2013

Tema: BEGYNDELSER Læs om TVIVL, VALG OG METERVARER Interview med WAMMEN OG MÖGER

CORPUS ER ET GRATISMAGASIN FOR ALLE STUDERENDE PÅ CENTER FOR SUNDHED OG SAMFUND VED KØBENHAVNS UNIVERSITET.

#3

INDHOLD

MAGASINET CORPUS #3 - SEPTEMBER 2013

Magasinet Corpuswww.corpus.ku.dk

corpus@corpusmagasin.dkPostadresse

SAMF, Københavns UniversitetØster Farimagsgade 5

1353 København K

Chefredaktør Rune Meidel

rune@corpusmagasin.dktlf. +45 29 93 97 40

Journalistisk redaktørerLeni Midjord Shapira

Simone Themstrup

SKRIBENTER, FOTOGRAFER & ILLUSTRATORERRune Meidell, Cecilie Linding Fredberg,, Laura Kofod, Mette Roikjer, Julie Trier, Simone Themstrup, Paw Hansen, Martin Sidney Langdal Topf, Rikke

Holm, Asmus Harre, Mariann Malchau Olsen, Leni Midjord Shapira

LayoutgruppeJulie Kathrine TreuMette Roikjer

Annonce- og økonomiansvarligAsmus Harreasmus@corpusmagasin.dk

ForsideMette Roikjer og Isabella Lousen

Få mere information omannoncering, ved at downloade

medieinfomation på:http://corpus.ku.dk/

medieinformation

Redaktionen forbeholder sig rettentil at redigere, forkorte og udelade

indsendte indlæg. Derudover påtager

redaktionen sig intet ansvar for ma-teriale, der indsendes uopfordret.

Støttet af Det Samfunds-videnskabelige Fakultet

Corpus er et gratismagasin for allestuderende på CSS ved KøbenhavnsUniversitet. Magasinet udgives af destuderende selv og er redaktioneltuafhængigt af CSS.

TrykSvendborg Tryk

Oplag 2.000ISSN 1902-8148

2 SEPTEMBER 2013

ind

hold

3 Leder4 Portrætinterview: Til kaffe hos Wammen

7 BEGYNDELSER: Et brev på bordet 8 GUIDE: Land dit første studiejob10 Velkommen til det gamle kommunehospital12 VOXPOP: Tvivl og studievalg 14 DEBAT: Metervarer og mennesker på Uni

16 Job i EU: Wammens Task Force 18 Portrætinterview. Möger tilbage på skolebænken23 Kommentar: Bloody tourist 25 Anmeldelse: Bourdieu for begyndere 26 Kryds & Tværs27 Klumme: Ansvarlighedens begyndelse

TEMA

CAMPUSLIV

Begyndelser. Vi starter alle på ny en gang imellem. Nogle på en ny uddannelse, andre et nyt semester. Nye rutiner skal oparbejdes, og nye venskaber bliver indgået.

Uanset om du er en garvet røver eller grøn rus, har vi samlet en række artikler til dig om at begynde på ny. Vi giver et par gode råd til at finde et passende studiejob. Har en guide til hvordan du finder rundt på campus – hvilket langt fra er nemt. Og så hæver Studenterrådet sin kritiske røst og tager SU-reformen til revision.

Nye aktivitetskrav og reformen er tiltag, vi som studerende står overfor, der sigter mod, at vi kommer hurtigere igennem uddannelsen og ikke gør for mange svinkeærinder. I valg af studie og de kriser, der kan opstå undervejs, ikke just krav, der gør udfordringerne nemmere. I en række små interview fortæller de studerende på CSS om deres studietvivl, og hvad de har gjort for at afhjælpe den.

En ny begyndelse er også, hvad forsvarsminister Nicolai Wammen har taget hul på. Thor Möger Pedersens fremtid er mere uvis. Begge har de inviteret indenfor og fortæller åbenhjertigt om karriere, kompromisser i privat- og studielivet samt livets op- og nedturer.

En fællesnævner for årets første udgave synes at være, at der ikke er nogen lige vej gennem studiet. En anden at det er vigtigt at tage del i studielivet, den tid vi er her. Om det er at brygge kaffe i Kommunen el-ler at skrive artikler for Corpus er op til dig.

Velkommen!

ENGAGER DIG!

TEKST: Rune Meidell, chefredaktør

LEDER

SEPTEMBER 2013 3

4 SEPTEMBER 2013

INTERVIEWNYHEDER

Til kaffe hos WammenCorpus har mødt tidligere europaminister Nicolai Wammen til en snak om, hvad sådan en egentlig går og laver, hvordan det har været at vokse op splittet mellem to verdener og hvilke kompromisser, han som minister må indgå for at få privatlivet til at hænge sammen

TEKST & FOTO: Rune Meidell

INTERVIEW

Den 28. februar 1986 blev Olof Palme dræbt på hjørnet af Sveavägen og Tunnelgatan i centrum af Stockholm. Skudt på klos hold. Dagen efter tog den 15-årige Nicolai Wammen turen ned til Dansk Socialdemokratiske Ungdom i Amaliegade 17 i Aarhus og meldte sig ind. Lige siden har Wammen været aktiv i partiet, karrieren taget form, og idealerne bygger ifølge Wammen i dag på de samme socialdemokratiske grundholdnin-ger, som de gjorde dengang.

Det var Nicolais far, Christian Frederik Wammen, der gjorde, at sønnen lærte den svenske landsfa-der at kende. Han havde som journalist rejst med Olof Palme, og fortalte levende til sønnen, når han kom hjem fra sine rejser.

”Jeg syntes, Palme var et dybt engageret og stærkt politisk menneske, der bl.a. kæmpede en hård kamp mod apartheid og styret i Sydafrika. Jeg var meget optaget af den uretfærdighed, der var med

Nelson Mandela, der sad i fængsel, og at et lille hvidt mindretal kunne undertrykke det store sor-te flertal. Selvom jeg var meget ung, var det noget, jeg virkelig var optaget af.”

På trods af den internationale indignation var det først studenterpolitikken, der fyldte, snart efter kommunalpolitikken, hvor Wammen på Thorkild Simonsens opfordring stillede op til byrådet i Aarhus kommune og siden blev borgmester. I dag er Wammen, hvor han lagde ud.

På øverste etage af Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads sidder han på gang med de to an-dre ministre, der også huserer her. Adskilt af Københavns havn og kanalerne, på behørig af-stand af Slotsholmen, er udsigten til den ene side Københavns centrum og Folketinget, og på den anden side Amager, hvor lufthavnen og Øresundsbroen, der forbinder Danmark med Sverige, ligger.

Ude på gangen er der ved at gå fisk i Rigsfælleskabet, og Villy Søvndal holder presse-møde om EU’s forstående boykot af Færøerne.

På Wammens kontor er blikket ikke rettet mod nord, ej heller mod uretfærdigheder i Afrika. Den 1. juli blev Kroatien det 28. medlemsland af Den Europæiske Union. Et resultat, der i høj grad kan tilskrives den 42-årige socialdemokrat, der i 2011 blev udnævnt til europaminister.

Posten blev oprettet i forbindelse med Danmarks EU-formandskab i 2012. Opgaven var at for-berede formandsskabet. Derefter at koordinere østudvidelsen.

Med formandskabet på afstand er det også mini-steriets opgave at varetage Danmarks interesser i EU, hvor Wammen har spillet en aktiv rolle for at få indført Danmarks milliardrabat.

Ny forsvarsminister. Før ministerrokaden spåede kommentatorer Nikolai Wammen gode muligheder for at blive udenrigsminister

SEPTEMBER 2013 5

TEMA

NICOLAI WAMMEN

- Wammen er uddannet fra Statskundskab i Aarhus

- 2006-2011: Borgmester i Aarhus

- 2011: Europaminister og medlem af Folketinget

- August 2013: Forsvarsminister

Nikolais opvækst var en blanding af farens løsslupne tilværelse i Køben-havn og morens trygge kernefamilieliv i Aarhus

INTERVIEW

SPLITTET MELLEM TO VERDENER

Da Wammen var halvandet år, blev forældrene skilt. Det medførte, at han allerede dengang blev vant til at rejse.

Han boede I Aarhus med sin mor og hendes nye mand. Wammen havde her, som han fortæller, en opvækst i en traditionel kernefamilie.

Anderledes var det med faren, der flyttede til København og ernærede sig som journalist på Ekstrabladet. Faren boede med sin nye kæreste, der var indehaver af Bobi Bar, i kollektiv og tog jævnligt sønnen med på Christiansborg såvel som Christiania.

”Det var med til at gøre, at jeg har haft flere ”for-ældre”: min far og min mor og de kærester de har haft. De har været utroligt varme og kærlige for-ældre for mig. Men jeg har også oplevet to forskel-lige verdener, og det, tror jeg, har været en fordel, at jeg færdes lige hjemmevandt på de bonede gul-ve og blandt folk, der har det svært. For mig var det den naturlige tilstand, at min far og mor ikke boede sammen,” fortæller Wammen.

KARRIEREN

I 1986 blev Wammen medlem af DSU, og da han begyndte på Aarhus Universitet, var det naturlige valg at engagere sig i den socialdemokratiske stu-denterbevægelse, Frit Forum. Wammen var stål-sat socialdemokrat og nævner udover Oluf Palme også Svend Auken som en af sine store inspirati-onskilder. ”Han havde nogle supergode valgmø-der med Uffe Ellemann, og det gjorde mig endnu mere sikker på, at jeg skulle være socialdemokrat,” fortæller Wammen.

Hvis man ser på dine idealer dengang og i dag, er der no-get, som har ændret sig?

”Idealerne er de sammen. Det er klart, jeg har fået meget mere erfaring. Og når man er i politik, så ved man også, at kompro-misets kunst er en svær øvelse, men det er vigtigt, at man er tro mod sine idealer, også når der skal træffes svære beslutninger.”

Efter han meldte sig ind i Frit Forum, gik det slag i slag, og Nicolai Wammen gjorde sig bemær-ket. Byens borgmester, Thorkild Simonsen, hav-de fulgt ham og opfordrede ham til at stille op til kommunalvalget.

”Jeg havde selv tænkt på at gå ind i kommunal-politik. Og når så byens borgmester lægger hån-den på din skulder og siger, ”var det ikke en idé,

at du stiller op til byrådet,” så gør det indtryk,” fortæller Wammen.

Det politiske arbejde tog om sig, og det var ikke alle holdtimer og forelæsnin-ger Wammen kom til, da han samtidig skulle passe tillids-poster som politisk ordfører,

var formand for Kulturelt udvalg og også stillede op til Folketinget.

I 2006 blev Wammen borgmester for Aarhus Kommune. Det var han i seks år, men ved folke-tingsvalget i 2011, sagde han sit erhverv op, og stillede i stedet op til Folketinget.

”Jeg syntes, Palme var et dybt engageret og stærkt politisk menneske.

INTERVIEW

6 SEPTEMBER 2013

Du var en vellidt borgmester i Aarhus, men du stoppede pludseligt.

