baggrund for afrapportering

til forstædernes

tænketank marts 2012

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  

 

Notat 

NIRAS A/S 

Åboulevarden 80 

Postboks 615 

8100 Århus C 

  CVR‐nr. 37295728 

Tilsluttet F.R.I 

www.niras.dk 

  T:  8732 3232 

F:  8732 3200 

E:  niras@niras.dk 

  D:  21418354 

E:  bst@niras.dk 

 

14. juni 2011 

 

Udarbejdet af  

Kontrolleret af  

Godkendt af  

Horsens Kommune – analysenotat til midtvejsworkshop

1 Karakteristik af Sydbyen...............................................................................21.1 Socioøkonomisk analyse .....................................................................................................2

1.1.1 Salgspriser ............................................................................................................2

1.1.2 Demografi .............................................................................................................3

1.1.3 Indkomster ...........................................................................................................3

1.2 Byplananalyse og fokusområder .........................................................................................5

2 Bæredygtige omdannelsesmuligheder........................................................102.1 Fra naturgas til fjernvarme................................................................................................11

2.1.1 Muligheder .........................................................................................................11

2.2 Fra regnvandsbassiner til rekreativ vandforvaltning.........................................................12

2.2.1 Vandløb ..............................................................................................................12

2.2.2 Overfladevand ....................................................................................................13

2.2.3 Forslag til vandforvaltningsmæssige fokusområder...........................................14

2.3 Aktører og organisation.....................................................................................................18

3 Borgeren i fokus .........................................................................................193.1 Segmenteringsanalyse.......................................................................................................20

3.2 Bylivsanalyse .....................................................................................................................21

3.3 Attraktionsanalyse.............................................................................................................22

4 Det videre arbejde......................................................................................234.1 Opsamling..........................................................................................................................23

4.2 Elementer til en strategi for omdannelsen .......................................................................24

4.3 De næste skridt .................................................................................................................24

 

 

 

Side 2 / 25

FORSTADENS FREMTID 

 

Dette notat indgår som et forberedende analysepapir forud for Forstædernes Tænketanks 

midtvejsworkshop i juni og den efterfølgende metodeudvikling. Analysepapiret dækker et 

bredt spektrum af temaer, der har med omdannelsen at gøre, og dets formål er at få et 

overblik over problemstillinger og muligheder i forbindelse med projektet. Formålet er des‐

uden at give et vidensgrundlag til at træffe beslutninger om retningen for den videre meto‐

deudvikling. 

1 Karakteristik af Sydbyen Projektområdet afgrænset af Vejlevej, Strandkærvej og Bjerrevej i Sydbyen i Horsens, og er 

ca. 4,5km2. Området består primært som et villakvarter med parcelhuse fra 60’erne og 

70’erne og med ganske få grønne områder. Herunder er der givet en karakteristik af områ‐

det og dets potentialer baseret på enkelte nøgletal og en byplanmæssig analyse. 

1.1 Socioøkonomisk analyse 

1.1.1 Salgspriser Baseret på BBR‐ oplysninger for hele Sydbyen, er den gennemsnitlige bolig i området på 139 

m2. Mens de ældre udbygninger helt frem til 1992 består af boliger i omtrent samme størrel‐

se, er den nyeste udbygning i den sydligste del af området bebygget med boliger, der er 

væsentlig større, nemlig knap 180 m2. 

Herunder ses en tabel med oplysninger omkring de boliger, der i øjeblikket er til salg i områ‐

det sammenlignet med Stensballe‐området og Horsens by. Heraf kan det ses, at de udbudte 

boliger er omtrent repræsentative for området som helhed, idet den gennemsnitlige bolig‐

størrelse for udbuddet er på 143 m2. 

  Pris (mio)  Pris pr. m2  Antal værelser  Bolig(m2)  Grund (m2)  Liggetid (dage) 

Horsens (410 villaer til salg)  2,19  13.359 ‐ 159 ‐  227

Sydbyen (77 villaer til salg)  1,89  13.282 4,8 143 859  208

Stensballe (74 villaer til salg)  3,02  18.257 3,6 115 704  216

Salgspriser i Horsens,  Sydbyen og Stensballe, søgning på www.boligsiden.dk, den 1/6‐2011 

Sydbyen ligger markant under både de totale salgspriser (63 %) og salgspriserne pr. m2 (73 

%) sammenlignet med det attraktive Stensballe‐område nord for fjorden – og det er endda 

selv om de udbudte boliger i Stenballe er væsentlig mindre end Sydbyens. Områdets attrak‐

tion er således langt fra den attraktive nordkyst. Det er karakteristisk, at der er en væsentlig 

større spredning på totalpriserne i Stensballe end i Sydbyen. Således er Sydbyens billigste 

bolig kun 82 % billigere end Stensballes billigste bolig, mens den dyreste er prissat til under 

halvdelen. Der er altså tegn på, at et attraktivt område ikke karakteriseres ved et samlet løft 

i prislejet, men nærmere ved en større spredning i udbuddet.  

 

 

Side 3 / 25

Sydbyen ligger dog kun 0,6 % under gennemsnittet for Horsens som helhed, når man kigger 

på salgspriser pr. m2. Imidlertid ligger salgspris og boligstørrelser henholdsvis 13,7 % og 10 % 

under gennemsnittet for byen, mens liggetiden er 8,4 % kortere. Det tyder altså på, at Syd‐

byen tilbyder mindre boliger til en gennemsnitlig kvadratmeter‐pris. Som en mulig konse‐

kvens af den deraf følgende lave total‐pris sælges boligerne i øjeblikket lidt hurtigere end 

gennemsnittet.  

1.1.2 Demografi 

Tallene kan pege på, at Sydbyen efterspørges af (børne)familier, der er på vej ind på marke‐

det og derfor leder efter billigere, men også mindre boliger. Såfremt dette er tilfældet, er 

det endnu ikke slået igennem i den demografiske fordeling som det kan ses af nedenstående 

tabel. Tallene opdelt i de kohorter, hvor befolkningsfordelingen i Sydbyen adskiller sig mest 

fra befolkningsfordelingen i hele kommunen. 

(% af hele befolkningen)  0‐18 år   19‐44 år  45‐74 år  75+ 

Horsens Kommune  23,8  34,6  35,1  6,5 

Sydbyen  24,9  29,0  41,3  4,8 

Demografisk fordeling i Sydbyen og Horsens, baseret på statistikbanken og Horsens Web‐GIS 

Af tabellen kan det ses, at der er marginalt flere 0‐18‐årige i området – 5 % flere end gen‐

nemsnittet for kommunen. Når det gælder ældre erhvervsaktive og efterlønnere i alderen 

45‐74 år har Sydbyen knap 18 % flere end gennemsnittet for kommunen. Modsat har områ‐

det næsten 20 % færre yngre erhvervsaktive i alderen fra 19‐44 år, mens der er næsten 26 % 

færre ældre over 75 i området.  

Tallene kan samlet set tyde på, at området er et typisk ’sølvbryllupskvarter’, der er i færd 

med at undergå en forvandling til et område med flere børnefamilier som følge den billige 

pris. Det vil dog kræve lidt mere analyse at nå endegyldigt til denne konklusion.  

Uanset ligger der dog et potentiale for at bruge den kommende omdannelse til samtidig at 

ændre områdets identitet, idet en stor del af områdets aldrende befolkning i den kommende 

periode sandsynligvis også vil blive udskiftet. 

1.1.3 Indkomster 

Hvis man kigger på de gennemsnitlige indkomster fordelt i Horsens træder der omtrent det 

samme billede frem som i salgspris‐analysen. I størstedelen af området er der en omtrentlig 

gennemsnitlig indkomst, hvor nordbyen har en indkomst under gennemsnittet og Stensballe 

har en indkomst over gennemsnittet. 

 

 

Side 4 / 25

 

Denne tendens underbygges, hvis man ser på de lave og høje indkomster. De laveste ind‐komster er klart centreret i nordbyen, mens de høje indkomster er centreret i Stensballe. Det er bemærkelsesværdigt, at områderne både vest og øst for Sydbyen ser ud til at have en større andel af personer med høje indkomster. 

 

 

 

Side 5 / 25

 

1.2 Byplananalyse og fokusområder 

I nærheden af Sydbyen ligger der tre større erhvervsområder, der potentielt set er arbejds‐

plads for områdets beboere. Mod nord ligger dels midtbyen og havnen, og dels området 

omkring Fuglevangsvej, og mod syd ligger Horsens Syd, der er et større erhvervsområde i 

retning af motorvejen. Desuden ligger der flere mindre erhvervsområder mod nordvest i 

retning af området ved Fuglevangsvej. 

 

 

Side 6 / 25

Ekstern mobilitet – området set i relation til større arbejdspladsområder 

Der findes i dag intet sammenhængende stisystem, der leder ud af området. Centralt i om‐

rådet findes der dog et stisystem baseret på to øst‐vestgående stier omkring skolen. Kun et 

sted har dette system forbindelse til omverden mod øst ved Bjerrevej. I dag findes der såle‐

des kun stiforbindelser langs de overordnede veje til de omkringliggende erhvervsområder. 

Der er dog et potentiale for at etablere en forbindelse mod nord til det grønne strøg langs 

Dagnæs Bæk, der forbinder de fleste af de nordligt beliggende arbejdspladser. 

 

 

Side 7 / 25

Intern mobilitet – offentlige funktioner, grønne områder, handel og arbejdspladser 

Internt i området er stiforbindelserne som nævnt usammenhængende. Det mest sammen‐

hængende system findes centralt øst‐vest i området. Det forbinder en stor del af området 

med Føtex, skolen og nogle af daginstitutionerne, mens gymnasium, erhvervsområder, ple‐

jeboliger og daginstitutioner mod nord ikke har forbindelse til dette stistystem. 

Enkelte af stierne har forbindelse til Sydbyens grønne områder, der for det meste ligger som 

separate øer i bebyggelsen. Kun to steder er der tendenser til større sammenhængende 

grønne arealer, dels langs Ternevej mod syd og dels langs et beskyttet vandløb, der strækker 

sig igennem den vestlige del af området. De grønne arealer består dog stort set kun af util‐

gængelige regnvandsbassiner og idrætspladser. Vandløbet strækker sig fra et beskyttet 

område mod syd og hele vejen igennem området og videre mod nord indtil det møder Dag‐

næs Bæk, der leder videre til fjorden. 

 

 

Side 8 / 25

Forsyning og forvaltning – energiforsyning, kloakering og beskyttede områder 

Særligt i den vestlige del af området langs vandløbet ligger der flere regnvandsbassiner, der alle er indhegnede og fremtræder som tekniske anlæg. De er markeret på kortet som prik‐ker. Flere af regnvandsbassinerne ligger i de grønne områder. Bassinerne er placeret, hvor kloakeringen er separeret, men to områder mod nordvest og nordøst langs de overordnede veje er stadig fælleskloakerede. 

Omtrent halvdelen af området er i dag fjernvarmeforsynet fra Dagnæs Bækkelund Fjernvar‐meværk, men den vestlige del af området er forsynet med naturgas fra DONG. 

Hvis man kigger på et samlet kort over de potentialer, der findes i området i dag, står det 

klart, at særligt den vestlige del af området bør være i fokus fremover. Langs de grønne 

områder og det beskyttede vandløb findes en række bassiner, der med fordel kan omdannes 

til rekreative arealer. En del af området er desuden fælleskloakeret, og her kan det undersø‐

ges, hvordan en omdannelse kan bidrage til en bæredygtig vandforvaltning som beskrevet i 

næste afsnit. Samtidig er det i denne del af området, at en omdannelse til en energirigtig 

forsyning kan komme på tale – ligeledes beskrevet i næste afsnit. Endelig har flere af områ‐

 

 

Side 9 / 25

dets stier fat i de grønne områder, hvorfor der kan være et potentiale for at skabe større 

sammenhæng via omdannelsen af de grønne arealer. De stiplede linier omkring områderne 

på kortet viser afstande på 250 meter svarende til 3‐5 minutters gang. 

Fortætning i relation til grøn omdannelse 

Der er desuden et andet potentiale i at igangsætte en mere traditionel bymæssig fortætning 

med ændrede anvendelser langs Ternevej for at forbinde og udvide områdets handels‐ er‐

hvervs‐ og uddannelsesmæssige aktiviteter og funktioner mod nord og syd. I denne omdan‐

nelse kan energiforsyningen og de kommunalt ejede ejendomme fungere som løftestang, 

mens vandforvaltningen kun i mere begrænset grad kan bidrage – særligt omkring regn‐

vandsbassinerne mod nordøst. 

 

 

Side 10 / 25

Fortætning i relation til byfunktioner 

2 Bæredygtige omdannelsesmuligheder 

Der findes 2 potentielle løftestænger for en omdannelse af området, dels i form af en ænd‐

ret energiforsyning og dels i form af en ændret vandforvaltning. Begge former for omdan‐

nelse relaterer sig i udgangspunktet til en øget miljømæssig bæredygtighed. For energiforsy‐

ningens vedkommende er der samtidig tale om en økonomisk bæredygtig løsning både 

samfundsmæssigt og for den enkelte forbruger. I begge tilfælde er der også store potentialer 

i forhold til den sociale bæredygtighed. For energiforsyningens vedkommende drejer det sig 

om at tænke omdannelsen sammen med offentlige rum i form af forbedrede vejarealer, og 

for vandforvaltningens vedkommende er der et potentiale i at forbedre de offentlige rum i 

form af de grønne arealer. Ved at sammentænke flest mulige aspekter vil der ligeledes være 

et økonomisk perspektiv i form af koordinering og samgravning i forbindelse med omdan‐

nelsen. 

Herunder er de tekniske og juridiske aspekter af de to omdannelsesmuligheder behandlet. 

Der er foretaget en analyse af barrierer og muligheder. I slutningen af afsnittet behandles 

 

 

Side 11 / 25

det organisatoriske aspekt, der sandsynligvis vil være uomgængelige for succes, men som 

samtidig er et af de mest komplekse aspekter af en succesfuld omdannelse.  

2.1 Fra naturgas til fjernvarme 

I dette afsnit ses der på, hvordan varmeforsyningen kan ændres til en mere bæredygtig og 

miljøvenlig drift, og således blive mere attraktiv for nuværende og kommende beboere. 

Varmeforsyningen i Sydbyen er i dag delt ca. 50/50 mellem DONG og Dagnæs‐Bækkelund 

Varmeværk amba (DBVV). DONG’s forsyning indeholder et naturgas‐ledningsnet og indivi‐

duelle naturgaskedler placeret i de enkelte huse. DBVV’s område er et fjernvarme‐

ledningsnet (varmt vand) til kollektiv varmeforsyning af de enkelte huse. Energien til DBVV 

kommer fortrinsvis fra det CO2 neutrale affaldsforbrænding i Horsens, og med reservelast 

fra centralt placerede naturgas fyrede kedler. DBVV er et forbrugerejet varmeværk. 

En mere bæredygtig fremtid for en samlet varmeforsyning i Sydbyen, vil være varmeforsy‐

ning leveret som varmt vand via et kollektivt fjernvarme‐ledningsnet, hvor frembringelsen af 

energi til opvarmning sker med CO2 neutralt brændsel, der er prisfornuftig og fleksibelt med 

hensyn til fremskaffelse.  

