Mur/væg indeBR 10 - radonsikring i nybyggeri

2

RadonRadon er en radioaktiv luftart, der især kommer fra undergrunden, og som herfra kan trænge ind i bygningerne gennem utætheder i terrændæk, kry-bekældre, kældre og fundamenter. Da radon er yderst sundhedsskadelig, er det vigtigt at begrænse indholdet af radon i luften indendørs til så lavt et niveau som muligt.

Grunden til, at radon trænger gennem utætheder ind i bygningen, er, at der ofte inde i bygningen er et lavere luft-tryk end under bygningen.

Fra den 1. juli 2010 er der indført krav i bygningsreglementet BR 10 til radonsikring i nybyggeri. Tidligere har der i bygningsreglementet været anbefalinger til det maksimale radon-indhold i indeklimaet på maks. 200 Bq/m3. Dette skærpes nu til et krav om radonsikring, som skal sikre et radon-niveau under 100 Bq/m3 i nybyggeri. Dette skal ske ved at gøre bygnings-konstruktionen mod undergrunden luft-tæt eller ved at benytte andre effektive foranstaltninger.

SBi-anvisning 189 »Småhuse«, der indeholder vejledning om, hvordan tæt-hed mod radon kan udføres, nævner på side 25 bl.a.: »Da der er tale om lufttrykforskelle på op til 0,1 atmosfære, kan indtrængning af radon kun undgås ved at trykudligne det kapillarbrydende lag til atmosfæ-ren, samtidig med, at terrændækket gøres så tæt som muligt«.

OmfangRadon findes overalt i jorden. Radon-indholdet kan variere meget fra sted til sted afhængigt af de geologiske for-

ProjekteringAllerede når det nye byggeri planlæg-ges og projekteres, er det vigtigt at indarbejde løsninger, der sikrer mod for højt radonniveau i det færdige byggeri. Løsningerne skal samtidig være robuste og langtidsholdbare, så radonsikringen virker i hele bygningens levetid.

hold. Der kan derfor være stor forskel i radonbelastningen på to ens huse eller to nabohuse.

Sundhedsstyrelsen og Statens Insti-tut for Strålehygiejne udgav i 2001 rapporten »Radon i danske boliger – Kortlægning af lands-, amts- og kom-muneværdier«.I rapporten nævnes bl.a. følgende konklusion:»Omkring 4,6 % af de danske enfami-liehuse (dvs. ca. 65.000 huse) har in-dendørs radonniveau over 200 Bq/m³«.

Det vurderes at ca. 20 % af danske enfamiliehuse (280.000 huse) opført før 1996 har et indendørs radonniveau over det nye krav på 100 Bq/m³.

Radon kan ikke fjernes helt fra indeluf-ten, men enhver reduktion er en fordel, da sundhedsskaderne er proportionale med radonindholdet.

I bygningsreglementet henvises i af-snittet om radon kap. 6.3.3.2 til BYG-ERFA blad SfB (99) 02 09 27, »Radon – forebyggelse og afhjælpning« og pjece fra Erhvervs- og Byggestyrelsen fra 2007, »Radon og enfamiliehuse«.

Den sidste kan ses på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside: www.ebst.dk.Ifølge disse kan radonindholdet redu-ceres ved

• at sikre trykudligning mellem lufttrykket inde i bygningen og lufttrykket under gulvet mod jorden

• at reducere undertrykket i byg-ningen

• at sikre terrændækkets lufttæt-hed mod jord

• at øge udluftningen i bygningen

I pjecen »Radon og enfamiliehuse« vurderes effekten af tætning normalt at være ret begrænset, mens effekten af trykudligning eller »radonsug« vur-deres at være meget høj. Effekten af øget udluftning vurderes at ligge midt imellem de andre to.

Praktiske målinger bekræfter, at tryk-udligning under gulve mod terræn reducerer radonindholdet i indeluften, også når niveauet ligger under græn-seværdien, og som nævnt er enhver reduktion af radonindholdet en sund-hedsmæssig fordel.

Radon i danske boliger

Kommunekortet viser hvor mange procentaf de enkelte kommuners enfamiliehuse,som vurderes at have en radonkoncentra-tion over 200 Bq/m3. Kommunerne er ind-delt i fem klasser med tilhørende farve påfølgende måde:

Farve Andel over 200 Bq/m3 Klasse

■ 10 - 30% 4■ 3 - 10% 3■ 1 - 3% 2■ 0,3 - 1% 1■ 0 - 0,3% 0

Baseret på radonundersøgelse gennemført af Statens Institut for Strålehygiejne,

Forskningscenter Risø, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse.

