Upload
peter-baggesgaard
View
216
Download
0
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Nyhedsavis for socialpsykiatrien i Brønderslev kommune.
Citation preview
Det Blå Hus, Mødestedet, Hedebo,
Bostøtten, Opgangsfællesskabet og BIFOS
Årgang 9, nr. 3
August 2015
BRUGERAVISEN
Mødestedet
2
Kære læsere!
Så er vi klar med august-nummeret af brugeravisen. Redaktøren har
været på rejse til Rom, hvilket jeg beretter om på side 4. Vi har også
været i udlandet med Det Blå hus og opgangsfællesskabet til Gøteborg,
se side 27 og 37. Nu er det også snart tid til den årlige sommerhustur
først i september. Brugerne i Det Blå Hus har også taget initiativ til en
rejseforening for psykisk sårbare. Vi holder stiftende generalforsamling
onsdag 19/8. Det kommer vi sikkert til at skrive mere om i avisen.
Der sker fortsat ændringer i Det Blå Hus. Vores afdelingsleder
Ulrik Poulsen har fået andet arbejde. Der er afskedsreception onsdag
26/8. Det er Rikke J. Pedersen fra rusmiddel, der bliver ny
afdelingsleder i Det Blå Hus. Mht. reduktion af personalet i DBH, så
ligger det fortsat hos ledelsen og politikkerne til beslutning.
Vi har også indslag fra det nye frivillige Mødestedet i
Dronninglund, hvor de præsenterer sig selv og fortæller om de ture de
har været på. Fra Hedebo har vi indslag om den årlige motionsdag samt
pool turnering og grisefest. Fra BIFOS skriver vi om årets
sommerstævne samt om den årlige idrætsfestival i Vejle.
Med venlig hilsen
Redaktionen
Brugeravisen
- udgives af socialpsykiatrien i
Brønderslev kommune. Det Blå Hus.
Fasanvej 10, 9700 Brønderslev.
Ansvarshavende:
Peter K. Baggesgaard
Redaktion:
Peter K. Baggesgaard
Layout: Peter K. Baggesgaard
Tryk: Det Blå Hus
Oplag: 100
Avisen udkommer 4 gange årligt i:
februar, maj, august og november.
Deadline for næste nr.: 1. november
2015. Næste nr. udkommer 20.
november 2015.
Materiale til avisen sendes til:
E-mail: post[a]brugeravisen.dk
Eller gives til redaktionsudvalget.
Avisen på Internet
www.brugeravisen.dk
Her kan du læse avisen elektronisk.
3
Indholdsfortegnelse
Nyt fra redaktionen Side 2
Tur til Rom 2015 Side 4
Indvielse af Brønderslev sundhedshus Side 14
Temaeftermiddag Side 18
Det Blå Hus Valgmøde i Det Blå Hus Side 20
Hestereje- og badehustur Side 22
Beskyttet beskæftigelse servicerede Side 24
Tur til Gøteborg med Det Blå Hus Side 27
Aktivitetskalender Side 28
Mødestedet
Mødestedet Side 32
Ture i Mødestedet Side 34
Hedebo og opgangsfællesskabet
Tur til Gøteborg med opgangsfællesskabet Side 37
Motionsdag på Hedebo Side 40
Pool turnering på Hedebo Side 42
Grisefest på Hedebo Side 44
BIFOS
BIFOS sommerstævne 2015 Side 46
Idrætsfestival 2015 Side 50
Nøgle for socialpsykiatrien Side 56
4
Tur til Rom 2015
Fra d. 15. til d. 19. maj var jeg sammen med min mor og søster på ferie
i Rom i Italien. Vi tog af sted fra Ålborg lufthavn om morgenen. Vi
fløj til København, hvor vi skulle skifte fly på vej videre til Rom
lufthavn. Rejsen var arrangeret af Samson Travel og Helge Kamp, som
var dansk guide bosiddende i Italien. Rejsen havde titlen
”Livsnyderrejse til Rom”. Vi ankom til Roms lufthavn ca. ved 13.00
tiden. Her blev vi modtaget af vores guide Helge Kamp. Derefter gik
turen med bus ind til vores hotel i midten af Rom. Om aftenen mødtes
vi med Helge Kamp foran hotellet kl. 18,00 for at tage ud på en lille
slentretur til Ristorante Alfredo alle Scrofa. Her smagte vi pastaretten
”Fettuccine Alfredo”. Efter middagen gik vi gennem det smukt oplyste
Rom over Piazza Navona og Piazza Campo dei Fiori inden vi var
tilbage på hotellet.
