BoDanmark 58

N u M M e R 5 8 | A P R I L 2 0 0 8

Beboerdemokratiet er hjertet i den almene sektor. Men hvordan får vi flere af de unge med? Læs forårets store tema.Side 4-15

Skyskraberne kommer! – og der bygges i højden som aldrig før. Se et udvalg af de himmel-stræbende kæmper.Side 18-21

De unge og beboerdemokratiet

Kære læser

Udgiver Boligkontoret Danmark Redaktion Michael Demsitz, Mette Kramshøj Flinker, Anders Juel Hansen Oplag 23.500 eksemplarer Grafisk design Nina Grut MDD Forsidefoto Ole Friis Bagsidefoto Mikal Schlosser Repro og tryk Saloprint a/s, Miljøcertificeret og EMAS registreret April 2008

Kære læser

I temaet, der indleder dette forårsnum-mer, har vi valgt at sætte fokus på

De unge og beboerdemokratiet. Flere og flere boligforeninger oplever en falden-de interesse for bestyrelsesarbejdet i deres afdeling – og det er især de yngre genera-tioner, der fravælger fællesskabet. Med en række artikler ser vi på beboerdemokrati-ets vilkår lige nu og stiller spørgsmål til, hvordan og hvorfor situationen er, som den er – og ikke mindst, hvad vi kan gøre nu og i fremtiden for at styrke interessen for de beboerdemokratiske aktiviteter.

Med årets første udgave af BoDanmark tager vi for alvor hul på foråret – traditio-nen tro med en tur rundt i landet. Her vil vi fortælle en række af de små og store historier, der udspiller sig hos beboerne.

Du kan blandt andet læse om Projekt Højvangen, der skal udvikle det sociale liv

i to boligafdelinger i Skanderborg. Du kan se, hvordan det går med Pavillonen i ræk-kehuskvarteret, De tre møller, på Fyn, der sidste år vandt Boligkontoret Danmarks jubilæumspris, og du kan læne dig tilbage og nyde historien om et langt og begiven-hedsrigt liv i portrættet af den allesteds-nærværende og næsten 92-årige ”Oberst” i Humlebæk.

Som en lille pause midt i magasinet kan du desuden slappe af med en fotoserie, der med et udpluk af bygninger fra hele verden, tager et kig på en af nutidens store byggetrends, skyskraberen.

God fornøjelse!

Lisbet Riis, Formand, Boligkontoret Danmark

BoDanmark 58 �

Indhold

4 Nutidens unge – gider ikke beboerdemokratiet

6 Er det hele bare fucked up? Filosof og forfatter morten albæk giver en karakteristik af sin egen aldersgruppe, som han har døbt Generation fucked up.

12 Det er faktisk en god uddannelse Charlotte Christensen på 35 viser vejen for beboerdemokratiet.

16 Hvor vil du bo, når du bliver gammel?

18 Vil vi bo i himlen? Byggeri i højden er noget, der både fascinerer og forarger. Se med og døm selv.

22 Alle kender Obersten Beboerportræt af richard ove Jensen fra Hejrevangens Boligselskab.

24 Møllerne skaber go' energi

26 De gør klar til tredje halvleg Din bolig – dit valg… succesen fortsætter. kell og margrethe har med deres nye udestue sikret de nødvendige kvadratmeter til fremtiden.

28 For dårlige til at leje ud

�0 Skanderborgs fremtid er gemt i Højvangen Fem år og en pose penge. Gordon roberts er koordinator for Projekt Højvangen, der skal skabe sociale aktiviteter for de unge fra Poul la Coursvej og Grønnedalsparken.

�2 Familien sørger for det hele

�4 Ka’ jeg så bare smadre væggen ind til det lille værelse? Det rene juristeri – juridisk brevkasse

side 4

side 6

side 18

side 22

side 30

side 26

BoDanmark 584

Af kommunikationskonsulent Mette Kramshøj Flinker

når du bor i en almen bolig, har du indflydelse på de ting, der sker i din

afdeling. alle beboere har mulighed for at være med i de beslutninger, der bliver taget om afdelingens reg-ler, økonomi, socia-le arrangementer osv. På den måde er den demokratiske proces med til at forme det daglige liv for dig og dine naboer. Beboerdemokratiet udgør med andre ord selve hjertet i bolig-afdelingens fællesskab.

De unge gider ikkealligevel fravælger mange beboere at del-tage i beboermøder. Det bliver sværere og sværere at få folk til at engagere sig i det beboerdemokratiske arbejde og at få fyldt pladserne i afdelingens bestyrelse op. og det er især de unge, der vælger beboer-demokratiet fra.

– Vi står over for en generationsproble-matik ligesom den, vi ser på arbejdsmar-

kedet, fortæller katja adelhøj Lindblad, der som udviklingschef i Boligkontoret Danmark og formand for bestyrelsen i sin egen almene boligafdeling i Vallensbæk, kender problemerne indefra.

– Vi har nogle meget store årgange, der bærer på en stærk tradition inden for det

demokratiske fodar-bejde. Lige som på arbejdsmarkedet har de fyldt det meste af billedet, men er nu på vej til at trække sig tilbage og tage

hul på pensionen. Blandt bestyrelserne i de almene bebyggelser har vi ligeledes en stor repræsentation af ældre beboere – og desværre stadig kun meget få af de unge. De, der skal følge efter, har slet ikke samme tradition for at engagere sig i den slags opgaver, og det er derfor blevet meget svært at rekruttere de yngre genera-tioner til bestyrelserne, siger katja adelhøj Lindblad.

Sammenhold giver stærke boligafdelingermen hvorfor er det vigtigt? Ifølge katja adelhøj Lindblad er svaret enkelt:

– manglen på især unge beboerdemo-krater går ud over samhørighedsfølelsen i et boligområde. når de yngre beboere ikke føler, at de har noget til fælles med de ældre, føler de heller ikke nogen trang til at deltage i de fælles beslutninger og aktiviteter. Der opstår kløfter mel-lem de forskellige beboergrupper, og det bliver meget sværere at samle folk omkring de aktiviteter og debatter, som har reel betydning for boligafdelingens fremtid. Derfor er det vigtigt! og derfor går

vi her fra udviklingsafdelingen ud og måler, hvordan en afdeling har det socialt, fort-sætter katja adelhøj Lindblad. – For når der er beboere, der føler sig uden for fælles-skabet, får vi en svagere og dårligere stillet boligafdeling. og det kan vi gøre noget ved. Blandt andet ved at styrke afdelingens beboerdemokrati. Det politiske arbejde i beboerdemokratiet styrker afdelingens sociale liv, og samtidig skaber det sociale liv bedre vilkår for beboerdemokratiet. Det hele er en selvforstærkende proces, forkla-rer katja adelhøj Lindblad.

– når en bolig-afdeling når et højt aktivitetsniveau med masser af initiativer og god beboerind-dragelse, vil der også opstå en større villighed blandt

beboerne til at engagere sig, lave netværk og komme hinanden ved. og når en bolig-afdeling først er socialt velfungerende, og

Vi står over for en

generationsproblematik ligesom den, vi ser på arbejdsmarkedet

Vi i bor i et fællesskab, vi betaler i et fællesskab, og vi råder over ting i fællesskab – så hvorfor

ikke have et fælleskab?

nutidens unge – gider ikke beboerdemokratiet

Livet er for kort til beboerdemokrati! Sådan synes mange unge at mene om det bestyrelsesarbejde, der gennem årene er blevet varetaget af de ældre generationer i de almene boliger.

Katja Adelhøj Lindblad er udviklingschef i Boligkontoret Danmark og udarbejder strategi- og udviklingsplaner for en lang række almene boligafdelinger. I fritiden er hun aktiv beboerde-mokrat i sin egen afdeling. Foto: Mikal Schlosser

TEMA De unge og

beboerdemokratiet

Foto: Michael Jensen

BoDanmark 58 �

folk er trygge ved hinanden, vil der være overskud til meget mere. Beboerne giver ganske enkelt sig selv bedre muligheder for at igangsætte en masse ting, tage nogle debatter på værdier og målsætninger for livet i afdelingen og herigennem skabe de bedst mulige rammer for deres hverdag. Både i det daglige og i et stør-re perspektiv. Det er jo nemmere lige at få malet legehuset, aftale en fælles arbejdsdag eller udveksle holdninger vedrørende afdelingens fremti-dige økonomi, når man er vant til at mødes og gøre tingene sammen.

Vi er ikke akvariefisk– Beboerdemokratiet er de almene boligfor-eningers særkende, det er dér, vi skiller os ud fra de andre – det er dér, vi kan noget,

der er helt særligt. Vi bor i et fællesskab, vi betaler i et fællesskab, og vi råder over ting i fællesskab, – så hvorfor ikke have et fælleskab? og netop nu er engagementet

ekstra vigtigt, under-streger katja adelhøj Lindblad. – I øjeblik-ket sidder et udvalg i Velfærdsministeriet og arbejder på en reform af lovgiv-ningen omkring de almene boliger. Derfor er det også nu, at vi gennem

arbejdet i og for fællesskabet skal gøre vores omverden opmærksom på, at den almene sektor løfter en kæmpe social opga-ve for samfundet. Vi skal engagere os, så vi kan vise, at de almene boligafdelinger ikke er ligesom akvarier, hvor man bare svøm-mer ind og ud og rundt mellem hinanden uden at have noget med hinanden at gøre.

og ifølge katja adelhøj Lindblad gør

man det bedst ved arbejde målrettet med boligafdelingens målsætninger. – Det hand-ler først og fremmest om at ville noget. Hver boligafdeling bør sætte sig et mål for den retning, man skal bevæge sig i. og man må gerne være ambitiøs. Hvis man vil være det bedste sted at bo i sin kommune – eller i hele regionen – så er det det, man skal gå efter. Eller hvis man vil være en 100% miljøvenlig afdeling, så er det målet – og så kan alle beslutninger og aktiviteter være fokuseret omkring det. Et målrettet og seriøst arbejde med et klart fokus vil ofte tiltrække flere unge. og et fælles mål ska-ber engagement og ejerskabsfølelse. Især hvis man hele tiden prøver at tænke lidt i nye baner. og så kan man jo starte med at gøre det yngste medlem af bestyrelsen til formand.

Vi skal engagere os, så vi kan

vise, at de almene boligafdelinger ikke er ligesom akvarier,

hvor man bare svømmer ind og ud og rundt mellem

hinanden uden at have noget med hinanden at gøre

Hvad er målsætningen for jeres afdeling?

Har I brug for en strategi til at fremtidssikre jeres boligafdeling, kan I kon-takte Katja Adelhøj Lindblad fra Boligkontoret Danmarks udviklingsafdeling på e-mail-adressen [email protected] eller ringe på telefonnummer �� 44 80 2�.

BoDanmark 586

Er det hele bare fucked up?TEMA

De unge og beboerdemokratiet

BoDanmark 58 �

Er det hele bare fucked up?Af kommunikationskonsulent Mette Kramshøj Flinker

Hvorfor gider de unge ikke at enga-gere sig politisk? Hvorfor er der ikke

flere, der engagerer sig i det lokale bebo-erdemokrati? Svarene på disse spørgsmål kan måske findes i debatbogen Generation fucked up?, der går helt tæt på en genera-tion, der efterhånden er mest kendt for sin selvtilstrækkelighed og manglende inte-resse for fællesskabet.

manden bag den ikke særligt flatterende generationsbetegnelse, morten albæk, er selv født i 1975 og tilhører dermed den ældre del af den generation, han beskriver.

– kort fortalt dækker begrebet Generation fucked up over den gruppe unge, der er født i perioden mellem Vietnamkrigens afslutning og Berlinmurens fald. Det er med andre ord den sidst ankomne voksen-generation og ikke mindst forældregene-ration, som i disse år står over for – eller er i fuld gang med – at uddanne sig, etab-lere sig og gøre karriere, fortæller morten albæk.

