Atuarfitsialak pillugu - Inerisaavik

OM SKOLEN · 1

- angajoqqaanut ujarlerfissiaq

- håndbog til forældre

om

ATU

AR

FITSIALA

Kp

illug

u

Inerisaavik 2004

Siulequt

Atuarfik pillugu peqqussut 1. august2003-mi atuutilersoq pilersinniarne-qarnermi nalaani taaneqartarsima-voq ”Atuarfitsialak”. Peqqussutmeeqqat atuarfiannut amerlasuuti-gut allannguisimavoq, taamaattumikangajoqqaajulluni ilaanni pisariaqar-tarpoq paasisaqarfigissallugu qitor-nap atuarfiani allannguutit assigiin-ngitsut suunersut.

Quppersagaq una angajoqqaanutatuarfimmi atuartuutilinnut iluaqu-tissanngorlugu suliaavoq. Atuagaqnaqinnerit tulleriaarneri malillugitaaqqissuussaavoq, ujarlerfigiuminar-sarlugulu paasissutissat ilaat nalu-naaqutsersorneqartarput. Oqaatsitujarliummi nassaarineqarsinnaasutquppernermi pineqartumi ersarissa-gaasarput.

Forord

Den folkeskoleforordning, der trådtei kraft den 1. august 2003, har undertilblivelsesprocessen haft betegnel-sen ”Atuarfitsialak” (Den godeskole). Forordningen har medførtmange ændringer i folkeskolen, ogsom forældre til skolesøgende børnkan det være rart at have mulighedfor at læse om de forskellige forhold,der har med elevernes skolegang atgøre.

Forældrehåndbogen er tænkt somet hjælpemiddel for forældre til børni folkeskolen. Bogen, der er udarbej-det som et alfabetisk ordnet opslags-værk, er forsynet med et stikordsre-gister, som gerne skulle gøre detnemmere at finde de ønskede infor-mationer. På de enkelte opslag vilde ord, der findes i indholdsregistret,være fremhævede.

om Atuarfitsialak pillugu

- angajoqqaanut ujarlerfissiaq

- håndbog til forældre

© Inerisaavik 2004

Aaqqissuunnera · Redaktion:Nukaraq Eugenius, Toornaq Consulting ApSIlusaa ilioqqarneralu · Layout og ombrydning:Nina Spore Kreutzmann, Tegnestuen TitaNaqiterisoq · Tryk: Nørhaven Book, ViborgIlusaa siulleq, naqitaq siulleq · 1. udgave, 1. oplag

ISBN: 87-585-1109-1

2 · ATUARFIK PILLUGU ATUARFITSIALAK PILLUGU · 3

Alloriarfiit siunertaat

Naalakkersuisut alloriarfinni pin-ngitsoorani siunertassanik angunia-gassalersuinikuupput, atuartullu al-loriarfinni sunik angusaqarsimanis-saat nalunaarsorneqarsimapput. Al-loriarfinni siunertat atuartitsissutitakimorlugit immikkoortunullu talli-manut agguarlugit suliaapput:

- Ilisimasat ilikkakkallu- Inuttut piginnaaneqarfiit- Susassareqatigiinnermi inuiaqati-

giinnermilu piginnaaneqarnerit- Ilikkagassatigut sulisinnaanikkul-

lu piginnaaneqarnerit- Atuartup siunissami ilinniagariu-

maakkaminik inuussutissarsiutigi-lerumaakkaminillu toqqaanissaa.

Angajoqqaanik ataatsimiisitsinerit

Atuarfiup pisussaaffigaa atuartup ilin-niartitsisullu suleqatigiillutik ikin-nerpaamik ukiumut marloriarlutikpilersaarusioqatigiinnissaannut peri-arfissiinissaq. Tamannalu atuarfiupangerlarsimaffiullu akornanni oqalo-qatigiinnermi pisarsinnaavoq.

Atuaqatigiiaani angajoqqaajusutataatsimiisinneqartarnissaat pisaria-

Trinformål

Landsstyret har opstillet obligatoris-ke trinformål for hvert enkelt trin,som anfører, hvad eleverne forventesat kunne ved afslutningen af trinnet.Trinformålene, som er opdelt i femdele på tværs af fag og fagområder,omhandler:

- Viden og færdigheder- Personlige kompetencer- Sociale og samfundsmæssige

kompetencer- Lærings- og arbejdskompetencer- Elevens fremtidige uddannelses-

og erhvervsvalg

Forældremøder

Skolen har pligt, til at eleven i sam-arbejde med sine lærere mindst togange om året udarbejder en handle-plan. Dette vil ofte ske i løbet af enskole/hjem-samtale.

Forældremøder for alle klassens for-ældre eller en gruppe kan afholdesefter behov. (skolerejse, juleforbere-delser, debataftener, elevfremlæg-gelser, teater o.s.v.).

4 · OM ATUARFITSIALAK

A

Meeqqap atuarfimmi qanoq ingerla-nera pillugu atuarfimmilu angusas-sat tungaatigut – ilinniagassatigut,inuttut aammalu inooqataasutut -angajoqqaat ilisimatinneqartarnissar-tik pisinnaatitaaffigaat.

Ilisimatitsisarneq tamanna inatsi-siliuunneqarsimasutuut ukiumutmarloriarluni amerlanerusunilluun-niit pisassanersoq aammalu qanoqiliornikkut angajoqqaat ilisimatinne-qartassanersut atuarfimmi siulersui-sut aalajangersaavigisinnaavaat.

Atuartitsinerup malinnaavigine-qarnissaa pillugu atuarfik aalajanger-sagaqarpat angajoqqaat malinnaasin-naapput. Qanoq iliorluni qanorlu ili-neratigut pulaarnissaq pisinnaaner-soq atuarfillu isumaqatigiissutigine-qartassaaq.

Naammagittaalliuutit pillugitkommunalbestyrelse aalajangiisussatkingullersaraat.

Atuarfimmi ullut ingerlasarneratpillugu meeqqat angajoqqaallu assi-giinngitsutigut pisariaqartitaannikatuarfiup qulakkeerinninniarnissaaangajoqqaat eqqartueqataaffigisin-naavaat.

i skolen, og hvad det får ud af under-visningen – både fagligt, personligtog socialt. Skolebestyrelsen fastsæt-ter principper for, om dette skal skemere end de lovpligtige to gange omåret, og om hvordan forældrene skalunderrettes.

Hvis der på skolen er en ordningom det, kan forældrene overværeundervisningen. Der skal på forhåndaftales med skolen, hvordan og hvor-når besøget kan finde sted.

Kommunalbestyrelsen træffer denendelige afgørelse i klagesager.

Alle forældre har ret til at væremed til at drøfte, hvordan skolen kantage hensyn til de forskellige behov,børn og forældre kan have i forbin-delse med skolens hverdag.

ATUARFITSIALAK PILLUGU · 7

Aqartitsineq naapertorlugu isumagine-qartassaaq (atuarfimmit angalaneq,juullimut piareersarneq, oqallitsitsil-luni unnussiuaaqatigiinneq, atuartutsaqqummiussinissaat, isiginnaartitsi-nerit il.il.).

Angajoqqaat pisinnaatitaaffii

Angajoqqaat pisinnaatitaaffigaat:

- atuarfimmi sulisunut, atuarfiup pisortaanut aammalu atuarfiup siulersuisuinut attaveqartarnissaq

- atuartuutip atuarfimmi qanoq ingerlanera ikinnerpaamik ukiu-mut marloriarluni paasiniassallu-gu

- isumaqatigiissutigineqarsimapput atuartitsinerup malinnaavigisar-nissaa

- atuarfiup siulersuisuinut qinigas-sanngortinneq qinersinerlu

- atuartuutigisaq pillugu atuarfiup aqutsisuata aalajangiineranut tun-ngasumik sapaatip akunneri sisa-mat qaangiutsinnagit kommunal-bestyrelsemut naammagittaallior-sinnaaneq

- atuartuutigisartik pillugu isuma-siorneqartarnissaq

Tassa imaappoq…

Forældrenes rettigheder

Forældre har ret til:

- at tage kontakt til skolens perso-nale, skolens leder og skolebesty-relsen

- mindst to gange om året at få at vide, hvordan det går eleven i skolen

- at overvære undervisningen, hvis der er indgået aftale herom

- at opstille og stemme til valg til skolebestyrelsen

- at klage til kommunalbestyrelsen inden 4 uger, hvis de er uenige i skolelederens konkrete afgørelser vedrørende deres børn

- at blive taget med på råd i forbin-delse med forhold omkring deres barn

Det vil sige…

Forældrene har ret til at blive orien-teret om, hvordan det går deres barn


A

saarusiornissaanut isumaginnittus-saq. Ilikkarusutat taakkulu qanoqanguneqarsinnaaneri pilersaarusiamitakuneqarsinnaassapput.

Angusakka allattuiffissartaqarputqanoq atorneqarnissaannik ilitsersuu-titalinnik. Atuartut tamarmik im-mikkut allattuiffissanut katersuiffis-saqassapput.

Atuartup 1. klassemi qanoq angu-saqarsimaneranik uppernarsaasiiso-qassaaq, tassanilu inuttut, atuaqati-tut oqaatsillu tungaatigut aammalupaasinnissinnaanerata tungaatigutkiisalu timikkut ineriartornerup tu-ngaatigut oqaaseqaatit allanneqartar-put.

2.-7. klassemi atuartitsissutini ta-mani atuartup qanoq ilikkagaqarsima-tiginera nalunaarusiorneqassaaq. Ta-matuma saniatigut ilassutitut oqaa-seqaatigiumasat 2. klassemiit atuar-nerup sinnerani allattorneqartarput,tassanilu inuttut, atuaqatitut, oqaat-sit tungaatigut, paasinnissinnaanera-ta tungaatigut kiisalu timikkut ineri-artornera allaaserineqartarpoq. Anga-jullerni atualernermi aatsaat naliler-suutit karakteerit 1-miit 13-imutatorneqalersarput.

elev får sin egen samlemappe til dis-se ark.

Til dokumentation af elevens ud-bytte af undervisningen udarbejdes i1. klasse et vidnesbyrd, der handlerom elevens personlige, sociale, sprog-lige, begrebsmæssige og fysiske ud-vikling.

I 2.-7. klasse gives der vidnesbyrdom elevens udbytte af undervisning-en i samtlige fag og fagområder. Des-uden skrives supplerende bemærk-ninger, der fra 2. klasse og i resten afskoleforløbet dækker elevens person-lige, sociale, sproglige, begrebsmæs-sige og fysiske udvikling.

Først på ældstetrinnet gives derkarakterer ud fra 13-skalaen.


AAngusakka

Angusakka tassaapput sammisimasa-nik naliliinermi paasissutissat, taak-kuuppullu nalunaarutinut (karaktee-rit) siornatigut angerlaattakkanuttaartaasut. Angusakka atorlugit atu-artut, angajoqqaat ilinniartitsisulluatuartut ataasiakkaat ilinniagaqarnis-saannut peqataatinneqassapput, taan-nalu atuartitseriaatsimut nutaamutAtuarfitsialaap tunngavianut naaper-tuuppoq. Atuartitsissutini ataasiak-kaani ilikkagassatut anguniakkat aal-laavigineqartarput. Tassa imaappoqatuartitsissutissani ataasiakkaani a-nguniagassat allattorneqarsimasarput– taakkuusinnaappullu nukarlerni 1.-3. klasseni, akullerni 4.-7. klassenikiisalu angajullerni 8.-10. klassenianguniagassaasut. Atuartup piginnaa-sai ataavartumik nalilersorneqartas-sapput aammalu atuartup angusas-saanik qulakkeerinninniarnermi ili-uusissatut pilersaarusiortoqassaaq.Nalilersueriaaseq atuartitsinerup ila-gissavaa, siumullu pilersaarusiugaa-nerani atuartitsinermi pilersaarusior-nissamut tunngaviusussaassaaq. Atu-artitsissutit tungaatigut aammaluinoqatitut inerisimassutsip tungaati-gut naliliisoqartassaaq.

Ilinniartitsisoq klasselæreriusoqtaannaassaaq atuartup ilinniartitsisu-ni peqatigalugit ikinnerpaamik ukiu-mut marloriarluni suliassanik piler-

Angusakka

Angusakka betyder ”mine resulta-ter”, og det er navnet på et evalue-ringsmateriale, der har afløst medde-lelsesbogen. Angusakka gør både ele-ver, forældre og lærere til aktive del-tagere i den enkelte elevs læringspro-ces, og passer til det nye læringssyn,der ligger til grund for Atuarfitsialak.

Der arbejdes ud fra læringsmål ialle fag. Det betyder, at der til hvertfag er formuleret en række mål, somdet forventes at eleven når i løbet afdet trin, eleven er på – yngstetrin 1.-3. klasse, mellemtrin 4.-7. klasse ogældstetrin 8.-10. klasse. Eleven skalløbende evalueres, og der skal laveshandleplaner, der sikrer, at eleven nårde mål, der er sat. Evaluering er en delaf undervisningen, og den skal værefremadrettet, således at den kan dan-ne grundlag for den videre planlæg-ning af undervisningen. Der evalue-res såvel faglig som social udvikling.

Det er klasselæreren, der sørgerfor, at eleven i samarbejde med sinelærere mindst to gange om året udar-bejder en handleplan. Af handlepla-nen fremgår det, hvilke mål eller del-mål der skal nås i den kommendeperiode, samt hvordan eleven skal nådisse mål.

Angusakka består af en række ark,der er forsynet med en kortfattet vej-ledning i, hvordan de anvendes. Hver


A

Ilinniartitsissutissat saniatigut peror-saanermi aporfiusinnaasunik ataatsi-moorluni aaqqiiniarneq angusaqarfi-usinnaavoq, soorlu atuartut misilit-taanissaanni qanoq pitsaanerpaamikikiorserneqarnissaat pillugu, eqimat-takkaani qanoq pissusilersortoqar-nissaani, suliassanik aallarnisaaner-mi, pilersaarusiornermi il.il.

Atuagaateqarfik

Atuarfiit tamarmik atuagaateqarfe-qartussaapput. Atuakkanik atorniar-tarfiit atuartut sunngiffimminni so-qutigisaannik tapersersussavaat atu-artitsinermilu atortussanik pilersuis-sallutik – aammattaaq ilinniartitsi-sut ilisimatittuartassavaat atuar-titsineq, pædagogik aamma psykolo-gi eqqarsaatigalugit nutaarsiassanik.

Atualernissamut piukkunnassuseq

Meeqqat 1. klassemi atualernissa-minnut qanoq piukkunnartigineratkommunet ilaasa misissuiffigisar-paat. Misissuinissami najoqqutassa-nik qitiusumit peqartoqanngilaq.

Skolebibliotek

Alle skoler skal have et skolebiblio-tek. Skolebibliotekerne skal støtteeleverne med bøger, der handler omderes fritidsinteresser og med rele-vante materialer til undervisningen –samt holde lærerne løbende oriente-ret om nyt indenfor undervisningpædagogik og psykologi.