”Man kan sige det på den måde, at jeg var borg-mester i cirka seks år i Aarhus, og så nærmede fol-ketingsvalget sig. Jeg ville gerne give mit bidrag til, at vi kunne få et godt valg for Socialdemokraterne, og at Helle Thorning kunne blive statsminister. Derfor stillede jeg op. Og jeg var glad for, at der var rigtig mange aarhusianere, der satte deres kryds ud for mig,” fortæller Wammen.

Havde du allerede fået stillet en ministerpost i sigte der?

”Nej, sådan foregår det ikke. Jeg blev ringet op sammen med de andre ministre af statsministe-ren. Så spurgte hun, om jeg ville være europami-nister, og så sagde jeg, at det ville jeg gerne. Det er ikke en samtale, der varer mange minutter, fordi hun også havde andre, hun skulle spørge, om de ville være ministre. Det var på det tidspunkt, jeg blev spurgt, om jeg ville være minister.”

Hvor var du, da du fik opringningen?

”Der sad jeg og spiste med gode venner, herunder Dan Jørgensen fra Europaparlamentet, for så kun-ne han give mig nogle tips om at være europami-nister lige fra starten.”

Wammen fortæller levende og kommer hist og her med citater fra J.F. Kennedy og H.C. Andersen. Det store smil breder sig, så øjnene forsvinder i to sympatiske streger. Han er imødekommende og tager hele situationen med ophøjet ro.

Posten som europaminister byder, efter opgaverne fra EU-formandsskabet er ved at være afsluttet, på en noget løs kalender med mange ad hoc-opgaver, der bliver spredt ud over en 80 timers arbejds-uge og 105 rejseda-ge om året. Og vores interviewaftale bli-ver da også rykket en del gange – bl.a. pga. forhandlinger med Kroatien. Der er in-gen typisk arbejdsdag for Wammen, men de mange små opgaver ganger op.

KOMPROMISSER

Som en del af det at være minister følger som oftest et fokus på det private. I udgaven af Søndagsavisen fra den 10. – 12. maj er bragt et nærgående portrætinterview med Nicolai Wammen, der lægger vægt på det forhold, at han har en søn på halvandet, der bor med sin mor, tidligere folketingsmedlem Julie Rademacher, og hendes kæreste på Grønland. Som sin far må han leve med forældre, der bor langt fra hinanden.

Hvordan har du det med artiklen?

”Jeg har det fint med den artikel. Det hører med til historien, at journalisten spurgte mig om 117 forskellige ting, men valgte at fokusere på den pri-vate del.”

Det havde du ikke regnet med ..

”Det var hans valg. Det er fair nok. Så sådan er det.”

Han fortæller om forholdet til sønnen:

”Han har heldigvis en fantastisk mor, som gør alt for ham, og så har han en far, som elsker ham højt. Og vores liv, lad mig sige det på den måde, at Carl bor med sin mor, hun har arbejde på Grønland, og jeg bor i Danmark, og det er den situation, vi er i, og det finder vi ud af på vores måde. Og det er jeg helt sikker på, at det skal vi nok klare på en god vis.”

Hvordan ser du dit privatliv og de firs timer, du ar-bejder om ugen, spille sammen?

”Det er selvfølgelig en udfordring, og det er jo også en pris, man betaler, når man er i toppolitik, at der er lange arbejdsdage. Men man kan også sige, det er de færreste, der er ministre på livstid. Det er en periode af ens liv, hvor man lægger en masse timer, og så vil man på et tidspunkt få en anden rolle, hvor man kan have mulighed for at lave nogle andre ting.”

FREMTIDEN

Tror du, europaministerposten fort-sætter med at være, når de opgaver, der har været knyttet til formands-skabet, er løst?

”Altså, Europa er kommet for at blive, og det betyder, at det er vig-tigt at have et stærkt fokus på, hvad der sker i vores eget nær-område. Med lidt omskrivning af H.C. Andersen kan man sige: ”fra Europa vores verden går”. To tred-jedele af, hvad Danmark eksporte-rer, går til andre EU-lande. Det er ca. 500.000 arbejdspladser. Det er

her, vi har vores politiske forankring, det betyder ikke, at vi skal glemme resten af verden, og der har vi blandt andet en målrettet indsats i forhold til vækstøkonomierne. Men det ændrer ikke på, at Europa er vores politiske omdrejningspunkt glo-balt. Hvordan det så præcist skal varetages, det er noget, som statsministeren beslutter, når man sæt-ter et regeringshold, og det har jeg fuld tilllid til, at hun gør på en fornuftig måde.” Efter redaktionens deadline, blev Nicolai Wammen med ministerrokaden den 9. august 2013 Forsvarsminister. Handels- og Investerings-ministeriet og Europaministeriet er slået sammen med Nick Hækkerup som ny minister.

”Jeg ville gerne give mit bidrag til, at vi kunne få et godt valg for Socialdemokraterne, og at Helle Thorning kunne blive statsminister. Derfor stillede jeg op.

TEMA: Begyndelser

Et brev på bordet-------------------

"SOM ET INGENMANDSLAND,

MAN KRYDSER MED MAVEN

SUMMENDE AF SPÆNDING,

ADRENALIN OG NERVØSITET"

TEMA

Det var beskeden d. 30. juli 2012. Tænk, at et brev kan indeholde så meget i så få ord. Fasci-nerende. Men hvad ville det egentlig fortælle mig? Nye udfordringer? Nye muligheder? Nye venskaber? Sikkert. Men der var også så meget, det ikke kunne fortælle mig. Det føltes som at stå på kanten og se udover det, der lå foran mig – en fremtid, ville nogle nok have kaldt det, men mest af alt en ny begyndelse.

Begyndelser kan på sin vis virke skræmmende – som et ingenmandsland, man krydser med maven summende af spænding, adrenalin og nervøsitet, men som er en nødvendighed for at nå frem til det virkelige mål. Man kan have un-dersøgt og forberedt sig nok så meget, men alli-gevel ikke helt vide, hvad man træder ud i. Der er dog også noget dragende og forfriskende ved begyndelser. Noget, der får en til gang på gang at opsøge ’det nye’ og gennemgå en ny begyndelse.

Inden en begyndelse kommer oftest et valg. Mange vil nikke genkendende til, at valget ofte efterfølges af tvivlen, som kan være så fængslen-de, bindende og nedbrydende. Tvivlende tanker angriber som en spyflue, der drilsk sværmer og prikker til alt, der hedder standpunkter og sund fornuft: Er jeg god nok? Skulle jeg have valgt no-get andet? Er det her det rigtige? At blive ramt af’tvivlssyndromet’ kan ske for alle. Man kan have anlæg for denne lidelse – eller rettere tendens. Ja, for det er vel ingen skam at være velreflekteret, hvis blot man ikke overmandes? Da jeg for nyl-igt var på Island, blev jeg fortalt et gammelt og svært oversætteligt ordsprog, der lød noget nær ’intet valg er forkert, da det ikke kan ændres, når først det er truffet’. Det er simple, men sande ord.

Den hvide kuvert lå på det sorte køkkenbord og virkede som et blitzlys mod mine øjne. Det var som om, den stirrede på mig, holdt mit blik fast og insistererede på at ville åbnes nu. Så lad da gå, tænkte jeg. En kniv fra knivblokken – en, to, tre – et fint papir kom til syne: optaget!

TEKST: Cecilie Linding Fredberg, Statskundskab 3. semester

Første dag på studiet stod jeg uden for det gamle kommunehospital, som nu virker som et an-det hjem. Over tagene stod den gule sol mod himlen, der lå stille over os og virkede som et overdække,der altid ville være der til at beskytte os. Jeg har altid tænkt, at lige meget hvad kan man altid regne med himlen og solen. De er der altid og gør ikke forskel på hvem, der skal nyde godt af deres gaver. Det er en betryggende tanke. I CSS’ gård blev et sæt af hektiske introd-age skudt i gang som et festfyrværkeri nytår-saften. Fantastiske dage, der overrumplede og gjorde en forpustet, men somi dag står til-bage som et dejligt minde. En god begyndelse.

Som tiden gik opbyggede der sig et fundament under mig som et stilads under en bygningsar-bejder, der med tiden kommer højere og højere op, men stadig har fast grund under fødderne. Min mor sagde tit, da jeg var lille: ”Al begyn-delse er svær, men tingene ordner sig”. Det er så sandt, som det er sagt. Så når nætterne bliver lange og kaffen tynd, er det ikke begyndelsen på enden. Det er blot følelsen af vokseværk, når rødder sættes i ny jord. Det er at gå fra en beg-yndelse til en dagligdag. I medgang og modgang.

Tilbage i køkkenet et år tilbage vidste jeg intet om fremtiden, men et smil bredte sig på mine læber, mens brevet blev lagt tilbage i konvolutten. Jeg var uvidende, men en ting var sikker: Billet-ten til mange års studier, et fantastisk socialt fæl-lesskab, dejlige mennesker og inspirerende om-givelser var i hus. Brevet gemte jeg i min mappe med ”vigtige papirer”. Der ligger det stadig. En flue sværmede om mit ansigt, men jeg viftede den væk. Tiden var kommet til en ny begyndelse.

SEPTEMBER 2013 7

Land dit første STUDIEJOB

Der findes en lang række grunde til, hvorfor det er en god idé at have et studiejob, og vi hører dem fra første dag på CSS: Det øger din chance for at lande et job, når du er færdiguddannet, det gavner din økonomi, udvikler dig personligt, giver dig et stort netværk osv. På Corpus har vi forsøgt at samle de bedste råd til, hvordan du lander studiejobbet i praksis.

TEKST: Simone Themstrup, skribent på Corpus og sekretariatskoordinator i DJØF

LÆN DIG IKKE TILBAGE

Det nytter ikke noget at læne dig tilbage i sofaen og tro din awesomeness har spredt sig helt ind på Maersks kontorer per automatik. Opret i ste-det jobagenter flere steder – fx på http://jobbank.ku.dk/profil/ eller www.djoef.dk/jobagent, så du får relevante jobopslag direkte i din indbakke. Sørg også for at oprette en profil på LinkedIn og brug den aktivt: Følg de virksomheder, du er inter-esseret i, lav statusopdateringer, der er interessante og siger noget om dig – fx en spændende artikel, du vil anbefale til andre. Sørg for din profil ikke kun siger noget om, hvad du har lavet, men også noget om, hvad du gerne vil lave. Derudover kan du gøre dit netværk opmærksom på, du er jobsøgende, så der tænkes på dig, når et mulighedsvindue åbnes.

