Click here to load reader
Upload
ymca-denmark
View
222
Download
2
Embed Size (px)
DESCRIPTION
BCRIKS er et blad til børn udgivet af KFUM og KFUK i Danmark
Citation preview
5 2
011
Mød Ludvig fra julekalenderenMød Ludvig fra Mød Ludvig fra julekalenderenjulekalenderen
Bag julens bedste pebernødder
LÆS OGSÅ OMLav dine egne engle Hvordan mon det er i himlen De første danskere i rummet Rasmus, Rune og Rikke laver krybbespil …og meget mere
Du som er i himlen
NR. 5/2011
ANSVARSHAVENDE REDAKTØRChristinna PerezT: 23 25 88 87E: [email protected](En der vil lave mine lektier)
REDAKTION(og hvad vi ønsker os til jul)
Anne KorsgaardE: [email protected](En rejse til et stille sted)
Majken SkjølstrupE: [email protected] (Seje strømper i alle mulige farver)
Mette KrawiecE: [email protected](Nogle ekstra timer i døgnet)
Per Stærk AndreasenE: [email protected](Hjemmesko og en Rihanna-plakat)
Rune Hoff LauridsenE: [email protected](Et helt bjerg af gaver)
ANSVARSHAVENDE UDGIVERKFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 2500 Valby E: [email protected]: 36 14 15 33
FOTOBo Thornvig, Frederik K. Hansen, Majken Skjølstrup, Per Arnesen, Thomas Pedersen, dreamstime.com m.fl.
L AYOUT Kathrine Winther Iversen
FORSIDEFOTO Ilya Gridnev/Dreamstime
TRYK Kailow
FORMÅL FOR KFUM OG KFUK I DANMARKKFUM og KFUK er en børne- og ungdomsorganisation, som har til formål at forkynde evangeliet om Jesus Kristus.
Du kender den helt sikkert: ”Fader vor, du som er i himlene”. Du har sikkert bedt den bøn tusinde gange. Men hvad er der egentlig der-oppe i himlen?
Tjae, når vi kigger op i luften, kan vi måske se fugle og høje bygninger. Kigger vi endnu længe-re ud, kan vi om natten se de smukke stjerner. Og måske en rumraket på vej ud i rummet. Og helt derude, hvor vi ikke kan se, er Guds himmel. Og gad vide, hvordan der mon ser ud deroppe?
Andre ting, man måske kan få øje på oppe i himlen, særligt her ved juletid, er de hvide engle, der synger smukke julesange for os. Og måske du også kan få et glimt af julemanden i sin kane, der suser hen over himlen juleaften.
Næste gang du kommer udenfor, så prøv at kigge op og læg mærke til, hvad du ser. Det er aldrig til at vide, hvad man ser oppe i himlen.
God læselyst og rigtig glædelig jul!
Julehilsner fra
BRICKS snakker med…
Hvordan er det at spille med i en julekalender?
Det er vildt fedt! Man møder nye mennesker,
og man bliver en hel stor familie, fordi man
er sammen i fem måneder. Nogle gange
arbejdede vi faktisk 12 timer i døgnet.
Har du nogle ting til fælles med Ludvig, som du spiller i julekalenderen?
Ludvig er meget stædig, fordi han gerne vil
finde en skat. Jeg synes også, at jeg er stæ-
dig. Hvis der er noget jeg vil, så gør jeg det!
Hvad er det sjoveste, der er sket for dig, mens I optog Ludvig og Julemanden?
Der var en scene, hvor Thomas, som er
Ludvigs bedste vens storebror, troede, at
jeg havde kastet nogle klejner efter ham, og
så lavede han nogle håndbevægelser og kig-
gede mærkeligt på os. Han er vildt god til at
lave sjove ansigter, så vi kunne slet ikke lade
være med at grine!
Bliver du genkendt af folk på gaden?
