C -'p

H Ed BLJEPPE

7-t2=----/

:g--==:--=l*s-:D.$rg

aft68?3 Rn*a;rr

Stenderup gamle Mlle

STENDERUP DISTRIKTenne By, den stligste Del af Aosagef Sogn, har alriddaonet en afgrnset Del for sig selv; den har da

ogsaa i Tidens Lt> vret betragtet som ooget for sig selv,sknt den altid har haft flles Styrelse med det vlige Sogn.Da forskellige Vandlb gennemskrer Byeos Jordrilliggeode,har Bymarkeroe og siden Bebyggelserne haft forskelligeNavne. Syd for Aaeo: ,,Sndermarken" og ,,Mlgaard Hede".Mellem Aaen og Snderbk: ,,sterby". Mellem Snder-og Nrrebk: ,,Krogager", og Nord for Nrrebk: ,,NrreHede" og ,,Vesterby".

Jordbunden er overalt Sandmuld, dog strkt varierendei Bonitet. Enkelte Steder er Mulden lerblandet eller harLetuoderlag, saaledes f. Eks. ved Kirkebyen, hvor der findesen Del Le!, og desuden 6ndes her gode Mergellejer.

213

I Egnen her, hvor de mange Vandlb enten stdersammen eller er tt samlede, har den frste Bebyggelse daogsaa fuodet Sted, maaske paa Grund af Fiskene i Vand-Ibene eller de grsrige Engdrag.

Det er interessant at lgge Mrke til de nste ro SidersFottegnelser over Ejendommene 1664 og 1819. Det sammeAntal Gaarde 6odes i dem begge, kun er det kommet noglenye Boelsteder til som Bemsig og Klskevad. I Fortegoelsenover Gaarde i Sogoets eokelte Byer i Aalet 1800 nvoesde samme 15 Gaarde, og ligeledes | 1762. 18to var Talletforget med '7 til 22.

Men man ser, at i 1.664 er flere af Gaardeoe lagt sam-meo to og to, samt at nogle beskrives som helt de. Detmaa vel nok vre delggelserne og Plyndringetne underSvenskekrigen 1658-59,

tq

Yq"qlcc

't

q

ii.9

Pb 6q H

$-s

_.P

!a-

{F!-vdi

iJrnsR1i .it9

rla': iE

,plE

9,li3

2rt

18 Prsteembedet i Ans, En Eng Vest for Byen.19 Ans. Kirke(Nrholm) En Eng snden 0 aen ved Mlgaard.I Mlgaard, EskeHansen En Gaa.d Vest fot Byen mod nsager'2 Sren Jensen, Tegl' En Gaard tt Sydvest for Byen.gaard En Mose under Gaardens Mark afg.

flles Trvegtavning.3 Rdsande, P. Hnsen Nordvest for Byen med Markskel med

Kvie.4 P. Jensen (Tranberg) En Gaatd Norvest for Bven.

FartegneLe ot,er Ejere og Blqere af Ejend.onnene d UdsAiftnirgenaf Flhsabu d|tl 18. Axq. 1819:

Bet Arit el:e ag Bel' gse't hel

5 Kristen Nielsen,Nrregaard

6 Jens Madsen,Sndergaard

Mdtr. Nr. og EJel

Agerlod, Hedelod og Gaardsplads Nordfor Byen, Eog flere Stedet.

Gaatdsplads og Toft i Byen, Agerlod Nf. Byen, lere Heder og Enge.

7 Lars Srensen gerlod N f. B, Vest for den flles(J. Chr.Jokumsen) Drift, Hedelod mod st.I Niels Madsen, gerlod og Gaardsplads st for Byen,

sterg ^rd

9 Lars Bertelsen

Kirkegaard12 Peder Nielsen

Kirkegaard13 Hjengaard

John Nielsen14 Ktogager

Christen Thomsen

flere Hedeloddet.En Ejendom st for Byen.

l0 And. Pdersens Enke, En Hovedlod st for Byen, grnser tilBtunkbjerg Hejnsvig.

Flpstegadrdmany' til Nhaln (elhr Kirhen):11 Haos Christnsen, Gaardsplads og Toft Vest fo! Byen og

Lodder flere Steder'do. do.

En samlet lod st for Byeo

En samlet Lod Nordst for Bycn.Selxejer-Boehnand:

It Hestkr, H. C. Stensen. En samlet Ejendom Nordvest fot Byen.16 Bemsig, Chr. Bertelsen- En s. Lod Sydst f. Byen, Snden Aaen.17 Klskevad, K.PeCersen, En s. Lod Sydst for Bye$.20 Hans Christensen Eng mod Sydst, hter under Donslund.21 P. Pedersen Rytter Eng mod Sydvest, hrer under Starup.22 Fllesdriti for Matr. Nr. 5,6,7, a,9, 11 og 12.

srenderup' den l8 Au*usr 18lo D. Ra,enbttde.

2t6

Ansager Kirke under Nrholm. Omkring 1840 nvner PastorRamsing, at ca. Halvdelen af Sognets Gaarde var underFste. I Nordsognet var de allerfleste endog Fstegaarde.Det var dette Forhold, der begrundede, at stersognet den-gang betragtedes som den mest velstaaende Del af Sognet.Det er dog frst omkring 1800, at Udviklingen fremadbegyodte.

Folketlliogerne af 1785, 1801 og 1834 Peger Paa detsamme. De viser nernlig henholdsvis 101, 97 og 133 Ind-byggere.

Disse Folketllingslister er ellers meget intetessante,men de har desvrre forkerte Matrikelsnumre og er detforofte vildledende, hvorfor de ikke medtages her.

TRFIKFORHOI,DENE -

BAN ENTralikforholdene i Stenderup fra omkring 1800 til nu

Ved Udskiftoingen i 1819 blev flgende Veje udla6lteforuden nogle lokale Markve je:

1. Vej fra Byen til Grindsted og MorsbI,2. Vej nod Ansager og Kvie,3. Vel sterud mod Kliok og Hejosvig,4. Vej forbi Ktogager eftei Hejnsvig,5. Vej mod Donslund Mlle,6. Vej mod Skovsende og Hovborg,7. Vej mod StaruP, og8. Vej mod VesttetP.Hovedvejene skulde vre 12 Alen blede, Bi- og Mark-

vejene kun 6 Alen.I det efterflgende skal nvnes ooget om Samkvem og

Forbindelse med Omverdenen.Naar der skulde gres Indkb hos Kbmanden, maatte

man gaa eller kre til Ansager, hvortil de yderste Beboerehavde ca. 10 km. Det var derfor en stor Lettelse, da derbegyndtes Kbmandsforretning eller Hkerhandel i StenderupBy. Omkring 1850 begyndtes den frste Hkerforretning paal7

I

257

Lille Krogager, og senere i 1879 bosatte Hans Oleseo,tidligere Kbmand i Aosager, sig som Kbmand paa Sten-derup Mllegaard. Orntrent samtidig var Mllen blevet opfrtaf Gaardejer Hans Nielsen (Smed). Tidligere havde Be-boerne vret henvist til at sge til Ansager eller Dooslundfor at faa deres Korn malet, og da de fleste Husmoddengang ikke havde Kretj, maatte de ofte kre deresKorn paa en Trillebr eller bre det paa Ryggen. Efter-haanden som Tiden gik, og Udviklingen skred fremad, blevFrdselsmidlerne og F,rrbindelsen dog bedre og lettere.

Det kan saaledes nvoes! at en af de frste Cykler, derkom til Stenderup (vistnok i 1892) ejedes af afdde Sogne-raadsmedlem Kr. Kristensen Vahd. 1 1920 kom den frsteAutomobil til Stenderup, den. ejedes af Niels Mikael Pe-dersen, og som den frste Bilejer i Byen blev han somRegel kaldt ,,Bil Niels". I 1902 6k Stendemp Telefon, somblev indlagt i Stenderup Byskole. Det var et meget stortFremskridr. Nu kunde man rigtig faa Forbindelse med detgvrige Samfund ud over Sognets Grnser, for ikke at taleom den Nemhed det var, oaar der skulde tilkaldes Dokror

Niels M. Pedersen med den ftste Bil i Stenderup2t8

eiler Dyrlge. Tillige var det en Pryd for Egnen med demange Telefonple langs Vejene; meo endnu maoglede detvigtigste, nenlig Jernbanen. Spndingen var derfor stor, daden store Jernbaoelov blev vedtaget i Rigsdagen i 190s, ogFunder-Brammioge Banen var imellem de vedtagne.

I den Aniedning blev der nedsat et Udvalg for at vare-rage Byens Interesser vedrrende Banesprgsmaalet, saa atvi kunde blive ligestillet med det vrige Opland. Udvalgetsgte forskellige Oplysninger i Generaldirektoratet og 6kderfra flgende Svar:

,,Der er for Stenderups Vedkommende bevilger I5o0oKr. til et Stoppested, saaledes at der kan blive afsat Vogn-ladninger." Derimod henviste man til at afhente Stykgodseti Starup for Stenderup og Ansagers Vedkommende (Aosagerhavde dengang ingen Bane). Dette foranledigede Udvalgettil at skaffe sig Oplysning om, hvilke Mngder af Ind- ogUdfrsel Oplandet almindeligvis kunde prstere, saavel afVarer som af Svin og Kreaturer m. m. Da Udvalget havdefaaet samlet disse Oplysoinger, blev der valgt en Deputationpaa tre Mand, nemlig: Anders Mikkelsen (nu Hjedding),Mejeriejer Andreas Andersen (nu Kanada) ogJoho H.Jobn-sen, Stenderup, til at rejse til Kbenbavn og forelggeSagen for davrende Tra6kminister Vejmano. Ministerentog meget elskvrdigt imod Deputationen saavel som densOrdfrer, Folketingsmand Slebsager, og han udtalte, at naarStenderup havde saa stor en Ind- og Udfrsel af Varer ogKreaturer, var Stenderup selvflgelig fuldtud berettiget tilat blive ligestillet med de andre Pladser, og Stenderup 6ksin Station.

Endelig den 15. November 1916 blev Banen aabnet forNormaldrift fra Bramminge til Brande, hvilket var en storLettelse for Egnens Beboere, der fr havde maatet trans-portere alt af Svin og Kreaturer m. m. enren ril Tistrupeiler Varde, ligesom alle Varer som Kunstgdning, Kornog Foderstoffer m. m. havde maarter hentes paa de nvnte

259

Stationer. Med et saadant FremsLridt paa FrdselsvsenetsOmraade er der selvsagt, at hele Egnen i en forholdsviskort Tid kom i langt sttre Udvikling, saa nu er der op-vokset to let pne Smaabyer med forskellige handlendeog Haandvrkere.| 1906 var der i Stenderup blevet opfrt et Mejeri. Detdreves i 16 Aar som Fllesme)eri, 1922 blev det Andels-mejeri.

Den 16. Juni 1919 blev det vedtaget Love for Tilslut-ning til Elektricitetsvrket i Karlsgaarde, og i Efteraaret1920 havde Stenderup det hvide Lys. Nu var Stenderupkommet paa Hjde med andre Egne i teknisk Henseende.

(Ved John H. Johnsen).

N o c r E o rl u. * u rs u oaf LrfJ J. Kristenrclt og NicL Haxen, Stenderup

Siendcrup horer i kommunal Hcnsccndc til Ansager Sogn;indtil 7. Mrfts 1909 horte Byen ogsaa til Ansager Kiikedistrikt,men da fik den sin cgcn Kirke og Prst flles med Ansager ogSkovlund. Stenderup havde let tidlig 15 Gaarde og et Par Ud,gaarde eller Boelsteder. I Sondermarken laa adskillige Tofterpaa omtrent 80 Tdr. Land. Vcd Udstykningen var her ikke andreGaarde end Molgaard og Teglgaard samt Udgaardcn ,,Bemsig".Damgaard har sikkert fct sit Navn fra en Dam, der har liggeti Nrheden af Gaardens oprindelig Beliggenhed; Rdsande ef,ter den storc Mngde aI rdt Sand under Mulden og Krog,ager aI Krog.

Egnen har sikkert engang haft en Del Skov. Dcrom vidncrMosernes mange Trtdder baade af Eg og Gran.

De mange smaa Vandlb, der gennemstrmmcr Byen, harfra gammel Tid givet Byen sit Prg som Engencs og MosernesBy. Storkene har da ogsaa i ldre Tid vret glade for at bohcr, men den nyere Tids Afvanding af Markernc har gjort, atde er sgt til andre og vandrigere Egne. Nu ses de meget spar,somt.

-- Srendetup (i 1291 kldet Stendorp) er omtrent kvadratfor-260

mct og maaler ca. 6 km savel si-Vest som Syd Nord ogudgor ca.5684 Tdr. Land. Terrnet er forholdsvis jvnt medcnkeltc Bakker og Skrnter ved Engdragene, hvoraf Engeneved Donslund,Ansater Aa cr dc btydeligste. Som tidligerenrrnt optater denne Aa cn Del mindre Bkkc som Krogagernordre ot sondre Bk, llestkr Bk og Mejlsbk samt Ballc,bk og Molgaard Bk. Alle dissc smaa Vandlob med dercsgronnc Enge giver Byen et vist poetisk Skr, og man fler sigtilskyndet til at nynnc Aakjrs Sang:

'Du kre, blidc, danske Bk,som bag om Hegn og Hybenhkmod salte Fjorde glidcrDit Vandrevand, din Puslestrmhar nynnet i vor Folkcdrmog pyn'tet Danmarks Kjolesmfra Landets ldste Tidcr.

Du lille, munrrc, danskc Bkbag Hyld og Hegn og Hybenhkog midt i lave Enge,du gav mit Sprot dets Solverklang;det blde Nyn ved Vuggens Gangog Rytmen i vor Folkesanger Laan fra dine Strenge."

Her i Stenderup saavcl som i de vrige Dele af Sognet be,stod dc store Udmarkcr a{ Hede, sclv om en Del deral engangvel nok har vrct skovbevoksct. Efter Stavnsbaandets Ophvel,se sidst i det attende Aarhundrede bcgyndte man at opdyrkeHeder og udstykkc Ejendommc.

I Aaret 1800 fandtes 15 Gaarde, i 1850 22 Landejendomme,store saavel som smaa, og endelig i 1900 er der ydcrlig frem,kommet 54 ny Ejendomme, ialt 76.

