curis.ku.dkcuris.ku.dk/ws/files/35107875/Salmonella_typhimurium.pdf · Salmonella typhimurium DT 104 Jensen, Karsten Klint Publication date: 2004 Document Version Også kaldet Forlagets

u n i ve r s i t y o f co pe n h ag e n

Københavns Universitet

Salmonella typhimurium DT 104

Jensen, Karsten Klint

Publication date:2004

Document VersionOgså kaldet Forlagets PDF

Citation for published version (APA):Jensen, K. K. (2004). Salmonella typhimurium DT 104: et case studium i samspillet mellem risikohåndtering,usikkerhed og risikokommunikation. Center for Bioetik og Risikovurdering. Projektrapport / Center for Bioetik ogRisikovurdering, Nr. 4

Download date: 18. Apr. 2018

SALMONELLA TYPHIMURIUM– et case stu

diu

m i sam

spillet m

ellem risiko

hån

dterin

g,usikkerh

ed o

g risikoko

mm

un

ikation

• Karsten

Klin

t Jensen

C E N T E R F O R B I O E T I K O G R I S I KOV U R D E R I N G

Rolighedsvej 251958 Frederiksberg Cwww.bioethics.kvl.dk

PROJEKTRAPPORT

C E N T E R F O R B I O E T I K O G R I S I K O V U R D E R I N G

SALMONELLA TYPHIMURIUMDT 104

– et case studium i samspillet

mellem risikohåndtering, usikkerhed

og risikokommunikation

Karsten Klint Jensen

4

CBR Rapport DT 104-omslag 24/06/05 13:38 Side 1

SALMONELLA TYPHIMURIUM

DT 104– et case studium i samspillet mellem risikohåndtering,

usikkerhed og risikokommunikation


CBR Rapport DT 104-Indhold 24/06/05 13:01 Side 1

Karsten Klint Jensen:

Salmonella Typhimurium

DT 104– et case studium i samspillet mellem risikohåndtering,

usikkerhed og risikokommunikation

© Center for Bioetik og Risikovurdering 2004

Projektrapport 4

Rapportredaktion: Peter Sandøe og Geir Tveit

Grafisk design: Oktan, Peter Waldorph

Tryk: Schultz Grafisk

Center for Bioetik og Risikovurdering

Rolighedsvej 25

1958 Frederiksberg C

[email protected]

www.bioethics.kvl.dk


3

5 Forord

7 Baggrund8 Problemformulering

9 Rolleliste

11 Undersøgelsens hovedkonklusioner11 Kontekst12 Egne værdier13 Samspil med andre aktører14 Usikkerhed15 Handlinger: også en form for kommunikation15 Perspektiver

19 Fase 1: Salmonella Typhimurium DT104 – en trussel etablerer sig i Danmark19 Beskrivelse af handlinger på baggrund af officielle dokumenter22 Rekonstruktion ud fra det fulde materiale23 Analyse af samspillet

27 Fase 2: En presseomtale med stor effekt27 Fjernsynsudsendelsen ’Et farligt nummer’27 Rekonstruktion og analyse på baggrund af det fulde materiale

31 Fase 3: Myndighedernes handlingsplan31 Beskrivelse af handlinger på baggrund af officielle dokumenter41 Rekonstruktion og analyse på baggrund af det fulde materiale

45 Fase 4: Det senere forløb45 Meget grove træk af forløbet45 Kortfattet rekonstruktion af uenighederne mellem Danske Slagterier og myndighederne

47 Metodiske overvejelser47 Teoretiske overvejelser

49 Oversigt over materiale

INDHOLD



Projektet bag denne rapport er finansieret afDanske Slagteriers Basic Research FundingProgramme II. Projektet har haft en styringsgrup-pe bestående af Bent Nielsen, Henrik C. Wegenerog Dorte Lau Baggesen. Undersøgelse og analyseer udført af Karsten Klint Jensen. Peter Sandøe harværet projektleder og har endvidere ydet bidrag tilformulering af konklusioner. Geir Tveit har bidra-get til undersøgelse og analyse af mediedækningenog har endvidere bidraget til at gøre rapportenlæsevenlig og trykklar.

Danske Slagterier har ikke sat betingelser af nogenart for projektet bortset fra at være repræsenteret istyringsgruppen. Det har været en nødvendighedfor projektet at have en styringsgruppe med nærtilknytning til forløbet. De problemer, der kan væreheri, er imødegået ved at sikre, at projektets hoved-resultater kunne formuleres i sammenhæng påafstand af styringsgruppen, før de blev forelagtdenne.

Dette projekt havde ikke været muligt uden de del-tagende parters store imødekommenhed. Jeg vilgerne benytte lejligheden til at takke alle, jeg harinterviewet, for deres positive og åbenhjertige del-tagelse i projektet. Jeg vil også gerne takke en langrække mennesker, der har hjulpet med at frem-skaffe materiale af forskellig art. Bettina Ingrischog Bent Nielsen har ydet en stor indsat med atfremskaffe referater fra Danske Slagterier og LisAlban og Jan Dahl har hjulpet med at fremskaffeandet materiale. Martin Andersen har væretbehjælpelig med at finde materiale frem fraLandsudvalget for Svin. Knud Børge Pedersen harvelvilligt åbnet Statens Veterinære Serumlabora-torium/Danmarks Veterinærinstituts journal formig, og Lene Jensen har været den, der har fundetmaterialet frem, ligesom hun og hendes kolleger ien periode beredvilligt delte deres kontor medmig. Henrik G. Jensen har fundet materiale fremfra direktorat og ministerium. Vicky Kastbjerg ogLone Vester Jensen har renskrevet alle interviews.Endelig vil jeg gerne rette en tak til medlemmerne

af styringsgruppen for deres store engagement iprojektet.

Afslutningsvis har et udkast til rapport været fore-lagt alle interviewede personer. Jeg betragter detsom en succes for de gennemførte fortolkninger, atalle, der har meldt tilbage, i det store hele har ople-vet dem som dækkende og fair. Samtidig er mangekommet med konstruktive kommentarer, der harbidraget til at højne den endelige rapports kvalitetbetydeligt, hvilket jeg er meget taknemmelig for.Eventuelt resterende fejl og mangler er dog ude-lukkende mit ansvar.

December 2004Karsten Klint Jensen

5

FORORD



Som det eneste land i verden blev der i Danmark i1997 taget initiativ til et særligt bekæmpelsespro-gram for, og en særlig regulering af multiresistentSalmonella enterica ssp. enterica serovar Typhi-murium fagtype DT104 – i det efterfølgende blotbenævnt DT104 – der på forskellig måde rakte udover den almindelige Salmonella-handlingsplanog -regulering. Om end bekæmpelsesprogram ogregulering siden 1997 flere gange er blevet justeret,så er princippet om en særskilt håndtering afDT104 blevet fastholdt op til i dag.

Det oprindelige initiativ til denne særskilte hånd-tering kom i høj grad fra Danske Slagterier, der ianledning af, at de første tilfælde i danske(svine)besætninger blev konstateret i 1996, ønske-de at reagere hurtigt på de farer, man så deri, ogsom i øvrigt gerne ville demonstrere, at man kunnehandle på eget initiativ i den slags situationer.Planen var groft sagt at søge at holde DT104 ude afDanmark ved simpelthen at nedslagte de inficere-de besætninger.

Imidlertid gled sagen på flere måder DanskeSlagterier af hænde. En helt central hændelse er enfjernsynsudsendelse på DR1 (Journalen: Et farligtnummer), der blev sendt 23. december 1997, oghvor der blev vist billeder fra nedslagtning af ensvinebesætning. Man så bl.a. aflivning af grise ogrengøringsarbejde af folk i beskyttelsesdragter.Udsendelsen fremhævede utvetydigt Danske Slag-teriers frivillige indsats på bekostning af Veteri-nærdirektoratet, der kritiseredes voldsomt forlangsommelighed i forbindelse med udstedelsenaf en ny bekendtgørelse vedrørende DT104.

Samtidig med at Danske Slagterier gerne villetage saneringsprogrammet op til revision i begyn-delsen af 1998, blev udsendelsen anledning til enpolitisk-administrativ proces, hvor det nye Veteri-nær- og Fødevaredirektoratet (dannet 1. juli 1997)under betydelig politisk opmærksomhed vurdere-de situationen vedrørende DT104 og henover forå-ret 1998 udarbejdede en handlingsplan, der blandtandet rummede en screening af husdyrbesætning-er. Den helt afgørende beslutning var imidlertid atvurdere fund af DT104 særskilt, idet enhver fore-

komst af denne bakterietype i fersk kød ansås forat stride mod Levnedsmiddellovens krav (§ 12) omfødevaresikkerhed. Denne beslutning er populærtkaldet kravet om nul-tolerance over for DT104.Handlingsplanen var akkurat på plads i slutningenaf maj 1998, da et større udbrud med DT104 meddansk svinekød som kilde fandt sted under storbevågenhed fra medier og politikere.

Danske Slagterier oplevede efterfølgende, at de varblevet fanget i en fælde, hvor de som følge af densærskilte håndtering blev påtvunget store udgifter,der skønnedes at være ude af proportion med detudbytte, de gav anledning til. Man måtte konstate-re, at saneringsstrategien blev meget dyr, idetantallet af inficerede besætninger på trods af ind-satsen vedblev at stige. I samråd med myndighe-derne blev saneringsprogrammet derfor opgivet i2000 til fordel for en reduktionsstrategi, men densærskilte håndtering af DT104 og kravet om nul-tolerance fastholdtes. Sideløbende skete endvideredet, at Danske Slagterier – især på baggrund afforskning udført af Statens Serum Institut – ændre-de holdning til grundlaget for den særskilte hånd-tering af DT104, idet denne efterhånden ikkelængere sås at adskille sig væsentligt fra andreSalmonella-typer.

I 2002 anmodede Danske Slagterier officieltom, groft sagt, at særbehandlingen af DT104 skul-le ophæves. Det førte til gennemførelsen af enomfattende risikovurdering af effekterne af detteforslag, som gennemførtes af Zoonosecentret ogInstitut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi (meden sundhedsmæssig vurdering af Kåre Mølbak,Statens Serum Institut), og som afsluttedes i 2003.Resultatet blev igen justeringer af håndteringen,men ikke en ophævelse af selve princippet omsærskilt håndtering. Oplevelsen af at været fanget ien fælde forstærkedes således af, at Danske Slagte-riers ønske om og argumentation for at ophæveprincippet om en særskilt håndtering af DT104ikke blev imødekommet af myndighederne i et forDanske Slagterier acceptabelt omfang.

7

BAGGRUND


ProblemformuleringNærværende undersøgelse benytter forløbet ved-rørende DT104 som en case med henblik på at giveen systematisk analyse af risikohåndteringsbeslut-ninger, især beslutninger med henblik på at imø-degå nye trusler, der kun er begrænset viden om.Vægten vil især blive lagt på (1) en analyse af detunderliggende værdigrundlag, de forskellige aktø-rer handler ud fra, og det samspil mellem aktører-ne, dette giver anledning til, (2) en analyse af hold-ningen til usikkerhed i vidensgrundlaget og (3) enanalyse af den eksplicitte og implicitte kommuni-kation i forbindelse med beslutningerne. Målet erat uddrage, hvad aktørerne kan lære af forløbetmed henblik på at skabe et fremtidigt grundlag forat integrere kompetencer vedrørende værdi-spørgsmål og kommunikation i selve risikohåndte-ringen.

8


9

ROLLELISTE

Danske SlagterierDanske Slagterier er en fælles brancheorgani-sation for andelssvineslagterierne og tilknyt-tede virksomheder. Danske Slagterier har tilopgave at lede, koordinere og gennemførefælles opgaver for branchen. Aktiviteternefinansieres dels af produktionsafgifter fraslagtning (Svineafgiftsfonden), dels af kon-tingenter fra medlemsvirksomhederne.

FødevareministerietMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeriblev dannet i 1996. Hensigten var at samlehele jord-til-bord-kæden under ét ministeri-um og i den forbindelse at give højere priori-tering til forbrugerinteresser. Den førsteminister var Henrik Dam Kristensen (S), dersad frem til 2000, hvor han afløstes af RittBjerregaard (S). Efter regeringsskiftet i 2001blev Mariann Fisher Boel (V) minister. Vedden seneste regeringsrokade i 2004 blev deleaf ministeriet, herunder Fødevaredirektoratetsamt Danmarks Fødevare- og Veterinær-forskning, overført til det nye Ministeriet forFamilie- og Forbrugeranliggender. Hans Chr.Schmidt (V) blev fødevareminister, mensHenriette Kjær (K) blev familie- og forbruger-minister.

Fødevare- og VeterinærdirektoratetFødevare- og Veterinærdirektoratet dannedes1. juli 1997 ved en sammenlægning afLevnedsmiddelstyrelsen og Veterinærdirekto-ratet. Hermed skete en større omorganiseringaf ansvarsområderne. Efter kort tid ændredesnavnet til Fødevaredirektoratet, som i 2004blev overført til det nye Familie- og For-brugerministerium under navnet Fødevare-styrelsen.

Institut for Fødevaresikkerhed og ToksikologiForskningsinstitut under Levnedsmiddel-styrelsen og senere uder Veterinær- og

Fødevaredirektoratet, der nu er lagt sammenmed Danmarks Veterinærinstitut til Dan-marks Fødevareforskning. Afdelingen forMikrobiologisk Sikkerhed har rådgivet myn-dighederne om bl.a. zoonoser med hoved-vægten på forbrugersiden.

Kødbranchens FællesrådKødbranchens Fællesråd er brancheorganisa-tion for okse- og kalvekødsområdet iDanmark. Medlemmerne er kreaturslagterierog tilknyttede virksomheder samt DanskLandbrug.

Landsudvalget for SvinLandsudvalget for Svin er nedsat af trebasisorganisationer, nemlig Danske Slagterier,Dansk Landbrug og Danske Svineprodu-center. Landsudvalget har det faglige ansvarfor den levende gris, dvs. frem til slagteriet.Udvalget står for en række forsøgs- og udvik-lingsopgaver i forbindelse med svineproduk-tion samt formidling af resultaterne heraf.

LevnedsmiddelstyrelsenLevnedsmiddelstyrelsen var oprindelig en delaf Sundhedsministeriet, men blev lagt indunder Fødevareministeriet i 1996. Dækkedeoprindeligt især toksikologi og kemiske stofferi levnedsmidler. Medarbejdere herfra fik enfremtrædende rolle i Fødevareafdelingen i detnydannede Fødevare- og Veterinærdirektorat.

Statens Serum InstitutStatens Serum Institut er en forsknings-, pro-duktions- og servicevirksomhed underIndenrigs- og Sundhedsministeriet, der har tilopgave at forebygge og bekæmpe smitsommesygdomme og medfødte lidelser. I forbindelsemed Salmonella (og andre fødevarebårne syg-domskilder) foretager Statens Serum Institutovervågning og registrering af sygdomsepiso-der hos mennesker. Statens Serum Institut


10

deltager også i opklaringen af udbrud medtypebestemmelse af bakterier og indhentelseaf patientoplysninger.

Statens Veterinære SerumlaboratoriumSektorforskningsinstitution, oprindeligt underLandbrugsministeriet og overført tilFødevareministeriet ved dettes oprettelse.Efter sammenlægning med Statens VeterinæreInstitut for Virusforskning var navnet i 2002-2003 Danmarks Veterinærinstitut. Herefterlagt sammen med forskningsinstitutterneunder Fødevaredirektoratet (bl.a. Institut forFødevaresikkerhed og Toksikologi) under nav-net Danmarks Fødevare- og Veterinær-forskning, senere Danmarks Fødevareforsk-ning. Har til opgave at bidrage til forebyggelseog bekæmpelse af zoonoser og antibiotikare-sistens samt husdyrsygdomme. Det sker delsgennem overvågning, diagnostik og rådgiv-ning og dels gennem forskning og udvikling.

VeterinærdirektoratetVeterinærdirektoratet var oprindelig en del afLandbrugsministeriet, men blev lagt indunder Fødevareministeriet i 1996. Frem tilsammenlægningen med Levnedsmiddel-styrelsen i det nye Fødevare- og Veterinær-direktorat dækkede Veterinærdirektoratetudover smitsomme husdyrsygdomme ogsåkød- og levnedsmiddelkontrol. Efter sammen-lægningen, hvor navnet en kort tid varVeterinærtjenesten og herefter Veterinær-afdelingen, overgik disse områder til andreafdelinger, men man har stadig ansvaret forzoonoser i primærproduktionen.

ZoonosecentretZoonosecentret har til opgave at overvåge ogforebygge smittespredning og deltager ibekæmpelse og eftersporing af zoonoseud-brud. Zoonosecentret har også en væsentligopgave i at koordinere den nationale indsatspå disse områder. Centret var tidligere en delaf Statens Veterinære Seruminstitut og hørernu under Danmarks Fødevareforskning.


Den model af beslutninger, undersøgelsen læggertil grund for analyserne, er beskrevet i afsnittet ommetodiske overvejelser (se side 47). Ifølge dennesker beslutninger i et tæt samspil mellem faglighedog værdier og med en bestemt holdning til usik-kerhed. Samtidig sker de i et samspil med andrebeslutningstagere, hvor der kan være større ellermindre grad af interessemodsætninger.

Fokus for en risikohåndteringsbeslutning vil oftevære på den teknisk-videnskabelige del af beslut-ningsgrundlaget. Denne undersøgelse sætter i ste-det fokus på de dele af beslutningsgrundlaget, dernormalt ikke er i centrum ved en risikohåndte-ringsbeslutning, men ofte blot er underforståede.De præsenteres her under fem hovedoverskrifter:kontekst, egne værdier, samspillet med andreaktører, holdning til usikkerhed samt kommunika-tionsaspektet ved handlinger.

Hovedkonklusionen af undersøgelsen er, at mang-lende, mangelfuld eller misforstået erkendelse afdisse dele af beslutningsgrundlaget kan lede tiluforudsete og eventuelt uønskede konsekvenser afbeslutningerne. Der er derfor grund til at skaffe sigindsigt i dem for derved at kunne inddrage demmere bevidst i beslutningerne.

I det følgende skal der på baggrund af analysen afhændelsesforløbet vedrørende DT104 gives ek-sempler på, at hvert af de fem elementer kan slåafgørende igennem i beslutningerne og præge deendelige konsekvenser. Det skal understreges, atselv om illustrationerne peger på uønskede konse-kvenser af beslutninger, så har undersøgelsen lagttil grund, at der i alle situationer er handlet ud fragode grunde. Undersøgelsen giver således ikkegrundlag for at slutte til, at nogen i situationenkunne eller burde have handlet anderledes. I ste-det peges der på nogle fremadrettede konsekven-ser, som aktørerne kunne drage for bedre at inte-grere kompetence i værdispørgsmål, kommunika-tion mv. i sine risikohåndteringsbeslutninger.

Endelig skal der i et perspektiverende afsnitdiskuteres nogle af de mere principielle overvej-

elser, som forløbet vedrørende DT104 giver anled-ning til ud fra en samfundsmæssig synsvinkel.

KontekstEn beslutning om, hvordan man skal håndtere enny risiko, der er dukket op, finder altid sted i enkontekst, der vil præge fortolkningen af informa-tioner. Den isoleret set samme sundhedsrisiko kanderfor blive tolket meget forskelligt, afhængigt af,hvorledes konteksten ser ud. Der er en forhistorie,som alle kender, og som alle danner deres hold-ninger og forventninger ud fra. Disse forventning-er vil også præge enhver pressedækning.Forhistorien indbefatter specielt en række beslut-ninger, der allerede er truffet, og den vil afspejle sigi den måde, den offentlige regulering er skruetsammen på. Dermed er de handlingsalternativer,der reelt er til rådighed i situationen, i høj gradallerede forudbestemt.

Eksempel:I Danmark i 1996 var forhistorien præget af, atSalmonella i flere omgange havde været en ”sag”, ogat der på baggrund heraf var iværksat Salmonella-handlingsplaner, som både Danske Slagterier ogStatens Veterinære Serumlaboratorium havde inves-teret prestige i. I lyset heraf tolkedes informationerneom DT104 fra Storbritannien som en trussel, derkunne kompromittere de igangværende handlings-planer. I Holland på samme tidspunkt havdeSalmonella ikke på tilsvarende måde været en ”sag”;antallet af humane tilfælde var støt faldende, og dervar som følge heraf ikke et interventionsprogram igang. Interessen var i stedet samlet om at bekæmpesvinepest. På denne baggrund forekom DT104 ikkeat være et problem, der krævede en særlig indsats.Tværtimod ville det være absurd at forestille sig ensærlig intervention med tanke på DT104 i en situa-tion, hvor der ikke var et generelt Salmonella-hand-lingsprogram.

I særlig grad kan de offentlige myndigheders spil-lerum være begrænset i den situation, hvor nogetbliver en ”sag”. Her vil der i pressen og/eller frapolitisk side typisk være meget klare forventninger

11

UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONER


om indgreb af en bestemt art, der ikke kan overses.Sammen med den forhistorie, der i øvrigt er, kanmyndighederne være efterladt med megetbegrænset spillerum. En spektakulær sag i et landkan således komme til at præge konteksten i detteland i mange år frem.

Eksempel:Myndighedernes handlingsspillerum efter fjernsyns-programmet ’Et farligt nummer’: I dette tilfælde vardet i konteksten politisk uønskværdigt, at myndig-hederne skulle engagere sig i et omkostningskræ-vende saneringsprogram i svinesektoren. I 1997havde myndighederne således været tilfredse med,at Danske Slagterier på egen hånd havde gjort enindsats i primærproduktionen. Efter ’Et farligtnummer’ rejstes der af både presse og politikere enklar forventning om offentlig indgriben. DanskeSlagterier, Statens Veterinære Serumlaboratoriumog andre havde ved flere lejligheder tilkendegivet, atforekomst af DT104 i fersk kød til forbrug var uøn-sket. I denne kontekst er det svært at se, at myndig-hederne havde andre muligheder end at stille etkrav om nul-tolerance med hensyn til det ferskekød, idet man kun derved både kunne imødekom-me forventningerne og fastholde erhvervet på detøkonomiske ansvar.

Egne værdierBeslutningstageren vil endvidere bringe et sætværdier ind i konteksten, som vil være styrende forde beslutninger, han træffer. Værdierne befindersig på forskellige niveauer og kan være mere ellermindre bevidste for beslutningstageren.

Mest håndgribelige er de målsætninger, sombeslutningstageren formulerer mere eller mindreeksplicit i situationen. Selv om disse som hovedre-gel er klart erkendte, kan der dog være tale om, atder fremføres en række isolerede delmålsætninger,uden at eventuelle konflikter mellem dem er afkla-rede. I en sådan situationen vil omgivelserne værenødsaget til at fortolke, hvordan disse uformidlededelmålsætninger kan forstås under ét.

Eksempler:Danske Slagteriers udspil var på den ene side præ-get af et ønske om generelt at beskytte forbrugernemod DT104 og om at forsøge at gøre dette ved ned-slagtning af ramte besætninger, og på den andenside var det præget af bestyrelsens krav om, at derskulle sættes en økonomisk ramme for indsatsen.Der er selvfølgelig altid en økonomisk side af føde-varesikkerhed, der nødvendiggør en prioritering af

indsatsen. Men i dette tilfælde præsenteredes de tomålsætninger relativt uformidlet i forhandlingernemed myndighederne i 1997, og det opfattede myn-dighederne som et pres i retning af, at de skulle over-tage det økonomiske ansvar – en opfattelse, der ogsåskal ses i lyset af diskussioner, myndighederne havdehaft med Danske Slagterier om placering af det øko-nomiske ansvar i en række andre sager. På denmåde kom de økonomiske betingelser til at skyggefor et oprigtigt ønske om at beskytte forbrugerne.

