Denne pjece er udgivet i 2003 af:Københavns Amt, Teknisk ForvaltningStationsparken 27, 2600 Glostrupwww.kbhamt.dk - telefon 4322 2222

Tekst: Peter Thorning Christensenog Jens Hæstrup

Tegninger: Per FrederiksenKort og lay-out: Birte Lindhardtsen og

Malene FischerRepro og tryk: Graulund og Jørgensen A/SISBN: 87-7951-009-4

Københavnsnyere Befæstning1858-1920

Militære fagudtryk:

Fort: Permanent fæstningsanlæg med artil-leri, der kan skyde til alle sider.

Kystfort: Fort placeret ved kysten og pri-mært indrettet til at skyde ud over vandet.

Søfort: Fort bygget som en ø ude i havet.

Batteri: Permanent fæstningsanlæg medartilleri, der normalt skyder i én hovedretning.

Kasemat: Bombesikret rum i en fæstning.

Kaponiere: (fransk: "kapunbur"): Lille anlægder skyder langs et fæstningsværk.

Våd grav og tør grav: Voldgrav med elleruden vand.

Forsvindingstårn: Tårn der "forsvinder" vedat blive trukket ned i fortets betontag.

Feltbefæstning: Let befæstning med mindreog evt. mobil armering, skyttegrave, pigtråds-spærringer, m.m.

Armering: Et fæstningsanlægs bevæbning.

Artilleri: Fællesbetegnelse for kanoner oghaubitzer.

Kanon: Affyrer granater i en flad bane langsjord- eller vandoverfladen.

Haubitz: Affyrer granater op i en krum bane.

Foto

200

2: T

inie

W. R

asm

usse

n

Charlottenlund Fort 541 398

Furesø Dyrehaven

Lyngby

Utterslev Mose

Glostrup

Kongelunden

Dragør

SaltholmVestvolden

Kyst- / søfortLandfortKyst- / søbatteriLandbatteri

Feltbefæstet stillingOversvømmelsesområdeDet gamle voldanlægKastellet

ByområdeSkovVejeJernbaner

En nyere befæstning- opføres 1858-1918

I midten af 1800-tallet var Københavnsgamle befæstning blevet forældet. Trekro-ner, Kastellet og voldene kunne ikke hol-de fjenden på tilstrækkelig afstand. Bådefra sø- og landsiden kunne de nye langt-rækkende kanoner beskyde hovedstaden. I løbet af årene1858-1918 fik København

en ny befæstning. Langs med kysten ogpå kunstige øer ude i Øresund blev Søbe-fæstningen udvidet med nye forter ogbatterier. Som forsvar over for en fjendeder kom over land blev der bygget envældigt Landbefæstning fra Dyrehaven i nord til Avedøre i syd.

I Københavns forstæder kan man en gang imellem opleve at støde på mær-kelige betonanlæg. Mange af dem ligger delvist skjult i et skovbryn ellerunder en hæk i et villakvarter. Overgroet med mos og græs giver betonklod-serne en fornemmelse af at være en del af noget meget større - noget der harligget og slumret i jorden i meget lang tid..

Det vi ser, kan være dele af det kæmpe store fæstningsværk man for 150 årsiden begyndte at opføre som en stor forsvarsring omkring København.Efter godt 50 år stod "Københavns nyere Befæstning" færdig. Det var en afEuropas største hovedstadsbefæstninger og i dag den bedst bevarede. Ude iØresund ligger søforterne stadig som meget synlige og markante bygnings-værker. Inde på land har byen helt omsluttet fæstningsværkerne. Og dog eren 15 km fæstningsvold forblevet næsten urørt og mange landforter og batterierer bevarede.

Med denne pjece vil Københavns Amt gøre opmærksom på, at der lige udenfor københavnernes dørtrin ligger et vældigt anlæg med en meget spændendehistorie. Pjecen giver læseren et overblik over Københavns nyere Befæstning ogforhåbentlig også inspiration til at opsøge nogle af fæstningsanlæggene.

Glimt af bygningsværk set fra Klampenborgvej i forbifarten. Vestre Ordrupkrat Batteri.