Nej, men det tror jeg
først sker omkring
den første decem-
ber. Det vil være
sjovt, at alle de
børn der
ser julekalender
vil pege på mig og sådan
noget.
Tror du på julemanden?
Nej det gør jeg ikke. Jeg
har engang troet på juleman-
den, da jeg var fem år gammel.
Vores dyrlæge plejer altid at komme
klædt ud som julemand hver jul. Min mindste
lillesøster på 7 år tror stadig på julemanden.
Så jeg fortæller hende ikke, at det bare er
vores dyrlæge.
fra Ludvig
& Julemanden
Thomas Norgreen
Af Rune Hoff LauridsenFoto TV 2/Per Arnesen
boernefestival.dk
Hilsen fra børnedag i ToftlundFlere klubber fra Distrikt Syd havde en fælles børnedag i september.Præsten Gerda Melchiorsen fortalte om høst. Der er meget at sige tak for og være glad for.
Der blev spist pølsebrød og pizzasnegle.
En brandbil kom på besøg, vi så det hele og
fik en tur i den. Sirenen var også tændt.
Vi var kreative med sang, musik, maling,
perler, lege og bolde. Det var en fantastisk
dag i Toftlund ;-)
Mads:
”Det var
spændende
at få besøg
af brandbilen!”
Juliane: ”Jeg hyg-
ger mig! Det er sjovt
at se børn fra andre
klubber.”
Oline, Ida og
Juliane: ”Det
var sjovt at
være ovre i
kirken!”
Lisbeth: ”Det bedste er, at
vi hygger os. Det er godt
at være til børnedag!”
Teks
t Me
tte Fro
st C
lau
se
n Fo
tos Fre
de
rik K. H
an
se
n
spørgerHvordan tror du engle ser
ud, og hvad tror du, de
laver?
Vamdrup Kirkes juniorklub ”Hajen”
SEBASTIAN KAISER DAMM 9 ÅR, VAMDRUPDe har hvide kjoler på med guld. Der er f.eks. skyts-
engle, som passer på mennesker. Nogen gange føler
jeg, at jeg ser en engel uden for mit vindue.
ASTRID SØLLINGVRAA HJORT 8 ÅR, VAMDRUPJeg tror engle har vinger og er på størrelse med mennesker. De
lever på skyerne. Mennesker har også to engle, én på hver skul-
der, en god og en ond. Den onde fortæller, hvad man har gjort af
onde ting, og den gode fortæller om de gode ting.
CATHRINE PASFALL 8 ÅR, VAMDRUPJeg tror engle har hvide kjoler på og en glorie over hovedet.
De har også vinger. De hjælper syge folk, så de bliver raske.
De hjælper de døde op til Gud.
SIGNE VESTERGAARD 9 ÅR, VAMDRUPEngle ser næsten ud som mennesker, de har bare
vinger. Engle spreder kærlighed til mennesker.
Lauritz Frost Nielsen 9 år, VamdrupEngle er hvide med vinger. De er Guds sendebud til menne-
sker, som f.eks. da englen Gabriel kom og fortalte Maria, at
hun skulle føde Jesus.
GUSTAV SØLLINGVRAA 10 ÅR, VAMDRUPDe har en hvid kjole, pjuskede svanevinger og en rund guldglorie.
Englene bor oppe i himlen. De passer på de døde oppe i himlen.
Astrid Jespersen 12 år, VamdrupJeg tror engle hjælper én med, hvad man skal gøre i svære situ-
ationer. Jeg tror, de passer på os. Jeg tror ikke, vi kan se engle.
Jeg tror engle kan blive sendt ned på jorden som mennesker.
Af Majken Skjølstrup
Den gang jeg var teenager, mistede jeg min
mor. Hun havde været syg rigtig længe, og
til sidst døde hun. Det var rigtig trist, og jeg
græd rigtig meget. For det gør ondt at miste
nogen, man er glad for. Det kan være en far
eller en mor, en bedsteforælder, en bror
eller en søster, en god ven eller et kæledyr,
eller en anden der har betydet rigtig meget
for en. Selv om det er mange år siden nu,
kan jeg stadig ind i mellem godt blive ked af
det. Og så tænker jeg over, hvor min mor
mon er henne nu?
