AKT4U - 77[1]

-UGEBREV

Nr. 77 Tirsdag d. 20.3. 2007

3. årgang

Et ugebrev om børns adfærd, kontakt og trivsel samt alt det løse. Til inspiration, til ideeudveksling, til eftertænksomhed, til dig, til en dejlig kop kaffe.

Når det hele kan være lige meget…

Dette nummer af AKT4U ugebrevet er det sidste du modtager inden påske. Redaktionen trænger til ferie. Det gør du vel også? Nyd solen, sneen, blæsten, regnen ja nyd det hele. Du har alligevel ingen indflydelse på vejret. Vi kommer tilbage når vi har gættet rigtig mange gækkebreve og spist mange, mange påskeæg. På hjemmesiden under ”Indholdsfortegnelse til alle Ugebrevene” kan du se de planlagte datoer for Ugebreve-ne indtil sommerferien. Mit navn det står med prikker, pas på det ikke stikker!

...

Redaktionen: Charlotte Andersen

og Kai Pedersen (ansvh.)

Email: [email protected] Telefon: 20 40 80 57

Website: www.AKT4U.webbyen.dk Postadresse: ”Frederikshøj”, Banevej 22, 4180 Sorø.

Redaktørens spalte

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 77 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 2

Charlotte Andersen Supportteam Gladsaxe

Kai Pedersen Stillinge skole Slagelse

Tigerdyrskompetencen I børnebogsklassikeren "Peter Plys og hans venner” skriver A.A. Milne (2002) "Tigerdyr bliver al-drig ved med at være bedrøvede", forklarede Ninka Ninus. "Det kommer de over med en forbav-sende hurtighed”. Tigerdyrskompetencen er faktisk uvurderlig og fortæller om evnen til at pen-dulere mellem de forskellige følelsesudtryk uden at blive væltet omkuld. Samtidig formår tiger-dyret at tage et hop op på sit "medfødte lykkeniveau", måske fordi tigerdyret er blevet mødt med glæde og anerkendelse. Det er ikke sikkert, at det har stået klart for Seligman, men i al sin en-kelthed kan man sige, at hans arbejde dokumenterer tigerdyrskompetencens fortræffelighed. Set i dette perspektiv er tigerdyrskompetencen livsforlængende og bidrager til en forhøjet livs-kvalitet. Det gør den, fordi glade børn - børn, som bliver mødt med anerkendelse og glæde - får nogle færdigheder, som gør dem mere modstandsdygtige overfor psykiske sygdomme og livets ud-fordringer. For at give barnet mulighed for at udvikle tigerdyrs-kompetence, må vi skabe facilite-rende betingelser, så børnene udvikler/træner den følelsesmæssige palet. Dette betyder da også, at den professionelle omsorgsgiver må være opmærksom på sit eget følelsesmæssige bidrag til samspillet. Dette involverer evnen til både empati og sensitivering gennem et anerkendende sam-spil med barnet. (Fra bogen ”Glædens pædagogik” af Anne Linder og Stina Breinhild Mortensen. Gyldendals forlag)

Fra Nørrevangsskolen, Randers

Så er det i dag den sidste anstrengelse skal gøres i forsøget på at danne unge mennesker og lære dem noget. Jeg har ikke lagt skjult på, at jeg har været på mentalsommerferie i hele denne uge - og jeg regner ikke med at afbryde den ferie i længere tid ad gangen. Men det er torsdag. Godt nok kan jeg sidde i nattøjet og drikke kaffe og ryge smøger læn-ge, fordi jeg skal møde sent. Men det er en ringe trøst. For det er torsdag. Den sidste torsdag i dette skoleår, og gudskelov for det. Torsdag er min “ondt i ma-ven dag”. Hver eneste tors-dag i dette skoleår har jeg haft ondt i maven. En ma-vepine, der fortager sig klokken 14.25, når 6.klasse får fri fra musik. Meget kan man sige om de børn, men behagelige at have med at gøre, det er de ik-ke. Godt nok har jeg fået en anden klasse i det sidste halvår, og dem her er da også betydeligt rarere at have med at gøre end den klasse, jeg boksede med i det første halvår. Men de er stadig nogle hoveder, og jeg befinder mig i totalt alarmberedskab og iført mit mentale combatsuit indtil de har pakket deres tasker og er gået hjem. Og det er det værste ved at være lærer. De klasser/børn, der er uudholdelige, og som til-syneladende kun er i skole for at drive lærerne til vanvid ved konstant at provokere og vade til grænsen af normal menneskelig adfærd.

