25
Beskrivelse af dyrkede æblesorter i Danmark Kim Nielsen Institut for Fødevarer Aarhus Universitet [email protected]

Beskrivelse af dyrkede æblesorter i Danmark Kim Nielsen ... · Santana Oprindelse: Santana er en ny sort fra Holland og er en krydsning af Elstar x Priscilla Vækst: Væksten er

Embed Size (px)

Citation preview

Beskrivelse af dyrkede æblesorter i Danmark

Kim Nielsen

Institut for Fødevarer

Aarhus Universitet

[email protected]

Ahrista

Oprindelse: Ahrista kommer fra et forskningsinstitut i Ahrensburg i Tyskland, og er en krydsning af

’Elstar’ og en ikke navngivet krydsning.

Vækst: Svag til middel med en god forgrening Den er resistent mod skurv.

Blomstring: Middeltidlig.

Frugtbarhed: Meget frugtbar.

Frugten: Høsttid: Sidste halvdel af september, og kan lagres en god måneds tid.

Udseende: Store, runde, smukke æbler med en svag rød solside.

Kvalitet: I smagsbedømmelser er den vurderet højt.

Generelt: Det er så ny en sort, at der kun er meget begrænsede erfaring med den her til lands.

Dens fortrin er først og fremmest, at den er resistent mod æbleskurv. Den anbefales

derfor til økologisk dyrkning.

Santana Oprindelse: Santana er en ny sort fra Holland og er en krydsning af Elstar x Priscilla

Vækst: Væksten er ret kraftig med lidt stejle grene.

Blomstring: Middeltidlig

Frugtbarhed: Stor frugtbarhed uden tegn på vekselbæring

Frugten: Frugten plukkes ultimo sep/primo okt. Flot rød dækfarve med

grøn/gul underside. Ligner Elstar i form, men er list større og

bredere. Har en let syrlig saftig og god smag. Santana er skurvresistent.

Holdbarhed: Ca. 6 måneder på køl

Rubinstep

Oprindelse: Rubinstep er en ny sort fra Tjekkiet og er en krydsning af Cliva x Rubin

Vækst: Svag til middel, med god forgrening. Er skurvtolerant

Blomstring: Middeltidlig

Frugtbarhed: Middel til stor frugtbarhed

Frugten: Frugten plukkes medio okt. Ca. 10-14 dg. senere end Elstar. Frugten er

lidt fladrund, middelstor med ca. 75% orangerød farvedækning og er sød i

i smagen.

Holdbarhed: Kan opbevares på køl indtil marts

Gala

• Herkomst: New Zealand, 1960.

• Afstamning: Kidds Orange x Golden Delicious.

• Vækst: God forgrening og middelstærk vækst.

• Blomstring: Middel sen.

• Produktivitet: Frugtudtynding er nødvendig. Højt udbytte, ingen vekselbæring. Vanding er en fordel

• Plukketid: Først i oktober.

• Udseende: Frugten er lille til middelstor. Fast og glat æble med regelmæssig rund form. Rødgul.

• Kvalitet: Saftigt og sødt med kun lidt syre. Høj markedsværdi på grund af udseende og smag.

• Holdbarhed: Gode lageregenskaber.

• Sundhed: Modtagelig for frugttræskræft, meldug og skurv.

• Vurdering: Sorten foretrækker tidlige og varme lokaliteter for at blive fuldt udviklet

Elstar

• Oprindelse: Wageningen, Holland 1955 og er en krydsning mellem Golden Delicious x

Ingrid Marie.

• Vækst: Middel til kraftig voksende med tæt krone. Sent bladfald og skudafmodning.

Tilbagefrysning af årsskud forekommer jævnligt.

• Blomstring: Sen

• Frugtbarhed: Middel til stor med tendens til vekselbæring.

