BUDGET 2018 - Jammerbugt · Forord Hermed foreligger Jammerbugt Kommunes budget for 2018 samt overslagsårene 2019-2021. Alle 27 medlemmer af kommunalbestyrelsen har indgået en fælles

BIND 1 BUDGETBEMÆRKNINGER

BUDGET 2018

Indholdsfortegnelse

Forord ........................................................................................................... 2 Generelle bemærkninger til Budget 2018-2021 .......................................... 3

Indledning og sammendrag af økonomien ..................................................................................................... 3

Forligspartiernes budgetbemærkninger .......................................................................................................... 7

Budgetmetode og fremskrivning ................................................................................................................... 12

Indtægter, lån og renter ................................................................................................................................ 14

Udgifter på aktivitetsområder ........................................................................................................................ 21

Bevillingsregler .............................................................................................................................................. 25

Specielle bemærkninger til Budget 2018-2021 ......................................... 27

Politikområde 1: Dagtilbud ............................................................................................................................ 27

Politikområde 2: Undervisning og fritid ......................................................................................................... 37

Politikområde 3: Familie og forebyggelse ..................................................................................................... 54

Politikområde 4: Kultur, fritid og landdistriktsudvikling .................................................................................. 68

Politikområde 5: Sundhed- & Arbejdsmarkedsområdet ................................................................................ 78

Politikområde 6: Forsikrede ledige ............................................................................................................... 97

Politikområde 7: Sundhed- og Senior ......................................................................................................... 100

Politikområde 8: Sundhedsområdet ............................................................................................................ 112

Politikområde 17: Sundhed- og Handicap .................................................................................................. 121

Politikområde 9: Natur og miljø ................................................................................................................... 136

Politikområde 10 Infrastruktur ..................................................................................................................... 141

Politikområde 11: Forsyningsområdet ........................................................................................................ 146

Politikområde 12: Erhverv, Turisme og Landdistrikter ................................................................................ 150

Politikområde 13: Administrativ organisation .............................................................................................. 154

Politikområde 14: Politisk organisation ....................................................................................................... 161

Politikområde 15: Kommunale ejendomme ................................................................................................ 165

Politikområde 16: Tværgående aktiviteter .................................................................................................. 170

Takstoversigt ............................................................................................ 174

Forord

Hermed foreligger Jammerbugt Kommunes budget for 2018 samt overslagsårene 2019-2021. Alle 27 medlemmer af kommunalbestyrelsen har indgået en fælles aftale om budgettet for 2018. Dermed fortsættes traditionen for brede budgetforlig, som har kendetegnet budgetarbejdet gennem flere år. Det er et udtryk for en bred vilje til at samarbejde og stå sammen om den store fælles opgave med at sikre økonomisk stabilitet og politisk fællesskab om kommunens økonomiske udvikling. Udgangspunktet for budgetlægningen har været forholdsvis positivt som følge af en gunstig økono-misk udvikling og økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne for 2018. Samtidig har vi fået godt styr på Jammerbugt Kommunes økonomi gennem flere års tilpasninger og optimering. Det har igen i år været målsætningen at udarbejde et budget, hvor overskuddet på driften skulle være stort nok til både at sikre et realistisk anlægsbudget og en god likviditet. Processen med udarbejdelsen af budget 2018 er forløbet godt, med stor involvering af MED-udval-gene i arbejdet med omstillingsforslagene. Budgettet sikrer, at der er afsat tilstrækkelige midler til at løse de demografiske udfordringerne på hhv. børnepasningsområdet og ældreområdet. Desuden har det været muligt at prioritere en lang række gode tiltag. Dette gælder eksempelvis yderligere initiativer på uddannelsesområdet, hvor der ansættes en uddannelseskoordinator, en styrkelse af det nære sundhedsvæsen gennem øget reha-biliteringsindsats, videreførelse af bevillingen til mere pædagogisk personale til de 0-6 årige, øget bevilling til Eventpuljen og Centerbypuljen, samt yderligere ressourcer til den direkte pleje på pleje-centrene. Driftsbudgettet er generelt udtryk for, at de basale velfærdsområder er højt prioriteret. I anlægsbudgettet for 2018 er bl.a. skoleområdet og 0-6 årsområdet prioriteret men også vejområdet og bygningsvedligeholdelse, herunder brandsikring, har stor vigtighed. Herudover er der i anlægs-budgettet afsat midler til eksempelvis Idrætscenter Jammerbugt, Brovst Speedwaycenter, Jetsmark stadion, Skovrejsning og infrastruktur i Aabybro. En målsætning i budgettet er at der også fremadrettet sættes fokus på, at sikre et tilstrækkeligt rå-derum til finansiering af anlæg således, at en større del af anlægsbudgetterne finansieres via driftsoverskud frem for øget låneoptagelse. Jeg vil benytte lejligheden til at takke administrationen for den store indsats, der er ydet i forbindelse med udarbejdelse af Budget 2018. Herudover skal der lyde en stor tak til mine kollegaer i Kommu-nalbestyrelsen for en konstruktiv og positiv proces omkring udarbejdelsen af budgettet for 2018.

Mogens Christen Gade Borgmester

Generelle bemærkninger Side 3 Budget 2018-2021

Generelle bemærkninger til Budget 2018-2021

Indledning og sammendrag af økonomien

Jammerbugt Kommunes budget for 2018 og overslagsårene 2019-21 er vedtaget i Kommunalbesty-relsen den 12. oktober 2017. I hovedtal viser budgettet følgende resultat:

Oversigt - Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 2021

Indtægter (skatter og tilskud) Driftsudgifter i løbende priser

-2.375,5 2.318,6

-2.415,4 2.343,0

-2.454,7 2.416,5

-2.498,5 2.451,0

-2.555,4 2.500,1

Renter 7,9 5,7 7,6 5,6 5,7

Resultat af ordinær driftsvirksomhed -49,0 -67,2 -30,7 -42,0 -49,6

Anlægsudgifter (inklusiv jordforsyning) 43,0 63,7 65,0 50,0 50,0

Resultat af skattefinansieret område -6,0 -3,5 34,3 8,0 0,4

Resultat af brugerfinansieret område 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Nettolån 2,5 13,9 18,3 20,7 23,2 Finansforskydninger 9,2 4,2 8,6 -0,1 -0,1

Resultat i alt - finansiel balance 5,7 14,6 61,1 28,6 23,5

- = overskud/henlæggelse Resultatet af kommunens ordinære driftsvirksomhed viser et overskud på 67,2 mio. kr. i 2018. Re-sultatet af det skattefinansierede område viser et overskud på 3,5 mio. kr. Overskuddet på det skat-tefinansierede områder viser dermed, at Jammerbugt kommune har prioriteret et anlægsbudget, som ikke øger gældsætningen. Dette muliggør også et nettolåneafdrag på 13,9 mio. kr. På det brugerfinansierede område (affaldsområdet) er der budgetteret med balance dvs., at drifts-indtægterne har samme størrelse som driftsudgifterne (56,9 mio. kr.). Inklusiv nettolånoptagelse og finansforskydninger er der i 2018 et underskud på 14,6 mio. kr. I over-slagsårene er der et underskud på henholdsvis 61,1 mio. kr., 28,6 mio. kr. og 23,5 mio. kr. Indtægterne udgør 2.415,4 mio. kr., hvoraf skatteindtægterne udgør 1.696,0 mio. kr. Langt hoved-parten af skatteindtægterne udgøres af indkomstskat, som for Jammerbugt Kommune er på 1.490,7 mio. kr. i 2018, mens grundskylden udgør 189,0 mio. kr. De kommunale tilskuds- og udligningsbeløb fra staten udgør netto 719,4 mio. kr. Udskrivningsprocenten for Jammerbugt Kommune er fastsat uændret til 25,7 pct., mens grund-skyldspromillen er fastsat uændret til 32,85 promille. Udskrivningsprocenten for kirkeskatten er efter indstilling fra Jammerbugt Provsti fastsat uændret til 1,20 pct. Driftsudgifterne på det skattefinansierede område udgør i alt 2.343,0 mio. kr. Driftsudgifterne – herunder ændringerne til budgettet – er beskrevet i de specielle bemærkninger. Anlægsbudgettet på det skattefinansierede område udgør 63,7 mio. kr. i 2018. Den største anlægspost er på 10 mio. kr. til Skolecenter Jetsmark. Herudover er der blandt andet afsat budget til vejvedligeholdelse, dagtilbudsområdet, trafiksikkerhed samt vedligeholdelse af de kommunale bygninger, haller mv.


Der er i 2018 indregnet lånoptagelse for 31,0 mio. kr. Heraf vedrører 11,0 mio. kr. et likviditetslån og de resterede 20,0 mio. kr. er overført låneadgang fra 2017. Der er i budgettet indregnet et afdrag på gælden på 44,9 mio. kr. Der er således et nettolåneafdrag på 13,9 mio. kr. Finansforskydningerne udgør en udgift på 4,2 mio. kr. Nedenstående resultatopgørelse viser budgettet mere detaljeret.


