112
aktivitetskort

Aktivitetskort

Embed Size (px)

DESCRIPTION

 

Citation preview

Page 1: Aktivitetskort

aktivitets kort

Page 2: Aktivitetskort

Denne kortsamling indeholder 53 af de bedste og sjoveste naturaktiviteter. Disse aktiviteter kan bruges som inspira­tion til, hvad I kan lave i naturen i fællesskab med børn. Aktiviteterne er udviklet til børn, der er i naturen sammen med deres mor og far. Naturen er et af de bedste steder, vi har til leg og bevægelse, og disse kort indeholder aktiviteter og lege, der kan udføres alle steder, så længe I er i naturen – I kan derfor blandt andet bruge kortene i baghavnen, på foldboldbanen, på legepladsen eller ved åen.

Sådan bruger I kortenePå hvert kort finder I alt, hvad I har brug for at vide om hver enkel aktivitet. I kortsamlingen kan I finde aktiviteter, der passer til alt slags vejr og til alle fire årstider. I kan derud­over også finde et par temakort, som indeholder endnu flere små og sjove aktiviteter.

Øverst til venstre på kortene kan I se til hvilke årstider, akti­viteterne passer bedst. De fire årstider er illustreret ved fire

små runde symboler. Er et eller flere af symbolerne hvide, er det en god årstid for aktiviteten.

vinter forår sommer efterår

Til venstre på kortet kan I læse alt, hvad I behøver at vide, før I går i gang: Hvor kan aktiviteten foregå, hvor lang tid ta­ger den, hvor mange personer kan der være med, og hvilke materialer skal I bruge. Nederst til venstre kan I læse lidt sjov viden om naturen – måske står der noget I ikke vidste? I højre side af kortet finder I en beskrivelse og gennemgang af aktiviteten trin for trin.

Nu er det bare om at komme i gang med at bruge kortene. Rigtig god fornøjelse!

Husk at I kan læse mere om projektet ”Naturliv for småbørnsfamilier” www.naturlivforsmåbørnsfamilier.dk

Naturaktiviteter for småbørnsfamilier

Page 3: Aktivitetskort

indholdsfortegnelse

Naturaktiviteter for småbørnsfamilier ......... 2

indholdsfortegnelse ............................................ 3

temakort: Æg .......................................................... 5

Trille Æg .................................................................. 7

Hyldeblomstpandekager ................................... 9

Brændenældesuppe .........................................11

Pandebrød med ukrudt ...................................13

Mælkebøttefritter ...............................................15

Hyldebærsuppe ..................................................17

æble-dekorationer .............................................19

æblegrød ...............................................................21

Sæbebobler .........................................................23

Følg frøet spire ...................................................25

Uglen sover ...........................................................27

Musemor og alle hendes unger ....................29

Tusindbensleg .....................................................31

Mariehøne-tagfat ...............................................33

Temakort: Leg med reb .....................................35

Vandpytte-stafet 1 .............................................37

Vandpytte-stafet 2 ..............................................39

Lav din egen ugle ................................................41

Myreracerbane ....................................................43

regnorme-terrarium .........................................45

Undslip edderkoppespindet ..........................47

Fang edderkoppespind ...................................49

Hvor gemmer dyrene sig?................................51

Insektvæddeløb ..................................................53

Sommerfuglefoderbræt ...................................55

Kokos-skal med god fuglemad ......................57

Roelygter ..............................................................59

Mørkevandring med hjemmelavet lygte ....61

Temakort: Spil med sten ..................................63

Temakort: Kastanjer ..........................................65

Temakort: Snebolde ..........................................67

snelygter ................................................................69

Snefryser ...............................................................71

Naturkranse .........................................................73

Musikinstrumenter ...........................................75

Naturpensler .......................................................77

Naturvæv ..............................................................79

Naturbilleder .......................................................81

Naturlandskab i æske .......................................83

Kultegninger .........................................................85

temakort:  Bladaftryk .........................................87

Hyldeengle ............................................................89

Hyldeperler ...........................................................91

Brændte lerperler ...............................................93

lav Lerfigurer ........................................................95

Led efter unaturlige spor .................................97

Hvor godt husker du? ........................................99

Naturdetektiv ................................................... 101

Naturmemory ................................................... 103

Naturbingo......................................................... 105

Vandinsekter ..................................................... 107

Haletudser ......................................................... 109

Page 4: Aktivitetskort
Page 5: Aktivitetskort

Sted Alle steder

Tid 1 time

Antal deltagere 2­99 personer

Materialer · Æg· Knappenåle· Skåle· Vand· Sæbe· Køkkenrulle

Vidste I, at fugle lægger æg i foråret, hvor der er rigelig med føde til ungerne? Alle fugle har livretter. Nogle spiser frø, andre spiser larver, orme, insekter eller fi sk.

Æg kan bruges til meget forskelligt og hele året rundt, men særligt når påsken står for døren, er det tid til at fi nde æggene frem.

Puste æg Skyl ægget i rent vand.

Med en knappenål prikker I et lille hul i den ene ende af ægget. Knappe­nålen vippes i cirkelbevægelser rundt i hullet, så det bliver ca. 2 mm. i diameter.

Gør det samme i den anden ende af ægget.

Pust i æggets ene hul, så æggets indhold tømmes ud i en skål.Hold forsigtigt omkring ægget, så det ikke går i stykker.

Vask ægget grundigt, men forsigtigt i sæbevand.

Når det er tørt er det klar til at blive dekoreret.

Tip: Det kan være lettere at puste ægget ud, hvis I først stikker hul påblommen med nålen.

Dekorere ægSnup en pensel og dekorer nu jeres pustede æg med vandfarve(eller akrylfarve).

Tip: Lav jeres egne skabeloner at male efter. Klip eksempelvis et hjerte ud afet stykke papir. Hold papiret over ægget og mal i det udklippede hul.

Sæt til sidst en snor i ægget, så det kan hænges op. God fornøjelse!

temakort: Æg

· Pensler· Vandfarve· Almindeligt papir· Blyanter· Saks· Snor

Page 6: Aktivitetskort
Page 7: Aktivitetskort

Sted Alle steder

Tid 30 minutter

Antal deltagere 2­99 personer

Materialer · Bålfad· Brænde· Tændstikker· Gryde· Grydeske· Vand· Æg

Vidste I, at fuglene gemmer deres reder godt? Det gør de, fordi krager og skader er meget dygtige til at fi nde fuglereder. Æg er en af deres livretter, og de kan spise rigtig mange.

At trille æg er en meget gammel påsketradition, men kan legeshele året rundt. At trille æg gælder om at trille sit æg ned af en bakke. Den der så får trillet sit æg længst, uden at ægget går i styk­ker, har vundet.

Start med at lave et bål.

Over bålet sætter I vand i kog i en gryde.

Kog æggene over bål til de er hårdkogte – ca. 10 minutter.

Find en bakke eller en lille forhøjning og konkurrer nu om hvem der kan trille ægget længst uden at det går i stykker. I kan også prøve at trille ægget med en pind, hvor I bruger pinden til atskubbe ægget.

Tip: I kan dekorere jeres æg, så de er lette at genkende og ser festlige ud, når de triller afsted – Se temakortet med Æg.

God fornøjelse!

Trille Æg

Page 8: Aktivitetskort
Page 9: Aktivitetskort

Sted Alle steder, hvor I kan fi nde hyldebuske

Tid 45 minutter

Antal deltagere 2­99 personer

Materialer · Bålfad· Brænde· Tændstikker· Vand· Skåle

Ingredienser til pandekagedej· Hvedemel· Mælk· Æg· Salt· Margarine

Vidste I, at hyldebusken kan blive op til 8 meter høj? Hyldebær bliver modne i september. Bærrene er gi�tige rå, men kan bruges til at lave hyldebærsuppe. Det smager rigtig godt!

Hyldeblomsterne springer ud i juni. Pluk blomsterne og brug dem til at lave lækre hyldeblomstpandekager.

Find et sted hvor der vokser hyld.

Pluk hyldeblomsterne med stilk.

Skyl forsigtigt hyldeblomsterne og læg dem til at tørre på et stykke køkkenrulle eller viskestykke.

Lav nu jeres pandekagedej.

Pandekagedej:3 dl. hvedemel4,5 dl. mælk3 æg0,5 tsk. salt

Sådan gør I

Pisk ingredienserne godt sammen i en skål.

Smelt en smule margarine på panden over bålet.

Dyp de plukkede hyldeblomster i pandekagedejen og put den på den varme pande.

E�ter et par minutter er pandekagen klar til at spise.

Velbekomme!

Hyldeblomstpandekager

· Køkkenrulle eller viskestykke

· Decilitermål (mug)· Teske· Bålpande

Page 10: Aktivitetskort
Page 11: Aktivitetskort

Sted Alle steder, hvor I kan fi nde brændenælder

Tid 45 minutter

Antal deltagere 2­99 personer

Materialer · Bålfad· Brænde· Tændstikker· Skåle eller poser· Gryde· Vand

Ingredienser til suppe· Et par gulerødder· Et par kartofler· 1 stort løg· Olie · 1­2 bouillonterninger

Vidste I, at brændenældens blade har små hår over det hele? Hvis du rører et hår, vil spidsen af håret brække af i din hud – og det giver den brændende fornemmelse på huden.

Naturen er fyldt med spiselige planter. Brændenælder er en af de planter,I kan spise. De første brændenældeskud titter allerede frem i marts og april.Gå e�ter de friske skud, de smager bedst.

Find et sted, hvor I kan plukke friske brændenældeskud.

Pas på når I plukker brændenælderne. Beskyt jeres hænder med en pose,en handske og lange ærmer, så I ikke brænder jer. Saml de plukkede bræn­denælder i en pose eller en skål.

