Art Nouveau – Jugend Ca. 1890-1920

Art Nouveau- stilen voksede frem i det internationale - ikke mindst engelskinspireret miljøet i Belgien

i begyndelsen af 1890-årene, men fik sit internationale gennembrud først på verdensudstillingen i

Paris i år 1900. Stilen kaldes internationalt Art Nouveau (ny kunst), men bliver også kaldt Jugend

(ungdom) i Skandinavien og det Tysk-østrigske kulturområde. I Danmark har vi brugt betegnelsen

Skønvirke. Stilen fik ikke bare indflydelse på arkitekturen, men fornyede alle aspekter af kunstarten.

Plakatkunst, maleri, skulptur, smykker, tekstil, glas og møbler. Art Nouveau eller jugend-arkitektur

har flere forskellige udtryksformer. Stilens forskellige aspekter varierer, delvis afhængig af geografisk

område og delvis over tid, men der er også generelle lighedstræk på tværs af skillelinjerne. En af de

bygningerne hvor man for første gang ser den nye stilen slå ud i fuld flor i Norge er i Henrik Bull‘s

Historiske museum (1897-1902) i Oslo. Lidt senere i 1909, blev Einar Oscar Schou`s Den Nationale

Scene i Bergen færdig. Et bygningsværk som betegnes som et af hovedværkerne i norsk Art Nouveau

arkitektur.

Karakteristika ved jugendstilen:

• Arkitekturen er præget af en dynamisk og plastisk behandling af bygningskroppen. Bygningsdelene har en glidende rytme, og ofte mange afrundinger af bygningspartierne.

• En forkærlighed for asymmetri, det være sig i fordeling af bygningsmassen eller ved placering af arkitektoniske elementer.

• Karakteristisk for linjeføringen er de buede linjerne, enten slanke kurver eller skarpe buer.

• Meget af stilens ornamentale formsprog har sit udgangspunkt i naturen og dens formverden, enten det er i naturalistiske former eller i mere abstrakt udformning.

Kaffekanden, ‘Dragonen’, er skabt i 1913 sammen

med en sukkerskål og en flødekande. Det næsten

balusterformede korpus er dækket af drevne,

naturalistiske bladornamenter. Tuden er nærmest

formet som et kalkunnæb, og låget er hvælvet som en

dragonhjelm, hvoraf navnet. Stilen har ofte en frodig

dekoration, hvor planteornamentik eller nationale

dragestilsornamenter (Norge) er fremtrædende.

Jugendstilen fik forskellige udtryk i forskellige land.

Spanien har bl.a. sin helt specielle Art Nouveau variant

med Gaudí’s arkitektur. I Skotland skabte arkitekten

Charles Rennie Mackintosh en lineær udgave af stilen.

Hovedeksponenterne for jugend stilen i Østrig var

Joseph Maria Olbrich og Joseph Hoffmann.

Svend Hammershøi/Holger Kyster:Kaffekande, ’Dragone 1913Sølv. H: 28,7 cm. V: 802 g.

Skålen, kaldet ’Artiskokskålen’ på grund af sin

form, er tegnet af Thorvald Bindesbøll i februar

1898 og betragtes som startskuddet for den nye

sølvkunst, som Thorvald Bindesbøll skabte for

hofjuveler A. Michelsen, Danmarks daværende

største sølvsmedje, op til Verdensudstillingen i

Paris i 1900. Med sine arbejder vakte han opsigt

i Danmark og i udlandet og revolutionerede

fuldstændig dansk sølvkunst og blev forudsætningen

for Georg Jensen og dansk sølvs absolutte

førerposition på verdensplan i det 20. århundrede.

Skålen er stærkt inspireret af japansk kunst, den

tids hovedinspiration i opgøret med den gamle,

stilblandende kunst. 1927 dukket op og nu senest

denne fra 1898, som museet har erhvervet.

