19
Nyt fra bestyrelsen Kommende aktiviteter Medlemsmøde m. Claus Nielsen Æresmedlem Referat fra General- forsamlingen Jan Asp i Australien (3) Forside bille- de en forårs bebuder MAILPOSTEN 4/2017 SYDØSTJYSK FUGLEFORENING 6. årgang Kommende aktiviteter Flagermus- papegøjer Alternativ marked Navne & Noter En tur til Kongens - KærJan Asp i Australien (3) Forside billede: Musvit på arbejde

aktiviteter - Sydøstjysk kan nu tilføje, at der kom 2 unger på pind i dette kuld, og senere på året fik de 3 unger, så det var tider dengang. Desværre er der me-get små muligheder

Embed Size (px)

Citation preview

Nyt fra

bestyrelsen

Kommende

aktiviteter

Medlemsmøde

m.

Claus Nielsen

Æresmedlem

Referat fra

General-

forsamlingen

Jan Asp i

Australien (3)

Forside bille-

de

en forårs

bebuder MAILPOSTEN 4/2017

SYDØSTJYSK FUGLEFORENING

6. årgang

Kommende

aktiviteter

Flagermus-

papegøjer

Alternativ

marked

Navne & Noter

En tur til

”Kongens -

Kær”

Jan Asp i

Australien (3)

Forside billede:

Musvit på

arbejde

3

Vores redaktør efterlyser jo artikler til bladet, men da der p.t. ikke sker så meget (andet

lidt rengøring), har jeg fundet en lille fortælling, der er fra 2013. Desværre er der meget

små muligheder for unger i fremtiden, da jeg har mistet min hun, og ikke kan skaffe en

ny, hverken her i landet eller i Holland.

En "solstrålehistorie" eller… Det kan være godt at ind-

rømme sine fejl, når bare slutresultatet bliver godt.

Min kone ringede til mig på mit arbejde en tirsdag lige

efter middag, og spurgte om det var rigtigt, at volierelågen

skulle stå åbent ud til det fri.

Naturligvis skulle den ikke det, og hun havde dog også

lukket og låst, da hun opdagede min fejl. Jeg spurgte om

der var flere fugle tilbage i volieren, og fik et bekræftende

svar, men jeg havde dog ikke ro på mig, og kørte derfor

hjem fra arbejde kort tid efter.

Efter en optælling, kunne jeg konstatere, at der kun mang-

lede een enkelt fugl, nemlig min flagermuspapegøje han.

Det var jo trods alt billigt sluppet, selv om jeg ærgrede

mig meget, da hunnen netop rugede. Jeg kiggede selvfølgelig efter den flere gange, men

væk var han.

Onsdag, ugen efter, opdagede jeg pludselig, at han alligevel fløj rundt i havens buske,

og nogle gange landede på volieren. Han så frisk nok ud, og flygtede hver gang jeg kom

i nærheden af ham. Jeg satte foder og vand frem til ham på havebordet, så var der da

mulighed for at han blev i haven. Torsdag morgen og aften gentog seancen sig flere gan-

ge, han smuttede væk, så snart jeg nærmere mig med et net.

Fredag var jeg tidligt hjemme, solen skinnede, så nu skulle jagten sættes ind. Jeg sad

kun ved volieren i 5 minutter, så kig-

gede han igen nysgerrigt på mig. Jeg

prøvede flere gange, men han var hur-

tigt væk igen. Endelig satte han sig på

den lodrette volierevæg, og så kunne

jeg jage ham ind i min garage, og der-

fra ind i indervolieren. Han gik straks

ind, spiste og drak lidt, og som kom

hunnen til, kiggede lidt på ham, og så

fik han ellers en overhaling af hunnen,

En ”solstrålehistorie” eller….. Skrevet af Henning Hass Hansen

Fortsættes næste side

4

som ikke kan gengives her.

Men alt ånder nu fred og idyl, og hun ruger stadig, så jeg håber, at der

snart er unger igen. Han fortjener det næsten efter 11 dage i den frie

natur.

Jeg kan nu tilføje, at der kom 2 unger på pind i dette kuld, og senere

på året fik de 3 unger, så det var tider dengang. Desværre er der me-

get små muligheder for unger i fremtiden, da jeg har mistet min hun,

og ikke kan skaffe en ny, hverken her i landet eller i Holland.

