FRA DAGENS DEBAT

Regeringen og dens tilløb til reformerRegeringen tager skridt i den rigtige ret-ning. Men når vi vågner efter drømmen om, at vi gennemfører de nødvendige reformer, vil vi se, at vi ikke har løst vore problemer med konkurrenceevne, øko-nomisk vækst og fortsat offentlig velfærd. Gunnar Viby Mogensen skriver.

1. sektion / 25

TIL STREGEN A F JENS H AGE

SPANKINGMINISTEREN. Der er ikke megen traditionel socialisme i regeringens reformpakke.

GRUNDLAGT 1749 AF E.H. BERLINGUDGIVES AF BERLINGSKE MEDIA

ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR: LISBETH KNUDSEN

I CHEFREDAKTIONEN: TOM JENSEN OG JENS GRUND

30.05.2012

DAGENS NYHEDSREDAKTØR: KARL ERIK STOUGAARD

REDAKTIONEN: PILESTRÆDE 34 / 1147 KØBENHAVN K / TELEFON: 3375 7575 / FAX: 3375 2020

EMAIL: REDAKTIONEN@BERLINGSKE.DK / INTERNET: B.DK

ABONNEMENTSERVICE: TEL: 3375 3636 / FAX: 3375 2075 / WWW.ABONNEMENTSERVICE.DK

MANDAG-FREDAG: 6:30-17:00 / LØRDAG: 7:30-12:00 / SØNDAG: 7:30-12:00

KONTAKT OS, HVIS DU F.EKS. FÅR NY ADRESSE ELLER HAR SPØRGSMÅL TIL DIT ABONNEMENT

RECEPTIONEN: MANDAG-FREDAG: 8:00-17:00

ANNONCER: TEL: 3375 3500 / FAX: 3375 2026

DØDSANNONCER: MANDAG-FREDAG: 8:30-14:00 / LØRDAG: 9:00-12:00

TEL: 3375 3500 / FAX: 3375 2026 / EMAIL: ANNONCER@BERLINGSKE.DK

LÆSERSERVICE

LEDER

Lad os begynde med for en gangs skyld at rose SRSF-regeringen. Det er klogt at fremlægge et forslag til en skattereform, hvis ambition, i al fald på papiret, er at

nedsætte skatten på arbejde. Psykologisk og værdipoli-tisk er det godt også at lade lettelserne komme de laveste indkomstgrupper til gode, således at det allerede ved et lavtlønsjob er mærkbart, at det er bedre at arbejde end ikke at arbejde. Samfundsøkonomisk er der mere ræson i at lette beskatningen helt i toppen af indkomstskalaen, men så langt turde regeringen ikke gå. Til gengæld er det modigt af en regering, der gik til valg på et rødt program, at turde sige, at visse overførselsindkomster i fremtiden ikke skal reguleres så generøst som tidligere. Havde en borgerlig regering lagt det foreslag frem, ville det ikke være til at få ørenlyd for venstrefløjens hyleri.

Og lad os bare slå fast: Det er ikke de svageste grup-per, der kommer til at betale for de riges skattelettelser, blot fordi man indfører en anden form for regulering af overførselsindkomster. Om vælgerne så vil opfatte dette skatteudspil som endnu et løftebrud, må vi vente til næste valg med at se. Umiddelbart er der gode takter i regeringens udspil. Men der er også nogle knaster. En af de store gemmer sig lidt nede i reformplanen, men er ikke desto mindre uhyre væsentlig. Det er forslaget om at fremrykke beskatningen af kapitalpensioner, således at indbetalingerne beskattes nu, mens udbetalingene slipper for beskatning. Ideen har været fremme før, fordi der er fristende mange penge at hente her. Men vi må stærkt advare den borgerlige opposition mod at hoppe på den galej. For det første indebærer forslaget, at væl-gerne skal kunne stole på, at fremtidens politikere ikke finder et kærkomment skatteobjekt her. Og hvem ved sin fulde fem tør stole på det? For det andet vil forsla-get fratage mange lysten til at spare op til egen pension, og det er ikke lige det, samfundet har brug for. I samme ånd vil regeringen reducere retten til at fradrage renter af gæld. Heller ikke noget heldigt udspil. Ikke fordi ren-tefradragsretten er tabu, men fordi den i forvejen er ved at blive reduceret som følge af VK-regeringens skattere-form, og fordi boligmarkedet er i bund. Hvilket påvirker både investeringslyst og mobilitet.

Til gengæld for at hæve topskattegrænsen til fordel for nogle af sine egne, mere vellønnede vælgere vil regerin-gen aftrappe børnechecken for de højeste indkomst-grupper. Regeringen vil selvfølgelig hævde, at også disse grupper får glæde af en højere topskattegrænse, men re-elt er der tale om en forhøjelse af marginalskatten. Læg-ger man dertil den stribe afgifter, der også er indeholdt i reformforslaget, begynder der at tegne sig et lidt mere dystert billede. Det kan godt være, SRSF vil lette skatten på arbejde, men vi kan have vores tvivl, om det med den-ne reform bliver billigere at være dansker. Regeringen sidder f.eks. fortsat fast i den vildfarelse, at velfærd skal måles som størrelsen på den offentlige sektor. Men vel-færd er også at lade mennesker, der passer deres arbejde og ønsker at klare sig selv, beholde deres egne penge og selv vælge, hvordan de vil bruge dem. Oplægget fra rege-ringen er brugbart; men hvis de borgerlige partier skal være medunderskrivere, må de sikre sig, at reformen munder ud i reelle og mærkbare skattelettelser og ikke bare skatteomlægninger.