Resultatopgørelse - Mio. kr. (2017 i 2017-priser - øvrige år i 2018-priser)

2017 2018 2019 2020 2021

A. DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE

Indtægter

Skatter -1.662,6 -1.696,0 -1.740,2 -1.783,5 -1.840,3

Tilskud og udligning m.v. -712,9 -719,4 -714,5 -715,0 -715,1

Indtægter i alt -2.375,5 -2.415,4 -2.454,7 -2.498,5 -2.555,4

Driftsudgifter

Børne- og Familieudvalget 652,0 658,7 657,0 649,0 650,2

Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget 45,1 45,5 45,7 45,7 45,7

Beskæftigelsesudvalget 603,4 589,8 597,5 596,1 596,0

Social- og Sundhedsudvalget 707,5 738,0 728,6 724,1 724,1

Teknik- og Miljøudvalget 56,5 60,6 62,0 65,0 65,0

Økonomiudvalget 253,9 250,5 274,8 269,0 264,3

Driftsudgifter i alt 2.318,4 2.343,0 2.365,6 2.348,8 2.345,1

Pris- og lønreserver 50,8 102,2 154,9

Renter 7,9 5,7 7,6 5,6 5,7

Resultat af ordinær driftsvirksomhed -49,0 -67,2 -30,7 -42,0 -49,6

Anlægsramme 50,0 63,7 65,0 50,0 50,0

Anlægsudgifter i alt 43,0 63,7 65,0 50,0 50,0

Resultat af det skattefinansierede område. -6,0 -3,5 34,3 8,0 0,4

B. DET BRUGERFINANSIEREDE OMRÅDE

Driftsvirksomhed 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Anlægsvirksomhed 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Resultat af det brugerfinansierede område 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

C. Resultat i alt (A+B) -6,0 -3,5 34,3 8,0 0,4

D. FINANSIERING

Afdrag på lån 42,5 44,9 48,3 50,7 53,2

Optagne lån -40,0 -31,0 -30,0 -30,0 -30,0

Finansforskydninger 9,3 4,2 8,6 -0,1 -0,1

Finansiering i alt 11,8 18,1 26,9 20,6 23,1

ÆNDRING AF LIKVIDE AKTIVER (C+D) 5,8 14,6 61,1 28,6 23,5

- = overskud/henlæggelse


Budgettets indhold og opbygning

De generelle bemærkninger er opbygget således, at forligsgruppens budgetbemærkninger præsen-teres herefter. Derefter er der redegjort for Jammerbugt Kommunes anvendte budget- og fremskriv-ningsmetode. I det efterfølgende afsnit, Indtægter, lån og renter, gennemgås forudsætningerne for budgetteringen af skatteindtægterne samt tilskuds- og udligningsbeløb. Herudover gennemgås Jam-merbugt Kommunes låneoptagelse, afdrag på lån samt renteindtægter og -udgifter. I de generelle bemærkningers sidste afsnit, redegøres der overordnet for drifts- og anlægsudgifterne på det skat-tefinansierede og det brugerfinansierede område. Efter de generelle bemærkninger findes en række specielle bemærkninger, som giver et nærmere indblik i de enkelte politikområder. Hvert politikområde indledes med en kort præsentation af områ-dets organisering, samt hvilken lovgivning der anvendes på området. Herefter præsenteres de funk-tioner, som anvendes inden for de enkelte politikområder. Helt konkret præsenteres budgettallene for de enkelte funktioner, hvad der konteres på de enkelte funktioner (formål og indhold), forskellige aktivitetsoplysninger vedrørende funktionerne, budgetforudsætningerne og forskellige relevante be-mærkninger. I de tilfælde, hvor der er flere omkostningssteder under én funktion, præsenteres det enkelte omkostningssted også. Efter de specielle bemærkninger findes en takstoversigt. Budget 2018 bind 2 indeholder en hovedoversigt, et sammendrag, og en bevillingsoversigt. Herud-over indeholder bind 2 budgetændringsskemaer fordelt på politikområder med tilhørende noter. Bud-getændringsskemaerne viser hvilke ændringer, der er indregnet i budgettet for 2018.


Forligspartiernes budgetbemærkninger

Budgetaftale 2018 for Jammerbugt Kommune – alle kommunalbestyrel-sesmedlemmer står bag budgettet. Alle 27 medlemmer af kommunalbestyrelsen har den 8. september 2017 indgået en fælles samlet aftale om budgettet for 2018. Bag budgetaftalen står således samtlige mandater fra Venstre, Soci-aldemokratiet, Dansk Folkeparti, Borgerlisten, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten samt Alternati-vet. Hermed fortsættes traditionen for brede budgetforlig, som har kendetegnet budgetsamarbejdet i stort set alle årene. Det er et udtryk for en bred vilje til at samarbejde og stå sammen om den store fælles opgave med at sikre økonomisk stabilitet og politisk fællesskab om kommunens økonomi-ske udvikling. Parterne er enige om, at udmøntning af budgettet sker i fællesskab – dog således at et flertal på 20 medlemmer har mulighed for at gennemføre og udmønte budgettet. Udgangspunktet for budgetlægningen for 2018 har været forholdsvis positivt som følge af en gun-stig økonomisk udvikling og økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne for 2018. Der er gang i en positiv udvikling i Jammerbugt Kommune, hvilket kommer til udtryk i en meget lav ledig-hed, en høj erhvervsfrekvens, vækst i antal arbejdspladser, vækst i turisterhvervet og flere overnat-ninger samt en positiv udvikling i fødselstallet og det samlede befolkningstal. Den kommunale økonomi er efter flere års tilpasninger og optimering blevet konsolideret, hvilket bl.a. giver en positiv udvikling i form af en stigning i likviditeten. Ligeledes har de seneste års gun-stige regnskabsresultater muliggjort etablering af budgetreserver, som indgår i budgetlægningen for 2018. Det er forventningen, at der også for 2017 og de kommende år vil være muligt at overføre budgetreserver, således at målsætningen om at se den kommunale økonomi over en længereva-rende periode realiseres. Processen med udarbejdelse af budgettet for 2018 og overslagsår er forløbet godt, herunder har MED-udvalgene været involveret i arbejdet med omstillingsforslagene. Blandt en række omstil-lingsforslag har Økonomiudvalget efter indstilling fra fagudvalgene besluttet at udsende en række af forslagene i en ekstern høring, som sluttede forud for kommunalbestyrelsens budgetseminar. Der har været politisk enighed om at sende det forholdsvise begrænsede antal omstillingsforslag i høring, og tilsvarende har der også været bred tilslutning til indarbejdelse af omstillingsforslag for 10,5 mio. kr. i oplægget til budget 2018. Budgettet sikrer, at der er afsat tilstrækkelige midler til dækning af demografisk betingede merud-gifter som følge af et stigende børnetal på dagtilbudsområdet. Der er ligeledes afsat yderligere budget til øgede udgifter på ældreområdet, dels som følge af den demografiske udvikling, men også særligt i forhold til stigningen i kompleksiteten i sundhedsopgaverne, som kræver yderligere kompetencer hos sundheds- og plejepersonalet. Som en del af budgetaftale 2017 blev der tilført 4 mio. kr. til plejecenterområdet. I Budget 2018 stiger budgettilførslen til 7 mio. kr. Derudover er der tilført 3 mio. kr. fra værdighedspuljen. Budgettet anvendes til opnormering af plejepersonalet på plejecentrene i Jammerbugt Kommune. Driftsbudgettet er generelt udtryk for at de basale velfærdsområder er højt prioriteret.


For de kommende år skal der sættes fokus på at sikre et tilstrækkeligt råderum til finansiering af anlæg, idet det er målsætningen, at en større andel af anlægsbudgetterne fremover finansieres via tilstrækkelig driftsoverskud frem for øget gældsætning. Dette betyder, at der er behov for fortsat at optimere driften, og samtidig er der positive forventninger til en reel udligningsreform, der kan styrke og sikre et langsigtet indtægtsgrundlag. Der er politisk stor tilfredshed med, at det er lykkedes at optimere driften og arbejde for gunstige regnskabsresultater. Der er imidlertid behov for at få lavet et serviceeftersyn på styringsprincipper for overførselsadgang samt de generelle økonomistyringsprincipper. Intentionen er, at styringsprin-cipperne tilpasses med henblik på sikring af en effektiv økonomistyring og en styrkelse af det fler-årige økonomistyringsperspektiv i budgetopfølgningerne. Det er afgørende, at der fortsat sikres en økonomisk decentralisering med lokal frihed til at prioritere inden for rammerne. Direktionen skal snarest fremlægge forslag til skitse for revision af styringsprincipperne. Endvidere er der enighed om, at der i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2017 og overfør-selssagen foretages en vurdering af, hvorvidt der på enkelte områder er grundlag for at ”nulstille” overført gæld, såfremt det vurderes, at det er urealistisk at balancere økonomien på området.

Politiske fokuspunkter – budgetbemærkninger til driftsbudgettet I forlængelse af de allerede gennemførte tiltag for at styrke 0-6 års området, herunder sikring af lokale pasningstilbud, sættes der yderligere initiativer i gang. Der etableres i 2018 vuggestueplad-ser i Pandrup og Skovsgaard. Der undersøges på mulighederne for at etablere vuggestue i Bier-sted. Undersøgelsen skal vurdere på både prognoser, bygningsmæssige muligheder, pædagogisk-faglige overvejelser, borgernes/forældrenes opbakning og andre relevante forhold. Det er en forudsætning for Kommunalbestyrelsen, at der med de tildelte ressourcer til SFO'erne kan fastholdes såvel åbningstider i SFO'erne som lukketider. Det er aftalt, at der tages yderligere initiativer på uddannelsesområdet for at sikre at flest mulige unge får en ungdomsuddannelse, herunder yderligere fokus på erhvervsuddannelser. Området styrkes bl.a. ved udpegning af en uddannelseskoordinator som skal varetage koordineringen in-ternt i kommunen på såvel folkeskoleområdet som beskæftigelsesområdet inkl. UU samt det eks-terne samspil med uddannelsesinstitutioner m.v. De foreslåede besparelser på Folkeoplysningsudvalgets budget er tilbageført, og det forventes, at Folkeoplysningsudvalget herved skaber rum til at give midler til ekstra ansøgte aktiviteter, idet ud-valget i de senere år ikke har udnyttet hele rammen bl.a. som følge af tilbageførte midler. I forbindelse med udmøntningen af Sundhedsaftalerne mellem Regionen og kommunerne flyttes en række opgaver fra Regionen til kommunerne. Derfor skal der ske en styrkelse af Det Nære Sundhedsvæsen i Jammerbugt kommune. I Det Nære Sundhedsvæsen er der behov for en øget rehabiliteringsindsats dels som følge af stigningen i ambulante behandlinger og reduktionen i sen-gepladser på sygehusene. Rehabiliteringsindsatsen skal ligeledes sikre, at borgerne hurtigst muligt bliver selvhjulpne. Der afsættes en central pulje under Økonomiudvalget på 3 mio. kr. til senere ud-møntning i Social- og Sundhedsudvalget med det formål at styrke rehabiliteringsindsatsen. Der føl-ges op med en evaluering af indsatsen ved udgangen af 2018.