Henning Hass Hansen

Alternativ til fuglemarkedet.dk

Generelt henvises alt køb og salg til: www.fuglemarkedet.dk

MEN som medlem af Sydøstjysk Fugleforening har vi nu indført den mulighed, at du

kan sende dine annoncer direkte til foreningens medlemmer - gratis målrettet annonce-

ring!

Det betyder, at foreningens medlemmer får din annonce direkte på mail, og det gælder

både køb- og salgsannoncer.

Du bruger naturligvis Fuglemarkedet som du plejer, men nu kan du også sen-

de en mail til Foreningen, der videresender den til alle medlemmer af Sydøstjysk, der

har oplyst mailadresse, og det betyder, at du får annoncen ud i foreningens område me-

get hurtigt, og samtidig får du selv glæde af direkte mails ved fugle til salg fra andre

opdrættere. Når du ser en mail der interesserer dig, kontakt da sælger direkte. Den skal

altså ikke sendes tilbage til foreningen.

Vi håber tiltaget vil blive brugt flittigt, og er der spørgsmål, send bare en mail. Hvis du

ikke ønsker at være tilsluttet denne liste kan du også sende en mail, og du vil straks bli-

ve slettet.

Et initiativ som Henning Hass også står bag

KOMMENDE AKTIVITETER i APRIL & MAJ

5

Søndag d. 2. April Siges at være aflyst.

Hold selv øje med Randers Fugleforenings hjemmeside.

Lørdag d. 29. April Tur til Kongens Kær (se nærmere andet sted i bladet).

Lørdag d. 13. Maj Tur til Walsrode Fuglepark

Søndag d. 14. Maj Tur til Walsrode Fuglepark

Støt vore annoncører - de støtter os

Tanzania

Så fik vi afholdt det andet medlemsmøde i 2017 .

Claus Nielsen fra Havdrup holdt foredrag om hans safari

tur i Tanzania i 2015….

25 prs. mødte op til dette spændende foredrag.

Der blev vist flotte billeder og fortalt om de fem national-

parker som blev besøgt på deres 12 dages safaritur….

Der køres typisk med 6 prs. i hver safaribil og ca. 100 km. om dagen…

Der blev fortalt og vist billeder af savannens store flotte dyr og prægtige fugleliv,så igen

en dejlig aften hvor man bliver underholdt af en dygtig foredragsholder…

Jonna….

6

Australien 2016 Here we com again

Tirsdag d. 11. oktober.

Så den flotteste grønne frø i håndvasken på toilettet. Men nu må vi hellere komme væk fra Barn

Hill. Her er ikke noget vi vil savne. Ikke engang morgenkaffe kan vi få!? I dag kører vi mod

Sandfire Roadhouse. Ude på landevejen er der totalt øde. Vi møder kun et fåtal af biler og land-

skabet består af åbne vidder med et par buske hist og pist. Det er helt utroligt at der stadig findes

så store arealer, hvor der intet er!

Vi kommer tidligt til Sandfire Roadhouse. Her kan vi få tanket og det er ikke alle steder her på

vestkysten man kan det. Der er også en butik, en restaurant og en dejlig campingplads. Her bli-

ver vi til i morgen. Nu kan vi endelig få vasket tøj. Og i det her vejr (42 grader C.) når den ene

maskine at tørre inden den næste skal hænges op. Så vaskeriet er hurtigt overstået. Det er rent

zoologisk have her. Kakaduer, fugle, påfugle, firben, kamel, kænguruer, høns og flying foxes

med videre. De render rundt på pladsen, så underholdning er der nok af. Der er sågar nogle an-

dre campister! Vi spiser på restauranten – dejlig mad. Drikker en masse kaffe og så er det igen

sengetid.

Onsdag d. 12. oktober.

Her til morgen var påfuglene ved at gøre kur – et storslået syn. Fem, seks hanner havde slået

halerne op, for at gøre indtryk. Flot!

Vi må videre ud på den totalt øde landevej. Der sker ikke ret meget mere end i går. Første over-

vejelse var at overnatte på Pardoo Roadhouse. Men her var tiden vist gået i stå i 60´erne.

Vi fortsætter til Port Hedland. Først finder vi turistinformationen og tager en masse brochurer.

Vi spørger om vej til en campingplads og kører derud. Et stort sted – vi får en plads og i dag er

der lige så varmt som de andre dage. Vi har Wifi, så der skal skrives hjem! Aftensmaden består

af ostemadder og kaffe. Det var lækkert. Godnat og sov godt.