Om lørdagen skulle vi besøge Peterskirken. Vi mødtes med
Helge Kamp foran hotellet kl. 9,30 for at begive os på en unik
slentretur gennem Rom. På turen kom vi forbi Piazza Campo dei Fiori,
Piazza Navona, Pantheon og rigtigt mange af de store seværdigheder,
som Roms centrum byder på. Pantheon er et 2000 år gammelt tempel.
Det blev bygget af kejser Hadrian oven på konsul Marcus Agrippas
tidligere tempel og har stået siden 120 e.Kr. Pantheon var, som navnet
angiver, et tempel for alle de græsk/romerske guder. Fra 600-tallet
bruges det som kirke. Det var et storslået syn at kigge op i verdens
største fritstående kuppel. Der kommer lys og regn ind gennem ´øjet´ i
toppen. Se billede.
Om eftermiddagen var vi inde og se Peterskirken. For at komme
ind måtte vi først vente ca. en time i kø foran Peterskirken. Da vi
endelig kom ind mødte der os et storslået syn. Peterskirken er Italiens
største, rigeste og mest storslåede kirke. Den er verdens andenstørste
kirke (efter Vor Frues Fredskirke på Elfenbenskysten). Kirken blev
færdiggjort i 1626 efter at have været under opførelse i 150 år. I kirken
findes nogle helt enestående kunstværker, heriblandt Michelangelos
Pietà, hans fantastiske kuppel og Berninis baldakin over pavealteret.
Mens vi var inde i kirken blev vi holdt tilbage, fordi en kirkelig
procession med præster skulle forbi. Der var nemlig gudstjeneste i
kirken.
5
Om søndagen var vi på en helt fantastisk oplevelsestur til
bjergene sydøst for Rom, hvor vi besøgte bjergbyen Tivoli og den helt
vidunderlige Villa d’Este med alle de utroligt imponerende fontæner.
På turen til Tivoli gjorde vi også holdt ved den store smukke San Paolo
Fuori le Mura. Denne valfartskirke er en helt fantastisk oplevelse.
Mandag var vi på tur til Colosseum og Forum Romanum.
Colosseum er med sine 50.000 siddepladser et prægtigt syn. Det er et
amfiteater og blev bl.a. anvendt til gladiatorkampe. Det åbnede i år 80,
men gik i forfald sammen med det romerske imperium, ca. år 480 e.Kr.
Sidenhen blev arenaen brugt som ’stenbrud’, hvor folk hentede
marmor til andre bygninger. Forum Romanum var det antikke Roms
centrum. En storladen fremvisning af marmorklædte templer,
basilikaer og torve fyldt med liv. Forum Romanum blev bygget i det 7.
århundrede f. Kr. som en etruskisk begravelsesplads, og stedet gik i
forfald, da det romerske rige faldt, ca. år 480 e.Kr.
Hver aften var vi ude at spise på forskellige restauranter, som
vores guide Helge Kamp havde specielt udvalgt. Helge Kamp har
skrevet flere bøger om Roms spisesteder og seværdigheder. I Rom var
vi også på marked og i en læderbutik, hvor vi handlede lædervarer. Jeg
købte selv et læderbælte.
Tirsdag var hjemrejsedag. Vi skulle med bussen kl. 11,00 til
lufthavnen. Vi var tilbage i Ålborg kl. 17.25. Vi havde haft en helt
fantastisk ferie.
PKB
6
Pantheon med ’øjet’ i toppen.
Pantheon.
7
Michelangelos Pietà.
Peterskirken.
8
Kirkelig procession med præster.
Berninis baldakin.
9
Villa d’Este med fontæne i baggrunden.
Michelangelos fantastiske kuppel.
10
Colosseum .
Flere fontæner.
