Poli t ikommiss ionen

Betænkning om

poli t ie ts s truktur

Betænkning 1409

Publikationen kan bestilles hos

Statens InformationKigkurren 10Postboks 13002300 København S

Tlf. 33 37 92 28www.netboghandel.dk

Publikationen kan hentes på Justitsministeriets hjemmesidehttp://www.jm.dk/publikationer/bet1409

ISBN 87-601-9461-8ISBN 87-601-9462-6 (Internet)

150 kr. inkl. moms

Tryk: Herrmann & Fischer A/S

Kapitel 1: Indledning og sammenfatningaf kommissionens overvejelser.1.1. Politikommissionens nedsættelse

og kommissorium. . . . . . . . . . . . 91.2. Kommissionens arbejde. . . . . . . 111.2.1. Arbejdsgruppen vedrørende

politiets struktur. . . . . . . . . . . . . 111.2.2. Projektgruppen om politiets

opgaver. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111.3. Sammenfatning af kommissionens

overvejelser. . . . . . . . . . . . . . . . . 121.3.1. Overvejelser og forslag ved-

rørende politikredsstrukturen. . 121.3.1.1. Politikommissionens forslag om

nye politikredse. . . . . . . . . . . . . . . 121.3.1.2. Siden seneste kredsreform. . . . . . . 131.3.1.3. Fra 1973 til 2001 – nye krav og

udfordringer. . . . . . . . . . . . . . . . . 131.3.1.4. De nye politikredse – et bedre

politi og større tryghed. . . . . . . . . 141.3.1.5. Hvordan kan politiet opfylde

kravene. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191.3.1.6. Hvad kan politiet i dag. . . . . . . . 201.3.1.7. Fremtidens politi. . . . . . . . . . . . . 231.3.2. Overvejelser og forslag

vedrørende den overordnede ledelsesstruktur. . . . . . . . . . . . . . 24

1.3.3. Overvejelser og forslag vedrørende organiseringen af den lokale overordnede ledelse i de fremtidige politikredse. . . . . 25

Kapitel 2: Den nuværende politi-kredsinddeling.2.1. Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . 282.2. Hensynene bag den nuværende

politikredsinddeling. . . . . . . . . . . 282.2.1. Generelt om baggrunden for

den nuværende politikreds-inddeling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

2.2.2. Politikredsinddelingen i hoved-stadsområdet. . . . . . . . . . . . . . . . 30

2.3. Tilpasninger i de enkelte politikredse efter 1973. . . . . . . . . 31

2.4. Senere overvejelser om ændrin-ger i politikredsinddelingen. . . . 31

2.5. Nøgletal for de nuværende politikredse. . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Kapitel 3: Samarbejdet mellem politiet ogde kommunale myndigheder inden forrammerne af lokalnævnsordningen.3.1. Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . 343.2. Kommissionens overvejelser om

eventuelle ændringer i lokalnævns-ordningen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

3.2.1. Sammenfatning af kommissionensovervejelser. . . . . . . . . . . . . . . . . 34

3.2.2. Eventuelle ændringer i samar-bejdsformen. . . . . . . . . . . . . . . . . 35

3.2.3. Eventuelle ændringer i lokalnævnets sammensætning. . 36

3.2.3.1. Den kommunale repræsentation. 363.2.3.2. Politiets repræsentation i nævnet. 373.2.3.3. Nævnets oplysningsvirksomhed. . . 383.2.3.4. Kommissionens sammenfattende

overvejelser om behovet for ændringer af retsplejelovens regler om lokalnævn. . . . . . . . . . . 39

3.3. Lokalnævnenes sammensætning og almindelige regler for deres virksomhed. . . . . . . . . . . . . . . . . 39

3.4. Lokalnævnenes opgaver. . . . . . . 403.5. Den historiske udvikling. . . . . . . 423.5.1. 1973-loven og baggrunden herfor. 423.5.2. Overvejelser om og gennemførte

ændringer i lokalnævnsord-ningen i 1980’erne. . . . . . . . . . . . 42

3.5.3. 1995-loven om behandlingen af klager over politipersonalet m.v. 43

3.6. Erfaringerne med den nu-værende lokalnævnsordning. . . . 44

Kapitel 4: Samfundsudviklingen – de væsentligste udviklingstræk.4.1. Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . 464.2. De væsentligste udviklingstræk. 464.2.1. Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . 464.2.2. Ændringer i befolkningens sociale,

kulturelle og etniske sammen-sætning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

4.2.2.1. Demografiske forhold. . . . . . . . . . 464.2.2.2. Urbanisering. . . . . . . . . . . . . . . . . 474.2.2.3. Sociale forhold. . . . . . . . . . . . . . . 474.2.3. Ændringer i befolkningens

forventninger og krav til det offentlige. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

4.2.4. Internationaliseringen. . . . . . . . . 484.2.4.1. Den øgede bevægelighed over

grænserne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 484.2.4.2. Internationalt samarbejde. . . . . . 484.2.4.3. Færdselsområdet. . . . . . . . . . . . . . 494.2.5. Nærhed og tryghed. . . . . . . . . . . 504.2.6. Den teknologiske udvikling. . . . 514.2.7. Øget faglighed og kompetence. . 524.2.7.1. Kravene til politiets organisering. 524.2.7.2. Samarbejdet med andre

myndigheder. . . . . . . . . . . . . . . . . 524.2.8. Retssikkerhed og øget

retliggørelse. . . . . . . . . . . . . . . . . 534.2.8.1. Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . 534.2.8.2. Retsplejerådets betænkning om an-

klagemyndighedens struktur. . . . . 53

3

Indholdsfortegnelse

4.2.8.3. Klagesager over politipersonale. . 544.2.8.4. Initiativer over for

voldskriminalitet. . . . . . . . . . . . . 544.2.9. Målstyring og prioritering. . . . . . 554.2.9.1. De øgede krav. . . . . . . . . . . . . . . . 554.2.9.2. Udviklingen i de seneste 10 år. . . 554.3. Kriminalitetsudviklingen siden

seneste politikredsreform. . . . . . 564.3.1. Generel udvikling. . . . . . . . . . . . 564.3.2. Anmeldelser vedrørende

straffeloven. . . . . . . . . . . . . . . . . . 574.3.3. Særlig ressourcetung

kriminalitet. . . . . . . . . . . . . . . . . . 584.3.4. Voldsrelateret kriminalitet. . . . . . 594.3.5. Sædelighedskriminalitet. . . . . . . 594.3.6. Anmeldelser vedrørende særlove. 594.3.7. Forventet udvikling. . . . . . . . . . . 624.4. Krav og forventninger – politiets

samarbejdspartnere. . . . . . . . . . . 624.4.1. Interessentundersøgelsen. . . . . . 624.4.2. Samarbejdet med politiet. . . . . . 624.4.3. Interessenternes særlige mål og

hensyn for en fremtidig struktur. 624.4.4. Styrker ved den nuværende

kredsinddeling. . . . . . . . . . . . . . . 634.4.5. Svagheder ved den nuværende

kredsinddeling. . . . . . . . . . . . . . . 63

Kapitel 5: Projektgruppens beskrivelse ogvurdering af politiets opgavevaretagelse idag.5.1. Projektgruppen om politiets

opgaver. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 655.2. Formålet med projektgruppens

arbejde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 655.3. Grundlaget for beskrivelsen af

politiets opgaver. . . . . . . . . . . . . . 655.4. Sammenfatning af projekt-

gruppens overvejelser. . . . . . . . . 665.5. Sammenhængen mellem politiets

opgaveløsning og forskelle i kredstype. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67

5.5.1. Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . 675.5.2. De væsentligste forhold. . . . . . . 675.5.3. Den udadvendte polititjeneste. . 68

Beredskabet - de udryknings-mæssige opgaver. . . . . . . . . . . . . . 68Forebyggende indsats og nærpoliti.Særlige målrettede indsatser. . . . . 69Færdselsområdet. . . . . . . . . . . . . . 69

5.5.4. Kundeservice – borgervendte serviceopgaver. . . . . . . . . . . . . . . 69De bagvedliggende administrativefunktioner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69Analyse og planlægning. . . . . . . . 69

5.5.5. Efterforskning. . . . . . . . . . . . . . . 69Specialafdelinger. . . . . . . . . . . . . . 69Tungere efterforskningsskridt. . . . 70

5.5.6. Anklagevirksomhed. . . . . . . . . . 70

5.5.7. Administration og andre interne opgaver. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70Interne administrative opgaver. . 70Analyse og planlægning. . . . . . . . 70Uddannelse og kompetence-udvikling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70

5.5.8. Sammenfatning. . . . . . . . . . . . . . 715.6. Overordnet beskrivelse af politiets

arbejdsopgaver. . . . . . . . . . . . . . . 715.6.1. Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . 715.6.2. Udviklingen i politiets opgaver. . 725.6.3. Beskrivelse af politiets

hovedopgaver. . . . . . . . . . . . . . . . 735.6.3.1. Den udadvendte polititjeneste. . . . 73

Beredskabet – de udryknings-mæssige opgaver. . . . . . . . . . . . . . 73Landpoliti. . . . . . . . . . . . . . . . . 73Distriktspoliti. . . . . . . . . . . . . . . . 73Nærpoliti. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74Færdselsområdet. . . . . . . . . . . . . . 74Forebyggende indsats. . . . . . . . . . 75Særlige målrettede indsatser. . . . . 75Indrejsekontrol. . . . . . . . . . . . . . . 75Andre opgaver. . . . . . . . . . . . . . . . 76

5.6.3.2. Kundeservice – borgervendte serviceopgaver. . . . . . . . . . . . . . . . 76

5.6.3.3. Efterforskning. . . . . . . . . . . . . . . . 775.6.3.4. Anklagevirksomhed. . . . . . . . . . . 785.6.3.5. Administration og andre interne

opgaver. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78Økonomi- og personale-administration. . . . . . . . . . . . . . . 78Uddannelse og kompetence-udvikling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79Analyse og planlægning. . . . . . . . 79

5.6.4. Forventet udvikling i de kommende år. . . . . . . . . . . . . . . . 79

Kapitel 6: Udviklingsaktiviteter inden forpolitiet.6.1. Fra 1973-2001 – nye krav og

udfordringer. . . . . . . . . . . . . . . . . 816.2. Udviklingsaktiviteter inden for

politiet gennem de seneste år. . . 816.2.1. De væsentligste udviklings-

aktiviteter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 816.2.2. Målstyring og prioritering. . . . . . 816.2.2.1. De politiske flerårsaftaler. . . . . . . 826.2.2.2. Interne udviklingsaktiviteter. . . . . 826.2.3. Retssikkerhedsmæssige tiltag. . 836.2.4. Effektivisering af politiindsatsen. 846.2.4.1. Effektivisering på kredsniveau. . . 846.2.4.2. Styrket indsats mod den grænse-

overskridende kriminalitet. . . . . . 846.2.5. Øget tryghedsskabende indsats. 866.2.5.1. Forstærket indsats mod volds- og

bandekriminalitet. . . . . . . . . . . . . 866.2.5.2. Nærpolitiforsøg. . . . . . . . . . . . . . . 87

4

6.3. Sammenfatning vedrørende de interne udviklingsaktiviteter. . . . 88

Kapitel 7: Kravene til fremtidens politi-kredse.7.1. Indledning – de 14 krav. . . . . . . . 897.2. Sammenfatning vedrørende

kravene til fremtidens politikredse. . . . . . . . . . . . . . . . . 89

7.3. Styrker ved de nuværende små politikredse. . . . . . . . . . . . . . . . . 90

7.4. Bæredygtige politikredse. . . . . . 917.4.1. Effektiv tilrettelæggelse af det

operative politiarbejde. . . . . . . . . 917.4.1.1. Udrykning til flere hastende

opgaver på samme tid. . . . . . . . . 917.4.1.2. Håndtering af større begivenheder. 927.4.2. Fleksibilitet og omstillingsevne,

herunder evne til målstyring og prioritering. . . . . . . . . . . . . . . . . . 92

7.4.2.1. En fælles analyse- og planlægnings-enhed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93

7.4.2.2. Gennemførelse af fastlagte planer og mål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94

7.4.2.3. Medinddragelse af personalet i fast-læggelse af strategier og mål. . . . . 95

7.4.3. Faglighed og kompetence-udvikling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95

7.4.4. Effektiv tilrettelæggelse af det administrative arbejde. . . . . . . . . 96

7.4.4.1. En central intern administrations-enhed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96

7.5. Fastholdelse af politiets lokale forankring og nærheden til borgerne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96

7.5.1. Hvad forstås der ved nærhed? . . 967.5.2. Politiets tilstedeværelse i

nærmiljøet. . . . . . . . . . . . . . . . . . 977.6. Retssikkerhed og legalitets-

kontrol. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 987.6.1. En effektiv og ensartet retshånd-

hævelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 987.6.2. Legalitetsprincippet. . . . . . . . . . . 997.6.3. En effektiv legalitetskontrol. . . . 997.7. Hensynet til retskredsgrænser

samt kommune- og amtsgrænser. 997.7.1. Hensynet til de primær-

kommunale grænser. . . . . . . . . . 997.7.2. Hensynet til de amtskommunale

grænser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1007.7.3. Hensynet til retskredsgrænserne. 101

Kapitel 8: Hvordan kan politiet opfylde deopstillede krav?8.1. Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . 1028.2. Kredsens personalestørrelse som

det afgørende forhold for krav-opfyldelsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . 102

8.3. Sammenfatning af kommissionensovervejelser om mulighederne for at opfylde de opstillede krav. 103

8.4. Opfyldelsen af de enkelte krav. . 1058.4.1. Bæredygtighed. . . . . . . . . . . . . . 1058.4.1.1. Udrykning til flere hastende

opgaver på samme tid. . . . . . . . . 1058.4.1.2. Håndtering af større begivenheder. 1068.4.1.3. En fælles analyse- og planlægnings-

enhed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1078.4.1.4. Gennemførelse af fastlagte planer

og mål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1078.4.1.5. Medinddragelse af personalet i fast-

læggelse af strategier og mål . . . . 1088.4.1.6. Faglighed og kompetenceudvikling.1098.4.1.7. En central intern admini-

strationsenhed. . . . . . . . . . . . . . . . 1098.4.2. Fastholdelse af politiets lokale

forankring og nærheden til borgerne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110

8.4.2.1. Politiets tilstedeværelse i nærmiljøet. . . . . . . . . . . . . . . . . . 110

8.4.3. Retssikkerhed og legalitets-kontrol. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111

8.4.3.1. En effektiv og ensartet retshånd-hævelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111

8.4.3.2. Legalitetsprincippet. . . . . . . . . . . 1128.4.3.3. En effektiv legalitetskontrol. . . . . 1138.4.4. Hensynet til retskredsgrænser

samt kommune- og amtsgrænser. 1138.5. Hvad kan politiet i dag. . . . . . . . 1148.5.1. Kan kravene opfyldes ved øget

samarbejde eller assistance-ordninger? . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114

Kapitel 9: Politiets struktur i andrelande.9.1. Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . 1169.2. Den geografiske struktur. . . . . . 1169.2.1. Forholdet til andre administrative

inddelinger. . . . . . . . . . . . . . . . . . 1169.2.2. Befolkningsunderlag. . . . . . . . . . 1179.2.3. Politiets opgaver. . . . . . . . . . . . . 1179.2.4. Geografisk udstrækning. . . . . . . 1189.2.5. Bæredygtige enheder. . . . . . . . . 1199.2.6. Kriminalitetsbelastning. . . . . . . . 1199.2.7. Flere organisatoriske niveauer. . 1199.3. Strukturreformen i Norge. . . . . 1209.3.1. Baggrunden for struktur-

reformen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1209.3.2. De økonomiske og administrative

konsekvenser af struktur-reformen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122

9.4. Politiets ledelsesstruktur. . . . . . . 1239.4.1. Kollegiale organer. . . . . . . . . . . . 123

Juridisk ledelse.Antallet af underenheder.

5

9.4.4. Kompetenceforholdet mellem overordnede myndigheder og politiet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124

9.4.5. Forholdet mellem politiet og de kommunale myndigheder. . . . . . 124

9.5. Anklagemyndighedens struktur. 124

Kapitel 10: Kommissionens forslag til nypolitikredsinddeling.10.1. Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . 12610.2. Generelle principper for forslaget

til ny politikredsinddeling. . . . . . 126Personalestørrelsen. . . . . . . . . . . . 126Retskredsgrænserne. . . . . . . . . . . 127De primærkommunale grænser. . 127De amtskommunale grænser. . . . 129Andre principper for kreds-inddelingen. . . . . . . . . . . . . . . . . . 129

10.3. Forslag til ny politikreds-inddeling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129Politikredsenes betegnelser. . . . . . 129Areal. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131Indbyggertal. . . . . . . . . . . . . . . . . 131Anslåede personaletal. . . . . . . . . . 131Tjenestesteder. . . . . . . . . . . . . . . . 132Kriminalitetsbelastning. . . . . . . . 132Organiseringen af de nye kredse. . 132Særlige bemærkninger til grænse-dragningen. . . . . . . . . . . . . . . . . . 133Oversigt over kommissionens forslag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133

10.3.1. Politikreds 1 (Frederikshavn). . . 13810.3.2. Politikreds 2 (Ålborg). . . . . . . . . 14110.3.3. Politikreds 3 (Randers). . . . . . . . 14310.3.4. Politikreds 4 (Viborg). . . . . . . . . 14610.3.5. Politikreds 5 (Herning). . . . . . . . 14910.3.6. Politikreds 6 (Århus). . . . . . . . . . 15210.3.7. Politikreds 7 (Horsens). . . . . . . . 15510.3.8. Politikreds 8 (Esbjerg). . . . . . . . 15810.3.9. Politikreds 9 (Vejle). . . . . . . . . . . 16110.3.10. Politikreds 10 (Kolding). . . . . . . 16410.3.11. Politikreds 11 (Sønderborg). . . . 16710.3.12. Politikreds 12 (Odense). . . . . . . 17010.3.13. Politikreds 13 (Svendborg). . . . . 17310.3.14. Politikreds 14 (Nykøbing

Falster). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17610.3.15. Politikreds 15 (Næstved). . . . . . 17910.3.16. Politikreds 16 (Slagelse). . . . . . . 18210.3.17. Politikreds 17 (Roskilde). . . . . . . 18510.3.18. Politikreds 18 (Køge). . . . . . . . . 18810.3.19. Politikreds 19 (Hillerød). . . . . . . 19110.3.20. Politikreds 20 (Helsingør). . . . . . 19410.3.21. Politikreds 21 (Glostrup). . . . . . 19710.3.22. Politikreds 22 (Gladsaxe). . . . . . 20010.3.23. Politikreds 23 (Lyngby). . . . . . . 20210.3.24. Politikreds 24 (København). . . . 20410.3.25. Politikreds 25 (Bornholm). . . . . 208

Kapitel 11: Den overordnede ledelses-struktur.11.1. Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . 21011.2. Sammenfatning af kommissionens

overvejelser om ændringer i denoverordnede ledelsesstruktur. . . 210

11.3. Forholdet mellem Justitsministe-riet, Rigspolitichefen og politime-strene (Politidirektøren). . . . . . . 211

11.4. Forholdet mellem Justitsministe-riet og anklagemyndigheden. . . 214

11.5. Rigspolitichefens opgaver. . . . . . 21511.5.1. Retsplejelovens § 110. . . . . . . . . 21511.5.2. De centrale politiafdelinger. . . . . 21611.6. Rigspolitichefens kompetence i

forhold til politimestrene. . . . . . . 21711.6.1. Rigspolitichefens kompetence på

det administrative område. . . . . 21711.6.1.1. Personaleområdet. . . . . . . . . . . . . 21811.6.1.2. Økonomiforvaltning. . . . . . . . . . . 21811.6.1.3. Revision. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21811.6.2. Rigspolitichefens kompetence

på det politioperative område. . . 21911.7. Den overordnede anklagemyndig-

heds kompetence, forholdet mellem Rigsadvokaten, stats-advokaterne og politimestrene. . 220

11.7.1. Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . 22011.7.2. Rigsadvokaten. . . . . . . . . . . . . . . 22111.7.3. Statsadvokaterne. . . . . . . . . . . . . 22111.7.4. Politimestrene (Politi-

direktøren). . . . . . . . . . . . . . . . . . 22211.8. Politiregionsordningen. . . . . . . . 22311.8.1. Den historiske udvikling. . . . . . . 22311.8.1.1. Assistanceordninger før 1951. . . . 22311.8.1.2. Regionsordningen af 1951. . . . . . 22411.8.1.3. Bistandscirkulæret af 18. juli

1961. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22511.8.1.4. Kundgørelse II nr. 8 af 24. marts

1971. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22511.8.1.5. Kundgørelse B nr. 1 af 20.

november 1974. . . . . . . . . . . . . . . 22511.8.1.6. Senere udvikling i regions-

ordningen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22511.8.2. Grundlaget for den nugældende

regionsordning. . . . . . . . . . . . . . 22611.8.3. Opgaver og kompetence på det

ordenspolitimæssige område. . . 22611.8.3.1. Opgaverne. . . . . . . . . . . . . . . . . . 22711.8.3.2. Bistandsydelser mellem politi-

kredsene. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22711.8.3.3. Kompetenceforholdet mellem

regionen og kredsen. . . . . . . . . . . 22711.8.4. Regionernes opgaver i relation

til totalforsvaret. . . . . . . . . . . . . . 22811.8.4.1. Krise og krig. . . . . . . . . . . . . . . . . 22911.8.4.2. Fredstid. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22911.9. Det efterforskningsmæssige

samarbejde i regionsregi. . . . . . . 229

6

11.9.1. Bistand i henhold til kundgørelse B nr. 1. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 229

11.9.2. Aftalebaseret efterforsknings-samarbejde i regionerne. . . . . . . 230

11.9.3. Politiets særlige efterforsknings-register (PSE). . . . . . . . . . . . . . . 230

11.9.4. Efterforskningsstøttecentre. . . . 23111.10. Kommissionens overvejelser

vedrørende den overordnede ledel-sesstruktur . . . . . . . . . . . . . . . . . 231

11.10.1. Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . 23111.10.2. Antallet af politiregioner. . . . . . . 23111.10.3. Opgaver og kompetence på det

ordenspolitimæssige område. . . 23211.10.4. Opgaver og kompetence på det

efterforskningsmæssige område. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 232

11.10.5. Decentralisering af opgaver fraRigspolitichefen til politikredseneeller regionerne. . . . . . . . . . . . . . 232

11.10.6. Ændringer i den administrative kompetence. . . . . . . . . . . . . . . . . 234

11.10.7. Ændringer i den overordnede anklagemyndigheds struktur. . . 234

Kapitel 12: Organiseringen af den lokaleoverordnede ledelse i de fremtidige poli-tikredse.12.1. Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . 23612.2. Idégrundlag og overordnede

mål for dansk politi. . . . . . . . . . . 23612.3. Tidligere overvejelser om organi-

seringen af den interne ledelse. . 23612.3.1. Rigspolitichefens debatoplæg om

”Fremtidens politi.” . . . . . . . . . . 23612.3.2. På vej-rapporten 1996. . . . . . . . . 23712.3.3. Ledelse af forandring 1997

og 1998. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23712.3.4. Ledelsesovervejelser i de faglige

organisationer. . . . . . . . . . . . . . . 23712.4. Den lokale ledelse i den nuværende

politikredsstruktur. . . . . . . . . . . . 23812.4.1. Politimesteren. . . . . . . . . . . . . . . 23812.4.2. Vicepolitimester. . . . . . . . . . . . . . 23812.4.3. Leder af ordenspolitiet. . . . . . . . 23912.4.4. Leder af kriminalpolitiet. . . . . . . 24012.4.5. Leder af kontorsektoren. . . . . . . 24112.5. Kravene til fremtidens

politikredse. . . . . . . . . . . . . . . . . 24112.6. Kravenes betydning for den

interne organisering. . . . . . . . . . 24212.6.1. En fælles analyse- og plan-

lægningsenhed. . . . . . . . . . . . . . 24212.6.2. En fælles intern administrations-

enhed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24212.6.3. Gennemførelse af fastlagte planer

og mål for ledelsens synlighed. . 24312.6.4. Udrykning til flere hastende

opgaver på samme tid. . . . . . . . . 243

12.6.5. Politiets tilstedeværelse i lokal-miljøet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 244

12.6.6. En effektiv og ensartet retshånd-hævelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 244

12.6.7. Legalitetsprincippet og legalitets-kontrol. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 245

12.7. Kommissionens overvejelser om den fremtidige lokale ledelse. . . 245

Kapitel 13: Retsplejelovens kapitel 11.13.1. Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . 24813.2. Forholdet mellem Justitsministe-

riet, Rigspolitichefen og politi-mestrene (Politidirektøren). . . . 248

13.2.1. Retsplejelovens §§ 109, 110 og 114. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 248

13.2.2. Retsplejelovens § 113, stk. 5. . . . 24913.2.3. Kommissionens overvejelser. . . 24913.3. Normering af politiets

personale. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25013.3.1. Gældende ret. . . . . . . . . . . . . . . . 25013.3.1.1. Politiets personale. . . . . . . . . . . . . 250

Politiets juridiske personale.Kontorpersonale.Kriminalpolitiet.

13.3.1.2. Normeringslove. . . . . . . . . . . . . . 25213.3.2. Kommissionens overvejelser. . . 25213.4. Politikredsene m.v. . . . . . . . . . . . 25313.4.1. Gældende ret. . . . . . . . . . . . . . . . 25313.4.1.1. Inddeling i politikredse. . . . . . . . . 25313.4.1.2. Politidirektøren i København

og politimestrene. . . . . . . . . . . . . 25313.4.1.3. Politimestrenes (politidirektørens)

bopælspligt. . . . . . . . . . . . . . . . . . 25313.4.1.4. Midlertidig varetagelse af et andet

politimesterembede. . . . . . . . . . . . 25413.4.2. Kommissionens overvejelser. . . 25513.4.2.1. Inddelingen i politikredse. . . . . . . 25513.4.2.2. Politimestrene og Politidirektøren i

København. . . . . . . . . . . . . . . . . . 25513.4.2.3. Politimestrenes (Politidirektørens)

bopælspligt. . . . . . . . . . . . . . . . . . 25513.4.2.4. Midlertidig varetagelse af et andet

politimesterembede. . . . . . . . . . . . 25713.5. Ledelsen af politikredsen i politi-

mesterens (Politidirektørens) fravær. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 259

13.5.1. Gældende ret. . . . . . . . . . . . . . . . 25913.5.2. Kommissionens overvejelser. . . 25913.6. Ansættelseskrav. . . . . . . . . . . . . . 26013.6.1. Gældende ret. . . . . . . . . . . . . . . . 26013.6.1.1. Habilitetskrav. . . . . . . . . . . . . . . . 26013.6.1.2. Eksamenskrav. . . . . . . . . . . . . . . . 26113.6.1.3. Øvrige ansættelseskrav. . . . . . . . . 26213.6.2. Kommissionens overvejelser. . . 26213.6.2.1. Habilitetskrav. . . . . . . . . . . . . . . . 26313.6.2.2. Eksamenskrav. . . . . . . . . . . . . . . . 26313.6.2.3. Øvrige ansættelseskrav. . . . . . . . . 263

7

13.7. Overgangsregler i forbindelse med politiets overgang til staten. 265

13.7.1. Gældende ret. . . . . . . . . . . . . . . . 26513.7.2. Kommissionens overvejelser. . . 26613.8. Bistand fra Grænsegendarmeriet

og sognefogeder m.v. . . . . . . . . . 26713.8.1. Gældende ret. . . . . . . . . . . . . . . . 26713.8.1.1. Grænsegendarmeriet (Toldgrænse-

korpset). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26713.8.1.2. Sognefogeder m.v. . . . . . . . . . . . . 26913.8.2. Kommissionens overvejelser. . . 27113.8.2.1. Grænsegendarmeriet (Toldgrænse-

korpset). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27113.8.2.2. Sognefogeder m.v. . . . . . . . . . . . . 271

Kapitel 14: De økonomiske og admini-strative konsekvenser af kommissionensforslag til nye politikredse.De personalemæssige konsekvenser. . . . . 273Driftsmæssige konsekvenser.De IT-mæssige konsekvenser.De bygningsmæssige konsekvenser.

Kapitel 15: Kommissionens lovudkastmed bemærkninger.15.1. Udkast til lov om ændring af rets-

plejeloven. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27515.2. Bemærkninger til lovudkastet. . 27615.2.1. Almindelige bemærkninger. . . . 276

1. Indledning. . . . . . . . . . . . . . 2762. Forslag til en fremtidig politi-

kredsstruktur. . . . . . . . . . . 2763. Samarbejdet mellem politiet

og de lokale myndigheder inden for rammerne af lokalnævnsordningen. . . . . 276

3.1. Gældende ret.3.2. Overvejelser. . . . . . . . . . . . 2774. Normering af politiets

personale. . . . . . . . . . . . . . . 2784.1. Normering af politiets

personale. . . . . . . . . . . . . . . 2784.2. Overvejelser. . . . . . . . . . . . 2795. Politimestrenes (Politidirek-

tørens) bopælspligt. . . . . . . 2795.1. Gældende ret. . . . . . . . . . . 2795.2. Overvejelser. . . . . . . . . . . . 2806. Midlertidig varetagelse af

sideordnet embede. . . . . . . 2816.1. Gældende ret. . . . . . . . . . . 2816.2. Overvejelser. . . . . . . . . . . . 2817. Ledelsen af politiet i politi-

mesterens (Politidirektørens)fravær. . . . . . . . . . . . . . . . . 283

7.1. Gældende ret. . . . . . . . . . . 2837.2. Overvejelser. . . . . . . . . . . . 2838. Ansættelseskrav. . . . . . . . . 2848.1. Habilitetskrav. . . . . . . . . . . 2848.2. Eksamenskrav. . . . . . . . . . . 284

8.3. Øvrige ansættelseskrav. . . 2858.3.1.Gældende ret. . . . . . . . . . . 2858.3.2.Overvejelser. . . . . . . . . . . . 2869. Overgangsregler i for-

bindelse med politiets overgang til staten. . . . . . . 287

10. Grænsegendarmeriet (Toldgrænsekorpset). . . . . 288

11. Sognefogeder m.v. . . . . . . . 28911.1. Gældende ret. . . . . . . . . . . 28911.2. Overvejelser. . . . . . . . . . . . 28912. Forslag til sproglige ajour-

føringer af retsplejelovens §§ 110 og 114. . . . . . . . . . . 290

15.2.2. Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser. . . . . . . . . 290

Bilag:

Bilag 1: Antallet af kommunale repræsen-tanter i lokalnævnene. . . . . . . . . 294

Bilag 2: Liste over deltagerne i Politi-kommissionens spørgeskema-undersøgelse fra 1999. . . . . . . . . 296

Bilag 3: De 6 grupper af politikredse, derblev anvendt i forbindelse medFinansministeriets bench-marking-undersøgelse af politiet i1998-1999. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 297

Bilag 4: Personaletal for de nuværende 54 politikredse. . . . . . . . . . . . . . . 299

Bilag 5: Amtsrådsforeningens forslag til en ny politikredsinddeling. . . . . 302

Bilag 6: Rigspolitichefens notat vedrørendede administrative og økonomiskekonsekvenser af Politikommissio-nens forslag til ny politikredsind-deling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 318

8

1.1 Politikommissionens nedsættelseog kommissorium.

Justitsministeren nedsatte den 8. juli 1998 enkommission vedrørende politiets forhold.

Kommissionen skulle som sin ene hovedop-gave overveje og fremsætte forslag om politietsfremtidige organisation, herunder inddelingenaf landet i politikredse og politiets ledelses-struktur (strukturdelen).

Som sin anden hovedopgave skulle kommis-sionen overveje behovet for og i givet fald ud-arbejde forslag til et nyt samlet lovgrundlag forpolitiets virksomhed, herunder for politietsmagtbeføjelser (politilovsdelen).

Denne betænkning angår strukturdelen. Idet følgende gengives de dele af Politi-kommissionens kommissorium, der vedrørerdette område. Politikommissionen har i ensærskilt betænkning behandlet spørgsmåletom lovgrundlaget for politiets virksomhed.

Kommissoriet anfører følgende om kommissio-nens opgaver på strukturdelen:

”På baggrund af en analyse af politietsopgaver og udviklingen heri skal kom-missionen gennemgå og vurdere landetsinddeling i politikredse og komme med etbegrundet forslag til en ny kredsindde-ling.

Samtidig skal kommissionen overveje,om der i forbindelse med en ændret poli-tikredsinddeling er anledning til atforeslå ændringer i den overordnedeledelsesstruktur i dansk politi. Detgælder ikke alene forholdet - herunderopgave- og kompetencefordelingen -mellem politikredsene og de centralemyndigheder, navnlig Justitsministerietog Rigspolitichefen, men også denoverordnede ledelsesstruktur i denenkelte politikreds. Det er i denforbindelse forudsat, at den enkelte poli-tikreds også fremover er juridisk ledet.

Kommissionen kan beskrive og vur-dere flere løsningsmodeller både for såvidt angår selve politikredsinddelingenog forholdet mellem de enkelte kredse,regioner og de centrale myndigheder,samt for den overordnede ledelsesstruk-tur i den enkelte politikreds.

Kommissionen kan antage ekstern kon-sulentbistand til at gennemføre under-søgelser af betydning for sit arbejde.

Det forudsættes, at politiet som hidtiler et statsligt enhedspoliti, som ikke erundergivet instruktion fra lokale myndig-heder, men som naturligvis i den dagligevirksomhed lever i tæt kontakt med lo-kalsamfundet. Kommissionen kan i denforbindelse overveje, om de gældenderegler om lokalnævnenes virksomhedfortsat udgør en hensigtsmæssig rammefor den nødvendige dialog mellem politietog lokalsamfundet, eller om der, eventu-elt i lyset af kommissionens forslag til enændret politikredsinddeling, kan værebehov for ændringer.”

For så vidt angår spørgsmålet om anklagemyn-dighedens struktur anfører kommissoriet:

”Anklagemyndighedens struktur har fornylig været undergivet grundige overve-jelser. I 1990 afgav Retsplejerådet be-tænkning nr. 1194 om anklagemyndighe-dens struktur. Betænkningen dannedegrundlag for de ændringer i anklagemyn-dighedens struktur, der blev gennemført1. oktober 1992 ved lov nr. 385 af 20. maj1992. ….”

…”Som nævnt har anklagemyndighe-dens struktur og opgaver været undergi-vet grundige overvejelser inden for de se-neste år. Der lægges på den baggrundikke op til principielle ændringer i an-klagemyndighedens struktur i forbin-delse med overvejelserne om politietsfremtidige organisation.

Dette indebærer bl.a., at politime-strene forudsættes også fremover at lededen lokale anklagemyndighed. Kommis-sionen bør dog overveje, om der på bag-grund af en ny politikredsinddeling og enændret inddeling af landet i retskredse eranledning til at foreslå justeringer i denoverordnede anklagemyndigheds struk-tur.”

9

Kapitel 1: Indledning og sammenfatningaf kommissionens overvejelser.

For så vidt angår arbejdets tilrettelæggelse an-fører kommissoriet følgende:

”Kommissionen skal udarbejde udkast tilnye regler på de områder, hvor den måtteforeslå ændringer.

Kommissionen forudsættes i sit ar-bejde at inddrage foreliggende statistiskmateriale gennem i al fald de seneste 10år til belysning af udviklingen i politietsopgaver og opgavevaretagelse i de en-kelte kredse og regioner m.v.

Kommissionen skal løbende i sit ar-bejde være opmærksom på de reformerog initiativer af betydning for politiets op-gavevaretagelse og struktur, som erfremsat eller under overvejelse i forskel-lige sammenhænge. Kommissionen børsåledes være særlig opmærksom på deovervejelser om en retskredsreform, derfinder sted i Domstolenes Struktur-kommission.

Kommissionen kan faseopdele sit ar-bejde og afgive delbetænkninger. Kom-missionen kan antage konsulentbistandog bør i den forbindelse være opmærk-som på betydningen af generel organisa-tions- og ledelsesmæssig sagkundskab.

Kommissionen har endvidere adgangtil at nedsætte underudvalg eller arbejds-grupper til forberedende behandling afdelopgaver, inden de behandles i densamlede kommission. I det omfang, detfindes hensigtsmæssigt, kan kommissio-nen inddrage særligt sagkyndige isådanne underudvalg eller arbejdsgrup-per, selv om den pågældende ikke ermedlem af kommissionen.

Kommissionen bør i fornødent om-fang indhente oplysninger om lovgivnin-gen og om politiets organisering i andrelande, herunder navnlig i Norge ogSverige.

Kommissionen anmodes om at tilrette-lægge sit arbejde således, at resultatet afkommissionens overvejelser vedrørendepolitiets fremtidige organisation kan fore-ligge inden udgangen af år 2001.”

Politikommissionen har ved afgivelsen af dennebetænkning følgende sammensætning.

l Højesteretspræsident Jacques Her-mann (formand)

l Kontorchef Hans Otto Jørgensen (efterindstilling fra Kommunernes Landsfor-ening)

l Fuldmægtig Vivian G. Petersen (efterfælles indstilling fra Københavns ogFrederiksberg kommuner)

l Juridisk konsulent Birgitte Sørensen(efter indstilling fra Amtsrådsforenin-gen)

l Advokat Michael Rekling (efter indstil-ling fra Advokatrådet)

l Advokat Karen Marie Dyekjær (efterindstilling fra Landsforeningen afBeskikkede Advokater)

l Professor, dr.jur. Eva Smith (udpeget afJustitsministeriet)

l Professor, dr.jur. Henning Koch (udpe-get af Justitsministeriet)

l Dommer Hans Ulrik Bruhn (efter ind-stilling fra Den Danske Dommerfore-ning)

l Rigsadvokat Henning Fode (efter ind-stilling fra Rigsadvokaten)

l Statsadvokat Birgitte Vestberg (efterindstilling fra Statsadvokatforeningen)

l Rigspolitichef Torsten Hesselbjerg(efter indstilling fra Rigspolitichefen)

l Politidirektør Hanne Bech Hansen(efter indstilling fra Politidirektøren iKøbenhavn)

l Vicepolitikommissær Peter Ibsen(efter indstilling fra Politiforbundet iDanmark)

l Kontorfuldmægtig Dorthe Suldrup(efter indstilling fra Politiforbundet iDanmark)

l Vicekriminalkommissær Peer Falke-gaard Withagen (efter indstilling fraDansk Kriminalpolitiforening)

l Kontorfuldmægtig Marina Gunst (efterindstilling fra HK LandsklubbenPolitiet)

l Politimester Tage Bækgaard (efter ind-stilling fra Foreningen af Politimestre iDanmark)

l Politimester Jørgen Ilum (efter indstil-ling fra Foreningen af Politimestre iDanmark)

l Politimester Poul Løhde (efter indstil-ling fra Foreningen af Politimestre iDanmark)

l Vicepolitimester Henrik Andersen(efter indstilling fra Politifuldmægtig-foreningen)

l Afdelingschef Lise-Lotte Nilas (forJustitsministeriet).

10

Herudover har en repræsentant for Finans-ministeriet deltaget i kommissionens mødersom observatør.

Kriminalkommissær Henning Glintborg del-tog som medlem af kommissionen indtil den 5.maj 1999, hvor han blev afløst af vicekriminal-kommissær Peer Falkegaard Withagen.

Forhenværende politimester Arne Baun del-tog som medlem af kommissionen indtil den 5.august 1999, hvor han blev afløst af politimesterPoul Løhde.

Overassistent Pia Nielsen deltog som med-lem af kommissionen indtil den 26. november1999, hvor hun blev afløst af kontorfuldmægtigMarina Gunst.

Forhenværende rigspolitichef Ivar Boye del-tog som medlem af kommissionen indtil den 1.januar 2000, hvor han blev afløst af rigspoliti-chef Torsten Hesselbjerg.

Afdelingschef i Justitsministeriet Lars BayLarsen deltog som medlem af kommissionenindtil den 1. januar 2000, hvor han blev afløst afafdelingschef i Justitsministeriet Lise-LotteNilas.

Professor, lic.jur., Gorm Toftegård Nielsen,deltog som medlem af kommissionen indtil den27. juni 2000, hvor han efter eget ønske ud-trådte.

Politikommissionens sekretariat har beståetaf kontorchef Mogens Hendriksen, Justits-ministeriet, vicepolitimester Ib Henricson,Politimesteren i Odder, fuldmægtig MetteLyster Knudsen, Justitsministeriet, fuldmægtigMichael Gasbjerg Thuesen, Justitsministeriet(indtil 1. juni 1999) og konsulent Oluf Engberg,Justitsministeriet (fra 1. august 1999).

Konsulent Anker Nielsen har bistået sekre-tariatet i forbindelse med tilrettelæggelsen afarbejdet i Politikommissionen for så vidt angårovervejelserne om en fremtidig politikreds-struktur.

1.2. Kommissionens arbejde.

Politikommissionen har afholdt 27 møder.Politikommissionen besøgte i efteråret 1998

6 politimesterembeder. Det drejer sig omPolitimesteren i Kolding, Politimesteren iHerning, Politimesteren i Århus, Politimeste-ren i Grenå, Politimesteren i Glostrup samtPolitidirektøren i København.

Formålet var, at kommissionsmedlemmernekunne få et nærmere indblik i, hvordan forskel-lige typer af politikredse var organiseret m.v.Ved valget af de 6 politimesterembeder blev detsåledes tillagt afgørende vægt at besøge bådestore og små kredse og såvel kredse i Jyllandsom kredse i Hovedstadsområdet.

1.2.1 Arbejdsgruppen vedrørende poli-tiets struktur.

Politikommissionen besluttede i foråret 1999 atnedsætte en arbejdsgruppe vedrørende politi-ets struktur. Arbejdsgruppen skulle bistå se-kretariatet med at udarbejde materiale til brugfor drøftelserne i kommissionen af en fremtidigpolitikredsstruktur. Lederen af Politikommis-sionens sekretariat, kontorchef Mogens Hen-driksen, har været formand for arbejdsgrup-pen.

Arbejdsgruppen havde følgende sammensæt-ning:

l Politimester Torben Jessen, NykøbingFalster politi

l Konstitueret politimester Klaus HoltenKristensen, Svendborg politi

l Vicepolitimester Lene Frank,Rigspolitichefen

l Chefpolitiinspektør Poul Bukh,Rigspolitichefen

l Chefkriminalinspektør Per Larsen,Københavns politi

l Politiinspektør Kaj Stendorf Jensen,Herning politi.

Arbejdsgruppen har bistået sekretariatet medat udarbejde oplæg til, hvilke overordnede hen-syn der skal indgå i forbindelse med kommissi-onens fastlæggelse af en fremtidig politikreds-inddeling, og hvilke krav der må stilles til defremtidige politikredse.

Arbejdsgruppen har endvidere bistået se-kretariatet med at udarbejde oplæg til en modelfor en fremtidig politikredsinddeling. Arbejds-gruppen har endelig bistået ved en udmøntningaf modellen for en fremtidig politikredsindde-ling i forslaget til de 25 nye politikredse.

Sekretariatsbistand har været leveret af fuld-mægtig Mette Lyster Knudsen. KonsulentAnker Nielsen har været tilknyttet sekretariateti forbindelse med møderne i arbejdsgruppen.

1.2.2. Projektgruppen om politiets opga-ver.

Politikommissionen besluttede endvidere i fo-råret 1999 som led i sit arbejde med en fremti-dig politikredsinddeling at nedsætte en projekt-gruppe under kommissionens sekretariat.Projektgruppen skulle udarbejde en beskri-velse af politiets opgavevaretagelse.

Beskrivelsen skulle udarbejdes for de cen-trale dele af politiets opgaver på grundlag af ud-valgte politikredse.

Projektgruppen havde følgende sammen-sætning:

11

l Vicepolitimester Troels Jensen,Rigspolitichefen

l Politiinspektør Bjarne Sørensen, SlagelsePoliti

l Kriminalinspektør Børge Møller Fransen,Odder Politi (nu Randers Politi)

l Kontorleder Lili Brolykke, GlostrupPoliti.

Til brug for projektgruppens arbejde blev derudarbejdet en arbejdsbeskrivelse. Arbejdsbe-skrivelsen angiver 3 hovedformål med projekt-gruppens arbejde:

l At beskrive politiets nuværende opgaversamt udviklingen heri over de seneste år.Beskrivelsen skulle koncentrere sig ompolitiets hovedopgaver og skulle i særliggrad fokusere på den del af opgavevareta-gelsen, der kunne tænkes at variere i for-skellige typer af politikredse.

l At beskrive de variationer i opgavevareta-gelsen, der skyldes forskelle i politikreds-enes forhold og vilkår. Ved forskelle i for-hold og vilkår tænkes f.eks. på forskelle igeografisk størrelse, kriminalitetsbelast-ning, befolkningssammensætning ogkredsens personalestørrelse.

l At identificere de forhold og vilkår, der isærlig grad medfører forskelle i politietsopgaveløsning i forskellige kredstyper.Projektgruppen skulle ikke vurdere de en-kelte kredses måde at tilrettelægge arbej-det på m.v. Projektgruppen skulle deri-mod søge at se bort fra forskelle i opgave-løsningen, der måtte kunne henføres tilf.eks. lokale ledelsesmæssige forholdo.lign.

Til brug for dette arbejde udvalgte Politi-kommissionen 6 politikredse, der repræsente-rer forskellige typer af politikredse i den nu-værende kredsstruktur. De 6 politikredse blevvalgt ud fra en opdeling af landets 54 politi-kredse i 6 grupper.

Projektgruppens arbejde er nærmere be-skrevet nedenfor i kapitel 5.

Efter udarbejdelsen af beskrivelsen og ana-lysen af politiets opgaver er medlemmerne afprojektgruppen indgået som en del af arbejds-gruppen vedrørende politiets struktur.

1.3. Sammenfatning af kommissionensovervejelser.

1.3.1. Overvejelser og forslag vedrørendepolitikredsstrukturen.

1.3.1.1. Politikommissionens forslag omnye politikredse – nærhed ogbæredygtighed.

Det er kommissionens opfattelse, at en stor delaf de nuværende politikredse i lyset af krimina-litetsudviklingen og de krav, der i dag stilles tilpolitiet, rent personalemæssigt er for små tilfortsat at kunne give befolkningen en god ogtidssvarende betjening. Kommissionens re-formforslag vil skabe rammerne for et bedrepoliti i alle dele af landet. Reformen vedrørerhovedsageligt ledelsesmæssige og administra-tive ændringer og berører ikke politiets afstandog kontakt til befolkningen. Tværtimod skaberden forudsætninger for, at politiet i videre om-fang end i dag kan være til stede i lokalområdetog tæt på borgerne.

Kommissionen foreslår derfor, at antallet afpolitikredse reduceres fra de nuværende 54 po-litikredse til en fremtidig struktur med i alt 25politikredse.

Nærheden til den enkelte borger og politietslokale forankring fastholdes som nævnt i dennye struktur.

Kommissionen har i den forbindelse lagtvægt på, at der fortsat i en ny struktur – udoverhovedstationen – skal være et passende antalunderstationer, nærpolitifolk og landbetjente, li-gesom de nye kredse skal have et passendeantal ekspeditionssteder i forhold til antallet afindbyggere og geografisk udstrækning medhenblik på at betjene borgerne decentralt.

Hensynet til nærheden stiller sig imidlertidanderledes for så vidt angår de borgervendteadministrative opgaver som f.eks. pas- og køre-kortudstedelse end for udrykningsopgaver.Hvor nærheden for så vidt angår de borger-vendte administrative opgaver betyder, at derfortsat skal være et vist antal ekspeditionsste-der, betyder kravet om nærhed i relation til ud-rykningsopgaverne, at politiet i højere grad – ialle dele af kredsene, på alle tider af døgnet ogselv om der er flere hastende opgaver påsamme tid – vil være i stand til – navnlig vedkørende patruljer – at komme til stede inden foren rimelig tid, når der er behov for det. I dag erdet f.eks. således, at de mindste kredse somregel kun har en enkelt patruljevogn til disposi-tion i ydertimerne.

Politiet vil således også i en fremtidig struk-tur være til stede i lokalmiljøet. Der vil fortsatvære politipersonale i kredsen, der har et givet

12

lokalområde som sit dækningsområde. De lo-kale politifolk skal sikre nærheden og kontak-ten til kredsens forskellige nærmiljøer.Konstateres der et problem i et nærområde, derikke kan løses af det nære politi alene, vil denye politikredse have mandskab nok til atkunne frigøre de tilstrækkelige ressourcer tileffektivt at kunne gribe ind over for problemet.På denne måde vil politiet i en fremtidig struk-tur både kunne fastholde nærheden i forhold tillokalsamfundet og samtidig have bedre mulig-hed for at skabe reel tryghed for den enkelteborger.

Forslaget indebærer, at alle politikredse –bortset fra 2 – fremover vil have et samlet per-sonaleunderlag på minimum ca. 250-300 medar-bejdere.

Dette betyder, at politikredsene i alle dele aflandet i højere grad vil være bæredygtige.

De nye politikredse vil således på egen håndvære i stand til at løse alle løbende politiopgaveri kredsen uden at være afhængig af hjælp ude-fra. De nye politikredse vil ligeledes være bedrei stand til at sikre en retshåndhævelse, der er ef-fektiv og ensartet over hele landet. Samtidigskaber de nye politikredse grundlaget for en ef-fektiv legalitetskontrol med politiets arbejde.

En reduktion af antallet af politikredse fra denuværende 54 til 25 vil skønsmæssigt frigøreca. 500 årsværk. Disse 500 årsværk – der bl.a.omfatter en række lederstillinger – skønnes atkunne omsættes til ca. 600 politistillinger ogderved tilsvarende styrke f.eks. politiets synligeog tryghedsskabende virksomhed.

1.3.1.2. Siden seneste kredsreform.

Baggrunden for forslaget til ny politikredsind-deling er et ønske om at skabe de organisatori-ske rammer for en bedre politibetjening af bor-gerne.

Kommissionens forslag betyder en beva-relse af den decentrale struktur, der historiskset har været i dansk politi.

Landet er i dag inddelt i 54 politikredse. Dennuværende politikredsinddeling går tilbage til1973, hvor antallet af politikredse blev reduce-ret fra 72 til de nuværende 54 politikredse. Derer på mange punkter sket en udvikling i sam-fundet siden 1973, der har betydning for politi-ets arbejde. Således har udviklingen i f.eks. kri-minaliteten, befolkningssammensætningen,mobiliteten og teknologien på flere punkter stil-let nye krav til politiet. Kommissionen har der-for overvejet, om disse krav nødvendiggør æn-dringer i politiets måder at organisere sig på, ogherunder i politiets uddannelse, arbejdsmeto-der o.lign.

Den udvikling, der har været siden 1973, harefter kommissionens opfattelse skabt et behovfor ændringer i politiets måde at organisere sigpå og dermed i inddelingen af landet i politi-kredse. En lang række af de politikredse, vi hari dag, er ikke i stand til at leve op til de krav, derbør stilles til et moderne politi. Der er derforbehov for ændringer, der gør politiet bedre istand til over hele landet at håndtere de udfor-dringer, man i dag står over for og også i frem-tiden må regne med at stå over for.

1.3.1.3. Fra 1973 til 2001 – nye krav og ud-fordringer.

I forbindelse med reformarbejdet om den nu-værende politikredsinddeling lagde man over-ordnet vægt på muligheden for at have mand-skab nok i den enkelte kreds til et døgnbered-skab på kredsens hovedstation. Dette udsprangaf et ønske om at kunne sikre en effektiv ud-ryknings- og patruljetjeneste. Man lagde samti-dig vægt på, at politiet bevarede et godt lokal-kendskab og fortsat havde en god personligkontakt til den lokale befolkning og de lokalemyndigheder.

Endelig lagde man vægt på hensynet til at til-passe politikredsgrænserne til kommune-,amts- og retskredsgrænser.

Politiets opgaver og vilkårene for politiets ar-bejde har på en række punkter ændret sigsiden 1973. Den ændring skyldes hovedsageligtfølgende forhold:

t Udviklingen i mobilitetent Ændringer i befolkningens sociale,

kulturelle og etniske sammensætningt Kriminalitetsudviklingent Den teknologiske udviklingt Øget retliggørelset Målstyring

t Siden 1973 er der sket en markant udviklingi mobiliteten både nationalt og internationalt.Den almindelige udbygning af vejnettet, flytra-fikken og bygningen af store broforbindelserm.v. har bundet lande og lokalområder tætteresammen og har i væsentlig grad påvirket vil-kårene for politiets arbejde. Det har bl.a. bety-det, at der er sket en stigning i den form forkriminalitet, der begås i flere lande eller i flerepolitikredse. For effektivt at kunne bekæmpeden form for kriminalitet har politiet i stigendegrad måttet samarbejde på tværs af politikreds-grænserne, ligesom man i stigende grad måsamarbejde med udlandet. Som eksempel påforskellige former for grænseoverskridendekriminalitet kan nævnes menneskesmugling,

13

narkotika- og miljøkriminalitet, handel medkvinder, terrorhandlinger, rocker-kriminalitetog rambuktyverier. En del af denne kriminaliteter i et vist omfang organiseret og stiller dermedi sig selv andre og større krav til politiets ar-bejde.

t Ændringer i befolkningens sociale, kulturelleog etniske sammensætning har ligeledes i væs-entlig grad påvirket karakteren af de opgaver,som politiet skal løse, og har på samme tidpåvirket de vilkår, som politiet skal arbejdeunder.

t Udviklingen i kriminaliteten generelt harselvsagt en direkte og meget væsentlig betyd-ning for politiets arbejdsopgaver. Antallet afstraffelovsanmeldelser er således i perioden fra1973 til 2000 steget med 62 %.

t På samme måde har den teknologiske udvik-ling stillet nye krav til politiets arbejde, men harsamtidig givet politiet nye og bedre mulighederfor at udøve sin virksomhed. Teknologien harbl.a. ført nye kriminalitetsformer med sig, derkræver en høj grad af specialviden. Sådannemere komplicerede kriminalitetsformer – somøkonomisk kriminalitet og data-kriminalitet,herunder særligt internet-kriminalitet – stillerstore krav til politiets uddannelse, udstyr og or-ganisering.

t En række andre forhold spiller endvidere indpå politiets hverdag. Der er i dag en tendens tili højere grad at fokusere på overholdelsen af for-melle regler, ligesom den fokus, der i de senereår har været på menneskerettigheder, betyder,at kravene til politiets måde at arbejde på skær-pes. Ligeledes spiller ændringer i befolknin-gens holdning til autoriteter og dens forvent-ninger til service og kvalitet også en væsentligrolle for politiets arbejde.

t Kravene til hele den offentlige sektor har en-delig været stigende i perioden fra den senestekredsreform. Der fokuseres således i stigendegrad på formulering af målsætninger for politietsarbejde. I forlængelse heraf stilles der krav omdokumentation for, hvordan de ressourcer, sompolitiet har til rådighed, er anvendt, ligesom detkræves, at der er opnået bestemte konkrete - ogmålelige - resultater med indsatsen. Sådannekrav er bl.a. kommet til udtryk i de flerårsafta-ler, der er indgået for politiet – senest med fler-årsaftalen for 2000-2003.

Den nuværende inddeling af landet i 54 politi-kredse giver – i lyset af den skitserede udvik-ling – ikke længere politiet de nødvendige ram-mer for effektivt at kunne løse opgaverne.

Der har for nylig været helt tilsvarendestrukturovervejelser i Norge. Således harNorges Storting i maj 2001 besluttet at redu-cere antallet af politikredse i Norge fra 54 til 27kredse. De nye politikredse i Norge skal trædei kraft omkring den 1. januar 2002. I gennem-snit vil de nye norske politikredse have et be-folkningsunderlag på ca. 160.000 indbyggereog et areal på ca. 11.600 km2. Sverige har siden1998 haft 21 politikredse. Strukturreformen iNorge og politiets organisering i Sverige ernærmere beskrevet i kapitel 9.

1.3.1.4. De nye politikredse – et bedre po-liti og større tryghed.

Politikommissionen foreslår, at landet fremoverinddeles i 25 politikredse. Hertil kommerGrønland og Færøerne.

Nedenfor er optrykt et kort over kommissi-onens forslag til nye politikredse.

14

15

Kommissionen har nøje overvejet, hvad enfremtidig politikreds overordnet skal kunneleve op til.

Kommissionen har således søgt at identifi-cere de udfordringer, som politiet står overfor idag og i de kommende år. Kommissionen har isit arbejde lagt vægt på samfundsudviklingen ibred forstand og har herunder bl.a. fokuseretpå de krav, der fra politisk side og fra befolk-ningen stilles til politiet. Kommissionen har tilbrug for sit arbejde bl.a. gennemført en inter-view- og spørgeskemaundersøgelse med i alt 33myndigheder og organisationer m.v., der harsamarbejdsrelationer med politiet lokalt – entendirekte eller gennem underordnede myndighe-der, medlemmer el.lign. Formålet med under-søgelsen har været at få input og inspiration tilen fremtidig organisering af politiet bl.a. på bag-grund af en vurdering af, hvilke fordele ogulemper der er ved den nuværende politikreds-inddeling. En projektgruppe har endvidere gen-nemført en undersøgelse af 6 udvalgte politik-redse og har på den baggrund udarbejdet enmeget detaljeret beskrivelse af politiets opga-ver. Beskrivelsen omfatter bl.a. en vurdering af,hvilke forhold der har en væsentlig indflydelsepå politiets muligheder for at løse sine opgaver.Interview- og spørgeskemaundersøgelsen ogprojektgruppens arbejde er nærmere beskrevetnedenfor i henholdsvis kapitel 4.3. og kapitel 5.

Kommissionen har sammenholdt de udfor-dringer, som politiet står over for i dag og måforventes at stå over for i de kommende år, meden vurdering af politiets aktuelle situation og deudviklingstiltag, der i de senere år har væretinden for dansk politi.

Kommissionen har herefter nøje overvejet,hvilke konkrete krav disse udfordringer merepræcist stiller til politiets måde at organiseresig på.

Kommissionen har opstillet i alt 14 krav, sompolitiet skal kunne leve op til i en fremtidigstruktur. De 14 krav er nærmere beskrevet i ka-pitel 7. Kravene kan overordnet inddeles i 4 ho-vedhensyn:

t Bæredygtige politikredset Fastholdelse af politiets lokale forankring

og nærheden til borgernet Retssikkerhed og legalitetskontrolt Hensynet til retskredsgrænser samt kom-

mune- og amtsgrænser

t De enkelte politikredse skal i en ny struktursom udgangspunkt være bæredygtige.

Ved bæredygtige politikredse menes politi-kredse, der på egen hånd er i stand til at løsealle løbende politiopgaver i kredsen uden atvære afhængig af hjælp udefra. Det betyder for

det første, at politiet i den enkelte kreds har defornødne faglige kompetencer. Dette forudsæt-ter, at der løbende er en vis mængde sagerinden for de forskellige fagområder, således atder kan opbygges en tilstrækkelig ekspertiselokalt. Dette kræver, at kredsene har en visstørrelse.

Bæredygtighed forudsætter imidlertid også,at den enkelte kreds mandskabsmæssigt er istand til - sideløbende med at have et tilstræk-keligt beredskab - løbende at kunne gennem-føre de særlige politiindsatser, der er behov fori kredsen. Det kan f.eks. dreje sig om en målret-tet indsats mod narko- eller bandekriminaliteteller en forstærket nærpolitiindsats i et givet lo-kalområde. Muligheden for at have mandskabnok til både et tilstrækkeligt beredskab og sam-tidig gennemføre f.eks. målrettede indsatserkræver også, at kredsen har en vis størrelse.

Uforudsete hændelser i kredsen må ikke fåden virkning, at kredsens planlægning slås istykker med den konsekvens, at det bliversværere eller umuligt at nå de mål, man har satfor arbejdet. Som eksempel kan nævnes, at mid-lertidige problemer i værtshusmiljøet ikke måbevirke, at en planlagt målrettet patruljeindsatsi et sommerhusområde eller en planlagt målret-tet indsats på færdselsområdet ikke kan gen-nemføres. Målet er endvidere, at kredsenefremover bliver mindre sårbare over for nye kri-minalitetsformer eller ændringer i forekomstenaf forskellige typer af kriminalitet. Kredseneskal således kunne håndtere en periodevis stig-ning i antallet af indbrud eller tricktyverier, nyebandedannelser i bestemte områder o.lign.

De enkelte politikredse skal endelig i enfremtidig struktur have mandskab nok til påalle tider af døgnet at kunne reagere på flere ha-stende opgaver samtidig uden at få assistancefra en anden politikreds. Ved hastende opgavertænkes på opgaver, der nødvendiggør en ud-rykning af hensyn til personers liv og førlighed,eller hvor en hurtig politimæssig tilstede-værelse er af afgørende betydning for f.eks. af-spærring af et ulykkes- eller gerningssted. Someksempler på sådanne opgaver kan nævnesfærdselsuheld med personskade, brandstif-telse, røveri, vold, værtshusslagsmål og drabeller voldtægt. Der tænkes endvidere på opga-ver af mere tryghedsskabende karakter, f.eks.udrykning i forbindelse med volds- og bandere-lateret kriminalitet, husspetakler, indbrud hosældre mennesker o.lign.

Karakteren af nogle af de hastende opgaver- f.eks. værtshusslagsmål og gadeuroligheder -vil således kunne indebære, at det ud fra et sik-kerhedsmæssigt synspunkt ikke vil være for-svarligt alene at sende én patruljevogn til ste-det.

16

Udrykning til to sådanne hastende opgaverpå samme tid forudsætter dermed, at kredseneer i stand til at bemande et vist minimum af pa-truljevogne i alle døgnets timer. Dette kræver,at kredsene i ydertimerne skal kunne bemandeminimum 3-4 vogne, idet en række af denævnte opgaver ikke vil kunne løses ved aleneat sende én patruljevogn til stedet.

t Politiet skal også i en fremtidig struktur væretil stede i lokalmiljøet.

Der skal fortsat være et passende antal un-derstationer, nærpolitistationer eller landpoliti-betjente i kredsene.

På samme måde skal der fortsat være et pas-sende antal ekspeditionssteder i forhold til be-folkningsunderlag og geografisk udstrækningmed henblik på at kunne betjene borgerne de-centralt.

Hensynet til nærhed stiller sig imidlertid an-derledes for så vidt angår de borgervendte ad-ministrative opgaver end for de politimæssigeudrykningsopgaver.

Hvor kravet om nærhed for så vidt angår deborgervendte administrative opgaver – som ud-stedelse af pas, kørekort m.v. – stiller krav omet antal ekspeditionssteder, vil kravet omnærhed i relation til udrykningsopgavernestille krav om, at politiet tilrettelægger patrulje-ringen på en sådan måde, at man i alle dele afpolitikredsen og på alle tider af døgnet er istand til at komme til stede inden for en rimeligtid, når der er behov for det. De nye politi-kredse skal således – gennem et velorganiseretog effektivt kørende beredskab – sikre, at poli-tiet kommer hurtigt til stede dér, hvor der ermest behov for det.

Kommuner uden en politistation eller nær-politi/landpoliti skal dækkes fra et bestemt tje-nestested i en anden kommune, således at poli-tiet dækker alle lokalområder og er til stede lo-kalt som en integreret del af den samlede poli-tiindsats.

Dette betyder ikke, at der skal være en poli-tistation eller et andet tjenestested i samtligekommuner. Kravet tilsiger derimod, at der fort-sat skal være politipersonale i kredsen, der haret givet lokalområde som sit dækningsområde.Den enkelte politikreds skal samtidig kunne fri-gøre de nødvendige ressourcer for effektivt atkunne gribe ind over for et konstateret problemi et nærområde. Tanken er således, at de lokalepolitifolk sikrer nærheden og kontakten til deforskellige nærmiljøer i kredsen og dermed bli-ver bindeled mellem nærmiljøerne og kredsensøvrige politi. På denne måde vil politiet bedrehave mulighed for at skabe reel tryghed forborgerne.

For nærmere at illustrere målet om reel

tryghed for borgerne kan nævnes, at en nær-politibetjent, der konstaterer et problem medsalg af narkotika til unge på værtshuse, engruppes gentagne tyveri fra lokale småhand-lende eller tricktyverier fra ældre i et bestemtboligområde, typisk ikke på egen hånd ellerved hjælp fra et par kolleger vil være i stand tilat løse et sådant problem. I sådanne situationerskal kredsen være i stand til at frigøre perso-nale, der – sammen med det nære politi – kanforetage en effektiv målrettet indsats mod detpågældende problem. Muligheden for effektivtat kunne sætte ind med den tilstrækkelige res-source over for et konstateret problem i etnærområde er således en afgørende forudsæt-ning for, at politiet også reelt opfylder kravetom at skabe tryghed for den enkelte borger.Det nære politi vil isoleret set være i stand til atsikre nærheden til de forskellige miljøer i kred-sen. Det nære politi kan imidlertid ikke på egenhånd løse alle problemer.

t Kommissionen har som en helt grundlæg-gende præmis for alle dele af politiets organisa-tion understreget hensynet til at sikre en rets-håndhævelse, der er effektiv og ensartet over helelandet, samt hensynet til at sikre en effektiv le-galitetskontrol med politiets arbejde.

En grundlæggende forudsætning for en ef-fektiv retshåndhævelse er tilstedeværelsen afden tilstrækkelige faglige kompetence lokalt ipolitikredsen.

Muligheden for at opnå den fornødne fagligekompetence og være i stand til at vedligeholdeden vil primært afhænge af mulighederne for atudvikle en vis ekspertise og erfaring med hen-syn til forskellige sags- og opgavetyper. Antalletaf sager og opgaver - og dermed bl.a. antallet afspecialfunktioner - i kredsen samt karakteren afsagerne og opgaverne vil således være af be-tydning for muligheden for løbende at dygtig-gøre medarbejderne inden for kredsen. Someksempel på sådanne opgavetyper kan nævnesøkonomisk kriminalitet, EU-svig, miljøsager ogIT-kriminalitet.

Kravet om faglig kompetence er imidlertidikke alene tilstrækkelig for en effektiv rets-håndhævelse. Det forhold, at kredsens perso-nale besidder den fornødne kompetence, menaf mangel på personaleressourcer må undladef.eks. at foretage efterforskning i visse sager, vilikke leve op til kravet om en effektiv og ensar-tet retshåndhævelse.

Kravet om en effektiv og ensartet retshånd-hævelse betyder således, at den enkelte politi-kreds både skal have den fornødne fagligekompetence og de fornødne personaleressour-cer til effektivt at kunne gribe ind over for ulov-ligheder.

17

Lovligheden af politiets arbejde er et funda-mentalt princip for et politi i et demokratisksamfund. Legalitetsprincippet retter sig ikkealene mod juristerne i politiet, men vedrøreralle personalegrupper. Imidlertid er det vigtigt,at juristerne ressourcemæssigt både kan vare-tage de bagudrettede kontrolopgaver omkringlovligheden af politiets arbejde og har mulighedfor at tage del i fremadrettede aktiviteter, derskal sikre legalitetsprincippets integration i alledele af politiets arbejde. Legalitetsprincippetforudsætter, at der er ressourcer til løbende attage del i udformningen af retningslinier forsagsbehandling, uddannelse af personalet samtat være sparringspartnere med de øvrige per-sonalegrupper. Det er vigtigt, at alle tjeneste-steder ses som en integreret del af politikred-sen, og at kredsens jurister regelmæssigt harkontakt til alle tjenestesteder.

Kravet om en effektiv legalitetskontrol for-udsætter et fagligt miljø for juristerne, som an-talsmæssigt og fagligt sikrer gennemslagskraftog tidsmæssig mulighed for effektivt at sikre le-galiteten i politiets opgaveløsning.

t Kommissionen har endelig lagt vægt på hen-synet til retskredsgrænser og kommune- og amts-grænser.

Forslaget til nye politikredse følger alle ste-der de primærkommunale grænser. Kommissio-nen har fundet, at samarbejdet mellem politi ogkommuner er så vigtigt, at det er af afgørendebetydning ikke at dele en kommune mellemflere politikredse. Der er således på en rækkeområder en tæt forbindelse mellem politiets ogkommunernes opgaver, der gør et samarbejdemellem disse naturligt og nødvendigt, bl.a. ved-rørende SSP-samarbejdet, samarbejdet ved-rørende børn og unge, færdselsmæssige for-hold, beredskabsforhold og restaurationsfor-hold. Disse arbejdsområder af fælles og væ-sentlig betydning kan mest hensigtsmæssigtvaretages i et samarbejde mellem én politimyn-dighed og én eller flere kommuner.

Kommissionen har i relation til samarbejdeti lokalnævnene lagt vægt på, at lokalnævnetfortsat anvendes som et forum for drøftelse afde mange spørgsmål, der er af fælles interessefor politiet og kommunerne. Politimesteren børsåledes over for nævnet redegøre for den plan-lagte prioritering af ressourcerne i kredsen. Ensådan redegørelse bør i særlig grad rette sigmod de opgaver, der anses for de vigtigste attage op, herunder særlig de områder, hvor enfælles indsats fra politi og kommuner er nød-vendig for at sikre sammenhæng i politiets ogkommunernes opgavevaretagelse i kredsen.Det er endvidere af afgørende betydning forsamarbejdet mellem kommuner og politi, at alle

kommuner – uanset indbyggertal – fortsat errepræsenteret i lokalnævnene. Behovet for enfortsat nær kontakt mellem kommuner og politii de nye kredse kræver således, at lokalnævnetfortsat skal omfatte samtlige borgmestre indenfor kredsen.

Kommissionen har endvidere bestræbt sigpå så vidt muligt at tage hensyn til de amtskom-munale grænser. Det er imidlertid i et antaltilfælde efter en konkret vurdering fundet nød-vendigt at placere en politikreds i flere amter.Hensynet til amtsgrænserne har imidlertid idisse konkrete tilfælde måttet vige for hensynettil at sikre bæredygtige politikredse samt formuligheden for at skabe en sammenhængendeog ensartet struktur over hele landet. Politietssamarbejde med amterne – set i forhold til sam-arbejdet med kommunerne og retterne - har så-ledes ikke en sådan karakter og et sådant om-fang, at det efter et flertal af kommissionsmed-lemmernes opfattelse – kommissionens med-lemmer med undtagelse af Birgitte Sørensen –kan begrunde en særlig hensyntagen til deamtskommunale grænser.

Et mindretal – Birgitte Sørensen – mener, atpolitikredsene er placeret, så de gennemskæ-rer amtsgrænser, uden at dette er nødvendigt.Ni af amterne gennemskæres af en eller flerepolitikredse. Mindretallet mener endvidere, atsamarbejdet mellem amterne og politiet er væ-sentligt og kan begrunde, at politikredseneikke placeres på tværs af amtsgrænserne, dersammen med kommunegrænserne udgør degenerelle administrative inddelinger af landet.Der henvises nærmere til kapitel 10.2.

Kommissionen har endelig løbende i sit ar-bejde søgt – så vidt muligt – at koordinere for-slaget til nye politikredse med arbejdet mednye retskredsgrænser i Domstolenes Struktur-kommission. De 2 kommissioner har således til-stræbt så vidt muligt at finde frem til fællesgrænser mellem politikredsene og retskreds-ene i en ny struktur særligt i betragtning af dettætte samarbejde, der er mellem politiet og ret-terne. Det betyder, at man har valgt ensgrænser i det omfang, andre tungtvejende hen-syn ikke måtte tale imod dette.

Forslaget til nye politikredse svarer – bort-set fra 2 steder i Københavnsområdet – til deforslag til nye retskredse, som DomstolenesStrukturkommission har foreslået i sin betænk-ning, betænkning nr. 1398 fra januar 2001.

Et mindretal – Vivian G. Petersen for så vidtangår Frederiksberg kommune – udtaler, at derpå Frederiksberg er stor tilfredshed med dennuværende politikredsinddeling. Frederiks-berg Kommune har på grund af sammenfaldetmellem kommunens og politiets myndigheds-områder et nært og konstruktivt samarbejde

18

med Frederiksberg Politi, bl.a. om vej- og færd-selsforhold, miljø, restaurationsområdet og detkriminalpræventive arbejde.

En så stor politikreds som foreslået må giveanledning til bekymring i forhold til opfyldelsenaf de krav, der stilles til kredsene, f.eks. kravetom nærhed. I en politikreds med et befolk-ningsgrundlag på 639.000 indbyggere er dermeget stor risiko for, at politiet ikke får nogentilknytning eller kendskab til de lokalsamfund,der udgør politikredsen. Det kan også megetvel frygtes, at en så stor kreds bliver uoversku-elig og ineffektiv, idet der skal anvendes alt formange ressourcer på at koordinere og admini-strere kredsen.

Der er derfor enighed i FrederiksbergKommunalbestyrelse om at afvise forslaget tilpolitikreds 24 - København, som et helt unød-vendigt og alt for omfattende forslag. Der hen-vises nærmere til kapitel 10.3.

Københavns kommune har tilkendegivet, atman kan tilslutte sig forslaget om en sammen-lægning af København, Frederiksberg ogTårnby politikredse.

Vivian G. Petersen har oplyst, at Køben-havns kommune – i overensstemmelse medkommunens tidligere tilkendegivelse – fortsatkan tilslutte sig flertallets forslag til politikreds24, der indebærer en sammenlægning afKøbenhavn, Frederiksberg og Tårnby politi-kredse.

Et medlem af kommissionen – Hans OttoJørgensen - har ikke ønsket at tage stilling til denhelt konkrete fremtidige kredsinddeling, somkommissionen foreslår. En særudtalelse fradette medlem er optaget i det indledende afsniti betænkningens kapitel 10.3.

1.3.1.5. Hvordan kan politiet opfylde kra-vene.

Kommissionen har nøje overvejet, hvad derskal til, for at en politikreds vil kunne leve op tilde skitserede krav. Kommissionen har i den for-bindelse taget udgangspunkt i de nuværendepolitikredse og søgt at vurdere, hvilke ændrin-ger der skal til for at kunne opfylde de krav, dermå stilles til fremtidens politi.

Kommissionen har baseret sig på et bredtfagligt skøn over, hvad der kræves for at kunneleve op til kravene. Man har i den forbindelsefundet, at personalestørrelsen er den helt af-gørende faktor for, om en kreds har mulighedfor at opfylde de krav, der stilles. Det fagligeskøn er ikke alene baseret på kommissions-medlemmernes egen viden og erfaringer om-kring dansk politi. Kommissionen har også ividt omfang baseret sig på de erfaringer, der

kan udledes af den undersøgelse af politiets op-gaver i 6 udvalgte kredse, som projektgruppenhar foretaget, samt på de erfaringer, som med-lemmerne af projekt- og arbejdsgruppen om po-litiets struktur – der tilsammen repræsentereret bredt udsnit af landets politikredse forudenRigspolitichefembedet – har i kraft af deres ar-bejde i dansk politi.

Kommissionen finder, at en politikreds somminimum skal have ca. 250-300 medarbejderefor at kunne leve op til de krav, der stilles til enfremtidig politikreds. Dette personaletal omfat-ter både jurister, politiuddannede og kontorper-sonale.

Udgangspunktet om 250-300 medarbejdereer imidlertid fraveget, hvor helt særlige geo-grafiske eller bymæssige forhold har gjort siggældende. Dette har f.eks. betydet, at Born-holm som følge af dens geografiske placeringopretholdes som én politikreds, selv om kred-sen i dag har et væsentligt mindre personaletal.Særlige bymæssige forhold har betydet, atf.eks. den nuværende politikreds i Københavnforeslås lagt sammen med Tårnby og Frede-riksberg politikredse.

I langt de fleste kredse vil de geografiske af-stande ikke i sig selv udgøre et problem hensettil de forholdsvis ringe afstande, der i en fremti-dig struktur fortsat vil være mellem f.eks. ho-vedstationer og andre tjenestesteder i de nyekredse. Det må imidlertid i alle tilfælde – uan-set de geografiske forhold i en given kreds –påhvile politimesteren at sørge for at tilrette-lægge arbejdet – og i særlig grad patruljeringen– på en sådan måde, at politiet er tæt på borge-ren og kan komme til stede, når der opstårbehov herfor.

Politiet skal i videst muligt omfang befindesig ude blandt befolkningen og være synligt tilstede f.eks. via patruljering i bil, på cykel og tilfods samt i forbindelse med rådgivning og un-dervisning på skoler m.v.

Det forhold, at kommissionen har valgt at fo-kusere på det minimum af personale, der skaltil for at leve op til kravene, medfører, at den en-kelte kreds ikke på egen hånd bliver i stand tilat løse alle opgaver. Opgaver, der kan betegnessom ekstraordinære, vil fortsat kunne medføreet behov for assistance fra andre kredse, regio-nerne eller Rigspolitichefens afdelinger. Someksempel på sådanne opgaver kan nævnesulykker eller katastrofer, større demonstratio-ner eller længerevarende blokader m.v. Dertænkes også på organiseret, kompliceret ogressourcetung kriminalitet som internet-krimi-nalitet, drabssager med ukendt gerningsmandsamt større sager om narkotika-, økonomiskkriminalitet, og miljøkriminalitet.

19

1.3.1.6. Hvad kan politiet i dag.

Som nævnt er det kommissionens opfattelse, aten politikreds skal have et samlet personaletalpå minimum 250-300 medarbejdere for atkunne leve op til de krav, der må stilles til poli-tiet.

Som politikredsene ser ud i dag, har alene 7ud af 54 politikredse et samlet personaletal påminimum 250 medarbejdere. Ud af de reste-rende 47 politikredse har 38 et samlet persona-letal på 150 eller derunder, heraf har 20 politi-

kredse et personaletal på under 100 medarbej-dere. Langt den overvejende del af de nu-værende politikredse er således markant forsmå i forhold til de krav, som kommissionen fin-der, at en fremtidig politikreds skal kunne op-fylde.

Nedenfor er optrykt 2 søjlediagrammer, derviser henholdsvis de nuværende 54 politik-redses personaletal og de foreslåede 25 politik-redses personaletal i forhold til kommissionenskrav om et samlet personaletal på minimum ca.250-300.

20

21

22

En lang række kredse har i dag problemer medat kunne sikre en effektiv retshåndhævelsesom følge af ressourcemangel. Det betyder, atselv mindre uforudsete hændelser slår plan-lægningen i stykker. Det kan f.eks. betyde, atman må undlade at efterforske narkotikakrimi-nalitet – eller tage fat på at bekæmpe et narko-tikaproblem – fordi man ikke har de fornødneressourcer til observationer, aflytninger og lig-nende efterforskningsskridt. Mangel på mand-skabsressoucer betyder også, at man i visse pe-rioder alene har nok mandskab til at opretholdedet nødvendige beredskab, og at målrettedeindsatser og det forebyggende arbejde derforstilles i bero i perioder med f.eks. ferie, sygdomeller andet fravær.

Den overvejende del af de nuværendekredse er endvidere ikke i stand til at sikre entilstrækkelig kompetenceudvikling hos perso-nalet, herunder uddanne folk til specialfunktio-ner. Dette gør sig gældende på en lang rækkeområder som efterforskning af narkotika-,miljø- og økonomisk kriminalitet og EU-svig. Påsamme måde er langt de fleste kredse ikke istand til at uddanne ransagningshold, observa-tionsgrupper, hundepatruljer (narkohunde)m.v. Kredsene er dermed nødt til gå sammen –f.eks. på regionsbasis – for at kunne håndtereopgaver, der kræver en specialviden. Langt denovervejende del af de nuværende politikredsehar ikke et tilstrækkeligt fagligt miljø på disseområder.

Manglen på mandskabsressourcer og et util-strækkeligt fagligt miljø betyder således, atlangt den overvejende del af de nuværende po-litikredse ikke har den fornødne fleksibilitet ogomstillingsevne.

Det betyder bl.a., at en lang række kredseikke i dag er i stand til – sideløbende med deløbende patrulje-, udryknings-, og efterforsk-ningopgaver – at gennemføre målrettede ind-satser, forebyggende arbejde og andet fremad-rettet arbejde, såkaldt proaktivt arbejde.Mulighederne for at prioritere bestemte områ-der og frigøre mandskab til en bestemt – ufor-udset – opgave er meget ringe og ofte ikke tilstede. Det gælder først og fremmest for ufor-udsete opgaver, men tillige i visse situationerfor opgaver eller problemer, man i kredsen erbekendt med eller kunne forudse ville opstå.

Langt de fleste kredse er endelig ikke i alledøgnets timer i stand til at reagere på to has-tende opgaver på samme tid uden at få assi-stance fra en anden politikreds. Dette skyldesdels, at de mindste kredse i dag ofte alene vilhave en enkelt patruljevogn på hjul i yderti-merne, og dels det forhold, at det i en rækketilfælde ikke vil være nok at rykke ud med énpatruljevogn. Indtræffer der således f.eks.

værtshusuroligheder og et færdselsuheld medpersonskade på samme tid, vil en række af demindre kredse i dag alene kunne løse begge op-gaver ved enten at få hjælp fra en anden kredseller ved at indkalde yderligere personale.Dette vil ofte forlænge den tid, der går, før poli-tiet kommer til stede i tilstrækkeligt omfang.

Kommissionen har overvejet, om de nu-værende politikredses problemer kunne løsesalene ved hjælp af et styrket tværgående sam-arbejde mellem flere politikredse eller vedhjælp af andre assistanceordninger.

På en række punkter vil kravene til fremti-dens politi imidlertid ikke kunne opfyldes aleneved samarbejdsaftaler og andre assistanceord-ninger.

Et tværgående samarbejde vil således ikkekunne kompensere for manglen på personale-ressourcer eller en vis mængde af sager i de en-kelte kredse og vil dermed ikke kunne gøre detmuligt at opnå det nødvendige faglige miljø i deenkelte kredse eller at oprette specialafdelingeri kredsene. Et tværgående samarbejde vil end-videre ikke gøre det muligt i den enkelte kredsrationelt at planlægge og gennemføre et frem-adrettet og problemorienteret arbejde, herun-der leve op til kravene til en effektiv forebyg-gende indsats.

Mange samarbejdsaftaler – særligt på deområder, hvor der kræves en øjeblikkelig ind-sats – vil alt andet lige betyde, at politiet ikke vilkunne reagere tilstrækkelig effektivt og hurtigti en lang række situationer. Samarbejdsordnin-ger vil generelt gøre beslutningsprocesserneog de administrative procedurer tungere ogmere tidskrævende. Sådanne ordninger vil end-videre stille meget store krav til styring og ko-ordination og dermed være ressourcekræven-de.

1.3.1.7. Fremtidens politi.

En reduktion af antallet af politikredse fra denuværende 54 til 25 vil skabe rammerne for etbedre politi i alle dele af landet.

På samme tid bliver der tale om en megetstørre grad af ensartethed. Hvor der er store for-skelle på kredsene i dag, vil kredsene i den nyestruktur afspejle en meget større grad af ensar-tethed i politiets forudsætninger for at kunneløse deres opgaver i alle dele af landet.

19 ud af 25 politikredse får således et samletpersonaletal på minimum ca. 250-300. Alene 2politikredse – nr. 13 (Svendborg) og nr. 25(Bornholm) – får et personaletal på under 200medarbejdere. Politikreds 24 (København) vil –også i en ny struktur – som hovedstadens poli-tikreds være den absolut største kreds med ca.2.740 medarbejdere.

23

På samme måde vil 18 ud af 25 politikredsehave et befolkningsunderlag på ca. 150.000 til250.000 indbyggere. De nye politikredse vil igennemsnit have ca. 213.000 indbyggere.

Politiet vil i en struktur med 25 politikredsevære bedre rustet til at møde de udfordringer ogkrav, der må forventes at komme i årene frem-over. Den udvikling og de forhold, der er frem-hævet under afsnit 1.3.1.3., vil ikke aftage i dekommende år, men vil tværtimod fortsat stillenye - og mere komplekse - krav til politiet.

Forslaget vil endvidere gøre det muligt forpolitiet at ændre arbejdsmetode fra en primærtreaktiv opgaveløsning, hvor der overvejende ar-bejdes bagudrettet i forhold til allerede sketehændelser, til en mere analytisk, fremadrettet ogprojektorienteret arbejdsform. Det betyder, at po-litiet i større omfang vil have mulighed for atkomme på forkant med udviklingen og dermedbedre hindre og forebygge kriminalitet. Lige-ledes vil politiet være i stand til – bl.a. ved en ef-fektiv overvågning, indsamling og analyse afoplysninger samt en høj grad af specialviden -mere effektivt at kunne gribe ind over for alle-rede begået eller igangværende kriminalitet.

Forslaget til nye politikredse vil tillige gørepolitiet i stand til at leve op til skærpede krav tiløkonomi- og ressourcestyring.

Behovet for større politikredse – og det kom-petenceløft, det medfører – skal særligt ses ilyset af, at man også i de kommende år må for-vente, at internationaliseringen og omfanget afinternationalt samarbejde og bistand fortsat vilvære stigende, ligesom udviklingen inden forinformationsteknologien fortsat vil give politietvanskeligere arbejdsvilkår. Politiets evne tilløbende at kunne omstille sig i forhold til detomgivende samfund - og den kompetence ogfleksibilitet, det kræver - bliver således det heltafgørende, hvis politiet ikke skal halte bagefter,men være i stand til effektivt at løse de opgaver,man forventer af et moderne politi.

En struktur med 25 politikredse vil endeliggive bedre muligheder for, at politiet i alle deleaf landet - også i fremtiden – vil kunne rekrut-tere og fastholde et dygtigt og motiveret personale,der i sidste instans er grundstenen i politietsvirksomhed.

1.3.2. Overvejelser og forslag vedrørendeden overordnede ledelsesstruktur.

Det fremgår af kommissoriet, at kommissionenskal overveje, om der i forbindelse med en æn-dret politikredsinddeling er anledning til at fo-reslå ændringer i den overordnede ledelses-struktur i dansk politi. Dette gælder ikke aleneforholdet – herunder opgave- og kompetence-

fordelingen - mellem politikredsene og de cen-trale myndigheder, navnlig Justitsministeriet ogRigspolitichefen, men også den overordnede le-delsesstruktur i den enkelte politikreds.

Vedrørende den overordnede anklagemyn-dighed henvises der i kommissoriet til de over-vejelser vedrørende anklagemyndighedensstruktur, der er beskrevet i Retsplejerådets be-tænkning nr. 1194 om anklagemyndighedensstruktur fra 1990, og som efterfølgende dan-nede grundlag for de ændringer i anklagemyn-dighedens struktur, der blev gennemført 1. ok-tober 1992 ved lov nr. 385 af 20. maj 1992.

Kommissoriet anfører på den baggrund, atder i lyset heraf ikke lægges op til principielleændringer i anklagemyndighedens struktur iforbindelse med overvejelserne om politietsfremtidige organisation. Kommissoriet anførerendelig, at dette bl.a. indebærer, at politime-strene forudsættes også fremover at lede denlokale anklagemyndighed. Kommissionen børdog overveje, om der på baggrund af en ny po-litikredsinddeling og en ændret inddeling aflandet i retskredse er anledning til at foreslå ju-steringer i den overordnede anklagemyndig-heds struktur.

Kommissionens overvejelser og forslag i re-lation til den overordnede ledelsesstruktur ergengivet i kapitel 11.

Kommissionens overvejelser om eventuelleændringer i den overordnede ledelsesstrukturkan overordnet sammenfattes i følgende punk-ter:

l Der ikke er behov for at overveje mere grund-læggende ændringer i forholdet mellem Justits-ministeriet, Rigspolitichefen og politimestrene(politidirektøren).

l Den mere præcise regulering af politiregions-grænserne bør mest hensigtsmæssigt ske admi-nistrativt efter forhandlinger med de andre be-rørte myndigheder. Antallet af politiregionerbør imidlertid ud fra et rent politimæssigtsynspunkt reduceres fra 7 til 4 regioner, såle-des at Jylland og Fyn opdeles i 2 regioner, så-ledes at den ene består af Nord- og Midt-jylland, og den anden består af Syd- og Sønder-jylland samt Fyn, og således at Sjælland medLolland Falster og Bornholm udgør hver sinregion.

l Kommissionen finder, at kundgørelse B nr. 1,punkt 5a, om bistandsydelse mellem politi-kredsene på det ordenspolitimæssige områdebør ændres, således at anmodning om bistandfra kredsene skal rettes til regionen og ikke di-rekte til Rigspolitichefen. Hvis der derimod -fra regionen - ønskes bistand fra andre regio-

24

ner, finder kommissionen – henset til at derformentlig ofte vil være behov for en lands-dækkende koordinering af assistancen - detfortsat mest hensigtsmæssigt, at anmodningherom rettes til Rigspolitichefen.

l Spørgsmålet om en eventuel kompetence forregionspolitilederen eller andre på det efter-forskningsmæssige område bør mest hensigts-mæssigt afvente erfaringerne fra den nye po-litikredsstruktur med færre og større kredse,og reguleringen af kompetenceforholdene børsåledes mest hensigtsmæssigt ske administra-tivt efter vedtagelse af en ny politikredsstruk-tur.

l Kommissionen finder, at der – også i en frem-tidig struktur – vil være behov for centralespecialistenheder. Kommissionen finder imid-lertid, at den nærmere organisering af disseog disses arbejdsopgaver mest hensigtsmæssigtbør ske administrativt efter vedtagelse af – ogi lyset af erfaringerne med – en ny politikreds-struktur.

l Kommissionen finder, at spørgsmålet om de-centralisering fra Rigspolitichefen til politi-kredsene på det administrative område – ilyset af en struktur med færre og større kredse- på samme måde bør afvente erfaringernemed en sådan ny struktur.

l Statsadvokaternes geografiske afgrænsning –der i dag følger de nuværende politikredsgræn-ser – skal tilpasses til kommissionens forslagtil nye politikredse. Kommissionen finderimidlertid, at en sådan tilpasning mest hen-sigtsmæssigt kan ske administrativt i forbin-delse med gennemførelse af en ny politikreds-struktur. Kommissionen finder ikke herudo-ver, at der er behov for ændringer i den over-ordnede anklagemyndigheds struktur.

1.3.3. Overvejelser og forslag vedrørendeorganiseringen af den lokale over-ordnede ledelse i de fremtidige poli-tikredse.

Kommissionens overvejelser om organiserin-gen af den lokale overordnede ledelse i defremtidige politikredse er gengivet i kapitel 12.

Ved den lokale overordnede ledelse forståspolitimesteren (politidirektøren), vicepolitime-steren, politiinspektøren, kriminalinspektørenog kontorlederen. I de 4 største kredse vareta-ges den overordnede ledelse af ordenspolitiet,kriminalpolitiet og kontorsektoren i dag af hen-holdsvis en chefpolitiinspektør, en chefkrimi-

nalinspektør og en chefkontorleder.Kommissionen har i sine overvejelser om or-

ganiseringen af den lokale overordnede ledelsei de fremtidige politikredse taget udgangspunkti de krav til fremtidens politi, som kommissio-nen har opstillet i kapitel 7. En række af de op-stillede krav har således betydning for denfremtidige organisering af kredsene og herun-der for den overordnede ledelse af den enkeltepolitikreds.

Kommissionens overvejelser om den in-terne organisering af de nye politikredse kansammenfattes i følgende udsagn:

l Der skal etableres en fælles analyse- og plan-lægningsenhed, der løbende koordinerer og va-retager analyse- og planlægningsopgaverne ikredsen.

l Der skal etableres en central intern admini-strationsenhed, således at alle interne admini-strative opgaver som udgangspunkt løses frahovedstationen.

l Den interne struktur skal sikre, at alle med-arbejdere – uanset geografisk og organisato-risk placering – opfatter sig som værende endel af én samlet politikreds.

l Kredsens øverste ledelse skal være synlig i helekredsen. Jo større de geografiske afstande er ikredsen – og jo flere underenheder, der er ikredsen – desto større vil udfordringerne værefor ledelsen på dette punkt.

l Kredsen bør alene have én central vagthaven-defunktion, hvorfra udrykningsopgaverne dis-poneres og prioriteres med henblik på denmest optimale udnyttelse af kredsens samlederessourcer. Den nærmere organisering afkredsens beredskab – herunder beslutning om,hvorfra den enkelte udrykning fysisk skal udgå- bør imidlertid mest hensigtsmæssigt overla-des til ledelsen i de nye politikredse henset tilde forskelle i geografi og befolkningstæthedm.v., der er mellem de nye politikredse.

l Beredskabet skal organiseres på en måde, deri videst muligt omfang sikrer, at politiet – ialle dele af kredsen – kan komme til stedeinden for rimelig tid, når der er behov herfor.

l Der skal være et passende antal understatio-ner, nærpolitistationer og landpolitibetjente ikredsen.

l Der skal være et passende antal ekspeditions-steder i forhold til befolkningsunderlag og geo-grafisk udstrækning med henblik på fortsat at

25

kunne betjene borgerne decentralt.

l I kommuner uden en politistation eller nær-politi/landpoliti skal der fortsat være politi-personale i kredsen, der har det pågældendelokalområde som sit dækningsområde.

l Der skal etableres en række specialfunktionerpå det efterforskningsmæssige område, såledesat der i kraft af en tilstrækkelig sagsmængdekan oparbejdes og opretholdes en tilstrækkeligfaglig kompetence.

l Kredsens jurister skal som udgangspunkt sam-les på hovedstationen med henblik på at opnået tilstrækkeligt fagligt miljø blandt juristerne.Det faglige miljø stiller krav om et vist antalaf jurister i den enkelte kreds, således at derskabes mulighed for gensidig vejledning, drøf-telse og inspiration, og således at der er flerejurister med forskellig anciennitet med hen-blik på at bibeholde en vis erfaring samtidigmed, at unge jurister får mulighed for at ud-vikle deres kompetence.

l Kravet om legalitetsprincippet tilsiger, at kred-sens ledelse og jurister skal have en regelmæs-sig kontakt til alle tjenestesteder i kredsen.

l Den grundlæggende forudsætning i kommisso-riet om, at politikredsene også fremover skalvære juridisk ledet, indebærer, at politikredsenogså i politimesterens fravær er juridisk ledet.Som følge heraf skal stedfortræderen for politi-mesteren fortsat være en vicepolitimester.Henset hertil samt til det forhold, at politi-kredsene i en fremtidig struktur gennemsnit-ligt bliver væsentligt større end i dag, bør derfremover være mindst to vicepolitimestre ihver politikreds. Dette indebærer, at arbejdetkan tilrettelægges på en sådan måde, at der –så vidt muligt – altid er en vicepolitimester,der midlertidigt kan varetage ledelsen i politi-mesterens (politidirektørens) fravær.

l Henset til at de fremtidige politikredse – medundtagelse af Bornholm og Sydfyn - personale-mæssigt får en størrelse på minimum ca. 250medarbejdere, bør kredsene som udgangs-punkt arbejde ud fra princippet om en tostren-get politifaglig ledelse. Synspunktet om for le-delsestunge politikredse, hvor antallet af le-dere er meget stort i forhold til antallet af an-satte, vil således have væsentlig mindre vægt ien struktur med 25 politikredse.

26

27

2.1. Indledning.

Dette kapitel indeholder en kort beskrivelse afden nuværende politikredsinddeling.

Den overordnede ledelsesstruktur, herun-der opgave- og kompetencefordelingen mellempolitikredsene og de centrale myndigheder,navnlig Justitsministeriet og Rigspolitichefen,og den overordnede ledelsesstruktur i den en-kelte politikreds er ikke nærmere beskrevet idette kapitel. Herom henvises til kapitel 11 og12, der beskriver henholdsvis den nuværendeoverordnede ledelsesstruktur og organiserin-gen af den overordnede ledelse i de enkelte po-litikredse.

Dette kapitel indeholder indledningsvis i af-snit 2.2. en beskrivelse af de hensyn, der liggerbag den nuværende politikredsinddeling. Afsnit2.3. beskriver kort de tilpasninger i de enkeltepolitikredse, der blev foretaget i lyset af den se-neste strukturreform i 1973.

Herefter beskrives i afsnit 2.4. de overvejel-ser, der siden 1975 har været om ændringer ipolitikredsinddelingen. De opgaver, som poli-tiet varetager i dag, er ikke omtalt i dette kapi-tel, men er beskrevet i kapitel 5

Kapitlet indeholder endelig i afsnit 2.5. enoverordnet beskrivelse af de nuværende 54 po-litikredse. Beskrivelsen tager udgangspunkt inøgletal for de nuværende kredse som perso-nalestørrelse, geografisk udstrækning og ind-byggertal. De enkelte politikredse er ikke nær-mere beskrevet i dette kapitel, men indgår i ka-pitel 10 i den nærmere beskrivelse af kommis-sionens forslag til nye politikredse.

2.2. Hensynene bag den nuværendepolitikredsinddeling.

2.2.1. Generelt om baggrunden for dennuværende politikredsinddeling.

Danmark er i dag inddelt i 54 politikredse.Hertil kommer Grønland og Færøerne.

Den nuværende politikredsinddeling går til-bage til 1973 og er i det væsentlige baseret påarbejdet i og anbefalingerne fra det strukturud-valg, der i 1971 afgav betænkning nr. 605 ompolitikredsinddelingen i Danmark og i 1975 be-tænkning nr. 742 om politikredsinddelingen iHovedstadsområdet.

Strukturudvalget anbefalede i 1971-betænk-

ningen en reduktion af antallet af politikredsefra de daværende 72 politikredse til 48. For såvidt angår hovedstadsområdet besluttedestrukturudvalget at afvente, at overvejelserneomkring den fremtidige primærkommunalestruktur i området fandt deres afslutning.

Strukturudvalgets flertal var opmærksompå, at omkring en fjerdedel af de foreslåede 48politikredse ud fra politifunktionelle synspunk-ter var for små. Udvalget foreslog på denne bag-grund, at 9 ud af de efter forslaget 11 mindstepolitikredse blev opretholdt ”forsøgsvis”. De 9mindste kredse i forslaget var: Frederikssund,Kalundborg, Vordingborg, Nyborg, Middelfart,Ringkøbing, Grenå, Hobro og Skive. Bornholmog Thisted politikredse fandt man måtte opret-holdes af geografiske grunde.

Efterfølgende blev det fra politisk side be-sluttet – bl.a. baseret på indstillinger fra struk-turudvalgets mindretal – at bibeholde yderli-gere 6 politikredse i forhold til de anbefalede 48politikredse. Det drejede sig om de nuværendeAssens, Gråsten, Ribe, Varde, Odder og Løg-stør politikredse.

Ved strukturudvalgets forslag – der blev ud-arbejdet i forlængelse af kommunalreformen –blev den primærkommunale inddeling lagt tilgrund, således at ingen kommune blev deltmellem flere politikredse. Udvalget søgte iøvrigt i videst muligt omfang at opnå overens-stemmelse med den øvrige administrative ind-deling og lagde i den forbindelse særlig vægtpå, at grænserne for politikredse omfattede eneller flere retskredse. For så vidt angår de amts-kommunale grænser anførte udvalget, at man -selv om politiets berøringsflader med amternevar begrænsede - udfra almindelige administra-tive hensyn dog fandt det ønskeligt, at politi-kredsgrænserne fulgte amtsgrænserne, med-mindre politimæssige hensyn kunne begrundeen fravigelse.

Ved strukturudvalgets forslag blev der lagtafgørende vægt på at skabe grundlag for denbedst mulige udøvelse af politiets forskelligefunktioner.

Ved en ny politikredsinddeling skulle derefter udvalgets opfattelse lægges væsentligvægt på, at der så vidt muligt i hver politikredskunne etableres en hovedstation af en sådanpersonalemæssig størrelse, at den i alle døg-nets timer kunne varetage alle løbende politi-mæssige opgaver for hele politikredsen. Dettevar særlig med henblik på sikring af en effektivudryknings- og patruljetjeneste.

28

Kapitel 2: Den nuværende politikredsinddeling.

29

I 1971 fandtes der en såkaldt døgnvagtsta-tion i 51 ud af de daværende 72 politikredse. Ide resterende 21 politikredse fandtes ingendøgnstation. En døgnstation var en station,hvor der hele døgnet rundt fandtes en ellerflere ordenspolitifolk til aktiv tjeneste. Den da-værende bemanding i nattetimerne var i 29 udaf 51 politikredse på under 5 mand.

Politikredsene skulle således efter struktur-udvalgets opfattelse have en sådan størrelse oget sådant befolkningsmæssigt underlag, at dervar grundlag for at have et personale, der varstort nok til at kunne bære et døgnberedskabpå kredsens hovedstation. Strukturudvalgetlagde i den forbindelse til grund, at etablerin-gen af en effektiv døgnbetjent politistation for-udsatte, at der hele døgnet skulle være mindst5 ordenspolitifolk på tjeneste, heraf 1 vagtha-vende, der skulle passe stationens radiostation,telefon og eventuel alarmcentral m.v. En sådanbemanding forudsatte efter de dagældende tje-nestetidsregler, at der i vagttjenesten indgik etpersonale på mindst 5 vagthavende og 18 or-denspolitifolk.

For at en hovedstation i alle døgnets timerville opnå en hensigtsmæssig størrelse, lagdeudvalget imidlertid til grund, at der i vagttjene-sten i dag- og aftentimerne var behov for etnoget større beredskab end én vagthavende og4 almindelige ordenspolitifolk.

Opbygningen af en politikreds’ ordenspolitimed en styrke på hovedstationen på ca. 40mand ville samlet set efter udvalgets vurderingvære det normale minimum for etablering af enbærekraftig organisation af ordenspolitiet.

Den enkelte politikreds’ personale skulleselv i højere grad kunne løse også merekrævende opgaver uden bistands- og samar-bejdsordninger samt bære sæsonmæssige ud-sving m.v. i arbejdsopgaverne. Det blev endvi-dere anført, at embederne skulle have enstørrelse, som gav bedre grundlag for en effek-tiv udnyttelse af moderne teknisk materiel samtfor en mere hensigtsmæssig fordeling af ar-bejdsopgaverne mellem personalegrupperne.Endelig skulle fastlæggelsen af politikredsind-delingen ske på en sådan måde, at der blevskabt mulighed for en effektiv samordning afpolitiets indsats over større områder.

Strukturudvalget tillagde det på den andenside væsentlig betydning, at politiet bevarededet fornødne lokalkendskab, og at der fortsatblev sikret den personlige kontakt mellem denlokale befolkning og de lokale myndigheder påden ene side og det lokale politi på den andenside.

Udvalget stillede på den baggrund ikke for-slag om nedlæggelse af understationer eller po-litistationer, der som led i reformen ophørte

med at være hovedstation. Som led i bestræbel-serne på at sikre den lokale forankring anbefa-lede udvalget en udbygning af distriktspolitiet,der forsøgsvis havde været anvendt visse ste-der. Distriktspolitiet er nærmere beskrevet ne-denfor i kapitel 5, afsnit 5.6.3.1.

For så vidt angik kriminalpolitiet var udval-get af den opfattelse, at kriminalpolitistyrken ien politikreds almindeligvis burde samles påkredsens hovedstation. Man fandt således, aten rationel tilrettelæggelse af efterforsknings-arbejdet forudsatte, at kriminalpolitiet på en sta-tion har en vis mindstestørrelse. Endvidereville en samling af kriminalpolitiet tilgodese be-hovet for et nærmere samarbejde mellem kri-minalpolitifolkene og kredsens jurister. En sam-ling af kriminalpolitifolkene i større enhederville endelig i højere grad gøre en vis speciali-sering for personalet mulig, ligesom man villekunne opnå en bedre og mere effektiv udnyt-telse af moderne hjælpemidler i efterforsknin-gen. For så vidt angår frygten for, at kriminal-politiets lokalkendskab derved ville gå tabt, an-førte udvalget, at en koncentration af kriminal-politiet ikke ville medføre, at det fornødne lo-kalkendskab gik tabt. Udvalget var således afden opfattelse, at lokalkendskabet kunne sikresenten ved, at der visse steder, navnlig i bysam-fund af en vis størrelse, kunne bibeholdes etbegrænset antal kriminalfolk. Alternativt blevdet foreslået, at kredsene blev inddelt i geogra-fiske områder, der skulle betjenes af bestemtekriminalfolk fra hovedstationen.

Udvalget lagde endvidere vægt på, at detblev sikret, at befolkningen havde let adgang tilat få udstedt pas, jagttegn og forskellige tilla-delser, der blev udført af politikontorerne. Detblev således foreslået, at underpolitistationerskulle fungere som ekspeditionssteder fordisse funktioner. I øvrigt blev det foreslået atsamle embedets kontorfunktionærer og juristerved politikredsens hovedsæde.

2.2.2. Politikredsinddelingen i hovedstads-området.

I strukturudvalgets betænkning fra 1971 ud-skød man som nævnt behandlingen af spørgs-målet om revision af politikredsinddelingen iKøbenhavn, Frederiksberg og København Amtpå afslutningen af overvejelserne i hovedstads-reformudvalget, der skulle vurdere behovet forændringer i den kommunale inddeling i hoved-stadsområdet. Udvalget foreslog således i 1971alene en sammenlægning af København ogTårnby politikredse.

I 1973 stod det klart, at der ikke umiddelbartville blive gennemført større ændringer i denprimærkommunale struktur i hovedstadsområ-

30

det. På den baggrund afgav strukturudvalget i1975 betænkning nr. 742 om politikredsindde-lingen i hovedstadsområdet, hvori man på nystillede forslag om at sammenlægge Tårnby ogKøbenhavns politikredse. Udvalget fandt, at enopdeling af Amager i to politikredse i politi-mæssig henseende var uhensigtsmæssig. Denkompetencemæssige opdeling på to kredsevanskeliggjorde efter udvalgets opfattelse enhensigtsmæssig og sammenhængende brug afpolitipersonalet, ligesom placeringen afKøbenhavns Lufthavn, der betjenes afKøbenhavns politi, og som danner en kile påtværs af Tårnby politikreds, førte til en geogra-fisk overordentlig uhensigtsmæssig opdeling afpolitikredsen. Man fandt på denne baggrund, aten sammenlægning af Tårnby og Københavnspolitikredse ville give befolkningen på Amageren bedre politimæssig betjening.

For så vidt angår Frederiksberg anførte ud-valget, at Frederiksberg – ud fra samme syns-punkter som anført i relation til Tårnby – burdesammenlægges med Københavns politikreds.Udvalget valgte dog at stille forslaget i beroikke mindst under hensyntagen til udsigten tiletablering af et meget snævert samarbejde mel-lem de to kredse. Udvalget forudsatte, at manderved ville opnå en væsentlig del af den effek-tivitetsforøgelse, som en sammenlægning villemedføre.

Forslaget om en sammenlægning afKøbenhavns og Tårnby politikredse blev ikkegennemført. Derimod blev ansvaret for politi-betjeningen af Københavns Lufthavn i Kastrupallerede i 1972 overført til Politidirektøren iKøbenhavn, uanset at lufthavnsområdet i øvrigter beliggende i Tårnby politikreds.

Strukturudvalget nedsatte i 1977 i forlæn-gelse af et arbejde iværksat af hovedstadsområ-dets politichefer Underudvalget vedrørendePolitisamarbejdet i Storkøbenhavn. Underud-valget, der skulle fremkomme med forslag tilforbedring af det politimæssige samarbejdeinden for politikredsene 1-8 (hovedstadspoliti-kredsene), afholdt 4 møder. Arbejdet i under-udvalget blev imidlertid ikke afsluttet.

2.3. Tilpasninger i de enkelte politi-kredse efter 1973.

Som anført blev der i forbindelse med struktur-reformen i 1973 lagt vægt på, at politikredsenefik en sådan størrelse og et sådant befolknings-mæssigt underlag, at der var grundlag for athave et personale, der var stort nok til at bæreet døgnberedskab på kredsens hovedstation.