SØG OGSÅ UOPFORDRET

En anden tilgang kan være at opsøge virksomhed-erne uopfordret og gå systematisk til værks: Lær så meget som muligt om en virksomhed, inden du tager kontakt, så du kan vise, du ikke alene kender til deres udfordringer, men måske oven i købet har løsningsforslag. Når du kontakter relevante personer for at arrangere fx et kaffemøde, så sørg for at få for-talt, hvad dit ønske er med mødet; såsom at få viden om, hvad vedkommendes opgaver er, og få generel information om virksomheden/branchen – når mø-det er ved sin afslutning, kan du så høre om even-tuelle jobmuligheder. Husk, at det værste, der kan

ske, er, at dem, du kontakter, ikke har mulighed for at drikke kaffe med dig – og så finder du bare nogle andre. De fleste vil gerne tale om, hvordan de fik succes, og hvis du er heldig, kan kaffemødet måske ligefrem udvikle sig til en decideret jobsamtale. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at det er lettere at søge opfordret end uopfordret, da uopfordrede ansøgninger ofte stiller høje krav til ens erfarings- og kompetenceniveau, og derudover kan det også virke intimiderende at skulle invitere på kaffe-date.

FÅ ERFARING PÅ ANDRE MÅDER

Når man starter på universitetet er det de færreste, der har lavet noget vildere end at lange burgere over dis-ken eller varer over rullebåndet. Det kan være en stor udfordring at skulle gå fra den type job til et, der er mere studierelevant, så det gælder om at få opbygget erfaring på andre områder også: Arbejdsgiveren skal kunne se, hvordan din viden fra studiet kan bruges i den konkrete stilling, samt hvordan dine interesser og frivillige arbejde gør dig til en attraktiv kandi-dat. Bliv aktiv i en forening (Corpus søger fx altid skribenter) og få opbygget noget erfaring. Engager dig, og find ud af, hvad du er god til – de fleste virk-somheder vil gerne have det indtryk, at de ansætter en ”ildsjæl”. Så det kan være en god idé selv at ud-forske dine kompetencer og styrker gennem frivil-ligt arbejde, da det kan hjælpe dig til at finde ud af, hvad du gerne vil arbejde med og samtidig give dig den erfaring, der gør dig attraktiv for en virksomhed.

Der findes en række gode råd online om, hvordan man skriver ’den gode an-søgning’. De bedste råd og en skabelon kan findes her: http://www.mitfoerstejob.dk/find-jobbet/jobansoegningen.aspx

Nogle fagforeninger tilbyder også feed-back på jobansøgninger, hvilket kan være en fordel, da et sæt objektive øjne kan sætte tingene i perspektiv. På CSS er der flest studerende, der er medlem af fagforeningen Djøf, som netop giver feed-back indenfor 24 timer, men det kan også være en stor hjælp bare at lade en god ven/veninde læse din ansøgning igennem

TEMATEMA

8 SEPTEMBER 2013

JOBANSØGNING OG SAMTALE

Når du har fået opbygget lidt erfaring og skal til at søge en stilling, er der en række overvej-elser, du bør gøre dig: Hvad indebærer dette job? Hvordan får jeg bedst muligt formidlet, hvad jeg kan, og hvordan får jeg talt mig selv ”ind i still-ingen”? Selve ansøgningen bør være fokuseret, CV’et være skræddersyet og virksomhedens vær-dier inkorporeret, således at modtageren ikke kan lade være med at indkalde dig til en samtale.

Når du så skal til jobsamtale, er der igen en række forberedelser, du skal gøre: Lav en liste over mulige spørgsmål, du kan blive stillet, og overvej dine svar, uden de bliver indøvede. Research (igen) på virksom-heden og stillingen – hvordan vil du håndtere dine arbejdsopgaver og løse eventuelle udfordringer? Har du erfaring fra tidligere, du vil kunne bruge (som du fx har fået gennem frivilligt arbejde)? Forbered dig på at arbejdsgiveren både kan finde på at google dig, finde dig på Facebook og LinkedIn – overvej, hvordan du fremstår; professionel? Useriøs? Spæn-dende? Det er desuden en fordel at have forberedt et par spørgsmål hjemmefra, så du virker interesseret og motiveret; hvordan ser en typisk arbejdsdag ud? Hvilke forventninger har de til dig? Er der mulighed for kollegial sparring? Ved at stille kvalificerede spørgsmål tydeliggør du overfor virksomheden, at du har forberedt dig grundigt og brænder for jobbet.

IF AT FIRST YOU DON’T SUCCEED, TRY AGAIN

Rigtig meget held og lykke med jobjagten. Husk, at der er mange måder at lande studiejobbet på, og at de færreste får det første job, de søger. Derfor er det bedste råd, vi kan give: Bliv ved med at søge og undgå at miste modet – på et tidspunkt er der med garanti nogle, der får øj-nene op for dig og dine mange kompetencer.

Flere og flere virksomheder benytter sig af forskellige tests i rekrutteringsproces-sen. Der findes især tre typiske tests:

- IQ-testen undersøger, hvordan du tæn-ker og opfatter ting, og om du kan gen-nemskue komplekse spørgsmål.

- Færdighedstesten kan teste, om du for eksempel kan stave og regne samt din aktuelle almenviden. For studerende på CSS er især excel-tests sandsynlige.

- Persontesten undersøger dine personli-ge egenskaber og kan for eksempel give en indikation af, om du er udadvendt, analytisk, administrativ mv.

Her kan du prøve et par tests selv: www.shldirect.com/dk

TEMA

SEPTEMBER 2013 9

Velkommen til det gamle kommunehospital

HVORFOR HEDDER DET CHR. HANSEN AUDITORIET?

Det er hverken en rig sponsor eller en person med særlig betydning for Københavns Universitet, der har lagt navn til det store audito-rium. Christian Hansen var stadsarkitekt og stod bag tegningerne til Kommunehospitalet. Da auditoriet skulle navngives, blev der i samarbejde med Corpus udskrevet en konkurrence, og vinder-navnet blev som bekendt Christian Hansen. At det så er den eneste bygning på grunden, som ikke er søgt holdt i Christian Hansens stil, der bærer hans navn, er måske lidt paradoksalt.

TEMA

HVAD ER SYGEPLEJERSKERNES VINTER-HAVE?

Måske har du engang i et mislykket forsøg på at finde det rigtige undervisningslokale befundet dig midt i en gang, der lignede et drivhus? Så har du fundet Sygeplejerskernes vinterhave, der i gamle dage forbandt sygeplejerskernes boliger med resten hospitalet. Hvorfor man valgt at bygge et drivhus – en såkaldt ”vinterhave” – i stedet for en almindelig gang, er der ingen der ved, men du kan stadig finde gangen som en forlængelse af gangen til den hemmelige kantine i bygning 4.

Til at starte med søgte vi svar på det spørgsmål, som må have undret alle, der har prøvet af fare vild på CSS: Hvad er meningen bag de her bygningsnumre? Et hurtigt blik på kortet over CSS bevidner, at navngiv-ningen næppe er foretaget for at gøre det let og oversku-eligt at finde frem til det ønskede lokale. Så hvor kom-mer de fra?Efter at være blevet sendt rundt til alle prominente med-lemmer af driftsstaben på CSS, var det stadig en gåde. Svaret lød: ”Ja dét kunne jeg også godt tænke mig at vide!”Vi måtte derfor tage på besøg på Københavns Museum. Dette blev også til en tur forbi historierne om operati-onsstuer, de hemmelige gange, stadsarkitekter og den kolde krig. Vi mødtes desuden med Andreas Pauck, som forsker i CSS’ historie, og brugte lejligheden til at finde forklarin-gen på andre af CSS mærkværdigheder.

Corpus har taget et kig i de gamle gemmer og kan her berette om den noget underlig logik bag bygningsnumrene, hvem Christian Hansen er, og hvorfor der absolut skal stå åndsvage søjler og skygge i undervisningslokalerneTEKST: Asmus Harre og Leni Midjord Shapira

Kommunehospitalet holder 150 års jubilæum i år. I den forbindel-se, vil der rundt på CSS være ud-stillinger om det gamle kommu-nehospital, udarbejdet af Andreas Pauck. Læs mere på kh150.ku.dk

TEMA

10 SEPTEMBER 2013

HVORFOR ER UNDERVISNINGSLO-KALERNE OG GRUPPERUMMENE PLACERET, SOM DE ER?

De fleste undervisningslokaler er gamle flermandsstuer eller operationsstuer. Der-for er de bygget, med store vinduer, der alle vender mod syd, for at patienterne kunne blive hurtigere raske i behagelige, lyse omgivelser. I de mindre grupperum, der er klemt ind mellem undervisning-slokalerne, boede de såkaldte vågekoner, der skulle kunne høre, hvis patienterne råbte på hjælp midt om natten. I dag er vågekonerne og patienterne udskiftet med studerende, der nyder det samme plejende sollys, og på gangene med kontorer og specialepladser, har der oprindeligt været enkeltmandsstuer.

HVORFOR ER DER SØJLER I UNDERVISNINGSLOKALET?

Søjlerne, der skærmer for udsynet til tavlerne i de fleste undervisningslokal-er, er hverken bærende eller bygget til pynt. Det er gamle rør til kakkelovne, der var nødvendige for at opvarme stuerne. Disse rør er i dag fredet, hvilket nok er årsagen til, at de ikke for længst er revet ned. I øvrigt er alle bygn-ingerne på CSS fredet – selv det grønne stakit rundt om CSS må ikke fjernes eller ændre udseende.

HVAD ER DEN HEMMELIGE ATOM-BUNKER?

Måske kender du allerede lidt til ”kælderen under kælderen”, som lejlighedsvist er blevet brugt ved introdagene. Det er faktisk en del af en atombunker, som spænder over 600 kvadrat-meter under grunden på CSS. Den blev bygget som et nødhospital engang mellem 1954-58 og kunne tages i brug ved krigstilstand. Hele sengestuer, operationsrum m.m. stod i mange år klar som reserve, hvis det skulle blive nød-vendigt. En 30 m smal lang gang går væk fra kælderen og ind til en af CSS’ øvrige bygninger og fungerede som en ekstra nødudgang. Ingen ved ret meget om atombunkeren, da mange do-kumenter fra den kolde krig endnu er hemme-ligholdte, og de store underjordiske rum er ikke officielt en del af Københavns Universitet. I dag benyttes dele af atombunkeren til opbevaring, og ellers står det bare tomt.

… OG HVORFOR HAR BYGNINGERNE SÅ DE NUMRE DE HAR?

Svaret på det spørgsmål, der i første omgang fik os til at vende blikket mod Kommunehospitalets historie, skal findes hos noget så kedeligt som BBR (bygn-ings- og boligregistret, red.). Da man i slutningen af 70’erne skulle beskrive byg-ningernes tekniske specifikationer, blev bygninger tildelt numre efter, hvilken rækkefølge de blev beskrevet i. At nogle numre i dag ikke findes skyldes, at disse bygninger senere er revet ned. Bygningsnumrene blev ikke benyttet på Kommunehospitalet, hvor man blot omtale afdelingernes funktion, men da uni-versitets flyttede ind, besluttede man at bruge disse numre til at navngive byg-ningerne og lokalerne. Der ligger altså hverken sund logik eller spændende his-torier bag de forvirrende bygningsnumre blot en god omgang stiafhængighed. Hvad, de færreste kender til og undrer sig over, er, at alle indgangene til CSS’ bygninger har fået tildelt bogstaver, der virker mindst lige så tilfældige. Disse er nøje udtænkt at et arkitektfirma, men det er en anden historie …

HVAD ER DEN HEMMELIG HAVE?