Skattelettelser er velfærd

Det kan godt være

SRSF vil lette skatten

på arbejde, men vi kan have vores

tvivl, om det med denne

reform bliver

billigere at være dan-

sker.

F

KRONIKKEN

Skat på ægteskabEdith Thingstrup: Det er heldigvis stadig skattefrit at få Guds velsignelse. Så kom glad og frisk, Thor Möger. Så kan du samtidig få lidt syndsforladelse, når du alligevel er der. Mon ikke du har brug for det? 1. sektion / 24

REDAKTIONSCHEF:LINDA OVERGAARD / BUSINESS

FAGREDAKTØRER: JESPER BEINOV / DEBAT & NAVNE – FLEMMING FJELDGAARD / SPORT

THOMAS HEDIN / RESEARCH – PER HEILMANN / DESIGNJETTE HOLM / INDLAND – SØREN LORENZEN / FOTO & WEB-TV

JENS JØRGEN MADSEN / DIGITALTKRISTIAN MOURITZEN / UDLAND & POLITIK

NINA RØLLE / LIVSSTIL & AOK – METTE TERKELSEN / KULTUR

Af Chris Kjær Jessen, // chje@berlingske.dk

Morten Henriksen, // moh@berlingske.dk

Jesper Thobo-Carlsen //jetc@berlingske.dk

og Annette Bonde // anb@berlingske.dk

En række formænd i de største LO-forbund advarer nu regeringen mod at indførere en lavere stigningstakst i dagpenge og kontant-hjælp for at finansiere skattereformen. Det gør det vanskeligere at nå en aftale i trepartsfor-handlingerne, lyder advarslen.

I trepart kræver forbundene forbedringer af dagpengesystemet, men ser nu regeringen foreslå, at en almindelig dagpengemodtager mister 13.000 kroner om året i 2022 for at finansiere skattelettelser.

»Det her gør bestemt ikke trepartsdrøftel-serne nemmere. Der er vi meget interesserede i, at vi så kan ændre genoptjeningsretten til dagpenge. Tidligere var den på et halvt år, og nu er den på et helt år,« siger formand i Dansk Metal, Thorkild E. Jensen.

Poul Erik Skov Christensen, formand i 3F, er enig i, at regeringen vanskeliggør forhand-lingerne.

»Det er også derfor, at det forstærker mine krav i forhold til genoptjeningsreglerne. Det er vigtigt, at folk får lettet mulighederne for at komme ind i dagpengesystemet,« siger han.

Begge forbundsformænd peger på, at de overordnet set er glade for skatteudspillet.

FOA-formand Dennis Kristensen: »Man tvinger os til at rejse kravet om genoptjening af dagpenge med fornyet kraft, når vi kommer til trepartsforhandlingerne.«

Politisk ordfører Magnus Heunicke (S) afviser, at trepart bliver mere besværligt: »Når vi beder folk om at arbejde mere, er det kun rimeligt, at de også får noget mere ud af det.«

Samtidig får dele af skatteudspillet pan-derynker frem i ansigterne hos SFs bagland.

Medlem af landsledelsen Trine Pertou Mach håber på, at forringelserne for de ledige bliver pillet ud i de kommende forhandlinger.

»Der er plads til forbedringer af den sociale profil. Jeg er overrasket over, at de arbejdsløse skal bidrage til at finansere topskattelettelser og gunstigere afskrivningsvilkår for virksom-hederne. Det er ikke min kop te, og jeg vil være meget glad for, at det element ikke bliver en del af den endelige skatteaftale,« siger hun.

Enhedslisten var efter et første forhand-lingsmøde med regeringen i går stærkt kritisk og bragte endda partiets støtte til efterårets finanslov i tvivl:

»Jeg synes, det er tydeligt, at regeringen har behov for, at der er nogle, der husker dem på, hvad de lovede før valget. Men der er også grænser for, hvad vi kan stemme for,« sagde Johanne Schmidt-Nielsen.

Regeringens skatteudspil er ifølge en ana-lyse fra tænketanken Kraka mere uligheds-skabende end to ud af de tre skattereformer, som den borgerlige regering gennemførte. Både VK-skattereformen i 2004 og 2007 øgede forskellem mellem de rigeste og de fattigste danskere mindre, end SRSF-regeringens reform vil gøre, hvis den vedtages som frem-lagt.

»Samlet er regeringens forslag mere mål-rettet mod at styrke arbejdsudbud og finan-ser, end de tre skattereformer i nullerne, men bagsiden af medaljen er, at reformforslaget øger indkomstforskellene mere end VK-reformerne fra 2004 og 2007,« siger ledende økonom i Kraka, Jonas Zielke Schaarup.

Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) er uenig:

»Jeg mener ikke, at man kan sammenligne vores fuldt finansierede skattereform med de ufinansierede skattelettelser, som VK uddelte i 2004 og 2007.« B

Fagbosser: Skattereform skader trepart

Rød front. Ifølge flere LO-forbund gør regeringen det vanskeligere at forhandle trepart, når dag-penge og kontanthjælp forringes i skatte reformen.

Modtagelse. Under hver tredje danskerer imod regeringens skatteudspil.

KILDE / TNS GALLUP FOR BERLINGSKE

INFOGRAFIK / MALLING

Er du enig eller uenig i, at regeringens udspil til en skattereform samlet set er godt?

Regeringens udspiltil skattereform

Enig

Overvejende enig

Overvejende uenig

Uenig

Ved ikke

Alle:

Rød blok:

Blå blok:

Gallups undersøgelse er gennemført 29. maj 2012 og er baseret på GallupForum webinterview med repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 år eller derover.