Tænd nu et bål. Imens bålet kommer i gang, kan I klargøre suppens ingredienser.

Brændenælderne skylles. De små blade pilles af stænglerne – det er blade­ne, I skal bruge. Husk nu at passe på jeres hænder!

Hak brændenælderne fi nt.

Løgene pilles og snittes.

Kartofler og gulerødder skrælles og skæres i mindre stykker.Hjælp hinanden med kniven!

I gryden

Løg, gulerødder og kartofler svitses i olien.

Tilsæt brændenældebladene.

Tilsæt vand, bouillonterninger og kog suppeni mindst 10 min. og gerne længere tid.

Spis nu den lækre suppe fra jeres mugs! Velbekomme!

BRÆNDENÆLDESUPPE

· Skærebræt· Knive· Grydeske· Skeer · Mugs

Kartofler og gulerødder skrælles og skæres i mindre stykker.

Spis nu den lækre suppe fra jeres mugs! Velbekomme!

Page 12: Aktivitetskort
Page 13: Aktivitetskort

Sted Alle steder

Tid 60 minutter

Antal deltagere 2­99 personer

Materialer· Brænde· Bålfad· Tændstikker· Saks· Poser

Ingredienser til pandebrød· Olivenolie· Gær · Vand

Vidste I, at tusindfryd gror i græsplæner? Blomsten åbner sigom morgenen og lukker sig igenom a�tenen.

Ukrudt forbinder vi o�te med uønskede planter, men faktisk kan I bruge noget ukrudt til at bage lækre brød over bål. Gå på jagt e�ter brændenælder, skvalderkål, mælkebøtteblade eller tusindfryd.

Pluk urterne og skyl dem godt.

Lav dejen.

Ingredienser til 14-16 brød50 g. gær / 2,5 dl. lunken vand / 3 spsk. olivenolie / 2 tsk. saltca. 4 dl. hvedemel og 2 dl. gro�t mel / 1­2 håndfulde hakkede ukrudtsblade

Sådan gør I Rør gæren ud i lunken vand.

Tilsæt olivenolie, salt og mel og ælt dejen godt.

Ælt de rensede, hakkede urter i dejen og lad den hæve tildækket imellem 30 og 60 minutter.

Mens dejen hæver, laver I bål. Når dejen er færdig med at hæve, deles den i passende stykker og formes til små flade brød. Brødene bages i olie på bål­panden i ca. 2­3 min. på hver side, til de er lysebrune.

Nu er de lækre brød lige til at spise. Velbekomme!

Pandebrød med ukrudt

· Køkkenrulle· Bålpande· Skærebræt· Knive· Decilitermål (mug)

· Salt· Hvedemel· Gro�t mel

om a�tenen.

Page 14: Aktivitetskort
Page 15: Aktivitetskort

Sted Alle steder, hvor I kan fi nde mælkebøtter

Tid 45 minutter

Antal deltagere 2­99 personer

Materialer · Brænde· Bålfad · Tændstikker· Engangsklude· Saks· Poser

Ingredienser til mælkebøttefritter· Olivenolie· Æg· Mælk

Vidste I, at der er masser af bier og sommerfugle, der henter pollen og nektar i mælkebøttens blomst? Den gule farve tiltrækker insekter. I kan helt sikkert fi nde mange ens små sorte biller i jeres mælkebøtter. De hedder glimmerbøsser.

Mælkebøtter er meget almindelige. Pludselig er der smukke gule blomsteri haver, på græsplæner og mange andre steder, hvor der er åbne områder.I kan plukke alle dem I har lyst til – næste dag er der kommet nye! Start med at fi nde og samle så mange mælkebøtter, I kan bære.

MælkebøttefritterCa. 3 dl friske mælkebøtteblomster (ikke for store)

Dejen1 æg2,5 dl. mælk2,5 dl. hvedemel1 tsk. æbleeddike1 tsk. RosmarinOlie til stegning

Skyl mælkebøtteblomsterne og skær stilkene af.Dryp blomsterne af, så der er så lidt vand på som muligt.

I laver dejen ved at blande ingrediensernei en skål. Varm olie på bålpanden.Dyp nu mælkebøtteblomsterne i dejen.Når mælkebøtteblomsterne er dækketmed dej, putter I dem på den varme pandeog steger dem til de er gyldenbrune.

De er nu klar til at spise – Velbekomme!

MÆlkebøttefritter

· Vand · Skåle· Piskeris· Bålpande· Knive· Decilitermål (mug)

· Hvedemel· Æbleeddike· Rosmarin

med dej, putter I dem på den varme pande

Page 16: Aktivitetskort
Page 17: Aktivitetskort

Sted Alle steder, hvor I kan fi nde hyldebuske

Tid 1 time

Antal deltagere 2­99 personer

Materialer · Bålfad· Brænde· Tændstikker· Gryde · Grydeske· Skeer· Mugs

Vidste I, at hylden blomstrede i juni måned. Dengang var hyldebusken helt hvid af mange små blomster, der sad helt tæt sammen. Hvert eneste bær var dengang en blomst.

I e�teråret kan I mange steder fi nde hyldebær. De smukke modne sorte bær hænger i store klaser. Bærerne kan bruges til sa�t og suppe. I må ikke spisedem rå. De er nemlig gi�tige, inden de koges!

Find nogle hyldebuske, og pluk en masse bær i en kurv, skål eller pose.

Fjern de grove stilke, og skyl bærerne.

Læg ca. 500 g. bær i en gryde med 1 liter vand.

Kog suppen og jævn den med karto�felmel (ca. 1 spsk.).

Smag til med sukker.

Hvis I vil, kan I sigte suppen i en si.

Spis suppen med æblestykker eller kammerjunker. I kan også vælge at koge suppen med æblerne, så bliver smagen lidt sødere. Uhmm!

Velbekomme!

HyldebÆrsuppe

· Vand· Kartoffelmel· Sukker· Snittekniv· Æbler eller

kammerjunker

Page 18: Aktivitetskort
Page 19: Aktivitetskort

Sted Alle steder

Tid 45 minutter

Antal deltagere 2­99 personer

Materialer · Æbler· Knive· Skeer· Fyrfadslys· Tynd ståltråd

Vidste I, at hver eneste kerne inde i æblets kernehus kan blive til et nyt æbletræ? Solsorten spiser mange æbler. Nogle gange spiser den også en kerne, så kan fugleklatten faktisk blive til et nyt æbletræ!

Æbler kan bruges til meget andet end blot at spise. Brug dette kort til at få inspiration til, hvad I ellers kan lave med æbler.

Find et sted, hvor I kan plukke æbler. Det er det sjoveste. I kan også købe æblerne i det lokale supermarked.

Æble-dekorationerI kan lave små dekorationer af naturens materialer.

Gå på tur rundt i området og saml forskellige ting fra naturen – eks. kogler, mos, gran, frugter eller bær.

Tag nu et æble og udhul det, så der er plads til et fyrfadslys.

I kan dekorere æblet ved at sætte jeres naturfund fast i det. Brug ek­sempelvis et stykke ståltråd til at vikle omkring jeres naturfund, så det kan sættes fast i æblet.

Sæt til sidst fyrfadslyset ned i æblet og tænd det.

Dekorationen kan I tage med hjem, så den kan lyse op og give hygge i de mørke e�terårs­ og vintermåneder.

Æble-dekorationer

Page 20: Aktivitetskort
Page 21: Aktivitetskort

Sted Alle steder

Tid 1 time

Antal deltagere 2­99 personer

Materialer · Æbler· Knive· Bålfad· Brænde· Tændstikker

Ingredienser til æblegrød· Vand· Vaniljepulver· Sukker

Vidste I, at der fi ndes rigtig mange forskel­lige æblesorter. I Danmark høstes æblerne om e�teråret. Nogle æbler skal spises med det samme. Andre bliver bedre af at blive gemt i mange måneder. Æblerne skal op­bevares køligt og mørkt, hvis de skal holde sig rigtig længe.

Æbler er den mest udbredte frugt i de danske haver. I Danmark har vi et rigtig godt klima til at dyrke sprøde og sa�tige æbler. Æblerne kan spises rå, men kan også bruges til at lave en lækker æblegrød. Se bare her!

Find et sted, hvor I kan plukke æbler. Det er det sjoveste. I kan også købe æblerne i det lokale supermarked.

Start med lave et bål.

Ingredienser til æblegrød1,5 kg. æbler2 dl. sukker1 dl. vand1 tsk. vaniljesukker

Sådan gør I Skræl æblerne og skær dem i små stykker.

Kom æblestykker, vand, sukker og vaniljesukker i gryden og lad det simre i ca. 30 minutter under låg, indtil æblerne er bløde.

Når grøden er kogt færdig, tager I gryden af bålet.

Lad grøden køle af.

Med rasp og flødeskum kan I lave den lækreste æblekageaf jeres hjemme lavede æblegrød. Velbekomme!

Æblegrød

· Gryde· Grydeske· Mugs· Skeer

Page 22: Aktivitetskort
Page 23: Aktivitetskort

Sted Alle steder

Tid 30 minutter

Antal deltagere 2­4 personer pr. balje

Materialer · Baljer eller spande· Vand· Opvaskemiddel· Glycerin (kan købes i Matas)· Decilitermål· Ståltråd· Grydeske eller piskeris

Vidste I, at farverne i en sæbeboble ikke kommer fra boblen selv? Farv­erne kommer faktisk fra det lys, der rammer boblen og bliver reflekteret tilbage i vores øjne.

De fleste barnlige sjæle elsker sæbebobler. Pust og se, hvem der kan lave den største sæbeboble. Eller den sæbeboble, der holder længst?