Hvis du ikke allerede vidste det, kaldes haven til venstre for hovedbygningen for Dame-haven, mens den til højre har fået navnet den Hemmelige have. Dette skyldes, at hospitalet indtil 70’erne var inddelt i en dame- og herreafdeling, hvor hver afdeling havde sin egen have. Have tilhørte herrernes afdeling men skiftede navn efter Kommunehospitalet blev til universitet, fordi de studerende ganske enkelt havde svært ved at finde ud til haven – Dame-haven var der tilsyneladende ingen problemer med. Med det nye auditorium, som er bygget på den hemmelige haves grund, forbliver havens placering nok ikke en hemmelighed, men mon ikke navnet holder ved?

TEMA

Det gamle kommunehospital er symmetrisk opbygget for at holde kønnene adskilt. Kvinderne skulle gå ind af venstre port og herrerne af den højre.

TEMA

SEPTEMBER 2013 11

12 MARTS 2013

Hvert år står mange unge over for et stort valg, når de spørger sig selv: Hvad vil jeg gerne læse? Både før og efter studiestart kan valget være forbundet med tvivl. Vi har spurgt CSS’erne, hvordan de valgte studie, og hvad man kan gøre for at slippe af med tvivlen.TEKST & FOTO: Mariann Malchau Olsen

Tvivl og studievalg

Helene Fog, studerer sociologi på 3. semester

Hvilke ting havde du med i dine overvejelser, da du skulle vælge studie?Jeg tror mest, at det handlede om, hvad jeg syntes var interessant, for jeg hav-de ikke nogen ide om, hvad jeg ville bagefter. Så det var meget mine interes-ser, og hvad jeg troede, jeg ville få ud af studiet.

Var der noget specielt, du var i tvivl om, da du skulle vælge?Jeg tror mest bare, at den dér ansøgningsproces var ret svær. Men ellers var man jo selvfølgelig i tvivl, om det var det rigtige studie. Det syntes jeg var svært at vide, og det synes jeg stadig, at det er svært at vide, om det er.

Har du gjort noget særligt for at slippe af med tvivlen?Det var mest i starten, at jeg var i tvivl. Jeg havde glædet mig rigtig meget til at komme i gang, så jeg tror bare, at jeg sagde til mig selv, at jeg skulle klø på. Her det sidste halve år er det blevet federe, også fordi man kender flere på studiet. Socialt er det blevet bedre, og det gør så også, at man har mere lyst til at komme til timerne. Så synes jeg også, at man forstår mere. Efterhånden ved man, hvad det handler om, og så er man også bare blevet mere sikker på, at man godt kan finde ud af det.

Var du forberedt på det, du gik ind til? Nej, det var jeg overhovedet ikke. Jeg havde været inde og læse Sociologis profil på KU, men der var bare mange ting, som Jeg måske ikke helt vidste, hvad indebar, eller hvor jeg ikke vidste, hvad man egentlig kommer til at be-skæftige sig med. Jeg er blevet overrasket, men for det meste positivt. Jeg ved heller ikke, hvad jeg ellers skulle læse.

Hvad kan man gøre, hvis man stadig er i tvivl om, man har valgt rigtigt, efter at man er startet?Fortsæt! På de fleste studier kan du alligevel først starte næste år, så man kan altid sende en ansøgning af sted dér, hvis man er i tvivl, men jeg ville i hvert fald helt klart sige, at man skal fortsætte. I starten kan man godt ramme den dér mur, men så efter lidt tid opdager man, at man godt kan finde ud af det. Man får efterhånden lidt mere grundviden og forstår lidt bedre, hvad det hele går ud på. Jeg ville bare sige klø på, og bliv ved, for der er ingen grund til at stresse ud.

TEMATEMA

Anna-Mia Bévort, studerer psykologi på 3. semester

Hvilke ting havde du med i dine overvejelser, da du skulle vælge studie?Jeg tænkte ret meget over det, og mit studievalg tog lang tid. Jeg ville gerne sætte mig ordenligt ind i, hvordan tingene hang sammen. Så det kom meget til at handle om, hvad jeg troede, jeg ville senere. I virkeligheden har det for mig handlet meget om, hvad jeg kunne tænke mig at arbejde med bagefter. Så landede det på, at jeg gerne vil være i noget dynamisk med mennesker, og jeg kan rigtig god lide samta-lesituationen, og så bliver psykologi ret oplagt. Samtidig var jeg hurtig til atvælge naturvidenskaben fra, fordi det dér med matematik sejler lidt.

Var der noget specielt, du var i tvivl om, da du skulle vælge?Jeg har været lidt i tvivl om, hvad der var mit største interesseområde. Så det har mest været nogetmed at finde ud af, hvordan jeg bedst kunne kombinere mine interesser og de ting, jeg godt kunne tænke mig at lave. Jeg landede på psykologi, fordi jeg synes, man kan mange ting med uddannelsen. Der er mange veje, man kan gå bagefter – både inden for det offentlige og det private – og der er mange slags menne-sker, man kan møde.

Var du forberedt på det, du gik ind til?Jeg havde sat mig ret meget ind i al det materiale, der lå om de uddannelser, jeg havde overvejet. Københavns Universitet tilbyder en rigtig fin psykologi-uddannelse, men den er bare meget teoretisk, og det er jeg så også blevet bekræftet i. Så jeg synes helt sikkert, at det på rigtig mange måder har været det, det lovede.

Hvad kan man gøre, hvis man stadig er i tvivl om, man har valgt rigtigt, efter man er startet?Det har for mig handlet rigtig meget om, at jeg kunne se, det gav mening, selv med de fag, jeg ikke sy-nes er interessante. At jeg kunne sætte det ind i en kontekst i forhold til de ting, jeg synes er interessante. Det gælder om hele tiden at have det dér helhedsbillede. Jeg vil sige, at hvis man er startet på et studie og bliver ved med at være i tvivl, så skal man heller ikke være bange for at stoppe. Selvfølgelig kan man sige, at det giver mening at tage nogle fag færdige på et semester, så man har dem, men derudover tror jeg, at hvis man først rigtig er kørt død i det, så er der nok en rimelig stor sandsynlighed for, at det bliver ved, medmindre der kommer nogle helt anderledes fag på næste semester.

Louise Poulsen, studerer økonomi på 5. semester

Hvilke ting havde du med i dine overvejelser, da du skulle vælge studie?Det var vigtigt for mig, at det var en bred uddannelse, fordi jeg ikke helt 100 % vidste, hvilken retning, jeg ville gå. Det var også vigtigt, at det var noget, jeg fak-tisk troede på – at jeg godt ville og troede på, at det også havde et formål. Det skulle være noget, hvor jeg faktisk syntes, at jeg kunne bidrage til samfundet, når jeg var færdig.

Var der noget specielt, du var i tvivl om, da du skulle vælge?Jeg var meget i tvivl, om jeg skulle læse i Danmark eller i USA – det var faktisk min største overvejelse, for jeg vil vildt gerne til USA. Men så var der jo lidt øko-nomiske fordele i at gøre det her, og så vil jeg også gerne bo i Danmark. Jeg var også bange for, om jeg kunne lide, at der var så meget matematik i studiet. Nu er jeg blevet ret stor fan af matematikken, også fordi vi bruger det til noget mere konstruktivt end bare at lave andengradsligninger.

Var du forberedt på det, du gik ind til?Jeg er blevet ret overrasket over, hvor socialt det er. Jeg troede bare, at folk kørte deres eget show, og så var det ligesom dét. Jeg er blevet meget overrasket over, at hvis der er én, der dumper, så føler hele læsegruppen, at de er dumpet, og så læ-ser man alle sammen op til reeksamen.

Hvad kan man gøre, hvis man stadig er i tvivl om, man har valgt rigtigt, efter at man er startet?Jeg tror, at man skal blive ved. Det er alle de nederen fag, man har det første hal-ve år. Det er de dér grundfag. Det er ikke super fedt at have al mulig matricereg-ning, men det er noget, man bare skal igennem - og det bliver kun sjovere! Hvis man virkelig er i tvivl, så skal man måske snakke med nogle ældre studerende og høre, hvordan det bliver senere, så man får et indblik i, hvad for nogle fag, der kommer til at være. Så kan man også undersøge jobmuligheder og se på, om det er den rigtige retning. Men bliv ved! Stop ikke efter en måned!

TEMA

SEPTEMBER 2013 13

14 MARTS 2013

Metervarerog mennesker på Uni

Studielivet, som vi kender det, er under pres. Det er vores fælles ansvar at holde fanen højt og kæmpe mod ”hurtigere igennem”-dagsordenen

TEKST: Laura Kofod, statskundskabsstuder-ende og aktiv i Studenterrådet ved KU ILLUSTRATION: Mette Roikjer

Forårets SU-reform skar over 10 % af det sam-lede SU budget. Men hvad mere var, at vi fik en reform, der vil ændre det universitet, vi kender. Med pligt til at være tilmeldt eksaminer svaren-de til 60 ECTS årligt, bliver det anderledes svært at tage et semester med mere fokus på enten stu-diejob eller frivilligt arbejde. Når universiteterne samtidig presses endnu mere for at få studerende hurtigere igennem, er det ikke kun din SU der er i fare, hvis du bliver forsinket, men også din studie-plads. Allerede fra og med dette semester har det samfundsvidenskabelige fakultet hævet studieak-tivitetskravet til 35 ECTS.

Indrømmet. Jeg er da bestemt én af dem, der i hvert fald det seneste år ville have haft svært ved at leve op til de krav, der er på vej. For mens mit studie giver mig masser af redskaber og spænde-ne viden, er det også vigtigt for mig at være en-gageret i min omverden og mit studieliv. Ligesom det heldigvis også er for rigtigt mange andre ak-tive studerende.

DET AKTIVE STUDIELIVNår jeg i Studenterrådet kæmper for bedre ud-dannelseskvalitet og studieboliger, er det fordi, jeg tror, det rykker noget. Det samme tror jeg, det gør, når tutorer og mentorer spænder ben for sig selv for at sprede glæden ved det at være stude-rende på CSS for nye studerende, og når sagsbe-handlere og cafeaktive sikrer den gode stemning på campus hver dag. Det nytter alt sammen. Ikke kun for vores egen fornøjelse, men også i forhold til at sikre mod frafald på uddannelserne med alle

de positive effekter det har. Den omfattende tendens til at gøre uddannelse til en vare, der kan købes i metermål, som ”hur-tigere igennem”-dagsordenen er en del af, er uden hensyn til alt dette. Når uddannelse skal gøres op i kroner og øre nu og her, kan det være svært at se de fordele en omvej kan give – for den enkelte stu-derende og samfundet.

TIL KAMP MOD ENSRETNINGVi skal kæmpe mod den ensidige fokus på hurti-gere gennemførselstider på alle niveauer – fra stu-dienævn til europæisk plan. Kampen skal tages, ikke fordi det ikke er godt at blive færdig på 5 år, men fordi vi har brug for de frivillige kræfter, der bruger ekstra tid på at sikre os alle et godt studie-liv. Fordi man ikke skal være en dispensationssag, fordi man er syg. Fordi man ikke skal være ud-smidningstruet på grund af kærestesorger, og for-di det skal være ok at vælge at lære anderledes og gå på halvtid en periode.

