Kvinders deltagelse i beslutningsprocesser i fiskeopdræt og

fiskeri - konsekvenser for regional udvikling

Kvinders deltagelse i beslutningsprocesser i Arktiske fiskeriforvaltningssystemer – Et komparativt studie i fem

arktiske lande

Anna Karlsdóttir, LektorKulturgeografi og turismestudierIslands Universitet

VelferdsforskningsprogrammetNordiskt seminarium:

Det Nordiske Hus i Reykjavík, 2. juni 2005

Formålet med studierne

• At beskrive, systematisere og sammenligne kvinders rolle i fiskeriforvaltning i de arktiske områder, med henblik på at kortlægge deres deltagelse i beslutningsprocesser.

• Se hvordan kvinder selv vurderer og ser resource forvaltningssystemernes påvirkning på deres egen livssituation og deres lokalområdes/bygdes situation.

• At øge demokrati og gennemsigtighed i forhold til fiskeri- forvaltningen.

• At fremme og etablere internationalt samarbejde omkring kønsmæssig ligestilling i forhold til marin resource forvaltning.

Analyse på tre niveauer i forhold til deltagelse i beslutningsprocesser

• Individ niveau – I hvor vidt omfang er kvinderne præsenteret i ejerforhold og lederskab

• Strukturelt eller institutionel magt – kvinders indflydelse på forvaltningssystemet, og deres præsentation i beslutningsorganer.

• Diskursiv magt – på hvilken måde påvirker kvinder den offentlige debat, hvad er deres image i sektoren og hvilke stereotyper opretholdes eller nedbrydes i sektoren

Arbejdsgruppen

• Kanada – Joanna Kafarowsky, Canadian Circumpolar Institute

• Norge – Lindis Sloan, Kvinde Universitet Nord, Elisabeth Angell & Siri Ulfdatter Söreng, Norut

• Grønland – Anna Heilmann, Manitsoq

• Island – Anna Karlsdóttir, kvindeforskningscenter, Islands Universitet

• Sverige – Maria Uden, Luleå Universitet

• Færøerne – Marita Rasmussen, Fiskeridirektoratet

International Steering Committee

• Norge – Ann Theresa Lotherington, Norut Tromsö, Mariette Korsrud, Nordland Fisherwoman’s association and Janne Hansen Aja Sami Center

• Kanada - Nicole Power, Memorial University & Veronica Dewar, Pauktuutit Inuit Women’s Association

• Grønland – Karna Jokumsen Ligestillingsrådet and Lene Kielsen Holm ICC

• Sverige - Inger Ann Omma, Svensk Sami Organisation

http://www.kun.nl.no/default.asp http://www.kun.nl.no/upload/RapportLiten.pdf

Subprojects in Women’s participation in decision making processes in Arctic Fisheries

resource management

• Inuit women in Iqaluit community and in Pangnirtung community and their participation in fishery resource management

• Sami parliaments influence in norwegian fisheries policy and the women’s influence therein

• Norwegian women’s participation in the fishery administration• Industrial sea fishery in Norrbotten County and women’s part in a

household perspective• Greenlandic women role in the small scale coastal fisheries and

their influence in the fishery resource management• Faroese women’s participation in the fishery regulation and in

aquaculture• Icelandic women’s participation in the fishery resource

management and in aquaculture

“It would be good to see women and men workingtogether in the fisheries area because it is our livelihood, it is our culture, it is within us. And in order for a goodcommunity, good working together, you have to have that balance. I think it could b a lot stronger just because women are able to hear, listen and process in a holistic way,not just in money terms, but they are thinking of theirchildren-to be. They are thinking long-range and not justfinancial. And men tend to think of economy, money signs.So if women had decision-making power, I think it would be a lot more harmoniuous”

Resident in Pangnirtung community

Kanada - Grønland• Kvinder er dårligt repræsenteret i

beslutningsorganer. De udgør fra 0% til 10% af repræsentanter i foreninger og institutioner.

• Der er generel mangel på indbyggere med studentereksamen og formelle træningsmuligheder, i forhold til naturresource management mangler, samt at der ikke eksisterer børnepasningsordninger eller andre støtte-service foranstaltninger.

• Kvinder er ikke inkluderet nogen steder i beslutningsprocesser i forhold til jollefiskeriet.

• Generelt hjælper kvinderne på mange måder med deres mænds erhverv men de bliver ikke tilgodeset som formel arbejdskraft.

• Kvinder betaler som regel regningerne i husholdningen hele året, her inkl. Husleje, El, telefonregninger, børnehave, forsikring osv. Deres mænd betaler som regel udgifterne til båden...

• Kvinderne udgør en ikke anerkendt subsidieringskilde til et erhverv der i mange tilfælde ikke er lønsomt.

Sverige - Norge• Kvinder er ikke synlige i de officielle

registre i fiskeriet og de er udeladt fra adgang til at holde licens (de er udelukket fra udnyttelse af resourcerne).