Skoleparathed

Nogle kommuner foretager skolepa-rathedsundersøgelser før barnet star-ter i 1. klasse. Der findes ingen cen-tralt udarbejdede tests på området.


A


AArlariiulluni suleqatigiinneq

Atuarfitsialammi klassenik alloriar-finnut agguataakkanik aammalu atu-artitsissutit akimorlugit atuartitsi-sinnaaneq periarfissaalerput, taamaa-lillutik ilinniartitsisut arlariiuullutikatuaqatigiiaat suleqatigiissutigisin-naalerpaat. Ilinniartitsisup siornati-gut kisimiilluni atuartitsineq piler-saarusiorlugu, ilinniartitsisuuffigalu-gu nalilersorlugulu akisussaaffigisar-paa, maannali ilinniartitsisut taman-na suleqatigiissutigisalerpaat. Taa-maalilluni sulliveeqqat atorlugit atu-artitsineq, eqimattakkaanik atuartit-sineq ataasiakkaanillu atuartitsineqperiarfissaqarluarnerulerput. Atuar-titsineq ataqatigiissaagaanerusoq ta-matigoornerusorlu ingerlanneqarsin-naalerpoq.

Suleqatigiinnerup allanngorneranutassersuutissaalluarput:- ilinniartitsisut kalaallisoortitsiner-

mi, qallunaatoortitsinermi tulut-toortitsinermilu oqaasilerinermisuut aallaavigineqassanersut oqalo-qatigiissutigippatigik

- matematikkertitsinermi periutsit aalajangersimasut ataqatigiissaar-nissaat – soorlu procentilersuillunikisitsinermi – niuerneq, akit akikil-liliisarnerlu sammitillugit projekti-lerinertut atuartitsineq ingerlanne-qarsinnaavoq

Teamsamarbejde

Atuarfitsialak lægger op til en trin-delt og tværfagligt arbejdende skole,som medfører, at lærerne arbejdersammen i teams om de enkelte år-gange eller trin. Hvor det tidligere varden enkelte lærer, der var ansvarligfor planlægning, gennemførelse ogevaluering af undervisningen, er detnu lærerteamets fælles opgave. Der-med er der skabt bedre mulighed forværkstedsundervisning, gruppeunder-visning, holddannelser og individuelundervisning. Endvidere kan der ska-bes mere sammenhæng og bedre be-tingelser for helhed i undervisningen.

Det ville eksempelvis være oplagt at:- sproglærerne diskuterer, hvilken

indfaldsvinkel de har til grammatiki henholdsvis grønlandsk, dansk og engelsk

- koordinere bestemte matematiske færdigheder – eksempelvis procent-regning, der trænes op til et pro-jektarbejdsforløb om handel, priser og rabatter

Udover de faglige elementer er dermange generelle pædagogiske spørgs-mål, som kan afklares konstruktivt ifællesskab, fx hvordan man bedstmuligt hjælper eleverne til at lære ateksperimentere, at kunne begå sig ien gruppe, at tage initiativer, at orga-nisere osv.

Atuarfimmi siulersuisut kommu-nalbestyrelsep killiliussai aallaaviga-lugit atuartut nakkutigineqarnissaan-nut tunngasut malittarisassiuussin-naavaat. Atuarfimmi qanoq pitsaa-nerpaamik nakkutilliisoqarnissaa,soorlu anitsiarnermi nakkutilliiso-qarnissaa atuarfiup pisortaata aalaja-ngersassavaa. Atuartitsiviusuni ta-mani atuartut nakkutigineqarnissaatatuarfimmit isumagineqassaaq. Atu-artitsineq atuarfiup avataani inger-lanneqarpat atuarfimmit aamma nak-kutigineqartussaavoq.

Ilinniartitsisoq inimi atuartitsiffi-usumiinngikkaluarpalluunniit atuar-fiup nakkutilliisussaatitaanera atuut-tarpoq. Assersuutigalugu atuaqatigiitilinniartitsisuminnik atuaqatimin-nillu qimatsillutik inimi atuarfiusu-mi allami sulisinneqarpata atuartul-lu ilinniartitsisumit qanoq iliornis-saannik ilitsersorneqarsimappata nak-kutilliisussaatitaaneq atuutissaaq.

Malittarisassani ersersinniarneqar-poq atuartoq malittarisassanik uni-oqqutitsisimatillugu ilinniartitsisupatuartumik oqaloqateqarneragutaammalu angajoqqaanut nalunaaru-teqarneragut atuartup unioqqutitsisi-manerata qanoq isumaqarnera, ajor-nartorsiutaasorlu qanoq qaangerniar-neqassanersoq.

Skolebestyrelsen kan udarbejdereglerne for tilsynet med eleverneefter kommunalbestyrelsens ram-mer. Skolens leder bestemmer så,hvordan skolen bedst organiserer til-synet – bl.a. gårdvagter.

Skolen har tilsyn med eleverneoveralt, hvor der er undervisning.Det gælder også, hvis der er lagtundervisning udenfor selve skolensområde.

Et tilsyn kan også ske, selvom enlærer ikke personligt er til stede i lo-kalet. Fx, hvis et hold sidder og ar-bejder i et andet lokale end lærerenog resten af klassen, kan tilsynsplig-ten godt overholdes, ved at lærerenhar givet eleverne instruktion.

Generelt er det gennemgående ireglerne, at hvis en elev overtræderdem, skal læreren ved samtale medeleven og meddelelse til forældrenesøge at løse problemet ved at giveeleven forståelse for ordensreglernesbetydning.

Eleverne og læreren skal hvertskoleår lave egne regler for samvær iklassen.

Der må aldrig bruges vold (slå) ellerpsykisk straf (mobning). Læreren kanvære nødt til – og har lov til - atbruge magt, hvis en elev er voldelig.


AAtuanngitsoornerit

Atuanngitsoorneq suugaluartorluun-niit pillugu angajoqqaat atuarfimmutoqaasiinnakkut allakkatigulluunniitnalunaaruteqartussaatitaapput. Atu-arfiit ilarpassuisa atuartut atuagaasi-vimmiitittagaannik nalunaaruteqar-tarfimmik atuagannguaateqartittar-paat. Taanna atorlugu atuarfik anga-joqqaallu imminnut nalunaarfigeqa-tigiittarput.

Atuannginneq qaammatit marluksinnerlugit sivisussuseqarpat, atuar-fiup nakorsamit uppernarsaammikpinissani piumasarisinnaavaa.

Atuartut angajulliit atuanngitsoor-tarneri qanorlu kinguneqartinneqar-sinnaaneri immikkut aaqqissuussivi-gineqarnikuupput.

Atuarfimmi malittarisassat

Atuarfimmi siulersuisut peqqussum-mi killiliussaasut malillugit atuar-fimmi malittarisassiussapput. Malit-tarisassat taakkuussapput atuartut a-tuarnerminni qanoq pissusilersortar-nissaannik tikkuussisussat. Taama-tuttaaq malittarisassani allassimas-saaq atuartup malittarisassanik ma-linninngitsup atuarfimmit qanoq ili-uuseqarfigineqarnissaa. Aammattaaq– atuartitsinermi anitsiarnermilu qa-noq nakkutilliisoqarnissaa malittari-sassiuunneqassaaq.

Fravær

Ved enhver form for fravær fra sko-len skal forældrene underrette sko-len enten mundtligt eller skriftligt.Mange skoler udleverer en kontakt-bog/meddelelsesbog til eleverne, somaltid ligger i elevernes taske, og somkan bruges til vigtige beskeder mel-lem skole og hjem.

Skyldes fraværet sygdom af mereend to ugers varighed, kan skolenforlange lægeattest herfor.

For de ældste elever i skolen erder nærmere fastsatte regler om kon-sekvenserne ved for stort ulovligtfravær.

Ordensregler

Det er skolebestyrelsen, der udarbej-der skolens ordensregler, efter derammer, der er givet af forordningen.Ordensreglerne skal være regler for,hvordan eleverne skal ”opføre” sig iskoletiden. I ordensreglerne er ogsåbeskrevet, hvilke muligheder skolenhar, når en elev overtræder reglerne.Endvidere gives der regler for, hvor-dan tilsynet skal være – både iundervisningstiden og i frikvarterer-ne.


A

ngigassat nalinginnaasut isumagisas-sallugit.

Ukiut tamaasa atuarfiup pisorta-qarfia atuarfiup atuartitsinissaanutpilersaarummik missingersuutissa-mullu siunnersuummik atuarfiup si-ulersuisuinut saqqummiussaqartas-saaq.

Atuartitsineq ilinniartitsisunitingerlanneqartarpoq. Ilinniartitsisutamerlanersaat seminariani ilinniarsi-masuusarput, ilaalli allanik ilinnia-gaqaraluarlutik ilinniartitsisuusarputnaalakkersuisunit ilinniagartik akue-risaagaangat. Ilinniartitsisunik ilin-niarsimasunik atorfinitsitsisoqarsin-naanngikkaangat inuit ilinniakka-mikkut piukkunnaatillit timelæreri-tut atorneqartarput. Timelærerit pe-rorsaanermut ilinniartitsinermullupikkorissartarnissaannut Inerisaavikneqerooruteqartarpoq.

Atuarfinni aamma vikarit (paar-lattaasartut) atorneqartarput, ilinni-artitsisut/timelærerillu peqanngiffii-ni taartaasartut. Vikareqartarneq atu-arfimmiit atuarfimmut assigiinngit-sumik aqunneqartarpoq. Atuarfinniamerlasuuni ilinniartitsisut peqann-gittussat paarlattaasussanut atortus-sanik piareersaasarput, taamaalillu-tik atuartuutimik piffissamik pitsaa-sumik atuinissaat angujumallugu.

Atuarfimmi sulisut allat tassaa-sinnaapput: atuarfiup allattaa, pedeli,

sen udarbejde et forslag til skolebe-styrelsen vedrørende skolens plan forundervisning samt forslag til skolensbudget.

Undervisningen varetages af lærer-ne, som har gennemført en seminari-euddannelse eller har anden relevantuddannelse, der er godkendt af lands-styret. I den udstrækning, der ikkekan ansættes tilstrækkeligt med ud-dannede lærere, kan personer medrelevante kvalifikationer ansættessom timelærere. Timelærerne tilby-des kurser fra Inerisaavik, som giveret grundlæggende kendskab til pæda-gogik og undervisning.

På mange skoler har man ansat etantal vikarer, der varetager undervis-ningen i tilfælde af læreres/timelære-res fravær. Vikarordningen admini-streres forskelligt fra skole til skole.Mange steder er det ordnet sådan, atde faste undervisere udarbejder vi-karmaterialer, som skal sikre, at ti-mernes indhold er relevant for ele-verne.

Af andet personale kan nævnes:skolesekretær, pedel, rengøringsper-sonale m.m. Det varierer fra sted tilsted og afhænger af skolens størrelse.


AAtuaqatigiit ilinniartitsisullu uki-

oq atuarfiusoq aallartikkaangat nam-minneq malittarisassaliortassapput.

Timikkut annersitsinerit imaluunni-it tarnikkut naqisimanninniutit (qin-ngasaarineq) pillaaniutitut atorne-qanngisaannassapput. Atuartoq nu-kersorpat ilinniartitsisoq nukersorta-riaqalersinnaavoq – taamaalinerati-gullu nukersornissaminut pisinnaati-taavoq.

Atuartitsinerup qularnaatsumik ingerlanneqarnis-saa pillugu aammalu atuarnerup nalaani atuartu-nik nakkutilliisussaatitaaneq pillugu Namminer-sornerullutik Oqartussat peqqussutaat nr. 112003-mi majip 14-aneersoq.

Atuarfimmi sulisut

Atuarfik sulisunut assigiinngitsunutsulliviuvoq.

Atuarfinni annerni atuarfiup aqut-sisorai atuarfiup pisortaa atuarfiullupisortaata tullersortaa. Atuarfinniminnerni atuarfik ataasiinnarmik pi-sortaqartarpoq. Atuarfiup pisortaataakisussaaffigai aqutsineq perorsaa-nermilu akisussaaneq. Akisussaaffiittaakku atuarfimmi sulisut allat pe-qatigalugit isumagisussaavai. Pisor-taq sulisitsissaaq suliassanillu atuar-fimmi sulisunut agguataarisassallu-ni, aammalu atuartut pillugit aalaja-

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 14. maj2003 om foranstaltninger til sikring af undervis-ningens gennemførelse samt om skolens tilsynmed eleverne i skoletiden.

Skolens personale

Skolen er arbejdsplads for mange for-skellige personalegrupper.

Skolens ledelse består af en skole-inspektør og en viceinspektør i destørre skoler og en skoleleder i byg-deskolerne. Skoleledelsen har detoverordnede administrative og pæda-gogiske ansvar og udfører sit arbejdei samarbejde med skolens øvrige per-sonale. Skolelederen leder og fordelerarbejdet mellem skolens ansatte ogtræffer alle konkrete afgørelser ved-rørende skolens elever.

For hvert skoleår skal skoleledel-


A


Aeqqiaasartut allallu. Sulisut kikkuu-neri amerlassusaallu atuarfiup su-miinnera angissusaalu malillugit al-lanngorarsinnaasarput.

Atuarfitsialak

Meeqqat atuarfiat pillugu Inatsisar-tut peqqussutaat nr. 8 2002-mi majip21-ani atuutilersinneqarpoq. Atuar-titseriaaseq nalilinnik piginnaassut-sinillu assigiinngitsunik meeqqat pi-ginnaaneriligassaannik imalik peq-qussummi tunngaviuvoq. Piginnaas-sutsillu makkuupput: nammineerlu-ni sulisinnaaneq, allanik suleqate-qarsinnaaneq, inuttut nammineq na-leqassuseq inoqatillu naleqassus-saannik isummertaasiinillu ataqqin-ninneq, kulturip tungaatigut qanoqtunngaveqarneq aammalu kulturinikallanik paasinnissinnaaneq kiisaluinuiaqatigiinni oqartussaaqataaffigi-satsinni aallusseqataanissatsinni ine-riartortitseqataanissatsinnilu nam-mineq allallu paasinnissinnaaneratakisussaaqataanerallu.

Atuartitseriaatsimi aallaaviuvoqatuartut inuttut ataasiakkaatut nale-qassusaat, tamatumanilu meeqqatataasiakkaat assigiinngitsumik ilin-niariaaseqarnerat aallaavigalugu atu-artut ataasiakkaat aallaavigalugitatuartitseriaaseqarnissaq.

Atuarfitsialak

I 2003 trådte Landstingsforordningnr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskoleni kraft.

Forordningen bygger på et lærings-syn, der indeholder en bred vifte afværdier og kompetencer, som manønsker at eleverne udvikler. Kompe-tencer som: at kunne arbejde selv-stændigt og at kunne arbejde sam-men, at have selvværd og have re-spekt for andre menneskers værdierog holdninger, at have rodfæste iegen kultur og have indsigt i og for-ståelse for andre kulturer samt atforstå eget og andres ansvar i forholdtil at fastholde og videreudvikle vo-res demokratiske samfund.

