Amanda&Mücke&Nihøj& & Professionsbachelor&–&Historie& · Amanda&Mücke&Nihøj& & Professionsbachelor&–&Historie& Z110190& & 22.&april&2015&& & & 6& Teori-Lokalhistorie-Det&sted&vi&bor&eksisterer&længere&end&os&selv.&Det

Amanda&Mücke&Nihøj& & Professionsbachelor&–&Historie&Z110190& & 22.&april&2015&&&

& 1&

&

Indholdsfortegnelse-

INDLEDNING:(..............................................................................................................................................................(2&PROBLEMFORMULERING:&..............................................................................................................................................................&3&

MOTIVATION(FOR(OPGAVEN(.................................................................................................................................(3&AFGRÆNSNING(...........................................................................................................................................................(4&LÆSEVEJLEDNING(.....................................................................................................................................................(4&TEORI(............................................................................................................................................................................(6&LOKALHISTORIE&...............................................................................................................................................................................&6&HVAD&SKAL&VI&MED&HISTORIE?&U&HISTORIEBEVIDSTHED&.........................................................................................................&7&UDESKOLE&........................................................................................................................................................................................&9&KLASSELEDELSE&...........................................................................................................................................................................&12&KRITIK&AF&TEORI&...........................................................................................................................................................................&15&

EMPIRI(........................................................................................................................................................................(15&PRÆSENTATION&AF&EMPIRISK&MATERIALE&OG&INDSAMLING&................................................................................................&15&OBSERVATION&...............................................................................................................................................................................&15&LYDOPTAGELSER&..........................................................................................................................................................................&16&INTERVIEW&....................................................................................................................................................................................&16&PRÆSENTATION&AF&FORLØBSPLAN&...........................................................................................................................................&17&KRITIK&AF&EMPIRISK&METODE&....................................................................................................................................................&17&

ANALYSE(.....................................................................................................................................................................(18&DEN&NYE&FOLKESKOLEREFORM&OG&UDESKOLE&........................................................................................................................&18&HVAD&SIGER&ELEVERNE&TIL&UNDERVISNINGEN?&.....................................................................................................................&19&HVORDAN&KAN&LOKALHISTORIE&OG&UDEUNDERVISNING&STYRKE&ELEVERNES&HISTORIEBEVIDSTHED?&.......................&21&HVAD&ER&LÆRERROLLEN&VED&UDEUNDERVISNING?&..............................................................................................................&23&HVORFOR&GÅR&DET&GALT?&..........................................................................................................................................................&25&SAMMENFATNING&AF&ANALYSE&..................................................................................................................................................&26&

DISKUSSION(..............................................................................................................................................................(27&HVORFOR&UDESKOLE?&.................................................................................................................................................................&27&BRUG&AF&ERFARINGER&.................................................................................................................................................................&30&

KONKLUSION(............................................................................................................................................................(31&PERSPEKTIVERING(.................................................................................................................................................(33&LITTERATURLISTE(.................................................................................................................................................(34&BILAG(...........................................................................................................................................................................(36&BILAG&1:&.........................................................................................................................................................................................&36&BILAG&2&..........................................................................................................................................................................................&38&BILAG&3&..........................................................................................................................................................................................&44&BILAG&4&..........................................................................................................................................................................................&45&BILAG&5&..........................................................................................................................................................................................&47&

&- -


& 2&

Indledning:--

Hvor&kan&og&skal&læring&foregå?&Læring&sker&mange&steder,&og&læring&i&skolen&er&kun&én&form&

for&læring.&

Vi&arbejder&konstant&med&at&forbedre&den&danske&folkeskole.&Der&kommer&derfor&nye&

undervisningsmetoder&ind,&og&man&kan&sige&at&der&er&gået&lidt&”mode”&i&disse&nye&pædagogiske&

tendenser.&&

En&af&de&metoder,&der&er&kommet&frem&de&seneste&par&år&i&folkeskolen,&er&udeskole.&&

”Udeskoleundervisning&er&vigtig,&fordi&eleverne&lærer&mere,&når&de&selv&kommer&ud&og&får&jord&

under&neglene&og&mærker&virkeligheden&på&egen&krop.”1&Sådan&sagde&

undervisningsministeren&Christine&Antorini&i&januar&2014.&&

&

Begrebet&udeskole&stammer&fra&Norge&og&betegner&pædagogiske&arbejdsformer,&hvor&lærere&

og&elever&regelmæssigt&rykker&undervisningen&ud&af&skolens&fire&vægge.&&&

Udeskole&er&ideen&om&at&inddrage&uderummet&og&de&omkringliggende&omgivelser&i&

undervisningen.&Eleverne&skal&opleve&virkeligheden&i&virkeligheden&i&hænderne,&så&de&kan&

koble&teorien&fra&klasselokalet&til&virkeligheden.&&

&

Som&kommende&historielærer&er&jeg&interesseret&i,&hvordan&jeg&kan&bruge&udeskolen&i&min&

historieundervisning.&&

Et&forløb&der&kan&lægge&op&til&udeskole&er&lokalhistorie.&Grunden&til&dette&er&at&lokalhistorie,&

findes&lige&ude&for&skolens&døre&og&de&omkringliggende&omgivelser&er&tilgængelige.&Jeg&finder&

derudover&de&hovedpunkter&der&er&centrale&for&udeskole,&støtter&op&om&lokalhistorie&i&det&

åbne&læringsrum.&&

Det&lokale&miljø&kan&være&børnehaver,&forretninger,&banker,&diverse&kontorer.&Ved&at&bruge&

disse&som&udemiljø&får&eleverne&en&indsigt&i&de&forskellige&arbejdsmiljøer&og&kendskab&til&de&

forskellige&arbejdsmetoder.&&

I&de&nær&omliggende&områder,&kan&omgivelserne&bruges&aktivt.&Eleverne&kan&grave&historie&

frem&fra&gadenavne&og&plejehjem&kan&give&historiske&fortællinger&og&kilder&til&fortolkning&af&

den&store&historie.&&&

&

&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&1&http://www.uvm.dk/Aktuelt/~/UVMUDK/Content/News/Udd/Folke/2014/Jan/140121UFlereUskoletimerUskalUforegaaUiUdetUfri&


& 3&

Men&hvad&kræves&der&så&af&læreren,&når&man&tager&eleverne&udenfor?&Hvilken&klasseledelse&er&

der&behov&for&i&udeundervisningen?&Når&man&tager&eleverne&ud&fra&skolens&fire&vægge,&står&de&

i&en&ny&læringssituation,&kom&de&måske&ikke&er&vant&til.&Eleverne&kommer&ud&af&deres&faste&

rammer,&og&de&kan&derfor&automatisk&tro,&at&de&har&en&form&for&fri.&Uro&og&ukoncentration&er&

derfor&problemer&der&kan&opstå,&når&undervisningen&rykkes&udenfor.&&

&

Da&jeg&nærmer&mig&slutning&af&min&studietid&som&lærerstuderende&–&tænker&jeg&selvfølgelig&

meget&over&min&kommende&nye&rolle&som&lærer.&

Hvordan&har&jeg&tænkt&mig,&at&min&undervisning&skal&være&for&mine&kommende&klasser?&

Jeg&tror&på,&at&vi&i&dag&skal&rumme&børn&med&mange&forskellige&behov&for&læring&og&motivation.&

Og&for&at&nå&alle&elever,&skal&vi&lærere&tænke&på,&at&fange&dem&med&forskellige&metoder.&

En&af&metoderne&kunne&være&udeundervisning.&

Her&får&børnene&mulighed&for&at&lære&ved&at&røre,&se,&lugte&og&mærke.&&Og&skal&ikke&kun&få&

deres&viden&via&bøger&og&tavleundervisning.&

Mange&børn&har&også&brug&for&at&få&rørt&sig&og&ikke&kun&sidde&og&lytte.&Dette&får&de&mulighed&

for&via&udeundervisning.&

&

Dette&finder&jeg&relevant&for&min&kommende&lærerrolle&og&fører&mig&frem&til&min&

problemformulering&

-

Problemformulering:-

Hvorfor&skal&vi&undervise&eleverne&uden&for?&Hvordan&kan&udeskolen&bruges&i&arbejdet&med&

lokalhistorie&til&at&fremme&elevernes&historiebevidsthed?&Og&hvad&er&lærerens&rolle?!

-

Motivation-for-opgaven-

På&seminariet&og&i&den&teori&jeg&har&læst,&bliver&der&malet&et&meget&lyserødt&billede&af&

udeskole.&Derudover&lægger&den&nye&folkeskolereform&op&til&udeundervisning.&Dette&vil&jeg&i&

min&analyse&se&på,&hvordan&den&gør&det.&

Jeg&var&derfor&meget&positiv&overfor&udeundervisning&og&var&spændt&på&den&udeundervisning&

vi&skulle&udøve&i&praktikken.&Jeg&var&sikker&på,&at&eleverne&ville&være&topmotiveret&for&vores&

undervisning,&og&at&eleverne&ville&få&en&større&historisk&viden.&


& 4&

Virkeligheden&viste&sig&dog&at&være&en&helt&andet.&Eleverne&brokkede&sig&over&vejret.&Og&hvad&

der&var&meningen&skulle&være&et&alternativt&læringsrum,&blev&en&form&for&legeplads&for&

eleverne.&Jeg&kan&dog&ikke&bare&give&eleverne&skylden&for&dette.&Der&må&være&noget&ved&vores&

undervisningsform&og&aktiviteter,&som&ikke&var&i&orden.&Derudover&måtte&jeg&også&se&på&vores&

form&for&klasseledelse,&da&vi&underviste&udenfor.&Jeg&blev&derfor&interesseret&i&at&finde&ud&af&

hvad,&der&kan&være&den&optimale&form&for&klasseledelse,&når&man&underviser&udenfor.&

Jeg&var&fra&starten&interesseret&i&at&finde&ud&af,&hvordan&udeskole&kan&bruges&i&

historieundervisningen,&og&hvordan&udeundervisning&kan&styrke&eleverne&inde&for&faget&

historie,&og&jeg&vælger&derfor&stadig&at&fokusere&på&dette.&&

&

Afgrænsning--

Da&jeg&gik&i&gang&med&at&ville&arbejde&med&udeskole,&fandt&jeg&ud&af&at&man&kan&gå&mange&veje.&&

Jeg&måtte&derfor&finde&ud&af,&hvad&det&var&ved&udeskole&der&interesserede&mig&og&i&sær&i&

forhold&til&faget&historie,&da&det&var&det&fag,&jeg&skulle&undervise&i&min&praktik.&&&

Jeg&har&fra&starten&været&interesseret&i&at&finde&ud&af,&hvordan&udeskole&kan&udvikle&elevernes&

historiebevidsthed.&Jeg&mener,&at&historiebevidsthed&er&et&af&hovedformålene&ved&

historieundervisningen&og&mener,&at&det&er&en&vigtig&færdighed,&som&er&nødvendig&for&

eleverne.&&

&

Efter&udførelse&af&undervisningen&i&min&praktik,&kom&der&også&andre&interessefelter&op&i&

forhold&til,&hvad&der&skete&i&undervisningen.&Jeg&blev&her&interesseret&i&at&finde&ud&af&hvilken&

klasseledelse,&der&er&optimal&for&læreren&ved&udeskole.&&

Men&også&begrebet&klasseledelse&er&et&stort&felt.&Jeg&vælger&derfor&at&tage&de&former&for&

klasseledelse,&som&jeg&ser&som&værende&optimale&i&forhold&til&udeskole.&Her&vil&jeg&se&på&

relationen&mellem&lærer&og&elev,&læreren&som&vejleder&og&klasseledelse&som&

situationsbestemt.&

-

Læsevejledning-

Min&opgave&tager&først&afsæt&i&et&redegørelsesU&og&begrebsafsnit.&Her&vil&der&redegøres&for&

begreberne&lokalhistorie,&udeundervisning,&klasseledelse&og&historiebevidsthed.&&


& 5&

Opgaven&tager&afsæt&i&af&Henning&Brinkmanns&definition&af&lokalhistorie,&samt&hvordan&man&

kan&bruge&lokalhistorie&i&undervisningen.&&

Jeg&ønsker&at&klargøre,&hvordan&man&kan&udvikle&elevernes&historiebevidsthed.&Jeg&vil&ved&

hjælp&af&Bernard&Erik&Jensens&forståelse&af&begrebet&historiebevidsthed&forsøge&at&afdække,&

hvordan&man&kan&udvikle&elevernes&historiebevidsthed.&&

Begrebet&udeundervisningen&vil&tage&afsæt&i&Arne&Jordets&teorier&om&udeskole&og&

undervisning.&Jeg&vil&beskrive&hvad&udeskole&er,&og&hvordan&man&kan&arbejde&med&det&i&

historieundervisningen.&Herudover&vil&jeg&bruge&udvalgte&artikler&”fra&skoven&i&skolen”,&som&

jeg&finder&relevante&i&forhold&til&mit&problem.&

Til&sidst&vil&jeg&redegøre&for&begrebet&klasseledelse,&dette&vil&jeg&gøre&ved&hjælp&af&&Jensen&og&

Løw,&samt&Thomas&Nordahls&definitioner&og&forklaringer.&&

&

Anden&del&vil&være&analyseafsnittet,&der&deles&op&i&fem&dele,&som&jeg&vil&analysere&ud&fra&min&

indsamlet&empiri&og&den&nye&folkeskolereform&i&forhold&til&min&teoretiske&del.&Jeg&ønsker&at&

analysere,&hvorfor&arbejdet&med&lokalhistorie&kan&være&motiverende&for&eleverne,&og&hvordan&

lokalhistorie&og&udeundervisning&kan&udvikle&elevernes&historiebevidsthed.&Derudover&vil&jeg&

se&på,&hvordan&min&klasseledelse&skal&være,&når&jeg&tager&undervisningen&uden&for,&samt&

hvorfor&udeundervisningen,&kan&gå&galt.&Jeg&vil&derudover&i&analysen&se&på,&hvordan&den&nye&

folkeskole&lægger&op&til&udeundervisning.&&

&

Tredje&del&af&opgaven&vil&være&diskussion&af,&hvorfor&vi&lave&den&bevægelse&mod&

udeundervisning.&Derudover&vil&jeg&også&diskutere,&hvordan&læreren&kan&bruge&sine&

erfaringer&til&at&forbedre&sin&undervisning.&

Konklusionen&indebærer&en&sammenfatning&af&opgavens&vigtigste&pointer.&Afslutningsvis&vil&

jeg&perspektivere&til&nye&interesseområder,&der&er&opstået&under&gennemarbejdelse&af&

opgaven.&&

&

&


& 6&

Teori-

Lokalhistorie-

Det&sted&vi&bor&eksisterer&længere&end&os&selv.&Det&betyder,&at&stedet&var&der&før&mennesket,&og&

at&det&vil&være&der,&efter&&vi&er&borte.&Stedet&er&derfor&også&et&godt&udgangspunkt&for&

historielæreren.2&&

Det&der&kendetegner&lokalhistorie&er,&at&det&er&et&geografisk&afgrænset&område.&Brinckmann&

beskriver&blandt&andet&lokalhistorie&således:&”Mennesker,&der&opfatter&sig&som&tilhørende&et&

socialt&og&mentalt&fællesskab,&udgør&en&passende&afgrænsning&for&et&lokalhistorisk&studie.&Ofte&vil&

en&sådan&afgrænsning&falde&sammen&med&en&mere&formel&afgrænsning”3.&

Lokalhistorie&er&altså&et&lokalt&fællesskab.&Dem&der&bor&i&området&har&en&form&for&fællesskab&

og&tilhørsforhold&til&området.&Stedets&historie&skal&øge&tilhørsforholdet&til&det&lokale&og&skal&

udvikle&og&fordybe&det&fællesskab,&som&et&fælles&bosted&og&fælles&kundskaber&giver.4&&&