I nogle situationer kan der derfor være grund til atskille diskussionen af fødevaresikkerhed fra dis-kussionen af økonomiske forhold. Det må antages,at det både over for forbrugerne og over for myn-dighederne kan give et tvetydigt signal at tale omforbrugerbeskyttelse og i samme åndedrag trækkeøkonomiske grænser.

Mindre håndgribelige og ofte uerkendte er vær-dier af mere kulturel art, der præger beslutningsta-geren. En kultur består af en række fælles erhver-vede holdninger, informationer og erfaringer, ogden giver sig i denne sammenhæng til kende ivanemæssige måder at opfatte ting på og handleud fra. Kulturen vil typisk have sin identitet ved atdistancere sig fra en anden kultur – et fjendebille-de, der omvendt nemt kan identificeres. Undersådanne omstændigheder er der en vanemæssigtilbøjelighed til at tolke modpartens synspunktersom kulturelt bestemte. Det kan imidlertid skyggefor det saglige indhold af argumenterne, som risi-kerer at blive overset. Med andre ord, den kulturel-le baggrund kan føre til en vis blindhed over forden anden parts argumenter og dermed også til enmanglende kritisk distance til svaghederne i enseget beslutningsgrundlag.

Eksempler:Der kan iagttages en tydelig kulturforskel mellemden ældre generation af veterinærer i Veterinær-direktoratet omkring Erik Stougaard og den yngrekreds af folk, der er præget af miljøet på StatensVeterinære Serumlaboratorium. Kredsen omkringStougaard har især interesseret sig for husdyrsyg-domme, mens kredsen omkring Statens VeterinæreSerumlaboratorium har interesseret sig meget forSalmonella og andre zoonoser i husdyrproduktio-nen. Veterinærdirektoratets betænkeligheder vedforsøget på at eliminere DT104 tolkedes som udtrykfor en kulturelt bestemt modvilje mod at tageSalmonella i primærproduktionen alvorligt. Der-ved blev man i nogen grad blind for det saglige ind-hold i betænkelighederne.

12


Omvendt så Veterinærdirektoratet engagemen-tet i kredsen omkring Statens Veterinære Serumla-boratorium som forskernes engagement i en fagligtinteressant problemstilling, hvor man ikke varopmærksom på de samfundsmæssige realiteter.Endvidere var man også opmærksom på, at StatensVeterinære Serumlaboratorium havde en økono-misk interesse i de undersøgelser, som sagen kunnegive anledning til. Veterinærdirektoratet var der-med i nogen grad blind over for den voksende poli-tiske vigtighed af fødevaresikkerheden.

Kredsen omkring Statens Veterinære Serumla-boratorium bekræftede også hinanden i fortolk-ningen af informationerne fra Storbritannien. Et afde få steder, man kunne finde kritisk distance tildenne tolkning, var hos de ældre folk i Veterinærdi-rektoratet; men dem ville man af kulturelle grundeikke lytte til.

Med dannelsen af det nye Fødevareministeriumog det nye Veterinær- og Fødevaredirektorat kom-mer en tredje kultur på banen, nemlig kredsenomkring den tidligere Levnedsmiddelstyrelse. Den-ne kultur bekender sig til det nye koncept ’mikro-biologisk risikovurdering’, hvis metoder den i for-længelse af det nye ministeriums jord-til-bord-filo-sofi søger at introducere i Salmonellabekæmpelsen,hvad der ses på med skepsis i de faglige miljøer, derhidtil havde arbejdet med Salmonellahandlings-planerne. Samtidig er det en kultur, hvor fødevare-sikkerhed – med ministerens fulde opbakning –prioriteres højere i forhold til erhvervsinteresser, enddet tidligere var sket i Veterinærdirektoratet.

Samspil med andre aktørerBeslutninger om at håndtere risici træffes altid i etsamspil med en række andre aktører. Af særlig vig-tig betydning for en aktør som Danske Slagterier ermyndighederne. Andre vigtige aktører er myndig-hedernes rådgivere (Statens Veterinære Serum-laboratorium, Institut for Fødevaresikkerhed ogToksikologi (Afdelingen for MikrobiologiskSikkerhed), Statens Serum Institut) samt andrebrancher (kvæg, fjerkræ). Endelig er DanskeSlagterier en stor organisation, hvor mange led kanvære involveret i en beslutning, og hvor mange for-skelligartede interesser skal tilgodeses. En beslut-nings konkrete udfald vil derfor ikke blot afhængeaf de valg, man selv træffer, men ske som konse-kvens af samspillet mellem ens eget valg og devalg, de andre aktører træffer.

Eksempler:Kvægbranchen var ikke overbevist om nødvendig-

heden af, at inficerede kvægbesætninger blev slåetned, og havde i øvrigt ikke et overvågningsprogramfor Salmonella. Det er klart, at et manglende sam-arbejde her ville kunne føre til problemer for sane-ringsprogrammet.

Statens Veterinære Serumlaboratorium kunnefagligt støtte Danske Slagteriers saneringsprogram,men havde ikke nødvendigvis samme mål somDanske Slagterier i den aktuelle situation. StatensVeterinære Serumlaboratorium så det som hoved-interesse, at der blev grebet ind over for DT104, menkunne ikke umiddelbart modsætte sig, at det øko-nomiske ansvar forblev på erhvervet, ligesom manheller ikke kunne modsætte sig kravet om nul-tole-rance.

Andre aktører træffer deres valg ud fra de værdier,de har. Disse værdier er præget af den målsætning,de pågældende aktører arbejder ud fra, og de for-skellige aktører vil i situationen have forskellige,men hver for sig legitime målsætninger.

Eksempel:Myndighedernes modvilje mod Statens VeterinæreSerumlaboratoriums og Danske Slagteriers sane-ringsprogram var ikke udtryk for ond vilje ellermanglende indsigt eller handlekraft. Den skal ses ilyset af de legitime opgaver, som myndighederneskal varetage, nemlig at foretage en helhedsmæssigvurdering ud fra faglige vurderinger, samfundsøko-nomiske og politiske hensyn samt almindelige lega-litetsbetragtninger.

Det er nødvendigt at være opmærksom på ogrespektere de andre aktørers værdigrundlag i sam-spillet med dem. Værdierne vil også være præget afden kultur, der hersker i de pågældende organisa-tioner. Enhver aktør forventer i udgangspunktet atfå respekteret sine legitime målsætninger og vær-dier. Konflikter om værdispørgsmål kan ikke løsesved at forsøge at tromle sin egen holdning igen-nem. Den eneste holdbare vej er en åben ogrespektfuld dialog.

Andre aktørers valg er endvidere medbestemtaf en opfattelse af, hvilke motiver og informatio-ner, man selv træffer sine valg ud fra. Tilsvarendehar man selv en mere eller mindre eksplicit forstå-else af, hvilke motiver og informationer, de andreaktører i samspillet handler ud fra.

Eksempler:Det er allerede nævnt ovenfor, at i diskussionenmellem Veterinærdirektoratet på den ene side og

13


Statens Veterinære Serumlaboratorium og DanskeSlagterier på den anden side tillagde hver af parter-ne den anden kulturelt bestemte motiver.

Senere, i den løbende diskussion mellem DanskeSlagterier og Fødevaredirektoratet, er der en tilbøje-lighed til, at begge parter tillægger den anden partmotiver, der i nogen grad blokerer for en forståelse:Danske Slagterier opfatter direktoratets holdningsom rent ”politisk” betinget, dvs. usaglig, mensdirektoratet opfatter Danske Slagteriers modstandsom rent økonomisk betinget. Men hermed synesden egentlige værdimæssige uenighed om fødevare-sikkerhed ikke at kunne komme til orde.

Der er således generelt grund til på systematiskmåde at søge at se tingene fra de andre aktørersside. Hvad er deres opgaver og værdier? Hvilkehandlemuligheder har de i konteksten? Hvordanmå de i lyset af det udgangspunkt, de har, opfattederes egne handlinger?

At se på sig selv med de andres øjne er også enmåde at vinde kritisk distance til ens eget beslut-ningsgrundlag på. Det karakteristiske ved ens egneværdier er, at man lever med dem så at sige inde-fra. Det er vanskeligt at se på dem udefra og der-med vinde kritisk distance til dem. I en given sagkunne man derfor supplere de medarbejdere, derer direkte involveret i den, med en form for følge-gruppe af personer, der ikke er direkte involveret isagen. Følgegruppen kan se på beslutningsgrund-laget udefra og dermed formidle indsigt i og kritiskdistance til de vanskeligt erkendelige dele af værdi-og kulturgrundlaget. Følgegruppen kan også påse,at der gennemføres en analyse af, hvordan andreaktørers synsvinkel ser ud.

UsikkerhedAlle beslutninger involverer større eller mindregrad af usikkerhed om, hvad de præcise konse-kvenser af ens valg vil blive. En beslutning må der-for træffes under en mere eller mindre eksplicitformuleret holdning til denne usikkerhed.Holdningen kan være præget af større eller mindregrad af forsigtighed, idet man søger at vælge på enmåde, så man reducerer usikkerheden ved atundgå nogle af de værst tænkelige udfald. Ellerholdningen kan være risikoneutral, således at manvægter værdien af et muligt udfald med den sand-synlighed, man tillægger det, og søger at træffe detvalg, der maksimerer den forventede værdi.Et element i ens holdning til usikkerheden i situa-tionen er ens vurdering af, om man bør handle nu,eller om man bør søge at reducere usikkerheden

ved at indsamle mere information. I de situationer,hvor der ikke er tid til at indsamle yderligere infor-mation, før man handler, kan det ofte være rele-vant at indsamle yderligere information efterføl-gende og derefter revurdere situationen senere ilyset heraf.

Eksempel:Generelt giver Danske Slagterier udtryk for, atbeslutninger må baseres på regulære risikovurde-ringer, således at indsatsen kan give mest muligfødevaresikkerhed for pengene. Beslutningen iDanske Slagterier om at gribe ind med det sammeover for DT104 kan ses som udtryk for, at manunder den begrænsede information anså saneringsom det mest effektive middel til at bekæmpe denneSalmonella-type. Imidlertid har der også været etønske om at beskytte Danske Slagteriers image vedat undgå det skrækscenarium, at svinekød blevassocieret med sundhedsproblemer hos mennesker.

Mens det i nogen grad blev gjort klart, at der varusikkerhed om, hvorvidt en sanering rent faktiskville være effektiv, så blev informationen omDT104s farlighed fremlagt kategorisk uden frem-hævelse af usikkerhed.

Myndighedernes sundhedsmæssige vurderingfra 1998 påpegede i højere grad usikkerheden i dentilgængelige information om DT104s farlighed, ogmyndighedernes holdning må ses som udtryk for enart forsigtighedsprincip, således at usikkerhedenom omfanget af risikoen for forbrugerne kommerdisse til gode.

Danske Slagteriers holdning tolkes af myndig-heder og andre ligeledes primært som udtryk for enart forsigtighedsprincip, nemlig at man under rela-tivt begrænset information ønskede at handle hur-tigt med henblik på at beskytte sit image, entolkning der ikke er urimelig. Under alle omstæn-digheder kommer det senere, hvor Danske Slagteri-er har skiftet holdning til DT104s sundhedsfarlig-hed, udefra til at se ud, som om man har skiftetholdning til fødevaresikkerhed undervejs, og denmest nærliggende forklaring bliver, at det er udtrykfor en økonomisk betinget nedprioritering.

Der kan være grund til, både over for sig selv ogover for andre, at forsøge at formulere sit beslut-ningsgrundlag, herunder ikke mindst sit værdi-grundlag og sin holdning til usikkerhed, så klartsom muligt. Det gør det nemmere at kommunike-re med andre om sine beslutninger, og det gør detnemmere på et senere tidspunkt at forklare, hvor-for man har ændret opfattelse på et givent punkt.

14


Handlinger: også en form for kommunikationDet er en udbredt forståelse, at risikokommunika-tion er en aktivitet, der finder sted efter at man hartaget sin risikohåndteringsbeslutning, idet man påforskellig måde orienterer omgivelserne om denrisiko, man har søgt at håndtere. Omgivelsernedanner imidlertid ikke blot sin opfattelse af ensholdning til en risiko ud fra, hvad man siger, men ihøj grad også ud fra, hvordan man handler.Handlinger er generelt den vigtigste kilde til forstå-else af andres holdninger og værdier.

Det betyder, at man allerede med det valg, mantræffer, har foretaget noget af den væsentligstekommunikation, idet man med sit valg over foromgivelserne signalerer sin holdning til denpågældende risiko. Idet omgivelserne allerede hardannet sin opfattelse af ens holdning ud fra devalg, man har truffet, er det som regel meget van-skeligt at ændre denne opfattelse efterfølgende ien eksplicit samtale. Mere specielt vil også pressendanne sin opfattelse ud fra ens valg. Det betyder, atman kun vanskeligt vil kunne ændre denne efter-følgende i direkte kommunikation med pressen.

Eksempler:Problemet om risikokommunikation vedrørendeDT104 startede for Danske Slagterier ikke medspørgsmålet om, hvordan man skulle forholde sigtil henvendelser fra Steen Jensen (journalisten bagfjernsynsudsendelsen ’Et farligt nummer’) ellerandre journalister. Steen Jensen havde på det tids-punkt allerede iagttaget, at Danske Slagterier havdevalgt sin saneringsstrategi. Vinklingen forelå der-med allerede: Danske Slagterier betragtede DT104som så alvorlig, at man for egen regning ville forsø-ge at udrydde den i Danmark. Efterfølgende kom-munikation kunne ikke ændre denne vinkling, ogforsøg på ikke at medvirke ville blot blive tolket somforsøg på at skjule denne alvor for offentligheden.Den afgørende kommunikation er således sket medselve risikohåndteringsbeslutningen i kraft af detsignal, den sender.

Det havde således også været et kraftigt signal,hvis man havde ladet stå til. Så ville man være ble-vet mødt med spørgsmålet om, hvorfor man ikketager denne trussel seriøst, når eksperterne pegerpå, hvor alvorlig den er.

Pressestormen på myndighederne i sommeren1998 har bl.a. at gøre med, at man her med hand-lingsplan og krav om nul-tolerance signalerer, atder nu er taget hånd om alle problemer med DT104og også understreger det i pressemeddelelser. Derkommunikeres ikke om den mulighed for humane

infektioner, der stadig findes, i og med at ikke altDT104-inficeret kød vil kunne opdages. Når så etstort udbrud finder sted kort tid efter, fremstår manklart som utroværdig. Og pressen tolker dette somom i hvert fald dele af direktoratet ikke tager føde-varesikkerhed helt så alvorligt, som den officiellelinie tilkendegiver, hvilket kobles til den tidligerekritik af Veterinærdirektoratet for ikke at tage for-brugerhensynet alvorligt.

Kommunikationen til omverdenen starter somallerede vist med ens fundamentale valg af strate-gi. Derfor er forholdet til presse og omgivelser iøvrigt ikke blot et spørgsmål om, hvordan manskal svare på henvendelser og i øvrigt udtrykke sigskriftligt og mundtligt til omgivelserne. Der ergrund til at se kommunikation og valg af generelstrategi på et område i sammenhæng. Det ervæsentligt at blive klar over, hvilket signal en givenhandling sender til omgivelserne i en givensammenhæng. Herudfra kan man forsøge at for-udse reaktionen på den givne handling. Dettekunne gøres ved, at de grupper, der træffer afgø-relser om strategi, tilføres medarbejdere med rele-vante kompetencer i kommunikation, således atde kommunikationsmæssige aspekter kan tænkesind i strategien fra første færd.

PerspektiverAfslutningsvis skal der ses på forløbet ud fra engenerel samfundsmæssig synsvinkel. Det er karak-teristisk for forløbet, at der har været brugt mangeressourcer på at præcisere og fremlægge kendsger-ningerne om den sundhedsmæssige risiko vedDT104. Omfattende risikovurderinger har imidler-tid ikke opløst konflikten. Myndighederne menerfortsat, at forekomst af DT104 i kød er uaccepta-belt, mens Danske Slagterier mener, at DT104 børsidestilles med andre Salmonella-typer.

Når man når så forskellige konklusioner påbaggrund af samme viden, må uenigheden tyde-ligvis dreje sig om noget andet, nemlig de under-liggende værdier. Konflikten er således en uenig-hed om rimeligheden af kravet om nul-toleranceover for DT104 i fersk kød. I det følgende skal dergøres et forsøg på at diskutere og perspektiverenogle af de principielle spørgsmål, denne uenig-hed rejser.

Kravet om nul-tolerance har sin hjemmel i fødeva-reloven. Som et led i reguleringen af hele jord-til-bord-kæden har myndighederne således denopgave at fastsætte kriterier for, hvornår fødevare-

15


produkter lovligt kan markedsføres. Spørgsmåleter her: hvilken risiko er det acceptabelt, at fødeva-rer kan indebære under normal brug?

Ideelt set bør dette spørgsmål besvares udeluk-kende med forbrugerbeskyttelse for øje. Spørgs-målet er, hvorledes man ud fra en isoleret forbru-gerbeskyttelsessynsvinkel kan trække en ikke-vil-kårlig grænse for acceptabel risiko. Man ledes uvil-kårligt til at konkludere, at ingen risiko ved fødeva-rer, der kan undgås, kan være acceptabel.

I praksis er myndighederne henvist til at se på denærmere tekniske og økonomiske omstændighe-der. Der kan for eksempel drages en grænsemellem spiseklare produkter og råvarer, der nor-malt skal varmebehandles i forbindelse med tilbe-redning. I det første tilfælde findes der som hoved-regel fremstillingsmetoder, der effektivt forhindrertilstedeværelsen af f.eks. Salmonella. I det andettilfælde er det vanskeligere at udstede effektivegarantier. Det kontroversielle spørgsmål vedrøren-de DT104 har således været, om det er rimeligt atfastsætte mikrobiologiske grænseværdier for ferskkød, specielt en grænseværdi på nul.

Dette spørgsmål kan analyseres ud fra flere for-skellige synsvinkler. Et hovedformål med offentligregulering er adfærdsregulering. Ud fra dennesynsvinkel er det væsentligt, at der med regule-ringen (inklusive kontrol og sanktionsforanstalt-ninger) sker markant færre overskridelser enduden. Reguleringen skal således i tilfældet DT104animere erhvervene til at udvikle effektive meto-der ned gennem produktionskæden, der kan sikregrænsen overholdt.

Der er også en afledt virkning at tage i betragt-ning her, idet der generelt i befolkningen vil væreen forventning om, at grove overskridelser af ret-tigheder er forbudte, og at disse forbud understøt-tes af sanktioner ved overtrædelser. Det spiller enrolle for folks almindelige retsbevidsthed og ople-velse af tryghed. For eksempel er det væsentligt forden generelle tillid til fødevarer, at der er en ople-velse af, at myndigheder fastsætter klare regler,fører kontrol med deres overholdelse og griber indi tilfælde af overskridelser.

Omvendt kan regler stride mod retsbevidsthe-den, hvis de opfattes som ude af proportion ellerpå anden måde urimelige. For eksempel hvis derikke gribes tilsvarende ind over for andre særligtfarlige bakterier. Eller incitamentet til at brydereglerne kan være så stort, at de ikke virker efterhensigten; for eksempel kan konsekvenserne af etfund af DT104 være så dyre, at der kan være et inci-

tament til ikke at lede eller at undlade at rapportere.

Forløbet vedrørende DT104 kan siges at rummebegge de her beskrevne elementer. Det forekom-mer klart, at det oprindelige motiv bag indførelsenaf nul-tolerance havde at gøre med, at truslen fraDT104 blev beskrevet som så alvorlig, at der var engenerel forventning i pressen og FolketingetsFødevareudvalg om klare restriktioner.

Et forbud mod forekomst af DT104 i fersk kødlægger imidlertid op til en tolkning af, at overskri-delser skyldes bevidste forsøg på at omgå reglerne,subsidiært sløseri i myndighedernes kontrol. Myn-dighederne blev således i sommeren 1998 netopanklaget for ikke at have styr på problemerne. Ogdet tyder på, at denne tolkning kun kan føre tilyderligere stramninger i enten restriktioner ellerkontrol – i hvert fald ikke til lempelser.

Det er også klart, at når først den stærke og del-vist symbolske restriktion ’forbud mod forekomstaf DT104 i fersk kød’ har været introduceret, så kanmyndighederne ikke acceptere at lade økonomis-ke hensyn til erhvervet spille ind i sine afgørelser,idet det ville signalere, at man fundamentalt setnetop ikke udelukkende forsvarer forbrugerinte-resser, men tværtimod tillader, at økonomiskeinteresser kan retfærdiggøre overskridelser af deen gang fastsatte restriktioner.

Samtidig kan det hævdes, at erhvervet har betrag-tet kravet som ude af proportion, og som udtrykfor en uretfærdig forskelsbehandling. DanskeSlagterier (og andre) mener således ikke, at densundhedsmæssige gevinst ved nul-tolerancen forDT104 står mål med omkostningerne. Med hensyntil forskelsbehandling er det et problem, at DanskeSlagterier rammes hårdere end de udenlandskekonkurrenter, i og med at sanktionsmulighedernesimpelt hen er stærkere over for nationale produ-center.

Dette sidste forhold er imidlertid en kendsger-ning, alle vil beklage. Ud fra myndighedernes syns-vinkel bør dansk svineproduktion præmieres foren ekstra indsats vedrørende DT104; det ville væredet rigtige incitament i forhold til restriktionerne.Problemet er, at der ikke kan lovgives for en sådanpræmiering. Det er især op til detailhandelen atmarkedsføre en sådan særlig indsats, hvad derimidlertid ikke har været den store tilbøjelighed til.Mens myndighederne således ud fra én synsvinkelhar gode grunde til at hævde, at det økonomiskeansvar i forbindelse med fødevaresikkerhed måhvile på erhvervet, så kan der på den anden side

16


17

også ses på den samfundsmæssige anvendelse afressourcer. Myndighederne kan have ret i, atDanske Slagteriers økonomi ikke er truet af restrik-tionerne vedrørende DT104, men det er stadig etproblem, om restriktionerne giver anledning til ensamfundsmæssig effektiv ressourceudnyttelse.

Der kan således anlægges et mere resultatori-enteret syn på fødevaresikkerhed. Ifølge dette ermålsætningen at minimere de sundhedsmæssigeomkostninger, og ressourcerne bør anvendes, såde resulterer i størst mulig reduktion af fødevare-betinget sygdom. Dette synspunkt vil som regelindebære, at der henstår en vis (lille) risiko på alleområder, idet reduktion af risiko normalt bliverdyrere, jo mindre risikoen skal være; og kravet er jonetop at prioritere ressourcerne, så de giver sam-me marginale sundhedsmæssige gevinst pr. kronepå alle områder.

Ifølge den sundhedsmæssigt resultatorientere-de synsvinkel er et indgreb effektivt, hvis det inde-bærer en ressourceanvendelse, der giver en størresundhedsmæssig gevinst pr. krone end nogetalternativ. Ser vi på DT104 ud fra denne synsvinkel,peger almindelig økonomisk visdom på, at græn-seværdier, herunder nul-tolerance, ikke er økono-misk effektive som styringsredskaber. Denne vis-dom baserer sig på, at grænseværdier og de dertilknyttede økonomiske byrder ved overskridelserfastsættes ud fra rent sundhedsmæssige kriterieruden hensyntagen til, hvad der er samfundsøko-nomisk optimalt. I stedet bør man ifølge dennevisdom inddrage sundhedsfremme som en mål-sætning på linie med andre målsætninger, derkonkurrerer om de knappe ressourcer, således atder kan finde en afvejning sted mellem mål ogmidler.