I forlængelse af reformen gennemførtes i1973-74 den overvejende del af de nødvendige

personalemæssige omflytninger. Efter gennem-førelse af de nødvendige bygningsmæssige til-pasninger blev de sidste omflytninger foretageti 1976.

Etablering af den forudsatte struktur meddøgnbetjening i alle politikredse skete over envæsentlig længere årrække.

De mindste politikredse – ca. 20 ud af 54 –havde i 1973 ikke et tilstrækkeligt personale-grundlag for en selvbærende døgnbetjening afkredsen. I perioden fra 1973 skete på den bag-grund en gradvis udvidelse af personalet i dissekredse. Ved omstruktureringen prioriteredesde kredse, der havde en selvstændig 112-alarm(den daværende 000-alarm), og de kredse, somaf geografiske årsager ikke kunne støttes frastørre nabokredse.

I løbet af 1984-85 var der i hovedparten af desmå politikredse skabt et tilstrækkeligt perso-nalegrundlag – ca. 40 mand i ordenspolitiet – tilat dække et døgnberedskab.

I dag er Ribe og Løgstør politikredse de ene-ste, der ikke råder over en selvstændig døgnbe-tjent politistation. Tjenesten om natten varetagesi Ribe fra Esbjerg og Kolding politikredse, mensÅlborg politi dækker Løgstør i nattetimerne.

I den politiske flerårsaftale for politiet 2000-2003 bestemmes det, at politiet i aftaleperiodenskal effektivisere bl.a. gennem en oppriorite-ring af det fleksible tværgående samarbejde omvagthavendefunktion og beredskab om aftenenog natten. Rigspolitichefen har i sin udmønt-ningsplan for flerårsaftalen fokuseret på de po-litikredse, der har 2 eller flere døgnbemandedestationer. Disse politikredse er således pålagtkrav om effektiviseringer i vagtberedskabet.Dette har bl.a. medført, at politikredse – der tid-ligere havde vagthavende på flere stationer ialle døgnets timer – i dag har én fælles centralvagthavendefunktion. København er i dag deneneste politikreds, der har flere døgnbeman-dede stationer.

2.4. Senere overvejelser om ændringeri politikredsinddelingen.

Der har siden 1975 alene i begrænset omfangværet mere konkrete overvejelser omkring enjustering af politikredsinddelingen.

I begyndelsen af 1980’erne drøftedesspørgsmålet om den politimæssige betjening afKøge Bugt-området i lyset af den betydelige be-folkningsvækst, der i de år fandt sted i området.

Forskellige løsningsmuligheder blev over-vejet, herunder oprettelse af en ny politikredseller etablering af en døgnstation ved Mosedepoliti i Greve kommune, der hører til Roskildepolitikreds.

31

I midten af 1980’erne blev tankerne om enselvstændig politikreds i Køge Bugt-områdetmere konkrete. Der var således overvejelserom at udskille Solrød og Greve kommuner fraRoskilde politikreds og Ishøj kommune fraGlostrup politikreds og etablere en ny politi-kreds bestående af de 3 kommuner. Den nyepolitikreds ville få et samlet indbyggertal på ca.81.000.

Spørgsmålet var genstand for overvejelser iJustitsministeriet, og der blev i den forbindelseudarbejdet forskelligt materiale til belysning afmulighederne for en styrket politimæssig betje-ning af området.

Ishøj kommune ønskede imidlertid fortsatat høre til Glostrup politikreds. Justits-ministeriet besluttede på den baggrund i 1988at undlade at foreslå oprettelsen af en ny poli-tikreds bestående af de 3 kommuner. Man fandtsåledes ikke, at Solrød og Greve kommuner –der tilsammen havde et indbyggertal på ca.61.000 – udgjorde et tilstrækkeligt befolknings-mæssigt underlag for en selvstændig politi-kreds.

Den gældende politikredsinddeling blev påden baggrund opretholdt i området. Det politi-mæssige beredskab i området blev i 1990 styr-ket ved etablering af en ny understation iKarlslunde, der skulle dække Solrød og Grevekommuner.

2.5. Nøgletal for de nuværende politikredse.

Herning politikreds udgør i dag med ca. 1.806km2 den arealmæssigt største kreds. Frederiks-berg politikreds er med ca. 9 km2 den are-almæssigt mindste kreds. Den gennemsnitligegeografiske størrelse på de nuværende 54 poli-tikredse er ca. 800 km2.

Indbyggermæssigt er Kalundborg denmindste politikreds med ca. 32.500 indbyggere,og København politikreds er den største medca. 488.000 indbyggere. Det gennemsnitligeindbyggertal i de nuværende politikredse er påca. 98.000 indbyggere.

For så vidt angår personalestørrelsen i denuværende politikredse er Løgstør og Middel-fart med et samlet personaletal på henholdsvis61 og 62 de to mindste kredse.

Dette samlede personaletal omfatter alle per-sonalegrupper, d.v.s. såvel det politiuddannedepersonale, politibetjente på prøve, kontorperso-nalet og juristerne samt civilt ansatte. Køben-havn udgør den personalemæssigt størstekreds med 2.467 årsværk. Den gennemsnitligepersonalestørrelse i de nuværende kredse er -hvis man ser bort fra København - 148 årsværk.

I alt 20 politikredse har i dag et samlet per-sonaletal på under 100 ansatte. Disse 20 mind-ste kredse er i dag følgende:

Af de resterende 34 politikredse har 23kredse et samlet personaletal på 100-200 an-satte. Alene 9 politikredse i den nuværendestruktur har således et samlet personaletal påover 200 ansatte.

Den samlede personalestørrelse i den nu-værende struktur er angivet grafisk på den føl-gende side.

Antallet af kommuner i de nuværende poli-tikredse spænder fra én kommune i Gentofte,Frederiksberg og Københavns politikredse til10 kommuner i Svendborg politikreds. Det gen-nemsnitlige antal kommuner i de nuværendekredse er 5 kommuner.

Den nuværende politikredsinddeling følgeralle steder den primærkommunale inddeling aflandet, således at ingen kommune er delt mel-lem flere politikredse. For så vidt angår denamtskommunale inddeling bryder politikreds-

32

Politikreds Antal ansatte

1 Løgstør 61

2 Middelfart 62

3 Ribe 62

4 Skive 62

5 Kalundborg 65

6 Nyborg 69

7 Tønder 69

8 Ringkøbing 71

9 Grenå 72

10 Hobro 74

11 Assens 75

12 Bornholm 76

13 Vordingborg 77

14 Odder 77

15 Thisted 87

16 Fredericia 88

17 Sønderborg 95

18 Ringsted 95

19 Tårnby 96

20 Næstved 99

grænserne amtsgrænserne to steder i landet.Således er Køge politikreds delt mellemRoskilde amt (Køge, Skovbo og Vallø kommu-ner) og Storstrøms amt (Stevns, Fakse og

Rønnede kommuner), og Hobro politikreds erdelt mellem Viborg og Nordjyllands amter, idetÅlestrup kommune hører til Viborg amt, mensresten af kredsen ligger i Nordjyllands amt.

33

3.1. Indledning.

Kommissoriet for kommissionens arbejde inde-holder følgende om samarbejdet med de kom-munale myndigheder:

"Det forudsættes, at politiet som hidtil eret statsligt enhedspoliti, som ikke er un-dergivet instruktion fra lokale myndighe-der, men som naturligvis i den dagligevirksomhed lever i tæt kontakt med lo-kalsamfundet. Kommissionen kan i denforbindelse overveje, om de gældenderegler om lokalnævnenes virksomhedfortsat udgør en hensigtsmæssig rammefor den nødvendige dialog mellem politietog lokalsamfundet, eller om der, eventu-elt i lyset af kommissionens forslag til enændret politikredsinddeling, kan værebehov for ændringer."

Dette kapitel indeholder i afsnit 3.2. kom-missionens overvejelser om behovet for æn-dringer af reglerne om lokalnævnene.

Herefter er der i afsnit 3.3. nærmere rede-gjort for regelgrundlaget for lokalnævnenessammensætning og de almindelige regler forderes virksomhed.

I afsnit 3.4. er lokalnævnenes arbejdsopga-ver kort beskrevet. Afsnit 3.5. indeholder heref-ter en kort beskrivelse af den historiske udvik-ling, siden lokalnævnene blev indført i 1973.

Kommissionen har som led i sine overvejel-ser gennemført en undersøgelse af erfarin-gerne med lokalnævnenes virksomhed i de en-kelte nuværende politikredse. Resultatet af un-dersøgelsen er omtalt i afsnit 3.6.

3.2. Kommissionens overvejelser omeventuelle ændringer i lokal-nævnsordningen.

3.2.1. Sammenfatning af kommissionensovervejelser.

Kommissionens overvejelser om lokalnævns-ordningen kan overordnet sammenfattes i føl-gende udsagn:

l Emner af fælles interesse for politiet og kom-munerne, herunder f.eks. målsætninger forpolitiets arbejde og SSP-samarbejdet, bør fort-sat løbende drøftes i lokalnævnene

l Politimesteren bør løbende orientere nævnetom landspolitiske prioriteringer på politiom-rådet og udmøntningen heraf

l Politimesteren bør gennem årlige redegørelseroplyse nævnet om den planlagte prioriteringaf ressourcerne i kredsen

l Der bør løbende i lokalnævnet foretages en op-følgning og evaluering i relation til de opstil-lede målsætninger m.v., ligesom der årligt børgennemføres en status for målopfyldelse i kred-sen

l Der bør i forbindelse med orienteringen omprioriteringen af kredsens ressourcer oriente-res om påtænkte større eller mere indgribendeorganisatoriske ændringer af betydning forkommunerne, f.eks. oprettelse af nye nærpoli-tistationer, ændringer i stationsdistrikter ogåbningstider, bygningsspørgsmål m.v.

l Der bør afholdes mindst to årlige møder i lo-kalnævnet

l Det er af afgørende betydning for samarbejdetmellem kommuner og politi, at alle kommu-ner – uanset indbyggertal - fortsat er repræs-enteret i lokalnævnene

l Det er hensigtsmæssigt, at de befolkningsmæs-sigt store kommuner fortsat har flere repræ-sentanter end kommuner med et ringere be-folkningsunderlag

l Det forøgede antal medlemmer i lokalnæv-nene i en ny politikredsstruktur med størrekredse bør ikke bevirke en ændring i den kom-munale sammensætning af lokalnævnene

l Bestemmelsen i retsplejelovens § 115, stk. 2,hvorefter den kommune, der har det størsteindbyggertal, vælger yderligere ét medlem,såfremt antallet af kommunale medlemmerefter reglerne bliver under 4, bør udgå somoverflødig

34

Kapitel 3: Samarbejdet mellem politietog de kommunale myndigheder inden for rammerne af

lokalnævnsordningen.

l Der bør fortsat være personalerepræsentanteri lokalnævnet, men således at der ikke aleneskal være tale om repræsentanter for det poli-tiuddannede personale, men repræsentanterfor det personale i kredsen, der er repræsente-ret i de lokale samarbejdsudvalg

l Det findes vigtigt for dialogen mellem politietog lokalsamfundet at fastholde reglen om næv-nets oplysningsvirksomhed, og kommissionenfinder det ønskeligt, at nævnet i videre omfangend i dag udøver en sådan virksomhed.

3.2.2. Eventuelle ændringer i samarbejds-formen.

Som anført i kommissoriet skal kommissionenbl.a. overveje, om de gældende regler for lokal-nævnenes virksomhed fortsat udgør en hen-sigtsmæssig ramme for den nødvendige dialogmellem politiet og lokalsamfundet, eller om der,eventuelt i lyset af kommissionens forslag til enændret politikredsinddeling, kan være behovfor ændringer.

Regeringen nedsatte i 1996 en opgavekom-mission, der for hele landet skulle vurdere dennuværende opgavefordeling mellem stat, amts-kommuner og kommuner samt overveje even-tuelle ændringer i opgavefordelingen.

Opgavekommissionen afgav den 17. decem-ber 1998 betænkning nr. 1366 om fordelingen afopgaver i den offentlige sektor.

Et flertal af opgavekommissionens medlem-mer har i betænkningen bl.a. anført følgende:

”Under hensyn til den tætte forbindelse mellempolitiets og kommunernes opgavevaretagelse erdet kommissionens opfattelse, at det vil være hen-sigtsmæssigt, at kommunerne dels får et størrekendskab til, hvorledes ressourcerne i de enkeltepolitikredse prioriteres, dels får en formel adgangtil at blive hørt om denne prioritering……Kommissionen foreslår derfor, at samarbejdetmellem politi og kommuner styrkes og gøres mereforpligtende gennem etablering af en planlæg-ningsprocedure for prioriteringen af politiets ind-sats.”

Retsplejelovens § 115 a stk. 1, bestemmer, atpolitimesteren (politidirektøren) holder nævnetunderrettet om spørgsmål af almindelig karak-ter vedrørende politiets virksomhed i kredsenog politikredsens organisation, ligesom derefter anmodning fra et medlem kan gives oplys-ning om andre spørgsmål vedrørende politietsvirksomhed og politikredsens organisation.Ethvert medlem kan endvidere i medfør af §115 a, stk. 2, forlange, at spørgsmål af fælles in-teresse for politiet og kommunerne i kredsentages op til drøftelse i nævnet.

Kommissionen har som led i sine overvejel-ser gennemført en høring af samtlige lokal-nævn om erfaringerne med lokalnævnenesvirksomhed i politikredsene. Det fremgår afhøringssvarene, at der i medfør af bestemmel-serne i retsplejelovens § 115 a, stk. 1 og 2, i dagdrøftes en lang række spørgsmål, der skønnesat være af fælles interesse for politiet og kom-munerne. Det drejer sig bl.a. om politiets per-sonalemæssige situation, årets målsætningerfor politiet i den pågældende kreds, forskelligekriminalpræventive tiltag, kriminalitetsudviklin-gen, SSP-samarbejdet og færdselsmæssige for-hold. Endvidere drøfter en række kredseløbende spørgsmål vedrørende restaurations-området, narkotikaproblemer, rockerrelate-rede problemer og samarbejdsformen mellempolitiet og kommunerne.

I lyset af opgavekommissionens betænkningfinder kommissionen det naturligt, at sådanneemner - også i en fremtidig struktur – løbendegøres til genstand for drøftelse i lokalnævnene.

Efter kommissionens opfattelse bør Politime-steren (politidirektøren) på denne baggrundløbende orientere nævnet om landspolitiske pri-oriteringer på politiområdet og udmøntningenheraf.

Politimesteren bør endvidere gennem årligeredegørelser oplyse nævnet om den planlagteprioritering af ressourcerne i kredsen. Ensådan redegørelse bør i særlig grad rette sigmod de opgaver, man betragter som de vigtig-ste at sætte ind over for, herunder med fokus påindsatsområder m.v., hvor en fælles indsats frapoliti og kommuner er nødvendig for at sikresammenhæng i politiets og kommunernes op-gavevaretagelse i kredsen. Tidspunktet fordenne årlige redegørelse bør ligge et par måne-der forud for det pågældende års begyndelse,således at der gives nævnet lejlighed til at ud-tale sig om den påtænkte prioritering m.v.,inden denne er gennemført.

Der kan i den forbindelse peges på, at næv-net efter retsplejelovens § 115 a, stk. 4, kan hen-stille til politimesteren (politidirektøren), at po-litiet for et begrænset tidsrum særligt skallægge vægt på løsningen af bestemte opgavermed hensyn til opretholdelsen af sikkerhed,fred og orden. Har lokalnævnet fremsat ensådan henstilling, skal politimesteren (politidi-rektøren) efter bekendtgørelse nr. 1182 af 21.december 1995 § 10 underrette nævnet om deforholdsregler, som træffes med henblik på atefterkomme henstillingen, ligesom lokalnæv-net – hvor en henstilling ikke efterkommes –snarest muligt og senest på næste møde skalorienteres om baggrunden herfor.

I forlængelse af redegørelsen for politietsprioritering m.v. finder kommissionen det endvi-

35

dere naturligt, at der løbende i lokalnævnet fo-retages en opfølgning og evaluering i relation tilde opstillede målsætninger m.v., og at der årligtgennemføres en status for målopfyldelse i kred-sen. En sådan opfølgning og dokumentation afde opnåede resultater – og dermed en årlig sta-tus – skal allerede foretages i dag i de enkeltepolitikredse i forbindelse med udarbejdelsen afden årlige virksomhedsberetning. En opfølg-ning og årlig status for arbejdet over for lokal-nævnet vil derfor efter kommissionens opfat-telse mest hensigtsmæssigt kunne foretages iforbindelse med politikredsens udarbejdelse afden årlige virksomhedsberetning.

Efter kommissionens opfattelse bør der end-videre i forbindelse med orienteringen om prio-riteringen af kredsens ressourcer orienteresom påtænkte større eller mere indgribende or-ganisatoriske ændringer af betydning for kom-munerne, f.eks. oprettelse af nye nærpolitistati-oner, ændringer i stationsdistrikter og åbnings-tider, bygningsspørgsmål m.v.

Kommissionen finder på den baggrund, atdet vil være naturligt at afholde mindst to årligemøder i lokalnævnet.

Der findes ikke længere regler om, at lokal-nævnet skal afholde et vist antal møder. Den tid-ligere bekendtgørelse om lokalnævn – be-kendtgørelse nr. 408 af 6. august 1981 – inde-holdt i § 7 en regel om, at nævnet skulle afholdemøde mindst 3 gange om året. Denne bestem-melse udgik i forbindelse med 1995-loven ombehandlingen af klager over politipersonaletm.v.

Det fremgår af høringen af lokalnævnene, atden overvejende del af politikredsene i dag fastafholder to eller flere møder om året.Kommissionen finder på den baggrund ikke, atder er behov for et lovmæssigt krav om afhol-delse af et vist antal møder.

Efter kommissionens opfattelse kan de op-stillede forslag til, hvilke emner der bør drøftesi lokalnævnene, samt på hvilken måde dette børske, ske inden for rammerne af den nuværenderetsplejelovs § 115 a. Kommissionen finder såle-des ikke, at de anførte betragtninger giver an-ledninger til ændringer af retsplejelovens be-stemmelser om lokalnævn.

3.2.3. Eventuelle ændringer i lokalnævnetssammensætning.

3.2.3.1. Den kommunale repræsentation.

Efter retsplejelovens § 115, stk. 2, består lokal-nævnet fra kommunal side som udgangspunktaf borgmestrene i de kommuner, som politi-kredsen omfatter. Kommuner, der har over

30.000 indbyggere, vælger herudover ét med-lem ved siden af borgmesteren. § 115, stk. 2, be-stemmer endvidere, at for hver 100.000, ind-byggertallet i en kommune overstiger 30.000,vælger kommunen yderligere ét medlem.

Af forarbejderne til retsplejelovens § 115fremgår bl.a. følgende vedrørende kommuner-nes indbyrdes repræsentation i lokalnævnet:

”For så vidt angår kommunernes indbyrdesrepræsentation er det tilstræbt, at de store kom-muner i hvert fald får flere repræsentanter end deøvrige. Såfremt alle kommuner i politikredsenskal være repræsenteret i nævnet, er en konse-kvent gennemførelse af repræsentation efter ind-byggertal ikke hensigtsmæssig, da de fleste lokal-nævn i så fald bliver meget store.”

Kommissionen har i den forbindelse overve-jet, om der – i lyset af den ændrede kredsstruk-tur med større kredse og et større antal kom-muner – er behov for ændringer i den kommu-nale repræsentation, således at kommuner medmere end henholdsvis 30.000 og 130.000 ind-byggere ikke længere skal have mere end énrepræsentant i lokalnævnet?

Efter kommissionens opfattelse er det af af-gørende betydning for samarbejdet mellemkommuner og politi, at alle kommuner – uansetindbyggertal - fortsat er repræsenteret i lokal-nævnene. Behovet for en fortsat nær kontaktmellem kommuner og politi i de nye kredse,der gennemgående vil omfatte et betydeligtstørre antal kommuner end de nuværende poli-tikredse, tilsiger således, at lokalnævnet fortsatbør omfatte samtlige af kredsens borgmestre.

Vedrørende kommunernes indbyrdes re-præsentation i nævnet er kommissionen af denopfattelse, at det fortsat er hensigtsmæssigt, atde befolkningsmæssigt store kommuner harflere repræsentanter end kommuner med etmindre befolkningsunderlag. Således vil - ogsåi en ny struktur - en stor del af de politimæssigeopgaver i særlig grad være rettet mod de be-folkningsmæssigt tunge kommuner. Repræsen-tationen i de store kommuner vil ligeledes pådenne måde bedre afspejle den politiske sam-mensætning af kommunalbestyrelsen og der-med give bedre muligheder for på et givet om-råde at gennemføre en fælles politimæssig ogkommunal indsats.

Antallet af kommunale repræsentanter i denuværende lokalnævn spænder fra 4 til 11 med-lemmer med et gennemsnitligt antal kommu-nale medlemmer på ca. 6. En foreløbig bereg-ning af antallet af kommunale medlemmer af lo-kalnævnene efter kommissionens forslag til nyepolitikredse viser, at antallet – med de nu-værende regler – gennemsnitligt bliver på ca.13 kommunale repræsentanter, og således atder mindst vil være 5 kommunale medlemmer

36

(politikreds 25) og 20 kommunale medlemmeri det største lokalnævn (politikreds 5). Antalletaf kommunale repræsentanter i lokalnævneneefter forslaget til ny politikredsstruktur fremgåraf bilag 1.

Kommissionen finder ikke, at det forøgedeantal medlemmer bør bevirke en ændring i denkommunale sammensætning af lokalnævnene.Dette skal særligt ses i lyset af behovet for atsikre, at alle kommuner er repræsenteret i lo-kalnævnet og dermed i det formaliserede sam-arbejde mellem politi og kommuner.

Efter retsplejelovens § 115, stk. 2, 4. og 5.punktum, vælger den kommune, der har detstørste indbyggertal, yderligere ét medlem,såfremt antallet af kommunale medlemmerefter reglerne bliver under 4. Ligeledes skal deri politikredse, der alene består af én kommune,vælges 3 kommunale medlemmer ved siden afborgmesteren.

Da antallet af kommunale repræsentanter ide nye lokalnævn – som anført ovenfor – ikkekommer under 6, finder kommissionen, at reg-len i stk. 2, 4. punktum bør udgå som over-flødig. Der er ikke efter kommissionens opfat-telse behov for at indføre en tilsvarende mini-mumsregel for lokalnævnene i en ny strukturmed større politikredse.

For så vidt angår reglen i stk. 2, 5. punktum,finder kommissionen, at denne regel bør beva-res.

Kommissionen har herved lagt særlig vægtpå debatten om sammenlægning af kommunerog udviklingen på Bornholm. Hvis der – somdet må forventes – på Bornholm gennemføresen sammenlægning af øens 5 kommuner ogamtet i 2003, vil minimumsreglen i stk. 2, 5. pkt.,om lokalnævn bestående alene af én kommuneblive aktuel. Kommissionen finder ligeledes, atdet ikke kan udelukkes, at en tilsvarende situa-tion vil kunne opstå i de nye politikredse, derkommer til at bestå af et begrænset antal kom-muner.

Kommissionen har overvejet, om der – ilyset af debatten om sammenlægning af kom-muner – er behov for en bestemmelse, der gørdet muligt administrativt at ændre på lokalnæv-nenes sammensætning. Kommissionen harimidlertid fundet, at reglerne om sammensæt-ning i forhold til indbyggertal på tilstrækkeligvis tilgodeser hensynet til, at alle kommuner ertilstrækkeligt repræsenterede i nævnet. Enkommunesammenlægning mellem f.eks. 2kommuner inden for en given politikreds vil så-ledes kunne betyde, at den sammenlagte kom-mune – i kraft af det øgede samlede indbygger-tal – vil få det samme antal repræsentanter i lo-kalnævnet som de 2 kommuner tilsammen.

For så vidt angår København består lokal-

nævnet efter retsplejelovens § 115, stk. 3, afborgmesteren samt 4 medlemmer valgt af ogblandt kommunalbestyrelsens øvrige medlem-mer. Kommissionen finder ikke grundlag for atændre repræsentationen for Københavns kom-mune. Da Københavns politikreds efter kommis-sionens forslag til politikreds 24 – forudenKøbenhavns kommune – vil komme til at beståaf Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner,foreslår kommissionen, at særreglen vedrørendelokalnævnet for Københavns politikreds i § 115,stk. 3, ændres, således at antallet af kommunalerepræsentanter i nævnet vil være på i alt 5 med-lemmer fra Københavns kommune, og at antalletaf repræsentanter for Frederiksberg, Tårnby ogDragør kommune fastsættes efter den alminde-lige regel i § 115, stk. 2. Antallet af kommunalerepræsentanter i lokalnævnet for Københavnspolitikreds bliver dermed – med det nuværendebefolkningsunderlag – på i alt 10 medlemmer.

Der kan i forlængelse af det anførte om sam-mensætningen af den kommunale repræsenta-tion af lokalnævnene og antallet af kommunerog kommunale repræsentanter i de nye lokal-nævn rejses spørgsmål om, hvorvidt politime-steren (politidirektøren) kan indkalde dele aflokalnævnet til drøftelse. Det kunne f.eks. drejesig om kommuner i en bestemt geografisk delaf kredsen eller særlige typer af kommunersom land- og bykommuner. Sådanne formalise-rede drøftelser med dele af lokalnævnet kanikke ske inden for rammerne af den gældendeordning. Kommissionen finder ikke, at den æn-drede kredsstruktur medfører et behov forsådanne formaliserede drøftelser med dele afkredsens kommuner inden for rammerne af lo-kalnævnsordningen.

Politimesteren (politidirektøren) vil således– på samme måde som hidtil – kunne indkaldede enkelte kommuner til uformelle bilateraledrøftelser om politimæssige spørgsmål, somalene vedrører én bestemt eller visse af kred-sens kommuner.

3.2.3.2. Politiets repræsentation i nævnet.

For politiets vedkommende består lokalnævnetefter retsplejelovens § 115, stk. 2 og stk. 3, af po-litimesteren (politidirektøren) og 2 medlemmervalgt af og blandt politipersonalet i politikred-sen.

For så vidt angår politipersonalet vælges 1medlem af og blandt det i politikredsen statio-nerede ordenspolitipersonale, medens 1 med-lem vælges af og blandt det øvrige politiperso-nale i kredsen, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 1182af 21. december 1995 om lokalnævn ved-rørende politiets virksomhed.

37

Reglerne om lokalnævn blev ændret i 1995 iforbindelse med indførelsen af den særlige ord-ning i retsplejeloven om behandlingen af ad-færdsklagesager og straffesager mod politiper-sonale samt reglerne om politiklagenævn.Lokalnævnene skulle herefter ikke længere be-handle klager over politiet, men alene fungeresom et samarbejdsorgan i relation til kontaktenog samarbejdet mellem politiet og kommu-nerne. I forbindelse med lovændringen i 1995udgik den i 1981 indførte bestemmelse om, atlokalnævnet blev suppleret med en lokal, be-skikket advokat udpeget af Advokatrådet, nårnævnet skulle behandle klager over politiperso-nalets adfærd. Lovændringen i 1995 indebarikke herudover ændringer i lokalnævnenessammensætning.

Kommissionen har overvejet, hvorvidt der ilokalnævnet fortsat skal være deltagelse af re-præsentanter for det politiuddannede personalei kredsen.

Kommissionen har overordnet fundet, at lo-kalnævnet i dag primært bør være et ledelses-forum, hvor politimesteren (politidirektøren)som leder af kredsen og kommunernes øversteledelse har lejlighed til at drøfte spørgsmål afmere overordnet og strategisk karakter.

Kommissionen finder på den anden side, atder fortsat bør være en bred repræsentation afpolitikredsen i lokalnævnet. Kommissionen fin-der det således vigtigt, at repræsentanter forpersonalet fortsat deltager i lokalnævnenes ar-bejde med henblik på at medvirke til en højgrad af information om de lokale politimæssigeforhold og indsigt i det daglige arbejde i politi-kredsen.

Kommissionen har i den forbindelse endelighæftet sig ved, at høringen af lokalnævneneviser, at man i det hele er meget tilfredse medden nuværende ordning.

Kommissionen finder således, at repræsen-tanter for personalet i kredsen fortsat bør værerepræsenteret i lokalnævnet, men således atder ikke alene skal være tale om repræsentan-ter for det politiuddannede personale, men re-præsentanter for det personale i kredsen, der errepræsenteret i de lokale samarbejdsudvalg.

For så vidt angår politikredsens øverste le-delse har kommissionen i forlængelse herafovervejet, om politikredsen alene skal være re-præsenteret i lokalnævnet af politimesteren,eller om der bør være andre formaliserede reg-ler for udpegning af ledelsesrepræsentanterved siden af politimesteren (politidirektøren).Af høringen af lokalnævnene fremgår, at det ilangt den overvejende del af de nuværende po-litikredse er besluttet, at den stedlige øversteledelse af ordens- og kriminalpolitiet fast delta-ger i lokalnævnsmøderne, ligesom vicepoliti-

mesteren – og i visse kredse kontorlederen –fast deltager i møderne. Disse repræsentanterfor ledelsen deltager efter bestemmelsen omsagkyndige i bekendtgørelsens § 8, stk. 2, mener ikke medlemmer af nævnet.

Det er kommissionens opfattelse, at den nu-værende ordning, hvorefter alene politimeste-ren (politidirektøren) er medlem af lokalnæv-net, fortsat bør være gældende. Det skal i denforbindelse understreges, at det fortsat ofte i enrække sammenhænge vil være naturligt for po-litimesteren (politidirektøren) at lade sig led-sage af andre repræsentanter for kredsens le-delse. Ligeledes finder kommissionen det hen-sigtsmæssigt, at reglen om deltagelse af sag-kyndige i øvrigt forbliver uændret, således atpolitimesteren (politidirektøren) eller de kom-munale repræsentanter kan vælge at lade andresagkyndige deltage i lokalnævnets møder, hvisdette skønnes hensigtsmæssigt.

3.2.3.3. Nævnets oplysningsvirksomhed.

Efter retsplejelovens § 115 a, stk. 5, skal nævnetvirke for, at der gives befolkningen i kredsenoplysning om politiets virksomhed.

Af høringssvarene om lokalnævnsordningenfremgår, at langt den overvejende del af lokal-nævnene ikke har udøvet særskilt oplysnings-virksomhed. En mindre del af lokalnævnenehar imidlertid drevet oplysningsvirksomhed ikredsene. For den overvejende del af disse erder tale om produktion af informationsmateri-ale til borgerne som led i kriminalpræventiveoplysningskampagner.

Kommissionen finder det vigtigt for dialogenmellem politiet og lokalsamfundet at fastholdereglen om nævnets oplysningsvirksomhed.

Der kan efter kommissionens opfattelse i enny struktur med større kredse være anledningtil i videre omfang end i den nuværende struk-tur, at nævnet – i forlængelse af drøftelserne ompolitiets og kommunernes prioriteringer, fællesindsatser m.v. – giver borgerne oplysning omsådanne prioriteringer og indsatser m.v. Detskal understreges, at en sådan oplysningsvirk-somhed fra nævnets side synes mest naturlig,når der er tale om fælles tværgående initiativermellem en række kommuner og politiet.

Kommissionen finder det således ønskeligt,at lokalnævnene i en ny struktur i videre om-fang end tidligere udøver oplysningsvirksom-hed.

38

3.2.3.4. Kommissionens sammenfattendeovervejelser om behovet forændringer af retsplejelovens reglerom lokalnævn.

Det anførte om antallet af kommunale repræs-entanter i nævnene medfører, at retsplejelovens§ 115, stk. 2, ændres, således at 4. punktumudgår.

De anførte betragtninger om den politiper-sonalets repræsentation i nævnet medførerendvidere, at retsplejelovens § 115, stk. 2 og 3,skal ændres, således at sætningen om medlem-mer valgt af og blandt politipersonalet erstattesaf medlemmer valgt af og blandt det personale ipolitikredsen, der er repræsenteret i samar-bejdsudvalgene. Ligeledes bør bestemmelsen ibekendtgørelsens § 3 vedrørende valgperiodem.v. for politipersonalet ændres tilsvarende.

Det anførte om særreglen for lokalnævnet iKøbenhavns politikreds i retsplejelovens § 115,stk. 3, medfører endelig, at stk. 3 bør ændres,således at antallet af kommunale repræsentan-ter i nævnet vil være på 5 medlemmer fraKøbenhavns kommune. For Frederiksberg,Tårnby og Dragør kommune vil antallet afkommunale medlemmer fastsættes efter den al-mindelige regel i stk. 2.

De anførte betragtninger giver ikke herudo-ver anledning til ændringer af retsplejelovensbestemmelser om lokalnævn.

Der henvises til udkastet til lovforslag § 1,nr. 7-10.

3.3. Lokalnævnenes sammensætningog almindelige regler for deresvirksomhed.

Der er i dag i alle politikredse oprettet et lokal-nævn vedrørende politiets virksomhed be-stående af repræsentanter for politiet og for dekommuner, som politikredsen omfatter.

Bestemmelserne herom findes i retsplejelo-vens § 115, der har følgende ordlyd:

"§ 115. I hver politikreds oprettes et lokalnævnvedrørende politiets virksomhed.

Stk. 2. Uden for København består nævnet afpolitimesteren, 2 medlemmer valgt af og blandtpolitipersonalet i politikredsen samt borgme-strene i de kommuner, som politikredsen omfat-ter. Kommuner, der har over 30.000 indbyggere,vælger ét medlem ved siden af borgmesteren. Forhver 100.000 indbyggertallet i en kommune over-stiger 30.000, vælger kommunen yderligere étmedlem. Såfremt antallet at kommunale med-lemmer efter foranstående regler bliver under 4,

vælger den kommune, der har det største indbyg-gertal, yderligere ét medlem. I politikredse, derkun består af en kommune, vælger kommunen 3medlemmer ved siden af borgmesteren. De kom-munale medlemmer af nævnet vælges af ogblandt kommunalbestyrelsens medlemmer.

Stk. 3. I København består nævnet af politi-direktøren, 2 medlemmer valgt af og blandtPolitipersonalet i politikredsen, én af borgme-strene, der vælges af magistraten, samt 4 med-lemmer, der vælges af og blandt borgerrepræsen-tationens medlemmer.

Stk. 4. Politimesteren (politidirektøren) ud-peger selv sin stedfortræder. Uden for Københavnvælges en stedfortræder for borgmesteren af ogblandt kommunalbestyrelsens medlemmer. For deøvrige medlemmer vælges en stedfortræder efterreglerne i stk. 2 og 3.

Stk. 5 Nævnet vælger sin formand og næst-formand blandt de kommunale medlemmer."

Af forarbejderne fremgår bl.a. følgende omsammensætningen af lokalnævnene:

"For at understrege betydningen af lokalnæv-nets virksomhed er det foreslået, at borgmestrene(i Københavns kommune én af borgmestrene) erfødte medlemmer af nævnet. Bestemmelsen med-fører i øvrigt, at antallet af kommunale repræs-entanter altid er større end antallet af medlem-mer fra politiet. For så vidt angår kommunernesindbyrdes repræsentation er det tilstræbt, at destore kommuner i hvert fald får flere repræsen-tanter end de øvrige. Såfremt alle kommuner ipolitikredsen skal være repræsenteret i nævnet, eren konsekvent gennemførelse af repræsentationefter indbyggertal ikke hensigtsmæssig, da de fle-ste lokalnævn i så fald bliver meget store."

De anførte bestemmelser i retsplejelovensuppleres af regler i Justitsministeriets be-kendtgørelse nr. 1182 af 21. december 1995 omlokalnævn vedrørende politiets virksomhed.

Bekendtgørelsen indeholder således bl.a.bestemmelser om valg og udpegning af med-lemmer af lokalnævn. Det fremgår heraf, atvalgperioden for kommunale medlemmer i lo-kalnævnene afgøres efter reglerne i lov omkommunernes styrelse og (den nu ophævede)lov om Københavns kommunes styrelse, jf. be-kendtgørelsens § 2.

Valgperioden for politipersonalets medlem-mer af lokalnævnet er 4 år. 1 medlem vælges afog blandt det i politikredsen stationerede or-denspolitipersonale, medens 1 medlem vælgesaf og blandt det øvrige politipersonale, der erstationeret i politikredsen, jf. bekendtgørelsens§ 3.

Lokalnævnet er beslutningsdygtigt, nårmindst halvdelen af medlemmerne, herunderformanden eller næstformanden, er til stede.

39

Beslutninger træffes ved stemmeflertal, og itilfælde af stemmelighed er formandens ogunder dennes forfald næstformandens stemmeafgørende. Såfremt der ved valg af formandeller næstformand - der vælges blandt de kom-munale medlemmer - opstår stemmelighed,træffes afgørelsen ved lodtrækning.

Sekretariatsfunktioner for nævnet varetagesefter nævnets bestemmelse af en af de kommu-ner, der er repræsenteret i nævnet.

Møde i lokalnævnet afholdes efter anmod-ning fra formanden, næstformanden, politime-steren eller mindst 2 andre medlemmer.

Lokalnævnets møder er ikke offentlige, jf.bekendtgørelsens § 8. Lokalnævnet kan dog til-lade sagkyndige, der ikke er medlemmer afnævnet, adgang til at deltage i behandlingen afbestemte sager uden stemmeret. Det anføressåledes i forarbejderne, at:

"Det kan være praktisk f.eks. ved behandlin-gen af sager inden for sundhedslovgivningen atkunne indkalde vedkommende embedslæge ellerved behandlingen af vejsager vedkommende kom-muners ingeniører eller amtsvejinspektøren".

Lokalnævnets medlemmer og eventuellesagkyndige, der deltager i møderne, har tavs-hedspligt, jf. forvaltningslovens § 27.

3.4. Lokalnævnenes opgaver.

Lokalnævnenes opgaver fremgår af retsplejelo-vens § 115 a, stk. 1-5, der har følgende ordlyd:

"§ 115 a. Politimesteren (politidirektøren) hol-der nævnet underrettet om spørgsmål af almin-delig karakter vedrørende politiets virksomhed ikredsen og politikredsens organisation. Efter an-modning af et medlem giver politimesteren (poli-tidirektøren) endvidere nævnet oplysning omandre spørgsmål vedrørende politiets virksomhedog politikredsens organisation.

Stk. 2. Ethvert medlem af nævnet kan for-lange, at spørgsmål af fælles interesse for politietog kommunalbestyrelserne i politikredsen tagesop til drøftelse i nævnet.

Stk. 3. Nævnet kan afgive udtalelse om spørgs-mål vedrørende politikredsens almindelige orga-nisation.

Stk. 4. Nævnet kan henstille til politimesteren(politidirektøren), at politiet for et begrænset tids-rum særligt skal lægge vægt på løsningen af op-gaver med hensyn til opretholdelsen af sikkerhed,fred og orden i politikredsen.

Stk. 5. Nævnet skal virke for, at der gives be-folkningen i kredsen oplysning om politiets virk-somhed."

Retsplejelovens bestemmelser om lokalnævne-

nes funktion som samarbejdsorgan bygger pået forslag fra Justitsministeriets strukturudvalgvedrørende politiet.

Strukturudvalget var af Justitsministerietblevet anmodet om at overveje problemerne iforbindelse med en eventuel indførelse af ensærlig undersøgelsesordning for klager overpolitiet. Dette spørgsmål blev af Strukturud-valget inddraget i udvalgets overvejelser om istedet for politirådene at etablere lokalnævnmed det formål at udbygge kontakten mellempolitiet og befolkningen.

I bemærkningerne til lovforslaget - der til-lige indeholdt forslag om, at lokalnævneneskulle forestå undersøgelsen af klager over po-litiet - anføres bl.a. følgende:

"Forslaget har til formål at udbygge kontaktenog styrke tillidsforholdet mellem politiet og befolk-ningen. Efter lovforslaget tillægges lokalnævneneen vis indflydelse på politiets virksomhed i almin-delighed samt en informationspligt over for be-folkningen i politikredsen."

Af bemærkningerne fremgår endvidere:"Nævnene kan afgive udtalelser om spørgsmål

vedrørende politikredsens almindelige organisa-tion. Under politikredsens organisation hørerf.eks. spørgsmål om politikredsinddelingen, stati-onsdistrikter, enkeltmandsdistrikter, åbningstiderog principperne for tilrettelæggelse af tjenesten ipolitikredsen. Der er endvidere tænkt på byg-ningsspørgsmål.

Nævnene kan endvidere henstille til politime-steren (politidirektøren), at politiet for et beg-rænset tidsrum særligt skal lægge vægt på løsnin-gen af bestemte opgaver med hensyn til oprethol-delse af sikkerhed, fred og orden i politikredsen.Det følger af bemærkningerne i Strukturudval-gets indstilling, at der med denne bestemmelseåbnes mulighed for, at nævnene kan opnå en vismedbestemmelse med hensyn til prioriteringen afpolitiets opgaver i politikredsen.

Herudover skal nævnene virke for, at der givesbefolkningen i politikredsen almindelig informa-tion om politiets virksomhed. Nævnene skal delsholde befolkningen i politikredsen orienteret omarbejdet i nævnene, dels tage initiativet til atsikre, at befolkningen på forskellig måde holdesorienteret om politiets virksomhed. Orienteringenbør f.eks. omfatte oplysninger om de opgaver, derpåhviler politiet, og om de almindelige retnings-linier, der følges af politiet, herunder oplysningerom politiets retsstilling. Med henblik på at ud-bygge samarbejdet mellem befolkningen og poli-tiet er det ønskeligt, at befolkningen udover atopnå større forståelse og viden om politiets virk-somhed i højere grad bliver bekendt med de pro-blemer, politiet står overfor, og de grundlæggendeårsager hertil. Der vil antagelig kunne opnås envæsentlig lettelse for politiet med hensyn til f.eks.

40

bekæmpelse af tyveri, hvis den enkelte borger ogoffentlige og private institutioner og virksomhe-der i højere grad var opmærksom på mulighedenfor og værdien af forskellige beskyttelsesforanstalt-ninger. På dette område kan lokalnævnene såle-des blive et værdifuldt led på lokalt plan i det ar-bejde, der udføres f.eks. af Det kriminalpræven-tive Råd eller Rådet for større Færdselssikkerhed.

For at nævnene kan opfylde deres formål, erdet samtidig bestemt, at politimesteren (politidi-rektøren) skal holde nævnet underrettet omspørgsmål af almindelig karakter vedrørende po-litiets virksomhed i kredsen og politikredsens or-ganisation. Efter forslaget skal politimesteren(politidirektøren) endvidere, hvis et medlemfremsætter ønske herom, give nævnet oplysningom andre spørgsmål vedrørende politiets virk-somhed og politikredsens organisation. Endeligkan alle spørgsmål af fælles interesse for politietog kommunalbestyrelserne i politikredsen tagesop til drøftelse i nævnet.”

Strukturudvalget anførte i sin indstilling føl-gende om lokalnævnenes mulighed for at opnåmedbestemmelse med hensyn til prioriteringenaf politiets opgaver i politikredsen:

"Nævnets kompetence vedrører politiets opga-ver med hensyn til opretholdelse af sikkerhed, fredog orden for en periode ad gangen. Prioriteringenmå ske inden for de økonomiske og personale-mæssige ressourcer, der er til rådighed, ligesomnævnet naturligvis må lægge lovgivningen og ad-ministrative forskrifter til grund. Der kan endvi-dere i særlige tilfælde opstå situationer, hvorløsningen af en opgave, herunder vedrørende op-retholdelse af sikkerhed, fred og orden, gør detnødvendigt, at den af nævnet opstillede priorite-ring må fraviges, evt. i en vis tid. Det følger af ret-splejelovens § 109, stk. 1, at politimesterens af-gørelser i disse sager kan indbringes for justitsmi-nisteren."

Af Strukturudvalgets bemærkninger frem-går herudover bl.a., at bestemmelsen i § 115 a,stk. 2, er tænkt som et supplement til det bes-tående samarbejde mellem politi og kommuner,som foreskrives i lovgivningen på en række om-råder, f.eks. i relation til færdselslovgivningen,politivedtægterne og vejlovgivningen, eller va-retages gennem en række kommissioner, f.eks.civilforsvarskommissionen og brandkommissi-oner. Det anføres videre, at man således i næv-net vil kunne drøfte såvel spørgsmål, som falderudenfor de eksisterende regler om samarbejds-former, som spørgsmål, der omfattes af de ek-sisterende regler, f.eks. i tilfælde hvor det skøn-nes mere hensigtsmæssigt at behandle etspørgsmål i et fælles nævn på tværs af kommu-negrænserne frem for i hver enkelt kommune.

I Strukturudvalgets bemærkninger nævnessom eksempler på spørgsmål, der er egnet til

drøftelse i nævnet:"projektering af vejanlæg, skoler og alder-

domshjem, hvor politiet har interesse i af færd-selsmæssige grunde at få lejlighed til at gøre poli-tiets synspunkter gældende (f.eks. vejføring,anlæg af rastepladser, til- og frakørselsforhold).Planlægningen af civilforsvarsforanstaltninger,der rækker ud over den enkelte kommune i poli-tikredsen, vil kunne koordineres i nævnet.Spørgsmål inden for sundhedsvæsenet f.eks. af al-mindelig eller principiel karakter, der berørerflere kommuner, vil ligeledes kunne optages tildrøftelse i nævnet. Det samme gælder opgaverinden for socialvæsenet, f.eks. planlægning af for-anstaltninger til bekæmpelse af narkotikamis-brug. Endelig vil de nærmere retningslinier fortilladelser til offentlige forlystelser i henhold tilloven om restaurations- og hotelvirksomhedkunne fastlægges i nævnet."

Retsplejelovens § 115 a, suppleres af §§ 9 - 11i bekendtgørelse nr. 1182 af 21. december 1995om lokalnævn vedrørende politiets virksom-hed, der har følgende ordlyd:

"§ 9. Politimesteren (politidirektøren) kan afviseat give oplysninger i henhold til retsplejelovens §115 a, stk. 1, såfremt adgangen til oplysningerbør vige for væsentlige hensyn til statens sikker-hed, landets forsvar, forholdet til fremmede mag-ter eller mellemfolkelige institutioner, forbrydel-sers forebyggelse, opklaring og forfølgning ellerenkeltpersoners personers personlige og økonomi-ske forhold.

§ 10. Har lokalnævnet fremsat en henstillingi henhold til retsplejelovens § 115 a, stk. 4, påhvi-ler det politimesteren (politidirektøren) at under-rette nævnet om de forholdsregler, han træffermed henblik på at efterkomme henstillingen.Såfremt politimesteren (politidirektøren) ikkeanser det for muligt at følge nævnets henstilling,skal han snarest muligt og senest på næste mødeafgive en motiveret redegørelse om baggrundenherfor.

§ 11. Lokalnævnet skal på begæring under-rettes af politimesteren (politidirektøren) omansættelser, forfremmelser, forflyttelser og afskedi-gelser i politikredsen."

Det anføres i Strukturudvalgets bemærkningerom rammerne for politimesterens pligt til at vi-deregive oplysninger til nævnet, at uanset, at deenkelte nævnsmedlemmer er undergivet tavs-hedspligt, kan de nævnte hensyn (i dag opreg-net i bekendtgørelsens § 9) begrunde, at oplys-ninger nægtes for at sikre, at de f.eks. ikke vi-deregives ved en fortalelse. Som eksempler påoplysninger, som ikke skal videregives, nævnesbl.a. oplysninger af efterretningsmæssig karak-ter og oplysninger om en forestående konkret

41

politimæssig indsats eller en planlægning herafi tilfælde, hvor opnåelse af formålet med indsat-sen vanskeliggøres eller forspildes, hvis oplys-ningerne bliver kendt. Der nævnes endvidereoplysninger om efterforskningen i en straffe-sag, når der er risiko for, at politiets mulighedfor at gennemføre efterforskningen skades ved,at oplysninger videregives.

3.5. Den historiske udvikling.

3.5.1. 1973-loven og baggrunden herfor.

Bestemmelserne om lokalnævn blev indsat iretsplejeloven i 1973 (lov nr. 325 af 13. juni1973). Lokalnævnene fik med loven to hoved-opgaver. Nævnene skulle som den ene hoved-opgave vedligeholde og udbygge kontaktenmellem politiet og befolkningen. Herudoverskulle nævnene som den anden hovedopgavebestemme, hvordan klager over politipersona-lets adfærd i tjenesten skulle behandles.

Spørgsmålet om behandlingen af klagerover politiets adfærd i tjenesten havde i åreneforud for loven givet anledning til en omfat-tende offentlig debat. Det var således blevet kri-tiseret, at politiet selv foretog undersøgelser afklager over polititjenestemænd.

Der var på den baggrund iværksat forskel-lige undersøgelser af mulighederne for at gen-nemføre en ny ordning på området. Spørgs-målet blev således gjort til genstand for be-handling i Justitsministeriets udvalg ved-rørende undersøgelser mod personer ansat ipolitiets tjeneste (Politiauditørudvalget), der i1968 afgav betænkning nr. 507. Strafferetspleje-udvalget behandlede herefter spørgsmålet ogafgav i 1970 en særudtalelse, der efterfølgendeer medtaget i udvalgets betænkning nr. 622 fra1971 om efterforskning i straffesager m.v.

Strukturudvalget vedrørende politiet blevefter afgivelsen af Strafferetsplejeudvalgets be-tænkning af Justitsministeriet anmodet om atoverveje problemerne i forbindelse med eneventuel indførelse af en særlig undersøgelses-ordning for klager over politiet.

Dette spørgsmål blev af Strukturudvalgetinddraget i udvalgets overvejelser om i stedetfor politirådene - der i begyndelsen af 1970'ernealene var oprettet i 4 politikredse - at etablerelokalnævn med det formål at udbygge kontak-ten mellem politiet og befolkningen.

Strukturudvalget foreslog med udgangs-punkt i Strafferetsplejeudvalgets betænkning,at der blev indført et særligt kapitel i retspleje-loven om behandlingen af klager over polititje-nestemænd, og at lokalnævnene blev tillagtkompetence til at træffe bestemmelse om un-

dersøgelser i disse sager.Lokalnævnene blev endvidere tillagt opga-

ver som samarbejdsorgan. Bestemmelserneom lokalnævnenes funktion på dette område erikke ændret siden 1973.

Det bærende hensyn bag den gennemførteordning, der i alt væsentligt var identisk medStrukturudvalgets forslag, var at styrke tillids-forholdet mellem politiet og befolkningen.

3.5.2. Overvejelser om og gennemførteændringer i lokalnævnsordningen i1980'erne.

Lokalnævnsordningen blev på baggrund af kri-tik fra flere sider i 1981 ændret ved lov nr. 270af 10. juni 1981. Ændringerne indebar bl.a., atlokalnævnet blev suppleret med en lokal, be-skikket advokat udpeget af Advokatrådet, nårnævnet skulle behandle klager over politiperso-nalets adfærd.

Gennem første halvdel af 1980'erne blev derflere gange af oppositionspartier stillet forslagom ændringer i retsplejelovens regler om be-handlingen af klager over politipersonale.Ingen af disse forslag blev gennemført.

I forbindelse med behandlingen af et lovfor-slag fra Venstresocialisterne og SocialistiskFolkeparti i 1985 gav justitsministeren tilsagnom, at ministeriet - med henblik på at få belysterfaringerne med lokalnævnsordningen - villeanmode politimestrene og Politidirektøren iKøbenhavn om at tage initiativ til, at spørgsmå-let om erfaringerne med lokalnævnenes virk-somhed i de enkelte politikredse - særligt medhensyn til behandlingen af klagesager over po-litipersonale - blev taget op i lokalnævnene.

Justitsministeriet sendte ved skrivelse af 16.juni 1986 en høringsoversigt og de indhentedeudtalelser til Folketingets Retsudvalg. Afhøringsoversigten fremgik bl.a. følgende:

"De redegørelser vedrørende erfaringerne medlokalnævnsordningen, som Justitsministeriet harmodtaget, viser bl.a., at antallet af møder i lokal-nævnene og antallet af klagesager er meget vari-erende. Forskellene skyldes tilsyneladende hoved-sageligt geografiske forhold og forskellene i poli-tikredsenes størrelse. Der er således tendens til, atantallet af møder og antallet af klagesager erstørst i større bymæssige områder.

Det er i redegørelserne generelt set langt denovervejende opfattelse, at lokalnævnsordningenfungerer efter hensigten og på tilfredsstillendemåde. Det fremhæves særligt, at den kommuni-kation, der finder sted i nævnene mellem politietog lokalpolitikerne vedrørende politimæssigespørgsmål, er meget værdifuld, bl.a. af hensyn tilpolitikernes indsigt i de særlige politimæssige pro-

42

blemer og til løsningen af kriminalpræventiveopgaver på lokalt plan."

Den gennemførte undersøgelse medførteikke ændringer i grundlaget for lokalnævnenesvirksomhed som samarbejdsorgan.

3.5.3. 1995-loven om behandlingen afklager over politipersonalet m.v.

Behandlingen af klager over politiet inden forrammerne af lokalnævnene gav i de følgende årfortsat anledning til debat, og Justitsministerietnedsatte på den baggrund et udvalg, som i 1994afgav betænkning nr. 1278 om behandlingen afklager over politipersonalet.

Udvalget skulle bl.a. fremkomme med for-slag til ændringer af reglerne om behandlingenaf klager over politipersonales adfærd underudførelsen af tjenesten. Det var i den forbin-delse forudsat, at ændringerne bl.a. skulle in-debære, at lokalnævnene ikke skulle deltage ibehandlingen af disse klagesager.

Kommissoriet indeholdt endvidere bl.a. føl-gende:

"Udvalget skal endelig fremkomme med for-slag om lokalnævnenes fremtidige sammensæt-ning og arbejdsopgaver. Det forudsættes i denforbindelse, at lokalnævnene opretholdes, såle-des at nævnene fortsat kan varetage deres op-gaver i relation til kontakten og samarbejdetmellem politiet og den lokale befolkning."

På grundlag af betænkningen blev der vedlov nr. 393 af 14. juni 1995 indsat de nugæl-dende bestemmelser i retsplejeloven om be-handlingen af adfærdsklagesager og straffesa-ger mod politipersonale. Efter disse bestem-melser behandles adfærdsklagesagerne afstatsadvokaterne, der ligeledes efterforsker ogafgør tiltalespørgsmål i straffesager mod politi-personalet. Med loven blev endvidere etableretregionale politiklagenævn, der løbende skalføre tilsyn med statsadvokaternes behandlingaf sagerne.

Med lovændringen fjernede man såledesden ene af to hovedopgaver for lokalnævnene.

Om lokalnævnenes anden hovedopgave -som samarbejdsorgan - anføres i betænkningnr. 1278 om behandlingen af klager over politi-personalet, at man - på baggrund af den ind-lagte forudsætning i kommissoriet - ikke nær-mere havde drøftet, om lokalnævnene burdebevares. Det anføres imidlertid, at flere af ud-valgets medlemmer havde givet udtryk for, "atde finder det tvivlsomt, om der er behov for atbevare lokalnævnene som samarbejdsorgan,idet der i forvejen finder et meget nært samar-bejde sted mellem kommunerne og politiet."

I bemærkningerne til lovforslaget anføres

følgende om lokalnævnenes fremtid:"Det er Justitsministeriets opfattelse, at lokal-

nævnene fortsat bør bevares som den formelleramme om samarbejdet på lokalt plan mellempolitiet og kommunerne. Selv om der på mangeområder er et tæt samarbejde mellem politiet ogkommunerne, finder ministeriet det værdifuldttillige at have et overordnet forum for drøftelsenaf en række spørgsmål af mere generel karaktervedrørende forholdet mellem politiet og lokalbe-folkningen. Det er i den forbindelse også Justits-ministeriets opfattelse, at lokalnævnene vareta-ger en række væsentlige opgaver, der ikke umid-delbart kan forventes løst i andre sammenhænge.

Justitsministeriet er enig med udvalget i, at denuværende regler i retsplejelovens § 115 a, stk. 1- 5, om lokalnævnenes funktion som samarbejds-organ kan opretholdes i uændret form...

Med hensyn til lokalnævnets fremtidige sam-mensætning er Justitsministeriet enig med udval-get i, at det ikke længere vil være aktuelt at ladeen advokat være medlem af nævnet, idet advo-katmedlemmet hidtil kun har deltaget i behand-lingen af klagesager og ikke i nævnets øvrige ar-bejde.

Justitsministeriet finder ikke tilstrækkelig an-ledning til at foreslå andre ændringer i lokal-nævnenes sammensætning. Det bemærkes her-ved, at hvis der opstår behov for fra kommuner-nes eller politiets side at lade personale medsærlig indsigt på bestemte sagsområder deltage inævnets møder, vil dette kunne ske på ad hoc-basis. Justitsministeriet finder ligesom udvalget,.... at det fremover vil være af særlig betydning, atborgmestrene (i København overborgmestereneller en anden borgmester) deltager i nævnetsmøder, og at det så vidt muligt bør undgås, atdisse møder ved suppleanter."

Lovforslaget blev - for så vidt angår bestem-melserne om lokalnævnenes fremtidige virk-somhed - vedtaget uden ændringer ved lov nr.393 af 14. juni 1995. Loven trådte i kraft den 1.januar 1996. Det var dog fastsat, at lokalnæv-nene skulle færdigbehandle de adfærdsklage-sager, som forud for lovens ikrafttræden havdeværet behandlet af lokalnævnet.

Justitsministeriet udstedte i forlængelseheraf den 21. december 1995 bekendtgørelsenr. 1182 om lokalnævn vedrørende politietsvirksomhed. I forhold til den tidligere bekendt-gørelse indeholder bekendtgørelse nr. 1182 - udover de konsekvensændringer, der fulgte af, atklagesagsbehandling ikke længere skulle ske ilokalnævnet - visse redaktionelle ændringer, li-gesom de tidligere krav om, at lokalnævnetskulle afholde møde mindst 3 gange om året (§7) og om særlige forudsætninger for sekre-tæren (§ 6, stk. 2), er udgået.

43

3.6. Erfaringerne med den nuværendelokalnævnsordning.

Politikommissionen gennemførte til brug forsine overvejelser om lokalnævnsordningen iefteråret 1998 en undersøgelse af erfaringernemed lokalnævnenes virksomhed i de enkeltepolitikredse.

Politidirektøren i København og samtligepolitimestre blev i den forbindelse anmodet omat tage initiativ til, at spørgsmålet om erfarin-gerne med lokalnævnenes virksomhed sidenændringen af retsplejelovens § 115 og § 115 a,der trådte i kraft den 1. januar 1996, blev tagetop til drøftelse i lokalnævnene. Man anmodedeendvidere om - på baggrund af drøftelsen i lo-kalnævnene - at modtage en redegørelse for dehidtidige erfaringer med lokalnævnsordningen.

Der er modtaget redegørelser fra samtligepolitikredse.

Af redegørelserne fremgår, at næsten halv-delen af kredsene fast afholder 2 lokalnævns-møder om året. 12 kredse afholder lokalnævns-møde 3-4 gange om året. Denne gruppe omfat-ter såvel kredse med en stor bymæssig kon-centration og et stort befolkningsunderlag sompolitikredse uden for hovedstadsområdet medet relativt stort befolkningsunderlag og politi-kredse uden for hovedstadsområdet med etmindre befolkningsunderlag.

Enkelte kredse afholder lejlighedsvis ekstra-ordinære møder, såfremt særlige politimæssigesituationer eller begivenheder giver anledningdertil.

Vedrørende fastsættelse af dagsordenen forlokalnævnenes møder fremgår det af den over-vejende del af redegørelserne, at formanden forlokalnævnet fastsætter dagsordenen i samar-bejde med politimesteren og nævnets sekretær.En række kredse har endvidere en række fastedagsordenspunkter.

3 kredse har til brug for arbejdet i lokalnæv-net besluttet at nedsætte en særlig sekretariats-eller embedsmandsgruppe. Denne gruppe, derbestår af repræsentanter for politi og kommu-ner, har til opgave at fremkomme med forslagtil emner, der findes egnede til drøftelse i lokal-nævnet. Gruppen drøfter og bearbejder heref-ter de enkelte forslag, forinden disse behandlespå et lokalnævnsmøde.

For langt den overvejende del af lokalnæv-nene gælder det, at der alene rent undtagelses-vist mødes ved suppleanter.

For så vidt angår deltagelse af sagkyndige,der ikke er medlem af lokalnævnet, fremgår detaf redegørelserne, at der alene i få tilfælde del-tager sagkyndige, der ikke er tilknyttet politieteller kommunerne. Det er i langt den overve-jende del af kredsene besluttet, at den stedlige

øverste ledelse af ordens- og kriminalpolitietfast deltager i lokalnævnsmøderne, ligesom vi-cepolitimesteren i en række kredse deltagerfast i møderne. I en række kredse deltager lej-lighedsvis kommunale medarbejdere eller poli-tifolk med henblik på at give en faglig rede-gørelse for erfaringerne inden for bestemte em-neområder, der kan danne grundlag for en ef-terfølgende drøftelse i nævnet. Enkelte kredsehar lejlighedsvis haft deltagelse af eksterne sag-kyndige såsom dommere, forsvarsadvokater ogFolketingets Ombudsmand.

Vedrørende drøftelse af generelle spørgsmålaf fælles interesse i medfør af retsplejelovens §115 a, stk. 2, fremgår det af redegørelserne, atden mest almindelige fremgangsmåde er, at po-litimesteren fremkommer med en nærmere re-degørelse for den politimæssige situation ikredsen, herunder en redegørelse for de per-sonale- og arbejdsmæssige forhold i kredsen.Denne redegørelse vil som oftest danne grund-lag for en nærmere drøftelse i nævnet af en-kelte spørgsmål, som medlemmerne finder eraf særlig interesse. I visse lokalnævn er det end-videre almindeligt, at de enkelte borgmestrekommer med en redegørelse for de kommu-nale forhold i kredsen m.v.

Af redegørelserne fremgår, at visse spørgs-mål i langt den overvejende del af kredseneløbende bliver taget op til drøftelse somværende af fælles interesse. Det drejer sig ompolitiets personalemæssige situation, årets mål-sætninger for politiet i den pågældende kreds,forskellige kriminalpræventive tiltag, kriminali-tetsudviklingen, SSP-samarbejdet og færdsels-mæssige forhold. Endvidere drøfter en rækkekredse løbende spørgsmål vedrørende restau-rationsområdet, narkotikaproblemer, rockerre-laterede problemer og samarbejdsformen mel-lem politiet og kommunerne.

I enkelte kredse er lokalnævnet inddraget iforbindelse med fastsættelsen af årets målsæt-ninger for politiet, således at lokalnævnet aktivtbidrager til fastsættelsen af disse.

For så vidt angår lokalnævnenes oplysnings-virksomhed i medfør af retsplejelovens § 115 a,stk. 5, har langt den overvejende del af næv-nene ikke udøvet særskilt oplysningsvirksom-hed.

En mindre del af lokalnævnene har imidler-tid drevet oplysningsvirksomhed i kredsene.Der er for den overvejende del af disse tale omproduktion af informationsmateriale til bor-gerne som led i kriminalpræventive oplysnings-kampagner.

Vedrørende nævnets adgang til at henstilletil politimesteren (politidirektøren), at politietfor et begrænset tidsrum særligt skal læggevægt på løsningen af opgaver med hensyn til

44

opretholdelse af sikkerhed, fred og orden i po-litikredsen, jf. retsplejelovens § 115 a, stk. 4, erdenne adgang kun benyttet i et lille fåtal afkredse.

Det fremgår af redegørelserne, at der gene-relt set ikke har været behov for at fremkommemed formaliserede henstillinger, idet drøftel-serne i lokalnævnet har haft betydning for til-rettelæggelsen af politiets arbejde, således at lo-kalnævnets tilkendegivelser vedrørendesærlige indsatsområder m.v. løbende er indgåeti politimesterens overvejelser i forbindelse medtilrettelæggelsen af arbejdet i kredsen.

Det er i redegørelserne langt den overve-jende opfattelse, at lokalnævnet i sin nu-værende form udgør et værdifuldt og hensigts-

mæssigt forum for drøftelse af generellespørgsmål, og at lokalnævnene bidrager til atforbedre samarbejdet mellem politi og kommu-ner.

Det er endvidere langt den overvejende op-fattelse, at lokalnævnsordningen udgør et hen-sigtsmæssigt supplement til drøftelserne i enlang række andre fora, hvor politiet og de kom-munale myndigheder skal samarbejde.

Enkelte kredse fremhæver, at lokalnævns-møderne er blevet bedre, efter at klagesagsbe-handlingen ikke længere foregår i lokalnævns-regi, idet det nu er blevet muligt i højere grad atdrøfte generelle spørgsmål af fælles interesseog gensidigt udveksle informationer om politi-mæssige og kommunale ønsker og tiltag.

45

4.1. Indledning.

Kapitlet indeholder i afsnit 4.2. en beskrivelse afde væsentligste træk fra den generelle sam-fundsudvikling siden den seneste politikredsre-form, som har haft – og fortsat må forventes athave – indflydelse på politiets virksomhed ibred forstand og dermed på politiets opgaveva-retagelse. Afsnittet beskriver endvidere deoverordnede mål og hensyn, der bl.a. på bag-grund af den politiske debat og den generellesamfundsudvikling i øvrigt efter kommissio-nens opfattelse må lægges til grund for enfremtidig politikredsinddeling.

Herefter er der i afsnit 4.3. i hovedtræk re-degjort for kriminalitetsudviklingen siden sene-ste politikredsreform.

Kapitlet beskriver endelig i afsnit 4.4. dekrav og forventninger, som en række af politi-ets vigtigste samarbejdspartnere har til politiet.Kapitlet er en gengivelse af de synspunkter, derkom til udtryk i en interessentundersøgelse,som Politikommissionen – til brug for sineovervejelser om en ny politikredsstruktur –gennemførte i foråret og sommeren 1999.

De udviklingsaktiviteter og udviklingstiltag,der – bl.a. i lyset af den skitserede udvikling –har været inden for politiet i løbet af de senesteår er ikke nærmere beskrevet i dette kapitel,men er omtalt i kapitel 6.

4.2. De væsentligste udviklingstræk.

4.2.1. Indledning.

Der er på en række punkter sket en udvikling isamfundet siden den seneste politikredsreformi 1973, som helt generelt har haft - og fortsat vilfå - betydning for politiets arbejde. Disse udvik-lingstendenser har betydning for arten og om-fanget af de opgaver, som politiet skal løse, ogfor de vilkår, som politiet skal arbejde under.

Som en del af denne udvikling har kravenetil den offentlige sektor som helhed været sti-gende i perioden fra den seneste kredsreform.Der stilles således både fra politisk side og frabefolkningens side øgede krav til politiet og po-litiets måde at arbejde på. En række af dissekrav udspringer af ønsket om, at politiet – somen del af den offentlige forvaltning – skal ba-sere sin virksomhed på bestemte mål og hen-syn.

De væsentligste træk af denne samfundsud-

vikling og de væsentligste overordnede mål oghensyn for politiets arbejde kan kort skitseres ifølgende grupper:

t Ændringer i befolkningens sociale, kulturelleog etniske sammensætning

t Ændringer i befolkningens forventninger ogkrav til det offentlige

t Internationaliseringent Nærhed og tryghedt Den teknologiske udviklingt Øget faglighed og kompetencet Øget retliggørelse og retssikkerhedt Målstyring og prioritering.

4.2.2. Ændringer i befolkningens sociale,kulturelle og etniske sammensætning.

4.2.2.1. Demografiske forhold.

Udviklingen i landets samlede indbyggertal,udviklingen i befolkningstilvæksten inden forforskellige geografiske områder - og dermedforskellene i de enkelte egnes befolknings-grundlag - har selvsagt haft betydning for vare-tagelsen og tilrettelæggelsen af politiets ar-bejdsopgaver.

Landets samlede indbyggertal er i periodenfra 1974 til 2000 steget fra 5.036.184 til 5.330.020svarende til 5,8 %.

Der er endvidere sket en øget urbaniseringaf samfundet. Således er udviklingen i antalletaf personer i befolkningen i byer med over10.000 indbyggere - foruden hovedstadsområ-det - i perioden fra 1970 til 2000 steget med ca.26 %. Udviklingen i antallet af personer i befolk-ningen, der har bopæl i hovedstadsområdet, erderimod i samme periode faldet med ca. 22 %.

Udviklingen i befolkningens alderssam-mensætning vil ligeledes have betydning for po-litiets arbejdsopgaver. Således vil størrelsen afden procentvise andel af befolkningen, der - pået givet tidspunkt - tilhører den kriminalitetsak-tive alder, have betydning for omfanget af poli-tiets arbejde. Ligeledes må det antages, at enbefolkning med en forholdsmæssig størreandel af ældre isoleret set vil føre til et fald i po-litiets arbejdsopgaver.

I forlængelse heraf kan nævnes betydningenaf alderssammensætningen inden for politiet.Gennemsnitsalderen for politistyrken har i desenere år generelt været stigende. Således er

46

Kapitel 4. Samfundsudviklingen – de væsentligsteudviklingstræk.

gennemsnitsalderen for ordenspolitiet fra 1980til 1999 steget fra 36,4 år til 41,2 år og for krimi-nalpolitiets vedkommende i samme periode ste-get fra 40,5 år til 48,8 år.

Overordnede ændringer i befolkningens so-ciale, kulturelle og etniske sammensætning harligeledes i væsentlig grad påvirket karakterenaf de opgaver, som politiet skal løse, og de vil-kår, som politiindsatsen udøves under. Det dan-ske samfund har over de seneste årtier udvikletsig i retning af at have et stadigt stærkere mul-tikulturelt præg. Det er blandt andet sket i kraftaf den øgede mobilitet generelt og det øgedeantal indvandrere og flygtninge.

4.2.2.2. Urbanisering.

Byernes vækst har på mange måder præget po-litiets arbejde, ligesom erfaringen viser, at by-mæssige områder - især større byer - givermere politiarbejde i forhold til indbyggertalletend landdistrikter. Dette gælder ikke mindstmed hensyn til kriminalitetsbekæmpelse, idetbefolkningstilvæksten og den stigende urbani-sering erfaringsmæssigt medfører et stigendeantal anmeldelser af strafbare forhold.

Omvendt kan udflytning af relativt få socialtbelastede fra by- til landområder øve væsentligindflydelse på politiarbejdet i landdistriktet.

De forskellige subkulturer, der har udvikletsig navnlig i København og i de største provins-byer, påvirker imidlertid også politiets arbejds-opgaver og arbejdsvilkår. Som eksempler påsådanne subkulturer kan nævnes forskelligeungdomsbander, rockermiljøet, det autonomemiljø samt det højreekstremistiske miljø, her-under det nynazistiske miljø. Disse gruppergiver anledning til en betydelig politiindsats lo-kalt, men kræver ofte også en regional og nati-onal analyse og planlægning af politiindsatsen.Nogle af disse ungdomsbander består af unge,hvis etniske og kulturelle baggrund stillersærlige krav til politiets arbejde. Bekæmpelsenaf ungdomsbandekriminaliteten fordrer tilligeen betydelig kriminalpræventiv indsats. Dettearbejde består bl.a. i at skabe kontakt til foræl-dre og pårørende, hvilket - i det omfang, der ertale om unge med anden etnisk baggrund - i etvist omfang vanskeliggøres af kulturelle ogsproglige barrierer mellem de pågældende ogpolitiet.

Det har i de seneste år været den overve-jende opfattelse, at en væsentligt øget anven-delse af nærpoliti måtte have en central place-ring i politiets bestræbelser på at leve op tildisse udfordringer. Det hænger også sammenmed, at afstanden mellem den enkelte borgereller gruppe af borgere og politiet - navnlig i de

befolkningsmæssigt største og mest urbanise-rede politikredse - kan blive for stor og føre tilen form for "fremmedgørelse" mellem politietog dele af befolkningen. De nævnte forhold vilderfor i stigende grad gøre en øget opsøgende,forebyggende og målrettet indsats nødvendigfra politiets side.

4.2.2.3. Sociale forhold.

De overordnede ændringer i befolkningens kul-turelle og etniske sammensætning og denøgede urbanisering rummer bl.a. kimen til enstigende polarisering af samfundet. Denne po-larisering medfører en række problemer af so-cial og samfundsmæssig karakter, der også ivæsentlig grad påvirker politiets arbejdsopga-ver og de vilkår, hvorunder politiindsatsen skaludøves.

Politiet varetager i sit daglige arbejde enrække mere serviceprægede opgaver i forholdtil borgerne, som det kan være vanskeligt atplacere i en bestemt kategori, og som hængersammen med politiets placering i den offentligesektor som en art ”opsamlingsmyndighed”.Dette betyder, at politiet - der er til stede i alledøgnets timer - tager sig af de forhold, som fal-der uden for andre myndigheders område, ellerhvor der ikke i øvrigt eksisterer et tilstrække-ligt beredskab. Dette gør sig særligt gældendeover for ressourcesvage borgere og de proble-mer, der knytter sig hertil. Overordnede æn-dringer i befolkningens sociale sammensæt-ning m.v. får på denne måde en direkte afledetvirkning på karakteren af de opgaver, som poli-tiet skal løse.

Et eksempel herpå er omlægningen indenfor det psykiatriske behandlingssystem, hvoref-ter ophold på en institution i væsentligt omfanger erstattet af ambulant behandling i distrikt-psykiatrisk regi. Denne omlægning indebærerpotentielt større opgaver for samfundet somhelhed. I det omfang der ikke i øvrigt fra sam-fundets side er et - tilstrækkeligt - beredskab,vil politiet - bl.a. i kraft af døgnbemandingen -ofte blive konfronteret med de problemer, detteafstedkommer.

4.2.3. Ændringer i befolkningens forvent-ninger og krav til det offentlige.

I forlængelse af de overordnede ændringer i be-folkningens sociale, kulturelle og etniske sam-mensætning - og til dels som følge heraf - harændringer i befolkningens holdning til myndig-hederne i almindelighed ligeledes påvirket vil-kårene for politiets arbejde.

47

I den forbindelse kan anføres, at holdningentil autoriteter generelt set er ændret med denfølge, at de vilkår, som politiindsatsen skaludøves under, også har ændret sig.

Ligeledes har den generelle holdning i storedele af befolkningen til visse kriminalitetstyperhaft indflydelse på politiets arbejde. I det om-fang enkelte kriminaliserede handlinger ikke -længere - opfattes som dadelværdige, vil dettekunne få indflydelse på politiets mulighed for atbekæmpe den pågældende kriminalitet, lige-som visse kriminalitetsformer vil kunne få en vi-dere udbredelse. Som eksempler herpå kannævnes hælerivirksomhed, overtrædelse af fyr-værkerilovgivningen, overtrædelse af told-,skatte-, og afgiftslovgivningen, herunder f.eks.køb af indsmuglede cigaretter samt overtræ-delse af færdselslovens hastighedsbestemmel-ser.

Der har i de senere år som led i debatten omden offentlige sektor i stigende grad væretfokus på borgernes krav til service fra offent-lige myndigheder. Der har i den forbindelsebl.a. været peget på hensynet til, at kvaliteten afde offentlige ydelser svarer til borgernes for-ventninger.

Politiet må således i stigende grad være istand til - og villig til - at informere og kommu-nikere med borgerne om sin virksomhed.

I forlængelse af borgernes krav til den of-fentlige sektors serviceniveau kan peges påhensynet til øget tilgængelighed og gennem-skuelighed, herunder krav om god informationi den enkelte sag, krav til sagsbehandlingstiderog gennemskuelige sagsgange. Det vil endvi-dere være af betydning, at politiet er let tilgæn-geligt for borgernes henvendelser.

4.2.4. Internationaliseringen.

4.2.4.1. Den øgede bevægelighed overgrænserne.

Den stadige udvidelse af samkvemmet med ud-landet har haft væsentlig betydning for politietsarbejde. Udviklingen i antallet af personer, derpasserer landets grænser – herunder udviklin-gen i antallet af udlændinge, der illegalt indrej-ser i landet – har i væsentlig grad haft indfly-delse på politiets arbejdsopgaver. De politimæs-sige opgaver i forbindelse med sager om illegalindrejse og menneskesmugling stiller storekrav til politiets arbejdstilrettelæggelse - særligti grænseområdet og i forbindelse med indrejsetil landet via lufthavne. Efter Danmarks indtræ-den i det praktiske Schengen-samarbejde imarts 2001 har grænsekontrollen imidlertidændret karakter. Den stationære grænsekon-

trol ved de såkaldte indre Schengen-grænser vilsåledes kun ske i særlige situationer. Grænse-kontrollen vil herefter overvejende ske i bag-landet bag grænseområdet. Den såkaldte ydregrænsekontrol vedrørende ind- og udrejse fraog til andre end Schengen-lande – de såkaldte3. lande – er imidlertid blevet styrket.

Ligeledes har den generelt øgede mobilitetmellem Danmark og udlandet påvirket politietsarbejdsområder enten i form af en forøgelseeller en ændring af politiets opgaveportefølje,f.eks. i forbindelse med indsmugling af narko-tika og i forbindelse med personer, der - særligti visse perioder af året - indrejser til landet somturister og begår forskellige former for berigel-seskriminalitet. Andre eksempler er handelmed kvinder, udførsel af stjålne biler og mobil-telefoner. En del af denne kriminalitet er istørre eller mindre omfang organiseret og stil-ler dermed i sig selv andre og større krav tilden politimæssige indsats. I denne forbindelseskal endvidere peges på terrorangrebet i USAden 11. september 2001, som har stillet krav omen styrket politiindsats mod terrorisme.

Den stigning i omfanget af den grænseover-skridende kriminalitet og organiseringen - ellerden tilsyneladende organisering af dele heraf -har endelig nødvendiggjort en høj grad af koor-dinering og analyse i forbindelse med efter-forskningen på nationalt, regionalt og lokaltplan for effektivt at kunne bekæmpe denneform for kriminalitet.

4.2.4.2. Internationalt samarbejde.

Øget samarbejde inden for forskellige internati-onale fora har på en række områder haft betyd-ning for politiets arbejde.

Ligeledes har det stigende behov for indsæt-telse af internationale politifolk i fredsbeva-rende operationer og konfliktområder - f.eks. iFN-regi - haft betydning for politiets arbejde.

Det øgede samarbejde inden for rammerneaf bl.a. EU har haft en væsentlig betydning forindholdet af gældende lovgivning, hvilket – ikraft af sanktionsbestemmelser – får en afledetvirkning på de opgaver, som politiet skal løse.Ligeledes foregår der inden for EU et samar-bejde mellem de enkelte medlemsstater medhenblik på at styrke indsatsen mod grænse-overskridende organiseret kriminalitet. Dettesamarbejde går bl.a. ud på at fastsætte fællesstandarder på områder som kriminalteknik ogtelekommunikation. Sådanne fælles standardervil bl.a. forbedre politiets efterforskningsmulig-heder ved grænseoverskridende organiseretkriminalitet, f.eks. internet-kriminalitet.

Samarbejdet inden for rammerne af

48

Europol-konventionen har endvidere påvirketpolitiets opgavevaretagelse. Europol-samarbej-det har således som sin målsætning at forbedreeffektiviteten hos medlemsstaternes kompe-tente myndigheder og disses samarbejde omforebyggelse og bekæmpelse af visse formerfor alvorlig kriminalitet. Det drejer sig om ulov-lig narkotikahandel, illegal indvandring (men-neskesmugling), menneskehandel, ulovlig han-del med nukleare og radioaktive materialer,handel med stjålne motorkøretøjer, falskmønt-neri og terrorisme.

Med henblik på at opfylde denne målsæt-ning bestemmer Europol-konventionen bl.a., atder skal oprettes og føres et edb-baseret infor-mationssystem.

Europol-konventionen trådte i kraft den 1.oktober 1998, og Europol har påbegyndt sinvirksomhed den 1. juli 1999. Europol-samarbej-det vil således kunne lette politiets efterforsk-ning af visse forbrydelser og dermed få indfly-delse på opgavevaretagelsen inden for be-stemte kriminalitetstyper.

Ligeledes foregår der et politimæssigt sam-arbejde i nordisk regi og i Østersøregionen, dergiver politiet nye opgaver og får indflydelse påopgavevaretagelsen inden for visse kriminali-tetstyper.

Således har politiet i samarbejde med politieti de øvrige nordiske lande et samarbejde medde baltiske lande omkring uddannelse af politi-personale og politiledere.

Der er endvidere i 1996 i Østersøregionenoprettet en såkaldt "Task Force on OrganizedCrime in the Baltic Sea Region", ligesom der i1998 er oprettet en operativ komite med døgn-betjente kommunikationscentre i de enkeltelande. Samarbejdet har til formål at styrke ind-satsen mod den organiserede kriminalitet iØstersøregionen. Samarbejdet har karakter afinformationsudveksling, afholdelse af ekspert-møder og iværksættelse af fælles projekter i re-lation til f.eks. menneskesmugling og smuglingaf narkotika og stjålne biler.

Den øgede internationalisering af kriminali-teten har generelt set som nævnt medført en fo-røgelse af de politimæssige opgaver, herunderet øget behov for koordinering og udveksling afoplysninger på tværs af landegrænser og der-med generelt en stigning i omfanget af det in-ternationale politisamarbejde. I forlængelseheraf kan nævnes det europæiske Schengen-samarbejde. Schengen-konventionen, der blevtiltrådt af Danmark i 1997, har som målsætningat etablere fri bevægelighed henover de fællesgrænser og fastlægger i den forbindelse for-pligtelser for medlemslandene til at lempederes grænsekontrolforanstaltninger.

Der er endvidere oprettet et edb-baseret in-

formationssystem (SIS), hvortil medlemslan-dene skal indberette oplysninger om personerog genstande til brug for udlændingekontrollenog anden grænsekontrol. Schengen-konventio-nen indeholder endelig en række bestemmel-ser, hvorefter medlemslandene skal arbejde forat styrke samarbejdet om bekæmpelse af inter-national kriminalitet og illegal indvandring. Iforlængelse heraf kan nævnes, at EU’s stats- ogregeringschefer i lyset af terrorangrebet i USAden 11. september 2001 har understreget vig-tigheden af en styrkelse af det internationalekriminalitetsbekæmpende samarbejde og her-under bl.a. besluttet at fremskynde EU-lande-nes kriminalitetsbekæmpende indsats på detteområde.

4.2.4.3. Færdselsområdet.

Udviklingen på færdselsområdet har prægetomfanget af politiets arbejdsopgaver. Såledeshar udviklingen i antallet af kørte kilometre ogantallet af indregistrerede motorkøretøjer haften væsentlig indflydelse på politiets opgaveva-retagelse. Antallet af indregistrerede motor-køretøjer er fra 1973 til 2000 steget fra 1.466.925til 2.219.165. Heraf udgør personbiler hen-holdsvis 1.244.898 og 1.843.254. Dette svarer tilen procentvis stigning for det samlede antal mo-torkøretøjer på ca. 51 % og for personbilers ved-kommende på ca. 48 %.

Denne forøgelse af bilparken har skabtbehov for en øget politimæssig indsats på kon-trolområdet og på det færdselssikkerhedsmæs-sige område, ligesom den har medført en for-øgelse af de administrative opgaver.

Ligeledes har udviklingen på færdselsområ-det haft betydning for antallet af politimæssigeudrykninger, efterforskningsopgaver og præ-ventive initiativer.

Antallet er færdselsuheld er i perioden fra1974 til 1999 faldet fra 35.014 til 25.356 svarendetil et fald på ca. 28 %. Tilsvarende er antallet affærdselsuheld med personskade i samme peri-ode faldet fra 15.556 til 7.847, hvilket svarer tilet fald på ca. 52 %. Dette fald har betydning forantallet af politimæssige udrykninger, mensder ikke har været tegn på, at den politimæs-sige indsats på kontrolområdet tilsvarende vilaftage. Det anføres således ofte, at en af de fak-torer, der har indflydelse på udviklingen i antal-let af færdselsuheld, netop er politiets kontrol-indsats.

Den almindelige udbygning af vejnettet, mo-torvejene og bygningen af store broforbindel-ser m.v. har bundet landsdele og lokalområdertættere sammen og i væsentlig grad påvirketvilkårene for politiets arbejde. Dette har med-

49

ført en stigning i såkaldt politikredsgrænse-overskridende kriminalitet. Det øgede omfangaf den kredsgrænseoverskridende kriminalitethar gjort et nærmere samarbejde mellem flerepolitikredse påkrævet. Eksempler på denne ty-pe kriminalitet er narkotikakriminalitet, rocker-kriminalitet og berigelseskriminalitet, herun-der indbrudstyverier og rambuk-tyverier.

4.2.5. Nærhed og tryghed.

Nærhed, tryghed og synlighed er helt centralebegreber i relation til politiets virksomhed. Derhar i de senere år – bl.a. fra politisk side – i sti-gende grad været fokus på politiets trygheds-skabende arbejde, ligesom der i videre omfangfokuseres på politiets forebyggende og pro-blemorienterede arbejde.

På samme måde stiller befolkningen størrekrav om nærhed og tryghed.

Denne opmærksomhed om politiets tryg-hedsskabende funktion har udmøntet sig imere præcise krav til politiets indsats og ar-bejdsmetoder på bestemte områder. Disse kravhar bl.a. fundet udtryk i de såkaldte flerårsafta-ler for politiet.

Politiets bevillingsmæssige forhold harsiden 1996 været reguleret af en flerårsaftale,der opstiller en række konkrete resultatmål tilpolitiets virksomhed. Det må forudses, at politi-ets bevillingsmæssige forhold også fremover vilvære reguleret af sådanne flerårsaftaler, derfortsat vil definere nye særligt prioriterede ind-satsområder for politiets virksomhed. Senest erder indgået en flerårsaftale for politiet for 2000-2003.

Der er overordnet tale om følgende krav:

t Øget patruljeringt Styrkelse af politiindsatsen i nærområdett Forstærket målrettet indsats over for den kri-

minalitet, der mest direkte berører flest bor-gere i hverdagen

t Forstærket indsats mod kompliceret krimina-litet og volds- og bandekriminalitet.

t Såvel flerårsaftalen for politiet for 1996-1999som den nye flerårsaftale 2000-2003 indeholderkrav om øget patruljering.

I flerårsaftalen for 2000-2003 er det såledesaftalt, at politiet skal øge patruljeringsindsatsenmed samlet 10 % i aftaleperioden som en del afen forstærket tryghedsskabende indsats i lo-kalområderne. Som led i flerårsaftalen for 1996-1999 blev der opstillet en målsætning for 1997og frem, hvorefter politiets målrettede tryg-hedsskabende indsats skulle søges forøgetmed 40% i forhold til niveauet i 1995.

t Begge flerårsaftaler indeholder endviderekrav om en styrkelse af politiindsatsen i nærom-rådet.

I flerårsaftalen for 1996-1999 blev det be-stemt, at det egentlige nærpoliti skulle øges, ogat der i nærområderne skulle gennemføres enhøjere grad af målretning af politiets indsats. Påsamme måde blev der stillet krav om, at den lo-kale målrettede kriminalpræventive indsatsskulle styrkes i aftaleperioden. Politiet og an-klagemyndigheden blev endvidere ved et akt-stykke i 1997 tilført en merbevilling over 3 årbl.a. til en prioritering af politiindsatsen modkriminalitetsproblemer i storbyerne, af nærpoli-tiindsatsen og af SSP-samarbejdet.

Flerårsaftalen for 2000-2003 afsætter 523mio. kr. til en styrkelse af politiindsatsen inærområdet, bl.a. ved udbredelse af nærpoliti-forsøgene til alle større politikredse. Heraf af-sættes 256 mio. kr. som en videreførelse af denstyrkede indsats over for særlige kriminalitets-problemer i storbyerne, SSP-samarbejde m.v. t Som led i flerårsaftalen for politiet 1996-1999blev det aftalt, at politiets beredskab i natteti-merne skulle fastsættes som et minimumsbe-redskab. De ressourcer, der på denne mådeblev frigjort, skulle anvendes til en forstærketmålrettet indsats mod villaindbrud og anden al-mindelig kriminalitet som f.eks. bil- og cykelty-verier og hærværk. Ved betegnelsen almindeligkriminalitet tænkes på den kriminalitet, der erofte forekommende og mest direkte berørerborgerne i deres hverdag.

I flerårsaftalen for 2000-2003 er det aftalt, atpolitiets synlighed i lokalområderne skal øgesog målrettes mod de områder og tidspunkter,hvor behovet for et synligt og tryghedsska-bende politi er særligt påkrævet.t Vedrørende indsatsen mod kompliceret krimi-nalitet og volds- og bandekriminalitet bestemteflerårsaftalen for 1996-1999, at indsatsen overfor volds- og narkotikakriminalitet som mini-mum skulle fastholdes, og at der skulle ske enstyrkelse af indsatsen mod den alvorlige økono-miske kriminalitet, herunder selskabstømmer-kriminalitet.

I forbindelse med merbevillingen til politietog anklagemyndigheden i 1997 blev det forud-sat, at der skulle gennemføres en prioritering afbl.a. kriminalitetsproblemer i storbyerne. Detblev endvidere tilkendegivet, at indsatsen modmenneskesmugling og illegal indvandringskulle styrkes, bl.a. ved en intensiveret kontrol-indsats i grænseområdet. På anklagemyndighe-dens område blev det tilkendegivet, at merbe-villingen skulle anvendes særligt med henblikpå hurtig og effektiv retsforfølgning i omfat-tende og komplicerede sager, såsom bag-mandsvirksomhed og miljøkriminalitet.

50

I flerårsaftalen for 2000-2003 er det aftalt, atindsatsen mod volds- og bandekriminalitetsamt IT-kriminalitet styrkes, og at der herundersker en intensivering af det lokale SSP-samar-bejde i fornøden koordination med den bredereindsats, herunder nærpolitiet. Dette samar-bejde skal således bl.a. udbredes til de 18-24årige – det såkaldte SSP+-samarbejde. Der skalendvidere iværksættes en hurtig forebyggendeog integrationsmæssig indsats i storbyerne.

Flerårsaftalen 2000-2003 stiller endviderekrav om en effektiv efterforskning og forføl-gelse af økonomisk kriminalitet og anden tungkriminalitet. Endelig stilles der krav om en fort-sat styrket indsats mod menneskesmugling ogillegal indvandring.

4.2.6. Den teknologiske udvikling.

Udviklingen i kriminalitetsmønstret har på flerepunkter stillet nye krav til politiets uddannelse,udstyr og organisering. På en række områderhar den teknologiske og samfundsmæssige ud-vikling gjort det nødvendigt med en væsentlighøjere grad af specialisering i politiets efter-forskning. Det gælder bl.a. på områder sommiljø-, edb- og økonomisk kriminalitet.

Som eksempler herpå kan nævnes distribu-tion af børnepornografisk materiale over inter-nettet og anden edb-kriminalitet begået over in-ternettet, der - til dels som følge af det stigendeantal computere i virksomheder og privatehjem - bl.a. bevirker et øget antal anmeldelserom hackerkriminalitet.

Endvidere kan nævnes problemstillingenomkring kryptering, hvor hensynet til virksom-heders og borgeres mulighed for at sikre dereselektroniske kommunikation mod ulovlige ind-greb fra udenforstående må afvejes over forhensynet til politiets efterforskningsmulighe-der. Som et andet eksempel på, at moderne tek-nologi kan give efterforskningsmæssige van-skeligheder, kan nævnes salg af mobiltelefoneruden abonnement og anvendelsen af taletids-kort.

Justitsministeren nedsatte den 21. oktober1997 et udvalg om økonomisk kriminalitet ogdatakriminalitet. Udvalget skal efter kommisso-riet bl.a. fremkomme med forslag, der kan tagehøjde for den udvikling, som de ændrede øko-nomiske kriminalitetsmønstre og den moderneteknologi fører til. Udvalget skal endvidere gen-nemgå navnlig straffeloven og retsplejelovenmed henblik på at sikre tidssvarende bestem-melser om datakriminalitet.

Udvalget har i løbet af 1999 og 2000 afgivet ialt 5 delbetænkninger. I delbetænkning (I) nr.1371 om udviklingen i lovgivningen og krimina-

liteten - hæleri og anden efterfølgende medvir-ken - anføres det vedrørende udviklingen i kri-minaliteten bl.a., at udviklingen især har væretpræget af den teknologiske udvikling og denstigende internationalisering. Med hensyn tildatakriminaliteten anføres det, at denne især erpræget af, at den teknologiske udvikling, især itilknytning til internettet, ikke alene har med-ført nye anvendelsesmuligheder, men ogsåøget sårbarheden. Udvalget har i sin delbe-tænkning (II) nr. 1377 om børnepornografi –IT-efterforskning anført, at internettet inde-bærer næsten ubegrænsede muligheder for for-midling af information og kommunikation, menogså nye muligheder for kriminalitet og nye ef-terforskningsproblemer. De to delbetænknin-ger har medført, at der den 21. marts 2001 blevfremsat et lovforslag, der bl.a. foreslår, at derskabes adgang til at indhente udvidede teleop-lysninger. Ved udvidede teleoplysninger forståsf.eks. oplysninger om, hvilke mobiltelefonerder i et givent område og inden for et bestemttidsrum har været sat i forbindelse med andretelefoner. Lovforslaget blev vedtaget den 7. juni2001.

Udnyttelsen af moderne informationstekno-logi ved anvendelse af store netværk og opkob-ling på centrale videndatabaser m.v. giver imid-lertid også mulighed for at styrke den politi-mæssige indsats og det faglige miljø og niveau.

Patruljetjenesten og muligheden for hurtigudrykning i alle døgnets timer har væsentligbetydning for løsningen af de politimæssige op-gaver. I forbindelse med udnyttelsen af mo-derne teknologisk udstyr kan patruljer m.v.over stationens radioanlæg hurtigere dirigerestil steder, hvorfra der indgår anmeldelser.Anvendelsen af moderne informationstekno-logi kan således føre til en mere effektiv udnyt-telse af ressourcerne. Som eksempel kan næv-nes samarbejdet mellem bankerne og politietom udviklingen af et særligt teknologisk spo-ringsudstyr. Anvendelsen af dette udstyr fårindflydelse på politiets arbejdstilrettelæggelseog opklaringsmuligheder, men stiller også kravtil politiets uddannelse.

Udviklingen inden for telekommunikations-området giver tillige andre og bedre mulighe-der for at servicere borgerne.

Området for hastighedskontrol og kontrolfor spirituspåvirkethed er eksempler på ar-bejdsopgaver, hvor moderne teknologi spilleren afgørende rolle for tilrettelæggelsen og ud-førelsen af politiindsatsen.

Udviklingen inden for det lægevidenskabe-lige område spiller ligeledes en stor rolle i for-bindelse med politiets efterforskningsmulighe-der. Således har udviklingen af DNA-profil-analyser - og den stadige udvikling af metoder

51

hertil - indflydelse på politiets muligheder for atopklare visse forbrydelser.

4.2.7. Øget faglighed og kompetence.

4.2.7.1. Kravene til politiets organisering.

Det omgivende samfund stiller på en rækkeområder - såvel direkte som indirekte - størrekrav til politiets faglighed og kompetence. Enrække af disse forhold, såsom kriminalitetsud-viklingen, den stigende teknologisering og ud-viklingen i infrastruktur og mobilitet, er nær-mere beskrevet i de foregående afsnit.

Disse forhold stiller krav om, at en fremtidigpolitikredsinddeling sikrer, at politiet er i besid-delse af ekspertviden eller kan trække på ensådan viden med henblik på forebyggelse ogopklaring af mere komplicerede kriminalitets-former, herunder miljø- og edb-kriminalitet,økonomisk kriminalitet samt anden komplice-ret og organiseret kriminalitet.

Dette kræver, at alle personalegrupperinden for politiet løbende uddannes med hen-blik på at udvikle og fastholde en kompetenceinden for de mange forskelligartede opgaver,som politiet stilles over for. I den forbindelsekan nævnes hensynet til at sikre, at dygtigemedarbejdere fastholdes bl.a. ved tilstrække-lige muligheder for udvikling og avancementm.v.

I den forbindelse kan endvidere nævneshensynet til at sikre, at politiet er i stand til atuddanne ledere, der kan leve op til de krav, derløbende stilles fra det omgivende samfund bl.a.om opstilling af målsætninger for politiets virk-somhed og i den forbindelse fastlæggelse afstrategier for hele eller dele af politiets arbejde.

Løsningen af politiets mangeartede opgaveri et moderne og dynamisk samfund stiller såle-des en række krav til den enkelte medarbejdersevner og kompetence.

En fremtidig politikredsinddeling må på denbaggrund være i stand til at sikre en række ud-dannelsestiltag med henblik på kompetenceud-vikling for den enkelte medarbejder inden forde forskellige personalegrupper.

Opfyldelsen af kravene til de ansatte i politietforudsætter tillige, at man til stadighed kan ud-vikle og fastholde politiet som en attraktiv ar-bejdsplads i alle dele af landet med henblik påat tiltrække og fastholde et personale med kva-lifikationer, der lever op til samfundets krav ogforventninger.

De nævnte krav fordrer endvidere, at maninden for politiet er opmærksom på behovet forat sikre en dynamisk og tidssvarende organisa-tions - og ledelsesudvikling, så politiet løbende

har en organisationsstruktur og en ledelse, derer i stand til at opfylde de mål og hensyn, somsamfundet i bred forstand stiller til politiet.

I forlængelse heraf kan nævnes behovet forat sikre en hensigtsmæssig alderssammensæt-ning af det politiuddannede personale med hen-blik på at kunne magte de opgaver, som politietstilles overfor.

4.2.7.2. Samarbejdet med andre myndigheder.

Politiet har på en lang række områder et sam-arbejde med andre myndigheder. Dette samar-bejde stiller bl.a. krav til politiets kompetence,fleksibilitet og evne til at indgå i en dialog medandre faggrupper. Det drejer sig f.eks. om sam-arbejde med myndigheder på miljøområdet,told- og skattemyndigheder, Arbejdstilsynet,Veterinær- og Fødevaredirektoratet samt deretsmedicinske institutter.

Et eksempel på et samarbejde, der stillersærlige krav til politiets faglighed og kompe-tence, er samarbejdet med told- og skattemyn-digheder.

For så vidt angår samarbejdet med told- ogskattemyndighederne afgav en arbejdsgruppeunder Justitsministeriet og Skatteministeriet imarts 1996 en rapport om Det fremtidige sam-arbejde mellem politiet og Told og Skat.

Arbejdsgruppen anbefaler bl.a. i sin rapport,at samarbejdet mellem politiet og Told og Skat- samt i flere sammenhænge Statsadvokaten forSærlig Økonomisk Kriminalitet - udbyggesyderligere på en række områder først og frem-mest med henblik på en styrkelse af den fællesindsats mod narkotikasmugling og øvrige for-mer for grov - ofte grænseoverskridende - kri-minalitet.

Det anføres således, at der er behov for atudbygge det centrale og lokale/regionale sam-arbejde mellem politiet og Told og Skat især omindsamling og bearbejdning af informationer tilbrug for tilrettelæggelse og udførelse af kon-trolopgaverne ved de ydre grænser.

Arbejdsgruppen anbefaler endvidere enstyrkelse af det eksisterende samarbejde meden række andre myndigheder og organisatio-ner med henblik på at forbedre den samledekontrol- og efterforskningsindsats mod narkoti-kasmugling og andre former for alvorlig krimi-nalitet.

Bl.a. i forlængelse heraf blev der i 1997 ned-sat et koordineringsudvalg om bekæmpelse aføkonomisk kriminalitet mod det offentlige.Koordineringsudvalget fremlagde en rapport iapril 1999, der bl.a. indeholder en række forslagomkring samarbejdet mellem politiet og Toldog Skat.

52

Med udgangspunkt i bl.a. arbejdsgruppensrapport fra 1996 fremsætter koordineringsud-valget bl.a. følgende forslag:

l Samarbejdet mellem politiet og Told og Skatændres til et formaliseret samarbejde.

l Der oprettes et permanent kontaktudvalgmed deltagelse af politikredsenes, told- ogskatteregionernes og i visse tilfælde kom-munale skatteforvaltningers øverste ledelse.

l Der etableres mere permanente efterforsk-ningsenheder, hvor der er behov for det.

l Der etableres kontaktpersonordninger delspå generelt plan og dels i tilknytning til kon-krete straffesager.

l I omfattende sager med forskellige formerfor økonomisk kriminalitet og sager, hvorflere politikredse og told- og skatteregionerer inddraget, organiseres arbejdet i projekt-form med en eller flere grupper, hvis indsatsledes og koordineres af en styregruppe.

Disse 5 forslag er alle gennemført.

Herudover indeholder rapporten en række for-slag vedrørende internationalt samarbejde afgenerel karakter og vedrørende en styrketmyndighedsindsats og gensidig deltagelse i in-struktion/undervisning samt udveksling afmedarbejdere, der i et vist omfang vil involverepolitiet.

4.2.8. Retssikkerhed og øget retliggørelse.

4.2.8.1. Indledning.

Finansministeriet gennemførte som grundlagfor forberedelsen af en flerårsaftale for politiet i1995 en turnusundersøgelse af politiet.

Vedrørende udviklingen i det juridiske per-sonales arbejdsopgaver anføres det i turnusun-dersøgelsen, at den juridiske behandling af denenkelte sag er blevet mere kompliceret og tids-krævende.

Turnusundersøgelsen anfører, at der såle-des i de senere år har været en tendens til, atforsvarerne i videre omfang gør indsigelser afprocessuel karakter gældende under behand-lingen af straffesager og ønsker formalitets-spørgsmål forelagt retten til afgørelse. Det an-føres endvidere, at dette formentlig hængersammen med større bevidstgørelse om menne-skerettighedsspørgsmål, herunder ikke mindstspørgsmål af retssikkerhedsmæssig karakter,som ikke kun har fundet sted i Danmark, men ihele Vesteuropa.

Denne øgede fokusering på formelle regler -herunder en stadig øget opmærksomhed om-

kring menneskerettigheder og klagemulighe-der - vil have indflydelse på politiets arbejdsvil-kår. Samtidig understreger fokuseringen påsådanne områder behovet for, at der internt ipolitiet sikres den nødvendige juridiske kontrolmed politiets efterforskning og ordenspoliti-mæssige indsats. Det understreger endviderebehovet for generelt inden for politiet at be-skæftige sig med og til stadighed have op-mærksomheden rettet mod sådanne spørgs-mål.

4.2.8.2. Retsplejerådets betænkning omanklagemyndighedens struktur.

Retsplejerådet afgav i 1990 betænkning nr. 1194om anklagemyndighedens struktur. Betænk-ningen dannede grundlag for et lovforslag omændringer i anklagemyndighedens struktur.Lovforslaget blev vedtaget som lov nr. 385 af 20.maj 1992 og trådte i kraft den 1. oktober 1992.

Lovændringen indebar bl.a., at den da-værende adgang til at få prøvet en afgørelsegennem fire instanser inden for anklagemyn-digheden blev erstattet af et to-instanssystem.

I bemærkningerne til lovforslaget er det an-ført, at denne ordning vil betyde en frem-hævelse af Rigsadvokatens placering som dencentrale, koordinerende og instruerende myn-dighed inden for anklagemyndigheden. Det for-udsættes endvidere, at ændringen vil frigøreressourcer til Rigsadvokatens tilsyn med stats-advokaternes og politimestrenes behandling afstraffesager samt til at behandle spørgsmål afmere generel og principiel art.

Lovændringen medførte endvidere, at dendagældende hovedregel, hvorefter påtalekom-petencen tilkom statsadvokaterne, blev ændret,således at påtalekompetencen som udgangs-punkt henhører under politimestrene, mensstatsadvokaterne påtaler nævningesager og an-kesager, som føres i landsretten. På baggrundaf Retsplejerådets gennemgang i sin betænk-ning af enkelte bestemmelser i straffeloven in-debar lovændringen dog, at lovovertrædelser afsærlig grovhed eller særlig samfundsmæssigbetydning undergives statsadvokaternes påtale-kompetence.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgårdet, at omlægningen af påtalekompetencen vilindebære en vis arbejdsmæssig lettelse for an-klagemyndigheden. Det anføres endvidere, atdette bl.a. vil betyde, at statsadvokaturernesmere almene kontrol- og tilsynsvirksomhedmed politikredsenes arbejdstilrettelæggelse ogsagsbehandling vil blive udvidet.

53

4.2.8.3. Klagesager over politipersonale.

I oktober 1994 afgav et af Justitsministerietnedsat udvalg betænkning nr. 1278 om behand-ling af klager over politipersonalet. På den bag-grund fremsatte justitsministeren lovforslagvedrørende behandlingen af klager over politi-personalet m.v. Lovforslaget blev vedtaget somlov nr. 393 af 14. juni 1995 og trådte i kraft den1. januar 1996.

Lovændringen medførte et nyt regelsæt forbehandling af klager over politipersonalet m.v.Regelsættet består af bestemmelser ved-rørende adfærdsklager over politipersonalet, afregler om behandlingen af straffesager mod po-litipersonale og endelig af regler vedrørende denye politiklagenævn.

Lovændringen medførte, at lokalnævneneikke længere skal deltage i behandlingen af ad-færdsklagesager, og at politimestrene ikke læn-gere skal træffe afgørelse i adfærdsklagesager,idet det nu er de regionale statsadvokater, derbåde undersøger og træffer afgørelse i dissesager.

Lovændringen indførte desuden bestemmel-ser om behandlingen af straffesager mod politi-personalet, hvorefter de regionale statsadvoka-ter efterforsker straffesager mod politiperso-nale og afgør tiltalespørgsmålet. Ved loven ind-førtes der et to-instanssystem, hvorved statsad-vokaternes afgørelser kan påklages tilRigsadvokaten.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår,at den indførte "statsadvokatmodel" vil inde-bære en forenkling af klagesystemet, idet sags-behandlingen samles i én instans, hvorved deropnås et enstrenget og letforståeligt klagesy-stem. Det er endvidere anført, at lovændrin-gerne ligger i naturlig forlængelse af de æn-dringer i anklagemyndighedens struktur, derblev gennemført i 1992 med hensyn til en funk-tionel adskillelse af politiet og statsadvokatu-rerne og en udvidelse af statsadvokaternesmere almene kontrol- og tilsynsvirksomhedmed politikredsenes arbejdstilrettelæggelse ogsagsbehandling.

Lovændringen har endelig medført indførel-se af kontrolorganer i form af politiklagenævn.Der er således efter lovændringen oprettet etpolitiklagenævn for hver regional statsadvokat.Nævnet, der består af en advokat og to lægmænd,fører tilsyn med statsadvokatens behandling afadfærdsklagesager og straffesager mod politi-personale. Politiklagenævnet kan påklage stats-advokatens afgørelser til Rigsadvokaten.

I forbindelse med lovforslagets behandlingafgav Folketingets Retsudvalg den 23. maj 1995betænkning. Det fremgår af betænkningen, atder 3 år efter lovens ikrafttræden skal foretages

en evaluering af, om den nye politiklagenævns-ordning har skabt den ønskede tillid i befolk-ningen til, at klager over politiet behandles påbetryggende vis.

Justitsministeriet iværksatte i den anledningi 1998 en høring af de berørte myndigheder.Hovedparten af de hørte myndigheder var afden opfattelse, at politiklagenævnsordningen ial væsentlighed fungerer tilfredsstillende oghar været med til at skabe en øget tillid i be-folkningen til, at klager over politiet behandlespå betryggende vis.

Justitsministeriet har på den baggrund i1999 besluttet at videreføre politiklagenævns-ordningen i dens nuværende form.

4.2.8.4. Initiativer over for voldskriminali-tet.

Regeringen iværksatte i 1994 og i 1997 enrække initiativer vedrørende voldssager. Etvæsentligt element i den såkaldte voldspakkefra 1994 var, at sager om grov vold skulle frem-mes mest muligt.

