September 2OO6

Tema om kommunesammenlægningerne

– Den 1. januar 2OO7 nærmer sig!

– Fusionsprocessen i Egedal Bibliotekerne

– Jobbytte på Fredensborg Bibliotekerne

– Furesø Bibliotekerne på vej

– Kommunesammenlægningen i Gribskov

Musikbibliotek.dk – nu også på Roskilde Festivalen

Det innovative bibliotek. Tør vi?

Har en børnebibliotekar kun forstand på bøger?

Sæt fokus på brugerne! – Jamen, det gør vi da i forvejen!

Chipteknologi på Ishøj Bibliotek

Bib forum for bibliotekerne i Frederiksborg Amt og Københavns Amt

2 3

Leder ......................................................................................................... 3

Musikbibliotek.dk – nu også på Roskilde Festivalen ..................................... 5

Det innovative bibliotek. Tør vi? .................................................................. 6

Har en børnebibliotekar kun forstand på bøger? ........................................... 8

Tema om kommunesammenlægningerne

Den 1. januar 2007 nærmer sig! .............................................................. 10

Fusionsprocessen i Egedal Bibliotekerne .................................................. 11

Jobbytte på Fredensborg Bibliotekerne .................................................... 14

Furesø Bibliotekerne på vej ..................................................................... 16

Kommunesammenlægningen i Gribskov .................................................. 18

Sæt fokus på brugerne! – Jamen, det gør vi da i forvejen! ............................. 20

Chipteknologi på Ishøj Bibliotek .................................................................. 22

Indhold

Også sammenhængskraften er det væsentligt at

have fokus på, og den fremtidige organisering skal

gennem dialog sikre forståelsen for såvel helheden

som det enkelte netbiblioteks profil fra styregrup-

pen til medarbejderne i netbibliotekerne.

I forslaget til den nye styringsmodel anbefa-

les det endvidere at nedsætte to arbejdsgrupper

for henholdsvis markedsøring og IT-udvikling.

I høringssvaret fra Gentofte har vi anbefalet at

placere begge disse meget væsentlige områder i

styregruppen og i stedet allokere den nødvendige

ekspertise til at træffe beslutninger.

Forslaget indeholder endvidere en finan-

sieringsmodel, hvor det statslige engagement

udelukkende er på det overordnede strategiske

niveau, mens kommunerne i fællesskab også skal

finansiere det redaktionelle arbejde. I Gentoftes

høringssvar har vi tilkendegivet, at vi mener, det

både giver sammenhængskraft og kvalitet, at det

redaktionelle arbejde i netbibliotekerne er en del

af overbygningsopgaven. Det redaktionelle arbejde

kan karakteriseres som national samordning af

biblioteksvirksomheden.

Sandsynligvis vil styringsmodellen af netbib-

liotekerne indgå som en del af den

fremtidige overbygningsstruktur,

som bliver præsenteret her i løbet af

efteråret.

Kan man kun spørge en børne-bibliotekar om bøger?

Ja, det er i hvert fald holdningen,

hvis man spørger nutidens 9-14

årige biblioteksbrugere. Til gengæld

spørger de frit den virtuelle børne-

bibliotekar ”Olivia” på nettet om alt

mellem himmel og jord.

De 9-14 årige kommer ikke så

hyppigt på børnebiblioteket, som

Ny styringsmodel for netbibliotekerne

Biblioteksstyrelsen har udsendt et forslag til en

ny styringsmodel for netbibliotekerne og bedt om

høringssvar inden 1. september. Processen med

udarbejdelsen af forslaget har været yderst demo-

kratisk med inddragelse af relevante interessenter

i at formulere visionerne for den fremtidige orga-

nisering af netbibliotekerne.

Forslagets overordnede mål er at sikre en højere

grad af professionalisering af netbibliotekerne på

alle niveauer. Endvidere ønsker Biblioteksstyrelsen

med forslaget, at der er beslutningskompetence

og sammenhængskraft til stede i alle lag af organi-

sationen. Der foreslås derfor en styregruppe, som

kan foretage strategiske beslutninger om f.eks.

antallet og karakteren af netbibliotekerne.

Netbibliotekerne er jo historisk set vokset frem

på baggrund af en lokal idé om f.eks. en spørgetje-

neste til børn eller et bibliotek over rejselitteratur,

men ingen har på noget tidspunkt overvejet om

netbibliotekerne samlet set afspejler biblioteker-

nes målgrupper og DK5 systemets mange emner.

Det er derfor en god idé med en beslutningsdygtig

styregruppe.

LederAf kulturdirektør Lone Gladbo, Gentofte Bibliotekerne, lg@gentofte.bibnet.dk

4 5

de gjorde tidligere, og når de går på biblioteket,

ved de, hvad de går efter – de vil enten låne en

bog, en film eller et computerspil eller bruge

bibliotekets computere. Ofte har de tilmed været

på nettet, før de kom, for at undersøge om mate-

rialet var hjemme. I dag er bibliotekarens rolle i

børnebiblioteket derfor først og fremmest at vise

børnene rundt i materialesamlingen og reservere

bøger eller computere. Faktuelle, faglige eller

personlige spørgsmål stilles ikke til børnebibliote-

karen i biblioteket, men på nettet.

Det er resultaterne af en ny undersøgelse, der

har sammenlignet kommunikationen på den vir-

tuelle bibliotekstjeneste Spørg Olivia – en spørge-

tjeneste for børn på nettet med kommunikationen

i det fysiske børnebibliotek. Undersøgelsen er

finansieret at Biblioteksstyrelsens udviklingspulje,

og det er Center for Ungdomsmedier på Syddansk

Universitet ved Kirsten Drotner, der har foretaget

undersøgelsen.

Kort fortalt er konklusionerne, at børn ikke

henvender sig så ofte på det fysiske bibliotek

og når de gør, spørger de efter en bog. På Spørg

Olivia stiller de faktuelle spørgsmål og spørger til

ressourcer på nettet. Anbefalingerne er derfor, at

man skaber maksimal integration mellem de to

biblioteksformer, således at man også i det fysiske

bibliotek henviser til virtuelle materialer og aktive-

rer børn. Og det er jo helt oplagt.

Men rapporten viser også nogle nye veje for

børnebibliotekerne, hvor man f.eks. kan anvende

den virtuelle spørgetjeneste til at afdække, hvilke

problemer børn tumler med og omsætte dem til

handlinger i det fysiske bibliotek. Eksempelvis er

der rigtig mange tweens, der stiller Olivia spørgs-

mål, som viser deres usikkerhed og frygt for at

falde udenfor det normale. Et børnebibliotek vil

være et perfekt mødested, hvor denne type spørgs-

mål kan drøftes også i et fysisk rum. Det sidste er

mine egne refleksioner og ikke anbefalinger fra

rapporten

Rapporten er yderst tankevækkende og giver

mange gode idéer til, hvad fremtidens børnebiblio-

tek kan være. Du kan læse mere om undersøgel-

sen i en artikel i dette nummer, og her får du også

henvisninger til, hvor rapporten kan læses i sin

helhed samt omtale af temamøder om emnet.

Strukturreformen og bibliotekerne

På midtersiderne i bladet her er der artikler om

strukturreformens betydning for bibliotekerne i de

nye kommuner: Egedal, Fredensborg, Furesø og

Gribskov. Endvidere kan du læse om så forskellige

emner som chipteknolog, Roskildefestivalen, Inno-

vation og at ”Vi skal sætte fokus på brugerne”. Vi

kommer ikke hele DK5 systemet rundt, men det er

lige ved. God fornøjelse.

Musikbibliotek.dk, der er inde i rivende udvikling,

har netop for andet år i træk haft en stand på

Roskilde Festivalen sammen med Lytteposten.dk.

Festivalgængerne surfede godt og grundigt på sitet

imellem de mange koncerter. Ligesom

der blev udvekslet musiksmag og behag

brugere og redaktører imellem. Det var

skønt at møde musikelskere i den vir-

kelig verden omkring musikken, hvor

den er bedst, nemlig live! Se endvidere

på sitet den minutiøse foromtale af alle

koncertnavne på festivalen. Det fine tillæg

til festival magasinet på sitet er nu på 2. år

i træk en ubetinget service for alle, der vil ajour-

føres på musikfronten i den mere rockede ende af

spektret.