Foto

200

2: J

ens

Bek

mos

e

En sovende kæmpe

Befæstningen 1914-18

Furesø

Nordfront

Vestfront

Sydfront

Mosede Batteri

A B

C

Som forsvar over for fjendtlige krigs-skibe havde København før 1858 kunkanonerne på søfortet Trekroner, søbat-teriet Lynetten og kystbatteriet StrickersBatteri. I perioden 1858-1918 blev derbygget en egentlig søbefæstning. Denkom til at bestå af tre linier efterbefæstningens tre byggefaser.

A. Den indre linie blev i 1858-68opført langs landsiden af Kongedybet - en sejlrende der ligger lige uden forsejlløbet ind til Københavns Havn. Formålet var

at beskytte København og Flådens Leje (Holmen) mod bombardement fra søsiden at forhindre fjenden i at blokere sejlløbet ind til havnen, så den dan-ske flåde blev spærret inde.

Den indre linie bestod af de tre gamleforter og batterier, der blev ombygget,samt tre nyopførte anlæg: KystbatterietKalkbrænderi Batteri, og søforterneMellemfort og Prøvestenen.

B. Den mellemste linie blev opført itiden 1886-94 og bestod af Charlotten-lund Batteri, Middelgrundsfortet ogKastrup Batteri. Anlægget dannede enfremskudt linie, der ved at dække sejl-renderne Hollænderdybet og Rendenskulle holde en fjendtlig flåde medmoderne artilleri på så stor afstand afKøbenhavn, at et bombardement ikkevar muligt. Desuden blev der vedLandbefæstningens to fløje opført Hvid-øre Batteri og Avedøre Batteri. Deskulle hindre fjendtlige flådefartøjer iat skyde ind i ryggen på Landbefæst-ningens kystnære anlæg.

C. Den ydre linie blev opført i tiden1910-18 som en yderligere fremskudt

linie, der gik fra Taarbæk over Salt-holms Flak og Saltholm til Dragør ogvidere til Kongelunden. Den ydre linieville give

dækning af Sjællands kyst nordpå mod Vedbækdækning af Amagers kyst til midt på vestsiden af øen dækning af dele af Køge Bugts kyst.

Denne udbygning af Søbefæstningenbetød en spærring af sejlløbene Flinte-renden og Drogden og dermed hele dencentrale del af Øresund.Den ydre linie kom til at bestå af kyst-fortet Taarbækfort vest for Taarbæk,søfortet Flakfort på spidsen af Salt-holms Flak, kystbatterierne BarakkeBatteri og Saltholms Batteri på vest-kysten af Saltholm, søfortet Dragørfort,

kystbatteriet Kongelunds Batteri ogkystbatteriet Mosede Batteri lige sydfor Greve på det eneste sted nord forKøge, hvor fjendtlige skibe ville kun-ne komme tæt ind under land ogiværksætte et landgangsoperation.

Det gamle søfort "Trekroner" (opført 1787-1827) blev ombygget og moderniseret i 1865-68. Medsine 36 kanoner og en placering lige ved sejlrenden ind til havnen - Kronløbet - var Trekroner detvigtigste søfort i den indre befæstningslinie.

Søbefæstningen bestod af tre fæstnings-linier, der blev bygget i perioden 1858-1918. Den første og inderste linie blevbygget for at undgå at en fjendtlig flå-de kunne sejle helt ind til hovedstadenshjerte. Senere byggedes den mellemsteog endelig den yderste ring efterhåndensom udviklingen af langtrækkendeartilleri gjorde det nødvendigt at holdefjendtlige krigsskibe på større afstandaf København.

Søbefæstningen- indre og ydre linier

En storpolitisk krise i 1904 skabte frygt for atenten tyskerne eller englænderne ville besætteSaltholm for at få kontrol med den russiskeøstersøflådes passage ud gennem Øresund.Der blev bygget to skanser på Saltholm og sik-kert grinet af Alfred Schmidt´s befæstede kofra Blæksprutten 1904.

Foto

199

3: O

le M

alli

ng

Kyst- / søfortKyst- / søbatteriSøbefæstningens linier (A - C)Landbefæstningens fronter

3 km

Stemmeværk ved Dæmning Iunder opførelsen i 1887. Iløbet af få dage skulle 3,5 mio.m3 vand kunne lukkes ud i denNordre Oversvømmelse. Denkraftige betonkonstruktion for-hindrede det fossende vand i atunderminere anlægget. I dager stemmeværket dækket medjord.

