Cyklister - Vi cykler til arbejde

1

Egons far:

»Jeg er selv en cykelmyg«Flemming Quist Møller har ikke brugt sit kørekort siden 1960’erne. Hans højtelskede cykel fragter ham ind til jobbet – og ud at spotte fugle.

SIDE 14

TRAMP DIG SUND

Mindre stress. Mere energi. Lavere blodtryk. Og bedre hukommelse. Sådan virker cykling på din krop.

SIDE 8

BLIV I SADLEN

Sådan holder du fast i cykelglæden året rundt. Tre træningseksperter giver deres bedste tip.

SIDE 10

CYKELLAND NR. 1

En tysk skovridder opfandt cyklen – nu er den mere dansk end rødgrød og kongehus. Til sammen.

SIDE 22

SLUT MED AT PUNKTERE!

Ingen gider lappe, svede og komme for sent. Så vi løser problemet en gang for alle. Nul huller!

SIDE 19

2.-31. maj 2011 · 14. årgang

22

Indhold

Nyt og godt

Ting, du gerne vil vide som cyklist � � � � � � � � � � � � � �6

Tramp dig sund

Se, hvad der sker i kroppen, når du cykler� � � � � � � � � �8

Hold motivationen kørende

Tre træningseksperter giver dig gode råd � � � � � � � � � 10

Hvad vil du helst vinde?

Rejser, cykler og lækkert grej � � � � � � � � � � � � � � � � � 12

Aldrig mere punktering

Med dækindlæg får du nul huller! � � � � � � � � � � � � � � 19

Work work work

Cykelgrej til kontorfolket � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 20

Vi cikler til arbejde

Du er en del af en lang og stolt cykeltradition � � � � � � 22

Dig & cykler

Mig & cyklerPelle Hvenegaard

Om at køre på en cykel til den dør � � � � � � � � � � � � � � �7

Camilla Bendix

Om byen og lyset og månen og cyklen � � � � � � � � � � � 11

Flemming Quist Møller

Om et helt liv på cykel� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 14

Cykelmyggen Egon

Om en hård spurt, der slår alt andet� � � � � � � � � � � � � 17

Simon Talbot

Om at cykle og spise slik ved en sø � � � � � � � � � � � � � 19

Amanda Moltke Leth

Om at ryge ned på stangen og slå sig lige dér� � � � � � � 34

Os bag kampagnen

DSB � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 28

Cyklistforbundet � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 30

Dansk Firmaidrætsforbund � � � � � � � � � � � � � � � � � � 32

side 14

side 20

side 8

side 32

3

Vi cykler til arbejde Årgang 14

Magasinet CYKLISTER

CYKLISTER er Cyklistforbundets

medlemsblad. Særudgaven om

»Vi cykler til arbejde« udgives af

Cyklistforbundet og Dansk Fir-

maidrætsforbund. Sammen står

vi bag kampagnen. Magasinet

udkommer til alle deltagere i »Vi

cykler til arbejde« og medlem-

mer af Dansk Cyklist Forbund.

Ansvarshavende redaktør:

Rikke Ravn · [email protected]

Redaktion

Rikke Ravn

Loa Bendix

Frits Bredal

Mette Iversen

Tommy Heisz

Jung Heidi Moeslund

Udgiver

Vi cykler til arbejde

Sekretariatet

Rømersgade 5

1362 København K

Tlf. 33 32 31 21

www.vcta.dk · [email protected]

Oplag

160.000 eksemplarer

Forside

Kenneth Nguyen (foto) og

Flemming Quist Møller (tegning)

Design og produktion

Datagraf

Stockfoto

Shutterstock

Annoncer

Mediapunktet ApS

Tlf. 76 74 24 24

Vi står bag kampagnen:

Egon er et ikon. Vi har fulgt og elsket myggen med den røde racer, siden han blev

udklækket i en børnebog for 44 år siden.

Normalt finder vi ikke insekter appellerende. Men der er noget i ukueligheden

under Egons kække kasket, der taler til os – og det er slet ikke så underligt. For

verdens eneste cykelmyg spejler noget, der er lige så dansk som rødgrød med fløde:

Han får en cykel tidligt i livet og kører ud og oplever verden på den – han går me-

get igennem på den cykel, men overvejer ikke et sekund at stå af.

Og det er i grove træk også historien om danskerne. Siden cyklen kom frem i

slutningen af 1800-tallet, har vi været vildere end de fleste med at trampe pedaler-

ne. Mens folk andre steder i verden mest bruger cyklen til sport og rekreation, kø-

rer vi både med børn og indkøb og i kedeldragter, kjoler og stiletter. Vi insisterer

på, at jernhesten er et fuldblods transportmiddel, der hurtigt og enkelt kan bære

os fra A-Z i hverdagen.

Og vi forcerer lidt af hvert for at holde fast i det billede af cyklen. I cyklens barn-

dom skød cyklisterne med løst krudt efter bidske hunde og kørte zigzag mellem

tjørnegrene og tabte søm fra hestesko – så det er forståeligt, at der skal lidt mere

end en byge og en bakke til at stoppe os.

Men det er stadig et mysterium, hvorfor vi cykler så meget mere end vores nabo-

lande. Måske kan du eller en af de andre over 100.000 cyklister i »Vi cykler til arbejde«

opklare mysteriet – derfor spørger vi på side 6: Hvad er dit argument for at cykle?

Du kan jo lige mærke efter, næste gang du cykler!

Velkommen til »Vi cykler til arbejde«.

Claus S. Hansen Peder Bisgaard

Formand for Cyklistforbundet Formand for Dansk Firmaidrætsforbund

DANSKCYKLISTFORBUND

Over alt andet

elsker jeg en

hård spurt!

Hvad er dit argument for at cykle?

Har du spørgsmÅl tIl »VI CyklEr tIl ArbEjDE«?

tjEk www.facebook.dk/Vicyklertilarbejde

4

I Aarhus Kommune er vi stolte. Stolte, fordi vi har så mange gode arbejdspladser. Og endnu mere stolte, fordi der er et væld af dygtige medarbejdere - og rigtig mange af dem vælger cyklen, når de kører på arbejde. Igen i år stiller vi med et stærkt felt til kampagnen Vi Cykler Til Arbejde, og vi håber på endnu flere cykeldage end sidste år. Så find de gode ben frem - jo mere I cykler, jo mere udnytter I de mange fordele, der er ved at vælge jernhesten.

Nogle af dem er, at det er godt for din sundhed, din økonomi og for miljøet - og så kan du skyde genvej. Du kan finde mange flere fordele på århuscykelby.dk. Her finder du også masser af inspi-ration og vejledning. Og du kan læse om alle de tiltag, der skal gøre det endnu lettere, sjovere og mere sikkert at cykle i Aarhus.

Rigtig god fornøjelse med Vi Cykler Til Arbejde!

FORDEL NR 2548:hurtigere gennem trafikken

8000fOrDeLeVeDatCYkLe

I Smilets by cykler vi også til arbejde

Bliv fan på facebook -”Vi der cykler i Århus”

VinD FEDE FIRmacykLER FRa

SE mERE pÅÅRhuScykELBy.Dk

AR

OS

KO

MM

UN

IKATIO

N

5

Bergans of Norway har været med til at sæ� e standarden for verdens mest avancerede outdoor udstyr i over 100 år.



LUSTER JACKET

Funktionel skaljakke i 3-lags Dermizax™-materiale som kombinerer slidstyrke og komfort med gode ventilationsmuligheder.Lynlåsene er vandafvisende og syningerne tapet. Denne jakke holder dig tør og godt besky� et mod vejr og vind.

Findes i både herre- og damemodel.

Pris: 2599,-

www.bergans.comFoto: Fredrik Schenholm

www.spejdersport.dkwww.spejdersport.dk

I Aarhus Kommune er vi stolte. Stolte, fordi vi har så mange gode arbejdspladser. Og endnu mere stolte, fordi der er et væld af dygtige medarbejdere - og rigtig mange af dem vælger cyklen, når de kører på arbejde. Igen i år stiller vi med et stærkt felt til kampagnen Vi Cykler Til Arbejde, og vi håber på endnu flere cykeldage end sidste år. Så find de gode ben frem - jo mere I cykler, jo mere udnytter I de mange fordele, der er ved at vælge jernhesten.

Nogle af dem er, at det er godt for din sundhed, din økonomi og for miljøet - og så kan du skyde genvej. Du kan finde mange flere fordele på århuscykelby.dk. Her finder du også masser af inspi-ration og vejledning. Og du kan læse om alle de tiltag, der skal gøre det endnu lettere, sjovere og mere sikkert at cykle i Aarhus.

Rigtig god fornøjelse med Vi Cykler Til Arbejde!

FORDEL NR 2548:hurtigere gennem trafikken

8000fOrDeLeVeDatCYkLe

I Smilets by cykler vi også til arbejde

Bliv fan på facebook -”Vi der cykler i Århus”

VinD FEDE FIRmacykLER FRa

SE mERE pÅÅRhuScykELBy.Dk

AR

OS

KO

MM

UN

IKATIO

N

6

Nyt & Godt

Danmark har en unik cykelkultur. Andre steder hører cyk-

ling sport og fritid til. Men ikke her. Vi cykler mandag til

søndag, dag og nat, året rundt og i al slags vejr.

HVOrFOr gør vi det? Hjælp os med at opklare sagen – og

vind en hårdfør cykel, der kan tåle alt det cykleri. Vælg fx

»Cargo« til en værdi af 4.700 kr. – eller en anden cykel fra kil-

demoes op til samme værdi.

Du skal bare svare på ét spørgsmål: Hvad er dit argument

for at cykle til arbejde? Alle argumenter gælder – uanset om

du ser godt ud i cykelbukser eller bare kan lide at røre dig.

Send os to linjer med dit argument senest 15. maj. Skriv til

[email protected] og kald mailen »Mit argument«. Eller skriv dit

argument på vores Facebookside: www.facebook.com/

vicyklertilarbejde. Vinderen får direkte besked.

træt af røde lys og tæt trafik? træt af smal-

le cykelstier, hvor du umuligt kan overha-

le? Så kryds fingre for, at du snart kan rulle

på en sti, der rimer lidt mere på tysk Auto-

bahn: landets store byer har ambition om

at få flere til at droppe bilen og hoppe på

den tohjulede, og kommunerne investerer

derfor stort i bycykler, pendlercykler, cy-

kelparkeringspladser og bedre cykelstier.

Nyeste skud på den grønne stamme er de

såkaldte supercykelstier eller cykelmotor-

veje. De skal gøre turen hurtig, let og tryg

for de cykelpendlere, som cykler langt til

og fra arbejde og studier.

Cykelmotorvejene er, som navnet anty-

der, brede cykelstier i flere baner med en

god, jævn belægning. De har få stop. De er

gerne adskilt fra den øvrige trafik. Og pla-

nen er, at servicegoder som vand, pumpe-

stationer og vejinformation skal gøre ru-

terne ekstra indbydende.

Den første supercykelsti i hovedstads-

området går fra søerne i københavn over

Damhussøen til Albertslund og ventes klar

til oktober. Også Aarhus og Aalborg etable-

rer cykelmotorveje: I smilets by vil man

gerne fordoble andelen af cyklister, og fra

efteråret kan byens borgere komme fra Egå

Engsø i nord til den centrale del af byen på

en lækker, bredsporet cykelsti, mens aal-

borgenserne kan nyde foråret på en rute

mellem midtbyen og universitetet. I Oden-

se klassificerer man for tiden kommunens

cykelstier, så en kommende cykelmotorvej

bliver anlagt på den bedst mulige stræk-

ning.

fdb pusler med en

ide om at udlåne cy-

keltrailere til super-

markedskunder.

Næsten alle indkøb

sker i bil, så tanken

er at bakke op om

sundere vaner.

danskerne kører

mere med hjelm –

men kun når vi skal

cykle over 2 km.

politiet vil gøre det

lovligt for cyklister

at svinge til højre

for rødt i visse kryds

bilproducenter eks-

perimenterer med

udvendige airbags,

som skal redde cyk-

lister og fodgænge-

res liv ved kollision.

københavn får en

ny generation af by-

cykler i 2013. Her er

et bud på looket.

odense kommune

stiller pendlercykler

klar på fire lokale

stationer. Så snart

kan du ta’ toget og

køre videre på cykel.