Flere forskellige stilarter

Perioden i starten af det 20. århundrede var præget af mange forskellige stilarter. Udover Art Nouveau

og senere Art Deco startede Bauhaus og funktionalismen.

Dansk Designhistorie 1930-1940

30’erne blev funktionalismens årti. Funktionalisterne ønskede at udvikle produkter hvis funktion skulle

være åbenlys, og de mange pynte- og dekorationstendenser der førhen havde vundet indpas blev

således nu kasseret, til fordel for at produktet ikke måtte koste for meget, så folk fra de nederste

samfundslag kunne få råd til at erhverve sig det. På den måde kan man også kalde designretningen

for ideologisk præget, hvilket skal ses i sammenhæng med andelsbevægelsens hersken i tiden. Rent

produktionsmæssigt betød dette, at snedkermesteren

stadig fik lov til at udføre sit håndværk, men at det dog

efterhånden mere og mere blev industriel produktion der

indtog markedet. I funktionalismen havde mange troen

på, at teknologien kunne frigøre mennesket, men selvom

man skulle tro, at dette ”socialistiske” livssyn blev dyrket

i arbejdsklassen, var det først og fremmest det frisindede

borgerskab der

tog de nye designs

til sig. Stilarten

består af enkelt

og praktisk

formgivning.

Skål, ‘Artiskokskålen’. 1898Tegnet af Thorvald BindesbøllH: 9,2 cm. V: 422 g.MKH 614x41.

Disse stabelbare Kubus-glasskåle fra 1938 viser tydeligt hvor meget funktionalisterne koncentrerede sig om produkternes praktiske funktion.

Funktionalismen kom også til udtryk i byggestilen. Her ses et billede af et hus fra perioden. Grundplanen i huset var rektangulær, og alle rum glider nærmest ind i hinanden via at de forskudte skillevægge.

Art Deco

En ny retning i perioden var en fortsættelse af jugendstilen kaldet

Art Deco. Denne bestod til dels af dekorativ kunst. Man kan på

en måde sige, at Art Deco er en mellemting mellem jugendstilen

fra 20’erne og den nye funktionalisme. Den er skabt af de

kunstnere, der gik ind for

funktionalisme i ting, men

også gik ind for, at det skulle

være smukt og flot at se på.

I forhold til jugendstilen

som var meget ”botanisk”

(blomster), så var Art Deco

mere geometriske former.

Disse former kunne samlet

godt ligne en blomst, men

bestod f.eks. af mange små

trekanter.

Streamline

I begyndelsen af 30’erne kom en modebølge med

aerodynamiske former. Denne blev kaldt for streamline

og den fastholdt ligesom Art Deco grundideerne fra

funktionalismen. Det nye i streamline var, at designet

skulle bestå at afrundede, strømlignede former, som vi

kender det fra f.eks. de klassiske amerikanske biler, der

var populære helt frem til 50’erne.

Som et andet eksempel kan nævnes køleskabene med

de runde former, som man så som nogen af de første

køleskabe i Danmark. Disse køleskabe var funktionelle,

men også smarte at se på. I dag bruges de faktisk

stadig i en del hjem i f.eks. USA.

Dansk Designhistorie 1940-1950.

I starten af 40erne begyndte der at komme en masse små boligkomplekser. Disse små boliger var som

regel små lejligheder, der bestod af 2 værelser og en nymoderne altan. Altanen og ovenlysvinduer blev

lavet, fordi designerne stadigvæk syntes at danskerne trængte til lys og luft.

Men fordi der var så mange små boliger, begyndte man at

designe møbler som var kombinationen af flere forskellige

ting. Disse møbler var hovedsagelig lavet af bøg, da man

ikke kunne få fat på mere eksotiske træsorter på grund

af krigen. Der var begyndt at blive efterspørgsel på billige

kvalitetsmøbler. Det var her Børge Mogensen kom ind i

billedet, han var leder af FDB’s møbeltegnestue fra 1942 til

1950, som nu begyndte at skabe møbler til de små danske

boliger. Møbler som: garderobe med foldedøre, arbejdsborder, der kan blive til spiseborde, og de første

sovesofaer begyndte at dukke op.