Som varmeforsyningsmyndighed kan kommunen på eget initiativ revidere de gældende 

varmeplaner fra 80’erne, hvor de enkelte områder blev fordelt til hhv. fjernvarme og natur‐

gas. Naturgas er bestemt ikke CO2‐neutralt, hvorfor regeringen også har bedt kommunerne 

om at se positivt på henvendelser fra fjernvarmeselskaber, der ønsker at overtage forsy‐

ningspligten i sådanne naturgasforsynede områder. Disse ønsker skal dog begrundes med 

positive samfunds‐ og selskabsmæssige kalkulationer.  

Der er ingen juridiske barrierer for et samarbejde mellem varmeselskaber og kommune. 

Blot skal man overholde Varmeforsyningsloven, Planloven og den øvrige kommunale lovgiv‐

ning. Den primære barriere for en omdannelse er derfor DONG’s naturgas‐ledningsnet og 

individuelle naturgasforsyning, idet selskabet må antages at være interesseret i at fastholde 

forsyningsforpligtelsen.  Desuden vil der være behov for at fremskaffe kapital til investerin‐

gerne i de nye systemer.  

2.1.1 Muligheder 

Kommunen har flere muligheder for at opstarte og indgå som part i en omdannelse: 

1. Kommunen kan først og fremmest bede varmeselskabet om at udarbejde projekt‐

forslag for overtagelse af varmeforsyningspligten for et område. Ved en ændring 

skal der være fokus på en positiv bruger‐, selskabs‐, og samfundsøkonomi. Varme‐

forsyningsloven siger bl.a. at alle omkostninger skal pålægges varmeprisen og ind‐

regnes i angivne økonomiberegninger. 

2. Kommunen kan selv overtage varmeforsyningspligten for et nyt område og danne 

et selskab til dette.  

 

 

Side 12 / 25

3. Kommunen kan gøre sin indflydelse gældende som medejer, idet kommunen er 

medejer af de forbrugerejede varmeselskaber via de kommunale ejendomme som 

varmeværkerne forsyner. 

4. Endelig kan kommunen deltage i fællesprojekter med vand, afløb, fjernvarme 

mm, hvorved omkostningerne for den enkelte forsyning bliver mindre. Dette kan 

særligt blive aktuelt, såfremt et udarbejdet projektforslag for overtagelse af varme‐

forsyning af hele det DONG forsynede naturgasområde ikke er rentabelt grundet 

store investeringer i et nyt forsyningsnet. DBVV kan dog også beslutte, at det nye 

område skal forsynes med en differentieret tarif i en afgrænset periode. 

Når fjernvarmeselskabet først har fået forsyningspligten er næste skridt at finde en energi‐

kombination med CO2 neutrale brændsler. Dette kunne være flis, halm, affald, sol‐ og vind‐

energi, geotermi eller en kombination af disse. Flere af de nævnte energifrembringere vil 

være synlige, i eller udenfor byområdet, og dermed give bydelen en ny dimension. Eksem‐

pelvis kan solenergi opfanges både via jordplacerede elementer, men også i mindre ud‐

strækning via tagplacerede og tagintegrerede elementer. 

2.2 Fra regnvandsbassiner til rekreativ vandforvaltning I dette afsnit undersøges det, hvordan vandforvaltning af overfladevand eventuelt kan ænd‐

res til en mere bæredygtig og miljøvenlig håndtering/drift, og således bidrage til at området 

tilføres en værdiforøgelse for nuværende og kommende beboere. 

2.2.1 Vandløb  Ned gennem projektområdet strømmer et vandløb fra syd mod nord – Thorsted Bæk. I hen‐

hold til statens vandplaner, der pt. har været i offentlig høring, er den sydligste del af Thor‐

sted Bæk ikke i en tilstand som findes i overensstemmelse med vandplanens målsætninger 

(se Figur 1). I henhold til statens vandplan skal der iværksættes tiltag/aktiviteter i de vandløb 

som ikke forventes at være i overensstemmelse med vandplanen. 

 

 

 

Side 13 / 25

 

Figur 1 Målopfyldelse i vandløb (blå=ja, rød=nej) i 2015. Hvor målene ikke opfyldelse skal der 

iværksættes tiltag, jf. Statens vandplaner 

2.2.2 Overfladevand Forvaltning af overfladevand i form af nedbør som falder på befæstede arealer (tage, be‐

lægninger, vej, etc.) og som derfor skal håndteres vandforvaltningsmæssigt, er i projektom‐

rådet opdelt i henholdsvis områder med fællessystem (nedbør og spildevand løber i samme 

system) som er markeret med grøn i Figur 2, og områder hvor regnvand/spildevand håndte‐

res i hvert sit eget afløbssystem (separatkloakeret) som er markeret med rød/blå på Figur 2. 

 

 

Side 14 / 25

Ligeledes er der 12‐15 regnvandsbassiner inkluderet i de systemer som håndterer overflade‐

vandet, markeret med ”B” på Figur 2, hvor regnvandet samles og der er overløb til en reci‐

pient/vandløb. 

 

Figur 2 Spildevandsoplysninger, jf. Horsens Kommunes web‐kort. Grøn markering: fælles 

system hvor regnvand og spildevand løber sammen. Rød/blå markering: separatkloakeret 

hvor regnvand løber i sit eget system. 

2.2.3 Forslag til vandforvaltningsmæssige fokusområder 

Det er formålet at omdanne områdets vandforvaltning til at være mere bæredygtig, forstået 

ved: 

1. Vandløbskvaliteten i Thorsted Bæk skal overholde sin målsætning.  

2. Vand i form af nedbør tilstræbes primært håndteret lokalt i området (på matriklen 

eller internt i projektområdet), sekundært transporteres ud af projektområdet. 

3. Vand, både i form af vandløbsmiljø og håndtering af nedbøren, tilstræbes integre‐

ret i området med fokus på at højne kvaliteten af fællesområder som gøres mere 

attraktive at ophold sig på 

4. Alle tiltag/aktiviteter forholder sig til en klimaudvikling med større påvirkning af 

vandforvaltningen 

 

 

Side 15 / 25

Ad. 1.  

Den nuværende tilstand i den øverste del af Thorsted Bæk er ikke tilfredsstillende i henhold 

til statens vandplan. Det må på den baggrund forventes at Horsens Kommune som forvalt‐

ningsmyndighed skal tage initiativ til de foranstaltninger der skal til for at bringe vandløbet 

op til en tilfredsstillende miljøkvalitet. Den konkrete årsagen til den manglende målsæt‐

ningsopfyldelse bør kortlægges, og relevante tiltag der skal iværksættes for at ændre vand‐

løbets tilstand skal beskrives. 

Ad. 2 og 3 

Da håndtering af nedbøren er forskellig i projektområdet, henholdsvis fælleskloakeret og 

separatkloakeret system, bør nuværende håndteringsproblemer og kapacitetsbegrænsnin‐

ger kortlægges for begge systemer. Det gøres både internt i projektområdet samt for de 

overordnede kloaksystemer som projektområdet er en del af. Både Horsens Kommune og 

Horsens Vand A/S bør bidrage til dette. 

Med udgangspunkt i lokalhåndtering af nedbøren kan der udarbejdes et katalog for forskel‐

lige relevante løsningsmuligheder (her tænkes specielt på LAR‐løsninger), der både kan im‐

plementeres på privat matrikel samt på offentlige arealer/områder. Erfaringer fra denne 

form for vandforvaltning som er synlig på overfladen, har flere steder vist at ”kvaliteten” af 

byrummet er forbedret, både i form af beboernes oplevelse heraf men også i form af ned‐

børshåndtering i forhold til reduceret oversvømmelsesrisiko. 

Eksempelvis kan nævnes omdannelse af et eksisterende regnvandsbassin i Hammel By, som 

omlægges til et nyt regnvandsbassin som integreres i området så det udover at kunne hånd‐

tere regnvand som den primære funktion, også bliver et byrum i lokalområdet hvor beboer 

både samles og færdes via stier (Figur 3). Forsyningen har ansvaret for bassinet (drift og 

sikkerhed), og i forhold til sikkerhed bruges velbeskrevne vejledninger for bassiner som bl.a. 

foreskriver hældninger på 1:5, for at sikre mod ulykker.  

 

 

Side 16 / 25

 Figur 3 Skitse for omdannelse af et eksisterende traditionelt regnvandsbassin til et nyt 

bassin/sø som både kan håndtere nedbøren samt et område der løfter kvaliteten af lokal‐

området. NIRAS reference fra Hammel By. 

 Et andet eksempel er fra Slangerup og Græse Å hvor der skulle skabes nye forsinkelsesbassi‐ner for separatkloakerede områder i et eksisterende villakvarter: her havde man valget om at gennemføre den traditionelle og dyre løsning med at nedgrave større afløbsrør med en forøget kapacitet, eller at tænke alternativt og i stedet benyttede et grønt område i kvarte‐ret i en løsningsmodel hvor man fokusere på multifunktionelle løsninger som både kan håndtere vandet, er klimarobuste, giver øget vand‐ og naturkvalitet, samt forbedret rekrea‐tive værdi for nærområdet, – fiskesø, skøjtebane, vadesten, borde og bænke, motionsstier, friluftsoplevelser, og ikke mindst højere ejendomspriser og glade politikere (se Figur 4).               

 

 

 

Side 17 / 25

 

  

Figur 4 Øverst – Området i Slangerup ved Græse Å, hvor vandhåndtering af nedbør og 

vandløbsmiljø er løst ved at brug af grønne områder i villakvarteret. Nederst uddrag af en 

avisartikel efter en monsterregn (se hele artiklen bagerst i notatet). NIRAS reference 2010. 

 

Der eksisterer altså løsningsforslag og erfaringer, hvor vandforvaltning i eksisterende byom‐

råder er løst kreativt med gode resultater, både i forhold til selve vandhåndteringen med 

også i form af et kvalitetsløft for lokalområdet, hvilket omtales ”multifunktionelle løsninger”. 

 

Katalog for LAR‐løsninger samt kortlægning af områdets udfordringer/begrænsninger i form 

af vandhåndtering kan danne udgangspunkt for debat/dialog for hvilke løsninger/tiltag der 

eventuelt kan implementeres.  Denne proces kræver, et konstruktivt samarbejde mellem 

Horsens Kommune og Horsens Vand A/S, samt en høj andel af borgerinddragelse.  

Umiddelbart kan kommunen ikke pålægge private i området at håndtere regnvand på egen 

grund. Der er både forvaltningsmæssige og økonomiske aspekter som skal kortlægges før at 

der kan skabes grundlag for en sådan proces, såfremt dette ønskes. Men en proces hvor 

Horsens Kommune og Horsens vand A/S viser ”vand”‐vejen, ved at iværksætte tiltage som 

de to ovenstående eksempler, og derved skabe et fokus på vandhåndtering og de mulighe‐

der som det også skaber når man lave de multifunktionelle løsninger det ville kunne danne 

grobund for en efterfølgende indsats på privat grund. 

 

 

 

Side 18 / 25

Ad.4  

Det er et faktum at klimaet ændres. Et tegn herpå er, at vejret er blevet mere ekstremt. 

Flere perioder med voldsom nedbør og hyppigere tilfælde af tørke har skabt problemer i 

mange lande. I Danmark har vi bl.a. set flere voldsomme skybrud efterfulgt af store over‐

svømmelser. 

En vandforvaltning i projektområdet som forholder sig til den forventede klimaudvikling og 

dets konsekvenser med mere og kraftigere nedbør der forøger oversvømmelsesrisikoen, vil 

bidrage til en mere bæredygtig og fremtidsorienteret profil for projektområdet. 

Det anbefales at relevante fagpersoner fra, Horsens Kommune – Horsens Vand A/S – NIRAS, 

nedsætter en arbejdsgruppe som forholder sig til de faktuelle forhold i projektområdet, og 

på den baggrund bearbejder de muligheder, begrænsninger, perspektiver som fremstår, 

både forvaltningsmæssig og økonomisk. Herved bliver opgaven konkret i et faktuelt rum, 

hvilket giver en større sandsynlighed for brugbare løsningsmodeller og metoder.   

2.3 Aktører og organisation Som det fremgår af ovenstående kan en stor del af projektet udfordringer henføres til de 

meget forskellligartede tekniske aspekter som projektet omfatter. For at kunne lykkes må en 

lang række parter bringes i samtale om en fælles omdannelse. En væsentlig udfordring for 

projektet er således de organisatoriske og økonomiske barrierer. Spørgsmålet er: Hvordan 

bringes alle parter i spil på den rette måde, og hvordan skaffes der midler til omdannelsen? 

Ud over det politiske niveau udgøres de relevante aktører både af kommunen og dens for‐

valtninger samt flere privatiserede (men helt eller delvist kommunalt ejede) forsyningssel‐

skaber på energi‐ og vandområdet. Aktørerne er: 

Horsens Kommunes Teknik og Miljø‐forvaltning, først og fremmest: 

Natur og Miljø, der vil være myndighed på vandforvaltningsdelen. Afdelingen kan 

eventuelt bidrage med midler, der er udløst af Vandplanen. 

Plan, Byg og Vej, der både er projekt‐ejer og myndighed på vejdelen ligesom de 

forvalter de kommunale bygninger i området. Afdelingen kan eventuelt bidrage 

med allerede afsatte midler til drift af bygninger og vejanlæg i området. 

Selskaberne, først og fremmest: 

Dagnæs‐Bækkelund Varmeværk, der skal kunne se og beskrive et økonomisk og 

driftsmæssig incitament til en omdannelse som en integreret del af en projektbe‐

skrivelse. Til gengæld vil de kunne bidrage med en del af økonomien i form af gra‐

veaktiviteter knyttet til omdannelsen af forsyningsnettet 

 

 

Side 19 / 25

Horsens Vand A/S, der skal kunne se bæredygtigheds‐ eller driftsmæssige fordele i 

at optage en del af regnvandet lokalt. Selskabet vil eventuelt kunne bidrage med 

midler til en separering af kloaknettet. 

Kommunen vil både kunne optræde som myndighed og som aktør i projektet. Det er afgø‐

rende for organiseringen af projektet, at disse to roller er fastlagt klart, herunder hvornår 

kommunen ønsker at gøre brug af sin myndighedsrolle. 

Endelig er områdets beboere, og herunder de enkelte grundejerforeninger, uomgængelige 

med‐ (eller mod)spillere i processen. Det er nærmere beskrevet herunder, hvordan vi kan 

skaffe mere viden om og fra dem. 

3 Borgeren i fokus I processen med at skabe en bæredygtig udvikling og omdannelse af Sydbyen og herved 

styrke bydelens konkurrenceevne og identitet, er det helt centralt, at der sættes fokus på 

borgerne i bydelen og at de inddrages i processen.  

