Upload
others
View
6
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
AVIVAGE ANLÆG
Styring og regulering af avivage anlægget
Studerende: Claus Hansen (A14055) Skole: Aarhus Maskinmesterskole Virksomhed: FiberVisions a/s
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 2 | 82
Avivage anlæg
Styring og regulering af avivage anlægget
Elevens navn: Claus Hansen (A14055)
Projekt type: Bachelorprojekt
Virksomhed: FiberVisions a/s
Kontaktperson: Søren Ortved
Skole: Aarhus Maskinmesterskole
Semester trin: 9. semester
Vejleder: Poul Holm Pedersen
Afleveringsdato: Tirsdag den 6. juni
Antal tegn: 71.498 tegn (Inkl. mellemrum)
Rapportens sider: 29,79 sider (Normalsider)
Antal sider i alt: 82 sider (Hele rapporten inkl. Litteraturliste, bilag mm.)
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 3 | 82
Abstract
This project is developed in connection, with the replacement project of the control system, at the
company’s avivage system. The existing control system consist of an old Siemens S5 PLC, which is
outdated. The programming structure is difficult to understand and read, and contains mistakes,
that will stop the program. When the program stopped, the automation engineer should make a
manual action, before the program can continue.
Therefore, the company want a new and structured programming, that will increase the clarity of
the project, and in the same time increase the maintenance of the control system. In the project
there are developed sequence diagrams, that can be used for the further programming, and
ensure overview of programming.
The avivage system is located in the same room as the company’s RO system. They want to use
the RO systems Siemens S7 PLC, to control the avivage system. The RO systems PLC is located in
another control panel. To minimize the cabling between the two controls panels, there will be
used an ET200M device. The devices connection with the PLC is through a PROFIBUS connection.
The input and output modules are connected to the ET200M device.
To avoid shutting down of the avivage system, there are implement a procedure for the
replacement of the control system step by step. The avivage system consist of five areas, and a CIP
system. Not all areas are in operation at the same time, and then will it be possible to change area
by area to the new system.
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 4 | 82
Indholdsfortegnelse 1. Forord ........................................................................................................................................... 6
2. Læsevejledning ............................................................................................................................. 7
3. Problemformulering ..................................................................................................................... 8
3.1. Indledning .............................................................................................................................. 8
3.2. Problembeskrivelse ............................................................................................................... 9
3.3. Metode .................................................................................................................................. 9
3.4. Afgrænsning ........................................................................................................................ 10
4. Funktionsbeskrivelse .................................................................................................................. 11
5. Det eksisterende STL program .................................................................................................... 15
6. Sekvensdiagrammer og programmering .................................................................................... 19
6.1. Fejl og alarmer ..................................................................................................................... 22
6.2. Stop- og nødstopsfunktion .................................................................................................. 23
6.3. Opfyldning af tank ............................................................................................................... 25
6.4. Cirkulation af avivage til produktion ................................................................................... 27
6.5. Drift af omrører i tank 11 .................................................................................................... 31
6.6. Kørsel med CIP-anlæg ......................................................................................................... 32
6.7. Tømning eller CIP af rør og tanke ....................................................................................... 38
6.8. Aktivering af udgange .......................................................................................................... 40
7. Analoge signaler og regulering ................................................................................................... 41
7.1. Skallering og behandling ..................................................................................................... 41
7.2. PID Regulator ....................................................................................................................... 42
8. Udskiftningsvejledning ............................................................................................................... 43
8.1. Programmering.................................................................................................................... 43
8.2. Afprøvning af programmet .................................................................................................. 44
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 5 | 82
8.3. Opsætning ........................................................................................................................... 45
8.4. Igangsættelses ..................................................................................................................... 51
9. Kildeanalyse ................................................................................................................................ 52
10. Tidsplanen ............................................................................................................................... 53
11. Konklusion ............................................................................................................................... 54
11.1. Perspektivering ................................................................................................................ 55
12. Litteraturliste .......................................................................................................................... 56
12.1. Kildeliste ........................................................................................................................... 56
12.2. Figurliste .......................................................................................................................... 61
12.3. Bilagsliste ......................................................................................................................... 63
13. Bilag ......................................................................................................................................... 64
13.1. Bilag 1: Sekvensdiagrammer ............................................................................................ 64
13.2. Bilag 2: Ventilforklaring ................................................................................................... 80
13.3. Bilag 3: Interviews ............................................................................................................ 82
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 6 | 82
1. Forord
Dette projekt er udarbejdet som en afsluttende del af bachelorforløbet, og er udarbejdet i
samarbejdet med FiberVisions i Varde. Projektet ligger til grundlag for en efterfølgende mundtlig
eksamen.
Der ydes en stor tak til FiberVisions og deres medarbejdere, der har været sparingspartner og
hjulpet med viden og informationer, i forbindelse med udførelse af projektet. Derudover ydes en
tak til min vejleder fra Aarhus Maskinmesterskole.
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 7 | 82
2. Læsevejledning
Forkortelser og forklaring:
- CIP: Cleaning in place er et rengøringssystem, der anvendes med minimal indvirkning fra
operatøren og uden adskillelses af systemet. (Process Engineering A/S, u.d.) (FH Scandinox,
u.d.)
- Avivage: Et overfladeaktivt stof, der hindrer statisk elektricitet, og giver fiberen dens
egenskaber (FiberVisions, 2016, p. 7) (Mikkelsen, Interview, 2017).
- Syntetiske fibre: Kunstigt fremstillet fiber (Study.com, u.d.).
- Polymer: Et råmaterialestof anvendt i fiberen (FiberVisions, 2016, p. 7).
- DTEK: Fiberens vægt i gram pr. 10.000 meter (FiberVisions, 2016, p. 7).
- STL: Statement List er et programmeringssprog anvendt ved PLC programmering (Carlsen,
Interview, 2017).
- GRAFCET: GRAphe Fonctionnel de Commande Etape Transition er et programmeringssprog
for programmering i sekvensdiagrammer (Dansk Standard 60848, 2013).
- RO-Anlæg: Reverse Osmosis eller omvendt osmose anlæg anvendes til demineralisering af
vand uden brug af kemikalier (Silhorko, u.d.).
Rapporten indeholder sekvensdiagrammer, der beskriver processerne i programmet. Flere af
sekvensdiagrammerne er udført efter samme princip. Derfor findes kun en gennemgang af en
enkelt af disse sekvensdiagrammer i rapporten. Alle sekvensdiagrammer tilhørende projektet
findes i bilag 1.
Til indsamling af data, viden og informationer igennem projektet, er der blandt andet foretaget
interviews med relevante personer. Et transcript af disse findes i bilag 3.
I rapporten anvendes kilder henvist til FiberVisions interne dokumentation. Dokumentationen er
opdelt i fire kategorier; 1. opbygning, 2. komponenter, 3. el dokumentation og 4. programmering.
Ønskes der adgang til dokumentationen, skal Søren Ortved fra FiberVisions kontaktes.
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 8 | 82
3. Problemformulering
3.1. Indledning
FiberVisions er en global virksomhed med
fabrikker i USA, Kina og Varde, der producerer
syntetiske fibre til blandt andet fødevare- og
hygiejneindustrien. På fabrikken i Varde
produceres der fibre på syv linjer.
Fiberen produceres igennem to delprocessor; spin
og stræk, hvor fiberens struktur og egenskab
bestemmes. I spinprocessen smeltes og blandes
polymer i ekstruderen, hvorefter
spindelpumperne leder blandingen igennem
dyserne til flydende fibertråde. Dysernes
udformning bestemmer fibertrådenes struktur. Fibertrådene køles med procesluft for at få en fast
konsistens, og tilføres efterfølgende et lag avivage, hvorefter fibertrådene samles til et tov. Tovet
føres til kander til opbevaring før strækprocessen. I strækprocessen ledes tovet fra et antal
kander, og strækkes så over opvarmede valser for at opnå, den ønskede DTEK. Fiberen tilføres
endnu et lag avivage, før den teksturers og tørres. Herefter skæres fiberen i de ønskede længder
og presses til baller. Ballerne pakkes i folie og er herefter klar til transport (FiberVisions, 2016, p.
7).
Avivage påføres fiberen ved hjælp af et avivage-anlæg, som er opbygget af fem identiske områder
og en CIP-funktion. Et område indeholder en tank, to pumper, ventiler og forskellig transmitter.
Tankene indeholder forskellige former for avivage, der leveres til udtag i spin og stræk. CIP-
funktionen anvendes til rensning af systemet for at undgå kontaminering af avivage. Anlægget er
styret og reguleret af en 20 år gammel Siemens S5 PLC. PLC programmet indeholder fejl, så
programmet sommetider stopper og låser. Programmet kan forsættes, når virksomhedens
automationsingeniør går manuelt ind i programmet og indsætter en bitværdi. Sker hændelsen
uden for normal arbejdstid, er risikoen, at automationsingeniøren skal tilkaldes.
Figur 1: Princip tegning af spinproces. (FiberVisions, 2016, p. 7)
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 9 | 82
Derudover er programmet programmeret på en uoverskuelig måde, der gør fejlfinding besværlig
og mere tidskrævende. Derfor ønskes et løsningsforslag til udskiftning og optimering af anlægget,
set i forhold til betjening, vedligehold samt overskuelighed.
Grundet anlæggets vigtighed, skal nedetid igennem projektet minimeres.
3.2. Problembeskrivelse
Ud fra overstående kan problemstillingen opstilles: Hvordan kan den nuværende PLC udskiftes og
optimeres?
Overstående hovedproblemstilling leder til følgende underspørgsmål:
1. Hvordan kan optimeringen implementeres i anlægget?
2. Hvordan kan overskuelighed af programmet sikres?
3. Hvordan sikres et optimalt vedligehold af anlægget?
3.3. Metode
Bachelorprojektet udarbejdes ud fra retningslinjerne i kvalitetssystemsdokumentet ’1142
Undervisningsplan 9 semester’ (Aarhus Maskinmesterskole, 2016) og anbefalingerne i
’Projektrapporter’ (Kerstens, et al., 2016). Igennem projektets udarbejdelse, arrangeres møder
med vejleder tilknyttet skolen og virksomheden for at sikre, at projektet holdes inden for
rammerne.
Data bliver indsamlet igennem videnssøgning, tilgængelige dokumentation og interviews af
ingeniør, operatør og vedligeholdspersonale med kendskab til systemet. Den indsamlede data og
viden bliver behandlet kritisk og sammenlignet med hinanden for at sikre indholdets oprigtighed.
Rapporten indhold og den indsamlede data bliver løbende sammenlignet med
problemformulering for at sikre validiteten af rapporten.
Rapporten indeholder teori fra undervisning på maskinmesteruddannelsen, hvor
anvendelsesgrundlaget og en forklaring af teorien beskrives. Anvendes der teori ud over pensum,
bliver teorien forklaret for at sikre forståelsen for læseren.
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 10 | 82
3.4. Afgrænsning
Rapporten opbygges med udgangspunkt i anlæggets styring og regulering, samt et
optimeringsforslag i forhold til den nuværende situation. De producerede sekvensdiagrammer
udarbejdes ud fra område 1 og CIP-systemet, grundet områdernes ensartethed. Den efterfølgende
udskiftningsprocedure udarbejdes ud fra hele avivage anlægget. Anlæggets ventiler, pumper og
transmitter bliver behandlet og analyseret i det omfang, der er nødvendigt for implementering i
anlæggets PLC styring.
Sekvensdiagrammerne er udarbejdet i henhold til GRAFCET standarden, der er et
programmeringssprog. I projektet anvendes sekvensdiagrammerne til at skabe et visuelt overblik
over styringer. Sekvensdiagrammerne kan efterfølgende anvendes til programmering af
programmet. Betingelserne i sekvensdiagrammerne kan være falske eller sande. Falske udsagn er i
sekvensdiagrammerne markeret med en understregning fremfor en overstregning, der er normalt
i forhold til standarden. Dette skyldtes, det anvendte softwares begrænsninger i forhold til
overstregning af ord.
Der vil i projektet blive anvendt udsnit af PI-diagrammer, hvor det skønnes at øge overblikket.
Grundet fortroligheden af PI-diagrammerne kan hele PI-diagrammer ikke fremvises. Fremvisning
af hele PI-diagrammer anses som unødvendigt i forhold til projektets emne omhandlende styring
og regulering.
De økonomiske aspekter i forbindelse med installering og drift af anlægget er ikke analyseret.
Dette skyldtes, at rapporten skal anvendes som forarbejde til et senere udbudsmateriale.
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 11 | 82
4. Funktionsbeskrivelse
Avivage anlægget er en vigtig del af
fabrikkens produktion, og styres og
reguleres fra et PLC program med et
tilhørende SCADA system (FiberVisions,
1995a).
Områderne: Avivage anlægget leverer
avivage til spind og stræk fra anlæggets
fem områder. Et område består af en
avivage tank, fylde- og produktionsrør, to
produktionspumper og et antal ventiler. Er
et område valgt, cirkuleres avivage mellem
områdets avivage tank og tappestationerne
på spind og stræk. Den nødvendige avivage
aftappes fra tappestationerne, og blandes
med vand for at opnå den rigtige blanding
til fiberen. Hvert område har et separat rørsystem bestående af frem- og returløbsrør installeret
mellem alle tappestationerne (Mikkelsen, Interview, 2017). Områdernes produktionspumper
(1XP01 og 1XP02) er on/off styret fra PLC’ens udgange. Produktionspumperne aktiveres af en 9
amperes kontaktor med en spolespænding på 24V og et spoleforbrug på 2,4 watt. (FiberVisions,
1995a) (FiberVisions, 1995b).
Anlæggets ventiltyper aflæses i ventilernes typenumre. Forklaring er vedhæftet i bilag 2.