Som portal for landets musikbiblioteker er Musik-

bibliotek.dk stedet, hvor du kan abonnere på

nyheder, læse anmeldelser og anbefalinger i stort

set alle genrer.

I det forløbne år har Musikbibliotek.dk med

stor succes lanceret et såkaldt e-zine ved navn

musik.mag. – et elektronisk magasin på sitet, der

publiceres hvert kvartal. Magasinet kan endvidere

downloades, hvis du vil ha’ de ca. 20 reklamefri

sider til læsning på sengekanten eller i S-toget.

Hvert nummer tager et musikalsk tema under

behandling fra forskellige journalistiske vinkler

– på netsiden med mulighed for interaktiv del-

tagelse fra brugerne. Sidste års temaer var fx

Online musik, Festivaler og Årets musikalske

oplevelser. Endelig har Musikbibliotek.dk indledt

et tæt samarbejde med musikmagasinet Gaffa

ligesom de første strenge er slået an til at arbejde

sammen med DR klassisk. På sigt er det endvi-

dere ambitionen, at Musikbibliotek.dk vil tilbyde

såkaldte showcases, mindre koncerter med nye

musikalske talenter, til de deltagende biblioteker.

Musikbibliotek.dk - nu også på Roskilde FestivalenAf redaktør på Musikbibliotek.dk, Susanne Kier suk@gentofte.bibnet.dk

6 7

Men hvad er innovation så for en størrelse?

Ofte oplever man, at der med ordet innovation

menes nogenlunde det samme som med kreati-

vitet, udvikling, forandring, fornyelse m.v. Er det

gammel vin på nye flasker? Og hvad er egentlig

definitionen på innovation? Her er 3 bud:

Den helt korte, kan man finde på Wikipedia:

”Innovation er opfindelser og ideer omsat til pro-

dukter eller tjenester, som er bragt til markedet.”

Den definition, som findes i Det innovative biblio-

tek, s. 19, bringer en mere detaljeret og sigende

definition:

[Ved innovation] ”skelnes der mellem at innovere

produkter og innovere processer. Innovation kan

foregå lukket i interne laboratorier eller åbent i

netværk. Innovation kan være inkrementel i form

af løbende udvikling, der tager afsæt i, hvad man

har gjort i fortiden og udvikler nye produkter, som

grundlæggende er forbedringer af de allerede eksi-

sterende. Innovation kan omvendt være radikal

ved at udspringe af udbud, i form af ny forskning

og teknologi, eller efterspørgsel, i form af nye behov

og kunder, man aldrig har haft en relation til før.”

Og så er der Thomas A. Edisons: ”Innovation er 1

pct. inspiration og 99 pct. perspiration – dvs. hårdt

arbejde.”

Hvordan forløber innovationsprocessen?

Undersøgelsen i Det innovative bibliotek tager

udgangspunkt i nedenstående model, der samtidig

beskriver de elementer, der indgår i bibliotekernes

arbejde med innovation: Den store cirkel beskriver

kunderne/det omgivende samfund, den inderste

cirkel beskriver rammerne dvs. strategi, kultur og

kompetencer. De små cirkler er selve processen

Hvorfor innovation i bibliotekerne?

Der tales meget om innovation i øjeblikket. I bl.a.

regeringen og Biblioteksstyrelsen er innovation

blevet et hot ord – og nu også i bibliotekerne.

I juni kom så rapporten Det innovative bibliotek

– en strategisk partner i svaret på globaliseringens

udfordringer, udarbejdet af Huset Mandag Morgen

på initiativ af Biblioteksstyrelsen.

I forordet til rapporten skriver Jens Thorhauge:

”Danmarks biblioteker er under forvandling,

desuden er der et konkurrencepres fra andre ydel-

ser”, hvor f.eks. ”en søgemaskine som Google giver

bibliotekernes kataloger baghjul (..). For at imø-

degå dette konkurrencepres, er det nødvendigt at

intensivere udviklingen af nye ydelser, profiler og

kompetencer i bibliotekerne”.

Det innovative bibliotek skal ses som led i denne

indsats. Formålet har været at afdække bibliote-

kernes innovationskompetencer og få et indblik i,

hvor bibliotekerne kan blive bedre til at innovere i

dagligdagen.

I undersøgelsen deltog 12 biblioteker – 6 forsk-

ningsbiblioteker og 6 folkebiblioteker, herunder

Gentofte Bibliotekerne.

Analysen i rapporten af bibliotekernes innova-

tionsevne viste, at bibliotekerne har fundamentet

på plads til at kunne arbejde innovativt. De fleste

biblioteker har skabt en god innovationskultur,

hvor der samarbejdes internt og med eksterne

aktører samt tages ved lære af brugernes behov

og efterspørgsel. Men der skal arbejdes med at

få skabt større kompetencer til at arbejde profes-

sionelt med innovation og få struktur på innovati-

onsarbejdet. De største barrierer eller udfordringer

i bibliotekernes innovationsarbejde findes ifølge

rapporten i relation til definering af målsætning

for innovationsarbejdet, risikovillighed, opfølgning

af aktiviteterne og selve det at udvise initiativ.

Det innovative bibliotek. Tør vi?Af konsulent Ole Olav Jensen, Gentofte Bibliotekerne, ooj@gentofte.bibnet.dk

Innovationens syv cirkler. Kilde: Fremtidstanken og Center for Ledelse, 2005

eller projektarbejdet – og alle cirklerne tilsammen

skulle gerne give læring.

Det praktiske innovationsarbejde lige nu i bibli-

otekerne kan beskrives som en treleddet størrelse:

Rammen for innovationsarbejdet:

Udfordringen er her, at få skabt eller videreud-

viklet et innovationsmiljø med strategisk fokus

på innovationsarbejde samt vilje til initiativ, hvor

det er i orden at være kreativ, og hvor der er rum

– og høj risikovillighed – til at eksperimentere

med ideer under devisen ”hvo intet vover – intet

vinder”. Desuden er udfordringen, at udvikle

evner og vilje til at skabe overblik samt at afkode

og analysere trends og udviklingstræk blandt

bibliotekernes eksisterende og potentielle bruger-

grupper.

Innovationsprocessen/projektarbejdet:

Til selve udviklingsarbejdet – fra ide til imple-

mentering – er projektarbejdsformen et must.

Udfordringen er her, at tage denne arbejdsform

alvorlig, at arbejde systematisk med de enkelte

trin, f.eks. som det fremgår af ovenstående model:

En given ide evalueres og der udarbejdes pro-

jektbeskrivelse herunder projektorganisation,

målbeskrivelse og tidsplan. Det foreløbige

resultat/prototype testes. Derefter laves der

handlingsplan for det videre udviklingsar-

bejde. Og endelig kan implementeringen

påbegyndes.

Innovationsresultaterne:

Når ideen er implementeret evalueres

resultatet bl.a. med hensyn til reaktionen

fra brugernes side. Har innovationen givet

anledning til rationaliseringer eller andre

interne gevinster? Har innovationerne være

radikalt fornyende og måske skaffet nye brugere

eller har der været tale om forbedringer af eksiste-

rende produkter?

Innovation – tør vi?

Er innovation så gammel vin på nye flasker? Ja,

delvist. Begreber som kreativitet, udvikling, foran-

dring, fornyelse samt projektarbejde indgår alle i

innovationsprocessen, men innovation er et mere

omfattende og især et sammenhængende system.

Selvom grundlaget og miljøet er i orden, og der

foregår innovation i mange biblioteker, således

som det fremgår af rapporten Det innovative bib-

liotek, så peger udviklingstendenserne for bibliote-

kerne også klart på, at der må satses endnu mere

på innovation. Vi skal ville innovation, fokusere

mere på målsætningen for innovationsarbejdet

og udvise mere initiativ. Vi skal turde innovation

og udvise risikovillighed. Og så skal vi sørge for

stringens i projektarbejdet, herunder opfølgning

– hvis vi ønsker at skabe en effektiv innovation i

bibliotekerne.

