Billedefuglehaandbogen.dk/wp-content/uploads/2014/12/Mål-vægt... · 2019. 1. 22. · Halen har bredt sort endebånd med lys felter inderst. I flugten ses to hvide felter imellem

Vægt: x g

Læn

gde

(cm

) Art

Vingefang (cm)

Oversigts diagrammer over udvalgte data for de forskellige fuglearter.Ophold i DK: Hovedperioden, hvor arten opholder sig i DK, der kan forekomme individer på før og efter.Vægt; længde og vingefang er overvejende gennemsnitsværdier, er der regelmæssigt afvigelser er det beskrevet.Status: YS=ynglestandfugl, YT=yngletrækfugl, TY=tilfældigt ynglende (kan være mere eller mindre regelmæssig, men ikke fast ynglefugl), TG=trækgæst, VG=vintergæst, SG=sjælden gæst Desuden kort beskrivelse af vigtige kendetegn, sang og levested.Kilder: (mål og vægt; Das Kompendium der Vögel Mitteleuropas, Bauer et al. 2. udgave, AULA (2005)) (Træk og ophold i DK og vinterkvarter, Dansk Trækfugleatlas, J. Bønløkke et al, Rhodos (2006), DOF og DOFbasen, Bird Life Int.)

©Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

Ophold i DK

Billede

StatusVinterkvarter

Vægt: 225-235 gLæ

ngd

e (

cm)

33

-34

Allike (Coleus monedula)

Vingefang (cm) 67-74

Alliken er en mellemstor kragefugl, med mørkegrå krop, mørke vinger, lys nakke, og mørk pandeblis. Ungfuglene er mindre markerede i fjerdragten.Sangen der dog ikke høres ret ofte, og udelukkende er rettet partneren er en sagte pludren med bl. andre miau lyde og en del imitationer.Den er almindelig ynglestandfugl, men en lille del*, formentlig ungfugle* kan forlade landet, ellers lidt omstrejfen. Om vinteren overnatter de i natrastekolonier sammen med råger. De yngler i hule træer, men også i høj grad i bygninger, skorstene og andre hulheder. Et gammelt navn for alliken var kaa, og byen Kalundborg har faktisk fået navn efter alliken.


YS*-TG-VGVesteuropa

Hele året

Juv.

Vægt: 50-60 gLæ

ngd

e (

cm)

27

-29

Biæder (Merops apiaster)


Kønnene er ens, og nogle af de mest farvestrålende fugle vi har med rustrød nakke og isse, samt vinger. Nederste del af ryggen er gul, og undersiden er tyrkisblå med gul strube. De midterste halefjer er forlænget til en smal spids. Ungfuglene ligner de voksne, men er grønlige på ryggen.Stemmen er et blødt gentaget pyrt eller pyrit, vit, viyt, også et djek. Undertiden synger de eller kalder i duet eller kor.Den er en uregelmæssig* ynglefugl i DK, hvor den dog den seneste snes år har ynglet de fleste år. De yngler i kolonier i skrænter, det kan være grusgrave eller klinter, hvor de udgraver deres redehuller


YT*Savannen syd for Sahara

Ultimo april-august

Vægt: 16-18 gLæ

ngd

e (

cm)

14

Bjergirisk (Linaria (carduelis) flavirostris)


Kønnene er stort set ens, gulbrun bundfarve på oversiden med kraftige sorte striber. Undersiden ligeledes kraftigt stribet på bryst og flanker. Strube, bryst og flanker er i forskellig grad gullig/karryfarvet. Hanner har rosa overgump, som dog ikke altid er lige tydelig. Den har et tydeligt hvid vingebånd i tillæg til lyst felt på hånden. (tydeliger vingebåndog svagere lys plet end hos tornirisk). I vinterdragt gult næb.Sangen er en række af gentagelser (lidt forskellige) tviju-tvi lignende strofer. To typiske kald et tveiit, og et ofte tretonet tje-tje-tje.Den yngler i de norske fjelder og gæster os på træk, og som vintergæst, hvor det navnlig er klitter og strandenge den opsøger.


TG-VG

Ultimo marts-oktober

Vægt: 36-40 gLæ

ngd

e (

cm)

14

-17

Bjerglærke (Eremophila alpestris)


Kønnene er næsten ens, lys brun overside med ret svage striber, lysebrune flanker på en ellers lys underside. Det karakteristiske er hovedets maske, med gul strube og kind med mørke tegninger og afgrænset til brystet af et gråt bånd. Hannen er kraftigere markeret i farverne og har sorte horn.Sangen begynder med nogle djyp-djyp-djyp, og fortsætter i en fin kvidren. Et af flugtkaldene er et tsitlidy eller sitdididesuden også et tsjie.Fuglene der ses i DK kommer fra de skandinaviske fjelde, og størstedelen ses i Vadehavet, men dog også på strand og strandenge i andre dele af landet.


Oktober-april

TG-VG

Vægt: 20-24 g

Læn

gde

(cm

) 1

7-1

7,5

Bjergpiber (Anthus spinoletta)


Bjergpiberen har gråbrun til brun overside, særligt overgumpen er brunlig. Den har i vinterdragten, som er den træffes i, i DK, en hvidlig underside med kraftige mørke striber på brystet, der aftager ned over bugen og på flankerne. Benfarven varierer fra lys til mørk. I flugten ses to ret tydelige vingebånd, og halen har helt hvide kanter, hvor den art den lettest forveksles med, skærpiberen, har grå vingekanter, og ikke så tydelige vingebånd.Den er speciel på den måde, at den om vinteren gæster os fra Alperne i syd.Den holder til langs vore stenede kyster, i samme områder som skærpiberen.


Ultimo oktober – primo april

VGYngleområde: Alperne/Pyrenæerne

Yngledragt

Vægt: 17-18,5 gLæ

ngd

e (

cm)

18

-19

Bjergvipstjert (Motacilla cinerea)


Bjergvipstjerten minder i udseende om den gule vipstjert, men synes mere langhalet, og den gul underside afbrydes af en sort strube (sommerdragt - skarpest i farven hos han). På flanken bliver den ofte lidt lysere til hvidlig. Undergumpen er derimod kraftig gulfarvet. I vinterdragten bliver struben hvid. Benene er lyse.Sangen består af korte serier af høje zis-zis-ziz-zy-wie lyde. Kladet er ret lig hvid vipstjert men lidt skarpere i tonen.Bjergvipstjerten er en fåtallig ynglefugl i Danmark, hvor den holder til langs vandløb, ofte ved vandmøller med opstemte damme. Den er mere almindelig som vintergæst.