En farlig Fjende havde man i Sand{lugtcn. For at bde her,paa begyndte man i Slutnintn aI forrige Aarhundrede at planteNaalctrer, Gran og Bjergfyr, og Ilere Smaaplantager fremstod,ligesom en Del levende Hegn omkring lvlarkerne nu ogsaa hjI,per til at bryde Vinden samt at lorskonne Egnen. Dcttc Arbejdefortsttes gennem et nydannet Plantelaug under lvlottoet:

Plant, saa hemmes Stormen vild,plant, saa bliver Lulten mild.

261

Kramhandel i gammel Tid.I sin Tid, da ingen Kbmandsforrctninger fandies, floreredc

de omvandrende Krmmere. Saaledes var der i Stenderup toBrdre fra ,,Klskevad", de saakaldte

,, Vadkrmmerc,. : I_aust

og Jens Kr. Pederscn. De vandrede rundt med Kramkistcn DaaRyggen og solgie deres Varer af rnange for,kelligc Slag. iigefra ^fj og Bekldningsgcnstande til Knive, Sakse, Naale oeTraad, Tr, og Hornskcer, Kammc m. m.

At Handelen ikke var helt lovlig, maaskc paa Grund af, atVarerne var indsmuglede og ufortoldede, ses dcraf. at de altidvar megct bange for at faldc i Klerne paa politiet (Kontrollo,rerne). Der fortllcs, at selv om de to Brdrc skuldc til sammeSide, fulgtes de aldrig ad, for at de iLke bcgge to skuldc blivcnappede. Men luren havde de forud aftalt, saa hvcr havdc sinesregne Kunder at bcsoge. Dcr fortlles om en saadn Krm,mer, dcr havde en Pakke Silkcvarer gemt under Vcsten, at hanen Dag opdagede, t han var forfulgt. Han iog da pludselig Farttvrs over Markernc til et IJegn. Her fik han i cn Fart pakkcngemt, og da Politimandcn kom over paa samme Side af Hcqnet.sad Krmmeren i Ro og M.rg itrd mcd t forrc c cr naturlier,.rindc. Naar han var ,rukkcn r Rend, vrr dct. fordi h.rn,rinde havde haft Hast-

(J. Ktistcnsen).

IoKAL HJEMM jT^ o,rrt*, .. -.

Yed Jobn H. John:enSom Flge af de mindre gode Jorder her i Vestjylland med

det karrige Udbytte i Forhold til steregnen matte cn Dcl afde bosiddende ty iil ved Siden af Bedr.iften t tjene cn ekstraSkilling. I det folgende skal her fortlles lidt om forskclligcTing, der bidrog til en ekstra Fortjcnestc.

Vvning.

Det vr mest Kvindcr, der gav sig a{ med Vvning, de flcsteendog gifte Kvindcr, der paa denrre Maade tjente lidt ved Sidcnaf, at de passede dcies daglige Husgernint. Naar en Koleskulde ha-ve et Stykke Tj vvct, Iulgtes som Regel Mand ogHustru ad hen til Vversken med Garn ellcr Tvist for at hjlp;262

til med Trndingen, og dcrmed fik de Del i det saakaldte,,Trndgilde". Naar saa Tjet var frdigt, gjorde Vversken oghendcs lland Gengld ved t gaa hen og allevcre Vven. Sam'lidit fik de saa ,,Vvegildet" og den for Vvningen aftalte Be,taling.

I Stenderup var der dog ogsaa cn Mand, der vvede. HansNavn var Mathias. Flan vvede kun Tvistlrred, kbtc Tvisteni Pakker og solgtc saa hele Vv til dc Iorskellige handlende.Srlig efter at han var kommen paa Aftgt, tjente han paa denMaade gode Pcngc. Han samlede derved det for Datidcn rctbetydelige Belb 10.000 Kr.

Han var Sndcrjydc og var, hvad Sprogct angik, mcget ufor,staaclig. Naar han vilde fortlle noget, havde han altid lor Vaneat sigc: sindissen, disscn, sin, sin. Ilan blev der{or olte kaldt:,,Sindissen Mathias"-

Ko5leinduslrien.

At lave Kostc (binde Limer) gav ogsaa cn lille lndtgt, dadisse jo lavedes af Rcvlingeris og Vieris, der voksede vildt udepaa Heden og i Krene, og som dertor som oftcst kunde faasudcn Bctaling. Det kunde derfor ikkc sammcnlignes med Vve,industrien, hvad ogsaa lolgcndc Salntale mellcm to Limbinderesynes at tyde paa:

'A ka eet hold Balangs m de I-imbinden,a stl' indda Ris", siger dcn cnc. Den anden svarer: ,,Daer et ov skidt m m, a stl' indda a Limmer frdig."

Lidt om lagt i F ortiden.Jagt har fra dc tidlitste Tider vrct cn yndet Sport. Med

Hcnsyn til Fortienesten har dcnnc nrmest vret ncgativ, sr,lig nu i Tiden. Dog var Forholdet lidt anderledes i tidligereTider. Der var da ikke noget, dcr kaldtcs Fredningstider, mender maatte jages Aaret rundt. Hcller ikke kendte man nogct tillejet lagtterrn. Og trods dct, at en Jgcr saa at sige kundejagc, hvor han vilde, var der kun lorholdsvis faa Jgere.

Her skal fortlles lidt om en af Fortidens Jgere. HansNavn var i daglig Tale Krn Rask. Paa en af sine Jagtture imel,lem Stenderup og Kvie Hede blev han paa Grund af Snestormfuldstndig vildfaren og til sidst saa udmattet, at han maattelggc sig ned i Sneen for at laa lidt Hvile. Hau vilde utvivl,somt vre bukket under for Kulde og Udmattelse, dersom ikkehans trolaste Hund, dcr vel instinktDrssigt var klar over sin

261

Herrcs farlige Situation, havde lagt sig op p..a hans Brysi ogderved i nogen Maade gcnncnvarmei sin Herre. Efter at haveligget ei Stykkc Tid kom han attcr pxa Benenc. Skont han varforfrosscn og udmatlet, stavrcde han dog videre, og cndeligfik han je paa ct Lys, som blcv hans Redning. Dog havde hanved sin ufrivillige Flvile i Sneen faaet Koldbrand i Fodderne,saaledes at der maatte bortamputeres nogct af Foddcrnc, i hvcrtFald mistede han Tcrne. Siden den Tid gik han i nogle undcr,lige runde Trsko, som nrmest ligncdc Hestefddcr. Dog, hansLyst til Jagt var {remdeles lige stor. Entang var han paa cn afsine Jagtture kornmet ind paa l.Jorholfirs Jorder. Uheldigvis trafdet sig, at Skytten fra Norholm ogsaa var ude paa samme Strog,og han stodtc der sammen mcd Krn Rask. Skytten var selv,flgclig rasende over at trffe en ulovlig Jger paa Herregaar,dens Jordcr. Han forlangtc, at Krn Rask ojeblikkelig skuldeaflevere Bossen. Denne vcndtc sig imod ham og sagde: ,,Vil duha a Bs, saa ska du fost ha de, dcr cr i en". Skyttcn blev nogctforbloffet ved at sc Krn Rasks trucnde Stilling, og da hanydcrligere kom til t se ned paa de for omtalte kunstitc Fodder,var han ikke helt sikkcr paa, at dct var et almindcligt llennc,ske, han havdc for sig. Han blcv barrgc og tog skyndsomt Flug,ten, ncdens Krn Rask ufortrodcnt fortsattc siD laet.

Piskeri.

Fiskcri var det meget sparsomt med, det var nrmcst omSommeren i Regntidcn og srlig i Tordenvejr mcd Hojvandc,at de, der fjskcdc i Garn (Ruscr) ved Stemmcvrker, kundc fan,ge cn ordentlig Fangst, undertidcD endog mcre, cnd dc selvkunde forbrugc, (Det var som oftcst Aal, der lod sig drive mcdStrrnmen ud mod Ilavet til Ynglestederne). En saadari heldigFisker kortc da undcrtiden rundt og solgte til Nboer o8 andreIiskclskende Menneskcr, og det kundc samtidig give eD ekstraIndtgt. Det var ogsaa en yndct Sport at blaase (blusse) omAftenen langs Bkkc og Aaer. Ilertil bruttes cn los, svamp,agtig Lyseklyne, der blev ovcrhldt med Pctroleum og sat paen Jernstng eller Fork. Naar dcnne anindtcs og holdtcs udovcr Vandet, kunde man ved Blusscts Skr se Fiskcne svommei Vandet og kundc saa stikkc dcm med en l-yster ellcr ct Aale,jern (Algcrt). Lyrrg kunde ogsaa bruges til Blus. Det var heltromantisk saadan en Somrncraften at se Blussenc kaste sit ly,sendc Skr ud ovcr Engene, dcr ellers drev rned Taage. Nu harStenderup imidlertid ogsaa {aaet et moderne Fiskeanlg. Dct blcv264

anlet; i l9l4 l5 af dcn nuvrcnde Ejer Karstoft Eg lalt fin,Ces der 40 Dammc, hvotal dc ]0 med Eksportfisk. Der slgessom Regel 40-50.000 Stk. aarlig. Det er en forholdsvis lille Part,der slgcs til Hjemmeforbrug, langt den overvejende Dcl gaariil Udlandet og lorsendes i lcvencle Tilstand i derfil srlig ind'rcttede Jcrnbanevogne med Vandbassiner. Der cr blevet ekspor,tcret til Sverrig, England, Italicn ot Svcjtz m fl. Lande. I densenere Tid er dcr ogsaa paabcgyndt Ekspori til Amcrika

De andrc l0 Dammc benyttcs til Yngel. Deraf slgcs deraarlig 50-60.000 Stk. Ogsaa af ,Eg slges dcr betydclige llng,der. Anlgget cr i alle Henscender fuldt paa Hojdc med andreFiskerianlg her i Landct. Dct har de nodvendigc l"laskilcr ogRedskaber lige saa vel sorn cgcn Udklkningsanshlt Fiskenefodres med indkobte !'isk aI lorskcllig Slags. De bliver maletpaa l\{askinc ved Elcktricitet. For at opnaa dcn hojestc Eks,portpris ma Fiskcne kun vejc 1/r PLrnd pr. Stk Saadannc Fiskkaldcs Portionslisk.

Kartolft hte ltfabri La tktt ag Bnn dn itt.tlra ndei.At lave Kartoffelmel var i ldre Tid en ikke ringc Indtgts,

kilde. Vcd Lille Krogager, som cr beliggendc ved et Vandlb,blcv der af dcn derboende Ejer, Mads Kristensen, anlagt ensaakaldt Kartoffelrnlle med Vand som Drivkraft. Gaarden mcdtilhoicnde Molle solgtes i 1359 til i{ans Kristian Lauridscn, somdrcv Virksomheden viderc. indtil han i 1864 blev indkaldt lilKrigstjeneste. Her blcv han saaret ved Dybbol d. 17. Marts ogdode af sine Saar d.28 April s. A. Virksomheden fortsattes afhans Enke Line. Del lavcdcs Kartolfclmcl paa Lille Krogagerindiil 1E69. Lene Sorenscn stammcdc lra Thorstrup Sogn Hunlavedc ogsaa Jydepotter.

Kartoffelmclct solgtes til en Mand fra Omegnen, som saaigen vidcresolttc det til Forhandlcrc eller Forbrugere. Om ved,kommende Opkober fortlles, at han daglig drak en Pot Brn,devin: en Aftcn kom han til Lille Krogagcr og skulde modtageet vist Kvntun Kartoffclmel, men han opgav dog dcnnc Aftenat ladc det vejc, da han den Dag havde laact srlig riScligBrndevin, saa han mente klogelig selv, at han var lor blak,ojet til at se rigtig paa Vgten; han kunde da ncmt komme tilat narr sig selv.

Som fr nvnt var dct cn indbringcnde Forrctning at laveKaltoffelmel, og derfor blev dcr efterhaanden anlagt flerc Kar,toffclmoller. Saalcdcs blev der i 1870 anlagt en aI Hans Nielsen

26t

SrncC, som for Resten ogsaa lod bygge en Vindmlle. Den afHans Niclsen anlagte Kartoffelmolle blev ogsaa drcvct medVandkraft. Her blcv der aarlig fremstillet 2000 Pund Mel, somsolgtes til forskellitc handlende i Vcjle. Desvrre gik det medKartolfelmelsiabrikationcn som med saa mangc andre Virksorn,hedcr, at dc e{lerhaanden maattc standse paa Grund af Konkur,rence udefra. I srlig Grad fik den sit Grundskud, da det tyskeKartoffelmel i stoie Mngdcr blev ind{ort hcr i Landct. Forden Tid kostede Mclet l2 14 re pr. Pd., men blev stadie vedat dale hclt ncd ril 5rr re pr. Pd., og saa vr der ude meddcn,ne Hjemmeindustri. Prisen paa velsortercde Kartofler .r,ardengang 2 I(r. pr. Tnde.

I tidligcre Tider var det megct almindeligt, at Folk selv lavcdederes Brndevin, hvilkct Ioraarsagede, at Drikkeriet tog til iuhyggclig Grad. Det kan dcrfor ikkc undre, at der blev udsiedtForbud imod fljemmebrnding af dcnnc Vare. OrdcnensHaandhverc, de saakaldte l(ontrollorer. havdc dercs Besvimed at kommc Ondet til Livs. Grunden hcriil var srlis.ar BefolLning

Stenderup havde sidst i forrigc Aarhundrcde to af

han dog saa vidt, at der kun var eet Hjul tilbage, men det kundchan umulig faa Plads til. Han sagde saa til Urets Ejcrmand, atnaar der ingen Plads var til Hjulet, maatt det jo kunne und,vres, og han puttede da Hjult lst i Kassen med hjcm.

Det viste sig dog ret hurtigt, at Hjulct alligevel ikke var'hclt undvendigt. Da Uret nemlig skulde slaa Timeslag, blev detved at slaa. Det slog til Hundrede og til to Hundrcdc og fort,satte fremdeles.

Saa maatte lJrmageren paa ny i Frd med det genstridigeUr, og endelig eltcr negcn Anstrengelse fik han Hjulct an,bragt, og Urct blcv saa vnnet af med sinc Unoder. Ellers havdcdet vcl sattens slaaet endnu den Dag i Dag.

Radio.

