vendig strukturtilpasning, og at kommunalrefor-

mens intention med at skabe mere bæredygtige

institutioner synes at lykkes på biblioteksområ-

det. Rapporten peger ligeledes på en række

fremadrettede initiativer i kommunerne, hvor

der arbejdes med nye måder at betjene tyndt

befolkede områder på, bl.a. den selvbetjente

filial, den fleksible bogbus, skole-folkebiblio-

tekssamarbejde m.v.

Rapportens økonomioplysninger er i det væ-

sentligste baseret på oplysninger fra KL, som er

blevet draget i tvivl af flere kritikere. Styrelsen

afviser at indgå i en diskussion om kommuner-

nes budgetlægning på det foreliggende grund-

lag og fastholder, at folkebiblioteksudviklingen

som helhed er positiv, og at der er et stærkt og

positivt kommunalt engagement i de lokale in-

stitutioner.

Det er fortsat styrelsens anbefaling, at der ud-

arbejdes kommunale bibliotekspolitikker, og at

filiallukninger erstattes af andre tilbud og en

udnyttelse af de nye teknologiske muligheder.

Styrelsen udvider til stadighed sin samarbejds-

flade. Læselystprojektet drives i samarbejde

med Undervisningsministeriet, Velfærdsministe-

riet og Kulturministeriet. ‘Lige muligheder’ bl.a.

i samarbejde med Integrationsministeriet. Der

er også et tæt samarbejde med (og finansiering

fra) Integrationsministeriet om bl.a. tilskud til

Lektiecaféer (der er nu oprettet 59 lektiecaféer

i dette regi). Samarbejdet om borger.dk fort-

sætter og med IT-og telestyrelsen er der des-

uden samarbejdsaftaler om IT-læringsprojekter

i bibliotekerne. Danmarks Radio er en vigtig

samarbejdspartner bl.a. i driften af romanlæse-

klubber. I 2008 har styrelsen samarbejdet med

DR om udvikling af et koncept for en ny daglig

børnebiblioteks tv-udsendelse, der efter planen

går i luften i efteråret 2009. I samarbejde med

Kunststyrelsen, Kulturarvsstyrelsen og Det Dan-

ske Filminstitut drives projektvirksomheden i

Børnekulturens Netværk, som et flertal af lan-

dets kommuner er involveret i.

Jens Thorhauge, direktør for Bibliotek og Medier

‘DET NY BIBLIOTEK’


STYRELSEN FOR BIBLIOTEK OG MEDIER Styrelsen for Bibliotek og Medier er statens

centralorgan på biblioteksområdet.

Styrelsen rådgiver regeringen i biblioteks- og

informationsspørgsmål, forvalter bibliotekslove-

ne og er udviklings- og forvaltningsansvarlig for

bibliotek.dk, nationalbibliografien, resultatkon-

trakter med centralbibliotekerne, den nationale

kørselsordning, Udviklingspuljen og en række

andre tilskudsordninger.

Styrelsen forvalter biblioteksafgiften og den

centrale bevilling til Danmarks Elektroniske

Fag- og Forskningsbibliotek (Deff) og er vært

for ‘Børnekulturens Netværk’s sekretariat.

Styrelsens centrale udviklingsopgave er at ko-

ordinere udviklingen og samarbejdet mellem

bibliotekerne.

Styrelsen varetager desuden en række opgaver

i forhold til avis-, blad- og tidsskriftstøtte samt

opgaver på radio- og tv-området og er sekreta-

riat for henholdsvis Dagbladsnævnet og Radio-

tvnævnet.

EKSTERNE BERETNINGER

OVERSIGT 2008• Lige muligheder for alle. Satspuljeprogram-

mer 2008-2011:

- Bogstart. Programmet tilrettelagt og klar til

udrulning i 15 kommuner

- Medborgercentre. Programmet tilrettelagt

og pulje udmeldt til løbende ansøgning til

udvikling af center. To bevillinger givet.