• Frugten: Middelstor, rund og regelmæssig. Gul bundfarve med en klar rød dækfarve. Middel

fasthed, saftig, med en fin syrlig-sød smag og aroma. Højt C-vitaminindhold.

• Generelt: Holdbarhed På køl til januar, på CA-lager til marts. Temmelig følsom for kræft.

Elstar er i dag en af de mest populærer æblesorter hos forbrugerne, idet den har en

god balance I mellem syre og sukker, er tyndskrællet, saftig, med en god aroma.

Sunrice

• Herkomst: Summerland, Canada.

Afstamning: (Mc Intosh x Golden) x PC 7-3-120.

• Vækst: Svag til middelstærk, god forgrening.

• Blomstring: Middeltidlig.

• Produktivitet : Regelmæssig og højt udbytte. Sorten kræver udtynding.

• Plukketid: Slutningen af august.

• Udseende: Frugten er lille til middelstor. Middel-rød, ca. 25-40 %

dækfarve.

• Kvalitet: God, sød, sprød og saftig.

• Holdbarhed: Ved tidlig plukning god. På kølelager til slutningen af

september.

• Sundhed: Lidt følsom for skurv.

• Vurdering: Interessant for direkte afsætning. God smag, frugtstørrelsen

er småfalden på ældre træer

Junami

• Herkomst: FAW Wädenswill, Schweiz.

Afstamning: (Maigold x Idared) x Elstar.

• Vækst: Svag-middel.

• Blomstring: Sen. En til to dage efter Elstar.

• Produktivitet : Godt udbytte, hvis sorten udtyndes. Mindre

vekselbæring end i Elstar.

• Plukketid: Første plukning i slutningen af september til

begyndelsen af oktober. Anden plukning 7-10 dage senere.

• Udseende: Regelmæssig lys rød og mørk rød, chimærstriber,

75 % dækfarve. Frugtstørrelsen er som Elstar.

• Kvalitet: Fast og sprød, men kun lidt aroma.

• Holdbarhed: Til februar på CA-lager, godt hyldeliv

• Sundhed: Sorten får priksyge og rust ved stilkgruben. Skurv- og

meldugmodtagelig, men ringe modtagelighed for

frugttrækræft. Vurdering: Prøvedyrkes i Danmark p.t.

Cox Orange

• Herkomst: R. Cox, Colnbrook, England ca. 1825.

Afstamning: Formentlig Ribston x Blenheim.

• Vækst: Middel. Kronen tæt med mange tynde sideskud.

• Blomstring: Sen.

• Produktivitet : Meget svingende, lavt til middel udbytte.

• Plukketid: Midt i september.

• Udseende: Lille til middel, rund, meget regelmæssig. Tendens til skrub.

Nye kloner med rød-orange solside.

• Kvalitet: Fast, halvtør og sødlig med kraftig aroma.

• Holdbarhed: I kølerum til januar. CA-lager til begyndelsen af marts.

• Sundhed: Meget følsom for kræft, skurv og meldug.

• Vurdering: I god udvikling er Cox Orange en fin spisesort. Den kræver

optimale vækstbetingelser og gode bestøvningsforhold. Desuden

kræver den stabile temperaturforhold og regelmæssig vand- og

næringsstofforsyning. Følsom for frost i blomstringstiden

Clara Frijs

• Herkomst: Sorten er fundet af hofjægermester Carlsen,

Gammel Køgegaard. Pomolog C. Mathiesen fremfører,

at hofjægermesteren midt i 1800-tallet fandt flere træer

af sorten i Skensved mellem Roskilde og Køge. Synonymer: Comtesse Clara Frijs og

Skjensvedpære.

• Vækst: Træet starter med en stift opret vækst, men bliver senere mere bredt og

danner en rundagtig krone. Årsskud er lange og kraftige.

• Blomstring: Middeltidlig.

• Produktivitet : Meget produktiv, men er stærkt hvert andet års bærende.

• Plukketid : Plukkes først i september.