Tør vi lade være?

Litteratur:

Læs rapporten Det innovative bibliotek her

http://www.bs.dk/publikationer/rapporter/

innovative_bibliotek/index.htm

8 9

Hvordan opfatter og udnytter de 9-14 årige børnebibliotekernes nuværende tilbud? Hvordan opnår vi, at de 9-14 årige (også) i frem-tiden vil tænke ”børnebiblioteket”, når de søger viden, vejledning, rådgivning og oplevelse?

Når børn stiller spørgsmål

Med rapporten Når børn stiller spørgsmål: En

analyse af kommunikationen i det fysiske børne-

bibliotek og på Spørg Olivia – en spørgetjeneste for

børn på nettet har bibliotekerne fået et værdifuldt

redskab til strategisk udvikling af børnebibliote-

kernes fremtidige tilbud til de 9-14 årige tweens.

Forskningsprojektet er iværksat på initiativ af

Gentofte Bibliotekerne og finansieret af Biblioteks-

styrelsen. Forskningsprojekt og rapport er udar-

bejdet af kommunikationsforsker Lotte Nyboe, der

er tilknyttet Professor Kirsten Drotners Institut for

Litteratur, Kultur og Medier på Syddansk Univer-

sitet.

Undersøgelsen består af to dele; et studie af

kommunikationen mellem børnebibliotekar og

bruger i det fysiske børnebibliotek og et studie

af kommunikationen mellem bruger og Olivia.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i et generelt

defineret spørgsmål:

Hvordan foregår kommunikationen mellem

børn og børnebibliotekar i dels det fysiske rum,

dels det virtuelle? Med andre ord, hvordan bruger

de 9-14 årige biblioteket, og hvordan bruger de

spørgetjenesten? Herunder kommer spørgsmål

om brugernes forventninger og udbytte af inter-

aktionen, hvad spørger børnene om i de to rum,

hvordan besvares spørgsmålene, hvordan oplever

Olivias’ bibliotekarteam kommunikationen dels i

direkte onlinedialog, dels via e-mail, og hvordan

oplever bibliotekaren kommunikationen i det fysi-

ske børnebibliotek.

Har en børnebibliotekar kun forstand på bøger?Af redaktør på Spørg Olivia, Berit Lærkes bl@gentofte.bibnet.dk

To forskellige verdener

I analysen af de indsamlede spørgsmål fremstår

spørgetjenesten på nettet og det fysiske børnebib-

liotek som to fuldstændig forskellige verdener:

”En bibliotekar kan man snakke om bøger med

.......men man kan også snakke med Olivia om alt

mulig andet.....”.

”En bibliotekar giver bare bøgerne til én, mens

Olivia finder flere informationer”

”Ja, altså okay måske lyder jeg vildt dum, men det

er da ikke specielt normalt at gå hen til en

bibliotekar og spørge om man kan rykke fortæn-

derne ud på en mangrovesnog, eller hvad man

skal gøre hvis ens bind ikke passe til ens tangetrus-

ser, hvis du forstår hvad jeg mener…”

Lotte Nyboe skriver i sin rapport blandt andet:

”I vores interview med brugerne på nettet, gav

brugerne udtryk for deres holdning til den fysiske

børnebibliotekar og Olivia. Brugerne var ikke i

tvivl: En børnebibliotekar arbejder kun med bøger

til forskel fra Olivia, som man også kan spørge om

fx spil på nettet. Det kan man ifølge brugerne ”jo

ikke på et bibliotek”. Det lille ”jo” er interessant,

for det vidner om en meta-forståelse af bibliote-

ket som institution. Afledt af det lille ”jo” er det

nærliggende at spørge: Hvad nu hvis man kunne?

Hvad nu hvis man fx kunne spørge om gode

hjemmesider på biblioteket, kunne blive undervist

i hjemmesideproduktion og giffer, eller få informa-

tionssøgningskurser, der gjorde én endnu bedre til

at søge på nettet?

Hun fortsætter: ”Spørg Olivia og det fysiske børne-

bibliotek skal ikke nødvendigvis kunne det samme,

tværtimod har de to ”steder” forskellige funktioner

og tilgodeser forskellige behov. Den fysiske børne-

bibliotekar og ”Olivia” udfylder ligeledes forskellige

funktioner. Det er i nogen udstrækning vigtigt at

fastholde forskelligheden i de to biblioteksformer.

Nettets anonymitet giver anledning til en særlig

form for kommunikation, hvor det fx føles tilladt

at stille selv personlige og intime spørgsmål. Spørg

Olivia og det fysiske børnebibliotek lægger op til

forskellige typer dialog, og kompetencer inden for

de to typer af biblioteksbetjening skal derfor vide-

reudvikles og understøttes. De to biblioteksformer

bør dog forstås som grene på samme stamme, og i

udviklingen af fremtidens børnebibliotek anbefaler

vi, at man sidestiller de to typer biblioteksbetjening

og udvikler et fælles grundlag for bibliotekarernes

virke, hvad enten det er på nettet eller i det fysiske

børnebibliotek. Vi vil i den sammenhæng anbefale,

at man eksempelvis gør formidlingen af virtuelle

materialer til en kernekompetence i begge rum,

både mentalt og i de signaler der udsendes fra

rummene.”

Et godt grundlag for en kvalificeret debat

Mange børnebibliotekarer vil uden tvivl indvende,

at det billede, børnene tegner af børnebibliote-

karer, der udelukkende inddrager boglige videns-

ressourcer, når de besvarer spørgsmål fra børn i

det fysiske bibliotek, er helt og aldeles ude af trit

med virkeligheden. Det er da også rigtigt i masser

af tilfælde. Det vil bare være lidt af en katastrofe,

hvis den kendsgerning førte til en afvisning af

relevansen af brugernes billede.

En meget stor del af de børn, der bruger Spørg

Olivia, når de søger svar, rådgivning og dialog om

alt fra faktuelle til eksistentielle spørgsmål og fra

personlige problemer til spørgsmål om ringetoner

til mobiltelefonen, er børn der aldrig har ment, at

børnebiblioteker var beregnet for nogen som dem.

En lige så stor del af de adspurgte er brugere af de

fysiske børnebiblioteker, der bare aldrig har fore-

stillet sig eller oplevet, at børnebibliotekarerne i

det fysiske bibliotek, var lige så opsatte som Olivia

på at gå i dialog og engagere sig i deres reelle

virkelighed – ej heller lige så interesserede i og

skrappe til at formidle internetressourcer, som de

er til formidling af bibliotekets fysiske materialer.

Med rapportens analyser og anbefalinger er

tilvejebragt grundlag for en kvalificeret debat om

denne artikels 2 indledende spørgsmål.

Rapporten præsenteres, og der lægges op

til paneldebat på det årlige landsdækkende

Temamøde, der arrangeres i samarbejde mellem

Biblioteksstyrelsen, DOTBOT og Spørg Olivia.

Mødet finder sted i Odense den 11. oktober

2006. Reserver datoen allerede nu.

Her i regionen går vi i dybden på Temadagen:

Hallo – er der nogen. Der afholdes den 28. novem-

ber i Gentofte.

10 11

netværk, hvor John Nørskov har stået for proces-

sen. Netværket holdt sit indledende møde den 20.

januar, og har været samlet i alt 5 gange.

Deltagerne har udvekslet erfaringer og drøf-

tet særlige problemstillinger og nye muligheder.

Udover et oplæg om fusionsledelse, som netvær-

ket havde inviteret konsulent Henrik Skovdal, KL,

til at holde, har netværket selv stået for oplæg

og ”fusionsemner”. På det foreløbige afsluttende

møde den 8. september er det forholdet ledelse

og medarbejder i den nye organisation der står i

fokus.

Fusionsarbejdet er stadig i fuld gang alle steder. I

de følgende artikler fra Egedal, Furesø og Gribskov

kan du se, hvor langt, man er i processen netop

nu, og hvordan processen er forlø-

bet. Artiklen fra Fredensborg

fokuserer på jobbytte i

forbindelse med sam-

menlægningen.