Kommunalbestyrelsen ønsker en analyse af fordele og ulemper ved i højere grad end i dag at til-stræbe at tilbyde fuldtidsstillinger på de serviceområder, hvor der i dag ofte anvendes deltidsstillin-ger. Der kan herved også tilstræbes et øget samspil mellem de kommunale institutioner, fx mellem børnehaver, SFO og skoler samt hjemmeplejen. For at imødekomme den positive aktivitet i byggeriet og dermed efterspørgsel på byggetilladelser og tidssvarende lokalplaner tilføres der yderligere ressourcer, således at området styrkes med en ekstra medarbejder til lokalplanarbejdet, ud over den indsats og omprioritering, der i forvejen er iværksat, for at fremme en hurtigere og mere smidig behandling af byggeansøgninger. Det er en forudsætning for ressourcetilførslen, at den også udmønter sig i en synligt hurtigere behandling af byggetilladelserfor til gavn for borgere og virksomheder. Den eksisterende eventpulje under Økonomiudvalget på 200.000 kr. årligt disponeres for de kom-mende 3 år, således at Blokhusområdet bevilges 100.000 kr. i en fast 3-årig bevilling og tilsva-rende 100.000 kr. til Slettestrandområdet. Herudover øges puljen med 100.000 kr. årligt til kon-krete ansøgninger. Puljen til Musik på Torvet, Blokhus øges med 100.000 kr. årligt til 250.000 kr., idet arrangementerne generelt markedsfører hele kommunen som turistdestination. Herudover til-føres den eksisterende centerbypulje 100.000 kr. til ekstraordinære arrangementer i de 4 hoved-byer med 25.000 kr. til hver hovedby. Der er afsat midler til investering og opgradering af materiel og udstyr til Ejendomscentret vedrø-rende rengøring og serviceopgaver. Midlerne frigives i forbindelse med at Økonomiudvalget fore-lægges en status og handleplan for Ejendomscentrets fremtidige organisering og arbejdstilrette-læggelse, hvor det er afgørende, at der på brugerniveau opleves en bedre og forventningsafstemt opgaveløsning. Handicaprådets ansøgning om yderligere midler til rådets aktiviteter er blevet hørt, og der tilføres et ekstra beløb hertil. I forbindelse med økonomiaftalens forudsætninger om Moderniserings- og effektiviseringsprogram-met er der indarbejdet forventninger til i alt 4 mio. kr. i effektiviseringsgevinst i 2018, og det forud-sættes at det samlede beløb udmøntes politisk og fuldt ud via konkrete initiativer. Der følges op på signaler fra budgetaftale 2017 vedr. serviceeftersyn på strukturen i MED-syste-met, herunder en optimering og tilpasning for at sikre at MED-systemet er effektivt og fleksibelt. Oplæg skal forelægges senest medio 2018. I budgetaftalen for 2017 blev det besluttet at etablere en fastholdelsesindsats i den kommunale or-ganisation med det formål at styrke nærværet, forebygge og reducere sygefraværet. Fastholdel-sesindsatsen har været en succes, og sygefraværet i Jammerbugt Kommune er blevet væsentligt reduceret i løbet af 2017. Derfor intensiveres fastholdelsesindsatsen i 2018 via yderligere fasthol-delsesindsats og tilbud til de ansatte, hvorved udgifterne til sygefravær reduceres med 500.000 kr. Turismeinformationen i henholdsvis Brovst og Fjerritslev flyttes til bibliotekerne i de to byer, da det vil medføre et bedre servicetilbud over for de besøgende i og med det giver mulighed for længere åbningstid samt helårlig turismeservicering.


Politiske fokuspunkter – budgetbemærkninger til anlægsbudgettet Der er for 2018 afsat et samlet anlægsbudget på 63,7 mio. kr. Nedenfor er en række af projekterne kommenteret, ligesom der på enkelte områder er signaler for de kommende års prioriteringer. På dagtilbudsområdet er der afsat 4 mio. kr. i 2018 til renovering og tilbygning m.v., idet der i for-hold til tidligere anlægsoplæg er afsat yderligere 1 mio. kr. til anlæg på 0-6 årsområdet, idet mulig-hederne for at etablere vuggestuetilbud i Skovsgaard skal prioriteres. Kommunalbestyrelsen har afsat en ramme på op til 10 mio. kr. til en renovering af Saltum Skole. Der er allerede frigivet 0,5 mio. kr. i 2017 til rådgiverydelser. Der er i 2018 og efterfølgende år afsat midler til renovering og/eller nybygning af Skolecenter Jets-mark. En analyse vil senere vise muligheder og økonomi herfor. Med budgetforliget er der prioriteret en renovering af E-huset i Fjerritslev med henblik på, at Fami-liecenteret efterfølgende kan anvende lokalerne. Familiecenteret vil derved få nogle lokaler, som i højere grad matcher borgernes behov og giver bedre vilkår for samtaler, møder, terapi mv., lige-som flere aktiviteter vil kunne rummes i lokalerne. Som følge af stort fokus på attraktive rammer for forenings- og idrætslivet i Jammerbugt kommune er der afsat en pulje til renovering og forbedring af haller, herunder Idrætscenter Jammerbugt, Fjer-ritslev. Desuden er der afsat et beløb til Brovst Speedwaycenter og lysanlæg på Jetsmark Stadion. Jammerbugt Kommune understøtter således breddeidrætten, fritidslivet såvel som eliteidrætten. Der er enighed om, at der for de kommende år skal sættes fokus på prioriteringen af de store an-lægsinvesteringer på skoleområdet og fritids- og halområdet, herunder f.eks. Aabybro Idrætsanlæg og Idrætscenter Jammerbugt i Fjerritslev. Det er aftalt, at der hjemsøges VE midler til kommunale anlægsprojekter. Heraf forventes 1 mio. kr. tilbageført til Kultur-, Fritids - og Landdistriktsudvalget i 2018 og eventuelt yderligere midler til Tek-nik- og Miljøudvalget. Midlerne udmøntes i de respektive udvalg. Desuden søges øvrige VE til-sagnsmidler hjem på kommunale anlægsprojekter. Udmøntning heraf som Grøn ordning aftales senere under forudsætning af realisering og nettilslutning af eventuelle projekter. Der er igen afsat en pulje til mobiltelefoni og bredbånd, således at kommunen medvirker til at sætte mest mulig turbo på arbejdet med at forbedre mobildækningen og fremme udbredelsen af bredbånd. Anlægsbudget til bygningsvedligeholdelse og brandsikring er øget med henblik på at styrke vedli-geholdelsen af de kommunale ejendomme samt brandsikring af de kommunale skoler, så de kan anvendes til overnatning i forbindelse med f.eks. skoleaktiviteter samt i forbindelse med større stævner som f.eks. Nr. Halne Cup. Den tidligere besluttede plan for infrastruktur og byudvikling i Aabybro skal fremskyndes mest mu-ligt, således at der skabes grundlag for de nødvendige infrastrukturbeslutninger, som skal styrke trafiksikkerheden, herunder sikre skoleveje og bedre sikring af bløde trafikanter. Investeringer som skal understøtte en fortsat positiv udvikling i Aabybro, så byen fremstår som en familievenlig og at-traktiv by. Der er afsat en pulje til skovrejsning til medfinansiering af projekter i samarbejde med vandværker og andre parter. Skovrejsning der dels fremmer beskyttelsen af grundvandsressourcer, dels skaber bynære rekreative områder til gavn for borgerne.


I lighed med budget til implementering af Masterplan Fjerritslev er der også afsat midler til imple-mentering af Masterplan Brovst, således at der er en kommunal medfinansiering til at søge ekstern finansiering som f.eks. byfornyelsesmidler. Der er afsat en pulje til fortsat udstykning og byggemodning af grunde i Jammerbugt kommune, da der er en betydelig efterspørgsel på disse. Eksempelvis etableres der byggegrunde i Pandrup, Fjerritslev og Aabybro. Herudover er der planer for etablering af nye byggegrunde i Biersted og Saltum. I øvrigt etableres der byggegrunde, såfremt der kan dokumenteres efterspørgsel efter byg-gegrunde i konkrete områder. I øvrige byer og landsbyer synliggøres og markedsføres mulighe-derne for enkelt-byggegrunde som "huludfyldning" i landsbyerne styrkes, da planloven giver mulig-hed for dette, og det kan være med til at styrke bosætningen i de mindre lokalsamfund.

Hovedtallene for Budget 2018 Herunder findes hovedtallene for budgettet for 2018:

• Statsgaranterede skatteindtægter og udligning. Indtægter på i alt 2.415,4 mio. kr.

• Indkomstskatten er uændret 25,7 % og grundskylden tilsvarende uændret 32,85 o/oo

• Uændret kirkeskatteprocent på 1,20 procent

• Nettodriftsudgifter på 2.339,8 mio. kr.

• Overskud på skattefinansieret drift på 67,3 mio. kr.

• Skattefinansieret anlægsbudget 63,7 mio. kr.

• Nettolånoptagelse på -13,9 mio. kr. (dvs. nettoafdrag)

• Der er budgetteret med en kasseforbrug på 14,5mio. kr.