Det er noget pudsigt noget. Jeg kan selv huske fra dengang jeg gik i FS, at der var nogle børn og klasser, som fik et overordentligt dårligt ry - de var nogle møgklasser med nogle møgunger, som ingen gad at have. Jeg gik selv i en af slag-sen (men da far jo var vicer på en anden skole, så var jeg ikke en af dem, der rokkede meget med ørerne… du godeste; det turde jeg slet ikke). Og tro mig; der var ikke nogen kollektiv

skam forbundet med at ha-ve det rygte. Vi var nær-mest lidt småstolte over, at vi fik et par lærere til at skride fra undervisningen (den ene med tårer i øjne-ne), og at vi havde adskillige klassekonferencer med vo-res klasselærer om vores opførsel (hvordan han rent faktisk holdt os ud, er mig en gåde den dag i dag). I dag skammer jeg mig over den opførsel, vi lagde for dagen. Ikke så meget fordi jeg var en af dem, der lave-de en masse ballade - for det turde jeg jo ikke. Men fordi det tavse flertal i klassen (som jeg afgjort

tilhørte) overhovedet ikke gjorde noget for at stoppe de uudholdelige elementer, der foruden at være dumme også var forstyrrende. Så me-get hungrede man jo heller ikke efter at få bank efter skoletid. Så de voldelige og dumme elementer fik lov til at køre løbet i den klasse. Det har ikke ændret sig med årene. Jeg kan se det tydeligt i de 6. klasser, jeg har haft i år til musik. Her er det også jungleloven, der her-sker. De dumme og voldelige elever er dem, der lynhurtigt bliver toneangivende. For hvis de øvrige elever ikke makker ret og lader sig ty-

Lottes notater fra en af de sidste dage inden sommerferien.

De sidste krampetrækninger 1


rannisere til tavshed eller medløberi, så får de et lag tæsk, eller kan forvente en overordent-lig træls skolegang med mobning og forfølgel-se. Og det foregår naturligvis i al stilhed, så der ikke rigtig kan stilles en masse op. I den ene 6. klasse blev det endda sådan, at resten tillagde sig en ligeså dårlig adfærd for at væ-re “in”. Den unormale, uacceptable adfærd blev normalen for dem. “Hvorfor stiller man så ikke noget op”, kunne man så spørge sig selv. Jeg har spurgt mig om det samme adskillige gange. Der blev da lavet klassearbejde i begge klasser. Et hold “eksperter” fra PPR kom anstigende og lavede noget klassearbejde klasserne, men ærligt talt havde det begrænset effekt. Det ramte primært i de gruppe-ringer i klassen, som egent-lig ikke havde det store behov for det, fordi de vid-ste, hvordan de skulle op-føre sig. Men de virkeligt tunge elever havde det ikke nogen effekt på. De blev ved (og bliver for den sags skyld) med at være dumme og uudholdeli-ge. Og når de er gået ud af skolen og har væ-ret så heldige at få et eller andet arbejde (eller kontanthjælp), så kan de sidde til deres 25 års jubilæum og småfnise over, hvor umuli-ge de var i FS. Jeg ved, at de åndede af dem slet ikke har evner eller empati nok til at se, hvordan de ikke blot ødelagde dagen for dem selv og deres kammerater, men også for en bunke lærer, der var for professionelle og medmenneskelige til een gang for alle at høvle