Cyklen frigives med

en SMS.

malmø kommune

kårer hvert år byens

tåbeligste biltur – og

giver vinderen en

cykel.

cyklister får motorveje

argumenter for at cykle

Du kan bruge naturen

som hårtørrer og spare

strøm.

Du glemmer helt,

hvordan det er at sidde

fast i trafikken.

Du kan køre så hurtigt,

du vil, uden at få en

fartbøde.

Din benzin bliver

pludselig rigtig meget

billigere.

VINDen cykel!

Hvad er dit argument for at cykle ?

4

Vi har hørt, at ...

tEkSt: juNg HEIDI MOESluND Og rIkkE rAVN

7

Mig & cykler

livets første cykel ...

... var en lyseblå SCO, som Pelle drønede rundt på oppe ved fa-

miliens sommerhus: »jeg har nogle sjove billeder, hvor jeg cyk-

ler sammen med min far. Helt glad og med fødderne på styret.

På næste billede ligger jeg i grøften og tuder. Den cykel var god

til at vælte.

lige nu cykler jeg på…

…en skandale af en cykel, som min far har købt i brugsen. Den

er både billig, grå og kedelig, men jeg kører på mine cykler, til

de afgår ved døden – og selv om delene rasler af, og kæden ru-

ster, så kører den Ok, og jeg bruger den dagligt. Der står for re-

sten Champs Élysées på den. Måske tror den, den skal med til

Paris, når jeg cykler derned til sommer sammen med team

rynkeby og børnecancerfonden – men det bliver altså på en

spritny racer…

det mest brillante ved at cykle…

...er, at man kommer hurtigt frem og ikke skal tænke på parke-

ring. Og det er sundt og billigt. På alle leder og kanter giver det

bare mening at cykle. jeg har altid cyklet og kan ikke forestille

mig at leve uden cyklen – jeg har det lidt sådan, at jeg ikke for-

står folk, der ikke cykler!

min bedste og værste cykeloplevelse…

...var dengang min far fandt på, at vi skulle cykle op til vores

sommerhus i Nordjylland. Nu boede vi så på Sjælland, og selv

om vi tog den korte vej med færgen fra Sjællands Odde, var der

180 km. Dét var fandeme hårdt! jeg var 10 år, og det her var en

af den slags oplevelser, der først blev god, da turen er overstå-

et. Og så er det lige, jeg tænker: Hvorfor i alverden har jeg sagt

ja til at cykle til Paris? Det er vel syv gange distancen til Nord-

jylland.

min pinligste cykeloplevelse…

…øh jeg ved, at når man scorer en pige i byen, så kan hun godt

synes, det er pinligt, at manden er på cykel. Har han ikke råd

til at gi’ en taxa? Det synes jeg nu ikke, er pinligt. Men jeg sy-

nes, desværre, det ser så pinligt kikset ud at køre med hjelm.

Så det gør jeg altså ikke, før jeg en dag skal være far!

Var det noget med en lille motionscykel un-

der skrivebordet? ja, siger forskere i uSA – det

burde man have på alle kontorer. For stille-

siddende jobs giver øget risiko for fedme,

hjertesygdomme og diabetes, og skrivebords-

cykler kunne være en billig løsning. Forskere

på East Carolina university har ladet 18 med-

arbejdere prøve cyklerne i 20 dage, og de tog

godt imod dem. Dog aftog entusiasmen lidt i

takt med, at nyhedens interesse svandt.

digte om at cykle

sendte sidste års

deltagere i »Vi cyk-

ler til arbejde« ind

til redaktionen. De

skrev bl.a.:

Himlen åbner sig

over forstaden. jern-

hesten smyger sig

mellem gæs og

slumrende svaner.

jeg sidder i sadlen

med engen på min

ene side og søen på

den anden, og træk-

ker vejret en ekstra

gang for hver dag at

gemme en lille flig

af årstiden indeni.

Peter Schovsbo

Syngende søn i

barnestol,

opløftende smil fra

forbipasserende

på bakkens top.

røde kinder.

Maria Vallø

jeg cykler.

FOrÅr – og det

bliver grønnere

og grønnere for

hver dag.

SOMMEr – med

bare tæer i

sandaler og

lun vind.

EFtErÅr – og

træerne bliver

gyldne og røde og

gløder i solen.

VINtEr – hvor

saltet knaser

under dækkene,

og den lave sol

går lige i øjnene.

Bente Buhl

pelle Hvenegaard

workout under skrivebordet

fashionabel cykelhjelm

Den ligner noget fra catwalken, hjel-

men her fra de svenske designere, te-

rese Alstin og Anna Haupt. Den lyder

navnet Hövding, og med den kan du

vinke farvel til det nørdede look og be-

holde det lækre hår på cykelstien. Hjel-

men er nemlig ikke en hjelm. Den sid-

der som en krave om halsen og puster

sig op som en airbag og beskytter ho-

vedet, hvis du styrter. kraven har et

overtræk, du kan skifte, så det passer

til garderoben. CE-godkendelsen er på

trapperne, så hövdingen er ikke i bu-

tikkerne endnu – men hvis du ikke

kan vente, kan du forudbestille på

www.hovding.se til en intropris på

2.498 svenske kr. (ca. 2.100 dkr.)

SÅ MEgEt CO2 SPArEr Du VED At CyklE:

rEgN DEt uD PÅ www.cykelVeNliG.dk. SE OgSÅ SIDE 10.

Skuespiller og vært på Dagens Mand på TV2

co2

AF

RIK

KE

RA

VN

· Fo

To: J

AK

oB

MY

DTS

Ko

V/T

V 2

8

Motion

tramp dig sund

Hud:

Det sker: D-vitamin

dannes i huden i mødet

med sollys

Gevinst: Lavere risiko

for knogleskørhed og

knoglebrud og et bedre

immunforsvar

»Vi cykler til arbejde« skaber hvert år 10.000 nye cyklister, og der er gevinst til alle.

Se hvad der sker i kroppen, når du begynder at træde dagligt i pedalerne.

1/2 timeom dagen!

cykling tællEr MED I DEN HAlVE tIMES DAglIgE MOtION, SuNDHEDSStyrElSEN ANbEFAlEr. PulSEN kOMMEr NEMt OP, NÅr DE StOrE MuSkElgruPPEr I bENENE Er I ArbEjDE

– SÅ HVIS Du træDEr tIl I PEDAlErNE, kAN HVErDAgSCyklINg FINt HAMlE OP MED løb SOM kONDItIONSFOrbEDrENDE træNINg.

HVEM CyklEr MESt – jyDEr EllEr

SjællæNDErE? tjEk DEt PÅ www.VCtA.Dk

AF JuNg HEIDI MoESLuND

+

Muskler

Det sker: Musklerne bliver

styrket

Gevinst: Færre muskel-

smerter og større forbræn-

ding af kulhydrat og fedt

Knogler

Det sker: Knoglerne

bliver kraftigere og

stærkere

Gevinst: Lavere risi-

ko for knogleskør-

hed og hoftebrud

Tyktarm

Det sker: Fordøjelsen for-

bedres, så maden passe-

rer hurtigere gennem tar-

men (behæftet med usik-

kerhed)

Gevinst: Reduceret risiko

for kræft i tyktarmen

Lunger

Det sker: Lungekapaciteten ud-

vides og styrkes

Gevinst: Bedre iltoptagelse, dvs.

en bedre energiforsyning til

kroppens celler og til hjernen

Blod og karvæg

Det sker: Indholdet af fedtstof-

ferne triglycerider i blodet fal-

der. Blodet bliver tyndere, og

karvæggen bliver glattere

Gevinst: Reduceret risiko for

blodpropper og åreforkalkning

Hjerte

Det sker: Hjertemusklen bli-

ver større, og ydeevnen for-

bedres, så mere blod bliver

sendt rundt i kroppen pr. slag

Gevinst: Lavere blodtryk og

puls og lavere risiko for en

hjerneblødning

Hjerne

Det sker: Stofferne endorfiner,

serotonin og dopamin bliver

udskilt under motionen

Gevinst: Følelse af velvære og

glæde. Mindre sandsynlighed

for stress og depression. Bedre

hukommelse og koncentrationsevne

9

Danske cyklister er sande fightere, der som ægte helte trodser vejr og vej. Derfor er det heller ikke tilfældigt, hvilken cykel de vælger. Hårdføre danskere skal have en hårdfør cykel. Og det er dem, Kildemoes bygger cykler til.

Se cyklerne til cykelstiens helte og find din forhandler på kildemoes.dk

10

Motion tip: trACk DIN CykEltur VIA gPS – Og DySt

MOD VENNErNE. tjEk www.endomondo.com

Hold motivationen kørende I maj er du med på et hold, der regner med dig.

Så selvfølgelig cykler du. Men hvordan holder du

cykelglæden ved lige, når du ikke længere kører for

Team Kontor? Vi har spurgt tre træningseksperter.AF METTE IVERSEN (TEKST)

thomas bredahl, forsker i

sportsmotivation ved

syddansk universitet:

kør mod smart’e mål– Du skal sætte dig selv nogle SMArt’e mål-

sætninger. Mål, der er Specifikke, Målbare,

Attraktive, realistiske og tidsafgrænsede.

– Et specifikt mål kan være, at du vil være

fem minutter hurtigere om din tur til arbej-

de, at du vil være forpustet eller tabe dig fem

kg. Det skal være målbart, så du kan sætte

flueben ved, om du når målet. tænk over,

hvad det attraktive ved dine mål er. Hvad gør

det for din kondi, din koncentration i løbet af

arbejdsdagen eller dit overskud til familien?

Hvis du oplever succes og kontrol, vil du som

regel også opleve motivation – så målene

skal være realistiske. Har du fem km til arbej-

de, er det nok ikke realistisk at blive ti minut-

ter hurtigere.

– tidsperspektivet er vigtigt: Sætter man

sig et mål to år ude i fremtiden, kan trænin-

gen vente. Men ligger målet om to måneder,

er det med at komme i gang. Forpligt dig på

dine mål ved at skrive dem ned og fortælle

om dem til din familie og kolleger.

– Vælg mål, der ligger i periferien af, hvad

du evner. udvikling er det største drive. giv

dig selv en belønning, når du når målet. Og

husk at hive arme op over hovedet og juble.

Det frigør en masse energi.

dion Åkerstrøm, cykeltræner hos dansk

bicycle club, cykelrytter og holdkaptajn i

Vi cykler til arbejde:

lad der gå leg og konkurrence i den– Som cykeltræner handler det meget om at

få leg, konkurrence og belønninger ind over

for at fremme motivationen hos rytterne. Det

tror jeg godt, man kan overføre til arbejds-

pladserne. Når »Vi cykler til arbejde« kører

på min arbejdsplads, skaber vi konkurrence

ved at køre drengene mod pigerne. Det vir-

ker: Pigerne vil slå drengene. Drengene vil

gerne vise pigerne, at der ikke er noget at

komme efter. Men du kan også lave konkur-

rencer for dig selv: At du vil slå din egen tid

på vej til arbejde. Eller cykle 10 ud af 20 ar-

bejdsdage. Det virker også efter kampagnen.

– Cykling til arbejde er den nemmeste må-

de at få motion på, og det er ganske gratis. At

blive ved med at cykle til arbejde handler i

bund og grund om at mærke, at du får det

bedre ved at få en halv times motion i stedet

for at sidde i en sur togkupe. Man siger, at

træning avler træning. For at nå dertil er det

godt at kunne se en målbar forbedring. Hvis

du normalt ikke cykler, kan du f.eks. træde

op på badevægten den første dag i kampag-

nen og så veje dig igen efter en måned. Har

du tabt halvandet kilo, er det en god, konkret

motivation for at fortsætte.

martin kreutzer, selvstændig ernærings-

og træningsrådgiver:

kend dine barrierer– Mit væsentligste råd er: lad være med at ta-

ge en pause. Det gælder om at blive i den go-

de rytme, hvor du kan sige: jeg cyklede i går –

hvorfor skulle jeg ikke cykle i dag?