Ved ikke

Alle:

Rød blok:

Gallups undersøgelse er gennemført 29. maj 2012 og er baseret på GallupForum webinterview med

Blå blok:

10

421712

19

4

3922

16

19

18

48127 15

H Leder: Skattelettelser er velfærd: side 2

H Grafik: Sådan påvirker reformen danskerne: side 6-7

H Barfoed: Vestager har svigtet håndtrykket: side 8

H Erhvervslivet ønsker bred reform: side 8

H Thomas Larsen: Thorning risikerer brat landing: side 8

H Debat: Det radikale svigt: side 24

H Regeringen og dens tilløb til reformer: side 25

H Et lille skridt i den rigtige retning: side 27

Skattereformen i Berlingske

Læs mere i avisen i dag

NATIONALT

INDLANDSREDAKTØR: JETTE HOLM / SOUSCHEF: JONAS STENBÆK CHRISTOFFERSENDAGENS AVISANSVARLIGE: LARS BØGEGAARDTELEFON: 33 75 75 75 / FAX: 33 75 20 20 / INDLAND@BERLINGSKE.DKREDIGERET AF: SUSANNE HORSDAL LAYOUT: PIERRE BANNASCH

/ NATIONALT / BERLINGSKE / 1.SEKTION / ONSDAG 30.05.2012

ONLIN

E OUT

LET F

OR VI

NELS

KERE

Pris

er e

r kun

gæ

lden

de v

ed o

nlin

e-kø

b. T

ilbud

gæ

lder

til o

g m

ed 0

3-06

-12

Besp

arel

ser u

dreg

nes

i for

hold

til v

inen

s 1-

fl. p

ris.

Forb

ehol

d fo

r try

kfej

l.

www.philipsonw

ine.com

49,95pr. flaske v/12 flasker

2011 ALAMOS CHARDONNAY CATENA

VURDERET TIL 111 KR.Perfekt til grillm

ad49,95pr. flaske v/12 flasker

2011 ALAMOS MALBECCATENA

TESTVINDER

FINANSBUREAUET

Berlingske

Alt om vin

Følg med i dagDer er OL-lodtrækning i London, så Danmarks håndboldkvinderfår deres puljemodstandere.

Den elektroniske musikfestival Distortion begynder i København.

b.dk

InfoshopTi gemte perler i Berlin

Berlingskes korrespondent i Berlin præsenterer ti rejseoplevelser, som ikke står forrest i guidebøgerne om den tyske hovedstad.

b.dk ET UNIVERS AF NYHEDSOPDATERING ,

OPLEVEL SER OG GODE TILBUD.DØGNET RUNDT

U

Se interview med Danmarks ambassadør i SyrienDanmarks ambassadør i Syrien, Christina Markus Lassen, fortæller om forventningerne til FN-ob-servatørerne og om situationen i Syrien lige nu.

Q

b.dk/tv

Debat og blogsDanmark er et land, der kan regeres nemt, hvis man tør inddrage sit folk. Det tør denne regering ikke.

sorenpind.blogs.b.dk

Syriens børn kræver fremtid i frihed49 børn mistede livet under freda-gens voldsomme massakre nord-vest for Homs, hvilket har fået flere lande til at udvise de syriske diplo-mater. Imens demonstrerer Syriens børn for frihed.

b.dk/fotos

Q

Af Morten Henriksen // moh@berlingske.dk

og Chris Kjær Jessen // chje@berlingske.dk

Et flertal på 52 procent af danskerne mener, at SRSF-regeringens udspil til en skattereform samlet set er godt. Det viser en Gallup-måling, som blev foretaget, at efter regeringen i går for-middag fremlagde sit samlede skatteudspil. Kun 29 procent af danskerne mener, at rege-ringens udspil er dårligt.

Den pæne modtagelse i befolkningen er bemærkelsesværdig, fordi den folkelige begej-string over skattereformer historisk set er til at overse.

Den imødekommende holdning til rege-ringens skatteudspil går endda igen i de bor-gerlige rækker. Blandt Venstre-vælgere siger 47 procent god for udspillet, mens kun 34 procent er imod. Også blandt det konservative vælgerkorps er der flere tilhængere end mod-standere af regeringens oplæg.

Ifølge lektor Rune Stubager fra statskund-skab på Aarhus Universitet er den folkelige opbakning til skattereformen overraskende høj.

Traditionelt har et flertal af danskerne været imod skattelettelser til de høje ind-

komster, ligesom vælgerne normalt hellere vil bruge pengene på velfærd end skattelettelser, påpeger han.

Holdningsskiftet skyldes at både S og SF i dag går ind for skattelettelser, for jo flere par-tier der går ind for et forslag, jo flere vælgere vil også bakke op om idéen.

»Vi ved fra anden forskning, at mange væl-gere følger deres partier. Når regeringsparti-erne også går ind for at lette skatten på arbejde på lige fod med de borgerlige, tager de flere af deres egne vælgere med,« påpeger Rune Stub-ager.

Kun blandt Dansk Folkepartis, Liberal Alli-ances og Enhedslistens vælgere er der større utilfredshed med regeringens skatteudspil.

Venstre skal medSocialdemokraternes politiske ordfører, Mag-nus Heunicke, er glad for den generelle opbak-ning fra flertallet af danskerne og bruger den til at lægge pres på Venstre for at deltage i en skattereform.

»Når danskerne bakker så massivt op om regeringens reform, må det gøre indtryk på Lars Løkke. Nu må Venstre også være med til at løse problemerne« siger Magnus Heunicke.

Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, afviser dog, at danskernes opbakning til reformen gør, at partiet bør bakke mere op om regeringens skatteudspil.

»Nej, det ændrer intet. Hvis jeg som dan-sker blev præsenteret for, at regeringen nu vil til at gøre noget mere fornuftigt på skat mod-sat det, de har gjort hidtil, hvor de har hævet skatter og afgifter for seks milliarder kroner, ville jeg da også overvejende være positiv. Det er jo bedre end deres hidtidige politik,« siger Ellen Trane Nørby.

