Juli 2006

NYT

NYTAMPUTATIONSAMPUTATIONS

Hyæner i natten –ny bogHyæner i natten –ny bog

Frihed med nye farerFrihed med nye farer

Barcelona, bare bedst!Barcelona, bare bedst!

3A · nyt juli 2006

Udgives af Amputationskredsen, Dansk Handicap Forbund.

Artikler til næste nummer:Lene Olesenleneolesen@stofanet.dkIndleveres senest 15. august 2006

Annoncering:Dansk Handicap ForbundSponsorafdelingenfi rma@dhf-net.dkMaterialefrist 14. september 2006

Næste nummer:Udkommer omkring 10. oktober 2006

Bladet udkommer fi re gange om året.

Redaktion:Solveig Hansen (Ansv.)Lene OlesenBerit Holm PetersenMichael Soelberg PedersenJournalist Mette Vosgerau

Formand for Amputationskredsen:Solveig HansenRemstrupvej 418600 SilkeborgTlf. 98 22 33 89E-mail: sol@dhf-net.dk

Abonnement:Dansk Handicap ForbundAmputationskredsenHans Knudsens Plads 1A, 1.2100 København ØTlf. 39 29 35 55E-mail: dhf@dhf-net.dkHjemmeside: www.dhf-net.dk

Fotos:Internationalt Røde Kors, Össur, Jørgen Gade, Private fotos

Forside:Gamle proteser prydede AK’s udstil-ling på messen i Bella Centret

Design og produktion:AN Marketing I/S

Indhold

2

The Elite FootTM gives the right response, in the

right places, no matter what the terrain. It offers

the perfect solution for achieving the healthiest

sports/life balance.

US patent number 6719807

Kerbøllingvej 1267182 Bredsten, Danmark

Tlf.: 76 50 00 57Fax: 76 50 00 58

E-mail: mail@ortodan.dk

Møllendalsveien 15009 Bergen, NorgeTlf.: +47 55 20 61 00Fax: +47 55 20 61 01

E-mail: post@ortopro.no

Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 5

Om at få ret.

Når der går Søren Ryge i den . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 6

Mød Kirsten i hendes hyggelige kolonihavehus

til en snak om arbejde, handicap og have.

Med et hjerte for handicapidrætten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 10

67-årige Kjeld har i ti år brugt en stor del af

sin tid på handicapidrætten.

Frihed med nye farer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 12

Kvinderne bliver hyppigere ofre for landminer i Afghanistan.

Barcelona, bare bedst! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 14

Amputations-Nyt har besøgt byen med den gode tilgængelighed.

Hubbe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 17

Endnu en dejlig tegning fra Phil Hubbe.

Nyt fra bestyrelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 18

Hvad sker der i foreningen?

Power knee . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 20

Et nyt produkt på vej fra Össur.

Kort Nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 22

Torvekonen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 24

Oplev den tidligere sundhedsplejerske fortælle

om nogle af livets små og store øjeblikke.

En fader kom forbi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 28

Læs det smukke digt fra en forælder til et handicappet barn.

Hyæner i natten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 30

Læs uddrag fra den nye bog og bliv indført i den

gribende fortælling om etiopiske Almaz.

Kontaktpersoner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 35

Har du brug for en snak?

OM AT FÅ RET

”Det gælder ikke om at HAVE ret,

men om at FÅ ret” Første gang, jeg

hørte dén påstand, blev jeg ganske

indigneret. Opdraget, som jeg er, i

den kristne ånd, er min barnetro, at

det vigtige er at vide med sig selv

(og sin Gud), at man er ren i sind og

tanke og HAR ret. Hvis det gælder

om at FÅ ret, tænkte jeg på alt lige fra

tortur over ufi ne tricks til billig smi-

ger for at ”overtale” modparten.

MEN! - Hvad hjælper det at HAVE ret,

hvis det ikke udmøntes konkret og

målbart? For at opnå optimale livs-

betingelser, må vi sørge for at FÅ ret.

Med dette for øje kan det blive nem-

mere at få fokus og tage beslutning-

er for sig selv, sin familie, sin organi-

sation og sin mission her i livet.

”GRUNDLÆGGENDE

MENNESKERETTIGHED FOR ALLE

Retten til ikke at blive udsat for diskrimi-

nation er en grundlæggende menne-

skerettighed, som er gentaget i samt-

lige menneskerettighedskonventioner,

herunder den Europæiske Menneskeret-

tighedskonvention, artikel 14, og FNs

Konvention om Borgerlige og Politiske

Rettigheder, artikel 2 og artikel 26.”

”BEHOV FOR DANSK FORBUD

MOD DISKRIMINATION

I Danmark er EU direktivet om ligebe-

handling på arbejdsmarkedet gen-

nemført ved dansk lov. Lov om forbud

mod forskelsbehandling på arbejds-

markedet har således siden januar

2005 indeholdt et forbud mod forskels-

behandling på grund af handicap på

arbejdsmarkedet.

Men kun i forhold til arbejdsmarkedet

– og ikke for alle på arbejdsmarkedet,

da beskyttet beskæftigelse efter lov om

social service ikke er omfattet.

DSI skal derfor arbejde for, at der ved

lov indføres et generelt forbud mod

diskrimination på grund af handicap i

Danmark, inden for alle sektorer, som

derved bl.a. også omfatter adgang

til bygninger og boliger, arbejdsplad-

ser, uddannelse, sundhedsklinikker og

sundhedsydelser, varer og tjenesteydelser,

transport, kultur, foreninger m.v.”

Ovennævnte er direkte citeret fra et

Politikpapir om lovgivning til forebyg-

gelse af diskrimination på grund af

handicap, som De Samvirkende Inva-

lideorganisationer, DSI vedtog på sit

Forretningsudvalgsmøde 15. maj 2006.

Dansk Handicap Forbund vedtog på

sin kongres i oktober 2004, at vi ikke

længere ville afvente og appellere til

”den gode vilje”. Nu har DSI løst op-

gaven og skriver i sin indledning til

politikpapiret:

”GRUNDLÆGGENDE

HANDICAPPOLITIK

Dansk handicappolitik har gen-

nem mange år udviklet sig via dialog

mellem politikere og medlemmer af

handicaporganisationerne. Handi-

cappolitikken er i dag baseret på fi re

grundprincipper:

1. Ligebehandling og lige muligheder

2. Sektoransvar

3. Kompensation

4. Økonomisk solidaritet

Hidtil har det været vurderingen, at

handicappolitikken kan realiseres og

rettigheder fremmes via ”De Gode Vil-

jers Politik”, hvor det forventes, at de

rette politiske beslutninger træff es, og

at hver samfundssektor realiserer han-

dicappolitikken.

Trods mange relative forbedringer for

mennesker med handicap opleves i

stigende grad, at ”De Gode Viljers Po-

litik”, ikke i tilstrækkelig grad, sikrer en

realisering af handicappolitikken i alle

sektorer. Ikke én sektor kan bryste sig af

fuldt ud at have levet op til og realiseret

handicappolitikken. Det bl.a. til trods

for Folketingets beslutning B43 af 2.

april 1993 – netop om ligebehandling

af mennesker med handicap.

Der er derfor et udtalt ønske i handi-

caporganisationer om at beslutte nye

supplerende strategier til realisering af

handicappolitikken.”

Jeg ønsker alle en dejlig sommer

uden behov for antidiskriminations-

lovgivning.

Solveig

Leder

54 A · nyt juli 2006

Frihed til at komme videre

Sahva er Skandinaviens førende virk-somhed inden for udvikling, design og produktion af fysiske hjælpemidler. Vores mission er at være en vidensvirk-somhed, der anvender den nyeste teknologi og skaber øget livskvalitet for mennesker med bevægelseshandicap.

Kontakt os og hør, hvordan du kommer videre.

Sahva · Borgervænget 5-7 · 2100 København Ø · Telefon 39 25 01 00 · www.sahva.dkSahva A/S · Sahva Auto · Sahva Care · Sahva Ryg-center

Ved fremstilling af proteser og ortoser er tillid en nød-vendighed. Hos Sahva følger vores bandagister dig derfor på nært hold både inden,

under og efter fremstilling af det indivi-duelle produkt. Derigennem sikrer vi dig et produkt af høj kvalitet med det formål at give dig et fortsat aktivt liv.

SELVHELBREDELSE ELLER

AMPUTATION?

”Jeg havde snakket med en healer og

fået god støtte med hensyn til smer-

terne, og den angst man får, når man

lever med celleforandringer. Alligevel

er man ikke forberedt på at få beske-

den: Du har kræft. Jeg fi k at vide, at

den eneste chance for at overleve,

var en amputation i hofteleddet. Tu-

sinde tanker fór gennem hovedet,

og jeg ville gerne have et par dages

betænkningstid. Jeg overvejede al-

ternative helbredelsesmetoder og

selvhelbredelse, men var i syv sind”,

fortæller Kirsten.

VORHERRES ENGEL

Løsningen kom gennem lederen af

den arbejdsplads, Kirsten var på. Han

kendte ikke til alvoren i sygdommen,

men efter at have hørt Kirstens vak-

len mellem amputation eller alterna-

tive metoder fortalte han følgende

anekdote:

”En mand var meget glad for sit fi ne

hus. Han passede det godt og takkede

hver dag Gud, fordi han var så heldig

at have sådan et hus. En dag blev det

et forfærdeligt uvejr, der resulterede

i en oversvømmelse. Manden måtte

fl ytte op på 1.sal. Der kommer en båd

forbi, og han får tilbud om at komme

med. ”Nej tak”, siger manden. ”Jeg

stoler på min Gud, han skal nok hjælpe

mig, for jeg har altid adlydt ham. ”Van-

det blev ved med at stige, og manden

måtte kravle op på taget. Så kommer

der nok en båd forbi, og manden får

igen tilbud om at komme op i båden.

”Nej tak, jeg stoler på Gud, han skal

nok hjælpe mig. ”Vandet stiger og sti-

ger, og til sidst sidder manden øverst

på skorstenen. Så fl yver der en heli-

kopter forbi, men manden tager stadig

ikke imod tilbuddet om hjælp, og han

drukner. Da han står oppe ved Skt.

Peter, er han frygtelig sur. ”Her har jeg

gået og tilbedt og stolet på Vorherre

og se, hvordan han belønner mig!” Skt.

Peter kan godt se, at det er en smule

uretfærdigt og går ind til Vorherre

for at høre, om ikke der er tale om en

misforståelse. ”Næ”, sagde Gud. ”Jeg

sendte jo to både og en helikopter.”

Kirsten holdt op med at spekulere

på alternative helbredelsesmetoder,

men opfattede kirurgen som ”Vor-

herres engel”, der skulle redde hen-

de. Det hjalp hende til at acceptere

amputationen i en afklaret tilstand

og ikke i en choktilstand.

Når der går Søren Ryge i den…

Af Berit Holm Pedersen, berithp@webspeed.dk

Foråret har været længe undervejs i

år, men nu står skoven endelig grøn,

æbletræerne er lige sprunget ud, tu-

lipanerne lyser op i alverdens farver

og de nye sommerblomster spirer

frem. Herligt! I haveforeningen Mo-

sevang ligger et lille hyggeligt kolo-

nihavehus med udsigt over Brabrand

sø og skovene bagved. Haven er

anlagt med nytilsåede højbede, stau-

debede, hvor man næsten kan høre

planterne sukke efter at folde sig ud

i fuldt fl or og enkelte frugttræer, der

lyser op mod de mørke regntunge

skyer med deres hvide blomster.

I det charmerende hus, der er stykket

sammen af genbrugsmaterialer, bor

Kirsten Bønløkke, 51 år og ampute-

ret i hofteleddet pga. kræft for 13 år

siden. Jeg er imponeret over, så fl ot

haven er holdt – en hofteamputation

er trods alt ikke en ”lille” amputation.