Da Jesus døde, ofrede han sit liv, for at
vi mennesker kunne få evigt liv. Det kan
være lidt svært at forstå, men jeg tror, det
betyder, at selv om min mor ikke længere
er her på jorden, så lever hun videre oppe i
himlen. Men gad vide, hvordan der ser ud,
og gad vide, hvad hun laver deroppe? Hop-
per hun mon rundt på skyer, der er bløde
som vat? Mon hun har fået vinger og er
blevet til en engel? Gad vide, om hun har
snakket med Gud? Og må hun spise alt det
slik, hun vil? Mon hun sover og spiser og går
på arbejde? Eller har hun fri hele dagen til at
lave lige præcis det, hun gerne vil?
Uanset hvad, så ved jeg, at min mor har det
rigtig godt oppe i himlen, og det er dejligt at
tænke på, når jeg savner hende hernede på
jorden.
Af Majken Skjølstrup
Hvordan mon der er oppe i himlen?
PRÆSTENS FROMME KLUMME
Den galakse, som jorden ligger i, ligner en spiral, og vi
bor i udkanten af én af spiralarmene. Det er derfor der
ikke er stjerner til siderne, men kun foroven, når vi går
ud en mørk aften. Og vores galakse er kun én blandt
millioner i verdensrummet, for verdensrummet er
så stort, at ingen forstår det. Men når vi kikker op,
kalder vi verdensrummet for himlen og siger, at dér
bor Gud. Det er klogt fundet på. For himlen er stør-
re end vores forstand, og det er Gud også. Vi ved
kun det om ham, som vi kender fra Jesus.
Af Anne Røndal K
jeld
se
n
Af M
ette
Kra
wie
c
StjernebillederDu har garanteret prøvet at cykle hjem en klar
aften, hvor stjernerne på himlen lyser overalt.
Det er faktisk rigtig sjovt at kigge på stjerner.
På biblioteket kan man låne en bog om stjerner,
og man kan også købe stjernekort. Med stjerne-
kortet kan du se, hvilke "billeder" der er på himlen.
Det kan godt være svært at se ligheden mellem
stjernebilleder og det, de hedder. Derfor er
et stjernekort en stor hjælp til at finde
rundt på himlen. Når man har fundet ét
stjernebillede, kan man på kortet
se, hvor man skal kigge hen
for at finde et andet. Man
kan købe selvlysende stjer-
nekort, så man kan blive
stående ude i mørket og
samtidig se på stjernekortet.
Man kan også tage en cykellygte med
rødt lys med ud, hvis man ikke har et selv-
lysende kort. Det røde lys ødelægger ikke
ens nattesyn. Hvis man tænder en almindelig
lygte, går der nemlig flere minutter, inden man igen
kan se tydeligt i mørket.
Karlsvognen er let at kende. Men i virkeligheden er Karlsvognen halen i stjernebilledet Store Bjørn.
Har du nogensinde hørt om fugle, der kan flyve med små breve? De findes faktisk! Man kalder dem brevduer, og dem har man benyt-tet sig af i over 2000 år!
Brevduen er en flot fugl, og den har en helt enestående
evne til at finde tilbage til det sted, den er kommet fra –
men man ved ikke, hvorfor den kan det.
Når man sender en brevdue, binder man en lille besked
rundt om dens ben, og så flyver den af sted. Men man kan ikke fortælle en brevdue, hvor
den skal flyve hen. Når man slipper den ud, flyver den altid hjem. Måske er det derfor der
ikke er så mange, der bruger brevduer mere, for det er billigere og hurtige at sende en
sms. Tænk hvor mange brevduer, du skulle have med på lejr, hvis du skulle sende en brev-
due, hver gang du sender en SMS til din mor.