• Udseende: Frugten er middelstor med pære- eller topform. Frugten er ofte lidt

indbuet på stilkpartiet. Den græsgrønne grundfarve bliver efterhånden gullig til

citrongul. Stærkt belyste frugter kan have en brunlig solside, som under modning

bliver orange. Normalt ingen dækfarve. Huden er glat og glinsende. Tæt besat med

karakteristiske, fine punkter.

• Kvalitet : Frugtkødet er fast, sprødt og saftigt. Smagen er sød og uden aroma.

• Holdbarhed: Kort holdbarhed, den bør opbevares på køl- og CA-lagre.

• Sundhed: Ret modtagelig for kræft, skurv og gul monilia.

• Vurdering: Meget saftig og velsmagende spisepære. Sorten er den mest udbredte i

danske erhvervsplantager.

Retina

Oprindelse: Kommer fra Dresden-Pillnitz i det tidligere Østtyskland, hvor et institut i mange år har

arbejdet med forædling af nye sygdomsresistente frugtsorter. Retina er en af dem og er

en krydsning af ’Apollo’ og en ikke navngiven krydsning.

Vækst: Middelkraftig med tendens til vekselbæring. Den er skurvresistent, men modtagelig for

frugttræskræft.

Blomstring: Middeltidig

Frugtbarhed: Middel frugtbar

Frugten: Lidt aflange frugter som er gulgrønne med en rød solside. Smagen er frisk og lidt syrlig

Høsttid i starten af september med en holdbarhed på ca. 1 måned.

Generelt: Ny sort med få erfaringer. Fordelen er at den er skurvresistent og kan derfor anbefales

til havesort og til økologisk dyrkning.

Rubinola

Oprindelse: Kommer fra Prag i Tjekkiet og er en krydsning af ’Prima’ og ’Rubin’

Vækst: Kraftig opret vækst, med tendens til bare grene. Er skurvresistent.

Blomstring: Middeltidlig

Frugtbarhed: Middel frugtbar

Frugten: Er middelstor, kugleformet med orange lidt stribet dækfarve. Er sprød og saftig

med en frisk syrlig-sød smag.

Generelt: En ny lovende sort som både er sund, ser godt ud og smager godt. Kan anbefales

til havebrug og økologisk dyrkning.

Redfree

Oprindelse: Kommer fra et samarbejdsprojekt fra institutterne i Illinois, Indiana og New Jersy

i USA. Ud af dette projekt kom mange forskellige sorter, hvoraf en del er blevet

afprøvet ved Danmarks Jordbrugsforskning. Redfree er den sort som har klaret

sig bedst ved denne afprøvning.

Vækst: Middelkraftig, åbent med lidt ranglet vækst. Er skurv- og meldugresistent.

Blomstring: Middeltidligt

Frugtbarhed: Meget frugtbar

Frugten: Middelstort, fast med en god mild og sød-syrlig smag. Har en skinnende rød

dækfarve. Høsttid fra sidst i august til midt i september. 2-3 ugers holdbarhed.

Generelt: En meget sund og modstandsdygtig sort som er udbytterig og smager godt.

Kan anbefales til havebrug og økologisk dyrkning.

Belle de Boskoop Oprindelse: Er fremkommet ved et frø sået i år 1856 af en planteskoleejer i Boskoop i Holland

Det oprindelige Hollandske sortsnavn ’Schone van Boskoop’ er siden hen ændret

til den franske version ’Belle de Boskoop’

Vækst: Kraftigtvoksende, bredkronet og meget hårdført.

Blomstring: Middeltidligt, er triploid og kan ikke bestøve andre sorter. Har store flotte blomster

Frugbarhed: Frugtbar, men har desværre stærk tendens til vekselbæring.