Finansieret af Sundhedsministeriet

Statens Institut for Strålehygiejne, Januar 2001 Hovedrapporten om undersøgelsen kan ses og hentes på www.radon.dk

Radon og enfamiliehuseAugust 2007

3

Trykudligning (passivt sug)For at sikre en effektiv trykudligning i terrændækket, så lufttrykket her ikke er højere end inde i bygningen, er det nødvendigt at indbygge et lag med en meget åben struktur i konstruktionen.

Denne åbne struktur opnås med et lag af Leca® 10-20 coated, der er ideel til dette formål, og som samtidig danner et kapillarbrydende lag. Trykudlignin-gen giver ikke anledning til ventilation af laget, og den gode isoleringsevne af Leca® 10-20 coated reduceres ikke.

Trykudligningen af terrændækket sker ved at forbinde laget af Leca® letklinker med atmosfæren gennem et lodret rør, der føres op over taget. Røres isoleres, hvor det føres gennem uopvarmet tagrum.

Det passive sug frembringes af de naturlige drivkræfter som temperatur-forskelle og vindpåvirkninger.

Udføres de øverste skifter i skillevægs-fundamenterne med Leca® blokke uden overfladebehandling, har disse så åben en struktur, at trykudlignin-gen også sker gennem disse. Det er således ikke nødvendigt at trykudligne hvert enkelt felt under betonfladen.

Da det er vanskeligt at vurdere, hvor højt radonniveauet er på den enkelte byggegrund, er det en rigtig god ide under alle omstændigheder at udføre terrændækket med et lag af Leca® 10-20 coated samt den nederste del af trykudligningsrøret på en måde, så det efterfølgende er muligt at udføre trykudligning. Denne del af bygningens konstruktion er vanskelig eller næsten umulig at ændre, hvis en måling i bygningen efterfølgende viser for højt radonindhold.

Aktivt sugVed bygninger, hvor der er udført pas-sivt sug, og hvor det senere viser sig, at radonindholdet i indeluften alligevel er for højt, kan det passive sug let ændres til aktivt sug.

Det aktive sug udføres ved at montere en ventilator på trykudligningsrøret. Derved er det muligt at forøge un-dertrykket under betonpladen i ter-rændækket og samtidig minimere ind-trængningen af radon ind i bygningen.

I forbindelse med udførelse af aktivt sug bør de fugtmæssige konsekvenser i gulvkonstruktionen vurderes - også over tid.

Reduceret undertryk i bygningenVed at montere de friskluftventiler, der i bygningsreglementet er krævet for naturlig ventilation, reduceres under-trykket i bygningen. Ligeledes kan et mekanisk ventilationssystem justeres, så undertrykket i byggeriet minimeres, og det dermed forhindres, at en øget mængde radonholdig luft suges ind fra undergrunden.

Tætning af terrændækketDa den radonholdige luft kommer ind i bygningen fra jorden under bygningen gennem revner og sprækker, skal det tilstræbes at tætne den samlede kon-struktion mod jord bedst muligt. Den håndværksmæssige udførelse på byg-gepladsen bør således også ske med stor omhu. Tætning vil dog sjældent kunne stå alene som radonsikring

For at terrændækkets betonplade kan regnes for at være egnet som tætning, bør den støbes i mindst 100 mm tyk-kelse af beton 16 eller bedre. I henhold til SBi-anvisning 189 »Småhuse« bør betonpladen forsynes med svindarme-ring i midten af betonpladen.

Som alternativ til en tæt betonplade kan der udlægges en tæt membran med tætte svejsede eller klæbede samlinger (fx en mindst 0,2 mm tyk plastfolie). Såfremt en sådan membran udsættes for færdsel i byggeperioden anbefales det i pjecen »Radon og ny-byggeri« fra Bygge- og Boligstyrelsen, 1993, at anvende en membran med mindst 1 mm tykkelse, mindst 200 % brudtøjning og en brudstyrke, der er mindst 8 N/mm². Alternativt kan der påføres et tæt lag (fx weber.tec Super-flex 10, der er et fleksibelt 2-komponent bitumenprodukt). Ved den sidstnævnte løsning undgås overlæg i samlinger, og ved hjørner, rørgennemføringer o.l. er samlinger enkle og sikre at udføre. I forbindelse med placeringen i kon-struktionen af et sådant tæt lag bør de fugtmæssige konsekvenser vurderes - også over tid.