Det er borgerne, der udgør en bydels kerne og identitet. Og uden at kende Sydbyens borgere 

og uden et indblik i, hvordan de bruger deres bydel og hvilke ønsker de har til udviklingen 

her af, er det så godt som umuligt at skabe en bæredygtig udvikling og fælles identitet, der 

samtidig øger Sydbyens attraktionsværdi og bidrager til en fremadrettet fastholdelse af 

bydelens borgere.       

I dette notat præsenteres en model for, hvordan vi via en tretrinsproces sætter Sydbyens 

borgere i fokus og lader borgerne være omdrejningspunktet for en bæredygtig udvikling af 

bydelen. De tre trin er:  

Trin 1) Udarbejdelse af socio‐demografisk profil og en segmenteringsanalyse for Sydbyen, 

der både belyser hvem der bor i bydelen, hvordan de bruger området og hvilke behov og 

ønsker de har for den fremtidige udvikling her af.    

Trin 2) Udarbejdelse af en bylivsanalyse, der giver en dybere forståelse for, hvordan byde‐

lens forskellige segmenter, som identificeret i trin 1, bruger Sydbyen og dens rum samt hvil‐

ke ønsker og behov de har for den fremtidige udvikling her af.  

For at sikre at alle borgere i Sydbyen oplever, at de har mulighed for at blive hørt gennemfø‐

res i trin 2 endvidere en inddragende proces for bydelens borgere, der på en åben workshop 

får mulighed for at give deres bidrag til bylivsanalysen.  

Trin 3) Udarbejdelse af en attraktionsanalyse i Horsens Kommunes øvrige bydele med fokus 

på, hvordan borgere i kommunes andre bydele ser på Sydbyen samt hvad der ville gøre det 

attraktivt for dem at bosætte sig her.   

 

 

 

Side 20 / 25

 

 

 

 

 

 

Ovenstående model illustrerer de tre trin i processen, der hver især beskrives nærmere 

nedenfor.  

3.1 Segmenteringsanalyse 

Formålet med segmenteringsanalysen er via udarbejdelse af en socio‐demografisk profil for 

Sydbyen, at få et indgående, men samtidigt bredt, kendskab til, hvem borgerne i Sydbyen er. 

For det er først, når vi har kendskab til borgerne, at vi kan sikre, at den udvikling, der plan‐

lægges for bydelen også stemmer overens med det liv borgerne lever og de behov og ønsker 

de har for bydelen.   

Ved at opstille en række kvantitative parametre og bede borgerne placere sig i forhold til 

disse, kan vi udarbejde en socio‐demografisk profil for Sydbyens borgere. En sådan profil kan 

typisk giver os viden om forhold som fx borgernes aldre, familieforhold, uddannelsesniveau, 

indkomst, arbejdsmarkedstilknytning mv. Der kan dog også medtages andre parametre som 

fx sundhedstilstand, livsværdier og lign.  

Den socio‐demografiske profil gør os i stand til at identificere et antal overordnet segmenter 

– dvs. persontyper – i bydelen og giver os et billede af hvilke segmenter, der er de mest 

udbredte i bydelen – er der fx en overvægt af enlige med lav indkomst og svag arbejdsmar‐

kedstilknytning, af børnefamilier med mellemindkomst og lavt uddannelsesniveau, af ældre 

uden arbejdsmarkedstilknytning eller af noget helt fjerde? Og hvordan er fx deres sundheds‐

tilstand eller livsværdier? Den endelige udvælgelse af parametre sker i samråd med op‐

dragsgiver.  

I forlængelse af indsamling af data til den socio‐demografiske profil vil borgerne endvidere 

blive spurgt ind til, hvordan de bruger og oplever Sydbyen samt hvilke behov og ønsker de 

har til den fremtidige udvikling her af. Der kan fx spørges til forhold omkring boligtype, na‐

turomgivelser, infrastruktur, kommunal service, fritidsaktivitetstilbud, indkøbsmuligheder, 

oplevelse af tryghed mv. Herved bliver vi klogere på, hvordan udviklingen af bydelen kan ske 

på en måde, hvor man forholder sig til alle borgernes behov og ønsker, men hvor udvalgte 

segmenters behov samtidig kan tilgodeses, hvis man ønsker at gøre bydelen mere attraktiv 

M E T O D E U D V I K L I N G H E R E R V I N U0

S O C I O - D E M O G R A F I S K P R O F I L O G S E G M E N T E R I N G S A N A L Y S E1

B Y L I V S A N A L Y S E2

A T T R A K T I O N S A N A L Y S E3

 

 

Side 21 / 25

for bestemte segmenter. I denne sammenhæng vil Horsens Kommunes udarbejdede tilflyt‐

teranalyse også kunne inddrages. 

Metoden er en kvantitativ telefonisk interviewundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit 

af Sydbyens borgere, hvilket i en bydel med 4‐6000 borgere vil sige interview med ca. 350 

borgere (respondenter).   

Interviewene gennemføres telefonisk på baggrund af et spørgeskema, hvor der spørges ind 

til de udvalgte parametre, der gør det muligt efterfølgende at udarbejde en socialdemogra‐

fisk profil for området. På baggrund af den socio‐demografiske profil identificeres de 4‐6 

mest udbredte segmenter i Sydbyen.  

Når de 4‐6 segmenter er identificeret analyseres det nærmere, hvordan de forskellige seg‐

menter angiver, at de bruger området samt hvilke behov og ønsker de har til udviklingen her 

af og der laves kryds for statistisk signifikante sammenhænge.   

Fra hvert segment udvælges 2‐3 repræsentanter, der vil udgøre informanter i bylivsanalysen 

i trin 2.  

3.2 Bylivsanalyse Formålet med bylivsanalysen er, at skabe en dybere forståelse for, hvordan borgerne i Syd‐

byen oplever og bruger bydelen i det daglige. Derudover skaber bylivsanalysen en dybere 

forståelse for, hvilke behov og ønsker borgerne har til den fortsatte udvikling af bydelen og 

hvilke problemstillinger og overvejelser, der kan være forbundet hermed.  

Bylivsanalysen supplerer den viden vi får fra segmenteringsanalysen om borgernes brug af 

bydelen og deres ønsker til udvikling her af, idet bylivsanalysen som udgangspunkt har det 

samme fokus. Bylivsanalysen går dog niveauet dybere ned, idet den kvalitativt og med en 

antropologisk inspireret tilgang, forholder sig til, hvordan byens borgere med egne ord bru‐

ger og oplever bydelen samt hvad der ligger bag de behov og ønsker de har i forhold til om‐

rådet.  

I bylivsanalysen får vi således mulighed for at komme i dybden med mere komplekse emner 

og problemstillinger. Det kunne fx være, hvordan borgerne ser sig selv i forhold til bydelens 

andre indbyggere, borgernes motiver for tilflytning til området, eventuelle overvejelser om 

fraflytning og baggrunden herfor mv. Der kan ligeledes trænges mere i dybden med de be‐

hov og ønsker borgerne har til bydelen fremadrettet.  

Metoden er antropologisk inspireret, idet fokus er på, at antropologer sammen med en 

række udvalgte borgere i bydelen går i dybden med den enkelte borges brug af og oplevelse 

af bydelen og dens forskellige rum samt borgerens behov og ønsker til den fremtidige udvik‐

ling af Sydbyen.   

 

 

Side 22 / 25

Der udvælges på baggrund af segmenteringsanalysen 2‐3 repræsentanter fra hvert segment 

og der laves en aftale med hver person (informant) om et ”guided tour interview” på en 

varighed á 3‐5 timer.  

Interviewet bygges op omkring en tur rundt i bydelen, hvor informanten har rollen som 

turguiden, der viser ”turisten” (antropologen) rundt. Informanten opfordres til at fremvise 

udvalgte steder i området – det kunne fx være steder, hvor vedkommende har haft en god 

oplevelse, færdes meget ofte, finder særlig smukt/grimt mv. Antropologen spørger under‐

vejs ind til de historier, der fortælles og supplerer med uddybende spørgsmål om informan‐

tens behov og fremtidige ønsker til udviklingen af bydelen.1  

Inddragende proces. For at sikre at Sydbyens borgere oplever, at de får mulighed for at blive 

hørt i forbindelse med byudviklingen gennemføres undervejs i trin 2 endvidere en inddra‐

gende proces for alle bydelens borgere. På en åben workshop får borgerne derfor mulighed 

for at give deres bidrag til udviklingsprocessen. Fokus på workshoppen vil være borgernes 

behov og ønsker til den fremtidige udvikling af bydelen. 

Denne inddragelse er yderst vigtig for at skabe oplevelsen af en fælles identitet blandt bor‐

gerne i området og for at sikre, at borgerne føler ejerskab i forhold til den udvikling, der skal 

ske i området og kan kende sig selv i de tiltag der kommer til at ske. 

Workshoppen vil være åben i den forstand at alle borgere inviteres via opslag ophængt 

centrale steder i bydelen. Der vil dog af praktiske årsager være et deltagerloft på ca. 40‐50 

personer. Tilmeldingen vil foregå efter først‐til‐mølle princippet. Personer der er særlig en‐

gageret i området fx formænd for eventuelle foreninger mv. vil blive særlig opfordret til at 

deltage.  Derudover vil der blive opfordret til, at en gruppe af bydelens børn også deltager i 

workshoppen, da børn ofte har en kreativ tilgang til områdeudvikling.   

Der ligges vægt på, at workshoppen finder sted lokalt fx på skolen. 

3.3 Attraktionsanalyse Formålet er at afdække, hvad der kan gøre Sydbyen til et attraktiv sted at bosætte sig for 

andre borgere i Horsens Kommune samt genere viden om Sydbyens aktuelle styrker og 

svagheder som bosætningsområde. Samtidig skal attraktionsanalysen give et billede af, 

hvilke segmenter af borgere, det er realistisk at tiltrække til bydelen, samt om der er forskel 

                                                                     1 For at få et første billede af, hvordan Sydbyens borgere bruger og oplever bydelen samt 

hvilke ønsker og behov de har for den fremtidige udvikling heraf, kan der tages et indleden‐

de trin til bylivsanalysen i forbindelse med metodeudviklingen i fase 3. Der kan eksempelvis 

gennemføres en række ”guided tour interview” med udvalgte borgere i Sydbyen, hvor bor‐

gerne enkeltvis går rundt i Sydbyen sammen med en antropolog fra NIRAS og fortæller sine 

historier tilknyttet bydelens forskellige rum.  

 

 

 

Side 23 / 25

på disse segmenters ønsker til deres fremtidige boligforhold, herunder naturomgivelser, 

boligtype, infrastruktur, kommunal service, fritidsinteresser mv.  

På baggrund af attraktionsanalysen bliver det således nemmere for Horsens Kommune at 

udarbejde en konkret strategi for tiltrækning af borgere til Sydbyen, hvor der kan tages 

højde for, hvilke borgersegmenter man fremadrettet særligt ønsker at tiltrække. 

Metoden er en kvantitativ telefonisk interviewundersøgelse blandt et repræsentativt udvalg 

af borgere i Horsens Kommune, der er bosat i andre bydele end Sydbyen.   

Interviewene gennemføres telefonisk på baggrund af et spørgeskema, hvor der spørges ind 

til respondenternes overordnede indtryk af Sydbyen og dens borgere set i relation til andre 

områder i kommunen, positive og negative aspekter ved bydelen, sandsynligheden for at 

respondenten selv ville flytte der til, eventuelle barrierer herfor samt hvad der kunne få 

respondenten til at overveje at flytte til Sydbyen.  

Der spørges endvidere ind til en række baggrundsvariable så som respondenternes aldre, 

uddannelsesniveau, indkomst og arbejdsmarkedstilknytning, hvilket gør det muligt at af‐

dække eventuelle statistisk signifikante sammenhænge mellem respondenternes svar og 

deres socio‐demografiske profil.  

4 Det videre arbejde 4.1 Opsamling 

En kort opsamling af analysen frembringer følgende konklusioner: 

I de kommende år vil der sandsynligvis ske en udskiftning og ændring i beboer‐

sammensætningen 

Det tyder på, at et attraktivt boligområde kan karakteriseres ved en spredning i pri‐

sen snarere end generel værdiforøgelse 

Byplananalysen udpeger 2 typer af fokusområder baseret dels på funktioner, om‐

dannelse af vejarealer, kommunalt ejede grunde og traditionel byfortætning og 

dels på regnvandsbassiner, grønne strøg og omdannelse af vejarealer 

Der er få barrierer for en forsyningsomdannelse – det drejer sig mest om at vælge 

en model for den myndighedsmæssige rolle 

Der er et potentiale i at sammentænke vandløbskvalitet, overfladevand og kloake‐

ring, og omfanget af dette potentiale (i hvor grad kan LAR og/eller regnvandsbassi‐

ner komme i spil) skal undersøges 

 

 

Side 24 / 25

Projektet er karakteriseret ved et forholdsvis komplekst aktørfelt (først og frem‐

mest på grund af komplekse ejerforhold), stort behov for organisation samt behov 

for en afklaring af kommunens rolle som myndighed og som aktør 

Der er udarbejdet en række redskaber til at skaffe mere viden om området og be‐

redskab til omdannelsen  

4.2 Elementer til en strategi for omdannelsen 

Ovenstående analyse og opsamling peger direkte eller indirekte på en række elementer til 

en omdannelsesstrategi: 

Der kan udpeges 2 typer af omdannelse, hvor de forskellige elementer i varierende 

grad er i spil. I den vestlige del af området vil både omdannelse af regnvandsbassi‐

ner og forsyning kunne bidrage til at skabe/udvikle en rekreativ sammenhæng med 

punktvise udvidelser i større rekreative områder med søer og tættere bebyggelse. I 

den østlige del af området vil en omdannelse af energiforsyningen kunne kombine‐

res med fortætning, ændrede anvendelser og anvendelse af kommunale ejen‐

domme til at etablere et bymæssighed omkring Ternevej. 

Den forventede kommende udskiftning af beboere peger på fortætning som en del 

af omdannelsesstrategien, så der kan etableres en trinvis værdiforøgelse og skabe 

større spredning i priserne.  

Den trinvise omdannelse kan nyde godt af små fokusområder med stor forvalt‐

nings‐ og forsyningsmæssig kompleksitet, hvorved der skabes størst potentiale for 

økonomiske synergieffekter 

De organisatoriske ejerforhold og den aktørmæssige kompleksitet taler for bud‐

getmæssig samtidighed snarere end fælles budget. Det taler for en projektorgani‐

sation i kommunen (gerne med egne midler til byomdannelsen) med tæt koordina‐

tion til DBVV og Horsens Vand A/S. 

