Ansøgning om etablering af stenrev og ålegræsbede i projektet … · 2020-07-06 · 3 af 23 Indledning, baggrund og formål Denne ansøgning omhandler etablering af stenrev og

1 af 23

Kystdirektoratet

Højbovej 1

7620 Lemvig

Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune

Nytorv 9

5500 Middelfart

www.middelfart.dk

Telefon +45 8888 5500

Direkte

cvr.: 29189684

[email protected]

Dato: 23. juni 2020

Sagsnr.: 2020-005687-8

Ansøgning om etablering af stenrev og ålegræsbede i projektet LIFE17 NAT/DK/498

Better BirdLIFE

2 af 23

Indholdsfortegnelse

Indledning, baggrund og formål .............................................................................. 3

Placering .............................................................................................................. 5

Beskrivelse at delprojekterne .................................................................................. 8

Sønderborg: ........................................................................................................ 10

Kolding: .............................................................................................................. 12

Middelfart: ........................................................................................................... 14

Stenmængder ...................................................................................................... 17

Eksisterende forhold ............................................................................................. 19

Praktisk forhold for udførslen ................................................................................. 20

Omfang ............................................................................................................... 20

Tidsplan .............................................................................................................. 20

Bygherre/rådgiver ................................................................................................ 21

Dybdeprofil og bundsubstrat .................................................................................. 21

Hydrografiske forhold ............................................................................................ 21

Udformning ......................................................................................................... 21

Udførsel .............................................................................................................. 21

Opfølgning ........................................................................................................... 22

Afmærkning ......................................................................................................... 22

Overvågning ........................................................................................................ 22

Pasning, sikkerhed og formidling ............................................................................ 22

Økonomi ............................................................................................................. 22

Miljømæssig belastning ......................................................................................... 22

Miljømæssige sårbarhed, VVM og konsekvensvurdering ............................................. 22

Bilag ................................................................................................................... 23

3 af 23

Indledning, baggrund og formål

Denne ansøgning omhandler etablering af stenrev og udplantning af ålegræs i forbindelse med

projektet LIFE17 NAT/DK498 Better BirdLIFE.

Ansøgningen er indsendt af Middelfart Kommune på vegne af projektpartnerne Kolding,

Middelfart og Sønderborg Kommuner og Syddansk Universitet. Projektpartnerne indgår alle i

projektet, som ledes af Middelfart Kommune.

Der anmodes om en hurtig behandling af sagen så den fulde anlægsperiode kan udnyttes af

hensyn til at minimere forstyrrelser.

Better BirdLIFE har til formål at forbedre levestederne for en række kystfugle i Vestlige

Østersø. Projektet er startet i september 2018. Projektet omfatter 22 delprojekter i 11

forskellige Natura 2000-områder. Delprojekterne drives af projektets 9 partnere, hvoraf en er

tysk.

Som en del af projektet ønsker Middelfart og Kolding kommuner at etablere sammenlagt 20 ha

stenrev i Lillebælt. Sønderborg Kommune ønsker at etablere 10 ha stenrev i Flensborg Fjord. I

tilknytning til stenrevene i Lillebælt etablerer Syddansk Universitet 1,5 - 2,5 ha nye

ålegræsenge.

Stenrevene etableres som tre grundtyper. Det primære formål er at skabe habitater for

blåmuslinger, som er den vigtigste fødekilde for edderfugle. I Natura 2000-planerne for

områderne er netop mangel på fødesøgningshabitater identificeret som en trussel, der er med

til at forhindre, at edderfugl opnår gunstig bevaringsstatus.

Fødetilgængeligheden for blåmuslinger er generelt relativ lav ved selve havbunden, da

transporten af føde ved opblanding af vandsøjlen er mindre end muslingernes

filtrationskapacitet. Derved opstår der lagdeling af vandsøjlen med meget lave

fødekoncentrationer tæt ved muslingerne på bunden (Dolmer 2000; Frechette & Bourget

1985), hvilket medfører fødebegrænsning for muslingerne. Ved etablering af stenrev vil

muslingerne blive løftet over havbundsniveau. Hvis muslingerne løftes op i vandsøjlen, er de

ikke på samme måde fødebegrænset, da føden er tilgængelig kontinuerligt (Maar et al. 2009).

Det forventes at stenrev øger områdets potentiale for produktion af muslinger med en faktor

2-3 i forholdet til den bare bund.

Stenrevene forventes samtidig at fungere som levested for en række andre arter af muslinger,

fisk, snegle og krebsdyr. Disse indgår ligeledes i kosten for edderfugl, men vil også skabe

forbedret fødegrundlag for to andre udpegningsarter i Lillebælt - bjergand og toppet

skallesluger.

Det forventes, at etableringen af ålegræsenge i tilknytning til stenrevene vil have en positiv

effekt for både stenrev og ålegræsenge som biotoper. Samlet set vil de to naturtyper fungere

som opvækstområder for muslinger, snegle, krebsdyr og fisk, hvorved de også kan tjene som

fødesøgningshabitater for udpegningsgrundlaget bjergand og toppet skallesluger og sekundært

for de tre ternearter, fjordterne, havterne og dværgterne.

Der er gennemført tekniske forundersøgelser i 2019. Undersøgelserne har identificeret en

række projektområder, hvor det vil være realistisk at etablere nye stenrev og ålegræsenge.

Projektområderne ses på de vedlagte kortbilag.

Udplantning af ålegræs.

4 af 23

Det er ved flere lejligheder testet, om det er muligt at plante ålegræsskud med rodstængel.

Det vist sig umuligt. Samtlige skud blev altid tabt på kort tid, da skuddene ikke fra start har

velfungerende rødder til at forankre sig med. Derfor har løsningen været at fastholde skuddet

ved at vinkle bambuspinde ned over rodstænglen eller binde rodstænglen til et tungere

jernsøm.

I juli 2017 blev første danske storskala-transplantation gennemført i et marint

virkemiddelprojekt. Det tog i alt 10 dage at plante ca. 16.000 skud. Skuddene blev plantet i

skakmønster i forventningen om, at de barbundsområderne efterfølgende ville blive dækket af

ålegræssets vegetative vækst. Der blev plantet 21 skud/m2.

I resten af vækstsæsonen 2017 fordobledes skudtætheden fra de plantede 21 skud/m2 i juli til

53 skud/m2 i oktober. I denne periode var området hærget af den første kraftige storm.

Vinteren resulterede ikke i skudtab, så udgangspunktet – flot forankrede skud – resulterede i

at skudtætheden nåede 430 - 590 skud/m2 i august 2018, og 900 skud/m2 i 2019. Den

rekordstore 43 X tilvækst overraskede positivt, idet forventningen var, at det ville tage

længere tid at opnå så høje tætheder. Begge forankringsmetoder virkede, og der er ikke

statistisk forskel på metoderne.

Projektet har også dokumenteret at ålegræsset har realiseret en lang række

økosystemtjenester, mht. immobilisering af C, N og P, således at næringsstofferne ikke bliver

tilgængelige for lyssvækkende fytoplankton og opportunistiske makroalger som ellers kan give

anledning til iltsvind, når de nedbrydes.

Endelig er det nu påvist at ålegræsset understøtter en retablering af sunde alsidige

dyresamfund, hvor både artsdiversiteten og – tætheden i bundfaunaen og den mobile fauna

øges signifikant i forhold til på den tidligere nøgenbund. Tilsammen vil disse

økosystemtjenester sikre et stabilt og godt fødegrundlag for mange græssende kystfugle

(knobsvaner og knortegæs som spiser ålegræs og epifytter) og kødædende kystfugle

(fjordterner, skalleslugere og edderfugle).

Vi vil sammen med SDU anvende ovennævnte metode til udplantning af ålegræsbede på tre

lokaliteter i Lillebælt. SDU-notat er vedlagt som bilag 4.

Baseline og efterfølgende monitering

Vi vil gennemføre en overvågning (monitering) af effekten af revetableringen på fuglearternes

fødeemner på 7 stationer på forskellige revtyper og dybder inden udlægning af sten/etablering

af ålegræsbede, og ca. 4 år efter stenudlægning/etablering af ålegræsbede.

Moniteringen vil omfatte dykkerundersøgelser og indsamling af fødeemner. Formålet med

moniteringen er at klarlægge, om stenrevene har den ønskede effekt på fødegrundlaget for

fuglene på udpegningsgrundlagene.

Ved at registrere ændringer i forekomst af byttedyr, som muslinger, snegle og andre af

edderfuglens og ternernes byttedyr vil baseline og efterfølgende moniteringen indikere, om

revene har potentiale for at understøtte større bestande af fuglene end før etableringen.

Orbicon har i vinteren 2019-20 gennemført en fugletælling på stenrevslokaliteterne.

Resultaterne ses i bilag 5. Konklusionen af rapporten er, at de to fokusarter toppet skallesluger

og edderfugl blev observeret i varierende antal på alle lokaliteterne. På ingen af lokaliteterne

blev der registreret bjergand, måske fordi arten foretrækker at raste i mere beskyttede vige

eller laguner. Derudover blev der observeret marsvin og spættet sæl ved to af lokaliteterne.

I de tre områder, hvor vi vil etablere ålegræsbede, vil vi placere et udvalg af loggere, der

logger vandstand, temperatur, salinitet, lys og ilt. Loggerene vil blive sat ud så snart, der er

opnået tilladelse og vil blive stående i en periode hen over ålegræssets etablering og vækst.

5 af 23

Placering

Stenrevene vil blive placeret som angivet på de følgende kort og i medsendte GIS-filer.

Lokaliteterne er udvalgt på en sådan måde, at vi ikke ødelægger eksisterende revområder eller

ålegræsbede.

Vedlagte metodebeskrivelse ”Screening af søkort …….” beskriver hvorledes vi har fundet frem

til lokaliteter, som vi vil etablere stenrev på.

På baggrund af den gennemførte forundersøgelse finder vi det sandsynligt, at havbunden i de

udvalgte områder har tilstrækkelig bæreevne til revene, og at vi ikke ødelægger eksisterende

marine naturtyper.

Forundersøgelsen har ikke identificeret steder, hvor egentlige større stenrev er blevet fisket

op. Der har været fjernet sten fra området, men fjernelse kan ikke spores i dybdeændringer

eller i de optegnelser vi har over stenfiskeri i perioden 1969 til 2000.

I 2013 fik Kolding Kommune DTU Aqua til at lavet en forundersøgelse af, hvor der kunne

etableres stenrev i kystvandet. Figur 1 er taget fra bilag 2 i dette notat (bilag 1) og viser

forekomsten af sten ud fra søkort for perioden 1869 til 2011. Der er tydelig sammenfald

mellem denne analyses resultat og egne forundersøgelser. De to udvalgte områder til

etablering af stenrev i Kolding Kommune i nærværende projekt er også identificeret i DTU’s

analyse fra 2011.

De fleste af de registrerede stenrev findes i de lavvandede kystområder. Ifølge GEUS

sedimentkort består området langs kysten af residualbund på moræne. Den geologiske

bundtype ”residualbund på moræne” indeholder sten, grus og groft sand udvasket af

moræneler vekslende med tynde banker af rent velsorteret sand. Det er i denne bundtype

stenrev oftest vil kunne lokaliseres.

6 af 23

De områder, hvor der tidligere har været stenrev, er de områder, der bedst vil kunne bære

udlægning af nye sten og etablering af stenrev. De områder hvor der fortsat er sten kunne

være oprindelig stenrev, hvor der har været fisket sten fra. Her kunne det være

værd/interessant at undersøge om disse rev fortsat er stabile eller om der er behov for

restaurering; dvs. bevaring af eksisterende rev mod erosion samt forbedring af revets

biologiske struktur og funktion.

Vores forundersøgelser fra 2019 viser at revområderne i stor udstrækning mangler store sten

og helt mangler huledannende rev. De få store sten i områderne har veludviklede flerårige

makroalger, mens de mindre stens dækningsgrad og tilstand af makroalger tyder på ustabile

forhold.

Miljøstyrelsens kortlægning af området ses på figurerne.

De områder inden for kortlægningen, hvor vi vil genoprette stenrevsnatur er karakteriseret

ved at mangle store såvel som mindre sten, have begrænset vækst af makroalger og være

uden ålegræsbede. Bunden er sandet til gruset og vurderes egnet til udlægning af sten.

Placeringerne er valgt så sejladsen i området generes mindst muligt. Alle lokaliteter er drøftet

med Bælternes Fiskeriforening, således at der ikke opstår konflikt med erhvervsfiskeriet i

området. Alle revene ligger inden for Habitatområder og 6 lokaliteter ligger i

fuglebeskyttelsesområder. Lokaliteten syd for Drejet ved Kegnæs ligger uden for

fuglebeskyttelsesområde men er valgt ud fra viden om, at der i området er store flokke af

rastende og fouragerende edderfugle.

Projektet og de valgte placeringer af rev og ålegræsbede har været fremlagt på et

interessentmøde i Kolding den 27. februar. Der var stor opbakning til projektet.

7 af 23

Figur 1: Muligheder for Stenrev i Kolding Kommunes kystvande. Notat udarbejdet af DTU Aqua

2013 for Kolding Kommune.

8 af 23

Figur 2. Oversigtskort som viser placeringen af de 7 projektområder.

Beskrivelse at delprojekterne

Som det fremgår af de ovnstående kort vil vi etablere stenrev på 7 lokaliteter. Tre i Middelfart,

to i Kolding og to i Sønderborg. Der er afsat en samlet økonomi til etablering af stenrev på 6

mio. kr., hvilket vi forventer at kunne etablere 12.000 – 15.000 m3 stenrev for, svarende til

19.000 – 24.000 ton sten. Stenmængden fordeles med 1/3 til hver af kommunerne.

Desuden vil der blive lavet storskala transplantation af ålegræsbede på tre lokaliteter, to i

Middelfart og en i Kolding. Det forventes at der etableres 1.5 til 2.5 ha ålegræsbede på

vanddybder 1 – 2,5 meter. Transplantationen forventes at blive 0,5 til 0,8 ha på hver af de tre

lokaliteter.

De ansøgte projekter er på nuværende tidspunkt vores bedste estimat på, hvad der kan

gennemføres for den afsatte økonomiske ramme. Når der er indhentet tilbud og valgt

entreprenør, vil den endelige udførsel blive fastlagt. Vi ansøger derfor om en tilladelse inden

for hvilken, der er plads til justering af delprojekternes omfang.

Der vil i projektet blive etableret tre grundformer for stenrev:

Huledannende stenrev. Revene er sammenhængende aflange strukturer med

varierende højde.

Fladerev. Revene er skiver eller andre polygoner med varierende højder.

Spredte sten. Revene er mindre stenstakke eller sten udlagt solitært indenfor et

afgrænset område.

De huledannende stenrev skal ud over at skabe særlige biotoper ved deres hulrum virke som

barriererev, der skal nedsætte bølgernes energi for at beskytte de bagved liggende

transplanterede ålegræsbede.

Fladerevene udformes som tætliggende sten, hvor dækningsgraden af havbunden er mellem

50 - 100 %.

De spredte sten udlægges med en dækningsgrad af havbunden i intervallet 5 – 25 %.

På baggrund af vores forundersøgelser og Orbicons notat er det valgt at fokusere stenrevene i

Sønderborg på dybder mellem 4 og 10 meter – et dybdeinterval der er let tilgængeligt for

9 af 23

edderfuglen. Hvor det i Kolding og Middelfart er vigtigt for en optimal produktion af muslinger i

kombination med en beskyttelse af ålegræsbedene at fokusere på lavere vanddybder.