Det er ikke kun fugle og stjerner, som er i
himlen. Mennesker prøver også på at nå
skyerne. Og det gør vi ved at bygge kæmpe
skyskrabere. Det er lidt af en konkurrence,
hvem der bygger dem der rager længst op
i himlen, og her er nogle af verdens højeste
bygninger sammenlignet med nogle af de lidt
mindre:
Af A
nn
e K
ors
ga
ard
200
400
600
800
1000
828 MDubai 443 M
New York 321 MParis
190 MMalmø
34,8 MKøbenhavn
Stjernebilleder
BurjKhalifa
Empire
State Building
Eiffeltårnet TurningTorso Rundetårn
Verdens bygninger
B r e vd u e rAf Mette Krawiec
Mest for drenge1. LEGO2. En Champions League fodbold3. Beyblades4. Rulleskøjter5. Et lyssværd eller et riddersværd
Mest for piger1. Barbiedukker2. Den nye Hits for Kids-cd3. Modellervoks4. Et spil kæmpemikado5. Ooops Slimy i lyserød
BRICKS giver dig her fem forslag til ting du kan skrive på din ønskeseddel.
Hjælp julemanden med at finde sine rensdyr
Ved du ikke hvad du skal ønske dig i julegave?
Af P
er S
tærk A
nd
rea
se
n
Leg mus med dine hjemme-bagte pebernødderNu når du har bagt dine pebernødder, kan du prøve at lege en sjov leg med dem.
1. Læg 10 pebernødder på en
tallerken og spred dem lidt
ud
2. Den ene skal nu vælge en
pebernød som er ”musen”
3. Den anden skal nu tage en
pebernød af gangen, indtil
der bliver sagt ”mus”
4. Man må nu spise de
pebernødder man
har vundet, også kan
man bytte rolle og
spille igen
Bag dine egne pebernødderI denne dejlige juletid findes der intet bedre end
hjemmebagte kager, og pebernødder er noget af
det bedste. BRICKS giver dig her opskriften på
nok verdens bedste pebernødder.
Det skal du bruge (cirka 250 stk.):
500 gram hvedemel
0,5 teskefuld hjortetaksalt
2 teskefuld kanel
1 teskefuld peber
1 teskefuld ingefær
1 teskefuld kardemomme
1 teskefuld nelliker
200 gram bagemargarine
350 gram sukker
2 æg
5 spiseskefuld letmælk
Sådan gør du:
1. Bland mel, hjortetaksalt og krydde-
rier sammen i en skål
2. Put fast, kold margarine i og hak det i små
stykker
3. I en anden skål tager du sukkeret og
ægget og rører det sammen, derefter
hælder du mælken i
4. Du hælder de to skåle sammen til en
5. Dejen æltes godt sammen
6. Dejen trilles i fingertykke stænger
7. Så skæres stængerne i små stykker
og trilles til kugler.
8. De skal nu bages i forvarmet ovn i
ca. 10 minutter ved 180�C.
1.
3.
6.
7.
Te, der smager af kanel
Filmaftner
Gode, lange knus
Gummistøvler og regntøj
At blive nusset i håret
At sove for lidt om natten
Betændelse i tåen
At glemme et håndklæde til idræt
Kolde tæer
For gammel mad
EN TUR UD I
Af Rune Hoff LauridsenFoto Bo Tornvig & Thomas Pedersen, Copenhagen Suborbitals
Af A
nn
e K
ors
ga
ard
Tænk hvis man kunne få lov at flyve i en rumraketJeg har set billeder i fjernsynet af en raket,
der flyver ud i rummet. Tænk hvis det var dig
eller mig, der sad i sådan en raket! Så kunne
vi sidde ude i rummet og se, hvordan hele
jordkloden ser ud så langt væk fra.