Opskrift på sæbeboblevand1 liter varmt vand1,5 dl opvaskemiddel0,5 dl. glycerin

Sådan gør I Hæld alle ingredienserne i en skål.

Rør grundigt.

Nu er jeres sæbeboblevand klar. Men før I kan gå i gang, skal I lave sæbebobleringe, som I kan puste boblerne med.

Gå på jagt e�ter tynde grene eks. pilegrene.

Bøj grenen i en stor ring. Prøv med en diameter på ca. 20 centimeter.Sørg for at ringen er tæt sluttet ved at bruge ståltråd.

Dyp ringen i sæbeboblevandet og lav sæbebobler ved at trække ringen igennem lu�ten eller puste i den.

Måske kan I lave flere ringe i forskellige størrelser ved at bruge andre grene? Hvilke grene er bedst til at lave de flotteste sæbebobler?

Tip: Det er sjovt, at undersøge sæbeboblernes farver. Hvilke farver kan I se?

God fornøjelse!

SÆBEBOBLER

tilbage i vores øjne.

Page 24: Aktivitetskort
Page 25: Aktivitetskort

Sted Alle steder

Tid 30 minutter

Antal deltagere 2­99 personer

Materialer · Syltetøjsglas eller klare plastflasker· Kaffefilter· Jord· Vand· Frø eks. pralbønner

Vidste I, at frø, med stor kra�t, spirer op mod lyset? Derfor kan I måske fi nde små planter, der bryder igen­nem selv den hårdeste asfalt. Det er ret vildt!

Hvad sker der under jorden, når vi planter et frø?Plant et frø og følg dets spiring dag for dag.

Brug et tomt syltetøjsglas eller klip nederste del af en tom plastflaske.

Læg et ka�fefi lter ned i glasset, så det ligger tæt op af siderne.

Fyld jord ned i ka�fefi lteret i glasset. Det er vigtigt, at der ikke er jord mellem glas og ka�fefi lter.

Læg nu et frø ned så det ligger mellem glas og ka�fefi lter.

Husk at vande jorden, så den er fugtig.

Tag glasset med hjem og følg med, når frøet spirer dag for dag.

Husk at jorden skal holdes fugtig, for at frøet kan spire. Derfor er det vigtigt, at I vander jorden en gang imellem.

God fornøjelse!

FØLG FRØET SPIRE

Page 26: Aktivitetskort
Page 27: Aktivitetskort

Sted Alle steder

Tid 30 minutter

Antal deltagere 6­99 personer

MaterialerIngen

Vidste I, at uglen er en rovfugl, der jager om natten, hvor den fanger små pattedyr – hovedsagligt mus?

En sjov fangeleg for alle, store som små. Pas på, at uglen ikke fanger jer!

Legeregler Alle ”musene” stiller sig i en rundkreds.

En, ”ugle”, sætter sig på jorden og sover, mens de andre går rundt iring og synger.

Når sangen er slut, vågner uglen og springer e�ter alle musene.Pas på I ikke bliver fanget!

Den som bliver fanget først skal være ugle i næste runde af legen.

Melodi: ”Bjørnen sover”Uglen sover, uglen sover hele dagen langMen når natten falderuglerne de kalderUd og jage, ud og jageFanger mange mus, HAPS!

Uglen sover

Page 28: Aktivitetskort
Page 29: Aktivitetskort

Sted Alle steder

Tid 30 minutter

Antal deltagere 10­99 personer

MaterialerIngen

Vidste I, at en markmus får fi re til fem unger ad gangen? Det kalder man et kuld. Fra marts til september kan markmusen få op til 7 kuld. Det bliver hurtigt en stor familie! Ræve, ugler og musvåger er musens � ender, de spiser nemlig alle mus.

En fangeleg for store og små. Pas på, I ikke bliver fanget af et afnaturens rovdyr!

Vælg et afgrænset område, hvor I vil lege.

Vælg tre børn, som er rovdyr – en ræv, en ugle og en musvåge.

Vælg en, som er musemor.De restende børn og voksne er museunger.

Afmærk musehullet med græs eller pinde i den ene ende af detafgrænsede område. Musemor og ungerne starter i musehullet.

De tre rovdyr starter i områdets anden ende.

Musemor råber ”LØB UD OG LEG”. Når alle museungerne er ude af musehullet for at lege råber musemor ”ALLE MINE MUSEUNGER,KOM HJEM!”.

Rovdyrene må nu fange musene, når de løber hjem. Så nu gælder det om at løbe hurtigt!

Hvis en museunge er så uheldig at blive fanget, bliver den til det rovdyr, den blev fanget af og kan nu selv fange museunger.

Legen er slut, når alle museunger er fanget.

God fornøjelse!

Musemor og alle hendes unger

Page 30: Aktivitetskort
Page 31: Aktivitetskort

Sted Alle steder

Tid 30 minutter

Antal deltagere 10­99 personer

MaterialerIngen

Vidste I, at tusindbenets lange krop er delt op i mange led? På hvert led sidder to par ben. Det betyder at tusindbenet kan få op til 240 ben! Puha, det må være dyrt i sko!

Tusindbenslegen er en sjov leg for både voksne og børn. I den her leg handler det om at samarbejde.

Alle deltagerne stiller sig i en lang kæde med hinanden i hænderne – som et tusindben.

En voksen og et barn går forrest og styrer retning og fart.

I fællesskab går I som et tusindben rundt i området så I kommer over, under eller igennem så mange forhindringer som muligt og måske flere gange i træk – det bestemmer dem der fører.

I kan ski�tes til at gå forrest og styre tusindbenet og se, om det førerjer nye steder hen.

Tip: I kan også gå på jagt efter tusindben og lege insektvæddeløb– Se kortet: Insektvæddeløb.

God fornøjelse!

Tusindbensleg

Page 32: Aktivitetskort
Page 33: Aktivitetskort

Sted Alle steder

Tid 15 minutter

Antal deltagere 10­99 personer

MaterialerIngen

Vidste I, at mariehønens stærke farve er et advarselstegn, der skræmmer mariehønens � ender? Ørentviste, hvepse og myrer er nogle af marie­hønens � ender.

En fangeleg, hvor det handler om at være hurtig, så I ikke bliver fanget.

Vælg et afgrænset område hvor I kan lege.

Vælg en eller flere fangere afhængigt af, hvor mange I er. Dem der ikke er fangere, er mariehøns.

Mariehønsene skal undgå at blive fanget. Hvis man bliver fanget, lægger man sig ned på ryggen og spjætter med arme og ben i lu�t­en, som en mariehøne ville gøre.

Hvis I bliver fanget, kan I blive befriet ved at en anden mariehøne rører ved jer. Så husk at hjælp hinanden!

Husk at ski�te imellem hvem der er fangere og mariehøns.

God fornøjelse!

Mariehøne-tagfat

Page 34: Aktivitetskort
Page 35: Aktivitetskort

Sted Alle steder

Tid 1 time

Antal deltagereHøjst 20 personer pr. reb

Materialer· Langt, tykt reb

Vidste I, at der lever slanger iDanmark? Hugormen kan I kendepå dens sorte zigzag striber nedad ryggen. Snogen har to gulepletter i nakken.

Et reb kan bruges til mange ting ­ Kun fantasien sætter grænser. Her kanI se nogle ideer til lege med reb, måske kan I selv fi nde på flere?

I kan lave en slangeAlle tager fat i rebet, som nu er en lang slange, der bevæger sig rundt.En person fører an – hvor mon I bliver ført hen og hvad fi nder I? Måske fi nder I mad, som slangen godt kan lide at spise?

I kan lave bølgerBind et reb i en stor ring. Alle sætter sig på jorden og tager fat i rebet med benene mod midten. Rebet bevæges op og ned, som bølger. Fore stil jer, at I sejler afsted over det åbne ocean – hvor mon I sejler hen?

Hvem er stærkest?I opdeler jer i to grupper. Der markeres en linje på jorden midt imellem de to grupper, der skal dyste – eksempelvis med en gren. De to grupper fordeler sig på hver side af rebets midte. I skal nu trække om kap.

Bliver bare én fra gruppen trukket over grenen på jorden, så har det an­det hold vundet. I kan bage�ter lave nye hold, og se hvem der er stærkest.

Temakort: Leg med reb

Page 36: Aktivitetskort
Page 37: Aktivitetskort

Sted Alle steder med vand(pytter)

Tid 15 minutter

Antal deltagere 6­99 personer

Materialer · Mugs· Spand/balje

Vidste I, at vandet i vandpytterne løber ned i jorden? Jorden er med til at rense vandet. Vandværket pumper vandet op af jorden og sender det ud i vandhanerne. Nu kan det drikkes!

Regn og vandpytter betyder mange timers sjov, så længe I har det rettetøj på, så I ikke bliver alt for våde.

Opdel jer i to eller flere små hold.

Holdene fi nder hver sin vandpyt. Gerne en stor en.

Alle deltagere får hver deres mug.

Hvert hold stiller sig i en række i samme afstand fra hver deres vandpyt.

Deltagerne skal nu løbe på ski�t hen til vandpytten og fylde vand i deres mug.

Når I kommer tilbage tømmes vandet i spanden, som står ved resten af holdet.

Stafetten er vundet, når ét hold har fyldt sin spand med vand.

Tip: For endnu en leg med vandpytter – Se kortet Vandpytte-stafet 2

God fornøjelse!

Vandpytte-stafet 1

Page 38: Aktivitetskort
Page 39: Aktivitetskort

Sted Alle steder med vand(pytter)

Tid 15 minutter

Antal deltagere 6­99 personer

Materialer · Mugs

Vidste I, at regn kommer fra himlens skyer. Regndråber kan være forskel­lige i størrelse. De små regndråber kalder man støvregn og de store regndråber bliver man meget våde af! Er lu�ten rigtig kold, kan regn blive til hagl eller sne.

