TIRSDAG DEN 9. OKTOBERNR. / 2012

ÅRGANG 117

PRIS 28,00 KR.

196

Arkivfoto: Linda Henriksen/Scanpix

Lynreform skal sikre blå fi nanslov

Regeringen gør klar til at indgå en fi nanslov uden Enhedslisten. Ifølge kilder i de tre regeringspartier er man parat til at imødekomme Venstres krav. Det vil betyde en reform af kontanthjælpssystemet allerede i forbindelse med fi nansloven for næste år.

� Regeringen presser sin egen økonomiske plan � Blå aftale er rød klud for venstrefl øj

Side 26-27

Bankunion

Vestager vil undgå at Danmark hægtes af det indre marked

Side 10-11

Ledelsessvigt

Byge af retssager om dårlig ledelse er undervejs

Side 16-18

Hjemsted

Gazeller rykker væk fra landområderne og fl ytter til storbyerne

Trafi ksikkerhed / Digital 4-6 Idefabrik øjner stort eksporteventyr for avanceret trafi kchip

Foto: Thomas Nielsen og Johnny Anthon Wichmann/Scanpix

Bestikkelse / 6-8Efterforskning af bestikkelsessager smuldrer for politiet

Hjemfl ytning / 24-25Kun hver 20. virksomhed overvejer at hente produktion tilbage på dansk grund

Arkivfoto: Christian Ringbæk/Scanpix

Slagsmål / 12

SAS nægter at betale regning fra lufthavn

Side 20-21

Audi A4 er kåret til “The Best Car of 2012”*

– prøv selv hvorfor

Book en prøvetur på 7070 1025 eller www.audi.dk* Auto Motor und Sports læsere kårede i 2012 Audi A4 til “The Best Car of 2012”.

2 TIRSDAG DEN 9. OKTOBER 2012Redigering Christopher Arzrouni | Layout Tille Hjort

Anders Krab-Johansen | Ansv. chefredaktør og adm. direktør | krab@borsen.dkNiels Lunde | Journalistisk chefredaktør | nilu@borsen.dkAllan Hansen | Kommerciel direktør | alha@borsen.dk

Jens Kristian Lai | Redaktionschef, livsstil | jela@borsen.dkJørgen Andresen | Redaktionschef, digitale medier | joan@borsen.dkTrine Kaare Jensen | Redaktionschef | trje@borsen.dkMarianne Bahl | Designchef | mbah@borsen.dkSimon Kirketerp | Nyhedsredaktør | siki@borsen.dk

REDAKTIONDIREKTION

Grundlagt 1896 af Th. GreenUdgivet af Dagbladet Børsen A/STryk: Dansk Avis Tryk A/S

� DEBATAf Jørgen Lindegaard, formand, Udbudsrådet

Er udbud godt? I teorien ja. Udbud skaber konkurrence om de offent-

lige opgaver. Er udbud godt i praksis? I mange tilfælde ja, men der er sta-dig områder, hvor effekterne ikke er veldokumenterede. Udbudsrådet har derfor igangsat en række analyser for at tilvejebringe systematisk viden om effekterne af udbud.

En af de analyser offentliggjorde vi i sidste uge. Den dokumenterer, at kommunerne i 11 sager om udbud af rengøringsopgaver har sparet rigtig mange penge. Mellem 13 og 54 pct. har kommunerne skåret af rengø-ringsbudgettet, og kvaliteten af ren-gøringen er ikke forringet.

Fagforbundet FOA, hvis medlem-mer bl.a. udfører offentlige service-opgaver som f.eks. rengøring, kritise-rer Udbudsrådets konklusioner.

“Det er naturligvis fuldstændig si-gende, at Udbudsrådet ikke har un-dersøgt de kommuner, der har brændt fi ngrene på udlicitering. Det er gen-nemført utroværdigt,” skriver FOA’s formand Dennis Kristensen.

I Danmark har vi rigtig mange ud-bud af kommunal rengøring. Analy-

sen behandler blot 11 af dem. Men er det “blot”?

Kommuner er besøgt, bilag er vendt, medarbejdere, leverandører og kommunaldirektører interviewet og udbudsmateriale nærlæst. Opgaven har været enorm, men nødvendig, hvis vi skal give et kvalifi ceret sagligt indspark til debatten.

De 11 sager er udvalgt, så der blandt andet er taget højde for for-skelle i kommunernes størrelse og deres erfaring med udbud. Sandsyn-ligheden for at fi nde et succesfuldt udbud, har vi end ikke skelet til.

Ikke alt er lyserødt. Vores analyse viser, at der er medarbejdere, som er utilfredse med skiftet til privat ren-gøring.

Det kan ikke undre, for den priva-te overenskomst kræver, at de løber hurtigere. Men de har en overens-komst, og kommunen får gjort rent på præcis samme vilkår som hele den private sektor.

Det er et politisk valg, om skat-teborgerne i den enkelte kommune skal betale ekstra for at have en kom-munal rengøring med ansatte på en offentlig overenskomst. Men det er et faktum, at kommunerne i 11 udbuds-sager har sparet betydelige beløb på rengøringen.

Vil I betale ekstra?

� DEBATAf Niels Jørgen Hansen, Tekniq Installatørernes Organisation

Klima-, energi- og bygningsmini-ster Martin Lidegaard (R) har

varslet ændringer af nettomålings-ordningen for solceller, netop som der er kommet gang i salget til pri-vate.

Det virker noget uforståeligt, at mi-nisteren vil ændre på en ordning, som har vist sig at være en af de største energipolitiske succeser i nyere tid.

Ministerens argument er, at net-tomålingsordningen er en støtteord-ning, som medfører et provenutab for staten. Til det er der sådan set kun at sige: Nej. Solcelleordningen er ikke en støtteordning.

Solcelleejeren modtager intet til-skud til etableringen af anlægget. Det betales 100 pct. af egen lomme. Sol-celleejerens fordel er muligheden for at lagre sin producerede strøm på kol-lektive net for så at trække den hjem igen, når behovet opstår.

Kritikerne af nettomålingsord-ningen har naturligvis ret i, at staten lider et provenutab i form af færre energiafgifter. Det gør staten, hver gang vi som danskere laver energi-

besparelser. Når vi udskifter en glø-depærer med en energisparepærer, så oplever staten et provenutab. Når vi skifter bilen fra en oser til en miljø-rigtig, så mister staten indtægter pga. mindre benzinforbrug.

Ja, staten har sågar givet ener-giselskaberne lov til at opkræve et bidrag hos kunderne, som kan bru-ges til energibesparelser og dermed bidrage til et yderligere provenutab for statskassen.

I det lys er nettomålingsordningen for solceller ikke anderledes end alle andre energibesparelser.

Betyder det så, at vi som danskere, hver gang vi laver energibesparelser blot bliver honoreret med endnu hø-jere energiafgifter? Det skal hurtigt få folk til at undlade investeringer i energibesparelser.

Ministeren bør derfor i stedet for at lægge solcellerne for had glæde sig over, at han på bare ét år har fået ca. 30.000 danskere til at investere samlet set 3 mia. kr. i omstilling fra fossile brændstoffer til vedvarende energi. Og midt i glæden kan han passende udvide og forbedre ordnin-gen, så endnu fl ere danskere får lyst til at bidrage til klimapolitikken med penge af egen lomme.