YS/yt-TG-VGVesteuropa

Hele året

Foto Bent Gosvig

Vægt: 17-18 g

Læn

gde

(cm

) 1

3-1

5Blåhals (sydlig) Luscinia svecica)

Vingefang (cm) 20-22,5

Oversiden er grålig til gråligbrun, struben er blå, med hvidt midterfelt (undertiden manglende) hos de danske ynglefugle, ynglefugle i Skandinavien har rød plet i det blå felt.Sangen består af lange strofer som begynder med tjiplyde tjip-tjip tittjip-… for derefter at gå over i mere variable lyde med imitationer af andre arter.Den er fåtallig yngletrækfugl, først og fremmest i Sønderjylland, men ser ud til at ekspandere udbredelsen i Danmark, og ses nu regelmæssigt i det meste af Jylland, og også påøerne.Blåhalsen yngler langs kanaler, vandløb og i moser med bevoksning af tagrør og småbuske.


Ultimo marts - september

YT-TGSahelzonen syd for Sahara, de danske nok i den vestlige del.

Foto Bent Gosvig

Vægt: 10-12 gLæ

ngd

e (

cm)

11

,5Blåmejse (Cyanistes caeruleus)

Vingefang (cm) 17,5-20

Blåmejsen har grågrøn ryg med blålige vinger og haleoverside. Hvidt hoved med blå kalot (kraftigst farvet hos han). Tøjle sort, og den fortsætter i en fin streg bag øjet. Lille sort hagesmæk. Undersiden lyst/blegt gul, med en utydelig midterstribe. Ungfuglene er matte i farverne, og har gullig kind.Sangen er en fin lys sølvklingende trille på omkring to sekunder. Den kan variere både i tempo og tonehøjde. Den synger sangpost, og den begynder allerede sidst på vinteren.Den er almindelig ynglefugl i DK, og træffes i mange forskellige habitater fra skov til bebyggede områder, helt ind i byen. Den er hulruger, og går gerne i redekasser.


YS-TG-VG

Hele året

Juv.

Vægt: 22-26 gLæ

ngd

e (

cm)

14

,5Bogfinke (Fringilla coelebs)

Vingefang (cm) 24,5-28,5

Hos bogfinken er kønnene forskellige, hunnen er overvejende gråbrun/grågrøn på overiden, og med grøntonet overgump. Kinden er grålig og undersiden grålig cremefarvet. Hannen har rødbrun ryg, blågrå nakke og isse, med sort pande (i vinterdragt til dels dækket af grålige fjerspidser). Kinden er rødbrun og undersiden lysere rødbrun/mørk rosafarvet. Ungfuglene minder noget om hunnen. ´Bogfinken har to tydelige vingebånd, som er et godt kendtegn i flugten.Sangen består af fire led, tre triller og en afslutning i stil med det-det-det-ka-jeg-sie-liså-tit-det ska være, undertiden med et kit til sidst. Den har flere kald, et pink-pink, et djyyb og vryyt som begge kan gentages i længere tid, mf.Den er almindelig ynglefugl i DK, i alle skovtyper, i parker og haver.


YS-yt-TG-VGVesteuropa – Britiske Øer

Hele året

Juv.

Vægt: 46-54 g

Læn

gde

(cm

) 1

8Bomlærke (Emberiza calandra)


Kønnene hos bomlærken er ens, gråbrun fjerdragt med lysere mørkstribet underside. Det kraftige næb med gulligrå undernæb er karakteristisk.Sangen er en karakteristisk strofe (i lyde) der begynder i et tonemæssigt mellemleje, for trilleagtigt, at accelerer op i et højere toneleje. Den har et par kald, et typisk bsirrr , psiir eller trieet samt et kort pit.Den er en almindelig men lokal ynglestandfugl i DK, hvor den findes i agerlandet hvor der er buske eller hegn som anvendes som sangposter. Om vinteren* samles mange af bomlærkerne i større eller mindre flokke.


YS*

Hele året

Vægt: 12-15 gLæ

ngd

e (

cm)

13

Broget fluesnapper (Ficedula hypoleuca)


Kønnene hos den brogede fluesnapper er forskellige af udseende. Hannen er i yngledragten sort/hvid med sort overside, og med hvidt vingebånd. Undersiden er hvid og halen er sort bortset fra den inderste del som har hvide kanter. Hunnen er gråbrun, også med hvide vingebånd. Nogle hanner er svagere farvet og kan minde om hunner. Hanner i vinterdragt ligner ligeledes hunner, ligesom ungfuglene, som kan skelnes ved deres meget bred hvide kanter på tertiærerne.En er en forholdsvis almindelig ynglefugl i Danmark, men er gået voldsomt tilbage siden midten af 1990erne. Vest for israndslinjen i Jylland bliver den fåtallig. Den yngler i løvskov, og er hulruger, og går meget gerne i redekasser, hvor den konkurrerer med musvitten om redepladsen.


YT-TGVestlige Sahel og savannezone

Ultimo maj – ultimo september

Juv./hun

Vægt: 14-16,5 g

Læn

gde

(cm

) 1

2-1

4Bynkefugl (Saxicola rubetra)


Oversiden er brun med mørke striber og pletter arrangeret i striber. Den har et tydeligt lyst øjenbryn, helt hvidt hos hannen, som også har mørk kind. Bryst og strube er lyst orangefarvet, klarest hos hannen, og bugen er lys. Halen har bredt sort endebånd med lys felter inderst. I flugten ses to hvide felter imellem krop og vinge, og hannen har desuden et hvid felt ved knoen.Sangen består af korte, 1-2 sekunder, strofer, lidt gnidret med både i og y lyde, og som kan minde om en forkortet udgave af rødhalsesang.Bynkefuglen er en almindelig men relativt fåtallig ynglefugl i DK. Den holder til i åbne områder som heder, moser, strandenge og lignende. Den er hyppigst vest for israndslinjen i Jylland.


Ultimo april – medio september

YT-TGSahelzonen syd for Sahara, de danske nok i den vestlige del.