Arbejdet med at skabe nye, fælles organisationer

i de 8 nye kommuners biblioteker nærmer sig sin

– i det mindste – formelle afslutning. Arbejdet

har været grebet meget forskelligt an, ligesom

tidspunktet, hvor man gik i gang, varierer meget.

Derfor er det ikke alle, der med sindsro ser på

at årsskiftet nærmer sig. Ledelsesspørgsmålet er

afklaret alle steder, men inden for f.eks. EDB-

området kniber det meget, idet sammenlægning

af bibliotekssystemerne ikke alle steder kan nås

inden det nye år.

Fusionsnetværk

De 8 nye kommunale biblioteker: Egedal, Fredens-

borg, Frederikssund, Frederiksværk – Hundested,

Furesø, Gribskov, Hillerød og Rudersdal, har alle

modtaget støtte fra Udviklingspuljen til fusionsar-

bejdet. I forbindelse med denne bevilling har det

været et klart ønske at ”fusionsbibliotekerne”

dannede netværk, bestående af biblioteks-

lederne fra de involverede biblioteker.

”Fusionsbibliotekerne” og central-

biblioteket etablerede derfor et sådant

Den 1. januar 2OO7 nærmer sig!

Kort historisk resume

Da loven om kommunesammenlægninger blev

vedtaget, gik der ikke lang tid, før Stenløse og

Ølstykke kommuner indgik aftale om sammenlæg-

ning. Det var derfor nærliggende på det tidspunkt,

at den vakante stilling som leder af Stenløse

Bibliotek blev besat af Bente Stonor Nielsen, som

allerede var bibliotekschef i Ølstykke. På baggrund

af en lokal folkeafstemning ultimo 2004 besluttede

Ledøje-Smørum Kommune sig for at gå i forhand-

ling med Stenløse og Ølstykke med henblik på

sammenlægning. Derfor kunne der allerede i

december 2004/januar 2005 aftales møder mellem

Bente Stonor Nielsen og Ingrid Bay, bibliotekschef

i Ledøje-Smørum.

Den administrative ledelse i alle tre kommu-

ner udgav hurtigt en ”drejebog” over det ønskede

fusionsforløb med henblik på en administrativ

kortlægning, med bemærkninger med henblik

på senere tilretning og harmonisering af de kom-

munale tilbud og services, og allerede i marts

2005 forelå bibliotekernes bidrag til fase I rappor-

ten. De to biblioteksledere valgte af tidsnød selv

påtage sig denne opgave for hurtigere at kunne

fokusere på bibliotekspersonalets behov for at

komme i gang med at lære hinanden og de andre

biblioteker at kende. Denne del af processen blev

prioriteret højt, fordi det var vigtigt at få et sat et

solidt fundament på basis af tillid og kendskab

til hinanden, således at man bedre kunne tackle

forståelsen for, at der af hensyn til borgerne i 2007

skulle tænkes i ét samlet personale i Egedal Biblio-

tekerne med én kultur, fælles mål og visioner samt

et ensartet bibliotekstilbud på så højt et niveau,

som ressourcerne tillod.

Den 10. maj 2005 blev der inviteret til det

første af en lang række fælles personalemøder,

som skulle være fundamentet i orientering og

Fusionsprocessen i Egedal BibliotekerneAf Ingrid Bay, Ledøje-Smørum Bibliotek og Bente Stonor Nielsen, Stenløse og Ølstykke Biblioteker,

lb@lskom.dk og bsn@stenlose.dk

dialog mellem ledelse og personale. Jon Madsen,

Bornholms Biblioteker deltog som oplægsholder

i mødet og kunne ud fra sine erfaringer bidrage

med mange nyttige råd og oplysninger. På samme

møde nedsattes en tværgående koordinations-

gruppe med repræsentanter fra alle biblioteks-

væsner.

Projekt Nye kommuner – nye biblioteker – fælles mål

I juni 2005 fik Stenløse Bibliotek formelt bevilget

200.000 kr. fra Biblioteksstyrelsen under indsats-

området Nye kommuner – nye biblioteker – fælles

mål. Denne bevilling muliggjorde ledelsens ønsker

om en målrettet indsats hen mod en biblioteks-

kultur med fælles mål, fælles værdier og fælles

spilleregler.

Gentofte Bibliotekernes Konsulentafdeling og

konsulentfirmaet Holstein Booking blev inddraget

i den videre planlægning af processen.

September 2005 afholdtes personaleseminar på

Nørrevang på Falster. Forud for seminaret havde

Leif Burchardt fra konsulentfirmaet Valuator ud

fra udsendte spørgeskemaer til hele personalet

taget pulsen på den generelle indstilling til den

kommende fusion og det fremtidige samarbejde.

Spørgeskemaerne forholdt sig til 10 af ledelsens og

koordinationsgruppens fastsatte resultatmål. På

seminaret nedsattes en række arbejdsgrupper med

hver sin opgave ud fra de på seminaret vedtagne

opgaver.

I løbet af efteråret gennemførtes nogle målret-

tede kursusforløb under hensyntagen til de for-

skellige personalegruppers interesseområder. Som

eksempler kan nævnes Fremtidens vidensmedar-

bejder for HK-personalet og Synergi og rationaler

som optakt til et BIB-flow forløb om materialevalg.

I december 2005 udsendte Leif Burchardt endnu

TEMA: Komm

unesamm

enlægningerne

4 beretninger fra biblioteksfusionsprocesserne i centralbiblioteksområdet

12 13

TEMA: Komm

unesamm

enlægningerne

en gang spørgeskemaer til personalet. Indholdet

var det samme som i det første, dog var der tilføjet

ekstra spørgsmål, som relaterede sig til den sidste

del af processen. Det var meget interessant at se

dokumentation for, at personalets indstilling til

processen havde rykket sig i positiv retning takket

være det gode forløb.

Januar 2006 afsluttedes projektet.

Interne og eksterne arbejdsgrupper for at skabe helhed

Sideløbende med det interne biblioteksforløb

deltog enkelte fra personalet sammen med lederne

i de arbejdsgrupper, der var nedsat i forbindelse

med arbejdet med den kommunale fase II rapport.

Undervejs i processen besluttedes det i forbindelse

med den samlede kommunale fordeling af opga-

ver, at Bente Stonor Nielsen fremover skal være

leder af Egedal Bibliotekerne.

Herefter kunne principperne for bibliotekets

interne organisation aftales med koordinations-

gruppen og på de fælles personalemøder.

Allerede i foråret 2006 blev de sidste arbejds-

grupper sat i arbejde, og en ny ledergruppe kunne

udpeges efter tilbundsgående kompetenceafkla-

ringssamtaler med hver enkelt i personalet samti-

dig med, at den geografiske placering og stillings-

indhold blev afgjort for alle.

Refleksioner – biblioteksvæsnets interne proces

I det samlede forløb har det været utroligt posi-

tivt at mærke, at personalets indstilling generelt

har ændret sig fra at være afventende til at være

dedikeret og konstruktiv. Det har kunnet aflæses

ud fra spørgeskemarunderne, men også de mange

tværgående arbejdsgrupper har bidraget til at få

aflivet myter og til at lære hinanden at kende som

ressourcepersoner. Alle har bestræbt sig på at

være med i mindst en af arbejdsgrupperne.

Det har været godt, at biblioteksledelsen har

været enige om kursen uden slinger og har frem-

stået fasttømret og talt med én tunge. Det var også

på et tidligt tidspunkt klart, hvem der fremover

skulle være lederen, og den hurtige beslutning

bevirkede, at man kunne tage hånd om organisa-

tionen, således at den enkelte kun i en megen kort

periode har været usikker på sin fremtidige place-

ring. Der er naturligvis stadig mange hurdler, der

skal overvindes, men vi er ikke i tvivl om, at de af

personalet vil blive betragtet ikke som problemer,

men udfordringer, som der jo bør være i ethvert

udfordrende og rigt arbejdsliv.

Som ledelse må vi også konstatere, at vi ikke

kunne være nået så langt uden den gode hjælp,

som Biblioteksstyrelsens bevilling og konsulent-

firmaerne har ydet i forløbet.