Som en del af skatteudspillet forringer regeringen rentefradraget.

Mens man i dag kan trække 33 procent af renteudgifterne fra i skat, kan man i 2020 kun trække 20 procent fra.

S-ordfører Heunicke er ikke meget for at erkende, at regeringens forslag om at forringe rentefradraget er et brud på det løfte, som S-SF gav op til valget, hvor de lovede ikke at pille ved rentefradraget helt frem til 2020. Et mar-kant flertal på 62 procent af danskerne peger ellers i Gallup-målingen på, at S-SF dermed begår løftebrud. B

Flertal støtter regeringens skattereform

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen var i går stærkt kritisk over for regeringens udspil til skattereform og vil især have ændret på den sociale profil. Foto: Dennis Lehmann

REDIGERET AF SUSANNE HORSDAL. LAYOUT: PIERRE BANNASCH / NATIONALT / .05BERLINGSKE / 1.SEKTION / ONSDAG 30.05.2012

...derfor bliver væksten svag...

01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

43210

-1-2-3-4-5-6

Årlig ændring i BNP i pct.

KILDE / BERLINGSKE RESEARCH

...mens arbejdsløsheden holder sig næsten uændret...

01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

200

150

100

50

0

Ledige i 1.000

01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

Offentlige finanser i mia. kr.

-80

-60

-40

-20

0

20

40

60

80

100

...og de store underskud på de offentlige finanser fortsætter...

01 02 0304 0506 07 08 09 10 11 12 13 14

Betalingsbalance i løbende poster i mia. kr.

0

50

100

150

...de store overskud på betalingsbalancen fastholdes.

Af Lars Erik Skovgaard// les@berlingske.dk

Dansk økonomi er fortsat svag og har så store problemer med at komme op i fart, at tiden endu ikke er inde til at stramme den økono-miske politik. Det er til næste år, at regeringen lægger op til at gennemføre en hård stram-ning ved blandt andet at drosle ned for nye offentlige investeringer i veje, jernbaner, broer og meget andet. Men det fraråder de økono-miske vismænd.

»Den planlagte stramning af finanspoli-tikken er ikke særlig godt afstemt med kon-junktursituationen. Både i år og til næste år bliver væksten i dansk økonomi meget svag,« siger overvismand og professor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Danmark har dog lovet EU at stramme op, sådan at de offentlige underskud ikke kom-mer op over EUs smertegrænse på tre procent af bruttonationalproduktet (BNP). I år er der således udsigt til et underskud på 3,9 procent af BNP. Denne målsætning mener vismæn-dene, vi skal overholde på sigt, men det ville være bedre at gennemføre en genopretning af de offentlige finanser over flere år.

Vismændene peger også på det uheldige i, at skiftende regeringer i nu snart mange år har ført en uheldig zig-zag-kurs, hvor de skif-ter mellem af stimulere og stramme dansk økonomi. Finanspolitikken blev således lempet i 2009 og 2010, da lavere skatter og større offentlige udgifter skulle puste nyt liv i økonomien. Men i 2011 blev finanspolitikken strammet markant, fordi kommunerne blev presset på økonomien, og der kom et stort dyk i det offentlige forbrug.

I år er der planlagt en mærkbar lempelse med store stigninger i de offentlige investerin-ger, en større vækst i det offentlige forbrug og tilbagebetaling af efterlønsbidrag. Endelig er der i 2013 planlagt en opstramning af finans-politikken for at leve op til EU-henstillingen.

»Danmark har i modsætning en vis finans-politisk styrke. Dette skyldes især de senere års vidtgående strukturreformer. Der mangler imidlertid efterspørgsel. Ud fra et rent dansk synspunkt er den planlagte, kraftige opstram-ning af finanspolitikken næste år derfor ikke hensigtsmæssig,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. B

Vismænd: Stramninger bør udskydes

Vækst. Det er ikke heldigt at stramme den økonomiske politik til næste år, sådan som regeringen lægger op til.

på vejenreducerer værdien af rentefradraget »ikke er helt ude i skoven«.

»Vi havde dog gerne set, at man også lod ejendomsværdiskatten stige og droppede skattestoppet på dette område. På den måde ville også folk med store friværdier, og som måske slet ikke har lån i deres bolig, komme til at betale til de lettelser i skatten, der er udsigt til,« siger Claus Thustrup Kreiner, der også var medlem af den tidligere regerings skattekommission.

Anbefalet af vismændClaus Thustrup Kreiner mener også, at rege-ringen med sit skatteudspil går målrettet efter

at få den store gruppe af slidere i midten af samfundet til at arbejde mere. Det er hverken toppen eller bunden, der tilgodeses mest.

»Hvis vi fik de 14 milliarder kroner, som regeringen vil skaffe, til at sænke skatten for, så er dette ikke en ufornuftig måde at gøre det på. Man kan så diskutere, om finansie-ringen er god nok. Men eksempelvis idéen om at reducere værdien af rentefradraget fra 33 til 25 procent for renteudgifter over 50.000 kroner for enlige er ikke ude af harmoni med, hvad økonomer nærmest systematisk har efterlyst,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Også tanken om at øge jobfradraget er noget, vismændene selv har anbefalet tidli-

gere, fordi det øger lysten til at arbejde og giver personer, som står uden job, et ekstra incita-ment til at tage fat. Det er dog en ret dyr form for skattelettelse, eftersom den gavner alle med arbejde, og man kunne få mere i forhold til at øge arbejdslysten for pengene, hvis top-skatten i stedet var blevet sænket.