Vægt: 17,5-18,5 gLæ

ngd

e (

cm)

12

,5Bysvale (Delichon urbicum)


Kønnene er ens, mørk metalskinnende blåsort ryg, nakke og isse og tydelig hvid overgump. Vinger og haleoverside brune, og undersiden er hvid. Benene er fjerklædte hvide. Ungfuglene er mattere i farverne og ikke helt hvide på strube og flanke.Sangen er en nærmest udvisket lidt hæs kvidren. I flugten har den et lidt groft tjerrt tjerrt eller prrerrt eller trrej trrej.Den er almindelig ynglefugl i hele landet og er stort set udelukkende til bebyggelse, hvor den anbringer reden under tagudhæng eller i nicher. Naturlige redesteder er f.eks. Stejle klinter.


Ultimo april-september

YT-TGSydlige Afrika, men nok også i NV Afrika

Vægt: 12,5-13,5 gLæ

ngd

e (

cm)

12

Digesvale (Riparia riparia)


Kønnene er ens, brun overside og lys underside med et brunt bånd hen over brystet. Halen er kort og kløftet. Ungfuglene har cremefarvet strube, og lysebrune bræmmer på dækfjer og tertiærer.Sangen er nærmeste en hæs rytmisk snerren tsjertsjertsjer-tsjertsjertsjer. På samme måde er kaldene nogle hæse lyde, nogle som lydene i sangen andre som djæsd djæsd eller djesrd djesrd. Den er almindelig yngletrækfugl i DK, hvor den yngler i grusgrave, og i høj grad klinter langs kysten, hvor den graver sine redehuller.


Ultimo april-medio september

YT-TGTropisk Vestafrika, Sahelzonen

Juv.

Vægt: 23-30 g

Dompap (Pyrrhula pyrrhula)


Der er stor forskel på de to køns fjerdragt. Hunnen har grå ryg og grålig underside med svagt brunt skær. Hannen har derimod en skinnede rød underside. De har begge sort isse og pande, et tydeligt hvidt vingebånd og en hvid overgump. Ungfuglene er gråbrune, og mangler den sorte kalot. Næbbet er kort, kraftigt og sort.Sangen er meget beskeden langsom kvidren med overvejende y lyde, som lyder lidt synthesizeragtigt. Et karakteristisk kald er et blødt by-yt.Dompappen er almindelig ynglefugl i det meste af landet, lidt svagere repræsenteret i det vestjyske. Den yngler i nåle og blandskov, og findes i dag også i parker og haver med nåletræer.Undertiden kommer der et invasionsagtigt influx af fugle øst fra.


YS-TG-VG

Hele året

Juv.

Foto: Bent Gosvig

Læn

gde

(cm

) 1

4,5

-16

,5

Vægt: 32-35 g

Læn

gde

(cm

) 1

9-2

0

Drosselørsanger (Acrocephalus arindinaceus)

Vingefang (cm)

Drosselrørsangeren er den største af vore egentlige sangere, med en vægt der er to tre gange størrend f.eks. Rørsangerens. Der er gråbrun på oversiden gråhvid på undersiden med gulligbrune flanker.Sangen består af grove bredspektrede snerrende og skrattende lyde i stil med kara-kara-kit-kit, der synges i et afmålt tempo. Nogle strofer er korte, af omkring tre sekunders varighed, andre længere. De korte e rettet mod andre hanner, og de længere mod hunner.Den er meget fåtallig som yngletrækfugl, og holder til i rørskoven, reden anlægges altid over vand.


Maj - medio juli

YT-TGTropisk Afrika fra Sahel til Centralafrika

Vægt: 17,5-18,5 g

Læn

gde

(cm

) 1

4,5

Engpiber n(Anthus pratensis)


Engpiberen har brun, kraftigt stribet overside, og undersiden er lys, afhængigt af slid fra næsten hvid til cremefarvet, med kraftige mørke brede striber der går ned langs flankerne og et stykke ned på bugen. Benene er lyse, og den har en lang bagklo.Den kan synge dele af sangen fra en sangpost, men i langt de fleste tilfælde har den en sangflugt, hvor den daler ned i en bue, til sidste nærmest som en faldskærm. Sangen består af en række zi-zi-zi-zi lyde, der tiltager i styrke efterhånden som den daler, hvori der i slutningen kan forekomme y lyde.Den er en almindelig ynglefugl i DK, og holder til pååbne områder, ferske enge, strandenge og overdrev.


YT-TGSydvesteuropa

April - oktober, men enkelte ses hele året

Vægt: 19-20 g

Læn

gde

(cm

) 1

3

Flodsanger (Locustella fluviatilis)


Flodsangeren har en ensfarvet brunlig overside, og en lysere underside.Underhalens dækfjer når næsten ud til halespidsen og har lyse endebræmmer, der danner to rækker af halvmåner.Dens sang er en typisk langsom svirren på omkring 6-7 kHz, der minder en hel del om den grønne løvgræshoppes striduleren. Tonehøjden ligger i frekvensområdet imellem 4 og godt 6 kHz. Specielt den langsomme snurren adskiller den fra de to andre Locustella arter.Den træffes hyppigst i moseområder eller andre områder med fugtig bund og med tæt buskvegetation.Den er årlig med sjælden gæst.


Maj - juni

SGSydøstafrika

Vægt: ≈10,5-11,5 gLæ

ngd

e (

cm)

11

,5Fyrremejse (Poecile montanus)


Fyrremejsen har gråbrun overside og cremefarvet underside. Sort kalot (mat, hos summejse med metalglans), hvid kind og bredt sort hagesmæk (forvekslingsmuligheden er sumpmejse, men den har smaller, og mindre hagesmæk).Sangen består af serier af enslydende elementer tsjiui-tsjiui-tsjiui eller tstii-tsjii-tsjii, fremført i et ret langsomt tempo.Den har et karakteristisk ret groft kald tsije-dææh.Den er for nyligt, i 1970erne, indvandret fra Tyskland til Jylland, og findes nu ynglende et godt stykke op i Jylland. Den hedder fyrremejse, men i DK yngler den fortrinsvis i løvskov eller blandskov, pilekrat, tilgroede moser, og et navn som pilemejse, som den hedder på tysk og engelsk ville nok være mere passende. Den udhugger selv sit redehul i trøsket og mørnet træ.