Hovedparten af ventilerne i anlægget er pneumatisk styret. Luft tilsluttes ventilen, hvorefter en
indbygget magnetventil styrer tilførelsen. Magnetventilens forbrug er 3 watt og skal påtrykkes en
spænding på 24 volt DC. De øvrige ventiltyper i anlægget er tryk- og håndbetjente ventiler. Hver
område indeholder tre trykventiler. To af ventilerne (1XPV02 og 1XPV03) anvendes som
overtrykssikring af produktionspumperne (1XP01 og 1XP02), og er placeret parallelt over disse.
Den tredje trykventil anvendes som modtryksventil (1XPV01), og er placeret på returløbsrøret fra
produktionen. Modtryksventilen åbner ved et tryk på 2 bar, og sikrer et minimumstryk i
Figur 2: Udsnit af PI-diagram over område 11 (FiberVisions, 1995a)
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 12 | 82
produktionsrørene. Alle trykventiler kan åbnes ved aktivering i PLC programmet. Eksempelvis er
dette anvendt ved CIP af anlægget (FiberVisions, 1995b).
Opfyldning af avivage foregår via tilslutningshanerne udendørs. Der er seks tilslutningshaner; en til
hver avivage tank og en til CIP af fyldningsrørene. Ved opfyldning tilkobles tankbilen
tilslutningshanen til den ønskede tank, og fyldningssekvensen kan begyndes (FiberVisions a/s,
1995a) (FiberVisions a/s, 1995b).
CIP-systemet: Anlæggets CIP-system
renser rør og tanke med forskellige
medietyper uden manuelle indgreb.
CIP-systemet har to tanke;
henholdsvis varmtvands- og ludtank.
Der kan derudover tilføres syre,
demineraliseret vand,
sterilisationsmiddel og koldt vand til
CIP-processen. Ved CIP vælges en
opskrift fra SCADA systemet, og rør
eller tanken, der ønskes renses,
vælges, før CIP startes.
Anlægget skylles step by step med
de forskellige medier i følgende
rækkefølge:
- Varmtvandsskyl
- Ludskyl
- Syreskyl
- Sterilisationsmiddelskyl
- Koldt vandskyl
- Demineraliseret vandskyl
Hvilke medier der anvendes, afhænger af den valgte CIP opskrift i SCADA systemet. (FiberVisions,
1995d).
Figur 3: Udsnit af CIP-systemets PI-diagram (FiberVisions, 1995a)
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 13 | 82
Medierne har følgende egenskaber i CIP-processen:
Varmtvandsskyl: Grov rensning, hvor blandt andet avivage rester fjernes.
Ludskyl: Ludskyl fjerner fedt- og proteinlaget, der er dannet af avivage olien. Lud udskylles med
koldt vand efterfølgende.
Syreskyl: Syreskyl opløser salte i anlægget, som efterfølgende skylles ud med koldt vand.
Sterilisationsmiddel: Sterilisationsmiddelsskyl sikrer anlægget mod bakterier, og skylles ud med
koldt vand efterfølgende.
Koldt vandskyl: Udføres efter medieskyl. Kan anvendes som et separat medieskyl, hvor rester
fjernes.
Demineraliseret vandskyl: Sikrer anlægget mod urenheder, der kan være i anlægget efter
vandskyl; eksempelvis kalk.
(SDT, u.d.) (Mikkelsen, Interview, 2017)
Mediaskyllenes driftstid bestemmes af den målte ledningsevne og en skylletid, forudbestemt i den
valgte opskrift. Tanke og produktionsrør renses som minimum årligt for at sikre mod forurening.
Fylderør renses efter hver fyldning.
Ledningsevnen måles af ledningsevnemåleren i CIP returløbsrøret (20CT02). CIP-flowet reguleres
med den frekvensstyrede fremløbspumpe (20P01) med måling af flow fra flowmåleren (20FT01).
Flowmåleren er placeret i CIP-fremløbsrør efter hedtolieveksleren. CIP-systemet har derudover en
CIP-returløbspumpe (10P01), samt pumperne for dosering af syre (20P02), sterilisationsmiddel
(20P03) og lud (21P01).
CIP-systemets hedtoliesystem anvendes til opvarmning af varmtvands- og ludtanken. Hedtolie
cirkulation foregår med hedtoliepumpen (20P04). Hedtolietemperaturen reguleres af en
reguleringsventil (20TV01), der leder den afkølede hedtolie fra hedtoliensreturløbsrør til dens
fremløbsrør. Reguleringsventilen reguleres i henhold til temperaturtransmitteren (20TT01) på
avivage-sidens afgangsrør.
Ved CIP pumpes medierne igennem CIP-fremløbsrør ud til CIP-linjeventilerne, hvor medierne ledes
til det valgte område. Det ønskede rørsystem eller tank, renses efter den valgte opskrift.
Efterfølgende ledes mediet retur til drænventilen (20AV05) i CIP-systemet. En dybere forklaring
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 14 | 82
findes i afsnit 6, hvor anlæggets processer er beskrevet og konverteret til sekvensdiagrammer
(FiberVisions a/s, 1995a) (FiberVisions a/s, 1995b).
Nødstopsfunktion: Anlægget er udstyret med et nødstopsrelæ, der sender et logisk 1 signal til
PLC’en ved normalt drift. Aktiveres en nødstopsfunktion afbrydes signalet til PLC’en, og indgangen
bliver logisk 0. Driften af anlægget stoppes ved, at nødstopsrelæets kontaktsæt afbryder
forsyningen til kontaktorer og ventiler i anlægget. PLC programmet nulstilles ved at alle mærker
sættes til nul. Er alle nødstopsfunktioner tilbage i normalt stilling, kan nødstopsrelæet nulstilles, og
der afgives et signal til PLC’en. Programmet kan herefter startes forfra. Signalet til PLC
programmet anvendes til at sikre mod automatisk start ved nulstilling af nødstopsrelæet
(FiberVisions, 1995c) (FiberVisions, 1995d).
Alarmfunktion: Avivage styringen er bygget med forskellige alarmfunktioner. Aktiveres en
ventiludgang på udgangskortet, men åbnes ventilen ikke fysisk, aktiveres en alarm efter tre
sekunder. Tidsforsinkelsen på tre sekunder sikrer mod ventilfejl ved ventilaktivering, hvor en
tidsforsinkelse kan opstå. Feedback på ventilstillingen registreres med en indbygget mekanisk
funktion i ventilerne. Ved ventilfejl aktiveres en ventilalarm i SCADA programmet, der dækker alle
ventiler i et givne område. Det er dog ikke muligt at identificere den fejlramte ventil, og en
fejlsøgning er derfor nødvendig, hvilket øger fejlfindingstiden. Der er i programmeringen
indbygget samme funktion for pumperne, der ligeledes melder en alarm i SCADA programmet
(FiberVisions, 1995d).
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 15 | 82
5. Det eksisterende STL program
Det nuværende program er programmeret i en Siemens S5 PLC, og udført i
programmeringssproget STL (Statement List). STL er et tekstbasseret programmeringssprog.
Programmet til avivage anlægget er programmeret efter tysk programmeringssprog. Der er
programmeringskodemæssige forskelle mellem engelsk og tysk programmeringssprog, hvilket har
kompliceret programmet yderligere (Siemens, u.d.).
Afsnittet beskriver aflæsning af det eksisterende STL program, samt en forklaring af programmets
opbygning. Dette ligger til grundlag for udvikling af sekvensdiagrammerne i afsnit 6.
Programmets funktioner og blokke: Programmet er opbygget af forskellige blokke.
Organisationsblokke (OB) er grænsefladerne mellem operationssystemet og programmet.
Programmer programmeret i S5 indeholder faste organisationsblokke. OB1 er startblokken, som
operationssystemet automatisk kalder og kører. Blokken skal derfor programmeres for opstart af
programmet. OB21 og OB22 kaldes ved genstart af PLC’en, og sikrer den efterfølgende opstart af
programmerne kan ske (Siemens, 1991, pp. 7-8).
Programblokke (PB) anvendes til grafisk programmering med blokdiagrammer. Programblokke er
anvendt i meget kort udstrækning i det nuværende program (Siemens, 1991, pp. 7-11).
Sekvensblokke (SB) anvendes til sekvenskontrol. De er ikke anvendt i projektet på trods af, at
størstedelen af programmet er sekvenser (Siemens, 1991, pp. 7-11).
Funktionsblokke (FB) kan programmeres med parameter. Derved kan programmet mindskes og
gøres mere overskueligt. Funktionsblokkene er den mest anvendte blok i avivage programmet, og
anvendes både med og uden parameter (Siemens, 1991, pp. 7-11).
Datablokke (DB) opbevarer programmets data, hvorefter de kan hentes til de forskellige
funktioner. Datablokkene kan indeholde sætpunkter, værdier fra SCADA eller anvendes til flytning
af data mellem blokkene. Datablokkene indeholder dataord (DW), hvor det er muligt at hente eller
sende hele værdier eller udelukkende bits (D). Et eksempel på anvendelse af et bit kan være D1.0,
hvor bits 0 hentes fra dataord 1. Et bit er et binær nummer, der kan være 0 eller 1. En datablok
kan indeholde op til 256 data ord af 16 bits (Siemens, 1991, pp. 7-16).
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 16 | 82
I funktions-, program- og sekvensblokkene anvendes netværk og labels til opdeling og spring.
Netværk er opdeling af en blok, hvor betingelser opfyldes for sætning af en udgang eller mærke. I
hvert netværk kan labels anvendes til spring. Hvis en betingelse er opfyldt, kan der springes til et
bestemt label, og derved springe dele af netværket over (Siemens, 1991, pp. 7-1).
Programmets programmering af
sekvenser: Programmet er bygget op
efter forskellige principper til
udførelsen af sekvensstyringen. Dele
af programmet er udført som
set/reset af mærker, imens andre
dele er udført med en såkaldt
pegepind.
Fra organisationsblokken 1 (OB1)
ledes programmet til start/stop/reset
funktionsblokken, hvor de forskellige
sekvenser aktiveres alt den valgte
handling i SCADA-systemet. Et
netværksudklip fra start/stop/reset
funktionsblokken er illustreret i figur
4. Netværket er for start, stop eller
nulstilling af opfyldning og
opvarmning af varmtvandstanken i CIP-anlægget. I de første linjer aflæses databitsene D1.1 , D1.4
og D1.3 for en logisk 1 værdi (P) eller logisk 0 værdi (PN). Det registreres om CIP er i drift (D1.1) og
om lud- eller varmtvandstanken er valgt (D1.4 og D1.3). Hvis CIP er i drift (D1.1=1), ludtanken er
valgt (D1.4=1), eller er varmtvandstanken ikke valgt (D1.3=0), er startbetingelserne ikke opfyldt og
der foretages et spring til en slutlabels M0001 (Ikke vist på figuren). Derved springes hele
netværket over, og næste netværk loades. Er alle betingelserne falske, er de første
startbetingelserne opfyldt, og de efterfølgende betingelser kontrolleres. Er alle betingelser opfyldt,
udføres et spring til den angivet label. I den angivet label aktiveres et mærke eller bit, og et spring
til den relevante funktionsblok foretages. Udførelsen at startsekvensen er i princippet modsat
Figur 4: Start stop af vandtank (FiberVisions, 1995d)
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 17 | 82
logik af, hvordan sekvensdiagrammer normalt programmeres. Her skal en betingelse være sandt
for forsættelses.
Første måde hvorpå sekvensdelen er
udført på, er ved anvendelse af et
pegepindsmærkeordet (MW78). Det
næste funktionsbloksnummer flyttes
til pegepindsmærket, hvorefter det
loades. Figur 5 illustrerer en del af
media 1 sekvensen, hvor først timer-
og temperatursætpunkterne flyttes til
datablokkene og herefter sættes
begyndelsesmærket M155.0 for medie
1. Funktionsblokken genindlæses indtil
E84.7 (niveauswitch i rørsystemet)
aktiveres. Ved aktivering af E84.7
springer sekvensen til label M003,
hvor alle bits i mærkeordet MW155
nulstillet, og derved er M155.0 ikke
længere aktiv. Et mærkeord dækker otte mærker i samme ord; eksempelvis M155.0-M155.7.
Konstanten 12 flyttes herefter til pegepindsmærkeordet MW78. Derved indlæses funktionsblok
12, hvor næste mærke (M155.1) aktiveres. I begyndelse af label 1, aktiveres M6.1 af M7.1. M7.1 er
aktiveret ved CIP-start. M6.1 aktiverer en timer i en anden funktionsblok. Når timeren udløber
aktiveres M6.2, og derved stoppes sekvens, og en fejlmærke sættes. Timeren anvendes som en
alarm, der skal alarmere mod ingen flow inden en forudindstillet tid (FiberVisions, 1995d).
Den anden måde sekvensstyring er programmeret på, er med aktivering af mærker. Figur 6 (næste
side) illustrerer et eksempel, hvor en tank fyldes med avivage. Her anvendes et netværk til hvert
trin fremfor en separat funktionsblok. Først angives betingelserne for videre arbejde i netværket.
Hvis enten mærke M123.3 eller M123.4 er aktiveret springes netværket over. M123.3 og M123.4
er mærkerne for aktivering af de øvrige steps i denne sekvens. Timerværdien for alarm loades til
timerens datablok. Mærkerne sættes, hvorefter ledningsevnen måles og sammenlignes med en
Figur 5: CIP Drift med media 1 (FiberVisions, 1995d)
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 18 | 82
SCADA-værdi fra den valgte opskrift,
gemt i DB21 DW13. Overstiger
ledningsevnen SCADA-værdien
foretages et betinget spring til label
M003, hvor alt nulstilles og næste trin
aktiveres. Hvis ledningsevnen ikke er
over SCADA-værdien foretages et
ubetinget spring til M001, hvor
programmet forsætter i næste
netværk. De efterfølgende netværk
springes over, da betingelserne ikke er
opfyldt, da det nuværende step ikke
er afsluttet (FiberVisions, 1995d).
Aktivering af udgange: Aktivering af udgangene er programmeret på en kompliceret måde.
Udgangene aktiveres ved ændring af bits. Derved kan udgangsadresserne ikke findes i
programmet. Automationsingeniøren ønsker derfor denne måde ændret (FiberVisions, 1995d).