Solceller uden støtte

OPINION

Redaktion:Møntergade 19,1140 København KTlf. 33 32 01 02redaktionen@borsen.dk

Annoncer:Tlf. 33 32 01 02Fax. 33 91 10 50annonce@borsen.dk

Kundeservice:Tlf. 33 32 42 42Fax. 33 15 40 01Åben: Kl. 6.30 - 16.30abonnement@borsen.dk

Abonnementspriser:Kvartal kr. 1095Halvår kr. 2050Helår kr. 3895

Glemt password:Tlf. 33 32 42 42E-mail: password@borsen.dkhttp://borsen.dk/password

Debatindlæg og kommentarer med navn, titel og adresse sendes til Børsen på e-mail:opinion@borsen.dk. Indlæg må maksimalt være på 3000 tegn inkl. mellemrum.

Regeringen vil suspendere værnepligten som led i sit forsvarsudspil. Men på forhånd er Venstre,

Dansk Folkeparti og De Konservative imod. Dermed skylder de tre partier umiddelbart svar på,

hvordan man ellers skal skaffe 500 mio. kr. Men egentlig er det synd at gøre debatten om vær-

nepligt til et spørgsmål om nogle hundrede millioner til eller fra. Debatten handler i virkeligheden om for-holdet mellem borger og stat.

“Værnepligten er helt grundlæggende for opbak-ningen til forsvaret og sikrer en bred rekruttering – også blandt unge mennesker, der i første omgang egentlig ikke havde tænkt sig en militærkarriere. Mange begynder som modvillige værneplig-tige, men ender med at vælge forsvaret som deres karrierevej,” ud-taler den konservative forsvarsordfører Lene Espersen.

Med den slags argu-menter kunne man jo passende løse rekrutte-ringsproblemer i sund-hedsvæsenet ved hjælp af en sundhedsværne-pligt. Eller rekrutterings-problemer i politiet med en politiværnepligt.

Er et godt sundhedsvæsen eller et godt politi da mindre vigtigt end et godt forsvar? Uden værnepligt måtte forsvaret – som alle andre, sågar private – oppe sig noget mere for at tiltrække gode folk.

Nogle mener, at et forsvar uden værnepligt svarer til at basere sig på lejesoldater. I så fald er lægen, sygeplejersken og politimanden også lejesoldater, i og med at de udfører deres vigtige opgaver frivilligt mod betaling.

Hidtil har en række borgerlige partier argumen-teret med, at værnepligt var nødvendig for at få et

forsvar, der afspejlede samfundet. Men professor Mikkel Vedby Rasmussen har undersøgt sagen. Og det viser sig, at de unge, der melder sig frivilligt til forsvaret, på alle måder minder om landets øvrige unge. Fra matematikkundskaber til Body Mass Index.

I dag hviler argumenterne for værnepligten alene på en forestilling om det samfundsgavnlige ved at underlægge borgerne en stærk autoritet.

Hvis man virkelig tænker kreativt, kan man da sag-tens fi nde argumenter for, at en generaliseret sam-fundstjeneste – ikke bare en værnepligt – ville være til gavn for Danmark. De unge ville lære at stå tidligt op. Nyttige opgaver ville blive udført uden tøven. Den slags hoveriarbejde ville gøre alle opmærksomme på deres pligter som samfundsborgere. Samfundet kunne kort sagt omdannes til en statslig kaserne med ro, renlighed og regelmæssighed.

I gamle dage sagde man om Prøjsen, at det ikke var et land, der havde en hær. Det var en hær, der havde et land. Autoritetsforholdet mellem borger og stat bør ikke tage udgangspunkt i en forestilling om statens, men borgerens vel.

Forsvar bør derfor baseres på forsvarsvilje og på engagement. Gamle Grundtvig spurgte meget ram-mende: “Kan Danmark (…) forsvares uden en høj grad af frivillighed og brændende fædrelandskærlighed?”

Værnepligten er et eksempel på, at enkelte bor-gere stadig bliver beskattet i naturalier, ligesom ved fortidens hoveriarbejde. Men for det meste betaler vi staten i kroner og øre. Og vi betaler meget. I den forstand har vi taget store – for store – skridt i retning af et kasernesamfund, hvor borgeren eksisterer for statens skyld og ikke omvendt.

Bare se diskussionerne om økonomiske reformer af velfærdsstaten. De handler altid om, hvordan man kan bevare velfærdsstaten ved at få borgerne til at arbejde mere. Perspektivet er ikke meget anderle-des end hoveriarbejdet. Eller værnepligten. Det ville være rart at sætte borgernes frihed først. Også her.

Christopher Arzrouni

Samfundet som kaserneArkivfoto: Johan Gadegaard/Scanpix

Vi har taget for store skridt i retning af et kaserne-samfund, hvor borgeren eksisterer for statens skyld

FRI FOR AT STØJE, larme og betale for meget for parkering og brændstof. Derfor valgte Tor Magne Lønnum fra Tryg en Renault Fluence Z.E. med masser af udstyr, komfort og køreglæde. Og et Better Place medlemskab,

hvor Tor har sin egen ladestander derhjemme og på længere ture frit kan skifte batteri på vores batteriskiftestationer.

Hør om Trygs erfaringer med elbiler og book en prøvetur til dig selv på helst-fri.dk

RenaultFluence Z.E. fra

kr. 205.000ekskl. levering

RenaultFluence Z.E. fra

kr. 206.900ekskl. levering

Fast prisInkl. strøm

Erhvervsleasing 15.000 km/år.

kr. 4.296pr. md. inkl. strøm*

*Leasingpris ekskl. moms pr. md. baseret på 48 mdr. og 15.000 km årligt. Førstegangsydelse 40.000 kr. ekskl. moms. Beskatningsgrundlag 269.505 kr. Ref. ALD Automotive. Prisen er inkl. medlemskab hos Better Place, som indeholder ladestander, strøm, batterileje, adgang til offentlige ladestandere og frit batteriskifte.

JEG VIL HELST VÆRE

FRI...

... for alt der koster, forurener og støjer for meget. Det handler jo om at være tryg. Tor Magne Lønnum, Group CFO i Tryg

WWF Verdensnaturfondens vision er en verden fri for fossile brændsler før 2050.Vi støtter op om virksomheder og privatpersoner, som går foran og skifter til elbil.

4 TIRSDAG DEN 9. OKTOBER 2012

Jeg skrev i sidste uge, at Mitt Romney var nødt til at levere en kraftpræstation i den første tv-debat mod præsident Obama

den 3. oktober. Romney leverede over alle forventninger. Den republikanske udfordrer var skarp og veloplagt, mens præsi-denten virkede træt og fraværende. Samtidig havde Romney held til at fremstille sig selv som en effektiv og pragmatisk

leder, der arbejdede sammen med de-mokraterne, da han var guvernør i Mas-sachusetts. Dermed tilbageviste han det skræmmebillede af en usympatisk eks-tremist, som Obama-kampagnen har forsøgt at tegne.

Dagen efter foretog Romney et klogt træk: Han distancerede sig åbent fra sine nedsættende generaliseringer om 47 pct. af den amerikanske befolkning i en meget omtalt videooptagelse, som blev offentliggjort i midten af september.

“Jeg sagde noget, der var fuldstændig forkert”, lød det fra Romney i et interview. Kombinationen af en overbevisende debatsejr og ærlig erkendelse af en klokke-klar fejl vil stille Romney stærkt i valgkampens slutfase. Det

er endnu for tidligt at forudsige valgets udfald med sikkerhed, men Romney har givet både sig selv og andre republikanske kandidater et gevaldigt løft i meningsmålingerne. For en uge siden tegnede det til en sejr til Obama og fortsat demokratisk fl ertal i Senatet. I dag er der gode chancer for republikansk kontrol med både Det Hvide Hus og begge kamre i Kongressen.