Landbefæstningen bestod af: Nord-fronten fra Øresund til Utterslev Mose,Vestfronten (Vestvolden) fra UtterslevMose til Avedøre og endelig Sydfrontenpå Amager. Nord- og Vestfronten blev opført i1886-94, mens Sydfronten først blevtilføjet under 1. Verdenskrig.

Ved udformningen af Nordfrontens for-svarsanlæg udnyttede man, at der mel-lem Utterslev Mose og Klampenborger en række naturlige lavninger, somman i krigstid kunne oversvømme medvand fra Furesøen og derved skabe enbred "voldgrav" langs Nordfronten.Vandet fra Furesøen blev gennem etstemmeværk i Frederiksdal ledt til det-te oversvømmelsesanlæg via en kanal -Fæstningskanalen - der på strækningen

til Lyngby Sø var anlagt henover Møl-leåens slyngede løb. Fra Lyngby Søkunne det naturlige afløb gennem Møl-leåen lukkes, så vandet blev ledt via engravet kanal gennem Lyngby til Erme-lunden, hvor der var foretaget en gen-nemgravning af Ermelundsbakken. Ifredstid stod der indtil 1928 vand ikanalsystemet op til et stemmeværkved Ermelundsvej. Hvis der blev krigkunne der her lukkes op for vandet, sådet kunne fosse ud over oversvømmel-sesanlæggene. Fra oversvømmelses-bassinet øst for Ermelundsstemmeværketkunne vandet nu dirigeres gennem denNordre eller den Søndre Oversvømmelse.

I den Nordre Oversvømmelse - der gikud til Klampenborg - var der opførtotte dæmninger, hvorved der med vandi systemet ville blive dannet syv bassiner,som faldt i trappetrin ned mod Øresund.I den Søndre Oversvømmelse løb van-det fra Jægersborgdæmningen gennemGentofte Sø til Søborg, hvor det blevledt ud i Utterslev Mose. Herfra løbvandet til Vestvoldens grav og videre

til et stort oversvømmelsesbassin vedKagsmosen.

I en bue 2-3 km uden for oversvøm-melsen opførtes, delvist skjult i bag-kanten af bakkerne, en kæde af forter:Gladsaxefort, Bagsværdfort, Lyngby-fort, Garderhøjfort og Fortunfort.Forternes opgave var at skabe en sam-menhængende ildbarriere fra Vestvoldentil Øresund. Dog blev det østligstefort, der skulle have ligget på Eremita-gesletten, aldrig bygget. Dette "Hul iNordfronten" blev først lukket, da manunder 1. Verdenskrig anlagde en kraftigfeltbefæstet linie tværs gennem Dyre-haven fra Fortunfort til Øresund.

Bag forterne lå en batterikæde i nærtilknytning til oversvømmelsesanlæg-gene. Den bestod af Tinghøj Batteri,Buddinge Batteri, Vangede Batteri,Gentofte Batteri, Bernstorff Batteri ogChristiansholms Batteri. Batteriernesopgave var at beskyde fjenden foranfortkæden og mellem forterne, samt atgive forterne rygdækning.

Furesøen er på det dybeste sted 38 m dyb og rummer 127 mio. m3 vand. Ved at sænke vandspejlet iFuresøen 1,25 m kunne man i løbet af 8 dage lukke 11 mio. m3 vand ud gennem Fæstningskanalen tiloversvømmelsesanlæggene.

Landbefæstningen- bag vand og volde

FuresøenFæstningskanalen

(Mølleåen) Lyngby sø Fæstningskanalen

GallopbanenØresund

Fre

deri

ksda

lst

emm

evæ

rk

Lyn

gby

stem

mev

ærk

Erm

elu

nde

nst

emm

evæ

rk

Dæ

mn

ing

I

Dæ

mn

ing

IIK

lam

penb

orgv

ej

Dæ

mn

ing

IV

Dæ

mn

ing

VK

lam

penb

org

Stat

ion

Dæ

mn

ing

VII

/VII

I

0 km

Dæ

mn

ing

III

(fje

rnet

)0 m

10 m Dæmning VI

Nordre Oversvømmelse

Til Søndre Oversvømmelse

Foto

: Tøj

husm

usee

t

Fæstningens artilleri var sammensat afmange typer skyts. De enkelte typerbetegnes normalt ved et kaliber, der erden indvendige diameter af kanonløbetmålt i mm, cm eller tommer, og etmodelår, der er årstallet for skytstypensindførelse i forsvaret. Fortunfortet varf.eks. armeret med kanoner med beteg-nelsen: 75 mm kanon M.1892.