– På den anden side kan det være naivt at

tro, at du bare fortsætter på autopilot. kend

dine barrierer, så de er til at arbejde med: Er

regnvejr eller børnehentning for bøvlet, er

det fair nok at sige: jeg cykler til arbejde alle

dage, med mindre det regner. Eller jeg cykler

tre dage om ugen; de andre dage er det mig,

der henter og handler. Forfængelighed kan

også være en barriere. Ved transportcykling

kan det være en ulempe, at du ikke kommer

lige ind ad døren og ser café-lækker ud, men

måske først skal skifte tøj. Der er fællesska-

bet vigtigt – ser de andre også sådan ud, er

det ikke så slemt.

– Det sværeste er selvfølgelig at vælge cyk-

len de dage, hvor det ikke bare smådrypper –

men styrtregner. Her motiverer det, hvis du

kan bruge cykelturen til at realisere dine

drømme, så der er en mening med galskaben.

Det kan være at deltage i Sjælland rundt el-

ler tøserunden. Eller at forbrænde kalorier.

Allerede under »Vi cykler til arbejde«» er det

godt at gøre dig klart, hvad du vil gøre efter

kampagnen.

11

1 Marsbar = 262kalorier

Mig & cykler


... var en minicykel, som tre storesøstre også havde kørt på.

Men Camilla husker bedst sin første nye cykel: »Da jeg var 10

år fik jeg en spritny SCO med reflekser og en virkelig smart rin-

geklokke, man kunne dreje på. Cyklen var selvfølgelig brun,

det var alting dengang«.

lige nu kører jeg på…

…en sort raleigh med barnesæde. jeg har haft den i 12 år, og

den er tung som et ondt år, men den holder, og den er trofast,

og ingen gider stjæle den. Eller den blev faktisk stjålet engang,

men jeg fandt den igen og tog den tilbage. Man må ikke stjæle

folks cykler! Den cykel er mit et og alt, og min hverdag hænger

dårligt sammen, hvis jeg ikke har den. Det er som om, alle veje

bliver meget længere.

det mest brillante ved at cykle er…

…at man både kan være i sin egen verden og være en del af det,

der sker omkring en. jeg får tænkt mange tanker, når jeg cyk-

ler. Men jeg får også set foråret og snuset, når der er noget i luf-

ten og »hov, se lige den der«, så står man af og kigger. Man ser

ligesom verden i fart, og det kan jeg godt lide.

min bedste cykeloplevelse…

...er noget med at cykle forbi tivoli en efterårsaften og se alle

lysene og så ud over langebro og snuse aftenluften ind og se

månen hænge og skinne over vandet. Det bedste ved at cykle

er… en helt særlig fornemmelse, som man kun kan mærke, når

man cykler. Man er helt fri.


… var i Århus foran Cafe Englen. jeg var helt tjekket og på høje

hæle og kom kørende på min racer for at mødes med nogle

venner. På en eller anden måde sad jeg fast i cyklen, da jeg

stod af, så jeg væltede lige foran alle vinduerne. En hel cafe

kiggede ud på mig. jeg slog mig ikke, men jeg var helt nede at

ligge og rode på vejen og kunne ikke lige selv komme op. Der

var det lidt svært at komme ind over dørtærskelen bagefter.

Det var meget, meget mere pinligt end dengang, jeg bare styr-

tede i en stor vandpyt og fik en ny, dejlig pels til at lugte af

gammel, våd hund…

camilla bendixSkuespiller

jeg cykler til arbejde 1 dag 5 km til og fra

arbejde

10 km til og

fra arbejde

20 km til og

fra arbejde

Forbrændte kcal for

kvinde på 60-65 kg

90 175 350


mand på 75-80 kg

100 200 400

Sparet på benzin 3,50 kr. 7,50 kr. 15 kr.

Sparet Co2 ved ikke

at køre i bil

0,8 kg 1,6 kg 3,2 kg

jeg cykler til arbejde 1 måned

5 km til og fra

arbejde

10 km til og

fra arbejde

20 km til og

fra arbejde


kvinde på 60-65 kg

1980 3960 7920


mand på 75-80 kg

2200 4400 8800

Sparet på benzin 82 kr. 164 kr. 329 kr.

Sparet Co2 ved ikke

at køre i bil

17,5 kg 35,1 kg 70,1 kg

kilde: ErNærINgS- Og træNINgSrÅDgIVEr MArtIN krEutZEr SAMt FDM Og

www.CykElVENlIg.Dk. AllE tAl Er CIrkAtAl. EN ArbEjDSMÅNED Er rEgNEt SOM 22 DAgE.

FOrbræNDINgEN VArIErEr AFHæNgIgt AF VIND, tErræN, CykEl Og FArt. bENZIN FOrbrug

Er rEgNEt uD FrA bIl, DEr kørEr 15 kM/lItEr Og bENZINPrIS 11,20 Pr. lItEr. uDlEDNINgEN

AF CO2 AFHæNgEr AF bIlENS tyPE.


– motion, på den sociale måde

»Vi cykler til arbejde« giver dig daglig motion.

Men det særlige ved kampagnen er snarere det,

du får oveni. Kampagnen skaber sammenhold på

arbejdspladsen, og otte ud af ti deltagere siger, at

de er med for at være en del af det.

I fire uger i maj er du på cykelhold med dine kol-

legaer. De hepper på dig – og regner med, at du

cykler point hjem til holdet. Faktisk er det et helt

centralt element i »Vi cykler til arbejde«, at delta-

gerne motiverer hinanden til at cykle mere.

Nogle sender en sms om morgenen til kollega-

erne: Hov, hov – ikke bilnøglerne! Andre holder et

vågent øje med køreskemaet: Hvem skal have en

lille peptalk? og andre igen kører en omvej for at

hanke op i en kollega og følges ad til arbejde.

Det sociale aspekt er en bonusværdi. Det giver

ekstra energi og vedholdenhed – og hver tredje

deltager bliver motiveret til at cykle mere efter

kampagnen.

Hvorfor er du med? Daglig motion: 93%

Det sociale: 84%

Mindre Co2: 67%

Vinde præmier: 29%

Konkurrenceelementet: 29%

kilde: SPørgESkEMAuNDErSøgElSE blANDt DEltAgErNE, 2010

93%

84%

67%

29% 29%

AF

RIK

KE

RA

VN

(TE

KS

T)

12

cykelstativ fra cykelstativer.com

Værdi 7.500 kr. · til 5 hold

sundhedsakademiets

interaktive sundhedsshow


firmacykler fra baisikeli


t-shirts fra baisikeli

Værdi 250 kr. · til 2 hold

cykelsæt fra astral


astral Vind-pack-jakke


lazer neon cykelhjelm


cykellygter fra reelight


bog: cyklernes by

– copenhagen city of

bicycles


dryfoot, skoovertræk

fra gripgrab


Hurricane, handsker

fra gripgrab


gripgrab hjelmovertræk


cykeltjek fra din cykelfagmand


abus Varedo bøjlelås


kobe kopholder


bog: mountain bike

– off road og cykler


bog: reparation og vedligehol-

delse af cykler.


AF JuNg HEIDI MoESLuND (TEKST)

Præmier

Hvad vil du helst vinde?Frisk luft, gratis motion og et positivt bidrag til CO

2-

regnskabet er din belønning for at hoppe på cyklen

– men vi har da også præmier til over 700 deltagere.

drømmerejsen

uSA, tunesien, Italien – valget er dit. rejs selv

eller sammen med dine kollegaer. god tur!

Værdi 11.000 kr. pr. deltager · til 1 hold

bliv cykellækker

bliv godt kørende med en ny, stilsikker cykel

fra kildemoes. Perfekt til turen til og fra ar-

bejde – og bygget til det danske vejr.

Værdi op til 5.000 kr. · til 1 hold

mudder og mountain-bike

Oplev dine kollegaer på slap line og brede

dæk, når en professionel guide fra Dansk

Mountainbike klub tager jer med i skoven og

viser, hvad det vil sige at være terrængående.

Værdi op til 12.500 kr. · til 1 hold

Vind cyklister: Hyg DIg MED FIrE NuMrE AF DEt

MAgASIN, Du HAr I HÅNDEN. VærDI CA. 200 kr.

Mange flere præmier:

gR

AFI

K: H

ELL

o M

oN

DA

Y. F

oTo

: PR

oD

uC

EN

TER

/SH

uT

TER

STo

CK

INVITATION TIL HELE DANMARK OPLEV CYKELLØB I VERDENSKLASSE

2011 bliver et år, hvor du kan opleve cykelløb i verdens-klasse på dansk grund. Kom og oplev suset ved Post Danmark Rundt, når det professionelle felt ruller gennem landet fra 3.- 7. august.

Du kan også være med fra 19. – 25. september, nårcykelryttere fra hele verden, gæster København ogRudersdal til VM i landevejscykling 2011.

Post Danmark er hovedsponsor for dansk cykelsport. Vi cykler Danmark rundt 6 dage om ugen.

Hvad vil du helst vinde?

14

9,9 kilometer. Præcis så lang er cykelturen

fra Flemming Quist Møllers hus i taarbæk til

teatret østre gasværk, hvor han for tiden ar-

bejder – og selvfølgelig tager den 68-årige

tegner, fortæller og musiker turen på cykel.

– Faktisk har jeg aldrig ejet en bil. jeg var

nødt til at tage et kørekort i militæret som

ung, men jeg har ikke brugt det siden engang

midt i 60’erne, griner han og remser energisk

op, hvad han bruger cyklen til:

– til arbejde, til indkøb, når jeg skal besøge

venner og familie, og når jeg skal ud at ople-

ve naturen. jeg bruger cyklen til alt. Med

mindre det ligefrem stormer eller er isglat, så

cykler jeg – jeg har jo regntøj, jeg kan tage på!

Flemming Quist Møller er manden bag en

af danmarkshistoriens mest berømte cyk-

lister. Måske kan bjarne riis lige klemme sig

et mulehår foran på målfoto, men ellers er

der ingen, der kan konkurrere med Cykel-

myggen Egon, som tegneren udklækkede i

1967. Flere generationer af danskere er vok-

set op med fortællingen om den lille myg,

der giver den som cykelakrobat.

Og det var ikke tilfældigt, at Flemming

Quist Møller forsynede myggen med en cykel

Han er manden, der satte

hjul på en myg og skabte

en af danmarkshistoriens

mest berømte cyklister.

Selv er han som klistret

fast til en solid herrecykel,

der bringer ham alle steder

hen. Derfor forbinder han

den med frihed.

AF ToMMY HEISz (TEKST) og

KENNETH NguYEN (FoTo)

Portræt

stukket af en gal cykel

15

dengang for 44 år siden. Han har altid haft et

mere end almindeligt passioneret forhold til

den tohjulede. både tidligt og sent i livet har

den givet ham frihed til at komme ud og dyr-

ke sine andre passioner.

cyklede på motorvejen

Det er en rolig dag, og der hænger en svag dis

over øresund. På en klar dag kan man se til

Sverige fra tegnerens stue, og kikkerten står

meget passende klar ved siden af den pol-

strede lænestol ved det store vindue. Det er

som at træde ind i et gammelt sommerhus.

Her er fodkoldt, malingen skaller lidt på træ-

møblerne, og reolerne bugner af gamle bøger.