Den hurtigere retsforfølgning blev iværksat ijanuar 1994 ved en vejledning fra Rigsadvokatentil politiet og anklagemyndigheden om nedbrin-gelse af sagsbehandlingstider for voldssager.Det fremgår af vejledningen, at det bør til-stræbes, at det samlede tidsforbrug fra anmel-delse til sagens indbringelse for retten ikke over-stiger 30 dage. Vejledningen indeholder endvi-dere en beskrivelse af mulighederne for at af-korte og rationalisere efterforskningen i volds-sager, ligesom der peges på forhold, der kansikre en hurtig afgørelse af tiltalespørgsmålet.

Vejledningen blev fulgt op af indberetnings-ordninger fra politimestrene til statsadvoka-terne vedrørende sagsbehandlingstiden forvoldssager.

Regeringen fremsatte den 22. januar 1997lovforslag nr. 145 om ændring af straffeloven,våbenloven og lov om restaurations- og hotel-virksomhed m.v. Af bemærkningerne til lovfor-slaget fremgår, at regeringen ønskede at fast-holde målsætningen fra voldspakken i 1994 omen hurtig behandling af voldssager. For politi-ets og anklagemyndighedens vedkommendefremgår det, at dette skal ske ved en udbygningaf indberetningsordningerne fra politiet til deregionale statsadvokater, således at Rigsadvo-katen kan udarbejde en mere detaljeret statistikover sagsbehandlingstiden, herunder oversagsbehandlingstiden i de enkelte politikredse.Justitsministeriet skal endvidere én gang årligtorientere Folketinget om status med hensyn tilde opstillede målsætninger.

Regeringen nedsatte i oktober 2000 en eks-

54

pertgruppe om ungdomskriminalitet. Ekspert-gruppen havde bl.a. til opgave at vurdere, hvadder kan gøres for at styrke indsatsen mod denhårdeste kerne af socialt belastede og utilpas-sede unge kriminelle under 18 år. Ekspert-gruppens rapport fra januar 2001 anbefaler, atman udformer en særlig ungdomssanktion, derbl.a. indebærer ophold i en sikret institutionover for unge mellem 15 og 18 år, der har be-gået alvorlig kriminalitet, og som samtidig haret massivt socialpædagogisk behandlingsbe-hov. På baggrund af rapportens anbefalingerblev der fremsat et lovforslag om, at unge mel-lem 15 og 18 år kan underkastes en strukture-ret, kontrolleret socialpædagogisk behandlingaf 2 års varighed med henblik på at forebyggeyderligere lovovertrædelser. Lovforslaget blevvedtaget den 7. juni 2001.

4.2.9. Målstyring og prioritering.

4.2.9.1. De øgede krav.

De væsentligt øgede krav, der i dag mere gene-relt stilles til al offentlig virksomhed, vil uund-gåeligt få en væsentlig indflydelse på politietsvirksomhed.

Gennem de seneste årtier har den offentligesektors forhold således løbende været gen-stand for drøftelser, hvor temaer som øget bor-gerservice, decentralisering af økonomiforvalt-ningen, anvendelse af mål- og rammestyringsom led i en mere effektiv ressourceforvaltningsamt forbedret personaleudvikling har været ifokus.

Som følge heraf stilles der øgede resultat-krav til politiets arbejde. Der fokuseres såledesi stigende grad på formulering af målsætningerfor politiets arbejde, en beskrivelse af, hvordanressourcerne er anvendt i forhold til målsæt-ningen, og en opgørelse over, hvilke resultaterder er opnået med ressourceanvendelsen. Deøgede resultatkrav vil i væsentlig grad have ind-flydelse på tilrettelæggelsen af politiets arbejde.

Politiet har på denne baggrund - særligt forså vidt angår ressourceanvendelsen - i de se-nere år i stigende grad fjernet sig fra at være enregelstyret virksomhed til at blive en mål- ogrammestyret virksomhed. Det bemærkes i denforbindelse, at der - som følge af politiets opga-ver og beføjelser - er naturlige begrænsninger imulighederne for at fravige en traditionel hi-erarkisk baseret og regelorienteret styreform.

Opstilling af målsætninger for politiets ar-bejde forudsætter, at der tages stilling til, hvilkeområder man vil give særlig prioritet fremforandre.

Politiet skal derfor også fremover - i sti-

gende grad - agere inden for de rammer, der erdannet på baggrund af målsætninger for detsarbejde. Politiet må derfor - også inden for deenkelte politikredse - evne at opstille mål for sitarbejde og dermed prioritere politiindsatsen.Opstilling af målsætninger og prioritering af po-litiindsatsen forudsætter, at der foretages ennærmere planlægning for arbejdets tilrette-læggelse, herunder ressourceanvendelsen.Som led heri må politiet opstille handleplanerog prioriterede indsatser inden for de områder,der relaterer sig til de opstillede målsætninger,med henblik på at være i stand til at nå de op-stillede mål.

De målsætninger, der skal opstilles, kaneventuelt være målsætninger, der opstilles isamarbejde med de kommunale interessenter,ligesom der kan være tale om målsætninger,der supplerer de mål og hensyn, der fra politiskside opstilles for politiet.

Målstyring af politiets virksomhed inde-bærer endvidere, at politiet i stigende grad skalkunne redegøre for sin opgaveløsning - såvel in-ternt som eksternt - i form af f.eks. virksom-hedsregnskaber. Politiet skal således dels ind-adtil kunne redegøre for den interne ressour-cevurdering og dels udadtil være i stand til atdokumentere sin virksomhed.

I forlængelse af den øgede fokusering på op-stilling af målsætninger for politiets virksom-hed stilles krav om omstillingsparathed i orga-nisationen.

Politiet må derfor - også inden for de enkeltepolitikredse - evne at tilpasse sin virksomhed tilde mål og krav, som det omliggende samfund -herunder fra politisk hold - stiller til dets ar-bejde og dermed til prioriteringer af politiind-satsen.

4.2.9.2. Udviklingen i de seneste 10 år.

I løbet af de seneste 10 år er kravene om enstørre grad af målstyring og prioritering af be-stemte områder bl.a. kommet til udtryk i føl-gende tiltag:

t Turnusundersøgelsen fra 1995t Flerårsaftalen for 1996-1999t Budgetredegørelsen for 1999t Flerårsaftalen for 2000-2003

t Finansministeriets turnusundersøgelse fra 1995opstillede en række effektiviseringsforslag. Deopstillede forslag omfattede følgende:

- Ordenspolitiets beredskab skulle uden forkontortid baseres på et minimumsbered-skab, der samtidig skulle udnyttes mere ef-fektivt.

55

- Politiets vognpark skulle reduceres.- Kriminalpolitiets ekspedition skulle ned-

lægges og størsteparten af opgaverne over-føres til ordenspolitiets ekspedition.

- Kriminalpolitivagtordninger uden for nor-mal kontortid skulle nedlægges og opga-verne overføres til ordenspolitiets vagt.

- Produktiviteten i forbindelse med admini-strationen af bøder, pas, kørekort og mo-torkøretøjer skulle øges.

- Der skulle gennemføres en omfordeling afvisse administrative opgaver fra det politi-uddannede til det kontoruddannede perso-nale.

- Der skulle i forbindelse med indførelsen afny teknologi gennemføres en forenkling ogomorganisering af de administrative proce-durer i politikredsene.

På teknologiområdet opstillede turnusunder-søgelsen forskellige modeller for en øget tek-nologianvendelse i politiet. t Flerårsaftalen for 1996-1999 opstillede - ud-over de konkrete resultatkrav, der er omtaltovenfor under afsnit 4.2.5. - et effektiviserings-krav om, at politiet generelt skulle styrke denefterforskningsmæssige indsats ved sammen-lægning af ordens- og kriminalpolitiets ekspedi-tioner og ved nedlæggelse af kriminalpolitietshjemme- og weekendvagter.

Flerårsaftalen indeholder herudover kravom en række effektiviseringsfremmende æn-dringer på det administrative område. t I forbindelse med Finansministeriets budget-redegørelse for 1999 blev der foretaget en så-kaldt benchmarking-undersøgelse af en rækkeområder, herunder politiet. Formålet medbenchmarking-undersøgelsen – der på politietsområde blev gennemført som et forsøg – var atkortlægge de eventuelle forskelle i præstations-niveau mellem politikredsene og at belyse degrundlæggende årsager til eventuelle forskellei præstationsniveau.

Hensigten var således at belyse mulighe-derne for at styrke politiets effektivitet. Hen-sigten var endvidere at udarbejde en model tilbrug for løbende benchmarkings-analyser medhenblik på at skærpe fokus på – og forbedre in-formationen om – udviklingen i politiets pro-duktivitet år for år.

I benchmarking-analysen anføres det, at derer betydelige forskelle i politikredsenes pro-duktivitet. Det anføres endvidere, at disse for-skelle ikke overvejende skyldes forskelle i geo-grafiske og socioøkonomiske forhold og lig-nende. Ved socioøkonomiske forhold tænkesf.eks. på forskelle i befolkningstæthed og be-folkningssammensætning. I analysen peges pået produktivitetspotentiale i politiet på forment-lig mindst 10 %. Budgetredegørelsen anfører

imidlertid, at de konkrete resultater skal fortol-kes med forsigtighed, og resultaterne bør stu-deres nærmere som led i en forbedringsudvik-ling i politiet. t Flerårsaftalen for 2000-2003 indeholder påen række punkter skærpede krav til politiets ef-fektivitet og ressourcestyring.

Aftalen indeholder bl.a. krav om, at der skaludarbejdes konkrete lokale handlingsplaner,der formuleres i tæt kontakt med lokalsamfun-det. Som led i aftalen forpligtes politiet tillige tili aftaleperioden løbende at effektivisere og om-prioritere til fordel for nye behov. Endvidereskal politiets ressourcestyring forbedres medhenblik på større gennemsigtighed af sammen-hængen mellem aktiviteter og ressourceanven-delse.

Aftalen indeholder endelig et krav om, at deropstilles relevante resultatmål i de enkelte poli-tikredse. Rigspolitichefen skal årligt følge op pådisse resultatmål. De opnåede resultater skal iden forbindelse ses i forhold til det ressource-forbrug, der har været anvendt til en bestemtaktivitet. Ligeledes skal Rigspolitichefen årligtvurdere, om der er muligheder for at effektivi-sere på bestemte områder, og i givet fald an-skueliggøre, hvori sådanne effektiviseringsmu-ligheder består.

4.3. Kriminalitetsudviklingen sidenseneste politikredsreform.

4.3.1. Generel udvikling.

Udviklingen i kriminaliteten har en direkte ogvæsentlig indflydelse på politiets arbejdsopga-ver. I de forrige afsnit er nævnt en række for-hold, der i bred forstand har indflydelse på kri-minalitetsudviklingen og dermed på politiets ar-bejde. I det følgende er der i hovedtræk rede-gjort for udviklingen i kriminaliteten siden1973. Redegørelsen bygger hovedsageligt påanmeldelsestal for forskellige typer af lovover-trædelser. Antallet af anmeldelser vil såledeshave en direkte betydning for politiets arbejde.Dette gælder, uanset om en stigning eller et faldi anmeldelsestallene er udtryk for et ændret kri-minalitetsbillede, ændringer i tilbøjeligheden tilat anmelde visse lovovertrædelser eller ændrin-ger i politiets prioriteringer el.lign. For enrække lovovertrædelser har det imidlertid ikkeværet muligt at finde anmeldelsestal fra 1973. Idisse tilfælde er der således anvendt andre års-tal end 1973.

Antallet af anmeldelser af straffelovsover-trædelser er i perioden fra 1973 steget med ca.52 %. På grundlag af udviklingen i de første 10

56

måneder af 2001 må det forventes, at antallet afstraffelovsanmeldelser i 2001 vil falde med ca. 6% i forhold til 2000.

Vedrørende antallet af anmeldelser for over-trædelser af særlovgivningen var antallet af an-meldelser i perioden fra 1983 til 1993 samlet setstigende. Set i forhold til 1983 er antallet afsærlovsanmeldelser samlet set steget med ca.45 %. Dette tal omfatter dog ikke overtrædelseraf færdselsloven.

I perioden fra 1994 til 1998 faldt det samledeantal anmeldelser for særlovsovertrædelsermed ca. 12 %. Herefter steg antallet igen i 1999og 2000.

Antallet af varetægtsfængslinger er i perio-den fra 1979 til 1999 steget med ca. 40 %, og an-tallet af anholdelser for straffelovsovertrædel-ser er steget med ca. 24 %.

Udviklingen i strafmassen er i perioden fra1984 til 2000 steget markant. Ved strafmassenforstås den samlede mængde idømte friheds-straffe ganget med længden af den idømtestraf. Væksten i de ubetingede frihedsstraffehar således været større end væksten i øvrigeafgørelser. Fra 1990 til 2000 er der f.eks. samletset sket en vækst på 133 % i antallet af idømtefængselsdage for vold.

4.3.2. Anmeldelser vedrørende straffeloven.

Faldet i straffelovsanmeldelser i den sidstehalvdel af 90’erne skyldes særligt et fald i antal-let af anmeldelser om brugstyverier på 11 % fra1997 til 1998, et fald i antallet af anmeldte ind-brud på ca. 9 %, et fald i antallet af anmeldelserom dokumentfalsk på ca. 18 % samt et fald i an-tallet af anmeldelser om hærværk, tyveri frabiler og bedrageri.

Set i forhold til 1973 er berigelseskriminali-teten dog generelt set steget. Anmeldelser ved-rørende overtrædelser af straffelovens § 276(tyveri) og § 293 (brugstyveri) er således stegetmed ca. 51 %.

Anmeldelser vedrørende dokumentfalsk erfaldet med ca. 11 %. Det samme gælder anmel-delser om hæleri og mandatsvig, der – i forholdtil 1974 – samlet set er faldet med henholdsvisca. 12 % og 92 %. Anmeldelser vedrørende be-drageri er dog i perioden fra 1974 steget medca. 2 %.

57

4.3.3. Særlig ressourcetung kriminalitet.

Der har på visse områder været en stigning istraffelovssager, der kompetence- og ressour-cemæssigt stiller store krav til politiet.

Som eksempel kan nævnes sager ved-rørende pengefalsk. Disse sager – der kræverkriminalteknisk assistance – er i perioden fra1995 til 1998 steget med ca. 275 %. Ligeledes erantallet af anmeldelser vedrørende mandatsvig,skattesvig af særlig grov karakter, smugleri afsærlig grov karakter og databedragerier stegetbetydeligt i perioden fra 1979 til 1998. Antallet

af grove smuglerisager er i denne periode sam-let set steget med ca. 236 %. Antallet af sager omgroft skattesvig er tilsvarende steget med ca. 70%. Antallet af anmeldte databedragerier er siden1990 steget med ca. 570 %.

Internetbaseret kriminalitet har i takt medden stigende udbredelse af internettet væretstigende. Således er hackerkriminaliteten sti-gende, ligesom anden form for kriminalitet be-gået over internettet er stigende. Som eksem-pel kan nævnes sager om børnepornografi ogomsætning af forskellige former for ulovligeydelser og varer over internettet. Efterforsknin-

58

59

gen af denne form for kriminalitet er ofte megetressourcekrævende og kræver betydelig eks-pertise af politiet. I betænkning nr. 1371 afgivetaf Justitsministeriets udvalg om økonomisk kri-minalitet og datakriminalitet anføres det ved-rørende hackerkriminaliteten, at der ses en be-tydelig stigning i de anmeldte sager, og at det erkomplicerede sager at efterforske. Det er bl.a.vanskeligt at afdække, hvilket land gernings-manden reelt har opereret fra.

4.3.4. Voldsrelateret kriminalitet.

Vedrørende voldsrelateret kriminalitet har an-tallet af røverier vist en konstant stigende ten-dens de seneste år. Set i forhold til 1973 er an-tallet af anmeldelser vedrørende røveri stegetmed ca. 319 %.

Vedrørende anmeldelser for vold var der i1998 26 % flere anmeldelser end i 1990.Stigningen i antallet af voldsanmeldelser fore-kom imidlertid alene i perioden frem til 1994. Iperioden fra 1994 til 1998 er det samlede antalanmeldelser faldet noget. Set i forhold til 1973,er antallet af anmeldelser dog samlet set stegetmed ca. 287 %.

For så vidt angår vold mod privatpersonerefter straffelovens § 244-246 har der i periodenfra 1990 til 1998 været tale om en stigning på 11% for vold efter straffelovens § 244, medens derfor den grovere vold efter straffelovens §§ 245-246 har været tale om en mindre stigning på 4 %.

Med hensyn til drab og drabsforsøg er an-

tallet af anmeldelser siden 1973 steget med ca.143 %.I 1990’erne har den største stigning i antallet afanmeldelser for vold været inden for kategorienvold mod tjenestemand i funktion. Der har lige-ledes i denne periode været en stigning i antal-let af anmeldelser om trusler på ca. 89 %.

4.3.5. Sædelighedsforbrydelser.

Antallet af anmeldelser vedrørende sædelig-hedsforbrydelser er samlet set steget siden1973. Der var således i 1999 samlet set ca. 50 %flere anmeldelser vedrørende overtrædelser afstraffelovens kapitel 23 og 24 end i 1973.Anmeldelser vedrørende blufærdighedskræn-kelse udgør den største gruppe inden for sæde-lighedsforbrydelserne. I den anførte periodesteg disse med ca. 35 %. Antallet af anmeldelserom incest er siden 1979 steget med ca. 267 %.Tilsvarende er antallet af anmeldelser ved-rørende voldtægt steget med ca. 26 %.

4.3.6. Anmeldelser vedrørende særlove.

Som anført ovenfor i afsnit 4.3.1. er antallet afanmeldelser for overtrædelse af særlove faldet isidste halvdel af 1990érne. Dette fald skyldeshovedsageligt et markant fald fra 1997 til 1998 iantallet af våbenlovsanmeldelser på ca. 27 %.Anmeldelsestallet for en lang række andresærlovsovertrædelser har tillige været fal-

60

dende. Som eksempler herpå kan nævnes over-trædelser af politivedtægten, skattekontrollo-ven, toldloven, bygge- og boliglovgivningen ogmiljølovgivningen.

I perioden fra 1973 til 2000 er antallet afsærlovsovertrædelser imidlertid samlet set ste-get.

Set i forhold til 1976 er antallet af anmeldel-ser vedrørende overtrædelse af lov om eufori-serende stoffer således steget med ca. 148 %.Antallet af anmeldelser om narkotikakriminali-

tet efter straffelovens § 191 er siden 1973 stegetmed ca. 105 %.

Antallet af anmeldelser vedrørende overtræ-delse af udlændingeloven er steget med ca. 361%. Anmeldelser vedrørende overtrædelse afvåbenloven og politivedtægten er ligeledes ste-get.

Antallet af anmeldelser vedrørende toldlo-ven og bygge- og boliglove er derimod faldet.På samme måde er anmeldelser vedrørende ar-bejdsmiljølovgivningen og andre love vedrøren-

61

de arbejde, transport m.v. faldet med ca. 31 %.Det samme gælder anmeldelser vedrørendeovertrædelser af restaurationsloven, der er fal-det med ca. 22 %.

4.3.7. Forventet udvikling.

For så vidt angår udviklingen i straffelovskrimi-naliteten i de kommende år forventes straffe-lovskriminaliteten kvantitativt at falde jævntmed ca. 8 % frem til år 2005, hvorefter den fra år2009 til år 2020 forventes at stige med ca. 4 %.Denne udvikling er baseret på fremskrivningermed baggrund i afgørelsestal for straffelovskri-minalitet i 1997, der er foretaget af forsknings-chef i Justitsministeriet Britta Kyvsgaard.

I perioden for 1998 til 2020 viser en sådanfremskrivning således, at straffelovskriminalite-ten samlet vil falde med ca. 4 %.

4.4. Krav og forventninger – politietssamarbejdspartnere.

4.4.1. Interessentundersøgelsen.

Som led i sit arbejde besluttede kommissioneni foråret 1999 at gennemføre interviews med 11myndigheder og organisationer m.v., der viaderes samarbejde og berøringsflade med poli-tiet har en direkte interesse i den geografiskeopdeling af landet i politikredse. Disse myndig-heder og organisationer omfattede både politi-ets egne organisationer og myndigheder underJustitsministeriet og eksterne samarbejdspart-nere som Kommunernes Landsforening ogAmtsrådsforeningen. De 11 interviews indgikherefter i grundlaget for forberedelsen af en ef-terfølgende spørgeskemaundersøgelse, derblev gennemført i løbet af juni og juli 1999.

Spørgeskemaundersøgelsen omfattede i alt33 myndigheder og organisationer m.v., herun-der de 11 der deltog i den indledende inter-viewrunde. Deltagerne i spørgeskemaunder-søgelsen er optrykt i bilag 2.

Formålet med denne interessentundersøgel-se var at indhente inspiration til brug for kom-missionens fastlæggelse af en ny politikreds-struktur fra de myndigheder, organisationerm.v., der har samarbejdsrelationer direkte -eller gennem underordnede myndigheder,medlemmer eller lignende - med politikreds-ene.

I det følgende er der foretaget en sammen-fatning af de hovedsynspunkter, der kom til ud-tryk i de gennemførte interviews og spørge-skemaundersøgelsen.

4.4.2. Samarbejdet med politiet.

Det fremgår af langt de fleste besvarelser, at dehørte myndigheder og organisationer m.v. somudgangspunkt samlet set oplever samarbejdetmed politiet som positivt.

Det fremgår endvidere, at de hørte myndig-heder og organisationer m.v. varetager enrække opgaver, der på en lang række punkteromfatter et samarbejde med politiet lokalt.

Dette samarbejde vedrører ofte såvel samar-bejde vedrørende efterforskning af strafbareforhold som samarbejde med ordenspolitiet.Samarbejdet med ordenspolitiet vedrører f.eks.udrykningsopgaver i forbindelse med færdsels-uheld, arbejdsulykker og indbrud m.v. og mereserviceprægede opgaver i forbindelse med ef-tersøgninger, forkyndelser o.lign. Endvideremodtager en række myndigheder egentlig fy-sisk bistand fra ordenspolitiet.

Langt den overvejende del af de hørte myn-digheder samarbejder med politiet omkring ef-terforskning af strafbare forhold inden for denpågældende myndigheds ressortområde. Dersamarbejdes ofte med såvel det politiuddan-nede som det juridiske personale.

Det fremgår endelig, at der for manges ved-kommende regelmæssigt afholdes møder medrepræsentanter for politiets ledelse. Dissemøder vedrører en række forskellige emneromkring planlægning og koordinering af sam-arbejdet, informationsudveksling o.lign.

Langt de fleste samarbejder såvel formeltsom uformelt med politiet, ligesom de flestesamarbejder med flere politikredse.

4.4.3. Interessenternes særlige mål og hen-syn for en fremtidig struktur.

De særlige mål og hensyn, der ud fra interes-sentundersøgelsen skal søges tilgodeset i en nystruktur, kan overordnet opdeles i 4 grupper:

t Nærhed, synlighed og tilgængelighedt Faglighed og kompetenceudviklingt Retssikkerhedt Hensynet til kommune-, amts- og retskredsg-

rænser

t Langt den overvejende del af de hørte myn-digheder og organisationer anfører, at en frem-tidig politikredsinddeling skal tilgodese hensy-net til nærhed, synlighed og tilgængelighed. I for-længelse heraf nævnes hensynet til at sikre, atpolitiet bevarer et lokalkendskab og fortsatudgør en del af nærmiljøet. t Endvidere anfører langt den overvejende delaf besvarelserne, at hensynet til faglighed og

62

kompetenceudvikling må tilgodeses. Adskillige myndigheder anfører i den for-

bindelse, at der på en række områder er behovfor i videre omfang at sikre et tilstrækkeligt fag-ligt niveau. Dette gælder som udgangspunktalle personalegrupper, men gør sig særligt gæl-dende i forbindelse med efterforskning og tilta-lerejsning inden for forskellige særlovsområderog i særlig grad for miljøsager, fiskal kriminali-tet og anden økonomisk kriminalitet.

I forlængelse heraf nævnes muligheden for iet vist omfang at centralisere disse arbejdsop-gaver i større enheder. Ligeledes nævnes, atløsningen af visse administrative opgaver medfordel kan centraliseres i større enheder.

Flere besvarelser anfører endvidere hensy-net til at sikre en vis ensartethed i opgave-løsningen i kredsene, herunder hensynet til atsikre bæredygtige kredse, således at der i vi-dere omgang bliver tale om selvbærende enhe-der. I den forbindelse nævnes behovet for atsikre en tilstrækkelig fleksibilitet og omstil-lingsevne.

Endelig anføres i tilslutning til synspunk-terne om faglighed og kompetenceudviklinghensynet til at forbedre samarbejdet og koordi-neringen af grænseoverskridende kriminalitet.t Et tredie gennemgående hensyn - forudennærhed og øget faglighed - er hensynet til rets-sikkerheden. Retssikkerhed anføres dels somhensynet til at sikre en effektiv legalitetskontrolmed politiets arbejde og dels som hensynet tilat sikre en effektiv - og retssikkerhedsmæssigforsvarlig - retshåndhævelse. Adskillige myn-digheder kæder hensynet til retssikkerhedensammen med synspunkterne om faglighed ogkompetenceudvikling. I den forbindelse anførerflere hensynet til at sikre den tilstrækkelige ju-ridiske kapacitet, herunder en tilstrækkeliggeografisk nærhed mellem det politiuddannedepersonale og juristerne.t Et fjerde gennemgående hensyn er endelighensynet til at sikre en vis sammenhæng medkommune-, amts- og retskredsgrænser.

Langt den overvejende del af besvarelsernetillægger det afgørende eller stor betydning, aten fremtidig inddeling af landet i politikredsefølger de primærkommunale grænser, såledesat en kommune ikke er delt mellem flere poli-tikredse.

Den overvejende del af besvarelserne an-fører, at det er af afgørende eller af stor betyd-ning, at en fremtidig kredsinddeling følger deamtskommunale grænser, således at politi-kredsgrænserne ikke gennemskærer amts-grænserne.

En mindre del anfører imidlertid, at sam-menhæng med de amtskommunale grænseralene har en vis betydning eller ringe betyd-

ning.En del af besvarelserne lægger stor vægt på,

at politikredsgrænserne følger retskreds-grænserne. Den overvejende del af besvarel-serne tillægger dog ikke sammenhængen mel-lem politikredsgrænser og retskredsgrænserafgørende betydning.

4.4.4. Styrker ved den nuværende kredsinddeling.

Langt den overvejende del af besvarelsernefremhæver nærheden til borgere og lokalemyndigheder - herunder lokalkendskabet - ogorganiseringen af kredsene i små og overskue-lige enheder som den helt afgørende styrke vedden nuværende politikredsinddeling.

Der peges i den forbindelse på fordelene vedkorte kommandoveje, den lokale forankring ogdet ofte gode personkendskab. De eksempler,der fremhæves i den forbindelse, knytter sigovervejende til ordenspolitimæssige opgaver.Således nævnes f.eks. styrken ved nærhed i for-bindelse med samarbejde på bevillingsområdet,sygehusområdet, serviceområdet - herunderforkyndelser og fremstillinger m.v. - køreprøve-og færdselsområdet. Endvidere anføres en hur-tig responstid som en styrke.

Endvidere anfører enkelte interessenterandre styrker ved den nuværende kredsindde-ling. Det drejer sig om det smidige samarbejdemed andre myndigheder, det forhold at forstore magtkoncentrationer undgås, at borgernekan henvende sig med alle spørgsmål uden atblive henvist, samt - for så vidt angårKøbenhavns og Frederiksberg kommuner - atder er sammenfald mellem kommune- og poli-tikredsgrænserne.

4.4.5. Svagheder ved den nuværendekredsinddeling.

8 myndigheder har ikke angivet nogen svaghe-der ved den nuværende kredsinddeling.Ligeledes kan de kommunale interessentersom udgangspunkt ikke pege på svagheder vedden nuværende geografiske struktur. De kom-munale interessenter fremhæver dog, at der ervisse straffesager - f.eks. miljøsager og sagervedrørende mere avanceret kriminalitet - hvorpolitiet ikke i dag besidder den fornødne eks-pertise.

Det forhold, der hyppigst fremhæves somen svaghed ved den nuværende kredsindde-ling, er utilstrækkelig faglig kompetence i organi-sationen. Således anfører en række interessen-ter, at politiet i dag har vanskeligt ved at udvikle

63

tilstrækkelig ekspertise på visse områder. Detdrejer sig om områder som miljø, narkotika, in-cest, brandsager, erhvervs- og selskabslovgiv-ning og fiskal kriminalitet. Ligeledes anføresdet, at den manglende faglige kompetence ved-rører såvel det politiuddannede som det juridi-ske personale.

I forlængelse heraf fremhæves de mindrekredses ressourcemæssige sårbarhed. Det an-føres, at de mindre kredse har vanskeligt ved atklare dele af opgavevaretagelsen, hvilket førertil en uensartet opgaveløsning. Den ressource-mæssige sårbarhed opfattes endvidere af flereeksterne interessenter som medførende priori-teringsproblemer, således at visse sagstyperikke efterforskes og retsforfølges. Der nævnessom eksempel sager vedrørende fiskal krimina-litet og sager vedrørende overtrædelser af vissespeciallove på forbrugerområdet, f.eks. mar-kedsføringsloven og prismærkningsloven.

Den ressourcemæssige sårbarhed medførerendvidere, at det - personalemæssigt - ikke ermuligt at etablere et egentligt fagligt miljø.Dette gælder såvel for juristerne som for øvrigepersonalegrupper. Den ressourcemæssige sår-barhed medfører endelig, at en række mindrekredse har et stort behov for bistand fra andrekredse, ligesom denne sårbarhed bevirker, at

en effektiv indsats over for den mere organise-rede og grænseoverskridende kriminalitetsamt iværksættelse af målrettede og præven-tive indsatser vanskeliggøres. Det anføres end-videre, at disse kredses omstillingsmuligheder- til trods for en høj grad af omstillingsparathed- generelt set er ringe.

Det anføres endvidere som en svaghed, atpersonaleudviklingsmulighederne ikke er ligegode i alle kredse, og at ressourceanvendelsen- personaleanvendelsen - er for uensartet i kred-sene.

Endvidere fremhæves det blotte antal afkredse at være en svaghed ved den nuværendestruktur. Antallet af kredse bevirker således, atder anvendes uforholdsmæssigt mange res-sourcer til administration, at der er store for-skelle fra kreds til kreds i opgavevaretagelsen -herunder i administrative procedurer - og atsamarbejdet på tværs af kredse er vanskeligt atadministrere på en effektiv måde.

En række eksterne interessenter anfører, atde mange kredse betyder, at der skal koordine-res og samarbejdes med et stort antal kontakt-personer, hvilket både er administrativt ogpraktisk besværligt og giver en uensartet opga-veløsning i forhold til disse eksterne myndig-heder m.v.

64

Kapitlet indeholder en sammenfatning af det ar-bejde om politiets opgaver, som en projekt-gruppe under Politikommissionen har udført.

Kapitlet indeholder indledningsvis i afsnit5.1.- 5.3. en kort angivelse af projektgruppensarbejdsbeskrivelse og grundlaget for dennesarbejde.

Kapitlet indeholder herefter i afsnit 5.4. ensammenfatning af projektgruppens overvejel-ser. Afsnit 5.5. indeholder en nærmere beskri-velse af sammenhængen mellem forskelligekredstyper og disses muligheder for at løsesine opgaver.

Kapitlet indeholder endelig i afsnit 5.6. enoverordnet beskrivelse af de opgaver, som poli-tiet varetager i dag.

5.1. Projektgruppen om politiets opgaver.

Politikommissionen besluttede i foråret 1999som led i sit arbejde med en fremtidig politi-kredsinddeling at nedsætte en projektgruppeunder kommissionens sekretariat. Projektgrup-pen skulle udarbejde en beskrivelse af politietsopgavevaretagelse.

Beskrivelsen skulle udarbejdes for de cen-trale dele af politiets opgaver på grundlag af ud-valgte politikredse.

Projektgruppen var sammensat af vicepoliti-mester Troels Jensen, Rigspolitichefen, politiin-spektør Bjarne Sørensen, Slagelse Politi, krimi-nalinspektør Børge Møller Fransen, OdderPoliti og kontorleder Lili Brolykke, GlostrupPoliti.

5.2. Formålet med projektgruppens arbejde.

Til brug for projektgruppens arbejde blev derudarbejdet en arbejdsbeskrivelse. Arbejdsbe-skrivelsen angiver 3 hovedformål med projekt-gruppens arbejde:

l At beskrive politiets nuværende opgaversamt udviklingen heri over de seneste år.Beskrivelsen skulle koncentrere sig ompolitiets hovedopgaver og skulle i særliggrad fokusere på den del af opgavevareta-gelsen, der kunne tænkes at variere i for-skellige typer af politikredse.

l At beskrive de variationer i opgavevareta-gelsen, der skyldes forskelle i politikred-senes forhold og vilkår. Ved forskelle iforhold og vilkår tænkes f.eks. på for-skelle i geografisk størrelse, kriminali-tetsbelastning, befolkningssammensæt-ning og kredsens personalestørrelse.

l At identificere de forhold og vilkår, der isærlig grad medfører forskelle i politietsopgaveløsning i forskellige kredstyper.Projektgruppen skulle ikke vurdere deenkelte kredses måde at tilrettelægge ar-bejdet på m.v. Projektgruppen skulle der-imod søge at se bort fra forskelle i opga-veløsningen, der måtte kunne henføres tilf.eks. lokale ledelsesmæssige forholdo.lign.

5.3. Grundlaget for beskrivelsen af politiets opgaver.

Politikommissionen har udvalgt 6 politikredse,der repræsenterer forskellige typer af politi-kredse. De 6 politikredse er valgt ud fra en op-deling af landets 54 politikredse i 6 grupper. De6 grupper blev tillige anvendt i forbindelse medden benchmarking-undersøgelse, som Finans-ministeriet gennemførte i forbindelse medbudgetredegørelsen for 1999, jf. ovenfor, kapi-tel 4.2.9.2. Som udgangspunkt for opdelingen ide 6 grupper er anvendt befolkningsunderla-get, den bymæssige koncentration samt dengeografiske tilknytning til hovedstadsområdet.De 6 udvalgte politikredse og de 6 grupper afpolitikredse er nærmere angivet i bilag 3.

Projektgruppens beskrivelse af politiets op-gaver tager udgangspunkt i den opdeling af po-litiets opgaver, som anvendes i kontoplanen forpolitiets virksomhedsberetning med i alt 8 ho-vedarbejdsområder.

Projektgruppen har i sit arbejde baseret sigpå følgende:

l Interviews med repræsentanter for de 6udvalgte politikredse

l De 6 politikredses virksomhedsberetnin-ger for 1998 samt andet skriftligt materi-ale udleveret af de 6 politikredse

l Analyse af samtlige politikredses indbe-retninger til Rigspolitichefen i 1998 omsærlige forhold til brug for den fremti-dige ressourcefordeling inden for politiet

65

Kapitel 5: Projektgruppens beskrivelse og vurdering afpolitiets opgavevaretagelse i dag.

l Materiale fra Politikommissionens sekre-tariat

l Idégrundlag og overordnede mål fordansk politi – udarbejdet af Rigspoliti-chefen og Politimesterforeningen i sam-arbejde med politiets personaleorganisa-tioner 1998

l Politiets Årsberetning 1998l Anvendelse af den viden og erfaring, som

projektgruppens medlemmer er i besid-delse af som ledere i dansk politi.

5.4. Sammenfatning af projektgruppens overvejelser.

Projektgruppen har i sit arbejde taget udgangs-punkt i forskellige kredses muligheder for atvaretage de opgaver, politiet stilles over for idag, og som det må forventes, at politiet vilblive stillet over for i de kommende år.Projektgruppen har på denne baggrund søgt atidentificere de forskelle i politikredsenes for-hold og vilkår, der i særlig grad synes at spilleind ved løsningen af opgaverne.

Projektgruppen har overordnet fundet, atdet forhold, der i det væsentlige er afgørendefor kredsens mulighed for at varetage de opga-ver, den stilles over for, er kredsens samlede per-sonalestørrelse.

Den samlede personalestørrelse er såledesafgørende for

1) om kredsen er bæredygtig,2) om der i kredsen er kapacitet til sammen-

hængskraft mellem de forskellige dele af po-litiets arbejde.

Ved bæredygtighed menes, at kredsen på egenhånd er i stand til at løse alle løbende opgaveruden at være afhængig af assistance udefra.

Ved sammenhængskraft menes kredsens mu-lighed for at tilrettelægge arbejdet på en sådanmåde, at der i politiets opgaveløsninger sikressammenhæng mellem politiets patruljevirk-somhed (overvågningsindsats), indsamlingenaf kriminalitetsoplysninger m.v. og den efter-forskningsmæssige indsats. Politiets skal såle-des løbende være i stand til effektivt at indsættede nødvendige ressourcer – dels med henblikpå at forhindre og forebygge kriminalitet, ogdels med henblik på at iværksætte konkrete ef-terforskninger på baggrund af tilvejebragte kri-minalitetsoplysninger. Derudover skal derkunne sikres sammenhæng mellem politiets ef-terforskning og anklagemyndighedens retsfor-følgning. Sammenhængskraften betyder såle-des, at kredsen har mulighed for løbende atløse såvel generelle som konkret opståede pro-blemstillinger gennem et aktivt samspil mellem

en patruljerende (overvågende), en efterforsk-ningsmæssig samt en fremadrettet problemori-enteret virksomhed.

Projektgruppen har fundet, at langt de flestekredse med et samlet personaletal på under 200ansatte ikke er bæredygtige i den anførte for-stand. I den nuværende politikredsstruktur haralene 9 politikredse et samlet personaletal på200 ansatte eller derover.

På samme måde har man fundet, at mulig-heden for at sikre den nødvendige sammen-hængskraft forudsætter en vis mindstestør-relse på kredsen.

Projektgruppen har endvidere fundet, atstørre kredse ikke i sig selv betyder, at nærhe-den til den enkelte borger går tabt, men atstørre kredse tværtimod på en række punktergiver bedre muligheder for reel tryghed ognærhed i politiarbejdet.

Projektgruppens overvejelser kan hereftersammenfattes i følgende udsagn:

t Forbedrede muligheder for nærhed og reeltryghed

Større kredse:

l giver mulighed for mere nærpoliti

l giver mulighed for en hurtigere og merekvalificeret respons ved at kunne holdeflere biler ”på hjul” - og dermed skabestørre fleksibilitet og bedre udrykningsmu-ligheder - og ved at der bliver flere politifolki alle døgnets timer til løsning af alleløbende opgaver i kredsen

l skaber mulighed for en højere grad af reeltryghed for den enkelte borger ved bedre atkunne sætte målrettet ind mod problemer inærområdet, f.eks. over for villaindbrud,tricktyverier fra ældre, utilpassede ungesgenerende opførsel i bestemte boligområder,i butikscentre, på banegårde o.lign.

t Bedre mulighed for en rationel ressourcean-vendelse

Større kredse:

l giver en forbedret anvendelse af beredska-bet til hastende opgaver

l giver mulighed for mere politi på gadenved at frigøre vagthavende, der kan anven-des til opgaver ”i marken”, og ved at åbnemulighed for, at kontorpersonalet overta-ger opgaver fra politifolk

66

l giver en mindre sårbar vagtplanlægning

l giver større fleksibilitet og omstillingsevne

l giver bedre mulighed for at sætte målrettetind på et bestemt område

l har lettere ved at afgive personale til kreds-grænseoverskridende opgaver

l giver mulighed for oprettelse af en fællesanalyse- og planlægningsafdeling

l giver mulighed for at samle de administra-tive - ikke borgervendte – opgaver i fællesenheder.

t Kvalitetsløft i arbejdet

Større kredse:

l giver bedre muligheder for specialisering

l giver bedre muligheder for at udvikle ogvedligeholde et fagligt miljø

l giver bedre muligheder for at gennemføremere tunge efterforskningsskridt som f.eks.aflytninger i narkosager

l giver bedre muligheder for intern kompe-tenceudvikling.

t Forbedrede muligheder for at kunne rekrut-tere og fastholde kvalificeret personale

Større kredse:

l giver bedre muligheder for udvikling gen-nem specialisering

l giver bedre muligheder for intern kompe-tenceudvikling

l vil give bedre muligheder for at gennemførepersonalepolitiske tiltag som f.eks. senior-stillinger o.lign.

l vil give bedre muligheder for medarbejder-og lederudvikling.

5.5. Sammenhængen mellem politietsopgaveløsning og forskelle i kredstype.

5.5.1. Indledning.

Som led i sit arbejde skulle projektgruppen be-skrive de variationer i opgavevaretagelsen, derskyldes forskelle i politikredsenes forhold ogvilkår. Ved forskelle i forhold og vilkår tænkesf.eks. på forskelle i geografisk størrelse, krimi-nalitetsbelastning, befolkningssammensætningog kredsens personalestørrelse. Projektgrup-pen skulle i den forbindelse identificere de for-hold og vilkår, der i særlig grad medfører for-skelle i politiets opgaveløsning i forskelligekredstyper.

Dette afsnit indeholder i afsnit 5.5.2. en be-skrivelse af de forhold, som projektgruppen harfundet i særlig grad påvirker politiets opgaveva-retagelse på forskellige områder. Herefter erden betydning for politiets muligheder for atløse sine opgaver, som disse forhold måttehave, beskrevet i afsnit 5.5.3. Beskrivelsen i af-snit 5.5.3. tager udgangspunkt i en opdeling afpolitiets opgaver i en række hovedområder.

5.5.2. De væsentligste forhold.

Projektgruppen har i forbindelse med sit analy-searbejde konstateret, at en række forhold harbetydning for politiets opgaveløsning i bred for-stand. Det kan være forhold som omfanget afteknologisk udstyr, antallet af specialfunktioneri kredsen, antallet af kommuner, trafikforholdm.v.

Det eneste forhold, der imidlertid gennem-gående har den væsentligste indflydelse på po-litiets opgaveløsning i kredsene, er kredsenssamlede personalestørrelse (kredsstørrelsen).Kredsens samlede personalestørrelse er såle-des det forhold, der – uanset de forskelle der iøvrigt måtte være kredsene imellem – spiller enafgørende rolle for kredsenes muligheder for atløse opgaverne.

Sådan som personalefordelingen mellem po-litikredsene er i dag, afspejler personalestørrel-sen en række forhold, der isoleret set har be-tydning for politiets opgaver. Der er særligt taleom følgende 4 forhold:

- Opretholdelse af et døgnberedskab- Befolkningsunderlaget- Kriminalitetsbelastningen- Særlige forhold som lufthavne og lande-grænse.

Disse 4 forhold er således indarbejdet som ret-

67

ningsgivende i forbindelse med fastsættelse afkredsenes nuværende personalestørrelse.

De 4 forhold har nær sammenhæng med be-folkningssammensætningen i den enkeltekreds, kredsens geografiske udstrækning, be-folkningstætheden og dermed urbaniserings-graden i kredsen. Således vil befolkningssam-mensætningen og tilstedeværelse af større by-samfund i et bestemt område typisk give sig ud-slag i antallet af politimæssige opgaver. Påsamme måde vil disse forhold påvirke karakte-ren af de opgaver, som politiet skal løse.

Der er i det følgende taget udgangspunkt ien vurdering af større og mindre kredses mu-lighed for at løse de opgaver, politiet gennem-gående stilles over for i alle dele af landet.

Projektgruppen skulle ikke vurdere de en-kelte kredses måde at tilrettelægge arbejdet påm.v., men skulle derimod søge at se bort fra for-skelle i opgaveløsningen, der måtte kunne hen-føres til f.eks. lokale ledelsesmæssige forholdo.lign.

Projektgruppen har således i det følgendefokuseret på de generelle sammenhænge, dermåtte være mellem kredsens størrelse og kred-sens mulighed for at varetage sine opgaver.

5.5.3. Den udadvendte polititjeneste.

l Beredskabet - de udrykningsmæssige opgaver.

Det nødvendige beredskab er struktureret somet minimumsberedskab, der er nøje tilpasset etskøn over det konkrete antal udrykninger oglignende hastende opgaver i et givet område. Imindre kredse fungerer en relativt stor andel afdet samlede personale som en del af det nød-vendige beredskab.

Dette betyder, at de mindre kredse blivermeget sårbare i relation til vagtplanlægningen.Er der således sygdom eller andet fravær af bloten enkelt person, kan dette ødelægge kredsensplanlægning, idet en anden person – der var til-tænkt andre opgaver – må kaldes på arbejde isidste øjeblik.

På samme måde vil de mindre kredse havevanskeligt ved at klare alle typer af udryknings-mæssige opgaver. De mindre kredse er ikke istand til - i alle døgnets timer - at foretage ud-rykning til 2 hastende opgaver på samme tid.Indtræffer der således uro i en gågade og etfærdselsuheld med personskade på samme tid,vil de mindre kredse ikke have nok personalepå vagt i aften- og nattetimerne til at kunnehåndtere disse 2 opgaver på samme tid. Demindre kredse vil i sådanne situationer typiskvære nødsaget til at bede nabokredsene om as-sistance.

De mindre kredse er på denne måde meresårbare end de større kredse. Den vagthavendei de større kredse har således et større antal pa-truljevogne at disponere over, hvilket vil gøredet lettere at sætte de fornødne ressourcer indi en akut situation. På denne måde vil kredsennemmere kunne opnå en bedre og mere ratio-nel anvendelse af personalet i beredskabet. I destørre kredse vil man ligeledes generelt nem-mere kunne frigøre personale fra andre opga-ver, der kan sættes ind i forbindelse med f.eks.mere komplicerede udrykninger.

l Forebyggende indsats og nærpoliti.

Tilrettelæggelse af den forebyggende indsatser i dag i mange små kredse en opgave, der måvaretages ved siden af andre opgaver. Det er så-ledes ikke muligt i de mindre kredse at etablereen fælles afdeling, der kan koordinere og tilret-telægge kredsens samlede forebyggende ind-sats.

Nærpolitiet deltager i varierende grad i detforebyggende arbejde. Dette skyldes primært,at et egentligt nærpoliti ofte ikke er særlig ud-bygget i de mindre kredse. Etableringen af etnærpoliti kræver således ressourcer, der ikkeer til stede i dag i de mindre kredse.

De mindre kredse vil ofte have vanskeligtved at sikre en sammenhæng mellem det fore-byggende arbejde, de målrettede indsatser, pa-truljevirksomheden og efterforskningsarbej-det. Dette skyldes mangel på ressourcer til -samlet set - at sikre en effektiv og sammen-hængende indsats på et givet område.

Ofte vil de løbende udrykningsopgaver –som nævnt ovenfor – optage en stor del af kred-sens politipersonale. Det er derfor meget be-grænset, hvor mange ressourcer de mindrekredse har mulighed for at afsætte til det fore-byggende arbejde. De mindre kredses fleksibi-litet i opgaveløsningen er således meget be-grænset. Behovet for at sikre sammenhængmellem det forebyggende arbejde, målrettedeindsatser, patruljevirksomheden og efterforsk-ningen skal ses i lyset af kravet om, at politiet istigende grad skal arbejde problemorienteretog målrettet.

På samme måde vil de mindre kredse ofteikke have mulighed for at planlægge på enmåde, der gør, at en forebyggende indsats føl-ges op af – eller kombineres med – en målrettetindsats eller efterforskning på et givet problem-område. Konstateres der således et problem i etnærområde i de mindre kredse, vil det ofte ikkevære muligt at afsætte ressourcer til f.eks. enefterforskningsmæssig indsats mod det pågæl-dende problem. Det kan f.eks. dreje sig omkonstatering af narkotika på skoler el. lign.,

68

hvor der ofte ikke i politikredsen vil være per-sonale nok til at sætte ind over for dette pro-blem ved f.eks. at efterforske det netværk, derstår bag narkotikasalget.

l Særlige målrettede indsatser.

På samme måde som ved det forebyggende ar-bejde vil de mindre kredse typisk have sværtved at afse ressourcer til målrettede indsatserpå bestemte områder. Dette skyldes somnævnt, at en stor del af personalet vil være bun-det op på de løbende udrykningsmæssige op-gaver eller andre mere reaktive og bagudret-tede hændelser i form af anmeldelser om straf-bare forhold o.lign.

Denne ressourcemæssige sårbarhed bety-der f.eks., at målrettede indsatser må stilles ibero i bestemte perioder, f.eks. i perioder medferieafvikling. I disse perioder vil der alenevære ressourcer nok til det nødvendige bered-skab. På samme måde vil en stigning i bestemtekriminalitetsformer i visse perioder kunne be-tyde, at den målrettede indsats stilles i bero. Erder således en stigning i antallet af indbrud isommerhuse el.lign., vil de mindre kredse ikkesamtidig kunne afse ressourcer til målrettedeindsatser. De målrettede indsatser bliver pådenne måde en sekundær opgave, der vareta-ges i det omfang, det er muligt.

l Færdselsområdet.

De mindre kredse har typisk ikke etableret lo-kale færdselsafdelinger, mens de større kredsevil have selvstændige lokale færdselsafdelinger.De færdselsmæssige opgaver varetages derfori de mindre kredse af beredskabet og – til dels– af det personale, der skal foretage målrettedeindsatser.

Det er derfor – på samme måde som vedandre målrettede indsatser – ofte vanskeligt forde mindre kredse at afse ressourcer til at gen-nemføre kampagner og målrettede indsatser påfærdselsområdet. De mindre kredse er derforafhængige af assistance fra Rigspolitichefensdecentrale færdselsafdelinger.

5.5.4. Kundeservice – borgervendte serviceopgaver.

l De bagvedliggende administrative funktioner.

En sammenlægning af den administrative delog sagsbehandlingsdelen af de borgervendteserviceopgaver i fælles enheder vil give enbedre ressourceudnyttelse af det administrativepersonale i kredsen. Det vil endvidere give mu-

lighed for en større grad af specialisering ogdermed et kompetenceløft på disse områder.Endelig vil en sammenlægning af de bagvedlig-gende administrative dele af de borgervendteopgaver mindske sårbarheden for disse opga-ver. En større fælles enhed vil således bedrekunne kompensere for ansattes sygdom, ferieog andet fravær. I de mindre kredse vil fraværofte bevirke, at de opgaver, som den pågæl-dende medarbejder skulle løse, bliver sat i beroi fraværsperioden.

l Analyse og planlægning.

Der gennemføres kun i meget begrænset om-fang analyse og planlægning på kundeservice-området i de mindre kredse. Dette er derimodmuligt i de større kredse, hvor der er mulighedfor at afsætte ressourcer til nærmere at plan-lægge opgavevaretagelsen, sætte mål for dennesamt følge op på indsatsen.

5.5.5. Efterforskning.

l Specialafdelinger.

Den traditionelle efterforskning varierer frakreds til kreds. I de større kredse vil der typiskvære oprettet særlige efterforskningsgrupper.De større kredse har ligeledes bedre mulighe-der for at oprette specialafdelinger.

I de mindre kredse er der ikke tilstrækkeligtpersonale til at etablere specialafdelinger. Detbetyder, at det ofte vil være enkeltmedarbej-dere, der varetager opgaverne på bestemte om-råder. Dette øger sårbarheden for disse opga-ver. Er den pågældende medarbejder såledesfraværende, er der ikke andre medarbejdere tilat overtage opgaven.

Dette betyder endvidere, at det ikke er mu-ligt at etablere et egentligt fagligt miljø indenfor en lang række opgaver. Dette skyldes såvelmanglen på personale som det forhold, at enrække sagstyper i de mindre kredse alene vil fo-rekomme indimellem. Det er således vanskeli-gere at vedligeholde en kompetence på be-stemte områder. Det kan f.eks. dreje sig omnarkotika-, miljø-, og anden mere kompliceretsærlovskriminalitet som skatte- og afgiftssager.

Den enkelte medarbejder vil endvidere ofteikke på egen hånd kunne løse mere komplice-rede efterforskningsopgaver. Således vil demindre kredse være afhængig af assistance fraandre kredse, regionerne eller Rigspolitiche-fens rejseafdeling. På samme måde betyder demindre kredses ressourcemæssige sårbarhedpå dette område, at en større efterforskning ty-pisk vil betyde, at der må tages personale fra

69

andre opgaver, der så ikke bliver løst. Det kandreje sig om personale til målrettede indsatsereller personale, der skal varetage den alminde-lige dagligdags efterforskning af mere simpelkriminalitet som indbrud, tyveri og vold.

Der er i alle politiregioner indgået samar-bejdsaftaler på området for efterforskning afmere kompliceret – og politikredsgrænseover-skridende – kriminalitet. De mindre kredse vilsom følge af den personalemæssige knaphedhave vanskeligere ved at afgive personale til detpolitikredsgrænseoverskridende samarbejde.Det betyder, at der ikke sker den fornødne ud-vikling af kompetencer inden for dette krimina-litetsområde i de mindre kredse.

l Tungere efterforskningsskridt.

De mindre kredse vil ofte ikke have mulighedfor at gennemføre tungere efterforsknings-skridt, der kræver en del ressourcer. Det kanf.eks. dreje sig om gennemførelse af aflytningeri narkosager o.lign. Det kan betyde, at man måafstå fra at gennemføre et efterforsknings-skridt, der kunne være nødvendigt for en op-klaring af f.eks. mere komplicerede sager.

5.5.6. Anklagevirksomhed.

I de mindre kredse er sårbarheden blandt poli-tiets jurister meget stor, idet juristgruppen - nårder ses bort fra politimesteren – i de 20 mindstekredse alene består af en vicepolitimester og éneller to fuldtidsmedarbejdere. Det betyder, atjuristerne er bundet op af de løbende opgavermed at udfærdige anklageskrifter og gennem-føre retssager og derfor ikke har mulighed formere bredt at tage del i det fremadrettede ar-bejde i kredsen, som f.eks. forskellige udvik-lingstiltag eller undervisning i nye regelsætm.v.

Det betyder endvidere, at en enkelt medar-bejders fravær i forbindelse med sygdom, ferie,kurser o.lign. vil betyde, at en række opgaverikke bliver løst, men må vente til, at den pågæl-dende er tilbage.

Endelig betyder den lille personalestørrelsei de mindre kredse, at det ikke i samme gradsom i større kredse er muligt at udvikle og ved-ligeholde et fagligt miljø. Dette gør sig særligtgældende på mere specialiserede områder. Deter således ikke muligt i de mindre kredse atspecialisere sig på samme måde som i de størrekredse. Muligheden for at opnå en vis erfaringog rutine inden for forskellige områder er såle-des generelt set ringere i de mindre kredse.

5.5.7. Administration og andre interne opgaver.

l Interne administrative opgaver.

De større kredse har mulighed for at samle ad-ministrationen på bestemte områder. Det kanf.eks. dreje sig om områder som udrustning, lo-kale indkøb, bygningsadministration og andrelogistikfunktioner samt personaleadministra-tion i bred forstand. Dette vil give mulighed foren mere rationel og effektiv tilrettelæggelse afde administrative opgaver.

De større kredse vil have mulighed for atskabe en fælles enhed på dette område, der ertilstrækkelig stor – og dermed bæredygtig – tilat der opnås en administrativ gevinst ved ensammenlægning. På denne måde opnås endvi-dere en større grad af faglig ekspertise på øko-nomi- og personaleområdet.

De mindre kredse vil – som følge af det be-skedne personaleantal – ofte ikke have mulig-hed for at iværksætte forskellige personalepoli-tiske initiativer som f.eks. seniorstillingero.lign.

l Analyse og planlægning.

Udarbejdelse af planer for politiindsatsen sker ide større kredse i en fælles afdeling. I de min-dre kredse varetages denne opgave oftest somen sekundær opgaver i de enkelte afdelinger.Det betyder for det første, at analyse og plan-lægning i de mindre kredse ikke på sammemåde som i de større kredse er en struktureretopgave. Det forhold, at opgaven i de mindrekredse varetages som en sekundær opgave be-tyder imidlertid også, at der ikke altid er til-strækkelige ressourcer til løbende at foretageanalyse og planlægning.

l Uddannelse og kompetenceudvikling.

De større kredse har mulighed for at give allemedarbejdere den nødvendige interne kompe-tenceudvikling på forskellige områder. Det gørsig særligt gældende i relation til specialvidenpå forskellige områder som narko, miljø- oganden særlovskriminalitet, sædelighedskrimi-nalitet, økonomisk kriminalitet o.lign. Det gørsig også gældende for kontorpersonalets ved-kommende på forskellige særområder.

De mindre kredse har ikke mulighed for atgive medarbejdere specialviden på bestemteområder.

Endvidere har de større kredse bedre mu-ligheder for at udvikle og uddanne ledere indenfor forskellige funktioner som f.eks. analyse- ogplanlægning.

70

5.5.8. Sammenfatning.

De områder, hvor der – uanset de individuelleforhold i kredsene i øvrigt – efter projektgrup-pens opfattelse er forskelle i mulighederne forat varetage de forskellige områder i store ogsmå kredse, kan herefter overordnet sammen-fattes således:

l De mindre kredse er meget sårbare i rela-tion til vagtplanlægning

l De mindre kredse har vanskeligere ved selvat klare alle typer af udrykningsopgaver

l De mindre kredse er ikke i stand til i alledøgnets timer at rykke ud til 2 hastende op-gaver på samme tid

l Tilrettelæggelsen af den forebyggende ind-sats er i mange små kredse en sekundæropgave

l De mindre kredse har ikke ressourcer til atetablere et egentligt nærpoliti

l De mindre kredse har ofte vanskeligt ved atsikre en sammenhæng mellem det forebyg-gende arbejde, de målrettede indsatser, pat-ruljevirksomheden og efterforskningsarbejdet

l De mindre kredse vil have ringere mulig-heder for at afsætte ressourcer til at følge oppå problemer, der f.eks. konstateres inærområdet

l De mindre kredse har sværere ved at af-sætte ressourcer til målrettede indsatser

l De mindre kredse har sværere ved at af-sætte ressourcer til indsatser på færd-selsområdet

l De mindre kredse er afhængig af assistanceudefra ved mere komplicerede efterforsk-ningsopgaver

l De mindre kredse har vanskeligt ved at af-sætte ressourcer til særlige efterforsknings-skridt

l De mindre kredse har vanskeligt ved atafse personale til det politikredsgrænse-overskridende samarbejde

l I de mindre kredse har juristerne typiskikke mulighed for at tage del i det fremad-rettede arbejde i kredsen

l De mindre kredse har vanskeligere ved atudvikle og fastholde et fagligt miljø for ju-risterne, herunder på specialiserede områ-der

l De mindre kredse vil ofte ikke have mulig-hed for at gennemføre særlige personalepo-litiske ordninger som f.eks. seniorstillinger

l De mindre kredse har ikke tilstrækkeligeressourcer til løbende at foretage analyse-og planlægning som en fælles funktion forhele kredsen

l De mindre kredse har ikke mulighed for atgive medarbejderne den nødvendige in-

terne kompetenceudvikling på specialom-råder

l De større kredse har mulighed for at samle– og derved specialisere – de bagvedlig-gende administrative dele af de borger-vendte serviceopgaver og derved sikre enmere rationel udnyttelse af personaleres-sourcerne

l De større kredse har mulighed for at op-rette specialafdelinger på det efterforsk-ningsmæssige område

l De større kredse gør det rationelt at samleinterne administrative funktioner somøkonomi- og personaleadministration ogderved opnå visse ”stordriftsfordele”.

5.6. Overordnet beskrivelse af politietsarbejdsopgaver.

5.6.1. Indledning.

Projektgruppens beskrivelse af politiets opga-ver tager udgangspunkt i den opdeling af politi-ets opgaver, der er anvendt i kontoplanen forpolitiets virksomhedsberetning med i alt 8 ho-vedarbejdsområder. Disse 8 hovedarbejdsom-råder er:

l Udadvendt polititjeneste og indledendeefterforskning

l Kundeservicel Efterforskningl Anklagevirksomhedl Administrationl Generel ledelsel Uddannelse og kompetenceudviklingl Stabs- og hjælpefunktioner

I det følgende er der primært fokuseret på deopgaver, der har betydning for borgerne, hvori-mod de mere interne opgaver alene er meresummarisk beskrevet.

Efter retsplejelovens § 108, stk. 1, er det po-litiets opgave "at opretholde sikkerhed, fred ogorden, at påse overholdelsen af love og vedtæg-ter samt at foretage det fornødne til forhindringaf forbrydelser og til efterforskning og forfølg-ning af sådanne". Herudover kan der i medføraf § 108, stk. 2, med justitsministerens sam-tykke pålægges politiet andre opgaver.

Politiet skal således sikre retshåndhævelsenaf lovene og retsforfølge de personer m.v., derovertræder de vedtagne love og vedtægter.

Med hensyn til politiets opgaver i relation til"at opretholde sikkerhed, fred og orden, påseoverholdelsen af love og vedtægter samt fore-tage det fornødne til forhindring af forbrydel-

71

ser" kan nævnes politiets almindelige patrulje-ring og overvågning af offentlige steder gen-nem kørende og gående patruljer. I forlængelseaf politiets overvågning af offentlige stederovervåger politiet tillige - efter en konkret vur-dering og f.eks. i forbindelse med demonstrati-oner eller internationale begivenheder m.v. -privat ejendom såsom ambassader o.lign. Someksempel på ordensopgaverne kan ligeledesnævnes politiets udrykninger til f.eks. husspe-takler og færdselsuheld samt opgaver i forbin-delse med katastrofesituationer.

Politiet skal endvidere forsøge at forhindreforbrydelser gennem kriminalpræventivt ar-bejde. Som eksempel herpå kan nævnes arbej-det inden for rammerne af SSP-udvalgene, somskal sikre en forbedret forebyggelse af psyki-ske, sociale, miljømæssige og andre skadermed henblik på at nedbringe især børne- ogungdomskriminaliteten. Herudover foretagesendvidere en række målrettede indsatser forbl.a. at forhindre eller begrænse omfanget afden type kriminalitet, der mest direkte berørerborgerne i deres hverdag. Som eksempel kannævnes gadevold, indbrud, tyverier fra biler ogcykeltyverier.

Der er i lovgivningen adskillige bestemmel-ser, hvorefter politiet yder bistand til andre myn-digheder i forbindelse med tilsyn med overhol-delsen af de pågældende love. Samtidig har poli-tiet under visse betingelser mulighed for - uansetpolitiets bistand ikke er reguleret i særloven - imedfør af retsplejelovens § 108, stk. 1, at føre til-syn inden for de pågældende loves områder.

Politiet varetager endelig en række mereserviceprægede opgaver i forhold til borgerne,som det kan være vanskeligt at rubricere, ogsom ikke er omfattet af retsplejelovens § 108eller de øvrige hjemmelslove. Som eksemplerherpå kan nævnes underretning til pårørendeom dødsfald og eftersøgning af bortgåede.Denne bistand hænger sammen med politietscentrale placering i samfundet og dets uddan-nelse til at klare opgaver af meget forskelligar-tet karakter - herunder opgaver af mere socialkarakter. Dette bevirker, at politiet ofte tagersig af de ting, som ingen andre myndighedertager sig af, særligt når det gælder ressource-svage borgere og de problemer, der knytter sigtil disse. Som eksempel kan nævnes politietsgadekontakt med stofmisbrugere, der i et vistomfang gennemføres i et samspil med de soci-ale myndigheder. Disse serviceprægede opga-ver er endvidere en følge af, at det altid - i kraftaf døgnbemandingen - er muligt at få kontaktmed politiet.

5.6.2. Udviklingen i politiets opgaver.

Politiets opgaver har på mange punkter ændretsig gennem de seneste år. En lang række af deopgaver, som politiet skal løse i dag, er såledesbetydeligt mere komplekse end tidligere.Denne udvikling skyldes en række ændringer isamfundet som f.eks. den stigende internatio-nalisering og den øgede mobilitet såvel natio-nalt som internationalt. Disse ændringer ogderes betydning for politiets opgaver er nær-mere beskrevet i kapitel 4.2.

Politiet har bl.a. i lyset af denne udviklinginden for senere år iværksat en række initiati-ver af såvel organisatorisk som opgavemæssigkarakter. Formålet med disse initiativer er atskabe en mere dynamisk, fleksibel, effektiv ogservicepræget organisation, der bedre vil værei stand til at leve op til de krav, der bredt set stil-les til politiet i dag, og som forventeligt vil blivestillet i fremtiden.

Initiativerne omfatter bl.a. udarbejdelse afen overordnet politik og strategi for den enkeltepolitikreds og lokale delpolitikker på f.eks. per-sonale- og uddannelsesområdet. Der udarbej-des også i vidt omfang en lokal kommunikati-ons- og informationspolitik, en kvalitets- og ser-vicepolitik o.lign.

De udviklingstiltag, der gennem de senereår har været i dansk politi, er nærmere beskre-vet i kapitel 6.

Varetagelsen af de enkelte hovedopgaversker med udgangspunkt i en lokal virksom-hedsplan. Virksomhedsplanen fastsætter kon-krete mål og delmål for politiets arbejde oghandleplaner for bestemte indsatsområder. Vedårets afslutning udarbejdes der en virksom-hedsberetning, der bl.a. redegør for kredsensressourceanvendelse, de opnåede resultater,samt hvilke initiativer der er iværksat – ellerpåtænkes iværksat - i kredsen.

Politiets måde at arbejde på har gennem desenere år bevæget sig fra en såkaldt reaktiv ar-bejdsmåde til en mere proaktiv måde at arbejdepå. Dette betyder, at politiet ikke alene tilrette-lægger sit arbejde på grundlag af anmeldelserog hændelser, men i højere grad arbejder merefremadrettet og problemorienteret. Man kan og-så udtrykke det på den måde, at politiet ikkemere passivt ”venter på at rykke ud, til der skernoget”, men i højere grad er opsøgende ogfremadrettede for på den måde bl.a. at kommeuro og problemer til livs, før disse udvikler sig.Som led i denne ændrede arbejdsmåde er der ide senere år i højere grad etableret et samar-bejde mellem politikredsene nationalt, regionaltog lokalt om bekæmpelse af den mere tunge ogkomplicerede kriminalitet. En del af denne kri-minalitet vil ofte berøre flere politikredse og der-

72

med i sig selv gøre et samarbejde nødvendigt. For så vidt angår de borgervendte admini-

strative opgaver som udstedelse af pas og køre-kort m.v. er der i de seneste år sket omlægnin-ger af forretningsgangene internt i kredsene,herunder i forbindelse med indførelse af mo-derne teknologi. Disse omlægninger er bl.a.sket for at øge effektiviteten og højne service-niveauet over for borgerne.

Der er endelig sket en øget decentraliseringfra Rigspolitichefen til politikredsene af økono-miforvaltningen, ligesom der gennem de sene-ste år er sket en øget teknologisering bl.a. iform af et nyt edb-system – PolitietsSagsstyringsSystem (POLSAS). Systemet inde-holder elementer som journalisering, sagssty-ring, sagsbehandling og statistik. I tilknytningtil den øgede teknologisering er der endvidereskabt bedre muligheder for at kommunikere oginformere internt i kredsene, på tværs afkredse og med Rigspolitichefen.

5.6.3. Beskrivelse af politiets hoved-opgaver.

5.6.3.1. Den udadvendte polititjeneste.

Den udadvendte polititjeneste – herunder denfærdselsmæssige indsats - varetages i det væ-sentlige af ordenspolitiet (det uniformerede po-litipersonale). Tidligere var der en meget skarpfagopdeling mellem de opgaver, der blev løst afordenspolitiet, og kriminalpolitiets opgaver. Idag fastlægges opgavefordelingen i højere gradmere fleksibelt ud fra personalets faglige forud-sætninger m.v. Det betyder, at det er opgavensart og omfang, der er bestemmende for, hvorog af hvem opgaven løses. Det vil sige, at opga-ver - der tidligere hørte under kriminalpolitiet -i dag løses af personale i ordenspolitiet og om-vendt. Derudover er der i relevante situationertale om fælles indsatser.

Beredskabet – de udrykningsmæssige opgaver.

Beredskabets størrelse er i dag nøje afpasset dekonkrete udryknings- og efterforskningsopga-ver.

Beredskabet skal foretage udrykning til alletyper af opgaver og foretage de efterforsk-ningsskridt, der ikke kan udskydes til senere,men må foretages med det samme i tilknytningtil den enkelte udrykning. Det kan f.eks. drejesig om at sikre spor fra et gernings- eller ulyk-kessted og foretage en indledende afhøring afvidner på stedet o.lign. Er der derimod tale ommere komplicerede efterforskningsskridt, vare-

tages sådanne de fleste steder af kriminalpoli-tiet eller af specialafdelinger.

Beredskabet ledes i det daglige af en vagt-havende. Der er i dag som minimum 1 vagtha-vende på hovedstationerne i politikredsene.Den vagthavende varetager taktiske ledelses-opgaver, herunder ledelsesmæssige dispone-ringer i forbindelse med modtagelse af såvel te-lefoniske som personlige anmeldelser omhændelser, ulykker og begåede forbrydelser.Ved hændelser tænkes på husspetakler, uor-den, bortgåede/savnede personer o.lign.Vagthavende har også til opgave at foretage le-galitets- og kvalitetskontrol med den indle-dende efterforskning, som foretages af perso-nalet i beredskabet. Vagthavende varetagerendvidere – bortset fra København - alarme-ringscentralfunktionen. Det er imidlertid be-sluttet, at politiets betjening af alarmopkaldinden udgangen af 2002 skal varetages afsærligt uddannet politipersonale på 7 alarmcen-traler. Antallet af alarmcentraler reduceres såle-des fra de nuværende 40 til 7 regionale alarm-centraler.

Landpoliti.

Ved landpoliti forstås polititjenestemænd statio-neret i et bestemt afgrænset mindre befolket di-strikt og som hovedregel med bopæl i distrik-tet. Landpolitiet er opdelt i enkeltmandsdistrik-ter, således at en enkelt person har et givetlandområde som sit distrikt. Per 31-12-2000 varder landpoliti til stede i i alt 136 kommuner.

Landpolitiet er en del af ordenspolitiet ogskal varetage de ordenspolitimæssige opgaver ide områder af landet, hvor befolkningskoncen-trationen og afstanden til en politistation gørdet naturligt at placere en landbetjent. Antalletaf landbetjente fastsættes af Rigspolitichefenefter indstilling fra den lokale politimester.

Landpolitiet kan således deltage i alle typeraf ordenspolitimæssige opgaver – herunder ud-rykningsopgaver – i det pågældende distrikt.Udover de egentlige politimæssige opgaverpåhviler det landpolitiet at varetage forskelligeadministrative opgaver, herunder modtagelseaf ansøgninger og andre ekspeditioner f.eks. irelation til motorsager.

Landpolitiet skal deltage i det færdsels- ogkriminalpræventive arbejde i distriktet og her-under have en udbygget kontakt med skoler ogkommunale myndigheder i lokalområdet.Landpolitiet kan således ses som en form fornærpoliti.

Distriktspoliti.

Distriktspoliti betegner en ordning, hvorefter

73

det er overdraget en enkelt politimand at vare-tage visse dele af den politimæssige betjeningaf et afgrænset byområde.

Distriktspolitiets formål er at udbygge ogvedligeholde politimandens lokalkendskab oghans personlige kontakt med lokalsamfundet iet givet byområde. Distriktspolitiet kan – påsamme måde som landpolitiet – ses som enform for nærpoliti.

Distriktspolitiet er en del af ordenspolitiet ogindgår i beredskabet. Distriktspolitiet vil typiskvære placeret på hovedstationen.

Distriktspolitiet opgaver består hovedsage-ligt af patruljering - fortrinsvis fod- og/eller cy-kelpatruljering – sagsbehandling, herunder for-kyndelser, motor- og forsikringssager, inddri-velsessager m.v. samt deltagelse i præventivtarbejde som f.eks. foredrag i skoler o.lign.

Nærpoliti.

På samme måde som ved det forebyggende ar-bejde har tanken om nærpoliti som en egentligny arbejdsmetode fået stigende betydning.

Politidækningen i det ”nære samfund” blevindtil begyndelsen af 1980’erne varetaget af di-striktspolitiet, understationer og landpolitiet. Iforbindelse med den seneste strukturreform i1973 blev det fremhævet, at hensynet til betje-ningen af befolkningen tilsagde, at de eksiste-rende ordenspolitistationer og landpolitidistrik-ter i vidt omfang opretholdtes under en ny poli-tikredsinddeling. Man anbefalede samtidig, atder skete en udbygning af de forsøg med di-striktspoliti, der på daværende tidspunkt havdeværet i enkelte større byer.

I starten af 1980’erne var der imidlertid i sti-gende grad et ønske om et tættere tilhørsfor-hold til lokalområderne mellem politiet og be-folkningen. Der blev på den baggrund i 1984iværksat et forsøg med nærpoliti i 9 byer. Manlagde i den forbindelse særlig vægt på en for-øgelse af fodpatruljeringen og af det præven-tive, opsøgende arbejde i relation til lokalområ-dets skoler, klubber, andre offentlige myndig-heder m.v.

I forbindelse med evalueringen af forsøget i1985 blev disse 9 forsøg gjort permanente, lige-som det blev besluttet i videre omfang at sup-plere disse forsøg med en egentlig nærpoliti-ordning med stationer placeret i nærmiljøet. I1997 besluttede Rigspolitichefen at iværksætte6 pilotprojekter om nærpoliti. I forbindelse medflerårsaftalen for 2000-2003 er det aftalt, at detteforsøg skal udbredes til alle større politikredse,svarende til 20 politikredse. Nærpolitiforsøgeneer nærmere omtalt nedenfor i kapitel 6, afsnit6.2.5.2.

Flerårsaftalen for 2000-2003 angiver, at en

styrkelse af nærpolitiindsatsen skal øge politi-ets synlighed i lokalområderne – blandt andetgennem gående og cyklende patruljering – ogderved mindske den almindeligt forekom-mende kriminalitet. Der er også tanken, at enstyrkelse af nærpolitiet skal muliggøre, at deriværksættes en tidlig indsats over for grupperaf børn og unge, som er til gene for beboere ilokalområdet, og som risikerer at udvikle sig tilbander.

Nærpolitiet indgår som en væsentlig del afpolitiets synlige og tryghedsskabende virksom-hed. Politiets virksomhed bliver således i sti-gende grad drevet som et nærpoliti tæt på be-folkningen med særlig vægt på det kriminali-tetsforebyggende, opsøgende og problemorien-terede politiarbejde – også kaldet proaktivt ar-bejde. Nærpolitiet spiller således en centralrolle i det forebyggende arbejde og indgår i ettæt samarbejde med de øvrige samarbejdspart-nere i SSP-regi i alle kredse.

Nærpolitiets opgaver omfatter således i dagisær patruljering, kriminalpræventivt arbejde,optagelse af anmeldelser i mindre sager og ser-viceopgaver.

Nærpolitiet efterforsker tillige forskelligestraffelovsovertrædelser i det omfang, der ikkeer tale om mere kompliceret kriminalitet.

Nærpolitiet har gennem de senere år i flerepolitikredse afløst distriktspolitiet. Nærpolitietvaretager i en del politikredse de samme opga-ver som distriktspolitiet, herunder sagsbehand-ling, motorsager, efterforskning og forkyndel-ser m.v. Nærpolitiet er dog meget forskelligtstruktureret i kredsene. De opgaver, der hen-lægges til nærpolitiet, varetages visse steder afdistriktspolitiet eller landpolitiet. Nærpoliti somarbejdsmetode er nærmere beskrevet nedenfori kapitel 6, afsnit 6.2.5.2.

Færdselsområdet.

Der er under Rigspolitichefens afdeling A op-rettet en færdselsafdeling, der dels består af encentral enhed og dels af et antal regionale afde-linger. En del politikredse har oprettet lokalefærdselsafdelinger.

Inden for de seneste år er der sket en væ-sentlig ændring i færdselspolitiets måde at ar-bejde på. Patruljevirksomheden tilrettelæggessåledes i dag typisk som målrettede og temati-serede indsatser. Det kan dreje sig om indsat-ser i relation til lys på cykler, anvendelse af sik-kerhedssele, overlæs o.lign. For de centrale ogregionale afdelingers vedkommende skersådanne indsatser typisk i samarbejde med delokale politikredse.

Af hensyn til at øge færdselssikkerheden ogmindske antallet af tilskadekomne og dræbte i

74

trafikken blev det i forbindelse med finanslovenfor 2001 besluttet, at et forsøg med automatiskhastighedskontrol - der oprindelig omfattede 6politikredse - skal udbredes til hele landet iløbet af 2001-2003.

Færdselspolitiets sagsbehandling består ividt omfang af optagelse af rapporter om færd-selslovsovertrædelser og i udfærdigelse af bø-detilkendegivelser på stedet. Færdselspolitietbeskæftiger sig kun i begrænset omfang medegentlig efterforskning.

Forebyggende indsats.

Den forebyggende indsats vedrører kriminal-prævention, SSP-samarbejdet mellem skole, so-cialvæsen og politi og færdselssikkerhedsopga-ver. Det forebyggende arbejde er gennem desenere år blevet intensiveret i takt med, at poli-tiet i stigende grad arbejder fremadrettet ogproblemorienteret.

De kriminalpræventive opgaver inden for po-litiets område varetages dels af politikredseneog dels af sekretariatet for Det Kriminalpræven-tive Råd. De kriminalpræventive opgaver omfat-ter både opgaver af mere teknisk eller sikker-hedsmæssig karakter – den såkaldte objektivekriminalprævention - og forebyggende opgaverisær blandt børn og unge for at forhindre kri-minalitet – den subjektive kriminalprævention.Herudover varetages en række oplysningsop-gaver gennem undervisningssystemet, oplys-ningskampagner o.lign.

Det kriminalpræventive arbejde bygger ividt omfang på oplysninger og viden om be-stemte personer og miljøer m.v., der er indsam-let i andre dele af politiet, samt på kriminali-tetsanalyser. På samme måde vil den viden ogde kontakter, der opnås gennem det opsøgendekriminalpræventive arbejde og analysearbejdet,kunne nyttiggøres i forbindelse med patrulje-virksomheden og efterforskningsarbejdet.

På det færdselssikkerhedsmæssige områdeer der et samarbejde mellem politiet, amter ogkommuner. Dette samarbejde vedrører dels ud-møntning af initiativer vedrørende trafiksikker-hed på landsplan og dels gennemførelse afsærlige kampagner og målrettede indsatser.

Særlige målrettede indsatser.

Som anført ovenfor arbejder politiet i dag i vi-dere omfang fremadrettet og problemoriente-ret. En stor del af dette arbejde tilrettelæggessom egentlige målrettede indsatser over for enbestemt kriminalitetstype, en bestemt gruppeaf kriminalitetstruede personer el. lign. Det kandreje sig om målrettede færdselskontroller, ind-satser mod salg af narkotika på diskoteker eller

skoler, villaindbrud, indsatser mod bande- ogvoldskriminalitet o.lign.

Det målrettede arbejde forudsætter analyseog planlægning i kredsen. De oplysninger ogden viden, der opnås ved overvågning af aktivekriminelle og indsamling af oplysninger om be-stemte gruppers eller personers kriminalitetm.v., skal således bearbejdes og danne grundlagfor en målrettet indsats f.eks. mod bestemte per-soner, grupper eller miljøer. Det er endvidere enforudsætning for et effektivt målrettet arbejde, atder skabes en sammenhæng mellem de forskel-lige dele af politiets arbejde. En effektiv målret-tet indsats kræver således, at opsamlet videno.lign. anvendes til at sætte ind på et givet pro-blemområde, og at der følges op på indsatsen iefterforskningsarbejdet og i retsforfølgningen.

Det ordenspolitipersonale, der ikke indgår iberedskabet, anvendes i dag overvejende tilsærlige – målrettede – indsatser samt efter-forskningsopgaver. Alle personalegrupper in-den for det politiuddannede personale deltagerdog i de målrettede indsatser.

En del politikredse har oprettet såkaldtespecial- eller flexpatruljer. Disse patruljer an-vendes til målrettede indsatser inden for be-stemte kriminalitetsområder. I nogle kredse erder tale om en fælles enhed mellem ordens- ogkriminalpoliti. En sådan fælles enhed varetagerbåde de overvågningsmæssige opgaver, ind-samler og bearbejder oplysninger og foretagerefterforskning i forbindelse med målrettedeindsatser. I andre kredse er der tale om en nyform for ”uropatrulje”, der fortrinsvis løser or-denspolitimæssige opgaver som opretholdelseaf ro og orden, kontrol og tilsyn med restaurati-onsmiljøet o.lign.

Hundepatruljerne varetager primært synlig-heds- og tryghedsskabende opgaver i form afmålrettet og præventiv patruljering, men kandog også varetage mere almindelig sagsbe-handling og indgå i det almindelige beredskab.En del politikredse samarbejder om hundepa-truljerne.

I de særlige hundeafdelinger varetagesmere specialiserede opgaver som målrettedeindsatser med det øvrige personale, træning, ef-tersøgninger og andre specialhundeopgaver -de opgaver, der varetages af de såkaldte narko-og sprængstofhunde.

Indrejsekontrol.

Indrejsekontrollen blev tidligere primært vare-taget i politikredse med lufthavne, havne og lan-degrænser.

Grænsekontrollen har imidlertid ændret ka-rakter efter Danmarks indtræden i det prakti-ske Schengen-samarbejde i marts 2001. Den

75

stationære grænsekontrol ved de indregrænser vil således i fremtiden kun ske isærlige situationer. Grænsekontrollen vil heref-ter overvejende ske i baglandet.

Den såkaldt ydre grænsekontrol vedrørendeind- og udrejsende fra andre end Schengen-lande – de såkaldte 3. lande – er imidlertid ble-vet styrket ved Danmarks indtræden i det prak-tiske Schengen-samarbejde i marts 2001.

Andre opgaver.

Politiet varetager udover de anførte opgaver enrække andre opgaver som en del af den udad-vendte polititjeneste. Det drejer sig typisk omfølgende opgaver:

l Transportopgaver, f.eks. transport af arre-stanter og asylansøgere m.v.

l Assistance til andre myndighederl Eftersøgningerl Bevogtning i retten eller af bestemte objek-

terl Opgaver i forbindelse med afvikling af de-

monstrationer eller optogl Udlændingekontrol, registrering af asyl-

ansøgere og kontrol med disse.

5.6.3.2. Kundeservice – borgervendte serviceopgaver.

De opgaver, der varetages af politiet på detteområde, omfatter bl.a. følgende:

l Modtagelse af anmeldelserl Vejledning til borgernel Motorkontor og vægtafgiftl Ekspedition af pasansøgningerl Varetagelse af opgaver i forbindelse med

udstedelse af kørekortl Varetagelse af opgaver i forbindelse med

køreprøverl Inddrivelse af bøder og sagsomkostningerl Ansøgninger om tilladelser/bevillingerl Hittegods.

En lang række kredse har i dag etableret fælles-ekspeditioner. I modsætning til tidligere fore-går modtagelse og ekspedition af anmeldelser imange kredse i et tværfagligt team i disse fæl-lesekspeditioner. I andre kredse varetages op-gaven i rent administrative ekspeditioner.

Ekspeditionerne giver herudover vejledningtil borgere, der henvender sig personligt ellertelefonisk. Denne vejledning er af meget for-skelligartet karakter og kan vedrøre en bredvifte af problemstillinger.

Alle kredse uden for hovedstadsområdet har

et eller flere motorkontorer. I hovedstadsområ-det administreres motorkontorerne af Rigspoli-tichefen. Motorkontorerne varetager de opga-ver, der vedrører indregistrering af motorkøre-tøjer.

Politikredsene varetager endvidere opgaverpå vægtafgiftsområdet i forbindelse med op-krævning af vægtafgiftrestancer. Der kan ogsåvære tale om sager om forsikringsophør samtsager, hvor bilejere undlader at møde til perio-disk syn. Ved sager omkring forsikringsophørtænkes på de tilfælde, hvor den lovpligtige an-svarsforsikring er ophørt, og hvor politiet der-for fjerner bilens nummerplader.

Udstedelse af pas er overgået fra decentraludstedelse til central udstedelse hos Rigspoliti-chefen. Der kan dog stadig udstedes pas iKøbenhavns lufthavn i hastende tilfælde.Politikredsene varetager herefter alene opga-ver vedrørende ansøgning om pas. Pasansøg-ninger kan i dag ekspederes både på hoved- ogunderstationer. Ansøgning om pas kan indgivesi alle kredse, uanset hvor ansøgeren bor.

Udstedelse af kørekort sker centralt hosRigspolitichefen. Ekspedition og sagsbehand-ling i forbindelse med kørekortsager sker de-centralt i kredsene.

Opgaverne vedrørende køreprøver vareta-ges af kredsene. Opgaverne består i planlæg-ning af køreprøver, herunder samarbejde medkørelærerne. Den teoretiske og praktiske køre-prøve varetages af politifolk. Administration afberammelser af køreprøver foretages af kontor-personale.

Bilinspektøren varetager dog køreprøver iforbindelse med kørekort til visse tunge køre-tøjer.

Sagsantallet inden for inddrivelse af bøderog sagsomkostninger m.v. har inden for de se-neste 10 år været stigende. Administrationen afdette område er imidlertid blevet lettere, idetområdet i begyndelsen af 1990’erne blev over-ført til edb.

Politiet behandler en lang række sager omansøgning om forskellige tilladelser og bevillin-ger. Det kan f.eks. dreje sig om våben- og lejlig-hedstilladelser, ansøgning om næringsbreve ogalkoholbevilling, behandling af ansøgning omhandel med brugte genstande samt andresærlige tilladelser.

Denne del af politiets opgaver løses i videreomfang af tværfaglige teams, hvor den politi-mæssige indsats hovedsageligt består af kon-trolvirksomhed i relation til udstedte tilladelserm.v., og hvor den administrative del udføres afkontorpersonale.

Politiet varetager endvidere opgaver indenfor hittegodsområdet. Opgaverne er primært afadministrativ karakter og vedrører auktionssalg.

76

Politiet yder endelig bistand til fogeden vedudsættelsesforretninger og opbevarer udsat bo-have.

Det er kendetegnende for de borgervendte -administrative - serviceopgaver, at disse i sti-gende grad varetages af kontorpersonale. Pådenne måde er der blevet frigjort politiperso-nale til egentlige politimæssige opgaver.

5.6.3.3. Efterforskning.

Der er i de senere år i forbindelse med flerårs-aftalerne for politiet blevet stillet krav om enstyrkelse af politiets efterforskningsmæssigeindsats på bestemte områder. Dette krav skalbl.a. ses i lyset af, at kriminaliteten i stigendegrad er blevet vanskeligere at efterforske bl.a.som følge af øget mobilitet og den stigende in-ternationalisering og teknologisering af sam-fundet. De områder, der særligt har været foku-seret på, er f.eks. illegal indvandring og organi-seret menneskesmugling, bandekriminalitetsamt IT-kriminalitet.

Som nævnt ovenfor i forbindelse med denudadvendte polititjeneste har kravene endvi-dere medført en ændret og mindre skarp fag-opdeling mellem ordenspolitiet og kriminalpoli-tiet. Dette har medført, at en række efterforsk-ningsmæssige opgaver - der tidligere hørteunder kriminalpolitiet - i dag varetages af or-denspolitiet.

Kriminalpolitiet efterforsker den alvorligerestraffelovskriminalitet, mens ordenspolitiet ty-pisk varetager efterforskningen af andre lov-overtrædelser, medmindre der er tale om merekomplicerede lovovertrædelser (såkaldtesærlovsovertrædelser). Ordenspolitiet efterfor-sker endvidere mindre alvorlige overtrædelseraf straffeloven som mindre voldssager, brugsty-veri og butikstyveri.

Efterforskning af særlovsovertrædelser fo-retages generelt i nært samarbejde med sær-myndighederne.

Efterforskningsindsatsen består bl.a. af ger-ningsstedsundersøgelser. Ved mere alvorligkriminalitet, hvor der kræves særlige under-søgelser eller mere avanceret sporsikring, vilder ofte være behov for bistand fra de kriminal-tekniske afdelinger, der tillige varetager tekni-ske undersøgelser.

Der varetages endvidere en række opgavervedrørende arrestanter, herunder transport afdisse til retten i forbindelse med forlængelse afvaretægtsfængsling o.lign. og udførelse af brev-og besøgskontrol i arresthuset.

Gennemførelse af andre straffeprocessuelletvangsindgreb kræver betydelige ressourcerfra kriminalpolitiets side. Det kan dreje sig omransagninger og aflytninger. Særligt aflytninger

er meget ressourcekrævende. Den øgede an-vendelse af mobiltelefoner gør således efter-forskningen mere kompliceret og omkostnings-krævende. Dette skyldes bl.a., at det ofte ernødvendigt at aflytte en række telefoner, ogherunder samarbejde med flere teleselskaber.

Administration af koster - f.eks. narkotika,våben, tøj og andre genstande, der er taget i be-varing i forbindelse med efterforskningen af enforbrydelse - foretages traditionelt af kriminal-politiet. I visse kredse varetages denne opgaveimidlertid af administrativt personale.

I de større kredse er der oprettet specialaf-delinger eller særlige efterforskningsgrupper,der efterforsker den mere tunge kriminalitetsom f.eks. brandsager, narkotika- og sædelig-hedskriminalitet, drab, grovere vold samt øko-nomisk kriminalitet. I de mindre og mellem-store kredse er det oftest enkeltmedarbejdere,der er varetager mere specielle områder somøkonomisk kriminalitet, narkotika, sædelig-hedssager, brandefterforskning m.v.

I de mindre og mellemstore kredse kræversådanne sager derfor ofte bistand fra andrekredse eller Rigspolitichefens rejseafdeling. Idisse kredse danner man særlige efterforsk-ningsgrupper fra sag til sag, hvor der ofte ind-går personale fra Rejseafdelingen eller andrekredse.

Statsadvokaten for Særlig ØkonomiskKriminalitet varetager på landsplan efterforsk-ning af sager om grov og mere principiel øko-nomisk kriminalitet.

Der har i de senere år været en tendens tilen bevægelse fra en mere traditionel efter-forskning til en mere personrelateret efter-forskningsmetode. Hvor man tidligere mere ge-nerelt foretog efterforskning inden for be-stemte kriminalitetsområder, benytter man sig istigende grad af en målrettet efterforskningmod særligt kriminelle personer. Dette harsammenhæng med det forhold, at de mest ak-tive kriminelle ofte begår kriminalitet inden forflere forskellige områder. Der er endvidere entendens til, at kriminalpolitiet i stadig stigendegrad varetager den mere specialiserede ogtunge efterforskning.

I de fleste kredse er der udpeget kontakt-personer i ordens- og kriminalpolitiet, der vare-tager indsamling af oplysninger m.v. om denmere komplicerede kriminalitet. Disse kontakt-personer varetager kontakten til de regionaleefterforskningsstøttecentre (REC) og Rigspoli-tichefens nationale efterforskningstøttecenter(NEC).

Da den mere komplicerede kriminalitet oftevedrører flere politikredse – eller flere lande –er der i alle politiregioner indgået samarbejds-aftaler mellem kredsene på dette område.

77

Samarbejdet kan f.eks. dreje sig om koordine-ring af en fælles indsats, herunder oprettelse afsærlige observationsgrupper og ransagnings-teams, der deltager i efterforskningsmæssigeopgaver i og på tværs af kredsene.

5.6.3.4. Anklagevirksomhed.

Politimesteren (politidirektøren) er den lokaleanklagemyndighed. Politimesteren har i dagpåtalekompetencen i langt de fleste straffesa-ger, bortset fra de mest alvorlige straffesager,der behandles i landsretterne i 1. instans somnævningesager. Reglerne om påtalekompeten-cen og forholdet mellem den overordnede an-klagemyndighed og politimesteren omtalesikke nærmere her, men er beskrevet i kapitel11 om den nuværende ledelsesstruktur.

Der har gennem de senere år været øgetfokus på retlige spørgsmål, herunder principi-elle juridiske spørgsmål om bl.a. menneskeret-tigheder og almene principper for straffesagersgennemførelse. Dette har selvsagt en direktebetydning for anklagevirksomheden og harskærpet kravene til anklagemyndigheden.

Anklagevirksomheden varetages typisk påpolitimesterens vegne af vicepolitimestre, poli-tiassessorer og politifuldmægtige. Vicepoliti-mesteren fungerer i praksis oftest som den dag-lige leder af anklagemyndigheden.

I de større kredse er der 2 vicepolitimestre.Den ene vicepolitimester fungerer her somdaglig leder af straffesagsbehandlingen, mensden anden typisk varetager administrative op-gaver. Københavns politi har opbygget anklage-myndigheden af en række advokaturer, derledes af politiadvokater. Advokaturerne be-handler typisk særskilte sagsområder, hvortilder er knyttet en central efterforskningsafde-ling.

Anklagemyndigheden forestår den juridiskekontrol med politiets opgavevaretagelse for såvidt angår retssikkerhedsmæssige spørgsmålog kvaliteten i efterforskning og sagsbehand-ling.

Alle politikredse har et sekretariat, der tradi-tionelt har været placeret under ordenspolitiet.Den nærmere placering – og opbygning - af se-kretariatet varierer dog fra kreds til kreds.Sekretariatslederen er i nogle kredse tillagtkompetence til at rejse tiltale i mindre særlovs-sager samt mindre straffesager. Nogle politiud-dannede medarbejdere i sekretariatet er endvi-dere tillagt kompetence til at møde i retten somanklagere – de såkaldte politianklagere.

De juridisk uddannede anklagere møder ty-pisk i retten som anklagere i de mere alvorligestraffelovssager og i de komplicerede særlovs-sager. Derudover møder de juridiske anklagere

i de fleste kredse i alle sager med frakendelse afrettigheder – bortset fra kørekortsager - og i for-bindelse med indhentning af kendelser omransagning, aflytning, fremstilling i grundlovs-forhør og forlængelser af varetægtsfængslinger.

De politiuddannede anklagere møder typiski retten i ukomplicerede særlovssager, herun-der særligt i sager om overtrædelse af færd-selsloven. I nogle kredse møder politiankla-gerne også i retten som anklagere i mindrestraffesager som butikstyveri, hærværk, brugs-tyveri o.lign.

På samme måde som ved den udadvendtepolititjeneste og efterforskningsarbejdet harden øgede kompleksitet i kriminaliteten i sti-gende grad påvirket anklagemyndighedens op-gaver. Således er både selve sagsbehandlingenog gennemførelsen af straffesager i retten ble-vet mere vanskelig og dermed mere ressource-krævende.

5.6.3.5. Administration og andre interneopgaver.

De interne administrative og andre interne op-gaver består typisk af følgende:

l Personaleledelse og personaleadministra-tion

l Økonomiadministrationl Arkivl Bogholderi og regnskabl Høringerl Klagesagerl Erstatningerl Logistikl Planlægning og analysel Uddannelse og kompetenceudviklingl Vedligeholdelse af bygninger og materiell EDB/Systemadministrationl Information og kommunikation.

En række administrative opgaver er gennem desenere år overgået fra det politiuddannede per-sonale til kontorpersonalet. Således har flerårs-aftalerne for politiet bl.a. stillet krav om, at derskal overføres opgaver fra politipersonalet tilkontorpersonalet. Omfanget af de opgaver, derer overgået til kontorpersonalet, varierer imid-lertid en del fra kreds til kreds.

Økonomi- og personaleadministration.

Den økonomiske forvaltning varetages i dagoverordnet af Rigspolitichefen. Der er dog påvisse områder sket en øget decentralisering tilpolitikredsene. En betydelig del af de uddele-gerede midler anvendes imidlertid til mereeller mindre faste, bundne udgifter som varme-

78

udgifter, el o.lign. I midten af 1990’erne blev der indført et nyt

edb-baseret kasse- og bogføringssystem, derhar medført en forenkling af de regnskabs-mæssige opgaver.

Personaleadministrationen har gennemmange år været varetaget i de enkelte afdelin-ger i politikredsen. En række kredse har dog idag etableret en fælles selvstændig personale-afdeling.

Ansættelse af det politiuddannede personalesker ved Rigspolitichefen. Uchargeret kontor-personale, servicemedarbejdere og kontorele-ver ansættes lokalt af den enkelte politimester.

Juristerne ved politiet ansættes af Justitsmi-nisteriet.

Uddannelse og kompetenceudvikling.

Rigspolitichefens politiskole varetager denoverordnede ledelse, planlægning og admini-stration af politiets uddannelse. Justitsministe-riet har det overordnede ansvar for uddannel-sen af juristerne i politiet. Den praktiske gen-nemførelse sker i samarbejde med Politiskolen.

Mulighederne for kompetenceudvikling forpoliti og kontorpersonale via den såkaldte per-sonaleudviklingstjeneste er blevet bedre i desenere år. Personaleudviklingstjenesten bety-der, at man – for et bestemt tidsrum – rokerertil andre afdelinger inden for den enkelte kredseller udveksler en medarbejder med en andenpolitikreds.

Regionskredsene varetager uddannelse i detregionale regi. Det kan f.eks. dreje sig om tak-tisk vedligeholdelse, totalforsvarsuddannelserog –øvelser, herunder stabsøvelser samt ud-dannelse af særlige indsatsdelinger. Derudoverhar der i de senere år også været tale om ud-dannelse inden for specifikke fagområder. Detkan dreje sig om uddannelse af ransagnings- ogobservationsgrupper til særlige opgaver.

Mulighederne for internt i kredsene at ud-danne og kompetenceudvikle medarbejderneer meget forskellige. Mulighederne herfor af-hænger af kredsens størrelse, herunder antal-let af specialafdelinger. I de større kredse er dersåledes gode muligheder for at give uddannelseinden for specialområder, mens dette kun imeget begrænset omfang er muligt i de mindrekredse.

Analyse og planlægning.

Analyse- og planlægningsopgaver finder sted ialle politikredse. Tidligere blev disse opgavertypisk løst i relation til bestemte sager eller engiven situation af den øverste ledelse.Opgaverne løses i det daglige i de mindre og

mellemstore politikredse for en stor dels ved-kommende decentralt i de forskellige afdelin-ger. I de større kredse varetages analyse- ogplanlægningsopgaverne typisk som en stabs-funktion.

Flerårsaftalerne for politiet har imidlertid istigende grad fastsat krav om øget samlet plan-lægning og prioritering af anvendelsen af politi-ets ressourcer, ligesom der i stigende grad stil-les krav om dokumentation for anvendelsen afressourcerne.

Analyse- og planlægningsarbejdet kræver pådenne måde en højere grad af specialviden endtidligere. Det kan f.eks. dreje sig om evne til athåndtere de forskellige edb-systemer, som poli-tiet anvender, og om tilvejebringelse og koordi-nering af data om kriminalitetsudvikling m.v.Som beskrevet ovenfor under de forskellige op-gaver, er analyse- og planlægning i dag en nød-vendig forudsætning for en effektiv løsning afen lang række politiopgaver.

5.6.4. Forventet udvikling i de kommendeår.

Det er projektgruppens vurdering, at man på enrække punkter kan forvente en udvikling i deopgaver, som politiet skal løse. Denne forven-tede udvikling skal ses i lyset af den udvikling,der gennem de senere år har påvirket politietshverdag, og som på flere punkter har udmøntetsig i forskellige krav til politiets måde at arbejdepå.

Det er projektgruppens opfattelse, at mansærligt på følgende områder kan forvente enfortsat udvikling:

l Skærpede krav til økonomi- og ressour-cestyring.

l Skærpede krav til politiindsatsen i forbin-delse med grænseoverskridende krimi-nalitet som følge af stigende internationa-lisering.

l Skærpede krav til en massiv indsats modden kriminalitet, der mest direkte be-rører de fleste borgerne i deres hverdagsåsom indbrud, gadevold, tyveri af bilerm.v.

l Skærpede krav til politiindsatsen somfølge af udviklingen inden for informati-onsteknologien med nye og mere kompli-cerede kriminalitetstyper.

l Skærpede krav til politiets måde at ar-bejde på som følge af øget fokus på for-melle regler, herunder øget fokus påmenneskerettigheder og overholdelse afformkrav for efterforskning o.lign.

l Stigende krav fra befolkningen om ser-

79

vice og kvalitet.l Skærpede krav til personalerekruttering

og evnen til at fastholde et kvalificeretpersonale – bl.a. set i lyset af den nu-værende aldersfordeling i politiet og æn-dringer i befolkningens alderssammen-sætning med små yngre årgange.

l Skærpede krav til forvaltningen i bredforstand om øget åbenhed og gennem-skuelighed.

l Øgede uddannelseskrav bl.a. som følge afstigende internationalt samarbejde og bi-stand.

l Større krav til politiets evne til at hånd-tere og opnå kontakt med og indsigt iandre kulturer, baggrunde og miljøer enddet traditionelt danske.

l Øget fokus på organisation og udviklingend vægt på traditionel faglig ledelse vilstille nye krav til ledere i politiet.

80

81

Der er på mange punkter sket en udvikling isamfundet siden 1973, der har betydning for po-litiets arbejde. Således har udviklingen i f.eks.mobiliteten, befolkningssammensætningen ogteknologien på flere punkter stillet nye krav tilpolitiet. Disse udviklingstræk og den betyd-ning, de har for politiets arbejde, er nærmerebeskrevet i kapitel 4.

Dette kapitel indeholder en beskrivelse af deinitiativer, der i de senere år har været internt ipolitiet bl.a. som en følge af de krav og udfor-dringer, som er beskrevet i kapitel 4. Kapitletskal således ses som et supplement til beskri-velsen af politiets arbejdsopgaver i kapitel 5.Beskrivelsen af udviklingsaktiviteterne indenfor politiet vedrører særligt udviklingen indenfor de seneste 10 år.

Beskrivelsen af de aktuelle udviklingsaktivi-teter og –tiltag inden for politiet sammenholdtmed beskrivelsen af samfundsudviklingen ogpolitiets aktuelle situation har dannet grundlagfor kommissionens overvejelser om, hvilkekrav der mere præcist må stilles til fremtidenspolitikredse. Politikommissionen har såledessammenholdt de udfordringer, som politiet stårover for i dag og må forventes at stå over for ide kommende år, med en vurdering af politietsaktuelle situation og de udviklingsaktiviteter,der i de senere år har været inden for dansk po-liti.

Kommissionen har herefter nøje overvejet,hvilke krav disse udfordringer mere præciststiller til politiets måde at organisere sig på. Demere præcise krav til fremtidens politikredse erbeskrevet i kapitel 7.

6.1. Fra 1973 til 2001 – nye krav og udfordringer.

Som nævnt i kapitel 4 kan udviklingen siden1973 - og de mål for politiets arbejde, der er af-ledt heraf - overordnet inddeles i følgende grup-per:

l Ændringer i befolkningens sociale, kultu-relle og etniske sammensætning

l Ændringer i befolkningens forventningerog krav til det offentlige

l Internationaliseringenl Nærhed og tryghedl Den teknologiske udviklingl Kriminalitetsudviklingenl Øget faglighed og kompetence

l Øget retliggørelse og retssikkerhedl Målstyring og prioritering.

Disse hovedgrupper tegner den udvikling, derbredt set har været i samfundet siden 1973, ogsom har haft betydning for politiets arbejde.

Der er også på en række punkter sket en ud-vikling internt i politiet siden politikredsrefor-men i 1973.

De væsentligste interne udviklingsaktivite-ter og udviklingsmål er kort beskrevet i det føl-gende. Der er ikke tale om en historisk rede-gørelse for samtlige udviklingsaktiviteter siden1973, men en overordnet beskrivelse af de væs-entligste aktuelle udviklingsmål- og aktiviteter,der inden for de seneste år har været i politiet.

6.2. Udviklingsaktiviteter inden forpolitiet gennem de seneste år.

6.2.1. De væsentligste udviklings-aktiviteter.

De væsentligste aktuelle udviklingsmål og ud-viklingsaktiviteter, der i de senere år har væretinden for politiet, kan hver for sig siges at ken-detegne en særlig udviklingstendens. Udvik-lingstendenserne internt i politiet afspejler påmange måder den udvikling, der har været isamfundet siden 1973. De aktiviteter inden forpolitiet, der i det følgende er beskrevet, vil såle-des kunne finde sin parallel i de træk af sam-fundsudviklingen, der er beskrevet i kapitel 4.

Udviklingstiltagene inden for politiet kanoverordnet inddeles i følgende hovedgrupper:

t Målstyring og prioritering.t Øget tryghedsskabende indsats.t Effektivisering af politiindsatsen.t Retssikkerhedsmæssige tiltag.

6.2.2. Målstyring og prioritering.

Som nærmere beskrevet i kapitel 4 har politieti de senere år i stadig stigende grad fjernet sigfra at være en regelstyret statslig virksomhed tilat blive en mål- og rammestyret virksomhed.Kravene om en større grad af målstyring og pri-oritering af bestemte områder er bl.a. kommettil udtryk i de politiske flerårsaftaler, der siden1992 har reguleret politiets bevillingsmæssige

Kapitel 6: Udviklingsaktiviteter inden for politiet.

forhold. Indholdet af de politiske flerårsaftalerer nærmere beskrevet i kapitel 4.

6.2.2.1. De politiske flerårsaftaler.

Aftalen om finansloven for 1995 omfattede enét-årig forlængelse af den flerårige aftale om po-litiets bevillingsmæssige forhold, der var ind-gået for årene 1992-1994.

Som et centralt element i flerårsaftalen blevdet fastslået, at politiet fra 1996 inden for ram-merne af finansloven selv skulle fastlæggestørrelsen og sammensætningen af politietspersonale og øvrige driftsudgifter. Man forlodsåledes de politisk fastsatte styrketal for poli-tiet.

Som led i flerårsaftalen for 1996-1999 blevdet bestemt, at de enkelte politikredse én gangårligt skal opstille målsætninger og handlepla-ner for deres prioriterede indsatser.

Det blev endvidere bestemt, at der skal skeen decentralisering af dele af politiets økonomi-forvaltning, således at der skabes en størresammenhæng mellem det ledelsesmæssige ogdet økonomiske ansvar i politikredsene.

Flerårsaftalen for 1996-1999 foreskrev bl.a.,at der løbende skal foretages evalueringer afpolitiets indsats.

Flerårsaftalen for 2000-2003 indeholder bl.a.krav om, at politiets ressourcestyring forbedresmed henblik på større gennemsigtighed af sam-menhængen mellem aktiviteter og ressource-anvendelse. Aftalen indeholder endvidere kravom, at politiet løbende effektiviserer og ompri-oriterer til fordel for nye behov.

6.2.2.2. Interne udviklingsaktiviteter.

De interne udviklingstiltag, der gennem de se-neste 10 år har været i politiet, er bl.a. kommettil udtryk i følgende aktiviteter:

t På vej-rapporten 1996t Fremtidens politi – 1996t Idégrundlag og overordnede mål for dansk

politit PULS-projektett POLIS-projektet.

t En projektgruppe nedsat af Rigspolitichefenafgav i maj 1996 en rapport om sags- og forret-ningsgange: "På vej - men hvilken?

Projektgruppen blev nedsat med baggrund iden turnusundersøgelse, som Finansministe-riet gennemførte af politiet i 1995, og hvori detbl.a. blev anbefalet, at der i tilknytning til envæsentlig forbedring af teknologiseringsni-

veauet i politikredsene blev gennemført en om-fattende forenkling og omorganisering af de ad-ministrative procedurer.

Projektgruppens rapport indeholder en ana-lyse af administrative sags- og forretnings-gange i samtlige politikredse uden for Køben-havn. På baggrund af analysen opstilles enrække forslag til, hvordan der ved en ændret ar-bejdstilrettelæggelse inden for forskellige sags-typer kan frigøres ressourcer.