Behandling af analoge værdier: I det nuværende STL program anvendes FB250 og FB251 til
indhentning og udsendelse af analoge
værdier. FB250 og FB251 er standard
funktionsblokke i Siemens S5.
Værdierne overføres fra en af
overstående funktionsblokke til en
skalleringsfunktionsblok, hvor en
skallering af værdierne sker, hvorefter
de gemmes i en datablok. Figur 7
illustrerer et eksempel på en skallering, hvor datablokken hentes og der springes til FB250, der
indeholder de analoge indgangsværdier. Eksemplet skaller værdien til et interval mellem 0 og 100
(Siemens, 1991, pp. 10-60).
Figur 7: Analog skallering (FiberVisions a/s, 1995d)
Figur 6: Fyldning af tank (FiberVisions, 1995d)
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 19 | 82
6. Sekvensdiagrammer og programmering
Et sekvensdiagram er et grafisk overblik over et PLC-programs handling i steps (Heilmann, 2013, p.
94). Avivage anlæggets overblik kan sikres ved at konvertere det nuværende STL program til
sekvensdiagrammer udført efter standarden DS/EN 60848-2013. Standarden omhandler GRAFCET-
specifikationssprog for sekvensfunktionsdiagrammer (Dansk Standard 60848, 2013).
Sekvensdiagrammerne læses normalt fra top til bund. Skal
diagrammet læses i modsat retning, anvendes pile til indikation
af indikation. Pille kan ligeledes anvendes til at forbedre
overskueligheden af komplekse diagrammer.
Hver sekvensdiagram starter i initialiseringsfase (figur 8), der
automatisk aktiveres ved opstart af PLC’en. I projektet er fasen
navngivet ’Standby step’. De efterfølgende steps aktiveres ved
opfyldelses af betingelser. Betingelserne kan være sammensat af booleske operator som AND (*)
og OR (+). Symbolerne i parenteserne er det programmeringsmæssige sprog for funktionerne.
Betingelserne kan være logisk 1 eller logisk 0 før et udsagn er sandt. Afgives et logisk 1 signal til
PLC’ens indgang, mærke, timer eller ulighed, skrives teksten uden streger over betingelsen. Et
logisk 0 signal skrives med en streg over betingelsen. I rapportens sekvensdiagrammer anvendes
understregning til markering af logisk 0 betingelse, grundet det anvendtes softwares
begrænsninger.
Et eksempel på et udsagn er:
(𝑆1 + 𝑆2) ∗ 𝑆3 ∗ 𝑆4
Udsagnet er sandt, hvis betingelsen S1 er falsk eller S2 er sandt samtidig med at S3 er sandt og S4
er falsk. Et sandt udsagn aktiverer det næste step. Sikring af korrekt steps rækkefølge sikres ved
følgende regler:
- Før skift til næste step, skal forrige step være aktiveret
- Skiftebetingelsen skal være opfyldt
- Ved step skift skal det efterfølgende step tage selvhold
- Et step skal afbryde det forrige step.
Figur 8: Initialliseringsfase (Eget Arkiv, 2017)
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 20 | 82
Et step symboliseres ved et mærke, som efterfølgende anvendes til en handling – eksempelvis til
aktivering af en udgang eller til start af interne funktioner. Et mærke er et virtuelt hjælperelæ, der
udelukkende eksisterer i PLC programmet (Heilmann, 2013, pp. 80-84). I rapporten er
komponenterne nævnt i samtlige step, hvor de er aktiveret.
For at gøre sekvensfunktionsdiagrammer mere overskuelig, skal der implementeres kommentar i
programmet. Kommentar er markeret med anførelsestegn i sekvensdiagrammerne.
En afgrening eller samling af sekvensveje kan angives på
forskellige måder. Afgreninger med en enkelt linje angiver
et valg mellem forskellige sekvensveje, hvor betingelserne
bestemmer, hvilken sekvens der aktiveres (figur 9). Det
skal sikres, at uønskede start af flere sekvensveje ikke kan
forekomme. Afgreninger med dobbelt linje angiver en
synkronisering af et antal sekvensveje, hvor et udsagn skal
være opfyldt for start af alle sekvensveje (Figur 10).
Samling af flere sekvensveje markeres ligeledes med en
enkelt eller dobbelt linje. Ved en enkelt linje skal en af
sekvensvejene være endt, før programmet forsætter. Ved en
dobbelt linje skal alle sekvensveje være endt før forsættelse
til næste step.
Ved større og komplekse sekvensdiagrammer, kan
sekvensdiagrammerne ikke altid holdes på en side. Ved
sideskift eller afbrydelse af en sekvensvej anvendes en
henvisning til side og step, hvor sekvensvejen forsættes. I
rapporten er sidetallet henvist til sekvensernes sidetal, som
er angivet i nederst højre hjørne af sekvensfigurerne (Dansk
Standard 60848, 2013) (Heilmann, 2013).
Figur 10: Synkronisering af sekvenser (Dansk Standard 60848, 2013, p. 21)
Figur 9: Valg af sekvens (Dansk Standard 60848, 2013, p. 22)
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 21 | 82
I sekvensdiagrammerne skal overlap af sekvensvejene så vidt muligt undgås.
Hvis overlap ikke kan undgås, anvendes der i projektet en tykkere streg for at
vise, at der ikke foretages en afgrening. Dette skal forebygge forvirring og øge
forståelsen af processen. Et eksempel er illustreret på figur 11.
Statusbeskeder: Tanke, produktions- og fyldningsrør kan have forskellige status. Statusbeskederne
anvendes til visuelt visning i SCADA systemet og til programmeringen. Statusbeskederne etableres
på samme måde, som eksisterende statusbeskeder ved anvendes af logisk 1 og 0 bits i datablokke.
Sekvensdiagrammet viser en statusbeskedsændring i en handling ved:
- Status: Fyld. Rør ”Tom, Rent eller Olie”
- Status: Pro. Rør ”Tom, Rent eller Olie”
- Status: Tank ”Tom, Rent eller Olie”
Statusbeskederne er ligeledes anvendt som betingelser, hvor den krævede status for skift skrives –
eksempelvis Status: Pro. Rør ”Tomt”.
Logisk 1 betingelse: Anvendes betingelsen 1, skal sekvensen automatisk gå videre til næste step.
Ofte anvendes 1 som en afsluttende betingelse, hvor en sekvens skal genstartes.
Tagliste: For hurtig identifikation af komponenterne, overføres ind- og udgangsadresser samt en
beskrivelse til en tagliste. Der oprettes en separat tagliste for hver sekvensdiagram. Taglisten
opdeles i tre kolonner; benævnelse, adresse og beskrivelse. Benævnelse er angivelserne anvendt i
sekvensdiagrammerne, og kan blandt andet være symbolnavnet. Adresse er ud- eller
indgangsadressen på PLC’en. Angives der SCADA i adressekolonnen er funktionen/aktiveringen fra
SCADA programmet. Angives PLC er funktionen/aktivering intern fra PLC programmet. Kolonnen
beskrivelse beskriver en funktion eller fysisk placering af et komponent. En præcis forklaring i
taglisten er vigtig, og øger brugervenligheden af programmet.
Figur 11: Overlap af forbindelser (Eget arkiv, 2016)
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 22 | 82
6.1. Fejl og alarmer
Ventil- og pumpefejl: Den eksisterende styring er opbygget
med et alarmsystem for detektering af fejl på ventiler og
pumper. Styringen sammenligner udgangssignalet med et
feedbacksignal på indgangen. Er en ventils udgang aktiveret,
og feedbacksignalet ikke registreres, aktiveres en alarm.
Alarmen afbryder de relevante sekvenser, hvor ventilen har
indflydelse. Dog afbrydes produktionssekvenserne ikke ved
ventilfejl, men aktiverer udelukkende en alarm. Dette er for
at sikre mod produktionsstop. Ventil- og pumpealarmer er opbygget med en forsinket
indkoblingstimer for at undgå fejl i aktiveringsøjeblikket. Siemens S7 timeren er illustreret på figur
12. Dens bens funktioner er:
- S: Startbetingelser
- TV: Timerens tidsindstilling
- R: Nulstilbetingelser
- Q: Udgangsværdi, der aktiveres efter timerudløb.
- BI: Tilbageværende tid i decimalværdi
- BCD: Tilbageværende tid i binærværdi
Tidsindstilling opgives i forskellige tidsskalleringer alt efter værdien efter punktummet, der har
følgende betydning:
- 0: 10 ms
- 1: 100 ms
- 2: 1 s
- 3: 10 s
Fejltider i programmet er opgivet til KT300.0, hvilket er en tidsforsinkelse på tre sekunder.
(Siemens, 2010, pp. 161-168) (FiberVisions, 1995d).
Figur 12: Forsinket indkoblingstimer fra Siemens (Siemens, 2010, p. 167)
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 23 | 82
Figur 13 illustrerer alarmopbygningen
ved ventilfejl. Hvis udgangen (A28.0)
for ventilen (11AV01) er sat, imens
feedbacksignalet (E64.0) ikke er,
starter timeren. Hvis ventiludgangen
eller feedbacksignalet ændrer status,
afbrydes timeren. Hvis ind- og
udgangssignalet er forskelligt i tre
sekunder, aktiveres et alarmmærk
(M300.0), og de berørte sekvenser
afbryder eller fejlmeldes.
Alarmmærket kan anvendes til
indikation af den fejlramte ventil i
SCADA, hvilket minimerer tidsforbruget på fejlfinding af ventilfejl. Når fejlen er udbedret, kan
alarmmærket nulstilles ved en nulstilsfunktionen i SCADA. Nulstilling af fejl er nødvendig, da
fejlmærket ellers vil blive nulstillet, hvis en sekvens stoppes. En anden måde, hvorpå man kan
aflæse den fejlramtes ventilnummer, er ved at gemme fejlmærkerne i en log. Derved kan
automationsingeniøren altid gå tilbage og finde den fejlramte ventil (Siemens, 2010, pp. 161-168).
Samme opbygning kan anvendes ved pumpefejl, hvor et feedbacksignal ligeledes sendes retur. En
pumpefejl på en af produktionspumperne må ikke stoppe anlægget, og anlægget er derfor
udstyret med dubleret pumper. Ved pumpefejl på den ene pumpe, skal den anden pumpe
overtage. En beskrivelse af pumpeskiftfunktionen findes i kapitel 6. (FiberVisions, 1995d).
6.2. Stop- og nødstopsfunktion
Stopfunktion: Er en sekvens begyndt, og trykkes der på stopfunktionen i SCADA, går sekvensen i
stopmode. Ved efterfølgende aktivering af reset-funktionen føres sekvensen retur til standby
steppet, og startbetingelserne skal være opfyldt for efterfølgende start af sekvensen. Er anlægget
stoppet, kan sekvensen ved tryk på startfunktionen forsættes fra start steppet, hvis ikke andet er
angivet. Stopmode er ikke medtaget i sekvensdiagrammerne grundet simplificering af anlægget i
forhold til overskueligheden. Funktionen skal derfor programmeres ind i de efterfølgende ladder
Figur 13: Ventilalarm (11AV01) (Eget Arkiv, 2017)
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 24 | 82
diagrammer. Anvendelse af stopmode sikrer mod start af andre sekvenser, der er blokeret ved
start af den aktuelle sekvens. Sekvensen kan derfor nemt forsættes.
Nødstopsfunktion: Avivage anlægget er udstyret med et nødstopssystem bestående af et antal
nødstopstryk og nødstopsrelæ. Alt efter udfaldet af risikovurderingen, skal der foretages
foranstaltninger der sikrer personer omkring anlægget (Dansk Standard 13849-1, 2015).
Nødstopsfunktionen på anlægget afbryder fysisk forsyningen til udgangskortene, og derved
forsyningen til ventiler og kontaktor (FiberVisions, 1995c). I henhold til DS/EN 60204-1 må
anlægget ikke starte op efter nulstilling af nødstopsrelæ (Dansk Standard 60204-1, 2006).
Nødstopskontaktoren K20.2 anvendes udelukkende til sikring mod opstart af sekvenserne ved
nødstop. K20.2 afbryder derved signalet til dens digitale indgang, hvor programmet afbryder
samtlige igangværende sekvenser, og leder dem retur til standby steppet. Efterfølgende aktivering
kræver, at nødstopsrelæet K20.2 er nulstillet og sekvensernes startbetingelse opfyldes og startes
igen. Nødstoprelæet K20.2 er under normal drift en sluttet funktion, og angiver et logisk 1 signal
på indgangskortet.
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 25 | 82
6.3. Opfyldning af tank
Manuelle handlinger: - Afspærringsventilen for CIP ved tankbilstilslutningen (10HV01) lukkes.
- Afspærringsventilen i bunden af tank 11 (11HV01) åbnes.
Startbetingelser: - Tank 11 er ikke fyldt (11LS01).
- Nødstopsfunktionerne er ikke aktiveret (K20.2), og ingen ventilfejl (M325.0).
- Fyldningssekvens for andre tanke er ikke påbegyndt (M124.0).
- CIP ventilen (10HV01) ved tankbilen er lukket (10XS02).
- CIP eller tømning af rørene eller tanken i område 11 er ikke begyndt (M136.0, M140.0,
M146.0).
- Fyldningsrørets status er rent.
Figur 14: Opfyldnings af tank (Eget Arkiv, 2017) (Større udgave i bilag 1.1)
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 26 | 82
Opfyldningssekvensen kan begyndes, hvis startbetingelser er opfyldt, tank 11 vælges, og der
trykkes ’Start Fyldning’ i SCADA programmet. Afbrydes sekvensen efter fyldningsrørets status er
ændret til ’Olie’ forsættes fyldning af avivage fra step M123.4 ved efterfølgende tryk på ’Start
Fyldning’. Er fyldningsrørets status ’Rent’ begyndes opfyldning af avivage med afledning til dræn.
Dræning forsættes indtil et minimum avivage-indhold på 80% opnås, og en ekstra tid på 14
sekunder udløber. Efterfølgende påbegyndes opfyldning af avivage (FiberVisions, 1995a)
(FiberVisions, 1995d).