Flemming Quist Møller er i sit rette ele-

ment her i huset, som faktisk er hans eget

barndomshjem. Efter forældrenes død for

nogle år siden flyttede han tilbage i det. Der

knytter sig mange minder til stedet, hvor

han voksede op, og cyklen er med i en hel del

af dem:

– Allerede som dreng interesserede jeg mig

meget for at tegne, og jeg ville mægtig gerne

ind til københavn og opleve museerne og se,

hvad der skete på tegnestuerne. Men det var

dyrt at tage toget. Det havde jeg slet ikke råd

til. Så på den måde kom cyklen til at betyde

enormt meget for mig. Den blev min frihed

til at dykke ned i min store passion, fortæller

han.

uanset om turen gik til glyptoteket, Sta-

tens Museum for kunst eller Clausens galleri

i toldbodgade, var det cyklen, der sørgede

for, at Flemming Quist Møller kom frem. Også

når han sammen med vennerne skulle udfor-

ske området, de boede i, var det på cykel, det

foregik.

– Vi tog tit en sovepose bagpå, og så cyklede

blå bogFlemming Quist Møller

(f. 1942) er tegner, musiker,

forfatter m.m. Han brød

igennem med børnebo-

gen om Cykelmyggen

Egon i 1967. Senere kom

Bennys Badekar, Snuden

og Jungledyret Hugo.

Flemming Quist Møller er

desuden trommeslager i

musikgruppen Bazaar,

som han har sammen med

Peter Bastian og Anders

Koppel. Tegningerne, mu-

sikken og glæden ved fug-

le er kernen i Flemming

Quist Møllers selvbiografi

»Rytmer og Abestreger«,

som netop er udkommet

på gyldendal.

Sort og solid: Cyklen parkeres uden for Østre Gasværk Teater. Ingen skrøbelige, dyre dikkedarer her. Cyklen skal bare virke.

»

stukket af en gal cykel

16

vi ud for at finde et spændende sted at overnat-

te. Det var et eventyr at tage af sted på den må-

de, husker han og kommer klukkende i tanke

om dengang i 1956, hvor han prøvekørte Dan-

marks første motorvej på cykel.

– De havde lige anlagt Hørsholmmotor-

vejen. Den stod klar til brug, men der var ik-

ke åbnet for biler endnu. Så jeg og en kamme-

rat cyklede derud og fræsede ud ad den helt

nylagte, jomfruelige og friske asfalt. En uge

senere var der fyldt med biler – men vi kørte

der først!

fluesnappere og isfugle

Der er ved at være fyret godt op under Flem-

ming Quist Møller. Han elsker at fortælle

historier. både dem, der kommer ud af hans

skæve fantasi, og dem, der handler om hans

eget liv.

Vi sidder i stuen, lige ved siden af arbejds-

værelset, hvor mange af hans populære for-

tællinger er blevet født. Og vi er ikke alene.

bag Flemming Quist Møller står en dobbelt-

bekkasin og stirrer i vores retning. Den lang-

næbbede vadefugl er udstoppet, men ejer-

mandens kærlighed til fugle er meget leven-

de. Og nu drejer fortællingen over på, hvor-

dan han dyrker dén passion.

– jeg cykler langs Mølleåen gennem skovene.

Det er fint at følge en fast rute, for så begyn-

der man at lægge mærke til de små ting i na-

turen. jeg lytter om foråret, når sangfuglene

begynder deres koncert. Og jeg sammenlig-

ner med tidligere år. Sidder fluesnapperen

det samme sted? Er der kommet flere eller

færre af dem? Er isfuglen stadig oppe ved

åen? Og hvad med vandstæren?

– Det er de helt små ting, jeg lægger mærke

til. lyset, vejret og landskabet ændrer sig en

lille smule hele tiden, og hvis man skal ople-

ve det, skal man kende sit område og tage sig

tid til at mærke det. Det er perfekt at cykle

gennem landskabet, for man når at opleve

afvekslingen, og man har tid til at absorbere

det hele.

får andre ideer på cyklen

På østre gasværk arbejder Flemming Quist

Møller for tiden med en teateropsætning af

Cykelmyggen Egon. Her har han haft en fin-

ger med i det meste af forestillingen og spil-

ler også selv med som fortæller. På den måde

har han ind imellem faste projekter, der kø-

rer over en længere periode, og hvor han skal

møde på arbejde et sted hver dag.

Der er også ind imellem møder i køben-

Portræt

cykelmyggen – nu som teaterFra 20. august og frem til

skolernes efterårsferie

kan Cykelmyggen Egon

opleves som teater. Det

sker på Østre gasværk,

hvor den franske cykelar-

tist Serge Hercio giver den

som den cykelglade myg,

Egon. Flemming Quist

Møller er selv med som

fortæller, og ole Thestrup,

Szhirley og rapperen Cle-

mens lægger også stem-

mer til.

www.gasvaerket.dk

sådan blev cykelmyggen til Flemming Quist Møller om, hvor-

dan ideen til den lille bevingede

cyklist opstod:

– Min søn, Carl, var tre år. Hans

mor og jeg boede hver for sig, og

når jeg havde Carl, skulle jeg også

have noget arbejde fra hånden.

Jeg var bladtegner for Informati-

on på det tidspunkt. Jeg lavede

en aftale med Carl om, at jeg la-

vede en tegning til avisen og der-

efter en til ham. En dag havde

han fået et myggestik, så jeg teg-

nede en meget naturalistisk myg

og fortalte ham om, hvordan den

sugede blod, og hvordan den

skulle bruge det for at kunne læg-

ge æg. Til sidst fik jeg en pludselig

indskydelse og tegnede hjul på

myggen. »Så, nu er det en cykel-

myg,« sagde jeg, og han grinede

højt. Jeg tænkte, at det da egent-

lig var meget sjovt, og at man

måtte kunne bruge det til noget

engang. Kort tid efter begyndte

jeg at arbejde på historien om Cy-

kelmyggen Egon.

Alene på rækkerne: Et kort øjeblik til ære for fotografen. Ved tegnebordet, i naturen og på cyklen er Flemming Quist Møller oftest på egen hånd.

Men på teateret er han en del af et stort hold og elsker samspillet. Det er som at være med i et orkester, siger han.

»

17

Mig & cykler


... var en rød racer, som Egon fandt

på bunden af den dam, hvor han

voksede op som larve: »Cyklen stam-

mede fra et loppecirkus, som kørte

over den tilfrosne sø. Et kraftigt

vindpust blæste den af læsset, og da

isen smeltede, sank cyklen til bunds.

Dernede fandt jeg den, da jeg var ble-

vet udklækket myg og var faldet i

vandet og var ved at drukne. Og så

sprang jeg i sadlen og cyklede op ad

et siv. ja, så raceren reddede faktisk

mit liv«.


…den samme røde racer! Det er en

god cykel. På et tidspunkt gik den i

stykker, men den blev repareret af

nogle flinke myrer.


...en hård spurt! Det elsker jeg mere

end alt andet.


...var, da jeg optrådte i et loppecirkus

sammen med mine venner, Danse-

myggen Dagmar og Minibillen. tænk

lige at få lov til det sammen med sine

venner!

min værste cykeloplevelse…

…var, dengang jeg ved et uheld kom

til at cykle ind i næseboret på en

gnaven trold, og den nyste mig ud, så

min cykel blev smadret.

cykelmyggen egonVerdens sejeste cykelmyg

havn. Men ellers foregår det meste af hans

arbejde hjemme. På en typisk arbejdsdag sid-

der han ved skrivebordet og arbejder på teg-

ninger, en fortælling eller et stykke musik.

Og på sådan en dag må han af sted på en tur

midt på dagen. Enten til fods, i kajak eller på

cykel.

– Det er nødvendigt for mig at komme ud

og røre mig og få noget luft. Og det sætter og-

så skred i de kreative ting, jeg sidder og ar-

bejder med. Der sker et eller andet, når jeg

sidder på cyklen og rammer et godt tråd,

hvor benene bare arbejder helt maskinelt

derudad. Så kan tankerne flyde frit og ufor-

styrret. jeg har fået rigtig mange gode ideer

til formuleringer, sangtekster og tegninger,

når jeg har cyklet, siger han og tænker lidt.

– Man kan vel kalde det en slags idebe-

handling. Der opstår ting, som ikke ville op-

stå, hvis jeg sad bøjet over skrivebordet hele

dagen. Samtidig kan man jo mærke, at det er

godt for en rent fysisk med sådan en cykel-

tur. Det føles, som om sindet bliver renset.

klar til at stikke

For Flemming Quist Møller har det med at

cykle altid været noget, han har haft for sig

selv. Han har selvfølgelig for år tilbage haft

børnene med på ture, og han har cyklet sam-

men med andre, når han har været på fugle-

rejser, men for det meste er det bare ham og

hans cykel. Og det passer ham fint på den

måde. Cyklen bliver et frirum, hvor han kan

få ting til at falde på plads.

Det virker helt uoverskueligt at skulle reg-

ne på, hvor mange timer han har brugt i sel-

skab med sin cykel. Som inkarneret cyklist

gennem det meste af et snart 70 år langt liv –

det løber op. Og når man bruger så meget tid

på noget, skulle man måske tro, at man blev

en nørd. At man begyndte at skille sin cykel

ad og samle den igen bare for at vide, hvor al-

le delene sidder, og hvordan de virker. Men

sådan har Flemming Quist Møller det overho-

vedet ikke:

– Cyklen skal bare virke. Og hvis den ikke

gør det, så stiller jeg den ned til en cykelme-

kaniker. jeg er meget lidt handyman, og jeg

vil slet ikke have noget med det at gøre. jeg

har heller aldrig kørt rundt på smarte og dy-

re cykler med smalle hjul eller sådan noget.

jeg har en god, robust cykel, der kan holde til

lidt af hvert. Hvis jeg får øje på en spænden-

de skovvej, så skal jeg kunne stikke ned ad

den. Den frihed vil jeg have. Det er det, cyk-

ling handler om for mig: frihed.

Se vore mange modeller og den nærmeste forhandler på www.mosquito.dk

Dame Elcykel, CLASSIC ENERGY ED2Motor.: 250 W · Styringssystem: Assistere til 25 km/t.Batteri.: 25 v x 11 Ah Li-ion. Aftageligt. Ved optimal anvendelse kan der opnås 500

opladninger eller en levetid på 3-4 år · Gear: Shimano 7 m/fodbremse Lader.: 2,5 A.

En fuldstændig opladning tager ca. 6 timer · Rækkevidde: Er stærkt afhængig

af køremåde samt terræn. Ved normal modus kan du forvente en aktionsradius

på 50 km. · Max. brugervægt: 100 kg.

“ Jeg ønskede at cykle til arbejde, men ikke at blive svedig... ”

En cykel med el-motor! En såkaldt pedelec.* Cyklen ligner - og er - en rigtig cykel, men blot monteret med batteri og elmo-tor, der hjælper til, så du kan cykle længere med de samme kræfter. Ideelt for dig, der har relativt langt til og fra arbejde - eller for dem, som af forskellige årsager ikke kan cykle så langt, men alligevel gerne vil have motion. Motoren gør nemlig ikke hele arbejdet - du skal selv hjælpe til og får dermed stadig alle fordele af at cykle - det er bare lettere.

Med den øgede opmærksomhed på vores samfundsøkono-mi baseret på grøn energi og sundhed, er en elektrisk cykel er et godt alternativ til bilen. Til afstande på op til 20 kilometer mellem hjem og arbejde er en elektrisk cykel det ideelle transportmiddel og kan erstatte den anden bil. Uden at blive svedig...

*Pedelec, sammensat af ordene Pedal, Electric og Cycle, beskriver en særlig slags elektrisk cykel, der adskiller sig fra E-biken, idet det ved lov er defineret, at cyklens supplerende drivmekanisme kun må virke samtidig med, at der trædes i pedalerne. Med en elcykel tager du del i en fremtids-orienteret form for miljøvenlig transportmulighed!