Projektgruppen præsenterer i rapporten enrække overordnede løsninger. Det anføresbl.a., at politikredsen skal opbygges som enstruktur af tværfaglige teams, hvor personale-sammensætningen er bestemt af teamets fag-lige opgaver. Der skal endvidere på alle ni-veauer i organisationen være kompetence til atafgøre sager, der ikke kræver yderligere be-handling eller vurdering. I forlængelse heraf fo-reslås det, at personalet derfor i langt højeregrad end tidligere skal være generalister.

Projektgruppens udgangspunkt for opgave-fordelingen i samtlige sagstyper er, at rent ad-ministrative funktioner, der ikke kræver en juri-disk eller politimæssig uddannelse, skal vareta-ges af kontorpersonale. Det anføres herudoversom et grundprincip, at der generelt bør ske enuddelegering af ansvar og kompetence, såledesat sagerne afgøres på det lavest mulige niveau.

t Justitsministeren præsenterede i januar 1998"Idé-grundlag og overordnede mål for dansk po-liti". Publikationen, der er udarbejdet afRigspolitichefen og Politimesterforeningen isamarbejde med politiets organisationer, inde-holder - ud over en kortfattet beskrivelse af po-litiets opgaver, organisering og idégrundlag -målsætninger på 8 forskellige indsatsområder,som skal bidrage til, at politiet kan leve op tilbåde samfundets og egne forventninger.

Målsætningerne vedrører ikke politietsfunktion som lokal anklagemyndighed, mentager derimod sigte på alle de øvrige opgaver,som politiet skal løse.

Der er således opstillet overordnede mål-sætninger for politiets arbejde, organisation,økonomi- og ressourcestyring, ledelse, perso-nalepolitik, uddannelse, teknologianvendelseog for politiets information og kommunikation.

t Rigspolitichefen nedsatte i foråret 1995 enstyregruppe og en projektorganisation, der fiktil opgave at udvikle et nyt registrerings- og må-lesystem i politiet.

Styregruppen afgav i marts 1997 en rapport- PULS (Politiets Udviklings- Ledelses- og Sty-ringssystem).

Personalefordelingen i politiet var tidligereforetaget med udgangspunkt i det såkaldte

82

FAKTA-system (Faktiske ArbejdsopgaverKonfererende Til Ansatte). Efter FAKTA-syste-met blev arbejdsbelastningen i politikredseneregistreret ved måling af antal anmeldelser ogfaktiske arbejdsopgaver i politikredsene. Syste-met blev anvendt som hjælperedskab i forbin-delse med fordelingen af personaleressourcerinden for de forskellige personalegrupper, idetder blev foretaget en vægtning af de forskellig-artede arbejdsopgaver, der indgik i vurderings-systemet.

Rigspolitichefen besluttede i november 1997at iværksætte følgende initiativer som foreslåeti PULS-rapporten:

l De enkelte politikredse skal efter en ensartetskabelon udarbejde en årlig virksomhedsbe-retning. Første beretning udarbejdes for1998.

l Ressourceforbruget registreres og dokumen-teres i virksomhedsberetningen.

l Der gennemføres med 3 års mellemrum job-tilfredshedsundersøgelser i alle politikredseog afdelinger under Rigspolitichefen.

l Der gennemføres med 3-4 års mellemrumbrugertilfredshedsundersøgelser i politi-kredsene.

l Der igangsættes kvalitetssikringsarbejde lo-kalt med udgangspunkt i en udarbejdet kva-litetssikringshåndbog.

I relation til fordelingen af politiets personale-ressourcer i kredsene foreslog PULS rapportenindført et nyt system, hvorefter et bruttoperso-naletal for det politiuddannede, kontoruddan-nede og juridiske personale fordeles efter firefaktorer:

1. En grundfaktor, der tilgodeser et døgnbe-tjent tjenestested i hver politikreds, sva-rende til landets mindste døgnbetjentekreds.

2. En indbyggerfaktor, hvorefter der til-lægges hver politikreds et bestemt antalansatte i forhold til indbyggertallet.

3. En opgavefaktor, hvorefter der tillæggeskredsene personale, såfremt antallet af op-gaver overstiger landsgennemsnittet i for-hold til det beregnede antal ansatte i kred-sen efter grundfaktoren og indbyggerfak-toren.

4. Et tillæg for særlige forhold i den enkeltepolitikreds, der ikke lader sig beregne påbaggrund af døgntjeneste, indbyggertaleller sager.

Dette personalefordelingssystem blev ikke im-plementeret og er nu opgivet.

Til brug for registrering og dokumention afpersonaleressourceforbruget udviklede Rigs-

politichefen et ressourceregistreringssystem(POLPLAN). Efter systemet fordeles persona-leressourcerne på formål i overensstemmelsemed en centralt fastsat kontoplan. Samtligemedarbejdere tildeles endvidere en såkaldt sta-tistikprofil, der beskriver den eller de funktio-ner, den pågældende medarbejder varetager.

På teknologiområdet medførte flerårsaftalenfor 1996-1999 en øremærkning af 116 mio. kr. tilinvestering over de 4 år i moderne kontortek-nologi i politikredsene.

Rigspolitichefen udarbejdede herefter enhandlingsplan for politiets decentrale edb-an-vendelse i perioden 1997-1999. Med henblik påat opnå en større nytteværdi af de teknologiskeinvesteringer, som skulle foretages i henhold tilhandlingsplanen, udviklede Rigspolitichefensdataafdeling i løbet af 1997 et nyt sagsstyrings-system (POL-SAS), som skulle implementeres ikredsene i takt med teknologiseringen. POL-SAS-systemet blev udviklet på baggrund af deti 1994 indførte edb-baserede journal-døgnrap-portsystem.

t Som led i flerårsaftalen for 2000-2003 skal po-litiet styrke økonomistyringen bl.a. for at opnåstørre gennemsigtighed i sammenhængen mel-lem ressourceanvendelse og aktiviteter.

Med henblik herpå har Rigspolitichefen somled i udmøntningen af flerårsaftalen besluttet atgennemføre et projekt, der har til formål at ud-vikle et ledelsesinformationssystem, POLIS(Politiets Ledelsesinformationssystem).

Det første mål for projektet er at skabe enfælles kodefortegnelse – en slags kontoplan –der skal anvendes ved registrering af politietsaktiviteter, de udgifter, der er forbundet medaktiviteterne, samt forbruget af personaleres-sourcer.

Det andet formål med projektet er at defi-nere, hvilke målsætninger der er relevante atopstille på forskellige områder af politiets virk-somhed, og hvorledes målinger kan gennem-føres.

Det er tanken, at systemet skal give politi-kredsene bedre mulighed for at træffe bevidsteog rationelle beslutninger, når ressourceanven-delsen skal prioriteres.

Det er endvidere tanken, at systemet skalsikre en mere sammenhængende rapporteringom forbruget af de midler, som politiet får til-delt, og de resultater, der opnås hermed.

POLIS-projektet forventes at kunne imple-menteres i de første politikredse i løbet af 2002.

6.2.3. Retssikkerhedsmæssige tiltag.

Ved lov nr. 385 af 20. maj 1992 blev der gen-

83

nemført en revision af anklagemyndighedensstruktur med henblik på at opnå en mere tids-svarende og hensigtsmæssig kompetencefor-deling inden for anklagemyndigheden og der-med en bedre udnyttelse af ressourcerne.

Lovændringen, der nærmere er omtalt oven-for i kapitel 4, medførte bl.a. en udvidelse af deregionale statsadvokaters pligt til kontrol og til-syn med arbejdstilrettelæggelsen og sagsbe-handlingen i politikredsene.

Rigsadvokaten har endvidere fastsat vejle-dende retningslinier for statsadvokaternes kon-trol- og tilsynsvirksomhed med politikredsene.Statsadvokaterne skal således bl.a. i deres al-mindelige sagsbehandling føre tilsyn med tids-forløbet og kvaliteten af politiets efterforskningog den juridiske sagsbehandling i politikreds-ene.

Statsadvokaterne skal endvidere påse, atretsplejelovens formelle regler er iagttaget, ogat sagen i øvrigt er behandlet i overensstem-melse med gældende regler.

Vedrørende sagsbehandlingen er der fastsatvisse målsætninger for sagsbehandlingstiden ipolitikredsene. Politiet og anklagemyndighe-den har således siden 1998 arbejdet mere sys-tematisk med målsætninger for sagsbehand-lingstider.

Rigsadvokaten har i en række meddelelserfastsat specifikke målsætninger for sagsbe-handlingstiden i arrestantsager, sager ved-rørende unge lovovertrædere, voldssager ogmiljøstraffesager. Rigsadvokaten har i den for-bindelse bl.a. pålagt politikredsene en indberet-ningspligt til statsadvokaterne i hovedparten afdisse sager.

6.2.4. Effektivisering af politiindsatsen.

6.2.4.1. Effektivisering på kredsniveau.

I forlængelse af bl.a. flerårsaftalernes krav omopstilling af årlige målsætninger og handlepla-ner for politiets prioriterede indsatser har dertillige i de senere år været en tendens til i sti-gende grad at fokusere på en øget effektivise-ring af politiets operative arbejde. Dette harbåde gjort sig gældende for så vidt angår det or-denspolitimæssige område som for det efter-forskningsmæssige område. På det ordenspoli-timæssige område har effektiviseringernesærligt vedrørt spørgsmålet om det trygheds-skabende arbejde og øget synlighed.

Flerårsaftalen for 1996-1999 forudsatte, atden efterforskningsmæssige indsats skulle for-bedres gennem personalemæssige omflytnin-ger, bl.a. ved at nedlægge hjemme- og week-endvagter samt indskrænke døgnvagtordnin-

gerne.Flerårsaftalen forudsatte endvidere, at der

skulle frigøres ressourcer til efterforskninggennem sammenlægninger af ordens- og krimi-nalpolitiets ekspeditioner.

I henhold til flerårsaftalen for 2000-2003 skalder ske en opprioritering af det fleksibletværgående samarbejde om vagthavendefunk-tion og beredskab om aftenen og natten. I for-bindelse med Rigspolitichefens udmøntning afflerårsaftalen er politikredse med 2 eller fleredøgnbemandede stationer således pålagt kravom effektiviseringer i vagtberedskabet.

6.2.4.2. Styrket indsats mod den grænse-overskridende kriminalitet.

Justitsministeriet har ved en række cirkulære-skrivelser givet Rigspolitichefen bemyndigelservedrørende spørgsmålet om ydelse af bistandm.v. mellem politikredsene.

Bestemmelserne vedrørende bistandsydel-ser omhandler såvel bistand vedrørende or-denspolitimæssige opgaver som bistand til ef-terforskningsmæssige opgaver.

Disse bistandsregler er nærmere beskrevetnedenfor i kapitel 11, der beskriver den over-ordnede ledelsesstruktur i politiet, herundersærligt kompetenceforholdene mellem Justits-ministeriet, Rigspolitichefen og politikredsene.

Udover de generelle bestemmelser i bi-standsreglerne er Rigspolitichefen efter be-myndigelse fra Justitsministeriet blevet tillagtkompetence på en række områder, hvor enstyrkelse af samarbejdet på tværs af politi-kredsgrænser er fundet nødvendig.

Vedrørende det efterforskningsmæssigesamarbejde udsendte Rigspolitichefen i 1998rundskrivelser om den politimæssige indsatsmod rambuktyverier samt om mål og midler forpolitiets indsats mod rocker-kriminalitet.Rundskrivelserne beskriver nærmere de opga-ver, der forudsættes løst i politikredsene samtpå regionalt og nationalt niveau.

Rundskrivelserne indeholder koncepter forden kriminalpolitimæssige indsats og læggerop til, at der - i det omfang det ikke allerede ersket - etableres regionale ordninger for efter-forskningsmæssigt samarbejde, koordinationm.v. i forbindelse med politikredsgrænseover-skridende kriminalitet.

Som eksempler på typer af politikredsgræn-seoverskridende kriminalitet, der er omfattet afsamarbejdsaftalerne, kan nævnes rocker- ognarkotikakriminalitet, sager vedrørende børne-pornografi samt serie- og organiserede tyverier,f.eks. rambuk-, pengeskabs- og lastbiltyverier.Der samarbejdes endvidere omkring visse

84

bankrøverier, tricktyverier, smuglerier og graf-fiti.

Herudover er der på følgende områder etab-leret ordninger med henblik på at styrke ind-satsen mod grænseoverskridende kriminalitet:

t Etablering af efterforskningsstøttecentret Etablering af centrale styregrupper ved-

rørende grænseoverskridende kriminalitett Styrket indsats mod IT-kriminalitett Styrket indsats mod menneskesmugling og

illegal indvandringt Styrket grænsekontrol.

t Rigspolitichefen udsendte i 1998 en rund-skrivelse om etablering af et nationalt efter-forskningsstøttecenter (NEC). Det nationale ef-terforskningsstøttecenter forestår en systema-tisk politimæssig overvågning af grænseover-skridende kriminalitet og organiseret og kom-pliceret kriminalitet. Overvågningen består iindsamling, bearbejdning, systematisering ogvidereformidling af information om bestemtekriminalitetstyper m.v. Denne overvågning dan-ner grundlag for en målrettet indsats mod for-skellige kriminalitetsformer.

Rigspolitichefen nedsatte i 1999 en arbejds-gruppe, der skulle udarbejde forslag til etable-ring af regionale efter forskningsstøttecentre(REC). Det er besluttet, at der skal etableres re-gionale efterforskningsstøttecentre i landets 7politiregioner. Det betyder, at der vil være ef-terforskningsstøttecentre i Ålborg, Århus,Kolding, Odense, Slagelse, København samt påBornholm. Efterforskningsstøttecentrene eretableret den 1. juni 2001.

Formålet med de regionale efterforsknings-støttecentre er at styrke indsatsen mod såkaldtkompliceret kriminalitet ved at støtte og sup-plere politikredsenes indsats, f.eks. i relation tilanalyse og overvågning af kriminalitetsudvik-lingen.

t I 1996 blev der etableret en særlig styre-gruppe med henblik på at styrke koordinerin-gen af den politimæssige indsats mod rocker-kriminalitet.

Styregruppen skulle fungere som centraltbindeled til de enkelte politikredse og til lokalteller regionalt sammensatte specialgrupper("task forces") på tværs af politikredsgrænser-ne for gennem en særlig målrettet efterforsk-ning og informationsudveksling at opklare kri-minalitet, der begås i rockermiljøet, og for atforhindre nye forbrydelser.

Rigspolitichefen har endelig i 2000 nedsat enstyregruppe vedrørende efterforskningsstøtte-centrene samt grænseoverskridende organise-ret kriminalitet.

Styregruppen skal videreføre det arbejde,som hidtil er udført af den særlige styregruppevedrørende rocker-kriminalitet. Formålet erbl.a., at erfaringerne fra indsatsen mod rocker-kriminalitet mere generelt skal anvendes vedindsatsen mod kriminalitet, der kan betegnessom landegrænse- eller politikredsgrænseover-skridende, eller som i øvrigt er organiseret ellerefterforskningsmæssigt kompliceret. Dette kanf.eks. dreje sig om rocker-kriminalitet, narko-tikakriminalitet, handel med kvinder, ciga-retsmugling, gadebander, graffiti, hooliga-nisme o.lign. Styregruppen skal endvidere fun-gere som en følgegruppe i relation til de regio-nale efterforskningsstøttecentres virksomhed.

Styregruppen har bl.a. truffet beslutningom, at kvindehandel skal undergives en syste-matisk politimæssig overvågning gennem detnationale efterforskningsstøttecenter og de re-gionale centre. Styregruppen har endvidere be-skæftiget sig med f.eks. initiativer over for util-passede unge og politiets indsats mod ecstasy.

t Rigspolitichefen har endvidere oprettet ensærlig IT-støtteenhed, der overvåger IT-kriminali-tet og særligt kriminalitet, der begås under an-vendelse af internettet, herunder handel med ogudveksling af børnepornografisk materiale. Støt-teenheden overvåger også IT-kriminalitetsmil-jøet og forestår kontakten til internetleverandø-rer, interesseorganisationer m.v. IT-støtteenhe-den er i 2000 blevet tilknyttet det nationale efter-forskningsstøttecenter med henblik på at styrkeindsatsen mod denne form for kriminalitet.

t Med henblik på at styrke den samlede poli-timæssige indsats mod organiseret illegal ind-vandring og menneskesmugling til Danmark op-rettede Rigspolitichefen i begyndelsen af 1997et særligt efterforskningsregister om bekæm-pelse af organiseret illegal indvandring samt ensærlig efterforskningsenhed, som kan yde ef-terforskningsmæssig bistand til politikredsenei sager om organiseret illegal indvandring ogmenneskesmugling.

Rigspolitichefen har endvidere etableret enspecialgruppe ("task force), der skal koordi-nere efterforskningen og den øvrige politimæs-sige indsats mod den organiserede menneskes-mugling. Specialgruppen fungerer som efter-forskningsmæssig assistance til politikredseneog skal herunder - på baggrund af indhentedeoplysninger - koordinere og målrette efter-forskningen.

t Der blev i 1999 oprettet en særlig Grænse-politiafdeling ved landegrænsen med henblik påat opnå en styrkelse og effektivisering af grænse-kontrollen. Grænsepolitiafdelingen blev etableret

85

ved en sammenlægning af den almindeligegrænsekontrol i Gråsten og Tønder politikredseog den tidligere fælles baglandspatrulje, der ud-førte mobile kontroller i området bag grænsenmed henblik på at afsløre personer, der havdekrydset grænsen uden for grænseovergangsste-derne eller på anden måde unddraget siggrænsekontrol. Tanken bag sammenlægningenvar, at en effektiv politimæssig indsats modgrænseoverskridende kriminalitet og illegal ind-vandring i dag forudsætter en anderledes koor-dineret og målrettet kontrolvirksomhed end dentraditionelle grænsekontrol. Grænsepolitiafde-lingen har i dag til opgave at udføre målrettetkontrolvirksomhed i det nære grænseområde,men vil også kunne bistå politikredsene i Jyllandog på Fyn med målrettede kontrolindsatser påudlændingeområdet.

Det er endvidere efter Danmarks indtrædeni det praktiske Schengen-samarbejde i marts2001 etableret en grænsepolitiafdeling påLolland og Falster. Afdelingen skal udføre kon-trolvirksomhed på Lolland og Falster, men viltillige kunne yde bistand til målrettede kontrol-indsatser på Sjælland.

6.2.5. Øget tryghedsskabende indsats.

Flerårsaftalen for 1996-1999 indeholder på enrække områder konkrete resultatkrav til poli-tiet. Der stilles bl.a. krav om, at politiet skalvære mere synligt og tryghedsskabende, arbej-det skal være mere målrettet, efterforsknings-indsatsen skal opprioriteres, den præventiveindsats skal øges, og politiet skal være mereserviceorienteret.

Flerårsaftalen for 2000-2003 stiller også kravom, at den tryghedsskabende og forebyggendeindsats skal styrkes, og at synligheden skaløges, f.eks. gennem øget patruljering. Aftalenstiller endvidere krav om, at opgaverne skalløses tættere på borgeren, og at dialogen mel-lem politi og borger skal styrkes.

Politiet har i perioden fra 1996 til 2000 sam-let set øget antallet af timer med patruljering ogdermed politiets synlighed i lokalsamfundet.

Der er herudover tale om 2 områder, hvorder er iværksat egentlige udviklingsaktiviteter.Det drejer sig om:

t Indsatsen mod volds- og bandekriminalitett Nærpolitiforsøg.

6.2.5.1. Forstærket indsats mod volds- ogbandekriminalitet.

Rigspolitichefen besluttede i 1997 at iværksætte

en nærmere kortlægning af begrebet "gade-bandekriminalitet" med henblik på en styrketindsats over for denne særlige kriminalitets-form.

Ved rundskrivelse af 5. september 1997 an-modede Rigspolitichefen på den baggrund poli-tikredsene om at beskrive de hidtidige erfarin-ger med sådanne gadebander - herunder oplys-ninger om den hidtidige indsats i politikreds-ene.

Rigspolitichefen nedsatte i den anledning enstyregruppe, der fik til opgave at gennemgå oganalysere politikredsenes beskrivelser medhenblik på at afdække og beskrive fænomenetgadebander og dets omfang samt anvise for-skellige modeller for en styrket indsats over forgadebandekriminaliteten.

Styregruppen vedrørende bandekriminalitetafgav i september 1998 rapporten "Gadebanderi Danmark" samt en beretning med styregrup-pens overvejelser og anbefalinger.

Styregruppen anfører i sin beretning bl.a., atproblemerne i forbindelse med gadebandekri-minalitet ikke vil kunne løses af politiet alene,men forudsætter et tæt samarbejde med andremyndigheder. Styregruppen anbefaler på denbaggrund, at politikredsene løbende overvejerbehovet for at udvikle dette samarbejde, bl.a.med henblik på en målretning af den fælles ind-sats på det forebyggende område. Styregrup-pen understreger ligeledes behovet for et sam-arbejde på tværs af politikredsgrænser - såvelkriminalpræventivt som efterforskningsmæs-sigt.

Styregruppen anbefaler endelig, at der hosRigspolitichefen sker en registrering af gade-bander og gadebandekriminalitet.

Der er på den baggrund oprettet et centraltEdb-baseret register vedrørende registrering afgadebandemedlemmer under Rigspolitichefen.Registret er taget i brug i sommeren 1999.

Som led i flerårsaftalen for 2000-2003 skalder endelig gennemføres et udviklingsprojekt,som skal munde ud i en handlingsplan til fore-byggelse af volds- og bandekriminalitet. Projek-tet skal danne grundlag for et idékatalog, derkan anvendes i forbindelse med den fremtidigeindsats mod og forebyggelse af bandekriminali-tet. I Rigspolitichefens udmøntningsplan forprojektet er det målsætningen, at handlingspla-nen skal foreligge i løbet af første halvår 2002.

Vedrørende de såkaldte utilpassede unge erder - med afsæt i en tværministeriel rapport fra1999 - iværksat et initiativ vedrørende øgetmandsopdækning af bestemte personer ellergrupper af utilpassede unge. Politikredsene er iden forbindelse pålagt at indarbejde lokale ud-møntningsplaner for en øget indsats mod volds-og bandekriminalitet. Den tværministerielle

86

rapport er nærmere omtalt i kapitel 4.

6.2.5.2. Nærpolitiforsøg.

Af flerårsaftalen for 1996-1999 fremgår bl.a., atpolitiet i forbindelse med den tryghedsska-bende indsats - bl.a. gennem en øget synlighed- skal lægge vægt på det forebyggende og efter-forskende politiarbejde. Det anføres endvidere,at politiets virksomhed i stigende udstrækningskal drives som nærpoliti tæt på lokalbefolknin-gen med særlig vægt på det kriminalitetsfore-byggende, opsøgende og problemorienteredepolitiarbejde.

Rigspolitichefen iværksatte bl.a. på den bag-grund i løbet af 1996 en række initiativer meddet formål at tilvejebringe et grundlag for atgennemføre pilotprojekter om nye nærpoliti-ordninger med henblik på at opstille en ny defi-nition af nærpolitiets opgaver.

Rigspolitichefen besluttede på baggrund afundersøgelserne i foråret 1997 at iværksættenærpolitiforsøg i henholdsvis København,Frederiksberg, Helsingør, Roskilde, Esbjerg ogRanders politikredse.

Som omtalt i kapitel 5, afsnit 5.6.3.1., blevpolitidækningen i det ”nære samfund” indtil be-gyndelsen af 1980’erne varetaget af distriktspo-litiet, understationer og landpolitiet.

I 1984 blev der iværksat et forsøg med nær-politi i 9 byer. Man lagde i den forbindelsesærlig vægt på en forøgelse af fodpatruljerin-gen og af det præventive, opsøgende arbejde irelation til lokalområdets skoler, klubber, andreoffentlige myndigheder m.v.

I forbindelse med evalueringen af forsøget i1985 blev disse forsøg gjort permanente, lige-som det blev besluttet i videre omfang at sup-plere disse forsøg med en egentlig nærpoliti-ordning med stationer placeret i nærmiljøet.

Af projektbeskrivelsen for nærpolitiprojek-terne i de 6 udvalgte politikredse i 1997 frem-går bl.a., at formålet med projekterne er at op-samle viden og erfaringer om, hvorledes nær-politiordninger kan struktureres og organise-res, hvorledes medarbejdere i nærpolitiordnin-gerne skal uddannes, samt hvorledes samspil-let mellem interne og eksterne interesser hånd-teres bedst muligt. Det anføres endvidere, atnærpolitiordningerne i fremtiden vil komme tilat udgøre en betydelig andel af den samledeservice, politiet vil skulle levere til borgere ogmyndigheder i de enkelte politikredse.

Der er meget stor forskel på omfanget af de6 forsøg. Forsøget i Helsingør politikreds - derstartede i oktober 1998 - er det mest omfattendeforsøg i Danmark. Der er udarbejdet en nystruktur for kredsen med en inddeling af kred-

sen i 6 nærpolitidistrikter, der tilsigter at gørenærpolitiet til et væsentligt element i det sam-lede politiarbejde. Nærpoliti forstås i dette for-søg som en måde at udføre politiarbejde på,hvor der lægges vægt på det fremadrettede(proaktive) og problemorienterede arbejde itæt samarbejde med lokalsamfundet og medhovedvægten på den synlige og tryghedsska-bende indsats.

Der er i foråret 2001 foretaget en foreløbigevaluering af de 6 nærpolitiforsøg. Af evaluerin-gen fremgår, at nærpolitiets samarbejdspart-nere oplever at have fået et ”personligt” politi,der både evner og prioriterer det forebyggendeog langsigtede arbejde. Det fremgår endvidere,at forsøget i Helsingør politikreds tilsynela-dende har medført en nedbringelse af proble-merne i lokalområderne og et fald i antallet afindbrud.

Evalueringen viser imidlertid også, at bor-gernes følelse af tryghed og tilfredshed med(nær)politiet er blevet negativt påvirket ved for-søgets start, og at det ikke efterfølgende er lyk-kedes at rette op på dette. Det fremgår endvi-dere, at politiets generelle synlighed i de flestekredse ikke er øget i forsøgsperioden.

I evalueringen af de 6 forsøg anbefales det,at man definerer begrebet nærpoliti. Det påpe-ges endelig, at der i forbindelse med udarbej-delsen af en definition bør tages stilling til, omnærpolitiet alene er en klart defineret persona-legruppe, eller om der er tale om en ny ar-bejdsform.

I flerårsaftalen for 2000-2003 er det bestemt,at politiet i løbet af aftaleperioden skal udbredenærpolitiet til alle større politikredse, svarendetil 20 politikredse.

I Rigspolitichefens udmøntningsplan for af-talen er der sket en udbredelse af nærpolitifor-søget til 31 politikredse inklusiv de 6 oprinde-lige nærpolitiforsøg fra flerårsaftalen 1996-1999.Det er forudsat, at den samlede styrkelse afnærpolitiet skal ske gennem omprioriteringeraf ressourcer fra andre områder, herunder ef-terforskningsområdet, samt gennem tilførsel afekstra personaleressourcer.

Rigspolitichefen har som led i gennemførel-sen af flerårsaftalen iværksat et udviklingspro-jekt, der skal understøtte udbredelsen af nær-politiet. Formålet med projektet er for det førsteat afprøve, om en forstærket synlig nærpoliti-indsats har en positiv indvirkning på kriminali-tetsudviklingen og borgernes tryghed.Formålet er endvidere at finde frem til varigeløsninger på kriminalitets- og konfliktproble-mer i et lokalsamfund gennem afprøvning afforskellige problemorienterede arbejdsmeto-der.

Det overordnede formål med de 31 nærpoli-

87

88

tiforsøg er at afprøve forskellige modeller fororganisering, opgaveløsning og samarbejdsfor-mer med eksterne samarbejdspartnere.

I forbindelse med udviklingsprojektet er derudarbejdet en projekthåndbog. For så vidtangår definitionen af nærpoliti anføres det i pro-jekthåndbogen, at man i første omgang harvalgt alene at definere en arbejdsstrategi fornærpolitiet og ikke udarbejde en central defini-tion af nærpolitiet. Tanken er, at erfaringernefra de 31 nærpolitiforsøg skal danne grundlagfor en nærmere drøftelse af behovet og mulig-heden for at udarbejde en central definition.

Arbejdsstrategien for nærpolitiet kaldes”den tredje strategi”. Patruljering og efterforsk-ning ses i denne sammenhæng som den førsteog anden strategi for politiets arbejde. Dentredje strategi kaldes den problemorienteredearbejdsmetode.

Den problemorienterede arbejdsmetodesøger gennem analyse at vurdere, hvorfor etgivet problem er opstået. Herefter planlæggesder og iværksættes en indsats på baggrund afanalysens resultater, hvorefter der endelig fore-tages en opfølgning på indsatsen. Det problem-orienterede arbejde er således kendetegnet vedat være baseret på viden om et givet problem.Tanken er, at politiet ikke alene skal basere sigpå sin egen viden, men tillige på den viden, sompolitiets samarbejdspartnere i lokalsamfundet –herunder særligt kommunerne – er i besid-delse af. Arbejdsmetoden forudsætter, at nær-politiet i højere grad arbejder analytisk og plan-lægger indsatserne med udgangspunkt i de fo-retagne analyser. Arbejdsmetoden indebærerendvidere, at der opstilles mål for og følges oppå resultaterne af indsatserne.

Til brug for projekthåndbogen har en ar-bejdsgruppe under Rigspolitichefen udarbejdetet forslag til en dansk model for den problem-orienterede arbejdsmetode.

Modellen indeholder 4 faser:

l ”Ved-fasen”: Hvad ved vi om problemet ogmålet for problemløsningen

l ”Kan-fasen”: Hvad kan vi, og hvilke mulig-heder har vi i forhold til vores situation

l ”Vil-fasen”: Hvad vil vi på baggrund af demuligheder, vi har, og hvad er planerne forgennemførelsen og evalueringen

l ”Gør-fasen”: Hvad gør vi i praksis for at løseproblemet, samt hvordan og hvornår evalu-

erer vi indsatsen.

Den problemorienterede arbejdsmetode skalforstås bredere end det ofte anvendte udtryk”målrettede indsatser”. Den problemoriente-rede arbejdsmetode vil således i videre omfangbasere sig på et mere omfattende analysear-bejde og en større grad af samarbejde medandre lokale myndigheder m.v. og vil typiskhave et mere langsigtet mål for den politimæs-sige indsats. Arbejdsmetoden fokuserer såle-des på at finde frem til mere varige løsninger påkriminalitets- og konfliktproblemer i lokalsam-fundet.

6.3. Sammenfatning vedrørende de interne udviklingsaktiviteter.

De udviklingsaktiviteter, der er beskrevet oven-for, har efter kommissionens opfattelse på enlang række punkter levet op til de krav, somsamfundsudviklingen i bred forstand har stillettil politiets arbejde.

Kommissionen har imidlertid fundet, at derer behov for at vurdere, hvilke konkrete kravdisse udfordringer mere præcist stiller til politi-ets måde at organisere sig på, og dermed vur-dere, om disse udfordringer stiller krav om æn-dringer i landets inddeling af politikredse. Detmå således nøje overvejes, om disse krav og ud-fordringer nødvendiggør ændringer i politietsuddannelse, arbejdsmetoder m.v., ligesom detnøje må overvejes, om sådanne eventuelle æn-dringer medfører et behov for en ændret poli-tikredsinddeling.

Kommissionen har i den forbindelse lagtvægt på, at den samfundsudvikling, der er be-skrevet i kapitel 4, må forventes at fortsætte ide kommende år og i stigende grad må forven-tes at stille krav til politiets arbejde.

Kommissionen er endvidere af den opfat-telse, at de udviklingsaktiviteter, der - særligt ilyset af samfundsudviklingen og ændrede kri-minalitetsmønstre - har været inden for politieti de senere år, har vist, at politikredsene på enrække områder ikke på egen hånd - uden assi-stance udefra - er i stand til at løse de opgaver,som politiet stilles over for. Det drejer sig bådeom ren personalemæssig assistance og ommere sagkyndig assistance. Behovet for assi-stance har særligt vist sig i forbindelse med dengrænseoverskridende kriminalitet.

89

7.1. Indledning – de 14 krav.

I de 3 foregående kapitler 4-6 er der beskreveten række forhold, der har betydning for politi-ets virksomhed i bred forstand. Der er endvi-dere i kapitel 5 udarbejdet en beskrivelse af po-litiets opgaver, der særligt fokuserer på forskel-lige typer af kredses muligheder for at løsederes opgaver. Der er endelig kort redegjortfor de udviklingsaktiviteter i politiet, der eriværksat gennem de seneste år – bl.a. medhenblik på at leve op til de krav, der bredt set eren følge af udviklingen i samfundet.

Kommissionen har på den baggrund søgt atidentificere de udfordringer, som politiet stårover for i dag og må forventes at stå over for ide kommende år. Kommissionen har i sit ar-bejde lagt vægt på samfundsudviklingen i bredforstand og har herunder bl.a. fokuseret på dekrav, der fra politisk side og fra befolkningensside stilles til politiet. Kommissionen har i denforbindelse særligt hæftet sig ved de synspunk-ter, der er fremkommet i forbindelse med deninterview- og spørgeskemaundersøgelse med ialt 33 myndigheder og organisationer m.v., derer beskrevet i kapitel 4. Kommissionen har så-ledes sammenholdt de udfordringer, som poli-tiet står over for i dag og må forventes at ståover for i de kommende år, med en vurdering afpolitiets aktuelle situation og de udviklingstil-tag, der i de senere år har været inden fordansk politi.

Kommissionen har herefter nøje overvejet,hvilke konkrete krav disse udfordringer merepræcist stiller til politiets måde at organiseresig på.

Kommissionen har valgt at fokusere på krav,der har en strukturel betydning. Dette betyder,at der primært er tale om krav, der har en di-rekte betydning for politiets måde at organiseresig på og dermed for en fremtidig inddeling aflandet i politikredse.

7.2. Sammenfatning vedrørende kra-vene til fremtidens politikredse.

Kommissionen har opstillet i alt 14 krav, sompolitiet skal kunne leve op til i en fremtidigstruktur. Den betydning, som de enkelte kravhar for en fremtidig politikredsstruktur – ogdermed for størrelsen af de fremtidige politi-kredse - er beskrevet i kapitel 8.

De 14 opstillede krav kan overordnet indde-les i følgende 4 hovedhensyn:

t Bæredygtige politikredse (krav 1-7)t Fastholdelse af politiets lokale forank-

ring og nærheden til borgerne (krav 8)t Retssikkerhed og legalitetskontrol (krav

9-11)t Hensynet til retskredsgrænser samt

kommune- og amtsgrænser (krav 12-14)

De 14 krav, der er opstillet i uprioriteretrækkefølge, lyder således:

Krav til fremtidens politikredse

1. Kredsen skal organiseres således, at dersikres en rimelig responstid hele døgnetfra kørende patruljer eller udrykningsste-der i alle dele af kredsen, og således at deraltid kan reageres på flere hastende opga-ver samtidig. Endvidere skal den, der fo-retager udrykning, også være i stand tilumiddelbart at løse den opgave, der ryk-kes ud til, eller foretage de skridt, der ernødvendige umiddelbart, indtil en even-tuel assistance kommer til stedet.

2. Kredsen skal – i hvert fald indledningsvis- både ledelsesmæssigt og på gadeplankunne håndtere såvel varslede som uvars-lede større begivenheder.

3. Kredsen skal have en central fælles ana-lyse- og planlægningsenhed – herundereventuelt tillige for den kriminalpræven-tive indsats - der er så stor, at der sikresen tilstrækkelig ekspertise og et fagligtmiljø i enheden.

4. Kredsen skal så vidt muligt være i standtil at sikre, at de planer, som ledelsen harlagt for kredsen, kan realiseres, og dervedkontinuerligt – gennem bedre mulighederfor prioritering og omdisponering – sikreløsningen af alle løbende opgaver af såvelreaktiv som proaktiv karakter.

5. Kredsen skal løbende kunne afse og med-inddrage personaleressourcer i fastlæggel-

Kapitel 7: Kravene til fremtidens politikredse.

sen af kredsens strategier og mål for atsikre en effektiv løsning af kredsens opga-ver samt en høj grad af information ogkommunikation mellem ledelsen og perso-nalet i kredsen. Kredsens øverste ledelseskal således have mulighed for at være syn-lig i hele organisationen.

6. Kredsen skal have mulighed for at givepersonalet bredde i kompetenceudviklin-gen via efteruddannelse og rotation tilforskellige – generelle som mere speciali-serede – opgavetyper inden for kredsen,således at opgaverne løbende kan løsespå et højt fagligt niveau og med henblikpå at rekruttere og fastholde kompetentemedarbejdere.

7. Kredsen skal have en central intern ad-ministrationsenhed med henblik på atsikre en professionel og ressourcemæssigrationel intern administration og medhenblik på så vidt muligt at undgå dob-beltadministration inden for kredsen.

8. Kredsen skal organiseres således, atkommuner uden en politistation ellernærpoliti/landpoliti dækkes fra et be-stemt tjenestested i en anden kommuneog med en sådan ressource, at kravenetil den proaktive og præventive indsatssamlet kan opfyldes, jf. krav 4.

9. Kredsene skal være i stand til at sikre, atretshåndhævelsen gennemføres på en ef-fektiv og ensartet måde over hele landet.

10. Alle dele af politiets arbejde skal hvile pålegalitetsprincippet som det bærende ele-ment.

11. Kredsen skal være i stand til at sikre etfagligt miljø, der muliggør en effektiv le-galitetskontrol med politiets arbejde.

12. Kredsens grænser skal følge de primær-kommunale grænser, således at kredsenindeholder én eller flere hele kommuner.

13. Kredsens grænser skal som udgangs-punkt følge de amtskommunale grænser,således at kredsen ikke deles mellemflere amter.

14. Kredsens grænser må som udgangs-punkt ikke gennemskære en retskreds,således at kredsen deles mellem flereretskredse.

Opfyldelsen af de 14 krav, som kommissionenhar opstillet for en fremtidig politikredsstruk-tur, vil efter kommissionens opfattelse betyde,at politikredsene i alle dele af landet i højeregrad end i dag vil være bæredygtige.

De 14 krav vil medføre, at politikredsene påegen hånd vil være i stand til at løse alleløbende opgaver i kredsen uden at være afhæn-gig af hjælp udefra.

Kravene medfører endvidere, at nærhedentil den enkelte borger og politiets lokale forank-ring fastholdes – samtidig med at der skabesgrundlag for en bedre politimæssig indsats i lo-kalområderne. Dette vil efter kommissionensopfattelse skabe bedre muligheder for en reeltryghed for den enkelte borger.

En række af de 14 krav kan ikke umiddel-bart opfyldes i den nuværende kredsstrukturmed 54 politikredse.

Kommissionen har nedenfor i kapitel 8 nær-mere redegjort for, hvilke ændringer i den nu-værende politikredsinddeling der er nødven-dige for at kunne opfylde de krav, som efterkommissionens opfattelse må stilles til fremti-dens politi.

7.3. Styrker ved de nuværende små po-litikredse.

Kommissionen har i forbindelse med sit arbejdemed en ny politikredsstruktur og som led i sineovervejelser om, hvilke krav der må stilles tilpolitiet, helt overordnet fundet, at der er enrække fordele ved de små kredse i den nu-værende struktur.

Det er kommissionens opfattelse, at politietgenerelt nyder stor tillid i befolkningen, og atder – uanset kredsens størrelse – er stor til-fredshed lokalt med politiets indsats. Denne til-fredshed med det lokale politi gælder efterkommissionens opfattelse såvel for borgernesom for de lokale myndigheder, herundersærligt de kommunale myndigheder.

De fordele, der efter kommissionens opfat-telse er ved de små kredse i den nuværendestruktur, kan overordnet skitseres i følgendepunkter:

l Kredsene er organiseret i små og overskue-lige enheder.

l Politiet er en integreret del af lokalsamfun-det og har dermed en stor grad af lokal for-ankring og et indgående lokalkendskab.

l Der er en umiddelbar og tæt kontakt mel-lem politimesteren og den øverste ledelse ikredsen og de lokale myndigheder, herun-der særligt de lokale borgmestre og kom-munalbestyrelser.

90

l Der er som regel kort geografisk afstandmellem politiet og borgeren.

l Borgerne har følelsen af ”vores politi”.l Det er nemt at kommunikere internt i

kredsen.l Ledelsens synlighed i organisationen er

stor.l Der er en tæt – daglig – kontakt mellem de

forskellige personalegrupper og en høj gradaf daglig ”sparring”, herunder tæt kontaktmellem jurister og politi.

Langt den overvejende del af disse fordele vilefter kommissionens opfattelse kunne overførestil en struktur med større kredse. Kommis-sionen har i forbindelse med overvejelserneom, hvilke krav der må stilles til de fremtidigepolitikredse, foretaget en afvejning af hensynettil nærhed og lokal forankring over for hensy-net til at sikre bæredygtige politikredse.

Fordelene ved de små kredse i den nu-værende struktur skal således ses i sammen-hæng med de krav, der i øvrigt bredt ses måstilles til politiet.

I det følgende er der – med udgangspunkt ide 4 hovedhensyn, der er nævnt ovenfor underafsnit 7.2. – redegjort for baggrunden for de en-kelte krav samt det nærmere indhold af kra-vene.

7.4. Bæredygtige politikredse.

Efter kommissionens opfattelse skal de enkeltepolitikredse som udgangspunkt være bæredyg-tige. Ved bæredygtige politikredse menes politik-redse, der på egen hånd er i stand til at løse alleløbende politiopgaver i kredsen uden at væreafhængig af hjælp udefra.

Begrebet bæredygtige politikredse kanimidlertid ses i en række forskellige sammen-hænge. Kommissionen har fundet, at bæredyg-tige politikredse er kendetegnet ved følgende 4forhold:

l Effektiv tilrettelæggelse af det operative po-litiarbejde

l Fleksibilitet og omstillingsevne, herunderevne til målstyring og prioritering

l Faglighed og kompetenceudviklingl Effektiv tilrettelæggelse af det administra-

tive arbejde.

7.4.1. Effektiv tilrettelæggelse af det operative politiarbejde.

Det overordnede krav om en effektiv tilrette-læggelse af det operative politiarbejde inde-

bærer, at kredsen er i stand til at håndtere allede løbende opgaver på en måde, der sikrer eneffektiv udnyttelse af kredsens ressourcer.

Dette forudsætter bl.a. en effektiv tjeneste-planlægning, der sikrer en løbende varetagelseaf alle kredsens opgaver. Det betyder, at derbåde skal kunne reageres på anmeldelser, ryk-kes ud i forbindelse med forskellige hændelserog begivenheder, udføres forebyggende ar-bejde og iværksættes målrettede og problem-orienterede indsatser på særlige områder.

Det overordnede krav om en effektiv tilret-telæggelse af det operative politiarbejde inde-bærer endvidere, at kredsen skal være i standtil effektivt at samarbejde med andre kredse.Dette skal bl.a. ses som en følge af stigningen ilandegrænse- og politikredsgrænseoverskri-dende kriminalitet. Kravet forudsætter endelig,at kredsene er i stand til - f.eks. gennem analys-evirksomhed - at koordinere politiindsatsen iforbindelse med efterforskning på såvel natio-nalt, regionalt og lokalt plan.

Hensynet til at sikre en effektiv tilrette-læggelse af det operative politiarbejde er kom-met til udtryk i krav 1 og 2.

7.4.1.1. Udrykning til flere hastende opgaver på samme tid.

Krav 1: Kredsen skal organiseres således,at der sikres en rimelig responstid heledøgnet fra kørende patruljer eller udryk-ningssteder i alle dele af kredsen, og såledesat der altid kan reageres på flere hastendeopgaver samtidig. Endvidere skal den, derforetager udrykning, også være i stand tilumiddelbart at løse den opgave, der rykkesud til, eller foretage de skridt, der er nød-vendige umiddelbart, indtil en eventuel as-sistance kommer til stedet.

Kravet indebærer, at kredsen skal have et vel-organiseret beredskab og herved bl.a. tilgo-dese hensynet til en hurtig responstid.

Kommissionen har i den forbindelse fundet,at de enkelte politikredse i en fremtidig struk-tur skal have mandskab nok til på alle tider afdøgnet at kunne reagere på flere hastende op-gaver samtidig uden at få assistance fra enanden politikreds. Ved hastende opgaver tæn-kes på opgaver, der nødvendiggør en udryk-ning af hensyn til personers liv og førlighed,eller hvor en hurtig politimæssig tilstede-værelse vil være af afgørende betydning forf.eks. afspærring af et ulykkes- eller gernings-sted. Som eksempler på sådanne hastende op-gaver kan nævnes færdselsuheld med person-

91

skade eller større færdselsuheld med materielskade, gadeuroligheder, brandstiftelse, røveri,vold, værtshusslagsmål og drab eller voldtægt.Der tænkes endvidere på hastende opgaver afmere tryghedsskabende karakter, f.eks. udryk-ning i forbindelse med volds- og banderelateretkriminalitet, husspetakler, indbrud hos ældremennesker eller i anden privat beboelse iøvrigt, dødfundne, tricktyveri o.lign. Der tæn-kes derimod ikke på udrykning til butikstyveri,allerede begået indbrud i en virksomhed o.lign.

Samtidig udrykning til flere sådanne has-tende opgaver forudsætter, at kredsen er istand til at bemande et vist minimum af patrul-jevogne i alle døgnets timer.

Kravet indebærer endvidere, at kredsenalene bør have én central vagthavendefunktion,hvorfra udrykningsopgaverne disponeres ogprioriteres, med henblik på at opnå den mestoptimale udnyttelse af kredsens samlede res-sourcer.

Der er ikke herved taget stilling til, hvorfraden enkelte udrykning fysisk set skal udgå.Kommissionen har fundet, at den nærmere or-ganisering af kredsens beredskab mest hen-sigtsmæssigt bør overlades til ledelsen i de nyepolitikredse henset til de forskelle i geografi ogbefolkningstæthed m.v., der vil være kredseneimellem. Kommissionen finder imidlertid, at dermå stilles krav om, at beredskabet organiserespå en måde, der i videst muligt omfang sikrer,at politiet – i alle dele af politikredsen - kommertil stede inden for en rimelig tid, når der erbehov for det.

Sikkerheden for den enkelte politiansatteskal i denne forbindelse tilgodeses. Karakterenaf nogle af de hastende opgaver - f.eks. værts-husslagsmål og gadeuroligheder - vil såledeskunne indebære, at det ud fra et sikkerheds-mæssigt synspunkt ikke vil være forsvarligtalene at sende én patruljevogn til stedet.

7.4.1.2. Håndtering af større begivenheder.

Krav 2: Kredsen skal – i hvert fald indled-ningsvis – både ledelsesmæssigt og på gade-plan kunne håndtere såvel varslede somuvarslede større begivenheder.

Kommissionen har lagt vægt på, at politikreds-ene i alle dele af landet - i hvert fald indled-ningsvis - er i stand til at håndtere større begi-venheder. Ved udtrykket større begivenhedertænkes på større demonstrationer, urolighederi forbindelse med særlige grupperinger, gade-optøjer, større udrykningsmæssige indsatser iforbindelse med ulykker, terrorhandlinger og

katastrofer o.lign.Kravet indebærer, at kredsen - både ledel-

sesmæssigt og udrykningsmæssigt på gade-plan - løbende og på alle tidspunkter af døgnetskal være i stand til indledningsvis at håndterede politimæssige opgaver i forbindelse medstørre begivenheder. Dette betyder ikke, atkredsen - alene med egne ressourcer - nødven-digvis selvstændigt skal løse opgaverne i for-bindelse med større begivenheder. Kredsenskal derimod være i stand til indledningsvis athåndtere en større begivenhed uden fra startenaf at være afhængig af assistance udefra.

Vedrørende den ledelsesmæssige del inde-bærer kravet, at kredsen råder over et tilstræk-keligt antal ledere til, at den enkelte leder kanbeskæftige sig med klart afgrænsede opgaver ien given situation med henblik på at bevare detnødvendige overblik. Kredsen skal endviderevære i stand til at inddrage specialuddannedeledere i planlægningen af håndteringen af begi-venheden, ligesom disse ledere skal kunne del-tage i selve den praktiske gennemførelse af ak-tionen for at sikre den nødvendige sammen-hæng mellem planlægning og praktisk gen-nemførelse.

Kravet skal tilgodese hensynet til at kunnegribe ind på et tidligt tidspunkt i forbindelsemed større begivenheder og derved søge athindre, at disse udvikler sig, f.eks. i en voldeligretning. Et hurtigt reaktionsmønster i sådannesituationer kan således være af afgørende be-tydning for befolkningens sikkerhed og mulig-heden for at opretholde ro og orden. Et hurtigtreaktionsmønster kan endvidere være af-gørende for det politiuddannede personales fy-siske sikkerhed.

Kommissionen har i den forbindelse lagtvægt på, at erfaringen har vist, at sådannestørre begivenheder ikke – længere – er be-grænset til hovedstadsområdet eller bestemtestørre byer eller områder af landet, men kan fo-rekomme i alle dele af landet.

7.4.2. Fleksibilitet og omstillingsevne, her-under evne til målstyring og prioritering.

Kommissionen finder, at det er af afgørende be-tydning, at politikredsene er fleksible og der-med i stand til løbende at omstille sig afhængigaf de krav, der stilles til politiet fra borgerne, lo-kale myndigheder, politisk hold m.v.

Som anført i kapitel 4 er der gennem de se-nere år stillet øgede resultatkrav til politiets ar-bejde. Der fokuseres således i stigende grad påformulering af målsætninger for politiets ar-bejde, en beskrivelse af, hvordan ressourcerneer anvendt i forhold til målsætningen, og en op-

92

gørelse over, hvilke resultater der er opnåetmed ressourceanvendelsen. Dette kræver, atpolitiet evner at opstille mål for sit arbejde, atevaluere indsatsen og ressourceforbruget ogdermed løbende prioritere politiindsatsen.

I forlængelse af den øgede fokusering på op-stilling af målsætninger for politiets virksom-hed stilles krav om omstillingsevne og -pa-rathed i politiet.

Hensynet til fleksibilitet og omstillingsevneer kommet til udtryk i krav 3-6.

7.4.2.1. En fælles analyse- ogplanlægningsenhed.

Krav 3: Kredsen skal have en central fællesanalyse- og planlægningsenhed - herundereventuelt tillige for den kriminalpræven-tive indsats - der er så stor, at der sikres entilstrækkelig ekspertise og et fagligt miljø ienheden.

Flerårsaftalen for politiet 2000-2003 indeholderpå en række punkter skærpede krav til politietseffektivitet og ressourcestyring. Der stilles bl.a.krav om, at politiets synlighed i lokalområderneskal øges og målrettes mod de områder og tids-punkter, hvor behovet for et synligt og tryg-hedsskabende politi er særligt påkrævet. Afta-len indeholder endvidere krav om udarbejdelseaf konkrete lokale handlingsplaner, der formu-leres i tæt kontakt med lokalsamfundet. Somled i aftalen forpligtes politiet tillige til løbendeat effektivisere og omprioritere til fordel for nyebehov, ligesom politiets ressourcestyring skalforbedres med henblik på større gennemsigtig-hed af sammenhængen mellem aktiviteter ogressourceanvendelse. Aftalen indeholder ende-lig et krav om, at der opstilles relevante resul-tatmål i de enkelte politikredse. Rigspolitiche-fen skal i den forbindelse - på baggrund af ind-beretninger fra politikredsene - årligt følge oppå opfyldelsen af de opstillede resultatmål.

Flerårsaftalen afsætter endvidere over aftale-perioden bl.a. 230 mio. kr. til en styrkelse af ind-satsen mod volds- og bandekriminalitet og IT-kriminalitet, herunder til en intensivering af detlokale SSP-samarbejde og udvidelsen af dette tilde 18-24-årige (SSP+). Styrkelsen skal ske i for-nøden koordination med den bredere indsats,herunder nærpolitiet. I overensstemmelse medforslagene i rapporten fra ministerudvalget omintegration og utilpassede unge skal der endvi-dere iværksættes en hurtig forebyggende og in-tegrationsmæssig indsats i storbyerne.

Kravet om en central fælles analyse- og plan-lægningsenhed, der eventuelt tillige koordine-

rer det præventive arbejde, skal bl.a. ses i lysetaf disse skærpede krav til tilrettelæggelsen afpolitiets indsats, herunder de skærpede krav tildokumentation for, hvilke resultater der er op-nået som følge af indsatsen på bestemte områ-der.

En professionel, helhedsorienteret analyseog planlægningsvirksomhed er efter kommissi-onens opfattelse en grundlæggende forudsæt-ning for, at politikredsene kan leve op til hensy-net til fleksibilitet og omstillingsevne.

Fastlæggelse af strategier og mål for kred-sen og dermed prioritering af ressourceanven-delsen forudsætter en analyse- og planlæg-ningsvirksomhed. Fælles planlægning ved-rørende alle kredsens opgaver er endvidere enforudsætning for at sikre kredsens samledemålopfyldelse.

Med henblik på at kunne planlægge til-strækkeligt hensigtsmæssigt vil løbende analy-ser af bl.a. kriminalitetsudvikling og -mønstre ikredsen være nødvendige. Dette gør sig særligtgældende i relation til tilrettelæggelse af rele-vante og målrettede indsatser på tværs af kred-sens arbejdsopgaver. Løbende analyser er end-videre en forudsætning for hurtigt at kunneidentificere og beskrive opståede behov for om-prioriteringer og omstilling af bl.a. den opera-tive indsats i kredsen.

Analyse- og planlægningsenheden skal ind-samle, bearbejde og operationalisere oplysnin-ger baseret på anmeldelser, hændelser og for-skellige udviklingstendenser. Ved udviklings-tendenser tænkes ikke alene på kriminalitets-udvikling, men tillige på den lokale udvikling ibred forstand. Tanken er således, at enhedenbl.a. skal opfange problemer, tendenser til uroo.lign., før disse f.eks. giver sig udslag i anmel-delser. Enheden skal endvidere følge med i denlokale planlægning og fungere som bindeled tilregionale og nationale analyseenheder.

Som følge af enhedens særlige lokale opga-ver på det proaktive og præventive område erdet af afgørende betydning, at der sikres en højgrad af kommunikation mellem enheden ogkredsens personale i øvrigt med henblik på atopnå det nødvendige lokalkendskab og dennødvendige lokale forankring i forbindelse medplanlægningen af den politimæssige indsats pådette område.

For så vidt angår det kriminalpræventive ar-bejde skal enheden - i givet fald - koordinereSSP-samarbejdet, det færdselspræventive ar-bejde samt det rådgivende arbejde. Enhedenskal endvidere deltage i den fysiske planlæg-ning inden for kredsens geografiske område ogbl.a. koordinere samspillet med kommuner ogamter.

Enheden skal endelig bidrage til, at kredsen

93

er i stand til hurtigt og effektivt at reagere pånye tiltag som offerrådgivning og præventivetiltag. Enheden skal samarbejde med DetKriminalpræventive Råd på det lokale decen-trale niveau. Enheden skal være en permanentkoordinerende funktion i kredsen og forudsæt-ter en vis ekspertise og et fagligt miljø.Enheden skal ikke primært være en egentligudførende enhed, men kan være udførende iforbindelse med teknisk rådgivning, foredrag iskoler m.v.

Analyse- og planlægningsenheden skal såle-des ses som et effektivt styringsredskab for po-litikredsenes ledelse, ligesom enheden skal bi-drage til et kvalificeret og bredt beslutnings-grundlag i forbindelse med den overordnedeprioritering af kredsens aktiviteter.

7.4.2.2. Gennemførelse af fastlagte planerog mål.

Krav 4: Kredsen skal så vidt muligt være istand til at sikre, at de planer, som ledelsenhar lagt for kredsen, kan realiseres, og der-ved kontinuerligt – gennem bedre mulighe-der for prioritering og omdisponering –sikre løsningen af alle løbende opgaver afsåvel reaktiv som proaktiv karakter.

Som nævnt ovenfor under krav 3 stiller flerårs-aftalen for politiet 2000-2003 på en række nær-mere angivne punkter skærpede krav til politi-ets indsats. Dette lægger begrænsninger på po-litiets mulighed for selv at vælge, hvilke områ-der man særligt vil beskæftige sig med. Politietskal således - sideløbende med at opretholde etberedskab og at kunne reagere og følge op påanmeldelser - planlægge og gennemføremålrettede indsatser på bestemte områder m.v.

Kravet skal ses i forlængelse af kravet om enfælles analyse- og planlægningsenhed. Kravetindebærer således, at kredsen så vidt muligt eri stand til at leve op til de strategier og målsæt-ninger, der er vedtaget i kredsen. Kredsen skalsåledes kunne frigøre de nødvendige ressour-cer og faglige kompetencer til prioriterede ind-satser m.v. og dermed sikre kredsens målopfyl-delse. Kravet tilsigter på denne måde at mind-ske kredsens sårbarhed.

Ved udtrykket proaktive opgaver menes enpolitimæssig indsats, der ikke hovedsageligt erbagudrettet mod allerede begået kriminalitet,men derimod er kendetegnet ved en fremadret-tet offensiv indsats, hvor politiet i sit arbejdebl.a. søger at opnå en kontakt med og viden omlokalsamfundet med henblik på på forhånd atimødegå konflikter m.v. Ved en proaktiv politi-

indsats tænkes endvidere på en politimæssigindsats, der er kendetegnet ved at være iværk-sat på politiets eget initiativ, herunder f.eks.iværksættelse af særligt målrettede indsatserpå et givet område. De proaktive opgaver skalsåledes forstås bredere end det, der traditioneltforstås ved præventive opgaver. Ved præventiveopgaver tænkes primært på et traditionelt kri-minalitetsforebyggende arbejde som f.eks. ud-arbejdelse af materiale om nabosikringsordnin-ger, foredrag i skoler om færdselsregler, narko-tika o.lign.

En effektiv proaktiv indsats vil forudsætte in-formation, overblik, strategi (planlægning) ogkoordination med henblik på at komme krimi-nalitet, konflikter og uro i forkøbet.

Kravet indebærer, at uforudsete hændelser ikredsen i almindelighed ikke må indebære, atkredsens planlægning slås i stykker med denkonsekvens, at det bliver sværere eller umuligtat nå de mål, man har sat sig for arbejdet.Kredsen skal således have nok personale til, atdet er muligt at foretage omdisponeringer afkredsens ressourcer, uden at dette medfører, atde overordnede strategier og planer dervedikke kan opfyldes. Konstateres der således inærområdet et pludseligt opstået problem medf.eks. bandedannelser eller salg af narkotika påen skole, skal kredsen kunne afsætte de for-nødne ressourcer til en målrettet indsats på depågældende områder. Som eksempel kan end-videre nævnes, at midlertidige problemer iværtshusmiljøet ikke må bevirke, at en planlagtmålrettet patruljeindsats i f.eks. et sommer-husområde eller en planlagt målrettet indsatspå færdselsområdet ikke kan gennemføres.

Målet er endvidere, at kredsene fremoverbliver mindre sårbare over for nye kriminali-tetsformer eller ændringer i forekomsten af for-skellige typer af kriminalitet. Kredsen skal såle-des kunne håndtere en periodevis stigning i an-tallet af indbrud eller tricktyverier, nye bande-dannelser i bestemte områder o.lign. Ligeledesmå en stigning i antallet af indbrud i sommer-huse ikke bevirke, at kredsens øvrige - målret-tede - arbejde nedprioriteres som en følgeheraf.

Kravet forudsætter, at alle personalegrupperi kredsen har mulighed for at skabe og fast-holde et fagligt miljø med henblik på at sikre enkvalificeret opgavevaretagelse. Kravet skal pådenne måde ses i sammenhæng med hensynettil at sikre en effektiv retshåndhævelse, der eromtalt i krav 9 nedenfor.

Kravet om et fagligt miljø betyder, at kred-sen skal have en størrelse, der sikrer et vistantal medarbejdere på alle områder og et vistantal sager inden for forskellige områder, såle-des at personalet er i stand til at opnå en vis eks-

94

pertise og erfaring inden for disse områder. Det faglige miljø vil bl.a. muliggøre, at

særlige indsatser kan gennemføres effektivtmed den fornødne faglige kompetence. Det kanf.eks. dreje sig om kendskab til gadebanderskriminalitetsmønstre, den fornødne indsigt irestaurationsmiljøet, kendskab til særlige vol-delige grupperinger i forbindelse med sport-sarrangementer (hooliganisme) samt kortlæg-ning af tricktyves og indbrudstyves arbejds-mønstre o.lign.

7.4.2.3. Medinddragelse af personalet ifastlæggelse af strategier og mål.

Krav 5: Kredsen skal løbende kunne afse ogmedinddrage personaleressourcer i fast-læggelsen af kredsens strategier og mål forat sikre effektiv koordination af løsningenaf kredsens opgaver samt en høj grad af in-formation og kommunikation mellem le-delsen og personalet i kredsen. Kredsensøverste ledelse skal således have mulighedfor at være synlig i hele organisationen.

Kommissionen har fundet, at det er vigtigt, atalle personalegrupper i kredsen inddrages i or-ganisationsudviklingen bredt set. Dette skyldesbl.a. hensynet til at sikre, at kredsens personalehar en helhedsorienteret tilgang til kredsens ar-bejde. En sådan tilgang vil øge personalets flek-sibilitet og omstillingsparathed.

En høj grad af information og kommunika-tion mellem ledelse og personale og mellem deforskellige dele af politiet er efter kommissio-nens opfattelse en forudsætning for en effektivmålstyring og en helhedsorienteret og sam-menhængende opgavevaretagelse.

Information og kommunikation er endvidereen forudsætning for, at alle i kredsen opnår dennødvendige ”ejerskabsfølelse” til de fastsattestrategier og mål og dermed virker i samspilmed de øvrige dele af politiet for samlet atkunne leve op til målene.

Kravet forudsætter, at de mål, der opstillesfor politikredsen, og måden hvorpå disse nås,kommunikeres til samtlige medarbejdere.Dette indebærer et behov for, at kredsens øver-ste ledelse er synlig i hele organisationen.

Denne synlighed omfatter muligheden forfysisk at være synlig i organisationen, men erikke alene begrænset hertil. Synlighed vil til-lige kunne opnås ved anvendelse af moderneinformationsteknologi, herunder anvendelse afsåkaldte intranet i kredsene.

7.4.3. Faglighed og kompetenceudvikling.

Hensynet til at sikre en høj grad af faglighed ogkompetenceudvikling i fremtidens politikredseer kommet til udtryk i krav 6.

Krav 6: Kredsen skal have mulighed for atgive personalet bredde i konpetenceudvik-lingen via efteruddannelse og rotation tilforskellige - generelle som mere specialise-rede - opgavetyper inden for kredsen, såle-des at opgaverne løbende kan løses på ethøjt fagligt niveau og med henblik på at re-kruttere og fastholde kompetente medarbej-dere.

Kravet om faglighed og kompetenceudviklinger efter kommissionens opfattelse en grund-læggende forudsætning for bæredygtige poli-tikredse. Kravet er endvidere en forudsætningfor en effektiv retshåndhævelse.

Kravet indebærer, at kredsene for alle deleaf politiets virksomhed løbende og til stadighedskal kunne evne at levere et kvalitetsprodukt.

Kravene til politiets faglighed og kompe-tence har været stigende gennem de senere år.Som beskrevet i kapitel 4 skyldes dette en langrække forhold i samfundet. Således har krimi-nalitetsudviklingen – bl.a. som følge af interna-tionaliseringen og teknologiseringen – i sti-gende grad medført et øget behov for speciali-sering af politiets arbejde. Behovet for at sikreden tilstrækkelige faglighed og kompetence ifremtidens politikredse er også kommet til ud-tryk i interview- og spørgeskemaundersøgelsenmed politiets væsentligste samarbejdspartnere.I undersøgelsen blev særligt fremhævet hensy-net til faglighed og kompetenceudvikling somvæsentligt i en fremtidig politikredsstruktur.

Ligeledes bevirker den øgede retliggørelseaf samfundet, at politiet i forbindelse med sin al-mindelige virksomhed og tilrettelæggelsen afpolitiarbejdet - og i særdeleshed for så vidtangår anklagemyndighedens arbejde - er nød-saget til at fokusere på principielle juridiskespørgsmål, herunder om forholdet til menne-skerettighedskonventionerne og almene prin-cipper for straffesagers gennemførelse.

Kravet indebærer, at kredse i alle dele af lan-det skal have en tilstrækkelig sagsmængdeinden for forskellige specialområder, således aten vis grad af specialisering er mulig for allepersonalegrupper. Opgavemængden og karak-teren af opgaverne er således afgørende for mu-ligheden for at opnå, fastholde og videreudviklekompetence på forskellige områder. Som ek-sempel på sådanne områder kan nævnes øko-nomisk kriminalitet, herunder på skatte- og af-

95

giftsområdet, miljø- og narkotikasager og data-kriminalitet.

Kravet om et fagligt miljø indebærer endvi-dere, at kredsen løbende er i stand til at plan-lægge og afse ressourcer til efteruddannelse.

Kommissionen har fundet, at det er af-gørende i alle dele af landet at kunne rekruttereog fastholde kompetente medarbejdere i enfremtidig struktur. Gode muligheder for kom-petenceudvikling er efter kommissionens opfat-telse en væsentlig faktor i forbindelse med atkunne tiltrække nye medarbejdere og fastholdekompetente medarbejdere over en længereårrække.

7.4.4. Effektiv tilrettelæggelse af det administrative arbejde.

Flerårsaftalen for politiet 2000-2003 indeholderbl.a. krav om, at politiet i aftaleperioden skalgennemføre en række administrative effektivi-seringer, ligesom det anføres, at der - med hen-blik på en mere hensigtsmæssig arbejdsdeling- skal gennemføres en omlægning af opgavefor-delingen mellem politipersonale, kontorperso-nale og andre personalegrupper. Aftalen under-streger, at der bør overføres opgaver til kontor-personalet og andre personalegrupper, så poli-tipersonalet kan koncentrere sig om de egent-lige politifaglige opgaver. Det anføres i den for-bindelse, at det skal vurderes, hvorledes med-arbejderne i kontorsektoren fremover kantilføres de nødvendige kompetencer, herunderi form af efteruddannelse, til at varetage disseopgaver.

Det overordnede krav om en effektiv tilret-telæggelse af de administrative opgaver skalbl.a. ses i lyset af disse krav.

Hensynet til en effektiv tilrettelæggelse afdet administrative arbejde er kommet til udtryki krav 7.

7.4.4.1. En central intern administrationsenhed.

Krav 7: Kredsen skal have en central in-tern administrationsenhed med henblik påat sikre en professionel og ressourcemæssigrationel intern administration og med hen-blik på så vidt muligt at undgå dobbeltad-ministration inden for kredsen.

Kravet skal tilgodese hensynet til en professio-nel og ressourcemæssig rationel intern admini-stration.

Kravet indebærer, at de interne administra-

tive opgaver - såsom personale- og økonomiad-ministration - primært skal løses af det kontor-uddannede personale. Ved interne administra-tive opgaver tænkes også på de sagsbehand-lingsmæssige dele af de administrative opgaver,der ikke er direkte borgervendte. Det kanf.eks. dreje sig om bagvedliggende sagsbe-handling i sager om ansøgning om forskelligetilladelser og bevillinger m.v. Kravet vedrørerikke de direkte borgervendte administrativeopgaver som ekspedition af kundehenvendel-ser m.v.

Administrationsenheden skal varetage deninterne administration omkring personale- ogøkonomiforvaltning og vil endvidere skulle va-retage visse overordnede administrative funkti-oner i forbindelse med tjenestetilrettelæggel-sen. Enheden skal endvidere varetage de - bag-vedliggende - dele af politiets administrative op-gaver, der ikke er direkte borgervendte.

Kravet skal således danne grundlag for etfagligt miljø i forbindelse med varetagelsen afde interne administrative opgaver. Dette forud-sætter bl.a., at enheden ressourcemæssigt harmulighed for løbende at efteruddanne densmedarbejdere, uden at opgavevaretagelsen her-ved lider skade.

Kravet skal på denne måde mindske sårbar-heden i de administrative funktioner, der i dagofte varetages spredt af enkeltpersoner forskel-lige steder i organisationen.

Kommissionen har i den forbindelse lagtvægt på, at dobbeltadministration så vidt muligtskal undgås. Dette medfører, at arbejdet i enhe-den – og kredsen i øvrigt – skal tilrettelæggespå en sådan måde, at den samme administrativeopgave ikke udføres både centralt og decen-tralt.

7.5. Fastholdelse af politiets lokale for-ankring og nærheden til borgerne.

7.5.1. Hvad forstås der ved nærhed?

Kommissionen finder, at udtrykket nærhed kanses i en række sammenhænge.

Nærhed kan således defineres som:

l Synlighed i form af patruljering m.v.l En rimelig responstid, således at politiet –

i videst muligt omfang – kommer til stedeinden for en rimelig tid, når der er behovfor det.

l At der ikke er stor geografisk afstand mel-lem politi og borgere

l At der ikke er stor geografisk afstand mel-

96

lem politi og lokale myndighederl En rimelig afstand til nærmeste ekspediti-

onsstedl Politiet er en del af nærmiljøetl Der er en tæt dialog mellem politiet og

nærmiljøetl Politiet besidder et stort lokalkendskabl De politiansatte er bosat tæt på de borgere,

der skal betjenes.

Hensynet til at fastholde politiets lokale forank-ring og nærheden til borgerne er kommet tiludtryk i krav 8.

Således som kommissionen definerer begre-bet nærhed, er dette således tillige en væsentligdel af krav 1 om udrykning til flere hastendeopgaver på samme tid og krav 4 om gennem-førelse af fastlagte planer og mål.

7.5.2. Politiets tilstedeværelse i nærmiljøet.

Krav 8: Kredsen skal organiseres således,at kommuner uden en politistation ellernærpoliti/landpoliti dækkes fra et bestemttjenestested i en anden kommune, og meden sådan ressource, at kravene til den pro-aktive og præventive indsats samlet kanopfyldes.

Politiet skal også i en fremtidig struktur væretil stede i lokalmiljøet.

Politiets tilstedeværelse i lokalmiljøet forud-sætter efter kommissionens opfattelse et passen-de antal understationer, nærpolitistationer ellerlandpolitibetjente. Kravet indebærer, at kommu-ner uden en politistation eller nærpoliti/landpo-liti skal dækkes fra et bestemt tjenestested i enanden kommune, således at politiet dækker allelokalområder og er til stede lokalt som en inte-greret del af den samlede politiindsats.

Kravet om, at politiet er til stede i lokalmil-jøet, betyder ikke, at der skal være en politista-tion eller et andet tjenestested i samtlige kom-muner. Kravet tilsiger derimod, at der fortsatskal være politipersonale i kredsen, der har etgivet lokalområde som sit dækningsområde.

Kravet om nærhed indebærer endvidere, atde nye politikredse skal have et passende antalekspeditionssteder i forhold til befolkningsun-derlag og geografisk udstrækning med henblikpå fortsat at kunne betjene borgerne decentralt.

Hensynet til nærhed stiller sig anderledesfor så vidt angår de borgervendte administra-tive opgaver som f.eks. pas- og kørekortudste-delse end for de politimæssige udrykningsop-

gaver. Hvor kravet om nærhed for så vidt angårde borgervendte administrative opgaver stillerkrav om et antal ekspeditionssteder, vil kravetom nærhed i relation til udrykningsopgavernestille krav om, at politiet tilrettelægger patrulje-ringen på en sådan måde, at politiet i alle dele afkredsen og på alle tider af døgnet er i stand tilat komme til stede inden for en rimelig tid, nårder er behov for det.

Kravet tilsiger, at den enkelte politikredsskal kunne frigøre de nødvendige ressourcerfor effektivt at kunne gribe ind over for et kon-stateret problem i et nærområde. Tanken er så-ledes, at de lokale politifolk sikrer nærheden ogkontakten til de forskellige nærmiljøer i kred-sen og dermed bliver bindeled mellem nærmil-jøerne og kredsens øvrige politi. På dennemåde vil politiet bedre have mulighed for atskabe reel tryghed for borgerne.

For nærmere at illustrere målet om reeltryghed for borgerne kan nævnes, at en nær-politibetjent, der konstaterer et problem medsalg af narkotika til unge på værtshuse, engruppes gentagne tyveri fra lokale småhand-lende eller tricktyverier fra ældre i et bestemtboligområde, typisk ikke på egen hånd ellerved hjælp fra et par kolleger vil være i stand tilat løse et sådant problem. I sådanne situationerskal kredsen være i stand til at frigøre perso-nale, der sammen med det nære politi - kan fo-retage en effektiv målrettet indsats mod detpågældende problem. Muligheden for effektivtat kunne sætte ind med den tilstrækkelige res-source over for et konstateret problem i etnærområde er således en afgørende forudsæt-ning for, at politiet også reelt opfylder kravetom at skabe tryghed for den enkelte borger.Det nære politi vil isoleret set være i stand til atsikre nærheden til de forskellige miljøer i kred-sen. Det nære politi kan imidlertid ikke på egenhånd løse alle problemer. En effektiv løsning afen række problemer i nærområdet vil endvi-dere ofte kræve en koordineret indsats og etsamarbejde med andre myndigheder, herundersærligt de kommunale myndigheder.

En lang række kredse er imidlertid ikke idag i stand til - sideløbende med de løbende pa-trulje-, udryknings-, og efterforskningsopgaver- at gennemføre målrettede indsatser, forebyg-gende arbejde og andet fremadrettet arbejde ogproaktivt arbejde. Mulighederne for at priori-tere bestemte områder og frigøre mandskabf.eks. til en bestemt - uforudset - opgave i nær-miljøet er meget ringe og ofte ikke til stede.

Dette skyldes, at en stor del af kredsens per-sonale vil være optaget af de løbende udryk-ningsopgaver eller andre mere reaktive og bag-udrettede hændelser i form af anmeldelser omstrafbare forhold o.lign. Det er derfor meget be-

97

grænset, hvor mange ressourcer de mindrekredse har mulighed for at afsætte til det fore-byggende arbejde og til målrettede indsatser påbestemte områder.

Politiet skal også i en fremtidig struktur be-sidde et stort lokalkendskab og indgå som ennaturlig del af nærmiljøet. Politiets tilstede-værelse i nærmiljøet er en væsentlig del af poli-tikredsens målrettede og tryghedsskabendeindsats og skaber endvidere grundlaget for eneffektiv proaktiv politiindsats.

Kravet skal ses i lyset af, at politiet ogsåfremover skal have et aktivt og konstruktivtsamarbejde med lokalnævnene, de lokale myn-digheder og andre lokale samarbejdspartnere.

Kommissionen har ikke i forbindelse medopstillingen af kravet om nærhed og lokal for-ankring taget stilling til spørgsmålet om, hvor-dan et egentligt nærpoliti nærmere skal organi-seres. Dette beror på de igangværende omfat-tende forsøg med nærpolitiordninger over helelandet. Nærpolitiforsøgene er nærmere beskre-vet i kapitel 6.2.5.2.

7.6. Retssikkerhed og legalitetskontrol.

Kommissionen har som en helt grundlæggendepræmis for alle dele af politiets arbejde under-streget hensynet til at sikre en retshåndhævelse,der er effektiv og ensartet over hele landet, samthensynet til at sikre en effektiv legalitetskontrolmed politiets arbejde.

Disse grundlæggende hensyn er kommet tiludtryk i krav 9-11.

7.6.1. En effektiv og ensartet retshåndhævelse.

Krav 9: Kredsene skal være i stand til atsikre, at retshåndhævelsen gennemføres påen effektiv og ensartet måde over hele lan-det.

Kravet om en effektiv retshåndhævelse er etgrundlæggende krav til alle dele af politiets ar-bejde.

Kravet indebærer, at alle personalegrupper ikredsen besidder og løbende kan vedligeholdeden fornødne faglige kompetence i relation tilalle ordinære opgavetyper i kredsen.

Kravet om faglig kompetence er efter kom-missionens opfattelse en grundlæggende forud-sætning for en effektiv retshåndhævelse.

Kravet om faglig kompetence skal endvidereses i lyset af, at kriminaliteten i stigende grad er

grænseoverskridende og relateret til bestemtepersoner og grupperinger, der ikke alene begårkriminalitet inden for et bestemt afgrænset om-råde som f.eks. narkotika, men breder sig overmange områder. Efterforskning og retsforfølg-ning i sådanne sager kræver således en målret-tet personrelateret efterforskning, hvor derløbende foretages en vurdering af, hvor efter-forskningen mest hensigtsmæssigt skal place-res, idet der herved skal tages hensyn til en op-timal udnyttelse af specialistviden og en ratio-nel sagstilrettelæggelse med henblik på en sag-lig tilskæring af sagen.

Hensynet til at sikre en effektiv og ensartetretshåndhævelse er også kommet til udtryk iinterview- og spørgeskemaundersøgelsen medpolitiets vigtigste samarbejdspartnere, der bl.a.fremhævede dette hensyn som væsentligt i enfremtidig politikredsstruktur.

En opfyldelse af kravet om at opnå den for-nødne faglige kompetence og være i stand til atvedligeholde den vil primært afhænge af mulig-hederne for at udvikle en vis ekspertise og er-faring med hensyn til forskellige sags- og opga-vetyper. Antallet af sager og opgaver - og der-med bl.a. antallet af specialfunktioner - i kred-sen samt karakteren af sagerne og opgavernevil således være af betydning for mulighedenfor løbende at dygtiggøre medarbejderne indenfor kredsen. Som eksempel på sådanne opgave-typer kan nævnes økonomisk kriminalitet, EU-svig, miljøsager og IT-kriminalitet.

Kravet om faglig kompetence er imidlertidikke alene tilstrækkelig for en effektiv rets-håndhævelse. Det forhold, at kredsens perso-nale besidder den fornødne kompetence, menaf mangel på personaleressourcer må undladef.eks. at foretage efterforskning i visse sager, vilikke leve op til kravet om en effektiv og ensar-tet retshåndhævelse. På samme måde vil detforhold, at der som følge af almindeligt sags-pres går meget lang tid inden sagens afgørelse,ikke leve op til kravet om en effektiv og ensar-tet retshåndhævelse.

Som eksempel på sådanne situationer kannævnes nedprioritering af en politimæssig ind-sats og efterforskning i forbindelse med narko-kriminalitet, f.eks. på grund af manglende res-sourcer til aflytning og observationer. Der kanendvidere nævnes manglende effektiv overvåg-ning af kendte aktive kriminelle, f.eks. i forbin-delse med disses løsladelse. En sådan effektivovervågning er ressourcekrævende, men vilofte være en afgørende forudsætning for effek-tiviteten af den målrettede personrelaterede ef-terforskning og den proaktive indsats.

Kravet indebærer således, at kredsen bådeskal have den fornødne kompetence og perso-naleressourcer til effektivt at gribe ind over for

98

ulovligheder.

7.6.2. Legalitetsprincippet.

Krav 10: Alle dele af politiets arbejde skalhvile på legalitetsprincippet som detbærende element.

Lovligheden af politiets arbejde er et funda-mentalt princip for et politi i et demokratisksamfund. Princippet om legalitet må derforvære bærende for alle dele af politiets arbejdesom et integreret del af politiets værdisæt.

Legalitetsprincippet retter sig mod alle per-sonalegrupper i kredsen og indebærer et kravom, at der sikres et fagligt miljø, der muliggøren fremadrettet og løbende integration af prin-cippet i alle dele af politiets arbejde. Princippeter således ikke særligt rettet mod juristerne ipolitiet, men vedrører alle personalegrupper.Dette indebærer bl.a. et krav om, at der i alledele af organisationen sikres et fagligt miljø,der muliggør en fremadrettet og løbende inte-gration af legalitetsprincippet i alle dele af poli-tiets arbejde.

Princippet forudsætter imidlertid efter kom-missionens opfattelse, at juristerne ressource-mæssigt ikke alene er i stand til at varetage demere bagudrettede kontrolopgaver omkringlovligheden af politiets arbejde, men tillige harmulighed for mere bredt at tage del i og væremed til at forme en fremadrettet arbejdsmoralog -etik, der bygger på legalitetsprincippet. Veddet fremadrettede arbejde tænkes bl.a. på fast-læggelse af retningslinier for visse sagers be-handling, orientering om nye regelsæt, delta-gelse i den løbende uddannelse af personaletf.eks. i relation til almindelige forvaltningsret-lige principper, samt muligheden for løbende atvære sparringspartnere med de øvrige perso-nalegrupper.

Legalitetsprincippet forudsætter, at alle tje-nestesteder ses som en integreret del af kred-sen, og at kredsens jurister har en regelmæssigkontakt til alle tjenestesteder i kredsen. Ensådan regelmæssig kontakt – og dermed syn-lighed – kan både ske ved jævnlige besøg på deforskellige tjenestesteder, men også gennemanden form for kommunikation, f.eks. ved an-vendelse af moderne informationsteknologisom intranet.

7.6.3. En effektiv legalitetskontrol.

Krav 11: Kredsen skal være i stand til at

sikre et fagligt miljø, der muliggør en effek-tiv legalitetskontrol med politiets arbejde.

Kravet om en effektiv legalitetskontrol skal sesi naturlig forlængelse af kravet om legalitets-princippet som bærende for politiets arbejde.

Kravet indebærer, at en bagudrettet kontrolreelt skal kunne gennemføres som en effektivkontrol.

Dette forudsætter dels et fagligt miljø hos ju-risterne og dels et personaleantal, der gør, atder er tilstrækkelige personaleressourcer til eneffektiv kontrol med politiets arbejde.

Det faglige miljø indebærer, at der skabesmulighed for gensidig vejledning, drøftelse oginspiration. Det forudsætter endvidere, at derer flere jurister med forskellig anciennitet medhenblik på at bibeholde en vis erfaring i jurist-gruppen samtidig med, at unge jurister får mu-lighed for at udvikle deres kompetence.

En effektiv legalitetskontrol forudsætterendvidere, at juristerne antalsmæssigt og fag-ligt har den fornødne gennemslagskraft ogtidsmæssige mulighed for løbende at varetagelegalitetskontrollen på tilstrækkelig vis.

7.7. Hensynet til retskredsgrænsersamt kommune- og amtsgrænser.

Kommissionen har endelig lagt vægt på hensy-net til retskredsgrænser og kommune- og amts-grænser. Dette er kommet til udtryk i krav 12-14.

7.7.1. Hensynet til de primærkommunalegrænser.

Krav 12: Kredsens grænser skal følge deprimærkommunale grænser, således atkredsen indeholder én eller flere hele kom-muner.

Der er på en række områder en tæt forbindelsemellem politiets og kommunernes opgaver, dergør et samarbejde mellem disse naturligt ognødvendigt. Kommunerne samarbejder såledesmed politiet lokalt i en række sammenhænge.Det centrale forum for dette samarbejde er lo-kalnævnene. Samarbejdet mellem politi ogkommuner inden for rammerne af lokalnævns-ordningen er nærmere beskrevet i kapitel 3.Som det fremgår af kapitel 3 har kommissionensom led i sine overvejelser gennemført enhøring af samtlige lokalnævn om erfaringernemed lokalnævnenes virksomhed i politikreds-

99

ene. Det fremgår af høringssvarene, at der imedfør af bestemmelserne i retsplejelovens §115 a, stk. 1 og 2, i dag drøftes en lang rækkespørgsmål, der skønnes at være af fælles inter-esse for politiet og kommunerne. Det drejer sigbl.a. om politiets personalemæssige situation,årets målsætninger for politiet i den pågæl-dende kreds, forskellige kriminalpræventive til-tag, kriminalitetsudviklingen, SSP-samarbejdetog færdselsmæssige forhold. Endvidere drøfteren række kredse løbende spørgsmål ved-rørende restaurationsområdet, narkotikapro-blemer, rockerrelaterede problemer og samar-bejdsformen mellem politiet og kommunerne.

Kommissionen har i den forbindelse fundetdet naturligt, at sådanne emner - også i en frem-tidig struktur – løbende gøres til genstand fordrøftelse i lokalnævnene. Kommissionen harsåledes lagt vægt på, at emner af fælles inter-esse for politiet og kommunerne, herunderf.eks. målsætninger for politiets arbejde og SSP-samarbejdet, fortsat løbende bør drøftes i lokal-nævnene. Kommissionen har i den forbindelsebl.a. fremhævet, at politimesteren løbende børorientere nævnet om landspolitiske prioriterin-ger på politiområdet og udmøntningen herafsamt gennem årlige redegørelser oplyse næv-net om den planlagte prioritering af ressour-cerne i kredsen. På samme måde bør derløbende i lokalnævnet foretages en opfølgningog evaluering i relation til de opstillede målsæt-ninger m.v., ligesom der årligt bør gennemføresen status for målopfyldelse i kredsen.

Samarbejdet mellem politi og kommuneromfatter – ud over samarbejdet i lokalnævnet –samarbejdet i SSP-regi, samarbejde vedrørendebørn og unge, sager på det sociale og skatte-mæssige område, sager vedrørende miljø- ogplanlovgivning samt sager på færdsels- og tra-fikområdet. Der foregår endvidere et samar-bejde omkring beredskabsforhold og restaura-tionsforhold, herunder i Beredskabskommis-sionerne og Bevillingsnævnene. Endelig samar-bejder politiet og kommunerne omkring for-skellige tiltag, f.eks. omkring offerrådgivning.

Samarbejdet mellem politiet og kommunerkan både have en formaliseret karakter og værebaseret på mere uformelle kontakter.

Kommissionen har fundet, at samarbejdetmellem politi og kommuner er så vigtigt og om-fattende, at det er af afgørende betydning ikkeat dele en kommune mellem flere politikredse.

Som anført ovenfor har kommissionen lagtvægt på, at lokalnævnet fortsat skal anvendessom et forum for drøftelse af de mange spørgs-mål, der er af fælles interesse for politiet ogkommunerne, og at politimesteren således børredegøre for den planlagte prioritering af res-sourcerne i kredsen i lokalnævnet. En sådan re-

degørelse bør i særlig grad rette sig mod de op-gaver, der anses for de vigtigste at tage op, her-under særlig de områder, hvor en fælles indsatsfra politi og kommuner er nødvendig for atsikre sammenhæng i politiets og kommuner-nes opgavevaretagelse i kredsen. Det er endvi-dere af afgørende betydning for samarbejdetmellem kommuner og politi, at alle kommuner– uanset indbyggertal – fortsat er repræsente-ret i lokalnævnene. Behovet for en fortsat nærkontakt mellem kommuner og politi i de nyekredse kræver således, at lokalnævnet fortsatbør omfatte samtlige borgmestre inden forkredsen.

Kravet om, at en kommune ikke må væredelt mellem flere politikredse, skal således sessom en naturlig forlængelse af de synspunkter,der er anført i forbindelse med samarbejdet i lo-kalnævnene i kapitel 3 og hensynet til nærhedog lokal forankring, der særligt er kommet tiludtryk i krav 8.

7.7.2. Hensynet til de amtskommunalegrænser.

Krav 13: Kredsens grænser skal som ud-gangspunkt følge de amtskommunalegrænser, således at kredsen ikke deles mel-lem flere amter.

Kommissionen har fundet, at politikreds-grænserne som udgangspunkt skal følge amts-grænserne, således at ét amt så vidt muligt om-fatter en eller flere hele politikredse.

Politiets samarbejde med amterne vedrørersåledes hovedsageligt 4 hovedområder: detpræhospitale område, vej- og trafikområdet ogmiljøområdet.

Samarbejdet vedrører typisk ordenspolitietog har ofte en mere formaliseret karakter.Samarbejdet består således f.eks. i, at politiet påvej- og trafikområdet skal godkende skiltningog afmærkning samt tilrettelæggelse af forskel-lige kampagner på trafikområdet. På miljøom-rådet indgiver amtet politianmeldelse om lov-overtrædelser i sin egenskab af tilsynsmyndig-hed. Der er typisk tale om mere kompliceredemiljøsager.

På det præhospitale område vedrører samar-bejdet driften af alarmcentralerne og koordine-ring af indsatsen i forbindelse med ulykkero.lign., herunder udarbejdelse af planer og af-holdelse af øvelser mellem redningsberedska-bet, sygehuse, ambulancetjeneste og politi. Detbemærkes i den forbindelse, at justitsministe-ren den 11. januar 2001 – i lyset af anbefalin-

100

101

gerne fra ”Udvalget vedrørende alarmering ogakut medicinsk indsats” - besluttede, at politietsbetjening af alarmopkald inden udgangen af2002 skal varetages af særligt uddannet politi-personale på 7 alarmcentraler. Den nye organi-sering af alarmcentralerne er baseret på amts-grænserne, således at de 7 områder er hen-holdsvis Nordjyllands amtskommune, Viborgog Ringkøbing amtskommuner, Århus amts-kommune, Vejle, Ribe og Sønderjyllands amts-kommuner, Fyns amtskommune, Storstrøms,Vestsjællands og Roskilde amtskommunersamt endelig Bornholms amtskommune. Hertilkommer Frederiksborg amtskommune, der bli-ver omfattet af Alarmeringscentralen forStorkøbenhavn, der drives af KøbenhavnsBrandvæsen.

Kommissionen har fundet det ønskeligt, atpolitikredsenes grænser så vidt muligt følgeramtsgrænserne, medmindre tungtvejende hen-syn begrunder en fravigelse.

Politiets samarbejde med amterne er ikkenær så omfattende som samarbejdet med kom-munerne. Et flertal – kommissionens medlem-mer med undtagelse af Birgitte Sørensen - harfundet, at tungtvejende hensyn i en rækketilfælde har nødvendiggjort fravigelser af deamtskommunale grænser, således at et amtdeles mellem flere politikredse, jf. kapitel 10.

Et mindretal – Birgitte Sørensen - mener, atsamarbejdet mellem amterne og politiet er væ-sentligt, og at politikredsene principielt ikkebør gennemskære amtsgrænserne. Det erf.eks. uhensigtsmæssigt, at nogle politikredse

gennemskærer områderne for de ovennævntealarmcentraler, således at politikredsene delesmellem flere alarmcentraler. Der henvises nær-mere til mindretalsudtalelsen i kapitel 10.2.

7.7.3. Hensynet til retskredsgrænserne.

Krav 14: Kredsens grænser må som ud-gangspunkt ikke gennemskære en rets-kreds, således at kredsen deles mellem flereretskredse.

Kommissionen har fundet, at en fremtidigkredsinddeling som udgangspunkt skal følgeretskredsgrænserne, således at en politikredsså vidt muligt omfatter en eller flere hele rets-kredse.

Kommissionen har lagt vægt på det tættesamarbejde, der er mellem politiet og retterne.

Kommissionen har løbende i sit arbejde søgt- så vidt muligt - at koordinere forslaget til nyepolitikredse med arbejdet om nye retskreds-grænser i Domstolenes Strukturkommission.De 2 kommissioner har således tilstræbt så vidtmuligt at finde frem til fælles grænser mellempolitikredsene og retskredsene i en ny struktursærligt i betragtning af det tætte samarbejde,der er mellem politiet og retterne. Dette bety-der, at man har valgt ens grænser i det omfang,ikke andre tungtvejende hensyn måtte taleimod dette.

102

8.1. Indledning.

I kapitel 7 har kommissionen opstillet 14 krav,som politikredsene skal kunne leve op til.Politikommissionen har nøje overvejet, hvadder skal til, for at en politikreds vil kunne leveop til disse 14 krav. Kommissionen har i den for-bindelse taget udgangspunkt i de nuværendepolitikredse og søgt at vurdere, hvilke ændrin-ger der er nødvendige for at opfylde kravene tilfremtidens politi.

Kommissionen har baseret sig på et bredtfagligt skøn over, hvad der kræves for at kunneleve op til kravene. Ud over kommissionsmed-lemmernes egen viden og erfaringer omkringdansk politi har man også i vidt omfang baseretsig på de erfaringer, der kan udledes af den un-dersøgelse af politiets opgaver i 6 udvalgtekredse, som projektgruppen har foretaget,samt på de erfaringer, som medlemmerne afprojekt- og arbejdsgruppen om politiets struk-tur – der tilsammen repræsenterer et bredt ud-snit af landets politikredse foruden Rigspoliti-chefembedet – har i kraft af deres arbejde idansk politi.

Kommissionen har i den forbindelse søgt atidentificere, hvad der som minimum skal til, forat en politikreds kan leve op til kravene. Manhar således bestræbt sig på ikke at gøre kreds-ene større, end hvad der er nødvendigt for atkunne opfylde kravene.

Kommissionen har overvejet, om de opstil-lede krav kunne opfyldes i den nuværendestruktur ved hjælp af et styrket tværgåendesamarbejde mellem flere politikredse eller vedhjælp af andre assistanceordninger. Kommis-sionens overvejelser herom er beskrevet i af-snit 8.5.1.

8.2. Kredsens personalestørrelse som det afgørende forhold for kravopfyldelsen.

Kommissionen har – på samme måde som pro-jektgruppen om politiets opgaver – fundet, atdet forhold, der gennemgående spiller den af-gørende rolle for kredsenes muligheder for atløse sine opgaver, er kredsens samlede persona-lestørrelse.

Kredsens samlede personalestørrelse af-

spejler således en række forhold, der illustrererkredsens opgavebelastning. Som nævnt i kapi-tel 5.5. sker personaletildelingen til kredsen pri-mært ud fra følgende 4 forhold:

l Personale til at opretholde et døgnbered-skab

l Befolkningsunderlagetl Kriminalitetsbelastningenl Særlige forhold, der giver flere politimæs-

sige opgaver, som f.eks. lufthavne og lande-grænse.

Disse 4 forhold er retningsgivende i forbindelsemed fastsættelse af kredsens nuværende perso-nalestørrelse. De 4 forhold har nær sammen-hæng med befolkningssammensætningen i denenkelte kreds, kredsens geografiske ud-strækning, befolkningstætheden og dermed ur-baniseringsgraden i kredsen. Således vil be-folkningssammensætningen og tilstedeværelseaf større bysamfund i et bestemt område typiskgive sig udslag i antallet af politimæssige opga-ver. På samme måde vil disse forhold påvirkekarakteren af de opgaver, som politiet skal løse.

Kommissionen har således fundet, at perso-nalestørrelsen er det eneste forhold, der giveret billede af en kreds’ muligheder for at leve optil de enkelte krav. Personalestørrelsen sigersåledes – på nær for så vidt angår kravet omhensynet til kommune-, amts- og retskreds-grænser – noget om, hvilken kredsstørrelseder er nødvendig for at leve op til kravene.

Det er kommissionens opfattelse, at de nu-værende politikredse - inden for de rammer, derer givet for den enkelte kreds - udfører deresopgaver på en tilfredsstillende måde. Kommis-sionens sigte har således ikke været at vurderede enkelte politikredses præstationer, men der-imod at skabe de bedste organisatoriske ram-mer for politiets muligheder for at løse sine op-gaver i fremtiden.

Kommissionen har således ikke i sit arbejdebeskæftiget sig med individuelle ledelsesmæs-sige forhold, der kunne have betydning for, omen given politikreds kan leve op til kravene.

Kommissionen har i kapitel 7.3. beskreveten række fordele, der kendetegner de småkredse i den nuværende struktur. Langt denovervejende del af disse fordele vil efter kom-missionens opfattelse blive overført til den fo-reslåede struktur med færre og større kredse.

Kapitel 8: Hvordan kan politietopfylde de opstillede krav?

Kommissionen har i den forbindelse foretageten afvejning af hensynet til nærhed og lokal for-ankring over for hensynet til at sikre bæredyg-tige kredse. Kommissionen har således søgt atudarbejde en balanceret model for en ny poli-tikredsstruktur, der indeholder en afvejning afden vægt, de forskellige hensyn og krav til enfremtidig politikredsinddeling må tillægges.

8.3. Sammenfatning af kommissionensovervejelser om mulighederne forat opfylde de opstillede krav.

Kommissionen finder, at en politikreds som mi-nimum skal have ca. 250-300 medarbejdere for- samlet set - at kunne leve op til de krav, der måstilles til fremtidens politi. Dette personaletalomfatter både jurister, politiuddannede og kon-torpersonale.

Som det fremgår af overvejelserne i det føl-gende om, hvilken personalestørrelse der er til-strækkelig til at opfylde de enkelte krav, er deren vis variation i den personalestørrelse, somen opfyldelse af de enkelte krav som minimumvil forudsætte. Den nødvendige personale-størrelse varierer således mellem 100-120 med-arbejdere for at opfylde krav 7 om en central ad-ministrationsenhed og 300-400 medarbejderefor at opfylde krav 6 om muligheder for breddei kompetenceudviklingen. Kredse med et sam-let personaletal på 400 vil således efter kom-missionens opfattelse kunne leve op til samtligede elementer i kravene, der kan siges at ved-røre spørgsmålet om bæredygtighed. På denanden side kan visse af kravene imidlertid talefor, at kredsene ikke bliver for store. Dette gørsig gældende for krav 5 om ledelsens mulighedfor at være synlig i hele politikredsen, og forkrav 7 om så vidt muligt at undgå dobbeltadmi-nistration samt i forbindelse med krav 8 omnærhed og lokal forankring.

Kommissionen har søgt at foretage en afvej-ning af de til dels modsatrettede hensyn, somde enkelte krav er udtryk for, og på den bag-grund identificere, hvilken personalestørrelseen politikreds i en fremtidig kredsstruktur somminimum vil skulle baseres på for at opfyldeden overvejende del af de opstillede krav.

Den overvejende del af kravene kan efterkommissionens opfattelse opfyldes i en politik-reds med en samlet bemanding på 250-300.

En politikreds med et samlet personaletal på250-300 vil imidlertid ikke fuldt ud kunne op-fylde krav 6 om mulighed for intern kompeten-ceudvikling og efteruddannelse. Der vil såledesi relation til den praktiske kompetenceudvik-ling og efteruddannelse - afhængigt af den en-

kelte kreds' størrelse - være behov for ettværgående samarbejde mellem kredsene ellerregionale/nationale ordninger.

Det forhold, at kommissionen har valgt at fo-kusere på det minimum af personale, der skal tilfor at leve op til kravene, medfører, at den en-kelte kreds ikke på egen hånd bliver i stand tilat løse alle opgaver. Opgaver, der kan betegnessom ekstraordinære, vil fortsat kunne medføreet behov for assistance fra andre kredse, politi-regionerne eller Rigspolitichefens afdelinger.Som eksempel på sådanne opgaver kan nævnesulykker eller katastrofer, større demonstratio-ner eller længerevarende blokader m.v. Dertænkes også på organiseret, kompliceret ogressourcetung kriminalitet som internet-krimi-nalitet og større sager om økonomisk krimina-litet og miljøkriminalitet. Endvidere kan næv-nes drabssager med ukendt gerningsmandsamt større sager om narkotikakriminalitet, derefter omstændighederne vil kunne kræve sag-kyndig assistance. Om en opgave kan betegnessom ekstraordinær vil i denne sammenhængnærmere bero på opgavens karakter og om-fang.

Som politikredsene ser ud i dag, har alene 7ud af 54 politikredse et samlet personaletal påminimum 250 medarbejdere. Ud af de reste-rende 47 politikredse har 38 et samlet persona-letal på 150 eller derunder. 20 politikredse har idag et personaletal på under 100 medarbejdere.Langt den overvejende del af de nuværende po-litikredse er således markant for små i forholdtil en opfyldelse af de krav, som kommissionenhar opstillet. Nedenfor er optrykt et diagram,der viser de nuværende politikredses persona-letal i forhold til de opstillede krav.

103

104

8.4. Opfyldelsen af de enkelte krav

Ved kommissionens overvejelser om, hvad derskal til, for at en politikreds kan opfylde de op-stillede krav, har man som nævnt valgt at tageudgangspunkt i personalestørrelsen. Der er så-ledes for hvert krav foretaget en vurdering af,hvor meget personale der skønsmæssigt skal tilfor at opfylde de enkelte krav.

Udgangspunktet for denne vurdering harværet kommissionsmedlemmernes – og ar-bejds- og projektgruppens – erfaringer og videnom den nuværende politikredsstruktur, og her-under særligt forskellige typer af kredses mu-ligheder for at løse de opgaver, som politiet stil-les over for.

Ved beregningen af personalestørrelsen eranvendt de samlede nuværende personaletalfor de forskellige personalegrupper. Det sam-lede personaletal omfatter både det politiuddan-nede personale, kontorpersonalet og juristerne.Når der med udgangspunkt i personaletallet foren enkelt personalegruppe, f.eks. juristerne, erforetaget skøn over det samlede personalebe-hov, er der således taget udgangspunkt i deneksisterende personalefordeling i kredsene.Personaletallene for de nuværende 54 politi-kredse fremgår af bilag 4.

Vurderingen af, hvad der nærmere skal tilfor at opfylde de enkelte krav, skal selvsagt sesi lyset af, hvad der mere præcist ligger i kra-vene, som er beskrevet ovenfor i kapitel 7.

8.4.1. Bæredygtighed.

8.4.1.1. Udrykning til flere hastende opgaver på samme tid.

l Krav 1: Kredsen skal organiseres således,at der sikres en rimelig responstid hele døg-net fra kørende patruljer eller udryknings-steder i alle dele af kredsen, og således atder altid kan reageres på flere hastende op-gaver samtidig. Endvidere skal den, der fo-retager udrykning, også være i stand tilumiddelbart at løse den opgave, der rykkesud til, eller at foretage de skridt, der er nød-vendige umiddelbart, indtil en eventuel as-sistance kommer til stedet.

Kravet om udrykning til flere hastende opgaverindebærer for det første, at kredsen er i stand tilat bemande et vist minimum af patruljevogne ialle døgnets timer.

Kravet indebærer endvidere, at kredsenalene bør have én central vagthavendefunktion,hvorfra udrykningsopgaverne samlet dispone-res og prioriteres, med henblik på at opnå den

mest optimale udnyttelse af kredsen ressour-cer. Den vagthavende må således have et vistminimum af patruljevogne at disponere overhele døgnet.

Kravet forudsætter endvidere, at kredsenhar tilstrækkelige ressourcer til at opretholdeet kvalificeret kompetenceniveau, således at detpoliti, der foretager udrykning, både mand-skabsmæssigt og kompetencemæssigt er istand til umiddelbart at løse den opgave, derrykkes ud til, eller at foretage de skridt, der ernødvendige umiddelbart, indtil en eventuel as-sistance kommer til stedet. Der tænkes hervedpå alle uopsættelige og indledende efterforsk-ningsskridt. Som eksempler på sådanne efter-forskningsskridt kan nævnes afspærring af etgerningssted med henblik på sikring af spor,gerningsstedsundersøgelse, evakuering i for-bindelse med brandsager og ukompliceretsporsikring f.eks. i forbindelse med sikring affingeraftryk fra indbrud.

Som nævnt i kapitel 7 vil karakteren af nogleaf disse hastende opgaver - f.eks. værtshus-slagsmål og gadeoptøjer - kunne indebære, atdet ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunktikke vil være forsvarligt eller tilstrækkeligtalene at sende én patruljevogn til stedet.

Det nødvendige beredskab er i dag nøje til-passet et skøn over det konkrete antal udryk-ninger og lignende hastende opgaver i et givetområde. I de mindre kredse fungerer en relativtstor andel af det samlede politipersonale somen del af det nødvendige beredskab.

En række kredse vil i dag - på grund af deresbeskedne beredskab - ikke kunne leve op tilkravet, idet en lang række udrykningsopgaverikke kan løses alene med én patruljevogn.Indtræffer der således værtshusuroligheder oget færdselsuheld med personskade på sammetid, vil en række af de mindre kredse alenekunne løse begge opgaver ved assistance ude-fra eller ved at indkalde yderligere personale påarbejde. Dette vil typisk forlænge responstidenog samtidig være afhængigt af, at beredskabet inabokredsene ikke er optaget af hastende op-gaver inden for denne kreds.

Det er kommissionens vurdering, at kravetderfor tilsiger, at kredsen i ydertimerne - det vilsige fra kl. 23 til 07, hvor der er mindst perso-nale på vagt - skal kunne bemande minimum 3-4 vogne.

Det kræver som udgangspunkt ca. 12-14fuldtidsansatte at bemande én patruljevognmed 2 politibetjente i alle døgnets timer i et år.Det betyder således, at der skal kunne afsættessamlet ca. 48-56 politiuddannede om året for atkunne bemande 3-4 vogne i alle døgnets timer.

For at en politikreds løbende skal kunne af-sætte dette antal politifolk til varetagelse af has-

105

tende udrykningsopgaver, skal kredsen efterkommissionens opfattelse have en samlet perso-nalestørrelse på minimum ca. 250 svarende tilf.eks. Helsingør.

Den nærmere tilrettelæggelse af patrulje-virksomheden finder kommissionen mest hen-sigtsmæssigt bør overlades til ledelsen i de nyepolitikredse. Kredsens geografiske udstræk-ning, herunder trafikforholdene - sammenholdtmed antallet af understationer og dermed kør-selsafstande til mulige udrykningssdestinatio-ner - vil efter kommissionens opfattelse kunnebetyde, at det vil være nødvendigt at bevare etberedskab lokalt, således at det kørende bered-skab ikke centraliseres. Det er imidlertid i denforbindelse vigtigt at understrege, at dispone-ringen af ressourcerne også – hvor der måttevære behov for flere beredskaber – bør foreta-ges fra én central vagthavendefunktion i kred-sen.

8.4.1.2. Håndtering af større begivenheder.

l Krav 2: Kredsen skal - i hvert fald indled-ningsvis - både ledelsesmæssigt og på gade-plan - kunne håndtere såvel varslede somuvarslede større begivenheder.

Som anført i kapitel 7 indebærer kravet, atkredsen - både ledelsesmæssigt og udryk-ningsmæssigt på gadeplan - løbende og på alletidspunkter af døgnet skal være i stand til athåndtere de politimæssige opgaver i forbin-delse med større begivenheder. Dette betyderikke, at kredsen - alene med egne ressourcer -nødvendigvis selvstændigt skal løse opgavernei forbindelse med større begivenheder. Kred-sen skal derimod være i stand til indledningsvisat håndtere en større begivenhed uden fra star-ten af at være afhængig af assistance udefra.

Vedrørende den ledelsesmæssige del inde-bærer kravet, at kredsen råder over et tilstræk-keligt antal ledere til, at den enkelte leder kanbeskæftige sig med klart afgrænsede opgaver ien given situation med henblik på at bevare detnødvendige overblik. Kredsen skal endviderevære i stand til at inddrage specialuddannedeledere i planlægningen af håndteringen af begi-venheden, ligesom disse ledere skal kunne del-tage i selve den praktiske gennemførelse af ak-tionen for at sikre den nødvendige sammen-hæng mellem planlægning og praktisk gen-nemførelse.

Disse tre forudsætninger har nær sammen-hæng med hensynet til at kunne gribe hurtigtog effektivt ind på et tidligt tidspunkt i forbin-delse med større begivenheder og dervedf.eks. hindre, at disse udvikler sig i en voldelig

retning. Et hurtigt reaktionsmønster i sådannesituationer kan således være af afgørende be-tydning for såvel det politiuddannede persona-les sikkerhed som for muligheden for at opret-holde ro og orden og dermed borgernes sik-kerhed.

Det er kommissionens vurdering, at disse for-udsætninger tilsiger, at kredsen har et samletpersonaletal på minimum ca. 250-300.

Kravet sætter ingen øvre grænse for kreds-størrelsen. Jo mere personale, kredsen råderover, jo bedre muligheder vil kredsen have forat kunne håndtere større begivenheder.