Søbefæstningens forter og batterierhavde normalt en hovedarmering, derbestod af tungt skyts (skyts med et stortkaliber) mellem 21 og 35,5 cm, fordi

gård. Ammunitionsmagasiner ogmaskinrum lå i bedre dækning i decentrale kasematter!

I 1940 overtog den tyske værnemagtDragørfort og indrettede det til skyde-skole. Efter krigen brugte Søværnet ien periode fortet som marinestation. I1999 blev fortet nedlagt og er i dag iprivat eje.

Dragørfort blev i 1910-15 anlagt på enkunstig ø 200 meter fra kysten. Øenstod oprindelig i forbindelse med landved en bro, der senere blev erstattetmed en dæmning. Det aflange anlæg eromgivet af en våd grav og yderst af endækmole, der danner omkredsen af denkunstige ø. Fortet havde til opgave at

forhindre fjendtlige skibe i at bom-bardere Københavnbeskytte minespærringer i sejlrendenDrogdenhindre en fjendtlig landgang på Amagers sydkysthindre fjendtlige fartøjers operationeri Drogden og Flinterenden.

I 1918 var fortet bemandet med 370kystartillerister der var indkvarteret ien svagt beskyttet kaserne ved fortets

de skulle kunne skyde over lange, frieafstande mod store, pansrede krigsski-be. Sekundærarmeringen bestod afskyts med et kaliber mellem 75 mm og17 cm, der var beregnet til beskydningaf mindre, hurtige, let pansrede fartøjersamt fly. Tertiærarmeringen bestod afskyts med et kaliber på 47 mm eller 37 mm samt maskinskyts på mellem12,7 mm og 40 mm, der var beregnettil beskydning af små, hurtiggåendefartøjer og fly samt til nærforsvar.

Landbefæstningens forter og batterierhavde en hovedarmering, der bestod afskyts på mellem 75 mm og 15 cm, somskød over knap så lange afstande ogmod upansrede mål. Sekundærarme-ringen bestod af skyts mellem 47 mmog 75 mm, der primært skulle brugestil nærforsvar.

Krudt og kugler - befæstningens armering

Dragørfort- et søfort

Dragørfort var armeret med 14 kanoner, der stod på betonfundamenter under åben himmel: 4 stk.35.5 cm kanoner (a), 4 stk. 17 cm kanoner (b), 4 stk. 12 cm kanoner (c) og 2 stk. 75 cm kanoner (d).

Dér lå man ikke når en af Dragørfortets væl-dige 35,5 cm kanoner blev affyret!Fotografiet er fra 1930 hvor alt ånder fred.

a a

b

bc

d

Pla

nteg

ning

192

2: R

igsa

rkiv

et

Foto

: Tøj

husm

usee

t

21 cm kanon M.1913 (rækkevidde 18,7 km).Stod på Flakfortet. De store kanoner skødgranater i næsten lige baner - længere ogmere præcist end haubitzen.

29 cm haubitz M 1874 /1910(rækkevidde 10,3 km). Står påCharlottenlund Fort.De store haubitzer var særligvirkningsfulde mod pansredekrigsskibe fordi de skød gra-naterne op i en krum baneder ramte ned på dækket,hvor skibene var mest sårbare.

Kort 15 cm kanon M.1884 (rækkevidde6,4 km). Otte af dem stod på ChristiansholmsBatteri. De blev kaldt "kvindekanoner"fordi de var købt for penge indsamlet afpatriotiske kvinder.