Orbicons notat viser estimater for muslingeproduktion i de tre områder og vurderer, hvor store

bestande af fugle disse muslinger kan understøtte. Fuglenes optimale fourageringsdybder er

betydende for de valgte dybder for revenes etablering.

10 af 23

Sønderborg:

Drejet ved Kegnæs:

Her etableres et 3 ha. stenrev på 6 -9 meter vand. Der anvendes op til 1700 m3 sten til revet,

der vil blive opbygget som revtypen spredte sten. Dækningsgraden bliver mindst 6 %.

Muslingerne får her en stor revoverflade til rådighed.

Området er ca. 240 m x 120 m og der smides 5,8 m3 sten i hvert felt på 10 x 10 meter. Ved at

stenene smides og ikke udlægges på bunden vil stenene fordele sig mere spredt og tilfældigt

på havbunden. GIS-filer vedlagt.

11 af 23

Ud for Kragesand ved Broager:

Her etableres et ca. 8 ha. stenrev på 4 - 10 meter vand. Der anvendes op til 3500 m3 sten til

revet, der vil blive opbygget som en kombination af de to revtyper; huledannende rev og

fladerev. GIS-filer vedlagt.

1 stk. huledannende rev 230 m x 6 m x 0,7 m på 4 -8 meters dybde (0.7m er

gennemsnitshøjde). 966 m3

1 stk. fladerev skiverev med diameter på 20 meter og gennemsnitshøjde på 1 meter på

8,5 meters dybde. 350 m3.

18 stk. stenstakke med diameter på 7 meter og gennemsnitshøjde på 1m på dybder fra

4 – 10 meter. 720 m3.

7 stk. 100 m2 fladerev med gennemsnitshøjde på 1 m på forskellige dybder,

700 m3.

2 stk. huledannende rev 50 m x 6 m x 1 m på 6 - 9 meters dybde.

600 m3.

12 af 23

Kolding:

Hejlsminde Bugt Trappendal:

Her etableres op til 6 ha. stenrev på 2,5 - 6 meter vand. Der anvendes op til 2500 m3 sten til

revet, der vil blive opbygget som en kombination af huledannende rev og fladerev. GIS-filer

vedlagt.

Huledannende stenrev

80m x 6m x 1m = 480 m3

100m x 6m x 1m = 600 m3

5 stk. 25m x 6m x 1m = 750 m3

17 stk. fladerev som skiver med diameter på 7 m

og gennemsnitshøjde på 1 m 720 m3

Mellem kysten og de skitserede rev ligger et større område med ålegræs. Revdesignet er lavet

således, at det beskytter disse ålegræsbede mod fysisk stress fra bølgeslag – særligt under

perioder med kraftig vind fra SØ og S.

DOF-basen viser observationer af fouragerende edderfugle i området, hvorfor vi finder det

sandsynligt at revene vil understøtte bestanden af edderfugle i området.

13 af 23

Mosvig, Solkær Enge:

Her etableres et op til 6 ha. stenrev på 2,5 - 8 meter vand. Der anvendes op til 2500 m3 sten

til revet, der vil blive opbygget som en kombination af fladerev og huledannende rev. Mellem

revet i øst og kysten etableres et 0,8 ha. område med ålegræs på 1- 2 meters dybde. Ud for

dette område på 3 - 4 meters dybde etableres et huledannende rev. Dette rev skal beskytte

det transplanterede område mod fysisk stress fra bølger. GIS-filer vedlagt.

I ålegræsområdet placeres et udvalg af loggere (vandstand, temperatur, salinitet, lys og ilt)

som monteres på en i metalpæl (diameter 1.5 cm), som i forvejen er slået i havbunden,

således at kun ca. 40 cm af pælen er over sedimentoverfladen. Loggerne monteres på denne

bundnære del af metalpælen med kraftige strips.

Øst

På 3-3.5 meters dybde etableres:

Et huledannende rev på 6m x 200m x 0.7m = 840 m3

8 stk. skiver med diameter på 8m og en gennemsnitshøjde på 0.7m = 160 m3

Vest

På 3-8 meters dybde etableres:

2 huledannende rev på 6m x 25m x 1m = 300 m3

1 fladerev med diameter 14m og højde 1m = 150 m3

30 fladerev af 35 m3 1 m høje = 1050 m3

Det vestlige rev ligger inden for naturtypen rev i den marine naturtypekortlægning

(Miljøstyrelsen 2004 – 2012). Vores scanning af havbunden i området viser dog, at området

hvor vi ønsker at udlægge rev ikke i forvejen er stenbesat. På søkort fra 1940 ses stensignatur

for nærområdet, (se DTU notat).

Vi mener således, at vores projekt vil understøtte naturtypen rev i området, og at projektet

dermed ikke er i konflikt med Natura 2000 planen for området.

Ifølge DOF-basen fouragerer og raster edderfuglen i Solkær Enge, så lokaliteten syntes optimal

i forholdet til at forbedre fourageringsmulighederne for edderfugl i området.

14 af 23

Middelfart:

Tønnes Odde:

Her etableres op til 5 ha. stenrev på 2,5 – 8 meter vand. Der anvendes op til 2000 m3 sten til

revet, der vil blive opbygget som en kombination af de tre beskrevne revtyper. Mellem revet

og kysten etableres et 0,8 ha. område med ålegræs på 1 - 2 meters dybde. Ud for dette

område på 3 - 4 meters dybde etableres et huledannende rev. Dette rev skal beskytte det

transplanterede område mod fysisk stress fra bølger. GIS-filer vedlagt.

Inderst på kortet ses 5200 m2 ålegræsbed på 1,5 -2 meter vand. Ålegræsset beskyttes af

huledannende rev bestående af fem mindre rev på 3 - 4 meter vand. Fra syd mod nord har

disse rev areal på hhv. 340, 140, 1150, 150 og 1200 m2. Det giver ca. 3000 m2 rev. Med en

stenmængde på 2090 m3, bliver den gennemsnitlige højde 0,7 meter, varierende fra 0 – 1,5

meter højde

Der udlægges 9 stenbunker med en diameter på 3 meter omkring dette design. Hertil bruges 9

x 5 m3 = 45 m3.

Et 1.3 ha revområde med spredte sten laves som på tegningen. Der laves 100 stakke med

hver 8 m3 sten.

Historiske søkort og egne havbundsscanninger viser, at der er sten i området, som er kortlagt

som naturtypen rev i den marine naturtypekortlægning (Miljøstyrelsen 2004 – 2012). Vores

scanning af havbunden i området viser også, at der ikke er nogen særlig stenbestrøning i de

områder, hvor vi ønsker at udlægge rev. Vi vurderer således, at vores projekt understøtter

udpegningsgrundlaget i området. I forbindelse med feltundersøgelserne blev der set edderfugl

i området.


som monteres på en metalpæl (diameter 1,5 cm), som i forvejen er slået i havbunden, således

at kun ca. 40 cm af pælen er over sedimentoverfladen. Loggerne monteres på denne


15 af 23

Ålehoved:


revet, der vil blive opbygget som en kombination af de tre beskrevne revtyper.

Mellem revet og kysten etableres et op til 0,8 ha. område med ålegræs på 1 - 2 meters dybde.

Ud for dette område på 3 - 4 meters dybde etableres et huledannende rev på 2 - 2½ meters

dybde. Revet er 185m x 6m x 0,7 m = 780 m3 sten. Dette rev skal beskytte det

transplanterede område mod fysisk stress fra bølger.

Der laves 15 fladerev på 12 m2 og med en gennemsnitshøjde på 0.7m – i alt 135 m3 sten.

Yderligere laves på 4-5 meters dybde et revområde på 3 ha. med spredte sten med udlagt

1100 m3. GIS-filer vedlagt.

Det huledannende rev ligger inden for naturtypen rev i den marine naturtypekortlægning

(Miljøstyrelsen 2004 – 2012). Vores scanning af havbunden i området viser dog, at der er

meget sparsomt med sten i området, og at stenene er små.

Det er vores vurdering, at vores tiltag understøtter udpegningsgrundlaget stenrev og vil

forbedre fourageringsmulighederne for edderfugl.


som monteres på en i metalpæl (diameter 1,5 cm), som forvejen er slået i havbunden, således

at kun ca. 40 cm af pælen er over sedimentoverfladen. Loggerne monteres på denne


16 af 23

Wedellsborg hoved:


revet, som vil blive opbygget som 100 stenstakke på hver 10 m3 som på typen ”Spredte sten”.

GIS-filer vedlagt.

Vi er inde i stenrevskortlagt område, men vores undersøgelser viser, at der er meget sparsomt

med sten i området, og at stenene er små.

17 af 23

Stenmængder

Samlet oversigt over stenrev ved et tilbud på 100 %. Tilbudsmængden rettes konsekvent med

tilbudsprocenten.

Område

Revnav

n Dybde

No

rth

Ea

st Bemærkning

Kubikmeter

sten pr rev

Tilbudsm

ængder

Middelfar

t

Tønnæs

Odde

Huledann

ende1

3 - 4

meter

340 m2 af 0,7 meter høje

i gennemsnit 238 238

Huledann

ende2

3 - 4

meter


i gennemsnit 98 98

Huledann

ende3

3 - 4

meter

1150 m2 af 0,7 meter

høje i gennemsnit 850 850

Huledann

ende4

3 - 4

meter


i gennemsnit 105 105

Huledann

ende5

3 - 4

meter

1200 m2 af 0,7 meter

høje i gennemsnit 840 840

9 stakke

3 - 4

meter 7 m2 0,7 høj 45 45

Spredte

sten

5 - 6

meter

100 stakke af 8 m3 i

området på 1,3 ha 800 800

Aalehoved

Huledann

ende6

2 - 2.5

meter 780 780

15

fladerev

2 - 4

meter 12 m2 0,7 høj 135 135

Spredte

sten

4 - 5

meter 1100 m3 sten på 3 ha 110 110

Wedellsbo

rg Hoved

Spredte

sten

4 - 5

meter

100 stakke af 10 m3 i

området på 1 ha 1000 1000

Sum

Middelfart 5001

Kolding

Solkær

Enge

Huledann

ende7

3 - 3.5

meter

6m x 200m x 0,7 m

(gennemsnit) 840 840

8 skiver

3 - 3.5

meter

diameter 6 m x 0,7 m


Huledann

ende 8

5 - 8

meter

6m x 25m x 0,7 m


Huledann

ende 9

5 - 8

meter

6m x 25m x 0,7 m


1 skive

5 - 8

meter

diameter 14 m x 1 m


30

fladerev

35 m3 pr rev 1m høj


Trappenda

l

Huledann

ende10

3 - 6

meter

6m x 80m x 1m


Huledann

ende11

3 - 6

meter

6m x 100m x 1m


18 af 23

Huledann

ende12

3 - 6

meter

6m x 25m x 1m


Huledann

ende13

3 - 6

meter

6m x 25m x 1m


Huledann

ende14

3 - 6

meter

6m x 25m x 1m


Huledann

ende15

3 - 6

meter

6m x 25m x 1m


Huledann

ende16

3 - 6

meter

6m x 25m x 1m


17 skiver

3 - 6

meter

diameter 8 m x 1 m


Sum

Kolding 5055

Sønderbo

rg

Kragesand

Huledann

ende17

4 - 10

meter

6m x 230m x 0,7 m


Huledann

ende18

6 - 10

meter

6m x 50m x 1m


Huledann

ende19

6 - 10

meter

6m x 50m x 1m


1 skive

8- 10

meter

diameter 21 m x 1 m


18 skiver

4 - 10

meter

diameter 7 m x 1 m


7

fladerev

4 - 10

meter

100 m2 x 1 m


Drejet

Spredte

sten

6 - 10

meter

I 288 felter på 10m x

10m smides 5,8 m3 sten 1670 1670

Sum

Sønderbor

g 4986

Total 15042 15042

Tilbudspr

ocent 100

De for revene beskrevne højder er gennemsnitshøjder. For at skabe størst mulig variation og

herved større biodiversitet på revene, vil højderne variere omkring den angivne værdi. Således

vil en gennemsnitshøjde på 1 meter være udtryk for højder mellem 0 og 2 meter i revets

udstrækning.

19 af 23

Eksisterende forhold

Projekterne er beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder.

Sønderborg Kommunes projekter ligger i Natura2000 område 197 som indeholder

Habitatområde nr. 173 og Fuglebeskyttelsesområde F64.

Kolding og Middelfart Kommunes projekter ligger indenfor Natura2000 område 112 som

indeholder Habitatområde H96 og Fuglebeskyttelsesområde F47.

Habitatområde nr. 173 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als indgår i Natura

2000-område nr. 197 med samme navn.

Området dækker et areal på ca. 649 km2 og er placeret øst for Als på vanddybder mellem 0

og 25 m.

Udpegningsgrundlaget i Habitatområde 173 er naturtyperne Sandbanke (1110) og Rev (1170)

samt den lille tandhval Marsvinet (1351).

Figur 3: HABITATNATURTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 173.

Natura 2000-området Lillebælt har et areal på 35.043 ha, hvoraf ca. 80 % består af hav.

Området består af Habitatområde nr. H96 og Fuglebeskyttelsesområde nr. F47.

Lillebælt er et særpræget havområde med lave og dybe områder, som mod nord indsnævres til

en flodlignende rende med op til 80 meters dybde. Stærk strøm udsætter kysterne for erosion,

og materialet aflejres andre steder som krumodder og strandvolde. Hele havområdet udgøres

af habitattyperne lavvandede bugter, sandbanker, rev, kystlaguner og mudder- og sandflader.

20 af 23

Kystlagunerne og strandengene indeholder et artsrigt plante- og dyreliv og udgør

betydningsfulde overvintrings- og yngleområder for fugle, herunder edderfugl, hvinand, toppet

skallesluger, og havterne.

Figur 4: HABITATNATURTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. H96

Marsvinet forekommer meget almindeligt i habitatområderne.

Alle revene forventes anlagt i perioden september-april 2020/21, hvilket falder uden for

marsvinets yngleperiode (maj-juni) og intensive dieperiode. Stenene vil desuden blive anbragt

direkte på havbunden, hvorfor en forstyrrelse af marsvin næppe vil forekomme.

Arbejdet forventes ikke at give anledning til forstyrrelser for rekreative vandaktiviteter.

Praktisk forhold for udførslen

Omfang

Planen er at udlægge mellem 12.000 m3 og 15.000 m3 sten fordelt på syv områder. Mængden

afhænger af prisen.

De enkelte delprojekter er beskrevet ovenfor.

I alt søger vi at etablere 30 ha. stenrev, fordelt med 10 ha. i hver af kommunerne.

Vi forventer at udplante 1,5 – 2,5 ha. ålegræs på tre lokaliteter i Lillebælt

Tidsplan

Arbejdet med anlæg af stenrev udføres i tidsrummet oktober 2020 til april 2021. Det forventes

at anlægsperioden er ca. 90 dage.

Arbejdet med etablering af ålegræsbede udføres i tidsrummet maj 2021 til september 2021.

21 af 23

Bygherre/rådgiver

Bygherre:

Middelfart Kommune

Kolding Kommune

Sønderborg Kommune

Syddansk Universitet

Kontakt: Bo Mammen Kruse Tlf. 88725517 el. 29667283

Dybdeprofil og bundsubstrat

Dybdeprofiler for lokaliteterne er i 2019 blevet dykkeropmålt og fotograferet.