dem verbalt igennem, så de gik grædende hjem og hoppede i den nærmeste voldgrav. Jeg kan næsten ikke formulere mig kraftigt nok om min glæde ved at skulle slippe den klas-se. Jeg ser bare frem til at kunne vågne tors-dag morgen uden at have ondt i maven. Og jeg har umådelig sympati for de lærere, der skal tage over næste år og bakse videre med de

klasser. Til gengæld kan jeg fryde mig over min førsteklasse. Ja, de er nogle snakkesmøl-fer, ja de sludrer alt for meget med hinanden i ti-merne, ja de er umulige til at rydde op efter sig, ja de larmer til tider og ja de kan være belastende og trælse. Men de slår ikke på hinan-den og de opfører sig pænt overfor hinanden og lærer-ne. Og det bedste ved dem er, at de indrømmer når de har lavet noget lort, og ta-ger deres skideballe med værdighed - for de ved, at de fortjener den. Som en af

mine smølfer sagde (i øvrigt en af banditterne, som man har lyst til at proppe i tasken og tage med hjem), da vi en dag havde haft en konflikt i frikvarteret og det kneb for et barn at sige sandheden: “Uhoh.. hvis du ikke fortæller sandheden nu, så bliver det bare endnu værre, og så bliver hun bare rigtig sur.” Så på trods af torsdagsmavepinen, så er det det hele værd, når de små smølfer kommer fa-rende og skal have en knuser.

Lottes notater fra en af de sidste dage inden sommerferien.

De sidste krampetrækninger 2


Bøger m.v. 1

Hvad er daginstitutionernes rolle i arbejdet med at bryde den negative sociale arv? Kan børn med dårlige opvækstvilkår i hjemmet pro-fitere af at komme i daginstitution? Eller er det modsat sådan, at den pædagogiske praksis i institutionerne i værste fald kan bidrage til at fastholde socialt truede børn i deres nega-tive sociale arv. 'Negativ social arv' forsøger at vise, hvad der i den pædagogiske praksis kan gøre forskellen. Der tages udgangspunkt i to forskellige måder at rumme børnene på i institutionerne: Assimilationsperspektivet, der groft sagt si-ger, at barnet skal tilpasse sig - og når der op-

står problemer, fokuseres der på det enkelte barns evne til at tilpasse sig, el-ler Inklusionsper-spektivet, der indebærer, at institutionen skal tilpasse sig barnet, og når der opstår pro-blemer, fokuse-

res der på det pædagogiske miljøs evne til at rumme forskellighed. Med udgangspunkt i en række pædagogiske teoretikeres synspunkter, i en model, der skit-serer tre steder at møde børnene; ude på hjørnet, nede langs linjen og inde i cirklen, samt den såkaldte stjernemodel, diskuteres institutionernes muligheder for at praktisere inklusionsperspektivet. Marianna Estelle Nysom Egebrønd er uddannet pædagog og daginstitutionsleder siden 1985. Titel: Negativ social arv - Inklusion vs. Assimi-lation Forfatter: Marianna Estelle Nysom Egebrønd Antal sider: 84 Pris: 149 kr. ISBN: 978-87-7887-480-1 Udgivelse: Marts 2007 Forlag: Frydenlund

Michael White og Alice Morgan er begge ind-flydelsesrige og populære forfattere inden for narrativ metode. I denne bog delagtiggør de læseren i deres erfaringer fra rådgivningsarbejde med børn og deres familier og redegør for de tanker, der former samtalerne i dette arbejde. Forfatterne kommer ind på de konkrete van-


NY BOG: Negativ social arv - Inklusion vs. Assimi-lation

Af Marianna Estelle Nysom Egebrønd

NY BOG: Narrativ terapi med børn og deres familier Af Michael White og Alice Morgan

skeligheder og dilemmaer, der kan opstå, og diskuterer det særlige ansvar, der påhviler terapeuter. Nogle af de spørgsmål, de tager op til overvejelse, er: • Hvordan kan terapeuter skabe grundlag

for samar-bejde, når der er konflikter mellem forældre og børn?