Fortsættes næste side

Her kommer noget mere af Jan´s beretning om den 3. tur til Australien

7

Torsdag d. 13. oktober.

Dejlig nattesøvn. Morgenmad og vi er klar til at udforske Port Hedland. Første stop er ved Ce-

mentery strand. Det er her havskildpadderne går på land og lægger æg. Vi ser masser af spor i

sandet og mange skildpadder ude i vandet. Det var spændende. Så tager vi videre til de to ind-

købscentre, der er i byen. Både det i South Hedland og det i Port Hedland. Vi spiser frokost på

Mc Donalds.

Så går turen til saltminerne. De har et kæmpe bjerg af salt og vi ser jernmalmtoget. Et usæd-

vanligt syn – et lokomotiv med ca. 150 vogne. Meget, meget langt tog.

Så tager vi ned til havnen og kigger på de kæmpestore skibe. De kan godt nok have noget last

ombord. Sidst på eftermiddagen gik vi til Pretty Pool. En kæmpe strand med træer og en flod

og flere små bassiner med vand. Så tror vi også at Port Hedland er udforsket og i morgen kører

vi videre.

Fredag d. 14. oktober.

Vi kører til Karratha. Egentlig ville vi besøge Millstream National Park men vi må højst køre

12 km på grus/jordvej, så det kan ikke blive til noget!

I dag møder vi lidt flere biler og landskabet er også en smule forandret. Her er utroligt smukt

med den røde jord og de små bjerge. Der er også blomster rundt omkring, lilla blomster, som

man kan undre sig over kan gro i den tørke.

Vi tager ind på Visitor Centret i Karratha og spørger om ture til National Parken, men der er

ikke rigtig noget. Men en campingplads er der, så vi kører derhen og får en plads i to nætter. I

morgen skal vi kigge på byen og shopping centret.

Lørdag d. 15. oktober.

Så fandt vi et kæmpe shopping center. Her er utroligt mange butikker og vi tilbringer timer i

den svalende aircondition. Bagefter kører vi ud og ser på byen, men her er ikke ret meget. Det

meste er bebyggelse. Vi finder dog en lille park, men ingen nye fugle. Også en varm dag i dag.

Til aftensmad får vi kængurusteak. Det smager godt. I morgen tager vi til Dampier. En lille

kort tur på 21 km.

Søndag d. 16. oktober.

Vi kører til Dampier og finder en campingplads. Meget lille og hyggeligt sted. Vi får hjemme-

dyrkede tomater – skønt!

Fortsættes side 10

8

Søren Sørensen:

I forbindelse med dyrenes dag i Plantorama havde vi besøg

af en af foreningens æresmedlemmer, nemlig Søren Søren-

sen fra Horsens. Søren har i nogle år ikke haft fugle, men

nu er lysten tilbage, og han var interesseret i at vide, hvor

han skulle købe sine nye fugle. Efter drøftelse med Henning

Hass har vi erfaret at der er blevet indkøbt nogle par hos

Kim Nielsen. Fra foreningen ønsker vi held og lykke med

disse nye fugle.

Frank Darling:

Så er det slut med kanarier hos Frank Darling. Kort før jul

chokerede Frank hans omverden med beslutningen om, at

det nu skulle være slut med kanarieopdræt. Frank har om

nogen behersket den danske kanariescene gennem mange

år, og utallige præmier og honoreringer er det blevet til.

Han vil dog stadig bistå med råd og dåd i Dansk Border

Five klub.

Han har nu fået bygget en voliere og interessen vil fremad-

rettet være prydduer. Så held og lykke med dette.

arneP

9

Kongens Kær - lørdag den 29. april

Lige vest for Vejle by er der

skabt en sand naturperle. Fug-

lelivet er meget rigt, og der er

masser af muligheder for gode

naturoplevelser.

Et sammenhængende sø- og vådområde

på i alt ca.100 ha ligger som en miniud-

gave af amerikanernes Central Park i

New York i nærkontakt med selve Vejle by.

Tidligere var her græsmarker som blev afvandet ved hjælp af kanaler og pumper, men to

store naturgenopretningsprojekter gennemført i årene 2004-2009 har omdannet arealer-

ne til mudderflader, våde enge og søer. Området begrænser udvaskningen af kvælstof,

og er som del af Vandmiljøplan II og III med til at skabe et bedre vandmiljø. Stier, broer

og udsigtstårne giver gode muligheder for at opleve det rige fugleliv tæt på.