Af alle de grunde kan jeg kun opfordre dig til at tage aktiv stilling og engagere dig imod den dags-orden, der vil gøre universitetet til en pølsefa-brik og spytte kandidater ud som metervarer. Det er ikke en tendens vi står alene med i Danmark, men det er stadig et politisk valg og efter min bed-ste overbevisning et rigtigt dårligt valg: både fordi det gør studietiden mindre fleksibel og spændene for den enkelte, og fordi jeg ganske enkelt heller ikke tror, at der er penge i det for samfundet på den lange bane.

LÆS MERE OM STUDENTERRÅDET OG HVORDAN DU KAN BLIVE AKTIV PÅ SRKU.DK

TEMA

CENTRE OF AFRICAN STUDIESUNIVERSITY OF COPENHAGEN

Gain insight into the fascinating diversity of Africa

MA in African Studies

An interdisciplinary and internationally oriented two-year MA programme (120 ECTS) centred on themes like Politics, Development, Economics, Culture, Conflicts, HIV/AIDS, Environment and Aid Policy. The programme is in English and the study environment is international.

Competences gained in the programme can lead to employment within Danish and international aid and development activities, either as part of public programmes, consultancy industries or NGO’s.

Application deadline 1 April 2014

For more information contact our Student Counsellors, 3532 4598 studievejledningcas@teol.ku.dk www.teol.ku.dk/cas

l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l

Er du kreativ, har du talent for at skrive eller lyst til at lære at layoute?

Vi søger lige nu:- En redaktør- En layouter- Skribenter- Fotografer og illustratorer

Send en mail til corpus@corpusmagasin.dk og få information om, hvordan du bliver en del af redaktionen.

Corpus er dit studentermagasin og åbent for alle, der læser på CSS. Like os på Facebook, så er du en skat

// Corpus

+

l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l

l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l

SÅ ER CORPUS NOGET FOR DIG!

ANNONCE

SEPTEMBER 2013 15

INTERVIEW

16 SEPTEMBER 2013

Få nye danskere bliver ansat i EU, mens mange af de nuværende går på pension. Uholdbart mener Europaministeren, som nu har nedsat en task force, der skal løse problemet

Hvis du som studerende på CSS ikke har over-vejet en karriere i EU-systemet, er du en blandt mange. Færre og færre nyuddannede akademike-re søger job i EU, og de, der gør, består sjældent den adgangsgivende optagelsesprøve, concours’en. I 2012 var der ikke en eneste, der slap igennem.

Samtidigt går mange danskere på centrale EU-poster på pension i løbet af de næste par år. Det vil ifølge Europaminister Nicolai Wammen bety-de, at Danmark risikerer at miste indflydelse.

”Danskere ansat i EU kender jo Danmark godt og de særlige problemstillinger, som gør sig gælden-de hos os. Det vil sige, at vi vil have bedre mulig-hed for at have direkte kontakt til medarbejdere, der kender danske synspunkter, uanset om det er fordi, vi ønsker at påvirke beslutninger i EU, el-ler der er ting på vej, som er af interesse for os. Derfor er det vigtigt, at vi har danskere ansat i EU-systemet”, siger Europaministeren.

Nicolai Wammen har for at løse problemet ned-sat en task force, der skal undersøge, hvorfor så få danske dimittender søger concours’en, hvorfor endnu færre består den, og hvad man kan gøre ved det.

WAMMENS TASK FORCE

FAMILIEN TRÆKKERNicolai Wammen, hvorfor tror du, at så få danskere søger concours’en?

”Der er mange bud på, hvorfor der er få ansøgere. Et af budene er, at prøveformen er anderledes, end den vi kender på danske universiteter, et andet er at EU måske har et dårligt image i Danmark. Et tredje kan være bekymringer for karrieren hjem-me, hvis man arbejder i udlandet en periode”.

En undersøgelse fra DJØF peger på, at det især er familieforhold, der afholder folk fra at søge karriere i EU. Kan man overhovedet gøre noget ved det fra regeringens side?

”Der er ingen tvivl om, at familieforhold også spiller en rolle. Man skal jo huske på, at vi heldig-vis i Danmark har en erhvervsstruktur, hvor både mænd og kvinder er ude på arbejdsmarkedet, og det giver selvfølgelig en udfordring, hvis man ta-ger af sted til EU, og ens mand eller kone ikke kan få et arbejde”.

Men hvad kan regeringen gøre ved det?”Vi er opmærksomme på problemstillingen, men

det er jo også klart, at det i sidste ende er et valg, man træffer, om man ønsker at tage ud i verden og få en international karriere. Opgaven bliver så, at vi så godt, som det overhovedet kan lade sig gøre, skal bistå den medfølgende ægtefælle eller kæreste med at få et job eller kunne tage en uddannelse i det land, man kommer til”.

EN ANDERLEDES PRØVEIkke nok med, at Danmark har relativt færre an-søgere til concours’en, de få der går op til prøven består kun sjældent. Professor i statskundskab, Marlene Wind, peger på, at en del af forklaringen ligger i selve concours’en. En stor del af testen byg-ger på multiple choice og andre testformer, som ikke er særligt udbredte i Danmark.

”Derfor skal task forcen også kigge på, om vi kan klæde de danske studerende bedre på til det at tage concours’en, og samtidigt skal vi understre-ge, at det er et stort arbejde at gå til prøven. Det kræver, at man virkelig har fået undersøgt, hvad det er man går ind til”, siger Nicolai Wammen til CORPUS.

TEKST: Paw Hansen

INTERVIEW

SEPTEMBER 2013 17

WAMMENS STALDTIPS TIL AF FÅ EN KARRIERE I EU

u Forberedelse. Forbered dig til selve concours’en ved at tage de kom-mende summer schools, og øv prøver fra tidligere år. Vær bevidst om, at concours’en kræver stor forberedelse, og at formen er anderledes end de prøveformer, der normalt bruges i Danmark.

u Netværk. Tag kontakt til de danskere, som arbejder i EU-systemet i dag. De vil meget gerne fortælle om arbejdet i EU og give tips til, hvordan man bedst skaber netværk og styrker sine muligheder for spændende job og karriere i EU.

”DEN EUROPÆISKE CONCOURS”

Stopprøve for mange af EU’s stillinger som embedsmand. Selve ordet betyder konkurrence. 229 danskere tog prøven i 2012. Af disse var der ingen, der bestod.

Logisk set. Eksempel fra concours’en i 2012. På billedet ses øverst 5 firkanter med pile i. Opgaven var at vælge den firkant fra nederste række, som logisk ville følge efter.

Europaministeren mener, at udfordringerne med den alternative prøveform kan overkommes, hvis universiteterne, de relevante ministerier og de stu-derende selv arbejder sammen om en flerstrenget løsning. Blandt andet peger Wammen på mulig-heden for at oprette særlige summer schools på universiteterne, hvor de studerende bliver klædt på til concours’en. Konkret skal det ske ved f.eks. at gennemgå prøver fra tidligere år og træne de forskellige dele, concours’en består af.

ROADSHOWUdover sommerskoler planlægger Wammen også at tage på et såkaldt roadshow til landets univer-siteter, hvor han og blandt andre tidligere EU-kommisær Mariann Fischer Boel, skal møde de studerende og fortælle om de mange muligheder for en karriere i EU’s institutioner. ”På den måde håber vi at skabe større opmærk-somhed omkring jobs i Europa og den chance,

der ligger i at forfølge en europæisk karriere”, siger Wammen.

I 2010 lavede man også et roadshow til landets uni-versiteter med præcis samme indhold. I 2011 var der endnu færre ansøgere til concours’en. Hvorfor tror du, at endnu et informationsroadshow er vejen frem?

”Jeg tror, at mere information om, hvor spænden-de en karriere man kan få i EU, er vigtig at huske. Især med den høje dimittendledighed vi har i dag. Men samtidigt lever vi jo i et frit land, hvor det er op til hver enkelt, hvilken karriere man vil gå efter. Desuden kan roadshows og mere informa-tion ikke stå alene. Det er også derfor, vi lægger en række initiativer på bordet: Task force, sum-mer schools, samarbejde med universiteterne og så videre. Det er den stærkeste danske indsats nogensinde for at få de danske studerende til at se EU-vejen som et godt alternativ til en karriere hjemme i Danmark”.

INTERVIEW

TILBAGE PÅ SKOLEBÆNKENThor Möger Pedersens karriere havde en retning, og det var frem. I efteråret 2012 blev han fyret som Skatteminister, og for første gang i 10 år stod han uden bestilling. Corpus har mødt Thor Möger til en snak om karrierens deroute, udfordringerne ved at være Danmarks yngste minister, og hvordan det er at være tilbage på skolebænken og læse mikroøkonomi med de førsteårsstuderende på Statskundskab

Thor Möger er en travl mand. Men ikke for travl til at tage imod i foyeren i den monumentale DR By, der i forårsvarmen får indeklimaet til at nærme sig drivhus-temperatur. Han byder velkommen med et anerkend-ende nik og en gestus med den ene hånd, der signaler-er, ”jeg er der lige om lidt”, mens han med den anden holder iphonen tæt til øret og koncentreret planlæg-ger og diskuterer oplægget til den næste udsendelse af ’Gadens parlament’. Det er Thor, der fører ordet.

”Nå, jeg har en stjernereporter ventende,” afbryder Thor Möger for at slippe ud af samtalen.

I SOMMERHUS FOR AT SAMLE TANKERNE

Efter at have været med til at forme og udvikle reger-ingsgrundlaget for regeringssamarbejdet mellem So-cialdemokraterne, SF og Radikale Venstre blev Thor Möger Pedersen i 2011 ikke blot en del af SF’s første ministerhold, men med sine 26 år og udnævnelsen som skatteminister også den yngste minister nogen-sinde.

Glæden varede dog kort, og efter et år var han sat fra bestillingen. Thor Möger tog i sommerhus for at samle tankerne, rede trådene ud og finde sin vej ud af krisen.

”Det er klart, at der skete noget. Det var et større brud, da jeg blev fyret som minister, al den stund det var et kapitel, som lukkede. Det var et kapitel, der havde varet over ti år af mit liv, hvor partipolitik og poli-tisk arbejde havde fyldt det meste, så .. jeg reagerede egentlig rimelig afklaret ved den situation og tænkte lidt over, hvad jeg godt kunne tænke mig at beskæftige mig med.”

Det må også have været en stor omvæltning, tænker jeg ...

”Det var en meget, meget stor omvæltning. Men jeg overraskede mig selv positivt ved at sige, jeg kan se mig selv i øjnene ved de mange gode år, jeg har bag mig. Så lavede jeg en liste med forskellige muligheder oppe i et sommerhus. Der stod bl.a. medievært på, men det skyndte jeg mig at strege ud, for det var ikke en mulighed, jeg skulle forfølge.”