• Hvad kan der være grund til at overveje, når en terapisession med et barn tilsyne-ladende ikke kommer ud af stedet

• Hvordan kan narrativ praksis være med til at forme undersøgelsen i sager vedrø-rende omsorgssvigt?

Bogen vil være en stor inspiration for alle pro-fessionelle, der har kontakt med børn eller fa-milier, og som gerne vil fremme en samtale-form, der er med til at opbygge et fællesskab, hvor barnets evner, viden, overbevisninger og ønsker værd-sættes. Titel: Narrativ terapi med børn og deres familier Forfattere: Mi-chael White og Alice Morgan Pris: 229 kr Antal sider: 136 ISBN: 9788750039266 Forlag: Akade-misk Forlag

Bøger m.v. 2


1. Aldrig til en taber 2. Aldring i andres nærvær 3. Gives med det samme 4. Vær specifik - aldrig generel 5. Forklar konsekvensen af den

forkerte handling 6. Repeter ikke ”gammel” kritik 7. Gå aldrig efter ”spilleren” - kun

”bolden” (Handlingen forkeret - personen OK)

8. Gives kun på baggrund af selvop-levelser

9. Diskuter og aftal, hvordan gen-tagelser undgås

10. ”Sagen er nu forbi” - bring den aldrig op igen

Gode regler for irettesættelse/negative strokes


Kurser, konferencer og seminarer 1

fyldord eller har afbrudte sætninger eller upræcise, langsommelige og forkerte svar. Barnet er mere tilbøjelig end dets jævnaldren-de til at sige noget forkert, når barnet f.eks. bliver bedt om at benævne en specifik gen-stand på et billede.

Diane German er professor på National-Louis University i Illinois. Har gennem de sidste 20 år forsket og udgivet en lang række af bøger og artikler omkring børns ordmobilisering. Hun har udfærdiget de anerkendte testværktøjer “the Test of Word Finding (TWF)” og “the Test of Word Finding, Second Edition (TWF_2)”. Diane German er en af de internati-onalt mest anerkendte forskere indenfor fel-tet og hun har tidligere holdt foredrag i både USA, Canada og Asien.

Programming in Word Finding: Deep Asses-sment And Comprehensive Intervention This seminar will focus on assessment and in-tervention procedures in Child Word Finding. Specifically, Section 1 will present an explana-tory model of lexical processing to define po-tential disruption points in the lexical process. Section 2 will highlight the Test of Word Fin-ding, Second Edition (TWF-2). Section 3 will present a process for the differential diagno-sis of semantic verses phonologically based word finding errors. Section 4 will present Retrieval Strategy Instruction using mnemonic strategies for vocabulary instruction. Techno-logy recommendations will be made throughout. Please visit http://www.wordfinding.com to re-view introductory material. Dorte Frellsen er lektor på Slagelse pædagog-seminarium. Hun har en baggrund som special-lære og audiologopæd. og har i en lang årræk-

Fagpersoner og forskere herhjemme er i sti-gende grad opmærksomme på, at ordmobilise-ring er en væsentlig specifik del af sproget. Ordmobiliseringsvanskeligheder ses hos en række ordblinde børn, men også børn med for-skellige tale- og sproglige vanskeligheder og diagnoser som autisme og ADHD, samt børn med hovedtraumer eller andre neurologiske vanskeligheder er særligt sårbare indenfor ordmobilisering. Disse vanskeligheder har en stor indvirkning på både barnets skriftlige og verbale kommunikation. Benævnelseshastighe-den forudsiger ca. 14 % af variationen i senere læsefærdigheder og benævnelsesproblemer kan betyde en hindring hos barnet i indlærin-gen af nye ord. Børn, der har problemer med ordlyd, har ten-dens til at udvikle læse- og stavevanskelighe-der; stavning og læsning handler om at forbin-de ordenes lydbestanddele med bogstaver. Ved at finde ud af de præcise årsager til benæv-nelsesvanskeligheder får vi derfor bedre mu-lighed for at hjælpe de børn, der har særlige skriftlige vanskeligheder. Vha. testværktøjer udviklet af Diane German kan vi hjælpe barnet i dets sprogudvikling. Dagen indledes ved audiologopæd og master i retorik, Dorte Frellsen, som giver en dansk in-troduktion til området ordmobilisering hos børn. Kendetegn ved ordmobiliseringsvanske-ligheder er bl.a. at barnet tøver, anvender