Men de ellers så kritiske økonomiske vismænd er trods enkelte skønhedspletter samlet set nogenlunde godt tilfredse med det udspil til nye spilleregler i det danske skatte-system, som nu skal forhandles på plads mel-lem de politiske partier på Christiansborg. B

Ø læs mere / 10-11

De økonomiske vismænd, fra venstre Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Claus Thustrup Kreiner og Erik Schrøder Amundsen, finder i det store hele regeringens oplæg til en skattereform nogenlunde fornuftig. Nu skal forslagene forhandles på plads af de politiske partier på Christianborg. Foto: Liselotte Sabroe

REDIGERET AF . LAYOUT: PIERRE BANNASCH / BUSINESS / .09BERLINGSKE / 2.SEKTION / ONSDAG 30.05.2012

Desuden fjerne iværksætterskatten, så kursgevinster på selskabers unoterede porteføljeaktier bliver skattefri.

Fremme private investeringer via et investeringsvindue hvor virksom-hederne kan afskrive 115 pct. på investeringer i produktionsudstyr.

Regeringen ønsker desuden at lempe en række udgifter. Regeringen vil:Forhøje den supplerende pensions-ydelse - også kaldet ældrechecken – fra 11.400 kr. til 15.900 kr. årligt fra 2013 og forhøje pensionstillægget til folkepensionister med 750 kr. i 2013-niveau. Give førtidspensionister på den gamle ordning (før 1. januar 2003) mulighed for at gå over på den nye ordning hvilket kan betyde en stigning i den sociale pension for en del af førtid-spensionisterne.

Samlet koster det cirka:

Regeringen lemper skatten på arbejde og udgifter med ca. 14,6 mia. kr. Regeringen vil:

Forhøje det beskæftigelses-fradrag, som alle i arbejde har, gradvist fra de nuværende 5,6 pct. til 10,65 pct. i 2022 af en arbejdsindkomst på op til 320.000 kroner. Det giver en skattereduktion på op til 4.150 kr.

koster det cirka at forhøje fradraget.

Indføre et ekstra beskæftigelses-fradrag på 6,25 pct. for enlige forsørgere. Det svarer til en reduktion i skatten på yderligere 5.130 kr.

9,4 mia. kr.

Fritage 250.000 danskere for topskat ved at forhøje topskatte-grænsen gradvist fra 409.100 kr. i 2013 til 467.000 kr. i 2022.

koster det cirka at rykke topskat-tegrænsen

4,8 mia. kr.0,4 mia.kr.

Regeringens skatteudspil:

RugbrødsreformenI sin præsentation af regeringens udspil til en skattereform blev der lagt vægt på, at det var almindelige arbejdende danskere, der skulle mærke lettelser i økonomien. SFs leder Villy Søvndal brugte betegnelsen »rugbrødsreformen«, en betegnelse i tråd med skatteminister Thor Möger Pedersens udtalte ønske om at reformen tilgodeser den jævne lønmodtager, der hver morgen står op og smører sig et højt belagt med leverpostej og tager på arbejde.Reformen øger beskæftigelsen svarende til 14.600 flere i job og styrker de offentlige finanser med 3 mia. kr.

4,54,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Andel af befolkningen, i pct.

0 100 200 300 400 500 600 700 800

Marginalskat før og efter reform

Lønindkomst før AM-bidrag, i 1.000 kr.

70

60

50

40

30

20

10

0

Skatteprocent

0 100 200 300 400 500 600 700 800

Gældende regler

Reformudspil

Aftrapning afgrøn check

Aftrapning afbørne- og ungeydelsen

En enlig lønmodtager med en lønindkomst på 140.000 kr., der modtager kontanthjælp halvdelen af året og har en samlet indkomst på 205.000 kr. Personen bor i lejebolig og har ikke store renteud-gifter. Skattelettelsen består af højere beskæfti-gelsesfradrag. Personen bidrager til finansieringen via lavere kontanthjælpsydelse og højere afgifter.

2013 Fuldt indfaset

Skattelettelse 1.100 1.800

Finansiering -300 -1.350

Gevinst 800 450

Et par med 2 børn. Begge forældre tjener 530.000 kr. Familien bor i et hus, der er vurderet til 2,8 mio. kr. og har tilsammen renteudgifter for 131.000 kr. Skattenedsættelsen består af højere beskæftigel-sesfradrag og lavere topskat. Familien bidrager til finansieringen via højere afgifter og lavere skatteværdi for store renteudgifter.

2013 Fuldt indfaset

Skattelettelse 8.850 26.100

Finansiering -200 -4.100

Gevinst 8.650 22.000Opsparingskrav* -7.900 -7.900

I alt 750 14.100

*) Et par på 40 år, der fuldt ud påvirkes af omlægningen af folkepensionen, skal i alt opspare ca. 16.500 kr. årligt i 27 år på en livrente for at få et uændret rådighedsbeløb som pensionis-ter. Det ekstra opsparingskrav bidrager inkl. skattefradrag til at

reducere parrets årlige rådighedsbeløb med ca. 7.900 kr.

pp

Et topdirektørpar med 2 børn med en samlet lønind- komst på 2,6 mio. kr. Familien bor i ejerbolig til 2,8 mio. kr. og har renteudgifter for 131.000 kr. Familien ejer én dieselbil. Skattenedsættelsen består af højere beskæf-tigelsesfradrag og lavere topskat. Familien bidrager til finansieringen via højere afgifter, højere udligningsaf-gift for dieselbiler, lavere fradragsværdi for store renteudgifter og aftrapning af børne- og ungeydelsen.