Læringssynet tager udgangspunkti, at hver enkelt elev er et helt ogunikt menneske, hvilket indebærer,at undervisningen tager udgangs-punkt i den enkelte elev i erkendelseaf, at børn lærer på forskellig måde.

Disse værdier er indbygget i lære-planernes obligatoriske læringsmålog i de vejledende undervisnings- ogevalueringsforslag. I alle fag og fag-


AOqaatsit

SPROG

Kalaallisut. Qallu-

naatut. Allamiut

oqaasiinik ineriar-

tortitsiniutit piler-

sitsiffiusut.

Grønlandsk. Dansk.

Sprogudviklende

aktiviteter.

Inuiaqatigiilerineq.

Upperisalerineq

isumalioqqissar-

nerlu.

Samfundsfag.

Religion & filosofi.

Matematikki.

Pinngortita-

lerineq.

Matematik.

Naturfag.

Mernguernar-

tut, timersor-

neq il. il.

Praktisk -

musiske

aktiviteter,

idræt m.v.

Imminut naleqar-

tinneq. Namminer-

sorsinnaassuseq.

Kinaassutsimik na-

lunngissuseqar-

neq.

Selvværd. Selvstæn-

dighed. Identitet

Kulturiinuiaqatigiillu

KULTUR & SAMFUND

Matematikki pinngortitale-

rinerluMATEMATIK &

NATUR

Sumiiffinni ataasiakkaani toqqagassatLOKALE VALG

Inuttut inerikkiartorneq

PERSONLIGUDVIKLING

Kalaallisut.

Qallunaatut.

Tuluttut.

Grønlandsk. Dansk.

Engelsk.


Upperisalerineq

isumalioqqissar-

nerlu.

Samfundsfag.


Matematikki.

Pinngortita-

lerineq.

Matematik.

Naturfag.

Mernguernar-

tut, timersor-

neq il. il.

Praktisk -

musiske

aktiviteter,

idræt m.v.

Peqqinneq. Sui-

aassuseq. Ilaquta-

riinneq. Akisussaa-

neq. Suleqatigiin-

neq.

Sundhed. Køns-

roller. Familie-

kundskab. Ansvar.

Samarbejde.

Kalaallisut.

Qallunaatut.

Tuluttut. Allamiut

oqaasiisa pingajui.

Grønlandsk. Dansk.

Engelsk. 3. frem-

medsprog.


Upperisalerineq

isumalioqqissar-

nerlu.

Samfundsfag.


Matematikki.

Fysik/kemi. Uu-

massuseqartu-

lerineq. Nuna-

lerutit.

Matematik.

Fysik/kemi. Bio-

logi. Geografi.

Mernguernar-

tut, timersor-

neq il. il.

Praktisk -

musiske

aktiviteter,

idræt m.v.

Ilinniagaqarnissa

mik inuutissarsiu-

titaarnissamillu

toqqaaneq.

Uddannelses-

& erhvervsfag

UkÅr

123

4567

89

10

Nukarliit atuarfiat Yngstetrinnet

Angajulliit atuarfiat Ældstetrinnet

Akulliit atuarfiat Mellemtrinnet

nermi isumaqatigiissutaassasoq pif-fissami aggersumi suut ilikkagassa-tut anguniarneqassanersut, taakkuluanguniarlugit qanoq atuartitsisoqas-sanersoq.

Atuarfiit ilarpassui ukiup ingerla-nerani angajoqqaanik ataatsimiigiaq-qusisarput. Ataatsimiinnerni taa-maattuni eqqartorneqartartunut ilaa-sarput paasisassarsiorluni angalanis-sat aallaarsimaaqatigiinnissallu.Aammali eqqartorneqarsinnaapputpissutsit ajornartorsiutilluunniitilinniartitsisut, atuartut angajoqqaal-luunniit oqaluuseritikkusutaat.

Atuarfiup angajoqqaalluunniitsukkulluunniit ataatsimeeqatigiin-nissaq kissaatigisinnaavaat, atuartupatuarneranut pingaaruteqartutut isi-gineqaraangat.

Atuartitseriaatsit

Atuarfik atuartoq qitiutillugu suli-sussaammat pingaartuuvoq atuartit-seriaatsit suleriaatsillu pineqartillu-git ilinniartitsisut atuartullu suleqa-tigiittarnissaat.

Atuartitsinerup pilersaarusiorne-rani tulleriissaarineq pissusissami-soortuussappat atuartoq sunik sulia-qassanersoq eqqarsaatigineqaqqaas-saaq, taava qanoq iliorluni ilinniassa-nersoq, kingullertullu qanoq sivisuti-

arbejdes hen imod i den kommendeperiode, og hvordan dette tænkesgennemført.

Mange skoler indbyder også tilsamlede forældremøder i årets løb,hvor forskellige emner kan tages op,fx i forbindelse med afvikling af stu-dierejse eller lejrskole. Der kan værespecielle aktuelle forhold/problemer,som lærere, elever eller forældreønsker drøftet m.m.

Både skolen og hjemmet kan tilenhver tid ønske et møde, hvis detskønnes relevant for elevens skole-gang.

Undervisningsformer

Da man i skolen har fokus på eleven,er det vigtigt, at lærere og eleversamarbejder om at udforme metoderog arbejdsformer i undervisningen.

En naturlig rækkefølge af planlæg-ning af undervisningen vil være, atman først overvejer, hvad det er ele-ven skal, og hvordan eleven skallære det, og så til sidst overvejer,hvor lang tid det vil tage for eleven.Derfor kan en mulighed for skolen


ANaleqartitat taakku ilikkagassatut

pilersaarusiani pinngitsoorani ilikka-gassatutanguniagassaasuni aammaluilinniartitsissutissatut nalilersueriaa-sissatullu siunnersuutini ilanngun-neqarnikuupput. Nammineersinnaa-neq, suleqateqarsinnaaneq, nammi-neq allallu kulturii kiisalu atuartutataasiakkaat atuaqatigiillu ataatsi-moortillugit isumagineqartarnissaatatuartitsissutini tamani ilaatinne-qarput. Taamaasilluni inuit ataasiak-kaat inuiaqatigiillu oqaasissaqaqa-taaffigineqartut ataqqineqarnissaatpeqqussutip siunertaani naleraavoq,tamatumanilu alloriarfinni siunertat,atuartitsissutini anguniagassat ilik-kagassatullu anguniagassat aqqusaar-neqartarput.

Atuarfiup angerlarsimaffiullusuleqatigiinnerat

Minnerpaamik ukiumut marloriarlu-tik angajoqqaat atuartullu atuarfim-mik oqaloqatiginnikkiartoqqusaasar-tussaapput, atuartup atuarneraniknaliliinermut atasumik. Oqaloqati-giinneq taamaattoq assigiinngitsunikingerlanneqarsinnaavoq. Siunertaa-voq atuartut atuartitsissutini assi-giinngitsuni suliaminnik ilikkakka-minnillu oqaluttuartarnissaat. Aam-mattaaq eqqarsaataavoq ataatsimiin-

områder indgår selvstændighed ogsamarbejde, egen og andre kulturersamt hensynet til den enkelte elevog klassen som helhed. Respektenfor det enkelte menneske og det de-mokratiske samfund går således somen rød tråd fra forordningens over-ordnede formål gennem trinformål,fagformål og læringsmål.

Skole/hjem-samarbejde

Mindst to gange om året – i forbin-delse med evaluering af elevernesskolegang – indkaldes elever og for-ældre til en skole-hjem-samtale.Denne samtale kan organiseres påmange forskellige måder, og det erhensigten, at eleverne ved denne lej-lighed skal fremlægge, hvad de hararbejdet med i de forskellige fag, oghvad de har lært. Endvidere skal deraftales, hvilke mål/delmål der skal


A

gisoq atorlugu sulissanersoq eqqar-saatigineqassaaq. Taamaattumik atu-arfimmi pilersaarusioriaaseq eqaat-soq atorlugu sulinissaq periarfissaa-voq. Eqaatsumik pilersaarusiornermiskema atorneqartanngilaq, atuartullipisariaqartitaat aallaavigalugit piffis-saq pilersaarusiorneqartarluni.

Atuartitsinerup ilaa atuartitsissutitakimorlugit ingerlanneqassaaq.

Akimuilluni atuartitsineq assigiin-ngitsutigut ingerlanneqarsinnaavoq.Assersuutigalugu tassaasinnaavoqatuartitsissutini ataasiakkaani assi-giimmik sammisaqartitsineq, soorlu”arferit” pillugit. Atuartitsissummi”sumiiffinni qinigassiissutit”-ni iga-neq toqqariarlugu iganermi ilitser-suutit nerisassallu sammineqarsin-naapput, ilusilersuinermi arferit ti-tartarneqarlutik, isiginnaartitsinermioqaluttuaq isiginnaartitsissusiarine-qarsinnaavoq, kalaallisoornermi oqa-luttuaatitoqqani oqaluttualianilu ar-ferit sammineqarsinnaapput il.il.

Akimuilluni atuartitsineq alla tas-saasinnaavoq sammisaq qitiutilluguatuartitsinermi assigiinngitsut ator-lugit sammisamik ersersitsiniaaneq.Tassa atuartitsissutit kalaallisut, qal-lunaatut, ilusilersuineq, uumassuse-qartulerineq il.il. immikkut sammi-neqarneq ajorput, atuartitsinermilitamarmi arferit sammineqassapput,

være at arbejde med fleksibel plan-lægning. Dvs. eleven har ikke nogetfast skema, men der laves en tids-plan efter elevens/elevernes behov.

En del af undervisningen skal foregåsom tværfaglige forløb, dvs. under-visning, hvor man arbejder med flerefag samtidig.

Tværfaglig undervisning kan fore-gå på mange måder. Det kan fx være,at man i hvert fag arbejder med sam-me emne, fx ”hvaler”. Indenfor loka-le valg vælger man at arbejde i hus-gerning med opskrifter og mad, iformning tegning af hvaler, i dramadramatiseres en fortælling, i grøn-landsk arbejder man med hvaler isagn og fortællinger osv.

En anden form for tværfaglighedkan være, når emnet er det centrale,og man bruger dele af de forskelligefag til at belyse netop emnet. Manhar altså ikke fag; grønlandsk, dansk,formning, biologi osv., men arbejdermed emnet ”hvaler” i hele undervis-ningen, og kommer så til at skullebruge noget fra fx grønlandsk, nårder skal læses om emnet, dansk, nårder skal findes oplysninger osv.

Projektarbejde kan være et tvær-fagligt forløb, men behøver ikke atvære det. Projektarbejdet tager ofteudgangspunkt i et problem, som ele-ven søger at belyse ud fra lærings-


A

ASS

EQ/F

OTO

:JO

HN

RA

SMU

SSEN

Atuarfiup aqunneqarnera

Inatsisartut meeqqat atuarfianni a-nguniagassanik pingaarnernik aala-jangersagaqarput. Aammalu anguni-agassat qanoq anguniarneqarnissaataalajangersarsimavaat, suut klassenisorlerni atuartitsissutigineqassaner-sut kiisalu atuartitsinerit qanoq sivi-sutigissanersut. Aalajangersakkat ta-makku Atuarfik pillugu inatsisartutpeqqussutaanni nr. 8-mi majip 21-ani 2002-meersumi atuarneqarsin-naapput.

Inatsisartut peqqussutaannut ta-pertaatinneqarputtaaq nalunaaruter-paaluit, taakkulu katikkaanni kom-munalbestyrelsep atuarfiullu siuler-suisuisa sulinissaminni periarfissaan-nik killissaannillu sinaakkutissaap-put.

Kommunalbestyrelse aamma a-nguniagassanik sinaakkutissanilluaalajangersaasussaavoq, taakkulukommunip atuarfimmut malitassi-aanni nalunaarsimapput. Aqutsiner-mi malittarisassaq taanna atuarfim-mi siulersuisut sulinissaanni aallaa-viussaaq.

Atuarfimmi siulersuisuni ilaasor-taapput angajoqqaat, ilinniartitsisutatuartullu. Angajoqqaatut sinniisuu-titatut qinigaasinnaasut taakkuupputmeeqqanut atuartunut angajoqqaatutangajoqqaarsiatulluunniit oqartus-saassuseqartut. Ukiut sisamakkaar-

Skolens styrelse

Landstinget har formuleret nogleoverordnede mål for folkeskolen oghar fastsat, hvordan disse mål nås, fxhvilke fag der skal undervises i påhvilke klassetrin og elevernes samle-de undervisningstid. Disse bestem-melser kan man læse i Landstings-forordning nr. 8 af 21. maj 2002 omfolkeskolen.

Til landstingsforordningen knyttersig en række bekendtgørelser, somtilsammen udgør det lovstof, der sæt-ter rammerne for de muligheder ogbegrænsninger, kommunalbestyrel-sen og skolebestyrelsen skal arbejdeindenfor.

Kommunalbestyrelsen fastsætterligeledes mål og rammer, som formu-leres i den kommunale styrelsesved-tægt for skolevæsenet. Denne styrel-sesvedtægt er udgangspunkt for sko-lebestyrelsens arbejde.

Skolebestyrelsen er sammensat afrepræsentanter for forældre, lærereog elever. Forældrerepræsentanternevælges mellem personer, der har for-ældremyndigheden over eller pleje-tilladelse til børn, der er indskrevet iskolen. Disse vælges for en periodeaf 4 år. Det er skolebestyrelsen på denenkelte skole, der varetager den vig-tige opgave at fastsætte mål og prin-cipper for skolens virksomhed og fø-re tilsyn hermed i samarbejde med


Aassersuutigalugu sammisaq pilluguatuartoqarnissaani kalaallisoorneqatorneqassaaq, paasissutissanik ujaa-sinermi qallunaatoorneq il.il.

Projektilerinermi atuartitsissutitarlariit kattullugit ingerlatsisoqarsin-naavoq, tamatigulli taamaattariaqan-ngilaq. Projektilerineq atuartut paa-sisassarsiornermikkut suliassaqarfi-gikkajuttarpaat, tamatumanilu ilik-kagassatut anguniagassat piginnaane-qarfigiligassallu projektilerinermiaallaavigineqartarput. Suliaq taa-maattoq nalunaarusiornermik saq-qummiussinermillu inerneqakkajup-poq.

Atuarfimmi atuartoq aallaavigine-qartarmat, sunalu suliarissallugu pi-sariaqartinneraa ilisimaneqartaria-qarmat atuartitsinermik pilersaaru-siornermi qanoq tulleriiaarisoqarnis-saa tassaasinnaavoq: Aallaqqaammutnalilersorneqartariaqassaaq atuartoqsussanersoq, suna ilinniassaneraanaggataatigullu atuartup ilinniagas-saminut piffissaq qanoq sivisutigisoqatussaneraa nalilersorneqartariaqas-saaq. Taamaammat atuarfiup eqaat-sumik pilersaarusiorsinnaaneq pisa-riaqartissinnaavaa. Tassa atuartoqaalajangersimasumik skemaqartinne-qassanngilaq, atuartulli pisariaqarti-taat aallaavigalugit pilersaarusiorto-qassalluni.

målene og de kompetencer, som ele-verne skal øve sig på og opnå. Pro-jektarbejdet ender ofte med en rap-port og en fremlæggelse.