UKRUDT OG UVURDERLIGE

NABOER

”Jeg boede i en bylejlighed og

trængte til lys og grønne omgivelser,

så da muligheden for en kolonihave

bød sig, sprang jeg til. Jeg elsker at

gå og arbejde i haven. Jeg slår græs-

set, graver haven og har lavet højbe-

de. Naboerne er fl inke til at hjælpe,

hvis jeg har et større anlægsarbejde.

De placerede højbedene og fyldte

jord i, og den hjælp tager jeg imod

med kyshånd. Jeg kan arbejde en hel

dag i haven og gør det gerne, selv

om jeg ved, det betyder en hel hvile-

dag næste dag. Et par gange om året

inviterer jeg min familie til ”familie-

havearbejdsdag.” Det er enormt hyg-

geligt – de klipper hækkene, beskæ-

rer træer og lignende, og jeg sørger

for en god frokost.”

Hvis man er over haven hver dag bli-

ver den nemmere at holde, er Kirstens

erfaring. Højbedene er en betydelig

lettelse i forhold til at så og luge, og

staudebedene lader hun brede sig

godt, så planterne dækker jorden og

dermed holder ukrudtet nede.

MIKROMAKRO OG

CELLEFORANDRINGER

Efter at have arbejdet som pæda-

gog nogle år begyndte Kirsten på en

alternativ krop- og kostuddannelse

samtidig med et nyt arbejde som

køkkenleder i en vuggestue. Det var

i 80’erne og fokus var lagt på øko-

logi, mikromakro, syre-basebalance

og vegetarmad. Senere bliver hun

headhuntet til Egmonthøjskolen,

hvor de mangler en køkkenleder, der

kan starte en ny grøn linje i køkken-

et. Efter 3½ år får hun problemer

med det ene ben og får konstateret

celleforandringer i bindevævet ved

ankelen. Hun må opgive arbejdet

pga. smerter, men trodser smerterne

og begynder at arbejde på Skolen for

økologisk Afsætning. Set i bakspej-

let kan hun se, at det var en voldsom

belastning at udsætte sig selv for. En

mikroskopi viser senere, at cellerne

har udviklet sig aggressivt.

6 7A · nyt juli 2006

På en regnfuld halvkold majdag besøgte jeg Kirsten Bønløkke i hendes hyggelige kolonihave-hus. Det blev til en snak om arbejde, handicap og haven.

Kirsten får inspiration til haven.

” Jeg kan arbejde en hel dag i haven”

” Jeg overvejede alternative helbredelsesmetoder”

Bedene er godt dækkede,

så ukrudtet ikke får plads

EN STOR OMVÆLTNING

”Den første tid efter hjemsendelsen

var forfærdelig. Fra at være omgivet

af omsorg var jeg pludselig overladt

til mig selv og et par krykker. Den før-

ste tur på gaden med ét ben var hel-

ler ikke morsom. Kunne jeg klare mig

selv? Kunne jeg klare folks reaktioner?

Ville jeg forskrække andre, skulle jeg

trøste dem – eller trøste mig selv?

Heldigvis havde jeg stadig kontakt

med min healer, og det har haft stor

betydning for mig. Det var også en

stor hjælp for selvtilliden, at min ar-

bejdsplads havde brug for mig. Det er

vigtigt for ens selvfølelse og enormt

givtigt at have et arbejde, tror jeg.”

NY IDENTITET

Kirsten fi k tilbudt revalidering og så

det som en gave. Hun valgte at læse

til ernærings- og husholdningsøko-

nom i Sorø, en uddannelse der tog 3½

år. Hun gennemførte uddannelsen,

selv om hun undervejs i forløbet blev

træt af ”studenterlivet”. Samtidig var

hun på dobbeltarbejde – at begynde

et nyt studie som voksen med de er-

faringer man har med i bagagen side-

løbende med alle de små og store nye

problemer, man får som nyamputeret.

”Som nyamputeret skal man fi nde en

ny identitet som kvinde og person

i det hele taget og som amputeret.

Selvtilliden bliver prøvet af; kærlig-

heds- og sexlivet bliver en ny udfor-

dring; spørgsmål om jeg skulle have

børn eller ej trængte sig på; hvordan

ønskede jeg mig min fremtid osv.

osv. Der er mange store spørgsmål at

tumle med, og jeg var for langt væk

fra mit netværk til at tage en snak,

når behovet opstod. Det var rart at

komme tilbage til Århus, få arbejde

og blive voksen igen. ”

Energien blev lagt i studiet og ikke i

kærlighedslivet. ”Det var nok det nem-

meste. Så slap man for at se angsten

for at være handicappet i øjnene.”

HØJAKTIV

”Man kan lige så godt erkende, at det

er smertefuldt ikke at kunne bevæge

sig frit som før. Jeg savner friheden i

dans og gymnastik, men selvfølgelig

danser jeg, når det er muligt.”

Det virker nu, som om Kirsten har

set angsten i øjnene og har fundet

sin ”nye” identitet, og man kan hel-

ler ikke sige, at Kirstens handicap

hindrer hende i at være aktiv. Hun

arbejder i Osteoporoseforeningen,

er vikar i en børnehave, underviser

på aftenskole og har andre småjobs

ind imellem, bl.a. som foredragshol-

der. ”Jeg arbejder på nedsat tid for at

spare mig selv. Jeg vil gerne kunne

klare mig selv så længe som muligt

på arbejdsmarkedet. Det giver mig

en vis frihed.”

PROTESEN ER ET HJÆLPEMIDDEL

Når hun skal undervise, bruger hun

sin protese, fordi den giver en frihed

i forhold til arbejdet. Ved fx foredrag

plejer hun kort at fortælle, hvorfor

hun halter. Så er tilhørernes fokus

fj ernet fra hendes halten og lagt på

”sagen” i stedet. I havearbejdet og i

andre situationer er protesen også

et uundværligt hjælpemiddel. Andre

gange er den mere en belastning, fx

hvis hun skal sidde i lang tid til fester

o.lign. Hun danser også helst uden

protesen… ”Hvis mændene altså tør.”

”Jeg kan bedst lide kroppen uden

protese, så har man større bevæge-

lighed og frihed. Jeg tror også, at

forskellige muskelgrupper holdes

ved lige ved forskellige belastnin-

ger. Protesen fylder ikke meget i min

bevidsthed, men det er ikke den, der

skal vække opmærksomhed, men

derimod min person.

DEN ENESTE ETBENEDE

De fl este amputerede er ikke synlige

med deres protese. Derfor kan man

godt tro, man er den eneste ampute-

rede. Kirsten skulle helt til Assisi i Ita-

lien, før hun så en benamputeret.

”Det var ligesom at møde en bror

– en slags familiær følelse. Jeg synes,

amputationen binder de ampute-

rede sammen. Derfor vil jeg gerne

fremhæve Gangskolen, fordi man

8 A · nyt juli 2006 9

der kan møde andre amputerede i

samme situation, og man mødes om

en aktivitet, fx på Løbeskolen, så det

ikke er det negative ved at være am-

puteret, der er i fokus, men de mulig-

heder, der er.”

Kirsten har fundet ud af at fi nde de

muligheder, hendes handicap til-

lader og ikke lade sig begrænse af

det, men hun er stadig åben for nye

muligheder. ”Ja, for man udvikler sig

jo livet igennem, og det er vigtigt at

tage mod livet,” som hun siger.

” Som nyamputeret skal man fi nde en ny identitet”

” Det er vigtigt at tage mod livet”

w w w . l a n g h o e j . d k

Ring eller mail for yderligere information.Tlf.: 86 16 49 14 Mail: info@langhoej.dk

Lift med sideindkørsel. - Bedre adgang når andre parkerer for tæt.

BRAUN 955

Optimal Perfekt udnyttelse af bilen:Original bagsæde og et fint bagagerum.

BRAUN 800 SVING

Liftene ovenfor har alle det sikre afrullestop.Statistikken taler for sig selv:0 ulykker gennem 10 år !

BRAUN UVL

Topmodellen: Liften ligger under bilen.Kabinen er uberørt - indret bilen som du vil!

Højbedene luges.

KIRSTENS HAVEFIF:

• Lav højbede. Det skåner ryggen

og gør arbejdet nemmere.

• Som benamputeret stiller man

ikke altid skoene, når man går

indendørs, og derfor kan fl ise-

eller fl isgange være en fordel,

for ikke at slæbe skidt med ind.

• Indret haven med færrest mu-

lige jordarealer, men lad plan-

terne dække jorden og skygge

for ukrudt

• Gode hjælpsomme naboer er et

kæmpeplus og deres hjælp skal

modtages med kyshånd

• Lav familiehyggearbejdsdage

11A · nyt juli 2006

Sport var noget, man så i fj ernsynet

og hørte i radioen. Sådan så Kjeld

Pedersen på idræt frem til 1993. Der

fi k han amputeret sit højre ben ved

hoften efter næsten 20 års kamp

med kræft – og det blev startskud-

det til et liv fyldt med sport. Under

genoptræningen kom han til at spille

bordtennis, og det blev starten på en

karriere, der har bragt ham omkring

stort set alle idrætsgrene inden for

handicap-idræt, bestyrelsesposter og

en landsholdsplads i tennis.

Bat, bold og bord greb ham, og

inden for tre år, var han uddannet

idrætsinstruktør.

”Da jeg blev amputeret havde jeg

fantomsmerter i døgnets 24 timer.

Men når jeg var ude blandt andre

mennesker, mærkede jeg ikke så me-

get til dem. Det var faktisk derfor, jeg

for alvor begyndte at dyrke sport,”

forklarer Kjeld Pedersen, der har ta-

get i mod i sit parcelhus i Fredens-

borg i Nordsjælland.

Her har han boet siden 1988, og selv

om det har en anseelig størrelse, pas-

ser han selv både hus og have – med

undtagelse af græsplænen, som na-

boens datter står for.

”Man tror jo, man er tosset. Det er

helt vanvittigt,” siger han om fan-

tomsmerterne, og forklarer hvordan

benet kunne føles fuldstændig som

en isklump i fl ere timer.

”Så sad jeg der og frøs, og kunne ikke

gøre noget. Det er jo bindegalt,” si-

ger han med et grin.

FOLK GLOEDE

Det tog fl ere år før Kjeld Pedersen

fandt ud af, at jo mindre han brugte

protesen, jo færre smerter havde

han. Men det var en overvindelse at

vise sig uden ben.

”Der gik faktisk 5-6 år, før jeg kom

over den hurdle. Hvis jeg skulle ud

og handle, kunne jeg for eksempel

ikke vise mig uden ben. Så kunne jeg

sidde med fantomsmerter tre timer,

når jeg kom hjem,” siger han og fort-

sætter.

”Det var, fordi folk kiggede. Især

mænd på min egen alder var slem-

me, de gloede op og ned af en. Bør-

nene var det jo ikke noget problem

med. De kommer bare og spørger,

hvorfor man mangler benet” smiler

han og forklarer hvordan hans egne

fi re børnebørn har reageret på, at

han ikke har noget højre ben.

I dag bruger han slet ikke protesen,

han kommer i stedet rundt ved at

bruge kørestol og krykker. Og han

har kun sjældent fantomsmerter.

HÅRDT OG TEKNISK

I 1994, året efter amputationen, så

Kjeld Pedersen ved et tilfælde en fi lm

om kørestolstennis. Den fi k ham ud

på tennisbanerne, men det var først i

1998 og 1999 det blev seriøst. Der fi k

Med et hjerte for handicap-idræt

10

han nemlig en træner og ikke mindst

en kørestol beregnet specielt til ten-

nis.

