August 2014

www.roklubben-aegir.dkSøsportsvej 4, 9000 Aalborg

№ 04Årgang 68

August 2014

Medlemsblad for

læs omAalborg Regatta

og Royalt besøg

Side 2

Bestyrelsen:

Redaktionen:Redaktør: Niels Chr. Pedersen, Niels Ebbesens Gade 18, 2. th., 9000 Aalborg. Tlf: 30 11 45 62.Medarbejdere: Hanne Petersen, Heidi Gjesing Andersen, Mette Dencker og Claus Pedersen

E-mail: [email protected]

•••

•••

Kontingent 2014Medlemmerne skal selv tilmelde sig klubben via hjemmesiden, og betaling sker med betalingskort. Når man er oprettet, trækkes kontingent fremover automatisk indtil det afmeldes.

Satser for 2014:Seniorer 165,- pr. månedSeniorer med mere end 10 års anciennitet 980,- pr. årSeniorer hvor samlevende også er medlem af klubben 125,- pr. månedStuderende der er optaget på en SU-berettiget uddannelse 125,- pr. månedUngdomsroere (under 18 år) 85,- pr. månedPassivt medlemskab 300,- pr. årMedlemskab af støtteforeningen 100,- pr. årDepositum for nøgle (betales til klubbens konto) 200,-

Klubbens konto i Spar Nord: 9366 4567722053

Indlæg tIl Bladet:Indlæg til robladet skal e-mailes til redaktionen. Illustrationer og billeder til indlæg vedlægges i separate billedfiler, tak. Indlæg skal være forsynet med forfat-terens navn og ronummer. Det understreges, at indlæg og holdninger trykt i bladet ikke nødvendigvis afspejler Roklubben Ægirs officielle holdning.

FormandKarsten PedersenBoulevarden 29, st.9000 AalborgTlf. 29 82 04 56Vagt: Mandag i lige [email protected]

KassererKirsten Aagaard ChristensenBeatesmindevej 16 1 tv9210 Aalborg SØTlf. 41 42 42 76Vagt: [email protected]

SekretærVivi NielsenBlegkilde Allé 20 st. th9000 AalborgTlf. 40 33 63 03Vagt: [email protected]

Kaproningsudvalgs formandOlav KnudsenTornerosevej 3,9400 NørresundbyTlf. 98190695 / 2259182Vagt: Onsdag lige [email protected]

UngdomsudvalgsformandMichael KnudsenSkolevej 32 9400 NørresundbyTlf.98191459/ 25 57 73 86Vagt: Onsdag i ulige [email protected]

MaterialeudvalgsformandCasper Juul-GregersenHenning Smiths vej 15 39000 AalborgTlf : 22 44 17 24 Vagt: Mandag i ulige [email protected]

Husudvalgsformand

Ledig p.t.Noget for dig?

–Kontakt formanden

instruktionsudvalgsformand



Motions og turudvalgs formand



træningsudvalgsformand



indlæg til næste roblad

Deadline: 17. sept. 2014

Side 3

Formandenhar ordet…Når pLAdSeN For eNdeN AF KLUbHUSet er fyldt med cykler, bådhallen næsten ryddet for materiel og begge trailere er ude på op gave til regatta og langtur er det et godt tegn på, at der er aktivitet i klubben.

Og aktivitet har der været masser af i denne sæson. Det er lige før at systemet på rocomputeren skal gennemgå en større om-strukturering, så der bliver plads til et ekstra ciffer i kilometerstatistikken.

renovering af stueeta-gen i klubhuset.Det går fremad med renoveringen, og nu mangler der stort set kun at blive malet i for-gangen, omklædningsrummene m.m. Det nye husudvalg har gjort et stort stykke arbejde for at forbedre lokalerne.

Der har hele vejen i processen været et fortrinligt samarbejde med Aalborg Kom-mune. Med hensyn til renovering af toiletter

og baderum i stueetagen skal der laves en an-søgning til det såkaldte prioriteringskatalog, og forhåbentlig kan det lykkes at få det lavet i 2015 så vi får nogle faciliteter som vi kan være stolte over at vise frem.

roskoler På årets 2 roskoler har der været i alt 57 delt-agere og mange af dem har valgt at melde sig ind i klubben.Efter roskolerne har der været flere henven-delser om medlemsskab, så jeg regner med at vi får lavet en opfølgende roskole efter sommerferien.

Aalborg regatta – 18. – 22. juniRegattaen i år var en stor succes. Et kraftigt regnvejr lørdag formiddag kan ikke ødelægge billedet af en god weekend på havnefront-en. Der har været stor fokus på 8’er-løbene der blev afviklet fredag eftermiddag, og

Side 4

denne begivenhed har på bedste vis været med til at promovere rosporten i Aalborg. En stor tak til vores samarbejdspartnere – University College Nordjylland, Aalborg Events, Marinehjemmeværnet, Nørresundby Sportsdykkerklub samt de øvrige klubber på Søsportsvej. Også tak til trænerne i klubben som har ydet en kæmpe indsats med at træne mandskaberne.