A

Atuartitsinermi atortut

Atuartitsinermi atortut Kalaallit Nu-naanni suliarineqarsimasut meeqqal-lu atuarfianni atorneqartussat atuar-fimmut akeqanngillat. Atuakkat atu-arfimmi atugassiat amerlanersaat a-tuartitsissutissanik naqiterisitsisar-fimmit Ilinniusiorfimmit (www.ilin-niusiorfik.gl) ineriartortinneqarsima-suupput.

Pilersuiffik taannaavoq atuakkatatuartitsissutit tungaatigut nuna ta-makkerlugu pilersuiffiusoq, Ilinniu-siorfiullu atortussiaatai tassanngaan-niit agguaanneqartarput. Ilinniartit-sisuttaaq atuaqatigiiaani atuartitsi-nerminni atugassatik videot ilan-ngullugit Pilersuiffimmit atorsinnaa-vaat.

Atuartitsissummi siunertaq

Atuartitsissummi siunertaq tassaa-voq atuarnerup ingerlanerani atuar-titsissutigineqartuni ataasiakkaanisiunertat. Atuartitsissutini siunerta-ni atuartitsissutigineqartuni ataasi-akkaani tamani eqqumaffiginiagassatsisamaapput:1.Ilisimasaqarneq piginnaaneqarnerlu2.Inummut pineqartumut tunngasut3.Inooqataanermut, kulturimut

inuiaqatigiinnullu tunngasut4.Kulturimut inuiaqatigiinnullu

tunngasut

Undervisningsmaterialer

Undervisningsmaterialer producereti Grønland til brug i folkeskolen ergratis for skolen. De allerfleste sko-lebøger bliver udviklet af undervis-ningsmiddelforlaget Ilinniusiorfik(www.ilinniusiorfik.gl).

Pilersuiffik er navnet på landscen-tralen for undervisningsmidler, ogherfra udsendes Ilinniusiorfiks mate-rialer. På Pilersuiffik kan lærerneogså låne klassesæt og videoer tilbrug i undervisningen.

Fagformål

Ved fagformål forstås formålet medundervisningen inden for de enkeltefag og fagområder i hele skoleforlø-bet. Fagformålene angiver fire for-skellige synsvinkler inden for deenkelte fag og fagområder:

1.Viden og færdigheder2.Den personlige dimension3.Den sociale dimension4.Den kulturelle og samfundsmæssi-

ge dimension


Alugit qinigaasoqartarpoq. Atuarfinnisiulersuisuusut pingaarnertut sulias-saraat atuarfigisap ingerlanneqarnis-saani anguniagassat pingaartitallutaakkulu eqqortinneqarnissaannikatuarfiup pisortaanik ilinniartitsisul-lu siunnersuisooqatigiivinik suleqa-teqarnikkut nakkutilliisussaaneq.

Assersuutigalugu atuartut atuffa-rinnerulernissaat kommunalbestyrel-sep anguniagassatut aalajangiussin-naavaa. Taamaasillutillu atuartut 4.klassemi atuarunnaarnerminni ukiu-minnut naleqquttunik namminneer-lutik atuarsinnaanissaat atuarfimmisiulersuisut malittarisassiuussinnaa-vaat. Tamatumalu kingunerisaanikatuarfimmi siulersuisut atuartitsine-rup aaqqissuunneqarnissaa eqqarsaa-tigalugu pingaartitanik anguniakka-tullu aalajangiussimasanik naleqqus-saassapput. Tamanna tunngavigaluguanguniakkap qanoq anguniarneqar-nissaa atuarfimmit pilersaarusiorne-qassaaq.

skolelederen og pædagogisk råd. For eksempel kan kommunalbe-

styrelsen opstille det mål, at elever-nes læsefærdighed skal forbedres.Skolebestyrelsen kan så fastsætte etmål om, at eleverne med udgangenaf 4. klasse selvstændigt skal kunnelæse en alderssvarende tekst. Her-efter tilpasser skolebestyrelsen sineprincipper for undervisningens orga-nisering mv. i forhold til de fastsattemål. Skolen udarbejder på denne bag-grund en konkret handleplan for,hvordan målet skal nås.


A

Atuartut pisinnaatitaaffii

Pisinnaatitaaffigaat:- atuarfimmi akeqanngitsumik atu-

artinneqarnissaq- tapertaasumik atuartinneqarnissaq- immikkut ittumik atuartinneqar-

nissaq- ilitsoqqussaralugu oqaatsinik ilin-

niartinneqarnissaq- atuartut siunnersuisooqatigiivinik

pilersitsinissaq- atuarfimmi malittarisassanik uni-

oqqutitsisoqarsimatillugu aaqqiis-sutissat tungaatigut oqaaseqarsin-naatitaaneq

Tassa imaappoq:Meeqqat tamarluinnarmik atuarfim-mi ukiumut ulluni 200-ni atuartin-neqarnissaminnut pisinnaatitaaffe-qarput, atuartitsinermilu atortussatpisariaqartinneqartut akeqanngitsu-mik pissarsiarisinnaassavaat.Taamatuttaaq aamma tammaarsi-maarnerit lejrskolit akeqanngillat.

Atuartoq atuarfimmi allami atua-lersimappat atuarfigiligaani aalaja-ngerneqassaaq meeqqap pissutsinutsungiussiartuarnerani atuartinneqar-nerup tungaatigut immikkut ikior-serneqassanersoq. Taamatuttaaq aam-ma atuartoq sivisujaamik napparsi-masimappat imaluunniit nunamutnoorlaajuppat kalaallisullu piginnaa-neqanngippat immikkut ikiorserne-ikiorserneqassaaq.

Skoleelevers rettigheder

De har ret til:- gratis undervisning i folkeskolen- supplerende undervisning- specialundervisning - modersmålsundervisning- at danne et elevråd- at udtale sig, hvis der skal laves for-

anstaltninger i forbindelse med brud på skolens ordensregler

Det vil sige:Alle børn har ret til gratis undervis-ning i folkeskolen i 200 dage om året,og alle nødvendige undervisnings-midler skal stilles gratis til rådighed.Dette gælder også lejrskoleophold.

Når en elev skifter skole, vurdererden nye skole, om eleven har behovfor særlig faglig støtte i en overgangs-periode. Det samme gælder, hvis ele-ven har været fraværende på grund afsygdom i længere tid eller er flyttettil landet og ikke har forkundskaberi grønlandsk.

Elever, der hverken har grønlandskeller dansk som modersmål, kan til-bydes undervisning i deres modersmål.


A


AAtuartitsissutit tiimiisaamerlassusissaat

Kommunalbestyrelsip aalajangersar-tassavaa atuartitsissutit ataasiakkaatakunnerni qassini atuartitsissutaa-sassanersut. Killiliussat tunngaviga-lugit atuarfiup pisortaata akunneritatuartitsissutinut ataasiakkaanutatorneqartussat pilersaarusiortassa-vai, ilikkagassatut anguniakkat atu-artut pisariaqartitaat piginnaasaallutoqqammavigalugit. Atuarfiup pisor-taata pilersaarusiaa atuarfiup siuler-suisuinit akuerineqartassaaq.

Atuartunik sullissivik

Atuarfiit ilaasa atuarfimmi atuagaa-teqarfik ”atuartunik sullissivik”-miktaallugu atuutsilersimavaat. Allan-ngortinneqarnermini atorniartakkatsungiusimanerusat saniatigut aammaqarasaasiat, videot, assiliiviit aam-malu teknikkikkut atortorissaarutitattartortittarpai. Atuartunik sullissi-vik atuartut eqimattakkuutaarlutik-sulliviattut atorneqartarpoq. Tassaniatuartut atortorissaarutit, atuakkatallallu atorlugit suliassaminnikingerlatsisarsinnaapput.

Fagenes timetal

Kommunalbestyrelsen fastsætterrammerne for hvor mange timer, derskal undervises i de forskellige fag.Ud fra disse rammer planlægger sko-lelederen fagenes timetal på bag-grund af læringsmål samt elevernesbehov og forudsætninger. Skolele-derens plan skal godkendes af skole-bestyrelsen.

Pædagogisk servicecenter

Nogle skoler har omdannet skolebi-blioteket til et ”pædagogisk service-center”, som foruden de almindeligematerialer for skolebibliotekerne og-så har inddraget computer, video, fo-toudstyr og andre tekniske hjælpe-midler. Pædagogisk servicecenterbruges som arbejdslokale, hvor ele-verne har mulighed for at bruge bådede tekniske hjælpemidler og bøgersamt mulighed for at arbejde sam-men på hold.

Efterskole

Atuartut amerlasuut atuarnertiknaammassigaangamikku ukioq ataa-seq efterskolemi atuarnissaq toqqar-tarpaat. Atuartup efterskolernissaaatuarfimmit inassutigineqarpat efter-skolemi najugaqartitsinissamut ani-ngaasatigut tapiiffigineqaqqulluniqinnuteqartoqarsinnaavoq.

Namminersornerullutik Oqartus-sat nalunaarusiaat nr. 26 2004-mijanuarip 15-ianeersoq uani takuukwww.nanoq.gl

Eqimattakkuutaartitsisarneq

Atuartut eqimattakkuutaani ima-luunniit atuaqatigiikkuutaani atuar-tinneqartassapput.

Atuartut eqimattannut immik-koortitaarneranni atuartut soqutigi-saat pisariaqartitaallu aallaaviusas-sapput – aammalu ilikkagassatutanguniakkat atuartullu suliassamin-nik pilersaarusiaat eqqarsaatigineqas-sallutik.

Eqimattakkuutaartitsisarnerupimmikkut atuartitsisarnerup ilaru-jussua taarsissavaa, eqimattakkaani-mi atuartut ataasiakkaat pisariaqar-titaat immikkuullarequtaallu naa-pertorlugit atuartitsisoqartassaaq.

Efterskole

En del elever vælger at tage et år påefterskole efter afsluttet skolegang.Der kan søges om økonomisk til-skud til efterskoleophold, såfremtskolen indstiller, at eleven findesegnet til det.

Se Hjemmestyrets bekendtgørelsenr. 26 af 15. januar 2004 påwww.nanoq.gl.

Holddannelse

Eleverne skal undervises i hold ellerklasser.

Sammensætningen af eleverne påhold sker ud fra elevernes interesseog behov i forhold til læringsmåleneog elevernes handleplaner.

Samtidig erstatter holddannelsemeget af den tidligere almindeligespecialundervisning, således at ele-ver med specielle behov i perioderkan arbejde med deres individuellebehov på hold.


Atuartut kalaallisut qallunaatul-luunniit oqaaseqanngitsut oqaatsitilitsoqqussatik atorlugit atuartinne-qarnissaminnik neqeroorfigineqar-sinnaapput.

Atuartut siunnersuisooqatigiiffiat

Atuarfiit tamarmik atuartut siunner-suisooqatigiivinik peqassapput. Atu-arfiit mikinerit ilaanni siulersuisutaalajangersinnaavaat atuartut siun-nersuisooqatigiiffianni suliassat atu-artunit tamanit isumagineqassanersut.

Atuartut siunnersuisoqatigiivi a-peqqutit pisariallit suulluunniit pil-lugit atuartitsinermut siunnersuisoo-qatigiinnit tusarniarneqartassapput.Atuarfiit siulersuisuisa atuarfiup pi-sortaa aqqutigalugu atuartut siunner-suisooqatigiivisa inassutaat tusarni-aavigisarsinnaavaat.

Inatsisartut peqqussutaat nr. 82002-mi majip 21-aneersoq uani ta-kuuk www.nanoq.gl

Elevråd

Alle skoler skal have et elevråd. Vedmindre skoler kan skolebestyrelsenbestemme, at elevrådets opgaver pas-ses af alle eleverne.

Elevrådet skal høres af pædagogiskråd i alle relevante spørgsmål. Gen-nem skolelederen kan skolebestyrel-sen høre elevrådets anbefalinger.

Se Landstingsforordning nr. 8 af21. maj 2002 på www.nanoq.gl.


A E

Ilinniaqqinnissamik siunnersuineq

Atortussiortoqarsimavoq atuartutilinniaqqinnissaannut inuussutissar-siutissanillu toqqaanissaannut paa-siniaaffiusinnaasuni.

Aamma alakkaruk www.nanoq.gl/sunngu. Siunissaq quppersagaavoqmeeqqallu atuarfiinut tamanut aggu-aassaalluni, tassanilu ilinniagaqar-nikkut inuussutissarsiutitaarniarner-mi suut neqeroorutaanersut atuarne-qarsinnaapput.

Uddannelses- og erhvervsvejledning

Der findes materialer til brug for ele-vernes uddannelses- og erhvervsori-entering.

Se www.nanoq.gl/sunngu. BogenSiunissaq er udsendt til alle landetsfolkeskoler og orienterer om, hvadder foregår på erhvervsuddannelses-området.

Ilikkagassatut anguniakkat

Ilikkagassatut anguniakkat taak-kuupput atuartut atuarfimmi aqqu-saagassaanni alloriarfinni pingasuu-suni ilisimalikkamikkut piginnaane-qalernermikkullu angusimasassaat-tut naatsorsuutigineqartut.

Ilikkagassatut anguniagassat taak-kuussapput atuarfimmi aqqusaagas-sani immikkoortuni pingasuusuninalilersuisarnerni tunaartarineqar-tussat.

Tassa imaappoq, ilikkagassatut a-nguniagassat ulluinnarni atuartitsi-nermi aallaaviusariaqarput.

Atuartitsissummi sumiiffinni qi-nigassiissutit-ni ilikkagassatut a-nguniagassat nammineq atuarfigisa-mi aalajangersorneqassapput.

Atuartitsissutini ataasiakkaani ta-mani, sumiiffinni qinigassiissutitminillugit, ilikkagassatut angunia-gassanik pinngitsoorani atuartitsis-sutigineqartussatut aalajangersaaner-mi siunertaavoq atuartut tamarmikassigiimmik ilinniarsinnaanissaan-nik inuttullu ineriartorsinnaanis-saannik periarfisinneqarnissaat. Ilik-kagassatut anguniagassat qanoq a-nguniarneqassanersut ilinniartitsi-sup, ilinniartitsisooqatigiit imaluun-niit atuarfiup aalajangertassavaat.

Læringsmål

Læringsmålene angiver den viden ogde færdigheder, eleverne forventes athave tilegnet sig ved afslutningen afhvert af de tre trin.

Læringsmålene danner grundlagfor den løbende evaluering samt dencentralt fastsatte evaluering ved af-slutningen af de tre trin.