”Så snart solen skinnede, var vi nede

og spille. Så havde vi madpakker

med, og spillede hele dagen,” fortæl-

ler han.

Reglerne i kørestolstennis ligner fuld-

stændig reglerne i almindeligt tennis

– lige bortset fra, at bolden må røre

jorden to gange. Banens størrelse er

også den samme. Derfor er hurtig-

hed en vigtig del af spillet.

”Man skal virkelig have mange kræf-

ter og hurtighed, og så er det en tek-

nisk krævende sport. Faktisk betyder

det køretekniske lige så meget som

selve spillet,” forklarer Kjeld Peder-

sen.

Det mener han også er grunden til,

at der kun fi ndes omkring 20 aktive

spiller indenfor kørestolstennis i Dan-

mark. Mange begynder nemlig, men

stopper fordi det er for hårdt.

Den meget træning gav da også bo-

nus, og Kjeld Pedersen blev udtaget

til landsholdet, hvor han spiller med

og imod folk, der er tre gange yngre

end ham selv. Blandt andet var han

med til VM i Polen i 2003, og den dag,

hvor interviewet foregik, skulle han

også have stået på en tennisbane i

Sverige – denne gang til de nordiske

mesterskaber. Men den kræft som

betød, at han fi k amputeret benet,

er brudt ud igen, så han må holde en

tvungen pause fra sporten.

STOLT OVER GYMNASTERNE

Men det er langt fra kun tennis, der

har udfyldt Kjeld Pedersens dage de

seneste år. Gennem instruktørkurset

kom han også ind i organisatorisk ar-

bejde, og han er formand for Hillerød

Handicap Idrætsforening og næstfor-

mand for amtsbestyrelsen for Dansk

Handicap Idræts-Forbund i Frederiks-

borg Amt. Han spiller som bekendt

tennis, men også bordtennisbattet

og bowlingkuglerne bliver svinget

– og fl ere gange er turen gået til Sve-

rige for at stå på ski.

Derudover har han holdt snesevis af

foredrag på folkeskoler, hvor elever-

ne får lov at prøve handicap-idræt.

Han underviser kommende social-

og sundhedsassistenter, besøger

gymnasier, holder foredrag og er in-

struktør indenfor gymnastik, boldspil

og atletik.

I 1995 – under sin uddannelse til

instruktør – fi k Kjeld Pedersen som

den første i Danmark ideen om, at

der skulle være et gymnastikhold for

handicappede børn og deres foræl-

dre. Det blev en realitet i 1998, og

det er ubetinget det projekt inden

for handicap-idræt, som han er mest

stolt over at stå bag.

”Børnene skulle få en succes, selv om

de er handicappede og multihan-

dicappede. De blomstrer jo helt op,

og så giver det et godt sammenhold

mellem barnet og forældrene,” for-

tæller han.

Siden 1998 har han fulgt det samme

hold børn, der har været masser af

opvisninger, og selv om de stoppede

sidste år, har han stadig kontakt med

fl ere af dem. I år skulle han starte

med et nyt kuld unger – men forelø-

big er kræftsygdommen kommet i

vejen.

Af Mette Vosgerau

67-årige Kjeld Pedersen er amputeret ved hoften på højre ben. I mere end ti år har han brugt alt sin tid på handicapidræt – blandt andet som instruktør for børn og som tennisspiller på eliteplan.

” Benet kunne føles fuldstændig som en isklump i fl ere timer”

” De gloede op og ned af en”

” Børnene skulle få en succes, selv om de er handicappede”

Opvarmning før kampen.

Kjeld Pedersen konkurrerer med spillere, der

er tre gange så unge som ham - alligevel er

det blevet til en god medaljehøst.

73 teams fra Afghansk Røde Halvmåne arbejder i Afghanistan.

I 2002 gennemførte de 1500 lektioner for fl ere end 60.000 mennesker.

Minen eksploderede i det øjeblik

10-årige Rohafza satte foden på den.

Ulykken skete om morgenen lige

uden for skolegården, da hun var

på vej til den første time. Det er ikke

mange detaljer, hun kan huske fra

ulykken.

« Jeg troede, det var noget, jeg

drømte. En måned tidligere havde

jeg drømt, at jeg trådte på en mine,

og jeg troede, det var den drøm, jeg

drømte igen«, husker Rohafza Naderi.

I ni dage efter ulykken lå hun i koma

og blev behandlet for brud på ryg-

gen, på armene og i hovedet. Hendes

højre ben kunne ikke reddes og blev

amputeret.

I dag er det 18 år siden, ulykken

skete. Rohafza Naderi har siden fået

et kunstigt ben og arbejder i dag på

fuld til som fysioterapeut på Interna-

tionalt Røde Kors’ ortopædiske cen-

ter i hovedstaden Kabul, hvor knap

40 pct. af patienterne er mineofre.

Hun er et af de forholdsvis få kvinde-

lige mineofre i Afghanistan. Mine-

ulykker rammer nemlig langt oftere

mænd end kvinder. Uanset en øget

frihed til kvinderne er gadebilledet

generelt præget af mænd, ligesom

det er mændene, der arbejder i mar-

kerne. Deres koner, søstre og mødre

holder primært til i hjemmene og

har ansvaret for det huslige arbejde.

Under Taleban-styret blev kvinder-

nes bevægelsesfrihed yderligere be-

grænset.

Talebanernes fald har betydet, at

kvinderne nu kan bevæge sig mere

frit. Med denne nye frihed følger

også nye farer. En stadig stigende del

af mineofrene i Afghanistan er piger

og kvinder.

KVINDEKAMPAGNER

For at dæmme op for unødig død og

lemlæstelse startede Afghansk Røde

Halvmåne med støtte fra Internatio-

nalt Røde Kors sidste år en række op-

lysningskampagner med undervis-

ning, der er specielt målrettede mod

kvinder. Det er ikke fordi, de fortæller

kvinderne noget andet, end de lærer

mændene. Forskellen er, at alle un-

dervisere er kvinder, ligesom det kun

er kvinder – og eventuelt deres børn

– der kan deltage.

»Mange afghanske kvinder ville ikke

komme her, hvis de skulle undervises

af mænd eller sidde sammen med

mænd. Det ville de føle var uvant

– og meget ubehageligt«, fortæller

en af Afghansk Røde Halvmånes un-

dervisere, Lida Salamsay.

Hun tilføjer, at det ikke kun er kvin-

derne selv, der drager fordel af un-

dervisningen.

»Det er primært kvinderne, der tager

sig af børnene. Og den viden, de får

her, giver de videre til dem«, siger hun.

Kvinderne fylder mere og mere i gadebilledet i Afghanistan. Men med den nye frihed følger også nye farer. En større og større del af mineofrene i Afghanistan er kvinder. Røde Kors prøver at reducere risikoen med oplysningskampagner målrettet mod kvinder.

Hun har netop gennemført sin un-

dervisning af omkring 20 kvinder på

Røde Halvmånes sundhedsklinik i

den sydlige del af Kabul – et område,

hvor ødelæggelserne vidner om, at

kvarteret igennem mange års krig har

været en del af slagmarken og derfor

et kvarter, hvor der er mange miner

og andre ueksploderede våben.

11 HOLD KVINDER

Selvom langt størstedelen af de regi-

strerede mineulykker rammer mænd

i Afghanistan, er der en stigende ten-

dens til, at en større del af ofrene er

kvinder. I 1999 var 6,8 procent af de

ofre, Internationalt Røde Kors regi-

strerede, piger og kvinder. Tre år se-

nere var tallet steget til 8,3 procent,

og de seneste tal tyder på en fortsat

svag stigning.

På den baggrund startede Afghansk

Røde Halvmåne sidste år en mål-

rettet oplysningsindsats overfor

kvinderne. I dag er der 11 hold med

kvindelige undervisere. Holdene

hjælper med at kortlægge, hvor man

skal være særlig forsigtig, hvordan de

forskellige miner og ueksploderede

våben ser ud, og hvad man skal gøre,

hvis man pludselig opdager, at man

er midt i et minefelt. De bruger store

plakater og brochurer som en del af

undervisningen.

Mor til fem børn, Aziza Akhundkhail,

fandt ud af, at der var undervisning,

da hun kom til klinikken for at få be-

handling. Hun var glad for, at hun

deltog og føler, hun har lært noget.

»Jeg tror ikke, jeg ville have tænkt på

at følge mine egne fodspor tilbage,

hvis jeg opdagede, at jeg var kom-

met til at gå ind i et minefelt. Jeg har

også fået at vide, hvor man kan rap-

portere minefelter, så de kan blive

markeret og ryddet«, fortæller hun.

Hun er altid bekymret for sine børn,

når de er ude at lege, fordi hun ved,

at der er mange steder i kvarteret,

der stadig er mineret.

»Jeg vil helt sikkert fortælle dem,

hvad jeg har lært og måske tage dem

med næste gang«, siger hun.

På Røde Kors’ ortopædiske cen-

ter glæder Rohafza Naderi sig over

indsatsen for at forebygge mineof-

re. Hun ønsker ikke, at andre skal

rammes af den samme ulykke som

hende selv, men hun betragter trods

alt sig selv som heldig. Hun fi k et

kunstigt ben fra det center, hvor hun

nu selv arbejder og er i stand til at

forsørge sig selv.

»Jeg kan stort set gøre alt, hvad jeg

vil. Det har virkelig ændret mit liv at

få et kunstigt ben«, siger hun.

Frihed med nye farer

Af Helge Kvam · Foto: Internationalt Røde Kors

Mange års krige har skabt et stort

behov for proteser i Afghanistan

En voksende andel af

mineofrene er kvinder

13A · nyt juli 200612

Den store arkitekt Antoni Gaudi har

sat sit præg på hele Barcelona. Hans

særprægede huse og katedral med

alle deres skæve vinkler og fantasiful-

de detaljer, leder ikke just tankerne

hen på særlige gode adgangsforhold

for kørestolsbrugere. Og det er da

heller ikke primært ved besøget på

disse steder, at jeg, på min rejse til

byen i påsken, blev benovet over til-

gængeligheden.

BYMIDTEN

Alligevel var det en nem by at begå

sig i som kørestolsbruger. Bymidten

med den berømte gågade – Rambla-

en og det gotiske kvarter er ganske

plan. Alle steder er der fi ne nedkørs-

ler til forgængerovergange. Flere kir-

ker og katedraler har en sideindgang

med rampe, og mange butikker og

cafeer har direkte adgang fra gaden.

Off entlige toiletter er der ingen af, til

gengæld er cafeer og restauranter

rigeligt forsynet med handicaptoilet-

ter, som man frit kan benytte.

OFFENTLIGT TRANSPORTSYSTEM

Barcelona har et udbredt metrosy-

stem, men dette er endnu ikke brug-

bart for kørestole. En enkelt linie er

dog klar, og planen er at udbygge

hele systemet i den retning, men det

er fremtid. Til gengæld er de fl este

busser tilgængelige. De har en lille

rampe, som kører ud på siden af

bussen, så man nemt og hurtigt kan

rulle ind på de dertil indrettede køre-

stolspladser. For mig var det en stor

fornøjelse at køre i bus, som jeg jo

ikke har gjort ret meget i mange år,

så vi brugte denne transportform de

første dage til at få et overblik over

millionbyen.

FC BARCELONA

Via denne transportform kom vi såle-

des også ud til Camp Nou, det store

stadium, som er fodboldklubben FC

Barcelonas hjemmebane. Vi skulle se

de berømte boldartister træne. Men

det skulle vise sig, at vi ikke var de

eneste, der havde fået den ide. En ki-

lometer lang kø mødte os, da vi nær-

mede os. Optimistisk trillede jeg med

datter og veninde op foran køen, og

det gav den forventede gevinst. Vi

blev lukket ind før de andre og blev

med guide ført ind på stadium, hvor

Barcelona, bare bedst!