Bunden på alle valgte lokaliteter er fast, og består af sand og grus. Bunden er flere steder

lettere stenbestrøet, med knytnæve store sten og enkelte sten over 30 cm. Bunden vurderes

at være fysisk egnet som underlag for stenrev.

Områder til ålegræsbedene er sandede og vurderes egnede til udplantning. Der forekommer

sparsomt ålegræs i de udvalgte områder. Områder med ålegræs og områder med karakter af

stenrev er fravalgt til etablering af stenrev.

Hydrografiske forhold

Strømmen i området omkring Als er oftest moderat til svag og retningen skifter med

tidevandet. Under voldsomme vejrforhold kan strømmen blive kraftig og have samme retning i

længere perioden – betinget af vandstanden i Østersøen.

I den smalle del af Lillebælt kan strømmen være kraftig. De nye rev vil dog blive placeret tæt

under kysten og i den brede del af Lillebælt - Bredningen hvor strømmen er moderat til svag.

Revene vurderes ikke at medføre erodering af kyster eller havbunden.

Udformning

Da livet på stenrev varierer i forholdet til dybden og hermed lysintensiteten, anlægges

stenrevene så de bedst mulig præsenterer dybdegradienten på stederne. Dyr og planters evne

til at udnytte vandbevægelser og eksponeringsgrad varierer en del, så en høj diversitet sikres

ved at skabe en fragmenteret struktur. Det primære formål med revene er at skabe gode

levesteder for fødeemner for edderfugl. Revene skal således optimere levesteder for

muslinger, snegle og småfisk. Samtidig skal revene virke som barriererev for de tilknyttede

ålegræsbede og skabe fysisk diversitet og kompleksitet for at sikre mange forskellige biotoper

og hertil hørende stor biodiversitet. Revene udlægges derfor på forskellige dybder inden for

den fotiske zone. Udformningen af revene sikre en stor synlig overflade, hvor muslinger og

snegle trives. For at imødekomme disse forskellige funktionelle krav, har vi valgt at bygge tre

grundtyper af rev, huledannende rev, fladerev og rev af spredte sten.

Revene udformes, så der til hver dybde er en så stor heterogen eksponeringsgrad mht. til

vandbevægelse og lys som mulig - dog uden at der skabes grundlag for sandaflejring eller

tilsanding. For at opnå en vertikal fysisk variation, er højde på stenrevene varierende mellem

0,5 og 2 meter.

Udførsel

Udlægningen sker efter detailplan, der udarbejdes sammen med entreprenøren og i

overensstemmelse med den her skitserede udformning.

Etableringen sker i perioden september 2020 til april 2021, og det forventes at selve

anlægsarbejdet tager ca. 90 dage.

22 af 23

Opfølgning

Det udførte anlægsarbejde vil blive godkendt på baggrund af dykkeroptagelse umiddelbart

efter de enkelte elementers udførsler

Afmærkning

Det vurderes ikke nødvendigt at etablere afmærkning af de områder, hvor der minimum vil

være 4 meter vand fra havoverfladen til toppen af revene. Øvrige rev kan afmærkes, hvis det

skønnes nødvendigt af hensyn til færdsel i områderne.

Overvågning

Kommunerne og SDU vil føre tilsyn med revene og ålegræsbedene. Vi vil følge udviklingen og

dokumentere med filmoptagelser og fotos. Der vil blive gennemført undersøgelse af revene og

ålegræsbedene for at fastlægge deres potentialer som fourageringsområder for fuglene på

udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne.

Vi forventer, at udviklingen af revene vil være sammenlignelig med den udvikling, vi har set og

fortsat ser på rev etableret af Foreningen Als Stenrev i farvandet omkring Als i perioden 2012

til 2017.

Pasning, sikkerhed og formidling

I forbindelse med overvågningen vil der blive ført tilsyn med ålegræsbedenes og revenes

tilstand. Ellers er det meningen at naturtyperne skal passe sig selv.

Økonomi

Vi har fået midler til revene fra EU's LIFE-program, som er EU's finansielle instrument til at

støtte projekter inden for miljø og energi, herunder natur og biodiversitet. Projekter, der

støttes, skal medvirke til at gennemføre EU's naturbeskyttelsesdirektiver og bremse

nedgangen i biologisk mangfoldighed.

Etablering og opmåling forventes at koste 6 mio. kr.

Miljømæssig belastning

Da der anvendes natursten eller sprængsten til revene, vil der ikke være nogen belastning som

følge af revetableringen. Der vil naturligvis blive brugt energi til arbejdet og transporten. Søm

som anvendes til forankring af ålegræsstiklingerne er ikke overfladebehandlet og vil således

ruste væk inden for en kortere periode.

Miljømæssige sårbarhed, VVM og konsekvensvurdering

Revene og ålegræsbedene vurderes ikke at have negativ betydning for områdets sårbarhed. I

dag består bundforholdene på lokaliteterne af sand/grus og mindre sten. Enkelte steder på lavt

vand forekommer spredt ålegræs, og de større sten er begroet med savtang, sukkertang og

blæretang.

Genopretningen af revene sker i habitatområderne, hvor udpegningsgrundlaget bl.a. er de

marine naturtyper. Naturtyperne vi etablerer, understøtter disse naturtyper samt forbedrer

muligheden for fødesøgning for arterne, som udgør dele af områdernes udpegningsgrundlag.

Etableringen af stenrev og ålegræsbede i habitatområderne vurderes at være i fuld

overensstemmelse med og understøttende for områdernes udpegningsgrundlag. I vores valg

af projektområder har vi været påpasselige med ikke at ødelægge eksisterende ålegræsbede

og stenrev. Stenrev og ålegræsbede vurderes således ikke at påvirke habitatnaturtyper

negativt i anlægsfasen. Efterfølgende forventes de nye naturtyper at bidrage positivt.

Marsvin vil have gavn af stenrevene, da revene vil skabe bedre fourageringsmuligheder

grundet større fødegrundlag i form af fisk. Der er i forbindelse med trækfugletællinger

23 af 23

observeret 3 marsvin på den ene lokalitet. Det antages, at områderne i øjeblikket er relativt

uattraktive for marsvin. Der er tale om begrænsede arealer på lavt vand og med en ringe

struktur og variation på bunden. Derfor vurderes det ikke, at stenrev og ålegræs vil påvirke

marsvin negativt i anlægsfasen. Den reelle forstyrrelse vil være meget begrænset, da

stenrevene placeres på havbunden med grab. Der er således ikke tale om, at sten bliver smidt

ned gennem vandet. Efterfølgende forventes områderne at være mere attraktive for marsvin

og vil kunne bidrage positivt til et øget fødesøgningsgrundlag.

Etablering af ålegræsbede sker ved hjælp af dykkere. Det vurderes, at etablering ikke vil

forstyrre eller på anden måde påvirke marsvin.

Den til revene knyttede flora og fauna forventes at have en positiv effekt på biotaen knyttet til

sandbankerne.

Revets orientering og fysiske udformning designes således, at sedimenttransporten i

områderne ikke forventes påvirket i nævneværdig omfang.

Det vurderes, at etablering af stenrev og ålegræsbede ikke vil påvirke fuglearter på

udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne. Der er ikke ynglefugle i områderne og

trækfugle vil relativt let kunne vælge et alternativt rasteområde i anlægsfasen. Begge

anlægstyper etableres med det formål at skabe flere og bedre fourageringsmuligheder for en

række fugle på udpegningsgrundlagene. Edderfugl forventes at få gavn af stenrevene i begge

fuglebeskyttelsesområder. I Lillebælt forventes Toppet Skallesluger, Bjergand, hav-, fjord- og

dværgterne at få gavn af de nye habitater.

Det er således vores vurdering, at etablering af stenrev og ålegræsbede er foreneligt

med områdernes sårbarhed, og at naturtyperne tilmed understøtter

fuglebeskyttelses- og habitatområdernes udpegningsgrundlag og medvirker til en

gunstigere tilstand i områderne. Det vurderes at projekterne således ikke skal

Miljøvurderes (VVM) og at der ikke skal udarbejdes en habitatkonsekvensvurdering.

Bilag

Bilag 1. DTU notat

Bilag 2. Orbicon notat

Bilag 3. Metodebeskrivelse

Bilag 4. Afrapportering Ålegræs, SDU

Bilag 5. Fugletælling Stenrev Better BirdLIFE

På vegne af projektpartnerne

Kolding Kommune

Middelfart Kommune

Syddansk Universitet

Sønderborg Kommune

Venlig hilsen

Jakob Martin Pedersen

Biolog og projektleder

Middelfart Kommune

T: 8888 4838

E: [email protected]

Danmarks Tekniske Universitet

Institut for

Akvatiske Ressourcer

Charlottenlund Slot

Jægersborg Allé 1

2920 Charlottenlund

Tlf. 35 88 33 00

Fax 35 88 33 33

www.aqua.dtu.dk

BILAG 1

2

NOTAT

Til Ib Clausen

By- og Udviklingsforvaltningen

Natur og Vand

Kolding Kommune

Vedr. Muligheder fir Stenrev i Kolding Kommunes kystvande

Fra Josianne Støttrup, Claus Stenberg og Josefine Egekvist

1. februar 2013

Muligheder for Stenrev i Kolding Kommunes kystvande

Jævnfor notat af den 19. november, blev der gennemført en forundersøgelse indeholdende:

a) Indhentet og digitalisering af gamle søkort

b) Sammenlignet gamle søkort med nuværende søkort for forekomst at sten eller stenrev

samt beskrivelser i Den Danske Havnelods III 1940

c) Analyse af søkort markering af sten og stenrev i forhold til sedimentkort fra De natio-

nale Geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og naturtyper i Na-

tura2000 området.

d) Indhente informationer om lokale havne

e) Kontakt til naturstyrelsen vedr. historiske tilladelser for indvinding af råstoffer i det

aftalte område

f) Analyse af muligheder for stenrev i Kolding Kommunes kystvande.

Baggrund

Stenrev og lavvandede fjorde er de to marine naturtyper som vurderes at være mest alvorligt

påvirket af menneskelig aktivitet. Mange stenrev områder, specielt de lavvandede (<10m) i

kystnære områder, er påvirket af menneskelig aktivitet. Stenene er blevet fjernet ved målrettet

stenfiskeri og ralsugning. Stenfiskeri startede omkring 1900 tallet, men var specielt aktivt i

perioden 1920 til 1960’erne. De opfiskede sten blev brugt til havnemoler og andre anlægsar-

bejder.

Der har ikke været nogen systematisk opmåling af stenrev gennem tiderne, så omfanget af fo-

rekomsten af naturlige stenrev kendes ikke. Man har heller ikke indsamlet systematisk viden

om hvor mange sten, der er blevet fjernet. Tilsvarende har det ikke været muligt at få et over-

3

blik over råstofindvindingens omfang, stenstørrelse og områder hvor stenene er blevet hentet

fra. Et forsigtigt skøn fra Naturstyrelsen er, at der i de sidste 50 år er blevet fjernet 40 km2

blotlagt stenoverflade fra stenrev i kystnære danske farvande (Dahl et al., 2003).

Nogle stenrev har fået fjernet stort set alle større sten, mens andre rev primært har fået fjernet

større sten fra de laveste dybder. Fjernelsen af de større sten er desuden med til at gøre tilba-

geværende rev ustabile ved at forårsage en erosion hvor de tilbageværende mindre sten spre-

des yderligere. Fraværet af større sten har derfor en direkte negative påvirkninger på en habi-

tattype som tjener vigtig rolle i det marine økosystem og vil endvidere katalysere en fortsat

nedbrydning af habitattypen.

Sten og fasthæftede organismer udgør tilsammen en kompleks struktur der er karakteristisk

for stenrevshabitater og som udnyttes af mange fisk, skaldyr og andre bunddyr. Huledannende

stenrev har en særlig høj kompleksitet med sine mange små nicher (mellem, i og omkring ste-

nene) og kan have stor artsdiversitet.

Stenrevenes rolle som opvækst- og fourageringsområde for fiskearter spiller en økonomisk

rolle for båre erhvervs og rekreativt fiskeri og rev har også en økonomisk rolle for dykkertu-

risme.

I særlige tilfælde kan revene også tænkes at forbedre vandkvaliteten. Hvis særlige fysiske for-

hold er til stede, kan algernes iltproduktion muligvis afhjælpe iltsvindsrelaterede frigivelse af

næringssalte begravet i bundsedimenter.

Søkort (a-d)

Der blev identificeret gamle søkort fra 1869, 1904 og 1940 som kunne være relevante. Disse

blev scannede og derefter geo-refereret i et GIS program (ArcGIS). Figur 1-3 i Bilag A viser

de individuelle søkort fra hhv. 1869, 1904, 1940 med indtegnet dybdekurver samt stenfore-

komster. Stenforekomsterne er blevet indsat direkte i kortene ud fra de tilhørende lodsbøger,

som blev gennemgået for beskrivelser af lokaliteter med sten eller stenrev. Den nyeste mo-

derne søkort for området er fra 2011 og her er ligeledes sten eller stenrevsområder blev ind-

lagt. Bilag B, figur 4.

Lokaliteterne for stenforekomster er ikke konsekvente i alle kort. Derfor er der tegnet ét sam-

let kort med registrerede stenforekomster fra de forskellige kort, dels i forhold til sediment-

kort fra GEUS (Bilag C, figur 5), dels i forhold til sedimenttype i Natura 2000 området (Bilag

C, figur 6). Som det ses i figur 5 og 6 er stenrevene ved tre steder ud for Nørreskov, syd for

Stenderup Hage ved Frydenborg og ud for Grønninghoved blevet registreret så tidlig

som1940 og i et tilfælde ud for Nørreskov allerede i 1869.

4

Figur 7. Positioner beskrevet i den Danske Lods som kan være relevante. Positionerne er

skønnet fra søkort og markeret med røde prikker på kortet.

Den Danske Lods (1940) er gennemgået for bemærkninger omkring sten og stenrev.

Der er fundet 6 steder på kyststrækningen og øer som kan være relevante (nogle ligge uden

for Kolding Kommune grænse). Stednavne er noteret og teksten fra Den Danske Lods er cite-

ret i anførselstegn (””) og positionen er skønnet ud fra søkort og angivet med WP1-6

Lødverodde til Rønshoved

”Landsgrunden på denne strækning er fra Lødveodde til Rønshoved bred flak og uren med

sten c 250 m fra land ligger noget N fir Rønshoved en sten med 2,5 m vand tæt på 10 m kur-

ven og indenfor stenen findes et hul med 7,5 m”. Vurderet ud fra søkort til at ligge på pos

N55 29.741 E9 38.116 (WP1)

Sydkysten af Fænø

Der ”ligger to sten Tyven og Dynen som ved lavvandet er næsten tørre”. Vurderet ud fra sø-

kort til at ligge på pos N55 28.452 E9 42.345 (WP2)

5

Flækøjet

”Bundarten på grunden er haardt sand med tang og paa den w’ligste plade sten”

Vurderet ud fra søkort til at ligge i nærheden af pos N55 26.189 E9 42.252 (WP3)

Trappendal

”ud for Vargaard en del sten”. Vurderet ud fra søkort til at ligge i nærheden af pos N55

23.005 E9 37.608 (WP4)

Brandsø

”et stenrev Sælhage med til dels tørre sted, c. 0,4 sm NE ud. Ved øens s-kyst og E-pynt findes

ligeledes en del sted, der på det førstenævnte sted ligger i indtil 400 m afstand fra land”.