Projektorganisationen betyder, at kommunen vil optræde som aktør snarere end 

som myndighed. Det taler også for at projektet kan løftes igennem ved hjælp af po‐

litisk ejerskab, for at skabe investeringssikkerhed og tillid til den organisatoriske 

forpligtelse 

4.3 De næste skridt 

De næste skridt vil bestå i at afprøve og udvikle strategien i 2 parallelle spor: 

1. Afdækning/fastlæggelse af organisatorisk fremgangsmåde og teknisk kompleksitet 

(første skridt er en fælles ideudvikling og konkretisering med kommunale aktører) 

 

 

Side 25 / 25

2. Antropologisk analyse i området (mere viden om området + indhold/beredskab til 

omdannelsen) 

3. Mobilitet? 

Forstadens fremtid Vision, strategi og organisation

Horsens Kommune

Februar 2012

2

01 FORORD 3

02 VISION 4

03 STRATEGI 5

3.1 Nødvendigheder som løftestang 5

3.1.1 Fra naturgasforsyning til fjernvarmeforsyning 5

3.1.2 Fremtidssikret vandforvaltning 5

3.1.3 Overdragelse af private fællesveje 5

3.2 Gradvis og langsigtet omdannelse 5

3.2.1 Fokusområder med stor kompleksitet 5

3.2.2 Offentligt ejede arealer med omdannelsespotentiale 6

3.2.3 Små og store projekter 7

3.2.4 Gradvis omdannelse med fælles eksponering 7

3.3 Rum til ophold og bevægelse 8

3.3.1 Lokal omdannelse 8

3.3.2 Grønne strøg til bevægelse 8

3.4 Organisation med klar rollefordeling 9

3.4.1 Politisk ejerskab 9

3.4.2 Projektorganisation 9

3.4.3 Lokalt engagement 9

04 ORGANISATION 10

4.1 Aktører 10

4.2 Organisation 10

05 BAGGRUND 12

5.1 Konklusioner 12

INDHOLDSFORTEGNELSE

3

Projektet ’Forstadens fremtid’ er udført som en del af et tænketanksarbejde under Realdania og Natursty-

relsen. Formålet med det samlede arbejde har været at kvalificere debatten om og indsatsen for at gøre

nye og eksisterende forstæder mere bæredygtige.

Tænketanken har været bemandet af 1 formand og 5 videnpersoner beskæftiget med forskning, admini-

stration eller i private virksomheder inden for miljøteknologi og planlægning. Herudover har der været del-

tagelse af en repræsentant fra 4 deltagende kommuner, der hver især har udført projekter som casestudier

under tænketanken.

Horsens Kommune har som nævnt deltaget med projektet ’Forstadens fremtid’. Projektområdet Torsted-

Bankager (Sydbyen) er det største sammenhængende forstadsområde i kommunen. Bydelen har en række

udfordringer, herunder blandt andet en mangel på kvalitative offentlige rum og rekreative muligheder, en

mangel på sociale mødesteder, et stort og dominerende vejareal samt en lav kollektiv trafik dækning.

Disse udfordringer peger i fællesskab på en generel mangel på bymæssige kvaliteter, der rækker ud over

eget hus og have. Udfordringerne er af en karakter, der kan medføre, at Sydbyen risikerer at stå svagere

end mange andre områder, når fremtidens små årgange skal vælge bolig. Horsens kommune ønsker derfor

med dette projekt at styrke bydelens konkurrenceevne.

Projektets første fase, der er gennemført i samarbejde med tænketanken, har haft til formål at afdække,

hvordan man kan gennemføre en bæredygtig omdannelse af området, der kan imødegå disse udfordringer.

Som resultat af denne fase er dette dokument udarbejdet. Det indeholder en vision, en strategi og et for-

slag til organisation for det kommende arbejde. Samtidig indeholder det en kort opsummering af de opnå-

ede analyseresultater, der ligger til grund for dokumentet.

I dokumentet foreslås det, at en omdannelse af Sydbyen mest effektivt kan ske ved at tage udgangspunkt i

en række nødvendigheder af forsyningsmæssig karakter, først og fremmest en planlagt omdannelse af

energiforsyningen og en fremtidssikring af vandforvaltningen i bydelen. Omdannelsen skal samtidig ske i

overensstemmelse med de lokale beboeres ønsker, og den skal være med til at forbedre de offentlige rum i

bydelen.

Projektet har et langt sigte, og dets succes beror på et velfungerende samarbejde med beboere og implice-

rede forsyningsselskaber. Det er i den forbindelse afgørende, at begge parter har en sikkerhed for kommu-

nens positive forpligtelse på en langsigtet omdannelse. Derfor er dette visionsdokument udarbejdet til ved-

tagelse i det politiske system.

01 FORORD

4

Formålet med projektet er at styrke bydelens fremtidige konkurrenceevne i forhold til øvrige boligområder

gennem en bæredygtig omdannelse af området, der kombinerer en miljømæssig og økonomisk bæredygtig

omdannelse med en socialt bæredygtig indgangsvinkel. De primære elementer i projektet er:

� en ny bæredygtig energiforsyning,

� en fremtidssikret vandforvaltning,

� en lokalt forankret omdannelse af boligveje og grønne rum samt

� en afledt forbedring af cykelforhold og – forbindelser til omgivelserne.

Projektets vision er:

at skabe en dynamisk, attraktiv og bæredygtig bydel ved at fremkalde Sydbyens

kvaliteter, genvinde bydelens tabte rum og nære de sociale bånd.

Visionsskitsen har til formål at give et indtryk af de langsigtede muligheder i projektet. De skal forstås som

tænkte eksempler på, hvordan en omdannelse kan se ud – dels som en samlet plan og dels som et par kon-

krete nedslag i bydelen.

02 VISION

5

Strategien er:

at foretage en omdannelse af Sydbyen, der kobler et teknisk samarbejde

omkring miljømæssig bæredygtighed og ressourcebesparelse med en lokal

inddragelse, der kan styrke både fysiske kvaliteter og identitetsfølelse.

Strategien baserer sig på følgende 4 principper for en bæredygtig omdannelse:

� Nødvendigheder som løftestang

� Gradvis og langsigtet omdannelse

� Rum til ophold og bevægelse

� Organisation med klar rollefordeling

Principperne er nærmere beskrevet herunder med en række deloverskrifter.

3.1 Nødvendigheder som løftestang

3.1.1 Fra naturgasforsyning til fjernvarmeforsyning

Fjernvarme er bevist som værende den mest samfundsøkonomiske og bæredygtige energiform. Som kon-

sekvens af en statslig udmelding er omdannelsen af naturgasforsynede områder til fjernvarmeforsynede

områder blevet opprioriteret. Helt konkret arbejder Dagnæs-Bækkelund Varmeværk (DBVV) på et projekt

for omdannelse af energiforsyningen for en del af Sydbyen, og dette projekt kan agere løftestang for en

mere omfattende omdannelse.

3.1.2 Fremtidssikret vandforvaltning

Der findes i øjeblikket en del forsinkelsesbassiner i området, der er udformet som rent tekniske anlæg med

indhegning. Samtidig oplever Horsens Vand visse problemer med udformningen af kloaksystemet i områ-

det. Det fører til et omdannelsesbehov, hvor vandforvaltningen fremtidssikres og hvor bassinerne bringes i

spil som rekreative områder. Omdannelsen kan bruges som løftestang.

3.1.3 Overdragelse af private fællesveje

For en del af områdets vedkommende er boligvejene offentligt ejede. Det betyder, at der er mulighed for at

foretage en omdannelse, der samtidig har til formål at indrette vejene som fælles grønne offentlige rum

efter beboernes ønsker forud for en overdragelse til grundejerforeningen som privat fællesvej. Denne

overdragelse skal måske ikke i samme omfang som de øvrige omdannelser ses som en nødvendighed, men

kan snarere forstås som en mulighed for at tilføje et ekstra aspekt til omdannelsen.

3.2 Gradvis og langsigtet omdannelse

3.2.1 Fokusområder med stor kompleksitet

De ovenfor beskrevne løftestænger kan ses som projekter, der alle kunne være gennemført separat. Der

ligger imidlertid et stort potentiale – økonomisk og i forhold til en socialt bæredygtig omdannelse – i at

sammentænke de forskellige aspekter. Derfor må projektet i størst muligt omfang tage udgangspunkt i

03 STRATEGI

6

fokusområder med stor forvaltnings- og forsyningsmæssig kompleksitet, så der skabes størst muligt poten-

tiale for synergieffekter. Fokusområderne er ideelt set baseret på alle 3 og sekundært på mindst 2 af de

ovennævnte løftestænger.

På kortet herunder ses de arealer, hvor en omdannelse kan sættes i gang baseret på et eller flere af de 3

ovennævnte løftestænger. Jo mørkere et areal, des flere løftestænger. Som udgangspunkt er der udpeget

3(4) fokusområder, der alle indeholder et forsinkelsesbassin og som i varierende grad udnytter de udpege-

de løftestænger.

3.2.2 Offentligt ejede arealer med omdannelsespotentiale

Som de fleste forstadsområder er størstedelen af arealerne i bydelen privatejede matrikler. Der findes imid-

lertid en masse offentligt ejede ’sprækker’ imellem disse privatejede arealer – primært i form af offentligt

ejede arealer som boligveje, stier, regnvandsbassiner, boldbaner, beplantningsbælter, tiloversblevne area-

ler, osv. De offentligt ejede arealer skal naturligvis ses som et potentiale for projektet, idet ejerforholdene

ikke er en barriere for omdannelse og fremtidig anvendelse.

7

3.2.3 Små og store projekter

Omdannelsen kan med fordel basere sig på en ’forsyningslogik’, hvilket i praksis vil sige, at den dels vil bestå

af en omdannelse af hovedforsyningslinjer og dels af en mere lokal omdannelse af et fintmasket forsy-

ningsnet. Der vil kort sagt være tale om et projektmæssigt hierarki. I den ene ende af hierarkiet arbejdes

der med store fællesprojekter for hele eller dele af bydelen, hvor fokus er på at etablere rekreative, trafika-

le og/eller forsyningsmæssige hovedakser med store grønne fællesrum. I den anden ende af hierarkiet ar-

bejdes der med lokalt funderede projekter, hvor fokus er på at etablere boligvejsforsyning, lokale grønne

opholdsrum og forbedrede forhold for cyklister.

3.2.4 Gradvis omdannelse med fælles eksponering

Det samlede omdannelsesprojekt vil have en langsigtet karakter, og vil i praksis bestå af en række mindre

omdannelser, der gradvis forvandler bydelen. Det er derfor afgørende, at delprojekterne også forstås og

opleves af beboerne som elementer til realisering af det store langsigtede projekt. Der bør således fra be-

gyndelsen arbejdes med en fælles eksponering af delprojekterne under samme titel (som eksempelvis ’for-

stadens fremtid – Sydbyens fælles forhaver’).

8

3.3 Rum til ophold og bevægelse

3.3.1 Lokal omdannelse

Ved de mindre og lokalt funderede projekter vil der naturligt nok være et større fokus på at inddrage de

omkringliggende beboere. Omdannelsen bør ske med fokus på opholdsrum og lokale ønsker for udform-

ningen. Dette gælder især i forbindelse med omdannelse af traditionelle boligveje til eks. lege- opholdsga-

der, såfremt omdannelsen fører til en efterfølgende overdragelse af vejarealet.

3.3.2 Grønne strøg til bevægelse

De lokalt funderede projekter suppleres af en række større omdannelsesprojekter, hvor både de omkring-

liggende beboere og beboerne i bydelen som sådan kan have en interesse i udformningen. Projekterne vil

typisk have et forsinkelsesbassin som omdrejningspunkt og en målsætning om generelt at øge de rekreati-

ve arealer for beboerne i bydelen. Disse store grønne strøg har samtidig et potentiale for at forbedre de

overordnede forbindelser til bydelens omgivelser – det være sig i rekreativ eller arbejdsmæssig sammen-

hæng.

9

3.4 Organisation med klar rollefordeling

3.4.1 Politisk ejerskab

Kommunen deltager først og fremmest i projektet som en aktør på linje med øvrige aktører. Det er derfor

afgørende, at projektet løftes igennem ved hjælp af politisk ejerskab for at skabe investeringssikkerhed og

tillid til den organisatoriske og økonomiske forpligtelse i projektet.

3.4.2 Projektorganisation

De organisatoriske ejerforhold og den aktørmæssige kompleksitet taler for en projektorganisation, hvor

budgetmæssig samtidighed er udgangspunktet for ethvert projekt. Projektorganisationen bør omfatte de

mest centrale aktører i forhold til økonomien – dvs. kommunen (gerne med egne midler til byomdannel-

sen), DBVV og Horsens Vand A/S.

3.4.3 Lokalt engagement

Det lokale engagement er afgørende for om projektet som helhed fører til større kvalitet og identitetsfølel-

se i området. I den sammenhæng vil grundejerforeninger kunne danne et udgangspunkt – særligt i områ-

der, hvor generationsskiftet allerede er i gang, og hvor det må forventes, at beboerne har en langsigtet

interesse i omdannelsen.

10

Som det fremgår af ovenstående kan en stor del af projektets udfordringer henføres til de meget forskellig-

artede tekniske aspekter som projektet omfatter. For at kunne lykkes må en lang række parter bringes i

samtale om en fælles omdannelse. En væsentlig udfordring for projektet er således de organisatoriske (og

deraf afledte økonomiske) forhold.

Spørgsmålet er: Hvordan bringes alle parter i spil på den rette måde, så omdannelsen kan ske på en hen-

sigtsmæssig måde i forhold til økonomi og konkret udformning?

Baseret på strategiens sidstnævnte princip beskrives her nærmere, hvordan projektet kan organiseres med

deltagelse af kommune, forsyningsselskaber og beboere.

4.1 Aktører

De relevante aktører udgøres både af kommunen og dens forvaltninger samt flere privatiserede (men helt

eller delvist kommunalt ejede) forsyningsselskaber på energi- og vandområdet. Aktørerne er:

Horsens Kommunes Teknik og Miljø område:

� Natur og Miljø, der vil være myndighed på vandforvaltningsdelen, og som samtidig kan være aktør,

eksempelvis i forhold til en realisering med midler, der er udløst af Vandplanen.

� Plan, Byg og Vej, der både er projekt-ejer, planmyndighed og myndighed på vejdelen ligesom de

forvalter de kommunale bygninger i området. Afdelingerne kan eventuelt bidrage med allerede af-

satte midler til drift af bygninger og vejanlæg i området.

Forsyningsselskaberne:

� Dagnæs-Bækkelund Varmeværk, der skal kunne se og beskrive et økonomisk og driftsmæssig inci-

tament til en omdannelse som en integreret del af en projektbeskrivelse. Til gengæld vil de kunne

bidrage med en del af økonomien i form af graveaktiviteter knyttet til omdannelsen af forsy-

ningsnettet

� Horsens Vand A/S, der skal kunne se bæredygtigheds- eller driftsmæssige fordele i at optage en del

af regnvandet lokalt. Selskabet vil eventuelt kunne bidrage med midler til en separering af kloak-

nettet.

Endelig er områdets beboere, herunder særligt de enkelte grundejerforeninger, uomgængelige medspillere

i processen.

4.2 Organisation

Herunder ses et organisationsdiagram. De enkelte projekter vil i praksis udspringe af en teknisk projekt-

koordinering mellem de store økonomiske aktører, der er på spil, når der graves i et område – dvs. kom-

munen, varmeværket og vandforsyningen.

04 ORGANISATION

11

Et månedligt koordineringsmøde mellem disse parter genoplives, og på årets første to møder vil dagsorde-

nen delvist bestå af en budgetkoordinering for det næste år, hvor projekter med synergi/fysisk overlap

udpeges og løftes over i projektorganisationen.