Mig selv og så mig selvDen pågældende aldersgruppe er samtidig den gruppe, der efterlyses af bestyrelserne rundt omkring i landets almene boligfor-eninger. Der er nemlig kun ganske få af de 19-35-årige beboere, der har valgt at deltage i det frivillige beboerdemokratiske arbejde. En af årsagerne til dette problem er, ifølge morten albæk, at der er tale om en aldersgruppe, der hverken føler noget behov eller nogen forpligtelse til at engage-re sig i projekter, der sætter fællesskabets

værdier over de individuelle.– Generation fucked up er først og frem-

mest kendetegnet ved at være stærkt opta-get af eget livsprojekt. Vi er opdraget til at fokusere på vores eget liv, og på hvilken grad af succes, vi her kan opnå – både på det personlige, følelsesmæssige plan og på det professionelle, karrieremæssige plan. Vi møder således vores omgivelser med spørgsmålet: Hvad kan jeg få ud af det her?, i stedet for at tænke: Hvad kan jeg give?

med andre ord betragter Generation fucked up alle menneskelige relationer – hvad enten det er kollegaen, naboen, kæresten eller samfundet – som forskel-lige muligheder for at få opfyldt en række

individuelle behov. og denne tilgang til medmennesket – og medborgeren – er ifølge morten albæk, i høj grad med til at udfordre, hvordan vi i dag opfatter begreber som samfund, fæl-

lesskab og – ikke mindst – demokrati.– Vores generation anser demokratiet

for at være en naturtilstand, som både i dag, i morgen og til enhver tid vil give os den tryghed og de værdier, vi har brug for. Demokratiet er for os ikke noget, man skal kæmpe for eller holde ved lige, det er et naturligt gode, som står til vores rådig-hed. På den måde er der i et demokrati altid nogen, der sover en ”demokratisk Tornerosesøvn”. De læner sig tilbage, luk-ker øjnene og lader andre varetage de fælles interesser, mens udviklingen går sin gang.

– Sådan er det også med beboerdemo-kratiet, fortsætter morten albæk. – og på grund af ligegyldighed og uvidenhed tror de ”sovende” beboere, at det kan være hip som hap, om de deltager eller ej. De ved ganske enkelt ikke, hvad de går glip af – for ingen har lært dem, at det at gøre en indsats for fællesskabet er vigtigt for at bevare demokratiets grundværdier – for ikke at nævne, at en sådan indsats rent fak-tisk også gør en masse for deres boligafde-ling og for deres egen personlige udvikling.

Kort fortalt dækker begrebet Generation fucked up over den

gruppe unge, der er født i perioden mellem Vietnamkrigens afslutning og Berlinmurens fald

Beboerdemokrater er en uddøende race – og de unge vil hellere pille sig selv i navlen end tage over, dér hvor de gamle slap. Vores generation er fucked up, siger filosof og forfatter Morten Albæk.

Morten Albæk udgav i 2005 debatbogen Generation fucked up? sammen med Rasmus Hylleberg. Bogen er udformet som en udveksling af e-mails mellem de to debattører, der har hver deres holdning til den aktuelle generationsproble-matik. Foto: Peter Elmholt

BoDanmark 588

Århundredets alibi for at være ligegladmorten albæk pointerer, at Generation fucked up faktisk har nogle kvaliteter, som netop egner sig til arbejdet med demokrati og store beslutninger. men kvaliteterne bli-ver ikke udnyttet.

– Generelt er vi en veluddannet og velin-formeret generation. Vi har en meget stor viden, vi har mulighederne for at indhente de informationer, vi har brug for, og evnen til at tage dem til os. Vi har også et meget større netværk end de ældre generationer, og vi kan derfor nå ud til og påvirke mange

flere mennesker med vores holdninger. men vi bruger ikke vores evner til gavn for fæl-lesskabet. For det er ikke nødvendigt. Det er nemlig i vores generation fuldstændig betydningsløst, om du er aktiv eller passiv i et fællesskab. Lige meget hvad, mødes du med lige meget respekt, understreger morten albæk.

Forklaringen på, at de unge ikke føler noget behov for at gøre noget for fælles-skabet er altså, at der i kulturen omkring generation fucked up slet ikke er nogen prestige i at tage ansvar for andre – eller social ringeagt for dem, der ikke gør det.

Der er altså hverken nogen praktiske eller moralske grunde til at engagere sig i noget uden for sig selv. og det er fuldstændig uden konsekvenser at lade være.

– Vi har ikke dårlig samvittighed over vores manglende handlinger, for der er ikke nogen, der har moraliseret over for os og vist os, at vi derfor bliver dårligere eller mindre betydningsfulde mennesker. Vi er simpelthen ikke gode til at fortælle hinanden, at det bare ikke er i orden kun at fokusere på egne projekter. Vi protesterer ikke, når vi hører andre sige ”Det har jeg ikke tid til”. Vi burde udfordre hinanden og

TEMA De unge og

beboerdemokratiet

”Hvis man ikke gør noget, der synliggør fordelene ved at være demokratisk aktiv, så vil vi heller ikke blive det – for der er nok fordele ved demokratiet, som det er organiseret for den passive”, mener Morten Albæk og opfordrer bestyrelserne i de almene boligafdelinger til at belønne dem, der engagerer sig i fæl-lesskabet med synlige fordele. Foto: Peter Elmholt

BoDanmark 58 �

spørge, ”Hvorfor har du ikke det? Du har da tid til både at tage i Bon bon-land med bør-nene og at mødes med vennerne. Så kan du vel også deltage i et beboermøde eller møde op til den fælles arbejds-dag i foreningen.” Vi bliver ikke bedre demokrater eller beboerdemokrater af at rede hinanden med hårene eller stille den aktive og den passive lige. Vi får kun et bedre beboer-demokrati, hvis vi begynder at stille krav til hinanden. men det kræver mod. Det ville nemlig også kræve noget af os selv. Derfor har vi lavet en overenskomst, der hedder: hvis jeg får lov til at passe mig selv, så gør du også – så kan vi gå rundt og have de rigtige meninger uden at handle på dem. når jeg hører statsministeren i sin nytårs-tale lefle for de unge børnefamilier ved at tale om, at de unge jo har så travlt i dag, så får jeg et akut migræneanfald – for han er ved at skabe århundredets alibi for at være ligeglad – samtidig med at vi faktisk er mere privilegerede end nogensinde.

Vi skal se hinanden i øjnenenetop det, at der er tale om en privilegeret generation, understreger, at det først og fremmest er et spørgsmål om prioritering. Der er nemlig nok at vælge i mellem, når de unge skal have tiden til at gå. og så længe det ikke har nogen konsekvenser, at man ”vælger sig selv”, er der for beboerde-mokratiet meget hård konkurrence om at vinde de unges opmærksomhed. og den tunge, ”gammeldags” arbejdsform med møder og afstem-ninger er ikke lige det, der tænder Generation fucked up.

– Der er mange, der fokuserer på, at den demokratiske proces er en gam-mel konstruktion. Vi er derfor begyndt at afvikle de mest almin-delige demokratiske udtryksformer, fordi vi

synes, de er forældede. Vi omorganiserer beboerdemokratiet for at tækkes de unge og gøre det hele lidt nemmere og hurtigere

med spørgeskemaer, afstemningssedler under døren, online-beboerinformation og online-debat. men det er efter min mening en helt forkert måde at gribe det an på. Der kommer aldrig til at være en bedre

løsning på demokratiudfordringen end at mødes fysisk og se hinanden i øjnene. Det er derfor, man holder topmøder! Det at mødes fysisk er ganske enkelt altafgørende for at afklare synspunkter og meninger. Demokrati er jo ikke bare at udveksle færdigbagte holdninger. Det er at påvirke hinanden. Det er at blive oplyst om, hvad andre mener om det, man selv siger og mener. De fleste af os har faktisk prøvet at blive klogere af at høre, hvad andre har at sige! – den udvik-ling sker ikke uden samtale.

Derfor er vi nødt til at kæmpe for at fastholde den form, som beboerdemokratiet har i dag – og så forny indholdet i stedet for. Fornyelsen skal med andre ord ske indefra.

Visioner i steder for snik-snakDet, der skal tiltrække flere unge beboere til bestyrelsespladserne, er altså ikke, ifølge

morten albæk, et beboerdemokrati i en ny og f.eks. digi-tal form. Fornyelsen skal i stedet ske, ved at det er en ny substans, man put-ter ned i den gode, gamle form.

– Hvad er det for værdier, vi har? Hvad er vores visioner? Hvad er det, vi kan udvikle, så boligafde-

lingen bliver et rart sted at bo? Det er de spørgsmål, man skal stille. Tal f.eks. om børnelivet i afdelingen. Det er noget, der giver god energi! man skal undgå petitesser og små, negative brokkerier. Emnerne skal være nærværende og relevante. I stedet for at hænge sig i, hvem det er, der har glemt at lukke et vindue, kan man diskutere, om boligafdelingen skal have en energipolitik. På den måde kan alt kobles til en større og vigtigere dagsorden. Så bliver det mere interessant. Vores generation interesserer sig nemlig for de store dagsordener! man skal gøre det mere vedkommende ved at sætte det i et større perspektiv. Vi kan bedre interessere os for de små ting, hvis vi kan se det store formål med det!!

Gør det synligtmen er det overhovedet realistisk? kan man få de unge til at interessere sig for det beboerdemokratiske arbejde uden at ændre

på den gammeldags mødeform? Ifølge morten albæk er svaret ja – men det vil kræve både tid, tålmodighed – og en skarpere linje fra bestyrelsens side.

– Der ligger en kæmpe opdragel-sesopgave her. men beboerdemokrati

kan læres! Vi skal først og fremmest lære at indgå i en demokratisk debat. I vores gene-ration har vi ikke lært at håndtere modsi-gelser eller at forstå uenighedens skabende kraft. Vi gider ikke høre andre tale – det er spild af tid. Vi gider ikke blive udfordret på det, vi siger – det er en provokation. I vores generation er det at tage en konfron-tation eller påpege en uenighed i et offent-ligt rum noget meget grænseoverskridende – det er vi ikke vant til. På den måde går vi alle sammen rundt og mener en hel masse. men er der nogen, der mener noget andet, går vi i baglås.

Derfor skal vi lære at lytte. Vi skal ikke se en modsigelse som et angreb – men som en chance for at lære noget nyt. Det indebærer nogle helt bestemte værdisæt, som skal være på plads. Blandt andet

Der er tale om en aldersgruppe, der hverken føler noget behov eller nogen forpligtelse til at engagere sig i projekter, der

sætter fællesskabets værdier over de individuelle

Når jeg hører statsministeren i sin nytårstale lefle for de unge

børnefamilier ved at tale om, at de unge jo har så travlt i dag, så

får jeg et akut migræneanfald

De, der engagerer sig, (skal) belønnes med nogle helt

synlige fordele… En symbolsk erkendtlighed til bestyrelsesmed-lemmerne er en start… Det kunne være gratis leje af fælleslokaler

eller brug af fællesvaskeri

BoDanmark 5810

respekten for andre – og respekten for fæl-lesskabet. og så skal de, der engagerer sig, belønnes med nogle helt synlige fordele. Det skal ikke længere være betydnings-løst, om man er aktiv eller ej. En symbolsk erkendt-lighed til bestyrel-sesmedlemmerne er en start. og f.eks. en regel om, at man får mere indflydelse og råderet over de omgivelser, man er med til at passe på. Det kunne være gratis leje af fælleslokaler eller brug af fællesvaskeri. Det kunne også være flere stemmer til beboermødet – afhængig

af, hvor aktiv, man er. Hvis man ikke gør noget, der synliggør fordelene ved at være demokratisk aktiv, så vil vi heller ikke blive

det – for der er nok fordele ved demo-kratiet, som det er organiseret for den passive.

På den måde bliver det også nem-mere at stille krav til den enkelte. når man er ny beboer, skal man have at

vide straks ved ankomsten, at man nu bliver del af et aktivt, levende beboerdemokrati, og at man skal være aktiv i f.eks. minimum én af de arbejdsgrupper, der er i boligafde-

lingen. Budskabet skal være tydeligt: ”Vi har nogle værdier og principper her på stedet, som skal efterleves. Sådan er det her”.