Naturens fugle er hurtige til at kvittere for det nye vådområde. Efter søens indvielse i

foråret 2004 er set ikke mindre end 110 forskellige fuglearter i området. Af særlige ar-

ter, der regelmæssigt kan ses fouragere i området, kan nævnes rørhøg, rød glente og no-

get sjældnere fiskeørnen. Visse år yngler den sjældne pungmejse og i skumringen kan

man høre nattergal og græshoppesanger. I skoven omkring søen yngler hvepsevåge og

grønspætte. De fleste almindeligt forekommende vandfugle i Danmark kan ses som raste

- eller ynglefugle bl.a. flere arter af svømme- og dykænder, lappedykkere, svaner, gæs og

vadefugle. Fiskehejre, skarv og ind imellem fiskende terner på gennemtræk vidner om at

fisk også har fundet vej til den nye sø.

Søen fjerner effektivt kvælstof og fosfor fra det vand der strømmer til området fra oplan-

det. Målinger gennemført i 2005 viste at søen blev tilført 10,2 tons kvælstof. Heraf blev

5,3 tons fjernet ved hjælp af bakterier. Bakterierne omdanner kvælstof til gas, der efter-

følgende indgår i luftens naturlige bestanddele. 278 kg fosfor blev til 120 kg i løbet af et

år. Fosfor enten optages i vandplanter eller bundfælder i søen, indbygget i organisk ma-

teriale.

Dette skønne område vil vi besøge den 29. april.

Nærmere omkring tidspunkt, kørselsvejledning m.m.

vil blive offentliggjort senere, men få det allerede nu

ind i din kalender.

Mon ikke foreningen ved turens afslutning vil være

vært ved en kop kaffe eller lignende ?

arneP

10

Så må vi ud og se på området. Vi har havudsigt fra campingpladsen og kan se store skibe, der

bliver lastet med jernmalm. Vi finder en lille park, men ingen fugle. Så tager vi ud til et look-

out med udsigt over vandet og saltbjerget, så er vi henne og se statuen af Red Dog – en hund,

der passede kvæg og strejfede rundt i hele Pilbara egnen. Statuen er til minde om hunden, som

havde mange venner og blev ved at vende tilbage til Dampier.

Så kørte vi til Murujuga National Park for at finde Deep Gorge. Det er vi ikke så gode til, men

vi fik da travet lidt hen over lidt klipper og ujævnt terræn.

Til aften tager vi til Hearsons Cove for at se Staircase to the Moon. Et fænomen der viser sig

når der er fuldmåne og lavvande. Så spejler månen sig i det lave vand og det ser ud som om

der er en trappe op til månen. Dog er der lidt overskyet, så vi får ikke den fulde effekt. Men

smukt var det og specielt at sidde på en strand, når mørket falder på.

Fortsættes næste side

11

Mandag d. 17. oktober.

I dag tager vi på det helt store road trip. Vi vil tilbagelægge over 500 km fra Dampier til Ex-

mouth! Og det gjorde vi! Det gik superfint og trafikken var som den plejede – en bil hver halve

time. Storslået natur og intet andet så langt øjet rækker. Campingplads i Exmouth; ingen pro-

blem.

Og så vil vi gerne på tur, men det er en del sværere. Vi er sidst på sæsonen, så turselskaberne

har ikke så mange gæster. De venter på at et minimum antal tilmelder sig. Øv!

Vi finder supermarkedet og provianterer. Bagefter får vi pizza ind ad døren. Lækkert!

Tirsdag d. 18. oktober.

Når vi nu ikke kan komme på tur laver vi bare en selv. Først kører vi ud til VLF antennerne,

den anden højeste menneskeskabte konstruktion i den sydlige hemisfære! Det var højt. Så kø-

rer vi forbi Fyrtårnet og videre til Jurabi Turtle Centre.

Derefter ned til National Parken. I Mangrove Bay er der et fuglekiggersted og her er utroligt

smukt. Mangrovetræerne gror lige i vandkanten. Videre til Milyering Discovery Center. Her er

to kænguruer og mulighed for is og kaffe. Sidste punkt er Turquoise Bay og det er virkelig

bounty land. Turkisblåt vand og kridhvidt sand. Vi holder picnic inden vi vender snuden hjem-

ad.