Frugten: Et stort matgrønt, grovt æble som er dækket med en brunlig rustbelægning, hvilket

giver et lidt skræmmende udseende. Der findes dog nu nogle røde typer, som ser

pænere ud (Rød Boskoop). Frugtkødet er ret grovt og tørt men med en god sød-syrlig

smag. Høsttid er i første halvdel af oktober og æblet kan lageres til det tidlige forår.

Generelt: Det er et decideret madæble som er meget hårdført og rubust samt modstandsdygtigt

mod sygdomme. Er ligeledes et meget smukt prydtræ, hvis man har plads til et 8-10m

højt æbletræ. Har skulpturel værdi med dens meget store blomster.

Kan anbefales til havebrug og økologisk dyrkning.

Bramleys Seedling

Oprindelse: Kommer fra et selvsået træ hos skomager Bramley i Southwell, Nottinghamshire,

England i 1876. Kom i 1883 fra Frankrig til Varde, hvor det i mange år blev kaldt

’Vardeæble’ Er siden blevet meget udbredt i England og herhjemme som den

mest dyrkede sort som madæble.

Vækst: Meget kraftigvoksende, sundt og hårdført. Meget udbredt i Vestjylland.

Er ligeledes et meget smukt prydtræ.

Blomstring: Sent, med meget smukke røde blomster. Er triploid og kan ikke bestøve andre.

Frugtbarhed: Meget frugtbare

Frugten: Stort fladrundt, lidt kantet grønt æble, med en svag rød solside.

Smagen er syrlig-surt og egner sig kun som madæble, hvor det til gengæld

regnes for et af de bedste. Høsttid er midt i oktober og holdbarheden er 2-3 md.

Generelt: Kan anbefales hvis man ønsker sig et flot skulpturelt prydtræ, hvor man kan bruge æblerne i husholdningen som madæbler. Træet er meget sundt, hårdført og modstandsdygtigt, hvorfor det kan anbefales til havebrug og økologisk dyrkning.

Aroma

Oprindelse: Aroma er en krydsning af de to danske sorter ’Ingrid Marie’ og ’Filipa’. Den er lavet på en

forsøgsstation, Balsgård ved Kristiansted i Sverige i 1973. Senere er både i Sverige og Norge

fundet grene med næsten helt røde æbler. De er blevet opformeret og er nu typer, der sælges som

’Rød Aroma’. Den svenske klon hedder Aromosa, og de norske hedder

Ylvasåker og Fagravll.

Vækst: Træet vokser ret kraftigt, er opret og åbent. Træet er meget modstandsdygtigt mod sygdomme,

navnlig mod den meget udbredte æbleskurv.

Blomstring: Træet blomstrer middeltidligt.

Frugtbarhed: Træet er frugtbart, men kan have tildens til vekselbæring.

Frugten: Modningstid: De er plukkemodne sidst i september og kan bevare den fine spisekvalitet et par

måneder, hvis de lagres køligt.

Udseende: Rød Aroma er et stort flot og meget velformet rundt æble.

Kvalitet: Det er middelfast, saftigt, syrlig-sød. Spisekvaliteten er helt i top. Den er også god til

æblegrød.

Generelt: Da træet tillige er meget modstandsdygtig mod æbleskurv, er sorten meget velegnet til haven og

økologisk dyrkning.

Discovery

Oprindelse: Den kommer fra Suffolk i England, hvor det fik navnet i 1962. Nogle mener, at det er en krydsning af to af Englands meget dyrkede sorter ’Worshester Pearmain’ og ’Beuty of Bath’. Den sidste var også dyrket en del i Danmark, som en meget tidlig sort. Discovery kom her til landet omkring 1980 og blev meget hurtigt en meget dyrket sort både i plantager og i haver. Vækst: Træet er meget svagtvoksende og kompakt med en rund krone og egner sig derfor godt til en l lille have. Det er modstandsdygtigt mod sygdomme Blomstring: Blomstrer middeltidligt med middelstore blomster. Frugtbarhed: Kommer hurtigt i god bæring og er de fleste år meget frugtbart i forhold til træets størrelse. Frugten: Høsttid: De første æbler kan plukkes sidst i august og fortsættes 10 – 14 dag. Den kan udvikles på træet til den er spisemoden. Ved plukning i god tid bevarer den gode kvalitet en 2 – 3 uger. Udseende: Det er et flot, middelstort helt rundt æble. Kvalitet: Det er sæsonens første æble af god spisekvalitet. Det er fast, sødt, aromatisk og kan holde kvaliteten længere end andre tidlige sorter. Enkelte år revner en hel del frugter i juli- august måned. Generelt: En tidlig sort med god smag og holdbarhed over en længere periode. Da træet har en svag vækst og er forholdsvis sundt, er det en helt ideel havesort.