Demokrati tager tidnetop muligheden for at være med i en bestemt arbejdsgruppe og engagere sig i en enkeltsag – f.eks. legepladsen – kan iføl-ge morten albæk være en indgangsvinkel til beboerdemokratiet. men kun hvis enga-gementet på længere sigt fører til mere.

– Jeg ønsker ikke et samfund, hvor vi organiserer os omkring de ting, der lige nøjagtig har med os selv at gøre. Desværre ser vi allerede tendensen i dag – ældre, der arbejder for en ældrecheck, og børne-familier, der arbejder for en børnecheck. Grundmoralen er her, at jeg bør være lige

Der kommer aldrig til at være en bedre løsning på

demokratiudfordringen end at mødes fysisk og se

hinanden i øjnene. Det er derfor, man holder topmøder!

”De fleste af os har faktisk prøvet at blive klogere af at høre, hvad andre har at sige! – den udvikling sker ikke uden sam-tale”, understreger Morten Albæk. Trods nutidens mange kom-munikationsmulighe-der holder han fast i, at det fysiske møde stadig er en nødven-dig platform for den demokratiske proces. Foto: Peter Elmholt

Du har da tid til både at tage i Bon bon-land med børnene og at mødes med vennerne.

Så kan du vel også deltage i et beboermøde eller møde op til den

fælles arbejdsdag i foreningen

BoDanmark 58 11

så solidarisk med den ældre på plejehjem-met som med barnet i daginstitutionen. Hvis man kun arbejder for at berige sit eget liv og ikke fællesska-bet, bryder vores samfund fundamen-talt set sammen. Sådan er det også med beboerdemo-kratiet.

når det så er sagt, vil jeg også sige, at arbejdet med enkeltsager selv-følgelig er bedre end ingenting. ambitionen skal bare være, at de personer, der invol-verer sig, vil fortsætte og langsomt få et større perspektiv ind i arbejdet. man skal

jo starte et sted – og det kan så være her. Engagementet i et demokrati kan være en meget lang rejse, der starter med en relati-

on! De, der ønsker at skabe aktive demo-krater, skal derfor være tålmodige, for det er en lang dan-nelsesproces. Det er ikke lige noget, man lærer på en dag – men det kan læres.

TEMA De unge og

beboerdemokratiet

Hvis man kun arbejder for at berige sit eget liv og ikke

fællesskabet, bryder vores samfund fundamentalt set

sammen. Sådan er det også med beboerdemokratiet

BoDanmark 5812

TEMA De unge og

beboerdemokratiet

BoDanmark 58 1�


På munkebjergvej i odense ligger andelsboligforeningen Samvirkes afde-

ling 6. Her flyttede Charlotte ind sammen med sin mor i 1977. Hun var dengang 5 år gammel – i dag er hun 35 og allerede en garvet beboerdemokrat og formand.

– Det var egentlig helt naturligt for mig, at jeg skulle involvere mig i bestyrelsesar-bejdet. Eftersom jeg er vokset op her, har min egen historie jo været en del af afde-lingens historie. Jeg har derfor altid haft et klart billede af, hvad for et sted, jeg synes det her skulle være. Vi har en del ældre i afdelingen, og på et tidspunkt syntes jeg bare, der skete for lidt. Der måtte nye kræf-ter til, tænkte jeg.

Lad de unge komme tilStartskuddet til Charlottes engagement i beboerdemokratiet kom dog helt konkret i forbindelse med et ophold i USa som au pair-pige.

– På manhattan, hvor jeg boede i et års tid, havde alle bygninger dørtele-fon. alt andet ville være utænkeligt. Da jeg kom tilbage til Danmark, syntes jeg, det var en stor mangel, at vi ikke havde den form for sikkerhedssystem i afdelingen, og det blev så min første mærkesag. Jeg startede i bestyrelsen som suppleant og blev formand året efter.

I år kan Charlotte fejre sit femårsjubi-læum som formand for en bestyrelse, der markerer sig ved kun at bestå af unge men-nesker i 30’erne.

– Vi syntes, at det var på tide, at de ældre trak sig og gjorde plads til de unge. Vi havde så mange nye idéer og ville blandt andet gerne have, at vi alle sammen kunne komme hin-anden lidt mere ved. men de ældre satte lidt en stopper for det hele. Det var svært at bryde med de gamle indgroede mønstre i afdelingen. Det har vi lavet om på nu. I dag er vi en ”ung” bestyrelse med masser af planer og gå-på-mod. Vi er ikke altid enige, men vi har en rigtig god dialog og finder altid på løsninger, vi alle er til-fredse med, fortæller Charlotte.

Med hiv og svingBlandt den unge bestyrelses initiativer har været at få opdateret afdelingens 45 år gamle husorden, der nøje skildrede regler-ne for brug af symaskiner med svinghånd-tag og korrekte tidspunkter for udendørs

tæppebankning.– Først og frem-

mest ville vi gerne signalere, at vi altså var kommet ind i det 21. århundrede – så der var lige et par ting, vi syntes, var mere relevante!, forklarer Charlotte. – men ellers har vi

fokuseret meget på rammerne for de fæl-les aktiviteter. Vi har fået plantet træer på de grønne områder, så der nu er flere hyggelige kroge og hjørner, hvor man kan sidde og sludre over en kop kaffe. af samme grund skaffede vi også nye borde og bænke – med ryglæn, så alle uanset alder nu kan tåle at sidde på dem. Legepladsudvalget ville have fodbold-mål til børnene, så vi bevilgede pengene,

kontaktede inspektøren og fik viceværten til at sætte dem op. Det tog ingen tid, og i dag kommer der børn fra hele nærområdet

for at spille fodbold med ”vores” unger. mange af de ting, vi har fået gjort, er ting, der er synlige for beboerne. men selvom vi har tons-vis af idéer til nye projekter og gerne

vil det hele nu, bliver vi nødt til at tage én ting ad gangen.

Fokusér på fordeleneSelvom Charlotte repræsenterer en besty-relse, hvor ingen af medlemmerne endnu har rundet de 40, er hun godt klar over, at der generelt bliver færre og færre unge, der interesserer sig for beboerdemokratiet.

– Jeg tror, det skyldes nogle fordomme, som stadig får lov at leve i bedste velgå-ende. mange tror, at man som medlem af bestyrelsen skal være til rådighed for de andre beboere døgnet rundt og nærmest sove med en tændt mobiltelefon under hovedpuden. Der er også nogen, som ikke tror, de er kvalificerede til arbejdet – de mener helt automatisk, at der må være nogen, der kan gøre det bedre, eller at naboen har bedre tid. og så er der rigtig mange, der bare ikke synes, det lyder sær-lig spændende, det man laver i en bestyrel-se. De tror, at det er på niveau med ”Hvor meget kaffe får vi, og hvem har den mest spændende kage med”.

Derfor skal man som bestyrelse gå ud og fortælle de unge beboere om den indfly-

delse, de rent fak-tisk kan få. Som ung skal du måske kun bo på stedet i tre år – men så involvér dig i de tre år! Få noget ud af det. man gør både andre

og sig selv en tjeneste. Som beboerdemo-krat bliver du f.eks. også del af et netværk, som rækker langt ud over din egen bolig-

Det er faktisk en god uddannelseCharlotte Christensen er �� år – og så er hun formand for sin afdeling i Andelsboligforeningen Samvirke. Som del af en bestyrelse, hvis medlemmer alle er i �0’erne, har hun masser af idéer til, hvordan man skal få flere unge med.

Mange tror, at man som medlem af bestyrelsen skal være til

rådighed for de andre beboere døgnet rundt og nærmest

sove med en tændt mobiltelefon under hovedpuden

Pernille Christensen (t.v.) og Charlotte Christensen er begge aktive beboerdemokrater i Andelsboligforeningen Samvirkes afdeling 6. Til bestyrelsen hører også Lars Stenholdt. De er alle i 30’erne. Foto: Ole Friis

Som beboerdemokrat bliver du f.eks. også del af et netværk,

som rækker langt ud over din egen boligafdeling

Først og fremmest ville vi gerne signalere, at vi altså var kommet

ind i det 21. århundrede

BoDanmark 5814

afdeling. og du får mulighed for at udvikle en lang række kompetencer, der kan komme dig til gode senere – både på cv’et og i praksis: den organisatoriske erfaring, mødet og dialogen med andre mennesker, kendskabet til den demokratiske proces og ikke mindst evnen – og modet – til at skabe, vedligeholde og bruge et netværk. alt det skal der fokuseres meget mere på.

Spørg dem!Charlotte tror først og fremmest, at det gælder om at gøre rekrutteringen af de unge beboerdemokrater personlig.

– man skal spørge dem direkte. Jeg tror mange vil føle sig smigrede over at være blevet udvalgt. Det kan give en større moti-

vation, at der er nogen, der har lagt mærke til lige præcis dig. og så skal man ikke være bange for at tilpasse rollerne lidt til de forskellige kandi-dater, man har udset sig – vi er jo ikke ens. Hvis vi i besty-relsen har en idé, vi gerne vil have ført ud i livet, kan vi jo sige: ”Hey, vi mang-ler lige en type, som dig, som kan det og det”. Det er der lidt mere kød på.

Selv er Charlotte ikke i tvivl om, hvad hun kan, og hvad hun som formand ser som sit endelige mål.

– Jeg har et billede inde i hovedet, der

viser en varm sommerdag, hvor en blan-ding af alle vores beboere sidder og hygger sig i haven. Det betyder meget for mig, at

vi har nogle velfun-gerende fællesom-råder, hvor man har lyst til at komme og møde de andre beboere. Vi skal være et fællesskab – et sted, hvor man

hjælper og tager sig af hinanden. og så skal vi have en løbende vedligeholdelse af bebyggelsen, der bare er helt i top. Det er mine visioner, fortæller Charlotte.

Som ung skal du måske kun bo på stedet i tre år – men så

involvér dig i de tre år!

For Charlotte handler det først og fremmest om at ville noget – at have nogle idéer og drømme i forhold til det sted, man bor. Foto: Ole Friis

TEMA De unge og

beboerdemokratiet

BoDanmark 58 1�

Besvar følgende spørgsmål:

1. Prøver du at undgå naboen på trappen?a) aldrigb) nogen gangec) altid

2. Hvornår har du sidst snakket med én af de andre beboere?

a) Det gør jeg da hver dag, når jeg kommer hjemb) Det var nok til julearrangementet i decemberc) Jeg hilser da nogen gange, men ikke mere end det

�. Hvorfor blev du væk fra beboermødet?a) Jeg kunne simpelthen ikke komme, da jeg havde 40 i feberb) Jeg var meget træt den aften og havde brug for at ligge lidt

på sofaenc) Jeg synes ikke, der var nogen grund til at komme

4. Sidder du og kigger ned i bordpladen, når der skal vælges ny bestyrelse?

a) nej, men jeg gør heller ikke noget for at blive setb) Ja, jeg har ikke tid til mere i øjeblikketc) nej, for jeg kommer ikke til møderne

�. Hvilke værdier prioriterer du højest som beboer i en almen bolig?

a) Trygheden og fællesskabet med de andreb) Den billige husleje og det høje serviceniveauc) at det er hurtigt og nemt at flytte

6. Hvordan kan du være med til at gøre din afdeling bedre?

a) måske skulle jeg melde mig ind i bestyrelsen…b) Ved at deltage i fællesarrangementernec) Der er ikke så meget, jeg kan gøre

�. Tror du bestyrelsesarbejdet er a) spændende og lærerigtb) nødvendigt men lidt kedeligtc) ligegyldigt spild af tid og kræfter

a) = 2 points

b) = 1 point

c) = 0 point

8-14 points: Du har jo både motivationen og energien til at gøre en masse godt for din afdeling. Skynd dig at stille op til næste valg – der er brug for dig!