11
Med min søster.
Colosseum indefra.
12
Triumfbue.
Forum Romanum.
13
Ingefærsnaps -
DBHs morgenkrydderi
Opskrift: 400 g ingefær 1 l vand Saften af 4 citroner 4 spsk honning Ingefæren skylles og skæres i mindre stykker (behøver ikke blive skrællet) Koges i vandet, i ca. 30 minutter, herefter røres honningen og citron-saften i. Det trækker i køleskab til dagen efter. Sies og er klar til brug.
14
Indvielse af Brønderslev sundhedshus
Fredag d. 22/5 kl. 14.00 var der indvielse af det nye sundhedshus i
Brønderslev. Formanden for bestyrelsen for sundhedshuset og
næstformanden Ole Jespersgaard holdt tale. Regionsrådsformand Ulla
Astman og borgmester Mikael Klitgaard holdt også tale.
Regionsrådsformand Ulla Astman og borgmester Mikael Klitgaard
indviede det nye sundhedshus ved at klippe snoren over. Byggeriet er
finansieret af dels regionen og dels Brønderslev kommune. Der har
været et tilskud fra staten på ca. 45 mio. kr. Byggeriet har i alt kostet
ca. 85 mio. kr. Det er meningen, at kommunens og regionens
aktiviteter skal gå hånd i hånd. Med læger og speciallæger og
rehabilitering i kommunens regi med træning og behandling. Der er
indtil videre en øjen- næse- halslæge. Man regner med, at der kommer
flere læger til senere. Ole Jespersgaard sagde, at han synes, at
placeringen af huset er god nok, selvom der har været meget debat om
placeringen af huset. Huset ligger ikke langt fra byen og der går bus
lige til sundhedshuset. Der er tale om et stort hus med plads til mange
aktiviteter. Bl.a. Sund By er også flyttet til de nye lokaler.
PKB
Regionråds-
formand Ulla
Astman.
15
Borgmester Mikael Klitgaard.
Ole Jespersgaard.
16
Øre- næse- halsklinikken.
Motionsrum.
17
Husk socialpsykiatrien i Brønderslev kommune
er den heldige ejer af et badehus i Løkken.
Nøgle til badehuset kan lånes/købes for ca. 50 kr.
Badehuset er kørt på stranden, det ligger ved molen i anden række, og
har blåt skilt med ”Det Blå Hus nr. 363”. Det ligger inden for de første
30 huse i anden række. Det er muligt at køre hen og læsse ting af.
Stranden er bilfri, derfor må der ikke parkeres på stranden. Vi håber
rigtig mange vil benytte det dejlige badehus.
Nøgle kan hentes i:
Det Blå Hus
Fasanvej 10
Brønderslev
18
Temaeftermiddag
Onsdag d. 3. juni var der temaeftermiddag for socialpsykiatrien i
Brønderslev Hallen. Overskriften var ”Latter, glæde og velvære”. Der
var velkomst ved områdeleder Inga L. Eriksen. Derefter fortalte
Henrik Kudahl fra AOF Vendsyssel om kursustilbud og
arrangementer. Så var der oplæg og dans v. Trine Schmidt. Trine
Schmidt er danseinstruktør på flere hold i psykiatrien. Hun er uddannet
mentor indenfor samme felt og så har hun selv været både patient og
bruger. Trine fortalte lidt om, hvad dansen og det at bruge kroppen og
sindet på en helt anden måde, har betydet for hende i en kamp på over
10 år med store psykiske udfordringer.
Herefter var der pause. Der blev serveret frugt og vand
sponsoreret af Min Købmand ØB og Min Købmand Knudsgade. Kl.
14.30 var der latterkursus ved latterkongen Freddie Sunde -
Kendt fra bl.a. TV programmerne ”De uhelbredelige” og ”For lækker
til love”. Freddie fortalte om, at latterbevægelsen er startet af den
indiske læge, Mandan Kataria, i 1995 og at den siden har bredt sig til
mange lande uden for Indien. De sundhedsmæssige gevinster skulle
være lige store selvom man ”faker” en latter eller lader som om man
ler. Kl. 15.20 var der afslutning ved sundhedskoordinator Ditte
Hermansen.