Af Lene Olesen, leneolesen@stofanet.dk

vi fi k pladser sammen med pressen.

Og endelig kunne min datter se for-

delen i at have en mor i kørestol. Vi

kom nemlig ganske tæt på spillerne,

hvilket resulterede i en autograf fra

det store idol Deco!

MUSEER

Hensynet til handicappede viste sig

fl ere steder. På det berømte og stor-

slåede Picasso museum kom vi så-

ledes også foran i køen og blev ledt

hurtigt hen til billetkontoret. Dette

moderne og smukke hus er helt igen-

nem tilgængeligt, og de abstrakte

kunstværker kan nydes uden fysisk

besvær. Et af Gaudis huse Casa Mila

var ligeledes tilgængeligt. Der havde

vi fornøjelsen af at køre i Barcelonas

første og ældste elevator fra 1906. En

rigtig smuk elevator indrettet med la-

kerede bænke og træpaneler. Denne

skulle behandles nænsomt, så vi blev

fulgt af en af museets ansatte. Også

i dette smukke Gaudi hus kom vi for-

rest i køen, hvor folk havde ventet i

fl ere timer!

TIGGERE

Noget som kunne tage lidt af fornø-

jelsen var de mange tiggere. Der var

rigtig mange amputerede tiggere.

Solidarisk med dem tømte jeg i star-

ten min pung, hver gang jeg kom

forbi en, men til sidst rakte min øko-

nomi ikke længere. Jeg havde des-

værre ikke modet til at sætte mig hos

en af dem og høre deres historie. Kun

en enkelt ung mand uden arme fi k

jeg en lille snak med. Langfredag sad

han foran den store katedral, hvor

de katolske cataloniere valfartede til

messe. Det viste sig, at han slet ikke

var lokal, men kom fra Rumænien.

Hvorfor han og andre var tvunget til

at sidde på den ydmygende måde,

fi k jeg ikke afklaret, så jeg kan kun

gisne. Men en indbringende forret-

ning er det sikkert, når man kan frem-

vise nogle nøgne afskårne lemmer.

Har du fået lyst til at læse mere om

Barcelona som rejsemål for kørestols-

brugere, kan du læse et par rejsear-

tikler via Dansk Handicap Forbunds

hjemmeside.

Adresserne er

http://dhf-net.dk/handicap-nyt/

nr._5_juli_2004/side_10_331

og

http://ryk.dk/artikel/20/295

I 1992 var Barcelona vært for de Olympiske Lege og således også for det efterfølgende Paralym-pics. Dette gav byen en kolossal ansigtsløftning, - ikke mindst hvad tilgængelighed angår.

Beliggenhed: I Catalonien i det nordøstlige Spanien

Indbyggertal: ca.6 mill.

Sprog: Catalansk og spansk

Særlige kendetegn: Kraftcenter inden for arkitektur, billedkunst,

musik og teater.

Handicapegnede hoteller: http://www.accessiblebarcelona.com/index.htm

Hurtigt og snildt rulles en rampe ud, og man

kan nemt køre ind i bussen.

FC Barcelonas kæledægge –fodboldkunstne-

ren Deco.

Gaudis Casa Mila var ikke fuldt tilgængelig på

taget, men skøn alligevel.

La Rambla er kendt for sine mange levende

statuer.

Gaudi præger byen med sin smukke og fanta-

sifulde stil.

15A · nyt juli 200614

16

DET ER MIN PLADS!

17A · nyt juli 2006

Invitation til løbeskole 2006

Løbeskole for benamputerede er blevet en årlig tilbagevendende begivenhed. Formålet med weekenden er at vise, at du på trods af dit handicap sagtens kan dyrke forskellige former for idræt. Målsætningen for dag-ene er at give dig mulighed for at afprøve dig selv og din protese i forskellige former for løb og aktiviteter, da det planlagte program spænder lige fra løbetræning til boldspil, cykling, forskellige lege og svømning.

Vi ønsker overordnet at nedbryde nogle af de begrænsninger, som benamputerede oplever i for-bindelse med udførelsen af fysisk aktivitet. Vi håber at kunne hjælpe med at genfinde eller frem- elske den glæde, der er forbundet med at bruge kroppen i mere sociale og idrætsbetonede aktiviteter.

Arrangementet henvender sig til dig, der har mod på at udfordre dig selv rent bevægelsesmæssigt. Det be-tyder derfor ikke noget, om du er forholdsvis nyamputeret, eller i mange år har levet som protesebruger. Om du før har dyrket idræt, eller om du er ”nybegynder” er ligeledes underordnet. Det er nemlig vores erfaring, at alle tidligere deltagere - trods forskelle i deres fysiske formåen - har fået noget ud af dagene. Dog skal du kunne holde ud at have din protese på det meste af dagen uden at bruge stokke, da der vil blive lagt en del vægt på tekniktræning. Ligeledes skal du kunne udholde en vis belastning, idet du skal være forberedt på at få pulsen op og sved på panden. Derudover skal du være opmærksom på, at der vil være udfordringer i form af trappegang op til værelser på 1. og 2. sal, da der ikke er elevator.

Vi vil i år bruge mere tid på tekniktræningen i løb og boldspilsaktiviteterne, så du lærer at udnytte protesen og dine kræfter så optimalt som muligt.

Du vil i weekenden møde fysioterapeuterne fra Gangskolen i Århus Amt samt en idrætsudøver. Endelig vil ban-dagister og teknikere fra Sahva være til stede begge dage. De vil kunne hjælpe dig med mindre justeringer og hylstertilpasning, hvis der skulle opstå problemer med protesen.

Praktiske oplysninger:

Deltagere: Alle benamputerede mellem 18 - ca.50 år

Tid: Weekenden 2-3 september 2006

Sted: Køng Idrætshøjskole, 5220 Glamsbjerg, Fyn

Arrangør: Gangskolen for benamputerede i Hammel

Pris: Afhænger af antal overnatninger (dog max. 700 kr. pr. pers. ved overnatning fra fredag til søndag)

Tilmelding: Senest d. 4. august 2006

Tilmeldingsblanket: Kan rekvireres på mail: lisa.pedersen@sahva.dk eller på tlf. 3925 0212

Yderligere information: Gangskolen i Århus Amt på tlf. 8762 3438

Vi glæder os til at se dig!

AF BANEN, DEN PLADS

TILHØRER MIG!

ALDRIG I LIVET...

NEJ, ...MIN.

Af Solveig Hansen, sol@dhf-net.dk

19A · nyt juli 2006

Almaz, der har sine første barndoms-

erindringer hos sin stærke plejemor i

Etiopien, hun fortalte om sin trauma-

tiske ulykke og sit sygehusophold, og

hvad det har betydet siden at blive

adopteret af en dansk bandagist. Her

sluttede Almaz’ historie ikke, hendes

liv afspejles i selvbiografi en ”Hyæner i

natten”. Se artikel andet sted i bladet.

Om eftermiddagen kom landsfor-

mand Jan Jørgensen og gav os indblik

i forbundet, den nuværende struktur

og et par bud på nye vedtægter. Han

forklarede om den danske handicap-

bevægelse, betydningen af rebeller-

nes ønske om at deltage i samfundets

aktiviteter, aktivisternes utrættelige

kamp for tilgængelighed og den nye

kommunalreform, der sikrer handi-

capråd i alle de nye kommuner. Vel at

mærke handicapråd, hvor kommunal-

politikere, embedsmænd og repræ-

sentanter for de etablerede handicap-

organisationer i dialog og fællesskab

får ret og pligt til at rådgive i alle sager,

der berører personer med handicap.

Lørdag aften var der festmiddag og

fællessang. Nogen fortsatte de han-

dicappolitiske drøftelser, andre fi k et

slag billard og de fl este nød at drøfte

egne og fælles livsbetingelser i et

helt unikt forum af ligestillede.

Søndag formiddag kom overlæge Erik

Hørlyck, ”faderen” til den nu syv år

gamle Gangskole for benamputerede

i Hammel. Sammen med Erik var fysio-

terapeut Marianne Elmkjær og banda-

gist Jesper Fløcke Larsen. De gav i fæl-

lesskab et overblik over de nuværende

muligheder for proteseforsyning, pri-

mærtræning på sygehusene og den

helt nødvendige, vedligeholdende se-

kundærtræning, som giver mulighed

for optimale funktionsniveauer, ikke

bare i gangmønstre og – distancer,

men i mange andre af dagligdagens

utallige gøremål og udfordringer.

Hvad kommer kommunalreformen til

at betyde for den fremtidige prote-

seforsyning? Er der grund til at frygte

tilbageskridt i form af budgetbetin-

gede afslag på de dyre og kvalitative

løsninger? Vil der være samme inci-

tament til at videreudvikle og forfi ne

komponenter og teknik? Og vil gen-

optræning blive kvalitativ og vedva-

rende træning i samarbejde mellem

fysioterapeuter og bandagister? – for

optimal træning og tilpasning – eller

vil der på dette vigtige område ske

tilbageskridt og middelmådig ind-

sats? Vi må være årvågne og stå fæl-

les i kampen for det bedste.

STORT UDBYTTE

Evalueringsskemaernes besvarelser

taler deres tydelige sprog. Weeken-

den var god, lærerig og netværksska-

bende for de ca. 50 medlemmer, der

havde fundet tid i kalenderen.

På aktivsiden gav det AK tre nye

kontaktpersoner og fl ere spontane

tilkendegivelser om, at både ampu-

terede og pårørende har mod på de

handicappolitiske opgaver ude lokalt.

Også REHAB-messen gav resultater.

Den opsigtsvækkende og i nogles

øjne makabre udstilling af arme og

ben dannede godt blikfang. Som

forventet gav det ikke umiddelbart

mange nye medlemmer, men den

første måned efter messen kom der

dog 12 nye til. REHAB-messen gav

også kredsen en ny kontaktperson.

Vi dannede mange gode kontakter,

der kan komme os til gode fremover,

og vi fi k mange gode snakke, både

med sagsbehandlere, ergo- og fysio-

terapeuter, studerende og kendte og

ukendte medlemmer.

ULANDSARBEJDE?

På vores ordinære bestyrelsesmøde i

marts havde vi besøg af Sif Holst, der

fortalte om forbundets ulandsarbejde.

Hun skitserede, hvordan indsatsen, der

nærmest startede som nødhjælp og

hjælpemiddelforsyninger, har fundet

et solidt leje som kapacitetsopbyggen-

de, langsigtet organisationsarbejde,

bl.a. i Ghana, Uganda og Nicaragua.

Hvis Amputationskredsen, AK, vil

starte eget ulandsarbejde, anbefaler

Sif, at vi kigger på sprog og religion

hos partnerland/organisation. I den

forbindelse er drømmen om at hjæl-

pe nepaleserne med en amputati-

onsforening ikke et oplagt (læs nemt)

valg. Sif mindede også om, at hvis

man vil noget i forbundsregi, skal for-

mandskabet tages i ed.

Vi kan, som amputerede også vende

os mod nogle oplagte samarbejds-

parter herhjemme og tilbyde vores

umiddelbare ekspertise på fx mi-

neofres fremtidsperspektiver. Her

listede Sif følgende forslag op: Fol-

kekirkens Nødhjælp (Sudan), Fagbe-

vægelsen, Arbejds- og Trafi kskadede,

Røde Kors, Læger Uden Grænser.

På baggrund af Sifs oplæg og et kig

på egne ressourcer valgte bestyrelsen

at udsætte intentionerne om ulands-

arbejde. Drømmen er der stadigvæk,

og næste skridt er, at vi deltager i mø-

der, kurser og seminarer på området.