Regnvejr betyder ikke, at I behøver at blive indenfor. Hop i regntøjet og leg vandpytte­stafet! Det gælder om at løbe stærkt, men pas på at vandet bliver i jeres mug.

Opdel jer i to eller flere lige store hold.

Holdene fi nder hver sin vandpyt.

Hvert hold får en mug.

Den første deltager i rækken fylder muggen med vand til kanten.

Deltagerne skal nu løbe (eller kravle, hoppe, danse...) hen til et fast punkt og tilbage igen, hvor muggen gives videre til næste deltager.

Fortsæt indtil alle deltagere har løbet med muggen.

Vinderen er det hold med mest vand i sin mug til sidst.

I kan sikkert fi nde på andre lege, nu I er i gang!

Vandpytte-stafet 2

Page 40: Aktivitetskort
Page 41: Aktivitetskort

Sted Alle steder

Tid 30 minutter

Antal deltagere 2­99 personer

Materialer · Lim/pensel· Karton· Saks· Snor· Fryseposer (4 l.)

Vidste I, at natuglen sover om dagen? Den fi nder et godt sted, hvor den sid­der dag e�ter dag og sover. Om natten tuder den og fanger mus.

Lav jeres egen ugle af naturens mange forskellige og farverige materialer.

Start med at gå på jagt e�ter blade, mos, grene eller hvad I ellers kan fi nde af naturmaterialer.

Put jeres fund i en klar frysepose.

Luk posen med en snor og vend bunden i vejret.

Sno lidt snor om hvert hjørne af den vendte pose, så posen får ugleøre.

Af karton klipper I et trekantet næb, runde øjne og små fødder.

Næb, øjne og fødder limes på posen.

Wupti! Nu har I en flot naturugle lige klar til at hænge op.

God fornøjelse!

Lav din egen ugle

Page 42: Aktivitetskort
Page 43: Aktivitetskort

Sted Alle steder, hvor I kan fi nde myrer

Tid 30 minutter

Antal deltagere 2­99 personer

Materialer · Papir· Vand· Sukkerknalder

Vidste I, at den røde skovmyre lever i store myreturer? Der kan faktisk være 100.000 myrer i sådan en tue. Det er ret mange! Myretuen er som en kæm­pe stor by med veje og gange. Når solen skinner på myretuen i foråret, kommer myrerne frem og sidder helt tæt sammen og varmer sig.

Find et sted, hvor I ved, at der er myrer. Myrer kan godt lide sukker, så Ikan bruge en sukkerknald til at lokke dem frem.

Start med at gør sukkerknalden våd.

Med sukkerknalden tegner I et ottetal på papiret.

Læg papiret dér, hvor myrerne er.

Når myrerne lugter sukkeret, kommer de frem og følger ottetalsba­nen.

Tip: Prøv at lave andre baner på et nyt stykke papir eller læg en sukkerknald nær myrerne, og se hvad der sker.

Myreracerbane

Page 44: Aktivitetskort
Page 45: Aktivitetskort

Sted Alle steder

Tid 1 time

Antal deltagere 2­99 personer

Materialer · Terrarier · Sand· Jord · Visne blade · Små skovle · Tovejs­lup

Vidste I, at det er vigtigt, at der er regnorme i jorden? Regnormene er nemlig naturens skraldemænd. De rydder op e�ter træerne ved at spise bladene.

Hvordan lever regnormene? Med et regnormeterrarium kan I holde øjemed, hvordan regnorme bevæger sig og graver gange. Gå på jagt e�ter jord, sand og visne blade. Put det i terrariet i følgende rækkefølge:

Først lægges sand i terrariet.

Dere�ter lægges jord oven på sandet.

Øverst i terrariet lægger I de visne blade.

Der er rigtig mange regnorme i jorden. Man kan grave dem op eller vende sten og grene og se, om der er nogle. I kan også lave en regnormedans på en græsplæne. Det er bedst, hvis I kan se nogle ”regnormepølser” oven på jorden.

Regnormedans & regnormesang (Melodi: Mester Jakob):Lange regnorm, Lange regnorm – Kom nu op, Kom nu opVi vil se dig kravle, Vi vil se dig kravle – Kom og kravl, Kom og kravl

Gå sammen i en rundkreds.

Tramp hårdt i jorden, når I går rundti kredsen og synger.

Vær tålmodige! Syng og tramp det samme sted i 10 min.

Hold så øje med jorden i midten – når regnormene kommer helt op, kanI let tage dem.

Tip: Måske fi nder I også andre dyr. Med tovejs-luppen kan I se nærmere på jeresdyrefund helt tæt på.

regnorme-terrarium

Page 46: Aktivitetskort
Page 47: Aktivitetskort

Sted Alle steder

Tid 45 minutter

Antal deltagere 2­99 personer

Materialer Garn eller snor i en tydelig farve

Vidste I, at edderkoppen er et lille rovdyr? Mange edderkopper laver spindelvæv for at fange fluer og andre flyvende insekter.

Kan I undslippe edderkoppens spind? Lav jeres eget spind med snor og se om I kan undslippe spindet.

Find et sted, hvor I kan lave et spind ved at vikle snor omkring eks. træer, buske og bænke. Sørg for at vikle snoren rundt på kryds og tværs og højt og lavt, så I får et flot spind, der er svær at undslippe.

Når I har lavet spindet skal I prøve om I kan komme igennem uden at røre snoren? Kan I undslippe edderkoppens spind?

Start i den ene ende eller i midten af spindet og prøv nu at kravle igennem uden at røre snorene.

I kan hjælpe hinanden ved at guide hinanden gennem spindet.Husk nu hvilken vej I tog, måske kan I fi nde en bedre vej næste gang?

Undslip edderkoppespindet

Page 48: Aktivitetskort
Page 49: Aktivitetskort

Sted Alle steder

Tid 30 minutter

Antal deltagere 2­99 personer

Materialer · Sort karton· Mel · Saks

Vidste I, at nogle edderkopperkan rejse rigtig langt? Edderkoppenspinder en lang tråd, som vinden fanger. Edderkoppen kan så flyve mange kilometer væk ved hjælp af viden. Det kaldes flyvende sommer.

Der fi ndes edderkopper overalt i vores natur – både i skoven, i haven, i parken, i gården og på legepladsen i byen. Mange edderkopper fanger deres bytte i spind, men hvordan ser edderkoppens spind egentlig ud?

Find et edderkoppespind.

Placer kartonen bag edderkoppespindet og lø�t forsigtigt kartonen op med spindet på. Hvis det er nødvendigt, så klip spindelvævet fri med en saks.

Drys mel over spindet, som nu sidder på jeres karton.

Ryst forsigtigt det overskydende mel af. Og vupti – nu har I et flot billede!

Fang edderkoppespind

Page 50: Aktivitetskort
Page 51: Aktivitetskort

Sted Alle steder

Tid 30 minutter

Antal deltagere 5 personer pr. bakke

Materialer · Fotobakker· Tovejs­lup· Terrarier· Kort over små dyr

Vidste I, at mange smådyr lever,hvor der er mørkt og fugtigt? Bænke­bideren er et af de dyr, I let fi nder. Den har faktisk gæller ligesom fi sk.

I naturen kan I fi nde smådyr og insekter over alt. Det letteste er, at bruge øjne og ører og fange de små dyr med fi ngrene.

Lø�t sten, fliser, blade og se hvad der gemmer sig under.

Led under visne blade og grene e�ter biller og bænkebidere.

Prøv at pille et stykke bark af et væltet træ eller på en stor gren på jorden.

I kan undersøge og se på dyrene ved at putte dem i en fotobakke eller i tovejs­luppen.

Se om I kan fi nde dyrene på kortet over små dyr.

Saml blade, grene, græs og mos i et terrarie. Saml jeres insektfund i terrariet og undersøg, hvad de laver.

Hvis I har lyst, kan I lave en konkurrence om, hvem der fi nder dyr med flest ben, vinger eller dyr med sjove farver.

Husk at slippe de små dyr fri igen, når I har undersøgt dem.

Hvor gemmer dyrene sig?

Page 52: Aktivitetskort
Page 53: Aktivitetskort

Sted Alle steder

Tid 30 minutter

Antal deltagere 5 personer pr. bane

Materialer · Papir · Mugs· Tovejs­lup· Terrarier· Fotobakker· Kort over små dyr

Vidste I, at alle insekter har seks ben, og edderkopper har otte ben? Hvor mange ben har de dyr, I har fundet?

Hvem har det hurtigste insekt?

Gå på jagt e�ter små dyr. Biller og andre insekter.

Vend grene og sten eller rod i jorden – der er mange gemmesteder for de små dyr!

Hver deltager fi nder et lille dyr. Gerne en bille.

Tegn en rund bane på et stykke papir eller med en gren i jorden.

Billerne lægges midt på banen med en mug over.

Når muggen lø�tes gælder det om at heppe på sin egen bille.

Vinderen er den bille, der først krydser målstregen/den yderste ring.

Mon I kan genkende de insekter, I har fundet på kortet over små dyr?

InsektvÆddeløb

Page 54: Aktivitetskort
Page 55: Aktivitetskort

Sted Alle steder

Tid 60 minutter

Antal deltagere 2­99 personer

Materialer · Engangstallerkner· Snor · Bananer (gerne overmodne)· Sirup

Vidste I, at der fi ndes natsommer­fugle og dagssommerfugle?Dagssommerfuglene kan I kendepå deres mange flotte farver.