Tagliste
Benævnelse Adresse Beskrivelse
S10.6 SCADA Start fyldning
M123.0-M123.5 PLC Steps for opfyldning af avivage
M124.0 PLC Fylding af tank 11 er valgt
M136.0 PLC Tømning eller CIP af fylderør er ikke begyndt
M140.0 PLC Tømning eller CIP af produktionsrør er ikke begyndt
M146.0 PLC Tømning eller CIP af tank ikke begyndt
M325.0 PLC Fælles ventilalarm
T123.3 PLC Timer 14 sek. Ekstra tid med dræning
11LS01 E66.4 Niveauswitch i top af tank 11
K20.2 E71.1 Nødstopsrelæ
10XS02 E67.5 CIP ventilen 10HV01 lukningsswitch
10CT01 PW192 Ledningsevnemåler i anlæg
10AV02 A31.1 Drænventil for CIP returløb
11AV03 A28.2 Multiventil for tank 11 top
11AV07 A28.6 Linjeventil CIP-returløb tanktop
Valg af tank: M124.0-M124.4 aktiveres
ved tankvalg i SCADA. Aktivering af
mærkerne skal sikre, at maksimalt en
tank aktiveres samtidig.
Programmeringen til valg af tank 11 er
illustreret på figur 15. Er en af de øvrige
tanke ikke valgt, og trykkes der ”Fyld tank 11” (S30.1) i SCADA, aktiveres M124.0, så frem mærket
ikke allerede er aktiveret. Mærket kan nulstilles, hvis det er aktiveret og produktionen ikke er
igangsat. Mærket nulstilles ligeledes ved endt fyldningsproces (FiberVisions, 1995d).
Figur 15: Valg af tank til fyldning (Eget Arkiv, 2017)
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 27 | 82
6.4. Cirkulation af avivage til produktion
Figur 16: Cirkulation af avivage til produktion 2 af 3 (Eget Arkiv, 2017) (Større udgave i bilag 1.3)
Figur 17: Cirkulation af avivage til produktion 1 af 3 (Eget Arkiv, 2017) (Større udgave i bilag 1.2)
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 28 | 82
Manuelle handlinger:
- Afspærringsventilen i bunden af tank
11 (11HV01) åbnes.
- Afspærringsventilerne omkring
pumperne (11HV10-13) åbnes.
Startbetingelser:
- Tank 11 er ikke tom (11LS02)
- Nødstopsfunktionerne er ikke aktiveret
(K20.2), og ingen ventilfejl (M325.0).
- CIP eller tømning af produktionsrør
eller tank i område 11 er ikke begyndt
(M140.0, M146.0).
- Tanklågen er lukket (11SS02).
- Produktionsrørenes status er rent eller olie.
- Tankens status er olie.
Cirkulation af avivage fra området kan startes, hvis startbetingelserne er opfyldt, tank 11 (S31.3)
vælges og der herefter trykkes på start (S31.1) i SCADA. Er status på produktionsrørene rent, vil
den første mængde avivage ledes til dræn for sikring mod blanding af avivage og gammel vand ved
aftapningsstationerne. Dette foregår i step M126.2-M126.7 (figur 16), hvor de forskellige rør
fyldes en efter en. Efter en tid med ledning til dræn eller ved produktionsrørsstatus olie, startes
cirkulation af avivage til produktionen. Her anvendes der dobbelt linje til synkronisering af to
sekvensveje (figur 17). Er både spind og stræk valgt, pumpes der avivage til begges tappestationer.
Er kun den ene del valgt, står den anden i dvale. Er produktionen igangsat, og stop knappen
aktiveres, stoppes produktionen. Ved efterfølgende start forsættes produktionen uden at vende
retur til sekvensen på figur 16.
Registreres der ikke væske omkring pumperne aktiveres et step, der skal sikre dette (figur 18).
Produktionen forsætter indtil sekvensen stoppes og nulstilles i SCADA (FiberVisions, 1995a)
(FiberVisions, 1995d).
Tagliste
Figur 18: Cirkulation af avivage til produktion 3 af 3 (Eget Arkiv, 2017) (Større udgave i bilag 1.4)
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 29 | 82
Benævnelse Adresse Beskrivelse
S31.0 SCADA Stopfunktion
S31.1 SCADA Startfunktion
S31.2 SCADA Reset-funktion
S31.3 SCADA Produktionstank 11 er valgt
D31.4 SCADA Stræk er valgt
D31.5 SCADA Spind er valgt
M126.0-M126.6 PLC Tømning af vand sekvenserne
M127.0-M127.7 PLC Produktion til spind og/eller stræk
M125.0-M125.1 PLC Ingen flowsekvens
M140.0 PLC Tømning eller CIP af produktionsrørene ikke begyndt
M146.0 PLC Tømning eller CIP af tanken er ikke begyndt
T126.2-T126.6 PLC Sekvenstimere til tidsbestemte skift
M325.0 PLC Fælles ventilalarm
K20.2 E71.2 Fælles Nødstopsrelæ
11LS02 E66.5 Niveauswitch i bund af tank 11
11LS03 E67.3 Niveauswitch i rør
11SS02 E88.0 Switch på tanklugen i tank 11
10AV02 A31.1 Drænventil i CIP-Returløbsrør 11
10AV03 A31.2 Stopventil CIP-Fremløb / CIP-Returløb 11
11AV01 A28.0 Bundventil i tank 11
11AV02 A28.1 Multiventil for tankbund 11
11AV04 A28.3 Linjeventil for CIP-Returløb tankbund 11
11AV06 A28.5 Linjeventil CIP-Fremløb tankbund 11
11AV08 A28.7 Drænventil for produktionsrør i område 11
11AV13 A29.4 Shuntventil pumpeområde 11
11AV14 A29.5 Stopventil strækområde fremløb 11
11AV15 A29.6 Stopventil spindområde fremløb 11
11AV16 A29.7 Stopventil strækområde returløb 11
11AV17 A30.0 Stopventil spindområde returløb 11
11PV01 A30.1 Modtryksventil for produktionsrør i område 11
11PV02 A30.2 Shuntventil pumpe 1 område 11
11PV03 A30.3 Shuntventil pumpe 2 område 11
11P01 A30.6 Pumpe 1 område 11
11P02 A30.7 Pumpe 2 område 11
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 30 | 82
Pumpeskift: Ved cirkulation af avivage, anvendes
produktionspumperne skiftevis. Dette sikrer ensartet
slidtage af pumperne. Til styring af pumpeskift,
anvendes et omskiftningssekvens som illustreres i figur
19. Når produktionssekvensen forlader standby steppet
(M124.0), sker et skift mellem pumperne. Ved fejl på
den aktive pumpe, overtager standbypumpen driften.
Aktivering ved fejl er foretaget efter
ventilfejlsprincippet beskrevet i kapitel 6.1.
Fejlmærkerne for pumperne i område 11 er:
- Pumpe 1: M330.0
- Pumpe 2: M330.1
Fejlmærkerne samt steps i omskiftningssekvensen
anvendes som betingelser i produktionssekvenserne,
hvor valg af produktionspumperne foretages (figur 17)
(FiberVisions, 1995d). Figur 19: Skiftevis anvendelse af produtkionspumperne (Eget Arkiv, 2017)
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 31 | 82
6.5. Drift af omrører i tank 11
Startbetingelser:
- Nødstopsfunktionerne er ikke
aktiveret (K20.2), og ingen
ventilfejl (M325.0).
- CIP eller tømning af tank i
område 11 er ikke begyndt
(M146.0).
Betingelse for drift af omrører
- Tanklågen lukket (11SS02).
- Timeren giver et signal (M41.0).
- Niveauet er ikke under nederste
omrørerblad (11LT01<3700 liter).
Ved opfyldelse af startbetingelserne, kan omrøreren aktiveres. Omrørerne i tankene sikrer mod
bundfald. Omrørerens drift styres efter en timer, der sikre drift af omrøreren i et minut, hvorefter
der er en pausetid på 15 minutter. Kontinuerlig drift kan aktiveres igennem SCADA systemet.
Kontinuerlig drift af omrøreren styres uden om sekvensen, og aktiveres direkte på udgangen. Ved
et niveau under nederste omrørerblad eller ved åbning af tanklugen, stoppes omrørerens drift
straks (FiberVisions, 1995a) (FiberVisions, 1995d).
Tagliste
Benævnelse Adresse Beskrivelse
K20.2 E71.2 Nødstopsrelæ
M41.0 PLC Timermærke for start/stop af omrører
M120.0-M120.2 PLC Omrørerens sekvenssteps
M146.0 PLC Tømning eller CIP af tank er ikke begyndt
M325.0 PLC Fælles ventilalarm
11LT01 PW208 Niveautransmitter i tank 11
11LS02 E88.0 Lågeswitch til tanklugen i tank 11
11R01 A30.5 Omrører i tank 11
Figur 20: Drift af omrører (Eget Arkiv, 2017) (Større udgave i bilag 1.5)
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 32 | 82
6.6. Kørsel med CIP-anlæg
Manuelle handlinger:
- Afspærringsventilerne for lud- og varmtvandstankene (21HV02 og 22HV02) åbnes.
Startbetingelser:
- Nødstopsfunktionerne er ikke aktiveret (K20.2), og ingen ventilfejl (M325.0).
CIP sekvensen aktiveres af sekvenserne for tømning og rengøring af produktions- og fyldningsrør
samt tankene. Derved kan denne sekvens ikke aktiveres alene, hvilket også vil være uden formål.
Først aktiveres sekvensen for opvarmning af lud- og varmtvandstankene. Derefter aktiveres
skyllesekvenser enkeltvis. Skift til efterfølgende step fortages efter færdigmelding fra det
igangværende skyl. Ved sekvensslutning afgives et signal til sekvenserne for tømning og rengøring
af produktions- og fyldningsrør samt tankene (FiberVisions, 1995a) (FiberVisions, 1995d).
Figur 21: CIP-programmet (Eget Arkiv, 2017) (Større udgave i bilag 1.6)
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 33 | 82
Tagliste
Benævnelse Adresse Beskrivelse
K20.2 E71.2 Nødstopsrelæ
M325.0 PLC Fælles ventilalarm
M200.0-M201.0 PLC CIP sekvensen
M202.0 PLC CIP af fylderør er startet
M203.0 PLC CIP af produktionsrør er startet
M204.0 PLC CIP af tank er startet
M160.5 PLC Endt opvarmningssekvensen
M155.5 PLC Endt varmtvandsskyl
M162.3 PLC Endt ludskyl
M116.3 PLC Endt syreskyl
M118.2 PLC Endt sterilisationsmiddelsskyl
M157.5 PLC Endt koldtvandsskyl
M159.5 PLC Endt demin. vandskyl
10AV01 A31.0 CIP returløbsventil
Opfyldning af varmtvands- og ludtank
Figur 22: Opvarmning af lud- og varmtvandstank (Eget Arkiv, 2017) (Større udgave i bilag 1.7)
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 34 | 82
Manuelle handlinger:
- Drænventilerne for lud- og varmtvandstankene (21HV01 og 22HV02) lukkes.
- Afspærringsventilerne for lud- og varmtvandstankene (21HV02 og 22HV02) åbnes.
Startbetingelser:
- Nødstopsfunktionerne er ikke aktiveret (K20.2), og ingen ventilfejl (M325.0).
- Aktivering fra CIP sekvensen, hvis media 1 eller 2 er valgt.
Opvarmning af lud- og varmtvandstankene, samt dossering af lud begyndes, hvis medierne er
valgt. Er ludskyl (media 2) eller varmtvandskyl (media 1) ikke valgt, springes opvarmning af den
eller de pågældende tanke over. Ved sekvensstart startes hedtoliesystemet, og der reguleres efter
en temperatur på 80 grader målt af temperaturtransmitter (20TT01) på avivage afgangside af
hedtolieveksleren. Reguleringsventilen (20TV01) anvendes til regulering af hedtolietemperaturen.
Ludopfyldning og opvarmning begyndes, hvis mediet er valgt. Vand tilføres ludtanken, hvorefter
indholdet opvarmes til 78 grader, ved cirkulation igennem hedtolieveksleren. Lud tilføres
efterfølgende ludtanken i 20 sekunder, hvorefter indholdet testes ved cirkulation af væsken forbi
ledningsevnemåleren i CIP-linjen (20CT02). Er ledningsevnen tilstrækkelig fortsættes med
opvarmning af varmtvandstanken, hvis mediet er valgt. Er ledningsevnen ikke tilstrækkelig tilføres
tanken lud i endnu 20 sekunder, hvorefter tanken igen testes. Cyklussen forsætter til
minimumindholdet af lud måles.
Opvarmning af varmtvandstanken udføres efter samme princip som opvarmning af ludtanken med
undtagelse af luddossering.
Igennem sekvensen reguleres CIP-flowet ved den frekvensregulerede CIP pumpe (20P01) med et
sætpunkt på 10.000 liter pr. time. Flowet måles og reguleres med flowtransmitteren (20FT01) i
CIP-fremløbsrørsystem.
Sekvensen indeholder timere, der aktiveres i de forskellige step. Timeren aktiverer en alarm, hvis
ingen flow er registreret inden 30 sekunder. Ved alarmering forsættes sekvensen, men operatøren
bør tage handling, og kontrollere alle håndbetjente ventiler er i den korrekte stilling (FiberVisions,
1995a) (FiberVisions, 1995d).
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 35 | 82
Tagliste
Benævnelse Adresse Beskrivelse
K20.2 E71.2 Nødstopsrelæ
M160.0-M160.7 & M158.0-M168.2 PLC Opfyldning af varmtvands- og ludtankene
M200.1 PLC Aktivering fra CIP-sekvensen
M325.0 PLC Fælles ventilalarm
T158.1, T160.1 PLC Flowalarm ved ingen flow efter 30 sek.
T160.3 PLC Timer for ludtest i 20 sek.
T160.5 PLC Timer for luddossering i 20 sek.