På den baggrund giver det mening at se nærmere på, hvad

republikanerne egentlig vil med USA. Romney går til valg på fem hovedpunkter: nordamerikansk energiuafhængighed, bedre skoler, fl ere frihandelsaftaler, balance på det offentlige budget og bedre vilkår for små virksomheder.

I en international sammenhæng er energiuafhængighed og frihandel af særlig interesse. Europæiske kommentatorer har

udtrykt bekymring for, at republikanerne vil undergrave den globale klimadagsorden og trække USA i en mere isolationi-stisk retning. Men faktisk er der gode muligheder for samspil mellem Europa og en kommende Romney-administration.

Republikanerne vil ganske vist opnå nordamerikansk ener-giuafhængighed ved at udnytte de enorme reserver af olie, gas og kul i undergrunden. Men fl ere indfl ydelsesrige republika-nere taler samtidig om bedre energieffektivitet og vedvarende energi, som ellers er demokratiske mærkesager. Det gælder bl.a. senator Rob Portman fra Ohio og guvernørerne Chris Christie i New Jersey og Sam Brownback i Kansas. Samtidig kigger en række konservative tænketanke som American En-terprise Institute og Hoover Institution seriøst på idéen om en CO2-afgift for USA som et led i en skattereform.

På handelsområdet har republikanerne været langt mere in-ternationalt orienteret end demokraterne gennem det seneste årti. Mens George W. Bush indgik frihandelsaftaler med 16 forskellige lande, har Obama ikke leveret en eneste ny aftale. Tværtimod forsinkede Obama godkendelsen af Bush-admini-strationens aftaler med Sydkorea, Panama og Colombia indtil sidste år. Et stort fl ertal af republikanerne i Kongressen støt-tede disse aftaler, mens et fl ertal af demokraterne stemte imod.

Redigering Christopher Arzrouni | Layout Tille Hjort

Jeg skrev i sidste uge, at Mitt Romneyeg skrev i sidste uge, at Mitt Romneyeg skrev i sidste uge, at var nødt til at levere en Mitt Romney var nødt til at levere en Mitt Romneykraftpræstation i den første tv-debat mod præsident Obama

den 3. oktober. Romney leverede over alle forventninger. Den republikanske udfordrer var skarp og veloplagt, mens præsi-denten virkede træt og fraværende. Samtidig havde Romney held til at fremstille sig selv som en effektiv og pragmatisk

leder, der arbejdede sammen med de-mokraterne, da han var guvernør i Mas-sachusetts. Dermed tilbageviste han det skræmmebillede af en usympatisk eks-tremist, som Obama-kampagnen har forsøgt at tegne.

Dagen efter foretog Romney et klogt træk: Han distancerede sig åbent fra sine nedsættende generaliseringer om 47 pct. af den amerikanske befolkning i en meget omtalt videooptagelse, som blev offentliggjort i midten af september.

“Jeg sagde noget, der var fuldstændig forkert”, lød det fra Romney i et interview. Kombinationen af en overbevisende debatsejr og ærlig erkendelse af en klokke-klar fejl vil stille Romney stærkt i valgkampens slutfase. Det

er endnu for tidligt at forudsige valgets udfald med sikkerhed, men Romney har givet både sig selv og andre republikanske kandidater et gevaldigt løft i meningsmålingerne. For en uge siden tegnede det til en sejr til Obama og fortsat demokratisk fl ertal i Senatet. I dag er der gode chancer for republikansk kontrol med både Det Hvide Hus og begge kamre i Kongressen.

På den baggrund giver det mening at se nærmere på, hvad

republikanerne egentlig vil med USA. Romney går til valg på fem hovedpunkter: nordamerikansk energiuafhængighed, bedre skoler, fl ere frihandelsaftaler, balance på det offentlige budget og bedre vilkår for små virksomheder.

I en international sammenhæng er energiuafhængighed og frihandel af særlig interesse. Europæiske kommentatorer har

udtrykt bekymring for, at republikanerne vil undergrave den globale klimadagsorden og trække USA i en mere isolationi-stisk retning. Men faktisk er der gode muligheder for samspil mellem Europa og en kommende Romney-administration.

Republikanerne vil ganske vist opnå nordamerikansk ener-giuafhængighed ved at udnytte de enorme reserver af olie, gas og kul i undergrunden. Men fl ere indfl ydelsesrige republika-nere taler samtidig om bedre energieffektivitet og vedvarende energi, som ellers er demokratiske mærkesager. Det gælder bl.a. senator Rob Portman fra Ohio og guvernørerne Chris Christie i New Jersey og Sam Brownback i Kansas. Samtidig Sam Brownback i Kansas. Samtidig Sam Brownbackkigger en række konservative tænketanke som American En-terprise Institute og Hoover Institution seriøst på idéen om Hoover Institution seriøst på idéen om Hoover Institutionen CO2-afgift for USA som et led i en skattereform.

På handelsområdet har republikanerne været langt mere in-ternationalt orienteret end demokraterne gennem det seneste årti. Mens George W. Bush indgik frihandelsaftaler med 16 forskellige lande, har Obama ikke leveret en eneste ny aftale. Tværtimod forsinkede Obama godkendelsen af Bush-admini-strationens aftaler med Sydkorea, Panama og Colombia indtil sidste år. Et stort fl ertal af republikanerne i Kongressen støt-tede disse aftaler, mens et fl ertal af demokraterne stemte imod.

George Osborne, fi nansminister, Storbritannien

Til virksomheden: Giv medarbejderne aktier. Til medarbejderen: Udskift jeres gamle arbejdstagerrettigheder med en ny ejendomsret. Og hvad vil regeringen gøre? Vi vil undlade at opkræve kapitalindkomstskat på jer

Af Peter Nedergaard, professor

Nu rykker integrationen i EU mu-ligvis endnu en gang fremad i

form af en fi nans- og bankunion, og straks melder lederskribentetablis-sementet sig.

Det sker med de sædvanlige fraser om, at Danmark er i færd med at blive placeret på sidelinjen og på anden klasse, fordi vi har EU-forbeholdene.

Dem må regeringen også snart se at få gjort op med – ifølge samme argumentationslogik – fordi det er i Danmarks klare interesse at være placeret der, hvor beslutninger træf-fes om, hvordan Europas og dermed Danmarks fremtid skal forme sig.Danmark har været medlem af EU

i snart 40 år, og i næsten 20 år har Danmark haft forbehold vedrørende euroen, forsvarssamarbejdet, det ret-lige samarbejde og EU-statsborger-skabet (det sidste spiller ikke længere nogen rolle).

En stor del af den danske EU-poli-tiske debat i de sidste 20 år har drejet sig om de danske forbehold, som så at sige har besat den danske EU-debat.

Der er imidlertid ikke rigtig noget, som tyder på, at de danske EU-forbe-hold fjernes. Den danske befolkning er blevet lovet, at de kun fjernes via folkeafstemninger, men opinionsun-dersøgelserne tyder ikke på, at der er noget overbevisende fl ertal af de dan-ske vælgere, som ønsker at fjerne de danske EU-forbehold.

Et vilkår for dansk EU-politikSpørgsmålet er derfor, om ikke det snart er på tide at betragte de danske EU-forbehold som et vilkår for dansk EU-politik, som vi absolut ikke skal gå med bøjede hoveder over, fordi det nu engang er sådan, vor befolkning vil have det, hvad vi her til lands natur-ligvis indretter os efter.