Fortsættes side 15

12

Fugleinfluenzaen og dens konsekvenser for os hobbyholdere af fugle

I starten af november

blev der i naturen fundet

døde fugle, som var

smittet med fugleinflu-

enza H5N8. Med øje-

blikkelig ikrafttræden

blev alle samlinger og

markeder med fugle og

fjerkræ forbudt.

Vort marked i

”Trekantens Fuglemar-

ked” nåede lige at blive

afholdt, hvorimod mar-

kedet i Assentoft og an-

dre steder måtte lide den

tort at blive aflyst. Man-

ge var så uheldige at sidde inde med et stort antal fugle, som var tænkt solgt blandt andet

i Assentoft.

Nu var håbet, at samling af fugle måtte blive kortvarig, men her i skrivende stund er der

stadig ikke givet tilladelse til markeder med mere.

Mange bestyrelser har tænkt kreative tanker om afholdelse af fuglemarkeder uden at

komme med gennembrydende ideer. I Køge valgte man at afholde marked her i foråret

kun med frø og tilbehør. En ide der for dem skulle vise sig at være noget af et tilløbsstyk-

ke.

Jeg har talt med perso-

ner, der har været der og

hørt fra andre at sven-

skerne var mødt op med

den helt store købelyst

(ja så stor at man skulle

tro, at verden ikke eksi-

sterede mere).

Nu skal I ikke tro at det

kun er dem i Køge, der

får sådanne tanker. Disse

havde også været oppe at

vende i Trekantens Fug-

lemarkeds bestyrelse,

Et marked som alle havde håbet på blev en realitet

Et marked som desværre blev en realitet

Fortsættes næste side

13

Foreningens æresmedlem Ludvig Dall, Kolding

kan 2. påskedag den 17. april fejre sin 80 års

fødselsdag.

Hjertelig tillykke med den runde dag.

Æresmedlem Leo Hansen og hustru Birgit kan

lørdag den 22. april fejre guldbryllup. Godt gået

og hjertelig tillykke med den store dag.

men blev taget af bordet igen, idet man mente, at afstande til de enkelte handlende var

for lille og køberne ville besøge dem, når behov for frø eller tilbehør viste sig.

Hvordan det står til med markeder i udlandet, skal jeg ikke kunne sige. Men efter at ha-

ve talt med personer, der netop har været i Holland/Belgien og aflagt forskellige fugle-

handlere et besøg, siger de, at i deres salgsbure sad der ikke særligt mange fugle og

langt mindre i god stand.

Tilbage er kun at håbe, at der snart bliver givet tilladelser til samling af fugle igen og at

vi må være så heldige, at der ikke lukkes igen til efteråret, når trækfuglesæsonen vender

tilbage.

14

15

Vi tanker op ved Vlamingh Head Lighthouse og kører tilbage til Exmouth. Kigger lidt på byen

og leder efter emuer. Men de er nok taget tilbage i bushen!

I morgen kan vi komme på tur, det er lykkedes at samle tilstrækkeligt med gæster. Så det vil vi

glæde os til. Vi tager lige en ekstra overnatning på Ningaloo Caravan og Holiday Park.

Onsdag d. 19. oktober.

Så er det turdag. Vi bliver hentet kl. 08.00. Dave, vores guide er en meget glad og meget tyk

mand. Der er 4 japanere fra Sydney en mor og far og to børn/unge mennesker, der skal med

udover os. Det bliver en god dag!

Vi kører ud af Exmouth mod Cape Range National Park. I dag kører vi på dirt road ind til

Charles Knife Gorge. Sikke et flot syn med høje klipper og dybe dale. Og udsigten er fanta-

stisk. Vi kører også ind i Shothole Canyon. Bilen hopper og danser på det ujævne terræn. På

vejen ser vi masser af emuer. Vi besøger Vlamingh Head Lighthouse og får den mest fantasti-

ske udsigt over Exmouth Gulf. Så er det tid til et besøg i Milyering Visitor Center. God is og

Rosa Kakaduer i træerne. Da vi kører derfra punkterer det ene hjul. Så sad vi der, mens der

blev arbejdet på livet løs.