21LS01 E86.0 Niveautransmitter i ludtankens top
22LS01 E86.2 Niveautransmitter i varmtvandstankens top
20FS01 E84.7 Flowswitch CIP-Returløb
20TV01 PW162 Reguleringsventil i Hedtoliesystemet
Sætpunkt=75 grader (20TT01)
20CT02 PW196 Ledningsevnemåler CIP returløb
20TT02 PW202 Temperaturtransmitter CIP returløb
21TT01 PW204 Temperaturtransmitter Ludtank
22TT01 PW206 Temperaturtransmitter vandtank
20AV01 A35.0 Skifteventil CIP-Fremløb/opvarmningscirkulation
20AV02 A35.1 Ventil for koldtvandstilførelsen til CIP
21AV01 A39.0 Fremløbsventil fra ludtanken
21AV03 A39.2 Returløbsventil til ludtanken
21AV04 A39.3 Stopventil luddosseringspumpe
22AV01 A39.4 Fremløb fra varmtvandstanken
22AV03 A39.6 Returløb til varmtvandstanken
21P01 A43.3 Luddosseringspumpe
20P01 / 20FZ01 A43.0 / PW160 CIP-Fremløbspumpe
Sætpunkt=10.000 l/h (20FT01)
20P04 A43.5 Hedtoliepumpen
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 36 | 82
Medieskyl
Manuelle handlinger:
- Drænventilerne for lud- og varmtvandstankene (21HV01 og 22HV02) lukkes.
- Afspærringsventilerne for lud- og varmtvandstankene (21HV02 og 22HV02) åbnes.
Startbetingelser:
- Nødstopsfunktionerne er ikke aktiveret (K20.2), og ingen ventilfejl (M325.0).
- Aktivering fra CIP sekvensen
Mediaskyl er meget ensartet, og derved indeholder rapporten udelukkende en enkelt af de i alt
seks medieskyl. Overstående ludskyl er opdelt i to dele, hvor første del er selve ludskyl, hvorefter
en vandskyl foretages for rensning efter ludskyllet. Lud (media 2), syre (media 3) og
sterilisationsmiddelskyl (media 4) indeholder et efterfølgende vandskyl, hvor de øvrige tre skyl kun
er et enkelt skyl.
Medieskyllene køres i en tid, som er bestemt i den valgte opskrift i SCADA. Hvis CIP af tank er
valgt, tømmes tanken for væske. Efter ludskyl foretages vandskyllet efter samme princip.
Figur 23: Ludskyl (Media 2) (Eget Arkiv, 2017) (Større udgave i bilag 1.9)
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 37 | 82
Mediaskyl er opbygget med alarmering ved ingen registrering af væske efter 60 sekunder
(FiberVisions, 1995a) (FiberVisions, 1995d).
Tagliste
Benævnelse Adresse Beskrivelse
K20.2 E71.2 Nødstopsrelæ
M161.0-162.3 PLC Ludskylssekvensen
M160.7 PLC For lav ludværdi
M325.0 PLC Fælles ventilalarm
M200.3 PLC Start fra CIP-Programmet
M204.0 PLC CIP af tank er valgt
T161.1, T161.6 PLC Alarmeringstimer ved ingen flow 60 sek.
T161.3, T162.0 PLC Skylningstid fra SCADA
T161.5, 162.2 PLC Timer for tømning af tank 30 sek.
20CT02 PW196 Ledningsevnemåler i CIP returløb
20TT02 PW202 Temperaturtransmitter CIP Returløb
20FS01 E84.7 Flowswitch CIP-Returløb
10AV01 A31.0 Stopventil CIP-Returløb
20AV02 A35.1 Ventil for koldtvandstilførelsen til CIP
20AV05 A35.4 Drænventil for CIP
21AV01 A39.0 Fremløbsventil fra ludtanken
21AV03 A39.2 Returløbsventil til ludtanken
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 38 | 82
6.7. Tømning eller CIP af rør og tanke
Manuelle handlinger:
- CIP slangen monteres på CIP ventilen (10HV01) ved tankbilstilslutningen.
- CIP ventilen (10HV01) ved tankbilstilslutningen lukkes.
Startbetingelser:
- Nødstopsfunktionerne er ikke aktiveret (K20.2), og ingen ventilfejl (M325.0).
- Aktivering fra CIP-sekvensen
- Fyldnings af tanken ikke begyndt (M123.0)
- CIP eller tømning af produktionsrør eller tank er ikke begyndt (M140.0, M146.0)
Ved opfyldning af startbetingelser, kan tømning af fyldningsrør begynde ved valg af område
(M137.0) og start af tømning (S10.5). Mærke M137.0 er gældende for område 11, og skal ikke
kunne være aktiv, hvis en af de øvrige områder er aktiv. Princippet for valg af område er udført
efter eksemplet i kapitel 6.3.
Figur 24: Tømning og/eller rengøring af fylderør (Eget Arkiv, 2017) (Større udgave i bilag 1.14)
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 39 | 82
Ved tømningsstart ledes avivage til en beholder koblet på drænventilen (11AV02). Er
fyldningsrøret tømt for avivage, forsættes sekvensen i yderlig 15 sekunder, hvorefter den
håndbetjente CIP-ventilen (10HV01) ved tankbiltilslutningen åbnes manuelt og vand føres gennem
fyldningsrøret i 15 sekunder. Herefter ændres status for fyldningsrøret til ”Tomt”.
Er fyldningsrørets status tomt kan CIP efterfølgende aktiveres, hvor CIP programmet køres
igennem. Efter endt CIP ændres fyldningsrørets status til rent (FiberVisions, 1995a) (FiberVisions,
1995d).
Tagliste
Benævnelse Adresse Beskrivelse
K20.2 E71.2 Nødstopsrelæ
T136.2, T136.4 PLC Alarmering ved ingen væske efter 30 sek.
T136.5 PLC Timer for ekstra tid med vand
M123.0 PLC Fyldningssekvens ikke begyndt
M136.0-M136.6 & M202.0-M202.1 PLC Tømning og CIP af fyldningsrør sekvensen
M137.0 PLC Tømning af fyldningsrør i område 11 er valgt
M140.0 PLC Tømning eller CIP af produktionsrør er ikke startet
M142.0 PLC CIP af fyldningsrør 11 er valgt
M146.0 PLC Tømning eller CIP af tank er ikke startet
M201.0 PLC Færdig signal fra CIP programmet
M325.0 PLC Fælles ventilalarm
S10.1 SCADA Start CIP
S10.5 SCADA Start tømning
10AV01 A31.0 Stopventil for CIP-returløb
10AV02 A31.1 Drænventil i CIP-returløbslinje
11AV07 A28.6 Linjeventil CIP returløb tanktop
20AV03 A35.2 Ventil til demin. Vand frem CIP
10P01 A31.3 CIP returløbspumpe
20P01 A43.0 CIP fremløbspumpe
10CT01 PW192 Ledningsevnemåler i anlægget
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 40 | 82
6.8. Aktivering af udgange
Aktivering af udgange foregår i
et særskilt program, hvor
mærkerne i de forskellige steps
anvendes til aktivering af
udgangene. Figur 25 illustrerer
aktivering af
produktionspumpe 1 (11P01).
Her aktiveres pumpe 1, hvis der
foretages cirkulation af avivage
eller ved tømning af
produktionsrøret (FiberVisions,
1995d).
Der må i aktivering af udgange ikke foretages ændringer uden, at der sker et sekvensskift i de
relevante sekvenser. Hvis dette sker, bør sekvensen udvides yderlig (Heilmann, 2013, p. 83).
Figur 25: Aktivering af pumpe 1 (11P01) (Eget Arkiv, 2017)
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 41 | 82
7. Analoge signaler og regulering
7.1. Skallering og behandling
Analoge indgangssignaler anvendes til styring og regulering af avivage-anlægget, men også til
visuelt visning i SCADA-systemet. Der anvendes tre ledningsevnemålere, en flowmåler, fire
temperaturtransmittere og otte tryktransmittere, hvor syv af dem anvendes til måling af niveau i
tankene.
Der anvendes 4-20 mA signaler i anlægget, der igennem den analoge indgang transformeres til
heltalsnumre. Heltalsnumre er i området 0 til 27648. Heltalsnumrene skal skalleres til reelle numre
i et mere arbejdsvenlig område – eksempelvis 0-25.000 ved niveautransmitterne i avivage
tankene. Derved er tallet nemmere at aflæse (Siemens, 2013, p. 279).
Figur 27 illustrerer en skalleringsblok, der
anvendes til skallering af heltalsnumre til
mere brugervenlige værdier. EN skal altid
være logisk 1, hvis blokken skal være aktiv,
hvilket er tilfældet i de fleste situationer.
HI_LIM og LO_LIM er øvre- og
nedregrænseværdi for skallering. Anvendes tankeksemplet er LO_LIM=0 og HI_LIM=25000.
BIPOLAR er til valg mellem bipolar og unipolar numre. I tilfældet med 4-20 mA anvendes unipolar.
Figur 26: Skallering af 4-20 mA signal (Siemens, 2013, p. 279)
Figur 27: Skalleringsblok (Siemens, 2013, p. 279)
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 42 | 82
Unipolar værdier er udelukkende positive værdier, hvor bipolar er positive og negative værdier –
eksempelvis -10-0-10 volt. ENO anvendes til aktivering af en udgang, hvis skallering er fejlfri.
RET_VAL er en fejlkode, der kan anvendes til fejlsøgning. OUT er den skallerede værdi, og kan
herefter anvendes til styring, regulering eller visuelt visning i SCADA systemet (Siemens, 2013, p.
279).
7.2. PID Regulator
Anlægget indeholder to reguleringer. En ventil og en pumpe. Ventilen i hedtoliesystemet (20TV01)
regulerer hedtolietemperaturen med feedback fra temperaturføleren ved vekslerens avivage-
afgangstilslutning (20TT01). Pumpen (20P01) regulere CIP flowet med feedback fra flowmåleren i
CIP-systemet (20FT01).
Til regulering af flow eller temperatur
anvendes en PID-regulator. PID-
regulatoren sammenligner et
sætpunktsværdi (SP) med en målt
procesvariable (PV) for at regulere
udgangsværdien. Forskellen mellem SP og
PV kaldes afvigelsen (e). Afvigelsen
beregnes ved:
𝑒 = 𝑆𝑃 − 𝑃𝑉
For at sikre en hurtig tilpasning af udgangsværdien i forhold til afvigelsen, anvendes en PID
regulator tre led. Proportionalleddet (Kc) anvendes til at kompensere for afvigelsen. Ved øgning af
proportionalleddet mindske afvigelsen. Ved en for høj proportionalled vil processen blive for
følsom og derved ustabilt. Dette skyldes blandt andet forsinkelser i systemet, hvilket også gør, at
en afvigelse aldrig vil være nul, ved en ren P-regulator.
Integralleddet er en langsommer proces end proportionalleddet, men har den fordel, at afvigelsen
vil kunne elimineres. Integralleddet arbejder aldrig alene. Integralleddet kompenser for
proportional leddets afvigelse. Ulempen ved integralleddet er, at det hurtigt bliver ustabil ved for
høj værdi.
Figur 28: PID Regulator (Electrical Technology, 2015)
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 43 | 82
Differentielleddet er en hurtig proces og kan kompensere for en hurtig afvigelse, imens den ikke
har stor indvirkning ved små afvigelser. Ved rent differentielled vil afvigelsen derfor ikke blive
taget i betragtning, og derved anvendes leddet ikke alene.
Samarbejde mellem alle tre led vil føre til hurtig og mere effektiv regulering. Ved langsomme
processor er D-ledet ikke nødvendigt, da store pludselige ændringer ikke forekommer. Et
eksempel på en langsom regulering er temperaturregulering i hedtoliesystemet.
Ved anvendelse af en regulering, er det vigtig at forholdet mellem P, I og D er svarende til ens
anlæg (Electrical Technology, 2015) (El-Fagets efteruddannelse, 1990, pp. 55-106).
P, I og D kan beregnes ud fra forskellige teorier, hvor ’Trial-and-Error Tuning’, Ziegler-Nichols
Open-Loop Tuning method’ og ’Cohen-Coon Tuning Rules’ kan nævnes (Smuts, 2011). Ved
indstilling af anlægget anbefales en af teorierne, for at tilnærme sig en god regulering.
Efterfølgende kan finjustering foretages.
8. Udskiftningsvejledning
Avivage-anlægget er et vigtig hjælpesystem for hele produktion, og konstant drift er nødvendigt.
Det er ikke muligt at afbryde og demontere den tidligere PLC-styring før en ny er opsat, testet og
igangsat. Derfor udarbejdes en udskiftningsplan, så forsat drift sikres under udskiftning.
Udskiftning og valg af materiel beskrives i fire afsnit; programmering, afprøvning, opsætning og
igangsættelse.
8.1. Programmering
Det nye program til anlægget skal være nem og overskuelig for at øge brugervenligheden.
Virksomhedens automationsingeniør ønsker programmet i ladder diagram, hvor
sekvensdiagrammerne og den tilhørende tekst i kaptitel 6 ligger til grundlag for programmeringen.
Programmet skal indeholde kommentar, der ud for hvert step forklarer handlingen. Alle indgange,
udgange, mærker og timer skal tilføres en passende beskrivelse i henhold til taglisterne, der
optimerer arbejdsgangen ved efterfølgende arbejde med programmet. Automationsingeniøren
ønsker desuden programmet opbygget i funktionsblokke. Funktionsblokkene indeholder et
program, hvor der anvendes variabler. Funktionsblokken hentes og kombineres med en datablok,
hvor variablerne hentes fra. Programmering kan herved minimeres og gøres mere overskuelig,
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 44 | 82
blandt fordi kodemængden minimeres. Det nuværende program er udført efter samme princip,
dog langt mere kompliceret end nødvendigt.
Eksempelvis programmeres en funktionsblok, der efterfølgende anvendes fem gange, hvor den
sammensættes med fem forskellige datablokke for områderne 11-15. Efterfølgende ændringer
eller udvidelse af programmet er nemmere, da ændringen er gældende for alle områder (Siemens,
2006, pp. 4-17). Funktionsblokken har samme egenskaber som beskrevet i kapitel 5.