Når&man&studerer&lokalsamfundet,&skal&man&studere&hele&lokalsamfundet.&Her&skal&

økonomiske,&sociale,&kulturelle&og&politiske&synsvinkler&&indgå&i&det&lokalhistoriske&studium.&&

Derudover&er&det&spændende&at&undersøge,&hvordan&lokalsamfundet&er&en&del&af&en&større&

helhed.&Ifølge&Brinkmann&skal&den&lille&historie,&altså&lokalhistorien,&sættes&i&større&

sammenhængen&i&forhold&til&den&store&historie,&DanmarksU/verdenshistorien.&&

Arbejdet&med&lokalhistorie&kan&understøtte&elevernes&identitetsudvikling.&

Eleverne&kan&arbejde&med&familiens,&slægtens,&gadens,&skolens,&byens&og&områdets&historie.&

Samtidig&vil&eleverne&finde&ud&af,&at&deres&lille&historie(lokalområdet)&kan&blive&koblet&til&den&

store&historie(Danmark/verden).&

De&opdager&dermed,&at&de&er&en&del&af&en&sammenhæng&og&udvikling.&De&opdager,&at&

udviklingen&er&sket&på&baggrund&af&&indsatser&og&kampe,&som&andre&(vore&forfædre)&har&sat&i&

værk&og&kæmpet&forårsager,&som&andre&har&kæmpet&for.5&Stedet&demonstrerer&

sammenhængen&mellem&fortid,&nutid&og&fremtid&og&er&derfor&et&naturligt&udgangspunkt&for&at&

udvikle&elevernes&historiebevidsthed.6&

&

&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&2&Kvande&og&Naasted,&2013,&s.&200&&3&Brinckmann&1990,&s.&33&4&Kvande&og&Naasted,&2013,&s.&200&5&Brinckmann,&1990,&s.&36&&&&6&Kvande&og&Naasted,&2013,&s.&200&


& 7&

Derudover&giver&lokalhistorie&også&eleverne&mulighed&for&at&erkende&omverdenen&fra&en&

kognitiv&og&emotionel&synsvinkel.&

De&lokalhistoriske&kilder&et&let&tilgængelige&og&ligger&lige&ude&for&døren.&Eleverne&får&en&følelse&

af,&de&selv&laver&deres&egne&historiske&undersøgelse,&der&erkender&omverdenen&kognitivt.&&

Eleverne&kan&arbejde&emotionelt,&da&lokalhistorie&giver&mulighed&at&inddrage&ældre&

medborgere,&der&kan&tale&til&dem&i&et&fortællende&sprog.&De&kan&selv&fortælle,&digte,&tegne&og&så&

videre.&&

-

Hvad-skal-vi-med-historie?-@-Historiebevidsthed-

Historiefaget&tager&i&dag&afsæt&i&nye&forenklede&fælles&mål&fra&2014.&Fagets&formål&har&fokus&på&

kronologi&og&sammenhænge,&kildearbejde&og&historiebrug.&Et&begreb&der&bliver&fremhævet&

som&et&mål&for&historieundervisningen&er&historiebevidsthed.&I&1995&bliver&vi&for&første&gang&

præsenteret&for&begrebet.&

Med&Historie&95&ændredes&fokus&i&folkeskolens&historieundervisning.&”Formålet&med&

undervisningen&i&historie&er&at&styrke&elevernes&historiebevidsthed&og&identitet&og&øge&deres&lyst&

og&motivation&for&aktiv&deltagelse&i&et&demokratisk&samfund.&Det&sker&ved&at&fremme&deres&

indsigt&i,&at&mennesker&er&historieskabte&såvel&som&historieskabende”7&

&

Historiebevidsthedsbegrebet&blev&i&Fælles&mål&2009&erstattet&af&begrebet&historisk&

bevidsthed.&Definitionen&lægger&sig&dog&tæt&op&ad&historiebevidsthedsbegrebet.&Der&står&

”Historisk&bevidsthed&og&historiebrug&er&at&anvende&vores&erfaringer&og&viden&om&fortiden&til&at&

orientere&os&i&og&forstå&nutiden&og&tage&bestik&af&fremtiden.”8&&

Også&i&de&nye&forenklede&fælles&mål&fra&2014&er&historisk&bevidsthed,&et&begreb&der&går&igen.&&

Her&er&det&et&færdighedsU&og&vidensmål,&som&eleverne&skal&have&fra&3.&klasse.9&

&

Ifølge&Bernard&Eric&Jensen&er&historisk&bevidsthed&en&særlig&form&eller&delmængde&af&

historiebevidsthed.&Her&bliver&tolkning&af&kontinuitet&og&forandring&i&fortiden&vægtet.&

Historiebevidsthed&omhandler&derimod&alle&procesforhold&mellem&fortid,&nutid&og&fremtid,&

det&vil&sige&fortidsfortolkning,&nutidsforståelse&og&fremtidsforventning.10&&

&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&7&Fælles&mål&–&historie&2009&&8&Fælles&mål&–&historie,&2009&9&Nye&forenklede&fællesmål,&2014,&s.&3&10&Pietras&og&Poulsen,&2013,&s.&91&


& 8&

Ifølge&Bernard&Eric&Jensen&er&der&nok&ikke&den&store&forskel&i&historielærerens&tilrettelæggelse&

af&undervisningen,&i&forhold&til&om&læreren&søger&at&styrke&elevernes&historiebevidsthed&eller&

deres&historiske&bevidsthed.11&Jeg&vælger&derfor&at&tage&udgangspunkt&i&begrebet&

historiebevidsthed,&da&jeg&føler&det&er&mere&sigende&for&mit&problemfelt.&Derudover&er&jeg&

mere&interesseret&i&begrebet&historiebevidsthed&end&historisk&bevidsthed,&da&det&indebære&

alle&procesforholdene.&

&

Begrebet&historiebevidsthed&opnås,&ved&at&komme&til&en&bedre&forståelse&af&det&forhold,&at&

mennesker&er&skabte&på&samme&tid&med,&at&de&er&historieskabende.12&&

Ifølge&Bernard&Eric&Jensen&opfattes&historie&som&en&proces,&der&omfatter&fortid,&nutid&og&

fremtid.&Historiebevidsthed&ønsker&at&indkredse,&hvad&det&vil&sige,&at&mennesker&lever&og&

virker&i&en&proces&i&tid.&&

Det&tager&afsæt&i&det&forhold,&at&fortiden&er&til&stede&i&nutiden&som&erindring&og&

fortidsfortolkning.&Fremtiden&er&til&stede,&i&de&forventninger&vi&har&til&fremtiden.&Menneskers&

fortolkning&af&fortiden,&sætter&sit&præg&på&nutiden&og&menneskers&forståelse&af&nutiden&giver&

forventninger&til&fremtiden.13&&&&&

Det&skal&altså&ses&som&en&sammenhængsforståelse,&hvor&de&fortolkninger&vi&har&fra&fortiden,&

hjælper&os&til&vores&forståelse&af&nutiden,&og&giver&os&til&sidst&forventninger&til&fremtiden.&

Historiebevidsthed&er&samtidig,&at&vores&forståelse&af&nutiden&har&indflydelse&på,&hvordan&vi&

fortolker&fortiden.&&

Historiebevidsthed&handler&ikke&kun&om&at&vide&noget&om&historie,&men&er&derimod&også&i&høj&

grad&en&forståelse&af,&at&vi&er&historie.&&

&

Historiefaget&skal&ikke&ses&som&et&beskrivende&fag,&hvor&viden&bliver&overført&fra&læreren&til&

eleven&som&en&færdig&pakke.&Historiebevidsthedsbegrebet&knytter&sig&derimod&til&en&

konstruktivistisk&opfattelse&af&viden&og&læring.&Her&bliver&viden&konstrueret&af&den&enkelte,&da&

ny&viden&smelter&sammen&med&den&viden,&som&eleven&allerede&besidder.&Det&er&derfor&

væsentligt,&at&læreren&i&historieundervisningen&tager&afsæt&i&den&historiebevidsthed,&eleverne&

allerede&har,&og&videreudvikler,&(reU)konstruerer&og&kvalificerer&den.14&&&

&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&11&Pietras&og&Poulsen,&2013,&s.&92&12&Jensen,&1996,&s.&5&13&Jensen,&1996,&s.&6&14&Butters&og&Bøndergaard,&2010,&s.&45&


& 9&

Ifølge&Butters&og&Bøndergaard&er&historieundervisningen&ikke&et&spørgsmål&om&at&overføre&

viden&om&historiske&fakta&og&begivenheder&fra&lærer&til&elev,&men&det&handler&om&at&arbejde&

med&eleverne,&så&de&kan&reflektere&over&og&selv&konstruere&historisk&viden.&I&denne&forståelse&

handler&historie&om&tolkninger&af&og&fortællinger&om&årsager,&virkninger&og&sammenhænge&i&

fortidige&begivenheder.15&Historiebevidsthed&indebærer,&at&elever&i&deres&hverdag&bruger,&

fortolker&og&forholder&sig&til&historie.&&

Selvom&viden&skal&konstrueres&af&den&enkelte&elev,&og&undervisningen&tager&udgangspunkt&i&

elevernes&historiebevidsthed,&kan&læreren&ikke&overlade&undervisningen&til&eleverne&selv&og&

bare&læne&sig&tilbage.&&Det&er&stadig&lærerens&ansvar&at&planlægge&en&sådan&undervisning,&der&

kvalificerer&elevernes&historiebevidstheder&gennem&indholdsvalg,&som&kan&udfordre&og&styrke&

deres&forståelseshorisonter.16&&

&

Udeskole-

I&2008&definerede&foreningen&UdeskoleNet&udeskole&i&Danmark&sådan:&&

”Udeskole&er&pædagogiske&arbejdsformer,&hvor&undervisningen&regelmæssigt&foregår&udenfor&

skolens&mure.”17&

Udeskole&begrebet&stammer&fra&Norge&og&betyder,&at&undervisningen&skal&flyttes&uden&for&

skolens&mure.&Dette&kan&være&naturen,&kirker,&museer&med&mere.&Udeskole&er&i&denne&form&

hvor&børnene&tages&med&uden&for&en&halv&eller&hel&dag&om&ugen&og&undervises&i&folkeskolens&

almindelige&fag.18&Regelmæssigheden&består&i&vekslingen&mellem&at&arbejde&inde&og&ude,&

hvilket&gør&det&muligt&at&arbejde&med&stoffet&på&forskellige&måder.&Udeundervisningen&skal&

være&forberedt&hjemmefra.&Der&skal&følges&op&det&når&eleverne&er&tilbage&på&skolen.&

Aktiviteten&vil&ikke&komme&til&at&stå&alene,&men&sættes&ind&i&den&sammenhæng,&som&

undervisningens&emner&i&øvrigt&har.19&

Princippet&indeUudeUinde&starter&med&et&forarbejde&eller&en&introduktion,&herefter&udføres&

aktiviteten&i&en&meningsfuld&sammenhæng&og&med&et&klart&læringsmål,&og&der&følges&til&sidst&

op&begrebsligt&på&handlingen.&

UdeskoleNet&beskriver,&at&udeskole&ikke&blot&forholder&sig&til&strukturen&af&undervisningen,&

men&også&til&undervisningens&form&og&indhold.&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&15&Ibid.&16&Butters&og&Bøndergaard,&2010,&s.&46&17&Udeskole&–&viden&i&virkeligheden,&2012,&s.&2&18&Hyllested&og&Rasmussen,&2013,&s.&33&19&Udeskole&–&viden&i&virkeligheden,&2012,&s.&36&


& 10&

Børnene&skal&have&oplevelser,&lave&noget&og&gennem&refleksion&og&dialog&kunne&få&

oplevelserne&koblet&til&de&faglige&begreber&i&bevidstheden.&

Udeskolens&potentiale&bliver&først&rigtigt&udnyttet,&når&både&arbejdsmåder&og&

erkendelsesformer&afpasses&efter&rummet.&Udeskole&siger&altså&både&noget&om&det&sted&vi&

lærer,&om&læringens&indhold&og&læringens&form.20&

&

Den&norske&forsker&Arne&Jordet&beskriver&udeskole&således:&

”Udeskole&handler&om&at&aktivere&alle&skolefagene&i&en&integreret&undervisning&hvor&udeJ&og&

indeaktiviteterne&har&nær&sammenheng,&idet&eleverne&lærer&om&virkeligheten&i&virkeligheten;&

dvs.&om&naturen&i&naturen,&om&samfundet&i&samfundet&og&om&nærmiljøet&i&nærmiljøet”21&

Når&eleverne&er&udenfor&observerer&og&oplever&eleverne&naturen&og&dens&livsbetingelser,&

samfundet,&nærmiljøet&og&menneskeskabte&elementer&i&omgivelserne.&&

Udeskole&begrebet&kan&ses&i&følgende&figur,&som&viser&grundlaget&for&en&helhedsforståelse&af&

udeskolen:&&

&&

Modelen&giver&et&indblik&i&udeskolens&muligheder&og&betydninger.&&&

Ved&at&bruge&udeskole,&bliver&skolen&meget&større&og&de&fysiske&rammer&giver&bedre&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&20&Hyllested&og&Rasmussen,&2013,&s.&34&21&Jordet,&1998,&s.&24&


& 11&

muligheder.&Udeskolen&giver&mulighed&for&at&bruge&omgivelserne&bedre,&men&har&et&kæmpe&

råderum&i&undervisningen,&frem&for&en&lærerbog.&&

Derudover&bliver&elevernes&kreativitet&og&kommunikation&også&udfordret.&Der&ikke&kun&én&

løsning&til&opgaven.&Eleverne&skal&her&snakke&om,&hvorfor&de&lige&netop&er&kommet&frem&til&

dén&løsning.&Alle&børns&forskellige&kompetencer&kan&her&komme&til&nytte.&&

Eleverne&vil&få&en&bredere&forståelse&af&det&underviste&emne&gennem&denne&erfaring.&Gennem&

krop&og&sanser&vil&eleverne&have&flere&muligheder,&når&de&skal&tilbagekalde&sig&det&lærte.&

Socialt&vil&eleverne&også&bedre&kunne&fungere&sammen,&da&udeskole&ligger&op&til&eleverne&i&

samarbejde&skal&finde&frem&til&løsninger.22&

&&

Udeundervisning+

Udeundervisning&skal&ses&som&den&undervisning&og&de&faglige&aktiviteter,&der&foregår&uden&for&

de&sædvanlige&rammer,&i&læringsmiljøer&uden&for&skolen&og&sker&meget&ofte&i&naturområder.23&&