Løsningen på ledelsesspørgsmålet har også

trukket sine spor ind i den kommunale organisa-

tion. Lederen af Ledøje-Smørum Bibliotek bliver

efter eget valg overført til Center for Kultur og

Fritid og får som arbejdsområde ansvaret for den

kulturelle del af centret. Dette sikrer et optimalt

samarbejde også med biblioteket med en god

udnyttelse af økonomiske som personalemæssige

ressourcer til følge – til gavn for borgerne.

Refleksioner – det kommunale forløb

Intet biblioteksvæsen er en ø. Vi har i løbet af

sammenlægningsarbejdet været i større eller

mindre grad involveret i den overordnede proces i

kommunen. De tiltag og nye bestemmelser, vi kan

registrere, viser os, at bibliotekerne i lighed med

andre eksterne institutioner er på vej mod at miste

en væsentlig del af deres råderum og frihedsgrad.

Ønsket om en stærk centralisering og kontrol er

fremherskende i den øverste, kommunale admini-

strative ledelse.

Biblioteket er rent organisatorisk rykket læn-

gere ud på grenen, væk fra beslutningstagerne, og

det vil tage nogen tid, inden overflødige filtre kan

bortskaffes, så informationerne uden forvræng-

ninger kan flyde frit og uhindret mellem de rette

personer.

Total rammestyring for de eksterne institutio-

ner, som skulle sikre en optimal udnyttelse af de

økonomiske ressourcer under ansvar for de virk-

somhedsplaner og aftaler, der er indgået med det

politiske niveau, opleves blot som uddelegering

af endnu en arbejdsbyrde, når man opdager, at en

konto som bibliotekets EDB-konto uden forhand-

ling er blevet overført til kommunens IT-afdeling.

Det bevirker, at biblioteket udviklingsmæssigt vil

få svært ved at navigere hurtigt og effektivt på

it-fronten i en omskiftelig verden, hvor brugerne i

stadigt stigende tempo stiller nye krav og ønsker.

Det vil virke stagnerende og lammende for biblio-

teket, som til slut må frygte, at tilbud og service

vil ende med at fremstå gammeldags, ubrugeligt

og uinteressant for brugerne.

Uendelig megen tid og mange ressourcer har

på det sidste været brugt på at finde besparelser

og rationaler på basis af mindste økonomiske

fællesnævner og basisbudgetterne. Det er tanken

fra den kommunale ledelses side, at politikerne

på baggrund af disse tal og opgivelser skal have

mulighed for at til- og fravælge inden for servi-

ceniveauet. Man må konstatere, at det i øvelsen

er påvist, at ingen af de 3 bibliotekssystemer på

noget tidspunkt har været økonomisk forgyldte, og

at enhver beslutning om tilførsel af færre midler

vil betyde en væsentlig forringelse i serviceni-

veauet, herunder nedlukning af biblioteksafdelin-

ger.

Vi ved, at en del af den uhensigtsmæssige

udvikling udspringer af de krav, der er fra lov-

givernes contra lokalpolitikernes side om at

rationalisere, finde besparelser og samtidig opret-

holde et højt serviceniveau. Kommunalreformen

handler dybest set om at sammenlægge mindre

og ikke særligt rige og rentable kommuner i håb

om, at den nye størrelse kan medføre økonomiske

og rationelle fordele på sigt. Der har dog for de

fleste kommuners vedkommende ikke været tale

om luksus og service på første klasse. Embeds-

mændene er under pres for at finde rationaler og

besparelser hurtigst muligt for at finansiere fusio-

nen, men virkeligheden er den, at man først kan

begynde at se et billede tegne sig i 2008.

Vi vil bevare håbet om, at når støvet lægger

sig, må man indgå i en dialog om at rette op på

skævhederne, så man kan få Egedal Kommune og

ikke mindst Egedal Bibliotekerne til at køre på helt

nye og driftssikre skinner ud mod en spændende

fremtid – for det skulle jo nødig hedde sig: ”at

operationen lykkedes, men patienten døde”!

14 15

I forbindelse med kommunesammenlægningen

besluttede bibliotekernes ledelser, at ansøge om

midler fra Udviklingspuljen under projektet De

nye kommuner. Som en del af vores udviklings-

projekt, hvortil vi fik tildelt tilskud fra BS, beslut-

tede vi meget hurtigt at igangsætte jobbytte for

alle medarbejdere. Intentionen var, at vi allerede

et år før kommunesammenlægningen skulle få sat

rigtige ansigter på vores nye kolleger og af samme

grund blev alle opfordret til at tage del i jobbyttet.

Vi valgte at sige, at ordningen var frivillig, men

gennemført jobbytte ville være en forudsætning

for at indgå i en række arbejdsgrupper, som senere

skulle udarbejde fælles regler, procedurer, drøfte

serviceniveau m.m. Ikke alle var enige i beslutnin-

gen om frivilligheden, men adskillige i personalet

har efterfølgende påpeget, at netop frivilligheden

var med til at mindske modstanden og en på for-

hånd negativ indstilling. Efter at de første havde

været af sted, og på et personalemøde havde

fortalt om deres gode oplevelser, var der flere og

flere, der var klar. Ledelsen på bibliotekerne har

fra starten bakket op om jobbytteordningen og har

derfor gerne set så mange i jobbytte som muligt.

Samarbejdsorganerne var involveret på et tid-

ligt tidspunkt, for at sikre gode rammer omkring

jobbytte. Det er vigtigt, at der er styr på planlæg-

ningen, så arbejdsdagen kan hænge sammen.

Dog var den oprindelige tidsplan om at gennem-

føre jobbyttet i løbet af 4 måneder ikke mulig på

grund af sygdom, kurser og andre aktiviteter. I dag

mangler kun et par stykker af de ca. 50 medarbej-

dere og nye medarbejdere har efter nogle måneder

i et af bibliotekerne fået tilbudt jobbytte og alle

taget imod det.

Jobbyttet var planlagt til at vare ca. én uge med

mulighed for at komme igen senere, hvis det var

et ønske og medarbejdere fra Nivå fik mulighed

for at tage både til Fredensborg og til Humlebæk.

Jobbytte på Fredensborg BibliotekerneAf Lise Kann, bibliotekschef i Fredensborg Bibliotekerne, lika@fhkom.dk

Som en del af jobbyttet hørte at svare på 3 på

forhånd stillede spørgsmål (“Hvad synes du fun-

gerer godt? Hvad undrer du dig over? Giv 3 forslag

til hvad vi kan bruge i Fredensborg Bibliotekerne”)

og nedskrive alle erfaringer, observationer – stort

som småt i de medbragte logbøger. Bredden i

besvarelserne var meget stor, og derfor besluttede

styregruppen efterfølgende, at bearbejde besva-

relserne og samordne dem i nogle overordnede

temaer.

Det blev hurtigt meget tydeligt, at materialet

var et rigtig godt værktøj til den fremadrettede

hensigtsmæssige koordinering af arbejdsopgaver,

prioriteringer, arbejdsmetoder og personalepleje.

TEMA: Komm

unesamm

enlægningerne

En slags parameter for at det samlede projekt vir-

kelig bevæger sig, og at vi også gør det. Desuden

har materialet været med til at give overblik.

Der var forslag til samkøring af arbejdsmeto-

der, som kunne sættes i værk med det samme

uden problemer af nogen slags, forslag der hurtigt

kunne sættes i værk, forslag der krævede lidt mere

tid/økonomi og diskussioner, og forslag som kræ-

vede tilsagn fra det politiske niveau.

Materialet evalueres løbende.

Fra en af medarbejderne i jobbytte hedder det:

“Det er en forudsætning at møde op og tage i mod

med åbent sind.” Fra andre lyder det: “Vi er jo

også forskellige, og det har været en klar fordel at

vi selv har kunnet være med til at påvirke situatio-

nen. For nogle var det vigtigt at kunne komme af

sted med en kollega, for andre var det væsentligt

hvornår og hvor det blev og om det var en uge

eller 3 dage.”

