.

Bhu KASTANJEN

Tema:

Forældresamarbejde

28 februar 2012

v/ Trine SonnePædagogisk udviklingskonsulent

Program Kastanjen

• 18.00-18.30: Oplæg – forældresamarbejde

• 18.30-19.15: Gruppearbejde med delområder af forældresamarbejde

• 19.15-19.35: Plenum

• 19.35-19.50: Egenrefleksion

• 19.50-20.00: Opsamling – tak for i aften

VIDA* projektet vedr. forældresamarbejde

*vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud, Bente Jensen mfl.

Begrebet ´resiliens´ i sammenhæng med barnets livschancer

”Resiliens betegner en kapacitet til at tilpasse sig til og udvikle

sig under udfordringer og modgang.

Forskningen viser, at resiliens udvikles i et system, der omfatter barnet,

institutionen, familien og nærmiljøet (Ungar, 2008; 2010; Berliner, Larsen & de

Casas Soberón, 2011; Berliner & de Casas Soberón, 2011).

Derfor er forældresamarbejdet et vigtigt element i udviklingen af

resiliens, da det kan understøtte et sammenhængende og støttende

opvækst- og læringsmiljø omkring barnet. For at give alle børn bedst

mulige betingelser er det centralt, at alle forældre oplever mulighed for

at deltage i forældresamarbejdet – inklusive forældrene til udsatte børn.

Det er endvidere vigtigt, at forældrene deltager aktivt og bidrager til at

skabe et godt opvækstmiljø for alle børn i dagtilbuddet. ”

Peter Berliner & Dorte Kousholt, VIDA statusrapport 2, november 2011, side 51

Ulige samtaler i børnehaven

- Charlotte Palludan, ”Børnehaven gør en forskel”

Undervisnings-tone Udvekslings-tone

Når den voksne lægger vægt på indføring, forklaring o.l.

Voksne spørger, barnet lytter og svarer

Virker lukkende på nysgerrighed, dialog og fortælling om oplevelsen

Børn og voksne taler sammen - dialog

Udveksling af oplevelser, fortolkninger, meninger, erfaringer mm.

Virker åbnende på nysgerrighed, dialog og fortælling om oplevelsen

jf: ”Inklusionens pædagogik” kap. 1, Bent Madsen (s. 25-26)Forældre der ikke inddrages

Noget tyder på at forældresamarbejde følger et lignende spor

At forældre til børn, som ikke udpræget tilbydes udvekslende partnerskaber, ligeledes heller ikke tilbydes udvekslende partnerskab i forhold til forældresamarbejdet.

Men i højere grad forventes at være modtagende i kommunikationen og i samarbejdsrelationen

Undervisnings-tone

Udvekslings

-tone

Når den voksne lægger vægt på indføring, forklaring o.l.

Voksne spørger, barnet lytter og svarer

Virker lukkende på nysgerrighed, dialog og fortælling om oplevelsen

Børn og voksne taler sammen - dialog

Udveksling af oplevelser, fortolkninger, meninger, erfaringer mm.

Virker åbnende på nysgerrighed, dialog og fortælling om oplevelsen

VIDA* projektet vedr. forældresamarbejde

*vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud, Bente Jensen mfl.

Kvalitet er at se ud over den sammenhæng hvor man

selv ser barnet

og at kunne anvende viden fra andre sammenhænge

fx:

for pædagoger forældres viden

for forældre pædagogers viden

Love der har reguleret vuggestuer og børnehaver

- i nyere tid

1976

1992

2007

Bistandsloven

Lov om social service

Dagtilbudsloven

Forældreråd

Forældrebestyrelse

Dagtilbudsområdet

- et område på linje

med fx skoleområdet

Når forældre-samarbejde virker

Forældresamarbejde handler om dialog og at etablere partnerskab

” ..endelig kan der i det pædagogiske arbejde være en ambition om at udvikle

forældresamarbejdet, så forældrene bliver inddraget som deltagere i en

udveksling af viden om barnet.

En viden, der kan gøre både forældre og pædagoger klogere på, hvordan man

kan udvikle praksis, så den passer til det enkelte barn og til den børnegruppe,

barnet er en del af.”

”Børnefællesskaber – og de andre børns betydning. At arbejde med rummelighed og forældresamarbejde”

Charlotte Højholt, Maja Røn Larsen og Anja Stanek, Forlaget Børn og unge, 2007

Forældresamarbejde

som middel til at skabe trivsel og gode læringsmiljøer for barnetog børnegruppen

Udviklingsstrategiens tema om

forældresamarbejdet som redskab

for barnets trivsel og læring

.. grundlæggende for at styrke barnets

liv

pædagog forældre forældrepædagog

barn

.. samarbejde - for hinandens skyld?

Partere

– overfor hinanden

Vurdere hhv. Tilfredsstille

hinanden

Dialog og

partnerskaber

Stræber mod enighed

Tåler uenighed

Vi har brug for hinandens perspektiver

Maja Røn Larsen, Albertslund, nov. 2011

Dialog og partnerskab

Fælles udforskning / fælles udveksling

* løsninger er ikke altid harmoniske

* ´prøvehandlinger´

* pædagoger og forældre der taler sig tilrette med hinanden

Barrierer el. udfordringer for dialog og partnerskab i forældresamarbejdets praksis

i lyset af forskninghvor der trækkes på:

Dorte Kousholdt, "Børnefællesskaber og familieliv - børns hverdagsliv på tværs af daginstitution og hjem" Dansk Psykologisk Forlag 2011   

Maja Røn Larsen "Forældresamarbejde - dilemmaer og betingelser" i bogen "Pædagogens bog om individ, instittution og samfund" Jensen, A.K. & Meyer, V.T. (red.), Akademisk Forlag 2011

Charlotte Højholt mfl. "Børnefællesskaber – og de andre børns betydning. At arbejde med rummelighed og forældresamarbejde"

Forlaget Børn og Unge, 2007

Charlotte Paludan "Etiske udfordringer i forældresamarbejdet" i bogen "Pædagogers etik" red. Christian Aabro, BUPL, 2010 

Bent Madsen mfl. ”Inklusionens pædagogik – fællesskab og mangfoldighed i daginstitution”, C. Pedersen (red.)