Men det er dyrt at flyve i rumraketter
Det koster rigtig mange penge at bygge
en rumraket. Faktisk er der kun få steder
i verden, hvor man bygger raketter,
fordi det er så svært at finde pen-
gene til det. Nogle af de steder, man
bygger rumraketter, er i Rusland,
Kina, Europa og i USA. Men vidste
du, at der også er nogle, der bygger
rumraketter i Danmark?
I Danmark bygger to mænd en raketDet er to helt almindelige mænd, der bygger
en raket i Danmark, den ene hedder Kristian
von Bengtson, og den anden hedder Peter
Madsen. De har fået andre til at hjælpe dem
med at bygge raketten, helt frivilligt! Der er
også nogen, der har givet dem penge, så de
fx kan købe brændstof.
Den første dansker i rummet
I sommers lykkedes det faktisk de to
mænd, og alle dem, der har hjulpet
dem med at bygge deres raket, at
sende raketten op i himlen. Her på
siden kan du se nogle af billederne fra
opsendelsen af raketten. Senere skal
Peter Madsen ind og sidde i raketten.
Hvis det lykkedes at sende raketten helt
ud i rummet, så bliver Peter den første
dansker i rummet.
RUMMET
Hvordan vil det gå dig i juleferien?
Tvillingerne (21. maj - 21. juni)Rumvæsner vil snart kontakte dig. De vil fortælle,
at de skal til rum-opera på planeten Neptun og vil
bede dig om at passe deres rum-hund, Pluto.
Løven (22. juli - 22. august)I julen skal du ikke holde dig tilbage.
Tingene vil lykkes for dig, bare du
giver alt, hvad du har i dig. Prøv nye
ting. Slå dig løs!
Vægten (23. september - 22. oktober)Hvis du opdager en kildrende fornemmelse
i fingrene, som bliver ved, skal du være
yderst forsigtig med, hvad du rører ved.
Hold dig fra borebiller!
Vandmanden (19. februar - 20. marts)Du vil støde på flodhesten Dolph nede i byen
i december måned, og han er bestemt ikke
i julehumør. Gem dig inden han ser dig. Hvis
det ikke lykkes: Løb for livet!
Jomfruen (23. august - 22. september)Du vil være særlig følsom over for farven
gul. Hvis du kigger for længe på noget,
som er gult, vil du selv ende med at blive
gul over det hele. Pas på!
Fiskene (20. januar - 18. februar)Du vil få besøg af to nisser i løbet af december.
De vil komme og pakke dig ind i indpakningspapir
og give dig i gave til Dronning Margrethe.
Tyren (21. april - 20. maj)Ludvig fra julekalenderen vil ringe på din dør og spørge dig
om, han må få din autograf. Han synes nemlig at du er en
helt vild sej person, som han gerne vil være ven med.
Krebsen (21. maj - 21. juni)Du spiser i løbet af december så mange
hjemmelavet pebernødder, at der begyn-
der at falde pebernødder ud af dine ører.
Bare rolig – du kan bare spise dem!
Skorpionen (23. oktober
- 21. november)Du hjælper din familie
med at pynte jeres jule-
træ. Da du vil til at sætte
stjernen på træet, er den
pist væk, der er nemlig en
drillenisse, der har taget
den. Kig under din seng!
Vædderen (21. marts - 20. april)I december måned vil dine ører vokse og
vokse til kæmpe størrelse. Men bare rolig:
Det er fordi du skal hjælpe julemanden med
at flyve sin kane. Rudolf bliver nemlig syg.
Skytten (22. november - 20. december)
En dag hvor det sner meget, vil
du lave dig en snemand. Men
dagen efter er snemanden for-
svundet. Han er nemlig blevet
levende, og har sat sig i en park
i din naboby.
Stenbukken (21. december - 19. januar)Du har været så sød i år,
at det den 24. december
begynder at sne med gaver,
lige der hvor du bor. Skynd
dig ud og hent gaverne og få
dem under juletræet. Så er
du nemlig den der får flest
gaver om aftenen.