Mere konkret har Danske Slagterier på bag-grund af undersøgelser fra Statens Serum Institutberegnet, at overdødeligheden ved pentaresistentDT104 med den aktuelle forekomst i Danmark sva-rer til ét dødsfald pr. 50 år.1 Til sammenligning erder angiveligt en risiko for tre dødsfald pr. 50 årforårsaget af Salmonella generelt. Eftersom manbruger omtrent det samme på bekæmpelse afDT104 som på bekæmpelse af anden Salmonella,tyder det på, at de disse ressourcer kunne havegivet større sundhedsmæssig gevinst på andreanvendelser.

Det skal dog anføres, at den økonomiske vis-dom kan anfægtes og rent faktisk bliver anfægtet af

repræsentanter for Fødevaredirektoratet. For detførste kan grænseværdier hævdes at være et for-nuftigt redskab, hvis selv meget små doser erstærkt sundhedsskadelige. For det andet er detikke givet, hvorledes den samfundsmæssigt opti-male løsning skal bestemmes. Hvordan skal foreksempel værdien af generel tillid i befolkningenværdisættes? Endelig peger man på, at grænsevær-dier kan animere erhvervet til at finde nye løsning-er, og at den økonomiske vurdering over længeretid derfor kan vise sig at være gunstig. Direktoratetsynes at tilslutte sig alle tre synspunkter.

Direktoratet henviser også til, at nul-toleranceikke er enestående, og at grænseværdier kan fun-gere effektivt. Der kan blandt andet henvises til detsvenske eksempel samt til reguleringen af E. coliO157 i USA. Skeptikere vil dog pege på, at disseeksempler netop viser, at faste grænseværdier ersamfundsøkonomisk meget dyre.

Det fundamentale problem er under alle omstæn-digheder, hvorledes man både tager hensyn tileffektiv ressourceudnyttelse og til de generellereguleringsmæssige forhold, der dybest set erbegrundet i forhold som tryghed og tillid. Det erklart, at også for erhvervet spiller disse forhold enrolle. Danske Slagterier kan således tabe mangepenge på at få et dårligt image i forbindelse medfødevaresikkerhed; og det betyder omvendt, atman i nogle situationer må bruge ressourcer i fore-byggende øjemed, uden at dette nødvendigvis ståri direkte proportion til den sundhedsmæssigegevinst.

Undersøgelser tyder på, at forbrugerne i alalmindelighed ikke forventer, at ferske produkterer 100 % fri for Salmonella. På den anden sidelægger man vægt på, at der sker en seriøs indsatsfor at reducere forekomsten. Samtidig er der envoldsom modstand mod forsøg på, af hensyn tiløkonomisk vinding, bevidst at udsætte forbruger-ne for risiko.

DT104 har i debatten været forbundet medoverdødelighed, og det er klart et element, der vilbekymre forbrugerne, i og med at risikoen fordødsfald i forbindelse med fødevarer betragtesmed meget stor alvor. Myndighederne er nødt til atrespektere og imødegå denne bekymring.

På den anden side kan det koste meget dyrt atundgå nogle få dødsfald. Der er ikke noget enkeltsvar på, hvorledes afvejningen af hensynet til at

1 Se hertil note 11, side 46.


undgå særlige farer, specielt dødsfald, og hensynettil almindelig ressourceudnyttelse skal finde sted.Imidlertid er det vigtigt, at der skabes forståelse isamfundet for, at der må finde en afvejning sted.Effektiv ressourceudnyttelse handler ud fra ensamfundsmæssig synsvinkel også om forbrugerbe-skyttelse, nemlig generelle sundhedsgevinster.Kernen i afvejningsproblemet er, hvorledes ikke-dødelige sygdomme skal vægtes i forhold til døds-fald og generel tillid.

Den konflikt, der har udviklet sig mellem DanskeSlagterier og myndighederne, har fundet sted påbaggrund af en tidlig indsats, hvor DanskeSlagterier så senere finder, at grundlaget må vurde-res anderledes. Det er et interessant spørgsmål,om en tidlig indsats kan udvikles, uden at situatio-nen låses fast, som den er blevet i sagen om DT104.

Næsten alle aktører eller iagttagere, jeg har taltmed, har tilkendegivet, at det var velbegrundet atgribe ind under en eller anden form på baggrundaf de oprindelige meldinger. Den konflikt, der såudvikler sig, sker på baggrund af en lang række for-hold, hvoraf en væsentlig del har relativt unikkarakter, ikke mindst myndighedernes omstruktu-rering midt i forløbet. Efter min vurdering er detikke givet, at myndighederne ville have introduce-ret nul-tolerance under andre omstændigheder, ogdet er klart, at det ikke er den eneste mulige regu-leringsform.

Det afgørende punkt i en situation, hvor manønsker at gribe ind tidligt på baggrund af, hvad deri sagens natur må være begrænset viden, er, at dervælges en fleksibel regulering, som kan tilpassesnye informationer. Det forudsætter igen, at parter-ne kommunikerer klart om usikkerhed i beslut-ningsgrundlaget og søger en gensidig forståelseom valget af regulering, der tager højde herfor. Iøjeblikket hersker der ikke enighed i vurderingenaf nul-tolerance som styringsredskab.

En væsentlig knast er spørgsmålet om økono-mi, idet den interessemodsætning, der er om for-deling af det økonomiske ansvar, kan gøre kom-munikationen mellem parterne mere ”strategisk”eller ”politisk”, hvilket hæmmer en gensidig forstå-else. Kunsten må her være at søge kanaler til at løsedette spørgsmål gennem, så det ikke får væsentlignegativ indflydelse på åbenhed og gensidighed iforhandlinger om regulering af en eventuel tidligindsats.

18


Beskrivelse af handlinger på baggrund af officielle dokumenterI Danmark konstateres multiresistent Salmonellaenterica ssp. enterica serovar Typhimurium fagtypeDT104 (DT104) første gang i oktober 1996 i forbin-delse med et humant udbrud på Gentofte AmtsSygehus, der omfattede fem patienter og en ansat.Dermed bliver DT104 en ”sag” i Danmark, idetudbruddet giver anledning til en række handling-er. Kilden til udbruddet kan dog ikke efterfølgendeidentificeres med sikkerhed. Smitten antages atvære introduceret af 2-3 patienter.

På Statens Serum Institut begynder man fra1997 rutinemæssigt at teste for resistens, ligesomder gennemføres en større test af Salmonella Typ-himurium for at klarlægge omfanget. På StatensVeterinære Serumlaboratorium giver udbruddetanledning til en retrospektiv undersøgelse af Typ-himurium-stammer indsamlet i perioden 1994-1996. I november findes DT104 i en prøve udtagetsommeren 1996 fra en svinebesætning. Besæt-ningen blev i juli 1996 udpeget til niveau 3. Veteri-nærdirektoratet og Danske Slagterier orienteresom dette fund i slutningen af november, og reage-rer med det samme. Bestyrelsen giver 28. novem-ber tilsagn til, at besætningen ”i samråd med detoffentlige” søges nedslagtet med kompensation fraDanske Slagterier. Ved stibundsprøver udtaget ibegyndelsen af december kan der dog ikke påvisesDT104.

5. december 1996 giver Statens Veterinære Serum-laboratorium Veterinærdirektoratet meddelelseom, at udbrud af klinisk salmonellose blandt små-grisene i en svinebesætning skyldes DT104.Meddelelsen vedlægges et kort notat om DT104,specielt om udbruddet på Gentofte Amts Sygehussamt de engelske erfaringer.

6. december sættes denne svinebesætning underoffentligt tilsyn. Besætningen består yderligere afen slagtesvinebesætning, hvis status undersøges.Danske Slagterier foranlediger dyr fra disse besæt-ninger særslagtet og varmebehandlet for at forhin-dre DT104 i at komme ud til konsum.

11. december afholdes der møde med StatensVeterinære Serumlaboratorium i Veterinærdirek-toratet, hvor der orienteres om retrospektive fundaf DT104 i prøver fra yderligere to svinebesætning-er. Den serologiske overvågning viser imidlertidmeget lave reaktionstal i de to besætninger.Danske Slagterier foranstalter dog alligevel bakte-riologisk undersøgelse.

På mødet diskuteres, hvorledes man skal for-holde sig til DT104. Danske Slagterier (v/Erik Bis-gaard Madsen) har på dette tidspunkt givet udtrykfor sit ønske om, at inficerede besætninger sættesunder offentligt tilsyn med forbud mod salg af gri-se til levebrug og særslagtning af dyrene med efter-følgende varmebehandling. Veterinærdirektoratethar ikke hjemmel hertil, med mindre der, som deter tilfældet i ovennævnte besætning, er tale om kli-nisk sygdom. Statens Veterinære Serumlaboratori-um (v/Knud Børge Pedersen) peger på den hurtigespredning i udlandet samt på det forhold, at føde-varesikkerhed også er Veterinærdirektoratets om-råde. Veterinærdirektoratets repræsentanter ud-trykker dog en vis skepsis over for Danske Slagteri-ers planer. Der ses et problem med hensyn tilomsætning af de grise, der ikke er omfattet af Sal-monella-overvågningen, bl.a. sobesætninger, im-porterede grise samt omsætning på markeder. Eli-minering må anses for vanskelig og kræver etomfattende og gennemtænkt program. På trods afdisse betænkeligheder giver Veterinærdirektør Erik

19

FASE 1: SALMONELLA TYPHIMURIUM DT104 – EN TRUSSEL ETABLERER SIG I DANMARK

MultiresistensSalmonella Typhimurium DT104 er som oftestmultiresistent. Det ”klassiske” resistensmønster erresistens over for de fem antibiotiske stoffer ampi-cillin, kloramfenikol, streptomycin, sulfonamid ogtetracyklin og kaldes derfor pentaresistens. Disseantibiotika bruges i husdyrbruget, men de brugesnormalt ikke på mennesker. DT104 kan imidlertidudvikle resistens over for yderligere antibiotika,herunder quinoloner. Da fluoroquinoloner er før-stevalgspræparat ved komplikationer i forbindelsemed human salmonellose, giver dette anledning tilmulige behandlingsmæssige problemer.


Stougaard dog tilsagn om at undersøge behov ogmulighed for at skaffe den efterlyste hjemmel.

Danske Slagteriers bestyrelse giver 19. december1996 tilsagn til, at også de to besætninger underoffentligt tilsyn kan nedslagtes med kompensa-tion. Der fremføres dog bekymring over, at DanskeSlagterier kan være på vej til at involvere sig i et nytomkostningskrævende nedslagtningsprogram.

10. januar 1997 fremsender Knud Børge Pedersen,Statens Veterinære Serumlaboratorium, et notat tilVeterinærdirektoratet (med kopi til Landbrugs-ministeriets Departement og Danske Slagterier)vedrørende ’forekomst og reduktion af risiko forspredning af multiresistent Salmonella Typhi-murium DT104 i svineproduktionen’. I dette anfø-res det, at ”(e)rfaringerne fra andre lande, bl.a.Storbritannien, viser, at multiresistente danskeDT104 må anses for at udgøre en særlig sundheds-risiko for såvel dyr som mennesker, og at dennetype har en særlig evne til hurtig spredning inden-for husdyrproduktionen.”

På baggrund heraf foreslås en række tiltag tilstyrkelse/supplering af den eksisterende kontrol,herunder:

Avl- og opformeringsbesætninger: Restriktioner i for-bindelse med salg af dyr til levebrug, epidemiologiskeftersporing, hel eller delvis udslagtning af besæt-ning og et intensivt rengørings- og desinfektionspro-gram.Sobesætninger: Generel overvågning, rengøring ogdesinfektion, sektionering. Epidemiologisk efterspo-ring. Tidlig fravænning og flytning.Slagtesvinebesætninger: Rengøring og desinfektion,sektionering, holddrift. Epidemiologisk eftersporing.Slagteri: Overførsel af multiresistent ST DT104 tilkød medfører risiko for smitte af mennesker. Mesteffektive metode til at minimere denne risiko er atisolere slagtning af DT104 besætninger og at varme-behandle slagtekroppe.

På baggrund af notatet beder Erik BisgaardMadsen, Danske Slagterier, om, at Veterinær-direktoratet indkalder til møde om sagen. OgsåDepartementet beder om, at Veterinærdirektoratetog Statens Veterinære Serumlaboratorium i fælles-skab udarbejder et oplæg om hvilke tiltag, der fin-des nødvendige.

Mødet finder sted 22. januar 1997 med deltagelseaf Statens Veterinære Serumlaboratorium (samtZoonosecentret) og Danske Slagterier. Ved dettemøde fremlægger Knud Børge Pedersen et nyt

20

Handlingsplanen for bekæmpelse af Salmonella i svineproduktionen

Blandt andet på baggrund af et stort udbrud iKøbenhavn, forårsaget af svinekød inficeret medSalmonella Infantis fra et slagteri i Brørup, etable-res i juli 1993 bakteriologisk overvågning af udskæ-ringer af svinekød på slagterierne. Ved for høj fore-komst gennemgås slagteriet og slagteprocessen, ogårsagen til smitten søges fjernet.I marts 1994 besluttes det at iværksætte en hand-lingsplan for bekæmpelse af Salmonella i svinepro-duktionen. Der etableres serologisk overvågningbaseret på stikprøver i de største slagtesvinebesæt-ninger og en række mindre besætninger. Ud fra deserologiske resultater inddeles besætningerne i 3Salmonella-niveauer:

Niveau 1: Ingen eller få seropositive prøver. Ingenkrav til besætningen.Niveau 2: En større andel seropositive prøver.Besætningen pålægges rådgivning for at bekæmpeSalmonella i besætningen. Niveau 3: Høj andel seropositive prøver. Besæt-ningen pålægges rådgivning for at bekæmpeSalmonella i besætningen, og svin fra besætningenslagtes under særlige hygiejneforanstaltninger(særslagtning).

Handlingsplanen er løbende blevet revideret.Teknikergruppen for Salmonella i svin, en arbejds-gruppe med medlemmer fra Danske Slagterier,Statens Veterinære Serumlaboratorium og Føde-varedirektoratet står for den tekniske udvikling afovervågnings- og handlingsplaner.Fra 1995 gælder den serologiske overvågning afslagtesvinebesætninger alle besætninger med entotal årsleverance over 100. I 1996 pålægges slag-tesvinebesætninger i Niveau 2 og 3 bakteriologiskundersøgelse af besætningen for Salmonella vedudtagning af gødningsprøver i stalden til brug forkortlægning. Det er ad denne vej, den førsteDT104-inficerede besætning konstateres i Dan-mark.I 2002 overtager Danske Slagterier det dagligeansvar for overvågningsprogrammerne, og bran-chen dækker selv udgifterne herved. Fødevare-direktoratet har dog stadig ansvaret for den over-ordnede kontrol. I 2003 strammes de generelleregler vedrørende Salmonella-inficerede besæt-ninger som kompensation for en vis lempelse afnogle af kravene til DT104-inficerede besætninger.


notat vedrørende ”bekæmpelse af multiresistentSalmonella Typhimurium DT104 i svinebesæt-ninger”. Her fremhæves endnu en gang de uden-landske erfaringer, og der er på den baggrund”grund til at betragte forekomst af multiresistentSalmonella Typhimurium DT104 i danske husdyr-besætninger med stor alvor”. Resistensen mod demest anvendte antibiotika i landbruget kan give enselektionspræference, og dertil kommer, at der errisiko for, at den opsamler yderligere resistens,bl.a. mod fluoroquinolon, der er førstevalg ibehandlingen af mennesker, og som anvendes tilproduktionsdyr i Danmark. ”På denne baggrunder det Serumlaboratoriets opfattelse at der børgøres en målrettet indsats for at beskytte mennes-ker mod smitte med multiresistent SalmonellaTyphimurium DT104 via kød, samt hindre spred-ning af den multiresistente Salmonella Typhi-murium klon mellem besætninger.” I forlængelseheraf anbefales igen en række foranstaltningervedrørende sanering og udslagtning af inficeredebesætninger.

På mødet fremlægges Veterinærdirektoratetsudkast til bekendtgørelse, der på den ene side giverhjemmel til at sætte en besætning, hvor der kon-stateres DT104, under offentligt tilsyn med restrik-tioner på omsætning af dyr og krav om særslagt-ning samt mulighed for at påbyde undersøgelser ibesætningen selv og eventuelle smittefarlige kon-taktbesætninger; og på den anden side friholderdet offentlige for ansvar, herunder økonomisk.Erik Bisgaard Madsen påpeger i den forbindelse, atDanske Slagterier dækker omkostninger ved sane-ring i en forsøgsfase, men at dette må revurderesved fund af mange tilfælde.

Der er enighed om, at kvæg også skal væreomfattet, og Erik Bisgaard Madsen angiver at havehaft en indledende kontakt herom.

18. marts 1997 afholdes der igen møde i Vete-rinærdirektoratet om et nyt udkast til bekendt-gørelse med deltagelse af Danske Slagterier ogStatens Veterinære Serumlaboratorium. Dennegang deltager også Kødbranchens Fællesråd. 26.marts sendes udkastet til høring med svarfrist den14. april.

25. marts giver Danske Slagteriers bestyrelse til-

sagn til et forsøgsprojekt omfattende maksimalt 10besætninger. Resultaterne heraf skal forelæggesbestyrelsen, som herefter vil tage stilling til eneventuel fortsættelse. Der foreligger på dette tids-punkt en projektbeskrivelse, som det desværreikke har været muligt at fremskaffe.2 I slutningenaf april sker herefter de første to udslagtninger.

8. april afholdes et Salmonella-møde i Århus meddeltagelse af repræsentanter for Danske Slagterier,Zoonosecentret, Kødbranchens Fællesråd, Lands-kontoret for Kvæg og Mejeriforeningen. DanskeSlagterier fremlægger sit saneringsprogram, ogudkastet til ny bekendtgørelse diskuteres.

Flemming Bager, Zoonosecentret, udtaler iføl-ge referatet, at Statens Veterinære Serumlaborato-rium er for bekendtgørelsen – man har rådgivetom, at DT104 skal udryddes, da bakterien ikke skalkunne findes i fødevarer. I konklusionen fra mødethedder det: ”Men der var enighed om, at bakterienikke må forekomme i fødevarer og derfor skal tillivs”.

1. juli dannes det nye Veterinær- og Fødevare-direktorat ved en sammenlægning af det tidligereVeterinærdirektorat og den tidligere Levneds-middelstyrelse.

Den juridiske behandling af bekendtgørelsesud-kastet sker først i september 1997, hvor Veterinær-og Fødevaredirektoratet retter spørgsmål tilStatens Veterinære Serumlaboratorium om denrelevante præcise definition af multiresistens.Bekendtgørelsen, der også omfatter en rækkeandre revisioner, træder i kraft 15. oktober 1997.3

I oktober iværksætter Zoonosecentreret i samar-bejde med Veterinær- og Fødevaredirektoratet enstikprøveundersøgelse af importeret fjerkræ forSalmonella med henblik på at sammenligne medforekomsten i dansk fjerkræ. I undersøgelsen gen-nemføres der også fagtypning, så forekomsten afbl.a. DT104 kan vurderes. Resultaterne herafoffentliggøres i foråret 1998.

27. november 1997 giver Danske Slagteriers besty-relse tilsagn om at hæve bevillingen til forsøgsud-saneringer fra 10 til 15 besætninger. Det sker på

21

2 Saneringsprogrammet er dog grundigt beskrevet i VeterinærInformation nr. 4, oktober 1997. Heri hedder det bl.a. om moti-vet bag programmet: ”På den baggrund besluttede DANSKE SLAGTERIER (DS) med øjeblikkelig virkning at iværksætte enrække tiltag med henblik på beskyttelse af forbrugerne. Alle svin fra DT104 smittede besætninger blev henvist til særslagt-ning og kødet varmebehandlet for at sikre, at DT104 ikke kom ud til forbrugerne med svinekød.”

3 Bekendtgørelse nr. 781 af 15/10/1997 om overvågning af Salmonella i slagtesvin og i fersk kød af kvæg og svin samt om fundaf multiresistente Salmonella Typhimurium DT104 hos kvæg og svin


baggrund af, at man er ved at nærme sig grænsenpå de 10, uden at man kender resultatet af at ind-sætte nye grise i de første 5 besætninger.

På samme møde vedtages det, at Danske Slag-terier skal skrive til Kødbranchens Fællesråd ogopfordre til, at de kvægbesætninger, der får kon-stateret DT104, bliver saneret, idet KødbranchensFællesråd hidtil ikke har ønsket dette.

Rekonstruktion ud fra det fulde materialeForløbet vedrørende DT104 skal i denne rapportses som et eksempel på det mere generelle pro-blem, at en ny trussel dukker op i horisonten ogstiller krav om, at erhverv og myndigheder forhol-der sig til den og eventuelt beslutter sig for en stra-tegi for, hvordan den skal håndteres, hvis eller nården etablerer sig i Danmark.

Det karakteristiske er, at man vil have haft lej-lighed til gennem kortere eller længere tid at følgeudviklingen i udlandet, som kan være mere ellermindre veldokumenteret. Her er det væsentligt atvære opmærksom på det helt generelle forhold, atnår en sådan information studeres, så vil den blivetolket forskelligt afhængigt af, hvilken situationman befinder sig i. En vurdering af hvilke hand-linger, informationen om den nye trussel stillerkrav om, vil for det første blive set i lyset af degenerelle målsætninger, man følger, og den videnman i øvrigt har. For det andet vil den blive set ilyset af den omverden, man befinder sig i, og dehandlinger man forud har gennemført på bag-grund af sin målsætning.

Denne pointe må i sagens natur også udstræk-kes til selve den information, der præsenteres iandre lande. Med andre ord vil informationen om,hvordan en given trussel etablerer og udvikler sig iet land, blive præget af den kontekst, dette findersted i.

Ser vi konkret på DT104, så kom den mest udførli-ge information fra Storbritannien. DT104 blevøjensynligt introduceret i Storbritannien via ekso-tiske fugle og udlandsrejsende omkring 1984, hvorde første isolater rapporteres. Det antages, at denfra miljøet er blevet introduceret i kvægbesætning-er, hvor den første gang rapporteres i 1988, og der-fra har den op gennem 90’erne spredt sig voldsomttil andre husdyrarter og til mennesker. DT104

etablerede sig også tidligt i USA, og i løbet af1990’erne var den blevet konstateret i de fleste eur-opæiske lande.

I Storbritannien havde man tidligere kendt tilforløb, hvor resistente Salmonella-typer havdeetableret sig, vokset i omfang for senere at aftageog helt forsvinde igen. Forventningen var, at nogettilsvarende ville ske igen. Risikoen for behand-lingssvigt ved humane tilfælde udgjorde her en visbekymring, som dog på den anden side ikke varvoldsom, idet man forventede en begrænsetudbredelse. DT104 overraskede imidlertid ved atsprede sig meget hurtigt til en lang række dyrearterog til mennesker. Eftersom denne spredning ikkevar forventet, kom den i høj grad til at dominererapporterne. I denne periode er Salmonella i øvrigtgenerelt et voksende problem i Storbritannien.