YS

Hele året

Vægt: 7-10 g

Læn

gde

(cm

) 1

0-1

1Gransanger (Phylloscopus collybita)


Gransangeren er en af vore mindste fugle, med en gennemsnitlig vægt på kun godt 8 g.Den er grågrøn på oversiden og lys gråhvid på undersiden. Den har for det meste mørke ben, men undertiden kan de være lysere. Den har en tydelig hvid øjenring, mest markant under øjet. Ser man den direkte fra siden ses, at vingerne er kort og kun lige når ud over overgumpen (til forskel fra løvsanger, hvor vingespidserne når et stykke ned på halen).Sangen er et typisk gentaget tjif-tjaf, og er man tæt på kan man høre, at sangen ofte indledes og afbrydes med nogle svage tret-tret lyde.Modsat hvad navnet antyder, lever gransangeren ikke i nåleskov, men i løvskov og blandskov, hvor der skal være en del underskov eller buske. Den er almindelig yngletrækfugl, udbredt over det meste af landet.


April - oktober

YT-TGMiddelhavsområdet og Nordafrika

Vægt: 10-15 g

Læn

gde

(cm

) 1

2,5

Græshoppesanger (Locustella naevia)


Vægten kan op til træktiden nå helt op på 20 g. Det er især hannerne der når der op.Oversiden er brunlig med mørke pletter, der sidder i rækker, hvilket giver overside et stribet udseende.Undersiden er lysere cremefarvet, og kan undertiden have nogle svage striber på strube og den øverste del af brystet. Pande og isse har også striber, der er dannet af fine små mørke prikker der sidder i rækker. Halens underdækfjer, der er lyse, når næsten ud til halespidsen, og har mørke pileformede pletter.Sangen er en snurren, som ofte synges i lange serier, og minde lidt om et gammeldags torpedo cykelgear, med en frekvens omkring 26 kHz, og den ligger i et højt toneleje omkring 6 kHz, det højeste af de tre Locustella arter, og med metallisk klang.Den er fåtallig ynglefugl, mest i moseområder med buske, høje urter og tagrør. ©Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

Maj - august

YT-TGVestafrika syd for Sahara

Vægt: 30-31 gLæ

ngd

e (

cm)

15

Grønirisk (Chloris (Carduelis) chloris)


Han og hun har forskellig fjerdragt. Hunne er overvejende grågrøn med svage striber på ryg og underside. Hannen er grøngrå med tydelig grøn ryg og underside. Kinder og halssider er grå. Overgumpen er grøngul, den har tydelige gule felter inderst på halen. Ungfuglene er lydere grålige med tydelige mørke striber på underside og ryg. Næbbes et kraftigt og lyst.Sangen består af en række triller i vekslende toneleje i området 4-6 kHz, mest y lyde. Der indskydes ofte et kaldligendedjuii. Forskellige kald, djiæh, et snerrende tjyir der kan gentages i længer. Typisk har kaldene fler y lyde i forhold til tornirisk.Den er almindelig ynglestandfugl (*en mindre der trækfugle) i hele landet, fra naturlige løvskove, blandskove til parker og haver.


YS-YT-TG-VGVesteuropa*

Hele året*

Juv.Foto: bent Gosvig

Vægt: 13,5-14,5 gLæ

ngd

e (

cm)

12

Grønsisken (Spinus (Carduelis) spinus)


Kønnene har forskellig fjerdragt, hunnen er grøngul på oversiden, med stribet. Undersiden har lys/hvid grundfarbemed ret brede striber. Hannen er mere gulgrøn i farverne end hunnen, har svagt stribede hvide flanker. Brystet er ustribet gult ligesom kind og nakkesider. Den har et lille sort hagesmæk og sort isse (om vinteren gråligsort på grund af grå fjerbræmmer). Halen er kort og meget kløftet med gule sider, og overgumpen er gul. Tydlige gule vingebånd, som også ses i flugten.Sangen er en hurtig og fortsat kvidren af i og y lyde adskilt med fine snerrelyde. Kaldene er fine tyi, tlyi eller tsii.Den er fåtallig yngelfugl i DK, og er som ynglefugl udelukkende tilknyttet nåleskov. Om vinteren ses den ofte i birk og el, hvor den gør sig til gode med frø. Undertiden optræder den invasionsagtigt i stor antal.


YS-YT-TG-VGVest, Central og Sydeuropa*

Hele året*

Juv.

Vægt: 150-220 gLæ

ngd

e (

cm)

31

-33

Grønspætte (Picus viridis)


Kønnene er stort set ens, med grøn ryg, gulliggrøn overgump og ensfarve lys grågrøn underside. Den har rød isse, og hannen en rød plet med sort rand under øjet, hvor hunnens er helt sort. Ungfuglene ligner de gamle men er let spættede med lyse små pletter på oversiden og mørke pletter på undersiden.Stemmen er et hurtigt gentaget kjy-kjy-kjy-kjy eller kly-kly-kly-kly også enkeltstående kjyk og kjæk. Den troomer ikke ret meget, men i givet fald en svag, nærmest blød hvirvel.Den er fåtallig ynglestandfugl i DK, med hovedudbredelse i det midt øst og nordjyske, men der er også en bestand på Fyn.


YS

Hele året

Foto: Bent Gosvig

Juv.

Vægt: 475-530 gLæ

ngd

e (

cm)

45

-47

Gråkrage (Corvus cornix)


Gråkragen grå ryg, nakke og bug. Hovedet, strube, bryst, vinger og hale er sorte. Ungfuglene udviser samme mønster, men farverne er ikke så klare, og grænserne imellem farverne mere udflydende.Sangen som sjældent høres er en sagte pludren, med lidt skurrende og metalliske lyde. Kaldet er et karakteristisk krraa-krraa-krraa med tydelig a lyd (rågens kald der ligener har mere æ eller å lyde).Gråkragen er almindelig ynglestandfugl udbredt over hle landet.


YS-TG-VG

Hele året

Juv.

Vægt: 15-16,5 gLæ

ngd

e (

cm)

14

,5Grå fluesnapper (Muscicapa striata)

Vingefang (cm) 23,5-25,5

Den grå fluesnapper lever fint op til sit navn, da fjerdragten netop er grålig, mørkest på oversiden, og gråhvid på undersiden, med svage streger ned over brystet. Issen er stribet. Ungfuglene har lyse bræmmer på sving og dækfjer.Sangen, hvis man kan kalde det sang, er en række langsomt fremførte lyde helt oppe 6-9 kHz området tsiu - tsji - tji-tji. Kaldene er skarpe lyde i højt toneleje med i lyde.Den er en almindelig ynglefugl, men lever ofte ret ubemærket. Den yngler i lysåbne skove, parker, haver mm. For det mest anbringes reden i hulheder og nicher i træer, eller bygninger, men den kan også anlægge reden i træer og buske.