Det betyder, at den daglige under-visning altid tager udgangspunkt ilæringsmålene.

På den enkelte skole udarbejdeslæringsmål til lokale valg. Hensigtenmed at fastsætte obligatoriske læ-ringsmål inden for alle fag og fagom-råder, undtaget lokale valg, er, at alleeleverne skal have de samme mulig-heder for faglig læring og personligudvikling alle steder i landet. Hvor-dan læringsmålene nås er op til denenkelte underviser, team eller skole.


I I

Inuiaqatigiilerineq

Meeqqat atuarnertik tamaat inuiaqa-tigiilerinermik atuartinneqartassap-put. Taassuma atuartitsissutip ilua-niipput sammisassat makku: Kul-turi, oqaluttuarisaaneq, inuiaqatigiitpillugit atuartitsineq kulturimullutunngasunik nunalerineq.

Ilikkagassatut anguniagassat:- inuiaqatigiilerineq- qanga ullumikkullu kulturi inuia-

qatigiillu- naalakkersuinikkut, inatsiseqarnik-

kut eqqartuussiveqarnikkullu aaq-qissuussaaneq

- aningaasarsiorneq, inuussutissarsi-orneq teknologiilu

- silarsuatsinni avatangiisivut

Atuartitsinermi siunertat ilaatAtuartut:- qanga ullumikkullu inuiaqatigiin-

nik ilusilersueriaatsit pillugit ilisi-masassat pigiliutissavaat

- kulturimut inuiaqatigiinnullu at-tuumassuteqarnertik paasissagaat

- naalakkersuinikkut inuiaqatigiin-nullu tunngasunik apeqqutit soqu-tigilissagaat

- kulturinik inuiaqatigiinnillu alla-nik ilisimasaqalernissaat

- inuiaqatigiinni aalajangiussanut sunniuteqarsinnaanertik ilisimalis-sagaat.

Samfundsfag

Eleverne skal have samfundsfag gen-nem hele deres skolegang. Faget in-deholder følgende fagområder: geo-grafi, historie, samfundslære og kul-turgeografi.

Eleverne skal lære om:- samfundsfag- kultur og samfund før og nu- politisk organisation, lov og ret- økonomi, erhverv og teknologi- verden omkring os

Udvalgte læringsmål:Eleverne skal- tilegne sig viden om levevilkår og

samfundsformer i fortid og nutid- opnå erkendelse af deres eget kultu-

relle og samfundsmæssige tilhørs-forhold

- udvikle interesse for politiske og samfundsmæssige spørgsmål og problematikker

- opnå indsigt i andre kulturer og samfundsformer

- opnå indsigt i, hvorledes de kan øveindflydelse på beslutninger i sam-fundet

Læreplaner for yngste- og mellem-trinnet findes i fuldt omfang påwww.p-center.gl


Ilinniusiorfik

Ilinniusiorfik Namminersornerullu-tik Oqartussat ilinniusianik saqqum-mersitsisarfiutigaat, taannalu Ineri-saavik/Pilersuiffik-up immikkoortor-taraa. Tassani meeqqat atuarfiannutilinniusiaanerusunik ukiumut 70-itmissaanniittunik saqqummersitsiso-qartarpoq.

Takuuk www.ilinniusiorfik.gl

Immikkut atuartitsineq

Atuartut atuarnermik nalinginnaasu-mik malinnaasinnaanngitsut immik-kut atuartinneqarnissamik allatul-luunniit perorsaanikkut ikiorneqar-nissamik neqeroorfigineqartassapput.

Inerisaavik

Inerisaavik 1991-imi pilersinneqar-poq. Inerisaavik tassaavoq atuartitsi-nermik perorsaanermillu suliaqarfik,perorsaanikkut ineriartortitsinermikaammalu ilinniartitsisut ilinniaqqit-tarnerannik pingaarnerutillugu sulia-lik. Inerisaaviup naammassiniagassa-rai meeqqat atuarfianni atuartitsissu-tigineqartutigut anguniagassanik pi-lersaarusiornissaq, kiisalu atuartit-sissutigineqartut inuiaqatigiinni pi-sariaqartinneqartut aallaavigalugitineriartortinneqarnissaat.

Ilinniusiorfik

Ilinniusiorfik er Grønlands Hjemme-styres undervisningsmiddelforlag,som ligeledes er en afdeling af Ineri-saavik/Pilersuiffik. Her produceresårligt ca. 70 forskellige undervis-ningsmaterialer primært til folkesko-len.

Se www.ilinniusiorfik.gl.

Specialundervisning

Elever der ikke kan klare den almin-delige undervisning, og som derforhar brug for særlig støtte, skal tilby-des specialundervisning – eller andenspecialpædagogisk bistand.

Inerisaavik

Inerisaavik blev oprettet i 1991. Ine-risaavik er et pædagogisk center medpædagogisk udviklingsarbejde og vi-dereuddannelse af lærere som hoved-opgave. Inerisaavik skal udfylde fol-keskolens faglige mål samt sikre, atundervisningen fortsat udvikler sig iforhold til de behov, samfundet ska-ber.


I I


Nukarlerni akullernilu ilikagassatutpilersaarusiat tamakkiisut uani nas-saarineqarsinnaapput www.p-center.gl

Inuttut inerikkiartorneq

Atuartitsissutip pingaarnertut imarisai:- nammineq pilersaarusiorneq

anguniagassallu- inuttut ineriartorneq- suleqatigiinneq attaveqatigiinnerlu- ilinniartitaaneq inuussutissarsior-

nerlu

Inuttut inerikkiartorneq nutaajuga-luarluni imaqarpoq atuarfimmi pi-soqqami sammineqartareersunik,soorlu peqqinnissamik ilinniartitsi-neq, ilaqutariit, kinguaassiornermuttunngasut aamma inuussutissarsior-nermut ilitsersuineq. Nutaajuppulliinuttut nammineq ineriartornerupaaqqissuussinnaaneranut akisussaaf-figisinnaaneranullu tunngasut, nam-mineq inuillu allat misigissusaannutnaleqassusaannullu tunngasut aam-malu inoqatillu akaareqatigiilluniinooqatigiissinnaaneq.

Siunertarineqarpoq atuartut ataa-siakkaat imminnut tatiginerulernis-saat, aammalu siunissami inuuneri-lerumaagassaannut, ilinniagaqaler-nissaannut kiisalu suliffeqalernis-

Personlig udvikling

Fagområdet omfatter hovedområder-ne: - personlig planlægning og målsæt-

ning- personlig udvikling- samarbejde og kommunikation - uddannelse og erhverv

Det er et nyt fag, som er sammensataf velkendte og nye fagområder. Nog-le af de kendte er sundhedslære, fa-milien, seksuallære og erhvervsvej-ledning. Det nye i faget er blandt an-det at udvikle evnen til at tage med-ansvar for personlig udvikling, fokuspå eget og andres selvværd samt mel-lemmenneskelig tolerance.

Hensigten er konkret at styrkeden enkelte elevs selvværd og giveham/hende redskaber til selvstæn-digt at planlægge sin tilværelse ogfremtidige uddannelse og arbejdsliv.

Udvalgte fagformål:Eleverne skal:

- tilegne sig viden om psykisk og fysisk sund livsførelse


Isaannut sakkussaannik pilersorne-qarnissaat.

Atuartitsissummi siunertat pingaar-titat:Atuartut:

- tarnikkut timikkullu peqqinnartu-mik inooriaaseqarnermut ilisimasa-qalissasut

- ilinniaqqinnissamut periarfissamin-nik nalilersuisinnaanngornissaat

- imminnut ilisarinerulernerat, nale-qartinnerat, pilersitsisinnaanerallu nukittorsassavaa

- inunnik assigiinngitsorpassuarnik suleqateqarsinnaanerat nukittor-sassavaa

- inuit allat nalinginik, isumaannik iliuusaannillu paasinnissinnaaler-nissaat.

- lære at vurdere egne muligheder og tage kvalificerede valg om skole-gang og erhvervsuddannelse

- styrke deres selvindsigt, selvværdog kreativitet

- styrke deres evner til at samarbej-de med mange forskellige mennes-ker

- opnå forståelse for andre mennes-kers værdier, holdninger og hand-linger

I

Kalaallisut

Kalaallit oqaasiinik atuartitsineqatuarneq tamaat ingerlanneqartus-saavoq. Atuartut amerlanerpaartaan-nut kalaallit oqaasii ilitsoqqussaap-put, taamaattumillu oqaatsinik ilisi-masanillu ilinniarneranni qitiulluin-nartuullutik.

Atuartulli ilaat ilitsoqqussaralugukalaallisut oqaaseqanngillat. Taakkuimmikkut atuartinneqartassapput,allamiut oqaasiinik atuartitsinertutilusilimmik.

Ilikkagassatut anguniakkat:Atuartut ilinniassavaat- attaveqaqatigiittarneq- paasissutissarsiorneq- kulturi aamma inuuniarnikkut atu-

gassarititaasut- iluarsartuussamik oqaatsinik sulia-

qarneq oqatsinillu pigiliussiniarneq

Anguniagassat ilaat:Atuartut- kalaallisut oqaatsinik allatanillu

qularnaatsumik paasisinnaanngor-nissaat, oqalussinnaanngornissaat allassinnaanngornissaallu

- kalaallit oqaasiisa sannai atuuffiilu ilisimasaqarfigissavaat ilisimasatil-lu ineriartortissallugit

- oqaatsit sakkuunerisa pingaassusaa-nik atuartut misigisaqartinnissaat

Grønlandsk

Der undervises i faget i hele skole-forløbet. Faget grønlandsk er moders-mål for langt de fleste elever, og der-for spiller det en central rolle i ele-vens begrebs- og vidensudvikling.

Der er dog elever, som har et an-det modersmål. Af hensyn til dembliver der tilrettelagt en særlig un-dervisning, som svarer til undervis-ning i et fremmedsprog.

Læringsmål:Eleverne skal lære: - om kommunikation- at indhente information- om kultur og levevilkår- om systematisk sprogarbejde og

sprogtilegnelse

Udvalgte fagformål:Eleverne skal:- tilegne sig viden og færdigheder, så

de kan forstå talt og skrevet grøn-landsk sikkert og nuanceret-udvikle bevidsthed om form og funktion i det grønlandske sprog

- opleve sproget som et vigtigt red-skab i formidling af viden og erfa-ring

- blive fortrolige med et sprogligt og kulturelt fællesskabs betydning.


IT

Peqqussummi allassimavoq IT – In-formationsTeknologi (attaveqatigiin-nermi atortorissaarutit: qarasaasiat,internet il.il.), atuartitsissutini tama-ni ilaatinneqassasoq, taamatuttaaqatuartitsinermi sakkutut atorneqas-sasoq. Tassa imaappoq atuartut ITpillugu ima ilinniarsimassapput ip-piginagu pissusissaatut atorsinnaalis-sallugu. Aammattaaq qarasaasiat, qa-rasaasiani programmit, scanneri, as-siliissutit assigisaallu ulluinnarni a-tuartitsinermi sakkutut atorneqar-tassapput.

Naatsorsuutigineqarpoq IT atuar-titsissutigineqartuni tamani atuartutaallussaqarfiini akuutinneqassasoq.Atuartut allannermi, kisitsinermi,soorlu naatsorsuusiornermi assitaler-suinermilu atortut atornissaat ilinni-assavaat. Aammattaaq internetsi aq-qutigalugu attaveqatigiittarneq paa-sissutissanillu toqqortuiffinni assigi-inngitsuni ujaasisinnaaneq ilinnias-savaat.

Atuartut ilinniassavaattaaq inter-netsimi nittartagaqarfiit pitsaasutajortullu immikkoortissinnaalernis-saat, kiisalu allannermi, assitalersui-nermi nipitalersuinermilu suut atus-sallugit unioqqutitsisuunnginnersutsuullu unioqqutitsisuunersut ilinni-assavaat.

IT

I forordningen står der, at IT – Infor-mationsTeknologi – skal indgå somen del af undervisningen i alle fag,ligesom IT også skal bruges som etredskab i undervisningen. Det bety-der, at eleverne skal lære om IT, såde bliver i stand til at bruge det påen hensigtsmæssig måde i dagligda-gen. Endvidere skal computere, pro-grammer, scannere, kameraer m.v.benyttes som redskaber i den dagligeundervisning.

Det forventes, at IT indgår i allefag og fagområder som en integreretdel af det emne, eleverne er i gangmed. Eleverne skal lære at brugetekstbehandling til diverse skriveop-gaver, regneark fx i forbindelse medstatistiske undersøgelser samt billed-redigering. Endvidere skal de stiftebekendtskab med mail, internet ogsøgning i forskellige databaser.

Eleverne skal også lære at skelnemellem gode og dårlige hjemmesiderpå internettet, samt hvad der er lov-ligt og ulovligt at bruge af tekster, billeder, lyd mv.


I K

ilisimasassarsiorsinnaassasut, paa-sinnissinnaassasut naammassinnis-sinnaassallutillu

- matematikkip ulluinnarni atorne-qarsinnaaneranik misissuisarner-mikkut misilittagaqalissasut.

Nukarlerni akullernilu ilikkagassa-tut pilersaarusiat tamakkiisut uaninassaarineqarsinnaapput www.p-center.gl

Naliliineq

Atuartup ilikkagaqartarnera atuartit-sinerup ilaatut ataavartumik naliler-sorneqartassaaq. Atuartup nammi-neq naliliinera aallaavigineqassaaq,nalilersuisarnerillu atuartitsinissappilersaarusiorneqarnerani tunngaviu-sassapput.

Atuartut angajoqqaallu ikinner-paamik ukiumut marloriarlutik atu-artup atuartitsinermi qanoq pissarsi-aqartigisimanera pillugu atuarfimmitilisimatinneqartassapput.

Atuartup atuartitsissutigineqartu-mi qanoq ilikkagaqartigisimaneranukarliit (3. klasse) akulliillu (7.klasse) aqqusaareernerisa kingornanaliliivigineqartassaaq. Naliliinerminalilersuutigineqartarsimasut kiisaluatuartup piffissami tassani atuartit-sissutigineqartumi ilikkakkatigut

vende matematik i dagligdags sam-menhænge


Evaluering

Som en del af undervisningen skalden enkelte elevs udbytte løbendeevalueres. Der skal tages udgangs-punkt i elevens egen vurdering, ogevalueringen skal danne grundlag forundervisningens videre planlægning.

Elever og forældre skal regelmæs-sigt og mindst to gange om året ori-enteres om skolens syn på elevensudbytte af undervisningen.

Efter yngstetrinnet (3.klasse) ogefter mellemtrinnet (7. klasse) foreta-ges en samlet vurdering af elevensudbytte af undervisningen. I vurde-ringen indgår resultaterne af denløbende evaluering samt en evalue-ring af elevens faglige standpunkt pådet pågældende tidspunkt.