To resultater vækker betydelig offentlig og poli-tisk opmærksomhed i Storbritannien. Det ene fin-des i et case control studie offentliggjort i 1994,4

hvor det anføres, at infektioner med DT104 harresulteret i overdødelighed og høj grad af hospita-lisering. Det andet er fra et studium, der påviser, atden pentaresistente DT104 kan udvikle helt ellerdelvis resistens over for andre antibiotika, her-under flouroquinoloner, der er førstevalg vedbehandling af mennesker.5

I Danmark var konteksten præget af den igangsat-te Salmonella-handlingsplan for svin. Med denigangværende reduktionsstrategi adskilte situatio-nen i Danmark (specielt hvad angår svinesektoren)sig væsentligt fra situationen i Storbritannien, hvorder ikke var et interventionsprogram af sammeomfang. I et eller andet omfang måtte det forven-tes, at reduktionsstrategien ville kunne begrænsespredning af DT104 i forhold til, hvad man havdeset i Storbritannien. I slutningen af 1996 var derdog stadig nogen usikkerhed om effekten af ind-satsen; tallene kunne tyde på, at Salmonella såsmåt var i tilbagegang i svinebesætningerne, mendenne tendens kunne ikke betragtes som sikker, ogden var endnu ikke slået igennem i stikprøvernefra slagterierne.

Både Danske Slagterier og Statens VeterinæreSerumlaboratorium fandt i situationen, at der vargrund til at gøre en ekstra indsats over for DT104specielt. Det er interessant at sammenligne denne

22

4 Wall, P.G., Morgan, D., Lambden, K., Griffin, M., Threlfall, J.E., Ward, L. & Rowe, B. A case control study of infection with anepidemic strain of multiresistant Salmonella Typhimurium DT104 in England and Wales. Commun. Dis. Rep., Review, 1994,4, R130-R135.

5 Threlfall, J.E., Frost, J.A., Ward, L.R. & Rowe, B. Increasing spectrum of resistance in multiresistant Salmonella typhimuri-um. Lancet 1996, 347, 1053-1054.


vurdering med forholdene i Holland, hvor man i ogfor sig har lejlighed til at betragte den sammeinformation fra Storbritannien, men hvor situatio-nen var en helt anden. I Holland havde antallet afhumane Salmonella-tilfælde været faldende sidenmidten af 1980’erne, om end med visse fluktuatio-ner. Bortset fra med æg som kilde havde man derikke haft større humane udbrud, der havde vaktoffentlig opsigt. Og der var heller ikke en overvåg-ning i primærproduktionen svarende til den dan-ske. Af disse grunde var der heller ikke etableretnogen form for intervention i svinesektoren. Der-imod var man i Holland optaget af store problemermed såkaldt liste A-sygdomme, ikke mindst svine-pest. En række hygiejniske restriktioner indført iforsøget på at bekæmpe svinepest antages også athave haft effekt på begrænsningen af Salmonella.På denne baggrund vakte DT104 ikke synderligbekymring, og gav ikke anledning til intervention.

I Danmark havde der omvendt været stigendeproblemer i svinesektoren, og den store Salmonel-la Infantis-epidemi i København i 1993 havde førttil alvorlig kritik af svinebranchen for ikke selv atgribe ind i tide. Den førte til offentlig regulering afSalmonella i svin. På Statens Veterinære Serumla-boratorium havde man gennem årene arbejdetmeget for, at Salmonella og andre fødevarebårnezoonoser blev bekæmpet også i primærproduktio-nen, og man havde endvidere arbejdet medsammenhængen mellem antibiotikabrug i land-bruget og resistensproblemer. På denne baggrundhavde både Danske Slagterier og Statens Veterinæ-re Serumlaboratorium således investeret prestige iSalmonella-handlingsplanen. Det får den umid-delbart lidt paradoksale konsekvens, at mens mani Holland ikke finder grund til at gribe ind overho-vedet, så bliver frygten for at få kompromitteretden igangværende intervention, den generelle Sal-monella-handlingsplan, i Danmark et incitamentfor yderligere indgriben.

I den forbindelse overvejede man i DanskeSlagterier ikke forskellige mulige generelle op-stramninger af overvågning og så videre, menbetragtede udelukkende det handlingsalternativ atforsøge en udryddelse. Vurderingen var, at udryd-delse ville være det eneste, der var virksomt.Ydermere ser det ikke ud som om, man seriøst harforsøgt at vurdere de mulige konsekvenser af dettehandlingsalternativ, herunder risikoen for mang-lende succes. Man har snarere betragtet det somnoget, der måtte forsøges, hvorefter man så senerekunne evaluere effekten. Et tredje tegn er, at man

lægger sig fast på strategien, inden man har fåetinddraget kvægbranchen i beslutningen.

En grund til denne manglende overvejelse afalternativer er, at man så en enestående chance forat gribe tidligt ind, som måtte udnyttes. Troen på,at en udryddelse er mulig, henter man dels fra depositive erfaringer med at bekæmpe ødemsyge,dels ved at studere de svenske erfaringer med ned-slagtning af inficerede besætninger.

Strategien bliver imidlertid på foranledning af ErikBisgaard Madsen vedtaget i Danske Slagterieruden de store sværdslag. Dette kan ses i forlæng-else af, at Danske Slagterier på dette tidspunktgennem en del år havde arbejdet seriøst for at værepå forkant med zoonoseudviklingen. Man vil ogsågerne rette op på det dårlige image tilbage fraInfantis-epidemien i 1993. Ved at gribe ind over forDT104 meget hurtigt og radikalt demonstrererDanske Slagterier, at man kan handle pro-aktivt påegen hånd, uden at myndighederne skal tvingedem. Samtidig er der også en reel frygt for, at svi-nekød skal blive identificeret med alvorlige huma-ne problemer på grund af DT104, hvilket somnævnt ovenfor kunne blive et alvorligt tilbageslag.

Bestyrelsen skal naturligvis bevilge penge, ogdet sker i første omgang i et par enkelttilfælde. Derer dog bekymring for, at man involverer sig i enautomatik, så for at begrænse de mulige omkost-ninger formuleres der et forsøgsprojekt, hvortil derbevilges kompensation til nedslagtning af maksi-malt 10 besætninger. Herefter må strategien såtages op til vurdering. I den forbindelse bliver detendvidere klart, at Landsudvalget for Svin førstefter en forhandling kan tage prøver i besætning-erne. Bestyrelsen ønsker derfor en stramning afbekendtgørelsen, så branchen får bedre mulighedfor kontrol i besætningerne. Dette er også af betyd-ning for ikke-medlemmer af Danske Slagterier.

I Landsudvalget er der en vis forhåbning til, atden aktive strategi på lidt længere sigt vil gøre ind-tryk på forbrugerne og give en konkurrencefordelfor dansk svinekød. Der er dog også en vis skepsisi producentkredse over, om man her virkelig vare-tager svinebøndernes interesser, eller om man ikkesnarere går myndighedernes ærinde. På denanden side erindrer man også PRRS-sagen fra1991, hvor Danske Slagterier blev kritiseret af pro-ducenterne for at reagere for langsomt. Alt i alttages strategien til efterretning og bakkes op.

Analyse af samspilletFormelt set drejer diskussionen med myndighe-

23


derne sig om to ting. Dels er der et ønske om at fåhjemmel til at kunne tage prøver og foretage efter-sporing på alle besætninger. Dels er der fra StatensVeterinære Serumlaboratorium et ønske om atgennemføre en offentlig handlingsplan. Vete-rinærdirektoratet er skeptisk over for begge ønsker.

Veterinærdirektoratet ser det generelt som sinopgave at foretage en afvejning mellem, hvad derfra faglig side (Statens Veterinære Serumlaborato-rium) og fra branchens side (Danske Slagterier)findes påkrævet, og hvad der må skønnes at værepolitisk, samfundsøkonomisk og juridisk farbart.

For det første ønsker man at fastholde branchensproduktansvar og dermed friholde det offentligefor økonomisk ansvar, og for det andet finder mandet ikke dokumenteret, at der er behov for megetdrastiske tiltag ud over den igangværende Salmo-nella-bekæmpelse.

Danske Slagterier afgiver et dobbelt signal, idetman på den ene side viser stort engagement isaneringsprogrammet, og på den anden side præ-ciserer, at der er en øvre grænse (i slutningen afmarts 1997 præciseret til 10 besætninger) for, hvormeget Danske Slagterier vil betale. Dette opfattes –givetvis utilsigtet – af Veterinærdirektoratet som etpres for, at det offentlige med tiden skulle overtagedet økonomiske ansvar for et saneringsprogram.Det vurderes som nævnt på det foreliggendegrundlag som politisk og samfundsøkonomisk heltuacceptabelt, og det er en vurdering, som også detsenere forløb bekræfter, idet ministeren på intettidspunkt fraviger dette princip.

Veterinærdirektoratet ønsker kun at gå ind,hvor de samfundsøkonomiske konsekvenser kanblive alvorlige, f.eks. ved mund- og klovsyge ellersvinepest. Der er dog ingen regler uden undta-gelser: Det offentlige havde været med til at løbeSalmonella-programmerne i gang og senest givetstøtte til fjerkræbranchen, der ikke vurderedes atråde over de fornødne ressourcer selv. Det er dogen klar opfattelse hos myndighederne, at en res-sourcestærk organisation som Danske Slagterierikke kunne forvente tilsvarende offentlig støtte –en opfattelse, som Danske Slagterier omvendtopfatter som uretfærdig forskelsbehandling afbrancherne.

Veterinærdirektoratet skønner som sagt hellerikke, at det offentlige kan gå ind i et drastiskbekæmpelsesprogram, hvor der ikke er et klartoverblik over omfanget af problemet, og hvor derikke foreligger en gennemarbejdet handlingsplan.Det skyldes blandt andet, at man helt tilbage i 1973havde følt sig presset ind i et program for bekæm-pelse af tarmbrand, hvilket mislykkedes og førte tilstærk kritik af Veterinærdirektoratet. Man ser dog iog for sig ikke noget problem i, at DanskeSlagterier på egen hånd forsøger en udryddelses-strategi, så længe det offentlige friholdes foransvar.

Med hensyn til den ønskede hjemmel til kon-trol af alle besætninger, så er der også i Veterinær-direktoratet en vis skepsis med hensyn til, om detville være meningsfuldt at indføre en særskilt regu-

24

PRRS

PRRS står for Porcint Reproduktions- og Respira-tionsSyndrom. Det mest fremtrædende klinisketegn på akut udbrud af PRRS er reproduktionspro-blemer karakteriseret ved øget antal sene aborter,øget antal dødfødte og svagtfødte grise samt øgetdødelighed i diegivningsperioden. Ved den respira-toriske del af sygdommen ses besværet respirationog feber. Nogle besætninger gennemgår svære,kroniske sygdomsproblemer, især blandt smågrise,og i disse besætninger ses der ofte sekundæreinfektioner.Den første forekomst af PRRS i danske svinebesæt-ninger daterer sig til vinteren 1991/92. I de følgen-de år indebærer udbrud betydelige omkostningerfor de ramte landmænd, idet de påføres en rækkerestriktioner uden kompensation. Svineprodu-centerne oparbejder en stærk utilfredshed med, atDanske Slagterier ikke iværksatte et bekæmpelses-program på fællesskabets vegne, mens totalsane-ringer endnu var en realistisk mulighed.I 1995 vedtages så endelig et nationalt handlings-program. Med baggrund i introduktionen af enPRRS-vaccine på det danske marked 1. juli 1996iværksætter Landsudvalget for Svin og DanskeSlagterier en stort anlagt kampagne for at stoppeudbredelsen af PRRS og om muligt helt at udryddePRRS fra Danmark. Programmet må imidlertid ind-stilles 31. december 1996 på grund af omfattendebivirkninger i de besætninger, der begyndte vacci-nation, samt en overraskende spredning af vacci-nevirus til besætninger, der ikke var vaccineret. DetNationale PRRS-program afløses af et PRRS-over-vågningsprogram samt en række faglige projekter,der skal afklare mulighederne for at sanere forPRRS. Forløbet er beskrevet af en arbejdsgruppeunder Landsudvalget for Svin i Notat nr. 9726:Redegørelse vedrørende PRRS i Danmark 1991-1996 (22.10.1997).


25

lering for én særlig Salmonella-type ud af de fleretusinde, der kendes. Et særligt problem er her, omDT104 kunne afgrænses fra andre typer på en ikke-vilkårlig måde. På dette punkt bøjer Veterinærdi-rektoratet sig dog og udarbejder et forslag tilbekendtgørelse, der som anført ovenfor på den eneside giver hjemmel til at sætte en besætning, hvorder konstateres DT104, under offentligt tilsyn medrestriktioner på omsætning af dyr og krav om sær-slagtning samt mulighed for at påbyde undersø-gelser i besætningen selv og eventuelle smittefarli-ge kontaktbesætninger; og på den anden side fri-holder det offentlige for ansvar.

Endelig observerer Veterinærdirektoratet, atder på baggrund af, at Danske Slagterier betaler foren del af forskningen på Statens Veterinære Se-rumlaboratorium, kan være et vist interessesam-menfald mellem disse organisationer – et forhold,som også de andre brancher er opmærksomme på.Derudover er man opmærksom på, at der for Sta-tens Veterinære Serumlaboratorium ud over detfaglige engagement også er en økonomisk interes-se i de prøver, der knytter sig til en eventuel ind-sats.

Veterinærdirektoratets skepsis tolkes af StatensVeterinære Serumlaboratorium og DanskeSlagterier som modstand mod at tage fødevaresik-kerhed alvorligt. Denne tolkning forstærkes afmange års oplevelse af, at Veterinærdirektoratetprioriterede bekæmpelse af de klassiske husdyr-sygdomme højere end bekæmpelse af Salmonellaog andre zoonoser i primærproduktionen. Dennekulturforskel synes at følge næsten uundgåeligt afden måde, parterne opfatter deres væsentligsteopgaver på.

Der er grund til at pege på det nære faglige fæl-lesskab, der er mellem Bent Nielsen, som oprinde-ligt var ansat på Statens Veterinære Serumlabora-torium, og som kom til Danske Slagterier 1.november 1996 og her kort efter blev fagligt invol-veret i Danske Slagteriers udryddelsesstrategi, ogf.eks. Dorte Lau Baggesen og Henrik Wegener.Denne gruppe har på Statens Veterinære Serumla-boratorium udviklet en fælles holdning til mangeting, blandt andet præget af den linie med hensyntil at gribe ind i primærproduktionen, gerne fore-byggende, som Knud Børge Pedersen har stået for.

Idet Statens Veterinære Serumlaboratorium ogDanske Slagterier tolker Veterinærdirektoratetshandlinger i dette lys, bliver de i nogen grad blindefor indholdet i Veterinærdirektoratets argumenta-tion; man benytter den ikke som anledning til at se

kritisk på sit eget beslutningsgrundlag. Omvendtfremstår Veterinærdirektoratet ikke helt, som omman er opmærksom på fødevaresikkerhedens sti-gende politiske og mediemæssige betydning.

I denne situation kommer parterne i nogengrad til at tale forbi hinanden. Erik Stougaardunderstreger f.eks. således Veterinærdirektoratetsprioritering med en bemærkning i stil med: detdrejer sig jo ikke om mund- og klovsyge eller svi-nepest. I og med at denne bemærkning for KnudBørge Pedersen i Statens Veterinære Serumlabora-torium demonstrerer, at Veterinærdirektoratet ikketager problemet med DT104 alvorligt nok, finderhan anledning til – også polemisk – at understrege,at fødevaresikkerhed også er direktoratets ansvar.

Måske er der endda en vis tendens til, at Sta-tens Veterinære Serumlaboratorium bruger hen-visningen til fødevaresikkerhed som et retoriskelement i sagsfremstillingen. I sagens natur er mander mest orienteret mod forholdene i primærpro-duktionen og dermed mest bekymret over enmulig spredning af DT104 i denne. Naturligvis erder en sammenhæng til risikoen for mennesker,men ofte får henvisningen hertil en vis retoriskdrejning med henblik på at lægge pres på Veteri-nærdirektoratet. Således finder Statens VeterinæreSerumlaboratorium anledning til at understrege,at DT104 udgør en alvorlig trussel for mennesker,og at dens forekomst i fersk kød derfor er uønsket.

I kvægbranchen var der ikke noget serologisk over-vågningsprogram. Det betød, at eventuelle fund afDT104 kun kunne ske ved klinisk sygdom i besæt-ningerne eller ved en eventuel tilbagesporing afsmittekilder til inficerede svinebesætninger. DaKødbranchens Fællesråd sent i forløbet inddrages,viser det sig, at man herfra ikke ser nogen grund tilikke at håndtere DT104 under de allerede gælden-de bestemmelser. Dette synspunkt vinder dog ikkegehør, og Kødbranchens Fællesråd oplever såledesat blive presset til at gå ind i et dyrt saneringspro-jekt af Danske Slagterier, i og med at bekendtgørel-sens bestemmelser også omfatter kvægbesætning-er. Kødbranchens Fællesråd er dog på intet tids-punkt overbevist om nødvendigheden af sanering-er og er aldrig gået ind i dem.



Fjernsynsudsendelsen ’Et farligt nummer’De første udslagtninger giver anledning til enkelt-stående omtale i nogle få landsdækkende medier.Omtalen kan enten være baseret på en pressemed-delelse fra Danske Slagterier eller inspireret afomtale i lokalpressen i de pågældende to områder.Der bliver fulgt op med interviews af Knud BørgePedersen (Statens Veterinære Serumlaboratorium)og Henrik Wegener (Zoonosecentret), FlemmingTune-Stephensen (Kødbranchens Fællesråd) ogBent Nielsen (Danske Slagterier). Der er dog ikkenoget særligt præcist fokus i omtalen, og den giverikke yderligere afsmitning. Herefter er der stille omsagen frem til 23. december 1997, hvor BT, der påbaggrund af foromtaler i Danmarks Radio af etkommende program i serien ’Journalen’ havdeiværksat egen research, kan bringe en omfattendeomtale af den nye ”dræber-Salmonella”. DanmarksRadio beslutter herefter at sende programmet, derellers først var programsat til januar, samme aften.

Udsendelsen, der er tilrettelagt af Steen Jensen, ergarneret med billeder fra en udslagtning af enbesætning med aflivning af grise, der kastes op icontainer og efterfølgende rengøring på gården affolk i beskyttelsesdragter med bl.a. tilkalkning afgårdsplads, spuling af stalde samt nedrivning ogafbrænding af loftsbrædder fra en bygning.Derudover er der løbende interviews med perso-ner, der angiveligt har været ramt af DT104.

På denne baggrund fortælles historien om, atDT104 første gang blev konstateret i Danmark påGentofte Amts Sygehus og efterfølgende i dansklandbrug. Der fortælles om erfaringerne fra Stor-britannien, blandt andet med interview af PatrickWall, som var forfatter til den artikel, nogle af dealarmerende resultater stammede fra. Der fortæl-les på baggrund af aktindsigt om Statens Veterinæ-re Serumlaboratoriums vurderinger og anbefaling-er, suppleret af interview med Knud Børge Peder-sen. Der fortælles om, at Danske Slagterier harvalgt for egen regning at søge at udrydde DT104 fraDanmark, suppleret af ovennævnte billeder samtinterview med Erik Bisgaard Madsen. Der fortællesom antallet af smittede danskere, suppleret med

interview af Peter Gerner Schmidt, Statens SerumInstitut. Endelig berettes der om bekendtgørelsenslangvarige tilblivelseshistorie, suppleret medinterview af Erik Stougaard, Veterinær- og Fødeva-redirektoratet.

Vinklingen er groft sagt, at her har vi en trussel, derer kendt fra Storbritannien, som vurderes alvorligtaf danske eksperter (Statens Veterinære Serum-laboratorium), som også branchen (DanskeSlagterier) ønsker at gøre noget alvorligt ved – mensom den ansvarlige myndighed (Veterinær- ogFødevaredirektoratet) tilsyneladende ikke tageralvorligt og kun reagerer meget langsomt på, hvor-ved inficeret kød fortsætter med at gå ud til forbru-gerne. Erik Stougaard erkender i udsendelsen athave det formelle ansvar, men fralægger sig et per-sonligt ansvar, idet han angiveligt ikke var tæt påden konkrete sagsbehandling. Dette strider dogumiddelbart mod det forhold, at han har været tilstede ved en række møder, hvor sagen har væretdiskuteret. Foreholdt dette henholder Erik Stou-gaard sig til ressourceproblemer som forklaring.

Speakerteksten munder ud i den konstatering,at Veterinærdirektoratet er 10 måneder om at få enbekendtgørelse på plads, der kan hjemle et ind-greb med henblik på at beskytte forbrugerne, og attingene flyder i flere måneder, indtil Danske Slag-terier selv beslutter at gribe ind. ”Danske Slagteri-er har hverken pligt til eller myndighed til at gribeind, men gør det alligevel for egen regning.”

Rekonstruktion og analyse på baggrund af detfulde materialeSelvom Danske Slagterier havde begrundet sinbeslutning med et håb om at kunne bedre sitimage over for forbrugerne, så har man tilsynela-dende ikke haft en egentlig pressestrategi. På ettidspunkt i løbet af efteråret 1997 får man så enhenvendelse fra Steen Jensen om, hvorvidt Dan-marks Radio kan tage billeder af en sanering. Detteovervejes i bestyrelsen, hvor der er en vis frygt, idetSteen Jensen her kendes som en meget landbrugs-kritisk journalist. Siger man nej, må det forventes,at Steen Jensen vil stille et kamera op foran ejen-

27

FASE 2: EN PRESSEOMTALE MED STOR EFFEKT


28

dommen og sige: Herinde bagved foretagerDanske Slagterier i øjeblikket en udslagtning pågrund af DT104, men man vil ikke tillade os at visebilleder af det. På den anden side er der en for-ventning om, at fremstillingen af Danske Slagte-riers indsats vil være positiv, hvis de siger ja. Detkommer til at gøre udslaget.

Mange aktører har beskrevet at have den erin-dring, at Danske Slagterier gik til pressen med enhård kritik af Veterinærdirektoratet. Der fremføresimidlertid ingen kritik af myndighederne fra ErikBisgaard Madsens side. Erindringen skyldes entenudsendelsens vinkling eller de kritiske udtalelser,Danske Slagteriers folk er kommet med i den efter-følgende konflikt med myndigheder (se næsteafsnit). Imidlertid er der ikke tale om, at DanskeSlagterier tager initiativ til denne udsendelse ellerformer dens vinkling. ’Et farligt nummer’ er i denforstand udtryk for en usædvanlig pressehistorie.Det er ikke en pressedækning, der tager udgangs-punkt i en spektakulær hændelse eller en udmel-ding fra en af de involverede parter. Der er der-imod tale om en velorienteret journalist, der gen-nem flere år har beskæftiget sig med dette områdeud fra en forbrugerbeskyttelses-synsvinkel, og somkender DT104 fra Storbritannien som en potentieltmeget farlig bakterie.

I og med at han kommer under vejrs med, atDT104 er kommet til Danmark, så har han alleredesin videre research lagt på skinner: Hvad mener dedanske eksperter om den? Er de enige med de eng-elske? Hvordan forholder branchen sig til den? Vilden være åben og tage ansvar, eller vil den forsøgeat dække over problemet? Hvordan forholdermyndighederne sig? Har man grebet ind eller harman ladet stå til?

Gennem journalistens optik er der en forvent-ning om, at når udenlandske og danske zoonose-eksperter betragter DT104 med stor alvor og anbe-faler indgreb for at beskytte forbrugerne, så børmyndighederne tage dette ansvar på sig, med min-dre de har meget gode grunde til ikke at gøre det.Derfor ville Veterinærdirektoratet under alle om-stændigheder blive mødt med spørgsmålet om,hvorfor man ikke greb ind noget før; og specielt hvor-for en bekendtgørelse kunne være så lang tid undervejs, idet udarbejdelsen af bekendtgørelsen jo var enanerkendelse af, at der var grund til at gribe ind.