YT-TGVestlige savannezone -Centralafrika

Maj – september

Juv.

Vægt: 10-14 gLæ

ngd

e (

cm)

13

,5Gråsisken (Acanthis (Carduelis) flammea)


Kønnene er forskellige hos gråsiskenen. Oversiden er brun med mørke striber. Undersiden er i sommerdragten hos hannen rosenrød på lys grundfarve. Hunnen har også lys grundfarver men har mørke pletter/streger, arrangeret i striber. Panden er rød hos begge køn. Vi har to former i DK, lille gråsisken (A. f. cabaret), som yngler her om sommeren, og stor gråsisken (A. f. flammea), som er træk og vintergæst. Sangen består af korte triller i et toneleje omkring 4 kHz, men med forskellig trillefrekvens. Et karakteristisk flugtkald er et tretonet tje-tje-tje.Den (*lille gråsisken) er en almindelig ynglefugl i DK. Men langt hyppigst i det jyske, og langt mere spredt på øerne. Den er nåleskovsfugl, og foretrækker relativt åbne skovområder, f.eks. Klitplantager, men er også begyndt at indtage sommerhusområder. Vinterfuglene* er stor gråsisken.


YT-TG-VGVesteuropa*

Hele året*

Foto: Bent Gosvig

Vægt: ≈30 gLæ

ngd

e (

cm)

14

-15

Gråspurv (Passer domesticus)


Kønnene er forskellige, hunnen har brun ryg med mørke pletter/striber, gråbrun isse med en lys stribe bagud fra øjet, og grålig kind. Undersiden er lys gråligbrun. Hannen er skarpere i farverne, og har grå isse mod brun nakke og side på hovedet. Kinden er grå, og i sommerdragten er strube og bryst sorte, men i vinterdragten (billedet) bliver det sorte felt sløret af grå spidser på fjerene. Ungfuglene mider om hunner, men udflydende i farverne.Gråspurvens sang er en række af tsjilp – tsjilp - tsjilp lyde. Den har en række forskellige kald som f.eks. Tsjuip, djes, tsjæ mf.Den er en almindelig ynglefugl over hele landet, og er altid knyttet til beboelse. Den er gået voldsomt tilbage, men har nu tilsyneladende stabiliseret sig.


YS

Hele året

Juv.

Vægt: 16-17 gLæ

ngd

e (

cm)

17

Gul vipstjert (Motacilla flava)

Vingefang (cm) 23-27Den gule vipstjert er let gengendelig med sin gule underside, der hos hannen dækker fra strube til undergump. Hunneer lidt blegere og har hvidgrå strube. Den har et tydeligt hvidt øjenbryn mod grå kind, nakke og isse. Oversiden er grøngrå. Ungfuglene er uden markante tegninger.Sangen består af langsomt fremførte kaldlignende lyde sier-sier---tsir-tsir---sitt-sitt, som synges fra sangpost i busk eller mindre træ. Kaldet er et karakteristisk pe-siiip.Den er en almindelig ynglefugl der desværre er gået ned i antal ynglepar. Den yngler på enge, både ferske og strandengen, men i dag er det hovedsagligt på strandengene, da de ferske i stor udstrækning er forsvundet.


YS/yt-TG-VGFra Sahelzonen og syd på i Afrika

Maj– medio september

Juv.

Vægt: 13-17 g

Læn

gde

(cm

) 1

3,5

Gulbug (Hippolais icterina)


Gulbugen har grågrøn overside og gultonet lys underside.Sangen består hovedsagligt af imitationer af andre fuglearter (ca. 75%) fra yngleområdet, men dens egne lyde er meget karakteristiske, skingre, nærmest pibedyrsagtige lyde. Den har desuden et meget karakteristisk kald te-te-hui, som den ofte anvender. Tonehøjden varierer 2 til over 8 kHz.Sangen foredrages for det meste højt i trækronerne, hvor den ofte skifter sangpost.Den er en relativt almindelig ynglefugl, og den holder til i parklignende åben skov, skovbryn, eller parker og haver med spredte høje træer.


Medio maj - august

YT-TGSydlige Afrika

Vægt: ≈11,5 gLæ

ngd

e (

cm)

11

,5Gulirisk (Serinus serinus)


Gulirisken har gulgrøn ryg med mørke striber. Strube og bryst er gult, hannens stort set uden striber, som dog er tydelige på flankerne. Hunnen har svagere farver og er også mørkstribet ned over brystet. Næbbet er kort og gråligt. Den har tydelig gul overgump, men ensfarvet overside på halen, og har kun svage vingebånd.Sangen er en hurtig gnidret kvidren med udprægede i lyde. Kald er et typisk ty-ii, tvirr mf.Den er fåtallig ynglefugl og tilfældig sommergæst, den træffes i DK fortrinsvis i kystområderne, hvor den yngler åben skov, park, sommerhusområder og lignende og kræver tilstedeværelse af tætte nåletræer.


YT-SG*Sydeuropa

Ultimo marts-november

Vægt: 30-31 g

Læn

gde

(cm

) 1

6-1

6,5

Gulspurv (Emberiza citrinella)


Kønnene hos gulspurven er forskellige. Hannen er som navnet siger gul, undersiden med mørkere lidt udflydende striber, og hovedet med mørke markeringer. Hunnen er gulgrå, og langt mattere i farverne. De har begge rødbrun overgump. Ungfuglene minder om hunnerne, men er lidt lysere i grundfarven, og kraftigere stribet på undersiden.Sangen, som kan høres fra tidligt forår til sensommer, er karakteristisk, først med en række lyde i mellemlejet, der efter en enkelt i et meget højt toneleje (7-8 kHz), og derefter en mere langstrakt, i samme toneleje som den første række si-si-si-si-si – sii – siiy. Næsten som den tæller til syv. Den har også et karakteristisk kald, i retning af tjier eller tveir, samt et fint tsi.Den er almindelig ynglestandfugl i hele landet, hvor den findes i åbne områder med hegn og langs skovbryn og lysninger i skoven, men også i parker i byen. ©Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

YS-TG-VG

Hele året

Juv.