Budgetmetode og fremskrivning

Budgetmetode

Budgetlægningen for 2018 og overslagsårene 2019-2021 har taget udgangspunkt i den budgetpro-ces og tidsplan, der blev godkendt af Økonomiudvalget på deres møde den 8. februar 2017. Udgangspunktet for budgetprocessen var en økonomisk politik, som fastlagde nogle centrale øko-nomiske mål for budgetlægningen for 2018. Målsætningerne afsatte dermed de økonomiske rammer for budgetarbejdet, ligesom målene skal kunne anvendes ved kommende opfølgninger på budgettet. Med afsæt i den økonomiske politik og kommunens økonomiske udfordringsbillede var omdrejnings-punktet i budgetprocessen at få udarbejdet et teknisk basisbudget i balance med fokus på langsig-tede driftstilpasninger. Hovedtanken bag budgetprocessen har været, at der løbende skulle arbejdes med det kommende års budget og overslagsårene. Dette for at sikre, at der kontinuerligt blev taget stilling til de budget-mæssige konsekvenser af eventuelle afvigelser (mer- og mindreforbrug) samt finansieringen heraf. Konkret har udgangspunktet for det tekniske basisbudget været overslagsår 2018 i Budget 2017. Herefter er budgettet blevet fremskrevet til 2018-niveau på baggrund af KL’s pris- og lønfremskriv-ningsfaktorer. Omstillingsforslag For at kunne sikre balance i budgettet samt skabe omstillingsmuligheder i budgetfasen besluttede Økonomiudvalget som en del af budgetprocessen, at der skulle udarbejdes et omstillingskatalog. De enkelte forvaltninger udarbejdede konkrete forslag til omstillingskataloget. Fagudvalgene har her-efter haft til opgave at drøfte og prioritere de enkelte forslag i omstillingskataloget til brug for Økono-miudvalgets drøftelser heraf. Den 23. august traf Økonomiudvalget beslutning om hvilke forslag fra omstillingsforslag, der skulle sendes i høring. Hensigten har været at få indarbejdet omstillingsforslag i budgettet, som både skulle have et lang-sigtet/flerårigt og et tværgående perspektiv. Omstillingsforslagene har indgået i de politiske prioriteringer for 2018, desuden blev der også udar-bejdet et katalog med budgetønsker, som ligeledes er indgået i de politiske prioriteringer. Borger- og brugerinddragelse Der har både ved planlægning af budgetprocessen og gennem selve budgetlægningen været fokus på, at der skulle være tale om en åben proces, hvor relevante interessenter/parter skulle inddrages. Blandt andet blev der i den vedtagne budgetproces sikret en høj grad af MED-involvering. Ifølge en aftale i kommunens Hovedudvalg har MED-systemet (forvaltnings-MED og fag-MED) indgået i bud-getarbejdet såvel på 1) ide og forslagssiden som på 2) beskrivelsen af konsekvenserne af omstil-lingsforslagene vedrørende arbejds-, personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold. De enkelte MED-udvalg har skulle sikre, at udvalgenes årshjul giver mulighed for at bidrage til poti-entialeafdækning samt konsekvensbeskrivelser af de forslag i omstillingskataloget, som er relevante for de enkelte MED-udvalg. Desuden har de enkelte MED-udvalg kunne bidrage med mulige forslag til omstillingskataloget.


Der blev der i foråret 2017 afholdt møder i MED-systemet, hvor budgettet er blevet drøftet jævnfør budgetprocessen. I løbet af sommeren 2017 har MED-systemet afholdt dialogmøder med de politi-ske udvalg med henblik på at drøfte rammer, visioner og forslag til budgettet. Den 28. august 2017 blev der afholdt orienteringsmøde om status på budgetudarbejdelsen for chefer og ledere, MED-systemet samt råd, nævn og relevante bestyrelser. I perioden fra den 24. august til og med den 4. september har der været afholdt høring af relevante eksterne samarbejdspartnere. Alle institutioner, foreninger mv. har gennem hele budgetprocessen har haft mulighed for at indsende forslag til nye eller ændrede aktiviteter. Den 13. september blev der afholdt dialogmøde mellem Økonomiudvalget og kommunens Hoved-udvalg, hvor budgetsituationen blev drøftet. Den 25. oktober 2017 blev der afholdt orienteringsmøde for relevante parter, hvor resultatet af bud-getlægningen for 2018 blev præsenteret. Slutteligt er udmøntningen af budgettet blevet drøftet i MED-systemet i november og december 2017.

Pris- og lønudvikling

KL har udmeldt et samlet skøn for pris- og lønudviklingen fra 2017 til 2018 på 1,7 pct. Den samlede pris- og lønudvikling fra 2018 til 2019 skønnes af KL til 2,50 pct. Dette skøn er også gældende for de øvrige overslagsår 2020 og 2021. Priser KL vurderer, at den gennemsnitlige stigning på ’prisarterne’ vil blive på 2,16 pct. fra 2017 til 2018 og årene fremover. Økonomiudvalget valgte dog i budgetlægningen at anvende en 0-fremskrivning på arterne varekøb og tjenesteydelser. Lønninger KL skønner, at lønstigningen fra 2017 til 2018 vil blive på 1,52 pct. I overslagsårene 2019, 2020 og 2021 skønner KL, at lønstigningen vil blive på 2,60 pct. Jammerbugt Kommune har fremskrevet lønarterne i overensstemmelse med KL’s anbefaling.


Indtægter, lån og renter

Skatteindtægterne

I dette afsnit beskrives forudsætningerne for budgetteringen af skatteindtægterne for Jammerbugt Kommune for årene 2018-2021. Fordelingen af de forskellige skatter fremgår af oversigten nedenfor.

Skatteindtægter - Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 2021

Indkomstskat -1.460,8 -1.490,7 -1.537,9 -1.580,6 -1.636,8

Medfinansiering af det skrå skatteloft 3,2 2,9 2,9 3,0 3,1

Selskabsskat -14,0 -16,5 -14,0 -14,0 -14,0

Forskerskat -0,5 -0,5 -0,5 -0,5 -0,5

Dødsboskat -2,8 -1,6 -0,5 -0,5 -0,5

Grundskyld -186,9 -189,0 -189,6 -190,2 -190,9

Dækningsafgift af offentlige ejendomme -0,7 -0,7 -0,7 -0,7 -0,7

Skatteindtægter i alt -1.662,5 -1.696,0 -1.740,2 -1.783,5 -1.840,3

- = indtægt Indkomstskat Som en del af vedtagelsen af Jammerbugt Kommunes budget for 2018 har Kommunalbestyrelsen besluttet, at den vil budgettere med det såkaldte ’statsgaranterede’ udskrivningsgrundlag frem for at anvende eget skøn over udskrivningsgrundlaget (selvbudgettering). I vurderingen af om statsgaranti eller selvbudgettering bedst kan betale sig for Jammerbugt Kom-mune i 2018, blev der foretaget en vurdering af Jammerbugt Kommunes forventede udskrivnings-grundlag og befolkningsudvikling samt en vurdering af risikoen for en eventuel efterregulering af både indkomstskatten samt tilskuds- og udligningsbeløbene. Samlet set viste prognosen, at statsgarantien ville udløse et provenu på indkomstskatten på ca. 21,7 mio. kr. for Jammerbugt Kommune i 2018 i forhold til selvbudgettering med eget befolkningstal. Der-imod ville selvbudgetteringen give ca. -21,8 mio. kr. mere i udlignings- og tilskudsbeløb. Det betyder, at den umiddelbare nettoeffekt ved selvbudgettering og tilhørende tilskud ville være en merindtægt på -0,1 mio. kr. i 2018. Herudover viser KL’s tilskudsmodel, at med de valgte forudsætninger, vil Jammerbugt Kommune få en negativ regulering af tilskuds- og udligningsbeløbene i 2021 på 1,4 mio. kr. Dermed var der udsigt til en samlet mindreindtægt ved valg af selvbudgettering på 1,3 mio. kr. En anden afgørende faktor i at vælge statsgarantien er, at den udmeldte indkomstskat og de tilhø-rende tilskuds- og udligningsbeløb er endelige. Med andre ord giver statsgarantien en sikkerhed mod efterreguleringer på både indkomstskatte- og udligningssiden. En negativ ændring i konjunktu-ren og/eller et fald i befolkningen ville afspejle sig i udskrivningsgrundlaget, hvilket ville kunne med-føre en negativ efterregulering af indkomstskatten ved valg af selvbudgettering. Medfinansiering af det skrå skatteloft I skattesystemet er der fastsat en øvre grænse for, hvor meget borgerne kommer til at betale af den sidst tjente krone, hvilket kaldes ’det skrå skatteloft’. Hvis summen af kommuneskat og de forskellige statslige indkomstskatter overstiger grænsen, betaler staten et nedslag i skatten, således at borge-ren bliver friholdt for den skat, der ligger over grænsen.