�-� points: Der er et stort potentiale i dig. Du mangler bare et lille skub i den rigtige retning. Tal med nogen fra bestyrel-sen, så du kan få mere at vide.

0-2 points: Det ser sort ud. køb du hellere et hus med langt til nærmeste nabo.

Test dig selv Er du din afdelings kommende beboerdemokrat?

BoDanmark 5816


Vi bliver ældre og ældre. Levealderen for mænd og kvinder er siden 1995

steget med over to år. Hvis denne udvikling fortsætter med samme kadence, vil vi i 2040 gennemsnitligt blive syv år ældre end i dag.

Et nyt liv med nye mulighedermed den stigende levealder går vi ind i en tid, hvor gruppen af ældre vil være stadigt voksende. Undersøgelser viser, at der i 2010 vil være næsten 900.000 mennesker over 65 år i Danmark. Der vil dermed også blive et større behov for boliger, der er egnede for ældre – og som ikke mindst opfylder de ønsker, de ældre har til den bolig, der skal danne ramme om deres liv som seniorer.

– Som tingene ser ud i dag, har vi måske 20 gode år tilbage, når vi forlader

arbejdsmarkedet – måske endnu flere, siger margrethe kähler, der er boligpolitisk kon-sulent i Ældre Sagen. – Seniortilværelsen er i høj grad blevet en livsperiode, der er præget af nye aktiviteter og masser af livs-kvalitet. Fremtidens ældre er ikke en ens-artet gruppe, men en sammensætning af mennesker med forskellige ressourcer – og vi vil her se et flertal af ældre, der er både fysisk og økonomisk uafhængige. Derfor er det også vigtigt, at de får mulighed for at bo et sted, der ikke bare opfylder de mest elementære krav omkring f.eks. tilgænge-lighed og størrelse, men også et sted, der byder på spændende oplevelser og en god beliggenhed nær f.eks. grønne områder, kulturelle tilbud og sociale aktiviteter.

Sammen hver for sigDen nye generation af ældre er altså, ifølge margrethe kähler, en generation, der ikke vil lade sig spise af med de traditionelle og ensartede ældreboliger. Ligesom så mange andre aldersgrupper vil de bo og indrette sig ud fra deres egne, personlige ønsker og behov, og det vil de gøre på vidt forskellige måder.

– De ”nye” ældre kan nemlig være mindst lige så eksperimenterende og alter-native i deres boformer som unge, fortæl-ler margrethe kähler. – Ældre Sagens nye boligundersøgelse fra 2007 viser f.eks., at ca. 25% af de kommende ældre vil vælge bofællesskabet eller et seniorhus som en ny boform i seniorlivet, hvis de flytter. Ønsket om bofællesskab eller et seniorhus skyldes muligvis at rigtig mange voksne danskere faktisk bor alene – også dem, der er i et parforhold: de har hver deres bolig,

selvom de betragter sig som et par. Der kan således opstå et stort behov for at indgå i andre former for netværker, når livet på arbejdsmarkedet er slut. Derfor skal disse muligheder også tænkes ind i fremtidens boliger som et vigtigt element.

Man skal flytte af lyst – ikke af nød På arbejdsmarkedet bliver det mere og mere almindeligt at trappe ned på jobbet ved hjælp af en senioraftale. En individuelt tilpasset ordning med arbejdspladsen giver de ældre medarbejdere mulighed for få en smagsprøve på den nye tilværelse som efterlønner eller pensionist samtidig med, at kontakten til arbejdslivet og kollegerne bevares. På den måde bliver de forskellige

Hvor vil du bo, når du bliver gammel?Selvom vi bliver ældre, kan vi mere. Lysten og evnen til at bevare et højt aktivitetsniveau langt ind i alderdommen vokser, og den tredje alder er mere end nogensinde en tid, hvor der dyrkes nye interesser og oplevelser. Og det er en udvikling, som boligmarkedet skal følge med i.

Det er fedt at blive ældre. Mange oplever livet i den tredje alder som et frirum, hvor man dyrke sig selv, familien og de frtitidsinteresser, man ikke tidligere har haft tid til. Foto: Workbook/Polfoto

Foto: Workbook/Polfoto

BoDanmark 58 1�

dele af tilværelsen ved med at hænge sam-men, og man kan langsomt blive fuldtids pensionist uden at miste balancen på grund af voldsomme ændringer i hverdagen.

Ligesom det på arbejdsmarkedet altså er blevet muligt at glide ind i den tredje alder uden at rykke sit liv op med rode, bør det, ifølge margrethe kähler, også være muligt at gøre det samme på boligmarkedet.

– Vi ser en stigende tendens til, at folk ønsker at blive boende i deres nuværende bolig. andre ønsker at flytte til noget min-dre i en almen boligforening, hvor der er færre praktiske ting at tage sig af – men fælles for disse mennesker er, at deres ønsker omkring den fremtidige ”ældrebo-lig” er, at det er en helt almindelig bolig – i

den ene eller den anden form. nutidens og fremtidens friske og aktive seniorer ønsker ikke at bo i ældreghettoer. De ønsker at bevare deres selvstændighed og valgfrihed og vil bo på den måde, de har mest lyst til. Derfor bør man tænke på at bygge og indrette alle nye boliger, så de er fleksible, fremtidssikrede og egnede til alle aldre, slutter margrethe kähler.

Margrethe Kähler og Ældre Sagen har netop i samarbejde med Munksgaards Forlag udgivet bogen: alle tiders boliger – indret din bolig til et langt liv. Bogen kan bestilles på mail: [email protected] eller telefon 33 96 86 89 og koster 148,- kroner. For flere oplysninger kon-takt Margrethe Kähler på telefon 33 96 86 34/30 89 79 80 eller mail: margrethe.kahler@ael-dresagen.

BoDanmark 5818

Taipei 101, Taipei, Taiwan

Siden den blev bygget i 2004 har Taipei 101 – med 101 etager – båret den eftertragtede rekord som verdens højeste bygning og er med en højde på 509 meter stadig det eneste fær-diggjorte byggeri, der har rundet den magiske halve kilometer. Taipei er udstyret med verdens hurtigste elevatorsystem med en tophastighed på 63 km/t og er desuden kendt for sine ekstra-vagante fyrværkerishow i forbindelse med nytår og mærkedage. Taipei står dog over for at miste titlen som verdens højeste, da adskillige igangvæ-rende byggerier har passeret de 500 meter. Foto: APphoto/Polfoto

Light*house, Århus, Danmark

Et stort havneprojekt iÅrhus vil i 2010 sætte ny Danmarksrekord. Med Light*house får vi en 142 meter høj skyskraber, der der-med bliver 22 meter højere end Danmarks hidtil højeste bygning, Herlev Hospital. Selve tårnet bliver 130 meter højt og hertil kommer en glasover-bygning på ca. 12 meter. Sammen med Danmarksrekorden får Århus en ny bydel, der også byder på havne-promenade, caféer og meget mere. 100 ud af bydelens i alt 400 boliger bliver almene lejeboliger. Illustration: 3XN, UNStudio og Gehl Architects/Polfoto

Den hvide facet, Vejle, Danmark

Vejle er godt med på højde-bølgen. I 2006 var Den hvide facet klar til indflyt-ning. Navnet dæk-ker blandt andet over en geometrisk spændende struktur med mange skæve vinkler. Bygningen er desuden beklædt med hvid marmor. Som Vejles nye var-tegn rummer den 56 meter høje bygning 17 etager, hvoraf de tre nederste er indrettet til erhverv. De reste-rende 14 er boliger. Illustration: Arkitema og Westergaard arki-tekter/Polfoto

BoDanmark 58 1�

Vil vi bo i himlen?Et højhus er et møghus, sagde man i 1��0’erne. Men i dag er vinden vendt. I hvert fald hvis man kigger på antallet af byggerier i højden.


Verdens skyskrabere bliver højere og højere. og selvom holdningerne til de

kolossale spejlglasprofiler er mange, er de fleste mennesker enige om, at der er noget fascinerende ved dem.

Siden de første rigtige skyskrabere blev bygget i 1920’ernes USa, har de gigantiske bygningsværker været symboler på rigdom og magt, på menneskets evne til at over-skride begrænsninger og stræbe efter nye mål.

Så hvad handler det om, det med at bygge skyskrabere? Er det praktisk arki-tektur, der løser et konkret problem med pladsmangel i storbyernes midte – eller bare en potensforlænger?

Uanset hvad svaret er, så bygges der som aldrig før – også på vores breddegra-der. På den anden side af Øresund i malmö står Turning Torso, der med sine 190 meter er Skandinaviens højeste – indtil videre, for også i Danmark er drømmene om de him-melstræbende mastodonter ved at blive til virkelighed. Vejle har allerede markeret sig

med det 56 meter høje boligbyggeri ”Den hvide facet”, der, siden det stod færdigt i 2006, har været byens vartegn. I Esbjerg planlægger man at bygge et højhus, der – placeret på havnen – skal nå op på 120 meter, og i Århus har man siden byggeriet af kmPG-huset fra 2004 taget springet fra de ”kun” 68 meter til et havneprojekt ved navn Lighthouse, der med 142 meter vil iføre Århus den gule førertrøje i højde-kap-løbet. Byggeriet, der altså bliver Danmarks højeste, skal stå færdigt i 2010.

Burj Dubai, Dubai, De arabiske emirater

Ingen højere? Nej, kan man vist roligt svare. For selvom målet for Dubai-byggeriets endelige højde holdes hemmeligt, mener man, at skyskraberen, der allerede på dette stadie i byggefasen er ver-dens højeste, skal ende med at blive mellem 800 og 1.000 meter. Byggeriet blev påbegyndt den 15. april 2005, og den næsten 1 km høje masto-dont og verdens højeste menneskeskabte kon-struktion vil stå færdig i 2009. Burj Dubai skal rumme både hoteller, kontorer og private boliger. Foto: APphoto/Polfoto

Kom lad os bygge en by og til byen et tårn, som

når helt op til himlen, så vi skaber os et sted og et navn og

så vi ikke skal spredes ud over hele jorden og

blive ensomme.

Det gamle Testamente, 1. Mosebog

(Anne Sofie Seidelins gengivelse)

BoDanmark 5820

Turning Torso, Malmö, Sverige

På den anden side af Øresund, nærmere bestemt Malmö, ligger Skandinaviens højeste skyskraber, Turning Torso. Den 190 meter høje bygning, der også er Europas næsthøjeste beboel-sesejendom, består af 54 etager, der fra bunden mod toppen vrider sig i urets retning op til en drej-ning på 90°. Turning Torso stod færdig i 2005 og repræsen-terer den moderne og internationale by, som Malmö er blevet i kraft af åbningen af Øresundsbroen. Bygningen vil snart få en lillebror på 180 meter, som er tegnet af det danske arki-tektfirma C.F. Møller. Foto: Nordic photos/Polfoto

BoDanmark 58 21

ForHøjhuse er pejlemærker i byen. De skaber variation og giver en fantastisk udsigt. De løser et pladsproblem, da mange brugbare kvadratmeter kan samles på et forholds-mæssigt lille areal. Højhuse er desuden dybt fascinerende – de vidner om over-skud, styrke og dynamik og udtrykker en vision om modernitet og fremtid. I sin rette arkitektoniske form er skyskraberens skøn-hed et vidnesbyrd om menneskets fantasi, vilje og overlegenhed. Derfor mener mange også, at det er både gammeldags og bag-stræberisk at bremse byggeriet i højden.

ImodHøje huse kan ødelægge omgivelserne. omgivet af et ældre, historisk bymiljø skiller de høje huse sig ud og bryder har-monien. Selve udendørsmiljøet omkring et højhus er præget af kolde skyggeområder med turbulens og kastevinde. Forhold der gør, at der ofte ikke er noget byliv i de omgivende udendørsarealer. Undersøgelser viser desuden, at børn ikke trives så godt i højhuse, som børn der bor i lavt byggeri eller i etageejendomme, der kun går op til fem etager. andre undersøgelser viser, at højhuse har et større energiforbrug end lavere etageejendomme.