Der&er&glidende&mellemformer&mellem&udeskole&og&udeundervisning.&Men&den&store&forskel&

ligger&i&regelmæssigheden.&&

På&den&ene&side&skal&udeskole&ses&som&regelmæssigt,&hvor&undervisningen&flyttes&udenfor&en&

halv&eller&hel&dag&om&ugen.&Udeundervisning&bliver&derimod&ofte&forbundet&som&kortere&

forløb,&med&enkle&fag&og&foregår&når&det&passer&ind&i&årsplanerne.24&&&&

&

Udeskole+og+historie+

Gennem&mange&forskellige&aktiviteter&konkretiseres&og&historien&gøres&levende&med&

kulturlandsskabet,&bygninger&eller&andre&omgivelser&i&byrummet.&Historiefaget&er&til&stede&i&

ethvert&lokalsamfund.&På&bestemte&steder&er&der&sket&hændelser,&der&er&en&del&af&stedets&

historie&og&kan&spores&tilbage&til&historiske&rødder.25&Dette&kunne&for&eksempel&være&gravhøje.&

Mange&elever&vil&have&et&forhold&til&denne&historie&fra&sit&eget&hverdagsliv&gennem&lokale&

arrangementer,&historiske&mindesmærker,&forældre&og&bedsteforældres&fortællinger.&Dette&vil&

derfor&kunne&være&et&vigtigt&grundlag&for&historieundervisningen&fra&første&dag&på&skolen.&

Denne&form&for&historie&er&bogstavlig&talt&til&stede&i&landskabet,&og&ved&at&opsøge&disse&kilder&

får&man&muligheder&for&at&samle&eller&formidle&historien&–&i&autentiske&kontekster&–&og&den&

&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&22&http://www.skovenUiUskolen.dk/content/uteskoleU–UenUdelUavUskolensUutvidedeUlæringsrom&23&Hyllested&og&Rasmussen,&2013,&s.&34&24&Ibid.&25&Jordet,&1998,&s.&250&


& 12&

bliver&tilgængelig&for&alle&elever.26&Mulighederne&for&at&gøre&historiefaget&relevant&og&

virkelighedsnært&for&eleverne&ved&udeundervisning,&vil&derfor&være&mange&og&gode&de&fleste&

steder.&&

Jordet&fremsætter&3&centrale&kilder&til&brug&for&elever&og&lærer&i&historieundervisningen:27&

1. De&fysiske&omgivelser:&her&er&der&tale&om&naturU&og&kulturlandskabet&i&sig&selv.&Fysiske&

objekter&så&som&arkæologiske&fund,&kulturminer,&bygninger,&mindesmærker,&

skulpturer&med&mere&er&vigtige&ressourcer&i&historieundervisningen&og&kan&bidrage&til&

at&gøre&undervisningen&konkret&og&jordnær.&Disse&landskaber&kan&give&eleverne&bedre&

mulighed&for&at&forestille&sig&de&hændelser,&der&engang&skete.&Dette&sker&gerne&i&

kombination&med&rollespil,&som&giver&eleverne&flere&holdepunkter&og&bedre&grundlag&

for&forståelsen,&end&hvad&klasserummets&formidling&kan&give&alene.&

2. Historiske&dokumenter:&I&den&historiske&viden&findes&historiske&dokumenter,&der&er&

tilgængelige&i&lokalsamfundet.&Her&findes&værdifulde&kilder,&der&kan&indeholde&

interessant&og&ukendt&lokalhistorisk&materiale.&

3. Lokale&ressourcepersoner:&I&alle&lokalsamfund&finder&man&mange&mennesker&med&

lokalhistorisk&viden.&Så&som&medlemmer&af&lokaleforeninger,&pensionister&samt&andre&

ressourcepersoner.&Disse&personer&kan&interviewes&eller&inviteres&til&at&fortælle&om&de&

lokale&hændelser&i&gammel&eller&nyere&tid.&&

Mødet&med&faget&udenfor&klasserummet&giver&derudover&historien&”kød&og&blod”,&som&&kan&

være&med&til&at&øge&elevernes&motivation&for&faget.28&&

&

Klasseledelse--

Man&kan&i&mange&henseender&se&en&folkeskoleklasse&som&et&socialt&system.&Og&som&alle&andre&

sociale&systemer,&er&der&brug&for&en&leder.&Det&er&forventet,&at&det&er&læreren,&der&er&i&stand&til&

at&tage&ledelsen&i&klassen.&&

&

Klasseledelse&er&i&de&senere&år,&blevet&et&begreb&der&har&vundet&indpas&i&læreruddannelsen&og&

folkeskolen.29&&&

&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&26&Ibid.&27&Ibid.&28&Jordet,&1998,&s.&252&29&Jensen&og&Løw,&2009,&s.&10&


& 13&

I&forhold&til&klasseledelse&og&lærerens&særlige&ansvar&for&kvaliteten&af&læringsmiljøet,&skal&man&

være&klar&over,&at&der&er&en&risiko&for,&at&elevens&stemme&nedtones&for&kraftigt.30&Læreren&kan&

her&”misbruge”&sin&magtposition&over&for&eleverne,&og&ikke&være&lydhør&og&forstående&nok.&&

Ifølge&Jensen&og&Løw,&skal&læreren&på&den&ene&side,&tage&klasseledelsen&på&sig&og&være&en&

tydelig&leder.&På&den&anden&side&skal&læreren&være&lydhør&og&inddrage&eleverne,&så&de&har&

mulighed&for&at&se&meningen&med&undervisningen.31&&

Læreren&må&erkende,&og&tage&konsekvensen&af,&at&påvirkning&og&ledelse&er&nødvendig&for&at&

realisere&opdragelse&og&undervisning.32&

Afgørende&for&om&læreren&har&succes&med&udøvelsen&af&sit&arbejde,&er&lærerens&relationer&til&

eleverne&samt&sin&form&for&ledelse.&Klasseledelse&skal&ses&som&noget&læreren&faktisk&gør.&Det&

er&ikke&nok&at&vide&noget&om&klasseledelse,&det&skal&også&udøves&af&læreren.33&

+

Relationen+mellem+lærer+og+elev+

Ifølge&Nordahl&er&relationen&mellem&læreren&og&eleven&afgørende&i&alle&former&for&

undervisningen.&Eleverne&bliver&motiveret&og&inspireret&af&lærere,&der&respektere&dem,&og&som&

lægger&vægt&på&at&have&en&god&relation&til&dem.34&

Lærerens&evne&til&at&knytte&psykologiske&bånd&til&eleven&har&afgørende&betydning&for&børn&og&

unges&læring.&&

En&lærer&som&er&støttende&og&tolererer&elevernes&egne&tiltag,&kan&fremme&elevernes&faglige&

læring.35&&

Relationen&mellem&læreren&og&eleven&skal&ses&som&en&asymmetrisk&relation,&der&er&bestemt&

ved&forskellen&i&magt,&ansvar&og&kompetence.&Det&er&læreren,&der&underviser&eleven&og&ikke&

omvendt.36&Denne&grundlæggende&ulighed&forsvinder&ikke,&selv&om&læreren&ser&eleven&som&et&

selvstændigt&og&ligeværdigt&individ.&Men&læreren&kan&administrere&sin&magtposition&mere&

eller&mindre&befordrende&for&elevens&læring&og&selvværd.37&&&

Det&er&læreren,&der&har&hovedansvaret&for&at&oprette&eller&bidrage&til&denne&til&denne&relation.&

Dette&ansvar&for&relationen&til&eleven&er&en&naturlig&konsekvens&af&det&asymmetriske&bånd,&der&

&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&30&Ibid.&31&Ibid.&32&Nordahl,&2012,&s.&140&33&Nordahl,&2012,&s.&160&34&Nordahl,&2012,&s&141&35&Nordahl,&2012,&s.&142&36&Jensen&og&Løw,&2009,&s.&53&37&Ibid.&


& 14&

eksisterer&mellem&læreren&og&eleven.&Her&menes,&at&det&er&læreren,&der&har&ansvaret&for&

undervisningen&og&elevernes&læring&og&herunder&også&for&relationen.&Det&er&læreren,&der&er&

den&professionelle&voksen&og&dermed&også&den,&der&har&størst&mulighed&for&at&påvirke&

relationen&til&eleven.38&

&

Læreren+som+vejleder+

Det&bliver&ofte&fremhævet&i&ministerielle&bekendtgørelser,&at&læreren&skal&agere&som&vejleder.&

Læreren&skal&ikke&bare&påvirke&eleverne&direkte&i&sin&formidling,&men&skal&også&vejlede&

eleverne&fagligt,&socialt&og&personligt.39&

Det&at&læreren&skal&vejlede,&er&ikke&ens&betydning&med,&at&læreren&skal&opgive&al&kontrol&over&

undervisningen&og&lader&det&være&op&til&eleverne,&om&de&ønsker&vejledning&i&forhold&til&deres&

undervisning.&&

I&de&situationer,&hvor&det&bliver&hensigtsmæssigt,&at&læreren&fremstår&som&vejleder,&må&der&

ikke&være&nogen&tvivl&om,&hvem&der&har&kontrollen,&og&hvem&der&til&enhver&tid&kan&ændre&

situationen&i&klassen,&skulle&det&være&nødvendigt.&Her&skal&eleverne&vide,&at&læreren&kan&

ændre&på&situationen&eller&overtage&mere&af&kontrollen&og&strukturen&i&undervisningen&igen,&

hvis&det&bliver&nødvendigt.&De&skal&have&en&følelse,&af&at&læreren&er&garant&for&tryghed.40&&

At&læreren&skal&ses&som&vejleder&indebærer,&at&læreren&skal&være&den&aktive&part.&Skal&der&

være&vejledning,&må&vejlederen&være&aktiv.&Det&er&læreren&der&bør&tage&kontakt&til&eleverne,&

stille&spørgsmål&og&komme&med&kommentarer.&På&denne&måde&kan&læreren&støtte&op&om&

elevens&læreprocesser.41&&&

&

Klasseledelse+som+situationsbestemt+

Som&skrevet&tidligere&er&ledelse&et&relations&begreb.&Den&konkrete&karakter&af&relation&mellem&

lærer&og&elev&er&afhængig&af&den&pædagogiske&situation,&som&kan&variere&med&for&eksempel&

klassetrin,&fag,&arbejdsformer,&klassemiljø,&klassestørrelse&med&mere.&&

Læreren&kan&udvikle&i&sin&egen&rolle,&men&den&kan&blive&bestemt&af&omgivelserne,&blandt&andet&

eleverne.&

&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&38&Nordahl,&2012,&s.&147&39&Nordahl,&2012,&s.&170&40&Nordahl,&2012,&s.&171&41&Ibid.&


& 15&

Lærerens&udøvelse&af&klasseledelse&afhænger&derfor&i&høj&grad&af&situationen.&Det&indebærer,&

at&man&kan&fastlægge&den&bedste&måde&at&lede&klasser&på.42&&Læreren&må&tilpasse&sin&ledelse&

efter&den&situation,&som&læreren&står&over&for.&Det&kræver,&at&man&som&lærer&hurtigt&kan&

vurdere&og&træffe&gavnlige&beslutninger&om,&hvordan&ens&klasseledelse&bør&være&i&forskellige&

situationer.&Situationsbestemt&klasseledelse&indebærer,&at&læreren&kan&variere&sin&ledelse&i&

forhold&til&hvilke&fag&man&underviser&i,&hvilken&klasse&læreren&har,&og&hvilken&arbejdsform&

eleverne&arbejder&med.&&&&

&

Kritik-af-teori-

Som&skrevet&i&mit&motivationsafsnit,&var&den&litteratur&jeg&havde&læst&på&forhånd&omkring&

udeskole&meget&positiv.&Min&redegørelse&for&begrebet&er&derfor&beskrevet&ud&fra&et&positivt&

syn&på&udeskole.&Da&jeg&selv&havde&en&mindre&god&oplevelse&af&udeundervisning,&kunne&det&

have&været&interessant,&hvis&jeg&kunne&have&fundet&noget&litteratur&eller&artikler,&som&ikke&var&

ovenud&positiv&overfor&udeskolen.&

&

Empiri-

Det&empiriske&materiale,&der&er&benyttet&i&denne&opgave,&er&indsamlet&fra&Nærum&Skole&i&

perioden&den&5.&januar&til&6.&Februar.&Den&bygger&på&et&gennemført&undervisningsforløb&i&to&5.&

klasser&og&en&6.&klasse.&Min&empiri&tager&udgangspunkt&i&den&ene&5.&klasse.&&

-

Præsentation-af-empirisk-materiale-og-indsamling-

Jeg&har&valgt&at&bruge&observation,&lydoptagelser&og&interview&som&min&empiri.&Jeg&har&valgt&

disse&former&for&undersøgelse,&for&at&få&et&større&kendskab&til&besvarelse&af&min&

problemformulering.&Jeg&har&derudover&valgt&at&se&på&forløbsplanen&for&min&undervisning.&&

&

Observation-

Jeg&benytter&mig&af&observation,&til&at&se&hvordan&eleverne&og&læreren&agerer,&ved&

udeundervisning.&Dette&gøres&gennem&en&undervisningsgang,&med&en&5.&klasse.43&&

Inden&for&pædagogik&bliver&observation&forstået&som&opmærksom&iagttagelse.&Dette&vil&sige,&at&

man&på&en&koncentreret&måde&forsøger&at&observere&noget,&der&har&pædagogisk&betydning.&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&42&Jensen&og&Løw,&2009,&s.&53&43&Se&bilag&3,&for&observationsnotater&


& 16&

Det&er&altså&en&professionel&færdighed&for&læreren,&der&er&tilknyttet&vedkommendes&

arbejdsopgaver.44&&&&

&

Der&er&ved&begge&af&mine&observationer&tale&om&observation&af&første&orden.&&

Ved&observation&af&første&orden&er&det&læreren,&der&observere&den&pædagogiske&situation&og&

har&dette&som&primær&opgave.&Dette&bidrager&til&at&sikre&en&høj&kvalitet&af&observationerne,&da&

observatøren&ikke&behøver&koncentrere&sig&om&andre&opgaver.45&&&

Jeg&kunne&derfor&så&vidt&muligt&trække&mig&tilbage&og&observere&vores&undervisning&og&notere&

undervejs.&Mine&observationer&blev&delt&op&i&elever&og&lærer.&Dette&gjorde&jeg,&da&jeg&var&

interesseret&i&at&se&begge&sider&ved&udeundervisning.&Observationen&tager&udgangspunkt&i&2&

undervisningsgange&på&90&min.&Dog&er&turen&til&og&fra&stedet&ikke&med&i&mine&observationer.&