Det er svært at få øje på gode svar på det sidstespørgsmål. Med hensyn til det første spørgsmål, såhavde Veterinærdirektoratet jo faktisk en del skep-sis at fremlægge vedrørende de anbefalinger, som

Statens Veterinære Serumlaboratorium havdegivet. At fremlægge denne skepsis i tv-udsendelsenville imidlertid indebære en offentlig polemik medStatens Veterinære Serumlaboratorium. Bortset franedprioritering af arbejdet med bekendtgørelsenmente Erik Stougaard ikke, at Veterinærdirektora-tet havde begået fejl. Imidlertid var Veterinærdi-rektoratet ikke forberedt på det spørgsmål, som defleste journalister ville komme med under alleomstændigheder: Hvad har myndighederne gjortfor at beskytte forbrugerne? Dette spørgsmål varaltså ikke inspireret af et forsøg fra Danske Slagte-riers side på at lægge pres. At have været forberedtpå dette spørgsmål ville indebære, at man havdetaget stilling til det tidligt i forløbet, og det ville nokhave nødvendiggjort en højere grad af afklaringmed Statens Veterinære Serumlaboratorium eller ihvert fald en præcisering af den forskel i priorite-ring, der måtte være tale om.

Tilsvarende er der i journalistens optik en for-ventning om, at når eksperterne betragter DT104med stor alvor, så bør også branchen tage et ansvarherfor. Det viste sig i dette tilfælde, at branchenhavde påtaget sig et ansvar, og det roses man ube-tinget for i udsendelsen. Det er omvendt lige såklart, at havde man ikke gjort det, så ville man væreblevet mødt med kritiske spørgsmål, og i tilfælde afat svarene ikke faldt overbevisende ud, også kritik.

Det er svært at afgøre, hvor meget Danske Slag-terier selv har inspireret eller bidraget til denredaktionelle fremhævelse af Danske Slagterier påbekostning af myndighederne, hvorved DanskeSlagterier i nogen grad kommer til at fremstå somen aktør, der ved sine handlinger indirekte kritise-rer myndighederne for ikke at gribe ind. Speaker-teksten er i hvert fald ikke præcis på dette punkt,idet det er misvisende at fremstille det således, atDanske Slagterier beslutter at gribe ind, fordi myn-dighederne tøver. Danske Slagterier beslutter atgribe ind med det samme, før myndighederne harhaft chance for at vurdere situationen. Det betyderogså, at slagtekroppe fra besætninger, hvor DT104er blevet identificeret, på foranledning af DanskeSlagterier sendes til varmebehandling, hvilketVeterinærdirektoratet selvfølgelig er klar over ogindforstået med.

I løbet af efteråret træder bekendtgørelsentrods alt i kraft, så akut utilfredshed med myndig-hedernes langsommelighed kan på dette tids-punkt dårligt have været et motiv for Danske Slag-terier til at stille myndighederne i et dårligt lys.Omvendt har Danske Slagterier formentlig ikkenoget problem i at blive fremhævet som handle-


29

kraftig, også selv om det sker på myndighedernesbekostning.

Danske Slagterier må dog erkende, at udsen-delsen – ikke mindst billederne af aflivning af dyrog rengøring af stalde – gør et langt stærkere ind-tryk, end man havde været forberedt på. Alle, derhar set udsendelsen, husker billederne af, hvad debeskriver som ”folk i rumdragter”. De repræsente-rer en stærk signalværdi med hensyn til DT104s far-lighed.

Danske Slagterier oplever på dette punkt at bli-ve overfortolket i en fordrejet fremstilling. Foreksempel henviser man til, at beskyttelsesdragter-ne var nødvendiggjorte af de rengøringsmidler, derblev brugt, ikke af smittefaren fra DT104, som manforledes til at tro. Det er korrekt, at journalistiskefremstillinger ofte bekender sig til princippet”overdrivelse fremmer forståelsen”. Således blivervisse forhold fremstillet med maksimal retoriskeffekt. Imidlertid er kernen i udsendelsens frem-stilling: Danske Slagterier betragter DT104 med såstor alvor, at man griber til relativt drastiske midlerfor at bekæmpe den. Og det er jo, hvad DanskeSlagterier reelt gjorde. Uanset hvilke præcisering-er, Danske Slagterier kunne ønske at give, så talerhandlingerne i høj grad for sig selv. Danske Slagte-rier vælger, med det samme DT104 konstateres iDanmark, at foranstalte særslagtning og varmebe-handling med det formål at sikre forbrugerne mod,at denne Salmonella-type kommer ud via svine-kød. Danske Slagterier forsøger at udrydde bakte-rien fra dansk jord. Udsendelsen påpeger blot dis-se kendsgerninger i en dramatiseret version.

Også her er det svært at forestille sig, at DanskeSlagterier kunne have undgået en fremstilling afdenne art. Havde Danske Slagterier f.eks. nægtet atgive adgang til billeder fra saneringen, ville detmed stor sikkerhed være fremstillet som: DanskeSlagterier har truffet disse beslutninger, som viserat de tager DT104 meget alvorligt, men eftersomde forsøger at holde det skjult, må man konklude-re, at de ikke mener, offentligheden kan tåle at se,hvor alvorligt det er. Havde man generelt nægtet atdeltage, ville det tilsvarende blive fremstillet somet forsøg på over for offentligheden at dække overalvorligheden af de beslutninger, man faktisk hav-de truffet. Havde man endelig omvendt helt und-ladt at reagere på DT104, var man selvfølgelig ble-vet mødt med spørgsmål om, hvorfor man ikkereagerer på noget som er beskrevet af Statens Vete-rinære Serumlaboratorium og andre ekspertersom en alvorlig trussel.



Beskrivelse af handlinger på baggrund af officielle dokumenterAllerede kl. 21.59 den 23. december 1997 udsenderRitzau et telegram med den første politiske reak-tion på tv-udsendelsen fra samme aften. Den kon-servative fødevareordfører Lene Espersen vilumiddelbart efter juleferien afkræve ministeren enforklaring på det offentliges håndtering af DT104.”Jeg er virkelig rystet. Det offentlige har helt klartsvigtet sit ansvar”, citeres hun for at sige. Og sam-men med Bent Hindrup Andersen, der er land-brugspolitisk ordfører for Enhedslisten, kræverhun, at det offentlige sætter alle kræfter ind for atfå bugt med bakterien.

Dagen efter giver fødevareminister HenrikDam Kristensen tilsagn om straks efter juleferienat undersøge, om det offentliges indsats har væretgod nok. Han vil nødig kommentere sagen alenepå baggrund af udsendelsen, og han vil derfor førstbede om en redegørelse fra Veterinær- og Fødeva-redirektoratet.

Den mere formelle reaktion kommer den 29.december, hvor ministeren kaldes i samråd iUdvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri(Fødevareudvalget) om følgende spørgsmål:

N. Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt regering-en finder veterinærdirektoratets sagsbehandlingvedrørende DT104 salmonellatypen, herunder 10måneders ventetid for udarbejdelse af en bekendtgø-relse for at afhjælpe problemet, tilfredsstillende samtfor, hvad ministeren yderligere agter at foretage sigfor at sikre, at DT104 ikke spredes i Danmark.

Allerede den 2. januar 1998 fremsender Veteri-nærtjenesten et udkast til redegørelse til kommen-tering i Statens Veterinære Serumlaboratorium.Om det i Journalen kritiserede punkt hedder det:”På intet tidspunkt har der været leveret ikke-sær-slagtet kød fra kendte DT104-besætninger.” Detanføres at have været en klar aftale mellemVeterinærdirektoratet, Statens Veterinære Serum-laboratorium og Danske Slagterier, at fra starten af

forsøgsperioden og indtil en bekendtgørelsekunne udstedes ville Danske Slagterier sørge forbeskyttelse af forbrugerne, idet i hvert fald de tiførste besætninger ville blive saneret.

Derefter følger en redegørelse for sagsforløbet.Redegørelsen lægger afslutningsvis op til, at derefter forsøgsperioden med sanering af hele besæt-ninger bør gennemføres nye forsøg med partielsanering af besætninger til belysning af, om DT104under sådanne omstændigheder opfører siganderledes end de fra den almindelige overvåg-ning kendte typer. Rådgivning om besætningssa-nering anses for nødvendig, idet udviklingen forDT104 på længere sigt ikke er kendt og ikke kankendes. Det præciseres, at Danske Slagterier-pro-jektets foranstaltninger er væsentligt mere omfat-tende end dem, bekendtgørelsen tillader detoffentlige at gennemføre. Veterinærtjenesten læg-ger op til at indkalde Danske Slagterier, Kødbran-chens Fællesråd, Fødevareministeriet, StatensVeterinære Serumlaboratorium og Zoonosecentrettil drøftelser af nye forsøg samt mere varige foran-staltninger.

I kommentarerne fra Statens VeterinæreSerumlaboratorium af 5. januar præciseres det omdet kritiserede punkt: ”Det kan ikke anføres, at derikke har været leveret ikke-varmebehandlet kød fraDT104-besætninger.” Det angives, at Danske Slag-teriers projekt først var på plads i foråret 1997. Treud af de fire besætninger, der fandtes i 1996, verifi-ceres først efter gentagne undersøgelser i hhv. majog september 1997, og først da varmebehandleskød fra disse. ”Det kan imidlertid ikke udelukkes”,konkluderes det, ”at nogle tilfælde af humaneinfektioner skyldes danskproducerede levned-smidler”.

Endvidere præciserer Statens VeterinæreSerumlaboratorium: ”Opfølgningen i smittedebesætninger og kontaktbesætninger til disse harindtil 25. oktober6 kun kunne lade sig gøre gen-nem frivillige aftaler.”

Statens Veterinære Serumlaboratorium gør detendelig klart, at overvågningsprogrammet ikke kan

31

FASE 3: MYNDIGHEDERNES HANDLINGSPLAN

6 Der må her tænkes på bekendtgørelsens ikrafttræden, der dog er 15. oktober.


anses for tilstrækkeligt til at påvise en lavgradigspredning af DT104 i svinepopulationen. Bl.a.påpeges det, at der ikke sker bakteriologisk opfølg-ning i avls- og opformeringsbesætninger, og atrene smågriseproduktionsbesætninger slet ikkeovervåges.

Et revideret udkast sendes til kommentering den 8.januar. I den endelige redegørelse, der fremsendestil Departementet, hedder det nu: ”Der har ikkeværet udleveret ikke-særslagtet kød fra besætning-er, hvor DT104 er erkendt og med sikkerhed verifi-ceret efter de senere nævnte retrospektive under-søgelser.” Der henvises til aftalen mellem Vete-rinærdirektoratet, Statens Veterinære Serum-laboratorium og Danske Slagterier, og det konklu-deres: ”Derfor var nød- og hasteforanstaltningerikke nødvendige, og antallet af nytilkomne besæt-ninger viste sig meget ringe.”

Om styrker og svagheder ved overvågningenanføres:

Den løbende overvågning af samtlige slagtesvinebe-sætninger med årlig leverance over 100 slagtesvin ervelegnet til at opdage besætninger med aktiv og rela-tivt høj forekomst af Salmonella samt usædvanligespredninger i og blandt besætninger. […] Svaghedenved slagtesvineovervågningen er, at kun besætningeri niveau 2 og 3 underkastes obligatorisk bakteriolo-gisk undersøgelse (kortlægningsprøver). Dissebesætninger omfatter ca. 5 % af slagtesvinebesæt-ninger. Lavgradige og ikke-aktive infektioner vil såle-des ikke opdages ved overvågningen.

Samrådet afholdes den 14. januar 1998.Ministerens tale baserer sig på den redegørelse,der er fremsendt til Departementet. Ifølge talepa-piret siger han om det kritiske spørgsmål:

Sammenfattende må jeg konstatere, at der såledesikke på noget tidspunkt har været tale om, atVeterinærdirektoratet ikke har haft fuld indsigt medsituationen, og dermed også med de foranstaltning-er mht. sanering som Danske Slagterier foretog. Samtlige besætninger, der har været bekræftet infice-rede med DT104 er blevet saneret, eller er undersanering, og samtlige disse saneringer er gennemførtsåledes at kødet fra særslagtningen ikke er gået tilkonsum uden at dette kød har været saltet eller var-mebehandlet i henhold til reglerne om særslagtning,enten efter aftale med Danske Slagterier eller efterpåbud fra Veterinærdirektoratet. Det betyder dog ikke, at det totalt kan udelukkes, atder er kommet kød fra DT104 inficerede dyr på mar-kedet uden forudgående varmebehandling. Når det er sagt, må jeg til gengæld medgive, at detikke er acceptabelt, at Veterinærdirektoratet har

været op imod 9 måneder om at udarbejde den nød-vendige bekendtgørelse om offentligt tilsyn. Det kanog skal direktoratet klart gøre bedre, hvilket jeg ogsåhar meddelt direktoratet.

Om den videre indsats hedder det:

Med hensyn til den videre indsats har jeg anmodetVeterinær- og Fødevaredirektoratet om sammenmed Statens Veterinære Serumlaboratorium snarestat fremkomme med en redegørelse for mulighedernefor en fortsat kontrol- og bekæmpelsesindsats. Jeg vil dog advare mod at tro, at det umiddelbart vilvære muligt at etablere en samlet koordineretbekæmpelsesplan i lighed med hvad vi har for f.eks.fjerkræ. Vi ved simpelthen ikke nok om bakteriens smitte-veje, ligesom vores erfaringer med mulighederne forat gennemføre totalsaneringer og desinfektioner afde berørte besætninger er meget begrænsede. Nu må eksperterne imidlertid se nærmere på hvad vikan og ikke kan på nuværende tidspunkt, og det måjeg så tage stilling til. Jeg vil i øvrigt sige, at jeg mener, at der har været etmeget tilfredsstillende samarbejde med DanskeSlagterier om hele denne sag, og jeg er meget gladfor, at branchen selv har taget fat om denne sag. Deter jo når alt kommer til alt som udgangspunkt pro-ducentens ansvar, at slutproduktet overholderlovens sikkerhedskrav. Den offentlige rolle er derfor i første omgang alene atsikre, at eventuelle problemer ikke medfører nogenrisiko for forbrugerne. Uanset om og i hvilket omfang det vil være muligt atgennemføre en egentlig præventiv opsporing ogbekæmpelse af DT104 i dansk husdyrbrug, og uansetom Danske Slagterier vælger at fortsætte deres sane-ringsprogram eller ej, vil jeg selvfølgelig tage allenødvendige forholdsregler for at sikre, at eventuellesmittede besætninger identificeres så hurtigt sommuligt, og for at sikre at intet kød fra DT104 inficere-de besætninger kommer i omsætning undtagen efterforudgående særslagtning og varmebehandling.

Dagen efter samrådet stiller Fødevareudvalget enrække opfølgende spørgsmål til ministeren.

47. Ministeren bedes tilstille udvalget sit talepapir frasamrådet den 14. januar 1998 om samrådsspørgsmålN (salmonella af typen DT104). 48. Ministeren bedes redegøre for veterinærdirektø-rens konkrete ansvar i behandlingen af sagen vedrø-rende salmonella af typen DT104, herunder oriente-ring af ministeren. 49. Ville en ændret struktur i levnedsmiddelkontrol-len efter ministerens opfattelse have indebåret enændret situation vedrørende sagen om salmonella aftypen DT104? 50. Hvilke foranstaltninger agter ministeren at iværk-sætte, således at situationer som den foreliggende ved-rørende salmonella af typen DT104 undgås fremover?

32


51. Hvilke(t) behov finder ministeren, der er forændringer i bestemmelserne om samhandel medlevende dyr og animalske produkter i EU og om ind-førsel fra 3. lande, hvilke ændringer drejer det sig om,og hvilke muligheder er der for at fravige dissebestemmelser.

Jeg skal indskrænke mig til at citere fra svaret påspørgsmål 49:

Veterinær- og Fødevaredirektoratet har bl.a. forklaretden lange sagsbehandlingstid med, at direktoratet iperioden har været igennem en omfattendeomstrukturering, og at der i tilknytning hertil harværet underbemanding af de juridiske funktioner,samt at der i perioden er varetaget mange andre højtprioriterede opgaver. Det er endvidere fremhævet, atder på intet tidspunkt har været en akut sundhedsri-siko, og at direktoratet i hele perioden har fulgtudviklingen tæt. Selv på denne baggrund er det ministeriets opfat-telse, at selve tilblivelsesprocessen for den nævntebekendtgørelse har taget urimelig lang tid, hvilket erutilfredsstillende. I denne forbindelse må det frem-hæves, at Veterinær- og Fødevaredirektoratet har ensærlig initiativforpligtelse til at drage omsorg for, atde nødvendige kontrol- og tilsynsforanstaltningerkan gennemføres, og at dette kan ske uden unødigeforsinkelser. Som chef for veterinærtjenesten påhvi-ler der veterinærdirektøren et særligt ansvar herfor. Departementschefen har derfor overfor Veterinær-og Fødevaredirektoratet indskærpet, at generelle for-skrifter af den omhandlede karakter fremover gen-nemføres uden unødige forsinkelser.

Den 20. januar kaldes ministeren igen i samråd omfølgende:

T. Vil fødevareministeren redegøre for, hvad der ergjort og yderligere vil blive gjort for at forhindre, atsvinepest, salmonella DT104 og lignende alvorligesygdomme spredes til Danmark. U. I lyset af den seneste udvikling, hvor svinepesten iTyskland har nærmet sig den danske grænse, og ilyset af, at salmonella DT104 har fundet vej tilDanmark, vil fødevareministeren da erklæreDanmark som veterinærzone som nødforanstaltningvel vidende, at det er EUs indre marked, der formelthar ophævet Danmark som veterinærzone, men atbåde folkesundheden og den veterinære status er påspil, og vil ministeren bruge disse to forhold til atindføre karantænestalde ved import af levende svinog til at få styr på eventuel smitte i importeret kød?

Samrådet holdes den 21. januar. Ministerens rede-gørelse koncentrerer sig om svinepest. Han afviserat genindføre veterinær grænsekontrol, dels fordidet strider mod Danmarks internationale forplig-telser over for EU, dels fordi fri bevægelighed klarter i Danmarks interesse som eksportorienteret

økonomi. Afslutningsvis siger han:

Særligt med henblik på DT104 vil jeg erindre omsamrådet her i udvalget i sidste uge hvor jeg rede-gjorde for at vi endnu ikke ved tilstrækkeligt omdenne types smitteveje til, at vi kan vide, hvordan vikan sætte målrettet ind.

21. januar rapporteres endvidere fra StatensVeterinære Serumlaboratorium om et retrospek-tivt fund af DT104 fra 1991.

22. januar udsender Jørgen Schlundt, Institut forFødevaresikkerhed og Toksikologi, Afdelingen forMikrobiologisk Sikkerhed, en opfordring til for-skellige kontorer i direktoratet samt StatensVeterinære Serumlaboratorium og Zoonosecentretom dannelse af en arbejdsgruppe med henblik påudarbejdelse af en fælles strategi over for DT104.Jeg har ikke kunnet konstatere, om dette nogensinde blev iværksat.

I slutningen af januar begynder de første udkast tilet notat vedrørende ’Salmonella Typhimuriumtype DT104, multiresistent: overvågning og kontrolfra jord til bord’, at cirkulere. I forlængelse heraffindes også udkast til retningslinier ved fund afDT104 i fødevarer. Disse notater skal fremsendestil Departementet i endelig form den 16. februar.

I en kommentar 23. januar til forslag om bl.a. atudvide overvågning af avls- og opformeringsbe-sætninger til at omfatte regelmæssige bakteriolo-giske undersøgelser af stibundsprøver, samt enskærpelse af det offentlige tilsyn ved fund afDT104, skriver Knud Børge Pedersen bl.a. dels, atdet væsentligste problem ved DT104 er dens evnetil spredning mellem husdyr, hvorved den udgør”en alvorlig risiko for de bekæmpelsesprogram-mer, som pt. er etableret i primærproduktionen;”dels at det uagtet den manglende viden på grundaf mangelfuld overvågning er ”opfattelsen, atDT104 fortsat bør håndteres således, at såvel hori-sontal spredning mellem husdyrbesætninger someksponering af mennesker gennem levnedsmidlerså vidt muligt undgås”.

26. januar foreligger der et nyt udkast vedrørendeden fremtidige overvågning og kontrol. I dettehedder det: ”Det skal bemærkes, at den nedslagt-ningspolitik med fuld erstatning, som DanskeSlagterier har gennemført for de først påviste svi-nebesætninger, efter direktoratets mening ikke er

33


en farbar offentlig vej. Med de meget store svine-besætninger, der findes nogle steder i landet ogmed ukendt sandsynlighed for antallet af besæt-ningsfund i fremtiden, ville en sådan ordningkunne medføre offentlige omkostninger af uover-skuelige dimensioner.” Denne bemærkning ved-bliver med lettere ændringer at findes i notatet.

2. februar afholdes der et møde i Veterinær- ogFødevaredirektoratet med deltagelse af De-partementet, Statens Veterinære Serumlabora-torium, Zoonosecentret, Kødbranchens Fællesråd,Danske Slagterier, Fjerkrærådet, Mejeriforeningensamt Landskontoret for Kvæg. På dette møde drøf-tes udelukkende levende dyr på besætnings-niveau; levnedsmidler og importvarer berammestil senere drøftelse. Direktoratets planer vedrøren-de overvågning og kontrol fremlægges for møde-deltagerne og gennemgås. Erik Stougaard kanoplyse, at der ikke er truffet nogen politisk afgø-relse, og at finansieringsmulighederne er megetusikre.

Erik Stougaard gør sig til talsmand for, at manforsøger at sanere DT104-ramte besætninger påtraditionel vis. Erik Bisgaard Madsen præciserer idenne forbindelse, at Danske Slagteriers sane-ringsprogram er en forsøgsordning, der ophører,når de første 15 besætninger er ramt af bakterien.Forsøgsordningen skal resultere i et erfaringsma-teriale til bekæmpelse af bakterien.

Erik Bisgaard Madsen tilkendegiver endvideredet synspunkt, at sættes en besætning underoffentligt tilsyn, så skal der være en offentlig erstat-ning/kompensation.

Morten Blom Andersen fra Departementet gørdet klart, at bekendtgørelse 781 ikke ophæves, nårde første 15 besætninger er ramt. Morten BlomAndersen gør endvidere opmærksom på, at ind-stillingen til Departementet skal konkludere, hvor-vidt DT104 skal behandles som en særlig farligbakterie, eller om mediedebatten har overdrevetdens betydning.

Samme dag fremsender Flemming Bager, Zoo-nosecentret, kommentarer til Henrik G. Jensen,Veterinær- og Fødevaredirektoratet, vedrørendeudkast til baggrundsnotat samt retningslinier forreaktion ved fund af DT104. Jeg ved ikke, hvorledesudkastene tager sig ud på dette tidspunkt. I kom-mentaren hedder det imidlertid bl.a.:

Statens Serum Instituts seneste opgørelse af humaneinfektioner med DT104 synes at bekræfte de uden-landske erfaringer, der taler for at denne type er for-bundet med alvorligere sygdomstilfælde hos men-nesker end andre serotyper. Efter Zoonosecentretsopfattelse bør det sidste forhold som konsekvenshave, at fund af DT104 i levnedsmidler betragtes somalvorligere end fund af andre serotyper. Det burdeovervejes, hvorvidt fund af DT104 i ferske levned-smidler, danske såvel som importerede, skulle med-føre krav om at det pågældende vareparti varmebe-handles efter nærmere bestemte retningslinier førdet sendes ud til forbrugerne.

5. februar diskuterer Danske Slagteriers bestyrelsesituationen. Der er tilslutning til en planlagt lands-dækkende screening for DT104, og der er tilslut-ning til, at der fortsat sker varmebehandling afgrise fra DT104-besætninger. Den tidligere beslut-ning om at sanere maksimalt 15 besætninger fast-holdes. Der må aftales et møde med fødevaremi-nisteren med henblik på at få det offentlige til atovertage saneringsudgifterne. Hvis dette afslås, måbranchen melde ud, at det offentlige påtager sigdet videre ansvar over for forbrugerne.