Hvis kommuneskatten udgør højest 24,87 pct. i 2018, er det skrå skatteloft overholdt, og staten skal ikke yde et nedslag i skatten til borgerne. Kommunernes fastsættelse af indkomstskatteprocenten har dermed betydning for størrelsen af statens udgifter til nedslag i skatten. Det er fundet rimeligt, at kommunerne selv får et medansvar for disse udgifter, således at kommunerne ikke får mere ud af en skatteforhøjelse, end hvad det offentlige samlet set opnår i provenu af forhøjelsen. Jammerbugt Kommunes udskrivningsprocent er på 25,7 pct., hvorfor kommunen skal bidrage med ca. 2,9 mio. kr. til medfinansiering af det skrå skatteloft. Selskabsskat Ud over indkomstskat modtager Jammerbugt Kommune også en andel af selskabs- og fondsskat-terne fra de selskaber, der findes i Jammerbugt Kommune (den 1. april i året efter indkomståret). Afregning af selskabsskat sker ved en endelig afregning 3 år efter indkomståret. I 2018 udbetales således det fulde beløb vedrørende selskabsskatterne for indkomståret 2015 samt eventuelle regu-leringer vedrørende tidligere år. Jammerbugt Kommunes andel af selskabsskatterne er udmeldt af Social- og Indenrigsministeriet til 16,5 mio. kr. i 2018. Der forventes et provenu på 14,0 mio. kr. i overslagsårene. I forbindelse med afregning af selskabsskatteprovenuet knytter der sig også en udligning hertil. Ud-ligningen udgør 50 pct. af det provenu, hvormed kommunes selskabsskat afviger fra landsgennem-snittet. For Jammerbugt Kommune giver dette et yderligere provenu på 16,5 mio. kr. i 2018 jævnfør afsnittet om tilskud og udligning. Forskerskat Forskere og medarbejdere, der opfylder betingelserne i kildeskattelovens § 48E, kan vælge at lade sig beskatte med 25 pct. af bruttoindkomstskatten i op til 36 måneder. Fra og med indkomståret 2008 er der givet mulighed for at i stedet at vælge beskatning af bruttoindkomsten med 33 pct. i op til 60 måneder.

Hensigten med forskerskatten er at gøre det muligt for dansk erhvervsliv og danske forskningsinsti-tutioner at tiltrække og fastholde udenlandske forsknings- og udviklingsmedarbejdere.

I 2018 og overslagsårerne er der budgetteret med indtægter fra forskerskat på 0,5 mio. kr.

Dødsboskat Dødsboskatten består af tre dele: dødsboskat vedrørende afsluttede ansættelser, maskinelle an-sættelser og begravelsesboer. Maskinelle ansættelser og begravelsesboer er indregnet i udskrivningsgrundlaget, mens dødsbo-skat vedrørende afsluttede ansættelser bliver afregnet særskilt. Der er i 2018 budgetteret med 1,6 mio. kr. i indtægter og med 0,5 mio. kr. i indtægter i overslags-årerne fra dødsboskat vedrørende afsluttede ansættelser. Grundskyld De kommunale ejendomsskatter ligger som hovedregel på grundværdierne. De samlede grundvær-dier for Jammerbugt Kommune forventes at udgøre 7.239,0 mio. kr. i 2018. Grundskyldspromillen er fastsat uændret til 32,85 promille.


For produktionsjord er der en begrænsning af grundskyldspromillens størrelse. Provenuet for pro-duktionsjord beregnes som grundskyldspromillen minus 14,8 promillepoint – dog maksimalt 7,2 pro-mille. For Jammerbugt Kommune betyder det, at der opkræves 7,2 promille på produktionsjord. Der er i 2018 budgetteret med et samlet provenu af grundskylden på 189,0 mio. kr. I december 2016 vedtog folketinget en fastfrysning af grundskylden i 2017 af alle ejendomme, denne fastfrysning fastholdes også i 2018. I 2018 kompenseres kommunerne individuelt for deres prove-nuetab. Dækningsafgift af offentlige ejendomme Selv om ejendomme, der ejes af stat, regioner eller kommuner, og som ikke drives erhvervsmæssigt, er fritaget fra grundskyld, så er de ikke fuldstændig fritaget fra beskatning. Sådanne ejendomme kan pålægges dækningsafgift, og Jammerbugt Kommune opkræver dækningsafgift af offentlige ejen-domme, der tilhører staten, regionerne eller andre kommuner. Dækningsafgiften af offentlige ejendommes grundværdi fastsættes til 50 pct. af grundskyldspromil-len – dog maksimalt 15 promille. Idet Jammerbugt Kommunes grundskyldspromille er fastsat til 32,85 promille, udgør dækningsafgiften 15 promille. Dækningsafgiften af forskelsværdien er fastsat uændret til 8,75 promille. Provenuet for 2018 for de offentlige ejendomme, som kommunen ikke selv ejer, forventes at blive på 0,7 mio. kr.

Tilskud og udligning

Samtidig med Social- og Indenrigsministeriets udmelding af det statsgaranterede udskrivnings-grundlag giver ministeriet også meddelelse om tilskuds- og udligningsbeløb. Tilskuddene er blandt andet beregnet ved anvendelse af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, og Jammerbugt Kom-munes tilskud udgør 719,4 mio. kr. netto i 2018. Jammerbugt Kommunes samlede indtægter fra tilskud og udligning fordeler sig på følgende måde:

Tilskud og udligning - Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 2021

Landsudligning -445,5 -443,7 -440,8 -442,9 -448,1

Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud

-62,0 -73,0 -78,6 -85,6 -91,6

Statstilskud – ordinært tilskud -20,5 -16,8 -12,6 -4,2 6,4

Betinget bloktilskud - serviceudgifter -20,1 -20,0 -19,9 -19,8 -19,8

Betinget bloktilskud - anlæg -6,7 -6,6 -6,6 -6,6 -6,6

Ekstraordinært finansieringstilskud -36,2 -35,3 -35,3 -35,3 -35,3

Korrektion vedr. overudligning -0,3 -0,2 -0,1 -0,1 -0,1

Udligning af selskabsskat -15,3 -16,5 -19,0 -19,0 -18,9

Tilskud vedr. indvandrere og flygtninge -13,1 -14,4 -14,7 -15,1 -15,4

Bidrag vedr. indvandrere og flygtninge 30,2 32,0 32,6 33,2 33,9

Tilskud til et generelt løft i ældreplejen -5,6 -5,7 -5,8 -6,0 -6,1

Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen -7,5 -7,6 -7,8 -8,0 -8,2

Udviklingsbidrag til regionen 5,0 5,1 5,2 5,3 5,4

Beskæftigelsestilskud -90,6 -86,2 -86,2 -86,2 -86,2


Tilskud til bedre dagtilbud -3,4 -3,4 -3,5 -3,5 -3,6

Tilskud som vanskelig stillet kommune -13,0 -15,0 -10,0 -10,0 -10,0

Midlertidig kompensation vedr. refusions-omlægningen på beskæftigelsesområdet

0,01 -0,01 - - -

Tilskud vedrørende akutfunktioner i hjem-mesygeplejen

-0,7 -1,0 - - -

Tilskud til kommuner med vanskelige øko-nomiske vilkår

-11,0 -11,0

-11,0 -11,0

Tilskud og udligning i alt -705,3 -719,4 -714,1 -714,6 -715,1

- = indtægt Landsudligning Landsudligningen er en såkaldt nettoudligningsordning, hvor udligningen baseres på en beregning af den enkelte kommunes strukturelle under- eller overskud. Det strukturelle under- eller overskud beregnes som forskellen mellem en kommunes udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteind-tægter. Kommuner med et beregnet strukturelt underskud vil modtage et udligningstilskud på 61 pct. af det beregnede strukturelle underskud. Omvendt vil kommuner med et strukturelt overskud skulle betale et udligningsbidrag, der udgør 61 pct. af kommunens strukturelle overskud. Jammerbugt Kommune modtager i 2018 et tilskud på 443,7 mio. kr. fra landudligningen. Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Ordningen indebærer, at der ydes et tilskud til de kommuner, hvis strukturelle underskud pr. indbyg-ger overstiger 95 pct. af det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger. Tilskuddet pr. indbygger udgør 32 pct. af den del af kommunens strukturelle underskud pr. indbygger, der overstiger 95 pct. af det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger. Jammerbugt Kommune modtager 73,0 mio. i 2018. Statstilskud Beløbet udgør Jammerbugt Kommunes andel af statstilskuddet, som fordeles til kommunerne i for-hold til andelen af det samlede indbyggertal. Jammerbugt modtager 16,8 mio. kr. i 2018. Betinget bloktilskud Som en del økonomiaftalen for 2018 blev det besluttet, at gøre 3 mia. kr. af bloktilskuddet betinget af, at kommunerne budgetterer i overensstemmelse med de aftalte udgiftsrammer vedrørende ser-viceudgifterne. Det betingende bloktilskud vedrørende serviceudgifterne svarer til 19,9 mio. kr. for Jammerbugt Kommune. Desuden er der i 2018 fastlagt et betinget bloktilskud vedr. anlægsudgifterne på 1 mia. kr. Det be-tingede bloktilskud vedrørende anlægsudgifterne svarer til 6,6 mio. kr. for Jammerbugt kommune Ekstraordinært finansieringstilskud Det indgår i aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2018, at der i 2018 ydes et ekstraordinært finansieringstilskud på 3,5 mia. kr. Tilskuddet er fordelt på følgende måde:

• 1,5 mia. kr. er fordelt som grundtilskud til alle kommuner fordelt efter indbyggertal.


• 1 mia. kr. er fordelt efter indbyggertal til kommuner med et strukturelt underskud pr. indbygger over landsgennemsnittet.

• 1 mia. kr. er fordelt efter indbyggertal til kommuner med et beskatningsgrundlag (statsgaranti) under 176.700 kr. pr. indbygger.