Undervisningen&foregik&ved&Jægersborg&skov,&ved&en&gravhøj&fra&bronzealderen.&&

&

Lydoptagelser-

Ved&evaluering&af&forløbet,&lavede&vi&klassesamtale.46&Den&observation&som&der&bliver&

foretaget&samtidig&med&at&man&praktiserer&som&lærer,&har&sine&begrænsninger.&Ens&

opmærksomhed&er&stærkt&knyttet&til&undervisningen,&og&jeg&har&begrænset&mulighed&for&at&

observere&fuldstændigt.&Da&jeg&ønsker&at&fastholde&mest&mulig&information&fra&denne&

evaluering,&benyttede&jeg&mig&af&lydoptagelse&af&klassesamtalen.&Ved&transskriptionen&af&

denne&lydoptagelse,&har&jeg&udvalgt&kortere&sekvenser&inden&for&timen,&som&jeg&synes,&der&ville&

være&specielt&interessant&at&udforske.47&&&

&

Interview-

Jeg&har&valgt&at&benytte&mig&af&blandt&andet&interviews&til&at&identificere&elevernes&syn&på&

udeundervisning&og&deres&egen&arbejdsindsats&ved&udeundervisning.&Jeg&har&ud&fra&mine&

interviews&udvalgt&de&5,&jeg&føler&bedst&kan&svare&på&min&problemstilling.&&

det&muligt&at&komme&vidt&omkring,&idet&intervieweren&udstikker&rammerne&for&de&emner,&der&

skal&behandles&i&interviewet.&Jeg&valgte&at&benytte&mig&af&en&blanding&af&interview&formene&

&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&44&Bjørndal,&2013,&s.&34&45&Ibid.&46&Se&bilag&1&47&Bjørndal,&2013,&s.&97&


& 17&

standardiseret&interview&med&faste&svaralternativer&og&standardiseret&interview&med&åbne&

spørgsmål&og&svar&48&

Her&består&interviewet&af&en&række&fastlagte&spørgsmål,&hvor&alle&spørgsmål&og&deres&

rækkefølge&er&lagt&fast&på&forhånd.&Svaralternativerne&er&dog&åbne,&hvor&ved&standardiseret&

interview&med&faste&svaralternativer&er&svarene&allerede&lukkede.&

Jeg&har&ment&denne&interviewform&er&mere&afslappende,&og&jeg&mente,&dette&ville&give&mig&den&

bredeste&og&mest&valide&empiri.&&

&

Præsentation-af-forløbsplan-

Undervisningsforløbet&kan&i&skematisk&form&ses&i&bilag&3.&&

Emnet&for&forløbet&var&Nærums&lokalhistorie,&hvor&fokus&var:&at&være&barn&i&Nærum&og&

familieliv.&&

I&forløbet&blev&der&taget&udgangspunkt&i&følgende&mål:&

&

Kompetencemål:&Eleven&kan&perspektivere&egne&og&andres&historiske&fortællinger&i&tid&og&rum

Færdighedsmål:&&

1. Eleven&kan&opstille&historiske&scenarier&for&at&få&indsigt&i&samfundsforhold&i&fortiden&

2. Eleven&kan&begrunde&valg&af&historiske&scenarier&til&at&få&indsigt&i&samfundsforhold&i&

fortiden&

Vidensmål:&

1. Eleven&har&viden&om&elementer,&der&indgår&i&historiske&scenarier&

2. Eleven&har&viden&om&kriterier&for&valg&af&historiske&scenarier49&

&

Der&vil&i&undervisningen&være&fokus&på&at&opfylde&disse&mål.&Der&bliver&her&taget&

udgangspunkt&i&Nærums&lokalhistorie.&&

-

Kritik-af-empirisk-metode--

Det&kan&være&svært&at&forholde&sig&fuldstændig&objektiv&i&sine&observationer.&Jeg&havde&selv&

været&med&til&at&udforme&undervisningsplanerne,&jeg&er&derfor&ikke&neutral&i&forhold&til&den.&&

&

&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&48&Bjørndal,&2013,&s.&103&49&Nye&forenklede&fællesmål&–&historie&2014,&s.&4&&&


& 18&

Derudover&havde&jeg&fået&et&kendskab&til&eleverne.&Jeg&vidste&fra&start,&hvilke&elever&der&kunne&

være&de&stærke&og&aktive,&og&hvilke&der&kunne&skabe&problemer.&Min&forforståelse&af&eleverne,&

kan&have&påvirket&mine&observationer.&&

&

Ved&det&personlige&interview&vil&der&altid&være&usikkerhed,&da&jeg&ikke&med&100&procents&

sikkerhed&kan&regne&med,&at&der&er&blevet&svaret&ærligt.&

Den,&der&bliver&interviewet,&kan&blive&påvirket&af&intervieweren.&&

Eleverne&kan&være&bange&for&at&udtale&sig&ærligt,&da&jeg&som&deres&lærer&senere&har&adgang&til&

at&læse&den&enkeltes&svar.&Eleverne&kan&dermed&have&svaret&uærligt,&ud&fra&hvad&de&tror&jeg&

som&læreren&ønsker,&for&at&se&bedre&ud&i&mine&øjne.&&

Et&andet&kritikpunkt&til&min&empiri&er,&at&jeg&vælger&kun&at&bruge&6&af&elevernes&besvarelser&til&

min&analyse.&Dette&gør&jeg&da,&eleverne&giver&meget&de&sammen&svar,&og&nogle&svar&er&

ubrugelige&i&forhold&til&at&skulle&forholde&sig&til&dem.&

&

Derudover&kan&hele&min&undersøgelse&ikke&beskrives&som&repræsentativ,&da&der&ikke&er&nok&

deltagere.&Jeg&har&undersøgt&en&enkelt&klasse&på&27&elever,&hvilket&ikke&er&nok&til&at&kunne&sige&

noget&generelt&om&brugen&af&udeskole&og&dennes&betydning&for&elevernes&læring&og&

historiebevidsthed.&&

&

Analyse-

Min&analyse&består&af&fem&dele,&som&jeg&vil&analysere&ud&fra&min&teori&og&empiri.&Jeg&vil&starte&

med&at&analysere&den&nye&folkeskolereform,&hvor&jeg&vil&undersøge,&hvordan&den&lægger&op&til&

udeskole.&&

Interviewene&vil&give&mulighed&for&at&dække&elevernes&perspektiv&på&undervisningen.&Jeg&vil&

her&bruge&elevernes&interviews&til&at&se&på,&hvilken&oplevelse&eleverne&havde&til&

udeundervisningen.&Jeg&vil&bruge&deres&svar,&i&forhold&til&teorien&omkring&udeskole&samt&den&

nye&folkeskolereform.&

-

Den-nye-folkeskolereform-og-udeskole--

I&forbindelse&med&den&nye&skolereform&er&der&mange&elementer,&der&ligger&op&til&og&giver&

mulighed&for&at&arbejde&med&udeskole.&Man&ønsker&blandt&andet&at&eleverne&skal&have&en&mere&

alsidig&skoledag.&


& 19&

Tankerne&bag&den&alsidig&skoledag&er:&

• Den&nye&skoledag&giver&mulighed&for&mere&varieret&undervisning,&der&kobler&teorien&til&

virkeligheden.&

• Det&skal&blandt&andet&ske&gennem&mere&tid&til&motion&og&bevægelse,&understøttende&

undervisning&og&inddragelse&af&lokalområdet&

• Den&varierede&og&virkelighedsnære&undervisning&skal&styrke&alle&elevers&læring.50&

Der&bliver&med&den&nye&folkeskolereform&åbnet&op&for&en&nytænkning&af&folkeskolen.&Der&

lægges&op&til&en&nytænkning&af&skoledagen&af&en&lang&tradition&med&skemalagte&lektioner.&

Der&bliver&mulighed&for,&at&de&strukturelle&rammer&i&folkeskolen&skal&være&mindre&

dominerende,&og&udeskolen&kan&dermed&blive&en&del&af&folkeskolen.&&&&

Man&ønsker&at&eleverne&skal&koble&den&lærte&teori&fra&klasselokalet&og&fagbøgerne&til&noget&

virkelighedsnært.&Udeskolen&er&derfor&uundgåelig,&da&det&er&udenfor&skolens&rammer&at&

virkeligheden&findes.&Ved&at&sætte&flere&sanser&og&flere&oplevelser&på&det&eleverne&skal&lære,&

kan&man&fremme&deres&læring.&Når&eleverne&lærer&noget&nyt,&skal&de&samtidig&forstå,&hvordan&

denne&nye&viden&kan&bruges&i&hverdagen&og&praksis.&Dette&kan&komme&deres&faglige,&sociale&og&

alsidige&udvikling&til&gode.&&

Der&bliver&i&den&nye&skolereform&talt&om&”en&mere&varieret&skoledag&med&øget&

undervisningstid&og&nye&og&mere&varierede&undervisningsformer”&herudover&”praktiske&og&

anvendelsesorienterede&undervisningsformer,&der&åbner&skolen&mod&den&omgivende&verden”&

Her&vil&udeskole&være&en&oplagt&mulighed&for&at&åbne&skolen&for&virkeligheden.&

Herudover&ønsker&man&ved&den&nye&reform&at&”børn&er&aktive&og&får&bevæget&sig&hver&dag”51&

Man&ønsker&altså&at&få&mere&bevægelse&ind&i&elevernes&skoledag.&

Der&bliver&lagt&op&til&yderligere&anvendelse&af&alternative&læringsmiljøer,&praksisU&og&

handlingsorienteret&undervisning&og&anvendelsesorientrede&undervisningsformer.&Her&kan&

brugen&af&udeskole&løfte&disse&områder.&&&

&

Hvad-siger-eleverne-til-undervisningen?--

Et&af&de&svar,&der&går&igen&blandt&elevernes&svar&er,&at&de&alle&synes&det&var&rart&at&få&frisk&luft.&

Her&bliver&blandt&andet&sagt:&”Det&var&godt&at&få&frisk&luft&og&lidt&motion.”&og&en&anden&svarer&”&

&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&50&http://www.uvm.dk/DenUnyeUfolkeskole/UdviklingUafUundervisningUogUlaering/EnUmereUalsidigUskoledag?allowCookies=off&remember=on&51http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Folkeskolereformhjemmeside/2014/Oktober/141010%20Endelig%20aftaletekst%207.6.2013.pdf&


& 20&

Jeg&synes,&at&det&var&rigtig&sjovt&at&være&udenfor.&Det&var&en&god&måde&at&have&undervisning&på,&

man&fik&frisk&luft&og&ny&viden.”&

Dette&ligger&inde&for&rammerne&til&den&nye&folkeskolereform,&hvor&en&af&formålene&med&den,&

var&at&få&mere&bevægelse&ind&i&skoledagen.&&

&

Flere&af&eleverne&kommenterer&dog&på&vejret.&Turen&foregik&en&regnvejrsdag&i&januar&måned.&&

Størstedelen&af&eleverne&skriver&derfor,&at&de&bedre&ville&kunne&holde&koncentrationen,&hvis&

vejret&havde&været&bedre.&&

Jeg&tror&derfor,&at&det&er&vigtigt&at&udeskole&foregår&året&rundt&uanset&vejret.&Eleverne&vil&

dermed&vænne&sig&til,&at&de&skal&have&undervisning&uden&uanset&om&det&regner&eller&er&

solskinsvejr.&&

&

Derudover&var&flere&af&eleverne&godt&klar&over,&at&de&ikke&opførte&sig&&optimalt&i&forhold&til,&at&

de&skulle&undervises.&Blandt&andet&svarer&en&elev&således&til&spørgsmålet&om&elevens&egen&

arbejdsindsats:&”Jeg&var&med&til&at&lave&larm&og&ballade.&Vi&skulle&noget&om&bronzealderen,&og&jeg&

ville&faktisk&godt&have&hørt&efter”&&

Her&reflekterer&eleven&over&deres&egen&arbejdsindsats&og&har&faktisk&et&ønske&om&læring.&&

Om&dette&svar&er&et&udtryk&for&elevens&reelle&ønske,&eller&om&det&er&fordi,&det&er&mig&som&deres&

lærer,&de&fortæller&det&til,&kan&jeg&ikke&vide.&&

&

En&elev&giver&dog&et&svar,&der&stemmer&overens&med&et&af&udeskolens&principper.&

”Det&var&godt&at&man&fik&noget&af&vide&om&gravhøje,&samtidig&med&at&man&kunne&se&en.&Jeg&lærte&

meget&om&bronzealderhøje,&og&havde&en&god&time.”&&&

Eleven&får&mere&viden&ved&at&hjælp&af&de&fysiske&omgivelser,&som&Jordet&beskriver&som&en&af&de&

vigtige&kilder&ved&udeskole&i&historieundervisningen.&Ved&at&eleven&kan&se&på&en&gravhøj,&mens&

hun&hører&om&den&og&kan&bidrage&til&at&gøre&undervisningen&mere&konkret&og&jordnær&for&

hende.&Derudover&har&eleven&et&holdepunkt,&som&hun&kan&hænge&hendes&nye&indsamlet&viden&

op&på.&&

&


& 21&

-

-

Hvordan-kan-lokalhistorie-og-udeundervisning-styrke-elevernes-historiebevidsthed?-

Lokalhistorie:+

Vores&første&undervisning&startede&med&at&eleverne&skulle&finde&oplysninger&omkring&Nærum.&

Her&skulle&eleverne&laver&undersøgelser,&hvor&de&skulle&indsamle&data&omkring&deres&by.&

Eleverne&gik&i&gang&med&arbejdet&og&var&meget&aktive,&og&de&snakkede&og&diskuterede&med&

hinanden&om,&hvad&de&fandt&ud&af.&&&

I&arbejdet&med&lokalhistorie&vil&eleverne&både&møde&den&”lille”&og&den&”store”&historie&ved&at&

sammenligne&forholdene&lokalt&og&nationalt/globalt.&Ved&at&undersøge&helheder&og&

sammenhænge&i&deres&egen&lokalhistorie&vil&de&kunne&få&opfyldt&et&øjeblikkeligt&behov&for&at&

vide&noget&om&deres&fortid&og&nutid.&Men&de&vil&derudover&også&opdage,&at&de&selv&er&en&del&af&

en&sammenhæng&og&udvikling.&De&vil&opdage&at&de&er&historieskabte&såvel&som&

historieskabende.&&

Ser&man&på&vores&forløbsplan52,&så&kan&eleverne&få&udviklet&deres&historiebevidsthed,&når&de&

skal&reflektere&over&deres&families&barndom,&samt&den&fortælling&de&fik&læst&op&i&

undervisningen.&Da&de&skal&sammenligne&med&deres&egen&barndom,&kan&det&give&dem&

fortidsfortolkning&samt&nutidsforståelse.&&

Herudover&kan&opgaven&hvor&eleverne&skal&beskrive&en&dag&i&deres&eget&liv&sammenlignet&med&

et&barn&i&bronzealderen,&give&dem&denne&forståelse.53&&

Elevernes&historiebevidsthed&kan&blive&udviklet,&da&de&er&nødt&til&at&bruge&deres&

nutidsforståelse,&til&at&fortolke&på&fortiden.&Den&emotionelle&del&af&eleverne&kan&blive&vækket&

ved&opgaver&som&denne,&da&de&finde&ligheder&fra&deres&eget&liv&sammenlignet&med&deres&

families&historie&eller&den&historiske&fortælling.54&

For&at&historiebevidsthedsbegrebet&skulle&være&helt&fuldendt,&skulle&opgaverne&også&have&vist&

en&form&for&fremtidsforventning.&Dette&gør&vores&opgaver&ikke,&da&de&mere&fokuserer&på&

elevernes&eget&liv&sammenlignet&med&et&liv&i&fortiden.&Det&kan&dog&give&dem&tanker&og&

refleksioner&over,&hvordan&et&barns&liv,&kan&se&ud&i&fremtiden.&&

&

&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&52&Se&bilag&3&53&Se&bilag&5&54&Brinckmann,&1999,&s.&36&