Se dem komme en for en

til de store slotte af glas og sten

og se dem handle i den kolde krig med brugte biler og sminkede lig!

Sirenesangen, Gasolin’/M. Mogensen

Woolworth Building, New York, USA

“En skyskraber er en maskine, der kan lave penge ud af grund-stykker”, skal arkitek-ten bag det ny-gotiske kontor- og handelshus have sagt om sit værk. Da den næsten 100 år gamle Woolworth Building blev bygget i 1913 var den verdens højeste kontorbyg-ning, og med sine 241 meter hører den stadig til blandt de 15 højeste konstruktioner i USA. Takket være sin smukke ornamentik og detaljerigdom er Woolworth Building samtidig en af de smukkeste og mest spektakulære bygnin-ger i Manhattans sky-line. Foto: The Image Works/Polfoto

World Trade Center, New York, USA

Hvis de ikke var det i forvejen, så blev Twin Towers i World Trade Center verdens mest omtalte skyskrabere, da de efter terrorangrebet den 11. september 2001 brød i brand og styrtede sam-men. Tvillingetårnene på henholdsvis 415 og 417 meter blev bygget i 1972 og var mere end noget andet symboler på den vestlige verdens økonomi-ske dominans. På ruintomten, der i dag er kendt som Ground Zero, er der planer om et nyt, stort byggeri med et tårn, der med navnet Freedom Tower og en højde på 1776 fod (ca. 541 meter) skal symbolisere året for udstedelsen af USA’s uaf-hængighedserklæring. Foto: Zumapress/Polfoto

For eller imod?Der bliver både jublet og protesteret, når der præsenteres planer om nye højhuse i Danmark – og især i København gik bølgerne højt, da der skulle tages stilling til f.eks højhusene på Krøyers Plads og det 100 meter høje hoteltårn ved Tivoli. Begge projekter er blevet opgivet. Men hvorfor er man for – og hvorfor er man imod?

BoDanmark 5822

Af kommunkationskonsulent Mette Kramshøj Flinker

”obersten”, som han kaldes i folke-munde, er efterhånden en levende

legende i sit lokalområde. og i den lokale presse er kælenavne som ”Humlebæk-kæmpen”, ”Den gamle viking” og ”Byens travleste pensionist” blot et udpluk af de mange betegnelser, der gennem årene er blevet brugt til at beskrive den i dag snart 92-årige richard ove Jensen.

richards liv har nemlig ikke været helt almindeligt – og det er derfor heller ikke en helt almindelig pensionist, man møder i den hyggelige ældrebolig på Øresundsvej i Humlebæk. Ved det gamle spisebord ved vinduet er der tænkt mange tanker og skrevet indlæg, læserbreve og ikke mindst festsange, som gennem årene er blevet oberstens varemærke. richard er altid parat til at bidrage til festen, og selvom synet nu er ved at svigte, sætter han sig gerne til rette ved klaveret. Han har været

formand for områdets ældreråd, aktiv i Danmarks naturfredningsforening og i utal-lige lokale udvalg – og som afdelingsfor-mand for afdeling 7 og medlem af orga-nisationsbestyrel-sen i Hejrevangens Boligselskab er han stadig i fuldt sving med at gøre hverda-gen bedre for sine naboer.

Reddede 8-årigs livnoget tyder på, at richard ove Jensen alle-rede som ung havde sans for at være lige dér, hvor der var brug for ham, da han som 15-årig reddede en lille dreng fra at drukne.

– Jeg er vokset op i Brønshøj lige ud til kirkemosen. Her løb vi altid på skøjter om vinteren. Et år – det var nytårsaftensdag, husker jeg – faldt en dreng gennem isen. Jeg så det fra vores køkkenvindue og løb ud og hentede vores brandstige. Da jeg

nåede ud til drengen, var han mere død end levende. Jeg kravlede ud mod ham på stigen, men både stigen og jeg røg

også gennem isen. Heldigvis lykkedes det mig at få den skubbet ind under mig, og jeg fik halet både mig selv og drengen op af vandet. Da ambu-lancefolkene kom,

var min mor også nået ud til os. Da de ville have mig med på hospitalet, lagde min mor armen om mig og sagde ”nej, det skal han ikke – han skal have en ordentlig rom-toddy!”. og det fik jeg. Senere fik jeg også Carnegie-fondens medalje for heltemod og et graveret sølvur af justitsministeren. og det var så mit første møde med pressen, smiler richard.

I de spæde ungdomsår blev richard udlært som kontorassistent fra det belgi-ske konsulat. Generalkonsulen, der også ejede en virksomhed med gartneriproduk-ter, syntes han var en frisk ung mand og tilbød ham en stilling som sælger, som richard takkede ja til. – Det var nu navnlig motorcyklen, der trak, indrømmer richard, der snart skulle tage hul på en helt anden livsbane, fjernt fra kontorarbejde og salg af plantefrø.

Opsnappede stikkerbreve til Gestaporichards liv tog sin store drejning, da han efter værnepligten blev udtaget til kornetskolen på kronborg. Sådan startede richards livslange karriere i det danske militær. kort tid efter invaderede Tyskland Polen, og 2. verdenskrig var i gang.

– Jeg glemmer aldrig natten mellem den 8. og 9. april 1940, fortæller richard og tager hermed hul på et af de tusindvis af minder, han har med sig fra et langt og

alle kender obersten

”Humlebæks travleste pensionist” har stadig mange jern i ilden og dyrker en lang række fri-tidsinteresser. Udover fiskeri og sejlads bruger Richard blandt andet sin tid på musikken – både som festsangskriver, pianist og som primus motor for den lokale kabaret, der er et fast ind-slag i forbindelse med byens årlige havnefest. Foto: Boligkontoret Danmark

Da jeg nåede ud til drengen, var han mere død end levende. Jeg kravlede ud mod ham på

stigen, men både stigen og jeg røg også gennem isen.

NORDSjæLLAND

BoDanmark 58 2�

Nordsjællandspændende liv. – Jeg var delingsfører for en morterdeling, og vi befandt os i Fakse, da jeg modtog en besked om, at vi skulle gøre klar til modstand. Vi var helt klar, da der kom en ny melding: vi skulle overgive os til tyskerne øjeblikkeligt. kaptajnen fik fat på mig og beordrede mig til at møde en tysk deling oppe på Hovedvejen og melde til dem, at vi havde en bataljon, men ville forholde os roligt. Derefter skulle vi smide vores geværer til tyskerne. Flere af solda-terne havde tårer i øjnene, mens det stod på. nej, hvor var vi skuffede.

richard fik dog under besættelsestiden alligevel rig mulighed for at gøre sit mod den tyske værnemagt. Som løjtnant arbej-dede han for Efterretningstjenesten, hvor han skaffede informationer om tyskernes installationer i hovedstadsområdet. Som modstandsmand indhentede han oplys-ninger om virksomheder, der fremstillede våben til den tyske hær og var herefter med til at planlægge sabotagen af de pågældende fabrikker. Sammen med sin kone dampede han også breve op, som han fik fra Centralpostkontoret i københavn. når de fandt et stikkerbrev, hoppede richard på cyklen og kunne på den måde nå at advare den pågældende person, inden brevet fandt sin vej videre til Gestapo.

Soldater på strømpefødderEfter 2. verdenskrigs afslutning blev richard udstationeret i Tyskland. Han var forinden blevet udnævnt til premierløjtnant efter at have afsluttet sit ophold på offi-cersskolen på Frederiksberg Slot – en skole, der lærte soldaterne lige dele militær taktik, sprog og dannelse. Det skete blandt andet ved eksamen i lancier og boksning.

– På officers-skolen talte karakteren i boksning lige så meget som karakteren i tysk og fransk! og så skulle vi også lære at danse fint, griner richard. Vi blev undervist af en meget anerkendt og meget alvorlig solodanser fra det kongelige teater – men vi havde nu godt nok svært ved at holde masken. Vi måtte ikke bære ridestøvler

i salen, og resultatet var, at 20 mænd i stramme bukser, med de der store folder i siderne, hoppede rundt med hinanden og bukkede og nejede – på strømpesokker. Sikken et syn!

Sluttede fred med dansk smørrebrødDa richard senere blev sendt til Tyskland, var han blandt de første, som gjorde tjene-ste ved Den Danske Brigade. I Jever overtog richards kompagni en lejr efter briterne, og her blev han konfronteret med en lang række kulturforskelle.

– Der var stor for-skel på den måde, vi greb tingene an på i forhold til eng-lænderne. Tyskerne i området var på sultegrænsen og ville gøre alt for en

bid mad, et æg eller en cigaret. De var vant til at være meget underdanige over for briterne – men det var altså ikke lige noget for os. Året efter overtog vi også en af englænderens batal-joner i oldenburg. Det blev de sure over, og det endte med, at de danske og britiske soldater kom op at slås i slotsparken. Det

var jo ikke en særlig god start, så der-for fandt jeg – jeg var på det tidspunkt bataljonsadjudant – på at invitere dem alle sammen til fest med dansk smørrebrød, øl og underholdning. Selv optrådte jeg som konferencier og kunne her lave lidt sjov med oversættelsen af ordet slotspark. Der måtte jo være sket en misforståelse, da en ”Schloßpark” jo ikke hedder sådan, fordi den skal bruges til at slås! Det rensede luf-ten. Englænderne guffede i sig – og senere blev alle danskerne også inviteret over til dem. Der kom ikke flere slåskampe, fortæl-ler richard.

Historier nok til en hel bogHistorien fra oldenburg er et typisk eksem-pel på richards måde at løse problemer på. – Det handler meget om at have situations-fornemmelse, understreger han selv og for-tæller videre om dengang, han arrangerede en teatertur for de hjemveramte soldater til oldenburg Stadttheater. Betalingen til tea-terfolkene var en ordentlig omgang boller i selleri, som blev indtaget på scenen efter forestillingen. Sådan kan richard blive ved med at fortælle fra sit spændende og næsten 92 år lange liv. og der skulle en hel bog til at få det hele med. – Det bliver måske mit næste projekt, smiler obersten.

Siden Richard flyttede ind i Hejrevangens Boligselskab har han været formand for sin afdeling på Øresundsvej. Her har han blandt andet sørget for, at alle boliger fik installeret nye naturgasfyr, og han stod også bag initiativet til at få hvidpudset afdelingens grå og lidt triste facader. Foto: Boligkontoret Danmark

Og hvis du ikke kender ham, må det være fordi du ikke bor i Humlebæk. Her har Obersten, som egentlig er en forkortelse af ”oberstløjtnant”, i næsten et halvt århundrede præget lokalområdet med sin aktive, dedikerede og festlige personlighed.

Tyskerne i området var på sultegrænsen og ville gøre alt for en bid mad, et æg eller

en cigaret.

BoDanmark 5824

Af kommunikationschef Anders Juel Hansen

Hærværk på cykler og biler, småkri-minalitet og mobning. Skal det mødes

med sanktioner, straf og overvågning? Eller aktiviteter, frirum og involvering?

Beboerne i De Tre møller er ikke i tvivl og driver på andet år et værested i en opstillet pavillon midt i rækkehuskvarteret.

– Vi havde klager over de unge, de mob-bede hinanden, der var hærværk, og der var ved at blive en rigtig træt og trist stem-

ning i vores kvarter, fortæller afdelings-formand Leif Christensen, der er blandt initiativtagerne til pavillonen, som nyborg kommune og boligafdelingerne deler udgif-terne til i forbindelse med leje og forbrug af el, vand og varme.