Vurderet ud fra søkort ligger Sælhage på pos N55 22.195 E9 42.438 (WP 5), mens område

udfor s-kyst er på pos N55 20.619 E9 41.793 (WP6)

Detailkort af 4 potentielle lokaliteter indenfor kommunegrænsen.

Vi har set nærmere i detaljer på dybdeforholdene på 4 lokaliteter, hvor der tilsyneladende har

været sten og hvor der potentielt kunne være dybdeændringer. I de følgende figurer viser vi de

4 kort i udsnit ved siden af hinanden (figur 8a-c). Der er intet der tyder på at der er sket større

ændringer i dybder. Der er forsvundet sten men dét lader ikke til at egentlige større stenrev er

blevet fisket op.

6

Figur 8a . Dybdeangivelser på søkort fra 1869 (foroven) og 1904 (forneden). På søkortet fra

1940 er dybdeangivelsen i meter.

7

Figur 8b. Samme lokalitet vist i udsnit ved siden af hinanden, fra kort fra 4 forskellige år. Tv: Blid-

stang Vig. Th: Stenderup Hage.

8

Figur 8c. Samme lokalitet vist i udsnit ved siden af hinanden, fra kort fra 4 forskellige år. Tv: ud

for Kalvehøj Skov. Th: ved Hjelsminde.

9

De lokale havne

Da de opfiskede sten oftest har været brugt til at bygge havnemoler, har vi kigget på de havne,

der findes i området og hvor vi ud fra fly foto har kunnet konstatere at der er anvendt større

sten til moler mv. I alt drejer det sig om 6 havne: Middelfart Lystbådehavn og Skærbæk

Havn ved munding til Kolding fjord, samt Hjelsminde Lystbådehavn, Bågø Havn, Årø Havn

og Årøsund Havn i Lillebælt. Vi har ringet rundt til disse havne for at høre om de vidste

hvornår havnen eller molerne med søsten blev udlagt og om de havde kendskab til oprindelse

af stenene. Resultatet af denne undersøgelse findes i tabel 1.

Tabel 1. Information om hvornår de lokale havne blev bygget og molerne anlagt med søsten,

samt oprindelse af søsten anvendt til molerne.

Havn Havnen bygget Moler udlagt Sten oprindelse

Middelfart Lystbåde-

havn

1980-81 1980 Vides ikke

Skærbæk Havn 1986 Nye flydemoler i

2011. Tidligere vides

ikke

Flydemoler (det

nye), Det der lå i for-

vejen kendes hverken

alder eller oprindelse

på

Hjelsminde Lystbå-

dehavn

Ny mand – vidste

ikke. Henviste til

hjemmesiden

Ny mand – vidste ik-

ke. Henviste til

hjemmesiden

Ny mand – vidste ik-

ke. Henviste til

hjemmesiden

Bågø Havn Renoveret 3-4 år si-

den, men kender ikke

alder

Udvidet for 3-4 år

siden, men kender

ikke tidligere anlægs

alder

Sverige. Ingeniørfir-

maet Rostbæk i

Svendborg stod for

det. Faderen til ham

der ejer firmaet mente

han stod for det op-

rindelige anlæg

Årø Havn Lavet brohoved i

1920, i 1978 bygget

lystbådehavn

Nordlig dækmole fra

1978, anlæg fra

1950, sydlige anlæg

(færgeanlæg) fra

1999

Danske, leveret fra

lokalt firma, men op-

rindelse ukendt

Årøsund Havn 1700-tallet, men ud-

videt løbende

Løbende udvidet,

sidste udvidelse 1989

Men tilbage fra 1968

også og findes tidli-

gere – i al fald 1901

– men findes ingen

optegnelse

Søsten, men ved ikke

hvorfra

10

Kontakt til Naturstyrelsen.

Fra Naturstyrelsen har vi fået følgende informationer.

Generelt: I 1996 blev stenfiskernes generelle tilladelser opsagt med den i henhold til loven

10-årige opsigelsesperiode. Hovedændringen ved 1996-loven var bestemmelsen om at al rå-

stofindvinding på havet alene kunne foregå i geografisk afgrænsede områder. De generelle til-

ladelser til stenfiskeri udløb således d. 1. januar 2007 (ved udløb af opsigelsesperioden), men

blev erstattet af reglerne i bekendtgørelse nr. 519 af 15. juni 1999. Pr. 1. juli 1999 blev der så-

ledes udlagt 18 områder med en fastsat totalkvote. For stenfiskerne blev der derfor i bekendt-

gørelse nr. 1082 af 11. december 1996 udlagt 18 geografisk afgrænsede indvindingsområder -

heraf Søndre Stenrøn i Lillebælt ud for Als. Tilladelser kunne kun gives til et konkret projekt

og udløb når projektet var afsluttet og alene til reparation og mindre udvidelse af eksisterende

havne, moler etc., hvor der i forvejen var anvendt søsten - altså ikke nye anlægsarbejder.

I praksis var stenfiskeriet allerede stoppet med ganske få reparationsopgaver tilbage, da be-

kendtgørelsen trådte i kraft. Kravene til en ansøgning, dokumentation for det konkrete projekt

m.m. gjorde det så vanskeligt og tidskrævende, at aktiviteten stoppede af sig selv.

Siden 2002 er der ikke indvundet søsten.

Stenfiskeri i Lillebælt. Der findes ikke konkrete oplysninger om stenfiskeri i Lillebælt før

1996, hvor også indberetningssystemet blev udvidet til at omfatte oplysninger om, hvor et rå-

stof var indvundet. I Miljøministeriets Råstofproduktionsserie nr. 23-2006 (Råstofproduktion

i 2005 - Havområdet) er området nr. 15 Lillebælt vist. Her ses ingen råstof indvindingsområde

i det undersøgte område i Kolding kommune.

Analyse af potentialet for genopretning af stenrev

De fleste af de registrerede stenrev findes i de lavvandede kystområder. Ifølge GEUS sedi-

mentkort består området langs kysten af residualbund på moræne. Den geologiske bundtype

”residualbund på moræne” indeholder sten, grus og groft sand udvasket af moræneler veks-

lende med tynde banker af rent velsorteret sand. Det er i denne bundtype stenrev oftest vil

kunne lokaliseres.

De områder hvor der tidligere har været registreret rev er de områder, der bedst vil kunne bæ-

re udlægning af nye sten og konstruktion af stenrev. De områder hvor der fortsat er sten kun-

ne være oprindelig stenrev, hvor der har været fisket sten fra og her vil det være værd at un-

dersøge om disse rev fortsat er stabile eller om der er behov for restaurering; dvs. bevaring af

eksisterende rev mod erosion samt forbedring af revets biologiske struktur og funktion. Dette

kunne eksempelvis omfatte et mål at sikre flerårig makroalge vækst på revet. Her kræves dog

en forundersøgelse for at finde ud af om revet i en god bevaringsstatus eller ej. Det anbefales

at der laves en besigtigelse af de udpegede områder inden man tager den endelig beslutning,

enten via video eller igennem dykkerundersøgelse.

11

Pa baggrund af denne analyse fandtes ingen steder i det afgrænsede område hvor det ser ud til

at egentlige større stenrev er blevet fisket op. Der har været fjernet sten fra området men fjer-

nelse kan ikke spores i dybdeændringer.

Det mest interessante område ser ud til at være et område lige syd for det afgrænsede område

(se kort på figur 6) men da området lå udenfor det område vi skulle fokusere på, har vi ikke

set nærmere på det.

Referencer.

Dahl. K., Lundsteen, S., Helmig, S.A. 2003. Stenrev – havets oaser. GADS Forlag, Køben-

havn, Denmark. 104 s.

Den Danske Lods (1940), Den Danske Lods III. del. Udgivet f Det Kongelige Danske Søkort

Arkiv, ellevte udgave sluttet den 6. juni 1940, København, Schultz Bogtrykkeri

Naturstyrelsen. 2006. Råstofproduktion i 2005 – Havområdet. Miljøministeriets Råstofpro-

duktionsserie nr. 23-2006.

Bilag A.

Figur 1. Søkort fra 1869 med indtegnet dybdekurver samt stenforekomster



Bilag B.


Bilag C.

Figur 5. Samlet kort med registrerede stenforekomster fra 4 søkort: 1869, 1904, 1940 samt de

nyeste søkort fra 2011, i forhold til sedimentkort fra GEUS.

Figur 6. Samlet kort med registrerede stenforekomster fra 4 søkort: 1869, 1904, 1940 samt de

nyeste søkort fra 2011, i forhold til sedimenttype i Natura 2000 området.

12

Figur 1. Søkort fra 1869 geo-refereret i et GIS program (ArcGIS) og med indtegnet dybdekurver

samt stenforekomster.

BILAG A

13



14



15

Figur 4. Søkort fra 2011 med indtegnet dybdekurver samt stenforekomster.

BILAG B.

16

Figur 5. Samlet kort med registrerede stenforekomster fra 4 søkort: 1869, 1904, 1940 samt

de nyeste søkort fra 2011, i forhold til sedimentkort fra GEUS.

BILAG C

17

Figur 6. Samlet kort med registrerede stenforekomster fra 4 søkort: 1869, 1904, 1940 samt

de nyeste søkort fra 2011, i forhold til sedimenttype i Natura 2000 området.

Orbicon A/S [email protected] CVR nr: 21 26 55 43

Lautrupvang 4B www.orbicon.dk Handelsbanken

2750 Ballerup +45 44 85 86 87 7643-0002350106

FRI

1/11

NOTAT

Projektnummer 1321500182

Kundenavn Sønderborg, Kolding og Middelfart Kommune

Emne Besvarelse af spørgsmål - LIFE – ansøgning om kystfugle

Projektleder Per Dolmer

Forfatter: Ditte Tørring og Per Dolmer

Godkendt af Henrik Vest Sørensen

Udgivet 07-09-2015

2/11

BESVARELSE AF SPØRGSMÅL - LIFE – ANSØGNING OM KYSTFUGLE

Notat til Sønderborg, Kolding og Middelfart Kommune

1 SPØRGSMÅL Orbicon har med nærværende notat besvaret 4 spørgsmål, der er stillet af de tre

kommuner Sønderborg, Kolding og Middelfart. Orbicon har ikke vurderet det fag-

lige grundlag for LIFE-ansøgning, som de tre kommuner er ved at udarbejde.

Sønderborg, Kolding og Middelfart Kommuner har stillet følgende spørgsmål:

1. Kan det estimeres, hvor store muslingebestande der kan forvente, når

hvert projektområde er 5 ha og således samlet 30 ha? Hvor mange ton

muslinger kan leve her?

2. Hvor mange ton muslinger/ha finder man naturligt på de bedst egnede lo-

kaliteter i Flensborg Fjord og Lillebælt?

3. På hvilke dybder er der optimal vækst af muslinger?

4. Hvor store bestande af hvinand og edderfugl kan 30 ha understøtte?

2 INDLEDNING En hård havbund, som stenrevene i danske farvande, har stor betydning for den bi-

ologiske mangfoldighed i havet, fordi denne habitattype tilbyder et substrat for fast-

siddende makroalger og bunddyr, som den bløde bund ikke kan tilbyde. En række

undersøgelser har blandt andet vist en klar sammenhæng mellem mængden af

substrat og forekomsten af blåmuslinger. Substrat, som sten, har betydning for

muslingelarvernes mulighed for at fasthæfte sig på havbunden, og undersøgelser

viser endvidere, at sten eller skaller udgør vigtige gemmesteder for muslingerne

således at tab pga. prædation fra krabber og søstjerner reduceres. Andre forhold

end substrat og prædation har betydning for, hvor store biomasser der opbygges.

Muslingerne er fastsiddende og dermed afhængig af de fødeforhold, som området

tilbyder. Mængden af føde og strømforhold har således overordnet betydning for,

hvor stor biomasse af muslinger der kan produceres i området samt muslingernes

3/11

indhold af kød. I områder med lav fødekoncentration eller svage strømforhold eller

lav opblanding af vandsøjlen, vil der opbygges en lille biomasse af muslinger med

et lavt kødindhold. Blåmuslinger er en vigtig nøgleart, der har betydning for både

lavere trofiske niveauer (mængden af planteplankton) og højere trofiske niveauer-

herunder muslingeædende fugle som edderfugl og hvinand.

Habitatrestaurering af stenrev, med genudlægning af sten i områder der f.eks er

ødelagt af stenfiskeri, eller etablering af nye kunstige rev skaber ny produktion af

alger og bundfauna, herunder blåmuslinger. Der er få gode eksempler på kvantifi-

cering af produktionen på kunstige rev, og de fleste videnskabelige dokumenter på

området er blot en kvalitativ beskrivelse af udvikling af fauna og flora på disse rev

konstruktioner.

Studier af kolonisering efter etablering af stenrev eller afrensning af eksisterende

rev viser, at blåmuslingen er en af de arter, der er først til at kolonisere det nye ha-

bitat, idet artens levevis er opportunistisk med et meget stort reproduktionspotenti-

ale. Blåmuslinger vokser hurtigt og når kønsmodning indenfor 10-18 måneder og

kan således hurtigt sikre yderligere reproduktion. De har et planktoniskt larvesta-

die, hvor muslingelarver er frit-svømmende i vandsøjlen i 3-4 uger (Lutz & Hidu

1979) og har derfor et stort spredningspotentiale. I de fleste produktionsområder

kan der findes frit-svømmende larver fra april til oktober (Bayne 1976) med primær

settling i forårsmånederne maj og juni.

3 BESVARELSE

1. Kan det estimeres, hvor store muslingebestande der kan forvente, når

hvert projektområde er 5 ha og således samlet 30 ha? Hvor mange ton mus-

linger kan leve her?

2. Hvor mange tons muslinger pr. ha finder man naturligt på de bedst egnede

lokaliteter i Flensborg Fjord og Lillebælt?

I sommeren 1995 påbegyndte Danmarks Fiskeriundersøgelser en monitering og

undersøgelse af blåmuslinge- og ålegræsforekomsterne i den sydlige del af Bælt-

havet i fiskerizonerne 40 til 44, som dækker den sydlige del af Bælthavet fra Flens-

borg fjord til Årø i Lillebælt. Fiskerizoner 37 og 39 blev moniteret i sommeren 2004,

og alle fiskerizoner er illustreret på Figur 1 (Kristensen, 1995).

4/11

Figur 1. Opdelingen i fiskeriområ-der. III: Kattegat/Lillebælt omr. 24-26, 30-44. (Efter: Andersen Thorbjørnsen, 2000).

Fiskeriområderne 40 til 44 blev hver især inddelt i to større områder. Det første om-

råde dækkede bundarealer på det lave vand langs kysterne på vanddybder mellem

0 m og 4 m. Det andet område dækkede dybder over 4 meter. I undersøgelserne fra

2004 af fiskeriområde 37 og 39 blev der udelukkende lavet bestandsvurderinger på

vanddybder over 4 meter. Med 1 kilometers mellemrum blev der på søkort indlagt

transekter vinkelret på kysten i enten øst-vestlig eller nord-sydlig retning. På disse

transekter blev der plottet prøvetagningsstationer ind med ca. 100 meters mellem-

rum.

De estimerede middelværdier af biomassen af blåmuslinger (kg og antal pr. m2) og

de estimerede arealer af fiskerizonerne blev anvendt til beregning af de totale mid-

del-biomasser og VPA ’er (antal ind. i bestandene) af blåmuslinger i de to fiskerizo-

ner (lav og dyb).