I FDB’s produktion begyndte man at satse på produkter,

der havde de mål, den holdbarhed og de priser som en

normalfamilie spurgte efter. De brugte blandt andet de

a m e r i k a n s k e

shakermøbler fra

1800-tallet, som

inspiration. Det var

deres enkelthed

og mangel på

stil, der gjorde at

de var gode at

viderebearbejde.

Arkitekten Ove Boldt fik en ny ide med, at arrangere en toværelsers lejlighed for 3200kr, som det var

muligt på det tidspunkt. Det var så meningen, at man kunne købe en pakkeløsning, når man flyttede

ind i en af de nye lejligheder. Her begyndte folk som kunsthistorikeren professor Christian Elling, at

blande sig. Han mente at indretningen af en bolig var en privatsag og skulle derfor ikke kunne købes

som en pakkeløsning. Samtidig begyndte husmødre så småt, at blive mere modebeviste og køkkenet

begyndte at blive mere amerikaniseret, samtidig med at det blev mere

automatisk, med bl.a. en Dinett Opvaskemaskine.

En af de designs som vakte mest opsigt på udlandet, var den runde

stol, designet af Hans J Wegner. Denne stol blev om talt som ’Verdens

smukkeste stol’. Stolen kombinerer, som Wegners møbler generelt,

funktionalitet i konstruktion og produktion med brugervenlighed og

organisk form.

D a n s k

Børge Mogensen: Tremmesofa, 1945. Producent: Fritz Hansen A/S

Børge Mogensen:Shakerbord og -stol, 1947. Producent: Fredericia Stolefabrik A/S

Hans J Wegner: Den runde stol, 1949.’Producent: PP Møbler ApSDen runde stol er i så høj grad et ikon på dansk design, at den kom på frimærke i 1991.

Designhistorie 1950-1960.

Danish Design blev i efterkrigsårene tema for en lang række udstillinger i udlandet, planlagt af arkitekten

Erik Herløw, som senere skulle blive Danmarks første professor i industriel design.

Det var med andre ord en succes, som blev skabt af mange aktører: Designere og fabrikanter i et

godt samspil med hinanden. En spektakulær succes i udlandet, som blev en vigtig kilde til inspiration

i det hjemlige. Og det miljø, som tilstedeværelsen af talent i rigt mål i et lille land og en lille metropol

naturnødvendigt skaber.

I 50’erne var dette nyt og revolutionerende, ikke mindst i kraft af den kombination af dristighed og

sikkerhed i formen, som blev et kendemærke for dansk design. Hvad skete der med det danske design

siden da? Problemet er ikke, at vi tabte, men at vi vandt. De idéer, vi dengang var relativt alene med,

er i dag idéer, der indgår i uddannelsen af designere over hele verden. De er ikke længere kun danske,

de er blevet internationale.

Margrethe-skålen, 1950

Sigvard Bernadotte og Acton Bjørns Margrethe-skål fra 1950 er et eksempel på et funktionelt design,

der har holdt. Acton Bjørn har på et tidspunkt udtalt, at skålen

er så enkel, at den ikke væsentligt kan forbedres. Skålen

er rundet som den ske, der skal røre i den. En gummiring i

bunden hindrer den i at skride. I den ene side danner kanten

en vulst, som gør den sikker at gribe om og som overflødiggør

et skidtsamlende håndtag. I den anden side vider kanten sig

ud i en tud, der gør skålen anvendelig til hældeformål. Skålen

er af meget høj kvalitet i den tekniske udførelse. Den er udført

i termohærdende plastic, melamin, i forskellige størrelser og

farver, der går igen i producenten, Rostis øvrige melamin-

program. Tildelt Dansk Design Centers ID klassiker pris 1985.

PH Lampen, 1957

Poul Henningsen: Koglen, 1957. Producent: Louis Poulsen.