– Vi står for det hele selv. Vi startede med, at man meldte sig som ansvarlig for en aften i pavillonen, og så har tingene udviklet sig. Forældrene arrangerer rollespil og holder åbent for børn og unge. Vi har en slankeklub, hvor 10 beboere mødes en

gang hver 14. dag for at veje sig, gennem-gå tabeller, snakke om kure og den slags. Forældre, rollespil og -modellerSøren Carlsen er i færd med at arrangere rollespil for børn og unge – en aktivitet, der har været tidligere, men som døde i 2007. – Vores børn er hernede en gang imellem, når der er arrangementer, og vi går som regel selv med herned. nu vil jeg og min svoger starte rollespil igen. Vi har købt spil og figurer, som skal samles og males, så

møllerne skaber go' energiVarmestue, strikkeklub og rollespil. Beboerne i rækkehuskvarteret De Tre Møller fik i 200� Boligkontoret Danmarks jubilæumspris for initiativet med en pavillon til aktiviteter for børn, unge og ældre.

FYN

BoDanmark 58 2�

Fynvi kan spille rollespil med børnene. Det er et spændende brætspil – jeg har selv spil-let det, da jeg var yngre, fortæller Søren Carlsen.

Som en af de forældre, der gør en ind-sats for kvarterets unge, er Søren Carlsen netop en af de nøglepersoner, Jacob Tanne har brug for i sit arbejde med de unge. Han er SSP-konsulent i nyborg kommune og har jævnligt været kontaktet af beboere, hvis børn blev chikaneret og truet, og som af og til medfører konflikter mellem beboerne.

– Indsatsen virker. Jeg kan mærke, at antallet af telefonopringninger har været faldende, og jeg kommer heller ikke så tit i kvarteret mere. Jeg taler jævnligt med poli-tiet, og de siger, at det er meget sjældent, at der sker noget herude.

– Det arbejde, forældrene laver, giver resultater – det er beboerne selv, der er nøg-lepersonerne i processen, siger Jacob Tanne,

der har været aktiv med at få etableret pavil-lonen og deltaget i møder med bestyrelser og kommunens øvrige medarbejdere.

Hej Bedste – hvornår starter vi igen?aktiviteter, der alene styres og arrangeres af beboere, har det med at opleve bølge-toppe og dale. også strikkeklubben for områdets børn.

– Vi mødes hver tirsdag. Der er 10-12 stykker hver gang, og så lærer jeg dem at strikke. Der kommer både piger og drenge – faktisk er drengene tit mest udholdende, men her ved juletid havde alle travlt med så meget andet og kom ikke. Så nu har jeg stoppet klubben, men når de ser mig råber de tit ”Hej Bedste, hvornår starter vi igen”, fortæller Bedste alias kirsten Christensen. Hun regner med at starte strikkeklubben, når hun igen får lidt mere tid. Som nybagt oldemor og netop startet i Fitnesscentret,

har hun ikke tid til det hele. Derfor delta-ger hun i øjeblikket heller ikke i de ældres strikkeklub, som Jytte Smested var med til at starte. Her mødes seks til ti ældre hver onsdag formiddag i pavillonen for at strik-ke og sidde og hygge sig.

De Tre Møllerrækkehuskvarteret De Tre møller i nyborg består af 200 boliger i andelsboligfor-eningen Holmegårdens tre boligafdelinger, afdeling 11, møllervejen, afdeling 12, møllervangen og afdeling 15, møllerparken.

kvarteret var tidligere kendt som et meget børnerigt område. I dag rummer bebyggelserne mange ældre, men er samti-dig stadig præget af børn og unge, der har manglet et sted at være. afdelingerne har ikke beboerhus, men har med pavillonen fået et sted at samles.

Leif Christensen er formand i afdeling 11 og medlem af Andelsboligforeningen Holmegårdens bestyrelse og har været ankermand i arbejdet for at etablere pavillonen for de unge, der blev indviet i januar 2006. Foto: Ole Friis

Jacob Tanne er SSP-konsulent i Nyborg Kommune og aktiv i projektet med at etablere pavillonen, som Nyborg Kommune og boligafdelingerne deler udgifterne til. Foto: Ole Friis

Søren Carlsen er en af de unge forældre, der bruger tid og kræfter på at arrangere rollespil for kvarterets børn og unge.Foto: Boligkontoret Danmark.

Bedste, Kirsten Christensen, er en af kvarterets ildsjæle og har stået for børnenes strikkeklub og været med til at starte strik-keklubben for de ældre. Foto: Ole Friis

Pavillonen i De Tre Møller lagde rum til årets julestue for børnene i kvarterets tre boligafdelinger. Foto: Ole Friis


– Vi boede egentlig i et større og mere moderne rækkehus, men vi har altid

syntes, at husene hernede var rigtig hyg-gelige. Vi har været skrevet op i 15 år, men blev nødt til at bytte for at komme ind i boligforeningen, fortæller malene Frimann.Boligforeningen ringbos 33 murede huse med røde tegltage og store haver er meget eftertragtede – ikke mindst på grund af den usandsynligt lave husleje. Derfor trænger husene også til modernisering.

Er på vej igennem huset– køkkenet rev vi ned samme dag, vi flyt-tede ind og så kom turen til væggen mel-lem køkkenet og stuen, så vi fik et af de berømte samtalekøkkener, siger malene

med et glimt i øjet. kell Frimann har selv lagt gulv i det nye

køkken/alrum og er med vennernes hjælp fortsat med trapperne og klinker i gangen og den ca. 40 m2 store kælder.

Ét efter ét bliver rummene gjort i stand, så huset er gennemmoderni-seret i løbet af et par år.

– Det, vi sparer i husleje ved at flytte herhen, bruger vi til at sætte i stand for. nogle af vores venner spurgte, "Hvorfor gør I det, I bor til leje?" Jamen, vi skal jo bo her. Selv om vi bor til leje, vil vi have det præcis, som vi kan li’ det, fortæller kell.

Husets nye magnet– Vi startede med at lave en terrasse, men det var, da vi så vores genbos udestue med brændeovn, at vi besluttede os.

kell og malene så på færdige udestuer, men endte med at lade en ven projek-tere tilbygningen og gik selv i gang med at grave ud og støbe fundamentet

for at spare penge. Det tog en måned og 14 dages sommerferie med.

– Hvor har vi kørt jord ud og grus ind, Hold op, hvor vi knoklede – men det var hyggeligt. Vores gode venner og to sønner hjalp hele vejen igennem, fortæller malene.

De gør klar til tredje halvlegDet hyggelige hus og den gode have var afgørende, da Kell og Malene skulle beslutte sig.

Det er roen, når jeg kommer hjem og sætter mig og

nyder varmen fra flammerne i brændeovnen.

– Vi bliver draget mod stuen herude, når vi kom-mer hjem og har fyret op i ovnen, så det buldrer og gnistrer, siger Malene Frimann. Foto: Mikal Schlosser.

BoDanmark 5826

KøBENHAVN, SYDSjæLLAND OG LOLLAND København, Sydsjælland og Lolland

2�

Boligforeningen Ringboafdeling 1, Glostrup.

Boligtype: Fritliggende hus på 79 m2 opført i 1953 og med 800 m2 have.

Husleje: 3.530 kr. eksklusiv varme og moderniseringer.

Beboere: kell og malene Frimann.

Forbedringer

KøkkenÅr 2003Udgift i alt 43.000 kr.Finansiering – egen 18.000 kr. 25.000 kr. 10-årigt lån fra afdelingHuslejestigning 281 kr. i 10 år

UdestueÅr 2007Udgift 200.000 kr.Finansiering 20-årigt lån fra afdelingenHuslejestigning (forventet) 1.500 kr. i 20 år

KøkkenLeverandør: HTH

Eget arbejde: opsætning af køk-ken, nedrivning af væg, lægning af gulv.

Projektstyring: Egen

Udestue på 24 m2

Udgift til leverandører + leje af maskiner til udgravning og støbning i alt 200.000 kr.

Leverandør: Bøhms Tømrer & Byggeservice

Eget arbejde: Stod for udgrav-ning og støbte fundament – et arbejde til anslået 50.000 kr. – og lagde gulvet.

Projektstyring: Egen – stod for kon-takt til tømrer, elektriker og maler.

Byggeperiode: 6 måneder

F A K T A

I dag er huset som forvandlet. Den store, lyse stue med ekstra lysindfald fra de tre ovenlysvinduer indbyder til ophold. og så er der brændeovnen i hjørnet, som malene elsker.

– Det er roen, når jeg sidder og kigger på brændeovnen. Vi bliver draget mod stuen herude, når vi kommer hjem og har fyret op i ovnen, så det buldrer og gnistrer.

Vi er nok lidt forsigtigekell og malene forbereder sig i god tid på, at der kommer en dag, hvor de siger stop og trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. De vil gerne stå frit, også økonomisk, så de kan få plads til alt det andet.

– En af vores tanker er på et tidspunkt at betale lånet til udestuen ud. Det giver en anden frihed at have en billig husleje. Vi er

jo vant til at rejse meget, og jeg kan godt lide at have styr på indtægter og udgifter. Vi er nok lidt forsigtige, siger kell.Han og malene har altid boet til leje i alme-ne boliger – et bevidst valg, som de foretog sammen.

– Vi prioriterede anderledes dengang, da vores venner købte huse og måtte arbejde som bare pokker for at betale af. Jeg har altid arbejdet deltids og gik hjemme på barsel et helt år. Den gang i 1974 var det ikke normalt, fortæller malene, der aldrig et sekund har fortrudt, at hun har valgt at bo til leje.

BoDanmark 58

T.v. ”En af vores tan-ker er på et tidspunkt at betale lånet til ude-stuen ud, det giver en anden frihed at have en billig husleje”.Foto: Mikal Schlosser.

Kell og Malene rev straks det gamle køkken ned, fjernede væggen til stuen, lagde nyt gulv og fik plads til et moderne HTH køkken.Foto: Mikal Schlosser.

København, Sydsjælland og Lolland

BoDanmark 5828

Gram Boligforening river 10 boliger ned og redder boligafdeling fra konkurs.


Formanden for Gram Boligforening, Flemming rolskov-Paulsen, er snart en

rigtig glad mand. men det er ikke fordi, han har bygget nye almene boliger. Tværtimod. Efter syv års kamp får han og boligforenin-gen støtte til at rive 10 boliger ned. De er simpelthen for ringe.

En klods om benetSiden boligforeningen overtog ejendom-men på Fabriksvej i Gram i 1990, har ejendommen været et kostbart bekendt-skab. Boligforeningens øvrige beboere

har over en årrække betalt 400.000 kr. for at holde huslejen i ro i den kriseramte afdeling.

Små, mørke lejlig-heder med vinyl på gulvet og en ståldrager gen-nem stuen, så en voksen mand skal bukke sig for at gå under. Boligerne er så dårlige, at de i perioder har været umulige at udleje. Derfor har Flemming rolskov-Paulsen kæmpet i syv år for at få Landsbyggefonden til at støtte en nedriv-ning. alternativet havde været, at afdelin-gen gik konkurs, og beboerne i de øvrige 14 boliger i afdelingen blev kastet ud i usikkerhed.

Støtte til at bulldoze– Det har været meget vigtigt for mig, at afdelingen ikke gik konkurs. Det havde

været meget ube-hageligt, siger Flemming rolskov-Paulsen.

og det er ikke billigt at lade bulldo-zeren jævne bygnin-gerne med jorden. Lånene i ejendom-men skal indfries, og

omkostningerne til nedrivningen betales.Der skal en kapitaltilførsel på 3,5 mio.

kr. til og et støttet lån på 2 mio. kr., så de resterende 14 boliger i afdelingen også kan få udbedret nødvendige skader. Et projekt hvor Gram Boligforening spæder til, og det er mona Finch på kirke allé glad for.

For dårlige til at leje ud

Flemming Rolskov-Paulsen foran den ombyggede fabriksbyg-ning i Gram, der rum-mer ni almene boliger, der ikke kan udlejes og derfor rives ned. Foto: HC. Gabelgaard

Små, mørke lejligheder med vinyl på gulvet og en

ståldrager gennem stuen, så en voksen mand skal bukke sig for

at gå under

SYD- OG SøNDERjYLLAND

Syd- og Sønderjylland

BoDanmark 58 2�

Hun glæder sigSiden juli 2007 har mona Finch gået og ventet på at få en bred karnap, der giver mere plads i hendes smalle spisestue med skrå vægge. Hun er beboer i en af afde-ling 14’s andre boliger, der nu får glæde af Landsbyggefondens støtte. Udskiftning af de utætte vinduer og bedre isolering i det nye loft indgår også i forbedringen af hen-des lejlighed.