& 22&

Jeg&mener,&at&mine&lydoptagelser&fra&evaluering&af&udeundervisning,&viser&et&tegn&på&

historiebevidsthed.55&

Når&elev&S1&siger”&Altså,&selvom&det&er&fra&gamle&dage…&Altså&kan&det&ikke&også&være&noget&

historie,&selvom&det&ikke&er&fra&gamle&dage?&Hvis&nu&torvet&brændte&ned&i&går,&er&det&så&ikke&også&

historie&i&dag?”&reflekterer&eleven&over,&om&hændelser&der&sker&i&dag&også&kan&være&historie&i&

morgen.&Her&kan&man&altså&se&et&tegn&på&historiebevidsthed.&Eleven&har&en&forståelse&for,&at&

hun&og&andre&er&med&til&at&skabe&historie.&Mennesker&handler&i&sin&tid,&og&disse&handlinger&har&

konsekvenser&for&dem&som&kommer&efter.&De&begivenheder&der&blev&taget&i&går,&påvirker&

dagen&i&dag.&På&samme&måde,&påvirker&de&beslutninger&som&gøres&i&dag,&dagen&i&morgen.&De&

beslutninger&som&eleverne&tager,&påvirker&fremtiden.56&

Dette&har&eleven&S1&fået&en&forståelse&for,&også&gælder&hende&selv,&og&hun&kan&dermed&få&

udviklet&sin&historiebevidsthed.&

&

Udeundervisning:++

Arne&Jordet&argumenterer&for&hvordan&udeundervisning&kan&styrke&elevernes&

historiebevidsthed.&Man&kan&ved&at&arbejde&med&historiske&begivenheder&i&nærmiljøet,&give&

eleverne&flere&ressourcer,&som&de&kan&strukturere&deres&viden&efter&i&lærerprocessen.&Ligesom&

ved&arbejdet&med&lokalhistorie,&kan&man&koble&de&små&fortællinger,&der&har&en&reference&til&

elevernes&egen&livsverden&og&til&den&store&fortælling,&som&eleverne&møder&i&historiebøgerne.&

På&denne&måde&kan&man&eleverne&få&udviklet&deres&historiebevidsthed.57&

Skal&jeg&bare&forholde&mig&til&mine&observationer&fra&udeundervisningen,&må&jeg&være&kritisk&

over&for&udeskole&i&forhold&til&at&udvikle&elevernes&historiebevidsthed.&&

Jeg&ser&ingen&tegn&på&historiebevidsthed&ved&mine&observationer&og&de&aktiviteter,&som&

eleverne&blev&sat&til.&Mit&fokus&for&observationen&var,&om&jeg&kunne&se&en&udvikling&af&

elevernes&historiebevidsthed&ved&udeundervisning.&Men&som&observationerne&viser,&er&der&for&

meget&uro,&og&undervisningen&havde&derfor&ikke&det&udbytte,&som&jeg&ønskede.&For&at&eleverne&

skulle&få&udviklet&deres&historiebevidsthed&skulle&de&have&været&mere&aktive&med&

omgivelserne.&&

Eleverne&har&dog&fået&en&masse&fakta&omkring&bronzealderen&og&gravhøje&med&tilbage&fra&

turen,&dette&kan&man&se&i&min&lydoptagelser&af&undervisningen.&Her&kan&oplevelserne&og&det&at&

&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&55&Se&bilag&1&56&Kvande&og&Naasted,&2013,&s.&200&57&Jordet,&2010,&s.&251U252&


& 23&

have&været&i&et&andet&læringsrum,&have&givet&eleverne&en&krog&de&kan&hænge&deres&viden&op&

på,&og&dermed&bedre&tilbagekalde&denne&viden.&&&

&

Jeg&mener&dog&også&at&udviklingen&af&elevernes&historiebevidsthed,&ikke&bare&er&noget&man&

kan&se,&i&øjeblikket.&Og&det&er&ikke&en&færdighed,&som&man&kan&arbejde&med&ved&en&enkelt&

undervisningslektion.&Jeg&ser&det&er&derimod&som&en&proces&der&udvikler&sig&hen&over&tid.&Jeg&

mener&dermed,&hvis&læreren&gør&brug&af&metoden&hjemme&–&ude&–&hjemme,&vil&læreren&have&

bedre&mulighed&for&at&se&en&udvikling&af&elevernes&historiebevidsthed.&&

Som&det&an&ses&i&tidligere&afsnit,&om&udvikling&af&historiebevidsthed&i&lokalhistorie,&viser&elev&

S1,&en&udvikling&af&dette.&Udvikling&ses&efter&vores&tur&og&hendes&viden&fra&turen&kan&have&

givet&hende&denne&refleksion.&Her&er&historiebevidsthedsbegrebet&nemlig&en&proces,&der&er&

sket&over&tid&gennem&refleksion.&&&&&

-

&

Hvad-er-lærerrollen-ved-udeundervisning?-

Når&undervisningen&rykkes&uden&for,&skal&man&være&opmærksom&på,&at&eleverne&bliver&taget&

ud&i&et&nyt&læringsrum,&de&måske&ikke&er&vant&til.&Det&er&derfor&vigtigt&at&læreren&har&overvejet&

og&fundet&frem&til,&hvilken&klasseledelse&han/hun&ønsker&at&have.&&

Inden&vi&tog&af&sted&på&turen,&var&lærerens&rolle&at&forklare&og&få&eleverne&til&at&opføre&sig&

ordentligt.&

Følgende&regler&blev&derfor&opstillet&for&eleverne,&inden&vi&drog&af&sted:&

• Uden&for&er&et&læringsrum,&man&skal&derfor&opføre&sig,&som&man&ville&i&en&undervisning&

i&klassen&

• Man&opfører&sig&ordentligt&og&holder&sig&i&gruppen&

• Lytter&efter&og&tager&imod&beskeder&fra&læreren&

• Gå&sammen&to&og&to&frem&og&tilbage&fra&turen&

&

Ifølge&Jordet&er&lærerens&rolle&ved&udeskole:&


& 24&

”Læreren&må&kunne&lede&en&elevgruppe&og&være&en&tydelig&og&forutsigbar&leder&som&tør&å&stille&

krav&og&sette&grenser&for&elevene.&Læreren&må&kunne&etablere&regler&og&rutiner&for&elevenes&

arbeid&og&ha&evne&til&å&bestemme&og&ta&avgjørelser.”58&

Læreren&skal&altså&være&en&leder&for&eleverne,&som&er&tydelig,&sætter&grænser&samt&bestemmer&

og&tager&afgørelser.&&

Det&lægger&op&til&Nordahls&beskrivelse&af&klasselederen&som&vejleder,&hvor&læreren&skal&&

I&vores&udeundervisning,&var&læreren&ikke&en&vejleder&for&eleverne.&Læreren&var&derimod&en&

form&for&foredragsholder.&Læreren&forklarede&omkring&gravhøje&og&bronzealderen,&imens&

eleverne&skulle&lytte,&til&hvad&der&blev&formidlet.&

Jeg&ser&klasseledelsen&ved&udeskole&som&værende&situationsbestemt&ledelse.&Da&man&har&

rykket&undervisningen&udenfor,&må&læreren&tage&nogle&valg&i&forhold&til&sin&klasseledelse,&når&

undervisningsarealet&har&ændret&sig.59&Undervisningssituationen&har&ændret&og&derfor&må&

klasseledelsen&også&ændre&sig.&

&

En&anden&vigtig&faktor&ved&klasseledelse&er&relationen&til&eleverne.&&

Arne&Jordet&beskriver&relationen&til&eleverne&således:&”Læreren&må&også&kunne&bygge&og&

vedlikeholde&gode&relasjoner&til&elevene,&ha&evne&til&å&se&den&enkelte&elev&og&evne&til&å&møte&den&

enkelte&med&empati.&Lærere&som&viser&elevene&emosjonell&støtte&får&også&et&godt&forhold&til&

elevene.&Faglig&dyktige,&tydelige&og&empatiske&ledere&vil&få&en&naturlig&autoritet.”60&&&

Det&er&altså&vigtigt&for&læreren,&for&at&opretholde&sin&autoritet,&at&have&en&god&relation&til&

eleverne.&&

Når&man&underviser&udenfor,&er&det&vigtigt&at&man&har&en&naturlig&autoritet&overfor&sine&

elever,&så&man&ved&at&man&kan&tage&eleverne&udenfor,&uden&at&skulle&bekymre&sig&om&andre&

faktorer&så&som&elever&der&stikker&af,&larmer&og&så&videre.&Observationerne&viser,&at&læreren&

ikke&formår&at&fastholde&eleverne.&Lærerense&bliver&derimod&frustreret,&opgivende&og&

begynder&at&hæve&stemmen&og&giver&udtryk&for&sin&frustration&over&for&eleverne.&På&denne&

måde&kan&læreren&også&miste&mere&af&sin&autoritet&overfor&eleverne.&&

Da&vores&praktik&kun&varede&fem&uger,&havde&vi&simpelthen&ikke&nok&tid&til&at&skabe&en&relation&

til&eleverne.&Hvis&vores&undervisningen&skulle&være&gået&godt&kunne&man&forestille&sig,&at&vi&

&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&58&http://www.skovenUiUskolen.dk/content/uteskoleU–UenUdelUavUskolensUutvidedeUlæringsrom&59&Jensen&og&Løw,&2009,&s.&53&60&http://www.skovenUiUskolen.dk/content/uteskoleU–UenUdelUavUskolensUutvidedeUlæringsrom&


& 25&

skulle&kende&hele&klassen&godt,&og&vide&hvordan&eleverne&reagerer&i&nye&og&anderledes&

undervisningssituationer.&&

&

Udeskole&kræver,&at&læreren&planlægger&og&ser&aktiviteten&som&en&del&af&det&samlede&

læringsarbejde.&Udendørsaktiviteter&kan&ikke&stå&alene.&Læreren&skal&tænke&på&hvordan&

læringsmålet&bedst&kan&nås&og&hvordan&udeaktiviteterne&kan&understøtte&dem.&&

Der&skal&være&klart&definerede&mål&for&udeaktiviteter,&så&læreren&kan&trække&sig&tilbage,&og&

eleverne&selv&kan&finde&løsningerne.&Men&dette&kan&kun&ske,&hvis&læreren&og&eleverne&ved,&

hvad&de&vil,&med&den&måde&der&bliver&arbejdet&på.&

Som&læreren&må&man&være&godt&forberedt,&så&eleverne&ved&hvad&de&skal&gøre.&&Det&er&vigtigt,&at&

læreren&ved,&hvad&han/hun&vil&med&undervisningen&og&hvilke&aktiviteter,&der&kan&fremme&

målene.&

&

&

Hvorfor-går-det-galt?-

Som&mine&observationer&viser,&går&vores&undervisning&ikke&som&ønsket.&Skal&jeg&derfor&

forhold&mig&til&mine&observationer,&må&jeg&være&kritisk&over&for&udeskole.&Der&er&andre&

faktorer,&der&tager&elevernes&opmærksomhed.&&

Som&tidligere&skrevet,&var&lærerens&klasseledelse&ikke&optimal&i&forhold&til&udeundervisning.&

Eleverne&bliver&urolige,&og&der&er&andre&faktorer,&der&bliver&mere&interessante&end&hvad,&der&

bliver&undervist&i.&I&stedet&for&at&lytte&efter,&finde&de&grene,&ruller&ned&af&bakken&eller&løber&

rundt&om&den&og&leger&med&hinanden.&Ting&der&er&helt&naturlige&for&børn,&når&de&er&udenfor.&&

Når&eleverne&kommer&udenfor,&kommer&de&ud&af&de&faste&rammer.&Eleverne&tror&automatisk,&

at&de&har&en&form&for&fri.&Selvom&der&blev&talt&med&eleverne&omkring&reglerne&udenfor,&inden&vi&

tog&af&sted,&havde&eleverne&svært&ved&at&huske&det,&når&først&vi&var&udenfor.&&

Læreren&har&ikke&en&autoritet&over&for&eleverne,&og&har&derfor&svært&ved&at&få&dem&til&at&lytte&

efter.&Her&bliver&blandt&andet&sagt&”Gider&ikke&godt&at&lytte&efter”,&”Det&var&dog&utroligt,&at&jeg&

skal&blive&sur&før&i&gider&at&høre&hvad&jeg&siger”&”Hvis&I&opfører&jeg&ordentligt,&så&tager&vi&bare&

hjem”61&

&

Derudover&var&problemet&ved&vores&undervisning,&at&uderummet&blot&var&en&ramme&for&

&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&61&Se&bilag&1&


& 26&

undervisningen.&Derfor&kom&eleverne&heller&ikke&nærmere&de&historiske&hændelser,&og&

processen&med&at&skabe&refleksion&og&undren&gennem&omgivelserne&udeblev.&&

Ved&at&uderummet&kun&fungerede&som&en&ramme&for&udeundervisningen,&blev&der&ikke&lagt&op&

til,&at&eleverne&skulle&interagere&med&de&omkring&liggende&omgivelser,&som&netop&er&essentielt&

ved&udeundervisningens&pædagogik.&Undervisningen&blev&derimod,&hvad&Karen&Barfod&kalder

”lamineret&undervisning”,&i&artiklen&”Dansk&udeskole&i&et&internationalt&perspektiv”.&Den&

laminerede&undervisning&er&et&billede&på,&hvor&man&bare&flytter&undervisningen&udenfor,&uden&

at&man&gør&brug&af&omgivelserne&og&hvor&undervisningens&form,&indhold&&og&metode&ikke&

synderligt&vil&blive&ændret.&Aktiviteterne&i&den&observerede&undervisning&kunne&lige&så&godt&

have&foregået&indenfor&i&klasselokalet,&og&det&bliver&derfor&en&”lamineret&undervisning”.62&

Uderummets&potentiale&bliver&altså&ikke&udnyttet.&I&mine&observationer&havde&undervisningen&

ikke&det&sammenspil&med&stedets&omgivelser&og&elevernes&livsverden,&som&jeg&mener,&det&skal&

have,&for&at&eleverne&kan&udvikle&deres&historiebevidsthed.&&

&

Undervisningen&uden&for&bør&være&hellere&være&præget&af&mere&elevcentrede&opgaver,&med&

mindre&lærerkontrol&samt&længerevarende&tid&til&fordybelse&i&emnet.63&&

&&

+

Sammenfatning-af-analyse-Ud&fra&min&analyse&kan&jeg&vurdere&at&emnet&lokalhistorie&kan&være&givende&i&forhold&til&et&