I 1921 begyndte en hcrboendc Mand at eksperimcntcrc mcdRadio, og veil Sclvstudium og mange Dages Arbejdc lykkedcsdet ham virkclig at laa sit Apparat saa vidt, at det d.5. JtiDi1922 kunde opfange enkelte Telegrammer, hvilket sclvfolgcliggav Mod til fortsat Arbejde; han var endda sa optaget af sitArbejde baade Dag og Nat, ja Sndagcn med, saa han fuld,stndit tlemte, at Lan cn Sondag skulde have staaet Fadder tilet Barn, og forst langt ud paa Aftenen korn han i Tanker omsin Forpligtelsc, nren da var det jo lor scnt. Men hvad, r\ppa,ratet skuldc jo passes. Ved stor Energi ot utrtteliSt Arbcjdcfik han frcmstillct ct hjemmelavet Apparat, som kundc modtageforskcllige Stationer baade i Ind" og Udlandet. l)et var denfrstc Radiomodtager j Ansager Sogn. Nu elter knap 20 AarsForlob findes der Radiomodtager i nsten Lvcrt Hjcm.

Ovetfuo og Hekseri.Stenderup havdc selvflgelig i Lighed rncd andic Sognc og

Bycr sinc kloge Koner, der kundc merc cnd dercs l-adervor.Srlig var der en Kone i Stenderup, hvis Navn dog ikkcher skal nvnes, som Folk helst vilde holde sig i passendc ALstand fra, og at faa hende ind i Staldcn var en Skrk for mange;thi i saa Tilflde vr dct nsten hlt sikkert, at der i Lobct afganske kort Tid cn Morgen vilde liggc een cller flere dodeKreaturer i Stalden. Saaledcs fortlles der, at en Dag var hrrnsammen med en Gaardmand inde i dennes Stald, hvor dcr blandtandct stod tre dejlige l(vier. Koncn gik op i Baasen og sirogKvierne hen ad Ryggen, idct hun samtidit udtalte rosende Ordom de smukke Dyr. Men dette Besg blev dyrt og skbne,264

svangcrt for Gaardnandcn. Tre Dagr paa Rad laa dcr cn dodKvie i Stalden om Morgenen, og vcd cn Undersgclsc af Kvier,ne vistc det sig, at der ikke var cn Draabe Blod i Dyrene. I enanden Gaard lavede hun det saaledcs ved sinc Trolddomskun,ster, at alle Gaardens Folk blev beIngt med Loppcr i en saauhyggelig Grad, at det nsten var en Umulighed at vre til.Sad Folkene f. Eks. og spiste Grd, hoppede de sma, sorteDyr ikke alcnc omkring paa Bordet, men endog i Grdfadet,sa dci var cn skr'kkelig Plage. Men der var heldigvis dengangsaavcl som nu Raad for alle Uraad. Gaardmanden henvendtesig i den Anlcdning til en klog Mand i se Sogn, som ogsaalovcdc at befri dem for dcn slemme Plage. Glad over detie godeTilsagn vandrede Manden hjemefter. Paa Grund aI den daar,lige Nattcsvn i den sidste Tid var Manden utilpas og svnig.Han lagde sig da for t hvil sit lidt et Sted mellem Haltrupog Ansager, og her faldt han i Svn. Da han atter vaagnede,hoppede og svrmede l-oppcrne som fotvildede rundt omkringham, og ved Hjcmkomstcn var baade han sclv og Folkene iGaalden befriet for l-oppeplagen.

I ovrigt gav Konen sig aI mcd mange Ting. Hun kunde aarc,lade, kopsttc, mane vise igen, lse over buldne Fingre, vendeVinden og metet, meget merc.

Lidt or.: Lysestberi.Gaar vi ca. 100 Aar tilbagc i Tiden, saa havde man hverkcn

Petroleum ellcr Petroleumslamper og cndnu mindrc Gas ellerelektriske Lysanlg. Vilde man havc Lys, matte man selv lavedet. Mange indskrnkede sig da ogsaa til dct Lys, som Fyrin,gen rncd Lyseklyne i de aabne Skorsten kunde yde. De, somvildc have lidt bedre Belysning, brugte Tllelys, som de selvfremstillede. I Elteraarstiden var det almindeligt paa Gaardene,at dcr blev slgtel en Del Faar og Lam, enkelte Steder slagtedeman ogsaa. en Ko. Dcn lra Slagtningen indvundnc Tlle blevtaget i Brug til Lys. Selve Lyscstbningen gik saaledes til. Frstlavcdes der en Mngdc Vger paa ca. 7z Alens Lngde. IVgens elc Endc blev lavet et je, hvorigcnncm kunde stikkescn Spile, d. v. s. cn iilsnittct Fyrrcpind paa ca. I Alens Lngde.En almindelig Pilcgrcn kunde ogsaa bruges. Paa hvcr saadanSpilc sattes 10-12 Vger. Tllcn blcv nu smeltet, ot samtidigvarmede man en Kcdel Vand. Vandet hldtes over i en aflang,dyb Smeltcgryde, og oven paa det varme Vand hldte rnan saaden smeltcde Tlle. Saa lnge Vandct var varmt, kunde Tllen

269

otsaa holde sig flydende. Man tog saa dc med Vger forsynedeSpiler een for cen, dyppcdc Vgerne rask ned i Stobegry,den og hngte dem til Afdrypning og Afkling paa et dertilanbragt Stillads. Imens dyppedc man en anden Spile og saa{remdelcs. For hvcr Gang dc nedhngende Vger dyppedes iLysegryden, klbede der et nyt Lag Tllc paa, og paa dcoMaade dannede der sig Lys, der stedsc blev tykkere og tykkerc.Naar de havdc naaet den nskede Tykkelse og var bleven til,strkkelig trre, lagdes de til Side for siden at pakkcs ned i enKasse eller Dragkisteskuf{e og gcmmcs til senere Brut.

Til Brug i Kkkenet og navnlig til at lbe rundt med lavedesnogle megei lange, men yderst tynde Lys, som kaldtcs ,,Praase".Da de var sa tynde og bjelige, vikledes de om en Pind ellerligncnde, saa kun den verste Spids stak i Vejret. Denne blevsaa antndt, og elterhaanden som den brndte, blev den truk,ken hjere op orn Pinden eller Lysestagen.

Lysene blev sdvanligvis anbragt i en Lysestage, som oftestaf Messing. Men den nederste Stump af Lysene kunde manikke faa helt opbrndt. For saa ikke at skulle kaste disse Stum,per vk lavede man n Indretning, der som et Lys kunde stik,kes i Lysestagen. verst var den forsynet med tre Sm, mellernhvilke Lysestumperne kunde anbringes, og hvor de kundebrnde helt ud. En saadan Indretning kaldtes ,,Prolit". Der varjo Profit ved at bruge ogs dc smaa Stumper.

Smaatrk om Jens Krisfensen (Bemsig).Jens Bemsig, som han almindelig blev kaldt, havde en Parcel

ud lra Bemsiggaard. I flere Aar levede han under konomisksmaa Kaar; men trods det var han stedse besjlet af et vistLune og Gemyt. Det hjalp ham til altid at tage alt med

-

mankunde nsten sige

-

stoisk Ro, og sorn Flgc heral kundehan som Regel paa staaendc Fod give Svar paa Tiltale.

Da Krigen udbrd i 1864, blev han indkaldt til Kritstjeneste,og her{ra har han fortalt Ilere Oplevelser. Her er et Par:

Hans Kompagni var engng indkvartcrt i en Gaard, og detnktc pea Fred og ingen Fare; men lige med eet blev Gaarden,hvori de var indkvarteret, omringet aI Tyskcrnc, der kom fa'rende oppe fra en Bakke og raabtc Hurra, Hurra. De fleste afde danske Solda{er alvbnede sig selv for at lade sig tage til'{ange. Jcns Bemsig var ogsaa vcd at gre det sarnme, men sagdcsaa til sig selv: ,,Vorhcrre kan vel ogsaa dcnne Gang lige saa270

J. Ldtlitsen-Tbanft : Interir fra ,,Mlgatd,'.(Karen og Sten Mlgaa).

vel som tidligcre bevarc dig", og han sattc i Lb bort fra denoverlegne Fjende. Han lb og lb, mens Kuglerne susede omham, udcn at han dog blev ramt. Han kom undcr Dkning, oglangt om lnge kom han uskadt til sin Hovedafdcling.

En anden Gang var han som lrivillig mcd ude paa et Re,kotnosccringsiogt. De var ialt tyve lland

-

alle frivilligeIrt af en Ljtnant. Gennem Kikkerten Iaar Ljtnanten da jepaa cn stor Afdeling Tyskere, ca.200 llland, som vel var udei samme .rinde. Heldigvis blev Ljtnanten klar over, at Ty,skerne ikke havde opdaget dem. Han blcv da enig med sineFolk om, at de ikke vilde lade sig tage tilfange, men kmpe tildet sidstc. Mandskabet lik de ndvendige Instrukscr, der gikud paa Iolgende: Naar de tyskc Soldater er inden for Skud,vidde, tager vi njagtigt Sigte og slyder hver sin Mand. I enFrt lader vi igen (Danskcrne havde dcngang kun Forlade,gevrer), og atter skyder hver sin Mand; og saa Bajonettemcpa for at kmpe som tapre Mnd, muligvis den sidste Kamp.Da Lojtnanten nu mente, at Tyskerne var kommen indcn forSkudvidde, kommanderede han: ,,Giv Agt, fyr!" De tyve Skud

knaldede, og Virkningen udeblev ikke, on, cnd dcn blcv nogctmindre, end man havdc ventet. Der {aldt kun cen Mand, somkom paa Benene igcn. Der var blevet skudt for tidligt. Alltge,vel viste det sig at vre tilstrkkeligt. Tyskernc, som trocdc, atder var mangc, vendte straks on og llygtedc bort Dercftervendte de danske Soldater triumferendc om og mcldtc det pas,sercde til deres overordncde.

I et af sine sidstc Leveaar blev Jens Bemsig indlagt paa ctSygehus. Sygdommen var aI en ondrtct Krakter, og den kundenppe kurercs uden Operation. Overlgen tlte med Bmsigom Sagcn og lod skinne igennem, at en Operation jo ikke varhelt ufarlig og maske kunde faa Dden til Flge; rnen paadcn anden Side var det umuligt at helbrcde Sygdommen udenen saadan Operation.

Efter den Forklaring tog Jens Bemsig en hurtig BcslutDing,idet han sagde: ,,Skarp a Knyw, o gjr Di et godt, saa for Dicn Spand [lonne." (Bemsig var Binand). Opcralionen forlobIuldtud tilfredsstillende, og Overlgen fik den lovede Honning.

Tre Mnd. nemlig Peder l-iansen (kaldet Pcder Hark), Jor'8cn Kristersen (Smed) og Jens Bemsig, var engang kommen iPcngefo:lcgcnhed. Dc blev da eniSc om at hcnvende sig tiiVarde Bank i Varde for t optage ct I-aan paa 300 Kr. for bag'eftcr i Fllesskab ai dele Laanct. En skulde vrc Laancr ogdc to andrc Kautionister. Mndene kom ind og Iorrettede deresrindc paa en beskeden Maade. Dir

J. Labitv .Thu ren: ,,Mlgaard"

hevdc hngt cn Dcl Flsk til Torring paa dcn ene Skorsten,{o:an Lvilkcn Tagct just glcd ncd. Niels siger da til sin Kone:,,No, Mct, no ska a lov {or, te de stcgcr o Flsk." Han varcn rcttnkende og godgrende Mand, der sad i gode kono,miske Kaar.

DE ENKELTE GARDEMatr. Nr. r. trt lgaa l.

Gaarden er mege! gamtr.tel. 1664 nvnes den som heltde. Den er formodentlig som flere andre Gaarde blevetplyodret og afbrndt af Svenskerne eiler Hannoveraoerne.Den tilhrte da Provsten i Ribe, Dr Toding. Da den laasaa eosomt, har han vel ladet den ligge. Ellers har andreEjere i Reglen faaet ie fodadte eller de Gaarde lagr indunder andre Fstere, men hao ejede kun denne ene i Sren-derup. Mlgaard ligger 1ngst mod Vcst og har tidligerehrt til Ansager Skoledisrrikt.

Gaardens Navn leder Tanken hen paa Mlleri. Det er

muligt, at den lille Bk Vest for Gaarden har vret op-dmmet og brugt som Drivkraft. Mlgaard. beholdt lngesit gamle Udseende, de lave Mure med Straa- og Lyngtag,saa den var ved at vre en Sevrdighed. Disse gamle Byg-ninger burde nsteo vre blevet staaende som Museum.Nu er de forsvundne og erstatted med nye. De vldigeHedestrkninger er udstykkede og opdyrkede, saa den eoeGaard er blevet til en hel Samling af smaa, veldrevne Land-brug. Paa Mlgaa boede 1801 Jeppe Hansen og HustruMette, og i frste Del af forrige Aarhuodrede Eske Hanseoog Hustru, der i 1830 afhndede Gaarden til Jens Nielsenog Hustiu Maren. Eo Sn af dem, Niels Jenseo, blev giftmed en Enke paa Bruokbjerg og kom til at bo paa denneGaard. En Datter Karen, d,er 1a74 blev gift med SreoMadsen, overtog Gaarden. De levede her et langt Liv. Frst1925 afstod de Gaarden til to Snner, Niels Antoo og EliasMadsen, medens en ldre Sn, Jens Mlgaard, har eo afde fra Gaarden udstykkede Ejendomme. Sren Madsen erdd, meo Karen levet. Hun bor paa ,,De Gamles Hjem"i Ansager og fortller endnu, trods sin hje Alder, livligtom Livet i gamle Dage.Matr. Nr. 2a: Teglgaard. Ejer: P. Kr. M. Jexft .

Udstykkede Ejeodomme: P. Nielsens (Nygaard), z b Balle-bk samt 2c Lars P. Kristenseos.

1819 og l8l4 ovnes Sren Jensen og Hustru Kjerstensom Ejere. 1847 afstodes Teglgaard fra Sren Jensen tilJens Kr. Nielsen, 1877 til Sonen Niels Jensen, 1892 afstoddenne Gaarden til sin Broder Aoders Jensen. 1919 overtogdennes So, Peder Kristian Martinus Jensen, Gaarden.

Nfatr. Nr. 3a: Roy'saute. Eler:'fhondt N. Tltatn:en.Udflyttede Ejeodomme : 3 b Johalnes E. Hanseos, 3 c Peder

Koudseos, ld Aoders Knudsens, 3e P. Tranbergs, 1f Johar-nes Hermansens.