Samarbejde på SøsportsvejDer er et rigtig godt samarbejde mellem klubberne på Søsportsvej. Eksempelvis har vi lånt materiel hos Aalborg Roklub til større ar-rangementer, og vi har fået en ekspreslever-ance af sko til 8’eren fra Wintech

via medlemmer fra AR der var til regatta i Ratzeburg. Der blev også afholdt fælles Sct. Hans arrangement for alle klubberne samt Søspejderne på pladsen ved siden af klubben.

På grund af en kommunikationsbrist i en oversigt over Sct. Hans arrangementer i Nordjyske kom der mange mennesker ned i klubben, som troede, at der var fadøl og gra-tis pølser til børnene. Som I ved var det ikke tilfældet, så det laver vi om på til næste år.

MaterielMed megen aktivitet kan det ikke undgås at der sker slitage på materiellet. Derfor er der løbende vedligeholdelse af bådparken, og der blev med stor succes afholdt værkstedsaften d. 30. juni.

Sker der skader, som ikke umiddelbart kan udbedres, når man kommer i land, noteres det i skadesbogen der ligger ved siden af computeren i bådhallen. Så tager materi-aleudvalget sig af det.

Vi er i den heldige situation at Ole Gam-melmark hjælper med renovering af både. Hans store viden om materialer og hans håndværksmæssige kunnen er uundværlig. Et eksempel er at han, med Storm P-agtig snilde – en kogeplade, en vandkedel, et styk-ke cykelslange, en plasticpose, et rør, og lidt strips konstruerede en dampovn til at forme

nøje udvalgt asketræ, så det endte med at blive til de fineste nye svøb til Skidbladner. Båden er nu så god som ny efter at den blev skadet ved første roskole. Tak for det.

FirmaarrangementerDer har indtil nu været afholdt 2 firmaar-rangementer for henholdsvis Wrist og Nordbo. Næste større arrangement er Fredag d. 22. august hvor Wärtsilä kommer på besøg. Her forventes der at komme 60 gæster hvoraf ca. halvdelen skal en tur på vandet. Bokseren Torben Keller kommer og holder foredrag for gæsterne, og for dem der ikke skal ro bliver der lavet andre aktiviteter.

Arrangementerne skræddersyes efter de ønsker som firmaerne har, og kan f.eks. bestå af en tur på vandet med efterfølgende spisning i klubben. Hvis dit firma kunne tænke sig at lave et arrangement, så kontakt under-tegnede for at høre om mulighederne.

KaproningKaproningsafdelingen er også kommet godt fra start i år. Der var gode resultater ved Sorø Regatta i weekenden d. 5. og 6. juli. Adrian Johansen vandt i singlesculler på 500 m, An-ders Visby og Christian Nedergaard fik en 3. plads. Ann Sofie Søndergaard og Anne Nissen fik en 3. plads på 2000 m og Anne Nissen vandt 2000 m for seniorer.

Vi forventer at have deltagere med ved de øvrige regattaer i resten af sæsonen – Hols-tebro, Aarhus Open, DM i Brabrand og også Copenhagen Harbour Race i oktober.

SikkerhedSikkerhed har stor fokus indenfor rosport, og jeg har samlet en oversigt over generelle forhold som også er trykt i bladet. Vi arbejder i øjeblikket på at lave et sikkerhedskursus i samarbejde med de andre klubber.

Apropos sikkerhed findes der hjertestarter i Aalborg Roklub (Indendørs), udenfor Aal-borg Dame Roklub samt i Vestre bådehavn.

Side 5

ÆgiråndenMedlemmerne er klubbens største aktiv og der ydes et stort og engageret frivilligt arbejde for at få tingene til at fungere. Jeg har fået mange positive henvendelser fra nye medlemmer der føler sig velkomne og med det samme kommer med i fællesskabet og det sociale sammenhold.

Det er efter min mening det bedste eksem-pel på ”Ægirånden”.

At Ægir er et godt sted at være blev bekræftet til fødselsdagsfesten, hvor der var 2 medlemmer med 10 års medlemskab – 1 med 25 år og 1 med 50 år.

I bestyrelsen bestræber vi os på at gøre betingelserne for medlemmerne så optimale som muligt, både med hensyn til materiel og faciliteter. Der er mange ønsker, og vi ville gerne opfylde dem alle, men det er desværre

ikke altid muligt på grund af de økonomiske ressourcer vi har til rådighed.

Alt hvad vi foretager os er båret af frivillig indsats og jeg vil afslutte indlægget med en omskrivning af et citat fra en kendt ameri-kaner:

Kære medlemmer,Spørg ikke hvad din roklub kan gøre for digMen spørg hvad du kan gøre for din roklub

God sommer,

Karsten Pedersen, Formand

Velfungerende "Storm-P-løsning" af dampovn

Data Discount A/SBoulevarden 16 . 9000 Aalborg . Telefon 7026 6999

www.datadiscount.dk

14

blad december 2013_Layout 1 09/01/14 10.58 Side 14

Data Discount A/SBoulevarden 16 . 9000 Aalborg . Telefon 7026 6999

www.datadiscount.dk

14


Side 7

ForVeNtNiNgerNe VAr Høje, og humøret var højt da 32 roskole-elever mødte op i roklubben den sidste lørdag i maj. Jeg var en af dem. Jeg havde gået med lysten til at starte længe, og nu var dagen endelig kommet. Så kommer spørgsmålet så, om weekenden virkelig kunne leve op til alle de høje forventninger.