DIALOGSEMINAR: Børns ordmobilisering Intervention fra 4 års alderen.

ke beskæftiget sig med børns sprog og motori-ske udvikling. Dorte Frellsen er Master i Reto-rik og Formidling fra Århus Universitet og har herudover suppleringsuddannelser i Semantik, i Kultur og videnskabsteori, i Organisationsana-lyse og informationssystemer, i Medier, kom-munikation og formidling samt i Retorik, kom-munikation og formidling fra Århus Universi-tet. Introduktion til børns ordmobilisering og overordnede sprogfunktioner. Når vi i hverdagen er sammen med børn, kan vi opleve, hvor besværlig og kompleks en proces det kan være for nogle børn, at arbej-det med at lære og bruge sproglige udtryk.

For at kunne støtte og deltage i børns forun-derlige arbejdsproces med at tilegne sig sprogfærdigheder, er viden om ordmobilisering et væsentligt fagligt område.

I sit oplæg til konferencen om ordmobilisering vil Dorte Frellsen med den norske sprogfor-sker Helene Uri beskrive: Hvad er sprog - samt belyse tre overordnende sprogfunktio-ner: Den ideationelle funktion, den tekstuelle funk-tion og den mellemmenneskelige funktion med tilhørende underordnede sprogfunktioner. - som en optakt til at høre om den spændende måde Phd., Professor Diane German arbejder med ordmobilisering på.

Tid og sted: Den 24. maj 2007 på Scandic Hvidovre eller 25. maj 2007 på Scandic Kol-ding. Begge dage kl. 9.00-16.00. Pris: Pris pr. deltager er kr. 1995,- der dæk-ker kursusmateriale, morgenmad, frokost inkl. én øl eller vand, og kaffe/te samt andre for-friskninger dagen igennem. Priserne er ekskl. moms. Tilmelding: www.seminarer.dk eller til Semina-rer.dk, telefon 66 15 90 43.

Den rummelige folkeskole stiller øgede krav til klasselederen om at møde og udvikle eleverne der, hvor de er. Kurset er affødt af de udfordringer, som pro-vokerende og asocial elevadfærd giver i almin-delige undervisning, og giver redskaber til at håndtere elever, der forstyrrer den faglige, sociale og emotionelle læring. Kurset to intensive dage tager udgangspunkt i pædagogiske relationskompetencer, og i bøger-ne Systemisk ledelse – Den refleksive prakti-



KONFERENCE: Udfordren-de elevadfærd - styrk din klasseledelse

ker , Hornstrup, Carsten, Jesper Loehr-Petersen, Thomas Johansen m.fl., Dansk Psyko-logisk Forlag 2005 og Fantastiske forbindel-ser - Relationer i undervisning og læringssam-vær, Kristensen, René (Red.), Dafolo. 2006 , som de to undervisere er medforfattere på. 1. dag: Kurset tager udgangspunkt i pædagogiske relationskompetencer, og giver dig: - Metoder til at spotte tidlige tegn på udfor-drende og asocial adfærd - Indsigt i årsager til adfærden - Redskaber til at håndtere adfærden i for-skellige stadier Vi arbejder ud fra en forståelse af eleven, klassen, lærerne og skolen som levende syste-mer og introducerer en anerkendende syste-misk praksis som redskab til ledelse af en klas-se med udfordrende og asocial elevadfærd. Anerkendende klasseledelse i et relationelt perspektiv Klasseledelse styrkes gennem de anerkendende relationer læreren skaber til og imellem sine elever, og baggrundsteorien og ideerne bag dette gennemgås i samspil med kursisternes praksis. - Anvendelse af Appreciative Inquiry i klasse-ledelsen – fra konfliktløsning til konfliktopløs-ning - Øg din kompetence til at spotte elevernes evner og muligheder - Styrk din tydelige og autentiske ledelse af klassen Anerkendende klasseledelse og lærerens re-lationskompetence - Hvad styrer elevernes opmærksomhed? Øg din indsigt i hvilke grundlæggende psykodyna-miske behov, elevernes adfærd er udtryk for