ANDRE HOTTE EMNER

På et ekstraordinært møde, bestyrel-

sen havde i april, havde vi tre emner

til drøftelse:

a) Der er desværre stadig ingen af-

klaring på, hvorvidt specialkreds-

enes sekretær kan få lov at fl ekse

sin tid og dermed deltage i kreds-

enes landsmøder og generalfor-

samlinger.

b) AK´s beretning til forbundets kon-

gres, der fi nder sted i oktober.

c) Økonomiske muligheder og be-

grænsninger. I øjeblikket har for-

bundet en fundraiser og et par

fl eksjobbere ansat til at tegne an-

noncer og skaff e sponsorater. Hvor-

dan sikrer vi et optimalt samarbej-

de og undgår uheldig konkurrence,

hvis vi gerne selv vil søge støtte til

aktiviteter, der ikke er plads til in-

denfor rammebevillingen?

FORÅRSSEMINAR

I april holdt vi en kontaktperson-

weekend, hvor vi ønskede at opkva-

lifi cere vore tillidsfolk, dvs. bestyrel-

se, bladudvalg, kontaktpersoner og

kredsrepræsentanter. Fredag aften

var der møder for kontaktpersoner,

henholdsvis for pårørende. Samtidig

inviterede vi kredsens øvrige med-

lemmer til social hygge og resten af

weekendens program. Lørdag for-

middag blev vi på fortryllende vis

ført til Afrika, lyttede til den spinkle

Nyt fra bestyrelsen

18

Almaz Næsborg-Andersen tryllebandt skaren

og forførte os til Etiopien og tilbage til DanmarkFredag aften blev der drøftet mange personli-

ge ting i Hulen, der også bød på billard, drinks

og musik for enhver smag

Amputationskredsens stand på Rehab-messen

Efter nogle veloplagte indlæg fra bandagist Jesper Fløcke Larsen, overlæge Erik Hørlyck og fysioterapeut Marianne Elmkjær styrede næstformand Henning Baagøe den spæn-dende debat om proteseforsyning og gang-skoler i fremtiden.

Rehab-messen bød også på søde blondiner, her i form af hjælperhunde

På Rehab-messen mødte vi bl.a. mund- og

håndmalere

21A · nyt juli 200620

På Jyllands Postens hjemmeside

kunne man for nylig se en videose-

kvens af ”en klog benprotese”, som de

kalder den. Ved hjælp af kunstig intel-

ligens og en kraftkilde i protesen kan

lårbensamputerede få glæde af den

ny teknik. Össur har produceret Power

Knee, som benytter sig af bionik-

teknologi. Brugeren har en censor om

anklen på det raske ben. Censoren

sender besked til det kunstige ben

om hastighed, skridtlængde og høj-

de, og protesen afpasser sin hastig-

hed herefter. Brugeren kan gå op ad

trapper og bevæge sig over længere

afstande uden at skulle anstrenge sig

så meget som ved andre proteseknæ.

1350 gange i sekundet sender cen-

soren besked om kraft- og vinkelfor-

hold og mål til Power Knee’et, som

lige så hurtigt indarbejder og omar-

bejder data’ene. Knæet er ikke bare

et hjælpemiddel, men er et skridt

foran brugeren nu.

I øjeblikket bliver knæet med den

nye teknologi testet af forskellige

brugere, inden det sendes på marke-

det. Du kan se den i funktion på Ös-

surs hjemmeside: ossur.de

BIONIK FOD

Össur har også lavet en fod, der fun-

gerer efter samme princip. Foden er

konstrueret, så den bevæger som

fodens knogler således, at tæerne

bevæger sig opad, når foden svinges

fremad lige som en rigtig fod gør

det, så man ikke risikerer at hænge

i underlaget. Foden tilpasser sig ter-

ræn et, man går i.

Halv robot, halvt menneske

Nyt bandageri i Herning Bandagist-Centret har nu åbnet

bandageri og ortopædisk skomageri Silkeborgvej 6A i Herning

Vi glæder os til at tage imod dig

Bestil venligst tid på � 97 14 77 66

Besøg os også på www.bandagist-centret.dk

LEGS

23

NYE JOBCENTRE FÅR EKSPERTBISTANDNår AF og de nye storkommuner fra nytår 2007 slår sig sammen i 91 nye

jobcentre, fl ytter AF konsulenter med, der har særlig viden om fx tilskudsregler

for jobsøgende med handicap.

Fra 1. januar 2007 rykker otte specialister sammen i en specialfunktion for men-

nesker med handicap, som skal rådgive jobcentrene rundt omkring i landet.

Specialfunktionen er en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, der står

bag kommunalreformen og den nye organisering af beskæftigelsesindsatsen.

Specialfunktionen for mennesker med handicap får hjemme i Vejle.

SH/ kilde magasinet RYK! Nr. 2.06, Birgitte Bjørkman

SIDSTE NYTI Shanghai blev der for tre måne-

der siden født en lille dreng med tre

arme. Den lille kinesiske dreng havde

det fi nt trods misdannelsen. De ki-

nesiske læger har nu fj ernet den ene

arm. Operationen forløb godt, og

drengen har det fi nt.

LO, Kilde: Ekstra Bladet

SKAL DU FLYTTE?Husk at melde fl ytning til vores

sekretær, Lea Dernov.

Pr. mail: ak@dhf-net.dk

På telefon: 39 29 35 55

A · nyt juli 2006

HJULBØRSTEEnhver kørestolsbruger (og hele husstanden) kender det. En tur udenfor en

regnvåd sommerdag, og det afsløres, når man triller ind igen…

Blandt nyhederne på årets REHAB-messe var den nypatenterede Roller

Cleaner fra fi rmaet Mtech.

Roller Cleaner er en roterende børste, som kan monteres direkte på de fl e-

ste el-kørestole og med et enkelt tryk på en knap rengøre dækkene.

Opfi nderen af den lille praktiske rengører, fynske Mikael Thygesen er i gang

med at videreudvikle en produkttype, der kan benyttes til manuelle stole.

Kontakt MTech på tlf. 65 90 25 03 / 23 61 25 13 og læs mere på www.MTech.

nu, hvor man også fi nder lovteksten til § 97, den paragraf, der kan søges ef-

ter, hvis man mener, et hjælpemiddel i væsentlig grad kan lette den daglige

tilværelse i hjemmet. SH

En af nyhederne på

Rehab-messen var

den smarte børste

til rengøring af

el.kørestolenes hjul

KORT NYT

22

HØRT I DET VIRKELIGE LIVStærke mavemuskler

En fi ttnestræner havde overtalt mig til at prøve Pilates-gymnastik, der træner

alle de stabiliserende muskler omkring skelettet. Ja, det tager man jo ikke ska-

de af, så mig af sted til prøvetimen. Alle øvelser skal udføres, mens man samti-

dig spænder mave- og bækkenmusklerne. Det lyder simpelt, men mens man

koncentrerer sig om øvelserne, kan mavespændingen glippe. Altså gik instruk-

tøren rundt og følte på de koncentrerede Pilates-udøveres mavemuskler.

Og – wauv – hvor var jeg god!

”Det må jeg nok sige!”, udbrød instruktøren. Så måtte jeg desværre fortælle, at

det ikke var mine mavemuskler, der er så hårde, men det korset, der bærer min

protese. Mavemusklerne kunne hun af gode grunde ikke mærke – men selvføl-

gelig var de da hårde som stål!

SLADDERSPALTENHeather Mills, benamputeret

fotomodel, skal skilles fra sin

berømte mand, ex-beatlen

Paul McCartney. Parret har væ-

ret gift i 4 år og har sammen en

lille datter. Ved skilsmissen kan

Heather Mills gøre krav på ca.

2,2 milliarder kroner, hævder

eksperter.

Efter karrieren som fotomodel

har hun koncentreret sig om

velgørenhedsarbejde til fordel

for amputerede i den tredje

verden, især i organisationen

Adopt-A-Minefi eld. Den samler

penge ind til minerydning og

rehabilitering af mineofre. Man

kan adoptere et mineområde

og får løbende opdateringer

om minerydning og rehabilite-

ring af ofre i området.

Heather Mills McCartney har

også skrevet bogen A Single

Step, hvorfra overskuddet går

til Adopt-A-Minefi eld.

Hvis du vil se og læse mere om

organisationen eller Heather

Mills kan du prøve www.heat-

hermillsmccartney.com Du kan

bl.a. se hendes benproteser

m.m.

DET SKER I 200617. 23. JULI

”Leg, latter og livsglæde”

sommerkursus på Egmont-

højskolen, Jylland

2. 3. SEPTEMBER

Sahva afholder løbeskole

19. 22. OKTOBER

Dansk Handicap Forbunds

kongres på Egmonthøjskolen,

Jylland

17. 19. NOVEMBER

Amputationskredsens

Medlems weekend og Gene-

ralforsamling på Sct. Knuds-

borg, Fyn

I fysioterapeuternes blad KROP &

FYSIK maj 2006 er der en omtale

af, hvad ROD betyder for det psy-

kiske velvære. Roderi – i enhver

forstand – er spild af tid og påtvin-

ger krop og sind en psykisk bloke-

ring. Blokeringer, der kan opleves

meget ubehageligt.

Marianne Nørup, der er redaktør,

har hentet gode råd og praktisk

vejledning i bogen ”Ryd op i dit

liv”, skrevet af tyskeren Werner

Tiki Küstenmacher. Hun har fulgt

rådene med at starte med de ydre,

håndgribelige ting, tømt ringbind,

fj ernet bunker, fået plads – og ny

energi. Orden i det ydre fører ofte

til orden på det indre plan.

Blandt de mere specielle tips fra

bogen er Marianne Nørup faldet

over tips til, hvordan man kommer

i gang med arbejde, man ikke har

lyst til, og ”gode måder at komme

af med folk på”.

SH / kilde: KROP & FYSIK maj 2006

KAN DU SKRIVE?Går du med en lille forfatter i maven

eller har du noget interessant på hjer-

te, så er du måske vores nye skribent

til Amputations-Nyt?

Lad os høre fra dig.

Send en mail til

leneolesen@stofanet.dk

HUSKAmputationskredsens generalfor-

samling fi nder sted i weekenden 17.-

19. november.

Dagsorden ifl g. gældende vedtægter,

udførligt program i næste blad, der

udkommer omkring 10. oktober

HØRT I DET NÆSTEN VIRKELIGE LIVDa bestyrelsen drøftede sponsormuligheder på seneste bestyrelsesmøde, var

der én, der foreslog benzinselskaberne. Det udløste følgende kommentar:

- Ja, vi ka’ ringe til dem og sige: ”Goddag, jeg ringer fra Amputationskredsen. Jeg

er blevet kørt over af en af jeres tankvogne – har I lyst at sponsere vores arbejde?”

RYD OP OG FÅ NY ENERGI

SORT BÆLTE8. juni blev AKs næstformand Henning Baagøe 60

og fejrede samtidig 25-års jubilæum som handicap-

pet. Før helikopterulykken, hvor Henning blev 52%

forbrændt og dobbelt benamputeret, var han judo-

kæmper med brunt bælte.

Fra judoverdenen, hvor Henning fortsat deltager i

træninger og sammenkomster, fi k han en æresbe-

visning: certifi kat på den højeste DAN-grad og DET

SORTE BÆLTE. Stort tillykke! SH

25A · nyt juli 2006

te ud til siden og var noget akavet at

gå med, men man kan vænne sig til

meget.”

Hun havde mange smerter, og læ-

gerne gav hende smertestråler, men

det blev det bare værre af.

PÅ PENSION

I en alder af 52 år tog Kirsten Spen-

cers liv en ny drejning. Efter ampu-

tationen måtte hun sige farvel til

jobbet som sundhedsplejerske. Hun

blev ”fritstillet” og fi k sin pension.