Projektorganisationen består i udgangspunkt af en ’bruttoliste’ af repræsentanter, der alle vil deltage i en

projektgruppe i de mest komplekse og største projekter. I mindre projekter vil kun en del af repræsentan-

terne deltage i projektgruppen.

Projektgruppen refererer til en styregruppe bestående af chefniveauet i kommune og forsyningsselskaber.

Deres primære rolle er at afklare eventuelle knaster omkring ressourcer og koordinering. Desuden vil de

have ansvaret for at træffe beslutningen om at definere projekter og løfte dem fra koordineringsmøderne

til projektorganisationen.

Beboerinddragelsen bør ligeledes være projektorienteret og så vist muligt baseret på den lokale organise-

ringsgrad i form af grundejerforeninger. Inddragelsen vil have fokus på input til konkret brug og udformning

af de enkelte arealer samt etablering af ejerskab i forhold til omdannelsen.

12

05 BAGGRUND

Horsens Kommune har først og fremmest deltaget i tænketankens arbejde med henblik på at afklare forud-

sætningerne for at kunne realisere det beskrevne projekt. Forarbejdet har primært haft til formål, at:

� Analysere potentialerne i det udpegede område og

� Afdække betingelserne for at etablere en effektiv organisation til realisering af projektet.

Analysen er foretaget både i forhold til områdets fysiske og menneskelige potentialer. Den har inkluderet et

bredt spektrum af indledende afdækninger:

� Socioøkonomi – salgspriser, demografi og indkomster

� Byplan – omgivelser, stisystemer, anvendelser, grønne områder, beskyttelse, forsyning og kloake-

ring

� Energiforsyning – barrierer og muligheder for en omdannelse

� Vandforvaltning – vandløb, overfladevand og spildevand samt forslag til vandforvaltningsmæssige

fokusområder

� Aktører og organisation – beskrivelse af centrale aktører og forslag til organisation

� Antropologisk analyse – feltarbejde

5.1 Konklusioner

Analysens konklusioner har været anvendt i det videre arbejde med vision, strategi og organisation. De

primære konklusioner i den sammenhæng ses herunder. Flere detaljer kan læses i analysenotatet.

Socioøkonomi:

� Det tyder på, at Sydbyen tilbyder mindre boliger til en gennemsnitlig kvadratmeter-pris i forhold til

det øvrige Horsens

� Tallene kan samlet set tyde på, at området er et typisk ’sølvbryllupskvarter’, der er i færd med at

undergå en forvandling til et område med flere børnefamilier som følge den billige pris.

� I størstedelen af bydelen er der en omtrentlig gennemsnitlig indkomst, hvor nordbyen har en ind-

komst under gennemsnittet og Stensballe har en indkomst over gennemsnittet.

Byplanlægning:

� Der findes i dag intet sammenhængende stisystem, der leder ud af området – hverken til arbejds-

pladserne mod vest og nord eller til de rekreative områder mod syd og øst

13

� Der findes et stort potentiale i at forbedre de større sammenhængende grønne arealer, dels langs

Ternevej mod syd og dels langs et beskyttet vandløb, der strækker sig igennem den vestlige del af

området

� I forhold til det samlede omdannelsespotentiale virker den vestlige del af bydelen mest oplagt

Energiforsyning:

� Der er ingen juridiske barrierer for et samarbejde om omdannelse af området

� Varmeværket er i færd med at udarbejde et projektforslag for overtagelse af DONGs forsyningsfor-

pligtelser i en del af området

Vandforvaltning:

� Den nuværende tilstand i den øverste del af Thorsted Bæk er ikke tilfredsstillende i henhold til sta-

tens vandplan

� Da håndtering af nedbøren er forskellig i projektområdet, henholdsvis fælleskloakeret og separat-

kloakeret system, bør nuværende håndteringsproblemer og kapacitetsbegrænsninger kortlægges

for begge systemer

Aktører og organisation:

Punktet er udtømmende beskrevet i afsnittet om organisation.

Antropologi:

� Indstillingen til en grøn omdannelse er god, men der er mange meninger om, hvordan arealerne

bør plejes

� I nogle delområder i den vestlige del i nærheden af områdets regnvandsbassiner er generationsskif-

tet mere fremskredent, og potentialet for omdannelse derfor tilsvarende større

� Selv om stisystemet er ufuldstændigt fungerer transportkorridorerne for de bløde trafikanter godt

– primært ved hjælp af bolig- og smutveje

� Enkelte steder i bydelen opleves der sumpede områder ved regn

Indholdsfortegnelse

Indledning 4

Opbygning af rapporten 5

Baggrund 5

Felten Torsted-Bankager og feltarbejdet med beboerne og felten 6

Feltarbejdets metode 7

Adgang 9

At deltage i hverdagen 11

Interview som deltagelse 12

Refleksioner over feltarbejdet 15

Analytiske temaer 17

Byplanlægning og policy 17

Feltens muligheder og funktioner 18

Et netværk af aktører 20

Afrunding 22

Litteraturliste 23

4

Indledning

En blæsende, overskyet lørdag i august står jeg af bybus 6 ved stoppestedet på

Rønnebærvej. Da jeg træder ud af bussen, forsøger jeg at suge alle de fremmede indtryk til

mig, som jeg indtil da kun har set gennem bussens støvede vinduer. Trafikken suser forbi

parallelt ude på Vejlevej, bag støjafskærmningen, jeg kan skimte bagerst i haverne til højre

for mig. Vejen jeg går på, ligger derimod øde hen. Kun asfalt omkranset af fortove på

begge sider. Jeg følger vejens let kurvede forløb med lettere tilbagetrukne huse på min

venstre hånd og mindre etplans huse på min højre. Jeg når ned til foden af en mindre

bakke. Foran mig breder et stort, grønt græsareal sig for mine fødder, og mine

ballerinasko synker ned i det bløde, eftergivende græs, da jeg begiver mig ud over tæppet.

Kløverbakken, tænker jeg, er et meget passende navn for området her. En lille lund rejser

sig, da jeg når over engen, og afskærer min færd. Tror jeg, for i et hjørne af krattet

bemærker jeg en lille sti, som snor sig gennem lunden. Jeg føler mig hensat til min

barndoms opdagelsesrejser, da jeg i det pludselige halvmørke under træernes tætte løvtag,

nysgerrigt følger stien. Stien fører mig forbi et vildnis med meterhøjt græs, tidsler,

småbuske, åbne græsarealer, fårefenne og en lille sø med meterhøje siv og kvækkende frøer

inden jeg igen lukkes ind i halvmørket blandt en lille rislende bæk, dybrøde mirabeller og

små endnu grønne æbler, som hænger ned fra træernes grene. Jeg møder en løber, som

med musik i ørene sprinter forbi mig i tætsiddende sort tøj, men ellers er jeg alene sammen

med de pippende fugle i krattet og den grønne plasticemballage fra en sixpack Carlsberg

dåseøl, som er havnet herude. (Feltnoter)

Sådan forløber mit første møde med det sted, som de følgende fire måneder udgør

den væsentligste del af mit feltarbejde. I august 2011 påbegynder jeg mit feltarbejde i

forstaden Torsted-Bankager med henblik på at undersøge beboernes brug af

udendørsarealer samt deres værdier og normer om natur med henblik på at diskutere

relationen til det fysiske miljø. Med udgangspunkt i, hvilke arealer, der karakteriseres som

udearealer, og hvordan beboerne praktiserer og udtrykker egne samt andres værdier om

natur og økologi i bydelen.

5

Opbygning af rapporten

Inden jeg præsenterer, hvordan mit faktiske feltarbejde forløber, og de udfordringer jeg

oplever undervejs, vil jeg kort redegøre for baggrunden for mit feltarbejde efterfulgt af en

kortlægning og præsentation af felten. Herefter vil jeg reflektere over mit valg af metoder

og sammenligne mit praktiske arbejde med mine indledende overvejelser præsenteret i

rapporten Feltforberedelse (Rasch: 2011). Her vil jeg løbende inddrage eksempler for at

belyse den empiriske felt, hvorefter jeg vil reflektere over feltarbejdet. Herefter vil

præsentere mulige analytiske perspektiver på mit materiale, og endelig vil jeg afrunde

rapporten med nogle afsluttende bemærkninger.

Baggrund

“Hvordan kan det være, at du har valgt at undersøge, hvordan vi bruger området og vores

holdninger til natur. Og så lige her?” spørger Dorthe. Dette, og variationer over dette

spørgsmål er jeg ofte blevet stillet i feltarbejdsprocessen af beboere, medstuderende,

familie og venner, og næsten hver gang har jeg måttet erkende, at der findes mere end ét

svar til dette spørgsmål. Både i forhold til, hvor jeg er i processen, men også i forhold til,

hvem der spurgte. Til beboeren forklarer jeg, at det er interessant at se på, hvordan området

bruges, og hvordan det forstås, fordi det kan visualisere nogle brugs- samt

forståelsesmønstre af området blandt beboerne, som udefrakommende ellers ikke har

adgang til. Til mine medstuderende henviser jeg til, hvordan bæredygtighed som begreb og

fænomen bruges som arbejdsredskab men måske også som en måde at sælge området på i

forhold til den større nærliggende by, Aarhus1. Og endelig til familie og venner forklarer

jeg, at der ikke tidligere er forsket i det område, og eftersom over 60% af Danmarks

befolkning bor i forstaden, er det interessant at undersøge, hvordan beboerne egentlig

oplever det men også begrebet bæredygtighed.

Så hvorfor blev det i Horsens Sydby, at jeg skulle lave mit feltarbejde? I foråret 2011

er jeg tilknyttet Niras, en international rådgivende ingeniørvirksomhed for at høre om

mulighederne om et samarbejde i min metodeøvelse. Strategi og Analyse afdelingen var

1 Horsens Kommune har blandt andet gennemført kampagnen Mor, hvad er en have? Noget de rige har”, hvilket i Aarhus har kunnet ses ved blandt andet annoncer samt uddelte sadelovertræk til cykler i midtbyen, særligt omkring banegården.

6

meget åben for at jeg kunne komme ind og afprøve forskellige metoder, og deltage i

workshops, og vi fandt hurtigt et projekt, som jeg kunne tilknyttes. Undervejs taler vi

løbende om, hvad jeg kunne forestille mig at lave feltarbejde om, og hvad jeg finder

spændende, og i april bliver jeg præsenteret for to projekter, som foregår i efteråret, og som

muligvis kunne have min interesse. Jeg falder øjeblikkeligt for det ene projekt da det

omhandler et område, jeg finder meget interessant nemlig planlægning og udvikling af

byen.

Felten Torsted-Bankager og feltarbejdet med beboerne og felten

Igennem studiet lærer vi gradvist om det legendariske feltarbejde gennem læsning af

monografier, metodeøvelser og vores underviseres fortællinger om frustrationer,

gennembruddet og etablering af kontakt med den særlige informant i felten. For felten er

oftest et fysisk sted, hvor, som den danske antropolog Tine Tjørnhøj-Thomsen (2010: 97)

skriver, antropologen rejser til for at indsamle viden. I mit feltarbejde har det geografiske

felt hovedsageligt været i den del af Horsens Sydby, som afskæres af Vejlevej,

Strandkærvej, Bjerrevej og områdets naturlige ophør ud mod marker længst mod syd. Et

område, der bebos af cirka 8000 indbyggere, som hovedsageligt er bosat i variationer over

parcelhustypen på et område på cirka 4,5 km2 (Niras 2011c: 2). Området i dag kan

aldersmæssigt betegnes som et sølvbryllupskvarter, men er på vej til at undergå en

transformation, hvor flere yngre børnefamilier tilflytter, idet området prismæssigt ligger lidt

under det attraktive nordlige Stensballe-område og ikke mindst Aarhus (ibid).

Da fokus i mit feltarbejde omhandlerer beboernes brug af udeområder samt værdier

og normer knyttet hertil, har min gruppe af informanter strakt sig over det unge par endnu

uden børn til den ældre, enlige mand eller kvinde, der sidder tilbage i det hus, som de i

1960’erne flyttede ind i. Dengang var kvarteret nyetablerede og hovedgaden bestod af grus

med en bred græsrabat i midten. Hovedgaden, Bankagervej, er i dag dækket af sort asfalt,

vejchikaner og en rundkørsel, og trafikken samt indbyggertallet er øget, men Torsted-

Bankager er stadig et område, hvor beboerne hovedsageligt køber enten hus eller

andelsbolig. Derfor er segmenter som for eksempel unge studerende næsten ikke

eksisterende, idet denne gruppe ikke har det indkomstmæssige grundlag, som forudsætter

køb af bolig. Foruden det geografiske felt, som indeholder forskellige sub-felter, består

7

felten også af møder med chefkonsulent og konsulenter fra Analyse og Strategiafdelingen i

Niras Aarhus, undersøgelser om bæredygtighed og forstæder på internettet, mødereferater

samt andre papirer fra projektledergruppen i Forstædernes Tænketank. Felten for mig er

derfor både geografisk håndgribelig samtidig med, at det er en diffus størrelse, der

konstrueres og forandres i eksempelvis møder i Niras og Tænketanken.

Feltarbejdets metode

I dette samt følgende underafsnit vil jeg klarlægge og diskutere de metodiske

problematikker, jeg er stødt på under mit feltarbejde. Det vil sige en redegørelse for de

metodiske overvejelser og strategier, jeg havde overvejet før jeg tog i felten, men også de,

der opstår i processen.

De beslutninger jeg tager undervejs i feltarbejdet, kan givetvis i denne fremstilling

fremstå som værende lineære og fremadrettede. Men i praksis viser virkeligheden sig at

være langt fra denne beskrivelse, og også i mit feltarbejde tegner processen sig mere som

en form for iterativ proces (O’Reilly 2005: 26). En proces der er kendetegnet ved cirkulære

bagud- og fremadrettede forløb, hvor jeg til stadighed reflekterer over forholdet mellem

metode, praksis og teori – den norske antropolog Cato Wadels runddans (1991). Situationer

udvikler sig, jeg følger dem, og nye indsigter opstår, efterhånden som feltarbejdet skrider

frem.

Eftersom jeg ønsker at undersøge beboernes praksisformer og forståelse af normer og

værdier, er det nødvendigt, at jeg får opbygget en relation med mine informanter, hvorved

jeg kan komme tæt på dem og deres hverdagspraksisser (Barth 1992: 25). Jeg vælger derfor

at benytte mig af deltagerobservation, semistrukturerede interviews og go-along interviews,

for at opnå denne fortrolighed. Efter de første tre uger, hvor jeg fokuserer på observation og

deltagerobservation, begynder jeg i højere grad at trække på andre metoder for at få en

dybere forståelse af mine informanters praksisformer og forestillinger. Jeg føler, at det er

vigtigt at opnå et forholdsvist indgående kendskab til den fysiske felts udformning og

beboernes brug af denne, inden jeg sætter mig ned og interviewer beboerne om deres nære

lokalområde. Viden om felten er vigtig, idet jeg opnår en bedre forståelse for beboernes

fysiske beskrivelser.. Endvidere gør det, at jeg har mulighed for at kunne tale med om et

emne på et andet niveau, end hvis jeg ikke havde haft nogen forhåndsviden om området. Et

godt eksempel på dette er krattet. Krattet bliver af familier med mindre og større børn i

8

1980-1990erne brugt som udflugtsmål med termokander og madpakker, fiskestænger og

som baggrund for diverse lege. I dag er krattet skrumpet ind, og huse er blevet bygget på

det tidligere område, hvor skov, eng og sumpområde voksede. I dag er der kun et grønt

grønt bælte, Kilen eller Bjergene tilbage. Området, hvor jeg min første dag i felten føler

mig hensat til barndommens opdagelsesrejser med skiftende skov, krat, eng og mosearealer.