PKB
Dans v. Trine
Schmidt.
19
Latter øvelser.
Latterkongen Freddie Sunde
20
Valgmøde i Det Blå Hus
Den 10. juni var der valgmøde i Det Blå Hus. Der var fire politikere fra
forskellige partier. Ane Halsboe-Jørgensen fra Socialdemokratiet (A),
Line Vanggaard Pedersen fra Konservative (C), Thomas Krogh fra
Socialistisk Folkeparti (SF) og Andres Broholm fra Venstre (V). Inden
debatten gik i gang præsenterede de fire politikere sig. Der var flere
spørgsmål til politikerne.
Spørgsmål 1: ”Hvorfor har det været nødvendigt at spare på
psykiatri på psykiatri i kommunen? Når der har været givet meget til
sygehuspsykiatri?”. Thomas mente, at man skal give bedre vilkår for
socialpsykiatrien og ikke skattelettelser. Anders vil prioritere
udviklingsbistand ned samt flygtninge og indvandrere. Ane vil
prioritere vækst i offentlig sektor. Line mente, at krisen endnu ikke er
ovre i Nordjylland. Vi skal spare igen og igen.
Spørgsmål 2: ”Dansk industri vil sætte førtidspension ned med
5000 kr.”. Alle politikerne er enige om, at der ikke skal skæres i
førtidspensionen.
Spørgsmål 3: ”Hvor længe er det rimeligt, at man skal være på
kontanthjælp inden ens sag bliver afgjort?”. Ane mener, at man ikke
skal være på kontanthjælp permanent. Der skal være diagnose-garanti
og ressourceforløb. Anders mener, at man skal være så kort tid som
muligt på kontanthjælp. Man skal enten have et job eller en anden
ydelse. Thomas: Kontanthjælp bliver misbrugt til at parkere folk.
Spørgsmål 4: ”Hvorfor fortsætter man med at tage mange
flygtninge?”. Ane mente, at folk ikke flygter for sjov. Antallet af
flygtninge er også steget i andre EU-lande. Dem der er her skal
behandles ordentligt. Løsningen er også at hjælpe i nærområdet, så vi
skal ikke skære i ulandsbistanden. Anders og Line mente, at man skal
hjælpe i nærområderne. Anders vil desuden genindføre starthjælp
svarende til SU-ydelse.
Spørgsmål 5: ”Nedskæringer: Man har lukket Mødestedet. Nu vil
man også skære i personalet i Det Blå Hus”. Thomas: Det kan betale
sig at investere i mennesker. Line mener, at pengene skal passe.
Anders mener det er vigtigt, at der er lokale tilbud.
Mødet afsluttedes med en opfordring til at stemme på et lokalt
21
folketingsmedlem, som har kontakt til lokalområdet. De kender
forholdene lokalt.
PKB
22
Hestereje- og badehustur den 2. juli
God og minderig dag i dejligt vejr. Billederne taler for sig selv.
Vi lærte om hesterejer og nogen af os glemte helt at være vandskræk.
Der var også nogen, der bare nød kaffen og solen ved badehuset.
Naturvejleder Knud Andersen var en god inspiration og fortæller.
Efter en dejlig dag har vi lyst til at foreslå badehuset får sit eget udstyr
til at fange og tilberede hesterejerne.
Erna, Ruth, Johanne, Ulla og Hanne S.
23
24
Beskyttet beskæftigelse servicerede på kursus for socialpsykiatrien
Os i bagegruppen har stået for at bage brød til serviceringen ude på
Nordstjernen. Det var et kursus for hele socialpsykiatrien og det blev
holdt over flere omgange. Det gjorde det fordi, at de ikke kunne være
der alle sammen på en gang. Vi var 2 fra bagegruppen og 2 fra
pakkegruppen der deltog i serviceringen.
Det forgik over et par uger og vi fik udvalgt os nogen af os, som
ville hjælpe til.
Vores dag startede med at få stillet borde og stole frem, så de
kunne være der alle sammen. Vi var dygtige til at hjælpe hinanden og
vi fik lavet kaffe til dem og stillet vores hjemmelavede rundstykker
frem til kursisterne.