19

Mig & cykler


... var en megasej rød trehjulet. Simon undskylder, at han ikke

kan huske mærket: »For det går I sikkert ret meget op i på et

cykelblad – det svarer lidt til at lave et interview i V-Max og si-

ge, at min første bil var en firehjulet rød ting, som sagde

wruM, wruM!«.

lige nu kører jeg …

… på en gammel, grøn herrecykel. Den kan jeg desværre heller

ikke huske mærket på, men jeg ved i hvert fald, at den har tre

gear, en bred saddel, og man sidder oprejst som en gammel,

fransk dame på vej hjem fra bageren. lige nu står den ved

Comedy ZOO (stand-up scene, red.). Sidst jeg optrådte, fik jeg øl

efter showet og vurderede, at jeg nok hellere måtte tage en ta-

xa hjem end slingre gennem københavns gader med en burger

i den ene hånd og en cola i den anden. Men bare fordi jeg ikke

kan huske mærket, betyder det ikke, at jeg ikke elsker den! Det

er lidt ligesom min kæreste og hendes fødselsdato.

det mest brillante ved at cykle er …

… at blæse forbi biler, der holder i kø. Det er ren »haren og skild-

padden« at trille forbi en stor bMw inde på cykelstien. Og så

stemningen ved at køre igennem byen en sommerdag på sit

knirkende oldtidsfund! jeg købte den hos en cykelhandler,

som var overbevist om, at jeg skulle have en citybike. Men jeg

synes, der er noget fedt over old-school cykler. jeg får lyst til at

ryge pibe, mens jeg cykler, og nynne »the girl From Ipanema«.

min bedste cykeloplevelse …

… burde nok være en moderne cykelferie, men der er jeg des-

værre for doven. Mine klareste og fedeste cykelminder er sta-

dig fra dengang, jeg var barn. Min mor tog mig og min store-

bror på cykeltur igennem Skanderborg, og vi endte ved søen,

hvor vi sad og spiste slik. jeg ved ikke, om det er cyklingen el-

ler slikket, der gør det til et godt minde, men når jeg ser en

vandpyt i dag, får jeg stadig lyst til Matadormix.

min pinligste cykeloplevelse …

… øh tja … engang cyklede jeg i over en halv time, før jeg opda-

gede, at man havde kunnet se min g-streng hele tiden!

simon talbot Stand-up komiker og Bingo Bankovært

AF

RIK

KE

RA

VN

· Fo

To: A

ND

RE

AS

MA

RTI

N

Grej

Her er synderen: Flint dur til ild og økser. Men for cyk

lister er det skarpe materiale lige til at fare i flint over.

Konstant dukker nye, små glitrende stykker op fra vores

undergrund, og gør flinten til dansk punkteringsmester.

kilde: DANSk CyklISt FOrbuND

Nul huller: Et dækindlæg ligner lidt en rulle tape men er lavet af kraftig

plastik, der skærmer slangen mod spidse genstande. Brede indlæg fås

til Mountainbikes.

Psssst væk:

slut med atpunktere!Du kender den sivende lyd og den flade fornemmelse

alt for godt. Løsningen hedder dækindlæg.

AF STEFFEN NØRREgAARD RASMuSSEN

En stribe produkter på markedet

lover at gardere dig mod flade

fornemmelser: Du kan få punk-

terfri dæk, punkterfri slanger og

flydende, tyske vidundermidler

på tube. Men intet er mere effek-

tivt end et dækindlæg. Her får

du en næsten sikker gardering

mod punktering – uanset hvil-

ken slags dæk, du kører med.

Et dækindlæg er et smalt styk-

ke plastik, der rulles ud og læg-

ges mellem dæk og slange, hvor

det forhindrer spidse genstande

i at lave hul i slangen. De første

indlæg på markedet var relativt

tykke og havde tendens til at

gnave hul i slangen. Men de nye

og tyndere dækindlæg er langt

mere skånsomme. De kan godt

give lidt ekstra rullemodstand,

men holder du dit dæk godt

pumpet, er det minimalt.

Der findes flere mærker dæk-

indlæg, og kvaliteten svinger.

Men rigtig gode er indlæggene

fra Ciclolinea, som kan købes i

velassorterede cykelforretnin-

ger for en flad hundredekrone

stykket.

Hvis du i forvejen selv lapper

din cykel, kan du også selv mon-

tere et dækindlæg. Så kom i

sving, og undgå de tarvelige si-

tuationer: Et fladt dæk kommer

som bekendt altid ubelejligt.

FoTo

: HE

NR

IK P

ETI

T

Se vore mange modeller og den nærmeste forhandler på www.mosquito.dk

Dame Elcykel, CLASSIC ENERGY ED2Motor.: 250 W · Styringssystem: Assistere til 25 km/t.Batteri.: 25 v x 11 Ah Li-ion. Aftageligt. Ved optimal anvendelse kan der opnås 500

opladninger eller en levetid på 3-4 år · Gear: Shimano 7 m/fodbremse Lader.: 2,5 A.

En fuldstændig opladning tager ca. 6 timer · Rækkevidde: Er stærkt afhængig

af køremåde samt terræn. Ved normal modus kan du forvente en aktionsradius

på 50 km. · Max. brugervægt: 100 kg.

“ Jeg ønskede at cykle til arbejde, men ikke at blive svedig... ”

En cykel med el-motor! En såkaldt pedelec.* Cyklen ligner - og er - en rigtig cykel, men blot monteret med batteri og elmo-tor, der hjælper til, så du kan cykle længere med de samme kræfter. Ideelt for dig, der har relativt langt til og fra arbejde - eller for dem, som af forskellige årsager ikke kan cykle så langt, men alligevel gerne vil have motion. Motoren gør nemlig ikke hele arbejdet - du skal selv hjælpe til og får dermed stadig alle fordele af at cykle - det er bare lettere.

Med den øgede opmærksomhed på vores samfundsøkono-mi baseret på grøn energi og sundhed, er en elektrisk cykel er et godt alternativ til bilen. Til afstande på op til 20 kilometer mellem hjem og arbejde er en elektrisk cykel det ideelle transportmiddel og kan erstatte den anden bil. Uden at blive svedig...

*Pedelec, sammensat af ordene Pedal, Electric og Cycle, beskriver en særlig slags elektrisk cykel, der adskiller sig fra E-biken, idet det ved lov er defineret, at cyklens supplerende drivmekanisme kun må virke samtidig med, at der trædes i pedalerne. Med en elcykel tager du del i en fremtids-orienteret form for miljøvenlig transportmulighed!

Grej

work, work, work

Til DAMerNe

Rødhætte

Yakkays hjelm gør dig synlig og godt

beskyttet i dit eget cykeleventyr. Set

til 678 kr.

Sæt farve på dagen

Kørehandsken, der maler byen rød –

i bedste grand prixstil. Pris 600 kr.

Klem på

Sommerbukser og cykelkæde er ikke

et matchmadeinheaven. Skil dem

ad for 39 kr.

God stil på ryggen

Advarsel: Din computer vil næppe op

af den her computertaske! Set til 119

euro (ca. 890 kr.).

Kom regn, kom regn

Våde fødder? Nej vel! Korte cykelven

lige gummistøvler set til £ 56 (ca. 490

kr.).

Kaffetørstig?

Nu kan du slippe din indre kaffesø

ster løs på cykelturen for 99 kr.

Lækkerbisken

På Globe City Live hænger alle de

signdetaljer smukt sammen. Så er

du lækker – selv søndag morgen på

vej til bageren. Pris 6.998 kr.

forHandlere: HjElMEN FÅS HOS www.CykElHjElM.COM · kørEHANDSkErNE FÅS HOS www.luNDOrF.COM · bukSEklEMMErNE FÅS HOS www.bIllIgECyklEr.Dk · COMPutErtASkEN FÅS

HOS www.CruMPlEr.Eu · guMMIStøVlErNE FÅS HOS www.HuNtEr-bOOt.COM · tErMOkOPPEN FÅS HOS www.bODuM.Dk · glObE CIty lIVE CyklEN Er SEt HOS www.glObEbIkES.COM+

21

TilHerrerNe

Følg pilen

Med den her Nutcase på hovedet

kan du altid finde vej. Pris 499 kr.

Stjernestil

Gør som U2’s Bono. Bliv rock’n’roll

for 1.399 kr.

Lille lås

Det ser så fjollet ud med en hjelm i

attachemappen – hjelmlås og

vandtæt etui 165 kr.

Fart over feltet?

For 899 kr. får du styr på hastighe

den.

I’m cycling in the rain …

Cykelvenligt regnslag til den tørre

pris af 350 kr.

Velpolstret bag

Cykelunderbukser – usynlig kom

fort til mænd, der ikke viser sig i

spandex. Pris 190 kr.

Klap-sammen-cykel

Verdens hurtigste foldecykel,

Dahons Vector X10, har desværre

ikke indtaget Danmark endnu.

Men man har da lov at drømme.

Set til 1.499 $ (ca. 8.000 kr.).

forHandlere: HjElMEN FÅS HOS www.CykElHjElM.COM · CykElbrIllErNE Og HjElMlÅSEN FÅS HOS www.bIllIgECyklEr.Dk · CykElrEgNSlAgEt Og CykEluNDErbukSErNE FÅS HOS

SHOP.DCF.Dk · CykElCOMPutErEN FÅS HOS www.CyClINgPOwEr.COM · CyklEN Er SEt HOS www.DAHON.COM+

AF JuNg HEIDI MoESLuND (TEKST)

Til og fra kontoret i god stil

22

Vi cikler til arbejde

23

Siden 1800-grønlangkål har

danskerne lystigt trampet i

pedalerne på vej til kontor,

værksted, fabrik og butik.

Her er historien om den

stolte tradition, der går

forud for din cykeltur til

arbejde.

AF CHRISTINA BRITz NICoLAISEN

Den danske cykelkultur er næsten ligeså

gammel som cyklen selv. Når du en morgen

stikker nøglen i låsen og sætter kurs mod din

arbejdsplads, er du en del af en lang og stolt

dansk cykeltradition – som sagtens kan mat-

che både havfruen og kongehuset i verdens-

berømmelse.

Vi går til arbejde

At cyklen skulle gå hen og blive folkeeje og

turistattraktion i Danmark lå dog ikke i kor-

tene fra begyndelsen. Indtil 1880’erne gik vi

til arbejde. Ikke fordi datidens borgere var

særligt vilde med at slentre omkring i den

friske morgenluft, men fordi der ikke fandtes

andre transportmuligheder. kun de færreste

var så heldige at bo tæt på en af tidens få he-

stetrukne sporvogne, og endnu færre var så

godt ved muffen, at de havde råd til egen

hestevogn.

Cyklen var på det tidspunkt lig med den

høje væltepeter, som kostede en hel årsløn og

var helt umulig at cykle på for langt de fleste

mennesker. Men da en fingernem engelsk sy-

maskinefabrikant i 1885 fandt på at fremstil-

le den type cykel, vi kender i dag – med lavt

stel, kædetræk og gummidæk – var cyklen

parat til at indtage de danske veje.

I begyndelsen var cyklen så dyr, at kun

det bedre borgerskab havde råd til den nye,

praktiske opfindelse. Men efterhånden, som

cyklerne begyndte at blive masseproduceret,

kunne alle være med. Og cyklen revolutione-

rede hverdagen for tusindvis af danskere: Nu

kunne man komme hurtigt til og fra arbejde,

og det var ikke længere nødvendigt at flytte,

hvis man fik job i den anden ende af byen.

bidske hunde og stride heste

Det var dog ingen dans på roser at cykle til

arbejde for 100 år siden. Mens vi i dag kan

boltre os på asfalterede cykelstier adskilt fra

anden trafik, havde datidens cyklister travlt

med at undvige bidske hunde og stejlende

heste. Asfalt og cykelstier var helt ukendte

cyklens

historie

Verdens første cyk-

list var den tyske

skovridder Karl von

Drais, som i 1817 byg-

gede draisinen – en

tohjulet løbemaski-

ne af træ, der også

blev kaldt for Hobby

Horse. Den havde in-

gen pedaler, men ved

at sparke mod jorden

kunne man holde ba-

lancen og opnå en

vis hastighed.

pedalerI 1861 fandt brødre-

ne Michaux i Frank-

rig på at sætte peda-

ler på forhjulet af

draisinen. Dermed

opfandt de Vélòcipe-

den, som betyder

»hurtigfod«. Vélòci-

peden var konstrue-

ret af træ og jern og

blev passende nok

kaldt for Boneshaker

og Væltepeter.

peter og perTi år senere byggede

englænderen James

Starley en ny type cy-

kel i tidens hotteste

materiale: stål. Det

var den såkaldte

Bicycle, som betyder

»to hjul«. Cyklen hav-

de et kæmpe forhjul,

så man kunne køre

længere pr. pedalom-

gang. også i Dan-

mark hed køretøjet

Bicycle – eller Vælte-

peter.