Efter ældstetrinnet (10. klasse) la-ves på samme måde en samlet vur-


- oqaatsitigut kulturitigullu ataqati-giinnerup pingaassusaanik sungius-sitinnissaat

Nukarlerni akullernilu atuartitsiner-mi ilikkagassat tamakkiisut uaninassaarineqarsinnaapput www.p-center.gl

Matematikki

Matematikki atuartitsissutit pingaar-nerpaat ilagaat. Atuartut atuarnertiktamakkerlugu matematikkertassap-put. Qangamut naleqqiullugu atuar-titsinermi pingaartinneqartassaaqmatematikkip ulluinnarni atorne-qarsinnaasup aammalu ilinniaqqin-nissami pisariaqartup ilinniartitsis-sutiginissaa.

Ilikkagassatut anguniakkat:- kisitsisilerineq aamma algebra- geometri- matematikkip atuuffii- inerniliiniarneq attaveqaqatigiin-

nerlu

Anguniagassatut siunniussat aalaja-ngersimasut:Atuartut- matematikkimi paasinnittaatsinik

suleriaatsinillu piginnaasaqalissasut- matematikkimi pissutsit pillugit


Matematik

Matematik er et af hovedfagene i fol-keskolen. Børnene har matematikunder hele deres skolegang. I forholdtil før vil man i undervisningen ihøjere grad fokusere på matematik,der kan bruges i dagligdagen, samtmatematik, som er nødvendig i etvidereuddannelsesforløb.

Læringsmål:- tal og algebra- geometri- anvendt matematik- problemløsning og kommunikation

Udvalgte fagformål:Eleverne skal- tilegne sig grundlæggende matema-

tiske begreber og arbejdsmetoder- opnå øvelse i at skaffe sig viden og i

at erkende, formulere og løse mate-matiske problemer

- opnå erfaring med at forstå og an-


M N

Illoqarfiit ilaanni atuarfinni na-korsaqartitsineq kigutillu nakorsa-qartitsineq atuuttarpoq, soorluttaaqaamma peqqissaasoqartitsisoqartar-toq.

Oqaatsit

Atuarfimmi oqaatsit atuartitsinermiatorneqartut tassa kalaallisut qallu-naatullu. Aammali atuartitsinermioqaatsit tuluttuujusinnaapput atuar-tut atuartinneqarnerannut atasuup-pat. Taamaaliornikkut atuartutoqaatsit atornerisigut sungiussiartu-aartinneqarsinnaapput – aammaoqaatsinik atuartitsinerup nalingin-naasup avataatigut.

Kalaallit oqaasiisa pingaarnertutinissisimanerat allanngunngilaq, ki-siannili atuartut oqaatsit allat atorlu-git ilinniaqqinnissamut periarfissin-nissaat pillugu meeqqat atuarfiannilioqaatsit allat atorlugit atuartitsisar-neq eqqunneqassasoq.

Aalajangersaanerup taassuma qu-lakkeerniartussaavaa meeraq qanor-luunniit ilitsoqqussamisut oqaaseqa-raluarpat taanna aallaavigalugu atu-artitsisarnissaq. Taassuma saniati-guttaaq atuartut periarfissagissaarne-rulissapput oqaatsinik allanik ilinni-arnissaminnut. Tassa imaappoq atu-artitsineq oqaatsit marluk atorlugit

på nogle skoler er tilknyttet en sund-hedsplejerske.

Sprog

Undervisningssprogene i skolen ergrønlandsk og dansk. Endvidere kanundervisningssproget være engelsk,hvis det er et led i elevernes sprog-indlæring. Hensigten med det er atgive eleven mulighed for at tilegnesig sprogene ved at anvende dem ipraksis – også uden for den egentligesprogundervisning.

Det grønlandske sprogs statussom hovedsproget er ikke ændret,men af hensyn til elevernes behovfor sprogkundskaber i det videre ud-dannelsesforløb, har man besluttetallerede i folkeskolen at inddrageflere sprog som undervisningssprog.

Bestemmelsen sikrer, at der forbegge sproggrupper tages udgangs-punkt i elevens modersmål, og sam-tidig vil anvendelsen af begge sproggive eleverne bedre mulighed for attilegne sig fremmedsproget. Det be-tyder, at undervisningen i et passen-de omfang sker på begge sprog. Deter dog ikke hensigten, at undervis-ningen skal gennemføres fuldt to-


killiffia ilaanngunneqartassapput.Taamatuttaaq angajullerneereer-

nerup kingorna (10. klasse) naliliiso-qartassaaq, atuartitsissutigineqarsi-masuni tamani atuartup qanoq ilik-kagaqarsimatiginera ilanngullugu.Atuartoq soraarummeersimanermutuppernarsaatitaassaaq, tassanilu na-lunaarsimassapput atuartup atuartit-sissutit suut peqataaffigisimanerai,atuartitsissutigineqartumi atuartupqanoq ilikkagaqarsimatiginera kiisa-lu paasissutissat allat naleqqussori-nartut atuartup ilanngukkumasaatutnalilikkat.

Napparsimaneq, aliasunneqnalaataqarnerlunnerlu

Atuartoq napparsimalluni atuarsi-manngippat angajoqqaat tamannaatuarfimmut nalunaarutigissavaat.Ilaqutariinni allannguutinik anner-tuunik nalaataqartoqarsimappat, ta-mannalu meeqqap inuuneranut sun-niuteqarsimappat atuarfimmut nalu-naarutigineqassaaq.

Nalaataqarnerlunnermi iliuusissa-tut periusissanik atuarfiit ilaanni in-nersuussutissaqartoqartarpoq (toqu-soornermi, ilaqutariinni napparsima-rujussuartoqarnerani, avinnermi,meeqqap nalaataqarnerlunneraniil.il.)

dering, som endvidere indeholder enevaluering af elevens standpunkt ialle fag. Eleven får et afgangsbevis,der giver oplysninger om, hvilkenundervisning eleven har deltaget i,resultaterne af den samlede vurde-ring af elevens udbytte af undervis-ningen samt andre relevante oplys-ninger, som eleven ønsker inddrageti den samlede vurdering.

Sygdom, sorg og krise

Hvis eleven har været fraværende pågrund af sygdom, skal forældrenemeddele dette til skolen.

Hvis der indtræffer store ændring-er i familien, som kan have indfly-delse på barnets dagligdag, bør dettemeddeles skolen.

På nogle skoler findes en plan forkriseberedskab, som giver anvisning-er på, hvordan krisesituationen(dødsfald eller alvorlig sygdom i fa-milien, skilsmisse, overgreb på bar-net osv.) skal gribes an.

Skolelæge- og/eller tandlægeord-ning findes i nogle byer, ligesom der


N O

Perorsaanermut siunnersuisooqatigiit

Atuarfimmi ilinniartitsinermik ilin-niartitseqataanermillu suliallit ilin-niartitsisut siunnersuisooqatigiiffian-ni tamarmik ilaasortaapput. Siunner-suisooqatigiinni ilaasortat atuarfiuppisortaanut siunnersuisartussaapput.Siunnersuisooqatigiiffilli aammaajornartorsiutinik mikisunik angi-suunillu eqqartuiffiusarpoq, atuar-fimmi pisussanik pilersaarutinilluilisimatitseqatigiiffiusarluni, kiisaluilinniartitsisooqatigiittut isumaliu-tersuutinik saqqummiisarfiulluni.

Atuarfimmi siulersuisut atuarfiul-lu pisortaata kissaatigippassuk ilin-niartitsisut siunnersuisooqatigiiffian-nit oqaaseqaateqartoqarsinnaavoq.Aammali siunnersuisooqatigiit nam-minneq atuarfimmut pingaaruteqar-tuni ilinniartitsinermut tunngasuniknamminneerlutik oqaaseqaateqarsin-naapput.

Pilersuiffik

Pilersuiffik, Kalaallit Nunaanni atu-artitsinermi atortussanik pilersuiffi-uvoq atuarfinnik ilinniarfinnillu al-lanik atuartitsinermi atortussaniktoqqorsivimminiit pilersuisarluni. Pi-lersuiffik aamma paasissutissanik ka-tersugaateqarpoq, tassanngaanniillu

Pædagogisk råd

Alle ansatte, som underviser eller ermedundervisere på skolen, er auto-matisk medlemmer af pædagogiskråd. Rådets opgave er at rådgive sko-lelederen. Men rådet er også et fo-rum, hvor man diskuterer store ogsmå problemer, holder sig orienteretom planer og projekter på skolen ogudveksler pædagogiske tanker.

Pædagogisk råd skal udtale sig,hvis skolebestyrelsen eller skolelede-ren ønsker det. Men rådet kan ogsåpå eget initiativ komme med udta-lelser om pædagogiske forhold, somhar betydning på skolen.

Pilersuiffik

Pilersuiffik, Grønlands central forundervisningsmidler forsyner skolerog andre undervisningsinstitutionermed undervisningsmaterialer fraBoglager, Fællessamling og AV-afde-ling. Pilersuiffik har desuden en in-formationssamling, hvor pædagogis-


ingerlanneqartassasoq. Imaanngilarlisiunertaasoq atuartitsineq oqaatsitmarluk assigiimmik atorlugit inger-lanneqassasoq, imaassallunili atuar-tup atuartulluunniit oqaatsisigut pi-sinnaasaat pisariaqartitaallu naaper-torlugit oqaatsinik atuineq aaqqis-suunneqassasoq. Atuartitsinermiatortut eqqarsaatigalugit aamma taa-maaliortoqassaaq, periarfissagissaas-suserli apeqqutaatillugu.

Atuartut kalaallisut qallunaatulluatuartinneqarnerat eqimattakkaara-luni pisariaqartitaallu naapertorluguaaqqissuunneqartassaaq. AtuartutKalaallit Nunaannut nuussimasutimmikkut kalaallisut atuartinneqar-nissamik neqeroorfigineqartassapput.

Atuartut tuluttut allamiu oqaasii-sa aappaattut atuartinneqalertassap-put 4. klassimiit, aamma 8. klassi-miit allamiut oqaasiisa pingajuinikatuartinneqarnissamut periarfissin-neqartassapput. Oqaatsit pineqartuttassaasinnaapput tyskisut franskisul-luunniit, aammali ilinniartitsisussa-qartitsineq naapertorlugu oqaatsit al-lat neqeroorutaasinnaapput.

sproget, men at sprogbrugen i under-visningen tilpasses den enkelte elevsog elevgruppes sproglige forudsæt-ninger og behov. Det gælder også forvalg af undervisningsmaterialer i detomfang, det er muligt.

Eleverne vil modtage sprogunder-visning i grønlandsk og dansk påhold efter deres behov. Til elever, derer tilflyttet Grønland, vil der desu-den blive tilbudt supplerende under-visning i grønlandsk.

Eleverne bliver undervist i engelsksom 2. fremmedsprog fra 4. klasse,og fra 8. klasse skal der tilbydes un-dervisning i et 3. fremmedsprog.Dette kan være tysk eller fransk,men også andre sprog kan tilbydes,hvis de nødvendige lærerkræfter fin-des.


O P

- Inuiaqatigiit kalaallit ineriartorne-ranni atortorissaaruteqarnerup qa-noq pingaaruteqarnera.

- Kalaallit Nunaata nunarsuarmioqa-tigiinni qanoq inissisimanera, qa-norlu isumaqarnera.

- Nunat avatangiisit aammalu nunar-suarmioqatigiit.

Nukarlerni akullernilu ilikkagassa-tut anguniagassat:- pinngortitalerinermi suleriaatsit - nunarsuaq- nukiit atortussiallu- inuuneq uumassusillillu- teknologi- silarsuaq

Angajullerni ilikkagassatut anguni-agassat:- pinngortitalerinermi suleriaatsit- pinngortitami nunalerineq (natur-

geografi)- fysik-kemi- uumassusilerineq- ulloriarsiorneq

Nukarlerni akullernilu atuartut ilik-kagassaannik pilersaarusiat tamak-kiisut uani nassaarineqarsinnaapputwww.p-center.gl

Læringsmål for yngste- og mellem-trinnet:- naturfaglige arbejdsmetoder- jorden- kræfter og stoffer- liv og livsformer- teknologi- universet

Læringsmål for ældstetrinnet:- naturfaglige arbejdsmetoder- naturgeografi- fysik-kemi- biologi- astronomi



siunnersortit atuarfiit atortunik sor-lernik atortoqarnissaannik siunner-sortarpaat. Pilersuiffik aamma ilusi-lersuisarfeqarpoq naqiteriveqarlunilu.

Pinngortitalerineq

Pinngortitalerineq atuartitsissut nu-taajuvoq imartoorujussuullunilu. Nu-karlerni akullernilu atuartitsineq atu-artitsissutinut aggugaanngilaq, tassasammisat akuleriissillugit atuartas-sapput. Angajulliit atuarfiannut ikaar-saaraangamik atuartitsissutit immik-koortillugit atuartinneqartalissapput.Angajullerni atuartitsissutit makkupingaarnerpaapput: Uumassuseqar-tulerineq, pinngortitami nunalerineq(naturgeografi) aamma fysik-kemi.

Siunertaq:Atuartitsissummi siunertaavoqmeeqqat ataasiakkaat pinngortitale-rinermi sammisani ilisimasaqalerlu-tillu paasisaqalernissaat. Atuartupmisilittaanikkut, misissuinikkut,alapernaannikkut, tiguartisimaarnik-kullu ilisimasaqarfigilerlugillu paasi-saqarfigissavai:- Pinngortitaq pinngortitamillu piu-

juartitsinissaq.- Atortorissaarutitigut ineriartorneq

aammalu inuttut periarfissarititaa-sut.

ke medarbejdere bl.a. rådgiver skoler-ne med hensyn til materialevalg. Pi-lersuiffik har i øvrigt en grafisk afde-ling med tegnestue og trykkeri.

Naturfag

Naturfag er et nyt og omfangsrigtfag. På de to yngste trin vil faget ik-ke være fagdelt. Først på det ældstetrin vil faget være delt i fagområder-ne biologi, naturgeografi og fysik-kemi.

Formål:Formålet med faget er at give den en-kelte elev indsigt i og forståelse fornaturvidenskabelige emner. Gennemeksperimenter, undersøgelser, iagtta-gelse, nysgerrighed, forundring ogfordybelse er det målet, at eleven fårkendskab og indblik i:- naturen og naturens bæredygtighed- teknologiens udvikling og betyd-

ning for menneskets udfoldelses-muligheder

- hvordan teknologien har betydningfor den moderne udvikling i det grønlandske samfund

- grønlands placering i et internatio-nalt samfund og betydningen heraf

- omverdenen og det internationale samfund


P P

Pisunik allattuiffik/logbog aammailinniartitsisup paasinninnerulerne-ranik kinguneqartarpoq, tassuunak-kummi atuartup qanoq eqqarsaate-qarnera ajornartorsiutaasinnaasullusuusinnaaneri paasisinnaagamigit.

Pisunik allattuiffik - logbogi

Oqaaseq logbog tuluit qallunaalluoqaasiinik katitigaavoq. Log tuluitoqaaseraat isumaqarlunilu qisumi-neq, bog-ilu isumaqarpoq atuagaq.