og få metoder til at omsætte teorien i praksis - Ved at anvende en ”selvpsykologisk” forståel-se af elevernes handlinger kan du styrke ele-vernes udvikling gennem deres relationer med blandt andet klassekammeraterne – hør hvor-dan - Brug fortællingen som redskab til at indgå i samkonstruktion af elevernes udvikling af identitet – hør teorien bag og få metoden - Få forståelse af hjernens basale reaktioner, der understreger lærerens funktion som rolle-model, og samtidig understøtter brugen af specifikke læringsformer 2. dag: Dag 2 er bygget op om tre hovedtemaer, hvor der arbejdes med at forstå og i praksis hånd-tere og imødegå udfordrende adfærd på indi-vid- og gruppeniveau. Skolen, klassen og eleven i systemisk optik - Få indsigt i klassen som en relationel social konstruktion - Hør, hvorfor det handler om kommunikation - Den enkelte elevs forståelse af verden og de relationer de indgår i som ramme for samtale og kommunikation Udfordrende elevadfærd i relationelt lys - Hør hvordan mening opstår i relationer og handlinger må koordineres i relationerne - Sprog skaber virkelighed – om at gå fra at tale om at eleven er, til at eleven udviser ud-fordrende adfærd - Følelser er kulturelle og relationelt tillærte mønstre og bærere af vigtige budskaber - Sådan kan følelser og konflikter håndteres i praksis



Klasseledelse – lærerens ret og pligt til at lede - Styrk din professionelle kommunikation om det, der er vigtigt - Sådan skabes og udvikles en livgivende og hensigtsmæssig skolekultur blandt elever, læ-rere, pædagoger og ledelsen - Relationsorienteret og proaktiv klasseledelse fremmer et godt læringsmiljø og socialt udvik-lende fællesskab - Evaluering og opfølgning - Deltagernes vigtigste læringspointer og kob-ling til egen praksis Undervisere: 1. dag René Kristensen, adjunkt ved CVU Lillebælt i Odense og systemisk uddannet konsulent, er forfatter og medforfatter til en lang række faglige artikler og bøger inden for sit felt. Han arbejder med anerkendende pædagogik i sko-ler og institutioner, AKT-undervisning, special-undervisning, samt pædagogisk supervision og skoleudviklingsprojekter. Se senest artiklen: ”Klasseledelse i et relationelt perspektiv” i an-tologien Klasse- og læringsledelse (Red. Peter Andersen) Unge pædagoger 2006. 2. dag: Thomas Johansen, lærer, cand. pæd. Ledel-ses- og organisationskonsulent, Partner i Mac-Mann Berg, samt medforfatter til artikler og kronikker. Thomas har arbejdet på Learning Lab Denmark og er dertil en erfaren systemisk konsulent, underviser, oplægsholder og forfat-ter. Han har særligt fokus på, hvordan organi-sationer kan udvikle en refleksiv læringskultur med ledelsen som den centrale sprog- og kul-turskaber. Senest har han været evaluator og ekstern konsulent på Gentofte Kommunes SKUB-projekt.