Bicyclen var farlig

og upraktisk, så Star-

ley udviklede i 1885

en lavere og mere sik-

ker cykel. Nemlig

Safetycyklen, som er

den model, vi bruger i

dag. Erfarne bicyc-

lister grinede ad den

nye cykel og kaldte

den Forsigtigper. Men

latteren forstumme-

de hurtigt, da cyklen

viste sig at være over-

legen på væddeløbs-

banen. »

Et kvarter før 9 strømmer det unge personale

på cykel fra alle bydele ind mod det indre Kø-

benhavn … cykelstrømmen går som det løbende bånd på

en seriefabrik, ad Frederiksborggade, forbi grønttorvet,

geledder fem-seks rækker dybe, gaden ligefrem spærret

som af passerende sildestimer ... Frederiksberggade slu-

ger cykliststrømmen som et gab med en uimodståelig

modstandskraft, og toget fordeler sig ned ad Strøget, op-

suges der som af en tarm og finder hver sin plads, i butik-

kerne, oppe i etagerne.«

Johannes V. Jensen, Gudrun (1936)

Bankmanden, betjenten

og pigen fra kontoret

cykler side om side i

1950’ernes København.

24

fænomener, og punktering var en nogenlun-

de almindelig del af cykelturen. grus og bro-

sten var hård kost for de skrøbelige gummi-

ringe – det samme var tabte søm fra hestesko

og afklippede tjørnegrene.

Selve cyklen kunne også give anledning

til problemer. En uheldig cyklist oplevede i

1890’erne, at hans stel pludselig knækkede

midt over på Højbro Plads, og især det frygte-

de »forgaffelbrud« – med styrt og bevidstløs-

hed til følge – vakte stor bekymring.

Heldigvis kunne datidens cyklist søge råd

i cykelhåndbøger, som bugnede af tips om alt

fra opstigningen på cyklen til den rette på-

klædning, diæt og træning for den mere am-

bitiøse cyklist. Cykelhandler Sylvester Hvid

giver i sin »Cycle-Haandbog« fra 1896 dette

praktiske råd om mødet med en hund:

»Forfølger en hund Dem, da kør langsomt

og se at give den et Spark, naar den kommer

hen på Siden af Dem. Forskellige andre Mid-

ler er bragt i Anvendelse, saasom Pisk, Peber-

bøsse, Flintestene og revolver med løse Pa-

troner. Der er nu også kommet knaldperler i

Handelen til at dundre i Stenbroen. jeg fore-

trækker at sparke.«

improviseret trafik

Set med nutidens øjne var cyklisternes for-

hold generelt himmelråbende elendige i star-

ten af 1900-tallet.

Et sigende eksempel er balladen om Søga-

derne i københavn i 1910’erne. Her passerede

dagligt 9.000 cyklister, som måtte klemme

sig sammen i en smal rendesten, mens blot

ca. 15 hestevogne frit kunne slå sig løs på en

bred og lækker ridesti. Først efter flere års

tovtrækkeri og klager fra Dansk Cyklist For-

bund erkendte kommunen cyklisternes over-

tal og anlagde omsider en cykelsti.

Den trafikale situation omkring århund-

redeskiftet var i det hele taget præget af

laissez faire og daglig improvisation.

trafiklovgivningen var yderst sparsom,

fordi trafikanternes antal var eksploderet på

ganske få år. Således var loven om ædruelig-

hed i trafikken stadig lidt af en nyhed, lige-

som reglen om højre vigepligt godt kunne

være vanskelig at huske i hektiske overha-

lingssituationer. Cyklisten skulle dog lige-

som i dag køre med lys, klokke og altid

mindst én hånd på styret. resten var stort

set op til den enkelte.

til alt held var vore cyklende forfædre

nogle robuste og optimistiske typer, der el-

skede cyklerne mere end alverdens komfort.

På cyklerne fik de en helt ny frihed, og så gik

det nok med en haglbyge, et punkteret dæk

eller et par knækkede eger på vej hjem fra ar-

bejde.

cykler for alle

Cyklens popularitet fortsatte med at vokse

op gennem 1920’erne og 1930’erne.

tv-serier som Matador og krøniken skil-

drer meget præcist, hvordan især arbejderfa-

milierne tog imod cyklen med kyshånd. I

krøniken cykler både Ida og karen til den

fælles arbejdsplads på bella radio, og i Mata-

dor ses Agnes og »røde« meget sjældent i

korsbæks gader uden deres cykler.

Men de rige steg ikke af, da de mindre rige

Cyklen på tinge: Folke

tingets medlemmer

har tradition for at cyk

le til arbejde. Øverst

cykler partileder Aksel

Larsen med sixpence

og mappe (1939), og t.v.

låser statsminister An

ker Jørgensen sin rappe

Mustang foran Christi

ansborg (1984). I dag

cykler 63 pct. af toppo

litikerne i hverdagen.

ØVERSTE FoTo: ARBEJDERMuSEET/ARBEJDER-BEVægELSENS BIBLIoTEK og ARKIV (ABA)NEDERSTE FoTo: PouL HANSEN, FoTo FRA ARBEJDERMuSEET/ABA

Fyraften: Arbejds

dagen er forbi på Aal

borg Værft (ca. 1960).

Når fløjten gav signal,

var det ud på cyklen

og af sted. Nogle fore

trak dog at gå eller kø

re i bil.

FoTo: CLAuSEN FoTo, FoTo FRA AALBoRg STADSARKIV

Fyraften: Nordborg

(ca. 1970) – de ansatte

hos Danfoss deler sig i

cyklister og bilister.

FoTo FRA ARBEJDERMuSEET/ABA

»

25

steg på – som noget særligt dansk foretræk-

ker også Matadors moderne forretnings-

mand Mads Skjern cyklen på sin tur fra den

landlige luksusvilla til sit kontor i byen.

Også i virkelighedens Danmark cykler rig

og fattig side om side. Og det vækker undren

i mange andre lande, hvor bilen anses for et

passende køretøj, mens cyklen ses som en

sportsrekvisit eller et tegn på fattigdom. Så-

ledes også i 1940’erne, da professor billeskov

jansen blev fotograferet på sin cykel af en

professorkollega i slaviske sprog, for som

denne sagde:

»Ingen polak vil tro uden bevis, at en profes-

sor bevæger sig på cykel.«

maskinen kommer

I 1950’erne og 1960’erne fik danskerne flere

penge mellem hænderne og smag for tidens

mange nye maskiner og apparater.

Cyklen virkede pludselig gammeldags og

unødvendigt anstrengende i en tid, hvor

man fantaserede om rullende fortove, fly-

vende biler og kolonisering af fremmede pla-

neter – hvorfor egentlig cykle, når man lige

kunne køre med elevatoren ned til sin smar-


»Vi cykler til arbejde«

blev født i 1997, og

selv om man skulle

tro, kampagnen var

barn af den danske

cykelkultur, så hente-

de Cyklistforbundet

faktisk ideen i Norge.

I 1990’erne gik det

ned ad bakke med

cyklismen i Danmark,

og Cyklistforbundet

ville gerne lave en

kampagne, der gav

flere mennesker lyst

til at cykle i dagligda-

gen. Det blev til »Vi

cykler til arbejde«,

hvor grundtanken i al

sin enkelthed var, at

hvis man kunne gøre

det attraktivt at cykle

til arbejde i en måned

– så ville den gode va-

ne måske hænge fast

bagefter.

Hele landetDet første år kørte »Vi

cykler til arbejde«

lokalt i København og

Holstebro. Succesen

var ikke til at tage fejl

af, så allerede året ef-

ter gik Cyklistforbun-

det sammen med

Dansk Firmaidræts-

forbund om at få ar-

bejdspladser over

hele landet med.

I 2011 kører »Vi cyk-

ler til arbejde« for 15.

år i træk, og arrangø-

rerne hedder stadig

Cyklistforbundet og

Dansk Firmaidræts-

forbund.

»Vi cykler til arbej-

de« er landets største

motionskampagne

for voksne – og dan-

skerne er for længst

cyklet fra nordmæn-

dene. Sidste år cykle-

de 108.830 mennesker

med på 10.569 hold.

Tilsammen cyklede

de 12.462.921 km.

Pas på tyven:

En cykel var dyr at

købe og dyr i drift.

I 1952 brugte en ar

bejderfamilie med

seks børn 200 kr.

om året på at holde

cykler – et års for

brug af brød koste

de 450 kr. Stelnum

re gjorde det fra

1942 lidt sværere at

være cykeltyv.

FoTo FRA CYKLISTFoR-BuNDETS ARKIV

Hos fotografen: I cyklens unge dage var det po

pulært at lade sig forevige med den. Kvinderne

er i tidens praktiske cykeltøj – skjorte, hat og

en lang, tung nederdel, som ikke risikerede at

blæse op og afsløre et nøgent knæ (ca. 1895).

FoTo FRA CYKLISTFoRBuNDETS ARKIV

Rundt i regnen: En våd Højbro Plads i Køben

havn. Danskerne er verdenskendte for at cykle i

al slags vejr.


»

26

te knallert og være på arbejde i løbet af nul

komma fem?

Da 1960’ernes byplanlæggere kiggede i

krystalkuglen så de da heller ingen cyklister,

men derimod kaskader af benzin, brede mo-

torveje og slanke skyskrabere. Faktisk havde

landets trafikplanlæggere slet ikke fantasi

til at forestille sig, at nogen ville gide cykle i

fremtiden. Så nu blev flere cykelstier nedlagt

eller gjort smallere, og knallerterne blev in-

viteret inden for på stierne.

alle elsker jernhesten

Oliekrisen i 1970’erne satte imidlertid et brat

punktum for det danske dagdrømmeri om en

benzindrevet fremtid.

bilfri søndage og store landsdækkende

cyklistdemonstrationer skabte igen opmærk-

somhed på cyklen som et trofast, sundt og

energibesparende køretøj.

tanken om frihed, frisk luft og motion vir-

kede pludselig ikke så tosset endda, og den

gamle jernhest blev støvet af og lukket ind i

danskernes hjerter igen.

Argumenterne imod cyklen er da også

svære at få øje på.

Selv tilbage i cyklens hæsblæsende ung-

dom i 1890’erne kunne Sylvester Hvid i sin

»Cycle-Haandbog« kun komme i tanke om ét

virkelig ubehageligt cykelscenarie – mere

gruopvækkende end både gøende hunde og

knækkede cykelstel:

»kun én ting vil jeg fraråde Dem: køb ikke

en tandem i Forening med Deres Svigermo-

der.«

Advarslen er hermed givet videre.

cykling under krigen

også under 2. Ver-

denskrig var cyklen

danskernes foretruk-

ne transportmiddel.

Cykelentusiasmen

blev dog sat på prøve,

for manglen på råva-

rer inkluderede også

gummi til dæk og

slanger.

Men kreativiteten

blomstrede under

besættelsen, og cyk-

listerne begyndte at

lappe dæk med halm,

reb og korkpropper.

og trods besværet

var den danske cykel-

glæde intakt, som po-

litireporter Vilhelm

Bergstrøm her fortæl-

ler i sin dagbog i 1942:

»Fra Sporvognen

saa jeg et Bud, der ase-

de med en tung Ladcy-

kel op ad Knippelsbro.

Paa grund af gummi-

manglen var der ingen

Dæk paa Ladhjulene. I

Fælgene sad der Prop-

per. Kun Hjulet, han

selv sad over, havde

gummiring... Men han

hang fløjtene over Sty-

ret. Fungerede Cyklen

ikke saa godt, saa fun-

gerede han selv des

bedre.«

lyset forsvandtDa tyskerne indførte

krav om mørklæg-

ning, blev loven om

lys på cyklen vendt på

hovedet. Pludselig

kunne man risikere

en bøde for at have

for meget lys på cyk-

len. Sådan skrev Poli-

tiken 11. april 1940:

»Hov, stop, raabte

en Betjent til en Cyk-

list, der fra Raadhus-

pladsen vilde fort-

sætte ad Strøget.