Rdsandegaarden ligger Nord for Aaen og g!nser mod

Vest til Kvie-Lauborg Marker. I t84i afstodes Gaardeo afJens Larsen til Peder Herman Nielsen, 1885 afstod hanGaardeo til to Snner, Sren og Peder Hermanseo, der igen1888 overdrog den til Broderen Niels Hermanseo, der be-boede Aalling Brogaard. Denne opbyggede Gaarden og 6kden i god Stil. 1908 solgte han deo til Anders Mikkelsenfra Hjedding, der igeo 1p14 ovefdrog den til den nuvrendeEjer.

Peder Herman var eo af de frste ,,vakte" i AnsagerSogn, i hvert Fald i den nyere Tid- Et noget mlkt ogtungt Sind har han nok haft, og da han stod ene med sineKampe og Anfgtelser, gik han i lange Tider uden ar 6ndeHvile for sin SjI. Sin frste Vkkelse havde han vist faaetgeonem nogle Slgtoioge I lgod stersogn, der var Til-hngere af en ooget ukirkelig Retning, vel nrmest Bap-risrer. Da Vilhelm Birkedal var Prst i Sdr. Omme og Ho-ven (ts4z-4s), sgre en Del ,,'rakte" fra de omliggendeSogne til hans Kirker. Peder Herman faodt da ogsaa der-hen, og ved Birkedals Forkyndelse fandt hans Sjl denFred og Hvile, deo saa haardt ffngte til. Senere fandt hanen forstaaende Ven i Kristiao Krmmer i Aalling. Der for-tlles, ar disse to ofte mdtes ude paa Heden, hvor desaa gik og delte deres Glder og Sorger. De har vel erfaretnoget af, hvad vi synger i den bekeodte Btyllupssalme:,,Da er i Glden mao dobbelt glad, og halvt kun Sorgensaa tuog at bre." Parret blev senere ril et Firklver, idetde lik Povl Kristian i Lund og Anders Pedersen i Aallingmed. Alle fire mindes som Piooeter i Sognets Vkkelses-historie-

Peder Herman og hans Husmu, der var fra Daugaard iHejnsvig Sogn, henlevede deres sidste Dage paa en mindreEjendom, de udskilte fra Gaarden. Han levede lngst ogdde i Aarer 1902.

Rdsandegaarden er nu bleveo til 6 Gaarde. SnnenPeder Herrnansen, der er Sognefoged i Hovborg, var forrige

7-7\

Sren Mlgaard,,haarer" en,,Hille"

Aar ude at se paa disse Gaarde. Han udtalte da: ,,Da jegvar hjemme, havde

"i ondt ved at holde 8 Ker paa Gaar-den, nu har de jo flere Paa hver enkelt afalle disse Gaarde."

Hvad her er udtalt om Udviklingen paa denne Gaard,kunde for vrigt godt glde fot flere af Gaardene i Steo-derup By.

Niels Hermansen bor nu i Gtding, og Sren er dd.Han flyttede til Hvidbjerg paa Thyholm til en Sn, der erSogneprst der.

Matr. Nr. 4a: Dangaarl. Ejer: Johan P. Hantn.Udstykkede Ejendomme: Jeos P. Hetmaosens, Anton S.

Hansens og N. G. Bachs.Frst i fortige Aarhundrede boede Peder Gadegaard Jen-

sen her. Han druknede, engaog han var ude at byde tilBegravelse. En Datter blev 1837 gift med Peder TranbergHansen fra Tranberg i Aarre, og de overtog da Gaarden.1874 overdrog de Gaarden til Snneo Peder Tranberg denyngre. Denoe solgte Gaarden i 1906 til Niels Skovbjerg.276

Sren Mlgaard kartcr, og Karen Mlgaard spinder

Jeos P. Hermansen, der blev gift med eo Datter, lik doger srorr Slykke af Udmarkeo, hvor der nu 6ndes erl storog betydelig Gaard. Niels Skovbjerg solgte i 1918 Hjemme-gaarden til Emil Nielsen, der igen i 1922 overdrog deotil Johan P. Hanseo.

Matr. Nr. t a. Ejer Nieh lemen.tb Kristen Andersen Kristensen. Theodor Larsen. An-

dels Kristenseo, Hans Kr. Hanseo, Villum Kristeosen ogHaos Kristensen.

1835 Skde fra Kristen Nielsen til Mads Kristensen,1873 Sren Mller Madsen, 188t Jeos Laugesen Kristensen,1887 Laurids C. Hansen, 1888 P. Traoberg, 1893 J. Blom,1904 Jakob Anderseo, 1906 Hans Madsen.

Matr. Nr. 6a. Ejer: P. L. Thanten.6b Laurids A. Pedersen, 6c N. M. Pedersen, 6d Niels

P. Pedersen, 69 P. Kr. Jeosen, 6f ndreas Karl Nielsen,Kjeld Kristeosen, Jokum Srensen 08 Marius Srensen.

1855 Skd fra Jens Madseo til ll{ads Jensen, 1860Hans Nielsen, 1893 Lars Kr. Nielsen, 1906 Mads Jenseo.

277

Matr. Nr.7a. Ejer: P. Kr. Jokrnten.z b N. Kristian Hermansen, 7 c Eske Hanseo, 7 d P.

Dahloann m. fl.1849 Skde fra Anna Larsdatter til Lars P. Jensen, 1868

Jokum Jensen, 1884 Jens Kr. Jokumsen og 1916 P. Jo-kumsen.

Gaarden laa tidligere st for Stenderup-Grindsted Vejenrc ved Krogager Station. Efier en Brand blev den fryrtec udpaa Marken ved den nyanlagte Vej efter Krbk. Paa denganle Gaards Plads et nu Stationsbyens Huse byggede,

Gaardens nr:vrende Ejer, P. Jokumsen, er gift med enDatter af P. Holt Pedersen.Mtr. Nr. aa. Ejer: Peler Arne Pedenen.

8b Kristen S6rensen og 8c Laurids Jepsen, Bemsiggaard.1847 Skde fra Niels Madsen til Jens Nielsen, 1892

Mads Jensen, 1909 Niels Henrik Nielsen, 1917 Hans Jr-gen Kristensen, 1918 P. Andersen, 1928 P. Arne Pedersen.

Matr. Nr. 9a. Ejer: Herhf ivller Niel:n.9b Kr. Kr. Vad og 9c J. P. Hansen Jeoseo.1836 Skde fra Laurids Berntsen tilJohn Hansen, 1865

Hans Johnsen, 1894 John H. Johnsen, 1918 Magnus S-rcnsen, 1.924 Karl P. Nielsen og 1914 HeduF M. Nielsen.

Hans Johnsen, der overtog Gaarden 1865, havde llereBrn. En Sn, Peder, var i flere Aar Vinterlrer ved Ans-ager og Stenderup Skoler, hao er nu Gaardejer i Nollund,Grindsted Sogn. En Datter blev gift med Sognefogeden iMorsbl, Antoo Jensen. Den ldste Sn, Joho H. Johnsen,var Smed og overtog Fdegaarder,, som han opbyggede ogudvidede. Han blev gift med en Datter af Hans PederPedersen i Lauborg. Efter i flere Aar at have drevet Gaar-den og Smedehaandvrket byggede han sig en ny Gaardog solgte Fdegaarden. Han bor nu i Byen og er Repr-sentant for et Forsikriogsselskab.

2-78

Matr. Nr. 10a: blnhbjets.Udflyttere herfra er flere, som Vinther Jensen, Heone-

luod, samt Mikkel, Kristian og Marius Mikkelsen og NyBrunkbjerg.

1852 skdede Kristen Kristeosen Gaarden til Niels Kr.Pedersen. Denne dde, og Eoken giftede sig 1876 medNiels Jensen, en Sn af Jens Nielseo Mlgaard. Han gen-opbyggede Gaarden 1896 efter en Brand og afstod denderefter til sin Svigersn Hans Madsen. Denoe afstod igenGaarden i 1906 til Brdreoe Jrgenseo fra Hungebjerg Marki lgod og nedsatte sig som Slagter i Stenderup, senere iStationsbyen. Brdreoe opdyrkede store Hedesttkoinger ogdelte Gaardeo i to. Den ene har den ny Gaard, den andensolgte gamle Brunkbjerg og kbte ,,Solvang" i Ansager.Brunkbjerg eles nu af Sren N. Jensen. Men ou er herruodt om en hel Del Ejendomne byggede paa Gaardenstidligere Hedestrkninger.

Matr. Nr. 1la og r2^: Kihegddrdz Ejet: Jur k. Jenvn.Disse to Gaarde har fra gammel Tid vret Fstegaarde,

som ejedes af Ansager Kirke, og derfra stamorer vel Navnet.Et Sagn vil ogsaa fortlle, at der eogang har ligget enKirke i Stenderup By. Hvis det skuide vre Virkelighed,er det rimeligt, at begge disse Gaarde da har tilhrt denneKirke, og at saavel Kirken som Gaardene maaske efter densorte Dd kao vre bleven tilknyttet Ansager Kirke. I saaFald kunde Ansager Kirkes tredie Klokke maaske stammederfra.

For ca. 100 Aar siden beboedes Nr. 11 af Niels Hao-seo. 1842 indvalgtes han i Ansager Sogns frste Sogne-forstaoderskab.

-

Sonen Hans Nielsen (Smed), der vargift med eo Datter af Lauge Kristeosen, Aalling Brogaard,overtog Gaarden efter Fadereo. 1868 overtog han desudenNabogaarden, Nr. 12, der tidligere havde vret beboet afKristen Kristensen, Alslev, og udlste begge Gaardene af

279

Fste. Gaardene, der havde ligget Syd for Broen over Bk-ken, blev nedrevde, og en ny Gaard, Kirkegaard, blev op-frt paa Vesrermark Nord for Ansagervejen.

1881 overtog Snoen Niels Hansen Gaardeo. Han havdevret Vinterlrer og blev nu gift med en Kusine fra 1-god. Ogsaa han havde vret Medlem af Sogneraadet. 1903solgte han Kirkegaard til Johannes Knudsen fra Ktbkog byggede en ny Gaard paa Nrremarken.

En Sn, Hans Nielsen Kirkegaard, har nu den ny Gaard.Niels Hansen og Hustru lever eodnu og bor hos Snnen.En aoden Sn ejer en Gaard i Fvling. Johannes Knudseobor nu hos sin Svigersn, Kr. Jrgeosen, paa Solvanq-gaardeo i Ansager.

M"tr. Nr. 13a: Hje1|gaad, Ejer, Ribartlt Kxudren.13b John Jensen, 13c og 1ld Jeppe Nielsen.1862 Skde fra Nrholm til Niels Johnsen, 1894 John

Nielsen, 1930 Richardt KnudsenNiels Johoseos Fader, John, havde Gaarden fr ham,

men som Fster til Nrholm. Han nvoes ved Folketl-lingen 1814. Niels Johnsen havde to Snner, John ogJeppe,disse to delte Gaarden. John Nielseo fik Fdegaarden ogbeboede den til 1910. Han byggede da en ny Gaard, somhan ogsaa senere solgte. Han er nu dd. Jeppe Nielsen bori Stenderup By.

Marr. Nr. 14 a: Krogaqcrgaad.14 b Lille Krogager, 14 c Mads Kr. Pedersen, L4 d Kri

sten J. Hanseo, 14 e Sren Otteseo, 14I Kr. M, Pedersenog 14 k Hans N. Haosen.

Gaarden nvnes i Indberetniogen 1664. Deo var vur-deret til 3 Td. z Skp. Hartkorn og i Landgilde skulde sva-res (?) Skp. Rug, 3 Skp. Byg samt 1 Svin aarligt. Fste-ren hed Niels Thomsen. I Folketllingslisten 1787 nvnesJohn Nielsen og Hustru, Maren, samr en Sn, Niels Joeo-280

sen, der benvoes Natiooalsoldat (ugift, )z Aar). I 1801nvoes Niels Joensen, 46 Aar, Hustru Kitsten, 31 Aar, ogmed Opbold paa Gaardeo, Joen Nielsen, 80 Aar. I 1814NielsJoensen Aftgtsmand og 80 Aar, dog med egen Jord-lod og eget Hus; derimod er Gaarden ga et o\et paa aA-dre Hoder, nemlig til Kristen Thomsen og Hustru, MetteChristensdatter.

184t nvnes Peder Hansen som Fster, og 1a72 kberMikkel Hansen Gaardeo fra Nrholrn. Gaarden er sidenblevet delt i flere Ejendomme. Snnen, H. P. Haosen, giftmed SoEe, en Datter af Kbmand Rohd, Ansager, Snne-dattet af Pastor R., har Fdegaarden, en anden Sn, Kri-sten J. Hansen, har en andeo Ejendom, og en Datter borpaa en tredje Ejendom, ligesom dere andre Ejeodomme erudstykkede og opdyrkede, saa Heden svinder ind.

Mat!. Nr. 14b: Lille Krogagerer undtagelsesvis blevet udskilt, mens Krogagergaard var

Fstegaard under Nrholm. Herremanden maa have fundet,at Forholdene kunde tillade detre. r859 afhndede MadsKristensen Gaarden til Hans Kristian Laugesen, en So afLauge Kristensen, Aalling Brogaard. Hans Hustru hed Leneog 'var fta Thorstrup Sogn. Hans Kristian blev indkaldt tilKrigstjeneste, blev saaret og dde 1864. Han efterlod sigto smaa Drenge, Sren og Laurids. Den sidste dde ugift,men Sren overtog 1893 Gaarden. Han var en intelesseretMand paa mange Omraader og rgtede flere Tillidshverv,var bl. a. Medlem af Sogneraadet og i mange Aar i Besty-relsen for Ansager Sogns Sparekasse. Da gteparret ingeoBrn 6k, tog de et Par Smaapiger som Plejebrn; en afdisse, gift med Niels Hansen, overtog Gaarden 1931.

Sren Laugesen el endnu rask og rrig og har bl. a.interesseret sig strkt for at faa denne Bog skrevet; hanhar selv ydet sioe Bidrag dertil.

241

Marr. Nr. Ita: Flrrtt,P/.Ejer: Joho M. Larsen, 15 b Kr. H. Pedersen, 15 c An-

ton S. Hansen, 15 d Jens P. Kristiansens Eoke, 1t e SrenM. Ottesen, 15 f Sren Karsten Hansen.