Desuden er de andre EU-lande ret ligeglade med de danske EU-forhold, hvis vigtighed mere har karakter af at være en lokal dansk tvangstanke.

Herudover har det vist sig, at EU-forbeholdene måske slet ikke altid er så uefne i forhold til varetagelsen af Danmarks interesser.

Befolkningen viste sig tilsynela-dende at være klogere end EU-be-slutningstagerne, da man sagde nej

til euroen. Det har frigjort Danmark fra at skulle stille store kreditfacilite-ter til rådighed for de sydeuropæiske eurozonelande, som er løbet ind i gældsproblemer.

Samtidig ser det ikke ud til, at den danske renteniveau i det brede per-spektiv har været noget særligt hø-jere end i eurozonen.

Leve roligt med forbeholdI det hele taget gælder talemåden om, at man altid bør sidde med ved bordet, hvor der træffes beslutninger, som vedrører ens egen fremtid, kun, hvis denne placering ikke er behæftet med betingelser, som opvejer forde-len.

I tilfældet med euroen ser det ud til at have været tilfældet. Også af denne grund burde vi lære at leve med og so-

ve roligt med de danske EU-forbehold i årene fremover.

Fik vi et sådant mere afslappet forhold til de danske EU-forbehold, kunne vi så frigive energien i debat-ten om EU-forbeholdene til andre og vigtigere EU-spørgsmål.

En sidegevinst heraf kunne være, at danske embedsmænd i EU-for-handlingerne kunne rette ryggen og kæmpe lige så hårdt for danske inte-resser som f.eks. de svenske embeds-mænd, som det aldrig synes at gå på, at også Sverige har forbehold for dele af EU-samarbejdet.

Tag fat på reguleringDer er nemlig meget at tage fat på. Helt overordnet er Bruxelles i høj grad erhvervslivet hovedstad. Over 80 pct. af reguleringerne, som

danske virksomheder er underkastet, stammer fra EU-beslutninger.

EU’s store bedrift er stadig skabel-sen af det indre marked i 1980’erne med den investerings- og jobdyna-mik, som fulgte. Det er også det indre marked, som gør, at Danmark har så stor gavn af medlemskabet af EU.

Både det indre marked og det mest muligt erhvervsoptimale regulering heraf er imidlertid ikke noget, som er gennemført en gang for alle.

Vigtigere debatDet indre marked er en proces, og for-svinder opmærksomheden angående det indre marked væk fra politikere og medier, risikerer man, at det indre marked sander til og ikke tilpasses nye produktformer.

Det indre marked og de rette er-hvervsvilkår i EU er imidlertid noget, som stort set er fraværende fra den danske EU-debat, hvor debatten om EU-forbeholdene tager alt krudtet.

Også af den grund er det på tide, at vi i Danmark ophører med debatten om EU-forbeholdene. De vil sandsyn-ligvis være der i lang tid fremover.

Så lad os da indstille os på, at det forholder sig således. I stedet skal vi tage fat på debatten om, hvordan EU igen bliver en leverandør af vækst og nye arbejdspladser.

De evindelige EU-forbeholdLad os få et mere afslappet forhold til de danske EU-forbehold, så vi kan frigive energien til vigtigere sager såsom f.eks. det indre marked og de rette erhvervsvilkår

De andre EU-lande er ret ligeglade med de danske EU-forhold.Arkivfoto: Francois Lenoir/Scanpix

Kombinationen af en overbevisende debatsejr og ærlig erkendelse af en

klokkeklar fejl vil stille Romney stærkt i valgkampens slutfase

OPINION

Kilde: Eurostat

af arbejds-styrken i EU er i service-sektoren

70%Efter Mitt Romneys comeback

Af Henrik Fogh Rasmussen,udlandskommentator, USA

Uddannelsen gennemføres i tæt samarbejde med kræfter fra de længerevarende videregående uddannelser, MBA samt landets kendte rådgivningshuse. Kursusdagene foregår på Marriott i København og Radisson Blu Scandinavia i Århus.

MINI MBA’EN HAR TILTRUKKET 3.100 DANSKE LEDERE Direktører, koncernchefer, ledere, mellemledere og personaleansvarlige fra landets største virksomheder deltager på Mini MBAen i efteråret. Uddannelsen giver dig et massivt forretningsmæssigt løft, så du når dine mål og resultater. Et anerkendt læringsforløb, som på samme tid udfordrer og støtter dig i din udvikling som leder.

Mini MBA’en er baseret på e-learning, men kombineres med forelæsninger/kursusdage efter hvert gennemført modul samt en afsluttende eksamen. Uddannelsen er for dig, der ønsker større indsigt i de væsentligste managementområder – herunder strategi, organisering, kommunikation og markedsforståelse.

UDDANNELSENS SEKS MODULER ER PÅ MBA-NIVEAU OG INDEHOLDER FØLGENDE:Modul 1: Personaleledelse & psykologiModul 2: ForandringsledelseModul 3: Forretningsudvikling og strategiModul 4: Værdiskabende ledelseModul 5: Resultatorienteret ledelseModul 6: Udviklende ledelse

OPSTARTKøbenhavn: Januar / marts / maj / august / oktober Århus: Januar / marts / maj / august / oktoberLæs mere på www.minimba.dk

DELTAGERGEBYRNormalpris kr. 35.000,- ex. moms.Specialrabat á kr. 10.000,- ved tilmelding inden den 12. oktober 2012.

TILMELDING TIL KURSER

Via web: www.probana.comTelefon: 45 76 58 58Fax: 45 76 71 71Email: probana@probana.com

Amaliegade 6, 1256 København Kwww.probana.com

Scan koden med din smartphone og tilmeld dig online i dag.

Mini MBA SLÅR ALLE REKORDER

3.100 danske ledere giver Mini MBAen topkarakterer

6 Tirsdag den 9. oktober 2012Redigering Vibeke Wittgren | Layout tille Hjort

■ KORRUPTIONAf Johan Christensen

Størstedelen af Bagmands-politiets efterforskninger

mod danske virksomheder for mistanke om bestikkelse af

udenlandske em-bedsmænd løber ud i sandet.

Det sker som oftest, fordi der ikke er nok kød

på sagerne, men også fordi ef-terforskningen bliver besvær-liggjort af manglende hjælp fra myndighederne i de lande, hvor de danskejede selskaber opererer.

Det fremgår af en evalu-eringsrapport af den danske indsats mod bestikkelse, som Bagmandspolitiet (SØK) har sendt til OECD, og som Børsen er i besiddelse af. Konsekvensen er, at medici-

nalvirksomheden Missionp-harma til dato er den eneste virksomhed, der både har fået en bøde og konfiskeret et mil-lionbeløb for at have bestukket sig til ordrer i udlandet.

Intet svar fra udlandBlandt de sager, Bagmands-politiet igennem årene har droppet, er granskningen af ingeniørvirksomheden Niras for mistanke om bestikkelse i Abu Dhabi samt Burmei-ster & Wain Scandinavian Contractor for mistanke om bestikkelse i forbindelse med byggeriet af et kraftværk i Malta.

Ifølge Bagmandspolitiets besvarelser til OECD, blev ef-terforskningen af sagerne mod

ingeniørvirksomheden Niras og Burmeister & Wain Scan-dinavian Contractor (BWSC) indstillet, fordi dansk politi ik-ke fik svar på de internationale retshjælpsanmodninger, der er sendt til myndighederne i hen-holdsvis Abu Dhabi og Malta.