Konferencen henvender sig til: Skoleledere, skoleinspektører, viceskolein-spektører, teamledere, pædagogiske ledere, lærere, fagansvarlige ledere og andre med in-teresse for emnet Tid: Torsdag den 24. og fredag den 25. maj 2007 Teknologisk Institut, Taastrup Mandag den 24. og tirsdag den 25. september 2007 Teknologisk Institut, Århus Sted: Teknologisk Institut, Taastrup. Indgang 3, lo-kale 31, Gregersensvej, 2630 Taastrup Teknologisk Institut, Århus. Bygning 1, 5. sal, konferencesalen. Teknologiparken (Kongsvang Allé 29), 8000 Århus C Pris:kr. 6.490,- pr. deltager (plus moms). Prisen inkluderer undervisningsmateriale samt Hornstrup, Carsten, Jesper Loehr-Petersen, Thomas Johansen m.fl. Systemisk ledelse – Den refleksive praktiker (Dansk Psykologisk Forlag 2005) og Kristensen, René (Red.): Fan-tastiske forbindelser - Relationer i undervis-ning og læringssamvær (Dafolo 2006). Hvordan tilmelder du dig lettest: • Telefon 72 20 30 00 • [email protected] • Fax 72 20 29 99

Projektbeskrivelser for delprojekter i indsatsområdet ”Inklusion i institutioner og i skoler”

Birkelundskolen — Albertslund


Birkelundskolen – AKT- funktion Titel: AKT-funktion Baggrund: Flere og flere af vores elever starter skolen i en tilstand af forvirring og usikkerhed, der gør de første skoleår til en hård og frustrerende tid – der ikke levner meget rum til læring, lat-ter og fællesskab. Formål: At sikre at så mange børn som muligt kan blive i klassen, og at lærerne får den støtte og vej-ledning der er nødvendig i et daglige og i for-bindelse med forældresamarbejdet. Metode: Skolen har pt. en AKT-lærer, som har 15 ugentlige lektioner, der ligger i et bånd fra 9 – 12 hver dag. AKT-læreren kommer i alle klasse på skolen, hjælper til ved akut opståede situa-tioner og observerer klasser og enkelt elever i kortere perioder, med henblik på at beskrive klassens/elevens vanskeligheder og supervise-re lærerne for at eleverne kan forblive i klas-sen. Herudover deltager AKT-læreren ofte i det socialpædagogiske samarbejde omkring et barn i problemer. Styring og organisering: Nuværende AKT-lærer Georg Roldan er tov-holder på projektet. Skoleledelsen er ansvarlig for projektets gen-nemførelse. Rent praktisk afholder skoleledel-sen, skolepsykolog, AKT-lærere møde 1 gang hver 3. uge, hvor der bliver samlet op om en-keltelever, klasser og hvor der blive planlagt mere langsigtet i forebyggende øjemed.

Medvirkende : Internt: berørte klasser, lærere, skoleledelse Eksternt: PPR, Rådet, Familiehuset, Familieaf-snittet Ressourcetræk: Internt: 40 timer møder m.v. 20 ugentlige lektioner Eksternt: time med skolens psykolog hver 3. uge til supervision af AKT-lærere Interessenter: Der vil typisk være et udvidet forældresamar-bejde omkring inkluderede børn. Ligeledes vil der være et tæt samarbejde med børnepsyki-atrisk afdeling, Nordvang evt. et samarbejde med familiens praktiserende læge, sundheds-plejen m.fl. Information: Skoleledelsen og tovholder i fællesskab infor-merer de relevante parter Tidsplan: Start august 2007 og foreløbig vil det være en ordning som ikke umiddelbart kan afsluttes. Evaluering: Succeskriterie – antallet af børn, som inklude-res succesfuldt. Ved juletid foretages en midtvejsevaluering og en samlet evaluering foretages ved sommerfe-rien. Formidling: Artikel i Børn og unge kunne være en mulig ekstern formidling ligesom vores hjemmeside vil være en oplagt mulighed for at delagtiggøre omver-denen i vores resultater.