*) Et par på 50 år, der påvirkes af halvdelen af omlægningen af folkepensionen, skal opspare ca. 13.800 kr. årligt i 17 år på en livrente for at få et uændret rådighedsbeløb som pensionister. Det ekstra opsparingskrav bidrager inkl. skattefradrag til at reducere det årlige rådighedsbeløb med ca. 6.600 kr.

2013 Fuldt indfaset

Skattelettelse 8.850 26.100

Finansiering -1.750 -29.500

Gevinst 7.100 -3.400 Opsparingskrav* -6.600 -6.600

I alt 500 -10.000

Andel der betaler topskat

Andel efter reformudspil

Andel der ikke betaler topskat

Lønindkomst før AM-bidrag, i 1.000 kr.

REDIGERET AF . LAYOUT: / NATIONALT /06. BERLINGSKE / 1.SEKTION / ONSDAG 30.05.2012

finder regeringen bl.a. ved...

at forhøje beskatningen af finansielle institutioner via en forhøjelse af lønsumsafgiften

at målrette folkepensionen og flytte 13.600 kr. fra grundbeløb til pensionstillæg-get. Dermed får rige pensionister reduceret udbetalingen fra folkepensionen, da de ikke har krav på pensionstillægget.

øge beskatning af fri bil

øge indsatsen mod social dumping

aftrappe børne- og ungeydelsen for personer med en årsindkomst på over 700.000 kr.

Regeringen finansierer skattelettelser med nye skatter og udgifter for ca. 14,6 mia. kr.:

Reducere rentefradraget med ca. 1 pct. årligt i 2017, 2018 og 2019 og med ca. 2 pct. i 2020 så det ender på 20,6 pct. i 2020. Det sker for renteudgifter over 50.000 kr. for enlige og 100.000 for par.

Det giver cirka

Det giver cirka

Forhøje en række afgifter – vægtaf-gift, vandafgift, grøn ejerafgift, forbrugsafgifter på glødelamper, kaffe, te, cigaretpapir mv. – svarende til 1,8 pct. om året frem mod 2020.

Regulere overførselsindkomster (kontant-hjælp, dagpenge og førtidspensionister) efter prisudvikling, ikke lønudvikling. Dermed bliver stigningstakten mindre.

TEKST: PETER BURHØJGRAFIK: HENRIK KIÆR, HANS FÆRCH-JENSEN OG POUL MALLING

3,9 mia. kr.

5,2 mia. kr.

2,6 mia. kr.Det giver cirka

3,0 mia. kr.

Indfasning af skatteændringen Fremrykning af kapitalpensionsbeskatningLempelserne i skatten indfases hurtigere end finansieringen. Det giver en negativ offentlig saldo på kort sigt. For at imødegå det foreslår regeringen at beskatte indbetalinger til kapitalpensioner, mens udbetalingerne derimod bliver skattefrie. Målt i varig virkning er forslaget neutralt. Men det giver et ekstra engangsprovenu i 2013 på ca. 5 mia. kr.

0

2

4

6

8

10

12

2013 2022

Milliarder kr.

400

415

430

445

460

475

2013

Topskattegrænse, I 1.000 kr. Max. beskæftigelsesfradrag, I 1.000 kr.

25

27

29

31

33

35

2013

Beskæftigelsesfradrag, I pct.

8

9

10

11

12

20132022 20222022

For at få skattereformen i hus skal regeringen have støtte fra enten Enhedslisten, Venstre eller Dansk Folkeparti. Derfor har regeringen også lagt lunser ud til de mest sandsynlige forligspart-nere, Venstre og Enhedslisten, i udspillet. Selv DF har fået lidt til pensionisterne. Men hvem vil gå til biddet og spise hele bøffen sammen med regeringen? Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, krævede i går, at regeringen sætter deres reformmilli-arder i spil i forbindelse med skattereformen og dermed ikke blot omlægger skatter, hvis Venstre overhovedet skal være med. Her er de største knaster:

Forhøjelse af topskattegrænsenEnhedslisten: Det er langt fra Enhedslistens kop te at hæve grænsen for topskatten så meget. Men både politisk ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, og gruppeformand, Per Clausens har fastslået at de ikke vil afvise at lægge stemmer til lempelser i topskatten, hvis de rigeste betaler gildet.Venstre: Venstre vil give flere topskat-telettelser end regeringen, understreger partiformand, Lars Løkke Rasmussen. Men kan Venstre sige nej til en betydelig lempelse af indkomstskatten, hvis arbejdsgiverne i DA og DI kræver borgerlige aftryk på reformen.

Forhøjelse af beskæftigelsesfradragetEnhedslisten: Skal det arbejdende folk have skattelettelser, sker det mest lige ved at hæve beskæftigelsesfradraget. Enhedslisten er da også tilhænger af skattelettelser i bunden, men dem uden job skal også tilgodeses, lyder kravet fra venstrefløjspartiet.Venstre: En forhøjelse af beskæftigelsesfradraget er ensbety-

dende med, at forskellen mellem at ligge på sofaen og være i job vil stige. Det er vand på Venstres mølle, så derfor vil Løkke være garant for, at det element overlever, hvis Venstre går med i et forlig.

Yderligere reduktion i rentefradragetEnhedslisten: En reduktion i rentefradraget rammer de mest vellønnede hårdest, fordi de gennemsnitlig har optaget størst gæld. Også derfor ønsker Enhedslisten at udfase rentefradraget.Venstre: »Den mest bitre pille« i skattereformen kalder Venstres finansordfører, Peter Christensen, forslaget om at sænke rentefradraget. En pille som Venstre dog tidligere selv har

produceret, da de som regeringsparti sænkede netop rentefradraget markant frem mod 2020. Grænsen er måske

nået for Venstre, der vil kunne bruge det element som argument for at forlade forhandlingsbordet.