“SØK har ikke som sådan oplevet alvorlige problemer i denne forbindelse, men i to af sagerne har vi ikke modtaget noget svar. Som et resultat

blev efterforskningerne ter-mineret”, skriver Bagmands-politiet i svaret til OECD.

Juraprofessor Lars Bo Langsted fra Aalborg Univer-sitet kalder det uacceptabelt, at de danske myndigheder

ikke får den nødvendige hjælp til sagerne, der ofte er svære at komme til bunds i for Bag-mandspolitiet.

“Det er aldrig acceptabelt eller forståeligt, at andre lan-des myndigheder ikke besvarer

vores henvendelser. I forvejen er der overhovedet ingen tvivl om, at det er svært for Bag-mandspolitiet at efterforske de her sager, og hvis der ikke kommer svar fra de adspurgte myndigheder er det ekstra

svært,” siger Lars Bo Langsted. Hos Bagmandspolitiet erken-der vicestatsadvokat Hans Ja-kob Folker, at efterforskning af bestikkelsessager er en svær disciplin. “Det er ikke hver dag, vi får

Bestikkelsessager løber ud i sandet hos politietVrangvillige myndigheder i Malta og Abu Dhabi har fået politiet til at stop-pe granskningen af to danske sager – fire er opgivet

om bestikkelse har dansk politi droppet, fordi de udenlandske myndigheder ikke har svaret danskerne

To sager

■ danske Missionpharma er den eneste, der er blevet idømt en bøde og har fået konfiskeret millioner i en sag om bestikkelse. det var for ordrer på malaria- og hiv-medicin til den demokratiske republik Congo.

■ de såkaldte olie for mad-sager var strafferetligt forældede, da bagmandspolitiet kastede sig over dem, og de har derfor kun handlet om konfiskation.

■ bagmandspolitiet gransker i øjeblikket mindst to sager om bestikkelse, nemlig den allerede kendte sag mod bk Medical samt en ny sag mod Hansen Consulting.

■ Politikerne barsler med et lovforslag, der vil øge straframmen for bestikkelse fra tre til seks års fængsel.

JoCH

FAKTA Få sager om bestikkelse

■ INDSATSAf Johan Christensen

Juraprofessor Lars Bo Lang-sted fra Aalborg Universi-

tet mener, at der er glædeligt, at Bagmandspolitiet trods de mange smuldrede sager går aktivt til værks, når der kommer tip om mulig bestik-kelse.

“Jeg synes, det er positivt, at der faktisk er så mange sager,

de har været opmærksomme på,” siger Langsted.

Hos Bagmandspolitiet siger vicestatsadvokat Hans Jakob Folker, at man foretager en grundig vurdering af sagerne, før man beslutter, hvilken ind-sats der skal lægges fra politi-ets side i at komme til bunds i sagerne.

“Sagerne med olie for mad og Missionpharma er ud-tryk for en ret betydelig vilje

til også at forfølge de her ret vanskelige sager. Men det er rigtigt, at når vi får nys om sager, så er vi selvfølgelig hele tiden nødt til at lave en ben-hård vurdering af, hvad det her kan føre til, og hvad der er af muligheder,” siger han.

“Vi går hver gang ind og vurderer ret nøje, hvad vores muligheder er. Er det her no-get, vi skal bruge budgettet på i den konkrete sag? Det forsø-

ger vi at lave en vurdering af under de lidt vanskelige be-tingelser, der ofte er i denne type sager,” lyder det fra Hans Jakob Folker.

Kun en enkelt bødesagSagen med Missionpharma er indtil videre den eneste danske sag, der har været om bestik-kelse herhjemme, hvor selska-bet både har fået konfiskeret et millionbeløb i fortjeneste samt

fået en bøde for at have brugt bestikkelse.

De såkaldte olie for mad-sager, handlede om en række danske virksomheder, der havde handlet med det iraki-ske styre i strid med en FN-embargo, og hvor der blev be-talt penge under bordet til de lokale myndigheder.

De sager handlede udeluk-kende om konfiskation, da de rent strafferetligt var for-

ældede, da Bagmandspolitiet begyndte at granske dem.

Det er blandt andet sagerne med olie for Mad og Mission-pharma, der gør, at Danmark ligget højt på diverse antikor-ruptionsindeks.

Hos Bagmandspolitiet er der ikke afsat specielle midler eller folk til at bekæmpe korruption og bestikkelse.

joch@borsen.dk

Ros til Bagmandspolitiet for bestikkelsesindsats

VIRKSOMHEDER

Tirsdag den 9. oktober 2012 7

denne type sager, og det er en lille smule kompliceret, da spørgsmålet om bestikkelse af udenlandske embedsmænd jo typisk foregår i udlandet, så det er sin sag lige at starte en efterforskning op, der relevant

kan afdække det,” siger Hans Jakob Folker.

Om termineringen af de to sager grundet manglende svar på politiets retshjælpsanmod-ninger, siger han:“Det er selvfølgelig rigtigt, at

nogle sager er svære at efter-forske, når man ikke får noget nærmere præcist svar. Det er jo trods alt ting, der foregår i udlandet”.

Ifølge Børsens oplysninger er holdningen i OECD-regi, at

Bagmandspolitiet ikke har væ-ret tilstrækkelig insisterende i henvendelsen til de maltesiske myndigheder.

Men Hans Jakob Folker af-viser, at politiet kunne have spurgt anderledes eller gjort mere for at få et mere brugbart svar fra Malta.

Svar irriterer Hos BWCS er adm. direktør Anders Heine Jensen irriteret over Bagmandspolitiets svar til OECD.

“Det er faktisk lidt irrite-rende at høre, for der er ikke nogen sag. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi er rigtig godt trætte af al det skri-veri, der har været i Malta,” si-ger Anders Heine Jensen.

Hos Niras ønsker adm. di-rektør Carsten Toft Boesen ikke at rode op i den gamle sag om bestikkelse i forbindelse med en kontrakt til politiet i Adu Dhabi.

“Jeg har talt med vores ad-ministrerende direktør om sagen og vores holdning er, at vi ikke har nogen interesse i at rode op i den sag,” siger pres-sechef Jesper Stuhr. Foruden de to ovenfornævnte sager, har politiet indstillet efterforsk-ningen af mindst fire yderli-gere sager.

Det er ikke offentligt kendt, hvor mange tip om bestikkelse politiet modtager. Derfor vides det heller ikke, hvor stor en procentdel af sagerne, politiet igennem årene har måttet op-give.

Men Bagmandspolitiet be-kræfter, at det er broderparten, hvis man ser bort fra sagerne om Missionpharma og de så-kaldte olie for mad-sager, der straffemæssigt var forældede.

joch@borsen.dk

Læs også side 8

Bestikkelsessager løber ud i sandet hos politiet

Sagerne kan være svære at efterforske, fordi de foregår i udlandet, siger vicestats-advokat Hans Jakob Folker. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Scanpix

■ TJEKLISTERAf Johan Christensen

En del af de sager om mu-lig bestikkelse, som Bag-

mandspolitiet har gransket, er opstået, fordi medarbejdere i OECD’s sekretariat for kor-ruptionsbekæmpelse er faldet over dem under en gennem-gang af alverdens avisartikler.

Dermed er fundamentet for tippene til Bagmandspolitiet

i de sager ikke nødvendigvis lige så tungt, som i sager, der eksempelvis bliver sendt til danskerne fra udviklingsban-ker eller fra anklagere i andre landes advokaturer.