Vestvoldens længdeprofil var af enspeciel konstruktion, der internationaltblev kaldt "Den danske Front": Vol-dens gravafsnit, der var skjult for fjen-den af glaciset, var udformet med småskytsbunkere ("kaponierer"), der lå ligeover gravens niveau - forskudt for hin-anden med ca. 600 meters mellemrum,som takkerne på en rundsav.Kaponiererne var forsynet med en pro-jektør til belysning af graven. De varindrettet med skytsrum, projektørrum,beboelsesrum, generatorrum og ammu-nitionsmagasin. I hver af kaponierernevar der opstillet en 75 mm kanon og tomaskingeværer, og i dobbeltkaponie-rerne var der to kanoner og fire maskin-geværer.

I princippet var Vestvolden én lang,sammenhængende kæde af 23 batterier,der var bygget ind i hovedvolden. Tilforstærkning af de faste batterier i voldenvar der langs voldgaden på voldensinderside anlagt en jernbane til batteri-toget (Voldbanen). Under 1.Verdenskriggik banen fra Køge Bugt til HusumStation.

Vestfronten - det københavnske land-forsvar mod vest - bestod af "Vestvol-den", der er en næsten 15 km langfæstningsvold. Dette imponerendefæstningsanlæg, der blev opført 1888-92,løber fra Køge Bugt ved Avedøre i en blødbue vest om Husum op til Utterslev Mose.

Vestvolden- den gravede vestfront

Batteritogsmagasinet. Remisefor batteritoget, der bestod af seksvogne hver med en 15 cm haubitz.Toget blev kørt frem til forstærkningaf det område af volden, som blevangrebet.

Dobbeltkaponiere. Fra dobbelt-kaponiererne kunne der skydes til tosider. De blev anlagt på steder der varsærlig sårbare over for et fjendtligtangreb - f.eks. hvor Vestbanen og Ros-kildevejen krydsede volden.

Hvissinge batteri. Kanonerne påvoldens 23 batterier skulle beskydefjenden med frontal beskydning førog under et angreb. Hvert batteri kun-ne armeres med fire til otte kanoner.

Kaponiere. Fra kaponiererne kun-ne man skyde langs graven - dvs. påtværs af fjendens angrebsretning medkanoner og maskingeværer, og dervedhindre fjenden i at krydse den våde grav.

Voldgraven fik sit vand dels fra kilder iområdet og dels fra Harrestrup Å ogUtterslev Mose, og når befæstningensoversvømmelsesanlæg blev sat undervand, kunne vand fra Furesøen viaUtterslev Mose og voldgraven ledesvidere til Kagsmosen, så der blev danneten sø på ydersiden af volden.

Efter nedlæggelsen som fæstnings-anlæg i 1920 blev volden anvendt afforsvaret som øvelsesareal og depot-område, men siden 1963 er forsvaretsaktiviteter på voldarealet blevet ind-skrænket. Voldterrænet er nu fredet ognæsten fuldstændigt overgået til atvære et offentligt rekreativt område.

BA

B

A

12 cm kanon M.1885. På Vestvoldens batterier kun-ne der opstilles ca. 150 kanoner, der kunne beskydefjentlige hærstyrker på en afstand af ca. 7 km.

VoldgadenHovedvolden Graven Forvolden

(glaciset)

Vestvoldens tværprofil på cirka 100 meter var traditionelt konstrueret med en forvold ("glaciset")yderst, derefter en våd grav og inderst selve hovedvolden.

Artillerimagasin. “Garage” forkanonerne. I fredstid var batterierneikke armerede - først ved krigstrusselblev kanonerne hentet ud af magasinet.

Voldbanen

Pla

nteg

ning

199

6: S

øren

Ras

mus

sen

Roskildevej 400 m

Fortunfort er et trekantet betonanlægder er anlagt i bagsiden af en lille bak-ke vest for Dyrehaven. Til at beskydemål udenfor fortområdet var fortetarmeret med fire 75 mm kanoner i for-svindingstårne. Til forsvar af den tørregrav, der omgav fortet, var der fire til-svarende kanoner og fire maskin-geværer. Fortets trekantede form bevirker at an-lægget udgør et lille mål for fjendensbeskydning. Både fortets form og detsplacering bag et eksisterende højde-drag er karakteristisk for landforterne iKøbenhavns nyere Befæstning; kunGarderhøjfort, der var det først opførte,er firkantet.