Det første vi møder er en flok virkelig enga-gerede instruktører, og det tegner derfor rig-tig godt. Der er ingen tid at spilde, og vi bliver strakt sat i gang med ergometertræning, og en lektion i bassin, for at få teknikken og kommadorerne på plads. Så sidder man lidt og tænker: “Ja, ja, det er da meget godt med alt det der teknik-snak, men skal vi ikke snart ud i en båd? Det er jo ligesom det, det hele handler om.” Og minsandten om ikke det var det næste på programmet. I starten var det hele lidt indviklet, og der var meget, der skulle huskes på, men som de siger, så er al

begyndelse svær. Det blev bedre og bedre, som weekenden skred frem, og dette kan kun tilegnes de fantastiske instruktører.

Så kommer vi til forplejningen. Hjemmefra havde man måske lidt tænkt, at vi bare blev spist af med en tør sandwich, og lidt småk-ager til kaffen. Tværtimod, der var intet at sætte en finger på. Madpandekager, kød og katofler, hjemmebagt kage, pitabrød, og jeg skal komme efter dig. Det kan man bestemt ikke klage over.

Som konklusion på det hele, kan jeg kun sige at roskolen mere end levede op til de høje forventninger. Og på trods af vabler, og ondt i muskler man slet ikke vidste man havde, så er det eneste jeg fortryder, at jeg ikke er startet noget før. Så sidder I nok og tænker, om det så ender med en indmeldelse, og det tror jeg nok det gør.

Anna, 25, Kanin

En beretning fra Roskole 2

---------------------------------- Bådens navn ---------------------------------- Mange af Ægirs både har navne, som stammer fra den nordiske mytologi. Men måske er

din viden om de gamle guder efterhånden blevet lidt rusten? Robladet forsøger i de kom-mende numre at gøre dig lidt klogere på mytologiens – og robådenes – navne.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

• Limgrim •Svinet, der trynede Limfjorden frem

Der var engang en jættekone, som fødte et underligt væsen af en søn. Han var både grim og hæslig - og lignede en gris. Men jætterne kunne bedre lide stygge end smukke børn, så moren var godt tilfreds. Sønnen fik navnet Limgrim og voksede og voksede. Til sidst ragede hans børster op over trækronerne.

Limgrim gik hele dagen og rodede

i jorden. Til sidst var trynen trængt så dybt ned, at havet trængte ind i landet og dannede en lang fjord – kendt som ”Limgrims Fjord”. Senere fik den navnet ”Limfjorden”…

Kilde: Nils Hartmanns , ”På tur med Dan-markshistorien”.

Skrevet af Heidi Gjesing Andersen (10036)

Side 8

Kanintur til Hesteskoen lørdag d. 28. juni

Vi mødtes i klubben, hvor vi gjort klar til turen i solskin og rolig vejr, selvom vejrudsigten ikke var den bedste.Instruktioner om hvordan man pakker bådene blev genopfrisket.Så var det med at finde takten og det gik meget godt ved fælles hjælp og god vilje.Turen foregik stille og rolig og med godt humør, og vi der ikke havde roet så langt før, kunne se en anden side af fjorden.Vi ankom til Hesteskoen, hvor vi drak kaffe og nød de medbragte rundstykker og kager (som sædvanlig flere forskellige slags) i skønt naturomgivelser.Dejlig sted med shelters, hvor vi blev nødt til

at foretrække, da det begyndte at regne lidt for meget til at være ude.Det er utrolig hvor mange man kan proppe ind i sådan et shelter.Da vi var færdig med at nyde de dejlige hjembagte kager, kunne vi ro hjemad igen, heldigvis i tør vejr.På vej hjemme havde vi fornøjelsen at se en lille sæl stak sit sødt hovedet op af vandet. Hyggeligt syn.Allan tog et fantastisk billede ved Hes-teskoen, som taler for sig selv.En rigtig god tur, som sagtens kan tåle en gentagelse.

Side 9

UCN 8'er holdetDet hele startede med en ide om at prøve noget nyt. Behovet udviklede sig sidenhen til en tilmelding til regattaprojektet og herfra mange timers træning, sved og ikke mindst vabler. Vejen hertil har været utrolig spændende og krævende for både krop og sjæl - netop foreningen af disse sammenholdt med det teamwork, det kræver at ro en otter, må siges at være og stadig er den største udfordring. Det er imponerende, hvilken mængde af ener-gi og tid, der er brugt på projektet.

Man kan kun være dybt taknemmelig for den fantastiske indsats UCN, Ægir og i særde-leshed Kia, Sara og Nanna har lagt i projektet for at give os uprøvede roere en absolut ubeskrivelig oplevelse. Det er en fornøjelse, at komme i klubben og mærke dens bredde og sammenhold, og man kan kun se frem til at tilbringe endnu flere timer i skønne omgiv-elser og godt selskab.