SommerfuglefoderbrÆtSommerfugle elsker sukkersa�t. De suger sød nektarfra blomsterne med deres snabler. I kan selv tiltrækkesommerfuglene med søde sager.

Find et sted, hvor der er sommerfugle.

Lok sommerfugle med bananer

Mos de overmodne bananer.

Læg mosen på en tallerken i nærheden af en busk.

Vent og se sommerfuglene komme flyvende.

Lok sommerfugle med sirup

Dyp et stykke snor i sirup.

Hæng snoren op i et træ.

Vent og se sommerfuglene komme flyvende.

Hvor mange sommerfugle kan I få øje på? Hvor mange forskellige er der?Er der nogle med mange farver?

Page 56: Aktivitetskort
Page 57: Aktivitetskort

Sted Alle steder

Tid 45 minutter

Antal deltagere 2­99 personer

Materialer · Kokosnødder · Sav· Boremaskine· Ske

Fuglemad · Solsikkekerner· Nødder· Hampefrø

Vidste I, at mange fugle flyver sydpå om vinteren? De flyver til varmere lande, hvor der er mere mad end i den kolde vinter i Danmark. De kommer tilbage til Danmark i foråret, når det bliver varmere, og der igen er mere mad.

Når kulden kommer snigende bliver det sværere for fuglene at fi nde mad. Hjælp fuglene med at klare sig i de kolde måneder, ved at lave kokos­skaller med fuglemad.

Hjælp hinanden med at save kokosnødden over på mid­ten. Brug et fast underlag til at save på.

Udhul kokosskallen, med en ske eller kniv. Smag gerne på kokos'en.

Bor et hul i toppen af skallen.

Bind en snor i hullet.

Kom palmin og fuglefrø i en plastikpose.

Ælt palmin og frø godt sammen i posen.

Pres den æltede fodermasse ud i kokos­skallen, og lad den tørre lidt.

Fuglemaden kan nu hænges op til de små sultne fugle.

Hvis I har svært ved at få fat på kokosskaller, så kan I samle grankogler og dyppe dem i smeltet palmin og dere�ter fugle­foder. Sørg for at gnide fuglefoderet godt ind i grankoglens sprækker. Hæng dem et sted, hvor de kan tørre.

Kokos-skal med god fuglemad

· Kniv · Plastikpose· Snor· Palmin

· Jordnødder· Hirse · Korn

kommer tilbage til Danmark i foråret, når det bliver varmere, og der igen er mere mad.

Page 58: Aktivitetskort
Page 59: Aktivitetskort

Sted Alle steder

Tid 30 minutter

Antal deltagere 2­99 personer

Materialer · Roer· Knive· Skeer· Kartoffelskræller· Fyrfadslys

Vidste I, at vi i Danmark har brugt roelygter på en måde, der kan minde om græskarlygterne – til "uhyggelig" oplysning i e�terårsmørket?

Man kan lave nogle sjove lygter af roer. Laver I dem sidst på e�termiddagen, kan I se dem med lys i, inden I tager dem med hjem.

Skær toppen af en roe og vend den. Nu står lygten solidt.

Skær dere�ter rodspidsen af roen. Spidsen kan senerebruges som hat.

Begynd nu at udhule roen, så der kan være plads til et fyrfadslys. I kan bruge en ske eller en karto�felskræller.Det er vigtigt, at I lader ca. 1 cm. af roens kant blive tilbage.

Når I er færdig med at udhule roen, skæres to øjne og en mund ud. Pas på når I bruger kniven.

Sæt til sidst et fyrfadslys i roen, sæt hatten på og roen giver et flot og måske lidt uhyggeligt lys.

Kan I ikke få fat på roer, kan I bruge græskar til at lave græskarlygter, som græskarhoveder til halloween.

Er I mange og er det blevet mørkt kan I lave en udstilling af jeres lygter. Måske gå fra lygte til lygte på ”nattevandring” – det er måske lidt uhyggeligt, men sørg for at have mor eller far i hånden, så gør det vel ikke noget?

Roelygter

Page 60: Aktivitetskort
Page 61: Aktivitetskort

Sted Alle steder

Tid 1 time

Antal deltagere 2­99 personer

Materialer · Syltetøjsglas· Ståltråd· Silkepapir eller cellofan· Lim· Fyrfadslys · Tændstikker· Bålfad· Brænde

Vidste I, at mange dyr ikke kan lide lys og kun er fremme om natten? Grævlingen, som er Danmarks største rovdyr, er i sin hule indtil solen går ned. Den søger føde om natten, og når solen står op går den i seng.

Gå en tur med levende lys i en lygte I selv har lavet.

Tag et tomt og rengjort syltetøjsglas.

For at give et flot lys kan I lime silkepapir eller cellofan på glasset.

Find nogle tynde grene.

Lav en hank til lygten af ståltråd og tynde grene– sæt hanken fast ved at vikle ståltråd omkring glasset.

Sæt et fyrfaldslys i bunden af glasset og tænd det.

I er nu klar til at gå en tur ud i mørket med jeres lygter.

Læg mærke til, hvad I ser og hører, når I går ud i mørket – hører og serI nogle andre ting, end I gør i dagslys?

Slut af med at lave et bål og måske varm kakao, så I kan få varmen e�ter jeres lille gåtur.

God fornøjelse!

Mørkevandring med hjemmelavet lygte

når solen står op går den i seng.

Page 62: Aktivitetskort
Page 63: Aktivitetskort

Sted Alle steder

Tid 30 minutter

Antal deltagere 2­99 personer

Materialer · Sten· Tuscher

Vidste I, at selv de hårdeste sten kan slibes fi ne runde at sand og vand? På stranden i brændingen bliver stenene slebet af bølgerne.

Sten kan bruges til meget forskelligt. De er sjove at samle, og sten errigtig gode spillebrikker, hvis man vil spille spil i naturen.

Kryds og bolle Gå sammen to og to og fi nd hver tre sten og 4 grene.

Sørg for I kan genkende jeres sten. Tegn evt. et kryds på tre og en bolle på de andre tre, eller I kan fi nde tre lyse sten og tre mørke sten.

Lav nu en spilleplade med 9 felter af de 8 grene.

Nu kan I starte spillet.

Placer ski�tevis en sten i ét af felterne.

Når I begge har placeret jeres sten, må I ski�tes til at flytte en sten til en ny placering på spillepladen.

Den der først har tre sten på stribe (vandret, lodret eller diagonalt) vinder spillet.

NIM

Gå sammen to og to.

Find 10 sten og læg dem på jorden.

I ski�tes nu til at � erne en eller to sten hver gang, det bliver jeres tur.

I bliver ved med at � erne sten, indtil alle stenene er væk. Den der � ern­er den sidste sten vinder. Så det gælder om at tænke sig om!

Temakort: Spil med sten

Page 64: Aktivitetskort
Page 65: Aktivitetskort

Sted Alle steder, hvor I kan fi nde kastanjer.

Tid 1 time

Antal deltagere 2­99 personer

Materialer · Tændstikker· En lille skruetrækker, et bor

eller et langt søm· Fjer

Vidste I, at de kastanjetræer Io�test fi nder i Danmark hedderHestekastanje? Hestekastanjen smager bittert for mennesker,men f.eks. hjorte spiser dem gerne.

Kastanjer kan I fi nde i parker, haver og langs veje i oktober. Kastanjerne gemmer sig o�te bag en grøn og pigget skal og kan bruges til meget sjov. Start med at gå på jagt e�ter kastanjetræer og fyld lommerne med de smukke kastanjer.

KastanjedyrMed kastanjer kan I lave alverdens dyr. Prøv jer med en edderkop, en hund eller måske en dinosaur. Kun fantasien sætter grænser.

I sætter kastanjerne sammen med tændstikker, som I også bruger til ben, arme og antenner.

Prik eller bor huller der hvor tændstikkerne skal sidde.

Knæk svovlet af den tændstik I skal bruge, bræk den i den længde I skal bruge og stik tændstikken ind i hullet.

I kan også fi nd andre naturting, såsom agern, bog eller kogler og pynte jeres kastanjedyr med.

Kastanjehelikopter

Prik to huller i toppen af kastanjen med ca. 1 cm. mellemrum.

Stik to � er skråt ned i hullerne, så de peger i hver sin retning.

Kast kastanjen op i lu�ten og se om den drejer rundt om sig selv.

I kan prøve jer frem med flere � er og forskellige placeringer for at se, hvordan kastanjen flyer bedst.

God fornøjelse!

Temakort: Kastanjer

Page 66: Aktivitetskort
Page 67: Aktivitetskort

Sted Alle steder, hvor der er sne

Tid 1 time

Antal deltagere 2­99 personer

Materialer Ingen

Vidste I, at snefnug er bittesmå iskrystaller? Det siges, at ikke to iskrystaller er ens – kan det være rigtigt?

Snevejr kan betyde mange timers sjov udenfor. Sneboldkamp kender vi alle, men snebolde kan også bruges til mange andre sjove lege. Det er nemmest at lave snebolde i tøvejr.

Ram målet Tegn en målskive med tre ringe i sneen med en gren.

Stå med tilpas afstand fra målskiven.

Kast en snebold e�ter målet, hvis I rammer får I point.

Den inderste ring giver 3 point. Den midterste ring giver 2 point og den yderste ring 1 point. Hvem rammer bedst og får flest point?

Kast længst

Tegn en linje i sneen med en gren eller læg en gren, som viser hvor linjen går.

Alle stiller sig bag samme linje.

Alle kaster nu en snebold så langt som muligt.

I kan vælge at give point e�ter hvem der kaster længst eks. 5 point for længste kast, 4 point for næst længst kast osv.