1819 nvoes Hans Kr. Srensen som Ejer af Gaarden.1837 skdede Enken Gaarden til Jens Kr. Hansen. 1863Hans Kr. Jenseo, 1868 Jeos Mller Jeosen, 1870 JrgenJrgensen, 1884 Niels Peder Plovstfup, 1899 Niels Larsenog I9l6 ril den nuvreode Ejer.

Matr. t6 a: Bentiggaard.Ejer: Haos Laurids Jepseo, 16b Andreas.Iensen, 16c

laurids A. Pedersen.Denoe saa vel som den flgende Gaard hrer ikke til

de oprindelige Gaarde i Stenderup, men da de har selv-stndige Matrikelsnumre og er nvnt ved Udstyknin;;eo i1819, maa de vre udskiftet fr den Tid. Som tidli5lereomtalt synes det samme ntal Gaarde

-

15 - ^t ga

meget langt tilbage i Tiden.1819 ejes Gaarden

-

eller Huset -

af Kristen Ber-relsen, i 1834 af Simon Kristensen, 1839 overtages Ejen-dommen af Kr. Lambertsen, 1874 af Karl Klauseo, 1882af Jeppe Larsen og \893 ^f Laurids Jepsen.I Fjor blev Ejendommen overdraget til Vilhelm og A.Sndergaard, medens Lautids Jepsen og Husttu flyttede tilAosager Stationsby.

Mafi. Nr. r'l ai Khkera.d.Ejer: Mads Jrgensen Eskesen, Nr. l7 b Niels Kristian

Mikkelsen, 17 c Marius Mikkelsen.1819 nvnes Kristen Bertelsen som Ejer af Ejendom-

men, 1834 Christeo Pederseo og Hustru Johanne KjerstineThomasdatter. 1838 oveitages Ejendommen af Snoen P.Thomas Kristensen, 1,863 overyiaar den til Sten Mikkel-sen. Han opdyrker meget Hede, og efter at han i 1886242

rhar overdraget Hovedgaarden til sin ldste Sn, MikkelVad Mikkelsen, flytter han selv ud paa Heden, og her op-staar to andre Gaarde, som han overdtog til to andte Sn-ner, N. Kristian og Madus. 1933 afhndede M.Vad Mik-kelsen Gaatden til den nuvrende Ejer. Han har dog ved-blivende Bopl paa Gaardeo.

2At

Kapellanboligen i Skovlund.

NORDSOGNETil Nordsognet henregnes den Del af Kommuneos Om-

raade, der ligger Nord og Vest for Grindsted-VardeAa. Da Aaen, for saa vidt angaar Aosager Sogo, nrmestmaa betragtes som Skel mellem Grindsted-Sletten og Valde-Aadum Bakke, og da Nordsognet saaledes er en Del afdeone sidste, er det ret naturligt, at Jordbundsforholdeneher er noget forskellige fra detvrige Sogns. Ahleo er hermindre almindelig, og Muldjorden er de fleste Steder ler-blandet og har mange Steder Lerunderlag med rige kalk-holdige Mergellejet. Strste Delen er jvnt blgeformet,dog har Eogdragene langs Varde Aa hje og stejle Skrn-ter. Dette e! sikkert begrundet i, at Grindsredslettens Ud-lb her snvres samrnen, og de vldige Vandmasser harda graver sig dybe llbsrender i Undergrunden.

Nordsognet er adskilt fta lgod Sogn ved en Bk, derdrejet mod Nord til Skero a. Eo Del miodre Bkke gen-oemskrer Egnen og udmunder i Varde Aa, men flere af284

dem kunde med LethedSmaabkke kan ovnes:bk og Lerbk.

ledes til Skern Aa. Af saadanneSiger Bk, Birkebk, Lngaget.

HEDEOPDYRKNINGENEftet Markudskiftningen omkring 1800 begyodte ogsaa

Opdyrkning og Udstykning af Hedearealerne. Det vat selv-sagt Selvejergaardene, der gik foran, og af saadaone fan,i-tes som tidligere nvnt kuo to i Nordsognet, nemlig Nr.2 og 3 i Lrkeholt. To Brdre, Peder og Hans Ktistensen,kaldet stergaard, (fordi de var fra den stligste Gaard iLund), begyndte sidst i 30rne paa Jotder fra Nr. 2, og si-deo fortsattes af andre, saa denne Gaards Hedejord til Delsvar bebygget fq 1a6o. Paa Nr. 3 gik man frem paa enIidt aoden Maade. Man opdyrkede Heden hjemme fra Gaar-den, og seoere udskiltes det opdyrkede og ovettoges afet af Brneoe for saa i nste Menneskealder paa ny atdeles. Det samme glder vist om de sydligste Bebyggelserpaa Skovlund Hede. Paa den nordre Del af Skovlund Hedevar det derimod Pionerer, der begyndte paa den bare Hede,og da det for udensogns Folk ikke var muligt at skelne,hvor Skovlund Mark hrte op, og Lund eller Lrkeholt be-gyndte, saa gik det hele under Navnet ,,Skovlund Hede".

Som tidligere nvnt va! Begyodelsen dog giort af Vil-helm Ebbesen, tidligere Gaardfster i Skovlund. Der skuldeet vist Mod og en Gaa-paa-Natur til for saadan at begyndeude mellem Lyngtoppene langt fra andre tnenneskelige Bo-liger. Det er bemrkelsesvrdigt, at ikke mindre end seksaf disse Nybyggere var fra Nabosognet liod. Tre Brdre,Kristen, Jeos 08 HansP. Rasmussen var fra Haulund; deresHustruer: Ingeborg fra List, Aoe fra Grnlund og Abelonefra Strellev. Endvidere Ole Ktistensen fra Harkes og hao:Hustru, Stioe, fra Hjedding; Knud Kristensen Kammes-

I

285

gaard fra Vallund; hans Hustru var eo Sstet til Ole Kri-srensen; samt Niels Guldager fra Krusbjerg og hans Husrru,Marie, fra Vadboel. Eodelig var der Christen Nielsen (Gds-vang) fra Graahede og Hustru, Maren, fra Trllund, Hejns-vig. Fra Aadum Sogn kom Niels Hanseo (Lundsby) og Hu-stru, Stine, der stammede fra N. Nebel. Og endelig ikkeat forglemme Hans (Marius) Kristiansen og Hustru, Stine.Hans Marius var dog paa en Maade fra Skovluod, da hani flere Aar havde tjent hos sin Broder Stefan Marius i Skov-lund. AIle disse og flere til baade i st og Vest begyndtederes Opdyrkningsarbejde her i 60erne, og i Lbet af ca.10 At \ar Heden praktisk talt forsvuodet.

-

Skulde mannvoe nogle af dem, der naaede hurtigst at fremelske storeog gode Gaarde, maa det blive Hans Marius Kristiansen,Jens Rasmussen og Niels Luodsby. Den sidste fik opdyr-ket ialt tre Ejendomme, saa han kunde lade sine to Dtreog deres Mnd faa hver en Gaard. Da hans ldste Dat,ter, Marie, blev gift med Rasmus Jensen, udtalte PastorHoff, at Niels Lundsby kunde gre Patriarken Jakobs Ordtil sine: ,,Med denne mio Stav drog jeg over Jordanfloden,og ou har du gjort mig til to Hre." Hans Marius ud-talte engang om deore Pionertid: ,Ja, jeg kunde da somRegel i disse Aar lgge err Ko til hvert Aar og en Gangimellem bygge er Stykke Hus, naar det behvedes, udenat stte GId."

Selv om de ikke alle paa den Maade blev rige, blevde dog ret velhavende, og de fleste kunde afhnde deresGaarde vel opbyggede og med god Besrning til deres Ef-terkommere. Nogle Gaarde blev endda delt.

re 'rte disse Pionerers Minde !

246

VRDE-GRINDSTED J ERNB AN EBanesprgsmaalet lses i Kommunen.

Transportsprgsmaalet har alle Dage vret overmaadc vig,tigt: I Menneskeslgtens Barndom klarede rnan saa nogenlundeTransporten paa Vandet, gennem Ser, Aaer, ja endog paa Ha,vene i meget primitive Baade bygget af udhulede Trstammer.Hvilken Modstning til Nutidens Luksusskibe i Form af helePaladser, der farer over Vcrdenshavene paa saa kort Tid som9 Dage fra Europa til Amerika. 1492 brugte Columbus 1 Maa,neder til dcn samme Rejse og naaede endda ikke helt ovcr tilFsilandt. Der var langt fra de udhulede Stammer og til NoahsArk og igen fra denne til Columbus' smaa Sejlcre og frcrndelestil Nutidens Luksusbaade. Udviklingen rned Transporten paaVandet gik langsomt, men paa Landjorden var Transporten n,sten umulig; der kunde vel til Nd transportcres lidt paa Sl,der, men den meste Transport maatte foregaa paa menneskeligRyg. Det var en uanet stor Opfindelse, dengang Hjulct blevopfundet. Nu kunde Transporten foregaa ved Hjlp af Trk,dy".

Det frste Jernbanelokomotiv blev konstrueret i 1814 aI Eng,lnderen Georg Stephensen, men frst i 1844 byggede Danmarksin {rste Jernbane fra Altona til Kiel, den kom til at tjene Op,rorerne i 1848 til Transpori af Tropper rTordpaa. 1847 fulgteBanen Kbenhavn-Roskilde. I Vestjylland krtes med Stude,og maaske som c Flge deraf blev der frst Tale om Bane,anlg, cftcr at det i 1868 var vedtagct at nlggc en Havn vedEsbjerg; den vestjydske Bane aabnedes frst for Drift i 1875.Efterhaanden som Staten havde gennemtrukkct Landet med Ho,vedlinier. kom Turen til Lokalbaner. Det blev endda saaledes,at en Rigsdagsmand helst skuldc hjemfre rnindst een jcrnbanctil sin Kreds, hver Gang der i Rigsdagen behandledes Jernbane'love, om han skulde fle sig lasi i Sadlen. 1894 vedtog RigsdagenTilskud til en Del private Baner, deriblandt til cn Varde-Nr. Nebel Bane.

Tanken om privte Baneanlg var derved rykket nrrnercind paa Egncn. Ansager og omliggende Sognc blcv da ogsaastraks smittet af Bevgelsen, ligcsom Varde Kerbstad havdefaaet Blod paa Tanden. I 1895 blev der allercdc af Hcdeselska,bet udarbcjdet to Projekter, der gik ud paa at ombygge Grind,stcd Mergelbane til Trafikbane og fore den ind til Vestbanenved TistrLrp eller Varde Station og eventuelt lra Stilbjerg og

T

287

ind til Farre paa Vejle-Give Banen. I Ansager Kommune var.ler stor Uenighed om de to Linier, og i Sommeren og Efteraaret1895 afholdtes der flere ret bevgede Mder i Ansager Kro.Ansager,Stendcrup stod stejlt paa Varde,Linien, og Nord,Sognetholdt lige saa stdigt paa Tistrup,Linien. Der blev nedsat to Ud,valg til at arbejde for Sagens Frcmme. For Varde,Linien Grd.Niels Jepsen, Uddegaard, Kroejer H. P. Nissen, Ansager, Grd.Niels Hermansen, Stenderup, og Grd. Niels Hansen, StenderupUdvalget lor Tistrup,Linien kom til at bestaa af Grd. BertelJensen, Molbygaard, Grd. Jens Kristensen, Krongaard, og Sog,nefogcd Jens Chr. Nielsen, Gejlgaard.

Grindsted Mergelbane, der var bygget i 1885, havde af Statenmodtatet et rentelrit Laan, men det kneb for det store Hedc,sotn at prstcre Afdragene. Ved Banens Omdannclsc og For,strkning til Tralikbane var det Tanken, at dtte Laan skuldeindgaa i Banens Anlg, og Statens Tilskud skulde dervcd ikkckomme til at overstige de 50"/., der var ydet til Privatbaneanlgefter Loven a{ 1894. Den 18. December 1895 holdtes der Mdei Mlby Kro af begge store Udvalg lor ile to Linier. Hedesel,skabet mdte ved Ingenir V. Jrgensen med et fuldstndigOverslag over beggc Linier og Rentabilitctsbcregninger over bcg,ge Linier. Vcd dette Mde cnedes begge Udvalg om straks atindsende Andragende til Regering og Rigsdag om Lovhjemmel1il Anlg og Koncession paa at drive disse Baner.

Bancsprgsmaalet, der havde delt Kommunen i to Leire, gavsig ogsaa Udslag vcd det paaflgende Sogneraadsvalg i Efter,aaret 1897. Da skulde der foretages Valg af 4 Medlcmrncr af denhistbcskattede Del af Vlgere. Stenderup,Ansagcr opstillede4 Kandidater. Skovlund andre 4. Der var 55 Vlgere, der varstemmeberettigede, og der mdtc 100 o/o, saa Stemningen varhjt oppe. Skovlund Kandidater vndt stort med hver 28 Stem,mer. Stenderup,Ansagers Kandidatet laldt bldt med hver 27Stemmer.

Efter Baneloven af 1894 strmmede dct ind med Andragen,der om Bevilling til Anlg af private Jernbaner. Rcgeringcn be,sluttede derfor at nedstte cn Kommission til at overveie ogfremkomme med Forslag om Anlg af Stats, og Privatbaneanlgi Jernbanctomrummet i Jylland. Den saakaldte storc, jydskelernbanekommission blcv dercfter nedsat i 1898. I Kommissio"nens Betnkning foreslogcs bl. a. byggct en Lngdebane fraBramminge til Funder som Statsbanc og en Bane fra Varde tilGrindstcd som Privatbane.

288

Paa Foranledning af Vardc By hoidtes der et Mode paa Raad,huset i Varde den 25. Oktober 1902, hvor de forskellige Kom,munr vr reprsenteret, og der nedsattes et Udvalg til at ar,bejde for Sagens Virkeliggrelse. I Udvalget kom fra Varde ByBorgmester Drechsel som et meget virksomt Medlem, endvidereBranddirektr L. Skov, Redaktr Kjelst og Gstgiver J. P. Ju,stesen, Ira se,Nsbjerg Sogneraadsformand S. K. Sorensen ogfra Ansager Rs. Rasrnussen, Skovlund. Den 17. December 1902afholdtes atter llode, dennc Gang i Ansagcr Kro, hvor Delege,rede fra de lorskellige Kommuner var mdt. Der fremlagdesProjekt og Overslag over Anlgget af en Bane lra Grindsted tilVarde. Overslaget Iod paa 1.200.000 Kr., og der regnedes mcd etStatstilskud paa 3 Fjerdedele, altsaa 900.000 Kr., og fra Amtct120.000 Kr. Tilbage var der saa 180.000 Kr., dcr skulde udredesa[ de interesserede Kommuner. Ved dette Mode opnaaedes ikkeEnighed om Fordeling aI dette Belb. Den 2. Januar holdtesder atter Mde i Ansager Kro for samtlige Sogncraad og VardeByraad. Ved dette Mde opnaaedes der Enighed om Fordelingenaf Belobet af Kommunetilskudct, og dcr underskreves Ansog,ning til Regering og Rigsdag samt til Ribe Amtsraad om Udre,delsen af det anlorte Tilskud.