Log qangaanerusoq umiartornermiuuttuutaasimavoq, umiarsuup suk-kassusaanik uuttuisartoq. Logbog-ilutassaavoq atuagaq umiarsuup su-miinneranik, aqqutaanik ingerlaarfi-anillu nalunaarsuiffiusartoq.

Atuarfimmut tunngatillugu pisunikallattuiffik logbogi ullorsiutaasaavoq,tassanilu atuartup eqqarsaatini titar-taganngorlugit allaganngorlugillu na-lunaarsortarpai.

Ilinniartitsisup apeqqutai aallaavi-galugit atuartup atuarnermini misi-gisai pissarsiaalu atuakkap ilusiler-sugaanerani imarisaanilu aalajangii-suukkajupput, aammali atuartupnammineq eqqarsaatersuutai naliler-suinerilu inissaqartinniarneqassap-put.

Pisunik allattuiffik logbog sakkutsia-laavoq, taannami atortoralugu atuar-tup eqqarsaatini oqaasinngortinniar-lugit sungiusartarpaa. Allattariarsor-luni nassuiaaneq paasisanik ersersit-sinerulersarpoq, oqartoqarsinnaavor-lu atuartup paasisani nammineqoqaatsini atorlugit nassuiarunigittassa paasisimassagai.

Logbog

Ordet logbog er sammensat af detengelske ord log, der betyder træ-klods, og det danske ord bog.

En log betegnede i gamle dage etapparat, som blev brugt til at måle etskibs fart med. En logbog er navnetpå en bog, hvor man fører optegnel-ser om skibets position, rute og kurs.

I skolesammenhæng er en logbog enslags dagbog, hvor eleven udtrykkersine tanker i en kombination af tegnog skriftsprog.

Lærerens spørgsmål til elevens op-levelse og udbytte af undervisningenvil ofte være afgørende for bogensudformning og indhold, men der børogså gives plads til elevens egne tan-ker og overvejelser.

Logbogen er et godt værktøj, fordieleven får træning i at sætte ord påsine tanker. At formulere sig skrift-ligt understøtter forståelsen, og førstnår eleven kan forklare stoffet medsine egne ord, kan man sige, at det erforstået.

Logbogen giver også læreren en stør-re forståelse for, hvordan eleven tæn-ker, og hvor eventuelle problemerligger begravet.


P P

Portfolio

Port isumaqarpoq angallassineq,folio isumaqarluni pappilissat ima-luunniit naqitat. Portfolio tassa isu-maqarpoq pappilissat angallassatnassatalluunniit.

Atuarfimmut tunngatillugu port-folio tassaavoq atuartup suliaanikkatersaateqarfik. Portfoliop imaasatakutissaavaat atuartup suut ilikka-garalugillu paasisimanerai, suliassattungaatigut qanoq piumasaqartoqar-nersoq, kiisalu suleriaqqinnissamisuut anguniagaanersut.

Portfolioqartitsinikkut nalilersui-neq atuartitsinermut pissusissami-soortumik akuutinneqarpoq. Taa-mannak periuseqarneq atuartup inut-tut imminut pitsaasumik ilisariler-nissaanut aqqutissiueqataavoq. Toq-qortukkat atuartup qanoq piginnaa-neqarneranik oqaluttuartuupput.Atuartoq siunissamini anguniagassa-minik pilersaarusiortalissaaq, akisus-saaffillu inersimasunut isumagitiin-narnagu nammineq ineriartornissaniakisussaaqataaffigilissavaa.

Sulianut portfolio aammalu saq-qummersitassanut portfolio immik-kooruteqarput. Sulianut portfoliomiatuartup ukiup ingerlanerani sulianikatersortarpai, saqqummersitassa-nulli portfoliomi allanut saqqummi-ussassat toqqortaasarput, soorlu atu-arfiup angerlarsimaffiullu akornan-

Portfolio

Port betyder bære, og folio betyderpapir eller blad. Portfolio betydersåledes at bære papirer med sig.

I skolen er en portfolio en syste-matisk indsamling af elevprodukter,og indholdet skal vise, hvad elevenhar lært og forstået, hvilke krav derstiles til opgaverne, og hvilke målder er sat for det videre arbejde.

Portfoliometoden gør evalueringtil en integreret og naturlig del afundervisningen.

Metoden medvirker til at give ele-verne en positiv selvforståelse. Det,der gemmes, fortæller noget om,hvad eleven kan. På lang sigt vil ele-ven lære at sætte sig mål og tagemedansvar for sin egen udvikling istedet for at overlade hele ansvarettil de voksne.

Der skelnes mellem en arbejds-portfolio og en præsentationsportfo-lio.

I arbejdsportfolioen samler eleveni løbet af året alle sine arbejder. Ele-ven udvælger blandt disse arbejderog efter aftalte kriterier, hvad derskal ligge i præsentationsportfolioen,som bruges til fremlæggelser, fx vedskole-hjem-samtalen.

Ved jævnligt at kigge i portfolioenkan forældrene få et godt indblik ideres barns udvikling og aktuelle for-måen. Desuden vil portfolioen give


P P

Ilikkagassatut anguniagassat ilaat:Atuartut- qallunaat oqaasiinik allatanillu paa-

sisinnaanngornissaat, oqalussin-naanngornissaat allassinnaanngor-nissaallu

- ilinniaqqinnermi sakkussamittut ilikkassagaat

- kalaallit qallunaallu oqaasiisa kul-turiisalu attuumassuteqaqatigiinne-ri paasisimasaqarfigilissagaat peqa-taaffigalugillu.

Atuartut nukarliit akulliillu atuar-tinneqarneranni ilikkagassatut piler-saarusiat tamakkiisut uani nassaari-neqarsinnaapput www.p-center.gl

Sumiiffinni qinigassiissutit

Sumiiffinni qinigassiissutit taamaatserneqarsimapput sumiiffinni, tas-sa illoqarfinni nunaqarfinnilu, oqar-tussaasut (atuarfimmi siulersuisut)taakkuummata ilikkagassatut angu-niagassat suunissaannik aalajangii-sussat. Sumiiffinni nukiit atorluarne-qarnissaat sumiiffinnilu pissusitoq-qanik kulturikkullu aallussanikingerlatitseqqinnissaq kissaatigine-qarpoq. Oqaaseq kingulleq qinigas-siissutit isumaqartinneqarpoq atuar-fimmi siulersuisut taakkuussasut-meeqqat sunik suliaqarnissaannik

samt udtrykke sig mundtligt og skriftligt på sproget

- blive fortrolige med sproget som et redskab til at lære andre sprog

- opnå forståelse af samspillet mellem grønlandsk og dansk sprog og kultur


Lokale valg

Lokale valg er blevet kaldt sådan,fordi det er de lokale myndigheder(skolebestyrelsen), der udarbejder læ-ringsmålene for faget på skolen. Manønsker at gøre brug de lokale resour-cer og inddrage lokale traditioner ogkulturelle arrangementer. Sidste delaf navnet ”valg” betyder, at skolebe-styrelsen vælger, hvad de ønsker, ateleverne skal arbejde med og havelært gennem skoleforløbet.

Lokale valg er obligatorisk for alleelever på alle klassetrin.


ni oqaloqatigiinnissani atugassat.Angajoqqaat portfolionik alakkal-

lattaarnermikkut meeqqamik ineri-artornerat piginnaaneqarnikkulluinissisimanerat paasisaqarfigisinnaa-vaat. Taamatuttaaq portfoliomi atu-artitsinermi sorpiaat sammineqar-nersut takuneqarsinnaapput.

Qallunaatut

Meeqqat amerlanersaannut qallunaa-tut oqaatsit allamiut oqaasiisut atu-artitsissutigineqassapput. Tassaniluanguniakkat pingaarnersaraat atuar-tut oqaatsinik marlunnik atorsinnaa-saminnik sungiussinissaat. Qallu-naat oqaasii ima ilikkassavaat atuar-titsissutini allani atuartinneqarner-minni atorsinnaanngorlugit, atuarfi-ullu kingorna ilinniaqqinnissaminnisakkussatut ilikkarsimassallugit.

Atuartut ilinniassavaat:- attaveqatigiittarneq- paasissutissarsiorneq- kulturi aamma inuuniarnikkut atu-

gassarititaasut- iluarsartuussamik oqaatsinik sulia-

qarneq oqaatsinillu pigiliussiniar-neq.

forældrene konkrete informationerom indholdet af undervisningen.

Dansk

For de fleste af eleverne er dansk etfremmedsprog, og der skal undervi-ses med det hovedmål, at elevernebliver tosprogede (grønlandsk/dansk).Det vil sige, at de skal have lært såmeget dansk, at de er i stand til atbruge sproget i andre skolefag, og atde senere i deres videreuddannelsebliver i stand til at bruge dansk somredskabssprog.

Eleverne skal lære: - om kommunikation- at indhente information- om kultur og levevilkår- om systematisk sprogarbejde og

sprogtilegnelse

Udvalgte læringsmål:Eleverne skal- tilegne sig viden og færdigheder, så

de kan forstå talt og skrevet dansk


Q S

- pitsaasunik misigisaqartitsissapput,misigisassarsiorusutsitsilissapput, sulerusussuseqalersitsissapput pi-lersitserusussuseqalersitsissallutillu

- oqaatsit atornagit takutitsisinnaa-nermik nukittorsaassapput

- nipilersornermik timilu atorlugu allat ilagalugit sammisaqarnermik pingaartitsilissapput nuannaaruti-ginnilersitsissallutillu

- sumiiffinni kulturikkut, inooqati-giinnikkut inuussutissarsiutitigullusulianut peqataatitsilissapput

EqqumiitsuliorneqIlusilersuineq titartakkanillu paasisi-masaqalerneq kiisalu periuutsit sule-riaatsillu

Illussanik titartaaneqSumiiffimmi nunanilu allani illulia-nik ininillu sammisaqarneq.

AssassorneqAtuartitsissut assassorneq ukunin-nga sammisaqarfiusinnaavoq:- Mersorneq- Iganeq- Sananeq

IlusilersuineqIlusilersuinermi atuartut isumassar-siamiit naammassinninnermut suli-neq ilinniassavaat. Ilusilersuineqaamma ilusilersukkat atorsinnaassu-

ArkitekturArbejde med lokale og udenlandskebygningsværker og rum.

HåndværkFagområdet håndværk kan bestå affølgende fag:- Håndarbejde- Hjemkundskab- Sløjd

DesignI design skal eleverne lære arbejds-gangen fra ide til færdigt produkt atkende. De skal arbejde med formogfunktion - samt kende de mestbrugte materialer.

Musik, sang, bevægelse og drama.Fagområdet kan udgøre en helhed iundervisningen, idet arbejdet medmusik også betyder, at der må arbej-des med sang og bevægelse. Det ervigtigt, at eleverne synger i så mangesammenhænge som muligt. Under-visning i bevægelse kan være med tilat give eleverne bedre forståelse formusik og sang – men det kan ogsåvære selvstændige aktiviteter som fxdanse og lege. Også drama kan væreen støtte for undervisningen i andrefag bl.a. personlig udvikling, menfaget kan også forekomme som selv-stændige aktiviteter bl.a. skoleteater.Drama skal bl.a. styrke elevernes


atuarnerminnilu sunik ilikkagaqarsi-manissaannik qinigassiisussat.

Sumiiffimmi qinigassiissutit pin-ngitsoorani atuartut tamarmik atua-qatigiiaanilu tamani atuartitsissuti-gineqartussaapput.

Peqqussummi nutaami kissaatigine-qarpoq meeqqat ilinniagassaallu im-minnut ataqatigiittutut isiginiarne-qassasut. Atuartitsissutigineqartoqtamakkiisoq aallaavigineqartarpoq,kingornalu immikkoortukkaat min-nerusut malillugit sulisoqartarluni.Taamaammat atuartitsissutit ataatsi-moortinneqarput, atuartitsissutilluataasiakkaat akimorlugit aalajanger-simasumik sammisaqarnikkut atuar-titsisoqartarpoq.

Naak siornatigut atuartitsissutigine-qartarsimasut maanna ataatsimoor-tinneqalersimagaluartut taamaattoqatuartut atuartitsissutinik sisamanikmakkuninnga neqeroorfigineqassap-put:- Eqqumiitsuliorneq illussanillu

titartaaneq.- Nipilersorneq, erinarsorneq, aala-

neq isiginnaartitsinerlu.- Assassorneq ilusilersuinerlu.- Timersorneq silamiinnerlu.

Sumiiffinni qinigassiissutit atuartu-nut:

I den nye forordning har man ønsketet helhedssyn på børnene og læring-en, hvor undervisningen tager ud-gangspunkt i en helhed et emne ogderefter arbejder med de enkelte de-le. Derfor er fagene samlet under ét,og der lægges op til en tværfaglig og/eller projektorienteret undervisning.

Selvom ”de gamle” praktisk-musis-ke fag i dag er samlet under ét, skaleleverne alligevel tilbydes undervis-ning i fire områder:- kunst og arkitektur- musik, sang, bevægelse og drama- håndværk og design- idræt og udeliv

Lokale valg skal give eleverne:- positive oplevelser, oplevelsestrang,

kreativitet og skaberglæde- styrke ikke-sproglige udtryksformer- opleve værdien og glæden ved at

udføre praktiske, musiske og fysiske aktiviteter i fællesskab med andre

- deltage i lokale kulturelle, sociale og erhvervsrettede aktiviteter

KunstFormning og billedforståelse samtteknikker og færdigheder.


S S

uutsinik assigiinngitsunik sammisa-qartinneqassapput. Aammattaaq atu-artut timip pissussaanik ilinniartin-neqassapput, ilaatigut nerisassat ti-migissarnerlu sammineqassallutik.

SilamiinneqAtuartitsissut timersornermut attuu-massuteqarluarsinnaavoq, aammaliatuartitsissutinut pinngortitaleriner-mut tunngassutilinnut atuumassute-qarsinnaalluni. Silamiinnermi atuar-tut pinngortitamik atuinissaannikilinniartinneqassapput. Atuartitsis-sut ilaatigut angalaarnermik pin-ngortitamilu unnuinermik ilaqartin-neqarsinnaavoq.

Avittarneq, amernik mersorneq,sapangaaqqerineqAtuarfimmi siulersuisut aalajanger-passuk sumiiffinni qinigassiissutiniaamma sammineqarsinnaapput.

Susassareqatigiinnermi najoqqutassat

Atuarfik atuarfiup siulersuisuisa aa-lajangersagarisimasaanik malittari-sassaqakkajuppoq. Tassaasinnaapputatuarfiup pequtaanik atuartitsiner-milu atortuinik aseruinnginnissamikmalittarisassat, anitsiarnermi nakku-tilliisoqarnissaq, atuartut angajulliit

Sociale spilleregler

Skolen har som oftest et sæt over-ordnede regler, der er fastlagt af sko-lebestyrelsen. Det kan handle om, atman ikke må ødelægge skolens in-ventar og undervisningsmateriale, atder skal være lærervagt i frikvarte-rerne, at kun de store elever må for-


saat sammissavaat – kiisalu atortus-sat nalinginnaanerusut ilinniassallu-git.