Ordningen blev evalueret på et personalemøde

og mange undrede sig over hvorfor der skulle en

kommunesammenlægning til at tage et sådant

initiativ for hele personalet. Nogle sagde: “Vi

har fået aflivet en masse myter om hinanden,

og fundet ud af, at vi jo slet ikke er så forskellige

endda. Vi er blevet til kollegaer og har nu en helt

anden forståelse for hinanden.”: ”Sammenlægnin-

gen er blevet mere virkelig for mange, det her er

noget dejligt konkret.”

Så samlet set kan vi kun opfordre andre bibliote-

ker – også de, der ikke skal sammenlægges – mere

systematisk at indgå en aftale om jobbytte af kor-

tere og længere varighed. God fornøjelse.

16 17

materialevalg skal dække nogle af besparelserne.

Materialekontoen bliver beskåret med ca. 10%.

Fra Værløse Kommunes Biblioteker og Farum Bibliotek til Furesø Bibliotekerne

Der er nedsat en ledergruppe for Furesø Biblio-

tekerne bestående af bibliotekschefen, tre drifts-

ledere for Farum, Værløse og Hareskov samt en

administrativ leder. Ledergruppen er tovholder for

en række arbejdsgrupper, der skal finde løsnings-

forslag på de uendelige mange arbejdsprocesser,

som i dag gøres forskelligt.

Der er et meget vanskeligt arbejde, for det er

her at processen kommer tæt på den enkelte med-

arbejders faglige og sociale virkelighed.

Det midlertidige samarbejdsudvalg har ønsket,

at medarbejderne får indflydelse på organisati-

onsdannelsen. Vi har valgt at lave en temadag,

”Du kan blive bibliotekschef, og så kan jeg blive kulturchef”

På Danmarks Biblioteksforenings årsmøde d. 3.

marts 2005 kom Værløses kultur- og biblioteks-

chef Bente Høegh hen til mig og sagde: ”Har du

hørt det? Farum og Værløse kommuner skal lægges

sammen.” Mit svar kom spontant: ”Tillykke!”

Jeg kunne se, at det ikke var det svar Bente

havde forventet. Senere på dagen drøftede vi

mulighederne: ”Du kan blive bibliotekschef, og

så kan jeg blive kulturchef”, foreslog Bente. Da vi

kom hjem, trak vi arbejdstøjet på og nåede lige at

ansøge de ekstraordinære midler fra Biblioteks-

styrelsen til fusionsramte kommuner inden fristen

31. maj 2005 og fik den store gevinst: 200.000 kr.,

godt hjulpet på vej af John Nørskov Hansen. Det

gjorde os i stand til at hente professionel hjælp til

to personaleseminarer som led i udformningen af

en fælles Furesø vision.

Et positivt forløb

Gennem et positivt forløb fik vi på første perso-

naleseminar afdækket vores virksomhedskulturer

med fokus på de værdier, som vi ville bringe med

ind i en ny organisation. Det andet seminar blev

afholdt tre måneder senere med fremtidsvisioner

som hovedtema. Vi fandt frem til fire søjler, som

vores biblioteker skulle bygge på: læring, kultur,

mødested og formidling.

Disse visioner skal drøftes med borgere og

politikere på et borgerdialogmøde d. 11. septem-

ber 2006. Som input til processen indgår også

en bruger- og en borgerundersøgelse blandt godt

1.000 borgere i Værløse og Farum, foretaget af

professor Niels Ole Pors.

Parallelt med denne visionsproces har kørt en

fusionsproces, genereret af det politiske system

og embedsværket. Statusbeskrivelse, analyse og

implementering efter KL’s anbefalinger. En vigtig

Furesø Bibliotekerne på vejAf bibliotekschef Vivi Fahnøe, Furesø Bibliotekerne, vif@farumbib.dk

rettesnor for arbejdet har været et sæt etiske spil-

leregler, der understregede det ligeværdige sam-

arbejde. De er blevet udformet på højeste niveau.

I marts 2006 fik vi nedsat et midlertidigt tvær-

fagligt samarbejdsudvalg MTU-bib, bestående af

to ledere og to tillidsrepræsentanter fra hver kom-

mune.

I dette udvalg afdækker vi de forskellige perso-

naleforhold, personalegoder etc. Det bliver også

det midlertidige udvalg, der skal høres vedrørende

budget og personaleressourcefordeling.

Beslutninger der er taget

Der er allerede nu truffet en række vigtige beslut-

ninger på forskellige niveauer: På politisk niveau

er der bl.a. truffet beslutning om at Værløse

Bibliotek bliver hovedbibliotek og administrativt

center samt at Farum og Værløse biblioteker skal

opleves som ligeværdige over for brugerne.

På direktørniveau er der bl.a. truffet beslutning

om bibliotekschef, bibliotekssystem for folke- og

skolebibliotekerne (DDELibra).

På det faglige niveau er der truffet beslutning

om ledergruppens sammensætning.

Beslutninger der forestår

Der er endnu ikke truffet beslutning om organisa-

tionen, materialevalgets organisering, placering

af indkøbs- og klargøringsfunktionen og logo.

Ligesom der heller ikke er truffet beslutninger

om åbningstider, reglement (vi anbefaler det

fælles reglement), gebyrer og andre takster, vision

for Furesø Bibliotekerne samt udmøntning af

besparelser vedr. andre opgaver. Budgettet er

førstebehandlet, og det tyder på, at Furesø Biblio-

tekerne skal spare 5%, svarende til 1,1 mio. kr.

Besparelsen realiseres ved at nedlægge to stil-

linger ved naturlig afgang. En tyndere vagtplan

(som Farums) og effektiviseringer ved elektronisk

evt. som et fremtidsværksted, i samarbejde med

Børge Søndergaard for at få medarbejdernes syn

på, hvad der karakteriserer den gode arbejdsplads.

Dette skal foregå sidst i september.

Sociale aktiviteter

Ud over det målrettede arbejde er der også plads

til fælles oplevelser. Vi har haft en fin sightseeing-

tur i de to kommuner med to medarbejdere som

fortræffelige guider. Dagen sluttede på Skovlyst

med hjemmebrygget øl i Hareskoven. På Expe-

rimentarium har vi haft mulighed for at afprøve

vores samarbejdsevner i holdarbejde med afslut-

ning på Farum Bibliotek med en middelhavsbuffet.

Der er løbet meget vand i åen siden den forårsdag

i 2005. I dag er Bente Høegh udnævnt til kultur-

chef, og jeg er udnævnt til bibliotekschef!

TEMA: Komm

unesamm

enlægningerne

18 19

og udvikling af en ny identitet for Gribskov Kom-

mune.

Konkrete resultater

Den kreative og brede samarbejdsproces har

konkret ført til udarbejdelse af visions- og hand-

leplaner for den overordnede biblioteksstruktur

samt fastlæggelse af organiseringen på biblioteks-

og kulturområdet. Den fysisk biblioteksstruktur

ses som tre ligestillede betjeningssteder med egne

profi ler, der fungerer som kompetencecentre til

gavn for helheden. Der etableres et bibliotek med

profi l som børn og unge bibliotek, et temabib-

liotek forstået som et foranderligt bibliotek og et

universal/fagbibliotek.

En bred kerneydelse udgør basis i forhold til

de særlige profi ler, så betjeningsstederne kan

tilgode se alle målgrupper samtidig med at der er

fokus på det enkelte steds særkende.

Organisatorisk udgør Kulturområdet en helhed

med bibliotek, kultur, turisme og fritid som for-

bundne størrelser. Det bærende element er en

matrixorganisering med selvstyrende grupper

Sammenlægning af bibliotekerne

Bibliotekerne i Helsinge og Græsted-Gilleleje Kom-

muner sammenlægges og nyorganiseres formelt

den 1. september 2006. Hermed er Gribskov Kom-

munes Biblioteker en realitet og et omfattende

projektarbejde på vej fra vision til virkelighed.

Fusionsprocesserne har strakt sig over fl ere år,

men har til gengæld givet mulighed for en meget

bred og kreativ samarbejdsproces, som har skabt

forankring af fælles mål og værdier, som biblio-

teks- og kulturområdet fremadrettet vil kendes på.