Foto: Bent Gosvig

Vægt: ≈12 g

Læn

gde

(cm

) 1

2,5

-13

,5Gærdesanger (Sylvia currica)


Oversiden er brun, og undersiden grålig, med tydelig hvid strube. Pande, isse og nakke er grå, og benene er sorte.Sangen består ofte af to dele, første en svag kvidren, efterfulgt af en typisk klapren, hvor den sidste del typisk varer 1½-2 sekunder. Den kan også synge længere pludrende sekvenser. Den synger fra sangpost, men ofte i skjul. Den har et typisk skarpt kald, tak-tak, som gentages lidt uregelmæssigt, så det lyder som når man bruger en hækkesaks.Gærdesangeren er en almindelig ynglefugl over hele landet, den holder til i både løv og nåleskov, desuden er haver med brede høje hække et yndet ynglested for gærdesangeren.


Ultimo april - september

YT-TGNordøstlige Afrika, Sudan Chad, Etiopien

Vægt: 9,5-10,5 gLæ

ngd

e (

cm)

9-1

0Gærdesmutte (Troglodytes troglodytes)


Gærdesmutten er brun, mørkest på oversiden, fint mørknistret. Karakteristisk for gærdesmutten er den rejste hale. Den er meget lille, og vejer kun omkring 10 g.Sangen der typisk varer tre til fire sekunder, er sammensat af en række klare toner og triller der spænder fra tre til næsten 8 kHz. Den synger imponerende høj, og er målt til en lydstyrke på 90 dB i én meters afstand. Kaldet er et groft zerrr eller lidt skarpere tet-tet.Den er almindelig ynglefugl, og træffes i skov, haver, parker heder. Krat mm.


YS/(yt)-TG-VG

Sydvesteuropa, men Størstedelen formodentligt standfugle

Hele året

Vægt: 7-9 gLæ

ngd

e (

cm)

14

Halemejse (Aegithalos caudatus)


Halemejsen kendes på sin lang hale, der udgør hele 9 cm af den i alt 14 cm lange fugl. Oversiden er har sort ryg, og rødbrune skuldre med sort haleoverside. Strube og øverste del af brystet er hvidligt, og bugen cremefarvet. To former, hvor den ene har hvidt hoved, og den anden en bred mørk stribe over øjet, men pande og isse er hvide. Desuden forskellige blandformer. Halens underside har mørke midterfjer og hvide kanter.Sangen der ikke høres ret ofte er en svag gnidrende, gnitrende tonemæssigt bredbåndet (2-8 kHz) kvidren. Det man oftest bliver opmærksom på er dens kald med et typisk tzerr-tzerr-tzerr, den har også et fint si-si-si, som ligger helt oppe i 7-8 kHz området. Halemejsen er en almindelig *ynglestandfugl (men kan vandre noget rundt) i DK, dog meget fåtallig vest for den jyske israndslinje. Den ynder fugtige områder, f.eks. med krat og f.eks. Birk, hvor den bygger en karakteristisk kugleformede rede.


YS*-TG-VG

Hele året

Vægt: 17-18,5 g

Læn

gde

(cm

) 1

4Havesanger (Sylvia borin)


Havesangeren er meget anonym i sin fjerdragt, gråbrun på oversiden, og gråhvid/cremefarvet på undersiden. Et kendetegn er de grå halssider. Sangen består af en hurtig fremført strofe på omkring syv sekunder (gennemsnit), karakteristisk er det, at den slutter meget brat og skarpt. Den er melodisk og kan have lidt solsorteagtig over sig, og tonelejet ligger i den nedre end (y-lyde), fra under 2 til omkring 6 kHz, og har derfor en blød og melodisk tone. Den synge som anført hurtigt (kan næsten ikke afslutte en tone før den næste begynder), og sammenlignes med en rislende bæk.Den er en almindelig yngletrækfugl, som træffes over hele landet. Den yngler i løvskov, med kraftig underskov, i moser og krat, parker og frodige haver.


Medio maj - august

YT-TGVestafrika syd for Sahara og Centralafrika

Vægt: 27-29 gLæ

ngd

e (

cm)

15

Hedelærke (Lullula arborea)


Kønnene er ens, brun overside og lys underside med fine bryststriber der bliver kraftigere ved skulderen, og svag lysebrun grundfarve. Håndsvingfjerene og alula er mørke med hvide spidser, of danner en mørk plet plet med hvid bagkant på hånden, lige op til knoen. I flugt danner den hvide kant et vingebånd. Den har brede afrundede vinger, og og en kort hale. Den har tydlige hvide øjenbryn, der mødes i nakken, og danner et V (set bag fra), desuden rødbrun kindplet.Sangen er karakteristisk gentagne remser af samme motiv, tjyi-tjyi-tjyi-tjyi…., dy-dy-dy-dy….., tjiv-tjiv-tjiv-tjiv, i et toneleje lige undr 4 kHz, oí et mix af i og y lyde. Kaldet er f.eks. Et wytlui-wytlui eller tjui-tjui-tjui m.fl.Hedelærken er en fåtallig ynglefugl i DK, flest i Midt, Vest og Nordjylland, men også langs Sjællands nordkyst og på Bornholm, ellers kun meget spredt.


Marts-oktober

YT-TG

Vægt: 16-17 g

Læn

gde

(cm

) 1

4-1

5Husrødstjert (Phoenicurus ochrurus)


Hannen har mørkegrå overside og sort bryst, sortgrå bug og isse med sort pandestribe. Rustrød underside på halen der også har rustrøde kanter. Hannen har smalt hvidt vingefelt. Hunnen er ret ensfarvet gråbrun med samme haletegninger.Sangen, hvis man kan kalde den det er nogle korte (ikke meget mere end et sekund) skurrende lyde. Den synges fra en sangpost ofte på et tag eller andet bygningselement.Husrødstjerten er en fåtallig yngletrækfugl (*enkelte kan i milde vintre overvintre) i Danmark, flest i den sydlige del af landet, hvor den er holder til i industrikvarterer, havnearealer og lignende, hvor den anbringer reden i hulrum og nicher. Det naturlige habitat for husrødstjerten er klippeområder.