Det var hun ked af, for hun havde

følelsen af, at hun svigtede de små

børn og deres familier.

”Jeg ville så gerne se, hvordan det gik

de små børn.”

I stedet begyndte hun på VUC for at

tage sin studentereksamen. På den

måde kom hun til kræfter igen.

DU SGU´ SEJ, MOR

Ved siden af jobbet som sundheds-

plejerske havde hun forsøgt sig som

”Torvekone” på Store Torv i Århus.

”Torvekone er et godt ord, meget

bedre end sygeplejerske eller sund-

hedsplejerske,” kommer det respekt-

fuldt fra Kirsten Spencers mund.

Den beskæftigelse tog hun nu op

igen. Hun kunne ikke noget i hjem-

met. Tidligere handlede det om hus-

lige sysler og mange praktiske gøre-

mål. Nu måtte der ske noget andet.

Handlen med blomster tog sin begyn-

delse. Senere kunne hun få en stand,

hvis det viste sig at være noget for

hende. Og det blev det. Både mand

og børn støttede hendes nye arbejde.

”Du sgu´ sej, mor!” sagde sønnen.

Arbejdet tog mere og mere om sig,

og hver onsdag og lørdag i sommer-

halvåret står Kirsten Spencer nu på

Store Torv og sælger blomster, hon-

ning og andre sager.

KRÆFT IGEN

Problemerne var dog ikke overstået

endnu. Hendes sår begyndte at væ-

ske, og fi re år senere i 1998 måtte læ-

gerne amputere resten af armen.

”Det var svært at sige farvel til sin høj-

re arm, men så alligevel nemt,” siger

hun med stor eftertænksomhed. En

kemobehandling blev sat i værk, men

det blev kun til 3 behandlinger. Krop-

pen kunne ikke klare det. Hun røg ind

i en form for depression, blev træt og

kunne slet ikke kende sig selv.

”Jeg var ved at gå til, og der måtte

ske noget. Min far var tysk soldat i

Danmark, men var blevet sendt til

Østfronten. Han vendte helskindet

tilbage, men kort efter krigens afslut-

ning, faldt han for en engelsk kugle.”

Det havde altid været faderens øn-

ske, at hun skulle have hans mors

navn, Rosalia. Derfor tvang Kirsten

Spencer sig selv op af sygesengen

og gik hen til kordegnen for at få ind-

skrevet Rosalia som mellemnavn.

”Det kunne live mig en smule op.”

Nye komplikationer fulgte. Hjertet

havde taget skade.

”Det blev forstørret og for slapt og

fungerede ikke ordentligt.” Ved en

senere lejlighed spurgte hun en

hjertelæge, hvad de kunne gøre ved

hende. Hun fi k det svar, at hun jo al-

tid kunne få et nyt hjerte.

Torvekonen

I 1980 får Kirsten Rosalia Spencer

kræft for første gang i det ene bryst.

Det må fj ernes, men kræften har

spredt sig til lymfekirtlerne. Derfor får

hun kraftige efterbehandlinger i form

af stråler. Dengang var det ikke unor-

malt, at der blev givet store doser. Det

skulle senere vise sig at være fatalt.

NY KRÆFT

Fire år senere kommer der ny kræft

i det andet bryst, og det må også

opereres væk. Kirsten Spencer havde

mulighed for en brystbevarende

operation, men det kom ikke på tale.

Hvis brystvævet blev fj ernet, ville

muligheden for kræft ikke opstå

igen. Kirsten Spencer havde fået de

børn, og den mand, hun skulle have.

”Han synes, jeg er god og dejlig,

som jeg er, så valget var ikke det

sværeste at tage.”

Den yngste søn, som en overgang

var fotograf, tog billeder af Kirsten

Spencer med nøgen overkrop. ”Jeg

synes, du er smuk,” sagde sønnen.

Kirsten Spencer lægger tryk på ordet

smuk. Større kærlighedserklæring

kan man vel næppe få.

Hun har dog været pint af det.

”Personligheden sidder jo ikke i bry-

sterne, men skidt nu med det, væk

med de bryster.”

SMERTER I ARMEN

De følgende år arbejder Kirsten

Spencer som sundhedsplejerske ude

på landet på Djursland, men i 1994

begynder hun at få ondt i skulderen.

Hun slår det hen og fi nder plausible

forklaringer på smerterne. Det er nok

den tunge taske, hun altid slæber

rundt på, og de små børn, der skal

løftes op. Men trætheden er begyndt

at melde sig, og hun får frygtelig

mange smerter i armen. Den brækker

også på et tidspunkt. Hendes mand,

der er tidligere hospitalslæge, undrer

sig over denne træthed. Hun bliver

undersøgt, og lægerne mener i første

omgang, at der er tale om metasta-

ser fra den tidligere brystkræft.

Den melding betød sandsynligvis,

at kræften ville gå i lungerne og an-

dre bløddele, og derfor gik der fl ere

måneder, inden en ny undersøgelse

kom på tale. Der var jo ikke noget at

gøre mod metastaserne!

Men en meget kompetent ortopæd-

kirurgisk overlæge, Johnny Keller, un-

dersøger hende, og der konstateres

en ny form for kræft, sarkom (knog-

lekræft).

Hendes mand havde tidligere nævnt,

at der måtte være tale om en stråle-

skade fra den første kræftoperation,

og det viste sig, at det var det også. Alt

for mange stråler havde givet bagslag.

”Heldigvis var der tale om en ny

kræftform, det betød jo overlevelse.”

Operationen skulle udføres her og

nu, og den førstkommende mandag

skulle operationen foregå. Uheldigvis

var al trafi k stoppet pga. et forfærde-

ligt snevejr, men kirurgen, der boede

i en forstad til Århus, forcerede uvej-

ret og gik til Århus Kommunehospital

og stod klar klokken 9.00 ved opera-

tionsbordet. Det er en læge, som Kir-

sten Spencer har stor respekt for.

”Han skar sgu` til”, siger hun og slår et

stort grin op, ”men han var en vidun-

derlig læge at møde.”

Hun fi k fj ernet skulderen, kravebenet

og armen til albuen.

”Desværre kom overarmen til at strit-

24

En solbeskinnet mandag eftermiddag har jeg en samtale med den 64-årige Kirsten Rosalia Spencer i hendes hus i Risskov lidt uden for Århus. Det blev til en samtale om livets store og små øjeblikke. Om kræften, der tog begge hendes bryster og den højre arm. Om nye mål i livet fra sundhedsplejerske til Torvekone, om moderens tilstedeværelse i alt, hvad hun foretager sig i dagligdagen, om børneopdragelse, om navnet Rosalia fra faderens tyske slægt og meget, meget mere.

Af Michael Soelberg Pedersen, solsoel@mail.dk

” Jeg synes, du er smuk, sagde sønnen”

” Personligheden sidder jo ikke i brysterne”

Det holder mig i live, at der er noget, jeg skal.Det holder mig i live, at der er noget, jeg skal.

Blomster giver Kirsten ny energi.

”Det var rart at vide,” siger hun med

et skælmsk smil. Men medicin har af-

hjulpet hendes skavanker, og hun har

det godt i dag.

MODERENS NÆRHED

Efter restitution vender Kirsten tilba-

ge som ”Torvekone”. Det med at bin-

de blomster har hun fra sin barndom.

Som barn gik hun med sin mor ud for

at plukke markblomster og fi k fortalt

alle navnene på blomsterne.

”Det er en daglig glæde, at min mor

er der i mit liv. Jeg tænker på hende,

når jeg laver mad, hun kikker mig over

skulderen, og hun er der igennem

blomsterne,” fortæller Kirsten Spencer

med megen varme i stemmen.

”Hun er ikke død for mig, det er vores

kære jo ikke, hun er min inspiration.

Jeg kan hele tiden høre hende sige:

”Nej, det går ikke med de farver der,”

når hun binder en buket.”

Moren var kunstner og malede man-

ge ekspressionistiske billeder. Hun

kunne male grantræer i lilla farver,

og Kirsten Spencer kunne høre sin

far sige: ”Du sgu´ da skør, der fi ndes

da kun grønne grantræer,” og Kirsten

Spencer slår en stille latter op.

FRIHEDEN

Og nu står hun på sin stand på Store

Torv, er blevet momsregistreret og

sælger blomster. ”Jeg vil ha` min fri-

hed, og jeg skal kunne klare mig selv.

Det er det bedste arbejde, jeg har

haft. Vi bruger ikke meget tid på mø-

der”, siger hun med reference til sit

tidligere job med mange møder og

beslutninger, der skulle tages.

”Jeg har gode kolleger, og vi hjælper

hinanden med mange ting. Jeg laver

nogle tossede dispositioner, og jeg

har ingen forstand på pengesager,

men min mand bakker mig op.”

DE TROFASTE KUNDER

Forberedelserne tager allerede sin

begyndelse tidlig tirsdag morgen på

GASA s auktion ved Tilst lidt uden for

Århus.

”Det er med at være hurtig og fi nde de

bedste blomster og slå til på det rigti-

ge tidspunkt, så prisen bliver rimelig.”

Derefter kører hun hjem, binder bu-

ketter, prismærker dem og gør klar til

onsdag morgen.

”Det holder mig i live, at der er noget,

jeg skal,” fortæller hun, selvom ar-

bejdsdagen kan være lang. Den kan

snildt nærme sig kl. 23, inden dagens

arbejde er færdiggjort.

”Tit står der kunder klar onsdag mor-

gen, når jeg kommer.”

Og hun har nok at se til. Der er mange

trofaste og loyale kunder, og efterhån-

den kommer hun til at kende dem.

”Jeg ved ikke nødvendigvis, hvad de

hedder, men jeg kender lidt til deres

historie.”

Der kommer mennesker i alle aldre

og også de lidt skæve eksistenser.

Ofte mennesker, der er ensomme, og

som sidder ved Domkirken og ”får en

over tørsten,”. Af og til kommer der

bemærkninger til Kirsten Spencers

manglende arm.

”Men det er kun små børn,” siger

hun og griner højlydt. ”De er åbne,

og det er så befriende.”

Det eneste, Kirsten Spencer kan blive

irriteret over, er mødres manglende

vilje til børneopdragelse.

”Hvad synes du, vi skal ha` Hanne,

hvaff or en blomst skal vi ha`?”, siger

de og overlader alt til deres 4-årige

barn. ”Den der! Nej, den der! Synes

du virkelig? Barnet får lov til at køre

det hele, og jeg kan lige se, hvordan

det kører i hjemmet… ad H til!”

FINGERSPIDSFORNEMMELSER

Når hun står ved boden, tænker hun

aldrig på, hvordan hun ser hun. I be-

gyndelsen var det lidt svært, men det

26 27A · nyt juli 2006

er et overstået kapitel. At binde en

buket med én arm virker helt natur-

ligt. Også selvom hun bruger tæn-

derne som hjælperedskab.

Af og til er der nogle personer, der på

afstand betragter Kirsten Spencers

håndtering af buketterne, men ofte

kommer de hen til og siger:

”Sikke nogle fi ne buketter, du har”,

eller ”Jeg beundrer dig eller et eller

andet.”

Og så er isen jo brudt.

Der er dog nogle ting, som irriterer

hende, og det er, når kvinder tager

buketten ud af hånden på hende.

”DET KAN JEG BARE IKKE HA`!”

”Du ser vel nok handikappet ud, lad

mor her hjælpe dig,” siger de.

”Så er jeg helt oppe at køre,” bedy-

rer hun i en tone, der antyder en vis

form for irritation. Men Kirsten Spen-

cer har en god tålmodighed, og lader

kvinden forstå, at hun har øvet sig og

kan godt selv.