Jammerbugt Kommune modtager 35,3 mio. kr. i ekstraordinært finansieringstilskud. Udligning af selskabsskat Kommunerne bliver udlignet i forhold til det gennemsnitlige provenu fra selskabsskat pr. indbygger med 50 pct. Jammerbugt Kommune modtager i 2018 et tilskud på 16,5 mio. kr., hvilket er et udtryk for, at selskabsskatten i Jammerbugt Kommune ligger under landsgennemsnittet. Udligning af merudgiftsbehov vedr. indvandrere, flygtninge og efterkommere I udligningsordningen ydes der et generelt tilskud til dækning af merudgifter vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere. Tilskuddene finansieres ved indbyggertalsfordelte bidrag fra alle kom-muner. Jammerbugt Kommune skal netto bidrage med 17,5 mio. kr. Tilskud til et generelt løft af ældreplejen Tilskuddet blev indført i 2002 og fordeles til kommunerne efter en demografisk fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. Jammerbugt Kommune modtager i 2018 et tilskud på 5,7 mio. kr. Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen I forlængelse af finansloven for 2007 fordeles der et statsligt tilskud til kommunerne ligeledes efter en demografisk nøgle på ældreområdet. Jammerbugt Kommune modtager i 2018 et tilskud på 7,6 mio. kr. Tilskud til styrkelse af akutfunktioner i hjemmesygeplejen Som følge af aftale 2. juni 2016 om styrket indsats for den ældre medicinske patient fordeles i årerne 2016-2018 et statsligt tilskud til kommunerne til styrkelse af akutfunktionerne i hjemmesygeplejen. For 2018 udgør tilskuddet 133,6 mio. kr., og det fordeles efter en demografisk nøgle for udgiftsbe-hovet på ældreområdet. Jammerbugt kommune modtager 1,0 mio. kr. i 2018. Udviklingsbidrag til regionen Jammerbugt Kommune skal betale et udviklingsbidrag til Region Nordjylland. Størrelsen af udvik-lingsbidraget til regionen i 2018 er fastlagt til 133 kr. pr. indbygger svarende til i alt 5,1 mio. kr. Beskæftigelsestilskud Fra 2010 har kommunerne overtaget udgifterne til dagpenge og aktivering af forsikrede ledige. I den forbindelse ydes årligt et beskæftigelsestilskud til kommunerne. Jammerbugt Kommune modtager i 2018 86,2 mio. kr. i beskæftigelsestilskud. Tilskud til bedre dagtilbud Med finansloven for 2012 blev der afsat 500 mio. kr. til bedre normeringer i dagtilbud fra 2013 og frem. Tilskuddet, der for 2018 udgør 544,5 mio. kr., er fordelt efter den enkelte kommunes andel af det skønnede antal 0-5-årige børn pr. 1. januar 2018. Jammerbugt Kommune modtager 3,4 mio. kr. i 2018. Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner Jammerbugt Kommune har ansøgt om et tilskud på 40,0 mio. kr. som særlig vanskeligt stillet kom-mune i 2018. Jammerbugt Kommune har fået tilsagn om et tilskud på 15,0 mio. kr.


Tilskud til kommuner med vanskelige økonomiske vilkår Men virkning fra 2017 er der oprettet en ny særtilskudspulje på 300 mio. kr. For 2018 udgør puljen 305,1 mio. kr.Puljen fordeles udfra fra en række kriterier så som lavt beskatningsgrundlag samt en række objektive kriterier feks. faldende indbyggertal, lav befolkningstæthed mv. Puljen fordeles i forhold til indbyggertal for de kommuner, der efter disse kriterier skal modtage tilskud i det enkelte år. Jammerbugt kommune modtager i 2018 11,0 mio. kr. Låneoptagelse og afdrag på lån Der er budgetteret med følgende låneoptagelse i 2018 samt overslagsårene.

Låneoptag - Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 2021

Dagtilbudsområdet (dagtilbudsstruktur 0-6 år) -4,1 -2,3 - - -

Skoleanlæg -3,8 -6,7 - - -

Etablering af specialtilbud -2,2 -2,0 - - -

Vejområdet/Udmøntningspulje TMU -9,7 -4,2 - - -

Ordinære anlægsområder (masterpl. hovedbyer) -2,3 -0,7 - - -

Energibesparende foranstaltninger (inkl. gadelys) -1,5 -3,0 - - -

Lån til betaling af ejendomsskatter -0,6 -0,5

Havne - -0,6

Haller -2,8 - - - -

Styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede komm. -13,0 -11,0 - - -

Lån i overslagsårene - - -30,0 -30,0 -30,0

Låneoptagelse i alt -40,0 -31,0 -30,0

-30,0 -30,0

Jammerbugt Kommune har således budgetteret med et samlet låneoptag på 31,0 mio. kr. i 2018. Som det fremgår af tabellen er der vedrørende dagtilbudsområdet budgetteret med et låneoptag på 2,3 mio. kr. Låneoptaget skal finansiere færdiggørelse af Pandrup Børnehave, etablering af vugge-stuepladser i Skovsgaard samt renovering og opdatering af børnehaver i Fjerritslev-området. På skoleområdet er der budgetteret med et samlet låneoptag på 6,7 mio. kr. Låneoptaget vedrører pri-mært Skolecenter Jetsmark samt øvrige skolerenoveringsprojekter på blandt andet Saltum Skole. Lånene optages på baggrund af forventet overført meddelt lånetilsagn for 2017 fra Økonomi- og Indenrigsministeriets lånepulje til investeringer med effektiviseringspotentiale. Vedrørende vejområdet (asfaltvedligeholdelse) og masterplaner for hovedbyer er der budgetteret med et samlet låneoptag på 4,9 mio. kr. Låneoptaget gennemføres på baggrund af forventet overført lånedispensation for 2017 på 4,9 mio. kr. fra Økonomi- og Indenrigsministeriets lånepulje til det or-dinære anlægsområde. På områder med automatisk låneadgang er der budgetteret med låneoptag til etablering af special-tilbud på 2,0 mio. kr., energibesparende foranstaltninger inklusiv gadelysinvesteringer på 3,0 mio. kr. samt lån til betaling af ejendomsskatter på 0,5 mio. kr. Jammerbugt Kommune har ansøgt Økonomi- og Indenrigsministeriet om en lånemulighed fra låne-puljen til styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner. Jammerbugt Kommune har fået tilsagn om en lånedispensation på 11 mio. kr., som der er budgetteret med. På baggrud af de be-grænsede lånemuligheder er låneoptaget i 2018 i høj grad baseret på en forventning om overførsel af låneadgange fra 2017. Iflg. lånebekendtgørelsen kan dispensationer til låntagning overføres til ét efterfølgende regnskabsår.


Afdrag på lån er beregnet ud fra allerede optagne lån samt af nye lån, der er en del af budgettet for de kommende år. Der er budgetteret med 44,9 mio. kr. i afdrag på lån i 2018. Renter Nedenstående oversigt viser, hvilke renteudgifter der er budgetteret med i 2018 og overslagsårene.

Renter - mio. kr. 2017 2018 2019 2020 2021

Renter af likvide aktiver 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Renter af kortfristede tilgodehavender -0,5 -0,8 -0,8 -0,8 -0,8

Renter af langfristede tilgodehavender -1,6 -1,7 -0,2 -0,0 0,0

Kapitalforvaltningsaftale (inkl. kurstab) -0,3 -0,0 0,0 0,0 0,0

Renter vedr. Jammerbugt Forsyning A/S 0,7 0,7 1,3 0,0 0,0

Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomheder -0,7 -0,5 -0,5 -0,5 -0,4

Renter af langfristet gæld 11,5 9,0 8,7 7,8 7,9

Garantiprovision -1,2 -1,0 -1,0 -1,0 -1,0

Renter i alt - udgift 7,9 5,7 7,6 5,6 5,7

Jammerbugt Kommune har indgået en kapitalforvaltningsaftale med Spar Nord Kapitalforvaltning med henblik på, at kommunens overskudslikviditet placeres sikkert og mest profitabelt inden for den risikoprofil, som kommunen har valgt. Der er således placeret omkring 50 mio. kr. i stats- og realkre-ditobligationer. Der har i 2017 været et afkast på -0,7 mio. på obligationer. Der i budgettet for 2018 ikke budgetteret med et afkast på kapitalforvaltningsaftalen. Kapitalforvaltningsaftalen udløber 30. juni 2018, derfor planlægges et udbud af aftalen i foråret 2018. Den lave bankrente i 2017 (baseret på en negativ nationalbankrente) gør, at der i 2018 ikke budget-teres med en renteindtægt på kommunens likvide indestående i Spar Nord Bank. Renter af gæld til Jammerbugt Forsyning A/S er budgetlagt på baggrund af renteprofilen i gældsbre-vet (10-årigt lån) svarende til 0,7 mio. kr. Vedrørende affaldsområdet har kommunen optaget lån til finansiering af anlægsprojekter vedrø-rende genbrugspladser. Kommunens renteudgift på disse lån opvejes af en renteindtægt, der op-kræves på affaldsområdet. Slutteligt er der budgetteret med renteudgifter af den bestående lånemasse og af nye lån. Der er regnet med et renteniveau på 2 pct. ved optagelse af nye fast forrentede lån og 0,2 pct. på variabelt forrentede lån. Der forventes i 2018 en renteudgift på 9,0 mio. kr. på langfristet gæld. I 2012 blev det politisk besluttet at opkræve provision i forbindelse med udstedelsen af kommunale garantier på forsyningsområdet. Der er indregnet en indtægt herfra på 1,0 mio. kr. i 2018.


Udgifter på aktivitetsområder

I dette afsnit gives en samlet oversigt over fordelingen af udgifterne i budgettet. Først gennemgås de skattefinansierede drifts- og anlægsudgifter og dernæst de brugerfinansierede drifts- og anlægs-udgifter (affaldsområdet).