Den mindste biomasse blev fundet i fiskerizone 42 med en beregnet middel bio-

masse på ca. 2.000 tons hvilket svarer til ca. 0,67 t muslinger/ha. Biomassen af blå-

muslinger fandtes udelukkende på de lave vanddybder i Åbenrå fjord i 1995. Der

blev ikke fundet blåmuslinger på større vanddybder i fjorden. De største forekomsten

af blåmuslinger blev fundet i fiskerizone 44, som dækker Flensborg fjord (kun DK

5/11

delen), hvor middel biomassen blev beregnet til ca. 95.000 tons (~6,10 tons muslin-

ger pr. ha), hvoraf knap 20.000 tons (~ 7 tons muslinger pr. ha) befandt sig på det

lave vand i fjorden. I de tre øvrige fiskerizoner (40, 41 og 43) lå den beregnede bio-

masse mellem ca. 18.000 tons (1,4 tons muslinger pr. ha) (zone 40, den centrale af

Lillebælt) og ca. 50.000 tons (8,5 tons muslinger pr. ha) i fiskerizone 43 i farvandet

mellem Als og den sønderjyske østkyst. De vigtigste forekomster blev således fundet

i fiskerizone 43 og 44. Der blev fundet en betydelig biomasse af blåmuslinger på det

lave vand i fiskerizone 40-44 i 1995 på ca. 40.000 tons (5,12 tons muslinger/ha),

mens der blev estimeret en biomasse på 150.000 tons på det dybere vand (2,32

tons muslinger/ha).

De senere undersøgelser af muslingeforekomster og fordeling i fiskeriområde 37 og

39 i 2004 viste, at biomassen af blåmuslinger i fiskerizone 37 var meget lav med en

middelbestand på 0,0002 kg pr. m2. I Fiskerizone 39 var biomassen af blåmuslinger

10 gange så høj og i middel 0,002 kg pr. m2. I disse undersøgelse blev muslingebe-

stande på det lave vand ikke estimeret. Det er ud fra data ikke muligt at omregne

disse værdier til mængder pr. ha, da det ikke fremgår hvor stort et areal de enkelte

fiskerizoner udgør.

Figur 2. Udbredelsen af blåmuslinger på dybt vand i Lillebælt i fiskerizone 37 og 39 i 2004.

6/11

DTU Aqua har estimeret blåmuslingebestanden i Lillebælt i 2008 og perioden

2010-2014 og figur 3 viser et udbredelseskort med fordeling og tæthed af blåmus-

linger i Natura2000 området i Lillebælt i 2014. Undersøgelserne blev gennemført i

oktober-december måned med DTU’s standardmetoder. DTU Aquas monitering

omfatter ikke områder med vanddybder <3 m eller vanddybder >15 m.

2012 2013 2014

Figur 3. Udbredelseskort, der viser fordelingen og tætheden af blåmuslinger på vandybder større end 3 m og mindre end 15 m i Natura 2000 området i Lillebælt i november 2012-2014.

Det ses på kortene, at muslingetætheden i den nordlige del er mellem 0-1 kg/m2,

og at der specielt i området med kraftige strømforhold i den sydlige del af området

er områder med op til 4,5 kg/m2.

Hvis man overfører de projekterede stenrevs placering (kun muligt for revene ved

Kolding og Middelfart) til dette kort vil følgende biomasse kunne skønnes:

Stenrevet ved Kolding

Forventet muslingetæthed: 0 – 1 kg/m2. Gennemsnit 0,5 kg/m2 = 5 tons muslin-

ger/ha

Estimat: 5 ha = 25 tons muslinger

7/11

Stenrev ved Middelfart

Forventet muslingetæthed: 1 – 2 kg/m2. Gennemsnit 1,5 kg/m2 = 15 tons muslin-

ger/ha


Stenrev ved Flensborg Fjord (DTU data fra 1995 Fiskerizone 44 – lavt vand

anvendt)


I ovenstående beregninger er der ikke taget højde for de positive effekter som

selve dannelsen af revstrukturen vil have på muslingernes tilvækst (skjul fra præ-

datorer, bedre fasthæftningssucces, hævning fra havbunden etc.) og dermed bio-

masse, da datagrundlaget for en værdisætning af disse effekter ikke er tilstrække-

lig. Derfor må de angivne værdier betragtes som konservative estimater. Orbicon

skønner at biomassen vil kunne øges med en faktor 2-3, hvis et optimalt design af

stenrevene udvikles. Omvendt kan uhensigtsmæssig design, hvor stenrevet med-

fører øget sedimentation eller passiv fangst af dødt ålegræs eller makroalger med-

fører en reduceret biomasse af blåmuslinger.

På hvilke dybder er der optimal vækst af muslinger?

Blåmuslingernes vækst er afhængig af en række faktorer som temperatur, alder,

salinitet og genotype (Kautsky et al. 1990, Seed og Suchanek 1992), kvantitet og

sammensætning af seston (Kiørboe et al. 1981, Small og van Straalen l990) og op-

blandingsraten af bundnære vandlag over muslingerne (Frechette og Bourget

1985b). I de lave kystnære områder er der oftest en større tilgængelighed af føde,

mere optimale strømforhold og bedre beskyttelse for perioder med lave iltmængder

i vandet, mens de dybereliggende områder yder muslingerne beskyttelse mod is-

læg samt hård prædation fra fugle. Muslingeædende fugle dykker efter muslin-

gerne, og har forskellig dybde, hvortil de optimalt kan dykke til (se besvarelse af

spørgsmål om fugle).

Således kan de største biomasser af blåmuslinger, i områder uden havstrømme

genereret af tidevand eller vindstuvning, forekomme på lavere vand, hvor vindindu-

ceret opblanding af vandsøjlen vil transportere føde ned til muslingerne på bunden.

Da denne opblanding dæmpes væsentligt når vanddybden øges, vil muslingernes

produktion og biomasseopbygning være meget lav på dybder over 6-8 m.

8/11

Et eksempel herpå ses fra tidligere undersøgelse af muslingebiomassen i fiskeri-

zone 40 – 44 (sydlige Lillebælt og Flensborg) (Kristensen 1995), hvor der er ses en

betydelig biomasse af blåmuslinger på det lave vand i fiskerizone 40-44 i 1995 på

ca. 40.000 tons (5,12 tons muslinger/ha), mens der blev estimeret en biomasse på

150.000 tons på det dybere vand (2,32 tons muslinger/ha).

I områder med tidevandsstrømme og strømme der skyldes vindstuvning, vil blå-

muslingerne kunne opbygge biomasser på væsentlig større dybder. På figur 3 ses

således biomasser på op til 4,5 kgm-2 på 15 m vanddybde.

Ved etablering af stenrev, vil muslingerne blive løftet over havbundsniveau. Føde-

tilgængeligheden for blåmuslinger er generelt relativ lav ved havbunden, da trans-

porten af føde ved opblanding af vandsøjlen er mindre end muslingernes filtrations-

kapacitet, og der derfor opstår lagdeling af vandsøjlen med meget lave fødekon-

centrationer tæt ved muslingerne på bunden (Dolmer 2000; Frechette & Bourget

1985), hvilket medfører fødebegrænsning for muslingerne. Hvis muslingerne løftes

op i vandsøjlen, er de ikke på samme måde fødebegrænset, da føden er tilgænge-

lig kontinuerligt (Maar et al. 2009). Modelsimuleringer af biomassen af blåmuslin-

ger på vindmøllefundamenter i Nysted Vindmøllepark viste, at biomassen af mus-

linger steg betydeligt med øget højde over havbunden, og at biomassen således

var 7-18 gange højere, når muslingerne var placeret tæt ved vandoverfladen på

møllefundamentet til sammenligning med muslinger placeret på den omkringlig-

gende havbund (Maar et al. 2009). Således blev der målt biomasser på 0,5-1,0 kg

tørvægt m-2 nederst på møllefundamentet (vanddybde 7,3 meter) og op til 5-6 kg

tørvægt m-2 øverst på fundamentet (vanddybde 1,0 m) (Maar et al. 2009). Muslin-

ger, der vokser på gunstigt substrat, såsom vindmøllefundamenter, suspenderede

liner eller pæle, kan således opnå mere end dobbelt så høj vækst som blåmuslin-

ger, der vokser på selve havbunden (Maar et al. 2009; Garen et al 2004).

Hvor store bestande af hvinand og ederfugl kan 30 ha understøtte?

Hvinanden fouragerer på muslinger. Hvinanden har et bredt fødevalg, som både

omfatter plantedele, insekter, krebsdyr, bløddyr og fisk (Madsen 1954, Jepsen

1976). Andelen af blåmuslinger kan lokalt udgøre op til 60% af fødevalget, når fo-

rekomsten af andre fødekilder er begrænset (Pehrsson 1976). Hvinand fouragerer

9/11

på muslinger med størrelser op til 12 mm (Madsen 1954). Hvinanden overvintrer i

Danmark. Den ankommer i september og især oktober måned, og forlader landet

igen i april og maj måned. Hvinand søger føde om dagen, hvor arten dykker fra

vandoverfladen og tager føde dels på bunden og dels i den mellemste del af vand-

søjlen. Ænderne dykker på mellem 1-6 m, sjældent dybere. Hvinændernes dybde-

fordeling i Limfjorden er ikke undersøgt systematisk, men danske undersøgelser

fra omegnen af Nysted Vindmøllepark ved Lolland viser, at henholdsvis 74% og

21% af 7.500 hvinænder fordelt på 707 flokke blev optalt i dybdeintervallerne 0-2 m

og 2-4 m. Af de resterende blev 5% noteret på dybder mellem 4-8 m, og 0,5% på

dybder mellem 8-22 m (Petersen et al. 2006).

På baggrund af data fra Natura 2000 området i Løgstør har DCE beregnet den

mængde muslinger, der skal være til rådighed for en enkelt hvinand. I Lillebælt er

bestanden af hvinænder 5.000 individer (jf. mål i udpegningsgrundlag) og dermed

er den mængde muslinger, der skal være til rådighed ca. 6.950 t blåmuslinger årligt

(Clausen et al. 2008). Heri er indregnet, at ikke alle muslinger vil være tilgængelige

som føde for hvinanden (Goss-Custard et al. 2004), hvorfor det reelle fødebehov

vil være mindre end de 6.950 t blåmuslinger.

Ovenstående beregning medtager det forholdsvise forsigtige forhold, at dele af

muslingebestanden vil findes i så lave tætheder eller af andre årsager være util-

gængelige for fuglene, så de ikke kan fouragere på dem. Hvor meget denne andel

udgør, er ikke undersøgt for hvinand, men Goss-Custard m.fl. (2004) anfører på

baggrund af individ-baserede undersøgelser af strandskader/muslinger i tidevands-

områder, at man skal gange fødebehovet med en faktor på mellem 2,5 og 7,7

(middel af fem anførte estimater er 5,5) for at estimere den mængde muslinger, der

skal sikres fuglene for at undgå at deres vinteroverlevelse påvirkes negativt af fi-

skeri efter muslinger.

Hvis 6.950 tons muslinger understøtter 5000 hvinænder pr. år, svarer det til at der

skal afsættes 1,39 tons muslinger pr. hvinand pr. år. Ud fra tidligere beregninger af

estimerede muslinge-biomasser i de 3 projektområder vil det betyde at 30 ha kan

understøtte hhv. 108,324 og 151 hvinænder i projektområde Kolding, Middelfart og

Flensborg Fjord.

Alternativt angiver De Leeuw m.fl. (1999) angiver, at hvinandens daglige muslinge-

indtag svarer til 1661,9 g muslinger d-1, hvis de udelukkende skal dække deres

10/11

energibehov ved fouragering på muslinger. Under antagelse af, at diæten gennem-

snitligt udgøres af 35% muslinger, må det antages, at de overvintrende hvinænder

i gennemsnit indtager 581,7 g muslinger d-1 (variationsbredde 166,2-997,2 g d-1).

Hvis muslingerne fouragerer fra midt september til midt maj (8 mdr.) vil de således

æde (240 dg x 581,7 g muslinger) = 139 kg. (Fra: Dolmer et al, 2009). Denne rate

vil betyde, at 30 ha kan understøtte hhv. 1080, 3240 og 1510 hvinænder i projekt-

område Kolding, Middelfart og Flensborg Fjord.

Ederfuglen overvintrer ligesom hvinanden i Danmark. Ederfuglen er den største af

de danske dykænder, og også den bedste dykker (Madsen 1954), og kan dykke

ned til 20 m, men dykker dog oftest på lavt vand (<10 m). Edderfugl lever overve-

jende af blåmuslinger, søpindsvin og snegle, men æder også krebsdyr, pighuder,

små fisk og orme (www.dof.dk). Edderfugl er rapporteret til at kunne fouragere på

muslinger af størrelser fra 0-80 mm, men med en præference for muslinger med en

størrelse på ca. 30-40 mm i Kattegat (Madsen, 1954). Undersøgelser i Vadehavet

har endvidere vist, at edderfugl foretrækker muslinger større end 30 mm (Nehls et

al. 1997, Laursen og Clausen, 2008). Fødebehovet for edderfugl i Natura 2000 om-

rådet i Lillebælt er ca. 25.200 t blåmuslinger, og ligeledes er der heri medregnet, at

ikke alle muslingerne vil være tilgængelige som føde for edderfuglene. Måltallet for

edderfugle i Lillebælt er 40.000 individer.

Hvis 25.200 tons muslinger understøtter 40.000 edderfugle pr. år, svarer det til, at

der skal afsættes 0,630 tons muslinger pr. edderfugl pr. år. Ud fra tidligere bereg-

ninger af estimerede muslinge-biomasser i de 3 projektområder vil det betyde at 30

ha kan understøtte hhv. 238, 714, og 333 ederfugle i projektområde Kolding, Mid-

delfart og Flensborg Fjord.

Ovenstående vurdering bygger på et meget forsigtigt estimat, idet det antages, at

ikke alle blåmuslinger vil være tilgængelige for edderfugl (Goss-Custard m.fl.

2004). Antages alle blåmuslingerne at være tilgængelige kan 30 ha stenrev under-

støtte fødegrundlag for hhv.1309, 3927 og 1831 edderfugle.

11/11

4 NOTET ER UDARBEJDET PÅ BAGGRUND AF FØLGENDE NOTATER, OG

REFERENCER HERI:

Konsekvensvurdering af fiskeri efter blåmuslinger i Lillebælt 2015, Pernille Nielsen,

Carsten Fomsgaard Nielsen, Kerstin Geitner og Jens Kjerulf Petersen, DTU Aqua-

rapport Nr. 292-2015.

Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger og søstjerner i Løgstør Bredning

2014/2015 Pernille Nielsen, Paula Canal-Vergés, Kerstin Geitner, Carsten Foms-

gaard Nielsen og Jens Kjerulf Petersen, DTU-Aqua-rapport Nr. 285-2014.

Kortlægning af stenrev, stenfiskeri og fiskeri på hårdbund samt metoder til viden-

skabelige undersøgelser af rev og hårdbund, Josianne G. Støttrup, DFU rapport nr.

63-99.

Blåmuslinger (Mytilus edulis L.) og molboøsters (Arctica islandica L.) i det nordlige

Lillebælt i 2004 (fiskerizone 37 og 39). Forekomster og fiskeri, Per Sand Kristen-

sen, DFU-rapport nr. 138-04.