- Online lektiecafé. Pilotprojektet gennem-

ført. Overgang til drift forberedt.

• CB reform. Kontrakter indgået for overgangs-

året 2009. Udvalg til koordination af materi-

aleforsyning mellem folke- og forskningsbib-

lioteker nedsat. Kørselsordningen omlagt i

henhold til ny CB struktur.

• Markedsføring. Pilotprojekt for fælles national

markedsføring gennemført. Uddannelsesfor-

løb for udvalgte biblioteker forberedt m.h.p.

senere fælles nationalt forløb.

• Fremtidens biblioteksbetjening af børn. Re-

sultat af regeringsudvalgets arbejde udgivet i

rapport med ti bud på udviklingsbehov.

Efteruddannelsesprogram for børne- og sko-

lebibliotekarer forberedt og aktiviteter til op-

følgning af anbefalinger i gang.

• Læselyst. Kampagnen overgået til drift for

perioden 2008-2010 med tilskud til nye pro-

jekter inden for områderne: børnehavebiblio-

teker, nationale læsekampagner for skole-

børn og litterære aktiviteter for unge. Des-

uden fortsætter nogle fyrtårne fra Læselyst-

kampagnen: Orla prisen, DM i oplæsning,

Smart-Parat-Svar og forfatterskole for unge i

Brønderslev.

• Nye indsatsområder under Udviklingspuljen:

Det samarbejdende bibliotekssystem, Udvik-

ling af ny biblioteksstruktur, Nye måle- og

analysemetoder. 70 ansøgninger indkommet,

43 projekter modtager tilskud.

• Lær mere. Samarbejdsaftale indgået med IT

og Telestyrelsen om bibliotekernes deltagel-

se i it-pædagogisk forløb om danskernes it-

færdigheder.

• Borger.dk. Landsdækkende kampagne gen-

nemført i uge 47 i forbindelse med lancerin-

gen af Min side.

• Netbibliotekerne. Arbejdet konsolideret med

vedtagelse af ny strategi og udvikling af nyt

børne-site.

• KPI Indeks til ensartet opgørelse af benyttel-

sen af bibliotekernes net-ressourcer.

• Aftale med Gyldendal om sammenfletning af

encyklopædien med bibliotek.dk.

• Rapport om Folkebibliotekerne efter kommu-

nalreformen offentliggjort 10. november.

BIBLIOTEK OG MEDIER INFORMERER- bredt og dybt om sine aktiviteter via forskelli-

ge medier:

• Hjemmesiden www.bibliotekogmedier.dk er

det løbende informationsorgan. Det er gratis

at abonnere på styrelsens elektroniske ny-

hedsservice. Der kan abonneres på forskelli-

ge emner og interesseprofiler

• Bibliotek og Medier, kvartalsblad, der ud-

kommer både i trykt og elektronisk version.

Gratis

• Biblioteksstatistikken, der årligt udkommer

både i en trykt version og på nettet med en

analyse af de statistiske tendenser

• Beretning til det årlige biblioteksledermøde,

der udsendes i trykt form til bibliotekerne og

som er publiceret på hjemmesiden

• Scandinavian Public Library Quarterly, et en-

gelsksproget tidsskrift om nordisk folkebibli-

oteksvirksomhed, der udgives i et samarbej-

de mellem de nordiske statslige folkebiblio-

teksmyndigheder, p.t. Finland som ansvarlig

og praktisk udgiver. Abonnement på e-versi-

on er gratis for alle og i trykt version gratis

for institutioner

• Andre publikationer, i 2008 for eksempel

rapporten Fremtidens biblioteksbetjening af

børn.

36

Året 2008 har været overraskende frugtbart for

Danmarks Biblioteksskole (DB), når det tages i

betragtning, at skolen i perioden januar til au-

gust var uden rektor. Dette oven i købet i en

periode, hvor en helt ny organisationsstruktur

og nye studier var under indkøring. En konstitu-

eret ledelse varetog dog med dygtighed skolens

tarv i denne periode. Optaget af nye studerende

i 2008 var acceptabelt (se nedenfor), forsk-

ningsoutputtet er vokset og væsentlige samar-

bejdsrelationer – herunder internationale – er

under etablering, samtidig med at en række

etablerede samarbejdsrelationer har fået nyt liv.