Fortunfort indgik i Nordfrontens fort-kæde. Dets opgave var at beskyde denøstlige del af Lundtoftesletten og denvestlige del af Eremitagesletten. Under1.Verdenskrig blev der i 1914 fra For-

tunfort til Øresund bygget en feltbe-fæstet stilling med pigtrådsspærringer,skyttegravsanlæg, kommandostationer,batterier, beredskabsrum og kaponie-rer. I den vestlige del fulgte stillingenFortunfortets og i den østlige del Taarbækfortets skudfelter over Eremi-tagesletten. For at etablere dette skudfelt blev enstor del af træerne i den midterste delaf Fortunens Indelukke fældet. Mankan endnu i bevoksningerne i FortunensIndelukke se forskel på den gamleskov og det skovstykke med yngretræer, der blev plantet efter krigen somerstatning for rydningerne. Kun under1. Verdenskrig var fortet permanentbemandet - med ca. 100 fæstningsartil-lerister.

Fortet indgår i dag i et lille, offentligt,grønt område for enden af Fortunfort-vej i Lyngby.

Dannebrog vejer fra toppen af Fortunfortet ved indvielsen idec. 1892. De runde kupler øverst på fortet (a) er to af de fireforsvindingståne, der hver rummede en 75 mm kanon. Fortetvar omgivet af en bred tørgrav, der kunne beskydes med kano-ner og maskingeværer fra 3 kaponierer (b).

Det bananformede batteri blev anlagtdelvist nedgravet i et højdedrag umid-delbart vest for Vangede by. Inden foren tør grav lå der to batterilinier: Densøndre batterilinie skulle armeres medseks 12 cm kanoner og den nordre medtre tilsvarende kanoner. Mellem batteri-linierne lå der en kasematbygning, somindeholdt ammunitionsmagasiner og belægningsrum. Desuden var der påbetondækket over kasematbygningento forsvindingstårne med hver et maskin-gevær. Under 1. Verdenskrig var batteriet per-manent bemandet med 120 fæstnings-artillerister.

Batteriet indgik i Nordfrontens batteri-kæde. Det skulle sammen med Tinghøjog Buddinge batterier føre fjernkampenpå den sydligste og midterste del afNordfronten, samt understøtte Gladsaxe-fort, Bagsværdfort, Lyngbyfort og Gar-derhøjfort.

Kun en del af anlægget er bevaret; dennordre batterilinie og den tilhørendegrav er næsten intakt. Kasematbygning-en ligger tildækket under plænen sydherfor. Af den søndre batterilinie seskun en lille jordhøj på en privat grundlige syd for Snogegårdsvej. Den nordrebatterilinie og den tildækkede kasemat-bygning ligger i et lille, offentligtanlæg for enden af Horsevej.

Vangede Batteri- et landbatteri

c

b

a

a

Snogegårdsvej

a

bb

Pla

nteg

ning

189

3: R

igsa

rkiv

et

Foto

: Tøj

husm

usee

t

Foto

200

2: T

inie

W. R

asm

usse

n

Grundplan af Vangede Batteri.Batteriets kanoner kunne beskyde fjen-den mere end 7 km fra frontlinien.a. Søndre batterilinie (6 stk. 12 cm kanoner)b. Kasematbygning med ammunitionsrumog rum til batteriets 120 soldater.c. Nordre batterilinie (3 stk. 12 cm kanoner)

Horsevej

Vesterbyvej

Fortunfort- et landfort

Med spade og skovl- byggede de fæstningen

Da byggeriet i 1885-94 var på sit høje-ste var fæstningsanlæggene Danmarksstørste arbejdsplads. Det var Krigsmi-nisteriet der bestilte arbejdet og forskel-lige entreprenører som stod for opførel-sen. Den fysiske del af arbejdet blevudført af arbejdsstyrker, som flere ste-der nåede op på flere hundrede.Hovedparten var ufaglærte arbejdere,der - som oftest kun med skovl og spa-de - først gravede ud til anlæggene ogderefter støbte dem i beton.En del af arbejderne var lokale, menlangt den overvejende del var vandre-arbejdere, der drog fra sted til sted ogtog arbejde, hvor det var muligt. Enbetydelig del af de udenbys arbejderevar svenskere.