Til middag havde vi fået cafe kox til at lave nogle sandwich til
dem. Men vi fik også lov til at få en og rundstykker kunne vi også få,
hvis vi ville.
Vi startede tidligt om morgenen, før at de kom. Jeg fik personligt
lov til at gå hjem kl 12. Det var fordi, at der ikke var så meget at lave
til os alle sammen og vi var noget overbemandet. Men de andre
fortsatte et par timer længere og jeg mener nok, at det hele gik godt.
Jan
25
26
27
Tur til Gøteborg med Det Blå Hus
Onsdag d. 20. maj var Det Blå Hus på tur til Gøteborg. Vi var ca. 10
brugere, der drog af sted med toget til Frederikshavn. Vi startede med
stor morgenbuffet med softice og pandekager. Vi fandt et hjørne, hvor
vi kunne sidde alle sammen, og hvor vi hyggede og strikkede. Kl.
11.30 var vi i Gøteborg. Vi delte os i to hold. Det ene hold tog i
storcenter og det andet hold gik tur i byen. Vi fik den dyreste kop kaffe
og kage nogensinde. Så gik vi og kiggede lidt på byen. Dem i
storcenteret var ude at prøve sporvogne. Kl. 16.00 gik færgen tilbage.
Da vi kom på skibet, så vi en kanalrundfart. Vi snakkede om, at vi vil
på kanalrundfart næste gang. Så var der ellers aftenbuffet. Vi var
bekymrede for, at der ikke var chokolademousse til alle, da Henrik tog
en hel tallerkenfuld chokolademousse. Der blev også spillet på
enarmede. Vi var alle enige om, at det var en god og hyggelig tur. Vi
var hjemme i Det Blå Hus kl. 21.30.
Ulla og Johanne
I toget mod Frederikshavn.
28
Tag kalenderen ud og hæng
den op på opslagstavlen!
Aktivitetskalender
Socialpsykiatrien i Brønderslev kommune
Det Blå Hus og Mødestedet
Sommerfest i DBH Tid: Fredag 28. august. Sted: Det Blå
Hus
Med forbehold for fejl, aflysninger og ændringer.
Program følger for de enkelte aktiviteter.
Hold øje med opslag i Det Blå Hus og Mødestedet.
29
Aktivitetskalender
Idrætsforeningen BIFOS
Idrætsstævner 2015
Aalborg Cup 2015, Nørresundby. Tirsdag d. 7. april 2015.
BIFOS Sommerstævne, Brønderslev. Mandag d. 1. juni 2015.
Idrætsfestival i Vejle. 30/6.-2/7. 2015.
Bakke Cup på Brdsl. Psyk. Sygehus Onsdag d. 26. august 2015.
Den Store Aktivitetsdag, Lindholm Torsdag d. 27. august 2015.
Efterårsstævne i Frederikshavn Torsdag d. 3. september 2015.
Julestævne i Hjørring. Ikke fastsat.
Julefodbold i Aalborg. Fredag d. 11. december 2015.
Møder og Arrangementer
BIFOS Generalforsamling på Hedebo. Onsdag d. 25. februar 2015.
AAB på Ålborg stadion Fredag d. 15. maj 2015.
BIFOS Juleafslutning på Hedebo. Ikke fastsat.
30
Henrik, Karen og Kjeld.
Margit og Ulla på dækket.
31
Der spises aftensmad.
Gade i Gøteborg.
32
Vi vil rigtig gerne være sammen med netop dig
i
Mødestedet
Stedet, hvor psykisk sårbare mennesker i tidligere Dronninglund
Kommune et par gange om ugen er sammen om et måltid mad og
hygge sig sammen med det, som også du har lyst til at lave.
Mødestedet findes i Fredensgade 3
Da Brønderslev kommune lukkede vort gamle værested på
Karetmagervej, var vi nogle mennesker, som ville gøre, hvad vi kunne,
for, at psykisk syge og sårbare mennesker i tidligere Dronninglund
kommune stadig skulle have mulighed for at mødes i Dronninglund i
stedet for at skulle tage turen til Brønderslev.