PHs Kogle er som udgangspunkt konstrueret til en konkret

sammenhæng, nemlig Langeliniepavillon i 1957. Opgaven for

PH var at kombinere funktionen som restaurationslys med et på

én gang festligt og afslappet lys. Koglen er skabt til at give et

effektfuldt lys fra pærer på 300-500 W. PH anvendte 1000 W til

Langliniepavillonen, men erkendte, at det var for kraftigt et lys.

Gennem den koglelignende ophængning af de lysbrydende ’stakitter’

(PH) i 12 lag blændes lyset. Lampen giver derfor, trods sin store

effekt, et diskret lys. Skærmene blev oprindeligt udført i børstet,

lakeret kobber på ydersiden med en svag rosa farve på indersiden.

Koglen kom i 1970 i en udgave af rustfrit stål, som i 1980 blev

afløst af en hvid model.

Operahuset 1957-59

Operahuset i Sydney ligger lige ud til Stillehavet. Det blev

designet af danskeren Jan Utzon i perioden 1957-59 og

tog 17 år at bygge. Det er på den ene side et af verdens

førende eksempler på såvel et akustisk mesterværk som

et fantastisk nyskabende design. På den anden side er

det også et 1. klasses eksempel på et bygningsværk der

sprang alle rammer i det oprindelige budget og på papiret

endte som et symbol på dårligt samarbejde og mangelfuld

kommunikation mellem de implicerede parter, trods al sin

skønhed.

Dette umuliggør unægtelig ikke total succes, og man kan ikke kalde Operahuset for andet end netop

det. I dag er huset den mest benyttede koncertbygning i hele verden, og samtidig en af de mest besøgte

turist-attraktioner. Samtidig er det i den populære tankegang anset som et af verdens »moderne

vidundere« på lige fod med strukturer som Eiffeltårnet i Paris og Empire State Building i New York. Det

er også en af de første ting folk associerer med Australien.

Ægget og Svanen, 1958

Både Ægget og Svanen er eksempler på et væsentligt

træk ved Arne Jacobsens designarbejder: Det færdige

resultat ser ud som om det er tegnet i én ubesværet streg.

At det armerede, opskummede plastmateriale inde i

stolene stiller store krav til den tekniske forarbejdning

bliver skjult af det færdige produkt. På samme måde er

den lange søgen, som Jacobsens havde efter den perfekte

linie i designet, heller ikke noget, man kan se med det

blotte øje. De to stole fremtræder som afsluttede, hele

former.

Men har stolene været teknisk udfordrende at sætte i produktion, er de relativt lette at producere, når

først produktionen

kører. Både Svanen og Ægget fortsætter den tendens indenfor materialeminimering, som blev indvarslet

med Myren. Den enkle forms konstruktive rationalitet svarer til den industrielle produktions krav.

Royal Hotel (SAS)

Ægget og Svanen er skabt som del af et helhedsdesign til Royal Hotel i København. Royal Hotel er et af

Jacobsens

arkitektoniske hovedværker og en af de få eksponenter for den internationale stil i arkitekturen i

Danmark. Det er en anonym, funktionalistisk stil med brug af materialerne glas, stål og beton, der

primært blev udviklet i USA. SAS-hotellet er dog udtryk for en dansk fortolkning af denne stil, hvor det

udsøgte valg af materialer og udførelse af detaljer kom i fokus.

Den arkitektoniske del var dog ikke nok for Jacobsen. Han

skabte hele interiøret i samspil med arkitekturen:

møbler, lamper, fittings, tekstiler, spisebestik, glas

– myten om Jacobsen hævder, at han endog tegnede den

lille knop, der afslutter snoren i rullegardinerne. Princippet

bag dette helhedsdesign var tanken om organismen, at

del og helhed svarer til hinanden. Jacobsens ønske var

at skabe et levende og sammenhængende billede af en

helhed. Ægget og Svanen med deres organiske former er

derfor tænkt i forhold til den lige og klare streg i hotellets

arkitektur. De to principper, det organiske og det retlinede,

danner en modvægt til hinanden og skaber en tilstand af

ligevægt.