”Tit handler det om fi ngerspidsfor-

nemmelser, når man står over for en

kunde.”

Andre ensomme kvinder kommer

tilbage til hende og fortæller, at plan-

ten nu har sat små nye sideskud og

blomstret.

”Tænk, at naturen kan få denne

kvinde til at stå op om morgenen og

snakke om denne bitte plante! Det

er bare så skønt! Hun har ikke andre

at tale med! Ak! De tager mig med i

deres liv, og det er jeg glad for. Og så

er der de unge mænd, der bare skal

have en buket: ”Den der,” og så er

de væk. Og så er der kvinder, der vil

prutte om prisen og gøre sig til, men

det kommer de ikke langt med. De

skal ha` meget stor charme. En mand

kan komme langt med det,” fortæller

hun mig med et charmerende smil,

og jeg må give mig. Det er en speciel

dame, jeg sidder overfor.

VÆR GAVMILD

På spørgsmålet om, om hun kan,

hvad hun vil, svarer Kirsten Spencer,

at hun kan alt.

”Jeg kan ikke blive præsident i Ame-

rika, men jeg er jo heller ikke indfødt

statsborger. Man skal tage hensyn

til andre mennesker, være hensyns-

fulde og være gavmilde. Jeg synes

gavmildhed, er den bedste gave min

mor har givet mig. Jeg kan ikke for-

drage nærige mennesker,” siger hun

og giver mig en smuk buket, inden

jeg starter bilen for at køre hjemad.

Jeg kan ikke fordrage nærige mennesker.

” Det var svært at sige farvel til sin højre arm”

” Jeg synes gavmildhed er den bedste gave min mor har givet mig”

Nordhavnsvej 46100 HaderslevTlf. 74 52 88 21

C. F. Tietgensvej 7B6000 KoldingTlf. 75 54 21 00

Jernbanegade 46400 SønderborgTlf. 74 42 12 00

Storegade 146700 EsbjergTlf. 75 45 40 71

Vestergade 106200 AabenraaTlf. 74 63 00 97

Autoriserede bandagister:

Ketill NæsborgChristine R. NielsenKaj MinkeMarna OttosenChristian VestergaardMette MinkeJette Skøtt

Information:syd@bandagistsyd.dkwww.bandagistsyd.dk

Vælg frit din leverandørBandagist SYD leverer og servicerer

ProteserOrtoserIndlæg

SkoJeg ved ikke nødvendigvis, hvad kunderne

hedder, men jeg kender lidt til deres historie.

” Han skar sgu til”

Amputationskredsen, AK, er yngste

specialkreds i Dansk Handicap For-

bund, DHF. Bare fem år på bagen….

En af forbundets andre specialkredse

er Forældrekredsen, FK, og på vores

møde i januar havde vi i bestyrelsen

indbudt Laurits Søgaard Christensen

til at fortælle lidt om FK, som han er

formand for.

Laurits startede med at fortælle om

sin egen interesse i FK, at han er far til

Rikke, der er multihandicappet med

et massivt hjælpebehov.

Laurits blev involveret i etableringen af

DHF, Hals afdeling, der fyldte fem år sid-

ste år. Her sidder han som kasserer og

er en af drivkræfterne bag initiativet om

Færgejazz, hvor afdelingen sommeren

igennem lægger mange timer i et po-

pulært arrangement med mad og mu-

sik om bord på fi re timers fj ordsejlads.

NETVÆRK

Gennem FK, hvor Laurits har siddet

som formand et par år, er han med i

Hovedstyrelsen og med i forbundets

udvalg om kurser for medlemmer og

tillidsfolk og et ad hoc udvalg om for-

slag til ny struktur i forbundet.

Det er spændende arbejdsopgaver

alt sammen, og Laurits sætter pris på

den mulighed, han har for indfl ydelse

og det netværk, han har fået i handi-

capverdenen.

Og netværk er et vigtigt begreb i FK´s

arbejde. Medlemmerne deltager år

efter år i ridelejre, kanoture, skiture,

ture til Disneyland osv. En vigtig del

af FK´s arbejde er at skaff e midler til,

at familierne kan få disse positive

oplevelser i optimale rammer – med

hinanden og med ligesindede.

Der er ingen tvivl om, at det at få et

handicappet barn, giver hele familien

nye samarbejdsopgaver. Ofte bliver

det hele en stor kamp med myndig-

heder, behandlingssteder, ansøg-

ninger om hjælpemidler osv. FK er

med til at supplere disse oplevelser af

modgang med sine aktivitetstilbud.

Det var spændende at få indblik i FK´s

arbejde, og ved den efterfølgende

frokost fi k vi også gode ideer til vores

eget arbejde.

Også lidt poesi blev det til, da Laurits

reciterede nedenstående digt:

28 29A · nyt juli 2006

En fader kom forbi

Af Solveig Hansen, sol@dhf-net.dk

Otto Bock Scandinavia ABwww.ottobock.dk©

Otto

Boc

k 64

6S1=

1.06

DK

max. 80 kg max. 95 kg max. 110 kgstørrelse 21-22 størrelse 23-24 størrelse 25-26 størrelse 27-30

Trias– klarer det daglige liv

1C30 Trias er en usædvanlig protesefod – en kombination af kreativ moderne design og innovativ letvægtsteknik – en fod til dagens miljø og krav. En perfekt løsning velegnet til lav- og middelaktive brugere som behøver en let, funktionsdygtig kulfiber-fod.

TRIAS – en fod som hjælper dig til at leve et normalt liv og klare de daglige udfordringer som f.eks. at nyde omgangskredsen af familie og venner. En fod som tilfredsstiller behovet for at være uafhængig samt giver bedst mulig støtte – noget man skal kunne forvente sig af sin benprotese.

Kontakt din Bandagist for nærmere information!

EN OPGAVE HELT SPECIEL

Jeg har hort, at der findes en gamm

el legende,

om hvad der oppe i himlen haendte.

Den siger, at en gang den kaere Gud

sagde til englene: Vil I ga bud?

Der er et barn, som skal fodes pa jo

rd.

Vil I prove at finde en Far og en Mo

r,

som vil elske og pleje dets krop og de

ts sjael.

Det er nemlig en opgave helt speciel:

Barnet er svagt, det har handicap m

ed,

sa det kraever meget talmodighed.

I ved, at jeg elsker alt svagt og sma

t,

og jeg onsker, at barnet skal fa det

godt,

sa de to, der bliver dets Far og Mor

,

ma virke som mine haender pa jord.

Maske vil de forst have svaert ved a

t se,

at der kan vaere en mening med det,

at barnet ikke kan tumle og lege,

og at det kraever sa meget pleje.

Men de vil nok efterhanden laere,

at det gir kraefter at matte baere.

Guds kaertegn gor undertiden ondt,

og medgang alene er ikke sundt,

men modtar de barnet som gave, de

to,

sa bliver det en kilde til indsigt og tr

o,

og sa kan det sikkert med tinde laere

s,

at livet er bade at baere og baeres

.

Kirsten: Denne annonce mangler beskæring!

30 31A · nyt juli 2006

FORLADT AF MOR

Almaz Næsborg-Andersen fortæller

i sin bog ”Hyæner i natten” om sin

opvækst sammen med sine mange

søskende på Tsegareda Hotel i byen

Metu i Etiopien. Her boede hun efter

at være blevet forladt af sin biologi-

ske mor, da hun var fem år.

”Din mor arbejdede her hos mig,

men en dag tog hun din bror og

rejste sin vej”, fortalte plejemor Fe-

lekech, når Almaz spurgte.

”Jamen hvorfor, maye, hvorfor rejste

hun?”, fortsatte Almaz.

”Fordi du spiste for mange æg. Hun

havde ikke råd til at købe så mange

æg til dig”, blev der svaret til stor

morskab for de øvrige plejebørn.

MAYES YNDLING

Felekech havde taget mange ple-

jebørn til sig, men Almaz havde en

særlig plads i hjertet hos den maje-

stætiske plejemor. Den rolle udnyt-

tede hun ofte, og måske var det som

hævn for dette, at hun den skæbne-

svangre dag blev sendt i byen efter

sæbe. Felekech var taget på besøg i

nabobyen og havde overladt ansva-

ret for hotellet til den ældste ple-

jedatter Dinkenesh. Denne beslut-

tede, at der skulle vaskes lagner, og

Almaz skulle hente sæbe!

DET TRAUMATISKE

HOSPITALSOPHOLD

Efter ulykken var Almaz´ ene lår fyldt

med snavs og små asfaltstykker. Det

blev betændt og hævede voldsomt.

Dagligt blev der skiftet bandager på

såret, og smerten var ulidelig, når

personalet hev gazen af. Hvis den

lille pige skreg, fi k hun en lussing af

sygeplejersken. Plejemor kom dag-

ligt på besøg, hvor Almaz grædende

søgte og fi k trøst, men om aftenen

var ensomheden ubærlig svær.

Torturen ved bandageskift fulgte

med, da hun efter et stykke tid blev

fl øjet til det store Black Lion-Hospi-

tal i hovedstaden Addis Abeba. Men

maye, -plejemor, gjorde ikke. Til gen-

gæld hyrede hun en privat sygeple-

jerske til at tage sig af Almaz. Det var

en ondsindet dame. Hun havde me-

get løse håndled og brugte dem fl it-

tigt. Kun med lange mellemrum kom

plejemor på besøg.

HVIDE MENNESKER

En dag stod der pludselig to hvide

mennesker ved Almaz´ seng. Hun

var rædselsslagen! De to hvide rørte,

kiggede, snakkede, løftede op i dy-

nen og gik så igen. Almaz forstod

ingenting, men de hvide kom igen.

Der kom også en kvinde med, hvilket

beroligede hende en smule. En dag

havde de chokolade, frugt og garn

med. Det hele gentog sig, og en dag

tog de hende med bort. Hun blev fl ø-

jet til Harer, hvor hun kom til at bo på

et hjem for handicappede.

DE FØRSTE PROTESER

Her opdagede Almaz, at hun måske

slet ikke var så handicappet alligevel.

Hun blev ganske dygtig til at kravle

af sted på sine knæ, og på denne

måde legede hun dagen lang uden-

Hyæner i natten – historien om Almaz

Af Lene Olesen, leneolesen@stofanet.dk – Foto: Private

Ny bog

Almaz er otte år gammel og på vej hjem. Hun er blevet sendt i byen efter sæbe. Tomhændet og angst for afstraff elsen hjemme, vælger hun ikke den direkte og sikre skovvej, men den for-budte landevej. Det går galt. En stor lastbil rammer den lille spinkle pige, og hun mister begge underben. Ulykken får stor betydning for den lille piges skæbne. Hun adopteres af et dansk ægtepar og vokser op i Danmark. Da hun venter sit tredje barn, vokser behovet for at vende tilbage til Etiopien og fi nde sin biologiske mor.

for sammen med veninden Amina.

Men den hvide mand, Ketil, kom

stadig, og en dag tog han hende

med til en slags lade. Her lavede han

nogle prøvehylstre til hende, og hun

gik sine første skridt. Der skulle dog

lokkemad til for at få den lille kvikke

pige til at bruge proteserne, så en

dag fi k hun stillet i udsigt, at hvis

hun beholdt proteserne på en hel

dag, ville hun få en rigtig legetøjsbil.

Det virkede!

ADOPTION

Den danske bandagist Ketil og hans

kone Hanne blev så glade for Almaz,

at de adopterede hende. Hun fl yt-

tede over til dem og fi k i tilgift også

en ny søster.

Men hun længtes frygteligt efter sin

plejemor og sine søskende på hotel-

let i Metu, og en dag kom Felekech

da også, men blot for at give endelig

afkald på hende. Efter nogle år rejste

den nye familie til Danmark

POPULÆR BLANDT VENNER

I Danmark startede Almaz i 4. klasse.