Min forhåndsviden om området, at jeg flere gange har udforsket stiers forløb, gør, at jeg i

samtaler eller i interviews kan tale med om den lille sø med karperne eller skrænten med

rævehulerne. Men i samtalerne opnår jeg også ny viden som for eksempel, hvordan

området så ud, før det blev omdannet til det hastigt voksende parcelhusområde det er i dag.

For nogle informanter skaber udviklingen et dilemma idet de bosatte sig i denne del af byen

for at være tæt på naturen, men har i årenes løb mistet retten til det direkte udsyn, fordi

området er blevet udstykket, og dermed har taget udsynet til, men også naturen i sig selv.

“Vi vidste jo godt at det [en del af krattet] var med i lokalplanen, men vi havde ikke troet,

at det ville blive SÅ tilbygget” (uddrag af interview) fortæller et ægtepar, som tilflyttede

området i slutningen af 1980erne.

Denne lille stump empiri stemmer overens med min beskrivelse af feltarbejde som et

iterativt forløb (O’Reilly 2005: 26), hvor jeg kontinuerligt kan trække på viden fra

forskellige sammenhænge og tidspunkter i felten. Samtidig betyder kombinationen af

metoderne, at jeg i samtaler med beboere kan blive overrasket eller forholde mig undrende

til noget i deres udsagn. Herefter kan jeg sammenholde deres ytringer med mine egne

erfaringer med felten, men også have det med i fremtidige observationer, og afprøve deres

udsagn på andre informanter for dermed at vurdere, om der er tale om en fremherskende

tendens eller blot en enkeltstående holdning. Denne form for informationsindsamling fra

forskellige informanter og gennem forskellige metoder, triangulering, er vigtig både for, at

mit undersøgelsesfelt tilnærmes fra flere sider, men også i forhold til den fremtidige

tolkningsproces. De forskellige tilgange, jeg benytter mig af, kan kaste lys over forståelser

og pointer, som baserer sig på den ene, anden eller tredje type empirisk materiale.

Men etnografisk materiale udgøres, som indikeret ovenfor, ikke kun af det sagte ord

(Hastrup & Hervik 1994: 6). I en etnografisk frembringelse af viden står erfaringen centralt

idet denne kontinuerligt frembringes i interaktion med felten, hvormed en dialog opstår.

Dette har også været kendetegnende for mit feltarbejde, hvorfor jeg nedenfor vil beskrive

min deltagerobservation i felten. Herefter vil jeg beskrive interviews og go-along

9

interviews, og endelig vil jeg berøre metodiske problematikker, der knytter sig til mit

feltarbejde.

Adgang

Formelt har jeg, som indikeret i afsnittet “Baggrund”, i foråret 2011 indgået en aftale med

Niras om at lave feltstudier i Torsted-Bankager i forbindelse med, at Niras af Horsens

Kommune er blevet hyret til at lave en afrapportering om området, som skal præsenteres i

Forstadens Tænketank2. Men eftersom Niras er ansat af Horsens Kommune, tovholderen på

projektet, skal jeg ligeledes godkendes af kommunen. Det besår i, at kommunen godkender

en drejebog for mit planlagte forløb for feltarbejdet samt en foreløbig afrapportering

undervejs i forløbet. At jeg også skulle skrive en drejebog oveni den officielle

feltforberedelsesopgave til universitetet har gjort, at jeg før jeg sætter min fod i felten, har

reflekteret meget over, hvordan jeg præsenterer mit projekt. Det viser sig at være en stor

hjælp, da jeg møder de første beboere, og skal sætte ord på, hvad jeg laver i deres kvarter.

Ligeledes er afrapporteringen halvvejs i mit feltarbejde en god måde for mig at reflektere

over, hvilke typer af data jeg har fået indsamlet, spirende mønstre og sammenhænge i

materialet, men også et fokus på, hvad jeg bør fokusere på fremover.

Men én ting er den officielle godkendelse til at lave feltarbejde, som kan være tids-

og ressourcekrævende i sig selv, noget andet er at få adgang i felten. At forhandle om

adgang sker kontinuerligt på flere niveauer; hvorfor er jeg her, og hvad er mit formål?

Oplysninger, som skal tilpasses den enkelte informant i den pågældende situation. For

eksempel går jeg en lørdag i november rundt på Kløverbakken: Jeg spotter to mænd på

sidegaden til venstre for mig. De står i mørkeblå arbejdsbukser og kaki arbejdsjakker fra

Kansas foran en trailer i stål, hvori en stor, jordet trærod rager op. Den ældste med

grånende hår holder to slotspilsnere, mens den yngre holder en enkelt. De virker tilfredse,

afslappede som de står ved siden af traileren. Jeg beslutter mig for at gå over til dem. På et

par meters afstand rømmer jeg mig. De vender sig om, og stirrer kort på mig. Mens de er

ved at vende sig om igen, siger den yngre: “Vi er ikke interesserede i at tale om Jehova i

dag (...) Vi tager lige en pils”. Eftersom det ikke er første gang, at jeg er blevet antaget for

2 Forstadens tænketank er oprettet af Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen og Realdania med formålet at diskutere omdannelsesstrategier for forstæderne i lyset af bæredygtighed, klimaændringer og globalisering. (Naturstyrelsen 2011)

10

at være fra Jehovas Vidner i mit feltarbejde svarer jeg friskt: “Det kan jeg ikke prale af at

være, og jeg skal nok lade være med at prakke jer et blad på”. De kigger på mig, og den

ældre svarer: “Nåååh ja, de plejer jo også at komme to og to”. Den anden nikker

samtykkende. Jeg peger over på traileren: “Har I lige fået hevet den rod op i dag?”

(Feltnoter). Den første gang jeg antages for at være fra Jehovas Vidner, bliver jeg paf, og

ved ikke, hvad jeg skal svare. Men på dette tidspunkt i feltarbejdet har jeg efterhånden hørt

kommentaren tilstrækkelig mange gange, til at kunne få en samtale i gang ud fra den – og

nogle gange en aftale om et interview i hus.

En anden god indgangsvinkel oplever jeg, er vejret, som danskere er berygtede for at

tale om. Meget og ofte.. Det er i hvert fald en tilgang, jeg benytter mig af, når jeg efter et

høfligt nik kommenterer på, at det endelig er tørt nok til at slå græsset til den midaldrende

mand, som står bøjet ned over græsslåmaskinens motor, eller jeg nøje afstemmer mit

gangtempo på stien med hundelufterens. For jeg opdager hurtigt, at hundeejere ofte

værdsætter lidt ros om deres firbenede ledsager og, at den firbenede ledsager gladeligt

klappes eller nusses. Den indledende kontakt er skabt, og herfra er det forholdsvis nemt at

få en samtale kørende eller ligefrem få lavet en aftale om interview.

Men jeg får også afslag, og de kommer ofte fra kvinden i børnefamilien, der siger

blankt nej eller trumfer manden i en interviewaftale, som vi har planlagt. Det afstedkommer

en antagelse om, at børnefamilier i området er travle. En antagelse jeg senere får bekræftet i

interviews og samtaler med en dagplejemor, familier med små og ældre hjemmeboende

børn samt familier, hvor børnene er fløjet fra reden. Jeg får også en indsigt i, at

børnefamiliers brug af området har ændret sig meget over tid. (fra leg i krattet til

institutioner, havetrampoliner og computer-konsolspil). Afslagene giver mig på den måde

indsigt i, hvad der foregår, men også hvad der ikke foregår, samt den udvikling, området er

undergået. På den måde viser afslag sig at være ganske konstruktive for mig, og det bliver

et emne, som kan italesættes i interviewsammenhænge med andre informanter. Som tiden

går i mit feltarbejde, bliver det klart for mig, at tid er et afgørende element for både min

adgang og deltagelse i felten men også, at tiden og brug af den, har ændret sig meget

igennem årene for beboerne. For tid i hverdagen er der ikke megen af.

11

At deltage i hverdagen

Kendetegnet for moderne antropologisk metode er deltagerobservation, men hvad begrebet

deltagerobservation egentlig dækker over, står til faglig diskussion idet både observation og

deltagelse tilpasses den enkelte felt. Begrebets elasticitet kan derfor ses som en styrke.

I mit eget feltarbejde oplever jeg selv til stadighed, hvor mange grader af deltagelse

og observation, der eksisterer hver for sig, men også sammensmelter alt afhængig af

situationen. Som nævnt i ovenstående afsnit spiller tid en stor rolle for informanterne, og

særligt børnefamilierne er svære at få aftaler med, som passer ind i hverdagens gang med at

hente børn, køre børn til sport eller legeaftaler, handle ind, lave mad, tage til møder, passe

et hus og arbejde. Derfor er egentlig observation i hjemmene knyttet til

interviewsituationen, som jeg vil uddybe i afsnittet “Interview som deltagelse”, men

heldigvis er der mange andre måder at deltage og observere på. Den danske antropolog

Cathrine Hasse beskriver den antropologiske læreproces på følgende måde: “Som

nyankomne er antropologer uerfarne med hensyn til, hvordan folk i en social verden

erfarer, tolker og omformer det omgivende fysiske rum symbolsk og pragmatisk” (2010:

72). En måde at opnå denne viden på er, at spørge ind til betydninger, læse reaktioner og

gennem deltagelse i aktiviteter inkorporere kulturel viden. En genstand, som går igen i

området, er de store rektangulære mørkegrønne bokse af plastic forstærket med metal på

siderne og smalle metalsprækker på fronten. De er gerne cirka 2 meter lange og 1,6 meter

høje og står på små pladser på fortove men også på Føtex’ parkeringsplads. Disse papir- og

glas containere bliver flittigt brugt af beboerne, der kommer kørende på enten cykel eller i

bil, stopper op, hvorefter store mængder af reklamer, aviser og glas i forskellige former og

størrelser læsses af. En handling, der for flere virker ganske vant, da de har særlige foldbare

kasser af plastic til at opbevare affaldet i. En midaldrende kvinde i sorte leggins, mørkeblå

clocks og en stor lys frakke forstyrrer jeg midt i hendes systematiske gang til og fra

bagagerummet, efter at have observeret hende fra en bænk. Vi falder i snak og på

spørgsmålet om, hvorfor hun står og tømmer bilens bagagerum for glas og papir, svarer

hun, at “Man må jo ikke smide det i skraldespanden. Desuden bliver det jo også ALT for

tungt for skraldemændene” (...) “Kører jo lige forbi, og når vi har samlet nok sammen

derhjemme, så er det jo bare lige at læsse af her. Der er jo både en her og en længere nede.

Og ved Føtex” “Det tager jo kun et øjeblik”. I en situation som denne er informanten meget

åben, og hun svarer uden videre på mine spørgsmål om aviserne, men også mere dagligdags

12

ting mens jeg hjælper hende med at tømme bagagerummet, og undrende spørger til den

økologiske glasflaske til olivenolie og pastasaucen fra Urtekram.

At deltage og involvere sig med mennesker over tid og følge med i deres liv og

reflektere over, hvad de gør og fortæller mig, er til tider både svært og

grænseoverskridende. Jeg mærker, hvordan jeg særligt med én informant efter et par møder

har svært ved at være til stede, da han begynder at komme med racistiske udtalelser og

ganske åbenlyst erklærer, hvorfor han har stemt på Dansk Folkeparti i det netop overståede

folketingsvalg (15. september 2011). Men også hvorfor alle, der ikke har dansk

statsborgerskab, burde returneres til, hvor de kommer fra. Jeg forsøger at forholde mig

neutral til disse udtalelser, og foretrækker den observerende rolle. Jeg er i det dilemma da

jeg gerne vil bibeholde relationen til informanten, hvorfor jeg ikke mener det er smart at gå

ind og diskutere politik med ham, da vi ikke deler samme politiske holdning. I en anden

situation med samme informant oplever jeg, at han igen har købt noget til mig, denne gang

en sønderjysk pølse og en ramme dåsecolaer fra hans tur til grænsen i weekenden, fordi han

havde tænkt på mig (feltnoter). I samme ombæring vil han derfor køre mig hjem til Aarhus

i bil, for jeg “(...) kan da umuligt have det [en ramme dåsecolaer]med i toget” (feltnoter).

Trods min høflige men temmelig tydelige insisteren på at det kan jeg godt, kører han mig til

banegården i Aarhus under en lang og temmelig akavet biltur. Det ender med at blive vores

sidste møde, da jeg ikke længere føler mig tilpas og tryg i hans selskab. Jeg bliver klar

over, at jeg foretrækker, at feltarbejdet foregår i felten i Torsted-Bankager og ikke på min

egen bopæl. Den ældre mand gjorde det sikkert i bedste mening, men min grænse

overskrides. Her bliver det tydeligt for mig, at jeg ikke kan give mere af mig selv, og gerne

vil ud af relationen, hvorimod jeg i andre sammenhænge med andre informanter er trist til

mode, da jeg skal tage afsked med dem, deres selskab og fortællinger.

Interview som deltagelse

Efter at have fået en rundtur i parcelhuset af husets enlige, ældre kvindelige beboer, leder

min informant mig hen til spisebordet, der er placeret i forlængelse af det lille 1970er

køkken med glaserede, mørkegrønne fliser på væggen og grå, slidt linoleum på gulvet. Jeg

sætter mig ned i en polstret stol, og foran mig er der dækket op med en ældre

porcelænstallerken, kop og underkop af det samme, fint mønstrede stel med

blomsterranker. Resten af bordet er pænt dækket med lyse servietter og forskellige

13

småkager. Velkomstbrevet, som jeg afleverede til hende sidst vi sås, ligger ud for hendes

kuvert. Da min informant er ved at sætte sig udbryder hun pludseligt: “Uha da, jeg har jo

glemt at lave kaffen!” Hun rejser sig op og ganske rigtigt, bag mig på køkkenbordet står

termokanden – men den karakteristiske duft af frisk kaffe mangler. (...) Da min informant

tager kaffen ned fra hylden i skabet spørger jeg, hvordan hun laver kaffen. Efter en længere

tænkepause, hvor hendes puslende hænder holdes i ro, svarer hun: “På maskine, aaaltid

maskine (...) Elkedlen er gris når jeg kun skal have et par kopper”. Herefter viser hun mig,

hvordan hun nøje afmåler kaffe og vand, tænder maskinen. Snart høres den, for mig,

velkendte lyd af kaffe, som sprutter ned i kolben. (Feltnoter) Den ældre kvindes måde at

brygge kaffe på er blevet en indgroet vane, og hun står længe og tænker sig om, før hun

svarer på mit spørgsmål. Kaffebrygning er for hende blevet en form for tavs viden, der er

fremkommet gennem intuitiv erfaring og læring, hvorfor det bliver svært for hende at

forklare hvorfor hun gør som hun gør.