Blåmuslinger (Mytilus edulis L.) i Lillebælt i 1995 (fiskerizone 40 - 44). Forekomster

og fiskeri, Per Sand Kristensen, DFU-rapport nr. 101-02.

Udvikling af kulturbanker til produktion af blåmuslinger i Limfjorden. af Dolmer, P.;

Kristensen, P.S.; Hoffmann, E.; Geitner, K.; Borgstrøm, R.; Espersen, A.; Petersen,

J. K.; Clausen, P.; Bassompierre, M.; Josefson, A.; Laursen, K.; Petersen, I.K.;

Tørring, D.; Gramkow, M. (2009). DTU Aqua-rapport nr. 212-2009. Charlottenlund.

Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet, 127 p.

ALS STENREV

13. december 2016

Skrevet af: Bo Mammen Kruse, Biolog

Screening af historiske søkort, analyse af stenfiskeroptegnelse og øvrige analyser i forbindelse med

genopretning af fem stenrev i farvandet omkring Als

Metodebeskrivelse og resultater

1

Scre

enin

g af

his

tori

ske

søko

rt, a

nal

yse

af s

ten

fisk

ero

pte

gne

lse

og

øvr

ige

anal

yser

i fo

rbin

de

lse

med

gen

op

retn

ing

af f

em s

ten

rev

| 1

3-1

2-2

01

6

Screening af historiske søkort, analyse af stenfiskeroptegnelse og øvrige analyser i

forbindelse med genopretning af fem stenrev

Metodebeskrivelse og resultater

Metode: Før Als Stenrev påbegynder et revprojekt, skal vi først finde egnede lokaliteter til genopretning. Vi

starter derfor altid et revprojekt med at undersøge, hvor vi med sikkerhed ved, at der er blevet fisket

sten gennem tiden.

Denne undersøgelse indeholder en række trin.

Først gennemgår vi vores optegnelser over stenfiskeri i området. Disse optegnelser er foretaget før,

det overhovedet var standardudstyr at have GPS på stenfiskerskibene. Optegnelserne giver os en ret

præcis viden om, på hvilken grund eller i hvilket område, stenfiskerierne er foregået, men vi mangler

de nøjagtige positioner for, hvor stenene er taget.

Derfor undersøger vi, om der er oplysninger i de historiske søkort, som kan indikere, hvor der

mangler stenrev. Indikationen kommer fra en sammenligning af dybdekvoter og angivelsen af

bundforhold fra søkort til søkort over tid. I vores tilfælde benytter vi historiske søkort fra 1869, 1904

og 1940, samt nutidige elektroniske søkort. De steder, hvor dybdekvoterne øges fra søkort til søkort,

kan vi antage, at der er sket en ændring af bundforholdene - muligvis som følge af stenfiskeri.

Næste skridt er, at vi konsulterer ”Den Marine Habitatkortlægning” og ”Den Marine Råstofdatabase”.

Både habitatkortlægningen og råstofdatabasen indeholder en større samling af forskellige kort,

billeder og film, som giver oplysninger om forholdene ude i havområderne. Dette gør os i stand til at

udpege de områder, hvor der med størst sandsynlighed er fjernet stenrev, og hvor vi derfor kan

forvente at kunne genskabe revene med størst succes.

Når vi har udpeget de områder, hvor vi kan genoprette stenrev, skal vi bestemme de nøjagtige

positioner for, hvor der skal udlægges sten på havbunden. Vi sejler ud og foretager en konkret

scanning af havbunden for at finde områder, hvor der er tegn på, at der tidligere har ligget sten. Når

scanningen er overstået, og en position er fastlagt, dykker vi ned og besigtiger forholdene, samt

filmer og gennemfotograferer hele området.

Ovenstående fremgangsmåde er ikke nogen garanti for, at vi genopretter helt præcist dér, hvor der

tidligere er fisket sten, men vi sikrer os, at havbunden er egnet, har bæreevnen til stenene, og at der

er gode muligheder for at etablere revene uden, at vi ødelægger eksisterende gode forhold. Vi sikrer

os også, at der i nærområdet findes andre (vel)fungerende områder med sten og stenrevsnatur,

hvorfra der kan ske en naturlig kolonisering af det stenrev, vi vil genetablere.

Nedenstående er en gennemgang af de metoder og værktøjer, vi tager i anvendelse, når vi

genopretter stenrev.

2

Scre

enin

g af

his

tori

ske

søko

rt, a

nal

yse

af s

ten

fisk

ero

pte

gne

lse

og

øvr

ige

anal

yser

i fo

rbin

de

lse

med

gen

op

retn

ing

af f

em s

ten

rev

| 1

3-1

2-2

01

6

Analyse af historiske søkort:

Historiske søkort fra 1869, 1904 og 1940 samt nutidige elektroniske søkort anvendes til at kortlægge

på hvilke positioner, der tidligere har været registreret sten, og hvor der i dag stadig ligger sten.

På enkelte steder kan ændringer i dybde- og bundforhold indikere, at der er blevet fisket sten

gennem tiden. Detaljeringsgraden af søkortene er dog ofte for ringe til, at entydige data kan

frembringes, hvorfor yderligere undersøgelser er nødvendige.

Ovenstående er et eksempel på, hvordan oplysninger fra historiske kort anvendes i vores udvælgelse

af områder til genopretning. I dette tilfælde beskrives udvælgelsen af området ved Bredgrund:

Der, hvor der på nutidens søkort er angivet ”rock”, er der også i 1940 angivet sten. I de tre tidligste

kort er der angivet et mindre område med dybde på 3 ¾ favne i 1869 og 1904, samt 5,5 meter i 1940.

Dette område er ikke særskilt nævnt på nutidens kort.

På baggrund af disse oplysninger samt informationerne, vi kunne uddrage fra habitatkortlægningen

og råstofdatabasen, fandt vi området ved Bredgrund interessant og foretog scanning og

dykkeroptagelser af området. Der var kun meget få sten tilbage i området, men der er kraftige

indikationer af, at området tidligere har været meget stenrigt. Vi har derfor udvalgt området til

genopretning.

1

Scre

enin

g af

his

tori

ske

søko

rt, a

nal

yse

af s

ten

fisk

ero

pte

gne

lse

og

øvr

ige

anal

yser

i fo

rbin

de

lse

med

gen

op

retn

ing

af f

em s

ten

rev

| 1

3-1

2-2

01

6

Stenfiskers optegnelse 1969 -2000

Hans Valentin Christensen var i 1969 til 2000 stenfisker og skipper på stenfiskeren Asta.

”Den Sidste Stenfisker”, som vi kalder Hans, foretog grundige optegnelser over, hvilke sten han

fiskede, hvor han fiskede dem, til hvilket byggeri de blev brugt, samt hvor store mængder der blev

fisket op fra havbunden.

Disse data fik Als Stenrev i 2012 lov til at låne, og i dag er de indtastet og gemt for eftertiden i et

omfattende excel-ark på en måde, som muliggør store søgninger i materialet.

Vi har anvendt denne viden, når vi har udset os potentielle områder til genopretning af stenrev.

Tabellen viser, at Hans i perioden 1981-1995 har fisket 1.069 ton sten på Bredgrund. Det var søsten

og grabsten, som blev anvendt til byggeri af bl.a. Sønderborg Lystbådehavn og Marina Minde i 1982.

2

Scre

enin

g af

his

tori

ske

søko

rt, a

nal

yse

af s

ten

fisk

ero

pte

gne

lse

og

øvr

ige

anal

yser

i fo

rbin

de

lse

med

gen

op

retn

ing

af f

em s

ten

rev

| 1

3-1

2-2

01

6

Ved at opmåle stenene i Sønderborg Lystbådehavn, får vi vigtige oplysninger om, hvilke størrelser

sten vi skal anvende i vores restaurering på f.eks. Bredgrund

Hans Valentin Christensen var ikke den eneste stenfisker, der var beskæftiget i farvandet omkring

Als. Vi antager, at der er fisket betydeligt større mængder sten på de forskellige grunde. Vi ved dog

ikke præcist, hvor mange flere tons der er tale om.

Arkivbillede.

3

Scre

enin

g af

his

tori

ske

søko

rt, a

nal

yse

af s

ten

fisk

ero

pte

gne

lse

og

øvr

ige

anal

yser

i fo

rbin

de

lse

med

gen

op

retn

ing

af f

em s

ten

rev

| 1

3-1

2-2

01

6

Marin habitatkortlægning i de indre danske farvande 2014, Naturstyrelsen

Når den marine råstofdatabase skal konsulteres, er det nemmest først at gennemgå et områdes marine habitatkortlægning. Det er Naturstyrelsen, der servicerer kortlægningen af de marine habitater i Danmark. Kortlægningen bruges blandt andet til udarbejdelse og løbende opdatering af de danske handleplaner for Natura2000-områder, herunder habitat- og fuglebeskyttelsesområder. Et godt sted at starte er derfor at konsultere enten kommunen eller Naturstyrelsen, der kan hjælpe med adgang til både handleplanerne og det bagvedliggende kortmateriale. I vores tilfælde er det meste af farvandet omkring Als udpeget som habitatområde nr. 173, hvorfor vi har direkte adgang til kortmaterialet og de bagvedliggende informationer om den marine natur i området. Habitatområde nr. 173 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als indgår i Natura 2000-område nr. 197 med samme navn. Habitatområdet er marint og dækker et areal på ca. 649 km2. Under kortlægningen har der været fokus på afgrænsning af de marine Habitatnaturtyper Sandbanker (1110) og Rev (1170). Området dækker et areal på ca. 649 km2 og er placeret øst for Als på vanddybder mellem 0 og 25 m. I Habitatområde nr. 173 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als blev der identificeret Habitatnaturtype Rev (1170) på lavt vand langs de landområder, der grænser op til habitatområdet, men også i forbindelse med flak, grunde og rønner i Lillebælt og Flensborg Fjord (se Figur 5-30).

Kort 1:HABITATNATURTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 173. FLENSBORG FJORD, BREDGRUND OG FARVANDET OMKRING ALS

4

Scre

enin

g af

his

tori

ske

søko

rt, a

nal

yse

af s

ten

fisk

ero

pte

gne

lse

og

øvr

ige

anal

yser

i fo

rbin

de

lse

med

gen

op

retn

ing

af f

em s

ten

rev

| 1

3-1

2-2

01

6

Kort 2: OVERSIGTSKORT OVER DEN BIOLOGISKE KLASSIFICERING FOR HABITATOMRÅDE NR. 173 FLENSBORG FJORD, BREDGRUND OG FARVANDET OMKRING

ALS.

Der er stenrev og makroalgesamfund i de områder, hvor vi vil genoprette stenrev. Forudsætningerne

for at vi når vores mål med at skabe rev med tangskove, er således tilstede. Derudover er stenrevene

en vigtig betingelse for, at Natura2000-område nr. 197 vil opnå gunstig bevaringsstatus i fremtiden.

Marin Råstofdatabase (MARTA)

GEUS har i årene 2012 og frem udviklet ”Den Marine Råstofdatabase” for Naturstyrelsens afdeling Vandplaner og Havmiljø. Databasen bygger videre på MARTA-databasen, der indeholder metadata om seismiske data.

Databasen inkluderer data, der går tilbage fra slutningen af 1970’erne, og måden, hvorpå data er lagret, afspejler udvikling fra analog dataindsamling til digital indsamling.

Databasen indeholder i dag rapporter, sejllinjer, grabprøver, stik- og slæbesugninger, boringer, sigtekurver, billeder og videooptagelser af havbunden, efterforskningstilladelser, fællesområder, tilladelser jf. §20 og 20 auktion, samt en række restriktive områder.

I forbindelse med vores stenrevsprojekt er databasen anvendt, og vi har foretaget en meget omfattende gennemgang af er billeder, video og kortlægningsdata fra de områder, vi havde udset os, før vi dykkede på områderne.

5

Scre

enin

g af

his

tori

ske

søko

rt, a

nal

yse

af s

ten

fisk

ero

pte

gne

lse

og

øvr

ige

anal

yser

i fo

rbin

de

lse

med

gen

op

retn

ing

af f

em s

ten

rev

| 1

3-1

2-2

01

6

Egne havbundscanninger og videooptagelser

I perioden juni til september 2016 har Als Stenrev selv gennemført havbundsscanninger af de

områder, som har vist sig som værende mulige genopretningsområder ud fra de forudgående

analyser af eksisterende data. Til scanningerne er anvendt en Lowrance Elite 7Ti.

Søkortudsnit med wavepoints og scanningsbillede af havbunden, Pøels rev. Scanningen viser at der er mindre sten på 4.5

meter vand.

Efter scanning er de bedst egnede lokaliteter blevet undersøgt og videofilmet af dykker.

Videooptagelserne er foretaget med et SONY Cyber-shot RX100 IV.

Disse dyk har resulteret i et antal lokaliteter, som Als stenrev ønsker af naturgenoprette ved

udlægning af stenrev, og hvor vi vil gennemføre vores forskning og moniteringsprogram.

Foto fra Bredgrund WP 76, 9 meters dybde. Bunden er genet til genopretning

Best Practice og ressourcepersoner

Foreningen Als Stenrev har arbejdet med genopretning af rev siden foreningens stiftelse i 2011. Vi

har opbygget et stort netværk af ressourcepersoner, som vi sparrer med i forbindelse med vores

projekter og gør brug af både før, under og efter revgenopretningerne.

6

Scre

enin

g af

his

tori

ske

søko

rt, a

nal

yse

af s

ten

fisk

ero

pte

gne

lse

og

øvr

ige

anal

yser

i fo

rbin

de

lse

med

gen

op

retn

ing

af f

em s

ten

rev

| 1

3-1

2-2

01

6

I juni 2013 – efter projektet Blue Reef – udkom rapporten “Best Practice for restoration of stone reefs

in Denmark”. Rapporten er af teknisk karakter og giver gode anvisninger, når nye rev skal etableres,

eller når forsvundne rev skal genetableres.

Det er Als Stenrevs mål at bidrage med viden til rapporten og dermed til Best Practice på området.

7

Scre

enin

g af

his

tori

ske

søko

rt, a

nal

yse

af s

ten

fisk

ero

pte

gne

lse

og

øvr

ige

anal

yser

i fo

rbin

de

lse

med

gen

op

retn

ing

af f

em s

ten

rev

| 1

3-1

2-2

01

6

Resultat

Ved anvendelse af ovenstående metode er vi nået frem til 6 lokaliteter med 15 positioner, hvor vi vil

søge om tilladelse til at genoprette stenrev, og hvor vi vil gennemføre vores forsknings- og

moniteringsprojekt. Derudover har vi udvalgt 2 positioner, hvor vi vil udlægge store solitære sten,

samt etablere et formidlingsrev (udlagt i 2016).

Det formidlingsrev, vi etablerede ud for Sønderborg Strand i september 2016, er ikke en

genopretning. Det er et kunstigt anlagt rev på en position, hvor der ikke tidligere har været rev.

Formålet var at gøre revnaturen tilgængelig for folk uden dykkererfaring, så alle har mulighed for at

se og opleve den natur, der opstår, når rev etableres under rette forhold og med gode betingelser

for, at naturen, dyr og planter kan indfinde sig og kolonisere et område.

Forud for etableringen har vi scannet bundforholdene, dykket og gennemfilmet området for at sikre

os, at bundens beskaffenhed tillod byggeriet af revet uden at gøre skade på eksisterende forhold,

som strømretninger, sejlads i området, ålegræsbede og evt. biogene rev.