En personalestørrelse på ca. 250-300 vilimidlertid gøre det muligt for kredsen at op-stille og vedligeholde uddannelse af en førsteindsatsdeling – en såkaldt taktisk indsatsdeling– der er særligt uddannet til at kunne håndterestørre politimæssige indsatser, f.eks. i forbin-delse med gadeoptøjer o.lign. En sådan indsats-deling har særligt materiel og udstyr. Det drejersig f.eks. om særlige – sikrede – køretøjer, radi-oudstyr samt indsatsdragter.

En taktisk indsatsdeling består samlet af 37personer, der fordeler sig med et ledelsesele-ment og et føringselement. Ledelseselementetbestår af en delingsfører og 4 gruppeførere.Føringselementet består af delingsføreren oghans stab, der består af 1 radio- og logfører, 1sanitetsmand, 1 chauffør, der kommer fra delin-gen, samt 1 gasskytte, der er gruppeførerud-dannet.

Det kan i den forbindelse oplyses, atHelsingør med et samlet personaletal på ca. 250i dag råder over én taktisk indsatsdeling, og atÅlborg og Glostrup er i stand til at uddanne ogvedligeholde 1 1⁄2 deling. De mindre kredse vil idag alene være i stand til at stille med mindreenheder – f.eks. en 1⁄2 deling eller en enkeltgruppe med 8 personer - og vil dermed væreafhængig af assistance udefra.

En politikredsstruktur baseret på politi-kredse med et samlet personaletal på minimumca. 250-300 vil tillige medføre, at man i alle deleaf landet bedre - og med en kortere varslingstid- vil kunne håndtere større - og ekstraordinære- indsatsopgaver, som måtte kræve mere end éntaktisk deling. Det kan oplyses, at politiet i dagråder over i alt 35 1⁄2 deling, der er placeret i po-litiregionerne, og hvoraf 23 1⁄2 deling er placereti politiregion VI (Hovedstadsregionen). Kravetbetyder således, at alle kredse i en fremtidigstruktur gennem samarbejde mere ligeligt vilkunne bidrage til det samlede taktiske bered-skab over hele landet.

106

8.4.1.3. En fælles analyse- og planlægningsenhed.

l Krav 3: Kredsen skal have en central fællesanalyse- og planlægningsenhed - herundereventuelt for den kriminalpræventive ind-sats - der er så stor, at der sikres tilstrække-lig ekspertise og et fagligt miljø i enheden,og som tillige koordinerer kredsens præven-tive arbejde.

Opfyldelsen af kravet om en central fælles ana-lyse- og planlægningsenhed forudsætter for detførste, at enheden har det tilstrækkelige antalmedarbejdere for at kunne fungere tilfredsstil-lende og som en permanent funktion. Enhedenskal således kunne fungere uden hensyn til be-lastningsgraden i kredsen i øvrigt, og således atenhedens medarbejdere ikke samtidig skal va-retage opgaver inden for andre områder.

Kravet forudsætter endvidere, at der i enhe-den er mulighed for at opnå og fastholde et fag-ligt miljø og en ekspertise, og at der herunderer mulighed for løbende efteruddannelse afmedarbejderne.

Kravet om en permanent funktion og mulig-heden for et fagligt miljø og en ekspertise tilsi-ger således et vist minimum af medarbejdere ienheden.

En permanent og faglig kompetent enhed viltillige i højere grad kunne koordinere og nyt-tiggøre kontakten til regionale og nationale ana-lysefunktioner, ligesom dette vil muliggøre enrationel anvendelse af de analyser og efterret-ninger m.v., der foretages i disse regier, medhenblik på at højne det faglige niveau i kred-sens planlægnings- og analysefunktion.

Enheden vil endvidere kunne indgå i et kva-lificeret samarbejde med Det Kriminalpræventi-ve Råd og derved bl.a. højne kvaliteten i detpræventive arbejde i kredsen.

Et vist minimum af medarbejdere i enhedenvil endelig mindske enhedens sårbarhed.Sygdom, ferie, kurser el. lign. hos en enkeltmedarbejder må således ikke indebære, at en-heden ikke løbende er i stand til at varetageanalyse- og planlægningsfunktionen og detpræventive arbejde i kredsen.

Det er kommissionens vurdering, at dissehensyn tilsiger, at enheden består af samlet mi-nimum 4-6 personer, hvoraf 2 forudsættes pri-mært at skulle beskæftige sig med det præven-tive arbejde.

For at det er rationelt at afsætte dette antalmedarbejdere til enheden og for at sikre kred-sens reelle mulighed for at indrette politiindsat-sen i overensstemmelse med enhedens resulta-ter og realisere fastlagte mål og planer, forud-sætter denne mindstestørrelse på enheden end-

videre kredse med en vis samlet personale-størrelse. Det vil således ikke være ressource-mæssigt hensigtsmæssigt i mindre kredse atetablere en enhed med 4-6 medarbejdere, deralene udfører analyse- og planlægningsopgaver.Opfyldelsen af kravet skal således også ses ilyset af de krav til politiindsatsen, der følger ne-denfor i krav 4 om gennemførelse af fastlagteplaner og mål.

Det er på den baggrund kommissionens vur-dering, at en opfyldelse af kravet tilsiger, atkredsen har et samlet personaletal på ca. 250-300, svarende til den nuværende bemanding if.eks. Helsingør, Roskilde og Gladsaxe. Kredsemed et mindre personaleantal vil således ikkerationelt være i stand til at afsætte 4-6 medar-bejdere, der udelukkende beskæftiger sig medanalyse- og planlægningsopgaver.

8.4.1.4. Gennemførelse af fastlagte planerog mål.

l Krav 4: Kredsen skal så vidt muligt sikre,at de planer, som ledelsen har lagt for kred-sen, kan realiseres og derved kontinuerligt- gennem bedre muligheder for prioriteringog omdisponering - sikre løsningen af alleløbende opgaver af såvel reaktiv som pro-aktiv karakter.

Som anført i kapitel 7 indebærer kravet, atpolitiet - sideløbende med at opretholde et be-redskab og kunne reagere og følge op på an-meldelser – skal kunne planlægge og gennem-føre målrettede indsatser på bestemte områderm.v.

Dette kræver for det første, at kredsen har ettilstrækkeligt antal medarbejdere inden for allepersonalegrupper med henblik på at sikre kon-tinuiteten i opgavevaretagelsen i overensstem-melse med de strategier og målsætninger, derer vedtaget i kredsen. Kredsen skal derforkunne frigøre de nødvendige personaleressour-cer og faglige kompetencer til prioriterede ind-satser m.v. og dermed sikre kredsens målopfyl-delse.

Kredsen skal således have en samlet perso-nalestørrelse, der muliggør omdisponering afkredsens ressourcer, men uden at dette med-fører, at kredsens overordnede strategier ogplaner derved ikke kan opfyldes.

Kravet forudsætter endvidere, at alle perso-nalegrupper i kredsen har mulighed for atskabe og fastholde et fagligt miljø med henblikpå at sikre en kvalificeret opgavevaretagelse.Denne del af kravet skal ses i sammenhængmed krav 9 om en effektiv og ensartet rets-håndhævelse. Kravet om et fagligt miljø bety-

107

der, at kredsen skal have en størrelse, der sik-rer et vist antal medarbejdere på alle områderog et vist antal sager inden for forskellige om-råder, således at det er muligt at opnå og fast-holde en ekspertise og erfaring inden for disseområder.

Det er kommissionens vurdering, at en opfyl-delse af kravet på denne baggrund forudsætter,at kredsen har et samlet personaletal på ca. 250-300.

Et sådant personaleunderlag vil give kred-sen den nødvendige fleksibilitet og omstillings-evne og dermed mindske kredsens sårbarhed.Kredsen vil derved få en personalestørrelse,der er tilstrækkelig til løbende og ved anven-delse af egne ressourcer at danne grundlagetfor såvel en kontinuerlig proaktiv som reaktivindsats.

I kredse med et mindre personaletal må derofte foretages en nødvendig prioritering af res-sourcerne, der bevirker, at målrettede indsat-ser og uddannelse m.v. må vige for hastende ba-sisopgaver såsom udrykninger og efterforsk-ning af visse forbrydelser, f.eks. indbrud i som-mer- og fritidshuse i sommerperioden m.v.

Det er forudsat, at den enkelte kreds - påtrods af en personalestørrelse på 250-300 - somudgangspunkt ikke vil være i stand til at løse op-gaver, der må karakteriseres som ekstraordi-nære. Ekstraordinære situationer kan såledesberettige, at kredsen ikke løbende er i stand tilat afsætte egne ressourcer til såvel særlige ind-satser som de løbende daglige opgaver, menmå trække på assistance udefra. Regionaleog/eller nationale ordninger vil således fortsatpå visse områder forventeligt skulle bistå kred-sene ved løsningen af opgaver af ekstraordinærkarakter.

Ved opgaver af ekstraordinær karakter tæn-kes på større demonstrationer, større urolighe-der i forbindelse med særlige grupperinger,gadeoptøjer, større udrykningsmæssige ind-satser i forbindelse med ulykker og katastrofer,længerevarende blokader, længerevarende ef-fektiv overvågning af aktive kriminelle - f.eks. irelation til rockerrelateret kriminalitet o.lign.Der tænkes ligeledes på efterforskning af orga-niseret, kompliceret og ressourcetung krimina-litet, herunder store sager om økonomisk kri-minalitet, narkotika- og miljøkriminalitet, inter-net-kriminalitet og drabssager med ukendt ger-ningsmand. Ved store sager om narkotikakri-minalitet tænkes f.eks. på sager, der involvereromfattende aflytninger, et stort antal sigtedeeller visse sager med internationale forbindel-ser m.v.

8.4.1.5. Medinddragelse af personalet ifastlæggelse af strategier og mål.

l Krav 5: Kredsen skal løbende kunne afse ogmedinddrage personaleressourcer i fast-læggelsen af kredsens strategier og mål forat sikre effektiv koordination af løsningenaf kredsens opgaver samt en høj grad af in-formation og kommunikation mellem le-delsen og personalet i kredsen. Kredsensøverste ledelse skal således have mulighedfor at være synlig i hele organisationen.

Kravet indebærer for det første, at alle persona-legrupper i kredsen har de fornødne faglige for-udsætninger - og den tidsmæssige mulighed -for at deltage i arbejdet med fastlæggelse afstrategier og mål for kredsen. Denne forudsæt-ning har nær sammenhæng med synspunktetom et fagligt miljø for alle personalegrupper ogtilsiger, at kredsen har et antal medarbejdere,der er tilstrækkeligt til, at selv den mindste per-sonalegruppe er i stand til at deltage i dette ar-bejde.

Kravet forudsætter endvidere, at kredsenhar en personalestørrelse, der gør, at selv denmindste personalegruppe - juristerne - er istand til at afse ressourcer til - sideløbende medde øvrige opgaver - at deltage aktivt i udvik-lingsaktiviteter.

Ved udviklingsaktiviteter tænkes f.eks. på etprojektarbejde i forbindelse med udarbejdelseaf virksomhedsplaner, analyse af sagsgangeneinden for et bestemt område, formulering af for-skellige politikker, herunder personale- og se-niorpolitik, implementering af edb-systemerm.v.

Kravet sætter således en nedre grænse forkredsens personalestørrelse.

Kravet tilsiger endelig, at de mål, der opstil-les for politikredsen, og måden, hvorpå dissenås, kommunikeres til samtlige medarbejderemed henblik på at sikre en effektiv samletmålopfyldelse i kredsen. Dette forudsætter, atledelsen er synlig i organisationen. Denne syn-lighed vil kunne opnås ved fysisk synlighedog/eller ved anvendelse af moderne informati-onsteknologi, herunder anvendelse af såkaldteintranet i kredsene.

Muligheden for synlighed har endvideresammenhæng med antallet af understationerog underenheder og kredsens geografiske ud-strækning, herunder forhold af bygningsmæs-sig karakter. Ved forhold af bygningsmæssigkarakter tænkes på de situationer, hvor kred-sens personale er spredt i forskellige bygnin-ger.

Det er kommissionens vurdering, at opfyldel-sen af kravet - for så vidt angår de to første for-

108

udsætninger om et fagligt miljø og en persona-lestørrelse, der er tilstrækkelig til, at selv denmindste personalegruppe er i stand til at del-tage i udviklingsaktiviteterne - kræver, at detsamlede antal jurister i kredsen skønsmæssigtbør være på minimum 10. Således som perso-nalefordelingen er i dag, betyder kravet om 10jurister, at det samlede personaletal vil være påca. 250-300.

Det er endvidere kommissionens vurdering,at antallet af projektarbejder og andet analyse-arbejde i kredsene - som det bl.a. fremgår afflerårsaftalens skærpede krav til målbarhed ogdokumentation - vil stige i løbet af de kom-mende år. Kravet om et samlet personaleunder-lag på minimum ca. 250-300 skal således endvi-dere ses i lyset heraf.

For så vidt angår forudsætningen om synlig-hed, er det kommissionens vurdering, at dettesom udgangspunkt vil kunne sætte en skøns-mæssig øvre grænse for kredsstørrelsen.Således vil den fysiske afstand mellem tjeneste-stederne i kredsen og antallet af underenhederkunne indebære, at det alt andet lige bliver van-skeligere at opfylde kravet. Dette betyder, at jostørre de geografiske afstande er i kredsen – ogjo flere underenheder – desto større vil udfor-dringerne være for ledelsen på dette punkt.Kommissionen har derimod ikke set sig i standtil mere præcist at angive en sådan øvregrænse, idet denne vil afhænge af individuelleforhold, herunder forhold af bygningsmæssigkarakter.

8.4.1.6. Faglighed og kompetence-udvikling.

l Krav 6: Kredsen skal have mulighed for atgive personalet bredde i kompetenceudvik-lingen via efteruddannelse og rotation tilforskellige - generelle som mere specialise-rede - opgavetyper inden for kredsen, såle-des at opgaverne løbende kan løses på ethøjt fagligt niveau og med henblik på at re-kruttere og fastholde kompetente medarbej-dere.

Kravet forudsætter for det første, at kredse ialle dele af landet har en tilstrækkelig sags-mængde inden for forskellige specialområder,således at en vis grad af specialisering er muligfor alle personalegrupper.

Opgavemængden og karakteren af opga-verne er således af afgørende betydning for mu-ligheden for at opnå, fastholde og videreudviklekompetence på forskellige områder. Som nævnti kapitel 7 tænkes der her på områder som øko-nomisk kriminalitet, herunder på skatte- og af-

giftsområdet, miljø- og narkotikasager og IT-kriminalitet.

Kredsen skal i forlængelse heraf for såveldisse specialiserede arbejdsområder som foropgaver, der ikke forudsætter en særlig eksper-tise, råde over en tilstrækkelig opgavemængdeog et personaleunderlag, der muliggør en res-sourcemæssig rationel løbende efteruddan-nelse af medarbejderne, uden at den øvrige op-gavevaretagelse derved lider skade.

Kredsen skal således internt kunne tilrette-lægge den løbende praktiske efteruddannelseaf medarbejderne. Denne efteruddannelse kanbåde foregå ved forskellige kurser som ved in-terne rotationsordninger til kredsens forskel-lige afdelinger. For så vidt angår den teoretiskeefteruddannelse af medarbejderne er det for-udsat, at denne fortsat skal foregå centralt iPolitiskolens regi.

Kravet sætter en nedre grænse - men ingenøvre grænse - for kredsstørrelsen. I forbindelsemed krav 4 er det anført, at det som minimumkræver en personalestørrelse på ca. 250-300medarbejdere for løbende at kunne løse alle or-dinære opgaver i kredsen. Det er kommissio-nens vurdering, at kredsen for tillige at være istand til løbende at kunne tilrettelægge og gen-nemføre efteruddannelse af medarbejderne ogsikre tilstrækkelige rotationsmuligheder, såle-des at der løbende udskiftes en del af persona-let i de forskellige specialafdelinger, skal haveet samlet personaletal på minimum ca. 300-400svarende til de nuværende politikredse iGlostrup og Ålborg.

I det omfang kredsene ikke - eller alene del-vist - vil kunne leve op til kravet, vil ettværgående samarbejde mellem kredsene, regi-onale og/eller nationale ordninger værepåkrævede.

8.4.1.7. En central intern administrations-enhed.

l Krav 7: Kredsen skal have en central in-tern administrationsenhed med henblik påat sikre en professionel og ressourcemæssigrationel intern administration og med hen-blik på så vidt muligt at undgå dobbeltad-ministration inden for kredsen.

Som anført i kapitel 7 skal den centrale interneadministrationsenhed varetage al intern admi-nistration omkring personale- og økonomifor-valtning samt de – bagvedliggende – dele af po-litiets administrative opgaver, der ikke er di-rekte borgervendte.

Kravet forudsætter, at enheden har det til-strækkelige antal medarbejdere for at opnå og

109

fastholde et fagligt miljø i enheden. Kravet for-udsætter endvidere, at det er muligt løbende atkunne efteruddanne enhedens medarbejdere,uden at opgavevaretagelsen i enheden hervedlider skade.

Kravet forudsætter endelig, at enheden hardet tilstrækkelige antal medarbejdere til atkunne fungere som en permanent funktion -uden hensyn til belastningsgraden i kredsen iøvrigt.

Et vist antal medarbejdere vil således mind-ske sårbarheden i varetagelsen af de interne ad-ministrative funktioner, således at sygdom,ferie, fravær el. lign. hos en enkelt medarbejderikke indebærer, at enheden ikke er i stand tilløbende at varetage sine opgaver.

Dette indebærer en vis nedre grænse for an-tallet af kontoransatte i kredsen og dermed forkredsens samlede personaletal.

Det er kommissionens vurdering, at kredsenfor at opfylde kravet skal have et samlet perso-naletal på minimum ca. 100-120, hvilket svarertil f.eks. Viborg, Kolding og Næstved.

Kravet om - så vidt muligt - at undgå dob-beltadministration indebærer på den andenside efter kommissionens opfattelse en skøns-mæssig øvre grænse for kredsstørrelsen.Kredsene må således så vidt muligt ikke væreaf en størrelse, der nødvendiggør et ekstra ad-ministrationslag, således at den samme admini-strative opgave udføres både centralt og decen-tralt i kredsen. Antallet af understationer/un-derenheder - og størrelsen af disse - vil i denforbindelse kunne få betydning for omfanget afdobbeltadministration. Omvendt vil anvendelseaf teknologi - uanset kredsstørrelse - kunnemindske omfanget af dobbeltadministration.Kravet om – så vidt muligt – at undgå dobbelt-administration vil således stille krav til den in-terne organisering af de nye politikredse.

8.4.2. Fastholdelse af politiets lokale for-ankring og nærheden til borgerne.

8.4.2.1. Politiets tilstedeværelse i nærmiljøet.

l Krav 8: Kredsen skal organiseres således,at kommuner uden en politistation ellernærpoliti/landpoliti dækkes fra et bestemttjenestested i en anden kommune, og meden sådan ressource, at kravene til den pro-aktive og præventive indsats kan opfyldes.

Som anført i kapitel 7 indebærer kravet, at kom-muner uden en politistation eller nærpoliti/landpoliti skal dækkes fra et bestemt tjeneste-sted i en anden kommune, således at politiet

dækker alle lokalområder og er til stede lokalt.Det nære politi skal imidlertid ikke ses som

en isoleret og selvstændig del af kredsens per-sonale, men skal derimod indgå som en inte-greret del af den samlede politiindsats medhenblik på at højne kvaliteten i politiindsatsen inærområdet. På denne måde indgår det nærepoliti som en del af grundlaget for den proak-tive og præventive indsats. Muligheden for atfrigøre personaleressourcer vil imidlertid oftevære afgørende for muligheden for effektivt atkunne gribe ind over for et konstateret problemi et nærområde. Konstaterer politiet i et givetnærområde således behov for en politimæssigindsats, vil det nære politi - som følge af alene atvære en enkelt eller et lille antal medarbejdere- som oftest ikke kunne løse denne opgave påegen hånd. I sådanne situationer skal kredsenkunne frigøre ressourcer til f.eks. en målrettetindsats mod det pågældende problem.

Muligheden for effektivt at kunne gribe indover for et konstateret problem i et nærområdeved at frigøre de nødvendige ressourcer kræversåledes, at kredsen har en personalestørrelse,der gør det muligt at afse personale til en effek-tiv politiindsats i nærområdet.

Kravet om et lokalt tilknyttet politi taler iso-leret set for, at kredsene ikke bliver for store.Skal kravene til den præventive og proaktiveindsats imidlertid også opfyldes, taler dette om-vendt for, at kredsene ikke bliver for små.

Langt den overvejende del af kommunerne iden nuværende kredsstruktur har selvstændigpolitidækning i form af en tilknyttet hoved- ellerunderstation eller et tilknyttet nær- eller land-politi. Alene 27 kommuner har ikke et tjeneste-sted inden for kommunen, men dækkes fraf.eks. en hoved- eller understation beliggende ien anden kommune. Den nuværende politi-kredsstruktur lever dermed op til denne del afkravet. Det er ikke tanken at ændre ved prin-cipperne for denne lokale polititilstedeværelse.

En lang række kredse har imidlertid i dagvanskeligt ved – sideløbende med de løbendepatrulje-, udryknings-, og efterforskningsopga-ver - at gennemføre målrettede indsatser, fore-byggende arbejde og andet fremadrettet ar-bejde, såkaldt proaktivt arbejde. Dette skyldes,at en stor del af kredsens personale vil være op-taget af de løbende udrykningsopgaver ellerandre mere reaktive og bagudrettede hændel-ser i form af anmeldelser om strafbare forholdo.lign.

Kommissionen har lagt afgørende vægt på atstyrke mulighederne for en effektiv politimæs-sig indsats i lokalområderne, samtidig med atnærheden mellem det lokale politi og den en-kelte borger bevares.

Som anført i kapitel 7 indebærer kravet en-

110

delig, at kredsen skal have et passende antalekspeditionssteder i forhold til befolkningsun-derlag og geografisk udstrækning med henblikpå fortsat at kunne betjene borgerne decentralt.

Samtidig skal det sikres, at disse mere bor-gervendte administrative opgaver udføres påen effektiv og kvalitetsbevidst måde. Dette for-udsætter, at der i kredsen er det tilstrækkeligeantal kontormedarbejdere, således at sårbarhe-den over for f.eks. sygdom, ferie el. lign. hosmedarbejderne mindskes, og opgaverne der-med løbende kan varetages tilfredsstillende.

Det er kommissionens vurdering, at kredsenfor at kunne leve op til en nærpolitiindsats, dersamtidig opfylder kravene til en effektivpræventiv og proaktiv indsats - på samme mådesom ved krav 1 om udrykning til to hastendeopgaver på samme tid og krav 4 om gennem-førelse af fastlagte planer og mål - bør have etsamlet personaletal på minimum ca. 250. Dettesamlede personaletal vil endvidere muliggøreen effektiv varetagelse af de borgervendte ad-ministrative opgaver.

Det er kommissionens opfattelse, at kredsemed en samlet personalestørrelse på ca. 250medarbejdere på en række punkter vil give for-bedrede muligheder for nærhed og tryghed.Dette skyldes som nævnt, at nærhed er en væs-entlig del af krav 1 om udrykning til flere has-tende opgaver og krav 4 om gennemførelse affastlagte planer og mål.

Kredse med en samlet personalestørrelse påca. 250 medarbejdere vil således skabe mulig-hed for en hurtigere og mere kvalificeret re-spons på udrykningsopgaver ved, at kredsenråder over flere patruljevogne. Kredse afdenne størrelse giver endvidere såvel en højeregrad af kompetence hos personalet som merepersonale til løsningen af alle løbende opgaver ikredsen på alle tider af døgnet. Kredsenssårbarhed over for f.eks. pludseligt opståedebegivenheder, uforudsete hændelser eller ud-sving i antallet af anmeldelser o.lign. bliver så-ledes mindre. På denne måde skabes der mu-lighed for en højere grad af reel tryghed for denenkelte borger, idet politiet samlet set bliverbedre i stand til effektivt at sætte målrettet indmod problemer i forskellige nærområder. Detkan f.eks. dreje sig om at forhindre villaindbrudbegået af grupper i bestemte områder, at gribeind over for utilpassede unge på offentlige ste-der, herunder i butikscentre og på banegårdeo.lign.

Kommissionen har endelig hæftet sig ved, atden høring af samtlige lokalnævn, som kom-missionen har gennemført som led i sine over-vejelser om lokalnævnsordningen, viser, atsamarbejde mellem politiet og kommunerne eruafhængigt af kredsens personalestørrelse og

af antallet af kommuner i den enkelte politi-kreds. Der er således generelt set udtrykt stortilfredshed med samarbejdet med politiet.

8.4.3. Retssikkerhed og legalitetskontrol.

8.4.3.1. En effektiv og ensartet retshåndhævelse.

l Krav 9: Kredsene skal være i stand til atsikre, at retshåndhævelsen gennemføres påen effektiv og ensartet måde over hele lan-det.

Kravet forudsætter for det første, at alle perso-nalegrupper i kredsen skal besidde og løbendekunne vedligeholde den fornødne faglige kom-petence. Ved den fornødne faglige kompetencetænkes på faglig kompetence i relation til alleordinære opgavetyper i kredsen.

Kravet forudsætter endvidere, at kredsenhar en personalestørrelse, der er stor nok til, aten effektiv retshåndhævelse inden for alle ordi-nære opgavetyper kan gennemføres uden assi-stance udefra.

Kravet har således en meget nær sammen-hæng med krav 6 om faglighed og kompeten-ceudvikling.

Kravet om faglig kompetence er efter kom-missionens opfattelse en grundlæggende forud-sætning for en effektiv retshåndhævelse.Forudsætningen for at opnå denne kompetenceog være i stand til at vedligeholde den vil pri-mært afhænge af mulighederne for at udvikleen vis ekspertise og erfaring med hensyn til for-skellige sags- og opgavetyper.

Antallet af sager og opgaver - og dermed bl.a.antallet af specialfunktioner - i kredsen samt ka-rakteren af sagerne og opgaverne vil såledesvære af betydning for muligheden for løbende atdygtiggøre medarbejderne inden for kredsen.

Kravet om faglig kompetence skal endvidereses i lyset af, at kriminaliteten i stigende grad ergrænseoverskridende og relateret til bestemtepersoner og grupperinger, der ikke alene begårkriminalitet inden for et bestemt afgrænset om-råde som f.eks. narkotika, men breder sig overmange områder. Efterforskningen i sådannesager kræver således en målrettet personrela-teret efterforskning, hvor der løbende foreta-ges en vurdering af, hvor efterforskningenmest hensigtsmæssigt skal placeres, idet derherved skal tages hensyn til en optimal udnyt-telse af specialistviden og en rationel sagstilret-telæggelse med henblik på en saglig tilskæringaf sagen.

En række mindre kredse vil i dag vanskeligt

111

kunne vedligeholde kompetencen i sagstyper,der kun lejlighedsvis opstår i kredsen. Somfølge af kriminalitetens stigende kompleksitetog grænseoverskridende karakter vil sådannemere specialiserede kriminalitetstyper imidler-tid kunne opstå i - eller sprede sig til - alle deleaf landet.

Som nævnt i kapitel 7 er kravet om fagligkompetence imidlertid ikke alene tilstrækkeligfor en effektiv retshåndhævelse. Det forhold, atkredsens personale besidder den fornødnekompetence, men af mangel på personaleres-sourcer må undlade f.eks. at foretage efter-forskning i visse sager, eller at der som følge afalmindeligt sagspres går meget lang tid indensagens afgørelse, vil ikke leve op til kravet omen effektiv og ensartet retshåndhævelse.

Det er derfor endvidere en forudsætning foropfyldelse af kravet, at der rent personalemæs-sigt i kredsen er ressourcer nok til at kunneløfte de ordinære opgaver, der løbende skal va-retages.

Som et eksempel på behov for yderligereressourcer i den nuværende struktur kan for såvidt angår det juridiske personale nævnes assi-stancefuldmægtigordningen. Denne ordning eretableret med henblik på at imødekomme demindre kredses behov for at kunne trække påekstra personaleressourcer i særlige situatio-ner, f.eks. i forbindelse med en stor straffesag ikredsen. Den pågældende assistancefuldmæg-tig vil enten skulle varetage den store sag ellervære behjælpelig med den løbende sagsbe-handling, mens en af kredsens medarbejderevaretager den store sag.

Justitsministeriet, der varetager den almin-delige løbende administrationen af det juridiskepersonale i politiet, har endvidere oplyst, at demindre kredse oftere end de større kredse ret-ter henvendelse i anledning af et midlertidigtøget sagspres i kredsen eller en ubesat stilling.Større kredse kan i sådanne situationer - i kraftaf et større antal jurister - bedre håndtere ud-sving i sagsmængden, vakancer eller fraværp.g.a. længerevarende sygdom el. lign.

Kommissionen har forudsat, at visse - ek-straordinære - opgavetyper, ikke kan forventesløst i de nye politikredse alene med egne res-sourcer. Regionale og/eller nationale ordningervil således fortsat på visse områder forventeligtskulle bistå kredsene ved løsningen af opgaveraf ekstraordinær karakter. Som eksemplerherpå kan nævnes større eksekutive indsatser iforbindelse med længerevarende overvågningaf aktive kriminelle - f.eks. i relation til rocker-relateret kriminalitet - samt efterforskning af or-ganiseret, kompliceret og ressourcetung krimi-nalitet såsom omfattende narkotikasager, kom-pliceret økonomisk kriminalitet, tunge mil-

jøstraffesager, internet-kriminalitet og drabssa-ger med ukendt gerningsmand. Behovet for ogomfanget af bistandsordninger inden for de en-kelte opgavetyper vil naturligvis afhænge afstørrelsen på de mindste politikredse i en frem-tidig struktur.

Det er kommissionens vurdering, at en opfyl-delse af kravet - særligt i lyset af den udviklingi kriminalitetsmønstre, der er beskrevet i kapi-tel 4 - forudsætter, at kredsen har et samlet per-sonaletal på minimum ca. 250-300. Kommissio-nen har således fundet, at kredse med et samletpersonaletal på under 200 medarbejdere kanhave vanskeligt ved at leve op til kravet.

8.4.3.2. Legalitetsprincippet.

l Krav 10: Alle dele af politiets arbejde skalhvile på legalitetsprincippet som detbærende element.

Som anført i kapitel 7 retter legalitetsprincippetsig mod alle personalegrupper i kredsen.Princippet er således ikke særligt rettet mod ju-risterne i politiet, men vedrører alle personale-grupper.

Kommissionen finder imidlertid, at kravetforudsætter, at juristerne i kredsen ressource-mæssigt er i stand til ikke alene at varetage demere bagudrettede kontrolopgaver, men tilligehar mulighed for mere bredt at tage del i detfremadrettede arbejde.

Det er kommissionens opfattelse, at juri-sterne i de mindre kredse som oftest er bundetaf de løbende opgaver med at tage stilling til til-talespørgsmål, udforme anklageskrifter og gen-nemføre retssager og derfor ikke har mulighedfor mere bredt at tage del i det fremadrettedearbejde.

Kravet indebærer, at én eller flere juristersmidlertidige fravær fra embedet - ligesom detalmindelige sagspres - ikke må bevirke, at ju-risterne ikke har mulighed for at deltage i detmere fremadrettede arbejde i kredsen. Kravettilsiger således et større antal jurister end kra-vet om en effektiv legalitetskontrol, idet juris-terne ikke alene skal kunne varetage en sådanbagudrettet kontrolfunktion, men tilligeløbende skal kunne tage del i det fremadrettedearbejde.

Det er kommissionens vurdering, at en opfyl-delse af kravet forudsætter, at det samlede antaljurister i kredsen er på minimum ca. 10. Medden nuværende personalefordeling svarer dettetil en politikreds med et samlet personaletal påca. 250-300.

I dag er sårbarheden blandt politiets juristermeget stor i de mindre kredse. Således består

112

juristgruppen – foruden politimesteren – i de 20mindste kredse i dag alene af en vicepolitime-ster og én eller to medarbejdere.

Som anført i kapitel 7 tilsiger kravet om le-galitetsprincippet endelig, at juristerne er syn-lige i alle dele af kredsen. Dette forudsætterbl.a., at alle tjenestesteder ses som en integre-ret del af kredsen, og at kredsens jurister haren regelmæssig kontakt til alle tjenestesteder ikredsen. En sådan regelmæssig kontakt – ogdermed synlighed – kan både ske ved jævnligebesøg på de forskellige tjenestesteder, menogså gennem anden form for kommunikation,f.eks. ved anvendelse af moderne informations-teknologi som intranet. Den geografiske af-stand mellem jurister og politi og antallet af un-derenheder/understationer vil i denne sam-menhæng kunne få betydning for juristernesmulighed for synlighed, tilstedeværelse ogløbende at kunne indgå i et samarbejde med detøvrige personale.

Det er imidlertid kommissionens opfattelse,at de geografiske afstande - også i en strukturmed større kredse - i langt de fleste tilfældeikke i sig selv vil vanskeliggøre en effektiv inte-gration af legalitetsprincippet henset til de for-holdsvis ringe afstande, der også i en fremtidigstruktur vil være mellem hovedstation og un-derenheder. Kommissionen skal imidlertid un-derstrege, at det i alle tilfælde må påhvile politi-mesteren at sikre legalitetsprincippets gennem-slagskraft og juristernes synlighed – uanset degeografiske forhold i kredsen. I denne sam-menhæng vil større geografiske afstandeog/eller mange underenheder alt andet ligeskærpe kravene til politimesterens overord-nede tilrettelæggelse af arbejdet på dette punkt,således at der skabes sammenhæng og kontaktmellem kredsens tjenestesteder.

8.4.3.3. En effektiv legalitetskontrol.

l Krav 11: Kredsen skal være i stand til atsikre et fagligt miljø, der muliggør en effek-tiv legalitetskontrol med politiets arbejde.

Kravet om en effektiv legalitetskontrol med po-litiets arbejde forudsætter et fagligt miljø hosjuristerne, således at en bagudrettet kontrolreelt kan gennemføres som en effektiv kontrol.

Kravet om et fagligt miljø betyder, at der skalvære et vist mindsteantal af jurister i kredsene.Uanset den enkeltes kvalifikationer vil der vedat være flere jurister sammen skabes mulighedfor gensidig vejledning, drøftelse og inspirationm.v., der skal danne grundlaget for det fagligemiljø og derved muligheden for individuelt atdygtiggøre sig.

En vis mindstestørrelse på juristgruppen vilendvidere muliggøre, at der er flere juristermed forskellig anciennitet, således at der kanbibeholdes en vis erfaring i gruppen, samtidigmed at unge jurister får mulighed for at udviklederes kompetence.

Juristerne skal endvidere antalsmæssigt ogfagligt have den fornødne gennemslagskraft ogtidsmæssige mulighed for løbende at varetagelegalitetskontrollen på tilstrækkelig vis. Detteindebærer, at én eller flere juristers fravær fraembedet f.eks. som følge af længerevarendesygdom ikke må bevirke, at der ikke kan gen-nemføres en reel kontrol med politiets arbejde.

På samme måde som ved legalitetsprincip-pet vil den geografiske afstand mellem juristerog politi og antallet af underenheder/understa-tioner kunne få betydning for juristernes mulig-hed for at gennemføre en effektiv legalitetskon-trol. Også i denne sammenhæng vil større geo-grafiske afstande og/eller mange underenhe-der skærpe kravene til politimesterens overord-nede tilrettelæggelse af arbejdet på dette punkt.

En række af de mindre kredse i dag er i kraftaf, at der kun er en enkelt eller to politifuld-mægtige ved embedet, typisk mere sårbare endstørre kredse med et større antal jurister. Enstørre kreds vil således lettere kunne bære enmedarbejders fravær eller et midlertidigt for-øget sagspres, uden at den samlede opgaveva-retagelse lider skade. Som anført ovenfor harde 20 mindste kredse i dag – med politimeste-ren - alene 4 jurister eller derunder.

Det er kommissionens vurdering, at en opfyl-delse af kravet indebærer, at det samlede antaljurister i kredsen er på minimum ca. 5-7. Medden eksisterende personalefordeling svarerdette til politikredse med et samlet personaletalpå ca. 120-170, svarende til de nuværende poli-tikredse i f.eks. Kolding, Viborg, Slagelse,Frederiksberg, Esbjerg og Randers.

8.4.4. Hensynet til retskredsgrænser samtkommune- og amtsgrænser.

l Krav 12: Kredsens grænser skal følge deprimærkommunale grænser, således atkredsen indeholder én eller flere hele kom-muner.

l Krav 13: Kredsens grænser skal så vidtmuligt følge de amtskommunale grænser,således at kredsen ikke deles mellem flereamter.

l Krav 14: Kredsens grænser må som ud-gangspunkt ikke gennemskære en rets-kreds, således at kredsen deles mellem flere

113

retskredse.

Disse 3 krav har en betydning for den nærmeregeografiske grænsedragning i forbindelse medinddelingen af landet i politikredse. Kommissio-nen har taget hensyn til de 3 typer af grænser iforbindelse med den nærmere inddeling af lan-det i politikredse, jf. kapitel 10. Det nærmereindhold af kravene er beskrevet i kapitel 7.

8.5. Hvad kan politiet i dag

Det er kommissionens opfattelse, at en politi-kreds skal have et samlet personaletal på mini-mum 250-300 medarbejdere for at kunne leveop til de krav, der må stilles til politiet.

En lang række kredse har i dag problemermed at kunne sikre en effektiv og ensartet rets-håndhævelse som følge af ressourcemangel.Det betyder, at selv mindre uforudsete hændel-ser slår planlægningen i stykker. Det kan f.eks.betyde, at man må undlade at efterforske nar-kotikakriminalitet – eller tage fat på at be-kæmpe et narkotikaproblem – fordi man ikkehar de fornødne ressourcer til observationer,aflytninger og lignende efterforskningsskridt.Mangel på personaleressourcer betyder også,at man i visse perioder alene har mandskab tilat opretholde det nødvendige beredskab, og atmålrettede indsatser og det forebyggende ar-bejde derfor stilles i bero i perioder med f.eks.ferie, sydom eller andet fravær.

Den overvejende del af de nuværendekredse er endvidere ikke i stand til at sikre entilstrækkelig kompetenceudvikling hos perso-nalet, herunder uddanne folk til specialfunktio-ner. Dette gør sig gældende på en lang rækkeområder som efterforskning af narkotika- ogmiljøkriminalitet, økonomisk kriminalitet ogEU-svig. På samme måde er langt de flestekredse ikke i stand til at uddanne ransagnings-hold, observationsgrupper, hundepatruljer(narkohunde) m.v. Kredsene er dermed nødt tilgå sammen – f.eks. på regionsbasis – for atkunne håndtere opgaver, der kræver en speci-alviden.

Manglen på personaleressourcer og et util-strækkeligt fagligt miljø i den nuværendestruktur betyder, at langt den overvejende delaf de nuværende politikredse ikke har den for-nødne fleksibilitet og omstillingsevne.

Det betyder bl.a., at en lang række kredseikke i dag er i stand til – sideløbende med deløbende patrulje-, udryknings-, og efterforsk-ningsopgaver - at gennemføre målrettede ind-satser, forebyggende arbejde og andet fremad-rettet arbejde, såkaldt proaktivt arbejde.

Mulighederne for at prioritere bestemte om-

råder og frigøre mandskab til en bestemt - ufor-udset - opgave er meget ringe og ofte ikke tilstede. Det gælder først og fremmest for ufor-udsete opgaver, men tillige i visse situationerfor opgaver eller problemer, man i kredsen erbekendt med eller kunne forudse ville opstå.

Det nødvendige beredskab er i dag nøje til-passet et skøn over det konkrete antal udryk-ninger og lignende hastende opgaver i et givetområde. I de mindre kredse fungerer en relativtstor andel af det samlede personale som en delaf det nødvendige beredskab. Det betyder, at demindre kredse er meget sårbare i relation tilvagtplanlægningen. Er således blot en enkeltperson fraværende, kan dette ødelægge kred-sens planlægning, idet en anden person – dervar tiltænkt andre opgaver – må kaldes på ar-bejde.

På samme måde er en lang række kredseendelig ikke i alle døgnets timer i stand til at re-agere på to hastende opgaver på samme tiduden at få assistance fra en anden politikreds.Indtræffer der således f.eks. værtshusurolighe-der og et færdselsuheld med personskade påsamme tid, vil en række af de mindre kredse idag alene kunne løse begge opgaver ved entenat få hjælp fra en anden kreds eller ved at ind-kalde yderligere personale. Dette vil ofte for-længe den tid, der går, før politiet kommer tilstede, eller før man har fået tilkaldt nok perso-nale til at kunne håndtere opgaven.

8.5.1. Kan kravene opfyldes ved øget sam-arbejde eller assistanceordninger?

Kommissionen har overvejet, om de opstilledekrav kunne opfyldes i den nuværende strukturved hjælp af et styrket tværgående samarbejdemellem flere politikredse eller ved hjælp afandre assistanceordninger.

Det er imidlertid kommissionens opfattelse,at kravene til fremtidens politi på en rækkepunkter ikke kunne opfyldes alene ved samar-bejdsaftaler og andre assistanceordninger.

Et tværgående samarbejde vil således ikkekunne kompensere for manglen på personale-ressourcer eller en vis mængde af sager i de en-kelte kredse og vil dermed ikke kunne gøre detmuligt at opnå det nødvendige faglige miljø i deenkelte kredse eller at oprette specialafdelingeri kredsene. Et tværgående samarbejde vil end-videre ikke gøre det muligt i den enkelte kredsrationelt at planlægge og gennemføre et frem-adrettet og problemorienteret arbejde, herun-der leve op til kravene til en effektiv forebyg-gende indsats.

Mange samarbejdsaftaler – særligt på deområder, hvor der kræves en øjeblikkelig ind-

114

115

sats – vil alt andet lige betyde, at politiet ikke vilkunne reagere tilstrækkelig effektivt og hurtigti en lang række situationer. Samarbejdsordnin-ger vil generelt gøre beslutningsprocesserneog de administrative procedurer tungere ogmere tidskrævende. Sådanne ordninger vil end-videre stille meget store krav til styring og ko-ordination og dermed være ressourcekræ-vende.

En ordning med øget samarbejde eller assi-stance vil således ikke kunne afhjælpe denmanglende bæredygtighed. En politikreds-struktur baseret på et øget samarbejde vil end-videre medføre, at en række opgaver ikke –alene – vil blive løst af kredsens eget personale,men af personale udefra, der ikke besiddersamme lokalkendskab og kontakt til kredsensforskellige miljøer som kredsens eget perso-nale.

En ordning med øget samarbejde eller assi-stance vil endelig betyde, at det i en rækkekredse vil være vanskeligt at sikre den for-nødne sammenhæng mellem politiets patrulje-virksomhed, indsamlingen af kriminalitetsop-lysninger o.lign., den efterforskningsmæssigeindsats og anklagemyndighedens retsforfølg-ning. De vanskeligheder, som en række kredsei dag har ved løbende at løse såvel generellesom konkret opståede problemstillinger gen-nem et aktivt samspil mellem en patruljerende,en efterforskningsmæssig samt en fremadret-tet problemorienteret virksomhed, vil såledesikke blive afhjulpet ved en samarbejdsmodel.

Kommissionen anbefaler på den baggrund,at man gør politikredsene større frem for at ba-sere sig på en løsning med samarbejdsaftalermellem de nuværende politikredse eller andreassistanceordninger.

116

Kapitel 9: Politiets struktur i andre lande.

9.1. Indledning

Kommissionen har til brug for sit arbejde ind-hentet oplysninger om politiets organisering i12 lande.

Kommissionen har i den forbindelse særliginteresseret sig for spørgsmålet om den geo-grafiske organisering af politiet i andre lande,men høringen af de udvalgte lande har også be-rørt spørgsmålet om politiets overordnede le-delsesstruktur.

De 12 hørte lande er England, Finland,Frankrig, Holland, Irland, Island, New Zealand,Norge, Skotland, Sverige, Tyskland og Østrig.

Afsnit 9.2. indeholder en sammenfattendebeskrivelse af politiets geografiske struktur i de12 lande. Beskrivelsen er foretaget ud fra deoverordnede forhold, der har spillet en rolle forden geografiske organisering. Det drejer sigom forholdet til andre administrative inddelin-ger, befolkningsunderlag, politiets opgaver,geografisk udstrækning, bæredygtige enheder,kriminalitetsbelastning samt en opdeling af po-litiet i flere organisatoriske niveauer.

Afsnit 9.3. indeholder herefter en nærmerebeskrivelse af den strukturreform i Norge, somblev vedtaget i foråret 2001.

Afsnit 9.4. og 9.5. indeholder endelig enoverordnet beskrivelse af henholdsvis politietsledelsesstruktur og anklagemyndighedensstruktur i de hørte lande.

9.2. Den geografiske struktur.

Flere af de hørte lande har i 1990’erne gen-nemført ændringer i politimyndighedens geo-grafiske struktur. Det drejer sig om Irland,Finland, Holland, New Zealand, Norge ogSverige.

Overvejelser om strukturændringer pågårfor tiden i Island. Udviklingen i alle landene ergået i retning af større enheder.

Det materiale, som kommissionen har mod-taget fra de 12 lande, indeholder hovedsageligtoplysninger om, hvordan man har valgt atstrukturere politiet i de enkelte lande.Materialet indeholder derimod kun i begrænsetomfang oplysninger om, hvilke hensyn der ersøgt varetaget i forbindelse med de gennem-førte strukturreformer. Alene materialet fraNorge indeholder en udførlig redegørelse for,hvilke forhold der har dannet grundlag for de

seneste forslag til en ændret politikredsstruk-tur.

I det følgende er det tilstræbt at begrænseomtalen af strukturen i de 12 lande til de hen-syn eller kriterier, som må antages gennem-gående at have spillet en rolle i forbindelse medfastlæggelsen af politiets struktur i landene.

Som følge af de store forskelle i opbygnin-gen af politiet i de enkelte lande er der ved be-skrivelsen primært fokuseret på dét decentraleniveau i organisationen, der har kompetence irelation til styringen af den umiddelbare myn-dighedsudøvelse. I lande med flere decentraleniveauer anvendes betegnelsen distrikt om detprimære decentrale niveau.

Tendensen i alle de hørte lande har som an-ført været oprettelse af større politidistrikter.

Oprettelsen af større enheder har i enkeltelande medført afledede organisatoriske konse-kvenser. I Sverige har man således valgt at op-rette et betydeligt antal nærpolitienheder. INew Zealand har man som følge af de større po-litidistrikter valgt at nedlægge koordinerenderegionale enheder. I Norge har man på sammemåde nedlagt det regionale niveau. I Irland harman valgt at opretholde den oprindelige struk-tur med et betydeligt antal enheder på det un-derordnede niveau. Til gengæld har man hævetden egentlige ledelse og styring til et overord-net niveau, der dækker et større geografiskområde.

Det bemærkes, at det modtagne materialefra Tyskland og Østrig er udarbejdet af for-bundsmyndighederne. Det fremgår ikke af ma-terialet, om der i disse lande er foretaget andreinddelinger end dem, som følger af delstats-grænserne. Det bemærkes endvidere, at der fraSkotland og Frankrig alene er modtaget relativtsparsomme oplysninger for så vidt angår dengeografiske struktur.

9.2.1. Forholdet til andre administrativeinddelinger.

Samtlige hørte lande har overvejet betydnin-gen af, at politiet geografisk følger andre myn-digheders grænser. Stort set alle lande har så-ledes inddraget hensynet til andre myndighe-ders grænser som et relevant kriterium vedfastlæggelsen af politiets decentrale struktur.

Høringssvarene viser imidlertid en betyde-lig variation ved vurderingen af, hvilke andre

myndigheders organisationsstrukturer der errelevante for grænsedragningen. Alle de hørtelande har dog valgt at lade politidistrikternefølge, hvad der svarer til de primærkommunalegrænser. I Norge har man endvidere overvejetat lade politidistrikterne følge de såkaldte”fylke-grænser”, hvilket svarer til amtsgrænseri Danmark. Man valgte dog ikke at følge disse,da de primært havde rod i historiske og admi-nistrative inddelinger og ikke i overvejelservedrørende politimæssige hensyn.

I Finland og Sverige har man som ramme forarbejdet tillagt den geografiske organisering afden samlede decentrale statslige forvaltning af-gørende betydning. Kriteriet har ligeledesværet benyttet i Norge, uden at det dog er til-lagt afgørende betydning. I Finland har manvalgt at organisere hele den decentrale statsligeadministration inden for de samme geografiskerammer, så hver myndighed, herunder politiet,i dag består af 90 distrikter fordelt på 5 regio-ner. Samme synspunkt har gjort sig gældende iSverige, hvor lenene i vidt omfang udgør dengeografiske ramme for den decentrale statsad-ministration. Den seneste ændring i politi-kredsinddelingen i Sverige, der fandt sted pr. 1.juni 1998, medførte således en reduktion i an-tallet af kredse fra 23 til 21, således at politi-kredsgrænserne i dag er sammenfaldende medlensgrænserne.

Den geografiske struktur på domstolsområ-det er i Norge tillagt en vis betydning i forbin-delse med overvejelserne om politiets fremti-dige geografiske inddeling. Således er det bådei forbindelse med reformovervejelserne ved-rørende en fremtidig politikredsstruktur og enny retskredsstruktur tilkendegivet, at man fin-der det væsentligt, at der i muligt omfang sikreset geografisk sammenfald i de to myndighedersdecentrale struktur. Man har til gengæld ikketillagt grænserne for statsadvokatembedernebetydning. Dette skyldes primært, at der samti-dig med strukturovervejelserne inden for detnorske politi foregik reformarbejde inden foranklagemyndigheden.

I Island, hvor der er 8 retskredse og 27 poli-tidistrikter, er politidistrikterne placeret indenfor retskredse. Domstolenes organisation sesikke at have spillet nogen selvstændig rolle iforbindelse med politikredsinddelingen iSverige og Finland. I Skotland følger anklage-myndigheden - og ikke politiet - den geografi-ske struktur på domstolsområdet. Det fremgårikke af det modtagne materiale i øvrigt, hvor-vidt man i de resterende lande har tillagtspørgsmålet betydning.

I Irland, Norge, Island og til dels Holland va-retager det lokale politi som i Danmark ankla-gemyndighedsfunktionen i visse sager, hvorfor

politiets og anklagemyndighedens geografiskestrukturer her er sammenfaldene. I Finland -der har en fælles decentral statslig forvalt-ningsstruktur - er der ligeledes geografisk sam-menfald mellem politiets og anklagemyndighe-dens enheder lokalt. I Sverige er der derimodstore forskelle mellem de to myndighedersgeografiske strukturer lokalt. Der er således 21politidistrikter og 38 åklagarkamrer.

Det fremgår ikke af det modtagne materialei øvrigt, hvorvidt man i andre lande har tillagtspørgsmålet om anklagemyndighedens struk-tur betydning.

9.2.2. Befolkningsunderlag.

Befolkningsunderlaget i de nuværende danskepolitikredse udgør i gennemsnit knap 100.000indbyggere. Det gennemsnitlige indbyggertal ikommissionens forslag til 25 nye politikredseer ca. 213.000.

Af de hørte lande baserer alene de norske,de finske og de islandske politidistrikter sig påmindre befolkninger end de danske kredse.Politidistrikterne i Finland omfatter således igennemsnit 57.000 indbyggere og distrikterne iIsland ca. 10.000 indbyggere.

I Norge, der indtil udgangen af 2001 har 54politikredse, er det gennemsnitlige befolk-ningstal i kredsene ca. 85.000 indbyggere. INorge har man som nærmere beskrevet ne-denfor i afsnit 9.3. vedtaget at reducere antalletaf kredse til 27 fra den 1. januar 2002. De nyekredse vil herefter basere sig på i gennemsnitca. 166.000 indbyggere.

I de øvrige lande omfatter politidistrikternevæsentligt flere indbyggere, end tilfældet er iDanmark. I New Zealand og Sverige omfatterdet gennemsnitlige politidistrikt således hen-holdsvis ca. 325.000 og ca. 440.000 indbyggere.I England, Holland og Irland er der tale omendnu større enheder. Således udgør befolk-ningsunderlaget i de hollandske politidistrikteri gennemsnit over en halv mio. indbyggere, ogde engelske politidistrikter samt de primæredecentrale enheder i Irland omfatter i gennem-snit over en mio. indbyggere.

9.2.3. Politiets opgaver.

Politiets arbejdsopgaver og -belastning harværet et gennemgående emne i forbindelsemed overvejelser om politikredsinddelingen iNorge. Det fremgår således, at der er en di-rekte og naturlig sammenhæng mellem ind-byggertallet i et område og mængden af politi-opgaver. Samme synspunkt har været anvendt i

117

forbindelse med politikredsinddelingen iHolland.

Man har i Norge i forbindelse med det ind-ledende reformarbejde foretaget en vurderingaf politiets opgaver og har på den baggrund an-slået rammerne for det befolkningsunderlag,som en rationel varetagelse af politiopgavernebør basere sig på. Man har således fundet, atpolitikredsene fremover bør have et befolk-ningsunderlag på mellem 50.000 og 200.000indbyggere. Det fremgår imidlertid ikke af ma-terialet, på hvilket grundlag denne vurderingnærmere er foretaget, og nordmændene har iøvrigt ikke i det senere reformarbejde villetlade sig binde af disse tal, men har i stedetalene ladet indbyggertallet indgå som et vigtigtkriterium.

Det modtagne materiale fra Sverige ogFinland indeholder ikke oplysninger om, hvor-for man har tilstræbt en fælles geografisk struk-tur for den decentrale statslige forvaltning, her-under for politiet. Man har i disse lande baseretsig på et befolkningsunderlag, der er bestemt afgenerelle forvaltningsmæssige hensyn. Manhar således ikke baseret sig på et befolknings-underlag, der bygger på en vurdering af de po-litimæssige opgaver alene. I det omfang over-vejelserne i disse lande har medført enheder,som har været af en uhensigtsmæssig størrelsei forhold til en rationel varetagelse af politietsarbejde, har man - hvor de geografiske enhederhar syntes for små - indført regionale instanserover de lokale (Finland), mens man - hvor en-hederne er forekommet meget store - har op-rettet nærpolitienheder (Sverige). Svensk politihar således i dag 6.000 medarbejdere beskæfti-get i 435 nærpolitienheder.

På samme måde har man i New Zealand fo-retaget en tilpasning af den samlede organisa-tion i tilknytning til den seneste ændring i di-strikterne. Konsekvensen af de større politidi-strikter har således været nedlæggelse af koor-dinerende regionale enheder. I Irland, hvorman har fastholdt et betydeligt antal decentraleenheder, herunder et betydeligt antal stationer,har man hævet den egentlige ledelse og styringtil et overordnet niveau med større geografiskudstrækning - regionen.

9.2.4. Geografisk udstrækning.

Med de forbehold, der må knyttes til sammen-ligninger af forskellig geografi, kan man i rela-tion til den geografiske udstrækning af politidi-strikterne inddele de hørte lande i fire grupper.

I den første gruppe, der alene omfatterHolland, er politidistrikterne i gennemsnit1.640 km2.

I den anden gruppe, der består af Finland,England og Island, er den geografiske ud-strækning af politidistrikterne i gennemsnit ca.3.600 km2.

Landene i den tredje gruppe - der omfatterNorge og Irland - har politidistrikter på i gen-nemsnit henholdsvis ca. 6.000 og ca. 14.000km2. Til denne gruppe kan formentlig tilligehenregnes Østrig, der på det regionale plan erorganiseret i overensstemmelse med pro-vinsinddelingen. Den gennemsnitlige geografi-ske udstrækning af de østrigske provinser ersåledes på ca. 9.000 km2. Det kan i øvrigt oply-ses, at de norske distrikter efter 1. januar 2002vil komme til at dække knap 12.400 km2.

I Sverige og New Zealand, der udgør denfjerde gruppe, strækker politidistrikterne siggennemsnitligt over et areal på mere end20.000 km2.

Inden for de enkelte lande er der imidlertid -bortset fra Irland - meget store forskelle i politi-distrikternes størrelse.

Den arealmæssige udstrækning af politidi-strikterne ses som udgangspunkt ikke at væretillagt nogen væsentlig selvstændig betydning iforbindelse med strukturovervejelserne på po-litiets område.

Når der i forbindelse med vurderinger afden geografiske struktur er indgået overvejel-ser omkring responstid og lignende, er densamlede geografiske udstrækning af distriktetsom regel fundet mindre relevant end andregeografiske forhold som bjergkæder, fjorde,søer og dårlige trafikforhold.

Befolkningsunderlaget er således tillagtvægt frem for arealet. I Sverige, Finland ogIsland, der har en meget uensartet befolkning-stæthed, har man i forbindelse med struktur-overvejelserne på politiets område tilsynela-dende set helt bort fra det arealmæssige aspektog i stedet taget udgangspunkt i befolknings-underlaget

I Norge har man i forbindelse med de sene-ste strukturovervejelser fremhævet, at arealet –blandt andet som følge af den teknologiske ud-vikling - ikke i sig selv er et afgørende krite-rium. Man har endvidere anført, at der erfa-ringsmæssigt er få indbyggere og lav kriminali-tet i de arealmæssigt store distrikter og høj kri-minalitet i de små distrikter med mange ind-byggere. I Holland har man ligeledes haftdenne erfaring, og man har derfor valgt at tagehensyn til bebyggelsesprocenten ved inddelin-gen af landet.

I Irland, der ikke er præget af geografiskeforhold, som virker væsentligt hæmmende påsamfærdsel og som - i lighed med Danmark -har en relativ jævn befolkningstæthed, er area-let tilsyneladende tillagt en vis betydning. I

118

hvert fald kan det konstateres, at man har etab-leret en struktur med geografisk relativt ensar-tede størrelser på distrikterne.

Som eksempel på et noget utraditionelt kri-terium har man i New Zealand valgt at give kri-teriet "samhørighedsfølelse" prioritet. Man harsåledes inddelt landet primært på baggrund aftraditionelle og kulturelle sammenhænge indenfor befolkningen. En inddeling på dette grund-lag har man her fundet hensigtsmæssig, selvom dette har medført enheder af meget uens-artet størrelse i relation til såvel befolkningsun-derlag som areal. I Norge har man ligeledes be-nyttet samhørighedsargumentet. Man har dogikke tillagt kriteriet afgørende betydning.

9.2.5. Bæredygtige enheder.

Strukturreformerne i de forskellige lande harsom anført medført større geografiske enheder.Man har i den forbindelse i Holland, Norge ogNew Zealand udtrykkeligt fokuseret på ønsketom i forbindelse med strukturovervejelserne atskabe mere bæredygtige, og dermed mere ef-fektive, distrikter. I disse lande har man såledeslagt vægt på at sikre, at de enkelte politidistrik-ter fremover vil være i stand til selv - både kvan-titativt og kvalitativt - at varetage de løbende op-gaver i distriktet. Endvidere har man i Norgeønsket at sikre, at flest mulige ressourcer blevbrugt til udadvendte aktiviteter og mindst mu-ligt til intern ledelse og administration.

I Norge har man således i forbindelse medde seneste strukturovervejelser tillagt detvægt, at man i større enheder vil kunne samleog optimere udnyttelsen af, hvad der i dag kankarakteriseres som konkurrerende special-kompetencer inden for ét distrikt. På sammemåde er det indgået i overvejelserne, at størreenheder vil gøre det nemmere at rekruttere demedarbejdere, der i dag er behov for - og somder i stigende omfang på sigt vil være behov for- inden for det administrative område (økonomi,IT, organisations- og personaleudvikling).Endelig er det anført, at man i større enhederpersonalemæssigt opnår en reduceret sårbar-hed og dermed øget fleksibilitet, således at deri højere grad vil kunne gennemføres initiativermed henblik på kompetenceudvikling på detpolitifaglige område.

9.2.6. Kriminalitetsbelastning.

Enkelte lande har ved inddelingen i politidi-strikter lagt vægt på ”kriminalitetsgeografien” ilandet. I såvel Holland som Norge tillægges detsåledes betydning, hvor stor kriminalitetsbe-

lastningen er i de enkelte områder. I Norge til-lægges det endvidere betydning, om visse typerkriminalitet går igen i flere områder, og omdenne kriminalitet eventuelt har en indbyrdesforbindelse, der gør forebyggelse og efterforsk-ning af denne lettere, hvis begge områder er isamme distrikt.

9.2.7. Flere organisatoriske niveauer.

Man har i flere lande foretaget en geografiskinddeling af politiet på flere organisatoriske ni-veauer.

Antallet af sådanne niveauer med størreeller mindre geografisk ansvarsområde varie-rer imidlertid betydeligt de hørte lande imel-lem. I Irland er der således under det centraleniveau i dag 4 decentrale niveauer (regioner, di-visioner, distrikter og underdistrikter). ISverige er der i dag to decentrale niveauer.

I Irland har man i 1996 valgt at tilføje endnuet niveau i strukturen (regionen), medens mani New Zealand har begrænset antallet af ni-veauer. Man har således i forbindelse med denseneste reform - hvor antallet af politidistrikterblev begrænset - nedlagt et koordinerende re-gionalt niveau. På tilsvarende måde har man iNorge ophævet den såkaldte "landsdelsord-ning", der i 1986 blev etableret med henblik påat sikre en bedre planlægning, tilrettelæggelseog koordinering af udnyttelsen af landsdelenssamlede politiressourcer. Opgaverne er nu pla-ceret i et politidirektorat. I forbindelse med re-formarbejdet i Norge overvejede man endvi-dere, om man skulle tillægge et såkaldt ”kon-trolspænds-argument” betydning. Man overve-jede således, om der var en øvre og nedregrænse for, hvor mange enheder det enkeltepolitidistrikt kan have under sig. Man valgtedog ikke at fastsætte sådanne grænser, da mo-derne teknologi i vidt omfang har gjort dettesynspunkt overflødigt.

De indhentede høringssvar giver kun i ringeomfang indblik i, hvordan man har valgt atstrukturere opgavevaretagelsen på de traditio-nelle politiområder.

I England og Holland er der som udgangs-punkt både ordens- og kriminalpolitienhederved hver station. I Finland opererer man alenemed relativt små kriminalpolitienheder i det en-kelte distrikt, mens hovedparten af kriminalpo-litiopgaverne varetages fra centralt hold. Somen tredje model har man i Østrig - og til dels iFrankrig - organiseret ordenspolitiet på lokaltniveau, medens kriminalpolitienhederne opere-rer på regionalt niveau. Man har således ikkefundet det hensigtsmæssigt med kriminalpoliti-enheder på de enkelte lokale stationer.

119

9.3. Særligt om strukturreformen iNorge.

Den norske regering nedsatte den 26. februar1998 et udvalg (Politidistriktsutvalget), som fiktil opgave at fremsætte forslag til organisatori-ske ændringer i politietaten, herunder kon-krete forslag til en ny distriktsinddeling.

Det var forudsat, at udvalget ved udarbejdel-sen af anbefalingerne skulle arbejde i nær kon-takt med "Strukturutvalget for herreds- og by-retterne", som var blevet nedsat bl.a. med denopgave at fremsætte forslag til en fremtidigstruktur på domstolsområdet. Strukturudval-get for herreds- og byretterne afgav betænk-ning i maj 1999, hvoraf det fremgår, at man i deto udvalg har bestræbt sig på at forhindre"tilfældige" afvigelser i grænserne. Man har så-ledes tilstræbt at lade grænserne være sam-menfaldende, hvor særlige forhold ikke hargjort dette umuligt. På domstolsområdet inde-bærer anbefalingerne en struktur med enten 49eller 53 retskredse.

Udvalget vedrørende politiets forhold afgavbetænkning den 4. marts 1999. Et lovforslag omoprettelse af et Politidirektorat blev efterføl-gende fremsat. Lovforslaget blev vedtaget ogPolitidirektoratet trådte i kraft den 1. januar2001. I relation til den geografiske strukturiværksattes yderligere lovforberedende arbejdei departementet. Dette arbejde resulterede i ensåkaldt stortingsmelding fra det norskeJustitsministerium. Meldingen blev afgivet den12. januar 2001.

Politidistriktsudvalget havde i sin betænk-ning foreslået en reduktion af antallet af politi-distrikter fra de nuværende 54 til 37-38 distrik-ter. Departementet foreslog i stortingsmeldin-gen en yderlig reduktion i antallet af politidi-strikter fra 54 til 28.

Retsudvalget under det norske Stortingafgav den 15. maj 2001 indstilling til Stortingetvedrørende anbefalingerne i stortingsmeldin-gen. Et flertal af Retsudvalgets medlemmer an-befalede, at politikredsene reduceres fra 54 til27. Indstillingen fra Retsudvalget blev efterføl-gende behandlet af Stortinget, som valgte atfølge denne. Det norske Justitsministerium haroplyst, at det er tanken, at de nye politikredseskal træde i kraft omkring den 1. januar 2002.

9.3.1. Baggrunden for strukturreformen.

Den overordnede opgave ved udformningen afen ny geografisk struktur har været at optimereudnyttelsen af politimyndighedens samlederessourcer samtidig med, at der tages behørigthensyn til de generelle målsætninger for politi-

ets virksomhed, som består i sikring af borger-nes tryghed, bedst mulig kriminalitetsbekæm-pelse, ydelse af god service samt sikring aftrygge og gode arbejdspladser for de ansatte ietaten.

I stortingsmeldingen fra det norskeJustitsministerium vedrørende politireform2000 anføres følgende tre hovedformål medomstruktureringen:

l Et politi, som mere effektivt forebyggerog bekæmper kriminalitet.

l Et politi, som er mere serviceorienteret.l Et politi, som arbejder mere økonomisk.

I Justitsdepartementets stortingsmelding fore-tages indledningsvis dels en klarlægning af denye samfundsforhold, som på en række punk-ter påvirker politiet, og dels en tilstandsvurde-ring af politiets rolle.

Departementet anfører som eksempler påændrede samfundsforhold internationaliserin-gen og globaliseringen, de demografiske æn-dringer, specialiseringen, kravet om øget of-fentlig service, kriminalitetsudviklingen samtIT-samfundet, og dermed udviklingen på tekno-logi- og kommunikationsområdet. Navnlig defire sidste forhold har efter departementets op-fattelse betydning for politiets rolle i samfundet.

Departementets synspunkter kan overord-net sammenfattes i følgende punkter:

l Befolkningen stiller øget krav om offentligservice. Dette gælder også i relation til po-litiet. En omstrukturering kan sikre bor-gerne en bedre service.

l Den teknologiske udvikling giver mulighedfor besparelser. Andre og mere effektivesamarbejdsformer kan således anvendes.Disse kan – udover at give en bedre res-sourceanvendelse – medføre større åbenhedog nærhed i forhold til såvel ansatte somborgere. Denne åbenhed og nærhed stillerdog nye krav til politiet.

l Kriminalitetsudviklingen peger i retningaf, at kriminaliteten i fremtiden vil øgessåvel inden for traditionel kriminalitet sominden for organiseret og grænseoverskri-dende kriminalitet. En sådan udvikling til-siger øget forebyggende arbejde, mere effek-tiv strafforfølgelse, omstrukturering i ret-ning af fleksible, men samtidig bæredyg-tige, enheder, der kan samarbejde såvelmed andre indenlandske aktører somudenlandske aktører, inddragelse af IT i ef-terforskningen i videre omfang samt øgetinternationalt samarbejde.

Disse ændrede samfundsforhold gør det efter

120

departementets opfattelse relevant at overveje,om strukturændringer er nødvendige, hvis po-litiet fortsat skal kunne fungere tilfredsstil-lende, og om politiet eventuelt kan løse sine op-gaver bedre efter en omorganisering.

For at besvare disse spørgsmål foretager de-partementet en ”tilstandsvurdering” af politietsrolle. Herefter opregnes de opgaver, som poli-tiet overordnet skal løse:

l at skabe tryghedl at forebygge ordensforstyrrelser og krimina-

litetl at efterforske og straffe begået kriminalitetl at udføre en række forvaltningsmæssige

funktionerl at udføre grænsekontroll at samarbejde med andre myndigheder,

såvel nationale som internationale.

Som nævnt var de tre hovedformål med mel-dingen at øge effektiviteten i politiet, at gøre po-litiet mere servicevenligt samt at bruge færreressourcer. Disse tre formål vil efter departe-mentets opfattelse blive opfyldt ved en sam-menlægning af politidistrikter.

Det anføres således, at den faglige kompe-tence vil blive styrket i større enheder, hvilketvil gøre politiet bedre rustet til at bekæmpe nyekriminalitetsformer. Større distrikter vil endvi-dere give større ressourcemæssig handlefri-hed, hvilket igen vil medføre større fleksibilitetog lokal tilpasning. Sammenlægning af distrik-ter vil endelig frigøre arbejdskraft, som kan be-nyttes andre steder. Dette vil ske ved brug af ITog ved samkøring af visse administrative funk-tioner.

Departementet overvejede ved udarbejdel-sen af større og mere bærekraftige politikredseflere modeller. Én model var at benyttegrænserne for ”fylke” (svarer til amter).Departementet fandt på den ene side, at ensådan model ville skabe strukturel harmoni. Påden anden side ville en struktur, der baseredesig på ”fylke”-grænserne ikke i tilstrækkeliggrad tilgodese politimæssige hensyn. Manfandt således, at inddelingen i politidistrikterburde ske ud fra en konkret vurdering, hvorhensynet til politiets løsning af sine opgaver påen effektiv måde blev tillagt afgørende betyd-ning.

Som nævnt lagde departementet afgørendevægt på, at politiets mulighed for at løse deresopgaver skal sikres bedst muligt. Dette gør, atikke blot et enkelt kriterium har været af-gørende ved forslaget til politikredsinddeling.Departementet har derimod lagt vægt på enrække kriterier, som har indgået i en samletvurdering for hver enkelt distrikt. Følgende kri-

terier har i den forbindelse været anvendt:l På trods af forskelle mellem domstolenes og

politiets opgaver lægges der en vis vægt påensartethed mellem grænserne for politidi-strikterne og retskredsene.

l ”Fylke”- og kommunegrænserne er tillagtbetydning ved inddelingen. ”Fylke”-græn-serne er dog fraveget i en række tilfælde.

l Departementet lægger ikke blot vægt på atskabe bæredygtige kredse i politimæssig for-stand, men søger også at skabe en rækkefunktionelle regioner i øvrigt. Dette inde-bærer f.eks. at alle borgere generelt skal sik-res et godt offentligt tjenestetilbud, uansethvor i landet de er bosat.

l Der er lagt vægt på såvel størrelsen somarten af kriminalitet ved inddelingen.

l Departementet har ved inddelingen af lan-det inddraget mulighederne for at kommu-nikere inden for kredsen såvel politimyn-dighederne imellem som politiet i forholdtil borgerne.

l Det har ved inddelingen haft betydning,hvor mange indbyggere hvert distrikt villefå. Dette kriterium er dog, ligesom deandre kriterier, ikke tillagt afgørende betyd-ning, og departementet har således ikkefastsat en nedre og øvre grænse for antalletaf indbyggere i de enkelte distrikter.

l Overvejelser vedrørende den arealmæssigestørrelse af de enkelte distrikter er tillagtbetydning ved inddelingen, men heller ikkedette kriterium er tillagt afgørende betyd-ning.

l Der er lagt vægt på hensynet til forskelligebefolkningsgruppers samhørighed. Vissekommuner hænger således naturligt sam-men, og dette har man inddraget ved ind-delingen.

l Hvor en bestemt type kriminalitet har haftforbindelse til flere kommuner, har dettetalt for at lade disse kommuner indgå isamme politidistrikt.

l Departementet har overvejet - men ikke til-lagt det afgørende betydning - hvor mangeenheder det enkelte politidistrikt ville haveunder sig. Moderne teknologi gør det såle-des muligt for det enkelte distrikt at lede etbetydeligt antal enheder.

l Der er lagt stort vægt på, hvad forskelligemyndigheder har fremført i relation til de-partementets samt Politidistriksudvalgetsovervejelser.

Departementet foreslår på baggrund af dissekriterier en ny struktur bestående af 28 politidi-strikter. Disse 28 distrikter har departementetinddelt i 3 grupper: store, mellemstore og små.De mellemstore, som er den største gruppe, be-

121

står af 18 distrikter.I gennemsnit vil det enkelte distrikt have et

befolkningsunderlag på 160.000 indbyggere oget areal på 11.586 km2. Det største indbyggertalvil være på ca. 508.000 indbyggere i Oslo, ogdet mindste distrikt får ca. 29.000 indbyggere.Arealet spænder fra 291 km2 til 29.888 km2.

Antallet af driftsenheder vil i gennemsnitvære 15. Det højeste antal vil være 33, og detmindste antal vil være 6.

Departementets forslag blev som nævnt ved-taget i foråret 2001 med enkelte modifikationer,således at antallet af politidistrikter er reduce-ret fra 54 til 27. Det skal i den forbindelse an-føres, at departementet i meldingen anfører, atpolitidistriktsstrukturen jævnligt bør vurderes.

Den nye struktur træder i kraft den 1. januar2002. De nye politidistrikter etableres såledesfra og med den 1. januar 2002. Departementethar oplyst, at det er tanken, at omorganiserin-gen skal være tilendebragt i løbet af 2002.

9.3.2. De økonomiske og administrativekonsekvenser af strukturreformen.

Det norske Justitsdepartement fremhæveroverordnet, at de nye politidistrikter blivermere bæredygtige og vil råde over større res-sourcer både for så vidt angår personale og ma-teriel. Dette vil give større budgetmæssig hand-lefrihed og fleksibilitet. Det faglige miljø i detenkelte distrikt vil endvidere blive bedre, og detvil være muligt at opbygge, vedligeholde og ud-nytte forskellige typer specialkompetencer,hvilket vil mindske behovet for bistand frasærorganer og andre distrikter.

Justitsdepartement anslår, at reduktionen afpolitidistrikter fra 54 til 27 vil medføre en fri-gørelse af personaleressourcer. Dette skyldesdels rationalisering og stordriftsfordele og dels,at visse arbejdsopgaver falder bort.

Det er tanken, at de personaleressourcer,der kan frigøres, enten vil blive overført til detpågældende politidistrikts ”frie midler” ellerblive omfordelt til andre enheder. I forbindelsemed denne overførsel/omfordeling skal politi-reformens tre hovedformål - bedre kriminali-tetsbekæmpelse, en forbedret ressourceanven-delse og øget service over for borgerne - værestyrende.

For så vidt angår stillingen som politimestervil reduktionen af politidistrikter naturligt inde-bære, at antallet af disse reduceres tilsvarende.Reduktionen af politidistrikter vil også påvirkeantallet af ”administrationschefer”.

I alt vil reformen medføre, at der frigøres 52årsværk inden for politimester-/administrati-onschefgruppen.

På det administrative område forventes fri-gørelsespotentialet at udgøre (mindst) 20%.Omsat til årsværk udgør dette samlet ca. 80-90årsværk. Dette frigørelsespotentiale opnås ved,at flere distrikter sammenlægges, og at der i detnye distrikt oprettes fælles enheder for øko-nomi- og personaleadministration.

Frigørelsespotentialet er større for så vidtangår vagtcentralerne. Departementet læggertil grund, at der – af hensyn til koordinering afressourcerne inden for det enkelte distrikt -alene skal være én vagtcentral i distriktet. Vedat slå en række distrikter sammen, frigøres der-med det mandskab, der betjener centralerne ide distrikter, der ikke vil udgøre selvstændigepolitidistrikter i fremtiden. Da antallet af di-strikter reduceres fra 54 til 27 anslås frigørel-sespotentialet til ca. 43%. Dette svarer til ca. 300-350 årsværk. Det bemærkes, at ikke alle eksi-sterende distrikter har sin egen vagtcentral.

Departementet foreslår, at antallet af ar-rester reduceres. Der bør således kun være en(hoved)arrest i hvert distrikt. Det anslås i denforbindelse, at der samlet vil blive frigjort ca.10årsværk som følge af færre opgaver med trans-port og fremstilling af arrestanter.

En reduktion af antallet af politidistrikter fra54 til 27 vil således samlet medføre, at ca. 440-490 årsværk frigøres. Der frigøres således i alt52 årsværk inden for ledelse, ca. 80-90 årsværkinden for administration, planlægning og be-redskab, ca. 300-350 årsværk som følge af be-hovet for færre vagtcentraler samt endelig ca.10 årsværk som følge af en forventet effektivi-sering inden for transport og fremstilling af ar-restanter.

Politireformens gennemførelse anslås at in-debære en række omkostninger.

På IT-området anslås det, at udgifterne vilbeløbe sig til ca. 25 mio. kr. Reformen vil dogogså medføre besparelser på dette område, daantallet af IT-medarbejdere kan reduceres somfølge af centraliseringen. Denne besparelse ind-går imidlertid som en del af frigørelsesprocen-ten på 20% på det administrative område.

For så vidt angår de bygningsmæssige kon-sekvenser anføres det, at disse blandt andet vilafhænge af lejeaftalers varighed, lokalernes be-liggenhed samt muligheden for at centraliserevisse funktioner. Det er derfor ikke merepræcist angivet, om de bygningsmæssige for-hold indebærer en besparelse eller udgifter vedpolitireformens gennemførelse. Departementetantager dog, at reformen ikke samlet set vil be-tyde et øget udgiftsniveau til bygninger.

Departementet antager herudover, at politi-reformen vil medføre omkostninger på ca. 1,5mio. kr. til fysisk flytning af personale og om-kostninger på ca. 5 mio. kr. til ombygning af ra-

122

diosystemer og omlægning af telefoner.Endelig kan en række andre omstillingsom-kostninger forekomme. Eksempelvis kan dervære behov for ekstern konsulentbistand på enrække områder.

9.4. Politiets ledelsesstruktur.

Hvor der ved spørgsmålet om den geografiskeinddeling er visse forhold, som går igen i alle dehørte lande, er der for så vidt angår ledelses-struktur store forskelle mellem de 12 lande. Idet følgende er derfor fremdraget en række ek-sempler på de temmelig forskelligartede ledel-sesorganer og samspilsrelationer, som prægerde forskellige landes myndigheder.

9.4.1. Kollegiale organer.

I en række af de hørte lande er kollegiale myn-digheder tillagt en væsentlig rolle i ledelsen afpolitiet.

I Sverige har man valgt at opbygge politi-myndigheden omkring kollegiale organer på 3niveauer - Rikspolisstyrelsen, polisstyrelser ogpolisnämnder. Den formelle styrings- og beslut-ningskompetence på alle niveauer hører såle-des under de kollegiale organer.

I New Zealand har man valgt at etablere etkollegialt organ som en slags koncernledelsemed deltagelse af chefer for de forskellige ni-veauer i myndigheden. Organets opgave beståri at fastlægge politiets overordnede politikkerog strategier samt at rådgive de enkelte politi-distrikter med henblik på at sikre, at opgaver lo-kalt varetages i overensstemmelse med deoverordnede nationale prioriteringer. Organethar således ingen selvstændig kompetence i re-lation til operative dispositioner i de enkelte di-strikter.

I England har man tillagt kollegiale ledelses-organer beslutningskompetence på nærmereafgrænsede områder som prioriteringen af poli-tiets ressourcer og udnævnelse af politiets øver-ste chefer. Organet udgøres her af repræsen-tanter for de kommunale interesser og repræs-entanter med særlig faglig tilknytning til politi-ets opgavefelt.

I Frankrig har indenrigsministeren inden forpolitiområdet et kabinet under sig. I Hollandledes de enkelte distrikter i vidt omfang af tokollegiale organer, hvor det ene består af samt-lige borgmestre i distriktet og den regionale an-klager, og det andet består af borgmesteren iden største kommune i distriktet, den regionaleanklager samt politimesteren.

9.4.2. Juridisk ledelse.

Kravet til det juridiske element i politiets le-delse varierer betydeligt. I Island, hvor politietvaretager funktionen som lokal anklagemyn-dighed, er det - som i Danmark - bestemt, at le-delsen af politiet skal forestås af en jurist. IIrland, hvor de lokale politidistrikter ligeledesvaretager visse anklagemyndighedsfunktioner,stilles der derimod ikke krav om en juridisk ud-dannet leder.

I Finland, hvor anklagemyndigheden på alleniveauer er en selvstændig myndighed, er detligeledes en forudsætning for at bestride stillin-gen som chef for et politidistrikt, at vedkom-mende er juridisk uddannet.

Der foreligger ikke fra de øvrige lande op-lysninger om, hvorvidt der stilles særlige ud-dannelsesmæssige krav til ledere af politiet,idet det dog kan oplyses, at man i Sverige og iNorge for nylig har opgivet kravet om juridiskkandidateksamen for at blive politimester.

9.4.3. Antallet af underenheder.

I visse lande har man ved indretningen af politi-myndigheden beskæftiget sig med spørgsmåletom, hvor mange enheder det vil være hensigts-mæssigt for en overordnet myndighed at styre,samt i tilslutning hertil spørgsmålet om, hvormange ledelsesniveauer der bør være i et gi-vent forvaltningsapparat. Man har således over-vejet, om der er en øvre og nedre grænse for,hvor mange enheder den enkelte myndighedkan have under sig. Dette benævnes i Norge”kontrolspænd”. Samlet kan overvejelsernesiges at vedrøre fastlæggelsen af et ideelt kon-trolspænd inden for en organisation.

I Finland har disse overvejelser resulteret ien fælles model for hele statsforvaltningen, me-dens man i forbindelse med de seneste struk-turovervejelser i Norge og New Zealand pri-mært har vurderet de særlige forhold, som erbegrundet i den enkelte myndigheds særligearbejdsopgaver.

I Irland har man valgt at skabe en relativspids myndighedsstruktur med god mulighedfor den overordnede myndighed for at styre ogkontrollere de umiddelbart underordnede myn-digheder. Det er således kendetegnende, at dertypisk for hver overordnet er et relativt be-grænset antal underordnede myndigheder i or-ganisationen. Antallet er underordnede myn-digheder er typisk 6.

I modsætning hertil har man i andre landevalgt en flad organisation med umiddelbar kon-takt mellem den øverste myndighed og den la-veste. I Norge og Island er der således i dag en

123

direkte linie fra det enkelte politimesterembedetil de centrale myndigheder.

I Frankrig ligger politimyndigheden hos éncentral myndighed, som direkte under sig haren række afdelinger og direktorater, der biståri udøvelsen af denne myndighed.

I forbindelse med de seneste strukturover-vejelser i Norge har man som nævnt ovenfor iafsnit 9.3. endvidere overvejet spørgsmålet om,hvilket kontrolspænd en politimester lokalt børhave i en fremtidig struktur. I de indledendeovervejelser fandt man, at kontrolspændet somudgangspunkt bør ligge på mellem 8 og 15 un-derordnede enheder, for at en politimester kanudøve rationel og god ledelse. Man valgte dogsenere at se bort fra kontrolspændet som selvs-tændigt kriterium, da moderne teknologi gørdet muligt at styre såvel mange som få enheder.

9.4.4. Kompetenceforholdet mellem over-ordnede myndigheder og politiet.

Der er i flere lande indført kraftige begræns-ninger i den ansvarlige ministers adgang til atstyre myndighedsudøvelsen på politiområdet. Idisse lande kan ministerens kompetenceområ-der enten være positivt opregnet - som i Irlandhvor ministerens styring er begrænset til fast-sættelse af overordnede målsætninger samt tilfinansielle spørgsmål - eller der kan være taleom en negativ opregning af de områder, hvorministeren ikke har kompetence. Dette er såle-des tilfældet i New Zealand, hvor politiet ikke erunderlagt ministeren i relation til varetagelsenaf enkeltsager, spørgsmål om generel retshånd-hævelse og opretholdelse af ro og orden.

I de lande, hvor man har valgt at lade ledel-sen af politiet forestå af et kollegialt organ, hardet været en naturlig følge af organisationsfor-men, at ministerens kompetence tilsvarende erbegrænset. Dette gælder Sverige og Frankrig.Her begrænser ministerens påvirkningsmulig-hed sig primært til den indflydelse, som ligger iudpegelsen af organets medlemmer.

Udgangspunktet synes i de fleste lande atvære, at centrale myndigheder i varierende om-fang har adgang til at fastsætte regler for og iøvrigt styre de underordnede dele af myndig-heden. Dette gælder således i Finland,Frankrig, New Zealand, Island og Norge.England og Skotland, hvor man ikke har nogendecideret central politimyndighed, synes atvære de eneste lande, hvor chefen for det en-kelte distrikt ikke i relation til varetagelsen afpolitiopgaverne er underlagt nogen egentligstyring fra centralt hold. I Sverige, hvor manlader den lokale ledelse forestå af et kollegialtorgan, er det en naturlig følge af denne organi-

sationsform, at organet ikke kan pålægges kon-krete tjenestebefalinger i relation til enkeltsa-ger. Det samme gør sig gældende i Holland,hvor den lokale ledelse tillige ligger hos et kol-legialt organ, og det enkelte distrikt nydernæsten total autonomi.

9.4.5. Forholdet mellem politiet og dekommunale myndigheder.

I visse lande har de kommunale myndighederen ikke ubetydelig indflydelse på politiets opga-vevaretagelse. I Holland og England indgår fol-kevalgte således som en integreret del af denlokale politimyndigheds ledelse, og i Østrig harde kommunale myndigheder adgang til selv atoprette kommunale politienheder, der ståruden for det sædvanlige myndighedshieraki. ISverige har man derimod - i bestræbelserne påat forenkle og rationalisere politiets ledelse - op-hævet kommunernes hidtidige deltagelse i le-delsen af politiet.

9.5. Anklagemyndighedens struktur.

Organiseringen af anklagemyndigheden i dehørte lande følger stort set samme model.Således har de hørte lande alle en anklagemyn-dighedsstruktur med 2 eller 3 niveauer, hvorhvert niveau er knyttet til et eller flere niveaueri domstolshierakiet. Som et yderligere gennem-gående træk er der etableret særlige myndig-heder med ansvar særligt for bekæmpelsen aføkonomisk kriminalitet. Det materiale, kom-missionen har modtaget fra de franske myndig-heder, indeholder ikke oplysninger om organi-seringen af anklagemyndigheden

Forskellene landene imellem består primærti, i hvilken grad funktionen som lokal anklage-myndighed varetages som en integreret del afpolitimyndighedens opgaver. For så vidt angården overordnede anklagemyndighed er det etgennemgående træk, at der i dag alle steder erfuldstændig uafhængighed mellem denne ogpolitimyndigheden.

I Norge, Island og i et vist omfang tillige iIrland varetager politiet funktionen som lokalanklagemyndighed, hvorfor der naturligvis idisse lande - som i Danmark - vil være et orga-nisatorisk sammenfald mellem myndighe-derne.

I de øvrige lande har man valgt forskelligemodeller. I New Zealand og Holland har manvalgt at lade anklagemyndigheden, der er for-melt uafhængig af politiet, fungere i nær kon-takt til politiet. Anklagemyndigheden har såle-des kontorer på alle politistationer. I modsæt-

124

ning hertil har man i Sverige f.eks. valgt enstruktur for anklagemyndigheden, der såvel le-delsesmæssigt som geografisk kun i megetringe grad svarer til den, som gælder for poli-tiet. Det skal i relation til Holland nævnes, at an-klagemyndigheden forestår store dele af denindledende efterforskning i straffesager. Detteområde falder i mange andre lande ind underpolitiets opgaver.

Nogle lande har valgt at sikre uafhængighedmellem myndighederne ved at henlægge de tomyndigheder under henholdsvis Justitsministe-riet og Indenrigsministeriet (England, Holland,Tyskland og Finland). Endelig henhører an-klagemyndigheden i Norge direkte under Stats-rådet.

125

Kapitel 10: Kommissionens forslag til nypolitikredsinddeling.

10.1. Indledning.

I kapitel 8 er der redegjort for kommissionensovervejelser om, hvad der skal til, for at politietkan leve op til de krav, som kommissionen harfundet må stilles til de fremtidige politikredse.Som anført i dette kapitel har kommissionen –på samme måde som projektgruppen om politi-ets opgaver – fundet, at det forhold der gen-nemgående spiller den afgørende rolle for kred-senes muligheder for at løse sine opgaver – ogdermed leve op til kravene – er kredsens sam-lede personalestørrelse.

Som nærmere beskrevet i kapitel 8 harkommissionen fundet, at en politikreds som mi-nimum skal have ca. 250-300 medarbejdere forat kunne leve op til de krav, der stilles til enfremtidig politikreds. Dette personaletal omfat-ter både jurister, politiuddannede og kontorper-sonale.

Udgangspunktet om 250-300 medarbejdereer imidlertid fraveget, hvor helt særlige geo-grafiske eller bymæssige forhold har gjort siggældende. Dette har f.eks. betydet, atBornholm som følge af dens geografiske place-ring opretholdes som én politikreds, selv omkredsen i dag har et væsentligt mindre perso-naletal. Særlige bymæssige forhold har bety-det, at f.eks. den nuværende politikreds iKøbenhavn foreslås lagt sammen med Tårnbyog Frederiksberg politikredse.

I langt de fleste kredse vil de geografiske af-stande ikke i sig selv udgøre et problem hensettil de forholdsvis ringe afstande, der i en fremti-dig struktur fortsat vil være mellem f.eks. ho-vedstationer og andre tjenestesteder i de nyekredse. Det må imidlertid i alle tilfælde - uansetde geografiske forhold i en given kreds -påhvile politimesteren at sørge for at tilrette-lægge arbejdet på en sådan måde, at politiet ertæt på borgeren i dagligdagen og kan kommetil stede, når der opstår behov herfor.

Det forhold, at kommissionen har valgt at fo-kusere på det minimum af personale, der skaltil for at leve op til kravene, medfører ikke au-tomatisk, at den enkelte kreds på egen hånd bli-ver i stand til at løse alle opgaver. Opgaver, derkan betegnes som ekstraordinære, vil fortsatkunne medføre et behov for assistance fraandre kredse, regionerne eller Rigspolitiche-fens afdelinger. Ved assistance tænkes både påren mandskabsmæssig assistance og sagkyn-

dig assistance. Som eksempel på sådanne opga-ver kan nævnes større ulykker, større sportsar-rangementer, større demonstrationer eller læn-gerevarende blokader m.v. Der tænkes også påorganiseret, kompliceret og ressourcetung kri-minalitet som internet-kriminalitet, drabssagermed ukendt gerningsmand, bandekriminalitetsamt større sager om narkotika-, og miljøkrimi-nalitet og økonomisk kriminalitet.

Der er i afsnit 10.3. for hver politikreds ud-arbejdet en kort beskrivelse af kommissionensforslag til de fremtidige kredse. Beskrivelsenindeholder de centrale og gennemgående op-lysninger om de enkelte politikredse, ligesombeskrivelsen indeholder en kort angivelse afbaggrunden for den valgte grænsedragningsamt oplysning om, hvorvidt den enkelte poli-tikreds opfylder de krav, som kommissionenhar opstillet i kapitel 7 og 8. Der er endviderefor hver politikreds udarbejdet et skema ogkortmateriale med de centrale faktuelle oplys-ninger om den enkelte kreds.

10.2. Generelle principper for forslagettil ny politikredsinddeling.

Personalestørrelsen.

Kommissionen har ved fastlæggelsen af de nyepolitikredsgrænser taget udgangspunkt i dennuværende politikredsinddeling, således at detmed afsæt i den eksisterende kredsstruktur harværet overvejet, hvilke ændringer der er nød-vendige for - så vidt muligt - at kunne leve op tilkravene.

Som anført ovenfor har kommissionen fun-det, at det afgørende forhold i relation til kreds-enes muligheder for at leve op til kravene erkredsens samlede personalestørrelse. Forsla-get til en ny politikredsinddeling har såledestaget udgangspunkt i den samlede personale-størrelse på minimum ca. 250-300 medarbej-dere, der er skønnet nødvendig, for at flest mu-lige kredse i en ny kredsstruktur opfylder deenkelte krav.

Kommissionens forslag til nye politikredsemedfører, at 19 ud af 25 kredse i en ny strukturvil få et skønsmæssigt samlet personaletal påminimum ca. 250-300 medarbejdere. Af de 6 po-litikredse, der ikke opnår et skønsmæssigt sam-

126

127

let personaletal på 250 medarbejdere, har 4 afdem dog et samlet skønsmæssigt personaletalpå henholdsvis 245 (politikreds 3), 236 (politi-kreds 10) og 237 (politikreds 15 og 18). 2 politi-kredse får et samlet personaletal på under 200medarbejdere. Det drejer sig om Bornholm,der opnår et personaletal på 76 og Sydfyn, derfår et samlet personaletal på 196. Nedenfor eroptrykt et diagram, der viser de foreslåede 25politikredses personaletal i forhold til kommis-sionens krav om et samlet personaletal på mini-mum ca. 250-300.

Retskredsgrænserne.

Kommissionen har løbende i sit arbejde søgt -så vidt muligt - at koordinere forslaget til nyepolitikredse med arbejdet om nye retskreds-grænser i Domstolenes Strukturkommission.De 2 kommissioner har således tilstræbt så vidtmuligt at finde frem til fælles grænser mellempolitikredsene og retskredsene i en ny struktursærligt i betragtning af det tætte samarbejde,der er mellem politiet og retterne. Dette bety-der, at man har valgt ens grænser i det omfang,ikke andre tungtvejende hensyn måtte taleimod dette. Forslaget til nye politikredse svarersåledes – bortset fra 2 steder i Københavnsom-rådet – til det forslag til nye retskredse, som

Domstolenes Strukturkommission har fore-slået i sin betænkning, betænkning nr. 1398 frajanuar 2001. På den følgende side er optrykt etkort over den foreslåede politikredsinddelingmed angivelse af Strukturkommissionens for-slag til nye retskredse.

Kommissionen har ligeledes søgt at koordi-nere forslaget til hovedsæde i en ny politikredsmed Strukturkommissionens forslag til hoved-tingsted. Kommissionen har i den forbindelselagt vægt på, at det – bl.a. af transportmæssigehensyn – vil være uhensigtsmæssigt ikke atplacere politikredsens hovedsæde i samme bysom hovedtingstedet.

De primærkommunale grænser.

Forslaget til nye politikredse følger alle stederde primærkommunale grænser.

Kommissionen har fundet, at samarbejdetmellem politi og kommuner er så vigtigt, at deter af afgørende betydning ikke at dele en kom-mune mellem flere politikredse. Kommissionenhar i den forbindelse lagt vægt på, at der ermange spørgsmål, der er af fælles interesse forpolitiet og kommunerne, og det er derfor vig-tigt at sikre den nødvendige sammenhæng i po-litiets og kommunernes opgavevaretagelse i etgivet område. Dette forudsætter efter kommis-

128

sionens opfattelse bl.a., at kommune- og politi-kredsgrænserne er overensstemmende.

De amtskommunale grænser.

Politikommissionen har endvidere bestræbt sigpå så vidt muligt at tage hensyn til de amts-kommunale grænser. Det er imidlertid i et antaltilfælde efter en konkret vurdering fundet nød-vendigt at placere en politikreds i flere amter.Hensynet til amtsgrænserne har i disse kon-krete tilfælde måttet vige for hensynet til atsikre bæredygtige politikredse samt for mulig-heden for at skabe en sammenhængende ogensartet struktur over hele landet.

Et flertal - kommissionens medlemmer medundtagelse af Birgitte Sørensen - har endvideremere overordnet fundet, at amtsgrænserneikke er afgørende for en ny politikredsindde-ling, men at der derimod bør lægges størrevægt på hensynet til at følge de primærkommu-nale grænser og retskredsgrænserne. Politietssamarbejde med amterne – set i forhold tilsamarbejdet med kommunerne og retterne –har således ikke en sådan karakter og et sådantomfang, at det efter kommissionens opfattelsekan begrunde en særlig hensyntagen til deamtskommunale grænser.

Forslaget til nye politikredse bryder amts-grænserne i 7 tilfælde. Det drejer sig om forsla-get til politikredsene 3 (Randers), 7 (Horsens),9 (Vejle), 10 (Kolding), 15 (Næstved), 18(Køge) og 24 (København). Baggrunden for atkommissionen har valgt at fravige amts-grænserne i disse 7 tilfælde er nærmere be-skrevet nedenfor i tilknytning til beskrivelserneaf de enkelte forslag i henholdsvis afsnit 10.3.3.,10.3.7., 10.3.9., 10.3.10., 10.3.15., 10.3.18 og10.3.24.

På den følgende side er optrykt et kort medforslaget til en ny politikredsinddeling med an-givelse af de amtskommunale grænser.

Et mindretal – Birgitte Sørensen – mener, atpolitikredsenes grænser bør følge både kom-mune- og amtsgrænserne, medmindre der fore-ligger ganske særlige grunde til at fravigedette. Der kan ligge flere politikredse inden foret amt, men en politikreds bør principielt ikkegennemskære amtsgrænserne. I flertallets for-slag til politikredsinddeling gennemskæres niaf de fjorten amters grænser af en eller flere po-litikredse, og mindretallet finder ikke, at ensådan placering af politikredsene er nødvendig.Der er flere tilfælde, hvor et par kommuner i etamt overføres til politikredse, der ellers dæk-ker kommuner i andre amter, f.eks. udtages tokommuner i Ribe Amt, og de to kommuner hen-lægges til to forskellige politikredse, ligesom to

kommuner i Vestsjællands Amt overføres til enpolitikreds, der ellers består af kommuner iStorstrøms Amt.

Amternes samarbejde med politikredsenebliver vanskeligere, når en politikreds delesover flere amter. Samarbejdet mellem amterneog politiet har navnlig betydning på områderneinden for det sundhedsmæssige beredskab,miljø og trafik. Amterne anser samarbejdet forvæsentligt, og mindretallet mener, at samarbej-det er af en sådan karakter og bør have etsådant omfang, at politikredsene principieltikke bør placeres på tværs af amtsgrænserne,der sammen med kommunegrænserne udgørde generelle administrative inddelinger af lan-det. Mindretallet har udarbejdet et eksempelpå, hvorledes der med udgangspunkt i flertal-lets forslag til antal politikredse kan ske enkredsinddeling, uden at amtsgrænserne gen-nemskæres, bortset fra et enkelt tilfælde. Detnævnte eksempel er vedlagt som bilag 5.

Andre principper for kredsinddelingen.

Som det fremgår af beskrivelserne af forslagettil de nye politikredse, har kommissionen tilligelagt vægt på en række andre forhold i forbin-delse med grænsedragningen i de enkeltetilfælde. Således har f.eks. infrastrukturen spil-let en rolle. I den forbindelse er der særligt lagtvægt på vejnet, de store broer og lufthavne.

Kommissionen har endvidere lagt vægt på såvidt muligt at tilgodese oplysninger om be-stemte kommunale tilhørsforhold. I det om-fang kommuner er fremkommet med merepræcise forslag til ændringer i den nuværendepolitikredsinddeling, har kommissionen nær-mere overvejet disse forslag.

Som anført ovenfor har det imidlertid væretaf helt afgørende betydning, at flest mulige afde nye politikredse kunne leve op til kravet omet samlet personaletal på minimum ca. 250-300og dermed opnå den fornødne bæredygtighed.Hensynet til at sikre en hensigtsmæssig struk-tur med bæredygtige politikredse har såledesværet helt afgørende for grænsedragningen ogdermed også for kommissionens stillingtagentil eventuelle kommunale forslag til nye politi-kredse.

10.3. Forslag til ny politikredsinddeling.

Politikredsenes betegnelser.

Kommissionen har overvejet, hvilke betegnel-ser de nye politikredse bør have. De nu-værende 54 politikredse er – på nær Bornholm,

129

130

Gråsten og Glostrup politikredse – navngivetefter den by, hvor kredsens hovedsæde er pla-ceret.

Kommissionen har valgt primært ikke atnavngive kredsene, men har i stedet givet deenkelte kredse et nummer og i parentes anførtkommissionens forslag til placering af hoved-sædet i den nye politikreds. Kommissionen fin-der det i den forbindelse umiddelbart mest na-turligt i en ny struktur – på samme måde som iden nuværende struktur – primært at navngivekredsene efter den by, hvor hovedsædet skalplaceres.

Det er imidlertid kommissionens opfattelse,at en fastlæggelse af betegnelser og numre påde nye politikredse bør afvente den kommendehøring over betænkningen, således at de be-rørte politikredse, kommuner og andre interes-serede får mulighed for at øve indflydelse pådet endelige valg af politikredsnavne.

Areal.

Oplysninger om kommunernes areal er opgjortpr. 1. januar 2000 og stammer fra DanmarksStatistik, www.statistikbanken.dk.

Indbyggertal.

Indbyggertal i kommunen:

De anvendte indbyggertal stammer fra Statis-tiske Efterretninger, Befolkning og valg,2000:14 fra Danmarks Statistik af 14. november2000. De anvendte indbyggertal er pr. 1. juli2000.

Indbyggertal i større byer:

De anvendte indbyggertal stammer fra Statis-tiske Efterretninger, Befolkning og valg, 2000:8fra Danmarks Statistik af 30. marts 2000. De an-vendte indbyggertal er pr. 1. januar 2000.

Ved afgrænsningen af ”større byer” er somudgangspunkt alene medtaget byer, der har10.000 indbyggere eller derover. Herudover erder i enkelte beskrivelser medtaget byer medmindre end 10.000 indbyggere. Dette er tilfæl-det, hvor den pågældende by i dag har en ho-vedstation. I disse tilfælde er de øvrige byer ikredsen, der er større end den tidligere hoved-stationsby, endvidere medtaget.

For så vidt angår definitionen af ”by” er an-vendt samme definition som Danmarks Stati-stik. Et byområde afgrænses således som ensammenhængende bebyggelse, der på opgørel-

sestidspunktet har mindst 200 indbyggere. Atbebyggelsen er sammenhængende vil som ho-vedregel sige, at afstanden mellem husene ikkeoverstiger 200 meter, medmindre afbrydelsenskyldes offentlige anlæg, kirkegårde m.v.

Anslåede personaletal.

De anvendte personaletal for politikredsene erfor det politiuddannede personale, civilmedar-bejdere og kontorpersonalets vedkommendeudarbejdet på baggrund af oversigter over nor-mativer for personalefordelingen i årsværk i2001 udarbejdet af Rigspolitichefen.

For så vidt angår det juridiske personale erder anvendt et gennemsnit af antal jurister i po-litikredsene opgjort i årsværk i perioden fra ja-nuar til september 2001. Der er anvendt gen-nemsnitstal for – så vidt muligt – at undgåmånedlige udsving.

Det samlede personaletal omfatter det politi-uddannede personale, kontorpersonalet, juri-sterne og civilmedarbejdere, mens kontorele-ver ikke er indregnet i tallene.

En oversigt over de anvendte personaletal eroptrykt som bilag 4.

Det samlede anslåede personaletal i de nyepolitikredse er opgjort på følgende måde:

1. Overføres en hel eksisterende politikreds,overføres det samlede personaletal, her-under antallet af jurister, til den nye poli-tikreds. Der er ved beregningen af antalletaf årsværk i den enkelte kreds brugt de al-mindelige matematiske afrundingsregler.

2. Når en kommune flyttes fra en eksiste-rende politikreds, overføres som ud-gangspunkt alene det personale, der i dager tjenestegørende i kommunen (landbe-tjenten, personalet på nærpolitistationeno.s.v.).

3. I de tilfælde, hvor der flyttes et størreantal kommuner fra en eksisterende poli-tikreds til en ny kreds, eller hvor der iøvrigt gør sig særlige forhold gældende,foretages en skønsmæssig beregningover det personaletal, som den pågæl-dende flytning medfører. Dette skøn base-res på en procentvis beregning af depågældende kommuners indbyggertal seti forhold til det samlede indbyggertal iden eksisterende kreds sammenholdtmed kriminalitetsbelastningen i de pågæl-dende kommuner. Det er i beskrivelserneudtrykkeligt anført, når der er foretageten skønsmæssig beregning over det per-sonale, som den pågældende flytningmedfører.

131

Kommissionen skal understrege, at der ikkemed disse personaleberegninger er tale om for-slag til en - matematisk - skabelon for tildelingaf personale i de nye kredse. Den endelige for-deling af personalet mellem politikredsenehører således under Rigspolitichefen og for ju-risternes vedkommende under Justitsministe-riet.

De anslåede personaletal er således aleneanvendt som vejledende i forbindelse medgrænsedragningen.

Tjenestesteder.

Oplysninger om nuværende døgnstationer ogøvrige tjenestesteder i de nuværende politi-kredse er baseret på oplysninger fra Rigspoliti-chefen pr 1. september 2001.

Ved øvrige tjenestesteder forstås alle statio-ner, der ikke er døgnbemandede, herunder un-derstationer, samt nærpoliti/landpoliti. Etsådant tjenestested defineres således som en lo-kalitet med fast ugentlig åbningstid i en kom-mune, hvor borgerne kan henvende sig til enpolititjenestemand med fast tilknytning til denpågældende lokalitet.

Antallet af øvrige tjenestesteder er anført forderved at give et overblik over, hvor mange tje-nestesteder der i dag er i den pågældende fo-reslåede politikreds.

I beskrivelserne af forslaget til de enkeltekredse er anført, hvilke døgnstationer de en-kelte politikredse indeholder i dag. Kommissio-nen skal i den forbindelse understrege, at detikke har været tanken nærmere at fastlægge,hvordan døgnbemandingen i den enkelte kredsfremover skal organiseres – herunder hvilkestationer der fremover skal være døgnbetjente– men alene at angive, hvilke stationer der i dager døgnbetjente, og dermed angive disses pla-cering i et givet geografisk område.

Det er endvidere i beskrivelserne anført,hvor hovedstationen efter kommissionens op-fattelse bør placeres. Henset til samarbejdetmellem politiet og retterne er kommissionensforslag til placering af ny hovedstation koordi-neret med forslaget til hovedtingsted fraDomstolenes Strukturkommission.

Kriminalitetsbelastning.

De anførte anmeldelsestal er antal anmeldtestraffelovsanmeldelser i de enkelte kommuneri 2000. Tallene hidrører fra Rigspolitichefenskommuneopgørelser.

Kriminalitetsbelastning er defineret somantal straffelovsanmeldelser pr. 1000 indbyg-

gere. Beregningen er foretaget på basis af kil-derne om anmeldelsestal for straffelovsover-trædelser i 2000 og indbyggertallene i de på-gældende kommuner.

Organiseringen af de nye kredse.

Kommissionen har som led i kravene til de nyepolitikredse lagt vægt på en række forhold, derhar betydning for den interne organisering afde nye kredse.

Krav 1 om udrykning til flere hastende op-gaver på samme tid indebærer således, at kred-sen skal have et velorganiseret beredskab ogherunder tilgodese hensynet til en hurtig re-sponstid.

Kommissionen har endvidere lagt vægt på, atkredsen alene bør have én central vagthaven-defunktion, hvorfra udrykningsopgaverne dis-poneres og prioriteres, med henblik på at opnåden mest optimale udnyttelse af kredsens sam-lede ressourcer.

Kravet om udrykning til flere hastende op-gaver indebærer, at kredsen er i stand til at be-mande et vist minimum af patruljevogne i alledøgnets timer. Den vagthavende må såledeshave et vist minimum af patruljevogne at dispo-nere over hele døgnet. Kommissionen har i ka-pitel 8 vurderet, at kredsen i ydertimerne – detvil sige fra kl. 23 til 07, hvor der er mindst per-sonale på vagt - skal kunne bemande minimum3-4- patruljevogne.