Hans Reitzels Forlag, 2009

Bente Jensen mfl. VIDA statusrapport 2, kap. 3 om forældresamarbejde

Familielivets betydning for

barnets liv og muligheder i dagtilbuddet

De professionelle kigger

ind i familierne for at finde

årsager til problemstillinger

Forskningsprojekter omkringforældresamarbejde peger i retning af

TE

ND

EN

S

Familielivets betydning for

barnets liv og muligheder i dagtilbuddet

Dagtilbudslivets betydning for

barnets liv og muligheder i familieliv og lokale fællesskaber

Dobbeltsocialiseringen

- i et forældresamarbejdsperspektiv

”Vi vil så gerne have, at de er gode venner alle sammen, men det er faktisk ikke alle børn, der har behov for, at vi partout tvinger dem ind i legene.

Der er nogle der er enspændere og bedst kan lide at drysse rundt for sig selv. Og det synes jeg, de skal have lov til, så det ikke bare bliver vores behov, der kommer til at styre.”

Pædagog i Antons børnehave

Begrebet POSITION - som noget der kan bevæges pædagogisk

Anton; en dreng der helst leger alene

børnenes centrale

hverdagstema

´at være med i legen´

Antons far fortæller om Anton, at tidligere legede han meget alene i de

perioder, hvor der var oplæg til ´fri leg´ i børnehaven.

I en periode har Anton været en del af et drengefællesskab, hvor hans adgang

har været defineret af at være den, de andre løb efter og drillede ´for sjov´.

Men nu:

”Den anden dag, der sagde han: ´Nu leger jeg næsten aldrig alene mere´.

Og det har vi gået lidt med, for det har han gjort meget, når vi har hentet

ham. Der har han sådan forskanset sig i et hjørne, og så sidder han der

med sit eget og kikker over på de andre.

Og det er jo både godt og ondt.

Men det var lidt påfaldende, at han siger det på den måde der, for så

betyder det jo, at det alligevel har generet ham.”

Begrebet POSITION - som noget der kan bevæges pædagogisk

Anton; en dreng der helst leger alene

Det, der ifølge Antons far ender med at forandre mulighederne for

drengens adgang til børnefællesskabernes lege, er, at en ny pædagog

lytter til forældrenes bekymring.

Antons far fortæller:

”Og når der har været optræk til noget, så har Torben (pædagog), som

er der nu, været god til at sige, at det kunne han godt se, og så har han

snakket med børnene. Og så er alt forsvundet. Og det er jo genialt, at

det er så lidt der skal til”

Begrebet POSITION - som noget der kan bevæges pædagogisk

Anton; en dreng der helst leger alene

Forældrenes forestillinger hhv. pædagogernes forestillinger

Forældres bemærkninger om forældresamarbejdet

”Jeg tror det er vigtigt at børnene kan mærke, at der er harmoni imellem

forældre og pædagoger. Fordi børn kan jo godt mærke, hvis der er noget

der ikke stemmer.”

”Som forældre er man lidt gidsel, for man er bange for at

uoverensstemmelser går udover ens eget barn”

”Jeg bruger ikke lang tid på at hente og aflevere.

Det tror jeg at personalet har det bedst med.” Dorte Kousholt, 2011

Forældrene gør sig forestillinger om

hvad der er den rigtige / den gode forældre

- set ud fra pædagogernes perspektiv

dagpleje/

vuggestue

børnehave

SFObh.klasse

frikvarteret

familie

Indi

rekt

e in

dsig

tog begræ

nset

indflydelse

Forældreskab mellem ’almagt’ og ’afmagt’ Dorte Kousholt, Albertslund 16 nov. 2011

* Forældre skal drage omsorg for børn som lever en stor del af deres liv andre steder end der, hvor forældrene er sammen med dem

* Forældre har det fulde ansvar, men begrænset indflydelse

”Jeg har sagt til Mikkel, at han ikke skal slå igen, eller hvis

de siger et eller andet grimt til ham, så behøver han ikke at

sige noget grimt igen.

... Men det har han nok ikke haft held med, fordi han kommer

frustreret hjem og fortæller mig om, at det fik han altså ikke

noget ud af.

”Jeg har også sagt: ”gå hen og fortæl det til en voksen”

og det fortæller han mig så, at det har han så gjort, og det

har han så heller ikke fået noget ud af.

Så han har nok prøvet sig frem, men så fundet ud af, at

det eneste der virkede, det var at slå igen …”

Forældreskab mellem ’almagt’ og ’afmagt’ Dorte Kousholt, Albertslund 16 nov. 2011

Refleksion

- på vej mod en fælles forståelse

* Hvordan skal DIALOG og PARTNERSKAB i forældresamarbejdet

forstås (hviler på det, I allerede gør i dag) – og praktiseres (hvordan videre – i Bhu KASTANJEN?

* Praksisfortællinger og beskrivelse af arbejdet med

FORÆLDRESAMARBEJDET – DIALOG og PARTNERSKAB

- frem mod praksis og læringsdokument, sommeren 2012

Arbejdet med personalegrupperne og temaer

kompetenceudvikling

aktiviteter

tiltag

idéer

Dialog

-om form

og indholdModtagelseafhentning

Nye børn ogforældre

Konsultationer/forældremøder

Overgange