Prøv igen og se nu hvem der kaster længst.

God fornøjelse!

Temakort: Snebolde

Page 68: Aktivitetskort
Page 69: Aktivitetskort

Sted Alle steder, hvor der er sne

Tid 30 minutter

Antal deltagere 2­99 personer

Materialer · Glas· Fyrfadslys· Tændstikker

Vidste I, at nogle gange sner det så meget i Danmark, at bilerne ikke kan køre på vejene, før sneploven har � ernet sneen? Hvis det blæser, når det sner, kan der være snedriver, der når helt op til husenes tage!

Af snebolde kan I lave rigtig flotte snelygter. Det er sjovest at lave lygterne lige inden det bliver mørkt, så er lyset fra jeres færdige sne­lygter flottest. Husk at det er nemmest at lave snebolde i tøvejr.

Start med at lave en masse snebolde.

Et tændt fyrfadslys sættes i et glas.

Sæt glasset på jorden og læg nogle af sneboldene i en cirkel rundt om glasset.

Ovenpå den første cirkel lægger I nu det næste lag snebolde. Sneboldene placeres lidt forskudt i forhold til rækken nedenunder – det gør lygten mere stabil. Resten af sneboldene bygges nu op omkring glasset i en pyramide.

Når det begynder at blive mørkt, giver jeres færdige snelygter et rigtig flot lys.

God fornøjelse!

snelygter

Page 70: Aktivitetskort
Page 71: Aktivitetskort

Sted Alle steder, hvor der er sne

Tid 45 minutter

Antal deltagere 2­99 personer

Materialer · Affaldssække· Salt· Fryseposer · Termometer· Ske

Ingredienser til is· Vaniljecreme· Fløde

Vidste I, at vand fi ndes i tre former? Vand bliver til damp når det er meget varmt. Vand fryser til is, når det er meget koldt og er flydende vednormal temperatur.

Byg din egen fryser af sne og lav lækker hjemmelavet is.

Fold kanten på a�faldssækken ned, så sækken bliver til en balje.

Fyld nu sne i jeres posebalje.

Hæld dere�ter ca. et kilo salt i sneen og rør rundt med en ske. Når salt blandes i sne falder temperaturen. Sørg for at have vanter på, så I ikke fryser jeres fi ngre

Mens sneen køler ned, tilberedes isen.

Pisk vaniljecremen i en frysepose, som bindes og rystes.

Pisk fløden i en frysepose, som bindes og rystes.

Bland vaniljecreme og fløde sammen i en frysepose, som bindes.

Sæt nu posen i den hjemmelavede fryser. Posen skal placeres under sneen. Husk igen, at bruge vanter, da sneen i baljen nu er meget kold.

Vent nu på at isen fryser.

Mens isen fryser, kan I fi nde temakortet med Snebolde og få gode idéer til sjove lege med snebolde.

God fornøjelse og velbekomme!

Snefryser

Page 72: Aktivitetskort
Page 73: Aktivitetskort

Sted Alle steder, hvor I kan fi nde farverige frugter og bær

Tid 1 time

Antal deltagere 2­99 personer

Materialer · Ståltråd · Saks· Poser· Snor

Vidste I, at hyben har en flot orange farve? Man kan spise skallen. Den smager godt – særligt hvis man bruger skallerne til at lave hyben­marmela­de. Inden i skallen er der frø, der kan blive til nye hybenbuske.

Om sommeren og e�teråret er naturen fyldt med alverdens frugter,bær og blade i flotte farver. Dem kan I bruge til at lave fi n og farverigpynt, som I kan hænge op derhjemme.

Gå på jagt e�ter frugter, bær og blade – Måske I kan fi nde bær i flottefarver som hyben, rønnebær eller hyldebær?

Træk jeres fund på et stykke ståltråd.

Form ståltråden til en fi n krans eller et lille hjerte.

Sæt en snor i, så I kan hænge jeres hjemmelavede pynt op derh­jemme.

God fornøjelse!

Naturkranse

Page 74: Aktivitetskort
Page 75: Aktivitetskort

Sted Alle steder

Tid 1 time

Antal deltagere 2­99 personer

Materialer · Vridbor· Snor· Gaffatape· Nål uden spids· Engangskrus

Vidste I, at de fleste fugle synger om foråret? Spætten synger ikke, men fi nder en hul gren, som den trommer på for at sige: ”Her er jeg – det her er mit sted”. Måske kan I selv fi nde en gren at tromme på og fortælle, at her er vi!

Naturens materialer kan bruges til meget – også til at lave musikinstrumenter.I kan eksempelvis lave rangler eller xylofon af naturmaterialer.

Start med at fi nde forskellige naturmaterialer. Pinde i forskellig tykkelser og længder, kogler, tomme kastanjeskaller, valnødde skaller, hasselnødder, agern eller andet.

Rangler Bor hul i kastanje­ eller valnøddeskallerne og træk dem på en snor.

Bind dem yderst på en pind og forstærk evt. med ga�fatape.

Xylofon

Læg to lige store pinde vandret overfor hinanden.

Læg 6 pinde i forskellige tykkelser lodret med lidt mellemrum over de to store pinde.

Bind pindene fast.

Trommestikker

Bind en sten eller kogle yderst på en gren og brug den til at spille på din xylofon.

Raslebægre

Find små sten, nødder eller kastanjer.

Læg jeres fund i et engangskrus og sæt et krus fast ovenpå med ga�fatape.

Nu kan I næsten lave et helt orkester! God fornøjelse!

Musikinstrumenter

Page 76: Aktivitetskort
Page 77: Aktivitetskort

Sted Alle steder

Tid 30 minutter

Antal deltagere 2­99 personer

Materialer · Almindelig vandfast børnemaling · Små plastbeholdere eller bøtter· Karton · Vand· Affaldssække

Vidste I, at det lille rovdyr, lækatten ski�ter farve? Om sommeren er den brun og om vinteren hvid. Halespid­sen er dog sort hele året rundt.

Hvad kan I fi nde i naturen, der kan bruges som pensler? Mange materialer er sjove at male med, fordi de er forskellige i udformn­ing og struktur.

Start med at gå en tur e�ter pinde, kogler, sten, grangrene eller hvad I nu synes, det kunne være sjovt at bruge som pensler.

Rengør jeres naturpensler og fi nd malingen frem.

Hæld den maling ud, som I gerne vil bruge. Hvis I mangler en farve, kan I bare blande de farver, I har til nye flotte farver.

Find et stykke karton og prøv at male med de forskellige typer af naturpensler, I har fundet.

Lad billedet tørre og tag det med hjem, så det kan pynte på dit værelse eller bruges som gave til en, du holder af.

Tip: Brug affaldssække som forklæder, så I ikke får maling på tøjet.Klip huller til arme og hoved og vupti har I et forklæde!

God fornøjelse!

Naturpensler

Page 78: Aktivitetskort
Page 79: Aktivitetskort

Sted Alle steder

Tid 45 minutter

Antal deltagere 2­99 personer

Materialer · Snor · Saks

Vidste I, at edderkopper har spinde­vorter og kan lave en tråd der er meget stærk? Nogle edderkopper væver et kunstfærdigt spind, der er næsten usynligt. I september måned er der mange spind. Man ser dem bedst, når der er dug. Det er rigtig flot!

Lav en flot ramme og flet jeres naturfund ind i rammen.

Start med at fi nde fi re nogenlunde lige store pinde.

Læg pindene i en fi rkant lidt ind over hinanden og bind pindene sammen med snor.

Bind nu snor vandret over rammen fra top til bund, som på en væv. Bage�ter binder I snor lodret over rammen.

Gå nu en lille tur ud i området igen og fi nd naturmaterialer, der er til at flette med: græs, blomster, siv, strå, grene, planter, � er – der er rigtig meget der kan bruges!

Så kan I gå i gang med at flette! Det er sjovt! Skal det ligne noget?Et dyr, et landskab, et menneske eller skal det være et mønster?

I kan tage rammen med hjem og hænge op. Find et godt sted at hænge billedet op inde eller måske ude?

Tip: Er rammen lidt ustabil, kan I væve en tynd pind diagonalt ind i jeres væv, inden jeres naturfund sættes på.

God fornøjelse!

NaturvÆv

Page 80: Aktivitetskort
Page 81: Aktivitetskort

Sted Alle steder

Tid 1 time

Antal deltagere 2­99 personer

Materialer · Karton eller papir

Vidste I, at rigtig mange planterfra naturen kan bruges til at farve uld og garn med? Kastanjer kan f.eks. give farven gul. Der skal bruges nogle kemikalier, så det er for voksne. Plan­tefarvet tøj er rigtig flot!

Naturen er fuld af farver. Find ting i naturen omkring jer og se, omI kan male med dem.

Start med at undersøge området for ting, som I tror vil kunne give en farve, når I gnider det mod papir. Det kan eksempelvis være jord, svampe, mos, bark, grønne blade, blomster i forskellige farver, bær og meget, meget mere.

Når I har prøvet jer lidt frem og undersøgt hvilke farver jeres naturfund giver, så kan I lave et maleri.

Måske kan I tegne et dyr eller et billede af solen. Kun fantasien sætter grænser.

God fornøjelse!

Naturbilleder

Page 82: Aktivitetskort
Page 83: Aktivitetskort

Sted Alle steder

Tid 1 time

Antal deltagere 2­99 personer

Materialer · En æske – f.eks. en skotøjsæske· Kurve/spande· Tovejs­lup· Kort over små dyr

Vidste I, at fuglene bygger fi ne reder til æg og unger? Gærdesmutten bygger en helt rund rede, nogle fi nder et hul at bo i, og andre bygger rede i en hæk eller en busk. Om e�teråret, når bladene er fal­det af træer og buske, er det let at fi nde gamle reder. De er meget fi ne – faktisk små kunstværker!