Forhøjede afgifterEnhedslisten: Enhedslisten er ikke bange for højere

afgifter på usunde varer og var sidste år med til at gøre bl.a. cigaretterne dyrere. Nu skal kaffen, spiritussen,

chokoladen og teen have et skub op. Det vil Enhedslisten se som en rimelig måde at finansiere lempelser i skatten til de

lavestlønnede på. Venstre: Ikke flere afgifter på usunde fødevarer for det øger bare danskernes trafik til Flensborg, lyder argumentet om øget grænsehandel fra Venstre. Også et af de elementer der kan få Løkke og Co. til at stå uden for reformen.

Lavere stigning i overførselsindkomsterneEnhedslisten: For Johanne Schmidt-Nielsen er det element en torn i øjet på størrelse med en telefonpæl. Hun kalder det »en

joke« at »stjæle« fra de fattigste uden for arbejdsmarkedet og give til de rige via lempelse i topskatten. Det klareste og mest kompromisløse »nej« fra Enhedslisten, der vil minde Helle Thorning-Schmidt (S) om, at hun skal lave finanslovsaftale med Enhedslisten til efteråret og derfor bør pille det element helt ud.Venstre: Stiger overførslerne mindre end lønningerne, som regeringen har lagt op til, skaber det et motiverende gab mellem arbejdsløshed og arbejde, har det lydt fra Venstre. Næppe et element som Løkke vil tvinge regeringen til at droppe.

Aftrapning af børn- og ungeydelsenEnhedslisten: Selv om regeringen går målrettet efter de rigestes børnecheck, har den ikke Enhedslisten med. I hvert fald ikke umiddelbart. Partiet mener, at det er en glidebane at skære i de universelle velfærdsydelser. Men mon Johanne Schmidt-Nielsen vil slå særlig hårdt i forhandlingsbordet for at sikre, at også bankdirektøren får en fuld børnecheck? Næppe.Venstre: Venstre frygter, at det – i en kombination med rentefradraget – kan ramme mange unge familier. Desuden er det reelt en skattestigning til de rigeste, og med en grænse på 700.000 kr. risikerer det at ramme incitamentet til at arbejde mere for de danskere, i den pænere del af lønskalaen der er gode til at skabe job, lyder Venstres modargument.

Hvem kan regeringen gennemføre reformen med?

REDIGERET AF . LAYOUT: / NATIONALT / .07BERLINGSKE / 1.SEKTION / ONSDAG 30.05.2012

kronikken

LÆS FLERE KRONIKKER PÅ B.DK/DEBAT

’

Der er vistnok i dag enighed blandt næsten alle seriøse iagttagere om, at Socialdemo-kraterne og Socialistisk Folkeparti snød i valgkampen i 2011. Det skete ved at stille

vælgerne i udsigt, at den offentlige velfærd – den so-cial- og arbejdsmarkedspolitiske, den familie- og boligpolitiske, og den uddannelses- og sundheds-politiske velfærd – kunne udvides så nogenlunde som vi har været vant til det gennem de seneste tiår. Og skatterne kunne ikke sænkes. Kun medlemmer af VK-regeringen og andre moralsk laverestående individer kunne ifølge S og SF mene, at stigningen i velfærdsudgifterne og dermed i skatterne burde bremses op. Finansministeriet beregnede i øvrigt, at de to partiers fælles valgoplæg »Fair løsning« ville øge hullet i de offentlige finanser med mellem 20 og 40 milliarder kroner.

Også uden for Finansministeriet lå den gængse nationaløkonomiske opfattelse på nogen afstand af S-SFs valgoplæg. Som det udtryktes i Gyldendals Det danske velfærdssamfunds historie, der var ud-kommet i 2010, var status for det velfærdssamfund, som S og SF med støtte fra Det radikale Venstre gerne ville påtage sig at styre, for det første præget af, at Danmark havde formået at give landets bor-gere velfærdsgoder i den høje ende af det europæiske niveau. For det andet havde danskerne – ligesom svenskerne - fordelt disse goder og levestandarden i øvrigt på en sådan måde, at forskellen mellem rig og fattig nu var mindre end i noget andet land i Vest-europa. For det tredje havde succesen på disse to områder indtil for nogle årtier siden været ledsaget af en årlig stigning i levefoden – en økonomisk vækst – som ikke afveg meget fra, hvad andre lande med mindre velfærd og omfordeling havde præsteret.

Men fra og med 1970erne begyndte denne stig-ning i danskernes levestandard at halte noget bag-efter Norge, Sverige, Tyskland, Holland og England. Det ellers ekstremt høje skatteniveau kunne ikke længere følge helt så let med væksten i udgifterne, så det offentlige til sidst er endt med hvert år at gæld-sætte sig 50-100 milliarder kroner.

Inden da havde vores verdensrekord i skattetryk medvirket til, at lønmodtagerne – bl.a. som kom-pensation for de høje skatter – havde forhandlet sig særdeles solide lønstigninger. En investor, som vil sætte penge i en produktion til afsætning i Nord-europa, kunne derfor nu regne med, at en placering af produktionen hos os i Danmark vil medføre løn-omkostninger, som er 10-25 procent højere, end hvis produktionen lægges i Sverige eller Tyskland. Denne realitet for investor er selvsagt uafhængig af, om vedkommende er udenlandsk eller dansk. Som to af regeringens tunge ministre i går skrev i en dagblads-kronik, er Danmarks konkurrenceevne svækket, og derfor »skaber danske virksomheder nye arbejds-pladser i andre lande, hvor lønnen er lavere«.