– Da jeg fik tilbudt lejligheden, fik jeg at vide, at taget skulle udskiftes, og der nok ville blive noget svineri. Så Heidi (Heidi Dam på afdelingskontoret ribe – red.) sagde, at hvis jeg var indstillet på det, var lejligheden min, fortæller mona.

Hun er flyttet til Gram fra den mindre by arnum, hvor Gram Boligforening over-vejede at bygge. Der blev holdt møde med interesserede, men byggeriet blev

for dyrt og blev opgivet. mona Finch var et af de tolv nye medlemmer, som Gram Boligforening fik i arnum ved den lejlighed, og da hun senere stod og skulle bruge en ny bolig, blev der en loftslejlighed ledig i afdeling 14 i Gram.

Det vender nuSelv om Gram er et område, hvor det er svært at holde på befolkningen, og Flemming rolskov-Paulsen er ved at rive boliger ned, har han mod på at bygge nye.– Vi har 59 aktive boligsøgende, der gerne vil have en bolig hos os. Det er som om, udviklingen er vendt. Skrydstrup Flyvestation opretter 200 arbejdspladser,

og jeg har et par stykker om ugen, der rin-ger og hører, om vi har ledige boliger.Savværksgrunden er den sidste byggemu-

lighed, vi har midt i byen, og der vil vi gerne være med, hvis vi kan komme ind i et blandet byggeri med for-skellige ejerformer. men jeg vil se tiden lidt an, siger Gram Boligforenings for-

sigtige formand. For den lokale revisor er soliditet og økonomisk fornuftige beslut-ninger en æressag.

Mona Finch glæder sig til at få udskiftet de gamle utætte vinduer og få en karnap, der giver mere plads i spisestuen. Foto: Boligkontoret Danmark

Gram Boligforening, afdeling 14

24 boliger opkøbt i 1990, da en lokal entreprenør gik konkurs, og kommunen opfordrede boligforenin-gen til at købe. kommunen frygtede, at en privat investor, som f.eks. den berygtede Låsby Svendsen, ville overtage ejendommene og spekulere i at udleje boligerne uden at sørge for vedligeholdelse, så ejendommene endte som slumbyggeri. afdelingen er fordelt på fire ste-der. ni boliger på Fabriksvej og en bolig på kongevej, der rives ned. Tilbage bliver fem rækkehuse på kongevej, otte lejligheder på Slotsvej samt en lejlighed oven på boligfor-eningens kontor på kirkeallé.

Alternativet havde været, at afdelingen gik konkurs, og

beboerne i de øvrige 14 boliger i afdelingen blev kastet ud

i usikkerhed

LandsbyggefondenBoligselskabernes fælles, solidariske fond, der støtter bolig-afdelinger i krise, og som skal fremtidssikre almene boliger. Fonden består af penge, som beboerne i alment byggeri ind-betaler.

Siden 2002 har et flertal i Folketinget tømt fonden for 8 mia. kr. for at dække statens finansiering af bl.a. nye ældreboliger og plejehjem. Boligselskaberne mener, at alle fondens penge skal bruges til at modernisere almene boliger, der sakker agterud sammen-lignet med investeringerne i ejerboliger.

Syd- og Sønderjylland

BoDanmark 58�0


– Det er som om, der er elektricitet i luften. Den skal bare ledes hen et sted,

hvor den kan bruges. Det virker som om, beboerne bare har manglet et sted, hvor de kunne gå hen med deres ideer.

Gordon roberts er ovenud positiv over den stemning, han møder hos beboerne i Grønnedalsparken og på Poul la Coursvej.

– Jeg oplever beboere, der er forvent-ningsfulde, de vil noget, de stiller krav, de vil være med. Jeg er her for at lytte – hvad vil forældrene?, hvad vil de unge? Den før-ste gruppe af unge har kontaktet mig med deres idéer. nu henter vi en ung fyr fra Århus til at undervise i Streetdance – altså breakdance og hiphop – i det nye beboer-hus på Poul la Coursvej.

– og vi har fået tid i weekenden i Fælledhallen og arrangerer fodbold, som de unge har foreslået. og det næste bliver, at vi vil lave fællesspisning for unge her i beboerhuset.

De unge har potentialet”Værsgo. Du får fem år, en pose penge og hjælp fra kommunen og boligforeningerne. Gør Højvangen til et attraktivt kvarter med aktiviteter, hvor vi andre får lyst til at tage hen. og sørg lige for, at beboerne er under uddannelse eller i beskæftigelse.” Sådan kunne man også beskrive opgaven for Projekt Højvangens koordinator.

– Jeg er glad for, at der er afsat fem år til processen – det tager tid, siger Gordon roberts om det ambitiøse projekt, der skal skabe aktiviteter og netværk i området og flytte de unge fra gaderne til uddannelses-institutionerne.

og de unge kommer til at stå cen-tralt i processen. Det er her, succesen til Højvangens og Skanderborgs udvikling er

Skanderborgs fremtid er gemt i HøjvangenTo boligforeninger vil sammen med kommunen udvikle Grønnedalsparken og Poul la Coursvej. Nu har de ansat Gordon Roberts som koordinator for Projekt Højvangen.

Skanderborg Andelsboligforening og Midtjysk Boligselskab har et tæt samarbejde om Projekt Højvangen, og Kent Hansen fra Skanderborg Andelsboligforening (til venstre) og Alfred Larsen (i midten) bliver daglige sparringspartnere for Gordon Roberts. Foto: Jørgen Ploug

MIDTjYLLAND

BoDanmark 58 �1

Midtjylland

gemt. Får de unge en uddannelse og en god start på arbejdsmarkedet? Eller bliver de hægtet af og skaber uro i gadebilledet.

Giv folk et initiativ og et ansvarUddannelse eller beskæftigelse bliver nøg-leord for de mange børn under 18 år, der udgør omkring 1/3 af beboerne; mange med indvandrerbaggrund, men også pære-danske, der bl.a. bor i områdets ungdoms-boliger.

– Det er her, de skriver politirap-porten, og vi har også haft nogle bilafbrændinger, før det brød løs i hele landet. Den udvik-ling skal vi have vendt, og jeg tror på, at vi kan komme langt. Hvis du giver folk et initiativ og et ansvar, så blomstrer de, siger alfred Larsen, forretningsfører for midtjysk Boligselskab. Han ser også gerne, at Skanderborg kommune lægger en af kommunens servicefunktioner i Højvangen.

SHEA – et håndboldakademi– Vi føler os lidt isoleret fra den øvrige del af byen. Vi skal indgå på en bedre måde i planlægningen af kommunens og forenin-gernes aktiviteter. I midtjysk Boligselskab har vi netop indledt et samarbejde med Skanderborg Håndbold, der etablerer hånd-boldakademiet SHEa, og kan gøre brug af de 20 ungdomsboliger, vi har i vores afde-ling 65, der også ligger på Poul la Coursvej. Boligerne skal udlejes til 16-19-årige hånd-boldtalenter, der skal træne og studere, og som får to tidligere elitehåndboldspillere som værtsfamilie. Familien kommer til at bo i en af vores boliger, siger alfred Larsen.

Han vil også have åbnet boligområdet op til omgivelserne.

– Vi søger penge i Landsbyggefonden til at give de grønne områder på Poul la Coursvej et gedigent løft. og så håber kent (fra Skanderborg andelsboligforening, red.)

og jeg, at kommunen vil være med til at få etableret fortove og gadebelysning på Højvangen, hvor der køres stærkt. Den vej er en barriere i forhold til at forbinde vores område med idrætsanlæggene og butik-kerne i Højvangcenteret.

Investerer i GrønnedalsparkenDet er ikke kun i netværk, klubber og for-eninger, at der er lagt kræfter. Skanderborg andelsboligforening er i gang med at inve-

stere i boligerne og området.

– Grønnedalspar-ken får nye køk-kener for 15 mio. kr., og vi har lige lagt ny belægning på stierne i bebyg-gelsen, fortæl-ler kent Hansen fra Skanderborg andelsboligforening.

afdelingen består af 46 attraktive rækkehuse og 371 etage-boliger og har tradition for mange aktivi-teter. Grønnedalsparkens store beboerhus rummer aktiviteter fra billard og dart til badminton og banko, og aktive beboere udgiver beboerbladet Hyggeren og står for bebyggelsens hjemmeside, som findes på www.sab-17.dk.

Grønnedalsparken og Poul la CoursvejTil at skabe aktiviteter og netværk med Projekt Højvangen har Landsbyggefonden og Skanderborg kommune bevilget 7,3 mio. kr. kommunen afsætter en medarbejder til projektet i boligområdet, der består af 557 boliger og huser 1.200 beboere. En stor del af beboerne har indvandrerbaggrund og udgør 37% af Skanderborg kommunes ind-vandrere/efterkommere. af områdets børn under 18 år udgør børn med indvandrerbag-grund mere end tre ud af fire børn.

Gennemstrømningen i boligområdet er stor. mere end 20% af beboerne flytter årligt fra Grønnedalsparkens 417 boliger og Poul la Coursvej 140 boliger.

Skanderborgs fremtid er gemt i HøjvangenTo boligforeninger vil sammen med kommunen udvikle Grønnedalsparken og Poul la Coursvej. Nu har de ansat Gordon Roberts som koordinator for Projekt Højvangen.

Gør Højvangen til et attraktivt kvarter med aktiviteter, hvor vi andre får lyst til at tage hen.

Og sørg lige for, at beboerne er under uddannelse eller i

beskæftigelse. Sådan kunne man også beskrive opgaven for Projekt

Højvangens koordinator

Gordon Roberts er startet som koordinator for Projekt Højvangen og har fået kontor i beboerhu-set på Poul la Coursvej. Den 57-årige amerikaner har boet i Danmark siden 1980 og har tidligere arbejdet som fritidskonsulent og koordinator af projekter i Århus. Foto: Jørgen Ploug

Det nye beboerhus på Poul la Coursvej bliver base for Gordon Roberts og skal give plads til beboernes aktiviteter. Undervisning i streetdance og fællesspisning for de unge, bliver de første nye tilbud. Foto: Jørgen Ploug

BoDanmark 58


Da abdul rahim Sabbah skulle i gang med at bygge til, ville han i første

omgang låne pengene af sin boligafdeling. men han syntes alligevel, det var for dyrt at låne pengene. I stedet involverede han familien.

– Jeg har lånt halvdelen af pengene af min datter Tagreed og den anden halvdel af

mine brødre. En helt naturlig ting for abdul, der lever

i en familie med stærke bånd. – Vi bor fire brødre i Helsingørområdet,

og tilsammen tæller vores familie 30 per-soner, og alle de store børn og voksne har været forbi og hjælpe.

De var dog en fast skare på otte fra familien, der igennem sommeren 2007 arbejdede hårdt med at grave ud, støbe

fundament, mure op, lægge tag, pudse vægge, montere vinduer og lægge gulv. men først skulle den 31 m2 store udestue projekteres.

Vi samles i stuen– Det var min nevø, der læser til bygnings-konstruktør, der sørgede for tegninger, som vi skulle bygge efter og bruge til ansøgnin-gen til kommunen.

Familien sørger for det heleByggede udestue, der udvidede husets areal med 40% og skabte familiens nye samlingssted.

�2

��

Boligselskabet Teglværksgården, afdeling 85, Socialfilantropisk, Ålsgårde ved Helsingør.

Boligtype: Parcelhus på 72 m2 opført i 1960 og med 500 m2 have.

Husleje: 4.438 kr. inklusiv køkken-modernisering i 2005, men eksklu-siv varme.

Beboere: Yasra og abdul rahim Sabbah.

Forbedringer

Udestue på �1 m2

År 2007Udgift i alt 120.000 kr. Finansiering Egenmulig godtgørelse ved fraflytning 106.808 kr.anslået værdi 250.000 kr.