Tag en lille del af naturen med hjem ved at lave jeres helt eget miniature naturlandskab i en æske – en naturæske.

Start med at samle de naturmaterialer, som I synes skal med i jeres naturlandskab. Kun fantasien sætter grænser. Det kan være blade, kviste, grene, frugter, sand, sten, mos, blomster og meget mere.

Start med at bygge landskabet op ved at lave en bund. Byg dere�ter landskabet op med de ting I har fundet. Måske har I også fundet en snegl eller en lille bille, som kan bo i naturæsken.

Husk at slippe det lille dyr ud i naturen igen, når I er færdige med at betragte dyret i naturæsken.

Tip: I kan undersøge jeres natur- og dyrefund nærmere ved at kigge på dem igennem tovejs-luppen.

God fornøjelse!

Naturlandskab i Æske

små kunstværker!

Page 84: Aktivitetskort
Page 85: Aktivitetskort

Sted Alle steder

Tid 1 time

Antal deltagere 2­99 personer

Materialer · Bålfad· Brænde· Tændstikker· Gammel metaldåse· Hammer · Et stort søm· Papir

Vidste I, at trækul har været brugt til at lave sort krudt? Sort krudt bliver brugt i kanonkugler og giver en masse røg!

Trækul kan bruges til at tegne med. Det giver en flot sort farve, når kuletbruges som tegneredskab på papir. I kan nemt lave jeres eget trækul. I kan gøredet på to måder:

Start med at lave et bål.

Kulspidser Imens bålet kommer godt i gang, fi nder I tynde pinde, som I kan bruge som

tegneredskaber.

Når bålet er kommet i gang, stikker I pindene ind i bålet.

Når spidsen er sort, tager I pindene ud af bålet. Pas på, I ikke brænder jer på bålet.

Med den forkullede spids kan I tegne flotte tegninger på papir.

Kulstumper

Find korte tommelfi ngertykke grene.

Lav huller i dåsens låg med hammer og søm.

Læg grenene i dåsen og sæt dåsen ind i bålet.

Læg nu mærke til røgen, der strømmer ud gennem dåsens huller.

E�ter ca. 15 min tager I dåsen ud af bålet.

Når dåsen er afkølet, tager I trækullene ud af dåsen, og de kan nu bruges til at tegne på papir. I kan f.eks. tegne flotte vintertræer.

God fornøjelse!

Kultegninger

Page 86: Aktivitetskort
Page 87: Aktivitetskort

Sted Alle steder

Tid 1 time

Antal deltagere 2­99 personer

Materialer · Små stykker hvid stof · Gummi­ eller telthammer

til bankning · Tuscher · Farvekridt· Papir

Vidste I, at bladene springer udi forårsmånederne april og maj?Bladene falder af træerne igen ie�terårsmånederne oktober ognovember, når der har væretfrostvejr.

I kan lave flotte blada�tryk på stof eller papir. Start med at samle friske grønneblade i forskellige størrelser og former.

På stofHer skal I bruge et stykke stof (gerne bomuld, der er vasket mange gange f.eks.et lagen) og et hårdt underlag.

Find det blad I vil tage et a�tryk af. På det hårde underlag lægger I nu først bla­det. Ovenpå bladet lægger I sto�fet.

Bank nu med hammeren, så hårdt I kan på sto�fet, så det friske blads a�tryk– stilk og årerne markeres på sto�fet.

I kan bage�ter optegne bladets a�tryk med en tusch, så a�trykket bliver tydeligere.

På papirHer skal I bruge papir og farvekridt.

Fold papiret på midten. Find et flot blad og læg det ind i papiret med bladets bagside opad.

Vælg et farvekridt og farv nu hele det område på papiret, hvor bladet ligger under.

Mønsteret fra bladet vil nu træde frem på papiret, og I vil kunne se bladets form, årer og stilk.

Tip: Prøv at lave aftryk af en blomst eller andre sjove ting, I kan fi nde i naturen. Hvordan kommer aftrykket til at se ud?

God fornøjelse!

temakort: Bladaftryk

frostvejr.

Page 88: Aktivitetskort
Page 89: Aktivitetskort

Sted Alle steder, hvor I kan fi nde hyldebuske

Tid 45 minutter

Antal deltagere 2­99 personer

Materialer · Grensaks · Sav· Vridbor, træspyd eller stor skrue· Snittekniv eller kartoffelskræller· Snor eller garn· Tusch· Saks· Lim

Vidste I, at druehyld er en busk, der ligner almindelige hyld? Druehylden har røde bær i modsætning til hyldens sorte bær.

Hyldebusken blomstre i juni og dens bær er modne i september. Hyldens grene kan I bruge til lave jeres egne søde hyldeengle.

Find en hyldebusk, hvor I kan klippe et par grene af med en grensaks.

Find en hyldegren der er ca. 3­5 cm. i diameter.

Sav et stykke af hyldegrenen – ca. 8­10 cm.

Tag lidt af grenens marv ud foroven ved hjælp af spidsen af en kniv, et vridbor eller en skrue.

Med en kniv kan I hjælpes ad med at snitte bark af grenen foroven.Det er englens hoved.

Tag noget snor eller garn og trævl det op, så det kan bruges som hår. Den trævlede snor presses ned i hullet foroven.

Tegn øjne på grenen med en tusch.

Find to store flotte blade, som I kan bruge som vinger.

Lim bladene bag på grenen og I har nu en fi n hyldeengel.

God fornøjelse!

Hyldeengle

har røde bær i modsætning til hyldens sorte bær.

Page 90: Aktivitetskort
Page 91: Aktivitetskort

Sted Alle steder, hvor I kan fi nde hyldebuske

Tid 1 time

Antal deltagere 2­99 personer

Materialer · Grensaks · Snittekniv eller kartoffelskræller· Vridbor, træspyd eller stor skrue· Snor

Vidste I, at I man gamle dage skulle spørge Hyldemor om lov, hvis man ville skære hyldens grene af ? I hylde­træet bor Hyldemor. For at få lov at bruge træet, skulle man tre gange sige: ”Hyldemor, giv mig noget af dit træ, så vil jeg give dig noget af mit igen”. Så kunne man skære.

Hyldebuskens grene kan I bruge til at lave fi ne perler til halskædereller armbånd.

Find en hyldebusk, hvor I kan klippe et par grene af med en grensaks.

Klip en tynd hyldegren af busken og klip den i stykker på 1 til 2 cm.med en grensaks.

Tag barken af med neglen ­ både den grønne og lysegrønne, så perlen bliver helt lys. Er barken svær at få af, kan I hjælpes ad medat � erne barken med en snittekniv eller karto�felskræller.

Fjern den bløde marv med et vridbor – her skal I nok hjælpehinanden.

Nu har I perler, som kan kommes på en snor og til sidste bindes sammen til en flot halskæde eller armbånd, afhængig af hvormange perler, I har fået lavet.

God fornøjelse!

Hyldeperler

igen”. Så kunne man skære.

Page 92: Aktivitetskort
Page 93: Aktivitetskort

Sted Alle steder

Tid 1 time

Antal deltagere 2­99 personer

Materialer · Ler · Tændstikker· Avis· Bålfad · Brænde· Savsmuld· Skovl· Snor· Metaldåse med låg

(eks. en gammel kagedåse)

Vidste I, at ler er meget fi nt jord, som I kan være heldige at fi nde i naturen? Mursten og teglsten er lavet af ler, der er gravet ud, formet og brændt i en ovn.

Med brændte lerperler kan I lave flotte smykker – måske kan smykket bruges som en fi n gave til en I holder af ?

Ælt leret godt igennem og del det op i små stykker.

Tril små perler af leret.

Stik en tændstik gennem perlerne.

Læg perlerne til tørre på en avis.

Lav et bål.

Fyld savsmuld i dåsen – og læg forsigtigt perler ned i savsmulden,så de er omgivet af savsmuld hele vejen rundt.

Stil dåsen ind i gløderne med låg på.

Lad dåsen stå i gløderne, indtil savsmulden er brændt væk.

Tag forsigtigt dåsen ud af gløderne med en skovl. Pas på, den er varm!

Du kan nu sætte perlerne på en snor og lave et fi nt armbånd eller en halskæde.

God fornøjelse!

BrÆndte lerperler

af ler, der er gravet ud, formet og brændt i en ovn.

Page 94: Aktivitetskort
Page 95: Aktivitetskort

Sted Alle steder

Tid 30 minutter

Antal deltagere 2­99 personer

Materialer · Ler · Vand · Håndklæde

Vidste I, at i gamle dage var en potte­mager en håndværker, der lavede potter, krukker, skåle, fade, kopper og kander af ler? Der skulle bruges rigtig mange lerting i køkkenet, da der ikke fandtes plastik.

Ler kan bruges til at lave små lerfi gurer. Kun fantasien sætter grænser.Hvilken fi gur vil I lave?

Tag en klump ler – cirka hvad der svarer til en god håndfuld.

Ælt leret godt med hænderne.

Lav fi gur ud af leret. Det kan være et dyr, der lever i skoven eller enfi gur ud af fri fantasi.

Se om I kan fi nde forskellige naturting, som I kan pynte jeres fi gur med. Måske kan I bruge agern som øre eller græs som knurhår?

Når fi guren er færdig, sætter I den fast på en træstamme eller et andet sted i området, hvor I kan fi nde den igen.

Vend tilbage et par dage e�ter, og se om I stadig kan fi nde den. I kan også tage den med hjem, hvis I synes, det er synd, at den skal ståudenfor.