I de første år var der ikke gode kår påbyggepladserne. Men fra 1888, hvorarbejdet på Vestvolden begyndte, blevforholdene forbedret til det tålelige.Arbejderne kunne nu købe kost og logipå arbejdspladserne, men mange valgtealligevel at indlogere sig hos private iområderne.

Soldaterne- der aldrig kom i krigPå de fleste af søbefæstningens forterog batterier var der permanent beman-ding, fordi et fjendtligt angreb fra søsi-den kunne iværksættes med kort varsel.Efter 1866 blev søbefæstningen over-ført fra søværnet til hæren.

Landbefæstningen blev i hele sin tid(1886-1920) bemandet med personelfra Hæren. Et angreb fra landsiden vil-le kræve store forberedelser og manville derfor være vidende om angrebetlang tid i forvejen. Derfor nøjedes manmed at bemande fæstningsanlæggene iforbindelse med årlige sommerøvelser.

Kun under 1. Verdenskrig var alleanlæg fuldt bemandet med omkring50.000 mand. I forternes og batterier-

nes kasematter sad de og ventede ogventede - heldigvis forgæves.

Opførelsen af Garderhøjfort i 1886. Her ses de forholdsvis primitive arbejdsforhold. Gravearbejdetblev udført med skovl og spade, og jorden blev transporteret væk på tipvogne.

På vagt ved stemmeværket i Frederiksdal 1914.

Charlottenlundfort. 29 cm haubitzer under skydeøvelse omkring år 1900.

Foto

: Tøj

husm

usee

t

Foto

: Tøj

husm

usee

t

Foto

: Byh

isto

risk

Sam

ling

, Lyn

gby

Foto

: Byh

isto

risk

Sam

ling

, Lyn

gby

For konge og fædreland- befæstningens politiske historie

Første fase -søbefæstning.Så sent som i 1850´erne bestod dekøbenhavnske forsvarsværker alene afden gamle vold med bastioner fra 1600 - tallet. Erindringen om englændernes frygteligebombardement af København i 1807var endnu ikke visket bort. Som et for-søg på at sikre landets neutralitet blevder i 1858 vedtaget en plan for udbyg-ning og modernisering af søbefæstnin-gen, der kunne forsvare indsejlingen tilKøbenhavns Havn og sejlløbene udenfor havnen. Derimod blev der ingen ny københavnsklandbefæstning. Danmark var i 1850kommet sejrrig ud af treårskrigen, ogda den danske flåde var den tyske over-legen, kunne den forhindre landsæt-ning af tropper på øerne. En eventuelny krig mod Tyskland måtte derfor for-ventes at finde sted på den jyske halvø- langt fra hovedstaden.

Anden fase - den store fæstning.Med sejren over Danmark i 1864 havdeden tyske hær demonstreret sin åbenlysemilitære overlegenhed. Og da også dentyske flådestyrke efterhånden overgikden danske, stod Danmark med et for-svarspolitisk problem. Der var stort setenighed om at Danmark specielt skulleafpasse sin forsvarspolitik i forhold tilTyskland, og at vi med militære midlergenerelt skulle forsøge at markerevores neutralitet i forhold til stormag-terne Tyskland, England, Frankrig og

Rusland. Men der var ikke enighed omhvordan forsvaret skulle indrettes.I hovedstaden dominerede konservativekredse og man diskuterede om der skullebygges enten 1) et forsvar af Sjællandog Fyn med kystforter og mobile hær-enheder eller 2) alene et forsvar afKøbenhavn med en stærk landbefæst-

ning og et udbygget søforsvar. At for-svare Jylland blev i alle tilfælde ansetfor at være urealistisk.Venstre var i højere grad forankret iprovinsen og ønskede et forsvar derbyggede på en folkebevæbning fremfor store fæstningsanlæg. Specielt varVenstre imod en landbefæstning om-kring København, fordi man mente atden entydigt var rettet mod Tysklandsom fjende og derfor stred mod dendanske neutralitet.