Efter den Strid, der havdc fundct Sted i Slutningen af Halv,Iemsernc om Vardc cllcr Tistrup som Endepr.rnktet for Banen,var man ganske klar over, at dei maatte sttes ind paa, atVarde-Grindsted Banen maattc berre baade Skovlund ogAnsager, ligcsom den maatte trkkes i Nord til Tyndkr. Detholdt haardt at faa denne Linie igennem baade i Udvalget oghos Autoritcterne, men det lykkedes ved ihrdig Anstrengelseog Udholdenhed at f Linicn godkendt, og dermed stod Kom,munen sammen om Endepunktct Vardc. Ved et Mode iAnsagerKro den 2. Januar 1901 affattedes da et Andragende til Rege,ring og Rigsdag om Eneret til Anlg af en privat Bane fra Vardctil Grindstcd og et Andragende til Ribc Amtsraad om at yde etTilskud af 120.000 Kr. af Amtsfonden til Anlgget samt lorsyneAndragendet med Paategning om Tilskuddet. Andragcndct larundertegnet af de davrcnde Sogneraadsformnd for de interes,scrcde Kommuner: For Grindstcd,Grenc Gaardejer A. Jcnscn,for Ansagcr Gaardejer lens Kristcnscn, Krongaard, for StarupGaardejer H. Hanscn, for Ose,N:csbjerg S. K. Sorcnscn og forVardc Kobstad Borgmcster Drcchscl

Dcn 5. Dcccmbcr 190J indbragte Folketingsmndenc L. Ras,mussen fr.r Bkkc og S- Sorcnsen fl'a Vardekredscn m. fl. i

249

Folketinget bl. a. Forslag om Anlg af en privat Bane lra Grind,sted til Verde. Ved lrste Behandling i Folketinget, hvor LaustRasmussen var Ordforcr, udtalte hn: ,,Allerede i 1898 havdeden jydske Jernbanekommission blandt de loreslaaede Banermedtaget Varde-Grindsted Banen og med Forslag om et Stats,tilskud til Anlttet af 75 %. En Dcl af de dengang foreslaaedeBaner er allerede bygget, men Russerne siger jo, der er langttil Himlen, men endnu lngcre til Zaren." Under Forhandlingenfremgik det ogsaa af Ministerens Udtalelser, at han til denncIattige Egn kunde acceptere el saadant Tilskud. I denne Sam,ling fremkom der nskcr om sa mange nye Privatbaneanlg,t Regeringen efter Henstilling lra Landstinget nedstte en nyJernbanekommission til t tage en samlet Overvejelse af heleJernbanesprSsmaalet.

Kommissionen naaede forst i September 1906 at afgive Be,tnkningen. Varde-Grindsted Banen var med blandt de fore,slcde Bner, der skulde bygges, mcn kun forcslaaet med Halv,delen som Tilskud til ADIgget.

I Samlingen 1906 07 frcmsatte Regeringen da Forslag omLov til Anlg af Baner, deriblandt en Bane fra Varde til Grind,sted med 50 7. Statstilskud til AnlAget.

Borgmesler Drechsel, Vardc, dcr var Formand {or Udvalget,var imidlertid blcven lorflyttet fra V:rde til Aarhus og nedlagdedcrfor sit Hverv som Formnd. 16. Novcmber 1906 holdtes dcrigcn ct Mode i Ansager Kro, bg dcr vcdtogcs det at rettc enHenvendelsc til Stiftamtmand Stemann, Ribe, om at indtrdesom Medlem af Udvalget, hvad han indvilgede i. 9. Februarholdtes atter Mde i Ansager Kro, hvoi loruden de Delegeredevar mdl Stiftamtmand Stcmann, der valgtes til Formand fordet samlcde Udvalg. Man fandt, at dcr matte gres et enertiskArbejdc for t faa Statstilskuddet forhojet. Til at arbejde for atsoge dette forhojet og i dct hclc at lrcmme Sagen valgtes ct Ud,valg, som kom til t bestaa af Sfiftaminrnd Stemann, Brand,direktor I-. Skov, Rcdaktor Kjelst, Gstgiver J. P. Jusiesen,Grd. Rs. Rasmussen og Grd. S. K. Sorensen. I)en 21. Marts 1907sendtes paa ny Andragende, hvilket srlig gjaidt Forhojelsc afStatstilskuddet. 12. April samme Aar holdt Udvalgct atter l\,lodei Ansagcr Kro. Foruden Udvalget var der modt Amtsraadsmed,lenmerne Terkel Kristensen, Vrenderup, og H. Skode, Verst.

Vcd dctte Mode vedtogcs dct blandt andet at rette cn Hen,vcndelse til Ribe Amtslaad om ai tge Beslutning om Amts,fondens Tilskud. Den 22. Maj 1907 bcvilgcdc Amtsraadet l0 %290

af AnlSskapitalen. Det kan vistnok uden Forklejnelse af andrcsiges, at de nvnte Amtsraadsmedlemmer sammen md Amt,manden var en god Stotte for dette Tilskud.

Jernbaneloven blev ikke lrdigbehandlet i Samlingen 1906-07, men den indbragtes attcr ved Samlingens Begyndelse 1907-03i Folkctingct, hvor dcn vedtoges Vinteren 1908 md et Sttstil,skud af 60 % af Anlgssummen. Undcr den lange Gang gen,ncm Rigsdag og Kommission ot igen tennem Rigsdagen havdeman ikkc hit noget om en Tistrup Bade, men dengang Jern,baneloven kom op i Landstinget, vaagnede de Tistrup,intercsse,rede op til Daad. Det viste sit, at de var de strkeste. Varde-Grindsted Bancn maatte savne Sttte fra Kredsens Landstings,mand. At Landstingsmandn indtog dcnne Holdning, var der iog {or sig ikke stort at bebrejde ham for, hvis der havde vretden mindste Sandsynlighed for, at denne Linie kunde gennern,Iores, men denne Sandsynlighed var absolut ikke til Stede, idetder til Tistrup Banen manglede Tilskud baade lra Amtskom,munen og Ansager Kornmune. Grindsted,Grene havdc bevilget.+ 7., mcn samtidig udtalt, al de helst nskede en Varde Bane-Tistrup,l-Ioddc Kommune havde bevilget l0%, men havde mdtstrk Modstand i selve Kommuncn mod denne Bevilling. Dcstod altsaa kun med 147, men manglde 26% til Banens An,lg. Til Varde Grindsted Banen var hele Anlgskapilalenfuldt tegnet.

21. Maj 1906 holdt Udvalget samt helc Ansager Sogne,raad Mode i Ansagcr Kro. Jernbaneloven var nu vedtagetaf begge Ting og Loven underskreven af Kongen den 27. Maj190E, men Varde-Grindsted Banen var forandret til en Ti,strLrp-Grindsted Bane. Ved dette Mde var der Enighed om,at en Tistrup-Grindsted Bane ikkc kunde fyldestgre Kravetom en Banc mellcm Grindsted og et Punkt paa Statsbanen modVest; mn vedtog da at lastholdc Planen om en Varde Grind,sted Bane og anmodede Forretningsudvalget om at arbejde vi,dcre for denne Plan og at sge snarest muligt at faa tilvejebrattfornodcn Lovhjemmel for denne Bane. Til denne Anmodningfojedes, at der var Enighed om otsaa mcd Hcnsyn til den sogtepskunire Siotte at fstholdc den engang tatne Stilling til B,nen, og det betragtedes som cn Selvfolge, t de intercsscrcdeKommuner vilde forhojc deres Bidrag til ?h a[ Anlgssummen,dersom dct var nodvendigt til Bancns Gennernforelsc. DcnneOverenskomst blev underskrcvcn forudcn af Udvalect af samt,

291

lige Sogneraadsmedlemmer fra Ansager Sogneraad og desudelaf Amtsraadsmedlem Terkel Kristensen, Vrenderup.

Den 9. Juli 1908 holdtes atter Mde i Ansagcr Kro, hvor detvedtoges at forho.ie de intcrcsserede Kommuners Bidrag til

'h afAnlgsudgifternc, som var omregnet efter Datidens Priscr og nuld paa 1.280.000 Kr. Men da Grindsted Grene og Starup Sog,neraad ikke vilde gaa med til nogen Forhjelse, maatte VardeKobstad, sc,Nsbjerg og Ansager tillige overtage den For,hjelse, som de to frstnvnte Kommuner cllers skuldc havebaaret. Banetrangen i de to Kommuner var jo afhjulpen ved Lo,ven af ?i/s 1908, som skaffede dem den midtjydske Lngdebane.

Ribe Amtsraad stillede sig velvillig til Sagen og {orhjedc sitBidrag fra l0% ril 16%, fra 120.000 til 204.800 Kr.

!1/r 1912 indbragte Folketingsmndene S. Brorsen, L,, Ras,mussen og Slebsager i Folketinget Forslag om en .ndring iJernbaneloven af 1908 gaacndc ud paa,,,at en Tistrup-Grind,stcd Bne ndredes lil en Bane fra Varde til Grindsted". n,dringen vedtoges ved tredje Behandling i Folketingct den 10.April 1912, men blev ikke behandlet Irdig i Landstinget. I 1912havde Forretningsudvalget indsendt et Andragende til Landstin,get om at {aa Banens Retning ndrct til Vardc. Loven gikgcnnem forste Behandling og i Udvalg. Der var indenforUdvalget ikke den bedste Stemning for Lovcns.Endring. Vind,fcld Hansen vr Formand og en ny Mand i Tinget; han bcsadikke den forndne I'lyndighed til at holde Udvalget sammen,og Sagen blev syltet i Udvalget.

-

I 1913 indbragtes Forslagetpaa ny ved Landstingsmndene Joh. Lauridsen, Vind{cld Han,sen og Degnbol og gik i Udvalg. Nu valgtes JernbanemandenJrgcn Bertclsen til Formand og Ordforer, og han satte Skub iSagen. Den gennemfrtes saa i Landstinget, mcn paa den Bc,tingelse, at der blev givet de interessercde Kommuner i Ti,strup Grindstcd Bancn cn Frist til forste Oktobcr 1911, hvoride endnu havde Fortrinsret til Banen. Loven vedtoges i samncSkikkelse i Folketinget og blev stad{stet af Kongen den 29.April 1911.

Den 21. April l9lJ holdt Folretningsudvalget llodc paaRaadhusct i Varde. Dct vcdtoges her snarest mulig at soge Ene:retsbevilling paa Bygning a{ Banen, og straks dercfter indscnd,tes Ansgning dcron. Rcsultatet a( Ansgningen blev, eftcrForestilling af Ministerict for olfcntlige Arbcjdcr, at der under4. IuDi 1915 meddeltes Kammerherre Stemann, AmtsraadsmcdlcmO. Kristcnscn, Borgmcster Hattensen, \''arde, S. K. Sorenscn. I_lo,292

strup, L. Lauridsen, Starup, R. Rasrnussen, Skovlund, og LrcrChristensen, Nollund, Eneretsbcvilling til Anlg og Drift af enJernbane fra Grindsted iil Varde. Af Anlgssurnmen ydede Sta,ten 607. og aI Resten ydede Ribe Amtsraad 40%, Varde Kb,stad 25,052 %, se,Nsbjerg 11,942c/,, Ansager Kommunc13,5

'/r, Starup Kommune 2,083 %' og Grindsted,Grene Kommune5 .121

'/, .Den 51. Januar 1916 blcv Tilbuddene paa Over, og Un,

derbygning aabnet paa Raadhuset i Varde. Dcr var indkommenialt 10 Tilbud. Det hojeste var paa 798.000 Kr. (fra C. G. Han,sen, Ordrup), det lavestc paa 429.000 Kr., fra Hof{mann & Sn,ncr, som fik Arbeidet. Den 21. Marts l9l7 blcv der stillet For,slag om at standse Arbcjdet paa Grund af, at det nstcn vrumuligt at fremskaffe Maierialcrne til Banens BygniDg. men detblev af de i Banens Opland boende Bevillingshavere nedstemt,og dct var godt, idet Priserne og Arbejdslnningerne langtfrapa dette Tidspunkt havde nct Hojdepunktet. Men Tiden varyderst vanskelig. En Kontrakt mcd cn Mand on Levering afVarcr kundc en Dag vre sluttet og i den skonneste Orden, ognoglc Dagc dereftcr kunde dcn vre annulleret. Varernc fraTyskland var det nsten umuligt at faa frem, og kom de endeligtil Grnscn, var dct nsten umuligt at faa Valuta til at frc demind. Brnen blev dog trods dc mangc Vanskclighcdcr lor saa vidtfrdig, at den kunde aabnes for Drittcn dcn 13. April 1919, menfuldt frdig blcv den forst, da vi var naaet ind under gunstigeForhold med Hensyn til Varctilforslcrne. Banen maatte njcsmed at kore med gamle l-okomotiver, dcr havde gjort Tjenestepaa Statsbancrne i mange Aar. Banesvellerne var halvrunde ogaf daarlit Kvalitet. Det lykkcdes i 1925 hos Staten at opnaa enBcvilling paa 100.000 Kr. til at bedrc paa dctte Forhold. Aars,regnskabet sluttedcs dcrlor {orst i 1927, og Anlgssummen varnaaet op paa j.255.500 Kr.