12. februar foreligger et ’Notat vedrørende densundhedsmæssige risiko ved fund af multiresis-tente Salmonella Typhimurium DT104 (og andremultiresistente Salmonella serotyper) i levned-smidler’, udarbejdet af Institut for Fødevare-sikkerhed og Toksikologi, Afdelingen for Mikro-biologisk Sikkerhed.

Notatet gennemgår den internationale littera-tur (hovedsagelig engelsk) om bl.a. rapporteredesygdomstilfælde, sygdomsbillede, reservoir/ud-bredelse samt human eksponering. Dette supple-res med danske erfaringer på baggrund af person-lige meddelelser og materiale fra Statens SerumInstitut (Peter Gerner Schmidt, Kåre Mølbak), Sta-tens Veterinære Serumlaboratorium (Dorte LauBaggesen), Zoonosecentret (Flemming Bager)samt Teknikergruppen.

Med hensyn til sygdomsbillede refereres Wall etal. 1994 7 som visende ”at en usædvanlig høj andelaf patienterne med Salmonella TyphimuriumDT104 infektioner blev meget alvorligt syge. Af 295tilfælde blev mindst 34 hospitaliseret (12 %) og 10mennesker døde (3 %).” På den anden side frem-hæves det, at ”(a)ndre engelske undersøgelser ikke

34

7 Se note 3.8 Davies, A., O’Neill, P., Towers, L. & Cooke, M.. An outbreak of Salmonella Typhimurium DT104 food poisoning associated

with eating beef. Commun. Dis. Rep. CDR Rev. 1996, 4, R136-R140.


har vist forøget morbiditet og mortalitet i forholdtil sygdomsforløbet ved andre Salmonella infektio-ner” (her refereres til Davies et al. 1996),8 ligesomet amerikansk udbrud, der involverede mindst 19børn, angiveligt ikke tyder på, at DT104-infektio-ner skulle være mere alvorlige end infektioner for-årsaget af andre Salmonella-serotyper (her refere-res til Hosek et al. 1997).9

De danske erfaringer peger angiveligt hellerikke på, at DT104-infektionerne adskiller sigvæsentligt fra andre Salmonella-infektioner. Der erhidtil ikke isoleret DT104 fra blodet af nogen danskpatient. Dog tyder det på, at diarrésygdommenforårsaget af DT104 ”er lidt kraftigere end den mannormalt ser ved andre Salmonella serotyper lige-som det er karakteristisk, at de danske tilfælde afST DT104 infektioner hyppigt berører yngre men-nesker”.

Notatet konkluderer:

Fra en risikovinkel må det vurderes, at det er merealvorligt at påvise en multiresistent end en fuldt anti-biotika-følsom Salmonella. Normalt er mave-/tarm-infektioner forårsaget af Salmonella selvbegrænsen-de, hvorfor behandling almindeligvis ikke er nødven-dig. I enkelte tilfælde, f.eks. i forbindelse med blod-forgiftning, kompliceres sygdommen, så der krævesantibiotikabehandling. I sådanne tilfælde vil udvik-ling af resistens og især multiresistens kunne medfø-re behandlingsmæssige problemer.[…] I Danmark er der endnu ikke isoleret fluroqino-lon resistente ST DT104 […], men som i England ogresten af den vestlige verden er fluroquinoloner ble-vet godkendt til veterinært brug i Danmark i 1993[…] På baggrund af erfaringer fra udlandet kan detkonkluderes at multiresistente S. TyphimuriumDT104 kan blive et problem i Danmark. ST DT104har i løbet af kort tid været i stand til at etablere sigmed betydelig succes hos husdyr i både Europa ogUSA, hvilket har ført til, at ST DT104 endvidere er enaf de mest betydelige årsager til bakteriel infektionhos mennesker i England og USA. For nuværende erdet ikke tydeligt vist, at symptomerne ved infektionmed ST DT104 er alvorligere end ved infektioner for-årsaget af andre Salmonella sero- og fagtyper.Igangværende og nye undersøgelser vil belyse dettenærmere. Men forekomsten af multiresistens hos STDT104 samt risiko for udvikling af yderligere resi-stens giver anledning til bekymring ved behandlingaf alvorlige sygdomstilfælde.

12. februar indleverer endvidere Danske Slagteriersine kommentarer til udkastene. De generellekommentarer er, dels at det er nødvendigt, at

Veterinær- og Fødevaredirektoratet tilvejebringeret nyt beslutningsgrundlag for den fremtidigebekæmpelsesstrategi via en landsdækkende scree-ning, dels at det findes påkrævet, at der findes etalternativ til den eksisterende varmebehandling,der ganske vist er ”den ultimative beskyttelse afforbrugerne” men også en ”betydelig praktisk ogøkonomisk belastning”.

Danske Slagterier går ikke ind i nye saneringer,så længe udbredelsen af DT104 er uafklaret. Elimi-nationsstrategien kan dog fagligt set foreslåsvidereført, idet kun en ud af de fire første besæt-ninger med sikkerhed er påvist re-inficeret.

13. februar foreligger der et næsten færdigt udkasttil handlingsplan. Heri hedder det til indledning:”Salmonella Typhimurium DT104 er en Salmo-nella-type, der er stærkt uønsket i Danmark, idetden er kendetegnet ved at være resistent overforflere antibiotika.”

Om den fremtidige overvågning og kontrolhedder det bl.a.: ”Uagtet disse forbehold [dvs. denmangelfulde overvågning, der gør den aktuelleantagelse om en begrænset udbredelse usikker] erdet for nærværende opfattelsen, at DT104, multi-resistent, fortsat bør håndteres således, at såvelhorisontal spredning mellem husdyrbesætningersom eksponering af mennesker gennem levneds-midler undgås, så vidt dette er praktisk og økono-misk muligt.”

Der fremsættes forslag til en stikprøveundersø-gelse. Der fremsættes også forslag til skærpet over-vågning af avls- og opformeringsbesætninger samtovervågning af rene sobesætninger. Endelig frem-sættes der forslag til skærpelse af det offentlige til-syn. Flere af disse forslag kræver en ændring afbekendtgørelsen. ”I øvrigt overlades det til besæt-ningsejer og erhverv at sanere påvist smittedebesætninger og at bevise disse fri for smitte.”

Om overvågning og kontrol af DT104 i fødevarerhedder det: ”Med henvisning til den sundhedsmæs-sige vurdering [jf. notat af 12. februar fra Institut forFødevaresikkerhed og Toksikologi, Afdelingen forMikrobiologisk Sikkerhed] er det Veterinærdirektora-tets opfattelse, at risiko for smitte af mennesker medST DT104, multiresistent fra fødevarer bør begrænsesmest muligt.” Dette indebærer bl.a. følgende:

Kvæg og svin, der er sat under offentligt tilsyn p.g.a.fund af ST DT104, multiresistent, skal særslagtes.Kødet fra dyrene skal disponeres til varmebehand-

35

9 Hosek, G., Leschinsky, D., Irons, S. & Safranek, T.J. Multiresistant Salmonella serotype Typhimurium – United States, 1996.Morb. Mort. Wkly. Rep. 1997, 46, 308-310.


ling, med mindre det ved mikrobiologisk undersø-gelse godtgøres, ar der på slagtekroppene ikke kanpåvises ST DT104, multiresistent. […] Indtil videreskal kød p.g.a. fund af ST DT104, multiresistent kunkunne disponeres til varmebehandling.Resultaterne fra færdigvareovervågningen på såvelsvine- og kreaturslagterier som på fjerkræslagterierafventes ikke før afsætning af kødet finder sted. Vedfund af ST DT104, multiresistent ved færdigvareover-vågningen skal produkterne tilbagetrækkes ligesomvirksomhedens egenkontrolprogram skal vurderesog justeres, og der skal iværksættes de fornødne kor-rigerende handlinger.Ved fund af ST DT104, multiresistent i dansk kød ogfjerkræ samt ikke-spiseklare kød- og fjerkræproduk-ter skal partiet trækkes tilbage og enten disponeres tilvarmebehandling […] eller destrueres. Der skal end-videre foretages en eftersporing af kilden til smitten. Hjemmel til ovennævnte reaktion findes i Levneds-middellovens § 12 og Kødlovens § 16.

18. februar udsender ministeren en pressemedde-lelse efter modtagelsen af de nævnte redegørelser.Danske Slagterier har også afleveret sine forslag tilministeren. Ritzau skriver:

Forbrugerne risikerer ikke at kunne købe svinekød, derer ramt af den multiresistente DT104-salmonella. Detsiger fødevareminister Henrik Dam Kristensen (S). - Når der bliver fundet en besætning med SalmonellaDT104, så bliver alt kød varmebehandlet. Sådan erreglerne i dag, og sådan bliver de ved med at være.[…] - Der stadig er mange åbne spørgsmål om, hvordanDT104 bedst bekæmpes. Derfor har jeg – inden vitræffer en endelig beslutning – bedt mine embeds-folk om at dykke ned i sagen, ligesom jeg snarest vilmødes med Danske Slagterier, siger Henrik DamKristensen. I den forbindelse vil fødevareministerenhave en principiel diskussion om grænserne mellemdet offentlige og erhvervslivets ansvar. - I sidste ende er erhvervet selv ansvarlig for deresproduktion, men jeg vil gerne diskutere problemstil-lingen med erhvervslivet, eksperter og andre politi-kere, siger Henrik Dam Kristensen.

I Politiken 19. februar anklages Henrik DamKristensen af Danske Slagterier for smøleri:

Adm. direktør hos Danske Slagterier, Anne BirgitteLundholt, mener, at både ministeren, embedsmændi Fødevareministeriet, og eksperterne i Veterinær- ogFødevaredirektoratet har brugt al for lang tid på atfinde løsnings-modeller for at få udryddet den farligebakterie, der er resistent over for en hel stribe peni-cillin-typer. – Først var vi igennem ni måneders smø-leri, inden Veterinær- og Fødevaredirektoratet fikudsendt et cirkulære. Dernæst bad vi både kort efternytår og i februar om et møde med ministeren, og fikudstukket datoen 25. februar. Og nu udbeder han sigyderligere betænkningstid. Det er helt klart smøleri,siger Anne Birgitte Lundholt. […]

Fødevareministeren kalder Danske Slagteriersangreb for pistolpolitik og mener, det er helt unfair atklandre ham for smøleri. Han henholder sig til, atforbrugerne er sikrede mod DT104, idet alt inficeretkød bliver pålagt varmebehandling.

24. februar foreligger en ny version af Veterinær-og Fødevaredirektoratets forslag til handlingsplan.

25. februar afholdes møde mellem Danske Slagte-rier, Veterinær- og Fødevaredirektoratet og Føde-vareministeren. På grund af det forestående valgkan ministeren ikke træffe økonomisk bindendebeslutninger. Derfor kan mødet kun omfattemeningsudvekslinger, som parterne kan arbejdevidere på grundlag af. Der er enighed om gennem-førelsen af en screening. Indgreb over for uden-landske produkter opfattes som et tveægget sværd.En færdig plan skal foreligge i Departementet til 9.marts. Forud planlægges et møde med DanskeSlagterier og andre brancher i Veterinær- ogFødevaredirektoratet. Der indkaldes et par dagesenere til et opfølgende møde den 2. marts.

26. februar skriver Jyllandsposten:

En tikkende salmonella-bombe kan ligge ude i dedanske svinebesætninger. I et hidtil fortroligt notat fra Veterinær- og Føde-varedirektoratet fremgår det, at kontrollen med denfarlige salmonella DT104 er mangelfuld. I dag kon-trolleres kun 5 pct. af alle danske svinebesætninger.”De resterende 95 procent burde indgå i en stikprø-veundersøgelse til belysning af problemets omfang,”fremgår det af notatet, der er sendt til fødevareminis-ter Henrik Dam Kristensen. […] Veterinær- ogFødevaredirektoratet anser DT104 bakterien for såalvorlig, at der bør gennemføres en stikprøveunder-søgelse af alle svinebesætninger. En operation, dervil koste knap seks mio. kr. Desuden foreslår myndig-hederne, at der iværksættes en skærpet indsats ogefterfølgende overvågning ved fund af den resistentebakterie. DT104 salmonella udgør ifølge Veterinær-og Fødevaredirektoratet en større risiko for folke-sundheden end andre salmonella-typer. […] DanskeSlagterier har allerede bekostet 30 mio. kroner pånedslagtningen af de første 15 danske svinebesæt-ninger, hvor der er konstateret DT104. Veterinær- ogFødevaredirektoratet skriver på den baggrund, at detnøje bør overvejes, om en fremgangsmåde med fulderstatning er en farbar offentlig vej. ”Med de megetstore svinebesætninger, der findes nogle steder i lan-det, vil en sådan ordning kunne medføre offentligeomkostninger af helt uoverskuelige dimensioner,”hedder det i notatet til fødevareministeren.

Lene Espersen kalder det ifølge Ritzau vanvid kunat kontrollere fem procent af de danske svinebe-sætninger for DT104:

36


- Dette her er så alvorligt, at den fødevareminister,som sætter sig i stolen efter valget, straks må gå igang med at få styr over, hvor udbredt problemetmed salmonella DT104 er i de danske husdyrbesæt-ninger, siger Lene Espersen. […] Danske Slagterierhar båret udgifterne med nedslagtningen af de førstebesætninger, hvor der blev fundet salmonella DT104.Det har kostet slagterierne 30 millioner kroner. LeneEspersen mener, at det offentlige fremover må bæreen del af byrderne. Og med de store svinebesætning-er, der findes mange steder, kan det blive en megetbekostelig affære.

Fødevareminister Henrik Dam Kristensen (S) menerikke, at statskassen automatisk skal involveres, hvergang en ny bakterie dukker op i danske husdyrbe-sætninger. […] - Jeg mener, at det er producenternes ansvar, at ting-ene er i orden. Det gælder for alle andre brancher ogmå som udgangspunkt også gælde for producenter-ne af fødevarer. […] Han tilføjer dog, at der kan væretilfælde, hvor staten bør gå ind af hensyn til forbru-gernes sikkerhed. Fødevareministeren afviser iøvrigt, at kun fem procent af svinebesætningernekontrolleres for salmonella DT104.

27. februar skriver Jyllandsposten:

Svinebesætning nr. 16 er nu smittet med den frygte-de salmonellabakterie DT104, men Danske Slagterierafviser at betale for nedslagtningen, ligesom detellers er sket med de første 15 besætninger.

2. marts afholdes nævnte møde i Veterinær- ogFødevaredirektoratet med deltagelse af DanskeSlagterier, Statens Veterinære Serumlaboratoriumog Plantedirektoratet. På mødet gennemgås forsla-get til handlingsplan.

Der er folketingsvalg den 11. marts 1998.

25. marts fremsender Veterinær- og Fødevare-direktoratet sin VFD-strategi for bekæmpelse afsygdomsfremkaldende (patogene) mikroorganis-mer i fødevarer af 23. marts, samt et baggrundsno-tat af 9. marts om samme emne. Denne såkaldtepatogenstrategi er resultatet af en arbejdsgruppe,der i direktoratet har arbejdet med en samlet”jord-til-bord”-strategi for indsatsen mod Sal-monella og andre sygdomsfremkaldende mikroor-ganismer og præsenterer grundlaget for de over-ordnede retningslinier, mål og tidsrammer for ensamlet indsats.

2. april afholdes møde mellem departementsche-fen, Danske Slagterier, Kødbranchens Fællesråd ogFjerkrærådet om finansieringen af handlingspla-nen: ”Det blev besluttet at lade erhvervet finansie-

re foranstaltninger over for besætninger gennemproduktionsafgiftsfondene og at afholde udgiftertil fødevaredelen inden for Veterinærdirektoratetsbevillinger.” Der er imidlertid ikke enighed om”det faglige indhold i planen.”

7. april skriver Jyllandsposten, at Henrik DamKristensen har besluttet, at det offentlige ikke kanfinansiere nedslagtning af DT104-smittede svine-besætninger. På baggrund heraf kaldes ministerensamme dag til samråd:

F. Ministeren bedes begrunde, hvorfor regeringenhar valgt at stoppe medfinansieringen af salmonella-bekæmpelse i dansk fødevareproduktion, herunderredegøre for, hvilke årsager der ligger til grund forregeringens prioritering, hvor man med offentligemidler fravælger at bekæmpe salmonellatyper somDT104, der er livsfarlige for mennesker, og redegørefor hvilke konsekvenser, en manglende offentligmedfinansiering af sygdomsbekæmpelse i husdyr vilhave for forbrugersundheden på længere sigt. Der henvises til vedlagte artikler i Jyllands Postenden 7. april 1998.

8. april skriver Jyllands-Posten, at

Et politisk flertal uden om regeringen kræver, at denfrygtede salmonella DT104 skal bekæmpes aktivt. Enløsning kunne være at flytte penge fra salmonellabe-kæmpelse hos fjerkræ til svin. En række partier iFolketinget mener, at fødevareminister Henrik DamKristensen begik en fejl, da han afviste DanskeSlagteriers krav til myndighederne om at tage et øko-nomisk medansvar i bekæmpelsen af den hidtil far-ligste salmonellatype. I stedet for at yde økonomiskstøtte […] har ministeren krævet, at Danske Slagterierbetaler og gennemfører et screeningsprogram, derskal kortlægge problemets omfang. Eneste kendsger-ning indtil dato er, at der løbende konstateres nye til-fælde af DT104 i både små og store svinebesætninger.

Der afholdes et møde 15. april i Veterinær- ogFødevaredirektoratet med Danske Slagterier,Fjerkrærådet, Kødbranchens Fællesråd, StatensVeterinære Serumlaboratorium og Departe-mentet.

Christian Halgaard, Veterinærtjenesten, præci-serer, at handlingsplanen stadfæster det princip, atansvaret ligger hos ejer og erhverv. Veterinær- ogFødevaredirektoratet er kun inddraget med hen-syn til offentligt tilsyn, der primært skal hindrespredning af smitte via levedyr, samt krav om sær-slagtning med varmebehandling. ”Dette svarernøje til princippet om, at DT104 ikke tillades ifødevarer.”

Forskellige detaljer i planen diskuteres.

37


Samme dag er ministeren i samråd i Fødevare-udvalget. Talepapir har ikke været sendt til udval-get, men ifølge pressen giver ministeren tilsagn tilat yde økonomisk støtte til producenterne, hvisscreeningen viser, at bekæmpelsen af SalmonellaDT104 er økonomisk uoverkommelig for bran-chen. Producenterne kræver imidlertid, at der påforhånd er fastlagt en plan for de fund, der gøresunder screeningen.

Dagen efter stilles følgende spørgsmål:

35. Ministeren bedes som lovet under besvarelsen afsamrådsspørgsmål F, jf. alm. del – bilag 64, oversendeudvalget et notat, som f.s.v.a salmonellatypen DT104og bekæmpelsen heraf beskriver - ministeriets nuværende viden på området, - ministeriets forholdsregler i relation til bl.a. risiko-en for smittespredning, - ministeriets nuværende øvrige initiativer på områ-det samt, - ministeriets planer på området med angivelse aftidshorisont(er).

Notatet fremsendes i begyndelsen af juni.

I begyndelsen af maj udsendes forslag til ændringaf bekendtgørelse 781 samt cirkulæreskrivelse omslagtning af dyr fra DT104-besætninger til høring.

19. maj foreligger den endelige handlingsplan.

26. maj offentliggøres handlingsplanen. I en pres-semeddelelse hedder det bl.a.:

Fødevareministeren iværksætter nu en række initia-tiver, der skal sikre forbrugerne mod en særlig resis-tent Salmonella-bakterie, og som skal give kendskabtil bakteriens udbredelse i husdyrbesætningerne.

2. juni udstedes den nye Bekendtgørelse 309 omovervågning af Salmonella i slagtesvin og fersk kødaf kvæg og svin, om undersøgelser for salmonella isvine- og kvægbesætninger og om fund af multire-sistente Salmonella Typhimurium DT104 hos kvægog svin.

18. juni udsender Veterinær- og Fødevare-direktoratet en pressemeddelelse om fund afDT104 i fersk kød i en prøve fra 26. maj fra et slag-teri i Jyderup.

25. juni skriver Jyllands-Posten:

Fem danskere er sandsynligvis blevet smittet medden frygtede multiresistente salmonellatype DT104.

[…] Det sker på trods af, at Fødevareministeriet forblot en måned siden udsendte en pressemeddelelsemed overskriften ”Forbrugerne sikret mod Salmo-nella DT104.”

Der er stærkt begrundet mistanke om, at smittekil-den er svinekød fra slagteriet i Jyderup. Den fund-ne bakterie viser sig resistent over for endnu enantibiotikatype.

8. juli udsendes en pressemeddelelse om fund afDT104 i importeret fjerkrækød. Fundene er gjort iforbindelse med den undersøgelse af dansk ogimporteret fjerkræ, som Veterinær- og Føde-

38

Udbruddet i Jyderup

De fem syge personer viser sig at være smittet viakød fra det pågældende slagteri i Jyderup. Det bli-ver konstateringen af det første egentlige DT104-udbrud med kilde i dansk svinekød. Bakterien, derer involveret i dette udbrud, har det klassiske resis-tensmønster, men er herudover resistent over fornalidixinsyre. Nalidixinsyre er et første-generationsquinolon, der hos mennesker alene anvendes tilbehandling af urinvejsinfektioner. Ved kemiskmodifikation af nalidixinsyre er der imidlertidfremstillet en gruppe stoffer, der har en betydeligkraftigere antibakteriel effekt. Disse stoffer, fluoro-quinoloner, er blandt de væsentligste midler til atbekæmpe en række alvorlige infektioner hos men-nesker. Resistens over for nalidixinsyre er dermedet udtryk for quinolon-resistens. Dermed bliverudbruddet endvidere det første eksempel på, atproblemer med behandling af infektioner hosmennesker kan relateres til forekomst af en quino-lonresistent bakterie i husdyrbesætninger og lev-nedsmidler – en kendsgerning, der vækker interna-tional opsigt.I alt registreres 25 patienter med DT104- infektio-ner, som alle har denne nye og problematiske resis-tensprofil. 11 af patienterne indlægges, og sekskommer i behandling med antibiotika, herunderfluoroquinolon. Der er i flere tilfælde tale om sværtarmsygdom, og der rapporteres nedsat kliniskeffekt af antibiotikabehandling. To patienter dør,heraf en som følge af behandlingssvigt: en 62-årigtidligere rask kvinde dør af de tilstødende kompli-kationer på grund af tarmperforation.Udbruddet er beskrevet nærmere i: Mølbak, K.,Baggesen, D.L., Aarestrup, F.M., Ebbesen, J.M.,Engberg, J., Frydendahl, K., Gerner-Schmidt, P.,Petersen, A.M., Wegener, H.: An outbreak of multi-resistant, Quinolone-resistant Salmonella EntericaSerotype Typhimurium DT104, The New EnglandJournal of Medicine 341-19 (1999) 1420-1425.


varedirektoratet og Zoonosecentret i fællesskabiværksatte i oktober 1997 (se side 21). ”Veterinær-og Fødevaredirektoratet anbefaler forbrugerne atkassere kød fra fryseren, som kan identificeres udfra disse oplysninger.”