Det nuværende SCADA-program anvendes forsat, men der foretages få ændringer. Ændringerne
skal være med til at forbedre vedligehold og overblikket over anlægget.
8.2. Afprøvning af programmet
Avivage anlægget kan ikke nedlukkes grundet dens vigtighed. Derfor skal funktionaliteten af det
nye program først sikres med et dybdegående programtest. Programmet testes parallelt med
driften af det eksisterende anlæg. Programmet programmeres og der oprettes datablokke til
opbevaring af værdier fra de analoge indgange, SCADA og faste konstanter. For eliminering af de
første fejl, afprøves programmet ved opsætning af virtuelle indgange i et virtuelt SCADA system,
der oprettes til formålet. Funktionen af de forskellige steps kan testes ved aktivering af de virtuelle
indgange. Når alle steps agerer som forventet, kan programmet afprøves med den virkelige
proces. Test af programmet før opkobling til systemet kan ligeledes foregå med Siemens PLC
Simulations software, hvor indgange kan aktiveres og forskellige variabler kan afprøves (Siemens,
2006, pp. 22-1).
Derefter skal de digitale- og analoge indgangsværdier fra den eksisterende PLC hentes ind i det
nye program.
Overføring ved hjælp af SCADA: I den eksisterende program hentes alle analoge- og digitale
indgange ind i SCADA systemet til hver deres
tagname og gemmes i Tag Dictionary. Et tag
indeholder data, og de forskellige tags ligger til
grundlag for alle handlinger, der fortages i
SCADA. (Invensys Systems, 2002, p. 243).
Figur 29: Udklip af Access Name fra InTouch
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 45 | 82
Programmet kan afprøves efter indhentning af digitale- og analoge indgange, samt værdier fra
SCADA-systemet til det nye program.
FiberVisions anvender InTouch til SCADA-systemet. Udveksling af data mellem PLC’en og ’Tagname
Dictionary’ foregår ved hjælp af en protokol, som er et regelsæt for flytning af data
(SearchNetworking, u.d.). I praktisk oprettes PLC’en i ’Access Name’ i InTouch, hvorefter data
mellem PLC’en og SCADA kan overføres (Invensys Systems, 2002, pp. 769-786). Dataoverførelse er
ligeledes muligt imellem to SCADA-systemer. Det virtuelle SCADA-system opsættes med det
eksisterende SCADA-system som ’Access Name’, efter samme princip, som ved oprettelse af
forbindelse mellem SCADA og PLC’en. Derved kan der udveksles data mellem det eksisterende og
det virtuelle SCADA-system. Data kan herefter anvendes til yderlig test af systemet.
Det virtuelle SCADA-system overfører data fra systemet til de oprettede datablokke i det nye
programmerede program. Datablokken kan herefter hentes ind, og anvendes som værdier i
programmet. Programmet kan hefter afprøves efter den rigtige proces.
Afprøvning foregår med sammenligning af trendkurver af digitale og analoge udgange, fra den
eksisterende proces og det nye program. Er trendkurvene som forventet, er programmet klar til
drift. Er trendkurverne ikke som forventet, skal fejlårsagen findes og rettes. PID-regulatorerne
indstilles med P, I og D parameter, der er forklaret i kaptitel 7. Indstilling af PID-regulatoren er dog
ikke endegyldigt, da få parameter kan ændres i forhold til tidsforsinkelser og de nye moduller, der
ønskes anvendt.
Under afprøvning skal der tages højde for en tidsforsinkelse, der opstår grundet flytning af data
mellem forskellige software og enheder (Invensys Systems, 2002).
8.3. Opsætning
Avivage-anlægget er placeret i et rum sammen med virksomhedens RO-anlæg. RO-anlæggets
styring foregår fra en Siemens S7 PLC. Det ønskes, at PLC’en ligeledes skal styre og regulere
avivage anlægget. PLC-styringen for RO-anlægget er etableret i en separat styretavle, og der
ønskes anvendt en ET200M Distributed IO enhed, der forbindes med den eksisterende Siemens S7
PLC. Digitale og analoge ind- og udgange kan forbindes til ET200M Distributed IO enheden.
Programmet kan herefter uploades til RO-anlæggets PLC, og derved styre driften af avivage-
anlægget (Carlsen, Interview, 2017).
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 46 | 82
ET200M modulet er en samling af ind- og udgange, og udveksler data mellem enheden og en
master enhed – eksempelvis en PLC. ET200M kan anvendes i situationer, hvor styringen er
placeret et andet sted end i PLC’ens styretavle. Dette vil kabelføring mellem PLC’en og avivage-
anlæggets styretavle, da alle forbindelser ikke skal flyttes.
Data udveksles mellem enhederne ved etablering af en bus forbindelse kaldet PROFIBUS, hvor
PLC’en agerer som master og ET200M enheden som slave. ET200M skal minimum indeholde en
strømforsyning, et interface modul, et PROFIBUS kabel og de nødvendige ind- og udgange med
tilslutningsklemmer. Afhængig af interfacemodulet, er det muligt at koble op til 12 ind- og
udgange til ET200M enheden (Siemens, 2008) (Siemens, 2016).
Valg af interfacemodul: Forbindelse mellem PLC og ET200M er PROFIBUS. Derved anvendes et
IM153-2 HF modul, der tillader PROFIBUS forbindelse og samtidig tilslutning af 12 moduler.
(Siemens, 2012, p. 34).
Valg af ud- og indgangskort: Avivage anlægget har i øjeblikket to analoge udgange samlet på et
udgangskort med otte udgange, 16 analoge indgange fordelt på to indgangskort med otte
indgange pr. kort, 141 digitale udgange fordelt på fem udgangskort med 32 udgange pr. kort og
174 digitale indgange fordelt på seks indgangskort med 32 indgange pr. kort. Da anlægget ikke skal
ændres, skal antallet af ind- og udgange være uændret (Carlsen, Interview, 2017).
I det eksisterende styring anvendes samlet 14 moduler, hvilket er mere, end hvad ET200M tillader.
Dog er det muligt at anvende 64 kanals digitale ind- og
udgangskort, hvilket gør det muligt at mindske antallet
af kort. Samtidig øges udvidelsesmulighederne af
styringen, da muligheden for at udvide antallet af ind-
og udgange eksisterer.
Valg af digital udgangskort: Digitale udgangskort fås til
både AC og DC, og med forskellige spændingsniveauer i
området 24-230V (Siemens, 2013, p. 53). Derudover er
udgangskortet af enten typen Sourcing eller Sinking.
Forskellen er, hvordan tilslutningen er. Ved Sinking er
minuspolen på common, og pluspolen på
Figur 30: Sinking og Sourcing udgangskort (AutomationDirect, u.d.)
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 47 | 82
komponenten. Denne form kaldes negativ logik. Ved Sourcing er pluspolen på common og
minuspolen på komponenten. Denne form kaldes positiv logik (AutomationDirect, u.d.).
Illustrationerne på Figur 30 viser forskellen.
Da kontakter, ventiler og øvrige komponenter ønskes genbrugt, vælges udgangskortet ud fra deres
data. De nuværende komponenter er forsynet fra en 24V DC forsyning, hvor der anvendes positiv
logik. Derved anvendes et 24V DC Sourcing udgangskort. Det fortrækkes at anvende et
udgangskort med 64 udgange, for dermed at mindske antallet af kort. Udgangskort har udgangene
fordelt på 4 grupper og med en maksimal belastningsstrøm på 0,3 ampere pr. udgang og 2 ampere
pr. gruppe. Derved er der et total belastningsforbrug pr. kort på 8 ampere. Ventilernes åbnes med
pneumatik, hvor luftstilførelsen åbnes og lukkes med en magnetventil. Magnetventilen har et
maksimal effketforbrug på 3 watt stykket (FiberVisions, 1995c). Kontaktorerne der anvendes til
pumpernes motor er med en spoleeffekt på 2,4 watt (FiberVisions, 1995c). Hvilke komponenter
der tilsluttes de forskellige udgangskort varier, og derved beregnes forbruget ud fra det værste
scenarie. Da magnetventilerne har den største effekt, er det værste scenarie en gruppe belastet af
16 styks magnetventiler. En gruppes maksimal forbrug beregnes:
𝑃𝑔𝑟𝑢𝑝𝑝𝑒 = 𝑃𝑠𝑝𝑜𝑙𝑒 ∗ 𝑎𝑛𝑡𝑎𝑙 = 3 ∗ 16 = 48 [𝑊]
Den samlede strøm:
𝐼𝑔𝑟𝑢𝑝𝑝𝑒 =𝑃𝑔𝑟𝑢𝑝𝑝𝑒
𝑈𝑠𝑝𝑜𝑙𝑒=
48
24= 2 [𝐴]
Det værste scenarie er lig med maksimumsforbruget for en gruppe. Forbruget er ikke overskredet
grænsen, og udgangskortene kan derved anvendes. Det anses ikke, at forbruget kommer i
nærheden af 2 ampere, grundet samtidig aktivering af alle ventiler ikke vil opstå.
Udgangsbelastning på udgangskortet forsynes gennem en common-klemme for hver gruppe, hvor
pluspolen tilsluttes grundet anvendelse af positiv logik. De eksisterende sikring fra den nuværende
styring anvendes, hvorfra forsyning tilsluttes.
Derved anvendes 3 x SM322; DO 64 x 24V /0,3 A Sourcing digital udgangskort (Siemens, 2013, pp.
127-134).
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 48 | 82
Valg af digital indgangskort: De nuværende komponenter til indgange anvender 24 VDC, hvilket
stemmer overens med data for et indgangskort med 64 indgange, der udelukkende findes i 24
VDC.
Indgangskortene er konstrueret til anvendelse i både positiv og
negativ logik (Sourcing eller Sinking). Princippet med Sourcing og
’Sinking’ er det samme som ved de digitale udgangskort. Negativ
spænding på indgangsklemme er negativ logik (Sourcing) og
positiv spænding på indgangsklemmen er positiv logik (Sinking).
På common tilsluttes den modsatte polaritet i forhold til, hvad
der påtrykkes indgangen (Figur 31).
Indgangen er isoleret fra resten af system, og signalet ledes
videre ved et lyssignal fra en LED. Lyssignalet opfanges af en
fototransistor, der danner en spænding, og dermed
giver signal til PLC’en. Isolering af indgangen er med til
at reducere støj og dermed fejl (DAEnotes, u.d.).
I avivage anlægget anvendes PNP føler, hvilket
betyder, at der skal anvendes positiv logik. PNP og
NPN modtager begge et positiv og et negativ signal.
PNP sender en positiv signal retur ved aktivering, og
NPN sender en negativ signal retur (Se figur 32)
(Schneider Electric, u.d.b). Da der anvendes positiv
logik, skal minuspolen derved forbindes til common
klemme på indgangskortet.
Der anvendes dermed 3 x SM321; DI 64 X DC24V,
Sinking/Sourcing digitale indgangskort til den nye PLC-
styring (Siemens, 2013, pp. 65-71).
Valg af analog udgangskort: Analoge udgangskort skal vælges efter det allerede installerede
materiel. Avivage anlægget har en frekvensomformer og en reguleringsventil, der reguleres
Figur 31: Sinking og Sourcing indgangskort (AutomationDirect, u.d.)
Figur 32: Forskellen mellem PNP og NPN sensor (Schneider Electric, u.d.b)
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 49 | 82
analogt. Begge komponenter reguleres med en strøminterval på 4-20 mA. Det nuværende analoge
udgangskort har en opløsning på 11 bit
(FiberVisions, 1995b).
Der anvendes dermed et SM332; AO 8 x 12
bit analog udgangskort, der understøtter 4-
20 mA regulering og har 8 udgange, der
alle er isoleret fra hinanden. 12 bit er
signalets opløsning. Opløsning angiver,
hvor store intervaller, der er mellem hver værdi (Se figur 33, der dog er vist for spænding. Det
samme princip er gældende for strøm). Eksempelvis en opløsning på 12 bits betyder:
212 = 4096 [𝑖𝑛𝑡𝑒𝑟𝑣𝑎𝑙𝑙𝑒𝑟]
Et interval er derved:
20 [𝑚𝐴] − 4 [𝑚]
4096= 3,9 [𝜇𝐴]
Der er dermed en regulering på 3,9 mikroampere pr. step (Siemens, 2014, p. 13) (Siemens, 2013,
pp. 463-468).
Valg af analoge indgangskort: De analoge indgangskort vælges ligeledes ud fra de allerede
installerede komponenter. I det nuværende system anvendes indgangskort med 8 indgange i hver
deres gruppe, og med en opløsning 13 bit. Derved anvendes 2 x SM331; AI 8 x 13 bit analog
indgangskort, hvor specifikation er tættest på de det eksisterende korts specifikationer (Siemens,
2013, pp. 357-369).
Derved ser kortopsætning ud som følgende:
- 3 x digitale udgangskort af typen: SM322; DO 64 x 24V / 0,3 A Sourcing
- 3 x digitale indgangskort af typen: SM321; DI 64 X DC24V, Sinking/Sourcing
- 1 x analog udgangskort af typen: SM332; AO 8 x 12 Bit
- 2 x analoge indgangskort af typen: SM331; AI 8 x 13 bit
(Siemens, 2013)
Figur 33: Opløsning af signalet (Siemens, 2014, p. 13)
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 50 | 82
Valg af strømforsyning: Strømforsyning skal forsyne modulernes drift, men anvendes ikke til
forsyning af de tilsluttede komponenter. Modulernes strømforbrug er som følgende:
- Digitale udgangskort: Max 100 mA pr. kort (Siemens, 2013, p. 130)
- Digitale indgangskort: Max 100 mA pr. kort (Siemens, 2013, p. 68)
- Analoge udgangskort: Max 100 mA pr. kort (Siemens, 2013, p. 466)
- Analoge indgangskort: Max 90 mA pr. kort (Siemens, 2013, p. 361)
- Interface modulet: 620 mA (Siemens, 2016, p. 6)
Den samlede optaget strøm beregnes ud fra antallet af moduler.