Marts – oktober

YT*-TGVestlige Middelhavsområde

Vægt: 190-220 gLæ

ngd

e (

cm)

44

-46

Husskade (Pica pica)


Husskaden er let genkendelig på sin sot hvid dragt og lange hale. Fjerdragten er smukt iriserende, og viser alt afhængigt af lysindfaldet blålige, grønlige, violette mf. Farver.Sangen er en pludren af lidt hæse lyde, som dog ikke høres så ofte, derimod hører man ofte husskadernes grove alarmkald f.eks. Ki-jak, kak eller kik.Det er en meget almindelig ynglefugl over hele landet, og den trives i særdeleshed i beboede områder. Den bygger sin grenede rede i træer, for det mest højt.


YS

Hele året

Vægt: 16-18 gLæ

ngd

e (

cm)

18

Hvid vipstjert (Motacilla alba)


Den hvide vipstjert er let genkendelig på sin grå, hvide og sorte dragt. Ryggen er grå og nakke isse er sort med en markeret grænse. Kind og pande er hvid, struben sort, og undersiden hvid. Hunnen er mindre markeret i tegningerne end hannen. Ungfuglene blegere uden rent sort, men har overordnet de samme tegninger.Sangen er en kvidrende pludren, hvori det karakteristiske kald tjie-vitt ofte indgår.Den er en almindelig ynglefugl udbredt over hele landet, ofte omkring beboelse, i byerne, men leers i det åbne landskab.


YT-TGFra Sydvestfrankrig til Marokko

Medio marts – medio oktober

Juv.

Vægt: 30-35 g

Hvidvinget korsnæb (Loxia leucoptera)


Der er forskel på de to køn, hvor hunnen er grønlig med gulliggrøn overgump, er hannen rød. Ungfuglene er grå, tydeligt længdestribet. Den har to tydelige hvide vingebånd. Næbbet er spinkelt (i forhold til lille og i særdeleshed stor)Sangen er hurtigt fremførte triller, varierende imellem grove og fine i og y lyde. Et typisk kald er hurtigt fremførte wit-witt-witt-witt eller glib-glib-glib, ind imellem lidt mere skurrende tjeit-tjeit.Den har ynglet* i DK i en periode i efter et par større invasioner i begyndelsen af dette århundrede, men formodentligt ikke de senere år. Den er blevet nogenlunde regelmæssig, men igen meget fåtallig træk og vintergæst. Det er bortset fra Midtjylland typisk på kystlokaliteter at den ses.


TY*-TG*-VG*

August-maj*

Læn

gde

(cm

) 1

5Billeder af lille korsnæb. Hvidvinget korsnæb ligner i farverne lille korsnæb, men er spinklere, og har spinklere næb. Den største forskel er det to ret tydelige vingebånd.

Vægt: 65-70 gLæ

ngd

e (

cm)

26

-28

Hærfugl (Upupa epops)


Kønnene er ens. Meget karakteristisk fjerdragt hvor forkrop og hoved er mættet beigefarvet, bugen hvid og oversiden ellers markant tværstribet sort og hvid. Desuden en stor top, som ofte rejses, og har sorte spidser yderst. Halen er sort. I fugten ses de sorte og hvide striber som vingebånd, og der er desuden et hvidt bånd på hale og på armsvingfjer.Sangen har givet ophav til dens slægtsnavn Upupa idet det lyder som up-up-up. Et kald er et hæst tsjærr eller tsjerr.Den er en sjælden men de senere år regelmæssig gæst, hvor de pågældende individer ser ud til at blive selv om vinteren.Den ynglede i DK i 1800 tallet men forsvandt mod slutningen af århundredet.


SGCentralafrika

Medio maj-primo september

Vægt: ≈40 gLæ

ngd

e (

cm)

16

-17

Isfugl (Alcedo atthis)


Kønnene er stort set ens. Blå overside hvor ryggen er lidt lysere end vingerne, og undersiden orangerød. Forskellen ligger mest i det store næb, hvor hannens er helt sort, men hunnens undernæb er rødligt.Sangen er en relativ langsom række af i lyde tije – tik – tie, men kan også komme med nogle trilleagtige rækker af med samme strofe. Et typisk flugtkald er et skarpt tiiiii eller tjiiiiii.Den er fåtallig ynglefugl i DK, hvor den har sin hovedudbredelse i det midtjyske, men er i de senere år blevet mere almindelig mange steder i landet. Den holder til langs vandløb, hvor den anlægger sin rede i huller der udgraves i åbrinker. De fleste danske individer er nok standfugle, men kan strejfe omkring, og vi får gæster nord fra.


YS-TG-VG

Hele året

Foto: Bent Gosvig

Vægt: 20-21 gLæ

ngd

e (

cm)

14

,5Jernspurv (Prunella modularis)


Jernspurven har en ret undselige fjerdragt, gråbrun med mørke stiber/pletter på oversiden og en meleret gråbrun underside. Hovedet er gråt med lidt brune islæt på kinden.Sangen er en ca. tre sekunder lang, hurtigt fremfør og sølvklokkeagtig strofe. Den sammenlignes ofte med knirken fra en lidt ruste trillebør. Sangen foredrages fra sangpost, ofte højt i busk eller træJernspurven er en almindelig ynglefugl i Danmark, og træffes i skove, parker, haver mm.


YS/YT-TG-VGNordvesttyskland, Holland, Belgien og Frankrig

Hele året

Vægt: ≈22 g

Karmindompap (Carpodacus erythrinus)


Kønnene hos karmindompap er meget forskellige, hunnen er gråbrun let stribet. Hannen har som ad rødt hoved og bryst, samt rød overgump, bugen er hvid. 2K hanner ligner hunnerne i farverne, måske lidt brunere, og uden striber.Sangen er en kort strofe ti-ti – ti-tjiu, eller som nogen siger please – to-meet-you. Kaldet lyder i retning af tjiui – tjiui, lidt urent.Den er en meget fåtallig ynglefugl i DK, fortrinsvis langs vore kyster, i klitter og åbne områder med spredt buske og træer, også i sommerhusområder. Den er en fåtallig trækfugl* i den østligste del af landet.