Den 1. september 2008 tiltrådte Per Hasle som

ny rektor, og dette har givet ro på skolen efter

en periode, der nok har været dynamisk men

også noget turbulent.

UddannelserneI 2008 var der et optag på 193 studerende.

Dette var et brud med den nedadgående kurve

fra de nærmest forudgående år, faktisk en min-

dre fremgang – hvilket må anses for tilfredsstil-

lende, ikke mindst i et år med en tilbagegang i

optaget ved de lange videregående uddannel-

ser på 17 % på landsplan. Desuagtet er det

stadigvæk færre, end DB ønsker at optage, og

vi arbejder på, at DB bliver mere kendt blandt

potentielle studerende – og i øvrigt også gene-

relt. Frafaldsprocenten ved bachelor-uddannel-

sen er ca. 35 %, omtrent som ved sammenlig-

nelige uddannelser ved andre universiteter.

Men også på dette punkt er der tale om et tal,

som ikke er tilfredsstillende, og som DB søger

at gøre noget ved. Derfor iværksatte ledelsen i

efteråret et samarbejde med De Studerendes

Råd om at udvikle og forbedre studiemiljøet.

Heri indgår tiltag såsom flere læsepladser, flere

grupperum, udvikling af rekreative/sociale zo-

ner mv., ligesom de studerende mere omfat-

tende end hidtil vil blive inddraget i løbende

evaluering og diskussion af uddannelsernes

form og indhold. Ledelsen iværksatte også en

spørgeundersøgelse blandt de frafaldne stude-

rende. Denne viste, at motiverne til frafald er

mangeartede. Mindre end en fjerdedel angav

utilfredshed med studierne eller anden form for

utilfredshed med DB. Alligevel forventes det, at

tiltag som frafaldssamtaler, en målrettet ind-

sats for studieintroduktionen og studiemiljøet vil

gøre en forskel.

ForskningenI efteråret 2007 ændrede DB organisations-

struktur, hvor de hidtidige institutter blev ned-

lagt og tre forskningsprogrammer blev etable-

ret. Ændringen er implementeret med gode re-

sultater i 2008, målt på blandt andet forsk-

ningsoutputtet og antallet og omfanget af DBs

forskningsrelationer. Etableringen og imple-

menteringen af forskningsprogrammerne har

medført et naturligt øget fokus på forskning,

forskningsproduktivitet og kvalitet i forsknin-

gen.

Som et led i DBs forskningsudvikling og resul-

tatkontrakten fra 2007 er der i 2008 udarbejdet

en model for forskningsmonitorering. Denne vil

blive indført, respektive afprøvet på DB i 2009.

Modellen fokuserer på skriftlig forskningspro-

duktion og skriftlig forskningsformidling. Vi har

dog øje for potentielt også at inddrage andre

parametre, som er mere vanskelige at måle,

men desuagtet er vigtige - såsom review-arbej-

de, organisering af videnskabelige konferencer,

redaktionelt arbejde mv. Dertil kommer et

fremtidigt sigte om også at kunne rumme an-

dre former for forskningsaktiviteter, som er

særegne for kunst og kultur. Håbet er at udvikle

en model, der opfylder alle krav for tilsvarende

modeller på VTU-området og samtidig kan rum-

me “utraditionelle” forskningselementer, som

er vigtige i de øvrige uddannelsesinstitutioner

under Kulturministeriet.

DB har mange væsentlige forskningsprojekter,

hvoraf kun nogle få kan nævnes her, idet der

udvælges for at give indtryk af bredden i DBs

forskning:

• Professor Peter Ingwersen har som projekt-

ansvarlig modtaget støtte fra Kulturministe-

riets Forskningspulje til forskningsprojekt

(RIX) om, hvordan informationssøgning og

søgealgoritmer kan forbedres ved inddragel-

se af søgekontekst. Projektet modtager støt-

te pr. 1.1.09-31.12.09.