Filippa

Oprindelse: Træet er fra ca. 1880 og kommer fra en kerne sået af Filippa Johannsen, datter af en lærer i Hundstrup på Sydfyn. Modertræet eksisterer stadig og blev fredet i 1937.

Vækst: Træet er middelkraftigt og har lange, tynde hængende grene. Det er Modstandsdygtig mod sygdomme og er en af de sundeste sorter.

Blomstring: Den blomstrer midlertidigt. Træet har i modsætning til andre sorter en udpræget tendens til at sætte blomsterne ude i spidsen på dets mange tynde grene. Det giver træerne en hændende vækst.

Frugtbarhed: Træet er højst middel frugtbart. Det er meget vigtigt ikke at klippe de tynde grenspidser tilbage, da det i stort omfang er der blomsterne og senere frugterne ansættes.

Frugten: Høsttid: Æblerne er plukkemodne fra sidst i september. Æblerne er holdbare og kan gemmes til februar. Udseende: Æblerne har ikke udseendet med sig. De er ofte noget kantede og uregelmæssige i form. Med modenhed er de gulgrønne med små prikker og en meget sparsom rød solside. Kvalitet: Grunden til at æblet, har været populært i så mange år, er det saftige, aromatiske, stærkt duftende æble. Egner sig også til grød og æblekage.

Generelt: Filippa dyrkes praktisk taget ikke af frugtavlerne mere, men har i 100 år været meget anbefalet til plantning. Æblet kan ikke få en lønnende pris for det ikke særligt prangende æble. Men det er en rigtig havesort, det er et sundt træ, der giver velsmagende og holdbare æbler på et træ, der ikke er meget modtageligt for den almindelige sygdom, æbleskurv.

Gråsten

Danmarks National æble

Oprindelse: Gråsten blev allerede i fyrrene fastslået som det korrekte danske navn og frugtkyndige mener at den

stammer fra en kernespire fra Haven til slottet. I 1795 var den i formering i Odense og blev senere meget

udbredt. I dag dyrkes næsten kun røde kloner af Gråsten.

Vækst: Træet er meget kraftigt og et smukt prydtræ, hvis der er god plads. Det er meget modtageligt for

sygdomme, navnlig æbleskurv, der kan give sorte pletter på frugter.

Blomstring: De meget store blomster, der er lyserøde i knop, er hvide, når de åbner sig tidligere end næsten alle andre

sorter. De kan ikke bestøve andre sorter og kan ikke bestøves af sorter, der blomstrer sent.

Frugtbarhed: Træet er meget frugtbart hvert andet år, men har en stærk tendens til at give meget lidt de andre år

(vekselbæring).

Frugten: Høsttid: Plukkes normalt midt i september. Det kan holde sig til sidst i november.

Udseende: Æblet er stort, noget uregelmæssig og kantet. Den oprindelige Gråsten var gul med en svag

rød solside. Men der findes adskillige mere eller mindre røde typer, der sælges under betegnelsen ’Rød

Gråsten’.

Kvalitet: Det er et rigtigt lækkert, saftigt, sødligt og aromatisk æble. Er også meget velegnet til

madlavning.