Leca® blokke er ikke lufttætte. Samling mellem fundament og betonplade og samling mellem fundament og oven-stående væg skal derfor også være tæt. Dette gælder både ved yder-vægge og skillevægge.

Når oversiden af betonpladen følger oversiden af fundamentet, opnås en lufttæt samling ved at lægge en mur-pap ind over betonpladen og fastklæbe pappen hertil.

Kvalitetskontrol

Leca® letklinker produceres i Danmark af Saint-Gobain Weber A/S, som er en miljøbe-vidst virksomhed, der er under-lagt både intern og ekstern kvalitetskontrol. Saint-Gobain Weber A/S, Leca® værkerne har: Kvalitetsledelsessystem efter DS/EN ISO 9001 og miljøledelses-system efter DS/EN ISO 14001.

Hensigten med brochuren er at vide-regive nyttige erfaringer om Leca® produkternes egenskaber og anven-delse. Informationerne er udarbejdet som forslag til brug for de ansvarlige ved den enkelte opgaves projek-tering og udførelse. Saint-Gobain Weber A/S påtager sig ikke ansvar for dimensionering og projektering eller noget juridisk ansvar for de vejledende informationer indeholdt i denne brochure.

Saint-Gobain Weber A/S KundeserviceRandersvej 75, Hinge8940 Randers SVTlf.: 87 61 02 01Fax: 87 61 02 05 Email: weber@weber.dk

Saint-Gobain Weber A/S Leca® ByggeinformationSilovej 3, Karlstrup2690 KarlslundeTlf.: 56 18 18 56Fax: 56 18 18 01

Email: leca@weber.dk www.weber.dk/leca

Dato: Oktober 2010Gruppe: Terrændæk og fundamenter

UdluftningMed de krav, der i nye huse er til en bygnings tæthed, er det nød-vendigt med en aktiv udluftning og regelmæssig vedligeholdelse af ventilationssystemet. Regelmæssig udluftning vil reducere både radon-indholdet i indeluften og fugtniveauet i bygningen. Ved brug af mekanisk ventilation skal det sikres, at under-trykket i bygningen ikke forøges.

Måling af radonDa radon hverken kan ses, lugtes eller smages, kan koncentrationen af radon ikke umiddelbart vurderes fra sted til sted. Radonniveauet, der kan variere meget inden for kort afstand, kan måles i det færdige hus med en radonsporfilm i en måleboks (ca. 2 x 2 cm), der kan leveres og efter-følgende analyseres af forskellige specialfirmaer. For at være repræ-sentative foretages målingerne bedst i fyringssæsonen over en periode på 2-3 måneder. Alternativt kan radon- niveauet måles med en elektronisk radonmåler over en periode på mindst 2 døgn.

Ved ydervægsfundamenter føres pappen helt ud til ydersiden af fundamentet. Ved gulve, hvor der bagefter skal udlægges pudslag eller klinker, kan pappen føres ned under betonpladen.

Dilatationsfuger og revner i beton-pladen fx ved støbeskel tætnes ligeledes med pap, der fastklæbes til betonpladen eller føres ned under betonpladen, så samlingen forbliver lufttæt i hele bygningens levetid.

Som alternativ til pap i ovennævnte samlinger ved fundamenter og dilata-tionsfuger kan der påføres et tæt lag af weber.tec 824 med ilagt fibervæv.

Alle gennemføringer i gulvbetonen skal udføres med lufttætte samlinger. Ved rørgennemføringer for afløb, vand, varme og el er det nemmest i udførelsesfasen at udføre lufttætte samlinger, der forbliver tætte. Her er indstøbte mufferør, der tætnes med gummiringe, den bedste løsning.

Da tætningen mod jord skal virke i hele husets levetid, er det nødvendigt med passende mellemrum at gen-nemgå gulvene for utætheder som fx utætte fuger ved rørgennemføringer eller svindrevner og sprækker i be-tonpladen. Sådanne utætheder skal tætnes med et egnet langtidsholdbart tætningsmateriale som fx weber.tec 824 med ilagt fibervæv.

Beskadigede eller porøse betonpla-der skal inden ny tætning repareres med egnet reparationsmateriale som fx primning med weber.floor 4716 og efterfølgende spartling med weber.floor 4160 FineFlow Rapid. Efter udtørring tætnes med weber.tec Superflex 10.