Hvad er der i Vejen?

Spurgte Cyklisten. De-

res Lygter lyser for

kraftigt, svarede Be-

tjenten.«

Hierarki: I 1920’erne og 1930’ernes

myldretid svingede cyklisterne

taktstokken. På Rådhuspladsen i

København fylder de hele vejbanen

– bilister må pænt vente.


Blandet landhandel: En flydebro over Limfjorden forbandt

fra 18631933 Aalborg og Nørresundby. I stærk storm kunne

man risikere, at broen rev sig løs og ikke var der om morge

nen, når man skulle på arbejde. Og når broen var der, var

trafikken noget – ja, broget.

FoTo FRA AALBoRg STADSARKIV

Hverdagstravlt:

Restaurant Tempo i

Aalborg (1946) – tempoet

betgner også hverda

gens cyk lister på vej til

arbejde, skole, børneha

ve og andre gøremål.

FoTo FRA AALBoRg STADSARKIV

»

Italien Italienernes eget Toscana• På cykel til de nabobyerne Sorano og Sovena

• Vandring ad “Vie Cave” - de etruskiske veje

• På cykel rundt om Bolsenasøen

• Vinsmagning, ost og skinke i Pitigliano

8 dage fra 7.970,- DKK

Spanien Fra Pyrenæerne til Costa Brava • Cykling i La Garrotxa mellem udslukte vulkaner

• Besøg på gårdmejeriet La Fageda

• Cykling ad Vies Verdes på nedlagte jernbaner

• Kulturbyen Girona - med bl.a. de arabiske bade


Frankrig Alsace - Langs Route du Vin• Cykelture på Rhinsletten og ad Route du Vin

• Oplev Grand Ballon, det højeste punkt i Vogeserne

• Cykling langs Route des Cretes, Vogesernes højderyg

• Cykeltur rundt om Rhinen til Breisach i Tyskland


33 lande 77 cykelrejser 363 vandreferier 97 turledere ...og dig!

topas.dk

28

Station

cykel & Tog

Hop på den grønne rejsekædeNu bliver det nemmere at kombinere cykel og tog på

vej til og fra jobbet. DSB har taget fat på at skabe

bedre forhold for cyklister før, i og efter toget.

AF STEFFEN NØRREgAARD RASMuSSEN (TEKST) og DATAgRAF (gRAFIK)

– Vi synes jo, at cykel og tog til

pendling er skabt til hinanden,

siger janus Christoffersen, pro-

jektleder for DSb’s cykelstrategi.

En strategi, som i korte træk

handler om at skabe en god og

enkel sammenhæng mellem tog

og cykel for de rejsende.

DSb har allerede forbedret for-

holdene for cykel-tog-pendlerne i

Hovedstadsområdet. Her har man

på andet år så stor succes med til-

buddet om at tage cykler gratis

med i S-toget, at DSb arbejder på

at øge antallet af fleksvogne, så

1 Før stationen: Der skal være en god cykelsti til

stationen, og du skal kunne stille din cykel fra

dig på en cykelparkeringsplads, der er tryg, tør

og tæt på stationen. Det samarbejder DSB med

kommunerne om.2

På stationen: Det skal være nemt at være på sta-

tionen med din cykel, hvis du skal have den med i

toget. På alle stationer skal der være adgang til

perronen via elevator eller en rampe, så cyklen

ikke skal løftes op og ned ad trapperne.

kampagnenssamarbejds- partnerHvis du spørger DSB,

skal det være let at

snuppe cyklen til sta-

tionen og tage toget

videre ind på arbejde.

For kombinationen af

cykel og tog er et

sundt og bæredygtigt

alternativ til at tage

bilen hele vejen.

– DSB er samarbejds-

partner på »Vi cykler

til arbejde«, fordi vi

her ser en mulighed

for at skabe større in-

teresse for cykel-plus-

tog som pendlerform.

Vi håber, at flere bili-

ster vil få øjnene op

for den oplagte kom-

bination: På cykel får

man motion, frisk luft

og gratis transport,

mens man i toget kan

slappe af, arbejde el-

ler læse – og derved

udnytte tiden bedre,

siger projektleder for

DSB’s cykelstrategi,

Janus Christoffersen.

togfolk cykler ogsåogså DSB’s egne med-

arbejdere cykler med.

op mod 1.000 DSB-

medarbejde har de

seneste to år deltaget

i »Vi cykler til arbej-

de«.

Rejsekæden

DSB tænker cykler og tog sammen

i en grøn rejsekæde med fire led:

Farvel Claus!

1

2

29

din rejse: tjEk DINE MulIgHEDEr FOr At kOMbINErE CykEl,

tOg Og buS. FÅ HurtIgt OVErblIk PÅ www.rejseplanen.dk

FoTo

: DSB

& S

TEF

FE

N N

ØR

RE

gA

AR

D R

ASM

uSS

EN

[ Vox Pop ]

andreas

petersen, 40 år,

gymnasielærer:

– bedre forhold, så man

tør lade sin gode cykel

stå på stationen. Fx af-

låst parkering, som jeg

har set nogle steder. jeg

cykler selv på en gammel

havelåge til toget, fordi

jeg ikke vil have en dyr

cykel stående.

Hvad kunne få cykel og tog til at spille bedre sammen?

christina

rasmussen,

24 år,

pædagog-

medhjælper:

– bedre cykelparkering.

jeg tager min cykel med

i toget, fordi jeg ikke tør

stille den på stationen.

Det har jeg dårlige ople-

velser med. Fx er jeg

kommet tilbage til en

halv cykel.

niels kristian madsen,

43 år, administrativt

ansat ved københavns

erhvervsakademi:

– Mere plads i S-togene.

Efter at cykelmedtag-

ning er blevet gratis, er

de tit meget fyldte. Så jeg

har som regel ikke cykel

med, medmindre jeg rej-

ser uden for myldretiden.

3 I toget: Tid til afslapning. På korte rejser skal

du kunne stille cyklen fra dig i en dertil indret-

tet fleksvogn. På længere rejser skal du på sigt

kunne læne dig tilbage og bestille en pendler-

cykel, som står klar i stativet på stationen ved ankomst.4

Efter toget: Fra stationen går turen videre på

cykel mod den endelige destination. På din

egen cykel – eller på den pendler cykel, du lige

har bestilt i toget.

der bliver plads til de mange

cykler. Indtil videre gælder til-

buddet hele 2011.

tog til mennesker

Selv om man kunne ønske, at det

var lige så nemt at tage cykler

med i regional- og intercitytoge-

ne, er udfordringerne her noget

anderledes. I stort set alle DSb’s

tog er det muligt at tage cykler

med, men pladsen er begrænset:

– Vi er nødt til benhårdt at pri-

oritere, at der er siddepladser

nok til vores kunder. Så her vil vi

hellere give mulighed for at

komme videre fra stationen på

en køreklar pendlercykel, siger

janus Christoffersen.

satser på pendlercykler

tanken er, at pendlercyklerne

skal stå klar ved stationerne, så

de rejsende hurtigt kan leje en

cykel på nettet eller via sms og

cykle videre fra stationen til rej-

sens endelige mål.

DSb er lige nu i dialog med

københavn, Frederiksberg og

flere andre kommuner om op-

stilling af pendlercykler, og in-

teressen blandt kommunerne er

stigende.

kontor & co

Davs Claus!

3

4

endestation

30

Der er trængsel foran skolerne – i

dag bliver næsten hvert tredje barn

kørt i bil til skole. Det går ud over

børnenes cykelevner. For det er

svært at lære om trafik på bagsædet

af en bil.

Færre børn klarer sig godt i folke-

skolens cyklistprøve i 6. klasse, som

generationer af skolebørn har ople-

vet siden 1942. Sådan lyder meldin-

gen fra skoler, politi, rådet for Sikker

trafik og Cyklistforbundet.

Det er børnenes praktiske

cykelfærdig heder, den er gal med.

løsningen på problemet ligger lige

for, men kræver en indsats fra flere

sider: Der skal øvelse til – så foræl-

drene skal på banen med cykeltræ-

ning, og skolernes færdselsundervis-

ning skal styrkes, hvis generation

nu skal blive mere hjemmevante i

trafikken.

gratis bog om cykelleg

En bog om sjov og effektiv cykeltræ-

ning for alle børn og deres voksne.

Cykling giver sunde og glade børn – og

med tiden også trygge og sikre trafi-

kanter. bogen beskriver 20 cykellege,

som er nemme at sætte gang i, og for-

tæller om valg af børnecykler og den

unikke danske cykelkultur. Inkl. bør-

nebogen »Sådan blev ludvig en cykel-

kanin«.

Download bogen på www.cykelleg.dk

eller hent den hos Cyklistforbundet på

Rømersgade 5, Kbh. K. Du kan også få

bogen tilsendt mod gebyr: bestil på

shop.dcf.dk

Søndag den 12. juni er cykelglæ-

dens dag, og du er inviteret med

ud at cykle. Det er Cyklistforbun-

det, der slipper glæden løs, og vi

får hjælp af cykelklubber, natur-

vejledere, borgmestre og andet

godtfolk til at arrangere over 100

cykelture.

Der er ture i hele landet for al-

le slags cyklister – vælg mellem

mountainbiketure, landevejstu-

re, picnicture og meget, meget

andet.

Store Cykeldag handler om at

cykle for sin fornøjelses skyld,

og vi mener det, når vi siger, at

dagen er for alle. For når det går

løs, søger nogle ud i naturen med

en fuglekikkert om halsen, an-

dre bliver i byen og kigger på

kultur, og andre igen cykler ned

til havnen og får en ristet med

brød i pølsevognen. Sådan skal

det være. Du finder din tur på

hjemmesiden.

www.storecykeldag.dk

store cykeldag

– for hele familien

dansk cyklist Forbund

Cyklistforbundet

er den organisation

i Danmark, der ved

mest om cyklister

og alt det, cyklister

går op i.

Vores mål er at ska-

be bedre forhold for

cyklister og fremme

cykelkulturen. Vi hol-

der politikerne fast

på, at cyk listerne skal

tænkes med, når der

lægges planer for

fremtidens Danmark.

og vi bliver hørt, fordi

vi repræsenterer ca.

17.000 medlemmer,

og fordi vi gennem »Vi

cykler til arbejde« og

andre kampagner år-

ligt aktiverer en kvart

mio. voksne og børn.

Så får du magasinet

CYKLISTER fire gange

årligt. Du får rabat

på cykler og grej og

gratis retshjælp, hvis

du som cyklist kom-

mer til skade i trafik-

ken. ud over de kon-

tante fordele er du

med til at sikre, at vi

bliver hørt. Jo flere vi

er, jo stærkere står vi

i arbejdet for cyk-

listerne.

Pris 315 kr. om året.

www.dcf.dk/medlem

Hvem er cyklist-forbundet?

Bliv medlem

AF rIkkE rAVN (tEkSt)

LuK

E S

ég

uIN

-MA

gE

E

DANSKCYKLISTFORBUND

DANSKCYKLISTFORBUND

børn cykler dårligere

31

Cykelmekaniker-

kurser for arbejds-

pladser

Tjek af arbejds-

pladser: hvor cykel-

venlige er de?

En ny webportal, der

gør det let at være

cykelturist i Danmark

– snart er nærmeste

campingplads, toilet

eller iskiosk kun få

klik væk

Danmarks største

børnemotionskam-

pagne »Alle Børn

Cykler«

Samarbejde med

forskere om at skabe

viden, der gør livet

lettere for cyklister

Seniorcykelkurser,

hvor vi lærer ældre

at cykle sikkert

En årlig cykeltur for

festivalgæster til

Roskilde Festival

inkl. mad, øl og live-

musik

Vil du vide mere?