Jeanne Holm

Side 10

INFORMATION OM SIKKERHEDKlubbens bestyrelse har det overordnede ansvar – såkaldt rederansvar – for at roning foregår på sikker og forsvarlig måde. I praksis er dette ansvar til daglig uddelegeret til styrmændene.

Sker der alvorlige uheld såsom kæntring, mand over bord, påsejling eller kollision skal bestyrelsen underrettes hurtigst muligt efter hændelsen. Der kan være behov for at analysere uheldet for at fore-bygge at det sker igen, og der kan også være behov for at man får talt med andre om hændelsen.

Nedenfor er der nogle få retningslinjer som skal følges :

Før turen :Styrmanden skal :• Sikre at materiel er checket og

mandskabet er i stand til at gennem-føre den planlagte tur

• Sikre at det nødvendige sikkerhedsud-styr er med om bord

• Undersøge vejrforhold• Turen skal oprettes på ro computeren

med den korrekte destination

Under turen :De fleste uheld sker under bytning, så sørg altid for at bytning sker på betryggende måde.Er der dårlige vejrforhold bør bytning foregå med åren på vandet så man har bedre stabilitet.Ændres vejrforhold undervejs – eks tåge eller torden skal man straks søge land.Sker der uheld så følg disse råd (fra styrr-mandskusus i DFfR) :

Bliv ved båden. • Båd og mandskab er nemmere at få øje

på samlet end hver for sig • Robåden kan bruges som redningsplan-

ke • Kan båden vendes og er bølgerne ikke

for høje, kan den tømmes for vand, og man kan ro ind.

• Pålandsvind eller strøm fører båd og mandskab mod land

• Ukendskab til området gør svømning for farlig

• Mørket er ved at falde på - det bliver svært at orientere sig

• En eller flere redningsveste er forsvun-det

Hav altid en mobiltelefon med så der kan foretages alarm – ring 112 og forklar at der er tale om en søulykke.

efter turen :Styrmanden skal :• Afslutte turen på computeren i bådhal-

len• Sørge for at eventuelle skader på mate-

riel bliver repareret. Er det ikke muligt at reparere en skade skal det noteres i skadesbogen der ligger ved comput-eren.

Side 11

Roning af en anden verden – ét benet roning i Burma

På Inle søen i Burma har de en helt særlig ro-teknik. Anders og jeg oplevede den fra en motoriseret langbåd, da vi i februar 2014 nød det fantastisk land.

Søen ligger 900 meter over havet og er om-kring 22 km lang og 11 km bred. Så der er god plads at boltre sig på.

Vi havde ikke sejlet længe, før vi så de første traditionelle fiskere. De står på ét ben helt ude på spidsen af deres lange smalle både. De har så det andet ben viklet rundt om en åre, som de ror med. På den måde har de begge hænder fri til enten at kaste deres fiskenet eller en slags ruse. Idéen er selvfølgelig smart, men det er godt nok

imponerende, hvordan de kan gøre det. De, som fisker med net, bruger også årerne til at slå på vandet med, så de skræmmer fiskene ind i nettet.

Andre var ude for at samle tang til de flydende haver. Der var godt læs på nogle af bådene, som så ud til at være ved at synke. I haverne dyrker de blandt andet tomater, agurker og blomkål. Haverne er "tøjret" med lange bambuspinde, så de ikke driver væk. Man kan ikke gå på dem, men de bruger nogle små både til at ro ind mellem afgrøderne.


Side 12

Sankt Hans Talen 2014 – Jakob Axel Nielsen

Dejligt ikke at skulle tale som politikker til alle de mange trakasserier, der er for tiden. Der er ellers nok at tale om:• Klarer Lars Løkke den?• Bliver Kristian Jensen formand for Ven-

stre?• Får Helle Thorning top job i EU?• Bliver Mette Frederiksen statsminister

inden jul?• Udskriver hun så valg for at ”slå” lars

Løkke?

Det er mange spændende ting, men nu er jeg ikke længere politikker, så jeg har glædet mig til at holde en - for mig - helt anderledes Sankt Hans tale, end det jeg gjorde tidligere. Så tak for indbydelsen.

Storm P. sagde engang, at hvis folk er glade, er det deres egen skyld - for der er nok at være ked af!

Nu kommer den lyse tid. Nu kommer som-meren! Der er jo en ganske særlig stemning på denne aften, især når der er lune og varme i luften. I aften vil jeg prøve at sige lidt om Sankt Hans, sådan som vi fejrer det i dag. Og hvad kan vi egentlig bruge sådan en fest til?

Der er nogle bestemte ting, vi skal lægge mærke til. Der er nogle traditioner på sådan en aften. Det er en fest for alle. Her samles både store og små, gamle og unge - ja, alle der har lyst til at være med. Og der kræves ingenting for, at man kan være med.Dernæst er det en fest, der foregår i naturen. Ude i den friske natur, hvor der er højt til

Side 13

loftet! Meget højt. Og det er vist den eneste fest, vi har, hvor det hele foregår udendørs. Også selvom det regner - for det kan ikke hol-des indendørs. Så vil man nok få problemer med brandmyndighederne!