Af Anne Korsgaard og Per Stærk Andreasen
BRICKS’ spåkone og spåmand giver dig her et bud på det.
Af Mette Krawiec
Nu, hvor det er koldt udenfor, er det sommetider sjovere bare at lave noget indenfor. Men hvad skal man lave? Et svar kunne være: GEN-BRUGSENGLE! Det har de prøvet i Distrikt Midtjylland – og det er både sjovt, hyggeligt, og man kan få nogle fine resultater!
Det, du skal gøre, er:
Find al verdens mærkelige
– eller helt almindelige – gen-
brugsting i skuffer, skabe og
i mormors gemmer. Det kan
f.eks. være silkebånd, toi-
letruller, stofrester, perler,
pailletter, tyl, låg, kapsler,
cd er, blonder, ledninger, fjer
og alt muligt andet.
Lav en engel af dine ting.
Brug lim, snor eller andet til
at binde den sammen. Husk
at en engel har glorie og
vinger – hvordan den ellers
skal se ud, det må I helt selv
bestemme. Du må gerne
bruge maling for at gøre den
ekstra fin.
Du kan se nogle af de fine engle, de har lavet i Distrikt Midtjylland her – og måske du kan blive inspireret af nogle af dem.
Jesus blev ikke født på hospitalet
Nu er det snart jul, og i Bibelen kan man
læse om nogle mærkelige ting på himlen,
dengang det var den første jul, og Jesus
blev født. Det var Jomfru Maria, der fødte
Jesus. Dengang din mor fødte dig, så gjor-
de hun det nok på hospitalet. Men Jesus
blev født i en stald i byen Betlehem.
Hyrderne på marken
Lidt uden for Betlehem var der nogle
hyrder, der passede på deres dyr så de
ikke blev spist af løver, mens de lå og sov.
Pludselig kunne hyrderne se noget lys på
himlen, mens de sad rundt om deres lejrbål
og sang sange. De blev vildt overraskede!
For de så nemlig en flyvende mand, der var
klædt i hvidt tøj og lyste. Det var en engel!
En engel i himlen fortalte hyrderne om Jesusbarnet
”Halløj!” sagde englen, eller den sagde i
hvert tilfælde noget i den stil. ”Jesus er
blevet født inde i Betlehem. Han er blevet
født for at frelse hele verden fra alt det
onde.” Det fortalte englen til hyrderne, og
så fortalte han også, hvor de kunne finde
Jesus, hvis de gerne ville besøge ham.
Englene sang de første julesange oppe i himlen
Hyrderne blev vildt glade og skyndte sig
at pakke deres ting sammen, så de kunne
besøge det lille Jesusbarn. Men så ske-
te der noget mere mærkeligt oppe på
himlen! Pludselig var der ikke længere
bare én engel på himlen, nej nu var der
pludselig mange engle. Og de begyndte
at synge! Jeg tror, det, de sang, var de
første julesange i hele verden.
Hyrderne fortalte Jesu mor Maria om englene
Efter at hyrderne havde hørt de smuk-
ke julesange, skyndte de sig ind til
Betlehem for at besøge det lille Jesus-
barn. Mens de gik kunne de ikke lade
være med at snakke om alle de engle,
de havde set oppe i himlen, og de var
så glade, at de også fortalte Jomfru
Maria om alle englene.
Englene oppe i himlen
BønTak Gud fordi du har skabt himlen.
Tak for at alle stjernerne, månen
og solen.
Tak fordi Jesus blev født.
Tak for at englene gerne ville
synge verdens første julesange.
Af Rune Hoff Lauridsen
”Hvorfor skal jeg være babyen?” sagde Ras-
mus irriteret og prøvede at kravle ud af den
lille kasse, han sad i, som skulle forestille
en krybbe. Men han kunne ikke komme op,
for han sad godt og grundigt fast. ”Hold nu
op med at brokke dig,” sagde Rikke strengt.