Fortsættes næste side

16

Efter en time og en masse hjælp var reservehjulet på plads. Videre til Osprey Bay. Totalt boun-

tystrand. Turkis vand og hvidt sand. Her må der bades mens Dave laver frokost. Til sidst kører

vi til Yardie Creek og sejler en tur. Vi ser en masse rockwallabies og flere fugle. Dejlig sejltur.

Så går turen tilbage til Exmouth og det vrimler med kænguruer langs vejen. Tilbage i Exmouth

bliver vi sat af ved Informationscentret. En rigtig dejlig tur og en rigtig dejlig dag.

Torsdag d. 20. oktober.

I dag tager vi til Coral Bay. Vi kører de ca. 150 km fra Exmouth og der sker som sædvanligt

intet. Åbne vidder og sparsom flora overalt. Og vejen fortsætter bare ligeud kilometer efter ki-

lometer.

Der er meget blæsende i Coral Bay i dag! Vi finder en fin campingplads og går derefter ind og

køber en tur med en glasbåd. Så kan vi komme ud og se revet.

Men desværre aflyser de pga. vejret. Så går vi tur langs den smukke strand. Vandet er helt kry-

stalklart og sandet utroligt fint. Det er lige til et rejsekatalog.

Et langt stykke ud af stranden kommer vi til en lille vig, hvor der er masser af hajer. De svøm-

mer ca. 5 meter fra land og vi kan stå i vandet og kigge på dem. Vildt! På vej tilbage ser vi en

død skildpadde – kæmpestor!

Dagens drama – jeg mødte en 2 meter lang slange, og var lige ved at træde på den. Den var lige

foran mig!!! Heldigvis blev den lige forskrækket som jeg og flygtede.

Men Zebrafinker fandt vi ikke nogen af. Til gengæld så vi en smuk, smuk solnedgang på stran-

den. Ikke med kølig hvidvin men øl og sodavand.

Fredag d. 21. oktober.

Det blæser stadig helt vildt her til morgen. Vi får nærmest flyvende morgenmad! Vinden løjer

dog lidt af og vi prøver lige glasbåden en gang til. Og i dag har vi heldet med os. Endelig kan

vi komme ud og se Ningaloo revet. Det er helt fantastisk. Masser af fisk, store flotte koraller og

tusindvis af billeder! Det var flot. Godt vi blev hængende lidt længere.

Fortsættes næste side

17

Nu tager vi videre mod Carnarvon – ca. 200 km sydpå. Da vi nærmer os skifter landskabet en

smule, der bliver grønnere og træerne lidt højere. Der er også en masse flotte lilla blomster.

Vi finder campingpladsen, får handlet og spist aftensmad. Der blæser også her, men her er rart.

Lørdag d. 22. oktober.

Vi går ned og kigger på byen. Ikke meget! Nede ved vandet er der en strandpromenade. Lone

går hen over den gamle sporvognsbro. Den er lavet af virkelig tykke sveller og meget, meget

gammel. Fin udsigt over vandet. Så gik vi tilbage til campingpladsen.

Om eftermiddagen kørte vi ud til Chinamans Pool. Et sted ved floden, hvor der altid er vand.

Håbede på nogle fugle, men ikke det store held. Der var dog en pelikan og nogle ænder. Men

smukt var her med alt det grønne og det stille vand.

Carnarvon er byen, hvor der dyrkes frugt og grønt i stor stil, og vi så også bananplantager.

Søndag d. 23. oktober.

Vi kører mod Denham og Shark Bay. Første stop er Wooramel Roadhouse. Her har de en voli-

ere! Med nymfeparakitter, undulater og zebrafinker! Der er også nogle få zebrafinker, der fly-

ver rundt udenfor.

Vi kører til Hamelin Pool for at se på stomatolitterne. Den har den ældste levende organisme.

Man mener at det var noget af det første liv på jorden for 3 billioner år siden. Det lignede mest

nogle sten i vandet!

Mere interessant var zebrafinkerne ved parkeringspladsen. Der var masser af dem i buskene og

de havde bygget reder. En god dag for fuglemanden!

Så tog vi til Shell Beach, hvor hele stranden er små bitte skaller. Det var meget smukt – endnu

en bountystrand.

Vi ender i Denham, hvor de fejrer 400 året for Hartog´s opdagelse af Shark Bay.

Fortsættes næste side

18

Mandag d. 24. oktober.