• Nan Dahlkild har for andet år i træk modta-

get støtte fra Bergia Fonden med henblik på

at fuldføre sit forskningsprojekt om efter-

krigstidens biblioteksarkitektur, der udmøn-

ter sig i en større forskningspublikation.

• Forskningsprojektet Digital formidling af kul-

turarv, der er støttet af Kulturministeriets

forskningspulje, har involveret dels et nor-

disk seminar, dels udvikling af kontakter til

bl.a. Det Kongelige Bibliotek og Statens Mu-

seum for Kunst. Medio april 2009 udgives en

forskningspublikation.

Ligeledes har forskere fra DB stået for udgivel-

se af en række videnskabelige artikler samt

centrale værker, eksempelvis forskningsantolo-

gien At forstå biblioteket. En introduktion til

teoretiske perspektiver. Redigeret af Jack An-

dersen, Henrik Jochumsen og Casper Hvene-

gaard Rasmussen med artikelbidrag af redak-

tørerne selv samt en række forskere fra DBs

forskningsprogrammer.

Samarbejdsaftale med Aalborg UniversitetDen 19.12.2008 underskrev institutleder Chri-

stian Jantzen og rektor Per Hasle en samar-

Per Hasle, rektor og professor ph.d.

DANMARKS BIBLIOTEKSSKOLE Beretning 2008

EKSTERN

bejdsaftale mellem Institut for Kommunikation,

Aalborg Universitet, og DB. Aftalen omhandler

forskningssamarbejde inden for feltet Informati-

onsarkitektur mshp. “Persuasive design” samt

uddannelsessamarbejde på flere niveauer. Der

vil blive tale om at åbne dørene for hinandens

studerende på forskellige kurser og moduler.

Desuden vil de to institutioner facilitere spor-

skifte fra bachelor- til kandidatniveau, således

at det bliver tydeligere for studerende, hvilke

muligheder de har hos samarbejdspartneren –

og lettere at vælge dem, idet der vil blive ind-

gået forhåndsaftaler om merit hhv. optagelse.

DB opnår igennem dette samarbejde en profil,

der er dybere integreret og med et bredere uni-

versitetsmiljø end hidtil. Der sigtes på i det

kommende år at udvide samarbejdet med et

endnu bredere udsnit af Aalborg Universitet, og

der sigtes på at indgå tilsvarende aftaler også

med andre universiteter. Samarbejdsaftalen

med AAU er vigtig i kraft af sit eget indhold,

men fremhæves også som en udvikling hen

imod en ny dynamik og en ny form for åbenhed

i DBs relationer til andre universiteter.

Internationale relationerI 2008 er DB blevet inviteret til at ansøge om

optagelse i den såkaldte iSchool Caucus.

Der er tale om et samarbejde mellem nordame-

rikanske (USA og Canada) institutter for Library

and Information Science. Samarbejdet har ny-

ligt besluttet at udvide til at blive en mere inter-

national kreds og har inviteret DB til at ansøge

som den første institution. For at blive optaget i

iSchool Caucus skal man opfylde høje krav til

forskning inden for Biblioteks- og Informations-

videnskab, og DB betragter denne invitation

som en betydelig anerkendelse. Vigtigere er det

dog, at medlemskab af iSchool Caucus giver en

fremragende platform for internationalisering,

herunder studenter- og forskerudveksling.

DB har derudover en række andre internationa-

le relationer, ikke mindst i Norden.

Andre samarbejdsrelationerDB har vigtige samarbejdsrelationer til mange

sider. Her kan nævnes de organisationer, som

der – siden rektorposten atter blev besat – har

været holdt henholdsvis er planlagt møder med:

Danmarks Biblioteksforening, Dansk Bibliote-

karforbund, Styrelsen for Bibliotek og Medier;

DBC, Forskningsbibliotekarforeningen og Biblio-

tekscheferne. Med Styrelsen for Bibliotek og

Medier foreligger en egentlig samarbejdsaftale.