IKKE NOGET ”POESIBOGS-INTERVIEW”

Thor Möger voksede op i en politisk familie. Faderen, Torben Möger Pedersen, har som sønnen været for-mand i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) og er i dag direktør i pensionsselskabet Pen-sionDanmark og moderen, Janne Gry Pouelsen, er chef i Dansk Røde Kors. Den ene lillesøster, Gry Möger Poulsen, der i dag er socialdemokrat, har som far og bror været formand i DGS samt for SF Ung-dom.

Thor Möger fortæller om de værdier, der prægede familien:

”Vi voksede op med samfundsmæssige diskussioner og nogle stærke værdier om, at man skal bruge sit tal-ent til at gavne andre end sig selv”

I Thor Mögers tidlige barndom boede familien i Val-by, men besluttede senere at flytte til bofællesskabet Trudeslund i Birkerød. Et sted med fællesskab og fæl-lesspisning. Her boede også tidligere skatteminister, Carsten Koch, og nuværende nationalbanksdirektør, Lars Rohde.

Vi sidder i det mindst kogende, aflukkede glaskontor, vi kunne finde på redaktionen. Thor har budt på et

æble og DR’s noget jævne maskinkaffe. På grund af temperaturen falder talen langsomt, men stadigt med præcision og en velovervejet tilbageholdenhed. Jeg spørger ind til minder fra barndommen.

”Nej, det vil jeg ikke fortælle om. Jeg synes tit, når man laver interviews, at der bliver spurgt om, hvem er dit forbillede, hvad er dine minder og alt sådan no-get, sådan lidt poesibog-agtigt, og jeg er ikke sådan poesibogstypen. Jeg har mange gode minder fra min barndom”.

Jeg tygger lidt på ordet, vi lader den ligge og fortsæt-ter.

Kort tid efter familien flyttede i bofællesskab, blev forældrene skilt, og faderen flyttede væk.

”Jeg var otte år. Det er selvfølgelig noget, man skal vænne sig til som barn, men ikke noget, der har ødelagt min opvækst. Jeg boede både hos min mor og min far. Så det var rigtig fint. Jeg har et tæt forhold til dem begge to, også i dag.”

Thor mødte nye venner i bofællesskabet og tog del i ungdomslivet. Han fremhæver de mange fester de holdt.

”Festerne var et plus på kontoen. Men hvad det ellers betød .. jeg lærte at lave lidt mad. Vi skulle som børn op og lave mad til en masse mennesker. Det er en kompetence, der er god at have med sig.”

DET POLITISKE ENGAGEMENT

Det var også i de tidlige ungdomsår, det politiske engagement tog til. I gymnasietiden tog Thor Möger aktiv del i elevrådsarbejdet på Frederiksborg Gymna-sium og i elevbevægelsen i DGS. Her fik han sin første erfaring med det organisatoriske arbejde. Arbejdet var krævende, og han tog i 3.g konsekvensen af sit en-

INTERVIEW

18 SEPTEMBER 2013

TEKST: Rune MeidellFOTO: Julie Trier Petersen

Möger

gagement og flyttede til København.

”Jeg brugte meget af min tid på DGS, måske også for meget tid. Især i 3.g tog det om sig, så jeg havde da en del fravær. Jeg fik da også en venlig henstilling om, at nu skulle jeg vist til at få afleveret, hvad jeg manglede, og få vist mig lidt mere på skolen. Så det måtte jeg rette ind efter, selvom det, der helt klart trak i mig, var det politiske arbejde.”

Thor Möger vil ikke pege på én skelsættende begiven-hed, der har givet ham hans politiske engagement.

”Det har været oplevelser hen ad vejen. Det har været i folkeskoletiden og senere også helt op til nu, hvor man hver eneste dag oplever, at det samfund, vi har, er stærkt og godt, men i den grad også godt kan forbed-res. Der er nogle indbyggede uretfærdigheder, der gør, at man bliver engageret og får lyst til at præge den verden, man er den del af.”

Han uddyber det elevpolitiske og gør et skel mellem det partipolitiske og det arbejde, der ligger i interes-seorganisationerne.

”Jeg vil ikke sige, at min politiske opvækst var i en un-gdomsorganisation. Den var i elevbevægelsen, som er noget mere konkret og handler om nogle helt aktuelle politiske spørgsmål. Om hvordan man kan få indfly-delse på nogle politiske spørgsmål, som vedrører en ret snæver gruppe af danskere, som man selv tilhører. Det minder mere om fagforeningsarbejde end om partiarbejde. På den måde har jeg nok altid haft en

rimelig jordnær tilgang til det politiske.”

DEN IDEOLOGISKE UDVIKLING Thor Möger er ikke bleg for at indrømme, at hans ide-ologiske ståsted har ændret sig over tid:

”Jeg tror, at folk, der ikke udvikler sig politisk bliver overhalet af tiden og virkeligheden. Når verden ud-vikler sig, bør man også selv gøre det som politisk menneske. Og jeg mener, at hvis man ikke tør tage sine egne idéer og synspunkter op til revision løbende, så forstener man og bliver dogmatisk. Det må ikke mis-forstås med ikke at have solide værdier, som man har som gennemgående sigtelinjer i sit politiske virke. Jeg mener godt, man kan have et meget fast værdimæs-sigt kompas, samtidig med at man navigerer efter ter-rænet, som det nu engang udvikler sig.”

Hvilke faste holdepunkter har du?

”For mig er solidaritet og troen på, at vi ved at stå sammen og gøre tingene i fællesskab kan opnå mere end ved at stå alene og være os selv nok. At vi tør have forventninger og stiller krav til hinanden, ser jeg som en forudsætning for, at vi kan have stærke rettigheder. At ret og pligt går hånd i hånd, er vigtigt. Jeg mener, det er afgørende at tale op til mennesker og tro på supermanden i os alle sammen frem for at tale til det lille menneske, der også sidder indeni os alle. Det er klart, at værdier som social retfærdighed i form af fordeling betyder meget for mit politiske kompas, og det at magten i bredeste forstand ikke bliver samlet

INTERVIEW

SEPTEMBER 2013 19

I 2012 BLEV THOR MÖGER PEDERSEN FYRET SOM SKATTEMINISTER. I DAG LÆSER HAN MIKROØKONOMI PÅ STATSKUNDSKAB. KARRIEREN SOM SKATTEMINISTER VAREDE ET ÅR. SOM JOURNALIST HOLDT HAN ET HALVT ÅR

”Så lavede jeg en liste med forskellige muligheder oppe i et sommerhus. Der stod bl.a. medievært på, men det skyndte jeg mig at strege ud, for det var ikke en mulighed, jeg skulle forfølge.”

- Thor Möger Pedersen studerer Statskundskab ved Københavns Universitet- Tidligere sekretariatsleder i DGS og aktiv i landsledelsen i SFU- Kampagneleder for SF- Som 25-årig valgt til næstformand i SF- Skatteminister 2011 til 2012

FAKTA

på meget få hænder, men at vi har en ambition om at brede den ud. Det spiller en stor rolle.

Kan du sætte nogle ord på, hvordan du har udviklet dig?

”Jeg synes, der har været nogle klare bevægelser for mig personligt, bl.a. i forhold til værdipolitikken, inden for integration og retspolitik, og også på den økonomiske politik har jeg i kraft af mine erfaringer fået et mere realistisk syn og en mere virkelighedsnær analyse”

Hvad tænkte du om kapitalismen dengang og nu?

”Om kapitalismen?! Jeg tror aldrig, jeg har været typen, der har ment, at man med bål og brand skulle afskaffe markedsøkonomien. Jeg tror, man skal være overordentligt langt ude på et eller andet overdrev, hvis man mener, at markedsøkonomi ikke er en effek-tiv økonomisk konstruktion. Så langt har jeg nu ikke på noget tidspunkt været ude. Men det er da klart, at jeg var mere yderligtgående i mine synspunkter, lige da jeg blev politisk aktiv, end jeg er i dag. Og det, tror jeg, er en rimelig naturlig udvikling.”

I tråd med den politiske udvikling, der har fundet sted i SF, især blandt den gruppe af fremadstormende unge parlamentarikere, hvoraf nogle i skrivende stund netop har taget springet og meldt sig ind i Socialde-mokratiet, ser Thor Möger ingen modsætning mellem idealisme og pragmatisme.

”Jeg har aldrig været den dogmatiske type, jeg har al-tid været rimelig orienteret mod resultater.”

Pragmatisk?

"Ja, ja altså. Jeg synes ofte, der bliver opstillet en lidt falsk modsætning mellem idealisme og pragmatisme. Jeg vil betegne mig selv som idealist, der har stærke meninger og holdninger til, hvor samfundet skal bev-æge sig hen og hvilke værdier, der bør præge udviklin-gen, og jeg har en enorm stærk tiltro til, at vi kan rykke det her samfund, og at vi mennesker og demokratiet kan forme og omdanne det samfund, vi kender i dag, til det bedre. Det er idealisme i ordets bedste og egent-lige forstand, men når det kommer til arbejdsmetode, så er jeg da pragmatiker og resultatorienteret, og det mener jeg sådan set er det eneste fornuftige at være. Det betyder også, at man i et demokrati netop skal være parat til at gå på kompromis. Jeg mener, at jeg til hver en tid hellere vil komme halvvejs i mål end slet ikke at komme nogen vegne og stå med rene hænder. Jeg har svært ved at se det idealistiske i en tilgang til samfundet, hvor ingen bevægelse er bedre end en lille bevægelse. Det forstår jeg ikke. Hvorfor har det et

idealistisk islæt over sig i den almindelige opfattelse af ordet? Jeg synes faktisk, det er lidt bagstræberrigt.”

KARRIEREN TAGER FORM Pragmatisme eller idealisme? Tilgangen var frugtbar. I 2011 kom SF i regering på baggrund af ’Fair løs-ning’ med Thor Møger som en af hovedarkitekterne. Efter valget i 2007 og frem til 2011 var han strategisk rådgiver for SF med ansvar for at opbygge alliancen mellem de to partier. Han opnåede at blive næstfor-mand for partiet og efter valget belønnet med posten som skatteminister samt som medlem af regeringsle-delsen, hvor han både var med i økonomi- og koor-dinationsudvalget. Han fremhæver især det at være med i regeringsledelsen:

”Det var en fantastisk tid, jeg havde som minister. Jeg havde fornøjelsen af at beskæftige mig meget bredt med landets anliggender, hvad angår alle poli-tikområder og havde meget bred berøring med re-geringens linje i alle spørgsmål. Det var en fornøjelse både at have et enormt spændende ressort og sam-tidig kunne være en del af ledelsen af selve landet.”

SKATTESAG OG SOCIAL DUMPING Fra sin tid som minister fremhæver han særligt skattereformen samt sin indsats over for sort arbe-jde, social dumping og transfer pricing i forhold til multinationale selskaber. Indadtil iværksatte han efter skattesagen en mere klassisk opdeling af minis-teriet. Ved at gøre et skarpere skel mellem departe-mentet og SKAT er sigtet at dæmme op for den let-sindige kommunikation, der kan opstå mellem den udøvende magt og partipolitiske interesser, som vi formentlig har set i Stephen Kinnocks skattesag.