Det lykkedes. Så nu er vi nogle frivillige, der gerne vil invitere dig til
at mødes med os i Mødestedet.
Synes du, at det er lidt svært at komme afsted den første gang, så er du
velkommen til at invitere din bostøtte med. Vi kan da snakke om, hvad
du gerne vil lave de tirsdage og torsdage, hvor du har lyst til at komme.
Vi kan f.eks. tilbyde dig:
At lave mad sammen
At lave noget kreativt
At tage ture ud af huset
At feste sammen
33
Vi mødes
Tirsdage – kl. 9 – 14
Torsdage – kl. 9 – 15
Kontakt:
Grethe Christensen ([email protected] ) tlf.30634156
Vi glæder os til at møde dig!
34
Mødestedet i Dronninglund
Vi startede op i april med ene frivillige på Fredensgade 3 i
Dronninglund. Vi havde Hanne Svensmark ca. 6 timer om ugen, så nu
kører vi det alene med frivillige. Vi har fået 2 nye brugere siden vi
startede op på denne måde, og er kommet ind under røde kors.
Fisketur
Vi var på fisketur til lagunen med vores madpakke og kaffe, men vi
fangede ikke nogen fisk, men turen var meget god, brugerne var meget
tilfredse
Jesperhus
En tur til jesperhus, hvor vi kørte over vejlerne derned og vi hyggede
os med god mad og så på både dyr og blomster før vi kørte over
Viborg hjem.
Voergaard
Årlige tur til middelalderdage på Voergaard. Vi var rigtig mange
afsted. Spiste middelaldermad, det var hyggeligt. Det var også en
meget god tur
Skovturer
Vi går mange turer til Møllesøen og i skoven.
M.V.H. Grethe Christensen
35
36
Bagervarer til hele
organisationen!!
Bageriet tilbyder hjemmelavede
brød og kager
Kontakt:
Bageriet167[a]gmail.com
eller tlf. 99 45 51 23.
Brød og Kager
37
Tur til Gøteborg med opgangsfællesskabet
Tirsdag d. 2. juni var opgangsfællesskabet en tur i Gøteborg. Vi var 10
afsted – 7 beboere og 3 personaler. Vi havde lejet bus til at køre os fra
Brønderslev til Frederikshavn. Bussen var betalt af vores
lokalrådsmidler, så vi skulle kun betale for overfarten. Vi havde alle
bestilt ”all inclusive”, så morgenmad og aftensmad på færgen var
inkluderet. Vi sejlede fra Frederikshavn om morgenen og var i
Gøteborg ved middagstid. Det regnede, da vi forlod færgen. Vi gik
gennem Gøteborg til indkøbscenteret Nordstan, så vi var godt våde
inden vi kom frem. Nordstan er Skandinaviens største indkøbscenter.
Centret har ca. 170 butikker og 150 kontorer. Centret fylder 320.000
m² [Inkl. kontorer og boliger?] Byggeriet begyndte i 1967 og var
færdigt i 1972. Vi var inde og spise frokost på McDonald’s. Derefter
delte vi os i to grupper og gik så ellers på shopping. Vi blev inde i
centeret i tørvejr indtil, vi skulle tilbage til færgen. Vi gik tilbage til
færgen, som vi skulle med ved 16.00 tiden. Der var dog to som tog en
taxa. På færgen fik vi aftensmad. Det var en stor buffet med mange
forskellige slags retter. Der var også dessert med pæretærte,
chokolademousse m.m. Ved aftenstid var vi hjemme. Vi havde haft en
rigtig god tur.
PKB
38
Kirke i Gøteborg.
Der spilles kort.
39
På færgen hjemad - der spises aftensmad.
Nordstan - Skandinaviens største indkøbscenter.
40
Motionsdag på Hedebo
Torsdag d. 28. maj 2015 var der motionsdag på Hedebo. Dagen
startede med velkomst og morgenmad. Efter morgenmaden var der
fælles gå/løbetur, og derefter var der åbent i de forskellige workshops
eller stande. Der var: Yoga/Mindfulness, Sund By/vægtkontrol,
Træning i motionsrummet, NADA akupunktur og Ryge Stop.