ønske&om&at&udvikle&elevernes&historiebevidsthed.&Min&empiri&viser&bedre&tegn&på&

historiebevidsthed&ved&klassesamtaler,&end&hvad&mine&observationer&ved&udeundervisning&

gør.&

Jeg&mener&at&kunne&konkludere,&at&den&observation,&der&bedst&viste&en&udvikling&af&

historiebevidsthed,&er&S1&citat&om&at&være&historieskabte&og&historieskabende.&

Jeg&mener&ud&fra&min&analyse,&at&arbejdet&med&lokalhistorie&er&fordelagtigt&i&forhold&til&

udviklingen&af&elevernes&historiebevidsthed.&Her&kan&eleverne&få&en&god&oplevelse,&at&de&er&

historieskabte&såvel&som&historieskabende.&Sammenligninger&af&billeder,&familiehistorier&og&så&

videre&kan&give&eleverne&en&fortidsfortolkning&samt&nutidsforståelse&og&man&dermed&gennem&

samtale&med&eleverne&også&snakke&om&fremtidsforventninger.&&

&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&62&http://www.skovenUiUskolen.dk/content/danskUudeskoleUiUetUinternationaltUperspektiv&63&http://www.skovenUiUskolen.dk/content/naturklasserUiUfolkeskolenUetUlærerigtUundervisningstilbud&


& 27&

&

Dog&går&vores&udeundervisning&galt.&Jeg&kan&efter&gennemarbejdelse&af&opgaven&se&flere&

grunde&til&hvorfor&det&går&galt.&&

For&det&første&var&de&undervisningsaktiviteter,&vi&havde&forberedt,&ikke&gode&nok&i&forhold&til&

omgivelserne.&Undervisningen&kunne&lige&så&godt&have&foregået&indenfor,&og&udeskolens&

potentiale&blev&derfor&ikke&fuldendt.&&&

Derudover&var&klasseledelsen&ikke&optimal&i&forhold&til,&at&undervisningen&var&rykket&udenfor.&

Det&er&vigtigt,&at&læreren&forholder&sig&til&den&undervisningssituation&han/hun&står&i,&og&

dermed&hvilken&klasseledelse&han/hun&ønsker&at&have.&&

Udenfor&klasseværelset&forholder&elever&og&læreren&sig&til&hinanden,&på&andre&måder&end&i&et&

klasselokale.&Læreren&ses&mere&som&en&vejleder&for&eleverne,&som&skal&guide&dem&til&løsninger,&

frem&for&at&give&dem&løsninger.&Dette&giver&grundlag&for&en&bedre&relation&til&eleverne.&&&

&

I&forhold&til&elevernes&oplevelse&af&undervisningen,&er&de&godt&klar&over,&de&ikke&opførte&sig&

optimalt&i&forhold&til&de&skulle&undervises.&Eleverne&så&altså&ikke&omgivelserne&som&et&

læringsrum.&Derudover&var&der&andre&faktorer,&såsom&vejret,&der&tog&deres&koncentration.&Det&

er&derfor&vigtigt,&at&udeskole&bliver&holdt&året&rundt,&så&eleverne&er&vant&til&den&og&forberedt&på&

det.&&&

&

Diskussion-

Jeg&vil&i&dette&afsnit&diskutere&nogle&af&de&spørgsmål,&der&er&dukket&op&i&bearbejdningen&af&

mine&opgave.&Her&var&det&især&en&interesse&om,&at&se&på&hvorfor&vi&skal&have&udeskole?&&

Derudover&er&jeg&blevet&interesseret&i&at&se&på,&hvordan&jeg&kan&forbedre&min&undervisning.&

Hvordan&kan&jeg&bruge&de&erfaringer&som&mine&oplevelser&gav&mig&i&praktikken,&samt&den&nye&

viden&jeg&har&fået&fra&min&teori.&

&

Hvorfor-udeskole?-

Vi&vil&hele&tiden&prøve&at&forbedre&folkeskolen&

Da&jeg&startede&på&læreruddannelsen,&var&cooperative&learning&det&helt&store&pædagogiske&

metode.&Her&er&udgangspunktet&er,&at&der&læres&bedst&ved&at&samarbejde&og&kommunikere&

med&andre.&&


& 28&

I&forbindelse&med&den&nye&folkeskolereform,&mener&jeg&ud&fra&min&analyse,&at&man&kan&se&

nogle&metabegrundelser&for,&at&udeskolen&skal&implementeres&i&folkeskolen.&&&&

Spørgsmålet&et&så&bare,&hvorfor&er&det,&vi&laver&den&bevægelse&med&udeundervisning&nu?&

Hvilket&problem&er&det&vi&vil&løse&med&det?&

&

”Forskning&viser,&at&hvis&man&lærer&med&kroppen,&lagrer&viden&sig&flere&steder,&end&hvis&man&

lærer&ved&at&læse&en&bog.&Når&man&skal&huske&det,&har&man&flere&kroge&at&hænge&sin&viden&op&

på,”64&sådan&siger&Dorte&Vind,&der&er&pædagogisk&udviklingskonsulent&i&Esbjerg&Kommune.&&

Når&børn&har&konkrete&oplevelser,&de&kan&hænge&deres&viden&på,&husker&de&bedre.&&

De&oplevelser&eleverne&får&i&de&miljøer,&der&omgiver&os,&kan&danne&en&base&for&læring.&&

&

Derudover&er&der&ønske&om&at&få&mere&bevægelse&og&aktivitet&ind&i&skolen.&Kan&et&af&formålene&

med&den&nye&folkeskolereform&også&et&ønske&om&at&fremme&elevernes&sundhed?&&

Et&case&studie&om&en&naturklasse,&hvor&en&klasse&på&Rødkilde&Skole&i&København&fik&

muligheden&for&over&3&år&at&flytte&20&%&af&den&obligatoriske&undervisning&ud&i&skoven&en&dag&

hver&uge.65&

Her&blev&der&lavet&en&række&forskning&omkring&resultaterne&af&projektet.&

Naturklasseprojektets&resultater&omkring&sundhed&var,&at&aktivitetsniveauet&blev&oplevet&som&

væsentligt&højere,&når&undervisningen&foregik&i&naturen.&Dette&blev&underbygget&af&konkrete&

målinger&af&det&fysiske&aktivitetsniveau,&der&viste,&at&skovdage&havde&gennemsnitlig&mere&end&

dobbelt&så&højt&aktivitetsniveau&sammenlignet&med&normale&skoledage.&Derudover&viste&

målingerne,&at&det&gennemsnitlige&aktivitetsniveau&under&en&undervisningsdag&i&skoven&

svarede&til&en&normal&skoledag&med&en&dobbelttime&med&idræt.&Disse&resultater&understreger,&

at&naturklassekonceptet&anvendt&i&folkeskolen&vil&kunne&bidrage&positivt&til&den&manglende&

fysiske&aktivitet&blandt&børn&og&unge.66&

Så&ønsket&om&mere&bevægelse&i&skolen,&kan&altså&blive&opfyldt,&hvis&man&skal&set&det&ud&fra&

casestudiet.&Hvordan&bevægelse&i&undervisningen&kan&styrke&elevernes&læring,&er&en&anden&

diskussion,&som&jeg&ikke&vil&gå&nærmere&ind&i.&

&

&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&64&http://www.uvm.dk/DenUnyeUfolkeskole/UdviklingUafUundervisningUogUlaering/EnUmereUalsidigUskoledag/EsbjergUKommune&65&http://www.skovenUiUskolen.dk/content/udeundervisningUiUfolkeskolenU0&66&http://www.skovenUiUskolen.dk/content/naturklasserUiUfolkeskolenUetUlærerigtUundervisningstilbud&


& 29&

Jeg&ser&det&som&værende&vigtigt,&at&udeskole&foregår&i&alle&fag.&På&den&måde&vænner&eleverne&

sig&til&at&betragte&udearealerne&som&et&læringsrum.&Eleverne&kan&dermed&også&suge&viden&til&

sig,&når&de&ikke&bliver&undervist,&men&leger&uden&for&skoletiden,&og&de&kan&dermed&blive&bedre&

til&at&undre&sig&og&stille&spørgsmål&til&virkeligheden.&Vigtigt&er&også,&at&udeskole&foregår&året&

rundt.&Eleverne&skal&vænne&sig&til,&at&de&skal&udenfor&uanset&vejr&og&andre&forhold,&der&kan&

komme&i&vejen.&&&

&

Jeg&er&af&den&overbevisning&at,&eleverne&kan&få&et&større&fagligt&udbytte,&både&for&de&svagere&

elever&og&de&dygtigere.&Undervisningsformen&kan&fange&dem&bedre&og&passe&til&deres&

læringsstile.&Vigtigt&er,&at&de&faglige&mål&er&på&plads&og&i&orden,&så&undervisningen&ikke&bare&

bliver&en&udflugt.&Det&er&læring&og&det&hænger&sammen&med&de&emner,&man&arbejder&med&på&

skolen.&&&

&

Ser&man&på&faget&historie,&er&der&også&en&række&fordele,&der&peger&mod&udeskole&i&

historieundervisningen.&Ifølge&de&nye&forenklede&fællesmål&er&fagformålene&med&

historieundervisningen&blandt&andet:&”Elevernes&historiske&bevidsthed&og&identitet&skal&styrkes&

med&henblik&på,&at&de&forstår,&hvordan&de&selv,&deres&livsvilkår&og&samfund&er&historieskabte.&

Derved&opnår&eleverne&forudsætninger&for&at&leve&i&et&demokratisk&samfund.”67&&

Historieundervisningen&skal&altså&forberede&eleverne&til&at&leve&i&et&demokratisk&samfund.&

Didaktikken&i&historieundervisningen&må&derfor&ifølge&Bernard&Erik&Jensen&være&brugerstyret.&&

Jensen&argumentere&for,&hvorfor&man&skal&have&en&brugerstyret&didaktisk&tilgang&til&

historieundervisningen.&

Undervisningen&må&opfattes&som&relevant&og&vedkommende&for&eleverne.&Den&vil&dermed&

sætte&varige&erindringsspor&hos&eleverne,&ellers&vil&det&lærte&blive&glemt.68&

&

”Indholdet&(…)&udvælges&på&en&sådan&måde,&at&arbejdet&bliver&vedkommende&og&

perspektiverende&for&eleverne.&For&at&udvikle&elevernes&historiebevidsthed&skal&indholdet&knyttes&

til&elevernes&virkelighedsopfattelse&og&livsopfattelse&i&nutiden”69&&

Da&indholdet&i&historieundervisning&skal&knyttes&til&elevernes&virkelighedsopfattelse&og&

livsopfattelse&i&nutiden,&for&at&udvikle&deres&historiebevidsthed,&mener&jeg,&at&udeskole&er&

&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&67&http://www.emu.dk/modul/historieUmålUlæseplanUogUvejledning&68&Jensen,&2012,&s.&103&69&Jensen,&2012,&s.&103&


& 30&

oplagt&i&historieundervisningen.&Ved&at&eleverne&bliver&undervist&i&virkeligheden,&giver&det&

dem&netop&en&bredere&virkelighedsopfattelse.&De&oplever&virkeligheden&i&virkeligheden&&&&

&

Brug-af-erfaringer-

Efter&at&have&oplevet&at&vores&udeundervisning&gik&galt&og&ikke&havde&det&udbytte&for&eleverne,&

som&vi&ønskede,&kunne&man&være&fristet&til&at&forkaste&udeundervisning&igen&i&fremtiden.&Men&

da&jeg&selv&føler,&at&udeskolen&har&en&masse&positive&sider,&og&kan&bidrage&med&en&masse&godt&

for&eleverne,&ønsker&jeg&at&finde&ud&af,&hvordan&jeg&kan&forbedre&min&undervisning&og&

klasseledelse,&til&næste&gang&jeg&ønsker&at&have&udeundervisning.&&

Men&hvordan&kan&jeg&bruge&de&erfaringer,&som&jeg&har&fået&fra&et&afsluttet&forløb,&til&at&gøre&det&

nye&forløb&bedre?&&

Jeg&var&meget&negativ&efter&vores&undervisningsforløb,&og&følte&ikke&udeskole,&var&så&

fantastiske,&som&jeg&havde&fået&en&opfattelse&af&på&læreruddannelsen.&Men&efter&at&have&

arbejdet&på&min&opgave&og&læst&en&masse&litteratur&omkring&udeskole&samt&ideer&til&forløb,&er&

jeg&mere&positiv&over&for&udeskolens&potentialer,&og&interesseret&i&at&finde&ud&af,&hvordan&jeg&

kan&lave&ændringer&i&min&undervisning,&så&jeg&næste&gang&kan&få&succes.&

&

Den&største&ændring,&jeg&ville&gøre&ved&vores&undervisning,&er&at&bruge&omgivelserne&bedre&og&

lade&eleverne&være&de&aktive.&Ved&at&eleverne&er&aktive,&skaber&de&selv&erfaringerne,&og&det&

bliver&ikke&lærerens&viden,&som&bliver&overført&til&dem.&&

En&viden&der&blev&givet&til&eleverne,&var&at&en&gravhøj&skulle&være&2&meter&høj.&Her&kunne&

eleverne&få&til&opgave&at&undersøge,&om&vores&gravhøj&var&2&meter&høj.&&

Da&jeg&også&er&matematiklærer,&kunne&et&tværfagligt&forløb&være&oplagt.&De&kunne&dermed&

bruge&deres&viden&fra&matematik&om&måling&og&geometriske&former,&til&at&finde&ud&af&om&

gravhøjen&var&2&meter.&Undervisningen&bliver&dermed&et&undersøgelsesforløb,&hvor&eleverne&

skal&være&de&undersøgende.&&

&

En&anden&vigtig&faktor,&til&at&forbedre&sit&undervisningsforløb,&kan&være&samarbejde&med&sine&

kollegaer.&Erfaringsudveksling&og&gode&råd&ser&jeg&som&essentielt,&når&man&ønsker&at&forbedre&

sin&undervisning.&&

&


& 31&

Gennem&erfaringer&og&refleksion&over&sin&undervisning,&med&henblik&på&en&reel&justering,&kan&

hjælpe&til&en&forbedring&af&den&næste&undervisning.&&

Erik&Brodersen&skriver&om&oplevelse&–&erfaring&–&forståelse.&Hvor&de&oplevelser&eleverne&får&

fra&undervisningen,&skal&give&eleverne&væsentlige&faglige&og&almene&erfaringer,&der&peger&ud&

over&selve&den&oplevede&aktivitet.70&

Disse&oplevelser&og&erfaringer&bidrager&til&vores&muligheder&for&tilegne&og&viden&og&

færdigheder.&Vi&kan&ikke&undgå&at&få&oplevelser&i&undervisningen,&der&for&oplevelser&ikke&et&

mål&i&sig&selv.71&Det&er&derfor&vigtigt&at&de&oplevelser&vi&gør&os,&kan&bidrage&til&vi&gør&os&

erfaringer.72&

Nogle&oplevelser&lagres&bedre&end&andre.&Det&er&de&særligt&lagrede&oplevelser,&er&erfaringer.73&

Jeg&mener&dog&også,&at&jeg&også&kan&bruge&dette,&til&forbedring&af&mit&undervisningsforløb.&&

Jeg&får&nogle&oplevelser&fra&vores&tur,&disse&oplevelser&kan&jeg&derefter&gøre&mig&erfaringer&i.&

Disse&opleveler&og&erfaringer&bidrager&til&forståelse,&så&jeg&kan&forbedre&min&undervisning.&&