Denne har været noget underdrejet i 2008, men

i 2009 iværksættes nye aktiviteter under denne

aftale, begyndende med et seminar den 3.

marts med Styrelsen og DB som arrangører.

Seminaret omhandler Persuasive Design. Dette

er et nyere ikt-forskningsfelt, som forudses at

blive centralt både generelt inden for ikt-områ-

det og mere specifikt inden for bibliotekssekto-

ren.

Dertil kommer en række forsknings- og projek-

trelationer samt en lang række relationer til

danske virksomheder – alle vigtige men flere

end der kan nævnes her.

Sluttelig bør aktiviteterne under Kursus- og

Konsulentafdelingen fremhæves. Der har været

afholdt et stort antal kurser, hvor DBs forskning

og ekspertise nyttiggøres for bibliotekssekto-

ren, erhvervslivet og samfundet i bred forstand.

Og der har været ydet konsulentbistand inden

for disse felter. Alle disse aktiviteter udgør en

meget væsentlig kontaktflade for DB i relation

til det omgivende samfund.


Edvard PedersensBiblioteksfond Beretning 2008Annette Brøchner Lindgaard, Formand og bibliotekschef i Esbjerg

Bestyrelsen for Edv. Pedersens Biblioteksfond

har også i 2008 valgt at investere fondens pen-

ge langsigtet og med lav risiko. Den økonomi-

ske krise forventes derfor ikke at blokere for

fondens fremtidige uddeling af stipendier.

Fonden modtog i 2008 i alt 52 ansøgninger og

uddelte stipendier for samlet 218.300 kroner.

Desuden uddelte fonden, i lighed med tidligere

år, to forfatterpriser. I år til henholdsvis Hanne

Vibeke Holst og Cecilie Eken. Prisuddelingen

sker i samarbejde med henholdsvis Danmarks

Biblioteksforening og Kommunernes Skolebibli-

oteksforening.

Der er uddelt stipendier til danske biblioteks-

folks deltagelse i en række internationale kon-

ferencer. Ifølge fundatsen kan fonden uddele

stipendier til studierejser, der tilfører dansk bib-

lioteksvæsen ny viden eller bidrager til dansk

deltagelse i internationalt bibliotekssamarbejde.

Rejsestipendierne er uddelt til personer, der bi-

drager ved at holde oplæg på de internationale

konferencer eller deltager i det organisatoriske

arbejde f.eks. planlægning og afvikling af kon-

ferencer m.m.

Biblioteksfonden har også støttet:

• Kolding Krøniken, 30.000.

• “De tegner for børn og unge”, 15.000.

• Bogdepoter til skoler i Kenya, 24.000.

• Oversættelse af Biblioteksrummet, 30.000.

• Kommunernes Skolebiblioteksforenings

politikerhåndbog, 10.000 kr.

• Og endelig blev et forskningsophold i USA

vedr. brugernes informationsadfærd på nettet

støttet med 18.300 kr.

Se også www.edvardp.dk

NE BERETNINGER

38

ARRANGEMENTER 200911. marts DB Forretningsudvalg og DB Repræsentantskab

Forretningsudvalgsmøde og RepræsentantskabsmødeAalborg

11.-13. marts Danmarks BiblioteksforeningÅrsmødeAalborg

5. maj DB ForretningsudvalgForretningsudvalgsmødeDB, København

14-16 juni ‘Next Library’. International Un-conference i ÅrhusArr: ÅKB med støtte fra bl.a. Danmarks Biblioteksforening