Kalenderen

26.-27. marts 2007. Konference. ”Rusmiddelbruk og AD/HD”. Oslo, Norge. Omtalt i Ugebrev 74. 27. marts 2007. Fyraftensmøde. ”Læring, dannelse og kom-petenceudvikling”. Hellerup. Omtalt i Ugebrev 73. 27. marts 2007. Seminar og workshop. ”Det socialt hæm-mede barn”. Hvidovre. Omtalt i Ugebrev 70. 27. marts 2007. Seminar. ”Æreskonflikter—fysisk og psy-kisk vold”. Horsens. Omtalt i Ugebrev 69. 10. april 2007 (24.4.07, 8.5.07, 22.5.07) Kursus. Odense. Omtalt i Ugebrev 76. 12.-13. april 2007. Seminar. ”AKT 2007”. Glostrup. Omtalt i Ugebrev 72. 17. april 2007. Seminar. ”Weekendforbruger eller stofmis-bruger?” Silkeborg. Omtalt i Ugebrev 73. 20. april 2007. Dialogseminar. ”AKT som læringsstrategi” København. Omtalt i Ugebrev 76. 24. april 2007. Seminar. ”Weekendforbruger eller stofmis-bruger?” Glostrup. Omtalt i Ugebrev 73. 26.-27. april 2007. Konference. ”Tidens teenager”. Taa-strup. Omtalt i Ugebrev 70. 26.-27. april 2007. Seminar. ”AKT 2007”. Horsens. Omtalt i Ugebrev 72. 30. april—1. maj 2007. Kursus. ”Kroppen i hjernen—barnets forudsætninger for læring”. Horsens. Omtalt i Ugebrev 69. 8. maj 2007. Debatdag. ”Kroppen — hvem bestemmer?” København. Omtalt i Ugebrev 75 24. maj 2007. Dialogseminar. ”Børns ordmobilisering”. Hvidovre. Omtalt i Ugebrev 77. 24.-25. maj 2007. Konference. ”Udfordrende elevadfærd - styrk din klasseledelse”. Taastrup. Omtalt i Ugebrev 77. 25. maj 2007. Dialogseminar. ”Børns ordmobilisering”. Kol-ding. Omtalt i Ugebrev 77.

24. maj 2007. Seminar. ”Hjernemodning”. Roskilde. Om-talt i Ugebrev 71. 30. maj 2007. Seminar. ”Hjernemodning”. Århus. Omtalt i Ugebrev 71. 6. juni 2007. Temadag. Den gode samtale med børn i modvind”. Odense. Omtalt i Ugebrev 76. 3. september 2007. 1.10.07, 1.11.07, 30.11.07, 4.2.08. Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusseret arbejde med børn”. København. Omtalt i Ugebrev 63. 3. september 2007. Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusse-ret arbejde med børn”. København. Omtalt i Ugebrev 64. 4. september 2007—4. december 2007. 13 tirsdage. Kur-sus ”AKT-området. En grunduddannelse”. København. Om-talt i Ugebrev 71. 24.-25. september 2007. Konference. ”Udfordrende elevadfærd - styrk din klasseledelse”. Taastrup. Omtalt i Ugebrev 77. 4.-6. oktober 2007. Konference. ”Nordisk specialpædago-gisk konference”. København. Omtalt i Ugebrev 62. 5. november 2007—9. november 2007. Kursus. ”De udfor-drende elever”. København. Omtalt i Ugebrev 67. 27. november 2007. Seminar. ”Løsninger i klasseværel-set—gør mere af det som virker!” Farum. Omtalt i Uge-brev 63. 23. januar 2008. Fyraftensmøde. ”Konflikthånd-tering”. København. Omtalt i Ugebrev 67 Forår 2008. Kursus. ”Det professionelle samarbejde.” København. Omtalt i Ugebrev 68. Forår 2008. Kursus. ”Børn, unge og familier med særlige behov”. København. Omtalt i Ugebrev 67.

Vær med til at gøre kalenderen endnu bed-re. Informer os om kurser, konferencer og seminarer i din del af landet. Vær med til at informere de andre AKT-lærere. Send redaktionen et par linjer eller et link.

Skriv til: [email protected]

Documents

AKT4U - 77[1]