Nipilersorneq, erinarsorneq, aalaneqisiginnaartitsinerlu.Ilinniagassat atuartitsinermi ataatsi-moortinneqarsinnaapput, tassami ni-pilersornermik sammisaqarneq aam-ma erinarsornermik aalanermilluilaartorneqarluni akuttoqatigiissaari-nermik sammisaqartoqarsinnaam-mat. Pingaaruteqarpoq meeqqat peri-arfissatigut amerlanerpaatigut erinar-sortarnissaat. Aalanermik ilinniartit-sineq atuartut nipilersornermik eri-narsornermillu paasisaqarnerulernis-saannut ilapittuutaasinnaavoq –aammali qitinnerit pinnguarnerilluimmikkut sammineqarsinnaapput.Isiginnaartitsineq atuartitsissutiniallani aamma tapertaasarsinnaavoq,soorlu inuttut ineriartorneq sammi-tillugu, atuartitsissutitulli immikkutaamma aallunneqarsinnaavoq, soorluisiginnaartitsinikkut. Isiginnaartit-sineq ilaatigut atuartut timiminnikilisimasaqarnerulernissaannik, sule-qatigiissinnaanissaannik kiisalu ta-maviaarussilluarnerulernissaanniksukasaataassaaq.

TimersorneqMeeqqat timersornermi eqaarsaar-nermiluunniit timersornermi peri-

kropsfornemmelser, samarbejds- ogkoncentrationsevne.

IdrætI idræt eller gymnastik skal elevernepræsenteres for forskellige færdighe-der inden for forskellige sportsgrene.Endvidere skal eleverne få kendskabtil deres krop, og hvordan kroppenfungerer bl.a. m.h.t. mad og motion.

UdelivFaget kan være tæt knyttet til idræt,men også til naturfag. I udeliv skaleleverne udvikle forståelse for om-gang og bevægelse i naturen. Bl.a.kan faget indeholde vandreture ogovernatninger i fjeldet.

Avittat, skindsyning, perlesyningKan indgå i lokale valg, hvis skolebe-styrelsen beslutter det.


S S

Tuluttut

Tuluit akullerniit atuartitsissutigine-qalersarpoq. Allamiut oqaasiisa aap-paattut isigineqarpoq, tassa qallunaa-toornermut sanilliullugu oqaatsitilitsoqqussarinagit ilinniagassat aap-paraat. Angajullerni pineqareerlunisoraarummeerutigineqalerpat naat-sorsuutigineqarpoq atuartut tuluttutoqalussinnaallunilu allassinnaalersi-massasut.

Atuartut ilinniassavaat:- attaveqaqatigiittarneq- paasissutissarsiorneq- kulturi aamma inuuniarnikkut atu-

agassarititaasut

Engelsk

Engelskundervisningen starter framellemtrinnet. Faget betragtes somdet andet fremmedsprog, det vil sige,at engelsk er det andet fremmed-sprog, man skal lære ved siden afdansk, som er det første fremmed-sprog. Når man afslutter faget efter ældstetrinnet, forventes det, at maner i stand til at tale og skrive på eng-elsk.

Eleverne skal lære: - om kommunikation- at indhente information- om kultur og

levevilkår


kisimik anitsiarnerni atuarfimmikqimatsisinnaanissaat il.il.

Najoqqutassat taamaattut klasse-nut ataasiakkaanut tunngassuteqa-ngaarneq ajorput.

Klassemi pitsaasumik susassare-qatigiittoqassappat suleqatigiit pi-ngasuussapput: ilinniartitsisut, atu-artut angajoqqaallu. Pissusilersuuti-tut qanoq ittuunissaat angajoqqaatilinniartitsisullu assigiinngitsumikisumaqarfigikkajuttarpaat, tamanna-lu meeqqanut sunniuttarmat ajornar-torsiuteqalernermut aallaaviusinnaa-voq. Taamaammat tamanut atuut-tussanik najoqqutassiuussinissaq pit-saasuusinnaavoq.

Najoqqutassat tassaasinnaapputpiareersarsimalluni atuariartornissaq,qanoq pissusilersortoqassanersoq na-joqqutassanillu unioqqutitsineq qa-noq iliuuseqarfigineqassanersoq.

Najoqqutassat erseqqissuusariaqar-put, aalajangersimasuullutik piviusor-siortuullutillu. Susassareqatigiinnis-samut najoqqutassiornermi tamanitkissaatit aallaaviusariaqarput. Asser-suutigalugu ilinniartitsisut angajoq-qaanut kissaateqarsinnaapput, taman-nalu aallaavigalugu peqatigiilluni naa-pertuilluartunik najoqqutassiortoqar-sinnaavoq. Illua’tungaanut aammakissaateqartoqarsinnaavoq. Periuseqtaamaattoq pisariugaluartoq illua’tu-ngeriit imminnut ilisarisimallualer-nissaannut aqqutaasinnaavoq.

lade skolens område i frikvartererneosv.

Sådanne regler rækker sjældentind i den enkelte klasse.

Der er tre parter, der skal arbejdesammen for at få et godt klima i enklasse: lærerne, eleverne og forældre-ne. Ofte viser det sig, at der blandtforældre og lærere er forskellige nor-mer for, hvad man mener er accepta-bel adfærd. Det smitter selvfølgeligaf på børnene, og kan være skyld iproblemer.

Derfor kan det være en god ideatfinde frem til nogle spilleregler/krav til de tre parter.

Reglerne kan handle om, hvordanman er forberedt til timerne, hvor-dan man opfører sig, og hvad der skalske, hvis man bryder reglerne. Så-danne spilleregler må være klare,konkrete og realistiske.

Udgangspunktet for sådan et re-gelsæt er, hvad de andre parter øn-sker og forventer. Fx kan lærernespille ud med nogle ønsker til foræl-drene, som så sætter sig sammen ogformulerer nogle regler, de selv syneser rimelige. Og vice versa. Denneproces tager tid men er en god mådefor parterne at lære hinanden at ken-de på.


S Tatuartut

elever

SULEQATIGIINNEQSAMARBEJDE

angajoqqaat ilinniartitsisutforældre lærere


U- iluarsartuussamik oqaatsinik sulia-

qarneq oqaatsinillu pigiliussiniar-neq

Anguniagassat ilaatAtuartut:- tuluit oqaasiinik allatanillu paasi-

sinnaanngornissaat, oqalussinnaan-ngornissaat allassinnaanngornis-saallu

- oqaatsit arlallit atorlugit ilisimasa-nik paasisanillu pigiliussinerup ilu-aqutai misigissagaat

- nunani tuluttut oqaluffiusuni kul-turikkut inuuniarnikkullu atugari-sat pillugit paasiniaanissaannut so-qutiginnilersinnissaat.


Upperisarsiorneq isumalioqqissaarnerlu

Atuarfiup uani suliassaa tassaavoq,inuunermi upperisatigut isumalioq-qissaarnikkullu eqqarsaatit apeqqu-tillu ilisimaneqalernisaannut atuar-titsinissaq.

Atuartitsineq taamaattoq aallaave-qassaaq inuuneq pillugu apeqquti-nik, inoqaleqqaarmalli eqqarsaataa-

- om systematisk sprogarbejde og sprogtilegnelse

Udvalgte fagformålEleverne:- tilegner sig viden og færdigheder, så

de kan forstå talt og skrevet eng-elsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt på sproget.

- oplever det værdifulde og nyttige i at tilegne sig viden og indsigt gen-nem flere sprog

- får interesse for at orientere sig om kultur og levevilkår i engelsktalen-de lande


Religion og filosofi

I religion og filosofi skal eleven opnået grundlæggende kendskab til tilvæ-relsens religiøse og filosofiske sider.

Det sker med udgangspunkt i despørgsmål om livet, mennesker tilalle tider har stillet sig – uanset hvil-ken tro de tilhører.


Usartunit – apeqqutaatinnagu atuarti-tap sumik upperisaqarnera.

Atuartut ilinniassavaat:- kristumiussusilerineq- inuit upperisatoqaat- allat upperisaat inuunermillu isi-

ginnittaasiat- isamalioqqissaarnermi ileqqoris-

saarnermilu eqqarsartaaseq- kusanartulerineq

Atuartitsinermi anguniakkat ilaat:Atuartut- kristumiussusermik inuillu upperi-

satoqaannik ilisimasaqalissasut paasisimasaqalissasullu

- silarsuarmi upperisat assigiinngit-sut inuunermillu isiginnittaatsit pillugit ilisimasaqalissasut

- inunnik allanik upperisalinnik oqa-loqatiginnissinnaalernissaat

- upperisani isumalioqqissaarnernilu paasinnittaatsit inuiaqatigiinnut kulturinullu tunngaviliisarneri ili-simasaqarfigilissagaat.


Eleverne skal lære om:- kristendom- inuitisk religion- andre religioner og livsanskuelser- filosofi og etik- æstetik

Udvalgte fagformål:Eleverne skal- tilegne sig viden om og forståelse

for kristendommen og den inuiti-ske religion

- udvikle forståelse for grundlæggen-de religiøse og etiske spørgsmål

- udvikle deres evner til dialog med mennesker, der har en anden tro eller et andet livssyn

- opnå indsigt i, hvordan forskellige samfund og kulturer bygger på reli-giøse eller filosofiske opfattelser


Ujarliut

alloriarfiit 8, 30alloriarfiit siunertaat 4, 18angajooqqaat pisinnaatitaaffii 6angajoqqaanik ataatsimiisitsine-rit 4, 19Angusakka 8anitsiarneq 12, 55arlariiulluni suleqatigiinneq 10assassorneq 53atuagaateqarfik 11atuakkat 25atualernissamut piukkunnassuseq 11atuanngitsoornerit 12atuarfimmi malittarisassat 12atuarfimmi siulersui-sut 13, 23, 28, 55atuarfimmi sulisut 14Atuarfitsialak 16atuarfiup angerlarsimaffiullu akor-nanni oqaloqatigiineq 4, 48atuarfiup angerlarsimaffiullu sule-qatigiinnerat 18atuarfiup aqunneqarnera 23atuarfiup pisortaa 14, 24atuartitseriaaseq 8, 16atuartitseriaatsit 19atuartitsinermi atortut 25, 32, 42, 43atuartitsissummi siunertaq 18, 25atuartitsissutit akimorlugit 20, 52atuartitsissutit tiimiisa amerlassusis-saat 26atuartut pisinnaatitaaffii 27

atuartut siunnersuisooqatigiivinik 28avittarneq, amernik mersorneq, sa-pangaaqqerineq 55

efterskole 29eqimattakkuutaartitsisarneq 29eqqumiitsuliorneq 53

fysik-kemi 44

iganeq 53ilassutitut oqaaseqaatigiumasat 9ilikkagassatut anguniagas-sat 8, 18, 30ilikkagassatut pilersaarutit 16ilinniaqqinnissamik siunnersuineq 31, 34ilinniartitsisut 15Ilinniusiorfik 25, 32iliuusissatut pilersaarusiat 4, 8illussanik titartaaneq 53ilusilersuineq 53immikkut atuartitsineq 29, 32imminut ataqatigiittutut 52Inatsisartut peqqussutaat 16, 23Inerisaavik 32inuiaqatigiilerineq 33inuiaqatigiinni oqartussaaqataaffi-gisatsinni 16inuttut inerikkiartorneq 34IT 36


Index

Angusakka 8arkitektur 53Atuarfitsialak 16avittat, skindsyning, perlesyning 54

Biologi 44

dansk 50demokratiske samfund 16design 53dokumentation 9

efterskole 29elevråd 28engelsk 57evaluering 8, 18, 30, 39, 48evalueringsmateriale 8

fagenes timetal 26fagformål 18, 25fleksibel planlægning 20forældremøder 4, 19forældrenes rettigheder 6fravær 12frikvarter 12, 55fysik-kemi 44

grønlandsk 37

handleplaner 4, 8helhedssyn 52hjemkundskab 53

historie 33holddannelse 29håndværk 53håndarbejde 53

idræt 54Ilinniusiorfik 25, 32Inerisaavik 32IT 36

karakterer 9klasselærer 8kultur 16kunst 52

Landstingsforordning 16, 23logbog 46lokale valg 30, 51læreplaner 16lærer 15læringsmål 8, 16, 18, 30læringssyn 8, 16

matematik 38meddelelsesbog 8, 12musik 53

naturfag 44naturgeografi 44

ordensregler 12


kalaallisut 37karakteerit 9kinguaassiornermut tunngasut 34klasselæreri 8kulturi 16

matematikki 38mersorneq 53

nakkutilliineq 12, 13naliliineq 8, 18, 30, 39, 48naliliinermi paasissutissat 8nalunaarusiaq 9nalunaaruteqartarfik 8, 12nammineq naleqassuseq 16, napparsimaneq, aliasunneq na-laataqarnerlunnerlu 40nipilersorneq 54

oqaluttuarisaaneq 33oqaatsit 41

peqqinnissamik ilinniartitsineq 34perorsaanermut siunnersuisooqa-tigiit 28, 43Pilersuiffik 25, 43pilersaarusioriaaseq eqaatsoq 20pinngortitalerineq 44pinngortitami nunalerineq 44pisunik allattuiffik – logbogi 46portfolio 48projektilerineq 21

qallunaatut 50

sananeq 53silamiinneq 55skema 20sumiiffinni qinigassiissutit 30, 51susassareqatigiinnermi najoqqutas-sat 55

timelæreri 15timersorneq 54tuluttut 57

upperisarsiorneq isumalioqqissaar-nerlu 58uppernarsaasiineq 9uumassuseqartulerineq 44

vikari 15


personlig udvikling 34Pilersuiffik 25, 43portfolio 48projektarbejde 20pædagogisk råd 28, 43pædagogisk servicecenter 26

religion og filosofi 58

samfundsfag 33selvværd 16, 34seksuallære 34skema 20skolebestyrelse 13, 23, 28, 55skolebibliotek 11skolebøger 25skoleelevers rettigheder 27skole-hjem-samarbejde 18skole-hjem-samtaler 4, 48skoleinspektør 14skoleleder 14, 24skolens personale 14skolens styrelse 23skoleparathed 11sløjd 53sociale spilleregler 55specialundervisning 29, 32sprog 41sundhedslære 34supplerende bemærkninger 9sygdom, sorg og krise 40

teamsamarbejde 10tilsyn 12, 13timelærer 15trin 8, 30trinformål 4, 18tværfaglig 20, 52

uddannelses- og erhvervsvejledning 31, 34udeliv 54undervisningsformer 19undervisningsmaterialer 25, 32, 42, 43undervisningsmidler 25

vidnesbyrd 9vikar 15


Documents

Atuarfitsialak pillugu - Inerisaavik