”Vi har jo diskuteret det her hundrede gange
før.” Rune blandede sig: ”Ja, Rasmus, du skal
være babyen, fordi du er den mindste, og
fordi du er den mest barnlige.” ”NU KAN DET
VÆRE NOK!” råbte Rasmus. ”Jeg finder mig
ikke i det!” Nu var Rasmus vred. Og han ville
ud af den kasse. Han rokkede og rokkede,
indtil kassen gik i stykker, og han faldt ud på
gulvet. ”Du har ødelagt krybben din klovn!”
råbte Rune. Men Rasmus var ligeglad. Han
rejste sig op og gik vredt ud af døren. ”Se
nu, hvad du har gjort,” sagde Rikke fortvivlet
til Rune. Rune fløjtede og prøvede at spille
uskyldig. ”Du bliver nødt til at finde ham og
sige undskyld,” fortsatte Rikke. ”Vores for-
ældre kommer og ser os spille krybbespil
lige om lidt, og hvis vi ikke har et Jesus-barn,
bliver det et virkelig dårligt krybbespil!” Rune
kunne godt høre, at Rikke havde ret. Så han
traskede ud for at finde Rasmus.
Krybbespillet
ikke i det!” Nu var Rasmus vred. Og han ville ikke i det!” Nu var Rasmus vred. Og han ville ikke i det!”
ud af den kasse. Han rokkede og rokkede,
kunne godt høre, at Rikke havde ret. Så han
traskede ud for at finde Rasmus.
Af Christinna Perez
Af Christinna PerezVidste du at...Han fandt ham hurtigt, for han sad på
trappen lige ude foran døren. ”Lad mig
være,” sagde Rasmus stille og kiggede
ned i jorden. Rune kunne se, Rasmus
havde grædt og fik rigtig dårlig samvit-
tighed. ”Ved du hvad Rasmus,” sagde
Rune, ”det må du altså virkelig und-
skylde. Det var bare for sjov.” Rasmus
kiggede op. ”Nå, men det var altså over-
hovedet ikke særligt sjovt!” sagde han.
”Nej, det ved jeg godt,” svarede Rune
trist. ”Undskyld, undskyld, undskyld!
Men vil du ikke nok med ind igen? Vi
kan nemlig slet ikke lave krybbespillet
uden dig. Det er dig, der spiller Jesus,
og han er den allervigtigste. Vi har
brug for dig Rasmus.” Rasmus kiggede
op og smilede. ”Okay, så vil jeg gerne,”
sagde han. Så gik de begge to ind til
Rikke, og hun gav Rasmus en stort
knus. ”Hvor er det dejligt, du kom
tilbage,” sagde hun. ”Kassen gik jo i
stykker, så jeg har fundet en vaske-
tøjskurv, der kan være vores krybbe.”
Rasmus kravlede ned i vasketøjskur-
ven, og det så så sjovt ud, at de alle
tre begyndte at grine. De grinede og
grinede og grinede.
Så kom deres forældre, de opførte
krybbespillet, og det gik super godt,
og forældrene klappede og klap-
pede, og særligt Rasmus bukkede
og var stolt over, at han havde
fået lov til at spille det lille Jesus-
barn. For det er jo faktisk det lille
Jesus-barn, som julen handler om,
tænkte han og smilede.
Af Majken SkjølstrupIllustration Frank Madsen
… at det ville tage cirka 400 år at se alle videoer på Youtube?
… at det i Miami er ulovligt at køre på skateboard rundt om politistationen?
… at en blåhvals tunge vejer cirka det samme som en elefant?
… at det er umuligt at nyse med åbne øjne?
… at alle stjerner er sole, der er meget langt væk?
… at den første flyvemaskine fløj i 1903?
Glaedelig jul
Alle os fra
ønsker dig en glædelig jul og et godt nytår!
POST DANMARK
Magasinpost SMP
ID-nr. 42814