Derudover har vi allieret os med lokalaktører i området, så som badeklubben ”Vikingeklubben” og

Sønderborg Lystbådehavn, for at inddrage deres viden og holdninger til, hvor revet kunne placeres

uden, at revet ville gribe forstyrrende ind i det omkringliggende miljø med strandpromenade, marina,

bådhavn, indsejling til Sønderborg by, og strand. Derudover har vi haft stor fokus på

vandstrømninger, sejlrender og anden anvendelse af det marine område, så disse ikke blev påvirket

uhensigtsmæssigt af revetableringen.

Det er vores erfaring, at det er særligt vigtigt at høre så mange lokalaktører og interessenter i et

område som muligt. Dette gælder både, når der skal foretages en naturgenopretning af et stenfisket

rev, eller når der skal etableres kunstige rev, hvor der ikke tidligere har været rev.

Lokalaktører og andre interessenter – uanset størrelse og antal brugere/medlemmer – besidder ofte

stor viden om området, hvilket er en uvurderlig støtte til at få placeret et stenrevs position korrekt.

Derudover vil interessenterne i et område ofte være klageberettiget i forhold til de tilladelser, der

skal meddeles til revudlægning, hvorfor det er vigtigt at inddrage deres holdninger og eventuelle

idéer og bekymringer fra start i planlægningsprocessen.

Det er derfor af afgørende betydning for hele projektet og revets fremtidige succes som biotop og

naturområde at inddrage flest mulige områdeinteressenter tidligst muligt i processen, så deres viden

og holdninger kan inddrages bedst muligt og mest effektivt.

Det er vores oplevelse, at vi gennem fælles dialog skaber de bedste projekter, og indimellem bringer

meget lokale aktører så ny eller afgørende viden, idéer eller bekymringer til projektet, at det får

meget direkte indvirkning på revets fremtidige position og placering.

Et eksempel herpå var, da badeklubben ”Vikingeklubben” i forbindelse med formidlingsrevet ved

Sønderborg Strand rejste en bekymring, om den konstruktion, der oprindeligt var tiltænkt til

formidlingsrevet, ville få hele eller dele af revet og badeanstalten til at tilsande over ganske få år på

grund af ændrede strømninger i renden langs formidlingsrevets position. Det betød, at vi fik COWI til

at udarbejde et helt nyt design til revet, der tillader vandstrømmene at passere imellem stenene og

rundt om stenene, hvilket vil reducere risikoen for tilsanding betydeligt.

8

Scre

enin

g af

his

tori

ske

søko

rt, a

nal

yse

af s

ten

fisk

ero

pte

gne

lse

og

øvr

ige

anal

yser

i fo

rbin

de

lse

med

gen

op

retn

ing

af f

em s

ten

rev

| 1

3-1

2-2

01

6

Formidlingsrevet:

Scan ning , der v i s er for mid l ingsre vet og led este nen e s p lac er in g f ra s t r an dk ante n t i l re vet .

Et andet eksempel på inddragelse af lokalaktører med interesse i et område er, at vi altid forud for

placering af et stenrev hører erhvervsfiskeriets brancheorganisation ”Bælternes Fiskeriforening”. Vi

hører vi dem helt specifikt om både deres holdning til et konkret projektområde, og om de har

fiskemæssige interesser på den konkrete placering.

Dette sker af hensyn til erhvervsfiskeriets økonomiske interesse i fiskeriet i et område. Hvis vi

placerer et rev i et område, hvor erhvervsfiskeriet har en identificérbar interesse, og vores rev skader

deres arbejdsredskaber eller reducerer deres muligheder for at fiske på et konkret område, kan

erhvervsfiskerne rejse et erstatningskrav om tabt indtægt.

9

Scre

enin

g af

his

tori

ske

søko

rt, a

nal

yse

af s

ten

fisk

ero

pte

gne

lse

og

øvr

ige

anal

yser

i fo

rbin

de

lse

med

gen

op

retn

ing

af f

em s

ten

rev

| 1

3-1

2-2

01

6

En identificérbar interesse er f.eks., når vi lokaliserer slæbestreger i områdets havbund. Vi hører

derfor erhvervsfiskernes brancheorganisation forud for placeringen af revet, hvor deres slæbestreger

er placeret, og vi beder dem om at tage konkret stilling til positionerne for placeringen af revstenene.

Dette fører indimellem til, at et rev positioneres lige udenfor slæbestregerne for, at erhvervsfiskeriet

ikke skal kunne rejse et erstatningskrav.

Endvidere er Bælternes Fiskeriforening direkte repræsenteret i bestyrelsen på lige fod med

naturorganisationer, andre erhverv, Sønderborg Kommune, sportsforeninger m.v. Dette sker i

respekt for, at deres interesser i havet er lige så vigtige som alle andres interesser. Desuden kan vi

rejse nok så mange penge og opbakning til genetablering af stenrev, men hvis de ubevidst ødelægges

på grund af en uhensigtsmæssig placering i forhold til erhvervsfiskeriets interesse, er det spildt

arbejde.

Derfor sikrer vi os altid både lystfiskerforeningernes, naturorganisationernes, andre erhverv,

kommunens og erhvervsfiskeriets opbakning til et projekt, før vi starter det op.

10

Scre

enin

g af

his

tori

ske

søko

rt, a

nal

yse

af s

ten

fisk

ero

pte

gne

lse

og

øvr

ige

anal

yser

i fo

rbin

de

lse

med

gen

op

retn

ing

af f

em s

ten

rev

| 1

3-1

2-2

01

6

Bredgrund:

På Bredgrund, som er vores største forsknings- og moniteringsområde i perioden fra 2016-2020,

etablerer vi fire rev i forbindelse med selve forskningsprojektet og yderligere fire rev som

genopretningsprojekter. To af genopretningsrevene udlægger vi på 6 meter vand og to naturrev på 9

meter vand. Vores moniteringsprojekt gennemføres på disse fire rev. På Bredgrund har vi også

identificeret fire kontrolområder – to på 6 meter og to på 9 meter.

WP Sted Dybde North East Bemærkning

DTU

21 Bredgrund 6 54 49.724 10 02.033 DTU 1 kontrol og Orbicon kontrol

23 Bredgrund 6 54 49.718 10 02.673 DTU 2 lav tæthed

24 Bredgrund 6 54 49.183 10 01.430 DTU 3 lav tæthed

26 Bredgrund 6 54 49.436 10 01.758 DTU 4 stor tæthed

68 Bredgrund 6 54 48.928 10 01.090 DTU 5 kontrol

74 Bredgrund 6 54 48.598 10 01.545 DTU 6 stor tæthed

Orbicon

139 Bredgrund 9.5 54 49.532 10 00.464 Orbicon kontrol

76 Bredgrund 9.9 54 50.002 10 00.704 rev

137 Bredgrund 9.7 54 49.665 10 01.146 rev

27 Bredgrund 6.8 54 49.316 10 02.606 rev

21 Bredgrund 6 54 49.724 10 02.033 DTU 1 kontrol og Orbicon kontrol

29 Bredgrund 6.1 54 49.045 10 02.294 rev

11

Scre

enin

g af

his

tori

ske

søko

rt, a

nal

yse

af s

ten

fisk

ero

pte

gne

lse

og

øvr

ige

anal

yser

i fo

rbin

de

lse

med

gen

op

retn

ing

af f

em s

ten

rev

| 1

3-1

2-2

01

6

12

Scre

enin

g af

his

tori

ske

søko

rt, a

nal

yse

af s

ten

fisk

ero

pte

gne

lse

og

øvr

ige

anal

yser

i fo

rbin

de

lse

med

gen

op

retn

ing

af f

em s

ten

rev

| 1

3-1

2-2

01

6

Helts Banke :

Her har vi to områder, hvor vi vil genoprette rev på henholdsvis 7.5 og 9 meter.


143 Heltsbanke 9,5 54°50,644' 9⁰46,880' Bunden egnet til genopretning


145 Heltsbanke 9 54°50,875' 9⁰46,738' Bund ca. 40 meter efter WP 145 er bunden god til genopretning


To områder til genopretning af stenrev på Heltsbanke

13

Scre

enin

g af

his

tori

ske

søko

rt, a

nal

yse

af s

ten

fisk

ero

pte

gne

lse

og

øvr

ige

anal

yser

i fo

rbin

de

lse

med

gen

op

retn

ing

af f

em s

ten

rev

| 1

3-1

2-2

01

6

Grund ud for Sønderskoven:

I et område på ca. 21.000 kvadratmeter vil vi udlægge ca. 300 store sten.

Sted Dybde North East Bemærkning

Grund Sønderskoven 11 54⁰52,562' 9⁰49,125' Genopret med 300 store sten



14

Scre

enin

g af

his

tori

ske

søko

rt, a

nal

yse

af s

ten

fisk

ero

pte

gne

lse

og

øvr

ige

anal

yser

i fo

rbin

de

lse

med

gen

op

retn

ing

af f

em s

ten

rev

| 1

3-1

2-2

01

6

Søndre Stenrøn:

Genopretning af rev i to områder og udlægning af store sten i et område.


158 Søndre Stenrøn 6 55°02,732' 9⁰55,873' Egnet til spredte sten

160 Søndre Stenrøn 9 55°02,562' 9⁰55,905' Genopret med rev



163 Søndre Stenrøn 7 55⁰02,831' 9⁰57,455' Genopret med rev



15

Scre

enin

g af

his

tori

ske

søko

rt, a

nal

yse

af s

ten

fisk

ero

pte

gne

lse

og

øvr

ige

anal

yser

i fo

rbin

de

lse

med

gen

op

retn

ing

af f

em s

ten

rev

| 1

3-1

2-2

01

6

Hesteskoen:

Genopretning på 4 – 9 meter øst for grundens højeste område.


154 Hesteskoen 9 55°04,899' 9⁰54,160' Genoprettes




16

Scre

enin

g af

his

tori

ske

søko

rt, a

nal

yse

af s

ten

fisk

ero

pte

gne

lse

og

øvr

ige

anal

yser

i fo

rbin

de

lse

med

gen

op

retn

ing

af f

em s

ten

rev

| 1

3-1

2-2

01

6

Pølsrev:

Genopretning i to områder. 5 – 9 meter i vest og 9 meter i øst.


169 Pølerev 8 54⁰52,003' 10⁰04,117' Bar bund mellem WP169 og WP172. Egnet til genopretning




176 Pølerev 9 54⁰51,996' 10⁰05,547' Bar bund egnet til genopretning




Bo Mammen Kruse

Biolog

T 88 72 55 17

M 29 66 72 83

[email protected]

www.alsstenrev.dk

mailto:[email protected]

1

University of Southern Denmark Campusvej 55, 5230 Odense M

Mogens R. Flindt Department of Biology Phone: 65 50 2606 Fax: 65 93 04 57 E-mail: [email protected] 18. February 2019

Til MST – Miljø- og fødevareministeriet Status for det marine virkemiddelprojekt: Storskala transplantation af ålegræs I april-maj 2017 påbegyndte SDU at undersøge egnede lokaliteter i Horsens Fjord i forhold til miljøforhold som understøttede storskala transplantation af ålegræs. Vi anlagde test-transplantationer på 4 lokaliteter – fra den ind del ud mod randen. Alle stationer blev anlagt på 1.2-1.5m’s dybde (MSL). Valget af lokalitet for storskala transplantationen blev basseret på skudenes performance og realiserede tilvækst. Initialt blev sedimentkarakteristika bestemt, og der blev sat undervands-GoPro kameraer op til registrering af makroalgetransport, krabbeaktivitet og lysforhold (turbiditet). Herefter blev der på hver lokalitet plantet 21 skud m-2, hvor hver af 3 replikater havde et areal på 4 m2 indeholdende 84 skud. Test-stationerne er vist i figur 1 og testresultatet ses af figur 2. Figur 1. Viser test-sites i Horsens Fjord (blå punkter). Test-stationerne viser hurtigt hvor der er potentiale for at få succes med en storskala transplantation af ålegræs. Eneste station som har en netto-tilvækst af skud er den ydre station ved Bisholdt. De andre stationer viser skudtab, og billedmaterialet dokumenterer at skuddene tabes grundet drivende makroalger og dårlige lysforhold. Sammen med næringssaltsanalyser viste data en tydelig eutrofieringsgradient med belastede forhold i den indre del aftagende ud mod randen.


2

Figur 2. Viser test-resultaterne på de 4 stationer I Horsens Fjord – hvor Bisholt i den ydre del er den eneste som har en netto tilvækst af skud Test-resultaterne medførte valget af den ydre Bisholt station til transplantationen, mens observationerne er fortsat på de andre stationer. Storskala transplantationen I Juli 2017 blev storskala-transplantationen gennemført. Det tog i alt 10 dage at plante ca. 16.000 skud – alt inklusiv. Skuddene blev plantet i skakmønster i forventningen om at de bare områder ville blive dækket af ålegræssets vegetative vækst. Der blev brugt forskellige teknikker for at forankre skuddene, således at disse kunne sammenlignes. Teknikkerne ses i Figur 3, sammen med et GoPro billede som viser turbiditeten ved en vindstyrke på 9 m/s. Det er ved flere lejligheder testet, om det er muligt at plante ålegræsskud med rodstængel, har det vist sig umuligt. Samtlige skud blev altid tabt på kort tid, da skuddene ikke fra start har velfungerende rødder til at forankre sig med. Derfor har løsningen været at fastholde skuddet ved at vinkle bambuspinde ned over rodstænglen eller binde rodstænglen til et tungere jernsøm (figur 3). Moniteringsprogrammet indeholdt i starten intensive tællinger af skudtætheden for at registrere vækst og tab, og der blev også sat loggere ud for at registrere dynamikken mht. Vandstand, temperatur, bundnær lysintensitet, iltkoncentration og salinitet. Den tidslige opløselighed på loggerne var 10 min, som resulterer i mere end 52.000 datasæt pr. år pr. logger.

3

Figur 3. Viser øverst til højre hvordan resuspension præger lysintensiteten ved 9 m/s, mens de to nederste billeder viser hvordan skuddene forankres med bambuspinde og jernsøm. I figur 4. præsenteres resultatet efter at storskala transplantationen har udviklet sig over 1½ vækstsæson.

Figur 4. Viser udviklingen i netto-tilvæksten fra starten i juli 2917 til midt november 2018 ved begge forankringsteknikker. Billederne til højre viser tætheden lige efter transplantationen og året efter i august 2018, samt et sammenligneligt naturligt nabobed.

4

I resten af vækstsæsonen 2017 fordobledes skudtætheden fra de plantede 21 skud m-2 i juli til 53 skud m-2 i oktober, hvor området ellers var hærget af den første kraftige storm. Vinteren resulterede ikke i skudtab, så udgangspunktet – flot forankrede skud – resulterede i at skudtætheden nåede 430-590 skud m-2 i august 2018. Den rekordstore tilvækst på 20-28 X tilvækst overraskede, idet forventningen var, at det ville tage længere tid at opnå så høje tætheder. Begge forankringsmetoder virkede, og der er ikke statistisk forskel på metoderne. Kvælstof og fosfor binding Bevillingen blev givet på baggrund af ålegræssets evne til at optage og lagre både kuldioxid, kvælstof og fosfor. Vi har derfor forsøgt at kvantificere denne økosystemtjeneste ved at måle disse bruttoprocesser ved hjælp af flux over sediment-vand-interfasen samt modellering af den moniterede tilvækst. I figur 5 ses in situ forsøgsopstillinger, hvor fluxen of ilt, DIN og DIP måles i store transparente kamre over 24 timer. Målingerne foretages på nøgenbund og på det transplanterede område samt på de naturlige ålegræsbede i nærheden (Figur 5). Dette muliggør sammenligninger af iltproduktionen og næringsstofoptaget, som efterfølgende kan modelleres.