Det ekstremt høje skattetryk havde også allerede før den nye regerings tiltræden øget veluddannede danskeres lyst til at forlænge arbejdsophold i udlandet, bl.a.

fordi skatten derude er lavere. I løbet af de sidste ti år er den andel af udrejste danskere, som ikke er vendt hjem endnu ti år senere, ifølge Danmarks Statistik steget fra 15 til 25 pct.

En del danske TV-kiggere blev under reportagen fra Venstres sejrsfest på valgnatten i 2001 pludse-lig vidne til, at aftenens hovedperson, Anders Fogh Rasmussen, blev ramt af trangen til politisk omven-delse: Det ville blive nødvendigt også at bruge valg-sejren til at overtage dele af den socialdemokratiske politik, inkl. fortsættelsen af stigningen i velfærds-udgifterne.

Denne begivenhed, som nogle af festdeltagerne hos Venstre i 2001 synes at have brugt en del år på

Regeringen og dens tilløb til reformer

Skatteudspil. Når vi vågner op efter drømmen om, at vi gennemfører de nød-vendige reformer, vil vi se, at vi ikke har løst vore problemer med konkurrence-evne, økonomisk vækst og fortsat offentlig velfærd. Men retningen er rigtig.AF GUNNAR VIBY MOGENSEN

CAND. POLIT., DR.PHIL.

at forstå helt til bunds, og som redaktionen på et enkelt stort dansk dagblad endnu nægter at forstå, blev så ved 2011-valget gentaget, om end nu med den lykkelige udgang, at omvendelsen ramte mere end et enkelt forhærdet tidselgemyt. Hvor en tals-mand for Socialdemokraterne før valget havde kaldt VK-regeringens fremlæggelse af Finansmini-steriets ganske afklarende vurdering af »Fair løs-ning« for »misbrug af embedsmænd i partipolitisk ærinde«, mente Bjarne Corydon nu tværtimod efter valget, at Finansministeriets gennemregning af S-SF-oplægget »var udtryk for den gængse faglige op-fattelse af sagerne«.

Bjarne Corydon og de øvrige ministre har muligvis efter valget ladet sig styre af den opfattelse, at hvis man går tur efter landkort i et ukendt terræn, og der viser sig afvigelser

mellem terræn og landkort, er det normalt ikke ter-rænet, der tager fejl.

Samme nye og afklarede opfattelse synes at ligge bag de reformer, som regeringen nu, for tiden med SFs skatteminister Thor Möger Petersen i spidsen, lægger frem. Man vil faktisk sænke skatten på ar-bejde, især via beskæftigelsesfradrag, forhøjet top-skattegrænse, og ophævelse af iværksætterskatten m.v. Og man lægger op til en afdæmpning af stig-ningstakten i de offentlige velfærdsydelser på bl.a. førtidspensions- og dagpengeområdet.

Foghs melding på valgnatten om alligevel ikke at gøre ret meget ved stigningen i velfærdsudgifterne kan ud fra en gængs nationaløkonomisk betragt-ning siges at være udtryk for beskedenhed, fordi budskabet i høj grad kun stilede mod at prøve at sikre statsministerens eget parti et godt valg næste gang.

Derimod burde den nuværende regerings til-nærmelse til et mere realistisk verdensbillede hono-reres af vælgerne, simpelthen fordi en genopretning af vores konkurrenceevne og af sundheden i de of-fentlige finanser er en helt nødvendig betingelse for, at kernen i vores solidariske velfærdssamfund kan bevares også på langt sigt.

Men nu, da vi går ind til en lang og dramatiseren-de mediedækning ikke så meget af politikken som af forhandlingsprocessen, dens personer og deres formodede motiver, bør tre forbehold hele tiden ta-ges med, når man vil vurdere regeringens tilløb til reformer.

For det første er en del af de fremlagte forslag mindre hensigtsmæssige. Det gælder fx forslaget om at indtægtsgraduere børne-checken, som vil bidrage til, at en lang række

bedre lønnede familier så faktisk vil få deres reelle marginalskat sat op – i klar modstrid med, hvad ny-ere forskning tilsiger.

For det andet har regeringen jo allerede inden disse nyeste reformforslag foretaget en række dis-positioner, hvoraf nogle – især dem, man direkte har kopieret fra forgængeren – vil øge arbejdsud-buddet og dermed den økonomiske vækst. Andre af dispositionerne vil derimod svække vækstmulig-hederne, som liberaliseringen af udlændingepoli-tikken og af kontanthjælpmodtageres tilskyndelse til at arbejde. Det samme gælder den fornyede stig-ning i energiafgifterne, hvis bidrag i samfundsøko-nomisk forstand er noget mindre end betydningen for ’Kampen Mod Det Onde’.

For det tredje har regeringen endnu ikke benyt-tet sig af den tillid, partierne bag regeringen nyder hos den offentlige sektors faglige organisationer, til at tage fat på en kamp mod den lave effektivitet net-op i dele af denne sektor, herunder i undervisnings-væsenet. Problemet er udtrykkeligt blevet lagt til ro i en dertil indrettet kommission.

Så regeringens nye reformudspil er klart et lille men synligt skridt i den rigtige retning. Men når vi i de kommende måneder under-holdes med de voldsomme problemer, tan-

ken om dette lille skridt afføder, bør man huske, at den virkelighed, vi vågner op til efter drømmen om, at vi gennemfører de nødvendige reformer, givetvis ikke vil have løst vore problemer med konkurrence-evne, økonomisk vækst og fortsat offentlig velfærd.

Regeringens nye reform-

udspil er klart et lille

men synligt skridt i den

rigtige retning.

TEGNING: LARS ANDERSEN

REDIGERET AF GUNHILD IPSEN / DEBAT / .25BERLINGSKE / 1.SEKTION / ONSDAG 30.05.2012