Hun vakte stor interesse hos de an-

dre børn. Sort med afrohår og træ-

ben! Hvad skulle de røre ved først?

Hun blev hurtigt populær og fi k en

herlig masse venner. Da puberteten

indfandt sig, øgedes interessen for

det modsatte køn sig naturligt og

opmærksomheden på ens eget ud-

seende. Almaz vidste, at hun havde

stort hår, en stor bagdel og store læ-

ber, men det faldt hende aldrig ind,

at også de manglende ben kunne

være en forhindring i forholdet til det

modsatte køn.

FÆLLESSKAB

8. og 9. klasse tog hun på ungdoms-

skole. Det var en dejlig tid for hende.

Hun elskede fællesskabet og behøve-

de ikke at være alene. Ved afskeden

om sommeren havde de heldigste

elever et konkret minde om hende

med derfra. Over deres pakkede ta-

sker lå en brun indpakning med en

af hendes afl agte proteser. Der var

desværre ikke afl agte ben nok til alle.

Nogle måtte på venteliste.

Starten på opholdet lovede ellers

ikke godt.

I bogen fortæller hun:

Almaz voksede op hos plejemor Felekech sammen med sine mange ”søskende”.

” Om aftenen var ensomheden ubærlig svær”

” Kun med lange mellemrum kom plejemor på besøg”

” Der skulle dog lokke-mad til for at få den lille kvikke pige til at bruge proteserne”

A · nyt juli 2006 33A · nyt juli 200632

”Det var nu første dag på skolen, og

inspektøren kom med en masse med-

delelser, mens jeg sad med hjertet i hal-

sen og bare ventede på, at han skulle

sige noget om mig. ”Ja, så har vi jo fået

mange nye elever, men en helt spe-

ciel elev vil jeg gerne give en nærmere

præsentation! Og så kom hele histo-

rien, forladt som barn, kørt ned, mistet

begge ben, adopteret til Danmark, og

han afsluttede med: ”Og skal vi så alle

sammen sørge for at tage os godt af

Almaz, for her på skolen ser vi ikke på,

hvilken hudfarve folk har.”

Fra det øjeblik hadede jeg den mand,

hadede ham for at fortælle de andre,

hvad de skulle mene om mig, hadede

ham for at udstille mig på den måde.

Jeg kunne klare mig selv, folk skulle

ikke bedes om at være søde ved mig!”

KÆRLIGHEDEN

Efter en våd aften i byen mødte den

unge gymnasieelev Almaz nogle år

senere sit hjertes udkårne. Allan var

udsmider på et diskotek, som hun

besøgte hen på aftenen. Da hun hav-

de kigget lidt rigeligt dybt i fl asken,

faldt hun ned ad trappen til toilettet.

I faldet røg proteserne af, så der var

en del opstandelse. Udsmideren kom

til for at hjælpe. Han løftede den be-

rusede pige ind på toilettet og hjalp

hende med proteserne. Da forældre-

ne kom for at hente deres datter, var

hendes største bekymring fl ovheden

over de mærkelige forældre med

de røde strømper, korte bukser og

fodformede sko. Hendes egne ben

tænkte hun ikke over!

Styrtet gjorde ikke umiddelbart ind-

tryk på Allan, først fem år senere blev

følelserne gengældt. De fandt sammen

og ventede snart deres første barn.

HVEM ER MIN BIOLOGISKE MOR?

Fem måneder henne i graviditeten

begyndte Almaz´ biologiske mor

for alvor at rumstere i baghovedet.

”Hvem er jeg? Hvem bliver mit barn?

Vil jeg også forlade mit barn, som

min mor gjorde?” Mange tanker

vrimlede rundt i den kommende

mors hoved. Behovet for at fi nde til-

bage til rødderne voksede.

Det skulle dog først blive en reali-

tet, da hun ventede sit tredje barn.

Men hjælp fra Alemu, en etiopisk

mand, lykkedes det hende at fi nde

sin biologiske mor. En rejse tilbage til

oprindelseslandet begyndte. Sam-

men med adoptivforældrene, Allan

og den to måneder gamle Alexander

rejste Almaz i efteråret 2003 tilbage

til sit fødeland.

TILBAGE

Det blev en gribende oplevelse. Al-

maz beskriver følelsen ved at være

tilbage således:

”Nu var jeg endelig i Etiopien. Fuld-

stændig hysterisk begyndte jeg at hul-

ke, mens jeg prøvede at forklare Allan

hvorfor, men det eneste, der kom ud,

var snot og spyt, der sprøjtede på ham.

Hele vejen ud af fl yet hulkede jeg, og da

jeg mærkede nattens klima og lugten,

var det ikke en fremmed følelse men

følelsen af at være hjemme. Jeg var

hjemme, hjemme hos mig selv! Her ville

jeg ikke blive overbegloet, her faldt jeg

bare ind i mængden. Hvilken lettelse.”

Turens første besøg var hos maye,

-Felekech. Den store, prægtige og

frygtindgydende plejemor var med

årene blevet til en lille, tæt, gammel

dame, som skulle have hjælp til at

træde ned fra terrassen.

”Med øjnene fulde af vand steg jeg ud

af bilen. Hun gik mig hulkende i møde

med udstrakte arme. Da jeg nåede hen-

de, faldt jeg ind i hendes arme. Jeg gen-

kendte hendes lugt med det samme, og

vi knugede hinanden, som om vi aldrig

ville give slip.” Sådan beskriver Almaz i

bogen gensynet med plejemoren.

” Sort med afrohår og træben! Hvad skulle de røre ved først?”

” Hun elskede fællesskabet”

” Behovet for at fi nde tilbage til rødderne voksede”

Det var en barsk tid på hospitalet for den lille pige.

Det var et gribende gensyn med moderen.

Der var ikke mange aktiviteter Almaz holdt sig tilbage fra. Almaz vakte opmærksomhed i klassen.

Ib HochAmputeret i hofteleddetSkanderborgTlf. 86 53 80 85

Michael Soelberg PedersenArm- og skulderamputeretSolbjerg, ÅrhusTlf. 86 16 30 18

Solveig HansenArm- og benamputeretSilkeborgTlf. 98 22 33 89

Helle SzydlowskiLårbensamputeretÅrhusTlf. 86 26 24 58

Birte HaarboLårbensamputeretFredericiaTlf. 75 91 01 82Mobil: 50 49 82 88

SYDJYLLAND

Bjarne MüllerDobbelt knæleds amputeretSønderborgTlf. 73 68 50 40

Krista HansenUnderbensamputeretEsbjergTlf. 75 45 97 19

Dora JensenUnderbensamputeretSvendborgTlf. 62 20 53 90

Hanne LillelundUnderbensamputeretOdenseTlf. 60 11 28 70

Henning Baagøe Dobbelt benamputeret u/knæOdenseTlf. 66 15 09 06

NORDJYLLAND

Kim Brogaard ChristensenDobb. lårbensamputeretHirtshalsTlf. 96 56 04 22

MIDTJYLLAND

Bent Dam NielsenLårbensamputeretHorsensTlf. 75 61 00 48

Freddie FørsterLårbensamputeretSilkeborgTlf. 86 80 60 41

34

SJÆLLAND OG ØERNE

Alex GeertsenLårbensamputeretMariboTlf. 54 78 00 81Mobil: 23 30 50 61

Annelise HansenMangler underarmGillelejeTlf. 49 71 98 61

Ea EskildsenLårbensamputeretVanløseTlf. 60 15 91 61

Gerda AndersenUnderbensamputeretNr. AlslevTlf. 54 43 43 15

Hans Ole HansenUnderbensamputeretStubbekøbingTlf. 54 60 03 67

Poul MarcussenLårbensamputeretNæstvedTlf. 55 73 27 15

FYN

Arvid WestadDobbelt benamputeret u/knæMiddelfartTlf. 64 41 63 16

KontaktpersonerHar du brug for en snak?

En række kontaktpersoner, som selv

er amputerede, vil efter aftale komme

på besøg til en personlig snak. Tilbu-

det er først og fremmest rettet mod

nyamputerede og hospitalsindlagte i

det amt, hvor kontaktpersonen bor,

men private besøg og besøg i na-

boamterne kan også aftales.

35A · nyt juli 2006

ET GRIBENDE GENSYN

Næste dag skulle de videre på den

600 km lange rejse, før de nåede

Tepi, hvor Almaz` biologiske mor bo-

ede. Efter en lang og hård tur nåede

de endelig den lille by. En kæmpe

menneskemængde stod samlet. De

ventede på Almaz. Også Almaz` mor

var der.

”Hun gik vaklende og langsomt hen

mod mig, som om hun bar på alver-

dens byrder. Så kiggede hun op på mig

med øjne, der vidnede om, hvor meget

hun havde grædt, strakte sine arme ud

og åbnede munden for at sige noget,

men der kom ikke en lyd ud. Hun hev

efter vejret, hendes læber dirrede, og

hendes øjne var ved at lukke sig igen.

Hun gik helt hen til mig, lagde sine

fremstrakte arme på mine skuldre og

åbnede igen munden for at sige noget,

men kunne ikke. Hun lagde sin hånd

på mit hoved, på min kind, på mine

skuldre, som om hun ikke rigtig kunne

beslutte sig for, hvilken del hun skulle

røre ved, eller for at sikre sig, at dette

var det rigtige barn.

Så brød hun sammen. Faldt mig om

skuldrene og hulkede voldsomt, mens

hun skreg: ”Almi, Almi tilgiv mig for at

have svigtet dig.” Hendes stemme var

angrende og ydmyg, og hun rystede i

sin lille og spinkle krop.

Jeg så ind i hendes røde, forgrædte

øjne og hendes forpinte læber og var et

øjeblik ikke til stede lige der i Tepi. Det

var som at spole tiden 25 år tilbage og

se sig selv kigge ind i de dejlige, brune

øjne. Jeg huskede hende, vi gik ad en

jordvej, åh nej, jeg mistede billedet.

Hov, vi sad hos nogen, hun kendte, jeg

sad på et jordgulv, mens hun talte med

den stemme, som jeg aldrig nogen-

sinde ville glemme. Hvordan kunne jeg

have glemt hendes stemme? Hvordan

kunne et barn nogensinde glemme sin

mors stemme? Her stod den kvinde, der

efter en smertefuld fødsel havde følt sig

så lykkelig, at hun havde opkaldt mig

efter den følelse. Det var hendes ønske,

at jeg skulle hedde Almaz – diamant.”

Det blev en umådelig svær afsked

nogle dage senere, da Almaz måtte

af sted igen. Men hun rejste rigere

tilbage. Nu havde hun endnu en mor

og nogle fl ere søskende. Og hun hav-

de endelig fået sagt ordentligt farvel

til Metu og Etiopien.

Det betød meget, da Almaz’ mor holdt lille

Alexander i sine arme.

” Vi knugede hinanden, som om vi aldrig ville give slip”

” Tilgiv mig for at have svigtet dig!”

HYÆNER I NATTEN FORLAGET DOCUMENTAS

Almaz Næsborg Andersen har skrevet en fremragende fortælling om sit

liv. Bogen er velskrevet og engagerende. Læseren suges ind i et ander-

ledes og spændende univers, hvor livets barske rea-

liteter åbent og ærligt lægges frem. Den autenti-

ske historie fortælles uden forfængelig sminke,

men krydres med en diskret humor. Køb den,

læs den, nyd den og bliv klogere på livet.

★ ★ ★ ★★ ★ ★ ★ ★★

Id nr.: 46172

Dansk Handicap Forbund

Hans Knudsens Plads 1A

2100 København Ø