Materialer: muret udestue med tag af bølgeplader

Leverandør: Stark byggemarked

alt udført som eget arbejde.

Byggeperiode: 4 måneder

F A K T A

BoDanmark 58

Tilbygningen er godkendt som ude-stue, og der er ikke etableret opvarmning, men fundament og isolering er udført, så brændeovnen fra den tilstødende stue kan opvarme udestuen undtagen i de koldeste perioder om vinteren.

– Da vi flyttede ind, var der en gammel fugtig træudestue, så den rev vi ned. Huset her er lille, der er kun tre værelser, så jeg snakkede med familien, og vi besluttede, at udestuen skulle være godt isoleret.

– Vi synes, det er blevet en rigtig flot udestue. Vi bruger den, når vi har familien på besøg. Jeg er den ældste bror, og vi har tradition for, at man samles hos det ældste familiemedlem.

om sommeren flytter vi vores tv derud, og hvis vi alle sammen er hjemme, kan vi finde på at sættes os derud og spise.Driftschef Jan Larsen fra Boligkontoret Danmark er imponeret over udestuen.

– Det skulle gå stærkt, og de har selv bygget den på kun fire måneder, og det kan jo kun lade sig gøre, når man er mange til at hjælpe. Det er pænt arbejde. Det er den mest omfattende tilbygning, jeg har haft med at gøre, og skulle den opføres af håndværkere, vil jeg anslå værdien til at være op mod 250.000 kr.

Familien Sabbah ejer et stærkt netværkFamilien på otte kan godt bruge mere plads. Yasra og abdul rahim Sabbah er palæstinensere og flygtede fra borgerkri-gen i Libanon. De kom til Danmark med

deres ældste søn Hussein for tyve år siden og er i dag danske statsborgere. abdul er oprindeligt elektriker, men en ødelagt ryg forhindrer ham i at arbejde.

Hussein er flyttet hjemmefra og uddan-ner sig til bygningsingeniør på Danmarks Tekniske Universitet, mens den næstæld-ste, Tagreed på 18 år, bor hjemme og går i 3.G. Hun arbejder hos en bager og vil gerne fortsætte med at uddanne sig på et lærerseminarium. De fire yngste sønner går i skole.

I familien Sabbah indgår imidlertid også abduls brødre og deres koner og børn, der ofte er på besøg. Der er spundet et stærkt netværk i familien, der træder i funktion, når der skal træffes beslutninger, og som har gjort det muligt for familien selv at bygge udestuen.

Socialfilantropiskafdeling 85, Socialfilantropisk, består af syv huse med haver til. Husene ligger i Ålsgårde på den sjællandske nordkyst tæt ved Helsingør, helt tæt på Hammermølle Skov og 500 meter fra kattegat.

De små huse på 72 m2 er bygget under den tidligere statslåneordning, der blev indført efter 2. verdenskrig. Den 7. maj 1956 blev der holdt møde ”på uddeler kaj Pedersens bopæl i Hellebæk” for at stifte et selskab til ”opførelse af parcelhuse på Teglværksgårdens jorde i Ålsgårde.”

Det blev starten på Boligselskabet Teglværksgården, der i dag har 933 boliger i Helsingørområdet.

T.v. – Vi synes, det er blevet en rigtig flot udestue. Når vi har besøg eller alle sam-men er hjemme, kan vi samles derude. Foto: Mikal Schlosser.

T.h. Sønnerne Amir og Suleiman spil-

ler fodbold for Frem Hellebæk og præmier-

ne hober sig op i huset på Erik Gudmandsvej

i Ålsgårde. Foto: Mikal Schlosser.

�4

almenloven blev i 2006 en paragraf rigere. På baggrund af blandt andet

de gode erfaringer med Boligkontorets kampagne Din bolig – dit valg indføjedes i loven en ny paragraf, der gav beboeren direkte mulighed for at råde frit over ind-retningen i den almene lejebolig.

Den fri råderet er simpelthen blevet en ufravigelig rettighed.

I bestemmer!Hvis den almene afdeling, man bor i, har vedtaget det, så kan alle beboere få lov at låne penge af afdelingen til at gå i gang med forskellige forbedringsprojekter i egen lejlighed. I de tilfælde, hvor man vil låne pengene, må man dog kun vælge at bruge dem til de specifikke forbedringsprojekter, som afdelingen har vedtaget.

Det er vigtigt at huske, at beslutningen om, hvad afdelingen vil låne penge ud til, træffes på afdelingsmødet af beboerne i fællesskab. Så hvis man ønsker mulighed for at låne til en lækker bruseniche i stedet for det gamle løvefodsbadekar med kalk-rande, så har man som beboer selv mulig-hed for at bringe det i forslag og være med til at stemme det igennem på et afdelings-møde.

og hvorfor skulle afdelingsmødet og de andre beboere ikke også være interesse-rede i at få en bedre og mere tidssvarende lejlighed?

Har man lånt til en forbedring, der er vedtaget af afdelingen, så betaler man til-bage via en huslejeforhøjelse, indtil lånet er færdigafdraget. man kan afdrage i op til 20 år, men det vil typisk afhænge af, hvilken type forbedring, der er tale om. Jo større og mere holdbar en forbedring, jo længere afdragsperiode.

Hvis du selv lægger udHvis man selv har en sum penge til at bruge til forbedring i sin lejlighed, så er tin-gene faktisk endnu nemmere. reglerne kan, hvis man selv betaler kontant, i korthed

beskrives som: (næsten) frit valg!Hvis bare det arbejde, man igangsæt-

ter, er en forbedring, så kan man anmelde arbejdet til sit afdelingskontor og gå i gang. og rettigheden går også videre. Hvis man flytter, mens forbedringen stadig har en værdi (altså ikke er afskrevet på grund af alder), så får man betalt en sum penge svarende til værdien af forbedringen på fraflytningstidspunktet. Der er dog et mak-simalt beløb på 108.000 kr. (i 2007) for denne godtgørelse.

Der er desuden enkelte ting, man skal være opmærksom på. Udskiftning af hvide-varer er aldrig en forbedring. og alle for-bedringer skal udføres af momsregistreret håndværker, ligesom man skal gemme fak-turaer og regninger.

Forbedringerne skal være ”normale”Selv skillevægge – dog ikke de bærende – må man fjerne (dog uden at få kompen-sation). Så hvis man er træt af de to små kamre i sin firerums lejlighed, så kan man lave dem om til ét nyt, stort værelse og få en trerums bolig i stedet. Det har man fak-tisk ret til at gøre!

Inden man dog laver sin femværelses lejlighed med altan om til én stor new Yorker-lejlighed helt uden skillevægge, med alu-look, sammenklappeligt samtalekøkken og med fritlagte røde mursten på indervæg-gene, så bør man huske på to ting:

For det første må der som sagt ikke fjer-nes bærende skillevægge. og for det andet må man ikke, uanset hvilken forbedring eller hvilket arbejde, lave sin bolig om, så den mister sin karakter af almen lejebolig. Forbedringerne skal være ”rimelige og hen-sigtsmæssige”.

Hvad, der konkret menes med det sidste, er selvfølgelig svært at sige helt håndfast. men hvis man vælger new Yorker-løsningen, eller vælger at indbygge sauna, jacuzzi, guldvandhaner og et stjerneobser-vatorium i sin lejlighed på den øverste

Det rene juristeriJuridisk brevkasse

Ved chefjurist Bjarne nigaard, Boligkontoret Danmark

Vores juridiske brevkasse be–svarer spørgsmål om juridiske problemstillinger med relation til boligområdet og modtager henvendelser fra beboere og tillidsfolk.

Send dit spørgsmål til vores juridiske brevkasse, mærk brevet eller mailen med "Det rene juristeri" og send brevet til Boligkontoret DanmarkLundsgade � 2100 København ø eller send mailen til Anders juel Hansen [email protected]

§§§ ”ka’ jeg så bare smadre væggen ind til det lille værelse?”

Den fri råderet er nu for alvor blevet fri. Boligkontorets kampagne Din bolig – dit valg er ophøjet til lov, og er dermed blevet en ret for alle lejere i almene boliger. Men for mange er det stadig en overraskelse, hvor meget man faktisk må…

BoDanmark 58�4

BODANMARK 58 35

Kære læser

etage i blokken, så har man helt givet fjer-net sig fra det almene præg, og man kan derfor ikke forvente at få godtgørelse for ombygningerne.

Gør det!Forbedringerne skal altså være ’normale’ forbedringer, som alle vil kunne få noget ud af, og alle vil kunne bruge. Inden man går i gang, skal man desuden anmelde sine forbedringsarbejder. Der er ikke tale om en ansøgning, for forbedringer for egen reg-ning er en rettighed. Kun hvis den påtænk-te forbedring skaber en eller anden pro-blemstilling i forhold til byggeloven eller andet, kan udlejer sætte forbedringsarbej-det på pause, indtil problemet er løst. efter anmeldelse skal man altså lige sikre sig et tilbagesvar fra udlejer/afdelingskontoret, inden man går i gang med forbedringen.

er man så heldig at have en bolig med f.eks. have eller andet udendørsareal, så kan man kun få godtgørelse for forbedrin-ger udenfor, hvis disse – ligesom de ind-vendige – er vedtaget af afdelingsmødet.

Altså: Hvis du går med tanker om at bruge lidt af opsparingen til et f.eks. nyt køkken, men troede det var alt for besvær-ligt at få ansøgt og at få lov, så er der bare at konstatere: Bare anmeld og gå i gang! Det er din ret!

Hvis man er træt af de to små kamre i sin firerums lejlighed, så

kan man lave dem om til ét nyt, stort værelse og få en trerums bolig i stedet. Det har man faktisk ret til at gøre!

Foto: The Image Works/TopFoto/Polfoto

Boligkontoret Danmark

HovedkontoretLundsgade 9 – 2100 København ØTelefon 35 44 80 80 – Fax 35 44 80 [email protected]

Opskrivning til boliger og betaling til ventelisten kan ske på vores hjemmesider.www.boligkontoret.dkwww.ledigeboliger.dk

Udlejning og service sker fra vores afdelings- og lokalkontorer

Afdelingskontoret HolteRøjelskær 15, 2. sal – 2840 HolteTelefon 39 25 10 00 – Fax 39 25 10 [email protected]

Afdelingskontoret AllerødKirkevænget 8A – 3450 AllerødTelefon 48 17 22 21 – Fax 48 17 76 [email protected]

Afdelingskontoret HelsingørFabriksvej 8 C – 3000 HelsingørTelefon 49 26 66 44 – Fax 49 26 66 [email protected]

Afdelingskontoret SakskøbingGuldborgvej 2 – 4990 SakskøbingTelefon 54 70 29 50 – Fax 54 70 29 [email protected]

Afdelingskontoret FynSivlandvænget 27B – 5260 Odense S.Telefon 63 12 75 80 – Fax 63 12 75 [email protected]

Afdelingskontoret SkanderborgPoul la Coursvej 27 – 8660 SkanderborgTelefon 86 52 21 77 – Fax 86 51 04 [email protected]

Afdelingskontoret RibeTangevej 30 – 6760 RibeTelefon 75 42 30 00 – Fax 75 42 20 [email protected]

Lokalkontoret FakseØstervej 17 – 4640 FakseTelefon 56 71 32 30 – Fax 56 71 35 [email protected]

Lokalkontoret Silkeborg Markedsgade 8, st.tv. – 8600 SilkeborgTelefon 86 81 60 25 – Fax 86 81 60 25(Ingen udlejning)

Lokalkontoret KoldingC.F. Tietgensvej 1C – 6000 KoldingTelefon 76 60 32 32 – Fax 75 50 32 [email protected]

Lokalkontoret NakskovAxeltorv 18 – 4900 NakskovTelefon 54 91 09 10 – Fax 54 91 09 [email protected]

Lokalkontoret HolstedNørregade 1 – 6670 HolstedTelefon 75 39 35 [email protected]

Documents

BoDanmark 58