I 1870´erne strammedes den tyske politikover for den dansksindede befolkning iSønderjylland. I Danmark blev resul-tatet, at der gik en bølge af forsvarsviljegennem landet. I begyndelsen af1880´erne indbetaltes frivillige skatte-bidrag, der anvendtes bl.a. til opførelseaf Garderhøjfort. Man oprettede forsvars-

Godsejer J.B.S. Estrup gennemtvang somleder af højreregeringen i årene 1885-94 enlovgivning uden om folketinget. Det drejedesig i høj grad om bevillinger til hovedstadensforsvar. Københavns Befæstning fik således enudformning, der nok udtrykte forsvarsvilje ibrede kredse af befolkning, men som var påtværs af folketingets flertal.

foreninger og patriotiske kvinder sam-lede betydelige beløb ind til køb afkanoner.

I Højre samlede de politiske kræfter sigom opførelse af en stærk landbefæst-ning og en udbygning af Søbefæstnin-gen. Folketingets venstreflertal varimod fæstningsplanerne, men regerin-gen med Estrup i spidsen støttede sigtil Landstingets højreflertal og til Chr.IX og gennemtvang bevillingerne tilfæstningen ved at udstede en række"provisoriske" (foreløbige) finanslove.Projekteringen startede i 1885 og fra1886 til 1894 byggedes den vældigelandbefæstning, og der skete en udbyg-ning af Søbefæstningen med den mel-lemste befæstningslinie.

Sidste fase - som Tyskland bød os.I begyndelsen af 1900-tallet forsøgteDanmark at videreføre sin neutralitets-politik i det politiske spil mellem stor-magterne. For Tyskland var det afgø-rende at København i tilfælde af krigikke kunne benyttes som base for denengelske flåde. Det var derfor i tysker-nes interesse, at der ved en ny forsvars-ordning i 1909 skete en styrkelse af detkøbenhavnske søforsvar. Der byggedesderfor en tredie søbefæstningslinie.Udover at være en trussel mod den engel-ske flåde kunne kystforternes kanonerforsvare de minefelter, der efter tyskordre blev udlagt ved begyndelsen af1. Verdenskrig. Ved afslutningen af krigenvar den tyske trussel væk og tilliden tilFolkeforbundet åbnede for et håb om etfredeligt Europa. Bortset fra nogle afsøbefæstningens anlæg blev Københavnsnyere Befæstning nedlagt.

Chr. Berg omgivet af andre venstreledere.Berg udtrykte sit partis forsvarspolitik i 1876:"….et mål som er vigtigere end KøbenhavnsBefæstning er at skabe et Danevirke i enhverdansk mands bryst!"

Foto

: Det

Nat

iona

lhis

tori

ske

Mus

eum

på

Fred

erik

sbor

g, H

ille

rød

Foto

: Det

kgl

. Bib

liot

ek

Amtet bidrager desuden til naturplejepå fæstningsarealerne. Blandt andethar det været nødvendigt at fjerne krat-bevoksninger, både for at frilægge sel-ve fæstningsanlæggene og for at undgåødelæggelse af betonkonstruktionerne.Gennem oplysningstavler og andetinformationsmateriale fortæller amtetom befæstningen. Denne pjece er yder-ligere et bidrag til oplysning om Køben-havns nyere Befæstning..

Det store kort bagest i pjecen indehol-der oplysninger om hvilke forsvarsan-læg der er offentligt tilgængelige. Førman tager på tur kan det dog anbefalesat klikke sig ind på Københavns Amtshjemmeside: www.kbhamt.dk Her kan man finde nærmere oplysningerom adgangsforholdene til alle fæstnings-værkerne - samt links til relevantehjemmesider.

I dag ligger Københavns nyere Befæst-ning som en erindring om en særligperiode i danmarkshistorien. Men be-fæstningen er ikke alene et eneståendehistorisk monument - fæstningsarealerneudgør en vigtig del af storbyens naturog har store rekreative værdier.

Opgaven med at pleje og bevare Kø-benhavns nyere Befæstning forudsæt-ter et tæt samarbejde mellem stat, amt,kommuner og private støtteforeninger.Københavns Amt har deltaget i dettesamarbejde i en årrække. På initiativ afKøbenhavns Amt og KøbenhavnsKommune blev Vestvolden i 1996 fre-det og offentligheden er nu sikret mulig-heden for at opleve det enestående for-svarsmonument.

Befæstningen i dag- et levende monument

Foto

200

2: T

inie

W. R

asm

usse

n

Garderhøjfortet - et besøg værd.

Gladsaxsefort