De skattefinansierede udgifter

De skattefinansierede drifts- og anlægsudgifter er nettoudgifter, det vil sige, at der er fratrukket bru-gerbetaling, refusion og øvrige indtægter. Disse nettoudgifter skal finansieres af skatter og generelle tilskud. De skattefinansierede driftsudgifter De skattefinansierede driftsudgifter fordeler sig således på de forskellige politikområder:

Driftsudgifter - Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 2021

1 Dagtilbud 121,7 122,6 120,9 119,7 121,3

2 Undervisning og fritidstilbud 376,3 385,0 386,8 382,5 382,1

3 Forebyggelse, sundhed mv. 154,1 151,1 149,3 146,8 146,8

4 Kultur, fritid og landdistrikter 45,1 45,5 45,7 45,7 45,7

5 Arbejdsmarkedsområdet 512,9 507,5 509,3 507,9 507,7

6 Forsikrede ledige 90,6 82,2 88,2 88,2 88,2

7 Sundhed og Senior 532,8 278,0 284,0 283,7 283,7

8 Sundhedsområdet 174,7 190,0 181,0 180,9 180,9

17 Voksen- og Handicap - 270,0 263,7 259,5 259,5

9 Natur og miljø 16,1 16,0 16,1 16,1 16,1

10 Infrastruktur 40,5 44,6 45,9 48,9 48,9

12 Erhverv og turisme 9,8 9,8 10,0 9,6 9,6

13 Administrativ organisation 185,3 192,7 192,4 189,2 188,5

14 Politisk organisation 12,6 12,6 14,1 13,4 13,4

15 Kommunale ejendomme 42,6 42,9 42,1 44,6 44,6

16 Tværgående aktiviteter 3,5 -7,6 16,2 12,2 8,2

Driftsudgifter - mio. kr. 2.318,6 2.343,9 2.365,6 2.348,8 2.345,2

Kommunalbestyrelsen har fastsat bevillingsniveauet til hvert politikområde jævnfør afsnittet om be-villingsregler. I de specielle bemærkninger er der en detaljeret gennemgang af aktiviteterne og ud-gifterne på de enkelte politikområder. I de specielle bemærkninger er budgettallene for det korrige-rede budget 2017 (ultimo oktober 2017) i 2017-priser, mens de øvrige år er opgjort i 2018-priser.


Driftsudgifterne på det skattefinansierede område opdeles af Social- og Indenrigsministeriet i en række forskellige typer, som det fremgår af nedenstående tabel.

Driftsudgifter - Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 2021

Serviceudgifter 1.618,1 1.646,6 1.672,4 1.658,2 1.654,6

Overførselsudgifter 499,4 491,7 491,8 489,1 489,1

Udgifter til forsikrede ledige 90,6 82,2 88,2 88,2 88,2

Indtægter fra refusionsordning -10,2 -10,3 -10,3 -10,3 -10,3

Aktivitetsbestemt medfinansi. sundhed 131,9 145,1 135,7 135,8 135,8

Ældreboliger -11,1 -12,2 -12,2 -12,2 -12,2

Driftsudgifter - mio. kr. 2.318,6 2.343,0 2.365,6 2.348,8 2.345,2

Serviceudgifter dækker over alle kommunens udgifter til den daglige drift af kommunens servicepro-duktion – det vil sige kommunens udgifter til at drive daginstitutioner, folkeskoler, kommunernes del af sundhedsområdet, udgifter til udsatte børn og voksenhandicappede samt ældre. Derudover ind-går kommunens udgifter til miljøindsatsen, veje og kollektiv trafik. Endelig er udgifter til administra-tion også en del af serviceudgifterne. I forbindelse med budgetarbejdet udarbejder KL en teknisk serviceramme for hver enkelt kommune, hvor tekniske ændringer, PL samt lov og cirkulæreprogrammet mv. indregnes. Jammerbugt kommu-nes beregnede serviceramme for 2018 er lig 1.646,3 mio. kr., hvilket betyder, at den budgetterede serviceramme ligger lige over den beregnede fra KL. Overførselsudgifter er kommunens udgifter til overførselsindkomster og andre kontante ydelser til borgerne. En ydelse kan være midlertidig eller permanent, men den gives altid på baggrund af lov-givning. Nogle steder kaldes overførselsudgifterne derfor også for de ”lovbestemte udgifter”. Kommunes udgifter til forsikrede ledige dækker over udgifter til dagpenge til forsikrede ledige samt udgifter til kommunens beskæftigelsesindsats for de forsikrede ledige. Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev indført med virkning fra 2007, og udgif-terne hertil bogføres særskilt. Formålet med ordningen var at give kommunerne et generelt incita-ment til at varetage plejeopgaven og forebyggelsen effektivt. De skattefinansierede anlægsudgifter Der er i 2018 afsat et anlægsbudget på 63,65 mio. kr. I overslagsårene er der afsat et budget på henholdsvis 65,0 mio. kr., 50,0 mio. kr. og 50,0 mio. kr. Fordelingen af anlægsbudgettet fremgår af nedenstående oversigt.


Anlæg - Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

0-6 årsområdet (inkl. færdiggørelse Pandrup, opstart Fjerritslev m.v.) 4,00 3,00 3,00 3,00

Saltum Centralskole 5,00 5,00 - -

Skolecenter Jetsmark 10,00 25,00 10,00 -

Øvrige skolecenter (inkl. ramme til ar-bejdsmiljøforbedringer) 1,00 1,00 3,000 13,0

Familiehuset Fjerritslev 1,00 - - -

Udearealer Aabybro skole 0,65 - - -

Haller – herunder Fjerritslev Idrætscen-ter 2,00 2,00 2,00 2,00

Skrotningsordning 1,0 1,0 1,0 1,0

Lys Jetsmark Stadion 0,5 - - -

Brovst Speedwaycenter 1,5 - - -

Vejområdet/asfalt (inkl. Funktionskon-trakt) 8,0 8,0 11,0 11,0

Ryå – helhedsprojekt 0,5 0,5 0,5 0,5

Udmøntningspulje Teknisk Udvalg (inkl. Masterplan Limfjorden, havne – herun-der turistrelaterede projekter) 6,0 6,0 6,0 6,0

Cykelstier og infrastruktur/trafiksikker-hed 5,0 3,0 0,6 -

Lys over land (cykelstier) 1,0 - - -

Masterplan Fjerritslev/Brovst 2,0 - - -

Infrastruktur Aabybro – afsættelse af rammer 4,0 4,5 5,0 -

Skovrejsningspulje 1,0 - - -

Offentlige toiletter 0,5 - - -

Bygningsvedligeholdelse (inkl. Brand-sikring – midlertidige overnatninger på skoler) 8,5 6,0 6,0 6,0

Pulje Bredbånd og mobilnetværk 0,5 - - -

Ikke defineret pulje - - 1,90 7,50

Driftsudgifter - mio. kr. 63,65 65,00 50,00 50,00

Brugerfinansierede udgifter (affaldsområdet)

De brugerfinansierede forsyningsvirksomheder skal principielt ”hvile i sig selv”. Nedenfor fremgår det, hvordan forsyningsområdets drifts- og anlægsudgifter fordeler sig. De brugerfinansierede driftsudgifter Den 30. juni 2010 blev kloak- og vandforsyningen udskilt i et selvstændigt selskab (kommunalt ejet aktieselskab) jævnfør ny lovgivning, mens affaldshåndteringen forblev kommunal. Der er i 2018 budgetteret med udgifter på 56,9 mio. kr. og indtægter på et tilsvarende niveau. Ind-tægterne opnås gennem borgerens betaling af takster for renovation mv.


De brugerfinansierede driftsudgifter svarer til bevillingsniveauet på forsyningsområdet. I afsnittet ”Politikområde 11 Forsyningsområdet” i de specielle bemærkninger gennemgås driftsudgifterne på forsyningsområdet nærmere. De brugerfinansierede anlægsudgifter I 2018 er der ikke budgetteret med en anlægsramme på affaldsområdet, men det forventes, at der vil blive overført et beløb fra 2017 til etablering af genbrugspladser.


Bevillingsregler

Bevillingsreglerne er fastsat i ’Principper for økonomistyring i Jammerbugt Kommune’ samt tilhø-rende rammebilag 4.1. Nedenfor er reglerne resumeret. Bevilling Ved en bevilling forstås en bemyndigelse fra kommunalbestyrelsen til et udvalg til at afholde udgifter og/eller oppebære indtægter inden for fastsatte økonomiske rammer og i overensstemmelse med de vilkår, hvorunder bevillingen er givet. Oprindeligt budget Budgettet består af en række bevillinger. I budget- og regnskabssystemet angives bevillinger som hovedregel som nettobevillinger, hvilket betyder, at øgede indtægter kan anvendes til at finansiere øgede udgifter, mens et fald i indtægterne skal modsvares af en tilsvarende reduktion i udgifterne. Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune har fastsat bevillingsniveauet til hvert politikområde, og der er til hvert politikområde givet en nettobevilling. I Jammerbugt Kommune findes følgende politikområder: Børne- og familieudvalget 1. Dagtilbud 2. Undervisning og fritidstilbud 3. Forebyggelse, sundhed og særlig indsats Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget 4. Kultur, fritid og landdistriktsudvikling Beskæftigelsesudvalget 5. Arbejdsmarkedsområdet 6. Forsikrede ledige Social- og sundhedsudvalget 7. Sundhed og senior 8. Sundhedsområdet 17. Voksen- og handicap Teknik- og miljøudvalget 9. Natur og miljø 10. Infrastruktur 11. Forsyning Økonomiudvalget 12. Erhverv og turisme 13. Administrativ organisation 14. Politisk organisation 15. Kommunale ejendomme 16. Tværgående aktiviteter Som det fremgår af forligspartiernes budgetbemærkninger, skal der i løbet af 2017 og 2018 ske en opdatering af Økonomistyringsprincipperne. Tillægsbevillinger Der må ikke foretages aktiviteter, der medfører merudgifter, der ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelse af budgettet. Er der tegn på, at den enkelte bevilling ikke overholdes, har direktionen og det relevante udvalg til opgave at anvise kompenserede besparelser inden for udvalgets øvrige po-litikområder.


For anlægsbevillinger gælder det, at rådighedsbeløbet knyttet til et planlagt anlægsarbejde skal fri-gives ved beslutning i Kommunalbestyrelsen. Overførselsadgang Den enkelte driftsenhed har adgang til at overføre 10 pct. af et års over- eller underskud til året efter. Reglerne herfor er beskrevet i styringsbilag 3.2 om decentralisering.