-

Konklusion--

I&forbindelse&med&den&nye&folkeskolereform&blev&et&af&de&nye&tiltag&en&alsidig&folkeskole.&Ved&

denne&alsidige&folkeskole&bliver&der&lagt&op&til&udeskole.&

Udeskole&er&ideen&om&at&rykke&undervisningen&udenfor&én&eller&2&gange&om&ugen,&en&halv&eller&

hel&dag.&Eleverne&kan&på&denne&måde&blive&undervist&om&virkeligheden&i&virkeligheden.&

Meningen&er&hermed,&at&eleverne&skal&kunne&koble&det&lærte&fra&klasselokalet&og&fagbøgerne&

til&virkeligheden.&De&kan&dermed&koble&det&underviste&til&deres&egen&hverdag&og&praksis.&

Udeskole&skal&ses&som&en&undervisningsform,&der&hører&til&alle&skolens&fag.&&

&

I&faget&historie&er&en&af&de&bærende&mål&for&undervisningen&at&udvikle&elevernes&

historiebevidsthed.&Historiebevidsthed&er&er&en&sammenhængsforståelse,&hvor&man&skal&have&

en&forståelse&af&forholdet&mellem&fortid,&nutid&og&fremtid.&De&fortolkninger&vi&har&fra&fortiden,&

hjælper&os&til&vores&forståelse&af&nutiden,&og&giver&os&til&sidst&forventninger&til&fremtiden.&Det&

vil&sige&fortidsfortolkning,&nutidsforståelse&og&fremtidsforventning.&

&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&70&Brodersen,&2013,&s.&19&71&Brodersen,&2013,&s.&18&72&Ibid.&73&Brodersen,&2013,&s.&17&


& 32&

Her&kan&udeskole&være&med&til&at&udvikle&elevernes&historiebevidsthed.&Et&forløb&der&blandt&

andet&kunne&ligge&op&til&udeskole&i&historie&kunne&være&lokalhistorie.&Ved&at&sammenligne&den&

lille/lokale&historie&med&den&store/verdenshistorie,&kan&eleverne&få&en&forståelse&for&at&de&er&

historieskabte&såvel&som&historieskabende.&I&min&analyse&af&elevernes&arbejde&med&

lokalhistorie,&kan&dette&opnås&ved&inddragelse&af&deres&egen&livsverden&sammenlignet&med&

fortiden,&biddrog&til&at&deres&historiebevidsthed&blev&udviklet.&

&

Der&er&dog&mange&faktorer&man&skal&være&opmærksom&på,&når&undervisningen&rykkes&ud&fra&

skolens&fire&vægge.&Når&man&rykker&udenfor&sker&der&ind&i&mellem&noget&uventet,&som&kan&

forstyrre&den&stramme&plan.&&Da&undervisningen&foregår&udenfor,&findes&der&mange&

forstyrrelser,&der&kan&tage&elevernes&opmærksomhed,&og&uderummet&bliver&dermed&ikke&et&

læringsrum.&&

Klasseledelse&er&derfor&en&vigtig&faktor&når&man&har&udeskole.&Det&er&her&op&til&læreren&at&

finde&ud&af,&hvilken&ledelse&han/hun&finder&mest&relevant&i&forhold&til&den&læringsrum&man&

befinder&sig&i.&Vigtigt&er&dog,&at&man&har&skabt&fået&skabt&en&god&relation&til&eleverne,&så&den&

enkelte&føler&sig&set&og&anerkendt.&På&denne&måde&får&man&også&skabt&sig&en&naturlig&autoritet,&

der&især&er&vigtigt&når&man&befinder&sig&i&et&alternativt&læringsrum.&&

Når&eleverne&og&læreren&befinder&sig&udenfor&deres&sædvanlige&rammer,&giver&dette&en&

mulighed&for&en&interaktion&mellem&elevUelev&og&lærerUelev.&Dette&kan&styrke&samarbejdet&og&

forholdet&ikke&blot&eleverne&i&mellem,&men&også&mellem&lærer&og&elev.&&

På&trods&af&min&undersøgelse&kun&indfatter&én&enkelt&klasse,&mener&jeg&stadig&godt&at&kunne&

konkludere,&hvordan&jeg&kan&bruge&uderummet&og&arbejdet&med&lokalhistorie&til&at&udvikle&

mine&elevers&historiebevidsthed.&&

Gennem&de&tilegnede&erfaringer&jeg&har&fået&under&gennemarbejdelsen&af&min&opgave,&har&det&

også&givet&mig&en&bedre&forståelse&af,&hvilken&klasseledelse&der&er&mest&optimal,&i&forhold&til&

udeskole.&&

Opgaven&har&opnået&op&for&nye&tanker&og&ideer&til&mig&i&forhold&til&mit&kommende&

lærerarbejde,&jeg&er&ikke&i&tvivl&om&jeg&bruge&udeskolens&metoder&i&min&undervisning.&Blandt&

andet&fordi&jeg&via&mine&studier&mener&at&jeg&få&udnyttet&flere&kompetencer&hos&eleverne&og&

kan&styrke&deres&fagligheder&i&historie.&Via&min&læsning&har&jeg&erfaret&at&eleverne&får&større&

almenviden&når&de&skal&bruge&flere&kompetencer&end&at&lytte&og&se.&&


& 33&

Hvordan&udeskolen&vil&udbrede&sig&til&folkeskolen&bliver&spændende&at&følge.&Jeg&er&sikker&på&

jeg&vil&bruge&den,&nu&med&en&anden&forberedelse&og&viden&end&tidligere.&&

&

Perspektivering-

Som&skrevet&i&min&afgrænsning&er&udeskole&et&stort&emne&at&beskæftige&sig&med.&Jeg&valgte&

derfor,&hvad&jeg&følte&var&mest&interessant&at&undersøge&i&forhold&til&mit&linjefag&historie.&

Hvordan&man&kan&udvikle&elevernes&historiebevidsthed&ved&udeskole?&Derudover&kom&

klasseledelse&på&banen,&da&det&var&det,&der&interesserede&mig&efter&udførelsen&af&

undervisningen&i&min&praktik.&

Efter&gennemarbejdelse&af&opgaven,&er&der&dog&åbnet&op&for&nye&interesseområder.&&

Det&kunne&være&interessant,&at&se&mere&på,&hvad&det&er&der&sker&inde&i&eleverne,&når&de&

kommer&udenfor&klassens&fire&vægge.&Her&ville&jeg&se&på&Deweys&begreb&om&”erfaring”&og&

hvordan&udeskolen&kan&give&eleverne&erfaring&gennem&sammenspil&med&omgivelserne.&&&&

Derudover&kunne&man&undersøge&hele&dannelsesaspektet,&som&der&står&i&folkeskolens&

formålsparagraf.&Her&står&blandt&andet:&Folkeskolen&skal&forberede&eleverne&til&deltagelse,&

medansvar,&rettigheder&og&pligter&i&et&samfund&med&frihed&og&folkestyre.&Skolens&virke&skal&

derfor&være&præget&af&åndsfrihed,&ligeværd&og&demokrati.74&&

Men&også&i&formålene&for&historiefaget,&hvor&undervisningen&skal&give&eleverne&

forudsætninger&til&at&leve&i&et&demokratisk&samfund.75&&

Man&ønsker&at&danne&og&uddanne&børn&og&unge&til&voksne&samfundsborgere&i&et&demokrati.&

Dette&kræver&erfaring&med&en&forståelse&af&verden&og&en&erkendelse&af&omgivelserne.&Eleverne&

skal&bruge&alle&sanser,&og&de&skal&have&mulighed&for&at&forstå&og&erkende,&hvad&de&lærer,&

således&at&læringen&indebærer&ændringer&i&den&lærendes&identitet.&&&

Hvordan&kan&udeskole&skabe&grobund&for&personlig&udvikling&og&demokratisk&dannelse?&&

Disse&tiltag&mener&jeg&kan&åbne&min&opgave&op&i&nye&retninger,&som&også&kunne&være&

spændende&at&undersøge.&&&&& &

&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&74&Uvm&–&folkeskolens&formålsparagraf&2006,&stk.&2&75&http://www.emu.dk/modul/historieUmålUlæseplanUogUvejledning&


& 34&

Litteraturliste--Brinckmann,(Henning((1990):&”Lokalhistorie,&formidling&og&identitetsdannelse&–&om&

lokalhistorien&i&undervisningen”,&Forlaget&Åløkke&A/S&og&Henning&Brinckmann,&&

&

Brodersen,(Peter(Laursen,(Per(Fibæk(m.fl.((2013):”Effektiv&undervisning”&Gyldendals&

lærerbibliotek&

(

Bjørndal,(Cato(R.(P.((2013):&”Det&vurderende&øje&–&observation,&vurdering&og&udvikling&i&

undervisning&og&vejledning”&Forlaget&Klim&((

(

Butters,(Nanna(B.(og(Bøndergaard,(Jette(T.(2010):&“At&gøre&kultur&i&skolen&–&interkulturel&

praksis&i&historieundervisningen”.&Akademisk&forlag&&

(

Hyllested,(Trine(og(Rasmussen,(Connie(Stendal((2013):&”Skolen&i&virkeligheden&–&

Omgivelserne&som&lærermiddel”.&Forlaget&UP&–&Unge&pædagoger

(

Jensen,(Bernard(Eric((1996):&“Historiebevidsthed&og&historie&–&hvad&er&det?&I:&Brinckmann,&

Henning&et&al.&(red.):&Historieskabt&såvel&som&historieskabende,&7&historiedidaktiske&essays”.&OPU

forlag.&&

(

Jensen,(Elsebeth(og(Løw,(Ole((2011):&”Klasseledelse&–&Nye&forståelser&og&handlemuligheder”&

Professionsserien&–&Akademisk&forlag&&

(

Jordet,(Arne((2010):&”Klasserommet&utenfor”.&Cappelen&forlag&&&

(

Kvande,(Lise(og(Niels(Naasted&(2013):&”Hva&skal&vi&med&historie?&–&historie&didaktikk&i&teori&og&

praksis”&Universitetsforlaget&

(

Nordahl,(Thomas&(2012):&”Eleven&som&aktørJ&fokus&på&elevens&læring&og&handlinger&i&skolen”.&

Hans&Reitzel&forlag&&

(

Skoven(i(skolen,(hæftet((2012),&”Udeskole&–&viden&i&virkeligheden”&&Skoven&i&Skolen&og&VIA&


& 35&

University&College&i&2012&&

&

Undervisningsministeriet:(”Fælles&Mål&2009&–&historie”,&Faghæfte&4,&Undervisningsministeriets&håndbogsserie&nr.&6,(2009&&Undervisningsministeriet:(”Forenklede&fællesmål&2014&U&historie”&&Undervisningsministeriet:(”Folkeskolens&formålsparagraf&2006”(&

Websider:(

Emu:(

http://www.emu.dk/modul/historieUmålUlæseplanUogUvejledning&&

(

Skoven(i(skolen:(

http://www.skovenUiUskolen.dk/content/udeskolensUdidaktik&&

&

http://www.skovenUiUskolen.dk/content/udeundervisningUiUfolkeskolenU0&&

&

http://www.skovenUiUskolen.dk/content/danskUudeskoleUiUetUinternationaltUperspektiv&&

&

http://www.skovenUiUskolen.dk/content/uteskoleU–UenUdelUavUskolensUutvidedeUlæringsrom&

&

http://www.skovenUiUskolen.dk/content/naturklasserUiUfolkeskolenUetUlærerigtU

undervisningstilbud&&

&

Undervisningsministeriet:(

http://www.uvm.dk/DenUnyeUfolkeskole/UdviklingUafUundervisningUogUlaering/EnUmereU

alsidigUskoledag?allowCookies=off&remember=on&&

&

http://www.uvm.dk/DenUnyeUfolkeskole/UdviklingUafUundervisningUogUlaering/EnUmereU

alsidigUskoledag/EsbjergUKommune&&

&

http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Folkeskolereformhjemmeside/2014/Oktober/14

1010%20Endelig%20aftaletekst%207.6.2013.pdf&& &


& 36&

Bilag--

Bilag-1:-&Lærer:&Nå,&kan&i&huske&vores&tur&i&sidste&uge?&Hvor&var&det&vi&var&henne?&Elev&S1:&Vi&var&ude&ved&Jægersborg&Hegn&Elev&L:&Vi&var&ude&og&se&på&nogle&gravhøje&fra&bronzealderen.&&Lærer:&Ja&så&hvad&lærte&vi&om&der&ude?&Elev&L:&om&gravhøje&og&bronzealderen&&Lærer:&Okay,&så&kan&nogle&fortælle&lidt&om,&hvad&vi&nu&ved&om&gravhøje?&Elev&A:&Gravhøjene&skal&være&over&to&meter&høje&fra&bronzealderen&Lærer:&Ja&det&er&helt&rigtigt,&hvad&så&hvis&den&ikke&er&to&meter&høj?&&Elev&A:&Så&er&det&vel&ikke&en&gravhøj?&Lærer:&Nej&så&vil&vi&ikke&betegne&det&som&en&gravhøj&fra&bronzealderen.&Er&der&andre&der&kan&fortælle&lidt?&Elev&E1:&De&tog&deres&hus&tog&med&i&graven&Lærer:&Var&der&andet&de&tog&med&i&graven?&Elev&S2:&kongerne&blev&begravet&med&bronze&&Lærer:&Ja,&det&var&altså&kongerne,&som&blev&begravet&i&de&her&høje.&Så&hvad&kan&man&sige,&vi&egentlig&har&stået&på?&Elev&S1:&Døde&konger&Elev&A:&Er&de&ikke&blevet&jord?&Elev&M1:&Er&de&der&ikke&stadig&fordi&det&er&blevet&helligt?&&&Lærer:&Jo,&det&er&rigtigt,&gravhøjene,&er&i&dag&hellige,&eller&fredet&kan&man&sige.&Hvad&vil&det&sige&at&det&er&fredet?&Elev&M1:&at&man&skal&lade&det&være&i&fred&Lærer:&Præcis,&og&kan&i&huske&hvor&mange&der&ca.&Er&tilbage&i&Danmark?&Elev&M2:&Omkring&4&millioner&Elev&R:&Omkring&20.000&tilbage&&&Lærer:&Var&der&andet&som&vi&lærte&derude?&Elev&E2:&Vi&lærte&om&hvorfor&man&døde&så&tidligt&Lærer:&Ja&kan&du&sige&mere&om&det?&Elev&E2:&De&havde&ikke&medicin&på&samme&måde&Elev&M:&De&havde&ikke&så&meget&mad&Elev&E2:&Ja&så&børn&døde&tidligt&Elev&R:&Ud&af&vores&klasse&var&der&én&der&levede&til&at&blive&50&år&&&Lærer:&Nu&har&vi&jo&været&ude&og&se&på&noget,&som&stammer&helt&tilbage&fra&bronzealderen.&Men&hvad&var&det&nu,&vores&overordnet&emne&var?&Elev&M2:&Bronzealderen?&