23.-27. aug. IFLA-konference, Milano

10. sept. DB ForretningsudvalgForretningsudvalgsmødeOdense

22. sept. Danmarks BiblioteksforeningKlassikerdagen

1. oktober DB ForretningsudvalgForretningsudvalgsmødeHjørring

2. oktober DB RepræsentantskabRepræsentantskabsmødeHjørring

26. DB Forretningsudvalgnovember Forretningsudvalgsmøde

Slagelse

NYE MEDLEMMERNye personlige medlemmerInge Tang Nannerup, teamleder, Aalborg BibliotekerneAnette Jager Andersen, bibliotekschef, Brøndby BibliotekerneHanne Vinther Sørensen, Assistent, Hasle Bibliotek

Bibliotekarstuderende Loui Griffon B. StanekJeppe Hørmann HansenBuster Nykjær BjörkmanTerri Elizabeth NielsenKarin Dorthea ToftMalene FriisMarie Louise VernersenCecilie Juel HansenMajken M. KristiansenMikael Ostenfeld KrogMarchen C. LyngbyMaj ZachariasenErik MatthiesenKarin Andersen Rikke OlesenFreja GrandjeanMette Aakerman Hjermitslev

Dette er BOGEN, der samler viden, inspiration og erfaring fra

de nyeste tendenser i biblioteksindretning og biblioteksbygge-

ri. Fra Danmark, Norden, Europa og USA. Et afsæt til at positi-

onere biblioteket som et stærkt aktiv i det 21. århundredes

videnssamfund, men også som et konkret udgangspunkt for

den lokale proces med planlægning af nye biblioteker.

Bogen henvender sig til arkitekter, designere, politikere såvel

kommunalt som regionalt og statsligt, bibliotekernes ledelse

og medarbejdere samt andre beslutningstagere.

Medlemspris 275,- + moms og forsendelse

Ikke medlemmer 365,- + moms og forsendelse

Bestilling via www.dbf.dk.

Danmarks Biblioteksskole og Danmarks Biblioteksforening præsenterer:

If you can’t beat them, join them - bibliotekernes selvforståelse til debat

30. april 2009 Danmarks Biblioteksskole, København

Denne temadag, der er arrangeret i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening, vil sætte fokus på den offentlige debat om biblioteker og deres rolle(r) i det danske samfund, der fandt sted i begyndelsen af 2008. Debatten afslørede en kløft mellem hvad en bredere offentlighed forventede af et bibliotek og bibliotekernes forståelse af sig selv.

Kom og hør oplægsholderne give deres bud på hvad der gik galt. Har bibliotekernes markedsføring slået fejl? Hvorfor er borgerne et andet sted end bibliotekerne? Hvad kan bibliotekerne gøre bedre? Temadagen vil blive afsluttet med en debat, hvor det vil blive belyst hvad de forskellige samfundsopfattelser af et bibliotek indeholder og hvordan disse opfattelser har fået deres indhold.

Du kan tilmelde dig temadagen og få yderligere informationer hos: Danmarks Biblioteksskole, Kursus- og konsulentafdelingen

http://www.db.dk/kon/ - email: [email protected] - tlf. 3258 6066 –

BIBLIOTEKERNE IND I GLOBALISERINGSSTRATEGIENKulturministeren sætter fokus på folkebibliotekernes rolle i fremtiden

Bibliotekerne er helt centrale kultur- og vi-densinstitutioner i dagens samfund - og detskal de også være fremover, mener kultur-minister Carina Christensen. Derfor skal etnyt udvalg, der blev nedsat i slutningen afjanuar se på, hvordan folkebibliotekernekan bidrage til regeringens globaliserings-strategi. Den har bl.a. fokus på uddannelseog livslang læring - to områder, som biblio-tekerne allerede i dag er stærke bidragsyde-re til.

Der er flere sigtelinjer for udvalgets arbejde:

• I dag har ca. 85% af alle danskere adgang til

internettet hjemmefra. Det udgør et enormt po-

tentiale - og udvalget skal specifikt vurdere be-

hovet for udvikling af bibliotekernes digitale in-

frastruktur og samspillet mellem digitale og tra-

ditionelle ydelser. Endvidere skal der beskrives

modeller for formidling af digital kulturarv og li-

censbelagte medier samt for lærings- og inspi-

rationsaktiviteter for f.eks. læse- og it-svage

borgere.