Figur 5. Viser konstruktionen af flux-kamrene samt de monterede ilt-loggere (højre, samt resultatet af to sammenlignelige resultater af iltdynamikken i henholdsvis naturlige ålegræsbede og en replikat af transplantationsområdet.

The nutrient filter:Preliminary flux measurements

Naturligt bed

40 cm i.d. chamber

Transplantation

Bare bottom

05

1015

2025

09:36 14:24 19:12 00:00 04:48 09:36 14:24 19:12 00:00

O2 (m

g/l)

Time (HH:MM - 25-26/7-2018)

Horsens Fjord

transplant_high

Meadow

5

Til eksempel ses resultatet af iltproduktion og –forbruget i det transplanterede område og i et hosliggende naturligt ålegræsbed (figur 5). Som det ses matcher iltdynamikken i det transplanterede område allerede de naturlige ålegræsbedes dynamik. Ilt-loggeren indeholder også en temperatur-logger og i kammeret måler en lys-logger den bentiske lysintensitet. Med disse parametre er det muligt efterfølgende at modellere disse økosystemtjenester, idet væksten kan beskrives som: Vækst = biomasse * Vmax * lysintensit * temperatur * N-tilgængelighed * P-tilgængelighed. Væksten kan måles og modelleres som iltproduktion (C-optag), N- og P-optag, og sammenlignes med den målte tilvækst i biomasse i transplantationsområdet. Som eksempel ses i tabel 1 en opgørelse over storskalaområdes N-lagring og immobilisering, som viser at området allerede binder 122 kg N ha-1.

Dette overgår også vores forventning, idet tidligere studier viste at dette først kunne realiseres efter 5-10 års tilvækst. Det er forventningen at storskalabedet vil have kapacitet til at binde 350 kg N og 50 kg P ha-1, når bedet er fuldt udviklet. Dette bliver fulgt med det opstillede moniteringsprogram, hvor der opgøres stigning i sedimentpuljer, udvikling i levende biomasse og afstødte blade. Endelig følges udviklingen i biodiversiteten i transplantationsområdet ved at sammenholde denne med biodiversiteten på den hosliggende nøgenbund og i de naturlige ålegræsbede. Faunaen er naturligt opdelt i en in-fauna og en epi-fauna. In-faunaen lever i sedimentet, og denne består mest af muslinger, børsteorme og enkelte krebsdyr, mens epi-faunaen mest består af snegle og krebsdyr. De første resultater af in-fauna er vist i figur 6. Her ses det at biodiversiteten in-faunaen i de to transplantationsområder allerede er højere end på nøgenbunden – og i de tætte transplantations-områder er biodiversiteten tæt på opgørelsen i de naturlige ålegræsbede.

Tabel 1. N-lagring/immobilisering

antal C m-2 N m-2Skud 600 60 2.4Afs. blade 12300 246 9.84

I alt g m-2 306 12.24

i alt kg ha-1 3060 122.4

6

Figur 6. Viser in-faunaen på nøgenbund, i transplantationsområdet ved 2 tætheder, samt i det hosliggende naturlige ålegræsbed.

Mogens Flindt Lektor PhD Biologisk Institut e-mail: [email protected]


Middelfart Kommune

Fugletællinger på stenrev Better BirdLIFE

Vintertælling 2019-20

02-04-2020

Middelfart Kommune

Fugletællinger på stenrev Better BirdLIFE

Vintertælling 2019-20

Kunde Middelfart Kommune, Natur- og Miljøafdelingen, att. Jakob Martin Pedersen

Rådgiver Orbicon | WSP

Linnés Allé 2

2630, Taastrup

Projektnummer 3671900075

Dokument ID Better BirdLIFE stenrev-fugletællinger 2019/2020

Projektleder Erik Mandrup Jacobsen

Udarbejdet af Rie B. E. Jensen

Kvalitetssikret af Erik Mandrup Jacobsen

Godkendt af Søren Hinge-Christensen

Version V01

Udgivet 02-04-2020

Projektnummer: 3671900075

Dokument ID: Better BirdLIFE stenrev-fugletællinger 2019/2020

Version: V01 3/13

Indholdsfortegnelse

1. Baggrund 5

2. Metode 5

2.1 Lokaliteterne 6

3. Resultater fra vintertællingerne 8

3.1 Supplerende resultater for de tre fokusarter og perspektivering 11

3.1.1 DCE’ s midvintertælling 11

4. Konklusion 13

5. Referencer 13



Version: V01 4/13

Bilagsfortegnelse

Bilag 1

Excel ark med rådata 2019/2020



Version: V01 5/13

1. Baggrund

Baggrunden for denne rapport er, at Middelfart Kommune, sammen med 9 partnere, i september

2018 påbegyndte projektet Better BirdLIFE. Projektets formål er at forbedre forholdene for en

række arter af kystfugle på udvalgte lokaliteter omkring de indre danske farvande. Projektet består

af 22 delprojekter i 11 forskellige Natura 2000-områder.

I forbindelse med anlæg af syv stenrev i Lillebælt og Flensborg Fjord er der foretaget en

baselineundersøgelse af forekomsten af tre målarter af trækfugle: ederfugl, bjergand og toppet

skallesluger. Stenrevene anlægges alle indenfor Natura 2000-områder, og de tre målarter indgår i

udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områdernes fuglebeskyttelsesområder.

Tællinger før og efter etablering af stenrevene skal gøre det muligt at vurdere, hvilken betydning

de nye rev har for bestandene af de tre nævnte arter af rastende havdykænder.

Toppet skallesluger, han. Foto: Philip Elbek

2. Metode

Opgaven indebar fugletællinger på fem lokaliteter i Lillebælt og to i Flensborg Fjord med fokus på

ederfugl, bjergand og toppet skallesluger, der rastede på selve vandfladen. Andre

tilstedeværende arter samt eventuelle overflyvende eller trækkende fugle blev dog også

registreret (se Excel ark i bilag).

Fuglene blev talt fra land vha. teleskop og kikkert på dage med høj sigtbarhed og lav vind. På

hver lokalitet blev der observeret i op til en time én gang om måneden i december, januar og



Version: V01 6/13

februar. Datoerne for de enkelte lokaliteter og måneder fremgår af bilag. De tre vintermåneder er

de tre arters primære opholdsperiode i de indre danske farvande.

De enkelte lokaliteters afgrænsning i felten blev vurderet visuelt fra land på baggrund af

kortmateriale fremsendt af Middelfart Kommune. Foruden selve lokaliteten omfattede

optællingsområdet en bufferzone på cirka 100 meter.

2.1 Lokaliteterne

Lokaliteterne er nummereret efter GIS-tabellerne, som blev udleveret med tilbudsmaterialet (se

Tabel 1 nedenfor). Lokalitet 2-6 er således alle Lillebælt lokaliteter, mens 1 og 7 ligger i Flensborg

Fjord (Figur 1 og Figur 2).

Tabel 1: Lokalitetsnumre og lokaliteterne på land, hvor tællingerne 2019/2020 er udført.

Lillebælt lokaliteter

Rev 2, Ejby

Rev 3, Rud

Rev 4, Fønsskov

Rev 5, Bjert Strand

Rev 6, Hejls

Flensborg Fjord lokaliteter

Rev 7, Sydals

Rev 1, Broager



Version: V01 7/13

Figur 1: Lokaliteter i Lillebælt. Der er observeret fra land både på Fyn og i Jylland.

Figur 2: Lokaliteter beliggende i Flensborg Fjord. Observationerne er gjort fra land.



Version: V01 8/13

3. Resultater fra vintertællingerne

På lokaliteterne blev der registreret fra seks til 14 arter fugle, der alle er typiske for hav- og

kystlokaliteter. Derudover er der registreret to arter af havpattedyr på de jyske lokaliteter ved

Lillebælt (Tabel 2 og 3).

Tabel 2: Rastende fugle og havpattedyr observeret på de syv lokaliteter i Lillebælt og Flensborg Fjord fordelt pr. måned. De totale artslister inklusive overflyvende fugle fremgår af Excel arket i Bilag.

Lokaliteter og arter December Januar Februar Sum

Rev 1, Broager 43 89 62 194

Ederfugl 18 47 36 101

Skarv

3 2 5

Svartbag

1

1

Sølvmåge 3

2 5

Toppet lappedykker 5 8 3 16

Toppet skallesluger 17 30 19 66

Rev 2, Ejby 45 46 208 299

Ederfugl 40

105 145

Gråstrubet lappedykker

1 1

Havlit

5 5

Hvinand

6 2 8

Skarv 1

3 4

Sortand

15 34 49

Svartbag

1

1

Sølvmåge

2 33 35

Toppet lappedykker

3 12 15


Rev 3, Rud 84 150 344 578

Alk

4 4

Ederfugl 35 45 115 195

Gråand 1

1


3 3

Havlit

2 2

Hvinand

15

15

Lomvie 1

1

Nordisk lappedykker

1 1

Skarv

12 12

Sortand 30 65 120 215



Version: V01 9/13


Svartbag

4 4

Sølvmåge

2 42 44

Toppet lappedykker

3 26 29


Rev 4, Fønsskov 109 81 207 397

And ubestemt 40

40

Ederfugl 28 25 145 198


7 7

Hvinand

1 3 4

Skarv 40 28 4 72

Sortand

12 10 22

Svartbag

2 3 5

Sølvmåge

2

2

Toppet lappedykker

10 10


Rev 5, Bjert Strand 86 120 465 671

Ederfugl 40 40 74 154

Fløjlsand

1

1

Hvinand 18 35 38 91

Knopsvane

2

2

Skarv 12 3 5 20

Spættet sæl 1

1

Sølvmåge

8 300 308

Toppet lappedykker 1 6 12 19


Rev 6, Hejls 59 277 172 508

Ederfugl 14 38 73 125

Hvinand 3 70 45 118

Hættemåge 20 35 20 75

Marsvin

3

3

Skarv 2 3 5 10

Sortand

6 6

Stor skallesluger

1 1 2

Sølvmåge

115 17 132

Toppet lappedykker

3 5 8

Toppet skallesluger 20 9

29

Rev 7, Sydals 44 44 59 147



Version: V01 10/13


And ubestemt

8 5 13

Ederfugl 32 25 30 87

Fløjlsand

3 3

Havlit

4 4

Skarv 2 2 2 6

Sølvmåge

1 3 4

Toppet lappedykker

4 4


Hovedtotal 470 807 1517 2794

Skarv, en almindelig kystnær art i Danmark. Foto: Philip Elbek.

Tabel 3: Summen af individer af de tre fokusarter, der blev observeret under vintertællingen i 2019-20 på de syv lokaliteter i Lillebælt og Flensborg Fjord i december-februar 2019/2020.

Art/måned December Januar Februar Sum

Bjergand 0 0 0 0

Ederfugl 207 300 578 1.085




Version: V01 11/13

3.1 Supplerende resultater for de tre fokusarter og perspektivering

3.1.1 DCE’ s midvintertælling

Den seneste midvintertælling, der er blevet foretaget af DCE, blev udført i 2015-2016 (Holm et al.

2018).

Bjergand

Der blev i alt registreret 15.505 bjergænder på den landsdækkende midvintertælling i 2016 (Holm

et al. 2018). Set i et længere perspektiv er bestanden faldet, men siden 2000 har bestanden

været forholdsvis stabil (Holm et al. 2018).

Størstedelen af de overvintrende fugle blev i lighed med tidligere tællinger registreret på

forholdsvis få lokaliteter. De største flokke blev registreret i Hevring Bugt (6.300 fugle), ved

Ristinge Hale i det Sydfynske Øhav (3.300 fugle), i Helnæs Bugt (2.500 fugle) og Præstø Fjord

(1.400 fugle) (Figur 3). Der blev derimod ikke observeret nogle nævneværdige flokke i Lillebælt,

som ellers i tidligere vintre har haft de højeste antal bjergænder (Pihl et al. 2015). DCE’ s tællinger

tyder dog på, at især Lillebælt lokaliteterne geografisk er lokaliseret i et område af potentiel

betydning for bjergand (Pihl et al. 2015), men som tidligere nævnt blev arten ikke set på stenrevs

lokaliteterne i 2019/2020.

Figur 3: Fordeling af 15.505 registrerede bjergænder. Figur og tabel fra Holm et al. 2018.

Ederfugl

På midvintertællingen i 2016 blev der i alt registreret 168.949 ederfugle (Holm et al. 2018). Arten

blev registreret over hele landet, dog kun med få fugle i Vestjylland, i den centrale del af

Limfjorden og omkring Bornholm. Flest fugle blev registreret i Bælterne, den sydlige og vestlige

del af Østersøen, samt kystnært i Aalborg Bugt. Den registrerede fordeling i 2016 adskiller sig



Version: V01 12/13

ikke nævneværdigt fra fordelingen i 2013 (Pihl et al. 2015). Også for ederfugl viser DCE’ s

tællinger, at stenrevene er lokaliseret i områder af betydning for rastende fugle (Figur 4).

Figur 4: Antal og fordeling af 168.949 ederfugle ved DCE’ s midvintertælling i 2016 (Holm et al. 2018)

Toppet skallesluger

Der blev i alt registreret 16.353 toppede skallesluger i Danmark ved den landsdækkende

midvintertælling i 2016 (Holm et al. 2018). Fordelingen adskilte sig ikke fra tidligere tællinger, idet

der blev registreret flest fugle i Limfjorden, Hyllekrog/Rødsand, Sydfynske Øhav og i Isefjord.

Toppet skallesluger registreres kun fåtalligt langs den jyske vestkyst og i Vadehavet. Som det

fremgår af Figur 5, registreredes en del fugle ligeledes i områderne for de undersøgte stenrev.



Version: V01 13/13

Figur 5: Antal og fordeling af 16.353 registrerede toppet skallesluger ved DCE’ s midvintertælling i 2015. Figur og tabel fra Holm et al. (2018).

4. Konklusion

De to fokusarter toppet skallesluger og ederfugl, blev observeret i varierende antal på alle

lokaliteterne. På ingen af lokaliteterne blev der registreret bjergand, måske fordi arten foretrækker

at raste i mere beskyttede vige eller laguner. Derudover blev der observeret marsvin og spættet

sæl ved to af lokaliteterne.

5. Referencer

Holm, T.E., Clausen, P., Nielsen, R.D., Bregnballe, T. Petersen, I.K., Mikkelsen, P. & Bladt,

J. 2018. Fugle 2018. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og

Energi, 136 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr.

261. http://dce2.au.dk/pub/SR261.pdf

Pihl, S., Holm, T.E., Clausen, P., Petersen, I.K., Nielsen, R.D., Laursen, K., Bregnballe, T. &

Søgaard, B. (2015). Fugle 2012-2013. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for

Miljø og Energi, 170 s. - Videnskabelig rapport fra DCE nr. 125. https://dce2.au.dk/pub/SR125.pdf

https://dce2.au.dk/pub/SR125.pdf

Documents

Ansøgning om etablering af stenrev og ålegræsbede i projektet … · 2020-07-06 · 3 af 23 Indledning, baggrund og formål Denne ansøgning omhandler etablering af stenrev og