9. juli skriver Jyllands-Posten:

Man har fundet 13 prøver, der indeholdt SalmonellaTyphimurium DT104 og alle de inficerede prøverstammer fra udenlandsk fjerkrækød. Selv om manallerede i januar i år konstaterede DT104 i importeretfjerkræ, fandt direktoratet først i går anledning til atinformere offentligheden om den multiresistentebakterie, der kun vanskeligt bekæmpes med antibio-tika. […] Kontorchef Lars Herborg fra Veterinær- ogFødevaredirektoratet forklarer om direktoratets nøl:”Først i juni udsendte vi en bekendtgørelse til lev-nedsmiddelkontrollerne, der påbyder dem at sikre,at der ikke er DT104 i fødevarer. Derfor er vi ogsånødt til at gøre noget ved den viden, vi har om voresegne undersøgelser.”

10. juli skriver Jyllands-Posten under overskriften“Staten skjuler salmonella-angreb”:

Det er Dansk Supermarked og ikke Veterinær- ogFødevaredirektoratet, der er årsag til, at oplysninger-ne om salmonella DT104 i importeret fjerkræ nu erkommet til offentlighedens kendskab.

Ministeren kaldes i samråd om følgende spørgsmål:

M. Hvad agter ministeren konkret at foretage sig forat få ansvaret, om de tilbageholdte oplysninger omden farlige salmonella DT-104 bakterie, placeret? N. Vil ministeren straks, eventuelt gennem EU sikre,at der indføres importstop, og stop for dansk videre-salg af DT-104 inficerede kyllinger? O. Ministeren bedes redegøre for, hvornår han selvblev bekendt med fundet af salmonella DT-104 fra de900 prøver, som Veterinær- og Fødevaredirektoratetnetop har offentliggjort. P. Ministeren bedes redegøre for, hvad han konkrethar foretaget for at sikre, at danske forbrugere ikkeblev ramt af den farlige og livstruende DT-104 salmo-nella bakterie efter at være blevet bekendt med, atder var importeret DT-104 inficeret fjerkræ.

Samtidig stilles følgende spørgsmål:

82. Ministeren bedes inden afholdelse af samråd omsamrådsspørgsmål M-P sende udvalget post- og akt-liste i sagen om fundet af salmonella DT-104 i 900prøver foretaget af Veterinær- og Fødevaredirek-toratet af importeret fjerkræ.

Endvidere bedes oversendt den samlede korrespon-dance mellem Veterinær- og Fødevaredirektoratet,Ministeriet, EU, importører og eventuelt andre ved-

rørende sagen om fundet af DT-104. Korrespon-dancen vedrører tidsrummet fra iværksættelse afundersøgelsen til dags dato.

11. juli skriver Jyllands-Posten:

Fødevareminister Henrik Dam Kristensen (S) varslerinterne ændringer i sin organisation, idet han erken-der, at nogle af hans embedsmænd i syv måneder harskjult oplysninger for offentligheden. […] ”Jeg er per-sonligt dybt optaget af at sikre forbrugerne den nød-vendige information om vores fødevarer. Og jeg vilgarantere, at det er der ikke nogen i mit system, derefter denne her sag vil være i tvivl om,” siger HenrikDam Kristensen. […] Samtidig erkender fødevaremi-nisteren, at han gav samme garanti tidligere på året,da han var i samråd i Folketinget om en sag om sal-monella DT104 i nogle svinebesætninger – oplys-ninger, der var blevet hemmeligholdt i Veterinær- ogFødevaredirektoratet igennem ni måneder.

13. juli stilles yderligere følgende samrådsspørgs-mål:

39

Importkontrol

Danmark kan ikke nedlægge et generelt forbudmod indførsel af fødevarer – hverken fra EU ellerfra tredjeland – med den begrundelse, at man for-venter at finde DT104 i varer derfra. Der kan forEU-varers vedkommende foretages ikke-diskrimi-nerende kontrol i Danmark og i forbindelse her-med udtages prøver til f.eks. bakteriologisk under-søgelse. Ved ikke-diskriminerende kontrol forstås,at disse undersøgelser dels skal være jævnt fordeltpå de indførte partier med hensyn til produkttyperog oprindelse og dels skal foretages med en tilsva-rende intensitet på danskproducerede varer. Hvis en sådan undersøgelse viser, at den indførtevare er forurenet med DT104, kan partiet krævestilbagekaldt og destrueret eller varmebehandlet. Etpositivt fund vil samtidig betyde, at fremtidige ind-førsler fra pågældende virksomhed i en periodeudtages til kontrol (skærpet kontrol på grund afmistanke). Der er dog ingen direkte sanktionsmu-ligheder over for virksomheden. Ved fund i EU-varer må oprindelsesmedlemsstaten kontaktesmed henblik på at løse problemerne. For virksom-heder i tredjelande må henvendelser ske gennemEU. Eftersom der i de allerfleste lande ikke findesnormer for acceptabel forekomst af for eksempelSalmonella, er sådanne henvendelser formentligdømt til at være uden virkning.


40

Q. Under henvisning til ministerens besvarelser isamråd om DT104 den 14. januar 1998 bedes minis-teren redegøre for, hvorfor Veterinærdirektoratetførst meddeler offentligheden om fundet af DT104 iimporteret fjerkræ på nuværende tidspunkt – fornogle produkters vedkommende mere end 1/2 årefter disses sidste salgsdato. Endvidere bedes minis-teren redegøre for, hvornår ministeren blev oriente-ret om disse forekomster af DT104 og for, omVeterinærdirektoratet på tidspunktet for samrådetden 14. januar 1998 eller umiddelbart herefter havdekendskab til disse nye fund af DT104. Endelig bedesministeren redegøre for, hvorvidt ministeren findersagsbehandlingen i denne sag tilfredsstillende. R. Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer iform af bekendtgørelse, lovændring eller andet,ministeren vil iværksætte for at sikre forbrugeren ret-tidig information om forekomster af særligt farligezoonoser, såsom DT104 i detailhandelen.

21. juli tilføjes yderligere:

S. Vil ministeren sikre, at kød som sælges til det dan-ske marked, bliver salmonellatestet efter sammemetode – Eiafossmetoden – som der anvendes vedeksport til Sverige og Finland, og som sikrer, at for-brugerne får salmonellafrit kød, jf. vedlagte artikel af18.-19. juli 1998 fra Information? T. Vil ministeren sikre, at der ikke fremover markeds-føres kød på det danske marked, som er salmonel-lainficeret?

23. juli afholdes samrådet. Jyllandsposten skriverforud for mødet:

Selv om fødevareminister Henrik Dam Kristensen (S)mener, at han har imødekommet et krav om at lukkegrænserne for salmonella DT104, kan der uhindretimporteres levende dyr med den farlige bakterie.Henrik Dam Kristensen udsendte mandag en vejled-ning til landets fødevarekontrollerende myndighe-der, der fremover skal stikprøvekontrollere importe-ret kød for at få konstateret, om det indeholderDT104. […] Men en kilde i Veterinær- og Fødevare-direktoratet peger på, at der stadig kan importereslevende dyr fra de andre EU-lande, og at den farligebakterie, salmonella DT104, end ikke er omfattet afde sygdomme, der skal noteres i eksportdokumen-terne.

Videre hedder det i Jyllandsposten under over-skriften “Kaos i direktoratet”:

[der er] på chefkontorerne udspillet endnu et akt istykket om det er den detroniserede veterinærdirek-tør eller den nuværende øverste direktør i direktora-tet, der har mest ansvar og mindst skyld i fadæserne.Manglende vilje til samarbejde fra begge sider fårskylden. Da den daværende Levnedsmiddelstyrelsemed direktør Ole Kopp Christensen i spidsen sidste

år blev fusioneret med det daværende Veterinær-direktorat med direktør Erik Stougaard i front, lodfødevareministeren sin tilsyneladende sympati forforbrugerne vinde. Dermed blev Ole KoppChristensen øverste chef i det nye Veterinær- ogFødevaredirektoratet, og både landbruget og ErikStougaard, der dog beholdt sin titel, følte sig forbigået.

Pinlige sagerSiden har direktoratet haft adskillige mere eller min-dre pinlige sager, og i januar måtte Erik Stougaardmodtage en næse for sin embedsførelse i en andensag, hvor direktoratet havde kendt til DT104 i en svi-nebesætning i ni måneder uden at oplyse om det. Idag sidder aben på skulderen af Ole KoppChristensen, idet der i den nye sag om DT104 iimporteret fjerkræ er tale om fødevarer – og ikke omsom sidste gang om levende dyr. I dag skal HenrikDam Kristensen i den sag svare på spørgsmål […]

Under samrådet giver Henrik Dam Kristensen enomfattende redegørelse, hvori han påtager sig detfulde ansvar for, at forbrugerne er blevet informe-ret alt for sent om fundene i stikprøveundersø-gelsen af importeret fjerkræ.

Få dage efter mener ledende medlemmer afFødevareudvalget dog, at ministeren fortsat harfortiet oplysninger. 27. juli stilles et spørgsmål:

93. Ministen bedes give en kronologisk gennemgangaf samtlige fund af DT 104 i Danmark, herunder enredegørelse for hvad Veterinær og fødevaredirektora-tet samt departementet har foretaget sig i de konkre-te tilfælde (tilbagetrækning, destruktion, varmebe-handling m.v.) og for hvornår ministeren og efterføl-gende offentligheden er blevet underrettet.

Og ministeren kaldes i samråd igen:

U. Ministeren bedes i forlængelse af svaret på spørgs-mål 93 redegøre for hvorvidt ministeren finder at deri hvert tilfælde er handlet på en tilfredsstillende måde. V. Ministeren bedes oplyse, hvorfor tidligere fund afDT 104 bakterier i fødevarer (1. kvartal 1997 eller tid-ligere) ikke indgik i ministerens besvarelse på samrå-det den 23. juli 1998? X. Ministeren bedes oplyse, hvorfor ministeren førsti maj/juni 1998 indførte et forbud mod omsætning affødevarer inficeret med salmonella DT 104? Y. Ministeren bedes oplyse, om han agter at anvende§ 12 i levnedsmiddelloven til at indføre et forbudmod omsætning af fødevarer inficeret med andresalmonellatyper end DT 104?

Samrådet holdes 5. august. Efter et omfattendeskriftligt svar på spørgsmålet, en ny omfattenderedegørelse i samrådet, samt svar på en lang rækkeopfølgende spørgsmål dør sagen efterhånden ud.


Rekonstruktion og analyse på baggrund af detfulde materialeDet er karakteristisk, at det efterfølgende formange aktører er sommerens presse- og minister-storm, der står klarest i erindringen. I lyset af den-ne erindring kan det nemt se ud, som om Veteri-nær- og Fødevaredirektoratets beslutninger skerunder indtryk af denne meget hektiske fase. Deter imidlertid ikke tilfældet. Faktisk foreligger nog-le af de væsentligste beslutninger – ikke mindstnul-tolerance-kravet – som indstillinger fra Veteri-nær- og Fødevaredirektoratet allerede 18. februar;tilbage henstår især spørgsmålet om finansieringaf handlingsplanen samt en række mere tekniskespørgsmål. Ministeren tøver dog med at træffe enbeslutning, tilsyneladende fordi han ikke vil træffeøkonomisk bindende beslutninger lige før det til-stundende folketingsvalg.

Straks efter Journalen er Veterinær- og Føde-varedirektoratet i fokus. I første omgang drejer detsig især om at fremlægge en redegørelse for forlø-bet. Som forklaring på den lange sagsbehandlingvedrørende den nye bekendtgørelse henviser Vete-rinær- og Fødevaredirektoratet til ressourcepro-blemer i juridisk afdeling. Derudover henviserman til, at der i praksis ikke har været tale omnoget stort problem, fordi der i ventetiden ikkekonstateredes nye smittede besætninger. Dettesynes at bekræfte den tidligere fortolkning i ret-ning af, at Veterinærtjenesten i Veterinær- og Føde-varedirektoratet, det tidligere Veterinærdirek-toratet, ikke på det foreliggende grundlag betragte-de DT104 som en trussel, der på nogen måde nød-vendiggjorde nød- eller hasteforanstaltninger.Samtidig kan det konstateres, at man nok under-vurderede pressens og politikernes reaktion på, atmyndighederne fremstår som nølende i sin indsatsover for en trussel, som i kraft af andres handling-er måtte se meget alvorlig ud. Ministeren er daogså, under indtryk af et muligt flertal imod sig,nødt til at acceptere at indskærpe over for Veteri-nær- og Fødevaredirektoratet, ”at generelle for-skrifter af den omhandlede karakter fremover gen-nemføres uden unødige forsinkelser”, hvilketudlægges som en meget mild næse til Erik Stou-gaard.

Selv om Veterinærtjenesten i redegørelsen læggerop til forsøg med delvis sanering og drøftelse af enmere langsigtet strategi, er det klart, at der er enpolitisk forventning om en mere handlekraftig ind-sats. Ministeren tager selv i forlængelse af samrå-dene i januar initiativ til denne ved at bede om en

vurdering af, om DT104 skal betragtes som en spe-cielt farlig Salmonella, der kræver en anden vurde-ring med hensyn til bekæmpelse og tilbage-trækning osv.

Med dannelsen af det nye Veterinær- og Føde-varedirektoratet samles administrationen vedrø-rende Salmonella og andre sygdomsfremkaldendebakterier i overensstemmelse med ”jord-til-bord”-filosofien. I forbindelse hermed påbegyndes etarbejde med at revurdere strategien ud fra dettesamlede koncept. I dette arbejde sker der også enbevidst stærkere vægtning af forbrugerbeskyt-telsen. Det finder sit organisatoriske udtryk i, athovedinitiativet i arbejdet gribes af folk fra den tid-ligere Levnedsmiddelstyrelse.

Hermed kommer der en på flere punkter nykultur på banen. For det første er der tale om enanden vægtning af forbrugerhensyn over forerhvervshensyn – med klar politisk opbakning –idet de afgørende vurderinger foretages af myndig-hederne alene og udelukkende med forbrugerbe-skyttelse for øje. For det andet kommer der en nyfaglig tradition på banen, nemlig mikrobiologiskrisikovurdering. Denne tradition, som er inspireretaf kemisk risikovurdering og benytter sig af stokas-tisk modellering af hele produktionskæden fra jordtil bord, er oprindeligt beskrevet af Codex Alimen-tarius og er siden udviklet i internationalt regi iblandt andet FAO og WHO. Ambitionen er at kun-ne fastsætte grænseværdier på kritiske steder iproduktionskæden, men konceptet har på dettetidspunkt stadig kun i begrænset omfang væretsøgt anvendt i praksis.

Det er nu klart, at Veterinær- og Fødevaredirek-toratet tager initiativet, og de andre aktører henvi-ses til at kommentere udkastene til den handlings-plan, der herefter udarbejdes. Mens Veterinærtje-nesten ganske vist udarbejder udkast til afsnitteneom overvågning og kontrol, så er det tydeligvis lev-nedsmiddelsiden med Henrik G. Jensen i spidsen,der har hovedansvaret, ikke mindst med hensyn tilafgørelsen af, om DT104 skal betragtes som ensærlig farlig Salmonella, der kræver særbehand-ling.

Den sundhedsmæssige vurdering, der lægges tilgrund for afgørelsen, understreger på mangemåder, at der hersker usikkerhed i sammenlig-ningen af den sundhedsmæssige risiko ved DT104i forhold til andre Salmonella-typer. Den konklu-derer dog, at resistensproblematikken giver anled-ning til bekymring ved behandling af invasiveinfektioner. Ministeren udtaler senere, at denne

41


vurdering bygger på et ”forsigtighedsprincip”.Det er ikke muligt at rekonstruere overvej-

elserne i Veterinær- og Fødevaredirektoratet præ-cist. Men holdningen synes at have været, at hvisman skulle forbyde forekomsten af en særlig Sal-monella-type i fødevarer, så havde DT104 de rettekarakteristika. Der er tilsyneladende en overdøde-lighed og et alvorligere sygdomsforløb forbundetmed tilfælde hos mennesker. Der er endvidereresistensproblematikken, og et vellykket indgrebmod DT104 syntes at kunne håndtere størstedelenaf resistensproblemerne i Danmark. Det er imid-lertid også klart, at et egentligt forbud mod fore-komst af DT104 i levnedsmidler ville være et ind-greb med voldsomme konsekvenser. Det er ikkemuligt for mig at sige, hvilke overvejelser der liggerbag vurderingen af, at man skulle tage et så dras-tisk skridt. Der synes dog ikke at være tvivl om, atman har opfattet opgaven som at overveje etegentligt forbud i forlængelse af sanering i pri-mærproduktionen; andre typer foranstaltningerpå levnedsmiddelsiden overvejes ikke.

Ser man på beslutningen lidt udefra, så tegner dersig følgende billede. Der var en klar politisk for-ventning om et indgreb til fordel for forbrugerne.For det første var det nødvendigt at forsættebekæmpelsen i primærproduktionen. Det måtteindebære en generel screening med henblik på atfå overblik over problemets omfang og derefter enudvidet og mere målrettet overvågning. Endvideredeles fortsat det tidligere Veterinærdirektorats vur-dering af, at det offentlige ikke for alvor kunneinvolvere sig økonomisk i denne bekæmpelse, afbåde hele det nye direktorat og af ministeren. Denprincipielle holdning er altså, at det er branchenseget ansvar at sikre forbrugerne.

Samtidig forekommer der et betydeligt pres iretning af et indgreb direkte over for levnedsmid-ler. Mange rådgivere fra Statens Veterinære Serum-laboratorium, Zoonosecentret og Statens SerumInstitut har, som det er dokumenteret ovenfor,udtalt sig på en måde, der kan tolkes i retning af, atforekomst af DT104 i levnedsmidler er uønsket.Selvom de ikke har haft nul-tolerance i tankerne,er det alligevel formuleringer, som Veterinær- ogFødevaredirektoratet dårligt ville kunne siddeoverhørig. Visse afgørende formuleringer i hand-lingsplanen stammer således fra Statens Veterinæ-re Serumlaboratorium eller Zoonosecentret.Spørgsmålet er, hvilke handlemuligheder, deroverhovedet bød sig til? Hvis der er en forventningom et indgreb mod DT104 i levnedsmidler, og det

offentlige ikke selv kan gå ind i en omkostningsfuldbekæmpelsesstrategi, så kan det se ud, som omden eneste farbare vej bliver et forbud, altså et kravtil slutproduktet, som det er producenternesansvar at leve op til.

Endelig kan det nævnes, at dele af Veterinær-og Fødevaredirektoratet på dette tidspunkt varoptaget af at udarbejde en såkaldt patogenstrategi,der på længere sigt på baggrund af mikrobiologis-ke risikovurderinger skulle munde ud i specifikkekrav til acceptabel forekomst i besætninger og ifødevarer. I rapporten ’Danmark som foregangs-land. Fødevaresikkerhed. Hovedrapport (novem-ber 1998)’ hedder det f.eks. (side 22) om imple-mentering af denne strategi for Salmonella:

Som et væsentligt mål skal der fastsættes en grænsefor besætningsforekomst, som kan medføre, at sal-monellastatus i det enkelte produktionssystem (svin,kvæg, fjerkræ, æg) overgår fra accept med aktivbekæmpelse til forbud. Et Salmonellaniveau på min-dre end 0,2 pct. af svinebesætninger kunne resulterei, at specifikke regler for offentligt tilsyn og udslagt-ning iværksættes samtidigt med at Salmonella isvine-produkter (rå som forarbejdede) forbydes.Dette ville for praktiske forhold medføre svenske til-stande for Salmonella i Danmark. Aktuelle initiativersom er i gang for DT104 samt Salmonella i æg børopfattes som starten på en samlet og mere ensartetdansk strategi for bekæmpelse af Salmonella. Dennestrategi bør udformes videre under anvendelse afnye, internationale retningslinier for mikrobiologiskrisikoanalyse og med udgangspunkt i Fødevare-ministeriets Patogenstrategi.

Her gives der direkte udtryk for, at princippernebag patogenstrategien, herunder tanken om ind-førelse af faste grænseværdier, blandt andet harfået sit første udtryk med beslutningen om nul-tolerance over for DT104.

Det er ikke helt klart, hvornår beslutningen harstået klart for andre aktører som Statens Vete-rinære Serumlaboratorium og Danske Slagterier.Der er imidlertid ikke noget, der tyder på, at dennebeslutning har været til forhandling. DanskeSlagterier oplever derfor, at myndighederne nu vilophøje den frivillige ordning til et krav, og at manikke har indflydelse herpå. Det eneste kort, manhar at spille i denne situation, er det økonomiske –Danske Slagterier fremfører det argument, at hvismyndighederne stiller krav til besætningerne, såmå myndighederne også afholde omkostningernetil erstatning. Denne reaktion bekræfter imidlertidden forventning, der fandtes i Veterinær-

42


43

direktoratet om, at Danske Slagterier ville pressemyndighederne til at overtage omkostningerneved saneringsprogrammet.

Myndighederne er generelt ikke interesseret i atbinde sig økonomisk, og påbyder ikke sanering.Dog skærpes bekendtgørelsens krav om fritestningfor at ophæve det offentlige tilsyn yderligere, lige-som kravet om varmebehandling af kød cemente-res i kraft af nul-tolerancekravet. Som nævnt tøverministeren med at træffe afgørelse vedrørendeøkonomien bag planen før valget, selv om det erklart, at han ikke i udgangspunktet mener, at der ertale om en offentlig opgave.

Efter valget beslutter han så at pålægge erhver-vet omkostningerne ved både screening og fortsat-te saneringer. Der rejser sig dog politisk modstandpå dette punkt, og et flertal aftvinger ministerenaccept af, at såfremt screeningen skulle vise, atomfanget er uoverkommeligt for erhvervet, så mådet offentlige yde støtte. Dette viste sig imidlertidikke at blive tilfældet.

Danske Slagterier har givet udtryk for, at beslut-ningen om nul-tolerance kom aldeles bag på dem.Det hænger nok sammen med det kulturchok, dethar været pludseligt at møde levnedsmiddelsiden idet sammenlagte direktorat, der repræsenterer enanden stil over for erhvervene end det gamleVeterinærdirektorat, i en så afgørende sag. Over-raskelsen bunder således også i, at DanskeSlagterier ikke overhovedet havde forudset denmulighed, at der kunne indføres et krav om nul-tolerance.

Overraskelsen har også at gøre med en ople-velse af, at folk fra den tidligere Levnedsmiddelsty-relse pludselig kommer på banen og på baggrundaf det endnu relativt uprøvede koncept for mikro-biologisk risikovurdering begynder at belære deneksisterende ekspertise i Danske Slagterier og Sta-tens Veterinære Serumlaboratorium om de over-ordnede principper i Salmonella-bekæmpelsenuden at have deltaget i det praktiske arbejde meddenne.

Danske Slagterier har endvidere haft den ople-velse, at beslutningen var et hævntogt fra myndig-hedernes side, fordi man angiveligt ikke kunneleve med, at erhvervet gik foran.

Fra myndighedernes side undrede man sig over, atDanske Slagterier ikke mindst efter tv-udsen-delsen Journalen anlagde en aggressiv tone over

for myndighederne. Det er i nogen grad blevetoplevet, som om Danske Slagterier havde opgiveten samarbejdslinie. Men det, myndighederne ikkekan leve med, er en offentlig kritik, der truer medat skabe et politisk flertal mod ministeren – det erman nødt til at reagere på. Som analyseret ovenfor,er det i høj grad Veterinærdirektoratet selv, der erårsagen til denne kritik, men Danske Slagteriersstil får nok den konsekvens, at organisationen ikkebliver inddraget i et regulært samarbejde omhandlingsplanen.