TY-TG*

Medio maj-primo august

Læn

gde

(cm

) 1

4,5

-15

2K

Vægt: 8-9,5 g

Læn

gde

(cm

) 1

2,5

Korttået træløber (Certhia brachydactyla)


Træløbere har en typisk adfærd under fødesøgningen, hvor de ofte starter nederst på en træstamme, og så bevæger sig op ad rundt om stammen. Den har en lidt spættet overside, mest gråbrun, men med spredte lyse pletter. Undersiden er smudsig/grumset gråhvid (træløberen har mere ren hvid underside). Den har hvidt øjenbryn (men mindre tydeligt end hos træløber). Bagkloen er kortere end hos træløber.Sangen består af en kort, kun godt et sekund lang strofe i højt toneleje (4-7 kHz) hvor tonelejet enten er konstant, eller svagt stigende mod slutningen. Den har ikke træløberens afsluttende trille.Den er indvandret som ynglefugl siden midten af 1900 tallet, hvor den første gang blev konstateret på Als. Nu findes den op til Midtjylland og på øerne, hvor den i mange parker er mere almindelig end træløberen. Den er løvskovsfugl, og foretrækker skov med gamle træer med grov bark. ©Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

YS

Hele året

Vægt: 24-25,5 gLæ

ngd

e (

cm)

14

Kvækerfinke (Fringilla montifringilla)


Kønnene hos kvækerfinken har forskellig fjerdragt. Hunnen har sortspættet orangegul ryg, orangegule skuldre med mørke pletter. Brystet er orangegult og bugen hvid med orangegule sortplettede flanker. Grå bue der strækker sig fra struben til nakken og omkranser en brunlig kind. Grå nakke omgivet af et par mørke striber og pletter isse med mørke kanter. Hannerne har i vinterdragten sortgrå hoved, idet sommerdragtens helt sorte hoved og nakke er skjult af grå fjerrande. Skulderen er orangegul uden pletter. I vinterdragten har hannen gult næb, hunnens næb er gulligt med sort spids. Fordelingen varierer en del. Overgumpen er hvid, og ses ofte i flugten, hvor kontrasten imellem den hvide bug og det orangegule bryst også ses.Sangen er et langsomt gentaget tjieæ. Flugtkaldet er et lidt hæst karakteristisk tviiæ. Desuden en fint tjiip.Vore vintergæster yngler i Norge, Sverige, Finland og Vestrusland.


TG-VG

Oktober-april

Vægt: 57-60 g

Kernebider (Coccothraustes coccothraustes)


Der er lidt forskel på de to køn. Hannen er lidt skarpere markeret i farverne, og feltet på armsvingfjerene hos hunnen er gråt, hvor det hos hannen er blåt, ligesom de ”krøllede” håndsvingfjer. Ryggen er brunlig og undersiden er lysebrun/cremefarvet. Nakken er grå. Den har tydelige hvide vingebånd. Næbbet er meget kraftigt, lyst om vinteren og mørkt blåsort i yngledragten. Ungfuglene har lysspættet underside.Sangen er meget enkel og sagte, en række psi – psi – kit – ksi lyde nærmest som en række kald. Et typisk kald er et skarpt psik eller piks.Kernebiderne er almindelig som ynglefugl, men bestanden i Vestjylland er ret spredt. Den yngler i løv og blandskov, og findes også i parker.


YS-TG-VG

Hele året

Læn

gde

(cm

) 1

8

Foto: Bent Gosvig

Juv.

Foto: Bent Gosvig

Vægt: 12-13 g

Læn

gde

(cm

) 1

3

Kærsanger (Acrocephalus palustris)


Oversiden er ensfarvet gråbrun med olivengrønt anstrøg, og undersiden lyst gullig/creme farvet uden tegninger, og med hvidligstrube. Vægten kan variere meget fra 9 til noget over 20 g. Det er før trækket, at vægten er størst.Sangen består udelukkende af imitationer af andre arter. De læres dels i yngleområdet, på trækket og i vinterkvarteret i tropiskØstafrika. Det enkelt individ har typisk omkring 70-75 forskellige imitationer i repertoiret, heraf lidt over halvdelen afrikanske arter.Sangen der foredrages fra sangpost i busk eller i kraftige urter, er varieret, og blød melodisk i et toneleje fra under to til godt fire kHz og foredrages relativt hurtigt, ofte med gentagelse af samme lys et par gange eller tre i træk.Den er almindelig yngletrækfugl, og yngler over det meste af landet, den holder til i fugtige områder med en blanding af store staudelignende urter (f.eks brændenælder og dueurt), buske og/eller tagrør. ©Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

Medio maj - august

YT-TGSydlige Østafrika

Vægt: 18,5-19,5 gLæ

ngd

e (

cm)

17

-19

*Landsvale (Hirundo rustica)


Kønnene er stort set ens, mørk metalskinnende blåsort overside og hvid underside med mørkt brystbånd op mod den røde strube. Panden er ligeledes rød. De har forlængede yderste halefjer, hannen de længste og spinkleste, op til *7 cm. Ungfuglene har samme mønster, men er blegere i farverne, og har ikke de forlængede ydre halefjer.Sangen er en hurtig lystig kvidren, der ender i en udtrukken lys snurren eller snerrelyd. Flere kald, men et typisk og ofte hørt er et vitevit, også et wyit og et skarpt tjik, som ofte varsler, at der er en rovfugl i nærheden.Den er almindelig yngletrækfugl over hele landet, hvor den anbringer sin rede under tag, det kan være i stalde eller f.eks. Fugltårne, som i mange tilfælde har landsvalepar boende.


Ultimo april-primo oktober

YT-TGSydlige Afrika, men nok også i NV Afrika

Juv.

Vægt: 60-62,5 gLæ

ngd

e (

cm)

21

Vindrossel (Turdus iliacus)


Kønnene er ens med gråbrun rug, lys underside med mørke længdestriber og rødbrun flanke og armhuler (godt kendetegn i flugten. Desuden et tydeligt lyst øjenbrynSangen er en sammensat ganske vellydende lang strofe der indledes med nogle bløde fløjt efterfulgt af en række gnidrede lyde. De begynder at synge tidligt om foråret, i de omstrejfende flokke, hvor de mange fugle kan give en hel koncert. Den har et typisk skarpt udtrukket flugtkald tsiiirrr.Den er almindelig træk og vintergæst (milde vintre), og yngler* sporadisk, men nok ikke årligt. Den ses i vinterhalvåret bl.a. på marker i flokke, ofte sammen med sjagger. Sidst på foråret ofte i rene flokke i træer i åben skov og hegn.


TY*-TG-VG

Oktober-april*

Documents

Billedefuglehaandbogen.dk/wp-content/uploads/2014/12/Mål-vægt... · 2019. 1. 22. · Halen har bredt sort endebånd med lys felter inderst. I flugten ses to hvide felter imellem