• Kvinder bidrager og udgør en nøglegruppe i Norrbottens fiskeriøkonomi via deres informelle og ofte ulønnede arbejde, idet de er dele af fiskehusholdningerne.

• 36% af arbejdskraften i det nationale fiskeriudvalg er kvinder

• 31% af arbejdskraften i landbrugs- fødevare og forbruger ministeriet er kvinder

• Den husholdningsbaserede fiskerøkonomi er væk og færre kvinder er tilgængelige for de traditionelle “ground crew” funktioner som bliver mere professionaliseret

• Mindre end 5% registrerede fiskere er kvinder

• Mindre end 10% af alle ledere i fiskeopdrætsindustrien er kvinder

• Antal kvinder i Sametinget falder• På trods af at flere centrale politikere i

Sametinget har været kvinder har det ikke ført til en integration af kvinders vilkår i fiskeriet på den politiske dagsorden.

Island - Færøerne• Ingen kvinder var involveret i processen

omkring implementeringen af kvote systemet

• 36 kvinder (200) er involveret i fiskeopdræt som arbejdskraft, ejere, og forskere

• Kvinders repræsentation i offentlige organer/institutioner der er knyttet til fiskeri eller fiskeopdræt politik varierer fra 0-50%

• Kvinders repræsentation i virksomheders bestyrelser udgør 3,9% mens mænd udgør 96,1%

• Den kønsmæssige divison indenfor forskellige rådgivende udvalg varierer fra 16% to 37%

• Det bliver sværere at rekruttere islandske kvinder til jobs i fiskeforarbejdning og jobs i fiskeri-erhvervet bliver generelt anset som ”taber-jobs”.

• Erhvervets image og de stereotyper der opretholdes gavner ikke kvinder.

• Fiskeriministeren udtalte offentligt i 2004 at der ikke var nogen kvinder i det færøske fiskeri

• Ingen kvinder er registrerede som ejere, direktører eller som ledere

• Ingen kvinder er ejere eller direktører i alle registrerede fiskeforarbejdninger.

• 1-2 Kvinder er registrerede som bådejere, i begge tilfælde fordi deres mænd ikke var egnede for den position

Nogen generelle konklusioner• Women participate in the fisheries, but their contributions and efforts

are to a large degree rendered invisible. Participation organised within the family in some cases mean that women’s contributions to the economy of small-scale fisheries are not officially recorded and thus appear non-existent. The fieldworks show that “ground crew efforts” are a major subsidising of the coastal small-scale fisheries, but are kept out of the economic sphere by lack of formal recognition and inclusion.– Cultural factor and traditional gendered values– As rare exceptions are women the bona fide owners or managers of

plants– Increasing opportunities for education in the Nordic countries has given

women more opportunity– Representatives in decision making bodies are very often heads of

companies or governmental officials = mostly MEN

Kvinder har ikke de samme muligheder som mænd for at udfolde sig i forhold tilFiskeri og fiskeopdræt – de har ikke samme mulighed for at skabe sig et liv i kystsamfundene. De maa indfinde sig. Det har nogen regionale implikationer

Flere kvinder søger væk fra ensidigt erhvervsbaserede småsamfund der bygger på natur-ressource udnyttelse

Flere kvinder søger videre uddannelse. De bliver efter endt uddannelse rekrutteret i stillinger ved det offentlige eller i servicesektoren

Kvinders muligheder for at søge tilbage og skabe sig jobmæssig karriere er stærkt begrænset.

Flere kvinder synes ikke det er særligt attraktivt at søge ind i de mandsdominerede og ressourcebaserede erhverv

Mange kvinder har erfaret at de ikke bliver anerkendt for deres knue-arbejde i familiehusholdninger baseret på fiskeri, eller at de bliver holdt udenfor det offentliges sfære

Kvinder får indflydelse i fiskeri og fiskeopdræt via familierelationer eller ægteskab i små familievirksomheder (ikke p.g.a anerkendelse af specifikke kompetencer)

Kvinder på leder niveau er usynlige i de store fiskeri virksomheder og organisationer.

Main recommendations• An expansion of fisheries policy directed at

women will have to include those who carry on mixed economy enterprises and part-time fishermen.

• Recognise the vital importance of women’s work in Arctic fisheries – make it explicit

• Encourage efforts to formalise women’s work efforts

• Broaden the scope of legitimate stakeholder in resource management (local communities, enviromental interest groups and indigenous peoples organisations

• Urge fisheries authorities to adopt practices that ensure gender balanced and representative decision making fora

• Respect international treaties on the rights of local coastal and indigenous communities

• Stakeholders and governments need to recognise the key role of small companies in the coastal and rural communities and their role in broadening the spectrum of the rural and coastal local economies

“Put them in place – and give them no space”

.....maintaining traditional gendered values will hinderwomen’s legitimacy in traditionally male-dominatedoccupations, because in the long term it will disturb the adaptability of these societies and as such theirsocial sustainability

http://photos.heremy.com/icelandfemaqua/