“En del sager opstår, fordi der har været en snak i en pe-riode, men så er der ikke nød-vendigvis mere i det. Det fører derfor ikke nødvendigvis til, at vi skal til at slå dørene ind hos virksomheden. For det kræver,

at der er noget substans i sa-gen, og det skal vi så hele tide forsøge at vurdere, om der er, under nogle lidt svære betin-gelser,” siger vicestatsadvokat Hans Jakob Folker fra Bag-mandspolitiet.

Han understreger, at det ikke er ensbetydende med, at der ikke er kød på sagerne, at tippene blandt andet kommer fra avisartikler, men det gør den videre efterforskning af

sagerne sværere, end hvis der var konkrete pengespor fra ek-sempelvis en anmelderbank at arbejde med.

Status skal rapporteresI OECD-regi bliver sagerne opført på en såkaldt Tour de Table-liste. Herefter skal anklagemyndighederne i de enkelte lande indrapportere status på sagerne til OECD-sekretariatet og blandt andet

begrunde, hvorfor en sag er droppet.

Dermed bliver Tour de Ta-ble-listerne set som en slags anklagerdomstol, der skal holde snor i de enkelte landes anklagemyndigheder.

Listerne er vigtige, fordi visse landes myndigheder ikke udviser lige stor interesse for at granske sager om bestik-kelse af lokale myndigheder.

joch@borsen.dk

Mange sager opstår i OECD-sekretariatet

Hans Jakob Folker, vicestats-advokat, bagmandspolitiet

“En del sager op-står, fordi der har

været snak i en periode, men så er der ikke nødven-digvis mere i det”

■ RÅDGIVNINGAf Johan Christensen

Bagmandspolitiet er i gang med at kortlægge, om det

danske konsulentselskab Han-sen Consulting har brugt be-stikkelse.

Det fremgår af oplægget til en lukket høring, som OECD netop har gennemført i forsø-get på at evaluere Bagmands-

politiets indsats for at bekæm-pe bestikkelse.

Hos Bagmandspolitiet øn-sker vicestatsadvokat Hans Jakob Folker ikke at kom-mentere oplysningerne.

“Jeg har ikke nogen kom-mentar til den sag, du omtaler som Hansen Consulting,” siger Hans Jakob Folker.

Direktionen i Hansen Con-sulting har siden 2006 be-stået af personer fra selskabet Equinor, der tilbyder købe-direktører og selskabsadmi-nistration til en lang række selskaber herhjemme. Blandt andet har Scott Macaw været dirktør frem til 2007, hvoref-ter direktionen har bestået af Neil Gordon Smith og Jørgen Kvist Hansen, der fratrådte i

marts i år, hvor selskabet også blev opløst.

Det har ikke været muligt at træffe Jørgen Kvist Hansen for en kommentar til denne artikel. Og Neil Gordon Smith ønsker ikke at sige noget.

Jeg vil gerne tale med jer om den efterforskning, Bagmands-politiet har i gang omkring mu-lig bestikkelse i Hansen Consul-ting.

“Ja.”Ved du, hvem jeg skal snakke

med om det?“Jeg har ikke ... Det er ikke

mig i hvert fald, jeg har ikke nogen kommentarer.”

Jeg vil gerne høre, om I mener, der er kød på sagen, eller om der ikke er noget at komme efter?

“Ja, hvis du sender Jørgen og mig en mail, så skal vi nok kigge på det,” siger Neil Smith. Men Børsens mail bliver ikke besvaret.

Heller ikke Scott Macaw, der i dag står i spidsen for selska-ber Defap Enterprises, der indtil marts var moderselskab for Hansen Consulting, har be-svaret Børsen henvendelse for en kommentar.

Rådgiver i ØsteuropaHansen Consulting har siden 2005 tilbudt konsulentydelser på omfattende infrastruktur-projekter i Central- og Øst-europa, herunder Ungarn og Rumænien.

Blandt andet hjælper sel-skabet med udbud- og licita-tionstilbud og råd om, hvilket statsorgan der er beslutnings-tager på de enkelte projekter.

Selskabet har siden etable-ringen solgt konsulentydelser for omkring en kvart mia. kr.

joch@borsen.dk

Konsulenter granskes for bestikkelse

VIRKSOMHEDER

Hans Jakob Folker, vicestats-advokat, bagmandspolitiet

“Jeg har ikke nogen

kommentar til den sag, du omtaler

som Hansen Consulting”

8 Tirsdag den 9. oktober 2012Redigering Vibeke Wittgren | Layout Páll Solnes

■ GRANSKNINGAf Johan Christensen

Herlev-virksomheden BK Medicals amerikanske

moderselskab, Analogic, har ifølge en fondsbørsmedde-lelse i USA indtil videre brugt, hvad der svarer til 7,5 mio. kr. på kortlægge omfanget af en bestikkelsessag i det danske selskab.

Pengene er ifølge adm. di-rektør i BK Medical, Jesper Manigoff brugt på omkost-ninger til advokater og an-

dre eksterne efterforskere. “For at undgå, dat et var os selv som virksomhed, der skulle foretage analysen, har vi hy-ret et eksternt advokatbureau til det. Det er det, der henvi-ses til med de 1,3 mio. kr. Det er til eksterne advokater, der hjælper os med efterforsknin-gen for at komme til bunds i det her og finde al materialet frem,” siger Jesper Manigoff.

Det amerikanske modersel-skab fandt ved en regnskabs-gennemgang selv frem til en række mistænkelige trans-

aktioner mellem det danske datterselskab og en håndfuld af selskabets distributører.

Sagen har både betydet op-sigelser af en række danske medarbejdere og fyring af en håndfuld distributører. Imens fortsætter efterforskningen i både USA og Danmark af, om

BK Medical har brudt loven. “Det er os selv, der har fundet nogle ting, som vi hen over sommer og efterår 2011 har indberettet til både de ameri-kanske og danske myndighe-der og lagt al dokumentation frem, vi kunne finde. Så har der været et par spørgsmål yder-ligere, som vi har svaret på, og så har vi sagt en håndfuld distributører op, fordi der var nogle mistænkelige transak-tioner, som vi ikke kunne stå inde for,” siger BK Medical-direktøren.

Selvom efterforskningen ko-ster moderselskabet Analogic millioner, kommer sagen ikke til at påvirke selskabets for-retning, vurderede Analogic for nylig i en fondsbørsmed-delelse.

Ingen stor effektSelskabet arbejder på at finde nogle nye distributører, men har samme ambitioner som tidligere for de berørte mar-keder.

Så processen påvirker højst forretningen ved at forskyde

noget salg, indtil det nye distributionsnetværk er på plads, vurderer Analogic.

“Uanset, om det har været ulovligt eller ej, er det ikke no-get, der har indflydelse på vo-res omsætning eller bundlinje. Men vi vil lade det være op til myndighederne at konkludere på, hvad det er, der er sket. Det vil vi ikke gætte på,” siger Jesper Manigoff fra Analogics danske datterselskab.

Selskabet sælger udstyr til ultralydsundersøgelser.

joch@borsen.dk

Bestikkelsessag koster medicinalfirma millioner

■ EFTERFORSKNINGAf Johan Christensen

Bagmandspolitiet har i al hemmelighed gransket

tre danske virksomheder for, om de har brugt bestikkelse i

forbindelse med ordrer i Kina og Afrika.

I alle tre sager er efterforsknin-gen afsluttet,

uden at politiet har fundet anledning til at kritisere de danske virksomheders rolle.

Blandt andet har produ-centen af landbrugsudstyr Kragmann i Middelfart været involveret i en sag, hvor nogle lokale afrikanske myndigheds-personer viste sig at tjene pro-vision på de handler, der blev indgået med den fynske virk-somhed.