Digitale udgangskort: 𝐼𝐷𝑂 = 3 ∗ 100 [𝑚𝐴] = 300 [𝑚𝐴]
Digitale indgangskort:𝐼𝐷𝐼 = 3 ∗ 100 [𝑚𝐴] = 300 [𝑚𝐴]
Analoge udgnagskort: 𝐼𝐴𝑂 = 100 [𝑚𝐴]
Analoge indgangskort:𝐼𝐴𝐼 = 2 ∗ 90 [𝑚𝐴] = 180 [𝑚𝐴]
Interface modulet: 𝐼𝐼𝐹𝑀 = 620 [𝑚𝐴]
Forsyning til ud- og indgangene kan forsynes fra denne strømforsyning, men grundet den samlede
belastning overstiger 10 ampere, forsynes disse fra den eksisterende forsyning. Derved hentes
forsyning af de eksisterende sikringer, anvendt til den eksisterende PLC system.
Den samlede strøm beregnes:
𝐼𝑡𝑜𝑡 = 300 [𝑚𝐴] + 300 [𝑚𝐴] + 100 [𝑚𝐴] + 180 [𝑚𝐴] + 620 [𝑚𝐴] = 1500 [𝑚𝐴] = 1,5 [𝐴]
Dermed anvendes en PS307; 2 A Strømforsyning.
Strømforsyning tilsluttes en 230V forsyning med en
forsikring på 3 ampere (Siemens, 2013, p. 33)
(Siemens, 2008, p. 79).
IM153-2 HF modullet forsynes fra
strømforsyningen med en jumper, som er
illustreret på Figur 34. De øvrige moduller forsynes
med en bus connector, der monteres mellem
modulerne (Se den røde cirkel på figur 34).
Figur 34: Montering af jumper (Siemens, 2008, p. 80)
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 51 | 82
Installering: Under opsætning af anlægget etableres en ny styretavle, hvor ET200M enheden
installeres. Tavlen placeres ved siden af den eksisterende avivage tavle. Alle ind- og udgange kan
herefter forbindes til klemmerækkerne i den nye styretavle. Forbindelserne mellem den nye og
den eksisterende tavle kan forberedes. Tilslutning af forbindelserne skal først udføres ved
igangsættelses af anlægget. Dette er for undgå eventuelle fejl, er skyld i nedlukning af anlægget,
hvilket vil få konsekvenser for driften på fabrikken.
8.4. Igangsættelses
Er styringen færdigtestet, og funktionaliteten sikret, kan igangsættelsen begyndes. Programmet
hentes ned på RO-anlæggets PLC, der forbindes med ET200M Distributed IO enheden igennem en
PROFIBUS forbindelse. Da anlægget det meste af tiden anvender tre områder, er de øvrige to
områder stoppet. Samtidig anvendes CIP-anlægget ikke konstant. Derved kan omskiftning fra det
eksisterende anlæg til det nye ske i steps, når et område eller CIP ikke er i brug.
Er et område stoppet kan komponenternes forbindelse flyttes til de nye ud- og indgangsmoduler.
Det kontrolleres at spændingen til strømforsyningen er korrekt før tilslutning til nettet. Der
kontrolleres ligeledes for korrekt spænding på sekundærsiden af strømforsyningen. Der udføres
herefter test af de digitale indgangskomponenter, om de registreres på det digitale
indgangskortet. Det illustreres ved en rød lysdiode på indgangskortet. Forbindelsen til de digitale
udgangskort kan kontrolleres ved at tvangsaktivere komponenterne. Ved tvangsaktivering skal det
sikres, at handlingen ikke har konsekvens for den øvrige drift. Efterfølgende kontrolleres de
analoge signaler, og om de giver en forventet værdi. Er alt som forventet, er anlægget klar til
opstart. Efter opstart bør området være funktionelt. PID-regulatoren kan herefter kontrolleres og
justeres hvis nødvendigt. Parametrene kan være ændret grundet parametrene er ændring i
forbindelse med den nye installation (PLC Manual, u.d.). For efterfølgende optimering af fejlfinding
og vedligeholdelse, kan der foretages ændringer i SCADA, der gør det nemmere at identificere fejl.
De programmerede fejlalarmering for ventiler og pumper i kapitel 6.1, kan implementeres, så det
fejlramte ventilnummer angives i fejlloggen. Samtidig kan der etableres stepbeskeder, der angiver
det aktuelle step et sekvens er i. Det øger brugervenligheden, men samtidig øger vedligeholdelsen
og fejlfindingen på anlægget. Ved at kunne identificere det pågældende step anlægget er fejlet i,
gør det muligt mindske det fejlramte område i programmet. Derved kan nedetiden mindskes.
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 52 | 82
9. Kildeanalyse
Igennem projektet er der anvendt forskellige former af kilder; blandt andet bøger, nettet,
dokumentation, SCADA og interviews. Kilder er behandlet kritisk, og sammenlignet med andre
kildetyper.
Interviews: Der har været anvendt en del information fra uformelle interviews. Dele af interview
med automationsingeniør Verner Carlsen er omhandlende funktioner i SCADA og programmering.
Informationen fra interviewsne blev sammenlignet med relevante manualler og guides fra
softwareleverandørerne. Interviewet med Torben Mikkelsen omhandlede i stor udstrækning
avivage og CIP-funktionens virkemåde. Oplysningerne fra interviewet blev sammenlignet med data
fra andre leverandør omkring CIP anlægget og anlæggets dokumentation.
Dokumentationen: Information indhentet fra anlæggets dokumentation er behandlet meget
kritisk. Der har været flere punkter, hvor dokumentationen ikke har stemmet overens med
programmeringen. Igennem projektet var der adgang til den nyeste version af programmet,
hvilket er programmet, der anvendes i avivage anlæggets PLC. Derfor har det været fortrukket at
anvende data fra programmet, da dette er anvendt i praksis og muligvis justeret efterfølgende.
Derfor er faste værdier anvendt i sekvensdiagrammerne, ikke altid overens med de angivet
værdier i dokumentationen omkring virkemåden.
Information fra nettet: Informationer fra nettet er behandlet med forsigtighed. En del information
fra nettet er information omkring de anvendte komponenter, samt vejledning til programmering i
PLC-softwaren. Ved anvendelse af information fra producenterne, skal det med i overvejelserne,
at de prøver at få produkterne til at fremstå bedst muligt. Da størstedelen af den indhentede
information fra producenter er manualler og vejledninger, anses det som den mest troværdige
kilde, da de har til hensigt at forbedre deres materiel, og derved mindske antallet af supporttimer.
Teorimæssig data fra nettet, der blandt andet anvendes i forbindelse med beskrivelse af styring og
regulering af anlægget, er understøttet af flere kilder, der understøtter den samme teori.
Hjemmesidens udseende og status er desuden taget i betragtning for at sikre den reliabiliteten af
kilden.
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 53 | 82
Information fra bøger: Der er anvendt en del teori fra anerkendte bøger til forklaring omkring
sekvensdiagrammer og PID-regulatorer. De fleste bøger er anvendt i undervisningen på Aarhus
Maskinmesterskole, og er ligeledes anvendt på andre skoler. Bøgerne anses derfor for værende
troværdige og pålidelige. En af de anvendte bøger er meget gammel, hvilket kan have betydet
forældet materiel. Dog er det basisteori, der er anvendt fra bogen, hvilket ikke har ændret sig
gennem årene, og stemmer samtidig overens med den tilegnede viden fra Aarhus
Maskinmesterskole.
10. Tidsplanen
For at sikre en god fordeling af arbejdsbyrden og samtidig sikre optimalt arbejde med projektet,
har der været udarbejde en tidsplan. Tidsplanen vist i figur 35 er undervejs blevet anvendt som
retningslinje igennem projektarbejdet.
Ved arbejde med tidsplanen, har det været nemmere at holde overblikket, og det har givet en
følelse af at være godt med i projektet. Tidsplanen har været vejledende, og der har været
situationer, hvor processen var længere end forventet. Der har også været situationer, hvor der
var opstået et par dages forsinkelse.
Figur 35: Gantt-Diagram over projektforløbet (Eazyproject.dk)
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 54 | 82
11. Konklusion
Efter udarbejdelse af projektet, er der udarbejdet en fremgangsmåde til udskiftning af det
nuværende PLC styring til et nyt. Udskiftningen skal foretages samtidig med drift af nuværende
anlæg. Avivage anlægget er opdelt i fem områder, hvor ikke alle områder er i drift på samme tid.
Samtidig anvendes anlæggets CIP-system ikke konstant, og er derfor stoppet i perioder.
Efter en analyse er de korrekte komponenter udvalgt, og installeres sammen med en ET200M
modul. Modulet anvendes, da det ønskes at anvende RO-anlæggets PLC styring, der er placeret i
en anden styretavle end avivage-anlægget. ET200M modullet kommunikerer med PLC’en igennem
en PROFIBUS forbindelse. Der vil i projektet blive anvendt 64 kanals digitale ind-og udgange, det
dette vil mindske antallet af nødvendige kort. Dette er nødvendigt, da den eksisterende PLC
anvender 14 kort, og ET200M modullet er begrænset til 12 kort. Analoge ind- og udgangskort er
valgt ud fra de eksisterende analoge kort.
Omskiftning mellem det nye og gamle styring foregår i steps, hvor et område af gangen forbindes
til den nye PLC styring. Før omskiftningen skal det sikres at den ny programmerede styring er
funktionelt. Dette foregår igennem en række test. Først en simpel simulationstest igennem et
virtuel SCADA system eller ved anvendelse af et simulationssoftware. Herefter kobles programmet
op med virkelige værdier, hvor værdierne fra det nuværende SCADA system hentes ind i det
virtuelt SCADA system. Når alt agere som forventet, og regulatorerne er indstillet til en optimal
regulering, kan et område forbindes. Herefter foretages kontrol af forbindelserne, samt en
finjustering af regulatorerne. Er resultatet som forventet kan næste område forbindes.
Igennem anvendelse af de i rapporten producerede sekvensdiagrammer, skabes der et visuelt
overblik, og forøger overskueligheden af programmet. Programmeres programmet med præcise
kommentar og gode navngivelser i taglister, gør den senere vedligeholdelse eller udvidelse af
programmet nemmere og mere effektivt, samt forståelsen af programmet nemmere.
I SCADA systemet kan der foretages ændringer, der gør fejlfinding og vedligeholdelsen nemmere.
Ved at opbygge stepbeskeder med visning af de aktive steps, kan operatør eller
automationsingeniøren nemmere identificere, hvor et problem opstår. Samtidig kan de
programmerede ventil- og pumpealarmer anvendes til en præcis fejlalarmering af den fejlramte
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 55 | 82
ventil. Dette minimerer fejlsøgningstiden i forhold til det tidligere program, der udelukkende
meldte en ventilfejl i et område.
11.1. Perspektivering
Projektet er udarbejdet med henblik på at skabe et overblik over det nuværende programmering.
Derved er rapporten udarbejde for at kunne anvendes som udbudsmateriale i forbindelse med
indhentning af tilbud for udførelsen af opgaven.
Der er i projektet arbejdet med udskiftning af Siemens S5 PLC til Siemens S7, da dette allerede er
installeret i nærheden. Dog kunne en udskiftning til en ny Siemens S10 være en oplagt valg. Dette
vil sikre en mere fremtidssikret løsning, og sikrer anlægget i flere år i fremtiden. Dette vil ændre
projektets omfang og investering. Dette skyldtes, at et nyt PLC system skal installeres.
Virksomheden har endnu ikke installeret en Siemens S10 PLC. Derfor skal virksomheden først lære
programmet at kende. Dog kan sekvensdiagrammerne i denne rapport anvendes, da
programmeringsprincipper stadigvæk ville være det samme.
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 56 | 82
12. Litteraturliste
12.1. Kildeliste
AutomationDirect, u.d. PLC Sinking and Sourcing Explained. [Online]
Available at: http://library.automationdirect.com/sinking-sourcing-concepts/
[Senest hentet eller vist den 02 05 2017].
Carlsen, V., Interview, 2017. Avivage programmet og programmering [Interview] (02 05 Interview,
2017).
DAEnotes, u.d. Programmable Logic Controller - PLC. [Online]
Available at: http://www.daenotes.com/electronics/industrial-electronics/PLC-programable-logic-
control
[Senest hentet eller vist den 04 05 2017].
Dansk Standard 13849-1, 2015. DS-EN ISO 13849-1:2015. København: Dansk Standard.
Dansk Standard 60204-1, 2006. DS-EN ISO 60204-1:2006. København: Dansk Standard.
Dansk Standard 60848, 2013. DS-EN ISO 60848:2013. København: Dansk Standard.
Electrical Technology, 2015. What is PID Controller & How it Works?. [Online]
Available at: http://www.electricaltechnology.org/2015/10/what-is-pid-controller-how-it-
works.html
[Senest hentet eller vist den 16 05 2017].
El-Fagets efteruddannelse, 1990. Reguleringsteknik. 5. udgave 2. oplag red. København: Th.
Thomsens bogtrykkeri/Offset.
FH Scandinox, u.d. FH Scandinox. [Online]
Available at: http://fhscandinox.com/produktgrupper/cip-anlaeg/
[Senest hentet eller vist den 11 04 2017].
FiberVisions, 1995a. Dokumentationsmappe 1. Varde: Søren Ortved.
FiberVisions, 1995b. Dokumentationsmappe 2. Varde: Søren Ortved.
FiberVisions, 1995c. Dokumentationsmappe 3. Varde: Søren Ortved.
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 57 | 82
FiberVisions, 1995d. Dokumentationsmappe 4. Varde: Søren Ortved.
FiberVisions, 2016. FiberVisions. [Online]
Available at: http://www.fibervisions.com/Repository/Files/env_2015_dk.pdf
[Senest hentet eller vist den 11 04 2017].