Kommissionen har imidlertid ikke hervedtaget stilling til, hvorfra den enkelte udrykningfysisk set skal udgå. Den nærmere organise-ring af beredskabet finder kommissionen mesthensigtsmæssigt bør overlades til ledelsen i denye politikredse. Kredsens geografiske ud-strækning, herunder trafikforholdene - sam-menholdt med antallet af understationer og der-med kørselsafstande til mulige udryknings-destinationer - vil efter kommissionens opfat-telse kunne betyde, at det vil være nødvendigtat bevare et beredskab lokalt, således at bered-skabet ikke centraliseres fuldt ud. Det er imid-lertid i den forbindelse vigtigt at understrege,at disponeringen af ressourcerne også – hvorder måtte være behov for flere beredskaber –bør foretages fra én central vagthavendefunk-tion i kredsen.

Kommissionen skal dog i den forbindelse un-derstrege, at beredskabet skal organiseres påen måde, der i videst muligt omfang sikrer, atpolitiet – i alle dele af kredsen – kan komme tilstede inden for rimelig tid, når der er behovherfor.

I tilknytning til beskrivelsen af de enkeltenye politikredse er der indsat et kort over den

132

pågældende nye kreds, der bl.a. viser, hvor ho-vedstationen efter kommissionens opfattelsebør ligge, og hvor der i dag er tjenestesteder ikredsen.

Som nævnt har det ikke været tanken nær-mere at fastlægge, hvordan døgnbemandingeni den enkelte kreds fremover skal organiseres –herunder hvilke stationer der fremover skalvære døgnbetjente – men alene at angive,hvilke stationer der i dag er døgnbetjente, ogdermed angive disses placering i et givet geo-grafisk område. På samme måde har kommissi-onen ikke taget stilling til, hvor mange tjeneste-steder der skal være i de nye kredse, eller omet givet tjenestested skal have status af under-station, nærpoliti eller landpoliti. Dette må – påsamme måde som tilrettelæggelsen af bered-skabet - mest hensigtsmæssigt overlades til le-delsen i de nye politikredse.

Kommissionen har imidlertid som led i krav8 om nærhed lagt afgørende vægt på, at politiet- også i en fremtidig struktur – skal være tilstede i lokalmiljøet.

Politiets tilstedeværelse i lokalmiljøet forud-sætter efter kommissionens opfattelse et pas-sende antal understationer, nærpolitistationereller landpolitibetjente. Kravet om nærhed in-debærer, at kommuner uden en politistationeller nærpoliti/landpoliti skal dækkes fra et be-stemt tjenestested i en anden kommune, såle-des at politiet dækker alle lokalområder og er tilstede lokalt som en integreret del af den sam-lede politiindsats.

Kravet om, at politiet er til stede i lokalmil-jøet, betyder ikke, at der skal være en politista-tion eller et andet tjenestested i samtlige kom-muner. Kravet tilsiger derimod, at der fortsatskal være politipersonale i kredsen, der har etgivet lokalområde som sit dækningsområde.

Som det fremgår af kortene over de nye po-litikredse, har langt den overvejende del afkommunerne i den nuværende kredsstrukturselvstændig politidækning i form af en tilknyt-tet hoved- eller understation eller et tilknyttetnær- eller landpoliti. Alene 27 kommuner harikke et tjenestested inden for kommunen, mendækkes fra f.eks. en hoved- eller understationbeliggende i en anden kommune. Det er ikketanken at ændre ved principperne for denne lo-kale polititilstedeværelse.

Kravet om nærhed indebærer endvidere, atde nye politikredse skal have et passende antalekspeditionssteder i forhold til befolkningsun-derlag og geografisk udstrækning med henblikpå fortsat at kunne betjene borgerne decentralt.

Hensynet til nærhed stiller sig anderledes forså vidt angår de borgervendte administrativeopgaver som f.eks. pas- og kørekortudstedelseend for de politimæssige udrykningsopgaver.

Hvor kravet om nærhed for så vidt angår deborgervendte administrative opgaver stillerkrav om et antal ekspeditionssteder, vil kravetom nærhed i relation til udrykningsopgavernestille krav om, at politiet tilrettelægger patrulje-ringen på en sådan måde, at politiet i alle dele afkredsen og på alle tider af døgnet er i stand tilat komme til stede inden for en rimelig tid, nårder er behov for det.

Som nævnt i indledningen vil de geografiskeafstande i langt de fleste kredse ikke i sig selvudgøre et problem henset til de forholdsvisringe afstande, der i en fremtidig struktur fort-sat vil være mellem f.eks. hovedstationer ogandre tjenestesteder i de nye kredse. Det måimidlertid i alle tilfælde - uanset de geografiskeforhold i en given kreds - påhvile politimeste-ren at sørge for at tilrettelægge arbejdet på ensådan måde, at politiet er tæt på borgeren i dag-ligdagen og kan komme til stede, når der opstårbehov herfor.

Særlige bemærkninger til grænse-dragningen.

Som anført ovenfor er der i tilknytning til for-slaget til de enkelte politikredse anført en be-grundelse for den specifikke grænsedragning,og herunder en begrundelse for forslaget tilplacering af hovedstation.

Oversigt over Kommissionens forslag.

Kommissionen foreslår en fremtidig politikreds-inddeling med i alt 25 politikredse.

Et mindretal – Hans Otto Jørgensen - ønskerat udtale, at han lægger afgørende vægt på de ibetænkningen udtrykte forudsætninger omfortsat lokal polititilstedeværelse i de enkeltekommuner (ved opretholdelse af (mindst) detnuværende antal tjenestesteder) samt kortereresponstider ved opkald til politiet i anledningaf ordensforstyrrelser og kriminalitet. Disseforhold er centrale for at sikre, at politiets bor-gervendte service i forhold til befolkningenikke forringes, og at der tillige skabes et reeltgrundlag for en forøgelse af borgernes sikker-hed og tryghed. Dette medlem tillægger detendvidere meget væsentlig vægt, at udvalgetsforslag forudsætter en videreførelse og videre-udvikling af det overordnede samarbejde mel-lem politiet og kommunerne i lokalnævnsregieog af samarbejdet på bilateralt plan i forbindelsemed SSP-arbejdet, nærpolitiforsøg og på enrække andre områder.

Mindretallet anerkender, at der ved udform-ningen af kommissionens forslag til kredsind-

133

deling i ikke ubetydeligt omfang er taget hen-syn til synspunkter fremført fra en række kom-muners side i henvendelser til kommissionenog/eller til KL. På den anden side må dettemedlem konstatere, at der i KLs medlemskredsfortsat er stærkt divergerende opfattelser afspørgsmålet. På denne baggrund ønsker dettemedlem, der i øvrigt ikke har grundlag for atanfægte de generelle krav til fremtidens politi-kredse, som Politikommissionen har opstillet,ikke at tage konkret stilling til den foreslåedekredsinddeling. Den endelige overordnede po-litiske beslutning om den fremtidige inddelingmå - ligesom den fremtidige retskredsinddeling- forudsætte en yderligere bred offentlig debat,hvor også kommunerne får lejlighed til at frem-sætte deres synspunkter. Kommissionens be-tænkning udgør et væsentligt grundlag for ensådan debat og den efterfølgende beslutnings-tagen.

Et andet mindretal - Birgitte Sørensen - kanikke gå ind for flertallets forslag til inddeling afpolitikredse, fordi kredsene i vidt omfang erplaceret, så de gennemskærer amtsgrænser,uden at dette er nødvendigt. Mindretallet har ibilag 5 angivet et eksempel på, hvorledes dermed udgangspunkt i flertallets forslag kan skeen kredsinddeling med et tilsvarende antalkredse, som bortset fra et enkelt tilfælde ikkegennemskærer amtsgrænserne.

Et tredje mindretal - Vivian G. Petersen - forså vidt angår Frederiksberg kommune - fore-slår en politikredsinddeling, hvor Frederiks-berg politikreds opretholdes som en selvstæn-dig politikreds i en ny struktur.

Der er på Frederiksberg stor tilfredshedmed den nuværende politikredsinddeling.Frederiksberg Kommune har på grund af sam-menfaldet mellem kommunens og politietsmyndighedsområder et nært og konstruktivtsamarbejde med Frederiksberg Politi, bl.a. omvej- og færdselsforhold, miljø, restaurationsom-rådet og det kriminalpræventive arbejde.Frederiksberg Kommune ser derfor ikke nogetbehov for en anden inddeling.

Frederiksberg Politikreds vil med sin nu-værende størrelse på ca. 171 årsværk kunneopfylde de fleste af de krav, der stilles til fremti-dens politikredse og for alle kravs vedkom-mende ved et samarbejde med andre kredse.

Det foreliggende forslag til kreds 24 opfyl-der ikke alle de af kommissionen opstilledekrav, idet kredsen er beliggende i 3 amtskom-munale områder (Københavns Amt, Køben-havns og Frederiksberg kommuner, der haramtskommunal status) og i 2 retskredse, somforeslået af Domstolenes Strukturkommission.

Med en bemanding på 2.739 årsværk harden foreslåede kreds 24 ca. 10 gange det perso-

naleantal, som er minimumskravet på 250-300til den gennemsnitlige politikreds og er 7 gangestørre end det gennemsnitlige personaletal forde foreslåede kredse.

Frederiksberg Kommune mener, at forsla-get vil medføre en forringelse af politibetjenin-gen af kommunens borgere, idet det på trods afde generelle bemærkninger og forsikringer omden fortsatte lokale tilstedeværelse, givetvis vilresultere i en yderligere centralisering af vagt -og døgnbemandingen og dermed en ned-læggelse af døgnbemandede stationer mv.

En så stor politikreds som foreslået må giveanledning til bekymring i forhold til opfyldelsenaf de krav, der stilles til kredsene, f.eks. kravetom nærhed. I en politikreds med et befolk-ningsgrundlag på 639.000 indbyggere (3 gangeover det gennemsnitlige) er der meget stor ri-siko for, at politiet ikke får nogen tilknytningeller kendskab til de lokalsamfund, der udgørpolitikredsen. Det vil kunne skade politiets pro-aktive og præventive arbejde.

Til kravet om retssikkerhed og legalitet be-mærkes, at når alle kredsens jurister placerespå kredsens hovedstation - kan der, selv om derskal være regelmæssig kontakt til tjenesteste-derne, opstå problemer med legalitetskontrol-len af politiet på understationerne, selv om dengeografiske afstand ikke er stor.

Endelig skal det til kravet om effektivitet, ra-tionel intern administration og undgåelse afdobbeltadministration bemærkes, at det megetvel kan frygtes, at en så stor kreds bliver uo-verskuelig og ineffektiv, idet der skal anvendesalt for mange ressourcer på at koordinere ogadministrere kredsen.

Der er derfor enighed i FrederiksbergKommunalbestyrelse om at afvise forslaget tilpolitikreds 24 - København, som et helt unød-vendigt og alt for omfattende forslag.

Vivian G. Petersen oplyser, at Københavnskommune – i overensstemmelse med kommu-nens tidligere tilkendegivelse – fortsat kan til-slutte sig flertallets forslag til politikreds 24, derindebærer en sammenlægning af København,Frederiksberg og Tårnby politikredse.

De 25 politikredse, som kommissionen fo-reslår, er følgende:

Politikreds 1 (Frederikshavn).Politikreds 2 (Aalborg).Politikreds 3 (Randers).Politikreds 4 (Viborg).Politikreds 5 (Herning).Politikreds 6 (Århus).Politikreds 7 (Horsens).Politikreds 8 (Esbjerg).Politikreds 9 (Vejle).

134

Politikreds 10 (Kolding).Politikreds 11 (Sønderborg).Politikreds 12 (Odense).Politikreds 13 (Svendborg).Politikreds 14 (Nykøbing Falster).Politikreds 15 (Næstved).Politikreds 16 (Slagelse).Politikreds 17 (Roskilde).Politikreds 18 (Køge).Politikreds 19 (Hillerød).Politikreds 20 (Helsingør).

Politikreds 21 (Glostrup).Politikreds 22 (Gladsaxe).Politikreds 23 (Lyngby).Politikreds 24 (København).Politikreds 25 (Bornholm).

Nedenfor er optrykt et kort med forslaget til enny politikredsinddeling samt et samlet skemamed en række faktuelle oplysninger om de en-kelte politikredse.

135

136

137

138

10.3.1. Politikreds 1 (Frederikshavn).

1. Den foreslåede politikreds 1 dækker et arealpå 2.515 km2 med et samlet befolkningsunder-lag på ca. 183.000 indbyggere. Af større bysam-fund dækker kredsen Frederikshavn og Hjør-ring med hver ca. 25.000 indbyggere samtSkagen og Brønderslev med hver ca. 11.000indbyggere.

Den foreslåede kreds omfatter 11 kommu-ner (Brønderslev, Dronninglund, Frederiks-havn, Hirtshals, Hjørring, Læsø, Løkken-Vrå,Pandrup, Sindal, Skagen og Sæby) og svarer tilde nuværende politikredse Frederikshavn ogHjørring. Kredsen er beliggende i Nordjyllandsamt og dermed i Politiregion I. Kredsen hørerunder Statsadvokaten i Aalborg.

Det samlede personaletal i den foreslåedekreds er anslået til 254 årsværk, heraf 10 juri-ster.

Kredsen indeholder i dag 2 døgnstationerbeliggende i henholdsvis Frederikshavn, ogHjørring. Det foreslås, at stationen i Frederiks-havn gøres til kredsens nye hovedstation.

Der er i dag tjenestesteder i samtlige kom-muner i kredsen.

Kriminalitetsbelastningen i den foreslåedekreds var i 2000 på 79 straffelovsanmeldelserpr. 1000 indbyggere.

Af relevante institutioner beliggende i kred-sen kan nævnes statsfængslet på Kragskov-hede og arresthusene i Frederikshavn og Hjør-ring.

I kredsen findes der trafikhavne i henholds-vis Frederikshavn og Hirtshals med forbindel-ser til Læsø, Göteborg, Larvik, Oslo ogKristiansand. Der er i øvrigt motorvejsforbin-delse fra Aalborg til Frederikshavn og en plan-lagt motorvejsforbindelse mellem Hjørring/Hirtshals er under anlæg.

Kredsen er kendetegnet ved omfattende tu-risme og betydelige sommerhusområder. Kred-sen dækker endvidere Læsø, som er belig-gende i Kattegat ca. 30 km. fra Frederikshavnsvarende til ca. 1,5 times sejlads.

2. Kredsen har en samlet personalestørrelse,som opfylder samtlige de opstillede krav medundtagelse af krav nr. 6 om uddannelse og kom-petenceudvikling.

Som nærmere beskrevet i kapitel 8.4.1.6. erdet kommissionens vurdering, at en kreds skalhave et samlet personaletal på minimum ca.300-400 for at være i stand til løbende internt atkunne tilrettelægge og gennemføre efteruddan-nelse af medarbejderne og sikre tilstrækkeligerotationsmuligheder, således at der løbende ud-skiftes en del af personalet i de forskellige spe-

cialafdelinger. I det omfang kredsene ikke -eller alene delvist - vil kunne leve op til kravet,vil et tværgående samarbejde mellem kreds-ene, regionale og/eller nationale ordningervære påkrævet.

Den foreslåede kreds er identisk med forsla-get til retskreds nr. 1 fra Domstolenes Struktur-kommission.

For at danne en politikreds i det nordjyskeområde med et tilstrækkeligt personalemæs-sigt underlag, er det nødvendigt, at kredsen ba-seres på de pågældende 11 kommuner. Ved attrække grænsen længere mod nord ville kred-sen ikke kunne opnå et tilstrækkeligt persona-letal til at opfylde hovedparten af kravene, mensen grænsedragning længere mod syd ville be-tyde inddragelse af en række kommuner, somskønnes at rette sig mere mod Aalborg endmod Hjørring og Frederikshavn.

Hjørring kommune har tilkendegivet, atman kan tilslutte sig en sammenlægning medFrederikshavn politikreds, men dog således athovedsædet bliver placeret i Hjørring.

Den foreslåede grænsedragning medfører,at kredsen er beliggende inden for én statsad-vokatur, ét amt samt én politiregion.

Kommissionen har overvejet, om hovedsta-tionen skulle placeres i Frederikshavn eller iHjørring.

Hjørring og Frederikshavn har omtrent ligemange indbyggere. Hjørring ligger mere cen-tralt placeret i kredsen end Frederikshavn.Afstanden til Skagen, som i sommerhalvåretudgør det turistmæssige centrum i kredsen, ogsom er kredsens mest kriminalitetsbelastedekommune med 107 straffelovsanmeldelser pr.1000 indbyggere, er imidlertid kortere fraFrederikshavn end fra Hjørring. Frederikshavnkommune er endvidere med 106 straffelovsan-meldelser pr. 1000 indbyggere kredsens næstmest kriminalitetsbelastede kommune. Hjør-ring kommune er med 77 straffelovsanmeldel-ser pr. 1000 indbyggere den 5. mest kriminali-tetsbelastede kommune. Pandrup og Brønders-lev kommuner har således begge flere straffe-lovsanmeldelser pr. 1000 indbyggere endHjørring kommune. Kommissionen skal såledessammenfattende foreslå, at hovedstationen pla-ceres i Frederikshavn.

139

140

Politikreds 1

10.3.2. Politikreds 2 (Aalborg).

1. Den foreslåede politikreds 2 dækker et arealpå 2.927 km2 med et samlet befolkningsunder-lag på ca. 272.000 indbyggere. Det enestestørre bysamfund i kredsen er Aalborg med ca.120.000 indbyggere. Af øvrige byer i kredsenkan nævnes Løgstør med ca. 5.000 indbyggere,der i dag har en hovedstation.

Den foreslåede kreds omfatter 12 kommu-ner (Aars, Brovst, Farsø, Fjerritslev, Hals, Løg-stør, Nibe, Sejlflod, Skørping, Støvring, Aaby-bro og Aalborg) og svarer til de nuværende po-litikredse Løgstør og Aalborg samt Skørpingkommune fra den nuværende Hobro politi-kreds. Kredsen er beliggende i Nordjyllandsamt og dermed i politiregion I. Kredsen hørerunder Statsadvokaten i Aalborg.

Det samlede personaletal i den foreslåedekreds er anslået til 459 årsværk, heraf 19 juri-ster.

Kredsen indeholder i dag 1 døgnstation be-liggende i Aalborg. Løgstør betjenes i dag itidsrummet fra kl. 23.00 til kl. 07.00 af Aalborgpoliti. Det foreslås, at stationen i Aalborg gørestil kredsens nye hovedstation.

Der er i dag tjenestesteder i samtlige kom-muner i kredsen.

Kriminalitetsbelastningen i den foreslåedekreds var i 2000 på 83 straffelovsanmeldelserpr. 1000 indbyggere.

Af relevante institutioner beliggende i kred-sen kan nævnes Aalborg lufthavn, flyvestatio-nen i Aalborg og arresthuset i Aalborg.

Vesterhavskysten i kredsen er endviderekendetegnet ved omfattende turisme og bety-delige sommerhusområder.

2. Den foreslåede kreds har en samlet persona-lestørrelse, som opfylder samtlige de opstilledekrav.

Den foreslåede kreds er identisk med forsla-get til retskreds nr. 2 fra Domstolenes Struktur-kommission.

Aalborg er med sin størrelse et naturligt cen-trum i kredsen, og Aalborg varetager allerede idag den politimæssige betjening af kommu-nerne i den nuværende Løgstør politikreds iydertimerne. Skørping kommune – der i dag eren del af Hobro politikreds – skønnes at værenærmere tilknyttet Aalborg end Randers, derforeslås som hovedsæde for den nye politikreds3, jf. nedenfor. Afstanden fra Skørping kom-mune til Aalborg er endvidere kortere end tilRanders.

Hobro og Aars kommuner har tilkendegivet,at man – såfremt Løgstør politikreds ikke op-retholdes – skal foreslå en politikreds be-stående af kommunerne i Himmerland. Ensådan politikreds ville komme til at bestå afkommunerne i den nuværende Hobro politi-kreds samt de kommuner i Aalborg og Løgstørpolitikredse, der er placeret syd for Limfjorden.En sådan politikreds ville dels gennemskæreAalborg kommune, ligesom det ikke ville væremuligt at skabe en bæredygtig politikreds om-kring Randers, såfremt alle kommuner i Hobropolitikreds skulle inddrages i en Himmerlandskpolitikreds. Kommissionen kan således ikke an-befale en sådan løsning.

Den foreslåede grænsedragning medfører,at kredsen er beliggende inden for én statsad-vokatur, ét amt samt én politiregion.

Henset til de bymæssige forhold er det ene-ste naturlige sted at placere hovedstationen iAalborg.

141

Politikreds 2

142

10.3.3. Politikreds 3 (Randers).

1. Den foreslåede politikreds 3 dækker et arealpå 2.089 km2 med et samlet befolkningsunder-lag på ca. 164.000 indbyggere. Af større bysam-fund dækker kredsen Randers med ca. 56.000indbyggere og Hobro med ca. 11.000 indbyg-gere.

Den foreslåede kreds omfatter 12 kommu-ner (Arden, Hadsten, Hadsund, Hobro, Langå,Mariager, Nørager, Nørhald, Purhus, Randers,Rougsø og Sønderhald) og svarer til de nu-værende politikredse Randers og Hobro medundtagelse af Skørping og Aalestrup kommu-ner fra den nuværende Hobro politikreds.Kredsen vil være delt mellem Nordjyllands- ogÅrhus amt og vil endvidere være delt mellempolitiregion I og II. Kredsen hører under Stats-advokaten i Aalborg.

Det samlede personaletal i den foreslåedekreds er anslået til 245 årsværk, heraf 11 juri-ster.

Kredsen indeholder i dag 2 døgnstationerbeliggende i henholdsvis Randers og Hobro.Det foreslås, at stationen i Randers gøres tilkredsens nye hovedstation.

Der er i dag tjenestesteder i 11 af kredsens12 kommuner, idet alle kommuner uden døgns-tation har en station eller nærpoliti/landpolitimed undtagelse af Nørager kommune, som idag betjenes fra stationen i Hobro.

Kriminalitetsbelastningen i den foreslåedekreds var i 2000 på 79 straffelovsanmeldelserpr. 1000 indbyggere.

Af relevante institutioner beliggende i kred-sen kan nævnes arresthusene i Randers ogHobro.

2. Kredsen har en samlet personalestørrelse,som tilnærmelsesvis opfylder samtlige af de op-stillede krav med undtagelse af krav nr. 6 omuddannelse og kompetenceudvikling.

Som nærmere beskrevet i kapitel 8.4.1.6. erdet kommissionens vurdering, at en kreds skalhave et samlet personaletal på minimum ca.300-400 for at være i stand til løbende internt atkunne tilrettelægge og gennemføre efteruddan-nelse af medarbejderne og sikre tilstrækkeligerotationsmuligheder, således at der løbende ud-skiftes en del af personalet i de forskellige spe-cialafdelinger. I det omfang kredsene ikke -eller alene delvist - vil kunne leve op til kravet,vil et tværgående samarbejde mellem kreds-ene, regionale og/eller nationale ordninger

være påkrævet.Den foreslåede kreds er identisk med forsla-

get til retskreds nr. 3 fra Domstolenes Struktur-kommission.

Som nævnt ovenfor under afsnit 10.3.2. harHobro og Aars kommuner tilkendegivet, atman – såfremt Løgstør politikreds ikke opret-holdes – skal foreslå en politikreds bestående afkommunerne i Himmerland.

Ved at indskrænke kredsens geografiskeomfang ville kredsen imidlertid ikke opnå ensamlet personalestørrelse på ca. 250 medarbej-dere og dermed ikke være i stand til at leve optil de opstillede krav.

En sådan politikreds ville endvidere gen-nemskære Aalborg kommune. Kommissionenkan således ikke anbefale, at Hobro politikredslægges til en Himmerlands-kreds.

Den foreslåede kreds er omkranset af poli-tikredsene 2 (Aalborg), 4 (Viborg) og 6 (År-hus). Disse kredse består af kommuner, der na-turligt retter sig mod hovedsædet i dissekredse. Dette er blandt andet årsagen til, atSkørping og Aalestrup kommuner er blevetoverført fra den nuværende Hobro politikredstil henholdsvis politikreds 2 (Aalborg ) og poli-tikreds 4 (Viborg). For så vidt angår Aalestrupkommune har det endvidere været tillagt bety-delig vægt ikke at gennemskære Viborg amt,således at amtet blev delt mellem 2 politi-kredse.

Randers kommune har tilkendegivet, at manfinder forslaget naturligt, og at man kunne over-veje yderligere at lægge de 4 kommuner iGrenaa politikreds til den nye politikreds 3.Disse 4 kommuner har imidlertid udtrykkeligttilkendegivet, at man ønsker at blive en del afen Århus-kreds.

Den foreslåede grænsedragning er endvi-dere hensigtsmæssig set i forhold til infra-strukturen i området. Således er kredsen inord-sydgående retning bundet sammen af mo-torvej E45.

Kommissionen foreslår, at hovedstationenplaceres i Randers. Randers er således detstørste bysamfund i kredsen, ligesom byen lig-ger centralt i kredsen og er tæt ved såvel mo-torvejen som hovedveje. Der vil endviderevære relativt kort afstand til alle hjørner afkredsen fra hovedstationen i Randers. Randerser endelig kredsens mest kriminalitetsbela-stede kommune med 115 straffelovsanmeldel-ser pr. 1000 indbyggere.

143

144

145

Politikreds 3

10.3.4. Politikreds 4 (Viborg).

1. Den foreslåede politikreds 4 dækker et arealpå 4.122 km2 med et samlet befolkningsunder-lag på ca. 234.000 indbyggere. Af større bysam-fund dækker kredsen Viborg med ca. 32.000indbyggere, Skive med ca. 21.000, Thisted medca. 13.000 indbyggere og Nykøbing Mors medca. 9.000 indbyggere.

Den foreslåede kreds omfatter 17 kommu-ner (Bjerringbro, Fjends, Hanstholm, Hvorslev,Karup, Kjellerup, Morsø, Møldrup, Salling-sund, Skive, Spøttrup, Sundsøre, Sydthy, Thi-sted, Tjele, Viborg og Aalestrup) og svarer tilde nuværende politikredse Viborg, Skive ogThisted samt Aalestrup kommune fra den nu-værende Hobro politikreds. Kredsen er sam-menfaldende med Viborg amt og ligger i politi-region II. Kredsen er delt mellem Statsadvoka-ten i Aalborg og Statsadvokaten i Viborg.

Det samlede personaletal i den foreslåedekreds er anslået til 272 årsværk, heraf 11 juri-ster.

Kredsen indeholder i dag 3 døgnstationerbeliggende i henholdsvis Viborg, Skive og Thi-sted. Det foreslås, at stationen i Viborg gøres tilkredsens nye hovedstation.

Der er i dag tjenestesteder i samtlige kom-muner i kredsen.

Kriminalitetsbelastningen i den foreslåedekreds var i 2000 på 61 straffelovsanmeldelserpr. 1000 indbyggere.

Af relevante institutioner beliggende i kred-sen kan nævnes arresthusene i Viborg ogNykøbing Mors og flyvestationen i Karup samtlufthavnene i Karup og Thisted. Der er endvi-dere en trafikhavn i Hanstholm med forbin-delse til Færøerne, Shetlandsøerne og Norge.Kredsen er endvidere præget af turisme langsVesterhavskysten.

2. Kredsen har en samlet personalestørrelse,som opfylder samtlige af de opstillede krav medundtagelse af krav nr. 6 om uddannelse og kom-petenceudvikling.

Som nærmere beskrevet i kapitel 8.4.1.6. erdet kommissionens vurdering, at en kreds skalhave et samlet personaletal på minimum ca.300-400 for at være i stand til løbende internt atkunne tilrettelægge og gennemføre efteruddan-nelse af medarbejderne og sikre tilstrækkeligerotationsmuligheder, således at der løbende ud-skiftes en del af personalet i de forskellige spe-cialafdelinger. I det omfang kredsene ikke -eller alene delvist - vil kunne leve op til kravet,vil et tværgående samarbejde mellem kreds-ene, regionale og/eller nationale ordningervære påkrævet.

Den foreslåede kreds er identisk med forsla-

get til retskreds nr. 4 fra DomstolenesStrukturkommission.

Den opnåede personalestørrelse er afhæn-gig af, at kredsen baseres på et område af om-trent den foreslåede størrelse. Dette hængersammen med, at området er kendetegnet vedlav befolkningstæthed og relativt få større byer.

Kredsen bindes sammen af hovedvej 26,som går på langs af kredsen fra kredsgrænsennord for Silkeborg gennem Viborg, Skive,Nykøbing Mors og Thisted til Hanstholm.

Den foreslåede grænsedragning medførerendvidere, at kredsen - ved at Aalestrup kom-mune overføres fra den nuværende Hobro poli-tikreds - er sammenfaldende med Viborg Amtog er beliggende inden for én politiregion.

Som nævnt foreslås det at placere hovedsta-tionen i Viborg. Viborg er kredsens største byog har med 99 straffelovsanmeldelser pr. 1000indbyggere den højeste kriminalitetsbelastningi kredsen.

Kommissionen har nøje overvejet, om detmidt- og vestjyske område kunne opdeles på enanden måde end kommissionens forslag til po-litikreds 4 og 5 (Herning). Kommissionens for-slag til politikreds 5 (Herning) er beskrevet ne-denfor i afsnit 10.3.5.

Kommissionen har i den forbindelse særligovervejet muligheden for en opdeling af detområde, som forslaget til politikreds 4 og 5 om-fatter, i 3 politikredse. En mulig opdeling kunnebestå i en sammenlægning af henholdsvis denuværende Viborg og Skive politikredse medtillæg af Aalestrup kommune, de nuværendeThisted og Holstebro politikredse samt de nu-værende Herning og Ringkøbing politikredse.En sådan opdeling ville give 3 politikredse medet samlet skønsmæssigt personaletal på hen-holdsvis 185 (Viborg/Skive/Aalestrup), 216(Thisted/Holstebro) og 209 (Herning/Ringkø-bing) årsværk.

Kommissionen har lagt afgørende vægt på, aten sådan 3-kreds model ikke vil leve op til detminimum af personale, man har defineret sombæredygtigt i relation til kravene til fremtidenspoliti. Dette gælder i udtalt grad for Viborg/Skive-kredsen, der med et samlet personaletalpå 185 - efter kommissionens forslag - ville blivelandets mindste kreds bortset fra Bornholm.De 3 kredse vil alene opfylde krav nr. 11 om le-galitetskontrol og krav nr. 7 om en central in-tern administrationsenhed.

Kommissionen har endvidere lagt vægt på, aten 3-kreds-model vil medføre, at en række cen-trale eller regionale specialafdelinger, der vilskulle yde bistand til kredsenes opgaveløsning,nødvendigvis skal opretholdes. Det kan f.eks.dreje sig om opstilling af indsatsdelinger, per-sonale til efterforskning i større sager, perso-

146

nale til gennemførelse af særligt målrettede ind-satser, f.eks. færdselskampagner m.v. I forbin-delse med forslaget til politikreds 13(Svendborg) er der som kompensation forkredsens lave personaletal peget på mulighe-den for hurtigt at modtage assistance fra denmeget ressourcestærke nabopolitikreds 12(Odense). De længere afstande i Vestjyllandgør imidlertid ikke en tilsvarende hurtig assi-stance fra de nærmeste tilsvarende ressource-stærke jyske kredse – 2 (Aalborg) og 6 (Århus)- mulig.

Kommissionen har i den forbindelse endvi-dere tillagt det betydning, at en inddeling af detvestjyske område i 2 politikredse – i stedet for 3kredse – indebærer, at der i alle dele af landet ihøjere grad vil være bæredygtige politikredse,således at der ikke i denne henseende sker enskævvridning mellem Øst- og Vestdanmark.

Kommissionen har endelig lagt vægt på, at degeografiske længsteafstande ikke bliver mærk-bart mindre i en 3-kreds-model. Afstanden fraThisted til henholdsvis Holstebro og Viborg er80 og 87 km. og bliver således alene afkortet

med 7 km. ved at flytte hovedsædet for en poli-tikreds, der omfatter Thisted, fra Viborg tilHolstebro.

Det bemærkes i den forbindelse, at Thistedkommune har foreslået en udvidelse af den nu-værende Thisted politikreds med Fjerritslevkommune fra den nuværende Aalborg politi-kreds, Thyholm kommune fra den nuværendeHolstebro politikreds samt Spøttrup, Salling-sund og Sundsøre kommuner fra den nu-værende Skive politikreds. En sådan politikredsville imidlertid ikke - på samme måde som ensammenlægning af hele Skive politikreds medThisted politikreds - opnå et samlet personale-tal på ca. 250. En sammenlægning af alle kom-muner i Skive politikreds med Thisted politi-kreds ville således alene give et skønsmæssigtsamlet personaletal på ca. 147 årsværk. Skive,Spøttrup, Sallingsund og Sundsøre kommunerhar endvidere tilkendegivet, at man ønsker athøre til samme kreds.

Kommissionen kan således sammenfattendeikke anbefale en model med 3 politikredse i om-rådet.

147

Politikreds 4

148

149

10.3.5. Politikreds 5 (Herning).

1. Den foreslåede politikreds 5 dækker et arealpå 4.854 km2 med et samlet befolkningsunder-lag på ca. 273.000. Af større bysamfund dækkerkredsen Holstebro med ca. 31.000 indbyggere,Herning med ca. 29.000 indbyggere, Ikast medca. 14.000 indbyggere, Struer med ca. 11.000indbyggere og Ringkøbing med ca. 9.000 ind-byggere.

Den foreslåede kreds omfatter 18 kommu-ner (Aulum-Haderup, Brande, Egvad, Herning,Holmsland, Holstebro, Ikast, Lemvig, Ringkø-bing, Skjern, Struer, Thyborøn-Harboøre, Thy-holm, Trehøje, Ulfborg-Vemb, Videbæk, Vinde-rup og Åskov) og svarer til de nuværende politi-kredse Herning, Ringkøbing og Holstebro.Kredsen er sammenfaldende med Ringkøbingamt og ligger dermed i politiregion II. Kredsener delt mellem Statsadvokaten i Viborg, Stats-advokaten i Aalborg og Statsadvokaten iSønderborg.

Det samlede personaletal i den foreslåedekreds er anslået til 338 årsværk, heraf 13 juri-ster.

Den foreslåede kreds indeholder i dag 3døgnstationer beliggende i henholdsvis Her-ning, Holstebro og Ringkøbing. Det foreslås, atstationen i Herning gøres til kredsens nye ho-vedstation.

Der er i dag tjenestesteder i samtlige kom-muner i kredsen, idet alle kommuner udendøgnstation i dag har en station eller nærpo-liti/landpoliti.

Kriminalitetsbelastningen i den foreslåedekreds var i 2000 på 66 straffelovsanmeldelserpr. 1000 indbyggere.

Af relevante institutioner i kredsen kan næv-nes fængselsafdelingen Kærshovedgård, sik-ringsafdelingen ”Koglen” og arresthusene iHerning, Holstebro og Ringkøbing.

I øvrigt er kredsen - særligt langs kyst-

strækningen - kendetegnet ved omfattende tu-risme og betydelige sommerhusområder.

2. Kredsen har en samlet personalestørrelse,som opfylder samtlige de opstillede krav.

Den foreslåede kreds er identisk med forsla-get til retskreds nr. 5 fra Domstolenes Struktur-kommission.

Under hensyntagen til den lave befolknings-tæthed og den relativt lave kriminalitetsbelast-ning er kredsens bæredygtighed afhængig af,at kredsen baseres på et område af den fore-slåede størrelse.

Den foreslåede grænsedragning medførerendvidere, at kredsens grænser er sammenfal-dende med Ringkøbing amt.

Som anført under forslaget til politikreds 4har kommissionen nøje overvejet en alternativopdeling af det midt- og vestjyske område, her-under særlig en opdeling af området i 3 politi-kredse. Kommissionen har imidlertid ikke fun-det at kunne anbefale en sådan 3-kreds model.Kommissionens overvejelser er nærmere be-skrevet i forslaget til politikreds 4, jf. afsnit10.3.4.

Som nævnt foreslås det, at politikredsens ho-vedstation placeres i Herning. Ringkøbing fin-des i betragtning af byens størrelse sammen-holdt med den ringe kriminalitetsbelastning ogdens geografiske placering at gøre den mindreegnet som hovedsæde. I forholdet mellemHolstebro og Herning, som har ca. samme ind-byggertal, findes Herning mest velegnet somhovedsæde. Infrastrukturen placerer såledesHerning mere centralt i kredsen, idet der er ho-vedveje direkte til alle hjørner af kredsen såvelsom til Århus, Viborg, Vejle og Esbjerg. Endvi-dere kan anføres, at motorvejsforbindelsenmellem Herning og Bording er under anlæg,hvilket angiveligt vil styrke Herning-områdetskarakter af et trafikmæssigt og erhvervsmæs-sigt knudepunkt.

150

151

Politikreds 5

152

10.3.6. Politikreds 6 (Århus).

1. Den foreslåede politikreds 6 dækker et arealpå 1.959 km2 med et samlet befolkningsunder-lag på ca. 391.000 indbyggere. Af større bysam-fund dækker kredsen Århus med ca. 217.000indbyggere og Grenaa med ca. 14.000 indbyg-gere.

Den foreslåede kreds omfatter 11 kommu-ner (Ebeltoft, Galten, Grenaa, Hammel, Hinne-rup, Hørning, Midtdjurs, Nørredjurs, Rosen-holm, Rønde og Århus) og svarer til de nu-værende politikredse Århus og Grenaa samtHørning kommune fra den nuværende Odderpolitikreds og Hammel kommune fra den nu-værende Silkeborg politikreds. Den foreslåedekreds er beliggende i Århus amt og dermed ipolitiregion II. Kredsen er delt mellem Statsad-vokaten i Viborg og Statsadvokaten i Aalborg.

Det samlede personaletal i den foreslåedekreds er anslået til 643 årsværk, heraf 23 juri-ster.

Kredsen indeholder i dag 2 døgnstationerbeliggende i henholdsvis Århus og Grenaa. Detforeslås, at stationen i Århus gøres til kredsensnye hovedstation.

Der er i dag tjenestesteder i samtlige kom-muner i kredsen, idet alle kommuner udendøgnstation i dag har en station eller nærpo-liti/landpoliti.

Kriminalitetsbelastningen i den foreslåedekreds var i 2000 på 117 straffelovsanmeldelserpr. 1000 indbyggere.

Af relevante institutioner beliggende i kred-sen kan nævnes Tirstrup lufthavn, sikringsaf-delingen ”Grenen” og arresthuset i Århus.

I kredsen findes der trafikhavne i Århus,Grenaa og Ebeltoft med forbindelser tilHalmstad, Varberg, Kalundborg, Anholt ogSjællands Odde.

Af særlige forhold bør endvidere nævnes, atkredsen dækker Anholt, som er beliggende iKattegat ca. 50 km. fra Grenaa svarende til ca.

2,5 times sejlads.2. Kredsen har en samlet personalestørrelse,som opfylder samtlige af de opstillede krav.

Den foreslåede kreds er identisk med forsla-get til retskreds nr. 6 fra Domstolenes Struktur-kommission.

Århus er med sin størrelse et naturligt cen-trum i kredsen. Hørning og Hammel kommu-ner skønnes snarere at rette sig mod Århus endmod henholdsvis de omgivende politikredse 7(Horsens), 3 (Randers) og 4 (Viborg). Domsto-lenes strukturkommission har i sit forslag tilretskreds nr. 6 lagt Hammel kommune til enretskreds med Århus som hovedsæde. Ham-mel kommune har imidlertid tilkendegivet, atman fortsat ønsker at tilhøre samme politikredssom de øvrige 3 kommuner i Silkeborg politi-kreds. Kommissionen har fundet, at hensynet til– så vidt muligt - at sikre fælles retskreds- ogpolitikredsgrænser vejer tungest, og har derforbibeholdt Hammel kommune i politikreds 6.

Hørning kommune har tilkendegivet, atsåfremt Odder politikreds ikke videreføres,anser man det for mest naturligt at høre til enÅrhus-kreds.

De 4 kommuner i Grenaa politikreds -Grenaa, Ebeltoft, Nørre Djurs og Midtdjurskommuner – har oplyst, at man ønsker samletat indgå i en Århus-kreds.

Med den foreslåede kredsinddeling sikresen bæredygtig og enkel struktur omkringTirstrup lufthavn. Lufthavnen, der naturligt ret-ter sig mod Århus og i dag betjenes af Århuspoliti, ligger på den sydlige del af Djursland.Ved den foreslåede kredsdeling vil heleDjursland være betjent af samme politikreds.

Den foreslåede grænsedragning medførerendvidere, at kredsen er beliggende inden forét amt og én politiregion.

Det eneste naturlige vil være at placere ho-vedstationen i Århus.

153

154

Politikreds 6

155

10.3.7. Politikreds 7 (Horsens).

1. Den foreslåede politikreds 7 dækker et arealpå 2.040 km2 med et samlet befolkningsunder-lag på ca. 206.000 indbyggere. Af større bysam-fund dækker kredsen Horsens med ca. 49.000indbyggere, Silkeborg med ca. 37.000 indbyg-gere, Skanderborg med ca. 13.000 og Oddermed ca. 10.000 indbyggere.

Den foreslåede kreds omfatter 11 kommu-ner (Brædstrup, Gedved, Gjern, Horsens,Nørre Snede, Odder, Ry, Samsø, Silkeborg,Skanderborg og Them) og svarer til de nu-værende politikredse Silkeborg med undta-gelse af Hammel kommune, Odder med undta-gelse af Hørning kommune og Horsens politik-reds med undtagelse af Tørring-Uldum, Heden-sted og Juelsminde kommuner. Kredsen vilvære delt mellem Århus og Vejle amt og vilendvidere være delt mellem politiregion II ogIII. Horsens, Brædstrup, Gedved og NørreSnede kommuner hører således til Vejle amt.Kredsen hører under Statsadvokaten i Viborg.

Det samlede personaletal i den foreslåedekreds er anslået til 303 årsværk, heraf 14 juri-ster. Det anslåede personaletal svarer til perso-naletallet i de nuværende Silkeborg, Odder ogHorsens politikredse med fradrag af 2 årsværkfra landpolitiet i Hørning og Hammel kommu-ner. Endvidere er der fradraget skønsmæssigt35 årsværk, heraf 1 jurist, for de 3 kommunerTørring-Uldum, Hedensted og Juelsminde.Dette skøn er baseret på de 3 kommuners be-folkningsmæssige andel af den nuværendeHorsens politikreds set i forhold til kriminali-tetsbelastningen.

Den foreslåede kreds indeholder i dag 3døgnstationer beliggende i henholdsvis Hor-sens, Silkeborg og Skanderborg. Det foreslås,at stationen i Horsens gøres til kredsens nyehovedstation.

Der er i dag tjenestesteder i samtlige kom-muner i kredsen, idet alle kommuner udendøgnstation i dag har en station eller nærpo-liti/landpoliti.

Kriminalitetsbelastningen i den foreslåedekreds var i 2000 på 82 straffelovsanmeldelserpr. 1000 indbyggere.

Af relevante institutioner beliggende i kred-sen kan nævnes statsfængslet i Horsens, stats-fængslet ved Nørre Snede, den narkofri fæng-selsafdeling i Horsens samt arrestafdelingen iHorsens og arresthuset i Silkeborg.

Kredsen dækker endvidere Samsø, der erbeliggende ca. 20 km. fra Odder svarende til ca.75 minutters sejlads. Endvidere dækker kred-sen en række mindre øer såsom Tunø ogEndelave.

2. Kredsen har en personalestørrelse, som op-fylder samtlige opstillede krav.

Den foreslåede kreds er identisk med forsla-get til retskreds nr. 7 fra Domstolenes Struktur-kommission.

Kommunerne omfattet af Århus politikredsretter sig naturligt mod denne by, hvilket blandtandet har ført til, at Hørning kommune medden foreslåede kredsinddeling overføres fraden nuværende Odder politikreds til Århus po-litikreds. Hørning kommune har således tilken-degivet, at man – såfremt Odder politikredsikke opretholdes – finder en overførsel til enÅrhus-kreds mest naturlig.

Hvad angår grænsedragningen mod vest,følger denne amtsgrænsen. Grænsen er endvi-dere naturlig set ud fra en øst/vest-akse iJylland. Afgrænsningen mod syd skal ses i sam-menhæng med forslaget til politikreds 9 (Vejle).For at sikre, at denne kreds bliver bæredygtig,er det nødvendigt at udvide kredsens befolk-ningsmæssige underlag og dermed personale-tallet. Dette foreslås gennemført ved at over-føre de tre kommuner Tørring-Uldum, Heden-sted og Juelsminde fra den nuværende Horsenspolitikreds. Det kan i den forbindelse oplyses,at de 3 kommuner har indgået en aftale om atetablere fælles administration, ligesom de hartilkendegivet et ønske om at høre til samme po-litikreds.

Den foreslåede grænsedragning er endvi-dere hensigtsmæssig set i forhold til infra-strukturen i området. Således er kredsen inord-sydgående retning bundet sammen af mo-torvej E45.

Silkeborg kommune har foreslået en sam-menlægning af Silkeborg og Odder politi-kredse. En sådan kreds vil imidlertid aleneopnå et samlet personaletal på ca. 180 årsværkog dermed langt fra leve op til de krav, somkommissionen har opstillet. Kommissionen harlagt afgørende vægt på hensynet til – så vidtmuligt - at sikre bæredygtige politikredse i alledele af Jylland. Det har således ikke været mu-ligt at skabe en bæredygtig politikreds med ho-vedsæde i Silkeborg og samtidig sikre en hen-sigtsmæssig struktur med bæredygtige politik-redse i den øvrige del af Jylland.

Kommissionen foreslår, at hovedstationenplaceres i Horsens. Horsens er således denstørste by i kredsen. Byen ligger endvidere tætved såvel motorvej som hovedveje. Horsens erendelig den mest kriminalitetsbelastede kom-mune i kredsen med 117 straffelovsanmeldel-ser pr. 1000 indbyggere.

156

157

Politikreds 7

10.3.8. Politikreds 8 (Esbjerg).

1. Den foreslåede politikreds 8 dækker et arealpå 2.733 km2 med et samlet befolkningsunder-lag på ca. 199.000 indbyggere. Af større bysam-fund dækker kredsen Esbjerg med ca. 73.000indbyggere, Varde med ca. 13.000 indbyggereog Ribe med ca. 8.000 indbyggere.

Den foreslåede kreds omfatter 12 kommu-ner (Blåbjerg, Blåvandshuk, Bramming, Brø-rup, Esbjerg, Fanø, Helle, Holsted, Grindsted,Ribe, Varde og Ølgod) og svarer til de nu-værende politikredse Esbjerg, Varde og Ribe,med undtagelse af kommunerne Billund ogVejen, der er beliggende i henholdsvis Varde ogRibe politikredse, og som nu foreslås overførttil henholdsvis politikreds 9 og 10 (Vejle ogKolding). Kredsen er beliggende i Ribe amt ogdermed i politiregion III. Kredsen hører underStatsadvokaten i Sønderborg.

Det samlede personaletal i den foreslåedekreds er anslået til 320 årsværk, heraf 14 juri-ster. Det anslåede personaletal er baseret påpersonaletallet i de nuværende politikredseEsbjerg, Varde og Ribe med fradrag af de 32 ogaf de 9 årsværk, der gør tjeneste på henholdsvisunderstationen i Billund og understationen iVejen.

Den foreslåede kreds indeholder i dag 2døgnstationer beliggende i henholdsvis Es-bjerg og Varde. Ribe betjenes i dag i tidsrum-met fra kl. 02.00 til kl. 07.00 af Esbjerg politimed undtagelse af Vejen kommune, der i dettetidsrum dækkes fra Kolding politikreds. Det fo-reslås, at døgnstationen i Esbjerg gøres til kred-sens nye hovedstation.

Der er i dag tjenestesteder i samtlige kom-muner i kredsen, idet alle kommuner udendøgnstation i dag har en station eller nærpo-liti/landpoliti.

Kriminalitetsbelastningen i den foreslåedekreds var i 2000 på 97 straffelovsanmeldelserpr. 1000 indbyggere.

Af relevante institutioner beliggende i kred-sen kan nævnes trafikhavnen i Esbjerg med for-bindelse til England og Fanø, lufthavnen iEsbjerg, arresthuset i Esbjerg samt statsfængs-let ved Sdr. Omme.

2. Kredsen har en samlet personalestørrelse,som opfylder samtlige opstillede krav.

Den foreslåede kreds er identisk med forsla-get til retskreds nr. 8 fra Domstolenes Struktur-kommission.

Som nævnt dækkes alle kommuner i Ribepolitikreds i dag fra kl. 02.00 til kl. 07.00 afEsbjerg politi. Vejen kommune dækkes af dennuværende Kolding politikreds. Vejen kom-mune er endvidere skønnet at være orienteretmod den østlige del af Jylland. Vejen kommuneer på denne baggrund placeret i politikreds 10med Kolding som hovedsæde.

Kommuneforeningen i Ribe amt har fore-slået oprettelse af én kreds omfattende heleRibe amt. Dette ville imidlertid medføre, atBillund kommune skulle placeres i kredsen.Som anført nedenfor i afsnit 10.3.9. i beskrivel-sen af forslaget til politikreds 9 (Vejle) er detimidlertid ud fra et politimæssigt synspunktfundet mest hensigtsmæssigt – dels ud fra hen-synet til korte udrykningstider og dels ud frahensynet til at sikre beredskabet i forbindelsemed Billund lufthavn - at placere Billund kom-mune i en politikreds med Vejle som hoved-sæde. Det bemærkes endelig, at Billund kom-mune efter det oplyste ikke har bemærkningertil kommissionens forslag.

Den foreslåede grænsedragning medfører,at kredsen er beliggende inden for én statsad-vokatur, ét amt og én politiregion.

Ved den foreslåede geografiske ud-strækning deles de politimæssige opgaver i for-bindelse med stormflodsberedskabet mellem 2– mod nu 3 – politikredse. Muligheden for at enenkelt politikreds skulle dække heleVadehavskysten fra Esbjerg til Tønder er fra-valgt, da hensynet til at lave en samlet grænse-politikreds har vejet tungere end hensynet tilstormflodsberedskabet.

Kommissionen foreslår, at Esbjerg bliverkredsens nye hovedstation. Esbjerg er såledesden største by i kredsen, ligesom Esbjerg haren stor trafikhavn og en lufthavn. For så vidtangår infrastrukturen er Esbjerg forbundetmed Kolding via motorvej E 20. Endviderefører hovedvej A 11 betydelige trafikmængderfra grænsen via Ribe til Esbjerg og Varde.

158

159

160

Politikreds 8

10.3.9. Politikreds 9 (Vejle).

1. Den foreslåede politikreds 9 dækker et arealpå 1.920 km2 med et befolkningsunderlag på ca.201.000 indbyggere. Af større bysamfund dæk-ker kredsen Vejle med ca. 48.000 indbyggereog Fredericia med ca. 37.000 indbyggere.

Den foreslåede kreds omfatter 10 kommu-ner (Billund, Børkop, Egtved, Fredericia, Give,Hedensted, Jelling, Juelsminde, Tørring-Uldumog Vejle) og svarer til de nuværende politi-kredse Vejle og Fredericia samt Billund kom-mune fra den nuværende Varde politikreds ogkommunerne Hedensted, Juelsminde og Tør-ring Uldum fra den nuværende Horsens politi-kreds. Kredsen er - med undtagelse af Billundkommune, som ligger i Ribe amt - beliggende iVejle amt. Hele kredsen er beliggende i politi-region III og hører under Statsadvokaten iSønderborg.

Det samlede personaletal i den foreslåedekreds er anslået til 271 årsværk, heraf 10 ju-rister. Det anslåede personaletal er baseret påde nuværende personaletal i Vejle og Fredericiapolitikredse med tillæg af de 32 årsværk, der idag gør tjeneste ved understationen i Billundlufthavn. Der er endvidere skønsmæssigt tillagtyderligere 35 årsværk, heraf 1 jurist, fra kom-munerne Tørring-Uldum, Hedensted og Juels-minde. Dette skøn er baseret på kommunernesbefolkningsmæssige andel af den nuværendeHorsens politikreds set i forhold til kriminali-tetsbelastningen. I forbindelse med udmønt-ningsplanen for den nye flerårsaftale er dertilført Billund lufthavn 10 årsværk som følge afDanmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde.

Den foreslåede kreds indeholder i dag 2døgnstationer beliggende i Fredericia og Vejle.Det foreslås, at stationen i Vejle gøres til ny ho-vedstation.

Der er i dag tjenestesteder i samtlige kom-muner i kredsen, idet alle kommuner udendøgnstation har en station eller nærpoliti/land-politi.

Kriminalitetsbelastningen i den foreslåedekreds var i 2000 på 92 straffelovsanmeldelserpr. 1000 indbyggere.

Af særlige institutioner i kredsen kan næv-nes arresthuset i Vejle, statsfængslet Møgel-kjær og flyvestationen i Vandel.

Af trafikale forhold bør nævnes, at kredsenomfatter lufthavnen i Billund, havnen i Frede-ricia samt vestsiden af de to lillebæltsbroer.

2. Kredsen har en samlet personalestørrelse,der opfylder samtlige af de opstillede krav medundtagelse af krav nr. 6 om uddannelse og kom-petenceudvikling.

Som nærmere beskrevet i kapitel 8.4.1.6. erdet kommissionens vurdering, at en kreds skalhave et samlet personaletal på minimum ca.300-400 for at være i stand til løbende internt atkunne tilrettelægge og gennemføre efteruddan-nelse af medarbejderne og sikre tilstrækkeligerotationsmuligheder, således at der løbende ud-skiftes en del af personalet i de forskellige spe-cialafdelinger. I det omfang kredsene ikke -eller alene delvist - vil kunne leve op til kravet,vil et tværgående samarbejde mellem kreds-ene, regionale og/eller nationale ordningervære påkrævet.

Den foreslåede kreds er identisk med forsla-get til retskreds nr. 9 fra Domstolenes Struktur-kommission.

Den foreslåede grænsedragning medfører,at kredsen er beliggende inden for én statsad-vokatur og én politiregion. Kredsen er endvi-dere – bortset fra Billund kommune, der hørertil Ribe amt – beliggende inden for ét amt. Deter ud fra et politimæssigt synspunkt fundetmest hensigtsmæssigt - dels ud fra hensynet tilkorte udrykningstider fra hovedstationen iVejle, dels ud fra hensynet til at sikre beredska-bet i forbindelse med Billund lufthavn - at med-tage Billund kommune i Vejle politikreds.Vedrørende Billund lufthavn kan endviderenævnes, at lufthavnsområdet gennemskæres afkommunegrænsen mellem Billund og Givekommuner. Give kommune hører i dag til Vejlepolitikreds. Der er endvidere en ny lufthavns-bygning under opførelse. Denne bygning vilvære beliggende i Give kommune.

Det bemærkes endelig, at Billund kommuneikke har bemærkninger til kommunens place-ring i en ny politikreds med Vejle som hoved-sæde, ligesom Vejle og Give kommuner ogkommuneforeningen i Vejle amt har tilkendegi-vet tilfredshed med, at Billund kommune over-føres til en ny politikreds omkring Vejle, og atder dermed skabes helhed i politibetjeningen afBillund lufthavn.

Fredericia og Børkop kommuner har fore-slået, at man lægger de nuværende Fredericiaog Middelfart politikredse sammen. En sådanpolitikreds ville imidlertid alene opnå et samletpersonaletal på 150 årsværk og dermed langtfra opnå en bæredygtig størrelse.

Kommissionen foreslår, at Vejle bliver kred-sens nye hovedstation. Vejle er således kred-sens største byområde, og skaber – forudenBillund lufthavn – hovedparten af kredsens po-litimæssige opgaver. Vejle er ligeledes kred-sens mest kriminalitetsbelastede kommunemed 133 straffelovsanmeldelser pr. 1000 ind-byggere. For så vidt angår infrastrukturen for-binder motorvejene E 45 og E 20 Vejle med deøvrige større byer i trekantsområdet.

161

162

163

Politikreds 9

164

10.3.10. Politikreds 10 (Kolding).

1. Den foreslåede politikreds 10 dækker etareal på 2.169 km2 med et befolkningsunderlagpå ca. 174.000 indbyggere. Af større bysamfunddækker kredsen Kolding med ca. 53.000 ind-byggere og Haderslev med ca. 21.000 indbyg-gere.

Den foreslåede kreds omfatter 10 kommu-ner (Christiansfeld, Gram, Haderslev, Kolding,Lunderskov, Nørre Rangstrup, Rødding, Vam-drup, Vejen og Vojens) og svarer til de nu-værende politikredse Kolding og Haderslevmed tillæg af Vejen kommune fra den nu-værende Ribe politikreds. Kredsen er delt mel-lem Vejle, Ribe og Sønderjyllands amter.Kolding, Vamdrup og Lunderskov kommunerhører således til Vejle amt, Vejen kommunehører til Ribe amt og Rødding, Gram,Christiansfeld, Haderslev, Lunderskov, Vojensog Nørre Rangstrup kommuner hører tilSønderjyllands amt.

Den samlede kreds ligger i politiregion IIIog hører under Statsadvokaten i Sønderborg.

Det samlede personaletal i den foreslåedekreds er anslået til 236 årsværk, heraf 10 juri-ster. Det anslåede personaletal er baseret på denuværende personaletal i Kolding og Haderslevpolitikredse med tillæg af de 9 årsværk, der idag gør tjeneste ved stationen i Vejen.

Den foreslåede kreds indeholder i dag 2døgnstationer beliggende i henholdsvis Kol-ding og Haderslev. Det foreslås, at stationen iKolding gøres til kredsens nye hovedstation.

Der er i dag tjenestesteder i samtlige kom-muner i kredsen, idet alle kommuner udendøgnstation i dag har en station eller nærpo-liti/landpoliti.

Kriminalitetsbelastningen i den foreslåedekreds var i 2000 på 85 straffelovsanmeldelserpr. 1000 indbyggere.

Af relevante institutioner i kredsen kan næv-nes flyvestationen i Skrydstrup og arresthus-ene i Kolding og Haderslev.

Infrastrukturen i kredsen er præget af mo-torvejene E 20 og E 45, som fra Kolding gårmod henholdsvis vest og syd samt nordpå modVejle.

2. Kredsens samlede personalestørrelse opfyl-der stort set de opstillede krav med undtagelseaf krav nr. 6 om uddannelse og kompetenceud-vikling.

Som nærmere beskrevet i kapitel 8.4.1.6. erdet kommissionens vurdering, at en kreds skalhave et samlet personaletal på minimum ca.300-400 for at være i stand til løbende internt atkunne tilrettelægge og gennemføre efteruddan-nelse af medarbejderne og sikre tilstrækkelige

rotationsmuligheder, således at der løbende ud-skiftes en del af personalet i de forskellige spe-cialafdelinger. I det omfang kredsene ikke -eller alene delvist - vil kunne leve op til kravet,vil et tværgående samarbejde mellem kreds-ene, regionale og/eller nationale ordningervære påkrævet.

Den foreslåede kreds er identisk med forsla-get til retskreds nr. 10 fra Domstolenes Struk-turkommission.

Efter det oplyste er der et tæt administrativtsamarbejde mellem Nørre Rangstrup, Gram ogRødding kommuner. Nørre Rangstrup kom-mune er derfor placeret i politikreds 10 og ikkei politikreds 11 (Sønderborg).

Vejen kommune er ligeledes efter det oply-ste orienteret østpå mod Kolding, og Vejenkommune betjenes i dag i nattetimerne fra dennuværende Kolding politikreds. Kommissionenhar derfor valgt at placere Vejen kommune i po-litikreds 10, selv om Vejen kommune hører tilRibe amt.

Kolding kommune og kommuneforeningen iVejle amt har ikke haft indvendinger modgrænsedragningen.

Haderslev og Vojens kommuner har fore-slået, at der oprettes 2 politikredse i Sønderjyl-lands amt, således at amtet deles i en sydlig ogen nordlig kreds. Sønderjyllands amt dækker idag Haderslev, Tønder, Gråsten og Sønderborgpolitikredse, der tilsammen har et samlet per-sonaletal på 388 årsværk. Hertil kommer græn-sepolitiafdelingen i Padborg, der omfatter 144medarbejdere.

Som nævnt nedenfor under afsnit 10.3.11.har kommissionen – særlig henset til tilkende-givelser fra kommuneforeningen i Sønderjyl-lands amt - overvejet, om det er hensigtsmæs-sigt at danne én stor politikreds omfattende allekommuner i Sønderjyllands amt.

Kommissionen har imidlertid lagt afgørendevægt på, at en model med enten én eller to poli-tikredse i Sønderjyllands amt ville medføre, atdet ikke ville være muligt at danne bæredygtigepolitikredse med hovedsæde i henholdsvisVejle, Horsens og Kolding. Kommissionen har iden forbindelse skønnet, at dannelsen af én po-litikreds i Vejle amt ikke er hensigtsmæssigt.En sådan kreds vil således omfatte 3 store byeri det midtjyske område, Horsens, Vejle ogKolding.

Kommissionen har endvidere lagt vægt påhensynet til at sikre bredde i kompetenceud-viklingen via en lang række forskellige politiop-gaver. Kommissionen har således ikke ønsketat danne en ”specialist-grænsekreds” i Sønder-jylland, der hovedsageligt – såvel personale-mæssigt som opgavemæssigt – ville varetageopgaver relateret til landegrænsen. En model

med en sydlig og en nordlig sønderjysk kredsinden for amtet ville således for den sydligedels vedkommende primært blive en sådan spe-cialist-kreds.

Kommissionen foreslår, at Kolding bliverkredsens nye hovedstation. Kolding er såledesca. dobbelt så stor som Haderslev og er ligele-

des kredsens mest kriminalitetsbelastede kom-mune med 123 straffelovsanmeldelser pr. 1000indbyggere mod 86 straffelovsanmeldelser pr.1000 indbyggere i Haderslev. For så vidt angårinfrastrukturen forbinder motorvej E45 og mo-torvej E 20 Kolding med de øvrige større byer itrekantsområdet.

165

Politikreds 10

166

10.3.11. Politikreds 11 (Sønderborg).

1. Den foreslåede politikreds 11 dækker etareal på 2.451 km2 med et befolkningsunderlagpå ca. 170.000 indbyggere. Af større bysamfunddækker kredsen Sønderborg med ca. 27.000indbyggere, Aabenraa med ca. 16.000 indbyg-gere samt Tønder med ca. 8000 indbyggere.

Den foreslåede kreds omfatter 17 kommuner(Augustenborg, Bov, Bredebro, Broager, Grå-sten, Højer, Lundtoft, Løgumkloster, Nordborg,Rødekro, Skærbæk, Sundeved, Sydals, Sønder-borg, Tinglev, Tønder og Aabenraa) og svarer tilde nuværende politikredse Tønder, Gråsten ogSønderborg. Kredsen er beliggende i Sønderjyl-lands amt og dermed i politiregion III. Kredsenhører under Statsadvokaten i Sønderborg.

Det samlede personaletal i kredsen er an-slået til 413 årsværk, heraf 11 jurister. Det an-slåede personaletal er baseret på personaletal-let i de nuværende Tønder, Gråsten og Sønder-borg politikredse med tillæg af 144 årsværk fraGrænsepolitiafdelingen i Padborg.

Grænsepolitiafdelingen ved landegrænsenblev oprettet i 1999 med henblik på at opnå enstyrkelse og effektivisering af grænsekontrol-len. Grænsepolitiafdelingen blev etableret veden sammenlægning af den almindelige grænse-kontrol i Gråsten og Tønder politikredse og dentidligere fælles baglandspatrulje, der udførtemobile kontroller i området bag grænsen medhenblik på at afsløre personer, der havde kryd-set grænsen uden for grænseovergangsste-derne eller på anden måde unddraget siggrænsekontrol. Grænsepolitiafdelingen har idag til opgave at udføre målrettet kontrolvirk-somhed i det nære grænseområde, men vilogså kunne bistå politikredsene i Jylland og påFyn med målrettede kontrolindsatser på ud-lændingeområdet.

Den foreslåede kreds indeholder i dag 3døgnstationer beliggende i henholdsvis Søn-derborg, Tønder og Aabenraa. Det foreslås, atstationen i Sønderborg gøres til kredsens nyehovedstation. Der er endvidere i tilknytning tilGrænsepolitiafdelingen oprettet en døgnbetjentstation i Padborg.

Der er i dag tjenestesteder i 12 af kredsens17 kommuner. Kommunerne Sundeved, Lund-toft, Augustenborg og Sydals har ikke selvs-tændig politidækning i form af nærpoliti/land-politi, men dækkes i dag fra henholdsvis land-politiet i Broager (Sundeved), understationen iGråsten (Lundtoft) og hovedstationen i Sønder-borg (Augustenborg og Sydals). Endvideredækkes Bredebro og Højer kommuner af énfælles landbetjent.

Kriminalitetsbelastningen i den foreslåedekreds var i 2000 på 78 straffelovsanmeldelser

pr. 1000 indbyggere.Af relevante institutioner i kredsen kan næv-

nes arresthusene i Aabenraa, Sønderborg ogTønder, flyvepladserne i Bov og Sønderborgsamt statsfængslet Renbæk.

Kredsen dækker hele den dansk-tyske lan-degrænse og er således kendetegnet ved bety-delig international trafik. Motorvej E 45 løbernord-syd i den østlige del af kredsen. I øst-vest-gående retning løber hovedvejene A8 og A25.

2. Kredsen har en samlet personalestørrelse,der opfylder samtlige opstillede krav.

Den foreslåede kreds er identisk med forsla-get til retskreds nr. 11 fra Domstolenes Struk-turkommission.

Forslaget om dannelsen af én sønderjysk po-litikreds er affødt af et ønske om at samle denpolitimæssige dækning af grænsen i én politi-kreds. Som nævnt er der allerede i dag foreta-get en sammenlægning af den almindeligegrænsekontrol i de nuværende Gråsten ogTønder politikredse med den fælles baglands-patrulje til én fælles enhed, Grænsepolitiafde-lingen, der omfatter 144 medarbejdere.

Efter Schengen-reglerne kan tysk politi, derpå eget territorium har optaget forfølgelsen afen person, under visse omstændighederfortsætte forfølgelsen ind på dansk territoriumindtil 25 km. fra grænsen (den såkaldte ”hotpursuit”). Kommissionen har på den baggrundfundet det mest hensigtsmæssigt, at en ny poli-tikreds omfatter de kommuner, hvis sydligegrænse ligger i en afstand af op til 25 km. fragrænsen.

Kommissionen har endvidere lagt vægt påhensynet til at sikre bredde i kompetenceud-viklingen via en lang række forskellige politiop-gaver. Kommissionen har således ikke ønsketat danne en ny politikreds, der hovedsageligt –såvel personalemæssigt som opgavemæssigt –ville være beskæftiget med opgaver i relation tilgrænsen. En sådan ”specialistgrænsekreds”,hvor hovedparten af kredsens politipersonalealene varetager opgaver relateret til lande-grænsen, vil efter kommissionens opfattelseikke sikre en tilstrækkelig bæredygtighed i re-lation til de øvrige opgaver, som politiet skaltage sig af.

Den foreslåede grænsedragning medfører,at kredsen er beliggende inden for én statsad-vokatur, ét amt og én politiregion.

Kommissionen har – særlig henset til tilken-degivelser fra kommuneforeningen i Sønder-jyllands amt - overvejet, om det var hensigts-mæssigt at danne én stor politikreds omfat-tende alle kommuner i Sønderjyllands amt.Kommissionen har imidlertid lagt afgørendevægt på, at en sådan amtskreds ville medføre, at

167

det ikke ville være muligt at danne bæredygtigepolitikredse med hovedsæde i Vejle, Kolding ogHorsens. Kommissionen har i den forbindelseskønnet, at dannelsen af én politikreds i Vejleamt ikke var hensigtsmæssigt, idet en sådankreds ville omfatte 3 store byer i det midtjyskeområde, Horsens, Vejle og Kolding.

Kommissionen foreslår, at Sønderborg bliverkredsens nye hovedstation. Kommissionen harovervejet, om hovedstationen burde placeres i

Aabenraa, der er beliggende mere centralt ikredsen end Sønderborg.

Kommissionen har imidlertid lagt afgørendevægt på, at Domstolenes Strukturkommission isit forslag til retskreds nr. 11 har foreslåetSønderborg som hovedtingsted. Kommissionenhar endvidere tillagt det betydning, atSønderborg har flere indbyggere end Aaben-raa.

168

Politikreds 11

* Højer og Bredebro kommuner dækkes af én fælles landbetjent, som fysisk primært er placeret i Bredebro. Han har dog kontortid engang om ugen i Højer.

169

10.3.12. Politikreds 12 (Odense).

1.Den foreslåede politikreds 12 dækker et arealpå 1.814 km2 med et samlet befolkningsunder-lag på ca. 328.000 indbyggere. Af større bysam-fund dækker kredsen Odense med ca. 145.000indbyggere, Nyborg med ca. 16.000 indbyggereog Middelfart med ca. 13.000 indbyggere.

Den foreslåede kreds omfatter 17 kommu-ner (Bogense, Ejby, Kerteminde, Langeskov,Middelfart, Munkebo, Nyborg, Nørre Aaby,Odense, Otterup, Søndersø, Tommerup, Uller-slev, Vissenbjerg, Ørbæk, Årslev og Aarup) ogsvarer til de nuværende politikredse Odense,Nyborg og Middelfart med tillæg af Aarupkommune fra den nuværende Assens politi-kreds. Kredsen er beliggende i Fyns amt ogdermed i Politiregion IV. Kredsen hører underStatsadvokaturen for Fyn m.v.

Det samlede personaletal i den foreslåedekreds er anslået til 615 årsværk, heraf 25 juri-ster.

Den foreslåede kreds indeholder i dag 3døgnstationer beliggende i henholdsvis Oden-se, Nyborg og Middelfart. Det foreslås, at stati-onen i Odense gøres til kredsens nye hovedsta-tion.

Der er i dag tjenestesteder i 15 ud af kred-sens 17 kommuner, idet alle kommuner udendøgnstation har nærpoliti/landpoliti, med und-tagelse af kommunerne Ullerslev og Ørbæk,der dækkes fra stationen i Nyborg.

Kriminalitetsbelastningen i den foreslåedekreds var i 2000 på 106 straffelovsanmeldelserpr. 1000 indbyggere.

Af relevante institutioner beliggende i kred-sen kan nævnes statsfængslet på Søbysøgård

og statsfængslet i Nyborg, arresthuset iOdense og arrestafdelingen i Nyborg, sikrings-afdelingen ”Egely” samt Odense lufthavn.Kredsen omfatter endvidere Storebæltsbroensvestlige side samt den østlige side af de to lille-bæltsbroer.

2. Kredsen har en samlet personalestørrelse,som opfylder samtlige opstillede krav.

Den foreslåede kreds er identisk med forsla-get til retskreds nr. 12 fra Domstolenes Struk-turkommission.

Den foreslåede grænsedragning medfører,at kredsen er beliggende inden for ét amt, énstatsadvokatur og én politiregion.

Ved den foreslåede grænsedragning - herun-der særligt fordelingen af kommuner mellemOdense og den nye politikreds 13 (Svendborg)- er der lagt afgørende vægt på de infrastruktu-relle forhold. Motorvej E 20, der forbinderOdense med Storebæltsbroen og Lillebælts-broen, er beliggende ved henholdsvis Nyborgog Middelfart og vil således blive placeret i énpolitikreds.

Kommissionen har endvidere tillagt detvægt, at de 4 kommuner i Nyborg politikreds –Nyborg, Kerteminde, Ullerslev og Ørbæk – hartilkendegivet, at man – såfremt Nyborg politi-kreds ikke består – finder det naturligt at bliveomfattet af en Odense-kreds.

Kommissionen foreslår, at Odense som dethelt centrale og største bysamfund bliver kred-sens nye hovedstation. Odense er ligeledeskredsens mest kriminalitetsbelastede kom-mune med 137 straffelovsanmeldelser per 1000indbyggere.

170

171

172

Politikreds 12

173

10.3.13.Politikreds 13 (Svendborg).

1. Den foreslåede politikreds 13 dækker etareal på 1.672 km2 med et samlet befolknings-underlag på ca. 143.000 indbyggere. Det enestestørre bysamfund i kredsen er Svendborg medca. 27.000 indbyggere. Af øvrige byer i kredsenbør nævnes Assens med ca. 6.000 indbyggere,der i dag er har en døgnstation, samt Fåborgmed ca. 7.000 indbyggere.

Den foreslåede kreds omfatter 15 kommu-ner (Assens, Broby, Egebjerg, Faaborg, Glams-bjerg, Gudme, Haarby, Marstal, Ringe, Rudkø-bing, Ryslinge, Svendborg, Sydlangeland, Tra-nebjerg og Ærøskøbing) og svarer til de nu-værende politikredse Svendborg og Assensmed undtagelse af Aarup kommune. Kredsener beliggende i Fyns amt og dermed i politire-gion IV. Kredsen hører under Statsadvokatenfor Fyn m.v.

Det samlede personaletal i den foreslåedekreds er anslået til 196 årsværk, heraf 8 jurister.

Den foreslåede kreds indeholder i dag 2døgnstationer beliggende i Svendborg og As-sens. Det foreslås, at stationen i Svendborggøres til kredsens nye hovedstation.

Der er i dag tjenestesteder i 11 af kredsens15 kommuner, idet alle kommuner uden døgn-station har en station eller nærpoliti/landpolitimed undtagelse af Haarby kommune, der i dagdækkes fra hovedstationen i Assens og landpo-litiet i Glamsbjerg, Ryslinge kommune, derdækkes fra stationen i Ringe samt Sydlange-land og Tranekær kommuner, der dækkes frastationen i Rudkøbing.

Kriminalitetsbelastningen i den foreslåedekreds var i 2000 på 68 straffelovsanmeldelserpr. 1000 indbyggere.

Af relevante institutioner beliggende i kred-sen kan nævnes statsfængslet i Ringe og arrest-husene i Svendborg og Assens. Der er endvi-dere trafikhavne i Assens, Svendborg, Faaborg,og Rudkøbing.

Kredsen omfatter Langeland og Ærø samten lang række mindre øer.

2. Kredsen har en personalestørrelse, deralene opfylder krav nr. 11 om legalitetskontrolog krav nr. 7 om en central intern administrati-onsenhed. For så vidt angår de øvrige krav erdet samlede personaletal på 196 ikke tilstræk-keligt til opfyldelse af disse krav.

Den foreslåede kreds er identisk med forsla-get til retskreds nr. 12 fra Domstolenes Struk-turkommission.

Ved grænsedragningen har kommissionentillagt det væsentlig betydning at placere mo-torvejsforbindelsen – og de 3 broer – i én poli-tikreds. Henset til de hurtige assistancemulig-heder fra politikreds 12 (Odense), der bliver enmeget ressourcestærk kreds, er det herefterfundet forsvarligt at have en kreds, der under-opfylder hovedparten af de opstillede krav. Detbemærkes i den forbindelse, at afstanden mel-lem Odense og Svendborg er 45 km. Af hensyntil den politimæssige betjening af ø-samfundenei det sydfynske ø-hav, er det endvidere fundetmest hensigtsmæssigt at have en selvstændigsydfynsk politikreds.

Svendborg kommune har oplyst, at man kantilslutte sig kommissionens forslag.

Den foreslåede grænsedragning medfører,at kredsen er beliggende inden for ét amt, énstatsadvokatur og én politiregion.

Assens, Glamsbjerg, Broby, Aarup og Ør-bæk kommuner har tilkendegivet, at man – hvisAssens politikreds ikke videreføres – bør danneén samlet politikreds på Fyn med hovedsæde iOdense. Af de grunde, der er angivet ovenfor,har kommissionen imidlertid ikke fundet atkunne anbefale, at der alene oprettes én politi-kreds på Fyn.

Kommissionen foreslår, at Svendborg bliverkredsens nye hovedstation. Svendborg er såle-des den største by i kredsen og er kredsensmest kriminalitetsbelastede kommune med 98straffelovsanmeldelser per 1000 indbyggere.Svendborg er endvidere mere centralt placeretend f.eks. Assens i forhold til de øer, der dæk-kes af kredsen.

174

175

Politikreds 13

10.3.14. Politikreds 14 (Nykøbing Falster).

1. Den foreslåede politikreds 14 dækker etareal på 1.795 km2 med et samlet befolknings-underlag på ca. 115.000 indbyggere. Af størrebysamfund dækker kredsen Nykøbing Falstermed ca. 16.000 indbyggere og Nakskov med ca.15.000 indbyggere.

Den foreslåede kreds omfatter 13 kommu-ner (Holeby, Højreby, Maribo, Nakskov, Nykø-bing Falster, Nysted, Nørre Alslev, Ravnsborg,Rudbjerg, Rødby, Sakskøbing, Stubbekøbingog Sydfalster) og svarer til de nuværende poli-tikredse Nykøbing Falster og Nakskov. Kred-sen er beliggende i Storstrøms amt og dermedi politiregion V. Kredsen hører under Statsadvo-katen for Fyn m.v.

Det samlede personaletal i den foreslåedekreds er anslået til 255 årsværk, heraf 11 juri-ster. Det anslåede personaletal er baseret påpersonaletallet i de nuværende Nakskov ogNykøbing Falster politikredse med tillæg af 34årsværk fra Grænsepolitiafdelingen i Maribo.Grænsepolitiafdelingen blev oprettet i marts2001 efter Danmarks indtræden i det praktiskeSchengen-samarbejde. Afdelingen skal udførekontrolvirksomhed på Lolland og Falster, menvil tillige kunne yde bistand til målrettede kon-trolindsatser på Sjælland.

Den foreslåede kreds indeholder i dag 2døgnstationer beliggende i Nykøbing Falsterog Nakskov. Der er endvidere i tilknytning tilGrænsepolitiafdelingen oprettet en døgnbetjentstation i Maribo. Det foreslås, at stationen iNykøbing Falster gøres til kredsens nye hoved-station.

Der er i dag tjenestesteder i alle kredsenskommuner med undtagelse af Rudbjerg, Ravns-borg, Højreby og Holeby kommuner, der dæk-kes fra stationen i Nakskov.

Kriminalitetsbelastningen i den foreslåedekreds var i 2000 på 88 straffelovsanmeldelserpr. 1000 indbyggere.

Af relevante institutioner beliggende i kred-sen kan nævnes arresthusene i NykøbingFalster og Nakskov, fængselsafdelingen i Mari-bo samt sikringsafdelingen i Rødbyhavn, ”Ko-foedsminde”.

Der er trafikhavne i Rødby og Gedser medforbindelser til Tyskland.

Af særlige forhold bør endvidere nævnes, atkredsen dækker en række mindre øer såsomFejø og Femø.

2. Kredsen har en samlet personalestørrelse,som opfylder alle de opstillede krav med undta-gelse af krav nr. 6 om uddannelse og kompe-tenceudvikling.

Som nærmere beskrevet i kapitel 8.4.1.6. erdet kommissionens vurdering, at en kreds skalhave et samlet personaletal på minimum ca.300-400 for at være i stand til løbende internt atkunne tilrettelægge og gennemføre efteruddan-nelse af medarbejderne og sikre tilstrækkeligerotationsmuligheder, således at der løbende ud-skiftes en del af personalet i de forskellige spe-cialafdelinger. I det omfang kredsene ikke -eller alene delvist - vil kunne leve op til kravet,vil et tværgående samarbejde mellem kreds-ene, regionale og/eller nationale ordningervære påkrævet.

Den foreslåede kreds er identisk med forsla-get til retskreds nr. 14 fra DomstolenesStrukturkommission.

Kommissionen har i forbindelse med græn-sedragningen - og i lyset af en række kommu-nale henvendelser til kommissionen - tillagt detvæsentlig betydning at skabe 3 - bæredygtige -politikredse i den sydlige del af Sjælland medhenholdsvis Næstved, Slagelse og Køge somhovedsæde.

Kommuneforeningen i Storstrøms Amt samtborgmestrene i de 13 kommuner på Lolland ogFalster har tilkendegivet, at der bør oprettes topolitikredse i Storstrøms Amt, således at denene kreds omfatter de 13 kommuner på Lollandog Falster med hovedsæde i Nykøbing Falster,og den anden kreds omfatter de resterende 11kommuner i Storstrøms amt på Sydsjælland ogMøn med hovedsæde i Næstved. De 4 kommu-ner i den nuværende Vordingborg politikreds –Langebæk, Møn, Præstø og Vordingborg kom-muner – har endvidere tilkendegivet, at man –såfremt Storstrøms amt skal deles i to politi-kredse – bør høre til den nordlige del af amtetmed Storstrømmen som skillelinje mellem deto kredse i amtet.

Den foreslåede grænsedragning medførersåledes, at de nuværende Nakskov og Nykø-bing Falster politikredse lægges sammen, og atden nuværende Vordingborg politikreds læg-ges sammen med Næstved politikreds samtRingsted og Haslev kommuner fra den nuvæ-rende Ringsted politikreds i en ny politikreds15.

Den foreslåede grænsedragning medfører,at kredsen er beliggende inden for én statsad-vokatur, ét amt og én politiregion.

Som nævnt foreslås det at placere hovedsta-tionen i Nykøbing Falster. Nykøbing Falster erkredsen største by og ligger mere centralt pla-ceret i kredsen end Nakskov, der bliver kred-sens næststørste by.

176

177

178

Politikreds 14

10.3.15. Politikreds 15 (Næstved).

1. Den foreslåede kreds 15 dækker et areal på1.593 km2 med et samlet befolkningsunderlagpå ca. 158.000 indbyggere. Af større bysamfunddækker kredsen Næstved med ca. 39.000 ind-byggere, Ringsted med ca. 18.000 indbyggere,Haslev med ca. 10.000 indbyggere og Vording-borg med ca. 9.000 indbyggere.

Den foreslåede kreds omfatter 10 kommu-ner (Fladså, Haslev, Holmegaard, Langebæk,Møn, Næstved, Præstø, Ringsted, Suså ogVordingborg) og svarer til de nuværende poli-tikredse Vordingborg, Næstved og Ringstedmed undtagelse af Sorø, Stenlille og Dianalundkommuner. Kredsen er delt mellem Vestsjæl-lands amt og Storstrøms amt, politiregion V ogVI samt Statsadvokaten for Sjælland og Statsad-vokaten for Fyn m.v.

Det samlede personaletal i den foreslåedekreds er anslået til 237 årsværk, heraf 10 juri-ster.

Det anslåede personaletal svarer til persona-letallet i de nuværende Vordingborg og Næst-ved politikredse. Hertil er skønsmæssigt lagt61 årsværk, heraf 3 jurister, for kommunerneRingsted og Haslev. Dette skøn er baseret påkommunernes befolkningsmæssige andel afden nuværende Ringsted politikreds set i for-hold til kriminalitetsbelastningen.

Den foreslåede kreds indeholder i dag 3døgnstationer beliggende i henholdsvis Næst-ved, Ringsted og Vordingborg. Det foreslås, atstationen i Næstved gøres til kredsens nye ho-vedstation.

Der er i dag tjenestesteder i 9 ud af kredsens10 kommuner, idet alle kommuner uden døgns-tation i dag har en station eller nærpoliti/land-politi med undtagelse af Langebæk kommune,der i dag dækkes fra understationen i Præstø.

Kriminalitetsbelastningen i den foreslåedekreds var i 2000 på 81 straffelovsanmeldelserpr. 1000 indbyggere.

Af relevante institutioner i kredsen kan næv-nes arresthusene i Vordingborg, Ringsted ogNæstved.

2. Kredsen har en samlet personalestørrelse,som stort set opfylder alle de opstillede kravmed undtagelse af krav nr. 6 om uddannelse ogkompetenceudvikling.

Som nærmere beskrevet i kapitel 8.4.1.6. erdet kommissionens vurdering, at en kreds skalhave et samlet personaletal på minimum ca.300-400 for at være i stand til løbende internt atkunne tilrettelægge og gennemføre efteruddan-nelse af medarbejderne og sikre tilstrækkeligerotationsmuligheder, således at der løbende ud-skiftes en del af personalet i de forskellige spe-

cialafdelinger. I det omfang kredsene ikke -eller alene delvist - vil kunne leve op til kravet,vil et tværgående samarbejde mellem kreds-ene, regionale og/eller nationale ordningervære påkrævet.

Den foreslåede kreds er identisk med forsla-get til retskreds nr. 15 fra Domstolenes Struk-turkommission.

Som anført i forbindelse med forslaget til po-litikreds 14 (Nykøbing Falster) har kommissio-nen ved grænsedragningen tillagt det væsentligbetydning at skabe bæredygtige kredse påSjælland samtidig med, at de lokalpolitiske til-kendegivelser, der er fremsat over for kommis-sionen, så vidt muligt tilgodeses.

Kommuneforeningen i Storstrøms amt samtborgmestrene i de 13 kommuner på Lolland ogFalster har således tilkendegivet, at der bør op-rettes to politikredse i Storstrøms amt, såledesat den ene kreds omfatter de 13 kommuner påLolland og Falster med hovedsæde i NykøbingFalster, og den anden kreds omfatter de reste-rende 11 kommuner i Storstrøms amt påSydsjælland og Møn med hovedsæde i Næst-ved. De 4 kommuner i den nuværende Vording-borg politikreds – Langebæk, Møn, Præstø ogVordingborg kommuner – har endvidere tilken-degivet, at man – såfremt Storstrøms amt skaldeles i to politikredse – bør høre til den nord-lige del af amtet med Storstrømmen som skille-linje mellem de to kredse i amtet.

Kommissionen har lagt vægt på, at Næstved- som den største by i Vestsjællands ogStorstrøms amter – bør være hovedsæde i enny politikreds. Kommissionen har i den forbin-delse lagt afgørende vægt på, at politikredsenstort set opnår det fornødne personalemæssigeunderlag og dermed i det væsentlige kan leveop til de krav, som kommissionen har opstillet.

Borgmestrene i Holmegaard, Fladså, ogSuså kommuner har tilkendegivet, at man errettet mod Næstved, og at Næstved bør værehovedsæde i en ny politikreds. Næstved kom-mune har ligeledes anført, at Næstved – somden største by i Vestsjællands og Storstrømsamter – bør være hovedsæde i en ny politi-kreds.

Den foreslåede grænsedragning medfører,at den nuværende Vordingborg politikredslægges sammen med Næstved politikreds,samt at Ringsted og Haslev kommuner fra dennuværende Ringsted politikreds lægges tilkredsen. Ringsted og Haslev kommuner hørertil Vestsjællands amt. En politikreds, der alenebestår i en sammenlægning af de nuværendeVordingborg og Næstved politikredse, vil imid-lertid med et skønsmæssigt samlet personaletalpå 176 langt fra kunne leve op til de krav, somkommissionen har stillet. Kommissionen har på

179

180

denne baggrund fundet, at hensynet til at skabeen bæredygtig kreds i det sydsjællandske om-råde med Næstved som hovedsæde bør vejevæsentligt tungere end hensynet til at følgeamtsgrænserne.

Kommissionen foreslår, at Næstved gøres tilkredsens nye hovedstation. Næstved er områ-dets største by og ligger centralt placeret såvelgeografisk som i henseende til infrastruktureni området. Således binder hovedvej 22 Næstved

og Vordingborg sammen. Hovedvej 14 forbin-der Næstved med Ringsted og dermed ogsåmotorvej E 20, der går fra København over Fyntil Jylland. Endvidere forbinder hovedvej 54Næstved med motorvej E 47/55 som går fraHelsingør i nord til Rødby og Gedser i syd.Næstved er endelig med 116 straffelovsanmel-delser pr. 1000 indbyggere den mest kriminali-tetsbelastede kommune i kredsen.

Politikreds 15

181

182

10.3.16.Politikreds 16 (Slagelse).

1. Den foreslåede kreds 16 dækker et areal på1.622 km2 med et samlet befolkningsunderlagpå ca. 156.000 indbyggere. Af større bysamfunddækker kredsen Slagelse med ca. 31.000 ind-byggere samt Kalundborg og Korsør med hverca. 15.000 indbyggere.

Den foreslåede kreds omfatter 13 kommu-ner (Bjergsted, Dianalund, Fuglebjerg, Gørlev,Hashøj, Hvidebæk, Høng, Kalundborg, Korsør,Skælskør, Slagelse, Sorø og Stenlille) og svarertil de nuværende politikredse Slagelse ogKalundborg med tillæg af Dianalund, Stenlilleog Sorø kommuner fra den nuværende Ring-sted politikreds. Kredsen er beliggende iVestsjællands amt og dermed i politiregion V.Kredsen hører under Statsadvokaten for Sjæl-land.

Det samlede personaletal i den foreslåedekreds er anslået til 269 årsværk, heraf 11 ju-rister.

Det anslåede personaletal svarer til persona-letallet i de nuværende Slagelse og Kalundborgpolitikredse. Der overføres endvidere skøns-mæssigt 34 årsværk, heraf 1 jurist, for kommu-nerne Dianalund, Sorø og Stenlille. Dette skøner baseret på kommunernes befolkningsmæs-sige andel af den nuværende Ringsted politi-kreds set i forhold til kriminalitetsbelastningen.

Den foreslåede kreds indeholder i dag 2døgnstationer beliggende i henholdsvis Ka-lundborg og Slagelse. Det foreslås, at stationeni Slagelse gøres til kredsens nye hovedstation.

Der er i dag tjenestesteder i 12 ud af kred-sens 13 kommuner, idet alle kommuner udendøgnstation i dag har en station eller nærpo-liti/landpoliti med undtagelse af Hvidebækkommune, der i dag dækkes fra stationen iKalundborg.

Kriminalitetsbelastningen i den foreslåedekreds var i 2000 på 80 straffelovsanmeldelserpr. 1000 indbyggere.

Af relevante institutioner i kredsen kan næv-nes arresthusene i Slagelse og Kalundborg.Endvidere dækker kredsen den østlige del afStorebæltsforbindelsen. Der er en trafikhavn iKalundborg med forbindelse til Århus.

2. Kredsen har en samlet personalestørrelse,

som opfylder samtlige opstillede krav med und-tagelse af krav nr. 6 om uddannelse og kompe-tenceudvikling.

Som nærmere beskrevet i kapitel 8.4.1.6. erdet kommissionens vurdering, at en kreds skalhave et samlet personaletal på minimum ca.300-400 for at være i stand til løbende internt atkunne tilrettelægge og gennemføre efteruddan-nelse af medarbejderne og sikre tilstrækkeligerotationsmuligheder, således at der løbende ud-skiftes en del af personalet i de forskellige spe-cialafdelinger. I det omfang kredsene ikke -eller alene delvist - vil kunne leve op til kravet,vil et tværgående samarbejde mellem kreds-ene, regionale og/eller nationale ordningervære påkrævet.

Den foreslåede kreds er identisk med forsla-get til retskreds nr. 16 fra Domstolenes Struk-turkommission.

Ved grænsedragningen har kommissionentillagt det væsentlig betydning at skabe bære-dygtige kredse på Sjælland samtidig med, at delokalpolitiske tilkendegivelser, der er fremkom-met, så vidt muligt tilgodeses.

Borgmestrene i Holmegaard, Fladså, ogSuså kommuner har tilkendegivet, at man errettet mod Næstved, og at Næstved bør værehovedsæde i en ny politikreds.

Sorø kommune har tilkendegivet, at man ermeget tilfreds med at være placeret i en ny po-litikreds med Slagelse som hovedsæde.

Forslaget indebærer således, at de nuværen-de Slagelse og Kalundborg politikredse læggessammen med Sorø, Stenlille og Dianalund kom-muner fra den nuværende Ringsted politikreds.

Hovedvej 22 binder Slagelse og Kalundborgsammen.

Den foreslåede grænsedragning medfører,at kredsen er beliggende inden for ét amt, énpolitiregion og én statsadvokatur.

Kommissionen foreslår, at Slagelse gøres tilkredsens nye hovedstation. Slagelse ligger så-ledes centralt placeret i kredsen såvel geogra-fisk som i henseende til områdets infrastruktur.Slagelse er endvidere den største by i kredsenog den mest kriminalitetsbelastede kommune.Endelig har Slagelse i dag det politimæssige an-svar for den østlige del af Storebæltsforbindel-sen (østbroen og tunnelsystemet).

183

184

Politikreds 16

10.3.17. Politikreds 17 (Roskilde).

1. Den foreslåede politikreds 17 dækker etareal på 1.386 km2 med et befolkningsunderlagpå ca. 198.000 indbyggere. Af støre bysamfunddækker kredsen Roskilde med ca. 43.000 ind-byggere og Holbæk med ca. 23.000 indbyg-gere.

Den foreslåede kreds omfatter 14 kommu-ner (Bramsnæs, Dragsholm, Gundsø, Holbæk,Hvalsø, Jernløse, Lejre, Nykøbing-Rørvig, Ram-sø, Roskilde, Svinninge, Tornved, Trundholmog Tølløse) og svarer til de nuværende politi-kredse Holbæk og Roskilde med undtagelse afkommunerne Greve og Solrød. Kredsen er deltmellem Roskilde amt og Vestsjællands amt ogdermed mellem politiregion V og VI. Kredsenhører under Statsadvokaturen for Sjælland.

Det samlede personaletal i den foreslåedekreds er anslået til 296 årsværk, heraf 12 juri-ster.

Det anslåede personaletal svarer til persona-letallet i de nuværende Roskilde og Holbæk po-litikredse. Herfra er skønsmæssigt fradraget108 årsværk, heraf 4 jurister, for kommunerneSolrød og Greve, der er lagt til politikreds 18(Køge). Dette skøn er baseret på kommuner-nes befolkningsmæssige andel af den nu-værende Roskilde politikreds set i forhold tilkriminalitetsbelastningen.

Den foreslåede kreds indeholder i dag 2døgnstationer beliggende i henholdsvis Roskil-de og Holbæk. I tillæg hertil er der i de 3 som-mermåneder døgnberedskab på stationen iNykøbing Sjælland. Det foreslås, at stationen iRoskilde gøres til kredsens nye hovedstation.

Der er i dag tjenestesteder i 13 af kredsens14 kommuner, idet alle kommuner uden døgn-station i dag har nærpoliti/landpoliti med und-tagelse af Jernløse kommune, der dækkes frahovedstationen i Holbæk og landpolitiet iTølløse.

Kriminalitetsbelastningen i den foreslåedekreds var i 2000 på 98 straffelovsanmeldelserpr. 1000 indbyggere.

Af relevante institutioner i kredsen kan næv-nes sikringsafdelingen i Nykøbing Sjælland,sikringsafdelingen ”Bakkegården”, statsfængs-let i Jyderup, arresthusene i Holbæk og Roskil-de samt Tune lufthavn i Roskilde og Ramsøkommuner.

Kredsen er endvidere kendetegnet ved bety-delige sommerhusområder.

2. Kredsen har en samlet personalestørrelse,som tilnærmelsesvis opfylder samtlige opstil-lede krav.

Den foreslåede kreds er identisk med forsla-get til retskreds nr. 17 fra Domstolenes Struk-turkommission.

Ved grænsedragningen har det været tillagtvæsentlig betydning at skabe bæredygtigekredse på Sjælland samtidig med, at de lokal-politiske tilkendegivelser, der er fremkommet,så vidt muligt tilgodeses.

Ramsø kommune har således tilkendegivet,at man er orienteret mod Roskilde. Borgmes-trene i Greve, Køge, Solrød, Vallø, Stevns,Skovbo og Ramsø har samlet tilkendegivet, atman i de 7 kommuner er orienteret mod ennord-syd-akse, der retter sig langs Køge Bugtmod Københavnsområdet.

Den foreslåede grænsedragning medførersåledes, at den nuværende Holbæk politikredslægges sammen med hovedparten af den nu-værende Roskilde politikreds, idet Greve ogSolrød kommuner som nævnt ovenfor er over-ført til politikreds 18 (Køge) for at gøre dennebæredygtig og for at samle området omkringKøge Bugt i én politikreds. Kommissionen harfundet, at disse hensyn vejer tungere end hen-synet til at følge amtsgrænserne.

Kredsen er bundet sammen af motorvejenmellem Roskilde og Holbæk samt hovedvej 21og 23.

Kommissionen foreslår, at Roskilde gøres tilkredsens nye hovedstation. Roskilde er såledesden største by og den mest kriminalitetsbe-lastede kommune i kredsen.

185

186

187

Politikreds 17

188

10.3.18. Politikreds 18 (Køge).

1. Den foreslåede politikreds 18 dækker etareal på 878 km2 med et samlet befolkningsun-derlag på ca. 161.000 indbyggere. Af størreselvstændige bysamfund dækker kredsen Gre-ve Strand med ca. 41.000 indbyggere, Køgemed ca. 33.000 indbyggere og Solrød Strandmed ca. 14.000 indbyggere.

Den foreslåede kreds omfatter 8 kommuner(Fakse, Greve, Køge, Rønnede, Skovbo, Solrød,Stevns og Vallø) og svarer til den nuværendeKøge politikreds med tillæg af Greve og Solrødkommuner fra den nuværende Roskilde politi-kreds. Kredsen er delt mellem Storstrøms amtog Roskilde amt og dermed mellem politiregionV og VI. Endvidere er kredsen delt mellemStatsadvokaten for Fyn m.v. og Statsadvokatenfor Sjælland.

Det samlede personaletal i den foreslåedekreds er anslået til 237 årsværk, heraf 9 jurister.

Det anslåede personaletal svarer til persona-letallet i den nuværende Køge politikreds.Hertil er skønsmæssigt lagt 108 årsværk, heraf4 jurister, for kommunerne Solrød og Greve.Dette skøn er baseret på kommunernes befolk-ningsmæssige andel af den nuværende Roskil-de politikreds set i forhold til kriminalitetsbe-lastningen.

Den foreslåede kreds indeholder i dag 1døgnstation beliggende i Køge. Det foreslås, atstationen i Køge gøres til kredsens nye hoved-station.

Der er i dag tjenestesteder i samtlige kom-muner i kredsen, idet alle kommuner uden endøgnstation i dag har en station eller nærpo-liti/landpoliti.

Kriminalitetsbelastningen i den foreslåedekreds var i 2000 på 79 straffelovsanmeldelserpr. 1000 indbyggere.

Af relevante institutioner i kredsen kan næv-nes arresthuset i Køge og sikringsafdelingen”Stevnsfortet”. Endvidere ligger en lille del aflandingsbanerne i Tune lufthavn i Greve kom-mune. Lufthavnen er dog i det væsentlige pla-ceret i Roskilde og Ramsø kommuner.

2. Kredsen har en samlet personalestørrelse,som stort set opfylder samtlige opstillede kravmed undtagelse af krav nr. 6 om uddannelse ogkompetenceudvikling.

Som nærmere beskrevet i kapitel 8.4.1.6. erdet kommissionens vurdering, at en kreds skalhave et samlet personaletal på minimum ca.300-400 for at være i stand til løbende internt atkunne tilrettelægge og gennemføre efteruddan-nelse af medarbejderne og sikre tilstrækkeligerotationsmuligheder, således at der løbende ud-skiftes en del af personalet i de forskellige spe-cialafdelinger. I det omfang kredsene ikke -eller alene delvist - vil kunne leve op til kravet,vil et tværgående samarbejde mellem kreds-ene, regionale og/eller nationale ordningervære påkrævet.

Den foreslåede kreds er identisk med forsla-get til retskreds nr. 18 fra Domstolenes Struk-turkommission.

Kredsen er bundet sammen af motorvej E47/55 i nord-syd gående retning.

Kommissionen har ved fastlæggelsen afkredsgrænserne tillagt det væsentlig betydningat samle området omkring Køge Bugt i énkreds, da dette område er kendetegnet vedstort set sammenhængende bebyggelse og ettilhørsforhold til hovedstadsregionen.

Ramsø kommune er – som anført under for-slaget til politikreds 17 – rettet mod Roskilde oger derfor placeret i politikreds 17. Borgmestre-ne i Greve, Køge, Solrød, Vallø, Stevns, Skovboog Ramsø har endvidere samlet tilkendegivet,at man i de 7 kommuner er orienteret mod ennord-syd-akse, der retter sig langs Køge Bugtmod Københavnsområdet, og at man derforkan tilslutte sig forslaget om en Køge Bugt-po-litikreds, dog således at Ramsø kommune for-bliver i Roskilde politikreds.

Overførslen af Greve kommune fra den nu-værende Roskilde politikreds til en Køge Bugt-kreds har endvidere været afgørende for atskabe et tilstrækkeligt befolkningsmæssigt un-derlag for denne kreds. Indbyggertallet i Grevekommune udgør således ca. 30 % af kredsenssamlede befolkningsunderlag

Kommissionen har på denne baggrund fun-det, at hensynet til at følge amtsgrænserne måvige for hensynet til at skabe en bæredygtigkreds i Køge Bugt-området.

Kommissionen foreslår, at Køge gøres tilkredsens nye hovedstation. Køge er således detstørste selvstændige bysamfund og er endvi-dere placeret centralt i kredsen, ligesom Køge idag har områdets eneste hovedstation.

189

190

Politikreds 18

10.3.19. Politikreds 19 (Hillerød).

1. Den foreslåede kreds 19 dækker et areal på915 km2 med et samlet befolkningsunderlag påca. 202.000 indbyggere. Af større bysamfunddækker kredsen Hillerød med ca. 28.000 ind-byggere, Lillerød/Allerød med ca. 15.000 ind-byggere, Frederikssund med ca. 14.000 indbyg-gere, Farum med ca. 12.000 indbyggere, Sten-løse med ca. 13.000 indbyggere samt Frederiks-værk med ca. 12.000 indbyggere.

Den foreslåede kreds omfatter 13 kommu-ner (Allerød, Farum, Frederikssund, Frederiks-værk, Helsinge, Hillerød, Hundested, Jægers-pris, Skibby, Skævinge, Slangerup, Stenløse ogØlstykke) og svarer til de nuværende politi-kredse Hillerød og Frederikssund med undta-gelse af Græsted-Gilleleje kommune. Kredsener beliggende i Frederiksborg amt og dermed ipolitiregion VI. Kredsen hører under Statsadvo-katen for Sjælland.

Det samlede personaletal i den foreslåedekreds er anslået til 325 årsværk, heraf 14 ju-rister. Det anslåede personaletal er baseret påpersonaletallet i de nuværende politikredseHillerød og Frederikssund med fradrag af 1 års-værk fra landpolitiet i Græsted samt de 4 års-værk, der gør tjeneste på den nuværende sta-tion i Gilleleje.

Den foreslåede kreds indeholder i dag 2døgnstationer beliggende i henholdsvis Hille-rød og Frederikssund. Det foreslås, at stationeni Hillerød gøres til kredsens nye hovedstation.

Der er i dag tjenestesteder i 9 ud af kredsens13 kommuner, idet samtlige kommuner udendøgnstation i dag har en station eller nærpo-liti/landpoliti med undtagelse af kommunerneJægerspris og Skibby, der i dag dækkes fra sta-tionen i Frederikssund, og kommunerneSkævinge og Ølstykke, der i dag dækkes frahenholdsvis stationen i Hørsholm og nærpoli-tiet i Stenløse.

Kriminalitetsbelastningen i den foreslåedekreds var i 2000 på 73 straffelovsanmeldelserpr. 1000 indbyggere.

Af relevante institutioner i kredsen kan næv-

nes arresthusene i Hillerød og Frederikssund,sikringsafdelingerne ”Nøddebakken”, ”Løkke-gården” og ”Spidsen” samt Center Sandholm –en institution for modtagelse af asylansøgere.

Kystområderne i kredsen er kendetegnetved betydelige sommerhusområder.

2. Kredsen har en samlet personalestørrelse,som opfylder samtlige opstillede krav.

Den foreslåede kreds er identisk med forsla-get til retskreds nr. 19 fra Domstolenes Struk-turkommission.

Grænsedragningen i forhold til den foreslå-ede politikreds 20 med Helsingør som hoved-sæde er foretaget under hensyntagen til de 2nordgående motorveje fra København, som ud-gør de centrale færdselsårer i de foreslåedekredse. Græsted-Gilleleje kommune er overførttil politikreds 20 for at gøre denne mere bære-dygtig. Det bemærkes i den forbindelse, atkommunen har tilkendegivet, at man ikke læg-ger afgørende vægt på, om man placeres i enpolitikreds med Hillerød som hovedsæde eller ien kreds med Helsingør som hovedsæde. Den-ne kommune har endvidere tilkendegivet, atman finder en ”nordkyst-kreds” hensigtsmæs-sig, således at man danner en politikreds om-fattende alle kommuner langs den nordsjæl-landske kyst. En politikreds bestående afHundested, Frederiksværk, Helsinge og Græ-sted-Gilleleje kommuner vil imidlertid ikkeopnå et tilstrækkeligt personaletal. Henset her-til har kommissionen ikke fundet en sådankreds hensigtsmæssig. Det bemærkes i denforbindelse, at Græsted-Gilleleje kommunesom den eneste har tilkendegivet et ønske omen sådan ”nordkyst-kreds”.

Mod syd er kredsgrænsen fastlagt i over-ensstemmelse med amtsgrænserne.

Den foreslåede grænsedragning medfører,at kredsen er beliggende inden for ét amt, énpolitiregion og én statsadvokatur.

Som nævnt foreslås det, at Hillerød bliverkredsens nye hovedstation. Hillerød udgør så-ledes det største bysamfund i kredsen.

191

192

193

Politikreds 19

194

10.3.20. Politikreds 20 (Helsingør).

1. Den foreslåede politikreds 20 dækker etareal på 433 km2 med et samlet befolkningsun-derlag på ca. 165.000 indbyggere. Af størreselvstændige bysamfund dækker kredsen Hel-singør med ca. 34.000 indbyggere, Hørsholmmed ca. 35.000 indbyggere, Birkerød med ca.19.000 indbyggere samt Espergærde med ca.11.000 indbyggere.

Den foreslåede kreds omfatter 6 kommuner(Birkerød, Fredensborg-Humlebæk, Græsted-Gilleleje, Helsingør, Hørsholm og Karlebo) ogsvarer til den nuværende Helsingør politikredssamt Græsted-Gilleleje kommune fra den nu-værende Hillerød politikreds. Kredsen er belig-gende i Frederiksborg amt og dermed i politi-region VI. Kredsen hører under Statsadvokatenfor Sjælland.

Det samlede personaletal i den foreslåedekreds er anslået til 250 årsværk, heraf 8 jurister.Det anslåede personaletal er baseret på det nu-værende personaletal i Helsingør politikredsmed tillæg af 1 årsværk fra landpolitiet iGræsted samt de 4 årsværk, der i dag gør tje-neste ved understationen i Gilleleje.

Den foreslåede kreds indeholder i dag 1døgnstation beliggende i Helsingør. Det fore-slås, at stationen i Helsingør gøres til kredsensnye hovedstation.

Der er i dag tjenestesteder i 4 af kredsens 6kommuner, idet alle kommuner uden døgnsta-tion har en station eller nærpoliti/landpolitimed undtagelse af kommunerne Fredensborg-Humlebæk og Karlebo, som i dag betjenes frahenholdsvis hovedstationen i Helsingør og sta-tionen i Hørsholm.

Kriminalitetsbelastningen i den foreslåedekreds var i 2000 på 85 straffelovsanmeldelserpr. 1000 indbyggere.

Af relevante institutioner beliggende i kred-sen kan nævnes statsfængslet ved Horserød ogarresthuset i Helsingør.

I kredsen findes der trafikhavn i Helsingørmed forbindelse til Helsingborg.

2. Kredsen har en samlet personalestørrelse,som opfylder samtlige opstillede krav med und-tagelse af krav nr. 6 om uddannelse og kompe-tenceudvikling.