“Der var kød på sagen, men den havde ingen relevans for os, og derfor blev den danske del lukket af politiet. Der var ikke nogen problemer med min rolle, men hvis det, jeg fik

oplyst, er sandt, så var det en ret grel sag, for så var de, der havde tjent provisionen, også dem, der udskrev betalingerne fra et statsorgan i et andet land,” siger adm. direktør Jes-per Kragmann.

Sagen opstod, fordi bag-mandspolitiet i det lokale afrikanske land opdagede sagen, indefrøs betalingerne fra Kragmann til de pågæl-dende og bad dansk politi om assistance til at granske, om Kragmann havde begået no-get ulovligt.

Utilfreds kaptajnEn anden dansk virksomhed, der er blevet gransket, er den nordjyske speditørvirksomhed CJ Transport Gruppen.

Virksomheden, der har en lokal marokkansk vognmands-forretning, blev beskyldt for at have bestukket en havnekap-tajn i Marokko, så virksomhe-den kunne bevare sit trans-portmonopol på havnen.

“Vi blev anklaget for korrup-tion, ved at vi havde forsøgt at

bestikke havnekaptajnen der-nede med den begrundelse, at vi så kunne få monopol på hav-nen. Men i og med at der ikke var andre transportselskaber dernede på daværende tids-punkt end os, var der ikke no-get hold i det, havnekaptajnen påstod,” siger stifter og hoved-aktionær af CJ Transport Grup-pen, Christian Peter Jensen.

“Havnekaptajnen havde lavet nogle tjenester for os på et tidspunkt, og det havde han fået en ganske, ganske minimal erkendtlighed for på ganske almindelig måde, uden

at det var korruption på nogen måde,” siger Christian Peter Jensen.

Hvorfor blev han så sur?“Ja, fordi han vel på en eller

anden måde måske begyndte at ville have et eller andet, el-ler noget,” siger Christian Pe-ter Jensen.

Også den sag har Bag-mandspolitiet for længst ind-stillet efterforskningen af efter at have talt med det danske selskabs ledelse.

Den nyeste sag handler om malingproducenten Dyrup, der er blevet efterforsket, fordi selskabet selv i avisartikler har afvist, at Dyrup bruger bestik-kelse på det kinesiske marked – men at man i stedet handler gennem lokale agenter, som

må tage den risiko, hvis de vil. “Det er jo derfor, vi har en tredjepart. Vores partner. De må sørge for at tage den ri-siko,” sagde en eksportchef hos Dyrup i maj til Berlingske Business.

Det fik ifølge Børsens op-lysninger Bagmandspolitiet til tage fat i Dyrup for at få afdækket, om selskabet reelt på den måde medvirkede til bestikkelse i Kina.

Efterforskningen mod Dy-rup blev dog indstillet i august i år.

Hos Dyrup ønsker adm. di-rektør Peter Sørensen ikke at uddybe sagen.

“Nej, vi har ingen kom-mentarer,” lyder det fra Peter Sørensen.

Heller ikke Bagmandspoli-tiet har ønsket at udtale sig om de afsluttede efterforskninger.

Foruden de tre afsluttede efterforskninger, der ikke tid-ligere har været omtalt offent-ligt, har politiet også lukket efterforskningen af en meget omtalt sag, hvor Novo Nor-disk blev gransket for bestik-kelse af svenske læger.

joch@borsen.dk

Tre firmaer gransket i skjuldyrup, Kragmann og CJ Transport gruppen har alle ufrivilligt været i politiets søgelys i forbindelse med mulig bestikkelse i henholdsvis Kina og Afrika

CJ Transport Gruppen blev anklaget for bestikkelse af en marokkansk havnekaptajn. Sagen blev droppet. Arkivfoto: Scanpix

kroner har Analogic brugt på at granske dansk datter-selskab for bestikkelse

7,5 mio

Christian Peter Jensen, adm. dir., CJ transport Gruppen

“Vi blev anklaget for korruption, ved at vi havde

forsøgt at bestikke havnekaptajnen”

VIRKSOMHEDER

ONLIN

E OUT

LET F

OR VI

NELS

KERE

Pris

er e

r kun

gæ

lden

de v

ed o

nlin

e-kø

b. T

ilbud

gæ

lder

til o

g m

ed 1

4-10

-12

Besp

arel

ser u

dreg

nes

i for

hold

til v

inen

s 1-

fl. p

ris.

Forb

ehol

d fo

r try

kfej

l.

ww

w.p

hilip

sonw

ine.

com

129,95 SPAR 430,-pr. flaske v/12 flasker.

Samlet pris 1559,40 kr. pr kasse ved 12 flasker

2006 Château La Cabanne Pomerol

Perfekt drikkeklar.Nabo til berømte

slotte som Trotanoy, Lafl eur og Pétrus

2007 DOMAINE DE COMPOSTELLE POMEROL 79,95 / SPAR 180

2003 CHÂTEAU PLINCETTE POMEROL 99,95 / SPAR 160

2006 CHÂTEAU HAUT MAILLET POMEROL 129,95 / SPAR 250

2009 DOMAINE DE COMPOSTELLE POMEROL 129,95 / SPAR 200

2001 CHÂTEAU LA CABANNE POMEROL 169,95 / SPAR 340

2005 CHÂTEAU HAUT MAILLET POMEROL 199,95 / SPAR 310

2005 CHÂTEAU LA CABANNE POMEROL 199,95 / SPAR 440

1999 CHÂTEAU LA CABANNE POMEROL 199,95 / SPAR 440

2004 CHÂTEAU LA CABANNE POMEROL 199,95 / SPAR 800

2006 CHÂTEAU HAUT MAILLET POMEROL 249,95 / SPAR 450

2006 CHÂTEAU LA CABANNE POMEROL 249,95 / SPAR 750

2005 CHÂTEAU HAUT MAILLET POMEROL 399,95 / SPAR 300

1999 CHÂTEAU LA CABANNE POMEROL 399,95 / SPAR 600

1996 CHÂTEAU LA CABANNE POMEROL 399,95 / SPAR 600

2001 CHÂTEAU LA CABANNE POMEROL 399,95 / SPAR 600

2005 CHÂTEAU LA CABANNE POMEROL 399,95 / SPAR 600

MAGNUM 150 CLHELFLASKE 75 CLVED 6 FLASKER PR VINVED 12 FLASKER PR VIN

TRU$T

¤XECUTION

PRODUCTIVIT¥

$ALES

£EADERSHIP

FranklinCovey skaber konkurrencefordele for vores kunder. Vi forbedrer individers og organisationers resultater gennem ændret adfærd. Vi leverer principbaserede løsninger indenfor tillid, eksekvering, produktivitet, salg og lederskab. Du kender os også fra De 7 GodeVaner. For mere information: ring 70 22 66 12 eller se www.franklincovey.dk

THE ULTIMATE COMPETITIVE ADVANTAGE

10 TIRSDAG DEN 9. OKTOBER 2012

� LEDELSESANSVARAf Susanne Tholstrup

Det er blevet langt farligere at drive virksomhed i Dan-

mark. Gigantiske sagsanlæg mod direktører og bestyrelses-medlemmer skyller ind over erhvervslivet i et hidtil uset omfang. Nogle er forsikrede mod ansvar, mens andre står blottede. Flere bliver dømt.

Der er tale om en tredob-ling af sager fra 2007 til 2012, og i takt med at de afgøres i retssalene eller ved voldgift i de kommende år, vil de ændre dansk standard for at drive virksomhed, vurderer aktører i markedet for ledelsesansvar.