• Biblioteket skal være et let tilgængeligt tilbud

til alle. Udvalget skal vurdere i hvilket omfang,

der er basis for nye koncepter for biblioteksbe-

tjening tæt på borgerne.

• Fortsat udvikling af bibliotekets traditionelle

kerneydelser som f.eks. litteraturformidling skal

også indgå i overvejelserne.

• Der er endvidere fokus på bibliotekernes mu-

ligheder for at indgå i nye partnerskaber,

tværinstitutionelle samarbejder og forpligtende

netværksdannelser.

• Endelig skal behovet for kompetenceudvikling

af bibliotekernes personale indgå i vurderinger-

ne.

I Kommissorium for udvalg om Folkebibliote-

kernes rolle i vidensamfundet er de formelle

rammer beskrevet således: “Udvalget skal på

baggrund af sine analyser fremsætte anbefalin-

ger og forslag til, hvordan strategiens mål kan

realiseres inden for den gældende lovgivning og

eksisterende arbejdsdeling mellem stat og

kommuner. Udvalgets forslag skal være ud-

giftsneutrale”.

Formand for udvalget er direktør Jens Thorhau-

ge fra Styrelsen for Bibliotek og Medier.

Udvalget sammensættes efter udpegning, såle-

des at kulturministeren udpeger tre medlem-

mer, mens KL, Danmarks Biblioteksforening,

Bibliotekschefforeningen, Danmarks Forsk-

ningsbiblioteksforening, Centralbibliotekerne,

Bibliotekarforbundet og Børne- og kulturchef-

foreningen hver udpeger et medlem.

Udvalget skal have afsluttet sit arbejde i starten

af 2010.

AfsenderDanmarks Biblioteksforening.

Vesterbrogade 20, 5 sal. 1620 København V

Magasinpost BModtager

Danmarks Biblioteker • Medlemsblad for Danmarks Biblioteksforening • 13 årg., nr. 2, februar 2009 • Adresse: Danmarks Biblioteksforening • Vesterbrogade 20, 5 sal. 1620 København V Telefon: 33 25 09 35 • e-mail: [email protected]. www.dbf.dk • Redaktør: Hellen Niegaard ([email protected]), ansvarsh.

Medieudvalget er rådg. f. tidsskrift og hjemmeside: Svend Thue Damgaard (B), Niels Dejgaard, Lene Harder, Carl Gustav Johannsen, Pia Friis, Michael Larsen, (webred. for DB’s hjemmeside) og Hellen Niegaard. Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 3: 4.4.2009 • Tidligere numre: Se www.danmarksbiblioteker.dk

Annoncer: Formater og priser: www.dbf.dk, publikationer • Grafisk produktion: Stæhr GrafiskTryk: CS Grafisk A/S • Oplag: 2.000 • ISSN nr.: 1397-1026 • Abonnementspris: For medlemmer kr. 300,- • For ikke-medlemmer kr. 650,-

KULTURREJSE PÅ LINJE B

Kultur på Linje B er et samarbejdsprojekt mellem seks

kommuners biblioteker langs S-togslinjen.

Bibliotekerne i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre,

Høje-Taastrup og Rødovre tilbyder arrangementer af høj

kvalitet, nu synligt for et større publikum.

Kultur på Linje B er blevet til i samarbejde med DSB

S-tog og med støtte fra Danske Bank - Danske Initiativ-

puljer.

Læs programmet www.kulturlinjeb.dk/Program.html

“Bliv inspireret” og tag på kulturrejse med Linje B

Documents

DANMARKSBIBLIOTEKER - d b · på, at omkring en tredjedel af den danske befolkning ikke bruger biblio-tekerne, altså et fald på ca. 10 % i forhold til den seneste store Fritidsun-dersøgelse