Som nærmere beskrevet i kapitel 8.4.1.6. erdet kommissionens vurdering, at en kreds skalhave et samlet personaletal på minimum ca.300-400 for at være i stand til løbende internt at

kunne tilrettelægge og gennemføre efteruddan-nelse af medarbejderne og sikre tilstrækkeligerotationsmuligheder, således at der løbende ud-skiftes en del af personalet i de forskellige spe-cialafdelinger. I det omfang kredsene ikke -eller alene delvist - vil kunne leve op til kravet,vil et tværgående samarbejde mellem kreds-ene, regionale og/eller nationale ordningervære påkrævet.

Den foreslåede kreds er identisk med forsla-get til retskreds nr. 20 fra Domstolenes Struk-turkommission.

Grænsedragningen i forhold til den fore-slåede politikreds 19 med Hillerød som hoved-sæde er som nævnt ovenfor under afsnit 10.3.19foretaget under hensyntagen til de 2 nord-gående motorveje fra København, som udgørde centrale færdselsårer i de foreslåede kredse.Græsted-Gilleleje kommune er overført fraHillerød politikreds til politikreds 20 for at gøredenne mere bæredygtig. Det bemærkes i denforbindelse, at kommunen har tilkendegivet, atman ikke tillægger det afgørende vægt, omman placeres i en politikreds med Hillerød somhovedsæde eller i en kreds med Helsingør somhovedsæde.

Ved at indskrænke kredsens geografiske ud-strækning vil kredsen underopfylde hovedpar-ten af de opstillede krav. Kredsen grænser op tilpolitikredsene Hillerød og Lyngby. Kommuner-ne i Lyngby politikreds ligger alle inden for ho-vedstadsområdet. Disse kommuner er skønnetat rette sig - udover mod Lyngby – sydpå modKøbenhavn, og den sydlige grænse for politi-kredsen er fastlagt efter dette.

Hørsholm kommune har tilkendegivet, atman finder det naturligt, at kommunen er pla-ceret i samme kreds som Helsingør.

Det nordøstlige Sjælland præges af byerneHillerød og Helsingør. Fra København går dermotorveje mod hver af de to nævnte byer.Kommissionen har fundet, at det er naturligt atforetage grænsedragningen mellem disse tomotorveje.

Den foreslåede grænsedragning medførerendvidere, at kredsen er beliggende inden forén statsadvokatur, ét amt og én politiregion.

Kommissionen foreslår, at Helsingør bliverkredsens nye hovedstation. Helsingør har såle-des hovedstationen i dag og er den største by ikredsen. Helsingør er endvidere med 111 straf-felovsanmeldelser pr. 1000 indbyggere kred-sens mest kriminalitetsbelastede kommune.

195

196

Politikreds 20

10.3.21. Politikreds 21 (Glostrup).

1. Den foreslåede politikreds 21 dækker etareal på 205 km2 med et samlet befolkningsun-derlag på ca. 249.000 indbyggere. Kredsen be-står reelt af ét sammenhængende byområde.

Den foreslåede kreds omfatter 8 kommuner(Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre,Høje Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk)og svarer til de nuværende kredse Glostrup ogHvidovre. Kredsen er beliggende i Københavnsamt og dermed i politiregion VI. Kredsen hørerunder Statsadvokaten for Sjælland.

Det samlede personaletal i den foreslåedekreds er anslået til 498 årsværk, heraf 22 juri-ster.

Den foreslåede kreds indeholder i dag 2døgnstationer beliggende i henholdsvis Al-bertslund og Hvidovre/Rødovre. Det foreslås,at stationen i Albertslund gøres til kredsensnye hovedstation.

Der er i dag tjenestesteder i samtlige kom-muner i kredsen, idet alle kommuner udendøgnstation har en station eller nærpoliti/land-politi.

Kriminalitetsbelastningen i den foreslåedekreds var i 2000 på 112 straffelovsanmeldelserpr. 1000 indbyggere.

Af relevante institutioner i kredsen kan næv-nes statsfængslet og arrestafdelingen i Vrids-løselille, fængselsafdelingen i Kastanienborgsamt anstalten ved Herstedvester.

2. Kredsen har en samlet personalemæssigstørrelse, som opfylder samtlige opstilledekrav.

Den foreslåede kreds er identisk med forsla-get til retskreds nr. 21 fra Domstolenes Struk-turkommission.

Den vestlige kredsgrænse mod Roskilde føl-ger amtsgrænsen, og Høje-Taastrup kommunemod vest giver en naturlig afgrænsning medåbne marker mod Roskilde kommune.

Den foreslåede grænsedragning medførerendvidere, at kredsen er beliggende indenfor étamt, én statsadvokatur og én politiregion.

Den nuværende Glostrup politikreds lever idag med sin nuværende størrelse op til de krav,som kommissionen har opstillet.

Kommissionen har i den forbindelse nøjeovervejet, om det område, der dækkes af de nu-værende Glostrup og Hvidovre politikredse,burde opdeles i to politikredse.

Den nuværende Hvidovre politikreds ermed et samlet personaletal på ca. 170 årsværklangt fra bæredygtig i forhold til de opstilledekrav.

For at skabe en bæredygtig politikreds iHvidovre-området ville det således være nød-

vendigt at overføre én eller flere kommuner fraden nuværende Glostrup politikreds. Henset tilkommunernes geografiske placering kunneman enten forestille sig, at Brøndby kommuneeller Glostrup kommune – eller eventueltbegge kommuner - kunne overføres tilHvidovre politikreds. En overførsel af Glostrupkommune ville imidlertid ikke være tilstrække-ligt til at gøre Hvidovre-kredsen bæredygtig,idet det skønsmæssige personaletal hervedalene ville blive på ca. 216 årsværk. En overfør-sel af begge kommuner ville omvendt medføre,at Glostrup politikreds alene ville få et samletpersonaletal på 218 årsværk.

En overførsel af Brøndby kommune villederfor være den eneste mulighed for at gøreHvidovre politikreds tilnærmelsesvist bæredyg-tig uden samtidig at gøre Glostrup-kredsen forlille. En sådan overførsel ville medføre et skøns-mæssigt samlet personaletal i de to kredse påhenholdsvis 234 i Hvidovre-kredsen og 264 iGlostrup-kredsen.

Kommissionen har imidlertid ikke fundetgrundlag for at opdele området i to politi-kredse. Kommissionen har i den forbindelselagt afgørende vægt på følgende forhold:

l Det område, der dækkes af de nu-værende Glostrup og Hvidovre politik-redse, er med et gennemsnit på 112 straf-felovsanmeldelser per 1000 indbyggerevæsentligt mere kriminalitetsbelastet endlandsgennemsnittet. Området vil såledesefter kommissionens forslag til ny politi-kredsstruktur være det tredje mest kri-minalitetsbelastede område i landet.Alene politikreds 24 (København) og po-litikreds 6 (Århus) vil have en større kri-minalitetsbelastning. En opdeling af et såkriminalitetsbelastet område i 2 politi-kredse, der ikke til fulde er bæredygtige,vil efter kommissionens opfattelse isærlig grad være problematisk.

l En politikreds bestående af Hvidovre,Rødovre og Brøndby kommuner vil medet skønsmæssigt personaletal på 234 ikkekunne opfylde de opstillede krav, ogbæredygtigheden i det pågældende -meget kriminalitetsbelastede - område vildermed generelt set blive ringere.Muligheden for en effektiv og ensartetretshåndhævelse og prioritering - af f.eks.særligt målrettede indsatser - vil blive rin-gere i en sådan kreds.

l Københavns Vestegn vil med en opsplit-ning af området i to kredse ikke råde overen samlet slagkraftig politistyrke, somkan yde bistand, dels til den østlige del afKøge Bugt politikreds, og dels tilRoskilde og Københavns politikredse, li-

197

198

gesom én samlet politikreds modsat vilvære meget bæredygtig i relation til assi-stanceafgivelser til f.eks. politiregionen.

l En opdeling af det pågældende områdevil betyde, at et område med sammen-hængende bolig- og erhversområder ogen ensartet befolkningssammensætningsamt ligeartede sociale og politimæssigeproblemer opdeles. Dette vil vanskelig-gøre en samlet effektiv kriminalitetsbe-kæmpelse i området.

l En opdeling af det pågældende områdevil indebære, at der i større omfang vilvære behov for ekstern assistance i for-bindelse med efterforskning af organise-ret, kompliceret og anden ressourcetungkriminalitet.

l Det vil ikke være muligt at opretholde detnuværende antal specialafdelinger i Glo-strup-kredsen, hvilket vil få afgørende be-tydning for muligheden for kompetence-udvikling for alle personalegrupper.

l En samlet politikreds i området vil giveoverensstemmelse mellem politikreds-grænserne og retskredsgrænserne.

Kommissionen har endvidere lagt vægt på, at enoverflytning af Brøndby kommune fra den nu-værende Glostrup politikreds vil betyde, at manderved – som det eneste sted i landet - reduce-rer størrelsen af en eksisterende bæredygtigpolitikreds for at gøre nabokredsen bæredyg-tig.

Kommissionen har således samlet set fundet,at hensynet til – så vidt muligt - at skabe bære-dygtige politikredse i alle dele af landet – med-mindre særlige omstændigheder som særligegeografiske forhold o.lign. gør sig gældende -må tillægges afgørende betydning.

Kommissionen har endvidere fundet, at enopdeling af området i to politikredse ud fra etpolitimæssigt synspunkt vil være uhensigts-mæssigt, ligesom man ikke har fundet, at derforeligger særlige omstændigheder, der gør, atområdet skal deles i to politikredse.

Kommissionen foreslår, at Albertslund gørestil kredsens nye hovedstation. Albertslund harsåledes i dag som hovedsæde i Glostrup poli-tikreds langt den største bemanding og liggermere centralt placeret i kredsen end Hvid-ovre/Rødovre.

Politikreds 21

199

10.3.22. Politikreds 22 (Gladsaxe).

1. Den foreslåede politikreds 22 dækker etareal på 136 km2 med et samlet befolkningsun-derlag på ca. 163.000 indbyggere. Kredsen be-står reelt af ét sammenhængende byområde.

Den foreslåede kreds omfatter 5 kommuner(Ballerup, Gladsaxe, Herlev, Ledøje-Smørumog Værløse) og svarer til den nuværendeGladsaxe politikreds. Kredsen er beliggende iKøbenhavns amt og dermed i politiregion VI.Kredsen hører under Statsadvokaten for Sjæl-land.

Det samlede personaletal i den foreslåedekreds er på 288 årsværk, heraf 10 jurister.

Den foreslåede kreds indeholder i dag éndøgnstation beliggende i Gladsaxe. Det fore-slås, at stationen i Gladsaxe gøres til kredsensnye hovedstation.

Der er i dag tjenestesteder i 4 af kredsens 5kommuner, idet alle kommuner uden døgnsta-tion i dag har nærpoliti/landpoliti med undta-gelse af Ledøje-Smørum kommune, der i dagdækkes fra stationen i Ballerup.

Kriminalitetsbelastningen i den foreslåedekreds var i 2000 på 90 straffelovsanmeldelserpr. 1000 indbyggere.

Af relevante institutioner beliggende i kred-sen kan nævnes flyvestationen i Værløse.

2. Kredsen har en samlet personalestørrelse,som opfylder samtlige opstillede krav med und-tagelse af krav nr. 6 om uddannelse og kompe-tenceudvikling.

Som nærmere beskrevet i kapitel 8.4.1.6. erdet kommissionens vurdering, at en kreds skalhave et samlet personaletal på minimum ca.300-400 for at være i stand til løbende internt atkunne tilrettelægge og gennemføre efteruddan-nelse af medarbejderne og sikre tilstrækkelige

rotationsmuligheder, således at der løbende ud-skiftes en del af personalet i de forskellige spe-cialafdelinger. I det omfang kredsene ikke -eller alene delvist - vil kunne leve op til kravet,vil et tværgående samarbejde mellem kreds-ene, regionale og/eller nationale ordningervære påkrævet.

Domstolenes Strukturkommission har i sinbetænkning stillet forslag om én stor retskredsnr. 22 omfattende de nuværende Gladsaxe,Lyngby og Gentofte politikredse. Henset til atder kan dannes to bæredygtige politikredse iområdet, har kommissionen ikke fundet dethensigtsmæssigt at følge forslaget fra Domsto-lenes Strukturkommission på dette punkt.Kommissionen har herved endvidere tillagt detvægt, at der ikke synes noget naturligt tilhørs-forhold mellem kommunerne i den nuværendeGladsaxe politikreds på den ene side og kom-munerne i Lyngby og Gentofte politikredse påden anden side.

Gladsaxe kommune har tilkendegivet, atman kan tilslutte sig en videreførelse af den ek-sisterende politikreds.

Kredsen er en videreførelse af den eksiste-rende Gladsaxe politikreds. Denne kreds harallerede en størrelse, der gør den bæredygtig irelation til alle de opstillede krav undtagen kravnr. 6, og der er derfor ikke fundet anledning tilat ændre kredsens grænser. Det har såledesved grænsedragningen mod øst været af-gørende ikke at dele Københavns kommune, li-gesom det er fundet hensigtsmæssigt fortsat atfølge amtsgrænsen mod nord.

Den foreslåede grænsedragning medførerendvidere, at kredsen er beliggende inden forén statsadvokatur, ét amt og én politiregion.

Henset til at der er tale om en videreførelseaf den eksisterende Gladsaxe politikreds, fore-slås det at bibeholde hovedstationen i Gladsaxe.

200

Politikreds 22

201

10.3.23. Politikreds 23 (Lyngby).

1. Den foreslåede politikreds 23 dækker etareal på 104 km2 med et samlet befolkningsun-derlag på ca. 150.000 indbyggere. Kredsen be-står reelt af ét sammenhængende byområde.

Den foreslåede kreds omfatter 3 kommuner(Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Søllerød) ogsvarer til de nuværende politikredse Gentofteog Lyngby. Kredsen er beliggende i Køben-havns amt og dermed i politiregion VI. Kredsenhører under Statsadvokaten for Sjælland.

Det samlede personaletal i den foreslåedekreds er anslået til 293 årsværk, heraf 8 jurister.

Den foreslåede kreds indeholder i dag 2døgnstationer beliggende i henholdsvis Gen-tofte og Lyngby. Det foreslås, at stationen iLyngby gøres til kredsens nye hovedstation.

Der er i dag tjenestesteder i Gentofte ogLyngby-Taarbæk kommuner, men ikke i Sølle-rød kommune, der i dag dækkes fra hovedstati-onen i Lyngby.

Kriminalitetsbelastningen i den foreslåedekreds var i 2000 på 81 straffelovsanmeldelserpr. 1000 indbyggere.

Af særlige forhold i kredsen kan nævnes enlang række ambassader og residenser i Gentof-te kommune samt forlystelsesstedet Dyrehavs-bakken.

2. Kredsen har en samlet personalestørrelse,som opfylder samtlige af de opstillede krav medundtagelse af krav nr. 6 om uddannelse og kom-petenceudvikling.

Som nærmere beskrevet i kapitel 8.4.1.6. erdet kommissionens vurdering, at en kreds skalhave et samlet personaletal på minimum ca.300-400 for at være i stand til løbende internt atkunne tilrettelægge og gennemføre efteruddan-nelse af medarbejderne og sikre tilstrækkeligerotationsmuligheder, således at der løbende ud-skiftes en del af personalet i de forskellige spe-

cialafdelinger. I det omfang kredsene ikke -eller alene delvist - vil kunne leve op til kravet,vil et tværgående samarbejde mellem kreds-ene, regionale og/eller nationale ordningervære påkrævet.

Som nævnt under forslaget til politikreds 22har Domstolenes Strukturkommission i sin be-tænkning stillet forslag om én stor retskreds nr.22 omfattende de nuværende Gladsaxe, Lyng-by og Gentofte politikredse. Kommissionen haraf de grunde, der er angivet under forslaget tilkreds 22, ikke fundet det hensigtsmæssigt atlade politikredsgrænserne følge forslaget fraDomstolenes Strukturkommission på dettepunkt. Forslaget til politikreds 22 og 23 med-fører således, at forslaget til retskreds 22 kom-mer til at omfatte disse to politikredse.

Kredsen består af et homogent område, sombebyggelsesmæssigt er sammenhængende.Ved grænsedragningen har det været overvejetat inddrage Birkerød og Hørsholm kommuner.Dette ville imidlertid medføre, at politikreds 20med Helsingør som hovedsæde ikke længereville være bæredygtig, og at det dermed ikkevar muligt at etablere to kredse i Nordsjælland,der begge levede op til de opstillede krav.Hørsholm kommune har endvidere tilkendegi-vet, at man er orienteret mod Helsingør.Birkerød og Hørsholm kommuner er derfor fo-reslået bibeholdt som en del af politikreds 20.

Den foreslåede grænsedragning medførerendvidere, at kredsen er beliggende inden forét amt, én politiregion og én statsadvokatur.

Ved grænsedragningen mod syd har detendvidere været afgørende ikke at deleKøbenhavns kommune.

Kommissionen foreslår, at hovedstationenplaceres i Lyngby. Lyngby er således kredsensstørste by og ligger endvidere centralt i kred-sen i forhold til såvel Søllerød som Gentofte.Lyngby udgør endelig et knudepunkt set i for-hold til områdets vejforbindelser.

202

Politikreds 23

203

204

10.3.24. Politikreds 24 (København).

1. Den foreslåede politikreds 24 dækker etareal på 178 km2 med et samlet befolkningsun-derlag på ca. 639.000 indbyggere. Kredsen be-står reelt af ét sammenhængende byområde.

Den foreslåede kreds omfatter 4 kommuner(Dragør, Frederiksberg, København og Tårn-by) og svarer til de nuværende politikredse Kø-benhavn, Frederiksberg og Tårnby. Kredsenomfatter - udover Københavns kommune ogFrederiksberg kommune, der har amtskommu-nal status - Tårnby og Dragør kommuner, derer beliggende i Københavns amt og dermed ipolitiregion VI. Kredsen er geografisk sam-menfaldende med området for Statsadvokatenfor København, Frederiksberg og Tårnby.

Det samlede personaletal i den foreslåedekreds er anslået til 2.739 årsværk, heraf 64 juri-ster.

Den foreslåede kreds indeholder i dag 6døgnstationer – Politigården i København, sta-tion 1, station 3 og station 4 i Københavns kom-mune samt 2 døgnstationer beliggende hen-holdsvis på Frederiksberg og i Tårnby. Det fo-reslås, at Politigården i København gøres tilkredsens nye hovedstation.

Københavns politi vedtog i marts 2001 enstukturændring, der bl.a. bevirkede, at der i ste-det for et døgnberedskab på 5 stationer – udoverPolitigården – oprettes tre døgnstationer (påstation 1, 3 og 4) og to store nærpolitistationer(på station 2 og 5), der forventes åbne for publi-kumsbetjening i dag- og aftentimerne. Natbe-redskabet udgår således fra de 3 stationer – sta-tion 1 (city), 3 (Bellahøj) og 4 (Amager) – derefter den vedtagne strukturændring skal have etdøgnberedskab.

Der er i dag i kredsen tjenestesteder i 3 ud afkredsens 4 kommuner, idet alle kommuneruden døgnstation har nærpoliti/landpoliti medundtagelse af Dragør kommune, der i dag be-tjenes fra hovedstationen i Tårnby.

Kriminalitetsbelastningen i den foreslåedekreds var i 2000 på 139 straffelovsovertrædel-ser pr. 1000 indbyggere.

Kredsen dækker Københavns Lufthavn iKastrup og broforbindelsen over Øresund tilSverige.

Af relevante institutioner beliggende i kred-sen kan nævnes sikringsafdelingen ”Sønder-bro”, Vestre Fængsel, Blegdamsvejens Fæng-sel, Politigårdens Fængsel og Nytorvs Fæng-sel. Hertil skal nævnes en række institutionerog forhold, som er særlige for en hovedstad,såsom Kongehuset, Folketinget og statsadmini-strationen, Højesteret, ambassader samt et nati-onalstadion.

I kredsen findes der endelig en trafikhavn

med forbindelser til blandt andet Bornholm,Sverige, Norge og Polen.

2. Kredsen har en samlet personalestørrelse,som opfylder samtlige af de opstillede krav.

Domstolenes Strukturkommission har i sinbetænkning stillet forslag om at dele Køben-havns kommune i to retskredse (retskreds 23og 24) – opdelt efter postdistrikter - og såledesat den ene del af Københavns kommune vilblive lagt sammen med Frederiksberg kom-mune og den anden del med Dragør og Tårnbykommuner.

Kommissionen har i forbindelse med indde-lingen af landet i nye politikredse lagt helt af-gørende vægt på, at en politikreds ikke må gen-nemskære en kommunegrænse, således at enkommune deles mellem to politikredse. Ensådan opdeling er henset til det tætte samar-bejde mellem politi og kommuner efter kom-missionens opfattelse særdeles uhensigtsmæs-sig.

Udgangspunktet for grænsedragningen harherefter været at samle hovedstaden og der-med undgå en opdeling af et sammenhæn-gende byområde. Den foreslåede kreds udgørsåledes et sammenhængende geografisk helebestående af hele hovedstaden samt det umid-delbare område omkring hovedstadskommu-nen København. Grænsedragningen vil skabeen meget bæredygtig kreds.

Den foreslåede grænsedragning medførerendvidere, at kredsen er beliggende inden forén statsadvokatur og én politiregion.

Københavns kommune har tilkendegivet, atman kan tilslutte sig forslaget om en sammen-lægning af København, Frederiksberg ogTårnby politikredse.

Spørgsmålet om en sammenlægning afFrederiksberg og Tårnby politikredse medKøbenhavn blev behandlet i forbindelse medden seneste strukturreform. Strukturudvalgetafgav således i 1975 betænkning nr. 742 om po-litikredsinddelingen i hovedstadsområdet.Strukturudvalget stillede forslag om at sam-menlægge Tårnby og Københavns politikredse.

I Strukturudvalgets betænkning anføres det,at en opdeling af Amager i to politikredse i poli-timæssig henseende var uhensigtsmæssig.Den kompetencemæssige opdeling på to poli-tikredse vanskeliggjorde således efter Struktur-udvalgets opfattelse en hensigtsmæssig ogsammenhængende brug af politipersonalet, li-gesom placeringen af Københavns lufthavn iKastrup – der betjenes af Københavns politi, ogsom danner en kile på tværs af Tårnby politi-kreds – førte til en geografisk overordentliguhensigtsmæssig opdeling af politikredsen. Ensammenlægning af Tårnby og Københavns po-

litikredse ville således efter Strukturudvalgetsopfattelse give befolkningen på Amager enbedre politimæssig betjening.

For så vidt angår Frederiksberg anførteStrukturudvalget, at Frederiksberg – ud frasamme synspunkter som anført i relation tilTårnby – burde sammenlægges med Køben-havns politikreds. Udvalget valgte dog at stillespørgsmålet i bero ikke mindst under hensyn-tagen til udsigten til etablering af et megetsnævert samarbejde mellem de to kredse, derville betyde, at man ville opnå en væsentlig delaf den effektivitetsforøgelse, som en sammen-lægning ville medføre.

Synspunktet om det uhensigtsmæssige i engeografisk opdeling taler efter kommissionensopfattelse med større vægt i dag end i 1975.

Dette skyldes dels udviklingen i kriminali-tetsmønstrene og dels udviklingen i øvrigt.Således stiller bl.a. Schengen-samarbejdet ogbroforbindelsen over Øresund til Sverige nyeog større krav til politiet, ligesom den politi-mæssige betjening af Københavns Lufthavn iKastrup og de sikkerhedsmæssige opgaver iforbindelse med Øresundsbroen allerede i dagvaretages af den nuværende Københavns poli-tikreds. Den foreslåede grænsedragning vil så-ledes medføre, at Københavns Lufthavn og bro-forbindelsen til Sverige dækkes af én politi-kreds. Ligeledes vil udviklingen omkringØrestaden erhvervs- og befolkningsmæssigtforventeligt medføre, at området i endnu højeregrad bliver sammenhængende med det øvrigehovedstadsområde.

Endelig er kriminaliteten i dag i stadigstørre grad grænseoverskridende og i vidt om-fang præget af en række – ofte voldelige – grup-peringer, der kræver en særlig politimæssigindsats og slagkraft, og herunder i særlig graden koordinering af den politimæssige indsats.Som eksempel herpå kan nævnes gadebande-kriminalitet, hooliganisme o.lign. Denne udvik-ling i kriminalitetsmønstrene bevirker ligele-des, at sammenhængende byområder så vidtmuligt ikke bør være delt i flere politikredse.En sammenlægning af de sammenhængendebyområder i København og på Frederiksbergvil således muliggøre en effektiv og ressource-mæssig rationel koordinering af politiarbejdet,således at der bliver tale om én samlet politi-indsats, der bygger på samme mål og strate-gier.

Kommissionen har endelig hæftet sig ved detuhensigtsmæssige i, at Frederiksberg politik-reds rent geografisk er placeret som et lille by-område på ca. 9 km2 midt i Københavns politik-reds.

Kommissionen har overvejet muligheden afat overføre Københavns Lufthavn i Kastrup til

den nuværende Tårnby politikreds for at søgeat opnå et tilstrækkeligt personaleunderlag i enny Tårnby politikreds. Tårnby kommune harsåledes foreslået en sådan sammenlægning.Kommissionen kan imidlertid ikke støtte ensådan løsning. Kommissionen har herved lagtafgørende vægt på, at dette vil skabe en uho-mogen politikreds i Tårnby. Det politiperso-nale, der ville blive overført til Tårnby politi-kreds med København Lufthavn, vil såledesvære bundet af specialopgaver omkring indrej-sekontrol o.lign. og vil dermed ikke løbendekunne indgå som en integreret del af politi-kredsens samlede personale. Tårnby politi-kreds ville endvidere ikke på egen hånd – udenassistance fra Københavns politi – kunne vare-tage de sikkerhedsmæssige opgaver, der er for-bundet med lufthavnen eller broforbindelsen tilSverige, og som i dag varetages af Københavnspoliti.

Et mindretal – Vivian G. Petersen for så vidtangår Frederiksberg kommune – udtaler, at derpå Frederiksberg er stor tilfredshed med dennuværende politikredsinddeling. Frederiks-berg Kommune har på grund af sammenfaldetmellem kommunens og politiets myndigheds-områder et nært og konstruktivt samarbejdemed Frederiksberg Politi. Frederiksberg Politi-kreds vil med sin nuværende størrelse kunneopfylde de fleste af de krav, der stilles til fremti-dens politikredse og for alle kravs vedkom-mende ved et samarbejde med andre kredse.

En enig kommunalbestyrelse på Frederiks-berg ser derfor ikke noget behov for en andeninddeling og må afvise forslaget til politikreds24 – København, som et helt unødvendigt og altfor omfattende forslag.

Med en bemanding på 2.739 årsværk harden foreslåede kreds 24 ca. 10 gange det perso-naleantal som er minimumskravet på 250 - 300til den gennemsnitlige politikreds og er 7 gangestørre end det gennemsnitlige personaletal forde foreslåede kredse.

Frederiksberg Kommune mener, at forsla-get vil medføre en forringelse af politibetjenin-gen af kommunens borgere, idet det på trods afde generelle bemærkninger og forsikringer omden fortsatte lokale tilstedeværelse givetvis vilresultere i en yderligere centralisering af vagt –og døgnbemandingen og dermed en ned-læggelse af døgnbemandede stationer mv.

En så stor politikreds som foreslået må giveanledning til bekymring i forhold til opfyldelsenaf de krav, der stilles til kredsene, f.eks. kravetom nærhed. I en politikreds med et befolk-ningsgrundlag på 639.000 indbyggere er dermeget stor risiko for, at politiet ikke får nogentilknytning eller kendskab til de lokalsamfund,der udgør politikredsen. Det kan også meget

205

206

vel frygtes, at en så stor kreds bliver uoversku-elig og ineffektiv, idet der skal anvendes alt formange ressourcer på at koordinere og admini-strere kredsen.

Vivian G. Petersen har oplyst, at Køben-

havns kommune – i overensstemmelse medkommunens tidligere tilkendegivelse – fortsatkan tilslutte sig flertallets forslag til politikreds24.

Politikreds 24

207

208

10.3.25. Politikreds 25 (Bornholm).

1. Den foreslåede politikreds 25 dækker etareal på 589 km2 med et samlet befolkningsun-derlag på ca. 44.000 indbyggere. Af større by-samfund dækker kredsen Rønne med ca.14.000 indbyggere.

Den foreslåede kreds omfatter i dag 5 kom-muner (Aakirkeby, Allinge-Gudhjem, Hasle,Nexø og Rønne) samt Christiansø, og svarer tilden nuværende Bornholms politikreds. Det be-mærkes i den forbindelse, at der forventeligt vilblive gennemført en sammenlægning af øens 5kommuner og amtet i 2003, således at kredsenherefter alene vil omfatte én kommune.

Kredsens grænser er sammenfaldende medBornholms amt og politiregion VII. Kredsenhører under Statsadvokaten for Fyn mv.

Det samlede personaletal i den foreslåedekreds er anslået til 76 årsværk, heraf 3 jurister.

Den foreslåede kreds indeholder i dag 1døgnstation beliggende i Rønne. Det foreslås,at stationen i Rønne gøres til kredsens nye ho-vedstation.

Der er i dag tjenestesteder i samtlige kom-muner i kredsen, idet samtlige kommuner udendøgnstation i dag har en station eller nærpo-liti/landpoliti.

Kriminalitetsbelastningen i kredsen var i2000 på 59 straffelovsanmeldelser pr. 1000 ind-byggere.

Af relevante institutioner i kredsen kan næv-nes arresthuset i Rønne og lufthavnen i Rønne.I kredsen findes der en trafikhavn i Rønne medforbindelse til København, Sverige og Tysk-land.

Kredsen dækker Christiansø beliggende iØstersøen ca. 17 km. fra Gudhjem svarende tilca. 50 min. sejltid.

2. Kredsen har en samlet personalemæssigstørrelse, der ikke lever op til de opstilledekrav.

Den foreslåede kreds er identisk med forsla-get til retskreds nr. 25 fra Domstolenes Struk-turkommission.

Den foreslåede kreds er en videreførelse afden nuværende Bornholm politikreds.

Kommissionen har henset til Bornholms heltsærlige geografiske placering ikke fundet, atdet var muligt at udvide Bornholm politikreds –eller lægge den til en anden politikreds – trodsdet forhold, at kredsen ikke vil kunne opfyldede krav, som kommissionen har opstillet.

Bornholms amt har endvidere tilkendegivet,at man er enig i, at Bornholm fortsat skal ud-gøre en selvstændig politikreds.

Den foreslåede grænsedragning medfører,at kredsen er beliggende inden for ét amt, énpolitiregion og én statsadvokatur.

Det eneste naturlige sted at placere hoved-stationen er i Rønne.

Politikreds 25

209

210

11.1. Indledning.

Det fremgår af kommissoriet, at kommissionenskal overveje, om der i forbindelse med en ænd-ret politikredsinddeling er anledning til at fo-reslå ændringer i den overordnede ledelses-struktur i dansk politi. Dette gælder ikke aleneforholdet – herunder opgave- og kompetence-fordelingen - mellem politikredsene og de cen-trale myndigheder, navnlig Justitsministeriet ogRigspolitichefen, men også den overordnede le-delsesstruktur i den enkelte politikreds.

Vedrørende den overordnede anklagemyn-dighed henvises der i kommissoriet til de over-vejelser vedrørende anklagemyndighedensstruktur, der er beskrevet i Retsplejerådets be-tænkning nr. 1194 om anklagemyndighedensstruktur fra 1990, og som efterfølgende dan-nede grundlag for de ændringer i anklagemyn-dighedens struktur, der blev gennemført 1. ok-tober 1992 ved lov nr. 385 af 20. maj 1992.

Kommissoriet anfører på den baggrund, atder i lyset heraf ikke lægges op til principielleændringer i anklagemyndighedens struktur iforbindelse med overvejelserne om politietsfremtidige organisation. Kommissoriet anførerendelig, at dette bl.a. indebærer, at politime-strene forudsættes også fremover at lede denlokale anklagemyndighed. Kommissionen børdog overveje, om der på baggrund af en ny po-litikredsinddeling og en ændret inddeling aflandet i retskredse er anledning til at foreslå ju-steringer i den overordnede anklagemyndig-heds struktur.

Dette kapitel indeholder kommissionensovervejelser vedrørende eventuelle ændringer iden overordnede ledelsesstruktur.

Kompetenceforholdene lokalt i politikreds-ene og spørgsmålet om eventuelle ændringer iden overordnede ledelsesstruktur i de enkeltepolitikredse er ikke omtalt i dette kapitel.Herom henvises til kapitel 12 om organiserin-gen af den lokale overordnede ledelse i defremtidige politikredse.

Kapitlet indeholder indledningsvis i afsnit11.2. en sammenfatning af kommissionens over-vejelser om ændringer i den overordnede ledel-sesstruktur. Herefter er der i afsnit 11.3. og 11.4.redegjort for henholdsvis forholdet mellemJustitsministeriet, Rigspolitichefen og politime-strene og forholdet mellem Justitsministeriet oganklagemyndigheden. Afsnit 11.5. indeholder enbeskrivelse af Rigspolitichefens opgaver, hvoref-ter Rigspolitichefens kompetence i forhold til po-litimestrene nærmere beskrives i afsnit 11.6.

Den overordnede anklagemyndighed kom-petence er nærmere beskrevet i afsnit 11.7.Afsnit 11.8. og 11.9 beskriver herefter hen-holdsvis politiregionsordningen og det efter-forskningsmæssige samarbejde i regionsregi.

Afsnit 11.10. indeholder herefter endelig enbeskrivelse af kommissionens overvejelser omeventuelle ændringer i den overordnede ledel-sesstruktur.

11.2. Sammenfatning af kommis-sionens overvejelser omændringer i den overordnedeledelsesstruktur.

Kommissionens overvejelser om eventuelleændringer i den overordnede ledelsesstrukturkan overordnet sammenfattes i følgende punk-ter:

l Kommissionen er af den opfattelse, at derikke er behov for at overveje mere grund-læggende ændringer i forholdet mellemJustitsministeriet, Rigspolitichefen og poli-timestrene (politidirektøren).

l Den mere præcise regulering af politiregi-onsgrænserne bør mest hensigtsmæssigt skeadministrativt efter forhandlinger medandre berørte myndigheder. Antallet af po-litiregioner bør imidlertid ud fra et rent po-litimæssigt synspunkt reduceres fra 7 til 4regioner, således at Jylland og Fyn opdeles i2 regioner, hvoraf den ene består af Nord-og Midtjylland, og den anden består af Syd-og Sønderjylland samt Fyn, og således atSjælland med Lolland-Falster og Born-holm udgør hver sin region.

l Kommissionen finder, at kundgørelse B nr.1, punkt 5a, om bistandsydelse mellem po-litikredsene på det ordenspolitimæssigeområde bør ændres, således at anmodningom bistand fra kredsene skal rettes til regi-onen og ikke direkte til Rigspolitichefen.Hvis der derimod - fra regionen - ønskes bi-stand fra andre regioner, finder kommissi-onen – henset til at der formentlig ofte vilvære behov for en landsdækkende koordi-nering af assistancen - det fortsat mest hen-sigtsmæssigt, at anmodning herom rettestil Rigspolitichefen.

l Spørgsmålet om en eventuel kompetencefor regionspolitilederen eller andre på detefterforskningsmæssige område bør mest

Kapitel 11: Den overordnede ledelsesstruktur.

hensigtsmæssigt afvente erfaringerne fraden nye politikredsstruktur med færre ogstørre kredse, og reguleringen af kompeten-ceforholdene bør således mest hensigtsmæs-sigt ske administrativt efter vedtagelse afen ny politikredsstruktur.

l Kommissionen finder, at der – også i enfremtidig struktur – vil være behov for cen-trale specialistenheder. Kommissionen fin-der imidlertid, at den nærmere organise-ring af disse og disses arbejdsopgaver mesthensigtsmæssigt bør ske administrativtefter vedtagelse af – og i lyset af erfarin-gerne med – en ny politikredsstruktur

l Kommissionen finder, at spørgsmålet omdecentralisering fra Rigspolitichefen til po-litikredsene på det administrative område–i lyset af en struktur med færre og størrekredse - på samme måde bør afvente erfa-ringerne med en sådan ny struktur.

l Statsadvokaternes geografiske afgrænsning– der i dag følger de nuværende politi-kredsgrænser – skal tilpasses til kommissio-nens forslag til nye politikredse. Kommis-sionen finder imidlertid, at en sådan til-pasning mest hensigtsmæssigt kan ske ad-ministrativt i forbindelse med gennem-førelse af en ny politikredsstruktur. Kom-missionen finder ikke herudover, at der erbehov for ændringer i den overordnede an-klagemyndigheds struktur.

11.3. Forholdet mellem Justits-ministeriet, Rigspolitichefen ogpolitimestrene (Politidirektøren).

Retsplejelovens kapitel 11 indeholder bestem-melser vedrørende politimyndigheden. Efterretsplejelovens § 108 er politiets opgave at op-retholde sikkerhed, fred og orden, at påse over-holdelsen af love og vedtægter samt at foretagedet fornødne til forhindring af forbrydelser ogtil efterforskning og forfølgning af sådanne.Med justitsministerens samtykke kan der efterstk. 2 pålægges politiet andre opgaver.

Forholdet mellem Justitsministeriet, Rigspo-litichefen og politimestrene er nærmere be-skrevet i retsplejelovens §§ 109, 110 og 114.

Disse regler lyder som følger:

”§ 109. Justitsministeren er politiets øverste fore-satte og udøver sin beføjelse gennem rigspolitiche-fen, politidirektøren og politimestrene.

Stk. 2. Til bistand for rigspolitichefen, politi-direktøren og politimestrene ansættes et ved nor-meringslov fastsat antal politiinspektører, vicepo-litiinspektører, politiadvokater, politifuldmægtige

og politikommissærer.Stk. 3. Politiets virksomhed udøves i øvrigt af

et for hele riget fælles politikorps, hvis størrelse ogfordeling i grader fastsættes ved normeringslov.

Stk. 4. Herudover kan ansættes et personale,hvis størrelse og fordeling fastsættes ved norme-rings- og finanslov.

§ 110. Under rigspolitichefen henlægges særlig:1) Fordeling og omflytning samt indstillinger

om ansættelser og forfremmelser inden for poli-tikorpset og politiets kontorpersonale. Forindenforflyttelse sker, skal dog - udover erklæring fravedkommende politimester (politidirektøren) -indhentes erklæring fra vedkommende tjeneste-mand.

2) Politiets udrustning og kontorhold.3) Regnskabsførelsen vedrørende udgifterne til

politivæsenet.4) Politiafdelinger, der ikke er knyttet til en be-

stemt politikreds, medmindre der af justitsmini-steren træffes anden bestemmelse.

5) Tilrettelæggelsen af fremmedtilsynet oggennemførelsen af de herhenhørende bestemmel-ser.

§ 114. Politidirektøren og politimestrene har denselvstændige ledelse af kredsens politi samt an-svaret for udøvelsen af det politiet påhvilende ar-bejde.

Stk. 2. Rigspolitichefen fører tilsyn med politi-direktørens og politimestrenes almindelige tilret-telæggelse af politiets arbejde, hvorom der af rigs-politichefen kan gives almindelige bestemmelser.

Stk. 3. I tilfælde, hvor en politiundersøgelseeller anden politimæssig opgave nødvendiggør etsamarbejde mellem flere politikredse eller kræversærlige forholdsregler, kan rigspolitichefen efterforhandling med vedkommende politimestre (po-litidirektøren) træffe de foranstaltninger, sommåtte findes påkrævede. Justitsministeren fast-sætter de nærmere regler herom.

Stk. 4. Justitsministeren kan, hvor en politi-mæssig opgave er af særegen beskaffenhed og detfindes ønskeligt at træffe særlige bestemmelsermed hensyn til dennes løsning, overdrage ledelsenaf og ansvaret for gennemførelsen af den pågæl-dende opgave til en særlig udpeget tjenestemand.Om den pågældendes forhold til andre politimyn-digheder træffer justitsministeren nærmere be-stemmelse.

Stk. 5. Inden for de af denne lov dragnegrænser fastsætter justitsministeren regler for po-litidirektørens og politimestrenes forhold til an-klagemyndigheden og rigspolitichefen og for dissemyndigheders indbyrdes samvirken."

Bestemmelserne i §§ 109, stk. 1, 110 og 114 eraffattet ved lov nr. 205 af 11. juni 1954 om æn-

211

dringer i lov om rettens pleje (Politiets ledelsem.v.) som ændret ved lov nr. 181 af 7. juni 1958om ændringer i lov om rettens pleje (Politietsledelse m.v.) og lov nr. 325 af 13. juni 1973 omændring af retsplejeloven (Lokalnævn ved-rørende politiets virksomhed og behandling afklager over politiet m.v.).

Af bemærkningerne til 1954-loven (Folke-tingstidende 1953/1954, tillæg A, sp. 2161f)fremgår følgende:

”…Den gældende politiordning er fastsat ved lov

nr. 166 af 18. maj 1937 om politiets og arrest-væsenets ordning m.v.(retsplejelovens kapitel11). Ved denne lov gennemførtes en nyordning afpolitiets forhold, hvorved udøvelsen af al politi-virksomhed blev henlagt til et for hele landet fæl-les politikorps, som indenfor sine rammer optogdet ved lov nr. 105 af 13. maj 1911 oprettedestatspoliti, det ved lov nr. 263 af 28. juni 1920oprettede sønderjydske ordenspoliti og de tidligerekommunale politikorps.

Spørgsmålet om, på hvilken måde politietscentrale ledelse mest hensigtsmæssigt kunne til-rettelægges under enhedspolitiordningen, havdeforud for dennes gennemførelse været genstandfor indgående overvejelser. Som anført i bemærk-ningerne til lovforslaget (rigsdagstidende 1935-36, tillæg A, spalte 3779-81) havde man navnligdiskuteret, om politiets ledelse burde henlæggesdirekte under justitsministeriet, eller om politietburde underlægges en generaldirektør, som stodumiddelbart under justitsministeren. Justitsmini-steriet fandt dog ingen af de nævnte løsninger afledelsesspørgsmålet hensigtsmæssig, men stilledeforslag om, at den ordning, som i en årrækkehavde været gældende for ledelsen af statspolitiet,jfr. lov nr. 84 af 31. marts 1928 om politiets ord-ning m.v., med enkelte ændringer blev overførtpå den øverste ledelse af rigspolitiet. I overens-stemmelse med dette forslag, der gennemførtesuændret ved enhedspolitiloven, blev politiets le-delse delt mellem justitsministeriet og rigspoliti-chefen.

Følgende opgaver er særlig henlagt til rigspo-litichefembedet, jfr. retsplejelovens § 109, stk. 4:

Indstillinger om ansættelser og forfremmelser,fordeling og omflytning inden for politikorpset.

Disciplinære sager angående politiets perso-nale, for så vidt disse sager ikke af politimesteren(politidirektøren) afgøres med advarsel, irette-sættelse eller bøde på 10 kr. eller derunder.

Politiets regnskabsvæsen, derunder dog ikkepolitikontorernes regnskaber, afskaffelse og for-valtning af politiets udrustning samt tilsyn meddets ejendele.

Overtilsyn med politiskolen.Det over hele landet virkende, særlige færd-

selspolitikorps.Politiets efterretningsvæsen, derunder udgi-

velse af Danske Politi-Efterretninger, centralrigs-registraturen, centralbureuaet for forbryderesidentificering og laboratoriet for foretagelse aftekniske undersøgelser i politiøjemed.

Tilrettelæggelse af fremmedtilsynet og gen-nemførelse af de herhen hørende bestemmelser.

Alle øvrige ledelsesfunktioner varetages af ju-stitsministeriet, herunder navnlig personalesagervedrørende politidirektøren, politimestrene, poli-tifuldmægtigene, politiadvokaterne og kontorper-sonalet hos politidirektøren og politimestrene, ud-arbejdelse af de årlige normerings-, finans- og til-lægsbevillingslove og andre love vedrørende poli-tiet, administrationen af politiets bygninger, loka-ler og inventar m.v.

Efter at et under forvaltningskommissionen af1946 nedsat underudvalg vedrørende rigspoliti-ets forhold i 1947-48 havde foretaget en gennem-gang af rigspolitichefembedets afdelinger, blevspørgsmålet om hensigtsmæssigheden af den be-stående ordning vedrørende politiets ledelse tagetop til overvejelse i forvaltningskommissionen (4.betænkning side 142-152). Kommissionen fast-slog, at der ikke i ringe omfang fandt en dobbelt-behandling sted af sager hos rigspolitichefen og ijustitsministeriet, og at spaltningen af politietsregnskabsvæsen mellem ministeriet, rigspoliti-chefembedet og politiets organisationer indebaren fare for, at de almindelige hensyn til statsfor-valtningens økonomi og til fastholdelse af en fæl-les linie i administrationen af de forskellige tje-nestemandsgruppers forhold ikke ville få denplads i rigspolitichefembedets overvejelser, somdisse vigtige hensyn kræver.

Et flertal på 13 medlemmer indenfor kommis-sionen var af den opfattelse, at en rationel og til-fredsstillende løsning af spørgsmålet om politietsledelse alene kunne opnås ved at samle justitsmi-nisteriets og rigspolitichefens funktioner i en fæl-les styrelse direkte under justitsministeren i formaf et departement eller et direktorat (generaldi-rektorat), hvis chef havde direkte referat til mini-steren. Af disse muligheder foretrak flertalletudfra principielle administrative synspunkter di-rektoratsordningen. Et mindretal (1 medlem)kunne ikke tiltræde flertallets forslag, men fandti overensstemmelse med de af rigspolitichefen iunderudvalget fremførte synspunkter, at de påpe-gede mangler i det væsentlige ville kunne afhjæl-pes administrativt indenfor rammerne af dengældende ordning, bl.a. ved udvidelse af rigspoli-tichefens kompetence.

I overensstemmelse med forvaltningskommis-sionens indstilling nedsatte justitsministeriet imaj 1950 et sagkyndigt udvalg [Politiledelses-udvalget] omfattende repræsentanter for admini-strationen, anklagemyndigheden og politiets per-

212

sonaleorganisationer med den opgave at overvejemulighederne for gennemførelse af de i forvalt-ningskommissionens flertal og mindretal skitse-rede forslag til ændring af politiets øverste ledelse.

Udvalget, der afgav betænkning i marts 1951,fremkom med konkrete forslag om, hvorledes po-litiets ledelse burde opbygges, såfremt justitsmini-sterens og rigspolitichefens nuværende beføjelserhenlagdes til et direktorat eller til justitsministe-riet, eller såfremt man bibeholdt den nuværendeordning. Medens samtlige medlemmer udfra al-mene samfundsmæssige hensyn fandt det uheldigtat samle politiets ledelse i et direktorat, delte ud-valgets medlemmer sig med hensyn til de 2 andreløsninger i et flertal på 8 og et mindretal på 4medlemmer. Flertallet foretrak forslaget om atsamle justitsministeriets og rigspolitichefens be-føjelser i justitsministeriet, medens mindretalletforetrak forslaget om at bevare den nuværendedeling af ledelsen, men med visse udvidelser afrigspolitichefens beføjelser. Med hensyn til motive-ringen for de forskellige standpunkter henvises tiludvalgets betænkning, side 67-80.

Det må vel erkendes, at det af politiledelsesud-valget udarbejdede forslag til samling af justits-ministeriets og rigspolitichefens funktioner i ju-stitsministeriet frembyder visse fordele, men ju-stitsministeriet må dog anse den forslåede ord-ning for mindre hensigtsmæssig. Udvalget harmod en direktoratsordning navnlig anført, at po-litiet bør stå under tilsyn af et af politiet uafhæn-gigt administrativt organ, idet bibeholdelsen af etsådan uafhængigt organ efter udvalgets opfattelseer af meget stor betydning for bevarelsen af be-folkningens tillid til politiet. Denne indvendingkan til en vis grad også rettes mod en departe-mentsordning med beskæftigelse af egentligt poli-tipersonale i ministeriet. Endvidere ville ordnin-gens gennemførelse tillægge justitsministerietvisse praktisk politimæssige opgaver, f.eks. ledel-sen af udrykningstjenesten, hvis løsning vanske-ligt kan forenes med den traditionelle departe-mentale arbejdsform. Da det endelig er muligt atafhjælpe en væsentlig del af ulemperne ved denbestående ordning uden at gennemføre principi-elle ændringer i denne, har justitsministeriet fun-det det betænkeligt at stille forslag om rigspoliti-chefembedets nedlæggelse.

Efter ministeriets opfattelse vil en forsvarligløsning af ledelsesspørgsmålet ikke kunne tilveje-bringes ved administrative foranstaltningeralene. Der søges derfor ved det foreliggende lov-forslag gennemført forskellige ændringer i ogtilføjelser til retsplejelovens bestemmelser om poli-timyndigheden.

Ved de foreslåede ændringer reguleres rigspoli-tichefembedets fremtidige forhold til justitsministe-riet, chefen for politiets efterretningstjeneste, poli-tidirektøren i København og politimestrene under

hensyntagen til den siden enhedspolitiordningensgennemførelse stedfundne udvikling og de ind-vundne erfaringer. Rigspolitichefembedet bevarersin stilling som rent administrativ myndighedunder justitsministeriet med bestemt afgrænsedebeføjelser og – bortset fra fremmedtilsynet – udenudøvende myndighed. Nogle af de opgaver ved-rørende politiets administration, der nu henhørerunder justitsministeriet, foreslås fremtidig vareta-get af rigspolitichefen, hvorved en af de med dennuværende ordning forbundne ulemper, nemligdobbeltbehandling af mindre vigtige sager, søgesundgået. Endvidere foreslås regnskabsførelsenvedrørende udgifterne til politivæsenet, der nu erdelt mellem rigspolitichefens og justitsministerietsbogholderi, samlet hos rigspolitichefen, ligesomder foreslås tillagt rigspolitichefen beføjelse til atudøve tilsyn med politidirektørens og politimestre-nes almindelige tilrettelæggelse af politiets ar-bejde. Herved skabes der mulighed for en mere ef-fektiv kontrol med politikredsenes dispositioner aføkonomisk rækkevidde. Medens forhandlingernemed politiets organisationer, også for så vidtangår spørgsmål af større principiel eller finansielbetydning, hidtil som regel er foregået hos rigspo-litichefen, agter justitsministeriet at foranledige,at sådanne forhandlinger fremtidig finder sted iministeriet. Herved mener man at kunne mod-virke den af forvaltningskommissionen påpegedefare for, at der ikke bliver taget fornødent hensyntil statsforvaltningens økonomi og til fastholdelseaf en fælles linie i administrationen af de forskel-lige tjenestemandsgruppers forhold.

Inden for de ved lovforslaget afstukne rammeragter justitsministeriet administrativt i forholdetmellem rigspolitichefen og politikredsene at be-vare disses selvstændighed.

…”

Bestemmelserne om justitsministeren i retsple-jelovens §§ 110, nr. 4, 111, stk. 2 og 3, 112, stk.2, 114, stk. 3, og 115 a, stk. 6, behandles ikkeunder dette kapitel. Bestemmelsen i § 115 a,stk. 6, behandles i kapitel 3 om samarbejdetmellem politiet og de kommunale myndighederinden for rammerne af lokalnævnsordningen.Der henvises i øvrigt til beskrivelsen i kapitel 13om retsplejelovens kapitel 11.

Justitsministeren er efter retsplejelovens §109 politiets øverste foresatte og udøver sin be-føjelse gennem Rigspolitichefen, politimestreneog politidirektøren.

Bestemmelsen i sin nuværende formuleringer som nævnt indsat ved lov nr. 205 af 11. juni1954 om ændring af lov om rettens pleje(Politiets ledelse m.v.). Af bemærkningernefremgår, at bestemmelsen videreførte ordnin-gen efter lov nr. 166 af 18. maj 1937 om politietsog arrestvæsenets ordning m.v.

213

Politimesteren har efter retsplejelovens §114, stk. 1, den selvstændige ledelse af politi-kredsens politi samt ansvaret for varetagelsenaf de opgaver, der påhviler politiet.

Når det drejer sig om politimesterens opga-ver som ordenshåndhævende myndighed, refe-rerer politimesteren direkte til justitsministe-ren, jf. § 109, stk. 1. Rigspolitichefen kan såle-des ikke – som nærmere beskrevet nedenfor iafsnit 11.6. – uden særlig bemyndigelse give po-litimesteren tjenestebefalinger vedrørende kon-krete politiforretninger. Politimesterens opgavesom lokal anklagemyndighed er omtalt neden-for under afsnit 11.7.4.

Justitsministeren har ud over sin alminde-lige befalingsmyndighed i § 109 i medfør af §114, stk. 4, adgang til at bemyndige en særligdertil udpeget tjenestemand til at overtage le-delsen af og ansvaret for en særlig opgave udenhensyn til politikredsinddelingen.

Bestemmelsen er som nævnt affattet ved lovnr. 205 af 11. juni 1954 om ændring af lov omrettens pleje (Politiets ledelse m.v.).

Af bemærkningerne til bestemmelsen i §114, stk. 4, (Folketingstidende 1953/1954, til-læg A, sp. 2169) fremgår, at stk. 4 svarer til dendagældende regel i § 114, stk. 3, i lov nr. 166 af18. maj 1937 om politiets og arrestvæsenetsordning, men at ”Man … dog (havde) fundetdet ønskeligt, at der åbnes mulighed for, at ogsåtjenestemænd uden for politiet kan beskikkestil at varetage de i stk. 5 (nu stk. 4) omhandledeopgaver”.

I § 114, stk. 3, i 1937-loven blev det fastsat, athvor en politimæssig opgave var af særegen be-skaffenhed, og det fandtes ønskeligt at træffesærlige bestemmelser med hensyn til sagensledelse, kunne justitsministeren bemyndige po-litidirektøren, en enkelt politimester eller enanden tjenestemand inden for politiet til aleneat overtage ledelsen af og ansvaret for gennem-førelsen af den pågældende opgave.

Justitsministeren fremsatte den 11. februar1936 forslag til lov om politiets og arrestvæse-nets ordning m.v. (Folketingstidende 1915/1936, tillæg A, sp. 2784f). Lovforslaget blev efter1. behandling i Folketinget henvist til et udvalg.Det pågældende udvalg nåede imidlertid ikkeat afslutte arbejdet. Justitsministeren fremsatteherefter den 7. oktober 1936 lovforslaget på nyi det væsentlige i uforandret form. I bemærk-ningerne til lovforslaget af 11. februar 1936 erdet blot anført, at reglen i § 114, stk. 3, var ny. § 114, stk. 2 og 3, er nærmere beskrevet ne-denfor i afsnit 11.6.2.

11.4. Forholdet mellem Justits-ministeriet og anklagemyndig-heden.

Det følger af retsplejelovens § 98, at justitsmini-steren er de offentlige anklagere overordnet ogfører tilsyn med disse. Justitsministeren kanfastsætte bestemmelser om de offentlige ankla-geres udførelse af deres opgaver, ligesom hankan give de offentlige anklagere pålæg ved-rørende behandlingen af konkrete sager, her-under om at begynde eller fortsætte, undladeeller standse forfølgning, jf. § 98, stk. 2 og 3.

Justitsministeriet behandler endelig efterstk. 4 klager over afgørelser truffet af Rigsadvo-katen som 1. instans.

Justitsministeren er således efter retsplejelo-ven tillagt meget vidtgående beføjelser til atgribe ind i enkeltsager. Justitsministeren er dogmeget tilbageholdende med at gribe ind i kon-krete sager.

Spørgsmålet om justitsministerens adgangtil at give tjenestebefalinger i de enkelte sagerhar bl.a. været rejst i forbindelse med de æn-dringer, der blev indført i anklagemyndighe-dens struktur i 1992 og som byggede på Rets-plejerådets overvejelser i betænkning nr. 1194fra 1990 om anklagemyndighedens struktur.

I betænkning nr. 1194/1990 anføres side 20således bl.a. følgende vedrørende justitsmini-sterens adgang til at give pålæg med hensyn tilkonkrete sager:

”Bestemmelsen anvendes efter mangeårigpraksis kun i ekstraordinære tilfælde til at om-gøre rigsadvokatens beslutning om påtale elleranke, hvorimod adgangen for justitsministeren tilat omgøre en beslutning om at undlade påtale eranvendt i noget videre omfang”.

I besvarelsen af 29. april 1992 af spørgsmålnr. 14 og 15 fra Folketingets Retsudvalg ved-rørende forslag til lov om ændring af retspleje-loven m.v. (Anklagemyndighedens struktur)anfører Justitsministeriet bl.a. følgende:

”Justitsministeriet har i hidtidig praksis udvisttilbageholdenhed med i kraft af det almindeligeover-underordnelsesforhold at gribe ind i kon-krete sager. Denne tilbageholdende linie må for-ventes fortsat også efter en gennemførelse af lov-forslaget om anklagemyndighedens struktur. Ikkeblot mere principielle grunde men også praktiskegrunde taler herfor. En af fordelene ved at gen-nemføre et to-instans princip for alle afgørelser,som træffes af anklagemyndigheden som led i for-følgningen af straffesager, vil således være en væ-sentlig formindskelse af antallet af konkrete sageri Justitsministeriet (og hos rigsadvokaten), hvor-ved der frigøres ressourcer til andre opgaver.Dette mål vil imidlertid ikke fuldt ud blive nået,såfremt Justitsministeriet fremover i videre om-

214

fang end hidtil i kraft af over-underordnelsesfor-holdet griber ind i konkrete sager.

Begrænsningen af klageadgangen til justitsmi-nisteren og rigsadvokaten medfører imidlertidikke, at mere betydelige og principielle sager ikkekan behandles af disse myndigheder. Der vil såle-des efter forslaget fortsat være adgang for justits-ministeren og rigsadvokaten til at gribe ind i kon-krete sager, herunder i sager, som indeholderprincipielle spørgsmål, eller som af andre grundefindes at burde undergives fornyet behandling.”

11.5. Rigspolitichefens opgaver.

I dette afsnit beskrives i hovedtræk Rigspoliti-chefens opgaver. Bestemmelserne herom er in-deholdt i retsplejelovens §§ 110, 114, stk. 2 og 3.Ved Rigspolitichefembedet er ansat ca. 2000,hvortil kommer ca. 600 elever på Politiskolen.

11.5.1. Retsplejelovens § 110.

Den nuværende bestemmelse i § 110 er somnævnt ovenfor under afsnit 11.3. affattet ved lovnr. 205 af 11. juni 1954 om ændringer i lov omrettens pleje (Politiets ledelse m.v.) som ændretved lov nr. 181 af 7. juni 1958 om ændringer i lovom rettens pleje (Politiets ledelse m.v.) og lovnr. 325 af 13. juni 1973 om ændring af retspleje-loven (Lokalnævn vedrørende politiets virk-somhed og behandling af klager over politietm.v.).

Af bemærkningerne til § 110 (Folketingsti-dende 1953/1954, tillæg A, sp. 2166f) fremgårbl.a. følgende:

”Bestemmelserne om rigspolitichefens beføjelserhar samme indhold som den gældende § 109, stk.4, bortset fra følgende ændringer og tilføjelser:

Bestemmelsen i nr. 2 svarer til den gældenderetsplejelovs § 109, stk. 4, nr. 2, idet man dog fo-reslår, dels at politimestrenes beføjelse til atikende bøder udvides til at angå bøder indtil 25kr., jfr. dog tjenestemandsloven § 18, 2. pkt., dels– i overensstemmelse med politiledelsesudvalgetsindstilling (udvalgets betænkning side 43) – atrigspolitichefens kompetence til at afgøre discipli-nære sager i forhold til den gældende praksis ud-vides til at omfatte alle tilfælde, hvor disse sagerafgøres med bøde.

Bestemmelserne i nr. 3 og 4 erstatter den gæl-dende retsplejelovs § 109, stk. 4, nr. 3. Man harunder overvejelse at gennemføre en standardise-ring af politiets kontorinventar og i forbindelsehermed at centralisere anskaffelsen af sådanneeffekter. Også med hensyn til andre anskaffelser,der afholdes af politiets kontorholdskonto, kan det

være praktisk at gennemføre ensartede retnings-linier, eventuelt fællesindkøb. Man finder det der-for hensigtsmæssigt, at det overdrages til rigspoli-tichefen at varetage anskaffelsen og forvaltningenaf – ikke blot som hidtil af politiets udrustning –men også af dets kontorhold. Herved vil justits-ministeriet blive aflastet for at antal mindre vig-tige sager. Administrationen af de af politiet le-jede lokaler forbliver dog i ministeriet. Vigtigeresager i øvrigt, f.eks. om fastsættelse af almindeligeretningslinier for møblering m.v. af politiets loka-ler og om anskaffelse af større mængder inventar,der medfører overskridelse af de ordinære bevil-linger, må naturligvis som hidtil forelægges mini-steriet.

Ved den i nr. 4 foreslåede bestemmelse på-lægger man rigspolitichefen på justitsministerietsog egne vegne bl.a. på grundlag af de af politidi-rektøren og politimestrene udfærdigede regn-skabsoversigter at føre regnskabet vedrørende alleudgifter til politivæsenet, hvorved man imøde-kommer forvaltningskommissionens henstillingom en samlet regnskabsførelse, der muliggør enmere effektiv kontrol med politiets økonomiskeadministration.

Bestemmelsen i nr. 5 erstatter bestemmelsernei retsplejelovens § 109, stk. 4, nr. 4-6.

…Det følger af den nu foreslåede affattelse, at

politiafdelinger, der fremtidig måtte blive oprettetuden tilknytning til en bestemt politikreds, vilblive henlagt under rigspolitichefen.

Bestemmelsen i stk. 6 er enslydende med dengældende § 109, stk. 4, nr. 7.”

Ved 1954-loven blev politiets efterretningstjene-ste formelt adskilt fra Rigspolitichefen og ud-trykkeligt nævnt i retsplejeloven. Den selvstæn-dige stilling som chef for politiets efterretnings-tjeneste blev ved lov nr. 181 af 7. juni 1958 omændring af retsplejeloven (Lokalnævn ved-rørende politiets virksomhed og behandling afklager over politiet m.v.) nedlagt. Politiets efter-retningstjeneste blev herefter på ny organisato-risk placeret under Rigspolitichefen, jf. retsple-jelovens § 110, nr. 5, hvorefter politiafdelinger,der ikke er knyttet til en bestemt politikreds,henhører under Rigspolitichefen. Samtidig blevden daværende bestemmelse i retsplejelovens§ 114, stk. 4, hvorefter beføjelserne efter § 114,stk. 2 og 3, 1. pkt., for så vidt angår politiets ef-terretningstjeneste tilkom chefen for efterret-ningstjenesten, ophævet.

Ved lov nr. 325 af 13. juni 1973 om ændringaf retsplejeloven (Lokalnævn vedrørende politi-ets virksomhed og behandling af klager overpolitiet m.v.) blev den daværende bestemmelsei retsplejelovens § 110, nr. 2 ophævet. Efterdenne bestemmelse var under Rigspolitichefen

215

henlagt disciplinære sager angående politikorp-set og politiets kontorpersonale. Sager, derskønnedes at kunne medføre afskedigelse, for-flyttelse eller degradering, blev dog afgjort afjustitsministeren. Mindre disciplinære forseel-ser kunne afgøres af politimesteren (chefen forpolitiets efterretningstjeneste eller politidirek-tøren) med advarsel, irettesættelse eller bødepå 25 kr. eller derunder.

Af bemærkningerne (Folketingstidende1972/1973, tillæg A, sp. 4813f) fremgår, atJustitsministeriet kunne tiltræde Strukturud-valgets forslag om, at § 110, nr. 2, blev ophævetog erstattet af en vidtgående bemyndigelse frajustitsministeren til rigspolitichefen til at træffeafgørelse i disciplinærsager. Ved Justitsministe-riets cirkulæreskrivelse af 18. juni 1973 blevRigspolitichefens kompetence opretholdt.

Justitsministeriet har desuden siden 1973ved flere bekendtgørelser udvidet Rigspoliti-chefens kompetence vedrørende udnævnelseog afskedigelse af tjenestemænd i politiet. AfJustitsministeriets bekendtgørelse nr. 430 af 19.juni 1989 om udnævnelse og afskedigelse af tje-nestemænd i lønramme 1-35 i politiet fremgår,at udnævnelse og afskedigelse af tjenestemændi lønramme 1-35 i politiet foretages af rigspoliti-chefen, jf. § 1, stk. 1. Efter bekendtgørelsens §1, stk. 2, kan uansøgt afskedigelse kun foreta-ges af justitsministeren. Det følger endvidere afbekendtgørelsens § 2, at justitsministeren fore-tager udnævnelse i og afskedigelse fra stillin-ger, hvor det er en forudsætning for ansættelse,at indehaveren har juridisk kandidateksameneller anden højere uddannelse. Rigspolitiche-fens kompetence på det administrative områdeer nærmere beskrevet nedenfor i afsnit 11.6.1.

11.5.2. De centrale politiafdelinger.

Efter retsplejelovens § 110, nr. 4, henlæggesunder Rigspolitichefen politiafdelinger, der ikkeer knyttet til en bestemt politikreds, medmin-dre der af justitsministeren træffes anden be-stemmelse. Det drejer sig for tiden om Rigs-politichefens færdselsafdeling, rejseafdelingen,udrykningstjenesten, aktionsstyrken, politihun-detjenesten, kriminalteknisk afdeling, Det nati-onale efterforskningsstøttecenter (NEC), Inter-nationale relationer – Interpol København, Poli-tiskolen samt Politiets Efterretningstjeneste.

Alle disse afdelinger hører – på nær Politi-skolen og Politiets Efterretningstjeneste - un-der Rigspolitichefens afdeling A. Nedenfor ernærmere beskrevet en række strukturændrin-ger, der er er ved at blive gennemført i AfdelingA.

Rigspolitichefen traf i juni 2000 beslutning

om - per 1. oktober 2000 - at nedlægge Eftersøg-ningstjenesten, således at hovedparten af per-sonalet blev overført til politikredsene.Eftersøgning af udeblevne og undvegne fraKriminalforsorgens institutioner forestås heref-ter af politikredsene. Rigspolitichefen beslut-tede endvidere – som led i udmøntningen af fle-rårs-aftalen for politiet 2000-2003 – at de krimi-nalpræventive sikringsopgaver med virkningfra 1. januar 2001 skulle overføres til politikred-sene fra de regionale kriminaltekniske afdelin-ger i Ålborg, Århus, Kolding og Odense.Kriminalpræventiv sektion i KriminaltekniskAfdeling i København blev 1. januar 2001 over-ført til Det Kriminalpræventive Råds Sekreta-riat. Dette indebar, at kriminalpræventiv rådgiv-ning og foredragsvirksomhed fremover indgår ipolitikredsenes øvrige kriminalpræventive ind-sats. Der vil dog i et vist omfang – under hensyntil opgavens kompleksitet – kunne ydes bistandfra Det Kriminalpræventive Råds Sekretariat.

Rigspolitichefens færdselsafdeling består idag af en central afdeling i København og 13 re-gionale færdselsafdelinger. Færdselspolitiet eren assistanceenhed, hvis primære opgave er atbistå politikredsene ved færdselsovervågning.Færdselspolitiet bistår endvidere kredsene vedløsning af alle politimæssige opgaver – særligtlokale færdselsmæssige opgaver – herunderledsagelse af transporter med farligt gods,såkaldte tungvognskontroller, kontrol vedmotor- eller cykelløb, trafiktælling og trafikana-lyse, eskortekørsel ved statsbesøg m.v. Politi-kredsene kan endvidere anmode færdselspoli-tiet om assistance ved alvorlige og hastende op-gaver, f.eks. færdselsuheld, hvor assistance kantilkaldes til afspærring, førstehjælp og indle-dende efterforskning.

Færdselspolitiets centralafdeling i Køben-havn varetager særlige opgaver af mere over-ordnet og analytisk karakter, herunder samar-bejde med andre myndigheder, køreuddan-nelse, administration af måleudstyr m.v.

Rejseafdelingens primære opgave er at ydeassistance til politikredsene uden for Køben-havn i forbindelse med alvorlige forbrydelsereller ulykker m.v. Det drejer sig typisk om ef-terforskningsmæssig bistand til drabssager ogsager om særlig grov brand-, volds- og sædelig-hedskriminalitet. Rejseafdelingen yder tilligeteknisk assistance til politikredsene i forbin-delse med aflytning og videoovervågning, lige-som afdelingen råder over en observations-gruppe, der kan bistå politikredsene ved f.eks.skygning i større sager.

Rejseafdelingen er opdelt i 5 sektioner. Drabssektionen yder bistand til politikreds-

ene til efterforskning af sager vedrørende drabog drabsforsøg i de tilfælde, hvor sagen ikke

216

straks er fuldt opklaret og gerningsmandenfundet.

Bedrageri-, tyveri- og miljøsektionen samtnarkotikasektionen yder bistand til politikreds-ene til efterforskning i sager vedrørende omfat-tende, alvorlige forbrydelser, samt tillige vedmindre alvorlige forbrydelser, hvor sagen kræ-ver særlig ekspertise eller erfaring.

Rejseafdelingen råder endelig over en femtesektion, der varetager efterforskning i straffe-sager og diciplinærsager rettet mod offentligtansatte.

Der er i 2001 truffet beslutning om visse ju-steringer af Afdeling A´s organisatoriske op-bygning m.v. Disse ændringer medfører bl.a., atdele af Rejseafdelingen sammenlægges medKriminalteknisk Afdeling. Rejseafdelingens ob-servationsgruppe påtænkes overflyttet til DetNationale Efterforskningsstøttecenter (NEC).Det Nationale Efterforskningsstøttecenter ernærmere omtalt nedenfor under afsnit 11.9.4.

For så vidt angår færdselspolitiet indebærerstrukturændringerne, at færdselsopgaver afmere almen karakter skal løses i større, menfærre, decentrale afdelinger end i dag, hvorRigspolitichefen som nævnt ovenfor har 13 re-gionale færdelsafdelinger. Færdselspolitietscentralafdeling i København skal i højere gradvaretage særlige sagsområder, hvor der krævesen meget specialiseret faglig ekspertise.

Det Kriminalpræventive Råds sekretariat ogAfdelingen for Særlig Økonomisk Kriminalitetberøres ikke af de organisatoriske ændringer.Afdelingen for Særlig Økonomisk Kriminalitetyder efterforskningsmæssig bistand tilStatsadvokaten for Særlig Økonomisk Krimina-litet.

Strukturændringerne påregnes gennemførti løbet af 2002.

Rigspolitichefen har som udgangspunktingen selvstændig operativ beføjelse i politi-kredsene. I det omfang de centrale afdelingeryder assistance m.v. i politikredsene, sker ar-bejdet således som hovedregel på den stedligepolitimesters ansvar, jf. retsplejelovens § 114.Rigspolitichefens kompetence på det politiope-rative område er nærmere beskrevet nedenforunder afsnit 11.6.2.

11.6. Rigspolitichefens kompetence iforhold til politimestrene.

Forholdet mellem Rigspolitichefen og politime-strene er beskrevet i retsplejelovens § 114, stk.1 - 3, der er citeret ovenfor under afsnit 11.3.

11.6.1. Rigspolitichefens kompetence pådet administrative område.

Efter § 114, stk. 1, har politimestrene (politidi-rektøren) den selvstændige ledelse af kredsenspoliti samt ansvaret for udførelsen af det politietpåhvilende arbejde. Efter retsplejelovens § 114,stk. 2, fører rigspolitichefen tilsyn med politidi-rektørens og politimestrenes almindelige tilret-telæggelse af politiets arbejde. Rigspolitichefenkan give almindelige bestemmelser herom.

Bestemmelsen i retsplejelovens § 114, stk. 1,er i sin nuværende form affattet ved lov nr. 205af 11. juni 1954 om ændring af lov om rettenspleje (Politiets ledelse m.v.). § 114, stk. 1, harsamme indhold som den dagældende bestem-melse i § 114, stk. 1, 1. pkt., i retsplejeloven af1937.

I bemærkningerne til § 114, stk. 2, (Folke-tingstidende 1953/1954, tillæg A, sp. 2168) eranført følgende:

”…Stk. 2 erstatter retsplejelovens § 114, stk. 1, 2.

pkt., der er ændret i overensstemmelse med det iindledningen anførte, således at rigspolitichefensbeføjelse til at føre tilsyn med den almindelige til-rettelæggelse af politiets arbejde i samtlige poli-tikredse understreges.

…”

Retsplejelovens § 114, stk. 1 og 2, fik den nu-værende formulering ved lov nr. 205 af 11. juni1954 om ændring af lov om rettens pleje.Lovændringen byggede på en betænkning afgi-vet af et af Justitsministeriet nedsat udvalg ompolitiets øverste ledelse. Ved ændringen af §114, stk. 2, blev Rigspolitichefens adgang tilalene at føre tilsyn med den almindelige tilret-telæggelse af arbejdet i kredsene understreget.

Rigspolitichefen kan således alene give ret-ningslinier, der er gældende for alle politi-kredse. Finder Rigspolitichefen, at tjenesten ien politikreds ikke er tilrettelagt på en hen-sigtsmæssig måde, har Rigspolitichefen ikkeformelt kompetence til at ændre forholdet.Denne kompetence tilkommer efter retsplejelo-ven Justitsministeriet. Såfremt Rigspolitichefeni det enkelte tilfælde ikke kan nå til enighedmed den pågældende politimester, er han såle-des henvist til enten at indbringe spørgsmåletfor Justitsministeriet eller eventuelt at søge en

217

ændring gennemført ved begrænsninger i tilde-ling af personale eller materiel.

I forbindelse med den seneste større regule-ring af de overordnede ledelsesforhold i 1954blev det i bemærkningerne til lovforslaget fast-slået, at Rigspolitichefembedet skulle bevaressom en rent administrativ myndighed underJustitsministeriet med bestemt afgrænsede be-føjelser og - bortset fra fremmedtilsynet - udenudøvende myndighed.

Det blev samtidig tilkendegivet, at en væ-sentlig del af ulemperne ved den beståendeordning, som Forvaltningskommissionen af1946 og Politiledelsesudvalget fra 1950 havdepåpeget, ville kunne afhjælpes. De forhold, somsærligt var blevet fremhævet, var en vis dob-beltbehandling i Rigspolitichefembedet ogJustitsministeriet, uhensigtsmæssigheder i re-lation til budget- og bevillingsadministrationensamt i relation til personaleforvaltningen.

Der blev i forbindelse med og i forlængelseaf retsplejelovsændringen i 1954 gennemført enrække justeringer i Rigspolitichefens kompe-tence. Ved loven (§ 110, nr. 2) blev kontorper-sonalet i politiet underlagt Rigspolitichefen påsamme måde som det politiuddannede perso-nale. Rigspolitichefen skulle således forestå be-handlingen af disciplinærsager mod polititjene-stemænd og tjenestemandsansat kontorperso-nale med undtagelse af de sager, der skønnedesat burde medføre afskedigelse. Afskedigelses-sager og sager mod tjenestemænd i stillinger,hvor det er en forudsætning for ansættelse, atindehaveren har juridisk kandidateksameneller anden højere uddannelse skulle fortsat af-gøres af Justitsministeriet.

Siden midten af 70'erne er der herudover fo-retaget en række udvidelser af Rigspolitiche-fens arbejdsområder. Disse udvidelser på hen-holdsvis personaleområdet og området for øko-nomiforvaltning og revision er i det følgendekort beskrevet.

11.6.1.1. Personaleområdet.

Bestemmelsen i retsplejelovens § 110, nr. 2, derfastlagde Rigspolitichefens kompetence i rela-tion til behandlingen af disciplinærsager modpolitipersonale og kontorpersonale i politiet,blev ophævet med virkning fra den 1. juli 1973.Rigspolitichefens kompetence blev imidlertidfastholdt ved en cirkulæreskrivelse af 18. juni1973 fra Justitsministeriet udstedt efter indstil-ling fra Strukturudvalget.

Justitsministeriet har endvidere siden 1. ja-nuar 1973 et antal gange ved bekendtgørelserudvidet Rigspolitichefens kompetence i relationtil udnævnelse og afskedigelse af tjenestemænd

i politiet. Rigspolitichefens kompetence omfat-ter således i dag tjenestemænd i lønramme 1-35. Uansøgt afsked kan efter tjenestemandslo-ven alene foretages af justitsministeren. Ansæt-telse i og afskedigelse fra stillinger over løn-ramme 35 og i stillinger, hvor det er en forud-sætning for ansættelse, at indehaveren har juri-disk kandidateksamen eller anden højere ud-dannelse, afgøres af Justitsministeriet.

Rigspolitichefen er således personaleforval-tende myndighed for det samlede politiuddan-nede og kontoruddannede personale i politiet.Det juridisk uddannede personale ansættes afog administreres i øvrigt personalemæssigt afJustitsministeriet.

Administrationen af personalesager ved-rørende ansatte under anklagemyndighedenvaretages ligeledes af Rigspolitichefen i over-ensstemmelse med en cirkulæreskrivelse fraJustitsministeriet af 9. marts 1973. Som for poli-tipersonalets vedkommende gælder det, at be-handlingen af sager vedrørende det juridiskepersonale forestås af Justitsministeriet.

11.6.1.2. Økonomiforvaltning.

Rigspolitichefen varetager i dag den samledeøkonomiforvaltning for politi og anklagemyn-dighed og udarbejder bidrag til de årlige bevil-lingslove. Rigspolitichefens kompetence i rela-tion til anklagemyndighedens budget og regn-skabsførelse blev fastlagt ved Justitsministe-riets cirkulæreskrivelse af 9. marts 1973.

Med virkning fra den 1. januar 1993 beslut-tede Justitsministeriet endvidere, at anlægsop-gaver vedrørende politi og anklagemyndighed,der hidtil var blevet varetaget af Justitsministe-riet, skulle overføres til Rigspolitichefen.

Justitsministeriet forestår således i dagalene fordelingen af den samlede anlægsbevil-ling, ligesom ministeriet forestår den overord-nede prioritering af, hvilke byggerier der skaliværksættes, samt på hvilket tidspunkt detteskal ske.

11.6.1.3. Revision.

Justitsministeriet og Rigsrevisionen har medvirkning fra den 1. januar 1988 aftalt at etablereen intern revisionssektion i tilknytning til en af-deling under Rigspolitichefembedet.

Rigspolitichefens interne revisionssektionindgår som et led i Justitsministeriets ogRigspolitichefens økonomiske styring, og revi-sionssektionens opgave er - med visse nær-mere opregnede undtagelser - at varetage revi-sionen af politikredsenes og anklagemyndighe-

218

dens samlede regnskaber. Med virkning fraden 1. april 1991 er tillige revisionen afRigspolitichefembedets regnskaber omfattet afrevisionssektionens kompetence.

Ud over revisionssektionen varetagerRigsrevisionen fortsat visse revisionsopgaverinden for politi og anklagemyndighed (bevil-lingskontrol, revision af anviste ydelser foreta-get over Rigspolitichefens edb-lønsystem m.v.),ligesom Justitsministeriet har udpeget et antalkasseinspektører, som - i et samarbejde med re-visionssektionen - forestår uanmeldte kasse- ogbeholdningseftersyn m.v. ved embederne.

11.6.2. Rigspolitichefens kompetence pådet politioperative område.

Udøvelsen af polititjenesten i de enkelte kredseer som udgangspunkt politimestrenes (Politidi-rektørens) kompetence, jf. retsplejelovens §114, stk. 1.

I § 114, stk. 3, er det endvidere fastsat, at itilfælde, hvor en politiundersøgelse eller andenpolitimæssig opgave nødvendiggør et samar-bejde mellem flere politikredse eller kræversærlige forholdsregler, kan Rigspolitichefenefter forhandling med vedkommende politime-ster (Politidirektøren) træffe de foranstaltnin-ger, som måtte findes påkrævede. Justitsmini-steren fastsætter de nærmere regler herom.

I bemærkningerne til bestemmelsen (Folke-tingstidende 1953/1954, tillæg A, sp. 2168) erdet anført, at reglen svarer til den dagældende§ 114, stk. 2, i 1937-loven. Dog havde man fun-det det rimeligt, at Politidirektøren i Køben-havn blev ligestillet med politimestrene i denomhandlede henseende.

Af bemærkningerne til den dagældende §114, stk. 2, i retsplejeloven af 1937 (Folketings-tidende 1935/1936, tillæg A, sp. 3795) fremgårfølgende:

”…Reglerne i Stk. 2 og 3 er nye. Om det samar-

bejde mellem Politikredsene, der nødvendigvismaa finde Sted i saadanne Tilfælde, haves der inugældende Ret ingen nærmere Forskrifter, menSamarbejdet har hidtil i det væsentlige beroetpaa Aftaler mellem Politimestrene i det enkelteTilfælde, hvor der viste sig Trang til etSamarbejde. Under den senere Tids Udviklinghar det imidlertid vist sig, at den nuværendeTilstand ikke er tilfredsstillende, og at der til-trænges visse Forskrifter, som sikrer, at enSamvirken finder Sted i alle de Tilfælde, hvor derer nogen Trang dertil. Hertil og til at sikre, atsaadanne Sager behandles på den mest hensigts-mæssige Maade, sigter de foreslaaede nye

Bestemmelser. Særlig har man anset det for paa-krævet, at Rigspolitichefen ved Hensyn til Sager,der er af Interesse udover den enkelte Politikreds’Omraade og Sager angaaende alvorlige Forbry-delser, bliver det Organ, som drager Omsorg for,at der sættes ind på den hurtigste og mest effek-tive Maade for derved at undgaa, at en Forbry-delse mulig sinkes i sin Opklaring eller eventueltikke opklares, fordi det nødvendige Samarbejdeikke har fundet Sted.

…”

Der fremgår ikke af forarbejderne i øvrigtnoget nærmere om, i hvilke tilfælde flere poli-tikredse kan samarbejde.

Rigspolitichefen er således i medfør af rets-plejelovens § 114, stk. 3, tillagt en kompetencetil at gennemføre en samordning af den politi-mæssige indsats. Rigspolitichefen kan således– i tilfælde hvor en politiundersøgelse elleranden politimæssig opgave nødvendiggør etsamarbejde mellem flere politikredse ellerkræver særlige forholdsregler – efter forhand-ling med vedkommende politimester (Politidi-rektøren) - træffe de foranstaltninger, sommåtte findes påkrævede. Justitsministeren fast-sætter de nærmere regler herom.

Justitsministeriet har ved et antal cirkulære-skrivelser givet Rigspolitichefen bemyndigelservedrørende spørgsmålet om ydelse af bistandm.v. mellem politikredsene.

Rigspolitichefen har således i henhold tilJustitsministeriets skrivelser af 20. maj 1963,17. maj 1968, 19. februar 1971 og 14. oktober1974 udstedt kundgørelse B, nr. 1 af 27. maj1992, som indeholder bestemmelser om hen-holdsvis bistand til opretholdelse af sikkerhed,fred og orden, bistand til efterforskning i krimi-nelle sager samt bestemmelser om kompe-tence- og ansvarsfordeling under ekstraordi-nære forhold.

Af kundgørelsens punkt 1 fremgår, at landetopdeles i syv regioner. Justitsministeren be-skikker i hver politiregion en politimester somregionspolitileder. Rigspolitichefen har efterreglerne bl.a. til opgave at lede politiets udryk-ningstjeneste, at forestå dannelsen af en akti-onsstyrke til løsning af særlige udrykningsop-gaver, at føre tilsyn med politihundetjenestensamt at være det centrale forbindelsesled mel-lem politiet og andre myndigheder med hen-blik på ydelse eller modtagelse af assistance.

Kundgørelsen fastsætter endvidere detalje-rede retningslinier for kompetenceforholdenemellem de berørte politimestre, regionspolitile-deren og Rigspolitichefen i forbindelse medløsning af politiopgaver, der kræver en størresamlet politistyrke, end den enkelte politikredsselv råder over.

219

Politiregionerne er nærmere beskrevet ne-denfor under afsnit 11.8.

Vedrørende de kriminalpolitimæssige opga-ver har Rigspolitichefen ligeledes efter bemyn-digelse fra justitsministeren fastsat regler for bi-stand til efterforskning i kriminelle sager ved-rørende visse alvorlige forbrydelser. For så vidtangår det efterforskningsmæssige område erlandet ikke inddelt i regioner svarende til dem,der gælder ved udførelsen af de ordenspoliti-mæssige opgaver.

Vedrørende bistand til politikredsene i for-bindelse med efterforskningsarbejdet er derfastsat retningslinier herfor i kundgørelsensdel II. Det efterforskningsmæssige samarbejdei regionsregi er nærmere omtalt nedenforunder afsnit 11.9.

Udover den generelle regulering i bistands-reglerne er Rigspolitichefen efter bemyndi-gelse fra Justitsministeriet på en række områ-der blevet tillagt kompetence. I det følgende ernævnt en række eksempler herpå.

Ved cirkulæreskrivelse af 30. april 1996 be-stemte Justitsministeriet - efter drøftelse medRigspolitichefen, Politidirektøren i København,Politimesterforeningen og Rigsadvokaten - atetablere en særlig styregruppe med henblik påat styrke koordineringen af den politimæssigeindsats mod rockerkriminalitet.

Ved en cirkulæreskrivelse af 23. september1997 bestemte Justitsministeriet endvidere, atpolitiets samlede indsats i grænseområdet modTyskland skulle styrkes gennem etableringenaf en fælles baglandspatrulje i Gråsten ogTønder politikreds, der skal varetage den fællesdanske patruljering i grænseområdet.

Der blev herefter i 1999 oprettet en særliggrænsepolitiafdeling ved landegrænsen medhenblik på at opnå en styrkelse og effektivise-ring af grænsekontrollen. Grænsepolitiafdelin-gen blev etableret ved en sammenlægning afden almindelige grænsekontrol i Gråsten ogTønder politikredse og den fælles baglandspa-trulje. Tanken bag sammenlægningen var, at eneffektiv politimæssig indsats mod grænseover-skridende kriminalitet og illegal indvandring idag forudsætter en anderledes koordineret ogmålrettet kontrolvirksomhed end den traditio-nelle grænsekontrol. Grænsepolitiafdelingen hari dag - efter Danmarks indtræden i det praktiskeSchengen-samarbejde i marts 2001 - til opgave atudføre målrettet kontrolvirksomhed i det næregrænseområde, men vil også kunne bistå politi-kredsene i Jylland og på Fyn med målrettedekontrolindsatser på udlændingeområdet.

Det er endvidere etableret en grænsepoliti-afdeling på Lolland og Falster. Afdelingen skaludføre kontrolvirksomhed på Lolland og Fal-ster, men vil tillige kunne yde bistand til målret-

tede kontrolindsatser på Sjælland.Rigspolitichefen udsendte i 1998 en rund-

skrivelse om etablering af et nationalt efter-forskningsstøttecenter (NEC). Rigspolitichefennedsatte endvidere i 1999 en arbejdsgruppe,der skulle udarbejde forslag til etablering af re-gionale efterforskningsstøttecentre (REC). Deter besluttet, at der skal etableres regionale ef-terforskningsstøttecentre i landets 7 politiregi-oner. Efterforskningsstøttecentrene er beskre-vet nedenfor i afsnit 11.9.4.

Der blev i sommeren 1999 oprettet et cen-tralt register vedrørende registrering af gade-bandemedlemmer som følge af en rapport omgadebander fra september 1998. I tilknytninghertil blev der i september 1999 udarbejdetendnu en rapport om gadebander, der bl.a. an-fører, at gadebandeproblemet bør løses lokalt iet tværfagligt samarbejde og med politimæssigstøtte fra regionale og nationale komponenter(f.eks. NEC). Indsatsen mod gadebander ernærmere omtalt i kapitel 6 om udviklingsaktivi-teter inden for politiet, afsnit 6.2.5.1.

Rigspolitichefen har endelig i 2000 nedsat enstyregruppe vedrørende efterforsknings-støtte-centrene samt grænseoverskridende organise-ret kriminalitet.

Styregruppen skal videreføre det arbejde,som hidtil er udført af den særlige styregruppevedrørende rocker-kriminalitet. Formålet erbl.a., at erfaringerne fra indsatsen mod rocker-kriminalitet mere generelt skal anvendes vedindsatsen mod kriminalitet, der kan betegnessom landegrænse- eller politikredsgrænseover-skridende, eller som i øvrigt er organiseret ellerefterforskningsmæssigt kompliceret. Dette kanf.eks. dreje sig om rocker-kriminalitet, narko-tikakriminalitet, handel med kvinder, ciga-retsmugling, gadebander, graffiti, hooliga-nisme o.lign. Styregruppen skal endvidere fun-gere som en følgegruppe i relation til de regio-nale efterforskningsstøttecentres virksomhed.

11.7. Den overordnede anklagemyndig-heds kompetence, forholdet mel-lem Rigsadvokaten, statsadvoka-terne og politimestrene.

11.7.1. Indledning.

Anklagemyndighedens opbygning og opgaverer nærmere beskrevet i retsplejelovens kapitel10, §§ 95-107.

De offentlige anklagere er efter retsplejelo-vens § 95 Rigsadvokaten, statsadvokaterne, po-litimestrene (i København Politidirektøren)

220

samt de personer, der er antaget til bistand fordisse ved den retlige behandling af straffesager.

Anklagemyndighedens opgave er i forbin-delse med politiet at forfølge forbrydelser efterreglerne i retsplejeloven, jf. § 96, stk. 1.Anklagemyndigheden skal i denne forbindelseefter § 96, stk. 2, som overordnet målsætningfor sit arbejde fremme enhver sag med den hur-tighed, som sagens beskaffenhed tillader.Anklagemyndigheden skal derved ikke blotpåse, at strafskyldige personer drages til an-svar, men også at forfølgning af uskyldige ikkefinder sted. Dette betegnes ”objektivitetsprin-cippet”.

Efter § 98, stk. 1, er anklagemyndighedenunderlagt justitsministeren, der fører tilsynmed de offentlige anklagere. Justitsministerenkan endvidere fastsætte bestemmelser om deoffentlige anklageres udførelse af deres opga-ver, ligesom han kan give pålæg vedrørende be-handlingen af konkrete sager, herunder om atbegynde eller fortsætte, undlade eller standseforfølgning, jf. stk. 2 og 3. Justitsministeren be-handler endelig klager over afgørelser truffet afRigsadvokaten som 1. instans.

11.7.2. Rigsadvokaten.

Rigsadvokaten varetager efter retsplejelovens §99, stk. 1, udførelsen af straffesager ved Høje-steret og virker ved Den Særlige Klageret.

Ifølge § 99, stk. 2, er Rigsadvokaten de øv-rige offentlige anklagere overordnet og førertilsyn med disse. Rigsadvokaten kan endviderefastsætte bestemmelser og meddele pålægefter regler svarende til § 98, stk. 2 og 3. Rigs-advokaten fastsætter således bestemmelserom, hvordan de offentlige anklagere skal ud-føre deres opgaver, ligesom han kan give pålægom behandlingen af konkrete sager. De gene-relle instrukser udgives bl.a. i Rigsadvokatensmeddelelser. Rigsadvokaten har f.eks. i Med-delelse nr. 7/1992 fastsat nærmere retningsli-nier om påtalekompetencen og forelæggelses-regler m.v. for anklagemyndigheden.

I 1990 afgav Retsplejerådet betænkning nr.1194 om anklagemyndighedens struktur. Be-tænkningen dannede grundlag for et af justits-ministeren den 22. januar 1992 fremsat lovfor-slag om ændringer i anklagemyndighedensstruktur. Lovforslaget blev vedtaget som lov nr.385 af 20. maj 1992 og trådte i kraft den 1. okto-ber 1992. Lovændringen medførte bl.a. en udvi-delse af statsadvokaternes pligt til kontrol ogtilsyn med arbejdstilrettelæggelsen og sagsbe-handlingen i politikredsene.

I bemærkningerne til lovforslaget er det an-ført, at denne ordning vil betyde en frem-

hævelse af Rigsadvokatens placering som dencentrale, koordinerende og instruerende myn-dighed inden for anklagemyndigheden. Det for-udsættes endvidere, at ændringen vil frigøreressourcer til Rigsadvokatens tilsyn med stats-advokaternes og politimestrenes behandling afstraffesager samt til at behandle spørgsmål afmere generel og principiel art.

Rigsadvokaten har – bl.a. i lyset heraf og tildels på baggrund af en cirkulæreskrivelse fraJustitsministeriet fra 22. december 1997 om ud-møntning af Justitsministeriets cirkulæreskri-velse af 4. juni 1997 om mål for hurtig sagsbe-handling m.v. - i en række meddelelser fastsatspecifikke målsætninger for sagsbehandlingsti-den i arrestantsager, sager vedrørende ungelovovertrædere, voldssager og miljøstraffesa-ger. Rigsadvokaten har i den forbindelse bl.a.pålagt politikredsene en indberetningspligt tilstatsadvokaterne i hovedparten af disse sager.

Rigsadvokaten har endvidere i sin medde-lelse nr. 3/1999 af 10. februar 1999 fastsat vejle-dende retningslinier for statsadvokaternes kon-trol- og tilsynsvirksomhed med politikredsene.

Efter § 99, stk. 3, behandler Rigsadvokatenklager over afgørelser truffet af statsadvoka-terne som 1. instans. Rigsadvokatens afgørelsei en klagesag kan ikke påklages til justitsmini-steren. Rigsadvokatens afgørelse i en klagesager således endelig, medmindre justitsministe-ren benytter sin adgang efter § 98, stk. 3, til atgribe ind i Rigsadvokatens behandling af enkonkret sag.

11.7.3. Statsadvokaterne.

Statsadvokaternes opgaver er nærmere beskre-vet i retsplejelovens § 101.

Statsadvokaterne varetager udførelsen afstraffesager ved landsretterne.

Efter § 101, stk. 2, fører statsadvokaterne til-syn med politimestrenes behandling af straffe-sager og behandler klager over afgørelser truf-fet af politimestrene vedrørende strafforfølg-ning. Statsadvokaternes afgørelser i klagesagerkan ikke påklages til Rigsadvokaten og justits-ministeren.

Statsadvokaterne kan fastsætte bestemmel-ser og meddele pålæg efter regler svarende til §98, stk. 2 og 3. Statsadvokaten kan således -inden for de rammer, der er fastlagt af justits-ministeren og Rigsadvokaten - give politime-strene generelle og konkrete pålæg, herunderom forelæggelsespligt.

Statsadvokaterne behandler endvideresager om erstatning i anledning af strafferetligforfølgning, jf. retsplejelovens kapitel 93 a, lige-som statsadvokaterne behandler klager over

221

politiet, jf. kapitel 93 b – 93 d. Klageordningener nærmere omtalt i kapitel 4 om samfundsud-viklingen – de væsentligste udviklingstræk, af-snit 4.2.8.3.

Den ovenfor omtalte ændring af retsplejelo-ven i 1992 medførte bl.a., at den dagældendehovedregel, hvorefter påtalekompetencen til-kom statsadvokaterne, blev ændret, således atpåtalekompetencen som udgangspunkt hen-hører under politimestrene, mens statsadvoka-terne påtaler nævningesager og ankesager,som føres i landsretten. På baggrund afRetsplejerådets gennemgang i sin betænkningaf enkelte bestemmelser i straffeloven indebarlovændringen dog, at lovovertrædelser afsærlig grovhed eller særlig samfundsmæssigbetydning undergives statsadvokaternes påtale-kompetence.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgårdet, at omlægningen af påtalekompetencen vilindebære en vis arbejdsmæssig lettelse for an-klagemyndigheden. Det anføres endvidere, atdette bl.a. vil betyde, at statsadvokaturernesmere almene kontrol- og tilsynsvirksomhedmed politikredsenes arbejdstilrettelæggelse ogsagsbehandling vil blive udvidet.

Statsadvokaternes tilsyn med politimestre-nes (Politidirektørens) behandling af straffesa-ger omfatter såvel sagsbehandlingstiderne somkvaliteten i sagsbehandlingen. Det daglige til-syn udøves gennem den almindelige behand-ling af klagesager, ankesager, sager vedrørendeerstatning i henhold til retsplejelovens kap. 93 asamt forelagte sager. Tilsynet udøves endvi-dere gennem mødevirksomhed med politime-strene (Politidirektøren) om generelle emnereller konkrete sager og forskellige former forrådgivning og vejledning. Endelig udøves tilsy-net gennem de egentlige eftersynsforretninger.

Rigsadvokaten har - som nævnt ovenfor - isin meddelelse nr. 3/1999 af 10. februar 1999fastsat vejledende retningslinier for statsadvo-katernes kontrol- og tilsynsvirksomhed medpolitikredsene. Efter meddelelsen skal statsad-vokaterne således bl.a. i deres almindeligesagsbehandling føre tilsyn med tidsforløbet ogkvaliteten af politiets efterforskning og den juri-diske sagsbehandling i politikredsene. Statsad-vokaterne skal endvidere påse, at retsplejelo-vens formelle regler er iagttaget, og at sagernei øvrigt er behandlet i overensstemmelse medgældende regler.

Statsadvokaterne fører endelig tilsyn medlængden af strafferetlige foranstaltninger, sompsykisk afvigende kriminelle er blevet idømt.

Statsadvokaternes forretninger er fordeltmellem seks regionale statsadvokater ogStatsadvokaten for Særlig Økonomisk Krimina-litet, jf. Justitsministeriets bekendtgørelse nr.

787 af 21. september 1992 om fordeling af for-retningerne mellem statsadvokaterne og be-kendtgørelse nr. 224 af 17. april 1998 og nr. 798af 21. oktober 1999 om ændring af bekendt-gørelse om fordelingen af forretningerne mel-lem statsadvokaterne.

Ifølge bekendtgørelse nr. 787 af 21. septem-ber 1992 er de seks regionale statsadvokaterStatsadvokaten for København, Frederiksbergog Tårnby, Statsadvokaten for Sjælland, Stats-advokaten for Fyn, Sydøstsjælland, Lolland,Falster og Bornholm, Statsadvokaten i Sønder-borg, Statsadvokaten i Viborg samt Statsadvo-katen i Aalborg.

Statsadvokaten for Særlig ØkonomiskKriminalitet varetager for hele landet forretnin-gerne vedrørende visse økonomiske forbrydel-ser, når der kan være grund til at antage, atovertrædelsen har et særligt betydeligt omfang,er led i organiseret kriminalitet, er udført vedanvendelsen af særegne forretningsmetodereller på anden måde er af særlig farlig karakter.

Opstår der tvivl, om en sag henhører underStatsadvokaten for Særlig Økonomisk Krimina-litet eller en af de regionale statsadvokater, af-gøres spørgsmålet af Rigsadvokaten.

11.7.4. Politimestrene (Politidirektøren).

Politimestrene (Politidirektøren) varetager ud-førelsen af straffesager ved byretterne, jf. rets-plejelovens § 104, stk. 1. Politimesteren (Politi-direktøren) har således – sideløbende med le-delsen af politiet lokalt som beskrevet i § 114,stk. 1 – ansvaret for politikredsens efterforsk-ning og varetager funktionen som lokal ankla-gemyndighed. Dette betyder, at politimesterendels som leder af det lokale politi er underlagtjustitsministeren – og på nærmere afgrænsedeområder Rigspolitichefen – og dels som lokalanklagemyndighed er underlagt statsadvoka-ten.

Efter retsplejelovens § 719 tilkommer offent-lig påtale politimesteren, medmindre andet føl-ger af retsplejelovens bestemmelser eller reg-ler fastsat i medfør heraf. Påtalen hører såledessom udgangspunkt under politimesteren(Politidirektøren). Begrebet påtale omfatteralle foranstaltninger, der går ud på at retsfor-følge en formodet forbrydelse med henblik påat få gerningsmanden straffet eller pålagt andresanktioner. Påtalen omfatter således alle faser istrafforfølgningen.

Retsplejelovens §§ 719-720 indeholder al-mindelige regler om påtalekompetence, herun-der om kompetencens fordeling mellem stats-advokat og politimester (Politidirektøren).Politimesteren skal efter disse regler samt efter

222

anklagemyndighedens forelæggelsesregler,herunder særligt Rigsadvokatens meddelelsenr. 7/1992 om påtalekompetence og fore-læggelsesregler m.v., forelægge en rækkesager for statsadvokaten, inden der rejses tiltalem.v. Det gælder f.eks., hvis der kan rejses be-grundet tvivl om politimesterens (Politidirektø-rens) habilitet, hvis ansatte i politiet er blevetforurettet i tjenesten, eller hvis sigtede har ind-givet klage over, at politiet har anvendt særligeefterforskningsskridt.

Justitsministerens, Rigsadvokatens og stats-advokatens adgang til at gribe ind i konkretesager - jf. §§ 98, stk. 3, 99, stk. 2 og 101, stk. 2 -begrænses ikke af bestemmelserne.

Ved fastlæggelsen af, hvilke sager der hen-lægges under statsadvokatens påtalekompe-tence, er der lagt vægt på, om sagen vedrørersærligt betydningsfulde samfundsinteresser(navnlig sager, der vedrører grundlovens fri-hedsrettigheder og forholdet til de øverstestatsorganer), eller om sagen kan rejse spørgs-mål om politimesterens habilitet. Endvidere erstrafferammen for den enkelte forbrydelse til-lagt en vis betydning.

Retsplejelovens § 721 indeholder de almin-delige regler om påtaleopgivelse. Påtaleopgivel-se i sager, hvor sigtelsen har vist sig grundløs,tilkommer efter stk. 2, 1. pkt., politimesteren. Ide øvrige tilfælde tilkommer adgangen til påta-leopgivelse påtalemyndigheden, medmindreandet følger af bestemmelser fastsat af justits-ministeren. Nærmere retningslinier kan såle-des fastsættes administrativt vedrørende kom-petencen til at meddele påtaleopgivelse, herun-der om forudgående forelæggelse for den over-ordnede anklagemyndighed, jf. f.eks. Rigsadvo-katens meddelelse nr. 7/1992 om påtalekompe-tence og forelæggelsesregler m.v.

Efter retsplejelovens § 742, stk. 2, iværksæt-ter politiet efter anmeldelse eller af egen driftefterforskning, når der er rimelig formodningom, at et strafbart forhold er begået.

Efter retsplejelovens § 749 kan politiet træffebeslutning om at indstille en påbegyndt efter-forskning, hvis der ikke har været rejst sigtelse.Det kan imidlertid ikke antages, at politiet imedfør af § 749 i alle tilfælde vil kunne træffebeslutning om at indstille efterforskningen i ensag uden at forelægge spørgsmålet for anklage-myndigheden, som har påtalekompetencen. Isager, hvor der ville kunne rejses sigtelse modbestemte personer, men hvor en sådan formelsigtelse ikke rejses - f.eks. på grund af efter-forskningsmæssige forhold - vil politiet såle-des formentlig ikke kunne træffe beslutningom at indstille efterforskningen i medfør af § 749, idet en sådan beslutning efter omstæn-dighederne vil kunne være en påtaleopgivelse.

Denne kompetence tilkommer som nævnt an-klagemyndigheden, jf. retsplejelovens § 719 og§§ 721 - 722.

11.8. Politiregionsordningen.

11.8.1. Den historiske udvikling.

11.8.1.1. Assistanceordninger før 1951.

Hvor de enkelte politikredse indtil 1911 havdeværet henvist til på egen hånd at klare selv demest ressourcekrævende opgaver, blev der vedlov nr. 105 af 13. maj 1911 oprettet et statspoliti,som havde til opgave at yde politimyndighe-derne i de enkelte kredse hjælp ved efterforsk-ning og forfølgning af forbrydelser samt yde bi-stand til opretholdelse af fred og orden.

Af bemærkningerne og udvalgsbetænknin-gerne fremgår, at den primære opgave for stats-politiet skulle ligge på det efterforskningsmæs-sige område.

Med retsplejereformen i 1919 fik statspoli-tiet til opgave at varetage politiets samlede op-gaver inden for strafferetsplejen. Statspolitietfik således det samlede ansvar for efterforsk-ning og forfølgning af forbrydelser. Politime-strene var forpligtede til at bistå statspolitietved udførelsen af efterforskningsopgaver.Kredsenes primære opgaver var ifølge loven atopretholde sikkerhed, fred og orden samt påseoverholdelsen af love og vedtægter.

Denne ansvarsfordeling undergik væsent-lige forandringer ved lov nr. 84 af 31. marts1928, som henlagde det samlede ansvar for ud-førelsen af politiets opgaver inden for kredsentil politimesteren. Statspolitichefen havde her-efter i relation til efterforskning alene til opgaveat fordele og omflytte statspolitipersonalet mel-lem politikredsene.

På baggrund af en række voldsomme kon-frontationer mellem politiet og visse politiskegrupper i begyndelsen af 30'erne udsendte jus-titsministeren den 9. februar 1932 det første ge-nerelle bistandscirkulære. Cirkulæret inde-holdt bl.a. en bestemmelse om, at politime-strene altid kunne rette henvendelse om bi-stand til chefen for statspolitiet, som derefter såvidt muligt skulle stille den fornødne hjælp tilrådighed. Ifølge cirkulæret kunne der endvi-dere rettes henvendelse om assistance til andrepolitikredse.

Statspolitiet var på dette tidspunkt mand-skabsmæssigt meget begrænset og var ikkeindrettet til at fungere som generelt bistandsor-gan. Statspolitiet var således alene et kriminal-politi.

På baggrund af de historiske begivenheder,

223

der dannede grundlaget for cirkulæret, må detantages, at assistancebehovet primært harværet af ordensmæssig karakter. Statspolitietskarakter af kriminalpoliti harmonerede derformeget dårligt med de bistandsopgaver, der blevpålagt det efter bistandscirkulæret.

Foranlediget af de spændinger, der opstod igrænseegnene i Sønderjylland i 1933, blev detimidlertid besluttet, at det var nødvendigt meden betydelig forøgelse af den politimæssige til-stedeværelse i området. Forøgelsen skullebestå af mandskab fra statspolitiet, som hurtigtkunne flyttes rundt mellem kredsene. Resulta-tet blev, at der stationeredes 100 uniformeredestatspolitifolk i de sønderjyske kredse. Da dervar tale om statspolitifolk, havde de formelt, påtrods af deres uniformering, forsat status af kri-minalpoliti, selv om deres opgaver reelt bestodi opretholdelse af ro og orden.

Det viste sig imidlertid, at der ikke var reeltbehov for hele denne styrke i Sønderjylland, ogi løbet af de følgende år fik chefen for statspoli-tiet adgang til at indsætte dem hvor som helst ilandet. Resultatet blev således en egentlig ge-nerel udrykningsstyrke.

Det behov for en bevægelig og slagkraftigpolitistyrke, der her kom til udtryk, var få årefter medvirkende til oprettelsen af et en-hedspoliti.

Med oprettelsen af enhedspolitiet ved lov nr.166 af 18. maj 1937 overgik alt politi til at værestatspoliti. Politimestrene bevarede den selv-stændige ledelse af kredsenes politi samt an-svaret for udførelsen af politiets arbejde. De op-gaver, der hidtil havde påhvilet statspolitiche-fen, herunder fordeling og omflytning af politi-personale mellem kredsene, overgik tilRigspolitichefen. I tillæg hertil fik Rigspolitiche-fen adgang til at træffe de nødvendige foran-staltninger, hvor varetagelsen af en opgavekrævede samarbejde mellem flere politikredse.

Hvor man i medfør af de tidligere ordningermed kommunale politimyndigheder i tilfælde afmandskabsmangel kunne opnå bevillinger frade kommunale myndigheder til øjeblikkelig an-tagelse af midlertidige reservebetjente, skullealle anmodninger om assistance efter overgan-gen til enhedspoliti rettes til Rigspolitichefen.