“Den nye tendens er, at miljøet i erhvervslivet er ble-vet langt mere aggressivt de senere år. Vi kan konstatere, at antallet af anmeldte skader på bestyrelses- og direktions-ansvarsforsikringer er tredob-let de sidst fem år i Danmark,” siger Niklas Theter, Profi t Center Manager i det ameri-

kansk ejede forsikringsselskab Chartis.

Bag den aggressive adfærd står bl.a. Finansiel Stabili-tet, der har anlagt og varslet stribevis af sager i de krakkede lokalbanker med krav på op til 1 mia. kr., forklarer Niklas Theter.

Men også Skat og kurato-rerne i konkursboerne under-søger i dag som deres første gerning, om der kan gøres ledelsesansvar gældende i et væltet selskab, oplyser advo-kat med speciale i ledelsesan-svar Søren Bergenser, der har base i Aalborg.

“Vi ser en voldsom stigning i antallet af sager i øjeblikket, og 90 pct. af dem er foranledi-get af konkurs. Så snart der er en ledelsesansvarsforsikring i boet eller værdier, der kan fi -nansiere et sagsanlæg, er det alt andet lige mere interessant at anlægge sag om ledelsesan-svar,” siger advokat Søren Ber-genser og tilføjer:

“Det er læren om de dybe lommer”.

Sager er dyre og tungeHan har på sit kontor 30-35 store sager kørende i øjeblik-ket, og det er en stigning på fl ere hundrede pct. i de sid-ste tre år. Flere af sagerne indeholder erstatningskrav på omkring 60 mio. kr. Hertil kommer millioner af kroner i sagsomkostninger.

“Sagerne er ekstremt tunge og dyre at føre, da bevisbyr-den strækker sig over mange

Redigering Christian Carlsen | Layout Páll SolnesVIRKSOMHEDER

� ANSVARSFORSIKRINGAf Susanne Tholstrup

Forsikringsbranchen oplever i øjeblikket et run, som ikke

er set tidligere fra virksomhe-der, der ønsker at dække sig ind mod ledelsesansvar.

Men mange er for sent ude, hvorfor det kan blive en meget dyr affære. Det gælder virk-somheder i den kriseramte fi -nanssektor og byggebranchen.

Som adm. direktør og part-ner i forsikringsselskabet Riskpoint Kenneth Nielsen udtrykker det:

“Det er svært at forsikre et brændende hus. Men i de fl este

tilfælde lykkes det at fi nde en løsning, intet er uforsikrings-bart, hvis man er villig til at betale den præmie, der står mål med risikoen,” siger han,

Han ser i øjeblikket en stig-ning i antallet af virksomhe-der, der efterspørger ansvars-forsikring på 10-20 pct.

Nestor i branchen for ledel-sesansvarsforsikringer Kjeld Søgaard, Dahlberg Assu-rance, undrer sig over, at de mindre pengeinstitutter ikke lod sig forsikre, da alt syntes at gå fantastisk før krisen.

“Mon ikke de er blevet klo-gere. Jeg tror, de fl este nu har fået tegnet en forsikring, men

til betydelig højere præmier, end de kunne have fået og på andre vilkår,” siger Kjeld Sø-gaard.

Efterspørgslen er ifølge partner i forsikringsmægler-

virksomheden Willis Klaus Stubkjær Andersen også drevet af den kendsgerning, at virksomhederne ikke kan rekruttere nye medlemmer til

deres bestyrelser, hvis de ikke har en forsikring.

“Mange virksomheder har hidtil klaret sig med en frihol-delseserklæring til bestyrel-sesmedlemmerne, men den betragter Skat nu som et skat-tepligtigt gode, så den løsning er skudt i sænk. Derimod får virksomheden skattefradrag for en ledelsesansvarsforsik-ring, og lederne beskattes ikke af den,” siger Klaus Stubkjær Andersen.

Han understreger, at an-svarsforsikringen er særlig attraktiv, fordi den samtidig dækker advokatomkostnin-gerne til forsvar. Man kan

Svært at forsikre et bræn dende husKilde: Finansiel StabilitetSteen Yde

Verserende og bebudede sagsanlæg anlagt af Finansiel Stabilitet

Roskilde Bank

EBH

Løkken Sparekasse

Capinordic Bank

EIK Bank

*Amagerbanken

Beløb, mio. kr.

�

�

������

������

���

�(�)

1000

700

275

284

250

384

Intern revisorEkstern revisor

DirektionBestyrelse

stiger efterspørgslen efter ledelsesansvarsforsikringer i øjeblikket

10-20 %

Niklas Theter, Profi t Center Manager, Chartis

“Den nye tendens er, at miljøet i

erhvervslivet er blevet langt mere

aggressivt i de senere år”

Kæmpe sagsanlæg truer topledere Det vælter ind med erstatningskrav til topchefer og bestyrelser for ledelses-svigt. Antallet af sager er tredoblet og krav på op til 1 mia. kr. sætter ny dagsorden i erhvervslivet

Aldo Petersen fi nder grønt guld i USAAldo Petersen er igen ved muffen efter en investering i miljøtekno-logi, skriver business.dk.

Hans investeringsselskab APE Invest kunne i 2011 bogføre et over-skud på 78 mio. kr., markant bedre en minusset på 7 mio. kr. året før.

Den nye formue stammer fra in-vesteringen i selskabet Liqtech, der laver miljøfi ltre til busser og lastbi-ler, og som med en ny opfi ndelse af en avanceret membran kan tage en

bid af markedet for vandrensning.mag

Lundbeck indgår samarbejde Lundbeck har indgået et samarbejde med det amerikanske biotekselskab Imaginab, fremgår det af en pressemeddelelse fra de to selskaber.

Samarbejdet drejer sig om teknologi til centralnervesyste-met (CNS), nærmere bestemt billedteknologi via forbedret “blood-brain barrier” (BBB) transport.

Ritzau Finans

UPB-produktion i vækstSeptember viste fremgang i produktionen af palmeolie og palmekerner for United Plantations Berhad (UPB).Produktionen af kokosnødder gik en smule tilbage, fremgår det af en meddelelse fra selskabet.

Mængden af produceret rå palmeolie løb op i 22.289 ton mod 19.493 ton i samme måned sidste år.

For palmekernerne steg produktionen til 5098 ton mod 4704 ton et år forinden.

Ritzau Finans

TV 2 sælger TV 2 Sport til SverigeSvenske MTG (Modern Times Group) køber TV 2’s aktier i TV 2 Sport A/S og bliver dermed eneejer af selskabet, skriver TV 2, der ikke offentliggør en salgspris.

Som en del af handlen køber TV 2 rettighederne til fi re EM-slutrunder i håndbold i 2016 og 2018 af MTG.

mag

KMD og Matas-salg vaklerDen amerikanske kapitalfond Advent International er i sid-ste øjeblik sprunget fra forhandlingerne om et køb af KMD. Også et salg af Matas-kæden er kommet i fare, skriver Ber-lingske.

De to kapitalfonde EQT og ATP PEP, der ejer KMD, ville oprindeligt have 8 mia. kr. for it-virksomheden, men endte med at prissætte den til 7 mia. kr.

niri

Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Scanpix

Der venter danske virksomheder i Vietnam en kæmpe opgave med at efteruddanne de lokale medarbejdere. Det har bl.a. Maersk Line erfaret. Til gengæld er indsatsen med til at holde på medarbejderne, lyder det fra rederiet.

Vietnamesere skal uddannes

Jorden rundtJorden rundt

VietnamVietnamVietnam