STIV KULING I sit virke som minister har Thor Möger mødt megen modstand. Især på sociale medier er han blevet hetzet for at være en for ung minister samtidig med, at store dele af den folkelige opinion har stejlet over, at han ikke var valgt til Folketinget, da han blev udnævnt som minister.

Kritikken tager han dog pænt:

”Jeg tror, at hvis man skal være i toppolitik, så skal man være klar til at kunne tage nogle øretæver, og hvis man ikke kan det, så skal man finde på noget an-det at lave. Den der diskussion om alder, herregud, selvfølgelig ville den komme, og hvis man ikke kunne tage den, så skulle man da være lidt for snerpet. Jo mere man gerne vil rykke ved tingene, des flere vil også have en mening, om det du gør. På den måde er det ikke altid dårligt, hvis man genererer lidt diskus-sion som politiker, og så er det jo klart, at der er nogen af de der personlige ting, som er noget andet.”

”Jeg var den yngste minister i danmarkshistorien. Så-dan er det jo at være den yngste. Der er jo en eller an-den, der skal være det,” siger Thor Möger og fortsæt-ter:

”Det er klart, så bliver man på en eller anden måde også symbol på en større diskussion omkring alder, som vel altid er i vores samfund. Mit personlige syn-spunkt er, at jeg synes, det er vigtigt med en bred erfaringsbase. Jeg mener, at yngre og ældre udgør et godt supplement, når man sammensætter teams som regeringen. Det er sundt at have en relativ bred profil på alle parametre.”

”Jeg er ikke poesibogstypen”

INTERVIEW

20 SEPTEMBER 2013

”Jeg har aldrig været den dogmatiske type, jeg har altid været rimelig ori-enteret mod resultater.”

”Og så er der, som du siger, det, at jeg ikke var valgt til Folketinget. Det er jo en del af den måde, vi har indrettet os i Danmark med en tredeling af magten, uden at der skal gå for meget statskundskab i den, men det betyder jo, at det ikke er en forudsætning, at regeringsmedlemmer skal være folkevalgte. Og det er jo ikke først gang i danmarkshistorien, at man ser det.”

TILBAGE PÅ SKOLEBÆNKEN I foråret har nogle førsteårsstuderende på Statskund-skab måske studset over, hvad landets tidligere skat-teminister lavede på anden række i deres økonomi-timer. Det har sin helt naturlige forklaring. Efter et år som formand for DGS skrev Thor Möger sig ind på statskundskabsstudiet. Det var i 2005.

”Jeg synes det var et naturligt valg af studie. Jeg har altid interesseret mig meget for samfundsforhold – både i et nationalt og et internationalt perspektiv,” fortæller Thor Möger og uddyber sit valg af studie: ”Man kan jo diskutere, om man kunne have valgt noget mere specialiseret, men jeg kan godt lide Statskundskab. Det passer meget godt til mig. Jeg er nok sådan lidt generalistisk anlagt.”

Lige siden Thor begyndte på studiet, har han haft fuldtidsarbejde. Hvilket har gjort, at hans studieforløb er blevet noget specielt.

”Da jeg allerførst startede, det er jo mange år siden. Ja, der var jeg med på rustur. Men jeg har ikke så meget kontakt med dem, jeg startede med dengang. Der har mit sociale liv ligget andre steder end på studiet. Men det er ikke sådan, at jeg er sky. Jeg har allerede fået fine bekendtskaber på studiet her nu ..”

Han fortæller, at han godt kan lide at få en teoretisk overbygning på sit praktiske virke, og at han holder meget af at læse:

”Jeg kan godt lide at få bredt min horisont ud og søge inspiration – bl.a. ved at læse. Det kan både være skønlitteratur, men så sandelig også faglit-teratur og internationale tidsskrifter og så vi-dere. Og det er jo det studiet kan på systematisk og kvalificeret måde på et meget højt niveau.”

INTERVIEW

SEPTEMBER 2013 21

”Jeg fik da også en venlig henstill-ing om, at nu skulle jeg vist til at få afleveret, hvad jeg manglede og få vist mig lidt mere på skolen.”

INTERVIEW

THOR MÖGER SOM JOURNALIST Tilbage i sommerhuset var idéen om at blive en del af medieverdenen nok blevet skrottet, men efter et møde med en DR-chef fik piben en anden lyd. I forbindelse med DR2’s relancering af DR2 som debatkanal blev Möger overtalt til at blive vært for debatprogrammet ’Gadens Parlament’.

”Jeg blev faktisk ganske bidt af konceptet, fordi det er noget, man ikke har set før, og jeg syntes, at der var en vis charme ved at være med til at udvikle noget fra bunden.”

Hvilken oplæring har du fået inden for interview, inter-viewteknik og det at være journalist? Er det på gefühl?

”Ja, meget af det er sådan set, og så er det jo klart, jeg fået noget helt udmærket coaching i forhold til værtsrollen. Det er mere der, hvor jeg også selv har syntes, jeg har haft brug for at blive stærkere og kloge-re.”

Du er ikke blevet trænet i det journalistiske håndværk?

”Jo, men det er ikke det, der har haft det store fokus. Selvfølgelig har jeg søgt gode råd, men det er jo også et job, hvor man hopper ud fra timetervippen, og så lærer man noget, mens man er i luften og håber, man rammer vandet bare sådan nogenlunde.”

FREMTIDEN Da vi lavede interviewet tilbage i maj, var Thor Möger stadig ansat i DR og i fuld gang med op-tagelser til debatprogrammet, ’Gadens Parlament’. I dag har fulgt sin søster og kones eksempel og meldt sig ind i Socialdemokratiet. Efterfølgende har han sagt sin stilling op.

Man kan derfor kun gisne om, hvad fremtiden bringer for Möger. Da han meldte sig ind hos Socialdemokraterne i juni, understregede han, at han på ingen måde er på vej tilbage i politik. Med sin nylige opsigelse i juli kunne noget tyde på det modsatte.

Under interviewet var holdningen klar.

Kunne du tænke dig at fortsætte inden for det her fag (journalistikken, red.)?

”Altså ja, det er der, hvor jeg er nu. Jeg er i DR, og det engagerer jeg mig fuldt ud i. Jeg synes, det er enormt spændende at være i DR, og jeg kan sag-tens se mig selv her i lang tid.”

Hvad med det politiske, trækker det?

”Jeg vil sige det på den måde, jeg er jo et politisk menneske, og jeg vil så bare advare imod, at man kun tænker politik som værende partipolitik. Og nu har jeg jo meget tydeligt sagt, at jeg bruger mit krudt på noget, der ikke er partipolitik.”

Han gør opmærksom på, at han snart skal hente barn, og mens fotografen gør klar, udnytter han ti-den, svarer på mails og koordinere de sidste detal-jer omkring næste udsendelser. Vi tager billeder-ne, det går stærkt og Möger er straks videre ..

22 SEPTEMBER 2013

Bloody tourists

KOMMENTAR

SEPTEMBER 2013 23

En helt almindelig tirsdag i eksamensperio-den kommer jeg cyklende op af Gothersgade. Jeg har god fart på, for jeg kom jo nok ikke ud af dø-ren helt så tidligt, som jeg havde forestillet mig, og dagens læsebyrde er ikke lille. Men pludselig går trafikken på cykelstien foran mig fuldstændig i stå.

Dér kommer den: Irritationen. Utålmodig-heden. Den rammer mig, da det går op for mig, at årsagen til den pludselig opbremsning er en gruppe turister, som forsøger at tage billeder af Rosenborg, samtidig med at de cykler.

Jeg ved ikke, hvem der fandt på at sætte turi-ster fra hele verden op på dårlige cykler og sen-de dem ud i Københavns gader – men jeg bry-der mig ikke om ideen! Når man ikke er vant til at cykle og pludselig skal begå sig i den køben-havnske myldretid, bliver det nemlig farligt for alt og alle, da der er mange regler – både skrevne og uskrevne. Selvom det også sker, at en indfødt kan finde på eksempelvis at cykle den forkerte vej på cykelstien, går det sjældent ubemærket hen – og når det pludselig drejer sig om en hollandsk fami-lie på fem, bliver stemningen ikke ligefrem bed-re. Derudover kan noget så simpelt som at følge med tempoet blandt de andre cykler være en ud-fordring i sig selv – en udfordring, som nok heller ikke er ukendt for dem af os, som først for nylig er flyttet til København.

Måske opfinderen af kombinationen cyk-list/turist i det mindste led af den opfattelse, at han gjorde turisterne en tjeneste – men det er jeg nu ikke så sikker på. For det er nok ikke kun mig, som har råbt: ”Hey, watch out,” (eller dét,

der er værre), når jeg inden for få hundrede me-ter må undvige den tredje turist, som slingrer ud foran mig, fordi vedkommende fik øje på en garderhusar.

Det kan hverken være behageligt eller ufarligt at bevæge sig rundt mellem københavnske cykli-ster, som – vi ærligt må erkende – ikke ligefrem er de venligste mennesker i verden.

På den anden side kan jeg ikke lade være med at blive lidt glad, når jeg hører folk, der ta-ler spansk eller britisk-engelsk midt i København. Man kan da undre sig, når en flok unge bli-ver helt begejstrede og fascinerede over at få øje på Rundetårn. Samtidig minder det mig om selv at være på ferie. Jeg kommer i tanke om glæden ved at finde frem til den dér seværdighed, man har ledt efter, i hvad der føles som timer. Eller den glæde man oplever, første gang man tager en undergrundsbane fra den ene ende af en stor-by til den anden – uden at køre forkert. Og det er præcis den samme glæde, som stråler ud af dis-se menneskers øjne, da de får øje på Rundetårn. Selvom jeg gør, hvad jeg kan for at være irriteret, kan jeg ikke undgå at trække på smilebåndet over et gammelt ferieminde eller fascinationen af et fremmed sprog.

Derfor må min opfordring være: Når du næ-ste gang fristes til at skælde en forvildet turist ud for at gå i vejen, så forsøg i stedet at smile af det, og tænk tilbage på den netop overståede sommer - et råd, som helt sikkert er lettere at følge – også for undertegnede – hvis jeg ikke møder dem på cykel

KOMMENTARSommeren er netop over-stået. Udover sol, strand-ture og gode minder bød den også på oplevelser, der ikke er nær så behagelige: Nærkontakt med turister. TEKST: Mariann Malchau Olsen

Vi kender vejen til dit drømmejob

Vi ved, at vores medlemmer har helt unikke kompetencer, og at du bliver drivkraften på fremtidens arbejdsmarked. Og så sikrer vi dig selvfølgelig økonomisk, hvis du bliver ledig. Er du studerende, har du mulighed for at få medlemskabet gratis. Har du været medlem i ét år, når du dimitterer, slipper du for karensmåneden og tjener dermed 14.235 kr.