Naar denne Sum sammenholdes med Overslagssummen fra1908 (1.280.000 Kr.), ses jo tydeligt den Fordyrelse, som Krigcnmedforte. Havde der i Jernbanclovcn af 1908 vret vedtaget enVardc-Grindstcd Bane i Stedet for en Tistrup-GrindstedBane, saa havdc sikkcrt mindst Halvdelen a( denne store An,lgssum vret sparet, og desuden vildc Banen, naar den havdevret i Drilt i Krigsaarene, have indtjent en ret betydelig Re,servefond, der kundc have vre rart at slide paa i mere ugun,stige Tider. Der var navnlig trc Lndstingsmnd, der i 1908 varsrlig ktive for at laa Banen fort ind til Tistrup. Ingcn af

293

dem var Medlemmer aI Tinget i 1912' og da dc alle-cr dode';il ;;;"t N"t". tr.r." nvn-es i denne Forbindclse Nu er derii.U ir Ar., siilen Banen blev aabnet {or Drifteo' og i dcii".,"

"f ao." Aar har Banen dvei et Driftsunderskud' mcn

irJ*t*" ft"t Banen haft stor Betydning for Egnen De--storeff"a"ii"a"t, der laa langs Bancn, er forsvunden' ligesom Banen;;";;-n;;;.; ar M"e'gel og cdning ud til kalktrngcndcAaeriord. Bancn er blandt dem Kommissionen hr qmt Irl;;l;;;;-, ... altsaa ikke fra Statcns Sidc ['n venie sroilc;";;;t"; ."" dcrsom Befolkningen vil vre tro mod Bancn'i;;;;-i;.ij" godt vedblivendc vre et K'lturgode for Egnen';"; ;i J Fald"sikkert, i de nuvrende Forhold' hvor de flestcttnotort o."t.j"t maa standsc paa Grund af Benzinmangel' er;;;;.;;;i;p;1;..,"1et blevet

.vinskeligt ; at benvtte- Hcstekraf t

til Varetransport igen vil mde mange Vanskelighcder {or ikke

"i ,i*e, "t ai ", ,,ligt at transportere den neget store Mng'

;?;; il.k"t f'. frcm nu om Dase; paa dcn Maadc er;;;;i";;; et ndvendigt Befordringsmiddel Dct vil sikkcrt"g."1-."ia" til Befolkninjen

gennem Iorhjede Biltakster' omden naturlige Konkurrence, som Banen byder Bilerne' skalstandse. Rs, Rasmussen.

294

Fhv. Landstingsmnd Rs. Rasmusscn.Naar Ansager Sogns Historie skrives, er der forskellige

Mnds Navne, som br nvncs, idet de ved deres Liv og Virkehar vret med til t skab og danne Udviklingen, sorn er fore,gaaet i den sidste Menncskcalder i Sotnct. Saaledes kan blandtandre nvnes Rasmus Rasmusscn, Skovlund.

Rs. Rasmussen er ldt d. 20. August 1866 i Skovlund, Snaf Jens Rasmussen og Hustru Anna, {odt Jcasen. der var fraSt. Grnlund i lgod. Farfadcren var Gaardcjer Rasmus Chri,stensen, Haulund. ligeledes i lgod. Forldrene hrte til detSlgtled aI unge, nygifte, der sattc Bo som Nybyggere paa Skov,lund Hede i Begyndelsen af 1860ernc.

Et af de frste Aar efter, at de havde sat Bo, blev lens Ras,mussen indkaldt til Landets Forsvar og var med under ForsvaretaI DybbI, og d. 18. April, da Dybbl {aldt, var han ved Ar,tilleriet og betjente en af Kanonerne paa Skanse Nr. 2 underLjtnant Ankcr. Jens Rasmussen blev taget til Fange, og sam,men med andre Fanger frtes han langt ned i Tyskland til enlille By nr den strigske Grnse. Elter Frdsslutningen i Au,gust kom han hjem og kunde fortstte den hjemlige Syssel;men hans Helbred havde muligvis faaet et Knk under Felt,livet, som han ikke forvandt. Han dde en halv Snes Aar efteri 1874.

Han efterlod sig Enke og 2 Born: Dtteren Ellen, der senere

rblev gift mcd Niels Jepscn Uhd, og Sonnen Rasmus. Modcr-cnvedblev at drive Gaarden med Bestyrerc, indtil hun dde i 1884.

E{ter Moderens Dod maaite Rasmus som ls,arig til at over'tage Styret, og som han siter nu saa mange Aar efter: "Jeg varjo for ung, men det tik alligevel." I Vintrene 1885--E6 oglE67-88 var han Elev henholdsvis paa Vallekilde og Askov Hoj'skoler, og 1888 aftjentc han sin Vrnepligt i Frcdcricia vcd12. Batl.

I 1891 blev han gift ned Kirstinc Jepsen Uhd, Daiter afGrd. Jeppe Jrgensen Uhd. I-lun var ham en dyttig Medhjlperog Hustru i ca. 42 Aar; thi nu var Bedriftcn stadig bleven strrc'og Rs. Rasmusscn havde faaet mngc Ilvetv t v:rrcirgc udcnlor Hjemmct. Men Stine var en Hjemmcts Kvinde, hun forstodat omgaas silre Folk og var cn omsorgsluld Moder for Borncnc,{ Piger, hvoraf den ldste, Anna, ci Lrcrinde i Vibv l(om'nune ved A.uhus; den nstldste, Jenny, blev i 1910 gift medtrlagnus Kristensen, der stammer fra Tistiupi de har en Udflyt,tcrgrd fr Hjemmet. og hos dem har Rs. R.rsmusscrr bvgg.Ien Villa, hvor han nu bor sammen med de to yngste Dotre

Rs. Rasrnusscn overiog Fdren(gaarden i 1E84. netop i dcAar, da Udviklingen i Landbrugct tot strk Fart genncm Sam'Frensiirtninter og Andelsfoicningcr. Dissc havdc helt Rs. Ras,nussens Intcresse og Sympati, sonl naaskc vai iDdpodet i harnfra hans Hojskoleophold, og nu i dct piektiskc Liv gik h:rn incli Arbejdet med Ungdommcns Mod og Lyst Han kom saaledesop gennem Aaierle til at beklde mange Tillidshverv, og hanvar Mcdlem af Bcstyrelsen indcn lor de forskcllige Foreningerog Sammenslutninger. Her skal nvncs:

Medlem aI Ansager Sogneraad fra 1897-01.lledlem aI Bestyrclsen for ster llerreds Landbof 1395.Formand for Ansager"se Landbof. 1912 lJ.Formand for S. A. E. F. l9l3-lE.Skatteraadsmedlcm i Vardc Skatteraadskreds 1924-10.Formand lor Skovlund Xlejeri fia 1908-ii.Formand lor Ribe Amts Vcnstre i en arr'kke.Landstingsmedlem, valgi i 5te Valgkreds, l9l2-J6, samt en

aI Koncessionshaverne for Varde-Grindsted Banen.Endvidere trledlem af Bcstyrelsen fol Skovlund Brugsfor,

ening smt Esbjerg Andels Svineslagteri og i Ribe Amts Mejeri,forening i 22 Aar, hvor han ru er udnvnt til ,{resmedlem.

Vurderings[ormand for Kreditforcningen af jydske Land,ejendomsbesiddere i Viborg i 42 Aar.296

I 1921, vcd Karlsgaarde Vtkets Indvielse, blev han udnvnttil Ridder af Dannebrog.

1916 solgte han Fdrenegaarden til Torkild Jepsen.H. P. Rdlnuvn.

SMATR,K(Af H. P. Rasmussen)

En Historie om to Kammerater.Her skal lortlles en Historie om to Kammerater. De stam,

mcdc begge to fra lgod og havde vrct Soldaterkammcra,tcr, nu havde de begge Plads paa Nabogaarde i Tistrup Sogn,Mads Chr. Jepsen i Hodde Prstegaard og Peder Ham,melsvang i Letbk Molle. I Prstegaafden tjcnte samtidig cr1ung Pige, dcr hed An' Mari, og sarnmc An' Mari' vat godeVenner med Pedel Harnrnelsvalg og holdt Stvncmder medhan. En Dag var Mads Christen kommen undcr Vejr med, atAn Mari' skuldc mdcs med sin l{jertenskr paa et aftalt Stedi Lunden orn Aftenen, og i Morkningcn fik Mads Christcn saafat i An' Mari's Trklde og stter sit paa det altaltc Stedmcd Torkldet over sig. Endelig ved den aftaltc Tid arrivercrPeder Hammelsvang, og da han ser dct kendte Torklde siddeventendc, betages han aI Elskov og slaar Armene om hende forat fa et Kys og udbryder: ,,Naa, er du kommen, An' Mari'?"llcn nu blev Mads Christcn bange for den voldsommc Krlig,hcd fra Pedcr Hamrnclsvang, smg Trkldet af sig og for.svandt, efterladende Trkldet i Pcder Flammelsvangs Favn

Mads Chr. Jcpsen bosatte sig siden i Skovlund og PederHammelsvang i Lrkeholt.

Trk om en Hedeopdytket.

Hcr skal lortlles loglc TrL om en aI HcdcopdyrkcrncIlans Dobcnavn var Nicls llansen, mcn han kaicltcs altid |,'iclsLundsby. da han var fodt i Lundsby i Aadurn Sogn. Som uagiMcnneske ticntc han i Bejsnapgaard og senere i Lindbjerggaard,og her lrte han sin tilkommende Hustru, Stine, at kende. Huntjcnte i Lindbjerg Mlle, og da dc blev gift i Bcgyndelsen af60erne, kbtc de en Hede, eller Mosepatcel i Skovlund af KristenGejl i Gejlgaard. Historicn siger, at Niels Lundsby kun havdeeen Daler at stte i Fllesboet, og sammc Daler havdc han

297

tjent i Kortspil. De begyndte under megel primitive Forhold,men naaede dog at laa et lille Hus bygget, sa dc havde Tagover Hovedet, ogsaa til de Dyr, som de fik anskaffet. De Mnd,som srlig hjalp dem, var vistnok Kr. Bejsnap og Kr. Gcjl..

Hedcn var meget lavtliggende, nrmcst Mosejord, og der vartillige Mergel, saa to vigtige Ting var til Stede for Nybyggeren:Mcrgel .rt kote ud paa Jordcn og Moslaget at svide i Plovfurentil Godning i Form aI Aske; derefter kunde dcr saas 6,radetByg, som gav en god Krv efter Datidcns Forhold.

Niels Lundsby selv var ikke af de Mennesker, der kan be,tegnes som en Slidcr; mcn han fik dog ltid Arbejdet gjort al,ligcvcl. Saaledes fik han Mergel gravct paa den Maade, at Nabo,mndene, som ikke havde Mergel i deres Jordlod, gravede Mer,gelen op mod at faa Halvdelen, og saa havde Nicls Lundsbyselv dcn anden Halvdel lige frdig til t kre ud. Hans Kone,Stine, var ham en dygtig Hjlper fra de allerfrste Aar undcrde suraa Kaar, hvorundcr de bcgyndte. Hun krte saaledes Mer,gelvognen rncd Studenei men disse kunde om Sommeren i var,mc Dagc blive rct urcgerligc, stte Halen i Vejret, sige

'8h",og saa bissede de og var ikke til at styre for hendc. Et ParAar efter at de havde sat Bo, blev Niels Lundsby indkaldt tilLendets Forsvar, og i denne Tid passede hun selv Ejendommen.Under lllandcns Indkaldelse forrede Kr. Gcjl hende cn lillePattcgris, og dcnnc passede og plejedc hun saa godt, at da NielsLundsby kom hjem, var Griscn et fedt Svin.

Mndene paa Skovlund Ilede korte dengang til Ecg Mlleog fik dercs Korn malct. Niels Lundsby var saaledcs otsaa kittil Mlle, men var kommcn i godt Lat, saa Natten gik. OmMorgenen ser han Stinc komme, men fatter sig og siger til hen,de, om hun vil hjemad; thi saa kunde hun kre mcd ham, ogtil lllleren siger han, om han vil give dennc Kone en KopKaffe. De andrc Gster kcndte ikke Konen, og saa k:te NiclsLundsby og Stinc hlem.

Niels Lundsby vedblev endnu i mangc Aar med Stude tilTrkdyr, og med disse var han ret rask korende. Saaledeskan fortlles, at det var Skik, at Bymndene fra SkovlundHcdc altid skuldc til Grindsted Marlcd. og Konerne var og,saa med. Det var cn Adspredelse fra det daglige og ens,formige Liv, der levedes. To af hans Naboer, Knud Kam,mersgaard og Hans P. Rasmussen med Koner var ogsaa kren,de til Marked. Hjemme var dc korende med en Hest og enSiud. men til Grindsted ]Vlarked havde de spndt Hestenc sam,294

men og var hestekrende, hvorimod Jens Lundsby var krendemed Studene. Paa Hjemvejen indhentede Niels Lundsby sineNaboer og vilde straks krc forbi; men Knud Kammersgaard,som var kendt for at vre en dygtig Kr.rsk med en god Skraldei Pisken, vilde ikke saadan lade sig kre bagud, og nu bcgyndtecn Vddekorsel, som kun Konernc paa Hestekrctjet formaae,de t standsc, og Studene med Niels Lundsby gik af med Sej,

Originaler eller srprgcdc j.-r'a

t"nat". der adskilliet flercaf forhcn end i vore Dgc. Omkring SOernc var der sialedesgamle Mnd og Kvinder i Skovlund, hvorom dcr kan fortllesflcre morsomme Trk.

Morten Smcd og hans Hustru, Met', var A{tgtsfolk ogboede hos Niels Jakobsen i Lrkeholt. Morten Smed var enlun Spasmager; om det var medfodt ellcr ltt i hans Svendetidfaar staa hen. Engang i Julehojtiden besluttcde Mortcn Smed oeMet Morrrns l bcsugc dcrcs l..rmilic i sc Sogn og korrr sardcrover, og om Aftencn, da de skuldc drage hjcmad, skulde de,som Skik og Brug var dcngang ogsaa i se Sogn, have adskil,lige Afskedspunche. Det lettede altid Afskeden os varmede tilKrcturcn, som varede iTimcvis. Da dcr senerc pia Hlemtur.envistc sig, at Morten val i lftct Stemning og havde Mas medat finde Veje n, siger Mct' saa rorende mildt til ham: ,,Ja, Mor,ien, du skuldc nu heller ikke havc drukket de sidstc puncherrrrkedc du ikke nok, at jeg traadte dig paa Fodcn?.. ,,Jo, detmrkede jeg godt nok", svarede Morten, ,,men jeg troede, dudermcd vilde sigc: Du skal ikke gi'e dig, Morten, og derforholdt lcg ud med dern og svigtede ikke Lauget!,,

En anden Mand, som ogsaa vr en kcndt Mand paa denTid, var Kre Feld og hans Kon, Grete. Han var ,,Alleslags,mand med Hvl og Sav. og sra fonalte han Historier fra sineLnge Dage, Oplevelscr fra Flensborg, som ofte ld noget utro,ligc. men han forraltc dcm sa iit, r hn trocde det ..iu. Crctctog megct ud at kokse, og Kre Feld blev saa budt med dl Gildet;dcrved kom de megct ud blandt Folk.