Der kan ofte købes noget mad, og man kan få en tår sodavand eller øl. Og det er jo ikke så underligt - for mad og drikker hører med til en god fest. Måske er der sang og musik også. Der er næsten også altid en, der holder tale. En båltale, som det hedder, fordi den holdes inden bålet tændes - inden gløder og ild farver den lyse aftenhimmel. Og så hører det med til Sankt Hans, at der midt i det hele er gjort klar til et bål. Og øverst skulle der gerne sidder en heks! Og den skal vi af med! Festen er ikke forbi - før heksen er brændt af…

Sankt Hans - det er altså noget med bål, hekse, natur, fællesskab og fest på tværs af alder og køn. Egentlig er Sankt Hans en meget primitiv fest, hvis vi sammenligner den med andre fester, vi holder. Og vi er jo da ellers ikke primitive! Vi har da både lys og varme og rindende vand og opvaskemaskine. Hvorfor samles vi så herude i naturen til en primi-fest? Måske er der stadig en rest af ur-mennesket tilbage i os? Der må jo være noget, der tiltrækker os. Og mon ikke det netop er bålet? Det er jo også aftenens højdepunkt.

Bålet. Flammerne. Gløderne. Det er det, vi samles om. Kigger på. Og det er ligesom, ilden skaber ro og tryghed …og driver mørket væk. Men bålet er jo også farligt - for ild er noget, man skal passe på. Og det, som både er trygt og farligt på én gang, det fasci-nerer os. Det tiltrækker og drager.Sankt Hans og hekse. Det hører sammen. Men jeg ved vist ikke så meget om hekse. For de er altid afbilledet som kvinder! Underligt nok! Mærkeligt. Det må være en fejl - når man tænker på, hvordan mænd kan være! Eller også er det fordi, alle malere før i tiden var mænd.

Jeg tror, hekse er mange ting. Jeg tror, der findes både gode og onde hekse. Og når det er Sankt Hans, så er det de onde hekse, vi taler om. Sådan har det altid været. Heksen på bålet er et billede på det onde.

Det er ondskaben selv, vi brænder af. Det er den, vi gerne vil af med. Men hvad er det onde? Ja, det kan være så meget. Det kan være splittelse mellem mennesker. Opsli-dende ufred. Det kan være sladder, når man siger noget ondt om andre mennesker bag deres ryg. Det onde er også, når vi tænker mest på os selv og glemmer fællesskabet. Når vi fx ikke skaber plads til de allersvageste i vores samfund.

Eller når ”moderne” politikkere taler om hi-nanden - og ikke med hinanden - på en måde, der kun skaber lede ved vores folkestyre. Jeg tror, de fleste ud fra den seneste måneds begivenheder ved, hvad jeg tænker på, når jeg påstår, at det ikke nødvendigvis er landets ve og vel, der er i politikkernes højsæde!

Når vi ser heksen futte af på bålet, så skal det minde os om, at det gode liv er noget, der kan blomstre, når vi i fællesskab gør noget for at holde det onde nede. Det må vi stå sammen om. For et samfund, hvor det onde ikke hold-es nede, vil blive et rodløst, og koldt samfund at leve i. ”Mod ufredens ånd vil vi bålet tænde”, syn-ger vi i visen.

Og så vil jeg også sige, at Sankt Hans er sådan en lys, positiv og glad aften. Midsommer. Det er skønt. De lange, lyse nætter, hvor nat og morgen næsten flyder sammen. Fuglesang og sollys kappes om at varsle den nye dag. Og så er det ferietid. Sankt Hans er bestemt også en fest for sommeren. Jamen - behøver man da at fejre sådan noget? Det kommer jo alligevel! Solen gør, som den vil. Naturen gør, som den vil – uanset, hvad vi finder på. Er det ikke lige

Side 14

meget? Men tænk, hvis vi sagde sådan om alt her i livet. Tænk, om vi sagde, at vi da ikke behøver at fejre noget som helst - for det sker alligevel! Vi behøver aldrig at synge morgen-sang, for solen står jo op alligevel. Eller fejre fødselsdag, for han eller hun bliver jo alligevel et år ældre. Og sådan kunne vi blive ved med alt, det vi fester for. Jul, påske og pinse. Bryl-lupper og sølvbryllupper. Og alle de eksamin-er, som mange har fået overstået i denne tid. Behøver vi disse traditioner?Gad vide, hvad der ville ske med os men-nesker, hvis vi fjernede festerne og tradi-tionerne fra vores liv? Jeg kan forestille mig, at det hele ville blive underligt trist. Kedeligt og tomt. En trummerum, hvor vi mere og mere glemmer hinanden. Eller i hvert fald glemmer at lægge mærke til hinanden. Festerne kan vi ikke undvære. Sådan har det været i menneskers historie altid. Over hele kloden. De fester, vi holder, er med til at få os ud af hverdagens grå rutiner for en stund. Vi oplever noget andet. Vi er sammen med nogle mennesker, som vi på en eller anden måde hænger sammen med. Familie, venner, naboer, bekendte - eller dem man bor i kvarter sammen med. Og når festen er forbi, så skulle det helst styrke os til hverdagens liv. Give os ny energi.