Send en sms med teksten MA til 1277 så ringer vi til dig. (Det koster normal takst).

Meld dig ind på ma-kasse.dk/blivmedlem

du har valgt en lang uddannelse.

nu skal du ikke nøjes med en hvilken som helst a-kasse.ma-kasse.dk

Scan og bliv ringet op af MA

24 SEPTEMBER 2013

I forordet til ”Bourdieu for begyndere” beskriver forfatteren, Lisanne Wilken, bogens to vigtigste mål: Den skal præsentere centrale dele af forfat-terskabet og forklare de vigtigste begreber, og den skal gøre det nemmere for læseren at gå i gang med Bourdieus egne tekster. Sidstnævnte opnås ved, at alle bogens kapitler afsluttes med en hen-visning til en række forholdsvis tilgængelige tek-ster af Bourdieu, der omhandler kapitlets emne.

Og netop en følelse af større forståelse af Bourdieus begreber og en lyst til at give sig i kast med Bourdieus forfatterskab er, hvad man som læser står tilbage med, efter at have stiftet bekendt-skab med Lisanne Wilkens introduktionsbog.

De 5 kapitler i ”Bourdieu for begyndere” når både igennem hans biografi, en række temaer i hans forfatterskab og hans epistemologiske overvejel-ser. Og det er spændende læsning! Bogens første kapitel fortæller om Pierre Bourdieus liv med særligt fokus på, hvordan hans egne erfaringer har haft betydning for hans

teoriudvikling. Eksempelvis er det Bourdieus op-levelse af ikke at passe ind i det franske skolesy-stem, som inspirerede ham til hans begreber om habitus og kulturel kapital.

I det efterfølgende kapitel gennemgås en række af Bourdieus generelle begreber som habitus, felt og kapital. De grundige forklaringer af begrebernes indhold er illustreret med en lang række eksem-pler, og dette medfører, at begreberne opleves som mere tilgængelige.

Man føler sig derfor godt klædt på til det efterføl-gende kapitlers gennemgang af temaerne om klas-sedannelse og symbolsk vold. Her bliver begre-berne sat i spil i en model over det sociale rum, og Wilken diskuterer hvordan positioner i det sociale rum har betydning for forskellige gruppe- og klas-sedannelser i samfundet. Bourdieu beskæftiger sig som bekendt meget med uddannelsessystemets rolle, og i kapitlet om symbolsk vold og magt kan man bl.a. finde en gennemgang af uddannelsessystemets rolle i

opretholdelsen af social ulighed. Bogens sidste kapitel omhandler Bourdieus epi-stemologiske tilgang, hvor Bourdieus forfatter-skab indplaceres mellem objektivismen og sub-jektivismen. Da kapitlet indeholder korte og letforståelige forklaringer af henholdsvis subjek-tivisme og objektivisme, bliver Bourdieus projekt om at inkorporere begge retninger både vedkom-mende og forståelig. Diskussionen af forskerens egen positionering og kritikken af forestillingen om en neutral forsker indeholder desuden spæn-dende overvejelser med metodisk og videnskabs-teoretisk relevans.

»Bourdieu for begyndere« giver generelt læseren en rigtig god forståelse af Bourdieus begreber og temaerne i hans forfatterskab. Bogens opbygning, der minder lidt om et opslagsværks, er velegnet, hvis man har brug for at afklare bestemte begre-bers betydning. Bogen er dog mindst lige så veleg-net til at læse i sin helhed som en introduktion til Bourdieu, da den giver en overskuelig, velskrevet og spændende præsentation af de centrale begre-ber og temaer i hans forfatterskab.

Vi kender vejen til dit drømmejob

Vi ved, at vores medlemmer har helt unikke kompetencer, og at du bliver drivkraften på fremtidens arbejdsmarked. Og så sikrer vi dig selvfølgelig økonomisk, hvis du bliver ledig. Er du studerende, har du mulighed for at få medlemskabet gratis. Har du været medlem i ét år, når du dimitterer, slipper du for karensmåneden og tjener dermed 14.235 kr.

Send en sms med teksten MA til 1277 så ringer vi til dig. (Det koster normal takst).

Meld dig ind på ma-kasse.dk/blivmedlem

du har valgt en lang uddannelse.

nu skal du ikke nøjes med en hvilken som helst a-kasse.ma-kasse.dk

Scan og bliv ringet op af MA

ANMELDELSE

SEPTEMBER 2013 25

Lisanne Wilken er mag.scient. i antropologi fra Københavns Universitet og dr.phil. fra Århus Universitet, hvor hun er ansat som lektor i Euro-pastudier. Hun arbejder med Bourdieus begreber i sin nuværende for-skning om europæiske forhold.

»Bourdieu for begyndere« er udgivet i 2011 ved forlaget Samfundslit-teratur. Dens omfang er 149 sider, og den vejledende pris er 198,-

I »Bourdieu for begyndere« bliver vi præsenteret for Bourdieus forfatter-skab og begreber på en spændende og lettilgængelig måde. Især bogens opslagsværks-lignende inddeling og store brug af eksempler gør læseop-levelsen behagelig.

Bourdieu for begyndere

TEKST: Rikke HolmILLUSTRATION: Mette Roikjer

LODRET:1. En tutors slave

2. Går i grønt tøj og har spidse sko4. En sagsbehandlers hjem

5. Dét gør øjne6. Man er, hvad man spiser. Og jeg er glad for hakkebøf. Hvad er jeg?

14. En begivenhed, der hvert fjerde år får kvinder til at interessere sig for svømn-ing for mænd.

15. Den lyd, der kommer fra nr. 6 lodret16. Et produkt, der kommer fra nr. 6 lodret, hvis man fryser det og tilsætter suk-

ker.17. Den anden halvdel af tautologien er ”ofte”

18. En russers gud19. Tidens værktøj

20. ”The motherboard” af sociale medier21. Provins-teenagere elsker mig. Mit fornavn er Smirnoff, og mit efternavn er..?

22. Hovedorganisationen for fagforeninger

VANDRET:1. Turen, hvor nr. 1 lodret og 18. lodret forenes2. Bokser, vis fornavn er Muhammad og ”efternavn” er..?3. Mest brugte ord af en enlig psyk-pige til polit-fredagsbar4. Livsnektar5. Noget, vi aldrig vil føle, vi får nok af, og selvom vi brokker os over det, er vi i bund og grund ret taknemmelige6. Den venskabelige udgave af et kys7. I onlineversionen kalder de mig ”LinkedIn”8. Ekkoet fra nr. 15. lodret9. Byen, der både huser Kebabenhavn, Kaffenhavn og Kebabistan 10. Her har du været i sommer med badedyr, hav og nr. 11 vandret11. Jeg gør din computerskærm svær at se, så du må læse til eksamen indendørs12. Politternes hjem – café ……?13. Hvem lavede oprindeligt lyden ved nr. 8 vandret?15. Efter nr. 3 vandret bliver politten … Hint: Andet ord for trist20. Eventyrvæsen eller den lyd, der kommer, når en jyde siger ”fed”.

Brug for et hint? Send en SMS til 31 45 49 39 med teksten ”CORPUS + nummeret du skal have hjælp til”. Det er gratis.

Af Sim

one Them

strup

26 SEPTEMBER 2013

KRYDS & TVÆRS

KRYDS & TVÆRS

SEPTEMBER 2013 27

KLUMME

På den anden side af intro-øllerne venter en begyndelse af de helt store. Et nybrud for individet indadtil, men også for rollen som aktivt samfundsmenneske.

Kære nye CSS’erDette er din begyndelse. Det største opbrud

og tabula rasa siden du startede i skole, og dit største skifte inden du en dag måske skaber et an-det menneske. Du er begyndt som akademiker – velkommen. Sidste gang du gik i skole, var du antageligvis gymnasieelev, og blev aldrig afkrævet rigtigt ansvar, uagtet hvor voksen du følte dig, og hvor tyk lommepengepungen blev.

Nu afkræves du ansvar og svar. ”Hvad skal du være, når du bliver stor?” begynder at blive et iro-nisk spørgsmål, men samtidig forventes det, at du rent faktisk kan svare med et vist mål præcision og velovervejethed. Der forventes en vis refleksi-on over, om man egentlig kan få et job som antro-polog, om økonomers arbejde altid er kedeligt, og om hvordan man kan vriste sig ud af klinikerste-reotypen om psykologer.

Du begynder at blive en del af videnseliten. Du bliver meget hurtigt iblandt den promille af landets befolkning, der ved mest om et specifikt emne. Når du besøger mor og far hjemme i pro-vinsen, begynder du irriteret at kommentere TV-Avisen, hvis statistikker, beregninger og påstande

forekommer dig manipulerende, indlysende eller irrelevante. Pierre Bourdieu er den første teoreti-ker, du virkelig forstår, for han beskriver præcis, hvad du ser omkring dig: Mennesker der finder sammen på særlige positioner i det sociale rum, med folk som ligner dem selv. Du distancerer dig fra mængden og bliver en del af det attraktive, stu-dentikose gadebillede – stilfuld, tjekket og smi-lende, med daglig gang på Danmarks smukkeste fakultet. Når en af dine venner begynder at se en ny pige, vurderes hendes potentiale ikke så meget ud fra hendes bryster, som ud fra hendes kapital-sammensætning. Du får et andet overblik, og du måler og vejer ud fra andre kriterier – akademi-kerens kriterier.

Men forhåbentlig bliver du ikke kun en so-vende del af boblen. Når du begynder på CSS, be-gynder du ikke i skole. Du begynder som stude-rende ved et institut på et universitet. Et institut som er en lille familie, du måske begynder at en-gagere dig i. Måske studenterpolitisk, måske som social dynamo. Måske blot som aktiv deltager til gæsteforelæsninger og foredrag.

TEKST: Martin Langdal Topf, sociologi, 5. semester

Du så studiebeskrivelsen på internettet, og forstod ikke helt, hvad det drejede sig om, men nu begynder du at tale, tænke og føle dig som en fol-kesundhedsvidenskaber, en statskundskaber eller en sociolog. Det bliver dit fag, en del af din identi-tet og dit perspektiv - din rod, hvorfra din verden går. Du begynder at blive en ressource for sam-fundet. Fra dag ét stiger dit potentiale, og herfra stiger også tabet ved dit fravær.

Måske er din studiestart også en begyndelse til at engagere sig bredt? Måske er det nu, du skal begynde at lave frivilligt arbejde? Måske er det nu, du skal begynde at tage stilling til samfundet om-kring dig? Måske er det nu, du skal bruge dine in-tellektuelle ressourcer aktivt og kreativt? Du har alle muligheder for at tage stilling, og dine ord har vægt. Du kan tage ansvar og bære dets byrde – og hvis du skyr det, ender det et sted, du fra elfen-benstårnet kun kan kritisere. Om det drejer sig om politisk engagement, gode diskussioner eller aktive forbrugervalg, er det måske nu, du skal be-gynde at skabe, give videre, elske din næste og i processen vokse og blive til et stærkt, aktivt, an-svarligt samfundsvidenskabsmenneske.

Ansvarlighedens begyndelse