En fl erårig proces

Helsinge og Græsted-Gilleleje etablerede sig i

januar 2006 som Gribskov Kommune – en projekt-

organisation under udvikling. Kultur- og fritids-

området blev valgt som kickstarter på kommune-

sammenlægningen i kraft af viden og erfaringer

fra et samarbejdsprojekt på biblioteksområdet i

2003-05. Støttet af midler fra Biblioteksstyrelsen

havde bibliotekerne i de to kommuner haft succes

med at samarbejde om drift- og produktudvikling

af bibliotekernes kerneområder: fælles biblioteks-

system, fælles klargøring af folkebiblioteksmate-

rialer og forsøg med fælles materialevalg.

Fusionsprocessen fortsatte i 2005-06. Arbejdet

havde fokus på reelt at skabe et nyt, fælles, sam-

menhængende biblioteksvæsen for alle borgere i

kommunen. En ny biblioteksstruktur, der sikrede

bæredygtige og markante betjeningssteder og øget

borger/brugerinddragelse. En organisering præget

af helhed og med plads til både drift og udvikling.

Endelig en styrket kulturel profi l for Gribskov

Kommune båret af en fælles kultur og en fælles

fortælling.

Procesforløb

Bibliotekerne involverede mangeartede aktører og

interessenter i processerne. Politikere, ledere, med-

Kommunesammenlægningen i GribskovAf Marianne Krawack, Gribskov Kommunes Biblioteker, mkr@ggk.dk

arbejdere, kulturudbydere og aktører – offentlige

og private. Biblioteksbrugere og borgere deltog og

kom med input i dialog, på workshops og arbejds-

møder. Helsinges og Græsted-Gillelejes tradition

for et formelt samarbejde med brugerne, betød at

Biblioteksbestyrelse og Brugerråd indgik i drøftel-

serne om bibliotekets organisering og udarbejdede

forslag til et kommende brugerorgan. Politikere

fulgte løbende processerne og var engagerede

sparringspartnere.

Medarbejderne udgjorde den største ressource

ved aktivt at bidrage til udvikling og nytænk-

ning. Det skete både i det daglige arbejde og

ved deltagelse i fælles workshops med udvalgte

temaer. Netværksgrupper kortlagde og beskriv

eksisterende bibliotekspraksis og kom med bud

på harmonisering af arbejdsfunktioner og servi-

ceniveau. I fi re workshops blev der arbejdet med

nyudvikling af biblioteksstrukturen og profi lering

af betjeningsstederne. Medarbejdernes roller og

kompetencer blev diskuteret i forhold til service

overfor borgeren og nye formidlingsformer. Med-

arbejderne satte sig selv i spil i en samlet kompe-

tenceafdækning og bød ind på fremtidige opgaver

og funktioner i Gribskov Biblioteker.

Væsentligt for hele procesarbejdet var, at der

blev skabt en fælles forståelsesramme og en Vi-

kultur. Og dette må siges at være lykkedes på

bedste vis, så bibliotekernes medarbejdere i dag

ser meget positivt på forandringerne og møder

hinanden åbent som nye kolleger.

I regi af Kultur og fritid blev der afholdt to visi-

onsseminarer for kulturinstitutioner, foreninger og

andre aktører som medspillere i udviklingen af en

ny og stærk kulturel profi l for Gribskov Kommune.

Fokus var på samarbejde og fælles værdier – kvali-

tet, nærhed, tværfaglighed og tilgængelighed. Der

blev skabt en fælles platform for øget samarbejde

med tæt kontakt til både daglige ledere og øverste

ledelsesniveau på området. Gribskov Kommunes

Biblioteker er organiseret som et fælles biblioteks-

væsen med et sammenhængende tilbud til borgere

i alle aldre. Organisatorisk er biblioteksområdet

ledet af et fælles team bestående af tre daglige

ledere for bibliotekerne i Helsinge, Gilleleje og

Græsted samt en leder med særlig fokus på udvik-

ling. Biblioteks- og kulturchefen er øverste ansvar-

lige for området.

Evaluering og læring

Samlet set har det været en konstruktiv og meget

udbytterig proces, der har ført biblioteks- og

kulturområdet ind i Gribskov Kommune og givet

mulighed for aktiv deltagelse i forandringsproces-

serne for områdets mange interessenter og med-

spillere. Al forandring kræver mod og tid. Begge

dele har biblioteksområdet i Gribskov Kommune

haft med i procesforløbet, hvilket har været til stor

hjælp, når så store forandringer gennemføres og

nye drømme afl øser gamle.

TEMA: Komm

unesamm

enlægningerne

matrixorganisering med selvstyrende grupper

20 212O

Om kurset: ”Den gode formidling”, som Gen-tofte Bibliotekerne gennemfører i efteråret 2006

Sæt fokus på brugerne! Sådan lyder det ungefær

fra Biblioteksstyrelsen i deres strategioplæg Fra

information til viden fra 2006. En opfordring som

måske nok forbavser en del af de biblioteksansatte

rundt om i landet, for sætte fokus på brugerne, det

gør man da så sandelig i det daglige biblioteksar-

bejde.

Men er det nu også tilfældet? Erfaringerne fra

projektet Hvordan bliver man en god formidler

– der blev gennemført i 2005 med deltagelse af

ni bibliotekarer fra fem biblioteker – viser, at

brugerne faktisk var et fokus for de deltagende

bibliotekarer. Der var blandt deltagerne i projek-

tet en oplevelse af, at viden om materialerne ikke

kan adskilles fra brugernes behov. Derfor var der

også blandt deltagerne meget fokus på de aktivite-

ter, der giver viden om materialer, som middel til

opbygning af formidlingskompetence.

Denne erfaring rejser flere spørgsmål

• Hvilken betydning har det lagte fokus på mate-

rialerne for de måder, hvorpå formidlingskompe-

tencerne udvikles på?

• Forefindes der alternative tilgange til udvikling

af formidlingskompetencer end fokus på materia-

lerne?

• Hvordan kan udviklingen af formidlingskompe-

tencer organiseres, sådan at brugerne kan inddra-

ges i det faglige arbejde?

Det er denne type spørgsmål, der arbejdes med

i kurset Den gode formidling.

Kurset Den gode formidling

Kurset Den gode formidling tilbyder metoder til,

hvordan det enkelte bibliotek løfter opgaven med

at organisere den interne videndeling med

henblik på fortsat at give en professionel,

opdateret og faglige kompetent betjening af

alle bibliotekets brugere. Metoder som på

den ene side handler om indholdet af mate-

rialer. Og på den anden side, hvordan, der

skabes udsyn til omverdenen, som i det

yderste indtænker nye og radikalt ander-

ledes metoder til at organisere videnpro-

duktionen.

Metoder og modeller

Kurset opererer med tre modeller: Indi-

viduel læring, organisatorisk læring

samt det faglige møde – på en ny

måde.

Individuel og organisatorisk læring

Modellen for individuel og organisa-

torisk læring, som metode til orga-

nisering af videndeling indeholder

traditionelle aktiviteter som bl.a.

undervisning og sidemandsoplæ-

ring.

Metoderne anvendes typisk,

når der skal opnås kendskab til

et givent emne, fx licensbelagte

databaser og dokumentarfilm.

Men det handler også om,

hvordan der organisatorisk

sikres fælles fodslag for de

emner, som der undervises i.

Der er dog en vis risiko

for en M-A-D-S-effekt

(Mere-Af-Det-Samme). Men

i den situation bibliote-

kerne er i, hvor antallet af

lånere og udlån er faldende – kræver det

ikke altid, at vi gør mere af det samme.

Vi får ikke flere lånere/ brugere af biblio-

tekerne ved at have viden om de nyeste

materialer – der skal mere til. Derfor skal vi

også kunne fokusere på en anden og mere

radikal tilgang til, hvordan viden deles – eller

nærmere – produceres.

Det faglige møde – på en ny måde

Det faglige møde – på en ny måde handler om

at udfordre vores eksisterende viden og (selv)-

opfattelser, med henblik på radikalt anderledes

og nytænkende måder at gå til formidlingsopga-

ven på.