Se www.dcf.dk eller

kontakt os på dcf@

dcf.dk eller tlf. 33 32

31 21.

ting vi også laver

7Husk: tjEk VOrES PENDlErCyklEr: kVAlItEt,

NÅr DEt Er AllErMESt tySk. sHop.dcf.dk

lær at cykle – let som en legEngang var cykeltræning lig med

voksne, der bevæbnet med koste-

skafter kæmpede med at holde

balancen for deres poder. Sådan er

det ikke mere. I Cyklistforbundet har

vi stor erfaring med at lære børn at

cykle, og vi har især gjort os to vigti-

ge erfaringer: Den ene er, at børn

selv finder balancen, hvis de starter

på en løbecykel uden pedaler. Den

anden er, at børn hurtigere bliver

sikre cyklister, hvis de bruger deres

cykel til leg, før de slippes ud i trafik-

ken.

løbecykel fra to årPå løbecykel kan legen begynde alle-

rede i toårsalderen. barnet skubber

sig frem med benene, så de fleste

starter med at gå på cykel. Når de fin-

der balancen, trækker de benene op

under sig og suser af sted, og voksne

skal løbe stærkt for at følge med.

Indtil barnet finder balancen, er

pedaler bare i vejen.

til gengæld går det stærkt med at

lære at træde i dem, når barnet skif-

ter til en rigtig cykel. For balancen

sidder jo allerede i kroppen.

leg gør sikker børn, der lærer at cykle tidligt, bliver

nemmere sikre trafikanter, og den

hurtigste og sjoveste cykeltræning

sker gennem leg.

Når børn leger, glemmer de at kon-

centrere sig om alt det svære, de ikke

kan. Nu handler det om at fange de

sæbebobler, storesøster puster, og

undgå de kolde pust fra den vandfor-

støver, far er bevæbnet med. Eller la-

ve det længste bremsespor. Eller vin-

de i langsomcykling, ringridning,

cykelstopdans eller…

leg gør barnet fortrolig med cyk-

len. uden at tænke over det lærer

barnet at starte, stoppe, svinge og

læse sine omgivelser. Cyklen bliver

en naturlig forlængelse af kroppen,

og det er en solid base at bygge på,

når barnet senere skal lære at cykle i

trafikken. Der må man nemlig ikke

være optaget af at træde i pedalerne

og holde balancen.

livets første cykel

mini puky til korte

ben. Fin, lille begynder-

cykel. 2-4 år.

Pris: 550 kr.

Medlemspris: 495 kr.

puky til de lidt større.

god, enkel cykel med

lav indstigning. 2-6 år.

Pris: 650 kr.

Medlemspris: 598 kr.

like a bike – den i træ.

lækkert design. lang

holdbarhed. 2-6 år.

Pris: 1.350 kr.

Medlemspris: 1.300 kr.

kokua til de kræsne.

Superlet, affjedret, de-

luxe! 3-6 år.

Pris: 1.395 kr.

Medlemspris: 1.325 kr.

Se Mere på

shop.dcf.dk

Bliv medlem og få rabat klik ja tak til medlemskab, når du handler på shop.dcf.dk

Så trækker vi rabatten med det samme. Det koster 315 kr.

om året at være medlem.

FoTo

: To

M IN

gV

AR

DSE

N

32

dansk FirmaidrætsforbundAF jOHN tHrANE (tEkSt)

dansk firmaidræts-

forbund er Dan-

marks tredjestørste

idrætsorganisation.

Med over 60 års erfa-

ring i bagagen moti-

verer forbundet ar-

bejdspladser til fir-

maidræt, motion og

sundhedsfremme.

310.000 medlem-

mer dyrker i dag fir-

maidræt i 88 lokale

foreninger, og over

6.500 arbejdspladser

i hele landet er med

på banen til firma-

idrættens mange ak-

tiviteter.

I firmaidrætten

har vi fokus på moti-

onsaktiviteter for de

voksne motionister,

og der er masser af

muligheder for at

dyrke både bowling,

fodbold og gokart el-

ler tidens populære

motionsaktiviteter

som f.eks. zumba,

spinning og fitness.

kom i gang med firmaidrætdu kan læse meget

mere om vores til-

bud og finde aktivi-

teter i nærheden af

dig på vores hjem-

meside.

www.firmaidræt.dk

Hvem er dansk Firmaidræts-forbund?

Firmaidrætten udvikler og tilbyder

individuelt tilpassede motions- og

sundhedsløsninger til både offentlige

og private arbejdspladser, bl.a.:

• Sundhedstjek

• Sundhedscafé

• Sundhedsforedrag

• Sundhedsindex

• Aktivitetsdage

• Sundhedscertificering

• Sundhedsambassadør

Se www.firmaidræt.dk

sundhed på arbejdspladsen

kickbike er en helt ny måde at

motionere på i naturen. En kick-

bike er en hybrid mellem løb og

cykling, som kombinerer inten-

siteten fra løb med farten fra

cyklen. Her er et rigtig godt al-

ternativ, hvis du ikke kan holde

til at løbe – kickbike er nemlig

vægtbærende motion, men med

langt mindre belastning på knæ

og hofter end ved løb.

kickbiken har cirka samme

størrelse som en cykel, er udsty-

ret med håndbremser, og har so-

lide brede dæk som en

mountainbike, der sikrer en fly-

vende tur på stierne gennem

skoven. træningen er hård til at

starte med, men efter fem mi-

nutter har du lært teknikken, og

så går det bare derudad.

Træning på kickbike er nyt i

Dansk Firmaidrætsforbund.

I første omgang byder vi på et

inspirationskursus i Hillerød

den 18. september.

Se www.firmaidræt.dk

kickbike – fuld fart på i naturen

arbejdspladsen motionerer – 30 minutter om dagenSæt kryds i kalenderen og vær med i kam-

pagnen Arbejdspladsen motionerer i uge

38, 39 og 40. Der er store præmier på spil, og

for at være med i dysten om dem, skal du

samle et hold på 4-16 kollegaer. I udnævner

en holdkaptajn, som står for tilmelding på

hjemmesiden og er kontaktperson til Dansk

Firma idrætsforbund. I de tre kampagneuger

skal I forsøge at motionere mindst 30 minut-

ter dagligt – dog ikke nødvendigvis i arbejds-

tiden.

Info og tilmelding på

www.arbejdspladsenmotionerer.dk

33

nu ruller bike & run stafetten

Stafetløb for motionister og firmahold har for længst

gjort deres entré på den danske motionsscene og samler

hvert år masser af motionsløbere. Dansk Firmaidrætsfor-

bund er nu på banen med en ny type stafetløb – bike &

run Stafetten – der samler cyklister og løbere på ét hold.

Et hold i bike & run Stafetten består af fem personer.

tre på holdet løber hver fem km, og to på holdet cykler

hver 13,6 km. Stafetten blev lanceret sidste år, og erfarin-

gerne viser, at kombinationen af cyklister og løbere på ét

hold giver stafetløbet helt nye perspektiver.

Firmastafet for alle– bike & run Stafetten henvender sig til almindelige mo-

tionister, men vi rammer bredere end andre motionsløb.

Det unikke ved vores stafet er muligheden for at være

med på holdet som cyklist – det betyder, at man også kan

være med, selv om knæene og kondien måske ikke lige er

til at løbe 5 km, siger idrætskonsulent Steen Sulstad Pe-

dersen fra Dansk Firmaidrætsforbund.

– Når du blander cyklen ind i et traditionelt stafetløb,

opstår der en helt anden dynamik. ud over løbefolket bli-

ver der både plads til cykelfanatikeren på jobbet og til de

personer, som bare ikke bryder sig om at løbe.

Sammen om en maratonEt hold i bike & run Stafetten gennemfører samlet set en

maraton-distance. De fem på holdet skiftes til at løbe el-

ler cykle ud på ruten, og i målområdet gives stafetten vi-

dere til næste deltager. ud over den fælles motion hand-

ler stafetten i høj grad om, at man får en sjov oplevelse

sammen med kollegaerne.

– bike & run Stafetten er et motionsløb, hvor alle kan

deltage. både dem, der går efter præmierne, og dem, som

bare vil have en hyggelig motionsdag sammen, siger

Steen Sulstad Pedersen.

– Sidste år, da løbet havde sin debut, så vi alt fra fuld-

blodsracere til damecykler med blomster på cykelkurven.

Det er præcis ligesom på løbedelen. Her ligger 5 km-tiderne

lige fra mellem 16-17 minutter til 40-45 minutter.

Saml fem kolleger og deltag i Danmarks nye firmastafet for løbere og cyklister

mailmotion: FÅ DAglIgE MOtIONSøVElSEr DIrEktE I

DIN MAIlbOkS – tIlMElD DIg PÅ www.FIRMaIDRæT.DK

Bike & Run Stafetten Stafetten for cyk-

lister og løbere

kommer til 14

byer i 2011:

Hillerød

11. maj

Vordingborg

14. maj

sønderborg

20. maj

sæby

28. maj

aalborg

15. juni

aarhus

16. juni

odense

18. juni

københavn

20. juni

ringkøbing

3. september

nyborg

3. september

Helsingør

10. september

korsør

17. september

kolding

18. september

roskilde

24. september

distance:

3 deltagere x 5

km løb og 2 delta-

gere x 13,6 km på

cykel = 42,2 km

for hele holdet.

pris:

495 kr. pr. hold

tilmeld dit hold:

www.bikeand-

run.nu

34

Mig & cykler


... var et noget stort, sølvgråt lyn arvet fra storebror. Amanda

smadrede den, røg på skadestuen og fik en stivkrampevacci-

nation: ”jeg må have været fire år, for jeg kan huske, at jeg talte

på fingrene, at vaccinationen gjaldt, til jeg var 14”.


…flere forskellige cykler. jeg har en mountainbike, som jeg kø-

rer på i skoven et par gange om ugen. Inde i byen kører jeg ba-

re på en almindelig damecykel. Og så står jeg lige for at skulle

købe en racer med smalt stel og en masse gear, som jeg kan kø-

re langt på. jeg skal nemlig cykle fra ringe til Paris til sommer.

Det er sammen med team rynkeby, de kører turen hvert år for

at støtte børnecancerfonden. jeg tror, det bliver en stor ople-

velse, men jeg er noget spændt på, hvor hårdt det bliver. Det

længste, jeg har cyklet indtil videre, er 70-80 km...


…farten! Og vinden i ansigtet. Og friheden til at køre en tur i

skoven.


...hænger sammen med, at jeg har rejst meget som golfspiller

og har boet længe i byer, hvor man ikke kan cykle. F.eks. i l.A.,

hvor man kun cykler, hvis man er hardcore cykelfanatiker og

ikke er bange for at dø. Så det har altid været noget helt særligt

at komme tilbage til københavn og cykle rundt i byen og ud-

forske nye steder og bare… ja, dufte byen.


…er også min værste cykeloplevelse. Forrige sommer var jeg

ude at køre mountainbike i tisvilde med en veninde. jeg pres-

sede mig selv lidt for hårdt på en bakke, og det gik galt. Da jeg

styrtede, fik jeg ikke klikket ud af pedalerne, så det gik hver-

ken værre eller bedre, end at jeg røg ned på stangen af cyklen

og slog mig. Meget. På et ret uheldigt sted. Faktisk så meget, at

jeg måtte trække mine nu helt røde shorts ned, så min veninde

kunne sprøjte med sin vandflaske på stedet og se, hvor galt det

stod til. behøver jeg at sige, at jeg stod op i pedalerne hele ve-

jen til skadestuen?

amanda moltke-lethProfessionel golfspiller.

AF

RIK

KE

RA

VN

(TE

KS

T)

Vi står bag kampagnen:

i samarbejde med:

”Vi cykler til arbejde” er Danmarks største motionskampagne for

voksne. tak til alle de cyklister, arbejdspladser, kommuner, sponsorer

og samarbejdspartnere, der gør det muligt.

Vi støtter

”Vi cykler til arbejde”

DANSKCYKLISTFORBUND

3

4

Documents

Cyklister - Vi cykler til arbejde