Generelt: Et rigtigt godt æble, som desværre er meget kraftigt voksende og som let får skurv.

Guldborg

Oprindelse: Navnet er efter landsbyen Guldbord på Lolland. Den er udbredt af Otto Nielsen

fra den store, kendte Guldborghave frugtplantage. Den er nævnt første gang i

1911, Men der vides ikke noget om, hvordan han har fundet den.

Vækst: Træet er middelkraftigt, meget opret og har stive grene. Det er et ret sundt træ.

Blomstring: Blomstrer tidligt og egner sig derfor ikke til at bestøve sorter, der blomstre sent og

omvendt.

Frugtbarhed: Det kan være lidt længe om at komme i god bæring og er ikke særligt frugtbar

Frugten: Høsttid: De plukkes og spises fra træet fra først i september over et par uger. De er

holdbare et par uger efter plukning.

Udseende: Det er et ret lille æble med mere eller mindre udbredte røde striber i

solskinden.

Kvalitet: Det har en meget fin spisekvalitet. Det er fast, saftigt og Sprødt.

Generelt: Et fint lille spiseæble, der kan nydes direkte fra træet. Dets svaghed er at udbyttet

er lavt.

Holsteiner Cox

Oprindelse: Fundet som en frøplante af ’Cox Orange’ i 1920 i Schleswig-Holsten. Den var meget længe om at finde interesse har i landet. Først 1988 anbefales den til plantning som et supplement til den almindelige ’Cox Orange’. Vækst: Træet vokser meget kraftigt og bliver stort og bredkronet. Det er kun lidt modtageligt for skurv. Blomstring: Middeltidlig, kan ikke bestøve andre sorter Frugtbarhed: Middelstor. Frugten: Høsttid: Omkring 1. oktober og kan holde sig til december. Udseende: Ligner meget et ’Cox Orange’ men bliver en hel del større. Kvalitet: Et aromatisk æble, der ligner ’Cox Orange’ meget i smagen, men er lidt mere syrligt. Generelt: Et godt robust træ, der giver gode æbler. Det anbefales til økologisk dyrkning, da træet er mere sundt end ’Cox Orange’. Men i haven har det den store ulempe, at det vokser meget kraftigt. Desuden er det en svaghed, at det ikke kan bestøve andre sorter.

Ingrid Marie

Oprindelse: Et lille æbletræ voksede op i haven ved Høed skole ved Flemløse på Fyn. Det bar de første frugter omkring 1915, og blev første gang beskrevet på tryk i 1924. I mange år han den været et af de mest dyrkede sorter her i landet. En gang i 1960erne fandt en frugtavler på Falster en gren med æbler, der var næsten helt røde. Den blev opformeret og han opkaldte den efter hans datter, ’Karin Schneider’. Træet af den blev mange år solgt under det navn, men blev senere ændret til ’Rød Ingrid Marie’.

Vækst: Træet vokser ret kraftigt og bliver bredt. Hvis træet formes som et spindeltræ, har sidegrenene en stærk tendens til at blive lige så tyk eller tykkere end stammen.

Blomstring: Den blomstrer meget sent og egner sig derfor ikke til at bestøve sorter, der blomstrer tidligt.

Frugtbarhed: Træet er meget frugtbart. Men det kan have en tendens til kun at give et stort udbytte hvert andet år. Træet er normalt ret sundt, men er noget modtageligt for meldug og kræft.

Frugten: Høsttid: Den plukkes i oktober, men har den fordel, at det kan plukkes over en lang periode. Udseende: Æblet er middelstort, rundt og regelmæssigt. Æbler af den almindelige, gamle ’Ingrid Marie’ bliver kun røde på den ene side, der får direkte sol. Men den almindeligste type de senere år ’Rød Ingrid Marie’ afviger fra andre sorter ved, at også æbler der sidder i nogen skygge kan blive næsten røde. Kvalitet: Den er middelfast og har en frisk syrlig-sød smag.