God fornøjelse!

lav Lerfigurer

Page 96: Aktivitetskort
Page 97: Aktivitetskort

Sted Alle steder

Tid 30 minutter

Antal deltagere 3­10 personer

Materialer Mindst 10 ting der ikke hører til i naturen. Eks. legetøj eller køkken­redskaber

Vidste I, at a�fald er farligt for dyrene i naturen? Større dyr som hjorte, ræve og harer kan skære sig på ståltråd, glas og dåser, hvis det bliver smidt i naturen. Derfor er det vigtigt ikke at glemme sit a�fald i naturen. Det skal i skraldespanden.

Hører en hårdbørste eller legoklodser til i naturen?Gå på jagt og se om I kan fi nde de ting, der ikke hører hjemme i naturen.

Udvælg en person, som gemmer 10 ”unaturlige” ting på et afgrænset område.

Husk at tingene kan placeres på flere niveauer – eks. kan der hænges en grydeske i et træ, eller sættes en legoklods fast i en busk?

Når tingene er gemt, skal I lege detektiver og gå på jagt for at se, om I kan fi nde alle de ting, som ikke hører hjemme i naturen. Mon I kan det?

God fornøjelse!

Led efter unaturlige spor

Page 98: Aktivitetskort
Page 99: Aktivitetskort

Sted Alle steder

Tid 30 minutter

Antal deltagere 3­99 personer

Materialer· Et klæde der kan skjule nogle

naturting

Vidste I, at mus spiser bøgens frø, der hedder bog? Musene gemmer frøene i små bunker under jorden, som madpakker til vinteren. Nogle gange glemmer musen, hvor den har gemt sine madpakker. Frøene spirer og bliver til et træ med mange stammer. Det kaldes en musebøg.

Hvor god er I til at huske? Måske er du bedre til at huske end din mor eller far?

En til to personer starter med at gå på jagt e�ter forskellige naturting. Eksempelvis kogler, grangrene, almindelige grene, mos, blomster, frugt osv.

Tingene lægges under et klæde, så de ikke kan ses.

For de resterende deltager lø�tes klædet nu væk i 10sekunder.

Nu skal I prøve at sige alle de ting, I kan huske?Og hvor mange forskellige ting var der egentlig?

Legen kan deles op i flere poster, hvor én eller to personer står ved hver post og resten deles op i hold af 4 personer. Når I har været ved en post, skal I videre til næste post. I kan få point for, hvor meget I kan huske – Hvilket hold huskede bedst, da I havde været igennem alle posterne?

God fornøjelse!

Hvor godt husker du?

Page 100: Aktivitetskort
Page 101: Aktivitetskort

Sted Alle steder

Tid 30 minutter

Antal deltagere 2­99 personer

Materialer · Terrarier· Fotobakker· Tovejs­lup· Kort over små dyr

Vidste I, at en almindelig lup for­størrer 5­10 gange, og tovejs­luppen gør det muligt, at se smådyr både fra oven og fra undersiden?

Nu starter jagten rundt i naturen!

Vælg en leder, der skal styre legen.

Alle andre er naturdetektiver.

Lederen bestemmer, hvilken ting I skal fi nde. Eks. kan lederen nævneet kendetegn på det, naturdetektiverne skal fi nde, så som noget derer rundt, skarpt, sort, tungt, spiseligt eller noget helt andet.

Naturdetektiverne skal nu på jagt og fi nde ting, og vende tilbage, når de har fundet noget, der passer til kendetegnet.

Hvad har I mon fundet? Og ved I, hvad det er?

Hvis I vil se nærmere på jeres fund, kan I bruge tovejs­luppen og måske samle dem i terrierne eller fotobakkerne.

Legen kan fortsætte, indtil lederen ikke kan nævne flere kendetegn, eller I kan vælge en ny leder, eller måske ski�tes til at nævne kendetegn.

God fornøjelse!

Naturdetektiv

Page 102: Aktivitetskort
Page 103: Aktivitetskort

Sted Alle steder

Tid 30 minutter

Antal deltagere 4­99 personer

Materialer · Engangskrus eller paptallerkner

Vidste I, at alle nåletræer har for­skellige kogler? Lærketræets kogler er små og ovale. Rødgrans kogler er lange og rødbrune. Fyrretræets kogler er kra�tige og buttede.

Naturen er fyldt med forskellige sjove ting. Lav jeres eget memory­spilmed de ting, I fi nder i naturen.

Start med at gå på jagt e�ter ting i naturen, som parvis er ens. F.eks. tosten, to grene, to blomster, to græsstrå.

Læg tingene på jorden enkeltvis. Placer et krus eller en paptallerken over.

Gå nu sammen forældre og barn og spil mod hinanden.

Deltagerne ski�tes til at lø�te to krus. Når I får et par � erner i tingene.

Det handler om at huske, hvilke ting der ligger hvor.

Når alle krusene er væk, har det hold, der har fundet flest parvise ting, vundet.

Hvis I er rigtig mange kan I spille memory med dyrelyde.

I vælger to personer til at spille mod hinanden (I og II).

Resten går sammen to og to og vælger i fælleskab en lyd, som kendetegner et bestemt dyr.

Alle personer blander sig godt med hinanden.

I og II ski�tes til at pege på 2 personer, der siger deres lyde.

Vinderen er den, der fi nder flest par.

Det er sjovest når man har prøvet nogle gange. Vælg nye spillere og nyelyde eller prøv legen, hvor I laver fagter frem for lyde!

Naturmemory

Page 104: Aktivitetskort
Page 105: Aktivitetskort

Sted Alle steder

Tid 30 minutter

Antal deltagere 4­99 personer

Materialer · Snor

Vidste I, at alle dyr har livretter, som de er rigtig gode til at fi nde? Et egern elsker nødder. Uglen kan altid fi nde mus, og isfuglen ved, hvor der er fi sk i den helt rigtige størrelse.

Der fi ndes natur overalt omkring os. Gå på opdagelse og fi nd ud af,hvad der er lige der, hvor I er nu.

Start med at fi nde 9 forskellige ting fra naturen. Ideer: blade,blomster, � er, kogler, sneglehus, levende dyr, a�fald m.m.

Tegn en bingoplade med en pind på jorden, eller brug en snor tilat marker bingopladen.

Pladen opdeles i 9 felter.

De fundne naturting fordeles i felterne.

Gå sammen i hold med både forældre og børn.

Hvert hold laver en tilsvarende bingoplade, som beskrevet ovenover.

Det gælder nu om for holdene at løbe ud og fi nde de samme ting, som er vist på bingopladen. Tingene skal placeres i de tilsvarende felter.

Første hold der fylder pladen, må råbe ”Naturbingo!” og vinder.

Naturbingo

Page 106: Aktivitetskort
Page 107: Aktivitetskort

Sted Ved vandhullet

Tid 1 time

Antal deltagere 2­99 personer

Materialer · Net· Fotobakker· Terrarier· Tovejs­lup· Kort over vandinsekter

Vidste I, at guldsmedlarven lever i vandhulet i flere år, inden den for­vandler sig til en voksen guldsmed? Den voksne guldsmed lever kun i nogle få uger.

Der er masser af insekter i naturen – også i vandhullet. I kan under­søge, hvilke insekter, der fi ndes her, hvor I er.

Fyld lidt vand i en fotobakke eller terrarie. Det er vigtigt, at dyrene kan svømme under vand.

Læg et par småsten eller træ ned i vandet, som dyrene kan kravleop på.

Stil fotobakken eller terrariet på et jævnt underlag.

Stik nettet i vandet, og se om I får nogle dyr med op.

Hæld forsigtigt de små dyr over i fotobakken eller terrariet.

Hvad har I fundet? Se om I kan fi nde nogle af dyrene på kortet over vandinsekter.

Når I er færdige, sætter I fotobakkerne eller terrarierne ned I vandet, og dyrene hældes forsigtigt ud.

God fornøjelse!

Vandinsekter

Page 108: Aktivitetskort
Page 109: Aktivitetskort

Sted Ved vandhullet

Tid 1 time

Antal deltagere 2­99 personer

Materialer · Net· Fotobakker· Terrarier· Tovejs­lup· Kort over vandinsekter

Vidste I, at frøerne ligger i dvale i skoven eller på bunden af en sø hele vinteren? I marts og april vågner frøer fra deres dvale. Inden længe fi nder de så deres vandhul igen, og snart er der nye haletudser.

Nu er det tid til at se, om vi kan fi nde frøer og haletudser.

Gå på opdagelse langs vandhullets kant, hvor æggene ligger.

Tag forsigtigt æggene op med nettet eller jeres hænder. Frø­æg ligger i store geléklumper. Tudse­æg hænger mellem vandplanterne i lange strenge, som ligner perlekæder.

Læg æggene i fotobakken eller i tarrariet med vand for at se nærmere på dem. Er der liv i æggene? Er der mon nogle, som allere­de er udklækket?

Måske fi nder I også andre vanddyr med jeres net. Kig på dem i tovejs­luppen. Måske kan I genkende dyret på kortet over vandinsekter?

Pas godt på dyrene og sæt dem ud igen. De har det bedst i vandhullet.

God fornøjelse!

Haletudser

Page 110: Aktivitetskort

Kortene er udviklet i forbindelse med projektet Naturliv for småbørnsfamilier i samarbejde mellem:

naturlivforsmåbørnsfamilier.dk

Naturungdom

Page 111: Aktivitetskort
Page 112: Aktivitetskort

Projekt Naturliv for Småbørnsfamilier er et samarbejde mellem KFUM-Spejderne i Danmark, Ungdommens Røde Kors og Natur & Ungdom. Projektet er fi nansieret af Nordea-fonden og Friluft srådet