Vi tager til Monkey Mia. her er vi heldige at komme lige, hvor de fodrer delfiner. Så nu har vi

set delfiner helt tæt på. Så går vi en fuglekiggertur i området, men fuglene er alt for hurtige og

gemmer sig inden vi får taget billeder. Men det var en flot tur.

Så har vi købt os en tur på havet for at se søkøer, delfiner, hajer og skildpadder. Det er en flot

sejltur men vi ser desværre kun nogle delfiner. Men skidt pyt, vi havde det sjovt!

På vej tilbage til Denham kiggede vi på Little Lagoon. En helt rund ”sø”, hvor der kun lige var

en lille vandvej ind fra havet. Igen totalt flot turkis vand! Allersidst stoppede vi for at få et bil-

lede af et skilt med en meget stor mus med meget store ører!

Tirsdag d. 25. oktober.

Vi kører videre til Kalbari. Landskabet skifter udseende og her er både træer og marker med

afgrøder. Inden vi helt forlader Shark Bay er vi lige ude at kigge på Eagels Bluff.

Kalbari er virkelig flot, meget grønt og store træer. Byen ligger lige ud til havet og Murchison

River har sit udløb her. Vi kigger på byen, booker et Rivercruise til i morgen tidlig og får hand-

let. Campingpladsen er rigtig fin og hyggelig. Her er fyldt med fugle.

Onsdag d. 26. oktober.

Dagen starter med Rivercruise på Murchison River. Kaptajnen er en rigtig humørbombe. Mas-

ser af sjov og information om området. Vi bliver også beværtet med kaffe og småkager! Vi ser

fugle, pelikaner, geder og kænguruer. Og så selvfølgelig den flotte natur. Der er meget lavvan-

de, så det er godt at båden har en flad bund. Efter turen går vi en runde i byen og besøger et

værtshus og får noget at spise. Om eftermiddagen tager jeg en runde under træerne for at kigge

efter fugle.

Så handler vi, spiser aftensmad og går i seng. I morgen rykker vi videre til Geraldton.

Fortsættes i næste nummer

Bestyrelse

Formand: Arne Petersen Tlf. 4036 4275 E-mail arnepetersenAlive.dk

Næstformand: Ole Westergaard Tlf. 2215 9230. E-mail marienlundAstofanet.dk

Kasserer: Ejvind Nissen, Tlf. 7581 4122. E-mail ejvindAnissen.mail.dk

Sekretær: Jonna Nissen Tlf. 7581 4122 E-mail jonnaAnissen.mail.dk

Best.medlem: Kurt Jensen Tlf. 4092 1699 E-mail teute1Ahotmail.com

Best.medlem: Kaj Villy Nielsen, Tlf. 7555 3982. E-mail kajvillyAprofibermail.dk

Best.medlem: Leo Hansen, Tlf. 2372 0801. E-mail rugvaenget7Astofanet.dk

Lokale kontaktpersoner:

Hvis du har spørgsmål vedrørende foreningen, er du velkommen til at kontakte én af vore lokale kontaktpersoner. Vejle: Leo Hansen, Tlf 2372 0801. Kolding: Ludvig Dall, Tlf 5142 9810 Give: Ole Westergaard, Tlf 2215 9230. Horsens: Henning Hass Hansen Tlf 2561 5735

Mailudvalg og redaktion:

Jørgen Erik Petersen, Tlf. 2242 3362 E-mail jjkm2Ahotmail.com, ansvh. redaktør

Arne Petersen, Tlf. 4036 4275 E-mail arnepetersenAlive.dk,

Henning Hass Hansen Tlf. 2561 5735 E-mail. [email protected]

Øvrige udvalg og deres personsammensætning:

Der henvises til foreningens hjemmeside: www.sydostjyskfugleforening.dk

Nogle skaber lykke hvor de går,

andre når de går.

Vil du glæde redaktionen - så send en artikel eller to til os

For at gøre mailposten mere spændende vil vi gerne have at du hjælper os med en artikel i ny og næ. Det kan ikke

være rigtigt, at vi - med en forening med mere end 100 medlemmer - skal sidde og klippe og oversætte uden-

landske artikler. Så hold dig ikke tilbage - vi vil gerne være behjælpelig med artiklens opsætning m.m.

Blandt indsendte bidrag som medtages i mailposten vil vi ultimo året trække en vinder af en købmandskurv.

Vi glæder os til at modtage dit bidrag.

Redaktionen

Arne Ole Ejvind Jonna Kurt Kaj Villy Leo

19