Generelt: Sorten trives normalt godt i haverne, giver mange æbler af en god størrelse og en spisekvalitet.

James Grieve

Oprindelse: Den er kommet fra et frø af ’Potts Seedling’, der er en ukendt sort her i landet. Den blev sået af James Grieve, der var tilknyttet en planteskole i Edinburg, Skotland. Planteskolen begyndte at sælge træer af den i 1890 og blev prisbelønnet i 1897. Herefter blev den hurtigt meget plantet i England, og i 1911 blev 2 træer købt i England plantet her i landet.

Vækst: I starten vokser det med oprette grene, men med en tidlig bæring bliver kronen næsten rund, hvis den ikke formes. Væksten svækkes hurtigt af en god bæring. Det er et sundt træ.

Blomstring: Den er meget smuk lyserød i knop og næsten hvid i fuld blomst. Da den næsten hvert år har mange blomster er den et fint prydtræ i blomstringstiden. Da den desuden blomstrer middeltidligt, er den egnet bestøversort til alle andre.

Frugtbarhed: I et forsøg med havesorter var det den mest frugtbare sort både 4 år og 8 år efter plantning, selv om andre træer var meget større.

Frugten: Høsttid: Det plukkes i september og kan holde sig til november, Er meget følsom for stød. Udseende: Meget velformet, middelstort, rundt æble med en rødstribet solside. Kvalitet: Meget saftig og sødt med en speciel aroma.

Generelt: En ideel havesort, da træet er sundt, kun vokser svart og i det hele taget er let dyrkeligt. Træet kommer hurtigt i bæring og er frugtbart.

Rød Ananas

Oprindelse: Den antages af stamme fra en frugthave på Sieglitzerberg ved Elben nær Dessau i Tyskland før 1867. Det vides ikke, hvornår den kom her til landet, men i 1888 blev den anbefalet til planting i Jylland og i 1920 til plantning i hele landet. Vækst: Vokser svagt og har en tæt rund krone. Træet er ret sundt, men har tildens til priksyge. Blomstring: Blomstrer så tidligt, at den ikke alle år kan bestøve sorter, der blomstrer sent. Frugtbarhed: Udbyttet er middelstort. Frugten: Høsttid: Æblerne plukkes i første halvdel af september og kan holde sig et par uge. Udseende: Et lille, rundt, velformet æble, der kan være helt lysende rødt. Men det kan også være helt grønt. Æbler der sidder i skygge under blade får ingen farve. Derfor skal træet ved beskæring holdes godt åbent. Kvalitet: Det er meget fint, saftigt, sødt sommeræble med en god aroma. Generelt: Et fint haveæble, da træet vokser svagt og æblerne har en meget fin spisekvalitet.

Topaz

Oprindelse: Den kommer fra en frugtforsøgsstation i Prag i Tjekkiet, der har specialiseret sig i at lave nye sorter, der skulle være resistente mod sygdomme. Den er en krydsning af sorterne ’Rubin’ og ’Vanda’. Den blev hjemtaget af og prøvedyrket ved Danmarks JordbrugsForskning fra 1996. Vækst: Den vokser middelkraftigt og har en god forgrening. Den var fra starten resistent mod skurv, men den resistens er brudt, er nu modtagelig for nye racer af skurven. Blomstring: Den blomstrer middeltidligt. Frugtbarhed: Den har givet et middelstort udbytte. Frugten: Høsttid: Den plukkes midt i oktober og kan holde sig længe. Udseende: Middelstor, runde æbler med orangestribet solside, men ikke særlig kønt. Findes nu også som rød klon. Kvalitet: Den er fast, saftig og har en frisk, ret sur smag og god spisekvalitet, der er faldende efter lagringstid. Generelt: Erfaringerne med den er meget begrænsede her i landet. Dens interesse er meget begrænset, da den ikke længere er resistent mod æbleskurven.