Så når man går til Sankt Hans fest, så er man også med til at styrke fællesskabet. Så er man med til at styrke sammenholdet og den samhørighed, der gerne skulle være mellem os. For i et fællesskab er mennesket stærkere end, hvis det står alene. Og det er noget af det, enhver fest skal minde os om - også en midsommeraften som denne.

Vi er skabt til fællesskab. Det er sundere for os at være positive. Og hjælpe hinanden med at finde de lyse vinkler. Brokkerier gør jo ikke nogen positiv forskel i vores liv. Tværtimod. De har det med at snige sig ind i væremåden og sproget, så man ender som en omvan-drende klagesang. De sure opstød forandrer

jo intet. De tænder ikke lys for nogen. Og giver ikke livsmod og håb. Derfor skal vi engang imellem sige til hinanden: ”Kom, lad os glæde os!”. For verden er bedre end sit rygte. Verden er ikke kun de negative billeder og de onde hændelser. Heldigvis. Så var det jo ikke til at holde ud at leve… Og hvis man skal brænde for noget, der kan forandre verden mod til bedre, så er det godheden og den livsbekræftende glæde, vi skal satse på. Det er brændstof, der kan drive os frem mod nye horisonter. Og tænde lys på mørke dage. Der sker jo så meget, som kan true vores livsmod og lamme vores livslyst. Derfor må vi står sammen om at bevare troen på det gode. Og ganske enkelt holde liv i glæden ved at være til. Der sker jo masser af små livsbekræftende ting i det daglige. Hvis vi tager de rigtige briller på, så vrimler det med små livstegn i hverdagen, som Dan Turell engang skrev om i et digt. Han nævner:

”Morgenkyssene. Posten. Kaffelugten. Turen til købmanden. Bussen, der skramler uden for på gaden. Fuglene, der pipper. Den obligatoriske barbermaskine. Breve, der skal skrives. Opvasken. Huslejeforhøjelser. Jeg holder af hverdagen.Ikke i modsætning til fest og farver. Fint nok med fester! Al plads for euforien! Lad de tusinde perler boble! Men hvilken lykke så bagefter at lægge sig i hvilens og hverdagens seng til den kendte og alligevel ikke så kendte samme udsigt. Jeg holder af hverdagen. Jeg er vild med den. Hold da helt ferie, hvor jeg holder af hverdagen. Jeg holder stinkende meget af hverdage.”

Tak for ordet og god Sankt Hans!

Fotos fra Skt. Hans aften →


Side 16

Sarah VintherRonummer: 13041

1– Hvorfor startede du med at ro – og hvorfor valgte du Ægir?Sidste år blev der på min skole reklameret for Aalborg Regatta, om at to otterbåde skulle dyste mod hinanden. Jeg vidste intet om roning, og tænkte at det kunne være en god og sjov udfordring, da jeg nu ikke længere dyrker springgymnastik og cheerleading. Eftersom Regattaen var ovre, begyndte jeg at savne roning. Jeg kontaktede Kia Bager, som trænede os i otteren, og spurgte hende, om hun ville være behjælpelig med at melde mig ind i klubben. Jeg valgte selvfølgelig Ægir roklub, fordi jeg følte mig velkommen og kunne godt lide den måde Kia Bager trænede os på.

2– Fortæl om din største oplevelse i forbind-else med roning Nu har jeg jo kun roet siden 2013, men den største oplevelse indtil nu, var helt klar DM i Bagsværd, Oktober 2013, sammen med Kia Bager i dobbelt sculler. Jeg har deltaget til DM i springymnastik og cheerleading mange gange, men dette her var noget helt anderledes, end hvad jeg har været vant til. Omgivelserne var en fornøjelse, og for første gang har jeg ikke skulle være pæn i tøjet eller på håret, før jeg skulle konkurrere :)

3 – Hvis du var bestyrelsesformand for en dag, hvilke initiativer ville du så sætte i gang?Uh, det er et svært spørgsmål, nu hvor jeg ikke har været i klubben så længe, så jeg ved ikke hvilke tidligere tiltag der er blevet sat i værk. Men noget som jeg kan relatere til, er at jeg oplever en væsentlig forskel på hvem man er og hvad man gerne vil ro. Hvis jeg var bestyrelsesformand, ville jeg helt klart give klubbens medlemmer lov til at ro hvad de gerne vil ro, om det så er outriggere eller indriggere, samt bruge de både, som klubben sidder inde med. Der er ingen tvivl om, at medlemmerne har et ansvar over for bådene, men det er da synd at så flotte både bliver overset og skal samle støv i stedet.

4– Hvad beskæftiger du dig med i din fritid?Jeg læser til folkeskolelærer og er færdig

“Vi går ikke til roning - vi er roere. Roning er en livsstil. Roning er velvære, naturoplevelser, frihed og fælles-skab...” Sådan starter beskrivelsen af Ægirånden på roklubbens hjemmeside. Formålet med Stafetten er at øge dit kendskab til Ægirånden, klubben og din rokammerater. Stafetten vil på skift blive besvaret af klubbens medlemmer.