Heilmann, T., 2013. Logisk styring med PLC. 6. udgave red. Assens: Heilmanns Forlag.
Invensys Systems, 2002. Invensys Systems. [Online]
Available at:
http://www.investigacion.frc.utn.edu.ar/sensores/Equipamiento/Wonderware/InTouchUG.pdf
[Senest hentet eller vist den 02 05 2017].
Kerstens, H., Andreasen, S. S. & Thomsen, E. H., 2016. Projektrapporter, Aarhus: Aarhus
Maskinmesterskole.
Mikkelsen, T., Interview, 2017. Beskrivelse af avivage anlægget [Interview] (10. 05 Interview,
2017).
PLC Manual, u.d. PLC Installation & Commissioning. [Online]
Available at: http://www.plcmanual.com/plc-installation-commissioning
[Senest hentet eller vist den 23 05 2017].
Process Engineering A/S, u.d. Process Engineering A/S. [Online]
Available at: http://proeng.dk/ydelser/cip-anlaeg/
[Senest hentet eller vist den 11 04 2017].
Schneider Electric, u.d.a. Schneider Electric. [Online]
Available at: http://www2.schneider-
electric.com/resources/sites/SCHNEIDER_ELECTRIC/content/live/FAQS/228000/FA228499/ko_KR/
CH5%20Contactors.pdf
[Senest hentet eller vist den 03 5 2017].
Schneider Electric, u.d.b. What is the difference between PNP and NPN when describing 3 wire
connection of a sensor?. [Online]
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 58 | 82
Available at: http://www.schneider-electric.co.uk/en/faqs/FA142566/
[Senest hentet eller vist den 03 05 2017].
SDT, u.d. SDT.org. [Online]
Available at:
http://www.sdt.org/media/uploads/cleaning_in_place_a_guide_to_cleaning_technology_final.pdf
[Senest hentet eller vist den 15 05 2017].
SearchNetworking, u.d. Protocol. [Online]
Available at: http://searchnetworking.techtarget.com/definition/protocol
[Senest hentet eller vist den 02 05 2017].
SearchNetworking, u.d. What is a network node?. [Online]
Available at: http://searchnetworking.techtarget.com/definition/node
[Senest hentet eller vist den 28 04 2017].
Siemens, 1991. Simatic S5 S5-115U Programmable controler, s.l.: Siemens.
Siemens, 2006. Programming with STEP 7. [Online]
Available at:
https://cache.industry.siemens.com/dl/files/056/18652056/att_70829/v1/S7prv54_e.pdf
[Senest hentet eller vist den 01 05 2017].
Siemens, 2008. Siemens Simatic. [Online]
Available at:
https://cache.industry.siemens.com/dl/files/798/1142798/att_859626/v1/et200M_operating_inst
ructions_en-US_en-US.pdf
[Senest hentet eller vist den 04 28 2017].
Siemens, 2010. Siemens Ladder Logic (LAD). [Online]
Available at:
https://cache.industry.siemens.com/dl/files/822/45523822/att_82001/v1/s7kop__b.pdf
[Senest hentet eller vist den 08 05 2017].
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 59 | 82
Siemens, 2012. Simatic ET200. [Online]
Available at: http://www.automation.siemens.com/salesmaterial-
as/brochure/en/brochure_simatic-et200_en.pdf
[Senest hentet eller vist den 04 05 2017].
Siemens, 2013. S7-300 module data. [Online]
Available at:
https://support.industry.siemens.com/cs/attachments/8859629/s7300_module_data_manual_en
-US_en-US.pdf?download=true
[Senest hentet eller vist den 28 04 2017].
Siemens, 2014b. SIMATIC S7-1500 Analog value processing. [Online]
Available at:
https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=2&cad=rja&uact=8&ved=0a
hUKEwix9I3q_vPTAhXICsAKHeVLCKwQFggsMAE&url=https%3A%2F%2Fsupport.industry.siemens.c
om%2Fcs%2Fattachments%2F67989094%2Fs71500_analog_value_processing_manual_en-US_en-
US.pdf
[Senest hentet eller vist den 16 05 2017].
Siemens, 2014. Siemens Simatic S7-1500. [Online]
Available at:
https://support.industry.siemens.com/cs/attachments/67989094/s71500_analog_value_processi
ng_manual_en-US_en-US.pdf?download=true
[Senest hentet eller vist den 03 05 2017].
Siemens, 2016. Interface modules product information. [Online]
Available at:
https://cache.industry.siemens.com/dl/files/818/46387818/att_889215/v1/et200m_interface_mo
dules_product_information_en-US_en-US.pdf
[Senest hentet eller vist den 28 04 2017].
Siemens, u.d. What are the differences between German and English mnemonics?. [Online]
Available at:
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 60 | 82
https://support.industry.siemens.com/cs/attachments/7409513/mnemonik_tabelle_e.pdf
[Senest hentet eller vist den 17 05 2017].
Silhorko, u.d. Silhorko.dk. [Online]
Available at:
http://www.silhorko.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=%2FFiles%2FFiler%2FLeaflets%2F
Danish%2FE05A-40A-DK1%26nbsp%3B-%26nbsp%3BRO%26nbsp%3B-%26nbsp%3BBrochure.pdf
[Senest hentet eller vist den 27 04 2017].
Smuts, J. F., 2011. Process Control for Practitioners. s.l.:OpticControls.
Study.com, u.d. Study.com. [Online]
Available at: http://study.com/academy/lesson/what-are-synthetic-fibers-definition-types-
examples.html
[Senest hentet eller vist den 11 04 2017].
Aarhus Maskinmesterskole, 2016. [Online]
Available at: https://drive.google.com/drive/folders/0B2kyAOX6FrjLMlJFb1M0a3lZQ0E
[Senest hentet eller vist den 3 31 2017].
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 61 | 82
12.2. Figurliste
Figur 1: Princip tegning af spinproces. (FiberVisions, 2016, p. 7) ........................................................ 8
Figur 2: Udsnit af PI-diagram over område 11 (FiberVisions, 1995a) ................................................ 11
Figur 3: Udsnit af CIP-systemets PI-diagram (FiberVisions, 1995a) ................................................... 12
Figur 4: Start stop af vandtank (FiberVisions, 1995d)........................................................................ 16
Figur 5: CIP Drift med media 1 (FiberVisions, 1995d) ........................................................................ 17
Figur 6: Fyldning af tank (FiberVisions, 1995d) .................................................................................. 18
Figur 7: Analog skallering (FiberVisions a/s, 1995d) .......................................................................... 18
Figur 8: Initialliseringsfase (Eget Arkiv, 2017) .................................................................................... 19
Figur 9: Valg af sekvens (Dansk Standard 60848, 2013, p. 22) .......................................................... 20
Figur 10: Synkronisering af sekvenser (Dansk Standard 60848, 2013, p. 21) .................................... 20
Figur 11: Overlap af forbindelser (Eget arkiv, 2016) .......................................................................... 21
Figur 12: Forsinket indkoblingstimer fra Siemens (Siemens, 2010, p. 167) ...................................... 22
Figur 13: Ventilalarm (11AV01) (Eget Arkiv, 2017) ............................................................................ 23
Figur 14: Opfyldnings af tank (Eget Arkiv, 2017) (Større udgave i bilag 1.1) ..................................... 25
Figur 15: Valg af tank til fyldning (Eget Arkiv, 2017) .......................................................................... 26
Figur 17: Cirkulation af avivage til produktion 2 af 3 (Eget Arkiv, 2017) (Større udgave i bilag 1.3) . 27
Figur 16: Cirkulation af avivage til produktion 1 af 3 (Eget Arkiv, 2017) (Større udgave i bilag 1.2) . 27
Figur 18: Cirkulation af avivage til produktion 3 af 3 (Eget Arkiv, 2017) (Større udgave i bilag 1.4) . 28
Figur 19: Skiftevis anvendelse af produtkionspumperne (Eget Arkiv, 2017)..................................... 30
Figur 20: Drift af omrører (Eget Arkiv, 2017) (Større udgave i bilag 1.5) .......................................... 31
Figur 21: CIP-programmet (Eget Arkiv, 2017) (Større udgave i bilag 1.6) ......................................... 32
Figur 22: Opvarmning af lud- og varmtvandstank (Eget Arkiv, 2017) (Større udgave i bilag 1.7) ..... 33
Figur 23: Ludskyl (Media 2) (Eget Arkiv, 2017) (Større udgave i bilag 1.9) ........................................ 36
Figur 24: Tømning og/eller rengøring af fylderør (Eget Arkiv, 2017) (Større udgave i bilag 1.14) .... 38
Figur 25: Aktivering af pumpe 1 (11P01) (Eget Arkiv, 2017).............................................................. 40
Figur 26: Skallering af 4-20 mA signal (Siemens, 2013, p. 279) ......................................................... 41
Figur 27: Skalleringsblok (Siemens, 2013, p. 279) ............................................................................. 41
Figur 28: PID Regulator (Electrical Technology, 2015) ....................................................................... 42
Figur 29: Udklip af Access Name fra InTouch .................................................................................... 44
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 62 | 82
Figur 30: Sinking og Sourcing udgangskort (AutomationDirect, u.d.) ............................................... 46
Figur 31: Sinking og Sourcing indgangskort (AutomationDirect, u.d.) .............................................. 48
Figur 32: Forskellen mellem PNP og NPN sensor (Schneider Electric, u.d.b) .................................... 48
Figur 33: Opløsning af signalet (Siemens, 2014, p. 13) ...................................................................... 49
Figur 34: Montering af jumper (Siemens, 2008, p. 80) ...................................................................... 50
Figur 35: Gantt-Diagram over projektforløbet (Eazyproject.dk) ....................................................... 53
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 63 | 82
12.3. Bilagsliste
Bilag 1: Sekvensdiagrammer
- Bilag 1.1: Opfyldning af tank med avivage
- Bilag 1.2: Cirkulation af avivage til produktionen 1 af 3
- Bilag 1.3: Cirkulation af avivage til produktionen 2 af 3
- Bilag 1.4: Cirkulation af avivage til produktionen 3 af 3
- Bilag 1.5: Drift af rørværket i tank 11
- Bilag 1.6: CIP-Programmet
- Bilag 1.7: Opvarmning af lud- og varmtvandstank
- Bilag 1.8: Varmtvandsskyl (Media 1)
- Bilag 1.9: Ludskyl (Media 2)
- Bilag 1.10: Syreskyl (Media 3)
- Bilag 1.11: Sterilisationsmiddelskyl (Media 4)
- Bilag 1.12: Koldtvandsskyl (Media 5)
- Bilag 1.13: Demineraliseret vandskyl (Media 6)
- Bilag 1.14: Tømning og/eller rengøring af fylderør
- Bilag 1.15: Tømning og/eller rengøring af produktionsrør
- Bilag 1.16: Tømning og/eller rengøring af tank
Bilag 2: Ventilforklaring
Bilag 3: Interviews
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 64 | 82
13. Bilag
13.1. Bilag 1: Sekvensdiagrammer
Bilag 1.1: Opfyldning af tank med avivage
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 65 | 82
Bilag 1.2: Cirkulation af avivage til produktionen 1 af 3
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 66 | 82
Bilag 1.3: Cirkulation af avivage til produktionen 2 af 3
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 67 | 82
Bilag 1.4: Cirkulation af avivage til produktionen 3 af 3
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 68 | 82
Bilag 1.5: Drift af rørværket i tank 11
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 69 | 82
Bilag 1.6: CIP-Programmet
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 70 | 82
Bilag 1.7: Opvarmning af lud- og varmtvandstank
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 71 | 82
Bilag 1.8: Varmtvandsskyl (Media 1)
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 72 | 82
Bilag 1.9: Ludskyl (Media 2)
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 73 | 82
Bilag 1.10: Syreskyl (Media 3)
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 74 | 82
Bilag 1.11: Sterilisationsmiddelskyl (Media 4)
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 75 | 82
Bilag 1.12: Koldtvandsskyl (Media 5)
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 76 | 82
Bilag 1.13: Demineraliseret vandskyl (Media 6)
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 77 | 82
Bilag 1.14: Tømning og/eller rengøring af fylderør
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 78 | 82
Bilag 1.15: Tømning og/eller rengøring af produktionsrør
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 79 | 82
Bilag 1.16: Tømning og/eller rengøring af tank
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 80 | 82
13.2. Bilag 2: Ventilforklaring
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 81 | 82
Aarhus Maskinmesterskole FiberVisions a/s
Avivage anlæg Styring og regulering af avivage-anlægget
Claus Hansen (A14055) 05-06-2017
S i d e 82 | 82
13.3. Bilag 3: Interviews
Verner Carlsen
Hvordan er styringen opbygget? Styringen er opbygget ved brug af en såkaldt pegepind, samt at udgangene aktiveres ved ændring af bits i datablokkene. Det er forvirrende og en opbygning med aktivering af mærker igennem sekvensdiagrammer ønskes opbygget. Hvordan skal styringen styres? Der er i øjeblikket installeret en Siemens S7 PLC til styring af RO-anlægget. Det foretrækkes at anvende denne PLC til styring. Dette foregår ved at der installeres en node i den nuværende avivage anlæg, hvorefter der oprettes en forbindelse mellem enhederne. Skal der foretages ændringer på anlægget? Anlægget skal forsætte som hidtil. Der skal derved ikke ændres på ventiler og pumper mm.
Torben Mikkelsen
Beskrivelse af avivage-anlægget: Det cirkuleres avivage mellem alle tappestationerne i både stræk og spind. Hvert område har ført et frem- og returløbsrørsystem ført rundt mellem alle linjerne. Ved tappestationerne blandes avivage med vand.
Beskrivelse af CIP: CIP kører efter en valgt opskrift i SCADA. Varmtvandsskyl laver en grov rensning, lydskyl
fjerner proteinlaget, syreskyl fjerner salter, sterilisationsmiddel renser rørene for baktier, koldt vand anvendes til almindelig rensning og demineraliseret vand anvendes til at sikre, at ingen baktier er i rørene efterfølgende.