& 37&

Lærer:&Ja,&det&var&vores&emne,&på&turen,&men&vi&har&et&emne,&som&har&beskæftiget&os&med,&mens&vi&skal&undervise&jer.&Elev&D:&Gamle&dage&Elev&S1:&Var&det&ikke&om&Nærum?&Lærer:&Jo,&vi&har&om&Nærum.&Og&kan&i&huske&hvad&vi&kaldte&det,&når&man&arbejde&med&historien&i&sin&egen&by?&Elev&S1:&Lokalhistorie.&&Lærer:&Helt&rigtigt.&Så&hvorfor&er&det,&at&vi&var&og&se&på&gravhøje&og&snakke&om&bronzealderen,&når&nu&vi&har&om&Nærums&lokalhistorie?&Elev&M3:&Altså&det&ligger&jo&ret&tæt&på&her,&så&det&har&noget&at&gøre&med&Nærum&Lærer:&Ja,&det&har&noget&med&Nærum&at&gøre&Elev&L:&Der&er&gravhøje&i&Nærum&Elev&S1:&Altså&bronzealderen,&det&er&jo&noget&historisk,&så&det&er&jo&noget&historie,&som&vi&har&her&i&Nærum&Lærer:&Ja&rigtig&godt&sagt.&I&har&altså&noget&historie&her&i&Nærum,&som&er&mange&mange&år&gammelt.&&Lærer:&Kan&I&huske,&hvornår&det&var&bronzealderen&varede?&Elev&E:&Var&det&ikke&700,&nej&vent&1700&f.Kr.&til&700&f.Kr&Lærer:&Tæt&på&Elev&R:&Var&det&ikke&1700&f.Kr&til&50&f.Kr.&Elev&V:&Altså,&kan&man&ikke&også&sige,&at&vi&var&derude&fordi&det&er&noget&fra&gamle&dage?&Så&derfor&er&det&noget&vi&skal&lærer&i&historie?&Lærer:&Jo&det&er&rigtigt,&at&det&er&noget&fra&gamle&dage.&Elev&S2:&Altså,&selvom&det&er&fra&gamle&dage…&Altså&kan&det&ikke&også&være&noget&historie,&selvom&det&ikke&er&fra&gamle&dage?&Hvis&nu&torvet&brændte&ned&i&går,&er&det&så&ikke&også&historie&i&dag?&Lærer:&Jo&det&kan&man&godt&sige.&De&ting&som&sker&i&dag&og&I&jeres&tid,&bliver&jo&set&som&historie&senere&hen.&Så&det&der&sker&nu,&er&med&til&skabe&historien.&&&&&&& &


& 38&

Bilag-2-&(Hvordan(var(det(at(være(udenfor?(

Jeg&synes&at&det&var&godt,&det&var&rigtig&fedt&at&i&tog&os&med&udenfor&(

(

(

Hvordan(syntes(du(din(arbejdsindsats(var?(

Jeg&synes&ikke&at&jeg&arbejde&godt&nok&i&forhold&til&hvad&jeg&kan.&Jeg&mistede&nok&lidt&koncentrationen&et&par&gange,&og&ved&vores&opgave&fjollede&jeg&lidt&for&meget.&(

(

Hvad(var(godt(og(hvad(var(dårligt(ved(undervisningen?(

Det&var&godt&at&være&udenfor.&&Det&var&dårligt,&at&folk&ikke&var&seriøse&nok&omkring&den&opgave&vi&fik,&og&at&der&var&rigtig&meget&larm.&Jeg&synes&at&det&var&dårligt&at&nogle&ikke&kunne&tie&stille.&Inklusiv&mig&selv&(

(

Hvad(fik(du(ud(af(undervisningen?(

Jeg&lærte&mere&end&når&vi&kigger&i&en&bog.&&Fordi&når&jeg&kigger&i&en&bog,&så&falder&jeg&i&staver.&Så&jeg&fik&meget&ud&af&turen&(

(

Fulgte(du(de(regler,(der(var(aftalt(inden(vi(tog(af(sted?(

Jeg&fulgte&nogle&af&reglerne.&Jeg&gik&pænt&sammen&med&min&makker.&&Men&jeg&fjollede&nok&lidt&for&meget,&når&vi&skulle&lytte&efter&hvad&læreren&sagde.&(

(

Hvad(vil(du(gøre(anderledes(næste(gang(du(skal(undervises(udenfor?(

Næste&gang&vil&ejg&prøve&at&koncentrere&mig&mere,&og&ikke&fantasere&så&meget&når&vi&får&en&opgave.&(

(

Andre(bemærkninger?(

(

( (


& 39&

Hvordan(var(det(at(være(udenfor?(

Turen&der&ud&gik&faktisk&meget&godt,&men&da&vi&kom&derud&hav&i&os&en&opgave,&hvor&vi&skulle&bruge&vores&fantasi.&Det&tog&lidt&overhånd.&&(

(


Jeg&tror&allermest&jeg&kom&i&en&lidt&forkert&gruppe.&For&normalt&plejer&jeg&at&gøre&mig&meget&umage&i&skolen.&Men&jeg&kan&vidst&godt&se,&at&jeg&kom&til&at&hoppe&lidt&med&på&vognen.&(

(


Det&var&rigtig&hyggelidt&at&være&på&tur.&&Men&nogle&af&os&tog&det&ikke&så&alvorligt&(

(


Det&var&godt&at&man&fik&noget&af&vide&om&gravhøje,&samtidig&med&at&man&kunne&se&en.&Jeg&lærte&meget&om&bronzealderhøje,&og&havde&en&god&time.&&&(

(


Jeg&synes&selv&jeg&var&god&til&at&lytte&efter,&men&jeg&fantaserede&nok&lidt&for&meget,&da&vi&måtte&fantasere&om&hvem&det&var&der&lå&i&gravhøjen.&Og&så&gik&jeg&nok&lidt&for&stærkt,&da&vi&skulle&gå&hjem&fra&turen.&(

(


Næste&gang&vil&jeg&prøve&at&holde&koncentrationen&og&ikke&hoppe&med&på&vognen,&når&andre&begynder&at&larme.&(

(


(

( (


& 40&


Jeg&synes&det&var&godt&at&komme&udenfor&fordi&man&fik&frisk&luft&samtidig&med&at&man&lavede&sjove&opgaver&(

(


Vores&arbejdsindsats&var&nok&lidt&useriøs,&fordi&man&kom&til&at&fantasere&lidt&for&meget&med&opgaven.&&&(


Det&var&godt&at&få&frisk&luft&og&lidt&motion.&Det&var&dårligt&at&vi&fik&fantasi&opgaver&for&det&går&det&galt.&Folk&fantasere&lidt&for&meget&og&laver&mere&sjov&med&opgaven&i&stedet&for&at&tage&det&seriøst.&Så&finder&man&på&fjolleting.&(

(

(


Jeg&fik&det&ud&af&undervisningen&at&der&var&en&gravhøj,&hvor&der&blev&begravet&konger&og&rige&mænd.&Og&at&man&fik&kobber&med&i&graven,&og&hvis&man&gravede&i&den&blev&man&forbandet.&&Og&så&fandt&jeg&ud&af&at&de&fleste&var&fredet&(

(


Ja,&på&nær&ved&opgaven&som&vi&skulle&lave.&(

(


Være&mere&seriøs&(

(


Jeg&håber&vi&kan&komme&på&flere&spændende&ture&&& &


& 41&


Det&var&ikke&så&sjovt&fordi&der&var&meget&larm&og&det&var&meget&koldt&(

(


Jeg&var&med&til&at&lave&larm&og&ballade.&Vi&skulle&noget&om&bronzealderen&og&jeg&ville&faktisk&godt&have&hørt&efter&(

(

(


Bronzealder&emnet&var&egentlig&godt&nok&men&det&var&ærgerligt&at&vi&larmede&og&det&var&koldt&&(

(


Jeg&fik&ikke&noget&ud&af&undervisningen,&men&næste&gang&vil&jeg&opføre&mig&ordentligt&(

(

(


Nej.&Du&havde&sagt,&at&vi&ikke&var&på&en&legeplads,&den&regel&fulgte&jeg&ikke&(

(

(


Næste&gang&vil&jeg&opføre&mig&bedre&(

(

(


&& &


& 42&

&Hvordan(var(det(at(være(udenfor?(

Jeg&synes&at&det&var&rigtig&sjovt&at&være&udenfor.&Det&var&en&god&måde&at&have&undervisning&på,&man&fik&frisk&luft&og&ny&viden.&(

(


Jeg&kunne&godt&være&mere&med&synes&jeg.&Men&jeg&lærte&at&det&var&meget&sjælendt&at&blive&60.&&(

(


Det&var&bare&lidt&for&koldt.&Det&ville&være&godt&hvis&man&ikke&gjorde&det&i&regnvejr&(

(


Jeg&synes&det&var&meget&forstående&det&der&blev&sagt&og&jeg&lærte&også&noget.&(

(


ja&(

(


En&anden&gang&synes&jeg&vi&skal&af&sted,&når&det&ikke&er&koldt&og&regner.&Så&tror&jeg&at&folk&vil&koncentrere&sig&mere&(

(


Hvis&jeg&ikke&opførte&mig&ordentligt,&så&undskyld& &


& 43&


Jeg&synes&det&var&sjovt&og&lidt&koldt.&Men&det&var&også&sjovt&at&man&ikke&hele&tiden&skal&være&i&klassen.&(

(


Jeg&syntes&selv&at&jeg&arbejdede&godt.&Men&blev&forstyrret&lidt&meget&&(

(


Det&var&godt&at&jeg&lærte&noget&Det&var&dårligt&at&der&blev&larmede&for&meget&(


Jeg&lærte&en&masse&om&bronzealderen&(

(


Ja&det&synes&jeg.&Det&kunne&godt&være&svært&at&holde&koncentrationen,&da&det&var&så&koldt&(

(


Lytte&bedre&efter,&selvom&det&er&koldt&(

(


( (


& 44&

Bilag-3-(&Elev&& Lærer& Citater&&

U Eleverne&løber&med&det&samme&over&til&bakken&&

U Har&svært&ved&at&komme&i&gang&og&holde&koncentrationen&i&længere&tid&

&&

U 3&gange&kommer&eleverne&S&og&M&over&og&brokker&sig&over&det&er&kold&&

U Eleverne&begynder&at&lytter&efter,&og&svarer&på&lærerens&spørgsmål&&

U Elev&J&bliver&ved&med&at&gå&væk&

&&

U Svært&ved&at&holde&koncentrationen&&

U Der&er&andre&ting&mere&interessante&end&at&lytte&efter&

&U Elev&går&væk,&finder&blade&i&

stedet&for&&

U Meget&larm&ved&skift&i&aktiviterne&

&&

U 3U4&elever&følger&slet&ikke&med,&går&væk&fra&gruppen&&

U Elev&J&og&R&finder&grene&og&slås&med&dem&

&&

U Elev&L&og&J2&ruller&ned&af&bakken.&&

U Flere&af&grupperne&laver&ikke&noget.&Fjoller&i&stedet&for.&

&

U Kalder&eleverne&hen.&Må&gøre&dette&flere&gange,&før&de&kommer.&&&

U Bliver&frustreret&over&de&ikke&hører&efter&

&&

U Prøver&flere&gange&at&få&eleverne&til&at&tie&stille&&

U Begynder&at&fortælle&om&bronzealderen&og&bronzealder&høje&&

U Begynder&at&småråbe,&for&at&få&eleverne&til&at&lytte&efter&

&&

U Deler&eleverne&op&i&små&grupper&&

U Bliver&ved&med&at&skulle&bede&om&ro&

&U Læreren&står&ved&én&

grupped&gangen&&&

Læreren:(

Gider&ikke&godt&at&lytte&efter”,&&&”Det&var&dog&utroligt,&at&jeg&skal&blive&sur&før&i&gider&at&høre&hvad&jeg&siger”&&&”Hvis&I&opfører&jeg&ordentligt,&så&tager&vi&bare&hjem”&&Elever:(

(

”Ej,&det&er&virkelig&koldt”&&”Skal&vi&ikke&snart&hjem,&det&er&rigtig&koldt”&&&


& 45&

Bilag-4-Uge&2:&&Tid& Indhold& Arbejdsform& Mål&15&min& Hvad&er&lokalhistorie?&Hvad&

kan&man&undersøge&i&lokalhistorie?&

Klasseundervisning& Lære&om&den&lille&historie&i&forhold&til&den&store&

45&min& Lave&undersøgelser&om&Nærums&lokalhistorie&

Gruppearbejde& Kende&til&Nærums&historie&

30&min& Præsentationer&af&undersøgelserne&

Klasseundervisning&med&fremlæggelser&

&&

Lektie&til&næst&gang:&Lav&undersøgelser&hjemmefra.&Snak&med&et&familiemedlem&om&deres&barndom.&Hvad&lavede&de?&Hvordan&var&deres&skoledag?&Hvilke&arbejdsopgaver&havde&de?&Find&gerne&på&andre&spørgsmål.&(

(

Uge&3:&Tid& Indhold&& Arbejdsform& Mål&30&min&& Snakke&om&lektien& Klasseundervisning& Lære&hvordan&

Nærum&har&ændret&sig&som&by&

20&min& Læse&fortællinger&op&fra&”Os&i&Nærum”&

Klasseundervisning& Hvordan&var&livet&i&Nærum&i&30’erneU60’erne&

20&min& Snakke&om&ligheder&og&forskelle&til&i&dag.&Og&evt.&i&forhold&til&elevernes&familiers&historie.&

Klassediskussion& Hvordan&er&livet&anderledes&i&dag?&&

&& &


& 46&

Uge&4&&Tid&& Indhold& Arbejdsform& Mål&

20&min& Gå&tur&til&Jægersborg&hegn& & &

45&min& Undervisning&ved&Jægersborg&hegn.&Samtaler&og&gruppe&arbejde&om&hvad&gravhøje&er,&og&samtaler&om&bronzealderhøje&&&

Klassediskussion&og&gruppearbejde&

Eleverne&får&en&forståelse&af&hvad&gravhøje&er,&samt&hvad&de&har&med&bronzealderen&at&gøre.&

20&min& Gå&tur&tilbage&til&skolen& & &

&Uge&5&&Tid&& Indhold& Arbejdsform& Mål&

20&min& Evaluering&af&undervisningen&sidste&gang&

Klassediskussion& Eleverne&reflekterer&og&diskuterer,&hvad&de&fik&ud&af&undervisningen&sidste&gang.&Og&hvad&turen&havde&med&lokalhistorie&at&gøre&&

20&min& Opgave:&En&dag&i&mit&liv&og&en&dag&i&et&barns&liv&i&bronzealderen&

Individuelt&arbejde& Eleverne&bruger&deres&forståelse&fra&turen,&til&at&sammenligne&deres&liv&med&et&barn&i&bronzealderen&

20&min& Snak&om&opgave& Klassediskussion& Eleverne&hører&andres&historie,&som&de&kan&finde&ligheder&og&uligheder&fra&deres&egne.&

&- -


& 47&

(

Bilag-5-

(

(

&

Documents

Amanda&Mücke&Nihøj& & Professionsbachelor&–&Historie& · Amanda&Mücke&Nihøj& & Professionsbachelor&–&Historie& Z110190& & 22.&april&2015&& & & 6& Teori-Lokalhistorie-Det&sted&vi&bor&eksisterer&længere&end&os&selv.&Det