ÆGIR-

stafetten

Side 17

sommeren 2014. Ud over dette, hjælper jeg som assisterende træner til det nye otterpro-jekt i Ægir, sammen med Kia Bager og Nanna Lybæk. Vi har et helt fantastisk sammenhold, både drenge og piger, og det er en rigtig fornuftig måde at samle nye roere på, skabe et solidt fællesskab i klubben og åbne deres øjne for en ny sportsgren. Ydermere arbejder jeg som receptionist og cirkeltræningsin-struktør i Fitness World.

5 – Fortæl om dit livs største oplevelseDen er svær. Jeg har haft rigtig mange fantas-tiske oplevelser både med familie, venner og sporten. Men hvis jeg skal udpege én, så må det være VM i Florida, Orlando med landshol-det i cheerleading foråret 2011. Det var en kæmpe oplevelse!

6 – Hvor går din næste ferie hen og hvorfor ?Min næste ferie går til Malaga i en uge, sam-men med min kæreste. Ud over det, sparer vi begge penge sammen, til at rejse til Aus-tralien i en månedstid, for at opleve noget af landet, samt besøge min veninde og hendes kæreste, som er bosat i Sydney.

7- Hvilket job har du og hvad laver du egentlig?Lige nu søger jeg som en gal, på fuldtidstill-inger som folkeskolelærer på diverse skoler i Aalborg om omegn.

8 – Hvilken bog ligger på dit natbord netop nu ?Haha. Ingen! Og hvis der gør, så hedder den ”Fordi du SKAL” af Lise Egholm. Kort sagt en bog til folkeskolelærere om at stille krav til eleverne.

9 – Hvilken sang, bog, film eller digt har rørt dig og fik dig til at reflektereKan ikke nævne én specifik, men mange sange og film har rørt mig. Er god til at stoppe op og reflektere over mit liv og hvad jeg gerne vil med det.

10 – Når du prøver at hverve dine naboer, kassedamen i Netto, kolleger venner og familie hvordan sælger du så roning og hvad frem-hæver du som noget særligt ved vores klub ?Jeg taler altid godt om roning, ligegyldig hvilken sammenhæng det er i. Jeg er jo startet til roning fordi jeg synes det er sjovt og hårdt, men også fordi jeg bliver udfordret både fysisk og psykisk! Jeg sælger vel altid omgivelserne først – dejligt vand, solopgang, solnedgang og sæler som kigger op en gang imellem. Dejligt at sidde i en robåd og netop reflektere over mange ting! Jeg fremhæver for så vidt klubbens fine medlemmer, men også gode faciliteter der er i klubben, som kaffe og boller om aftenen, samt gratis svømning om vinteren. Det er de ting som jeg har benyttet mig af, og som jeg er glad for.

11– Hvad er Ægir ånden efter din mening ?Godt fællesskab og gode mennesker!

12 – Hvem skal besvare Stafetten næste gang og hvorforJa se, det er svært, nu hvor jeg ikke kender så mange af medlemmerne igen. Og dem jeg kender, har sikkert haft stafetten en gang før. Men jeg vælger at give den til ida dsane Andersen, fordi hun har taget rigtig godt imod mig, da jeg startede i Ægir. Hun er en sød og sjov pige, som har noget godt på hjertet!

Side 18

Tur til Birkelse Hovedgaard

På mange måder var onsdag den 18. juni en meget royal dag. Dannebrog ankom til Aal-borg Havnefront kl. 10 og ombord var Dron-ningen og prinsgemalen. Det var en pragtfuld sommerdag og mange af byens borgere var mødt op - både til lands og til vands - for at byde parret velkommen.

Et næsten royalt besøg blev det også til for de små 20 Ægir medlemmer som samme aften deltog i turen til Birkelse Hovedgaard. Turen var arrangeret af Dorte Rothmann, som forinden havde taget kontakt til Jørgen Skeel, som ejer stedet. Dorte havde spurgt til en rundvisning på gården, da mange af os jo har roet forbi, uden reelt at vide, hvad der gemmer sig bag de flotte bygninger.

Og når jeg skriver, at det næsten var et roy-alt besøg - ja, så var det fordi rundvisningen foregik i hovedbygningen, hvor parret selv bor - og ikke i de omkringliggende bygninger, som alle vist havde troet. Birkelses historie går helt tilbage til 1202, men hovedbygningen som vi kom ind i er opført i 1555-1697 - men ombygget i 1819 efter en brand. Familien Skeel har ejet stedet siden 1656 - og Jørgen Skeel, den nuværende ejer, siden 1993.

Når man træder ind af døren på hovedbyg-ningen er det som at gå flere 100 år tilbage i

tiden. Flotte gamle møbler, malerier af gamle slægtninge, rustninger, utallige gæsteværels-er, fangekælder og ikke mindst udsigten til en parklignende have. Hold op, hvor stedet bare rummede en masse historie - flot vedligeholdt og med stor respekt for stedet historie. De få moderne ting, der havde sneget sig ind, faldt flot ind - både inde som ude. Da vi stod i parken udtrykte Jørgen Skeel, at det jo også er nødvendigt at fælde et stort gammel "træt" træ engang i mellem - for at plante et nyt - da fremtidens øjne jo ellers kun vil opleve fortiden og ikke nutiden, som denne generation repræsenterer.