Specielle bemærkninger Side 27 Budget 2018-2021 Dagtilbud

Specielle bemærkninger til Budget 2018-2021

Politikområde 1: Dagtilbud

Områdets organisering Dagtilbudsområdet er organiseret i en række forskellige institutionstyper til børn fra 0-6 år. Dette for at kunne tilgodese det enkelte barns behov for udvikling samt forældrenes behov for og ønsker i forhold til forskellige tilbudstyper. I Jammerbugt Kommune findes følgende institutionstyper for børn fra 0-6 år:

• Kommunal dagpleje

• Privat dagpleje

• Børnehaver

• Vuggestuer

• Privatinstitutioner Jammerbugt Kommune tilbyder børn fra 0 til 2 år et dagtilbud i enten dagpleje eller vuggestue. For børn i dagplejen tilbydes en plads i dagplejerens hjem sammen med op til 4 andre børn. I Jammer-bugt Kommune er der herudover oprettet legestuer, hvor dagplejerne kan mødes, og hvor børnene kan lege med hinanden på tværs af de enkelte dagplejere. Dagplejerne ansættes og aflønnes af kommunen, ligesom kommunen fører løbende tilsyn med dagplejen. I den måned, barnet fylder 2 år og 10 måneder, vil barnet automatisk blive tilbudt en plads i en børnehave. I Jammerbugt Kommune er der 14 kommunale børnehaver og to af disse har tilknyttet et specialtilbud, som alle har til formål at fremme trivsel, udvikling og læring for børn i alderen 3 til 6 år. Institutionernes størrelse varierer, men der er i gennemsnit 5,38 timer pr. barn pr. uge svarende til 6,9 børn pr. pædagogisk medarbejder. Som oftest er børnehaverne indrettet med forskellige stuer, hvortil der er knyttet et antal voksne. Samtidigt findes der i Jammerbugt Kommune 4 vuggestuer – integreret i børnehaverne. Normerin-gen er i Jammerbugt Kommune fastsat til 10,16 timer pr. barn pr. uge svarende til 3,6 børn pr. pæ-dagogisk medarbejder. Åbningstiderne er identiske med de tilhørende børnehavers. Kost, bleer etc. indgår som en del af tilbuddet, og er indregnet i prisen. I Jammerbugt Kommune er der desuden 8 børnehaver, der har samdrift med den lokale skole. Alle har tilknyttet en vuggestue. Herudover findes der i Jammerbugt Kommune en række private tilbud i form af private børnepassere samt private vuggestuer og børnehaver. Jammerbugt Kommuner yder tilskud til private børnepas-sere og drifts-, administrations- og bygningstilskud til private institutioner. Kommunens pædagogiske konsulenter godkender den enkelte børnepasser eller pasningsordning og fører løbende tilsyn med ordningen. Aktuel lovgivning Lov om dag-, fritids-, og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) udgør lovgrundlaget for politikområde. Lovens overordnede formål er at fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud. Det skal give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker.


I ”Kvalitetsnotatet” som omhandler kvalitet i Jammerbugt Kommune på 0-6 års området er der beskrevet kvalitetsparametre, som i videst muligt omfang skal bidrage til sammen-hænge på tværs. Det betyder, at kvalitetsparametrene skal stræbe efter, at børn, uanset hvor i kommunen de vokser op, vil opleve et dagtilbud, der først og fremmest tager hånd om børnenes læring, udvikling og trivsel. Og det i alle faser fra barnets indmeldelse i dag-pleje eller vuggestue til børnehave og skolegang – men også videre ud i ungdomslivet. Ny dagtilbudsstruktur + budgetaftale 2018 – ændringer i 2018 I løbet af 2018 gennemføres de sidste ændringer fra den ny dagtilbudsstruktur og budgetaftalen for 2018 med etablering af vuggestuer således der bliver 13 kommunale børnehaver og 7 vuggestuer. Cannerslundsvejens Børnehave og Kås Børnehave sammenlægges til en institution i område Jets-mark, og Børnehaven Aaby får vuggestue. Begge ændringer sker pr. 1. august 2018. Desuden etab-leres der i løbet af 2018 vuggestuer i Pandrup og i Skovsgaard.

Fælles formål

05.25.10 Fælles formål Dagtilbud i 1.000 kr.

R2016 KB2017 B2018 B2019 B2020 B2021

Udgifter 14.414 15.797 15.032 14.753 14.748 14.748

Indtægter -2.806

Netto 11.607 15.797 15.032 14.753 14.748 14.748

Formål og indhold På denne funktion registreres alle fælles udgifter og indtægter vedrørende kommunal dagpleje og daginstitutioner for børn. Aktivitetsoplysninger

• Søskendetilskud/friplads

• Tilskud til forældre, der vælger privat pasning

• Tilskud til pasning af egne børn

• Pædagogisk Assistent Uddannelse (PAU)

Budgetforudsætninger Udvidelsesforslag Basisbudget 2018 er udarbejdet på baggrund af en børnetalsprognose estimeret tilbage i juni 2016. Budget 2018 indeholder tekniske ændringer i forhold til basisbudgettet – ændringer som bygger på børnetalsprognose pr. juni 2017. Budgettet til søskendetilskud i forbindelse med dagpleje, vuggestue og børnehave nedjusteres med -0,3 mio. kr. i forhold til basisbudgettet og budgettet for socialpædagogiske fripladser nedjusteres med -0,2 mio. kr. Tilskud til forældre, der vælger privat pasning i form af private dagplejere eller børnehaver opjusteres med 1,1 mio. kr. som følge af børnetalsændring.


Dagplejen

05.25.11 Dagpleje Dagtilbud i 1.000 kr.

R2016 KB2017 B2018 B2019 B2020 B2021

Udgifter 45.655 36.945 42.468 41.050 40.667 42.143

Indtægter -10.681 -9.654 -9.518 -9.046 -8.958 -9.341

Netto 34.973 27.291 32.950 32.004 31.709 32.802

Formål og indhold På denne funktion registreres udgifter vedrørende den kommunale dagpleje jævnfør dagtilbudslo-ven.

Aktivitetsoplysninger 2017 2018

Antal børn i dagplejen 305* 319

Antal dagplejere 99 87

*Tallet er efter dagtilbudsstrukturen Budgetforudsætninger Budgettet til dagplejen udmøntes via en ressourcetildelingsmodel, som tildeler ressourcer til hen-holdsvis løn, børnetalsafhængige udgifter og øvrige personaleudgifter. Udvidelsesforslag Budgettet til ressourcetildelingsmodellen er opjusteret med 1,3 mio. kr. i forhold til basisbudgettet efter dagtilbudsstrukturen i overensstemmelse med en stigning i forventningen til dagplejens børne-tal. Budgettet til dagplejere er beregnet ud fra et forventet børnetal i dagplejen på 319 børn i gennemsnit henover 2018, og med en normering på 3,6 barn pr. dagplejer (belægningsgraden er forudsat til 90 pct. ud af 4 børn) giver det 87 dagplejere. Gennemsnitslønnen er fastsat til 355.795 kr. Samtidig gives et vederlag til dagplejere, hvor børnene er i gæstepleje på 435,70 kr. pr. barn pr. dag. Budgettet til fripladser og mellemkommunale betalinger er opjusteret i forhold til basisbudgettet grun-det et stigende børnetal.

Daginstitutioner

05.25.14 Daginstitutioner (Institutio-ner kun for børn indtil skole) Dagtil-bud i 1.000 kr.

R2016 KB2017 B2018 B2019 B2020 B2021

Udgifter 68.900 66.699 61.664 62.424 61.488 62.031

Indtægter -26.536 -23.882 -23.267 -24.127 -24.076 -24.113

Netto 42.364 42.817 38.397 38.297 37.412 37.918

Formål og indhold På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunale og selvejende daginsti-tutioner jævnfør dagtilbudsloven.


Aktivitetsoplysninger 2017 2018

Antal børnehaver 14 13

Antal vuggestuer i børnehaver 4 7

Antal børnehavebørn 760* 709

Antal vuggestuebørn 52* 52

*Tallene er efter dagtilbudsstrukturen Budgetforudsætninger Budgettet til børnehaverne udmøntes i henhold til en ressourcetildelingsmodel, som tildeler ressour-cer til henholdsvis løn, børnetalsafhængige udgifter og øvrige personaleudgifter. Modellen har til formål at sikre, at der foretages en fordeling af ressourcer mellem institutionerne, således ændringer i børnetallet afspejles i den tildelte ressource. Beregningen af ressourcetildelingen vedrørende løn tager udgangspunkt i, at institutionerne tildeles et antal timer pr. barn pr. uge. Hver institution tildeles 5,38 timer pr. barn pr. uge. Der er dog indar-bejdet en minimumsnormering på 134 timer pr. uge. pr. institution inklusiv vuggestuen. Dette skal sikre, at en børnehave som minimum får tildelt timer, så en fuld åbningstid kan dækkes med perso-nale. Minimumsnormeringen svarer til 24,93 børn. De tildelte timer fordeles herefter på en overord-net dagtilbudsleder og en afdelingslederstilling, mens de resterede timer fordeles mellem uddannet personale og uuddannet personale med en procentfordeling på 70/30. I normeringen på de 5,38 timer pr. barn pr. uge er børnehavernes kollektive finansiering af praktikløn til pædagogiske assi-stentelever (PAU-elever) samt udgifterne til blandt andet fællestillid

Documents

BUDGET 2018 - Jammerbugt · Forord Hermed foreligger Jammerbugt Kommunes budget for 2018 samt overslagsårene 2019-2021. Alle 27 medlemmer af kommunalbestyrelsen har indgået en fælles