I de første år havde Rigspolitichefen aleneressourcer til at imødekomme en ganske lilledel af de assistanceanmodninger, som blev ind-givet. På baggrund heraf anmodede Rigspoliti-chefen ved skrivelser af 2. juli 1938 politime-strene i Aalborg, Århus og Odense samtPolitidirektøren i København om at yde dennødvendige assistance ved udstationering afpersonale til de kredse, som måtte have et ek-straordinært behov. Landet blev inddelt såle-des, at Aalborg fik ansvaret for assistancer til

kredsene nord for Limfjorden, Århus til restenaf Nordjylland, Odense til Fyn og Sønderjyllandog København til Sjælland og Lolland-Falster.

Efter krigen tog Rigspolitichefen ved skri-velse af 16. marts 1948 initiativ til at formalisereassistanceydelserne politikredsene imellem påområdet for opretholdelse af ro og orden. Detteskete ved inddeling af landet i 10 kommando-områder.

For hver af landets 10 kommandoområderudpegedes en politimester til at have den admi-nistrative ledelse af udrykningstjenesten i om-rådet.

Rigspolitichefen udarbejdede en fordelings-plan, som angav størrelsen af den styrke, hverpolitikreds skulle afgive til områdets udryk-ningstjeneste.

Ved udrykning overtog den stedlige politi-mester den øverste ledelse af den afgivnestyrke.

Anmodning om assistance skulle afgives tilRigspolitichefen, som videresendte anmodnin-gen til lederen af kommandoområdet.

For så vidt angår opgaverne i relation til ef-terforskning fastsattes ved Justitsministerietscirkulære af 6. september 1948 regler for assi-stanceydelse til opklaring af drab og drabsfor-søg. Den hermed indførte ordning indebar, atkredsene i Storkøbenhavn ved formodning om,at drab eller drabsforsøg var begået, afgav mel-ding til Københavns Politi, som derpå afgav detfornødne antal kriminalpolitifolk. For kredseneuden for Storkøbenhavn fastslog cirkulæret, atkredsene afgav en tilsvarende indberetning tilRigspolitichefen, som derefter fra rejseafdelin-gen afgav den fornødne assistance.

Rejseafdelingen, som i 1927 var blevet opret-tet som en del af Statspolitichefembedet, havdeoprindeligt haft som sin primære opgave at ef-terforske alvorlige brande rundt om i landet.Arten af opgaverne ændrede sig dog hurtigt,og med cirkulæret af 1948 præciseredes det så-ledes, at rejseafdelingen primært skulle be-skæftige sig med drabssager.

11.8.1.2. Regionsordningen af 1951.

På baggrund af tværministerielle overvejelserom skabelsen af et dansk totalforsvar baseretpå et samarbejde mellem bl.a. politiet og for-svaret omlagde Justitsministeriet ved et cirku-lære af 11. maj 1951 de hidtidige 10 kommando-områder, så disse blev geografisk sammenfal-dende med forsvarets regionale enheder.

Resultatet blev oprettelsen af 8 politiregio-ner, som bl.a. fik til opgave at virke som politi-ets forbindelsesled til de militære myndighe-der.

224

I relation til opgaverne som udrykningstje-neste videreførtes den ordning, der var fastsat iRigspolitichefens skrivelse af 16. marts 1948,således at de opgaver, der i henhold til skrivel-sen henhørte under kommandoenhederne, forfremtiden skulle varetages af regionerne.

På baggrund af den sikkerhedspolitiske si-tuation i Europa under den kolde krig ansås detfor nærliggende, at Danmark i tilfælde af krigville blive delt over i to ved Storebælt. Underhensyn til denne risiko oprettedes i tillæg til re-gionerne endvidere en landsdelsledelse forsåvel forsvaret som politiet. For politiets ved-kommende bestod landsdelspolitilederens op-gave i at overtage den samlede ledelse af poli-tiet i landsdelen i tilfælde af, at regionslederne ilandsdelen skulle blive afskåret fra at indhenteforholdsordre fra de centrale myndigheder.

11.8.1.3. Bistandscirkulæret af 18. juli 1961.

Bistandscirkulæret, der blev udstedt af justits-ministeren og kundgjort ved RigspolitichefensKundgørelse II, nr. 8 af 30. august 1961, byg-gede helt overordnet på de regler for udryk-ningstjenesten og for assistance til opklaring afdrab og drabsforsøg, som var fastsat allerede i1948.

I forhold til de tidligere regler på ordensom-rådet placeredes landsdelslederen som et væs-entligt mellemled mellem på den ene sideRigspolitichefen og på den anden side regio-nerne og kredsene. Landsdelspolitilederen fiksåledes adgang til at give politimestrene gene-relle anvisninger med hensyn til disses løsningaf opgaver med tilknytning til udrykningstjene-sten og til samarbejdet med andre myndighe-der.

Endvidere indførte cirkulæret adgang for re-gionslederen til, hvor bistandsydelsen var giveti anledning af et forhold, som vedrørte flere po-litikredse, at overtage ansvaret for opgavensløsning.

For så vidt angår bistand til efterforskningudvidedes assistancereglerne til også at om-fatte andre alvorlige forbrydelser end drab ogdrabsforsøg. Der blev således åbnet op for, atRigspolitichefen på politimesterens begæringkunne yde bistand til efterforskning i sager ved-rørende andre omfattende og alvorlige forbry-delser.

I relation til efterforskning blev det endvi-dere fastsat, at Rigspolitichefen ved kredsgræn-seoverskridende kriminalitet kunne udpege enaf de implicerede politimestre til at lede densamlede efterforskning.

11.8.1.4. Kundgørelse II nr. 8 af 24. marts 1971.

På baggrund af de ved lov nr. 85 af 24. marts1969 indførte ændringer i landets amtskommu-nale inddeling blev det efter forhandling mel-lem de civile og militære myndigheder indenfor totalforsvarssamarbejdet besluttet at ændreregionsinddelingerne, så disse som hidtil komtil at følge amtsgrænserne.

Ved samme lejlighed blev det besluttet atskære antallet af regioner ned fra 8 til 7 ved atsammenlægge de hidtidige regioner V og VIIIbestående af Vestsjællands og Storstrøms amts-kommuner til én region. Man nåede dervedfrem til den fortsat gældende regionsinddeling.

11.8.1.5. Kundgørelse B nr. 1 af 20. november 1974.

Kundgørelsen videreførte ordningerne fraKundgørelse II, nr. 8 med den ændring, at hver-vet som landsdelspolitileder blev nedlagt ifredstid, så der alene i tilfælde af krise og krigskulle ligge planer for udpegelse af en sådanlandsdelspolitileder for regionerne vest forStorebælt.

Efter indstilling fra Strukturudvalget ved-rørende politiet indføjedes endvidere en be-stemmelse, hvorefter Rigspolitichefen på egetinitiativ kunne iværksætte efterforskning, hvordet formodedes, at kriminel virksomhed strak-te sig over flere politikredse. I forbindelse medsådan efterforskning pålagdes der Rigspoliti-chefen en indberetningspligt til Rigsadvokaten,når der foretoges egentlige efterforsknings-skridt, men derimod ikke så længe undersøgel-serne var af rent orienterende karakter.

I øvrigt foretoges alene de nødvendige ret-telser i konsekvens af de ved lov nr. 225 af 7.juni 1972 indførte ændringer i politikredsstruk-turen.

11.8.1.6. Senere udvikling i regions-ordningen.

For så vidt angår politiets opgaver i relation tilopretholdelse af ro og orden har regionsopga-verne stort set været uændrede fra 1974 ogfrem til i dag.

Den eneste nævneværdige ændring på or-densområdet er den ved kundgørelse B, nr. 1 af27. maj 1992 foretagne ændring i punkt 7 a.

Foranlediget af en række mobile gidsel-ter-rorhandlinger i Finland og Tyskland blev be-stemmelsen ændret, så den i dag udtrykkeligtomfatter sådanne situationer. Samtidig er ad-gangen til at ændre kompetencen mellem poli-tikredse og regioner i sådanne situationer ble-vet smidiggjort. Hvor regionspolitilederen såle-

225

des tidligere havde adgang til, om muligt efterforhandling med politimestrene, at samordnepolitiets indsats f.eks. ved oprettelse af en kom-mandostation og udvælgelse af ledere, kan re-gionslederen efter den nugældende ordning -om muligt efter forhandling med politimestrene- træffe beslutning om, at regionspolitilederenovertager ansvaret for opgavens løsning.Endvidere kan Rigspolitichefen eller regionspo-litilederen efter den nye ordning træffe bestem-melse om, at ansvaret for opgavens varetagelsepåhviler en af de implicerede politimestre.

På området for efterforskning er der ikkesket ændringer i kundgørelse B, nr. 1. Derimoder der sket en betydelig udvikling inden for detefterforskningsmæssige samarbejde i løbet af1980'erne og 1990'erne. Bl.a. har den teknolo-giske udvikling sammenholdt med de ændredekriminalitetsformer ført til oprettelsen i regi-onsregi af efterforskningsstøttecentre. Hertilkommer for regionerne I - VI aftalebaserede ef-terforskningssamarbejder.

I relation til totalforsvarssamarbejdet beslut-tede man i 1998 som konsekvens af den ænd-rede sikkerhedspolitiske situation efterWarszawa-pagtens sammenbrud at ophøre medat planlægge et totalforsvarssamarbejde pålandsdelsniveau. Som konsekvens heraf blevdet på regionspolitiledermødet den 3.- 4. de-cember 1998 besluttet at nedlægge hvervetsom landsdelspolitileder. Totalforsvarssamar-bejdet er herefter alene formaliseret på regi-onsniveau.

11.8.2. Grundlaget for den nugældende regionsordning.

Hjemmelen for oprettelse af politiregionerneskal findes i retsplejelovens § 114 (som affattetved lov nr. 205 af 11. juni 1954), som i stk. 3 be-stemmer at:

"I tilfælde, hvor en politiundersøgelse elleranden politimæssig opgave nødvendiggør et sam-arbejde mellem flere politikredse eller kræversærlige forholdsregler, kan rigspolitichefen efterforhandling med vedkommende politimester (po-litidirektøren) træffe de foranstaltninger, sommåtte findes påkrævede. Justitsministeren fast-sætter de nærmere regler herom."

Med baggrund i denne bestemmelse harRigspolitichefen i henhold til Justitsministerietsskrivelser af 30. maj 1963, 17. maj 1968, 19. fe-bruar 1971 og 14. oktober 1974 udstedt kund-gørelse B, nr. 1 af 27. maj 1992, som indeholderbestemmelser om henholdsvis bistand til opret-holdelse af sikkerhed, fred og orden, bistand tilefterforskning i kriminelle sager samt bestem-melser om kompetence- og ansvarsfordeling

under ekstraordinære forhold.Af Kundgørelse B, nr. 1, punkt 1, fremgår

det, at landet inddeles i 7 regioner. Efter kund-gørelsen dækker de enkelte regioner følgendegeografiske områder:

Region I: Politikredsene i Nordjyllands amt.Region II: Politikredsene i Ringkøbing,Århus og Viborg amter.Region III: Politikredsene i Sønderjyllands,Ribe og Vejle amter.Region IV: Politikredsene i Fyns amtskom-muner.Region V: Politikredsene i Vestsjællands ogStorstrøms amter.Region VI: Politikredsene i Københavns ogFrederiksberg kommuner samt i Køben-havns, Frederiksborg og Roskilde amter.Region VII: Bornholms politikreds. Efter punkt 3 beskikker justitsministeren for

hver region en politimester som regionspolitile-der.

Som det fremgår, følger regionsinddelingen, ilighed med forsvarets, redningsberedskabetsog civilberedskabets regioner, amtsgrænserne.Dette medfører, at de nuværende Hobro ogKøge politikredse er delt mellem hver to regio-ner.

11.8.3. Opgaver og kompetence på det or-denspolitimæssige område.

Retningslinierne for regionernes opgaver påområdet for opretholdelse af sikkerhed, fred ogorden er fastsat i Kundgørelse B, nr. 1, del I.

226

11.8.3.1. Opgaverne.

Udgangspunktet for regionens opgaver og an-svar er kundgørelsens punkt 3, som har føl-gende indhold:

"Justitsministeren beskikker i hver politiregionen politimester som regionspolitileder. Denne harden umiddelbare ledelse af politiets udrykning-stjeneste i politiregionen og skal efter anvisningfra rigspolitichefen bistå ved løsning af de under2 c., d. og e. nævnte opgaver."

Kundgørelsens punkt 2 indeholder bl.a. føl-gende bestemmelser:

"Rigspolitichefen har følgende opgaver:…c. at føre tilsyn med politihundetjenesten, her-

under administration, uddannelse, godkendelseog mønstring,

d. at være det centrale forbindelsesled mellempolitiet og de militære myndigheder, civilforsvaretog eventuelle andre myndigheder med henblik påydelse eller modtagelse af assistance,

e. at varetage ledelsen af særlige opgaver, derefter Justitsministeriets bestemmelse skal løsesefter ensartede retningslinier i politikredsene."

Sammenfattende består regionspolitilede-rens opgaver på det ordenspolitimæssige om-råde i henhold til kundgørelsen således i at fo-restå assistanceydelserne mellem kredsene iregionen samt på Rigspolitichefens vegne atføre tilsyn med politihundetjenesten, at fungeresom forbindelsesled med andre myndigheder,hvor der kan blive tale om at yde eller modtagebistand, samt herudover at varetage særlige op-gaver efter justitsministerens bestemmelser.

Udover disse formaliserede opgaver vareta-ger regionspolitilederen dog en række andreopgaver såsom operativ vedligeholdelsesud-dannelse, uddannelse til specialfunktioner, ad-ministrationsopgaver og koordinationsopgaver.

11.8.3.2. Bistandsydelser mellem politikredsene.

Kundgørelse B, nr.1, punkt 5, har følgende ind-hold:

"5.a. Såfremt der i en politikreds opstår en po-litiopgave, som kræver indsats af en større samletpolitistyrke, end kredsen selv råder over, til efter-søgning, afspærring, bevogtning eller anden om-fattende politimæssig indsats, rettes anmodningom bistand til rigspolitichefen. Det fornødne poli-tipersonale vil derefter blive stillet til rådighedgennem vedkommende regionspolitileder.

b. Er øjeblikkelig bistand påkrævet, kan an-modning om foreløbig bistand rettes direkte til re-gionspolitilederen, om fornødent samtidig til po-litimestrene i nabopolitikredsene. Regionspoliti-

lederen afgiver indberetning til Rigspolitichefenmed oplysninger om arten og omfanget af den til-sagte bistand.

c. Omfatter den ønskede bistand alene politi-personale til løsning af dagligt forekommende po-litiopgaver, som for eksempel uorden eller mindreeftersøgning med politihunde, kan anmodningom bistand rettes direkte til politimestrene i na-bopolitikredsene.”

Hovedreglen efter kundgørelsen er således,at anmodning om assistance skal rettes tilRigspolitichefen. Oplysninger fra Rigspolitiche-fens afdeling A viser imidlertid, at praksis i dagikke længere svarer til beskrivelsen i kund-gørelsen. Assistanceydelser inden for en enkeltregions område foregår således i dag ved, atkredsen retter anmodning direkte til regions-politilederen. Om sådan assistance orienteresRigspolitichefen således først ved en efterføl-gende indberetning.

Den assistance, som ydes inden for regions-ordningen, udtages fra de øvrige i regionen be-liggende kredse.

I tillæg til den bistand, der kan ydes underregionsordningen, kan kredsene i forbindelsemed særlige opgaver anmode om assistance fraRigspolitichefens særlige aktionsstyrke.

Aktionsstyrkens primære opgave består i atbistå kredsene og regionerne ved løsning afsærligt vanskelige indsatsopgaver, hvor den al-mindelige politiuddannelse og udrustning ikkeer tilstrækkelig. Konkret kan der være tale omassistance ved terrorhandlinger, gidselsituatio-ner, særligt farlige anholdelser eller VIP-be-skyttelse.

11.8.3.3. Kompetenceforholdet mellemregionen og kredsen.

Kundgørelse B, nr. 1 indeholder følgende be-stemmelser om kompetence og ansvarsforholdmellem regionsledelsen og politimestrene:

"6.a. Politimesteren i den politikreds, hvortiludrykning er sket, har ansvaret for løsning af deforeliggende opgaver og ledelsen af den modtagnepolitistyrke. Der vil som regel med assistancestyr-ken tilgå en overordnet polititjenestemand, som isamarbejde med den stedlige politiledelse kanbistå ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen afde nødvendige forholdsregler.

b. Såfremt det forhold, der har givet anledningtil bistandsydelsen, vedrører - eller må forventesat kunne komme til at vedrøre - flere politikredseinden for samme politiregion, kan vedkommenderegionspolitileder efter forhandling med de pågæl-dende politimestre træffe bestemmelse om, at an-svaret for opgavens løsning påhviler regionslede-ren.

227

Vedrører politiopgaven flere politiregioner kanrigspolitichefen efter forhandling med de pågæl-dende regionspolitiledere træffe bestemmelse om,at ansvaret for opgavens løsning påhviler en af depågældende regionspolitiledere.

7.a. Såfremt en gidsel-terrorhandling, enstørre hastende eftersøgningsopgave eller lig-nende pludseligt opstået og omfattende begiven-hed vedrører eller ikke kan udelukkes at berøreflere politikredse inden for samme politiregion, ogløsning af opgaven nødvendiggør et øjeblikkeligtsamarbejde på tværs af politikredsgrænser, un-derretter de berørte politimestre vedkommenderegionspolitileder, der om muligt efter forhand-ling med de pågældende politimestre kan træffebestemmelse om, at ansvaret for opgavens løsningpåhviler regionspolitilederen.

Vedrører opgaven flere politiregioner, kan rigs-politichefen, om muligt efter forhandling med depågældende regionspolitiledere træffe bestem-melse om, at ansvaret for opgavens løsning påhvi-ler en af de pågældende regionsledere.

b. Rigspolitichefen henholdsvis vedkommenderegionspolitileder kan træffe bestemmelse om, atansvaret for løsning af de i pkt. 6.b. og 7.a.nævnte opgaver påhviler en af de implicerede po-litimestre.”

11.8.4. Regionernes opgaver i relation tiltotalforsvaret.

De geografiske grænser for politiregionerne erfastlagt i overensstemmelse med de grænser,der gælder for forsvarets, redningstjenestensog det civile beredskabs regioner.

Disse grænser blev for politiets vedkom-mende fastlagt ved Justitsministeriets fortro-lige cirkulære af 11. maj 1951 med det formål atindpasse politiets kommandoområder i hærensregionsordning og dermed lette samarbejdetmellem disse myndigheder såvel i fredstid somi krigstid.

Politiregionerne er en del af landets totalfor-svar. I hver region findes en regional totalfor-svarsledelse bestående af cheferne for mili-tærregionen, beredskabsregionen og politiregi-onen samt regionsamtmanden, der er formand.

Redningsberedskabet omfatter efter bered-skabslovens § 1, stk. 2, det statslige rednings-beredskab, herunder det statslige regionaleredningsberedskab, og det kommunale bered-skab. Vedrørende beredskabets organisationunder krise eller krig bestemmer bered-skabslovens § 30, at det statslige lokale red-ningsberedskab hører under politimesteren.

I fredstid består politiregionens opgave i to-talforsvarsmæssig sammenhæng primært i –som led i totalforsvaret – at medvirke ved afhol-

delse af beredskabsøvelser samt i øvrigt del-tage i planlægningen af indsatserne i tilfælde afkrise eller krig.

Regionen er herudover det sædvanlige kon-taktled mellem politiet og de øvrige myndighe-der i relation til løsningen af fredstidsopgaver.Selve udførelsen af de pågældende opgaverhenhører imidlertid under den enkelte politi-kreds eller Rigspolitichefen. I den forbindelsekan det oplyses, at politiet efter beredskabslo-vens § 17 og retsplejelovens § 108 har den ko-ordinerende ledelsesfunktion ved større freds-tidsskader.

I aftale om forsvarets ordning for 2000-2004er det besluttet, at de 7 militær- og hjemme-værnsregioner sammenlægges, og at antallet afregioner (lokalforsvarsregioner) fremover vilvære 5. Man har således sammenlagt militær-og hjemmeværnsregionerne 1 og 2 samt 3 og 4,således at der i dag er i alt 5 lokalforsvarsregio-ner.

De 5 lokalforsvarsregioner (LFR) består afLFR Nord- og Midtjylland, LFR Sydjylland ogFyn, LFR Sjælland og Lolland-Falster, LFRKøbenhavn samt LFR Bornholms værn.

For så vidt angår det civile beredskab er deri forbindelse med den politiske aftale om be-redskabet for årene 1998-2001 truffet beslut-ning om, at der i aftaleperioden skal iværksæt-tes en undersøgelse med henblik på mulighe-derne for at tilpasse det civile beredskab til densikkerhedspolitiske situation. Der skal herun-der – i samarbejde med de øvrige myndighederinden for totalforsvaret – foretages en vurde-ring af behovet for den nuværende regionaleinddeling af beredskabet.

Beredskabsstyrelsen udarbejdede på denbaggrund i 2000 et debatoplæg om det civile be-redskab. Debatoplægget indeholder en fore-løbig analyse af det civile beredskab og opstiller5 modeller for det fremtidige regionale totalfor-svarssamarbejde.

Beredskabsstyrelsen har endelig i maj 2001afgivet en indstilling til Indenrigsministeriet omgennemførelsen af forslagene i debatoplægget.For så vidt angår spørgsmålet om antallet af ci-vilregioner, stilles der ikke forslag om ændringi antallet af disse. Beredskabsstyrelsen anføreri sin indstilling, at spørgsmålet om antallet af ci-vilregioner eventuelt bør tages op, såfremtPolitikommissionen fremkommer med forslagom ændring af den nuværende regionale indde-ling inden for politiet.

228

11.8.4.1. Krise eller krig.

Politiets arbejdsopgaver vil ændre sig betyde-ligt i tilfælde af krise eller krig. Således må detforventes, at opretholdelse af ro og orden vilkræve en større indsats end i fredstid. End-videre vil politiet i sådanne krisesituationerskulle bruge øgede ressourcer på at forebyggeforbrydelser mod statens selvstændighed ogsikkerhed.

For at sikre, at disse opgaver varetagesmålrettet og rationelt over hele landet, er der fo-reskrevet grundlæggende strukturelle ændrin-ger i politiets ledelse i tilfælde af krise ellerkrig. Bestemmelserne herom er indeholdt iRigspolitichefens kundgørelse B, nr. 1, del III,som har følgende indhold:

"III. Kompetence- og ansvarsfordeling underekstraordinære forhold

19. Når de i henhold til lov om det civile be-redskab etablerede regionsledelser og lands-delsledelsesadministrationer får overdragetkompetence til at træde i virksomhed, ellernår overgangsberedskab er beordret iværksatinden for forsvaret, overtager rigspolitichefenigennem regionspolitilederne ledelsen af poli-tiets arbejde med opretholdelse af sikkerhed, roog orden. Såfremt forholdene tilsiger det, kanjustitsministeren også på et tidligere tidspunkttræffe bestemmelse herom. ...22. Såfremt en regionsleder under de i punkt19 nævnte forhold er afskåret fra at indhenteforholdsordre fra landsdelspolitiledelsen, over-tager han ledelsen af politiets arbejde med op-retholdelse af sikkerhed, ro og orden."

På det ordenspolitimæssige område harRigspolitichefen således i tilfælde af krise ellerkrig fuld instruktionsbeføjelse over for regions-politilederne, som igen har instruktionsbe-føjelse over for politimestrene.

Til at bistå politiet ved løsning af en række afde ekstra opgaver, som må forventes at opstå itilfælde af krise eller krig, findes underBeredskabsstyrelsen en krigsmæssig mobilise-ringsenhed, som benævnes Politiets Bered-skabsordenskorps. Ordenskorpset består ho-vedsageligt af tidligere værnepligtige, som itilfælde af krise eller krig indkaldes til at biståpolitiet ved løsning af opgaver i forbindelse medevakuering, varsling af civilbefolkningen, af-spærring og bevogtning i forbindelse med ud-førelsen af redningsberedskabets opgaver, til-syn med mørklægning og eventuelle andre be-redskabsopgaver, som i medfør beredskabslo-vens § 30 henlægges til politiet.

11.8.4.2. Fredstid.

I fredstid består politiregionens primære op-gave som led i totalforsvaret i at medvirke vedafholdelse af beredskabsøvelser samt i øvrigtdeltage i planlægningen af indsatserne i tilfældeaf krise eller krig.

I øvrigt er regionen det sædvanlige kontakt-led mellem politiet og de øvrige myndigheder irelation til løsningen af fredstidsopgaver.Udførelsen af disse opgaver henhører dog ikkeunder regionen, men under kredsen (f.eks. op-gaver vedrørende katastrofer, voldsomme sne-fald eller lignende samt spørgsmål om opbeva-ring og afbrænding af fyrværkeri) ellerRigspolitichefen (f.eks. opgaver i forbindelsemed transport af farligt gods). Endvidere er detvia regionsledelsen, at de relevante politikredseorienteres om forsvarets og hjemmeværnetsøvelsesvirksomhed samt om disses transport afvåben.

Endelig kan det ovenfor omtalte beredskabs-ordenskorps i fredstid rekvireres til at bistå po-litikredsene ved trafikregulering og afspær-ringsopgaver i forbindelse med større lokale ar-rangementer.

11. 9. Det efterforskningsmæssigesamarbejde i regionsregi.

11.9.1. Bistand i henhold til Kundgørelse B, nr. 1.

For så vidt angår politiets efterforskningsmæs-sige arbejde, er landet ikke inddelt i regionersvarende til dem, der gælder ved udførelsen afde ordenspolitimæssige opgaver.

Vedrørende bistand til politikredsene i for-bindelse med efterforskningsarbejdet er derfastsat retningslinier herfor i kundgørelsensdel II.

Heraf fremgår det i punkt 14, at kredse iKøbenhavnsområdet skal orientere Køben-havns politi, når der opstår grundet formodningom, at drab eller drabsforsøg er begået. Køben-havns politi afgiver herefter et antal kriminalpo-lititjenestemænd, som på den stedlige politime-sters ansvar medvirker ved den videre efter-forskning.

For så vidt angår kredse uden for Køben-havnsområdet skal disse efter kundgørelsenspunkt 15 afgive en tilsvarende orientering tilRigspolitichefen, som derefter, når det findesfornødent, afgiver kriminalpolitipersonale frarejseafdelingen eller fra en anden politikreds,som på den stedlige politimesters ansvar bistårmed efterforskningen.

229

Ved andre alvorlige forbrydelser end drabog drabsforsøg kan vedkommende politimesteranmode om bistand til efterforskningen fraRigspolitichefens rejseafdeling.

Vedrørende forbrydelser begået i flere poli-tikredse kan Rigspolitichefen efter kundgørel-sens punkt 17 a - såfremt han finder, at der ergrund til at antage, at et antal forbrydelser be-gået i flere politikredse er begået af den eller desamme personer, og der er grund til at for-mode, at forbrydelserne vil fortsætte - be-stemme, at ledelsen af efterforskningen skalovergå til en af de implicerede politimestre. Detsamme gælder, hvis Rigspolitichefen skønner,at efterforskningen af bestemte typer af forbry-delser i flere politikredse, hvor der formodes atvære personmæssig sammenhæng mellem debegåede forbrydelser, vil kunne fremmes vedet samarbejde mellem flere politikredse.

Rigspolitichefen kan endvidere af egen driftefter punkt 17 b iværksætte efterforskning, nårdet formodes, at kriminel virksomhed strækkersig over flere politikredse. De kredse, der be-røres, holdes i fornødent omfang orienteret, ognår et hovedgerningssted kan udpeges, afgiverRigspolitichefen sagen til vedkommende politi-mester. Rigspolitichefen skal underretteRigsadvokaten, når der foretages egentlige ef-terforskningsskridt.

Bestemmelsen i punkt 17 b blev – efter ind-stilling fra Strukturudvalget vedrørende politiet– indføjet som ny bestemmelse i kundgørelseB, nr. 1 af 20. november 1974. Vedrørende Rigs-politichefens indberetningspligt til Rigsadvo-katen skal denne ses i lyset af Rigsadvokatenskompetence som overordnet anklagemyndig-hed på det efterforskningsmæssige område.Rigsadvokatens rolle er nærmere beskrevetovenfor i afsnit 11.7.2.

11.9.2. Aftalebaseret efterforsknings-samarbejde i regionerne.

De ovenfor beskrevne bestemmelser i kund-gørelse B, nr. 1 har hidtil udgjort det formellefundament for bistandsydelser i forbindelsemed efterforskningssamarbejde. Med bag-grund i den betydelige stigning i den kredsg-rænseoverskridende kriminalitet op igennem1990'erne har der vist sig et stigende behov foret tættere samarbejde kredsene imellem.

Et sådant samarbejde har manifesteret sig ien række aftaler mellem kredsene om regionaltfunderede ordninger vedrørende efterforsk-ning af kredsgrænseoverskridende kriminali-tet.

Efter at den første af disse samarbejdsaftaler

var blevet vedtaget, fik samtlige regionspolitile-dere ved Rigspolitichefens skrivelse af 19. de-cember 1997 til opgave at oprette bl.a. "en bredtfunderet kriminalitetsefterretningsenhed".

På denne baggrund er der i de seneste årindgået en række aftaler, som formaliserer detkriminalpolitimæssige samarbejde inden for deenkelte regioner. Da aftalerne er blevet til regi-onalt, og således ikke er baseret på en fællesordning, varierer omfanget og arten af samar-bejdet fra region til region.

Dette aftalebaserede samarbejde mellem po-litikredsene i regionerne bygger således ikkepå den i kundgørelse B, nr. 1, formaliserede re-gionsordning, og er ikke omfattet af kundgørel-sens bestemmelser om bistand på det efter-forskningsmæssige område. Sådanne aftaleba-serede samarbejder mellem kredsene er efterretsplejelovens bestemmelser afhængig af afta-ler mellem politimestrene i de enkelte tilfælde,og Rigspolitichefen har ikke nogen selvstændigkompetence inden for dette område udover denkompetence, der kan afledes af retsplejelovens§ 114, stk. 2 og 3, eller eventuelt tillæggesRigspolitichefen af justitsministeren efter reg-lerne i retsplejelovens § 109 eller § 114, stk. 5.

11.9.3. Politiets Særlige Efterforsknings-register (PSE).

Ved Rigspolitichefens kundgørelse B, nr. 32 af13. januar 1993 blev der på landsplan oprettet 3særlige efterforskningscentre.

Om formålet med disse centre hedder det ikundgørelsens punkt 2:

"Registerets formål er- at tjene som et internt arbejdsregister for po-litiet i forbindelse med efterforskning af særligtudvalgte forbrydelser, der kan have en sådansammenhæng eller omfang, at edb-støtte skøn-nes af væsentlig betydning for efterforsknin-gen,- at udskrive statistiske oplysninger."

Centrene fører to separate databaser, en sags-relateret og en personrelateret.

I henhold til kundgørelsens punkt 5 indbe-rettes drab og drabsforsøg, røveri, brandstif-telse, sædelighedsforbrydelser, indbrud i bebo-else, tyveri af våben - herunder ammunition ogsprængstoffer, pengeskabstyverier samt tyveriaf både, hvis værdi overstiger 25.000 kr. til regi-steret.

Visse kriminalitetsformer, f.eks. narkotika-kriminalitet og rockerrelateret kriminalitet,skal indberettes til en central informationsen-hed. Sådan kriminalitet indberettes alene tilPSE-centrene, hvis kriminaliteten tillige er om-fattet af de anførte kategorier.

230

Også kriminalitet, som ikke er omfattet af denævnte kategorier, kan optages i registeret,hvis edb-støtte skønnes af væsentlig betydningfor efterforskningen, som f.eks. ved kreds-grænseoverskridende kriminalitet.

I samarbejde med en eller flere politikredseeller ad hoc sammensatte efterforskningsgrup-per udarbejder efterforskningscentrene opera-tive efterforskningsoplæg.

11.9.4. Efterforskningsstøttecentre.

Rigspolitichefen udsendte i 1998 en rundskri-velse om etablering af et nationalt efterforsk-ningsstøttecenter (NEC). Det nationale efter-forskningsstøttecenter forestår en systematiskpolitimæssig overvågning af grænseoverskri-dende kriminalitet og organiseret og komplice-ret kriminalitet. Overvågningen består i ind-samling, bearbejdning, systematisering og vi-dereformidling af information om bestemte kri-minalitetstyper m.v. Denne overvågning dannergrundlag for en målrettet indsats mod forskel-lige kriminalitetsformer.

I bestræbelserne på at styrke indsatsen modkompliceret kriminalitet blev der endvidere i1998 af Rigspolitichefen fremsat forslag om op-rettelse af regionale efterforskningsstøttecen-tre (REC).

Forslaget indebærer, at de regionale efter-forskningsstøttecentre etableres i tilknytning tilde eksisterende PSE-centre samt i hver af regi-onerne V og VII. Centrenes opgaver vil, foru-den de opgaver der i dag varetages af PSE-cen-trene, bestå i at skabe overblik over kriminali-tetens omfang og udvikling, at fastlægge en po-litimæssig strategi, at foretage koordination, atyde operationel rådgivning og assistance samt iat være bindeled til andre myndigheder, herun-der i et vist omfang til Rigspolitichefembedet(særligt det nationale efterforskningsstøttecen-ter, NEC).

Rigspolitichefen nedsatte herefter i 1999 enarbejdsgruppe, der skulle udarbejde forslag tiletablering af regionale efterforskningsstøtte-centre. Det er etableret regionale efterforsk-ningsstøttecentre i landets 7 politiregioner.

11.10 Kommissionens overvejelservedrørende den overordnedeledelsesstruktur.

11.10.1. Indledning.

I dette afsnit er der nærmere redegjort for ind-holdet af kommissionens overvejelser om æn-

dringer i den overordnede ledelsesstruktur.Kommissionen har på baggrund af kommis-

soriet indledningsvis lagt til grund, at det alenebør overvejes, hvilke ændringer der vil kunnekomme på tale som følge af – eller i forlængelseaf - kommissionens overvejelser om en ny poli-tikredsstruktur.

Kommissionen har endvidere mere overord-net fundet, at der ikke er behov for mere grund-læggende ændringer i forholdet mellemJustitsministeriet, Rigspolitichefen og politime-strene (Politidirektøren).

11.10.2. Antallet af politiregioner.

Som nærmere beskrevet ovenfor i afsnit 11.8.2.er landet i henhold til Kundgørelse B, nr. 1, ind-delt i 7 politiregioner. Dette betyder, at der gen-nemsnitligt – når der bortses fra politiregion 7– Bornholm – i dag er 8-9 politikredse per poli-tiregion. De nuværende politiregioner følgerden amtskommunale inddeling af landet og ersammenfaldende med de grænser, der gælderfor redningstjenestens og det civile beredskabsregioner samt – indtil for nylig – med militær-og hjemmeværnsregionerne.

Forsvarsministeriet har i sit svar til den in-teressentundersøgelse, som kommissionen hargennemført til brug for sit arbejde med enfremtidig politikredsinddeling, anført, at detforhold, at der ikke længere er sammenfaldmellem politiregionsinddelingen og lokalfor-svarsregionerne giver anledning til usikkerhedom kompetence og ansvar ved løsningen afvisse opgaver. Man har på den baggrund fore-slået, at Politikommissionen overvejer mulighe-den af at lade politiregionerne justere underhensyntagen til den afgrænsning, der nu er fast-lagt for lokalforsvarsregionerne.

Med en ny politikredsstruktur med 25 poli-tikredse vil der gennemsnitligt være 3-4 politi-kredse i en politiregion, såfremt de nuværende7 regioner bevares. En bevarelse af den nu-værende ordning med 7 regioner vil endvideremedføre, at region 1 og 4 alene vil bestå af 2 po-litikredse. I en struktur med færre og gennem-snitligt større politikredse vil bistandsbehovetfra den enkelte region til politikredsene på enrække områder forventeligt blive mindre.Samtidig vil disse regioner blive forholdsmæs-sigt små i forhold til de nye – større – politi-kredse.

Kommissionen har på den baggrund overve-jet, om antallet af regioner bør reduceres.

Med hensyn til spørgsmålet om omfanget afen sådan reduktion har kommissionen overve-jet at reducere antallet af regioner, således atder - svarende til i dag når der bortses fra

231

Bornholm - gennemsnitligt er ca. 8 politikredseper region. En simpel forholdstalsberegningville således medføre en reduktion af antallet afpolitiregioner fra de nuværende 7 til 3-4 politi-regioner. En sådan reduktion ville mest natur-ligt indebære en sammenlægning af region 1 og2, region 3 og 4 samt region 5 og 6 – eventueltsåledes, at Bornholm – grundet sin geografiskeplacering – fortsat udgjorde en politiregion.

Politiet har løbende et tæt samarbejde medde øvrige dele af totalforsvaret på regionsplan.Dette gælder særligt i relation til politiets be-redskab, herunder i forbindelse med de opga-ver, der følger af politiets koordinerende ledel-sesfunktion ved fredstidsskader efter bered-skabsloven og retsplejelovens § 108, men gørsig også gældende i forbindelse med øvelses-virksomhed. Som eksempler på beredskabs-samarbejde kan nævnes situationer, hvor derindtræder større hændelser som ulykker, kata-strofer eller katastrofelignende situationer,f.eks. orkaner, større snefald o.lign. Det kanendvidere nævnes, at politiet i forbindelse medårtusindskiftet deltog i beredskabet i relation tilrisikoen for computernedbrud m.v.

Henset hertil finder kommissionen, at denmere præcise regulering af politiregions-grænserne mest hensigtsmæssigt bør ske ad-ministrativt efter forhandlinger med de berørtemyndigheder. Antallet af politiregioner børimidlertid efter kommissionens opfattelse - udfra et rent politimæssigt synspunkt - reduceresfra 7 til 4 regioner, således at Jylland og Fyn op-deles i 2 regioner, hvoraf den ene består afNord- og Midtjylland, og den anden består afSyd- og Sønderjylland samt Fyn, og således atSjælland med Lolland-Falster og Bornholmudgør hver sin region.

11.10.3. Opgaver og kompetence på detordenspolitimæssige område.

Regionspolitiledernes opgaver og kompetencepå det politioperative område er nærmere be-skrevet ovenfor i afsnit 11.8.

Vedrørende assistanceydelser er hovedreg-len efter kundgørelse B, nr. 1, punkt 5a, at an-modning om assistance skal rettes til Rigspoliti-chefen, der stiller assistance til rådighed gen-nem vedkommende regionspolitileder. Kun nårøjeblikkelig bistand er påkrævet, kan anmod-ning i henhold til kundgørelsen rettes direktetil regionspolitilederen. Anmodning om bistandrettes dog i praksis ofte direkte til regionspoliti-lederen.

Kommissionen skal på den baggrund foreslå,at kundgørelsens punkt 5a ændres, således atanmodning om bistand fra kredsene skal rettestil regionen og ikke direkte til Rigspolitichefen.

Kommissionen har i den forbindelse lagtvægt på ønsket om at tilpasse reguleringen tilden faktiske situation. Hvis der derimod - fra re-gionen - ønskes bistand fra andre regioner, fin-der kommissionen – henset til at der formentligofte vil være behov for en landsdækkende ko-ordinering af assistancen - det fortsat mest hen-sigtsmæssigt, at anmodning herom rettes tilRigspolitichefen.

11.10.4. Opgaver og kompetence på detefterforskningsmæssige område.

For så vidt angår politiets efterforskningsmæs-sige samarbejde er landet ikke formelt inddelt iregioner svarende til dem, der gælder ved ud-førelsen af de ordenspolitimæssige opgaver.

Vedrørende bistand til politikredsene i for-bindelse med efterforskningssamarbejdet erder fastsat retningslinier herfor i kundgørelseB, nr. 1, del II. Disse regler er nærmere be-skrevet ovenfor i afsnit 11.9.

Der foregår endvidere som beskrevet oven-for i afsnit 11.9. på en lang række områder etsamarbejde på det efterforskningsmæssige om-råde mellem politikredsene inden for de en-kelte politiregioner. På denne baggrund er deri de seneste år indgået en række aftaler, somformaliserer det kriminalpolitimæssige samar-bejde inden for de enkelte regioner. Da afta-lerne er blevet til regionalt og således ikke erbaseret på en fælles ordning, varierer omfangetog arten af samarbejdet fra region til region.

Sådanne aftalebaserede samarbejder mel-lem kredsene er efter retsplejelovens bestem-melser afhængig af aftaler mellem politime-strene i de enkelte tilfælde, og Rigspolitichefenhar ikke nogen selvstændig kompetence indenfor dette område udover den kompetence, derkan afledes af retsplejelovens § 114, stk. 2 og 3,eller eventuelt tillægges Rigspolitichefen af jus-titsministeren efter reglerne i retsplejelovens §109 eller § 114, stk. 5.

Kommissionen finder, at spørgsmålet om eneventuel ændring af kompetencefordelingen pådet efterforskningsmæssige område mest hen-sigtsmæssigt bør afvente erfaringerne fra dennye politikredsstruktur med færre og størrekredse, og at reguleringen af kompetencefor-holdene således mest hensigtsmæssigt bør skeadministrativt efter vedtagelse af en ny politi-kredsstruktur.

11.10.5. Decentralisering af opgaver fraRigspolitichefen til politikredseneeller politiregionerne.

De centrale politiafdelinger, der efter retspleje-lovens § 110, nr. 4, henlægges under Rigspoliti-

232

chefen, udgør for tiden Rigspolitichefens færd-selsafdeling, rejseafdelingen, udrykningstjene-sten, aktionsstyrken, politihundetjenesten, Af-delingen for Særlig økonomisk Kriminalitet,Kriminalteknisk Afdeling, Det Nationale Efter-forskningsstøttecenter (NEC), Internationalerelationer – Interpol København, Politiskolensamt Politiets Efterretningstjeneste. Disse afde-linger hører – bortset fra Politiskolen og efter-retningstjenesten - under Rigspolitichefens af-deling A.

Som beskrevet i afsnit 11.5.2. er der truffetbeslutning om en række organisatoriske æn-dringer i Afdeling A. Disse ændringer inde-bærer bl.a., at Rejseafdelingen lægges sammenmed Kriminalteknisk Afdeling, dog således atRejseholdets observationshold overflyttes tilDet Nationale Efterforskningsstøttecenter(NEC).

Ændringerne indebærer endvidere, at færd-selspolitiets arbejde for så vidt angår de merealmene opgaver skal baseres på Rigspolitiche-fens regionale færdselsafdelinger. Færdsels-politiets centralafdeling vil herefter primærtskulle varetage særlige sagsområder, hvor derkræves en meget specialiseret faglig eksper-tise.

Kommissionen har overvejet, om det – i lysetaf den valgte politikredsstruktur - på visse om-råder findes hensigtsmæssigt at decentralisereopgaver fra Rigspolitichefen til politikredsene –eller eventuelt til politiregionerne. Kommissio-nen har i den forbindelse særligt overvejet dethensigtsmæssige i en hel eller delvis decentra-lisering af de opgaver, der udføres af færdsels-politiet og de opgaver – som hidtil er varetagetaf – rejseafdelingen.

Kommissionens forslag til ny politikredsind-deling medfører, at politikredsene i alle dele aflandet i højere grad vil være bæredygtige. Denye politikredse vil således på egen hånd i al-mindelighed være i stand til at løse alle løbendepolitiopgaver i kredsen uden at være afhængigaf assistance udefra. Det må derfor forventes,at behovet for bistand til en række opgaver ge-nerelt set vil blive mindre i de nye politikredse.

Det forhold, at kommissionen i sit arbejdemed en ny politikredsinddeling har valgt at fo-kusere på det minimum af personale, der skaltil for at leve op til kravene, medfører imidler-tid, at den enkelte kreds ikke på egen hånd bli-ver i stand til at løse alle opgaver. Opgaver, derkan betegnes som ekstraordinære, vil fortsatkunne medføre et behov for assistance fraandre kredse, regionerne eller Rigspolitiche-fens afdelinger. Som eksempel på sådanne op-gaver kan nævnes ulykker eller katastrofer,større demonstrationer eller længerevarendeblokader m.v. Der tænkes også på organiseret,

kompliceret og ressourcetung kriminalitet sominternet-kriminalitet og større sager om økono-misk kriminalitet og miljøkriminalitet. Endvide-re kan nævnes drabssager med ukendt ger-ningsmand samt større sager om narkotikakri-minalitet, der efter omstændighederne vil kun-ne kræve sagkyndig assistance. Om en opgavekan betegnes som ekstraordinær vil i dennesammenhæng nærmere bero på opgavens ka-rakter og omfang.

Kommissionen finder derfor, at der – også ien fremtidig struktur – vil være behov for cen-trale specialistenheder og finder derfor ikke, atder på nuværende tidspunkt bør ske en decen-tralisering af de opgaver, der i dag varetages afRigspolitichefens centrale afdelinger.

Kommissionen forudsætter i den forbin-delse, at Rigspolitichefens centrale afdelinger –med en ny politikredsstruktur med færre ogstørre politikredse – særligt skal bistå politi-kredsene på områder, der kræver en høj grad afspecialisering, og dermed ikke som udgangs-punkt skal yde ren mandskabsmæssig bistandsom følge af mangel på mandskabsressourcer.

Kommissionen har i den forbindelse lagtvægt på hensynet til fortsat at have en centralenhed med specialviden på færdselsområdetsamt hensynet til særligt at sikre prioriteringenaf det færdselsmæssige område ved et egentligtfærdselspoliti.

En sådan central ekspertenhed er – særligtpå det færdselsmæssige område - efter kom-missionens opfattelse en nødvendig forudsæt-ning for effektivt at kunne indgå i et samarbejdemed andre centrale myndigheder på området –bl.a. i relation til lovgivningsmæssige tiltag.Færdselsområdet har stor politisk bevågning. Iflerårsaftalen for politiet 2000-2003 er der såle-des afsat i alt 61,5 mio. kr. til enten en videre-førelse af forsøget med automatisk hastigheds-kontrol eller til på anden måde at iværksættefærdselssikkerhedsfremmende initiativer.

Kommissionen finder ligeledes, at der – ogsåi en fremtidig struktur – er behov for at have énsamlet central kriminalpolitimæssig afdeling,som – kompetencemæssigt snarere end mand-skabsressourcemæssigt – er i stand til at leverebistand i tunge, grænseoverskridende sagereller i andre sager af mere vanskelig karakter.På samme måde kan peges på behovet for encentral enhed, der kan forestå kriminalitetsana-lyse og bistå ved særlige vanskelige politiopera-tioner, farlige anholdelser, observationer m.v.

Kommissionen finder imidlertid, at den nær-mere organisering af de centrale bistandsafde-linger og disses arbejdsopgaver – herunderspørgsmålet om en eventuel delvis decentrali-sering med hensyn til visse opgaver - mest hen-sigtsmæssigt bør ske administrativt efter vedta-

233

234

gelse af – og i lyset af erfaringerne med – en nypolitikredsstruktur.

11.10.6. Ændringer i den administrativekompetence.

Rigspolitichefen er i dag personaleforvaltendemyndighed for det samlede politiuddannede ogkontoruddannede personale i politiet. Det juri-diske personale ansættes af og administreres iøvrigt personalemæssigt af Justitsministeriet.

For så vidt angår økonomiforvaltning vareta-ger Rigspolitichefen i dag den samlede økono-miforvaltning for politi og anklagemyndighed.Vedrørende revision er der etableret en internrevisionssektion under Rigspolitichefembedet,som – med visse nærmere opregnede undta-gelser – varetager revisionen af politikredsenesog anklagemyndighedens samlede regnskaber.Ud over revisionssektionen varetager Rigsrevi-sionen fortsat visse revisionsopgaver, ligesomJustitsministeriet har udpeget et antal kassein-spektører, som i samarbejde med revisionssek-tionen forestår uanmeldte eftersyn ved embe-derne.

Kommissionen finder, at spørgsmålet om de-centralisering fra Rigspolitichefen til politikred-sene på det administrative område – i lyset af enstruktur med færre og større kredse – påsamme måde som ved spørgsmålet om kompe-tenceforholdene på det politioperative områdebør afvente erfaringerne med en ny struktur.

11.10.6. Den overordnede anklagemyndig-heds struktur.

Som nævnt ovenfor i indledningen til kapitletanføres i kommissoriet, at der i lyset af de æn-

dringer, der blev gennemført i anklagemyndig-hedens struktur i 1992, ikke lægges op til prin-cipielle ændringer i anklagemyndighedensstruktur i forbindelse med overvejelserne ompolitiets fremtidige organisation. Kommissio-nen bør dog efter kommissoriet overveje, omder på baggrund af en ny politikredsinddelingog en ændret inddeling af landet i retskredse eranledning til at foreslå justeringer i den over-ordnede anklagemyndigheds struktur.

Som anført i afsnit 11.7.3. er statsadvokater-nes forretninger fordelt mellem seks regionalestatsadvokater og Statsadvokaten for SærligØkonomisk Kriminalitet.

Ifølge bekendtgørelse nr. 787 af 21. septem-ber 1992 er de seks regionale statsadvokaterStatsadvokaten for København, Frederiksbergog Tårnby, Statsadvokaten for Sjælland,Statsadvokaten for Fyn, Sydøstsjælland, Lol-land, Falster og Bornholm, Statsadvokaten iSønderborg, Statsadvokaten i Viborg samtStatsadvokaten i Aalborg.

Statsadvokaternes geografiske afgrænsningfølger de nuværende politikredsgrænser.

På den baggrund skal Kommissionen pegepå behovet for at afpasse de regionale statsad-vokaturers geografiske grænser til kommissio-nens forslag til nye politikredse. Kommissionenfinder imidlertid, at en sådan tilpasning mesthensigtsmæssigt kan ske administrativt i for-bindelse med gennemførelse af en ny politi-kredsstruktur. Nedenfor er optrykt et kort overkommissionens forslag til nye politikredse medangivelse af de nuværende grænser for de regi-onale statsadvokater.

Kommissionen finder ikke herudover, at derer behov for ændringer i den overordnede an-klagemyndigheds struktur.

235

236

12.1. Indledning.

Det fremgår af kommissoriet for Politikommis-sionen, at kommissionen skal overveje, om deri forbindelse med en ændret politikredsindde-ling er anledning til at foreslå ændringer i denoverordnede ledelsesstruktur i dansk politi.Det gælder ikke alene forholdet – herunder op-gave- og kompetencefordelingen – mellem poli-tikredsene og de centrale myndigheder, menogså den overordnede ledelsesstruktur i denenkelte politikreds. Det er i den forbindelse ikommissoriet udtrykkeligt forudsat, at den en-kelte politikreds også fremover er juridiskledet.

I dette kapitel er der redegjort for kommis-sionens overvejelser om den fremtidige organi-sering af den lokale overordnede ledelse i poli-tikredsene. Ved den lokale overordnede ledelseforstås politimesteren (politidirektøren), vice-politimesteren, politiinspektøren, kriminalin-spektøren og kontorlederen. I de 4 størstekredse varetages den overordnede ledelse afordenspolitiet, kriminalpolitiet og kontorsekto-ren af henholdsvis en chefpolitiinspektør, enchefkriminalinspektør og en chefkontorleder.

Kapitlet indeholder indledningsvis i afsnit12.3. en beskrivelse af de væsentligste overve-jelser om organiseringen af den interne ledelsei politikredsene, der har været inden for de se-neste 10 år.

Herefter er ledelsesopgaverne for politikred-senes øverste ledelse nærmere beskrevet i af-snit 12.4. og 12.5.

Afsnit 12.5. og 12.6. indeholder herefter ennærmere gennemgang af dele af de krav, somkommissionen har opstillet i kapitel 7 og 8 i for-bindelse med overvejelserne om en fremtidigpolitikredsstruktur, og som har en direkte ind-flydelse på spørgsmålet om den interne struk-tur i de nye politikredse.

Afsnit 12.7. beskriver endelig – med afsæt ide skitserede krav til fremtidens politikredse -kommissionens overvejelser om den fremtidigeoverordnede ledelse af de nye politikredse.

12.2. Idégrundlag og overordnede målfor dansk politi.

Rigspolitichefen udarbejdede sammen medPolitimesterforeningen og politiets personale-

organisationer i 1998 ”Idégrundlag og overord-nede mål for dansk politi”.

Vedrørende de overordnede mål for ledelsenaf politiet anføres det, at ledelse af politiet skalske på grundlag af et bredt samfundssyn og inøje overensstemmelse med lovgivningen, gæl-dende regler, aftaler og politiets idégrundlag ogoverordnede mål.

Det anføres endvidere, at det er en ledelses-opgave at deltage i den offentlige debat om po-litiets forhold og handlinger, ligesom informa-tion til og kommunikation med offentlighedener en nødvendig og vedvarende ledelsesop-gave.

Idégrundlaget indeholder herudover enrække principper for udøvelse af ledelse i poli-tiet. Det anføres bl.a., at ledelse skal udøvesmålrettet og resultatorienteret, ved anvendelseaf analyser og planlægning samt ved nyttig-gørelse af medarbejdernes viden, evner og ar-bejdskraft.

12.3. Tidligere overvejelser om organi-seringen af den interne ledelse.

Der har i de senere år i en række sammen-hænge været overvejelser om behovet for æn-dringer i organiseringen af den overordnede le-delse i den enkelte politikreds. I det følgende erder kort redegjort for de overordnede syns-punkter, der har været gjort gældende i densammenhæng.

12.3.1. Rigspolitichefens debatoplæg om”Fremtidens politi.”

Rigspolitichefen udsendte i 1996 et debatoplægom ”Fremtidens Politi” (Model politikreds).

Debatoplægget indeholdt forslag til en ænd-ret model for den grundlæggende struktur i enpolitikreds og havde til hensigt at skabe enbred debat om fremtidens politi med henblik påat danne grundlag for en egentlig udviklings-strategi for politiet.

Debatoplægget indeholdt bl.a. en rækkeoverordnede principper for tilrettelæggelse afarbejdsprocesserne inden for politiet, derskulle udgøre en væsentlig del af grundlagetfor arbejdets organisering i den enkelte politi-kreds.

Kapitel 12: Organiseringen af den lokale overordnedeledelse i de fremtidige politikredse.

I oplægget anføres det bl.a., at arbejdsgan-gene i politiet skal være baseret på uddelege-ring af ansvar og kompetence til den enkeltemedarbejder, således at opgaverne løses på detlavest mulige niveau. Det anføres endvidere, atarbejdet så vidt muligt skal løses i tværfagligeenheder, ligesom arbejdsprocesserne skalsikre rationalitet og kvalitet i arbejdet.

På baggrund af disse overordnede princip-per opstilles en model for organisering af arbej-det i politikredsen. Udgangspunktet tages i dengrundtanke, at det politiuddannede personalealene skal udføre operative opgaver, der kræverpolitimyndighed, hvorimod alle andre opgaver– der ikke forudsætter politimyndighed – skalvaretages af administrativt personale.

Debatoplægget indeholder endvidere bl.a.en foreløbig diskussion af, hvorledes den politi-faglige ledelse vil kunne organiseres som hen-holdsvis en énstrenget eller tostrenget politi-faglig ledelse af den enkelte kreds. Oplæggetindeholder imidlertid ikke nogen stillingtagentil spørgsmålet om en énstrenget eller tostren-get ledelsesstruktur.

Oplægget gav anledning til en omfattendedebat, og på den baggrund udarbejdedeRigspolitichefen et revideret oplæg i 1997. I detreviderede oplæg anføres bl.a., at iværksæt-telse af forsøg med en énstrenget ledelses for-udsætter en egentlig analyse af ledelsesforhol-dene, herunder en analyse af anklagemyndig-hedens funktioner i politikredsen og de ledel-sesmæssige konsekvenser i relation til anklage-myndighedsfunktionen. Der henvises til, at denærmere overvejelser herom vil kunne skeinden for rammerne af en fremtidig politikom-mission.

Det anføres endvidere, at man fremover børarbejde ud fra princippet om en funktionsbe-stemt ledelse. Dette vil bl.a. medføre, at i detomfang, der i politifunktionen er henlagt opga-ver, der funktionelt henhører under den admi-nistrative funktion eller under anklagemyndig-hedsfunktionen, skal den overordnede ledelseog styring ligge hos vedkommende funktion.

12.3.2. På vej - rapporten 1996.

En projektgruppe nedsat af Rigspolitichefenafgav i 1996 en rapport om sags- og forret-ningsgange: ”På vej – men hvilken?”

Projektgruppen skulle undersøge, hvordander ved en ændret arbejdstilrettelæggelsekunne frigøres ressourcer. Projektgruppenskulle således identificere nødvendige elemen-ter i sagsgangene og påvise de værdiskabendetrin og funktioner, som kunne danne grundlagfor en hurtig, smidig og effektiv sagsbehandling.

Rapporten indeholder en analyse af admini-strative sags- og forretningsgange i samtligepolitikredse uden for København. På baggrundaf analysen opstilles en række forslag til, hvor-dan der ved en ændret arbejdstilrettelæggelseinden for forskellige sagstyper kan frigøres res-sourcer.

Det fremgår af rapporten, at politikredsenesoverordnede ledelse i vid udstrækning harværet beskæftiget med afgørelsen af konkretesager og kun i mindre omfang har kunnet kon-centrere sig om en hensigtsmæssig tilrette-læggelse af sagsgangene. Det fremgår endvi-dere, at skarpe faggrænser har ført til en uhen-sigtsmæssig sagsbehandling.

Projektgruppens udgangspunkt er, at rentadministrative funktioner, der ikke kræver enjuridisk eller politimæssig uddannelse, skal va-retages af kontorpersonale. Det anføres herud-over som et generelt princip, at der bør ske enuddelegering af ansvar og kompetence, såledesat sagerne afgøres på det lavest mulige niveau.

Vedrørende ledelsen af politikredsene fore-slås det, at det øverste ledelsesniveau skal fri-gøres for almindelig sagsbehandling ogsagsvurdering og kun undtagelsesvist beskæf-tige sig med enkeltsager. Ledelsen skal såledesløbende følge, vurdere og om nødvendigtændre arbejdsrutiner med henblik på den mesthensigtsmæssige ressourceudnyttelse.

Mellemlederne skal sikre sammenhængenmellem de overordnede mål, der fastsættes afden øverste ledelse, og den daglige løsning afopgaverne.

12.3.3. Ledelse af forandring 1997 og 1998.

Rigspolitichefen gennemførte i 1997 og 1998 enrække seminarer ”Ledelse af forandring” forpolitiets øverste ledelse. Seminarerne hen-vendte sig til politimestrene, ledere af ordens-og kriminalpolitiet, kontorledere og disses sted-fortrædere samt til ledere af døgnbetjente un-derstationer.

Det overordnede formål med seminarernevar bl.a. at fokusere på et højt ledelsesengage-ment i den udviklingsproces, der lokalt skalskabe den nødvendige omstilling, at belysebehov og fordele ved en såkaldt teamledelsesamt at belyse udviklingspotentiale og –mulig-heder for det enkelte ledelsesteam.

12.3.4. Ledelsesovervejelser i de fagligeorganisationer.

Herudover har spørgsmålet om den fremtidigeledelsesstruktur været gjort til genstand for

237

overvejelser i de faglige organisationer i poli-tiet. Politiforbundet i Danmark har således i1996 og 1998 udarbejdet to rapporter om denfremtidige struktur i Dansk Politi. Herudoverhar en arbejdsgruppe under Politimesterfore-ningen til brug for overvejelserne i foreningeni anledning af kommissionens arbejde udarbej-det en beretning om den overordnede ledelses-struktur i den enkelte politikreds.

12.4. Den lokale ledelse i dennuværende politikredsstruktur.

Der er i dag en betydelig variation i størrelsenpå politikredsene. Således varierer det samledeantal medarbejdere i politikredsene fra ca. 65 tilca. 2.400. I relation til organiseringen af ledel-sen af de enkelte politikredse er der – når derses bort fra Københavns Politi - imidlertid taleom en stort set ensartet organisatorisk opbyg-ning i de forskellige kredse. Dette indebærer,at der for så vidt angår de enkelte ledere er be-tydelig variation i omfanget og karakteren af deledelsesopgaver, der skal løses i de enkeltekredse. Som eksempel kan nævnes, at de øver-ste ledere i de små kredse i et vist omfang ud-fører egentlig sagsbehandling, mens den øver-ste ledelse i mellemstore og større kredsenæsten udelukkende varetager egentlige ledel-sesopgaver.

I det følgende er de opgaver, som politikred-sens øverste ledelse i dag varetager, nærmerebeskrevet. Ved kredsens øverste ledelse forståspolitimesteren, vicepolitimesteren, politiinspek-tøren, kriminalinspektøren og kontorlederen.De underliggende ledelsesniveauer er ikkenærmere omtalt.

Som et helt centralt og overordnet hensynfor alle i politikredsens øverste ledelse gælder,at de skal medvirke til, at legalitetsprincippetbliver det bærende princip for politiets arbejde.Legalitetsprincippet retter sig således ikke blotmod juristerne, men vedrører alle personale-grupper i kredsen og indebærer bl.a. et kravom, at der sikres et fagligt miljø, der muliggøren fremadrettet og løbende integration af prin-cippet i forbindelse med varetagelsen af alledele af politiets arbejde.

12.4.1. Politimesteren.

Politimesteren har efter retsplejelovens § 114,stk. 1, den selvstændige ledelse af politikred-sens politi samt ansvaret for varetagelsen af deopgaver, der påhviler politiet.

Politiets opgaver fremgår overordnet af rets-plejelovens § 108. Efter § 108 skal politiet såle-

des opretholde sikkerhed, fred og orden, påseoverholdelsen af love og vedtægter samt fore-tage det fornødne til forhindring af forbrydelserog til efterforskning og forfølgning af sådanne.

Politiets opgaver kan således overordnetinddeles i ordenshåndhævelse og retshånd-hævelse. Herudover varetager politiet tillige enrække andre opgaver, herunder bl.a. admini-strative opgaver og opgaver vedrørende gene-rel kriminalprævention.

Efter retsplejelovens § 104, stk. 1, varetagerpolitimesteren (Politidirektøren) udførelsen afstraffesager ved byretterne.

Politimesteren repræsenterer politikredsenudadtil i forhold til det omgivende samfund, li-gesom han indadtil i politikredsen repræsente-rer og personificerer politikredsen og densøverste ledelse.

Politimesteren kan som selvstændig leder afkredsen træffe alle overordnede beslutningerom den interne organisering og om formule-ring af målsætninger for politiets arbejde og ret-ningslinier for arbejdet i kredsen. Politimeste-ren er således overordnet ansvarlig for udform-ningen og udførelsen af politikredsens målsæt-ninger og strategier for varetagelse af samtligepolitimæssige opgaver i kredsen, for udform-ning af politikredsens organisation og kredsensoverordnede personalepolitik m.v. Politimeste-ren er ligeledes ansvarlig for den overordnedeøkonomistyring i kredsen.

Delegation af kompetence fra politimesterentil kredsens øvrige ledere sker i vidt omfang så-ledes, at den overordnede ledelse af de forskel-lige afdelinger typisk er delegeret til en af deøvrige ledere i kredsens øverste ledelse eller tilen afdelingsleder, men således at disse har enforpligtelse til at informere opad for så vidtangår væsentlige spørgsmål, der skal drøftesmed politimesteren eller i den øverste ledelses-gruppe.

I øvrigt vil kompetencefordelingen typiskvære således, at juridiske spørgsmål varetagesaf vicepolitimesteren, mens politiinspektørenog kriminalinspektøren varetager spørgsmål,der relaterer sig til henholdsvis ordenspolitietog kriminalpolitiet. Endelig vil ansvaret for deadministrative områder og EDB typisk væredelegeret til kontorlederen.

12.4.2. Vicepolitimester.

Vicepolitimesteren er stedfortræder for politi-mesteren i kredsen. De opgaver, der varetagesaf politimesteren, vil derfor – i politimesterensfravær - skulle kunne varetages af vicepolitime-steren.

Vicepolitimesteren er endvidere daglig leder

238

af anklagemyndigheden. Vicepolitimesterenhar således typisk ansvaret for den daglige le-delse af politimesterens opgaver og funktionersom lokal anklagemyndighed.

I de største kredse er vicepolitimesterens ar-bejdsopgaver fordelt på 2 eller 3 vicepolitime-stre. Der er i dag flere vicepolitimestre/vicepo-litidirektører i 4 kredse, København, Århus,Odense og Aalborg.

Vicepolitimesteren udgør sammen med poli-timesteren, politiinspektøren, kriminalinspek-tøren og kontorlederen kredsens øverste le-delse.

Vicepolitimesteren deltager - sammen medde øvrige øverste ledere - som én af politime-sterens nærmeste rådgivere ved udformningenog udførelsen af politikredsens målsætningerog strategier for varetagelse af alle politimæs-sige opgaver i kredsen, ved udformning af poli-tikredsens organisation og personalepolitiksamt ved løsningen af politiopgaver, der ersærligt belastede eller ømtålelige, og som kræ-ver særlige overvejelser såvel politisk som juri-disk.

Vicepolitimesteren har – som en følge af an-svaret for den daglige ledelse af politimesterensfunktioner som lokal anklagemyndighed ogøvrige opgaver - det overordnede ansvar for, atder sikres en effektiv legalitetskontrol med po-litiets arbejde i politikredsen. Som anført ind-ledningsvis i afsnit 12.4. gælder som et helt cen-tralt og overordnet hensyn for alle i politikred-sens øverste ledelse, at de skal medvirke til, atlegalitetsprincippet er det bærende princip forpolitiets arbejde. På samme måde skal alle ikredsens øverste ledelse ligeledes medvirke til- bl.a. ved at sikre et tilstrækkeligt fagligt miljøpå forskellige områder – at legalitetskontrolleni forbindelse med varetagelsen af alle dele af po-litiets arbejde er en effektiv kontrol.

Vicepolitimesteren har endvidere det over-ordnede ansvar for den juridiske behandling afsager fra kriminalpolitiets afdelinger og sagerfra ordenspolitiets sekretariat, ligesom vicepoli-timesteren har ansvaret for de juridiske vurde-ringer under efterforskningen af straffesager.Vicepolitimesteren vil således typisk løbendedeltage i behandlingen af større og mere kom-plicerede straffesager.

Vicepolitimesteren har endelig det overord-nede ansvar for visse fremadrettede arbejdsop-gaver for juristgruppen. Som eksempel kan næv-nes fastlæggelse af retningslinier for behandlin-gen af visse sagstyper samt orientering om ogundervisning i nye regelsæt i hele kredsen.

Vicepolitimesteren har endvidere typisk an-svaret for kredsens overordnede økonomisty-ring, herunder tilsyn med bogholderi og kasse-væsen.

Vicepolitimesteren varetager herudover enrække andre opgaver. Det kan dreje sig omvisse administrative sager, herunder lokal-nævnssager, erstatningssager og klagesager.Vicepolitimesteren er endvidere typisk ansvar-lig for fordelingen af sager og ansvarsområdermellem kredsens øvrige jurister, ligesom vice-politimesteren typisk varetager personaleadmi-nistrationen i relation til juristerne, herundervagt- og ferieplaner for juristerne og dispositio-ner i forbindelse med sygdom og kurser m.v.

Vicepolitimesteren deltager i en lang rækkemøder såvel internt i kredsen som i eksternefora. Således vil vicepolitimesteren typisk del-tage i lokalnævnsmøder samt i møder om f.eks.beredskabsmæssige forhold og andre samar-bejdsfora med kommuner og amter, herunderf.eks. SSP-udvalget. Internt i kredsen deltagervicepolitimesteren typisk i møder i økonomiud-valget, teknologiudvalget, samarbejdsudvalg ogmøder i miljø- og sikkerhedsudvalg m.v.

I de kredse, hvor der er flere vicepolitime-stre, vil opgaverne typisk være fordelt således,at 1. vicepolitimester varetager rollen som sted-fortræder for politimesteren og de mere over-ordnede administrative opgaver, herundersærligt i relation til personale- og økonomiad-ministration, mens 2. vicepolitimester typisk erdaglig leder af anklagemyndigheden og herun-der koordinerer juristernes straffesagsbehand-ling m.v.

12.4.3. Leder af ordenspolitiet.

Ledelsen af ordenspolitiet varetages af en poli-tiinspektør. I de største kredse varetages denoverordnede ledelse af ordenspolitiet af enchefpolitiinspektør. 4 kredse har i dag en chef-politiinspektør.

Politiinspektøren har det overordnede an-svar for ordenspolitiets samlede virksomhed.Politiinspektøren indgår sammen med politime-steren, vicepolitimesteren, kriminalinspektørenog kontorlederen i politikredsens øverste le-delse.

Politiinspektøren fastlægger mål for ordens-politiets arbejde, ligesom han foretager opfølg-ning heraf. Politiinspektøren skal såledesløbende vurdere ordenspolitiets resultater i for-hold til de opstillede målsætninger. Politiin-spektøren har endvidere det overordnede an-svar for ordenspolitiets ressourceanvendelse.Politiinspektøren har ansvaret for, at politime-steren som kredsens øverste leder løbende ori-enteres om ordenspolitiets almindelige drift.Han har endvidere ansvaret for, at principiellespørgsmål og specielle sager drøftes med poli-timesteren.

239

Herudover består politiinspektørens ar-bejdsopgaver i at udarbejde relevante afsnit tilkredsens organisationsplan, generelle politikog målsætninger, herunder bidrag til virksom-hedsplaner og den årlige virksomhedsberet-ning fra kredsen. Inspektøren udarbejder end-videre strategier, planer og direktiver for or-denspolitiet.

Politiinspektøren vil endvidere på sit områdetypisk udarbejde indstillinger i klage- og disci-plinærsager, ligesom han er ansvarlig for denoverordnede interne information i ordenspoli-tiet. Han vil endelig typisk stå for uddannelse,udvikling og bedømmelse af ordenspolitietsmedarbejdere.

Politiinspektøren udfører kvalitetskontrol afordenspolitiets opgaveløsning udfra den såkald-te døgnrapport, som beskriver de udrykninger,hændelser m.v., der er sket inden for det sene-ste døgn. En egentlig sagsmæssig kontrol ud-føres kun i bestemte enkeltsager.

Politiinspektøren har som oftest kontakt tilpressen i overordnede og principielle spørgs-mål, hvorimod den daglige kontakt til pressen istor udstrækning er delegeret til lavere ledel-sesniveauer.

Politiinspektørerne i mindre kredse harflere sagsbehandlingsopgaver end inspektører istørre kredse. Således vil politiinspektøren imindre og mellemstore kredse ofte fungeresom sagsbehandler i f.eks. personalesager.

Politiinspektøren deltager i en lang rækkemøder såvel internt i kredsen som i eksternefora. Således vil inspektøren typisk deltage i lo-kalnævnsmøder samt i møder om f.eks. bered-skabsmæssige forhold og færdselssikkerheds-mæssige forhold. Internt i kredsen deltager po-litiinspektøren typisk i møder i økonomiudval-get, teknologiudvalget, samarbejdsudvalg ogandre personalemøder samt møder i miljø- ogsikkerhedsudvalg m.v.

12.4.4. Leder af kriminalpolitiet.

Ledelsen af kriminalpolitiet varetages af en kri-minalinspektør. I de største kredse varetagesden overordnede ledelse af kriminalpolitiet afen chefkriminalinspektør. 4 kredse har i dag enchefkriminalinspektør.

Kriminalinspektøren har det overordnedeansvar for kriminalpolitiets samlede virksom-hed. Kriminalinspektøren indgår sammen medpolitimesteren, vicepolitimesteren, politiinspek-tøren og kontorlederen i politikredsens øversteledelse.

Kriminalinspektøren fastlægger mål for kri-minalpolitiets arbejde, ligesom han foretageropfølgning heraf. Kriminalinspektøren skal så-

ledes løbende vurdere kriminalpolitiets resulta-ter i forhold til de opstillede målsætninger.Kriminalinspektøren har endvidere det over-ordnede ansvar for kriminalpolitiets ressource-anvendelse. Kriminalinspektøren har ansvaretfor, at politimesteren som kredsens øversteleder løbende orienteres om kriminalpolitietsalmindelige drift. Han har endvidere ansvaretfor, at principielle spørgsmål og specielle sagerdrøftes med politimesteren.

Hovedindholdet i kriminalinspektørens le-delsesopgaver kan overordnet beskrives somstyring af efterforskning og prioritering og til-rettelæggelse af sagsbehandlingen samt udar-bejdelse af retningslinier og forskrifter for kri-minalpolitiets sagsbehandling. Herudover vare-tager inspektøren overordnet personaleledelse,herunder kompetenceudvikling og uddannelseaf medarbejderne.

Herudover består arbejdsopgaverne i at ud-arbejde relevante afsnit til kredsens organisati-onsplan, generelle politik og målsætninger, her-under bidrag til virksomhedsplaner og denårlige virksomhedsberetning fra kredsen. In-spektøren udarbejder endvidere strategier, pla-ner og direktiver for kriminalpolitiet.

Kriminalinspektøren udfører som udgangs-punkt ikke sagsbehandling, men varetager i defleste kredse visse administrative opgaver, derhar karakter af egentlig sagsbehandling, f.eks.behandling af klage- og disciplinærsager på sitområde.

For så vidt angår sagsstyring er denne i endel – typisk større – kredse delegeret til sted-fortrædere og sektionsledere. Kriminalinspek-tøren vil dog typisk selv styre store sager i start-fasen. Dette kan f.eks. dreje sig om drabssager,bankrøverier o.lign. I de mindre kredse vil kri-minalinspektøren ofte fordele, prioritere ogstyre sagerne. I de større kredse er kvalitets-kontrollen af sagsbehandlingen ofte helt ellerdelvist delegeret til et lavere ledelsesniveau,mens inspektøren i mindre og mellemstorekredse – i varierende omfang – varetager denneopgave.

Kriminalinspektøren er ansvarlig for denoverordnede interne information i kriminalpoli-tiet. Han vil endelig typisk stå for uddannelse,udvikling og bedømmelse af kriminalpolitietsmedarbejdere.

Kriminalinspektøren har – ofte daglig - kon-takt til pressen. I nogle kredse varetager in-spektøren alene kontakten til den landsdæk-kende presse, hvorimod kontakten til den lokalepresse er delegeret til et lavere ledelsesniveau.

Kriminalinspektøren deltager i en langrække møder såvel internt i kredsen som i eks-terne fora. Således vil inspektøren typisk del-tage i lokalnævnsmøder, møder i SSP-udvalget

240

samt i andre møder med kommuner og amter.Internt i kredsen deltager kriminalinspektørentypisk i møder i økonomiudvalget, teknologiud-valget, i samarbejdsudvalg og andre personale-møder samt møder i miljø- og sikkerhedsud-valg m.v.

12.4.5. Leder af kontorsektoren.

Ledelsen af kontorpersonalet varetages af enkontorleder. I de største kredse varetages denoverordnede ledelse af kontorpersonalet af enchefkontorleder. 4 kredse har i dag en chefkon-torleder.

Kontorlederen har det overordnede ansvarfor de administrative opgaver i kredsen.

Kontorlederen har endvidere den overord-nede administrative ledelse af kontorpersona-let, servicemedarbejderne, elever, samt perso-nale udefra i aktiverings- og genoptræningsak-tiviteter.

Kontorlederen indgår sammen med politi-mesteren, vicepolitimesteren, politiinspektørenog kriminalinspektøren i politikredsens øversteledelse.

Der er stor forskel på antallet af administra-tive opgaver for den enkelte kontorleder, lige-som der er stor forskel på, hvilke administrativeområder der er placeret hos kontorlederen. Jostørre kredsen er, jo flere opgaver har kontor-lederen delegeret til sin stedfortræder ellersektionslederne.

De fleste kontorledere varetager personale-administrative opgaver i forbindelse med drif-ten af kontorpersonalet og de civile medarbej-dere.

Herudover omfatter kontorlederens opgavertypisk økonomiforvaltning, overordnet energi-styring og regnskabskontrol.

Kontorlederen udarbejder relevante afsnit tilkredsens organisationsplan, generelle politikog målsætninger, herunder bidrag til virksom-hedsplaner og den årlige virksomhedsberet-ning fra kredsen. Kontorlederen udarbejderendvidere strategier, planer og direktiver forkontorsektoren.

Kontorlederen er ansvarlig for den overord-nede interne information i kontorsektoren.Kontorlederen vil endelig typisk stå for uddan-nelse, udvikling og bedømmelse af det kontor-uddannede personale.

Kontorlederen deltager i en række møder in-ternt i kredsen. Det drejer sig typisk om møderi økonomiudvalget, samarbejdsudvalget, tekno-logiudvalget, sikkerhedsudvalget og andre ge-nerelle udvalg i kredsen. Der er derimod storforskel på omfanget af kontorlederens delta-gelse i eksterne møder. Det kan dreje sig om

møder i kommunerne om f.eks. energispørgs-mål og bevillingsnævn.

12.5. Kravene til fremtidenspolitikredse.

Som anført i forbindelse med kommissionensovervejelser om den fremtidige politikreds-inddeling, har kommissionen opstillet 14 kravtil fremtidens politikredse. Kommissionen harherefter overvejet, hvad der skal til, for at poli-tiet kan leve op til de krav, som kommissionenhar fundet må stilles til de fremtidige politi-kredse.

Som nærmere beskrevet i kapitel 8 har kom-missionen fundet, at en politikreds som mini-mum skal have ca. 250-300 medarbejdere –heraf ca. 10 jurister - for at kunne leve op til dekrav, der stilles til en fremtidig politikreds.

En række af de krav, som kommissionen haropstillet, har betydning for overvejelserne omden fremtidige organisering af kredsene ogherunder den overordnede ledelse af den en-kelte politikreds.

De vigtigste af disse krav kan sammenfattessåledes:

l Krav 3 og 7: Der skal oprettes en centralfælles enhed for analyse og planlægning,herunder eventuelt tillige for den kriminal-præventive indsats, ligesom der skal opret-tes en central intern administrationsen-hed, der skal varetage personale- og økono-miadministration samt de administrativefunktioner i forbindelse med tjenestetilrette-læggelsen.

l Krav 4: Kredsen skal organiseres således,at det sikres, at ledelsens planer for kredsenkan realiseres.

l Krav 5: Kredsen skal organiseres således,at der sikres en effektiv koordination afkredsens opgavevaretagelse, ligesom derskal sikres en høj grad af kommunikation ikredsen. Kredsens øverste ledelse skal såle-des være synlig i hele organisationen.

l Krav 1: Kredsen skal organiseres således,at der sikres en rimelig responstid hele døg-net fra kørende patruljer eller udryknings-steder i alle dele af kredsen, og således, atder altid kan reageres på flere hastende op-gaver samtidig.

l Krav 8: Kredsen skal organiseres således,at kommuner uden en politistation ellernærpoliti/landpoliti dækkes fra et bestemttjenestested i en anden kommune og meden sådan ressource, at kravene til den pro-aktive og præventive indsats samlet kanopfyldes.

241

l Krav 9: Kredsen skal organiseres således,at det sikres, at retshåndhævelsen gennem-føres på en effektiv og ensartet måde.

l Krav 10 og 11: Kredsen skal organiseressåledes, at alle dele af politiets arbejde hvi-ler på legalitetsprincippet som det bærendeelement, og der skal udføres en effektiv kon-trol hermed.

12.6 Kravenes betydning for den in-terne organisering.

12.6.1. En fælles analyse- og planlæg-ningsenhed.

En professionel, helhedsorienteret analyse ogplanlægningsvirksomhed er efter kommissio-nens opfattelse en grundlæggende forudsæt-ning for, at politikredsene kan leve op til hensy-net til fleksibilitet og omstillingsevne.

Fastlæggelse af strategier og mål for kred-sen og dermed prioritering af ressourceanven-delsen forudsætter en analyse- og planlæg-ningsvirksomhed. Fælles planlægning ved-rørende alle kredsens opgaver er endvidere enforudsætning for at sikre kredsens samledemålopfyldelse.

Med henblik på at kunne planlægge til-strækkeligt hensigtsmæssigt vil løbende analy-ser af bl.a. kriminalitetsudvikling og - mønstre ikredsen være nødvendige. Dette gør sig særligtgældende i relation til tilrettelæggelse af rele-vante og målrettede indsatser på tværs af kred-sens arbejdsopgaver. Løbende analyser er end-videre en forudsætning for hurtigt at kunneidentificere og beskrive opståede behov for om-prioriteringer og omstilling af bl.a. den opera-tive indsats i kredsen.

Som beskrevet i kapitel 8.5.3.1. skal analyse-og planlægningsopgaverne kunne varetagesuden hensyn til belastningsgraden i kredsen iøvrigt, og således at de medarbejdere, der be-skæftiger sig hermed, ikke samtidig skal vare-tage opgaver inden for andre områder.Enheden skal således sikre, at man løbende eri stand til at varetage analyse- og planlægnings-opgaverne i kredsen.

Analyse- og planlægningsenheden skal ind-samle, bearbejde og operationalisere oplysnin-ger baseret på anmeldelser, hændelser og for-skellige udviklingstendenser. Ved udviklings-tendenser tænkes ikke alene på kriminalitets-udvikling, men tillige på den lokale udvikling ibred forstand. Tanken er således, at enhedenbl.a. skal opfange problemer, tendenser til uroo.lign., før disse f.eks. giver sig udslag i anmel-delser. Enheden skal endvidere følge med i den

lokale planlægning og fungere som bindeled tilregionale og nationale analyseenheder. Det ersåledes kommissionens opfattelse, at en perma-nent og kompetent enhed i højere grad vilkunne koordinere og nyttiggøre kontakten tilregionale og nationale analysefunktioner, lige-som dette vil muliggøre en rationel anvendelseaf de analyser og efterretninger m.v., der fore-tages i disse regier, med henblik på at højne detfaglige niveau i kredsens planlægnings- og ana-lysefunktion.

Som følge af enhedens særlige lokale opga-ver på det proaktive og præventive område erdet af afgørende betydning, at der sikres en højgrad af kommunikation mellem enheden ogkredsens personale i øvrigt med henblik på atopnå det nødvendige lokalkendskab og dennødvendige lokale forankring i forbindelse medplanlægningen af den politimæssige indsats pådette område.

For så vidt angår det kriminalpræventive ar-bejde kan det overvejes at lade enheden stå forden overordnede koordinering af SSP-samarbej-det, det færdselspræventive arbejde samt detrådgivende arbejde. Enheden kan endvidereeventuelt deltage i den fysiske planlægninginden for kredsens geografiske område og bl.a.koordinere samspillet med kommuner og amter.

Enheden skal endelig bidrage til, at kredsener i stand til hurtigt og effektivt at reagere pånye tiltag som offerrådgivning og præventivetiltag. Enheden skal samarbejde med DetKriminalpræventive Råd på det lokale decen-trale niveau. Enheden skal være en permanentkoordinerende funktion i kredsen og forudsæt-ter en vis ekspertise og et fagligt miljø. Enhe-den skal ikke primært være en egentlig ud-førende enhed, men kan være udførende i for-bindelse med teknisk rådgivning, foredrag iskoler m.v.

Analyse- og planlægningsenheden skal såle-des samlet ses som et effektivt styringsredskabfor politikredsenes ledelse, ligesom enhedenskal bidrage til et kvalificeret og bredt beslut-ningsgrundlag i forbindelse med den overord-nede prioritering af kredsens aktiviteter.

12.6.2. En fælles intern administrations-enhed.

Kravet om en central intern administrationsen-hed indebærer, at alle interne administrativefunktioner som udgangspunkt varetages fra ho-vedstationen. Det samme bør som udgangs-punkt gøre sig gældende i relation til øvrige ad-ministrative opgaver, medmindre disse er di-rekte borgervendte. Den centrale interne admi-nistrationsenhed skal tilgodese hensynet til en

242

professionel og ressourcemæssigt rationel ad-ministration af specialområder, der kræver ensamlet faglig ekspertise.

Kravet indebærer, at de interne administra-tive opgaver - såsom personale- og økonomiad-ministration - primært skal løses af det kontor-uddannede personale. Ved interne administra-tive opgaver tænkes også på de sagsbehand-lingsmæssige dele af de administrative opgaver,der ikke er direkte borgervendte. Det kanf.eks. dreje sig om bagvedliggende sagsbe-handling i sager om ansøgning om forskelligetilladelser og bevillinger m.v.

Administrationsenheden skal varetage al in-tern administration omkring personale- og øko-nomiforvaltning og vil endvidere skulle vare-tage visse overordnede administrative funktio-ner i forbindelse med tjenestetilrettelæggelsen.Enheden skal derimod ikke stå for de konkretetjenesteudsættelser. Enheden skal endviderevaretage de – bagvedliggende - dele af politietsadministrative opgaver, der ikke er direkte bor-gervendte.

Kravet skal således danne grundlag for etfagligt miljø i forbindelse med varetagelsen afde interne administrative opgaver. Dette forud-sætter bl.a., at enheden ressourcemæssigt harmulighed for løbende at efteruddanne densmedarbejdere, uden at opgavevaretagelsen her-ved lider skade.

Kravet skal på denne måde mindske sårbar-heden i de administrative funktioner, der i dagofte varetages spredt af enkeltpersoner forskel-lige steder i organisationen.

Kommissionen har i den forbindelse lagtvægt på, at dobbeltadministration så vidt muligtskal undgås. Dette medfører, at arbejdet i enhe-den – og kredsen i øvrigt - skal tilrettelæggespå en sådan måde, at den samme administrativeopgave ikke udføres både centralt og decentralti kredsen.

12.6.3. Gennemførelse af fastlagte planerog mål og ledelsens synlighed.

Kravene om ledelsens muligheder for at reali-sere planer og en effektiv koordination af kred-sens opgavevaretagelse samt ledelsens mulig-hed for synlighed nødvendiggør, at alle medar-bejdere uanset geografisk og organisatoriskplacering opfatter sig som værende en del af étsamlet politikredsembede. En afgørende forud-sætning herfor er politimesterens og den sam-lede øverste ledelses mulighed for at præge ud-viklingen i hele kredsen, herunder på eventu-elle understationer. Den politiuddannede lederaf en understation bør således i almindelighedreferere til politimesteren gennem en politiud-

dannet leder i den øverste ledelse på hovedsta-tionen. Det skal i den forbindelse imidlertid un-derstreges, at dette ikke må medføre, at den po-litiuddannede leder af understationen isoleres iforhold til kredsens øverste ledelse. Lederen afunderstationen skal således – f.eks. via mødero.lign. med den øverste ledelse - fungere og ind-drages i kredsens arbejde som en integreret delaf kredsens ledelse. Dette gælder naturligvis isærlig grad, hvor der er tale om store enhedermed særlige opgaver som f.eks. grænsepolitiaf-delingen, og hvor der i øvrigt er tale om størreunderstationer.

En høj grad af information og kommunika-tion mellem ledelse og personale og mellem deforskellige dele af politiet er efter kommissio-nens opfattelse en forudsætning for en effektivmålstyring og en helhedsorienteret og sam-menhængende opgavevaretagelse.

Information og kommunikation er endvidereen forudsætning for, at alle i kredsen opnår dennødvendige ”ejerskabsfølelse” til de fastsattestrategier og mål og dermed virker i samspilmed de øvrige dele af politiet for samlet atkunne leve op til målene.

Kravet forudsætter, at de mål, der opstilles forpolitikredsen, og måden, hvorpå disse nås, kom-munikeres til samtlige medarbejdere med hen-blik på at sikre en samlet målopfyldelse i kred-sen. Dette indebærer et behov for, at kredsensøverste ledelse er synlig i hele organisationen.

Denne synlighed omfatter muligheden forfysisk at være synlig i organisationen, men erikke alene begrænset hertil. Synlighed vil til-lige kunne opnås ved anvendelse af moderneinformationsteknologi, herunder anvendelse afsåkaldte intranet i kredsene.

Muligheden for synlighed har bl.a. sammen-hæng med antallet af understationer og under-enheder og kredsens geografiske udstrækning,herunder forhold af bygningsmæssig karakter.De bygningsmæssige forhold kan således spilleen rolle i de situationer, hvor kredsens perso-nale er spredt i forskellige bygninger.

Den fysiske afstand mellem tjenesteste-derne i kredsen og antallet af underenheder vilsåledes efter kommissionens opfattelse kunneindebære, at kravene til ledelsen skærpes pådette punkt. Jo større de geografiske afstandeer i kredsen – og jo flere underenheder – destostørre vil udfordringerne være for ledelsen pådette punkt.

12.6.4. Udrykning til flere hastendeopgaver på samme tid.

Som nærmere beskrevet i kapitel 7 har kom-missionen fundet, at kravet om at kunne fore-

243

tage udrykning til flere hastende opgaver påsamme tid indebærer, at kredsen skal have etvelorganiseret beredskab.

Dette indebærer efter kommissionens opfat-telse bl.a., at kredsen alene bør have én centralvagthavendefunktion, hvorfra udrykningsopga-verne disponeres og prioriteres med henblik påden mest optimale udnyttelse af kredsens sam-lede ressourcer. Den vagthavende skal i forbin-delse med tilrettelæggelsen af patruljevirksom-heden sørge for, at politiet kommer til stede,når der måtte være behov for det. Den centralevagthavendefunktion har således det samledeoverordnede ansvar for prioriteringen og dispo-neringen af kredsens udrykningsindsats. Detteudelukker imidlertid ikke, at den centrale vagt-havende kan uddelegere ansvaret for løsningenaf mindre dagligdags opgaver til de enkelte lo-kale vagthold.

Der er imidlertid ikke herved taget stillingtil, hvorfra den enkelte udrykning fysisk skaludgå. Som anført i kapitel 7.4.1.1. har kommis-sionen fundet, at den nærmere organisering afkredsens beredskab mest hensigtsmæssigt børoverlades til ledelsen i de nye politikredse hen-set til de forskelle i geografi og befolknings-tæthed m.v., der er mellem de nye politikredse.

Kommissionen skal i den forbindelse under-strege, at beredskabet skal organiseres på enmåde, der i videst muligt omfang sikrer, at poli-tiet – i alle dele af kredsen – kommer til stedeinden for rimelig tid, når der er behov herfor.

12.6.5. Politiets tilstedeværelse i lokal-miljøet.

Kommissionen har lagt helt afgørende vægt på,at politiet også i en fremtidig struktur skal væretil stede i lokalmiljøet.

Som anført i kapitel 7 indebærer dette efterkommissionens opfattelse, at der skal være etpassende antal understationer, nærpolitistatio-ner eller landpolitibetjente i kredsen.

Kravet indebærer endvidere, at kommuneruden en politistation eller nærpoliti/landpolitiskal dækkes fra et bestemt tjenestested i enanden kommune, således at politiet dækker allelokalområder og er til stede lokalt som en inte-greret del af den samlede politiindsats.

Kravet om, at politiet er til stede i lokalmil-jøet, betyder ikke, at der skal være en politista-tion eller et andet tjenestested i samtlige kom-muner. Kravet tilsiger derimod, at der fortsatskal være politipersonale i kredsen, der har etgivet lokalområde som sit dækningsområde.

Det nære politi skal ikke ses som en isoleretenhed i kredsen, men som en integreret del afkredsens samlede politiindsats med henblik på

at højne kvaliteten af politiindsatsen i et givet lo-kalområde. Tanken er således, at de lokale poli-tifolk sikrer nærheden og kontakten til de for-skellige miljøer i kredsen og dermed skaberbindeleddet mellem nærmiljøerne og kredsensøvrige politi.

Som anført i kapitel 8 – og som det fremgåraf beskrivelserne af forslaget til nye politi-kredse i kapitel 10 – har langt den overvejendedel af kommunerne i de nuværende politi-kredse et tjenestested inden for kommunen.Det har ikke været kommissionens tanke atændre ved principperne for denne lokale politi-tilstedeværelse.

Kravet om nærhed indebærer endvidere, atde nye politikredse skal have et passende antalekspeditionssteder i forhold til befolkningsun-derlag og geografisk udstrækning med henblikpå fortsat at kunne betjene borgerne decentralt.

Hensynet til nærhed stiller sig anderledesfor så vidt angår de borgervendte administra-tive opgaver som f.eks. pas- og kørekortudste-delse end for de politimæssige udrykningsop-gaver. Hvor kravet om nærhed for så vidt angårde borgervendte administrative opgaver stillerkrav om et antal ekspeditionssteder, vil kravetom nærhed i relation til udrykningsopgavernestille krav om, at politiet tilrettelægger patrulje-ringen på en sådan måde, at politiet i alle dele afkredsen og på alle tider af døgnet er i stand tilat komme til stede inden for en rimelig tid, nårder er behov for det.

12.6.6 En effektiv og ensartet retshånd-hævelse.

Kravet om en effektiv retshåndhævelse inde-bærer, at alle personalegrupper i kredsen be-sidder og løbende kan vedligeholde den for-nødne faglige kompetence i relation til alle or-dinære opgavetyper i kredsen. Forudsætnin-gen for at opnå denne kompetence og være istand til at vedligeholde den vil primært af-hænge af mulighederne for at udvikle en visekspertise og erfaring med hensyn til forskel-lige sags- og opgavetyper.

Kravet tilsiger efter kommissionens opfat-telse, at der på kredsens hovedstation etableresen række specialfunktioner på det efterforsk-ningsmæssige område, således at der i kraft afen tilstrækkelig sagsmængde kan oparbejdesog opretholdes en tilstrækkelig faglig kompe-tence.

244

12.6.7. Legalitetsprincippet oglegalitetskontrol.

Kommissionen har endvidere opstillet et kravom, alle dele af politiets arbejde hviler på legali-tetsprincippet som det bærende element.

Legalitetsprincippet retter sig som tidligereanført under afsnit 12.4. ikke blot mod juri-sterne, men vedrører alle personalegrupper ikredsen og indebærer bl.a. et krav om, at der ialle dele af organisationen sikres et fagligtmiljø, der muliggør en fremadrettet og løbendeintegration af legalitetsprincippet i alle dele afpolitiets arbejde.

For juristgruppen indebærer dette bl.a., atman i kredsen ressourcemæssigt skal være istand til ikke alene at varetage mere bagudret-tede kontrolopgaver omkring lovligheden af po-litiets arbejde, men tillige have mulighed formere bredt at tage del og være med i det frem-adrettede arbejde. Som eksempler på sådannefremadrettede arbejdsopgaver kan nævnes fast-læggelse af retningslinier for behandlingen afvisse sagstyper, orientering om og undervis-ning i nye regelsæt samt muligheden forløbende at ”sparre” med de øvrige personale-grupper i kredsen.

Kravet om legalitetsprincippet som detbærende element i kredsen tilsiger endvidere,at alle tjenestesteder ses som en integreret delaf kredsen, og at kredsens ledelse og juristerhar en regelmæssig kontakt til alle tjenesteste-der i kredsen. En sådan regelmæssig kontakt –og dermed synlighed – kan både ske ved jævn-lige besøg på de forskellige tjenestesteder, menogså gennem anden form for kommunikation,f.eks. ved anvendelse af moderne informations-teknologi som intranet. Den geografiske af-stand og antallet af underenheder/understatio-ner vil i denne sammenhæng kunne få betyd-ning for ledelsens og juristernes mulighed forsynlighed, tilstedeværelse og løbende at kunneindgå i et samarbejde med det øvrige personale.

Efter kommissionens opfattelse vil de geo-grafiske afstande i langt de fleste kredse ikke isig selv vanskeliggøre en effektiv integration aflegalitetsprincippet henset til de forholdsvisringe afstande mellem hovedstation og under-enheder. Det må imidlertid i alle tilfældepåhvile politimesteren at sikre legalitetsprincip-pets gennemslagskraft uanset de geografiskeforhold i kredsen. I denne sammenhæng vilstørre geografiske afstande og/eller mange un-derenheder alt andet lige skærpe kravene til po-litimesterens overordnede tilrettelæggelse afarbejdet på dette punkt, således at der skabessammenhæng og kontakt mellem kredsens tje-nestesteder.

Kravet om en effektiv legalitetskontrol for-

udsætter et fagligt miljø hos juristerne i kred-sen, således at en bagudrettet kontrol reelt kangennemføres som en effektiv kontrol. Det fag-lige miljø stiller krav om et vist mindsteantal afjurister i den enkelte kreds, således at der ska-bes mulighed for gensidig vejledning, drøftelseog inspiration, og således at der er flere juristermed forskellig anciennitet med henblik på at bi-beholde en vis erfaring i juristgruppen samtidigmed, at unge jurister får mulighed for at udviklederes kompetence.

Kravet om et sådant fagligt miljø tilsigerefter kommissionens opfattelse, at juristernesom udgangspunkt er samlet på kredsens ho-vedstation. Dette medfører endvidere, at størreopgaver eller indsatser, hvor der er et særligtbehov for et tæt samarbejde mellem jurister ogpoliti, som udgangspunkt bør varetages fra ho-vedstationen.

12.7. Kommissionens overvejelser omden fremtidige lokale ledelse.

På baggrund af de krav til de nye politikredse,der er beskrevet ovenfor, kan kommissionensovervejelser om den interne organisering af denye politikredse sammenfattes i følgende be-tragtninger:

l Der skal etableres en fælles analyse- ogplanlægningsenhed, der løbende koordine-rer og varetager analyse- og planlægnings-opgaverne i kredsen.

l Der skal etableres en central intern admi-nistrationsenhed, således at alle interneadministrative opgaver som udgangspunktløses fra hovedstationen.

l Den interne struktur skal sikre, at allemedarbejdere – uanset geografisk og orga-nisatorisk placering – opfatter sig somværende en del af én samlet politikreds.Den politiuddannede leder af en understa-tion bør i almindelighed referere til politi-mesteren gennem en politiuddannet leder iden øverste ledelse på hovedstationen.

l Kredsens øverste ledelse skal være synlig ihele kredsen. Jo større de geografiske af-stande er i kredsen – og jo flere underenhe-der – desto større vil udfordringerne værefor ledelsen på dette punkt.

l Kredsen bør alene have én central vagtha-vendefunktion, hvorfra udrykningsopga-verne disponeres og prioriteres med henblikpå den mest optimale udnyttelse af kred-sens samlede ressourcer. Den nærmere or-ganisering af kredsens beredskab – herun-der beslutning om, hvorfra den enkelte ud-rykning fysisk skal udgå - bør imidlertid

245

mest hensigtsmæssigt overlades til ledelseni de nye politikredse henset til de forskelle igeografi og befolkningstæthed m.v., der ermellem de nye politikredse.

l Beredskabet skal organiseres på en måde,der i videst muligt omfang sikrer, at politiet– i alle dele af kredsen – kan komme tilstede inden for rimelig tid, når der er behovherfor.

l Der skal være et passende antal understa-tioner, nærpolitistationer og landpolitibe-tjente i kredsen.

l Der skal være et passende antal ekspediti-onssteder i forhold til befolkningsunderlagog geografisk udstrækning med henblik påfortsat at kunne betjene borgerne decen-tralt.

l I kommuner uden en politistation ellernærpoliti/landpoliti skal der fortsat værepolitipersonale i kredsen, der har detpågældende lokalområde som sit dæknings-område.

l Der skal etableres en række specialfunktio-ner på det efterforskningsmæssige område,således at der i kraft af en tilstrækkeligsagsmængde kan oparbejdes og opretholdesen tilstrækkelig faglig kompetence.

l Kredsens jurister skal som udgangspunktsamles på hovedstationen med henblik påat opnå et tilstrækkeligt fagligt miljø blandtjuristerne. Det faglige miljø stiller krav omet vist antal af jurister i den enkelte kreds,således at der skabes mulighed for gensidigvejledning, drøftelse og inspiration, og såle-des at der er flere jurister med forskellig an-ciennitet med henblik på at bibeholde envis erfaring samtidig med, at unge juristerfår mulighed for at udvikle deres kompe-tence.

l Kravet om legalitetsprincippet tilsiger, atkredsens jurister skal have en regelmæssigkontakt til alle tjenestesteder i kredsen.

Den grundlæggende forudsætning i kommisso-riet om, at politikredsene også fremover skalvære juridisk ledet, indebærer, at politikredsenogså i politimesterens fravær er juridisk ledet.Som følge heraf skal stedfortræderen for politi-mesteren fortsat være en vicepolitimester.Henset hertil samt til det forhold, at politikred-sene i en fremtidig struktur gennemsnitligt bli-ver væsentligt større end i dag, finder kommis-sionen, at der fremover bør være mindst to vi-cepolitimestre i hver politikreds. Dette inde-bærer, at arbejdet kan tilrettelægges på ensådan måde, at der – så vidt muligt – altid er envicepolitimester, der midlertidigt kan varetageledelsen i politimesterens (politidirektørens)fravær.

Den ene vicepolitimester skal fungere somstedfortræder for politimesteren og mere bredtefter politimesterens bestemmelse varetagevisse administrative og ledelsesmæssige opga-ver. Den 2. vicepolitimester skal fungere somdaglig leder af anklagemyndigheden.

Kommissionen finder, at man, henset til at defremtidige politikredse – med undtagelse afBornholm og Sydfyn - personalemæssigt får enstørrelse på minimum ca. 250 medarbejdere,som udgangspunkt bør arbejde ud fra princip-pet om en tostrenget politifaglig ledelse i defremtidige politikredse. Synspunktet om for le-delsestunge politikredse, hvor antallet af ledereer meget stort i forhold til antallet af ansatte, vilsåledes have væsentlig mindre vægt i en struk-tur med 25 politikredse.

Som det fremgår af de opstillede krav til denye politikredse, er det særligt de fælles funkti-oner omkring administration, analyse og plan-lægning, der indebærer en ændret struktur in-ternt i kredsen. En stor del af de analyse- ogplanlægningsopgaver, som kommissionenlægger vægt på som afgørende for en effektivog helhedsorienteret opgavevaretagelse, løsesallerede i dag i de forskellige politikredse.Opgaverne løses i dag primært i de forskelligeafdelinger i kredsen, således at opgaverne erspredt ud i organisationen.

Kommissionen lægger imidlertid afgørendevægt på, at der fremover i alle politikredse fore-tages en overordnet koordinering og opsamlingsamt styring af disse opgaver på tværs af de for-skellige afdelinger og enheder. Det samme gørsig gældende for så vidt angår de interne admi-nistrative opgaver, herunder særligt omkringøkonomi- og personaleadministration.

Den fælles varetagelse af disse opgaver i fæl-les enheder for hele kredsen skal medvirke tilat skabe en struktur, der kan fungere som et ef-fektivt styringsredskab for politimesteren somkredsens øverste leder og for den øvrige over-ordnede ledelse i kredsen, samt bidrage til etkvalificeret og bredt grundlag for ledelsens pri-oriteringer m.v. De fælles enheder skal såledessikre, at politimesteren - og den øvrige ledelse -har de ledelsesredskaber, der er nødvendigefor at skabe den nødvendige koordination ogplanlægning - og dermed sammenhæng mel-lem kredsens forskellige aktiviteter - samt dennødvendige overordnede styring af kredsensressourceanvendelse.

Henset til, at disse fælles enheder på dennemåde bl.a. skal ses som et egentligt styrings-redskab for politimesteren og den øvrige øver-ste ledelse, er det efter kommissionens opfat-telse afgørende, at funktionerne placeres tæt påpolitimesteren og den øvrige ledelse med hen-blik på at give den øverste ledelse de bedste for-

246

248

13.1. Indledning.

I retsplejelovens kapitel 11 om politimyndighe-den er der fastsat en række bestemmelser ompolitiets organisation og opgaver.

Dette kapitel omhandler nogle overvejelser -som led i politikommissionens overvejelser ogforslag - om eventuelle ændringer af bestem-melserne i kapitel 11.

Retsplejelovens § 108 indeholder en over-ordnet beskrivelse af politiets opgaver. Dennebestemmelse er behandlet særskilt i politilovs-betænkningen og vil derfor ikke blive behand-let i dette kapitel.

Ved lov nr. 403 af 13. juni 1990 om ændringaf retsplejeloven blev der indsat en bestemmel-se i retsplejelovens § 115 b, der giver politiet ud-trykkelig hjemmel til at videregive fortroligeoplysninger om enkeltpersoner til andre myn-digheder i forbindelse med det kriminalitetsfo-rebyggende samarbejde (SSP-samarbejdet).Kapitlet behandler ikke bestemmelsen i § 115 b.

Bestemmelserne i retsplejelovens §§ 115-115 a vedrørende lokalnævnene er ikke omtalt idette kapitel, men er særskilt beskrevet i kapi-tel 3 om samarbejdet mellem politiet og kom-munerne inden for rammerne af lokalnævns-ordningen.

På samme måde er bestemmelserne i rets-plejelovens §§ 109, 110 og 114 alene omtalt i detfølgende i det omfang, kommissionen foreslårændringer i disse bestemmelser. Bestemmel-serne er herudover nærmere beskrevet i for-bindelse med kommissionens overvejelser omændringer i den overordnede ledelsesstruktur ikapitel 11.

Nedenfor beskrives i hovedtræk de gæl-dende bestemmelser i §§ 109-114 og 116-118. Iforlængelse af beskrivelsen af de enkelte be-stemmelser er kommissionens overvejelsergengivet.

I forlængelse heraf er i afsnit 3 en omtale afretsplejelovens bestemmelser i §§ 109, stk. 2-3,og 113, stk. 4, om normeringen af politiets per-sonale.

Inddelingen i politikredse efter retsplejelo-vens § 111 er beskrevet i afsnit 4. I tilknytninghertil er under samme pkt. beskrevet spørgs-målet om dels politimestres (politidirektørens)bopælspligt, dels pligten til midlertidigt at vare-tage af et andet politimesterembede.

Endvidere omtales i afsnit 5 § 112 om politi-ets ledelse m.v.

Under afsnit 6 beskrives de ansættelseskrav,der følger af retsplejelovens § 113, stk. 1-3.

Overgangsreglerne i retsplejelovens §§ 116-117 i forbindelse med politiets overgang til sta-ten er omtalt i afsnit 7.

I afsnit 8 er desuden en omtale af § 118 omden bistand til politiet, som kan ydes af hen-holdsvis Grænsegendarmeriet (Toldgrænse-korpset) og sognefogederne m.v.

Kommissionens forslag omfatter for detførste de ændringer i retsplejelovens kapitel 11,der følger af kommissionens forslag. Kommis-sionen har dernæst fundet det naturligt - somled i kommissionens overvejelser og forslag - atforetage en gennemgang af bestemmelserne iretsplejelovens kapitel 11 med henblik på atoverveje, om nogle af bestemmelserne helteller delvis bør ændres eller eventuelt ophævesud fra en betragtning om, at disse i dag måanses for overflødige eller utidssvarende.Desuden har kommissionen overvejet ensproglig ajourføring af nogle bestemmelser ikapitlet. Der er ikke herved tilsigtet nogen rea-litetsændringer.

Der henvises i øvrigt til kommissionens lov-udkast med tilhørende bemærkninger.

13.2. Forholdet mellem Justitsministe-riet, Rigspolitichefen og politime-strene (Politidirektøren).

13.2.1. Retsplejelovens §§ 109,110 og 114.

Forholdet mellem Justitsministeriet, Rigspoliti-chefen og politimestrene er nærmere beskre-vet i retsplejelovens §§ 109, 110 og 114.

Disse regler lyder som følger:

"§ 109. Justitsministeren er politiets øverste fo-resatte og udøver sin beføjelse gennem rigspo-litichefen, politidirektøren og politimestrene.Stk. 2. Til bistand for rigspolitichefen, politi-direktøren og politimestrene ansættes et vednormeringslov fastsat antal politiinspektører,vicepolitiinspektører, politiadvokater, politi-fuldmægtige og politikommissærer.Stk. 3. Politiets virksomhed udøves i øvrigt afet for hele riget fælles politikorps, hvis størrelseog fordeling i grader fastsættes ved norme-ringslov.

Kapitel 13: Retsplejelovens kapitel 11.