I opholdsstuen var der opvisning i capoeira/breakdance/yoga
mix. Ved middagstid var der fælles frokost i cafeen med sund mad.
Det var meningen, at vi skulle afslutte dagen med rundbold, men
pga. vejret blev det aflyst. I stedet var der opvisning og instruktion i tai
chi ved Peder. Til slut var der kaffe i cafeen.
PKB
Akupunktur.
41
Gerda i motionsmaskine.
Skilt til motionsdag tegnet af Søren Philbert.
42
Pool turnering på Hedebo
I juni måned blev der for første gang afholdt pool turnering på
Hedebo. Turneringen bestod af 18 deltagere fordelt i 4 puljer, hvor
1'eren og 2'eren gik videre til finalepuljerne. Vinderen blev Brian fra
Svalegangen, 2. pladsen Søren fra Solgangen og 3. pladsen blev
Daniel fra Svalegangen. Alt i alt nogle rigtig hyggelige dage med højt
humør og stor opbakning.
Rikke Jensen
43
Søren (til højre) med sølvmedalje og Brian (til venstre) med guld.
Daniel fra Svalegangen til højre med bronzemedalje.
44
Grisefest på Hedebo
Torsdag d. 18. juni var der grisefest på Hedebo. Gerda, der er formand
for lokalrådet på Hedebo, bød velkommen. Derefter var der spisning.
Maden var leveret af CL Partyservice fra Ø. Brønderslev. Undervejs
sang vi midsommervisen. Beboerne fra opgangsfællesskabet på
Thorvaldsens vej var også inviteret. Vi var ca. seks beboere fra
opgangsfællesskabet. Til slut var der kaffe, te og æbleskiver.
PKB
Resterne af grisen.
45
Hedebos leder Birgitte i baren.
Peter og Marie Louise.
46
BIFOS sommerstævne 2015
Mandag d. 1. juni var der BIFOS sommerstævne i Brønderslev Hallen.
I år holdt vi stævnet indendørs fordi det kræver færre forberedelser.
Petanque, støvlekast og stigegolf var dog udenfor. Indendørs var der
turnering i fodbold om formiddagen og turnering i volleyball om
eftermiddagen. Derudover kunne man også spille bowling indendørs,
hvilket var meget populært. 11.30-12.30 var der frokostbuffet i hallens
cafeteria. Efter volleyball var der afslutning og præmieoverrækkelse
samt kaffe, te og kage. Merete og Susanne fra Hedebo vandt
førstepladsen i petanque. I fodbold vandt Idræt & Kultur Ålborg foran
børshold på andenpladsen og BIFOS på tredjepladsen. I volleyball
vandt BIFOS 1 foran Hjørring på andenpladsen og BIFOS 2 på
tredjepladsen. Det var et hyggeligt lille stævne. Vi var ikke helt så
mange som foregående år – vi var ca. 70 deltagere.
PKB
Der spilles fodbold.
47
Susanne og Sebastian.
Der spilles volleyball.
48
BIFOS’ fodboldhold med bronzemedaljer.
BIFOS 1 volleyball med guldmedaljer.
49
Merete og Susanne fra Hedebo vandt førstepladsen i petanque.
Vores dommer får overrakt en gave.
50
Idrætsfestival 2015
BIFOS deltog i år i Idrætsfestival på Vejle Idrætshøjskole.
Idrætsfestivalen løb af stablen fra tirsdag d. 30. juni til torsdag d. 2.
juli. Onsdag morgen kl. 9.45 tog vi af sted fra Hedebo i Brønderslev.
Vi var 16 personer i alt – 15 fra Brønderslev og en fra Hjørring. Vi
kørte med en mellemstor bus fra Jørns Busrejser. Undervejs gjorde vi
holdt ved Randers, hvor vi fik lidt at spise og drikke. Vi var på Vejle
Idrætshøjskole ca. ved 13.00 tiden.