Ministeren er citeret for at have sagt, at ”hvis devil have fødevaresikkerhed, så skal de sat’me fåfødevaresikkerhed”, og det kunne jo tyde på en vishævngerrighed. Men holdningen er ikke rettetmod dette, at Danske Slagterier frivilligt har gjorten indsats, der rækker ud over myndighedernes;den er rettet mod, at Danske Slagterier pludseligtvil sætte sig op på den høje hest, og det opfatterministeren som rent hykleri i lyset af de mangeslagsmål, han husker at have haft med DanskeSlagterier om fødevaresikkerhed og ikke mindstøkonomi.

I denne periode ser det ud som om det værst tæn-kelige scenarium med hensyn til farlighed sombeskrevet af Wall et al. 199410 ikke holder stik.Også i Danske Slagterier begynder der at rejse sigen tvivl om farligheden af DT104. Imidlertid er denofficielle holdning uændret, og varmebehandlingfastholdes, selv om der også søges efter alternati-ver. Det er imidlertid interessant, at myndigheder-nes sundhedsmæssige vurdering er åben for usik-kerhed om, præcis hvor stor en sundhedsrisikoDT104 udgør.

Udbruddet i Jyderup (som ironisk nok sker pået slagteri, der ikke er medlem af Danske Slagteri-er) synes at bekræfte myndighederne i, at forsigtig-hed over for DT104 er nødvendig. Samtidigdemonstrerer det, at man har udtalt sig for ukritiskom effekten af de indgreb, man har lavet. Og detskaber mistillid at erklære, at nu er forbrugernesikret, når det så straks tilbagevises i praksis. Selvnul-tolerance er ikke en garanti for forbrugerne.Det er nødvendigt at kommunikere, at regulering-en ikke kan forhindre 100 %, at inficeret kød kom-mer ud til forbrugerne.

Hvilke effekter har den politiske storm på ministe-ren haft? Vinklingen var især, at myndighederneikke havde styr på udviklingen på grund af indre

10 Se note 3.


44

splittelse, og at man skjulte oplysninger forbefolkningen. Især i Jyllandsposten kobles heleforløbet vedrørende DT104 – fra sagen vedrørendeden forsinkede bekendtgørelse til den sene offent-liggørelse af stikprøveundersøgelsen af uden-landsk fjerkræ – sammen som dokumentation foret og samme problem, der vedvarende har prægetdet nye Veterinær- og Fødevaredirektorat. Det ersvært at give en samlet vurdering af effekten heraf.Men ud over diverse forflyttelser og omstrukture-ringer har den væsentligste effekt nok været, at derefterfølgende iværksættes en analyse af pressesa-ger i ministeriet, der leder frem til større bevids-thed om, hvordan man hensigtsmæssigt og profes-sionelt kan kommunikere med pressen.


45

Meget grove træk af forløbetPå baggrund af screeningsresultatet beslutterDanske Slagterier at fortsætte et saneringsprogramfinansieret af svineafgiftsfonden, i det der fastlæg-ges en ramme på 50 mio. kr.

Da denne ramme nås, begynder man at disku-tere alternative strategier. Der nedsættes enarbejdsgruppe i samarbejde med myndighederne,som fremlægger forslag til ny strategi i 2000, hvorisaneringsprogrammet opgives.

Allerede Ritt Bjerregaard, fødevareminister2000-2001, giver i sin ministertid tilsagn om enrisikovurdering, men den iværksættes først, daDanske Slagterier i 2002 på baggrund af nyeundersøgelser af især Statens Serum Institutanmoder om, at særbehandlingen af DT104 ophæ-ves. Myndighederne ønsker dog ikke at fravige nul-tolerancen, men går ind på visse lettelser til fordelfor generelle stramninger i Salmonella-bekæm-pelsen.

Kortfattet rekonstruktion af uenighedernemellem Danske Slagterier og myndighederneAfslutningsvis skal jeg forsøge at rekonstruere dendiskussion, der stadig pågår. Det skal understreges,at jeg ikke har kendskab til de konkrete diskussio-ner, der har været ført på møder. Jeg henholdermig udelukkende til at rekonstruere holdningernei det materiale, der er tilgængeligt for mig. Jeg ken-der ikke de faktisk fremførte argumenter.

Danske Slagterier betragter myndighedernes fast-holden af nul-tolerancen som rent ”politisk” moti-veret – dvs. en holdning, der ikke kan ændres medhenvisning til nye kendsgerninger. DanskeSlagterier mener ellers, at sådanne nye kendsger-ninger foreligger, dels i form af, at der ikke kanpåvises nogen signifikant forskel i dødelighedmellem klassisk, pentaresistent DT104 og andreSalmonella Typhimurium-typer, dels i form af, atdansk svinekød bidrager meget lidt til de humaneproblemer med DT104 sammenlignet med impor-terede produkter. Endelig har DT104 ikke spredtsig noget videre i Danmark.

Myndighedernes opfattelse er imidlertid, atbeslutningsgrundlaget i det væsentlige ikke har

ændret sig. Beslutningsgrundlaget for myndighe-derne var dels risikoen for behandlingssvigt, derisær relaterer sig til muligheden for, at DT104udvikler quinolonresistens, dels muligheden foralvorligere sygdomsforløb, og endelig den laveudbredelse og risikoen for spredning. Selv ommyndighederne anerkender, at muligheden foralvorligere sygdomsforløb ikke er så stor, som manpå et tidspunkt troede, så mener man stadig, dener til stede. Dertil kommer, at man betragter denhidtidige indsats som en succes, der har givet enmarkant anden udvikling i Danmark end i andrelande.

Danske Slagteriers holdning hertil er, som jegforstår det, at problemer med quinolonresistensskal håndteres ved at forbyde brug af quinoloner ihusdyrbruget (hvilket i øvrigt sker i hele EU fra2006); og at risikoen for spredning af DT104 kanhåndteres via den almindelige Salmonella-bekæmpelse. Endelig mener man, at der sker enurimelig forskelsbehandling af dansk svinekød isammenligning med andre – ikke mindst uden-landske – kilder til DT104.

Myndighedernes beslutningsgrundlag blevoprindeligt netop formuleret med anerkendelsenaf en vis usikkerhed, hvad angår farligheden afDT104. Eftersom de resultater, den seneste risiko-vurdering bygger på, stadig kan siges at ligge indenfor det oprindeligt skitserede usikkerhedsinterval,kan det med nogen ret hævdes, at beslutnings-grundlaget i det væsentlige er det samme. Det mådog tilføjes, at noget af usikkerheden nu synes atvære opløst. Den nye viden indebærer ifølge bådeDanske Slagterier og myndighederne, at spænd-vidden i, hvad der muligvis kan ske, er blevet min-dre. Det værst tænkelige udfald ser nu ikke længe-re så slemt ud, som man mente i 1997.

Selv om det anerkendes, at DT104 stadig kan til-lægges egenskaber, der gør den til en relativt setstørre sundhedsrisiko end andre Salmonella-typer,så følger det ikke i sig selv heraf, at den må bekæm-pes i kraft af særskilt regulering frem for i kraft af detalmindelige Salmonella-handlingsprogram. Derkan først sluttes til et relevant handlingsprogram iog med man tilslutter sig en værdidom i form af en

FASE 4: DET SENERE FORLØB


målsætning. Uden at kunne formulere denne mål-sætning meget præcist, så synes det klart, at myn-dighedernes politik er formet ud fra et forsigtig-hedsprincip, således at man ønsker maksimal fore-byggelse af mulige problemer for forbrugerne.

Oprindeligt gik Danske Slagterier ud fra et til-svarende ønske om maksimal forbrugerbeskyt-telse. Baggrunden herfor er imidlertid en anden,nemlig at det for Danske Slagterier i lyset af de alar-merende sundhedstrusler forekom mest effektivt atforsøge nedslagtning af besætningerne. Samtidigvar man dog optaget af at forhindre, at alvorligesundhedsproblemer blev relateret til dansk svine-kød. Mens myndighederne fortsat ønsker at fast-holde forsigtigheden, så synes Danske Slagterier atmene, at i og med at risikoen nu er dokumenteret atvære mindre, så er der grund til at vælge mindreomkostningskrævende indgreb. Danske Slagterierhar således beregnet, at overdødeligheden for pen-taresistent DT104 med den aktuelle begrænsedeudbredelse svarer til ét dødsfald for hvert 50 år.11

Med andre ord: risikoen ved at ophæve særbe-handlingen af DT104 er så lille, at den – i lyset afden økonomiske gevinst – klart er værd at løbe.

Myndighederne synes at mene, at den maksimaleforbrugerbeskyttelse, som Danske Slagterieroprindeligt ønskede at udvise, ikke virker trovær-dig, hvis den opgives, når de økonomiske konse-kvenser viser sig. Mens Danske Slagterier kommu-nikerede klart, at der var usikkerhed med hensyntil, om en sanering ville være et effektivt middel, såblev der ikke udtrykt nogen usikkerhed i videns-grundlaget om DT104s sundhedsrisiko. Den kate-goriske måde, valget af handling blev præsenteretpå, har gjort det vanskeligt for Danske Slagterier atformidle, at man senere kunne finde grund til atvurdere situationen anderledes. I hvert fald blevder skabt en forventning om, at myndighederneogså helt nødvendigt måtte reagere kategorisk,selv om Veterinærdirektoratet oprindeligt ikkefandt det velbegrundet at bruge mange ressourcerpå et problem, som på daværende tidspunkt ikkevar bedre belyst.

Dertil kommer det aspekt, at myndighederneikke uden betydelige problemer kan slække på det

niveau af forbrugerbeskyttelse, man én gang harvalgt. Selv på baggrund af ny viden vil opgivelsenaf særbehandlingen af DT104 indebære en øgetrisiko for forbrugerne. Problemet for myndighe-derne er her, at det er meget svært at skabe forstå-else for den politik, at man bevidst vælger atudsætte forbrugerne for en risiko, som kunne væreundgået. Danske Slagterier har selv oplevet pro-blemet heri med reaktionen på ønsket om at kun-ne disponere DT104-inficeret kød til saltning (jfoverskrift i Ekstra-Bladet 1. februar 2004: ”Lægen:du risikerer at dø”). Her er problemet igen, at manbevidst vælger at sende kød på markedet, somman ved, rummer en risiko, den være sig nok så lil-le. Og problemet bliver ikke mindre, hvis det enes-te motiv, forbrugerne kan få øje på, er et ønske omat spare penge.

Myndighederne har således indtil videre fastholdtselve kravet om nul-tolerance. Til gengæld harman accepteret visse slækkelser i kravene til hånd-tering af DT104, der er forbundet med generellestramninger, således at der samlet set ikke er taleom en større risiko for forbrugerne, samtidig medat der kan være en samfundsøkonomisk gevinst.Vurderingen er tilsyneladende, at hvis en sådaneffektiviseringspolitik, der indebærer en mindreslækkelse, skal kunne være politisk holdbar overfor forbrugerne, så må den som minimum bindesop på en gevinst for forbrugerne et andet sted.

Den afgørende uenighed er således en værdi-mæssig uenighed, der handler om, hvorvidt etinstrument som nul-tolerance er rimeligt ellerikke. Mere præcist bliver dette en diskussion af,hvor store omkostninger, et sådant instrument tilforbrugerbeskyttelse bør have. Og Danske Slagteri-er mener nok ikke mindst, at myndighederne herlader en indsats, man opfatter som rettet mod etsamfundsmæssigt problem, finde sted på DanskeSlagteriers bekostning. Myndighederne mener påden anden side, dels at nul-tolerancekravet harværet en succes, dels at det også må være i DanskeSlagteriers egen interesse at leve op til en høj for-brugerbeskyttelsesstandard, og at Danske Slagteri-ers økonomi i øvrigt ikke for alvor er truet af krav tilfødevaresikkerhed.

46

11 Beregningerne tager udgangspunkt i en undersøgelse fra Statens Serum Institut (Helms M, Vastrup P, Gerner-Smidt P, Mølbak K. Excess mor-tality associated with antimicrobial drug-resistant Salmonella typhimurium. Emerg Infect Dis 8 (2002) 490-5). I Dahl, J. AntimicrobialDrug–resistant Salmonella Typhimurium (Reply to Helms). Emerg Infect Dis 9 (2003) 1350 påpeges det, at overdødeligheden ved DT104 ude-lukkende relaterer sig til quinolonresistente stammer, mens der ikke kan påvises en signifikant overdødelighed for den klassiske pentaresis-tente form. Beregningerne, der findes i Alban, L., Dahl, J. Estimate of the impact of Danish and imported pork on the number of humanmultiresistent Salmonella Typhimurium DT104 cases (manuskript) søger så, givet den aktuelle eksponering, at estimere det danske bidrag tiloverdødeligheden af penatresistente stammer i absolute tal (selv om den som sagt ikke er signifikant). Det skal understreges, at beregning-erne ved at se bort fra quinolonreistente stammer kun betragter en del af risikokarakteristikken, ligesom man også ser bort fra alvorlighedenaf sygdom, jf. Mølbak, K. En vurdering af den sundhedsmæssige betydning af infektioner med Salmonella Typhimurium R-type ACSSuT, Sta-tens Serum Institut 2003.


47

Teoretiske overvejelserDen metodiske pointe i at tage udgangspunkt i encase, i dette tilfælde specielt en case med et kom-pliceret forløb og et vist element af konflikt mellemaktørerne, er at sikre, at analysen af risikohåndte-ringen kan indfange den fulde kompleksitet afbeslutningerne. Hensigten er, for det første, atopstille en såkaldt rationel rekonstruktion afgrundlaget for Danske Slagteriers risikobeslut-ninger vedrørende DT104, det vil sige kortlægningaf videns- og værdigrundlag, herunder samspil ogkommunikation med andre aktører samt holdningtil usikkerhed; og for det andet at gennemføre ensystematisk analyse af disse elementer med hen-blik på, hvorledes de indvirker på formningen afdet endelige udfald af en beslutning.

Rekonstruktion og analyse har ikke til formål atafdække og analysere den ”egentlige” baggrundfor, hvad der ”virkelig” skete – for eksempel i formaf, hvilke tanker og motiver aktørerne faktisk hav-de på daværende tidspunkt. Formålet er at belysenogle principielle sammenhænge, der kan lede tilen mere generel forståelse af beslutningssituatio-ner af denne art. Analysen lægger således til grund,at alle aktører handler på baggrund af legitimeinteresser, og opgaven er i høj grad at afdækkerationalet bag disse interesser.

Forløbet er inddelt i 4 faser eller beslutnings-mæssige knudepunkter: den oprindelige sane-ringsplan, tv-udsendelsen Journalen, forløbetfrem til myndighedernes handlingsplan i 1998 ogbegivenhederne i sommeren 1998 samt endeligforløbet frem til opgivelsen af saneringsprogram-met i 2000 og senere frem til den seneste revision i2003. Da materialet er meget omfattende, er tyng-depunktet lagt på de tidlige år (1996-1998), idet deter her, de hændelser finder sted, der former densenere konflikt.

For hver fase er de offentligt dokumenteredehandlinger beskrevet, hvorefter beslutningsgrund-laget er rekonstrueret på baggrund af det fuldemateriale, herunder ikke mindst interviews.

Det overordnede begrebsapparat, som beslutning-erne analyseres i, er hentet fra beslutnings- og spil-

teorien. Det grundlæggende metodiske princip er,at grundlaget for enhver beslutning kan analyseresud i to komponenter, der tilsammen rationalisererden (dvs. gør det forståeligt, at den blev taget): (1)vidensgrundlag, det vil især sige formodningerom, hvad konsekvenserne vil være af de forskelligehandlingsalternativer, og (2) værdier, det vil isærsige de målsætninger, der stræbes mod, og de nor-mer, som handlinger i øvrigt må leve op til. Ud fraen fortolkning eller rationalisering af denne artkan der ikke sluttes til, at de handlende kunnehave vidst bedre/handlet anderledes.

Beslutningsteorien modellerer generelt beslut-ningstagen under usikkerhed. Det sker ved igen atbetragte en beslutningstager, der med en konsis-tent målsætning skal vælge mellem en rækkehandlingsalternativer. Usikkerheden vedrører,hvilken af en række mulige tilstande i omverdenen(”naturen”), der uafhængigt af beslutningstage-rens valg vil indtræffe, og sammen med valget afhandling vil bestemme udfaldet af beslutningen. Idet generelle tilfælde kan beslutningstageren medstørre eller mindre grad af begrundelse tilskrivehver af de mulige tilstande en subjektiv sandsyn-lighed. I mere specielle tilfælde kan man forestillesig, at beslutningstageren kender en objektiv sand-synlighedsfordeling.

Spilteorien modellerer generelt situationer,hvor en beslutningstager med en konsistent mål-sætning skal vælge mellem en række handlingsal-ternativer, hvor udfaldet af beslutningen erbestemt ikke bare af beslutningstagerens valg,men også af, hvad en række andre beslutningsta-gere, hver med deres konsistente målsætning, væl-ger blandt en række handlingsalternativer i sam-me situation.

Sådanne beslutningssituationer med gensidigafhængighed kan spænde fra ren konflikt i den eneende af spektret til rene koordinationsproblemermed totalt interessesammenfald i den anden ende.Usikkerheden kan integreres i den spilteoretiskeramme ved at betragte ”naturen” som en af spiller-ne, der ikke handler ud fra en konsistent målsæt-ning, men ud fra en ”usikker” strategi – dvs. atnaturen træffer sine ”valg” ud fra et grundlag, man

METODISKE OVERVEJELSER


kun har usikker formodning om.Rekonstruktionen af beslutningsgrundlaget for

de forskellige aktører er sket ud fra gængse prin-cipper i fortolkningsteorien. Det betyder groft sagt,at man går ud fra, at der er konsistens i en aktørsværdi- og vidensgrundlag og hans handlinger, ogfortolkningen søger nu at rekonstruere disse ud frade tilgængelige data, dvs. aktørens egne beskri-velser, skriftlige kilder, andres oplevelser osv.

Rekonstruktionen vil ofte afdække sammenhængeog elementer, som aktøren ikke selv er bevidst om,idet man normalt handler under omstændigheder,hvor ens beslutningsgrundlag ikke kan være trans-parent for en selv. Det skal understreges, at for-tolkningen ofte vil være åben, idet de tilgængeligedata tillader flere sammenhængende fortolkninger.

I forlængelse af rekonstruktionen af beslut-ningsgrundlaget analyseres samspillet og kommu-nikationen mellem aktørerne i den givne beslut-ningssituation.

48


Officielle dokumenter

Strategien Fødevare- og Veterinærdirektoratet 2001

Notat vedr. VFD-Strategi for bekæmpelse af syg-domsfremkaldende (patogene) mikroorganismer ifødevarer, Veterinær- og Fødevaredirektoratet 9.marts 1998

VFD-Strategi for bekæmpelse af sygdomsfremkal-dende (patogene) mikroorganismer i fødevarer,Veterinær- og Fødevaredirektoratet 23. marts1998.

Salmonella Typhimurium DT104, multiresistent –fra jord til bord. Fødevare- ogVeterinærdirektoratet maj 1998.

Vejledning ved vurdering af fund af SalmonellaTyphimurium DT104, multiresistent i fødevarer.Fødevare- og Veterinærdirektoratet maj 1998.

Danmark som foregangsland. Fødevaresikkerhed.Hovedrapport. Regeringen, november 1998.

Bekæmpelse af Salmonella Typhimurium DT104,MR: Ny strategi. Fødevare- ogVeterinærdirektoratet 2000.

Assessment of the effect of proposed changes tothe management of multi-resistant SalmonellaTyphimurium DT104 in primary food animalproduction in Denmark. DZC, 2002.

Risk assessment of the impact of human healthrelated to multiresistant Salmonella TyphimuriumDT104 from slaughter pigs. IFSN, 2003.

Kåre Mølbak: En vurdering af den sundhedsmæs-sige betydning af infektioner med SalmonellaTyphimurium R-type ACSSuT. Statens SerumInstitut, 2003.

Notat om ændret håndtering af SalmonellaTyphimurium DT104, multiresistent. Fødevare-

og Veterinærdirektoratet 2003.

Relevante love og bekendtgørelser.

Mødereferater, Danske Slagterier (1996-2003):Veterinærudvalget, Landsudvalget, Bestyrelsen.

Journalindsigt, Statens VeterinæreSerumlaboratorium (1996-1998)

Journalen: Et farligt nummer, Danmarks Radiodecember 1997 (video-kopi)

Mediedækning af DT104 (1997-1998): Ritzau, BT,Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske Tidende.

Diverse bilag til Folketingets Fødevareudvalg1998.

Analyse af pressesager for Fødevareministeriet,Geelmuyden.Kiese 1999.

Artikler i Zoonosenyt.

Diverse videnskabelige artikler.

Diverse statistisk materiale.

Diverse udredninger.

Interviews (og/eller anden form for kontakt)

Bent Nielsen, Danske SlagterierErik Bisgaard Madsen, Danske SlagterierLis Alban, Danske Slagterier

H. P. Steffensen, Landsudvalget for SvinLindhart Nielsen, Landsudvalget for Svin

En saneret landmand

Flemming Tune-Stephensen, KødbranchensFællesråd

49

OVERSIGT OVER MATERIALE


Erik Stougaard, tidl. VeterinærdirektoratetJørgen Flensburg, tidl. VeterinærdirektoratetChristian Halgaard, tidl. Veterinærdirektoratet

Henrik G. Jensen, Fødevare- ogVeterinærdirektoratet

Søren Aabo, Institut for Fødevaresikkerhed ogToksikologi, Afdelingen for MikrobiologiskSikkerhedJørgen Schlundt, tidl. Institut forFødevaresikkerhed og Toksikologi, Afdelingen forMikrobiologisk Sikkerhed

Henrik Dam Christensen, fhv. fødevareminister

Knud Børge Pedersen, DanmarksFødevareforskning

Flemming Bager, tidl. Zoonosecentret

Henrik Wegener, Zoonosecentret, DanmarksFødevareforskning

Dorte Lau Baggesen, DanmarksFødevareforskning

Kåre Mølbak, Statens Serum Institut

Steen Jensen, Danmarks Radio

Lars Goldschmidt, Center for Virksomheds-udvikling og Ledelsesteknologi

Anders Engvall, Statens VeterinärmedicinskaAnstalt, Sverige

Martin Wierup, Sveriges lantbruksuniversitet

Peter van der Wolf, GDV Dieren, Holland

Wilfrid van Pelt, The National Institute for PublicHealth and the Environment, Holland

Marlies Hanssen, Product Boards for Livestock,Meat and Eggs (PVE Agro), Holland

John Threlfall, Health Protection Agency, UK

Sarah Evans, Veterinary Laboratories Agency, UK

Paul Gayford, Department for Environment, Foodand Rural Affairs, UK

Stefano Morabito, Istituto Superiore di Sanità,Italien

Antonia Ricci, Istituto ZooprofilatticoSperimentale delle Venezie, Italien

50




SALMONELLA TYPHIMURIUM– et case stu

diu

m i sam

spillet m

ellem risiko

hån

dterin

g,usikkerh

ed o

g risikoko

mm

un

ikation

• Karsten

Klin

t Jensen

C E N T E R F O R B I O E T I K O G R I S I KOV U R D E R I N G

Rolighedsvej 251958 Frederiksberg Cwww.bioethics.kvl.dk

PROJEKTRAPPORT

C E N T E R F O R B I O E T I K O G R I S I K O V U R D E R I N G

SALMONELLA TYPHIMURIUMDT 104

– et case studium i samspillet

mellem risikohåndtering, usikkerhed

og risikokommunikation


4

CBR Rapport DT 104-omslag 24/06/05 13:05 Side 1

Documents

curis.ku.dkcuris.ku.dk/ws/files/35107875/Salmonella_typhimurium.pdf · Salmonella typhimurium DT 104 Jensen, Karsten Klint Publication date: 2004 Document Version Også kaldet Forlagets