Det faglige møde er et refleksivt rum, med

fokus på udsyn til omverdenen, herunder bru-

gerne/borgerne og andre relevante interessenter.

Der kan her arbejdes med to typer af modeller.

Den første er et fagligt møde, hvor den reflek-

sive samtale drejer sig om at få skabt viden om et

givent emne, fx formidling af indholdet på licen-

serne (læg mærke til forskellen til, at der ikke er den

indholdsmæssige viden om licenserne, men formid-

lingen af dem der er i fokus).

En anden og endnu mere radikal tanke er, at viden

om brugerne inddrages på en nye måde ved inddra-

gelse af brugerne i det refleksive rum. Gennem ind-

dragelse af brugerne/borgerne i samtalen om et givent

emne, fx formidling af indholdet på licenserne, kan vi

få en bred og dyb viden om deres tanker og overvejelser

– som gør at vi kan tilrette formidlingen på en måde, der

giver mening for den enkelte bruger.

Kurset Den gode formidling gennemførers sammen med

8 biblioteker i Københavns Amt og Frederiksborg Amt.

Sæt fokus på brugerne! – Jamen, det gør vi da i forvejen!Af udviklingskonsulent Mads Gaml, Gentofte Bibliotekerne magl@gentofte.bibnet.dk

22 23

Vi havde oven i købet selv sparet pengene op til

projektet og skulle kun ansøge om lov til at starte.

Det var et krav, at leverandørens løsning både

kunne spille sammen med vores bibliotekssystem,

Integra, samt at det overholdt det kommende for-

slag til Dansk Standard på dette område. Vi ville

jo ikke afskære os fra at kunne deltage i det inter-

urbane lånesamarbejde.

Trods personalets motivation måtte der – i

forbindelse med et teknologiskift i denne stør-

relsesorden – antages at være en sund skepsis i

personalegruppen over, hvad dette kunne medføre

af rationalisering og arbejdsomlægninger. Så inden

beslutningen blev taget, blev disse aspekter vendt

mellem tillidsrepræsentanter, personale og ledelse.

Det hele faldt på plads i efteråret 2005, hvor vi

underskrev kontrakt med Bibliotheca om en total-

løsning om chipteknologi til Ishøj Bibliotek.

Bibliotheca blev valgt af flere grunde. Firmaet

kunne levere en totalløsning, som omfattede

chips, software og selvbetjeningsautomater m.m.

Det havde et bredt kendskab til dansk biblioteks-

væsen; og det havde gennem det schweiziske

moderselskab leveret chipløsninger til mere end

80 biblioteker på verdensplan. Samtidig fik vi en

pæn rabat, da vi var blandt de første kunder i

Danmark.

Vi valgte en 100% overgang til chipteknologi.

En hybridløsning af stregkoder og chips blev

hurtigt fravalgt. Det var væsentligt for os, at vores

brugere skulle opleve overgangen til chips som et

stort fremskridt med hensyn til funktionaliteten

i selvbetjeningen. En hybridløsning ville forvirre

brugerne og i en længere overgangsperiode gøre

mere skade end gavn. Internt ville vi have det

overstået i et hug og ikke skulle se frem til at

bruge resurser på konvertering i flere år.

I sommeren 2005 fik vi gennemgået vores

materialebestand med henblik på kassation.

I november fik vi lov til at lukke biblioteket i 14

dage. I løbet af kampagneperioden blev omkring

85.000 materialer – heraf ca. 20.000 av-materialer

– konverteret. Som en slags sidegevinst blev der i

denne periode kasseret yderligere. Det blev vur-

deret en ekstra gang, om det kunne betale sig at

sætte en dyr chip på materialet. (I forbindelse med

statistikindberetningen for 2005 blev vi kontaktet

af Biblioteksstyrelsen, som lige ville sikre sig, at

tallene for vores afgang af materialer var kor-

rekte).

Ved åbningen ultimo november 2005 var der

isat chip i alle hjemmeværende materialer. På

åbningsdagen var der udlånt ca. 25.000 enheder,

som efterfølgende er blevet konverteret.

Vores brugere har taget godt imod den nye tek-

nologi. Vi har pt. 3 selvbetjeningsautomater (og

1 ny i ordre). Chippene har vist sig at være uhyre

brugervenlige. På trods af at vi har valgt at fort-

sætte med muligheden for en uændret bemanding

og personlig betjening, vælger langt over halvde-

len af vores brugere nu selvbetjeningsløsningen.

Dette tal er stadig voksende. Så vores håb om, at

teknologien ville frigøre resurser til de kommende

års udfordringer, har vist sig at holde stik.

På personalesiden har vi nydt godt af, at over-

gangen til den nye teknologi har været et fælles

projekt. Der været stor opbakning i hele perso-

nalegruppen til den nye teknologi med alt hvad

den har medført af ændringer i arbejdsgange og

rutiner. De få tekniske problemer, der har været,

er hurtigt blevet løst i et godt samarbejde mellem

biblioteket, DBC og Bibliotheca. Systemet har

desuden været meget driftsikkert, så eventuelle

bekymringer om det modsatte er blevet gjort til

skamme.

Selvfølgelig har det kostet penge og perso-

nalemæssige resurser at skifte til chipteknologi,

men jeg mener, at de er givet godt ud. Vi har

fået et meget brugervenligt system! Vi har skaffet

os et teknologisk forspring, som vi kan udnytte

til udvikling, hvis vi vel at mærke får lov til at

beholde rationaliseringsgevinsten! Og så skal man

ikke glemme det kompetenceudviklingsmæssige

aspekt i personalegruppen. Samt den stolthed og

glæde der er ved at arbejde i et bibliotek, der er i

front.

Igennem flere år har en stor del af den danske

biblioteksverden valfartet til Silkeborg Bibliotek.

Vi har med egne øjne villet se resultatet af det

pionerarbejde med chipteknologi, som biblioteket

sammen med sine leverandører har deltaget i. På

Ishøj Bibliotek har vi fulgt denne udvikling med

stor interesse. Vi var overbeviste om, at her var

afløseren for stregkoderne.

I foråret 2005 indledte vi derfor drøftelser med

firmaet Bibliotheca om en chipløsning til Ishøj

Bibliotek. Og hvorfor nu lige netop på det tids-

punkt?

Ishøj Kommune skulle ikke sammenlægges

med andre kommuner og ville derfor blive en af

landets mindre kommuner. Min opfattelse var, at

biblioteket ville miste muligheden for en stor del

af den dynamik, der vil udspringe af kommunalre-

Chipteknologi på Ishøj BibliotekAf bibliotekschef Hans Peter Rasmussen, Ishøj Bibliotek, hpr@ishoj.dk

formen. Det ville derfor være nødvendigt at ændre

på både vores økonomiske og personalemæssige

resurser, hvis vi også fremover ville præsentere et

tidssvarende bibliotekstilbud.

I overvejelserne indgik også, at det var vigtigt

at lave dette teknologiskift med den nuværende

personalenormering uden en trussel om en perso-

nalereduktion.

En udløber af bibliotekets gennemgribende

renovering i 2004/2005 var, at der i personalegrup-

pen var en stor motivation og opbakning til, at der

fortsat skulle ske noget nyt.

22 23

BIBforum udgives af Gentofte Bibliotekerne.

Redaktionsudvalget: Lone Gladbo, Gentofte Bibliotekerne, (ansvarshavende redaktør), lg@gentofte.bibnet.dk

Lise Kann, Fredensborg-Humlebæk Biblioteker, lika@fhkom.dk

Sys Sigurd, Hillerød Bibliotek, sys@hillerod.dk

Hanne Bach Sørensen, Rødovre Bibliotek, bhahbs@rk.dk

Pernille Saunte Schjerning, Værløse Bibliotekerne, pss@vaerloese.dk

Susanne Fich, Gentofte Bibliotekerne, suf@gentofte.bibnet.dk

Anette Flügge, Gentofte Bibliotekerne, aef@gentofte.bibnet.dk

Næste nummer udkommer december 2006.

Layout: boldings.dk

ISSN 1603-7219