Da vi kom ned på Idrætshøjskolen, var det tid til at få udleveret nøgler,
spisebilletter og deltagernumre. Efter vi havde fundet værelserne var
det tid til et hvil. Kl. 13.15 var der informationsmøde for holdledere og
interesserede atleter. Kl. 14.00 var der officiel åbning af festivalen. Det
var Karen Klint, psykiatriordfører for socialdemokraterne, der åbnede
festivalen. Hun ønskede god festival og sammenlignede i sin tale
politik og idræt, fordi det i begge tilfælde drejer sig om at kæmpe for
at nå målet. I øvrigt, sagde hun, at: ”Det her er uden tvivl den bedste
festival, der afvikles i Danmark”.
Efter åbningen var der maze-walking og crossløb. I BIFOS deltog alle
i maze-walking, som var en rute rundt i skoven somme tider med nogle
ret stejle stigninger. Kl. 15.30 begyndte fodboldturneringen. Banen var
ikke så stor, så spillet foregik hurtigt. Vi var to hold – BIFOS 1 og 2. I
den indledende runde spillede begge hold fire kampe før aftensmaden,
og efter aftensmaden spillede vi mellemrunde kampe. Vi kom ikke
videre fra mellemrunden. Vi fik en 5. og 6.-plads ud af 15 hold. Om
aftenen var der underholdning med live musik. Sebastian fra BIFOS
var oppe og gav et par numre. Godt gået!
Om torsdagen var der turnering i volleyball og krolf. BIFOS deltog
med to volleyballhold. I volleyball nåede BIFOS 1 finalen, som vi dog
tabte, men vi fik sølvmedalje i volleyball, dvs. en andenplads ud af 24
hold. Helle Andersen blev nr. 4 i krolf med 39 point. Bronze fik også
39 point, men det blev udregnet efter bedste slag. Det var også et flot
resultat for deltagelsen i krolf-turneringen. Torsdag aften var der
festaften med levende musik og trerettersmenu. Der var kåring af årets
51
holdleder og uddeling af fairplaypokalen. Resten af aftenen var der
musik og dans. Da det var 20. gang at festivalen afvikledes, var der
stort festfyrværkeri kl. 24.00.
Om fredagen skulle vi være ude af værelserne kl. 9.30. Om
formiddagen var der finaler i fodbold og volleyball samt 100 m løb.
Ved middagstid var der præmieoverrækkelse og officiel afslutning.
Her fik vi overrakt vores sølvmedaljer i volleyball. Efter nogle
begivenhedsrige dage var det tid at vende næsen hjemad. Jeg tror alle
syntes, at vi havde haft et rigtig godt stævne.
PKB
52
BIFOS 1 spiller volleyball.
BIFOS med kampråb.
53
Der spilles fodbold.
Der spilles krolf.
54
Vejle Idrætshøjskole med globen.
BIFOS 1 med sølvmedaljer.
55
Festfyrværkeri ved midnat.
På terrassen.
56
Nøgle for socialpsykiatrien i Brønderslev Kommune
Formand for socialudvalget
Ole Jespersgaard
Tlf.: 25 26 83 79. E-mail: ole.jespersgaard[a]99454545.dk
Handicap– og psykiatrichef
Pia Kornø
Tlf.: 51 16 60 15. E-mail: pia.korno[a]99454545.dk
Konsulent for handicap og psykiatri
Gitte Westeraa
Tlf.: 99 45 51 61. E-mail: gitte.westeraa[a]99454545.dk
Områdeleder for socialpsykiatrien
Inga Erikson
Tlf.: 20 67 34 68. E-mail: inga.lilian.eriksen[a]99454545.dk
Det Blå Hus
Afdelingsleder: Rikke J. Pedersen
Tlf.: 41 73 67 23. E-mail: rikke.j.pedersen[a]99454545.dk
Hedebo og opgangsfælleskabet
Afdelingsleder: Birgitte Maliki Christensen
Tlf.: 99 45 50 17. E-mail: birgitte.maliki.christensen[a]99454545.dk
Bostøtten/SKP’erne og mentor
Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen
Tlf.: 50 87 52 48. E-mail: inger.thorup.jensen[a]99454545.dk
Idrætsforeningen BIFOS
Formand: Raian Trier Andersen
Tlf.: 50 46 92 29. E-mail: bifos9[a]gmail.com
Telefonrådgivning, socialpsykiatrien
Tlf: 60 91 54 64 alle dage mellem 16.00 og 7.00