Rundvisningen sluttede ved Ryå, hvor vi spiste de medbragte sandwich og kage i "det grønne telt". Os der var kørt derop, fik sendt de to både turen afsted tilbage til Aalborg - godt hjulpet af en kano, som lige fik klaret lyset på den ene båd.

Tak til Jørgen Skeel for en fantastisk rund-visning - for os der var med, vil det ikke være det samme, at ro forbi Birkelse Hovedgaard. Vi vil nu med glæde kunne fortælle de andre i båden om vores gode oplevelse og dermed bringe lidt historie videre. Også tak til Dorte for initiativet til dette arrangement.

Hanne P. ronr. 19

Side 19

Sådan Så der ud… "Sådan så der ud 3 ... En ny bytur i Aalborg i gamle dage" er en bog af John Erik Olsen. Her kan du blandt andet læse om Ægirs historie, som begyndte uden hverken både eller klubhus. Det sidste blev dog etableret i Suensonsgade i 1942. Dengang hed klubben ARK - det stod for Arbej-dernes Roklub. Først i 1948 blev adressen Søsportsvej, og navnet Ægir kom til i 1955. Klubben var nemlig ikke længere kun for arbejdere.

Besættelsestiden var hård, og man måtte bruge – og genbruge – det, man nu havde ved hånden. Det nye klubhus ved fjorden blev derfor bygget af materialer fra Suensonsgade og den gamle Aalbor-ghal.

Klubbens motto var fra begyndelsen: "Tag fat i åren og vær med". Det råd var der over 160 medlemmer, som fulgte alle-rede første sæson. Målet var at give lige adgang for alle til at dyrke den bedste og sundeste sport. Til at begynde med - før klubben fik råd til sin første båd - var der nu ikke mange årer at tage fat i. I stedet var der fjordsvømning på programmet. Senere kom gymnastik, håndbold og orienteringsløb til. Først i 1944 fik klubben endelig en båd. Den blev døbt "Fri".

Læs mere i John Erik Olsens bog.


tættere på

Spar Nord går mod strømmen

Vi ses ...Spar Nord HasserisHasserisvej 1139000 Aalborg

Jan Michael Daucke

Kundechef,

Spar Nord Hasseris

Vi tror nemlig på, at der stadig er brug for tæt rådgivning og god gammeldags service.

Lad det komme an på en prøve. Vil du have et gratis bud på, hvordan du får mere ud af din økonomi i hverdagen, så book tid til et møde.

Send en mail til [email protected] eller ring 9630 2950.

Side 21

• Er du medlem • af Ægirs støtteforening ?

Støtteforeningen Ægir har til formål at støtte Roklubben med økonomiske midler. Et andet vigtige formål er at samle medle-mmerne til kammeratligt samvær, og det er nogle rigtig hyggelige arrangementer.

Foreningen har blandt andet ydet tilskud til nye stole på 1. sal, og købt en Wintech singlesculler. Lige nu spares der op til en donation til nyt materiel til klubbens 75 års jubilæum i 2017.Der er således en god grund til at melde

sig ind og støtte klubben.

Foreningens oprindelige navn var Veter-anklubben og blev stiftet d. 19. oktober 1950. Navnet blev for nogle år siden ændret ved en beslutning på generalfor-samlingen. Som medlemmer optages roere, aktive såvel som passive, og personer med tilk-nytning til Roklubben. Støtteforeningen har egen bestyrelse, der vælges på en årlig generalforsamling.Der betales særskilt kontingent på kun 100 kr pr. år.Du melder dig ind via hjemmesiden ( Brugermenu –> Kontingent) .

...at det i 1944 blev til-ladt for herrerne i Ægir at ro med nøgen over-krop i juli og august måned? Tilladelsen gjaldt dog kun vest for jernbanebroen.

(Kilde: "Sådan så der ud 3 ... En ny bytur i Aalborg i gamle dage" af John Erik Olsen)

Vidste Du ? …

Side 22

Foto-væggen

Fra Ægirs fødselsdagsfest:50-års jubilaren Jørgen Schou Vibing,Klaus Vestergaardblev 10-års-jubilar

Birgitte Andersen fik kilome-ter pokalen for 2013Den gamle pokal er tilsynela-dende forsvundet og derfor fik vi lavet en ny.Km-pokalen uddeles normalt til generalforsamlingen

(Der var også en 25 års jubilar Ane Grethe Stadel og udover mere, Lars Vestergaard men de kunne desværre ikke komme den aften. )

Scan for at se flere fotos fra Aalborg Regattaaften →

Side 23

Returneres ved varig adresseændring

Dannebrogsgade 64 . 9000 Aalborg . Tlf. 99 37 81 00

Bøgildsmindevej 19400 NørresundbyTelefon 9813 4225

Kender du nogen

som ønsker en annonce her ?

Kontakt redaktionen

AUT. VVS INSTALLATØR

JOHANNES SØRENSENErik Andersens eftf.

Thistedvej 999400 NørresundbyTlf. 98 17 31 31Bil 23 61 10 31Fax 98 17 77 [email protected]

Vand

Varme

Sanitet

Aut.kloakmester


Returneres ved varig adresseændring

Documents

August 2014