Tilsvarende var stolene tænkt til at kunne skabe deres

eget rum i rummet, f.eks. i hotellobbyen. Lænestolen

Ægget blev

konstrueret til at skabe en privat sfære omkring sin bruger

midt i den ellers halv-offentlige lobby, da dens høje skal

kan afskærme sin bruger fra omgivelserne. Pga. stolens

drejefod kunne den siddende med et let skub med foden

orientere sig

imod eller afskærme sig i forhold til en hvilken som helst retning. En pudsig detalje i forbindelse med

hotel-brugen af stolen var, at netop den lette aluminium-fod gav nem adgang for støvsugeren!

En yderligere dimension i stolens udformning er dens skulpturelle virkning. Den følger herved en tendens

fra Myren og frem i Jacobsens møbeldesign om at lade møblet fremtræde som streg og en kontur i

rummet. Ægget og Svanen er fremragende eksempler på, at en minimalkonstruktion giver det optimale

æstetiske udtryk. Den eksponerer dansk design som rigdom og enkelthed.

LEGO System, 1958

LEGO system bygger på et enkelt princip, som

gennem en hel generation har gjort LEGO klodsen

til et legeredskab med ubegrænsede muligheder for

fantasien for børn verden over.

I sin elementære udformning er LEGO klodsen

karakteristisk ved ikke at være overspecificeret, sådan

at kombinationerne kan varieres i det uendelige. Målet

har været at skabe ’et legetøj, der er nyt legetøj hver

dag’ med oplevelsen ’jeg kunne, og det lykkedes’

bygget ind i det.

Det færdige LEGO koblingsprincip blev opfundet og patentanmeldt i 1958. Tildelt ID-Prisen i 1980.

Dansk Designhistorie 1960-1970

Generel historieDet var i perioden 1960-1970, hvor de rungende guitarer og basser fra Rolling Stones og The Beatles dannede 60’erns protestgeneration. De unge mænds hår blev længere og længere, og det førhen obligatoriske slips, blev udskiftet med spraglede T-shirts.

Samtidig var det også tiden, hvor folket blev opfordret til at ”gøre

gode tider bedre”, som der stod på Socialdemokratiets valgplakater,

med kernefamilien samlet i fjernsynets skær.

Den store mellemkrigsgeneration, der var vokset op med dårlige

forhold, mangel på mad og bolig, samt en beskeden løn, tog

dem på ordet. Kvinderne forlod gryderne, lønningerne steg, og

rentefradragsret, inflation og prisstigninger gjorde, at man havde

gode forhold. Det var intet problem at udskifte hvidevarerne til

årets modefarve, køkkenet blev fyldt med elektroniske hjælpemidler

og sommerferiens tur til Syden, var der også blevet plads til i

budgettet.

Design

Perioden 1960-1970 var også tiden, hvor danskerne begyndte at

søge væk fra landet, og ind i byerne eller forstæderne. Der blev

bygget kæmpemæssige beton-boligkomplekser, og ca. en halv

million parcelhuse – dette udgjorde mere end hele husbyggeriet i de

sidste 100 år.

De helt nye ord i denne tid var bl.a. alrum, grovkøkken og kernefamilie. Mor var ikke længere isoleret i

køkkenet, idet det indgik direkte i forbindelse med stuen (alrum). De unge der ellers kun havde haft en

trang toværelses lejlighed at se fret blev hvermandseje og indtog en central plads i de aflange stuer.

BO BEDRE – 1968

Nøgleordet er Alrum. Mor står ikke længere isoleret i køkkenet, men er flyttet ind i stuen. Billedet er fra BO BEDRE, og viser et eksempel på alrum. Som det ses er det ét stort rum – endda delt med etagen over.