I Boel i Lrkeholt boede der i et lille Hus Svd for Veicnen gammel Mand,,iom fik Afrgr fra Boel; han kaldres ko;rog godt Niels Boel. Han havde maaske nok et andet Dbenavn.men Niels Boel var nu hans Kendingsnavo. I8Ocrne var hanikke allgs eller nogen Svkling, saa han vilde godt tage sig

noget til lor at laa Has pa Tiden og vel ogsa tjene en Lom,meskilling. Derfor var det heldigt lor ham, at han i sine unqeAar havde stet icn Smedje. Vel var han ikke udlrt Smcd,men trkke Bl:eseblgen og slaa rned Forhatrmer, det havdeNiels Boel vret med til for, og saa.... Der var paa dcn Tidkommen en ung Smed til Skovlund (de gamle Smede, MortcnSmed og Kre Smed, havde til Dels lagt op), saa hcr var Virke,felt for den ny Smed, der hed Sren Hansen. Nu kunde densamme Soren Hanscn ikkc godt omgaas sinc Lredrenge, saadet var ofte, han stod cne i Smedjen; men i den travle Tidmanglede han Hjlp, og sa

ndte det med, at Niels Boel fikPladsen som Sorens Hjlper i Smedjcn, og da Niels Bocl varnoget tunghr, var han som skabt til Pladsen; thi Sr.en brueteMund fil Tidcr og var rkke fri lor at skldc ud. En Dag. dcarbejdede sammcn, og Jernet laa gloende paa Ambolten Sorenhamrede los, og Nicls Boel skulde svinge Forhammeren ud,bryder Sren skaipi: ,,Boel, Boel, du slaar ikke, hvorjeg slaar..,Niels Boel sigcr saa med sin pibende Stemme:

'Du slaar.,. oehcr bandcde han, ,,heller ikke. hvor jcg slaar."En anden Gang stod han og trak Blseblgen, r,ren Sren

syntcs, at det varmed for lidt paa Jcrnet, som laa i Essen. Hanudbrydcr da:

.,Bls, Boel, bls, du blser jo, saa Jcrnct bl.vcrkoldt." Hertil svarede Niels Bocl ganskc rolig: ,,prov o ta v:Cdet."

Niels Boel var tillige en ivrig Jgcr, og han vedblev derrncdlangt op i Aarene. Han beklagede sig til sidst over, at naar hanfik en Harc rcjst, saa syntes han, der var to, og saa var hansom o{test saa uheldig at holde an paa den forkerte, saa Haren

300

NOGLE GAMLE DO KU MENTER1. Retssagen om

./ens Nielsens og l4arcn ltlikkelsdatters Ddsbo og Legat,(Et Par Aftgtsfolk, der har levet paa nuvrende

Dejbjerg Jakobsens Gaard i Lrkeholt).Aar 1836 d. llde Julii modte i Andsager Prstegaard

Grdmd. Jens Olesen af Lrkeholt, AItgtsmd. Jcns KristensensFlustru, Maren Larsdt., samt hendes Datter Anna Cathrine, lige,ledcs af Lrkeholt,

-

Hsmd. Morten Larsen og Sn Lars Chri,stian, samt Tjencstepige Johanne Kirstine Nielsdt. a{ Skovlund,Ior efter Op{ordring at afgive Forklaring for undertegnede Exe,cutorer aI Tcstamcntet, om afdde Maren Mikkelsdatters EIter,ladenskaber. Pigen Johannc Kirstine Nielsdt., som om Vinteretri flere Aar har vr'et hos den Afdde. som var hcndes Faster.af hvem hun tildels var opdraget, fremkaldtes frsl og aftavfolgendc Forklaring, at forudcn de paa den ved dette Mdefremlagte Fortegnelse anforte Sager endnu bliver at anfre 6Tallerkener, den ene beskadiget, I lglas og 2 Skaaler, som (in,des hos lVlorten Larsen, sorn tilhrcnde den Alddes Boe, samtat hun ivrigt intet vidste om den Afddes Boe tilhrende, somsavnedes p den anlorte Liste. Derimod lorklarede hun, at denAfdode havde givet hendc 25 Rdl. Hbcour eltcr sin Dd, samtt hun for J Aar siden leverede sin nu afdde Faster I Rdl.Hbcour at opbevare for hende. Videre pastod hun, at den Af,dde havde lovet hcnde cltcr sin Dod et Fyrrebord, en blaaKiste, en stor Malmgryde, et Hngeskab, hvilket hun trstedesig til vcd Vidner at kunne bevise.

-

Den tilstedevrende Lav,vrge, Knud Kristensen, crklrede, at han vr vidende om, atdct med Hensyn til ovenmeldte 25 Rdl. virkelig forholder sig,som angivet er, mcn at det vrige er ham ubekendl.

Dernsl fremstod Jens Kristcnscns Hustru Marcn Larsdt..som var til Stede i Huset om Morgenen K1.6, da Marcn Mik,kelsdt. var dod Nattcn iforvejen, og erklrede, at hun ikke vid,stc nogetsomhelst af den Alddcs Eltcrladcnskaber at vre indrcs Vigc, ligesaa at hun selv intet dra{ havdc. Dcrelterfremkaldtes [ornvntcs Datter Anna Cathrine, som ligeledes varhidkaldt Morgenen efter Dodsfaldct, for at hjlpe til vcd Liget.Ilun afgav samme Erklring som ovenmcldtc hcndes Modcr, athun intctsomhclst af den Afdodes Efterladenskab. hverken Pcn,gc eller Pengevrd, vidstc t vre i andres Vrge. og at hun

101

hellcr ikke selv var i Bcsiddelse af noget. Hsrnd. llorten Lar,sen bevidnede, at de ovennvnte af Johanne Kirstine omtalte 6Tallerkener I lglas og 2 Skaaler ere i hans Hus, i benvntehans Tjenestepiges Vrge. IovriSt forsikrede han at han aldelcsikke vidste nogetsomhelst af dettc Boes Eiendele at vre i anodres Vrge, ligesom han heller ikke selv var i Besiddelse af no,get. Hsmd. Morten Lrscns Sn Lrs Christian, bekrftede lige,ledes Rigtigheden a{ Faderens Vidnesbyrd med Hensyn til Jo,hanne Nielsdt.s Forklaring, og forsikrede ivrigt at han ikkekunne give nogen videre Oplysning om, hvorvidt noget af dettcBocs Eiendele matte vre i Fremmedes Hnder, ligesom hanintet aI samme havdc modtaget.

Grdmd. Jens Olesen, som sidst fremkaldtes, forsikrede, at hnikkc vidste noget, dctte hans Aftgiskones Ddsboe tilhrende,at vre i hans Hus eller Vrge, hvorhos han tilfojede, at hvisnoget Stykke rilfldigvis skulde findes, det da strax vil blive ud,levert. Foruden det Kom, som findes anfrt paa Fortcgnelsen,og som Jens Olesen har modtaget til Opbevaring, bemrkedehan, at den Afdde havde endnu tilgode I Skp. Rug af den tilsidstafvigte l. Mai forfaldne Aftgt,

-

hvilken I Skp. Rug hantilbod at udlevere tilligemed det, sorn han har modtagct til Be,varrng.

Sandheden af foranstaaenJe Fo-klaringcr bekrfte vi Undcr,tegnede enhver for sit Vedkommcnde, og tilbyde rned Eed atstad{ste samme om forlanges.

Johanne Kirstine Nielsdt. Maren Larsdt.m. p. P. m. P. P.

Anna Cathrine Christensdt. Mortcn Lassenm. p. P. m. P. P.

Lars Christian Mortcnsen Jens OlesenSaaledes passcret i Undcrtegnedes Ovcrvrelsc.

\W. Ramsing Jorgen Jepscn Knud Christenscn

Forelagt ved Forhoret dcn 24. August 1E16.\Wedel Hcincn.

VelbaarneHf. Kmmerjunkcr v. \fedel HcincnlDa Enken Maren Mikkelsdt., Aftgtskone paa Jens Olcscns

302

t-

Gaard i Lrkeholt, pludseliS og uventct var dod om Natten frd. lltc I. M. tilkaldte Aftgtsyderen Jens Olesen strax om lvloi,nen Pigen Johanne Kirstine Nielsdt. aI Skovlund, samt Aftgts,mand Jcns Christensens Hlrstru ot Datter af Lrkeholt for iForening mcd hans Konc at besrge det Forndne vcd Li8et.Ligeledes blev sendt Bud til Lawrgen Grdmd. Knud Christen,sen af Lrkeholt. Da den Alddes Efterladenskaber cr tcsta.mcntert Sogncts Fatiigvscn, bragte sidstnvnte uforiovet deti Boet forcfundne confirmerede Testamente til Fattigcommis,sionen, efterat have lukket Boets Gjemmer og Stuer og tagctNglerne til sig. I Forening ned Sognefogden vendte han stlaxtilbage for i Vidners Overvrelse at optage en summarisk For,tegnelse over Boets Eiendele, mcn fandt da dcn strste og vig,tigste Del af samme at vre bortfrt fra Huset. Ved bcggcs straxanstillcdc Efter{orskninger og alvorligc Forestillinger blev en helDeel Boet tilhrcnde Sager igjen bragte tilvcie, og det oplystcs,at den Afddcs Brodcrdttcr, Pigen Johannc Kirstine, ,,som til,dels havde opholdt sig hos hende, og nppc uden Grund vcn,tct at sc Testamentet forandret til sin Fordel, hvis ikke pludse,lig Dod havde forhindret det"

-

havde, som det synes tilskyn,det af de vrige Tilstcdcvrende og i Forening med dem bort,taget savnede Eiendclc og henfrt dem dels til Jens Olesens,dels til Jens Christensens og Morten Larsels. Vel have dc ovc:r,mcldtc af Jens Olesen tilkaldie Personcr cfter Opfordring rndti cn i denne Anlcdning berammet Fttigcommissionsforsamlingd. llde f. M. og der tilstaet, at de have vret nrvrende vedog deltaget med hinanden i dc savnede Eiendelcs Bortskaffelsc,ligesom Morten Larsen og hans Sn vcdgik, at d vare videndcom, hvad der var sket, medens de alle under Eeds Tilbud Ior,sikrcdc hver for sig, at de ikke sclv ere og ikkc vide nog:l an,den at vre i Bcsiddelsc af noget bemcldtc Ddsboc tilho:cndc,-

vcd hvilkc Forsikringer Commissioncn havde haabct at kun,nc lade Sagen bcroe. Imidlertid vedblive Rygterne om, at dcnAfdode havde mcrc, isr (lere rede Pengc, cnd der forefandies,hvilke Rygtcr havc fundet Bestyrkclsc derved, at Morten Lar,sens Son, Lars Christian, uvcntet og for den bclovcdc Tid bc,talte Fdcrcns Skyld til Sognefogden,

-

t Jens ChristensensDatter, Anna Cathrine, skal havc ladet sig follyde nrcd, at noglcI-agener rn. m. ikkc crc tilbageleverede,

-

at den Afdde toDagc Ir sin Dod skal have sgt, at hun af sin Aftgt havdctilgode J Skp. Rug og I Skp. Gryn. Derved er opstaact lilistillidtil de afgivne Forklaringers Trovrdighed og Mistankc om, at

t0l

Paagjldende kunne have stolet paa, at Eed ikke vilde blivc for,langt. UDdertcgnede saa sig derfor ndsagede til som Executo,rer aI Testamentet at bede Deres Velbaarenhed at at lade deovenmeldte paagjldende Personer indkalde til at bekrftc de,res afgivne Forklaring med Lovens Eed. Dog havc vi tillite troetat burde meddele denne udfrligere Berctning om Sageo, forat Deres Velbaarenhed, om lornden, kunne nrmcre undersog:de aflagte Vidnesbyrds Rigtighed, saa meget heller, som de 1,dre af de Paagjldende ikke synes at have tilbilig -,refryglfor Eedcn, om hvis Betydning de nppe have det rette Begrcb.De i lYlodet d. llde f. M. afgivne Forklaringer, hvoraf DeresVelbaarenhed vil sce, at man har sogt at tate Sagen fra denmildeste Side, findes rbodigst hoslatt.

Andsager Prstegaard, d. llte August 1836.V. Ramsing. Jorgen lcpsen. Knud Christensen.

Fremlagt ved Foihret den 24. August 1836.\edel Hcinen.

Udsklivt af stcr og Vester Herreders Fothrsprotocol.Aar 18J6 den 24cl.e August blev stcr og Vester Herreders

Forhrsret sat med tiltagne Vidner Damgaard og Kartoft, hvorda blev fremlagt en lovlig forkyndt Stvning mod adskilligePersoner i Andsager Sogn, der ifolge Fattigcommissioncns An-givelse Iormenes at kunne give Oplysning om, at en Del af denafdde Enkes, Marcn Mikkelsdatters, Efterladenskaber, som eretcstamcnterede Fattigkassen, skulde vre ulovligen bortfortestrax efter hendes Dd.

-

Ligeledes lremlagtes 2dc Skrivelserfra Commissioncn, samt en Udskrivt af FattigcommissioncnsProtocol, som deels indlemmes og decls vcdhftes. Dc indlem,mede lyde saaledes:

VelbaarneHr. Kammerjunker v. \Wedel HeinenlSom Executorcr af dcn i Lrkcholt d. lltc I. M. afdode En,

kes, Marcn Mikkelsdatters, Testamente finde Undertegnede sigIoranledigede at mtte rbdigst begjre, at cftcrfolgcndc Per,soncr: Gaardmand fcns Olescn

-

Altgtsmand Jens Christen,sens Hustru Marcn Larsdt. samt hendes Dattel Anna Cathrine-

alle af Lrkeholt. saavelsom Husmand Mortcn Larsen mcd104

Sn Lars Christian og Tjenestepige Johanne Kirstine Nielsdatteraf Skovlund, matte blive indstvnede lor Retten, Ior underLovcns Eed at bekrfte deres afgivne eller yderligere afgivendeForklaring angaaende bemeldte Maren Mikkelsdtters Efter'ladenskab. Deres d