Flere gange i løbet af interviewet denne dag følger min informant mig ud på små

ekspeditioner, når vi kommer til at tale om vand, kompost og brug af udearealer. Jeg får

vist mere nøjagtigt, hvor rådyrene kommer ind i haven via et lille hul i skellet ud til

marken, kompostbeholderen hun købte for nogle år siden, og som i mellemtiden er blevet

invaderet af myrer, og tønden, som ved hjælp af en tagrende og en Storm P løsning samler

regnvand op til at vande planterne med. Ruth fortæller grinende mens hun peger på den

fyldte blå tønde: “jeg havde nær sagt, at jeg ikke behøver at samle vand i år!” (interview).

En anden måde jeg kan bringe mine informanter i spil på, under interviewet, er, at

fremvise et fysisk kort over Torsted-Bankager området sammen med nogle billeder af

forskellige udendørs lokationer3. Herpå beder jeg mine informanter om at indtegne

eksempelvis rute til arbejde, indkøb, løbe- eller gåtur og andre former for færden på kortet

med forskellige farver, som indikerer hvorvidt informanten går, cykler, kører i bil eller bus.

Jeg instruerer dem i, at forklare højt når de tegner, så diktafonen kan opfange deres

argumentation, hvorfor de vælger en given rute, og hvorfor de eksempelvis ikke færdes i

det nordøstlige hjørne af området. På denne måde kan jeg få et indblik i, hvordan

informanten/informanterne bruger området. Men frem for at få udsagn om, hvad der

normativt er “mest” korrekt, og hvad man bør gøre, for eksempel gå 10.000 skridt om

3 Der var altid tale om billeder uden mennesker på idet det ikke var min hensigt at udstille nogen uden deres samtykke eller viden herom.

14

dagen, vælger jeg at inddrage billeder. På denne måde kan jeg observere, hvorvidt min

informant kender den pågældende sti, ved at fremvise et billede af æbletræet, som står langs

stien med rødgrønne æbler på grenene. Hvis informanten ikke genkender træet, kan vi gå

tilbage til kortet og undersøge, om det er dén sti vedkommende bruger eller ej. Ofte oplever

jeg, når jeg sidder med informanten, at når billeder og kort inddrages i interviewsituationen,

bringer det nye emner på banen. Informanten begynder af sig selv at tale om et emne, som

jeg ønsker at gennemgå senere i interviewet. Det skaber en god dynamik i samtalen, og gør

den mere levende, og med min åbne interviewguide oplever jeg det ikke som et problem,

men derimod meget positivt.

I mange tilfælde har jeg mulighed for at blive hængende efter det officielle interview

er slut, og føler mig velkommen til at gøre det, selv efter diktafonen blev slukket. Og det,

der følger er en følelse af en mere ligeværdig relation, hvor kan udforske områder fra

interviewet mere frit samtidig med, at de kan spørge mig. Andre samtaleemner kommer

også frem, hvorfor jeg nogle gange har oplevet at få et lift ned på togstationen, fordi den

lokale bybus ikke kørte mere den aften. Jeg oplever undervejs i mit feltarbejde, at den

fysiske felt i høj grad er karakteriseret ved mine informanter. I forlængelse heraf skriver

den danske antropolog Cecilie Rubow, at interviewet er som at lære verden at kende på ny

(2010: 239f), hvorfor jeg igennem feltarbejdet forsøger at inkorporere mine informanters

forståelse af felten.

Interviews, hvor jeg følger informanten på gåture, indkøb eller i havearbejde, er

meget indholdstætte, idet jeg får mange historier og anekdoter om huse, området,

foreningsliv eller noget helt fjerde. Jeg oplever også, hvordan de interagerer med naboer og

bekendte i felten, men også den fysiske felt i sig selv, hvilket for mig og min undersøgelse

er et vigtigt aspekt, fordi: “Mennesker handler ikke spontant og naturligt over for en passiv

observatør, på samme måde som de gør foran et medmenneske. (...) For det er først som

deltager, at du har behov for at forstå verden på deres måde” (Barth i Bundgaard 2010: 55).

Den kulturelle læreproces foregår både gennem de mundtlige forklaringer jeg får, men også

gennem en non-verbal udpegning. Som da jeg i en tilfældigt walk-along samtale med en

midaldrende kvindelig hundelufter en sen eftermiddag gelejdes væk fra et grønt område,

der grænser op til en lille skov ved vandtårnet. Jeg lærer, uden egentlig at kunne sætte ord

på, hvad det er, og først senere fortalt, at der i den lille lund kan foregå lyssky sager,

15

hvorfor kvinden ikke syntes, at jeg skulle bevæge mig derhen, når det var ved at blive

mørkt.

Refleksioner over feltarbejdet

Efter at have aftalt med Niras, at jeg skulle lave brugerstudier i Torsted-Bankager får jeg

forskelligt materiale over og om området (Niras 2011a, Niras 2011b & Niras 2011c). I dette

materiale er der en række kort over området, hvor et fokusområde er trukket frem. For

eksempel er nogle stier fremhævet med rødt, regnvandsbassiner med blå cirkler og større

grønne områder er markeret som grønne felter. Dermed får jeg hurtigt en forståelse af,

hvordan området er bygget, hvor institutioner, indkøbsmuligheder samt erhverv er placeret

Jeg får på denne måde et abstrakt forhold til bydelen gennem et fugleperspektiv, et

kendskab, der tager mig længere tid at opbygge til fods i området. Ikke desto mindre

fungerer billedmaterialet fint til at skabe overblik for mig, hvorfor jeg også vælger at

inkorporere det i mine interviews, som allerede forklaret. Herigennem får jeg indsigt i mine

informanters ruter og knudepunkter i hverdagens praksis, arbejdsplads, løbetur, gåtur med

hunden, daginstitution, skole og så videre.

Da jeg hen imod slutningen af feltarbejdet får en ny mobiltelefon vælger jeg at bruge

applikationen Endomondo til at tracke min færden i felten. Dette har jeg også gjort før på

udprintede kort over området, men med applikationen kan jeg sammenligne min færden

elektronisk og se sammenfaldene. Det giver mig en visuel oversigt over, hvor jeg går

meget, og hvilke steder jeg sjældnere færdes, hvilket jeg herefter kan reflektere over.

Hvorfor er Prinsessevej og Væbnervej ikke så ofte en del af mine gåture, når Bellisallé og

dennes sidegader, som ligger ved siden af, er? Kan det have noget at gøre med stisystemet,

grønne områder, husene eller noget helt fjerde?

Jeg påbegynder mine første observationer i felten i august, da jeg forestiller mig, at jo

tidligere jeg starter, desto flere informanter vil opholde sig udenfor, idet sensommeren i

Danmark normalt er meget solrig og mild. Desværre har sensommeren og det tidlige efterår

i 2011 budt på usædvanligt megen regn og dårligt vejr, hvilket betyder, at der ikke har

været så meget aktivitet udenfor at observere på som forventet. Vejret har tydeligvis en

indflydelse på beboernes færden på de udendørs arealer.

16

I forlængelse heraf har det været sværere at komme i kontakt med informanter end

jeg havde forudset. Jeg foretrækker at møde mine kommende informanter udenfor, hvor vi

kan tale om eksempelvis havearbejde, græsslåning, gåtur med børnebørn etc., og det har

imidlertid også vist sig, at det er disse aftaler, der i højere grad overholdes, og bliver til

egentlige interviewaftaler. Ved flere kontaktforsøg, hvor jeg har ringet på husets dørklokke,

har informanten ikke ønsket at deltage, eller har senere aflyst vores aftale i større omfang,

end hvis jeg møder informanten “tilfældigt”. Samtidig erfarer jeg, at når jeg ringer på hos

en husstand, kan jeg blive forvekslet med en journalist eller en fra Jehovas Vidner, og

derfor afbryder beboeren meget hurtigt samtalen, og ønsker ikke at deltage. Enkelte

interviews er blevet aflyst på grund af syge børn, og jeg har også selv haft influenza i en

periode, hvor jeg heldigvis kunne få flyttet det ene af mine to interviews. Desværre bliver

jeg nødt til at stoppe med mine feltobservationer 14 dage før forventet, da jeg får en akut

overbelastningsskade i min skulder. Her bliver jeg nødt til at aflyse tre interviews med

børnefamilier, som på grund af omstændighederne er søde og forstående. Jeg har derfor en

lille forhåbning og plan om at tage tilbage til felten i foråret 2012, for at forhøre mig om

blandt børnefamilierne, hvorvidt de er interesserede i at tale med mig. På denne måde har

jeg også mulighed for at opleve, hvordan området bruges når det ikke regner, blæser og er

koldt, men derimod grøde, hvorfor havefolk sikkert vil være at finde i haverne.

Beboerne i området har overordnet været meget interesserede i at hjælpe mig i mit

feltarbejde, og finder projektet under Forstædernes Tænketank interessant. Med det sagt har

jeg også oplevet at få mange mærkelige blikke og kommentarer, når jeg i hurtig gang

skynder mig om bag en høj ligusterhæk for at nedskrive nogle hurtige noter. Men nogle

gange har min notetagning i felten også ført til kontakt med en informant og en kort samtale

eller ligefrem en interviewaftale. Det har virket meget fint at have et velkomstbrev med i

tasken, der kort beskriver, hvad jeg laver, som jeg har kunnet udlevere. På denne måde har

beboerne noget helt konkret at forholde sig til og lave en aftale ud fra.

Særligt weekender er et godt tidspunkt at møde beboerne på da det, for mig, virker

som om de har bedre tid til at stoppe op på gangstien og tage en kort snak eller jeg møder

dem i forbindelse med havearbejde eller bilvask. I dagtimerne på hverdage erfarer jeg, at

der er færre fysiske aktiviteter i området, når indkøb, henten og bringen fra skole,

institutioner og fritidsaktiviteter og hundeluftere sorteres fra. Dette giver meget fin mening,

da størstedelen af mine informanter arbejder udenfor området, og derfor ikke er at finde

17

hjemme i dagtimerne. Derfor prioriterer jeg at komme i felten, i weekenden, men også i

eftermiddags- og morgentimerne, hvor et virvar af biler kører børn i skole eller

daginstitution, og cykel og gangstierne myldrer af liv. Alt sammen for at få et så varieret

indtryk af livet i, og brug af området som muligt.

Én ting jeg til stadighed har det svært med er, at alle jeg møder er potentielle

informanter. Det være sig buschaufføren i bybussen, skraldemanden eller kvinden, som er

ved at proppe en ordentlig stak aviser ned i en papircontainer. Nogle har jeg kun korte

samtaler med, mens jeg møder andre informanter gentagne gange under mit feltarbejde.

Hvad enten jeg får kendskab til deres livsverden i en kortere eller længere periode står jeg

tilbage med følelsen af, at det i højere grad er mig, der får noget ud af dem, end omvendt.

Det er dem, som inviterer mig ind i deres hjem og deler deres livshistorie og perspektiver i

langt højere grad, end jeg gør. At tage toget hjem mod Aarhus en sidste gang betyder en

markant forandring af de relationer, jeg har skabt i felten, men som jeg også har taget med

mig hjem. Jeg kan altså i høj grad nikke genkendende til den præmis ved feltarbejde “close

to home” som den canadiske antropolog Virginia Caputo beskriver, nemlig at man aldrig er

i stand til at være helt fuldstændigt i felten, og aldrig er i stand til helt at forlade felten

(2003: 28). Men netop i kraft af mit antropologiske vidensapparat har jeg kunnet “spinde

mig ud af felten” jævnfør den danske biolog og etnograf Andreas Roepstorff (2004: 373)

og anskue mine data og erfaringer med en analytisk vinkel.

Analytiske temaer

På baggrund af min redegørelse for feltarbejdets forløb, vil jeg i nedenstående afsnit

præsentere en begyndende analyse af mine indsamlede data. Jeg vil berøre tre mulige

teoretiske vinklinger på materialet, hvoraf den første er policy.

Byplanlægning og policy

Den danske arkitekt Helle Juul beskriver, hvordan den vestlige verden, herunder Danmark

bevæger sig bort fra at være et industrisamfund over et vidensamfund til et værdisamfund

(2009: 2). Samfundsmæssige ændringer afføder et nyt perspektiv på samfundet, hvilket

også reflekteres i måden, hvorpå arkitektur og byplanlægning tænkes. Ligeledes

argumenterer samfundsgeografen John Pløger for (2002), at byen har ændret sig, og

kravene til planlægning dermed også har undergået en forandring. Planlæggeren kan ikke

18

længere administrere byen gennem masterplaner og funktionsinddeling af byen (Juul 2009:

54). Hvor der tidligere var fokus på funktioner, Gellerupplanen er et eksempel på, hvordan

alle funktioner samles i et område, er der i dag krav om, at der skabes byer for liv og

oplevelser. Det betyder, at planlæggere ud over funktionelle kvaliteter som vejnet, fortove,

stier etc. skal udvikle andre æstetiske kvaliteter, hvor atmosfære, liv og lys bliver sidestillet

med funktionelle kvaliteter. Den danske arkitekt Jan Gehl påpeger, hvordan nedefra og op

tilgangen er blevet mere udbredt inden for planlægning de senere år, hvilket har medført, at

arkitekten har været nødt til at gentænke sin rolle og fokusere på et udviklingsområdes

værdier og potentialer frem for masterplaner (2010). Brugerinddragelse og beboer-

perspektiv, her mener jeg beboernes indtryk af, oplevelser med og perspektiver på felten,

hverdagsliv og brug af området, skriver sig ind i en samtid, hvor der inden for

organisationer og politik, er en stor opmærksomhed på at få brugerperspektivet med (Gehl

2010: 239). En forståelse af, at det er brugerne, som er eksperterne, er vundet frem, og et

borger eller brugerperspektiv giver en undersøgelse validitet. På en og samme tid er

informanten ikke bare et objekt der studeres, men et subjekt, som er ekspert i hverdagslivet

i kvarteret. På denne måde bliver magtforholdet mellem jeg som feltarbejder og informant

mere ligeværdig idet jeg bevidst placerer mig i en ydmyg rolle.

Som tidligere nævnt har Horsens Kommune forsøgt at positionere sig som Aarhus’s

attraktive lillebror, hvor husene i Sydbyen er cirka 1 million kroner billigere, og en have er

opnåelig. Bæredygtighed er i de seneste år blevet en meget populær term, og bruges i en

lang række sammenhænge, fordi bæredygtighed er hot, er det en kategori man gerne vil

forbindes med. Spørgsmålet er, om Horsens Kommunes fokus på bæredygtighed, hvor

nuværende borgere inddrages, er en måde at positionere sig selv på i forhold til Aarhus?

Hvor planlægning, borgerinddragelse og bæredygtighed bliver værktøjer, der skal sikre en

øget, veluddannet befolkningstilvækst til kommunen. Bæredygtighed er uden tvivl god

reklame, og en bæredygtig bydel må derfor være attraktiv at bosætte sig i.