Arne Jacobsens service – 1967

Det var bl.a. dette service som Arne Jacobsen en af 60’ernes mest kendte designere. En anden af hans stærke sider var også møbeldesign.

Verner Pantons S-stol – 1966

Med Panton-stolen, har Verner Panton skabt en helt ny type stol. Stolen er lavet af naturlige materialer som træ, læder, flet og stof, og betragtes som den første stol der bryder det traditionelle danske design. Stolen blev tegnet allerede i 1960, men kom først i produktion i 1968.

Farvefjernsyn

Årtiets helt store opfindelse var farvefjernsynet. Blandt de andre store opfindelser / nye ting kan flg. nævnes: telefonsvarer, side 9-piger, luftpudeplæneklipperen, hårspray, BO BEDRE, barnesæder til biler, HIFI-lyd mv.

Dansk Designhistorie 1970-1980

Årene 1970 til 1980, var en periode som var præget af romantik og råhed. Kendetegnene for møbler

var at det var en fin blanding af bondemøbler, kurvemøbler og sækkestole.

I den omtalte periode fik kunsterne meget af deres inspiration via bondekulturen. Man var simpelthen

præget af en slags bondegårds trend. Som bekendt i perioden, gik man meget op i frihed og det var

blandt andet en af grundene til at man relaterede mange elementer til det frie land liv.

Globalt betød denne periode

også meget for mennesket som

sådan. Det var i disse tider at

teknikken fik sin store sejr. Vi

havde lige betrådt månen i 1969

og alt var på vej til at blive

præget af fremtids visioner.

Pompidou-centret blev åben og

det udstrålede mere end noget

andet fremtidsvirvar.

Perioden i sig selv viste hele tiden nye sider af sig selv, men det overnaturlige og det at mennesket

kunne udvikle alt og have svar på alt, trumfet sig hele tiden vej igennem. Blandt andet via Star Wars,

Knight Rider og Air Wolf. Kort sagt var denne periode inspireret og præget 100% af hightech og

postmodernisme og steder hvor man kunne være som

diskoteker og caféer fulgte med. Til venstre et udsnit af

en slags sofa- gang designet af Verner Panton. Desuden

var det også i dette årti at tegnefilmsserien ”Familien

Jetsons” blev lanceret af Hanna Barbara. Denne serie

skabte røre og gav designere nye inspirationer.

Desuden var mange danske designområder i perioden

var påvirket af møbler og en smule arkitektur og nogen

af de mest markante var Friss og Molke. Det var nu inde

at have et hjem der lignede noget fra fremtiden. Men

dengang kunne man vist kun, som nu gisne om hvad

tiden ville bringe.

Dansk designhistorie 1980-1990

Det var i 1980’erne populært med cafébesøg, disse var

indrettet med stålborde og spejle, miljøet var meget køligt som

også var meget typisk designstil, det skulle være funktionelt

og minimalistisk. De brugte farver var typisk sort, hvis og

stållook, det var hightech, industrielle stålrørsmøbler og nopret

gummibelægning på gulvene der var stilen.

Et meget tidstypisk design ser man på denne

termokande af Ole Palsby, det særlige ved Palsbys

termokande for Alfi er dens konsekvente brug af

kugleformen. Til brug for en termokande er kuglen den

mest hensigtsmæssige form, idet den i forhold til sit

rumfang har den mindst mulige overflade. For Palsby er

det spørgsmålet om, at en genstand er formet, så den

bedst muligt udtrykker sin hensigt. Men funktionen er

ikke det eneste aspekt ved kugleformen. Ifølge Palsby

er kuglen en grundform, der i sin naturlighed appellerer

til en lyst til at røre ved og lege med den. På denne

måde er Palsbys termokande optimal som et design, der på samme tid henvender sig til funktion og

oplevelse, til fornuft og følelse. Palsby var i de tidlige 60’ere en pioner indenfor markedsføringen af

dansk og udenlandsk møbel-design og har bl.a. udviklet systemkøkkener og bygget huse. Mest kendt

er Palsby for at have designet produkter til køkkenet, frem for alt hans serie af gryder og pander Eva

Trio (fra 1977) og den kugleformede termokande for Alfi (1985). Palsbys design er kendetegnet ved en

enkel og funktionel formgivning, der tager højde for materialer og salgsøkonomi. Palsby produkter er

bl.a. repræsenteret på Museum of Modern Art i New York.