Feltens muligheder og funktioner

Begrebet affordance, tjenestelighed, stammer fra den amerikansk økologiske psykolog

James Gibson, og henviser til muligheder for handling i omgivelserne. Det vil sige, at der

inden for dette perspektiv eksisterer en gensidighed mellem omgivelserne og mennesket,

hvilket skærer igennem dikotomien mellem subjekt og objekt, som eksisterede i 1970erne

19

(1986: 129). Affordance, ifølge Gibson, er omgivelsernes komposition og egenskaber – set

fra iagttagerens perspektiv. Da Gibson fremsætter teorien eksisterer begrebet affordance

ikke, men er derimod afledt af udsagnsordet to afford. Det nye begreb sammensætter

Gibson for at beskrive en egenskab ved for eksempel en sten på en grussti, men det er, som

Gibson pointerer, en egenskab, som er relativ til mennesket. Inden for dette perspektiv kan

affordance derfor være mange ting, hvilket kræver en nærmere forklaring. Stenen kan både

være “kast-bar” og “gribelig” mellem to børn, den kan være “skrive-lig” på den sorte asfalt,

men den kan også være “pynte-lig” i parcelhushaven. Hver og en af disse “-bar’er” og “-

lig’er” er affordances, som i sig selv bærer på en værdi. Stenens affordance er på denne

måde afhængig af dens fysiske udformning, men også af en kaster, griber, skriver eller en

pynter, som bruger stenen til et helt bestemt formål på et særligt tidspunkt. For stenen kan

den ene dag være en pyntegenstand i haven, en anden dag kan den være redskabet, der

skriver og tegner kruseduller på asfalten eller kasteskyts, der rammer et felt i den optegnede

hinkerude på flisegangen, der leder op til huset. Én sten, flere affordances, hvorfor Gibson

skriver, at: “It is a mistake to separate the natural from the artificial as if there were two

environments; artifacts have to be manufactured from natural substances. It is also a

mistake to separate the cultural environment from the natural environment, as if there were

a world of mental products distinct from the world of material products. There is only one

world, however diverse, and all animals live in it, although we human animals have altered

it to suit ourselves” (1986: 130). Der er to måder at læse ovenstående citat på. På den ene

side lever vi i en verden, som er blevet tilpasset for at kunne opfylde vores behov. En

grussti er ikke ny eller anderledes end et område med græs da de begge har affordancen

“gå-barhed”. Cyklen eller den offentlige bus afforder vores bevægelsesmuligheder lige

såvel som parcelhuset i parcelkvarteret er en forbedring af en naturligt forekommende hule.

Forbedring her henviser til, at løsningen er bedre for den enkelte, men ikke nødvendigvis

for andre aktører, hvilket leder over til, at det materielle ikke kan adskilles fra det mentale.

Men på den anden side er der et aspekt, der gør, at artefakter og naturlige objekter er

forskellige idet artefakter er fremstillet med et særligt mål eller brug for øje. For at sætte

dette i relation til området, hvor jeg lavede mit feltarbejde, kan citatet illustreres ved, at der

i forbindelse med stisystemerne i området er opstillet gangstigalger. Et artefakt bestående af

én vertikal stolpe forbundet med en horisontal bom, stående forskudt fra en magen til,

hvormed cyklister skal sno sig igennem. Formålet med deres tilstedeværelse er, at nedsætte

20

hastigheden for cyklister og knallertkørere, hvorved den menneskeskabte artefakt som et

minimum har én tjenlighedsbestemmelse for at bruge den danske psykolog Rubins

terminologi (1986). Gangstigalgerne har flere affordances, blandt andet “gymnastik-barre-

barhed” “læne-barhed” eller “lette-ben-barhed”, hvilket betyder, at vores opfattelse af

gangstigalgen styres af dens affordance. Gangstigalgerne er designet til et formål, men

bruges mere bredt. Et naturligt objekt, for eksempel en gren voksende horisontalt ud fra et

træs stamme kan have affordancen “stop-op-og-undvig ”, hvilket medfører en sænkning af

hastigheden for cyklisten på stien.

I Gibsons økologiske psykologi (1986) har objekter værdi og mening. Det som

affordance tilbyder eller tillader af handlingsformer er et resultat af, hvad dén er – nemlig

specifikke kompositioner og egenskaber, men også det enkelte menneskes habitus.

Affordances kan designes og manipuleres, og i Gibsons eget arbejde nævner han arkitekten

som eksempel herpå. Også i mit feltarbejde spiller arkitekten en rolle, idet området fysisk

kan undergå forandringer på sigt i henhold til Tænketankens fokus på vand og

bæredygtighed i Horsens. Én ide er at bringe regnvandet fra kloakkerne op på overfladen,

hvormed det vil skabe nye handlinger og aktiviteter. På denne måde kan affordances siges

at have et programpotentiale i forhold til handling og aktiviteter som iagttageren kan

benytte sig af, hvis tilbuddet er relevant, og på denne måde er Gibsons teori

funktionalistisk.

Gibsons begreb og tankesæt om affordance leder mine tanker over mod en anden

teori, som tillader en anden forståelse af mennesker og ting, nemlig Aktør Netværk Teori,

herefter ANT.

Et netværk af aktører

Den franske antropolog Bruno Latour er en af stifterne af ANT4, hvilket er en teoretisk

tilgang, der analyserer samfund som netværk. Som Latour forklarer i værket Reassembling

the Social (2005) skal begrebet netværk ikke forstås som noget vi beskriver med ANT, men

derimod det analytiske blik, vi anvender. Netværk har altså ingen fast form, størrelse eller

forståelse, men er derimod en måde at forstå på (ibid). ANT har fokus på materialitetens

betydning og pointen er, at mennesker interagerer med både mennesker, men også

4 Sammen med den franske sociolog Michel Callon og engelske sociolog John Law

21

nonhumane aktører, ligesom ved Gibson, og disse interaktioner er i stor grad medieret via

andre entiteter (Latour 2005: 70-78) som for eksempel tekster eller teknologier: “(...) the

continuity of any course of action will rarely consist of human-to-human connections (...)

or of object-object connections, but will probably zigzag from one to the other”(ibid: 75).

Derfor opfattes ting ikke bare som passive midler, det som Latour kalder intermediaries,

men derimod mediators, som gør noget aktivt (ibid: 39-42). Med begreberne fra ANT og

dennes forståelse af netværk bliver analysegenstanden flerdimensionel. Når jeg observerer

en hundelufter, en aktør i felten eller et netværk observerer jeg genstanden fra forskellige

perspektiver. Jeg observerer det hele samtidigt, og ANT tilbyder en særlig måde at se på

helheder, hvor det jeg observerer altid er en helhed i sig selv samtidig med, at det er en del

af en helhed. Når jeg observerer hundelufteren iagttager jeg et netværk, men jeg observerer

også samtidig tilbageskuende den translationsproces, der skaber netværksrelationerne. I

ANT er disse forskellige perspektiver altid til stede, og jeg vælger derfor selv, hvor det er

jeg vil fokusere mit antropologiske blik. Det jeg observerer ændrer sig altså alt efter,

hvordan jeg vælger at observere, hvorfor min observation bliver en bevægelse mellem de

forskellige mulige observeringer på hundelufteren.

Hvis vi vender tilbage til eksemplet med gangstigalgen fra før har gangstigalgen

erstattet et menneske, som måske tidligere stod og påpegede over for stiens brugere, at de

skulle sænke farten og køre forsvarligt. Men efter gangstigalgen er blevet sat op, behøver

vogteren ikke længere at vogte idet gangstigalgen har overtaget vedkommendes job.

Gangstigalgen, det materielle, er mere robust end vogterens handling, som hele tiden skal

gentages for at virke. Med gangstigalgen og andre lignende anordninger vogter vogteren

gennem det materielle, for gangstigalgen er ikke opstået af sig selv, men vogterens

intentioner er inkorporeret i, og transformeret af gangstigalgen. Derfor er det sociale, ifølge

Latour, en hybrid, der aldrig er helt menneskeligt eller helt materielt (Latour 2006: 53).

Gangstigalgen bliver til en gangstigalge fordi vogteren delegerer sine handlinger til

gangstigalgen. En Latour’sk analyse understreger på denne måde, at det materielle er en

vigtig aktør i konstruktionen af det sociale fordi det i modsætning til handlingens flygtighed

og kommunikation stabiliseres ved at strække sig over tid og sted (Latour 2000: 113).

Et urbant område på denne måde en konstruktion bestående af relationer, som får

mening og værdi gennem situationsbestemt interaktion og udveksling aktørerne imellem.

ANT-perspektivet på feltet er dermed konstruktivistisk fordi den ikke betragter en allerede

22

eksisterende virkelighed, men samtidig er ANT også ontologisk fordi den stiller

spørgsmålet om, hvordan aktører skaber orden. Her er det min opgave at følge de strømme

af forbindelser og interaktioner, som findes i felten.

Afrunding

I denne rapport viser jeg, hvordan mit feltarbejde er forløbet samt hvilke udfordringer jeg

har mødt undervejs, men også, hvordan jeg har indsamlet min empiri.

Min problemstilling var rettet mod, hvordan beboerne bruger udendørsarealer, men

også deres værdier og normer i forbindelse med natur. Samtidig har jeg vist, hvordan felten

spiller en rolle i forhold til, hvordan jeg metodisk har kunnet gå til værks. Min indsamling

af empiri er grundlæggende sket gennem klassiske etnografiske metoder bestående af

deltagerobservation og interviews, men jeg har også valgt at inddrage kort- og

billedmateriale. Min hovedvægt har således været på informanterne og i mindre grad på

eksempelvis tekstmateriale fra Forstadens Tænketank.

Perspektivet på mine data fra feltarbejdet kan ses fra både et makro samt et mere

aktørorienteret blik. Policytilgangen på materialet viser, hvordan initiativer i Torsted-

Bankager igangsættes ud fra overskriften bæredygtighed og borgerinddragelse i håb om at

sikre sig veluddannede tilflyttere. Det andet, mere aktørnære perspektiv, som ANT og

affordancetilgangen repræsenterer, gør op med den traditionelle dikotomi mellem objekt og

subjekt, men på hver sin måde, hvorfor de supplerer hinanden fint. Formålet med opgaven

har ikke været at pege på en bestemt analytisk retning, jeg vælger derimod at efterlade

plads til en mere dybdegående analyse af materialet.

23

Litteraturliste

Barth, Frederik (1992)

“Towards greater naturalism in conceptualizing societies” i: Adam Kuper (red.)

Conceptualizing Society. London: Verso. Side 17-53

Bourdieu, Pierre (1997)

Af praktiske grunde. Omkring teorien om menneskelig handlen. København: Hans

Reitzels Forlag.

Bundgaard, Helle (2010)

“Lærlingen. Den formative erfaring” i: Kirsten Hastrup (red.) Ind i Verden. En

grundbog i antropologisk metode. København: Hans Reitzels Forlag. Side 51-69

Caputo, Virginia (2000)

"At 'home' and 'away': reconfiguring the field for late twentieth-century

anthropology", i:Vered Amit (red.) Constructing the Field. Ethnographic Fieldwork

in the Contemporary World. New York: Routledge. Side 19-31

Gehl, Jan (2010)

Byer for mennesker, København: Bogværket

Gibson, James Jerome (1986) [1979]

The Ecological Approach to Visual Perception. Hillsdale New Jersey: Erlbaum.

Hasse, Cathrine (2010)

“Mødet. Den antropologiske læreproces” i: Kirsten Hastrup (red.) Ind i Verden. En

grundbog i antropologisk metode. København: Hans Reitzels Forlag. Side 71-91

Hastrup, Kirsten & Hervik, Peter (1994)

“Introduction” i: Kirsten Hastrup & Peter Hervik (red.) Social Experience and

Anthropological Knowledge. London: Routledge. Side 1-12

24

Juul, Helle (2009)

“Byanalytisk tankefusion” i Byens Rum 2 - det kendte i det fremmede. København:

Realdania. Side 48-54

Kvale, Steiner & Brinkmann, Svend (2008)

“Introduktion til interviewforskning” i: Interview. Introduktion til et håndværk.

København: Hans Reitzels Forlag. Side 17-38

Latour, Bruno (2000)

“When things strike back: a possible contribution of ‘science studies’ to the

social sciences” i British Journal of Sociology Vol. 51 No.1. Side: 107-123

Latour, Bruno (2005)

“Second Source of Uncertainty. Action is overtaken” og “Third Source of

Uncertainty. Objects too have agency” i: Reassembling the Social. An Introduction to

Actor-Network-Theory. Oxford University Press, New York. Side 43-86

Latour, Bruno (2006) [1997]

“De moderne forfatningsmæssige garantier” i: Vi har aldrig været moderne.

København: Hans Reitzels Forlag Side 53-57

Naturstyrelsen.dk (02.09.2011)

“Forstædernes Tænketank”. Tilgængelig d. 28/01-2012

http://www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/Projekter/Fostaedernes_taenketank/

Niras (2011a)

“Projektbeskrivelse” i: Forstadens Fremtid. Forstadens Fremtid – et Projekt under

Forstædernes Tænketank. Side 1-7

25

Niras (2011b)

“Borgeren i fokus” i: Forstadens Fremtid. Forstadens Fremtid – et Projekt under

Forstædernes Tænketank. Side 1-5

Niras (2011c)

“Notat” i: Horsens Kommune. Analysenotat til midtvejsworkshop. Side 1-25

O’Reilly, Karen (2005)

“Where to begin?” i: Ethnographic Methods. London & New York: Routledge. Side

25-58

Pløger, John (2002)

Den fragmentariske by og det ‘gode byliv’ Udfordringer for fremtidens by- og

boligplanlægning. Statens Byggeforskningsinstitut. Side 1-23

Rasch, Sarah Maria (2011)

Feltforberedelse, upubliceret Roepstorff, Andreas (2004)

“Vidensstilistik. Fem bud for en praktisk vidensantropologi” i: Kirsten Hastrup (red)

Viden om Verden. En grundbog i antropologisk analyse. København: Hans Reitzels

Forlag. Side 365-383

Rubin, Edger John (1986) [1916]:

“Om Tjenlighedsbestemmelse” i: I. K. Moustgaard & A. F. Petersen (red.) Vision og

Illusion. Udvalgte perceptionspsykologiske undersøgelser. København: Dansk

Psykologisk Forlag

Rubow, Cecilie (2010)

“Samtalen. Interviewet som deltagerobservation” i: Kirsten Hastrup (red.) Ind i

Verden. En grundbog i antropologisk metode. København: Hans Reitzels Forlag. Side

227-245

26

Tjørnhøj-Thomsen, Tine (2010)

“Samværet. Tilblivelser i tid og rum” i: Kirsten Hastrup (red.) Ind i Verden. En

grundbog i antropologisk metode. København: Hans Reitzels Forlag. Side 93-115

Wadel, Cato (1991)

Feltarbeid i egen kultur. En innføring i kvalitativt orientert samfunnsforskning, Oslo:

Flekkefjord