Philippe Starck fra Frankrig har haft en utrolig

stor betydning for den europæiske design stil

i firserne og halvfemserne. Hans design er

innovativ og med et glimt i øjet. Humoren fik stor

betydning for dette årtis design.

Tandbørste fra 1989 og juicepresser fra 1990.

I Italien opstod postmodernismen hvor man

blandede alle stilarter

og materialer. Stilen

opstod med en italiensk

designgruppe kaldet

Memphis, der var meget farverig med Ettore Sottsass i ledelsen, man

dekorerede alt med mønstre i lyseblåt, mintgrønt og pink. De arbejdede med

dynamiske former og bizarre farve og materiale sammensætninger, der stil

skulle komme til at kendetegne det italienske møbeldesign.

Jacob Jensen: Beocenter 9000, 1986. Producent: Bang og Olufsen A/S

Jacob Jensen: Beocenter 9000, 1986. Producent: Bang og Olufsen A/S

Dansk Designhistorie 1990-2000

Efter firsernes postmodernistiske (efter-modernistiske) designstil,

hvor designere gik imod strømmen af moderne præget design, er

vi i 90’erne igen tilbage i en almindelig modernistisk stil, hvor der

dog er der sket nogle ændringer.

Først og fremmest er familien igen blevet samlingspunktet.

Emner og begreber som miljøbevidsthed, livskvalitet og det

gode liv bliver i stadig højere grad værdsat, og snakken mellem

mennesker handler i højere grad om livsværdi end om karriere,

job og penge.

Sideløbende stiger efterspørgslen på kvalitet og godt design

markant, og firmaerne sælger nu mere deres produkter på disse

værdier end på fx en billig pris. Og folk er villige til at købe

produkterne, selvom de måske er dyrere end billigere produkter

der rent funktionsmæssigt kan det samme.

Minimalistisk

Det bliver igen smart at benytte sig af naturen som

inspiration. Både form- og udseendemæssigt fremtræder en

organisk minimalisme i designet.

Industrielt design i halvfemserne kan nok meget vel

betegnes som minimalistisk, idet man ofte forsøger at skabe

noget enkelt og stilrent, gerne med brug af naturens former,

farver og elementer.

Det er væsentligt at man kan se og genkende

funktionaliteten i designet, altså at det ligner det det er, men

det skal samtidigt prøve at symbolisere og udtrykke noget

nyt. Funktion, form, æstetik og konstruktion er i centrum. De

danske designere Tommy Larsen og Jakob Jensen er blandt

mange der følger denne stil.

Cyberpunk-kultur

Det er også perioden hvor cyberpunk- og technokulturen

vinder frem. Unge benytter bl.a. Internettet og andre

computerbaserede medier til at eksperimentere med design

over landegrænserne. Stilen er ofte vidt forskellig, og kan

have både det modernistiske og det postmodernistiske i

sig. Blackduke (.com) er et eksempel på et web-design som

rummer elementer af begge dele.

Bordskånere fra hhv. Tommy Larsen og Rosendahl. Begge enkle, men elegante på hver sin måde.Tommy Larsen: Dish Stand (1996)Rosendahl: Bordskåner (1996)

Minimalistisk design kendetegner halvfemserne.Tommy Larsen: Key Ring (1997).

Blackduke.com rummer både det modernistiske og det postmodernistiske i cyberpunk- og technokulturenBlackduke.com (2001)

Bløde naturlige former i enkelt design. Tommy Larsen: Letter Opener (1995)

Det funktionelle og det enkle forenet.Jakob Jensen: Weather Station (2000)